BETÆNKNING om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (4.3.2011)

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (28.4.2011)

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (14.4.2011)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

28.6.2011 - (2010/2152(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Daniel Caspary

Procedure : 2010/2152(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0255/2011

Indgivne tekster :

A7-0255/2011

Forhandlinger :

PV 27/09/2011 - 4
CRE 27/09/2011 - 4

Afstemninger :

PV 27/09/2011 - 8.17
CRE 27/09/2011 - 8.17
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0412

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien

(2010/2152(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen ”Handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi” (KOM(2010)0612),

– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen ”Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen ”Det globale Europa: i konkurrence på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

– der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om EU 2020[1],

– der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien[2],

– der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Japan[3],

– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Canada[4],

– der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer[5],

– der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea[6],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2009 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: "Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed?" (KOM(2009)0215),

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører[7],

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[8],

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler[9],

– der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2010 om EU's handelsmæssige forbindelser med Latinamerika[10],

– der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet[11],

– der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020[12],

– der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om frihandelsaftale mellem EU og Indien[13],

– der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina[14],

– der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om styrkelse af de europæiske SMV'ers rolle i international handel[15],

– der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel[16],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "Regionerne i den yderste periferi: et aktiv for Europa",

– der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om handel med tjenesteydelser[17],

– der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om handel med råvarer og råstoffer[18],

– der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"[19],

– der henviser til sin beslutning af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder[20],

– der henviser til sin beslutning af 13. december 2007 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea[21],

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen[22],

– der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale[23],

– der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien[24],

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA[25],

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2010,

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0255/2011),

EU's og USA's andel af verdens relative BNP[26] er faldende, mens vækstlandenes andel stiger hastigt

A. der henviser til, at EU tegnede sig for 25 % af verdens BNP (målt i købekraftsparitet (PPP)) i 2000, da Lissabonstrategien blev indledt, og at det nu anslås, at EU kun vil tegne sig for 18 % af verdens samlede BNP i 2020, hvilket vil svare til et fald på 28 % i EU's relative økonomiske resultater,

B. der henviser til, at mens de to største udviklede økonomier, EU og USA, tegnede sig for 48 % af verdens samlede BNP i 2000 (målt i PPP), anslås det nu, at de vil tegne sig for 35 % af verdens samlede BNP i 2020, hvilket vil svare til et fald på 27 % i deres fælles relative økonomiske resultater,

C. der henviser til, at mens de to største vækstøkonomier, Kina og Indien, tegnede sig for 10 % af verdens samlede BNP i 2000 (målt i PPP), anslås det nu, at de vil tegne sig for 25 % af verdens samlede BNP i 2020, hvilket vil svare til en stigning på 150 % i deres relative økonomiske resultater,

Det relative fald i EU's BNP afspejles i EU's handelsresultater[27]

D. der henviser til, at EU tegnede sig for 19 % af verdens vareeksport i 1999 og for 17,1 % af verdens eksport i 2009, hvilket svarer til et fald på 10 % i EU's relative eksportresultater,

E. der henviser til, at EU tegnede sig for 19,5 % af verdens vareimport i 1999 og for 17,6 % af verdens vareimport i 2009, hvilket svarer til et fald på 10 % i EU's relative importresultater,

F. der henviser til, at tjenesteydelsers andel af eksporten steg fra 26,7 % til 30,2 % i EU's samlede eksportresultater mellem 1999 og 2009[28],

G. der henviser til, at 50 lande (30 hvis EU tælles som en enhed) står for 80 % af verdenshandelen,

Demografiske ændringer[29] har også indflydelse på de økonomiske resultater

H. der henviser til, at EU's befolkning forventes at være steget med næste 5 % i 2035, hvorefter der vil følge et jævnt fald, og til, at nedgangen i andelen af EU's befolkning, der er i den arbejdsdygtige alder, forventes af falde fra 2010,

EU's økonomi er stærkt afhængig af deltagelse i ekstern vækst

I. der henviser til, at vækst, velstand, job og opretholdelse af den europæiske sociale model alt sammen hænger sammen og understøtter hinanden,

J. der henviser til, at Kommissionen anslår, at 90 % af verdens vækst i 2015 vil blive genereret uden for EU,

K. der henviser til, at handelsåbning fører til højere produktivitet, bidrager til at øge den eksterne konkurrenceevne og omgående vil kunne bidrage til direkte økonomisk vækst med mere end 1,5 % og medfører betydelige fordele for forbrugerne,

L. der henviser til, at Kommissionen anslår, at 18 % af EU's arbejdsstyrke eller 36 mio. job er afhængige af EU's handelsresultater, og til, at en sammenholdelse af handelsåbning og beskæftigelse over de seneste 10 år viser, at handelsåbning, beskæftigelse og jobskabelse følges ad,

M. der henviser til, at det på baggrund af prognoserne for EU's demografiske udvikling og de negative virkninger heraf for vækstpotentialet er aldeles afgørende at udnytte vækstpotentialet i øget produktivitet og ekstern handel,

En fremtidig europæisk strategi for handelspolitik bør tage højde for de særlige forhold, der kendetegner de europæiske virksomheder og de forskellige områder i EU, samt afhængigheden af ekstern vækst

N. der henviser til, at Kommissionens meddelelse "Handel, vækst og verdensanliggender" foreslår konkrete kortfristede foranstaltninger, men undlader at overveje EU's fremtidige rolle i en ændret verden,

O. der henviser til, at Kommissionen har udarbejdet et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande,

Parlamentet havde forventet at modtage en egentlig fremtidsorienteret handelsstrategi, som tager højde for de mellem- og langfristede udviklingstendenser, og som ikke bygger på den fejlagtige antagelse, at verdenshandelen vil fortsætte som hidtil

1. glæder sig generelt over den tredobbelte målsætning for Europa 2020, dvs. en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst, og over Kommissionens meddelelse "Handel, vækst og verdensanliggender" og anmoder Kommissionen om at forelægge en fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering, der tager højde for de nye udfordringer for EU;

2. beklager, at mange af de prioriterede mål i Global Europe-strategien endnu ikke er nået, og havde forventet en mere kritisk analyse af denne strategi, der kunne forklare, hvorfor nogle af målene ikke er nået;

3. fastholder, at EU behøver en sammenhængende og langsigtet handelsstrategi, der tager højde for udfordringerne forude, navnlig fra de store vækstlande; fastholder, at en sådan strategi skal bygge på en grundig analyse af de nuværende tendenser i verdenshandelen, EU's interne og eksterne udvikling samt de europæiske virksomheders forskelligartethed, deres knowhow og deres teknologiske fortrin; beklager, at Kommissionen undlader at bringe en indgående prognose for, hvordan verdenshandelen vil kunne se ud i et politikplanlægningsmæssigt perspektiv på 15-20 år; mener, at en omarbejdet udgave af strategien bør redegøre for Kommissionens ambitioner for de bilaterale handelsrelationer i denne periode, og at der deri bør indgå en særskilt geografisk strategi, der f.eks. indebærer, at der indgås nye aftaler om eller opstilles nye mål for fjernelse af told og ikke-toldmæssige hindringer med de vigtigste handelspartnere;

4. anmoder Kommissionen om som et udgangspunkt at udarbejde en sådan prognose og om at forelægge en omarbejdet mellem- og langsigtet handelsstrategi senest i sommeren 2012, da meddelelsen om handel, vækst og verdensanliggender undlader at gøre dette;

Parlamentet er bevidst om, at handelspolitik ikke er et mål i sig selv

5. erindrer alle aktører om, at en moderne handelspolitik skal tage højde for andre politikområder, f.eks.:

a) menneskerettigheder

b) jobsikkerhed og jobskabelse

c) arbejdstagerrettigheder og de grundlæggende ILO-arbejdsstandarder

d) virksomhedernes sociale ansvar

e) landbrugspolitik

f) miljøpolitik

g) klimaforandringer

h) bekæmpelse af fattigdom i og uden for EU

i) udviklingspolitik

j) beskyttelse af forbrugerinteresser og -rettigheder

k) sikkerhed for råvare- og energiforsyning

l) udenrigspolitik

m) naboskabspolitik

n) industripolitik;

o) beskyttelse af ejendomsrettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

p) fremme af retsstatens principper;

6. understreger, at de principper, der udtrykkes i de af Parlamentet med stort flertal vedtagne beslutninger af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[30], om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler[31]og om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører[32], skal tages i betragtning horisontalt, og at indføjelsen af sociale og miljømæssige standarder og menneskerettigheder skal være bindende i alle frihandelsaftaler;

7. mener, at det kun er muligt at nå klimamålene ved at samarbejde med EU's vigtigste handelspartnere, der på samme tid er de største CO2-udledere; er derfor overbevist om, at kun en global, multilateral klimaaftale vil gøre det muligt for den europæiske industri at bevare sin konkurrenceevne;

8. understreger, at selv om handelspolitikken ikke bør begrænses unødvendigt af spørgsmål, der ikke direkte vedrører den internationale handel, kan den ikke behandles i et tomrum, og understreger behovet for at finde en balance mellem EU's handelsmål og andre aspekter af EU's udenrigspolitik, f.eks. miljøstrategien, humanitære mål og EU's tidligere indgåede forpligtelser med hensyn til at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken; opfordrer Kommissionen til at prioritere EU's handelsinteresser i forhold til dens handelspartnere højt i forhandlingerne om handelsaftaler og til at tilstræbe en bedre koordinering inden for og mellem institutionerne i forbindelse med handelsspørgsmål; opfordrer derfor andre politiske discipliner til oftere at tage højde for, hvordan andre politikområder på den ene side kan have en negativ indflydelse på og på den anden side bidrage positivt til handelspolitikken;

9. mener, at fremtidige multi- og bilaterale handelsaftaler bør indgå som en integreret del af en langsigtet EU‑erhvervsstrategi, især med henblik på bæredygtig fornyelse og styrkelse af erhvervsstrukturen og de arbejdspladser, den genererer, i EU;

10. understreger, at handelspolitikken er et vigtigt element i EU's nye erhvervspolitik, og at handel bør være baseret på fair global konkurrence og fuld gensidighed for at gøre det muligt at bevare en sund erhvervsstruktur i Europa;

Vi bør gøre mere for at inddrage borgerne

11. beklager, at mange EU-borgere sætter lighedstegn mellem globalisering og faldende europæisk output og tab af arbejdspladser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en bedre kommunikationsstrategi vedrørende EU's handelspolitik og fordelene og ulemperne ved international handel;

Parlamentet foretrækker i høj grad en multilateral strategi inden for WTO

12. gentager, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå fri og fair samhandel på globalt plan; mener imidlertid, at WTO-systemet bør reformeres, særligt dets tvistbilæggelsesorgan, så det kan blive mere effektivt, og at EU bør udarbejde forslag, der kan styrke WTO og udvide dens reguleringsbeføjelser til nye handelspolitiske områder, herunder ved at sikre, at WTO-reglerne fortolkes og udvikles på en sådan måde, at de støtter de forpligtelser, der er indgået i multilaterale miljøaftaler;

13. gentager sin kraftige støtte til en vellykket afslutning på Doha-udviklingsrunden og påpeger samtidig, at en god afslutning skal afspejle de ændringer, der er sket i de globale handelsmønstre, og i fordelingen af verdenshandelsfordelene, siden denne runde blev indledt, idet det også skal erindres, at der er behov for en afbalanceret NAMA-tekst for at sikre adgang til vækstmarkeder som Indien, Kina og ASEAN-landene og samtidig forhindre vækstøkonomierne i at udnytte NAMA-fleksibiliteten til at beskytte specifikke centrale sektorer ved at opretholde høje toldsatser;

Parlamentet betragter frihandelsaftaler som et vigtigt redskab til markedsadgang

14. gentager, at alle nye frihandelsaftaler, EU indgår, skal være forenelige med WTO-bestemmelserne, være omfattende, ambitiøse, inklusive med hensyn til bæredygtig udvikling, afbalancerede og føre til egentlig gensidig markedsadgang og gå videre end både de eksisterende multilaterale aftaler og de aftaler, der forventes som resultat af en vellykket afslutning på Doha-udviklingsdagsordenen; glæder sig over de fremskridt, der er opnået i nogle forhandlinger, men beklager samtidig, at de fleste forhandlinger endnu ikke er afsluttet; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvad der kan gøres eller ændres for at få afsluttet udestående forhandlinger om frihandelsaftaler bedre og hurtigere, uden at det bliver på bekostning af europæiske interesser, idet indholdet altid bør veje tungere end tidsplanen; anmoder Kommissionen om at undersøge den mulige indvirkning på beskæftigelsen især og tilpasse sine mandater, så den bliver i stand til at indgå frihandelsaftaler, som på lang sigt vil være gavnlige for EU's vækst; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at indføje WTO-tvistbilæggelsesmekanismer i bilaterale frihandelsaftaler; anmoder Kommissionen om at begrænse den såkaldte spaghetti-bowl-effekt, f.eks. ved at forhandle om multilaterale oprindelsesregler; kræver integration af et bæredygtighedskapitel, som er knyttet til sikkerhedsklausuler, og som skal dække områder som handel, miljø, produktion og forarbejdning inden for frihandelsaftaler;

15. erindrer Kommissionen om, at den inden for en ramme, som fastsætter de handelsmæssige prioriteringer hvad angår tidsplan og strategiske geografiske områder, bør foretage en grundig, upartisk og fordomsfri forhåndsevaluering af europæiske interesser, inden den træffer afgørelse om fremtidige frihandelspartnere og forhandlingsmandater; understreger, at frihandelsaftaler kun bør forhandles med lande, der er af økonomisk betydning, og bør respektere centrale principper som fuld gensidighed, afvikling af told, fjernelse af alle ikke-toldmæssige handelshindringer, forbud mod toldgodtgørelsesordninger og fælles anvendelse af strenge regler for oprindelsesgrænser; erindrer Kommissionen og Rådet om, at de alvorligt skal tage højde for Parlamentets synspunkter, når de træffer afgørelse om mandaterne; opfordrer Kommissionen til at foretage grundige indvirkningsvurderinger, navnlig med hensyn til indvirkningen på de forskellige europæiske virksomheder og sektorer, ved hjælp af indgående høringer af alle de berørte parter, inden den afslutter forhandlingerne samt regelmæssigt i aftalens løbetid; påpeger over for Kommissionen og Rådet, at de, hvis de ønsker, at Parlamentet skal udøve sine godkendelsesbeføjelser ansvarligt, skal inddrage Parlamentet i alle faser fra vedtagelsen af forhandlingsmandatet og gennem hver enkelt forhandlingsrunde;

Parlamentet ønsker flere og bedre resultater fra dialoger på højt plan med vigtige handelspartnere som USA, Kina, Japan og Rusland

16. lægger vægt på, at der gøres fremskridt i EU's handelsforbindelser med vigtige handelspartnere som USA, Kina, Japan og Rusland i retning af afskaffelse af told- og ikke-toldmæssige hindringer, navnlig i forbindelse med tekniske standarder, intellektuel ejendomsret, markedsadgang, offentlige indkøb og råvareforsyning; beklager, at der ikke hidtil er gjort tilstrækkelige fremskridt på disse områder, opfordrer derfor Kommissionen til at føre mere proaktive forhandlinger for at opnå succesfulde fremskridt i EU's handelsforbindelser med disse lande og opfordrer EU's handelspartnere til det samme;

17. gentager vigtigheden af at fortsætte med at styrke de transatlantiske økonomiske forbindelser, men uden at true EU's politikker på områder som miljøstandarder, kulturel mangfoldighed, sociale rettigheder og offentlige tjenester; understreger navnlig vigtigheden af at opnå større fremskridt inden for verdens mest omfattende handelsforhold, navnlig i forbindelse med standarder og tekniske handelshindringer; glæder sig over relanceringen af TEC og opfordrer parterne i TEC til at arbejde hen imod et integreret transatlantisk marked i den allernærmeste fremtid, men mener, at denne dialog for at lykkes skal intensiveres yderligere på alle niveauer, og at møder på højt niveau mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og deres amerikanske modparter bør finde sted mere regelmæssigt;

18. kræver, at Kommissionen udarbejder en omfattende konsekvensanalyse af fordelene og ulemperne for de forskellige europæiske erhvervssektorer og for beskæftigelsen, således at der kan gøres fremskridt i den økonomiske og handelsmæssige dialogmekanisme på højt plan med Kina; mener, at EU's handelsstrategi over for Kina bør hvile på hensyntagen til europæiske interesser, navnlig hvad angår intellektuel ejendomsret, markedsadgang, offentlige indkøb, råvarer og respekt for gensidighedsprincippet; fastslår, at Kina, hvis det vil undgå, at der benyttes handelsbeskyttelsesforanstaltninger, skal overholde sine WTO-forpligtelser; fastholder, at EU bør anvende de relevante retsinstrumenter mere systematisk, hvis Kina ikke overholder sine forpligtelser;

19. glæder sig over løsningen på udestående bilaterale spørgsmål i forbindelse med Ruslands tiltrædelse af WTO og betragter en hurtig tiltrædelse af WTO som en central prioritet; glæder sig også over de bilaterale forhandlinger om en omfattende aftale mellem EU og Rusland og opfordrer Rusland til at forbedre handelsmiljøet for EU-aktører i Rusland;

20. bemærker, at Parlamentet er interesseret i at forbedre handelsforbindelserne mellem EU og Japan ved at fjerne ikke-toldmæssige hindringer for handel og investeringer som et første skridt; er ikke tilfreds med de beskedne fremskridt på dette område i de seneste år; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en omfattende indvirkningsvurdering af de mulige fordele og ulemper ved en frihandelsaftale mellem EU og Japan, inden der indgås forpligtelser af nogen art;

Åbne markeder og markedsadgang er stadig hovedfokus

21. anerkender de resultater, der er opnået med strategien for markedsadgang, og at det er lykkedes at hindre protektionistiske foranstaltninger under finanskrisen; hilser derfor strategien for markedsadgang og det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og aktørerne velkommen; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at fremme og opmuntre brugen af de eksisterende initiativer og redskaber såsom markedsadgangsdatabasen og helpdesken til eksportudvikling, så borgerne og SMV'erne kan få fuld nytte af EU's handelsrelationer;

22. understreger, at den vigtigste årsag til EU's økonomiske succes er de aktiviteter, der drives af en række økonomiske aktører, herunder såvel SMV som multinationale virksomheder; opfordrer derfor Kommissionen til i alle handelsforhandlinger og i nye interne reguleringer at tage højde for de forskellige økonomiske aktørers særlige behov og interesser;

På den anden side behøver EU, der er en relativt åben økonomi, effektive handelsbeskyttelsesinstrumenter

23. gentager, at det uanset ønsket om yderligere handelsliberalisering fortsat er nødvendigt at besidde evne til at kunne beskytte europæiske producenter mod uredelig handelspraksis; mener derfor, at handelsbeskyttelsesinstrumenter er et uundværligt element i EU's strategi, selv om de aldrig bør anvendes i ond hensigt af protektionistiske årsager; påskønner alle bestræbelser på at strømline og fremskynde disse instrumenter, bl.a. ved at forbedre gennemsigtighed og forudsigelighed, og på at forbedre deres tilgængelighed for EU's virksomheder, navnlig SMV (f.eks. helpdesken for markedsadgangs klageredskab);

EU's konkurrenceevne og økonomiske succes kan ikke sikres uden tjenesteydelser og velbeskyttede udenlandske direkte investeringer

24. understreger varers og tjenesteydelsers stærkt stigende potentiale i international handel, men gentager, at markedsadgang og ophævelsen af handelshindringer på WTO-plan og i forhandlinger om frihandelsaftaler ikke har formået at følge med udviklingen på dette felt; er klar over, at mange hindringer for handel med varer og tjenesteydelser især kan skyldes nationale regler; gentager, at en eventuel yderligere liberalisering på dette område ikke må undergrave evnen til at udvikle eksisterende og fremtidige tjenester af almen interesse, som er et centralt element i en bæredygtig udvikling i alle lande;

25. opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for, at vore handelspartnere indrømmer vore leverandører af tjenesteydelser større markedsadgang i industrialiserede lande eller vigtige vækstøkonomier, idet det erindrer, at EU's indre marked allerede er temmelig åbent for udenlandske leverandører af tjenesteydelser; bemærker imidlertid, at nogle offentlige tjenester stadig må holdes ude på grund af nationale eller regionale kulturforskelle;

26. betragter beskyttelsen af investorer som førsteprioritet i lyset af den fremtidige europæiske investeringspolitik og mener, at den offentlige reguleringskapacitet ligeledes bør garanteres og beskyttes; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre retssikkerhed for beskyttelsen af EU-investorer; opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at indgå fremtidige investeringsaftaler under hensyntagen til Parlamentets synspunkter og holdninger som krævet i Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer[33];

27. minder om, at EU har historiske forbindelser til Afrika, Latinamerika og Asien, og at der derfor bør føres en hensigtsmæssig investeringspolitik på disse kontinenter, som gør det muligt at sikre en bæredygtig udvikling;

28. anerkender, at fysiske personers midlertidige bevægelighed (modus IV) spiller en vigtig rolle i EU's bilaterale forhandlinger; mener, at det er vigtigt, at modus IV ikke undergraver princippet om kollektive forhandlinger og lovgivningen om mindsteløn;

Parlamentet kræver positiv gensidighed på de internationale markeder for offentlige indkøb

29. beklager, at den store åbenhed på EU's marked for offentlige indkøb på alle statslige niveauer i mange tilfælde ikke modsvares af en lignende adgang for EU-leverandører i udlandet; påpeger, at nogle offentlige tjenester stadig må holdes ude på grund af nationale eller regionale kulturforskelle;

30. anmoder Kommissionen om at arbejde hen imod en positiv gensidig adgang i denne vigtige økonomiske sektor, idet det erindrer om, at det, der har prioritet i forbindelse med gensidig adgang, ikke er at lukke vore markeder, men at åbne op for adgangen til udenlandske markeder for offentlige indkøb;

Parlamentet ønsker en ambitiøs indsats for at begrænse reguleringsmæssige hindringer i og uden for Europa

31. understreger den stigende betydning, som reguleringsmæssige spørgsmål spiller for international handel, og opfordrer derfor til større overensstemmelse mellem EU's regler og praksis og vore vigtigste handelspartneres, samtidig med at dette ikke må forringe EU's standarder, men bør føre til bedre accept af eksisterende multilaterale standarder;

32. understreger, at harmoniseringen af internationale standarder og certificeringspraksisser i forholdet til tredjelande ikke må gennemføres på bekostning af ringere tekniske, sundheds-, sikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige standarder; opfordrer Kommissionen til at beskytte EU-standarderne og håndhæve dem effektivt over for importører og erhvervsdrivende, der markedsfører deres produkter i Europa;

33. støtter forslaget i akten om det indre marked om konvergens på lovgivningsområdet i forhold til EU's vigtigste handelspartnere, navnlig inden for områderne forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og sundheds- og arbejdsstandarder; understreger betydningen af at vedtage internationale standarder på højt plan inden for disse afgørende områder; bekræfter, at det er vigtigt at fokusere på standardiseringspolitikker, gensidig anerkendelse, licenser, tjenesteydelser og adgang til offentlige indkøb under forhandlinger om frihandelsaftaler;

34. opfordrer Kommissionen til systematisk at vurdere den indflydelse, som EU's interne politikker og regulering har på den samlede konkurrenceevne, og til i sine forslag at foretrække de løsninger, som mindst sandsynligt vil påvirke EU-virksomheders konkurrencestilling negativt i og uden for Europa;

35. anmoder Kommissionen om at indføje international konkurrenceevne som aspekt i alle indvirkningsvurderinger i forbindelse med nye lovforslag;

36. minder Kommissionen om, at den skal være særligt opmærksom på de ikke-toldmæssige hindringer og lovgivningsmæssige hindringer, som mange lande, herunder WTO-medlemmer, anvender over for europæisk eksport, bl.a. i forbindelse med kommende handelspartnerskabsaftaler; understreger, at der under forhandlingerne bør overvejes interventionsinstrumenter, som kan genskabe gensidighed og balance mellem parterne, såfremt der er truffet ensidige foranstaltninger (ikke-toldmæssige hindringer), også af rent administrativ karakter (attester, inspektioner), som kan føre til en konkurrenceulempe for de europæiske virksomheder og til ubalance i driftsbetingelserne; opfordrer EU til på internationalt plan at være fortaler for et reguleringssamarbejde for at fremme internationale standarders ækvivalens og konvergens og således begrænse de hermed forbundne tvister og tilknyttede omkostninger for handelen;

Parlamentet er optaget af fattigdomsbekæmpelse i og uden for EU

37. erindrer om, at Parlamentet arbejder for fri og retfærdig handel, og påpeger, at ikke kun medlemsstaterne, men også EU som helhed har et socialt ansvar, og at både EU's samhørighedsfond og Fonden for Tilpasning til Globaliseringen skal bruges og udvikles yderligere til gavn for mennesker og for at støtte, at der fortsat skabes nye konkurrencedygtige job i EU;

38. minder om, at mikrovirksomheder og SMV'er udgør 99 % af alle virksomheder i EU og har et stort potentiale for at skabe nye job og innovation; mener derfor, at de interne og eksterne politikker i højere grad bør lægge vægt på deres specifikke behov for at forbedre deres konkurrenceevne, og at der især bør fokuseres på at forbedre EU's Samhørighedsfond for så vidt angår tilgængelighed og gennemsigtighed med henblik på at forbedre SMV'ernes konkurrenceevne;

39. bemærker, at Parlamentet hvad angår den eksterne politik støtter Kommissionens mål om bl.a. at fremme bæredygtig udvikling, fri og fair handel, internationale arbejdsstandarder og ordentligt arbejde, f.eks. i forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler, som forener europæiske og AVS-interesser; påpeger, at handelspolitikken skal fremme udvikling, give mulighed for et bedre regionalt samarbejde, styrke investeringerne og forbedre den økonomiske styring, og erindrer alle aktører om, at andre regioner i verden har vist, hvordan handel kan bidrage til velfærd; anmoder Kommissionen om en samlet strategi for handels-, udviklings-, sociale, landbrugs- og miljømæssige politikker; gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen om at sikre koordinerede politikker, som støtter retfærdig handel;

40. minder om, at EU i forbindelse med sin nye handelsstrategi har en særlig interesse i at støtte en endogen udvikling i regionerne i den yderste periferi på grund af deres biodiversitet og deres geografiske forhold, som giver EU adgang til havet, tropiske skove og et rumforsøgs- og -forskningsområde;

41. opfordrer for så vidt angår økonomiske partnerskabsaftaler Kommissionen til at respektere Parlamentets tidligere beslutninger om nødvendigheden af at udvise fleksibilitet i forhandlingerne med vores partnere og indfri forpligtelsen til særlig og differentieret behandling over for udviklingslande;

42. bemærker, at Parlamentet agter at vedtage en fremtidig generel præferenceordning, som i højere grad fokuserer på, hvordan de lande, der har størst behov, og som opfylder vore handelskrav og andre krav, kan drage nytte af den generelle præferenceordning;

43. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at træffe handelsmæssige nødhjælpsforanstaltninger over for lande, der er ramt af naturkatastrofer og konflikter, således at de kan genopbygge deres økonomier; anmoder Kommissionen om at forelægge konkrete eksempler på foranstaltninger, som vil kunne hjælpe i en nødsituation på kort sigt, samt foranstaltninger, som kan påvirke udviklingen på mellemlang eller lang sigt, inden den anmoder om Parlamentets godkendelse af sådanne foranstaltninger;

44. fremhæver, at udenrigshandelspolitikken skal fastholde EU's evne til at opretholde en stærk landbrugssektor, der kan sikre fødevaresikkerheden og fødevaresuveræniteten for 500 mio. forbrugere i EU;

Parlamentet kræver en bæredygtig og uforstyrret råvareforsyning

45. opfordrer Kommissionen til at føre en konsekvent, bæredygtig, omfattende og tværpolitisk strategi for råvarer med det formål at forebygge og fjerne uredelig handelspraksis såsom eksportrestriktioner, eksportafgifter og dobbelte prissystemer på multilateralt og bilateralt plan og erkender samtidig, at eksportrestriktioner under visse omstændigheder kan betragtes som vigtige i forbindelse med støtte af udviklingsmålsætninger, miljøbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i fattige udviklingslande som f.eks. de mindst udviklede lande (LDC) og små udviklingsøstater (SIDS); opfordrer Kommissionen til at diversificere sine leverandører af råvarer og indgå langsigtede bilaterale aftaler på dette område; mener, at denne politik skal tage højde for EU's udviklingspolitik og udviklingsmålene i de økonomiske partnerskabsaftaler;

46. fremhæver vigtigheden af at inddrage civilsamfundet i frihandelsaftaler; støtter det initiativ, Kommissionen har taget i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Korea med henblik på nedsættelse af en lokal rådgivende gruppe, der skal sikre bidrag fra civilsamfundet; anmoder Kommissionen om at udvikle dette initiativ i fremtidige frihandelsaftaler;

47. opfordrer Kommissionen til at stå fast med hensyn til afskaffelsen af eksportrestriktioner, eksportafgifter og dobbelte prissystemer i alle fremtidige bilaterale frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af WTO at arbejde hen imod klare, multilaterale regler;

48. opfordrer Kommissionen til ikke kun at klage over handelspartneres uacceptable adfærd, men til også at reagere på en konsekvent og passende måde; erindrer Kommissionen om, at der ud over handelspolitikken også er andre politikker såsom landbrug, miljø, udvikling, forskning og udenrigsanliggender, der bør støtte en fælles råvareforsyningspolitik; insisterer på, at det er nødvendigt at støtte og udvikle forskning, især med hensyn til biovegetal kemi og genanvendelse af kemiske stoffer, for at reducere EU's afhængighed af de lande, som leverer råvarer og sjældne jordarter;

Bedre toldsamarbejde i og uden for EU nødvendigt

49. støtter Kommissionens initiativ med hensyn til styrkelse af det internationale toldsamarbejde i Verdenstoldorganisationen og på bilateralt plan for at gøre toldprocedurerne mere effektive, begrænse omkostningerne for de handlende og håndtere udfordringerne omkring sikkerhed og intellektuel ejendomsret bedre;

50. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at overveje forslaget om at oprette en fælles europæisk toldmyndighed, der skal sikre en mere effektiv anvendelse af toldbestemmelser og -procedurer inden for hele EU's toldområde;

Parlamentet kræver en tilstrækkelig beskyttelse af intellektuel ejendomsret, der også tager højde for de fattigstes interesser

51. understreger, at forfalskninger resulterer i tab af job og undergraver innovation, og at en ordentlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret er forudsætningen for en global økonomi; betragter ordentlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret, navnlig varemærker og geografiske betegnelser, hos vore vigtigste handelspartnere som et ufravigeligt krav for at kunne bevare og forbedre EU's konkurrenceevne; påskønner Kommissionens indsats for at håndhæve eksisterende forpligtelser;

52. erindrer Kommissionen om, at den europæiske politik vedrørende intellektuel ejendomsret i forhold til de mindst udviklede lande og de fattigste udviklingslande samt de vigtigste producenter af generiske lægemidler, især Indien og Brasilien, bør forblive inden for TRIPS-aftalens forpligtelser og fuldt ud overholde Doha-erklæringen fra 2001 om TRIPS-aftalen og folkesundhed, navnlig på områderne generiske lægemidler og folkesundhed;

o o

53. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

[1] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0068.
[2] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0224.
[3] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0225.
[4] Vedtagne tekster P7_TA-PROV(2011)0257.
[5] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0141.
[6] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0063.
[7] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0445.
[8] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0434.
[9] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0446.
[10] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0387.
[11] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0324.
[12] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0223.
[13] EUT C 117E af 6.5.2010, s. 166.
[14] EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 132.
[15] EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 101.
[16] EUT C 45E af 23.2.2010, s. 47.
[17] EUT C 295E af 4.12.2009, s. 67.
[18] EUT C 279E af 19.11.2009, s. 5.
[19] EUT C 259E af 29.10.2009, s. 77.
[20] EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 16.
[21] EUT C 323E af 18.12.2008, s. 520.
[22] EUT C 102E af 24.4.2008, s. 128.
[23] EUT C 308E af 16.12.2006, s. 182.
[24] EUT C 306E af 15.12.2006, s. 400.
[25] EUT C 298E af 8.12.2006, s. 235.
[26] ‘Convergence, Catch Up and Overtaking’, PwC, 2010.
[27] Data fra Eurostat.
[28] Eurostat, UN Servicetrade.
[29] Europa-Kommissionen, rapport om aldring, 2009; Eurostat/UNECE Work Session 2010.
[30] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0434.
[31] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0446.
[32] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0445.
[33] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0141.

Kommissionens meddelelse giver impulser til de kommende måneder, men udgør ingen egentlig fremtidsstrategi.

Den 9. november 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om handel, vækst og verdensanliggender, der drejer sig om Den Europæiske Unions fremtidige handelsstrategi. Denne meddelelse, hvis formål det er at redegøre for de eksterne aspekter af Europa 2020-strategien, er i første række en videreførelse af "Global Europe"-strategien fra 2006.

I en betænkning af samme ordfører tog Europa-Parlamentet i 2007 stilling til "Global Europe"-strategien og bifaldt ved den lejlighed i princippet initiativet. Kommissionen og Parlamentet foranledigede i 2010 en vurdering af denne strategi. Af denne vurdering fremgår klart, at mange af de opstillede mål i "Global Europe"-strategien endnu ikke er nået. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og alle involverede parter til at undersøge, hvorfor det ikke har været muligt at nå disse mål, og derpå drage de nødvendige konklusioner. De fleste af de mål, der blev opstillet dengang, er det stadig vigtigt at gennemføre, som det anføres i Kommissionens seneste meddelelse. Argumenterne for de foranstaltninger, der blev nævnt i Kommissionens dokument fra 2006, er omtalt i begrundelsen til betænkningen fra samme år "om et globalt Europa – eksterne aspekter af konkurrenceevnen" (2006/2292(INI)); disse argumenter er stadig gældende og vil derfor ikke blive gentaget her.

Hvad indholdet angår henviser ordføreren til begrundelsen i sin betænkning fra 2007 om eksterne aspekter af konkurrenceevnen.

Ordføreren bifalder i princippet Kommissionens meddelelse om handel, vækst og verdensanliggender, der blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor EU med Lissabontraktatens ikrafttrædelse havde fået nye beføjelser, f.eks. når det gælder investeringspolitik. I den forbindelse er det særlig glædeligt, at Kommissionen fortsat erkender, at vores velstand og vækst afhænger af et velfungerende verdenshandelssystem.

Alligevel kritiserer ordføreren, at meddelelsen – der ganske vist tager mange relevante emner op – ikke formår at præsentere en fremtidsorienteret handels- og investeringsstrategi. Efter ordførerens opfattelse skal meddelelsen om handel, vækst og verdensanliggender snarere opfattes som retningslinjer for den politik, der skal føres i de kommende måneder, end som en redegørelse for en omfattende EU-handelsstrategi på et tidspunkt, hvor EU står over for udfordringer som følge af en verdensøkonomi i hastig forandring og en kraftig forskydning af den økonomiske magtbalance.

Verden har forandret sig dramatisk i de seneste år ...

Verdenshandelen har oplevet et enormt opsving takket være WTO og mange multilaterale og bilaterale initiativer. Da Lissabonstrategien blev indført i år 2000, genererede Den Europæiske Union stadig 25 % af den samlede værditilvækst på verdensplan, men i 2020 ventes denne andel kun at udgøre 18 %. Til gengæld stod de to lande med det største befolkningstal – Kina og Indien – i år 2000 kun for 10 % af værditilvæksten i verdensøkonomien, mens de i år 2020 ifølge flere kilder ventes at have en andel på 25 %. Alene denne udvikling viser, at en sådan forandring nødvendigvis også må indvirke på EU's politik.

Siden 1990'erne er stadig flere vækstøkonomier og udviklingslande blevet integreret i verdenshandelen og har udviklet sig til et lokomotiv for verdensøkonomien. Dette viste sig især i kriseårene 2008 og 2009, da først og fremmest vækstøkonomierne virkede stabiliserende på verdensøkonomien.

Andelen af EU's og USA's eksport i den samlede eksport på verdensplan udgjorde i 2009 kun knap 29 % mod knap 37 % i 1999. Til gengæld udviklede BRIK-landenes andel i den samlede globale eksport sig fra 9,3 % til 20,4 % i 2009 – med en stadig stigende tendens. Mange nye vækstøkonomier har handelsoverskud, deres eksport og økonomi vokser kraftigt og deres gældsbyrde falder. Især syd-syd-handelen boomer, således at det er den generelle tendens, at afhængigheden af efterspørgslen fra industrilandene mindskes kraftigt.

EU må desuden tage højde for, at befolkningstilvæksten i EU går stærkt tilbage samtidig med, at indbyggertallet i navnlig udviklingslandene stadig stiger voldsomt. Dette vil også få følger for landenes økonomiske situation.

Når man betænker, at 18 % eller 36 millioner arbejdspladser i EU allerede i dag afhænger af udenrigshandelen, og at formentlig 90 % af den globale økonomiske vækst i 2015 vil blive genereret uden for EU, bliver det klart, hvor vigtigt det er, at der udarbejdes og gennemføres en langsigtet strategi for udenrigshandelen, som tager hensyn til, at EU's rolle i verdensøkonomien ændrer sig.

... og derfor bør Kommissionen snart forelægge en virkelig langsigtet udenrigshandelsstrategi

Som følge af denne udvikling opfordrer ordføreren Kommissionen til at udarbejde en analyse og en prognose, der tager hensyn til de nuværende vilkår for verdensøkonomien og den aktuelle situation for Den Europæiske Union samt den sandsynlige udvikling i fremtiden. På dette grundlag bør der udarbejdes en langsigtet strategi, som tager udgangspunkt i EU's og EU-borgernes behov.

til Udvalget om International Handel

om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien
(2010/2152(INI))

Ordfører for udtalelse: Birgit Schnieber-Jastram

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at EU's eksterne handelspolitik er et tværgående domæne og afgørende for sammenhængen i udviklingspolitikken, og at Europa 2020-handelsstrategien derfor skal være baseret på en vurdering af dens bidrag til de mål, der er fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

2. er derfor bekymret over, at Kommissionens meddelelse om Handel, vækst og verdensanliggender er fokuseret næsten udelukkende på BRIK-landene og andre såkaldte "vækstmarkeder", mens den ikke beskæftiger sig særligt med de mindst udviklede lande (LDC); advarer om, at en opsplitning af handelspolitikken mellem særskilte meddelelser om "vækst" og "udvikling" risikerer at underminere den politiske sammenhæng i EU som nedfældet i traktaten;

3. bemærker, at den nye handelsstrategi sigter på at styrke en økonomisk model baseret på eksport, og dermed på øget transport; understreger, at den vedvarende stigning i CO2-emissioner fra transport og international handel undergraver virkningen af EU's klimaændringsstrategi; bemærker ligeledes, at emissioner fra transport kun er et element i handelens og udvidelsen af handelens konsekvenser for emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udforme en strategi, som omfatter alle konsekvenser, der er relevante for nettoemissionsbalancen, nemlig forskelle i emissioner alt efter produktionssted og produktionsteknologi samt anvendte råvarer eller forskelle i udgifter til emissionsbegrænsninger mellem forskellige lande og regioner og de virkninger, som yderligere udbredelse af emissionsbegrænsende teknologi kan få; er af den opfattelse, at i overensstemmelse med princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, bør en handelsstrategi hovedsageligt have til formål at styrke lokale udviklings-, forbrugs- og produktionsmønstre;

4. bekræfter, at de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) skal være udformet som et redskab til at fremme udvikling og ikke bør anses for blot at være internationale handelsredskaber;

5. understreger i denne forbindelse den enorme vigtighed af at udforme en handelspolitik, der fører til opfyldelsen af 2015-mål nr. 8 (udvikle et globalt partnerskab for udvikling), samtidig med at der tages højde for forskellene mellem mellemindkomst og lavindkomstlande og skrøbelige stater;

6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere sin meddelelse med titlen "Handel, vækst og verdensanliggender: Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" med henblik på at udnytte den international handels potentiale til at skabe beskæftigelse, udrydde fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling på verdensplan understreger, at et velafbalanceret resultat af Dohaudviklingsdagsordenen indebærer, at der tages hensyn til bekymringerne blandt fattigere WTO-medlemmer vedrørende virkeliggørelsen af 2015-udviklingsmålene;

7. minder om, at for at fremme inklusiv økonomisk vækst, som især kommer de fattige til gode, må EU i sin handelspolitik stræbe efter indgåelse inden for to år af en udviklingsvenlig Doha-runde og give yderligere støtte til syd-syd-samhandel og regional integration;

8. mener, at der er behov for ændringer i WTO's regler for at sikre sammenhæng og konsekvens i forhold til forpligtelserne under Kyoto-protokollen og de multilaterale miljøaftaler (MEA'er);

9. opfordrer desuden Kommissionen til i Doha-forhandlingerne at fremme en mere gennemsigtig og effektiv ordning for overførsel af teknologi fra industrilandene til de mindst udviklede lande (LDC), med særlig vægt på grøn teknologi;

10. opfordrer EU til at afstå fra at insistere på sin dagsorden i forbindelse med forhandlingerne om TRIPS plus og de såkaldte "Singapore-emner" i betragtning af, at mange udviklingslande længe har gjort det klart, at de er imod at forhandle bedre patentbeskyttelse og investeringsaftaler både i WTO og i andre frihandelsaftaler med EU; minder om, at handelsrelateret bistand bør hjælpe udviklingslandene med at diversificere deres økonomier og reducere eksportafhængigheden af råmaterialer;

11. erindrer om, at strategien for bistand til handel sigter mod at støtte udviklingslandene i forbindelse med forhandling om, gennemførelse af og fordele fra handelsaftaler, at udbygge deres handel og at fremskynde fattigdomsbekæmpelse;

12. opfordrer Kommissionen til hvert år at forelægge Parlamentet detaljerede oplysninger om de budgetposter, der anvendes til finansiering af handelsrelateret bistand og bistand til handel, og komplette tal for al finansiering af bistand til handel fra EU's budget; anmoder desuden Kommissionen om at underrette Parlamentet om anvendelsen af bevillingerne til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) til fremme af handelsrelateret bistand og bistand til handel, eftersom EUF stadig ikke er opført på EU-budgettet til trods for Parlamentets gentagne henstillinger herom;

13. påpeger, at indførelsen af gensidighedsprincippet for offentlige indkøb kan være yderst skadelig for udviklingslandene, da det blandt andet vil hæmme udviklingen af nye industrier og forarbejdning; opfordrer derfor indtrængende EU til at fastlægge sin nye handelsstrategi på en måde, som svarer til den "særlige og differentierede behandling", der er indrømmet til udviklingslandene;

14. opfordrer derfor indtrængende EU til at afstå fra at udøve unødigt pres på udviklingslandene med henblik på indgåelse af investeringsaftaler, der begrænser deres evne til at regulere til fordel for sociale udviklingsmål;

15. understreger behovet for, at der systematisk tages hensyn til sociale og miljømæssige standarder under forhandlinger om handels- og investeringsaftaler med henblik på at forfølge målet om at gøre handel til en katalysator for udvikling, som giver partnerlandene tilstrækkeligt politisk spillerum til at garantere fødevaresikkerheden og opbygge lokale og regionale markeder; mener i denne forbindelse, at gennemførelsen af national behandling i investeringsaftaler, hvorved udenlandske investorer vil have de samme rettigheder som indenlandske investorer, vil bremse udviklingslandenes evne til at give særbehandling til indenlandske investorer, såsom små eller nye virksomheder; anmoder Kommissionen om at formulere en sammenhængende strategi for udvinding af råstoffer; mener, at en sådan strategi bør sikre, at udvindingsprocessen er miljømæssigt og socialt bæredygtig gennem overholdelsen af internationale standarder, og er økonomisk bæredygtig, så den sikrer disse lande en rimelig indtægt; påpeger, at en sådan strategi i givet fald også kan give mulighed for bevarelse af råvarer til senere brug;

16. anmoder EU om at støtte initiativer i den private sektor til styrkelse af åbenhed og virksomhedernes sociale ansvar i sektoren for ressourceudvinding; anmoder også Kommissionen om at støtte initiativer fra medicinalfirmaer, hvor visse patenter er indrømmet til producenter af generiske lægemidler udelukkende til anvendelse på de mindst udviklede markeder;

17. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandlinger om og gennemførelse af handelsaftaler, herunder navnlig de økonomiske partnerskabsaftaler at styrke sammenhængen i EU's udviklingspolitik og bl.a. fremme anstændigt arbejde, velfærd og jobskabelse samt sikre, at handelsforpligtelser indeholder fyldestgørende bestemmelser om asymmetri og overgangsperioder, respekterer hvert enkelt lands prioriteter og garanti for forsvarlig høring af nøgleaktører og civilsamfundet;

18. opfordrer EU til at respektere den aftale, der blev undgået under det svenske formandskab om at udarbejde en konkret plan for gennemførelse af FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme;

19. anmoder Kommissionen om at overveje at indføre en permanent mekanisme til at hjælpe udviklingslandene med at genopbygge deres økonomier efter begivenheder som jordskælv og oversvømmelser; mener, at en mulighed kunne være tidsbegrænsede initiativer på området for oprindelsesregler med henblik på at tilskynde til anvendelse af produkter eller varer fra det land, der er ramt af en sådan begivenhed;

20. opfordrer Kommissionen til at sikre, at politikker til støtte for retfærdig handel samordnes, og gentager sin tidligere opfordring[1] til Kommissionen til at sikre en løbende koordinering af spørgsmål om retfærdig handel blandt de forskellige tjenestegrene.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om International Handel

om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien
(2010/2152(INI))

Ordfører for udtalelse: Andrzej Grzyb

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over et styrket engagement og en mere proaktiv tilgang til at åbne adgangen til nye markeder som et middel til at fremme den økonomiske vækst og virksomhedernes konkurrenceevne; understreger behovet for effektiv anvendelse af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, hvor dette er nødvendigt, med henblik på at bekæmpe urimelig handelspraksis og sikre gensidig adgang til udenlandske markeder for offentlige indkøb, som indebærer forretningsmuligheder inden for sektorer, hvor europæisk industri er yderst konkurrencedygtig;

2. understreger, at handel er en af hjørnestenene i en vellykket europæisk industripolitik; understreger endvidere, at en øget vægt på international markedsadgang for tjenesteydere ikke bør skade handelen med industrivarer; mener derfor, at handelsaftaler bør udformes på en sådan måde, at de styrker produktionsgrundlaget i Europa; opfordrer derfor til, at fremtidige multilaterale og bilaterale handelsaftaler kommer til at udgøre en sammenhængende del af en industriel strategi, der bygger på en ambitiøs innovationsindsats, fair global konkurrence, åbenhed og fuld gensidighed, primært når det gælder regler, standarder og certificeringsordning, og som dermed fremmer konkurrenceevne og bæredygtighed; gentager vigtigheden af at afslutte handelsforhandlinger, især med lande og regioner, som er af økonomisk interesse for virksomheder i EU, og som kan tilbyde betydelige nye eksportmuligheder for alle EU-sektorer;

3. er af den opfattelse, at forskellige lovgivningsmæssige regler og forskrifter og fraværet eller ikke-anvendelsen af fælles standarder forhindrer EU-virksomheder – som følge af de høje omkostninger forbundet med at drive virksomhed i udlandet – i fuldt ud at udnytte deres potentiale;

4. mener, at EU bør tage føringen med hensyn til at indgå internationale handelsaftaler om miljøvenlige varer og tjenester, som fokuserer på vedvarende energiteknologier; understreger vigtigheden af at anmode sine handelspartnere om fuldstændig toldafvikling og fuldstændig fjernelse af ikke-toldmæssige handelsbarrierer uden samtidig at svække oprindelsesreglerne og anvendelsen af toldgodtgørelse;

5. mener, at der er behov for en ny europæisk handelspolitik, der anerkender behovet for tilstedeværelsen af både videns- og fremstillingsvirksomheder i Europa, og som i overensstemmelse dermed fremmer yderligere produktion i Europa og ikke giver erhvervslivet incitament til at flytte uden for det indre marked; er af den opfattelse, at handelsaftaler med eksterne partnere bør:

- tage hensyn til alle de faktorer, der har indflydelse på EU's industris, SMV'ers, og landbrugs- og fødevaresektorens konkurrenceevne i betragtning af det stigende underskud på handelsbalancen på landbrugsvarer og de høje standarder, som EU's industri skal overholde;

- sigte efter samarbejde med udviklingslande, som er fordelagtigt for begge parter;

- tilsigte at bekæmpe tredjelandes handelsforvridende foranstaltninger, såsom eksportafgifter og urimelig offentlig støtte til den indenlandske produktion;

6. understreger betydningen af at indgå bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og særligt sydamerikanske og asiatiske vækstøkonomier som et led i øget vækst og frihed til at konkurrere internationalt på gensidigt anerkendte, gennemsigtige og fair vilkår; anerkender, at frihandelsaftalerne ikke alene giver stordriftsfordele for aftalens parter hver især, men også giver mulighed for, at EU kan fokusere på de videns- og fremstillingsindustrier, hvor EU har en konkurrencemæssig fordel på verdensmarkedet; mener, at disse frihandelsaftaler kan være med til at øge både kvantiteten og kvaliteten af produkter og serviceydelser på verdensmarkedet, og at dette er særligt nødvendigt i betragtning af de demografiske udfordringer, som Europa står overfor;

7. noterer sig tempoet i de igangværende forhandlinger om de bilaterale frihandelsaftaler, som kun dækker en del af EU's samlede internationale handel; understreger, at der bør lægges større og mere presserende vægt på nye markeder af strategisk betydning; understreger behovet for at reducere det eksisterende handelsunderskud med Kina og erobre øget adgang til dette ekspanderende marked;

8. understreger vigtigheden af at gennemføre konsekvensanalyser forud for handelsforhandlinger og forud for forhandlingernes afslutning; mener, at det kunne være af stor relevans for den fremtidige beslutningsproces at gennemføre efterfølgende evalueringer efter ratifikationen af handelsaftaler;

9. er af den opfattelse, at udviklingen af EU's handelspolitik skal omfatte en stigning i antallet af arbejdspladser;

10. mener, at sammenhængen mellem interne og eksterne dimensioner af industripolitik løbende skal styrkes for at sikre regulatorisk forudsigelighed, enkelthed, stabilitet og lige konkurrencevilkår for den europæiske industri på både interne og eksterne markeder;

11. fremhæver betydningen af at fremme konvergens eller ækvivalens i internationale standarder og certificeringspraksisser med tredjelande; opfordrer til at styrke forbindelsen mellem de eksterne markedsreguleringer og markedsreguleringerne på det indre marked for at spare virksomhederne for unødvendige omkostninger, fjerne lovgivningsmæssige barrierer og sætte skub i innovationen og markedsadgangen;

12. understreger, at en sådan harmonisering ikke må gennemføres på bekostning af ringere tekniske, sundheds-, sikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige standarder; opfordrer Kommissionen til at beskytte EU-standarderne og håndhæve dem effektivt over for importører og erhvervsdrivende, der markedsfører deres produkter i Europa;

13. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle et gunstigt miljø, der stimulerer opstart af og vækst i virksomheder samt udveksling af unge iværksættere, og at skabe forudsætninger for internationalisering af europæiske SMV'er og styrke deres adgang til international handelsfinansiering og kreditforsikring, deres innovative kapacitet, navnlig med hensyn til at skabe en kulstoffattig økonomi, og deres konkurrenceevne og udvikling for at beskytte deres position mod illoyal eller forvredet konkurrence; opfordrer Kommissionen til at rette sin opmærksomhed imod de handelshindringer, såsom toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer, som SMV'erne står overfor, eftersom disse har stor betydning for den europæiske økonomi;

14. understreger betydningen af at udvikle og beskytte EU's konkurrencemæssige fordele inden for innovative produkter;

15. understreger den strategiske betydning af en bæredygtig og uafbrudt råvareforsyning for en miljøeffektiv industriudvikling og øget konkurrenceevne i den europæiske industri; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs og omfattende strategi for Europas råvarepolitik med konkrete foranstaltninger til forbedring af lige adgang til råvarer på både interne og eksterne markeder og opnåelse af god råvareeffektivitet gennem genanvendelse, substitution, affaldshåndtering, forskning samt udveksling af råvaredata; advarer den europæiske industri imod at være afhængige af monopolistiske leverandører af råvarer, således som det for eksempel er tilfældet med leverandører af sjældne jordmetaller;

16. understreger betydningen af multilaterale bestemmelser for så vidt angår handel med energi for at sikre fair og lige adgangsvilkår til bæredygtige og sikre energikilder;

17. bemærker, at Kommissionen forudser yderligere anvendelse af ekstraordinære unilaterale handelsindrømmelser i tilfælde af naturkatastrofer; understreger, at byrden ved disse foranstaltninger ikke er ligeligt fordelt på alle medlemsstater, men fortrinsvis rammer visse lande, regioner, industrisektorer og beskæftigelsesgrupper; opfordrer Kommissionen til at foretage en omhyggelig efterfølgende evaluering af sådanne instrumenters indvirkninger;

18. opfordrer til at støtte og fremme økologisk vækst, effektiv ressourceudnyttelse og beskyttelse af biodiversiteten ledsaget af en fair og bæredygtig konkurrence;

19. understreger den kendsgerning, at et mere åbent internationalt handelssystem i lyset af globaliseringen har forskellige konsekvenser for de forskellige EU-lande, hvilket påvirker den interne samhørighed; gør opmærksom på behovet for at udvide og forenkle Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som et instrument, der bidrager til at bekæmpe de negative følger af globaliseringen; opfordrer desuden til mobilisering af de relevante EU-interne politikker, såsom støtte til innovation og SMV'er, for at fremskynde omstrukturering og tilpasning til nye handelsvilkår i ugunstigt stillede regioner;

20. mener, at det kun er muligt at nå klimamålene ved at samarbejde med EU's vigtigste handelspartnere, der på samme tid er de største CO₂-producenter; er derfor overbevist om, at kun en global, multilateral klimaaftale vil gøre det muligt for den europæiske industri at bevare sin konkurrenceevne; er desuden overbevist om, at handelsaftaler bør omfatte tilsvarende krav til produktionen af varer, der importeres til EU for så vidt angår udledningen af drivhusgasser;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om International Handel

om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien
(2010/2152(INI))

Ordfører for udtalelse: Malcolm Harbour

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. støtter forslaget til en akt for det indre marked, som omhandler regelkonvergens mellem EU og dets vigtigste handelspartnere, navnlig inden for områderne forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og sundheds- og arbejdsstandarder; understreger betydningen af at vedtage internationale standarder på højt plan inden for disse afgørende områder; bekræfter, at det er vigtigt at fokusere på standardiseringspolitikker, gensidig anerkendelse, licenser, tjenesteydelser og adgang til offentlige indkøb under forhandlinger om frihandelsaftaler;

2. understreger på ny behovet for at etablere afbalancerede handelsaftaler mellem Den Europæiske Union og dens handelspartnere med henblik på gensidighed og gensidige fordele;

3. støtter Kommissionens ønske om i forbindelse med forhandling af frihandelsaftaler at foretage en omfattende analyse af de virkninger, disse aftaler ville have på det indre marked og andre af EU's interne politikker; anmoder om, at denne konsekvensanalyse fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet, således at de får kendskab til virkningerne, inden de underskriver aftaler;

4. understreger den store betydning af forbindelserne med USA; glæder sig over Kommissionens strategi med at relancere Det Transatlantiske Økonomiske Råd med fokus på udvikling af fremtidens teknologier og af normer inden for centrale områder som f.eks. teknologier med lav CO₂-udledning og energieffektive teknologier, og glæder sig også over den stigende betydning, der tillægges lovgivnings- og forskriftsmæssige spørgsmål inden for rammerne af den transatlantiske lovgivningsdialog;

5. opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme international standardisering og fjernelse af ikke-toldmæssige og tekniske handelshindringer og forstærke samarbejdet med vigtige handelspartnere, især med Kina, om produktsikkerhed, respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder, sundheds- og sikkerhedsstandarder og produktionsvilkår, særlig i relation til udnyttelsen af kvinder og børn, og med Japan, med særligt fokus på at fjerne uberettigede ikke-toldmæssige handelshindringer;

6. minder om, at åbningen af det europæiske marked ikke bør ske på bekostning af forbrugernes sikkerhed; understreger vigtigheden af et samarbejde mellem told- og tilsynsmyndighederne ved de eksterne grænser for at gennemføre hensigtsmæssige kontroller af de produkter, der indføres på EU-markedet, og ønsker en styrkelse af Kommissionens rolle i denne forbindelse; glæder sig over det gode samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og det amerikanske udvalg om forbrugersikkerhed, hvad angår produktsikkerhed; glæder sig over det samarbejde, der gradvis etableres mellem IMCO og lande som Indien og Kina på dette område; mener, at dette samarbejde bør styrkes og udvides til at omfatte andre partnere under forhandlinger om handelsaftaler;

7. mener, at handelspolitikken er et af EU's vigtigste redskaber til at støtte den seneste udvikling i retning af reform og demokratisering i Nordafrika og Middelhavsområdet, og mener i dette lys, at EU bør øge åbenheden af sit marked yderligere, begyndende med Egypten og Tunesien;

8. er af den opfattelse, at EU samtidig bør overveje at indgå i en dialog for at tilskynde disse lande til at styrke deres regionale handelsforbindelser med henblik på at etablere en indbyrdes toldunion;

9. opfordrer Rådet til uden yderligere forsinkelser at vedtage konventionen om oprindelsesregler for pan-Euro-Middelhavsområdet, der hurtigst muligt bør følges op af forslag fra Kommissionen til modernisering af oprindelsesreglerne på en måde, der letter handel og økonomisk integration i regionen;

10. opfordrer til, at fri og fair handel med landbrugsprodukter øges, og at der udvikles gensidig udveksling af varer og teknologier mellem EU og udviklingslandene og de mindst udviklede lande (LDC); understreger fordelene for forbrugerne i de respektive lande ved sådanne handelsforbindelser mellem de pågældende parter;

11. er af den opfattelse, at EU's handel med tjenesteydelser er en vigtig kilde til vækst og beskæftigelse, men at EU langtfra er nået op på sin potentielle konkurrenceevne som verdens nr. 1 på markedet for tjenesteydelser, hvorfor konkurrenceevnen bør styrkes;

12. er af den opfattelse, at ældre arbejdstagere i betragtning af den aldrende befolkning er en værdifuld ressource for handel, og at hindringer bør fjernes for at opfordre og tilskynde dem til at forblive i arbejde.

13. konstaterer, at offentlige indkøb tegner sig for en stor og stadig voksende andel af det globale BNP og desuden rummer uudnyttede nye vækstmuligheder for innovative virksomheder; beklager, at markederne for offentlige indkøb i de lande, der er EU's vigtigste handelspartnere, er særligt lukkede, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde vores handelspartnere til at skabe symmetrisk adgang for EU-virksomheder til deres markeder for offentlige indkøb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge oplysninger om omfanget af åbenhed om offentlige indkøb og sikre gensidighed med andre industrialiserede lande og store vækstøkonomier;

14. mener, at innovation og påvisning af konkurrencemæssige fordele er af afgørende betydning for EU i en global økonomi, hvor konkurrenceevne ofte er baseret på billig arbejdskraft; understreger den rolle, EU's handelspolitik kan spille for bæredygtig udvikling og skabelse af flere og bedre job igennem udnyttelse af grønne teknologier, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foreslå initiativer til støtte for udviklingen af avancerede og grønne teknologier, produkter og tjenesteydelser;

15. gentager betydningen af direkte udenlandske investeringer for den europæiske økonomi; mener imidlertid, at det ville være ønskeligt at indlede en debat på europæisk plan om det fordelagtige i og behovet for at vurdere virkningen af disse investeringer på det indre marked med henblik på om nødvendigt at forhindre de skadelige virkninger af disse investeringer på europæisk innovation og knowhow.

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til innovationens betydning for en stærk og bæredygtig vækst ved at sikre tilstrækkelig finansiering af innovation, navnlig gennem indførelse af EU-projektobligationer og en lovgivningsmæssig ramme, der giver venturekapitalfonde mulighed for at investere frit i hele EU.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Thijs Berman, Ricardo Cortés Lastra, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, András Gyürk, Eva Joly, Franziska Keller, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Fiona Hall, Cristian Dan Preda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jolanta Emilia Hibner

Dato for vedtagelse	21.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Kader Arif, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle De Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Pablo Zalba Bidegain, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Mário David, Syed Kamall, Maria Eleni Koppa, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Inese Vaidere, Jarosław Leszek Wałęsa

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik