BETÆNKNING om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver

18.4.2011 - (2009/2226(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Vladimír Remek

Procedure : 2009/2226(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0165/2011
Indgivne tekster :
A7-0165/2011
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver

(2009/2226(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007[1] om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den flerårige finansielle ramme 2007-2013,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur[3],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS)" (SEK(2010)0717),

–   der henviser til Det Europæiske GNSS-Agenturs rapport om GNSS-markedet (oktober 2010),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse ”Gennemgang af EU's budget” (KOM(2010)0700),

–   der henviser til Kommissionens rapport “Midtvejsevaluering af de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation” (KOM(2011)0005),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget samt Budgetudvalget (A7-0165/2011),

A. der henviser til, at Europa-Parlamentet konsekvent har givet sin fulde støtte til det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), der gennemføres gennem Galileo- og Egnos-programmerne og sigter på at forbedre dagligdagen for borgerne i Europa, sikre Europas selvstændighed og uafhængighed og opnå en betydelig andel i det verdensomspændende højteknologiske marked, der er afhængigt af satellitbaseret navigation,

B.  der henviser til, at EU i øjeblikket er afhængig af det amerikanske globale positioneringssystem (GPS), og har aktiviteter til en værdi af omkring 7 % af BNP, der er afhængige af det,

C. der henviser til, at Galileo forventes at give klare fordele i forhold til GPS, såsom forbedret nøjagtighed, global integritet, autentificering og garanterede tjenester, samtidig med at det giver EU strategisk autonomi,

D. der henviser til, at det globale GNSS-marked vokser eksplosivt og forventes at nå op på omkring 150 mia. EUR i 2020, hvoraf mindre end 20 % er genereret i EU,

E.  der henviser til, at Egnos allerede anvendes på daglig basis af 80 000 europæiske landmænd, og for nyligt er blevet certificeret til anvendelse inden for den civile luftfart, og at certificeringen til anvendelse inden for søtransport forventes at følge inden for en nær fremtid,

F.  der henviser til, at Galileo sigter mod at blive det teknologisk mest avancerede, mest hypermoderne GNSS-system i verden, der kan sætte den globale standard for fremtiden ved anvendelse af en høj koncentration af videnskab, avanceret teknologi og veluddannede menneskelige ressourcer og bidrage til EU-industriens innovation og konkurrenceevne,

G. der henviser til, at Egnos og Galileo vil skabe 60 mia. EUR i indirekte fordele for EU's økonomi og samfund i form af forbedret vej- og luftfartssikkerhed, mindsket luftforurening og pesticidforbrug, nye job og offentlig sikkerhed, og vil give meget mere valuta for pengene sammenlignet med andre sammenlignelige investeringer,

H. der henviser til, at hastigheden, hvormed tjenesterne gøres tilgængelige, er en afgørende faktor for Galileo, hvis det europæiske system snarest mulig skal blive et alternativt GNSS-referencesystem af betydning, i betragtning af forskellige internationale aktørers gradvise opbygning af fire globale og to regionale satellitnavigationssystemer,

I.   der henviser til, at det oprindelige offentlig-private partnerskab til finansiering af GNSS-programmerne mislykkedes, hvilket i 2007 førte til beslutningen om at fuldføre disse programmer ved finansiering udelukkende fra EU-budgettet (3,4 mia. EUR til definitions-, validerings- og etablerings- og ibrugtagningsfasen frem til 2013), hvorved programmerne blev rent EU-ejede, og Galileo og Egnos dermed de første store EU-ejede projekter af denne type,

J.  der henviser til, at Galileo er et civilt system under civil kontrol, og at enhver brug af dets tjenester skal overholde international rumret, EU-traktaterne og principperne i FN-pagten og -traktaterne,

K. der henviser til, at øgede programomkostninger, bl.a. som følge af unøjagtige omkostningsoverslag og omkostningsstyringsstrategier, kun tillader det nuværende budget at finansiere opstillingen af den indledende operative kapacitet (IOC), bestående af 18 satellitter;

L.  der henviser til, at Kommissionen må fremlægge en klar vurdering af alle de tekniske muligheder, der kan komme på tale, og de dermed forbundne omkostninger og fordele, inden der træffes beslutning om yderligere finansielle forpligtelser fra EU-budgettet i den næste flerårige finansielle ramme;

Midtvejsevaluering: vurdering af gennemførelsen

1.  glæder sig over Kommissionens rapport, som redegør for dette vigtige flagskibsinitiativs nuværende situation og fremtidige udfordringer,

2.  beklager dog den forsinkede offentliggørelse af midtvejsvurderingen, der alt for længe har skabt usikkerhed omkring projektets generelle fremskridt og dets finansielle situation, hvilket er skadeligt for markedets optagelse af GNSS-applikationer og for den offentlige støtte,

3.  opfordrer i betragtning af den nuværende situation Kommissionen til at ajourføre den strategiske rammeaftale for GNSS (C(2008)8378) for at fremme gennemsigtigheden, herunder de vigtigste tiltag, det forventede budget og den tidsfrist, der er nødvendig for at nå målene,

4.  opfordrer Kommissionen til – for at umuliggøre fremtidige overskridelser – at indføre stringente politikker for omkostnings- og risikobegrænsning, herunder de nødvendige politikker til at holde satellitopsendelsesomkostningerne under kontrol, foreslår, at Kommissionen gør sig bekendt med de hidtidige konklusioner og til dette formål anvender uafhængige eksperter, herunder repræsentanter for industrien, for i væsentlig grad at forbedre effektiviteten af projektstyringen;

5.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre de anbefalede foranstaltninger til risikobegrænsning, såsom indkøb fra to leverandører ved indkøb af alle kritiske arbejdspakker, for at være i stand til at overholde den ambitiøse tidsplan, idet der tages hensyn til det reelle konkurrenceniveau på de relevante markeder samt den politiske vilje til at opretholde opsendelseskapacitet i Europa i fremtiden, som afspejlet bl.a. i resolutionen fra det syvende møde i Rumrådet den 25. november 2010;

Den finansielle situation

6. mener, at den indledende operative kapacitet, der vil være i stand til at levere indledende tjenester baseret på 18 satellitter, bør være gennemført senest ved starten af 2014 for at sikre, at Galileo rent faktisk bliver den anden GNSS-konstellation i modtageudstyrsfabrikanternes bevidsthed, opfordrer i denne sammenhæng indtrængende Kommissionen til snarest muligt at opsende de 4 valideringssatellitter (In-Orbit Validation-satellitterne) for at kunne udarbejde en klar køreplan for opsendelsen af de resterende 14 satellitter, og at indgå aftale om de endelige arbejdspakker,

7.  er overbevist om, at målet om en fuld operativ kapacitet (FOC) baseret på en konstellation af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter og en tilstrækkelig jordinfrastruktur er en forudsætning for at opnå merværdi af Galileo i forhold til autentificering, høj præcision og uafbrudt service, og dermed høste de økonomiske og samfundsmæssige fordele; mener, at det er nødvendigt med klar og entydig støtte fra alle EU-institutioner til gennemførelsen af FOC for at overbevise brugere og investorer om EU's langsigtede engagement; opfordrer Kommissionen til at sende et positivt signal om dette til markedet;

8.  beklager, at der ikke er blevet stillet forslag om yderligere finansiering til dette program gennem revidering af den nuværende flerårige finansielle ramme, hvilket har ført til yderligere forsinkelser, ekstra omkostninger og muligvis tabet af et "mulighedernes vindue"; mener på baggrund heraf, at FOC bør nås senest inden starten af 2018, hvilket ifølge Kommissionen vil kræve en ekstrafinansiering på 1,9 mia. EUR og årlig finansiering på ca. 800 mio. EUR til at dække driftsomkostningerne fra 2014 og fremover; opfordrer Kommissionen til aktivt at forfølge alle eventuelle økonomiske effektivitetsbesparelser og indføre en passende finansieringsstruktur (under hensyntagen til bl.a. indtægterne fra Galileos kommercielle tjenester) for at begrænse den nødvendige supplerende finansiering;

9.  fremhæver, at den nuværende EU-finansiering til F&U inden for GNSS er begrænset til blot 15 mio. EUR om året; advarer om, at det kan gå ud over andre F&U-programmer, hvis der trækkes ekstra finansiering til disse aktiviteter ud af det nuværende rammeprogram (RP7); mener, at der i fremtiden bør ydes mere finansiering under RP8 og gennem andre foranstaltninger, der kan lette udviklingen af GNSS-baserede produkter og tjenester;

10. understreger, at der er behov for at øge finansieringen med henblik på at styrke udviklingen af GNSS-applikationer og -tjenester, hvilket er afgørende for at sikre, at de infrastrukturinvesteringer, som Galileo repræsenterer, udnyttes fuldt ud, og at Galileo-systemet udvikles til sin fulde kapacitet;

Bevidstgørelse af offentligheden

11. er stærkt overbevist om, at der kun kan sikres yderligere finansiering til GNSS, hvis der skabes betydelig mere opmærksomhed blandt beslutningstagere og i den bredere offentlighed om de fordele, GNSS skaber for EU's økonomi og for samfundet; bifalder skabelsen af konkrete initiativer såsom den årlige "Galileo Masters"-idékonkurrence, hvortil der var 350 indsendte bidrag fra 44 lande i 2010, Galileo-konkurrencen for børn og GNSS-innovationsprisen;

12. opfordrer indtrængende Kommissionen og EU's GNSS-tilsynsmyndighed til at lægge mange flere kræfter i at skabe opmærksomhed omkring GNSS blandt potentielle brugere og investorer, fremme anvendelsen af GNSS-baserede tjenester og identificere og koncentrere efterspørgslen efter disse tjenester i Europa; understreger i denne sammenhæng, at Galileo er af offentlig interesse på EU-niveau og dermed har berettiget krav på finansiering gennem offentlige midler;

13. opfordrer Kommissionen og tilsynsmyndigheden til via egnede udbud, bevidstgørelseskampagner og teknologioverførselsmekanismer at henvende sig til nationale myndigheder og SMV'er, der beskæftiger sig med rumteknologi, som potentielle slutbrugere af GNSS-applikationer, og lægger samtidig vægt på vigtigheden af at opretholde balancen mellem Europas regioner;

Den internationale dimension

14. opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage regioner i verden, hvor indførelsen af den europæiske GNSS-teknologi og dens applikationer kan hjælpe markedsudviklingen, såsom Latinamerika, Sydøstasien eller Afrika;

15. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at sikre Galileos kompatibilitet og interoperabilitet med andre satellitnavigationssystemer og dens stræben efter global standardisering; opfordrer i denne sammenhæng indtrængende Kommissionen og medlemslandene til at tage alle tilgængelige midler i brug for hurtigt at løse de nuværende kompatibilitetsproblemer med Kina;

Fremtidige udfordringer: finansiering og styring

16. understreger rumpolitikkens og GNSS-programmets strategiske betydning for viljen til at indføre en reel europæisk industripolitik baseret på konkrete projekter, der tilfører borgerne og virksomhederne håndgribelige fordele; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at anerkende den vigtige rolle, satellitnavigation kan spille, og at integrere den i udviklingen af alle andre relevante fællesskabspolitikker;

17. påpeger, at det er vigtigt med langsigtet stabilitet for at minimere yderligere forsinkelser, bekostelige konstruktionsændringer og destabilisering af brugerbasen; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til hurtigt at fremlægge lovforslag vedrørende det fremtidige niveau af service, finansiering og styring af GNSS-programmerne; mener endvidere, at det er helt afgørende at sikre bibeholdelsen af relevant knowhow og erhvervet ekspertise, for at sikre, at programmerne er veldrevne;

18. opfordrer Kommissionen til at lade den planlagte konsekvensanalyse, der gennemføres inden for rammerne af det kommende lovforslag, omfatte klare og fyldestgørende oplysninger om:

– de tekniske specifikationer (nøjagtighed, geografisk dækning, integritet, osv.) af tjenesteydelser (åbne tjenester, Safety of Life, kommercielle tjenester og statsregulerede tjenester), som Galileos forskellige satellitkonfigurationer kan give (herunder IOC og FOC, der anvendes i kombination med andre GNSS-systemer eller selvstændigt);

– Egnos-tjenesternes rolle i forhold til de forskellige mulige Gallileo-konfigurationer og det eventuelle behov for at holde Egnos inden for en FOC-konstellation;

– de udgifter, der følger med de mulige Galileo- og Egnos-konfigurationer i form af investeringer i infrastruktur, men også administrative og uforudsete udgifter (herunder IOC, FOC og andre mulige løsningsmodeller);

19. mener, at Galileo og Egnos som europæiske programmer, der er ejet af EU og er af væsentlig interesse for offentligheden i EU, hovedsageligt bør finansieres over EU-budgettet; mener, at alle mulige finansieringskilder, herunder innovative finansieringsformer, bør undersøges som supplement til bidragene fra EU-budgettet; understreger, at budgetmæssige ad hoc-nødløsninger som dem, der er set førhen, sandsynligvis sætter strategiske, store EU-projekters succes og værditilvækst på spil og undergraver det politiske momentum omkring dem; mener derfor, at der må udarbejdes en sund, global og langsigtet løsninger for finansieringen af dem; foreslår, at der afsættes et forudbestemt årligt beløb på EU's budget (til finansiering af den resterende Galileo-infrastruktur samt driftsomkostningerne); påpeger, at de skønnede tal, der indgår i midtvejsevalueringen for perioden efter 2013, kun er vejledende, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en detaljeret specificering af de forventede finansielle behov inden sommeren 2011 for at øge projektets ansvarlighed, forudsigelighed og gennemsigtighed;

20. mener, at uforudsete ekstraudgifter bør finansieres over EU-budgettet, uden at bringe andre eksisterende programmer i fare; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje muligheden af at oprette en Galileo-reservefond, der kan anvendes til at dække sådanne uforudsete udgifter;

21. mener, at GNSS's langsigtede styrings- og administrationsstruktur bør regulere opgave- og ansvarsfordelingen mellem Kommissionen, GNSS-tilsynsmyndigheden og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og andre relevante emner, såsom passende omkostningsdeling, mekanismen for indtægtsdeling, ansvarsordningen, prispolitikken og den private sektors eventuelle deltagelse i og bidrag til GNSS-programmerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til hurtigt at komme videre med den igangværende overvejelse om fremtidige ledelsesordninger for systemets drift, tage ansvaret for den langsigtede drift og tilpasning af infrastrukturen, sikre leveringen af vedvarende data og tjenester til brugere og maksimere mulighederne for udvikling af kommercielle tjenester;

22. understreger betydningen af, at en langsigtet ledelses- og administrationsstruktur for GNSS er fuldt gennemsigtig, finansielt sund og ansvarlig og administreres så forsvarligt som muligt; bemærker i denne forbindelse, at der på regelmæssig basis bør koordineres med Rådet og Europa-Parlamentet, og at denne koordinering bør omfatte dybdegående orienteringer;

23.  opfordrer Kommissionen til at etablere passende mekanismer til at sikre, at GNSS-baserede tjenester og applikationer, både privat- og statsregulerede tjenester er forenelige med borgernes grundlæggende rettigheder, såsom privatlivets fred og databeskyttelse;

24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og ESA.

  • [1]  EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 226.
  • [2]  EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.
  • [3]  EUT L 176 af 20.10.2010, s. 11.

BEGRUNDELSE

I. Indledning

EU tog et vigtigt skridt med sin politiske beslutning i forordning 683/2008 om at etablere et selvstændigt europæisk globalt satellitnavigationssystem (GNSS) (Galileo og Egnos), ejet og forvaltet af EU. Nærværende meddelelse er en midtvejsevaluering af dette flagskibsinitiativ, der vurderer processen og gennemførelsen indtil nu og indleder debatten om den fremtidige styring, anvendelse og finansiering af det.

Galileo – Et kort resumé

Galileo udgør sammen med Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste, et forstærkningssystem, der forbedrer nøjagtigheden og pålideligheden af oplysningerne fra det amerikanske globale positioneringssystem (GPS)), det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som EU har udviklet. Når det er færdiggjort, forventes det at bestå af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter i kredsløb i en højde på cirka 23 000 km over jordens overflade og et verdensomspændende net af cirka 40 stationer på jorden.

Der er to hovedårsager til, at EU har besluttet at opstille sit eget globale satellitnavigationssystem, for det første Europas uafhængighed af andre globale navigationssystemer og dets selvstændighed, og for det andet muligheden for at få del i dette kolossalt voksende verdensomspændende højteknologiske marked, som i dag i stor udstrækning er domineret af USA.

Som andengenerationssatellitnavigationssystem vil Galileo byde på diverse former for signalforstærkning, som vil give forbedret nøjagtighed, større modstandsdygtighed over for multi-bane tilbagekastninger og forstyrrelser, og vil med sin globale integritet og sit autentificeringskoncept være væsensforskellig fra GPS og Ruslands Globalnaja Navigatsionnaja Sputnikovaja Sistema (GLONASS). Desuden er Galileo i modsætning til GPS og GLONASS designet som et civilt system under civil kontrol, hvilket vil sige, at der er garanteret kontinuerlig tjeneste. Dette sidste punkt er ganske vigtigt, hvis man holder sig for øje, at mere end 7 % af EU's BNP (herunder den finansielle sektor, transport-, telekommunikations-, forsyningsnet- og børshandelsystemer) er afhængige af tilgængeligheden af GPS. Derfor vil en (midlertidig) begrænsning eller forringelse af GPS-signalerne have en enorm indflydelse på vores økonomi og samfund, hvis ikke andre uafhængige GNSS-systemer er på plads.

Galileo-projektet gennemføres i fire faser:

1. Definitionsfasen blev afsluttet i 2001 og udmundede i systemdesign og arkitektur såvel som i definition af tjenesterne.

2. Udviklings- og valideringsfasen indledtes i 2002 og skulle oprindeligt løbe frem til 2005. To eksperimentalsatellitter (GIOVE-A og GIOVE-B) blev opsendt og opfyldte dermed den indledende opgave at sikre frekvensindberetningen. Validering i kredsløb (In-Orbit Validation, (IOV)) ved hjælp af fire fuldt funktionsdygtige satellitter forventes indledt hen mod midten af 2011 og begyndelsen af 2012.

3. Etableringsfasen består af opbygningen af hele Galileo-systemet ved opsendelse af den fulde konstellation af 30 satellitter, herunder reservesatellitter, og opbygningen af strukturen på jorden.

4. Den operationelle fase indledes, når den fulde operative kapacitet (FOC) er etableret.

Etableringen af Galileokonstellationen er tilvejebragt i overensstemmelse med EU-reglerne om offentlige indkøb, der sigter mod åben adgang og loyal konkurrence, så der skabes lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere. Leveringen er blevet fordelt på seks primære arbejdspakker med detaljerede regler vedrørende hovedleverandører og andre enheder, og andelen af kontrakter, der tildeles til SMV'er.

Planen var at udvikle Galileo som et offentlig-privat partnerskab (OPP). OPP-forhandlingerne brød sammen i foråret 2007, og har ført til, at Galileosystemet fik en ny profil. Det europæiske GNSS-program finansieres nu fuldt ud over Unionens budget med et budget på 3,4 mia. EUR frem til 2014.

De indirekte fordele ved programmet forventes at være på omkring 60 mia. EUR om året (inklusiv markedet i foregående og efterfølgende omsætningsled og de offentlige fordele). GNSS anses for at være en disruptiv teknologi (ligesom informations- og kommunikationsteknologi) med stort potentiale for innovation, opbygning af en højteknologisk videnbase og produktivitetsfordele inden for mange sektorer. Den årlige vækstrate for markedet for GNSS-forberedte produkter og tjenester vurderes til at være på over 10 %.

Galileo er ejet af EU. Dets offentlige forvaltning og administration kan opsummeres som følger:

· Det politiske tilsyn sikres af Europa-Parlamentet og Rådet. Der er blevet oprettet et interinstitutionelt Galileopanel til formålet.

· Kommissionen fungerer som "programforvalter".

· GNSS-tilsynsmyndigheden bistår Kommissionen, fungerer som godkendelsesmyndighed og er ansvarlig for at forberede markedet og organisere certificering.

· Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er "hovedkontrahent eller ordregiver og ordregivende myndighed".

II. evaluering af gennemførelsen

Resultater frem til nu

Meddelelsen fremhæver de resultater, der er opnået indtil videre:

· Egnos' åbne tjeneste erklæredes for operationel i oktober 2009. Egnos anvendes nu dagligt af 80 000 europæiske landbrugere til højpræcisionslandbrug; snart vil det også blive anvendt inden for civil luftfart og søtransport;

· de første fire kontrakter vedrørende systemkonstruktion, drift og konstruktion og opsendelse af yderligere 14 Galileo-satellitter i tilgift til de fire satellitter, der i første omgang blev bestilt af ESA, er blevet tildelt (de resterende to arbejdspakker forventes tildelt i løbet af det første halvår af 2011);

· der er truffet forberedelser til opsendelse af de første fire fuldt udstyrede Galileo-satellitter (IOV-satellitter), som forventes opsendt hen mod midten af 2011/begyndelsen af 2012;

· handlingsplanen for GNSS-applikationer blev vedtaget i 2010, og opstillede konkrete initiativer til styrkelse af det efterfølgende omsætningsled;

· der er foretaget vigtige skridt i retning af at etablere jordinfrastrukturen, herunder etablering af adskillige jordstationer inden for og udenfor EU;

· der er blevet åbnet for adskillige forslagsindkaldelser inden for RP7 vedrørende udvikling af applikationer og modtagerteknologier til et samlet beløb på 120 mio. EUR;

Det finansielle billede

Det finansielle billede er mindre positivt. Omkostningerne til IOV-valideringsfasen og opsendelsesomkostningerne er steget betydeligt. Inden for det nuværende budget forventer Kommissionen kun, at Galileokonstallationen kommer til at bestå af 18 satellitter (14 + 4 IOV-satellitter). Takket være denne konstellation kan programmet opnå indledende operativ kapacitet (IOC), hvilket vil sætte det i stand til at levere indledende tjenester, dvs. indledende åben tjeneste, eftersøgnings- og redningstjenester og statsregulerede tjenester, men ikke på fuldt præstationsniveau.

Med leveringen af de indledende tjenester kan brugerudstyr, som er kompatibelt med Galileo, udbredes og applikationen udvides. Dermed vil Galileos gennembrud på GNSS-markedet lettes, og europæiske virksomheders innovationsevne og konkurrenceposition vil styrkes. Endelig vil opnåelsen af IOC sende et vigtigt signal til verden om, at EU er engageret i og i stand til at etablere et avanceret GNSS-system.

Galileo må dog nå fuld operationel kapacitet (FOC), hvis de fulde fordele af systemet skal udnyttes. En reduceret konstellations præstationsniveau er første skridt i retning af et gennembrud på markedet, men det er begrænset og vil afgjort ikke være tilstrækkeligt til at nå målene med Galileosystemet.

Det vil kræve yderligere investeringer at nå FOC. Der bliver behov for en større grad af ekstrafinansiering fra 2014 og fremover end forudset, da Kommissionen ikke har foreslået yderligere finansiering i løbet af den nuværende periode af den flerårige finansielle ramme. Kommissionen forudser nu grundet ekstraomkostninger (bl.a. forårsaget af afbrydelsen af produktionskæden), at der bliver behov for et totalbeløb på cirka 1,9 Mia. EUR for at nå FOC. Desuden bliver FOC forsinket 2-3 år (indtil omkring 2019), hvilket medfører et betydeligt tab af indirekte fordele.

Overskridelser er et alvorligt problem, men bør ses i det rette perspektiv. Udviklingen, etableringen og opgraderingen af GPS-systemet koster i alt omkring 40 mia. USD. Galileo har også en meget højere afkastgrad end nogen anden sammenlignelig investering i infrastruktur (f.eks. har det transeuropæiske net en gennemsnitlig afkastgrad på 8 %, mens Galileos afkastgrad forventes at være på omkring 49 %).

Internationale aktiviteter

Vi kan med opsendelse af den første kinesiske Compass-satellit i 2007 snart forvente et nyt satellitnavigationssystem i kredsløb (det fjerde globale system efter GPS, GLONASS og Galileo). Indien er ved at opbygge sit regionale system (IRNSS – det indiske regionale satellitnavigationssystem) og Japan sit Quasi-Zenith System (QZSS). Vores konkurrenter er blevet stærkere, og vi må formode, at de avancerer dynamisk. Det er af afgørende betydning snarest muligt at gøre de indledende tjenester tilgængelige, og at have tilvejebragt en langsigtet forpligtelse for finansieringen af Galileo, hvis Galileo skal blive chipproducenternes andet valg inden for globale GNSS.

Den største udfordring for GNSS-programmernes internationale aktiviteter bliver at sikre kompatibilitet og interoperabilitet med Galileo, at få adgang til globale GNSS-relaterede ressourcer, at opstille verdensomspændende standarder, at sørge for sikkerheden af rumsegmentet og netværket af jordstationer med samtidig sikring af strengere kontrol med følsomme GNSS-teknologier, der er udviklet med europæisk finansiering, og at blive del af en international bestræbelse på at levere innovative applikationer og specialiserede applikationer af overnational interesse. Et vigtigt mål vil være at skabe markedsmuligheder for den europæiske GNSS-teknologi- og applikationsindustri.

III. Fremtidige udfordringer

Midtvejsevalueringen indleder også debatten om den fremtidige styring, anvendelse og finansiering af GNSS-programmerne. Det er en meget vigtig debat, som skal afklare EU's intentioner og langtidsengagement på området.

Drift og anvendelse efter 2013

Der bør gennemføres en bred og omfattende debat på politisk plan om det ønskede ambitionsniveau (som bestemmer niveauet af tjenester, der udbydes) og de tilgængelige finansielle ressourcer (hvor der må træffes et politisk valg mellem et rent EU-finansieret program og et, der tillader nationale eller private bidrag). Resultatet af denne debat får indflydelse på de politiske muligheder for den fremtidige styring og forvaltning af GNSS-systemerne.

Vigtige elementer for debatten er:

· omkostningerne til anvendelse af Egnos og Galileo vurderes at ligge på omkring 800 mio. EUR om året; det er nødvendigt med en langtidsforpligtelse til at betale disse omkostninger for at garantere stabiliteten af Egnos og Galileo på lang sigt, og for at brugerne kan drage maksimal nytte af de tjenester, der tilbydes;

· indtægterne (hovedsageligt afgifter for de kommercielle højpræcisionstjenester) forventes at være begrænsede i den nærmeste fremtid og langsomt at stige til omkring 80 mio. om året i 2030, det kan således ikke forventes, at systemet kan klare sig uden ekstern støtte foreløbig;

· afklaringen af ansvarsordningen for satellitnavigation, navnlig for Egnos vedkommende, må fremskyndes for at mindske ansvarsrisikoen for applikationer, hvor sikkerheden er af kritisk betydning;

· den intellektuelle ejendomsret eller risikostyring er også uomgængelige elementer af debatten om ejerskab;

· det er nødvendigt med en mere solid F&U-finansiering af hensyn til udviklingen af senere applikationer.

Kommissionen bør på baggrund af resultatet af ovennævnte debat iværksætte en omfattende analyse for at få en mere præcis afklaring af de mulige scenarier og midler til drift og anvendelse efter 2013. Dette omfatter alle kommercielle aspekter af anvendelsen, såvel som de lovgivnings-, kontrakt- og finansieringsmæssige strukturer for de forskellige anvendelsesmodeller, som sikrer, at der etableres en stabil styringsmodel.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (8.7.2010)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver
(2009/2226(INI))

Rådgivende ordfører: Maria Eleni Koppa

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger sin støtte til Galileo, det europæiske globale program for satellitbaseret radionavigation, som et nyttigt værktøj, der vil styrke EU's økonomiske udvikling, sikkerhed og strategiske autonomi, men erkender samtidig, at der pr. definition ikke kan fastsættes nogen rumpolitik uafhængigt af andre relevante aktører i rummet;

2.  bemærker, at Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) befinder sig i dialog og samarbejde med leverandører af andre globale satellitnavigationssystemer (GNSS), nemlig USA, Rusland, Kina, Indien og Japan, med henblik på at sikre kompatibilitet og, hvor det er muligt, interoperabilitet mellem GNSS-systemer;

3.  noterer sig reaktionen fra premierministeren for Folkerepublikken Kinas statsråd på skrivelsen fra Kommissionens formand om spørgsmålet om frekvensbåndene og opfordrer til, at der findes en løsning, der vil gøre Compass‑ og Galileosystemet kompatible;

4.  fastholder, at leveringen af Galileotjenester skal være i overensstemmelse med princippet om, at Galileo er et civilt system under civil kontrol; understreger – samtidig med at det ikke desto mindre anerkendes, at Galileo eventuelt kan anvendes til militær brug – at enhver brug heraf skal overholde folkeretten, FN-pagten og EU-traktaterne;

5.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af programleder at fastsætte de nødvendige kriterier for tekniske sikkerhedsforanstaltninger og de specifikke procedurer for adgang til den statsregulerede tjeneste for at minimere mulighederne for uautoriseret brug af Galileo og til også at udarbejde en overvågningsordning i forbindelse med overførsel af følsomme Galileospecifikke emner og teknologi;

6.  insisterer på, at EU's medlemsstater fuldt ud skal anerkende den følsomme karakter af GNSS, nemlig konsekvenserne for EU’s og EU-borgeres sikkerhed samt for europæiske GNSS-programmer, når de behandler eksportkontrolanmodninger vedrørende GNSS-relaterede produkter fra deres industri, især når disse er omfattet af internationale eksportkontrolordninger, som f.eks. Wassenaararrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse;

7.  gentager imidlertid, i betragtning af de enorme investeringer fra Den Europæiske Unions almindelige budget, sin holdning om, at Galileosystemet skal kunne indsættes til støtte for FUSP/FSFP, herunder krisestyringsoperationer, og for gennemførelsen af EU's klausuler om solidaritet og gensidig bistand, og opfordrer – nu hvor det europæiske rammesamarbejde om sikkerheds- og forsvarsforskning mellem Kommissionen, Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og ESA allerede er blevet iværksat – til, at dette udvides, så det også kommer til at omfatte Galileo;

8.  understreger, at europæisk rumpolitik, der skulle tjene fredelige formål, under ingen omstændigheder bør bidrage til den generelle bevæbning af rummet, og bekræfter sin tilslutning til principperne i FN's traktat om det ydre rum, navnlig:

- udnyttelse af det ydre rum til udelukkende fredelige formål

- fremme af internationalt samarbejde om udforskning og udnyttelse af det ydre rum

- den opsendende myndigheds ansvar i tilfælde af skade, der påføres et tredjeland, jf. FN’s konvention om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande;

9.  støtter bestræbelserne i FN for at opstille regler til regulering af aktiviteter i det ydre rum og videreudvikle kodificeringen af international rumret; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af EU's adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum, som også tager højde for behovet for en reduktion af mængden af rumaffald og er åben for undertegnelse af alle tredjelande; gentager sin opfordring til, at denne adfærdskodeks gøres til et retligt bindende instrument;

10.  støtter oprettelsen snarest muligt af en europæisk kapacitet inden for kendskab til situationen i rummet (European Space Situational Awareness Capacity) for at beskytte vigtig europæisk infrastruktur i rummet; støtter i den forbindelse fuldt og helt det supplerende arbejde, der udføres på dette felt i ESA og EDA.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

3

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gabriele Albertini, Dominique Baudis, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Richard Howitt, Anneli Jäätteenmäki, Nicole Kiil-Nielsen, Maria Eleni Koppa, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Ulrike Lunacek, Mario Mauro, Andreas Mölzer, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Ria Oomen-Ruijten, Justas Vincas Paleckis, Pier Antonio Panzeri, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, Werner Schulz, Ernst Strasser, Zoran Thaler, Kristian Vigenin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Georgios Koumoutsakos, Norbert Neuser, David-Maria Sassoli, György Schöpflin, Indrek Tarand, Traian Ungureanu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Pat the Cope Gallagher

UDTALELSE fra Budgetudvalget (16.3.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver
(2009/2226(INI))

Ordfører for udtalelse: Edit Herczog

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger rumpolitikkens strategiske betydning for viljen til at indføre en reel europæisk industristrategi baseret på konkrete projekter, der tilfører borgerne og virksomhederne håndgribelige fordele, særlig dens to flagskibsprogrammer GMES og GNSS;

2.  minder om, at den oprindelige metode med offentlig-privat partnerskab til at finansiere GNSS-programmerne mislykkedes, hvilket i 2007 førte til beslutningen om at fuldføre disse programmer ved finansiering udelukkende fra EU-budgettet; minder om, at det på denne baggrund og i lyset af de utilstrækkelige midler i den nuværende flerårige finansielle ramme er blevet besluttet at hæve loftet for udgiftsområde 1a med 2,4 mia. EUR for perioden 2007-2013; påpeger, at Kommissionen igen i 2010 foreslog en revision af den flerårige finansielle ramme for at hæve loftet for udgiftsområde 1a som følge af mangel på midler til ITER-projektet;

3.  understreger, at sådanne ad hoc-nødløsninger sandsynligvis bringer strategiske, store EU-projekters succes og værditilvækst i fare og undergraver det politiske momentum omkring dem; mener, at det er mest hensigtsmæssigt at finde en langsigtet budgetløsning, der tilvejebringer finansiering på EU-plan, som kan opfylde disse programmers teknologiske krav og en tidsfrist, der sikrer, at de er relevante og levedygtige;

4.  minder om, at Europa-Parlamentet og Rådet i den fælles erklæring om finansiering af de europæiske GNSS-programmer som følge af den relevante aftale af 23. november 2007 bekræftede, at det nødvendige samlede anslåede beløb for GNSS- projektet Galileos fulde operationelle kapacitet er 3 400 mio. EUR for perioden 2007-2013, og erklærede, at dette beløb ikke burde overskrides i løbet af den finansielle ramme 2007-2013; er imidlertid overbevist om, at de midler, som anslås i den aktuelle finansielle ramme, ikke er tilstrækkelige til at tage en velfungerende og konkurrencedygtig tjeneste i brug og sikre den teknologiske tilslutning senest i 2013; beklager i denne forbindelse det faktum, at Kommissionen i sin midtvejsevaluering i januar 2011 ikke foreslog yderligere midler til GNSS-programmer for perioden frem til 2013, hvilket kan føre til uacceptable forsinkelser i gennemførelsen; påpeger, at hvis der er behov for flere midler i denne periode, kan omfordeling fra de nuværende flerårige programmer ikke ses som en bæredygtig løsning, og at det vil være uacceptabelt at foretage yderligere reduktioner under udgiftsområde 1a, navnlig vedrørende det syvende rammeprogram;

5.  understreger, at GNSS er en kritisk teknologi, der kan revolutionere den europæiske transportinfrastruktur og forskellige markedssektorer; påpeger, at andre ikke-europæiske GNSS-programmer vil blive sat i drift på mellemlang sigt, og at enhver forsinkelse derfor vil resultere i et tab af international konkurrenceevne, i at den nuværende infrastruktur vil blive forældet, i en manglende evne til at anvende teknologier og applikationer, der er under udvikling, og i tab af op til 60 % af de forventede fordele;

6.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at underrette Europa-Parlamentet, hvis der opstår yderligere finansieringsbehov med henblik på en rettidig fuldførelse af GNSS, og som minimum fremlægge en ajourført finansiel oversigt senest i sommeren 2011, når det nye forslag til flerårig finansiel ramme forelægges;

7.  understreger endelig, at Galileo ud over at være det første store EU-ejede projekt af denne type er af væsentlig interesse for offentligheden i EU, hvilket berettiger anvendelsen af offentlige midler; opfordrer Kommissionen til at forbedre projektstyringen, sikre en konkurrencedygtig og fuldt operationel tjeneste med en konstellation af 30 satellitter inden for den kortest mulige periode, undgå usikkerheder og sende et positivt signal til markedsdeltagerne; påpeger, at der kan vise sig stor forskel på aktuelle investeringsomkostninger og fremtidige løbende omkostninger; støtter derfor forslaget om, at der i fremtiden bør være afsat et forudbestemt årligt beløb på EU's budget til store projekter som dette, og at medlemsstaterne bør være hovedansvarlige for finansieringen af eventuelle yderligere omkostninger ved at stille supplerende midler til rådighed for EU-budgettet og samtidig identificere underudnyttede områder af budgettet samt andre finansieringskilder, herunder innovative finansieringsformer, der kunne bidrage til at finansiere yderligere behov i forbindelse med sådanne store projekter;

8.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at tilføre de indtægter, der stammer fra Galileos kommercielle aktiviteter, til EU-budgettet;

9.  opfordrer Kommissionen til at oplyse Europa-Parlamentet om, hvordan finansieringen af de årlige omkostninger for vedligeholdelsen af Galileo, som anslås til 800 mio. EUR, sikres, når først systemet er i drift;

10. påpeger, at det skønnede tal (1,9 mia. EUR), der indgår i midtvejsevalueringen for perioden efter 2013, udelukkende fremstilles som vejledende; mener, at Kommissionen derfor bør fremlægge en strategi for finansieringen på mellemlang og lang sigt af GNSS-programmerne efter 2013, hvori den bl.a. undersøger muligheden for at fastsætte et årligt beløb for perioden 2014-2020, der skal dække færdiggørelsen af Galileos infrastruktur og dets vedligeholdelsesomkostninger frem til 2020.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Damien Abad, Alexander Alvaro, Reimer Böge, Lajos Bokros, Giovanni Collino, Jean-Luc Dehaene, Isabelle Durant, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Estelle Grelier, Lucas Hartong, Jiří Havel, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Barbara Matera, Miguel Portas, Vladimír Remek, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gerben-Jan Gerbrandy, Edit Herczog, Paul Rübig, Georgios Stavrakakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Marit Paulsen

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.4.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Adam Gierek, Robert Goebbels, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Romana Jordan Cizelj, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Niki Tzavela, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antonio Cancian, António Fernando Correia De Campos, Francesco De Angelis, Ilda Figueiredo, Matthias Groote, Andrzej Grzyb, Satu Hassi, Yannick Jadot, Silvana Koch-Mehrin, Bernd Lange, Werner Langen, Mario Pirillo, Algirdas Saudargas, Catherine Trautmann