BETÆNKNING om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker

15.11.2011 - (2011/2071(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Pervenche Berès
Ordfører for udtalelse (*):
Olle Ludvigsson, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

Ændringsforslag

• 001-006 (PDF - 112 KB)
• 001-006 (DOC - 240 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker

(2011/2071(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

– der henviser til artikel 121, 126 og 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til protokol nr. 12 og til de relevante bestemmelser i protokol nr. 15 og nr. 16 om uforholdsmæssigt store underskud,

– der henviser til det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om adfærdskodekset for europæiske statistikker,

– der henviser til artikel 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

– der henviser til artikel 9 i TEUF (den horisontale sociale klausul),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 om styrket samordning af de økonomiske politikker (KOM(2010)0250) og af 30. juni 2010 om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU (KOM(2010)0367),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (KOM(2010)2020),

– der henviser til konklusionerne fra Økofinrådet af 15. februar 2011 og 7. september 2010,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2011,

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til rapporten fra Udvalget om Økonomi og Valuta og udtalelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Kultur og Uddannelse, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0384/2011),

A. der henviser til, at krisen og de stadig større forskelle og makrofinansielle ubalancer i konkurrenceevnen siden euroens indførelse såvel som det finansielle systems virkemåde har anskueliggjort, at Unionen har behov for en øget samordning af de økonomiske politikker, større solidaritet, bedre budgetovervågning og afhjælpning af de makroøkonomiske ubalancer ved hjælp af en symmetrisk tilgang, som skal sætte en stopper for såvel uforholdsmæssigt store underskud eller overskud, samordne de økonomiske og finansielle politikker mere tæt og forbedre budgettilsynet;

B. der henviser til, at de forbedrede økonomiske rammer bør baseres på mange forbundne politikker for bæredygtig vækst og beskæftigelse, der skal have indbyrdes sammenhæng, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse (EU 2020-strategien), med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, effektive rammer for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), solide rammer for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til de nationale budgetrammer og udvidet regulering og overvågning af de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn foretaget af Det Europæiske Råd for Systemiske Risici;

C. der henviser til, at de erfaringer, der er indhøstet, og de fejl, der er begået i de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union, viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i EU, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og at der på EU-plan opstilles mere solide rammer for overvågning af de nationale økonomiske politikker;

D. der henviser til, at den uforholdsmæssigt store gæld og de store underskud i visse medlemsstater erfaringsmæssigt kan have negative indvirkninger på andre medlemsstater og på det samlede euroområde;

E. der henviser til, at de nationale parlamenter vælges frit af borgerne og derfor er repræsentanter og garanter for borgernes erhvervede og delegerede rettigheder; der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør ske med fuld respekt for de nationale parlamenters beføjelser;

F. der henviser til, at den parlamentariske godkendelse af de offentlige budgetter er et af demokratiets fundamenter;

G. der henviser til, at EU-medlemsstaternes parlamenter i dag deler deres lovgivningsmæssige funktion med EU-institutionerne og ofte kun udøver begrænset kontrol over deres respektive regeringers optræden på EU-plan;

H. der henviser til, at flertallet af EU-borgerne ikke er tilstrækkelig bekendt med de ændrede og komplekse lovgivningsmæssige processer inden for EU; der henviser til, at den manglende gennemsigtighed i beslutningsprocessen og opinionsdannelsen, navnlig i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, hæmmer borgernes tillid til den europæiske integration og demokratierne i EU, og gør det vanskeligt for borgerne at udøve en aktiv og konstruktiv kontrol;

I. der henviser til, at sociale protestgrupper mod spareforanstaltningerne i forskellige EU-medlemsstater også giver udtryk for en voksende utilfredshed med den europæiske integrations demokratiske kvalitet; der henviser til, at den europæiske integrations demokratiske troværdighed har lidt enormt under den måde, hvorpå krisen i Europa hidtil er blevet håndteret;

J. der henviser til, at nationale økonomiske politikker baseret på øget samordning kun vil være effektive, hvis de bygger på demokratisk legitimitet og ansvarlighed som følge af parlamenternes indgriben;

K. der henviser til, at der er behov for at sikre større samspil mellem beskæftigelsespolitik, socialpolitik og økonomiske politikker inden for rammerne af det europæiske semester, og henviser til, at dette er nødt til at blive gjort på en måde, der gavner alle generationer og fremmer demokratisk ansvarlighed, ejerskab og legitimitet hos samtlige involverede aktører; der henviser til, at en væsentlig del af dette består i fuld inddragelse af Europa-Parlamentet;

L. der henviser til, at de medlemsstater, som deltager i Europluspagten, den 24. marts 2011 "desuden nåede til enighed om en solid indsats på EU-plan til stimulering af væksten ved at styrke det indre marked, reducere den samlede regelbyrde og fremme handelen med tredjelande";

M. der henviser til, at det europæiske semester er en institutionel proces anført af EU-institutionerne med sigte på øget samordning mellem medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre EU-strategien, navnlig for så vidt angår den makroøkonomiske dimension;

N. der henviser til, at EU-budgettet fastlægges i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med traktaterne, og at nationale budgetprocedurer henhører under de enkelte medlemsstaters nationale forfatningsret; der samtidig henviser til, at en stærkere budgetmæssig samordning ikke krænker subsidiaritetsprincippet;

O. der henviser til, at den store gevinst ved fællesmarkedet, nemlig at det er lykkedes at forbinde de europæiske økonomier, nødvendigvis må kombineres med et system af budgetmæssig samordning med henblik på at udnytte de betragtelige synergieffekter;

P. der henviser til, at det faste formandskab for Det Europæiske Råd, som blev indført med Lissabontraktaten, har ændret Unionens institutionelle ligevægt;

Q. der henviser til, at et rent mellemstatsligt system til samordning ville være en utilstrækkelig efterlevelse af de krav, der er fastsat i artikel 121 i TEUF, ifølge hvilken medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse, og ikke vil kunne sikre de fornødne foranstaltninger fra EU’s side inden for de områder, deres styres gennem det fællesskabsretlige samarbejde;

R. der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør føre til en øget og velafgrænset inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og til ændringer i deres arbejde;

S. der henviser til, at Europa-Parlamentet har beføjelse til fælles beslutningstagning i budgetmæssige anliggender;

T. der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for beskæftigelse, der er baseret på artikel 148 i TEUF, udgør en politikramme for beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde EU 2020-målene;

U. der henviser til, at Europa-Parlamentet bidrog med en omtrentlig fælles beslutningstagning til de integrerede retningslinjer for beskæftigelsespolitikken af 2010;

V. der henviser til, at arbejdsløsheden i Europa stadig ligger et godt stykke over 9 %, og at navnlig arbejdsløsheden blandt unge fortsat er en stor udfordring; der henviser til, at beskæftigelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale politikker derfor udgør en væsentlig del af de reformer, der skal gennemføres under såvel den makroøkonomiske overvågning som temakoordineringen i EU 2020-strategien;

W. der henviser til, at EU 2020-strategien og den nye styringsstruktur, der er forankret i det europæiske halvår, bør være til hjælp for EU i dets takling af krisen og årsagerne til den; der henviser til, at EU’s høje niveau af social beskyttelse har afbødet de værste konsekvenser af krisen, og henviser til, at krisens konsekvenser er vidtrækkende og har ført til et stort tab af økonomisk aktivitet, en væsentlig stigning i arbejdsløsheden, et skarpt fald i produktiviteten og voldsomt svækkede offentlige finanser;

X. der henviser til, at det europæiske semester har to formål: at verificere anvendelsen af budgetdisciplin i medlemsstaterne og sideløbende føre tilsyn med, at EU 2020-programmet implementeres ordentligt ved at sikre de økonomiske midler, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet;

Y. der henviser til, at grunden til, at Lissabonstrategien mislykkedes, hovedsageligt kan tilskrives manglen på en tydelig opfølgningsprocedure for gennemførelsen af strategien fra alle involverede parters side, hvorfor det er vigtigt at udlede de rette konklusioner, som vil sikre, at EU 2020-dagsordenen bliver en succes;

Z. der henviser til, at Europa-Parlamentet, i betragtning af dets indhøstede erfaringer i forbindelse med den monetære dialog, bør have en rolle i det demokratiske ansvar for de økonomiske politikker og budgettilsynet;

AA. der henviser til, at Rådet har foretaget væsentlige ændringer i de landespecifikke henstillinger, som blev foreslået af Kommissionen i det europæiske semesters første år;

AB. der henviser til, at arbejdsmarkedsparternes autonomi med hensyn til lønfastsættelse og de nationale lønfastsættelsessystemer skal respekteres fuldt ud;

AC. der henviser til den erfaring, der er erhvervet som følge af de årlige interparlamentariske møder arrangeret af Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg;

Sammenfatning af udfordringerne

1. mener, at krisen nu befinder sig i en fase, der kræver stærke og ambitiøse løsninger;

2. bemærker, at topmødet for eurozonen den 26. oktober 2011 ud over vedtagelsen af lovpakken om økonomisk regeringsførelse også traf beslutning om en række foranstaltninger til modificering af denne pakke; finder, at hvis der aftales nogen traktatændringer fremover, bør de nøje efterleve proceduren i artikel 48, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og at det mandat, der gives af et konvent indkaldt i henhold til denne artikel, bør afspejle behovet for, at EU bygges på et grundlag af stærk demokratisk legitimitet og solidaritet;

3. mener, at det europæiske semester indtil videre er de hensigtsmæssige rammer om gennemførelsen af EU’s strategi og effektiv økonomisk forvaltning, navnlig af medlemsstaterne i euroområdet, som er bundet sammen af et fælles ansvar, og at det trods navnet er en helårlig proces, der står på spil for EU-institutionerne og medlemsstaterne;

4. understreger, at EU 2020-strategiens succes afhænger af EU’s samlede engagement og af, at medlemsstaterne, de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter påtager sig ejerskab; minder om betydningen af en stærk, konkurrencedygtig og velfungerende arbejdsmarkedsdialog, strukturelle reformer og kollektive overenskomstforhandlinger inden for rammerne af EU 2020-strategien samt fremme af en ægte europæisk arbejdsmarkedsdialog om makroøkonomiske politikker og foranstaltninger;

5. gentager, at medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker og finanspolitikker som et anliggende af fælles interesse, og at Den Økonomiske og Monetære Unions økonomiske søjle, herunder dens finanspolitiske dimension, derfor skal styrkes gennem større samordning i forbindelse med indførelsen og gennemførelsen af finanspolitiske foranstaltninger samt effektiv bekæmpelse af skattesvig og skatteflugt og en omgørelse af eksisterende skadelige foranstaltninger;

6. mener, at indførelsen af det europæiske semester og den udvidede økonomiske og finanspolitiske samordning bør give medlemsstaterne tilstrækkelig mulighed for og fleksibilitet til at gennemføre en effektiv budgetmæssig, økonomisk og social strategi, der er hensigtsmæssig i overensstemmelse med EU 2020-strategien, beregnet på fordeling og udvikling og som sikrer et tilstrækkeligt niveau af offentlige tjenesteydelser og infrastruktur for EU’s borgere; opfordrer Kommissionen til i sin årlige vækstundersøgelse at tage højde for, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har gjort for at fuldføre det indre marked;

7. bemærker, at den videre udvikling og styrkelse af det indre marked samt fremme af internationale handelsforbindelser spiller en afgørende rolle for at stimulere den økonomiske vækst, forbedre konkurrenceevnen og tackle de makroøkonomiske ubalancer, og opfordrer til, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse tager hensyn til, hvilke tiltag medlemsstaterne har gjort for at fuldføre det indre marked;

8. understreger, at retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik både udgør en integreret del af det europæiske semester og er lige så vigtige for opnåelsen af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle de politiske henstillinger er i overensstemmelse med de integrerede retningslinjer;

9. beklager den manglende klarhed og overlapning for så vidt angår de forskellige instrumenter og budgetposter, hvorigennem EU 2020-målene skal kunne nås gennem EU-budgettet; minder om, at det europæiske semester er en god anledning til at udvikle større synergi mellem EU's og medlemsstaternes budgetter,

10. påpeger, at EU 2020-strategien skal have en stærkere territorial dimension; mener følgelig – under hensyntagen til de europæiske regioners karakteristika og forskellige udviklingsniveauer – at en direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af de relevante programmer vil medføre en større ansvarsfølelse for strategiens mål på alle planer og sikre større bevidsthed om målsætningerne og resultaterne på lokalt plan;

Kommissionens rolle

Indledning

11. tager til efterretning, at det europæiske semester blev etableret for at sikre konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske og finansielle formåen, opnå tættere samordning af økonomierne og overvinde statsgældskrisen; bemærker, at den årlige vækstundersøgelse er blevet fastlagt som det indledende basisdokument for runden;

12. minder om, at det europæiske semester skal finde sted, uden at dette tilsidesætter Europa-Parlamentets rettigheder i henhold til TEUF; anmoder Kommissionen om at udarbejde forslag, der fastsætter, hvorledes der skelnes mellem disse forskellige instrumenter, hvordan der skabes afsmittende virkninger på tværs af politikområderne, og hvordan de passer sammen;

Erfaringer fra den første runde

13. understreger, at kodificeringen af det europæiske semester skal muliggøre den nødvendige fleksibilitet til at kunne foretage tilpasninger i lyset af erfaringerne fra det første forløb; mener, at Kommissionen i forbindelse med vurderings- og tilpasningsarbejdet navnlig bør fokusere på behovet for at tilpasse rammerne mere nøjagtigt til euroområdet og dets udfordringer;

14. konstaterer, at kvaliteten af de nationale reformprogrammer under det første europæiske semester varierer meget, hvad angår konkretisering, gennemsigtighed, gennemførlighed og omfang; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at opgradere kvaliteten og gennemsigtigheden af deres bidrag og til at opløfte de nationale reformprogrammer af bedste kvalitet til standardformatet for fremtidige europæiske semestre;

15. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale politikker og mål, der er bebudet i de nationale reformprogrammer, tilsammen er tilstrækkeligt ambitiøse til at nå de overordnede EU 2020-mål; giver udtryk for bekymring over, at dette ikke var tilfældet under det første europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater alt efter deres muligheder bidrager til at nå de overordnede mål, og til at udstikke en præcis køreplan med en tilhørende tidsplan for nødvendige foranstaltninger;

Årlig vækstundersøgelse

16. mener, at den årlige vækstundersøgelse skal være i overensstemmelse med:

–  EU 2020-strategien

–  de integrerede retningslinjer (brede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsen)

–  specifikke aftaler i Rådet vedrørende euroområdet og EU som helhed, såsom europluspagten;

17. bemærker, at den årlige vækstundersøgelse, der fik tilslutning på Det Europæiske Råds møde i foråret, er retningsgivende for medlemsstaternes udarbejdelse af:

–  nationale reformprogrammer

–  stabilitets- og konvergensprogrammer, på basis af hvilke Kommissionen udarbejder landespecifikke henstillinger;

18. bemærker, at udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse sker på grundlag af makroøkonomiske prognoser i alle medlemsstaterne og i EU; fremhæver, at de foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre den europæiske økonomiske regeringsførelse, bør ledsages af tilsvarende foranstaltninger til at forbedre legitimiteten og ansvarligheden; advarer derfor mod den nuværende form, hvor den årlige vækstundersøgelse er et teknisk dokument, der ikke inddrager bidraget fra Europa-Parlamentet;

19. opfordrer Kommissionen til at tage vare på, at den bredtfavnende, flerdimensionale (intelligente, bæredygtige og inklusive) tilgang til EU 2020-strategien afspejles bedre i de benchmarks, der anvendes til at vurdere medlemsstaternes fremskridt, og til at fremsætte landespecifikke henstillinger i overensstemmelse hermed;

20. opfordrer Kommissionen til at udvide det sæt indikatorer, den anvender til at overvåge medlemsstaternes udvikling, under hensyntagen til det arbejde der er udført inden for rammerne af opfølgningen på meddelelsen "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" (KOM(2009) 433) og især køreplanen for et ressourceeffektivt Europa;

21. anmoder om, at vækstundersøgelserne ændres til “årlige undersøgelser af bæredygtig vækst” med fokus på at forbedre den bæredygtige vækst;

22. anmoder om, at Kommissionen inden den 10. januar hvert år vedtager de årlige bæredygtighedsretningslinjer med et særligt kapitel om euroområdet;

23. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige bæredygtighedsretningslinjer at inddrage den vidtspændende videnskabelige ekspertise i størst muligt omfang og tage hensyn til Europa-Parlamentets, medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders relevante anbefalinger;

24. opfordrer Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse klart at vurdere EU’s og de enkelte medlemsstaters væsentligste økonomiske og finansielle problemer, at foreslå prioriterede foranstaltninger til at overvinde disse problemer samt at identificere de initiativer, der er truffet af Unionen og medlemsstaterne for at støtte øget konkurrenceevne, langsigtede investeringer, fjerne hindringer for bæredygtig vækst, virkeliggøre de mål, som er fastsat i traktaterne og i den aktuelle EU 2020-strategi, gennemføre de syv flagskibsinitiativer og nedbringe de makroøkonomiske ubalancer;

25. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de politiske retningslinjer for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer supplerer og er kompatible med EU 2020-strategien for vækst og beskæftigelse; mener, at EU i forbindelse med fastsættelsen og gennemførelsen af den årlige vækstundersøgelse skal tage hensyn til udviklingen i den mikroøkonomiske lovgivning, navnlig for så vidt angår tilsynsreglerne og langsigtede investeringer, der kan stimulere bæredygtig konkurrenceevne, vækst og jobskabelse; mener, at der også bør foretages en konsekvensanalyse af de mulige omkostninger på lang sigt af, at medlemsstaterne intet foretager sig for at gennemføre EU 2020-strategiens mål og strukturreformer;

26. mener, at de landespecifikke henstillinger skal ledsages af en vurdering af de sociale konsekvenser under hensyntagen til de krav, der er knyttet til højnelse af beskæftigelsesniveauet, sikring af tilstrækkelig social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau af uddannelse, erhvervsuddannelse, efteruddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed;

27. anmoder Kommissionen om i de årlige bæredygtighedsretningslinjer udtrykkeligt at gøre opmærksom på eventuelle grænseoverskridende afsmittende virkninger af vigtige økonomiske foranstaltninger, der gennemføres på EU-plan såvel som i medlemsstaterne;

28. opfordrer de kommissionsmedlemmer, der er ansvarlige for det europæiske semester, til at stille op til debat om de årlige bæredygtighedsretningslinjer med Europa-Parlamentets kompetente udvalg, så snart retningslinjerne er blevet vedtaget af Kommissionen;

Landespecifikke henstillinger

29. opfordrer Kommissionen og Rådet til i deres retningslinjer og henstillinger til medlemsstaterne og EU som helhed at sikre gennemførelse og lige behandling med hensyn til EU 2020-strategiens mål og flagskibsinitiativer;

30. minder om, at Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer[1] fastslår, at ”Kommissionen offentliggør de metoder, antagelser og relevante parametre, som understøtter dens makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser”;

31. anbefaler, at medlemsstaterne gennemfører dette direktiv i national ret så snart som muligt; opfordrer Kommissionen til at sikre en større sammenlignelighed mellem de nationale reformprogrammer og til at fastlægge fælles benchmarks til vurdering af programmerne;

32. anmoder Kommissionen om at komme og forelægge sine henstillinger for Europa-Parlamentet på et hensigtsmæssigt tidspunkt efter at have analyseret stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer og om at fremhæve de potentielle grænseoverskridende afsmittende virkninger, der navnlig kan forekomme inden for euroområdet, med henblik på det planlagte interparlamentariske forum og drøftelsen af de landespecifikke henstillinger i Rådet;

33. anmoder Rådet om at give møde i Parlamentet til juli for at redegøre for enhver væsentlig ændring, det måtte have foretaget i Kommissionens landespecifikke forslag til anbefalinger; anmoder Kommissionen om at deltage i denne høring og redegøre for sine synspunkter;

34. opfordrer Kommissionen til at afholde en høring med henblik på at redegøre for de årlige overvågningstiltag, der er fastsat i de forskellige flagskibsinitiativer; opfordrer til, at denne høring finder sted mellem Det Europæiske Råds forårs- og sommermøde, og at alle relevante europæiske, nationale og regionale institutioner samt andre interessenter tager del i denne høring;

35. opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke den makroøkonomiske dialog, som blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Köln i juni 1999 med henblik på at forbedre samspillet mellem de ansvarlige for lønudviklingen og økonomi-, finans- og pengepolitikken;

36. foreslår, at der tages hensyn til de afsmittende virkninger, som den økonomiske udvikling i EU har på lande uden for Europa, med det formål at arbejde hen imod en indskrænkning af de globale økonomiske ubalancer; tilskynder Kommissionen til at tage aktivt del i den økonomiske dialog, som finder sted inden for de relevante FN-institutioner; bemærker, at der ligeledes skal tages hensyn til mål, som er vedtaget på internationalt plan;

Europa-Parlamentets rolle

37. minder om, at den parlamentariske debat om retningslinjerne for den økonomiske politik er hjørnestenen i ethvert demokratisk system;

38. tager til efterretning, at krisen og udviklingen specielt inden for euroområdet kræver en opgradering af EU-dimension i medlemsstaternes økonomiske politikker, især inden for euroområdet;

39. agter at tilpasse sin struktur og arbejdsmetoder yderligere til den seneste udvikling inden for Rådet og Kommissionen vedrørende euroområdets struktur; minder om, at økonomisk dialog vil blive en af løsningerne på en sådan udfordring; er af den opfattelse, at enhver ny eller opgraderet organiseringsform og beslutningsproces inden for Rådet og/eller Kommissionen skal gå hånd i hånd med en opgradering af den demokratiske legitimitet og tilhørende ansvarlighed for Europa-Parlamentet;

40. indskærper behovet for at opgradere den parlamentariske dimension sideløbende med Rådets ditto;

41. vil inden forårsmødet i Rådet foretage en afstemning om de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst med de ændringsforslag, der skal forelægges Det Europæiske Råd; opfordrer til, at de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst underkastes proceduren om fælles beslutningstagning, ved at de indføres i forbindelse med den næste traktatændring; pålægger sin formand at forelægge de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst som ændret af Parlamentet ved forårsmødet i Det Europæiske Råd;

42. er betænkelig ved den demokratiske legitimitet i forbindelse med indførelsen af det europæiske semester; fastholder, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter spiller en afgørende rolle med henblik på at sikre den nødvendige demokratiske legitimitet og nationale ejerskab;

43. mener, at Europa-Parlamentet er det rette forum for økonomisk dialog og økonomisk samarbejde mellem de nationale parlamenter og EU-institutionerne;

44. opfordrer medlemsstaterne og deres regioner til i højere grad at inddrage og regelmæssigt konsultere de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, de offentlige myndigheder og civilsamfundet i udformningen af de nationale reformprogrammer og udviklings- og samhørighedsprogrammer; understreger i denne sammenhæng en rettidig inddragelse af Regionsudvalget som en platform for koordinering mellem regioner for at få dem til at forelægge situationsrapporter om den regionale og lokale deltagelse i det europæiske semester;

45. opfordrer til, at der i 2012 organiseres en interparlamentarisk konference med deltagelse af repræsentanter fra Europa-Parlamentets budget-, beskæftigelses- og økonomiudvalg samt fra de nationale parlamenter med henblik på at fastlægge omfanget af og metoderne og midlerne til en økonomisk politik med flerdimensionel demokratisk legitimitet på flere niveauer, navnlig for at sikre, at de nationale politikker og mål, der bebudes i de nationale reformprogrammer, tilsammen når op på et niveau, der er tilstrækkeligt ambitiøst til at nå EU 2020-strategiens overordnede mål; påpeger imidlertid, at det omhyggeligt skal sikres, at der er tilstrækkelig tid til vedtagelsen af de nationale budgetter;

46. vil fra 2013 hvert år inden Det Europæiske Råds forårsmøde arrangere et interparlamentarisk forum i Europa-Parlamentets regi for medlemmer af de kompetente udvalg i de nationale parlamenter og henstiller, at dette møde gøres til en integreret del af det årlige møde, som Økonomi- og Valutaudvalget afholder for medlemmer af de nationale parlamenter; foreslår, at dette forum omfatter møder for de politiske grupper og relevante udvalg såvel som et plenarmøde og opfordrer arbejdsmarkedets parter i EU til at deltage i dette møde og give deres synspunkter til kende;

47. har til hensigt hvert år fra 2013 efter Det Europæiske Råds forårsmøde at tilrettelægge endnu et interparlamentarisk møde med deltagelse af formændene for de udvalg i de nationale parlamenter, som er ansvarlige for det europæiske semester, og formændene for Europa-Parlamentets ECON-, EMPL-, BUDG-, ENVI- og ITRE-Udvalg med henblik på at drøfte Kommissionens forslag til henstillinger;

48. advarer mod at indføre en praksis, som ikke er parlamentarisk godkendt på europæisk eller nationalt plan; understreger, at landespecifikke henstillinger skal være baserede på demokratiske procedurer;

49. understreger betydningen af den økonomiske dialog med Europa-Parlamentet, der blev vedtaget i forbindelse med pakken om økonomisk styring, som består i at muliggøre en dialog mellem de europæiske institutioner såvel som med det nationale niveau for at indlede en grænseoverskridende og offentlig debat, øge gennemsigtigheden og muliggøre gruppepres; påpeger, at det relevante udvalg i EP kan indbyde formanden for Kommissionen, formanden for Eurogruppen og formanden for Det Europæiske Råd og give de medlemsstater, der berøres af afgørelserne i EDP- og/eller EIP-procedurerne, mulighed for at deltage i en drøftelse;

50. ønsker, at der i EP-regi tilrettelægges en økonomisk dialog med stats- og regeringscheferne i de medlemsstater, der har anmodet om hjælp via den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet og -mekanisme og den europæiske stabilitetsmekanisme, inden sidstnævnte tages i brug; understreger, i lyset af den rolle som EFSF og ESM forventes at spille, nødvendigheden af, at EP gennemfører en høring af disse organers ledende medarbejdere;

51. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til inden for rammerne af samtlige redningsprogrammer at sikre, at der er sammenhæng mellem de økonomiske betingelser og tilpasningsprogrammerne og EU's målsætninger om en social og bæredygtig udvikling, navnlig de beskæftigelsespolitiske og de økonomiske retningslinjer såvel som EU 2020-strategien; anmoder om, at der inden for rammerne af det europæiske semester inkluderes henstillinger til de medlemsstater, der modtager økonomisk støtte, om tydeligt at tage hensyn til disse krav om sammenhæng;

52. vil nøje gennemgå den makroøkonomiske situation i EU til efteråret og i den forbindelse støtte sig til en bred vifte af ekspertise, herunder ekstern international uafhængig ekspertise og samråd med de relevante interessehavere, især arbejdsmarkedets parter, for at fremme debatten og kunne trække på økonomiske sagkyndige, der foretager kontraprøvning, med henblik på drøftelserne med Kommissionen inden udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse;

53. er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet skal anerkendes som det hensigtsmæssige europæiske demokratiske forum til at tilvejebringe en samlet evaluering ved slutningen af det europæiske semester;

54. anmoder om at blive inddraget som part i den makroøkonomiske dialog og deltage heri med henblik på at opfylde målsætningen om at kunne fremføre et fælles makroøkonomisk standpunkt;

Rådets rolle

55. opfordrer Det Europæiske Råd til at indbyde Europa-Parlamentets formand til at deltage i møderne om det europæiske semester;

56. opfordrer Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med bestemmelserne i pakken om økonomisk styring hvert år i det pågældende års første uger at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om udviklingen og resultaterne i det foregående europæiske semester med en præcis oversigt over foranstaltninger og tiltag;

57. bemærker, at tidsfristerne, som det tydeligt sås i forbindelse med det første europæiske semester, er stramme, hvorfor der i forbindelse med de kommende semestre er risiko for, at de nationale parlamenter ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang, i tilfælde af at en medlemsstat forelægger en plan for korrigerende foranstaltninger eller er nødt til at tilpasse sine stabilitets- og konvergensprogrammer og sine nationale reformprogrammer som følge af Rådets henstillinger;

58. opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge så præcise oplysninger som muligt om de i de nationale reformprogrammer indeholdte foranstaltninger og instrumenter til at opnå de nationalt fastsatte mål, herunder om gennemførelsesfristen, de forventede konsekvenser, potentielle afsmittende virkninger, risikoen for en ufuldstændig gennemførelse, omkostningerne og eventuel anvendelse af EU's strukturfonde;

59. opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale statistiske myndigheders faglige uafhængighed i overensstemmelse med de i styringspakken fastsatte bestemmelser og garantere, at det i forordning (EF) nr. 223/2009 fastsatte adfærdskodeks for europæiske statistikker overholdes med henblik på at sikre, at Kommissionen tilsendes statistiske oplysninger af høj kvalitet, som kan vurderes i løbet af det europæiske halvår;

60. mener, at det europæiske statistiske system for at blive en succes er helt afhængigt af, at de nationale revisionsorganer gør en god arbejdsindsats og foretager en grundig og præcis revision af kvaliteten af dataene vedrørende de offentlige finanser samt af proceduren for offentlige organers fremsendelse af data til de nationale statistiske myndigheder;

61. opfordrer Rådet til at intensivere den makroøkonomiske dialog, navnlig ved at indføre tilsvarende dialoger på nationalt plan med henblik på at frigøre det fulde potentiale i et makroøkonomisk samarbejde ved at udnytte beskæftigelsesmuligheder gennem stærke og velafbalancerede vækstdynamikker;

62. mener, det er af største vigtighed at inkludere inddragelsen af Den Europæiske Centralbank i den løbende dialog mellem de europæiske institutioner;

Andet

63. opfordrer til udarbejdelse af en model for en europæisk statskasse med henblik på at styrke det europæiske semesters gennemførelseskapacitet og den økonomiske søjle i Den Økonomiske og Monetære Union; minder om, at fremtidig institutionel udvikling bør tage hensyn til udviklingen inden for EFSF og ESM;

64. bemærker med bekymring, at samordningen af den økonomiske politik på EU-niveau sker gennem et bredt udvalg af bindende og ikke-bindende instrumenter og forpligtelser[2], der kan underminere EU-systemets retssikkerhed, og som fra offentlighedens synspunkt skaber forvirring med hensyn til medlemsstaternes præcise ansvarsområde i forhold til deres status som medlemmer eller ikke-medlemmer af euroområdet;

65. bemærker, at medlemsstaterne ikke har fulgt de regler, de i fællesskab har vedtaget, herunder især stabilitets- og vækstpagten, hvori det fastsættes, at medlemsstaternes årlige budgetunderskud skal være under 3 % og den offentlige gæld under 60 % af deres BNP; opfordrer medlemsstaterne til at rette sig efter stabilitets- og vækstpagten og de andre regler, de har vedtaget i fællesskab;

66. understreger, at en integreret overvågning af de økonomiske politikker, hvis den skal være effektiv, ikke må begrænses til evaluering af medlemsstaternes skatte- og strukturpolitikker, men også skal synkroniseres med mål og aktioner på EU-plan samt med omfanget og arten af Unionens økonomiske ressourcer; understreger i denne forbindelse den afgørende rolle, som EU's politikker og aktioner under EU 2020-strategien spiller, herunder samhørighedspolitik, forskning og innovation;

67. understreger, at de politiske retningslinjer til medlemsstaterne delvist drejer sig om politikområder som løn og pensioner, der henhører under medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters beføjelser, men skal støttes og komplementeres af Den Europæiske Union i tråd med artikel 153 i TEUF; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre demokratisk ansvarlighed og overholdelse af nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen for at bevare det fornødne politiske råderum til gennemførelsen på nationalt plan;

68. minder om, at det af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer fremgår, at ”Gennemførelsen af forordningen sker under fuldstændig overholdelse af artikel 152 i TEUF og de i medfør af denne forordning udstedte henstillinger overholder national praksis og nationale institutioner for løndannelse. Den skal tage hensyn til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og berører følgelig ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller til at træffe kollektive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret og praksis”;

Sektorbidrag til det europæiske semester

69. er af den opfattelse, for så vidt angår opnåelsen af de fælles mål, at EU 2020-strategien og det europæiske semester som en ramme for stærkere økonomisk og social styring har potentiale til at bidrage til at styrke en fælles tilgang til udfordringerne i, reaktionerne på og vurderingerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i medlemsstaterne, hvis disse skulle blive til andet end formelle intentioner, og hvis Europa-Parlamentet reelt skulle blive inddraget i denne proces, i modsætning til hvad der skete i det første europæiske semester, herunder i forbindelse med den første årlige vækstundersøgelse, der markerede starten på et nyt forløb for økonomisk styring i EU;

70. opfordrer Rådet og Kommissionen til, når de afstikker politiske retningslinjer for medlemsstaterne, herunder vedrørende uddannelse, beskæftigelse og sociale anliggender, makroøkonomisk politik og budgettet, også at respektere nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen på området løn og pensioner, til i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, i TEUF at respektere medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters kompetencer på disse områder for således at bevare det politiske råderum, der er nødvendigt til national gennemførelse, og til at høre arbejdsmarkedets parter, før de afgiver deres anbefalinger; understreger, at det er nødvendigt at sikre demokratisk ansvarlighed på alle niveauer;

71. opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle tilgængelige oplysninger og ekspertise, herunder fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, i sine vurderinger af fremskridtene i retning af EU 2020-målene og hermed forbundne initiativer;

72. opfordrer til, at der i Kommissionens og Rådets anbefalinger først og fremmest fokuseres på en social politik, som fremmer almen og erhvervsfaglig uddannelse, adgang til beskæftigelse, arbejdsløses genintegration på arbejdsmarkedet og forbedret koordinering af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne, samtidig med at det indre marked gennemføres og konkurrencehindringer fjernes; opfordrer til, at anbefalingerne bliver udarbejdet i så god tid i forvejen, at de får en reel indvirkning på de nationale budgetbeslutninger;

73. erklærer, at det agter at bidrage aktivt til EU’s og medlemsstaternes gennemførelse af en ambitiøs EU 2020-strategi og til det europæiske semester, også til de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter heraf, som er af afgørende betydning for borgerne i EU; erklærer, at det agter at gøre dette både ved hjælp af konkrete foranstaltninger og gennem bidrag til vigtige initiativer som f.eks. det europæiske år for aktiv aldring; erklærer også, at det vil gøre sit yderste for at sikre, at disse aspekter af EU 2020-strategien såvel som de beskæftigelsesmæssige og sociale bekymringer, som europæiske kvinder og mænd nærer, forbliver højt oppe på den politiske dagsorden hele året igennem;

74. erklærer desuden, at det agter at give udtryk for sine synspunkter om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020 ved hjælp af en specifik beslutning, der vil blive vedtaget med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde;

75. erklærer sig rede til at gå ind i en regelmæssig politikdialog og regelmæssige drøftelser med de nationale parlamenter og andre relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og ngo’er, om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020-strategien og det europæiske semester, og opfordrer inden for disse rammer:

a)   Kommissionen til at forelægge Parlamentet sin årlige vækstundersøgelse, herunder sit udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen, sit forslag til de årlige retningslinjer for beskæftigelsen og eventuelle andre forslag til landespecifikke henstillinger, der fremsættes i medfør af artikel 148, stk. 4, i TEUF

b)   til gennemsigtighed blandt det europæiske semesters aktører, og opfordrer i denne sammenhæng Beskæftigelsesudvalget (EMCO) til regelmæssigt at stille resultaterne af dets beskæftigelsesovervågning til rådighed for Europa-Parlamentets kompetente udvalg

c)   arbejdsmarkedets parter, sociale ngo’er og andre interessehavere til at deltage i regelmæssige drøftelser med Parlamentet, især af gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikkerne og af de fremskridt, der gøres hen imod opfyldelse af de tilhørende EU-mål; anmoder om, at de forberedende dokumenter til drøftelserne forinden fremsendes til medlemmerne af det ansvarlige parlamentsudvalg;

76. anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om resultaterne af aktiviteterne, der er gennemført inden for rammerne af programmet for gensidig læring, især på de områder, der fokuseres på i Det Europæiske Råds strategiske vejledning; påpeger vigtigheden af en regelmæssig overvågning af graden for adgang til og udnyttelse af den finansiering, der er tildelt programmet, så der opnås en metode til på ethvert givet tidspunkt at finde ud af, hvilke korrigerende foranstaltninger der kunne være nødvendige for at sikre, at de sædvanlige bureaukratiske faldgruber ikke forhindrer programmets mål i at blive til virkelighed;

77. mener, at beskæftigelsespolitikkerne og de sociale politikker spiller en central rolle i hele EU 2020-strategien og i styringen af den; mener, at disse politikker skal styrkes i lyset af krisen, og at det europæiske semester er essentielt for at nå dette mål;

78. mener, at medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester og med henblik på effektiv gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjerne 7-10 bør tilskyndes til at lægge særlig vægt på bestemte områder, f.eks. fremme af unges adgang til uddannelse, vejledning og praktik og forebyggelse af skolefrafald, fremme af livslang læring, fremme af beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed, navnlig blandt unge, fremme af integration af ældre på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af sort arbejde, forbedring af mulighederne for at forene arbejde og familie og forbedring af børnepasningsfaciliteter;

79. opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af, om de i de nationale programmer foreslåede foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og forøgelse af beskæftigelsen er i tråd med målsætningerne i EU 2020-strategien og de overordnede mål; opfordrer de medlemsstater, som enten ikke har opstillet nationale mål eller ikke i tilstrækkelig grad har forpligtet sig til at opfylde det overordnede EU-mål om en beskæftigelsesgrad for mænd og kvinder i Europa på 75 % inden 2020, til at forpligte sig til at følge dette mål, idet de særlig fokuserer på at tackle de vigtigste strukturelle svagheder på arbejdsmarkederne;

80. bemærker, at de foranstaltninger, der træffes som en del af de nationale reformplaner, "økonomisk styring" og det europæiske semester ikke bør bidrage til den stadig værre sociale krise i en række lande med mere skrøbelige økonomier, hvilket gør tilværelsen mere og mere vanskelig for familier og især for kvinder og børn, som er de største ofre for tiltagende fattigdom, arbejdsløshed og usikkert og dårligt betalt arbejde;

81. understreger nødvendigheden af at styrke og institutionalisere den makroøkonomiske sociale dialog, og mener, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i tilrettelæggelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen ønsker at træffe i forbindelse med det europæiske semester og gennemførelsen af den nye økonomiske styring, og at arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse, eller hvis hensigtsmæssig en henstilling om disse foranstaltninger til Kommissionen;

82. understreger, at det er vigtigt at sikre et gensidigt styrkende samspil mellem mikro- og makroøkonomiske politikker på den ene side og beskæftigelsespolitikker og sociale politikker på den anden side, og at dette er væsentligt for at kunne nå de overordnede mål i EU 2020-strategien;

83. vil fortsat, også i sine drøftelser af det europæiske semester, rette særlig opmærksomhed mod følgerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation for den makroøkonomiske situation og omvendt, og opfordrer Kommissionen til at anlægge samme indfaldsvinkel;

84. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at bæredygtig og inklusiv vækst, der er knyttet til beskæftigelse og jobskabelse, er i fokus i alle politikforslag inden for rammerne af det europæiske semester;

85. erindrer om, at det er nødvendigt at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for finansieringen af EU 2020-målene i EU's og medlemsstaternes årlige budgetter; understreger, at den mest enkle, demokratiske, europæiske og effektive måde at nå dette mål på, er ved i starten af hvert europæisk semester at arrangere en interparlamentarisk debat om medlemsstaternes og Unionens fælles budgetmæssige retningslinjer; mener, at en sådan debat vil give medlemsstaterne mulighed for at tage større hensyn til den europæiske dimension i deres budgetforslag og give Europa-Parlamentet mulighed for i højere grad at tage højde for de nationale anliggender samtidig med, at den medvirker til at reducere fordobling af strukturer betydeligt;

86. minder om den vigtige rolle, som EU-budgettet spiller i finansieringen af EU 2020-dagsordenen, til hvilken over halvdelen af EU’s årlige ressourcer er afsat; bemærker dog, at størstedelen af finansieringen bør komme fra nationale eller regionale budgetter i betragtning af indholdet af hovedindsatsområderne og opdelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne; konkluderer derfor, at der skal tages højde for både EU-budgettet og de nationale budgetter i forbindelse med proceduren for den del af det europæiske semester, som omhandler gennemførelsen af EU 2020-dagsordenen;

87. understreger samhørighedspolitikkens afgørende rolle som et nøgleinstrument for EU 2020; er af den opfattelse, at en stærk og solidt finansieret samhørighedspolitik på grund af dens langfristede udviklingsprogrammer, den budgetmæssige dimension, det decentraliserede forvaltningssystem og medtagelsen af EU’s prioriteter for en bæredygtig udvikling udgør et målrettet og effektivt instrument til gennemførelse af EU 2020 og forebygger fremtidige økonomiske og finansielle kriser; understreger i denne sammenhæng, at det er vigtigt at inddrage regioner i opnåelsen af EU 2020-målene;

88. henviser til, at regionalpolitikken som følge af tilgangen til forvaltning på flere planer råder over en konsolideret metode, for så vidt angår en integreret strategi og et pålideligt styringssystem til mobilisering af investeringer og tilskyndelse til nye initiativer på lokalt plan, som vil kunne underbygge effektiviteten af økonomiske politikker på hensigtsmæssig vis og udviklingen af større synergi mellem EU’s og medlemsstaternes budgetter; opfordrer derfor Kommissionen til at rette særlige henstillinger om strukturfondenes anvendelse inden for rammerne af de operationelle programmer;

89. mener, at det er afgørende for samhørighedspolitikken at få tildelt en rolle, når udfordringerne i forbindelse med en mindskelse af de strukturelle ubalancer og interne konkurrenceforskelle skal tages op samtidig med, at betydningen af en tilpasning af politikker til de specifikke forhold og behov i regionerne understreges, således at deres potentiale styrkes og deres svagheder begrænses;

90. understreger den afgørende rolle, som regionalpolitikken spiller i forbindelse med udarbejdelsen af nationale programmer inden for rammerne af det europæiske halvår, navnlig ved at fastsætte mål og foranstaltninger til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

91. understreger, at det er vigtigt for mange medlemsstater at forbedre deres regioners konkurrenceevne for at afhjælpe makroøkonomiske ubalancer;

92. mener, at det derfor er nødvendigt for samhørigheden, at den ligeledes tager sigte på navnlig at styrke de regionale (og ikke kun de nationale) muligheder og interessehavere; mener, at styrkelsen af det regionale potentiale sammen med det nationale potentiale endnu en gang gør samhørighedspolitikken til et nødvendigt instrument til opnåelse af de nødvendige synergier;

93. understreger, at det europæiske semester for forudgående samordning af de økonomiske politikker skal afspejle fremme af overgangen til en miljømæssigt bæredygtig økonomi;

94. glæder sig over forslaget i den nuværende årlige vækstundersøgelse om at fjerne miljøskadelige tilskud og opfordrer til en vurdering af gennemførelsen af denne politik i forbindelse med det europæiske semester i 2012;

95. opfordrer Rådet og Kommissionen til inden for det europæiske semester at fokusere mere på det indre marked, som udgør EU's økonomiske søjle, for at udnytte dette markeds potentiale fuldt ud, tiltrække offentlig og privat kapital til finansiering af infrastruktur og innovative projekter og fremme effektiv energianvendelse; understreger, at det indre marked skal være kernen i en europæisk økonomisk styringsmodel, der fokuserer på målet om at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og social samhørighed ved at rette op på interne ubalancer, skabe økonomisk konvergens og styrke konkurrenceevnen;

96. anmoder om, at hvert enkelt af Det Europæiske Råds forårsmøder delvist afsættes til en vurdering af det indre markeds tilstand, baseret på en overvågningsproces; opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til hvert år at fremlægge de foranstaltninger, der skal træffes efter Rådets forårsmøde, inklusive dem inden for det indre marked, for Parlamentet;

97. opfordrer Kommissionen til at foretage en årlig vurdering af medlemslandenes gennemførelse af det indre marked inden for rammerne af nationale reformprogrammer og til i denne forbindelse at undersøge, hvilke fremskridt der er gjort vedrørende gennemførelse i national ret og efterfølgende gennemgang;

98. opfordrer Kommissionen til konkret at påpege over for de medlemsstater, der ifølge vurderingen af de nationale reformprogrammer ikke udnytter EU-midlerne optimalt, på hvilke områder der fortsat findes et uudnyttet potentiale;

99. glæder sig over, at "udnyttelse af det indre markeds potentiale" i den årlige vækstundersøgelse for 2011 er fastsat som et af ti mål, der skal gennemføres senest i 2012;

100. opfordrer Rådet og Kommissionen til endnu mere systematisk at sammenkæde det europæiske semester med igangværende EU-initiativer såsom resultattavlen for det indre marked og akten for det indre marked, hvis 12 "løftestænger" skal implementeres som højeste prioritet, for i fuldt omfang at tage hensyn til gennemførelsen af det indre marked og sikre sammenhængen i den europæiske økonomiske politik;

101. opfordrer navnlig Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse for 2012 at indarbejde de tolv prioriterede foranstaltninger fra akten for det indre marked, der skal vedtages inden udgangen af 2012;

102. er af den opfattelse, at geniværksættelsen af det indre marked og navnlig gennemførelsen af akten for det indre marked er en væsentlig forudsætning for at opnå bæredygtig vækst i Europa senest i 2020; mener, at der er behov for øjeblikkelige forbedringer på afgørende områder som bl.a. servicesektoren, offentlige indkøb, forskning, innovation, uddannelse, energi og e-handel, hvis den europæiske konkurrenceevne skal sikres på globalt plan;

103. understreger behovet for at tage hensyn til EU 2020-strategien ved gennemførelsen af det europæiske semester; understreger, at de initiativer, der tages inden for rammerne af akten for det indre marked, skal være forenelige med og bidrage til at nå målene med de syv flagskibsinitiativer i EU 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

104. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til SMV'er, der udgør rygraden i det indre markeds økonomi, i overensstemmelse med resultaterne i den årlige vækstundersøgelse, navnlig gennem fuldstændig implementering af akten om små virksomheder og ved hjælp af en pakke af foranstaltninger der kan løse SMV'ernes problemer med at få adgang til finansiering;

105. opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og innovative nystartede virksomheder og til at forbedre erhvervsklimaet i EU, forenkle procedurerne og mindske de administrative byrder for virksomheder i det indre marked;

106. opfordrer medlemsstaterne til at integrere ligestillingsaspektet i processen i det europæiske semester ved at tage højde for kvinders behov og situation ved gennemførelsen af de politiske retningslinjer i den årlige vækstundersøgelse; roser de medlemsstater, der har fremmet kønsaspektet via deres nationale reformprogrammer i løbet af det første europæiske semester, og som især har fokuseret på kvinder i forbindelse med udarbejdelse og overvågning af politikker vedrørende beskæftigelse, bekæmpelse af fattigdom og uddannelse; er skuffet over de medlemsstater, der har undladt at nævne kønsaspektet i deres nationale reformprogrammer;

107. opfordrer Rådet til at sikre, at FEMM-Udvalget kan diskutere kønsaspekterne i de nationale reformprogrammer og de ​​landespecifikke politiske retningslinjer med den ansvarlige formand for EPSCO efter Kommissionens fremlæggelse af ​​de landespecifikke politiske retningslinjer;

108. opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv deltagelse af civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer, i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af de nationale reformprogrammer;

109. opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge kvalitative mål i de nationale reformprogrammer med henblik på at fjerne de kønsbestemte lønforskelle, forbedre kvinders iværksættervirksomhed samt etablere børnepasning og ældrepleje;

110. opfordrer medlemsstaterne til i de nationale reformprogrammer at fastlægge kvantitative mål for kvinders beskæftigelse generelt samt særlige foranstaltninger for grupper af kvinder med meget lave beskæftigelsesrater, f.eks. unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder, handicappede kvinder, enlige mødre og romakvinder;

111. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til generelt at gøre civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og offentligheden opmærksom på de overordnede mål for 2020 samt de nationale mål, herunder kønsopdelte mål for beskæftigelsen;

112. opfordrer Kommissionen til at anmode civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter om at bidrage med en årlig skyggerapport om fremskridtene i medlemsstaterne med hensyn til de overordnede mål og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger i de nationale reformprogrammer, som kan sammenlignes med skyggerapporterne om gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

113. beklager, at der på mange nationale budgetter kan konstateres besparelser i de offentlige udgifter og investeringer på uddannelsesområdet og gentager behovet for at prioritere offentlige investeringer i bæredygtige og vækstfremmende områder, såsom forskning og udvikling og uddannelse, og påpeger, at der er store omkostninger forbundet med en social og beskæftigelsesmæssig marginalisering af de yngre generationer, og at investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse derfor er en økonomipolitisk foranstaltning; fremhæver betydningen af at sikre fortsatte og omfattende investeringer i uddannelse, oplæring og livslang læring for lærere, samtidig med at der fortsat udfoldes koordinerede bestræbelser på EU-plan for at nå andre fælles uddannelsesmål; påpeger den vigtige rolle, som livslang læring spiller;

114. opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den indkredser nuværende og fremtidige tendenser inden for beskæftigelse under det europæiske semester, at anvende disse tendenser til at samordne strategier for erhvervsuddannelse med videregående uddannelsesinstitutioner;

115. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd, de nationale parlamenter, Den Europæiske Centralbank og formanden for Eurogruppen.

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2]  Artikel 121, 126 og 148 i TEUF, protokol nr. 12, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, Rådets beslutning om stabilitets- og vækstpagten af 17. juni 1997, Rådets formandskabs konklusioner af 20. marts 2005, forordning (EF) nr. 1466/97, som ændret ved ..., forordning (EF) nr. 1467/97, som ændret ved ..., adfærdskodeksen om specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, vedtaget af Økofinrådet den 7. september 2010, Økofinrådets konklusioner fra oktober 2006 og Økofinrådets konklusioner fra oktober 2007, europluspagten vedtaget af euroområdets regeringschefer og med tilslutning af Bulgarien, Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien den 24.-25. marts 2011.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (13.7.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Olle Ludvigsson

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til artikel 148 og artikel 153, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

A. der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for beskæftigelse, der er baseret på artikel 148 i TEUF, udgør en politikramme for beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde EU 2020-målene,

B.  der henviser til, at EU 2020-strategien og den nye styringsstruktur, der er forankret i det europæiske halvår, bør være til hjælp for EU i dets takling af krisen og årsagerne til den; der henviser til, at EU’s høje niveau af social beskyttelse har afbødet de værste konsekvenser af krisen, og der henviser til, at krisens konsekvenser er vidtrækkende og har ført til et stort tab af økonomisk aktivitet, en væsentlig stigning i arbejdsløsheden, et skarpt fald i produktiviteten og voldsomt svækkede offentlige finanser,

C. der henviser til, at arbejdsløsheden i Europa stadig ligger et godt stykke over 9 %, og at navnlig arbejdsløsheden blandt unge fortsat er en stor udfordring; der henviser til, at beskæftigelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale politikker derfor udgør en væsentlig del af de reformer, der skal gennemføres under såvel den makroøkonomiske overvågning som temakoordineringen i EU 2020-strategien,

D. der henviser til, at der er behov for at sikre større samspil mellem beskæftigelsespolitik, socialpolitik og økonomiske politikker inden for rammerne af det europæiske halvår, og der henviser til, at dette er nødt til at blive gjort på en måde, der gavner alle generationer og fremmer demokratisk ansvarlighed, ejerskab og legitimitet hos samtlige involverede aktører; der henviser til, at en væsentlig del af dette består i fuld inddragelse af Europa-Parlamentet,

E.  der henviser til, at de nationale parlamenter vælges frit af borgerne og derfor er repræsentanter og garanter for borgernes erhvervede og delegerede rettigheder; der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør ske med fuld respekt for de nationale parlamenters beføjelser,

1.  er af den opfattelse, for så vidt angår opnåelsen af de fælles mål, at EU 2020-strategien og det europæiske semester som en ramme for stærkere økonomisk og social styring har potentiale til at bidrage til at styrke en fælles tilgang til udfordringerne i, reaktionerne på og vurderingerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i medlemsstaterne, hvis disse skulle blive til andet end formelle intentioner, og hvis Europa-Parlamentet reelt skulle blive inddraget i denne proces, i modsætning til hvad der skete i det første europæiske halvår, herunder i forbindelse med den første årlige vækstundersøgelse, der markerede starten på et nyt forløb for økonomisk styring i EU;

2.  efterlyser en konvention om den demokratiske dimension af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, så Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bringes i stand til at fastlægge dens tidsplan, indhold og metodologi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet;

3.  opfordrer til, at Parlamentet inddrages fuldt ud i det europæiske semester for at repræsentere borgernes interesser og øge legitimiteten af de sociale politikker, som medlemsstaterne skal føre;

4.  ønsker, at de nationale parlamenters rolle styrkes med hensyn til deres inddragelse i processen med økonomisk og social politikudformning, så de viser deres solidaritet som partnere i det europæiske halvår; mener, at dette ville tjene til at øge legitimiteten af de beslutninger, der træffes, at det ville bekræfte, at de nationale parlamenter sammen med Europa-Parlamentet repræsenterer de europæiske borgeres interesser på lige fod, og at det ville sikre, at der sendes stærke politiske signaler på nationalt plan;

5.  understreger, at retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik både udgør en integreret del af det europæiske semester og er vigtige for opnåelsen af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle politikanbefalinger er i overensstemmelse med de integrerede retningslinjer;

6.  bemærker, at de foranstaltninger, der træffes som en del af de nationale reformplaner, "økonomisk styring" og det europæiske semester ikke bør bidrage til den stadig værre sociale krise i en række lande med mere skrøbelige økonomier, hvilket gør tilværelsen mere og mere vanskelig for familier og især for kvinder og børn, som er de største ofre for tiltagende fattigdom, arbejdsløshed og usikkert og dårligt betalt arbejde;

7.  opfordrer Rådet og Kommissionen, når de afstikker politiske retningslinjer for medlemsstaterne, herunder vedrørende uddannelse, beskæftigelse og sociale anliggender, makroøkonomisk politik og budgettet, til også at respektere nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen på området løn og pensioner, til i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, i TEUF at respektere medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters kompetencer på disse områder for således at bevare det politiske råderum, der er nødvendigt til national gennemførelse, og til at høre arbejdsmarkedets parter, før de afgiver deres anbefalinger; understreger, at det er nødvendigt at sikre demokratisk ansvarlighed på alle niveauer;

8.  opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle tilgængelige informationer og ekspertise, herunder fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, i sine vurderinger af fremskridtene i retning af EU 2020-målene og hermed forbundne initiativer;

9.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de politiske retningslinjer for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer er fuldstændigt sammenhængende og i overensstemmelse med EU's målsætninger om social og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at foretage en social konsekvensvurdering på grundlag af artikel 9 i TEUF af sine anbefalinger om foranstaltninger, herunder forslagene om prioriterede foranstaltninger til Det Europæiske Råds forårsmøde, og sine anbefalinger om retningslinjer for de enkelte lande til Det Europæiske Råds møde i juni;

10. opfordrer til, at der i Kommissionens og Rådets anbefalinger først og fremmest fokuseres på en social politik, som fremmer almen og erhvervsfaglig uddannelse, adgang til beskæftigelse, arbejdsløses genintegration på arbejdsmarkedet og forbedret koordinering af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne, samtidig med at det indre marked gennemføres og konkurrencehindringer fjernes; opfordrer til, at anbefalingerne bliver udarbejdet i så god tid i forvejen, at de får en reel indvirkning på de nationale budgetbeslutninger;

11. understreger vigtigheden af offentlige investeringer på EU-plan og nationalt plan for at fremme den sociale og økonomiske samhørighed, navnlig investeringer i mindre udviklede regioner; opfordrer til, at der indføres en klar skelnen mellem investeringer og løbende udgifter, og mener, at udgifter på områder såsom uddannelse, sociale tjenesteydelser, forskning og udvikling og infrastruktur, herunder vedvarende energi, transport og kommunikation, udgør en investering;

12. erklærer, at det agter at bidrage aktivt til EU’s og medlemsstaternes gennemførelse af en ambitiøs EU 2020-strategi og til det europæiske halvår, også de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter heraf, som er af afgørende betydning for borgerne i EU; erklærer, at det agter at gøre dette både ved hjælp af konkrete foranstaltninger og gennem bidrag til vigtige initiativer som f.eks. det europæiske år for aktiv aldring; erklærer også, at det vil gøre sit yderste for at sikre, at disse aspekter af EU 2020-strategien såvel som de beskæftigelsesmæssige og sociale bekymringer, som europæiske kvinder og mænd nærer, forbliver højt oppe på den politiske dagsorden hele året igennem;

13. erklærer desuden, at det agter at give udtryk for sine synspunkter om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020 ved hjælp af en specifik beslutning, der vil blive vedtaget med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde;

14. erklærer sig rede til at gå ind i en regelmæssig politikdialog og regelmæssige drøftelser med de nationale parlamenter og andre relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og ngo’er, om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020-strategien og det europæiske halvår, og opfordrer inden for disse rammer:

     a)  Kommissionen til at forelægge Parlamentet sin årlige vækstundersøgelse, herunder sit udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen, sit forslag til de årlige retningslinjer for beskæftigelsen og eventuelle andre forslag til landespecifikke henstillinger, der rettes til medlemsstaterne i medfør af artikel 148, stk. 4, i TEUF

     b)  til gennemsigtighed blandt det europæiske semesters aktører, og opfordrer i denne sammenhæng Beskæftigelsesudvalget (EMCO) til regelmæssigt at stille resultaterne af dets beskæftigelsesovervågning til rådighed for Europa-Parlamentets kompetente udvalg

     c)  arbejdsmarkedets parter, sociale ngo’er og andre aktører til at deltage i regelmæssige drøftelser med Europa-Parlamentet, især af gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikkerne og af de fremskridt, der gøres hen imod opfyldelse af de relevante EU-mål; anmoder om, at de forberedende dokumenter til drøftelserne forinden fremsendes til medlemmerne af det ansvarlige parlamentsudvalg;

15. understreger nødvendigheden af at styrke og institutionalisere den makroøkonomiske sociale dialog, og mener, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i tilrettelæggelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen ønsker at træffe i forbindelse med det europæiske semester og gennemførelsen af den nye økonomiske styring, og at arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse, eller i givet fald en henstilling om disse foranstaltninger til Kommissionen;

16. anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om resultaterne af aktiviteterne, der er gennemført inden for rammerne af programmet for gensidig læring, især på de områder, der fokuseres på i Det Europæiske Råds strategiske vejledning; påpeger vigtigheden af en regelmæssig overvågning af graden for adgang til og udnyttelse af den finansiering, der er tildelt programmet, så man får en metode til på ethvert givet tidspunkt at finde ud af, hvilke korrigerende foranstaltninger der kunne være nødvendige for at sikre, at de sædvanlige bureaukratiske faldgruber ikke forhindrer programmets mål i at blive til virkelighed;

17. understreger, at det er vigtigt at sikre et gensidigt styrkende samspil mellem mikro- og makroøkonomiske politikker på den ene side og beskæftigelsespolitikker og sociale politikker på den anden side, og at dette er væsentligt for at kunne nå de overordnede mål i EU 2020-strategien;

18. vil fortsat, også i sine drøftelser af det europæiske halvår, rette særlig opmærksomhed mod følgerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation for den makroøkonomiske situation og omvendt, og opfordrer Kommissionen til at følge samme indfaldsvinkel.

19. mener, at beskæftigelsespolitikkerne og de sociale politikker spiller en central rolle i hele EU 2020-strategien og i styringen af den; mener, at disse politikker skal styrkes i lyset af krisen, og at det europæiske semester er vigtigt for at nå dette mål;

20. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at bæredygtig og inklusiv vækst, der er knyttet til beskæftigelse og jobskabelse, er i fokus i alle politikforslag inden for rammerne af det europæiske halvår;

21. understreger, at EU har brug for en makroøkonomisk ramme til at støtte bæredygtig udvikling og for øget beskæftigelse og social samhørighed; mener, at den monetære politik bør være med til at styrke den økonomiske genopretning og bekæmpelsen af arbejdsløsheden;

22. mener, at medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester og med henblik på gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjerne 7-10 effektivt bør tilskyndes til at lægge særlig vægt på bestemte områder, f.eks. fremme af unges adgang til uddannelse, vejledning og praktik og forebyggelse af skolefrafald, fremme af livslang læring, fremme af beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed, navnlig blandt unge, fremme af integration af ældre på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af sort arbejde, forbedring af mulighederne for at forene arbejde og familie og forbedring af børnepasningsfaciliteter;

23. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale politikker og mål, der er bebudet i de nationale reformprogrammer, tilsammen når op på et niveau, som er tilstrækkeligt ambitiøst til at opfylde de overordnede EU 2020-mål; giver udtryk for bekymring over, at dette ikke var tilfældet under det første europæiske halvår; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater bidrager til de overordnede mål alt efter deres potentiale;

24. opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af, om de i de nationale programmer foreslåede foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og forøgelse af beskæftigelsen er i tråd med målsætningerne i EU 2020-strategien og de overordnede mål; opfordrer de medlemsstater, som enten ikke har opstillet nationale mål eller ikke i tilstrækkelig grad har forpligtet sig til at opfylde det overordnede EU-mål om en beskæftigelsesgrad for mænd og kvinder i Europa på 75 % inden 2020, til at forpligte sig til at følge dette mål, idet de særlig fokuserer på at tackle de vigtigste strukturelle svagheder på arbejdsmarkederne;

25. bemærker, at kvaliteten af de nationale reformprogrammer under det første europæiske semester varierer meget, hvad angår konkrethed, gennemførlighed og omfang; opfordrer Kommissionen til at gøre de nationale reformprogrammer, der har den bedste kvalitet, til standardformat for de næste europæiske halvår;

26. opfordrer Kommissionen til at sikre en større sammenlignelighed mellem de nationale reformprogrammer og til at fastlægge fælles benchmarks til vurdering af programmerne;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	13.7.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 4 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Pervenche Berès, Mara Bizzotto, Philippe Boulland, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Frédéric Daerden, Karima Delli, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Ilda Figueiredo, Thomas Händel, Roger Helmer, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Rovana Plumb, Sylvana Rapti, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Jürgen Creutzmann, Kinga Göncz, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Evelyn Regner, Peter van Dalen, Cecilia Wikström
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Ashley Fox, Marit Paulsen

UDTALELSE fra Budgetudvalget (18.7.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Ordfører for udtalelse: László Surján

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at EU-budgettet fastlægges i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med traktaterne, og at nationale budgetprocedurer henhører under de enkelte medlemsstaters nationale forfatningsret; der henviser til, at en stærkere budgetmæssig samordning ikke krænker subsidiaritetsprincippet,

B.  der henviser til, at det europæiske semester har to mål: at verificere anvendelsen af budgetdisciplin i medlemsstaterne og sideløbende føre tilsyn med, at EU 2020-programmet realiseres på vellykket vis ved at sikre de økonomiske midler, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet,

C.  der henviser til, at den store gevinst ved fællesmarkedet, nemlig at det er lykkedes at forbinde de europæiske økonomier, nødvendigvis må kombineres med et system af budgetmæssig samordning med henblik på at udnytte de betragtelige synergieffekter,

D.  der henviser til, at grunden til, at Lissabonstrategien mislykkedes, hovedsageligt kan tilskrives manglen på en tydelig opfølgningsprocedure for gennemførelsen af strategien fra alle involverede parters side, hvorfor det er vigtigt at udlede de rette konklusioner, som vil sikre, at EU 2020-dagsordenen bliver en succes,

1. erindrer om, at det er nødvendigt at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for finansieringen af EU 2020-målene i EU's og medlemsstaternes årlige budgetter; understreger, at den mest enkle, demokratiske, europæiske og effektive måde at nå dette mål på, er ved, i starten af hvert europæisk semester, at arrangere en interparlamentarisk debat om medlemsstaternes og Unionens fælles budgetmæssige retningslinjer; mener, at en sådan debat vil give medlemsstaterne mulighed for at tage større hensyn til den europæiske dimension i deres budgetforslag og give Europa-Parlamentet mulighed for i højere grad at tage højde for de nationale anliggender samtidig med, at den medvirker til at reducere fordobling af strukturer betydeligt;

2. minder om den vigtige rolle, som EU-budgettet spiller i finansieringen af EU 2020-dagsordenen, til hvilken over halvdelen af Fællesskabets årlige ressourcer er dedikeret; bemærker dog, at størstedelen af finansieringen bør komme fra nationale eller regionale budgetter i betragtning af indholdet af hovedindsatsområderne og opdelingen af kompetencer mellem Unionen og medlemsstaterne; konkluderer derfor, at der skal tages højde for både EU-budgettet og de nationale budgetter i forbindelse med proceduren for den del af det europæiske semester, som omhandler gennemførelsen af EU 2020-dagsordenen;

3. beklager den manglende klarhed og overlapning for så vidt angår de forskellige instrumenter og budgetposter, hvorigennem EU 2020-målene skal kunne nås gennem EU-budgettet; minder om, at det europæiske semester er en god anledning til at udvikle større synergi mellem EU's og medlemsstaternes budgetter,

4. minder om, at flere af Europa-Parlamentets udvalg har en lang tradition for at afholde interparlamentariske møder med nationale repræsentanter med henblik på bl.a. at drøfte budgetspørgsmål af såvel EU-relevans som national relevans; opfordrer de kompetente parlamentariske udvalg til at sikre koordinering af deres interparlamentariske møder i forbindelse med det europæiske semester; minder i denne sammenhæng om vigtigheden af at sikre en klar, struktureret og løbende opfølgning og udveksling af oplysninger med de nationale parlamenter;

5. understreger den afgørende rolle, som samhørighedspolitikken som følge af sin budgetmæssige dimension og sin tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer spiller som et af nøgleinstrumenterne for EU 2020; beder imidlertid om tydeligere identifikation af mulige synergieffekter inden for dette politiske område, som kan inkluderes i processen for det europæiske semester;

6. Anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet sin årlige vækstundersøgelse og varetage organiseringen af denne interparlamentariske orienteringsdrøftelse ved at bidrage med en fælles ramme af økonomiske og finansielle prognoser, som bør tages i betragtning i hele Unionen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	13.7.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Damien Abad, Alexander Alvaro, Andrea Cozzolino, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Estelle Grelier, Carl Haglund, Lucas Hartong, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Barbara Matera, Claudio Morganti, Miguel Portas, Dominique Riquet, László Surján, Angelika Werthmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	François Alfonsi, Maria Da Graça Carvalho, Frédéric Daerden, Roberto Gualtieri, María Muñiz De Urquiza, Theodor Dumitru Stolojan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Gabriel Mato Adrover

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (14.7.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Ordfører for udtalelse: Crescenzio Rivellini

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anmoder om, at der vedtages en specifik lovgivning eller en interinstitutionel aftale, som skaber det nødvendige grundlag for den demokratiske legitimitet og et effektivt europæisk halvår;

2.  bemærker, at den årlige vækstundersøgelse indeholder anbefalinger om foranstaltninger vedrørende EU's vigtigste politiske prioriteter; understreger derfor behovet for tilføjelse af et nyt bilag om bæredygtig udvikling;

3.  understreger, at ressource- og energieffektivitet er et afgørende element for at fremme bæredygtig vækst og bekæmpelse af klimaændringer og udgør derfor på mellemlang og lang sigt konkurrenceevnens vigtige dele, samtidig med at der bidrages betydeligt til at slippe ud af den aktuelle økonomiske krise;

4.  påpeger under henvisning til UNEP's rapport om grøn økonomi de økonomiske og sociale fordele ved investering i grøn økonomi, som f.eks. en højere BNP-vækst og BNP pr. indbygger, en ressourceeffektiv økonomi, oprettelse af nye og innovative job, forbedringer i naturlig og menneskelig kapital og bekæmpelse af fattigdom;

5.  bemærker, at det fremgår af Kommissionens seneste skøn, at EU er på vej til kun at opfylde halvdelen af målet på 20 %, og at der er risiko for, at medlemsstaternes aktuelle planer langt fra vil opfylde det samlede energieffektivitetsmål på 20 %, der er fastsat i EU 2020-strategien, hvilket vil føre til forspildte muligheder for vækst i mange sektorer og regioner og til et tab af muligheder for jobskabelse og derfor påvirke EU's produktivitet, konkurrenceevne og sociale samhørighed negativt; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for metoden til fastlæggelse af nationale mål; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at tage ansvar for opfyldelsen af energieffektivitetsmålet og give yderligere detaljerede oplysninger til Kommissionen;

6.  påpeger, at der er et tilstrækkeligt potentiale for at reducere forbruget, navnlig i energiintensive sektorer som f.eks. byggeri/bygninger, transport og industri;

7.  anerkender, at der findes en ny "Energieffektivitetsplan 2011" (KOM(2011)0109[1]), som Kommissionen vedtog i marts 2011, men foreslår, at der træffes flere og mere restriktive foranstaltninger;

8.  opfordrer derfor Kommissionen til på nuværende tidspunkt og navnlig i forbindelse med byggesektoren at foreslå retligt bindende mål for energieffektivitet ved at tage hensyn til medlemsstaternes individuelle udgangspunkter, deres økonomiske resultater og den hurtige indsats, der er gjort på området;

9.  understreger behovet for at fastlægge et årligt konkret EU-mål for materialeudnyttelse med henblik på at reducere ressourceforbruget og påpeger, at det er vigtigt at afkoble ressourceforbrug fra økonomisk vækst;

10. understreger, at det europæiske semester for forudgående samordning af de økonomiske politikker skal afspejle fremme af overgangen til en miljømæssigt bæredygtig økonomi;

11. opfordrer derfor Kommissionen til at overveje i hver årlig vækstundersøgelse at medtage en situationsrapport om indikatorerne for miljøøkonomiske regnskaber på baggrund af de moduler, der fremgår af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om miljøøkonomiske regnskaber, og overensstemmelsen med EU 2020-målene om klimaændringer og energi;

12. mener, at det er meget vigtigt at spore og opnå faste reduktioner i forbruget af udvundne naturressourcer, men også at kende størrelsen af de eksisterende naturressourcer; opfordrer derfor til hurtigst muligt at supplere ordningen med miljøøkonomiske regnskaber med ressourceregnskaber;

13. opfordrer Kommissionen til at udarbejde nøgleresultatindikatorer for opfyldelse af ressourceeffektivitetsmålene i de nationale reformprogrammer og jævnligt angive dem i den årlige vækstundersøgelse;

14. bemærker, at BNP hverken dækker menneskelig og social kapital, naturressourcer og økosystemtjenester, større omlægninger som dem, der følger af klimaændringerne, eller princippet om rimelig og lige adgang til ressourcerne for de nuværende og kommende generationer som en forudsætning for bæredygtighed; understreger derfor behovet for at integrere de nye oplysninger og indikatorer i BNP;

15. glæder sig over forslaget i den nuværende årlige vækstundersøgelse om at fjerne miljøskadelige tilskud og opfordrer til en vurdering af gennemførelsen af denne politik i forbindelse med det europæiske semester i 2012.  

• [1]  EUT ...

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (28.9.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Ordfører for udtalelse: Catherine Stihler

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.        opfordrer Rådet og Kommissionen til, inden for det europæiske halvår, at fokusere mere på det indre marked, som udgør EU's økonomiske søjle, for at udnytte dette markeds potentiale fuldt ud, tiltrække offentlig og privat kapital til finansiering af infrastruktur og innovative projekter og fremme effektiv energianvendelse; understreger, at det indre marked skal være kernen i en europæisk økonomisk styringsmodel, der fokuserer på målet om at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og social samhørighed ved at rette op på interne ubalancer, skabe økonomisk konvergens og styrke konkurrenceevnen;

2.        mener, at Europa-Parlamentets rolle inden for det europæiske semester bør afklares snarest muligt, og at den økonomiske dialog bør sigte mod at styrke processens demokratiske legitimitet via en egentlig parlamentarisk kontrol; opfordrer Kommissionen til hvert år i januar at fremlægge resultaterne af det foregående europæiske semester og den nye årlige vækstundersøgelse for alle relevante parlamentsudvalg, herunder Udvalget om det Indre Marked, efter at have indarbejdet detaljerede udvalgssynspunkter om disse to processer;

3.        anmoder om, at hvert enkelt af Det Europæiske Råds forårsmøder dedikeres delvist til en vurdering af det indre markeds tilstand, baseret på en overvågningsproces; opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til hvert år efter forårsmødet at fremlægge de foranstaltninger, der skal træffes, herunder på det indre marked, for Parlamentet;

4.        opfordrer Kommissionen til at foretage en årlig vurdering af medlemslandenes gennemførelse af det indre marked inden for rammerne af deres nationale reformprogrammer og til i denne forbindelse at undersøge, hvilke fremskridt der er sket med hensyn til inkorporering i national ret og evalueringer af gennemførelsen;

5.        opfordrer Kommissionen til konkret at påpege over for de medlemsstater, der ifølge vurderingen af de nationale reformprogrammer ikke udnytter EU-midlerne optimalt, på hvilke områder der fortsat findes et uudnyttet potentiale;

6.        glæder sig over, at "udnyttelse af det indre markeds potentiale" i den årlige vækstundersøgelse for 2011 er fastsat som et af ti mål, der skal gennemføres senest i 2012;

7.        opfordrer Rådet og Kommissionen til endnu mere systematisk at sammenkæde det europæiske semester med igangværende EU-initiativer såsom resultattavlen for det indre marked og akten for det indre marked, hvis 12 "løftestænger" skal implementeres som højeste prioritet, for i fuldt omfang at tage hensyn til gennemførelsen af det indre marked og sikre sammenhængen i den europæiske økonomiske politik;

8.        opfordrer navnlig Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse for 2012 at indarbejde de tolv prioriterede foranstaltninger fra akten for det indre marked, der skal vedtages inden udgangen af 2012;

9.        er af den opfattelse, at relanceringen af det indre marked og navnlig gennemførelsen af akten for det indre marked er en væsentlig forudsætning for at opnå bæredygtig vækst i Europa senest i 2020; mener, at der er behov for øjeblikkelige forbedringer på afgørende områder som bl.a. servicesektoren, offentlige indkøb, forskning, innovation, uddannelse, energi og e-handel, hvis den europæiske konkurrenceevne skal sikres på globalt plan;

10.      understreger behovet for at tage hensyn til EU 2020-strategien ved gennemførelsen af det europæiske halvår; understreger, at de initiativer, der tages inden for rammerne af akten for det indre marked, skal være forenelige med og bidrage til at nå målene med de syv flagskibsinitiativer i EU 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

11.      opfordrer desuden Rådet og Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for det europæiske semester med henblik på bedre at rationalisere og integrere EU's forbrugerpolitik og anvende instrumenter som forbrugerresultattavlen til at måle de positive virkninger af EU-lovgivningen, eksempelvis direktiverne om forbrugerrettigheder, forbrugerkredit og urimelig handelspraksis;

12.      opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til SMV'er, der udgør rygraden i det indre markeds økonomi, i overensstemmelse med resultaterne i den årlige vækstundersøgelse, navnlig gennem fuldstændig implementering af akten om små virksomheder og ved hjælp af en pakke af foranstaltninger der kan løse SMV'ernes problemer med at få adgang til finansiering;

13.      opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og innovative nystartede virksomheder og til at forbedre erhvervsklimaet i EU, forenkle procedurerne og mindske de administrative byrder for virksomheder i det indre marked;

14.      støtter i denne forbindelse revisionen af EU's bestemmelser om offentlige indkøb med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i det indre marked ved at stimulere innovative grænseoverskridende indkøb og sikre regelforenkling samt øget gennemsigtighed og retssikkerhed;

15.      opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til – med henblik på at konsolidere det digitale indre marked – at udvide det europæiske halvår, således at det kommer til at omfatte en gennemgang af fremskridtene i udbredelsen af højhastighedsbredbånd, herunder gennemførelse af forpligtelser vedrørende markedsadgang og styrkede forbrugerrettigheder såsom udtømmende information om kontrakt- og prisforhold og nummerportabilitet; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at aflægge beretning om gennemførelsen af foranstaltninger med henblik på at nedsætte priserne for data roaming i 2012 og aktioner omkring cloud computing, "tingenes internet", e-signaturer og internetsikkerhed;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre yderligere reformer i servicesektoren i overensstemmelse med Kommissionens henstillinger, navnlig gennem fjernelse af uberettigede hindringer inden for de liberale erhverv, i detailhandlen og i netværksindustrierne, og til at forbedre erhvervsmiljøet ved at begrænse bureaukratiet og sikre større gennemsigtighed ved tildelingen af offentlige kontrakter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	26.9.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Cornelis de Jong, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Toine Manders, Phil Prendergast, Mitro Repo, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pascal Canfin, Frank Engel, Marielle Gallo, Anna Hedh, Othmar Karas, Constance Le Grip, Antonyia Parvanova, Sylvana Rapti, Olle Schmidt, Kyriacos Triantaphyllides, Anja Weisgerber

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (13.7.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Ordfører for udtalelse: Michael Theurer

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger samhørighedspolitikkens afgørende rolle som et nøgleinstrument for EU 2020; er af den opfattelse, at en stærk og solidt finansieret samhørighedspolitik på grundlag af dens langfristede udviklingsprogrammer, den budgetmæssige dimension, det decentraliserede forvaltningssystem og medtagelsen af EU’s prioriteter for en bæredygtig udvikling udgør et målrettet og effektivt instrument til gennemførelse af EU 2020 og forebygger fremtidige økonomiske og finansielle kriser; understreger i denne sammenhæng, at det er vigtigt at inddrage regioner i opnåelsen af EU's 2020-mål;

2.  understreger, at samhørighedspolitikken fortsat bygger på en bred accept, ensartede tilgange og en fornuftig finansiering;

3.  henviser til, at regionalpolitikken som følge af tilgangen til forvaltning på flere planer råder over en konsolideret metode, for så vidt angår en integreret strategi og et pålideligt styringssystem til mobilisering af investeringer og tilskyndelse til nye initiativer på lokalt plan, som kunne underbygge effektiviteten af økonomiske politikker på hensigtsmæssig vis og udviklingen af større synergi mellem EU’s og medlemsstaternes budgetter; opfordrer derfor Kommissionen til at rette særlige henstillinger om strukturfondenes anvendelse inden for rammerne af de operationelle programmer;

4.  mener, at det er afgørende for samhørighedspolitikken at få tildelt en rolle, når udfordringerne i forbindelse med en mindskelse af de strukturelle ubalancer og interne konkurrenceforskelle skal tages op samtidig med, at betydningen af en tilpasning af politikker til de specifikke forhold og behov i regionerne understreges, således at deres potentiale styrkes og deres handicap begrænses;

5.  understreger, at de vigtigste nationale mål som fastsat af Rådet på de fleste områder langtfra er opnået; beklager, at de nationale mål ikke er ambitiøse, og at der i ekstrem grad fokuseres på kortfristede resultater, og at EU’s medlemsstater på de fleste områder endnu er langt fra at have opnået de hovedmål for EU, som Det Europæiske Råd har vedtaget; opfordrer til inddragelsen af samhørighedspolitikkens prioriteter i den strukturerede og tidlige debat om de årlige budgetretningslinjer gennem forudgående konsekvensvurderinger og resultater med udgangspunkt i politikplanlægning og projektformulering; beklager det faktum, at medlemsstaterne anvender forskellige metoder til fastsættelse af nationale mål, og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udarbejde retningslinjer på området; henviser til, at der er brug for yderligere foranstaltninger for at opnå målene inden for beskæftigelse, forskning og udvikling, energieffektivitet, videregående uddannelse og fattigdom;

6.  understreger den afgørende rolle, som regionalpolitikken spiller i forbindelse med udarbejdelsen af nationale programmer inden for rammerne af det europæiske halvår, navnlig ved at fastsætte mål og foranstaltninger til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

7.  understreger, at det er vigtigt for mange medlemsstater at forbedre deres regioners konkurrenceevne for at afhjælpe makroøkonomiske ubalancer;

8.  mener, at det derfor er nødvendigt for samhørigheden, at den ligeledes tager sigte på styrkelsen af de regionale (og ikke kun på de nationale) muligheder og aktører; mener, at styrkelsen af det regionale potentiale sammen med det nationale potentiale endnu en gang gør samhørighedspolitikken til et nødvendigt instrument til opnåelse af de nødvendige synergier;

9.  understreger samhørighedspolitikkens rolle i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske udviklingsmål og ved sikringen af den budgetmæssige disciplin; støtter i denne sammenhæng beslutningstagningen på flere myndighedsniveauer og ansvaret for den budgetmæssige disciplin på flere myndighedsniveauer;

10. påpeger, at EU 2020-strategien skal have en stærkere territorial dimension; mener følgelig – under hensyntagen til de europæiske regioners karakteristika og forskellige udviklingsniveauer – at den direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af de relevante programmer ville medføre en større ansvarsfølelse for strategiens mål på alle planer og sikre større bevidsthed om målsætningerne og resultaterne på lokalt plan;

11. opfordrer medlemsstaterne og deres regioner til i højere grad at inddrage og regelmæssigt konsultere de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, de offentlige myndigheder og civilsamfundet i udformningen af de nationale reformprogrammer og udviklings- og samhørighedsprogrammer; understreger i denne sammenhæng en rettidig inddragelse af Regionsudvalget som en platform for koordinering mellem regioner for at få dem til at forelægge situationsrapporter om den regionale og lokale deltagelse i det europæiske halvår;

12. understreger, at Parlamentet spiller en afgørende rolle i forbindelse med etablering af fuldstændig demokratisk lovlighed for det europæiske halvår; opfordrer derfor Kommissionen til fuldt ud at inddrage Parlamentet og dets respektive udvalg; understreger Regionsudvalgets vigtige rolle i forbindelse med evalueringen og intensiveringen af det europæiske halvår, navnlig i lyset af dets øgede institutionelle rolle i henhold til Lissabontraktaten. anfører, at regionerne og de lokale myndigheder i forbindelse med det nuværende europæiske semester kun har deltaget i meget begrænset udstrækning i udviklingen af nationale programmer; opfordrer til, at det klart fastlægges for hver medlemsstat, hvorledes regionerne og de lokale myndigheder skal inddrages i processen det kommende år.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	12.7.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Elie Hoarau, Brice Hortefeux, Danuta Maria Hübner, Juozas Imbrasas, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva, Petru Constantin Luhan, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Michael Theurer, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Andrea Cozzolino, Karima Delli, Ivars Godmanis, Karin Kadenbach, Marek Henryk Migalski, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Norica Nicolai

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (14.7.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Ordfører for udtalelse: Hannu Takkula

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender den betydelige rolle, som gode uddannelser spiller for EU's konkurrenceevne og bæredygtige økonomiske vækst og beklager dybt, at dette ikke fremgår af de ti prioriterede foranstaltninger, som Kommissionen foreslår i sin årlige vækstundersøgelse;

2.  fremhæver, at EU skal have veluddannede borgere for at sætte skub i den økonomiske vækst; påpeger, at det er af afgørende betydning at forbedre adgang på lige vilkår til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, og samtidig at fremme integrationen af uddannelse og arbejde, samt af den akademiske verden og erhvervslivet;

3.  beklager dybt den høje ungdomsarbejdsløshed og de negative makroøkonomiske og socioøkonomiske indvirkninger, dette har på kort, mellemlang og lang sigt; glæder sig over Kommissionens opfordring til at imødegå de strukturelle udfordringer, som forværrer den høje ungdomsarbejdsløshed, bl.a. ved at forhindre tidligt skolefrafald, forbedre adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse, liberalisere ufleksible arbejdsmarkeder og anerkende faglige kvalifikationer;

4.  understreger, at befolkningens uddannelsesniveau afhænger af kvaliteten af uddannelse og undervisning og dermed også af kvaliteten af lærere og undervisere på alle niveauer;

5.  beklager, at der på mange nationale budgetter kan konstateres besparelser i de offentlige udgifter og investeringer på uddannelsesområdet, gentager behovet for at prioritere offentlige investeringer i bæredygtige og vækstfremmende områder, såsom forskning og udvikling samt uddannelse, og erindrer, at der er store omkostninger forbundet med en social og beskæftigelsesmæssig marginalisering af de yngre generationer, og at investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse derfor er en økonomipolitisk foranstaltning; fremhæver betydningen af at sikre fortsatte og omfattende investeringer i uddannelse, oplæring og livslang læring for lærere, samtidig med at der fortsat udfoldes koordinerede bestræbelser på EU-plan for at nå andre fælles uddannelsesmål; påpeger den vigtige rolle, som livslang læring spiller;

6.  fastholder, at den rolle, som uddannelse udfylder, lige fra den tidlige udvikling og til grundskole og videregående uddannelser såvel som erhvervs- og voksenuddannelse, herunder videregivelse af viden og færdigheder, bør udnyttes yderligere inden for det indre marked;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe mere præcise foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (dvs. oplæringsprogrammer, erhvervsrettet uddannelse, ungdomsgarantier, osv.)

8.  indskærper behovet for meget mere ambitiøse mål, men noterer sig det fælles mål om at bringe tidligt skolefrafald ned på under 10 % inden 2020, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage de betydelige forskelle internt i og mellem medlemsstaterne i betragtning, under særlig hensyntagen til personer med særlige behov og ugunstigt stillede grupper, herunder migranter og romaer, og således sikre, at alle succeskriterier er sammenlignelige og tager højde for langsigtede perspektiver;

9.  opfordrer universiteterne til at lave mere grundforskning under behørig hensyntagen til deres uafhængighed og særtræk; er bekymret over, at medlemsstaterne mål og foranstaltninger til opfyldelse af EU's overordnede mål for forøgelse af andelen af unge med en universitetsgrad eller diplomuddannelse til 40 % inden 2020 er utilstrækkelige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemgå deres tilsagn på dette område og udfolde yderligere bestræbelser på at nå EU 2020-målene med henblik på at skabe en økonomi baseret på viden og innovation;

10. gør opmærksom på betydningen af kulturpolitik, navnlig politikstrategier til uddannelse af borgerne og universel adgang til kultur;

11. opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den indkredser nuværende og fremtidige tendenser inden for beskæftigelse under det europæiske halvår, at anvende disse tendenser til at samordne strategier for erhvervsuddannelse med videregående uddannelsesinstitutioner;

12. opfordrer til øget støtte til studerendes - og unge erhvervsaktives - mobilitet;

13. fastholder, at det er nødvendigt i højere grad at modernisere de videregående uddannelser og gøre sektoren mere tiltrækkende.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	14.7.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdi Cristiano Allam, Zoltán Bagó, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marco Scurria, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Heinz K. Becker, Ivo Belet, Nadja Hirsch, Seán Kelly, Iosif Matula, Paul Nuttall, Georgios Papanikolaou
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Sergio Gaetano Cofferati, Olle Schmidt

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (25.10.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Rådgivende ordfører: Rafał Trzaskowski

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker med bekymring, at samordningen af den økonomiske politik på EU-niveau sker gennem et bredt udvalg af bindende og ikke-bindende instrumenter og forpligtelser[1], der kan underminere EU-systemets retssikkerhed, og som ifølge den offentlige mening skaber forvirring med hensyn til medlemsstaternes præcise ansvarsområde i forhold til deres status som medlemmer eller ikke-medlemmer af euroområdet;

2.  bemærker, at medlemsstaterne ikke har fulgt de regler, de i fællesskab har vedtaget, herunder især stabilitets- og vækstpagten, hvori det fastsættes, at medlemsstaternes årlige budgetunderskud skal være under 3 % og den offentlige gæld under 60 % af deres BNP; opfordrer medlemsstaterne til at rette sig efter stabilitets- og vækstpagten og de andre regler, de har vedtaget i fællesskab;

3.  er af den opfattelse, at det europæiske halvår, der først blev foreslået i Kommissionens meddelelse af maj og juni 2010 og indledningsvist var baseret på Rådets ikke-bindende forpligtelse, bør indarbejdes korrekt i EU-retten, eftersom en del af det skal underkastes fuld demokratisk kontrol og have et selvstændigt retsgrundlag i form af en forordning i overensstemmelse med artikel 121, stk. 6, i TEUF; glæder sig over det kompromis, der er opnået i forbindelse med forhandlingerne om pakken om økonomisk styring, med dennes både lovgivningsmæssige og ikke lovgivningsmæssige komponenter, navnlig for så vidt angår bestemmelserne om det europæiske halvår, som indgår i teksten i forordningen[2] om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker; glæder sig ligeledes over de bestemmelser om den økonomiske dialog, som indgår i samme forordning; understreger, at den nye samordningsmekanisme fremover bør underkastes obligatorisk regelmæssig evaluering fra Europa-Parlamentets side;

4.  noterer sig, at det europæiske semester og evalueringen heraf af hensyn til samordningen på EU-plan tilstræber at fremhæve stabilitets- og vækstpagtens præventive virkning ved til enhver tid rettidigt at sikre, at medlemsstaterne fører en disciplineret skattepolitik;

5.  gør opmærksom på, at medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 1, i TEUF samordner deres økonomiske politikker i Unionen, og at en integreret samordning af den økonomiske politik i form af et europæisk semester derfor er underlagt de målsætninger og krav, der er fastlagt i både TEU (artikel 3, stk. 3) og TEUF (særlig artikel 121, 126 og 148), og at sidstnævnte vedrører henholdsvis økonomisk samordning og beskæftigelsespolitik, som er baseret på to særskilte retlige procedurer; anerkender vigtigheden af at have et bredere overblik over medlemsstaternes økonomiske og budgetmæssige situation; støtter Kommissionens beslutning om at samle dens anbefalinger i én integreret tekst, men dog under den forudsætning, at dette ikke underminerer integriteten og sammenhængen i bestemte EU-politikker;

6.  understreger, at en integreret overvågning af de økonomiske politikker, hvis den skal være effektiv, ikke må begrænses til evaluering af medlemsstaternes skatte- og strukturpolitikker, men også skal synkroniseres med mål og aktioner på EU-plan samt med omfanget og arten af Unionens økonomiske ressourcer; understreger i denne forbindelse den afgørende rolle, som EU's politikker og aktioner under EU 2020-strategien spiller, herunder samhørighedspolitik, forskning og innovation;

7.  anser det for hensigtsmæssigt at fastlægge en samordningsprocedure mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet for at muliggøre en dialog om alle aspekter af den integrerede samordning af de økonomiske politikker forud for de afgørelser, som hvert enkelt parlament skal træffe i henhold til sin egen forfatningsmæssige orden; støtter i denne sammenhæng kraftigt det polske formandskabs initiativ til afholdelse af et politisk møde i efteråret 2011 om den flerårige finansielle ramme med henblik på at inddrage de nationale parlamenter i forhandlingerne herom, med deltagelse af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og understreger, at denne fremgangsmåde kunne anvendes for at forbedre den økonomiske styring og den demokratiske kontrol;

8.  beklager, at Europa-Parlamentets demokratiske kontrol kun spiller en forholdsvis lille rolle i processen og understreger, at formaliseringen af det europæiske semester på ingen måde i yderligere grad må sætte Europa-Parlamentets beføjelser på spil, således som de er fastsat i traktaterne;

9.  mener, at institutionerne bør samarbejde med henblik på at øge halvårets legitimitet og på at fjerne de resterende retlige tvetydigheder, der ellers kan føre til institutionelle konflikter i de kommende år;

10. mener, at der er et presserende behov for at præcisere Europa-Parlamentets rolle inden for halvåret, og anbefaler, at den økonomiske dialog respekterer følgende principper:

     –   det europæiske semester og den økonomiske dialog skal opfattes som elementer i EU's institutionelle rammer og skal fremme fællesskabsmetoden, idet EU-institutionerne involveres i alle faser. Kommissionen skal spille en uafhængig og stærkere rolle i processen;

     –   den økonomiske dialog skal som et nøgleelement i det europæiske semester tilstræbe at styrke processens demokratiske legitimitet, i højere grad samordne den fælles EU-dagsorden og de enkelte medlemsstaters foranstaltninger og sikre, at der i hver fase anvendes en passende beslutningsproces via korrekt parlamentarisk kontrol, der både involverer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, samt at dialogen og samarbejdet parlamenterne imellem styrkes;

     –   Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og alle andre relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter og især Det Økonomiske og Finansielle Udvalg oprettet i henhold til artikel 134 i TEUF og Beskæftigelsesudvalget nedsat i henhold til artikel 150 i TEUF, skal involveres på behørig vis og informeres og høres i tide;

     –   gennemsigtighed skal anerkendes som et nøgleelement i processen, og Kommissionen og Rådet skal forpligte sig til i hver fase at offentliggøre deres holdninger og beslutninger og redegøre for dem i Parlamentet, når de opfordres til det af Parlamentets ansvarlige udvalg;

11. bemærker, at Europa-Parlamentet kun finder det nødvendigt at tilpasse sine procedurer til de ændringer, som Lissabontraktaten har medført, i det omfang de vedrører situationer, hvor formanden for Det Europæiske Råd giver møde i Parlamentet; minder om, at medlemmerne af Europa-Parlamentet ifølge TEU er direkte repræsentanter for unionsborgerne, der skal nyde lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes side i overensstemmelse med princippet om lighed, som Unionen skal respektere i alle sine aktiviteter (artikel 9 og 10), og derfor på det kraftigste modsætter sig ethvert forsøg på at splitte Parlamentet; understreger, at alle medlemmer har samme mandat, og at deres stemmeret ifølge forretningsordenen er en ukrænkelig personlig ret (artikel 164);

12. minder om, at det er Europa-Parlamentets eksklusive ret at give sin formand bemyndigelse på Det Europæiske Råds møder;

13. er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet skal anerkendes som det hensigtsmæssige europæiske demokratiske forum til at tilvejebringe en samlet evaluering ved slutningen af det europæiske halvår;

14. mener, at Europa-Parlamentet er det rette forum for økonomisk dialog og økonomisk samarbejde mellem de nationale parlamenter og EU-institutionerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.10.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Andrew Henry William Brons, Carlo Casini, Andrew Duff, Roberto Gualtieri, Enrique Guerrero Salom, Zita Gurmai, Stanimir Ilchev, Constance Le Grip, David Martin, Paulo Rangel, Algirdas Saudargas, György Schöpflin, József Szájer, Rafał Trzaskowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sandrine Bélier, Zuzana Brzobohatá, Marietta Giannakou, Helmut Scholz, Alexandra Thein

• [1]  Artikel 121, 126 og 148 i TEUF, protokol nr. 12, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, Rådets beslutning om stabilitets- og vækstpagten af 17. juni 1997, Rådets formandskabs konklusioner af 20. marts 2005, forordning (EF) nr. 1466/97, som ændret ved ..., forordning (EF) nr. 1467/97, som ændret ved ..., adfærdskodeksen om specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, vedtaget af Økofinrådet den 7. september 2010, Økofinrådets konklusioner fra oktober 2006 og Økofinrådets konklusioner fra oktober 2007, europluspagten vedtaget af euroområdets regeringschefer og med tilslutning af Bulgarien, Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien den 24.-25. marts 2011.
• [2]  P7-TA-PROV(2011)0421.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (14.7.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
(2011/2071(INI))

Ordfører for udtalelse: Marije Cornelissen

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at kønsaspektet er af afgørende betydning for at nå de overordnede EU 2020-mål, idet kvinder udgør den største reserve af uudnyttet arbejdskraft samt hovedparten af de personer, der lever i fattigdom i EU; der henviser til, at særlig opmærksomhed bør rettes mod både integration af kønsaspektet og politikker rettet mod ligestilling mellem kvinder og mænd gennem hele processen med det europæiske halvår,

B.  der henviser til, at besparelsesforanstaltningerne og foranstaltningerne med sigte på finanspolitisk konsolidering har forringet kvindernes position på arbejdsmarkedet og har øget fattigdom blandt kvinder, hvilket giver anledning til højere arbejdsløshed, større finansiel usikkerhed, lavere lønninger og nedskæringer i den offentlige sektor, sociale ydelser og velfærdsydelser, herunder navnlig skattefordelene ved børnepasning,

C. der henviser til, at en øget og mere effektiv anvendelse af kvinders færdigheder vil gøre det muligt at udnytte det vækstpotentiale, der er forbundet med samspillet mellem kvinders tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, fødselsrater og økonomisk udvikling,

D. der henviser til, at en mere afbalanceret integration af kvinder på arbejdsmarkedet med øget anerkendelse af deres færdigheder vil være i overensstemmelse med såvel principperne om retfærdighed som med kriterier såsom økonomisk effektivitet og maksimering af beskæftigelse og produktivitet,

1.  henstiller til, at fagudvalgene i Europa-Parlamentet, herunder Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM), blandt deres medlemmer udpeger en fast ordfører til at deltage i den arbejdsproces, der er knyttet til det europæiske semester i Europa-Parlamentet, og med jævne mellemrum aflægge rapport om disse processer til udvælgelseskomiteen;

2.  opfordrer den/de ansvarlige kommissær(er) til hvert år at drøfte kønsaspekterne i den årlige vækstundersøgelse med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere ligestillingsaspektet i processen i det europæiske semester ved at tage højde for kvinders behov og situation ved gennemførelsen af de politiske retningslinjer i den årlige vækstundersøgelse; roser de medlemsstater, der har fremmet kønsaspektet via deres nationale reformprogrammer i løbet af det første europæiske halvår, og som især har fokuseret på kvinder i forbindelse med udarbejdelse og overvågning af politikker vedrørende beskæftigelse, bekæmpelse af fattigdom og uddannelse; er skuffet over de medlemsstater, der har undladt at nævne kønsaspektet i deres nationale reformprogrammer;

4.  foreslår, at det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder i større udstrækning inddrages i alle faser af det europæiske halvår; håber, at instituttet, så snart det bliver operationelt, vil kunne afhjælpe problemet med manglende pålidelige, systematiske og sammenlignelige oplysninger opdelt efter køn, både i EU og i hver enkelt medlemsstat;

5.  opfordrer Rådet til at sikre, at FEMM-Udvalget kan diskutere kønsaspekterne i de nationale reformprogrammer og de ​​landespecifikke politiske retningslinjer med den ansvarlige formand for EPSCO efter Kommissionens fremlæggelse af ​​de landespecifikke politiske retningslinjer;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv deltagelse af civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer, i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af de nationale reformprogrammer;

7.  opfordrer Kommissionen til at anvende et fælles og ensartet sæt af benchmarks i hele EU for at vurdere de nationale reformprogrammer, herunder tilgængeligheden af prismæssigt overkommelig børnepasning for alle, ældrepleje og pleje af plejekrævende handicappede, plejeorlovsordninger og foranstaltninger, der gør det muligt at kombinere arbejds- og familiemæssige forpligtelser, samt til at opfordre til, at de nationale reformprogrammer gøres mere kønsfølsomme ved at tage højde for kvinders økonomiske situation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet på baggrund af antallet af udførte arbejdstimer om ugen, kontrakttyper og kvinders økonomiske uafhængighed;

8.  opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om at fastlægge separate nationale mål for beskæftigelse af henholdsvis mænd og kvinder samt til at kræve, at de anvender kønsopdelte oplysninger i forbindelse med deres rapportering om fremskridt med hensyn til EU 2020-målene;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge kvalitative mål i de nationale reformprogrammer med henblik på at fjerne de kønsbestemte lønforskelle, forbedre kvinders iværksættervirksomhed samt etablere børnepasning og ældrepleje;

10. opfordrer medlemsstaterne til i de nationale reformprogrammer at fastlægge kvantitative mål for kvinders beskæftigelse generelt samt særlige foranstaltninger for grupper af kvinder med meget lave beskæftigelsesrater, f.eks. unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder, handicappede kvinder, enlige mødre og romakvinder;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til generelt at gøre civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og offentligheden opmærksom på de overordnede mål for 2020 samt de nationale mål, herunder kønsopdelte mål for beskæftigelsen;

12. opfordrer Kommissionen til at anmode civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter om at bidrage med en årlig skyggerapport om fremskridtene i medlemsstaterne med hensyn til de overordnede mål og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger i de nationale reformprogrammer, som kan sammenlignes med skyggerapporterne om gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

13. opfordrer Kommissionen til at udvide og forbedre lempelserne i forbindelse med udveksling af national bedste praksis blandt civilsamfundet og de nationale parlamenter, bl.a. med hensyn til kønsaspektet af EU 2020-strategien, f.eks. ved at arrangere et møde hvert tredje år inden revisionen af retningslinjerne;

14. understreger vigtigheden af at prioritere indsatsen for at tackle problemer med arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, hvilket først og fremmest påvirker kvinder, for at prioritere bæredygtig beskæftigelse/kvalitetsjob med rettigheder, investeringer og offentlige tjenesteydelser, som sikrer social integration, navnlig på områderne uddannelse, sundhed, børnepasning, pasning af plejekrævende personer, offentlig transport og sociale tjenesteydelser;

15. bemærker, at kvaliteten af de nationale reformprogrammer under det første europæiske semester varierer meget, hvad angår konkrethed, gennemførlighed og omfang, og opfordrer Kommissionen til at gøre de nationale reformprogrammer, der har den bedste kvalitet, til standardformat for de næste europæiske halvår;

16. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at styrke kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig gennem investering i foranstaltninger til forening af arbejde og pleje;

17. udtrykker sin bekymring for de sociale konsekvenser af den finansielle og økonomiske krise for kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at finanspolitisk konsolidering er forenelig med den sociale dimension i EU 2020-strategien og beskæftigelsesretningslinjerne; opfordrer Kommissionen til at vurdere besparelsesforanstaltningernes indvirkning på ligestilling, beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og fattigdom blandt kvinder;

18. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale politikker og mål, der er bebudet i de nationale reformprogrammer, tilsammen udgør et niveau, som er tilstrækkeligt ambitiøst til at nå de overordnede mål i EU 2020-strategien; giver udtryk for bekymring over, at dette ikke var tilfældet under det første europæiske halvår; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater bidrager til de overordnede mål alt efter deres evne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	13.7.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 4 9
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Marije Cornelissen, Silvia Costa, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Zita Gurmai, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Nicole Kiil-Nielsen, Astrid Lulling, Barbara Matera, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Izaskun Bilbao Barandica, Vilija Blinkevičiūtė, Christa Klaß, Mojca Kleva, Mariya Nedelcheva, Norica Nicolai, Chrysoula Paliadeli, Antigoni Papadopoulou, Sirpa Pietikäinen
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jacek Włosowicz

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	14.11.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Sharon Bowles, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Anni Podimata, Olle Schmidt, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sophie Auconie, Pervenche Berès, Philippe De Backer, Vicky Ford, Enrique Guerrero Salom, Danuta Jazłowiecka, Gianluca Susta