Procedure : 2010/2242(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0228/2011

Indgivne tekster :

A7-0228/2011

Forhandlinger :

PV 06/07/2011 - 3
PV 06/07/2011 - 5
CRE 06/07/2011 - 3
CRE 06/07/2011 - 5

Afstemninger :

PV 06/07/2011 - 6.11
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0331

BETÆNKNING     
PDF 240kWORD 167k
14.6.2011
PE 460.836v02-00 A7-0228/2011

om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes

(2010/2242(INI))

Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise

Ordfører: Pervenche Berès

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (endelig betænkning)

(2010/2242(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin afgørelse af 7. oktober 2009(1) om nedsættelse af et særligt udvalg om den finansielle, økonomiske og sociale krise (CRIS-udvalget) og fastsættelse af dets beføjelser, medlemstal og funktionsperiode vedtaget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 184,

–   der henviser til sin afgørelse af 16. juni 2010 om at forlænge CRIS-udvalgets mandat til den 31. juli 2011,

–   der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (midtvejsbetænkning)(2),

–   der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan(3),

–   der henviser til EU's aktuelle lovgivningsmæssige dagsorden, navnlig med hensyn til traktatændringer, økonomisk styring, akten for det indre marked og energipolitik,

–   der henviser til sine konklusioner på baggrund af forslagene fra Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 (SURE) vedrørende den nye flerårige finansielle ramme,

–   der henviser til bidragene fra følgende kamre i de nationale parlamentariske organer: det østrigske Bundesrat, det østrigske Nationalrat, det belgiske senat og det belgiske deputeretkammer, Bulgariens nationalforsamling, Den Tjekkiske Republiks senat og Den Tjekkiske Republiks deputeretkammer, det danske Folketing, det finske Eduskunta, den franske nationalforsamling, den tyske Bundestag, det tyske Forbundsråd, det græske Vouli ton Ellinon, Ungarns nationalforsamling, det italienske deputeretkammer, det italienske Senato delle Repubblica, Letlands Saeima, Litauens Seimas, det nederlandske parlaments andetkammer, Polens Sejm og Polens senat, Portugals nationalforsamling, det rumænske Deputeretkammer, det rumænske senat, Slovakiets Nationale Råd, Sloveniens nationalforsamling, den svenske Riksdagen og Det Forenede Kongeriges House of Lords og House of Commons,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise (A7-0228/2011),

A. der henviser til, at krisen har høje sociale omkostninger, idet beskæftigelsen i EU er faldet med 1,8 %, hvilket har ført til arbejdsløshed for 23 mio. økonomisk aktive personer (9,6 % af det samlede antal), en ungdomsarbejdsløshed på 21 %, usikre udsigter til fremgang med hensyn til genopretning af beskæftigelsen, og at 17 % af EU’s borgere risikerer et liv i fattigdom(4),

B.  der henviser til, at de folkelige opstande i ved Middelhavets sydlige kyster og i Mellemøsten, kan betragtes som en konsekvens af bl.a. økonomiske og sociale mangler og uligheder og høj arbejdsløshed, der navnlig rammer den påvirker den yngre, uddannede generation, og at de tjener som en påmindelse om værdien af demokrati og viser, at globaliseringen kræver detaljerede svar vedrørende anerkendelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt afhjælpning af ulighederne mellem lande og mellem forskellige lag i de enkelte lande,

C. der henviser til, at der tre år efter Lehman Brothers’ kollaps er blevet taget enkelte skridt til at modvirke finanskrisen, men der skal arbejdes yderligere for at etablere en bæredygtig finansiel sektor, som er i stand til at håndtere aggressiv spekulation og finansiere realøkonomien, fortrinsvis gennem finansiering af behovene for langsigtede investeringer og jobskabelse; der henviser til, at der i forbindelse med reformen af den økonomiske styring ikke på tilstrækkelig effektiv vis er taget fat på spørgsmålet om ubalance på globalt plan og på EU-plan,

D. der henviser til, at Europa-Kommissionen forventer, at produktionen i 2013 er faldet med ca. 4,8 % af BNP og i det næste årti vil være betydelig lavere end i de seneste 20 år|(5),

E.  der henviser til, at finanskrisen i visse lande har medført en økonomisk og social krise,

F.  der henviser til, at krisen har afsløret en mangel på tillid, sikkerhed og visioner i EU,

G. der henviser til, at det er et væsentligt mål for EU at bygge videre på den sociale markedsøkonomi og dens værdier,

H. der henviser til, at antallet af mennesker, der lever i relativ velstand er steget, men de økonomiske og sociale skævheder er samtidig blevet større,

I.   der henviser til, at den globale finanskrise har haft drastiske virkninger for fremskridtene vedrørende 2015-målene, og navnlig målet om at halvere fattigdommen inden 2015,

J.   der henviser til, at krisen har understreget behovet for at arbejde frem mod økonomisk styring i EU bestående af en systematisk række politikker, der skal sikre en bæredygtig vækst, stabil beskæftigelse af ordentlig kvalitet, budgetdisciplin, korrigering af store makroøkonomiske ubalancer, konkurrenceevne og produktivitet i den europæiske økonomi samt regulering og strengere overvågning af de finansielle markeder og en passende mekanisme til løsning af finanskrisen,

K. der henviser til, at det for at sikre bæredygtig vækst i EU og nå målsætningerne i Europa 2020-strategien vil være nødvendigt at omfordele uudnyttede betalingsbevillinger og overføre disse til fælles programmer rettet mod vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, og udnytte lån fra EIB og lancere et obligationsmarked, der er attraktivt for offentlige og private investorer med det formål at finansiere projekter i fælles interesse for hele EU (obligationer til specifikke projekter),

L.  der henviser til, at Parlamentet i ovennævnte beslutning af 20. oktober 2010 klart argumenterede for, at det, der er behov for nu, er klare strategier, langsigtede politiske valg, der vedtages og finansieres i fællesskab og skaber merværdi for de 27 medlemsstater, og valg, der træffes af politikerne til gavn for og sammen med borgerne,

I.      Den europæiske statsgældskrise og eurokrisen, herunder gensidig udstedelse af statsobligationer og eurobonds

1.      minder om trekanten med de indbyrdes forbundne sårbarheder, hvor ubalanceret finanspolitik i nogle medlemsstater har forstærket de offentlige underskud før krisen, og finanskrisen har bidraget væsentligt til en stor stigning i disse underskud efterfulgt af spændinger på statsgældsmarkederne i visse medlemsstater,

2.      understreger, at efter kreditvurderingsinstitutternes degradering af Grækenlands, Irlands og Portugals statsgæld har der været en afsmittende virkning (spill over) i alle lande i euroområdet og et skift i porteføljer, der afspejler spekulativ og risikosky adfærd blandt investorerne, og at Grækenland og Irland derfor ikke længere har kunnet opnå markedsfinansiering til overkommelige rentesatser, hvorfor der måtte ydes finansiel støtte inden for rammerne af EU-IMF-programmer;

3.      finder, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) bør inddrages i EU-IMF-programmerne for finansiel støtte;

4.      minder om, at kreditvurderingsbureauer spillede en væsentlig rolle i forbindelse med den finansielle krises opståen, fordi de foretog forkerte vurderinger af strukturerede finansielle instrumenter, som i gennemsnit måtte nedjusteres tre til fire hak under krisen; er enig i de principper, der blev fastlagt af Rådet for Finansiel Stabilitet i oktober 2010, som giver generel vejledning om, hvordan anvendelse af eksterne kreditvurderinger reduceres, og opfordrer Kommissionen til at tage behørig hensyn til den offentlige høring, der sluttede i januar 2011;

5.      opfordrer til, at der gennemføres en gennemsigtig revision af den offentlige gæld med det formål at identificere de vigtigste ejere af gældsinstrumenter samt de involverede beløb;

6.      bemærker, at det indebærer en trussel mod den økonomiske integration, den finansielle stabilitet og euroens troværdighed, at medlemsstaterne vælger en bilateral eller en multilateral tilgang, og glæder sig over princippet i det europæiske halvår for samordning af den økonomiske politik, hvis formål er at overvinde store interne ubalancer i EU;

7.      understreger, at statsgældskrisen har afsløret risiciene ved EU-intern ubalance; fremhæver nødvendigheden af, at EU reagerer samlet, udvikler en meget tættere koordinering af finanspolitikkerne og i givet fald en fælles finanspolitik med et tilstrækkeligt EU-budget, delvist finansieret gennem egne midler, og indfører passende regler for krisestyring og økonomisk og finanspolitisk konvergens;

8.      understreger behovet for at rationalisere medlemsstaternes udgifter gennem EU-budgettet, navnlig på områder, hvor EU har større merværdi end nationale budgetter;

9.      understreger, at medlemsstaternes vækstperspektiver bør anses for at være et afgørende element ved definitionen af det relative renteniveau, der er knyttet til denne statsgæld, navnlig med hensyn til den bistand, der ydes af den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet (EFSF) og fra 2013 af den europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM);

10.    anerkender den indsats, de stærkt forgældede medlemsstater har gjort med hensyn til budgetkonsolidering og strukturreformer;

11.    understreger, at moderbanker fra medlemsstater også bærer deres del af ansvaret for den uansvarlige lånepraksis, der følges af deres datterselskaber i andre EU-medlemsstater, hvilket bl.a. bidrog til ejendomsboblerne i Spanien, Irland og Letland og de deraf følgende budgetvanskeligheder, som disse medlemsstater oplever i øjeblikket; påpeger derfor, at ydelse af finansiel bistand til disse forgældede medlemsstater, hvis det bliver nødvendigt, ville tjene ikke blot deres særlige interesser, men også de medlemsstaters interesse, hvis moderbanker ikke dengang udviklede en ansvarlig lånepraksis i deres datterselskaber;

12.    understreger, at alle medlemsstater har systemisk betydning; opfordrer til en omfattende reformpakke baseret på social inklusion og samhørighed, der tager fat på det finansielle systems svagheder; opfordrer til, at begrebet EU-finansforvaltning udvikles for at styrke den økonomiske søjle i ØMU'en; kræver endvidere foranstaltninger med henblik på at overvinde den nuværende mangel på konkurrenceevne gennem passende strukturreformer, som omhandler målene i Europa 2020-strategien og de ​​grundlæggende årsager til den offentlige gældskrise, hvor det er nødvendigt; påpeger, at medlemsstaterne skal vende tilbage til holdbare offentlige finanser og vækstrater baseret på fornuftige politikker for offentlige udgifter af høj kvalitet og rimelig og effektiv opkrævning af indtægter;

13.    opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om et fremtidigt system af eurobonds med henblik på at fastsætte betingelserne, hvorunder et sådant system ville være gavnligt for alle deltagende medlemsstater og for euroområdet som helhed; påpeger, at Eurobonds kunne være et bæredygtigt alternativ til obligationsmarkedet i USD, og at de kan fremme integrationen af det europæiske statsobligationsmarked, sænke låneomkostninger, øge likviditeten, budgetdisciplinen og overholdelsen af stabilitets-og vækstpagten (SVP), fremme koordinerede strukturreformer samt gøre kapitalmarkederne mere stabile, hvilket vil fremme ideen om euroen som en global sikker valuta ("safe haven"); minder om, at en fælles udstedelse af eurobonds kræver yderligere skridt i retning af en fælles økonomisk politik og finanspolitik;

14.    understreger derfor, at når der udstedes eurobonds, bør udstedelsen begrænses til en gældskvote på 60 % af BNP med solidarisk hæftelse som prioriteret statsgæld og bør være forbundet med incitamenter til at reducere statsgælden til dette niveau; mener, at det overordnede formål med eurobonds bør være at nedbringe statsgælden og undgå moralsk hasard og undgå spekulation mod euroen; bemærker, at adgang til sådanne eurobonds kræver enighed om og gennemførelse af målbare programmer for nedbringelse af gælden;

15.    noterer sig, at der er politisk enighed om at ændre artikel 125 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med henblik på at omdanne det midlertidige EFSF-system til en permanent europæisk stabilitetsmekanisme (ESM) inden 2013; opfordrer til, at ESM på et senere tidspunkt omdannes til et europæisk gældsagentur, og til at Europa-Parlamentet konsekvent spiller en vigtig rolle i forbindelse med denne ændring af traktaten;

16.    beklager det manglende sociale ansvar, der udvises af erhvervsudøvende i den finansielle sektor, idet de burde give afkald på en del af deres bonusser i mindst et år og i stedet donere dem til et socialt projekt, såsom bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i EU;

II.     Global ubalance og global styring

17.    minder om, at USA og Kina er de to lande, der i størst omfang bidrager til global ubalance, og opfordrer Kina til at deltage aktivt i det globale system for økonomisk styring;

18.    bemærker, at mere end halvdelen af den globale økonomi er uden for EU, USA og Japan, hvilket er en ny og hidtil uset situation i forhold til den tidligere fremherskende situation;

19.    understreger, at der er behov for en asymmetrisk tilgang for at genskabe balancen i den globale efterspørgsel: lande med store overskud over for udlandet (f.eks. Kina) er nødt til at skabe variation i drivkræfterne for vækst og øge den indenlandske efterspørgsel, mens lande med store underskud (f.eks. USA) skal øge den indenlandske opsparing og gennemføre strukturreformer;

20.    understreger, at de finansielle markeder skal bidrage til en bæredygtig udvikling af realøkonomien;

21.    støtter G20 i bestræbelserne på at regulere markederne for råvarederivater; opfordrer Kommissionen til at behandle prisudsving på landbrugsmarkederne, til fuldt ud at gennemføre alle rammeforanstaltningerne, der blev vedtaget på G20-niveau, og til at bekæmpe overdreven og skadelig spekulation, navnlig gennem den kommende EU-lovgivning om finansielle markeder, direktivet om markedsmisbrug(6) og direktivet om markeder for finansielle instrumenter(7);

22.    minder om vigtigheden af råvarer for EU og af fødevaresikkerhed og prisstabilitet på verdensplan, især for udviklingslandene, og det inflationspres som fødevareknaphed og manglende prisstabilitet forårsager på globalt plan; opfordrer derfor EU til at styrke bestræbelserne på at mindske afhængigheden af råvarer ved hurtigt at forbedre effektivitetsstandarder samt øge produktion og anvendelse af genanvendelige materialer; påpeger, at der er behov for at udbrede bæredygtige produktionsmetoder og genindføre styringsmekanismer på udbudssiden for at bidrage til fødevaresikkerhed og prisstabilitet; opfordrer i denne forbindelse til yderligere gennemsigtighed og gensidighed i handelsforbindelser; advarer endvidere mod protektionistiske tendenser vedrørende strategiske råvarer;

23.    kræver bedre lovgivning om credit default swaps;

24.    noterer sig tendensen til, at en meget stor del af de private investeringer foretages i de nye vækstøkonomier, idet der i 2011 forventes en tilstrømning på næsten 1 billion USD(8); opfordrer IMF til at udvikle en ramme for at forhindre dannelse af spekulationsbobler ved at overvåge globale kapitalstrømme og til at træffe passende foranstaltninger for at forebygge skadelige udviklinger; anerkender, at kapitalkontrol ikke kan erstatte hensigtsmæssige økonomiske politikker og kun bør benyttes som en sidste udvej; understreger behovet for, at landene parallelt hermed tager skridt til at modvirke dannelsen af sådanne bobler;

25.    bemærker den mulige risiko i form af ikke-optimale betingelser for en langsigtet finansiering af realøkonomien som følge af den igangværende koncentration af aktørerne på det finansielle marked, herunder finansielle institutioner og fondsbørser; opfordrer med dette i tankerne Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici til nøje at overvåge udviklingen af ​​eventuelle systemiske risici som følge af koncentrationen på de finansielle markeder;

26.    understreger, at EU har balance på de løbende poster og ikke bidrager til den globale ubalance, men i høj grad ville blive berørt af en fejlagtig korrektion af ubalancen gennem en devaluering af den amerikanske dollar; bemærker, at EU nøje skal koordinere sine politikker vedrørende handels- og valutamæssig ubalance med USA for at undgå en hurtig devaluering af dollaren; opfordrer USA og andre vigtige globale aktører til at sikre at valutastyring bliver en multilateral indsats, der involverer alle vigtige valutaer i verden; glæder sig over, at der er bebudet indikatorer for globale ubalancer, og opfordrer til, at sådanne indikatorer tages i betragtning fuldt ud ved udformningen af ​​makroøkonomiske politikker;

27.    understreger, at EU er nødt til at løse en række udfordringer med henblik på at forbedre sin rolle som en global aktør, nemlig en manglende konkurrenceevne og konvergens, utilstrækkelig finansiel stabilitet, svage interne beskæftigelses- og vækstrater, intern ubalance, der øges med udvidelsen af det indre marked og ØMU’en, samt en manglende politisk tyngde på internationalt plan, hvilket bl.a. skyldes den manglende sammenhæng i dens repræsentation i internationale organisationer, som kunne forbedres ved at gennemføre foranstaltninger til at sikre en samlet repræsentation af euroen internationalt, som nævnt i traktaten;

28.    minder om, at EU skal “tale med én stemme” og skal i givet fald fuldt ud repræsentere medlemsstaterne og fremme demokrati, menneskerettigheder, retsstaten, anstændige arbejds- og levevilkår, god regeringsførelse, bæredygtig udvikling, fri og fair handel og klimamålene på globalt plan i overensstemmelse med sin interne dagsorden samt bekæmpe korruption, skattesvig og skattely;

29.    finder, at Europa bør sigte mod at opnå en afbalanceret og rimelig global handelsaftale for at mindske kontrasterne mellem vækstøkonomier og udviklede økonomier; opfordrer til, at handelshindringer fjernes; finder, at det er et stort handicap ikke at have en global handelsaftale, da vækstøkonomier blokeres af udviklede økonomier i forbindelse med landbrugseksportprojekter, og vækstøkonomier blokerer tjenesteydelser fra udviklede økonomier;

30.    understreger behovet for at åbne markederne for offentlige indkøb på et gennemsigtigt og gensidigt grundlag;

31.    understreger vigtigheden af ånden af gensidighed og de gensidige fordele, der kan opnås, i Den Europæiske Unions forbindelser med sine vigtigste strategiske partnere; mener i den forbindelse, at EU bør spørge sig selv, om det ikke ville være formålstjenligt at indføre redskaber til at undersøge de statsstøtterelaterede praksisser i tredjelandene og at se nærmere på enhver adfærd, der kunne have til formål at overføre vigtig teknologi til lande uden for EU;

32.    noterer sig, at International Accounting Standards Board (IASB), som i øjeblikket regulerer de internationale bestemmelser for bogføring, kun kræver sammenstillede regnskaber på regionalt plan; opfordrer til, at der vedtages regnskabsregler, som kræver, at alle virksomheder og fonde fører regnskab for hvert enkelt land, og til at internationalt samarbejde på skatteområdet fremmes ved hjælp af aftaler mellem myndigheder om udveksling af oplysninger;

33.    minder om, at det kræver en vidtrækkende reform af den økonomiske og finansielle styring på verdensplan med henblik på at fremme gennemsigtigheden og ansvarligheden og sikre sammenhæng mellem de internationale økonomiske og finansielle institutioners politikker; opfordrer til, at Bretton Woods-institutionerne - herunder en endnu ikke oprettet global økonomisk styringsstruktur - integreres i FN-systemet, hvor de bør samvirke med WTO, ILO og en verdensmiljøorganisation, der skal oprettes;

34.    opfordrer til, at G20-landene vedtager globale og koordinerede politiske foranstaltninger for at bidrage til en stærk, stabil og afbalanceret vækst; opfordrer til at inddrage disse landes parlamenter for at øge legitimiteten og ansvarligheden; opfordrer endvidere til en reform af og flere finansielle ressourcer til IMF for at styrke dens gennemsigtighed og ansvarlighed og gøre den mere demokratisk, og samtidig styrke dens rolle i forbindelse med det økonomiske og finansielle tilsyn med medlemmerne, således at der skabes et troværdigt sikkerhedsnet til bekæmpelse af global ubalance;

35.    understreger, at EU på mellemlang sigt skal have en enkelt repræsentant i IMF's bestyrelse;

36.    opfordrer til, at der indføres følgende nye ordninger for finansiel bistand:

–  en reformeret IMF kunne fungere som global långiver i sidste instans og modvirke de enkelte landes behov for at ophobe valutareserver, hvis dens evne til at levere kortsigtet likviditet og stærkere finansielle sikkerhedsnet blev styrket

–  2015-målene: den nuværende krise har fremhævet behovet for at skabe incitamenter for de finansielle markeder til at satse på langsigtede investeringer og bæredygtig udvikling; de multilaterale og bilaterale udviklingsbankers og organisationers finansielle rolle bør ajourføres og opgraderes som svar på udviklingslandenes øgede finansieringsbehov; en del indtægter fra beskatning af finansielle transaktioner kunne anvendes til at finansiere opfyldelsen af ​​2015-målene og vil være nødvendige for at opfylde klimaforpligtelser; betydningen af anden finansiering for udviklingsinstrumenterne bør kontinuerligt udforskes, navnlig gældsomlægning og eftergivelse af de fattigste landes gæld og fremme af pengeoverførsler; forpligtelserne i forbindelse med forventet officiel udviklingsbistand bør gentages, og der bør afsøges yderligere innovative finansieringskilder, hvormed finansieringshullerne, der forårsages af de skrumpende økonomier i udviklingslandene, kan lukkes; medlemsstaterne bør bekræfte deres løfte om at tildele 0,7 % af deres BNI til udviklingsbistand med henblik på at finansiere 2015-målene;

–  EU bør på baggrund af omvæltningerne og udviklingen i partnerlandene i det sydlige Middelhavsområde Middelhavslandene og partnerlandene identificere de politiske prioriteter og nå til enighed om de finansielle ressourcer i forbindelse med det styrkede Euro-Middelhavs-samarbejdet.; det er i denne sammenhæng nødvendigt, at EU-projektobligationer udvides til at omfatte euromed-projekter inden for uddannelse, bæredygtig transport og energi, således at der skabes en merværdi for begge sider af Middelhavet;

III.   Behovet for et nyt monetært system

37.    minder om, at intet land eller blok af lande vil drage fordel af en valutakrig, som kan ødelægge alle bestræbelser fra EU’s borgeres side som svar på behovet for at nedbringe statsgælden og gennemføre strukturreformer; bemærker, at euroen har forhindret udbruddet af en valutakrise af den slags, der historisk set ofte forbindes med finansielle kriser; minder om, at reglerne for det multilaterale handelssystem (WTO) ikke omfatter kapitalstrømme, og at der ikke er et tilsvarende multilateralt monetært system;

38.    minder om det koreanske G20-mål om at opbygge et mere stabilt og modstandsdygtigt internationalt monetært system (IMS); anerkender den verdensomspændende skepsis over for den måde, IMS system fungerer på, og opfordrer til, at der hurtigt tages et stort skridt fremad; mener derfor, at IMS bør reformeres på en sådan måde, at der sikres et systematisk og omfattende makroøkonomisk samarbejde med bæredygtig og afbalanceret global vækst;

39.    understreger, at IMS bl.a. bør beskæftige sig med:

–  valutakurser: det første skridt vil være at føre en politik, der giver mulighed for, at valutakurserne gradvist og tilstrækkeligt bliver tilpasset skiftende makroøkonomiske grundlag;

–  reservevaluta: der er behov for reformer af det internationale reservesystem for at undgå en situation, hvor reserver fører til global ubalance; det nuværende dollarbaserede internationale reservesystem kan gradvist erstattes med et multilateralt system baseret på særlige trækningsrettigheder (SDR), der består af en bred kurv af valutaer fra hele verden, især den kinesiske renminbi og den brasilianske real;

–  kapitalstrømme: der vil skulle indføres et multilateralt regelsæt for at begunstige langsigtede kapitalbevægelser og ikkespekulative kapitaludstrømninger, undgå forstyrrelser på fragmenterede værdipapirmarkeder samt sikre gennemsigtige, åbne og velfungerende statsobligationsmarkeder, samtidig med at man undgår, at de misbruges som et middel til at fremme merkantilistiske politikker eller politikker, hvor man hytter sit eget skind på bekostning af andre;

40.    kræver endvidere, at det – på lang sigt – overvejes at skabe en global reservevaluta baseret på udviklingen og ændringen af SDR og IMF;

IV.   Forbedring af EU’s konkurrenceevne og bæredygtighed og gennemførelse af Europa 2020-strategien ved fremme af innovation og langsigtede investeringer i job og vækst

Konkurrenceevne, konvergens og Europa 2020-strategien

41.    kræver, at der fuldt ud og konsekvent tages hensyn til Europa 2020-strategien og behovet for at overvinde alle EU-interne ubalancer ved fastlæggelsen af det europæiske halvårs indhold;

42.    understreger betydningen af fælles, støttende unionspolitikker i forbindelse med opfyldelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og job understøttet af forskellige redskaber, f.eks. fremtidsorienterede uddannelses-, miljø-, klima- og energistrategier, ressourceeffektivitet, en fornyet landbrugspolitik, samhørighedspolitik, innovation og F&U-strategier, et fornyet EU-budget og større overensstemmelse mellem de nationale budgetter;

43.    understreger, at for at EU kan generobre en førende position på verdensplan, skal bæredygtighedselementet i Europa 2020-strategien ensrettes på alle relevante politiske områder; understreger, at hvis Europa skal bevare sin konkurrenceevne i den globale økonomi, skal det indtage en førende rolle i den miljøvenlige omlægning mod et ressourceeffektivt og bæredygtigt samfund; understreger, at store investeringer i miljøvenlige infrastrukturer, vedvarende energi og energieffektivitet er en fremragende måde at stimulere genoprettelse og fremme langsigtet vækst og jobskabelse;

44.    understreger, at det indre markeds fulde potentiale endnu ikke er opnået, og at der er brug for en ny politisk beslutsomhed og en målrettet indsats med henblik på at åbne op for det fulde potentiale for bæredygtig og socialt inklusiv vækst og job; understreger, at der er behov for yderligere at udvikle den europæiske tjenesteydelsessektor og fremme handel med tjenesteydelser;

45.    understreger, at det kræver forpligtelse fra EU's side og ejerskab hos medlemsstaterne, de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter, hvis Europa 2020-strategien skal lykkes; minder om betydningen af en stærk og velfungerende arbejdsmarkedsdialog og kollektive overenskomstforhandlinger inden for rammerne af Europa 2020-strategien samt fremme af en ægte europæisk arbejdsmarkedsdialog om makroøkonomiske politikker og foranstaltninger; bemærker, at disse foranstaltninger bør træffes for at opnå bred konsensus til den kommende kurs;

46.    bemærker de regionale og lokale myndigheders øgede beføjelser og ansvar; understreger, at to tredjedele af de offentlige investeringer i Europa fortsat ligger på subnationalt niveau; bemærker, at valget vedrørende det niveau, de offentlige investeringer befinder sig på og gennemføres på, i høj grad påvirker effektiviteten heraf; understreger derfor betydningen af at sikre, at de offentlige investeringer gennemføres på det mest effektive forvaltningsniveau;

47.    opfordrer indtrængende medlemsstaternes nationale parlamenter og regeringer til i deres nationale beslutningstagning at handle på en ansvarlig måde over for EU og inddrage EU-dimensionen i deres nationale drøftelser;

48.    understreger, at den finanspolitiske konsolidering skal ledsages af mellem- og langsigtede mål som dem, der er fastlagt i Europa 2020-strategien, især med hensyn til jobskabelse, social inklusion, investering i infrastruktur, ressourceeffektivitet, miljøvenlig omlægning af økonomien og en videnbaseret økonomi med henblik på at øge konkurrenceevnen og den sociale og territoriale samhørighed; bemærker, at de forskellige nationale politikker og EU's politikker bør give sammenhængende støtte til strategien, og at budgetdisciplin kan underminere vækstudsigterne, reducere konkurrenceevnen og på alvorlig vis skade økonomien på lang sigt, hvis den ikke pålægges i henhold til en veldefineret strategi; minder om, at Europa 2020-strategien, idet den åbne koordineringsmetode har slået fejl, bør omfatte bindende mål som fastsat af Kommissionen for medlemsstater med maksimum- og minimumværdier, der skal anvendes på visse makroøkonomiske aspekter af deres økonomier;

49.    opfordrer til, at Kommissionen i tæt samarbejde med Eurostat indleder en streng finansiel revision af alle medlemsstaterne med henblik på at fastsætte deres reelle finansielle status og derved muliggøre faktabaserede beslutninger med hensyn til Europa 2020-strategien, regionale projekter og samhørighedsprojekter; opfordrer til kontrol af alle finansieringsprogrammer inden for Den Europæiske Union samt nationale og regionale tilskud, anbefaler en intensivering af de projekter og programmer, hvis succes er af afgørende betydning, og samtidig udryddelse af virkningsløse tilskud og bekæmpelsen af ineffektiv støtte og økonomiske udviklingsprojekter;

50.    henviser til, at navnlig kvinder i højere grad risikerer at opleve fattigdom; bemærker, at børnefattigdommen er steget i en række medlemsstater under krisen; understreger, at dette er uacceptabelt, og at den negative udvikling skal vendes; opfordrer derfor til, at især de eksisterende ikke-statslige organisationer udvikles til et solidt netværk for udryddelse af børnefattigdom ved hjælp af børnecentrerede tilgange, børnespecifikke mål og et stærkt fokus på børns rettigheder;

51.    bemærker, at solide velfærdssystemer fungerer som vigtige økonomiske stabilisatorer i dårlige tider; understreger derfor, at selv om der er et behov for at konsolidere de offentlige finanser, er der også overbevisende argumenter for at bevare den offentlige servicesektor og de nuværende niveauer for social beskyttelse i overensstemmelse hermed; opfordrer til vedtagelse af foranstaltninger for at reducere indkomstmæssige uligheder, navnlig ved at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

52.    understreger, at den økonomiske nedgang ikke bør bremse fremskridtene inden for de politikker, der iværksættes for at forene arbejdsliv og privatliv, navnlig dem der påvirker kvinders adgang til arbejdsmarkedet;

53.    noterer sig de udfordringer, krisen har skabt, med en afmatning i den økonomiske aktivitet, et fald i vækstraten forårsaget af en kraftig stigning i den strukturelle ledighed og langtidsledigheden, og en nedgang i de offentlige og private investeringer samt øget konkurrence fra de nye vækstøkonomier;

54.    anerkender, at en standardmodel ikke vil være tilstrækkelig til at overvinde den nuværende ubalance inden for EU, og at en koordinering af den økonomiske politik kun kan være effektiv, hvis der tages behørigt hensyn til de forskellige nationale økonomier i EU og deres specificiteter; understreger behovet for økonomisk samordning og fremskridt i genoprettelsen af en sund økonomi;

55.    kræver større kompatibilitet og komplementaritet mellem de nationale budgetter og EU-budgettet; mener, at den næste flerårige finansielle ramme skal fokusere på de vigtigste prioriterede områder i Europa 2020-strategien og bør sikre den passende finansiering af flagskibsinitiativer på de områder, hvor EU har delt kompetence med medlemsstaterne, hvilket kan give en betydelig europæisk merværdi;

56.    understreger, at både landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken skal spille en vigtig rolle som støtte til Europa 2020-strategien; er overbevist om, at reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP) bør gennemføres under hensyntagen til de globale udfordringer; mener, at succesen af Europa 2020-strategien er afhængig af, at der sikres sammenhæng mellem EU's politikker, herunder så forskellige aspekter som overensstemmelse mellem de nationale budgetter og EU-budgettet, herunder den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfondene, f.eks. ved at sikre en retfærdig fordeling af ressourcerne mellem medlemsstater og regioner, baseret på klare mål, der sigter mod at forbedre konvergens og fremme konkurrenceevnen og som samtidig lægger vægt på de medlemsstater og regioner, der har størst behov, samt politikker indenfor f.eks. uddannelse, innovation og F&U-udgifter;

57.    minder endvidere om, at Europa 2020-strategien kun vil være troværdig, hvis der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til den, og støtter derfor;

–  vedtagelsen af indbyrdes forenelige konklusioner i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme og et EU-budget, der fokuserer på politikker, som bidrager til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien;

–   fordelingen af EU-midler på grundlag af deres økonomiske, sociale og miljømæssige relevans og effektivitet; midler, der ikke bliver udnyttet af medlemsstaterne, kunne omfordeles bæredygtige offentlige investeringer på EU-plan i projekter eller fælles programmer rettet mod at fremme vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse som f.eks. investeringer inden for infrastruktur, uddannelse og erhvervsuddannelse, innovation samt forskning og udvikling;

–  teknisk bistand, der kan forbedre udnyttelsen af midlerne og sikre, at investeringsprojekter faktisk gennemføres;

–  en mere fremtrædende rolle for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i forbindelse med styrkelsen af de strukturelle midlers funktion som katalysator og løftestang;

–  den yderligere udvikling og optimale udnyttelse af innovative finansieringsinstrumenter under inddragelse af EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) samt Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) (f.eks. blanding af tilskud og lån, egenkapitalinstrumenter, nye former for risikodeling og garantier);

–  foranstaltninger, der fremmer privat opsparing i retning af langsigtet investering gennem passende incitamenter og mekanismer;

–  udvikling af innovativ finansiering, som omfatter både offentlige og private midler;

–  indførelsen af projektobligationer med henblik på at skaffe privat kapital til opfyldelse af behovene i forbindelse med Europas infrastrukturelle udfordringer;

–  tiltag for at sikre adgang til betydelig mere risikovillig kapital til langsigtede investeringer;

–  tiltag for at sikre lettere adgang til finansiering og færre administrative byrder, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samtidig med at der opretholdes strenge gennemsigtighedsstandarder;

Energipolitik, transportpolitik og det indre marked

58.    anser oprettelsen af et europæisk energifællesskab for at være et vigtigt politisk projekt for opfyldelsen af ​​Europa 2020-målene om at fremme overgangen til vedvarende energi og samtidig maksimere energieffektiviteten, øge EU's uafhængighed på energiområdet og skabe et egentligt sammenhængende energimarked; understreger betydningen af energipolitikkens eksterne dimension;

59.    mener, at forholdet mellem de olie- og naturgasproducerende lande og forbrugslandene, frem for alt landene i Europa, bør styrkes, idet der også tages hensyn til den seneste udvikling i det politiske landskab i Middelhavsområdet; mener at en fælles politik vedrørende energi og indkøb af råvarer skal gennemføres hurtigst muligt for at undgå negative virkninger, som kan forsinke genopretningen og den fremtidige udvikling af den europæiske økonomi;

60.    understreger den centrale rolle, som integreringen af principperne om ressourceeffektivitet i alle EU-politikker har i forbindelse med at sikre EU's konkurrenceevne, herunder udviklingen af innovative nye produkter og tjenesteydelser, nye måder at reducere ressourceforbruget, minimere af affald, forbedre forvaltningen af ressourcelagre, ændre af forbrugsmønstrene, forbedre logistikken og sikre, at produktionsprocesserne, forvaltnings- og forretningsmetoderne optimeres for at sikre, at der anvendes en livscyklustilgang ("vugge til grav") i forbindelse med udformningen af produkter og tjenesteydelser;

61.    minder om, at adgang til energi og råvarer og en effektiv udnyttelse heraf er afgørende for at sikre EU's overordnede konkurrenceevne; understreger, at for at EU fortsat kan bevare sin konkurrenceevne på lang sigt skal den være førende i verden inden for fremme af energibesparelser og -effektivitet, forskning inden for og investeringer i nye grønne teknologier, diversificering og rationalisering af energiforsyningen og udviklingen og den øgede anvendelse af vedvarende energikilder; minder om, at en reducering af afhængigheden af import af energi og råvarer bidrager til at sikre EU's konkurrenceevne og samtidig til at nå EU's inflationsmål;

62.    understreger, at der skal gives særlig opmærksomhed til en bæredygtig transportpolitik, navnlig udvidelse af det europæiske transportnet, hvorved en bedre adgang til disse net for ugunstigt stillede regioner med hjælp fra strukturfondene og Samhørighedsfonden vil bidrage væsentligt til at konsolidere det indre marked; understreger betydningen af et effektivt og sammenkoblet transportsystem, der gør den frie bevægelighed for personer, goder, varer og tjenesteydelser lettere og fremmer vækst; understreger de transeuropæiske transportnets (TEN-T) betydning med hensyn til at skabe vigtig europæisk merværdi, idet de bidrager til at fjerne flaskehalse, fysiske barrierer, som f.eks. forskellige sporvidder, og sikrer grænseoverskridende infrastruktur;

63.    anser et indre marked for at være et vigtigt politisk initiativ, der underbygger Europa 2020-målene og flagskibsinitiativerne, der har til formål fuldt ud at udnytte det indre markeds vækstpotentiale og gennemføre det indre marked i overensstemmelse med Monti-rapportens ånd; understreger, at krisen klart har vist, hvor vigtigt det er at styrke EU’s industrielle grundlag og innovationspotentiale ved at fremme markedsadgangen og mobiliteten og bekæmpe social og territorial fragmentering i hele EU;

Bevægelighed og migration

64.    understreger, at både de store opstande i vores naboregioner og den demografiske udvikling i EU nødvendiggør en fælles migrationspolitik; understreger, at bedre adgang til arbejdsmarkedet og større mobilitet skal fremmes ved at give alle lige beskæftigelsesvilkår og sociale vilkår og rettigheder, herunder anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og eksamensbeviser i hele EU, samt mulighed for at overføre socialsikrings- og pensionsydelser med henblik på at styrke det europæiske indre marked;

65.    mener, at Schengenaftalen fortsat er en ekstraordinær succes for EU-borgere, og at den bør bevares; kræver, at samarbejdet i den forbindelse bliver yderligere styrket; udtrykker sin store bekymring over eventuelle ændringer af Schengenreglerne; insisterer på behovet for at Europa-Parlamentet bliver behørigt inddraget i lovgivningsprocessen, og understreger betydningen af ​​at forhindre medlemsstaterne i at træffe nogen ensidige beslutninger på dette område; minder om, at vedtagelsen af ​​Schengenaftalen var et skridt i retning af større EU-integration, og at princippet om fri bevægelighed for personer skal bevares;

66.    opfordrer til en fælles EU-indvandringspolitik og glæder sig over Kommissionens forslag om at åbne op for flere legale måder at komme til EU for at arbejde på; understreger behovet for en reform af den nuværende ordning med et blå kort (ved at udvide det til et langt større antal job og erhverv); bemærker, at arbejdsgivere i EU i stigende omfang er afhængige af folk fra lande uden for Europa, der kommer til EU for at arbejde inden for sektorer som f.eks. landbrug, skovbrug, turisme, ældrepleje og sygepleje, da færre og færre EU-borgere står til rådighed for arbejde i disse sektorer; finder, at Kommissionens forslag om sæsonarbejdere skal give disse arbejdstagere, der ofte er sårbare og udsatte, bedre vilkår og en sikker retlig status med henblik på at beskytte dem mod udnyttelse;

SMV’er, innovation og FoU

67.    anbefaler Kommissionen at tilskynde til og fremme mere egenkapitalfinansiering for SMV’er, enten gennem risikovillig kapital eller udstedelse af aktier, mere støtte fra strukturfondene og mindre afhængighed af gæld, især for nystartede hightech-virksomheder, som har et stort behov for kapital til F&U; understreger behovet for at styrke rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og forenkle adgangen til finansiering for SMV'er; påpeger, at det er særlig nødvendigt at fremme og støtte kvindelige iværksættere;

68.    anerkender den sociale økonomis (den tredje sektor) rolle i Europa og dens betydning for fremme af innovation; understreger behovet for strategiske grønne og ressourceeffektive offentlige indkøbspolitikker i Europa for at støtte en lige og konkurrencedygtig innovationssektor;

69.    opfordrer indtrængende til, at EIB og EIF får en førende rolle på europæisk plan med hensyn til frigivelse af midler til SMV’er ved hjælp af mere strømlinede og klarere procedurer, hvorved at de arbejder med medlemsstaternes finansielle institutioner med henblik på at forhindre etablering af ordninger, der overlapper allerede eksisterende strukturer på nationalt plan, således at det bliver let for SMV’erne at finde ud af, hvor de skal henvende sig; anbefaler, at EIB/EIF kommer til at fungere som et filter med fokus på de prioriterede områder i Europa 2020-strategien for at styrke økonomien, beskæftigelsen, den miljømæssige bæredygtighed og ressourceeffektiviteten ved at fungere som en mentor for udvalgte grupper af SMV’er og deltage i drøftelser med banker og deres risikostyringsteam med henblik på at hjælpe SMV’er med at få langsigtede lån; opfordrer til fuld udnyttelse af EIB's kapacitet til at yde lån;

70.    opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af foranstaltningerne fastsat i Small Business Act (2008) og revisionen heraf, som blev offentliggjort af Kommissionen den 23. februar 2011, med henblik på at mindske de administrative byrder, lette SMV'ernes adgang til finansiering og støtte internationaliseringen af SMV'erne;

71.    understreger, at den næste generation af EU-støtteprogrammer systematisk skal støtte SMV’er på det indre marked og globalt; understreger behovet for at lette hurtig etablering af virksomheder, der anvender ny teknologi, forbedre deres finansiering, reducere de administrative byrder og fremme deres internationalisering; anser det for stærkt ønskeligt, at der sker en anerkendelse af den centrale rolle, som systemet af kooperative og lokale banker spiller, idet de sikrer en optimering af støttestrategien og en reel støtte til SMV-sektoren;

Beskatning

72.    understreger, at både ØMU’en og det indre marked kræver en højere grad af koordinering af de nationale skattepolitikker; understreger, at kvaliteten af beskatningen bør forbedres, således at den fremmer beskæftigelse, innovation og langsigtet investering; anmoder Kommissionen om i forbindelse med det europæiske halvår at analysere stabiliteten af medlemsstaternes skattesystemer, således at medlemsstaternes skattereformer er modstandsdygtige over for økonomiske udsving og ikke er unødigt afhængige af skattegrundlag, som er meget cykliske, eller er kendte for at være udsat for bobler;

73.    støtter Kommissionens bestræbelser på at tackle skadelig skattekonkurrence, skatteunddragelse eller -svig og skattely både i EU og på internationalt plan, forbedre skatteopkrævningssystemerne og indføre et obligatorisk fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag med efterfølgende vejledende skatteskalaer samt et specifikt og forenklet beskatningssystem for SMV'er; glæder sig over den momsstrategi, der skal fremlægges af Kommissionen med henblik på at udarbejde et bedragerisikkert system;

74.    bemærker, at bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse og forbedring af skatteopkrævningen, også i forhold til tredjelande, skal være et vigtigt aspekt af den nuværende indsats i medlemsstaterne med henblik på budgetkonsolidering;

75.    anser et sådant skridt for at være af afgørende betydning i den nuværende situation, hvor medlemsstaterne skal konsolidere deres budgetter; bemærker, at skattekonkurrence er acceptabel, så længe medlemsstaternes mulighed for at opkræve det provenu, de med rimelighed kan forvente, derved ikke undergraves, og minder om, at der bør udformes løsninger med henblik på at minimere skadelig skattekonkurrence;

76.    mener, at der ved tildelingen af EU-midler bør tages hensyn til medlemsstaternes beskatningsstrategi og deres vilje til at samarbejde for at undgå skatteunddragelse og fremme en øget skattekoordination;

77.    anerkender, at der ikke foreligger en fælles definition af skattely; opfordrer til, at der formuleres mindst én fælles europæisk definition, indtil der opnås enighed om en definition på globalt plan;

Beskæftigelse

78.    understreger, at nye og bedre job er en forudsætning for at opnå fair, grøn og intelligent vækst, og kræver derfor:

–  at der skabes nye job i sektorer, der er baseret på innovation, forskning og udvikling, som f.eks. energisektoren og miljøsektoren, på en måde, der sikrer en ligelig balance mellem mænd og kvinder;

–  foranstaltninger for at øge effektiviteten af den eksisterende EU-støtte til direkte jobskabelse, som er til rådighed for medlemsstaterne under Den Europæiske Socialfond;

–  tiltag, der gør det lettere for kvinder (navnlig ved konstant at øge udbuddet af økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder), ældre arbejdstagere (uden at det får betydning for deres pension og sociale rettigheder) og lovlige indvandrere at deltage på arbejdsmarkedet, og som nedbringer arbejdsløsheden, især blandt unge;

–  foranstaltninger der forbedrer uddannelses- og erhvervsuddannelseskvaliteten og effektiv fremmer livslang læring og iværksætteri med henblik på at styrke arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og udvikle en konkurrencedygtig menneskelig kapital;

–  at der udvikles beskæftigelsesmuligheder og programmer for social inklusion for de mest sårbare grupper, som f.eks. romaer og handicappede;

–  bæredygtige job af høj kvalitet inden for landbruget og i landdistrikter, der giver en rimelig indkomst;

–  tiltag, der bekæmper sort arbejde;

79.    påpeger, at arbejdsløsheden i de medlemsstater, hvor der aktuelt gennemføres finanspolitiske stramninger, hovedsageligt skyldes nedgangen i den samlede økonomiske aktivitet med en alarmerende stigning i langtidsledigheden; bemærker, at langtidsledigheden hurtigst muligt bør tages op, da den i alvorlig grad kan skade den langsigtede vækst i de berørte lande og følgelig forringe konkurrenceevnen for hele EU;

80.    bemærker, at EU's arbejdsmarked som følge af den nuværende krise fortsat kan være opsplittet på lang sigt med en koncentration af højt kvalificeret arbejdskraft i medlemsstater med balance på betalingsbalancens løbende poster på den ene side og høj ledighed og mangel på konkurrencedygtig arbejdskraft i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen, og som desuden er mest forgældede, på den anden;

81.    mener, at der stadig er behov for at beskæftige sig med spørgsmålet om virksomhedsledelse, hvad angår incitamenter for ledelsen til at foretage langsigtede investeringer og skabe job; foreslår, at der udarbejdes en årsrapport, der vurderer det sociale og miljømæssige ansvar hos virksomheder med over 250 ansatte og en omsætning på over 50 mio. EUR;

Uddannelsesstrategi

82.    understreger vigtigheden af skole-, erhvervs-, universitets- og voksenuddannelse for innovation og vækst, og understreger betydningen af en korrekt gennemførelsen af flexicurity; fremhæver behovet for at tilpasse uddannelse og erhvervsrettede uddannelsessystemer, så der i højere grad kan gives folk de kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at sikre større beskæftigelse, produktivitet, vækst og konkurrenceevne;

83.    foreslår, at der indføres et praktikprogram i EU analogt med Erasmus-programmet med fuld deltagelse af den private sektor; mener, at et sådant program bør involvere repræsentanter for universiteterne, universiteter for anvendte videnskaber, erhvervsuddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, finansmarkederne og SMV’er og store virksomheder og bør give borgerne, herunder sårbare grupper, adgang til uddannelse, især i færdigheder, som de kan tage med sig i den videnbaserede økonomi, med henblik på at fremme livslang læring;

84.    støtter på det kraftigste, at der indføres foranstaltninger, der øger kvaliteten af videregående uddannelse i Europa ved bl.a. yderligere at reducere hindringerne for de studerendes mobilitet, skabe bedre forbindelser mellem den akademiske verden og erhvervslivet og fremme iværksætterånden i samfundet; foreslår, at der indføres et europæisk innovationsstipendium, der skal være med til at fremme de kundskaber og færdigheder, der anvendes i de innovative sektorer, og gøre det muligt at etablere EU-netværk og samarbejde; mener, at et sådant stipendium vil henvende sig til unge i erhvervsuddannelsesprogrammer, der iværksættes og specifikt gennemføres i de enkelte medlemsstater;

85.    understreger behovet for på europæisk og nationalt plan at skabe vilkår, som bevirker, at den private og offentlige sektor kan øge investeringerne i forskning og udvikling; noterer sig, at finansieringen af universiteter hovedsageligt sker via nationale budgetter, som allerede er under et konsolideringspres; opfordrer følgelig medlemsstaterne til at sikre, at deres respektive ordninger til finansiering af universiteter er udformet således, at Europas evne til teknologisk udvikling og innovation øges;

86.    mener, at for at tilskynde medlemsstaterne til at investere mere i uddannelsesområdet, bør der tages særligt hensyn til offentlige udgifter til uddannelse, forskning og erhvervsuddannelse i forbindelse med vurderingen af ​​medlemsstaternes budgetmål på mellemlang sigt;

87.    støtter kravet fra sammenslutningen af europæiske universiteter (EUA) om at øge de offentlige investeringer i videregående uddannelse til 3 % af BNP; mener, at dette mål kræver en kvalitativ evaluering af de pågældende udgifter i forbindelse med vurderingen af stabilitets- og vækstpagten;

88.    opfordrer til at forbedre uddannelsen til job, der ikke kræver universitetsuddannelse, ved at udvikle lærepladser;

V.  EU op til fornyet overvejelse: mere end europæisk økonomisk styring

89.    understreger, at EU står ved en skillevej: enten beslutter medlemsstaterne sig for at forene deres kræfter i at uddybe integrationen, eller også kan EU glide fra hinanden som følge af stagnation i beslutningstagningen og forskelle på økonomisk plan;

90.    advarer mod risikoen for at vende tilbage til en fragmenteret union, der er sårbar over for protektionisme;

91.    kræver en mere dybtgående demokratisk politisk union, hvor EU’s institutioner får en større rolle i både udformningen og gennemførelsen af fælles politikker; fremhæver betydningen af at styrke den demokratiske legitimitet samt at kontrollere Unionen;

92.    understreger betydningen af at respektere de principper, der ligger til grund for det europæiske projekt, nemlig ligestilling mellem medlemsstaterne, solidaritet, samhørighed og samarbejde; henleder opmærksomheden på behovet for at overholde disse principper ved effektivt at tage fat på interne ubalancer og at bevæge sig hen imod omfattende konvergens gennem koordinering mellem euroområdet og medlemsstaterne uden for euroområdet;

93.    understreger behovet for en stærkere Europa-Kommission, der gøres mere ansvarlig over for parlamentet og spiller en væsentlig rolle som det vigtigste talerør for borgerne, især når det drejer sig om at skabe et forum for offentlige grænseoverskridende drøftelser, der tager højde for de nationale beslutningers afsmittende effekt på områder som økonomisk og social styring;

94.    understreger, at økonomisk styring med konvergerende politikker på det økonomiske, skattemæssige og sociale område skal organiseres ved hjælp af fællesskabsmetoden og styres af EU-institutionerne med fuld deltagelse af de nationale parlamenter;

95.    betragter den nye lovgivning om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og de tre europæiske tilsynsmyndigheder som et første skridt i den rigtige retning, men mener, at der er behov for yderligere fremskridt for navnlig at sikre et direkte tilsyn på EU-plan med systemiske institutioner, som f.eks. stærkt lånefinansierede institutioner og anvendelse af et fælles regelsæt; fremhæver behovet for at give de nye myndigheder tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer i forhold til deres voksende opgaver;

96.    mener, at der sideløbende med den kontrol, der skal sikre finansiel stabilitet, er behov for mekanismer til overvågning og forebyggelse af potentielle bobler, og for optimal kapitaltilførsel i lyset af de makroøkonomiske udfordringer og målsætninger samt et behov for realøkonomiske investeringer; finder endvidere, at skattepolitikken skal anvendes som redskab til dette formål;

97.    anmoder Kommissionen om at fremsætte yderligere forslag til regulering af finansmarkedsstrukturer, hvis størrelse, kompleksitet eller indbyrdes forbundethed kan true den finansielle stabilitet og de regulerende myndigheders evne til at modstå deres krav, og derved omfatte foranstaltninger, der gør det muligt for de tilsynsførende myndigheder at få et overblik over deres aktiviteter, herunder skyggebanksystemet og over deres gearingsniveau; opfordrer Kommissionen til at undersøge reguleringsmuligheder som f.eks. loft over eller demotivering af størrelsen samt forretningsmodeller;

98.    understreger, at det med henblik på at tackle statsgældskrisen og sikre øget konkurrenceevne, konvergens og solidaritet i EU er nødvendigt at flytte flere kompetencer og økonomiske ressourcer over på EU;

99.    konkluderer, at det for at udbygge den demokratiske politiske union og den økonomiske integration, så de kommer til at så i et passende forhold til den monetære union, er nødvendigt, at alle relevante udgifter på EU-budgettet strømlines på en effektiv måde med det formål at øge konkurrenceevnen såvel i EU som helhed som i de mindre konkurrencedygtige regioner, således at EU's økonomiske styrke maksimeres til gavn for dets borgere, samtidig med man bevarer eller genopretter en retfærdig social balance; finder derfor, at EU's budget skal forøges til et niveau på mellem 5 % og 10 % af Unionens BNP; anmoder om, at de nationale budgetter sideløbende med en sådan forøgelse af EU's budget på basis af egne indtægter - for at finansiere politikker og foranstaltninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, energi- og transportsektoren, udviklingsbistand og F&U - bør nedskæres for at sikre skattemæssig neutralitet for borgerne;

100.  understreger nødvendigheden af at skabe bedre balance mellem den økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken, bl.a. ved at styrke og institutionalisere arbejdsmarkedsdialogens rolle på makroøkonomisk plan;

101.  minder om, at Den Europæiske Unions legitimitet beror på de demokratiske værdier, den forfægter, de mål, den forfølger, og de beføjelser, instrumenter og institutioner, den råder over; mener, at en uddybning af den europæiske økonomiske integration er nødvendig for at sikre stabiliteten i euroområdet og i EU som helhed, og at dette vil kræve yderligere tiltag med hensyn til euroområdets eksterne repræsentation, afgørelser med kvalificeret flertal om selskabsskattegrundlag, foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, en eventuel gensidig udstedelse af stats- og euroobligationer med henblik på at stimulere den finanspolitiske disciplin, EU's lånekapacitet, en bedre balance mellem de økonomiske og sociale politikker, egne indtægter for EU-budgettet samt de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets rolle;

102.  mener, at politiske beslutninger om økonomisk styring ikke bør bringe de forpligtelser, der er indgået på EU-plan, som afspejler alle medlemsstaters mål og interesser, i fare, og at sådanne beslutninger bør være forankret i traktaten og gennemføres med fuld institutionel inddragelse af Kommissionen og Europa-Parlamentet og være underlagt deres kontrol;

103.  anmoder om en omfattende strategi, der skal gøre det muligt at imødegå de udfordringer, som Unionen står over for, og primært bygge på forstærket økonomisk styring; anmoder ligeledes om, at man fastholder fokus på finanspolitisk konsolidering, bæredygtig vækst, forstærkede strukturreformer og sanering af banksektoren; noterer sig den europluspagt, Rådet har foreslået som et element i den pakke af forslag vedrørende økonomisk styring, der for tiden forhandles af Parlamentet og Rådet;

104.  opfordrer til, at Euratom-traktaten erstattes af et Europæisk Energifællesskab, der skal have ansvar for ny elproduktionskapaciteter, som kan gøre det muligt at opnå et effektivt energimiks, og bl.a. beskæftige sig med vedvarende energi, energieffektivitet, transmissionsnet, oplagringsfaciliteter og forsyningssikkerhed, forhandlinger med tredjelande og levering af forsyningspligtydelser til overkommelige priser;

105.  mener, at disse indbyrdes forbundne spørgsmål, sideløbende med traktatændringerne i forbindelse med stabilitetsmekanismen, bør behandles på et konvent indkaldt i henhold til artikel 48, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union;

106.  er af den opfattelse, at det i modsat fald bliver nødvendigt at skride til et forstærket samarbejde i henhold til artikel 329 i TEUF for at sætte euroområdet i stand til at fungere på demokratisk og effektiv vis;

107.  påpeger, at en europæisk reaktion på krisen skal være baseret på en uddybning af den europæiske integration, anvendelse af fællesskabsmetoden, konsolidering af interparlamentariske dialog, fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, styrkelse af velfærdsstaten gennem støtte til social inklusion, jobskabelse og bæredygtig vækst samt udbygning af den sociale markedsøkonomi og dens værdier, som et vigtigt mål for Den Europæiske Union, med henblik på at samle alle borgere omkring det europæiske projekt på grundlag af de værdier, der er nedfældet i traktaterne og i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

108.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt arbejdsmarkedets parter.

(1)

EUT C 230 E af 26.8.2010, s. 11.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0376.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0080.

(4)

Eurostat, Statistics in focus, 9/2010, Population and social conditions http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-SF-10-009/EN/KS-SF-10-009-EN.PDF

og Europa-Kommissionen, Employment in Europe 2010 (http://ec.europa.eu/employment_social/eie/executive_summarys_en.html#top).

(5)

Europa-Kommissionen, Impact of the current Economic and Financial crisis on potential output, Occasional Papers 49, June 2009, tabel V, s. 33 (http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication15479_en.pdf).

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16).

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

(8)

IMF Staff Position Noteposition, 19 February 2010, SPN/10/04, Capital Inflows: The Role of Controls.


BEGRUNDELSE

Mandat og forlængelse af mandatet

Ved afgørelse af 7. oktober 2009 nedsatte Europa-Parlamentet Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise(CRIS).

Den 20. oktober 2010 vedtog Europa-Parlamentet sin beslutning om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes, baseret på den midtvejsbetænkning, CRIS-udvalget havde vedtaget i udvalget den 29. september 2010.

At bringe det særlige udvalgs mandatperiode til ophør midt i den finansielle, økonomiske og sociale turbulens ville imidlertid have givet det indtryk, at Europa-Parlamentet betragtede krisen som løst, selv om finansmarkederne langt fra var stabiliseret, og borgerne og virksomhederne stadig måtte kæmpe med tiltagende økonomiske og social trusler. Den finansielle, økonomiske og sociale krise i 2007-2009 satte grundlæggende spørgsmålstegn ved Den Økonomiske og Monetære Unions nuværende styringssystem. EU var vidne til den mest alvorlige økonomiske og sociale krise i EU siden oprettelsen heraf og en hidtil uset og akut trussel mod euroens stabilitet med alvorlige konsekvenser for den økonomiske og sociale stabilitet og samhørigheden i EU. Det så ud til, at selve Den Økonomiske og Monetære Unions eksistens, det indre marked og det sociale grundlag for EU i værste fald stod på spil.

Der blev redegjort for disse konstateringer og udfordringer i midtvejsbetænkningen. CRIS-udvalgets hidtidige arbejde havde givet os mulighed for at opnå en dybtgående og holistisk forståelse af krisen, drage konklusioner og komme med vigtige henstillinger. Offentlige investeringer og de finanspolitiske aspekter har været nogle af vores vigtigste prioriteter, og konstateringerne på dette område måtte – for så vidt angår EU-budgettet – føres videre af det Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 (SURE).

Det var på den baggrund nødvendigt at udvide CRIS-udvalgets mandatperiode for at:

-  udarbejde henstillinger vedrørende en bæredygtig vækstmodel for EU, som supplerede de henstillinger fra CRIS, som Europa-Parlamentet allerede havde vedtaget. Disse supplerende henstillinger skulle så tages i betragtning af Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013

-  skabe mekanismer og udarbejde koordinerede politikker med henblik på at overvinde statsgældskrisen i medlemsstaterne og forhindre en gentagelse heraf ved at se på de underliggende årsager og samtidig fremme en stærk og bæredygtig vækst og beskæftigelse. Endvidere er der behov for at arbejde videre for at udvikle en levedygtig krisehåndteringsmekanisme for EU og fastlægge en politisk strategi for fremtiden, som omfatter og hænger sammen med reformen af EU’s økonomiske styring, EU 2020‑strategien, de finanspolitiske og budgetmæssige konsekvenser, regulering af og tilsyn med det finansielle system og reformen af den globale styring og EU's repræsentation på globalt plan

-  udvikle et tæt samarbejde med de nationale parlamenter, som skulle høres på grundlag af den i september 2010 vedtagne betænkning.

Europa-Parlamentet besluttede derfor den 16. juni 2010 at forlænge CRIS-udvalgets mandat til udgangen af juli 2011.

Arbejdsmetode og arbejdsprogram for den anden mandatperiode

1. Henstillinger i midtvejsbetænkningen, der skal betragtes som endelige og ikke skal genforhandles:

Umiddelbart efter vedtagelsen af CRIS-udvalgets midtvejsbetænkning på plenarmødet besluttede CRIS-koordinatorerne at betragte henstillingerne i midtvejsbetænkningen som den fælles aftale og som endelige, og at de ikke skulle genforhandles.

CRIS-koordinatorerne besluttede, at man i den anden mandatperiode ville koncentrere sig om seks centrale emner og udveksling af synspunkter med de nationale parlamenter og Kommissionen.

2.  Fokus på seks centrale emner i forbindelse med udvekslingen af synspunkter med Kommissionen:

CRIS-udvalget behandlede følgende seks centrale emner i form af udvekslinger af synspunkter baseret på briefingdokumenter udarbejdet af EP’s temaafdeling og Kommissionen:

1.  Den europæiske statsgældskrise og eurokrisen, herunder gensidig udstedelse af statsobligationer og eurobonds, den 20. januar 2011.

2.  Global ubalance og global styring den 31. januar 2011.

3.  Behovet for et nyt monetært system den 31. januar 2011.

4.  Forbedring af EU’s konkurrenceevne og bæredygtighed, gennemførelse af EU 2020‑strategien ved fremme af innovation og langsigtede investeringer i job og vækst, den 10. februar 2011.

5.  Finansiering af realøkonomien og et Europa med merværdi, projektobligationer og afgift på finansielle transaktioner, den 28. februar 2011.

6.  EU op til fornyet overvejelse: mere end europæisk økonomisk styring, den 28. februar 2011.

Åbent koordinatormøde med kommissærerne

Derudover holdt CRIS-udvalget seks møder i form af åbne koordinatormøder med kommissær for konkurrence Joaquin Almunia, kommissæren for indre marked og tjenesteydelser Michel Barnier, kommissæren for beskatning og toldunion, revision og bekæmpelse af svig Algirdas Šemeta, kommissæren for erhvervsliv og iværksætteri Antonio Tajani, kommissæren for energi Günther Oettinger og kommissæren for regionalpolitik Johannes Hahn.

3. Prioritering af udveksling af synspunkter med de nationale parlamenter

Udvekslingen af synspunkter med de nationale parlamenter fandt sted i form af besøg af repræsentanter for parlamenterne i CRIS-udvalget, besøg i en række medlemsstater, fremsendelse af et spørgeskema om krisen til de nationale parlamenter og endelig et fælles tværparlamentarisk møde.

Besøg af repræsentanter for nationale parlamenter og for undersøgelsesudvalg vedrørende finanskrisen i CRIS-udvalget i Bruxelles

· Udveksling af synspunkter med Jan de Wit, formand for undersøgelsesudvalget vedrørende det finansielle system, det nederlandske parlaments andetkammer, den 27. oktober 2010.

· Udveksling af synspunkter med Henri Emmanuelli, formand for undersøgelsesudvalget vedrørende de spekulationsmekanismer, der berører den måde, økonomien fungerer på, og Jean-Francois Mancel, ordfører, den franske nationalforsamling, den 26, januar 2011.

· Høring med Phil Angelides, formand for det amerikanske undersøgelsesudvalg vedrørende finanskrisen (FCIC), den 11. april 2011.

Besøg i nationale parlamenter

· Besøg i Den Tjekkiske Republiks senat, Prag, den 5. januar 2011.

· Delegation til den portugisiske nationalforsamling, Lissabon, den 11.-12. januar 2011.

· Delegation til det spanske deputeretkammer og senat, Madrid den 12.-13. januar 2011.

· Delegation til Underhuset og Overhuset i Det Forenede Kongerige, London, den 27. januar 2011.

· Besøg i den tyske forbundsdag, Berlin, den 8. februar 2011.

· Delegation til det græske parlament, Athen, den 21.-22. april 2011.

I Portugal, Spanien, Det Forenede Kongerige og Grækenland mødte CRIS-udvalget også repræsentanter for regeringen, centralbanken, industrien, SMV’er og arbejdsmarkedets parter.

Fælles tværparlamentarisk møde med repræsentanter for de nationale parlamenter

Højdepunktet i den anden mandatperiode var det fælles tværparlamentariske møde den 14. marts 2011 med repræsentanter for de nationale parlamenter om emnet “Realøkonomiske investeringer: en værktøjskasse for vækst, innovation og samhørighed”:

- “Europæisk merværdi: EU’s strategiske langsigtede investeringer med henblik på vækst og beskæftigelse”

Hovedtaler: Thomas Mirow, formand for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

- “Investeringer i EU’s økonomi, sikring af opnåelse af EU’s 2020-mål”

Hovedtaler: Philippe Maystadt, formand for Den Europæiske Investeringsbank.

Mødet blev efterfulgt af en fælles debatmiddag for CRIS/ECON med den tidligere kommissionsformand Jacques Delors som hovedtaler.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

30.5.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

9

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Pervenche Berès, Mario Borghezio, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, Sergio Gaetano Cofferati, Frank Engel, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Robert Goebbels, Monika Hohlmeier, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Iliana Ivanova, Liisa Jaakonsaari, Othmar Karas, Wolf Klinz, Hans-Peter Martin, Gay Mitchell, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Marta Andreasen, Bendt Bendtsen, Cornelis de Jong, Leonardo Domenici, Bas Eickhout, Kinga Göncz, Enrique Guerrero Salom, Thomas Mann, Sirpa Pietikäinen, Hannes Swoboda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Kriton Arsenis, Antonio Cancian, Jorgo Chatzimarkakis, Rosario Crocetta, Derk Jan Eppink, Roger Helmer, Constance Le Grip, Astrid Lulling, Joachim Zeller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik