BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

16.11.2011 - (KOM(2011)0482 – C7‑0221/2011 – 2011/0211(COD)) - ***I

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Danuta Maria Hübner

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

(KOM(2011)0482 – C7‑0221/2011 – 2011/0211(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0482),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0221/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0383/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

VED FØRSTEBEHANDLING^[1]*

---------------------------------------------------------

• [1] ^*              Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[2],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[3], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)         Den hidtil værste globale finansielle krise og økonomiske nedgang har skadet både den økonomiske vækst og den finansielle stabilitet alvorligt og forårsaget en kraftig forringelse af de finansielle, økonomiske og sociale vilkår i en række medlemsstater. Der er navnlig visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder, herunder navnlig problemer med deres økonomiske vækst og finansielle stabilitet, og af en forværring af deres underskud og gæld, som også skyldes de internationale økonomiske og finansielle forhold.

(2)         Der er allerede truffet en række vigtige foranstaltninger til at imødegå krisens negative virkninger, herunder lovgivningsændringer, men finanskrisens virkning på realøkonomien, arbejdsmarkedet og borgerne mærkes overalt. Presset på medlemsstaternes finansielle ressourcer vokser, og derfor bør der hurtigt tages yderligere skridt til at lette dette pres via maksimal og bedst mulig udnyttelse af midlerne fra strukturfondene og Samhørighedsfonden.

(3)         På grundlag af artikel 122, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastsætter, at Unionen kan yde finansiel støtte til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller har alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder uden for dens kontrol, er der ved Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme[4] indført en sådan mekanisme med henblik på at bevare den finansielle stabilitet i EU.

(4)         Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU af 7. december 2010[5] og 2011/344/EU af 30. maj 2011[6] fik henholdsvis Irland og Portugal tildelt en sådan finansiel støtte.

(5)         Grækenland havde allerede alvorlige problemer med sin finansielle stabilitet, inden forordning (EU) nr. 407/2010 trådte i kraft. Derfor kunne finansiel støtte til Grækenland ikke baseres på denne forordning.

(6)         Aftalen mellem kreditorerne og lånefacilitetsaftalen, som blev indgået for Grækenland den 8. maj 2010, trådte i kraft den 11. maj 2010. Heri er fastsat, at aftalen med kreditorerne har fuld retskraft og -virkning for en treårig programperiode, så længe der er udestående beløb under lånefacilitetsaftalen.

(7)         Ved Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne[7] blev der indført et instrument, der sikrer, at Rådet yder gensidig støtte, når en ikke-euro-medlemsstat er i vanskeligheder eller risikerer alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance.

(8)         Ved Rådets beslutning 2009/102/EF af 4. november 2008[8], 2009/290/EF af 20. januar 2009[9] og 2009/459/EF af 6. maj 2009[10] fik Ungarn, Letland og Rumænien tildelt sådan finansiel støtte.

(9)         Den periode, hvor støtten er til rådighed for Irland, Ungarn, Letland, Portugal og Rumænien er anført i Rådets respektive beslutninger. Perioden, hvor støtten var stillet til rådighed for Ungarn, udløb den 4. november 2010.

(10)       Den periode, hvor støtten i henhold til aftalen mellem kreditorerne sammen med lånefacilitetsaftalen for euroområdet er til rådighed for Grækenland, er forskellig for hver medlemsstat, der deltager i instrumenterne. I forbindelse med denne forordning skal en medlemsstat, der anmoder om at blive omfattet af undtagelsen i henhold til denne forordning, tydeligt i sin anmodning anføre den dato, fra hvilken den finder det berettiget, at undtagelsen finder anvendelse for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med denne forordning.

(11)       Den 11. juli 2011 undertegnede finansministrene fra de 17 medlemsstater i euroområdet traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM). Traktaten er en følge af Det Europæiske Råds beslutning af 25. marts 2011. Det forventes, at ESM senest i 2013 påtager sig de opgaver, som nu varetages af den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Der bør derfor allerede tages højde for denne fremtidige mekanisme i nærværende forordning.

(12)       Det Europæiske Råd hilser i sine konklusioner af 23. og 24. juli 2011 Kommissionens plan om at skabe øget synergi mellem låneprogrammet for Grækenland og EU-fondene velkommen, ligesom det bakker op om bestræbelserne på at øge Grækenlands kapacitet til at udnytte midler fra EU-fondene til at stimulere vækst og beskæftigelse ved igen at fokusere på at forbedre konkurrenceevnen og skabe beskæftigelse. Endvidere udtrykkes der i konklusionerne tilfredshed med og støtte til, at Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder et omfattende program for teknisk bistand til Grækenland. Denne forordning er et led i synergibestræbelserne.

(13)       For at lette forvaltningen af EU-midlerne, bidrage til at fremskynde investeringerne i medlemsstaterne og regionerne og stille flere midler til rådighed for gennemførelsen af samhørighedspolitikken er det nødvendigt i begrundede tilfælde midlertidigt og med forbehold af programmeringsperioden 2014-2020 at tillade en forhøjelse af mellemliggende betalinger fra strukturfondene og Samhørighedsfonden med et beløb, der svarer til 10 procentpoint over den faktiske medfinansieringssats for hver prioriteret akse for medlemsstater, der er i alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet og har anmodet om at gøre brug af denne foranstaltning. Som følge heraf reduceres de nødvendige tilsvarende nationale midler i overensstemmelse hermed. På grund af forhøjelsens midlertidige karakter og for at bevare de oprindelige medfinansieringssatser som referencepunkt for beregning af de midlertidigt forhøjede beløb vil ændringer, der skyldes anvendelse af mekanismen, ikke blive afspejlet i den finansielle plan i det operationelle program. Det kan dog blive nødvendigt at opdatere operationelle programmer med henblik på at koncentrere midlerne om konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse og afstemme deres målsætninger og mål med faldet i de samlede midler, der er til rådighed.

(13a)     En medlemsstat, der ønsker at gøre brug af undtagelsen i henhold til denne forordning, skal i sin anmodning til Kommissionen forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå, at der ikke er tilsvarende nationale midler til rådighed via data om dens makroøkonomiske og finanspolitiske situation; at det er nødvendigt med en forhøjelse af betalingerne fra undtagelsen for at sikre den fortsatte gennemførelse af de operationelle programmer; at der stadig er problemer med absorptionskapacitet, selv om de maksimale lofter for medfinansieringssatser i bilag III anvendes samt henvisningen til den relevante rådsafgørelse eller anden retsakt, hvorefter medlemsstaten er berettiget til at gøre brug af undtagelsen. Kommissionen skal kontrollere, at de forelagte oplysninger er korrekte, og Kommissionen bør derfor fra forelæggelsen af medlemsstatens anmodning have 30 dage til at rejse indsigelse, såfremt der findes urigtige oplysninger i medlemsstatens anmodning. Med henblik på at gøre undtagelsen effektiv og operationel skal der også medtages en formodning om, at hvis Kommissionen ikke rejser indsigelse, så anses medlemsstatens anmodning for at være berettiget. Kommissionen bør dog gennem gennemførelsesretsakter have beføjelser til at vedtage en afgørelse om en indsigelse mod medlemsstatens anmodning, og Kommissionen bør i givet fald begrunde denne afgørelse.

(14)       Reglerne for beregning af mellemliggende betalinger og betalingen af saldoen for operationelle programmer i den periode, hvor medlemsstaterne modtager den finansielle støtte for at løse alvorlige problemer med hensyn til deres økonomiske stabilitet, bør revideres tilsvarende.

(14a)     Det skal sikres, at der er passende rapportering om anvendelsen af de forhøjede beløb, som stilles til rådighed for de medlemsstater, der får en midlertidig forhøjelse af mellemliggende betalinger i henhold til denne forordning.

(15)       Efter udløbet af den periode, i hvilken den finansielle støtte er blevet stillet til rådighed, er det muligt, at resultaterne af de evalueringer, der foretages i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999[11], viser, at der er behov for at vurdere bl.a., om nedsættelsen af den nationale samfinansiering ikke medfører en betydelig afvigelse fra de oprindeligt fastsatte mål. Sådanne evalueringer kan føre til en revision af det operationelle program.

(16)       Forordning (EF) nr. 1083/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)       Da den til dato værste krise på de internationale finansmarkeder og den økonomiske nedgang har skadet den finansielle stabilitet i flere medlemsstater alvorligt, og der kræves en hurtig indsats for at imødegå virkningerne for økonomien som helhed, bør denne forordning træde i kraft snarest muligt og bør i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder i de berørte medlemsstater anvendes med tilbagevirkende kraft enten fra regnskabsåret 2010 eller fra den dag, hvor den finansielle støtte blev stillet til rådighed afhængigt af den anmodende medlemsstats status, for de perioder, hvor medlemsstaterne har modtaget finansiel støtte fra EU eller fra andre medlemsstater i euroområdet for at løse alvorlige problemer med hensyn til deres finansielle stabilitet.

(17a)     Den planlagte midlertidige forhøjelse af mellemliggende betalinger bør også tages op til overvejelse inden for rammerne af de budgetbegrænsninger, som alle medlemsstaterne står over for, og som bør afspejles på passende vis i EU's budget. Eftersom det primære formål med mekanismen er at løse specifikke aktuelle problemer, bør anvendelsen desuden begrænses tidsmæssigt. Anvendelsen af mekanismen bør derfor starte den 1. januar 2010 og dens varighed bør begrænses til den 31. december 2013 —

▌

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 77 i forordning (EF) nr. 1083/2006 affattes således:

"Artikel 77

Fælles regler for beregning af mellemliggende betalinger og betalinger af saldoen

1.      Mellemliggende betalinger og betalinger af saldoen beregnes ved anvendelse af den medfinansieringssats, der er fastsat i afgørelsen om det pågældende operationelle program for hver prioriteret akse, på det støtteberettigede bidrag, der er nævnt under den pågældende prioriterede akse i hver udgiftsoversigt, der er attesteret af attesteringsmyndigheden.

2.      Som undtagelse fra artikel 53, stk. 2, og andet punktum i artikel 53, stk. 4, og de lofter, der er fastsat i bilag III, forhøjes mellemliggende betalinger og betaling af saldoen ▌med et beløb, der svarer til 10 procentpoint over den gældende medfinansieringssats for hver prioriteret akse, dog ikke over ét hundrede procent, og forhøjelsen anvendes på de støtteberettigede udgifter, der er anført i de enkelte attesterede udgiftsoversigter, der forelægges i løbet af den periode, hvor en medlemsstat opfylder en af følgende betingelser:

a)        medlemsstaten får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 407/2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme* eller har fået sådan finansiel støtte stillet til rådighed af andre medlemsstater i euroområdet før nævnte forordnings ikrafttræden

b)        medlemsstaten får stillet mellemfristet finansiel støtte til rådighed i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 332/2002**

c)        medlemsstaten får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme efter dens ikrafttræden.

2a.    Undtagelsen i stk. 2 gives efter skriftlig anmodning fra en medlemsstat, der opfylder en af betingelserne i litra a), b) eller c) ovenfor. Anmodningen forelægges inden for to måneder efter denne forordnings ikrafttræden eller inden for to måneder efter den dato, hvor medlemsstaten opfylder en af betingelserne i litra a), b) eller c).

2b.    I sin anmodning til Kommissionen begrunder medlemsstaten, at undtagelsen i stk. 2 er nødvendig, ved at forelægge de oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå:

a)        at der ikke er tilsvarende nationale midler til rådighed via data om dens makroøkonomiske og finanspolitiske situation, og at det er nødvendigt med en forhøjelse af betalingerne i stk. 2 for at sikre den fortsatte gennemførelse af de operationelle programmer

b)        at der stadig er problemer, selv om de maksimale lofter for medfinansieringssatser i bilag III anvendes

c)        en henvisning til en rådsafgørelse eller anden retsakt, der begrunder, at medlemsstaten er omfattet af et af litraerne a)-c) i stk. 2, samt den konkrete startdato, fra hvilken medlemsstaten fik stillet den finansielle støtte til rådighed.

Kommissionen kontrollerer og behandler de forelagte oplysninger ud fra et begrundelsesmæssigt synspunkt. Kommissionen har 30 dage fra forelæggelsen af anmodningen til at gøre indsigelse mod rigtigheden af de forelagte oplysninger. Gør Kommissionen ikke indsigelse, anses medlemsstatens anmodning om undtagelse, jf. stk. 2, for at være berettiget. Beslutter Kommissionen derimod at gøre indsigelse mod medlemsstatens anmodning, vedtager Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en afgørelse herom og begrunder indsigelsen.

2c.    Medlemsstatens anmodning skal endvidere præcisere, hvorledes undtagelsen i stk. 2 tænkes brugt, samt oplyse om planlagte supplerende foranstaltninger med henblik på at koncentrere midlerne om konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, herunder om nødvendigt en ændring af de operationelle programmer.

2d.    Undtagelsen i stk. 2 ophører med at være gyldig for udgiftsoversigter, der forelægges efter den 31. december 2013.

3.      Ved beregningen af mellemliggende betalinger og betalinger af saldoen, der forelægges, efter at medlemsstaten er ophørt med at modtage den finansielle støtte, der er omhandlet i stk. 2, tager Kommissionen ikke hensyn til de forhøjede beløb, der er udbetalt i henhold til nævnte stykke.

Disse beløb tages dog i betragtning i forbindelse med artikel 79, stk. 1.

3a.    De forhøjede mellemliggende betalinger, der følger af anvendelsen af artikel 77, stk. 2, stilles hurtigst muligt til rådighed for forvaltningsmyndigheden og anvendes kun til betalinger i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program.

3b.    I forbindelse med den strategiske rapport i henhold til artikel 29, stk. 1, forelægger medlemsstaten Kommissionen passende oplysninger om brugen af undtagelsen i stk. 2, der viser, hvordan det forhøjede støttebeløb har bidraget til at fremme konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i den berørte medlemsstat. Kommissionen tager disse oplysninger i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske rapportering, der er nævnt i artikel 30, stk. 1.

4.      Uanset stk. 2 må EU's bidrag i form af de mellemliggende betalinger og betalinger af saldoen dog ikke være højere end det offentlige bidrag og den maksimale støtte fra fondene for hver prioriteret akse, der er fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

5.      Stk. 2, 2a, 2b, 2c, 3, 3a og 3b gælder ikke for operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

_______________

*       EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

**     EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder dog anvendelse med tilbagevirkende kraft for følgende medlemsstater: Irland, Grækenland og Portugal med virkning fra den dato, hvor den finansielle støtte blev stillet til rådighed for disse medlemsstater i henhold til artikel 77, stk. 2, og Ungarn, Letland og Rumænien fra den 1. januar 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …,

På Europa-Parlamentets vegne                       På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

• [1]               Udtalelse af 27. oktober 2011.
• [2]               EUT [...] af [...], s [...].
• [3]               Europa-Parlamentets holdning af …
• [4]               EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.
• [5]           EUT L 30 af 4.2.2011, s. 34.
• [6]           EUT L 159 af 17.6.2011, s. 88.
• [7]           EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
• [8]           EUT L 37 af 6.2.2009, s. 5.
• [9]           EUT L 79 af 25.3.2009, s. 39.
• [10]          EUT L 150 af 13.6.2009, s. 8.
• [11]          EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union står over for en situation, hvor den vedvarende økonomiske og finansielle krise har en foruroligende negativ indvirkning på medlemslandenes budgetter og makroøkonomiske stabilitet. Nedskæringer i de finansielle midler, som de enkelte lande har til rådighed til finansiering af offentlige investeringer, er blevet en tydelig begrænsning for samhørighedspolitikkens gennemførelse og udnyttelsen af strukturfonde i nogle lande.

Ordføreren glæder sig over Den Europæiske Kommissions forslag (KOM (2011)0482) om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning) og bemærker, at formålet med forslaget er at tilvejebringe supplerende finansielle midler til de EU-medlemslande, der har særligt vanskeligt ved at forvalte offentlig gæld/underskud og sikre finansiel stabilitet - og dermed sikre den fortsatte gennemførsel af programmerne.

De medlemslande, der kunne blive omfattet af denne foranstaltning, defineres som 1) de eurolande, der har modtaget finansiel støtte under et program fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), eller 2) ikke-eurolande, der har modtaget finansiel støtte fra betalingsbalancestøttemekanismen.

Supplerende finansiel støtte kan tilvejebringes gennem samhørighedspolitikken som et støttesupplement (det såkaldte "top-up") til medfinansieringssatsen, hvilket giver mulighed for at forhøje udbetalingerne til de lande, der kunne blive omfattet af denne foranstaltning. Kommissionen foreslår et tillæg på 10 procentpoint til de medfinansieringssatser, der gælder for programmernes prioriterede akse.

Hidtil vil de lande, der kunne omfattes af denne forordning, være: Ungarn, Rumænien, Letland, Portugal, Grækenland og Irland, og det ville faktisk ikke ændre deres samlede bevilling til samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013. Det skal bemærkes, at Grækenland har modtaget finansiel støtte uden for EFSM, og at Ungarn allerede er udtrådt af betalingsbalancestøttemekanismen.

De foreslåede foranstaltninger vil være midlertidige, og de vil blive afsluttet, når medlemslandene udtræder af den finansielle støttemekanisme. Kommissionen foreslår, at forordningen anvendes med tilbagevirkende kraft.

Efter at have modtaget Kommissionens forslag har Regionaludviklingsudvalget udpeget sin formand som ordfører og givet mandat til en hurtig afslutning på forhandlingerne, om muligt gennem "enighed ved førstebehandlingen", eftersom udvalget finder det nødvendigt hurtigt at vedtage de foreslåede foranstaltninger for at sikre fuld effektivitet af det foreslåede tillæg (det såkaldte "top-up") og give medlemslandene likviditet omgående.

Forslagets hastende karakter samt den stramme tidsplan for udvalgets betænkning kræver et tæt samarbejde mellem ordføreren og det polske formandskab, der leder forhandlingerne i Rådet. Det fælles formål er at føre forhandlingerne til en afslutning i efteråret 2011, med henblik på at få Parlamentets holdning (afstemning på plenarmødet) i starten af december 2011.

Udvalgets mødekalender gør det nødvendigt at forelægge et udkast til betænkning i starten af oktober 2011. Desværre er resultatet af drøftelserne i Rådet endnu ikke tilgængeligt.

Ordføreren støtter Kommissionens intention om at give supplerende støtte til de medlemslande, der er særligt ramt af finanskrisen. Med hensyn til at sikre ligestilling mellem de medlemslande, der falder eller tidligere er faldet ind under et af de ovennævnte berettigelseskriterier, finder ordføreren, at det vil være nødvendigt at anvende forslaget med tilbagevirkende kraft.

Til trods for at ordføreren generelt er enig med Kommissionens forslag, var det nødvendigt at indføre et par ændringer for at gøre forslaget mere gennemførligt. Der blev forelagt ændringsforslag i udvalget for at gøre Kommissionens forslag mere detaljeret eller præcist på følgende områder: udløbsklausul og tilbagevirkende kraft, proceduren for tildeling af supplerende betalinger til medlemsstater, rapportering om anvendelsen af de forhøjede mellemliggende betalinger, præcisering af konteksten og behovet for de foreslåede foranstaltninger.

Ordføreren finder, at proceduren for tildeling af supplerende betalinger til medlemslande skal være klart defineret, og at der skal være en passende rapportering om anvendelsen af de forhøjede mellemliggende betalinger. Hverken ansøgningsproceduren eller rapporteringen bør dog føre til en større administrativ byrde, men gøre det muligt hurtigt at tilpasse den førte politik for at imødekomme behovene i de lande, der er hårdest ramt af krisen. Rapporteringen bør for eksempel udgøre en del af den eksisterende strategirapportering.

Ordføreren har med støtte fra Regionaludviklingsudvalget afsluttet forhandlinger med Rådet, som har ført frem til den aftale, der fremgår af nærværende betænkning, som er vedtaget i udvalget.

Som følge heraf skal den berørte medlemsstats anmodning, der forelægges Kommissionen, være behørigt begrundet (med henblik på at dokumentere, at der ikke er tilsvarende nationale midler til rådighed, at der stadig er problemer, selv om de maksimale lofter for medfinansieringssatser anvendes, osv.). Der skal endvidere gives detaljer om, hvorledes undtagelsen i stk. 2 tænkes anvendt, og om nødvendigt kan de operationelle programmer ændres.

Ordføreren finder, at der er nået et velafbalanceret kompromis om, at de foreslåede foranstaltninger skal have tilbagevirkende kraft, hvilket i kombination med en udløbsklausul giver alle "programlande" mulighed for at gøre brug af den forhøjede medfinansieringssats, men også sikrer, at den nuværende ændringsforordning ikke berører forhandlingerne om den fremtidige lovgivningsmæssige ramme og den fremtidige flerårige finansielle ramme.

Ordføreren er overbevist om, at denne ændring af den generelle forordning vil åbne mulighed for hurtige indgreb for at hjælpe medlemsstater, der er hårdt ramt af krisen. Den midlertidige forhøjelse af lofterne for medfinansiering vil lette koncentrationen af midlerne om gennemførelsen af visse projekter og mindske presset på de nationale budgetter.

PROCEDURE

Titel	Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EFRU og ESF)
Referencer	KOM(2011)0482 – C7-0221/2011 – 2011/0211(COD)
Dato for høring af EP	1.8.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 13.9.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 13.9.2011	CONT 13.9.2011	EMPL 13.9.2011
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	BUDG 8.9.2011	CONT 22.9.2011	EMPL 15.9.2011
Ordfører        Dato for valg	Danuta Maria Hübner 5.10.2011
Behandling i udvalg	5.10.2011
Dato for vedtagelse	14.11.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Danuta Maria Hübner, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva, Constanze Angela Krehl, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Tomasz Piotr Poręba, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Catherine Grèze, Lena Kolarska-Bobińska, Maurice Ponga, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Elisabeth Schroedter, Giommaria Uggias, Derek Vaughan, Iuliu Winkler
Dato for indgivelse	16.11.2011