Procedure : 2010/0820(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0185/2011

Indgivne tekster :

A7-0185/2011

Forhandlinger :

PV 07/06/2011 - 15
CRE 07/06/2011 - 15

Afstemninger :

PV 08/06/2011 - 6.1
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0254

BETÆNKNING     *
PDF 176kWORD 227k
4.5.2011
PE 456.684v03-00 A7-0185/2011

om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien

(14142/2010 – C7‑0369/2010 – 2010/0820(NLE))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Carlos Coelho

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien

(14142/2010 – C7‑0369/2010 – 2010/0820(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets udkast (14142/2010),

–   der henviser til artikel 4, stk. 2 i tiltrædelsesakten af 2005, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0369/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0185/2011),

1.  godkender Rådets udkast som ændret;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1

Udkast til afgørelse

Betragtning 4

Rådets udkast

Ændringsforslag

(4) Den XXXXX 20XX [dato for vedtagelse af de relevante rådskonklusioner] konkluderede Rådet, at betingelserne inden for hvert af de nævnte områder var blevet opfyldt af Bulgarien og Rumænien.

(4) Den XXXXX 20XX [dato for vedtagelse af de relevante rådskonklusioner] konkluderede Rådet, at betingelserne inden for hvert af de nævnte områder var blevet opfyldt af Bulgarien og Rumænien. Hver af de pågældende medlemsstater bør senest seks måneder efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden skriftligt orientere Europa-Parlamentet og Rådet om den opfølgning, de har givet de henstillinger, der er indeholdt i evalueringsrapporterne og nævnt i den skriftlige orientering, og som stadig mangler at blive efterlevet.


BEGRUNDELSE

Schengenbaggrund

Schengensamarbejdet blev indledt den 14. juni 1985 med Schengenaftalen, der gav mulighed for at afskaffe systematisk grænsekontrol ved de indre grænser mellem de deltagende stater og skabelse af ​​et fælles område med fri bevægelighed for personer og en enkelt ydre grænse (med fælles regler om ekstern grænsekontrol, en fælles visumpolitik, politisamarbejde og retligt samarbejde og oprettelse af Schengeninformationssystemet (SIS)).

Det oprindelige medlemskab bestående af 5 medlemsstater (MS) (Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene) er blevet udvidet i tidens løb. Det nuværende Schengenområde omfatter 25 Schengenmedlemsstater: EU-landene Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien samt de tre associerede lande uden for EU, Norge, Island og Schweiz (Liechtenstein forventes at bliver fjerde associerede land, og de respektive protokoller forventes at træde i kraft den 7. april 2011, efterfulgt af de nødvendige evalueringsbesøg). Bulgarien, Rumænien og Cypern anvender kun delvist Schengenreglerne i øjeblikket, og der foretages derfor fortsat kontroller ved disse tre medlemsstaters grænser.

På nuværende tidspunkt er den frie bevægelighed garanteret på et område bestående af 42 673 kilometer ydre søgrænser og 7 721 kilometer landgrænser, som dækker 25 lande og 400 millioner borgere.

Schengenevalueringskriterier

Rumænien og Bulgarien vedtog Schengenreglerne, da de tiltrådte EU i 2007. I henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten skal det gennem evalueringsprocedurer sikres, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle Schengenreglerne (databeskyttelse, Schengeninformationssystemet, luft-, land- og søgrænser, politisamarbejde og visa) er opfyldt af de nye medlemsstater, før Rådet træffer afgørelse om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser med de pågældende medlemsstater.

Evalueringerne af enhver ny medlemsstat bør indledes efter anmodning fra den pågældende medlemsstat (erklæring om parathed). Disse evalueringer, som bør foretages under ansvar af Gruppen vedrørende Schengenevaluering (SCH-EVAL), indledes med et spørgeskema til medlemsstaten vedrørende alle dele af Schengenreglerne, hvorefter der foretages evalueringsbesøg. Eksperthold bør sendes til SIS, Sirenekontorerne, konsulaterne, grænserne osv. med henblik på udarbejdelse af udtømmende rapporter indeholdende faktuelle beskrivelser, vurderinger og anbefalinger, som kan kræve yderligere foranstaltninger og opfølgende besøg. Det fastsættes i den endelige rapport, om den pågældende nye medlemsstat, efter at der er foretaget en fuld evalueringsprocedure, opfylder alle forudsætninger for gennemførelsen i praksis.

Integrationsbeslutningen bør træffes af Rådet ved enstemmig afgørelse blandt alle regeringer i de stater, som allerede tilhører Schengenområdet

Konklusioner vedrørende Bulgarien

Bulgarien udstedte sin erklæring om parathed den 25. januar 2008.

Evalueringen af databeskyttelsen var positiv. Beslutningen blev vedtaget af Rådet, efter en positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet, og fra 5. november 2010 var SIS tilsluttet og fuldt operationelt.

SIS-evalueringsbesøget afslørede, at SIS og Sirene-funktionerne var gennemført korrekt og i overensstemmelse med de relevante Schengenregler. Blandt de spørgsmål, der kræver yderligere opmærksomhed, var: at gennemføre en tretrinsmodel for Sirene-kontoret, sørge for mere uddannelse til slutbrugerne i anvendelsen af ​​latinske bogstaver og minimere manuel indgriben på Sirene-kontoret.

Det meste af det forberedende arbejde til gennemførelse af Schengenreglerne inden for politisamarbejdet er blevet gjort, for så vidt angår de institutionelle og operationelle strukturer. Der er blevet indgået aftaler med nabolandene (Rumænien, Grækenland og Serbien) om grænseoverskridende politisamarbejde i straffesager, og yderligere aftaler med de øvrige medlemsstater er under udarbejdelse.

Evalueringen af ​​visumudstedelsen var overvejende positiv og i visse henseender et eksempel på bedste praksis. På baggrund af resultaterne af nogle opfølgende foranstaltninger blev det fastslået, at Bulgarien var i stand til at gennemføre Schengenreglerne fuldt ud efter planen. De fremsatte henstillinger er i mellemtiden blevet gennemført. Dog bør personalet fortsat være opmærksom på risikoen for ulovlig indvandring og andre former for visummisbrug samt det mulige pres på personalet, når de begynder at udstede Schengenvisa.

Luftgrænser: Infrastrukturen, der anvendes til grænsekontrol, lever op til kravene i Schengengrænsekodeksen, og udstyret til 1. og 2. linje er hovedsageligt tilstrækkeligt og moderne. Ikke desto mindre konstateredes der fortsat mangler inden for udstyr, udførelse af grænsekontrol og uddannelse samt fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas lufthavn, og der arbejdes i øjeblikket på pligten til at fremsende oplysninger om passagerer, sproglige færdigheder og overholdelse af luftfartsselskabernes ansvar.

Søgrænser: Den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerfartøjer og grænsekontrollen af lystfartøjer kunne betragtes som bedste praksis. Det blev bedømt, at grænseovervågningssystemet generelt opfyldte kravene i Schengengrænsekodeksen. En opfølgning har vist, at det integrerede kystovervågningssystem er blevet videreudviklet, og at man har taget hånd om de fundne mangler (i forbindelse med grænsekontrol, grænseovervågning, visumudstedelse, infrastruktur, personale og sprogfærdigheder).

Landgrænser: Et professionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekontrol og grænseovervågning. Også mængden af ​​udstyr til rådighed i 1. og 2. linje blev positivt bemærket, selv om processen med at levere udstyr og den nødvendige uddannelse i denne sammenhæng endnu ikke er afsluttet. Der blev stadig konstateret mangler inden for grænsekontrol, grænseovervågning, navnlig forbedring af overblikket over situationen, samarbejde mellem agenturerne, luftbåren overvågning og den valgte taktiske tilgang. Resultaterne af det opfølgende besøg i december 2010 var stadig utilfredsstillende, og der fandt endnu et opfølgende besøg sted ved landegrænserne fra 21.-23. marts 2011. Evalueringsudvalget kom til den konklusion, at Bulgarien har gjort gode fremskridt, og at landet nu opfylder Schengenkravene for så vidt angår området for grænsekontrol ved de ydre grænser.

For yderligere at forbedre de allerede trufne foranstaltninger og i tilstrækkelig grad forberede sig på et eventuelt stigende indvandringspres efter fuld tiltrædelse opfordrer evalueringsudvalget imidlertid Bulgarien til at udarbejde en "særlig pakke" af ledsagende foranstaltninger.

Konklusioner vedrørende Rumænien

Rumænien udstedte sine erklæringer om parathed i 2007 og 2008.

Evalueringen af databeskyttelsen var positiv. Beslutningen blev vedtaget af Rådet, efter en positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet, og fra 5. november 2010 var SIS tilsluttet og fuldt operationelt.

SIS-evalueringsbesøget afslørede, at SIS og Sirene-funktionerne var gennemført korrekt og i overensstemmelse med de relevante Schengenregler. Det udstyr og de anlæg, der anvendtes til den nationale del af Schengeninformationssystemet og Sirene, blev anset for topmoderne. Men nogle spørgsmål krævede yderligere opmærksomhed, bl.a. spørgsmålet om forsvundne A- og M-skemaer til indberetning i henhold til Schengengennemførelseskonventionens artikel 95 (europæisk arrestordre), men det blev konkluderet, at de rumænske myndigheder syntes at have behandlet sagen tilfredsstillende. Der blev udstedt anbefalinger og udført opfølgende besøg vedrørende flere andre spørgsmål (videreuddannelse, minimering af manuel indgriben, forbedring af PDA-mobilterminaler).

De bilaterale politisamarbejdsaftaler med Ungarn og Bulgarien er blevet ratificeret. Alt forberedende arbejde til gennemførelse af Schengenreglerne om politisamarbejde kan nu efter nogle opfølgende besøg betragtes som afsluttet.

Den kontrol, der gennemføres på den rumænske ambassades visumafdeling i Chisinau og på dens generalkonsulat i Istanbul, og de opfølgende foranstaltninger, der er blevet truffet, viser, at Rumænien nu er i stand til fuldt ud at gennemføre Schengenreglerne, og at alle punkter, der krævede opmærksomhed eller revision, er blevet afhjulpet (forbedring af risikovurderingen, opgradering af sikkerhedselementer i bygningerne, forbedring af processen for indsendelse og behandling af visumansøgninger, osv.) og i visse henseender kunne det anses som et eksempel på bedste praksis.

Luftgrænser: Der er generelt en velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænsekontrol, en god faglig kompetence blandt grænsepoliti og befuldmægtigede og et tilfredsstillende kendskab til kravene i Schengengrænsekodeksen. Et opfølgende besøg var nødvendigt, og det var muligt at vurdere, at de påviste mangler var afhjulpet (transportvirksomheders ansvar, eksisterende infrastruktur for adskillelse af Schengen- og ikke-Schengenpassagerer samt mindre mangler i udstyret i 1. og 2. linje).

Søgrænser: Der er et godt niveau af samarbejde og kommunikation, et godt overblik over situationen, en god reaktionsevne og en godt niveau af risikoanalyse. Konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders ansvar, udførelse af grænsekontrol og uddannelse er blevet afhjulpet.

Landgrænser: Et godt niveau af grænsekontrol, en professionel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen. Den tilgængelige infrastruktur og personaleniveauet på stedet bedømtes som tilstrækkelige. De mindre mangler, der blev påvist, blev tilfredsstillende afhjulpet under opfølgningen, og anbefalingerne er for størstepartens vedkommende blevet gennemført (udførelse af grænsekontrol, adgang til udstyr i 1. og 2. linje og et forøget antal uanmeldte inspektioner som middel til bekæmpelse af korruption). De to grænsekontrolsteder, som krævede et opfølgende besøg, er nu fuldt operationelle og udstyret i henhold til de relevante anbefalinger; også manglerne i udstyr til grænsekontrolovervågning er blevet afhjulpet på passende vis.

Ifølge evalueringsrapporterne har Rumænien overordnet set vist, at landet er tilstrækkelig forberedt til at kunne gøre tilfredsstillende brug af både de Schengenregler, der ikke vedrører SIS, og de SIS-relaterede Schengenregler. Forudsætningerne er opfyldt for, at Rådet kan træffe den beslutning, der omhandles i artikel 4, stk. 2 i tiltrædelsesakten af ​​2005, der giver mulighed for ophævelse af ​​den indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænserne.

Europa-Parlamentets adgang til resultaterne af evalueringsproceduren

Ved skrivelse af 12. november 2010 fremsendte Rådet sit udkast til afgørelse om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien til Europa-Parlamentet til udtalelse.

Ifølge den konsoliderede retspraksis fra EF-Domstolen om princippet om loyalt samarbejde mellem institutionerne, afspejlet i artikel 13, stk. 2 i EU-traktaten, bør Parlamentet forsynes med alle de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne udfylde sin rolle i proceduren.

Ved skrivelse af 16. december 2010 fra formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (Juan Fernando López Aguilar) til ministeren for indre anliggender i det belgiske formandskab for Rådet (Annemie Turtelboom) anmodede Parlamentet om adgang til evalueringsrapporterne vedrørende Bulgarien og Rumænien, alle foretagne rapporter om opfølgende besøg samt de anbefalinger, der blev fremsat til hver af dem, og oplysninger om den aktuelle situation vedrørende den pågældende medlemsstats gennemførelse af ​​disse anbefalinger.

Den 25. januar modtog Parlamentet Rådets svar om, at de ønskede dokumenter kunne stilles til rådighed for formanden, koordinatorerne for de politiske grupper og ordførerne. Der ville blive givet adgang til dokumentet i et sikret lokale i Rådet. I overensstemmelse med Rådets sikkerhedsforskrifter for beskyttelse af EU's klassificerede oplysninger skulle dokumenterne forblive i Rådets varetægt, og der måtte ikke efterfølgende på offentlige møder foretages direkte henvisninger til deres indhold.

Det er vigtigt at understrege, at Rådet med dette svar tog et stort skridt tilbage i retning af, hvad der var dets holdning i 2007, da Europa-Parlamentet blev anmodet om at afgive udtalelse om ni landes tiltrædelse til Schengenområdet (Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien), hvilket er uacceptabelt.

Parallelt hermed havde både Rumæniens og Bulgariens ambassadører sendt et brev til Rådet med anmodning om, at disse dokumenter blev afklassificeret og sendt til alle medlemmerne. Coreper godkendte denne anmodning ved en flertalsafgørelse, og dokumenterne blev endelig sendt til Parlamentet den 15. februar 2011, således at alle medlemmer fik adgang til evalueringer, anbefalinger og endelige konklusioner.

Imidlertid besluttede Parlamentet at behandle disse dokumenter som "klassificerede" på grund af deres følsomme karakter i forbindelse med sikkerheden ved de ydre grænser i de to medlemsstater. Medlemmerne fik således adgang til dokumenterne i et "sikret værelse" under anvendelse af ​​Europa-Parlamentets regler for behandling af fortrolige dokumenter.

Det er afgørende, at der er fuld adgang til eksperternes evalueringsrapporter om udviklingen i disse to landes forberedelser, hvis Europa-Parlamentet skal kunne foretage en klar bedømmelse med alle de elementer, der er nødvendige for, at det i sin udtalelse kan tage stilling til, om disse to lande er klar til at tiltræde Schengenområdet.

Ordførerens konklusioner

I betragtning af resultaterne af evalueringerne og ekspertgruppernes nødvendige opfølgende besøg konkluderer ordføreren, at nogle spørgsmål endnu henstår uløste og kræver regelmæssig rapportering og opfølgning på et tidspunkt i fremtiden, men at de ikke udgør en hindring for de to medlemsstaters fulde medlemskab af Schengen.

Eksperternes konklusioner er allerede blevet godkendt af Rådet og sendt til Europa-Parlamentet, med undtagelse af den sidste opfølgningsrapport om det opfølgende besøg ved Bulgariens landgrænser, der stadig skal godkendes og formelt sendes til Europa-Parlamentet (omend ordføreren allerede har haft lejlighed til at modtage den på "uformel vis").

Ordføreren havde også lejlighed til sammen med nogle skyggeordførere at besøge begge lande (den 22. til 25. marts) og til at konstatere den aktuelle status på stedet og alle de nødvendige forbedringer, der er sket. Derfor støtter ordføreren beslutningen om at åbne grænserne for disse medlemsstater.

På nuværende tidspunkt har både Rumænien og Bulgarien vist, at de er tilstrækkeligt forberedt til at anvende alle Schengenreglernes bestemmelser på en tilfredsstillende måde.

Det bør dog tages i betragtning, at området Bulgarien - Tyrkiet - Grækenland er en af ​​de mest følsomme dele af EU's ydre grænser i forhold til illegal indvandring. Dette betyder, at Bulgarien må gennemføre nogle yderligere foranstaltninger, nemlig udarbejde en særlig plan med tiltag, der skal gennemføres på det tidspunkt, landet tiltræder Schengen, og også en fælles tilgang (mellem EL-TK-BG) for at kunne reagere på en eventuel kraftig stigning i indvandringspresset.

På denne baggrund præsenterer ordføreren et ændringsforslag, hvori de berørte medlemsstater anmodes om at underrettet Europa-Parlamentet og Rådet skriftligt i løbet af en seksmåneders periode, der begynder på datoen for ikrafttrædelsen af ​​denne beslutning, om gennemførelsen af disse supplerende foranstaltninger og mangler.

Det er vigtigt at huske på, at fjernelsen af kontrollen ved de indre grænser kræver en høj grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne om eksistensen af effektiv kontrol ved de ydre grænser, fordi sikkerheden i Schengenområdet afhænger af stringensen og effektiviteten af den enkelte medlemsstats kontrol ved de ydre grænser.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.5.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Emine Bozkurt, Philip Claeys, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Anna Hedh, Sophia in ‘t Veld, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Louis Michel, Claude Moraes, Jan Mulder, Georgios Papanikolaou, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Wim van de Camp, Daniël van der Stoep, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Elena Oana Antonescu, Edit Bauer, Anna Maria Corazza Bildt, Ioan Enciu, Stanimir Ilchev, Iliana Malinova Iotova, Franziska Keller, Marian-Jean Marinescu, Mariya Nedelcheva, Jens Rohde, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Andrey Kovatchev, Traian Ungureanu, Pablo Zalba Bidegain

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik