BETÆNKNING om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa

26.5.2011 - (2010/2211(INI))

Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013
Ordfører: Salvador Garriga Polledo

Ændringsforslag

• 001-014 (PDF - 155 KB)
• 001-014 (DOC - 272 KB)
• 015-015 (PDF - 93 KB)
• 015-015 (DOC - 208 KB)
• 016-034 (PDF - 173 KB)
• 016-034 (DOC - 292 KB)
• 035-038 (PDF - 102 KB)
• 035-038 (DOC - 219 KB)
• 039-039 (PDF - 94 KB)
• 039-039 (DOC - 207 KB)
• 040-058 (PDF - 180 KB)
• 040-058 (DOC - 298 KB)
• 060-070 (PDF - 145 KB)
• 060-070 (DOC - 255 KB)
• 071-074 (PDF - 109 KB)
• 071-074 (DOC - 224 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa

(2010/2211(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1],

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 312,

– der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om EU's egne indtægter i fremtiden[2];

– der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter[3] og gennemførelsesbestemmelserne hertil,

– der henviser til Kommissionens meddelelse om revision af EU's budget (KOM(2010)0700),

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 om oprettelse og sammensætning af et særligt udvalg om politikudfordringer og budgetmidler for en bæredygtig Europæisk Union efter 2013[4],

– der henviser til bidragene fra det østrigske Nationalrat, det tjekkiske deputeretkammer, det danske Folketing, det estiske Riigikoguthe, det irske Oireachtas, the litauiske Seimas, the lettiske Saeima, det nederlandske Tweede Kamer og det svenske Riksdagen,

– der henviser til forretningsordenens artikel 184,

– der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0193/2011),

A.     der henviser til sin beslutning om at nedsætte et særligt udvalg med følgende mandat:

a)   at fastsætte Parlamentets politiske prioriteter for den flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2013 på såvel lovgivnings- som budgetområdet

b)   at vurdere, hvor store finansielle midler der skal til, for at EU kan nå sine mål og gennemføre sine politikker i perioden efter den 1. januar 2014

c)   at fastsætte varigheden af den næste FFR

d)   på grundlag af disse prioriteter og målsætninger at fremlægge forslag til en struktur for den kommende FFR med angivelse af Unionens primære aktivitetsområder

e)   at forelægge retningslinjer for en vejledende fordeling af midler mellem og inden for forskellige udgiftsområder i FFR i overensstemmelse med prioriteterne og den foreslåede struktur og

f)    at præcisere forbindelsen mellem en reform af finansieringsordningen for EU's budget og en gennemgang af udgifterne for at give Budgetudvalget et solidt grundlag i forbindelse med forhandlingerne om en ny FFR,

B.     der henviser til, at det særlige udvalg skulle forelægge sin endelige betænkning, før Kommissionen fremsætter sit forslag om den næste FFR,

C.     der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttrædelse styrker EU's politikker og skaber nye kompetenceområder, som bør afspejles i den næste FFR,

D.     der påpeger, at de udfordringer, som EU og dets borgere står over for i form af bl.a. den globale økonomiske krise, vækstøkonomiernes hurtige fremgang, overgangen til et bæredygtigt samfund og en ressourceeffektiv økonomi, der kan tackle klimaændringer og demografiske udfordringer, herunder integration af indvandrere og beskyttelse af asylsøgere, forskydningen af den globale fordeling af produktionen og opsparingerne i retning af vækstøkonomierne, bekæmpelsen af fattigdom samt truslerne om naturlige og menneskeskabte katastrofer, terrorisme og organiseret kriminalitet, kræver en håndfast respons fra EU og dets medlemsstater,

E.     der henviser til, at EU har større vægt på internationalt niveau end de enkelte medlemsstater tilsammen,

F.     der finder, at hovedmålet med EU’s samhørighedspolitik fortsat bør være mindskelse af stadig eksisterende sociale, økonomiske og territoriale skævheder overalt i EU, og at en synlig og vellykket samhørighedspolitik i sig selv har en europæisk merværdi, som bør komme alle EU-medlemsstater til gode,

G.     der påpeger, at EU-borgerne er begyndt at stille større krav til EU og samtidig at forholde sig mere kritisk til dets resultater, og at borgerne ikke vil tage EU til sig, før de er sikre på, at deres værdier og interesser varetages bedst af Unionen,

H.     der finder, at Europa 2020-strategien bør hjælpe Europa med at overvinde og komme styrket ud af krisen gennem jobskabelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at denne strategi er baseret på fem overordnede EU-mål om fremme af beskæftigelsen, forbedring af betingelserne for innovation, forskning og udvikling, opfyldelse af målsætningerne i forbindelse med klimaændringer og energi, forbedring af uddannelsesniveauet og fremme af social integration, navnlig gennem en reduktion af fattigdommen,

I.      der henviser til, at EU-budgettet er et magtfuldt middel til gennemførelse af reformer, og at dets virkning kan forstærkes, hvis det mobiliserer supplerende private og offentlige midler til støtte for investeringer og dermed fungerer som katalysator for EU-midlernes multiplikatoreffekt; der påpeger, at princippet om den såkaldte ”rimelige modydelse” ikke har noget økonomisk rationale, da det ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den europæiske merværdi, spillover-effekter og nødvendigheden af solidaritet mellem EU-landene,

J.      der henviser til, at en bæredygtig udvikling i Europa i henhold til artikel 3 i TEUF bør være baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten,

K.     der henviser til, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er et af de grundlæggende principper for gennemførelsen af Unionens budget, og at mange medlemsstater gennemfører vanskelige finanspolitiske tilpasninger af deres nationale budgetter, og til, at forsvarlig økonomisk forvaltning - sparsommelighed, produktivitet og effektivitet - er blevet stadig vigtigere i forhold til de offentlige udgifter, både på EU-plan og i medlemsstaterne,

L.     der henviser til, at bestemmelserne om udgiftsprogrammernes periodiske tilpasning til skiftende behov og omstændigheder har været utilstrækkelige, og at bestemmelsernes og reglernes komplekse karakter har været en af årsagerne til forvaltnings- og kontrolsystemernes mangelfulde resultater,

M.    der henviser til, at de første fire år af den nuværende FFR 2007-2013 har tydeliggjort den finansielle rammes begrænsede evne til at indoptage nye udviklinger og prioriteter, uden at det går ud over de eksisterende; og at den nuværende FFR har været ude af stand til at reagere hurtigt på nye forpligtelser såsom Galileo, ITER, fødevarefaciliteten eller den europæiske økonomiske genopretningsplan,

N.     der henviser til, at BNI-bidraget, som blev indført i EU's finansieringssystem i 1988, oprindelig var tænkt som et midlertidigt supplement til udligning af et fald i de egne indtægter, men siden er blevet forlænget og styrket og i dag er EU-budgettets primære indtægtskilde; der henviser til, at denne dominans har forstærket medlemsstaternes tendens til at udregne deres nettobalance, hvilket har givet sig udslag i en række rabatter, korrektioner, fritagelser og kompensationer og medført, at den nuværende ordning for egne indtægter er blevet overkompliceret, uigennemsigtig, løsrevet fra de eksisterende EU-politikker og uretfærdig og derfor er ude af stand til at sikre en gennemsigtig og effektiv finansiering af EU's politikker til gavn for Europa, samtidig med at den er totalt uforståelig for Europas borgere,

Del I: Primære udfordringer

1.      mener, at fremtidens udfordringer, det være sig den demografiske udvikling, klimaændringerne eller energiforsyningen, er områder, hvor Den Europæiske Union kan vise, at den er meget mere end summen af sine medlemsstater og har sin egen merværdi;

2.      konstaterer, at den nuværende krise og de alvorlige stramninger af de offentlige udgifter har gjort det vanskeligere for medlemsstaterne at øge deres vækst og konkurrenceevne og forbedre deres økonomiske og sociale konvergens samt at deltage fuldt ud i det indre marked; er dog overbevist om, at løsningen på krisen ikke ligger i mindre, men i mere Europa;

3.      mener, at "bæredygtige indtægter til EU" først og fremmest vil sige at omtænke indtægtsordningen for EU-budgettet med henblik på at erstatte de nuværende nationale bidrag med egentlige EU-indtægter;

4.      mener, at de seneste begivenheder viser, at euroområdet har brug for en mere handlekraftig økonomisk styring, og at en monetær søjle uden en social og økonomisk søjle er dømt til at mislykkes; anser det derfor for afgørende, at EU styrker sit økonomiske styringssystem for at sikre gennemførelsen af Europa 2020-strategien(genoprettelse og fastholdelse af langsigtede økonomiske vækstrater), forhindre en gentagelse af den nuværende krise og sikre det europæiske projekt;

Opbygning af et videnbaseret samfund

5.      påpeger, at krisen har sat fokus på de strukturelle udfordringer, de fleste medlemsstaters økonomier står over for i form af suboptimal produktivitet, stor offentlig gæld, store offentlige budgetunderskud, strukturel arbejdsløshed, vedvarende hindringer på det indre marked, lav arbejdskraftmobilitet og forældede kvalifikationsbegreber, som alle bidrager til lav vækst; understreger behovet for investeringer på centrale områder som uddannelse, forskning og innovation for at overvinde disse strukturelle udfordringer, og understreger vigtigheden af at vende tendensen med faldende offentlige investeringer;

6.      erindrer om, at Asien, hvis de nuværende investeringstendenser fortsætter, i 2025 kan indtage førerpositionen inden for videnskabelig og teknologisk udvikling; minder dog om, at denne udvikling ikke kun repræsenterer enorme udfordringer, men også store muligheder, f.eks. på eksportområdet, for EU; bemærker, at EU er sakket agterud, hvad angår de videregående akademiske og erhvervsfaglige uddannelser, da kun omkring 30 europæiske universiteter rangerer blandt verdens 100 bedste; understreger, at Europa også er bagud i kvalifikationskapløbet, og henleder opmærksomheden på, at der i 2020 vil være 16 millioner flere job, som kræver høj uddannelse, mens efterspørgslen efter lavt uddannede vil falde med 12 millioner arbejdspladser;

Bekæmpelse af arbejdsløshed

7.      mener, at en at de store udfordringer for Den Europæiske Union består i at bevare konkurrenceevnen, øge væksten og bekæmpe høj arbejdsløshed, og at der skal fokuseres på velfungerende arbejdsmarkeder og på de sociale vilkår for at forbedre beskæftigelsen, fremme anstændigt arbejde og garantere arbejdstagernes rettigheder over hele Europa såvel som på arbejdsvilkårene og på bekæmpelsen af fattigdom;

Den demografiske udfordring

8.      understreger, at EU må finde en løsning på den demografiske udfordring; konstaterer, at kombinationen af en faldende erhvervsaktiv befolkning og en højere andel af pensionister vil lægge yderligere pres på EU's sociale systemer og økonomiske konkurrenceevne;

Klima- og ressourcerelaterede udfordringer

9.      er bekymret for, at verdensbefolkningens stigning fra 6 til 9 milliarder vil intensivere den globale konkurrence om naturressourcer og lægge yderligere pres på det globale og lokale miljø; konstaterer, at efterspørgslen efter fødevarer forventes at stige med 70 % frem til 2050, og at ineffektiv og ubæredygtig brug og forvaltning af råstoffer og råvarer udsætter borgerne for en skadelig konkurrence mellem fødevarer, naturbevarelse og energiproduktion samt bekostelige prischok; påpeger, at dette også kan have alvorlige konsekvenser for erhvervslivets forretningsmuligheder, herunder adgang til råstoffer, hvilket vil udgøre en trussel mod den økonomiske sikkerhed og bidrage til klimaændringerne; understreger derfor behovet for øjeblikkelig handling fra EU's side for at føre an i processen hen imod en økonomi, der er baseret på bæredygtige ressourcer;

10.    henleder opmærksomheden på det stigende globale energiforbrug og på det faktum, at afhængigheden af importeret energi forventes at stige, således at EU i 2050 vil skulle dække næsten to tredjedele af sit behov ved import, hvis ikke den nuværende energipolitik ændres tilstrækkeligt, og hvis ikke EU og medlemsstaterne øger deres bestræbelser for at udvikle deres egne energikilder og realiserer deres energieffektivitetspotentiale under fuld overholdelse af EU's energi- og klimaforpligtelser samt sikkerhedsaspekterne; advarer om, at problemerne med manglende prisstabilitet og forsyningssikkerhed desuden vil blive forværret af den manglende politiske stabilitet i energirige lande; opfordrer derfor til, at man diversificerer forsyningsruterne og handelspartnerne;

11.    støtter tanken om, at alle EU-midler under ét bør føre til en forbedring af det europæiske miljøs generelle tilstand, herunder en reduktion i udledningen af drivhusgasser, som mindst svarer til målene i den gældende EU-lovgivning; foreslår derfor, at de positive og negative klima- og miljøeffekter af anvendelsen af EU-midler analyseres på aggregerede niveauer;

Indre og ydre sikkerhed og personlig frihedsrettigheder

12.    mener, at globaliseringen også har forstærket følelsen af sårbarhed ved at ophæve grænserne mellem indre og ydre former for frihed, retfærdighed og sikkerhed; er derfor overbevist om, at en indsats, der tager sigte på at løse det 21. århundredes sikkerhedsmæssige problemer og samtidig sikre grundlæggende rettigheder og personlige frihedsrettigheder, kræver globale og proaktive tiltag, som kun en aktør af EU's størrelse kan levere; er overbevist om, at den eksterne dimension af EU's sikkerhed er tæt knyttet til spørgsmålet om demokrati, retsstatsprincipper og god regeringsførelse i tredjelande, og at EU har et særligt ansvar for at bidrage hertil;

EU som aktør på verdensscenen: større vilje til at sætte sig igennem

13.    er overbevist om, at EU som politisk, økonomisk og kommerciel stormagt til fulde må spille sin rolle på internationalt plan; minder om, at Lissabontraktaten giver nye redskaber, som gør det muligt i højere grad at gøre EU's interesser og værdier gældende på verdensplan; understreger, at EU kun vil tilføre den globale scene merværdi og øve indflydelse på de globale politiske beslutninger, hvis det optræder kollektivt; understreger, at en stærkere repræsentation udadtil skal ledsages af en stærkere samordning indadtil;

God regeringsførelse

14.    er overbevist om, at en styrkelse af offentlighedens identifikation med EU skal være drivkraften bag kollektive aktioner; mener, at EU ved at levere "god regeringsførelse" vil have langt de bedste muligheder for at sikre sig borgernes vedvarende opbakning og engagement;

Del II: Optimering af resultatet: EU-budgettets rolle

Europæisk merværdi og omkostningerne ved non-Europe

15.    understreger, at hovedformålet med EU's budgetudgifter er at skabe europæisk merværdi ved at samle ressourcerne, fungere som katalysator og skabe stordriftsfordele samt positive grænseoverskridende resultater samt spillover-effekter og dermed bidrage til at nå de vedtagne fælles politiske mål mere effektivt eller hurtigere og nedbringe de nationale udgifter; påpeger, at dobbeltudgifter og overlapninger mellem bevillinger til forskellige budgetposter principielt skal undgås, at EU's udgifter altid skal sigte mod at skabe større værdi end medlemsstaternes individuelle udgifter lagt sammen; mener, at den flerårige finansielle ramme, hvis den anvendes rigtigt, udgør et meget vigtigt instrument til langsigtet planlægning af det europæiske projekt, fordi den tager højde for det europæiske perspektiv og EU's merværdi;

16.    mener, at der sideløbende med de nationale parlamenters kontrol af nærhedsprincippet i henhold til Lissabontraktaten skal foretages en vurdering af den europæiske merværdi for hvert enkelt forslag til retsakt med budgetmæssig relevans som et spørgsmål om bedste praksis; insisterer imidlertid på, at vurderingen af den europæiske merværdi kræver mere end en "regnearkstilgang", og at det er nødvendigt at undersøge, om den planlagte aktivitet vil bidrage effektivt til fælles EU-mål og skabe offentlige goder på EU-niveau; bemærker, at de primære og vigtigste elementer i den europæiske merværdi såsom fred, stabilitet, frihed, fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, ikke kan gøres op i tal;

17.    understreger nødvendigheden af at bevise, at alle EU-udgifter er i overensstemmelse med traktatforpligtelser, EU’s regelværk eller overordnede EU-politikmål; påpeger, at europæisk merværdi ikke kun opnås gennem afholdelse af udgifter, men også via EU-lovgivningen og ved samordning af de nationale politikker og EU-politikken på det økonomiske, skattemæssige, budgetmæssige og sociale område; er overbevist om, at den europæiske merværdi ved udgifterne i den kommende FFR skal forbedres; understreger, at EU-støtte, hvor det er muligt, bør bidrage til mere end et EU-politikmål ad gangen (f.eks. territorial samhørighed, tilpasning til klimaforandringer og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed);

18.    er stærkt overbevist om, at investeringer på EU-plan kan føre til væsentligt større besparelser på nationalt plan, navnlig på områder, hvor EU ubestrideligt har større merværdi end nationale budgetter; er overbevist om, at princippet om europæisk merværdi bør lægges til grund for alle kommende forhandlinger om EU-budgettet; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at iværksætte en omfattende undersøgelse af "omkostningerne ved non-Europe" for medlemsstaterne og de nationale budgetter; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre denne rapport så tidligt, at der kan tages hensyn til den under forhandlingerne om den kommende FFR;

19.    opfordrer til en bedre koordinering mellem EU-budgettet og medlemsstaternes nationale budgetter med hensyn til finansieringen af EU's fælles politiske prioriteter; gentager, at det er nødvendigt at koordinere de offentlige udgifter fra planlægning til gennemførelse for at sikre komplementaritet, bedre effektivitet og synlighed samt en bedre strømlining af EU's budget; mener, at den nye mekanisme til samordning af de økonomiske politikker og budgetpolitikkerne (det "europæiske semester") bør spille en vigtig rolle med hensyn til at samordne politikmålene i Europa indbyrdes og med EU's mål og dermed bidrage til at opnå de ønskede budgetmæssige synergier mellem EU's budget og de nationale budgetter;

Et effektivt budget

20.    mener, at selv om princippet om europæisk merværdi bør anvendes som rettesnor for fremtidige afgørelser om prioritering af udgifterne, bør den praktiske gennemførelse af forskellige politikker og aktiviteter være ledet af princippet om effektiv udnyttelse af bevillingerne;

21.    understreger, at man for at opnå optimale resultater for bæredygtig vækst og udvikling lokalt samt solidaritet og samhørighed bør lægge vægt på en forbedring af synergierne mellem alle de midler på EU-budgettet, som har indvirkning på den økonomiske udvikling, og på en integreret strategi mellem de forskellige sektorer, udvikling af en resultatorienteret politik og i relevant omfang anvendelse af konditionalitet, princippet om at ”forureneren betaler”, succesfaktorer samt præstations- og resultatindikatorer;

Brug af budgettet til fremme af investeringer

22.    minder om, at EU-budgettet primært er et investeringsbudget, som kan generere flere investeringer fra offentlige eller private kilder; mener, at det vil være nødvendigt at tiltrække supplerende kapital, hvis man skal nå op på de betydelige investeringsbeløb, der er nødvendige for at opfylde målene for Europa-2020; fremhæver især behovet for at maksimere effekten af EU-midlerne ved at mobilisere, samle og udnytte offentlige og private finansielle ressourcer til infrastrukturer og store projekter af europæisk interesse uden at forvride konkurrencen;

23.    bemærker, at der siden 1990'erne er blevet udviklet institutionaliserede offentlig-private partnerskaber (OPP) i EU inden for bl.a. transportsektoren, sektoren for offentlige bygninger og udstyr og miljøsektoren som nye former for samarbejde mellem offentlige myndigheder og den private sektor og en supplerende kanal for levering af infrastrukturer og strategiske offentlige tjenesteydelser; er dog bekymret over visse underliggende problemer i forbindelse med OPP’er, og insisterer på, at der ved udformningen af fremtidige OPP'er skal tages hensyn til tidligere erfaringer og korrigeres for tidligere mangler.

24.    noterer sig de hidtil generelt positive erfaringer med brug af innovative finansielle instrumenter for at nå en specifik politisk målsætning, herunder blandingsmekanismer for gavebistand og lån og finansieringsmekanismer med risikodeling såsom lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter (LGTT), finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) og instrumenterne i samhørighedspolitikken (JEREMIE, JESSICA, JASPERS og JASMINE); mener, at EU især bør tage skridt til at forbedre anvendelsen af EU-midler som en katalysator for tiltrækning af supplerende finansiering fra EIB, EBRD, andre internationale finansinstitutter og den private sektor;

25.    opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at udvide ordningen for innovativ finansiering efter en detaljeret vurdering af de offentlige og private investeringsbehov; samt en metodologi til koordinering af støtte fra forskellige kilder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale lovgivning giver mulighed for at implementere sådanne systemer; opfordrer derfor til en betragtelig styrkelse af de lovgivningsmæssige, budgetmæssige og operationelle rammer for disse mekanismer for at sikre deres effektivitet med hensyn til fremme af investeringer, bæredygtighed og korrekt brug af EU-midler og for at sikre passende overvågning, rapportering og ansvarlighed; insisterer desuden på nødvendigheden af at sikre, at underliggende risici kvantificeres og tages tilstrækkeligt i betragtning;

26.    bemærker de historiske vanskeligheder ved at finde private investorer til større EU-projekter; erkender, at den finansielle krise har gjort de private investorer mere tilbageholdende med at finansiere EU-projekter og har afdækket et behov for at genopbygge så stor tillid, at større investeringsprojekter kan tiltrække den støtte, de har brug for; understreger, at støtte fra EU-budgettet vil være nødvendig på kort såvel som længere sigt for at tiltrække og mobilisere private midler til projekter af EU-interesse, herunder navnlig projekter med europæisk merværdi, der anses for at være økonomisk, men ikke kommercielt levedygtige;

27.    glæder sig derfor over Europa 2020-initiativet med projektobligationer, som er en mekanisme for risikodeling med Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der yder støtte under et bestemt loft fra EU-budgettet, med henblik på at geare EU-midlerne og gøre private investorer mere interesserede i at deltage i prioriterede EU-projekter i overensstemmelse med Europa 2020-målsætningerne; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et gennemarbejdet forslag om EU-projektobligationer, der bygger på de hidtidige erfaringer med fælles EU-EIB-instrumenter, og til at indføje klare og gennemskuelige kriterier for projekternes støtteberettigelse og udvælgelse; påpeger, at projekter af EU-interesse, der kun giver få indtægter, fortsat vil kræve finansiering i form af tilskud; er bekymret for, at EU-budgettets begrænsede størrelse i sidste ende vil begrænse mulighederne for at skaffe ekstra midler til nye initiativer;

28.    gentager, at det er nødvendigt at sikre den bedst mulige gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratiske kontrol for innovative finansielle instrumenter og mekanismer, som involverer EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at foreslå rammebestemmelser for gennemførelse af og støtte til projekter, som skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, og som kan sikre en løbende informationsstrøm og inddragelse af budgetmyndigheden i forbindelse med brugen af disse instrumenter i hele Unionen, således at Parlamentet får mulighed for at verificere, om dets politiske prioriteter tilgodeses, og Revisionsrettens kontrol med disse instrumenter styrkes;

Sikring af forsvarlig økonomisk forvaltning

29.    mener, at en forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af udgifterne bør være de ledende principper for en optimering af EU-budgettets anvendelse og for udformningen og forvaltningen af programmerne og aktiviteterne efter 2013;

30.    understreger desuden, at man ved udgiftsprogrammernes udformning bør være yderst opmærksom på principperne om klare mål, fuld overholdelse af EU's acquis og komplementariteten mellem instrumenter og aktioner, harmonisering og forenkling af reglerne om støtteberettigelse og gennemførelse og gennemsigtighed og fuld og aftalt ansvarlighed; understreger betydningen af kønsbudgettering som et instrument til god forvaltning for at forbedre effektivitet og retfærdighed;

31.    understreger især, at en forenkling af regler og procedurer bør være en central horisontal prioritet, og er overbevist om, at revisionen af finansforordningen bør spille en afgørende rolle i denne forbindelse;

32.    understreger, at forbedringen af den økonomiske forvaltning i EU bør understøttes af en grundig overvågning af fremskridtene i Kommissionen og i medlemsstaterne; insisterer på, at medlemsstaterne bør påtage sig ansvar for korrekt brug og forvaltning af EU-midler og udsende årlige nationale redegørelser for anvendelsen af EU-midler på et passende politisk niveau;

33.    understreger behovet for at gøre noget ved den voksende mængde uindfriede forpligtelser (RAL); minder om, at RAL ifølge Kommissionen vil nå op på 217 mia. euro ved udgangen af 2013; bemærker, at en vis mængde RAL er uundgåelig i forbindelse med gennemførelsen af flerårige programmer, men understreger ikke desto mindre, at uindfriede forpligtelser per definition kræver, at der foretages tilsvarende betalinger; er derfor ikke enig i Rådets model med at afgøre betalingsniveauet på forhånd uden at tage en nøjagtig vurdering af de faktiske behov i betragtning; vil derfor gøre sit yderste under den årlige budgetprocedure under den næste FFR for at mindske misforholdet mellem forpligtelser og betalinger ved at hæve betalingsniveauet på passende vis;

34.    er overbevist om, at en vurdering af styrker og svagheder i hver enkelt medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystemer på de forskellige politikområder er nødvendig for at forbedre kvaliteten af medlemsstaternes forvaltning af og kontrol med EU-midler; mener desuden, at såvel bedre forvaltning, mindre bureaukrati og større gennemsigtighed som bedre, ikke mere, kontrol er nødvendig for at øge EU-midlernes effektivitet, også med hensyn til deres absorptionsrate; mener, at der i denne henseende skal findes en balance mellem kontrolniveauet og dets omkostninger;

35.    understreger retssikkerhedens og den budgetmæssige kontinuitets betydning for en vellykket gennemførelse af flerårige politikker og programmer; mener derfor, at reglerne ikke bør ændres i programperioden uden en vægtig begrundelse og passende konsekvensvurdering, da dette kan føre til større overgangsudgifter, langsommere gennemførelse og øget risiko for fejl;

36.    understreger, at den institutionelle kapacitet er en af de centrale forudsætninger for en vellykket udvikling, implementering og overvågning af EU's politikker; mener derfor, at en styrkelse af den institutionelle og administrative kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt plan kan danne grundlag for strukturelle tilpasninger og bidrage til en gnidningsløs og vellykket absorption af EU-midler;

Del III: Politiske prioriteter

37.    minder om, at Lissabontraktatens ikrafttræden styrker EU's politikker og giver Unionen væsentlige nye beføjelser, navnlig på områderne foranstaltninger udadtil, sport, rumfart, klimaændringer, energi, turisme og civilbeskyttelse; understreger, at dette kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer; minder i denne forbindelse om artikel 311 i TEU, ifølge hvilken EU skal give sig selv de nødvendige midler til at opnå sine mål og gennemføre sine politikker;

Et budget, der understøtter Europa 2020-målene                               

38.    mener, at Europa 2020-strategien bør være den primære referencepolitik for den kommende FFR; understreger samtidig, at Europa 2020-strategien ikke omfatter alle EU's politikområder; betoner, at andre traktatbaserede politikker, som forfølger forskellige mål, bør afspejles på passende vis i den næste FFR;

39.    mener, at Europa 2020-strategien bør hjælpe EU med at overvinde og komme styrket ud af krisen ved at forbedre vilkårene for - og udgifterne til - innovation, forskning og udvikling, leve op til EU's klimaændrings- og energimålsætninger, forbedre uddannelsesniveauet og fremme den sociale integration, navnlig ved at mindske fattigdommen; understreger, at Europa 2020 ikke kun sigter mod kortsigtet økonomisk vækst og finansiel stabilitet, men også mod mere langsigtede strukturelle ændringer i retning af en mere bæredygtig vækst baseret på en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne;

40.    mener, at Europa 2020-strategiens nuværende indhold, såsom de overordnede mål, flagskibsforslagene, flaskehalsene og indikatorerne, fortsat er af meget generel karakter, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte mere detaljerede forslag; mener endvidere, at relanceringen af det indre marked er et uundværligt element i Europa 2020-strategien, som øger synergien mellem dens forskellige flagskibsinitiativer; understreger, at det kun vil være muligt at nå strategiens mål gennem konkrete tilsagn fra medlemsstaterne i deres nationale reformprogrammer, politikker med mekanismer, som bevisligt leverer resultater, og konkrete og konsekvente lovgivningsmæssige forslag;

41.    understreger endvidere, at Europa 2020-strategien kun kan være troværdig, hvis det sikres, at der er sammenhæng mellem dens mål og de midler, der afsættes hertil på EU-plan og nationalt plan; er af den opfattelse, at den næste FFR bør afspejle de ambitioner, der ligger bag Europa 2020-strategien, og er fast besluttet på at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne om at udarbejde en troværdig finansieringsramme, der især sikrer tilstrækkelige midler til dens flagskibsinitiativer og overordnede mål; anfører i denne forbindelse, at opgaver, ressourcer og ansvar bør være klart afgrænsede og hensigtsmæssigt fordelt mellem EU og dets medlemsstater, herunder lokale og regionale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at klarlægge den budgetmæssige dimension af flagskibsinitiativerne, da disse prioriterede handlingsplaner dækker alle politikker, som finansieres via EU-budgettet;

42.    advarer om, at udviklingen af en tiårig Europa 2020-strategien kræver tilstrækkelig budgetmæssig fleksibilitet til at sikre, at budgetmidlerne kan tilpasses ændrede omstændigheder og prioriteter;

Et budget, der understøtter den økonomiske styring

43.    understreger, at lånegarantier på op til 60 mia. EUR med den nuværende europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme skal være omfattet af marginen mellem loftet over de egne indtægter og de årlige budgetterede udgifter; påpeger de ekstra forpligtelser, der er aftalt i forbindelse med den mellemfristede finansielle bistand til medlemsstater uden for euroområdet, som skal dækkes af den samme margin;

44.    mener, at det europæiske semester bør afstedkomme en bedre budgetmæssig samordning og synergi mellem EU og medlemsstaterne og dermed øge den europæiske merværdi; henstiller, at det europæiske semester også anvendes til at skærpe den økonomiske samordning mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om fællesskabsmetoden og sikre en bedre økonomisk styring i euroområdet og de medlemsstater, der ønsker at tiltræde den, og dermed mindske behovet for at gøre brug af den finansielle stabiliseringsmekanisme; mener, at det europæiske semester bør fokusere på at forbedre synergien mellem EU-investeringer og nationale offentlige investeringer;

45.    bemærker, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) efter 2013 vil være et rent mellemstatsligt anliggende; er betænkelig ved denne udvikling og understreger den mangelfulde demokratiske kontrol, ansvarlighed og håndhævelse, der kendetegner den mellemstatslige metode; fremhæver nødvendigheden af at tage fællesskabsmetoden i betragtning i forbindelse med ESM; påpeger, at EU-budgettet stiller sikkerhed for lån til medlemsstaterne under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme samt for den mellemfristede finansielle bistand under mekanismen for betalingsbalancestøtte til medlemsstater uden for euroområdet;

46.    minder om, at den europæiske valuta blev skabt uden reel økonomisk konvergens mellem de stater, der ville indføre den, og uden at der fandtes et EU-budget, som var stort nok til at kunne understøtte sin egen valuta, mener, at et sådant budget ville kræve, at store dele af medlemsstaternes nuværende udgifter overgik til at være EU-udgifter for at tage behørigt hensyn til fællesskabsmetoden og sikre euroområdet og EU den nødvendige finanspolitiske stabilitet, der ville gøre det muligt at komme ud over gældskrisen; opfordrer Kommissionen til at foretage et skøn over virkningerne af en eventuel euro-obligationsordning på EU-budgettet;

47.    bemærker vigtigheden af forskning og innovation med hensyn til at fremskynde overgangen til en bæredygtig, videnbaseret økonomi, der er førende i verden; mener følgelig, at den næste FFR i højere grad bør koncentrere budgetmidlerne på områder, der stimulerer den økonomiske vækst og konkurrenceevnen, såsom forskning og innovation baseret på principperne om europæisk merværdi og topkvalitet;

48.    er fast overbevist om, at merværdien ved i stigende grad at samle de nationale udgifter til forskning og innovation i EU-budgettet for at nå op på den nødvendige kritiske masse og stordriftsfordele, forbedre virkningen og reducere overlapninger og spild af sparsomme midler;

49.    mener, at en samordnet offentlig og privat indsats er nødvendig på både EU-niveauet og det nationale niveau for at nå Europa 2020-målet om at anvende 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) på udgifter til F & U for at fremme etableringen af det europæiske forskningsrum og af en "Innovation Union"; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at vedtage en specifik køreplan for opnåelse af dette mål, og påpeger, at dette vil indebære en massiv økonomisk forpligtelse på ca. 130 mia. euro om året for både EU og de nationale budgetter, og dobbelt så meget for den private sektor;

Viden for vækst

Forskning og innovation

50.    mener, at offentlige midler til F&U skal øges væsentligt, eftersom offentlige investeringer ofte giver et incitament til efterfølgende private investeringer; understreger behovet for at styrke, stimulere og sikre finansieringen af forskning, innovation og udvikling i EU via en betydelig forhøjelse af de relevante bevillinger fra 2013 til det ottende rammeprogram for forskning; understreger i denne henseende den katalysatorrolle, som EU’s samhørighedspolitik har spillet i den nuværende programperiode ved at øge investeringerne i F&U, og opfordrer indtrængende til, at denne tendens fortsættes og styrkes i den næste periode;

51.    understreger, at denne forhøjelse af midlerne skal kombineres med en gennemgribende forenkling af finansieringsprocedurerne; er især bekymret over den europæiske forskningsverdens relativt lave udnyttelse af EU-midlerne og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forene ønskerne om færre administrative byrder og lettere adgang til finansieringsstrømme for forskere, SMV’er og civilsamfundsorganisationer med nødvendigheden af at opretholde en tilstrækkelig kontrol med budgettet; fremhæver behovet for at undtage SMV'er fra visse administrative krav ved at fjerne bureaukrati og fremme innovation gennem lettere adgang til finansiering;

52.    kræver en stærkere forbindelse mellem grundforskning og industriel innovation og mellem innovation og fremstillingsprocessen; minder især om, at et af de største problemer i forbindelse med EU's forsknings- og innovationsprogrammer er, at resultaterne ikke bringes effektivt ud til markedet, og understreger vigtigheden af at skabe incitamenter til kommercialisering af F&U-produkter, navnlig gennem lettere adgang til finansiering; fremhæver i denne forbindelse, at det er vigtigt, at forskellige midler samarbejder godt, og opfordrer Kommissionen til at foretage de fornødne justeringer, så de relevante midler kan supplere hinanden;

53.    minder om, at EU’s F&U-bestræbelser bør intensiveres markant for at nå EU’s klima- og energimål, navnlig på området for miljøforskning, energieffektivitet og teknologier for vedvarende energi; mener endvidere, at Europa kun kan bevare sin førerposition inden for grønne teknologier, hvis den understøttes af en tilstrækkelig forskningsindsats;

54.    mener, at innovative virksomheder i EU ikke blot har brug for tilskud, men også for bedre lovgivning, bedre forbindelser til forskningsgrundlaget og mere diversificeret og bedre adgang til midler og finansiering, lige fra tilskud til lån og egenkapitalfinansiering; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til på nationalt og europæisk niveau at skabe de rette betingelser for, at den private sektor kan øge sin andel af investeringerne i forskning og udvikling; understreger behovet for at forbedre offentlig-private partnerskaber, bl.a. ved at mindske bureaukratiet og forenkle de gældende procedurer; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, EIB og EIF bør spille, og mener især, at viften af permanente risikodelingsinstrumenter der tilbydes af EIB via RSFF bør udvides, navnlig til støtte for SMV'erne;

55.    fremhæver, at innovation er en af de centrale prioriteter i Europa 2020-strategien; påpeger, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi har en potentiel rolle at spille som drivkraft for bæredygtig vækst og konkurrenceevne i EU via stimulering af innovation i international topklasse, og opfordrer til, at videns- og innovationsfællesskaberne udvides og modtager en passende finansiering; understreger betydningen Det Europæiske Forskningsråds formidling af den nyeste viden til kommende innovatorer og støtte til forskningsidéer med stor risiko; støtter desuden nødvendigheden af at udarbejde langsigtede finansielle strategier for at sikre finansiering af store F&U-projekter;

Industri og SMV'er

56.    understreger, at et stærkt og diversificeret industrielt grundlag er centralt for at nå målet om at skabe en konkurrencedygtig, bæredygtig og inklusiv europæisk økonomi; minder om, at SMV'er er blandt de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst, konkurrenceevne, innovation og beskæftigelse, og anerkender deres store betydning for genopretningen og fremme af en bæredygtig EU-økonomi; glæder sig derfor over den vægt, Europa 2020-strategien lægger på innovation og industripolitik, især gennem flagskibsinitiativerne ”Innovation i EU” og "En integreret industripolitik for en globaliseret verden", og understreger behovet for at øge SMV-relevante aktioner i forbindelse med andre flagskibsinitiativer;

57.    henstiller, at SMV'er og iværksættere placeres centralt i Europa 2020-strategien; kræver følgelig øget støtte i den næste FFR til samtlige programmer og instrumenter, der sigter mod at fremme SMV'er, især programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og "Small Business Act" (SBA) samt gennem brug af strukturfondene; foreslår en bedre kobling af fællesskabsinstrumenter og midler til SMV'er på EU-budgettet; understreger endvidere behovet for øget adgang til finansieringsinstrumenter, der er tilpasset SMV'ernes behov, bl.a. ved, at der lægges større vægt på mezzaninfinansieringsinstrumenter, og gennem en udvidelse af CIP's garantiinstrumenter og RSFF under forskningsrammeprogrammet;

Digital dagsorden

58.    mener, at EU bør spille en ledende rolle i forbindelse med udvikling og forbedring af den rolle, som informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og åbne standarder for innovation spiller; understreger behovet for at udvikle den frie bevægelighed for indhold og viden – den såkaldte "femte frihed"; understreger betydningen af at sikre en hurtig gennemførelse af EU’s digitale dagsorden og fortsætte bestræbelserne på at nå målet om adgang til højhastighedsinternet for alle EU-borgere senest i 2020, også i mindre udviklede regioner;

Luft- og rumfart

59.    mener, at aktiviteterne i rummet fungerer som et grundlag for innovation og industriel aktivitet og højtkvalificerede job og forbedrer borgernes trivsel og sikkerhed; er af den opfattelse, at udviklingen af den nyligt oprettede europæiske rumpolitik logisk set vil kræve tilstrækkelige midler; understreger den strategiske betydning af de storstilede projekter inden for dette område, herunder de europæiske globale satellitnavigationssystemer (Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste), det globale miljø- og sikkerhedsovervågningsprogram (GMES) og den nye generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), som vil gøre det muligt at skabe det fælles europæiske luftrum; understreger, at det i betragtning af den lange tid, det tager at udvikle ny teknologi, og de omfattende investeringer, der allerede er foretaget i disse projekter, er nødvendigt at sikre tilstrækkelige og vedvarende finansielle forpligtelser over flere finansielle planlægningsperioder;

De rette kvalifikationer for morgendagens arbejdsstyrke

60.    understreger, at undladelse af at investere tilstrækkeligt i uddannelse og livslang læring på kort sigt kan forstærke og forlænge krisen, da borgerne ikke vil have de kvalifikationer, der kræves for at få job i den nye videnøkonomi; understreger derfor, at det er tvingende nødvendigt, at EU understøtter offentlige investeringer på disse områder; påpeger, at andelen af personer, der forlader skolen i utide, og den begrænsede adgang til videregående uddannelser, herunder på universitetsniveau, er grundlæggende faktorer i forhold til stadig højere andel af langtidsarbejdsløse og er ødelæggende for den sociale samhørighed; mener i den forbindelse, at det er bydende nødvendigt at styrke forbindelsen mellem uddannelse, F&U og beskæftigelse;

61.    påpeger, hvor vigtigt det er at sikre en passende finansiering af uddannelse, mobilitet, ordninger for unge, programmer for videreuddannelse og livslang læring, fremme af ligestilling samt foranstaltninger med henblik på at tilpasse arbejdsmarkedet, eftersom dette bidrager væsentligt til kampen mod skolefrafald og arbejdsløshed og virkeliggørelsen af de overordnede mål for Europa 2020; mener, at overgangen til et bæredygtigt samfund i de kommende år indebærer, at der må tages behørigt hensyn til vigtigheden af at fremme nye grønne job, idet nye uddannelser vil være påkrævet i dette øjemed;

62.    er af den opfattelse, at flagskibsinitiativet vedrørende nye kvalifikationer og job bør tillade en bredere fokusering på de mest sårbare grupper og personer, der støder på vanskeligheder med at få adgang til arbejdsmarkedet, såsom romaer; understreger den vigtige rolle, som Den Europæiske Socialfond (ESF) spiller for opnåelsen af Europa 2020-strategiens sociale mål og beskæftigelsesmål; mener derfor, at ESF bør betragtes som en politisk prioritering og finansieres i overensstemmelse hermed; slår til lyd for en mere strategisk anvendelse af ESF for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, adgangen til og reintegration på arbejdsmarkedet samt bekæmpelsen af arbejdsløshed, fattigdom, social udstødelse og samtlige former for diskrimination;

Samhørighed for vækst og beskæftigelse

63.    understreger den europæiske merværdi af samhørighedspolitikken, idet denne politik udgør en veletableret mekanisme til fremme af vækst og beskæftigelse, et vigtigt redskab til fremme af konvergens, bæredygtig udvikling og solidaritet og er en af de seneste årtiers vigtigste, mest synlige og mest vellykkede EU-politikker; påpeger, at en moderne samhørighedspolitik skal kunne tackle behovet for at gennemføre en række strukturreformer, særlig hvad angår forenkling, og de hovedudfordringer, EU står over for, og fremme synergier med andre lokale politikker og instrumenter; er overbevist om, at EU’s samhørighedspolitik fortsat bør omfatte hele EU og give alle EU-regioner adgang til ressourcer, erfaringer og bistand;

64.    minder om, at samhørighedspolitikken har fået større betydning med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten og med forankringen af territorial samhørighed deri, og er af den opfattelse, at alle former for territorialt samarbejde (grænseoverskridende, transnationalt, interregionalt) bør styrkes; understreger, at mulighederne for makroregionalt samarbejde og makroregionale strategier også bør tages op;

65.    understreger samhørighedspolitikkens væsentlige betydning for opfyldelsen af Europa 2020-målene og er af den opfattelse, at en solid selvstændig samhørighedspolitik er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af denne strategi; understreger, at samhørighedspolitikken på grund af sin horisontale karakter bidrager væsentligt til alle tre prioriteter for Europa 2020-strategien, nemlig intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og at strukturen i den næste FFR bør afspejle dette, idet enhver opdeling af denne politik på forskellige udgiftsområder eller underområder bør afvises; minder imidlertid om, at EU's samhørighedspolitik har sine egne opgaver og mål fastsat i artikel 174 i TEUF, der rækker ud over Europa 2020-strategien; understreger, at disse bør bevares i den næste programmeringsperiode, specielt i betragtning af det blivende behov for økonomisk, social og territorial konvergens i EU;

66.    understreger, at en vellykket og styrket samhørighedspolitik kræver en tilsvarende finansiering, og at de beløb, der afsættes dertil i den nuværende finansielle programmeringsperiode som minimum bør fastholdes i den næste periode for at optrappe bestræbelserne på at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem EU’s regioner; gentager i denne sammenhæng sin indtrængende anmodning om, at man i den næste FFR sikrer, at ubrugte eller frigjorte samhørighedsmidler forbliver på samhørighedsbudgettet og ikke sendes tilbage til medlemsstaterne; fastholder, at BNP pr. indbygger bør forblive hovedkriteriet for bestemmelse af berettigelsen til regionalpolitisk støtte;

67.    mener, at medlemsstaterne og regionerne bør koncentrere EU's og medlemsstaternes ressourcer på et mindre antal prioriteter og projekter af egentlig europæisk relevans, som f.eks. F&U og innovation, der afspejler til de specifikke udfordringer, de står over for; anmoder i den sammenhæng om, at Kommissionen udarbejder konkrete forslag, der kan sikre, at samhørighedsfinansieringen i højere grad fokuserer på Europa 2020-prioriteterne, og mener, at der bør indføres et system, der er mere resultatorienteret end den nuværende "øremærkning", og som samtidig sikrer, at der tages tilstrækkeligt hensyn til regionsspecifikke behov og prioriteter; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen, hvad angår partnerskabskontrakter og operationelle programmer om udvikling og investering, har til hensigt at nå til enighed med hver enkelt medlemsstat og dennes regioner eller direkte med regionerne om særlige vilkår og betingelser for opfyldelsen af de fastsatte mål;

68.    er helt overbevist om, at det er vigtigt at anlægge en integreret politisk indfaldsvinkel, og mener, at alle sektorspecifikke investeringer i den kommende FFR skal koordineres med de investeringer, der foretages som led i samhørighedspolitikken; understreger derfor behovet for at forbedre samordningen, mindske unødvendige overlapninger og skabe større synergi mellem EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og Den Europæiske Fiskerifond (EFF); understreger, at det er nødvendigt at undgå dobbeltarbejde og at forbedre samordningen mellem Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og ESF; mener derfor, at indførelsen af en fælles strategisk ramme med fælles investeringsprioriteter for alle disse midler udgør et vigtigt skridt i denne retning; mener desuden, at der bør finde samordning sted på alle politiske beslutningsniveauer fra strategisk planlægning til gennemførelse; er overbevist om, at ESF bør forblive en integreret del af samhørighedspolitikken i alle dennes programmerings-, gennemførelses- og forvaltningsstadier;

69.    mener, at byområder - som er steder med en høj koncentration af udfordringer (arbejdsløshed, social udstødelse, miljøforringelse og migration) - kan spille en vigtig rolle i den regionale udvikling og bidrage til at løse de økonomiske og sociale skævheder på lokalt plan; understreger derfor behovet for en mere synlig og fokuseret tilgang til samhørighedspolitikkens bymæssige dimension, samtidig med at der sikres afbalancerede betingelser for synergier i udviklingen af byområder, opland og landdistrikter;

70.    bemærker, at der ifølge Lissabontraktaten skal lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, regioner, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder, herunder øområder, grænseområder og bjergområder, samt regionerne i den yderste periferi; mener, at de ressourcer og kapaciteter, der findes i disse regioner, kan spille en væsentlig rolle for EU's fremtidige konkurrenceevne; understreger følgelig, at der også i den næste FFR bør tages højde for disse områder, som står over for en række udfordringer; mener, at der bør udarbejdes en særlig strategi for regioner, der lider under permanente ulemper, således som det er foreskrevet i Europa-Parlamentets beslutning af 22. september 2010;

71.    minder om, at et af de væsentligste kritikpunkter mod samhørighedspolitikken vedrører reglernes kompleksitet; insisterer på betydningen af krydsfinansiering og af at forenkle reglerne og procedurerne for denne politik og mindske kompleksiteten og de administrative byrder samt sikre en mere gennemsigtig og effektiv tildeling af midler til byer, kommuner og regioner; understreger, at revisions- og kontrolsystemerne bør overholde de højeste standarder, så misbrug kan afdækkes, og der øjeblikkelig kan iværksættes sanktioner; understreger, at kontrolhyppigheden bør stå i et rimeligt forhold til risikoen for uregelmæssigheder i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet;

72.    opfordrer til en forbedring af overvågnings- og evalueringssystemernes gennemførelse; understreger, at partnerskabsprincippet bør spille en væsentlig rolle med hensyn til denne forbedring og bør opgraderes ud fra forenklingshensyn; mener, at udarbejdelsen af konkrete og målbare resultatindikatorer bør betragtes som en forudsætning for at måle de faktiske fremskridt i retning af de vedtagne mål; glæder sig over Kommissionens forslag om en forudgående vurdering, en løbende vurdering og en konsekvensvurdering af hvert enkelt operationelt program; minder om, at andre samhørighedspolitiske principper, som f.eks. samfinansieringsreglen, flerniveaustyring, bottom-up-tilgang, kønsmainstreaming og additionalitet har bevist deres værdi og bør bibeholdes i den næste FFR;

73.    opfordrer Kommissionen til for den næste programmeringsperiode at indføre en mellemkategori for regioner med et BNP på mellem 75 % og 90 % af EU's gennemsnit for at give disse en klarere status og mere sikkerhed i deres udvikling; beder Kommissionen fremlægge nærmere oplysninger om de budgetmæssige konsekvenser af en sådan mulighed; opfordrer endvidere Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag, der kan sikre ligestillingen af sådanne regioner med andre regioner på samme udviklingsniveau;

74.    advarer mod at underlægge samhørighedsfondene sanktioner inden for rammerne af makroøkonomisk konditionalitet i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten, da dette vil være uforeneligt med netop de mål, samhørighedspolitikken har til formål at forfølge, nemlig mindskelse af de regionale forskelle; understreger derfor behovet for en øget overvågning for at sikre, at strukturmidlerne benyttes i henhold til EU-retten og de opstillede mål;

75.    er især bekymret over de operationelle programmers langsomme start i begyndelsen af hver programperiode, hvilket bl.a. skyldes overlapning mellem denne fase og den afsluttende fase for de foregående programmer; henleder opmærksomheden på, at dette problem bør løses i tide ved at sætte ind over for de faktorer, der bidrager til sådanne forsinkelser; påpeger i dette øjemed, at det er nødvendigt at sikre en vis kontinuitet mellem programperioderne med hensyn til etablering af nationale forvaltnings- og kontrolsystemer og myndigheder;

76.    tilskynder de lokale og regionale myndigheder til i så høj grad som muligt at anvende innovative finansielle instrumenter, bl.a. revolverende fonde med henblik på energieffektivitetsforanstaltninger; anmoder om, at disse finansielle instrumenter ikke alene forenkles, men også underkastes større demokratisk kontrol;

Forvaltning af naturressourcer og bæredygtig udvikling

Den fælles landbrugspolitik

77.    fastholder, at den fælles landbrugspolitik også bør være indrettet til at bidrage til opnåelsen af målene for Europa 2020-strategien, og at begge søjler i den fælles landbrugspolitik bør yde et værdifuldt og markant bidrag hertil; understreger, at den fælles landbrugspolitik er fast forankret i Lissabontraktaten, der definerer mål og opgaver herfor;

78.    understreger, at den nuværende og reformerede fælles landbrugspolitik sideløbende med sin primære rolle, som er at garantere Den Europæiske Unions fødevaresikkerhed (samt global fødevareforsyning i perioder med stigende fødevarepriser og fødevaremangler), også varetager en lang række offentlige opgaver ud over landbruget, såsom at opretholde landbrugsjord i produktion i hele Europa, bidrage til landskabernes mangfoldighed, øge den biologiske mangfoldighed og dyrevelfærden, afbøde klimaændringer, bevare jordbund og vand, modvirke affolkningen af landdistrikterne, fattigdom og udstødelse, skabe beskæftigelse og tjenester af almen interesse i landdistrikterne, bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion og støtte vedvarende energikilder;

79.    opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til en reformeret fælles landbrugspolitik, som tager sigte på en mere effektiv fordeling og udnyttelse af den fælles landbrugspolitiks budgetmidler ved bl.a. at sikre en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger mellem medlemsstater, regioner og landmænd, ved at styrke konditionaliteten hvad angår leveringen af de offentlige ydelser, samfundet forventer, og ved at foretage mere målrettede betalinger for at sikre størst muligt udbytte af de offentlige midler; understreger nødvendigheden at bevare et tosøjlesystem for den fælles landbrugspolitik og af at forenkle gennemførelsesmekanismerne;

80.    støtter udviklingslandenes fødevareselvstændighed; minder om det løfte, som WTO-medlemmerne afgav under ministerkonferencen i Hongkong om at nå frem til en afskaffelse af alle former for eksportstøtte; mener, at den nye fælles landbrugspolitik skal være i overensstemmelse med EU's princip om udviklingsvenlig politikkohærens; understreger, at EU ikke længere må anvende eksportsubsidier til landbrugsprodukter og fortsat skal koordinere indsatsen med verdens største landbrugsproducenter med henblik på at reducere handelsfordrejende subsidier;

81.    påpeger, at de beløb, der tildeles den fælles landbrugspolitik i regnskabsåret 2013, i betragtning af den brede vifte af opgaver og mål, den fælles landbrugspolitik varetager, som et minimum bør opretholdes i den næste finansielle programmeringsperiode;

82.    opfordrer til en øget samordning af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) og andre samhørighedsfonde og strukturfonde med henblik på at styrke en territorial tilgang; opfordrer Kommissionen til at fremlægge specifikke forslag til, hvordan der kan opnås større synergieffekt med hensyn til finansiering af ikke-landbrugsrelaterede aktiviteter via ELFUL og andre relevante instrumenter;

Fiskeri

83.    understreger, at fiskeriressourcerne udgør et offentligt gode af vital betydning for den globale fødevaresikkerhed; påpeger, at fiskeri- og akvakultursektoren og hertil knyttede aktiviteter ofte er den primære kilde til indtægter og varig beskæftigelse i bl.a. kystområder, på øer og i fjerntliggende regioner; mener, at det for at nå fiskeripolitikkens mål på mellemlang og lang sigt (en stabil, bæredygtig og levedygtig fiskerisektor), genoprette fiskebestandene og løse de sociale problemer i forbindelse med reduktionen af fiskeriindsatsen vil være nødvendigt at tildele den reformerede fælles fiskeripolitik tilstrækkelige finansielle midler i perioden efter 2013; anerkender behovet for øget samordning med samhørighedspolitikken; understreger, at Den Europæiske Fiskerifond bør anvendes til at støtte mere bæredygtige fangstmetoder samt til bevaring af det marine økosystem og samtidig være særligt opmærksom på den ikke-industrielle fiskerisektor;

Miljø, klimaforandringer og energieffektivitet

84.    mener, at EU bør føre an i omstillingen til en bæredygtig økonomi og fremme en overgang til et bæredygtigt samfund med en konkurrencedygtig europæisk industri og overkommelige energipriser med henblik på at et rent og sundt livsmiljø; understreger, at dette bl.a. bør ske gennem et reduceret energiforbrug i alle sektorer, hvilket forudsætter et velfungerende indre energimarked, en velfungerende infrastruktur, decentralisering af energiforsyningen, øget anvendelse af vedvarende energi, forbedret beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og sikring af økosystemernes modstandskraft;

85.    understreger, at LIFE+ er blevet gennemført med succes og har bevist sin værdi for sikringen af den biologiske mangfoldighed og beskyttelsen af miljøet; understreger nødvendigheden af at videreføre veludrustede programmer for natur og biologisk mangfoldighed for at nå EU’s mål på miljøområdet, navnlig hvad angår LIFE+ og Natura 2000;

86.    understreger behovet for en horisontal tilgang, som kombinerer foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringerne og til nedbringelse af udledningen af drivhusgasser, især energibesparende foranstaltninger, inden for alle relevante politikker, herunder foranstaltningerne udadtil; er overbevist om, at passende foranstaltninger, såsom konditionalitet vedrørende EU's udgifter og lovgivning, er afgørende forudsætninger for at nå Europa 2020-målene på området; mener derfor, at klimaforanstaltninger bør integreres i alle relevante udgiftsområder, herunder de eksterne udgifter, og at evaluering af klimaændringer bør gennemføres for nye projekter; mener, at større dele af indtægterne fra EU’s emissionshandelsordning bør investeres i afhjælpning og klimainnovation;

87.    mener, at en af centrale målsætninger for Europa 2020-strategien er at tackle udfordringen om bæredygtighed ved at indføre miljøkriterier og øge ressource- og energieffektiviteten for at bekæmpe klimaforandringerne;

88.    støtter derfor forslaget i Kommissionens budgetgennemgang om at indføje en forpligtelse til på en gennemsigtig måde at angive, hvor sektorprogrammerne har fremmet de "20/20/20"- klima- og energimål, der er angivet i Europa 2020-strategien, og bidraget til at opfylde målene for flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa";

89.    understreger, at EU har et globalt ansvar med hensyn til at modvirke klimaændringer; erindrer om, at de løfter, der kom ud af Københavns- og Cancunaftalerne med hensyn til at hjælpe udviklingslande med at håndtere klimaændringer, skal være nye og udgøre et supplement til den nuværende udviklingsbistand, samtidig med at der opretholdes en passende sammenhæng mellem de to politikker; foreslår, at der udarbejdes et nyt program til dette formål; minder om, at det fortsat er Europa-Parlamentets holdning, at alle EU-politikker skal finansieres over EU-budgettet; opfordrer til, at EU’s internationale løfter angående klimaændring integreres i EU-budgettet, så der opnås maksimal løftestangseffekt af Fællesskabets midler;

Energi

90.    er overbevist om, at energiens andel i den næste FFR bør forøges; mener, at vedvarende energiteknologier, energieffektivitet og energibesparelse bør være nøgleelementer og opfordrer til en tilsvarende forøgelse af EU-finansieringen på disse områder; anmoder Kommissionen om at udvikle konkrete benchmarks og at sikre, at de vedtagne mål nås, og at de kan overvåges effektivt inden for rammerne af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker og gennem specifikke planer såsom de nationale energieffektivitetsplaner;

91.    understreger behovet for at øge finansieringen af forskning, teknologisk udvikling og demonstration på energiområdet for at udvikle bæredygtig, alment tilgængelig energi; kræver fuld gennemførelse af den allerede vedtagne strategiske energiteknologiplan (SET-planen), herunder passende finansiering under den næste FFR;

92.    understreger i betragtning af det store finansieringsbehov inden for transport- og energiinfrastrukturen samt i betragtning af de positive eksterne effekter af disse projekter behovet for at udvikle en lovgivningsmæssig ramme, der kan give incitamenter til offentlige og private langsigtede investeringer på disse områder; opfordrer til, at der udvikles innovative finansielle instrumenter i samarbejde med langsigtede investorer;

Et sammenhængende Europa

Transeuropæiske energinet

93.    understreger det presserende behov for at modernisere og opgradere den europæiske energiinfrastruktur, udvikle intelligente net og opbygge de sammenkoblinger, som er nødvendige for at virkeliggøre det indre marked for energi, diversificere forsyningskilder og forsyningsruter i forhold til tredjelande, forbedre forsyningssikkerheden og opfylde energi- og klimamålene; noterer sig, at det skønnes, at der er behov for betydelige investeringer på omkring 1 000 mia. EUR inden 2020 på dette område; især for at sikre overførselskapaciteten, herunder ny produktionskapacitet og investeringer i elnettet; bemærker, at med de nuværende energipriser på verdensmarkedet, vil størstedelen af de store investeringer, der er påkrævet, kunne komme fra den private sektor; understreger behovet for at maksimere effekten af EU-finansieringen og mulighederne i forbindelse med strukturfondene og innovative finansielle instrumenter til finansiering af centrale grænseoverskridende europæiske prioriterede energiinfrastrukturprojekter; fremhæver behovet for en betydelig budgetbevilling fra EU til innovative finansielle instrumenter på dette område;

Transport og transeuropæiske transportnet

94.    understreger, at investering i effektiv transportinfrastruktur spiller en central rolle for EU's konkurrenceevne og kan bane vejen for en langsigtet økonomisk vækst efter krisen; mener, at de transeuropæiske transportnet (TEN-T) er afgørende med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og giver en væsentlig europæisk merværdi, eftersom de bidrager til at forbedre adgangen og interoperabiliteten mellem forskellige dele af EU ved at sikre grænseoverskridende forbindelser og fjerne flaskehalse, forbedre brugen af trafikstyrings- og informationssystemer samt sikre intermodaliteten i grænseoverskridende infrastruktur, som medlemsstaterne ikke ville investere i alene; mener, at TEN-T bør levere et virkeligt europæisk kernenetværk snarere end en sammenlægning af nationale projekter, og at finansieringen af nøgleprojekter bør vurderes og revideres i lyset af de konkrete fremskridt, der gøres lokalt, og af den europæiske merværdi; er stærkt overbevist om, at TEN-T følgelig bør udgøre et centralt prioriteret område i den næste FFR;

95.    mener, at konditionaliteten bør styrkes ved at indføre princippet om "use-it-or-lose-it " (frigørelse); mener, at når de tildelte bevillinger ikke er blevet brugt, skal de ubrugte eller frigjorte beløb fra transportposterne forblive i EU's budget og ikke sendes tilbage til medlemsstaterne;

96.    minder om, at der er behov for en samlet investering på 500 mia. EUR til TEN-T i tidsrummet 2007-2020; mener derfor, at det er nødvendigt at forhøje TEN-T-midlerne i den næste FFR og øge samordningen mellem EU og medlemsstaterne for så vidt angår de midler, der er til rådighed for TEN-T, og midler til transportprojekter inden for rammerne af samhørighedspolitik og territorialt samarbejde, således at de tilgængelige finansieringskilder udnyttes bedre; understreger den rolle, som innovative finansieringsinstrumenter, herunder offentlig-private partnerskaber og projektobligationer, også kan spille i finansieringen af disse projekter; påpeger, at bevillinger fra samhørighedsfonden bør være betinget af overholdelse af den europæiske transportpolitiks generelle principper; mener, at TEN-T-midlerne bør bidrage aktivt til målene om økonomisk, social og territorial samhørighed samt forpligtelserne vedrørende bæredygtig udvikling for at opfylde Europa 2020-målene;

97.    opfordrer Kommissionen til navnlig at være opmærksom på behovet for at overflytte gods- og passagerstrømmene til mere bæredygtige og effektive transportformer og samtidig sikre en effektiv samordnet modalitet; mener, at den kommende revision af TEN-T-retningslinjerne nødvendigvis må handle om at finde løsningsmodeller med hensyn til interoperabilitet mellem de nationale og grænseoverskridende jernbanesystemer og indføre konditionalitet for EU's udgifter med det formål at gennemføre en virkelig fælles europæisk jernbanepolitik samt for at sikre større brug af indre vandveje og nærskibsfart;

Turisme

98.    minder om, at turisme er en ny EU-kompetence i henhold til Lissabontraktaten, som derfor også bør afspejles i den næste FFR; understreger det vigtige bidrag fra turismen til den europæiske økonomi, og mener, at den europæiske strategi for turisme bør sigte mod at øge sektorens konkurrenceevne og understøttes af tilstrækkelige midler i næste periode;

Havpolitik

99.    anerkender, at havene og oceanerne fremover vil spille en stadig mere afgørende rolle i den økonomiske vækst på verdensplan; mener, at den integrerede havpolitik skal videreføres og rettes mod at løse de udfordringer, som kystzoner og havområder står over for, ved at støtte blå vækst og en bæredygtig maritim økonomi; anmoder om, at EU øger sin indsats for at støtte en ambitiøs EU-havpolitik, som vil sikre, at Europa kan hævde sin internationale position i denne strategiske sektor; fastholder, at de relevante budgetmidler skal stilles til rådighed for denne politik;

EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Fremme af europæisk kultur og mangfoldighed

100.   understreger, at indsatsen for fremme af EU-borgerskabet har direkte indflydelse på europæernes dagligdag og bidrager til en bedre forståelse af de muligheder, som EU's politikker frembyder, og af de grundlæggende rettigheder, der er sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og traktaterne; er overbevist om, at der må sikres tilstrækkelige midler til borgerskabsområdet;

101.  påpeger, at ungdoms- og kulturrelaterede politikker er væsentlige og bør prioriteres højt, fordi de giver merværdi og henvender sig direkte til borgerne; opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende de kulturelle og kreative erhvervs voksende betydning for europæisk økonomi og deres spillover-effekt på andre økonomiske sektorer; understreger på det kraftigste, at disse politikkers fulde potentiale kun kan realiseres, hvis de tildeles tilstrækkelige midler, og anmoder om, at dette potentiale udnyttes fuldt ud i landdistriktsudviklings- og samhørighedspolitikken;

102.  påpeger sportens betydning på områderne sundhed, økonomisk vækst og beskæftigelse, turisme og sociale inklusion og minder om, at artikel 165 i TEUF giver EU nye kompetencer på området; hilser Kommissionens meddelelse om udvikling af sportens europæiske dimension[5] velkommen som et første skridt i retning af en evaluering af sportens og navnlig den daglige motions merværdi og fokusering på sportens samfundsmæssige, økonomiske og organisatoriske dimension;

Ungdomspolitik

103.  understreger, at unge bør udgøre en stærk prioritet for EU, og at ungdomsaspektet skal være synligt og styrkes i EU's politikker og programmer; mener, at unge bør opfattes som et tværgående EU-tema, idet der bør udvikles synergier mellem de forskellige politiske områder vedrørende ungdom, uddannelse og mobilitet; bifalder flagskibsinitiativet "Unge på vej" som en hjørnesten i Europa 2020-strategien; understreger navnlig, at ungdomsrelaterede programmer som f.eks. handlingsprogrammet for livslang læring og programmet "Aktive Unge", der har lave omkostninger pr. modtager og dermed høj omkostningseffektivitet, bør opretholdes som separate programmer i den kommende FFR, og at de fortjener langt større investeringer;

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

104.  understreger, at skabelsen af en stærk kultur baseret på de grundlæggende rettigheder og lighedsprincipper, som er nedfældet i Lissabontraktaten, fortsat bør udgøre en prioritet for Europa; understreger, at disse værdier skal integreres i budgettet som helhed, samtidig med at der sikres tilstrækkelige midler til specifik fremme heraf;

105.  bemærker, at den økonomiske, kulturelle og sociale vækst i EU kun kan forbedres i et stabilt, lovligt og sikkert miljø, der respekterer og håndhæver de grundlæggende rettigheder og værner om de borgerlige frihedsrettigheder; mener derfor, at effektive politikker for retlige og indre anliggender er en forudsætning for økonomisk genopretning og et væsentligt element i en bredere politisk og strategisk kontekst; understreger vigtigheden af at integrere EU’s indenrigspolitiske prioriteter i Unionens indsats udadtil, herunder i den europæiske naboskabspolitik, særlig i lyset af de konsekvenser, som den voksende migration vil få for udformningen af EU’s politikker over for tredjelande; understreger behovet for en fyldestgørende finansiering af indvandrings-, asyl- og sikkerhedspolitikken og for at tage hensyn til EU's prioriteter ved gennemførelsen af disse politikker;

106.  understreger behovet for en integreret tilgang til presserende indvandrings- og asylspørgsmål samt til forvaltningen af EU's ydre grænser og for tildeling af tilstrækkelige midler og støtteredskaber til håndtering af nødsituationer som et udtryk for respekt for menneskerettighederne og solidaritet mellem alle medlemsstater, kombineret med respekt for nationale ansvarsområder og en klar definition af opgaverne; bemærker, at der i denne forbindelse bør tages behørigt hensyn til de voksende udfordringer, som FRONTEX, Det Europæiske Asylstøttekontor og fondene vedrørende solidaritet og forvaltning af migrationsstrømmene står over for;

107. bemærker, at andelen af midler i EU-budgettet til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er relativt lille, og understreger, at disse politikker bør tildeles passende og objektivt begrundede midler i den fremtidige FFR, så EU kan gennemføre disse aktiviteter, især dem, der vedrører de nye opgaver fastlagt i Stockholmprogrammet og Lissabontraktaten;

108. understreger nødvendigheden af at udvikle bedre synergier mellem forskellige fonde og programmer og påpeger, at en forenkling af forvaltningen af fondene og muligheden for krydsfinansiering gør det muligt at allokere flere midler til fælles mål; hilser det velkomment, at Kommissionen har til hensigt at nedbringe det samlede antal budgetinstrumenter inden for området “indre anliggender” til en struktur med to søjler og så vidt muligt med delt forvandling; mener, at denne tilgang i væsentlig grad bør kunne bidrage til en øget forenkling, rationalisering, konsolidering og gennemsigtighed af de nuværende fonde og programmer; understreger dog nødvendigheden af at sikre, at de forskellige mål inden for indre anliggender ikke blandes sammen;

Det globale Europa

109.  gentager sin stærke betænkelighed ved den kroniske underfinansiering og de særligt udtalte fleksibilitetsproblemer, der gør sig gældende i forbindelse med gennemførelsen af EU's eksterne aktiviteter, og som skyldes den uforudsigelige karakter af eksterne begivenheder og den hyppige forekomst af internationale kriser og nødsituationer; understreger derfor, at det er nødvendigt at mindske kløften mellem EU's ambitioner og ressourcer inden for udenrigspolitikken ved at sikre tilstrækkelige finansielle midler og effektive fleksibilitetsmekanismer, således at EU bliver i stand til at reagere på globale udfordringer og uforudsete hændelser; gentager sin anmodning om, at de budgetmæssige indvirkninger af alle nye forpligtelser og opgaver, EU måtte påtage sig, lægges oven i de allerede programmerede beløb, således at de eksisterende prioriteter ikke bringes i fare;

110.  påpeger uoverensstemmelserne mellem størrelsen af EU's globale finansielle bistand og dets ofte begrænsede indflydelse i hermed forbundne forhandlinger og understreger behovet for at styrke EU's politiske rolle og indflydelse i internationale institutioner og fora; mener, at EU skal sikre sig en politisk rolle, der står i forhold til den finansielle bistand, det yder;

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten)

111.  bemærker, at Udenrigstjenesten befinder sig i en opbygningsfase; understreger, at Rådet i sin afgørelse af 20. juli 2010 fastslår, at "etableringen af EU-Udenrigstjenesten bør være baseret på princippet om omkostningseffektivitet med sigte på budgetneutralitet"[6]; understreger nødvendigheden af, at denne nye tjeneste udrustes med tilstrækkelige midler til, at EU kan opfylde sine mål og spille sin rolle som global aktør; understreger derfor behovet for, at den nye tjeneste fuldt ud udnytter den øgede omkostningseffektivitet, som ligger i sammenlægningen af ressourcer på EU-plan samt synergierne i forhold til medlemsstaterne, og at den undgår potentielle eller eksisterende dobbeltstrukturer, overlapninger, uoverensstemmelser og inkonsekvenser og muliggør nedskæringer og besparelser på alle nationale budgetter og derigennem demonstrerer EU-diplomatiets reelle merværdi;

Fattigdomsreduktion

112.  minder om, at fristen for at opfylde såvel MDG-udviklingsmålene som det kollektive mål for den officielle udviklingsbistand (ODA) på 0,7 % af BNI udløber i 2015, dvs. inden for den næste FFR-periode; understreger derfor, at en passende samlet udviklingsbistand og finansiering er nødvendig, hvis EU og dets medlemsstater skal opfylde deres internationale udviklingsforpligtelser; herunder de finansielle tilsagn, der blev givet i Københavnsaftalen og Cancunaftalen; understreger endvidere, at også fremtidige finansielle tilsagn, der tager sigte på at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe klimaændringer eller tilpasse sig til virkningerne af disse, bør være supplerende, idet sammenhængen mellem de to politikker bibeholdes; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til øjeblikkeligt at tage skridt til at opfylde deres ODA-mål og at indfri deres udviklingstilsagn;

113.  understreger nødvendigheden af at finde den rette balance mellem direkte budgetstøtte på den ene side og finansiering af bæredygtige projekter på den anden; understreger, at udviklingsbistand bør gives på en inklusiv måde, således at den når ud til de mest marginaliserede og udstødte befolkningsgrupper;

114.  opfordrer derfor på ny til, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) opføres på budgettet; insisterer dog på, at integreringen af EUF i EU's budget ikke må føre til en generel nedskæring i udviklingsmidlerne, og bør sikre forudsigelighed;

115.  mener, at Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten systematisk bør vurdere virkningerne af EU-bistanden med henblik på at forbedre effektiviteten af EU's udviklingsbistand og forbedre synergierne mellem EU's og den nationale udviklingsbistand i overensstemmelse med Pariserklæringen;

116.  finder det vigtigt, at den udviklingsbistand, der ydes af EU, fremmer bæredygtig udvikling i modtagerlandene; understreger, at der bør gennemføres vurderinger og fastsættes kriterier, som respekterer dette mål;

117.  bemærker, at den højeste procentdel af verdens fattigste lever i vækstøkonomier; insisterer imidlertid på, at der gradvis indføres alternative ordninger for udviklingssamarbejde, som f.eks. samfinansiering, med disse lande for at anspore deres regeringer til at engagere sig kraftigere i fattigdomsreduktion inden for deres egne grænser;

Fremme af EU's værdier og interesser på globalt plan

118.  understreger, at EU's udenrigspolitik bør være baseret på Unionens grundlæggende principper og værdier, dvs. demokrati, respekt for menneskerettighederne, mangfoldighed, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet; gentager behovet for at udstyre Unionen med mere tilstrækkelige og målrettede midler til at fremme disse værdier globalt og at udvide området med fred og stabilitet i dens naboskab; fremhæver det særlige bidrag, der ydes via EIDHR;

119.  mener, at EU i det internationale samfund bærer et særligt ansvar for fremme af sikkerhed, demokrati og fremgang i sine nabolande, hvis økonomiske udvikling og fremskridt i retning af stabilitet er i EU's direkte interesse; mener derfor, at opbygningen af tætte og effektive forbindelser med nabolandene, bør forblive en prioritet på EU's eksterne dagsorden; understreger, at en opjustering af de finansielle forpligtelser er nødvendig, hvis EU skal leve op til de store udfordringer i form af støtte til indførelse og konsolidering af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder og til de høje forventninger, der følger af dette moralske ansvar; mener samtidig, at en mere målrettet anvendelse af midlerne er mindst lige så vigtig som deres størrelse; slår derfor til lyd for en styrkelse af konditionaliteten i EU’s bistandsprogrammer med henblik på at forbedre den demokratiske udvikling, fremme en forsvarlig budgetforvaltning, nedbringe korruptionens omfang og styrke evnen til at anvende EU-tilskud på en gennemsigtig, effektiv og ansvarlig måde;

120.  bemærker, at EU nærmer sig en ny udvidelsesrunde, navnlig i retning af Vestbalkan; opfordrer til, at man i den næste FFR tager højde for omkostningerne ved kommende udvidelser, navnlig gennem tilstrækkelig finansiering til førtiltrædelsesinstrumentet; mener, at man i førtiltrædelsesinstrumentet bør prioritere støtte til de nødvendige forbedringer i kandidatlandene, således at disse kan overholde EU's acquis og gøre det lettere, især for civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, mindretal, ngo'er, kulturarven samt lokale og regionale myndigheder at anvende EU-finansieringen;

121.  understreger, at EU hurtigt bør tilpasse sin politik over for de nye vækstlande og udvikle nye strategiske partnerskaber med dem; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at foreslå et politikinstrument, der er rettet mod aktiviteter, der ikke er ODA-relaterede, men falder ind under områder af gensidig interesse;

122.  mener, at det i lyset af de stadig større globale udfordringer og EU's globale ansvar, navnlig i forbindelse med den aktuelle politiske udvikling i den arabiske verden, er er uomgængeligt behov for en omstrukturering af EU's eksterne finansieringsinstrumenter; går derfor ind for derfor en revision og en mere strategisk anvendelse af EU's eksterne instrumenter samt udvikling af nye typer af samarbejds- og leveringsmekanismer med partnerlandene for at styrke virkningerne og synligheden af EU's foranstaltninger udadtil og for at opnå større konsekvens og sammenhæng i disse foranstaltninger; understreger, at den næste flerårige finansielle ramme bør styrke politikkohærensen, f.eks. ved at sikre, at EU's politikker og udgifter vedrørende landbrug, fiskeri, handel og energi ikke er i direkte strid med de udviklingspolitiske mål;

Reaktion på krisesituationer

123.  gentager, at kriseforebyggelse og -styring er vigtige prioriteter for EU; understreger derfor, at det er nødvendigt at sikre effektive og tilstrækkeligt finansierede instrumenter til dette formål; mener, at det nuværende stabilitetsinstrumentet fortsat et vigtigt middel, der giver EU mulighed for at reagere øjeblikkeligt på krisesituationer, men at der bør lægges mere vægt på langsigtede forebyggende foranstaltninger, herunder fredsskabelse og konfliktforebyggelse, via mere responsive geografiske programmer;

124.  mener, at den humanitære bistand spiller en nøglerolle i EU's eksterne forbindelser; bemærker, at naturkatastrofer er begyndt at blive mere hyppige og få mere ødelæggende konsekvenser, og at konflikter vil opstå mere hyppigt på grund af kampen om ressourcer som energi, vand og råstoffer; understreger behovet for at sikre passende budgetbevillinger til instrumentet for humanitær bistand og reserven til nødhjælp for at undgå de årlige ad hoc-ansøgninger fra Kommissionen om ekstra bevillinger; finder, at dette budget fortsat bør være uafhængigt for at garantere, at den humanitære bistand er neutral – dvs. uafhængig af andre (f.eks. geopolitiske) overvejelser eller interesser;

Administration

125.  mener, at høj kvalitet i de offentlige forvaltninger, både på EU-plan og nationalt plan, bidrager væsentligt til gennemførelsen af de strategiske mål i Europa 2020-strategien, opfordrer Kommissionen til at fremlægge en klar analyse af de administrative udgifter i tiden efter 2013 under behørig hensyntagen til bestræbelserne på at konsolidere de offentlige finanser, de nye opgaver og beføjelser, EU har fået med Lissabontraktaten, og de effektivitetsgevinster, der kan opnås ved en optimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer, navnlig ved omorganisering og ny teknologi;

126.  påpeger, at en sådan analyse skal omfatte en undersøgelse af mulighederne for synergieffekter og navnlig besparelser, bl.a. gennem omstruktureringer, øget interinstitutionelt samarbejde, revision af de enkelte institutioners og agenturers arbejdsmetoder og arbejdspladser, bedre adskillelse af institutioners og agenturers arbejdsopgaver, de mellemlang- og langsigtede finansielle virkninger af bygningspolitik, pensionsordninger og andre vedtægtsmæssige bestemmelser for de ansatte ved EU-institutionerne; er af den opfattelse, at en sådan analyse vil vise, at der er mulighed for at nedbringe EU's samlede administrationsbudget uden at gå på kompromis med den offentlige EU-administrations høje kvalitet og præstationsniveau samt tiltrækningskraft;

127.  påpeger, at der kunne opnås betydelige besparelser, hvis Europa-Parlamentet havde et enkelt hjemsted;

Del IV: Organisering og strukturering af den finansielle ramme

En struktur, der afspejler prioriteterne

128.  mener, at strukturen i den kommende FFR bør lette både kontinuiteten og fleksibiliteten inden for og mellem udgiftsområderne og undgå fejlene i den nuværende FFR, især hvad angår manglerne under udgiftsområde 1A ("konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse"), underudgiftsområde 3a (”EU-borgerskab”) og udgiftsområde 4 ("eksterne forbindelser"); mener, at FFR-strukturen bør gøre EU’s politiske og budgetmæssige prioriteter mere tydelige for de europæiske borgere; understreger i denne forbindelse behovet for at undgå uberettigede, radikale ændringer og for at konsolidere og forbedre den nuværende struktur;

129.  fastholder, at Europa 2020-strategien bør være den primære politiske reference for den kommende FFR; mener følgelig, at strukturen bør afspejle og give politisk synlighed til Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; foreslår derfor en ny struktur, hvor man samler alle interne politikker i et enkelt udgiftsområde med titlen "Europa 2020";

130.  foreslår, at der under Europa 2020-udgiftsområdet oprettes fire underområder for relaterede politikker, hvilket også burde fremme en bedre samordning og implementeringssynergi mellem dem; foreslår derfor, at der oprettes et underudgiftsområde omfattende videnrelaterede politikker, et andet underudgiftsområde, der skal være helliget samhørighedspolitikken og afspejle dennes horisontale karakter og bidrag til alle Europa 2020-målene samt social- og arbejdsmarkedspolitikken, et tredje underudgiftsområde omfattende politikker vedrørende bæredygtighed og ressourceeffektivitet, og et fjerde underudgiftsområde for EU-borgerskab, der skal samle de nuværende FFR-underudgiftsområder 3a (EU-borgerskab) og 3b (frihed, sikkerhed og retfærdighed) i et enkelt underudgiftsområde i lyset af de problemer, der er opstået tidligere, når en række mindre programmer samles under et lille underudgiftsområde;

131.  mener, at man i den næste FFR skal give mulighed for øremærkning af store projekter, der er af strategisk betydning for EU, unde udgiftsområdet ”Europa 2020”; mener, at EU-budgettet bør indeholde et langsigtet bidrag til disse projekter for at sikre kontinuitet i planlægningen og stabilitet i organisationen; mener, at hvis der opstår behov for yderligere finansielle midler til disse store projekter, bør disse midler ikke fremskaffes på bekostning af mindre, men vellykkede projekter, der finansieres over EU-budgettet;

132.  mener, at det i betragtning af Europa 2020-strategiens integrerede karakter og behovet for en hensigtsmæssig tilpasning af budgetmidlerne til strategiens gradvise udvikling er vigtigt at sikre større fleksibilitet mellem de fire Europa 2020-underudgiftsområder;

133.  erindrer om de vanskeligheder, der opstår, når en række forholdsvis små programmer bringes sammen inden for et lille underudgiftsområde; foreslår derfor, at underudgiftsområde 3a (statsborgerskab) og 3b (frihed, sikkerhed og retfærdighed) i den nuværende 2007-2013 FFR samles i et enkelt underudgiftsområde;

134.  opfordrer til opretholdelse af et udgiftsområde for eksterne politikker;

135.  opfordrer til opretholdelse af et udgiftsområde for administration;

136.  opfordrer til oprettelse af en "global FFR-margen" for alle udgiftsområder, der skal ligge under det samlede FFR-loft, men over den disponible margen for hvert enkelt udgiftsområde og fastlægges som led i den årlige budgetprocedure; finder, at en sådan margen også bør modtage midlerne fra uudnyttede margener samt frigjorte og uudnyttede bevillinger (forpligtelser og betalinger) fra det foregående budgetår;

137.  mener desuden, at der for at forbedre gennemsigtigheden og synligheden bør indføres en yderligere "reservemargen" under loftet for egne indtægter, men over FFR-loftet, som skal gøre det muligt at tage højde for risikoen for misligholdelser i forbindelse med de lånegarantier, der stilles inden for rammerne af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og faciliteten for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstater uden for euroområdet, samt for en eventuel indgriben fra EU-budgettets side i den europæiske stabilitetsmekanisme efter 2013;

138.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i et bilag til EU-budgettet at opføre alle de EU-relaterede udgifter, der afholdes – efter en mellemstatslig procedure – uden for EU-budgettet; mener, at disse årlige oplysninger vil give et samlet billede af de investeringer, som medlemsstaterne enes om at gennemføre på EU-niveau;

139.  foreslår, at man på EU-budgettet klart identificerer – evt. i et bilag – alle de investeringer inden for EU's enkelte politikområder, som også stammer fra andre dele af EU-budgettet; mener samtidig, at Kommissionen bør fremlægge et skøn over det forventede investeringsbehov i hele programmeringsperioden;

140.  opfordrer Kommissionen til at medtage detaljerede oplysninger om EU-budgettets indtægtsside i sit budgetforslag, således som det fremsendes til EU's budgetmyndighed; bemærker, at en samlet fremlæggelse af budgettets indtægts- og udgiftsside rent faktisk er normal praksis for alle nationalbudgetter; er fast overbevist om, at man på denne måde kan opretholde en løbende debat om EU's finansieringssystem, idet man samtidig erkender, at budgetmyndigheden ikke i øjeblikket har beføjelser til at foreslå ændringer til denne del af budgettet;

141.  foreslår derfor følgende struktur for den næste flerårige finansielle ramme:

1. Europa 2020
1a. Viden for vækst
herunder politikkerne for forskning og innovation, uddannelse og livslang læring samt det indre marked.
1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse
herunder samhørighedspolitik (social, økonomisk og territorial samhørighed) og social- og arbejdsmarkedspolitik.
1c. Forvaltning af naturressourcer og bæredygtig udvikling
herunder politikkerne for landbrug, udvikling af landdistrikter, fiskeri, miljø, klimaforandringer, energi og transport.
1d. EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed
herunder politikkerne for kultur, ungdom, kommunikation og frihed, sikkerhed og retfærdighed.
2. Det globale Europa
herunder politikkerne for foranstaltninger udadtil, naboskab og udvikling.
3. Administration
BILAG

Tilpasning til skiftende omstændigheder: fleksibilitet

142.  gentager sin holdning i beslutningen af 25. marts 2009 om midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2007-2013[7] om, at mere fleksibilitet inden for og mellem udgiftsområderne er en forudsætning for, at EU kan fungere bedre og ikke blot håndtere de nye udfordringer, men også lette beslutningsprocessen inden for institutionerne;

Midtvejsrevision

143.  understreger, at hvis FFR-perioden er længere end fem år, er der behov for en obligatorisk midtvejsrevision, der kan gøre det muligt at foretage en kvantitativ såvel som kvalitativ analyse af og gøre status over, hvordan FFR fungerer; understreger, at en sådan midtvejsrevision fremover bør blive en juridisk bindende forpligtelse nedfældet i FFR-forordningen med en særlig procedure, herunder en bindende tidsplan, som sikrer fuld inddragelse af Parlamentet i dets egenskab af lovgivnings- og budgetmyndighed; understreger, at hvis revisionen viser, at der ikke er tilstrækkelige bevillinger under de fastsatte lofter til at dække resten af perioden, bør der sikres en reel mulighed for at revidere dem;

Revision af lofterne

144.  påpeger, at omfanget af den fleksibilitet, der reelt opnås via revisionsmekanismen, afhænger af den anvendte procedure, og at der i Rådet hersker en generel modvilje mod at bruge den; mener, at det er vigtigt - hvis justering af udgiftslofterne skal forblive en realistisk mulighed - at fremtidige revisionsmekanismer imødeser en forenklet procedure for ændringer under en vedtaget tærskel; henstiller desuden, at muligheden for at forhøje det samlede loft for FFR bevares;

Sikring af tilstrækkelige margener og fleksibilitet under lofterne

145.  understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige reserver for hvert udgiftsområde; har med interesse noteret sig Kommissionens forslag om at etablere en fast procentsats for margener; mener dog, at denne mulighed kun vil give øget fleksibilitet, hvis de fremtidige lofter bliver fastsat så højt, at de giver et sådant ekstra råderum;

146.  påpeger, at fleksibiliteten under lofterne bør fremmes på alle mulige måder, og glæder sig over Kommissionens forslag i budgetgennemgangen;

147.  finder det vigtig at bevare muligheden for at fremskynde eller udskyde udgifter inden for et udgiftsområdes flerårige ramme, således at der kan træffes konjunkturudlignende foranstaltninger og reageres meningsfuldt på større kriser; mener i den forbindelse, at det nuværende system for fleksibilitet i retsakter har fungeret tilstrækkeligt godt i den aktuelle FFR; opfordrer derfor til, at fleksibilitetstærsklen på 5 % over eller under de beløb, der fastsættes ved den fælles beslutningsprocedure, skal bevares i den næste FFR;

148.  er overbevist om, at ubrugte margener, frigjorte og uudnyttede bevillinger (både forpligtelser og betalinger) fra det ene års budget skal fremføres til næste år og udgøre en samlet FFR-margen, der kan fordeles på forskellige udgiftsområder i henhold til de skønnede behov; mener derfor, at de penge, der afsættes på EU-budgettet, udelukkende skal bruges i denne sammenhæng og ikke kan sendes tilbage til medlemsstaterne, således som det sker i øjeblikket;

149.  mener desuden, at disse forslag bør suppleres af et spillerum for omfordelinger mellem udgiftsområder i et givet år samt øget fleksibilitet mellem underudgiftsområderne;

150.  gentager, at beslutningsprocessen bør udformes således, at der bliver mulighed for effektiv anvendelse af disse instrumenter;

Fleksibilitetsmekanismer

151.  finder det afgørende at fastholde særlige instrumenter (fleksibilitetsinstrumentet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, reserven til nødhjælp), der kan mobiliseres på ad hoc-basis, ved yderligere at forenkle deres anvendelse og tildele dem tilstrækkelige midler samt ved eventuelt at skabe nye instrumenter i fremtiden; understreger, at mobiliseringen af sådanne yderligere finansieringskilder skal overholde fællesskabsmetoden;

152.  mener, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har bidraget til at skabe solidaritet i EU og yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget på grund af de negative følger af globaliseringen og den globale finansielle og økonomiske krise og derfor bør bevares under den nye FFR; mener imidlertid, at procedurerne for gennemførelse af støtte fra Globaliseringsfonden er for tidkrævende og omstændelige; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til, hvordan disse procedurer kan forenkles og afkortes fremover;

153.  mener, at fleksibilitetsinstrumentet, som er den fleksibilitetsmekanisme, der er blevet gennemført mest konsekvent, på afgørende vis har bidraget til yderligere fleksibilitet; foreslår en væsentlig forhøjelse af grundbeløbet til fleksibilitetsinstrumentet med en efterfølgende årlig stigning i FFR-perioden samt opretholdelse af muligheden for at fremføre de uudnyttede årlige beløb indtil år n +2;

154.  bemærker, at de midler, der har været til rådighed for indsatsen i forbindelse med pludselige naturkatastrofer og humanitære katastrofer, har været utilstrækkelige; opfordrer derfor til en væsentlig forøgelse af den samlede nødhjælpsreserve samt mulighed for en flerårig mobilisering af instrumentet;

Varigheden af FFR

155.  understreger, at der ved valget af den næste FFR's varighed bør findes en passende balance mellem på den ene side hensynet til stabilitet i programmeringscyklusserne og gennemførelsen af de enkelte politikker og på den anden side varigheden af institutionernes politiske cyklusser, herunder navnlig Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets; erindrer om, at en længere varighed kræver øget fleksibilitet;

156.  finder, at en femårscyklus stemmer fuldt overens med Parlamentets erklærede vilje til så vidt muligt at afpasse FFR's varighed efter institutionernes politiske cyklusser af hensyn til den demokratiske kontrol og ansvarligheden; er imidlertid bekymret for, at en femårig cyklus på dette trin kan være for kort for politikker som har brug for en mere langsigtet planlægning (f.eks. samhørighed, landbrug og TEN), og ikke til fulde vil opfylde disse politikkers behov, hvad angår programmerings og gennemførelsesperioder;

157.  bemærker, at en 10-årig FFR, som foreslået af Kommissionen i budgetgennemgangen, kunne give betydelig stabilitet og forudsigelighed for den finansielle programmeringsperiode, men at det forhold, at det samlede loft og de centrale juridiske instrumenter skal fastsættes for ti år, vil gøre FFR'en mindre fleksibel og gøre tilpasninger til nye situationer yderst vanskelige; mener imidlertid, at cyklus på 5+5 år kun kan komme på tale, hvis en aftale om et maksimalt fleksibilitetsniveau, herunder en obligatorisk midtvejsrevision, bliver indgået med Rådet og nedfældet i FFR-forordningen;

158.  er af den opfattelse, at en ny FFR for en periode på syv år frem til 2020 bør være den foretrukne overgangsløsning, da denne kan give mere stabilitet ved at sikre kontinuitet i programmerne for en længere periode og samtidig skabe en klar forbindelse til Europa 2020-strategien; understreger imidlertid, at alle de forskellige valgmuligheder for varigheden af den næste FFR forudsætter tilstrækkeligt store bevillinger og en passende og velfinansieret fleksibilitet såvel inden for som uden for rammerne med henblik på at undgå de problemer, der er opstået i perioden 2007-2013;

159.  mener, at en beslutning om en ny syvårig FFR ikke bør udelukke muligheden for at vælge en periode på fem eller fem plus fem år fra 2021; gentager sin overbevisning om, at en synkronisering af den finansielle programmering med Europa-Parlamentets og Kommissionens mandatperiode vil øge den demokratiske ansvarlighed og legitimitet;

Del V: Overensstemmelse mellem ambitioner og ressourcer: sammenhængen mellem udgifter og reformen af EU's finansiering

Tilstrækkelige budgetmidler

160.  er fuldt bevidst om, at mange medlemsstater er i færd med at foretage vanskelige finanspolitiske justeringer i deres nationale budgetter, og gentager, at målsætningerne om at opnå en europæisk merværdi og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning - sparsommelighed, produktivitet og effektivitet - mere end nogensinde bør være ledende principper for EU-budgettet;

161.  understreger, at uanset hvor store besparelser, der kan opnås, er EU-budgettet med sin nuværende samlede størrelse på 1 % af BNI ikke i stand til at lukke det finansieringshul, der er skabt af de supplerende finansieringsbehov, som udspringer af traktaten, og af eksisterende politiske prioriteter og forpligtelser såsom

– realisering af Europa 2020-hovedmålene inden for beskæftigelse, F&U, klima og energi, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom

– øgede midler til forskning og innovation fra det nuværende tal på 1,9 % af BNP til 3 % af BNP, altså i alt ca. 130 mia. EUR offentlige og private midler pr. år

– de nødvendige investeringer i infrastruktur den vigtige fuldskala og gennemsigtigt beregnede finansiering af større projekter, som Rådet har vedtaget, såsom ITER og Galileo og den europæiske rumpolitik,

– de endnu ikke fastlagte yderligere bevillinger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU's naboskabspolitik

– de supplerende finansieringsbehov i forbindelse med den fremtidige udvidelse af EU

– finansieringen af den eksisterende europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og den europæiske stabiliseringsmekanisme efter 2013 med henblik på at sikre euroområdet og EU den finanspolitiske stabilitet til at komme igennem gældskrisen

– den finansielle indsats for at opfylde MDG-målet om afsætning af 0,7 % af BNI til udviklingsbistand, dvs. omkring 35 mia. EUR yderligere om året ud over de nuværende udgifter på 0,4 % af BNI

– de økonomiske forpligtelser, der er indgået som led i Københavns- og Cancunaftalen for at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe klimaændringer og tilpasse sig konsekvenserne af disse ændringer, og som skal være nye og supplerende i forhold til de økonomiske forpligtelser, der følger af MDG-målene, og i 2020 beløbe sig til 100 mia. USD årligt, hvoraf en tredjedel skal dækkes af EU;

162.  er derfor fast overbevist om, at en fastfrysning af den næste FFRR på 2013-niveauet, som nogle medlemsstater har krævet, ikke er en realistisk mulighed; påpeger, at man selv med en forøgelse af midlerne til den næste FFR på 5 % i forhold til 2013-niveauet[8] kun vil kunne yde et begrænset bidrag til opfyldelsen af EU's vedtagne mål og forpligtelser samt af EU's solidaritetsprincip; er derfor overbevist om, at bevillingerne til den næste FFR skal forhøjes med mindst 5 %; opfordrer Rådet til, hvis det ikke er enig i denne fremgangsmåde, at præcisere, hvilke af dets politiske prioriteringer eller projekter, det vil være indstillet på at opgive helt til trods for deres bevislige europæiske merværdi;

163.  gentager, at hvis ikke der sker en tilstrækkelig forhøjelse af FFR efter 2013, vil EU hverken være i stand til at opfylde de eksisterende politiske prioriteter, der er knyttet til Europa 2020-strategien, eller de nye opgaver, der er fastsat i Lissabontraktaten, endsige at reagere på uforudsete begivenheder;

164.  bemærker, at loftet over de egne indtægter har været uændret siden 1993; påpeger, at dette loft måske burde undergå en vis tilpasning i takt med, at medlemsstaterne overfører flere kompetencer til og fastlægger flere målsætninger for Unionen; påpeger, at selv om det nuværende loft over de egne indtægter, som Rådet har fastlagt med enstemmighed[9], giver tilstrækkeligt budgetmæssigt spillerum til at løfte de mest presserende udfordringer for Unionen, er det stadig utilstrækkeligt til at gøre EU-budgettet til noget autentisk værktøj til europæisk økonomisk styring eller til at yde noget betydeligt investeringsbidrag til EU 2020-strategien på EU-niveau;

Et mere gennemsigtigt, enkelt og retfærdigt finansieringssystem

165.  erindrer om Lissabontraktatens bestemmelse om, at "budgettet [...] med forbehold af andre indtægter [finansieres] fuldt ud af egne indtægter"; understreger, at den måde, hvorpå ordningen for egne indtægter har udviklet sig, hvor de egentlige egne indtægter gradvis erstattes af de såkaldte "nationale bidrag", sætter uforholdsmæssig stor fokus på medlemsstaternes indbyrdes nettobalancer, hvilket er i strid med EU's solidaritetsprincip, udvander hensynet den fælles europæiske interesse og i stort omfang negligerer den europæiske merværdi; påpeger, at dette forhold indebærer, at størrelsen af budgettet i praksis kommer til at afhænge af den økonomiske situation i de enkelte medlemsstater og af deres holdning til EU; opfordrer derfor kraftigt til en tilbundsgående reform af EU's indtægter med henblik på igen at bringe finansieringen af EU-budgettet på linje med traktatens ånd og krav;

166.  mener, at det vigtigste formål med reformen er at opnå et autonomt, mere rimeligt, mere gennemsigtigt, mere enkelt og mere retfærdigt finansieringssystem; som er lettere at forstå for borgerne og tydeliggør deres bidrag til EU-budgettet; anmoder i den forbindelse om afskaffelse af de eksisterende rabatordninger, fritagelser og korrektionsmekanismer; er overbevist om, at hvis Unionen nogensinde skal opnå det budget, den har brug for med henblik på at kunne yde et væsentligt bidrag til den finansielle stabilitet og den økonomiske genopretning, er det nødvendigt at indføre en eller flere egentlige indtægtskilder for Unionen til erstatning af det BNI-baserede system; erindrer om, at enhver ændring af egne indtægter skal indføres under hensyntagen til medlemsstaternes finanspolitiske suverænitet; insisterer i den forbindelse på, at EU skal være i stand til at opkræve sine egne indtægter direkte, uafhængigt af de nationale budgetter;

167.  understreger, at omstruktureringen af ordningen med de egne indtægter som sådan ikke vedrører EU-budgettets størrelse, men går ud på at finde et mere effektivt mix af indtægtskilder til finansiering af EU's politikker og mål; påpeger, at indførelsen af et nyt system ikke må medføre en forøgelse af det samlede skattetryk for borgerne, men derimod mindske byrden for de nationale statskasser;

168.  understreger, at Europa-Parlamentet er det eneste parlament, der har indflydelse på udgiftssiden, men ikke indtægtssiden; understreger derfor det tvingende behov for en demokratisk reform af EU-indtægtsordningen;

169.  noterer sig de mulige nye egne indtægter, Kommissionen foreslår i sin meddelelse om budgetgennemgangen (beskatning af den finansielle sektor, auktioner under emissionshandelssystemet for drivhusgasser, EU-afgift på lufttransport, moms, energiafgift, selskabsskat); afventer resultaterne af konsekvensanalysen vedrørende disse muligheder, herunder en feasibility-undersøgelse af de forskellige modeller for en EU-afgift på finansielle transaktioner og en undersøgelse af de relevante opkrævningsmekanismer, med henblik på Kommissionens forelæggelse af et lovgivningsforslag senest den 1. juli 2011;

Del VI: Mod en smidig og effektiv interinstitutionel forhandlingsproces

170.  minder om, at Rådet i henhold til Lissabontraktaten, skal vedtage FFR enstemmigt efter at have opnået Parlamentets godkendelse, der skal gives med et flertal af dets medlemmer;

171.  understreger de strenge flertalskrav, der gælder for både Parlamentet og Rådet, og understreger, hvor vigtigt det er fuldt ud at udnytte bestemmelserne i artikel 312, stk. 5, i TEUF, ifølge hvilken Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren frem til FFR's vedtagelse skal træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på dette; bemærker, at dette pålægger institutionerne en udtrykkelig forpligtelse til at føre forhandlinger med henblik på at nå til enighed om en tekst, Parlamentet kan godkende; påpeger endvidere, at hvis der ikke vedtages nogen FFR inden udgangen af 2013, vil lofterne og de øvrige bestemmelser for 2013 blive forlænget, indtil der vedtages en ny FFR;

172.  glæder sig over rådsformandskabernes tilsagn[10] om at sikre en åben og konstruktiv dialog og samarbejde med Parlamentet under hele proceduren for vedtagelse af den fremtidige FFR og bekræfter på ny sin vilje til at arbejde tæt sammen med Rådet og Kommissionen i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i Lissabontraktaten under forhandlingsprocessen;

173.  henstiller derfor, at Rådet og Kommissionen overholder traktatens bestemmelser og gør alt, hvad der er nødvendigt, for hurtigt at nå til enighed med Europa-Parlamentet om en konkret arbejdsmetode for FFR-forhandlingsprocessen; henviser på ny til sammenhængen mellem en reform af indtægterne og en reform af udgifterne og anmoder derfor Rådet om at forpligte sig til at drøfte forslagene om nye egne indtægter i forbindelse med FFR-forhandlingerne;

174.  kræver, at der iværksættes en vidtfavnende offentlig debat på EU-plan om formålet med, anvendelsesområdet for og orienteringen af Unionens FFR samt om reformen af dens indtægtsordning; forslår især, at der indkaldes en konference efter konventmodellen om EU's fremtidige finansiering, som skal have deltagelse af medlemmer af Europa-Parlamentet og af de nationale parlamenter;

°

°    °

175.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de øvrige berørte institutioner og organer samt til de nationale regeringer og parlamenter i medlemsstaterne.

• [1]  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
• [2]  EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 214.
• [3]  EUT L 163 af 23.2.2007, s. 17.
• [4]  Vedtagne tekster P7_TA(2010) 0225.
• [5]  KOM(2011) 0012.
• [6]  Rådets afgørelse 11665/1/10 af 20. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
  skal tilrettelægges og fungere.
• [7]  EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 95.
• [8]  2013-niveauet: 1,06 % af BNI; 2013-niveauet + 5 %: 1,11 % af BNI; begge i forpligtelsesbevillinger i faste 2013-priser. Disse tal bygger på en antagelse om en 7-årig FFR og på følgende skøn og prognoser fra Kommissionen:
  - GD BUDG’s prognose fra maj 2011 for BNI i 2012: 13.130.916,3 mio. EUR (2012-priser);
  - GD ECFIN’s skøn fra januar 2011, der forudser en nominel vækst i BNI på 1,4 % i perioden 2011-2013 og på 1,5 % i perioden 2014-2020.
  NB: Tallene kan ændre sig i takt med variationerne i Kommissionens skøn og prognoser samt i henhold til valget af referenceår og pristyper (løbende eller faste).
• [9]  1,23 % af medlemsstaternes samlede BNI i betalingsbevillinger og 1,29 % i forpligtelsesbevillinger.
• [10]  Skrivelse fra premierminister Yves Leterme til Parlamentets formand, Buzek, af 8. december 2010.

BEGRUNDELSE

Ordføreren har med dette udkast til betænkning bestræbt sig på at sammenfatte og uddrage konklusionerne af udvalgets drøftelser med det foreløbige mål at forelægge svar og afstikke politiske retningslinjer angående de forskellige emner, der indgår i udvalgets mandat. Udvalget har endnu ikke har afsluttet behandlingen af alle disse aspekter, og derfor er formålet med dette udkast til betænkning ikke at formulere de endelige holdninger, men at forelægge et afbalanceret udgangspunkt for skabelsen af en bred konsensus grundlag i Parlamentet.

Indledning

Aldrig har europæerne stillet større krav til EU eller været mere kritiske over for dets præstationer. Borgerne vil først engagere sig i EU igen, når de har fået tiltro til, at deres værdier og interesser bedre kan varetages af EU. Den næste flerårige finansielle ramme (FFR) bør være medvirkende til at vise de europæiske borgere, at EU har kapacitet til at tænke og handle i overensstemmelse med deres langsigtede interesser og til effektivt at sikre solid vækst og intern samhørighed.

Krisen og alvorlige begrænsninger af de offentlige udgifter har gjort det vanskeligere for nogle medlemsstater at tilvejebringe tilstrækkelig midler til ikke blot at udvikle deres egne økonomier, men også bidrage til deres fulde deltagelse i det indre marked. Dette er en af grundene til, at EU's indsats er mere påkrævet end nogensinde. Et EU, som er mindre begrænset i sine handlinger af umiddelbare økonomiske, finansielle og politiske hensyn, har bedre forudsætninger for at foretage en langsigtet planlægning og mobilisere de nødvendige midler.

EU-budgettets rolle

I en situation, hvor mange medlemsstater har iværksat vanskelige finanspolitiske tilpasninger, bør EU's budget sikre sig størst mulig berettigelse. EU's budget bør yde den højeste grad af europæisk merværdi, det bør forvaltes fornuftigt, og det bør mobilisere så mange offentlige og private ressourcer som muligt.

Udfordringer og politiske prioriteringer

Uanset om vi ser på den relative demografiske og økonomiske tilbagegang, klimaforandringer eller energimangel, kan udfordringerne kun forstås og tackles korrekt, hvis de ses i en regional og global sammenhæng. Det er her, EU kan vise sin værdi som en enhed, der er meget mere værd end summen af dets medlemsstater. Dette vil dog kun være muligt, hvis vi arbejder sammen; de udfordringer, der ligger forude, er for store til, at noget europæisk land kan tage dem op på egen hånd.

EU's svar på disse udfordringer er Europa 2020-strategien. En strategi, der forventes at hjælpe Europa med at overvinde krisen og blive stærkere gennem jobskabelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Ordføreren mener derfor, at Europa 2020-strategien bør være referencepolitik for den næste FFR, og at FFR bør afspejle strategiens mål. FFR bør desuden afspejle Lissabontraktatens ikrafttræden, som styrker EU's politikker og skaber nye kompetenceområder.

På denne baggrund peger ordføreren på en række centrale prioriteter for den næste FFR grupperet omkring følgende temaer: viden for vækst og beskæftigelse, bæredygtig udvikling, samhørighed for vækst og beskæftigelse, EU-borgerskab og et globalt Europa. For hver prioritet opstiller ordføreren budgetmæssige og lovgivningsmæssige retningslinjer. Det anføres bl.a., at de beløb, der tildeles den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i den næste FFR, ikke bør være mindre end i den nuværende finansielle programmeringsperiode.

Struktur

Strukturen i den kommende FFR bør være realistisk, fremme kontinuiteten i planlægning og undgå manglerne i den nuværende FFR, især den manglende fleksibilitet inden for udgiftsområderne; Som anført tidligere bør strukturen afspejle og give politisk synlighed til Europa 2020's mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. På baggrund af disse krav foreslår ordføreren,

- at alle Europa 2020-relaterede politikker samles i et enkelt udgiftsområde

- at der under Europa 2020-udgiftsområdet oprettes fire underudgiftsområder for relaterede politikker, at der for at give udgiftstunge politikker en stabil finansiel planlægningsramme oprettes fire underudgiftsområder med øget fleksibilitet for at sikre en hensigtsmæssig tilpasning af budgetmidlerne til 2020-strategiens gradvise udvikling.

- at man bevarer udgiftsområderne "foranstaltninger udadtil" og "administration".

Fleksibilitet og varighed

Ordføreren mener, at mere fleksibilitet inden for og mellem udgiftsområder er en absolut nødvendighed for, at EU kan fungere tilfredsstillende. En midtvejsrevision bør fremover blive en juridisk bindende forpligtelse med en reel mulighed for at revidere lofterne i overensstemmelse med afgørelsen om de egne indtægter. De fremtidige revisionsmekanismer bør imødese en forenklet procedure for ændringer under en bestemt tærskel. Endvidere bør fleksibilitet under lofterne styrkes på alle mulige måder. Endelig er det afgørende at fastholde og styrke det nuværende system med fleksibilitetsmekanismer uden for budgettet ved yderligere at forenkle deres anvendelse og tildele dem tilstrækkelige midler.

Den næste FFR bør skabe den rette balance mellem stabilitet, forudsigelighed på mellemlang sigt og fleksibilitet. Fleksibilitet og varighed er således nært forbundet.

Parlamentet har længe ønsket at afpasse FFR's varighed efter institutionernes politiske cyklusser, af hensyn til den demokratiske kontrol og ansvarligheden, men ordføreren mener dog, at en femårig cyklus kan være for kort for politikker, som har brug for mere langsigtede programmerings- og gennemførelsesperioder; På den anden side kan en tiårig FFR kun kan komme på tale, hvis der indgås en aftale om et maksimalt fleksibilitetsniveau med Rådet. Ordføreren er derfor af den opfattelse, at en ny syvårig FFR fastlagt indtil 2020 kan give mere stabilitet ved at sikre kontinuitet i programmerne for en længere periode og desuden skabe en klar forbindelse til Europa 2020-strategien. Han understreger dog, at denne mulighed forudsætter tilstrækkeligt høje samlede lofter og passende og velfinansieret fleksibilitet inden for og uden for rammerne for at undgå de problemer, der er opstået i perioden 2007-2013.

Overensstemmelse mellem ambitioner og ressourcer:

Hvis ikke der sker en tilstrækkelig forhøjelse af FFR efter 2013, vil EU ikke være i stand til at varetage både de eksisterende politiske prioriteter og de nye opgaver, der er fastsat i Lissabontraktaten. Ordføreren afviser visse medlemsstaters krav om en fastfrysning af EU-budgettet. Det vil være skadeligt for opfyldelsen af EU's vedtagne mål og kan føre til mindre effektivitet i de enkelte medlemsstaters udgifter og gøre det umuligt at klare de udfordringer, EU's borgere står over for i dag, eller vil stå overfor i fremtiden.

Reform af de egne indtægter:

Den måde, hvorpå EU's system for egne indtægter har udviklet sig, det efterhånden bliver erstattet af nationale bidrag, som dermed bliver betragtet som en uforholdsmæssig stor byrde for de nettobidragydende lande, gør reformen af systemet mere nødvendig end nogensinde; Det lægger uforholdsmæssig stor vægt på nettobalancerne mellem medlemsstaterne og udvander således hensynet den fælles europæiske interesse.

Ordføreren er enig i, at en forbedret ordning, der sikrer retfærdighed, gennemsigtighed og tilstrækkelige budgetindtægter, vil give den budgetmæssige beslutningsproces mulighed for at fokusere på centrale EU-prioriteter med reel merværdi, frem for nettobalancer mellem medlemsstaterne. Ordføreren mener især, at de eksisterende undtagelser og korrektionsmekanismer gradvist bør udfases som et uundgåeligt skridt i retning af at gøre EU's budget mere retfærdig og gennemsigtigt.

Forhandlingsproces

Den kommende FFR er den første, der skal vedtages i henhold til Lissabontraktaten, der gør det juridisk bindende at opnå Parlamentets samtykke (med et flertal af dets medlemmer), inden den kan vedtages af Rådet (enstemmigt). For at sikre en vellykket afvikling af denne krævende procedure, og i overensstemmelse med artikel 312, stk. 5, i TEUF, henstiller ordføreren at Rådet og Kommissionen gør alt, hvad der er nødvendigt, for hurtigt at nå til enighed med Europa-Parlamentet om en konkret arbejdsmetode for FFR-forhandlingsprocessen, som også bør omfatte et tilsagn fra Rådet om at drøfte forslagene om nye egne indtægter.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (26.1.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

om politikudfordringer og budgetmidler for en bæredygtig Europæisk Union efter 2013
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Thijs Berman

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at miljøskader mange steder i verden er en af hovedårsagerne til afsavn, og at manglende behørig hensyntagen til udviklingens miljøaspekt kan mindske bistandens effektivitet betydeligt eller endog bringe den i fare, mens behandling af miljøspørgsmål kan øge bistandens værdier,

B.  der henviser til, at den førende gruppe om innovativ finansiering skønner, at det finansielle behov til indsatsen for at opfylde årtusindudviklingsmålene i 2015, såvel som målet om 0,7 % af BNI i officiel udviklingsbistand (ODA) og målene i forbindelse med miljøkrisen er på 324-336 mia. USD om året i perioden 2012-2017,

C.  der henviser til, at væksten i den globale økonomi ikke er blevet matchet med indførelse af effektive måder til at pålægge den globale økonomiske aktivitet afgifter for at betale for globale offentlige goder,

D.  der henviser til, at det er nødvendigt med innovative finansieringsmekanismer, hvis vi skal opfylde årtusindudviklingsmålene og vore forpligtelser til at afbøde og foretage tilpasninger til klimaændringer;

1.  minder om, at fristen for at opfylde årtusindudviklingsmålene i 2015 og det samlede mål for ODA vil falde sammen med perioden for den næste flerårige finansielle ramme, og at der er en reel risiko for, at EU ikke vil opfylde sine internationale forpligtelser på udviklingsområdet; minder også om, at årtusindudviklingsmålene er minimumsforhåbninger, og at selv om alle mål blev opfyldt, vil det stadig være nødvendigt med betydelige midler for at bekæmpe fattigdom og forbedre sundheds- og uddannelsesstandarder for verdens fattigste; insisterer derfor på, at et benchmark på 20 % af Kommissionens bistand under landeprogrammerne, der er omfattet af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), bør øremærkes til grunduddannelse og uddannelse på sekundærtrinnet og grundlæggende sundhed;

2.  minder om, at verden, siden årtusindudviklingsmålene blev fastsat, har undergået en accelererende globaliseringsproces og står over for en finansiel krise uden fortilfælde; understreger betydningen af, at medlemsstaterne fortsat stræber efter at nå disse mål;

3.  henleder opmærksomheden på behovet for at udvikle en global solidaritetsmekanisme som en måde at nå årtusindudviklingsmålene på, påpeger samtidig, at skattely, overfakturering og ulovlig kapitalflugt udgør meget store hindringer for udviklingen i fattige lande; opfordrer derfor på ny indtrængende EU til inden for rammerne af G20 og OECD og internt i EU at tage initiativer til at bekæmpe skattely og skadelige skatteordninger;

4.  understreger, at der i beretningen fra taskforcen om finansielle transaktioner for udvikling, der var bestilt af den førende gruppe om innovativ udviklingsfinansiering, konkluderes, at det vil være teknisk, økonomisk og retligt muligt at gennemføre en international afgift på valutatransaktioner og en afgift på alle finansielle transaktioner;

5.  opfordrer Kommissionen til at foreslå indførelse af en afgift på finansielle transaktioner på europæisk plan i lyset af dens utallige fordele; mener, at den kan bidrage til at stabilisere markederne og til at tilvejebringe midler til finanspolitisk konsolidering på nationalt plan og foranstaltninger til at udrydde fattigdom og bekæmpe klimaændringer;

6.  minder om, at innovativ udviklingsfinansiering ikke har til formål at erstatte ODA, men skal supplere den; mener, at indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner derfor bør sammenkædes med en mere bindende forpligtelse for medlemslandene til at nå målet om 0,7 % i ODA og til at afsætte yderligere midler til tilpasning til klimaændringer;

7.  påpeger, at en af årsagerne til, at årtusindudviklingsmålene ikke er opfyldt, er den manglende erkendelse af det bidrag, som miljø, naturressourcer og økosystemer kan yde til menneskelig udvikling og fattigdomsudryddelse; beklager i denne forbindelse, at kun 3 % af EU's nuværende ODA afsættes til miljøspørgsmål; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at miljøspørgsmål integreres i alle eksterne politikker og finansielle instrumenter, navnlig i lyset af de nuværende udfordringer med klimaændringer og tab af biodiversitet;

8.  fremhæver, at den flerårige finansielle ramme bl.a. bør omfatte følgende spørgsmål: opfyldelse af årtusindudviklingsmålene, klimaændringer, standsning af tab af biodiversitet og overforbrug; understreger navnlig, at den næste flerårige finansielle ramme bør støtte sammenhængende politikker, f.eks. ved at sikre, at nogle af EU's udgifter til landbrug, fiskeri, handel og energi ikke er i direkte modstrid med udviklingspolitikkens målsætninger;

9.  kræver, at loftet for udgiftsområde 4 forhøjes betydeligt, navnlig til udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI) i betragtning af, at der skal gøres meget mere til trods for de sidste syv års få fremskridt med at bekæmpe fattigdom som følge af utilstrækkelig effektivitet og koordinering såvel som følgerne af forskellige naturkatastrofer, energi- og fødevarekriser og finansielle og økonomiske kriser, navnlig i Afrika syd for Sahara og Sydøstasien; påpeger også, at nogle af midlerne til DCI er blevet omfordelt til nye ikke-ODA aktiviteter;

10.  fremhæver, at mekanismer for udviklingsbistand også bør have til formål at fremme skabelse af velstand, idet dette er et afgørende instrument til at bekæmpe fattigdom; minder om, at der hvert år går ca. 800 milliarder EUR tabt for udviklingslande gennem ulovlige kapitalstrømme, og at det kunne bidrage afgørende til bekæmpelsen af fattigdom og gennemførelse af årtusindudviklingsmålene, hvis dette tab blev forhindret;

11.  bemærker, at de midler, der har været til rådighed for at håndtere pludselige naturkatastrofer og humanitære katastrofer, har været utilstrækkelige, og påpeger, at klimaændringer bevirker, at naturkatastrofer bliver stadig hyppigere; anmoder derfor om flere midler til instrumentet for humanitær bistand og reserven til nødhjælp;

12.  kræver, at der oprettes en tilstrækkeligt finansieret fleksibilitetsmekanisme under udgiftsområde 4, for at situationer som f.eks. fødevarekriser og globale økonomiske kriser i fremtiden effektiv og hurtigt kan håndteres;

13.  understreger, at eventuelle yderligere midler til udviklingspolitikken bør koordineres og skabe effektiv synergi med medlemsstaternes udviklingsprogrammer og med det bredere internationale samfunds indsats for at sikre en reel merværdi på europæisk plan;

14.  insisterer på, at eksisterende og kommende anmodninger om midler, der har til formål at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe klimaændringer eller tilpasse sig følgerne deraf, skal være et supplement til de nuværende udviklingsbudgetter samtidig med, at der opretholdes et tilstrækkeligt niveau af sammenhæng mellem de to politikker; kræver, at der oprettes en separat budgetpost til at finansiere foranstaltninger til at bekæmpe klimaændringer;

15.  mener, at kanalisering af midler til Afrika via tre forskellige instrumenter er ineffektivt og ikke opfylder Afrikas ønske om at udvikle sig som et forenet kontinent; henstiller derfor til, at der udvikles et fælles finansieringsinstrument for Afrika, der tager hensyn til det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU; opfordrer desuden til, at der ydes øget bistand til kapacitetsopbygning til Den Afrikanske Unions institutioner;

16.  opfordrer EU til at intensivere sin indsats for at afhjælpe den humanitære situation i alle konfliktområder, herunder i Palæstina, navnlig via sin bistand til UNRWA og sin hjælp til at forberede den palæstinensiske befolkning på at blive en selvstændig stat;

17.  insisterer på, at EU i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 208 bør opfylde sine forpligtelser med hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens, herunder i betydeligt omfang at reformere og nedskære landbrugsstøtten og navnlig standse eksport af overskud fra det europæiske marked, der er en følge af prisinnovationsmekanismer og eksportrestitutioner, på grund af deres skadelige indvirkning på landbrugere i udviklingslandene;

18.  bemærker med bekymring, at EU's bistand proportionalt mere er til fordel for mellemindkomstlande end lavindkomstlande; påpeger navnlig, at programmeringen af EU's bistand, der har til formål at gøre det muligt for udviklingslande at tilpasse sig kravene om international konkurrence mere er til fordel for mellemindkomstlande end for lavindkomstlande, der er mindre attraktive for udenlandske investeringer;

19.  foreslår, at EU revurderer sit donorforhold med mellemindkomstlande, idet mange nye økonomier er vokset fra det traditionelle udviklingssamarbejde; forventer i stedet, at EU koncentrerer sig om at finansiere de mest trængende befolkninger i disse lande og om de fattigste lande, navnlig de mindst udviklede lande;

20.  understreger. at innovative finansieringsmekanismer skal udvikles og støttes af Kommissionen i langt større omfang end i dag for at skabe integrerende finansiering og yde effektiv støtte til SMV'er og mikroselskaber i udviklingslandene; mener, at dette kan gøres ved hjælp af forskellige instrumenter, som f.eks. kreditgarantier og revolverende fonde i samarbejde med lokale banker og organisationer med en særlig på knowhow inden for mikrofinansiering og dermed betydeligt øge virkningen af EU's udviklingsbudget, og at dette kræver tæt samarbejde med internationale og bilaterale finansieringsinstitutter;

21.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme og arbejde hen imod indførelse af følgende innovative finansieringsinstrumenter for udvikling: en afgift på finansielle transaktioner, transportafgifter, foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlige kapitalstrømme, reduktion af pengeoverførselsomkostninger samt et gældsmoratorium eller en gældsannullering;

22.  påpeger, at bistand ganske vist kan være en form for løftestang for udviklingslandene, men at den ikke er nok til at garantere bæredygtig og varig udvikling; opfordrer derfor udviklingslandene til at styrke og anvende deres nationale ressourcer og effektivt inddrage deres nationale private sektorer og de lokale myndigheder i dagsordenen for årtusindudviklingsmålene og tilegne sig øget ejerskab af deres projekter vedrørende årtusindudviklingsmålene;

23.  minder om, at Lissabontraktaten har fjernet den formelle hindring for at integrere Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i EU's almindelige budget; opfordrer derfor på ny til, at EUF opføres på budgettet for at øge den parlamentariske kontrol med udviklingen i udgifterne i AVS-landene og gøre EU's udviklingspolitik mere konsekvent og effektiv; insisterer dog på, at integreringen af EUF i EU's budget ikke må føre til en generel nedsættelse af udviklingsmidlerne til de to separate eksisterende instrumenter, og at den skal sikre forudsigelighed; understreger også behovet for at sikre AVS-landenes interesser ved at øremærke udviklingsmidler til AVS i EU's budget;

24. opfordrer i forbindelse med udarbejdelse af den nye finansielle flerårige ramme til en betydelig forøgelse af EIB-lån, der er omfattet af EU-garantien med henblik på at øge effektiviteten og synligheden af EU's indsats uden for dets egne grænser med henblik på at nå målene for EU's eksterne politikker, der er nedfældet i Lissabontraktaten;

25.  opfordrer EIB til at forelægge Kommissionen alle nødvendige oplysninger med henblik på at lade et særligt afsnit i årsberetningen om EIB's finansielle transaktioner indeholde en detaljeret vurdering af de foranstaltninger, EIB har truffet for at overholde bestemmelserne i det gældende mandat om, at garantien ikke dækker transaktioner, der direkte eller indirekte tillader eller bidrager til nogen form for skatteunddragelse, og om særlig vægt på EIB-transaktioner, der gennemføres ved anvendelse af finansielle instrumenter i offshorefinanscentrene;

26.  konstaterer med bekymring, at EU's bistand ikke fokuser klart på fattigdomsudryddelse; minder om, at begrebet "udvikling", der henviser til kvalitative kriterier, som omfatter livskvalitet og forbedring af levevilkårene, ikke bør forveksles med begrebet økonomisk vækst, der måles ved hjælp af stigningen i BNP; opfordrer derfor Kommissionen til at afholde sig fra en simpel "eksportstyret" eller "vækstorienteret" udviklingspolitik, men i stedet at målrette sin bistand mod de mest sårbare, hvilket indebærer udvikling af en strategi til fordel for de fattige, gennem finansiering af langsigtede mål, såsom sundhed, uddannelse, adgang til energi i landdistrikter, mindre landbrugere, etc.;

27.  fastholder, at alle udgifter under udviklingsrelaterede budgetposter skal være målrettet til modtagernes økonomiske og sociale udvikling og være udformet til at opfylde ODA-kriterier, som er fastsat i henhold til definitionen fra OECD's Komité for Udviklingsbistand, og anmoder om vandtætte kriterier til at sikre, at udviklingsbudgetter ikke kan omfordeles til andre formål;

28.  insisterer på, at Parlamentet gives reelle og effektive beføjelser til at kontrollere gennemførelsen af alle EU's udviklingsprogrammer, som det foreskrives i EUF-traktatens artikel 290;

29.  kræver, at indkøbsprocedurer og betalingsmekanismer forenkles og fremskyndes og gøres mere gennemsigtige;

30.  kræver bindende national lovgivning og EU-lovgivning for at sikre, at bistandens mål opfyldes;

31.  kræver, at en større andel af bistandsmidlerne anvendes til små landbrug, udvikling af landdistrikter, sundhed og uddannelse;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	26.1.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 10 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Thijs Berman, Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Corina Creţu, Véronique De Keyser, Nirj Deva, Charles Goerens, Catherine Grèze, András Gyürk, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Ivo Vajgl, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Martin Kastler, Wolf Klinz, Patrizia Toia

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (27.1.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

om politikudfordringer og budgetmidler i en bæredygtig Europæisk Union efter 2013
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Gerben-Jan Gerbrandy

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at en fremtidig bæredygtig økonomi ikke blot er en moralsk målsætning, men i lige så høj grad en økonomisk nødvendighed; mener, at EU bør føre an i denne omlægning af økonomien og fremme en overgang til et bæredygtigt samfund med lav CO2-udledning gennem et reduceret energiforbrug, decentralisering af energiforsyningen, øget anvendelse af vedvarende energi og sikring af økosystemernes modstandskraft for at bevare den europæiske industris konkurrenceevne og sikre rene og sunde levevilkår;

2.  erindrer om, at de næste finansielle overslag bør nå målsætningerne i Europa 2020-strategien, navnlig 20/20/20- målsætningerne på klima- og energiområdet, herunder en forhøjelse af målet for emissionsreduktioner til 30 %, samt målene i flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa";

3.  gentager, at det er vigtigt at ændre EU's økonomi til en ressourceeffektiv økonomi; mener derfor, at EU bør bruge sit budget til at fremme en begrænsning i anvendelsen af ressourcer og afhængigheden af import og samtidig til at øge genanvendelse og genopretning på områderne affald, vand, råstoffer og jord;

4.  fremhæver behovet for at styrke integrationen af EU's miljø-, folkesundheds- og klimalovgivning og de hermed forbundne målsætninger i sektorpolitikker (herunder den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, forbrugerpolitikken, den fælles fiskeripolitik og udviklingspolitikken); foreslår derfor, at EU's finanser indrettes efter dette behov for at sikre overholdelse af EU's miljø- og folkesundhedslovgivning og drage omsorg for, at der over EU-budgettet ydes et aktivt bidrag til opnåelsen af EU's politiske målsætninger, og at det, som foreslået i Kommissionens budgetrevision, gøres til en pligt på gennemsigtig vis at påvise, hvor sektorprogrammer har fremmet klimamålsætningerne i Europa 2020 -strategien; understreger den betydning, som fremtidige forsknings- og innovationsprogrammer har for opnåelsen af EU's målsætninger om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

5.  er overbevist om, at EU-budgettet bør støtte tilvejebringelsen af offentlige goder, som markedet efter al sandsynlighed ikke vil kunne levere i et tilstrækkeligt omfang; offentlige miljøgoder omfatter bevarelse af biodiversitet og økosystemer, naturområder, et stabilt klima, CO2-absorptionskapacitet, vandforsyning og vandkvalitet, luft- og jordkvalitet, modstandsdygtighed over for brande og oversvømmelser samt vedligeholdelse af værdifulde kulturlandskaber og historiske landskaber; mener derfor, at den fælles landbrugspolitik bør belønne landbrugere og jordforvaltere for levering af offentlige goder såsom attraktive landområder, der er rige på biodiversitet, og at struktur- og samhørighedsfondene bør fremme økologisk bæredygtig udvikling og overgangen til et lavenergi- og ressourceeffektivt samfund;

6.  opfordrer til, at alle struktur- og samhørighedspolitiske instrumenter for den nye finansieringsperiode geares til at opnå omkostningseffektive drivhusgasreduktioner i tråd med et højere 2020-mål for emissionsreduktioner i overensstemmelse med 2° C-målsætningen;

7.  understreger behovet for, som bl.a. anbefalet af Det Europæiske Miljøagentur i European Environment State and Outlook Report 2010, at udvide nationale og europæiske regnskaber til at omfatte miljøspørgsmål for at lette en grøn omlægning af den europæiske økonomi, som vil skabe økonomisk vækst og velfærd på lang sigt;

8.  er overbevist om, at kun et sammenhængende EU-budget reelt kan levere de bedst mulige resultater; gentager, at en mere sammenhængende budgetpolitik betyder, at der ikke kun skal være sammenhæng mellem de forskellige politikker, men også mellem nationale budgetter og EU-budgettet;

9.  understreger, at der skal ske en klarere målretning af EU's udgifter, som skal være koncentreret om projekter, der er til størst gavn for offentligheden på europæisk plan og understøtter de vigtigste europæiske mål såsom overgangen til en økonomi med lave kulstofudledninger og sammenhængende fremme af ren grøn vækst;

10. er bekymret over de finansielle og politiske følgevirkninger af miljøskadelig offentlig støtte; er af den opfattelse, at EU-støtte ikke bør have negative følgevirkninger for miljøet, klimaet, økosystemer og biodiversitet, hverken i eller uden for EU; opfordrer derfor Kommissionen til at identificere al miljøskadelig støtte og EU til herefter at udfase denne støtte hurtigst muligt og senest i 2020 i tråd med tilsagnene på konferencen under biodiversitetskonventionen (CBD) i Nagoya og kræver, at hele EU-budgettet klima- og biodiversitetssikres; afskaffelse af en sådan skadelig støtte vil frigive midler til f.eks. grøn jobskabelse; anmoder desuden om, at der foretages en evaluering af EU-betalinger forud for implementering for at sikre, at de ikke får negative følgevirkninger eller undergraver EU's målsætninger med hensyn til klima, energi, biodiversitet og ressourcer;

11. er således overbevist om, at al EU-støtte skal klima- og miljøsikres forud for implementering, således at der ikke opstår negative følgevirkninger for EU's målsætninger med hensyn til miljø, klima, biodiversitet og anvendelse af ressourcer; gentager, at dette må følges op af fyldestgørende overvågning for at sikre opnåelse af de fastsatte mål og overholdelse af de opstillede krav og for aktivt at fremme opnåelsen af klima-, energi- og biodiversitetsmålene for 2020;

12. er bekymret over manglen på gennemsigtighed i EU's udgifter og er overbevist om, at åben og gennemsigtig information til borgerne vil styrke samfundets fremtid, og at EU's budget derfor bør indeholde fuldstændige, tidsmæssigt korrekte og let tilgængelige oplysninger om sine udgifter;

13. understreger atter betydningen af at nå EU's klima- og biodiversitetsmål og opfordrer indtrængende EU til at sikre, at disse mål afspejles i alle andre politikker; opfordrer EU til at forpligte tilstrækkelige midler på strukturbasis til at nå disse mål og til yderligere at forstærke udviklingslandenes evne til at integrere miljø samt afbødning af og tilpasning til klimaændringerne i alle sektorer og økonomiske udviklingsplaner;

14. opfordrer til, at der på EU-budgettet opføres tilstrækkelige midler på strukturbasis til at nå dets centrale miljømål, og til inden for de forskellige EU-fonde at afsætte penge til miljøvenlige sektorer såsom energibesparelse, vedvarende energi, bæredygtigt landbrug og offentlig transport, der bidrager til en stærkere og mere modstandsdygtig EU- økonomi;

15. er stadig af den opfattelse, at det for at nå EU's og de globale biodiversitetsmålsætninger er nødvendigt at sikre medfinansiering til forvaltning af Natura 2000-nettet fra en til formålet bestemt kilde inden for EU's nye budgetramme; påpeger, at udbyttet fra investeringer i bevarelse af biodiversitet ifølge The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB)-rapporten er op til hundrede gange højere end de foretagne investeringer;

16. fremhæver behovet for at sikre, at der i den næste flerårige finansielle ramme afsættes langtidsstøtte til folkesundhedsprioriteringer, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, navnlig gennem et strategisk og mere effektivt forvaltet handlingsprogram til opfølgning af det eksisterende EU-folkesundhedsprogram;

17. erkender, at investeringer i sundhedsinfrastrukturer har en positiv indvirkning på strukturreformer i sundhedssektoren, og understreger behovet for at bevare og styrke strukturfonde, hvis midler er øremærket til sundhedsinfrastrukturer, for på denne måde at støtte tilpasning og innovation af sundhedssystemer med henblik på vækst og bæredygtighed;

18. kræver, at der i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme sikres hensigtsmæssig finansiering af uddannelse, forskning og agenturvirksomhed for at fremme EU's integrerede tilgang til fødevaresikkerhed og således på lang sigt sikre et højt niveau for fødevaresikkerhed og dyresundhed og -velfærd i hele EU;

19. opfordrer til, at uddannelse og livslang læring betragtes som væsentlige faktorer for forbedringen af folkesundheden;

20. understreger betydningen af LIFE+-programmet som det vigtigste EU- instrument, hvis midler udelukkende er øremærket til finansiering af miljømålsætninger, og behovet for at styrke LIFE+ inden for den fremtidige finansielle ramme for at nå EU's miljømålsætninger og samtidig fremme synergier med andre finansielle EU- instrumenter;

21. understreger, at Revisionsretten og de kompetente nationale myndigheder ikke blot skal vurdere lovformeligheden, men også effektiviteten af EU's udgifter og det omfang, hvori de finansierede foranstaltninger bidrager til opnåelse af miljømålsætninger;

22. opfordrer Kommissionen til at videreudvikle de vigtigste kvalitative og kvantitative resultatindikatorer for gennemførelsen af budgettet (ud over uindfriede forpligtelser og forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået kontrakt) og regelmæssigt forelægge Parlamentet disse resultatindikatorer;

23. opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge effektiviteten og virkningsgraden af de kommende finansieringsinstrumenter gennem bedre overvågning af og aflæggelse af rapporter om kvalitative resultatindikatorer;

24. opfordrer Kommissionen til at forelægge de årlige politikmålsætninger, der skal nås inden for den næste finansielle ramme, hvilket vil gøre det lettere at kontrollere, hvorvidt resultaterne er nået ved udgangen af den periode, som rammen dækker;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	25.1.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	55 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	János Áder, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Bas Eickhout, Edite Estrela, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Julie Girling, Nick Griffin, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Oreste Rossi, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Bogusław Sonik, Catherine Soullie, Salvatore Tatarella, Marina Yannakoudakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Margrete Auken, Tadeusz Cymański, José Manuel Fernandes, Jacqueline Foster, Gaston Franco, Matthias Groote, Jutta Haug, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Miroslav Mikolášik, Renate Sommer, Eleni Theocharous, Michail Tremopoulos, Thomas Ulmer, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Andres Perello Rodriguez

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (28.1.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

om politikudfordringer og budgetmidler i en bæredygtig Europæisk Union efter 2013
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Herbert Reul

Forenklet procedure

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over de flagskibsinitiativer, der fremhæves i EU 2020-strategien; efterlyser et bredt politisk koncept for en konkurrencedygtig, social og bæredygtig fremtid for EU og understreger, at det er nødvendigt at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed i EU; fremhæver, at de EU-flagskibsinitiativer, der er beskrevet i EU 2020-strategien, og hvoraf hovedparten er knyttet til EU-politikkerne på industri-, forsknings- og energiområdet, kræver solid, troværdig og bæredygtig økonomisk støtte fra EU, hvis EU's vigtigste 2020-mål skal kunne opfyldes, og den nuværende fragmentering af EU's finansieringsinstrumenter samtidig skal imødegås; anmoder derfor om, at der medtages referencebeløb for flagskibsinitiativerne i den flerårige finansielle ramme efter 2013;

2.  understreger nødvendigheden af at sikre, at der i den næste flerårige finansielle ramme afsættes langfristet økonomisk støtte til eksisterende og nye langfristede flagskibsprogrammer for konkurrenceevnen med henblik på vækst og udvikling og især med henblik på en strategisk opfølgning af de eksisterende langsigtede programmer; minder om, at gennemførelse heraf kræver intensiv overvågning og evaluering samt budgetfleksibilitet og forenkling for at opnå bedre resultater i EU-programmerne; understreger behovet for at analysere brugen af EU-midler under hensyntagen til merværdien, f.eks. gennem bedre koordinering mellem de nationale budgetter og EU's budgetter;

3.  understreger, at langfristede udfordringer med hensyn til EU's konkurrenceevne og bæredygtig vækst skal afspejles i budgetbevillingerne, uden at dette påvirker støtten til eksisterende EU-programmer i negativ retning; fremhæver betydningen af forskning, innovation, informationssamfundet og energi i forbindelse med håndteringen af store samfundsmæssige udfordringer som økonomisk vækst, klimaændringer, energi- og ressourceknaphed, sundhed og aldring;

4.  mener, at EU's udgifter skal koncentreres om politikker med en tydelig merværdi for Europa i tråd med subsidiaritets-, proportionalitets- og solidaritetsprincippet; understreger, at forskning, udvikling og ikt-infrastruktur er eksempler på europæisk merværdi;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge effektiviteten og virkningsgraden af det kommende sæt finansieringsinstrumenter gennem bedre overvågning af og aflæggelse af rapporter om kvalitative resultatindikatorer;

6.  mener, at det bør sikres, at der er tilstrækkelig finansiering til at honorere EU's internationale aftaler;

Energipolitik

7.  mener, at den nye flerårige finansielle ramme bør afspejle EU's politiske prioriteringer og mål for energi- og klimaændringspolitikkerne som skitseret i flere af Europa-Parlamentets beslutninger som f.eks. beslutningen "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020"[1] og navnlig beslutningen om EU 2020[2]; understreger, at Unionen har brug for en kort-, mellemlang- og langsigtet vision for en effektiv og bæredygtig energipolitik frem til 2050; påpeger, at der er behov for omfattende investeringer i den europæiske energiinfrastruktur, hvis EU's mål for 2020 og de langsigtede mål for 2050 skal kunne opfyldes;

8.  kræver en forhøjelse af bevillingerne til energi på EU-budgettet og fremhæver det potentiale, som andre finansielle instrumenter med reel europæisk merværdi har for at bidrage til finansieringen af prioriterede europæiske nøgleprojekter for energiinfrastruktur på en måde, der sikrer regional balance, f.eks. i tilfælde, hvor sådanne projekter ikke kan finansieres af markedet; kræver ligeledes en forøgelse af de midler, EU afsætter til ny og vedvarende energiteknologi, energieffektivitet og energibesparende politikker og foranstaltninger; erklærer, at energieffektivitet og energibesparelser fortsat bør være nøgleelementer, som skal være behørigt afspejlet og understøttet af EU's fremtidige finansielle overslag og mindske behovet for nye supplerende energiinfrastrukturer og energiproduktionsfaciliteter i enhver fremtidig energistrategi;

9.  understreger nødvendigheden af at sikre en langsigtet finansiering for at udvikle innovative og bæredygtige energiteknologier, som der vil være behov for på længere sigt, og som er af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling og etableringen af nye markeder for EU's industri; kræver omgående gennemførelse af den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen) med konkrete aktioner for forskning inden for rene, bæredygtige og effektive energiteknologier med lav kulstofudledning, som udgør et vigtigt led i EU's energisystem; opfordrer desuden til, at EU's finansiering ledes i retning af decentraliserede projekter af begrænset omfang på området; understreger behovet for offentlig økonomisk støtte på dette område; understreger behovet for at øge finansieringen i forskning, teknologisk udvikling og demonstration på energiområdet for at udvikle ren, alment tilgængelig energi til en overkommelig pris;

10. understreger behovet for at udnytte den europæiske finansiering bedst muligt ved at spille en katalysatorrolle med hensyn til at mobilisere, samle og udnytte offentlige og private finansielle ressourcer til infrastruktur af europæisk interesse, herunder den sydlige gaskorridor og andre ruter, der skal fremme diversificeringen af gasforsyningerne;

Industripolitik

11. glæder sig over, at EU 2020-strategien understreger den betydning, som industripolitikken spiller for bæredygtig vækst, social og økonomisk velfærd og beskæftigelse i Europa; efterlyser en bredspektret vision for europæisk industri i 2020 med henblik på at sikre, at der opretholdes og videreudvikles et alsidigt og konkurrencedygtigt industrielt fundament, som er bæredygtigt og har lav kulstofudledning, samt at der som en følgevirkning heraf skabes anstændige grønne job; slår kraftigt til lyd for den fortsatte eksistens af garantiinstrumenter inden for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og opfordrer til en forlængelse og væsentlig forøgelse af de ressourcer, der afsættes til rammeprogrammet; anmoder Kommissionen om i forbindelse med næste generation af programmer at lægge større vægt på mezzaninfinansieringsinstrumenter og at støtte disse programmer med bevillinger til og ordninger for risikodeling;

12. minder om Parlamentets opfordring den 10. marts 2009 til yderligere at øge synligheden af og bevidstheden om SMV-relaterede politiske foranstaltninger gennem sammenknytning af de eksisterende fællesskabsinstrumenter og midler til fordel for SMV'er på en særlig post i EU's budget;

13. understreger behovet for at sikre, at der afsættes passende budgetfinansieringsinstrumenter til støtte for målene i Kommissionens flagskibsinitiativ fra 2011 vedrørende ressourceeffektivitetsstrategien;

14. understreger behovet for, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller en vigtig rolle i finansieringen af forsknings- og innovationsaktiviteter, særlig hvad angår industrielle innovationsprojekter;

15. glæder sig over Kommissionens forslag om at udforske nye kilder til finansiering af store europæiske investeringsprojekter inden for bl.a. energi-, transport- og ikt-områderne, der har klar europæisk merværdi;

Forskning, udvikling og innovation

16. mener, at fremgang med hensyn til forskning, innovation og udvikling skal bidrage til at imødegå vor tids store samfundsmæssige udfordringer som f.eks. klimaændringer, effektiv ressourceudnyttelse, sundhed og aldrende befolkning, byforvaltning og mobilitet, fødevarer og vand; minder om EU's målsætning vedrørende styrkelse af dets eksisterende videnskabelige og teknologiske fundament gennem etablering af et europæisk forskningsrum; anerkender den vigtige rolle, som EU's politikorienterede og tværnationale samarbejdsprogrammer har med hensyn til at forene forsknings- og innovationskompetencer for at reagere på politiske udfordringer på europæisk niveau og opfylde store samfundsmæssige mål; anerkender den rolle, som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIIT) spiller som en vigtig drivkraft for bæredygtig vækst og konkurrenceevne i EU via stimulering af førende innovation på internationalt plan og opfordrer til, at prioriteringsområderne for videns- og innovationsfællesskaberne (VIF'erne) udvides og modtager tilsvarende finansiering; understreger betydningen af vedvarende bestræbelser på at forenkle finansieringen af forskning, innovation og udvikling og på at sikre, at mindre forskningsinstitutter, virksomheder og civilsamfundsorganisationer har adgang hertil;

17. understreger, at EU's konkurrenceevne er meget afhængig af dets innovationsevne og forsknings- og udviklingsfaciliteter og af sammenhængen mellem innovation og fremstillingsproces;

18. understreger nødvendigheden af at opretholde, stimulere og sikre finansieringen af forskning, innovation og udvikling i EU gennem en betydelig forøgelse af forskningsudgifterne fra 2013 og af at fortsætte indsatsen for at forenkle finansieringen af forskning, innovation og udvikling og for at sikre en hensigtsmæssig programforvaltning; opfordrer navnlig til at koncentrere fremtidige programmer til finansiering af forskning, udvikling og innovation omkring vigtige samfundsmæssige temaer, hvorved der opnås større ressourcesikkerhed og især øget effektivitet; slår til lyd for en styrkelse af det internationale samarbejde om forskning og udvikling og for en forøgelse af midlerne til mobilitetsprogrammerne; mener, at EU's støtte til store projekter ikke bør føre til en reduktion af de midler, der afsættes til forskning på andre områder, og at der bør føres behørig kontrol med implementeringen af sådanne projekter;

19. understreger, at innovation er en af de vigtigste faktorer, der bidrager til konkurrenceevne og vækst; ønsker en tættere forbindelse mellem grundforskning og industriel innovation; fremhæver de positive resultater af finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) og går ind for, at der afsættes flere midler til RSFF; mener, at der bør tages hensyn til hele innovationskæden omfattende frontlinjeforskning, teknologisk udvikling, demonstration, formidling, udnyttelse af resultaterne og hurtig integration af resultaterne på markederne; støtter Kommissionens forslag om en fælles patentbeskyttelsesordning, der ville mindske oversættelses- og administrationsomkostningerne betydeligt;

20. understreger behovet for at forbedre offentlig-private partnerskaber, bl.a. ved at mindske bureaukratiet og forenkle de gældende procedurer; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en mere resultatorienteret og præstationsbaseret tilgang til sine programmer:

Informationssamfundet

21. mener, at Europa bør spille en ledende rolle i forbindelse med udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ICT); der henviser til, at anvendelse af ikt bidrager til at understøtte de aktuelle strukturelle udfordringer og opnå en bæredygtig økonomisk vækst; understreger betydningen af vedvarende bestræbelser på at give alle borgere og forbrugere almen og hurtig adgang til faste og mobile højhastighedsbredbånd inden 2020;

22. opfordrer Kommissionen til at indlede et tættere samarbejde med regionerne for at hjælpe dem med at styrke deres kapacitet til at absorbere de midler fra strukturfondene og fonden til udvikling af landdistrikter, der er bevilget til investeringer i bredbåndsinfrastruktur, og til at give yderligere vejledning om anvendelsen af midler fra offentlig-private partnerskaber og andre finansieringsinstrumenter;

23. understreger, at det ved hjælp af bedre planlægning og øget synergi mellem programmerne ville være muligt at reducere anlægsomkostningerne, som udgør en stor procentdel af omkostningerne til etablering af ny fast og mobil infrastruktur; opfordrer derfor til en bedre koordinering og integration af infrastrukturprogrammerne ved at forbedre planlægningen på nationalt, regionalt og lokalt plan for at opnå omkostningsreduktioner og fremme investeringer;

24. støtter Kommissionens initiativ til at arbejde sammen med EIB for at forbedre tilgængeligheden af midler til næste generation af netværk og understreger behovet for, at denne finansiering rettes mod projekter med åben infrastruktur, som støtter mange forskellige tjenester;

25. opfordrer Kommissionen og EIB til senest i foråret 2011 at fremsætte konkrete forslag om nye finansielle instrumenter, der supplerer de eksisterende midler til finansiering af bredbåndsinfrastruktur, herunder garanti-, aktie- og gældsinstrumenter eller en kombination af disse;

Rumpolitik

26. understreger den strategiske betydning af de europæiske globale satellitnavigationssystemer (Galileo og EGNOS) og det globale miljø- og sikkerhedsovervågningsprogram (GMES) og er overbevist om, at gennemførelsen heraf vil kræve intensiv overvågning og evaluering; anmoder om, at enhver fremtidig bevilling af midler til EU's ruminitiativer som f.eks. Galileo opføres på en særlig post som et supplement til forsknings- og innovationsmidlerne; understreger, at offentlige investeringer i sådanne projekter skal være til gavn for EU's offentlige sektor i form af økonomisk afkast og favorable prispolitikker for EU's borgere.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.1.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 0 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Ioan Enciu, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Romana Jordan Cizelj, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Niki Tzavela, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Antonio Cancian, Françoise Grossetête, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Oriol Junqueras Vies, Bernd Lange, Vladko Todorov Panayotov, Peter Skinner, Silvia-Adriana Ţicău, Catherine Trautmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Marit Paulsen

• [1]  Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020", P7_TA PROV(2010)0441.
• [2]  Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020 (P7_TA(2010)0223).

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (26.1.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

om politikudfordringer og budgetmidler for en bæredygtig Europæisk Union efter 2013
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Brian Simpson

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Indledning

1.  minder om, at transport understøtter Europas økonomiske og sociale aktiviteter, at transportsektoren udgør 4,6 % af EU's BNP og beskæftiger 9,2 mio. mennesker, og at transportsektoren ud over at fremme kommunikation mellem mennesker og samfund og tilvejebringe et netværk, som varernes bevægelse i det indre marked er afhængig af, er betydningsfuld på grund af sin potentielle medvirken til at sikre social samhørighed, fremme beskæftigelse, handel og turisme, samtidig med at et effektivt transportsystem kan medvirke til at reducere ulykker, CO2-emissioner, olieafhængighed, forurening og for stor færdselstæthed;

2.  bemærker transportsektorens betydning for EU's industripolitik, både med hensyn til dens andel af BNP og med hensyn til beskæftigelse; betragter endvidere EU som industrielt førende inden for transportteknologi (luftfartsindustri, højhastighedstog, intelligente transportforvaltningssystemer, avancerede kontrol-, sikkerheds- og interoperabilitetssystemer, ERTMS, SESAR, sikker og bæredygtig infrastrukturteknik, osv.) og mener, at EU derfor bør vedtage en finansiel ramme, der gør det muligt at fastholde og styrke dets førerstilling i denne industrielle sektor; mener, at den næste finansieringsperiode bør give EU's transportsektor mulighed for at konsoliderede sin førerstilling inden for grønne, sikre og intelligente teknologier, der bidrager til yderligere økonomisk udvikling og social samhørighed;

3.  mener, at det er indlysende, at stort set alle EU’s vedtagne målsætninger med hensyn til politiske udfordringer og budgetmidler for perioden efter 2013, hvad enten det er under Europa-2020 eller inden for andre rammer, er afhængige af en effektiv, bæredygtig og miljømæssigt acceptabel og tilgængelig transportsektor;

4.  bemærker, at Europa 2020-strategien søger at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem viden og innovation, energieffektivitet, der er velegnet til at skabe en grøn men stadig konkurrencedygtig økonomi, samt gennem fremme af territorial og social samhørighed som tværgående retningslinjer, der hænger direkte sammen med støtte til transport- og turismesektorerne;

5.  understreger, at det navnlig med hensyn til finansiel effektivitet er yderst vigtigt at sikre en reel merværdi fra EU’s budgetudgifter til transportpolitikken; bemærker, at selv om det bør undgås at gentage eller flytte investeringer og udgifter, som bedre kan foretages på nationalt eller regionalt plan, så er det af afgørende betydning ikke at miste de muligheder for at lette en bæredygtig vækst, som kun merværdien af EU’s transportudgifter på nationalt og regionalt plan og på tværs af grænser kan tilvejebringe;

6.  understreger agenturernes vigtige rolle i forbindelse med integration af transportsystemer for så vidt angår sikkerhed, interoperabilitet og drift; er bekymret over den stigende kløft mellem deres ansvarsområder og de budgetmidler, de får tildelt;

7.  er enig i Kommissionens synspunkt om, at grænseoverskridende infrastrukturer er et af de bedste eksempler på, at EU kan lukke huller og levere bedre resultater; mener, at målrettet økonomisk støtte på EU-plan kan bidrage til at kickstarte andre vigtige projekter, som ofte har et stort kommercielt potentiale på lang sigt; bemærker, at visse lande nu sætter gang i store, ambitiøse infrastrukturinvesteringer, og at Europa derfor for at bevare sin konkurrenceevne har en særlig stor strategisk interesse i effektive infrastrukturer, som kan bane vej for en vedvarende økonomisk vækst, og at det bør resultere i et europæisk transportnetværk, der kan sikre en mere energieffektiv transportsektor, hvilket bl.a. kunne indebære, at fragt- og passagerbefordring flyttes over på mere bæredygtige og tilgængelige transportmåder; bemærker, at denne støtte bør målrettes efter nøgleprioriteringer - fjerne flaskehalse på strategiske transeuropæiske trafikakser, fremme en udbygning af dem og opbygge intermodale forbindelser på tværs af grænserne;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udvikle en integreret europæisk politik for de indre vandveje – under hensyntagen til fordelene ved transport med skib i Europas integrerede flod- og kanalnetværk, samt at EU har over 37 000 km vandveje, der forbinder hundreder af byer og industriområder, og at 20 ud af 27 medlemsstater har indre vandveje – samt for passende støtte hertil fra EU's og medlemsstaternes budgetter;

9.  understreger behovet for – i lyset af jobskabelsespotentialet i miljøeffektiv transport – gennem EU's politikker og finansielle instrumenter at støtte udviklingen af den fornødne infrastruktur for el-køretøjer og deres integration i det europæiske intelligente energinetværk, der endvidere ville være i stand til at anvende energi fra lokale vedvarende energikilder;

Transeuropæiske net

10. henleder særligt opmærksomheden mod merværdien af transeuropæiske transportnet (TEN-T), hvis prioriterede projekter alle er transnationale, og hvis merværdi er særlig synlig i forbindelse med udviklingen af et effektivt, multimodalt og omfattende EU-transportnet og behandling af spørgsmålet om manglende tilgængelighed og lav interoperabilitet mellem forskellige dele af EU, herunder baglandets forbindelser med havne, i grænseoverskridende dele af projekter og i den løftestangseffekt, som EU-investeringer har med hensyn til at fremme privat og offentlig finansiering af strategiske projekter;

11. minder om, at finansieringsbehovet for TEN-T-projekter for 1996-2020 er vurderet til €900 mia., hvoraf €500 mia. endnu ikke er finansieret, og €395 mia. for de 30 nuværende prioriterede TEN-T-projekter, hvoraf €270 mia. mangler at blive finansieret;

12. bemærker i denne forbindelse, at EU’s samlede udgifter på €47,4 mia. (30,8 %) til prioriterede projekter inden for TEN-T, undtaget Galileo, giver anledning til investeringer i en størrelsesorden €106,6 mia. fra andre kilder til de samme projekter i perioden for de aktuelle finansielle overslag, og at de tilsvarende tal for TEN-T-nettet som helhed er €105 mia. (27 %) og €285 mia. (73 %);

13. minder om, at de største investorer i TEN-T er medlemsstaterne, regionerne og Unionen, sidstnævnte gennem TEN-T-budgettet, Samhørighedsfonden og strukturfondene, at 15 % af de investeringer, der i den nuværende budgetperiode (2007-2013) var behov for at færdiggøre de arbejder, som skulle gennemføres inden for dette tidsrum, er blevet finansieret, og at den samlede finansieringsramme for transportinvesteringer i den flerårige finansielle ramme efter 2014 vil være afgørende for gennemførelsen af TEN-T, da omkostningerne ved gennemførelse af store infrastrukturprojekter sandsynligvis vil stige;

14. bemærker navnlig, at der i forbindelse med Europa-2020-strategien, der fokuserer på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, er bestemmelser vedrørende TEN-T:

- …”at mobilisere EU's finansielle instrumenter (bl.a. TEN) som led i en sammenhængende finansieringsstrategi, der samler EU's og medlemsstaternes offentlige og private finansiering”

- …”at fremskynde gennemførelsen af strategiske projekter med stor europæisk merværdi for at takle kritiske flaskehalsproblemer, navnlig grænseoverskridende afsnit og intermodale knudepunkter (byer, havne, logistiske platforme)”;

15. opfordrer derfor til en forhøjelse af den samlede finansieringsramme og til en øget koordination af de midler, der er til rådighed for TEN-T, og samhørighedsmidler til transportprojekter (aktuelt 23,7 % af samhørighedsmidlerne) og til at lade dette beløb fra samhørighedsfonden være betinget af overholdelsen af de generelle principper i den europæiske transportpolitik samt lade TEN-T-finansiering være betinget af størrelsen af den nationale finansiering af og systematisk anvendelse af værktøjerne i direktiv 2008/96/EF på TEN-T-basisnet og primære net;

16. opfordrer til, at der udvikles andre finansieringsinstrumenter til TEN-T, navnlig via tildeling af egne midler fra transportaktiviteter (øremærkning), anvendelse af særlige instrumenter fra EIB og en forbedring af OPP-mekanismerne sammen med støtte til etablering af sådanne mekanismer;

17. mener, at indtægter fra internalisering af eksterne omkostninger bør øremærkes til bl.a. mobilitet og således lette offentlig-private partnerskaber bl.a. i forbindelse med transportprojekter;

18. understreger, at samhørighedsfinansiering til transportprojekter bør fortsætte inden for det nye finansielle overslag med klare tilsagn fra medlemsstaternes side om at samfinansiere og gennemføre disse transportprojekter, at samhørighedspolitikken fortsat er af afgørende betydning for lande, der bestræber sig på at opfylde konvergenskriterierne, og at en vellykket gennemførelse af transportprojekter i disse lande i høj grad er afhængig af samhørighedsmidler;

19. bemærker, at kun en halv procent af TEN-T-budgettet for perioden 2007-2013 endnu ikke er tildelt, men understreger, at EU's forpligtelse til at finansiere ikke kan være ubegrænset med hensyn til projekter, der ikke viser fremskridt, på grund af, at den nødvendige finansiering fra de nationale budgetter ikke er tilgængelig før 2015;

Marco Polo

20. minder om, at Marco Polo-programmet har til sigte at befri Europas vejnet for 20 mia. tonkilometer godstrafik om året, hvilket svarer til mere end 700 000 lastbiler om året mellem Paris og Berlin, til fordel for andre former for godstransport; bemærker betydningen for overgangen til en lavemissionsøkonomi, en overgang som vil få brug for betydelige og velkoordinerede midler; minder endvidere om, at der for et programbudget for 2007-2013 på €450 mio. genereres midler svarende til omkring €10 for hver brugt euro til sociale og miljømæssige fordele, og at der ikke på medlemsstatsplan findes et program, der svarer til Marco Polo-programmet;

21. henstiller, at muligheden for at indføre lånegarantier som et instrument i Marco Polo-programmet undersøges;

22. påpeger, at Marco Polo II-forordningen, der blev godkendt af Parlamentet i 2009, skal lette små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering fra fonden, og at finansieringskriterierne er blevet tilpasset markedsvilkårene;

Galileo

23. understreger, at Galileo er et projekt af stor strategisk betydning for EU, navnlig i lyset af, at andre økonomier som Kina, Indien og Rusland har forpligtet sig til inden for rammerne af de nationale militærbudgetter at investere i lignende systemer, og at det ikke er ønskeligt at havne i en situation, hvor europæiske virksomheder er ude af stand til at nyde godt af de mange økonomiske, miljømæssige, innovative, forskningsmæssige og beskæftigelsesmæssige muligheder ved et Europa med eget satellitnavigationssystem; mener endvidere, at hvis en tjeneste blev reduceret eller slukket, så ville de potentielle forstyrrelser for virksomheder, banker, transport, luftfart, kommunikation, osv., blot for at nævne nogle få, blive meget bekostelige (f.eks. med hensyn til indtægter for virksomheder, trafiksikkerhed, osv.); minder om, at budgetmyndigheden anerkendte dette forhold, da den forhøjede lofterne for udgiftsområde 1A inden for det nuværende finansielle overslag for at sikre fortsat investering i Galileo-programmet;

24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje drastisk at forøge finansieringen til forskning i GNSS-anvendelse med henblik på at give den europæiske industri, SMV'er og alle aktører en mulighed for at øge deres engagement i det globale marked for GNSS og sikre EU's uafhængighed i en sektor, som mere end 6 % af EU's BNP er afhængig af;

25. bemærker, at Galileo i høj grad vil bidrage til at fremme udviklingen og den praktiske anvendelse af intelligente transportsystemer og globale navigationssatellitsystemer;

26. understreger, at i lyset af den lange tid, som det tager at gennemføre projekter som Galileo eller det fælles europæiske luftrum, med dets teknologiske komponent SESAR, og den mængde kapital, der allerede er investeret i disse projekter, så er der behov for sammenhæng og beslutsomhed i forbindelse med vedtagelsen af finansieringsplanlægningen for de forskellige programperioder for at sikre en vellykket gennemførelse og positive fordele og navnlig for at sikre gennemførelsen af SESAR som en forudsætning for en fuldstændig gennemførelse af det fælles europæiske luftrum;

27. bemærker, at den fremskyndede gennemførelse af projektet om det fælles europæiske luftrum og mere præcist udviklingen af dets teknologiske komponent SESAR, der skal påbegyndes i 2014, er blevet defineret som en nøgleprioritering med henblik på at opnå et effektivt og bæredygtigt lufttransportsystem i Europa, og at SESAR-projektet vil gøre det muligt at nedbringe udgifterne til styring af lufttrafik med 50 %, forbedre sikkerheden med en faktor 10 og reducere de miljømæssige indvirkninger af hver flyvning med 10 %;

28. bemærker betydningen af ERTMS-projektet for jernbanernes interoperabilitet og for at gøre modalskift til en realitet; mener, at gennemførelsen af ERTMS, som mange andre transportinfrastrukturprojekter, har lidt under konsekvenserne af den økonomiske krise med hensyn til rate og volumen af investeringer fra den offentlige sektor; anerkender den europæiske dimension og merværdi af dette projekt og opfordrer derfor til, at ERTMS og navnlig de grænseoverskridende dele gøres til en budgetmæssig prioritet for EU i de kommende år;

Havpolitik

29. mener, at den integrerede havpolitik skal fortsætte og rettes mod at takle udfordringerne i kyst- og havområder og mod støtte til blå vækst og en bæredygtig havøkonomi i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; fastholder, at der skal afsættes tilstrækkelige budgetmidler til denne politik;

Nye finansieringsinstrumenter

30. opfordrer til, at der udvikles nye finansieringsinstrumenter, både ved en revision af Den Europæiske Investeringsbanks politik med henblik på at få bevilget flere lån til innovative transportprojekter og ved anvendelse af indtægter fra beskatning af tunge køretøjer og fra auktion af CO2-emissionskvoter fra luftfartssektoren for således at finansiere fælles projekter, der har til formål at mindske disse transportformers miljømæssige fodaftryk;

Turisme

31. minder om betydningen af turisme for den europæiske økonomi, for den europæiske natur- og kulturarv og navnlig for visse lande og regioner, hvor turisme udgør den økonomiske og sociale hjørnesten; henleder opmærksomheden på betydningen af de nye bestemmelser om turisme, der er medtaget i Lissabontraktaten, hvor Parlamentet for første gang har lovgivningsmæssige beføjelser på dette område; gentager sin bekymring over, at der ikke er oprettet en budgetpost for udvikling af turisme med henblik på at afspejle denne nye udfordring, og insisterer på, at der i fremtiden bør tilvejebringes passende støtte på EU-plan for turisme ved oprettelse af en specifik budgetpost for bæredygtig økonomisk udvikling, industriarv og beskyttelse af natur- og kulturarven, som, hvor det er nødvendigt, støttes af strukturfondene og andre fonde.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	25.1.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Juozas Imbrasas, Ville Itälä, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Hella Ranner, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Dominique Vlasto, Artur Zasada, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Philip Bradbourn, Spyros Danellis, Anne E. Jensen, Petra Kammerevert, Guido Milana, Dominique Riquet, Peter van Dalen, Janusz Władysław Zemke

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (31.1.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

om politikudfordringer og budgetmidler for en bæredygtig Europæisk Union efter 2013
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Constanze Angela Krehl

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  der henviser til den øgede betydning af samhørighedspolitikken som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden og den supplerende tredje søjle – den territoriale samhørighed – og konstaterer, at det er medlemsstaterne, regionerne og byerne, der er bedst egnede til at gennemføre denne politik aktivt, hvorfor en sektorisering ikke vil være produktiv og i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

2.  mener, at samhørighedspolitikken udgør en nøglebestanddel med hensyn til at gennemføre EU 2020-strategien, og at en god og selvstændig samhørighedspolitik er en forudsætning for en vellykket fælles indsats på EU-plan, idet den bidrager som et effektivt redskab til at nå fælles mål i denne strategi på regionalt og lokalt plan og giver mulighed for en konsolidering af strategiske mål og lokale behov med potentiale for almenvellet; understreger, at samhørighedspolitikken med sin horisontale karakter bidrager til alle EU 2020-målene – intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst – og at dette bør afspejles i strukturen af den flerårige finansielle ramme efter 2013; understreger, at mål, som indgår i Lissabontraktaten, men som ikke er en del af EU 2020-målene, også bør nås, og at forholdet mellem EU 2020-strategimålene og andre mål bør præciseres; støtter Kommissionens bestræbelser på at optimere udnyttelsen af synergier mellem de eksisterende fonde;

3.  mener, at den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed er en grundlæggende forudsætning for at nå målet om konkurrenceevne, navnlig gennem fremme af økonomisk vækst og jobskabelse;

4.  henviser til, at den vellykkede politik for økonomisk og social samhørighed er meget synlig i de 271 regioner i de 27 medlemsstater, og konstaterer, at nærhedsprincippet, partnerskabsprincippet og forvaltning på flere niveauer (multi-level governance) er grundlæggende forudsætninger herfor; bekræfter sin holdning om bedste praksis, sådan som den fremgår af beslutningen af 24. marts 2009 om bedste praksis på det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene[1];

5.  understreger, at den europæiske merværdi af samhørighedspolitikken, som tegner sig for den største individuelle budgetpost, er ubestridt, idet denne politik udgør en veletableret mekanisme til opfyldelsen af europæiske mål og har været en af de vigtigste, mest synlige og vellykkede EU-politikker i årtier med kapacitet til at fremme synergier mellem de øvrige interne EU-politikker;

6.  henviser til, at en moderne samhørighedspolitik skal kunne tackle behovet for at gennemføre de resterende strukturelle reformer og de nye udfordringer, som alle EU's regioner står overfor; mener, at det derfor er nødvendigt at opstille følgende prioriteter:

     –   behovet for en bæredygtig økonomisk vækst med positive indvirkninger på arbejdsmarkedet både i by- og landområder

     –   behovet for en intelligent, effektiv og moderne infrastruktur (transport, kommunikation, vand/spildevand, affald og energi)

     –   behovet for inden for rammerne af samhørighedspolitikken at yde større støtte til:

     (i)      intelligent vækst baseret på forskning, viden og innovation samt brugen af ikt

     (ii)      undervisning, uddannelse og videreuddannelse

     (iii)     beskæftigelse

     (iv)     integreret byudvikling (herunder f.eks. fremme af energieffektiviteten i bygninger)

     (v)     styrkelse af den sociale dimension, herunder forsyningspligtydelser og spørgsmål vedrørende demografiske ændringer

     (vi)     små og mellemstore virksomheder (SMV) som drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i regionerne

     (vii)    klimaændringsmål

     (viii)   regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt ø-områder, grænseoverskridende områder og bjergområder

     (ix)     etablering af mere integrerede og afbalancerede regionale økonomiske strukturer som en garanti for en mere harmonisk økonomisk og social udvikling

7.  henleder opmærksomheden på, at midlerne til at opnå større konkurrencedygtighed afhænger af de specifikke forhold i de enkelte regioner, herunder disses udviklingsniveauer, hvorfor der i særlig grad skal fokuseret på at skabe fleksibilitet for medlemsstaterne og regionerne med henblik på at udarbejde det bedste policy mix;

8.  mener, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bør fortsætte med at være en integreret del af samhørighedspolitikken, og at den bør styrkes; opfordrer til en bedre koordinering mellem både samhørighedspolitikken og EFRU's og ELFUL's foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne med henblik på at anvende midlerne på den mest effektive og praktiske måde, idet der ikke blot skal tages hensyn til de enkelte regioners karakteristika og konvergensproblemer, men også til, at landdistrikterne inddrages på passende vis;

9.  mener, at alle former for territorialt samarbejde (grænseoverskridende, interregionalt og tværnationalt samarbejde) samt de budgetmidler, der er bevilget hertil, bør styrkes;

10. opfordrer til, at der ydes særlig støtte til de mindst udviklede og mest ugunstigt stillede regioner i EU-27 i overensstemmelse med solidaritetstankegangen (1. mål); understreger samtidig nødvendigheden af at fastsætte et stærkt 2. mål og velfungerende overgangsbestemmelser for de mere udviklede regioner; mener imidlertid, at samhørighedspolitikken nødvendigvis skal omfatte hele EU's territorium, hvis der skal sikres en harmonisk og velafbalanceret udvikling i alle EU's regioner;

11. påpeger, at der er et betydeligt tærskelelement mellem de regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet, og de øvrige regioner, og er af den opfattelse, at dette tærskelelement bør mindskes;

12. understreger, at en vellykket og styrket samhørighedspolitik kræver en tilsvarende finansiering, som under ingen omstændigheder må være lavere end finansieringen i den nuværende programmeringsperiode 2007-2013;

13. minder om, at et af de væsentligste kritikpunkter rettet mod samhørighedspolitikken vedrører kompleksiteten af dennes regler; insisterer på betydningen af at forenkle reglerne og procedurerne i denne politik og mindske kompleksiteten af de administrative byrder for at sikre en mere gennemsigtig og effektiv tildeling af midler til byerne, kommunerne og regionerne, mens kontrolhyppigheden i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør stå i et rimeligt forhold til risikoen for uregelmæssigheder;

14. understreger, at en bedre blanding af forskellige finansielle instrumenter, såsom tilskud, lån eller revolverende fonde, kan føre til en mere effektiv udnyttelse af midlerne; tilskynder lokale og regionale myndigheder til at gøre størst mulig brug af de finansieringsteknikker og tekniske støtteinstrumenter, som Kommissionen har indført for at øge investeringerne på lokalt og regionalt plan;

15. understreger behovet for at styrke strukturfondenes multiplikatoreffekt gennem en forbedret anvendelse af offentlige udbud; understreger i denne forbindelse behovet for at videreudvikle og gennemføre bestemmelser for offentlige udbud med færre miljøpåvirkninger ("grønne indkøb"); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at stimulere brugen af prækommercielle indkøb for at bidrage til at fremme forskning og udvikling samt innovation i EU;

16. insisterer på en mere strømlinet og resultatorienteret udgiftskontrol i fremtiden med henblik på ikke at pålægge endelige støttemodtagere for store administrative byrder;

17. understreger, at betingelser, som på forhånd er aftalt vedrørende områder med direkte tilknytning til samhørighedspolitikken, samt passende resultatindikatorer bør være udformet på en sådan måde, at de åbner mulighed for at forbedre regionernes politikudformning og skaber en mere åben debat med henblik på at styrke samhørighedseffektiviteten;

18. konstaterer, at fem års løbetid er for lidt, eftersom godkendelsesprocedurerne ville være alt for lange og ikke ville føre til en mere effektiv anvendelse af midlerne; henviser til den omstændighed, at den hidtidige løbetid på syv år har vist sig at være god, og at programmeringsperioden under ingen omstændigheder bør være kortere; understreger, at en flerårig finansiel ramme med en løbetid på syv år eller sågar længere efter 2020 vil sikre effektivitet; understreger, at denne periode bør udformes på en sådan måde, at tilrettelæggelsen af de finansielle prioriteter svarer til Parlamentets og Kommissionens mandatperioder;

19. understreger, at samfinansieringen og N+2-, henholdsvis N+3-reglen skal bevares sammen med en mulighed for en fleksibilitetsudvidelse i tilfælde af ekstraordinære situationer, som kan forventes at opstå inden for den næste programmeringsperiode; er af den opfattelse, at samfinansieringsniveauet for den næste programmeringsperiode generelt bør opretholdes på et niveau svarende til den nuværende periode; mener, at der bør sikres en vis grad af fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af midlerne, men at de midler, som frigøres i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse, bør forblive i samhørighedsbudgettet og ikke føres tilbage til medlemsstaterne;

20. henviser til, at midler fra fonde etableret inden for rammerne af samhørighedspolitikken ikke bør anvendes som et straffeinstrument inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten; insisterer på, at dette ikke ville være produktivt for de berørte regioner, medlemsstaterne og EU, og at sådanne foranstaltninger ville indebære en forskelsbehandling af medlemsstaterne og regionerne, eftersom de ville straffe de fattigste hårdest;

21. påpeger, at anvendelsesområdet for alle fastsatte betingelser bør begrænses til at omfatte foranstaltninger inden for rammerne af samhørighedspolitikken og dennes instrumenter;

22. kræver et forslag om strengere økonomiske sanktioner over for de medlemsstater, der ikke overholder stabilitetskriterierne, og foreslår derfor, at der indføres strammere automatikker;

23. er af den opfattelse, at EU ud over støtten til regionerne dermed også bliver mere synlig i regionerne, og henviser til, at større synlighed i regionerne ville kunne tydeliggøre dette og bidrage til merværdien af europæiske foranstaltninger;

24. understreger især, at samhørighedspolitikken, som både er "intelligent", "holdbar" og "inklusiv", spiller en afgørende rolle i EU 2020-strategien, og i lighed med alle andre politikområder kan bidrage til disse mål; henviser til, at dette endnu en gang tydeligt illustrerer samhørighedspolitikkens betydning som helhed, og afviser en opsplitning i forskellige budgetposter, idet den bør have sit eget udgiftsområde i EU's budget.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.1.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Sophie Auconie, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Ian Hudghton, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Michael Theurer, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Karima Delli, Karin Kadenbach, Andrey Kovatchev, James Nicholson, Elisabeth Schroedter
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Edvard Kožušník, Norica Nicolai, Jan Zahradil

• [1]  EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 38.

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (29.3.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anser den aktuelle debat om den nye fælles landbrugspolitik (som er den eneste fællesskabsregulerede EU-politik) for at være af afgørende betydning i betragtning af landbrugets vigtige rolle som strategisk sektor og skaber af reel merværdi i Den Europæiske Union med henblik på at sætte EU i stand til at opretholde produktionskapaciteten i forbindelse med klimaforandringerne og det stigende pres på naturressourcerne og samtidig sikre fødevaresikkerheden på EU-plan og på verdensplan:

2.  minder om, at den fælles landbrugspolitik ud over sine grundlæggende mål spiller en multifunktionel rolle ved at levere offentlige goder, som f.eks. miljøbeskyttelse, fødevareproduktion af høj kvalitet, bevarelse af biodiversiteten og høje standarder for dyrevelfærd, samt ved at forme og bevare mangfoldigheden og kvaliteten af værdifulde landskaber i EU, navnlig i ugunstigt stillede områder og bjergregioner, hvor landbrug er den eneste mulige økonomiske aktivitet; bemærker, at den fælles landbrugspolitik også spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af EU's energimålsætninger og udgør et vigtigt led i forebyggelsen af territorial ubalance og bekæmpelsen af nedlæggelsen af landbrug, affolkningen af landdistrikterne og landbefolkningens aldring i EU ved at yde passende støtte til landbrugssamfund, og er en afgørende forudsætning for bæredygtig udvikling i mange regioner i EU;

3.  understreger betydningen af innovation og bæredygtighed i landbruget i EU, da disse faktorer i høj grad bidrager til opfyldelsen af EU's målsætninger; opfordrer til en forbedring af sammenhængen i de førte politikker og en bedre udnyttelse af de eksisterende instrumenter inden for forsknings- og samhørighedspolitikken med henblik på at forøge investeringerne i landbrugsforskningen;

4.  minder om, at initiativet JEREMIE er blevet en stor succes, der har gjort det muligt at stille mere end seks mia. EUR til rådighed for SMV'er, og foreslår, at der inden for rammerne af den kommende programmeringsperiode udformes en lignende finansiel mekanisme, der kunne kaldes JERICHO (=Joint European Rural Investment CHOice), med sigte på programmer til udvikling af landdistrikter;

5.  gør opmærksom på, at Den Europæiske Union også vil have brug for et effektivt landbrug efter 2013; forsvarer tanken om, at selvforsyning med fødevarer fortsat er et af Den Europæiske Unions grundlæggende mål;

6.  minder om, at EU og resten af verden i løbet af de kommende årtier vil komme til at stå over for nye udfordringer såsom fødevaresikkerhed og knaphed på energi og vand; mener, at landbruget kan bidrage til at mildne eventuelle negative følgevirkninger af disse problemer;

7.  bemærker, at dette er den første reform af den fælles landbrugspolitik i et EU med 27 medlemsstater, og at det med henblik på at sikre fødevaresikkerheden på EU-plan og på verdensplan er vigtigt at tilskynde til bibeholdelse af alle de forskellige typer af landbrug og gøre det muligt at praktisere dem under hensyntagen til de forskellige udviklingsniveauer i de forskellige europæiske lande og territorier, og samtidig modsætte sig enhver renationalisering af den fælles EU-politik; understreger, at den nye fælles landbrugspolitik skal sikre en rimelig fordeling af støtten mellem medlemsstaterne;

8.  betoner nødvendigheden af at etablere ikke blot en direkte støtteordning (1. søjle) med henblik på at gøre det muligt at skabe et EU-landbrug, der omfattet alle regioner, og med henblik på at sikre et rimeligt eksistensgrundlag for landbrugerne, men også programmer til fremme af landdistrikter (2. søjle), især i landbrugssammenhæng; støtter en reduktion af de administrative udgifter (først og fremmest i forbindelse med krydsoverensstemmelse) samt en forenkling af procedurerne således, at landbrugerne kan koncentrere sig om deres hovedopgaver og opnå den størst mulige sikkerhed i planlægningen;

9.  bemærker, at den fælles landbrugspolitiks andel af det samlede EU-budget er faldet støt fra omkring 75 % i 1985 til forventede 39,3 % i 2013, hvilket er mindre end 0,45 % af EU's samlede BNP, til trods for at landbrugspolitikken yder et væsentligt bidrag til fødevaresikkerheden for 500 millioner europæere, stiller 13,6 mio. arbejdspladser til rådighed, danner grundlaget for 5 mio. arbejdspladser inden for EU's landbrugsfødevareindustri og direkte beskytter og vedligeholder 47 % af EU's samlede territorium;

10. mener, at det budget, der afsættes til EU's landbrugspolitik skal være mindst lige så stort som hidtil i betragtning af de mange målsætninger, som landbrugspolitikken skal opfylde bl.a. i henhold til Europa 2020-strategien, og nødvendigheden af at udvide dem for at tage højde for de mange nye udfordringer for EU samt for at sikre en reel merværdi;

11. minder om, at den seneste økonomiske krise har haft en betydelig negativ indvirkning på landbruget;

12. understreger, at de europæiske producenter er forpligtet til at overholde EU's høje normer, navnlig hvad angår produkternes kvalitet, fødevaresikkerheden, miljøet, sociallovgivningen og dyrevelfærden; mener, at de europæiske producenter, uden tilstrækkelige budgetmidler til den fælles landbrugspolitik, ikke længere vil være i stand til at sikre overholdelsen af disse normer;

13. gør opmærksom på, at Den Europæiske Union har oplevet en vedvarende stigning i underskuddet på handelsbalancen, for så vidt angår landbrugsprodukter, og har mistet en betydelig markedsandel i løbet af de sidste ti år; understreger, at EU's økonomi er konfronteret med en betydelig afhængighed af import inden for visse områder, såsom råstoffer, der er rige på vegetabilske proteiner;

14. mener, at varigheden af den flerårige finansielle ramme skal fastsættes på en sådan måde, at den sikrer en passende og effektiv budgetgennemførelse og gør det muligt at opfylde målsætningerne for et stærkt Europa; mener endvidere, at en høj grad af fleksibilitet er nødvendig i betragtning af de nye udfordringer, som den fælles landbrugspolitik allerede nu står over for;

15. mener i lyset af tidligere erfaringer, at korte programmeringsperioder kan indebære ulemper såvel med hensyn til udgifter som med hensyn til gennemførelsen af målene, og foreslår derfor en periode på mindst syv år, så de problemer og fejl, der er opstået på det seneste, ikke gentager sig, idet der etableres stabile rammer, som fremmer investeringer i landbrugssektoren;

16. kræver, at den fælles landbrugspolitik og den nuværende budgetstruktur samt landbrugsbudgettets nuværende struktur med to søjler bevares for at sikre en samlet budgetpost for landbrug og udvikling af landdistrikter.

17. anbefaler, at det for fremtiden fastsættes som princip, at omfanget af Den Europæiske Unions samfinansiering skal afspejle den europæiske merværdi ved de forskellige investeringer, der foretages inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.3.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	John Stuart Agnew, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Gabriel Mato Adrover, Mariya Nedelcheva, Rareş-Lucian Niculescu, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Czesław Adam Siekierski, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pilar Ayuso, Sylvie Goulard, Marian Harkin, Sandra Kalniete, Giovanni La Via, Astrid Lulling, Maria do Céu Patrão Neves, Artur Zasada, Milan Zver

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (13.4.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Cătălin Sorin Ivan

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

FFR's struktur og varighed

1. bemærker, at små udgiftsområder som udgiftsområde 3b i den aktuelle FFR hindrer en reallokering af bevillinger mellem programmer; henstiller til, at små udgiftsområder og underudgiftsområder revideres i den kommende FFR;

2. understreger, at det er afgørende at finde den rigtige balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet i de flerårige bevillinger; mener, at en FFR af syv års varighed ville sikre dette; er af den opfattelse, at en FFR på fem-plus-fem år også kunne være tilfredsstillende, forudsat at der foretages en omfattende midtvejsrevision, hvor Parlamentet medvirker i fuldt omfang;

Europæisk merværdi: generelt

3. understreger, at de aktuelle støtteprogrammer for uddannelse, ungdom, medier og kultur genererer en europæisk merværdi ved at samle ressourcer og øge samarbejdet; understreger, at disse programmer bidrager til EU's økonomiske værdi, og bemærker, at de er udviklet i overensstemmelse med sektorernes behov, har en høj udnyttelsesgrad og har en bemærkelsesværdig løftestangseffekt og afsmitning;

4. minder om, at et af de fem overordnede mål under Europa-2020 er at reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % og øge andelen af unge, der får en højere uddannelse eller en faglig uddannelse, til mindst 40 %; er bekymret over den kendsgerning, at der endnu ikke eksisterer nogen nationale programmer til opnåelse af disse mål; understreger, at almen og faglig uddannelse og mobilitet blandt unge – ligesom mobilitet i almen og faglig uddannelse for voksne – er afgørende for at skabe og sikre arbejdspladser og reducere fattigdommen, og derfor er af afgørende betydning både for Europas kortsigtede økonomiske genopretning og for den langsigtede vækst og produktivitet; påpeger, at arbejdsløsheden i EU blandt unge op til 25 år i øjeblikket er på næsten 20 %; minder om, at politiske initiativer på EU-plan i samarbejde med medlemsstaterne har bidraget til en modernisering af politikkerne for almen og faglig uddannelse;

5. understreger, at almen og faglig uddannelse, mobilitet og investering i F&U er vigtige hjørnesten for innovation, beskæftigelse og økonomisk vækst i Europa;

6. er af den opfattelse, at EU-programmer spiller en vigtig rolle, når det det drejer sig om at styre nationale politikker i den retning, der vedtages på mellemstatsligt plan, og i retning af målene i Europa 2020-strategien; minder om, at politiske initiativer på EU-plan har bidraget til en modernisering af politikkerne og institutionerne for almen og faglig uddannelse i medlemsstaterne;

7. understreger betydningen af uddannelsesmæssige, kulturelle, kreative sektorer og mediesektoren, som er betydelige elementer i den økonomiske værdikæde, for gennemførelsen af Europa 2020-målene vedrørende beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed; bemærker, at de kulturelle og kreative sektorer ud over deres direkte bidrag til BNP har en positiv afsmittende effekt på andre økonomiske sektorer som turisme, erhvervslivet og digitale teknologier; er af den opfattelse, at EU's politiske initiativer og programmer på disse områder har en påviselig europæisk merværdi;

Europæisk merværdi: individuelle programmer

Livslang læring

8. bemærker, at programmet for livslang læring i bred forstand bidrager til europæiske borgeres personlige udvikling gennem mobilitetsordninger på EU-plan og dermed maksimerer synergien; bemærker, at medlemsstaterne ikke ville kunne finansiere tilsvarende aktioner uden bistand, og at programmet derfor fremmer adgangen til læringsmobilitet for alle EU-borgere; bemærker, at der lægges stadig større vægt på international erfaring og flersprogethed på arbejdsmarkederne, og er derfor overbevist om, at studier i udlandet fremmer mulighederne for ansættelse;

9. bemærker, at programmets Erasmus-underprogram har en udnyttelsesgrad på næsten 100 %; minder om, at det er veldokumenteret, at Erasmus i væsentlig grad letter studier i udlandet og giver de studerende en bredere række færdigheder, og at dette forhold forbedrer efterfølgende ansættelsesmuligheder væsentligt for de studerende, der deltager i Erasmus, og at programmet dermed bidrager væsentligt til Europas konkurrenceevne;

10. bemærker, at Comenius-, Leonardo da Vinci- og Grundtvig-underprogrammerne fremmer partnerskaber og udveksling af bedste praksis på tværs af Europa, hvilket hjælper både undervisere og underviste med at erhverve nye færdigheder; erkender, at de derfor giver skole- og voksenundervisningen og den erhvervsfaglige uddannelse en bedre forståelse af den kulturelle og sproglige diversitet og forbedrer europæernes vidensgrundlag, hvorved de bidrager direkte til en forbedring af Europas konkurrenceevne; bemærker, at Erasmus Mundus-programmet (2009-2013) har stor succes med at etablere partnerskaber med universiteter uden for EU og dermed udbreder kendskabet til den europæiske videregående uddannelses særlige kendetegn, som kan tiltrække begavede unge mennesker med henblik på at forøge EU's konkurrenceevne på verdensplan;

11. understreger, at internationaliseringen af uddannelser har sociokulturel og økonomisk betydning; erkender, at europæiske universiteter taber terræn som ekspertisecentre, og mener, at der bør træffes foranstaltninger til at tiltrække store talenter fra steder uden for EU; insisterer på, at Kommissionen bør styrke den grænseoverskridende mobilitet for forskere, studerende, videnskabsmænd og undervisere i og uden for EU;

Kultur 2007

12. bemærker, at kultur 2007-programmet spiller en unik rolle, idet det støtter grænseoverskridende og europæisk samarbejde på det kulturelle område og fremmer mobiliteten og Europas kulturelle og sproglige diversitet; minder om den væsentlige økonomiske afsmitningseffekt; understreger kulturens transversale karakter og støtter den som et væsentligt element i Unionens eksterne forbindelser;

13. fremhæver, at programmet når ud til et bredt publikum; spiller en særlig rolle i udviklingen af unionsborgerskabet og den sociale integration, og derfor fuldt ud bidrager til den europæiske integrationsproces;

14. bemærker, at programmet er stærkt differentieret mellem mange kategorier af støttemodtagere og aktioner, hvilket er medvirkende til dets succesfulde gennemførelse;

Aktive Unge

15. minder om, at Lissabontraktaten tilskynder til unge menneskers deltagelse i det demokratiske liv i Europa; er af den opfattelse, at programmet Aktive Unge bidrager hertil og styrker den nye EU-ungdomsstrategi (2010-2018);

Europa for borgerne

16. minder om, at programmet Europa for borgerne støtter europæiske borgeres deltagelse gennem tværnationale samarbejdsprojekter (som f.eks. tvillingebyer) og dermed bidrager til udviklingen af et aktivt EU-borgerskab; understreger, at frivilligt arbejde er et grundlæggende udtryk for aktivt medborgerskab og demokrati, der giver konkret udtryk for europæiske værdier som solidaritet og ikkeforskelsbehandling og dermed bidrager til en harmonisk udvikling af det europæiske samfund; gentager betydningen af fornyet engagement i forhold til frivilligt arbejde som del af programmet Europa for Borgerne;

MEDIA

17. understreger den vigtige rolle MEDIA- og MEDIA Mundus-programmerne har spillet for styrkelsen af den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne og for forøgelsen af dens internationale publikum; bemærker i særdeleshed, at disse programmer har udvist en betydelig grad af europæisk merværdi ved at støtte grænseoverskridende (ja endog global) distribution af europæiske audiovisuelle værker, da den nationale støttemekanisme hovedsagelig gælder for produktionsfasen; insisterer derfor på, at disse programmer opretholdes/fornyes som individuelle programmer, således at deres merværdi og synlighed garanteres;

18. anerkender, at en digitalisering af sektoren er vigtig for Media-programmerne;

Det fremtidige sportsprogram

19. minder om sportens betydning for sundheden, den økonomiske vækst og beskæftigelsen, turismen og den sociale integration og den kendsgerning, at EUF-traktatens artikel 165 giver EU nye kompetencer på dette område; glæder sig over Kommissionens meddelelse "Udvikling af sportens europæiske dimension" (KOM(2011)0012) som et første skridt i retning af en evaluering af sportens og navnlig den daglige motions merværdi og fokusering på sportens sociale, økonomiske og organisatoriske dimension;

Budgetfølgerne

20. mener, at tildeling af tilstrækkelige ressourcer til uddannelse, en komponent i Europa 2020-strategien, kan bidrage betydeligt til opnåelsen af dens målsætninger;

21. bemærker, at EU-programmerne for uddannelse, ungdom, medier og kultur har succes i form af en høj udnyttelsesgrad og tydeligvis skaber en europæiske merværdi, der kan måles økonomisk, idet de styrker følelsen af en europæisk identitet og et europæisk tilhørsforhold, og efterlyser tilstrækkelig finansiering, altså en væsentlig forøgelse af bevillingerne;

22. kræver passende bevillinger til et ambitiøst program inden for sport på linje med Unionens nye ansvar på dette område;

23. understreger vigtigheden af at maksimere synergi- og multiplikatoreffekterne mellem forskellige dele af budgettet, navnlig mellem udgifterne til strukturpolitikken på den ene side og projekter om livslang læring, ungdoms- og kulturprojekter på den anden side.

24. mener, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til offentlig fremme af kulturelle programmer, uddannelses-, ungdoms- og massemedieprogrammer;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	12.4.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Magdi Cristiano Allam, Maria Badia i Cutchet, Zoltán Bagó, Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Emma McClarkin, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Joanna Senyszyn, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Gianni Vattimo, Marie-Christine Vergiat, Sabine Verheyen, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ivo Belet, Nadja Hirsch, Seán Kelly, Iosif Matula

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (20.4.2011)

til Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa
(2010/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Eva-Britt Svensson

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at de udfordringer, som EU og dets borgere står over for i form af bl.a. den globale økonomiske krise, vækstøkonomiernes hurtige fremgang, overgangen til et samfund med lav CO₂-udledning, aldrende befolkninger, der truer den sociale models holdbarhed, behovet for ægte ligestilling mellem kvinder og mænd, produktionens og opsparingens overflytning til vækstøkonomierne samt truslerne om terrorisme og organiseret kriminalitet, kræver en håndfast respons fra EU og dens medlemsstater,

B.  der henviser til, at Europa 2020-strategien bør hjælpe Europa med at overvinde krisen og genvinde sin styrke gennem jobskabelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og at denne strategi er baseret på fem overordnede mål om fremme af beskæftigelsen, forbedring af betingelserne for innovation, forskning og udvikling, opfyldelse af målsætningerne i forbindelse med klimaændringer og energi, forbedring af uddannelsesniveauet og fremme af social integration, navnlig gennem en reduktion af fattigdom og ligestilling,

C. der henviser til, at strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2010-2015 fastslår, at den næste flerårige finansielle ramme vil sikre støtte til gennemførelse af aktionerne i denne strategi,

Den demografiske udfordring

1.   understreger, at EU må finde en løsning på den demografiske udfordring; konstaterer, at kombinationen af en mindre arbejdsstyrke og en højere andel af pensionister vil lægge yderligere pres på EU's sociale systemer og økonomiske konkurrenceevne, hvilket i stigende grad vil give store problemer i henseende til kønsbetinget fattigdom i betragtning af det store antal ældre kvinder og de aktuelle uligheder i velfærden;

2.  understreger, at det, der bør prioriteres, er en omfattende aktion, der forbinder emnet lige muligheder med landespecifikke vækstindikatorer og fremhæver sammenhængen mellem kvinder, arbejde, økonomi, fertilitet og en aldrende befolkning for at nedbryde den onde cirkel af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, lave fødselstal, utilstrækkelig vækst og uholdbare velfærdsordninger;

3.  understreger de store forskelle i mænds og kvinders adgang til og muligheder for at udøve magt over økonomiske strukturer, da kvinder kun i ringe grad er repræsenteret i den økonomiske beslutningstagning, herunder i forbindelse med fastlæggelsen af den finansielle, monetære, erhvervsmæssige og andre former for økonomiske politik;

4.  understreger betydningen af kønsbudgettering som et værktøj til god forvaltning med henblik på at forbedre effektiviteten og retfærdigheden, korrekt overvågning af, hvorledes budgettildelingerne påvirker kvinders og mænds økonomiske og sociale muligheder og fleksibilitet til at omstrukturere dem, der påvirker ligestillingen negativt; mener, at en omfattende analyse af kønsaspekterne i planlægningsprocessen for EU-budgettet vil forbedre målretningen af bevillinger på en sådan måde, at lighed og social samhørighed øges;

5.  opfordrer til, at SMV'er og iværksættere, med særlig fokus på kvindelige iværksættere, der statistisk set er mere risikovillige, men som udsættes for massiv forskelsbehandling, hvad angår adgang til finansiering, placeres centralt i Europa 2020-strategien; kræver følgelig øget støtte i den næste flerårige finansielle ramme til samtlige programmer og instrumenter, der sigter mod at fremme SMV'er, især programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP); understreger endvidere behovet for øget adgang til finansieringsinstrumenter uden hensyntagen til køn, der er tilpasset SMV'ernes behov, bl.a. gennem en udvidelse af CIP's garantiinstrumenter og finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF) under forskningsrammeprogrammet;

6.  påpeger, hvor vigtigt det er at sikre en passende finansiering af programmer for uddannelse, mobilitet, fremme af ligestilling og livslang læring, da det kan bidrage væsentligt til kampen mod arbejdsløshed og virkeliggørelsen af det overordnede mål for Europa 2020 om en beskæftigelsesgrad på 75 %; understreger, at dette mål kun kan nås, hvis ikke blot arbejdsløsheden mindskes, men også mange af de ubeskæftigede, hvoraf de fleste er kvinder, kommer ind på arbejdsmarkedet;

7.  erkender, at politikkerne for vækst og beskæftigelse kan gøres mere effektive ved en integration af kønsaspektet, da det ofte forholder sig således, at der ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed omkring kønsanalyser, hvilket har betydet, at der ikke er blevet taget tilstrækkeligt højde for kvinders bidrag og bekymringer;

8.  er af den opfattelse, at flagskibsinitiativet vedrørende nye kvalifikationer og job bør tillade mere fokus på unge, personer, der forlader skolen tidligt, enlige mødre, ældre, dårligt stillede, handicappede og indvandrere; understreger, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bør yde passende ressourcer til foranstaltninger, der har til formål at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet og bekæmpe arbejdsløshed og social udstødelse;

9.  er af den opfattelse, at specifikke foranstaltninger til udvikling af unge kvinders tekniske og videnskabelige færdigheder skal indgå i den europæiske investeringsplan for beskæftigelse, miljø og innovation for at forbedre deres kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder, navnlig i strategiske vækstsektorer, hvor de er underrepræsenteret;

10. bemærker, at den økonomiske, kulturelle og sociale vækst i EU kun kan forbedres i et stabilt, lovligt og sikkert miljø med beskyttelse af de borgerlige frihedsrettigheder og sikring af ligestillingen mellem kvinder og mænd og lige muligheder; mener derfor, at en effektiv politik for indre anliggender er en forudsætning for økonomisk genopretning og et væsentligt element i en bredere politisk og strategisk kontekst; understreger den vigtige rolle, som politikkerne vedrørende indre anliggender spiller i forhold til EU's indsats udadtil;

11. understreger behovet for en stærkere og mere effektiv integration af ligestillingspolitik og værktøjer for integration af kønsaspektet i den kommende programmeringsperiode;

12. understreger, at EU's udenrigspolitik bør være baseret på EU's grundlæggende principper og værdier, nemlig demokrati, respekt for menneskerettighederne, og retsstatsprincippet samt fremme af ligestillingen mellem kvinder og mænd; gentager behovet for at udstyre Unionen med tilstrækkelige og målrettede midler til at fremme disse værdier globalt;

13. gentager, at kriseforebyggelse og -styring er vigtige prioriteter for EU; understreger derfor, at det er nødvendigt at sikre effektive og tilstrækkeligt finansierede instrumenter til dette formål; mener, at det nuværende stabilitetsinstrumentet fortsat er et vigtigt middel, der giver EU mulighed for at reagere øjeblikkeligt på krisesituationer, men at der bør lægges mere vægt på langsigtede forebyggende foranstaltninger via mere responsive geografiske og kønsspecifikke programmer;

14. opfordrer Kommissionen til at foreslå proaktive foranstaltninger inden for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med henblik på at støtte kvinders beskæftigelse i landdistrikter;

15. understreger, at det er nødvendigt at forhøje budgetbevillingerne til ESF for at sikre de nødvendige ressourcer til foranstaltninger med sigte på at forbedre uddannelser og erhvervsuddannelser og dermed adgangen til arbejdsmarkedet og bekæmpelsen af arbejdsløsheden og til foranstaltninger og aktiviteter under strategien for social inklusion og "Europa 2020"- flagskibsinitiativet til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt dårligt stillede og sårbare personer, især kvinder, herunder kvinder i prekære og usikre ansættelsesforhold;

16. foreslår derfor følgende struktur for den næste flerårige finansielle ramme:

1.  Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (Europa 2020)

1a. Viden for vækst og beskæftigelse

herunder forskning og innovation, uddannelse og livslang læring, det indre marked og sociale anliggender

1b. Bæredygtig udvikling

herunder landbrug, fiskeri, miljø, klimaforandringer, energi og transport

1c. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

herunder samhørighedspolitik (social, økonomisk og territorial samhørighed)

2.  EU-borgerskab

herunder kultur, ungdom, ligestilling mellem kvinder og mænd, kommunikation og frihed, sikkerhed og retfærdighed

3.  Det globale Europa

herunder foranstaltninger udadtil, naboskab og udvikling

4.  Finansiel styring

herunder en forbindelse til den europæiske stabilitetsmekanisme

5.  Administration

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	20.4.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 0 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Andrea Češková, Marije Cornelissen, Silvia Costa, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Zita Gurmai, Mary Honeyball, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Constance Le Grip, Barbara Matera, Elisabeth Morin-Chartier, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Raül Romeva i Rueda, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Eva-Britt Svensson, Marc Tarabella, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Izaskun Bilbao Barandica, Anne Delvaux, Christa Klaß, Katarína Neveďalová, Rovana Plumb

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	25.5.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 5 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alexander Alvaro, Marta Andreasen, Richard Ashworth, Francesca Balzani, Thijs Berman, Reimer Böge, José Bové, Michel Dantin, Isabelle Durant, Bas Eickhout, Frank Engel, Hynek Fajmon, Göran Färm, José Manuel Fernandes, José Manuel García-Margallo y Marfil, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Gerben-Jan Gerbrandy, Ivars Godmanis, Kinga Göncz, Jutta Haug, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Jürgen Klute, Giovanni La Via, Marian-Jean Marinescu, Mario Mauro, Jan Olbrycht, Marit Paulsen, Markus Pieper, Miguel Portas, Czesław Adam Siekierski, Georgios Stavrakakis, László Surján, Konrad Szymański
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	François Alfonsi, Sophie Auconie, Andrea Cozzolino, Frédéric Daerden, James Elles, Derk Jan Eppink, Robert Goebbels, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ioannis Kasoulides, Constanze Angela Krehl, Riikka Manner, Barbara Matera, Elisabeth Schroedter, Theodor Dumitru Stolojan, Giommaria Uggias, Vladimir Urutchev, Derek Vaughan, Joachim Zeller, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Mário David, Jolanta Emilia Hibner, Carlos José Iturgaiz Angulo, Seán Kelly, Hans-Peter Mayer, Georgios Papanikolaou, Jutta Steinruck, Patrice Tirolien, Graham Watson, Pablo Zalba Bidegain