BETÆNKNING om en effektiv råvarestrategi for Europa

25.7.2011 - (2011/2056(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Reinhard Bütikofer
Ordfører for udtalelse(*)    Judith A. Merkies, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en effektiv råvarestrategi for Europa

(2011/2056(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. februar 2011 ”Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer” (KOM(2011)0025),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 "Råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa" (KOM(2008)0699),

–   der henviser til rapporten "Critical raw materials for the EU", der er udarbejdet af ad hoc-gruppen under arbejdsgruppen for råvareforsyning under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik[1],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (KOM(2010)2020),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 "Flagskibsinitiativet – Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (KOM(2011)0021),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 ”Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050” (KOM(2011)0112/4),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 ”En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed” (KOM(2010)0614),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. november 2010 "Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU" (KOM(2010)0546),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 ”Handel, vækst og verdensanliggender – Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" (KOM(2010)0612),

–   der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden[2],

–   der henviser til sin beslutning af 3. februar 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)[3],

–   der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020[4],

–   der henviser til Kommissionens retningslinjer for udvinding af ikke-energimineraler og Natura 2000, der er udarbejdet af Generaldirektoratet for Miljø[5],

–   der henviser til arbejdsdokumentet, der ledsagede Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 "Råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa" (KOM(2008)0699) (SEK(2008)2741),

–   der henviser til "Raw materials policy - 2009 annual report" fra Generaldirektoratet for Handel, Kommissionen[6],

–   der henviser til Kommissionens undersøgelse "The links between the environment and competitiveness" fra Generaldirektoratet for Miljø,

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 10. november 2010 ”EU's udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling – Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik (KOM(2010)0629),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2010 om konsolidering af forbindelserne mellem EU og Afrika (KOM(2010)0634),

–   der henviser til den kommende meddelelse fra Kommissionen om handel og udvikling,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2009 med titlen "Udviklingspositiv politikkohærens – politikrammer for en EU-dækkende strategi" (KOM(2009)0458),

–   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om sammenhæng i EU's udviklingspolitik og "offentlig udviklingsbistand plus-konceptet",[7]

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomheders sociale ansvar i internationale handelsaftaler[8],

–   der henviser til Rådets konklusioner af 10. marts 2011 om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer,

–   der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten), der fastslår, at EU skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–   der henviser til de igangværende forhandlinger under Doha-runden,

–   der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi fra 2007 og Tripoli-erklæringen fra det 3. topmøde mellem Afrika og EU den 29.-30. november 2010,

–   der henviser til den aktuelle WTO-sag vedrørende ni råstoffer mellem EU, USA og Mexico på den ene side og Kina på den anden,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0288/2011),

A. der henviser til, at EU har brug for en stærk industriel base, som er stærkt afhængig af tilstrækkelige forsyninger af råvarer, efterhånden som den bliver grønnere, for at kunne bevæge sig i retning af en kulstoffattig økonomi og forblive konkurrencedygtig;

B.  der henviser til, at ​​de administrative processers kompleksitet og den manglende koordinering mellem forvaltningerne kan resultere i forsinkelser på flere år med at få tilladelse til udnyttelse af mineralske ressourcer, der henviser til, at sådanne forsinkelser er for lange, øger kapitalomkostningerne for investeringer og udelukker små og mellemstore virksomheder fra markedet;

C. der henviser til, at den verdensomspændende efterspørgsel på råstoffer er vokset støt, navnlig hvad angår ”teknologimetaller”;

D. der henviser til, at EU-medlemsstater, Australien og USA har potentiale til at udvikle udvindingen af sine egne ressourcer fra kritiske råstoffer, uædle metaller og sjældne jordelementer (REE);

E.  der henviser til, at fremskridt inden for nye teknologier fortsat vil øge efterspørgslen efter ressourcer af central betydning for udviklingen af disse industrier;

F.  der henviser til, at det internationale udbud er delvist begrænset af eksportkvoter, og at priserne er ved at nå et rekordniveau;

G. der henviser til, at materialeomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger i fremstillingssektoren er betydeligt højere end den andel, der udgøres af arbejdernes lønninger, og at førstnævntes stigende tendens i hvert fald på mellemlang sigt ikke forventes at ville vende;

H. der henviser til, at fair og lige vilkår er til gavn for markederne;

I.   der henviser til, at øget konkurrence med hensyn til råvarer kan forværre de internationale forbindelser og føre til konflikter om ressourcer;

J.   der henviser til, at disse udfordringer udgør en chance for nye innovative partnerskaber med gensidigt gavnligt samarbejde mellem EU og tredjelande;

K. der henviser til, at udnyttelsen af naturressourcer i mange udviklingslande på grund af udemokratiske regimer, svindel, korruption eller væbnede konflikter ikke er kommet befolkningen til gode;

L.  der henviser til, at de tiltag, som Kommissionen har foreslået til forøgelse af ressourceeffektiviteten og genanvendelse for det meste indskrænker sig til vurderinger af, hvad der kan gøres, i stedet for konkrete foranstaltninger, der kan træffes, og at de derfor er utilstrækkelige til at nå de erklærede mål;

M. der henviser til, at Kommissionen fastslår, at bedre gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning om affald er afgørende for fremme af et mere ressourceeffektivt Europa;

N. der henviser til, at den øgede genanvendelse af værdifulde materialer, især sjældne jordarter, kræver intensiv dekomponering;

O. der henviser til, at genanvendelse, der kan betale sig, bygger på pålidelig og effektiv kategorisering og separationsteknologi, eftersom værdien af de genanvendte materialer afhænger af fragmentets renhed;

P.  der henviser til, at øget effektivitet og genbrug er fremmende for bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed;

Q. der henviser til, at arbejdsproduktiviteten har udviklet sig meget hurtigere i de seneste årtier end ressourceproduktiviteten, da det skønnes, at lønomkostningerne udgør mindre end 20 % af et produkt mens ressourceomkostningerne udgør 40 %; der henviser til, at dette indebærer, at en hurtig indsats er nødvendig for at forbedre ressourceeffektiviteten;

R.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at der i tide træffes afgørende foranstaltninger med henblik på at gennemføre ​​en effektiv strategi og levere resultater med hensyn til det europæiske råstofinitiativ;

En råvarestrategi

1.  mener, at Europa står over for både udfordringer og store muligheder i forbindelse med råstoffer; understreger, at EU nu, som efterspørgslen efter råstoffer stiger på globalt plan, har chancen for at høste fordelene ved at styrke udbud og effektivitet at råstoffer, samtidig med at tilgodese behovene hos EU's industri og råstofsektor; understreger, at tilgængeligheden af ​​fair adgang til og stabile og forudsigelige priser på råstoffer er af afgørende betydning for udviklingspotentialet, konkurrenceevnen, innovation og bevarelsen af ​​den europæiske industri; begrænsningerne i adgangen og levering, især til CRM som sjældne jordarter, samt stor prisvolatilitet, kan hæmme konkurrenceevnen, øko-effektivitet og innovationsudsigterne for EU-industrien, især for små og mellemstore virksomheder; glæder sig over, at Kommissionen med sit råvareinitiativ (RMI) i 2008 har stået i spidsen for spørgsmålet om råstofpolitik, og opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at bevæge sig i retning af en hurtig gennemførelse heraf; mener, at ressourcepolitik og ressourcediplomati er af stor betydning for EU, ikke kun hvad angår industripolitik og international handel, men også som et tværgående spørgsmål, der vedrører forskellige områder af indenrigspolitikken såvel som udenrigs- og sikkerhedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at være ligeså opmærksom på dette spørgsmål som på energispørgsmålet; ser også dette som en opgave for Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil;

2.  mener, at ansvaret for et kohærent og effektivt EU-diplomati må ligge hos EU-Udenrigstjenesten og de relevante tjenestegrene i Kommissionen, navnlig GD Handel vedrørende handelsspørgsmål, i nært samarbejde med Rådet og Parlamentet; mener desuden, at råstoffernes strategiske betydning bør afspejles i EU-Udenrigstjenestens opbygning og bemandingen af de relevante EU-delegationer; understreger betydningen af at koordinere EU's og medlemsstaternes udenrigspolitik på råstofområdet;

3.  opfordrer Kommissionen til at fokusere tilstrækkeligt på råvaremarkederne og RMI hver for sig, da de to felter er forskellige i karakter og kræver særlige foranstaltninger for at løse deres forskellige problemer; understreger den kendsgerning, at finansmarkeder og råvaremarkeder i dag er mere indbyrdes forbundne end nogensinde, og at de svingende priser er et resultat af spekulation; bemærker, at et velfungerende råstofmarked vil give de nødvendige incitamenter til virksomhederne til at bruge ressourcerne mere effektivt, genanvende dem og investere yderligere i F&U-aktiviteter til substitution; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme velfungerende råstofmarkeder ved for eksempelforetage en revision af markederne i direktivet om finansielle tjenester for at sikre mere gennemsigtig handel; understreger, at de tre søjler af RMI supplerer hinanden i løsningen af ​​spørgsmålene om råstoffer og sikring af råstofudbud i EU; opfordrer Kommissionen til at gennemføre råstofstrategien på en afbalanceret og sammenhængende måde, navnlig med hensyn til andre vigtige europæiske politikker, især inden for industri, forskning, miljø, transport og Europa 2020; konstaterer, at en stærk innovations- og industripolitik især er meget vigtige i denne forbindelse;

4.  glæder sig over Kommissionens arbejde med at identificere CRM, som alle er vigtige "teknologimetaller" og skal tages i betragtning i de efterfølgende foranstaltninger; anmoder Kommissionen om:

- regelmæssigt at opdatere nødvendigheden af at overvåge også ikke-sjældne men strategisk vigtige råstoffer med henblik på at modvirke tendenser i retning af inflation, som kan bevirke koncentration hos leverandørerne, der får ejerskabet;

- at fastlægge en "risikoradar for CRM", til at analysere aktuelle og fremtidige behov og priser, såvel som de negative effekter af mangel på potentielle CRM, især sjældne jordarter, med hensyn til vedvarende energi, højteknologi, forsvar og endda bilsektoren;

- at analysere de forsyningskæder, der er afhængige af CRM, raffineringskapacitet, også den, der fører til halvfærdige produkter, og samspillet mellem CRM og deres tilknyttede uædle metaller;

minder om, at graden af den kritiske betydning af forskellige råstoffer i gruppen råstoffer og især kritiske råstoffer, varierer, såvel som deres forekomst, brug, behov for behandling og dermed prissætningen på de forskellige stadier af forsyningskæden, hvilket bør tages i betragtning ved analyse; henleder desuden opmærksomheden på mangfoldigheden af logistiske paradigmer for råstofstrømmene på det indre marked;

5.  konstaterer, at ikke alle råstofmarkeder opfører sig på samme måde, og at navnlig råstofmarkeder i landbrugssektoren er underkastet stærke sæsonbestemte og klimatiske vilkår og dermed kræver særlig opmærksomhed;

6.  opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af EU's import af råstoffer, der ikke er opført som kritiske (som f.eks. lithium, hafnium og nikkel), men som dog har strategisk betydning med hensyn til at opfylde industriens behov i EU og producere forbrugsgoder med høj merværdi; undersøgelsen bør også vurdere industriens afhængighed af og sikringen af forsyningen med disse råstoffer, de miljømæssige omkostninger i forbindelse med udvindingen og mulige alternativer;

7.  glæder sig over, at en bred vifte af råstoffer som træ og naturgummi er omfattet af Kommissionens meddelelse; opfordrer Kommissionen til at foretage analyser af tilgængeligheden af, og den potentielle efterspørgsel efter disse materialer og på dette grundlag træffe passende foranstaltninger, hvis og hvor der er behov for det; fastslår, at denne rapport fokuserer på strategiske og kritiske råstoffer;

8.  påpeger, at en effektiv forvaltning af råvarepolitikken er nøglen til en effektiv råvarestrategi; bemærker, at en effektiv strategi skal omfatte en vedvarende dialog med de interesserede parter; understreger behovet for tæt koordinering og fremskaffelse af oplysninger inden for Kommissionen og Europa-Parlamentet og mellem medlemsstaterne; anbefaler oprettelsen af en tværtjenstlig råvaretaskforce på højt plan i 2011, som det er tilfældet i Frankrig og USA, der indbefatter de relevante GD’er, Det Fælles Forskningscenter (JRC), Det Europæiske Miljøagentur og EU-Udenrigstjenesten, der skal udarbejde, overvåge og gennemgå politikker, herunder partnerskabsaftaler, med henblik på at sikre strategisk sammenhæng og fremme etableringen af ​​et tidligt varslingssystem, bl.a. om markedsforvridning og ressourcedrevne konflikter, som bør suppleres af en overvågningsgruppe; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en langsigtet ”europæisk køreplan 2050 for råstoffer”, der kan identificere potentielle udviklingstendenser i fremtiden, trusler og muligheder i råstofsektoren og sektoren for kritiske råstoffer, og som kan hjælpe de europæiske virksomheder, akademiske og videnskabelige forskningsinstitutioner med at engagere sig i langsigtet planlæsning og investering; opfordrer desuden Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i udviklingen af deres egne råstofstrategier og til at fremme koordinering og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om den eksterne dimension; formoder, at den kommende meddelelse om den eksterne dimension i energipolitikken kan tjene som grundlag;

9.  insisterer på, at Europa-Parlamentet regelmæssigt skal underrettes om udviklingen af råstoffer uden for energisektoren inden for rammerne af RMI og om opfyldelsen af dennes mål via en årlig statusrapport, også med fokus på sammenhæng med hensyn til handel, udvikling og miljøpolitik og sociale konsekvenser, samt data om CRM;

Vende en udfordring til en chance for europæisk industri: ressourceeffektivitet, genbrug, genvinding og substitution

10. bemærker, at imødegåelsen af udfordringer med hensyn til råvarer giver en mulighed for at puste nyt liv i EU's industrielle grundlag, teknologiske kapacitet og knowhow og øge konkurrenceevnen og fast, kvalificeret beskæftigelse gennem en ambitiøs industriel innovationsstrategi; bemærker, at på trods af betydningen af ​​en effektiv handelspolitik og brug af egne ressourcer, er en god forvaltning af råvarepolitikken og øget effektivitet, genbrug, energieffektiv genanvendelse, mindskelse af ressourceforbruget, også gennem forbedrede produktkvalitetsstandarder og "brug det længere"-princippet, hvor det er hensigtsmæssigt, og anvendelse af grønne teknologier vil være nøglen til konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed på mellemlang til lang sigt; mener, at et hvilket som helst initiativ i denne henseende bør grundlægges på korrekte konsekvensanalyser, der fokuserer på mulige miljømæssige, sociale og konkurrencemæssige konsekvenser; understreger betydningen af konsekvent at anvende det juridisk bindende ”europæiske affaldshierarki”, der er fastlagt i affaldsrammedirektivet, som prioriterer forebyggelse, genbrug og genanvendelse efterfulgt af genvinding og bortskaffelse; bemærker, at social innovation, ændringer i livsstil og nye begreber som miljø-leasing, kemisk leasing og deling bør støttes af Kommissionen;

11. bemærker, at lavere forbrugsniveauer, forebyggelse af affaldsproduktion og genanvendelse er nøglekomponenter for overgangen til en ressourceeffektiv økonomi;

12 foreslår, at Kommissionen foretager en omfattende undersøgelse af de økonomiske leasingmodeller som alternativer til ejerskab af varer og deres indvirkning på materialeanvendelse og -udvidelse; understreger, at bevidstgørelse er den centrale udfordring i denne henseende;

13. understreger behovet for at arbejde hen imod afkobling af økonomisk vækst fra øget forbrug af ressourcer, hvilket også vil hjælpe med at mindske den relative afhængighed af import; understreger nødvendigheden af at udforme råstofstrategien inden for de bredere rammer af klimaændringerne; glæder sig derfor over Kommissionens plan om at lancere et flagskibsinitiativ om ressourceeffektivitet; opfordrer Kommissionen til at identificere hindringerne for stigende ressourceproduktivitet (herunder tekniske barrierer, omkostninger osv.) og at indarbejde og vurdere mål for forbedringer i ressourceeffektiviteten, som afspejler behovet for at mindske EU's afhængighed af import af råstoffer, eftersom EU's import at råstoffer per capita er det højeste i verden; med henblik på at evaluere fremskridtene objektivt og drage sammenligninger med andre lande, opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere pålidelig metode til måling af ressourceeffektiviteten, idet der tages hensyn til arbejdet i Eurostat på dette område, samt resultaterne af en nyligt bestilt undersøgelse om emnet fra Europa-Parlamentet;

14. glæder sig over udviklingen af instrumenter og indikatorer, som f.eks. initiativ om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (TEEB); opfordrer Kommissionen til at fremme og stimulere udviklingen og anvendelsen af disse instrumenter;

15. mener, at en skat på mineralske ressourcer ikke er et tilstrækkeligt finanspolitisk redskab til at øge ressourceeffektiviteten, og samtidig opfordre Kommissionen til at få foretaget en undersøgelse af virkningerne af en afgift på anvendelse af vand og jordarealer, idet man er særlig opmærksom på eventuelle utilsigtede eftervirkninger for økonomiske aktiviteter og produktion af vedvarende energi i EU;

16. opfordrer Kommissionen til på baggrund af grundige konsekvensvurderinger stærkt at overveje at udvide miljødesigninstrumenter til at omfatte råvarer, at samarbejde med standardiseringsorganer med henblik på at vurdere mulighederne for et "top-runner"-program for produkter med hensyn til ressourceeffektivitet, at styrke rådgivningen om ressourceeffektivitet, især for SMV'er, for eksempel ved at styrke sådanne programmer i Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI); opfordrer Kommissionen til at understøtte SMV’er på dette område, fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, skabe adgang til relevant forskning under det syvende rammeprogram og EU’s fremtidige forskningsprogrammer; opfordrer virksomhederne til at gøre brug af enten fællesskabsordningen for miljøstyring og -revision (EMAS) eller ISO-standarderne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at udnytte offentlige indkøb med henblik på at styrke ressourceeffektive produkter og produkter, der anvender sekundære råvarer samt sikrer effektiv og gennemsigtig genanvendelse ved slutningen af deres levetid; bemærker, at det i forbindelse med genanvendelse ikke kun er mængden men også kvaliteten, der betyder noget; understreger derfor vigtigheden af produktdesign, der giver gode muligheder for genanvendelse; understreger værdien af ​​at inddrage ressourceudnyttelsen i produktinformationen samt miljømærker for at styrke forbrugerne stilling; opfordrer de europæiske standardiseringsorganer til at strømline spørgsmålet om ressourceeffektivitet i forbindelse med fastlæggelsen af ​​standarder;

17. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan økodesigndirektivet, direktivet om udrangerede køretøjer, direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og direktivet om batteriaffald kan ændres med henblik på at øge genanvendelse ikke kun generelt men også for værdifulde råstoffer, herunder sjældne jordarter, f.eks. ved mere specifikke krav om dekomponering, og i overensstemmelse hermed foreslå ændringsforslag til disse retsakter;

18. bemærker det bidrag, som genanvendelse og genbrug yder til reduktionen af drivhusgasserne,         da brugen af råstoffer er en betydelig kilde til drivhusgasproduktion; bemærker endvidere den høje grad af genanvendelse for særlige sektorer omfattet af lovgivning om genanvendelse; anmoder Kommissionen om at udpege muligheder for yderligere at øge genbrug i relevante sektorer ved bl.a. at forbedre de retlige rammer for den cirkulære økonomi; understreger behovet for at investere i genbrug af råstoffer, især sjældne jordarter; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en tilbundsgående materialestrømsanalyse på EU-plan baseret på hele råstoffernes livscyklus (fra minedrift til affald) efter sektor for at vurdere og foreslå omkostningseffektive måder at øge genanvendelsen af ​​råstoffer samtidig med at respektere miljøpåvirkningen; opfordrer Kommissionen til at harmonisere den europæiske lovgivning og minimumstandarder for genanvendelse med henblik på at skabe større sammenhæng; opfordrer medlemsstaterne til at sikre korrekt gennemførelse af eksisterende lovgivning, og opfordrer endvidere medlemsstaternes industrisammenslutninger til aktivt at fremme genanvendelse blandt deres medlemmer og lette samarbejdet med forskningsinstitutioner og andre sektorer; bemærker vigtigheden af at afkoble mængden af industriproduceret affald fra væksten i industriproduktionen;

19. bemærker vigtigheden af ​​at skabe industrielle synergier omkring genanvendelse og hjælpe virksomhederne til at finde ud af, hvordan deres affald og biprodukter kan anvendes som ressourcer for andre; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strategier, som f.eks. Det Forenede Kongeriges tiltag "National Industrial Symbioses Programme";

20. opfordrer Kommissionen til:

- til at undersøge og fremme projekter for udvinding af råstoffer fra bymæssigt affald, eftersom deponeret byaffald kan være langt mere righoldigt end primær malm, og en stor andel af værdifulde sekundære råstoffer kan udvindes, genbruges og genanvendes, og til at investere i projekter, der generelt reducerer brugen af råstoffer og dermed medfører en samfundsændring,

- til at undersøge, bl.a. igennem en uafhængig konsekvensanalyse, om lukkede lossepladser kunne genåbnes med henblik på at genvinde potentiel skrot med den bedste tilgængelige teknologi, da dette ville føre til, at der bliver flere råstoffer og arbejdsplader til rådighed i EU,

- at undersøge resterende minedrift og metallurgiske lossepladser,

- at fuldstændiggøre en EU-database over mineaffaldslokaliteter inden 2012 og håndhæve direktivet om mineaffald,

- at sikre, at dette affald behandles med den bedste tilgængelige teknologi,

- at tilskynde til en livscyklusforvaltning af bygninger for i givet fald at sikre genanvendeligheden af ​materialer, der anvendes i deres konstruktion,

- gradvist at indføre et generelt forbud imod affaldsdeponering over hele Den Europæiske Union,

21. mener, at der er et stort behov for flere oplysninger om urban minedrift, og anmoder derfor Kommissionen om at vurdere først og fremmest potentialet, men også de mulige begrænsninger i denne henseende;

22. opfordrer Kommissionen til at udvikle en genbrugsstrategi med genvinding så tæt på affaldskilden som muligt, herunder rensning af spildevand, da dette vil tillade genvinding af højere koncentrationer af råstoffer, forebygge uoprettelighed, sænke den negative indvirkning på miljøet og muligvis være mere energieffektiv;

23. opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge et forslag til ændring af Direktivet om deponering af affald[9] samt at udvikle og udvide de opstillede mål i artikel 5, stk. 2, heri; mener desuden, at i henhold til rammedirektivet om affald bør reduktionsmålet med forbuddet mod at sende bionedbrydeligt kommunalt affald til deponering udvides med start i 2020 til at omfatte alt bionedbrydeligt affald med reduktionsmålet fastsat til 5 %;

24. opfordrer Kommissionen til at støtte partnerskaber vedrørende genbrug med udviklingslandene; anmoder Kommissionen om at støtte pilotprojekter, f.eks. om nul-affaldsområder;

25. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan bidrage til at reducere de finansielle risici forbundet med investeringer i banebrydende teknologi inden for genbrugsanlæg;

26. opfordrer Kommissionen til at fremme forskning og udvikling af økonomiske incitamenter til genanvendelse, herunder genvinding af sjældne jordarter, og også se på konsekvensanalyser; opfordrer yderligere Kommissionen til at undersøge, hvordan markederne for genanvendte materialer kan understøttes af bl.a. certifikater for genanvendte materialer og krav til miljøvenligt design og til at sikre, at samhørighedspolitikken og -budgettet også udnyttes til at fremme ressourceeffektivitet og genvinding;

27. understreger nødvendigheden af at bekæmpe ulovlig overførsel af genanvendelige materialer og af affald indeholdende nyttige råstoffer, særligt elektronisk affald omfattet af WEEE-direktivet (2002/96), ved at forbedre lovgivningen og øge implementeringen, og opfordrer medlemsstaterne til at omgående at sætte ind på denne opgave; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes den yderligere anvendelse af konceptet om producentansvar kan støtte dette mål; understreger nødvendigheden af at etablere en global certificeringsordning for genanvendelsesanlæg; noterer sig betydningen af ​​samarbejdet mellem de nationale toldembedsmænd; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er nødvendigt med en kollektiv ordning, der informerer myndighederne om ulovlige overførsler; anmoder Kommissionen om at iværksætte en undersøgelse af ulovlige affaldsstrømme og regelmæssigt rapportere om vellykkede tiltag i bekæmpelsen af illegal affaldseksport; anmoder Kommissionen om at fremme en effektiv skelnen i toldangivelserne mellem nye og brugte varer ved at medtage dette i gennemførelsesbestemmelserne til den moderniserede fællesskabstoldkodeks;

28. opfordrer i denne forbindelse også Kommissionen, hvor dette findes passende, til at støtte EU's handelspartnere i vedtagelsen af passende lovgivning og håndhæve hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger for at forhindre ulovlig import af enhver form for affald på deres territorium og aktivt bekæmpe den korruption, der ofte gør denne ulovlige import mulig;

29. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de kritiske bemærkninger fra nogle medlemsstater om Rådets forordning om fastsættelse af kriterier for, hvornår visse typer metalskrot ophører med at være affald ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF og anmoder Kommissionen om at skærpe kravene til produktkvalitet og forbedre mulighederne for at kontrollere og sikre, at affald, der er erklæret ude af affaldsfasen, har den nødvendige kvalitet;

30. opfordrer Kommissionen til at fastsætte prioriteter til forskning og innovation inden for bæredygtige prospekterings- og produktionsmetoder, produkters livscyklus og genanvendelse (vugge-til-vugge), substitution og ressourceeffektivitet, da dette også vil kunne mindske Europas afhængighed af import fra monopolistiske leverandører; opfordrer Kommissionen til at tage fat på de eksisterende udfordringer med hensyn til genanvendelse inden for rammeprogrammerne, og understreger, at opmærksomheden bør rettes mod forskellige genanvendelsesstrategier for tungmetaller samt for CRM som f.eks. sjældne jordarter; opfordrer Kommissionen til at knytte forskningsmidler til råstoffer såsom sjældne jordarter til klare mål, såsom for eksempel det japanske mål at mindske forbruget af sjældne jordarter med en tredjedel; opfordrer Kommissionen til at integrere erfaringer fra tredjelande, der allerede har opnået høje indsamlingsniveauer, især Norge, hvor omkring 80 % af det elektroniske affald indsamles, og opstille tilsvarende egne indsamlingsmål; understreger vigtigheden af offentlig-private partnerskaber på dette område under inddragelse af industrien, læreanstalterne og regeringen; anerkender den værdifulde service, som disse institutioner også yder SMV’er; insisterer på vigtigheden af​ et europæisk innovationspartnerskab om strategiske råvarer til at fremme udviklingen af ​​ressourceeffektivitet, nøgleteknologi, forsyningssikkerhed og den indenlandske råstofsektor; opfordrer Kommissionen til at lancere et sådant partnerskab i 2011;

31. beklager, at substitution og genbrug ikke omtales tilstrækkeligt i meddelelsen; minder om, at substitution, især for CRM og sjældne jordarter, er af stor betydning og kan tilbyde effektive løsninger til leverings- og miljømæssige risici, når det er muligt; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sit arbejde på dette område, ved at udnytte forsknings- og innovationsmidlerne gennem mulig udvikling af et F&U-program til substitution i det kommende forskningsrammeprogram, og yde støtte til demonstrationsanlæg; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at fastsætte substitutionsmål under hensyntagen til relevante konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af den kompetence, som EU råder over på området for sjældne jordarter;

Bæredygtig forsyning i EU

32. opfordrer til ikke-skattemæssige politikker for at støtte indenlandske råstofsektorer ved at tiltrække investeringer; glæder sig derfor over samarbejdet mellem de nationale geologiske undersøgelser opfordrer til et tættere samarbejde mellem dem og opfordrer til øget anvendelse af fælles standarder og fælles praksis, hvilket vil kunne lette udveksling og anvendelse af de disponible geologiske data; glæder sig over offentliggørelsen af en europæisk årbog om råstoffer, og understreger, at oplysninger om sekundære ressourcer og urban minedrift bør medtages; anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er nødvendigt at oprette ​​en geologisk tjeneste på EU-plan, der samler arbejdet fra de nationale undersøgelser og samarbejder med internationale partnere; støtter Kommissionens arbejde med at forbedre EU's geologiske videnbase; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle et digitalt kort over ressourcer i EU;

33. noterer sig betydningen og forsyningen af indenlandske råstoffer i Europa; opfordrer derfor:

- til bedre koordinering, hvad angår prospektering, udvinding, distribution, forarbejdning, genanvendelse og genbrug;

- til, at de kompetente offentlige myndigheder (nationale, regionale og lokale) anvender klare, effektive, koordinerede og fleksible administrative procedurer for udstedelse af tilladelser til udvinding af indenlandske råstoffer, muligvis omfattende en såkaldt one-stop shop for at fremskynde godkendelsesprocedure n<

- til, at medlemsstaterne udforme en politik for fysisk planlægning, herunder langsigtede estimater for de regional og lokal efterspørgsel efter mineraler, som skal afspejles i de nationale råstofpolitikker, som bør være baseret på den stærke geologiske know-how vedrørende råstoffer, som findes i de forskellige medlemsstater, og bør ikke hindre handelen inden for EU eller udelukke grænseoverskridende efterspørgsel;

konstaterer, at tidligere led at leverandører af tjenester er meget vigtige i forbindelse med indenlandsk minedrift; understreger den betydning, som stimulering af regionale og nationale råstofklynger, der samler industrien, geologiske tjenester, tidligere led af leverandører, udstyrsproducenter, mine- og forarbejdningsvirksomheder samt transportbranchen og de arbejdsmarkedets parter har for en bæredygtig minedrift i EU, også igennem nye mineteknologier;

34. opfordrer Kommissionen til at integrere målsætningerne i handlingsplanen for biodiversitet i råstofstrategien for at styrke forbindelserne mellem økonomi og miljø og tage hensyn til de miljømæssige effekter af udvinding, produktion, anvendelse og bortskaffelse af råstoffer; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af strategisk fysisk planlægning i alle medlemsstater med henblik på at skabe balance i råstofudvindingen med andre krav til arealanvendelsen og for at beskytte miljøet og biodiversiteten;

35. understreger, at alle udvindingsaktiviteter skal udføres med passende hensyntagen til de højeste standarder for sikkerhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse for at undgå ulykker og for at genoprette de berørte områder;

36. opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkelig opmærksom på udviklingen af ​​ressourcerige områder og til at omfatte en samlet tilgang til forbedring af transport-infrastrukturen, der forbinder EU's ressourcerige områder til dets industrielle områder; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at de reviderede direktiver om de transeuropæiske transportnet (TEN-T) opfylder industriens behov ved at sikre smidig adgang til råstoffer;

37. bekræfter, at Natura 2000-retningslinjerne udgør et solidt grundlag, hvorunder der kan foretages udvindingsaktiviteter for andet end energi, idet der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at undersøge, om der i medlemsstaterne skabes fremskridt i forbindelse med foreneligheden mellem råstofudvinding og naturbeskyttelse; konstaterer, at kodekser for god praksis er vigtige instrumenter til at opnå teknisk, social konkurrencemæssig og miljømæssig kvalitet; minder om Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om en bæredygtig EU-politik for Arktis[10], og opfordrer i denne forbindelse i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet Kommissionen til at vurdere mulighederne for miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af følsomme områder, der kan være værdifulde leverandører af essentielle råstoffer, såsom det arktiske område, Barents-regionen og Grønland, og om muligt udvide eksisterende partnerskabsaftaler med lande i disse regioner;

38. understreger nødvendigheden af mere gennemskuelige og forudsigelige rammevilkår for godkendelsesprocessen for etablering af nye miner til udvinding af metaller og mineraler, uden at der bliver gået på kompromis med miljøstandarderne;

39. bemærker, at de nordeuropæiske lande og Barents-regionen rummer væsentlig lagre af malm, mineraler og skove; mener, at det nordeuropæiske område kan yde et væsentligt bidrag til råstofbehovet for andre europæiske virksomheder og dermed reducere EU’s afhængighed af import; mener, at der er et klart behov for at øge bevidstheden om Nordeuropas potentiale i den løbende diskussion om råstoffer;

40. understreger betydningen af forskning, udvikle og innovation (F&U&I9 for håndteringen af nye udfordringer; bemærker betydningen af F&U&I for udvikling af innovative teknologier og bæredygtige metoder for minedrift, raffinering, malmproduktion og genanvendelse for yderligere at minimere det miljømæssige fodaftryk og mulige negative sociale virkninger;

41. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at overveje genåbning af visse miner, der skal drives bæredygtigt, for dermed at reducere risikoen for, at EU’s industri kommer til at mangle råstoffer;

42. understreger betydningen af ​​færdigheder og uddannelse og den rolle, som geologer ingeniører, minearbejdere og andet personale spiller; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, de højere læreanstalter og industrien i denne sammenhæng; opfordrer Kommissionen til senest i 2012 at kortlægge behovet for og disponibiliteten af uddannet personale i sektoren forskning og udvikling, udvinding, raffinering, forarbejdning og genanvendelse af råstoffer, og at meddele Europa-Parlamentet resultaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, sammen med industrien og de højere læreanstalter, at støtte undervisningen i råstoffer ved gennemførelse af særlige universitetsprogrammer og legater; støtter i denne forbindelse udvekslingsprogrammer på dette område, som f.eks. mineral- og miljøprogrammet under Erasmus Mundus;

43. glæder sig over forslaget om et EU-diplomati for råstoffer og sjældne jordarter, som skal have til formål at etablere en international reguleringsplatform, sikre adgang til og forsyning med råstoffer, navnlig råstoffer, der betragtes som absolut nødvendige, sikre åbne globale markeder og fremme af internationalt samarbejde på området for bæredygtig udvinding af råstoffer og effektiv anvendelse af ressourcerne på grundlag af fælles interesser; understreger i denne forbindelse behovet for at skabe en stærk dialog inden for råstofdiplomatiet mellem de industrialiserede lande, de nyligt industrialiserede lande og de ressourcerige udviklingslande med henblik på også at fremme menneskerettighederne, god regeringsførelse og regional stabilitet og mindske risikoen for ressourcebaserede konflikter;

44. opfordrer Kommissionen til at sikre streng håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning, til at inkludere sikkerhed og standarder for guldminedrift i foranstaltningerne i flagskibsinitiativet ”Innovation i EU”, til at inkludere et specifikt emne i det internationale panel om bæredygtig ressourceforvaltning (UNEP) om guldminedrift, der inkluderer aspekter som sikkerhed, innovation, håndtering af kemiske stoffer, illegal minedrift samt ikke-industriel minedrift med henblik på at nå en bæredygtig løsning på lang sigt, der sikrer, at guld produceres eller importeres til EU på bæredygtig vis, og til at overveje en revision af Berlin II-retningslinjerne om minedrift i mindre målestok og ikke-industriel minedrift;

45. påpeger, at små miner og håndværksdrift kan spille en afgørende rolle i lokalsamfundene, skabe beskæftigelse og støtte udviklingsmålene, når de bliver officielt anerkendt, reguleret og støttet; beklager den relative mangel på viden og analytiske redskaber på dette område og understreger behovet for at gøre det mere synligt, gøre det lettere at formulere og gennemføre en mere effektiv politik for små miner og håndværksdrift og overvåge bistandsindsatsen for at forebygge fattigdomsfælder, såsom børnearbejde, usikre arbejdsmiljøer, tvangsarbejde, som ofte ses inden for ikke-industriel minedrift, og konflikter i forbindelse med drift af små miner; opfordrer ligeledes EU og dets medlemsstater til at støtte udviklingslandene både på nationalt og lokalt plan ved at stille ekspertise til rådighed i forbindelse med bæredygtig minedriftspraksis, øget ressourceeffektivitet samt genbrug og genanvendelse;

46. opfordrer Kommissionen til evaluere behovet for oprettelse af en oplagringsmekanisme for CRM, navnlig sjældne jordarter, som vil kunne sikre europæiske virksomheder adgang til strategiske stoffer, som anvendes i den grønne industri, i hightech-industrien og i forsvars- og sundhedsindustrien, og beskyttelse mod monopolpres og prisforhøjelser; understreger, at EU’s rolle i forbindelse med eventuelle oplagringsprogrammer bør begrænses til at skabe den lovgivningsmæssige ramme og sikre kontrol med overholdelsen;

International retfærdig og bæredygtig råvareforsyning

47. bemærker det voksende antal handelsbegrænsninger og konkurrenceforvridninger i handelen med råstoffer; opfordrer Kommissionen til konsekvent at overvåge og imødegå spørgsmålet om eksport og import restriktioner på regionalt, multilateralt og bilateralt plan; handelsforvridende foranstaltninger med hensyn til industrielle råstoffer og især CRM skal undersøges fuldt ud og kunne føre til yderligere juridiske skridt inden for rammerne af WTO; opfordrer WTO til nøje at overvåge import- og eksportrestriktionernes, og støtter i denne forbindelse WTO's oprettelse af et redskab til overvågning af toldsatser og ikke-toldmæssige hindringer for handel med råstoffer og sjældne jordarter samt etableringen af et "Raw Materials and Rare Earths Stability Board" inden for rammerne af G20; opfordrer Kommissionen til at anvende alle sine internationale netværk, inklusive den diplomatiske tjeneste, til at forbedre forbindelserne med de lande og regioner, der leverer råstoffer og CRM, og dermed lette handelen med råstoffer, og navnlig med CRM; glæder sig over, at EU agter at føre aktiv råstofdiplomati, der omfatter forskellige politikker, såsom udenrigs-, handels-, miljø- og udviklingspolitik, og som fremmer og styrker de demokratiske principper, menneskerettighederne, regional stabilitet, gennemsigtighed og bæredygtig udvikling; mener, at der bør udvikles konkrete prioriterede aktioner og en omfattende strategi for bæredygtig forsyning af sjældne jordarter på meget kort sigt; opfordrer Kommissionen til at inddrage aktørerne i forbindelse med sjældne jordarter ved fastlæggelsen af sådanne foranstaltninger;

48. anerkender de legitime rettigheder, som udviklingslandenes regeringer og parlamenter har til at vedtage politikker og regulere udenlandske investeringer i offentlighedens interesse og i samråd med civilsamfundet, på en sådan måde, at udenlandske investeringer kommer den lokale økonomi til gode og skaber indenlandsk værditilvækst og udvikling; understreger, at EU's råstofstrategi ikke bør stå i vejen for udøvelsen af disse rettigheder;

49. glæder sig over EU's bestræbelser for at fremme en bæredygtig handel med råstoffer med tredjelande (f.eks. FLEGT);

50. understreger behovet for at fastsætte klare regler for samarbejde inden for handel med råstoffer mellem alle involverede deltagere (producenter, eksportører, transitlande, importører);

51. opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem udviklingspolitikken og RMi, hvorved EU’s råstofpolitik fuldt ud (som fastlagt i artikel 208 i TEUF) bør tage hensyn til den bæredygtige udvikling i udviklingslandene og være i overensstemmelse med det overordnede mål om at udrydde fattigdommen, som fastlagt i artikel 208 i TEUF; understreger, at kraftig støtte til den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling i ressourcerige lande vil kunne bidrage til opbygning af solide og demokratiske institutioner, hvilket vil sikre gensidige fordele for både eksporterende og importerende lande; opfordrer derfor til, at der indføres klausuler om menneskerettigheder og demokratisering i fremtidige aftaler med råstofeksporterende partnerlande; mener, at EU også bør hjælpe udviklingslandene med at diversificere deres økonomier, mindske deres afhængighed af eksport af råstoffer og øge værdien af deres produkter gennem indenlandsk produktion og forarbejdning; opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder de nye instrumenter for foranstaltninger udadtil for perioden efter 2013, at medtage foranstaltninger til støtte af god regeringsførelse og bæredygtig minedrift i programmerne til fordel for demokratisk og økonomisk stabilitet i svagt funderede stater, der er leverandører af råvarer;

52. mener, at det det påhviler virksomhederne at skaffe ressourcer; konstaterer problemer med levering af råstoffer til SMV; anmoder derfor Kommissionen om at overveje, hvordan en model som f.eks. et europæisk holdingselskab for råvarer kan støttes ikke-finansielt; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge den japanske JOGMEC nøje;

53. opfordrer indtrængende til, at medlemsstaterne skal samarbejde inden for rammerne af en europæisk råstofstrategi; opfordrer til, at denne strategi udnytter synergien mellem den økonomiske politik, minedrifts- og industripolitikken og den internationale politik og sigte mod at sikre forsyningen med strategiske stoffer;

54. opfordrer Kommissionen til at evaluere resultaterne af WTO-sagen mod Kina og også i fremtiden anvende WTO's mekanismer, når det er nødvendigt;

55. noterer sig betydningen af forbindelserne mellem ​​Afrika og EU og Addis Abeba-aftalen af ​​juni 2010; insisterer på, at dette partnerskab skal baseres på gensidige interesser, og mener, at det i forbindelse med fremme af bæredygtig minedriftspraksis er vigtigt at udveksle bedste praksis vedrørende god forvaltningspraksis, øget ressourceeffektivitet, genbrug og genanvendelse, forvaltning af restaffald og stenaffald, genopretning af mineområder, sundhed og sikkerhed, arbejderbeskyttelse og udryddelse af børnearbejde; påpeger, at Den Afrikanske Union i "the African Mining Vision" konstaterede, at de afrikanske lande hidtil ikke har været i stand til at nyde godt af deres konkurrencefordel i forbindelse med naturressourcer, og at der derfor bør overvejes foranstaltninger med sigte på at sikre, at rigdommene fra råstoffer kommer befolkningerne i de råstofrige lande til gode;

56. understreger betydningen af det bilaterale samarbejde om råstoffer, som påvist af EU og Den Afrikanske Union i juni 2010, og tilskynder til yderligere tiltag inden for rammerne af den fælles Afrika-EU-handlingsplan for 2011-2013, opfordrer til udvikling af et tilsvarende samarbejde med andre lande, der er store producenter af CRM; foreslår som ét af råstofdiplomatiets konkrete mål en kildediversificering fra Sydøstasien til Latinamerika og Afrika for bestemte råstoffer, som EU er afhængig af at kunne importere;

57. bifalder tilgangen i denne handlingsplan, som består i at tilbyde uddannelse inden for bedste praksis i forbindelse med forhandlingen af mineralkontrakter og fremme det videnskabelige samarbejde inden for mineindustrien, samtidig med at den fremmer god forvaltningspraksis og gennemsigtighed;

58. beklager, at meddelelsen undlader at nævne andre regioner eller lande; mener, at alternative råstofkilder bør undersøges for at undgå europæiske afhængighed af et begrænset antal lande; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme andre gensidigt gavnlige partnerskaber med ressourcerige lande og regioner; mener, at EU bør tilbyde trekantspartnerskaber vedrørende infrastruktur, vidensdeling og ressourcer; opfordrer EU til at hjælpe ressourcerige udviklingslande med at udvikle deres geologiske viden samt deres viden om minedrift og bearbejdning, såvel som i videnskabelige og retlige spørgsmål, med henblik på at etablere bæredygtig kapacitetsopbygning; foreslår i denne forbindelse, at der oprettes fællesfinansierede professorater ved de geologiske fakulteter; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge internationale aftaler, der er indgået af ressourcerige lande med ikke-EU-medlemsstater hvis disse rummer bestemmelser om eksklusiv adgang til råstoffer, og sikre fair adgang til disse ressourcer og sikre, at de internationale handelslove fungerer korrekt;

59. er bekymret over, at der ikke er fastlagt en strategi for dialog og samarbejde med Kina og andre internationale nøgleaktører; understreger behovet for en dialog om handel og teknologi med Kina; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan etableres pilotprojekter om bæredygtig minedrift, bearbejdning, substitution, ressourceeffektivitet eller genanvendelse af CRM med Kina til gensidig fordel; støtter ligeledes tilsvarende bilaterale dialoger om relevante råstofspørgsmål, med andre vigtige leverandører, såsom BRICS, da de både har og bruger en stor mængde råstoffer; opfordrer tilsvarende Kommissionen til at behandle råstofspørgsmålet i den europæiske naboskabspolitik;

60. mener, at EU’s råstofstrategi bør afspejle forskellene mellem de udviklede lande og de større vækstlande på den ene side og de mindst udviklede lande på den anden;

61. understreger, at spørgsmålet om adgang til råstoffer gradvist bør indgå i de politiske foranstaltninger i forbindelse med fredsopbygning og konfliktforebyggelse, da et væsentligt antal konflikter på ny er opstået i visse regioner;

62. er enig i, at udviklingspolitikken spiller en rolle i forbindelse med at hjælpe lande til at omdanne deres ressourcerigdomme til bæredygtig og inklusiv vækst, bl.a. ved at forbedre forvaltningen og gennemsigtigheden; understreger, at udviklingspolitikken, og herunder GSP, ikke er et diplomatisk værktøj for så vidt angår råvarer, men mener, at den kan spille en vigtig støtterolle i EU’s råstofpolitik; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem de to; glæder sig over, at der er indføjet udtrykkelige garantier for ikkediskriminerende markedsadgang til råstoffer i EU's handelsaftaler og som en forudsætning for medlemskab af WTO; er dog enig i, at handelsaftaler skal tilvejebringe den fleksibilitet, der er nødvendig for at understøtte udviklingslandene i at oprette forbindelser mellem udvindingsindustrien og den lokale industri; mener, at landes suverænitet med hensyn til ressourcer skal respekteres, og opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at opveje sin modstand mod eksportafgifter i udviklingslandene gennem anvendelse af en differentieret strategi, der tager hensyn til de forskellige nationale situationer, således at udviklingsmålene og industrialiseringen af udviklingslandene ikke bringes i fare; understreger, at fri og fair handel er vigtig for udviklingen af den globale råstofsektor og for skabelse af velstand i alle samfund; konstaterer, at indkomsterne fra råstoffer kan spille en afgørende rolle ved at gøre det muligt for de mindst udviklede lande at opfylde 2015-målene;

63. er bekymret over, at det moderniserede RMI ikke henviser til GSP eller GSP+ eller foreslår alternative handelsincitamenter for at fremme menneskerettighederne, miljøstandarder, forebyggelse af børnearbejde og støtte til interne reformer for lande, som falder uden for disse ordningers anvendelsesområde; anmoder Kommissionen om at støtte og fremme diversificeringsinitiativer i udviklingslandenes økonomier, som er yderst afhængige af visse råstoffer;

64. opfordrer Kommissionen til gennem kapacitetsopbygning at hjælpe udviklingslandene med at overvinde manglen på informationssymmetri i forbindelse med forhandlinger om råvarer og minedriftskontrakter, og hjælpe med forhandling af teknologioverførsel både på nationalt plan og i lokale samfund;

65. understreger den rolle, som virksomhedernes sociale ansvar spiller ved at overholde høje miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i udlandet og ved at anvende de bedste tilgængelige teknologier; mener, at disse bør fremmes gennem relevante fora såsom G8 og G20, WTO, OECD, UNCTAD og UNEP og dets Internationale Panel for Bæredygtig Ressourceforvaltning, de internationale metalundersøgelsesgrupper og andre organer; glæder sig i denne forbindelse over de positive bidrag fra FN’s Global Compact-initiativ; opfordrer virksomheder i EU til at udvikle en passende adfærdskodeks for dem, der opererer i tredjelande og til at basere deres aktiviteter på OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og ISO 26000; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at europæiske virksomheder, der udvinder naturressourcer i tredjelande, overholder de sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige normer; opfordrer Kommissionen til med USA's Dodd-Frank-lov som forbillede at forelægge sit eget forslag om rapportering om konfliktmineraler på land til land basis, og at indføre et retligt bindende krav om, at udvindingsvirksomheder skal offentliggøre, hvor meget af deres indtægter de betaler for hvert enkelt projekt og land, de investerer i; støtter udvindingsindustriens gennemsigtighedsinitiativ og det globale netværk Publish What You Pay (PWYP); mener, at disse standarder navnlig bør anvendes i forbindelse med projekter, der modtager EU-støtte, såsom fra EIB; opfordrer EU til at undersøge, hvorledes import af ulovligt handlede eller udvundne mineraler kan forhindres; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes ​"fingeraftryk"-teknologi kan anvendes i denne sammenhæng og om at fremme pilotprojekter baseret på erfaringerne fra "coltan-fingeraftrykket"; anmoder EIB om regelmæssigt at foretage en analyse af de forventede konsekvenser af dens udlån til udvindingsindustrien;

66. udtrykker sin store bekymring over de mange veldokumenterede tilfælde, hvor EU-virksomheder overtræder miljø- og arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder;

67. gentager, at initiativer vedrørende gennemsigtighed i udvindingsindustrisektoren reelt virker erhvervsfremmende, at de kan skabe retssikkerhed og bæredygtige partnerskaber samt beskyttelse mod genåbning af forhandlinger eller udvisning; bemærker, at der er visse udfordringer, som skal tackles, og at nogle kontrakter kræver fortrolighed, men at disse alligevel bør være under offentlig kontrol; bemærker, at den ghanesiske "Petroleum Revenue Management Bill" er et godt eksempel på at bevare en vis fortrolighed på den ene side og samtidig sikre parlamentarisk kontrol på den anden side;

68. mener, at EU-virksomheder bør være juridisk ansvarlige i deres hjemlande, når deres datterselskaber i udlandet eller enheder, som de kontrollerer, krænker menneskerettighederne, de miljømæssige normer eller ILO's grundlæggende arbejdsnormer;

69. opfordrer EIB og Kommissionen til at overveje nøjere, om projekter bidrager til udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst, før de afgør, om der skal ydes støtte til udvindingsindustrien i udviklingslande;

70. er foruroliget over den fortsatte handel med og anvendelse af mineraler fra konfliktområder, hvis produktion giver anledning til uacceptabel vold og ulovlige aktiviteter; opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Rådet og medlemsstaterne til at tage hensyn til denne situation inden for rammerne af deres forbindelser med tredjelande; opfordrer Kommissionen og EU's strategiske leverandørlande til i fællesskab at udvikle et effektivt system for sporbarhed af råstoffer fra import til genanvendelse eller bortskaffelse og indføre et gensidigt certificeringssystem for råstoffer og deres handelskæder (Certified Trading Chains), således at der kan sikres en retfærdig handel og navnlig med henblik på at forhindre misbrug med hensyn til handel med råstoffer fra kriseregioner; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de relevante internationale institutioner (FN, OECD, ILO) med henblik på at identificere de bedste certificeringsmetoder og søge at harmonisere disse;

71. understreger, at finansmarkederne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afdække risiciene for både producenter og forbrugere af råstoffer og råvarer; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed på råvaremarkederne og gribe afgørende ind over for uberettiget spekulation i forbindelse med råvarer, der fører til misbrug af markedet herfor, hvis dette anses for nødvendigt på grundlag af en dybtgående empirisk analyse; bemærker, at dette omfatter passende initiativer inden for rammerne af G8- og G20-forhandlingerne;

72. er bekymret over derivatmarkedernes indvirkning på prisudviklingen for råstoffer; mener, at der bør være mere effektiv kontrol med OTC-derivatmarkederne; støtter på denne baggrund foranstaltninger som styrkelse af gennemsigtigheden omkring OTC-derivater under tilsyn af ESMA; mener, at sådanne foranstaltninger kan føre til større sikkerhed for investorer og små og store virksomheder og til større planlægningssikkerhed for de europæiske producenter;

73. glæder sig over arbejdet i OECD, G8 og G20 vedrørende råstoffer og bæredygtighed, og understreger, at der fortsat er behov for en G20-dialog om råstoffer med sigte på at skabe et fælles perspektiv; glæder sig yderligere over viljen hos G8’s og G20’s medlemmer til at bekæmpe udsvingene i råstofpriserne og opfordrer til, at der udvikles konkrete foranstaltninger for at dæmpe spekulationen på dette område; opfordrer Kommissionen til at fremme OECD’s aktiviteter vedrørende konsekvenserne af eksportrestriktioner og anvendelse af disse som politisk redskab; støtter inddragelsen af ikke-OECD-medlemmer i disse drøftelser; opfordrer til, at der etableres et strategisk samarbejde mellem EU, USA og Japan om CRM med sigte på en global råstofkontrol gennem at dele udbuds- og efterspørgselsdata, fælles prognoser, opfordring til udveksling af bedste praksis, teknologisk knowhow og patenter, analyse af forsyningskæder, undersøgelse af muligheden for fælles strategiske lagre og etablering af fælles FoU-projekter; er af den opfattelse, at sådanne spørgsmål bør udgøre en del af dagsordenen for de kommende topmøder mellem EU og USA; opfordrer Kommissionen til at fremme uformelt "Track II"-diplomati inden for råstoffer gennem støtte til udveksling mellem ngo’er, akademiske kredse og tænketanke fra EU og andre ressourcerelevante lande; opfordrer Kommissionen til at arrangere regelmæssige sammenkomster om råstoffer, såsom JOGMEC's ”metalsaloner”, med andre ressourcerelevante lande anmoder yderligere Kommissionen om at undersøge muligheden for et internationalt statistisk initiativ vedrørende CRM, som er baseret på eksemplet fra den fælles globale database (JODI), samt om hvorvidt en international konvention om metaller kan være et hensigtsmæssigt redskab; opfordrer Det Europæiske Forsvarsagentur til i overensstemmelse med artikel 42, stk. 3, i TEU at bidrage til at identificere foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske grundlag med hensyn til råstoffer.

Markederne for landbrugsprodukter og -råvarer

74. støtter Kommissionens analyse for så vidt angår landbrugsprodukter set i en global fødevaresikkerhedssammenhæng med faldende globale fødevarereserver, en voksende befolkning og øget sult samt set ud fra et markedsperspektiv, i hvilken forbindelse den fremhæver den alt for store volatilitet i fødevare- og foderpriserne, svaghederne ved føde- og foderkæderne og den rolle, som finansielle instrumenter og spekulativ adfærd spiller som en mulig årsag til manglende stabilitet, hvilket må gøres til genstand for alvorlige overvejelser; minder om, at der blandt de lande, der er særlig sårbare over for stigende fødevarepriser, er fire EU-medlemsstater;

75. kræver, at der rettes særlig opmærksomhed mod den grundlæggende usikkerhed omkring det øgede samspil mellem prisbevægelserne på energi og andre typer råvarer, navnlig fødevarer;

76. insisterer på linje med Kommissionen på, at det internationale samfund skal anlægge en langsigtet og koordineret tilgang til global fødevaresikkerhed og i den forbindelse bl.a. øge forskningsindsatsen og investeringerne i landbrugssektoren i udviklingslandene, navnlig gennem udviklingspolitiske prioriteter, med henblik på at øge modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen over for pludselige, voldsomme stigninger i fødevarepriserne;

77. støtter G20's nylige bestræbelser på at finde politiske løsninger på prisvolatiliteten på fødevare- og landbrugsmarkederne, herunder gennem øget udveksling af oplysninger i forbindelse med prognoser for fødevareproduktion, og understreger behovet for øget gennemsigtighed og mere rettidige oplysninger om fødevarereserver og -lagre;

78. glæder sig over det fælles kommuniké - undertegnet af 48 lande - fra det tredje landbrugsministertopmøde i Berlin den 22. januar 2011, hvori det krævedes, at landbrugsmarkederne kommer til at fungere mere hensigtsmæssigt, og anerkendtes, at samhandlen har betydning for balancen mellem landbrugsmarkedernes forskellige aktører og for forbedringen af landmændenes adgang til råstoffer og energi;

79. anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport om reguleringen af finansielle derivater og råvarer, hvori den tager stilling til, om der er behov for en særskilt forordning for landbrugsvarer i lyset af sektorens særegenheder; støtter Kommissionens nylige forslag om regulering af OTC-derivater og om en offentlig høring om MiFID-direktivet; mener, at der som et presserende anliggende straks skal tages fat på lyssky spekulativ adfærd, uredelig praksis og misbrug på derivatmarkeder;

80. anmoder Kommissionen om som et presserende anliggende straks at foreslå konkrete foranstaltninger til sikring af fødevaresikkerheden, tackling af den manglende stabilitet på markedet og, som et udtryk for et overordnet bæredygtighedsansvar, forbedring af den måde, hvorpå derivatmarkederne for landbrugsvarer fungerer;

o

o       o

81. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

• [1]  http://ec.europa.eu/enterprise/policies/raw-materials/files/docs/report-b_en.pdf.
• [2]  Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0093.
• [3]  Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0037.
• [4]  Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2010)0223
• [5]  http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/neei_n2000_guidance.pdf.
• [6]  http://ec.europa.eu/trade/creating-opportunities/trade-topics/raw-materials/
• [7]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0174.
• [8]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0446.
• [9]  Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald; EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.
• [10]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0024

BEGRUNDELSE

Indledning

Den europæiske industri står over for en stadig vanskeligere situation med hensyn til levering af råvarer. Dette er især tilfældet for de 14 kritiske råvarer, som Kommissionen har identificeret. Stigende global efterspørgsel kombineret med manglende leverancer på grund af lange leveringsfrister i mineindustrien og de ressourcerige landes øgede anvendelse af eksportrestriktioner, presser ikke kun priserne op til rekordhøjder, som det er tilfældet med kobber, men fører også til potentielle forsyningsproblemer. Hertil kommer, at EU med hensyn til mange råvarer er stærkt afhængig af eksport, navnlig for de kritiske råvarer. De sjældne jordarter er en helt særlig sag, idet Kina i øjeblikket kontrollerer 97 % af den globale produktion og sætter begrænsninger på eksporten heraf.

Dette er væsentligt, da EU's industrielle fremtid i vid udstrækning afhænger af sådanne ikke-energi- og ikke-landbrugsråvarer. Disse ressourcer er særlig vigtige for overgangen til en kulstoffattig og bæredygtig økonomi, da de anvendes i højteknologiske produkter som katalysatorer, batterier eller i forbindelse med opførelse af vedvarende energikilder.

Desuden risikerer ressourceknapheden at forværre situationen på den internationale politiske scene og eventuelt ende med en kamp om ressourcer og et større skel mellem ressourcerige og ressourcefattige lande. Ingen ville drage fordel af sådan et scenario. Der skal derfor udvikles nye tilgange, der behandler spørgsmålet om ikke-energi- og ikke-landbrugsråvarer, navnlig de ressourcer, der er identificeret som mest kritiske, på en innovativ og innovationsfremmende måde med henblik på at undgå nulsumsspil.

I denne forbindelse udgør råstofinitiativet et vigtigt første skridt. EU har brug for at udvikle en sammenhængende og fokuseret strategi med prioriterede aktioner, især for de mest kritiske råvarer. Kommissionen bør for at gøre dette ikke blot skelne mellem at rette tilstrækkelig fokus på råstofinitiativet og råvaremarkederne, men bør også nedsætte en arbejdsgruppe om råvarer, der omfatter alle de relevante generaldirektorater. En sådan tværtjenstlig arbejdsgruppe skal udvikle prioriterede aktioner for kritiske råstoffer, navnlig de sjældne jordarter, og sikre den strategiske sammenhæng. Frankrig og USA har allerede nedsat sådanne arbejdsgrupper.

En industriel innovationsstrategi for at sikre råvarer og vores konkurrenceevne

Enhver strategi om råvarer vil i sidste ende være nødt til at fokusere på at øge innovationen med hensyn til, hvordan de europæiske industrier anvender råvarer, og dermed yde et væsentligt bidrag til vores konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed. Udfordringerne med hensyn til råvarer skal omdannes til en chance for at puste nyt liv Europas industrielle kapacitet ved at udnytte vores innovations- og FoU-potentiale, som er et af de vigtigste aspekter af Kommissionens flagskibsinitiativ for innovation i EU, industripolitikken for EU, flagskibsinitiativet om ressourceeffektivitet og innovationspartnerskab for råstoffer. Hvis andre lande konkurrerer med os inden for råvarer, er vi nødt til at fokusere på vores egne styrker, der især ligger i vores innovationskraft og vores stærke tradition inden for forskning og udvikling.

En udnyttelse af disse kompetencer inden for områderne ressourceeffektivitet, vugge-til-vugge genanvendelse, substitution og bæredygtig minedrift vil være afgørende. For eksempel har det tyske agentur for materialeudnyttelse beregnet, at der kan spares omkring 100 mia. EUR om året ved hjælp af mere effektive processer. Dette ville øge konkurrenceevnen drastisk ved at sænke omkostningerne. Det mindsker samtidig CO₂-emissionerne og ressourceforbruget og øger derved vores ressourcesikkerhed ved at sænke efterspørgslen. Det samme gælder for genvinding, hvilket bidrager positivt til tackling af klimaændringerne. For eksempel er den andel af aluminium, der genvindes, i henhold til industrien 95 % procent lavere, end når den er fremstillet af rene materialer. Der er ligeledes store mængder af kilder til rådighed til genanvendelse gennem urban minedrift. Man kan også gå et skridt videre og eventuelt åbne gamle lossepladser. Hvis blot 4 % af lossepladserne indeholde metaller og skrot, ville dette ifølge industrien svare til to millioner tons genanvendeligt materiale alene i Tyskland. Sidst men ikke mindst er der et stort antal arbejdspladser i genanvendelsessektoren, og der kan skabes endnu flere. I denne forbindelse er det vigtigt at støtte og styrke denne sektor, bl.a. ved at sikre at genanvendelse prioriteres højere end forbrænding.

Andre lande har allerede taget ambitiøse skridt. F.eks. har Japan lagt i nærheden af ​​1 mia. EUR på bordet med henblik på at udnytte endnu en milliard fra det private erhvervsliv til at tage fat på ressourceeffektivitet, genvinding og andre foranstaltninger, der kan styrke landets situation med hensyn til sjældne jordarter. Landet har i denne forbindelse fastlagt en foreløbig målsætning om at mindske anvendelsen af ​​sjældne jordarter med en tredjedel i de kommende år.

EU må sikre sig, at det ikke bliver overgået i sin konkurrenceevne, fordi andre har øget deres effektivitet. Vi har rigelige politiske tiltag til vores rådighed for at sikre vores fremtidige konkurrenceevne, herunder bl.a. miljøvenligt design, finansiering fra det 7.og 8. rammeprogram, genbrugspolitikker samt andre kreative økonomiske incitamenter til stimulering af den meget nødvendige innovation inden for ressourcer og materialer.

Det haster i denne forbindelse særligt meget med at få etableret et innovationspartnerskab for råvarer. Substitution er også et afgørende aspekt, der i højere grad skal integreres i Kommissionens råstofinitiativ. Det samme gælder for ændringer i livsstil og sociale innovationer, såsom miljø-leasing og deling. Det er også vigtigt at fastsætte foreløbige målsætninger for at have en vision. EU bør fastsætte et årligt ressourceeffektivitetsmål på 3 %, og sigte mod at sænke sit ressourceforbrug pr. år pr. indbygger til 6-10 tons i 2050.

Bæredygtig minedrift spiller ligeledes en vigtig rolle i denne forbindelse. EU har naturligvis også råvarereserver, herunder også sjældne jordarter i Sverige, og det fortsætter med at øge sin geologiske viden gennem projekter som ProMine. Dette arbejde kan også øges gennem en forbedring af samarbejdet mellem de forskellige nationale geologiske undersøgelser, som Kommissionen planlægger at foretage. Samtidig har EU et godt grundlag for en sund udvinding af ikke-energiråstoffer gennem sine Natura 2000-retningslinjer. Også her kan EU gøre fremskridt ved fortsat at udvikle bedre og mere bæredygtige samt mere effektive minedriftsteknologier. Det er særligt vigtigt med mere miljøvenlige minedriftsteknologier, især da udvinding af visse ressourcer, såsom sjældne jordarter, kan medføre radioaktivitet. Sådanne teknologier, kombineret med høje miljømæssige og sociale standarder, vil ikke blot sikre, at bæredygtighed og forsyningssikkerhed er afbalanceret, men de vil også forbedre de europæiske virksomheders omdømme i udlandet, hvis disse betingelser løbende overholdes og forbedres. Dette vil i sidste ende også give større forretningsmuligheder i ressourcerige lande, når de ser fordelene ved, at europæiske selskaber udøver virksomhed i deres land under overholdelse af høje EU-normer i modsætning til andre ikke-EU-virksomheder.

Råstofdiplomati

Udover en industriel innovationsstrategi, der sigter mod at mindske ressourceforbruget og øge genanvendelsen i en større skala end det bæredygtige indenlandske potentiale, som EU indeholder, vil EU naturligvis fortsat være afhængig af eksterne leverandører af råvarer. Det er derfor afgørende med et råstofdiplomati.

EU skal i denne forbindelse etablere gensidigt fordelagtige partnerskaber, der sætter de ressourcerige lande og EU i en win-win-situation. Udover et partnerskab mellem Afrika og EU bør EU også fremme partnerskaber med lande i Østeuropa, Latinamerika og Asien. Her tænkes især på Kina, da dette land producerer de fleste af de kritiske sjældne jordarter. Det kan også blive nødvendigt at skelne mellem de forskellige lande og deres økonomiske udvikling. For eksempel er det kun muligt at anvende en fremgangsmåde med "infrastruktur til gengæld for ressourcer" i et vist antal udviklingslande. Her kunne europæiske industrier danne erhvervsklynger bestående af udvindings- og byggefirmaer. For andre, især ressourcerige økonomier med en højere grad af udvikling, har en sådan model simpelthen ingen interesse. For disse lande drejer det sig om "ressourcer til gengæld for teknologi og knowhow". En sådan tilgang vil også kunne anvendes i vores forbindelser med Kina. Vi har i en fastsat kort periode brug for at få adgang til Kinas sjældne jordarter, indtil ny minedrift kommer i gang i lande som USA, Canada og Australien. På samme måde er Beijing meget opsat på at få adgang til avanceret teknologi i denne periode, indtil de har fået øget deres egen teknologiudvikling. Der kan på dette grundlag eventuelt indgås en aftale.

Samtidig kunne EU vurdere, hvordan man på en ikke-økonomisk måde kan støtte et holdingselskab for råvarer, der omfatter en lang række europæiske virksomheder med det formål at skaffe råvarer. På samme måde kan andre virksomheder ønske at gennemføre en strategi for en vertikal integration med henblik på at styrke deres råvaresikkerhed.

Kommissionen bør også sikre, at EU-virksomheder overholder miljømæssige og sociale standarder i deres arbejde i udlandet, for således yderligere at konsolidere EU's gode forbindelser med ressourcerige lande. I denne forbindelse bør EU følge det amerikanske førerskab med Dodd-Frank-loven og af virksomheder kræve, at de offentliggør hvorvidt de køber deres ressourcer fra konfliktområder, samt af udvindingsindustrien kræve, at de offentliggør deres betalinger til udenlandske regeringer med henblik på at øge gennemsigtigheden og sikre god forvaltning. Endvidere bør EU, for at kunne give et troværdigt partnerskabstilbud til ressourcerige lande, ikke misbruge udviklingspolitikken til sådanne formål. Dette er især tilfældet for den generelle toldpræferenceordning og Den Europæiske Udviklingsfond. I stedet bør det hjælpe ressourcerige lande til at overvinde relevante spørgsmål som informationsasymmetri, når der forhandles om råvarer og minedriftskontrakter, da mange regeringer mangler den nødvendige ekspertise til fuldstændigt at kunne vurdere værdien af ​​deres naturressourcer og derfor finder det vanskeligt at indgå favorable aftaler.

Sidst men ikke mindst, bør EU arbejde sammen med andre industri- og vækstlande med henblik på at skabe synergier. Ud over OECD og G8/G20 bør Kommissionen fremme konkret samarbejde med USA og Japan. Dette kunne omfatte udveksling af data eller oprettelse af fælles FoU-programmer.

Endelig har EU for at kunne imødegå udfordringerne på råvareområdet brug for en omfattende og integreret strategi, der fokuserer på kort- og langsigtede foranstaltninger, der kan gennemføres internt og internationalt, især hvad angår kritiske råvarer såsom sjældne jordarter. Grundlaget for dette skal være en industriel innovationsstrategi baseret på ressourceeffektivitet og genvinding, som er de eneste løsninger, der på passende måde kan løse den tredobbelte udfordring om at sikre fremtidens konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

BETRAGTNINGERNE

Herunder finder De på grund af pladsmangel i den aktive del af rapporten de betragtninger, som jeg til hensigt at fremsætte som ændringsforslag:

A. der henviser til, at EU har brug for en stærk industriel base og en grøn industri, som er stærkt afhængig af tilstrækkelige forsyninger af råvarer, for at kunne bevæge sig i retning af en kulstoffattig økonomi og forblive konkurrencedygtig;

B.  der henviser til, at den globale efterspørgsel efter råvarer har været støt stigende;

C. der henviser til, at fremskridt inden for nye teknologier fortsat vil øge efterspørgslen efter ressourcer af central betydning for udviklingen af disse industrier;

D.  der henviser til, at det internationale udbud er delvist begrænset af eksportkvoter, og at priserne er ved at nå et rekordniveau;

E.  der henviser til, at fair og lige vilkår er til gavn for markederne;

F.  der henviser til, at øget konkurrence med hensyn til råvarer kan forværre de internationale forbindelser og føre til konflikter om ressourcer;

G. der henviser til, at disse udfordringer udgør en chance for nye innovative partnerskaber med gensidigt gavnligt samarbejde mellem EU og tredjelande;

H. der henviser til, at en industriel innovationsstrategi med fokus på at øge effektiviteten og genanvendelse fremmer bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerheden;

I.   der henviser til, at det er af afgørende betydning, at der i tide træffes afgørende foranstaltninger med henblik på at gennemføre ​​en effektiv strategi og levere resultater med hensyn til det europæiske råstofinitiativ.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og FødevaresikkerheD (*) (28.6.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en effektiv råstofstrategi for Europa
(2011/2056(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Judith A. Merkies

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer" (KOM(2011)0025) og især dens brede fokus på råvarer og genvundne råstoffer fra mineralressourcer og biotiske ressourcer, dens fokus på ressourceeffektivitet og genvinding, og dens anerkendelse af betydningen af urban minedrift som en værdifuld kilde til at hente, genanvende og upcycle råstoffer, og over dens vilje til at se på alle tre søjler i denne varierede udfordring, dvs. sikring af en fair og bæredygtig forsyning af råstoffer fra internationale markeder, fremme af en bæredygtig forsyning i EU og støtte til ressourceeffektivitet og genbrug; bemærker, at genanvendelse ofte resulterer i nedklassificering af materialets værdi, og at der skal rettes større fokus på at upcycle materialer, der vil give det fundne materiale større værdi; påpeger mulighederne for genvinding som en særskilt kategori for at forlænge produkternes levetid, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle genvinding navnlig via sit miljøvenlige design og sine affaldspolitikker; beklager imidlertid manglen på forslag til konkrete foranstaltninger fra Kommissionen og advarer om, at uden sådanne foranstaltninger vil det sandsynligvis ikke være muligt at nå de formulerede mål;

2.  understreger - især i forbindelse med råstoffer - at en sammenhængende politik, en strategisk og langsigtet vision, samt en koordineret tilgang hos alle involverede aktører, særlig i Kommissionen, er uhyre vigtigt;

3.  understreger, at flere data og yderligere undersøgelser er nødvendige for at sikre en mere målrettet tilgang, især med hensyn til analyser af affaldsstrømme, men også potentialet i innovative teknologier til genbrug og substitution;

4.  glæder sig over Kommissionens anerkendelse af vigtigheden af urban minedrift som en værdifuld kilde til at indhente, genanvende og upcycle råstoffer og mener, at der er et stort behov for flere oplysninger om urban minedrift, og anmoder derfor Kommissionen om at vurdere først og fremmest potentialet, men også de mulige begrænsninger i denne henseende; påpeger potentialet i genbrug som en separat kategori til at forlænge produkters levetid og opfordrer Kommissionen til at udvikle genbrug;

5.  bemærker, at lavere forbrugsniveauer, forebyggelse af affaldsproduktion og genanvendelse er nøglekomponenter for overgangen til en ressourceeffektiv økonomi;

6.  fremhæver, at væksten i verdens befolkning, stigningen i forbruget og målsætningerne for EU's økonomiske vækst gør det endnu vigtigere at afkoble vækst fra anvendelse af råstoffer; insisterer derfor på, at der fastsættes reduktionsmål med henblik på at stabilisere forbruget af råstoffer, og foreslår en robust og pålidelig metode til at måle effektiviteten i anvendelsen af ressourcer, som ville resultere i årlige EU-mål for sektorspecifikke ressourcereduktioner; mener, at fremskridt i forhold til disse mål og medlemsstaternes gennemførelse af understøttende politikker skal registreres ifølge det europæiske halvår, rapporteringssystemet til koordinering og overvågning af medlemsstaternes budget- og strukturpolitikker; anerkender, at der er brug for kommunikationens tre søjler for at tackle den fremtidige stigning i efterspørgslen på råstoffer, men foreslår indførelse af et klart hierarki mellem søjlerne, der først og fremmest prioriterer ressourceeffektivitet og genanvendelse og dernæst udvikling af bæredygtig minedrift i EU og endelig sikringen af en retfærdig og bæredygtig adgang til råstoffer fra tredjelande; understreger, at en effektiv råstofpolitik skal udgøre en del af en integreret tilgang, der trækker på det bedste i den eksisterende europæiske miljølovgivning, og som regulerer ressourceeffektiviteten i mange sektorer; understreger også behovet for en tydelig definition af "ressourceeffektivitet" med videnskabelig basis;

7.  opfordrer alle aktører til at øge bevidstheden om konkurrencen med hensyn til anvendelsen af råstoffer; opfordrer Kommissionen til at forske i udviklingen af et råstofhierarki og at tilskynde til en bred drøftelse af den råstofanvendelse, der giver størst mulig merværdi uden at kompromittere miljøet; opfordrer Kommissionen til at kortlægge konkurrencen om de samme materialer og tackle ikke-væsentligt forbrug af råstoffer;

8.  opfordrer Kommissionen til at indsamle, analysere og udgive data om tilgængeligheden og adgangsmulighederne og den kommercielle udveksling af råstoffer og genbrugte materialer på EU-niveau; mener desuden, at der skal indsamles data for at muliggøre en sammenligning af materialeegenskaber, muligheder for substitution, den mest effektive anvendelse og udveksling af bedste fremgangsmåder;

9.  understreger betydningen af at udvikle, fremme og gennemføre en livscyklustilgang til råstoffer og derved identificere de miljømæssige konsekvenser og internalisere de eksterne miljøomkostninger, der er forbundet med udvindingen og brugen af råstoffer, øge kvaliteten af og forlænge levetiden for disse materialer, og understreger behovet for indikatorer til at måle effektiv ressourceudnyttelse;

10. påpeger vigtigheden af fuldstændig gennemførelse af direktivet om miljøvenligt design[1] i denne henseende med et udvidet fokus på ressourceeffektivitet og andre miljøvirkninger ud over energieffektivitet; opfordrer desuden til obligatorisk indarbejdelse af genanvendelses- og ressourcekrav i alle gennemførelsesforanstaltninger fra 2013; mener, at man skal tage designernes og forskernes rolle aktivt i betragtning, når man sikrer en effektiv udnyttelse af råstofferne i produkternes samlede livscyklus, eftersom man kun kan opnå genanvendelse af høj kvalitet, når hele forsyningskæden er lukket, og alle involverede parter arbejder sammen om at sikre en høj genindvindingsrate;

11. understreger, at innovation er meget vigtig for at imødegå nye udfordringer, og at ressourceeffektiviteten skal være en integreret del af en politik, som er rettet mod fremme af forskning og innovation, der vil stimulere konkurrenceevnen blandt europæiske firmaer;

12. opfordrer Kommissionen til at udvikle en genbrugsstrategi med genvinding så tæt på affaldskilden som muligt, herunder rensning af spildevand, da dette vil muliggøre genvinding af højere koncentrationer af råstoffer, forebygge uoprettelighed, sænke den negative indvirkning på miljøet og muligvis være mere energieffektiv;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at øge udviklingen og anvendelsen af egnede økonomiske instrumenter, herunder incitamenter til at stimulere producenternes ansvar med henblik på at fremme effektiv anvendelse af råstoffer og sikre en højere grad af genbrug af råstoffer, genanvendelse og upcycling, genfremstillelighed, ophugning og genvinding; opfordrer især Kommissionen til at revidere direktiverne om miljøvenligt design, om udrangerede køretøjer[2], om affald af elektrisk og elektronisk udstyr[3] og batterier[4]; fremhæver betydningen af en effektiv cirkulær økonomi i denne henseende;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at organisere uddannelse og oplysningskampagner for forbrugerne med henblik på at bruge produkter, der er fremkommet via genanvendelse;

15. er af den opfattelse, at en genanvendelse af materialer (i videst muligt omfang) ikke blot reducerer den negative miljøeffekt fra udrangerede materialer (forurenende affald) og afhjælper mangelsituationen for mange primære råstoffer, men samtidig skaber muligheder for industriel udvikling af oprindelige befolkninger; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer til at fremme disse muligheder, som er særlig vigtige i den aktuelle krisesituation;

16.  opfordrer Kommissionen til efter en behørig konsekvensanalyse at udvikle et system for effektstyring af alle råstoffer, der pålægger producenterne at registrere råstoffernes oprindelse gennem et gennemsigtigt system efter eksisterende eksempler (f.eks. forordning om tømmer (EU) nr. 995/2010), som giver mulighed for fremtidig udvikling af bæredygtighedskriterier for råstoffer;

17. opfordrer til korrekt og hurtig gennemførelse af rammedirektivet om affald[5] og indførelse af et deponeringsforbud mod genanvendelige råstoffer, udvikling af kriterier for økologisk design for at sikre genvindelighed af det store flertal af de produkter, der sendes på markedet, samt strenge og ambitiøse effektivitetskriterier for forbrænding med energiudnyttelse, som bør tage sigte på genbrug og genanvendelse af råstoffer i stedet for forbrænding som værktøj til at genindvinde så mange værdifulde råstoffer som muligt, så tidligt og så tæt på kilden som muligt for at forebygge uoprettelighed, reducere negative virkninger på miljøet og øge energieffektiviteten;

18. opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge et forslag til ændring af Direktivet om deponering af affald[6] samt at udvikle og udvide de opstillede mål i artikel 5, stk. 2, heri; mener desuden, at i henhold til rammedirektivet om affald bør reduktionsmålet med forbuddet mod at sende bionedbrydeligt kommunalt affald til deponering udvides med start i 2020 til at omfatte alt bionedbrydeligt affald med reduktionsmålet fastsat til 5 %;

19. tilslutter sig Kommissionens analyse, som konkluderer, at bedre gennemførelse og håndhævelse af eksisterende affaldslovgivning er afgørende for at fremme målsætningen om et mere ressourceeffektivt Europa, og opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå oprettelse af et gennemførelsesagentur for affald i EU, kombineret med et specifikt europæisk organ for udførelse af direkte miljøinspektioner inden udgangen af 2011, da en bedre gennemførelse af den eksisterende lovgivning – ud over fordelene for miljøet og menneskers sundhed – vil medføre betydelige økonomiske fordele og forøge adgangen til værdifulde sekundære råstoffer;

20. mener, at de mål, der allerede er fastsat i flere direktiver om affaldsindsamling og -sortering, bør uddybes yderligere og fastsættes efter den mest omfattende og bedst tænkelige genvinding af materialer i hver af genanvendelsens faser: indsamling, ophugning, forbehandling og genanvendelse/raffinering;

21. opfordrer Kommissionen til at integrere målsætningerne i handlingsplanen for biodiversitet i råstofstrategien for at styrke forbindelserne mellem økonomi og miljø og tage hensyn til de miljømæssige effekter af udvinding, produktion, anvendelse og bortskaffelse af råstoffer; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af strategisk fysisk planlægning i alle medlemsstater med henblik på at skabe balance i råstofudvindingen med andre krav til arealanvendelsen og for at beskytte miljøet og biodiversiteten;

22. glæder sig over udviklingen af instrumenter og indikatorer, som f.eks. initiativ om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (TEEB), til at revurdere den monetære værdi af biodiversitet og økosystemer og give en væsentlig indikation af den virkelige pris for udvinding, anvendelse og bortskaffelse af råstoffer, hvorved eksterne omkostninger kan internaliseres; opfordrer Kommissionen til at fremme og stimulere udviklingen og anvendelsen af disse instrumenter;

23. understreger, at udvindingsaktiviteter skal gennemføres under hensyntagen til de højeste standarder for arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse med henblik på at forebygge ulykker og genoprette de berørte områder;

24. bemærker, at man, mens man ved minedrift med brug af cyanid, som udgør en alvorlig miljøtrussel, kun kan producere 2 g guld ud fra 1 t malm, kan fremstille 150 gange så meget – næsten 300 g – ud fra 1 t brugte mobiltelefoner uden at behøve cyanid; minder derfor Kommissionen om Parlamentets beslutning af 5. maj 2010, som opfordrer til et totalforbud i EU mod minedrift med brug af cyanid inden udgangen af 2011[7];

25. understreger den rolle, som virksomhedernes sociale ansvar, overholdelse af de højeste internationale miljø- og arbejdsmæssige standarder og anvendelsen af BAT (bedste tilgængelige teknologier) spiller; understreger endvidere udvindingsvirksomhedernes store ansvar for at sikre, at personer, som bor i nærheden, ikke får påvirket deres helbred negativt af udvindingen; opfordrer Kommissionen til at følge ånden i den amerikanske Dodd-Frank-lov om konfliktmineraler og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et lovforslag; støtter udvindingsindustriens gennemsigtighedsinitiativ;

26. understreger, at udviklingspolitik ikke er et råvarediplomatisk værktøj; er enig i, at handelsaftaler skal tilvejebringe den fleksibilitet, der er nødvendig for at understøtte udviklingslandene i at oprette forbindelser mellem udvindingsindustrien og den lokale industri; er af den opfattelse, at landenes ressourcemæssige suverænitet skal respekteres, og anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at anvende en differentieret tilgang, der tager højde for de forskellige nationale sammenhænge, så udviklingslandenes udviklingsmål og industrialisering ikke sættes på spil;

27. understreger behovet for overensstemmelse med de erklærede mål inden for samarbejdspolitik og udviklingshjælp; er af den opfattelse, at udviklingslande, som er rige på råstoffer, ikke skal reduceres til nettoeksportører af råstoffer, men i stedet skal udvikle deres egne industri- og udviklingspolitikker, så de bevæger sig videre fremad i værdikæden; forkaster den neokolonialistiske holdning, der ses forklædt som det såkaldte råvarediplomati;

28. opfordrer til aktiv indførelse og fremme af mere bæredygtige økonomiske modeller, der er afkoblet fra materialebrug, for at sikre den fremtidige tilgængelighed af råstoffer i EU; opfordrer Kommissionen til at udvikle nye instrumenter (for eksempel "grønne certifikater" med henblik på at forøge anvendelsen af sekundære råstoffer), som er rettet mod en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne med henblik på at undgå rekyleffekter, og foreslår, at Kommissionen foretager en omfattende undersøgelse af de økonomiske leasingmodeller som alternativer til ejerskab af varer og deres indvirkning på materialeanvendelse og -udvidelse; understreger, at bevidstgørelse er den centrale udfordring i denne henseende;

29. understreger, at en ny indikator, som rækker videre end BNP og måler ressourceforbrug og ressourceproduktivitet, har central betydning for adskillelsen af økonomisk vækst fra materialeforbrug;

30. henleder opmærksomheden på skadevirkningerne fra spekulation i råstoffer; er af den holdning, at det fysiske marked ikke må tilsløres af det finansielle derivatmarked, som har undergået en uforholdsmæssig vækst i årenes løb, hvorfor det er blevet påtrængende nødvendigt at træffe foranstaltninger på dette område; understreger vigtigheden af at have pålidelige officielle informationer om strømningen af råstoffer og de fysiske beholdninger heraf;

31. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge virkningerne af en afgift på mineralske ressourcer, uudnyttede udvundne råstoffer, råstoffer uden for energisektoren, vand- og arealanvendelse, og navnlig eventuelle sideeffekter, såsom ikke-bæredygtig substitution, skatteunddragelse eller omlægning af økonomiske aktiviteter til tredjelande, samt at fremkomme med forslag til EU-instrumenter med henblik herpå på linje med ressourceeffektivitetsprioriteringen; påpeger, at beskatning af primære råstoffer, som f.eks. metaller, ville bidrage til at flytte den komparative fordel over mod genanvendelse i stedet for nyudvinding og ville bidrage til at flytte skattebyrden fra arbejdet over på ressourcerne;

32. opfordrer Kommissionen til at fortsætte forberedelserne til et innovationspartnerskab om råstoffer på linje med flagskibsinitiativet "Innovation i EU" og understreger vigtigheden af et snævert samarbejde allerede i en tidlig fase mellem alle de i denne henseende berørte institutioner;

33. er af den opfattelse, at man skal fremme forlængelsen af levetiden for produkter og dermed også for råstoffer og organiske materialer, eftersom udvinding, anvendelse og bortskaffelse af disse har en betydelig indvirkning på arealanvendelse, vand, energi og transport; påpeger, at råvarestrategien må integreres i den mere omfattende EU 2020-strategi som en væsentlig del af dennes overordnede mål; opfordrer til mere målrettet innovation i ressourceeffektiviteten og påpeger, at en højere effektivitetsrate i materialeforbruget har betydelig indvirkning på industrien og transportsektoren;

34. opfordrer Kommissionen til at indsamle data om EU's potentiale for at genindvinde råstoffer gennem lossepladsudgravning og udvikle standarder for de forhold, hvorunder lossepladser må udgraves, herunder eventuel genindvinding af andre ressourcer, energieffektivitet i sammenligning med udvinding af primære råstoffer, eventuelle sideeffekter for miljøet og menneskets sundhed (som f.eks. udslip af drivhusgasser og giftstoffer) samt potentialet for energiproduktion og landskabsretablering.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	21.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	János Áder, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Nessa Childers, Chris Davies, Esther de Lange, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Julie Girling, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Marina Yannakoudakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	João Ferreira, Jutta Haug, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Miroslav Mikolášik, Bill Newton Dunn, Birgit Schnieber-Jastram, Michail Tremopoulos

• [1]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
• [2]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer EUT L 269 af 21.10.2000, s. 34.
• [3]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE); EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.
• [4]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EU af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.
• [5]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
• [6]  Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald; EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.
• [7]  Europa-Parlamentet beslutning af 5. maj 2010 om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU P7_TA(2010)0145.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (31.5.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en effektiv råstofstrategi for Europa
(2011/2056(INI))

Ordfører for udtalelse: Elmar Brok

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at medlemsstaterne inden for rammerne af en flerpolet verdensorden ikke længere selv kan sikre tilstrækkelig adgang til ikke-energirelaterede råvarer, som f.eks. råstoffer og sjældne jordarter; der henviser til, at en EU-drevet fælles tilgang kan sikre en strategisk og sikker forsyning til de europæiske industrier,

B.  der henviser til, at forsyningen af råstoffer er af afgørende betydning for mange industrigrene; der henviser til, at eksportrestriktioner hindrer dannelsen af åbne og gennemsigtige markeder, kan skabe alvorlige flaskehalse for råstofforsyningen, begrænse de europæiske industriers innovationspotentiale og skabe problemer på arbejdsmarkedet,

C. der henviser til, at omkring 50 % af verdens ressourcer i form af råstoffer og sjældne jordarter, herunder kritiske råstoffer, befinder sig i skrøbelige stater eller ustabile regioner,

1.  glæder sig over forslaget om et EU-diplomati for råstoffer og sjældne jordarter, som skal have til formål at etablere en international reguleringsplatform, sikre adgang til og forsyning med råstoffer, navnlig råstoffer, der betragtes som absolut nødvendige, sikre åbne globale markeder og fremme af internationalt samarbejde på området for bæredygtig udvinding af råstoffer og effektiv anvendelse af ressourcerne på grundlag af fælles interesser; understreger i denne forbindelse behovet for at skabe en stærk dialog inden for råstofdiplomatiet mellem de industrialiserede lande, de nyligt industrialiserede lande og de ressourcerige udviklingslande med henblik på også at fremme menneskerettighederne, god regeringsførelse og regional stabilitet og mindske risikoen for ressourcebaserede konflikter;

2.  mener, at øget fokus på EU-plan på innovation og substitution i forbindelse med råstofstrategien på alle stadier vil kunne styrke EU's forhandlingsposition og forhindre afhængighed af monopolistiske leverandører;

3.  opfordrer Kommissionen til at fremme et uformelt "Track II-diplomati" inden for råstoffer gennem støtte til kontakter mellem ngo’er, akademiske kredse og tænketanke fra EU og andre ressourcerelevante lande;

4.  opfordrer Kommissionen til at arrangere regelmæssige sammenkomster om råstoffer såsom JOGMEC's "metalsaloner" med andre ressourcerelevante lande med deltagelse af en bred vifte af aktører;

5.  bemærker, at råstofpolitikken, skønt den er uafhængig, bør være i synergi med andre EU-politikker, navnlig politikker rettet mod ikkemineralske råstoffer (f.eks. landbrugsvarer) og energiforsyning;

6.  mener, at et råstofdiplomati, udviklingspolitikken og politikker med sigte på at støtte demokratisering bør være til gensidig nytte og skabe synergier; opfordrer derfor til, at der indføres klausuler om menneskerettigheder og demokratisering i fremtidige aftaler med partnerlande;

7.  understreger, at der som led i EU's strategiske samarbejde med relevante centrale partnere i industrialiserede lande, vækstlande og udviklingslande såsom USA, Rusland, Kina og Japan bør etableres en tidlig varsling om markedsforvridning, manglende udbud og ressourcedrevne konflikter, som bør suppleres af en overvågningsgruppe på EU-plan bestående af repræsentanter for EU-institutionerne, medlemsstaterne og de relevante erhvervssektorer;

8.  påpeger den rolle, forbindelserne med BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) spiller, idet de både har enorme råstofressourcer og samtidig vil absorbere flere råstoffer fremover og dermed skabe en stærkere konkurrence for de europæiske virksomheder;

9.  henstiller, at der etableres internationale forskriftsmæssige standarder for genanvendelse, bæredygtig minedrift og god regeringsførelse, herunder sociale standarder og arbejdsmarkedsstandarder samt menneskerettighedsstandarder såvel som standarder for corporate social responsibility og miljøstandarder, som bør fremmes gennem relevante fora såsom G8 og G20, WTO, OECD, UNCTAD og UNEP og dets Internationale Panel for Bæredygtig Ressourceforvaltning, de internationale metalundersøgelsesgrupper og andre organer, som er aktive med hensyn til at fremme en bæredygtig global forvaltningsstruktur for udnyttelse og produktion af og handel med råstoffer baseret på princippet om respekt for andre landes ret til udvikling inden for rammerne af de internationale bestemmelser;

10. glæder sig over, at G8’s og G20’s medlemmer er parate til at bekæmpe udsvingene i råstofpriserne og opfordrer til, at der træffes konkrete foranstaltninger for at sikre råstofforsyningen og dæmpe spekulationen i disse råvarer;

11. opfordrer WTO til nøje at overvåge import- og eksportrestriktionernes og andre hindringers indvirkning på råstofpriserne; støtter i denne henseende WTO's oprettelse af et redskab til overvågning af toldsatser og ikketoldmæssige hindringer for handel med råstoffer og sjældne jordarter samt etableringen af et "Raw Materials and Rare Earths Stability Board" inden for rammerne af G20; opfordrer desuden GD Handel til fortsat at overvåge eksportrestriktionernes og andre hindringers indvirkning på råstofpriserne;

12. glæder sig over, at der er indføjet udtrykkelige garantier for ikkediskriminerende markedsadgang til råstoffer i EU's handelsaftaler og som en forudsætning for medlemskab af WTO; mener, at adgang til og bæredygtig forvaltning af råstoffer bør indgå i alle EU-aftaler med relevante tredjelande, idet man anerkender landenes stigende gensidige afhængighed, understreger dog betydningen af et differentieret råstofdiplomati, der tager højde for de respektive landes situation;

13. er af den opfattelse, at EU og relevante tredjelande bør indgå i et konsensualt samarbejde og et reelt partnerskab til deres fælles bedste for så vidt angår råstofforsyningen; opfordrer derfor til, at udviklingslandene støttes, bl.a. gennem overførsel af viden om videnskabelige og retlige spørgsmål, med henblik på at etablere bæredygtig kapacitetsopbygning; henstiller desuden, at der opstilles fælles standarder for udvinding og fremstilling, herunder menneskerettighedsstandarder;

14. understreger betydningen af det bilaterale samarbejde om råstoffer, som påvist af EU og Den Afrikanske Union i juni 2010, og tilskynder til yderligere tiltag inden for rammerne af den fælles Afrika-EU-handlingsplan for 2011-2013, opfordrer til udvikling af et tilsvarende samarbejde med andre lande, der er store producenter af knappe råstoffer; foreslår som ét af råstofdiplomatiets konkrete mål en kildediversificering fra Sydøstasien til Latinamerika og Afrika for bestemte råstoffer, som EU er afhængig af at kunne importere;

15. mener, at det betydelige potentiale i den arktiske region er knyttet til regionens naturressourcer og de industrier, som er baseret på dem; understreger behovet for fair adgang til råstoffer i den arktiske region i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om en bæredygtig EU-politik for Arktis (P7_TA(2011)0024); understreger betydningen af bæredygtig udvikling og af sikker, kontrolleret udnyttelse af naturressourcerne i den arktiske region;

16. fremhæver betydningen af gennemsigtighed og gentager sin støtte til udvindingsindustriens gennemsigtighedsinitiativ (EITI) og det globale netværk Publish What You Pay (PWYP) som gode eksempler på internationale gennemsigtighedsstandarder, og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at vedtage foranstaltninger, der kan forbedre gennemsigtigheden på forsyningsområdet; mener, at disse standarder bør finde anvendelse på investeringer, der modtager støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, således at man fremmer bæredygtig minedrift i de relevante tredjelande;

17. glæder sig over Kommissionens forberedende arbejde med et lovgivningsmæssigt forslag om offentlighed for virksomheder inden for udvindingsindustrien, der er noteret på EU’s børser; tilskynder Kommissionen til at bygge på de amerikanske offentlighedsbestemmelser i afsnit 1504 i Dodd-Frank-Act og opfordrer til offentlighed for hvert enkelt land;

18. opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder de nye instrumenter for foranstaltninger udadtil for perioden efter 2013, at medtage foranstaltninger til støtte af god regeringsførelse og bæredygtig minedrift i sine programmer til fordel for demokratisk og økonomisk stabilitet i svagt funderede stater, der er leverandører af råvarer;

19. mener, at ansvaret for et kohærent og effektivt EU-diplomati må ligge hos EU-Udenrigstjenesten og de relevante tjenestegrene i Kommissionen, navnlig GD Handel vedrørende handelsspørgsmål, i nært samarbejde med Rådet og Parlamentet; mener desuden, at råstoffernes strategiske betydning bør afspejles i EU-Udenrigstjenestens opbygning og bemandingen af de relevante EU-delegationer; understreger betydningen af at koordinere EU's og medlemsstaternes udenrigspolitik på råstofområdet;

20. mener, at EU bør koordinere sine foranstaltninger med USA og andre partnere for at forsøge at diversificere kilderne til sjældne jordarter og mindske afhængigheden af store leverandører af råstoffer og sjældne jordarter; er af den opfattelse, at sådanne spørgsmål bør udgøre en del af dagsordenen for de kommende topmøder mellem EU og USA;

21. opfordrer Det Europæiske Forsvarsagentur til i overensstemmelse med artikel 42, stk. 3, i TEU at bidrage til at identificere foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske grundlag med hensyn til råstoffer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.5.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	58 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Sir Robert Atkins, Dominique Baudis, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Heidi Hautala, Anna Ibrisagic, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Othmar Karas, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Evgeni Kirilov, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Alexander Graf Lambsdorff, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Mario Mauro, Kyriakos Mavronikolas, Willy Meyer, Francisco José Millán Mon, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Ria Oomen-Ruijten, Cristian Dan Preda, Fiorello Provera, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, Werner Schulz, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Inese Vaidere, Kristian Vigenin, Graham Watson, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Reinhard Bütikofer, Nikolaos Chountis, Véronique De Keyser, Tanja Fajon, Kinga Gál, Elisabeth Jeggle, Georgios Koumoutsakos, Norbert Neuser, Doris Pack, Vittorio Prodi, Dominique Vlasto, Luis Yáñez-Barnuevo García
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Joachim Zeller

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (14.6.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en effektiv råstofstrategi for Europa
(2011/2056(INI))

Ordfører for udtalelse: Birgit Schnieber-Jastram

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at EU er afhængig af import af råstofressourcer til sin industri, navnlig til sin højteknologiske sektor, og at EU's råstofinitiativ tilsigter at sikre adgangen til disse ressourcer;

2.  minder om, at råstofinitiativet (RMI) er blevet kritiseret af ngo’er for at undergrave de fattige landes udviklingsmål og for ikke at opfylde EU’s forpligtelse til sammenhæng i udviklingspolitikken; minder om forpligtelserne med hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens i henhold til artikel 208 i TEUF; anmoder Kommissionen om at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe for at få udarbejdet en mere detaljeret råstofstrategi, som opfylder de pågældende forpligtelser; minder om, at ulovlig handel med råstoffer stadig er blandt de dybereliggende årsager til permanente eller langvarige konflikter i udviklingslande;

3.  understreger vigtigheden af, at EU’s råstofpolitik fuldt ud (som fastlagt i artikel 208 i TEUF) tager hensyn til den bæredygtige udvikling i udviklingslandene og disses specifikke sociale standarder og sikrer kohærens mellem udviklingspolitikken og RMI; finder derfor, at EU også bør bistå udviklingslandene med at fremstille forarbejdningsfaciliteter, diversificere deres økonomier, mindske deres afhængighed af eksport af råstoffer og øge merværdien af deres produkter gennem indenlandsk produktion og forarbejdning;

4.  opfordrer Kommissionen til at tilføje a) en nedsættelse af EU's råstofforbrug, b) en nedsættelse af EU's afhængighed af importerede råstoffer, og c) indførelse af et bæredygtigt og retfærdigt system til at styre verdens naturressourcer som yderligere vigtige målsætninger i råstofinitiativet;

5.  insisterer på, at Europa-Parlamentet regelmæssigt skal underrettes om udviklingen af RMI og opfyldelsen af dets målsætninger gennem en årlig statusrapport; anmoder om, at denne rapport også kommer til at omfatte en vurdering af RMI set ud fra perspektivet om EU’s forpligtelse til udviklingsvenlig politikkohærens.

6.  er bekymret over, at det moderniserede råstofinitiativ ikke henviser til GSP eller GSP+ eller foreslår alternative handelsincitamenter for at fremme menneskerettighederne, miljøstandarder, forebyggelse af børnearbejde og støtte til interne reformer for lande, som falder uden for disse ordningers anvendelsesområde; anmoder Kommissionen om at støtte og fremme diversificeringsinitiativer i udviklingslandenes økonomier, som er yderst afhængige af visse råstoffer;

7.  konstaterer, at indkomsterne fra råstoffer kan spille en afgørende rolle ved at gøre det muligt for de mindst udviklede lande (LDC'er) at opfylde 2015-målene; opfordrer Kommissionen til at hjælpe udviklingslandene med at diversificere deres økonomier og mindske deres afhængighed af ​​råstoffer med henblik på at beskytte udtømmelige naturressourcer og støtte de mindst udviklede lande med rådgivning og kapacitetsopbygning for at muliggøre indførelse af en effektiv alternativ skattegenererende mekanisme;

8.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de udviklingsfordele, som eksportrestriktioner på råstoffer medfører for de mindst udviklede lande, idet eksportafgifter er en vigtig indtægtskilde, især for de mindst udviklede lande, og dermed tilvejebringer incitamenter til udvikling af interne fremstillings- og forarbejdningsindustrier med større eksportvækstpotentiale; understreger vigtigheden af, at styrke miljøbeskyttelsen ved at forhindre en ubegrænset udnyttelse af naturressourcerne;

9.  noterer sig, at de svingende råvarepriser i en vis udstrækning er resultatet af spekulation;

10. anmoder Kommissionen om hurtigt at fremlægge et lovgivningsforslag om rapporteringskrav for det enkelte land baseret på standarderne i initiativet til fremme af åbenhed inden for udvindingsindustrien (EITI) og på afsnit 1502 i Dodd Frank-loven i USA; minder om, at dette blev foreslået af Udviklingsudvalget som en parlamentarisk prioritet inden for rammerne af den strukturerede dialog om Kommissionens arbejdsplan for 2012: opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit forslag at inkludere et krav om, at udvindingsvirksomheder i de enkelte lande skal aflægge rapport om salg og fortjeneste, herunder for skatter og indtægter, med henblik på at bremse korruption og forhindre skatteunddragelse; understreger, at åbenhed, virksomhedernes sociale ansvar og en velfungerende forvaltning både gavner udvindingsvirksomhederne og samfundene i de ressourcerige udviklingslande; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et lovforslag, der svarer til afsnit 1502 i Dodd Frank-loven, der foreskriver, at virksomheder, som indkøber mineraler fra Den Demokratiske Republik Congo og nabolandene, skal redegøre for de foranstaltninger, som de iværksætter med henblik på at sikre, at indkøb af disse mineraler ikke kommer væbnede grupper, som begår menneskerettighedskrænkelser, til gode; anmoder i denne forbindelse Den Europæiske Union og dens medlemsstater om at lægge pres på europæiske virksomheder, der opererer i udviklingslande, og at få dem til at foregå med et godt eksempel for så vidt angår socialt ansvar og fremme af anstændigt arbejde;

11. opfordrer til fremsættelse af et lovforslag, som skal sikre, at EU-virksomheder, der ikke anvender EU-standarderne, når de opererer i udviklingslandene, ikke modtager nogen form for EU-støtte, og udtrykker sin store bekymring over de mange veldokumenterede tilfælde, hvor EU-virksomheder overtræder miljø- og arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder;

12. anerkender de legitime rettigheder, som udviklingslandenes regeringer og parlamenter har til at vedtage politikker og regulere udenlandske investeringer i offentlighedens interesse og i samråd med civilsamfundet, på en sådan måde, at udenlandske investeringer kommer den lokale økonomi til gode og skaber indenlandsk værditilvækst og udvikling; understreger, at EU's råstofstrategi ikke bør stå i vejen for udøvelsen af disse rettigheder;

13. opfordrer EU og Den Afrikanske Union til at foreslå og gennemføre konkrete foranstaltninger på kapacitetsopbygningsområdet med henblik på at støtte ressourcestærke udviklingslande inden for rammerne af den fælles Afrika-EU-handlingsplan 2011-2013 og i samarbejde med medlemsstaterne, industrien og de ​​berørte parter; bifalder tilgangen i denne handlingsplan, som består i at tilbyde uddannelse inden for bedste praksis i forbindelse med forhandlingen af mineralkontrakter og fremme det videnskabelige samarbejde inden for mineindustrien, samtidig med at den fremmer god forvaltningspraksis og gennemsigtighed;

14. gentager, at initiativer vedrørende gennemsigtighed i udvindingsindustrisektoren reelt virker erhvervsfremmende, fordi de skaber retssikkerhed og bæredygtige partnerskaber samt beskyttelse mod genåbning af forhandlinger eller udvisning; bemærker, at der er visse udfordringer, som skal tackles, og at nogle kontrakter kræver fortrolighed, men at disse alligevel bør være under offentlig kontrol; bemærker, at den ghanesiske "Petroleum Revenue Management Bill" er et godt eksempel på at bevare en vis fortrolighed på den ene side og samtidig sikre parlamentarisk kontrol på den anden side;

15. glæder sig over, at Kommissionen overvejer at fremme udleveringen af finansielle oplysninger og indføre rapporteringskrav for det enkelte land og ser frem til lovforslaget, der behandler automatisk offentliggørelse af multinationale selskabers overskud og skatteindbetaling i de udviklingslande, hvor de opererer, med henblik på at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og illegal kapitalflugt; anmoder ligeledes om større gennemsigtighed for så vidt angår de alle industrier, som udvinder råstoffer i udviklingslandene, ved at de indbetaler de relevante skatter og åbent erklærer deres aktiviteter; understreger vigtigheden af samarbejdet mellem EU og FN med hensyn til Kimberleyprocessen;

16. opfordrer EU til at indgå rimelige handelsaftaler med udviklingslandene, herunder teknologioverførsel for så vidt angår de mindst udviklede lande, som bør tjene som en model for bæredygtig handelspolitik med en række sociale og miljømæssige kriterier;

17. kræver et større internationalt samarbejde om strategiske ressourcer ved indledning af en åben, inklusiv, gennemsigtig proces for drøftelse af den fremtidige anvendelse af råstoffer på verdensplan med deltagelse af civilsamfundsnetværk, såsom Publish What You Pay (PWYP); mener, at globale initiativer på et så følsomt område kan være med til at skabe tillid mellem EU og nye økonomier som Kina, Brasilien og Indien;

18. opfordrer EU til at indføre investorers forpligtelse til og ansvar for at overholde menneskerettighederne, de miljømæssige normer og ILO's grundlæggende arbejdsnormer, når de opererer i udviklingslande; mener, at EU-virksomheder bør være juridisk ansvarlige i deres hjemlande, når deres datterselskaber i udlandet eller enheder, som de kontrollerer, krænker disse rettigheder;

19. mener, at EU’s råstofstrategi bør afspejle forskellene mellem de udviklede lande og de store lande på den ene side og de mindst udviklede lande på den anden;

20. opfordrer EIB og Kommissionen til at overveje nøjere, om projekter bidrager til udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst, før de afgør, om der skal ydes støtte til udvindingsindustrien i udviklingslande; opfordrer til et moratorium for EU's offentlige finansiering af mineprojekter, indtil der er vedtaget forskrifter mod skatteunddragelse samt til fordel for gennemsigtighed, rettidig omhu og respekt for sociale og miljømæssige standarder;

21. bemærker, at udnyttelsen af naturressourcer bør ske for at hjælpe et land til at opfylde sine overordnede sociale og økonomiske mål, og ikke som et mål i sig selv;

22. påpeger, at små miner og håndværksdrift kan spille en afgørende rolle i lokalsamfundene, skabe beskæftigelse og støtte udviklingsmålene, når de bliver officielt anerkendt, reguleret og støttet; beklager den relative mangel på viden og analytiske redskaber på dette område og understreger behovet for at gøre det mere synligt, gøre det lettere at formulere og gennemføre en mere effektiv politik for små miner og håndværksdrift og overvåge bistandsindsatsen for at forebygge fattigdomsfælder, såsom børnearbejde, usikre arbejdsmiljøer, tvangsarbejde, som ofte ses inden for ikke-industriel minedrift, og konflikter i forbindelse med drift af små miner; opfordrer ligeledes EU og dets medlemsstater til at støtte udviklingslandene både på nationalt og lokalt plan ved at stille ekspertise til rådighed i forbindelse med bæredygtig minedriftspraksis, øget ressourceeffektivitet samt genbrug og genanvendelse;

23. understreger, at spørgsmålet om adgang til råstoffer gradvist bør indgå i de politiske foranstaltninger i forbindelse med fredsopbygning og konfliktforebyggelse, da et væsentligt antal konflikter på ny er opstået i visse regioner; mener, at EU's mål på langt sigt bør være etableringen af et tidligt varslings- og konfliktforebyggelsessystem, der vil muliggøre en rettidig identifikation af råmaterialer som drivkraft for visse konflikter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	14.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Corina Creţu, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, András Gyürk, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Kriton Arsenis, Isabella Lövin

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (23.6.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en effektiv råstofstrategi for Europa
(2011/2056(INI))

Ordfører: Bernd Lange

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at EU's handelspolitik skal spille en vigtigere rolle som et redskab til at forbedre EU's adgang til råstoffer på verdensmarkederne og garantere pålidelighed og sikkerhed i råstofforsyningen for den europæiske industri, og at denne politik skal åbne mulighed for, at der kan etableres ægte partnerskaber i overensstemmelse med den politik for bæredygtig udvikling, der føres over for lande, der besidder naturressourcer af denne art;

2. konstaterer, at ikke alle råstofmarkeder opfører sig på samme måde, og at navnlig råstofmarkeder i landbrugssektoren er underkastet stærke sæsonbestemte og klimatiske vilkår og dermed kræver særlig opmærksomhed;

3.  understreger den lovlige råstofhandels betydning for bæredygtig økonomisk vækst og kræver en integreret EU-strategi for råstoffer, herunder målrettet diplomati over for strategiske leverandørlande, der hviler på deres industri- og landbrugspolitiske dagsorden og er i overensstemmelse med EU's udviklings- og miljøpolitik; opfordrer også Kommissionen til at skabe synergier mellem samtlige berørte EU-politikker og -aktører, f.eks. via oprettelse af nationale komiteer for strategiske metaller, der samler offentlige myndigheder, branchens virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og civilsamfundet;

4.  opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af EU's import af råstoffer, der ikke er opført som kritiske (som f.eks. lithium, hafnium og nikkel), men som dog har strategisk betydning med hensyn til at opfylde industriens behov i EU og producere forbrugsgoder med høj merværdi; undersøgelsen bør også vurdere industriens afhængighed af og sikringen af forsyningen med disse råstoffer, de miljømæssige omkostninger i forbindelse med udvindingen og mulige alternativer;

5.  opfordrer Kommissionen til at garantere regelmæssig og sikret adgang til industrirelevante råstoffer og sjældne jordarter via handels- og investeringsaftaler, der er gensidigt fordelagtige og retfærdige, og langsigtede strategiske handelspartnerskaber, der vil gøre det muligt for udviklingslande at diversificere og industrialisere deres økonomier og skabe job og bæredygtig økonomisk vækst, samtidig med at industrien i EU får adgang til vigtige ressourcer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i alle handelsaftaler at fastsætte, at ILO- og internationale miljønormer skal overholdes;

6.  opfordrer Kommissionen til at overveje at udarbejde retningslinjer for socialt ansvar for europæiske virksomheder, der deltager i råstofudvinding i produktionslande; opfordrer virksomhederne til straks at påtage sig deres sociale ansvar i form af en frivillig forpligtelse; kræver, at disse forpligtelser er i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og princippet om passende omhu for forsyningskæder, som er fastsat i OECD's retningslinjer fra 2010 om passende omhu; opfordrer Kommissionen til sammen med virksomhederne at overvåge og fremme effektiviteten af denne proces, hvor man påtager sig en frivillig forpligtelse; minder i denne forbindelse om, at alle virksomheder bør overholde gældende lov i de pågældende værtslande;

7.  er foruroliget over den fortsatte handel med og anvendelse af mineraler fra konfliktområder, hvis produktion giver anledning til uacceptabel vold og ulovlige aktiviteter; opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Rådet og medlemsstaterne til at tage hensyn til denne situation inden for rammerne af deres forbindelser med tredjelande; opfordrer Kommissionen og EU's strategiske leverandørlande til i fællesskab at udvikle et effektivt system for sporbarhed af råstoffer fra import til genanvendelse eller bortskaffelse og indføre et gensidigt certificeringssystem for råstoffer og deres handelskæder (Certified Trading Chains), således at der kan sikres en retfærdig handel og navnlig med henblik på at forhindre misbrug med hensyn til handel med råstoffer fra kriseregioner; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de relevante internationale institutioner (FN, OECD, ILO) med henblik på at identificere de bedste certificeringsmetoder og søge at harmonisere disse; opfordrer Kommissionen til at følge ånden i USA's Dodd-Frank-lov om handel med konfliktmineraler;

8.  understreger, at finansmarkederne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afdække risiciene for både producenter og forbrugere af råstoffer og råvarer; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed på råvaremarkederne og gribe afgørende ind over for uberettiget spekulation i forbindelse med råvarer, der fører til misbrug af markedet herfor, hvis dette anses for nødvendigt på grundlag af en dybtgående empirisk analyse; bemærker, at dette omfatter passende initiativer inden for rammerne af G8- og G20-forhandlingerne; mener navnlig, at mulighederne for genanvendelse, substitution og effektiv anvendelse af ressourcer bør undersøges med henblik herpå, og at Kommissionen bør fremme og iværksætte FoU-projekter på disse områder;

9.  er bekymret over derivatmarkedernes indvirkning på prisudviklingen for råstoffer; mener, at der bør være mere effektiv kontrol med OTC-derivatmarkederne; støtter på denne baggrund foranstaltninger som styrkelse af gennemsigtigheden omkring OTC-derivater under tilsyn af ESMA; mener, at sådanne foranstaltninger kan føre til større sikkerhed for investorer og små og store virksomheder og til større planlægningssikkerhed for de europæiske producenter;

10.  beklager holdningen i tredjelande, navnlig visse vækstlande, der udnytter deres stilling som markedsførende leverandører til at forvride det globale råstofmarked; opfordrer Kommissionen til at søge at finde løsninger på bilateralt plan og i givet fald indlede konsultationer med de pågældende lande eller ligefrem ty til handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med WTO-regler og -principper og støtter den indsats, EU for nylig har gjort for at få etableret et WTO-panel; opfordrer WTO til at overveje at sende et stærkt signal til medlemmerne om ikke at misbruge udviklings- eller miljøpolitikker som motivering for eksportrestriktioner, medmindre det på behørig vis godtgøres over for WTO, at restriktionerne har baggrund i disse hensyn; opfordrer Kommissionen til at identificere centrale strategiske ressourcer for EU og sikre adgang til disse;

11.  noterer sig Kommissionens strategi med i forhandlinger med udviklingslande om frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og partnerskabs- og samarbejdsaftaler at forbyde anvendelse af eksportafgifter på råstoffer; mener, at landes suverænitet med hensyn til ressourcer skal respekteres, og opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at afbalancere sin modstand mod eksportafgifter i udviklingslandene ved at anvende en differentieret strategi, der tager hensyn til de forskellige nationale situationer, således at udviklingsmålene og udviklingslandenes industrialisering ikke bringes i fare; understreger, at fri og fair handel er afgørende for udviklingen af den globale råstofsektor og for skabelse af velstand i alle samfund;

12. understreger, at der fortsat ulovligt eksporteres betydelige mængder genanvendeligt og råstofholdigt affald fra EU; opfordrer Kommissionen til at træffe alle tænkelige foranstaltninger for at indkredse og forhindre ulovlig eksport og til i internationale aftaler at inkorporere normer for genanvendelse svarende til EU's normer; opfordrer medlemsstaterne til klart at styrke eksportkontrolordningerne og Kommissionen til at lukke de nuværende smuthuller i forordningen om overførsel af affald, navnlig med hensyn til toldkontrol ved EU's ydre grænser; opfordrer i denne forbindelse også alle EU's handelspartnere, navnlig udviklingslande, til at vedtage passende lovgivninger og håndhæve hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger for at forhindre ulovlig import af enhver form for affald på deres territorium og aktivt bekæmpe den korruption, der ofte gør det muligt, at denne ulovlige import i det hele taget kan finde sted;

13.  opfordrer Kommissionen til i tilstrækkeligt omfang at finansiere forskning i genanvendelse af affald, der indeholder råstoffer; understreger, at genanvendt industriaffald ikke bør betragtes som skrot, men snarere som en ny ressource; anbefaler derfor Kommissionen, at EU's indre marked for råstoffer og den lovlige eksport af genanvendte råstoffer og beslægtede produkter fra EU fremmes via passende incitamenter, der fremmer brugen af genanvendte råstoffer og beslægtede produkter i EU samt handlen med genanvendte industrivarer;

14.  minder om, at genanvendelsesprocesserne kan forbedres, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør forstærke deres indsats for at iværksætte effektive incitamenter og støtte og udvikle forskning navnlig inden for bioorganisk kemi og genanvendelse af kemiske stoffer med henblik på at begrænse EU's afhængighed af lande, der leverer råstoffer og sjældne jordarter;

15.  understreger, at handel med råstoffer ikke kan anvendes som et redskab til at opnå politiske mål, men udelukkende bør have en økonomisk dimension; påpeger, at denne handel ikke bør anvendes til at skabe politisk afhængighed, men bør være underlagt almindelige økonomiske regler; glæder sig over EU's bestræbelser for at fremme en bæredygtig handel med råstoffer med tredjelande (f.eks. FLEGT);

16.  understreger behovet for at fastsætte klare regler for samarbejde inden for handel med råstoffer mellem alle involverede deltagere (producenter, eksportører, transitlande, importører); mener samtidig, at Kommissionen bør tage afstand fra projekter, der tilsidesætter dette princip; opfordrer Kommissionen og EU-virksomheder til at fremme og investere i miljøvenlige teknologier.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	21.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Kader Arif, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle De Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Bernd Lange, David Martin, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Pablo Zalba Bidegain, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Josefa Andrés Barea, George Sabin Cutaş, Syed Kamall, Maria Eleni Koppa, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Jarosław Leszek Wałęsa

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (28.6.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en effektiv råstofstrategi for Europa
2011/2056(INI)

Ordfører for udtalelse: Daciana Octavia Sârbu

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse og den heri valgte tilgang, ifølge hvilken råstoffer og landbrugsvarer betragtes som et spørgsmål af allerstørste betydning for EU; konstaterer, at meddelelsen primært omhandler råstoffer, og beklager, at den kun i begrænset omfang beskæftiger sig med landbrug;

2.  henleder i denne forbindelse opmærksomheden på betydningen af at undgå spild af rå- og næringsstoffer fra husdyrgødning og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forarbejdning af husdyrgødning; konstaterer i denne sammenhæng, at det er vigtigt at definere fermentat som en erstatning for gødning;

3.  støtter Kommissionens analyse for så vidt angår landbrugsprodukter set i en global fødevaresikkerhedssammenhæng med faldende globale fødevarereserver, en voksende befolkning og øget sult samt set ud fra et markedsperspektiv, i hvilken forbindelse den fremhæver den alt for store volatilitet i fødevare- og foderpriserne, svaghederne ved føde- og foderkæderne og den rolle, som finansielle instrumenter og spekulativ adfærd spiller som en mulig årsag til manglende stabilitet, hvilket må gøres til genstand for alvorlige overvejelser; minder om, at der blandt de lande, der er særlig sårbare over for stigende fødevarepriser, er fire EU-medlemsstater;

4.  kræver, at der rettes særlig opmærksomhed mod den grundlæggende usikkerhed omkring det øgede samspil mellem prisbevægelserne på energi og andre typer råvarer, navnlig fødevarer;

5.  henleder opmærksomheden på den usikre forsyningssituation med hensyn til importerede landbrugsprodukter i lyset af visse landes nylige eksportbegrænsninger; mener, at EU bør beskytte sine borgere mod følgerne af disse fænomener ved at mindske graden af afhængighed;

6.  mener, at medlemsstaterne er nødt til at udnytte den tilgængelige landbrugsjord optimalt ved at genoprette ødelagt landbrugsjord og genintegrere ubenyttede eller udyrkede arealer i landbrugskredsløbet;

7.  er opmærksom på, at den omfattende brug af landbrugsjord til produktion af vedvarende energi har indvirkning på landbrugsproduktionen; mener ikke desto mindre, at landbrugsfødevaresektoren også har en vigtig rolle at spille i produktionen af bioenergi, og opfordrer derfor til, at de mulige synergier mellem de to områder identificeres;

8.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde incitamentsbaserede initiativer i den fælles landbrugspolitik og råstofstrategien med henblik på at gøre det muligt for landmændene at udnytte deres fulde, men i øjeblikket underudnyttede potentiale med hensyn til øget produktion af vedvarende energi; mener, at dette vil skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne og sikre landmændene en ekstra indtægtskilde;

9.  støtter med hensyn til fødevaresikkerhed meddelelsens konklusion om, at fødevareproduktionskapaciteten ville blive bragt i fare uden en fælles landbrugspolitik og en mekanisme for direkte støtte; understreger derfor behovet for en sammenhængende fremtidig fælles landbrugspolitik, som bevarer det eksisterende finansieringsniveau for den fælles landbrugspolitik; er desuden enig i, at EU rent faktisk spiller og fortsat bør spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at sørge for, at der er mad nok til verdens voksende befolkning; støtter derfor en strategi for råstoffer og råvarer, der er baseret på en integreret tilgang, som på én gang tager hensyn til landbrugs-, finans-, miljø-, handels-, energi- og udviklingspolitiske spørgsmål;

10. insisterer på linje med Kommissionen på, at det internationale samfund skal anlægge en langsigtet og koordineret tilgang til global fødevaresikkerhed og i den forbindelse bl.a. øge forskningsindsatsen og investeringerne i landbrugssektoren i udviklingslandene, navnlig gennem udviklingspolitiske prioriteter, med henblik på at øge modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen over for pludselige, voldsomme stigninger i fødevarepriserne;

11. gentager, at det går ind for en ordning med globale fødevarenødhjælpslagre under FN's institutionelle systems auspicier, og mener, at EU bør spille en fremtrædende rolle i foranstaltninger til fremme af dette initiativ; støtter G20's nylige bestræbelser på at finde politiske løsninger på prisvolatiliteten på fødevare- og landbrugsmarkederne, herunder gennem øget udveksling af oplysninger i forbindelse med prognoser for fødevareproduktion, og understreger behovet for øget gennemsigtighed og mere rettidige oplysninger om fødevarereserver og -lagre; mener desuden, at der også bør oprettes nationale nødhjælpsreserver af hensyn til fødevaresikkerheden;

12. glæder sig over det fælles kommuniké - undertegnet af 48 lande - fra det tredje landbrugsministertopmøde i Berlin den 22. januar 2011, hvori det krævedes, at landbrugsmarkederne kommer til at fungere mere hensigtsmæssigt, og anerkendtes, at samhandlen har betydning for balancen mellem landbrugsmarkedernes forskellige aktører og for forbedringen af landmændenes adgang til råstoffer og energi;

13. forventer, at råstofstrategien bringes på linje med Europa 2020-strategiens prioriteter med hensyn til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst; mener, at forslagene bør omfatte landbrugssektorens brug af råstoffer, jord og vandressourcer;

14. gentager, at det som følge af markedets opførsel på landbrugsvareområdet er fast besluttet på at tage fat på den alt for store prisvolatilitet, som kunne udgøre en alvorlig trussel mod fødevaresikkerhed; dette kunne f.eks. ske ved at øge landbrugets produktivitet og evne til at tilpasse sig klimaændringer; konstaterer, at volatilitet undertiden forværres af handelshindringer, som ofte indføres ensidigt;

15. henleder opmærksomheden på, at markedet for landbrugsprodukter er strukturelt volatilt på grund af produktionens sæsonbestemte karakter, klimatiske begivenheder og andre faktorer, der forhindrer producenterne i hurtigt at tilpasse sig udsving i efterspørgslen; minder om, at landbrugssektoren er en strategisk sektor, og at den måde, den fungerer på, ikke kan overlades til markedskræfterne alene; understreger, at reformerne af fødekæden bør have til formål at sikre, at højere priser for landbrugsvarer fører til højere indkomster for landmændene, som kæmper med stigende produktionsomkostninger og øget prisvolatilitet;

16. anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport om reguleringen af finansielle derivater og råvarer, hvori den tager stilling til, om der er behov for en særskilt forordning for landbrugsvarer i lyset af sektorens særegenheder; støtter Kommissionens nylige forslag om regulering af OTC-derivater og om en offentlig høring om MiFID-direktivet; mener, at der som et presserende anliggende straks skal tages fat på lyssky spekulativ adfærd, uredelig praksis og misbrug på derivatmarkeder;

17. henleder opmærksomheden på, at råvarederivatmarkeder oprindeligt tjente til dækning af risici samt til at åbne mulighed for at rejse midler på markedet, begge aspekter der er i landbrugernes interesse; konstaterer imidlertid med bekymring, at mange investorer nu ikke længere har nogen direkte forbindelse til landbruget, og at antallet af indgåede aftaler er mange gange højere end verdens samlede fødevareproduktion, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt dette baner vej for spekulationsbobler;

18. beklager, at for meget landbrugsaffald i dag ikke udnyttes fuldt ud; mener, at landbrugsaffald bør betragtes som et aktiv, og anmoder derfor Kommissionen om at undersøge nye metoder til dets anvendelse som råstoffer i andre sektorer;

19. konstaterer, at en effektiv overvågning af politikken vedrørende landbrugsråstoffer er afgørende for en effektiv strategi; understreger behovet for en tættere koordinering inden for Kommissionens egne rammer og mellem medlemsstaterne og insisterer på nødvendigheden af at holde Parlamentet løbende underrettet om udviklingen af initiativet vedrørende landbrugsråstoffer gennem forelæggelse af en årlig aktivitetsberetning;

20. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til ovenstående bekymringer i sin strategi og om som et presserende anliggende straks at foreslå konkrete foranstaltninger til sikring af fødevaresikkerheden, tackling af den manglende stabilitet på markedet og, som et udtryk for et overordnet bæredygtighedsansvar, forbedring af den måde, hvorpå derivatmarkederne for landbrugsvarer fungerer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	John Stuart Agnew, Liam Aylward, Luis Manuel Capoulas Santos, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Agnès Le Brun, George Lyon, Gabriel Mato Adrover, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Alyn Smith, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Luís Paulo Alves, Pilar Ayuso, Salvatore Caronna, Maria do Céu Patrão Neves, Dimitar Stoyanov, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Oreste Rossi

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	30.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Gaston Franco, Adam Gierek, Fiona Hall, Jacky Hénin, Romana Jordan Cizelj, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Francesco De Angelis, Ilda Figueiredo, Jolanta Emilia Hibner, Ivailo Kalfin, Marian-Jean Marinescu, Vladko Todorov Panayotov, Algirdas Saudargas, Hannu Takkula, Silvia-Adriana Ţicău