BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (omarbejdning)

27.9.2011 - (KOM(2010)0784 – C7‑0030/2011 – 2010/0387(CNS)) - *

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Sven Giegold
(Omarbejdning – forretningsordenens artikel 87)

Berigtigelser/tilføjelser

• ERR01 (PDF - 220 KB)
• ERR01 (DOC - 49 KB)

Ændringsforslag

• 001-003 (PDF - 85 KB)
• 001-003 (DOC - 45 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (omarbejdning)

(KOM(2010)0784 – C7‑0030/2011 – 2010/0387(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0784),

–   der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0030/2011),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter[1],

–   der henviser til skrivelse af 25. marts 2011 fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0314/2011),

A. der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.  godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1 Forslag til direktiv Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) I forbindelse med behandlingen af faste driftssteder kan der opstå behov for, at medlemsstaterne fastsætter betingelser og vedtager retsakter for at beskytte den nationale skatteindtægt og forhindre omgåelse af nationale love i overensstemmelse med traktatens principper og under hensyntagen til internationalt anerkendte skattemæssige regler.	(9) I forbindelse med behandlingen af faste driftssteder kan der opstå behov for, at medlemsstaterne fastsætter betingelser og vedtager retsakter for at beskytte den nationale skatteindtægt og forhindre omgåelse af nationale love og undgå ekstreme former for underbeskatning eller ikke-beskatning i overensstemmelse med traktatens principper og under hensyntagen til internationalt anerkendte skattemæssige regler.
Ændringsforslag  2 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) enten undlade at beskatte dette overskud; eller	a) enten undlade at beskatte dette overskud, hvis det er blevet beskattet i det land, hvor datterselskabet hører til, med en lovbestemt selskabsskattesats, som ikke er lavere end 70 % af den gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats i medlemsstaterne; eller
Ændringsforslag  3 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) beskatte dette overskud, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau er omfattet af definitionerne i artikel 2 og opfylder kravene i artikel 3 på ethvert niveau.	b) beskatte dette overskud med en lovbestemt selskabsskattesats, som ikke er lavere end 70 % af den gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats i medlemsstaterne, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau er omfattet af definitionerne i artikel 2 og opfylder kravene i artikel 3 på ethvert niveau.

• [1]  EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

BEGRUNDELSE

Det store pres på de offentlige husholdninger tvinger parlamenterne til at være kreative, når de forsøger at genskabe balancen i deres budgetter. Dette har været tilfældet, også inden den finansielle krise brød ud. Der er behov for vidtrækkende initiativer, ikke blot på grund af det uholdbart høje niveau af statsgæld og budgetunderskud, men også på grund af voksende sociale uligheder i alle europæiske samfund.

Men mens det indre marked er en integreret del af det europæiske projekt, begrænser det samtidig medlemsstaternes suverænitet, navnlig inden for skatteområdet. Oprettelsen af det fælles indre marked til gavn for erhvervslivet og forbrugerne var hovedargumentet for næsten alle EU-direktiver på selskabsbeskatningsområdet. I kombination med den fremherskende ideologi om nationale lovgiveres absolutte uafhængighed på skatteområdet har yderst skadelige indvirkninger desværre vundet mere og mere indpas.

Manøvrerummet for selv at træffe beslutninger er løbende blevet formindsket, i takt med at det er blevet lettere at flytte kapitel inden for EU.

Skattekonkurrence i EU er nu en blindgyde for medlemsstaternes manøvremuligheder, når det gælder politikker inden for den offentlige sektor. Derfor er den gennemsnitlige EU-virksomhedsbeskatning faldet fra 44 % i 1980 til 35 % i 1995 og endelig 23, 2 % i 2010.[1] At sikre et mere bæredygtigt og socialt integreret samfund bliver imidlertid meget vanskeligt, når det er meget let og indbringende for nogle at flytte kapital og fortjeneste, mens det er umuligt for andre.

Personer og virksomheder, der opererer inden for EU, er underlagt forskellige nationale skattesystemer. National beskyttelse af skattegrundlaget er næsten altid ulovlig, og dobbeltbeskatning af virksomheder afværges gennem bilaterale aftaler og fællesskabslovgivning. At standse og vende kapløbet mod bunden, når det gælder virksomhedsbeskatning, kræver en fælles EU-strategi.

Derfor er der nu behov for en gennemgribende revision af Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Formålet med direktivet er at lette multinationale fusioner. Derfor stræber det efter at afskaffe dobbeltbeskatning på udbytteindtægter:

Hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, skal den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende enten undlade at beskatte dette udbytte eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette udbytte.

På grund af denne bestemmelse er det blevet meget vigtigt at "shoppe rundt" inden for EU af hensyn til skatteplanlægning. Det har udviklet sig til en strid mellem medlemsstaterne og investorerne om placering af hovedkontorer. En simpel kodifikation af det såkaldte moder-/datterselskabsdirektiv løser ikke det mere og mere presserende problem med langvarig ikke-beskatning eller endog dobbelt-ikke-beskatning.

Desuden er det diskutabelt, at overskud, som en (europæisk) multinational virksomhed har tjent i et datterselskab uden for EU, flyder ind på det fælles marked takket være visse nationale skattesystemer, der tiltrækker denne type kapitalstrømme ved ikke - eller næsten ikke – at underlægge kapitalstrømme fra tredjelande beskatning. Sådanne overskud stammer normalt fra skattely, og er skabt gennem koncernafregningspriser i licensordninger (f.eks. royalties for anvendelse af intellektuel ejendom). Efter at være kommet ind med en sådan lav beskatning, kan overskuddet cirkulere rundt i EU og over til moderselskabet i en hvilken som helst medlemsstat, uden nogensinde at blive beskattet i EU.

Et særligt tilfælde er Schweiz, som gennem en bilateral aftale mellem Schweiz og EU blev omfattet af direktivet.[2] Det udbytte fra datterselskaber i Schweiz, der modtages af moderselskaber i EU, er ikke underlagt beskatning eller kan trækkes fra hvor som helst i EU. Staten står som taber i forhold til de multinationale virksomheder, som ikke længere betaler deres rimelige andel til finansiering af sociale og arbejdsmarkedsmæssige behov. Der må derfor indføres et krav om, at hvis beskatning af en udgående kapitalstrøm ikke er tilladt, anvendes der en minimumsskattesats på 25 % i den modtagende stat.

Disse eksempler viser, at der må indarbejdes stærkere bestemmelser til bekæmpelse af misbrug i direktivet. Indgående udbytte fra datterselskaber i tredjelande må omfattes af direktivet og underlægges minimumskrav for at begrænse EU-virksomheders udhuling af skattegrundlaget.

Herudover er der behov for yderligere foranstaltninger til at håndtere dobbelt ikke-beskatning. Kommissionen offentliggjorde for nylig et forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG).[3] Men denne foranstaltning kan kun være effektiv i forhold til både at begrænse mulighederne for virksomheders skatteunddragelse og samtidig lette virksomhedernes byrde med at overholde reglerne, hvis reglerne for det første er obligatorisk gældende for alle EU-virksomheder, der er involverede i grænseoverskridende aktiviteter, og der for det andet generelt pålægges en minimumsskattesats på et ligeligt beskatningsgrundlag.

• [1]  Kilde: rapport om beskatningstendenser i EU "Taxation trends in the European Union", 2010-udgaven.
• [2]  Jf. artikel 15 i aftalen mellem EU og Schweiz, der opstiller foranstaltninger, der svarer til dem i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger. EUT L 385/30 af 29.12.2004.
• [3]  KOM(2011) 121.

BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

Ref.: D(2011)16256

Ms Sharon BOWLES

Chair of the Committee on Economic and Monetary Affairs

ASP 10G201

Brussels

Subject:        Proposal for a directive of the Council on the common system of taxation applicable in the case of parent companies and subsidiaries of different Member States (recast)

                    (COM(2010)0784 - C7-0030/2011 - 2010/0387(CNS))

Dear Madam,

The Committee on Legal Affairs, which I am honoured to chair, has examined the proposal referred to above, pursuant to Rule 87 on Recasting, as introduced into the Parliament's Rules of Procedure.

Paragraph 3 of that Rule reads as follows:

"If the committee responsible for legal affairs considers that the proposal does not entail any substantive changes other than those identified as such in the proposal, it shall inform the committee responsible.

In such a case, over and above the conditions laid down in Rules 156 and 157, amendments shall be admissible within the committee responsible only if they concern those parts of the proposal which contain changes.

However, if in accordance with point 8 of the Interinstitutional Agreement, the committee responsible intends also to submit amendments to the codified parts of the proposal, it shall immediately notify its intention to the Council and to the Commission, and the latter should inform the committee, prior to the vote pursuant to Rule 54, of its position on the amendments and whether or not it intends to withdraw the recast proposal.

Following the opinion of the Legal Service, whose representatives participated in the meetings of the Consultative Working Party examining the recast proposal, and in keeping with the recommendations of the draftsperson, the Committee on Legal Affairs considers that the proposal in question does not include any substantive changes other than those identified as such in the proposal and that, as regards the codification of the unchanged provisions of the earlier acts with those changes, the proposal contains a straightforward codification of the existing texts, without any change in their substance.

In conclusion, after discussing it at its meeting of 22 March 2011, the Committee on Legal Affairs, by 17 votes in favour and no abstentions[1], recommends that your Committee, as the committee responsible, proceed to examine the above proposal in accordance with Rule 87.

Yours faithfully,

Klaus-Heiner LEHNE

Encl.: Opinion of the Consultative Working Party.

• [1]  The following Members were present: Klaus-Heiner Lehne, Tadeusz Zwiefka, Luigi Berlinguer, Françoise Castex, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Antonio Masip Hidalgo, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Alexandra Thein, Diana Wallis, Cecilia Wikström, Jiří Maštálka, Kurt Lechner, Angelika Niebler, Jan Philipp Albrecht, Eva Lichtenberger, Sajjad Karim.

PROCEDURE

Titel	Fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (Omarbejdning)
Referencer	KOM(2010)0784 – C7-0030/2011 – 2010/0387(CNS)
Dato for høring af EP	25.1.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 3.2.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 3.2.2011
Ordfører        Dato for valg	Sven Giegold 15.2.2011
Behandling i udvalg	24.5.2011	31.8.2011
Dato for vedtagelse	22.9.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Udo Bullmann, Pascal Canfin, George Sabin Cutaş, Rachida Dati, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Othmar Karas, Wolf Klinz, Philippe Lamberts, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Ivari Padar, Olle Schmidt, Marianne Thyssen
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pervenche Berès, Thijs Berman, David Casa, Herbert Dorfmann, Saïd El Khadraoui, Sari Essayah, Sophia in ‘t Veld, Mojca Kleva, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Gianni Pittella, Andreas Schwab
Dato for indgivelse	27.9.2011