Procedure : 2011/0139(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0394/2011

Indgivne tekster :

A7-0394/2011

Forhandlinger :

PV 12/12/2011 - 13
CRE 12/12/2011 - 13

Afstemninger :

PV 14/12/2011 - 7.4
CRE 14/12/2011 - 7.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0569

HENSTILLING     ***
PDF 180kWORD 108k
29.11.2011
PE 472.260v03-00 A7-0394/2011

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

(11226/2011 – C7‑0201/2011 – 2011/0139(NLE))

Fiskeriudvalget

Ordfører: Carl Haglund

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

(11226/2011 – C7‑0201/2011 – 2011/0139(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11226/2011),

–   der henviser til udkast til protokol mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (11225/2011),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0201/2011),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–   der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A7-0394/2011),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriget Marokkos regeringer og parlamenter.


BEGRUNDELSE

Indledning

Kongeriget Marokko er et nordafrikansk land, der grænser op til Atlanterhavet, Middelhavet, Algeriet mod øst og det omstridte Vestsahara mod syd. Marokko har ca. 32 millioner indbyggere. Servicesektoren tegner sig for over halvdelen af BNP, mens industrien bidrager med en fjerdedel og landbruget med lidt over en tiendedel. I den senere tid har sektorerne for turisme, telekommunikation, informationsteknologi og tekstiler tegnet sig for den højeste vækst.

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Marokko trådte i kraft i 2000. Aftalen udgør den generelle ramme for forbindelserne mellem EU og Marokko på det politiske, økonomiske, sociale, videnskabelige og kulturelle område. I øjeblikket er Marokko en privilegeret EU-partner og den største modtager af EU-midler inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. EU er Marokkos vigtigste eksportmarked, dets største udenlandske offentlige og private investor og dets vigtigste turistmarked.

Fiskerierhvervet har gennem lang tid spillet en vigtig økonomisk rolle for Marokko, og landet anses for at være det største fiskerimarked i Afrika. Fiskerisektoren tegner sig for omkring 3 % af BNP, og den marokkanske regering skønner, at den direkte og indirekte beskæftiger omkring 400 000 arbejdstagere.

Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko indgik den 22. maj 2006 en fiskeripartnerskabsaftale(1), som trådte i kraft den 28. februar 2007. På grundlag af et mandat fra Rådet har Kommissionen ført forhandlinger med Kongeriget Marokko om forlængelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen med et år efter udløbet af den første protokol. En protokol om forlængelse af den foregående protokol for perioden 28. februar 2011-27. februar 2012 blev paraferet den 25. februar 2011. Denne etårige forlængelse anvendes nu midlertidigt, men Rådet mangler stadig Europa-Parlamentets godkendelse for at kunne vedtage den nye protokol. Ud af alle fiskeripartnerskabsaftalerne er protokollen til aftalen med Marokko forbundet med den næsthøjeste årlige finansielle modydelse fra EU.

Protokollens indhold

Aftalens gyldighedsperiode

4 år med mulighed for forlængelse (28.2.2011-27.2.2015)

Protokollens gyldighedsperiode

4 år (28.2.2007-27.2.2011) + 1 år (28.2.2011-27.2.2012), med forbehold for ratifikation

Parafering

29. juli 2005 + 25. februar 2011

Aftalens art

Blandet aftale

Finansiel modydelse

36 100 000 EUR om året, hvoraf 13 500 000 mio. EUR er reserveret til støtte for Marokkos sektorpolitik for fiskeriet for at fremme bæredygtighed i dets farvande

Afgifter for redere

Tun: 25 EUR pr. ton fangst

Ikke-industrielt pelagisk fiskeri nordpå: 67 EUR/GT/kvartal

Ikke-industrielt pelagisk fiskeri nordpå, langlinefartøjer: 60 EUR/GT/kvartal

Industrielt pelagisk fiskeri: 20 EUR/ton

Demersalt fiskeri: 53 EUR/GT/kvartal

Ikke-industrielt fiskeri sydpå: 60 EUR/GT/kvartal

Forskud

Tunfiskeri: 5 000 EUR om året

Protokollen fastlægger, hvilke fiskerimuligheder der kan tildeles EU-fartøjer på grundlag af det disponible overskud, samt hvor stor EU's finansielle modydelse for adgangsret og sektorstøtte skal være. Et andet formål med protokollen er at skabe en generel partnerskabsramme for de to parter, inden for hvilken der skal udvikles en politik for bæredygtigt fiskeri.

Den samlede årlige finansielle modydelse, som Marokko vil modtage fra Den Europæiske Union, andrager 36 100 000 EUR. Den er baseret på:

a)  højst 119 fiskeritilladelser til EU-fartøjer i kategorierne ikke-industrielt fiskeri, demersalt fiskeri og tunfiskeri og en fangstmængde på højst 60 000 tons i kategorien industrielt pelagisk fiskeri samt

b)  en støtte på 13 500 000 EUR til udvikling af Marokkos fiskeripolitik. Med en sådan støtte kan den nationale fiskeripolitiks mål nås.

I protokollen er der fastsat fiskerimuligheder for følgende seks kategorier:

­ ikke-industrielt pelagisk fiskeri nordpå: 20 notfartøjer

­ ikke-industrielt fiskeri nordpå: 30 langlinefartøjer med bundline

­ ikke-industrielt fiskeri sydpå: 20 fartøjer

­ demersalt fiskeri: 22 fartøjer

­ tunfiskeri: 27 fartøjer

­ industrielt pelagisk fiskeri: en fangst på 60 000 tons.

Ordførerens bemærkninger og konklusioner

Et eksternt konsulentfirma har udarbejdet en ex post-evalueringsrapport for Kommissionen, hvori der foretages en analyse af de første fire år af fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Rapporten fremhæver en række meget foruroligende forhold omkring mange aspekter af den tidligere protokol, hvis forlængelse er emnet for denne henstilling.

Helt generelt hedder det i rapporten, at resultaterne af denne første firårige periode af den nye fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Marokko alt i alt er ret skuffende. Der er talrige problemer i forbindelse med aftalens økonomiske aspekter. Ifølge evalueringsrapporten er det ikke lykkedes aftalen at nå to af sine vigtigste mål: stabilisering af EU-markedet og udvikling af fiskerisektoren. For så vidt angår dækningen af den samlede årlige efterspørgsel efter fiskeri- og akvakulturprodukter på det europæiske marked hedder det videre, at aftalen kun, mildt sagt, yder et marginalt bidrag. Endvidere hedder det, at aftalen ikke har bidraget effektivt til udviklingen af fiskerisektoren i Marokko.

Der er tale om et meget lavt cost-benefit-forhold som følge af den lave udnyttelsesgrad af de fiskerimuligheder, der er forhandlet på plads. Det lyder i rapporten, at

udgifterne til aftalen forekommer meget høje i forhold til de fiskerimuligheder, der reelt er blevet udnyttet. De europæiske fiskerflåders omsætning skønnes at ligge på 30,2 mio. EUR, dvs. på blot 0,83 EUR for hver euro investeret af EU. Benytter man som indikator kun den rigdom, der genereres af europæiske redere, der er omfattet af aftalen (direkte og indirekte merværdi for EU), fremkommer der et endnu mindre imponerende cost-benefit-forhold for EU's investering: 0,65 EUR i genereret merværdi for hver investeret euro. Disse tal ... ligger et godt stykke under niveauet for tilsvarende indikatorer for andre fiskeriaftaler.

Disse tal viser klart, hvor ineffektiv aftalen er set ud fra et finansielt perspektiv. Konklusionen i evalueringsrapporten er, at aftalen i henseende til økonomisk rentabilitet er den mindst vellykkede af samtlige bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler.

Aftalen giver også anledning til bekymring i økologisk henseende. Ud af de 11 demersale bestande, der befiskes i marokkanske farvande, synes fem at være overfiskede (europæisk kulmule, akarnanisk blankesten, ottearmet blæksprutte, tiarmet blæksprutte, lyserød reje), fire synes fuldt udnyttede (blankesten, storøjet havrude, guldbrasen, middelhavsgryntefisk), mens to bestande ikke kunne analyseres godt nok som følge af manglende data (senegalesisk kulmule, flyveblæksprutte). Den næsten totale nedfiskning af disse bestande afføder spørgsmålet om, hvorvidt princippet om, at EU-fartøjer kun skal drive fiskeri på overskydende bestande, overholdes. Fiskeriet ud for den marokkanske kyst indvirker også negativt på miljøet, allermest som følge af det udbredte problem med udsmid, fangster af hajer og pelagiske trawleres sandsynlige fangster af havpattedyr.

Aftalen indvirker kun i ringe grad på den marokkanske fiskerisektor. I rapporten hedder det klart, at aftalen ikke har bidraget effektivt til udviklingen af fiskerisektoren i Marokko. Det hedder endvidere, at aftalen ikke i hverken teknisk eller finansiel henseende opfylder Marokkos specifikke behov. EU's finansielle modydelse har ingen større makroøkonomisk indvirkning på det marokkanske budget.

Ud over protokollens ovennævnte økonomiske, økologiske, miljømæssige og andre mangler er den også forbundet med nogle omstridte retlige spørgsmål med hensyn til Vestsahara. Hvad angår denne aftale er spørgsmålet, hvorvidt den er til direkte gavn for saharawifolket. Den dokumentation, der foreligger vedrørende denne protokol, giver ikke noget klart svar på dette følsomme spørgsmål.

Ordføreren fandt også samarbejdet med Kommissionen vanskeligt i forbindelse med udarbejdelsen af denne henstilling. Den officielle henvisning (saisine) til Rådet og Parlamentet vedrørende protokollens forlængelse ankom først til Parlamentet i begyndelsen af juni 2011, tre måneder efter at protokollen var trådt i kraft. Ex post-evalueringsrapporten forelå først kun på fransk, og trods mange løfter fra kommissæren og hendes kabinet fik ordføreren først adgang til den engelske oversættelse i juli. På det tidspunkt havde protokollen allerede været gældende i fire måneder. Manglen på interinstitutionelt samarbejde har gennem hele processen med udarbejdelsen af dette udkast til henstilling lagt hindringer i vejen for ordførerens arbejde. Forhåbentlig var dette en anomali snarere end en indikator for, hvorledes Kommissionen agter at samarbejde med Parlamentet fremover.

Den langtrukne karakter af hele denne proces har sat de berørte fiskere i en temmelig uheldig situation på grund af de usikre fremtidsudsigter. På tidspunktet for offentliggørelsen af denne henstilling vil der dog stadig være mindst to måneder tilbage, inden den endelige afstemning kan finde sted på plenarmødet. Dette giver fiskerierhvervet tid til at forberede sig på en eventuel opsigelse af protokollen. Hvis afstemningen på plenarmødet finder sted i december, vil næsten 85 % af protokollens gyldighedsperiode desuden allerede være gået, og langt størstedelen af fiskerimulighederne vil være blevet udnyttet. Ovennævnte økonomiske, økologiske, miljømæssige og proceduremæssige problemer med aftalen er så alvorlige, at de vejer tungere end det mulige modargument om godkendelse af forlængelsen af protokollen.

Til slut er det meget vigtigt at anføre, at selv om denne protokol helt klart har en række alvorlige mangler, betyder dette på ingen måde, at EU ikke i fremtiden kunne have en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko til begge parters gensidige fordel. I løbet af hele processen med at udarbejde denne henstilling har samarbejdet med Marokko været yderst tilfredsstillende. Problemerne med denne aftale skyldes ikke partnerlandet, men snarere selve aftalen. Som aftalen ser ud i øjeblikket, ville det imidlertid principielt være forkert at henstille, at Parlamentet godkender forlængelsen af en protokol med så mange åbenlyse mangler. Der er ingen grund til, at Parlamentet skal godkende forlængelsen af en protokol til en aftale, der er spild af skatteydernes penge, ikke er bæredygtig i økologisk og miljømæssig henseende og ikke har nogen væsentlig makroøkonomisk indvirkning på hverken EU eller Marokko. Ordføreren henstiller derfor, at Parlamentet nægter at godkende forlængelsen af protokollen.

Desværre afspejler resultatet af afstemningen i Fiskeriudvalget den 22. november 2011 ikke ordførerens standpunkt. Afstemningsresultatet afspejler heller ikke de to udtalelser fra henholdsvis Udviklingsudvalget og Budgetudvalget. Ordføreren beklager, at Fiskeriudvalgets henstilling derfor går ud på at godkende forlængelsen af fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Han vil benytte lejligheden til at gentage sine argumenter under forhandlingen på plenarmødet.

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 764/2006 af 22. maj 2006 (EUT L 141 af 29.5.2006, s. 1).


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (8.11.2011)

til Fiskeriudvalget

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

(11226/2011 – C7-0201/2011 – 2011/0139(NLE))

Ordfører for udtalelse: Isabella Lövin

PA_Leg_Consent

KORT BEGRUNDELSE

Den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Kongeriget Marokko trådte i kraft i februar 2007. De tekniske og finansielle vilkår og betingelser for EU-fartøjers fiskeriaktivitet, såvel som de finansielle bidrag, er fastsat i protokollen til aftalen. Den tidligere protokol udløb den 27. februar 2011.

Kommissionen indledte forhandlingerne om en etårig forlængelse af protokollen dagen før dens udløb med det formål at tillade fortsat adgang for EU-fartøjer til marokkanske territorialfarvande. Den nugældende protokol trådte i kraft den 28. februar 2011 for en periode på et år.

Det finansielle bidrag på 36 100 000 EUR muliggør et maksimalantal på 119 fiskeritilladelser for EU-fartøjer i kategorierne småfiskeri, demersalt fiskeri og tunfiskeri, og en fangstmængde på højst 60 000 tons i kategorien industrielt pelagisk fiskeri. Af det samlede beløb skal 13 500 000 EUR afsættes til støtte for den sektorbaserede fiskeripolitik i Marokko.

I henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF kan Europa-Parlamentet enten godkende eller afvise at godkende protokollen.

Den efterfølgende evaluering, der blev foretaget af eksterne konsulenter i december 2010 til vurdering af den tidligere protokol, er en af de mest negative evalueringer nogensinde af en bilateral fiskeriaftale.

Kun 15 % af de til rådighed stående midler til sektorspecifik støtte er blevet anvendt. Navnlig programmet til modernisering af den marokkanske fiskerflåde er slået fejl. Den obligatoriske beskæftigelsesklausul er blevet overholdt af EU-fartøjerne, men har kun bidraget til skabelse af 170 arbejdspladser for marokkanske statsborgere, svarende til 0,04 % af antallet af fiskere i landet. EU-fartøjerne har ikke i fuld udstrækning overholdt de obligatoriske landingsklausuler, og den lokale fiskeindustri er således blevet forhindret i at oparbejde en merværdi.

Fiskebestandenes tilstand er alarmerende. Samtlige bestande udnyttes til bristepunktet eller udpines, med undtagelse af sardinbestandene ud for Vestsaharas kyst. Hvis udnyttelsen af sardinbestanden øges, vil bifangsten af de overudnyttede hestemakrel- og makrelbestande imidlertid også vokse. Evalueringen viser, at fiskeriaktiviteten i den nordlige del af landet ikke kan øges, men derimod må indskrænkes inden for visse fiskerier, og enhver fiskerilicens udstedt til EU-fiskerflåden vil derfor komme i direkte konkurrence med det lokale fiskeri. Den marokkanske fiskerflåde er allerede for stor i forhold til de potentielle fiskerimuligheder, og fortsat fiskeri fra EU-fartøjer vil fratage de lokale fiskere deres udkomme og beskæftigelse.

Aftalen har den laveste omkostningseffektivitet af alle aftaler. EU får 0,65 EUR ind for hver udbetalt euro (sammenlignet med et gennemsnit på 1,4 EUR for alle aftaler). Dette inkluderer 780 EU-arbejdspladser, hvilket betyder, at EU understøtter hvert job med 45 000 EUR.

Evalueringsrapportens endelige konklusion er, at aftalen set i et udviklingsperspektiv ikke har nogen håndgribelig positiv virkning på sektorens levedygtighed i Marokko.

Et yderst kontroversielt element vedrører medtagelsen af fiskeri i farvandene ud for Vestsahara. I henhold til folkeretten har Vestsahara på nuværende tidspunkt status som et ikke-selvstyrende område, som defineret i FN-pagtens artikel 73. Marokko er den faktiske administrerende myndighed, men er aldrig blevet accepteret af FN som den officielle styrende magt. Ifølge FN's juridiske konsulent Hans Corells udtalelse fra 2002 må ressourceudnyttelse eller hertil knyttede aktiviteter kun finde sted i Vestsahara, hvis de er til gavn for og i overensstemmelse med den vestsahariske befolknings ønsker.

Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste anførte i en udtalelse fra maj 2009, at efterlevelse af folkeretten indebærer, at økonomiske aktiviteter vedrørende naturressourcerne i et ikke-selvstyrende område finder sted til gavn for befolkningen i det pågældende område og i overensstemmelse med dens ønsker. Begge disse forudsætninger skal være opfyldt, og EU bør i modsat fald tage skridt til enten at suspendere aftalen i medfør af protokollens artikel 15 og 19 eller anvende aftalen på en sådan måde, at fartøjer under EU-medlemsstaters flag udelukkes fra at udnytte farvandet ud for Vestsahara.

Efter at Kommissionen gentagne gange havde anmodet om redegørelser om fordelene for lokalbefolkningen, fremsendte Marokko den 13. december 2010 sit svar i form af et powerpoint-dokument om resultaterne af visse investeringsprogrammer inddelt i fire forskellige regioner – hvoraf den "sydlige region" omfattede Vestsahara tillige med andet territorium. Det fremgår ikke af dokumentet, hvorvidt befolkningen i Vestsahara har haft socioøkonomisk gavn af aftalen. Det påstås i dokumentet, at der er sket jobskabelse inden for alle områder, men det er mest sandsynligt, at aftalen fortrinsvis har været til gavn for marokkanske tilflyttere, der er blevet flyttet ind i området i strid med artikel 49 i den fjerde Genève-konvention af 1949. Dokumentet støtter beklageligvis ingen EU-konklusioner angående gavnlige virkninger for hverken den lokale befolkning eller saharawi-folket.

Dokumentet undgår fuldstændig at komme ind på den anden forudsætning, nemlig hvorvidt aftalen er blevet indgået i overensstemmelse med den vestsahariske befolknings ønsker.

******

Udviklingsudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at Parlamentet ikke giver sin godkendelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

7.11.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Leonidas Donskis, Charles Goerens, András Gyürk, Eva Joly, Franziska Keller, Miguel Angel Martínez Martínez, Norbert Neuser, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Santiago Fisas Ayxela, Fiona Hall, Krzysztof Lisek, Isabella Lövin, Horst Schnellhardt, Giancarlo Scottà, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Josefa Andrés Barea, Sophie Auconie, João Ferreira, Claudiu Ciprian Tănăsescu


UDTALELSE fra Budgetudvalget (9.11.2011)

til Fiskeriudvalget

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

(11226/2011 – C7-0201/2011 – 2011/0139(NLE))

Ordfører for udtalelse: François Alfonsi

PA_Leg_Consent

KORT BEGRUNDELSE

Den foreslåede forlængelse af protokollen dækker en periode på et år fra den 27. februar 2011, som er udløbsdatoen for den gældende protokol. Denne protokol er midlertidigt blevet gennemført, mens man afventer Europa-Parlamentets godkendelsesprocedure. Den forlængede protokol vil være gyldig i en periode på 1 år fra den 28. februar 2011.

I henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Europa-Parlamentet enten godkende eller nægte at godkende aftalen.

De økonomiske omkostninger forbundet med aftalen (36,1 mio. EUR) er betydeligt højere end i de tidligere godkendte aftaler. Vores udvalg har anmodet om en koordinering mellem de relevante udvalg i Europa-Parlamentet (PECH, BUDG, DEVE) med henblik på grundigt at genoverveje indholdet i disse aftaler: Hvordan forbedres garantierne for en bevarelse af fiskebestandene og for at opnå bedre virkninger på den økonomiske og sociale udvikling i de pågældende lande? Hvis den betænkning, som vi nu har fået forelagt, og som kun udgør 25 % af budgettet, vedtages, vil koordineringen reelt set miste en stor del af sit indhold.

******

KONLUSION

Budgetudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå Parlamentet at nægte at give sin godkendelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

7.11.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Reimer Böge, Lajos Bokros, Isabelle Durant, James Elles, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Carl Haglund, Lucas Hartong, Jutta Haug, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ivailo Kalfin, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Nadezhda Neynsky, Dominique Riquet, László Surján, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

François Alfonsi, Franziska Katharina Brantner, Frédéric Daerden, Jürgen Klute, Georgios Stavrakakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Josefa Andrés Barea, María Irigoyen Pérez, Baroness Sarah Ludford, George Lyon, Marisa Matias, Marit Paulsen, Ivo Vajgl


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.11.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

12

8

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Josefa Andrés Barea, Antonello Antinoro, Alain Cadec, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Marek Józef Gróbarczyk, Carl Haglund, Ian Hudghton, Iliana Malinova Iotova, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Struan Stevenson

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luis Manuel Capoulas Santos, Chris Davies, Raül Romeva i Rueda, Antolín Sánchez Presedo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

William (The Earl of) Dartmouth, Ilda Figueiredo, Małgorzata Handzlik

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik