BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af H.G. Wessberg til medlem af Revisionsretten

25.5.2011 - (C7‑0103/2011 – 2011/0803(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Inés Ayala Sender

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af H.G. Wessberg til medlem af Revisionsretten

(C7‑0103/2011 – 2011/0803(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0103/2011),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 24. maj 2011 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0190/2011),

A. der henviser til, at H.G. Wessberg opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af H.G. Wessberg til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR H.G. Wessberg

Kontaktoplysninger

Adresse: Mårdvägen 44, 167 56 Bromma, Sverige

Telefon: [phone]

E-mail: [e-mail]

Biografi

Født den 26. april 1952 i Göteborg, Sverige

Gift med Marianne Reimers-Wessberg siden 1981. Tre børn.

Uddannelse

Bacheloreksamen i statskundskab, historie og kommunikation

Udnævnelser

2007 – 2010 Statssekretær, Statsministeriet

2007 – Statssekretær, Udenrigsministeriet

2006 – 2007 Statssekretær, Forsvarsministeriet

2004 – 2006 Generaldirektør, Bolagsverket (det svenske selskabsregister)

2001 ‑ 2004 Vicegeneraldirektør, Svenskt Näringsliv (svensk pendant til Dansk Industri)

2001 – Administrerende direktør

1996 – 2000 Vicedirektør

1995 – 1996 Fungerende administrerende direktør

1991– 1995 Informationsdirektør, Sveriges Industriforbund (svensk pendant til Industrirådet)

1990 – 1991 Informationsdirektør, SIAB

1987– 1990 Informationschef, Forsvarets Personeltjeneste, og talsmand for forsvarets øverstkommanderende

1985 – 1987 Pressechef, Forsvarets Personeltjeneste

1982 – 1985 Presseofficer, Forsvarets Personeltjeneste

1980 – 1982 Formand for Sveriges Forenede Studentersammenslutninger (SFS)

1979 – 1980 Formand for studentersammenslutningen på Göteborg Universitet

Bestyrelsesposter og andre udnævnelser

2005 – 2006 Medlem af E-Nämden (statens nævn for elektronisk forvaltning/interoperabilitet)

2005 – 2006 Bestyrelsesmedlem, Verket för Högskoleservice (det nationale organ for serviceydelser til universiteter og højskoler)

2003 – 2004 Formand for Centralförbundet Folk och Forsvar

2003 – 2004 Medlem af kriseberedskabsmyndighedens rådgivende nævn

2003 – 2004 Medlem af den øverstkommanderendes erhvervsråd

1997 – 2003 Formand for partiet Moderaterne i Stockholm

1998 – 2002 Suppleant i nationalbankens bestyrelse

1999 – 2002 Bestyrelsesmedlem, Birka Energi

1999 – 2001 Formand for Svenska Bostäder (almennyttigt boligselskab)

1999 – 2001 Formand for Locum AB (ejendomsadministration)

1997 – Medlem af Akademiet for Krigsvidenskab

1996 – 1998 Bestyrelsesmedlem, Sveriges Radio

BILAG 2: H.G. WESSBERGS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Spørgeskema til kandidater til hvervet som medlem af Revisionsretten

Faglig erfaring

1. Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante?

      Jeg har mere end 30 års faglig erfaring med ledelse på højt niveau i offentlige institutioner samt i private virksomheder i Sverige. En stor del af min karriere har været viet til at forbedre forholdene for private virksomheder i Sverige som leder af organisationer, der repræsenterer industriens interesser i det offentlige liv. Jeg har imidlertid også stor erfaring med offentlige hverv, både som politiker og som tjenestemand. Blandt mine seneste poster i den offentlige sektor har jeg arbejdet som generaldirektør for det svenske selskabsregister, et uafhængigt statsligt organ, og jeg har arbejdet som statssekretær under flere ministre. Posten som statssekretær i Sverige er den højst rangerende tjenestemand, som arbejder direkte for ministrene – sørger for, at deres beslutninger bliver gennemført, og tager sig af den daglige ledelse af ministerierne. Senest har jeg arbejdet som statssekretær for statsminister Fredrik Reinfeldt.

      Disse ledende stillinger har givet mig både indsigt i og erfaring med økonomisk forvaltning såvel som med budgetkontrolspørgsmål. Jeg har også været direkte ansvarlig over for eksterne revisorer som en del af mine forskellige ledelsesmæssige opgaver. I min stilling som statssekretær i statsministerens kontor var jeg direkte involveret i den svenske regerings årlige budgetprocedure. Jeg var ansvarlig for at koordinere det forberedende budgetarbejde inden for regeringen, forberede de endelige budgetforslag til parlamentet samt følge op på tidligere statsbudgetter. Jeg har således førstehåndserfaring med processen for udarbejdelse af offentlige budgetter samt med, hvordan disse kontrolleres ex-post. Jeg var også direkte ansvarlig for Statsministeriets budget. Opretholdelse af budgetmæssig disciplin og sikring af økonomisk ansvarlighed over for de interesserede parter var mine hovedmålsætninger i udførelsen af disse opgaver.

      Som generaldirektør for det svenske selskabsregister var jeg ansvarlig for kontorets budget og gennemførelsen deraf. Selskabsregistret finansieres primært via gebyrer fra private virksomheder, så i denne henseende var det desuden vigtigt at levere merværdi til vores kunder for at bevare vores legitimitet. I løbet af min tid som generaldirektør var organets økonomiske situation hele tiden god, og på grund af vores omhu modtog vi adskillige udmærkelser for fremragende service.

      Jeg har tidligere arbejdet som administrerende direktør for Sveriges Industriforbund. Mine ansvarsområder indbefattede at føre tilsyn med forbundets budget og gennemførelsen deraf. Jeg var også ansvarlig for sammenlægningen af Sveriges Industriforbund med en anden lignende organisation. Skønt sammenlægningen var en udfordring på flere planer, lykkedes det os at opretholde en høj grad af styring og økonomisk kontrol igennem hele processen.

2. Hvilke tre af de beslutninger, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, anser De for at være de vigtigste?

      Min vigtigste beslutning var at danne kampagneorganisationen til fordel for et ja til svensk medlemskab af Den Europæiske Union. Jeg tror, vi oplyste og påvirkede mange svenskere til at stemme for at blive en del af det europæiske projekt. Styrken såvel som udfordringen ved denne struktur var, at den var tværpolitisk og repræsenterede vidt forskellige interesser i samfundet, såsom erhvervslivet, fagforeningerne og de politiske partier. Jeg anser Sveriges beslutning om at blive medlem af Den Europæiske Union for at være den væsentligste politiske begivenhed i min generation, og jeg er meget stolt af, at jeg på en eller anden måde har haft indflydelse på denne beslutning.

      Jeg blev af min regering udnævnt til at oprette og lede et nyt organ, som skulle registrere private virksomheder – det svenske selskabsregister. Under min ledelse lykkedes det os at forbedre vores ydelsesniveau og kundernes tilfredshed betydeligt. Dette var resultatet af en række beslutninger om at reformere det hidtidige system, der var tynget af problemer som ineffektivitet, ringe service og lange ventetider for virksomhederne.

      Som statsministerens statssekretær etablerede jeg nye rutiner for krisestyring på regeringsplan, efter at der var sat fokus på behovet for videreudvikling af det hidtidige system i forbindelse med håndteringen af krisen efter tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004. Inden for relativt begrænset tid lykkedes det mig at få etableret en velfungerende kriseorganisation, der siden har vist sig at have forbedret regeringens krisestyringskapacitet markant.

Uafhængighed

3. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?

      Hvis jeg udnævnes til medlem af Revisionsretten, vil jeg naturligvis bestræbe mig på at følge alle gældende bestemmelser og forblive uafhængig af enhver form for ekstern påvirkning. Jeg vil på intet tidspunkt lade mig påvirke af regeringer, politiske partier eller andre eksterne interesser. Jeg vil udelukkende fokusere på at sikre effektiv anvendelse af de europæiske skatteyderes midler. I mine tidligere stillinger, i den private såvel som i den offentlige sektor, var jeg kendt for at opretholde høj integritet for så vidt angår eksterne interesser og for nøje at efterleve de gældende regler. Jeg har ikke i sinde at ødelægge dette renommé som medlem af Revisionsretten.

4. Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

      Som administrerende direktør for Sveriges Industriforbund har jeg i hele min mandatperiode fået meddelt decharge uden bemærkninger. Dette er den eneste stilling, jeg har haft, hvor dechargeproceduren fandt anvendelse.

5. Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Er De villig til at gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?

      Jeg har ikke nogen forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med hvervet som medlem af Revisionsretten. Jeg er endvidere villig til at oplyse Revisionsrettens formand om alle mine økonomiske interesser og andre forpligtelser og til at offentliggøre oplysningerne om nødvendigt. Jeg er ikke involveret i nogen verserende retssager.

6. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten?

      Jeg bestrider ikke nogen post, jeg er valgt til, og har ikke nogen aktiv funktion i et politisk parti. Jeg er indstillet på at opgive et hvilket som helst hverv, der kan medføre en interessekonflikt med hvervet som medlem af Revisionsretten.

7. Hvordan vil De behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland er involveret?

      Jeg ville behandle et tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller bedrageri i Sverige som et tilsvarende tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller bedrageri i enhver anden medlemsstat. Der gælder samme principper om budgetdisciplin og økonomisk forvaltning for alle medlemsstater. Som medlem af Revisionsretten ville jeg være ansvarlig for at beskytte de økonomiske interesser for borgere og skatteydere i hele Europa. Det ville være uacceptabelt at behandle mit hjemland efter andre standarder end enhver anden medlemsstat. I tilfælde af mistanke om bedrageri ville jeg følge Revisionsrettens fastlagte procedurer og indberette sagen til OLAF.

Varetagelse af opgaver

8. Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste?

      Først og fremmest betyder dét at forvalte offentlige midler og dermed være til tjeneste for skatteyderne anvendelse af de tre principper for forsvarlig økonomisk forvaltning: påholdenhed, virkningsfuldhed og effektivitet. Midlerne skal bestemt anvendes i passende mængde og med passende kvalitetshensyn til at nå de erklærede mål på den billigst mulige måde. Forholdet mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater bør være optimalt, og de opstillede mål bør opfyldes.

      Enhver kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning må være baseret på gennemsigtighed og åbenhed. Gennemsigtighed og åbenhed øger muligheden for, at uregelmæssigheder, ineffektivitet og dårlige rutiner kommer frem i lyset. En kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning kræver desuden præcise og velovervejede mål. Disse mål skal være klare, opnåelige, relevante og rettidige.

      Desuden er enhver velfungerende organisation kendetegnet ved ansvarlighed. En klar ansvarsfordeling er afgørende for at opnå en høj grad af ansvarlighed for handlinger og beslutninger.

      Selv i en velfungerende organisation er der imidlertid behov for veludviklede kontrolsystemer. Sådanne kontrolsystemer bør bestå af intern revision, en forsvarlig ramme for regnskabsføring og rapportering og et passende management information system (MIS).

      Til syvende og sidst vil alle de ovennævnte elementer sammen med åben intern kommunikation (både nedad og opad i hierarkiet) og en veldefineret etisk ramme bidrage til at opnå gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed i enhver organisation.

      Dette er efter min opfattelse hovedelementerne i en kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning, i enhver offentlig tjeneste.

9. I henhold til traktaten bistår Retten Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg?

      Revisionsretten spiller en vigtig rolle med hensyn til at bistå Parlamentet i dechargeproceduren. Begge institutioner søger at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, fremme gennemsigtighed og ansvarlighed og holde dem, der har ansvaret for at forvalte EU-midler, dvs. Kommissionens medarbejdere, ansvarlige overfor EU’s borgere.

      Jeg mener, at de problemstillinger og bekymringer, som Parlamentet rejser i sine dechargebetænkninger bør betragtes som prioriteter i forbindelse med fastlæggelsen af Rettens årlige arbejdsprogrammer, således at det sikres, at finansielle revisioner og overensstemmelsesrevisioner fører frem til præcise og pålidelige årsberetninger, og at dens resultatrevisioner forsyner Parlamentet med relevante og aktuelle særberetninger. I et langsigtet perspektiv bør Rettens nye revisionsstrategi (efter 2012) ligeledes målrettes Parlamentets prioriteringer og spørgsmål.

      Jeg ville tilstræbe at etablere åbne forbindelser med Parlamentets ordførere om de revisionsopgaver, jeg var ansvarlig for, samt levere passende indlæg til og deltage i Budgetkontroludvalgets drøftelser. Jeg ville endvidere tilstræbe sammen med mine kommende kolleger yderligere at forbedre samarbejdet mellem de to institutioner og yderligere at udvikle rapporteringsprocessen gennem regelmæssige møder, navnlig med Budgetkontroludvalget.

10. Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan tilføre, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen?

      Resultatrevision kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre ansvarlighed og effektiv anvendelse af offentlige midler ved at levere pålidelige oplysninger til en række aktører, herunder politiske beslutningstagere og den brede offentlighed. Dermed har den stort potentiale for at skabe og informere den offentlige debat vedrørende offentlige udgifter. I lyset af fraværet af en offentlig debat i hele EU om effektiv anvendelse af budgettet er dette særlig vigtigt på EU-plan.

      Hvis man fokuserer på merværdien ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv, mener jeg, at man bør tage tre aspekter i betragtning:

      For det første sigter denne type revision mod at vurdere resultaterne af en politik eller et program. Revisionskonklusionerne vil oplyse ledelsen om, hvorvidt den har været i stand til at nå sine mål, og vil på grundlag af pålidelige revisionsbeviser give forklaringer på, hvorfor det er eller ikke er lykkedes.

      For det andet vil anbefalingerne i særberetningerne forsyne ledelsen med brugbar information om, hvordan den kan videreudvikle eller med tiden ændre udgiftsmønstret for at opnå flere og bedre resultater og blive mere effektivt.

      Ved at gå videre end vurderingen af regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed giver resultatrevisioner desuden anvisninger på, hvordan udgifterne kan målrettes mod de opstillede målsætninger, hvorved chancerne for, at programmet opfylder sine mål, øges.

      For det tredje giver de mulighed for at følge op på, hvordan ledelsen har implementeret Rettens anbefalinger og giver budgetmyndigheden en vigtig brik til dechargeproceduren.

      En resultatrevision bør betragtes som en mulighed for ledelsen for at revidere og/eller ændre et udgiftsprogram eller en udgiftspolitik og øge ansvarligheden.

11. Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres?

      Traktaten fastsætter, at Rettens revisioner i medlemsstaterne gennemføres i samarbejde med de nationale revisionsinstitutioner på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed.

      Gennem Kontaktkomitéen for Formændene for De Overordnede Revisionsorganer i EU (OR’er) har Retten i årenes løb samarbejdet med OR’erne og udvekslet erfaringer og viden om revision af EU-midler og andre EU-relaterede spørgsmål, f.eks. udviklingen af fælles revisionsstandarder og sammenlignelige revisionskriterier.

      Samarbejdet mellem Retten og OR’erne kunne bringes et skridt videre ved, at Retten kunne benytte sig af OR’ernes revisionsarbejde for så vidt angår EU-midler. Retten har i en holdning af nyere dato anført, at den ville være nødt til at forvisse sig om arbejdets egnethed og kvaliteten heraf, hvilket ville betyde, at omfanget og betimeligheden af det nationale revisionsarbejde samt de anvendte metoder nødvendigvis skulle være passende, og at det skulle være udført i overensstemmelse med internationale standarder.

      De nationale OR’ers arbejde er imidlertid primært fokuseret på revision af nationale midler. Det er derfor forståeligt, at den nationale revisionspraksis, de nationale aktørers behov og de nationale offentlige institutioners struktur er af afgørende betydning, når der skal etableres en revisionsmetodologi i en given medlemsstat. Der er ikke nødvendigvis altid vilje til at ændre denne metodologi eller til at anvende en anden i forbindelse med revision af EU-midler. Dialog er derfor altafgørende.

      I denne sammenhæng er de seneste koordinerede revisioner mellem Retten og to EU-OR’er inden for området landbrugsudgifter samt den kommende inden for strukturfondsområdet naturligvis yderst interessante. Forhåbentlig kan der indkredses andre områder, hvor der er mulighed for frugtbart samarbejde. Jeg ser endvidere en vis mulighed for regelmæssige møder/seminarer om forhindringer og forpligtelser i forbindelse med forvaltningen og revisionen af EU-budgettet. Disse skulle ikke blot involvere Europa-Parlamentet og Revisionsretten, men også EU-OR’er og de nationale parlamenter i betragtning af medlemsstaternes øgede rolle i kontrollen med og implementeringen af EU-midler siden Lissabontraktatens ikrafttræden.

Andre spørgsmål

Ville De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten?

Ja. Efter min mening kan samarbejdet mellem Parlamentet og Revisionsretten ikke fungere effektivt uden tillid.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.5.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	11 3 8
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Jorgo Chatzimarkakis, Andrea Cozzolino, Ryszard Czarnecki, Tamás Deutsch, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Iliana Ivanova, Monica Luisa Macovei, Crescenzio Rivellini, Paul Rübig, Theodoros Skylakakis, Georgios Stavrakakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zuzana Brzobohatá, Christofer Fjellner, Ivailo Kalfin, Jan Mulder, Derek Vaughan