BETÆNKNING om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål

11.7.2011 - (2010/2206(INI))

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Carlo Fidanza

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål

(2010/2206(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om grundlæggende retningslinjer for bæredygtig europæisk turisme (KOM(2003)0716),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme (KOM(2006)0134),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme (KOM(2007)0621),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (KOM(2010)0352),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker om turisme (KOM(2010)0117),

–   der henviser til Madriderklæringen med titlen "På vej mod en socialt ansvarlig turismemodel", som blev vedtaget på det uformelle ministermøde den 15. april 2010,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 12. oktober 2010 om "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (14944/10),

–   der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (CoR 342/2010 fin),

–   der henviser til Rådets henstilling af 22. december 1986[1] om brandsikring af eksisterende hoteller (86/666/EØF),

–   der henviser til Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990[2] om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF[3] af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked,

–   der henviser til Rådets direktiv 2009/47/EF[4] af 5. maj 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad angår de nedsatte satser for merværdiafgiften,

–   der henviser til Kommissionens beslutning af 9. juli 2009[5] om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til serviceydelsen overnatning (2009/578/EF),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010[6] af 25. november 2009 om EU-miljømærket,

–   der henviser til sin beslutning af 8. september 2005[7] om nye perspektiver og nye udfordringer for bæredygtig turisme i EU,

–   der henviser til sin beslutning af 29. november 2007[8] om en ny turismepolitik i EU: mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme,

–   der henviser til sin beslutning af 16. december 2008[9] om regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder,

–   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2011[10] om praktiske aspekter af revisionen af EU-instrumenterne til støtte for finansieringen af SMV'er i den næste programmeringsperiode,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0265/2011),

A. der henviser til, at turistsektoren tegner sig for 10 % af BNP og 12 % af den samlede beskæftigelse, hvilket gør den til den tredjestørste samfundsøkonomiske aktivitet i EU; der henviser til, at turistsektoren i vidt omfang består af mikro-, små og mellemstore virksomheder, er den vigtigste ressource for nogle EU-regioner, som f.eks. øerne, og spiller en central rolle for EU's økonomiske udvikling og økonomiske, sociale og regionale samhørighed og for opnåelsen af målsætningerne for Europa 2020-strategien,

B.  der henviser til, at turisme også bidrager til menneskelig berigelse, udveksling, velfærd, velvære, kultur og social samhørighed; der henviser til, at der derfor bør fokuseres på en kvalitativ tilgang,

C. der henviser til, at Den Europæiske Union er verdens førende rejsemål i henseende til internationale ankomster, og at det er nødvendigt at styrke denne førerrolle ved at tage de udfordringer op, som dels skyldes en stigende global konkurrence og en markedsefterspørgsel, som til stadighed ændrer sig, dels nødvendigheden af at sikre øget og mere vedvarende bæredygtighed,

D.  der henviser til, at turismen i Europa står over for mange udfordringer, herunder den globale økonomiske krise, konkurrencen fra andre destinationer uden for EU og mangfoldigheden af de turistattraktioner, der tilbydes, virkningerne af klimaændringerne og sæsonudsving i turistaktiviteterne, demografiske udviklinger i Europa, den stigende indflydelse fra informations- og kommunikationsteknologier og mange uforudsete begivenheder, der påvirker industrien fra tid til anden,

E.  der henviser til, at turismen bidrager til at fremme Europa og Europas kultur- og sprogarv, samtidig med at forskelligartethed respekteres, og til at fastholde de fælles værdier og styrke følelsen af europæisk identitet, tilhørsforhold og unionsborgerskab; der henviser til, at turismeudviklingen spiller en central rolle i styrkelsen af den regionale dimension i EU,

F.  der henviser til, at Europas mangfoldighed, multifacetterede karakter og multikulturalisme giver mulighed for maksimal vækst for enhver form for tematisk turisme, og at udvikling og fremme af forskellige former for turisme kan være det eneste effektive svar på de forvrængninger, problemer og forringelser, som modellen med ureguleret og udifferentieret masseturisme fører til,

G.  der henviser til, at turisme med Lissabontraktaten (artikel 195) er blevet et ansvarsområde for EU, hvilket giver EU mulighed for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at tilskynde til en atmosfære, som er befordrende for udviklingen af turistvirksomheder og fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne, samtidig med at enhver form for harmonisering af retlige og lovgivningsmæssige bestemmelser i medlemsstaterne udelukkes,

H.  der henviser til, at det på grundlag af denne nye kompetence er nødvendigt at udarbejde en EU-strategi med klare og ambitiøse mål, i fuld respekt for nærhedsprincippet,

I.   der henviser til, at der, hvis de nye kompetencer og EU's fremtidige turismepolitik skal blive virkningsfulde og synlige, sådan som de europæiske borgere og vores besøgende har krav på, ikke kun vil være behov for en strategi og en handlingsplan, men også passende midler i EU's finansieringsprogram 2014-2020,

J.   der henviser til, at økonomierne i regionerne i den yderste periferi og nogle øområder i EU er næsten fuldstændig afhængige af flytransport på grund af i deres fjerne beliggenhed og isolerede natur, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger, som er tilpasset deres afhængighed af denne transportmåde,

1.  glæder sig over den politiske strategi, som Kommissionen har forelagt, og som indeholder 21 specifikke foranstaltninger, der skal puste nyt liv i sektoren; mener, at dette dokument og gennemførelsesplanen for det udgør et solidt udgangspunkt for udviklingen af en EU-politik for en konkurrencedygtig, moderne, kvalitetsbetonet og bæredygtig turisme, som alle har adgang til; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsesplanen så hurtigt som muligt at fastsætte særlige tidsplaner for at opnå alle foranstaltninger og mål; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde ved at forelægge programmer for alle foranstaltninger i overensstemmelse med de kompetente nationale, regionale eller lokale myndigheder; anmoder Kommissionen om at fokusere på prioriterede foranstaltninger, som er innovative, og som medfører en europæiske merværdi;

2.  mener, at der er behov for en EU-turiststrategi, der bygger dels på en pakke specifikke foranstaltninger, der udelukkende vedrører turistsektoren, dels som følge af turismens horisontale karakter på koordinering med andre komplementerende sektorer for at opnå et system, som virkelig fremmer turismen; mener desuden, at der er behov for en præcis vurdering af, hvordan foranstaltninger inden for andre sektorer påvirker turismen, og slår til lyd for en integreret tilgang med det formål at udvikle synergi mellem både de forskellige sektorpolitikker og de forskellige finansieringsinstrumenter;

3. beklager manglen på sammenhæng inden for Kommissionen med hensyn til turismepolitik; mener, at det er afgørende, at Kommissionen sikrer en koordinerende og integrerende tilgang blandt de berørte generaldirektorater;

4.  understreger nødvendigheden af et tæt samarbejde dels mellem EU-, internationale, nationale, regionale og lokale myndigheder, dels mellem institutionerne som helhed betragtet og sektorens aktører med det formål at behandle horisontale turismerelaterede spørgsmål, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres; erindrer, at mange europæiske regioner og kommuner har direkte beføjelser i forhold til turisme og derfor spiller en central rolle for gennemførelsen af konkrete projekter og aktioner; håber i forbindelse med Europa 2020-strategien, at regionerne og kommunerne vil samarbejde tættere med hinanden og spille en bæredygtig, direkte og effektiv rolle i udviklingen af den nye turismepolitik; mener med sigte på den samme periode, at specifikke programmeringsinstrumenter såsom strategier for makroregioner kan styrke den intra- og interregionale turisme og fremme de europæiske regioners og kommuners tiltrækningskraft og synlighed;

5.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre to nye principper for turisme: "interregionalitet" og "komplementaritet" for at fremme fælles planlægning og samarbejde i forbindelse med turismetjenesteydelser inden for et fælles geografisk område, dvs. enten mellem naboregioner, der hører til forskellige medlemsstater, eller på et bestemt tematisk niveau mellem regioner, der er forbundet af fælles elementer;

Konkurrencedygtig, moderne og kvalitetspræget turisme

6. mener, at turismen bør betragtes som en integrerende del af EU's industripolitik og innovationspolitik, og understreger endnu en gang, at revitalisering af turismen er en strategisk og vital målsætning for beskæftigelsen i de respektive medlemsstater; understreger i denne forbindelse betydningen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som både bidrager til innovation nedefra og stabilitet i sektoren og garanterer kvalitet, mangfoldighed og autenticitet i de regioner, hvor de hører hjemme; tilskynder Kommissionen til yderligere at fremme denne tilgang i europæiske turismetjenesteydelser;

7. anmoder Kommissionen om at indsamle og offentliggøre god turismepraksis hvert år;

8.  tilslutter sig Kommissionens forslag om at udvikle et varemærke for Europa i samarbejde med medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og de nationale turistkontorer med det formål at fremme Europa i hele verden som samlet rejsemål; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at iværksætte reklamekampagner i samarbejde med medlemsstaterne og de kompetente turistkontorer; understreger, at turismefremmende initiativer skal respektere og fremhæve Europas territoriale forskelle og undgå at favorisere nogen europæiske rejsemål frem for andre, og mener, at varemærket for Europa ikke må hindre regioner, byer og lokale enheder i frit at kunne fremme deres eget omdømme;

9.  glæder sig over initiativet angående et europæisk kulturarvsmærke, der skal bidrage til at øge opmærksomheden omkring nogle af de steder, der har særlig betydning for den europæiske integrations historie; understreger nødvendigheden af at samordne dette initiativ med UNESCO-kulturarvssteder og andre historiske ruter; mener, at koordinering med andre sammenlignelige initiativer som f.eks. Europa Nostra-prisen er nødvendig for at undgå overlapning; anmoder Kommissionen om at understrege over for medlemsstaterne, at steder, der modtager det europæiske kulturarvsmærke, altid skal forblive åbne og tilgængelige, idet der skal sørges for det fornødne personale;

opfordrer Kommissionen til at yde støtte til, at man på verdensarvlisten medtager folkelige traditioner, herunder kulinariske traditioner, i medlemsstaterne med henblik på at bevare dem for kommende generationer og opstille en europæisk strategi for fremme af folkelige traditioner på europæisk og internationalt plan;

11. opfordrer Kommissionen til at vurdere den virkning, som EU's program om europæiske kulturhovedstæder har på turismen, og til at meddele Parlamentet, om styringsmetoderne, finansieringsordningerne og procedurerne for inddragelse af kulturorganer og -sammenslutninger bør revideres med henblik på at investere i holdbare og bæredygtige processer og partnerskaber;

    understreger betydningen af samarbejde, bl.a. gennem partnerskaber eller indgåelse af internationale lufttransportaftaler med ikke EU-lande, navnlig nabolande og BRIC-landene, som udgør et marked på adskillige millioner potentielle nye turister; fremhæver i denne forbindelse betydningen af fortsatte bestræbelser på at øge synligheden, kvaliteten, konkurrenceevnen og diversificeringen af den europæiske turismeindustri og slår til lyd for udvikling af fælles europæiske markedsføringsaktiviteter og kombinerede turismeprodukter for at tiltrække besøgende fra disse nye oprindelsesmarkeder;

finder i denne forbindelse - under behørig respekt for EU's ret og pligt til at kontrollere indrejse over sine egne grænser - at de europæiske institutioner og medlemsstaterne i tilknytning til den fælles visumpolitik bør udvikle en langsigtet strategi for mere koordinerede og forenklede visumprocedurer, og at det bør overvejes, om der på EU-plan skal oprettes fælles konsulattjenester for at sikre, at visumprocedurerne følges punktligt og de bureaukratiske omkostninger nedbringes; anmoder til det formål og som supplement til oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten Kommissionen om at overveje muligheden af at anvende EU-delegationernes kontorer verden over til udstedelse af turistvisa i samarbejde med medlemsstaternes nationale ambassader og om at undersøge andre måder, hvorpå udstedelsen af turistvisa kan forenkles, f.eks. med gruppeturistvisa for organiserede grupper og lettere adgang for forretningsrejsende;

14. anmoder medlemsstaterne om med henblik på forskellige nødsituationer, som kan indebære en fare for turister i udlandet, i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at overveje muligheden af at indføre en ensartet procedure for udsendelsen af meddelelser, der fraråder rejse, og fastlægge fælles europæiske regler for de forskellige grader af sådanne advarsler, som i de mest alvorlige tilfælde bør give rejsearrangørerne mulighed for at søge om EU-støtte, for så vidt som midlerne rækker hertil;

15. anmoder Kommissionen om at drage konklusioner fra de seneste nødsituationer, som f.eks. vulkanudbrud, og udarbejde specifikke scenarier for EU-krisehåndtering, således at koordinering og ensartede aktioner i alle medlemsstater med hensyn til oplysninger og de foranstaltninger, der træffes, bliver reglen;

16. understreger behovet for at fremme innovation og teknologisk udvikling i mikrovirksomheder og SMV'er med henblik på at gøre markedsføringen af produkter og rejsemål mere effektiv; opfordrer Kommissionen til at skabe en IKT- og turismeplatform og iværksætte et særligt pilotprojekt inden udgangen af 2011, som skal øge mikrovirksomhedernes og SMV'ernes deltagelse i den digitale forsyningskæde, hvilket skal ske på grundlag af de erfaringer, der er gjort i andre sektorer såsom tekstil, transport og logistik og bilindustri; anmoder om initiativer, der er udformet til at fremme e-handel i industrien og fjerne resterende barrierer for udvikling heraf inden for det indre marked; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvikle højhastighedsinternet overalt på deres område for at gøre det muligt at udvikle avancerede tjenesteydelser og gøre aktørerne interoperable;

17. anmoder om fremme og støtte af iværksætterånden i industrien med særlig fokus på kvinder og unge og om let adgang til finansiering, især mikrolån for SMV'er og selvstændige;

18. anmoder Kommissionen om at fremme en særlig innovationsinkubator for virksomheder i turistsektoren;

19. vurderer, at bæredygtigheden i turistsektoren vil have stor gavn af en mere koordineret tilgang til forskning og udvikling samt af promovering af innovative produkter og tjenester; understreger, at udviklingen af turistsektoren er direkte forbundet med fremme af energieffektivitet og vedvarende teknologier;

20.  anmoder Kommissionen om at etablere et virtuelt overvågningscenter for turisme, der skal stå i forbindelse med forskningsinstitutter såvel som med virksomheder og myndigheder, og som skal fremme markedsundersøgelser gennem anvendelse af konkurrenceorienterede overvågningssystemer og give virksomheder og offentlige forvaltningsorganer prognoser for udviklingen inden for udbud og efterspørgsel og bidrage til, at virksomhederne og den offentlige sektor kan positionere sig bedre strategisk;

opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og nationale aktører i sektoren at undersøge innovative metoder til fremme af europæiske ad hoc-pakkeferier i forbindelse med de store historiske, kulturelle og sportslige begivenheder, som visse EU-medlemsstater skal være vært for i de nærmest kommende år, med henblik på af fremme Europa som rejsemål i al dets mangfoldighed;   mener, at europæiske og internationale begivenheder af forskellig art bør fremmes i forening med eksisterende lokale turistfaciliteter;

finder det nødvendigt at udvikle mulighederne i Den Europæiske Rejsekommissions (European Travel Commission, ETC) portal www.visiteurope.com for at gøre den mere brugervenlig (oplysninger på alle officielle EU-sprog og de vigtigste ikke-EU-sprog, navnlig med henblik på BRIC-landene, formater, som svagtseende kan benytte, og informationer på tegnsprog for døve) og gøre den til en egentlig europæisk turismeplatform med let adgang til de enkelte medlemsstaters nationale, regionale og lokale turismeportaler; mener desuden, at portalen bør gøre systemet med det europæiske kvalitetsmærke for turisme mere synligt, og det samme gælder bedste praksis og initiativer som Calypso, NECSTouR og EDEN, og at den bør informere turister om deres rettigheder i forskellige typer situationer;

23. opfodrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at overveje at skabe et europæisk turistkort, der skal tilskynde turister fra EU såvel som fra tredjelande, som rejser i Europa, til at gøre dette regelmæssigt med tilbud om diverse informationer, herunder en liste over deres rettigheder, prisnedslag og særlige ydelser;

24. mener, at EU bygger på kulturel og sproglig mangfoldighed, og at det derfor er vigtigt at fremme turisters adgang til seværdigheder ved at tilbyde dem redskaber, som gør deres besøg lettere og hjælper dem med forståelsen, f.eks. lydguides eller brochurer med forklaringer på mindst to officielle EU-sprog, især hvor de besøgte seværdigheder modtager støtte fra strukturfondene;

25. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med turismeinteressenter at vurdere muligheden af et europæisk mærke for kvalitetsturisme og fastlægge fælles kvalitetskriterier i forbindelse hermed; mener, at man i denne forbindelse bør koordinere de bedste erfaringer, der er gjort i medlemsstaterne og hos sektorens erhvervsorganisationer, med henblik på at skabe et paraplymærke, der skal være et supplement til de nationale mærker og anerkendes på frivillig basis ("opt-in"),

26. mener, at en spredning af mærker bør undgås, og at deres antal bør begrænses for at undgå forvirring blandt forbrugerne og urimelige byrder på virksomhederne og for at gøre det lettere at genkende mærkerne; opfordrer Kommissionen til at vurdere de eksisterende mærker med hensyn til pålidelighed, gennemsigtighed og overensstemmelsesovervågning; opfordrer desuden Kommissionen, medlemsstaterne og aktørerne til at fremme eksisterende instrumenter og bedste praksis og til på længere sigt at overveje, om det europæiske kvalitetsmærke og miljømærket til serviceydelsen overnatning gradvis kan lægges sammen til et enkelt mærke, der skal have bæredygtighed som et væsentligt kvalitetskriterium;

27. anmoder Kommissionen om at tage skridt til en gradvis harmonisering af klassifikationssystemerne for indkvartering (hoteller, pensionater, udlejede værelser) via fastlæggelse af fælles minimumskriterier og til at tage udgangspunkt i de positive erfaringer, der allerede er gjort af erhvervsorganisationer (f.eks. Hotelstars Union)og repræsentanter for sektoren; mener, at en sådan gradvis harmonisering både vil kunne styrke Europas synlighed som turistrejsemål og forbedre informationerne til turisterne; opfordrer den europæiske hotel- og restaurationsbranche til at:

- fortsætte sine bestræbelser mod en gradvis harmonisering af hotelklassifikation under hensyntagen til adgangskriterier,

     - samarbejde med og løbende holde institutionerne underrettet om de opnåede fremskridt;

28. understreger, at det er vigtigt med mere opmærksomhed omkring sikkerhed i forbindelse med forskellige typer indkvartering, navnlig hvad angår brandsikkerhedsforskrifter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med carbonmonoxid; mener derfor, at der bør gøres en indsats for at fremme anvendelsen af BMS-metoden (Building Management System), med forbehold for gældende nationale bestemmelser, i overensstemmelse med Rådets henstillinger fra 1986, eller at der bør træffes alternative lovgivningsmæssige foranstaltninger overalt, hvor selvregulering ikke lykkes; fremhæver desuden betydningen af, at hotelpersonale uddannes i ulykkesberedskab og håndtering af brandsikkerhed, og understreger behovet for systematisk indsamling af data om sikker indkvartering; understreger betydningen af konstant opmærksomhed omkring handicappedes og bevægelseshæmmedes behov og af uddannelse, som sikrer viden om handicap i forbindelse med brandforebyggelse og sikker indkvartering;

29. mener, at Kommissionen i samarbejde med turismeindustrien og arbejdsmarkedets parter bør udarbejde en oversigt over de eksisterende erhvervskvalifikationer (Tourism Skill Competence Framework) som et udgangspunkt for udviklingen af konkrete skridt til imødekommelse af arbejdsmarkedets udbud og efterspørgsel inden for turistsektoren i Europa;

30. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at tilskynde til mobilitet og til at udnytte og fremme livslang læring, erhvervs- og universitetsuddannelser samt lærepladser i turistsektoren, til at holde tæt kontakt til forskningsverdenen og erhvervslivet og lægge mere vægt på innovation inden for turisme i det ottende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling;   mener, at EU-programmer som Erasmus for unge iværksættere og Leonardo da Vinci rummer enestående muligheder for at opnå erhvervs- og uddannelseskvalifikationer og for at forbedre karrieremuligheder og derfor bør udvikles og fremmes yderligere, men gør samtidig opmærksom på et muligt behov for at revidere dem, således at de kan give uddannelse i bedste praksis i forbindelse med bl.a. kundepleje, tilgængelighed og bæredygtighed;

31. opfordrer Kommissionen til mere præcist at overvåge gennemførelsen af servicedirektivet i medlemsstaterne med hensyn til turisme;

32. efterlyser bedre gensidig anerkendelse i medlemsstaterne af erhvervskvalifikationer i turistindustrien for at både de, der allerede arbejder i sektoren, og de, der ønsker at gøre det, kan få lettere ved at finde job, og for at fremme mobiliteten i denne sektor; mener, at dette både kan hjælpe med at løse problemerne med arbejdets sæsonmæssige karakter i denne sektor og med sort arbejde;

33.      understreger den tætte forbindelse mellem turisme og transport og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre, hvad der er muligt for at modernisere de nationale, regionale og grænseoverskridende infrastrukturer for de forskellige transportformer, med særligt fokus på fremskridt og rettidig gennemførelse af de transeuropæiske transportnetsprojekter og færdiggørelsen af det fælleseuropæiske luftrum med henblik på en mere effektiv lufttrafikstyring; finder det vigtigt at fremme samordnede transportformer og vedtage foranstaltninger, der kan regulere turiststrømmene, navnlig i højsæsoner og i tilfælde af nødsituationer af forskellig art;

34. opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af mere bæredygtige transportformer, især kombinationen af offentlig transport, jernbane, cykling og spadsering; opfordrer Kommissionen til bl.a. i forbindelse med de transeuropæiske transportnet at fremme og støtte udviklingen af forbindelser til øer, landdistrikter og bjergegne, fjernområder og mere generelt til mere vanskeligt tilgængelige rejsemål;

35. understreger behovet for at fremme integrerede elektroniske billetsalgssystemer til de forskellige transportformer, hvilket vil kunne styrke sammenkoblingen af systemet, forenkle rejser mellem medlemsstaterne, sikre fri bevægelighed og fjerne hindringer for fuldførelsen af det indre marked; mener, at der under udviklingsprocessen skal være fokus på de særlige adgangskrav for personer med handicap;

36. glæder sig over EU's lovgivning om passagerrettigheder, navnlig for bevægelseshæmmede passagerer, og opfordrer Kommissionen til snarligt at forelægge en ambitiøs og konsekvent lovramme med et sæt fælles regler, der dækker alle transportformer og er kombineret med specifikke regler, der tager højde for de enkeltes særlige karakteristika;

opfordrer Kommissionen til at overveje et charter for turisters rettigheder og ansvar, der skal omfatte principper for adgangsforhold, tilrådighedsstillelse af information, gennemsigtig prisfastsættelse, erstatning osv.; anmoder medlemsstaterne om at oprette et uafhængigt voldgiftssystem, således at forbrugerne også virkelig kan sikre sig respekt for deres rettigheder;

Bæredygtig og diversificeret turisme

38. understreger, at turistpolitikken til stadighed skal indbefatte en bæredygtig udvikling: de nuværende generationers sociale, økonomiske og miljømæssige behov skal opfyldes, uden at de fremtidige generationers interesser mistes af syne;

39. glæder sig over, at Kommissionen ønsker at diversificere turismeudbuddet, hvilket vil kompensere for virkningerne af sæsonmæssige variationer; understreger navnlig betydningen af det samarbejde, der allerede er indledt med Europarådet om fremme af kulturel, historisk, religiøs, miljømæssig og landskabsmæssig turisme ved hjælp af temaruter, som ikke kun bygger på vort kontinents historiske og kulturelle rødder, men også bidrager til udviklingen af en alternativ form for turisme, som er bæredygtig og tilgængelig for alle; mener, at anvendelsen af bæredygtige transportformer som cykling og sejlads bør fremmes i forbindelse med et antal ruter;

40. mener, at det er helt afgørende for at differentiere mellem turismen i Europa og turismen i andre lande eller kontinenter, at man knytter den traditionelle turistsektor sammen med det, som området kan tilbyde i form af varer og tjenesteydelser og materielle og immaterielle goder;

41. mener, at Kommissionen og Europarådet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør fortsætte med bl.a. med finansielle midler at støtte udviklingen af nye europæiske ruter og vedligeholde de eksisterende, bl.a. på øer og i kyst- og bjergområder og regionerne i den yderste periferi; mener, at disse ruter skal fokusere på europæisk identitet og promovere og forbinde symbolske steder såsom katedraler, slotte, universiteter, arkæologiske steder og industrianlæg såvel som symbolske europæiske skikkelser og foregangsmænd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle relevante skridt for at beskytte europæisk arv og europæiske værdier for kommende generationer;

42. opfordrer Kommissionen til at fremme netværk og samarbejde mellem EU's regioner med henblik på at skabe forbindelser mellem de eksisterende regionale, nationale og europæiske cykelruter og skabe vækst for en bæredygtig, energieffektiv og miljøvenlig cykelturisme i EU;

43. understreger betydningen af netværk som NECSTouR og EDEN med henblik på udveksling af bedste praksis mellem europæiske regioner og fremme af bæredygtige rejsemål; understreger desuden behovet for i tæt samarbejde med Gruppen for Bæredygtig Turisme og lokale og regionale myndigheder at skabe en ordning med fælles indikatorer for bæredygtig forvaltning af rejsemålene;

mener, at Kommissionen på baggrund af det europæiske kontinents historie mere energisk bør fremme Europas industrielle arv, hvis potentiale ikke er blevet anerkendt i tilstrækkelig grad; understreger, at udviklingen af Europas industrielle arv som et vigtigt område af kulturel betydning også vil kunne gavne sekundære destinationer og bidrage til en mere bæredygtig, diversificeret og jævnt fordelt turistsektor i Europa via bevarelse, omdannelse og rehabilitering af industriområderne;

45. mener, at bondegårdsturisme og agroturisme bør støttes på passende vis, eftersom disse sektorer, som forbedrer livskvaliteten, diversificerer økonomien og indtægtskilderne i landdistrikterne, skaber beskæftigelse i disse regioner, får folk til at blive der og dermed forebygger affolkning og indgår i en tæt forbindelse med promovering af traditionelle, økologiske og naturlige fødevarer; bemærker, at det i denne forbindelse er vigtigt at sikre fuld adgang til transportnetværk, internettet og IT-infrastrukturer i de pågældende områder; mener, at dette vil bidrage til at fremme nye former for turisme, udvide turistsæsonerne og omfordele turismeaktiviteterne mellem områder med høj turismekoncentration og områder med et stærkt, men utilstrækkeligt udnyttet turismepotentiale;

46. mener, at der er et behov for at styrke landbrugernes markedsføringskapacitet og forbedre deres adgang til lokale markeder, således at cateringvirksomheder lettere kan købe de lokale produkter, de har brug for;

47. understreger, at naturturisme bidrager til en bæredygtig udvikling i sektoren; mener, at det er vigtigt at koncentrere sig om naturområder og beskyttede områder og gøre dem mere tilgængelige for turister, bl.a. gennem udviklingen af tværnationale ruter, der tager hensyn til miljøarven og den lokale biodiversitet;

48. påpeger, at udviklingen af nye indre vandveje kan bidrage til en bæredygtig udvikling af kulturturisme, naturturisme og rekreativ turisme;

49. minder om, at kultur-, uddannelses-, ungdoms- og idrætsrelaterede rejser er blevet stadig mere populære, og opfordrer derfor medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder til at støtte sådanne turistformer ved at udvise større fleksibilitet og tilpasse sig til nye typer forbrugere, der opstår som følge af demografiske forandringer, for at tage hensyn til nye former for turisme, der er indrettet efter de forventninger, forbrugerne giver udtryk for; gør opmærksom på den fremtrædende rolle, som idræt spiller for fremme af turismen, idet både tilskuere og udøvere foretager rejser til idrætsbegivenheder, og opfordrer til indførelse af specifikke politikker til fremme af sportsturisme;

50. opfordrer Kommissionen til at tage skridt til et horisontalt EU-initiativ vedrørende turismens miljøindvirkning med særlig fokus på europæisk biodiversitet, affaldscyklus, energi- og vandspareforanstaltninger, sund ernæring og udnyttelsen af jorden og naturressourcerne med henblik på at udbrede oplysninger og materialer, skabe større bevidsthed i befolkningen og begrænse turismens indvirkning på miljøet;

51. glæder sig over den frivillige sektors indsats for at forstå og reducere turismens indvirkning på miljøet og rejsemålene, såsom det delvist EU-finansierede Travelife Sustainability System, der hjælper forbrugerne med at foretage bæredygtige valg og industrien med at forstå og håndtere dens indflydelse på forsyningskæden;

52. opfordrer Kommissionen til at understøtte innovative initiativer fra SMV'er i turistsektoren og beskytte og forøge rigdommen i biodiversitet ved at fremme økoturisme;

53. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en europæisk dag for ansvarlig og bæredygtig turisme ved i alle medlemsstater at arrangere informationsmøder til fremme af forskellige former for bæredygtig turisme og ansvarlig turistopførsel;

54. understreger klimaændringernes store indvirkning på Europas turistområder, især de mest sårbare, dvs. kystområder, øer og bjergområder; mener, at der bør udarbejdes strategier til forebyggelse og modvirkning af dette, som bl.a. bør tilskynde til innovation og diversificering inden for turismen, forstærke forebyggelse og afbødning af naturkatastrofer, tilpasse infrastrukturen, foregribe virkningen af vandmangel og beskytte bæredygtighed for fauna, flora og landskaber i de berørte områder;

55. påpeger, at kystområderne er det førende turistmål i Europa, og at det derfor er vigtigt at udvise behørig opmærksomhed over for metoderne til fysisk planlægning i kystområder, risiciene ved udstrakt urbanisering og nødvendigheden af at værne om kystområdernes kvalitet og bæredygtighed, den arv, der knytter sig til dem, samt serviceinfrastrukturer for turister; understreger, at det er nødvendigt at foretage de fornødne investeringer i en strategi for kystturisme, øturisme og maritim turisme for at beskytte de europæiske kyster mod erosion, beskytte miljø- og faunaarven og forbedre vandkvaliteten, alt samme med det formål at udvikle en bæredygtig og kvalitetspræget bade- og undervandsturisme; glæder sig i denne sammenhæng over Kommissionens initiativ til at udvikle en strategi for bæredygtig kyst- og havturisme og opfordrer til at udvikle lignende specifikke strategier for øer, bjergegne og andre sårbare områder;

56. fastholder betydningen af badeturismen, der er et særtræk ved nogle af de europæiske kystregioner; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om direktiv 2006/123/EF har negative indvirkning på SMV i denne sektor, og til om nødvendigt at foreslå foranstaltninger til at mindske en sådan indvirkning og sikre, at der tages højde for de særlige karakteristika ved denne erhvervskategori ved gennemførelsen af direktivet; opfordrer desuden medlemsstaterne til i samarbejde med de kompetente myndigheder at overveje at indføre kompenserende foranstaltninger for at råde bod på de tab, der påføres aktørerne i turistbranchen gennem indførelsen af ny lovgivning, som medfører tab af erhvervede rettigheder og tab i forbindelse med ikkeafskrevne investeringer i moderniseringer af faciliteter eller bestræbelser på, at de opfyldte den tidligere gældende lovgivning; mener, at disse foranstaltninger er nødvendige for at beskytte investeringer, som aktører har foretaget for at forbedre kvaliteten af deres ydelser;

57.      opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med en integreret havpolitik at støtte udviklingen af havneinfrastrukturer, både med henblik på at tilpasse havneterminaler for bevægelseshæmmedes behov og for at sikre sammenkoblinger med andre transportformer og forbindelser til turisttjenester i baglandet, hvilket er et vigtigt aspekt ved maritim passagertransport og krydstogts- og lystsejladsturismen; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at ophæve eventuelle restriktioner;

58. bemærker, at den demografiske udvikling i Europa vil bevirke en fortsat vækst i sundhedsturismen og navnlig i kurstedsturisme; bemærker, at der findes en række forskellige EU-bestemmelser, der dækker aspekter i tilknytning til kurstedsturisme, og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden af at foreslå et samlet lovforslag om kurstedsturisme, således at sektoren kan få en sammenhængende, reguleret struktur, som kan fremme dens konkurrenceevne, og som præciserer, at kursteder, der virker i medlemsstaterne, som ydere af sundhedstjenester er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2006/123/EF; understreger relevansen af nye regler for grænseoverskridende sundhedsydelser, samt at disse skal håndhæves under streng overholdelse af de kriterier og betingelser, der følger af den nye lovgivning, så der sikres en fuldt tilfredsstillende gennemførelse;

59. understreger den økonomiske betydning af "shoppingturisme"; fremhæver, at dette for mange turisters vedkommende er hovedårsagen til at holde ferie i EU, der er hjemsted for førende virksomheder og mærkevarer i luksussektoren; bemærker, at EU til trods for sektorens hastige vækst får stærk konkurrence fra internationale turistmål, der bl.a. tilbyder toldfrie indkøb og momsgodtgørelse; anbefaler derfor, at der i samarbejde med luksussektoren og repræsentanter fra turistsektoren arbejdes på nye tiltag og serviceydelser for at sikre, at EU fastholder sin attraktionsværdi og konkurrenceevne;

60. fremhæver behovet for at fremme europæisk erhvervsturisme i EU og resten af verden grundet dens økonomiske betydning i visse dele af Europa og de mange serviceydelser i forbindelse med afholdelse og organisering af erhvervsmesser, udstillinger, konferencer samt andre erhvervsarrangementer (hotel og catering, butikker, transport, kommunikation og eventbureauer osv.);

61. erindrer, at en etisk ansvarlig turisme er et uomgængeligt mål; glæder sig over de etiske regler, som Verdensturismeorganisationen har opstillet, og håber, at de snarest vil blive overtaget af Kommissionen og medlemsstaterne; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at udvide medlemsstaternes nationale jurisdiktion til at dække seksuelt misbrug af mindreårige i udlandet for at sætte ind over for sexturisme;

Turisme for alle

62. fremhæver, at turismens generelt sæsonprægede natur kan give anledning til usikkerhed med hensyn til beskæftigelse og arbejdsvilkår; opfordrer i den forbindelse til udvikling af en særlig politik til støtte af sæsonarbejdere, hvori bl.a. skal indgå foranstaltninger til udvidelse af turistsæsonerne via diversificering af turistaktiviteterne;

63. opfodrer Kommissionen til at udarbejde en plan for en gradvis mindskelse af turismens sæsonafhængighed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at bygge videre på de hidtil positive resultater af den forberedende foranstaltning Calypso og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte denne aktion og give ugunstigt stillede personer såsom ældre, handicappede, unge og lavindkomstfamilier mulighed for lettere adgang til ferier, især i lavsæson og på rejser hen over grænserne; opfordrer i denne forbindelse til, at fysisk tilgængelighed, tilstrækkelige serviceydelser og pålidelig information planlægges og indarbejdes bedre i udvalget af turismeprodukter; mener, at der kan findes inspiration i talrige eksempler på god praksis, der prioriterer let tilgængelighed og selvstændighed;

64. understreger, at det er vigtigt, at der inden for rammerne af en ny EU-strategi for handicap sikres adgang for handicappede ikke kun til transportmidler, men også til indkvartering, bespisning, informationer, der er tilgængelige for alle, og turistydelser generelt; understreger, at der efterfølgende bør informeres klart om de gennemførte tiltag; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der garanteres adgang for alle med hensyn til produkter og tjenester relateret til turisme;

65. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af programmer vedrørende restaurering, bevaring og beskyttelse af steder af kulturel, historisk eller miljømæssig betydning med det formål at forbedre turisternes adgang til dem; opfordrer unge til at deltage i disse programmer i 2011, der er det europæiske år for frivilligt arbejde, og fremover;

66. opfordrer Kommissionen til også at fremme den såkaldte VFR-turisme (Visiting Friends and Relatives) (besøg hos venner og familie), som et vigtigt redskab til at styrke den europæiske kulturelle integration;

Turisme og ressourcer

67. opfordrer Kommissionen til at koordinere, udvide og øge synligheden af de finansielle instrumenter til styrkelse af turismens konkurrenceevne, der forvaltes af forskellige generaldirektorater, samt til at efterprøve, om de, navnlig EFRU, ELFUL, ESF og EFF, anvendes korrekt; mener, at det i forbindelse med budgetbegrænsninger er afgørende at skabe synergier mellem de forskellige eksisterende finansielle instrumenter, som bør tilpasses til ændringerne inden for turisme og kundekredsen, diversificeringen af turistbaserede aktiviteter og lokale udviklingsbehov; opfordrer Kommissionen til at udvikle klar skiltning om de finansielle støttemuligheder for turismeprojekter og til at oprette en let tilgængelig fælles GD-database for at øge bevidsthed og oplysninger om turismeprojekter, der medfinansieres af EU;

68.  fremhæver, at turisme fortsat bør spille en vigtig rolle i samhørighedspolitikken inden for rammen af de finansielle overslag for 2014-2020: opfordrer til, at de næste finansielle overslag og strukturfondsforordninger blandt deres prioriteringer medtager genopretning af turistområder, der er i tilbagegang, for at sikre deres konkurrenceevne og bæredygtighed;

69. opfordrer desuden medlemsstaterne og de lokale og regionale organer til at gøre fuld brug af de erhvervsuddannelsesredskaber, der tilbydes af ESF og andre EU-, nationale, regionale og lokale midler; finder det vigtigt, at medlemsstaterne og andre myndigheder tilskyndes til at indlede udbudsrunder inden for turistsektoren på grundlag af de prioriteringer, der er opstillet af strukturfondene;

70. opfordrer til, at der inden for rammerne af de finansielle overslag for 2014-2020 udvikles et særligt turismeprogram specielt rettet mod mikrovirksomheder og SMV, som skal opmuntre til partnerskaber mellem virksomheder og til offentlig-private partnerskaber om paneuropæiske turistprojekter, og som samtidig skal tilskynde SMV'er til at investere i denne sektor;

71. fastholder, at det er nødvendigt at sikre kontinuitet i støtten til pilotprojekter inden for turistsektoren efter 2011 og eventuelt at overveje nye til at bistå gennemførelsen af den nye strategi;

Andre spørgsmål af betydning for turistsektoren

72. bemærker, at turistvirksomheder har behov for sammenlignelige statistiske data af høj kvalitet med henblik på en langsigtet planlægning af udbuds- og efterspørgselsstrukturer og for at udvikle turistmål; opfordrer derfor Kommissionen til, for så vidt som det ligger inden for dens beføjelser, at sikre, at disse data er tilgængelige for hele Europa; beklager, at der ikke findes officielle statistikker for landboturisme og agroturisme, og at de eneste tilgængelige oplysninger er baseret på skøn; bifalder de foranstaltninger, der påtænkes til at konsolidere den samfundsøkonomiske viden om turisme, idet det så vidt muligt bør undgås at pålægge yderligere økonomiske og administrative byrder;

73. anmoder Kommissionen om inden udgangen af september 2011 at fremsætte et forslag om ændring af direktiv 90/314/EØF om pakkerejser for at sikre forbrugere og virksomheder i sektoren et klart retsgrundlag både i standardsituationer og i ekstraordinære situationer, som f.eks. skyldes bestemte klima- og naturfænomener eller politiske problemer; understreger, at hele konceptet med pakkerejser for længst er forældet, og opfordrer Kommissionen til under sin revision at gøre samme lovgivning gældende for alle parter, der tilbyder turismetjenester; understreger, at kvaliteten af en tjeneste leveret til en forbruger og lige konkurrencevilkår skal være de vigtigste faktorer i denne sammenhæng;

74. påpeger, at en gradvis harmonisering af medlemsstaternes reducerede momssats på turistydelser er en forudsætning for en gennemsigtig konkurrence mellem turistvirksomheder i EU og i forholdet til tredjelande; glæder sig i denne forbindelse over den debat, som offentliggørelsen af grønbogen om momssystemets fremtid har affødt;

75. opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de negative virkninger af den stigende tendens til at udsætte turister, der rejser til EU eller i medlemsstaterne, for højere satser, f.eks. brændstofskat, sikkerhedsafgifter og lufthavns-, by- og havneskatter, navnlig i lavsæson; understreger, at hvis der skal anvendes en ekstraskat på turisme, skal den offentliggøres behørigt for at øge kendskabet til den blandt turister og aktører;

76. opfordrer Rådet for Den Europæiske Union til at fremskynde vedtagelsen af et forslag til direktiv om modernisering af den særlige TOMS-momsordning, som skal indebære en tilvalgsmekanisme (opt-in), som kan fjerne konkurrencefordrejningen mellem de forskellige kategorier af aktører i sektoren, eftersom de uensartede nationale bestemmelser i øjeblikket har alvorlige konsekvenser;

77. understreger behovet for at føre en aktiv konkurrencepolitik, der holder øje med tendenser i retning af koncentration inden for sektoren eller misbrug af en dominerende stilling;

78. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en integreret turismestrategi inden udgangen af 2012 på linje med og som supplement til den nuværende strategi og dens gennemførelsesplan;

79. mener, at der bør nedsættes en særlig faglig taskforce for turisme i Europa-Parlamentet, som skal have til opgave på nært hold at følge gennemførelsen af de af Kommissionen foreslåede aktiviteter og Parlamentets forslag;

80. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EFT L 384 af 31.12.1986, s. 60.
• [2]  EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.
• [3]  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
• [4]  EUT L 116 af 9.5.2009, s. 18.
• [5]  EUT L 198 af 30.7.2009, s. 57.
• [6]  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.
• [7]  EUT C 193E af 17.8.2006, s. 325.
• [8]  EUT C 297E af 20.11.2008, s. 184
• [9]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0597.
• [10]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0057.

BEGRUNDELSE

Som EU's tredjestørste samfundsøkonomiske aktivitet, der repræsenterer 10 % af BNP og bidrager med 12 % af den samlede beskæftigelse, er turismen en sektor af afgørende betydning, som ud over at bidrage til integration og udvikling af de mindre udviklede områder formår at forene vækst med etisk og bæredygtig udvikling i EU's medlemsstater. Dertil kommer, at den er et vigtigt redskab til at styrke, udbrede og fremme vores image ude i verden.

Turisme har altid haft en plads i Fællesskabets politikker. Siden december 2009 har EU-institutionerne været i færd med et nyt forløb i forbindelse med de nye beføjelser i Lissabontraktaten, ifølge hvilke EU skal supplere og samordne medlemsstaternes indsat i turistsektoren. I Madriderklæringen fra april 2010 tilkendegav medlemsstaterne, at de er rede til at gennemføre særlige foranstaltninger og fremme værdier såsom etisk turisme, beskyttelse af miljø og kultur og økonomisk bæredygtighed i sektoren; Kommissionens meddelelse fra juni 2010 indeholder 21 foranstaltninger; i konklusionerne fra samlingen i Rådet (konkurrenceevne) i oktober 2010 anerkendte medlemsstaterne turismens betydning for økonomien og forpligtede sig til at udvikle sektoren; på Det Europæiske Turistforum i Malta i november 2010 forelagde Kommissionen et udkast til en gennemførelsesplan og afholdt en paneldiskussion med henblik på at foretage prioriteringer blandt de 21 foranstaltninger, der er foreslået i dens meddelelse, og endelig kan der til denne liste føjes Europa-Parlamentet initiativbetænkning.

Meddelelse fra Europa-Kommissionen

Med sin meddelelse fra juni 2010 og de nye prioriteringer i Europa 2020-strategien ønsker Kommissionen at fremme en samordnet tilgang og fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst (jf. artikel 195 TEUF).

En handlingsplan, der hviler på fire søjler, kan skitseres: For det første finder Kommissionen det nødvendigt at stimulere sektorens konkurrenceevne ved at fremme et mere diversificeret udbud, støtte innovation, forbedre de faglige kvalifikationer og tilskynde til forlængelse af turistsæsonen. Dernæst har EU forpligtet sig til at fremme en turisme, der er bæredygtig, ansvarlig og kvalitetspræget, og til at fremme sund forvaltning i virksomhederne gennem indførelse af europæiske mærker (varemærket for Europa, miljømærke, kvalitetsturismemærke) og ved at fremme projekter som EDEN og netværk som NECSTouR. Dernæst ønsker man også at styrke bevidstheden om EU på internationalt plan som en række bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål. Og endelig ønsker man i betragtning af, at turismepolitikken er kendetegnet ved sin tværgående karakter, at udnytte potentialet i de forskellige relevante politikker og finansielle instrumenter til støtte for turistsektorens konkurrenceevne.

Initiativbetænkning - ordførerens holdning

Ordføreren mener, at debatten om Parlamentets initiativbetænkning bør tjene to formål: For det første grundigt at undersøge de 21 foranstaltninger, Kommissionen foreslår, og den tilknyttede gennemførelsesplan, der blev forelagt på Malta, med særlig fokus på at pege på prioriterede foranstaltninger og deres konkrete gennemførelse. Og for det andet at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til rettidigt og med effektive løsninger at tage fat på andre ubesvarede spørgsmål, som det er afgørende at finde et svar på, for at Europa kan bevare sin rolle som verdens førende turistmål.

Blandt de foranstaltninger, Kommissionen foreslår, mener ordføreren, at der især skal lægges vægt på dem, som i særlig grad stemmer overens med prioriteringerne i Europa 2020-strategien:

Uddannelse

Ordføreren er enig i, at der skal lægges stor vægt på uddannelse og faglige kvalifikationer. Investere i menneskelig kapital og uddannelse, ikke blot af personale, der er i direkte kontakt med kunderne, men især af nye ledere, administratorer og entreprenører er helt afgørende for at skabe en effektiv turistindustripolitik. Det er derfor nødvendigt at udnytte og fremme de erfaringer, der gøres med allerede eksisterende erhvervs- og universitetsuddannelser, og knytte dem sammen i netværk samt at fremme nye uddannelser i tæt samarbejde med virksomhederne. Ordføreren mener, at der bør udarbejdes en oversigt over eksisterende kvalifikationer i sektoren som en forudsætning for at få forstå, hvilke konkrete foranstaltninger der bør træffes inden for turismeuddannelsessektoren. Programmer som Erasmus for unge iværksættere er også vigtige for udviklingen af nye erhvervskompetencer hos de unge, kompetencer og kvalifikationer, som bør anerkendes behørigt i de berørte medlemsstater.

Innovation og IKT

Ordføreren er overbevist om, at det er nødvendigt med betydelige investeringer i innovation og IKT, som er afgørende for at øge turismevirksomhedernes konkurrenceevne ikke kun i forhold til et kundegrundlag, der er stadig mere orienteret mod brug af internettet og andre nye teknologier, men også i forhold til turistvirksomhederne selv, som i dag i stadig højere grad er de største brugere af online-turistprodukter. Forslag om at udvikle en europæisk platform er derfor en udfordring, som man ikke må sidde overhørig. Et andet vigtigt aspekt er, at der bør sikres fuld internetadgang i alle områder i Den Europæiske Union, også i ugunstigt stillede. Ordføreren foreslår, at Kommissionen iværksætter et pilotprojekt, der skal fremme mikrovirksomheders og SMV's deltagelse i den digitale forsyningskæde, således at disse virksomheder også kan få adgang til nye avancerede teknologier, der kan øge deres konkurrenceevne.

Turistvisa

Spørgsmålet om visa, navnlig over for BRIC-landene, er et centralt emne i forbindelse med turisme i Europa, specielt i forhold til de millioner af potentielle nye besøgende fra tredjelande. Ordføreren håber, at Europas legitime ret/pligt til at kontrollere indrejse til europæisk område ikke vil gøre vore turistmål mindre attraktive, og at institutionerne og medlemsstaterne bør være opmærksomme på behovet for at koordinere og forenkle procedurerne for udstedelse af turistvisa og desuden bør overveje muligheden af at oprette fælles konsulater for at mindske forskellene i de bureaukratiske procedurer samt administrationsomkostningerne.

EU-mærker

Med hensyn til spørgsmålet om mærker mener ordføreren, at det for det første er nødvendigt at finde en ikke helt enkel balance mellem tilsyneladende modstridende behov, og for det andet, at det er nødvendigt at undgå, at der indføres alt for mange mærker, da dette bare vil skabe forvirring blandt forbrugerne.

Hvad angår varemærket for Europa, er det vigtigt, at ønsket om at promovere Europa som samlet rejsemål kædes sammen med målet om at fremme de enkelte områders særtræk.

I forbindelse med det europæiske kulturarvsmærke er der behov for en konstruktiv dialog med andre internationale organisationer som UNESCO for at undgå overlapning mellem kulturarvsmærkerne.

I forbindelse med kvalitetsmærket derimod står vi over for den udfordring, at det på den ene side er nødvendigt, at der indføres fælles minimumskvalitetsstandarder for at understøtte virksomhedernes konkurrenceevne, og på den anden side at dette mål skal nås i et indre marked, som slet ikke er harmoniseret, idet der stadig findes skatteregler og -ordninger, der er meget forskellige fra hinanden. Ordføreren støtter ideen om et paraplymærke, der supplerer de nationale og regionale mærker, og som tildeles på grundlag af en frivillig akkreditering (opt‑­in). Ordføreren er desuden overbevist om, at det for at undgå forvirring blandt forbrugerne, på lang sigt vil være ønskeligt gradvis at lægge det europæiske kvalitetsmærke og miljømærket til serviceydelsen overnatning sammen til et mærke.

Med hensyn til klassifikationssystemerne for indkvartering mener ordføreren, at der er behov for en gradvis harmonisering med fælles minimumskriterier, som bør fastlægges i tæt samarbejde med sektorens aktører og standardiseringsorganer.

Turisme og transport

Ordføreren understreger transportens betydning for turisternes mobilitet og ønsker en modernisering af infrastrukturer, anvendelse af mere bæredygtige transportmidler, forbindelser til mere vanskeligt tilgængelige rejsemål og i særlig grad lovgivning om passagerrettigheder.

Europas synlighed

Ordføreren ser også nærmere på spørgsmålet om bæredygtighed i forbindelse med flere vigtige emner såsom mindskelse af sæsonafhængigheden, udviklingen af et diversificeret turismeudbud, der er bæredygtigt, og som alle har adgang til, udbygning af erfaringerne med kulturelle og religiøse turistruter samt af netværk som NECsTOUR og EDEN og udnyttelse af store europæiske begivenheder som anledning til at promovere Europa som rejsemål. I denne forbindelse er ordføreren overbevist om, at portalen www.visiteurope.com, der administreres af Den Europæiske Rejsekommissions, hvis den forbedres og gøres mere interaktiv og udbygges med informationer på alle de officielle EU-sprog og de vigtigste ikke-EU-sprog, og hvis der anvendes formater, som personer med sensoriske handicap kan benytte, kan blive en egentlig turismeplatform, som skaber forbindelse til nationale, regionale og lokale turismeplatforme og gør det muligt at promovere Europa både med henblik på intern turisme og turisme fra tredjelande. Portalen kunne desuden være forbundet med turistruter og pakkeferier, som den kunne gøre mere attraktive og give mulige besøgende lettere adgang til.

Ordføreren understreger betydningen af visse typer turisme såsom landboturisme og agroturisme, naturturisme, bade- og kystturisme, krydstogtsturisme, kursteds- og sundhedsturisme samt etisk turisme.

Turisme for alle

Ordføreren understreger, at det er nødvendigt med en indsats over for turismens stadig stigende sæsonafhængighed, og mener, at den forberedende foranstaltning Calypso kan være en løsning. Calypso har hidtil opvist positive resultater, og Kommissionen bør nu videreudvikle denne forberedende foranstaltning i et tværnationalt perspektiv med henblik på at give visse kategorier af personer såsom unge, ældre, handicappede og ugunstigt stillede familier adgang til turisme, bl.a. og især i lavsæsonen.

Ordføreren er desuden overbevist om, at de unge udgør et ikke uvæsentligt potentiale for udviklingen af turismen, og opfordrer til, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 udnyttes fuld ud til at fremme deltagelsen af unge frivillige i programmer vedrørende restaurering, bevaring og beskyttelse af steder af historisk eller miljømæssig betydning med det formål at forbedre turisternes adgang til dem.

Turisme og ressourcer

Ordføreren er overbevist om, at det er nødvendigt med passende finansielle midler og menneskelige ressourcer, hvis der skal skabes en ny og ambitiøs turismepolitik. Emnet er delikat, navnlig i denne fase af EU's historie, men det kan ikke lades ude af betragtning.

Ordføreren mener, at man bør bevæge sig fremad ad to spor: Dels bør de allerede eksisterende finansieringsmuligheder, der er placeret i forskellige generaldirektorater, og som indgår under strukturfondene, koordineres bedre og gøres mere synlige, og nationale, regionale og lokale myndigheder bør tilskyndes til at tilrettelægge udbudsrunder vedrørende turisme på grundlag af retningslinjerne for de enkelte fonde. Og dels bør der i de finansielle overslag 2014-2020 indføjes et specielt program for turisme, som skal tildeles eget budget, og som skal indeholde en særlig henvisning til SMV og oprettelse af partnerskaber mellem virksomheder med henblik på gennemførelse af paneuropæiske projekter i sektoren. Ordføreren mener desuden, at det i betragtning af den nye beføjelse i Lissabontraktaten og det deraf følgende behov for menneskelige ressourcer er nødvendigt at omorganisere beføjelserne og styrke Kommissionens turismestruktur.

Andre prioriterede spørgsmål

Ordføreren mener, at der er behov for at stimulere debatten om visse spørgsmål, der har betydning for turistsektoren, og hvor det er nødvendigt med målrettede foranstaltninger.

En prioritet mener han er en ændring af direktivet om pakkerejser, som stammer fra 1990, og som ikke længere afspejler forbrugernes adfærd i et samfund under forandring. Ordføreren håber, at Kommissionen vil forelægge en forslag til retsakt om ændring af direktivet inden udgangen af september 2011, således at der sikres turistsektorens forbrugere og virksomheder et klarere og sikrere retsgrundlag.

Et andet centralt emne er efter ordførerens opfattelse spørgsmålet om moms i turistsektoren. Ifølge ordføreren er en gradvis harmonisering af momsen på turisme en nødvendig betingelse for en gennemsigtig konkurrence mellem turistvirksomhederne og et ensartet udgangspunkt for dem. Den aftale, der blev indgået af Rådet (Økofin) i marts 2009 om udformningen af direktiv 2009/47/EF, indebærer, at medlemsstaterne permanent kan anvende en nedsat momssats på en række arbejdskraftintensive aktiviteter, heriblandt restaurationsydelser. Dette er et meget vigtigt skridt fremad, men der er stadig alt for mange forskelle, som forårsager konkurrencefordrejninger mellem medlemsstaterne.

Moderniseringen af den særlige TOMS-momsordning for rejsebureauer og rejsearrangører er et andet spørgsmål, som fortjener særlig opmærksomhed. Ordføreren anmoder Rådet om at fremskynde vedtagelsen af dette direktiv og sørge for at indføje en tilvalgsmekanisme (opt‑in), om kan fjerne konkurrencefordrejningen mellem de forskellige kategorier af aktører i sektoren, eftersom de uensartede nationale bestemmelser i øjeblikket har alvorlige konsekvenser.

Endelig er ordføreren overbevist om, at det er nødvendigt at følge de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger og de af Parlamentet fremsatte forslag nøje og at kontrollere den konkrete gennemførelse af forslagene. Med henblik herpå opkaster han den idé at oprette en taskforce i EP-regi med deltagelse af sagkyndige fra turistsektoren, som skal bidrage til at sikre kontinuitet i de foreslåede aktioner og til at konkretisere den nye turismestrategi for Den Europæiske Union.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (1.3.2011)

til Transport- og Turismeudvalget

om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål
(2010/2206(INI))

Ordfører for udtalelse: Jürgen Creutzmann

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at turistsektoren under hensyntagen til samtlige multiplikatoreffekter udgør mere end 10 % af den samlede europæiske økonomi,

B.  der henviser til ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, som for første gang tildeler Den Europæiske Union beføjelser til at koordinere og supplere de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer inden for turisme, med behørig hensyntagen til nærhedsprincippet,

C. der henviser til, at hovedparten af aktører inden for turisme er SMV'er, og til, at de i kraft af deres strukturer og sæsonudsving i deres aktiviteter er mere direkte berørt af udsving i økonomien og af naturlige faktorer,

D. der henviser til, at turismen i langt højere grad skal forstås som en tværsnitsbranche, og at integrationen med andre politiske og økonomiske områder skal styrkes,

E.  der henviser til, at en ny turismepolitik bør tage hensyn til den aldrende befolkning, klimaændringer og nye informations- og kommunikationsteknologier,

F.  der henviser til, at der allerede nu kan konstateres underudnyttelse af ikke-sæsonbestemte sektorer og et behov for at øge og bevare udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og uddannelsessøgende inden for turistbranchen,

G. der henviser til, at den europæiske turismepolitik fortsat skal sigte mod intern turisme samt turisme bestående af tredjelandsstatsborgere,

H. der henviser til, at et stærkt indre marked er afgørende for en ægte europæisk turistindustri, der henviser til, at e-handel får stigende betydning inden for turismen som på andre områder,

1.  opfordrer medlemsstaterne til at lette og fremme uddannelse og lærepladser inden for turisme, yde støtte til diversificering og specialisering af udbuddet inden for europæisk turisme og i samarbejde med Kommissionen tilskynde turistorganisationer til at udveksle god praksis; kræver, at den gensidige anerkendelse af faglige kvalifikationer inden for turisthvervet forbedres for at gøre det nemmere for faguddannede, men også for personer med anden uddannelse, at finde arbejde inden for turistsektoren året rundt; støtter uforbeholdent Kommissionens bestræbelser på at indføre et erhvervspas, der kunne forbedre mobiliteten og ansættelsesmulighederne for kvalitetsarbejdstagere i denne sektor, og mener, at det første af sådanne erhvervspas kunne være for rejseledere;

2.  fastholder, at en korrekt gennemførelse af servicedirektivet ville bidrage til at reducere de juridiske, administrative og bureaukratiske hindringer og flaskehalse, der opleves af forbrugere og virksomheder i turistsektoren; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv anvendelse af servicedirektivet, hvilket vil optimere fordelene for alle involverede i denne branche;

3.  opfordrer EU til at vedtage en mere integreret tilgang til turisme, især inden for tjenesteydelser og forbrugerbeskyttelse, og understreger betydningen af den kommende revision af pakkerejsedirektivet (90/314/EØF), som nu er helt ude af trit med udviklingen inden for turisme og de nye rejsevaner, især hvad angår den øgede anvendelse af internettet, e-handel og konsekvenserne for turistsektorens fremtidige udvikling;

4.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at forbedre kvaliteten og indholdet af de oplysninger, der leveres til turister, som bør være let tilgængelige og pålidelige, og som bør omfatte prisstrukturer for de forskellige komponenter, som udgør rejsepakken;

5.  mener at en harmoniseret hotelklassificering i hele EU er et nøgleelement i udviklingen af turismen, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte hotelbranchens initiativ til harmonisering af hotelklassificeringen og kvalitetsnormerne og til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, såfremt dette ikke kan gennemføres i hele EU;

6.  bemærker, at turistvirksomheder har behov for sammenlignelige statistiske data af høj kvalitet med henblik på en langsigtet planlægning af udbuds- og efterspørgselsstrukturer og for at udvikle turistmål; opfordrer derfor Kommissionen til, for så vidt som det ligger inden for dens beføjelser, at sikre, at disse data er tilgængelige for hele Europa;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at turistsektoren overholder de eksisterende bestemmelser vedrørende sikkerheden i turistfaciliteter, navnlig vedrørende brandsikring, nødberedskab, børnesikringsudstyr, uddannelse af personale og handicappedes behov, og til at fastlægge fælles normer, hvor dette findes nødvendigt;

8.  opfordrer Kommissionen til at støtte udarbejdelsen af en hvidliste over rejsearrangører for at støtte virksomheder, der tilbyder tjenester af høj kvalitet, og for at forbedre forbrugerbeskyttelsen;

9.  opfordrer Kommissionen til at maksimere udbredelsen af egne turismeinitiativer ved i fuldt omfang at udnytte alle de disponible medier og finde innovative metoder til at gøre sådanne initiativer selvfinansierende;

10. understreger behovet for at udvikle et europæisk mærke for "kvalitetsturisme" baseret på nationale erfaringer til dato med det formål at øge forbrugernes tillid og sikkerhed med hensyn til turistprodukter, og på samme tid belønne iværksættere i denne sektor og virksomheder, der er med til at forbedre servicen og sikre tilfredse kunder; fastholder, at initiativet til et konsolideret "europæisk varemærke" i princippet er meget positivt; bemærker imidlertid, at det bør sikres, at kultur- og naturarvens diversitet i de forskellige medlemsstater ikke bliver undergravet;

11. opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med private virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber, når turismeinitiativer fremlægges; erkender, at intelligent inddragelse af den private sektor i disse initiativer vil føre til mere effektivitet samt sikre, at initiativerne ikke behøver anden støtte;

12. bifalder Kommissionens vilje til at integrere målene for turistpolitik i de forskellige andre politikker, som har en direkte eller en indirekte indvirkning på turistsektoren;

13. understreger turismens betydning som en indtægtskilde for øer, bjergområder og tyndt befolkede områder; opfordrer Kommissionen til at udarbejde målrettede foranstaltninger for at støtte turisterhvervet i regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom øer, bjergområder og tyndt befolkede områder;

14. opfordrer Kommissionen til at støtte en barrierefri og alderstilpasset turisme og turisme for handicappede ved hjælp af reklame- og oplysningskampagner og indførelse af et kvalitetsmærke, der bl.a. skal dække turistdestinationer, der giver mulighed for barrierefri ferie for handicappede og bevægelseshæmmede, herunder ældre mennesker og børn; opfordrer navnlig hotelbranchen til at udarbejde og vedtage en kodeks for god praksis og dermed lette adgangen til faciliteterne for handicappede og bevægelseshæmmede i overensstemmelse med principperne i Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 om den europæiske handicapstrategi 2010-2020 (KOM (2010) 0636); konstaterer i den forbindelse, at Calypso-programmet bør evalueres i samarbejde med de berørte kredse og eventuelt videreføres; mener dog, at det i den forbindelse bør sikres, at disse programmer er selvfinansierende på lang sigt;

15. glæder sig over, at Kommissionen i 2009 lancerede Calypsoprogrammet, hvis formål er både socialt (at gøre det muligt for bestemte kategorier af personer, der ellers ikke ville kunne rejse på ferie, at gøre det alligevel) og økonomisk (støtte til turismen ved at tilskynde folk til at rejse på ferie i "lavsæsonen"); mener, at det bør fortsætte, med forbehold af en evaluering – med deltagelse af alle aktører – af de opnåede resultater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres turiststrategier, at lægge særlig vægt på grænseoverskridende regional og lokal turisme;

16. opfordrer Kommissionen til at sikre, at passagerer informeres bedre om deres rettigheder i forbindelse med alle former for offentlig transport, så det sikres, at de europæiske borgere får fornemmelse af retssikkerhed, når de rejser inden for Den Europæiske Union;

17. opfordrer Kommissionen til at overveje at forenkle visumansøgningsprocedurerne, især for "grupper af turister", uden dog på nogen måde at sætte spørgsmålstegn ved sikkerheds- og toldaspekter for tredjelandsstatsborgere;

18. opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme intelligente metoder til kombination af privat og offentlig finansiering med henblik på at bevare Europas kulturarv, f.eks. ved at fremme bedste praksis-modeller; opfordrer medlemsstaterne til, som led i udvekslingen af bedste praksis, at samarbejde med henblik på at fremme europæisk turisme og fremme alternative former for turisme;

19. opfordrer medlemsstaterne til at fremme alternative former for turisme, som f.eks. agroturisme; er af den opfattelse, at disse former for udvikling vil øge aktiviteterne i små og mellemstore virksomheder, og herunder især inden for familiehoteller, i turistsektoren; understreger, at sådanne foretagender bør klassificeres særskilt; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen med Kommissionen for at finde nye og bedre metoder til udvikling og fremme af europæiske ture;

20. opfordrer Kommissionen til at evaluere hver ny foranstaltning inden for turistsektoren grundigt for at sikre, at den er effektiv og kan administreres og finansieres;

21. opfordrer Kommissionen til at støtte mere miljøvenlige projekter, idet der tages hensyn til miljøets og klimaets indvirkning på turisterhvervet og betydningen af at bevare natur- og kulturarven i medlemsstaterne;

22. støtter Kommissionens initiativer til fremme af turismen i EU, som f.eks. EDEN-initiativet (fremtrædende europæiske rejsemål), der hvert år i hvert deltagende land og i overensstemmelse med et specifikt tema udpeger europæiske turistdestinationer, som prioriterer en bæredygtig udviklingsmodel; opfordrer Kommissionen til at iværksætte informationskampagner for at gøre opmærksom på sådanne initiativer;

23. mener, at den fælles europæiske kulturarv bør fremmes mere, for eksempel i form af europæiske kulturelle ruter; er af den opfattelse, at der bør søges et samarbejde med andre institutioner, såsom Europarådet, på dette område;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.2.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pablo Arias Echeverría, Cristian Silviu Buşoi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Evelyne Gebhardt, Louis Grech, Małgorzata Handzlik, Philippe Juvin, Eija-Riitta Korhola, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Bernadette Vergnaud
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Damien Abad, Cornelis de Jong, Constance Le Grip, Emma McClarkin, Antonyia Parvanova, Konstantinos Poupakis, Olga Sehnalová, Wim van de Camp

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (2.3.2011)

til Transport- og Turismeudvalget

om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål
(2010/2206(INI))

Ordfører for udtalelse: Jorgo Chatzimarkakis

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at den europæiske turistbranches konkurrenceevne kun kan sikres ved, at der anvendes den bedste til rådighed stående teknologi; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anspore turistsektoren til at indføre strategier for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder; glæder sig over, at Kommissionen har iværksat en platform for ikt og turisme, der kan fungere som en drivkraft for turistvirksomheder, især SMV'er, i udviklingen af nye innovative redskaber og tjenesteydelser; er af den opfattelse, at et indre marked for onlinetjenester vil øge konkurrenceevnen for turistbranchen i Europa, og at ikt bør bidrage til en bæredygtig styring, ikke mindst i betragtning af EU's klimastrategi og under hensyntagen til de særlige behov i landdistrikter og bjerg- og kystområder; mener, at bedre koordinering af alle turistaktiviteter ved hjælp af ikt bør udbygges i Kommissionens regi, eftersom turister bestiller stadig flere rejseydelser gennem elektroniske platforme og internetsøgemaskiner baseret uden for Europa; mener, at Kommissionen bør sikre rimelig og legal konkurrence på dette område;

2.  mener, at færdigheder, erfaring og bedste praksis inden for turistsektoren bør deles, og tilskynder derfor til en "intelligent specialiseringstilgang", hvorved regionerne fokuserer på de relative forcer, som giver dem mulighed for at opnå fremragende resultater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme og udvikle Kommissionens udvekslingsprogrammer, såsom Leonardo, der er tilpasset sektorens behov og krav; understreger betydningen af en veluddannet arbejdsstyrke og opfordrer til mere erhvervsuddannelse inden for turisme; opfordrer Kommissionen til at oprette en særlig turistudviklingsenhed med henblik på at foreslå specialiserede universitets- og erhvervsuddannelsesprogrammer om bæredygtig europæisk turisme; understreger betydningen af hurtig sagsbehandling vedrørende gensidig anerkendelse af eksamenspapirer og kvalifikationer inden for EU's turistsektor i overensstemmelse med europæiske og nationale regler og normer;

3.  mener, at en bedre anvendelse af innovative varer og tjenesteydelser inden for turistsektoren vil være til gavn for dens bæredygtighed; opfordrer til inddragelse af innovativ og miljøvenlig turisme som et horisontalt element i programmet for konkurrenceevne og innovation; understreger det store behov for at gøre den europæiske turisme mere ansvars- og bæredygtighedsorienteret med henblik på at respektere miljø, lokale kulturer og befolkninger; støtter derfor op om Kommissionens initiativer vedrørende bæredygtighed, såsom udvikling af indikatorer for bæredygtig styring, et charter for bæredygtig og ansvarlig turisme under hensyntagen til de politiske anbefalinger fra GTI-DTD (den internationale arbejdsgruppe for en bæredygtig turistudvikling) inden for rammerne af Marrakesh-processen, synergi mellem tiltag inden for det globale partnerskab for bæredygtig turisme og en strategi for bæredygtig kyst- og havturisme, idet det fremhæves, at øget bæredygtighed betyder mere kvalitet og større kundetilfredshed; opfordrer til en mere holistisk tilgang inden for dette område og, tager især notits af de mulige negative indvirkninger, som udviklingen inden for spekulation i fast ejendom har på miljøet i turistområder;

4.  fremhæver, at med henblik på at højne færdighederne på det digitale område, og for at EU's turistsektor kan få gavn af alle de muligheder, som herved opstår, bør alle EU-borgere informeres om deres grundlæggende digitale rettigheder og pligter ved hjælp af et EU-charter om borgernes og forbrugernes rettigheder på det digitale område, der i behørigt omfang konsoliderer og opdaterer den etablerede fællesskabsret; mener, at dette charter bør konsolidere den etablerede fællesskabsret og navnlig omfatte brugernes rettigheder vedrørende beskyttelsen af privatlivets fred, sårbare brugeres rettigheder og digitalt indhold;

5.  mener, at bedre koordinering af forskning og udvikling inden for turisme vil styrke turistsektorens bæredygtighed; anmoder derfor Kommissionen om at etablere et virtuelt overvågningscenter for turisme, der skal stå i forbindelse med forskningsinstitutter såvel som med virksomheder og myndigheder med henblik på at fremme markedsundersøgelser foretaget ved hjælp af konkurrenceorienterede efterretningssystemer og give virksomheder og offentlige forvaltningsorganer prognoser om udviklingen inden for udbud og efterspørgsel og bidrage til, at virksomhederne og den offentlige sektor kan positionere sig bedre strategisk;

6.  påpeger, at turismen er en sektor, der i udpræget grad er afhængig af klimaet, idet dette afgør varigheden og kvaliteten af turistsæsonerne, og at turismen samtidig bidrager til klimaforandringerne som følge af drivhusgasudledning, der grundlæggende set skabes ved transport og indkvartering af turister; gør opmærksom på, at sektoren kan spille en vigtig rolle for opnåelsen af EU's mål via en energipolitik med fokus på bygninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anspore turistsektoren til at indføre strategier for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder;

7.  fastholder, at bæredygtigt udviklede turismerelaterede aktiviteter, skal give de lokale økonomier (især i ugunstigt stillede regioner) en bæredygtig indtægtskilde, bidrage til at fremme en stabil og rettighedssikret beskæftigelse og støtte andre økonomiske aktiviteter, både i de forudgående og efterfølgende markedsled, idet de dog samtidig skal bevare og udbygge den kulturelle, historiske landskabsmæssige og miljømæssige arv;

8.  finder, at turistsektoren bør bidrage til udviklingen af den hermed forbundne regionale industri ved at skabe økonomisk udvikling og beskæftigelse på regionalt plan, og understreger nødvendigheden af en horisontal tilgang til sektoren, for så vidt angår fællesskabspolitikkerne og -fondene, f.eks. ved etablering af et specifikt fællesskabsprogram, der supplerer medlemsstaternes indsats og derved fremmer sektoren og synergierne mellem de forskellige berørte økonomiske og sociale aktører;

9.  fremhæver behovet for at skabe variation i udbuddet af turistydelser i EU og betoner, at turistsæson-tilpasning er en afgørende faktor for den EU-baserede turistsektors konkurrenceevne; opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne i indsatsen for at promovere EU som turistmål, men understreger samtidig lokale myndigheders rolle; opfordrer til en EU-kommunikationsstrategi og en kampagne i EU og på verdensplan, der skal fastholde Europas position som verdens førende turistmål, baseret på kontinentets righoldige natur- og kultur- og historiske og etniske arv; finder, at den bureaukratiske og administrative byrde vedrørende serviceydelser i turistbranchen bør lempes både for kunder og virksomheder, og erkender, at høj kvalitet har sin pris;

10. er opmærksom på de store afstande inden for EU, især mellem de afsidesliggende medlemsstater i nord og syd, og understreger derfor lufttrafikkens betydning for turismen inden for EU, såvel som for turisme fra tredjelande; opfordrer derfor Kommissionen til at afstå fra at pålægge de europæiske luftfartsselskaber voldsomme lovpligtige afgifter, der øger deres vanskeligheder i forhold til konkurrencen på verdensplan;

11. bemærker, at der på grund af de kommende års klimaforandringer må forventes betydelige forandringer af miljøet, såsom stigende vandstand i havene, temperaturstigninger og mere udbredt tørke, og at turistsektoren vil blive en af de første sektorer, som vil blive berørt af klimaforandringerne i Middelhavsområdet;

12. bemærker nødvendigheden af, at der gøres en øget indsats for at skabe variation i turismen, og gør opmærksom på den tiltagende betydning af specialiseret turisme, såsom forretningsrejser, shoppingturisme, kulturturisme, social turisme, økoturisme og sportsturisme, og opfordrer til flere støtteforanstaltninger til fremme af den europæiske turisme på disse områder på baggrund af den globale konkurrence;

13. minder om den usædvanlige indvirkning, som vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud i april 2010 havde på luftfartstjenesterne og -branchen, som led betydelige tab gennem flere uger, og understreger betydningen af hurtige beslutninger fra EU's og lufttrafikstyringens side i lignende situationer med henblik på at sikre en ordentlig og glidende afvikling af luftfarten;

14. mener, i betragtning af det aldrende samfund, at sundheds- og wellnessturisme har det største potentiale til at få betydelig vækst i fremtiden; mener, at en EU-godkendt ordning for kvalitetsnormer og -kontrol på dette område, såsom en "blå kors-ordning" for medicinske faciliteter og wellnessfaciliteter, f.eks. på hoteller der tilbyder sundhedsrelaterede behandlinger såsom sundhedstjek, i høj grad vil forbedre europæisk sundhedsturismes konkurrenceevne; foreslår i denne forbindelse, at der udvikles spa-aktiviteter for at gøre dette til en europæisk specialitet;

15. fremhæver, at de lokale myndigheder og virksomheder, navnlig SMV'er, udfylder en rolle, som bør nyde bred anerkendelse i forbindelse med udviklingen af turismepolitik i Europa; mener, at de lovgivnings- og skattemæssige rammer bør være mere erhvervsvenlig og tage hensyn til turistbranchens virksomheders og arbejdstageres specifikke behov, såsom fleksible arbejdstidsordninger i overensstemmelse med arbejdstagernes rettigheder;

16. understreger, at regioner i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier som følge af deres geografiske beliggenhed er EU's udstillingsvinduer over for resten af verden og svarer perfekt til visse af de valgmuligheder, som Kommissionen har foreslået, især udvikling at turisme uden for sæsonen for EU-borgerne; bemærker, at regionerne i den yderste periferi også giver landene i deres nærområde, såsom USA, Canada og BRIK-landene, især Brasilien, muligheden for at opleve særtrækkene ved turisme på europæisk territorium, hvor rejsesikkerhed, gode sanitets- og hotelforhold og gastronomisk kvalitet forenes;

17. minder om, at denne sektor genererer mere end 5 % af EU's BNP, og anser det således for absolut nødvendigt at styrke konsekvensundersøgelsen af EU-lovgivningens indvirkning på turistsektoren;

18. finder det hensigtsmæssigt at harmonisere standarderne for klassifikation af hotelforetagender i henhold til evalueringsmodeller og -kriterier, der er fælles for hele EU;

19. opfordrer Kommissionen til at opstille EU-lovgivningsmæssige rammer for sikkerhed og tilgængelighed vedrørende turistservicer; konstaterer det stærke bånd mellem turistudviklingen og transportinfrastrukturen; bemærker, at en tredjedel af kundeklagerne indgivet via Solvit-systemet angår passagerrettigheder, og tilskynder derfor Kommissionen til at forbedre håndhævelse af forbruger- og passagerrettigheder; beklager, at færdselsulykker er den hyppigste dødsårsag blandt rejsende; opfordrer derfor til harmonisering af færdselslovgivninger og sikkerhedsstandarder, f.eks. harmonisering af færdselsregler for trafik i rundkørsler;

20. foreslår at afsøge muligheden for at oprette en Euro-Middelhavsorganisation for samarbejde og udvikling på turistområdet med det formål at gøre Middelhavet til et samlet statistisk område, udarbejde analyser til hjælp for virksomheder og myndigheder i deres beslutningstagning, promovere rejsemål og skabe et netværk mellem centre for uddannelse inden for turisterhvervet;

21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende EU-midler afsat til turisme effektivt, både for at skabe nye arbejdspladser og for at øge konkurrenceevnen for SMV'er i turistsektoren;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.2.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Romana Jordan Cizelj, Arturs Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Philippe Lamberts, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Herbert Reul, Paul Rübig, Amalia Sartori, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Ioannis A. Tsoukalas, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Antonio Cancian, Francesco De Angelis, Françoise Grossetête, Jolanta Emilia Hibner, Gunnar Hökmark, Mario Pirillo, Catherine Trautmann

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (10.3.2011)

til Transport- og Turismeudvalget

om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål
(2010/2206(INI))

Ordfører for udtalelse: Salvatore Caronna

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at artikel 195 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Den Europæiske Union nye kompetencer inden for turisme, navnlig ved at supplere medlemsstaternes foranstaltninger under overholdelse af nærhedsprincippet, for at styrke sektorens konkurrenceevne og evne til at skabe dynamisk og bæredygtig vækst; understreger betydningen af at udvikle turismen for at styrke den regionale dimension inden for EU og konsolidere en følelse af europæisk medborgerskab;

2.  minder om, at forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling blandt sine prioriterede foranstaltninger opregner beskyttelse og styrkelse af natur- og kulturarven som udviklingsmulighed for bæredygtig turisme af høj kvalitet med henblik på skabelse af merværdi, og understreger betydningen af en integreret og sammenhængende strategi, idet man derved fremmer økonomisk vækst og jobskabelse og bidrager til at præsentere Europa som et foretrukket mål for besøgende både fra EU's egne lande og tredjelande, og fremhæver den enestående kulturelle rigdom, som er eksemplificeret i UNESCO's liste over verdens kulturarv, og den enestående naturskønhed, som man kan finde i Natura 2000-lokaliteterne i hele EU; opfordrer i denne forbindelse til, at der i næste programmeringsperiode indgås en klar forpligtelse til yderligere at fremme turismen gennem samhørighedspolitikken;

3.  understreger, at turismen har en mærkbar virkning på alle medlemsstaters økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; understreger desuden, at turismen udgør eller kunne være den vigtigste ressource for visse regioner – for eksempel øer, bjergområder, fjerntliggende grænsebyer, tyndt befolkede regioner, landområder og regionerne i den yderste periferi – som halter bagefter økonomisk, og at den har direkte indflydelse på væksten i andre sektorer, og understeger følgelig betydningen af, at det undlades at adskille turismen fra samhørighedspolitikken; fremhæver, at turismen i denne sammenhæng også indebærer en mulighed for økonomisk genopretning i egne, der er ramt af demografisk tilbagegang og affolkning, og at der er behov for at tage disses tilgængelighed op til overvejelse, primært gennem en udvidelse af målene for det transeuropæiske transportnet til disse regioner;

4.  understreger behovet for, at der føres en aktiv konkurrencepolitik for at overvåge tendensen i retning af koncentration inden for sektoren og alle former for misbrug af en dominerende position;

5.  minder om, at Europas kulturarv og regionale og sproglige diversitet indebærer en betydelig konkurrencemæssig fordel på det globale turismemarked; opfordrer til behørig anerkendelse af disse faktorer i økonomiske analyser af turismesektoren, særlig i forbindelse med tildelingen af ressourcer til opretholdelse og opgradering af destinationer af kulturel betydning;

6.  understreger, at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed er en yderst vigtig betingelse for udvikling og bevarelse af aktiviteter på turistområdet; opfordrer – hvis det efter iværksættelsen af en offentlig høring og en konsekvensanalyse er hensigtsmæssigt og under hensyntagen til bedste praksis i medlemsstaterne – indtrængende Kommissionen til at udvikle en europæisk mærkning, der kan gøre produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet genkendelige og samtidig styrke Europas image i verden, idet man koordinerer dette initiativ med det europæiske kulturarvsmærke og UNESCO-lokaliteterne;

7.  opfordrer Kommissionen til at yde støtte til, at man på verdensarvlisten medtager folkelige traditioner, herunder kulinariske traditioner, i medlemsstaterne med henblik på at bevarelse heraf dem for kommende generationer og fastlæggelse af en europæisk strategi for fremme af folkelige traditioner på europæisk og internationalt plan;

8.  gentager, at udvikling af bæredygtig og socialt ansvarlig turisme udgør en varig indtægtskilde for lokale økonomier og et middel til fremme af stabil beskæftigelse, som samtidig giver mulighed for at sikre og udnytte alle områders landskabsmæssige, kulturelle, håndværksmæssige, historiske og sociale værdier, og at der også skal tages særligt hensyn til de muligheder, der ligger i Natura 2000; støtter derfor udnyttelsen af alle former for synergi mellem fremme af turismen og alle former for regionale særpræg, hvilket kan bidrage til en revitalisering af lokale og regionale økonomier; glæder sig over Kommissionens initiativ om planlægning af en strategi for bæredygtig turisme i kyst‑ og havområder og håber, at der også vil blive planlagt særlige strategier for øer, bjergegne og andre følsomme områder;

9.  er af den opfattelse, at en bæredygtig udvikling af turismen bør organiseres, på en sådan måde at natur- og kulturværdierne samt de nedarvede værdier i lige grad værdsættes i dag og bevares for kommende generationer;

10. understreger den centrale rolle, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) kan spille i udviklingen af landmiljøets turismepotentiale og i differentieringen af dets økonomiske aktiviteter;

11. fremhæver idrættens rolle i markedsføringen af turismen og udtrykker glæde over sådanne initiativer som projektet om vandsport i det atlantiske område; minder om, at idræt både er et kulturfænomen og en aktivitet, og at den kan tiltrække turister til Europas yderområder;

12. glæder sig over Kommissionens forslag om at samle foranstaltninger inden for turisme omkring fire delmål; mener imidlertid, at udviklingen af en ny turismepolitik for Europa nødvendiggør en integreret tilgang i tæt forbindelse med hver regions særlige natur og en effektiv koordinering af EU-politikker og nationale, regionale og lokale politikker, der gør det muligt, at drage nytte af den synergi, som opstår mellem forskellige aktivitetsområder, og som har direkte eller indirekte betydning for turismen, under iagttagelse af nærhedsprincippet; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de relevante regionale og lokale myndigheder fra de allerførste stadier af forhandlingerne;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder til at fremme og støtte udviklingen af integrerede turismenetværk og ‑projekter, som omfatter alle infrastrukturelle aspekter, for at undgå en ukoordineret udvikling samt tilskynde til etablering af partnerskaber til udvikling af bedste praksis; opfordrer til aktiv deltagelse fra regionale og lokale myndigheders side efter principperne om subsidiaritet og partnerskab; påpeger behovet for, at der tages konkrete initiativer til fremme af innovation og udvikling af ny informationsteknologi og kommunikationskanaler; opfordrer til, at der tages initiativer til at fremme af anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter og e-handel og fjerne de tilbageværende hindringer for det indre marked; opfordrer til forenkling af reglerne med henblik på at lette adgangen til relevante finansielle instrumenter, navnlig mikrolån, for operatører i turistbranchen, navnlig for små og mellemstore virksomheder, selvstændige, kulturindustrien og den kreative branche;

14. anser det for nødvendigt at indføre en europæisk politik for sikring af turisters rettigheder og sikkerhed;

15. understreger behovet for at beskytte og udvide den mangfoldighed af turismetjenesteydelser, som Europa tilbyder, ud fra kriterier, der knytter sig til økonomi, sociale aspekter, miljø og territorial samhørighed;

16. understreger den særlige sårbarhed, der gælder i kystområder, øer, regionerne i den yderste periferi og bjergområder, hvor økonomien ofte er afhængig af turisme, set i relation til turismens miljømæssige virkninger og den globale udfordring fra klimaændringerne, hvilket der også bør tages højde for i den nye turismepolitik; understreger derfor behovet for, at de investeringer, der foretages i disse områder, er bæredygtige;

17. finder det nødvendigt, at der skabes en modvægt til sæsonturisme gennem diversificering og specialisering af turismeudbuddet samt støtte til alle bæredygtige former for helårsturisme, turistruter, økologisk og socialt ansvarlig turisme, navnlig turisme rettet mod skolebørn, unge, bevægelseshæmmede og ældre, der udgør et marked med stort vækstpotentiale; glæder sig over de positive resultater, der er opnået med den forberedende foranstaltning Calypso, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde for, at den udvikles yderligere, og bakke op om indførelsen af en mekanisme til fremme af turistudvekslinger uden for højsæsonen mellem medlemsstaterne for ældre medborgere, unge, handicappede og andre ugunstigt stillede grupper;

18. opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategisk plan for at tiltrække turister fra vækstlandene, særlig BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), gennem samarbejdsaftaler, turismefremmende initiativer og mere fleksible regler for turistvisa; mener, at EU's turismefremmende initiativer bør fremstille Europa som en global destination, supplere medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders initiativer og undgå at favorisere bestemte europæiske destinationer frem for andre;

19. glæder sig over Kommissionens hensyntagen til turismeerhvervets socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og støtter bestræbelser på at forbedre konkurrenceevnen, der kombineres med ansvarlig forvaltning af ressourcerne (energi, vand, råstoffer osv.);

20. påpeger betydningen af, at der sikres regional mobilitet og forbindelsesmuligheder, særlig i de regioner, der har de dårligste adgangsveje, så det sikres, at turismestrategierne slår rigtigt igennem i alle EU's regioner;

21. anmoder om, at der i højere grad fokuseres på beskæftigelseskvalitet i turistsektoren med større vægt på specialiseret uddannelse med et højt teknologisk og sprogligt indhold, støtte til SMV’er og iværksætteri, navnlig blandt kvinder og unge, arbejdskraftens mobilitet og ordentlige lønforhold samt kampen mod sort arbejde og forebyggelse af udnyttelse; opmuntrer medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at gøre brug af de instrumenter, som Den Europæiske Socialfond og andre instrumenter i EU og medlemsstaterne stiller til rådighed for erhvervsuddannelser; understreger betydningen af, at der træffes forholdsregler mod skævheder på det regionale arbejdsmarked som følge af sæsonbetonede turismeaktiviteter;

22. understreger, at turismeerhvervet bør blive bedre til at udnytte det fulde potentiale for investeringer på tværs af grænserne i konkurrencedygtige klynger både ved EU's indre og ydre grænser;

23. opfordrer medlemsstaterne til at forenkle reglerne og mindske de administrative byrder for at gøre optimal brug af de europæiske finansielle instrumenter, der er til rådighed inden for den nuværende finansielle programmering, og udvikle turismesektorens og turistdestinationernes konkurrenceevne; opfordrer til, at turismens rolle i forbindelse med revisionen af samhørighedspolitikken og i lyset af den nye kompetence for turisme i henhold til traktaten i højere grad værdsættes som en faktor, der kan udjævne sociale, økonomiske og territoriale forskelle; opfordrer til, at alle former for bevillinger fra EU til turismen gøres betinget af konkurrencedygtige tjenesteydelser af høj standard og kvalitet samt af bæredygtighed; opfordrer til, at de næste finansielle overslag og strukturfondsforordninger blandt deres prioriteringer skal medtage genopretningen af turistområder i forfald for at sikre disses konkurrenceevne og bæredygtighed;

24. er af den opfattelse, at en bedre koordinering mellem alle berørte parter, inklusive europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, samt en større komplementaritet i de foranstaltninger og finansielle ressourcer, der ydes af strukturfondene og ELFUL, vil fremme en mere integreret og bæredygtig udvikling af turismeerhvervet og bidrage til at udfolde dettes fulde potentiale;

25. understreger betydningen af tilstrækkelige infrastrukturer for turismeerhvervet og opfordrer således til, at der sker fremskridt i udviklingen af det transeuropæiske transportnet, særlig motorvejene til søs;

26. opfordrer regioner med uudviklet turismepotentiale til at studere eksempler både i og uden for EU på god praksis i turistbranchen, som har ført til udvikling af betydelig aktivitet inden for turismen i de sidste ti år;

27. anbefaler, at EU opretter en onlineplatform for turisme for at fremme det lokale og regionale turismepotentiale så effektivt som muligt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.2.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Jean-Paul Besset, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Karima Delli, Karin Kadenbach, Andrey Kovatchev, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Patrice Tirolien, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Stanimir Ilchev

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (1.3.2011)

til Transport- og Turismeudvalget

om En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål
(2010/2206(INI))

Ordfører for udtalelse: Rareş-Lucian Niculescu

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at Kommissionen anerkender værdien af ELFUL's bidrag til udviklingen af landboturismen i Europa, og understreger, at de foranstaltninger, der støttes af denne fond, skal forfølges inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik efter 2013 med tilstrækkelige finansielle midler til at opfylde de erklærede ambitioner; minder om de mange anmodninger om at forenkle og afbureaukratisere den fælles landbrugspolitik, som ELFUL er en integreret del af;

2.  påpeger, at fremtidige foranstaltninger til støtte for landboturisme og agroturisme skal være fuldt tilpasset den fælles landbrugspolitiks fremtidige mål, strategier og instrumenter inden for udvikling af landdistrikter, især i forbindelse med levering af offentlige goder, såsom bevaring af jord, bevaring af landskaber, biodiversitet og skovbrug samt bevaring og udvikling af landdistrikternes natur- og kulturarv;

3.  henleder opmærksomheden på virkningerne af klimaændringer i de forskellige regioner i Europa og deres konsekvenser for turismeøkonomien; foreslår i denne forbindelse et kvalitetscharter for at fremme bæredygtig turisme i truede områder med henblik på at fremme god praksis inden for infrastruktur og turistydelser;

4.  mener, at finansieringen af udviklingen af landboturisme og agroturisme i EU er fuldt ud berettiget, eftersom disse sektorer tegner sig for over 500 000 turistindlogeringsvirksomheder og ca. 6,5 mio. senge, hvoraf 15-20 % er inden for agroturisme; påpeger, at disse sektorer i de seneste 10-15 år har vist en gennemsnitlig årlig stigning på udbud og efterspørgsel på 10-15 % i en situation, hvor den gennemsnitlige vækst i turismen generelt udgjorde 4-5 %;

5.  mener, at fremtidige programmer for udvikling af landdistrikter og regionaludvikling bør støtte turistsektoren effektivt; finder det desuden hensigtsmæssigt at lægge særlig vægt på at fremme overførsel af viden og grænseoverskridende udveksling af bedste praksis, der trækker på arbejdet i de eksisterende europæiske netværk såsom NECSTouR;

6.  understreger, at landboturisme og agroturisme bidrager væsentligt til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne, til diversificering af økonomien i landdistrikterne og fremme af ligevægten mellem by og land, idet de skaber nye muligheder, især for unge og kvinder, og fordi disse aktiviteter fuldt ud supplerer de traditionelle aktiviteter i primærsektoren og sågar styrker dem, som i tilfældet med agroturisme, hvorved de bidrager til at stoppe landdistrikternes affolkning gennem jobskabelse; tilføjer, at de også bidrager til bevarelsen af og kendskabet til den kulturelle identitet og traditioner såvel som traditionelle fødevarer; opfordrer også til, der lægges større vægt på kvaliteten af arbejdspladserne i denne sektor;

7.  understreger, at aktiviteter på turistområdet altid skal respektere landskabet og miljøet; understreger også, at målet – som det fremgår af den europæiske landskabskonvention – bør være at skabe et afbalanceret og harmonisk forhold mellem de sociale behov, de økonomiske aktiviteter og miljøet;

8.  henleder opmærksomheden på, at landboturisme og agroturisme udgør en egen økonomisk sektor, som ikke kan flyttes, og hvis vigtigste karakteristika – i modsætning til andre former for europæiske turisme, såsom kystturisme – gør dem mindre afhængige af årstider, og det at satse på deres udvikling forudsætter derfor, at man også satser på skabelse af nye kilder til bæredygtig kvalitetsbeskæftigelse;

9.  understreger, at landboturisme og agroturisme er vigtige for at imødegå turismens sæsonbestemte karakter, især i fjerntliggende områder; anser det derfor for vigtigt at tage hensyn til tilgængeligheden til disse regioner ved at overveje muligheden for at udvide de europæiske transportnet;

10. understreger også, at landboturisme og agroturisme kræver særlig opmærksomhed, da de er mere sårbare på specifikke områder end andre sektorer inden for turisme, blandt andet på grund af behovet for at forbedre infrastrukturen i landdistrikterne samt det transportnet, der forbinder dem med byerne, den begrænsede adgang til kredit for udviklingen af aktiviteter inden for landboturismen, som ikke er tilstrækkeligt struktureret eller forbundet til markedet;

11. understreger behovet for at fremme læring og innovation som afgørende for at øge konkurrenceevnen i landboturisme og agroturisme; minder om, at de fleste virksomheder, som udøver denne aktivitet, er mikrovirksomheder, som spiller en vigtig rolle i at skabe arbejdspladser for kvinder og unge, idet de instrumenter, der er indført for at forbedre personalets kvalifikationer, også kan anvendes til andre økonomiske aktiviteter i landdistrikterne;

12. understreger den vigtige rolle, landboturisme og agroturisme spiller i oprettelsen af en direkte forbindelse med forsyningskæden for lokale fødevarer og produkter af særegen kvalitet (fra økologisk landbrug, med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse), således at der skabes et system, der sikrer produktion, forarbejdning og markedsføring af produkter lokalt;

13  mener, at der er et behov for at styrke landbrugernes markedsføringskapacitet og forbedre deres adgang til lokale markeder, således at cateringvirksomheder lettere kan købe de lokale produkter, de har brug for;

14. understreger betydningen af at gøre EU-borgere og tredjelandsstatsborgere mere bevidst om mulighederne ved landboturisme ved at give den større synlighed på den europæiske portal visiteurope.com; foreslår endvidere at forbedre sammenkoblingen mellem turisme og Natura 2000-netværket med henblik på at give bestræbelserne på at beskytte og bevare disse områder større synlighed samt yderligere at fremme deres udvikling;

15. opfordrer Kommissionen til at indføre uddannelsesprogrammer med henblik på at udnytte de faglige kvalifikationer hos landmændene i turistsektoren til at fremme økonomisk diversificering i landdistrikterne;

16. minder om, at hver sjette EU-borger lider af et handicap, og det er derfor nødvendigt at fremme landboturisme og agroturisme i en form, der er egnet og tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede;

17. anerkender betydningen af den platform for ikt og turisme, som Kommissionen foreslår, men mener, at der bør gøres alt for at udstyre landdistrikterne med den nyeste it-infrastruktur (f.eks. bredbåndsforbindelse til internet-tjenester) med henblik på at skabe alle de nødvendige oplysninger for udveksling af god praksis og sammenkoble dem i et netværk og undervisning i, hvordan den bruges, samt yderligere udvikling af flersprogede it-ressourcer, der kunne fremme international turisme, for eksempel inden for rammerne af CIP-programmet (rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation);

18. beklager, at der ikke findes officielle statistikker på landboturisme og agroturisme, og at de eneste tilgængelige oplysninger er baseret på skøn; bifalder de foranstaltninger, der påtænkes til at konsolidere den socioøkonomiske viden om turisme, idet det så vidt muligt bør undgås at pålægge yderligere økonomiske og administrative byrder;

19. opfordrer Kommissionen til at udvikle landboturisme og agroturisme hele året; foreslår i denne forbindelse, at Kommissionen forlænger initiativet Calypso til efter 2011, og at den lægger øget vægt på landdistrikter og landboturisme i de udviklede programmer for derved at skabe nyttige synergier med andre former for turisme til stede i områder tæt på landdistrikter (for eksempel sports- og badeturisme samt kulturelle og religiøse rejser mv.); anmoder Kommissionen om at lægge særlig vægt på landboturisme og agroturisme i forbindelse med alle EU's makroregionale strategier, såsom Donaustrategien, som dækker de fattigste regioner i Den Europæiske Union;

20. opfordrer Kommissionen til at indføre regler for harmonisering med hensyn til definitionen af kriterier for kvalitetsvurdering inden for landboturisme og agroturisme, som det er tilfældet for traditionelle hoteller, hvor forskellige kvalitetsmærker tildeles på grundlag af en række strenge kriterier for at undgå en devaluering af disse mærker;

21.  foreslår derfor i betragtning af succesen med initiativerne "europæiske kulturhovedstæder" og "det europæiske kulturarvsmærke", at et lignende initiativ skal udvikles til at udarbejde et europæisk mærke for landdistrikter af turistmæssig interesse; understreger, at et europæisk mærke skal være baseret på objektive kriterier, at de eksisterende nationale kvalitetsmærker skal opretholdes, og at den nødvendige gennemsigtighed for forbrugerne skal sikres; anmoder om, at dette mærke anvendes på frivillig basis;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.2.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	John Stuart Agnew, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Béla Glattfelder, Martin Häusling, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Agnès Le Brun, George Lyon, Krisztina Morvai, Mariya Nedelcheva, Rareş-Lucian Niculescu, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Alyn Smith, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Giovanni La Via

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (3.2.2011)

til Transport- og Turismeudvalget

om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål
(2010/2206(INI))

Ordfører: Hella Ranner

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at kultur-, uddannelses-, ungdoms- og idrætsrelaterede rejser er blevet stadig mere populære, og opfordrer derfor medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder til at støtte sådanne turistformer ved at udvise større fleksibilitet og tilpasse sig til denne nye type forbrugere, der opstår som følge af demografiske forandringer, for at tage hensyn til nye former for turisme, der er indrettet efter de forventninger, forbrugerne giver udtryk for;

2.  gør opmærksom på, at kulturturisme udgør den største del af den europæiske turistindustri, og at den i de seneste år har gennemgået en betydelig forandring, så den ikke længere blot er koncentreret om historisk berømte storbyer og turistområder eller større begivenheder og udstillinger, men også på mindre byer og historie-, kultur- og naturstier, der tiltrækker mennesker på jagt efter viden, interkulturel dialog, natur og kultur;

3.  mener, at der især skal tages hensyn til handicappede personer ved at forbedre adgangen til besøgsstederne og optræne det pågældende personale;

4.  understreger betydningen af rimelige og bæredygtige turistordninger som et middel til at anvende fritidsaktiviteter til at fremme fair handel, solidaritet og økologisk udvikling;

5.  opfordrer følgelig Kommissionen til, i henhold til de nye kompetencer, den er tillagt med Lissabontraktaten, at fremhæve den kulturelle dimension af europæisk turisme i den hensigt at sikre bæredygtighed i økonomiske, sociale, territoriale, landskabsrelaterede og miljømæssige forhold;

6.  påpeger den betydelig rolle, som offentlige organer udfylder, især lokale myndigheder og egnssammenslutninger, i sikringen af bredest mulig adgang til fritidsaktiviteter, herunder for ringere stillede befolkningsgrupper og unge (feriekolonier og fritidscentre, idræts- og kulturaktiviteter etc.), idet der altid må sikres en bred social sammensætning;

7.  understreger betydningen af at forbedre undervisningskvaliteten gennem anvendelse af programmer for livslang læring, der lægger vægt på tiltag til fordel for mobilitet, (såsom Leonardo da Vinci-mobilitetsaktioner og forberedende pilotprojekter såsom Erasmus for iværksættere og Grundtvig); finder det også afgørende, at ansatte i turisterhverv får forbedret deres efteruddannelse, viden, færdigheder, kompetencer og karrieremuligheder gennem programmer for livslang læring;

8.  understreger behovet for at forstærke den europæiske og internationale mobilitet blandt studerende fra højere uddannelsessteder tilknyttet turisterhvervet, således at de studerende kan lære om og udveksle bedste praksis og erhverve praktiske færdigheder og samtidig forbedre deres sprogkundskaber;

9.  udtrykker bekymring over den tiltagende standardisering af kultur og sprog; understreger derfor betydningen af mangfoldighed inden for kultur, sprog og kulturarv;

10. gør opmærksom på fordelene ved et "dualistisk" uddannelsesforløb inden for turisterhvervet, og på betydningen af at kombinere praktisk erfaring med undervisning på en fagskole og/eller højere uddannelsesanstalt, således at både teoretiske og praktiske færdigheder højnes;

11. minder om, at Europas kulturarv og sproglige mangfoldighed udgør en betydelig relativ fordel på det globale marked for turisme, og opfordrer derfor til, at disse faktorer i behørig grad anerkendes i de økonomiske analyser af turistsektoren, især i forbindelse med tildeling af ressourcer til vedligeholdelse og opgradering af rejsemål af kulturel betydning;

12. mener, at EU-initiativer såsom Europæisk Kulturhovedstad, det europæiske kulturarvsmærke og Jerntæppestien, der skal indgå i betydelige synergier med projekterne under Europarådets kulturruteprogram (såsom Jakobsvejen, Via Francigena eller en af de andre anerkendte ruter) og Det Europæiske institut for Kulturelle Ruter, er nødvendige for at fremme den europæiske kulturarv, nutidig kreativitet og kulturturismens bæredygtighed og for at henvende sig til nye forbrugere og støtte fjerntliggende og mindre kendte regioner; opfordrer i denne forbindelse til tættere bånd til den traditionsbetonede regionale kultur og til foranstaltninger til bevaring af traditionelle bybilleder og landskaber; glæder sig over programmer såsom EDEN og NECSTouR, fordi de har potentiale til at forstærke den bæredygtige økonomiske udvikling;

13. fremhæver den kulturelle og turistmæssige værdi af de europæiske kulturruter, der fremmer den fælleseuropæiske kulturarv, og opfordrer Kommissionen til at intensivere samarbejdet med Europarådet på dette område og til at sikre den nødvendige finansiering;

14. opfordrer Kommissionen til at vurdere den virkning, som EU's program om europæiske kulturhovedstæder har på turismen, og til at meddele Parlamentet, om styringsmetoderne, finansieringsordningerne og procedurerne for inddragelse af kulturorganer og -sammenslutninger bør revideres med henblik på at investere i holdbare og bæredygtige processer og partnerskaber;

15. gør opmærksom på den fremtrædende rolle, som idræt spiller for fremme af turismen, idet både tilskuere og udøvere foretager rejser til idrætsbegivenheder, og opfordrer til indførelse af specifikke politikker til fremme af sportsturisme;

16. gør opmærksom på den rolle, som de europæiske ruter spiller, f.eks. Europarådets kulturruter, idet de fokuserer på specifikke temaer eller historiske rejseruter, tilbyder både bredt og smalt kulturelt indhold og fremmer debat og en kreativ og individualiseret tilgang; er af den opfattelse, at sådanne ruter i sig selv kan udgøre kulturværdier, der spiller en virkningsfuld rolle for etableringen af netværk af operatører og foreninger fra flere medlemsstater, der samarbejder om promotions- og styringsordninger, der har til hensigt at promovere Europas kulturer, gensidig forståelse og fredelig sameksistens, vandrere og kunstnere, fortrolighed med lokale traditioner og potentiale og interkulturel og tværreligiøs dialog;

17. forlanger samtidig en effektiv opfølgning på, styring af og sammenkobling med de eksisterende EU-programmer, så de ved tilførsel af tilstrækkelige ressourcer formår at realisere deres fulde potentiale, og forlanger støtte til en integreret tilgang til turisme;

18. gør opmærksom på, at kulturturisme kan yde et betydeligt bidrag til overvindelsen af den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige krise, fordi den på effektiv vis benytter kompetencer og territorialt potentiale og styrker udviklingen i landdistrikter og mindre byer ved at sprede efterspørgslen efter turistindkvartering over flere årstider og forskellige segmenter, såvel som promoverer kultur- og landskabsarven og mobiliteten og dermed skaber et opsving for traditionelle egnsretter og vine og skaber stier af høj kvalitet;

19. gør opmærksom på betydningen af idræt for fremme af turisme og glæder sig over initiativer såsom projektet om vandsport i det atlantiske område; minder om, at idræt er en kulturel såvel som aktivitetsbaseret fritidssyssel, som kan tiltrække turister til Europas udkantsområder;

20. finder, at afholdelse af kunstneriske og kulturelle aktiviteter og idrætsbegivenheder tilskynder til mobilitet og formår at tiltrække turister;

21. opfordrer til, at interkulturel dialog ses som en måde at frembringe sociokulturel udvikling i både by- og landområder, og understreger det kreative potentiale af kulturel mangfoldighed og programmerne beregnet hertil (f.eks. den fælles kommission og Europarådets program "Tværkulturelle byer") som en drivkraft i iværksætterånden og innovationen, ikke mindst inden for turistbranchen;

22. minder om, at www.visiteurope.com er en platform, der skal videreudvikles således, at den udbygger Europas og den europæiske kulturarvs synlighed ved at formidle information på så mange af EU's officielle sprog som muligt såvel som på store verdenssprog; fremhæver, at den bør være en af de centrale platforme for sammenknytningen af andre programmer og applikationer;

23. understreger det strukturelle problem, som sæsonopdelingen udgør for den europæiske turistsektor; fremhæver den rolle, som kultur- og uddannelsesturisme spiller for udvidelsen af turistsæsonen og indskrænkningen af de negative socioøkonomiske følger af sæsonopdelingen; glæder sig i denne henseende over Kommissionens forberedende foranstaltning Calypso til fremme af social turisme og indskrænkning af sæsonopdelingen;

24. opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om at sikre, at traditionelle og nye kompetencer inden for sektorerne turisme, indkvartering og promotion af lokalområder anerkendes inden for den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

25. understreger behovet for, at specifikke befolkningsgrupper – såsom ældre, unge og familier – tydeligt indkredses, så det bliver muligt at tilbyde dem særligt tilrettelagte tjenesteydelser og aktiviteter;

26. glæder sig over forslaget om en informationsudvekslingsmekanisme til forbedring af samordningen af skoleferier;

27. opfordrer til, at der i forbindelse med anvendelsen af EU's strukturfonde i perioden 2010-2017 specifikt henvises til promotion af kultur- og turistruter og sammenknytning af stierne i de forskellige medlemsstater som et middel til at fremme territorial udvikling af høj kvalitet;

28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme idrætsrelateret turisme og intensivere investeringerne i ruter som f.eks. europæiske bjergruter og cykelruter, der løber gennem flere europæiske regioner, eller andre måder til at fremme mobilitet, fysisk aktivitet og en sund livsstil;

29. gør opmærksom på, at afholdelse og ordentlig promotion af kulturbegivenheder, musikfestivaler, kunstudstillinger og lignende arrangementer skaber kulturturisme, hvilket er af fundamental betydning, hvis Europa skal forblive verdens førende turistdestination;

30. opfordrer til, at ordninger med fokus på områder såsom mad, fotografering, teater og film undersøges nærmere og støttes som et nyt middel til at promovere kulturturisme på;

31. er af den opfattelse, at den nyoprettede EU-Udenrigstjeneste kan spille en stor rolle i arbejdet for at promovere og konsolidere Europas status som verdens førende turistdestination.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	25.1.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Magdi Cristiano Allam, Maria Badia i Cutchet, Zoltán Bagó, Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Mary Honeyball, Cătălin Sorin Ivan, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Joanna Senyszyn, Timo Soini, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Corneliu Vadim Tudor, Gianni Vattimo, Marie-Christine Vergiat, Sabine Verheyen, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Liam Aylward, Dominique Baudis, Ivo Belet, Luigi Berlinguer, Rita Borsellino, Nessa Childers, Knut Fleckenstein, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Oriol Junqueras Vies, Seán Kelly, Timothy Kirkhope, Ryszard Antoni Legutko, Ramona Nicole Mănescu, Hans-Peter Martin, Iosif Matula, Jean-Luc Mélenchon, Francisco José Millán Mon, Elisabeth Morin-Chartier, Paul Nuttall, Georgios Papanikolaou, Bernd Posselt, Hella Ranner, Mitro Repo, Robert Rochefort, Olga Sehnalová, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Alyn Smith, Monika Smolková, Rui Tavares, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Iva Zanicchi

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	21.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 5 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Jim Higgins, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Mike Nattrass, Hubert Pirker, David-Maria Sassoli, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Peter van Dalen, Dominique Vlasto, Artur Zasada, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Philip Bradbourn, Frieda Brepoels, Spyros Danellis, Rosa Estaràs Ferragut, Tanja Fajon, Markus Ferber, Dominique Riquet, Laurence J.A.J. Stassen, Ramon Tremosa i Balcells