BETÆNKNING med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om FN's Generalforsamlings 66. samling

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING TIL RÅDET

FORSLAG TIL HENSTILLING TIL RÅDET (B7-0072/2011) (17.1.2011)

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (23.3.2011)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

13.5.2011 - (2011/2030(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Alexander Graf Lambsdorff

Procedure : 2011/2030(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0189/2011

Indgivne tekster :

A7-0189/2011

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/06/2011 - 6.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0255

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING TIL RÅDET
FORSLAG TIL HENSTILLING TIL RÅDET (B7-0072/2011)
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om FN's Generalforsamlings 66. samling

(2011/2030(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 34,

– der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-Gruppen om Den Europæiske Unions prioriteringer for FN's Generalforsamlings 66. samling (B7-0072/2010),

– der henviser til sin henstilling til Rådet af 25. marts 2010 om FN's Generalforsamlings 65. samling[1],

– der henviser til EU's prioriteringer for FN's 65. Generalforsamling vedtaget af Rådet den 25. maj 2010[2],

– der henviser til FN’s Generalforsamlings 65. samling, især dette organs resolution om ”Internationalt samarbejde om humanitær bistand i forbindelse med naturkatastrofer, fra nødhjælp til udvikling”[3], ”Menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran”[4], ”Menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea”[5], ”Fremme af en demokratisk og retfærdig international orden”[6], ”Fremme af fred som en afgørende forudsætning for, at alle kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud”[7], ”Styrkelse af det internationale samarbejde på området for menneskerettigheder”[8], ”operationelle aktiviteter for udvikling af FN's system"[9], "FN's rolle med hensyn til at fremme udviklingen i forbindelse med globalisering og indbyrdes afhængighed"[10], "Imod en Ny International Økonomisk Orden"[11], "Samarbejde mellem FN, de nationale parlamenter og Den Interparlamentariske Union[12], "FN i global styring”[13], ”Imod en atomvåbenfri verden: fremskyndelse af gennemførelse af nukleare nedrustningsforpligtelser”[14], “Revision af FN’s fredsopbygningsarkitektur”[15], og ”Efterkommelse af løftet: forenet om opgaven med at nå årtusindudviklingsmålene"[16],

– der henviser til udkastet til resolution af 14. september 2010[17] og resolution af 3. maj 2011[18] fra FN’s Generalforsamling om ”Den Europæiske Unions deltagelse i FN’s arbejde”,

– der henviser til gennemgangskonferencen i 2010 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, og revisionerne af årtusindudviklingsmålene, FN's Fredsopbygningskommission og FN's Menneskerettighedsråd,

– der henviser til rapporten fra formidlerne om revisionen af Fredsopbygningskommissionen med titlen "Revision af FN's fredsopbygningsarkitektur"[19],

– der henviser til den nye FN-enhed for kønsspørgsmål (FN-enheden for ligestilling og styrkelse af kvinders position - UNIFEM),

– der henviser til FN's Menneskerettighedsråds (UNHCR) resolution "fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder gennem en bedre forståelse af menneskehedens traditionelle værdier", som blev vedtaget den 24. marts 2011, og EU's negative holdning til denne resolution,

– der henviser til den foreløbige liste over emner til dagsordenen på FN’s Generalforsamlings 66. samling[20],

– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2011 om prioriteterne for FN's Menneskerettighedsråds 16. samling og 2011-revisionen[21],

– der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om fremtiden for det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika efter det tredje topmøde mellem EU og Afrika[22],

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om resultatet af klimakonferencen i Cancun (COP16)[23],

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed[24],

– der henviser til sin beslutning af 23. november 2010 om civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet[25],

– der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om reformen af FN[26],

– der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3, og artikel 97,

– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0189/2011),

A. der henviser til, at den internationale orden befinder sig i en gennemgribende forandringsproces, som udfordrer Den Europæiske Union til at samarbejde aktivt med nuværende og kommende verdensmagter samt med andre bilaterale og multilaterale partnere for at fremme effektive løsninger på problemer, som berører både europæiske borgere og verden som helhed,

B. der henviser til, at EU bør spille en proaktiv rolle i opbygningen af et FN, der kan bidrage effektivt til globale løsninger, fred og sikkerhed, demokrati samt en international orden baseret på retsstatsprincipperne; der henviser til, at EU i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union formelt er forpligtet til effektiv multilateralisme med et stærkt FN i centrum, hvilket er afgørende for imødegåelsen af globale udfordringer såsom klimaændring og miljøforringelser, menneskerettighedernes universelle gyldighed og udelelighed, bekæmpelse af fattigdom og udvikling for alle, følgerne af demografiske ændringer og migration samt international organiseret kriminalitet,

C. der henviser til, at EU står over for mange udfordringer i en verden under hastig forandring, hvilket kræver et samordnet internationalt svar; der henviser til, at EU i disse bestræbelser kan trække på en effektiv multilateralisme, universelle menneskerettigheder, en åben verdensøkonomi baseret på internationalt aftalte gennemsigtige og rimelige regler og på sin enestående vifte af instrumenter,

D. der henviser til, at der med Lissabontraktaten blev skabt nye permanente strukturer for EU’s repræsentation udadtil, og at de nye EU-repræsentanter som følge heraf er nødt til at overtage funktioner, der tidligere er blevet varetaget af EU’s skiftende rådsformandskaber,

E. der henviser til, at artikel 34 i TEU forpligter medlemsstaterne til at samordne deres optræden i internationale organisationer og på internationale konferencer og endvidere forpligter de medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, til at rådføre sig med hinanden og holde de andre medlemsstater samt den højtstående repræsentant fuldt ud underrettet og forsvare Unionens holdninger og interesser; der henviser til, at de medlemsstater, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd (Frankrig, Det Forenede Kongerige, Portugal og Tyskland) undlod at rådføre sig og fremkomme med en fælles holdning til militær indgriben i Libyen, navnlig med hensyn til afstemningen om FN's Sikkerhedsråds resolution 1973,

F. der henviser til, at artikel 47 i TEU tillægger EU status som juridisk person og dermed rettigheder og ansvar i henhold til international lov; der henviser til, at EU deler hensigterne og respekterer principperne i FN-pagten; der henviser til, at Lissabontraktaten som helhed giver EU mulighed for at påtage sig en international rolle, som svarer til Unionens fremtrædende økonomiske status og ambitioner, og for at udfylde sin rolle som global aktør som beskrevet i den europæiske sikkerhedsstrategi af 2003, der kan tage et medansvar for den globale sikkerhed og påtage sig en ledende rolle med hensyn til at definere fælles svar på fælles udfordringer; der henviser til, at Unionen må identificere sine strategiske interesser og målsætninger klart for at kunne agere mere effektivt;

G. der henviser til, at globale partnerskaber fremmer opnåelsen af globale mål, der er fastlagt i fællesskab; der henviser til, at EU er verdens største leverandør af udviklingsbistand og en vigtig partner for FN i dets bestræbelser, der spænder over alle tre søjler af dets arbejde, herunder i krisesituationer og situationer efter kriser, og at medlemsstaternes bidrag udgør 38 % af FN’s ordinære budget, der henviser til, at et solidt og stabilt partnerskab mellem EU og FN er grundlæggende for FN's arbejde og en nøgle til EU's rolle som aktør på verdensplan,

H. der henviser til, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) betydeligt bør bidrage til den videre gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820 og efterfølgende resolutioner, både med hensyn til dens interne struktur og dens eksterne aktioner og politikker,

I. der henviser til, at FN’s Generalforsamling den 1. marts efter anbefaling fra FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) stemte for at suspendere Libyens medlemskab af UNHCR,

J. der henviser til, at mere målrettede bestræbelser på at bekæmpe terrorisme i verden har øget nødvendigheden af at styrke sikkerheden, idet menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samtidig respekteres fuldt ud,

1. henstiller til Rådet:

EU i FN-systemet

a) at fremme effektiv multilateralisme, som er Unionens altoverskyggende strategiske mål, og styrke sammenhængen og synligheden af EU som global aktør i FN, bl.a. ved en bedre koordinering af interne EU-drøftelser om FN-spørgsmål og ved at arbejde på at udstrække sin indflydelse inden for en lang række emner; at give næstformanden/den højtstående repræsentant beføjelse til at udarbejde retningslinjer for regelmæssige drøftelser mellem medlemsstaternes ambassadører og EU-ambassadørerne, navnlig dem, som arbejder på multilateralt niveau i f.eks. Genève og New York, så EU effektivt kan følge sin FN-dagsorden og leve op til FN-medlemmernes forventninger, hvad angår EU's evne til at handle; at fremme større sammenhæng såvel inden for FN-systemet som mellem EU’s medlemsstaters, kandidatlandes og potentielle kandidatlandes holdninger for at maksimere det potentiale, som Lissabontraktaten giver for at styrke EU’s indflydelse gennem en koordineret og strategisk brug af dets forskellige og særskilte (EU og medlemsstaterne) indfaldsvinkler; øge EU's kapacitet til rettidigt at forhandle med andre regionale grupper; udruste EU-repræsentanterne med et tilstrækkeligt mandat til at forhandle effektivt på vegne af medlemsstaterne;

b) fuldt ud at gøre brug af bestemmelserne indeholdt i FN’s Generalforsamlings resolution A7RES/65/276 om EU’s deltagelse i FN’s arbejde, som skaber de nødvendige ordninger for, at EU kan deltage effektivt i FN’s Generalforsamlings arbejde; endnu en gang at bekræfte, at det er indforstået med, at FN er centrum for EU's udenrigspolitik, og gentage den holdning, at dets effektive deltagelse i FN's arbejde ikke kun er en strategisk prioritet for EU men også i overensstemmelse med opnåelsen af FN's mål og som sådan af interesse for alle FN-medlemmer, forbedre EU-medlemsstaternes koordination i FN’s Sikkerhedsråd og opmuntre de medlemsstater, der også er medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, og i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i TEU opfordre næstformanden/den høje repræsentant til at repræsentere EU i FN’s Sikkerhedsråd, når der er defineret en fælles holdning,

c) at stræbe efter en bedre prioritering og bedre transmissionskanaler mellem Bruxelles og EU-delegationen i New York, herunder et bedre samarbejde med Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og et klarere og mere struktureret system for ydelse af støtte fra EU-institutionerne i Bruxelles,

d) at samarbejde med EU's strategiske partnere inden for FN-systemet; desuden at give de strategiske partnerskaber en multilateral dimension ved at sætte globale emner på dagsordenen for EU's bilaterale og multilaterale topmøder,

EU og global styring

e) at øge den globale styring og søge bæredygtige løsninger på spørgsmålet om forholdet mellem G-grupperingerne og FN-systemet, på hvis grundlag tematiske drøftelser og den økonomiske dimension på nyttig vis kunne dækkes af disse grupper, forudsat at FN bevarer sin centrale rolle og fortsat er det legitime organ for global styring; samtidig at betragte G8 og G20 som vigtige fora for fastlæggelse af globale reaktioner, som EU skal bidrage aktivt til gennem koordinerede holdninger; at støtte FN’s Generalforsamlings formands råd om at tilrettelægge drøftelser i Generalforsamlingen med G20-formandskabet før og efter G20-topmøder,

f) at bidrage til at gennemføre den nye sammenhængende ligestillingsarkitektur, som skal erstatte de fire eksisterende FN-kønsenheder inden for rammerne af den løbende proces for at skabe sammenhæng i systemet; fuldt ud at støtte og tale for et passende budget til FN's enhed for kønsspørgsmål, således at dette organ fuldt ud kan udfylde sin rolle for at fremme ligestilling mellem kønnene og beskytte og styrke kvindernes position, herunder i konfliktsituationer og situationer efter en krise, idet den arbejder nøje koordineret sammen med andre dele af FN-systemet, og at opretholde tæt kontakt med denne organisation; at integrere ligestillingsaspektet i alle kriseberedskabsaktioner under stabilitetsinstrumentet;

g) at bidrage til at forbedre FN's effektivitet og gennemsigtighed samt til at forbedre forvaltningen af FN's økonomiske ressourcer,

h) at bruge den allerførste forhandlingstekst vedrørende reformen af Sikkerhedsrådet som en mulighed for at fokusere på konvergenspunkter og gøre mærkbare fremskridt med hensyn til præciseringen af Sikkerhedsrådets kompetencer i forhold til de øvrige FN-organer, tilføjelsen af medlemmer for at forbedre Sikkerhedsrådets tilstedeværelse og legitimitet samt med hensyn til evalueringen af rådets arbejdsmetoder, understreger behovet for en omfattende reform af FN’s Sikkerhedsråd for at styrke dets legitimitet, regionale repræsentation og effektivitet; at fremme en reformproces, der kan indledes irreversibelt af EU-medlemsstaterne, hvis disse i overensstemmelse med Lissabontraktatens mål om at styrke EU’s udenrigspolitik og EU’s rolle i forbindelse med global fred, sikkerhed og styring kræver en permanent EU-plads i et styrket og reformeret FN-Sikkerhedsråd; snarest at tage initiativ til at få medlemsstaterne til at udvikle en fælles holdning med dette formål; indtil en sådan holdning er vedtaget, straks at vedtage at indføre et rotationssystem i FN's Sikkerhedsråd for at sikre, at EU permanent har en plads i dette råd;

i) at styrke Den Internationale Straffedomstols og det internationale straffedomstolssystems rolle, at fremme ansvarlighed og sætte en stopper for straffrihed, yderligere at fremme Den Internationale Straffedomstols vigtige arbejde som den eneste faste og uafhængige retsinstans med jurisdiktion over de alvorligste forbrydelser af international betydning, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser; at tilskynde til et stærkt og tæt forhold mellem Den Internationale Straffedomstol og FN i overensstemmelse med Romstatuttens artikel 2, og at tilskynde til, at alle FN-medlemsstater ratificerer Romstatutten;

Fred, sikkerhed og retfærdighed

Kriseforebyggelse og -styring, mægling, fredsbevarelse og fredsopbygning

j) at styrke kriseforebyggelsesstrukturerne og deres effektivitet inden for De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) med henblik på at gøre denne organisation til den globalt førende inden for kriseforebyggelse og genopbygning; at styrke EU's strukturer for konfliktforebyggelse og forbedre samarbejdet på dette område med FN, OSCE, Den Afrikanske Union (AU) og andre internationale og regionale organisationer samt civilsamfundet, økonomiske aktører, erhvervslivet, enkeltpersoner og ekspertorganisationer,

k) at arbejde i retning af at opnå konsensus og udvikle en mere operationel tilgang til konceptet "ansvar for at beskytte""; idet det understreger betydningen af at forebygge og mægle fredeligt i konflikter, tilskynde til anvendelsen af konceptet "ansvar for at beskytte", bl.a. ved at gøre for forebyggelsen af konflikter – at tilskynde til gennemførelsen af dette koncept, bl.a. ved yderligere at finpudse mekanismerne for dets anvendelse og styrke de regionale organisationers, såsom AU’s og Den Arabiske Ligas, rolle, styrke tidlige advarselsmekanismer inden for FN og ved bedre at definere de relevante FN-organers roller; at notere sig FN's Sikkerhedsråds resolution 1970(2011) af 26. februar 2011, hvor alle Sikkerhedsrådets faste medlemmer for første gang vedtog at opfordre Den Internationale Straffedomstol til at indlede en undersøgelse mod en siddende regering på grundlag af påståede forbrydelser mod menneskeheden og i overensstemmelse med konceptet ”ansvar for at beskytte” under henvisning til den nuværende krise; også at notere sig FN’s Sikkerhedsråds resolution 1973(2011) af 17. marts 2011, der understregede det internationale samfunds faste beslutning om at sikre beskyttelsen af civile og civilt befolkede områder, som den første praktiske gennemførelse af konceptet "ansvar for at beskytte" med et klart FN-mandat og med hensyn til en aktuel krise;

l) at anerkende det arbejde, der udføres at FN’s mæglingsorganer, såsom Mediation Support Unit (MSU) og Department of Political Affairs (DPA), og slå til lyd for en udvidelse af deres personale; fuldt ud at støtte ud EU's partnerskab med MSU og sikre, at EU-Udenrigstjenesten spiller en vigtig rolle i denne forbindelse;

(m) at fremme sikkerhed og stabilisering i kriseområder gennem konfliktforebyggelse, mægling, dialog, lokal kapacitetsudvikling og genopretning efter konflikter, genopbygnings- og fredsopbygningsstrategier, der fremmer bæredygtige løsninger gennem en gnidningsløs overgang fra kortsigtede og mellemsigtede bestræbelser til mere langsigtede udviklingsstrategier; at sikre, at fredsopbygning og udviklingspolitikker både planlægges og implementeres inden for rammerne af en omfattende samlet FN-strategi, der tager hensyn til fredsopbygningsbehov og den fremtidige overgang til en mere langsigtet strategi, der indledes i god tid i både planlægnings- og gennemførelsesfasen, og som EU baserer sine egne foranstaltninger på; under henvisning til, at stabilisering af et konfliktplaget land kræver en mere kompleks indsats og en integreret tilgang og ikke kun tropper, udforme den nødvendige kapacitet ved hjælp af en sådan strategi for tilstrækkelig effektivt at tage fat på de årsager, der ligger til grund for konflikten, idet halvdelen af de lande, hvor der udfoldes fredsbevarende operationer, falder tilbage i konflikt, inden der er gået ti år efter, at de fredsbevarende styrker er rejst,

n) at insistere på behovet for at tage ved lære af den seneste udvikling i Japan og fremsætte forslag; at hæve sikkerhedsstandarderne i de eksisterende atomkraftværker, især i jordskælvsområder; at opfordre til øget samarbejde i tilfælde af lignende menneskeskabte eller naturlige katastrofer med henblik på at minimere konsekvenserne af radioaktive udslip for mennesker og miljø,

o) at udvikle et klart defineret strategisk sigte for EU's kriseforebyggelses- og krisestyringsinstrumenter og at undersøge mulighederne for konkret projektstyring gennem den nye EU-Udenrigstjeneste i erkendelse af, at kriseforebyggelse og krisestyring har stor betydning i forbindelse med EU's handlinger udadtil,

p) at fokusere på at sikre nationalt ejerskab til fredsopbyggende strategier fra den første planlægning til gennemførelsen på stedet, idet der trækkes på bedste praksis og succeshistorier; at fremme en tværgående udviklingsdagsorden, på hvis grundlag statsopbygningen støttes af velartikulerede anstrengelser for fredsopbygning og udvikling, hvor stærke økonomiske aspekter står centralt,

q) at lægge større vægt på opgaven med at konsolidere freden efter konflikter ved at yde strategisk rådgivning og udnytte ekspertise og finansiering fra hele verden til at hjælpe med genoprettelsesprojekter; at mobilisere ressourcer og nye finansieringskilder og finansiere tidlig genoprettelse på vej mod genopbygning efter konflikter;

r) at bidrage til at øge anvendelsen af kvindelige civile eksperter og støtte nationale handlingsplaner i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og FN's Generalsekretariats handlingsplan for at sikre kvinders deltagelse i fredsopbygningen,

Globalt krisestyringssamarbejde inden for partnerskaber

s) at betragte det som en strategisk prioritet for EU at styrke internationale krisestyringspartnerskaber og øge dialogen med andre store krisestyringsaktører, såsom FN, NATO og Den Afrikanske Union, og tredjelande, såsom USA, Tyrkiet, Norge og Canada; at synkronisere aktioner i marken, udveksle oplysninger og samle ressourcer på områderne for fredsbevaring og fredsopbygning, herunder samarbejde om krisestyring og især sikkerhed til søs og kampen imod terrorisme under international ret; i denne forbindelse at forbedre koordinationen med de internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer,

t) under henvisning til, at FN's Sikkerhedsråd har det primære ansvar for at opretholde den internationale fred og sikkerhed, at understrege behovet for et tæt samarbejde mellem EU og FN inden for civil og militær krisestyring og navnlig i forbindelse med humanitære hjælpeoperationer; at styrke indsatsen for at sikre, at EU-medlemsstaterne yder passende bidrag til FN-missioner, og at deres bidrag koordineres; yderligere at undersøge måder, hvorpå EU som helhed bedre kan bidrage til FN-ledede indsatser, f.eks. ved at iværksætte EU's beredskabsaktioner eller tværgående operationer eller yde en EU-komponent til en større FN-mission,

u) at skabe en bedre strategisk ramme for krisestyringspartnerskab mellem EU og regionale og subregionale organisationer såsom AU, Den Arabiske Liga eller Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) og FN og navnlig styrke et trekantspartnerskab mellem AU’s Freds- og Sikkerhedsråd, FN’s Sikkerhedsråd og EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité for at hjælpe med at sikre sammenhæng og gensidig styrkelse af bestræbelserne til understøttelse af Den Afrikanske Union; at øge forudsigeligheden, bæredygtigheden og fleksibiliteten af finansieringen af fredsoperationer, der forestås af AU under FN-mandat; at søge løsninger, der baner vej for et tættere samarbejde mellem EU og AU inden for deres særlige operationelle områder og i denne forbindelse forbedre kapaciteterne for tidlig advarsel og konfliktforebyggelse og skabe mulighed for udveksling af bedste praksis og ekspertise på området for krisestyring,

v) at bidrage til at konsolidere de fremskridt, der er opnået med gennemførelsen af en afrikansk freds- og sikkerhedsarkitektur med henblik på at håndtere freds- og sikkerhedsudfordringer på det afrikanske kontinent; at understrege vigtigheden af at yde forudsigelige og bæredygtige midler til afrikanske fredsskabende operationer, behovet for at opbygge lokal modstandsevne og viljen til at beskytte civile i væbnede konflikter,

w) i betragtning af, at konflikterne på det afrikanske kontinent har en regional dimension, at søge at styrke relationerne til subregionale organisationer, herunder ECOWAS, Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADEC) og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) og at involvere dem og regionens lande i krisestyringen,

Fredsopbygningens arkitektur, revision af FN’s Fredsopbygningskommission (PBC)

x) at hjælpe med at klare opgaven med at gøre FN's fredsopbygningsarkitektur i stand til at leve op til de forventninger, der næredes til den, da den blev oprettet, ved at videreføre henstillingerne fra processen med revision af Fredsopbygningskommissionen, også med henblik på yderligere at forbedre Fredsopbygningskommissionens effektivitet; at støtte skabelsen af en solid og allestedsnærværende fredsopbygningsarkitektur på grundlag af et partnerskab mellem udviklingslande og udviklede lande, idet opmærksomheden især rettes mod en forbedring af mulighederne for at opnå resultater i marken, styrkelse af forbindelserne med de internationale finansielle institutioner – for at skabe job og løse økonomiske problemer – og fremme af et mere organisk forhold mellem fredsbevarelse og fredsopbygning; at fremme mere strukturerede forbindelser mellem Fredsopbygningskommissionen, EU-Udenrigstjenestens direktorat for globale og multilaterale spørgsmål, navnlig direktoratet for konfliktforebyggelse og sikkerhedspolitik, og FN's Generalforsamling, FN's Sikkerhedsråd og Det Økonomiske og Sociale Råd med henblik på at skabe større synergi mellem fredsbevaring og fredsopbygning og udviklingsaktioner i marken; at søge metoder til styrkelse af Fredsopbygningskommissionens rolle som rådgiver for FN's Sikkerhedsråd, som den er ansvarlig over for; styrkelse af Fredsopbygningskommissionens samarbejde med Fredsopbygningsstøttekontoret og styrkelse af forbindelserne med de regionale organisationer og internationale finansielle institutioner; endvidere at forbedre det eksisterende partnerskab mellem Fredsopbygningskommissionen og EU's fredsopbyggende partnerskab gennem en bottom up-model for konfliktløsning, som tager højde for ikkestatslige aktørers fredsopbyggende aktiviteter,

y) at søge at frigøre Fredsopbygningskommissionens potentiale ved at styrke forbindelsen til marken med henblik på at maksimere værdien af kontaktpunkterne for Fredsopbygningskommissionen og FN-holdene på stedet, som kunne trække på dens strategiske vejledning og politiske indflydelse, navnlig for så vidt angår institutionsopbygning,

Nuklear nedrustning og ikkespredning af kernevåben, reform af IAEA, NPT-gennemgang, kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet

z) som en konsekvens af atomkatastrofen i Japan at reformere Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) grundigt ved at ophæve dets dobbelte funktion med at kontrollere og fremme anvendelsen af atomenergi og begrænse IAEA's ansvar til at kontrollere atomenergiindustrien og kontrollere overholdelsen af ikkespredningsaftalen (NPT); desuden at arbejde hen imod at sikre, at sikkerhedsstandarder fra nu af fastsættes og overvåges af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvilket indebærer, at medlemsstaterne vil være juridisk forpligtet til at opfylde disse standarder, og WHO vil få det nødvendige personale til at udføre disse yderligere opgaver,

aa) at fremme gennemførelsen af henstillingerne fra NPT-gennemgangen i 2010, især for at fremme en mere sikker verden for alle og for som et langsigtet mål at opnå fred og sikkerhed i en verden uden atomvåben; yderligere at øge gennemsigtigheden for at øge den gensidige tillid, opnå en hurtigere og reel proces i retning af nuklear nedrustning, at træffe effektive nukleare nedrustningsforanstaltninger, der er i overensstemmelse med de grundlæggende principper om gennemsigtighed, verificering og uigenkaldelighed; at tilskynde atomvåbenstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen af deres forpligtelser og føre tilsyn med gennemførelsen,

ab) yderligere at udvikle samarbejdskanaler og –mekanismer med EU’s eksterne partnere, især USA, på området for bekæmpelse af terrorisme, især med henblik på gennemførelse af FN’s globale terrorbekæmpelsesstrategi, ved at deltage i G8’s Roma/Lyon—Gruppe og aktionsgruppen for terrorbekæmpelse og ved at styrke de relevante globale aftaler og ved at intensivere indsatsen for at indgå en omfattende konvention om international terrorisme; at engagere sig mere effektivt med disse partnere på en mere struktureret made, både på strategisk og praktisk plan; at vise lederskab og vise et eksempel ved at konsolidere respekten for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipperne, som er centrale for EU's tilgang til terrorbekæmpelse,

Udvikling

ac) at insistere på behovet for at harmonisere forskellige FN-organers indsatser for bedre at fremme effektiviteten i indsatsen for udvikling og sociale spørgsmål i verden; at leve op til de løfter, der er afgivet på topmødet om årtusindudviklingsmålene, hvad angår forening af de ressourcer, der er nødvendige for at nå målene inden 2015, især ved at opfylde EU's forpligtelser i forbindelse med offentlig udviklingsbistand; at slå kraftigt til lyd for en forhøjelse af niveauet for finansiel investering for at opfylde årtusindudviklingsmålene og hurtigt intensivere og gentage vellykkede innovative programmer og politikker, der tager sigte på generel udvikling og økonomisk og social forandring,

ad) at koncentrere bestræbelserne på at opnå årtusindudviklingsmålene især i de regioner og lande, der er længst bagefter, især afrikanske lande i området syd for Sahara og de mindst udviklede lande samt ustabile eller konfliktramte lande,

De mindst udviklede lande

ae) at sikre effektive overvågnings- og revisionsmekanismer i forbindelse med gennemførelse af FN's handlingsprogram for de mindst udviklede lande;

af) at sikre, at langsigtet og bæredygtig udvikling forbliver en omfattende og vedvarende bestræbelse i handlingsplanerne for de mindst udviklede lande og deres partnere;

Bekæmpelse af uligheder

ag) at sikre, at mellemindkomstlande med høje niveauer af ulighed fortsat modtager støtte og økonomiske midler til bekæmpelse af fattigdom og forbedring af den sociale samhørighed, eftersom de fleste fattige lever i mellemindkomstlande;

ah) at give støtte til mindskelse af uligheden mellem kønnene samt styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet, eftersom der er uforholdsmæssigt mange kvinder blandt de fattige;

Bistandens effektivitet

ai) at undersøge, hvordan dagsordenen for bistandseffektivitet kan omdannes til en dagsorden for udviklingseffektivitet, idet der i denne sammenhæng udvikles konkrete strategier med hensyn til skrøbelige stater og områder, som har været ramt af konflikter;

aj) at opnå alle målsætninger i Accradagsordenen på grundlag af effektiv deltagelse af parlamenter, civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder;

ak) at sikre, at sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer behandles samlet;

Retten til udvikling:

al) at støtte FN’s erklæring om retten til udvikling fra 1986, som fastslår, at stater har pligt til at samarbejde for at sikre udvikling og fjerne hindringerne for udvikling, samt udøve deres rettigheder og opfylde deres pligter på en sådan måde, at de fremmer en ny international økonomisk orden baseret på suveræn ligeberettigelse, gensidig afhængighed og fælles interesser;

am) at holde retten til udvikling højt på dagsordenen, da vi i år fejrer 25-året for vedtagelsen af FN's erklæring om retten til udvikling;

an) at anbefale konsolidering af resultaterne fra taskforcen på højt plan for at sikre en effektiv gennemførelse af retten til udvikling;

ao) at træffe passende foranstaltninger til at gøre retten til udvikling til en integreret del af udviklingspolitikken, den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og det arbejde, der udføres af FN's traktatfæstede organer og mekanismer vedrørende menneskerettigheder;

International humanitær bistand

ap) at etablere en dagsorden for international humanitær bistand, der kan favne hele viften af humanitære udfordringer, stigningen i de humanitære behov og kompleksiteten af de humanitære situationer;

aq) at styrke finansieringen af humanitær bistand på verdensplan og forbedre det humanitære systems funktionsmåde og effektivitet;

ar) at iværksætte fælles internationale initiativer for at forbedre samspillet mellem humanitær bistand og udviklingssamarbejde og sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

Menneskerettigheder

Institutionelle spørgsmål

as) at sikre, at EU-Udenrigstjenesten har tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer samt er velintegreret og koordineret med andre internationale organer, regionale organisationer og disses arbejde for at fremme menneskerettighederne; at sikre, at vedtagne henstillinger og resolutioner og prioriteter, som der er givet udtryk for inden for FN-systemet og andre internationale institutioner, tages i betragtning i forbindelse med uviklingen af EU’s politikker og instrumenter, navnlig på menneskerettighedsområdet,

at) fortsat at deltage aktivt i revisionen af FN’s Menneskerettighedsråd i New York og dens opfølgning og at styrke overholdelsen af dette råds mandat; at tage fat på Menneskerettighedsrådets evne til at klare akutte situationer, der involverer alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som i de nylige tilfælde med Libyen og Elfenbenskysten, og at forbedre dets kapacitet til at gennemføre eksisterende internationale normer og standarder; at rose FN’s Generalforsamlings beslutning af 1. marts 2011 om at ophæve Libyens medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd; at fortsætte den målrettede indsats og bruge særlige procedurer for at omdanne FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) fra et organ, der kun formår at reagere, til en mekanisme for tidlig advarsel og forebyggelse, der er i stand til at prioritere og tage fat på de dybereliggende årsager til menneskerettighedskrænkelserne med henblik på at forbygge en fornyet eller yderligere eskalering af disse krænkelser, herunder gennem dets støtte til kapacitetsopbygning af nationale menneskerettighedsinstitutioner;

au) at søge metoder til forbedring af FN’s Menneskerettighedsråds valgprocedurer for at tage fat på spørgsmålet om kvaliteten af medlemskabet af Menneskerettighedsrådet; at overveje at indføre klare kriterier for medlemskab af UNHRC for at forhindre lande, hvor der sker hyppige og udbredte krænkelser af menneskerettighederne, i at blive medlemmer af UNHRC; i forbindelse med revisionen at fastholde, at OHCHR’s uafhængighed skal bevares, og modsætter sig ethvert forsøg på at ændre OHCHR’s status, hvilket kunne influere negativt på kontorets finansiering og dermed på dets uafhængighed;

av) at udvikle et funktionsdygtigt arbejdsforhold mellem Menneskerettighedsrådet og Den Tredje Komité samt mellem Menneskerettighedsrådet og FN’s højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR), og at tage de voksende tegn på splittelse mellem medlemsstaterne med hensyn til deres stemmer i Menneskerettighedsrådet op;

aw) at nå til enighed om en fælles holdning forud for revisionskonferencen i Durban (”Durban 3”), som finder sted i september 2011, for at vise medlemsstaternes vilje og evne til at "tale med én stemme" i globale fora, gøre EU's indflydelse inden for FN gældende og bekræfte dets engagement for at bekæmpe racisme, fremmedhad og snæversynethed på en afbalanceret og ikkediskriminerende måde,

Menneskerettighedsspørgsmål

ax) at fortsætte sine bestræbelser i FN’s Generalforsamlings Tredje Komité om en lang række resolutioner, især om opfordringen til indførelse af et moratorium for brug af dødsstraf, der har fået støtte fra flere lande, om barnets rettigheder samt om nationale og sproglige mindretals rettigheder, ytrings- og pressefrihed, religiøs intolerance, afskaffelse af tortur og landespecifikke resolutioner om Burma/Myanmar, Nordkorea og Iran, at støtte alle bestræbelser for at afskaffe tortur; især at tilskynde til vedtagelse af den frivillige protokol om FN's konvention om tortur;

ay) at fortsætte de internationale bestræbelser for at sikre, at alle menneskerettigheder bliver betragtet som universelle, udelelige og forbundne; i denne forbindelse at gøre en indsats for at standse brugen af det udefinerede begreb "menneskehedens traditionelle værdier", som er af en sådan art, at det kan undergrave de normer, der er fastsat i den internationale lovgivning om menneskerettigheder og kan føre til uacceptable forsøg på at retfærdiggøre menneskerettighedskrænkelser med den begrundelse, at de er et resultat af traditionelle værdier, normer eller praksis,

az) gennem særlige budgetforpligtelser at støtte finansieringen og kapaciteten, ansvaret og effektiviteten af UNIFEM, så den kan koordinere relevante aktiviteter mere effektivt; at indarbejde kønsaspektet i alle FN’s politikker og skabe institutionel sammenhæng/synergi; at koncentrere bestræbelserne, også ved at bidrage til bedre strategisk planlægning, på gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1325, navnlig hvad angår kvinders tilstedeværelse i fredsforhandlinger, hvorved de får mulighed til at blive mæglere, forbedre deres kvalifikationer, og de får mere indflydelse som beslutningstagere – og generelt sammenføje kvinder og udvikling,

ba) at definere en strategi over for lande, som nægter at samarbejde fuldt ud med FN's mekanismer og give adgang for FN's uafhængige eksperter og særlige rapportører, med henblik på at overtale disse lande til at give dem fuld adgang til deres område og undlade at genere deres arbejde; at arbejde for at opretholde de særlige procedurers uafhængighed,

bb) at give højeste politiske og diplomatiske prioritet og tilsvarende yde den bedste støtte gennem de forskellige bilaterale og multilaterale fora, hvor EU er en aktiv partner, til alle initiativer, der sigter mod:

– at indføre et verdensomspændende moratorium for kvindelig omskæring,

– at afkriminalisere homoseksualitet i hele verden,

Klimaforandringer

bc) at udøve lederskab på området for global klimastyring og internationalt samarbejde om klimaændring; at fokusere på et stærkt politisk engagement med tredjelande og yderligere at udvikle en dialog med andre nøgleaktører, såsom USA, Rusland, de nye magter (Kina, Brasilien, Indien) og udviklingslande, eftersom klimaændring er blevet et centralt element i de internationale forbindelser og en betydelig trussel imod opnåelsen af årtusindudviklingsmålene; at bidrage til en institutionel arkitektur, der omfatter alle parter, er gennemsigtig og retfærdig og sikrer ligelig repræsentation af både udviklede lande og udviklingslande i relevante styrende organer, at skabe et solidt fundament for de kommende forhandlinger, der vil finde sted sidst i 2011 i Sydafrika (COP17) på grundlag af de gode fremskridt, der blev opnået på COP16 i Cancun og med det utilfredsstillende resultat af COP15 i København i erindring;

bd) at samarbejde mere strategisk og være mere lydhør over for tredjelandes behov og samtidig yderligere udvikle EU-Udenrigstjenestens evne til at opbygge en klimapolitik; at støtte en aktiv deltagelse fra Kommissionens side i den igangværende debat om huller i beskyttelsen og reaktioner, som blev lanceret af FN's Flygtningehøjkommissær i forbindelse med "High Commissioner's Dialogue on Protection Challenges" fra 2010, og som sigter mod en forbedring af den eksisterende internationale beskyttelsesramme for fordrevne og statsløse personer; at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", som skal beskrive mennesker, der er tvunget til at forlade deres hjem og søge tilflugt i udlandet som følge af klimaforandringer, herunder en eventuel juridisk definition af dette begreb, som endnu ikke er anerkendt i international lovgivning eller i nogen juridisk bindende international aftale;

Afsluttende anbefalinger

be) at fremme en debat om emnet parlamenters og regionalforsamlingers rolle i FN-systemet, som forventes at komme på dagsordenen for FN's Sikkerhedsråds 66. Samling, samt om emnet oprettelse af en parlamentarisk forsamling under FN; endvidere at fremme udvekslingen om globale spørgsmål mellem regeringer og parlamenter,

bf) at arbejde for oprettelse af UNPA (en parlamentarisk forsamling under FN-systemet) med henblik på at gøre den globale styring mere demokratisk og øge den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtigheden og øge muligheden for bredere offentlig deltagelse i FN's aktiviteter, idet det anerkendes, at UNPA ville være et supplement til de eksisterende organer, herunder Den Interparlamentariske Union,

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, og til orientering til Kommissionen.

[1] EUT C 4 af 7.1.2011, s. 136.
[2] Rådet for Den Europæiske Union 10170/10.
[3] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/264.
[4] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/226.
[5] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/225.
[6] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/223.
[7] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/222.
[8] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/218.
[9] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/177.
[10] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/168.
[11] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/167.
[12] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/123.
[13] FN's Generalforsamlings resolution A/RES/65/94.
[14] FN’s Generalforsamlings resolution A/RES/65/59.
[15] FN’s Generalforsamlings resolution A/RES/65/7.
[16] FN’s Generalforsamlings resolution A/RES/65/1.
[17] FN’s Generalforsamlings udkast til resolution A/RES/64/L0,67.
[18] FN’s Generalforsamlings udkast til resolution A/RES/65/L.276.
[19] FN’s Generalforsamlings resolution A/64/868-S/2010/393, bilag.
[20] FN’s Generalforsamling, dokument A/66/50.
[21] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0097.
[22] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0482
[23] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0442.
[24] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0439.
[25] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0419.
[26] EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 549.

jf. forretningsordenens artikel 121, stk. 1,

om FN's Generalforsamlings 66. samling

Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-Gruppen

Europa-Parlamentet,

– der henviser til FN's Generalforsamlings 65. samling,

– der henviser til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 25. marts 2010 om FN's Generalforsamlings 65. samling (2010/2020 (INI)),

– der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 1,

A. der henviser til, at grundprincipperne i Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ((FUSP) er baseret på stærk og utvetydig støtte til en effektiv multilateralisme som nedfældet i FN's charter,

B. der henviser til, at EU er en vigtig partner for FN inden for den økonomiske og sociale udvikling, udryddelse af fattigdom, garanti for fælles sikkerhed og fremme af menneskerettighederne i hele verden,

C. der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er de største bidragydere til FN-systemet, og at EU’s støtte beløber sig til 38 % af De Forenede Nationers almindelige budget; der endvidere henviser til, at mere end to femtedele af FN’s fredsbevarende operationer og næsten halvdelen af bidragene til FN's fonde og programmer finansieres af EU,

D. der henviser til, at udsættelsen af den af EU støttede resolution om at udvide Unionens observatørstatus i De Forenede Nationers Generalforsamling i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser i Lissabontraktaten, som gør EU til en juridisk person, vedtoges med 76 stemmer mod 71, medens 26 hverken stemte for eller imod,

1. henstiller til Rådet:

Den Europæiske Unions rolle i De Forenede Nationer

a) mener, at Den Europæiske Union ikke har tilstrækkelig indflydelse i FN's organer i betragtning af de store bidrag, som EU og dens medlemsstater yder, og opfordrer derfor indtrængende Rådet til i øget grad at gøre sine standpunkter gældende;

b) opfordrer indtrængende Rådet til at sikre større samordning, når Unionens mål skal nås i De Forenede Nationer, og til at sørge for bedre sammenhæng mellem medlemsstaternes holdninger;

c) opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Rådets formand til at gøre opnåelsen af øgede observatørrettigheder for EU til en strategisk prioritet og at gøre EU mere synlig i De Forenede Nationer ved at intensivere samrådene med regeringerne i de tredjelande, som er FN-medlemsstater;

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen.

til Udenrigsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om FN's Generalforsamlings 66. samling
(2011/2030(INI))

Ordfører for udtalelse: Michèle Striffler

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

2015-målene

a) at udøve et stærkt lederskab som opfølgning på FN-mødet i 2010 om 2015-målene med henblik på at fremme følgende målsætninger:

– styrke indsatsen for at opfylde målene i 2015

– indlede en diskussion om, hvordan det internationale samfunds stærke tilsagn om bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom kan opretholdes og fortsættes efter 2015 på grundlag af de erfaringer og fejltagelser, der er blevet gjort i forbindelse med de igangværende forsøg på at opfylde 2015-målene

– støtte statsopbygning, god demokratisk regeringsførelse og konfliktforebyggelse og træffe de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe korruption, skatteunddragelse og kapitalflugt

– opfordre FN's Generalforsamling til at indføre en bindende mekanisme til hindring af ulovlig kapitalflugt og skatteunddragelse fra udviklingslandene for at sikre fuld gennemsigtighed i internationale finansielle transaktioner

– prioritere de beskatningsmæssige aspekter af udviklingssamarbejdet ved at indføre effektive og anvendelige beskatningssystemer i udviklingslandene for at sikre en bæredygtig finansieringskilde med det langsigtede mål at gøre en ende på afhængigheden af ekstern bistand

– forbedre gennemførelsen af innovative finansieringsmekanismer til at opfylde 2015-målene og klimaændringsmålene, som f.eks. en global afgift på finansielle transaktioner;

De mindst udviklede lande

b) at behandle det aktuelle problem, at udenlandske investorer med støtte fra deres regeringer erhverver landbrugsarealer, især i de mindst udviklede lande, som, hvis dette spørgsmål ikke håndteres korrekt, truer den lokale fødevaresikkerhed og kan føre til alvorlig og vidtrækkende social uro;

c) at prioritere fødevaresikkerhed, produktionskapacitet inden for landbruget, infrastruktur, kapacitetsopbygning, herunder økonomisk vækst, gunstige markeder og nye virksomheder, adgang til teknologier samt menneskelig og social udvikling i de mindst udviklede lande i overensstemmelse med handlingsprogrammet, der blev vedtaget på FN's 5. konference om de mindst udviklede lande;

d) at sikre effektive overvågnings- og revisionsmekanismer i forbindelse med gennemførelse af FN's handlingsprogram for de mindst udviklede lande;

e) at sikre, at langsigtet og bæredygtig udvikling forbliver en omfattende og vedvarende bestræbelse i handlingsplanerne for de mindst udviklede lande og deres partnere;

Bekæmpelse af uligheder

f) at sikre, at mellemindkomstlande med store uligheder fortsat modtager støtte og økonomiske midler til bekæmpelse af fattigdom og forbedring af den sociale samhørighed, eftersom de fleste fattige lever i mellemindkomstlande;

g) at give støtte til mindskelse af uligheden mellem kønnene samt styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet, eftersom der er uforholdsmæssigt mange kvinder blandt de fattige;

Bistandens effektivitet

h) at undersøge, hvordan dagsordenen for bistandseffektivitet kan omdannes til en dagsorden for udviklingseffektivitet, idet der i denne sammenhæng udvikles konkrete strategier med hensyn til skrøbelige stater og områder, som har været ramt af konflikter;

i) at realisere alle målsætningerne i Accra-dagsordenen og sikre en effektiv inddragelse af parlamenter, civilsamfundets organisationer og de lokale myndigheder;

j) at sikre, at sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer behandles samlet;

Retten til udvikling:

k) at støtte FN's erklæring om retten til udvikling fra 1986, som fastslår, at "stater har pligt til at samarbejde for at sikre udvikling og fjerne hindringerne for udvikling ... udøve deres rettigheder og opfylde deres pligter på en sådan måde, at de fremmer en ny international økonomisk orden baseret på suveræn ligeberettigelse, gensidig afhængighed og fælles interesser ...";

l) at fastholde retten til udvikling højt på dagsordenen, da vi i år fejrer 25-året for vedtagelsen af FN's erklæring om retten til udvikling;

m) at anbefale konsolidering af resultaterne fra taskforcen på højt plan for at sikre en effektiv gennemførelse af retten til udvikling;

n) at træffe passende foranstaltninger til at gøre retten til udvikling til en integreret del af udviklingspolitikken, den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og FN's traktatfæstede organer og mekanismer vedrørende menneskerettigheder;

International humanitær bistand

o) at etablere en dagsorden for international humanitær bistand, der kan favne bredden i de humanitære udfordringer, stigningen i de humanitære behov og kompleksiteten i de humanitære situationer;

p) at styrke finansieringen af humanitær bistand på verdensplan og forbedre det humanitære systems funktionsmåde og effektivitet;

q) at iværksætte fælles internationale initiativer for at forbedre samspillet mellem humanitær bistand og udviklingssamarbejde og sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Michael Cashman, Corina Creţu, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, András Gyürk, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Proinsias De Rossa, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Santiago Fisas Ayxela, Isabella Lövin, Judith Sargentini, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Josefa Andrés Barea

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik