ࡱ > ! '` 6 bjbjLULU ;> .? .? : X , |Q |Q |Q 8 Q t (R x* R p HS L S S S sT 4 U \ V 0 # % % % % % % $ r h ښ I ) 3V oT sT 3V 3V I S S r CW CW CW 3V S S E CW 3V # CW CW n a ` e S R H |Q 3V Qe g 0 qe V @ e e 3V 3V CW 3V 3V 3V 3V 3V I I V yi ) 3V 3V 3V 3V 3V 3V 3V x* x* x* ' |Q x* x* x* |Q . EUROPA-PARLAMENTET2009 - 2014
Mdedokument
A7-0430/2011
{30/11/2011}30.11.2011
BETNKNING
om hvordan madspild kan undgs: strategier for en mere effektiv fdevarekde i EU
2011/2175(INI)
{AGRI}Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfrer: Salvatore Caronna
PR_INI
INDHOLD
Side
TOC \t "PageHeading;1" FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING PAGEREF _Toc311036825 \h 3
BEGRUNDELSE PAGEREF _Toc311036826 \h 12
UDTALELSE fra Udvalget om Milj, Folkesundhed og Fdevaresikkerhed PAGEREF _Toc311036827 \h 14
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse PAGEREF _Toc311036828 \h 21
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET PAGEREF _Toc311036829 \h 25
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om hvordan madspild kan undgs: strategier for en mere effektiv fdevarekde i EU
2011/2175(INI)
Europa-Parlamentet,
der henviser til artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europiske Unions funktionsmde, som vedrrer bevarelse, beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed og miljkvaliteten,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophvelse af visse direktiver,
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om Kommissionens grnbog om hndtering af bioaffald i EU,
der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fdevareforsyningskde i Europa,
der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fdevaresikkerhed,
der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 med titlen "Den flles landbrugspolitik p vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fdevarer, naturressourcer og landomrder",
der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om et mere effektivt og fair detailmarked,
der henviser til den forberedende undersgelse om madspild i EU-27 fra Kommissionens GDMilj (2010),
der henviser til FAO-undersgelsen (2011) om globalt madspild ("Global food losses and food waste"),
der henviser til forretningsordenens artikel 48,
der henviser til betnkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Milj, Folkesundhed og Fdevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(A7-0430/2011),
A. der henviser til, at en voksende mngde sunde og spiselige fdevarer i Europa - iflge visse vurderinger op til 50% - hvert r gr tabt i alle led af fdevareforsyningskden, i nogle tilflde helt frem til forbrugerleddet, og bliver til affald;
B. der henviser til, at det i en undersgelse offentliggjort af Kommissionen ansls, at den rlige produktion af fdevareaffald i de 27 medlemsstater udgr ca. 89 mio. ton, svarende til 179 kg pr. indbygger, med nogle meget store forskelle mellem de enkelte lande og de enkelte sektorer, uden at man dog kommer nrmere ind p landbrugets spild p produktionsniveau eller fiskefangster, der smides tilbage i havet; der henviser til, at det samlede madspild i 2020 vil vre steget til omkring 126 mio. tons (en stigning p 40 %), medmindre der trffes yderligere forebyggende aktioner eller foranstaltninger;
C. der henviser til, at der i EU stadig er 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrnsen dvs. over 15% af EU-borgerne har en indkomst p mindre end 60% af gennemsnitsindkomsten i boplslandet; der henviser til, at der blandt disse er 16 mio., som har modtaget fdevarehjlp gennem velgrende organisationer,
D. der henviser til, at de bekymrende tal, som FAO har offentliggjort, og iflge hvilke der i jeblikket er 925 mio. mennesker i verden, som er i fare for underernring, gr chancerne for at n MDG-mlene, herunder mlet om en halvering af fattigdom og sult inden 2015, endnu mindre;
E. der henviser til, at det globale befolkningstals forventede stigning fra 7 til 9 mia. iflge FAO-undersgelserne vil krve en forgelse af fdevareforsyningen p mindst 70% frem til 2050;
F. der henviser til, at verdens kornproduktion er steget fra 824 mio. tons i 1960 til omkring 2,2 mia. tons i 2010, og at produktionen fortsat stiger med 27 mio. tons hvert r; der ppeger, at hvis denne tendens i den globale landbrugsvareproduktion fortstter, vil kornproduktionen i 2050 vre steget til et niveau, der er tilstrkkeligt til at brdfde verdens befolkning; der samtidig ppeger, at eftersom omkring 14 % af den samlede produktion gr tabt efter hsten, og at yderligere 15 % gr tabt under distribution og som husholdningsaffald, kunne tre femtedele af den samlede forgelse af udbuddet, som der vil vre behov for i 2050, opns, hvis vi simpelthen stoppede madspildet;
G. der henviser til, at en nedbringelse af madspildet er et vigtigt frste skridt i indsatsen for at bekmpe sulten i verden, imdeg den af FAO forudsagte stigning i eftersprgslen og forbedre befolkningens ernringsniveau;
H. der henviser til, at mindre madspild vil betyde en mere effektiv arealudnyttelse, bedre forvaltning af vandressourcer og positive konsekvenser for hele landbrugssektoren i hele verden, samt styrke kampen mod underernring i udviklingslandene;
I. der henviser til, at madspild ikke bare har etiske, konomiske, sociale og ernringsmssige, men ogs sundheds- og miljmssige konsekvenser, eftersom bjerge af uspiste fdevarer i hj grad er med til at ge den globale opvarmning, og fdevareaffald producerer drivhusgassen metan, der er 21 gange kraftigere end kuldioxid;
J. der henviser til, at forbrugerne i udviklingslandene har et minimalt madspild; der henviser til, at et eventuelt madspild i disse lande hovedsagelig kan tilskrives finansielle og tekniske begrnsninger i hele fdevareproduktionskden;
K. der henviser til, at sprgsmlet om madspild ikke havde hj politisk prioritet i Europa og Nordamerika i de rtier, hvor fdevareproduktionen var rigelig, hvilket medfrte en generel stigning i madspildet i alle led af fdevareforsyningskden; der henviser til, at madspild i Europa og Nordamerika hovedsageligt forekommer i detail- og forbrugsleddet i modstning til i udviklingslandene, hvor spildet mest forekommer under produktion, hst, forarbejdning og transport;
L. der henviser til, at der iflge nylige undersgelser udledes 4,5 kg CO2 i atmosfren for hvert kilo fdevarer, der produceres; der henviser til, at de ca. 89 mio. tons mad, der gr til spilde hvert r i Europa, producerer 170 mio. tons CO2-kv., fordelt som flger: fdevareindustrien 59 mio. t o n s C O 2 - k v . / r , p r i v a t e h u s h o l d n i n g e r 7 8 m i o . t o n s C O 2 - k v . / r , a n d r e 3 3 m i o . t o n s C O 2 - k v . / r ; d e r h e n v i s e r t i l , a t p r o d u k t i o n e n a f d e 3 0 % a f f d e v a r e r n e , d e r e n d e r m e d i k k e a t b l i v e k o n s u m e r e t , t e g n e r s i g f o r e t m e r f o r b r u g a f v a n d r e s s o u r c e r t i l k u n s tvanding p 50 %, og at der krves 5-10 tons vand til at producere et kilo oksekd;
M. der henviser til, at truslen mod fdevaresikkerheden har sit modbillede i de problemer med f.eks. fedme, hjerte-kar-sygdomme og krft, der plager den rige verden som flge af en overdrevent fedt- og proteinrig kost, og at der som flge heraf er lige s mange overernrede som underernrede og fejlernrede mennesker i verden;
N. der henviser til, at den igangvrende reduktion af produktionsfaktorerne er i modstrid med behovet for at ge fdevareudbuddet i EU;
O. der henviser til, at den bistand, som udviklingslandene fr til at forbedre effektiviteten af deres fdevareforsyningskde, ikke blot er til direkte gavn for de lokale konomier og den bredygtige vkst i disse lande, men ogs indirekte kan gavne balancen i verdenshandelen med landbrugsprodukter og omfordelingen af naturressourcerne,
P. der henviser til, at udvekslingen af god praksis p europisk og internationalt plan samt bistanden til udviklingslandene er af stor b e t y d n i n g f o r b e k m p e l s e n a f m a d s p i l d p v e r d e n s p l a n ;
Q . d e r h e n v i s e r t i l , a t e t v o k s e n d e a n t a l m e d l e m s s t a t e r h a r i v r k s a t i n i t i a t i v e r , d e r s k a l h j n e o f f e n t l i g h e d e n s b e v i d s t h e d o m m a d s p i l d e t s r s a g e r o g v i r k n i n g e r , o m d e m d e r , h v o r p d e t k a n m i n d s k e s , og om hvordan man kan fremme en videnskabs- og borgerkultur baseret p principperne om bredygtighed og solidaritet;
R. der henviser til, at madspild forekommer i alle led af fdevareforsyningskden lige fra produktionsfasen i landbruget over oplagring, forarbejdning og distribution til forvaltning og forbrug;
S. der henviser til, at fdevareforsyningskdens aktrer har det primre ansvar for fdevaresikkerhed og imdegelse af fdevarespild i strst muligt omfang;
T. der henviser til, at det i nogle medlemsstater er forbudt at slge mad under kostprisen, hvorved detailhandlerne frarves muligheden for at afstte usolgte friske fdevarer til forbrugerne til en billigere pris sidst p dagen, hvilket bidrager yderligere til spildet i fdevarekden;
U. bemrker, at det i den nyligt vedtagne forordning om fdevareinformation til forbrugerne prciseres, at fdevarer med en "sidste anvendelsesdato" efter denne dato skal betragtes som farlige;
V. der henviser til, at Forummet p Hjt Plan for en Bedre Fungerende Fdevareforsyningskde og "European Sustainable Consumption and Production Roundtable" arbejder p at forbedre effektiviteten og bredygtigheden i hele fdevareforsyningskden;
1. betragter fdevaresikkerhed som en grundlggende menneskeret, der sikres gennem tilgngelighed af, adgang til og anvendelse af tidsmssigt stabile, sunde og nrende fdevarer i passende mngder; understreger, at verdens fdevareproduktion er betinget af en rkke faktorer, herunder d e n a t u r l i g e r e s s o u r c e r s f i n i t t e k a r a k t e r s e t i f o r h o l d t i l v k s t e n i v e r d e n s b e f o l k n i n g o g d e m e s t u d s a t t e b e f o l k n i n g s g r u p p e r s b e g r n s e d e a d g a n g t i l f d e v a r e r ;
2 . a n m o d e r R d e t , K o m m i s s i o n e n o g m e d l e m s s t a t e r n e o g a k t r e r n e i f d e v a r e f o r s y n i n g s k d e n o m h urtigst muligt at stte ind mod problemet med madspild i alle led af forsynings- og forbrugskden ved at udarbejde retningslinjer for og yde sttte til en forbedring af fdevareforsyningskdens effektivitet sektor for sektor og opfordrer dem indtrngende til at prioritere dette punkt p den europiske politiske dagsorden; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at skabe strre opmrksomhed omkring det arbejde, der foregr i bde Forummet p Hjt Plan for en Bedre Fungerende Fdevareforsyningskde og European Sustainable Consumption and Production Roundtable, bl.a. med hensyn til anbefalinger om bekmpelse af madspild;
3. finder det foruroligende, at der hver dag smides store mngder mad, selv om den sagtens kan spises, og at madspild afstedkommer svel miljmssige som etiske problemer og har konomiske og sociale omkostninger, hvilket indebrer udfordringer for svel virksomheder som forbrugere p det indre marked; anmoder derfor Kommissionen om at analysere rsagerne til og konsekvenserne af, at man hvert r i Europa kasserer, spilder og bortskaffer ca. 50% af de fremstillede fdevarer, og sikre, at dette kommer til at omfatte en detaljeret analyse af affaldet samt en vurdering af de konomiske, miljmssige, ernringsmssige og sociale konsekvenser; anmoder endvidere Kommissionen om at tage konkrete skridt til at halvere madspildet inden 2025, og samtidig hindre produktionen af bioaffald;
4 ppeger, at madspild har en rkke rsager: overproduktion, fejlagtig mlretning af produktet (uhensigtsmssig strrelse eller form), forringelse af produktet eller dets emballage, markedsfringsregler (problemer med udseende eller emballage), utilstrkkelig lagerstyring eller markedsfringsstrategier;
5. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan en affaldsbehandlingspolitik med sanktioner kan pvirke adfrden med hensyn til madspild; nsker, at der vedtages en affaldsbehandlingspolitik med sanktioner baseret p "forureneren betaler"-princippet for alle led i fdevarekden;
6. mener, at det for at reducere madspild s meget som muligt er ndvendigt at inddrage alle deltagerne i fdevarekden og fokusere p de forskellige rsager til spild i hver enkelt sektor; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en analyse af hele fdevarekden med henblik p at indkredse, i hvilke sektorer der oftest forekommer madspild, og hvilke lsninger der kan benyttes til at forhindre madspild;
7. opfordrer indtrngende Kommissionen til at samarbejde med FAO om at fastlgge flles ml for begrnsning af madspild p verdensplan;
8. finder, at problemet med madspild br anskues som et sprgsml om ressourceeffektivitet, og opfordrer Kommissionen til at tage specifikke initiativer rettet mod madspild inden for rammerne af flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa" med henblik p at sikre, at dette sprgsml fr lige s meget opmrksomhed og gres til genstand for en lige s stor bevidstgrelsesindsats som sprgsmlet om energieffektivitet, eftersom de er lige vigtige for miljet og for vores fremtid;
9. opfordrer Kommissionen til at faststte srlige ml for forebyggelse af madspild i medlemsstaterne som en del af de affaldsforebyggelsesml, som medlemsstaterne i henhold til henstillingerne i affaldsrammedirektivet fra 2008 br n senest i 2014;
10. anser det for afgrende vigtigt at reducere madspildet i hele fdevarekden fra jord til bord; understreger ndvendigheden af at vedtage en koordineret strategi efterfulgt af konkrete foranstaltninger, herunder udveksling af bedste praksis, p europisk og nationalt plan, der tager sigte p at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne for at undg madspild samt for at forbedre effektiviteten i fdevareforsyningskden; finder, at dette kan opns ved at fremme direkte forbindelser mellem producenter og forbrugere og forkorte fdevareforsyningskden samt ved at opfordre alle interessenter til at ptage sig en strre del af ansvaret og tilskynde dem til at ge koordinationen med sigte p en yderligere forbedring af logistik, transport, lagerstyring og emballering;
11. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne til at udveksle bedste praksis ved at kombinere viden fra relevante fora og platforme ssom EU's "Retail Forum on Sustainability", "European Food Sustainable Consumption and Production Roundtable", Forummet p Hjt Plan for en Bedre Fungerende Fdevareforsyningskde, det uformelle medlemsstatsnetvrk "Friends of Sustainable Food", "The Consumer Goods Forum" mv.;
12. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med fastlggelsen af udviklingspolitikkerne at sttte foranstaltninger, der har til forml at reducere spild i hele fdevareforsyningskden i udviklingslandene, hvor produktionsmetoderne, hndteringen af de hstede afgrder, infrastrukturerne og forarbejdnings- og emballeringsprocesserne er problematiske og utilstrkkelige; foreslr, at man fremmer moderniseringen af disse landes landbrugsudstyr og infrastruktur for at reducere tabet efter hsten og forlnge fdevarernes holdbarhed; mener endvidere, at en forbedring af f d e v a r e f o r s y n i n g s k d e n s e f f e k t i v i t e t k a n h j l p e d e p g l d e n d e l a n d e t i l a t o p n s e l v f o r s y n i n g m e d f d e v a r e r ;
1 3 . o p f o r d r e r t i l e n o m l g n i n g a f d e n E U - s t t t e , d e r g r t i l u d d e l i n g a f f d e v a r e r t i l U n i o n e n s d r l i g s t s t i l l e d e b o r g e r e , t i l l e v e r i n g a f m l k og mejeriprodukter til skoleelever og til fremme af forbruget af frugt i skolerne, med henblik p at forebygge madspild;
14. bemrker, at der er forvirring omkring betydningen af begreberne "fdevareaffald" og "bioaffald"; mener, at man ved "fdevareaffald" almindeligvis forstr alle fdevarer, som fdevareforsyningskden kasserer af konomiske eller stetiske rsager, eller som er tt p sidste anvendelsesdato, men som sagtens stadig kan spises og er egnet til menneskefde, og som grundet fravret af enhver alternativ anvendelse i sidste ende kasseres og bortskaffes, hvilket indebrer negative eksterne omkostninger i miljmssig henseende samt konomiske omkostninger og tab af fortjeneste for virksomhederne;
15. bemrker, at der i Europa ikke eksisterer en harmoniseret definition af fdevareaffald; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlgge et lovgivningsforslag med en definition af de forskellige typer af "fdevareaffald" og i samme forbindelse fastlgge en separat definition for fdevareaffald beregnet til biobrndsel eller bioaffald, som adskiller sig fra almindelige fdevareaffald ved at blive genbrugt til energiforml;
16. mener, at alle medlemsstaterne br gre det muligt for detailhandlere at stte prisen p friske fdevarer ned til under produktionsomkostningerne, nr de kommer tt p sidste salgsdato, med henblik p at reducere mngden af u s o l g t m a d , d e r k a s s e r e s , o g g i v e f o r b r u g e r e m e d e n l a v e r e d i s p o n i b e l i n d k o m s t m u l i g h e d f o r a t k b e f d e v a r e r a f h j k v a l i t e t t i l b i l l i g e r e p r i s e r ;
1 7 . u n d e r s t r e g e r , a t l a n d b r u g e t i s e l v e s i t v s e n e r r e s s o u r c e e f f e k t i v t o g k a n s p i l l e e n g r u n d l g g e n d e o g frende rolle i bekmpelsen af madspild; opfordrer derfor indtrngende Kommissionen til i sine kommende lovgivningsforslag om landbrug, handel med og distribution af fdevarer at medtage ambitise foranstaltninger, som gr i denne retning; hber p en flles indsats i form af investeringer i forskning, videnskab, teknologi, uddannelse, rdgivning og innovation inden for landbruget med det forml at reducere madspild samt opdrage og tilskynde forbrugerne til at opfre sig mere ansvarligt og bevidst undg madspild;
18. er af den opfattelse, at kvalitetskrav, der vedrrer fdevarers udseende, uanset om kravene stammer fra europisk eller national lovgivning eller interne virksomhedsregler, og som foreskriver, at isr friske frugter og grntsager skal vre af en bestemt strrelse og form, ligger til grund for, at mange fdevarer undigt kasseres, og hvilket ger mngden af fdevarespild; opfordrer de berrte parter til at anerkende og oplyse om den ernringsmssige vrdi af landbrugsprodukter, der ikke har den optimale strrelse eller form, for at begrnse mngden af varer, der kasseres;
19. opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af artikel 5 i affaldsrammedirektivet (2008/98/EF), som definerer biprodukter, eftersom den manglende juridiske klarhed i EU-lovgivningen vedrrende sondringen mellem affald og ikke-affald kan hindre en effektiv udnyttelse af biprodukter;
20. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandlerne til at udarbejde retningslinjer for at imdeg undigt madspild, til at indfre strre ressourceeffektivitet i deres del af fdevareforsyningskden, og til lbende at arbejde p at forbedre forarbejdningen, emballeringen og transporten og derigennem reducere omfanget af undvendigt madspild;
21. opfordrer indtrngende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udveksling af bedste praksis og fremme oplysningskampagner med henblik p at bevidstgre befolkningen om vrdien af mad og landbrugsprodukter, madspildets rsager og virkninger og metoderne til at mindske det, hvorigennem man kan fremme en videnskabs- og borgerkultur baseret p principperne om bredygtighed og solidaritet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme indfrelsen af kostundervisning p alle uddannelsesniveauer, herunder hjere lreanstalter, med retningslinjer for, hvordan man f.eks. opbevarer, tilbereder og bortskaffer fdevarer, med henblik p at fremme bedre adfrdsmnstre; understreger den vigtige rolle, som lokale myndigheder og kommunale virksomheder sammen med detailhandlerne og medierne spiller i forhold til at give information og sttte til borgerne om forebyggelse og reduktion af madspild;
22. bifalder de initiativer, som man allerede har taget i de forskellige medlemsstater for p lokalt plan at indsamle usolgte eller kasserede produkter i alle led af fdevareforsyningskden og uddele dem til borgere, der tjener mindre end mindstelnnen og derfor har ringe kbekraft; understreger i denne forbindelse betydningen af u d v e k s l i n g a f b e d s t e p r a k s i s , h e r u n d e r o g s a f i n i t i a t i v e r p l o k a l t p l a n , m e l l e m m e d l e m s s t a t e r n e ; p p e g e r i d e n f o r b i n d e l s e d e t v r d i f u l d e b i d r a g , s o m y d e s a f b d e d e f r i v i l l i g e , d e r s o r t e r e r o g u d d e l e r s d a n n e p r o d u k t e r , o g d e e r h v e r v s v i r k s o m h e d e r , d e r udvikler systemer og metoder til forebyggelse af spild;
23. opfordrer detailhandlerne til at engagere sig i programmer for omfordeling af mad til borgere med ringe kbekraft og gennemfre foranstaltninger, der gr det muligt at stte prisen ned p produkter, der nrmer sig sidste salgsdato;
24. glder sig over det arbejde, som virksomheder og professionelle partnerskaber i den offentlige, private, akademiske og lokale sektor udretter i udarbejdelsen og gennemfrelsen p europisk plan af koordinerede handlingsprogrammer til bekmpelse af madspild;
25. mener, at investering i metoder, der kan fre til en reduktion i madspild, kan resultere i en reduktion i landbrugsfdevarevirksomhedernes tab og dermed i en snkning af fdevarepriserne, alts potentielt ogs en forbedring af de fattigere befolkningsgruppers adgang til mad; opfordrer Kommissionen til at identificere mder og midler til get inddragelse af landbrugsfdevarevirksomheder, engrosmarkeder, butikker, distributionskder, offentlige og private cateringvirksomheder, restauranter, offentlige administrationer og ngo'er i praksisser til bekmpelse af spild; tilskynder i den henseende til brug af internettet og nye teknologier; ppeger i samme forbindelse betydningen af at oprette et videns- og innovationsfllesskab (VIF) til fdevarer, der bl.a. fokuserer p at forebygge madspild; anmoder Kommissionen om at tilskynde landbrugsfdevareindustrien og andre berrte parter til ptage sig deres del af ansvaret for problemet med madspild, bl.a. ved at udbyde fdevarer i flere forskellige portionsstrrelser, overveje at slge flere fdevarer i ls vgt og tage strre hensyn til single-husholdninger for at begrnse madspildet og dermed forbrugernes CO2-fodaftryk;
26. opfordrer medlemsstaterne til at skabe konomiske incitamenter til begrnsning af madspild;
27. understreger, at de drivhusgasemissioner, der er knyttet til produktion, emballering og transport af fdevarer, er undvendige ekstraemissioner; bemrker, at en forbedring af fdevareforsyningskden med henblik p at forebygge madspild og helt at eliminere spildet af mad, som stadig kan spises, vil vre et vigtigt skridt i bekmpelsen af klimandringerne;
28. anmoder Kommissionen om at overveje eventuelle ndringer af reglerne for offentlige indkb af tjenester fra hotel- og restaurationsbranchen, sledes at man ved tildelingen af kontrakter alt andet lige - fortrinsvis vlger foretagender, der garanterer gratis uddeling af tilbageblevne (usolgte) produkter til borgere med ringe kbekraft, og som begunstiger specifikke aktiviteter med henblik p at reducere spildet i de forudgende led, f.eks. ved at give prference til landbrugsprodukter og fdevarer, der produceres s tt som muligt p forbrugsstedet;
29. opfordrer Kommissionen til at foreg med et godt eksempel ved at bekmpe madspild i de europiske institutioner og hurtigst muligt trffe de ndvendige foranstaltninger til at nedbringe de overordentligt store mngder af mad, der hver dag kasseres i de forskellige EU-institutioners kantiner;
30. anmoder Kommissionen om at vurdere og tilskynde til foranstaltninger, der tager sigte p at reducere madspildet i fdevarekden forud for forbrugsleddet, f.eks. ved at mrke med to udlbsdatoer ("sidste salgsdato" og "sidste anvendelsesdato") og nedstte prisen p fdevarer, der nrmer sig udlbsdatoen eller er beskadigede; bemrker, at en optimering og effektiv anvendelse af fdevareemballage kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af m a d s p i l d v e d a t r e d u c e r e e t p r o d u k t s s a m l e d e m i l j b e l a s t n i n g , i k k e m i n d s t v e d h j l p a f m i l j v e n l i g t i n d u s t r i e l t d e s i g n o m f a t t e n d e f o r a n s t a l t n i n g e r s s o m f o r s k e l l i g e p a k n i n g s s t r r e l s e r , d e r k a n g r e d e t l e t t e r e f o r f o r b r u g e r n e a t k b e d e r e t t e m n g d e r o g modvirke overforbrug af ressourcer, ved at yde rdgivning om korrekt opbevaring og anvendelse af produkter og ved at designe emballagen p en sdan mde, at varernes holdbarhed og friskhed forlnges, samtidig med at det sikres, at der altid anvendes hensigtsmssige materialer, som ikke er til skade for sundheden eller for p r o d u k t e r n e s h o l d b a r h e d , t i l e m b a l l e r i n g o g k o n s e r v e r i n g a f f d e v a r e r ;
3 1 . o p f o r d r e r K o m m i s s i o n e n t i l i s a m a r b e j d e m e d m e d l e m s s t a t e r n e a t f r e m s t t e h e n s t i l l i n g e r o m k l e t e m p e r a t u r e r , d a d e t e r d o k u m e n t e r e t , a t o p b e v a r i n g v e d i k k e - o p t i m a l e o g f o r k e r t e t e mperaturer gr fdevarer hurtigere uspiselige og frer til undigt spild; understreger, at harmoniserede temperaturniveauer i hele forsyningskden vil forbedre varernes holdbarhed og begrnse madspildet for varer, der transporteres og slges p tvrs af grnserne;
32. erindrer om resultaterne af Kommissionens undersgelse (Consumer Empowerment in the EU SEC(2011)0469), som viste, at 18 % af de europiske borgere ikke forstr mrkningen "mindst holdbar til"; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at prcisere betydningen af datomrkningerne ("mindst holdbar til", "sidste holdbarhedsdato" og "sidste anvendelsesdato") for at mindske forbrugernes usikkerhed med hensyn til spiseligheden af fdevarer og give dem prcise oplysninger, herunder isr at gre det klart, at datoen for "mindst holdbar til" relaterer til kvalitet, mens "sidste anvendelsesdato" vedrrer sikkerhed, sledes at forbrugerne sttes i stand til at trffe informerede valg; opfordrer indtrngende Kommissionen til at udgive en brugervenlig vejledning i anvendelsen af fdevarer, som er tt p en udlbsdato, og samtidig srge for sikkerheden af fdevarer, som gives bort, herunder som dyrefoder, p grundlag af bedste praksis blandt interessenterne i fdevarekden, f.eks. med henblik p hurtigere og mere effektivt at matche udbud og eftersprgsel;
33. anmoder medlemsstaterne om at fremme og sttte initiativer, der er rettet mod at fremme bredygtig produktion i lille og mellemstor mlestok i forbindelse med lokale og regionale markeder og forbrug; ppeger, at lokale markeder er bredygtige set ud fra et miljmssigt synspunkt og bidrager til den primre sektors stabilitet; anmoder om, at den flles landbrugspolitik i fremtiden remrker de ndvendige midler til fremme af stabilitet i primrsektoren, for eksempel via direkte salg, lokale markeder samt enhver indsats for at fremme en kort eller "nulkilometer"-distributionskde;
34. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at sm lokale producenter og lokale producentsammenslutninger kan deltage i procedurerne for offentlige indkb til gennemfrelse af specifikke programmer, der isr fremmer forbruget af frugt og mejeriprodukter i skolerne;
35. opfordrer indtrngende Rdet og Kommissionen til at gre 2013 til det europiske r mod madspild som et vigtigt informations- og reklameinitiativ, nr det glder om at bevidstgre de europiske borgere og henlede de nationale regeringers opmrksomhed p dette vigtige sprgsml med henblik p bevilling af tilstrkkelige midler til de udfordringer, der skal lses i den nrmeste fremtid;
36. plgger sin formand at sende denne beslutning til Rdet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Madspildet er blevet s omfattende, at det m betragtes som et verdensomspndende problem, der afspejles i alle led af fdevareforsyningskden, lige fra jord til bord.
P baggrund af visse tal fra 1974 og frem til i dag ansls det, at det globale madspild er steget med 50%.
Spildet sker p landbrugsmarkerne, i forarbejdningsindustrien, i distributionsvirksomhederne og i forbrugernes hjem, og det finder sted bde i de industrialiserede lande og i udviklingslandene. Dette madspild, som skaber en industri parallelt med produktionsindustrien, forrsager en lang rkke negative eksternaliteter.
Sprgsmlet om madspild str i modstning til det grundlggende problem med fdevareforsyning, som bringes i fare af en rkke faktorer, bl.a. de begrnsede naturressourcer i forhold til det stigende globale befolkningstal og de fattigste befolkningsgruppers ringe adgang til fdevarer.
Dette giver anledning til en rkke analyser og overvejelser om vores anvendelse af den mad, vi har til rdighed.
En nylig undersgelse bestilt af FAO viser nogle ret bekymrende tal, navnlig for den industrialiserede verdens vedkommende. Europerne og nordamerikanerne spilder mellem 95 og 115 kg mad om ret, sammenlignet med 6-11 kg i Afrika syd for Sahara.
rsagerne til spildet er ikke altid de samme. De varierer alt efter de forskellige niveauer i fdevareforsyningskden, produkttypen og det sted, hvor spildet sker. Hvis man opdeler fdevarekden i fem sektorer (landbrugsproduktion, hndtering og oplagring, behandling, distribution og forbrug), kan man se, at forskellige handlemder inden for hver sektor medfrer, at mad, der sagtens kan spises, bliver smidt ud. Det glder spild i forbindelse med hst og oplagring, transport under usikre forhold, forkert emballering og de endelige forbrugeres drlige vaner, nr de kber og bruger fdevarer.
Hvad de industrialiserede lande angr, er strstedelen af spildet koncentreret i de sidste faser, dvs. distribution og forbrug, hvilket navnlig skyldes overfloden af produceret mad, mens det i udviklingslandene er koncentreret i de frste faser, fordi der mangler avancerede landbrugsteknikker, effektive systemer og infrastruktur til transport (f.eks. klekder) samt sikre oplagringsmuligheder.
Disse tal viser, at den mngde mad, der fremstilles i dag, i virkeligheden kan genanvendes til ernringsforml i stedet for at blive bortskaffet som en hvilken som helst anden form for affald, hvilket har betydelige konsekvenser set ud fra et miljmssigt, konomisk og etisk synspunkt.
Fremstilling af overskydende mad, som vi ikke bruger, har nemlig nogle hje miljomkostninger, bde nr det glder forbruget af energi og naturressourcer (frst og fremmest vand), og nr det glder emissionen af drivhusgasser i atmosfren. Det ansls sledes, at de ca. 89 mio. tons mad, der hvert r bliver smidt ud i Europa, producerer 170 mio. tons CO2-kvivalenter om ret. Ud over de miljmssige skader, som man forrsager ved at fremstille mad, man ikke bruger, skal man tage hjde for omkostningerne ved at behandle og bortskaffe den mad, der nu er blevet til affald, og den manglende fortjeneste for produktionsvirksomhederne.
Bekmpelse af madspild br st hjt p den politiske dagsorden i Europa. Kommissionen, Rdet og medlemsstaterne skal udarbejde konkrete strategier og foranstaltninger, der tager sigte p at halvere madspildet i hele forsyningskden inden 2025, forbedre industriens effektivitet og gre offentligheden bevidst om et sprgsml, som p mange mder stadig er ukendt.
Folk skal oplyses, ikke blot om rsager til og konsekvenser af affald, men ogs om mder, hvorp det kan reduceres. Det er ndvendigt at fremme en videnskabelig kultur og en samfundskultur, der er styret af principperne om bredygtighed og solidaritet, sledes at der tilskyndes til en mere korrekt adfrd.
Erfaringerne viser, at spontane initiativer fra foreningers side, bde frivillige foreninger og foreninger af fagfolk, som tager sigte p at reklamere for og fremme en kultur, hvor man bekmper spild, har haft stor succes i de omrder, hvor de er blevet gennemfrt.
Derfor anmoder Parlamentet om, at 2013 erklres for europisk r mod madspild, som dermed vil blive et vigtigt informations- og bevidstgrelsesinstrument for dette vsentlige emne.
{22/11/2011}22.11.2011
UDTALELSE fra Udvalget om Milj, Folkesundhed og Fdevaresikkerhed
til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
om hvordan fdevarespild undgs: strategier til en mere effektiv fdevarekde i EU
(2011/2175(INI))
Ordfrer for udtalelse: Anna Rosbach
FORSLAG
Udvalget om Milj, Folkesundhed og Fdevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage flgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at tab af fdevarer under produktion, efter hst og under forarbejdning, samt fdevarespild i forbindelse med detailsalg og forbrug i Europa udgr 179 kg/r per capita;
B. der henviser til, at 60% af de europiske husholdningers fdevarespild kunne undgs, og at 20% af fdevarerne smides vk p grund af forvirring over datoerne p varemrkningen;
C. der henviser til, at fdevarespild ikke har vret en politisk prioritet i Europa og Nordamerika i tidligere rtier, hvor fdevareproduktionen var rigelig, hvilket har frt til en generel stigning i fdevarespildet hele vejen igennem fdevareforsyningskden; der henviser til, at fdevarespild i Europa og Nordamerika hovedsageligt forekommer i forbindelse med detailsalg og forbrug, i modstning til i udviklingslandene, hvor produktion, hst, forarbejdning og transport er de faser, hvor spild udgr de strste problemer;
D. der henviser til, at det krver et paradigmeskift at ndre forbrugernes adfrd i positiv retning, dvs. til mindre fdevarespild, men at der allerede kan opns forbedringer i EUs fdevarekde hvad angr forvaltningen af oplagrings-, transport- og distributionsfaserne;
E. der henviser til, at fdevarespild ikke bare medfrer konomiske udgifter, men heller ikke kan forsvares ud fra et etisk og miljmssigt synspunkt;
F. der henviser til, at fdevareproduktion er forbundet med en hj grad af CO2-emissioner og ressourceanvendelse (herunder jord og vand);
G. der desuden henviser til, at tab efter hsten ansls til at udgre 4 mia. EUR om ret alene i Europa;
1. er overbevist om, at det br vre hjeste prioritet at forhindre fdevarespild, eftersom mad er en dyrebar og knap ressource, og millioner af mennesker sulter;
2. opfordrer til, at der trffes foranstaltninger til at reducere spildet af fdevarer i fdevareindustrien, handelen, restauranter, sundhedsinstitutioner, skoler og andre institutioner, da mange former for bioaffald opstr som flge af forbruget af fdevarer i lokalsamfundene;
3. ppeger, at der ikke findes nogen harmoniseret definition af fdevarespild, hvilket frer til alvorlige uoverensstemmelser i den statistiske dataindsamling og hmmer en effektiv indsats p EU-niveau og nationalt niveau;
4. mener, at EUs bioaffaldspolitik br vre gennemtnkt og tilpasset bde ud fra et etisk og et miljmssigt synspunkt;
5. anerkender, at en reduktion af fdevarespildet har betydelige miljmssige fordele, ikke blot med hensyn til at undg de negative konsekvenser af affaldsbortskaffelse, men ogs med hensyn til at spare p forbruget af energi, emissioner, vand og jord i produktionsprocessen og undg negative virkninger i relation til potentielt ikke-bredygtige produktionspraksisser i landbruget, ssom vandforurening og tab af biodiversitet;
6. er af den opfattelse, at en stor del af fdevarespildet kan undgs, hvis kden fra produktion til forbruger holdes kort med en effektiv lokal produktion og distribution for derigennem at bidrage til at reducere fdevarespild;
7. er bekymret over, at produktionens miljomkostninger ikke i tilstrkkelig grad afspejles i forbrugerpriserne;
8. opfordrer Kommissionen til at foresl klare ml for reduktion af fdevarespild inden for rammerne af rammedirektivet om affald; opfordrer Kommissionen til at stte srligt fokus p fdevarespild, nr den vurderer medlemsstaternes affaldsforebyggelsesprogrammer, -ml og indikatorer i overensstemmelse med rammedirektivet om affald; opfordrer til, at indvirkningen p frembringelsen af fdevareaffald vurderes i konsekvensanalysen af hvert eneste lovgivningsmssige forslag, der vedrrer fdevarer;
9. opfordrer medlemsstaterne til at stte srligt fokus p fdevareaffald i deres affaldsforebyggelsesprogrammer og trffe lovgivningsmssige foranstaltninger med sigte p at undg fdevarespild i hele produktionskden, herunder i detail- og engroshandelen; ppeger, at dette br omfatte opstilling af ml for affaldsminimering, sortering og redistribuering;
10. opfordrer til, at affaldshierarkiet som fastsat i affaldsdirektivet ogs anvendes stringent i forbindelse med fdevareaffald, dvs.
som frste prioritet at undg, og dernst at mindske, drivhusgasemissioner og anvendelse af vand
dernst genbruge og genanvende (f.eks. kompostere)
som nste trin i hierarkiet anvendelse til produktion af biogas, og
frst som den sidste udvej at forbrnde eller deponere affaldet;
11. understreger behovet for flere genanvendelsesanlg til biologisk affaldsbehandling og for get indsamling af det uundgelige fdevareaffald i husholdningerne, som f.eks. unskede komponenter i fdevarer; sttter aktioner ssom hjemmekompostering og biologisk genanvendelse i landbruget;
12. mener, at forsigtighedsprincippet af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed br have forrang i forbindelse med behandlingen og anvendelsen af bioaffald, navnlig i lyset af dets mulige indirekte tilbagevenden til fde/fdevarekden og dets anvendelse i importerede fdevarer og foderstoffer;
13. er af den opfattelse, at emballering skal optimeres og reduceres: forskning i og innovation inden for intelligent emballage br fremmes for at sge efter gode lsninger med hensyn til den reelle sidste anvendelsesdato for de enkelte produkter;
14. er helt overbevist om, at der skal skabes en miljbevidsthed blandt forbrugerne, sledes at de stter pris p og bevarer miljmssige ressourcer og forstr, at forbrug altid har en indvirkning p vores milj;
15. understreger, at de drivhusgasemissioner, der er forbundet med produktion, emballering og transport af fdevarer, der smides vk, er undvendige ekstra emissioner; bemrker, at forbedring af fdevareforsyningskden for at forebygge fdevarespild og udrydde spild af spiselige fdevarer er en central foranstaltning med henblik p at afbde klimandringer;
16. mener, at supermarkederne br tilskyndes til at slge i ls vgt og i portionsstrrelser, der svarer til kundernes nsker, for at begrnse kundernes indkb af overskydende fdevarer;
17. opfordrer til, at det undersges, om tidligere udstedte forordninger forrsager undvendige regler, der tvinger supermarkeder og fdevarebutikker til at smide mad vk, som intet fejler;
18. erkender, at forvirring blandt forbrugerne, manglende forstelse og fejlfortolkning af holdbarhedsdatoer p fdevaremrkningen er en af rsagerne til, at fdevarer smides vk; minder om, at lovgivningen om fdevareinformation til forbrugerne stiller krav om anvendes senest-dato eller mindst holdbar til-dato samt vejledning om srlige krav til opbevaring og anvendelse af emballagen; opfordrer medlemsstaterne og fdevareindustrien til at gennemfre oplysningskampagner, der vil gre det muligt for forbrugerne at forst mrkningen og navnlig at tolke mindste holdbarhedsdato korrekt, sledes at det undgs, at forbrugerne vildledes; er dog opmrksom p, at fdevareproducenterne af hensyn til deres retssikkerhed er srligt forsigtige, nr de faststter datoerne for mindste holdbarhed;
19. bemrker i denne forbindelse betydningen af at oprette et videns- og innovationsfllesskab (VIF) for fdevarer, der bl.a. fokuserer p at forebygge fdevarespild;
20. er klar over, at hovedvgten i affaldsreduktionsbestrbelserne i Europa, hvor fdevarespildet hovedsageligt foregr p detail- og forbrugsniveau, br ligge p udveksling af bedste praksis, forbedrede rutiner i behandlingen af fdevarer og en adfrdsndring hos virksomheder og enkeltpersoner hele vejen igennem fdevarekden fra start til slut for at reducere fdevarespildet markant, og at der kun med en indsats, der er samordnet mellem EU, og de nationale reguleringsmyndigheder, industrien og forbrugerorganisationerne, kan opns konkrete resultater; opfordrer derfor indtrngende Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage med deres sttte til bevidstgrelsesforanstaltninger og kampagner, som er rettet mod disse ml, og navnlig at skabe bevidsthed om sammenhngen mellem forbrug og produktion, omkostninger, affald, milj og sundhed, men som ogs sigter mod at uddanne unge, allerede fra den tidlige barndom, i hvordan fdevarer, fdevareaffald og rester skal behandles;
21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage foranstaltninger i lovgivningspakken om den flles landbrugspolitik rettet mod forebyggelse af fdevarespild p produktions-, hst-, forarbejdnings- og transportstadiet og til at foresl konkrete foranstaltninger til at ge befolkningens bevidsthed og forbrugernes ansvar p detail- og forbrugsstadiet;
22. opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af hele fdevarekden med henblik p at indkredse de fdevaresektorer, hvor der oftest forekommer fdevarespild, og lsninger, der kan bruges til at undg fdevarespild;
23. opfordrer endvidere Kommissionen til at undersge, hvor stor en del af fdevarespildet, der sker allerede under hsten; mener, at Kommissionen, hvis denne del er betydelig, br foresl tilgange og foranstaltninger til at gre det nemmere for landbrugerne at undg dette;
24. er af den opfattelse, at kvalitetskrav vedrrende udseendet, uanset om de indfres gennem EU-lovgivning eller national lovgivning eller gennem interne virksomhedsregulativer, der foreskriver isr friske frugters og grntsagers strrelse og form, ligger til grund for, at mange fdevarer undvendigt bliver smidt ud, hvilket ger mngden af fdevarespild;
25. tilskynder offentlige institutioner, hotel- og restaurationsbranchen, skoler, hospitaler og fdevarebanker til at indsamle og redistribuere fdevarer, der stadig er egnede til konsum, til vrdigt trngende som et supplement til, men ikke en erstatning for, de eksisterende velfrdssystemer;
26. mener, at ny teknologisk udvikling, ssom intelligente kleskabe og emballering med nanoteknologi, kan spille en betydelig rolle for reduktionen af fdevarespild; opfordrer indtrngende Kommissionen til at vre srligt opmrksom p reduktion af fdevarespild i sine forskningsprogrammer;
27. opfordrer detailhandlerne til at tage deres ansvar for at reducere fdevarespild alvorligt, f.eks. ved at lempe kravene til handelsnormer; opfordrer Kommissionen til at indsamle og offentliggre de politikker, der udgr bedste praksis med hensyn til at undg fdevarespild i EUs detailsektor samt praktiske lsninger med hensyn til behandling og distribuering af fdevarer, som ikke kan slges via de sdvanlige kanaler;
28. bemrker, at sprgsmlet om fdevarespild br behandles inden for rammerne af ressourceeffektivitet, og opfordrer Kommissionen til at forelgge srlige initiativer rettet mod fdevarespild under flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa";
29. mener i denne forbindelse, at EU's borgere har et generelt behov for at vide mere om fdevarer og ernring;
30. henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om Kommissionens grnbog om hndtering af bioaffald i EU, srlig punkt 1 til 4, i hvilken Parlamentet indtrngende opfordrer Kommissionen til at forelgge et specifikt lovgivningsforslag om behandling af bioaffald, hvoraf fdevarespild kun udgr n del;
31. bemrker, at reelt fdevareaffald kan udgre en vsentlig og bredygtig kilde til biomasse og kan anvendes som erstatning for bioenergi produceret ved hjlp af ikkebredygtig trimport;
32. finder, at genanvendelse af bioaffald gennem kompostering eller i biogasanlg er langt at foretrkke frem for forbrnding, som br undgs og kun kan accepteres, efter at man har fulgt hierarkiet, og affaldet er blevet nyttiggjort mest muligt;
33. understreger, at potentialet i fdevareaffald til energiudnyttelsesforml ikke br pvirke eller forsinke foranstaltninger til at tackle selve problemet med fdevareaffald;
34. opfordrer Kommissionen til at sikre, at sprgsmlet om fdevareeffektivitet fr lige s meget opmrksomhed og en lige s stor bevidstgrelsesindsats som sprgsmlet om energieffektivitet, eftersom de er lige vigtige for miljet og for vores fremtid;
35. opfordrer Kommissionen til at indfre rapporteringskrav for medlemsstaterne om fdevareaffald og standardisere metoderne til beregning af mngderne af fdevareaffald p medlemsstatsplan for at sikre sammenlignelighed;
36. opfordrer Kommissionen til at faststte srlige ml for forebyggelse af fdevareaffald for medlemsstaterne som en del af de affaldsforebyggelsesml, der vil blive fastsat for medlemsstaterne senest i 2014, hvilket der blev henstillet til i affaldsrammedirektivet fra 2008;
37. understreger, at det er ndvendigt at indfre separate indsamlingssystemer for bioaffald, sledes at denne type affald kan genanvendes, og der s vidt muligt kan blive gjort god brug af det, og anmoder Kommissionen om at vurdere en eventuel henstilling til medlemsstaterne om at indfre separat indsamling af fdevareaffald fra husholdninger og/eller fdevareservicesektoren; anmoder om, at konomisk sttte til udviklingen af separat indsamling og behandlingsinfrastruktur ligeledes vurderes.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse22.11.2011Resultat af den endelige afstemning+:
:
0:38
0
15Til stede ved den endelige afstemning - medlemmerJnos der, Elena Oana Antonescu, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Martin Callanan, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Julie Girling, Franoise Grossette, Cristina Gutirrez-Cortines, Satu Hassi, Jolant a E m i l i a H i b n e r , D a n J r g e n s e n , K a r i n K a d e n b a c h , H o l g e r K r a h m e r , J o L e i n e n , C o r i n n e L e p a g e , P e t e r L i e s e , K a r t i k a T a m a r a L i o t a r d , L i n d a M c A v a n , R a d v i l M o r k kn a i t - M i k u l n i e n , M i r o s l a v O u z k , A n t o n y i a P a r v a n o v a , M a r i o P i r i l l o , P a v e l P o c , V i t t o r i o P r o d i , F r d r i q u e R i e s , A n n a R o s b a c h , O r e s t e R o s s i , D a g m a r R o t h - B e h r e n d t , C a r l S c h l y t e r , R i c h a r d S e e b e r , T h e o d o r o s S k y l a k a k i s , B o g u s Ba w S o n i k , S a l v a t o r e T a t a r e l l a , A n j a W e i s g e r b e r , s a W e s t l u n d , G l e n i s W i l l m o t t , M a r i n a Y a n n a k o u d a k i s T i l s t e d e v e d d e n e n d e l i g e a f s t emning - stedfortrdereMiroslav Mikolik, Alojz Peterle, Birgit Schnieber-Jastram, Renate Sommer, Bart Staes, Csaba Sndor Tabajdi, Michail Tremopoulos, Andrea Zanoni
{18/10/2011}18.10.2011
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
om hvordan madspild kan undgs: strategier til en mere effektiv fdevarekde i EU
2011/2175(INI)
Ordfrer for udtalelse: Anna Maria Corazza Bildt
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage flgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at madspild giver bde miljmssige og etiske problemer og konomiske og sociale omkostninger, som stiller virksomheder og forbrugere over for en rkke udfordringer p det indre marked;
2. understreger, at der er behov for politisk vilje for at finde lsninger p madspildet; opfodrer indtrngende Kommissionen til at prioritere alle aspekter af madspild i den europiske politiske planlgning; anmoder Kommissionen om i samrd med medlemsstaterne at fastlgge ml for begrnsning af madspild og anmoder medlemsstaterne og alle berrte parter om at trffe praktiske foranstaltninger for at opfylde disse ml;
3. opfordrer indtrngende Kommissionen til at samarbejde med FAO om at fastlgge flles ml for begrnsning af madspild p verdensplan;
4. henviser til resultaterne af Kommissionens undersgelse (Consumer Empowerment in the EU SEK(2011)0469), som viser, at 18 % af de europiske borgere ikke forstr mrkningen "mindst holdbar til"; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at tydeliggre betydningen af datomrkninger ("mindst holdbar til", "sidste holdbarhedsdato" og "sidste anvendelsesdato") for at begrnse forbrugernes usikkerhed med hensyn til spiseligheden af fdevarer og for at give offentligheden prcise oplysninger, isr forstelse for, at datoen for "mindst holdbar til" angr kvalitet, mens "sidste anvendelsesdato" angr sikkerhed, sledes at forbrugerne kan trffe velfunderede valg;
5. bemrker, at det i den nyligt vedtagne forordning om fdevareinformation til forbrugerne prciseres, at fdevarer med en "sidste anvendelsesdato" efter denne dato br betragtes som farlige;
6. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de berrte parter til at fremme oplysnings- og uddannelsestiltag om begrnsning af madspild i frste omgang for skolebrn, som bidrager til at gre den enkelte forbruger mere bevidst og trffe ansvarlige valg, og som styrker forbrugerens forstelse af madens vrdi og evne til at bedmme spiseligheden af fdevarer p grundlag af udseende, duft, flelse og smag; tilskynder ogs til, at der trffes praktiske foranstaltninger til begrnsning af madspild i skolekantiner, hos offentlige myndigheder, i offentlige og private virksomheder og i de europiske institutioner;
7. opfordrer Kommissionen til at overveje eventuelle ndringer af reglerne om offentlige udbud, navnlig vedrrende catering, for at tage bedre hnd om problemet med madspild;
8. opfordrer alle berrte parter til at ptage sig en strre del af ansvaret; tilskynder dem til at ge koordineringen, s logistik, transport, lagerforvaltning og emballering forbedres med henblik p at bekmpe madspildet i hele forsyningskden; opfordrer desuden de berrte parter til at erkende og forklare den ernringsmssige vrdi af landbrugsprodukter med mangelfuld strrelse eller form for at begrnse mngden af varer, der kasseres;
9. understreger, at det er vigtigt at fortstte med at investere i udviklingen af innovative fremstillingsteknologier, bl.a. effektive teknikker til emballering og opbevaring af varer;
10. opfordrer fdevareindustrien og andre berrte parter til at udbyde fdevarer pakket i flere forskellige strrelser emballage, undersge fordelene ved at tilbyde flere bulkvarer og til at tage strre hensyn til husstande med en enkelt person for at begrnse madspildet og dermed forbrugernes CO2-fodaftryk;
11. opfordrer indtrngende detailhandlerne og de lokale myndigheder til gennem deres daglige kontakt med forbrugerne at oplyse disse om metoder til mere effektiv opbevaring og anvendelse af fdevarer og til at tilskynde forbrugerne til at planlgge deres indkb af fdevarer (f.eks. via praktisk rdgivning og oplysningskampagner); mener, at rabattilbud i hjere grad br anvendes p overskudslagre og beskadigede men sikre fdevarer med snarlig udlbsdato, f.eks. med tilbud om 50% prisfald 24 timer fr sidste anvendelsesdato;
12. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremstte henstillinger om nedklingstemperaturer, da det er dokumenteret, at ikke-optimale og forkerte temperaturindstillinger gr fdevarer uspiselige tidligere end forventet og frer til undigt madspild; understreger, at harmoniserede temperaturniveauer i hele fdevarekden vil forbedre opbevaringen af varer og begrnse madspildet for varer, der transporteres og slges p tvrs af grnserne;
13. opfordrer indtrngende Kommissionen til at offentliggre en brugervenlig vejledning om anvendelsen af fdevarer med snarlig udlbsdato og sikre fdevaresikkerhed i fdevaredonationer og foderstof p grundlag af bedste praksis blandt de involverede parter i fdevarekden bl.a. med henblik p hurtigere og mere effektivt at matche udbud og eftersprgsel;
14. henviser til fordelene ved at udvikle kompostering af biologisk nedbrydelige fdevarer frem for kassering af disse; glder sig over initiativer i medlemsstaterne, som stiller flles anlg til rdighed for borgerne til dette forml; anmoder Kommissionen om at fremme sdanne initiativer ved at tilskynde til udveksling af erfaringer og bedste praksis p europisk plan;
15. opfordrer medlemsstaterne til at skabe konomiske incitamenter til begrnsning af madspild;
16. bemrker, at medlemsstaterne kan forbedre deres affaldsforvaltning og derved bidrage til at effektivisere fdevarekden; opfordrer Kommissionen til at undersge sammenhngen mellem madspild og kvaliteten af affaldsforvaltning og vurdere, hvilke foranstaltninger der kan trffes p omrdet for affaldsforvaltning for at begrnse madspild;
17. mener, at madspild kan begrnses gennem en styrkelse af samarbejdet mellem forbrugere, producenter, fabrikanter, detailhandlere, cateringvirksomheder, restauranter, offentlige myndigheder og ngo'er; tilskynder i s henseende til brug af internettet og nye teknologier;
18. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de berrte parter til at udveksle bedste praksis ved at kombinere viden fra relevante fora og platforme, ssom det europiske forum for detailhandlen om bredygtighed, det europiske rundbordsforum om bredygtigt forbrug og bredygtig produktion, forummet p hjt plan om en bedre fungerende fdevareforsyningskde, det uformelle netvrk mellem medlemsstater "Friends of Sustainable Food", The Consumer Goods Forum mv.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse17.10.2011 # $ % & 2 3 4 = I S T Z f p w x öé~rgr~^U~^~JgJ~^g~g h 0J 5aJ h h 0J aJ h h 0J aJ h h aJ mH nH uh 0J 5;aJ h
h aJ h ^J aJ mHsH h ^J aJ mH nH sHuh aJ mHsH h ;CJ OJ QJ aJ h ;^J aJ mHsH0h 0J ;<B* CJ aJ mHnH ph sHu h ;^J aJ mH nH sHu
h ;aJ j hH7 ;UaJ $ w 4 $If l/ 3 $If l/ X kd- $$If T l 0 H* (
t 4 4
l abT $If l/ 9# 5 6 $ % & 3 4 T x n z z
$
E1$a$ ! " , - ) 2 0 1 k kdp. $$If T l F H (
t 4 4
l abT ' - ` m n w x
#
$
>
?
@
B
C
D
N
t j/ h\ UmH nH u h\ aJ mH nH sH uj h\ UmH nH u* j(/ h\ UmH nH u j h\ UmH nH u h\ mH nH u
h 5aJ j h 5UaJ h aJ mH nH uh 0J aJ h
h aJ h 0J aJ h )
D
\ ^ _ ` A
C Q 1$gd@
f#
N
; < V W X Z [ \ ] a ʻۮ靻ۮ錻ۮzozozozboz h 6aJ mH nH u h aJ mH nH u
h aJ j h 5UaJ j1 h\ UmH nH u j0 h\ UmH nH u h\ aJ mH nH sH uj h\ UmH nH u* j"0 h\ UmH nH u j h\ UmH nH u h\ mH nH uhp h\ ;mH nH u& >
?
@
C
@ A B E @ A [ \ O S C !! "! ! ! " " n" p" " " # # &&