Procedure : 2011/2048(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0326/2011

Indgivne tekster :

A7-0326/2011

Forhandlinger :

PV 24/10/2011 - 14
CRE 24/10/2011 - 14

Afstemninger :

PV 25/10/2011 - 8.10
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0454

BETÆNKNING     
PDF 263kWORD 227k
5.10.2011
PE 467.024v04-00 A7-0326/2011

om modernisering af offentlige indkøb

(2011/2048(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Heide Rühle

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om modernisering af offentlige indkøb

(2011/2048(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter(1) og direktiv 2007/66/EF om forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter(2),

–   der henviser til Rådets afgørelse 2010/48 om indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(3), der trådte i kraft den 22. januar 2011, og hvori det fastslås, at direktiver om offentlige indkøb er "fællesskabsretsakter vedrørende spørgsmål, der er omhandlet i konventionen",

–   der henviser til WTO-aftalen om offentlige indkøb af 15. april 1994,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og navnlig artikel 26 heri (integration af mennesker med handicap),

–   der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om lige adgang til offentlige markeder i EU og i tredjelande(4),

–   der henviser til Kommissionens grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb (KOM(2011)0015),

–   der henviser til Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU (KOM(2010)0571),

–   der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om et indre marked for virksomheder og vækst(5),

–   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter(6),

–   der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 med titlen "Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation"(7),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Smart regulering i Den Europæiske Union" (KOM(2010)0543),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for det indre marked. For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" (KOM(2010)0608),

–   der henviser til professor Mario Montis rapport af 9. maj 2010 om "En ny strategi for det indre marked",

–   der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument (SEK(2010)1214),

–   der henviser til rapporten om evaluering af SMV'ernes adgang til EU's markeder for offentlige indkøb, "Evaluation of SMEs' access to public procurement markets in the EU"(8),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Offentlige indkøb for et bedre miljø" (KOM(2008)0400),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Tænk småt først" – En "Small Business Act" for Europa" (KOM(2008)0394),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020-flagskibsinitiativ. Innovation i EU" (KOM(2010)0546),

–   der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 11.-12. maj 2011 om grønbogen om "Modernisering af EU's politik for offentlige indkøb - mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb",

–   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 13. juli 2011 om grønbogen om "Modernisering af EU's politik for offentlige indkøb - mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb",

–   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 13. juli 2011 om grønbogen om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0326/2011),

A. der henviser til, at et velfungerende marked for offentlige indkøb i EU er en vigtig drivkraft for vækst og en hjørnesten i det indre marked, og at et sådant marked desuden er af væsentlig betydning med henblik på at stimulere konkurrence og innovation og tackle udfordringer inden for miljø- og socialpolitikken, der hurtigt dukker op, samt spørgsmål omkring arbejdskvalitet, herunder passende lønninger, lighed, social samhørighed og integration, samtidig med at der opnås optimal værdi for borgere, virksomheder og skatteydere;

B.  der henviser til, at EU's regler for offentlige indkøb har bidraget væsentligt til øget gennemsigtighed og lige behandling, bekæmpelse af korruption og professionalisering af indkøbsprocessen;

C. der henviser til, at det i betragtning af de nuværende økonomiske forhold er mere afgørende end nogen sinde at sikre en optimal effektivitet i de offentlige udgifter, samtidig med at man i så høj grad som muligt begrænser udgifterne for virksomhederne, og at et mere velfungerende marked for offentlige indkøb ville bidrage til at nå disse to mål;

1.  bifalder Kommissionens grønbog og den brede høringsproces som et udgangspunkt for revisionen af direktiverne om offentlige indkøb, i overensstemmelse med bestemmelserne i Lissabontraktaten og EU-Domstolens retspraksis og i tråd med de reviderede statsstøtteregler;

2.  påpeger, at der, selv om revisionen af direktiverne om offentlige indkøb i EU i 2004 førte til en nyttig videre udvikling af det indre marked for offentlige indkøb, nogle år efter gennemførelsen af direktiv 2004/17 og 2004/18 i national ret er behov for at vurdere, om det vil være nødvendigt med forbedringer og præciseringer af direktiverne for at tackle de mangler, der har vist sig i praksis; understreger, at mange interessenter anser bestemmelserne om offentlige indkøb for at være yderst komplekse, hvilket fører til omkostningskrævende og tunge administrative overholdelsesprocedurer; beklager de hyppige tilfælde af utilstrækkelig gennemførelse af bestemmelserne i national lovgivning og de utilstrækkelige uddannelsesforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til at foreslå en væsentlig forenkling og konsolidering af bestemmelserne, samtidig med at de præciseres yderligere, hvis det er nødvendigt; understreger desuden, at øget brug af IKT nu skal spille en vigtig rolle, når det gælder om at reducere administration og omkostninger, og at de forskellige europæiske initiativer omkring e-indkøb og e-handel derfor bør afpasses efter reformen af indkøbsbestemmelserne;

3.  opfordrer til, at det udtrykkeligt anføres i direktiverne, at de ikke afholder noget land fra at overholde ILO-konvention C94; opfordrer Kommissionen til at tilskynde alle medlemsstater til at overholde denne konvention; understreger, at bæredygtige offentlige indkøb, hvis de skal fungere effektivt, kræver klare og entydige EU-regler, der nøjagtigt definerer rammen for medlemsstaternes lovgivning og gennemførelse;

Første opgave: forbedring af den juridiske klarhed

4.  anmoder om en præcisering af direktivernes anvendelsesområde; konstaterer, at hovedformålet med offentlige indkøb er offentlige myndigheders indkøb af varer, arbejde og tjenesteydelser med henblik på at imødekomme borgernes behov og sikre effektiv anvendelse af offentlige midler; påpeger, at der skal være en direkte fordel for den ordregivende myndighed, for at en procedure skal kunne betegnes som en offentlig indkøbsprocedure;

5.  opfordrer til en præcisering af definitionerne i direktiverne - f.eks. definitionen af et "offentligretligt organ" - i tråd med EU-Domstolens retspraksis, og uden at anvendelsesområdet for EU's regler om offentlige indkøb begrænses;

6.  minder om sin beslutning fra maj 2010 om nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter, hvor man tog højde for EU-Domstolens retspraksis og var af den opfattelse, at samarbejde mellem offentlige organisationer ikke falder ind under bestemmelserne om offentlige indkøb, såfremt følgende kriterier er opfyldt: partnerskabets formål er udførelse af en offentlig opgave, som påhviler alle de berørte offentlige myndigheder, opgaven udføres udelukkende af de berørte offentlige myndigheder, dvs. uden deltagelse af privat kapital, og arbejdet udføres hovedsageligt på vegne af de berørte offentlige myndigheder; understreger, at overførsel af opgaver mellem organisationer i den offentlige sektor henhører under medlemsstaternes interne administrative organisation og ikke er omfattet af bestemmelser om indkøb; mener, at disse præciseringer bør kodificeres i direktiverne om offentlige indkøb;

7.  understreger, at koncessionskontrakter om tjenesteydelser er udelukket fra anvendelsesområdet for de europæiske bestemmelser om offentlige indkøb; minder om, at der skal tages passende hensyn både til procedurernes kompleksitet og forskellene medlemsstaterne imellem, når det gælder retskultur og retspraksis i medlemsstaterne i forbindelse med koncessionskontrakter om tjenesteydelser; mener, at processen med at definere "koncessioner på tjenesteydelser" og de juridiske rammer herfor har udviklet sig som følge af direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter fra 2004 og EF-Domstolens supplerende retspraksis; fastholder, at eventuelle forslag til en retsakt, som vedrører koncessioner på tjenesteydelser, kun er berettiget, hvis formålet er at afhjælpe forvridninger i det indre markeds funktion; påpeger, at der hidtil ikke er konstateret sådanne forvridninger, og at en retsakt om koncessioner på tjenesteydelser derfor er unødvendig, hvis målet ikke er en påviselig forbedring af det indre markeds funktion;

8.  understreger, at den nuværende klassifikation af A- og B-tjenesteydelseskategorier bør fastholdes, for så vidt som "lettere" bestemmelser for B-tjenesteydelser har deres berettigelse i denne kategoris karakteristika som hovedsagelig lokalt eller regionalt leverede tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at udvikle redskaber, der gør det enklere for lokale og regionale myndigheder at afgøre, hvilken kategori konkrete udbudsopgaver henhører under;

9.  konstaterer i denne forbindelse, at anvendelse af lovgivningen om offentlige indkøb på ydelsen af personlige sociale tjenester ofte ikke er den bedste måde at sikre optimale resultater på for brugerne af de pågældende tjenester; kræver, at god national praksis, der hviler på, at alle udbydere, der er i stand til at opfylde de forud fastlagte retlige betingelser, uanset deres retlige form har adgang til udbudsproceduren, anerkendes i EU-retten, forudsat at der tages hensyn til de almindelige principper om lige behandling, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling;

10. understreger, at indførelse af nye regler for markederne for offentlige indkøb under EU-tærskelværdierne bør undgås, da dette kan bringe retssikkerheden på nationalt plan i fare;

11. opfordrer Kommissionen til at afpasse direktivet om klageprocedurer efter de nye rammer for offentlige indkøb, der vil blive afstukket efter den nuværende revision, og gennemføre denne øvelse sideløbende med det centrale lovgivningsforslag, med henblik på at sikre ensartethed;

12. understreger Kommissionens ansvar for at kontrollere, at EU-direktiver implementeres korrekt i medlemsstaterne;

Anden opgave: udnyttelse af de offentlige indkøbs fulde potentiale - bedste værdi for pengene

13. er af den opfattelse, at for at udnytte de offentlige indkøbs fulde potentiale bør kriteriet om den laveste pris ikke længere være det afgørende kriterium ved tildelingen af kontrakter, og at det generelt bør erstattes af kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud i henseende til økonomiske, sociale og miljømæssige fordele – under hensyntagen til de relevante varers, tjenesteydelsers eller arbejders samlede livscyklusomkostninger; understreger, at dette ikke udelukker den laveste pris som et afgørende kriterium, når det gælder meget standardiserede varer eller tjenesteydelser; anmoder Kommissionen om i nært samarbejde med medlemsstaterne at udvikle metoder til beregning af livscyklusomkostninger på et bredt og ikke-obligatorisk grundlag; understreger, at tilslutning til kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud vil fremme innovationen og indsatsen for at opnå en højere kvalitet og værditilvækst og dermed for at opfylde kravene i Europa 2020-strategien; understreger, at dette navnlig er relevant hvad angår offentlige indkøb af varer, der indvirker på forbrugernes sundhed – f.eks. i fødevaresektoren – hvor kvalitet og produktionsmetoder spiller en vigtig rolle; understreger, at reglerne for offentlige indkøb bør være tilstrækkeligt fleksible til at sikre, at passive forbrugere, f.eks. i hospitaler, ældreplejefaciliteter, skoler og børnehaver, ligeledes har adgang til sunde fødevarer af høj kvalitet og ikke blot må takke til takke med det billigste tilbud, der er til rådighed;

14. anerkender, at offentlige indkøb, hvis de bruges effektivt, kan være en sand drivkraft for fremme af kvalitetsbeskæftigelse, -lønninger og -vilkår, lige muligheder, udvikling af kompetencer og uddannelse, fremme af miljøpolitikker og tilvejebringelse af incitamenter til forskning og innovation; opfordrer Kommissionen til at tilskynde regeringer og ordregivende myndigheder til at øge brugen af bæredygtige offentlige indkøb og dermed støtte og fremme beskæftigelse af høj kvalitet og sikre, at der leveres tjenesteydelser og varer af høj kvalitet i Europa; opfordrer Kommissionen til nøje at gennemgå, hvordan offentlige indkøb har bidraget til at nå EU's bredere mål, og til at redegøre for, hvad der bør gøres i fremtiden for at forbedre disse mål;

15. minder om, at prækommercielle indkøb er et underudnyttet redskab, der kan fremme innovation inden for offentlige indkøb og yde et væsentligt bidrag til at indkredse og skabe højvækstmarkeder og forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige indkøb; mener desuden, at den foreslåede model for deling af risici og fordele (IPR) ved prækommercielle indkøb kræver både en juridisk præcisering og en forenkling, for at de instanser, der varetager indkøb, regelmæssigt og effektivt kan gøre brug af dette redskab; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en tilpasning af de relevante bestemmelser om indkøb eller statsstøtte som led i den generelle revision for at fremme anvendelsen af prækommercielle indkøb;

16. henleder opmærksomheden på betydningen af standarder for offentlige indkøb, eftersom sådanne standarder kan gøre det lettere for offentlige indkøbere at nå deres politiske målsætninger på effektiv og gennemsigtig vis; opfordrer i denne henseende til etablering af en regelmæssigt opdateret database for standarder, navnlig vedrørende miljømæssige og sociale kriterier, som skal gøres tilgængelig for offentlige myndigheder for at sikre, at indkøbere, når de udarbejder udbud, har adgang til behørige retningslinjer og et klart sæt regler, så de nemt kan kontrollere, om disse udbud overholder de relevante standarder;

17. opfordrer til, at der inden for offentlige indkøb i højere grad anvendes ikke-diskriminerende og åbne standarder for at støtte målsætningerne om forenkling og innovation, navnlig på tilgængeligheds- og IKT-områderne og miljøområdet;

18. understreger, at det, at en vare eller tjenesteydelse er blevet bæredygtigt produceret, med rette betragtes som et produktkarakteristikum, som kan anvendes som et kriterium til at sammenligne med varer eller tjenesteydelser, der ikke er blevet bæredygtigt produceret, således at de ordregivende myndigheder har mulighed for på en gennemskuelig måde at kontrollere de miljømæssige og sociale virkninger af de kontrakter, de tildeler, samtidig med at den nødvendige forbindelse til kontraktens genstand ikke svækkes; påpeger, at det er nødvendigt, at muligheden for medtagelse af krav om fremstillingsprocessen i de tekniske specifikationer for alle typer kontrakter klarlægges, hvor dette er relevant og forholdsmæssigt; henviser til Wienstrom-sagen, som er blevet det klassiske eksempel på, hvordan og hvorfor produktkarakteristika kan kategoriseres som tekniske specifikationer;

19. understreger behovet for at styrke offentlige indkøbs bæredygtighedsdimension ved at lade denne udgøre en integrerende del af hvert enkelt trin i indkøbsprocessen (dvs. test af evnen til at opfylde kontrakten, tekniske specifikationer, klausuler vedrørende kontraktens udførelse);

20. påpeger, at indkøbsmyndigheder som reaktion på øget bevidsthed om varers, arbejders og tjenesteydelsers miljø- og klimaindvirkning bør medtage miljøomkostninger i deres vurdering af "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" og deres beregning af livscyklusomkostninger; understreger i denne forbindelse, at hvis der tages hensyn til ikke-indkøbsrelaterede kriterier, bør dette ske på frivillig basis, og at afgørelsen om at anvende sådanne kriterier skal være forbeholdt de offentlige myndigheder eller sådanne beslutningstagende organer bag disse, som har fået tillagt direkte demokratisk legitimitet, efter en individuel beslutningsprocedure på stedet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe klarhed omkring begreberne "lokal leverandør" og "lokalt produceret";

21. bemærker, at direktivernes tekst skal være mere specifik, når det gælder om at forbedre adgangen for handicappede;

22. mener, at de nugældende bestemmelser om underentreprise bør styrkes, eftersom anvendelsen af flerdobbelte underentrepriseniveauer kan skabe problemer med hensyn til overholdelsen af kollektive aftaler, arbejdsvilkår og sundheds- og sikkerhedsstandarder; foreslår derfor, at de offentlige myndigheder underrettes om alle detaljer vedrørende anvendelsen af underleverandører, inden der indgås en kontrakt; anmoder Kommissionen om med henblik på den fremtidige revision af direktiverne at vurdere, om der er behov for yderligere bestemmelser om tildeling af underentreprisekontrakter, f.eks. om etablering af en ansvarskæde, navnlig for at undgå, at små og mellemstore virksomheder som underleverandører underlægges dårligere betingelser end dem, der gælder for den hovedentreprenør, der tildeles den offentlige kontrakt;

23. anerkender den rolle, som EU kan spille ved at lette udviklingen af vellykkede offentlig-private partnerskaber, idet man fremmer fair konkurrence og udveksling af bedste praksis på tværs af medlemsstaterne i forbindelse med de sociale politikker og beskæftigelsespolitikkerne; konstaterer dog, at der findes store forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår de lovkrav og proceduremæssige krav, der er gældende på dette område; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe klarhed omkring begrebet "offentlig-private partnerskaber", navnlig med hensyn til, hvordan parterne skal fordele fælles risici og opfylde deres finansielle forpligtelser;

24. opfordrer Kommissionen til at foretage en fornyet vurdering af tærskelværdierne for vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter og om nødvendigt hæve dem for at lette bl.a. nonprofitaktørers, socioøkonomiske aktørers og SMV'ers adgang til offentlige indkøb; anmoder om, at der tages nøje hensyn til de retligt bindende krav i WTO-aftalen om offentlige indkøb; understreger, at det i betragtning af de i forvejen vanskelige forhandlinger om spørgsmålet om adgang til offentlige indkøb heller ikke bør glemmes, at en forhøjelse af tærskelværdierne i Europa let kunne føre til yderligere komplikationer for EU's handelspolitik; mener desuden, at en tilpasning af disse tærskelværdier til de allerede harmoniserede tærskelværdier i direktivet om forsyningsvirksomhedskontrakter (2004/17/EF) og direktivet om indgåelse af kontrakter på forsvarsområdet (2009/81/EF) ville skabe det højeste niveau for forenkling og klarhed for såvel ordregivende myndigheder som leverandører;

25. understreger, at enhver udvidelse af EU's bestemmelser om offentlige indkøb med hensyn til, "hvad der skal indkøbes", ville udgøre en væsentlig ændring af den nuværende ordning og bør vurderes nøje;   tvivler på, at dette ville bidrage til forenklingen og strømliningen, og frygter snarere, at det ville føre til mere komplicerede bestemmelser med mange undtagelser, som ville være vanskelige at administrere i praksis – idet direktiver om offentlige indkøb er proceduredirektiver ("hvordan foretages indkøb"), der ikke bør suppleres med bestemmelser om, "hvad der skal indkøbes";

Tredje opgave: forenkling af bestemmelserne og mulighed for mere fleksible procedurer

26. påpeger, at direktiverne ofte opfattes som for detaljerede, og at de er blevet stadig mere tekniske og komplekse, samtidig med at den juridiske risiko for manglende overholdelse af disse bestemmelser er blevet væsentligt større for både de ordregivende myndigheder og leverandørerne; bemærker, at frygten for udfordringer fører til en risikosky tilgang, som kvæler innovation og bæredygtig udvikling, hvilket alt for ofte fører til, at de ordregivende myndigheder vælger den laveste pris snarere end den bedste værdi; opfordrer til bredere forhandlings- og kommunikationsmargener kombineret med foranstaltninger til sikring af gennemsigtighed og forebyggelse af misbrug og diskrimination, og henstiller, at høring af markedet udtrykkeligt bør være tilladt som et muligt første skridt;

27. bemærker, at politikken for offentlige indkøb først og fremmest skal sikre medlemsstaternes effektive brug af midlerne, skabe de bedst mulige resultater med hensyn til offentlige indkøb gennem anvendelse af klare, gennemsigtige og fleksible procedurer og gøre det muligt for virksomhederne i EU at konkurrere på lige vilkår i hele Unionen;

28. går i forbindelse med revisionen af EU-lovgivningen om offentlige indkøb ind for klare, enkle og fleksible bestemmelser, hvor der sker en reduktion af detaljeringsniveauet, og indkøbsprocedurerne gøres enklere, mindre besværlige, billigere, mere åbne for SMV'er og mere investeringsvenlige; mener derfor, at der er behov for en mere omfattende anvendelse af de generelle principper om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling; mener, at en forenkling af bestemmelserne om offentlige indkøb ville gøre det muligt at begrænse fejlrisikoen og i højere grad tage hensyn til små ordregivende myndigheders behov;

29. går ind for, at der foretages en vurdering af, hvorvidt der kan tillades mere udbredt anvendelse af udbudsproceduren med forhandling med forudgående offentliggørelse i hele EU ud over, hvad der er fastsat i de gældende direktiver, således at de ordregivende myndigheder og de erhvervsdrivende har større muligheder for at kommunikere og på en hensigtsmæssig måde kan afpasse udbud og efterspørgsel efter hinanden; mener, at der, hvis det påtænkes at udvide anvendelsesområdet for udbudsproceduren med forhandling, bør indføres yderligere beskyttelse mod misbrug – f.eks. en forpligtelse for en ordregivende myndighed til lige fra begyndelsen over for eventuelle tilbudsgivere at fastsætte i det mindste visse minimumsbetingelser med hensyn til gennemførelsen af proceduren, således som det også er god praksis i forbindelse med private indkøbskontrakter – og at der bør fastsættes krav om skriftlig dokumentation;

30. opfordrer Kommissionen til at tage de nuværende tilgange til kvalifikationen af leverandører (navnlig rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer og forsyningsvirksomhedsindkøberes anvendelse af kvalifikationssystemer) op til fornyet overvejelse for at sikre, at eventuelle nye tilgange til kvalifikation begrænser omkostninger og tidsrammer, er attraktive for både ordregivende myndigheder og økonomiske aktører og giver de bedst mulige resultater;

31. gentager sin støtte til den systematiske tilladelse til alternative bud (eller varianter), da de er af afgørende vigtighed for at fremme og udbrede innovative løsninger; understreger, at specifikationer, der henviser til funktionsdygtighed og funktionelle krav, og den udtrykkelige tilladelse til alternative bud giver tilbudsgiverne mulighed for at foreslå innovative løsninger, navnlig i stærkt innovative sektorer som IKT; anmoder desuden om, at alle såvel lovgivningsmæssige som ikke-lovgivningsmæssige kanaler undersøges for at sikre, at offentlige indkøb i højere grad bidrager til fremme af innovation i Europa;

32. opfordrer Kommissionen til at medtage præciseringer i lovgivningen om offentlige indkøb, navnlig hvad angår kontraktens udførelsesfase (f.eks. om en "omfattende ændring" af en gældende kontrakt, om ændringer, der vedrører kontrahenten, og om kontrakternes ophør);

33. anser det for beklageligt, at tilbudsgivere kun har begrænsede muligheder for at rette udeladelser i deres tilbud; anmoder derfor Kommissionen om at præcisere, hvilke udeladelser der kan rettes af tilbudsgiverne, hvilke yderligere rettelser det er tilladt at foretage, og hvordan man sikrer gennemsigtighed og ligebehandling;

34. påpeger, at de ordregivende myndigheder bør have mulighed for at drage fordel af tidligere erfaringer med en tilbudsgiver på baggrund af en officiel evalueringsrapport; anbefaler, at der fastlægges en tidsfrist for udelukkelser, hvilket burde sikre gennemsigtighed og objektivitet; henleder opmærksomheden på behovet for i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF at indføje en lovgivningsmæssig præcisering, hvori det anføres, at en tilbudsgiver, der i forbindelse med en tidligere indkøbsprocedure er fundet skyldig i en forseelse, kan genvinde sin pålidelighed efter at have forelagt substantielle beviser for, at han har gennemgået en effektiv "selvrensning"; mener, at en sådan præcisering ville fremme mekanismer til bekæmpelse af korruption ved at understøtte incitamenter til fremskyndelse af elimineringen af korrupt adfærd og ville fjerne alvorlige retsusikkerheder;

35. beklager grønbogens manglende omtale af mangler, manglende ekspertise og viden omkring indkøb og offentlige indkøbsstrategiers mangelfulde karakter; understreger vigtigheden af at fremme en professionel tilgang og sikre objektivitet både fra de ordregivende myndigheders og markedsaktørernes side, navnlig gennem støtte til fastlæggelsen af målrettede uddannelsesprogrammer; anbefaler, at der oprettes et netværk af ekspertisecentre inden for de eksisterende nationale rammer, og at udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne fremmes; tilskynder også paraplyorganisationer på både nationalt plan og EU-plan til i fællesskab at påtage sig ansvaret for at stille relevante oplysninger til rådighed og til at fremme udvekslingen af oplysninger mellem deres medlemmer i hele EU; understreger betydningen af klare og let forståelige manualer for både ordregivende myndigheder og tilbudsgivere; finder det beklageligt, at dokumenterne "En håndbog om varetagelse af miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb (Grønne indkøb)" og "Buying social – A Guide to Taking Account of Social Considerations in Public Procurement", offentliggjort i henholdsvis 2005 og 2010, ikke er tilstrækkeligt brugbare i denne henseende;

36. konstaterer, at kun 1,4 % af alle kontrakter tildeles virksomheder fra en anden medlemsstat; understreger, at professionalisering og bedre skoling af ordregivende myndigheder og tilbudsgivere ville styrke konkurrencen i EU og bidrage til, at fordelene ved et indre marked for offentlige indkøbskontrakter i højere grad kunne udnyttes;

Fjerde opgave: forbedring af SMV'ernes adgang

37. understreger, at let adgang til offentlige indkøb for SMV'er, der er drivkraften i den europæiske økonomi, er afgørende for at bevare beskæftigelsen og for bæredygtig udvikling, innovation og vækst; understreger, at forenkling af procedurerne og de administrative formaliteter, udformning af SMV-venlige strategier og gennemførelse af kodeksen for bedste praksis vil lette SMV'ernes adgang til offentlige kontrakter og gøre dem i stand til at deltage på mere lige og retfærdige vilkår; mener, at en forenklet, lige og fair adgang til offentlige kontrakter for alle erhvervsdrivende ville kunne føre til, at skatteydernes penge blev anvendt på en bedre måde; påpeger, at SMV'er ikke generelt har nogen væsentlig specialiseret administrativ kapacitet, og at det således er meget vigtigt at begrænse den administrative byrde, der pålægges dem, til et minimum;

38. påpeger, at udvælgelseskriterier vedrørende finansiel status, f.eks. med hensyn til en virksomheds omsætning, bør stå i et rimeligt forhold til en given kontrakts karakter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de vedtager fleksible og brugervenlige instrumenter, ikke at skabe nye hindringer for SMV'er og til først og fremmest at tage hensyn til disses interesser; opfordrer Kommissionen til med henblik på at forbedre adgangen til offentlige indkøbsprocedurer og øge deres gennemsigtighed, navnlig til gavn for mindre kontraherende myndigheder og tilbudsgivere, at modernisere Tenders Electronic Daily (TED)-webstedet for at gøre det mere tilgængeligt ved at forbedre dets tiltrækningskraft og brugervenlighed, med særligt fokus på søgekriterier og kvaliteten og detaljeringsgraden i de sammendrag, der oversættes for hvert udbud; anbefaler, at TED tilbyder en varslingsservice for brugere, således at de informeres, når der offentliggøres nye udbud af interesse;

39. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i aftalen om offentlige indkøb tilføjes en bestemmelse, der gør det muligt for EU at give europæiske producenter, navnlig SMV'er, forrang ved tildelingen af visse offentlige indkøbskontrakter efter samme model, som andre lande, der er parter i denne aftale, allerede anvender;

40. anmoder Kommissionen om at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er at opdele kontrakter i partier, og om at overveje gennemførelsen af princippet om at "følge eller forklare", som går ud på, at bestemmelser om spørgsmål såsom opdelingen i partier skal overholdes, eller også skal det forklares, hvorfor de ikke kan overholdes;

41. påpeger, at ordregivende myndigheder i højere grad bør udnytte muligheden for at opdele offentlige kontrakter i partier, hvilket i såvel kvalitets- som kvantitetsmæssig henseende ville gøre det lettere for SMV'er at deltage i offentlige indkøb og ville forbedre konkurrenceniveauet; tilskynder SMV'er til at gøre brug af fælles indkøb og fælles anvendelse af kontrakter, hvilket vil gøre det muligt for dem at foretage stordriftsbesparelser inden for områder som logistik og transport; opfordrer offentlige myndigheder til at udvise fleksibilitet, når de skal tage stilling til disse moderne og frivillige ordninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at fremme midlertidige eller permanente grupperinger af SMV'er og af små enheder for at sætte dem i stand til uden at skulle optræde som underleverandører at deltage i udbud, der ikke er opdelt i partier; anmoder Kommissionen om med hensyn hertil navnlig at undersøge den nuværende praksis med at give dele af kontrakter, der ikke er blevet opdelt i partier og er for store til, at SMV'er kan deltage i indkøbsproceduren, til SMV'er i underentreprise, ofte på dårligere betingelser end dem, der gælder for hovedentreprenøren;

42. foreslår, at der gives tilladelse til egenerklæring, hvor det er muligt, og at der udelukkende anmodes om originale dokumenter fra de kandidater, der går videre, eller den valgte tilbudsgiver, idet eventuelle forsinkelser eller markedsforvridninger som følge af fejlagtige erklæringer samtidig undgås; anmoder Kommissionen om at fremme muligheden for et "elektronisk indkøbspas", der accepteres af alle medlemsstater, og som viser, at den økonomiske aktør opfylder de betingelser, der kræves i EU-lovgivningen om offentlige kontrakter; understreger, at et europæisk prækvalifikationssystem bør kunne blive et nyttigt instrument, hvis der drages omsorg for, at det er enkelt, billigt og let tilgængeligt for SMV'er;

Femte opgave: sikring af sunde procedurer og undgåelse af urimelige fordele

43. opfordrer Kommissionen til – med henblik på at bekæmpe korruption i forbindelse med offentlige indkøb – at fremme en mere effektiv rapporteringspraksis, herunder informationsudveksling mellem medlemsstaterne om udelukkelse af underlødige tilbudsgivere; anmoder Kommissionen om at få fastlagt klare regler om beskyttelse af informanter, i overensstemmelse med henstillingerne i resolution 1729(2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling(9), om at styrke gennemsigtigheden i kontrakter, der finansieres med EU-midler, og om at fremme uddannelsesaktioner både på institutionelt niveau og i befolkningen generelt;

44. bemærker, at visse medlemsstater allerede anvender effektive procedurer for tildeling af offentlige kontrakter, som sikrer gennemsigtighed og korrekt brug af skatteydernes penge; anmoder Kommissionen om at undersøge medlemsstaternes bedste praksis på dette område og finde frem til de mest effektive principper for offentlige indkøb i EU;

45. påpeger, at en af målsætningerne med direktiverne er bekæmpelse af korruption og favorisering; understreger, at medlemsstaterne står over for forskellige udfordringer på dette område, og at en mere detaljeret europæisk tilgang risikerer at undergrave bestræbelserne på at strømline og forenkle reglerne og i stedet skabe et nyt bureaukrati; pointerer, at principperne om gennemsigtighed og konkurrence er centrale for bekæmpelsen af korruption; opfordrer til, at der vælges en fælles tilgang til "selvrensningsforanstaltninger" for at undgå markedsforvridninger og sørge for retssikkerhed for såvel økonomiske aktører som ordregivende myndigheder;

46. er af den opfattelse, at offentlige kontrakter, eftersom de vedrører offentlige midler, bør være gennemsigtige og kunne kontrolleres af offentligheden; anmoder Kommissionen om en præcisering for at sikre, at lokale og andre offentlige myndigheder gives juridisk sikkerhed og kan oplyse borgerne om deres kontraktlige forpligtelser;

47. opfordrer Kommissionen til at vurdere problemerne i forbindelse med usædvanligt lave tilbud og til at foreslå passende løsninger; anbefaler, at de ordregivende myndigheder sørger for tidlige og tilstrækkelige oplysninger til andre tilbudsgivere i tilfælde af unormalt lave tilbud med henblik på at give dem mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at indlede en klageprocedure; efterlyser større sammenhæng mellem EU's fælles eksterne handelspolitik og fremgangsmåderne i medlemsstater, hvor usædvanligt lave tilbud accepteres;

Sjette opgave: øget anvendelse af e-indkøb

48. glæder sig over Kommissionens grønbog om øget anvendelse af e-indkøb; påpeger, at det ikke er lykkedes handlingsplanen for e-indkøb at nå sit mål, og at der er brug for øget politisk lederskab på alle statslige niveauer – herunder også EU-niveau – for at holde fast ved e-indkøb og fremskynde overgangen til denne metode; ønsker at sikre, at mindst 50 % af både EU-institutionernes og medlemsstaternes offentlige indkøb foretages elektronisk i tråd med den forpligtelse, som medlemsstaternes regeringer påtog sig på ministerkonferencen om e-forvaltning i Manchester i 2005;

49. understreger, at Kommissionen kan spille en enestående rolle med hensyn til fremme af fremskridt omkring standardiserings- og infrastrukturspørgsmål – af sikkerhedshensyn har f.eks. e-signaturer og tidsstempler brug for et format fastlagt ved fælles overenskomst; anmoder Kommissionen om at udarbejde de pågældende fælles standarder; understreger, at besværlige tekniske krav vedrørende autentifikation af tilbudsgivere kan virke som hindringer for økonomiske aktører; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle et standardiseret system for e-signaturer; opfordrer medlemsstaterne til at etablere en valideringstjeneste for certifikater, der udstedes af udbydere af certificeringstjenester under deres tilsyn;

50. understreger, at det for at sikre interoperabiliteten mellem forskellige systemer og undgå leverandørafhængighed er nødvendigt med åbne standarder og teknologineutralitet; opfordrer Kommissionen til at sikre reel interoperabilitet mellem de forskellige platforme for e-indkøb, der allerede er indført i medlemsstaterne, og i den forbindelse i højere grad udnytte de resultater, der er opnået gennem EU-initiativer såsom Peppol og e-Certis;

51. påpeger, at alle lovgivningsmæssige forslag om udvidelse og forenkling af anvendelsen af e-indkøb bør integreres i revisionen af de vigtigste direktiver om offentlige indkøb og bør være i tråd med anvendelsesområdet og de generelle bestemmelser om offentlige indkøb såsom bestemmelserne om forpligtelserne i tilknytning til tærskelværdier;

52. understreger, at e-indkøb kan være drivkraften bag forenklingen af hele indkøbsprocessen og indføre effektive procedurer, som kan føre til betydelige omkostnings- og tidsbesparelser for både virksomheder og offentlige administrationer og øge gennemsigtighed og tilgængelighed; henleder opmærksomheden på, at navnlig elektronisk tildeling af kontrakter åbner nye perspektiver for en forvaltningsmodernisering på området for offentlige kontrakter; gentager, at e-indkøb er mindre omkostningskrævende, hurtigere og mere gennemsigtige end konventionelle offentlige indkøbsprocedurer; mener imidlertid, at der stadig er plads til forbedringer, og at der bør gøres mere for så vidt angår adgang til pålidelige, sammenlignelige og objektive oplysninger og statistiske data; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende brug af e-indkøb;

53. pointerer, at lovgivning ikke er det eneste middel til fremme af ændringer; anmoder derfor Kommissionen om at udforske nye metoder til grænseoverskridende udveksling af oplysninger og bedste praksis og overførsel af viden blandt lokale og regionale aktører; understreger, at der er et stort behov for at øge kapacitet og viden hos personale, der beskæftiger sig med e-indkøb, samt for – ved hjælp af nationale incitamenter og/eller EU-incitamenter til sikring af lige vilkår mellem SMV'er og store virksomheder – at bistå SMV'er med opbygning af viden og kapacitet; glæder sig over faciliteten for netforbindelser i Europa som et nyt instrument, der kan fremme e-indkøb over grænserne og dermed muliggøre udviklingen af det digitale indre marked;

54. glæder sig over bekendtgørelsen i Kommissionens handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015 om, at ePractice.eu-platformen vil blive omdannet til et effektivt redskab for udveksling af erfaringer og oplysninger mellem medlemsstater og e-forvaltningsbrugere, og slår stærkt til lyd for, at platformens anvendelsesområde udvides til også at omfatte lokale og regionale brugere;

55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 134 af 30.4.2004, s.1.

(2)

EUT L 335 af 20.12.2007, s.31.

(3)

EUT L 23 af 27.01.10, s. 35.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0233.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0146.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0173.

(7)

EUT C 67E af 18.3.2010, s.10.

(8)

http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/business-environment/files/smes_access_to_public_procurement_final_report_2010_en.pdf

(9)

      Resolution 1729(2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om beskyttelse af informanter, tekst vedtaget den 29. april 2010.


BEGRUNDELSE

EU's lovgivning om offentlige indkøb fejrer jubilæum i år. For 40 år siden, den 26. juli 1971, trådte direktiv 71/305/EØF om offentlige bygge- og anlægskontrakter for første gang i kraft. Denne begivenhed nævnes sjældent, og også i grønbogen om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb henvises der kun en enkelt gang til dette direktiv. Dette 40-års-jubilæum kunne være en anledning til at gøre status og analysere, på hvilke områder EU's politik om offentlige indkøb er lykkedes, og hvor den er mislykkedes.

Først det, der er lykkedes: EU's lovgivning om offentlige indkøb har haft afgørende betydning for, at offentlige indkøb er blevet mere gennemsigtige, og at der er grebet ind mod korruption og nepotisme. Den har givet stødet til, at de offentlige ordregivende myndigheder er blevet mere professionelle, og den har også bidraget til, at priserne er faldet. Ganske vist viser der sig nu her en bagside. I mange undersøgelser og udtalelser beklages det, at lave priser er opnået på bekostning af kvalitet og innovation, og der er også taget for lidt hensyn til produkternes og tjenesteydelsernes bæredygtighed, dvs. omkostningerne over hele livscyklussen.

Andre omkostninger er derimod steget. På grund af den ensidige fokusering på juridiske spørgsmål er transaktionsomkostningerne steget. Det har været dyrt at købe ekstern rådgivning. Der har været en øget og utilsigtet tendens hos offentlige myndigheder til ved manglende juridisk sikkerhed at satse på bureaukratiske procedurer. Det har ført til, at man har undgået risici og i tvivlstilfælde valgt det billigste produkt eller den billigste tjenesteydelse i stedet for det mest innovative eller helt generelt det bedste. Denne udvikling er særlig problematisk i perioder med økonomisk krise og slunkne offentlige kasser.

Det skal derfor hilses velkommen, at Kommissionen med en revision vil forenkle EU's lovgivning om offentlige indkøb og gøre den mere fleksibel. Den fremlagte grønbog indeholder dog nogle modstridende elementer. For det første skaber de 114 spørgsmåls omfang og detaljeringsgrad det indtryk, at man ønsker en mikroregulering af de offentlige indkøbskontrakter, og for det andet er en del af spørgsmålene eller de stillede forslag selvmodsigende. Således kan f.eks. kvoter eller forpligtende mål ved indhentning af ordrer stride mod det erklærede mål om forenkling og om at skabe større juridisk sikkerhed, og de kan bidrage til en yderligere bureaukratisering og formalisering i negativ forstand.

Ordføreren mener, at udgangspunktet for en revision af direktiverne om offentlige indkøb bør være, at EU's lovgivning om offentlige indkøb nu er indøvet praksis i Europa. Mens det i begyndelsen var nødvendigt at have strengt formaliserede procedurer for at opnå en vis professionel praksis for tildeling af kontrakter og vænne de ordregivende myndigheder til principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og konkurrence, så er dette nu indøvet praksis. Nu gælder det om igen at forenkle lovgivningen om offentlige indkøb og føre den tilbage til sin oprindelige kerne, nemlig garanti for gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og sikring af konkurrencen.

Juridisk klarhed og juridisk sikkerhed

Naturligvis skal denne revision foretages forsigtigt, og der bør ikke sættes spørgsmålstegn ved gennemprøvet praksis - hertil hører eksempelvis opdelingen i to direktiver og inddelingen i vareindkøb, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, men også sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser. De særlige bestemmelser for B-tjenesteydelser er overvejende begrundet i disse tjenesteydelsers lokale karakter. Der er dog uklarheder i forbindelse med en del finansielle tjenesteydelser, og der skal også skabes klarere regler for indplaceringen af redningstjenester.

Derudover er der talrige juridiske uklarheder, som tidligere gang på gang har ført til klageprocedurer eller retssager. Området offentlige indkøbskontrakter er kendetegnet ved særligt mange søgsmål, og revisionen bør også bidrage til at begrænse denne "søgsmålskultur" og bidrage til større juridisk sikkerhed. Kun på den måde kan man på en bedre og enklere måde udnytte det potentiale, der ligger i offentlige indkøb, med henblik på en innovativ og bæredygtig udvikling af samfundsøkonomien, hvilket har stor betydning netop i perioder med økonomisk krise og høj statsgæld.

Således bør det i direktivernes anvendelsesområde præciseres, at det drejer sig om at regulere de offentlige indkøb, som ifølge EU-Domstolens seneste domme skal give den offentlige indkøber en direkte økonomisk fordel, at samarbejde mellem offentlige myndigheder ifølge EU-Domstolens definitioner ikke skal være underlagt lovgivningen om offentlige indkøb, og at heller ikke koncessioner på tjenesteydelser skal henhøre under lovgivningen om offentlige indkøb.

Hvis Kommissionen fremlægger separate bestemmelser om koncessioner på tjenesteydelser, bør disse ifølge EU-Domstolens seneste domme være begrænset til det mest nødvendige, anvendelsesområdet skal defineres i sammenhæng med tjenesteydelsesdirektivet, og behandlingen i Parlamentet skal ske parallelt med revisionen af direktiverne om offentlige indkøb for at forhindre en yderligere opsplitning af lovgivningen og sikre sammenhæng. Som led heri skal også den nødvendige juridiske sikkerhed for offentlig-private partnerskaber afklares.

Innovation og bæredygtige indkøb

Ordføreren glæder sig over Kommissionens bestræbelser på i højere grad at lade tildelingen af offentlige kontrakter tjene generelle samfundsmæssige mål, og henviser til, at den største hindring ligger i direktiverne om offentlige indkøb selv. Så længe kriteriet om det billigste tilbud har samme prioritering i direktiverne som det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vil der ikke ændre sig meget på dette område i betragtning af de offentlige indkøberes store økonomiske problemer. Man vil kun opnå en ændring her, hvis man gør det økonomisk mest fordelagtige tilbud til reglen (f.eks. efter princippet om at "følge eller forklare") og gør kriterierne for at finde frem til dette tilbud lettere at operere med.

Tildeling af kontrakten bør altså ske efter kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud med inddragelse af alle livscyklusomkostninger for vareindkøb, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser. Kommissionen opfordres i den forbindelse til at udvikle metoder til at beregne livscyklusomkostningerne, og disse metoder skal ikke som hidtil ensidigt fokusere på energieffektivitet, men også omfatte alle spørgsmål vedrørende bæredygtighed.

Det bør endvidere præciseres, at kriterier for en bæredygtig og etisk forsvarlig produktion kan optages i de tekniske specifikationer. Der er ingen juridiske grunde til at forbyde dette, tværtimod har EU-Domstolens dom i Wienstrom-sagen(1) gjort det klart, at netop produktionsprocessen har afgørende betydning i forbindelse med bæredygtige indkøb.

En revision bør også afklare spørgsmål, ved hvilke en ensidig fortolkning af lovgivningen om offentlige indkøb kan komme i konflikt med generelle samfundsmæssige mål både i de europæiske kontrakter og Europa 2020-strategien. Eksempelvis skal det undersøges, om ordregivende myndigheder (f.eks. sygehuse) ved indkøb af fødevarer også kan benytte regionale produkter for at undgå unødvendige miljøbelastninger.

Forenkling og fleksibilisering

En forenkling af EU's regler om offentlige indkøb og en bedre adgang til fleksible instrumenter vil bidrage til at fremme bæredygtige og innovative indkøb. Ordføreren foreslår hertil forskellige muligheder, såsom systematisk markedsovervågning, bedre udnyttelse af forhandlingsproceduren med forudgående offentliggørelse og yderligere ledsagende foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden eller en generel tilladelse til alternative bud med særlig hensyntagen til tilbud, som tilgodeser aspektet om bæredygtig udvikling. Når det gælder om at opnå miljøvenlige og innovative indkøbsresultater, er muligheden for at henvise til funktionsdygtighed og funktionelle krav mere velegnet end detaljerede tekniske specifikationer. Det skal også være lettere at foretage tilpasning eller rette fejl i udbudsmaterialet - naturligvis med passende sikkerhedsgarantier for at sikre gennemsigtighed og kontrol af fremgangsmåden.

Derudover skal der i forbindelse med revisionen foregå en diskussion om tilpasningen af tærskelværdier. Dette påpeges i mange udtalelser, men der er også særdeles modstridende meninger om dette spørgsmål, og det ville sikkert være hensigtsmæssigt at gennemføre en yderligere høring herom.

Men ordføreren henviser også til, at den retlige side af udbudsprocessen ikke må overvurderes. Kommissionen skal også tilbyde mere hjælp på den praktiske side, f.eks. ved at organisere udveksling af erfaringer eller udvikle gennemprøvede procedurer og metoder, og den skal støtte oplæringskurser medlemsstaterne. Disse kurser bør desuden ikke kun være møntet på de lokale indkøbere, men derimod også omfatte politiske beslutningstagere og andre aktører, især ngo'er, der leverer sociale tjenesteydelser. Her kan man også drage nytte af franskmændenes erfaringer, for denne model testes i øjeblikket i Frankrig.

Adgang for små og mellemstore virksomheder (SMV)

Ordføreren har allerede i sin betænkning sidste år om nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter gjort opmærksom på vigtigheden af dette spørgsmål og anbefalet forskellige instrumenter for en bedre adgang for SMV'er. SMV'ers adgang til offentlige kontrakter støder mod talrige hindringer, og også gennemførelsen af "Small Business Act" lader i mange medlemsstater meget tilbage at ønske.

Ordføreren foreslår derfor foranstaltninger, som for det første sænker transmissionsomkostningerne for SMV'er, f.eks. "only once"-princippet, ifølge hvilket kun de valgte tilbudsgivere skal fremlægge de originale dokumenter, når udbudsprocessen er afsluttet, eller udvikling af et standardiseret udbudspas i form at et elektronisk register, hvori de pågældende certifikater er lagret. Sådanne systemer findes allerede i nogle medlemsstater.

For det andet bør man i højere grad fremme og kræve opdeling i delentrepriser. Her kunne princippet om at "følge eller forklare" anvendes og sørge for bedre gennemsigtighed.

Yderligere foranstaltninger, som kan styrke SMV'erne, er at benytte det økonomisk mest fordelagtige tilbud, i højere grad tillade alternative bud, øge brugen af forhandlingsproceduren og helt generelt forenkle reglerne om offentlige indkøb og gøre dem mere fleksible.

E-indkøb

Desværre er målet i handlingsplanen for øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU ikke blevet opfyldt, nemlig at 50 % af de offentlige indkøb i 2010 skulle ske ved hjælp af elektroniske procedurer. Gennemsnittet ligger på knap 5 %. Kun nogle få lande som f.eks. Portugal har opnået gode resultater på dette område. Ordføreren hilser derfor grønbogen om elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer velkommen og opfordrer Kommissionen til at påtage sig et stærkere politisk ansvar på dette område og integrere de nødvendige bestemmelser for at fremme den elektronisk baserede indkøbsprocedure i EU i revisionen af direktiverne om offentlige indkøb.

(1)

EU-Domstolen, sag C-448/01, EVN AG og Wienstrom GmbH mod Republikken Østrig, 4. december 2003, Samling af Afgørelser (2003) I-14527.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (1.9.2011)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om modernisering af offentlige indkøb

2011/2048(INI)

Ordfører for udtalelse: Kader Arif

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer landene, der har underskrevet WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA), til hurtigst muligt at vedtage reformen af denne aftale for at fremme større retfærdighed og gennemsigtighed på internationalt plan ved mere effektivt at bekæmpe korruption og dette i overensstemmelse med det multifunktionelle aspekt af udbudspolitikker; opfordrer disse lande til at udvise tilbageholdenhed med hensyn til territoriale og sektormæssige forbehold i forbindelse med ratificering af den kommende aftale; beklager dog, at ingen af de vigtigste vækstlande på nuværende tidspunkt har undertegnet GPA; opfordrer disse lande til at deltage i den aktuelle revisionsproces og derefter hurtigt undertegne og ratificere den kommende aftale;

2.  understreger nødvendigheden af at gøre EU's handelspolitik til en sand løftestang for bæredygtig udvikling og skabelse af flere og bedre arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at udforme en handelspolitik, der er i overensstemmelse med en stærk, jobskabende industripolitik; understreger, at EU’s handelspartnere skal være underlagt nogle regler og skal sørge for at overholde dem, velvidende, at der ellers vil være tale om overtrædelse af internationale forpligtelser, som vil have en betydelig negativ indvirkning på det indre markeds funktionsevne;

3.  minder om, at GPA, som fortsat bør være det vigtigste redskab til regulering af offentlige indkøb på internationalt plan, sikrer udviklingslande særbehandling og differentieret behandling; opfordrer Kommissionen til at overholde dette princip i sine bilaterale forbindelser med disse lande;

4.  understreger, at i en situation med øget international konkurrence adskiller de europæiske virksomheder sig ved deres innovationsevne, den højteknologi, de udvikler, samt de høje sociale og miljømæssige standarder, de anvender; opfordrer Kommissionen til at presse på for, at man i forbindelse med tildeling af offentlige indkøbskontrakter i GPA ikke kun anerkender priskriteriet, men også yderligere kriterier af betydning for det pågældende indkøb, navnlig hvad angår evnen til at forbedre arbejdssikkerheden; opfordrer Kommissionen til i sine forhandlinger om frihandelsaftaler med lande, der ikke har undertegnet GPA, at anvende yderligere kriterier af denne type, dog således at den anden parts udviklingsstade tages i betragtning ved udvælgelsen og fastlæggelsen af disse kriterier; mener, at bedre regler for tildeling af offentlige indkøbskontrakter vil kunne skabe flere kvalitetsarbejdspladser, støtte europæisk industripolitik samt fremme en bæredygtig og miljøvenlig udvikling;

5.  opfordrer Kommissionen til i EU’s direktiver at indarbejde bestemmelserne fra ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, hvis formål er at fremme et socialt ansvarligt marked for offentlige indkøb ved at stille krav til tilbudsgivere og ordregivende myndigheder om, at de skal rette sig efter lønvilkår og andre lokalt gældende arbejdsvilkår som fastlagt i f.eks. overenskomstaftaler og national lovgivning;

6.  understreger, at offentlige indkøb som økonomisk instrument er velegnede til at virkeliggøre kort-, mellemlang- og langfristede mål om en miljømæssig bæredygtig udvikling og derudover kan fremme høje sociale standarder overalt i verden; opfordrer Kommissionen til i handelsaftaler at medtage målrettede incitamenter for virksomhederne, således at offentlige indkøb bliver mere socialt retfærdige og mere miljøvenlige samt befordrende for innovation;

7.  gør Kommissionen opmærksom på, at direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF ganske vist indeholder et vist spillerum for at medtage sociale, miljømæssige og bæredygtighedsmæssige standarder, såfremt de vedrører aftalen direkte, men at moderniseringen af de gældende bestemmelser ikke desto mindre bør sigte mod at udvide dette spillerum og indskrænke begrænsninger med henblik på at udnytte mulige synergier i offentlige indkøb bedre til at nå mål inden for andre relevante politikområder;

8.  gør opmærksom på behovet for, dels at offentlige udgifter anvendes mere effektivt, for så vidt angår deres positive indvirkning på nationale og internationale virksomheders samfundsmæssige og miljømæssige engagement, dels at man benytter lejligheden til ved hjælp af ansvarlige offentlige indkøb at skabe en mere socialt bevidst og miljømæssigt sund handel i EU og resten af verden;

9.  henleder opmærksomheden på, at virksomhederne kan påvirke og fremme beskæftigelsen, menneskeværdige arbejdspladser, overholdelse af arbejds- og socialretten, lige adgang for alle, fair handel, respekt for menneskerettighederne og socialt engagement, hvis deres bud i forbindelse med offentlige udbud er baseret på høje standarder; opfordrer derfor Kommissionen til ved moderniseringen af offentlige indkøbsaftaler at tage hensyn til og indføre et passende spillerum for dette aspekt i lovgivningen;

10. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i GPA tilføjes en bestemmelse, der gør det muligt for EU at give europæiske producenter, navnlig SMV'er, forrang ved tildelingen af offentlige indkøbskontrakter efter samme model som andre lande, der er parter til denne aftale, allerede anvender;

11. er af den opfattelse, at de gældende regler for offentlige indkøb er for komplicerede og i praksis kan være umulige at overholde for mindre tilbudsgivere og SMV’er, hvorfor de udgør en ikke-toldmæssig handelshindring; opfordrer derfor Kommissionen til i dens forslag til lovgivning om modernisering af offentlige indkøbsaftaler at tage hensyn til de små tilbudsgiveres og SMV’ernes behov med henblik på således at øge deres deltagelse i offentlige udbudsprocedurer og international handel; håber endvidere på en forenkling af administrationsprocedurerne i forbindelse med udnyttelse af informationsteknologi, navnlig ved offentlige e-udbud; opfordrer Kommissionen til at tage SMV’ernes samfundsmæssige værdi i betragtning i forbindelse med moderniseringen af offentlige indkøbsaftaler og til at træffe målrettede foranstaltninger til fremme af SMV’ernes deltagelse i offentlige indkøb og styrkelse af deres konkurrenceevne;

12. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forenkle direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, strømline indkøbsprocessen, mindske bestemmelsernes detaljeringsniveau og nedbringe den administrative byrde og således forbedre erhvervslivets vilkår for europæiske udbydere og virksomheder og for EU’s handelspartnere og sikre fair konkurrence og øget effektivitet i forbindelse med europæiske offentlige indkøb; understreger derfor, at det er nødvendigt at forbedre de forretningsmæssige rammebetingelser for SMV’er ved at tilpasse grænseværdierne, mindske den administrative byrde og udvide manøvremarginerne;

13. anser det for vigtigt at have et klart billede af, hvilke udenlandske virksomheder der opererer i Europa, navnlig når deres aktiviteter modtager en massiv statslig støtte fra hjemlandet; er bekymret for, om de udenlandske virksomheder vil omgå det indre markeds regler ved at oprette et datterselskab i EU eller ved at opkøbe europæiske virksomheder; anmoder derfor Kommissionen om at oprette et organ, der skal være ansvarlig for at forhåndsevaluere udenlandske investeringer efter samme model som det amerikanske Committee on Foreign Investment in the United States (CFIUS);

14. mener, at det europæiske marked ikke kan være ensidigt åbent for tilbudsgivere fra tredjelande, og opfordrer Kommissionen til fremsætte forslag om et effektivt redskab, der på den ene side tilskynder til at overholde princippet om større gensidighed over for lande, der, uanset om de har undertegnet GPA eller ikke, for nuværende ikke giver tilsvarende adgang for europæiske virksomheder, og på den anden side sikrer fair konkurrence og lige vilkår overalt i verden.

15. opfordrer Kommissionen til at være mindre eftergivende i bilaterale forhandlinger med industrilande med henblik på at opnå bedre adgang til markedet og en større grad af gensidighed i forbindelse med offentlige indkøbsaftaler; fastholder, at ægte adgang til markedet ikke bør begrænses af ikke-toldmæssige hindringer, og opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på dette problem under internationale forhandlinger;

16. gør opmærksom på, at kapitler om offentlige udbud i EU’s handelsaftaler er internationalt bindende aftaler, og opfordrer derfor Kommissionen til at drage omsorg for, at indholdet af disse kapitler ikke er i strid med de nuværende bestræbelser på at modernisere retsreglerne for offentlige indkøb i Den Europæiske Union, hvortil også hører en revision af grænseværdierne for iværksættelse af udbudsprocedurer.

17. er af den opfattelse, at det for at fremme EU-virksomheders interesser i udlandet er nødvendigt at vælge politiske instrumenter og mål til med omtanke, og at ethvert skridt, i en vanskelig økonomisk situation, i retning af protektionisme sandsynligvis vil være dårligt egnet til at bidrage til et økonomisk opsving i Europa;

18. mener, at en endelig domfældelse i én medlemsstat for en strafbar handling, der er begået af mafiaen eller andre organiserede kriminelle, bør udgøre et grundlag for at udelukke implicerede europæiske og ikke-europæiske virksomheder fra at indlede en offentlig udbudsprocedure i samtlige EU-medlemsstater;

19. mener, at virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar bør være en integrerende del af EU’s handelsaftaler i betragtning af den afgørende rolle, som de store virksomheder, deres filialer og deres forsyningskæder spiller i den internationale handel.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

31.8.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Kader Arif, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Keith Taylor, Paweł Zalewski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Mário David, Albert Deß, Salvatore Iacolino, Maria Eleni Koppa, Elisabeth Köstinger, Marietje Schaake

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Roger Helmer, Patrice Tirolien


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (14.7.2011)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om modernisering af offentlige indkøb

2011/2048(INI)

Ordfører for udtalelse: Bart Staes

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at det i forbindelse med brugen af EU-midler er af største betydning for beskyttelsen af EU-skatteydernes interesser, at reglerne for offentlige indkøb anvendes korrekt i medlemsstaterne; minder om, at offentlige udgifter til arbejder, varer og tjenesteydelser tegner sig for ca. 19 % af EU's BNP (2009), og at næsten en femtedel af disse udgifter falder inden for anvendelsesområdet af EU-direktiverne om offentlige indkøb (ca. 420 mia. euro eller 3,6 % af EU's BNP), sådan som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 2011 om bekæmpelse af korruption i EU(1); minder om, at tilsidesættelse af reglerne for offentlige indkøb ifølge Revisionsretten(2) alene tegner sig for 43 % af alle kvantificerbare fejl og udgør ca. tre fjerdedele af den anslåede fejlprocent i samhørighedsudgifterne;

2.  opfordrer Kommissionen til at foretage den nødvendige undersøgelse af de regler, der stammer fra EU's retspraksis, for at skabe klarhed omkring retsgrundlaget og give større retssikkerhed til alle parter;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til ufortøvet at foreslå fyldestgørende regler til bekæmpelse af korruption og nepotisme og til at skabe lige vilkår for alle deltagere i indkøbsprocedurer; henstiller til Kommissionen at indføre fælles definitioner af "interessekonflikter" og "alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af et hverv" i forbindelse med offentlige indkøb og til at tage alle nødvendige skridt til at udrydde korruption i form af samordning af tilbudsgivning;

4.  understreger, at reformen af offentlige indkøb bør resultere i mere effektive offentlige udgifter, sikre, at de offentlige midler bruges effektivt, og optimere indkøbsresultaterne ved at anvende klare, gennemsigtige og fleksible procedurer, som gør det muligt for tilbudsgivere i hele EU at konkurrere på lige vilkår;

5.  opfordrer Kommissionen til – med henblik på at bekæmpe korruption i forbindelse med offentlige indkøb – at fremme en mere effektiv rapporteringspraksis, herunder informationsudveksling mellem medlemsstaterne om udelukkelse af underlødige tilbudsgivere; anmoder Kommissionen om at få fastlagt klare regler om beskyttelse af informanter, i overensstemmelse med henstillingerne i resolution 1729(2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling(3), om at styrke gennemsigtigheden i kontrakter, der finansieres med EU-midler, og om at fremme uddannelsesaktioner både på institutionelt niveau og i befolkningen generelt;

6.  understreger betydningen af uddannelse for de kontraherende parter og af informationskampagner med hensyn til de gældende regler for offentlige indkøb som et vigtigt redskab til at sikre informeret deltagelse i procedurerne og til at undgå fejl; foreslår, at der oprettes en central helpdesk i de enkelte medlemsstater, som især tager hensyn til SMV'er;

7.  opfordrer Kommissionen til at medtage præciseringer i lovgivningen om offentlige indkøb, navnlig hvad angår kontraktens udførelsesfase (f.eks. om en "omfattende ændring" af en gældende kontrakt, om ændringer, der vedrører leverandøren, og om kontrakternes ophør);

8.  opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige kontrakter for offentlige indkøb, der opfylder sociale og miljømæssige kriterier, samt kriterierne for fair trade, ved at pålægge medlemsstaterne at indføje relevante krav herom i aftaledokumenter;

9.  bemærker, at e-indkøb forbedrer tilgængelighed, gennemsigtighed, effektivitet og konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende brug af e-indkøb;

10. bemærker, at visse medlemsstater allerede anvender effektive procedurer for tildeling af offentlige kontrakter, som sikrer gennemsigtighed og korrekt brug af skatteydernes penge; anmoder Kommissionen om at undersøge medlemsstaternes bedste praksis på dette område og finde frem til de mest effektive principper for offentlige indkøb i EU;

11. opfordrer Kommissionen til at tage de eksisterende kvalitative udvælgelseskriterier op til revision ved at supplere resultatopgørelserne – som bevis på de økonomiske beslutningstageres økonomiske og finansielle status – med pengestrømsopgørelser, der udgør en pålidelig oplysning om finansiel soliditet.

12. opfordrer Kommissionen til at indføre metoder til at forenkle indkøbsprocessen og reducere tilbudsgivernes administrative byrde for at forbedre SMV'ernes muligheder for at få adgang til offentlige kontrakter, sådan som det understreges i Parlamentets betænkning om Small Business Act (2008/2237(/INI); understreger, at dette også vil reducere risikoen for administrative fejl; foreslår, at man arbejder med et centralt eller regionalt register eller pas, så man reducerer SMV'ernes administrative byrde som følge af kravene i udvælgelsesfasen;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

13.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Andrea Cozzolino, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ingeborg Gräßle, Iliana Ivanova, Bogusław Liberadzki, Monica Luisa Macovei, Aldo Patriciello, Crescenzio Rivellini, Paul Rübig, Theodoros Skylakakis, Bart Staes, Søren Bo Søndergaard

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Thijs Berman, Zuzana Brzobohatá, Derk Jan Eppink, Christofer Fjellner, Marian-Jean Marinescu, Jan Mulder

(1)

  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: "Bekæmpelse af korruption i EU" (KOM(2011)308).

(2)

    Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2009, med institutionernes svar (EUT C 303 af 9.11.2010, s. 1).

(3)

    Resolution 1729(2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om beskyttelse af informanter, tekst vedtaget den 29. april 2010.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (18.7.2011)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om modernisering af offentlige indkøb

2011/2048(INI)

Ordfører for udtalelse: Julie Girling

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at offentlige indkøb tegner sig for ca. 17 % af EU's BNP og er et centralt markedsbaseret instrument tilpasset til samfundets behov, der, ud over at opfylde andre mål, kan spille en rolle ved at fremme bæredygtig beskæftigelse og bæredygtige arbejdsvilkår, innovation navnlig for virksomheder, først og fremmest små og mellemstore virksomheder, stimulere social integration og tackle sårbare og ugunstigt stillede samfundsgruppers beskæftigelsesmæssige behov og kan yde et vigtigt bidrag til at opfylde EU's 2020-mål; understreger endvidere den vigtige rolle, som offentlige indkøb kan spille ved at fremme en europæisk socialmodel, der er baseret på kvalitetsbeskæftigelse, lige muligheder, ikkeforskelsbehandling og social integration; understreger samtidig, at anvendelsen af lovgivningen om offentlige indkøb på ydelsen af personlige sociale tjenester ofte ikke er den bedste måde at sikre optimale resultater på for brugerne af de pågældende tjenester;

2.  påpeger, at den gældende EU-lovgivning om offentlige indkøb allerede gør det muligt at tage højde for sociale aspekter, når de offentlige kontrakter tildeles; bemærker dog, at det er nødvendigt at skabe klarhed omkring den praktiske anvendelse af de pågældende bestemmelser;

3.  støtter fastholdelsen af den nuværende klassifikation af A- og B-tjenesteydelseskategorier, hvor sidstnævnte anvendes til områder uden grænseoverskridende konkurrence eller af en karakter, som gør offentlige EU-indkøb uhensigtsmæssige, f.eks. sundhedspleje og sociale tjenester;

4.  anerkender, at de offentlige myndigheder bruger over 16 % af Europas BNP og derfor skal opfordres til at være mere engageret i at fremme løsninger med social innovation og jobmarkedsmuligheder med dette forbrug, navnlig ved at yde mere effektive offentlige tjenester;

5.  støtter opmuntringen til indkøb af social karakter inden for vareområdet, f.eks. ved at anvende fair trade-kriterier;

6.  erkender betydningen af aftalen om offentlige indkøb (GPA), der kunne begrænse rækkevidden af lovgivningsmæssige justeringer på EU-plan, da en række procedurekrav stammer direkte fra denne aftale, men understreger, at de offentlige indkøbsbestemmelser på visse områder er endnu mere restriktive end bestemmelserne i aftalen om offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at arbejde for større enkelhed og fleksibilitet i bestemmelserne for at lette og fremme indkøb af social karakter, samtidig med at de relevante gældende principper (konkurrence, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling, effektivitet) overholdes;

7.  understreger, at fremskridt inden for EU's lovgivning om offentlige indkøb kunne bidrage til en bedre definition af visse grundlæggende koncepter og begreber, så de ordregivende myndigheder, virksomhederne og dermed også arbejdstagerne får større retssikkerhed;

8.  opfordrer Kommissionen til formelt at anerkende andre metoder til udvælgelse af leverandører, såsom "interne" metoder eller metoder for "koncessionskontrakter om tjenesteydelser", og til udtrykkeligt at tillægge alle muligheder for kontraktindgåelse og finansiering i forbindelse med sociale tjenester af almen interesse lige stor værdi;

9.  insisterer på, at direktivet bør opfordre og udtrykkeligt give de ordregivende myndigheder mulighed for at henvise til horisontale politikmål;

10. erkender, at de ordregivende myndigheder har en vigtig rolle ved at anvende deres købekraft til at indkøbe varer og tjenesteydelser med større samfundsmæssig værdi; understreger, at indkøb af social karakter kan yde et vigtigt bidrag til at opfylde EU's 2020-mål, og at sådanne indkøb bør fremmes i overensstemmelse med principperne om konkurrence, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og omkostningseffektivitet, samtidig med at der tages hensyn til små og mellemstore virksomheders behov; opfordrer derfor de ordregivende myndigheder til at vurdere de sociale risici og indvirkningen af deres egne aktiviteter og af forsyningskæden; opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af kontaktpunkter for miljømæssigt ansvarlige offentlige indkøb i de enkelte medlemsstater, med henblik på at udvikle socialt ansvarlige indkøbspraksisser og give interessenterne specialiseret juridisk rådgivning;

11. understreger, at enhver revision af direktiverne skal afspejle bestemmelserne i Lissabontraktaten, når det gælder forpligtelserne omkring fuld beskæftigelse, en social markedsøkonomi og ansvaret i forbindelse med offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og de offentlige myndigheders og medlemsstaternes frihed til at træffe beslutning om finansiering, tilrettelæggelse og levering af offentlige tjenesteydelser;

12. opfordrer Kommissionen til at opmuntre de ordregivende myndigheder og de relevante organer på nationalt plan til i højere grad at involvere de socioøkonomiske og frivillige organisationer i indkøbsprocedurernes indledende undersøgelsesfase med henblik på at sikre, at der tages mere hensyn til sociale spørgsmål i processen med at udarbejde udbudsdokumenterne;

13. understreger vigtigheden af et tættere samarbejde og en bedre kommunikation mellem alle interessenter med henblik på at fremme et ansvarligt og socialt bæredygtigt samarbejde mellem indkøbere og leverandører; opfordrer Kommissionen til at øge informations- og kommunikationskampagnerne om de fordele, som socialt ansvarlige indkøb giver, ved at udbrede god praksis på tværs af medlemsstaterne;

14. understreger betydningen af dels at uddanne personalet hos de ordregivende myndigheder og de enkelte aktører og dels at medtage kvalifikationer og uddannelseskrav, som f.eks. praktik- og lærlingeordninger eller voksenuddannelsesordninger, i aftalespecifikationerne som en langsigtet strategi; understreger dog, at sidstnævnte foranstaltninger skal være direkte forbundet med aftalens genstand og skal være forholdsmæssige og økonomisk fordelagtige;

15. bemærker, at direktivernes tekst skal være mere specifik, når det gælder om at forbedre adgangen for handicappede;

16. bemærker, at små og mellemstore virksomheder, som ifølge estimater tildeles mellem 31 % og 38 % af alle offentlige kontrakter målt i værdi, er rygraden i EU's økonomi og har et stort potentiale for jobskabelse, vækst og innovation, og at større adgang til indkøbsmarkederne kan hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at udnytte dette potentiale, f.eks. ved hjælp af mindre strenge krav, begrænsning af de administrative byrder og tilbud om mere omfattende teknisk og juridisk rådgivning under udarbejdelsen af tilbuddene; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at fremme overholdelsen af den europæiske kodeks for bedste praksis, hvis mål er at sikre fair konkurrence og passende adgangsmuligheder for små og mellemstore virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at vurdere nødvendigheden af lovgivningsforanstaltninger på europæisk plan for at sikre, at de ordregivende myndigheder udnytter de små og mellemstore virksomheders økonomiske og innovative potentiale bedst muligt;

17. understreger, at det europæiske marked for offentlige indkøb er mere åbent end EU's internationale partneres markeder, og at de europæiske virksomheder derfor ikke kan konkurrere med tredjelandenes virksomheder på lige vilkår og fortsat har vanskeligt ved at opnå adgang til tredjelandenes markeder; opfordrer Kommissionen til at sikre gensidighed i åbningen af markeder og adgang til offentlige indkøbskontrakter, både i Europa og andre steder, i overensstemmelse med aftalerne mellem EU og tredjelande;

18. anerkender e-indkøbs værdifulde rolle, når det gælder om at reducere administrative byrder såsom transaktionsomkostninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder; understreger i den forbindelse, at brugen af e-indkøb bør fremmes yderligere, og at virksomhedsejere og ansatte bør kunne følge relevante kurser;

19. understreger navnlig, at formålet med en ændring af indkøbspraksis bør være at forenkle bestemmelserne om indkøb, gøre dem mere fleksible og minimere de krav, som virksomhederne skal opfylde for at deltage i offentlige indkøbsprocedurer, med henblik på at lette økonomisk og socialt innovative offentlige indkøb og dermed fremme innovation og skabe bedre jobmuligheder; understreger, at der i den gældende EU-lovgivning om indkøb allerede findes passende instrumenter til dette formål (krav til ydeevne og princippet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud (MEAT); opfordrer Kommissionen til fortsat at presse på for, at instrumenter af denne art, som f.eks. vurdering af de samlede livscyklusomkostninger, bliver anvendt, og til at undersøge yderligere muligheder for at fremme social innovation; understreger, at betydningen af sociale og miljømæssige kriterier i indkøbsproceduren skal styrkes væsentligt, og at kriteriet om den laveste pris skal spille en underordnet rolle i kontrakttildelingsproceduren;

20. understreger, at socialt ansvarlige offentlige indkøb bidrager til at forbedre overensstemmelsen med EU's værdier og opfylde EU-kravene, eftersom de tager højde for behovene hos alle brugere, herunder handicappede og personer med anden etnisk baggrund;

21. går ind for en ændring af den nuværende lovgivning om offentlige indkøb, så den også afspejler de sociale tjenesters særlige karakter;

22. understreger vigtigheden af at sikre, at større fleksibilitet ikke medfører mindre ansvarlighed for både de ordregivende myndigheders og tilbudsgivernes vedkommende, med negative konsekvenser for beskæftigelsesmulighederne;

23. understreger, at fremme af visse prioriteringer på området for sociale politikker og beskæftigelsespolitikker ved hjælp af offentlige indkøb kan øge risikoen for subjektiv beslutningstagning og gøre sådanne beslutninger vanskelige at omstøde;

24. anerkender den rolle, som EU kan spille ved at lette udviklingen af vellykkede offentlig-private partnerskaber, idet man fremmer fair konkurrence og udveksling af bedste praksis på tværs af medlemsstaterne i forbindelse med de sociale politikker og beskæftigelsespolitikkerne; konstaterer dog, at der findes store forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår de lovkrav og proceduremæssige krav, der er gældende på dette område; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe klarhed omkring begrebet "offentlig-private partnerskaber", navnlig med hensyn til, hvordan parterne skal fordele fælles risici og opfylde deres finansielle forpligtelser;

25. anerkender, at offentlige indkøb, hvis de bruges effektivt, kunne være en sand drivkraft for fremme af kvalitetsbeskæftigelse, -lønninger og -vilkår, lige muligheder, udvikling af færdigheder, uddannelse, fremme af miljøpolitikker og incitamenter til forskning og innovation;

26. beklager, at grønbogen ikke benytter lejligheden til at vurdere den reelle gennemførelse af artikel 1, stk. 4, i direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere(1) og dets indvirkning på adgangen til EU's indkøbsmarked for virksomheder fra lande uden for EU;

27. opfordrer i lyset af den igangværende revision Kommissionen til at offentliggøre en praktisk og klar brugervejledning for de ordregivende myndigheder, der omfatter case studies over, hvor indkøb af social karakter har givet gode resultater;

28. opfordrer til, at de omkostninger, som virksomhederne skal afholde i forbindelse med tilbudsgivning ved offentlige udbud, bliver minimeret med henblik på at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og sætte gang i beskæftigelsen;

29. går ind for større fleksibilitet og hurtighed i offentlige indkøbsprocedurer for at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og dermed skabe flere job.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

13.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

17

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Pervenche Berès, Mara Bizzotto, Philippe Boulland, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Sergio Gaetano Cofferati, Frédéric Daerden, Karima Delli, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Ilda Figueiredo, Thomas Händel, Roger Helmer, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Rovana Plumb, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Jürgen Creutzmann, Kinga Göncz, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Evelyn Regner, Csaba Sógor, Emilie Turunen, Peter van Dalen, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Ashley Fox, Marit Paulsen

(1)

Domstolens dom af 3. april 2008 i sag C-346/06 [2008] Samling af Afgørelser I side 01989 (Dirk Rüffert mod Land Niedersachsen).


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (20.7.2011)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om modernisering af offentlige indkøb

2011/2048(INI)

Ordfører for udtalelse: Åsa Westlund

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Generelle aspekter

1.  glæder sig over, at Kommissionen betragter offentlige indkøb som en vigtig del af overgangen til en bæredygtig økonomi og til opfyldelse af målene i Europa 2020-strategien; understreger medlemsstaternes ansvar for at sikre, at man med de offentlige indkøbspolitikker støtter indsatsen for at nå disse mål, og glæder sig over, at Kommissionen lægger større vægt på de mindre ordregivende myndigheders behov;

2.  bemærker, at den offentlige sektors forbrug i EU hvert år udgør omkring 17 % af EU's bruttonationalprodukt; understreger på ny potentialet i de offentlige myndigheders købekraft med hensyn til at fremme fælles mål og understreger derfor, at det er vigtigt at udnytte muligheden for at medtage andre faktorer end prisen i offentlige indkøbsprocedurer, som f.eks. miljømæssige og sociale faktorer; mener, at følgerne af skadelige produktions- og forbrugsmønstre kunne mindskes gennem tildelingen af offentlige indkøbskontrakter;

3.  glæder sig over den omfattende vilje fra lokale, regionale og statslige myndigheders side til at gennemføre indkøb, som fremmer en bæredygtig udvikling, herunder ressource- og energieffektivitet, en bredere anvendelse af vedvarende energikilder og bekæmpelse af klimaændringer; bemærker, at der er mange tegn på, at direktivet og dets gennemførelse vanskeliggør dette, og at flertydigheder i de nuværende regler for offentlige indkøb har givet anledning til misforståelser og afvigende fortolkninger i forbindelse med indarbejdelsen af kriterierne for miljømæssig bæredygtighed i kontrakter; understreger, at EU’s traktater kræver, at lovgivningen udformes med henblik på at fremme snarere end hindre og blokere medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders evne til at fremme målsætningerne for miljøbeskyttelse og en bæredygtig udvikling;

4.  fastholder, at direktiverne bør tilskynde til og klart give de ordregivende myndigheder tilladelse til at henvise til horisontale politiske målsætninger, som f.eks. kriterier for en bæredygtig udvikling, i udbuddenes indhold;

5.  går ind for, at miljøkrav såvel som andre relevante aspekter, der bidrager til en bæredygtig udvikling, indarbejdes i alle relevante offentlige indkøbskontrakter; understreger, at direktivet om offentlige indkøb skal ændres, så det bliver tydeligere, at det både er ønskværdigt og muligt, at de ordregivende myndigheder:

     –   pålægger miljøkrav i de tekniske specifikationer og tager hensyn til indvirkningen på miljøet i forbindelse med tildeling af kontrakter

     –   pålægger miljønormer, f.eks. for at fremme integration af handicappede på arbejdsmarkedet, og normer for sikkerhed på arbejdspladsen

     –   pålægger velfærdskrav for landbrugsbesætninger såvel som betingelser for transport af levende dyr, hvor dette måtte være relevant

     –   fastlægger, at ovennævnte betingelser ligeledes finder anvendelse for underleveranceaftaler;

6.  mener, at de kriterier for økomærker, der udarbejdes for tjenesteydelser, bør prioriteres; understreger, at de ordregivende myndigheder ved køb og leje af energiforbrugende udstyr bør anvende kriterier, der svarer til normerne for energi og økomærker med henblik på en måling af de samlede energibesparelser;

7.  bemærker navnlig behovet for at præcisere, at det er muligt at fastsætte krav for miljøbeskyttelse, beskyttelse af økosystemer, social beskyttelse og dyrebeskyttelse, der er strengere end de fælles EU-regler; opfordrer til, at det i direktivet klart anføres, at det ikke hindrer noget land i at overholde ILO-konvention nr. 94, og understreger, at miljøvenlige offentlige indkøb, hvis de skal fungere effektivt, kræver klare og utvetydige EU-regler, der præcist definerer rammerne for medlemsstaternes lovgivning og gennemførelsen heraf;

8.  foretrækker at tilskynde til og lette offentlige aktørers bæredygtige indkøb frem for at fastsætte obligatoriske kvoter herfor; mener stadig, at den største hindring for mere miljøvenlige offentlige indkøb ikke så meget er manglende vilje som manglende kendskab til mulighederne og en uklar og ufleksibel lovgivning;

9.  opfordrer EU’s institutioner til at anvende bæredygtighed som et standardkriterium inden for offentlige indkøb;

10. udtrykker bekymring over den ineffektive gennemførelse af EU’s frivillige instrument for grønne offentlige indkøb (GPP);

Livscyklus

11. er stærkt overbevist om, at direktivet bør ændres for at gøre det klarere, at det både er muligt og ønskeligt at tage hensyn til indvirkningen på miljøet af kontraktens genstand gennem hele dens livscyklus, herunder hele produktionsprocessen og dens betingelser helt frem til forbruget i betragtning af affaldsstatistikkerne i forbindelse med virksomheder i aftagerleddet; mener derfor, at Kommissionen for at give de ordregivende myndigheder hensigtsmæssige oplysninger vedrørende anvendelsen af miljøaspekter og/eller andre bæredygtige aspekter bør forsyne dem med en metode til beregning af livscyklusomkostninger;

12. understreger, at de offentlige myndigheder bør tilskyndes til og rådgives om fastlæggelse af miljøkrav for udbud lige fra begyndelsen, og opfordrer til en ændring af lovgivningen for at sikre, at kontrakter som en regel tildeles på grundlag af det mest økonomisk fordelagtige bud, omfattende alle livscyklusomkostninger, om muligt under hensyntagen til miljøforureningsomkostningerne;

13. understreger, at der er tale om et stort besparelsespotentiale, hvis der tages mere hensyn til miljøet i forbindelse med offentlige indkøb, eftersom det betyder, at der tages større hensyn til livscyklusomkostninger;

14. understreger betydningen af, at medlemsstaterne og Kommissionen fremmer udviklingen af internationale klima- og miljønormer, som er baseret på livscyklusperspektivet, således at det gøres lettere både for den offentlige sektor at foretage miljøvenlige indkøb og for virksomhederne at konkurrere om kontrakter i forskellige lande;

Forbindelser med virksomheder

15. understreger, at der bør skabes en forbindelse mellem miljøkriterier og kontraktens indhold for at undgå konkurrenceforvridninger og manglende juridisk sikkerhed, hvilket ville hindre visse virksomheder, især SMV'er, i at deltage i offentlige indkøbsprocedurer;

16. understreger betydningen af, at medlemsstaterne inddrager SMV'er og tilskynder dem til at deltage i offentlige indkøbskontrakter; bemærker, at innovative SMV’er sandsynligvis vil forelægge nye måder til løsning af miljøproblemer inden for offentlige indkøb;

17. henstiller, at proceduren, hvis den artikel eller den tjeneste, som er genstand for indkøbet, kan fås lokalt, i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør åbnes for lokale virksomheder (hovedsageligt SMV'er), hvorved der også sker en mindskelse af de miljøpåvirkninger, der er en følge af de offentlige indkøb (f.eks. CO2-emissioner);

18. understreger, at det er muligt via offentlige indkøb og gennem subvention af miljøvenlige logistikløsninger at mindske antallet af rejser, behovet for transport pr. bil og CO2-emissioner;

19. mener, at den øgede opmærksomhed på produkternes og aktiviteternes miljø- og klimamæssige følger kræver, at man genovervejer muligheden af at tilgodese lokale leverandører; opfordrer i denne forbindelse til, at tærskelværdierne genbehandles, og mener, at bæredygtighed bør gå forud for en nøje fortolkning af de interne markedsregler;

20. fremhæver forbindelsen mellem miljøvenlige indkøb og fremme af innovationer; understreger, at dette er endnu klarere, når man kombinerer miljøkrav i tekniske specifikationer med tildeling af flere point i tildelingsfasen til bud, som opfylder visse avancerede miljøkrav og miljøvenlige løsninger;

Proceduremæssige aspekter

21. mener, at det er meget vigtigt med post-revisioner og opfølgninger af de offentlige indkøb; påpeger, at de ordregivende myndigheder bør være i stand til at pålægge sanktioner for manglende opfyldelse af de bæredygtige og/eller miljømæssige mål i overensstemmelse med de kriterier, der er angivet i udbuddet, herunder i tilfælde af underentreprise;

22. er fuldt og fast overbevist om, at en øget anvendelse af udbudsproceduren efter forhandling ville fremme både innovation og bæredygtige løsninger forudsat, at der kan gives hensigtsmæssige garantier, således at svig undgås;

23. understreger, at den omstændighed, at et produkt eller en tjenesteydelse er blevet produceret på bæredygtig vis, eller at det ikke er tilfældet, med rette betragtes som et af produktets karakteristika; påpeger, at det bør klarlægges, i hvilket omfang der kan medtages krav vedrørende produktionsprocessen i de tekniske specifikationer for alle kontrakttyper, således at det gøres muligt for de ordregivende myndigheder at kontrollere de miljømæssige og sociale følger af de kontrakter, de har tildelt;

24. mener, at tildelingskriteriet "laveste pris" kun bør anvendes, hvis det kan begrundes med, at miljøkrav og/eller andre bæredygtighedskrav ikke er relevante i dette særlige tilfælde, eller at der er stillet strenge miljøkrav og/eller sociale betingelser i de tekniske specifikationer; bemærker imidlertid, at ansvaret for den endelige afgørelse fortsat bør ligge hos den ordregivende enhed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

13.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Nessa Childers, Bairbre de Brún, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Julie Girling, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Linda McAvan, Miroslav Ouzký, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Dagmar Roth-Behrendt, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Salvatore Tatarella, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Matthias Groote, Romana Jordan Cizelj, Riikka Manner, Marisa Matias, James Nicholson, Alojz Peterle, Michèle Rivasi, Crescenzio Rivellini, Giommaria Uggias

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Lorenzo Fontana


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (19.7.2011)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om modernisering af offentlige indkøb

2011/2048(INI)

Ordfører for udtalelse: Konrad Szymański

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at et velfungerende marked for offentlige indkøb er af afgørende vigtighed for at fremme det indre marked, stimulere innovation, fremme et højt niveau af miljø- og klimabeskyttelse samt social integration i hele EU og for at opnå optimal værdi for de offentlige myndigheder, borgerne, virksomhederne og skatteyderne,

1. opfordrer Kommissionen til at forelægge en grundig og omfattende revision af de eksisterende direktiver om offentlige indkøb, der bør forenkle procedurerne, øge fleksibiliteten, gennemskueligheden og retssikkerheden for alle berørte parter og reducere fejl i EU-lovgivningens gennemførelse i national ret samt risikoen for urimelige handelspraksisser; ved revisionen forebygger man derfor hyppige reformer i fremtiden, da de er den væsentligste årsag til store omkostninger og administrative byrder for deltagerne, hvilket i væsentlig og uforholdsmæssig grad begrænser små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter;

2. opfordrer til, at offentlige indkøb bliver forankret i "tænk småt først"-princippet, og henstiller til medlemsstaterne i fuldt omfang at gennemføre den europæiske kodeks for bedste praksis, der letter SMV'ers adgang til offentlige indkøbskontrakter; gør opmærksom på, at en forenkling af procedurerne er afgørende for at nå dette må; opfordrer også Kommissionen til at sørge for, at den reviderede lovgivning omfatter ikke-lovgivningsmæssige initiativer som f.eks. en platform for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, da nogle medlemsstater allerede anvender offentlige indkøbsprocedurer, som sikrer en effektiv brug af skatteydernes penge;

3. bemærker, at målet med denne revision bør være at vende tilbage til det oprindelige formål med offentlige indkøb, nemlig at sikre medlemsstaternes effektive brug af midlerne og konkurrence på markedet, med henblik på at opnå de bedst mulige resultater; mener, at der bør anvendes kriterier, som er klarere, enklere og mere fleksible og gennemskuelige, for at tilskynde små og mellemstore virksomheder til at deltage i offentlige indkøb; opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge mulighederne for at styrke dialogen mellem offentlige indkøbere og potentielle tilbudsgivere og dermed lade dette indgå i indkøbsproceduren;

4. opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere afbureaukratiseringen og forenklingen af de forskellige procedurer for offentlige indkøb og både reducere det samlede antal procedurer og strømline processerne i de respektive procedurer; mener, at åbne udbud bør forblive hjørnestenen i offentlige indkøb, men at de bør forenkles ved navnlig at muliggøre større anvendelse af funktionalitetsbaserede tildelingskriterier i stedet for alt for detaljerede tekniske specifikationer, således at det er op til de potentielle leverandører at definere de specifikke metoder, materialer, teknologi osv., der skal anvendes; mener endvidere, at de administrative byrder kunne reduceres ved at muliggøre en højere grad af samtidig vurdering af udvælgelses- og tildelingskriterierne og ved at muliggøre fleksibilitet med hensyn til mangler i opfyldelsen af formkrav, f.eks. ved at give tilbudsgiverne mulighed for at forelægge manglende formularer på et senere tidspunkt; bemærker, at navnlig SMV'er lider under den manglende fleksibilitet, idet de bliver diskvalificeret på grund af mindre og uforsætlige procedurefejl;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder indførelsen af specifikke bestemmelser i det kommende direktiv om offentlige indkøb, for at sikre, at mindst 50 % af både EU-institutionernes og medlemsstaternes offentlige indkøb foretages elektronisk i tråd med den forpligtelse, som medlemsstaternes regeringer påtog sig på ministerkonferencen om e-forvaltning i Manchester i 2005;

6. bifalder brugen af e-indkøb, som vil spille en positiv rolle ved at reducere omkostningerne ved og øge tilgængeligheden af indkøbsprocedurerne; opfordrer derfor til, at alle lovgivningsmæssige forslag om udvidelse og forenkling af brugen af e-indkøb medtages ved den planlagte revision af de vigtigste direktiver om offentlige indkøb; understreger vigtigheden af åbne standarder og teknologineutralitet for at sikre de forskellige systemers interoperabilitet og undgå fastlåsning til en enkelt leverandør; opfordrer Kommissionen til at sikre reel interoperabilitet mellem de forskellige platforme for e-indkøb, der allerede er indført i medlemsstaterne;

7. bemærker, at de fleste offentlige kontrakter tildeles virksomheder fra de samme medlemsstater som de ordregivende myndigheder, og opfordrer til, at der indføres et marked for offentlige indkøb, som reelt omfatter hele EU;

8. opfordrer desuden indtrængende Kommissionen til at foretage en undersøgelse i de 27 medlemsstater for at vurdere omfanget af grænseoverskridende bud med henblik på at evaluere relevansen af de nuværende tærskler og evt. hæve tærsklerne for at gøre grænseoverskridende tilbudsgivning mere attraktivt;

9. anerkender, at den nuværende skelnen mellem "A-tjenesteydelser" og "B-tjenesteydelser" er forældet, eftersom nogle af B-tjenesteydelserne, f.eks. vandforsyning og jernbanetransport, rekrutterings- og sikkerhedstjenester, klart er af grænseoverskridende interesse; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere bilagene til direktiverne som led i dens reform af bestemmelserne om offentlige indkøb; mener dog, at vigtige sociale tjenester bør forblive en B-tjenesteydelse, som er undtaget fra EU's bestemmelser om offentlige indkøb;

10. understreger, at offentlige indkøb skal spille en central rolle som drivkraft for innovation, navnlig inden for energieffektivitet og på andre vigtige politikområder, som blev identificeret i EU 2020-strategien, og at offentlige indkøb kan stimulere markedet for bæredygtige produkter og tjenesteydelser; støtter de skridt, der er taget med henblik på at sikre, at de offentlige myndigheder tager hensyn til disse faktorer i deres kriterier for kontrakttildeling; understreger dog, at det er vigtigt at tage behørigt hensyn til de yderligere administrative omkostninger, som dette kan medføre for virksomhederne og de offentlige myndigheder, og at der forinden bør foretages korrekte konsekvensanalyser samt individuelle SMV-test for at undgå overdrevent bureaukrati;

11. bemærker, at indførelse af obligatoriske forskrifter for innovation eller alt for detaljerede tekniske specifikationer, f.eks. vedrørende den energimæssige ydeevne hos genstanden for en offentlig kontrakt, indebærer en risiko for at begrænse konkurrencen og valgmulighederne for de ordregivende myndigheder;

12. støtter konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011, hvor medlemsstaterne opfordres til at medtage energieffektivitetsstandarder i offentlige indkøb fra 1. januar 2012; erkender, at startomkostningerne ved energieffektive og bæredygtige produkter eller tjenesteydelser i begyndelsen kan synes at være i modstrid med reglerne om offentlige indkøb for så vidt angår anvendelse af kriteriet om den "mest økonomiske pris" ved tildelingen af kontrakter, men understreger, at dette kompenseres af lavere drifts, vedligeholdelses- og bortskaffelsesomkostninger; anbefaler, at princippet om det "økonomisk mest fordelagtige bud" finder anvendelse, herunder ikke kun pris, men også kvalitetsaspekter og livscyklusomkostninger, med henblik på at fremme mere innovative løsninger;

13. mener, at den fremtidige EU-lovgivning om offentlige indkøb bør styrke de gældende bestemmelser, der kræver obligatorisk anvendelse af kriterier om energieffektivitet, når der træffes afgørelse om tildeling af en offentlig kontrakt, uden at dette strider mod reglerne om fri konkurrence; fastholder, at en sådan tilgang vil fremme innovationen og diversificeringen af udbuddet;

14. opfordrer Kommissionen til at foreslå klare energieffektivitetskriterier, når det gælder de tekniske specifikationer for offentlige indkøb;

15. bemærker, at krav vedrørende "bedste tilgængelige teknologi" (BAT) og energieffektivitet skal være genstand for en cost-benefit-analyse baseret på nedskrivning;

16. opfordrer Kommissionen til på grundlag af eksisterende bedste praksis at fastlægge regler, i henhold til hvilke de ordregivende myndigheder kan måle de samlede omkostninger i forhold til et givet produkt eller en given tjenesteydelses energibesparelsespotentiale, dvs. ved at anvende fremgangsmåden med "livscyklusomkostninger", når de vælger det økonomisk mest fordelagtige bud; anbefaler derfor, at Kommissionen følger modellen for direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport, som gør det muligt for de offentlige myndigheder at anvende de samlede omkostninger ved køretøjets brug i en normal brugsperiode og ikke bare den oprindelige købspris som et evalueringskriterium i offentlige indkøbsprocedurer;

17. glæder sig over, at nogle medlemsstater har taget initiativ til at støtte innovation gennem anvendelse af prækommercielle offentlige indkøb, hvor der tilbydes kontrakter, som udvikler løsninger på specifikke udfordringer, der er konstateret i forbindelse med offentlige tjenesteydelser; bemærker, at for store krav og for mange tekniske forskrifter i den offentlige indkøbsproces kan føre til en overdreven administration og således svække innovationen; mener, at offentlige indkøb i stedet bør fokusere på funktion og på slutresultaterne;

18. understreger, at der er behov for større politisk opmærksomhed på det specifikke spørgsmål om at sikre ligebehandling og loyal konkurrence på markederne for offentlige indkøb i EU og i tredjelande, især i lyset af de nuværende problemer med hensyn til adgang til offentlige markeder i tredjelande, langsomme fremskridt i forhandlingerne om revisionen af WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA) og mange tredjelandes åbenlyse modvilje mod at tilslutte sig GPA.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Lena Ek, Ioan Enciu, Vicky Ford, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Romana Jordan Cizelj, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Jaroslav Paška, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antonio Cancian, Rachida Dati, Francesco De Angelis, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Jolanta Emilia Hibner, Holger Krahmer, Bernd Lange, Mario Pirillo, Silvia-Adriana Ţicău


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (13.7.2011)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om modernisering af offentlige indkøb

2011/2048(INI)

Ordfører: Ramona Nicole Mănescu

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er af den opfattelse, at gennemsigtige og troværdige fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige kontrakter spiller en særlig vigtig rolle med hensyn til effektiviteten af offentlige udgifter og ligeledes hvad angår offentlige investeringers virkninger for økonomien, navnlig for bæredygtig vækst og innovation; mener ikke, at prisen, som det har været tilfældet hidtil, bør være et kriterium, der påvirker de leverede tjenesteydelsers kvalitet, og påpeger i den forbindelse, at offentlige kontrakter ikke bør følge princippet om laveste pris, men bør tage højde for det i bæredygtig og økonomisk henseende mest fordelagtige bud, herunder livscyklusomkostninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige bud kan anvendes på bestemte kontrakter og sektorer;

2.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om en ensartet standardiseret model for medlemsstaterne med henblik på at harmonisere den retlige ramme for indgåelse af offentlige kontrakter;

3.  er af den opfattelse, at lokale og regionale ordregivende myndigheder – da offentlige investeringer gradvis decentraliseres, og to tredjedele heraf foretages af subnationale myndigheder – bør tildeles en førende rolle ved revisionen af EU's regler om offentlige indkøb, en proces, der bør give dem øget selvstændighed og fleksibilitet med hensyn til at indkøbe, hvad de anser for at opfylde deres behov;

4.  konstaterer, at regelsættet for indgåelse af offentlige kontrakter er meget komplekst, især for små kommuner og for små og mellemstore virksomheder; er af den opfattelse, at en forenklet proceduremæssig ramme for relativt små kontrakttildelinger til mindre lokale og regionale ordregivende myndigheder ville bidrage til at reducere de administrative byrder præcist på de områder, hvor de måtte være uforholdsmæssigt store; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt forenklede udbudsregler kan anvendes for små ordregivende myndigheder; minder imidlertid om, at en sådan forenklet proceduremæssig ramme ikke må tilsidesætte behovet for gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning;

5.  opfordrer til, at repræsentanter, embedsmænd og eksperter på lokalt, regionalt og nationalt niveau får øget adgang til klare oplysninger om EU-reglerne om offentlige indkøb, og til et tæt samarbejde mellem alle disse aktører;

6.  minder om, at små og mellemstore virksomheder har et stort potentiale for jobskabelse, vækst og innovation; er af den opfattelse, at små og mellemstore virksomheder bør tilskyndes til at deltage i lokale og regionale myndigheders offentlige udbud, således at deres økonomiske og innovative potentiale kan udnyttes optimalt i forbindelse med offentlige indkøb; er af den opfattelse, at det ville være en fordel at forbedre udbuddene med henblik på små og mellemstore virksomheders deltagelse på lige vilkår, især i udvælgelsesfasen, som har vist sig at være de største forhindringer for deres deltagelse i offentlige udbud, og opfordrer derfor til, at der træffes yderligere foranstaltninger med henblik på at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkøbskontrakter;

7.  anser det for vigtigt at skabe instrumenter, som skal øge samarbejdet over grænserne med hensyn til offentlige indkøb, og herved sikre små og mellemstore virksomheder en rimelig adgang til grænseoverskridende procedurer med henblik på at opretholde beskæftigelsesgraden og dermed bl.a. øge udgiftseffektiviteten ved gennemførelsen af programmer, der finansieres af instrumenter inden for samhørighedspolitikken; er af den opfattelse, at det i forbindelse med grænseoverskridende offentlige indkøb også er nødvendigt at afklare aspekterne vedrørende lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder;

8.  mener, at det må være målet for en videreudvikling af EU's udbudslovgivning at udforme udbudsproceduren, så den på én gang er både enklere og billigere samt begunstiger små og mellemstore virksomheder og investeringer; påpeger, at revisionen af procedurerne skal opfylde behovene for nedbringelse af omkostningerne, retssikkerhed og forenkling af reglerne om offentlige indkøb; mener, at denne proces – og harmoniseringsprocessen – skal baseres på en vurdering af virkningen af eventuelle ændringer for lokale og regionale myndigheder og små og mellemstore virksomheder for at undgå, at der pålægges de kompetente myndigheder for store byrder;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre uddannelses- og oplysningskampagner og høringer, som er rettet mod regionale og lokale myndigheder og små og mellemstore virksomheder, og også til at inddrage andre interesserede parter for at sikre en velinformeret deltagelse i offentlige indkøb og reducere hyppigheden af fejl samt udvikle den krævede ekspertise blandt de ordregivende myndigheder hos lokale og regionale myndigheder for at gennemføre innovative indkøb; anbefaler i forbindelse med de operationelle programmer for teknisk bistand også medlemsstaterne at indføre uddannelsesforløb eller erfaringsudveksling med hensyn til offentlige indkøb;

10. opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af et troværdigt elektronisk registreringssystem, et "offentligt indkøbspas", som er gyldigt i en given periode, og som kunne hjælpe med til at reducere de små og mellemstore virksomheders administrative byrder i forbindelse med indkøbsprocedurerne;

11. konstaterer, at en reduktion af procedureomkostningerne medfører, at den stringente formalisering af den europæiske udbudslovgivning begrænses til fordel for en større effektivitet og rentabilitet (best value for money) og større handlefrihed for de ordregivende myndigheder;

12. er af den opfattelse, at offentlig-private partnerskaber er af afgørende betydning for, at EU kan foretage de på specifikke områder nødvendige investeringer; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fjerne de nuværende hindringer og ved hjælp af reglerne for offentlige indkøb og strukturfondene at etablere en sammenhængende ramme for anvendelsen af offentlig-private partnerskaber; anbefaler medlemsstaterne at udforme deres retsbestemmelser på en mere fleksibel måde og sikre sammenhæng i lovgivningen, således at offentlig-private partnerskaber kan udnyttes på en mere effektiv måde;

13. opfordrer Kommissionen til at undersøge og effektivt tackle de alvorlige mangler med hensyn til overholdelse af reglerne om offentlige indkøb, som Revisionsretten gentagne gange har konstateret ved gennemførelsen af projekter under EFRU og Samhørighedsfonden, og som tegner sig for 43 % af alle kvantificerbare fejl ifølge Revisionsrettens beretning for 2009, og til at tage højde for, at disse mangler navnlig skyldes, at udbudsprocedurerne er særdeles komplekse, og at der ikke er sammenhæng mellem disse procedurer og procedurerne for udnyttelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden, samt at gennemførelsen af EU-lovgivning i national ret er ukorrekt; understreger behovet for juridisk afklaring af direktiverne for at undgå yderligere mangler i forbindelse med anvendelsen af reglerne om offentlige indkøb; godkender Kommissionens indsats for et samarbejde med medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder ved revisionen af bestemmelserne om indgåelse af offentlige kontrakter med det formål at forenkle disse og begrænse risikoen for fejl og sikre en mere effektiv udnyttelse af strukturfondsmidlerne;

14. er af den opfattelse, at der i Europa ikke gøres brug af et enormt potentiale for at fremme innovationer via offentlige indkøb, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fleksibel strategi, på grundlag hvoraf de ordregivende myndigheder kan anvende udbudsprocedurer, som styrker innovation, hvorved industrien ville blive ansporet til at finde nye og avancerede løsninger;

15. opfordrer Kommissionen til at forenkle de proceduremæssige rammer som helhed ved at undgå undtagelser og fravigelser, som de ordregivende myndigheder skal anvende, og afhjælpe de uklarheder, som sidstnævnte har givet udtryk for, når det gælder tildelingen af kontrakter, der ligger under grænserne i direktiverne, særligt ved at give de ordregivende myndigheder yderligere vejledning for at hjælpe dem med at vurdere, om der findes en vis grænseoverskridende interesse i særlige tilfælde; er af den opfattelse, at det med henblik på offentlige kontrakter og bestræbelserne på at opnå optimale resultater er nødvendigt at skabe en ligevægt mellem ønsket om at forenkle procedurerne og nødvendigheden af at sikre fair konkurrence; mener, at grænseværdierne for offentlige service- og leveringskontrakter bør hæves;

16. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vejledning om bedste praksis for prækommercielle indkøb, herunder en håndbog med praktiske eksempler på, hvordan innovative indkøb kan foretages i henhold til reglerne om offentlige indkøb, for at hjælpe mindre lokale og regionale myndigheder med at forstå processen og med at se, hvordan den kan være til gavn for dem;

17. anser det for afgørende for innovationen og væksten i Europas regioner, at der lægges vægt på den rolle, der spilles af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, som gennemføres på et gennemsigtigt grundlag, er let tilgængelige for mindre lokale og regionale ansøgere med et enkelt kontaktpunkt, og hvor resultaterne af udvælgelsesprocedurerne offentliggøres online; opfordrer derfor medlemsstaterne til primært at anvende elektroniske udbudsprocedurer, således at der kan sikres gennemsigtige procedureforløb;

18. konstaterer, at ordregivende myndigheder på grund af kompleksiteten kun i utilstrækkelig grad benytter sig af især den konkurrenceprægede dialog og de dynamiske indkøbssystemer; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvorvidt man kunne udforme disse procedurer på en mere praktisk måde, og om dialogproceduren kan anvendes ikke kun på særligt komplekse kontrakter, men også på normale indkøbsprocedurer.

19. er af den opfattelse, at de offentlige myndigheder skal støttes i deres egenskab af ordregivende myndigheder for at undgå tab af fællesskabsmidler på grund af forsinkelser og for at øge udnyttelsen af midler fra strukturfondene; går ind for, at hasteprocedurer anvendes i større omfang, da muligheden for en forkortelse af fristen bidrager til at fremskynde udbudsproceduren og alt i alt gøre den mere fleksibel, således at projekterne ikke bringes i fare.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Elie Hoarau, Brice Hortefeux, Danuta Maria Hübner, Juozas Imbrasas, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva, Petru Constantin Luhan, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Michael Theurer, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Karima Delli, Ivars Godmanis, Karin Kadenbach, Marek Henryk Migalski, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Norica Nicolai


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Cornelis de Jong, Evelyne Gebhardt, Mikael Gustafsson, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Kurt Lechner, Toine Manders, Phil Prendergast, Mitro Repo, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pascal Canfin, Frank Engel, Marielle Gallo, Anna Hedh, María Irigoyen Pérez, Othmar Karas, Constance Le Grip, Antonyia Parvanova, Sylvana Rapti, Olle Schmidt, Kyriacos Triantaphyllides, Anja Weisgerber

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik