Procedure : 2011/2148(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0431/2011

Indgivne tekster :

A7-0431/2011

Forhandlinger :

PV 19/01/2012 - 4
CRE 19/01/2012 - 4

Afstemninger :

PV 19/01/2012 - 10.12
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0013

BETÆNKNING     
PDF 191kWORD 141k
30.11.2011
PE 467.225v03-00 A7-0431/2011

om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne

(2011/2148(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Aldo Patriciello

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne

(2011/2148(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis artikel 189 omhandler politikken for forskning og teknologisk udvikling og rumpolitikken og bl.a. omhandler udarbejdelsen af en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–   der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 om en integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed (KOM(2010)0614),

–   der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden(2),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (KOM(2011)0152),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 31. maj 2011 om en rumstrategi for Den Europæiske Union til gavn for borgerne,

–   der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. november 2003 om rummet: en ny europæisk grænse for en større Union - En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik (KOM(2003)0673),

–   der henviser til Rådets beslutning 2004/578/EU af 29. april 2004 om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation(3),

–   der henviser til Kommissionens rapport om midtvejsevaluering af de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation (KOM(2011)0005),

–   der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver(4),

–   der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den flerårige finansielle ramme 2007-2013(5),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 (KOM(2011)0500),

–   der henviser til forordning (EF) nr. 683/2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (6),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): for en sikrere planet (KOM(2008)0748),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten (KOM(2009)0589),

–   der henviser til forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dettes indledende operationelle fase (2011-2013) (7),

–   der henviser til forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur(8),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (KOM(2010)0308),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A7-0431/2011),

A. der henviser til, at artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt tildeler EU en rolle i udarbejdelsen af en rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker,

B.  der henviser til, at rumpolitikken er et nøgleelement i Europa 2020 og er en del af flagskibsinitiativet om industripolitikken,

C. der henviser til, at EU's myndigheder og borgere allerede har adgang til satellitkommunikationstjenester,

D. der henviser til, at det støtter målene om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at skabe højt kvalificerede job, tilbyde afsætningsmuligheder, stimulere innovation og forbedre borgernes velfærd og sikkerhed,

E.  der henviser til, at rummet er af strategisk betydning for EU og en væsentlig forudsætning for uafhængig beslutningstagning og handling,

F.  der henviser til, at den europæiske rumindustri genererer en samlet omsætning på 5,4 milliarder euro og beskæftiger mere end 31 000 højtuddannede personer,

G. der henviser til, at den europæiske satellitkommunikationssektor er en grundlæggende forudsætning for opretholdelsen af en levedygtig EU-rumindustri, eftersom mere end halvdelen af denne EU-industris omsætning hidrører fra fremstilling eller opsendelse af telekommunikationssatellitter,

H. der henviser til, at det konsekvent har givet sin fulde støtte til det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), der gennemføres gennem Galileo- og Egnos-programmerne og sigter på at forbedre dagligdagen for EU's borgere, sikre EU's selvstændighed og uafhængighed og opnå en betydelig andel i det verdensomspændende højteknologiske marked, der er afhængigt af satellitbaseret navigation,

I.   der henviser til, at EU i dag er afhængig af det amerikanske GPS-lokaliseringssystem, idet aktiviteter for omkring 7 % af BNP er baseret på dette system, og til, at Galileo forventes at tilbyde fordele i forhold til det amerikanske GPS-system, såsom forbedret nøjagtighed, global integritet, autentificering og servicegaranti, og samtidig sikre EU's strategiske autonomi, noterer sig den betydning, som Galileo kan have for at forbedre konkurrenceevnen og kvaliteten inden for mange tjenester i EU,

J.   der henviser til, at øgede programomkostninger, bl.a. som følge af unøjagtige omkostningsoverslag og uhensigtsmæssige omkostningsstyringsstrategier, betyder, at det med det nuværende budget kun er muligt at finansiere etableringen af den indledende operative kapacitet,

K. der henviser til, at Kommissionen har forelagt et forslag til finansiering af Galileo under den flerårige finansielle ramme 2014-2020, men at denne ramme ikke indbefatter finansieringen af GMES, hvorfor dette programs fremtid er alvorligt truet,

L.  der henviser til, at Kommissionen bør fremlægge en klar og detaljeret vurdering af alle de tekniske muligheder, der kan komme på tale, og de dermed forbundne omkostninger og fordele for både Galileo og GMES, inden der træffes beslutning om yderligere finansielle forpligtelser fra EU-budgettet i den næste flerårige finansielle ramme,

M. henviser til, at GMES også er et EU-ledet flagskibsprogram til gavn for EU's borgere, der leverer geoinformation, som offentlige institutioner bruger til gennemførelse af politikker såsom miljøforvaltning, risikostyring og civilbeskyttelse, der henviser til, at GMES bør sikre kontinuerlig adgang til oplysninger vedrørende miljø og sikkerhed, der bygger på jordobservationer indsamlet fra permanente ruminfrastrukturer og in situ-infrastrukturer, og sikre optimal anvendelse af de tilgængelige ressourcer i EU,

N. der henviser til, at eksistensen af en konkurrencedygtig, højteknologisk rumindustri understøttet af et ambitiøst program for F&U og supplerende aktiviteter, udforskning af rummet, sikring af rumfartsinfrastrukturer og internationalt samarbejde er afgørende for en vellykket rumpolitik,

O. der i lighed med Kommissionen påpeger, at man bør sikre uafhængig adgang til rummet, så den europæiske rumpolitiks mål kan nås,

P.  der henviser til, at den industrielle knowhow i EU er af afgørende betydning for en vellykket rumpolitik, og til, at de store EU programmer spiller en væsentlig rolle for EU's integration og konkurrenceevne,

Målene for en EU-rumstrategi

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne som første etape i en samlet EU-rumstrategi til gavn for EU's borgere, politikker og diplomati; mener, at EU bør fokusere sin indsats på udvikling af downstream rumtjenester til gavn for borgerne og sigte på at forbedre den politiske beslutningsproces og gennemførelsen heraf; mener, at en hensigtsmæssig anvendelse af rumprogrammer såsom Galileo og GMES kan føre til betydelige omkostningsreduktioner i de berørte sektorer og deraf følgende fordele for regionerne og lokalsamfundene;

2.  finder det vigtigt, at rumpolitikken er en realistisk politik, der sigter på at forbedre dagligdagen for de europæiske borgere ved at muliggøre ny økonomisk vækst, skabe innovationspotentiale og støtte videnskabelige fremskridt i verdensklasse; understreger, at rumløsninger baseret på de fremmeste rumteknologier og et konkurrencedygtigt industrigrundlag i EU er nødvendige for at klare nutidens store samfundsmæssige udfordringer såsom overvågning af naturkatastrofer, ressourcer og klima, udvikling af telekommunikationssektoren og fremme af relevante applikationer inden for klimaændring, fysisk planlægning, miljøforvaltning, landbrug, sikkerhed til søs, fiskeri og transport;

3.  bemærker, at satellitnetværkene har store betydning for at sikre fuldstændig dækning af EU med bredbåndsinternet i 2013 og følgelig for gennemførelsen af EU's digitale dagsorden;

4.  glæder sig over Kommissionens planer om at udarbejde en rumpolitik, der er skræddersyet til sektorens forskellige delsektorer; understreger i denne forbindelse, at denne politik bør koordineres ikke kun med ESA og medlemsstaterne, men også med Europa-Parlamentet;

5.  mener, at EU er ansvarlig for at koordinere og konsolidere de nationale rumpolitikker og -programmer for at skabe en sammenhængende europæisk tilgang i samarbejde med alle relevante interessenter; understreger, at en sådan tilgang bør tage sigte på at støtte et solidt, konkurrencedygtigt og uafhængigt europæisk industrigrundlag og konsolidere en erhvervspolitik, der kan udtænke, udvikle, iværksætte, styre og drive rumsystemer på mellemlang og lang sigt, herunder finansielle og lovgivningsmæssige mekanismer;

6.  glæder sig over strategiens målsætninger om at styrke den europæiske ruminfrastruktur og forskningsstøtten med det formål at øge EU's industrigrundlags teknologiske uafhængighed, fremme synergieffekter mellem rumsektoren og andre industrisektorer og stimulere innovation som en drivkraft for den europæiske konkurrenceevne;

7.  bemærker dog, at Kommissionens meddelelse godt nok opstiller prioriterede indsatsområder, men at disse forbliver forholdsvis uklare; understreger, at de bør præciseres og omfatte en vurdering af alle tekniske muligheder og omkostninger, risici og fordele samt sociale implikationer i forbindelse hermed, herunder alle mulige konsekvenser for EU's industrigrundlag og EU's industripolitik; mener, at et EU-rumprogram bør fokusere på områder med europæisk merværdi og undgå en spredning af indsatsen eller overlapning i forhold til ESA-aktiviteter;

8.  understreger behovet for en klar styring inden for rumpolitikken, der sikrer optimal udnyttelse af de kompetencer, der findes i EU, med effektive tilsyns- og koordineringsmekanismer, der gør det muligt at samordne prioriteringer og sikre en forsvarlig forvaltning af ressourcer fra medlemsstaterne, EU, ESA og andre EU-agenturer, der beskæftiger sig med rumsektoren og er af betydning for EU;

9.  noterer sig, at transporten i EU kun er blevet nævnt i forbifarten én gang under de syv samlinger i Rådet, der har omhandlet rumpolitikken, og at rumpolitikkens betydning for transportsektoren ikke er blevet behandlet seriøst under Rådets samlinger om rumpolitik;

10. understreger nødvendigheden af en større forståelse for vigtige sektorers afhængighed af rummet og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremhæve rummets betydning;

11. påpeger, at transportsektoren spiller en central rolle i forbindelse med opfyldelsen af EU's 20-20-20-mål vedrørende CO2-emissioner og energiforbrug samt gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål, og at det ikke er muligt at opnå bæredygtig vækst uden en effektiv transportsektor;

12. mener, at EU har behov for en rumstrategi for at sikre, at rumteknologien fuldt ud bidrager til en sikrere og mere effektiv trafikstyring og trafikkontrol inden for alle transportformer;

13. er enig med Kommissionen i, at EU bør bevare uafhængig adgang til rummet, hvis det skal nå de mål, der er opstillet for rumpolitikken, og fortsat skal kunne drage fordel af produkter, der er afledt af rumapplikationer; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag på det strategiske område for løfteraketter bl.a. ved at særligt at fokusere herpå inden for rammerne af den del af industripolitikken, der vedrører rumsektoren;

14. understreger rumopsendelsernes særlige betydning i forbindelse med rumpolitikken og understreger behovet for nye europæiske politiske tilskyndelser på området, eftersom sektoren for rumopsendelser befinder sig i en økonomisk kritisk situation overalt på kloden;

Flagskibsprojekterne Galileo og GMES

15. mener, at Galileo, som er et EU-flagskibsinitiativ, er det første globalt dækkende satellitnavigationssystem, som er designet til civile formål, og som kunne sikre EU uafhængighed på et strategisk område;

16. anmoder Kommissionen om på passende vis at supplere den lovgivningsmæssige og finansielle ramme, især med henblik på fastlæggelsen af en finansiel ramme for 2014 - 2020, en effektiv styringsløsning, Galileo-tjenester og regler om ansvar; understreger i denne forbindelse, at det for at gøre Galileo-programmet operationelt og fuldstændigt funktionsdygtigt er nødvendigt at

-          fastlægge principperne for forvaltningen af Galileo-programmets fremtidige aktiviteter

-          sikre en overordnet rationalisering af programmets organisationsstruktur;

17. mener, at den indledende operative kapacitet, der vil gøre det muligt at levere de første tjenester, bør være nået senest i 2014 for at sikre, at Galileo rent faktisk bliver den anden GNSS-referencekonstellation, særlig i modtageudstyrsfabrikanternes bevidsthed; glæder sig over opsendelsen den 21. oktober 2011 af to operationelle satellitter til validering i kredsløb fra Europas rumhavn i Kourou;

18. er overbevist om, at målet med en fuld operativ kapacitet baseret på en konstellation af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter og en tilstrækkelig jordinfrastruktur er en forudsætning for at opnå merværdien af Galileo i forhold til autentificering, høj præcision og uafbrudt service og dermed høste de økonomiske og samfundsmæssige fordele; frygter, at Galileo mister sin føring, hvis systemet ikke er færdig til tiden, og hvis kommercialiseringen og internationaliseringen af tjenesterne ikke gennemføres korrekt; mener, at det er nødvendigt med klar og entydig støtte fra alle EU-institutioner til gennemførelsen af fuld operativ kapacitet for at overbevise brugere og investorer om EU's langsigtede engagement;

19. mener, at den finansieringsplan, der skal vedtages for Galileo, bør udformes således, at den sikrer opfyldelsen af forpligtelserne på langt sigt og kontinuitet, herunder i forhold til omkostninger til drift, vedligeholdelse og udskiftning;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen og EU's GNSS-tilsynsmyndighed til at lægge mange flere kræfter i at skabe opmærksomhed omkring GNSS blandt potentielle brugere og investorer, fremme anvendelsen af GNSS-baserede tjenester og identificere og koncentrere efterspørgslen efter disse tjenester i Europa;

21. er stærkt overbevist om, at der kun kan sikres yderligere finansiering til GNSS, hvis der skabes betydelig mere opmærksomhed om de omkostninger og fordele, GNSS skaber for EU's økonomi og for samfundet, blandt beslutningstagere og den bredere offentlighed; bifalder konkrete initiativer såsom Galileo-konkurrencen;

22. erindrer om, at Egnos er et virkeligt og operationelt program; er overbevist om, at det er nødvendigt at sikre fuldt udbytte af dette program og sikre den praktiske anvendelse af dets applikationer; påpeger vigtigheden af, at Egnos dækker hele EU med henblik på at konsolidere det indre marked, og påpeger behovet for at udvide dette system i det sydlige, østlige og sydøstlige Europa, Middelhavsregionen, Afrika og Arktis;

23. understreger, at Galileo og Egnos bidrager til skabelsen af et fælles europæisk luftrum og til videreudviklingen af en sikker og omkostningseffektiv styring af flytrafikken i Europa og opfordrer derfor til fastlæggelsen af en ambitiøs og pålidelig tidsplan og en stabil finansiering af forskning og innovation, som kan sikre teknologiske fremskridt og øget industriel kapacitet, samt til lettelsen af SMV'ers adgang til finansiering med det formål at sikre gennemførelsen af disse to programmer, som er en forudsætning for en rettidig indførelse af det fælles europæiske luftrum, idet sidstnævnte udgør et vigtigt strategisk skridt til fremme af den europæiske integration og til styrkelse af det europæiske fælles marked;

24. mener, at fremme af anvendelsen af Egnos og Galileo inden for den civile luftfart er en strategisk forudsætning for gennemførelsen af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), navnlig for så vidt angår dets anvendelse til landingsprocedurer og i små lufthavne;

25. opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres støtte til EU-rumprojekter såsom SESAR, som vil være af vital betydning for den fremtidige vækst og beskæftigelse i flere forskellige sektorer;

26. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere gennemsigtigheden i finansieringen af og samarbejdet mellem de militære og civile strategier for udnyttelse af rummet;

27. understreger, at Galileo og Egnos har afgørende betydning for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig vejtrafikstyring, systemer til opkrævning af bompenge, nødopkaldssystemet eCall, realtidsovervågningssystemer og fremtidens digitale fartskrivere;

28. understreger, at overvågningen af farlig og forurenende godstransport bør være en prioritet inden for satellitbaserede overvågnings- og navigationssystemer;

29. mener, at GMES-programmet også er et EU-flagskibsprogram, eftersom det har grundlæggende betydning for jordobservation; understreger, at GMES bidrager væsentligt til at gennemføre Europa 2020-målene og støtter væksten og den grønne økonomi samt langfristede investeringer i teknologi og infrastruktur; understreger betydningen af GMES som et vigtigt redskab til at bekæmpe klimaændringer og miljøforringelser; bemærker, at GMES gennem indsamling og analyse af informationer på nationalt, regionalt og globalt plan vil gøre det muligt at generere præcise og nyttige data vedrørende atmosfære-, hav- og jordovervågning, civilbeskyttelse, risikoforebyggelse, systemer for tidlig varsling, katastrofeforvaltning og redningsaktioner efter miljø-, natur- eller menneskeskabte katastrofer, hav- og kystovervågning, landbrugsudvikling, vand- og jordforvaltning og regional planlægning, anvendelse af innovativ miljøvurderings og indberetningsteknologi, der kan kombinere rum- og in-situ-data;

30. anmoder indtrængende Kommissionen om at supplere den lovgivningsmæssige ramme og fremsætte forslag til en effektiv styringsløsning for programmets forskellige udviklings- og forvaltningsniveauer ved at trække på den ekspertise, der findes i offentlige organer i EU, herunder EU-agenturer og i den private sektor i forbindelse med udviklingen og samordningen af brugerdrevne tjenester;   anmoder især Kommissionen og de øvrige institutioner om at integrere finansieringen af GMES i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020; gentager, at integrationen af GMES-støtten i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ville forhindre, at de hidtidige investeringer i det 7. forskningsrammeprogram inden for området tjenester og information går tabt; påpeger, at de hidtidige investeringer har været forgæves, fordi der ikke foreligger nogen langsigtet finansieringsplan; mener, at hvis man opfordrer medlemsstaterne til fortsat at dække udgifterne til iværksættelsen og den årlige drift af dette program, vil det føre til større omkostninger på lang sigt, ulighed i adgangen til information og fordelene for EU-borgerne, en sandsynlig midlertidig udsættelse af selve programmet, en efterfølgende afbrydelse af datamodtagelsen og i sidste ende afhængighed af ikke-europæiske ruminfrastrukturer, hvilket vil placere de sektorrelaterede erhverv i en usikker økonomisk situation;

31. understreger, at omkostninger til GMES på i alt 3 mia. EUR til og med 2013 allerede bliver dækket (samlede omkostninger til satellitterne på 2,3 mia. EUR samt omkostninger til tjenesteydelser på 700 mio. EUR), og at de anslåede omkostninger til programmets drift fra 2014 til 2020 anslås til gennemsnitligt 850 mio. EUR om året; opfordrer Kommissionen til at fremme offentligt-privat partnerskab og tiltrække mere kapital fra den private sektor;

32. opfordrer Kommissionen til at foreslå en langsigtet styrings- og finansieringsplan med udgangspunkt i en gennemgang af alle mulige løsninger og foreslå en driftsstruktur, der kan sikre programmets egentlige forvaltning og leveringen af data fra tjenesterne for at videreføre programmets nuværende succes og sikre målet om at være fuldt operationelt fra 2014; mener, at dette bør sammenkobles med en fælles EU-datapolitik for at sikre reel åben adgang og tilgængelighed i forhold til de eksisterende data; finder det vigtigt, at der fastlægges nærmere aftaler med nationale agenturer for at sikre størst mulig interoperabilitet, kontinuitet og styring af systemet; anser det for nødvendigt at sikre sondringer dels mellem videnskabelig anvendelse og kommerciel brug, dels mellem ESA's udviklingsaktiviteter og de aktiviteter i forbindelse med udbredelse, drift og systemudvikling, som kræver EU-strukturer og specifikke kompetencer;

33. anerkender de sociale fordele for brugere af GMES-tjenesterne, for hvem kontinuitet og bæredygtighed er af stor betydning, hvis de skal få det størst mulige udbytte af programmets observationsinfrastrukturer;

Et sikret rum til fordel for sikkerhed og forsvar

34. tilslutter sig Kommissionens overvejelser om styrkelse af GMES-programmets sikkerhedselement, hvad angår grænseovervågning, støtte til EU's optræden udadtil, maritim overvågning, komplicerede nødsituationer, humanitær bistand, civilbeskyttelse m.m. under hensyntagen til de følsomme data, der behandles, og behovet for at beskytte privatlivets fred og andre borgerlige rettigheder;

35. mener, at rumpolitik også bør omfatte tiltag vedrørende sikkerheden i forbindelse med vigtige EU-ruminfrastrukturer og vedrørende sikker genindvinding af udstyr, der tages ud af brug; erkender, at EU's økonomi, politikker og samfund i stigende grad er afhængige af ruminfrastrukturer, og understreger, at ruminfrastrukturer er afgørende for at styrke den europæiske beslutningsproces' selvstændighed; mener, at indførelsen af et europæisk system til overvågning af situationen i rummet vil bidrage til at beskytte vigtige EU-ruminfrastrukturer mod risikoen for kollision med andre rumfartøjer eller med rumaffald eller objekter i nærheden af jordkloden samt de risici, der er forbundet med vejrforholdene i rummet; mener, at alle nye EU-programmer bør tage udgangspunkt i de eksisterende kapaciteter, kompetencer og infrastrukturer, der har krævet investeringer fra samtlige medlemsstaters side, og udbedre eventuelle mangler i forbindelse med den nuværende kapacitet;

36. mener, at maksimal udnyttelse af satellitkommunikationstjenester vil udgøre en direkte støtte af EU's fremstillingsindustris konkurrenceevne, vil styrke det industrielle grundlag i EU og vil bidrage til virkeliggørelsen af følgende centrale politiske mål:

fuldstændig bredbåndsinternetdækning i EU, herunder for næste generation af tjenester, eftersom satellitnetværk udgør en væsentlig del af den blanding af teknologier, der er nødvendig for at nå de mål, der er opstillet for EU digitale dagsorden

gennemførelse af bæredygtig, sikker og intelligent transport til lands, til vands og i luften

maksimering af EU's bidrag til programmer for samarbejde med udviklingslandene og forbedring af EU's bidrag til virkeliggørelsen af millenniumudviklingsmålene

sikring af en passende rolle til EU i forbindelse med reaktioner på fremtidige katastrofer inden for og uden for EU;

Fremme af forskning og innovation

37. mener, at EU har behov for en solid videnmæssig og teknologisk basis for at udnytte rumrelaterede applikationer bedst muligt til fordel for borgerne og for at kunne handle selvstændigt og råde over en konkurrencedygtig rumindustri, der kan konkurrere på fair betingelser med tredjelandes rumindustrier; understreger, at en lovgivningsmæssig, administrativ og finansiel ramme er afgørende for investeringerne inden for forskning og innovation; mener, at EU er nød til at investere for at sikre sig garanteret adgang til rummet og satellitinfrastrukturer;

38. understreger betydningen af en strategi for forskning og innovation inden for rumpolitik, der kan sikre teknologisk fremskridt, industriel udvikling, EU's konkurrencedygtighed og jobskabelse i EU; mener, at en europæisk F&U-rumpolitik bør sikre adgangen til de nødvendige teknologier - med passende modenhed, den nødvendige grad af uafhængighed og på konkurrencemæssige vilkår; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategisk tidsplan for at sikre sammenhæng mellem indsatsen i EU inden for forskning og udvikling og aktioner gennemført af ESA og medlemsstaterne, hvad angår alle de teknologier, kvalifikationer og dobbelte kilder, der er nødvendige for at opnå konkurrencedygtighed, sikre EU's uafhængighed, opnå adgang til de internationale markeder og nedbringe risikoen for de europæiske programmer;

39. finder det nødvendigt at etablere mekanismer og programmer til stimulering af markedet for applikationer og tjenester afledt af Galileo/Egnos og GMES samt telekommunikationssektoren og tjenester, der indebærer en tværsektoriel anvendelse af de forskellige rumtjenester og således på effektiv vis tilgodeser borgernes behov;

40. finder det også nødvendigt at man for at styrke EU's uafhængighed og konkurrenceevne på økonomisk overkommelige vilkår bevarer en selvstændig adgang til rummet ved at fremme anvendelsen af europæiske løfteraketter og transportører og sikre, at den operationelle og industrielle organisation opfylder de fælles krav; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag vedrørende undersektoren for strategiske løfteraketter ved bl.a. at lægge særlig vægt herpå i rumindustripolitikken;

41. opfordrer Kommissionen til at finde en passende løsning angående de økonomiske og praktiske krav i de fremtidige rammeprogrammer for forskning; mener især, at forskning i og udvikling af rumrelaterede applikationer bør integreres som centrale støtteteknologier i forskellige sektorforskningsområder, f.eks. klimaændringer, miljø, transport og landbrug, snarere end i et særskilt rumtema;

42. anmoder Kommissionen om i samarbejde med ESA at undersøge mulighederne for udforskning af rummet med angivelse af de potentielle omkostninger og fordele; mener i denne forbindelse, at der bør udvikles en fælles strategi med internationale partnere gennem en samarbejdsaftale baseret på en generel konsensus mellem alle interessenter og med et rimeligt bidrag fra EU;

Internationalt samarbejde

43. gentager, at internationalt samarbejde med fredelige formål er en grundlæggende værdi i EU og understøtter EU's politikker; mener, at det internationalt samarbejde bør fremme EU's teknologi, infrastruktur og tjenester, understøtte den videnskabelige, tekniske og industrielle ekspertise, sikre optimal adgang til data for de europæiske brugere, videndeling og interoperabel udvikling af applikationer, der kan bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, som EU og verden i øjeblikket står over for; påpeger, at EU bør være førende på rumområdet og fastholde en væsentlig strategisk rolle på verdensplan, især i de internationale forhandlinger om systemet til overvågning af situationen i rummet og om udforskning af rummet; understreger, at indsatsen på området for rumpolitik kan gennemføres mere effektivt gennem industrielt samarbejde og deling af investeringerne i større programmer såsom den internationale rumstation;

44. understeger, at det er vigtigt, at EU sikres en passende rolle i forbindelse med reaktioner på fremtidige katastrofer inden for og uden for EU;

45. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og ESA at udarbejde en international samarbejdsstrategi med det formål at styrke dialogen vedrørende rumpolitik med de strategiske partnere (USA, Den Russiske Føderation og Japan) og udforske mulighederne for en lignende dialog med andre nye magter såsom Kina, Indien og Brasilien;

46. minder EU's politiske beslutningstagere om, at størstedelen af verdens institutionelle markeder desværre ikke er åbne for international konkurrence, og at den imødesete internationale konkurrence bør være baseret på forhold, der sikrer retfærdige handelsvilkår;

47. påpeger, at det internationale samarbejde, selv om det er ønskeligt specielt med hensyn til forskning skal være gensidigt og til gensidig fordel; beklager, at de institutionelle markeder hos vores vigtigste konkurrenter inden for rumsektoren er lukket for udenlandske virksomheder, herunder europæiske virksomheder;

Forbindelser mellem Den Europæiske Union og ESA

48. minder om, at EU i henhold til EUF-traktatens artikel 189 etablerer de relevante forbindelser med ESA for at fastlægge deres respektive ansvar uden overlapning af roller og investeringer;

49. mener, at EU's stigende engagement i rummet kræver en ny definition af EU's forbindelser med ESA og de nationale agenturer, idet der tages hensyn til, at de tekniske og programmeringsmæssige kapaciteter, ESA og de nationale agenturer har udviklet, er afgørende for at bevare den europæiske industris teknologiske kapacitet og konkurrenceevne på et højt niveau; foreslår, at EU koncentrerer sig om driften og udviklingen af samt kontinuiteten inden for de rumsystemer, vi har brug for, såvel som om markedernes internationale ekspansion og brugernes ønsker;

50. opfordrer Kommissionen til at udfylde sin rolle som politisk leder og tilsynsorgan i forhold til organisationer, der handler på dens vegne;

51. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

P7_TA(2010)0224.

(2)

P7_TA(2011)0093.

(3)

EUT L 261 af 6.8.2004, s. 63.

(4)

P7_TA(2011)0265.

(5)

EUT C 146E af 12.6.2008, s. 226.

(6)

EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

(7)

EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1.

(8)

EUT L 176 af 20.10.2010, s. 11.


BEGRUNDELSE

1. Indledning

Artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tildeler EU en klar rolle i udarbejdelsen af en rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker. Rumpolitikken er et nøgleelement i Europa 2020 og er en del af flagskibsinitiativet om industripolitikken. Den bidrager til virkeliggørelsen af målene om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at skabe højt kvalificerede job, tilbyde afsætningsmuligheder, stimulere innovation og forbedre velfærden og borgernes sikkerhed.

Kommissionens forslag til en EU-rumstrategi udgør første etape i retning af en samlet EU-rumstrategi til gavn for borgerne Det er dog nødvendigt at skabe en sammenhængende europæisk tilgang i samarbejde med erhvervslivet og på mellemlang og lang sigt etablere finansielle og lovgivningsmæssige mekanismer, der kan stimulere den europæiske industri og skabe den kontinuitet, der er nødvendig for at støtte ambitiøse og konkurrencedygtige projekter på internationalt plan.

Kommissionens strategi opstiller prioriterede indsatsområder, men disse forbliver forholdsvis uklare. De bør præciseres og omfatte en vurdering af alle tekniske muligheder samt omkostninger og fordele i forbindelse hermed. Der er også behov for en klar styring inden for rumpolitikken med effektive tilsyns- og koordineringsmekanismer, der gør det muligt at samordne prioriteringer og ressourcer fra medlemsstaterne, EU, ESA og EDA.

2. Flagskibsprojekterne Galileo og GMES

a) Galileo

Galileo-programmet er Europas initiativ i retning af at skabe det bedst mulige globale satellitnavigationssystem, der leverer en yderst præcis, garanteret global lokaliseringstjeneste under civil kontrol. Drøftelserne om et europæisk system startede i slutningen af halvfemserne og i 1999 opfordrede Rådet Kommissionen til at udvikle et globalt system forvaltet af offentlige civile myndigheder.(1) Efter de mislykkede forhandlinger om et offentligt-privat partnerskab besluttede Parlamentet og Rådet i 2008 at færdiggøre en løsning, der inddrager EU-budgettet.

Galileo tilbyder selvstændig navigation og positionsbestemmelse, men det system, der indføres med dette program, vil også være interoperabelt med GPS og GLONASS, som er de to andre globale satellitnavigationssystemer. Når Galileo er fuldt udviklet, vil systemet bestå af 30 satellitter og den tilhørende jordbaserede infrastruktur.

På baggrund af tildelingen af kontrakter om de første ordrer på satellitter, opsendelsestjenester, systemsupporttjenester og operationer meddelte Europa-Kommissionen, at tre indledende tjenester vil blive leveret fra 2014 og fremefter: en indledende åben tjeneste, en indledende statsreguleret tjeneste og en indledende eftersøgnings- og redningstjeneste. Safety-of-Life-tjenesten og den kommercielle tjeneste vil blive afprøvet fra og med 2014 og forventes at blive tilbudt, i takt med at systemet når op på sin fulde operationelle kapacitet.

Ordføreren anmoder Kommissionen om at opstille en passende lovgivningsmæssig og finansiel ramme inden udgangen af 2011, især med henblik på etableringen af den finansielle ramme for 2014-2020. Ordføreren frygter på baggrund af de beregninger, der er foretaget som led i midtvejsevalueringen af programmerne for satellitbaseret radionavigation(2), at de samlede udgifter til projektet kommer til at overstige de 7 mia. euro, Kommissionen har fremsat forslag om(3).

b) GMES

I 2010 startede EU GMES-programmet. Det vil levere jordobservationsdata til overvågning af klimaforandringer og den globale sikkerhed gennem Sentinel-satellitterne. Jordobservationsapplikationer tjener mange forskellige formål inden for områder som forvaltning af naturressourcer, energi, landovervågning, miljø, kartografi, forebyggelse af naturkatastrofer, landbrug og fødevaresikkerhed, meteorologi og national sikkerhed.

Ordføreren anmoder Kommissionen om at supplere den lovgivningsmæssige ramme og fastlægge en effektiv styringsløsning. Det er beklageligt, at Kommissionen ikke har foreslået at integrere finansieringen af GMES i den flerårige finansielle ramme 2014-2020; Man kan frygte, at de hidtidige investeringer har været forgæves, fordi der ikke foreligger nogen finansieringsplan.

3. Internationalt samarbejde

Vi kan med opsendelse af den første kinesiske Compass-satellit i 2007 snart forvente et nyt satellitnavigationssystem i kredsløb (det fjerde globale system efter GPS, GLONASS og Galileo). Indien er ved at opbygge sit regionale system (IRNSS – det indiske regionale satellitnavigationssystem) og Japan sit Quasi-Zenith System (QZSS). Vores konkurrenter er blevet stærkere, og vi må formode, at de gør store fremskridt. Det er af afgørende betydning snarest muligt at gøre de indledende tjenester tilgængelige og at have tilvejebragt en langsigtet forpligtelse for finansieringen af Galileo, hvis Galileo skal blive chipproducenternes andet valg inden for globale GNSS.

Den største udfordring for GNSS-programmernes internationale aktiviteter bliver at sikre kompatibilitet og interoperabilitet med Galileo, at få adgang til globale GNSS-relaterede ressourcer, at opstille verdensomspændende standarder, at sørge for sikkerheden for rumsegmentet og netværket af jordstationer og samtidig sikre strengere kontrol med følsomme GNSS-teknologier, der er udviklet med europæisk finansiering, og deltage i en international indsats til udvikling af innovative applikationer af overnational interesse. Et vigtigt mål vil være at skabe afsætningsmuligheder for den europæiske GNSS-teknologi- og applikationsindustri.

Ordføreren opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af ESA at udarbejde en international samarbejdsstrategi med det formål at styrke dialogen vedrørende rumpolitik med de strategiske partnere (USA og Den Russiske Føderation) og udforske mulighederne for en lignende dialog med andre eksisterende og nye magter såsom Kina, Japan, Republikken Korea, Brasilien, Indien og Den Sydafrikanske Republik.

4. EU's rumindustris økonomiske betydning

EU's rumindustri genererer en samlet omsætning på 5,4 milliarder euro og beskæftiger mere end 31 000 højtuddannede personer. De 11 førende satellit-operatører i Europa driver 153 kommunikationssatellitter, beskæftiger 6 000 personer og har en årlig omsætning på 6 mia. euro. Deres aktivitet har desuden en afledt effekt på 30 000 arbejdspladser. Det anslås, at allerede i dag afhænger 6-7 % af de vestlige landes BNP, dvs. 800 mia. euro i EU, af satellitbaseret radionavigation.

Markedet for rumtjenester er i hastig vækst. For eksempel forventes det årlige salg på verdensplan af GNSS-applikationer at nå op på omkring 240 mia. euro i 2020. Hertil kommer, at Galileo og Egnos takket være deres fordele i forhold til konkurrerende systemer forventes at skabe en økonomisk og social gevinst i størrelsesordenen 60-90 mia. euro over de næste 20 år.

Ifølge OECD kan det globale marked for kommercielle jordobservationsdata, som tegnede sig for 735 mio. dollar i 2007, nå op på 3 mia. euro i 2017.

Overvågningssystemet SSA (Space Situational Awareness) forventes at medvirke til at reducere de anslåede kvantificerbare tab for EU-rumaktiver som følge af sammenstød med rumaffald og uvejr i rummet, som ifølge de tilgængelige data udgør omkring 332 mio. euro i gennemsnit hvert år.

Det er næsten sikkert, at disse omkostninger kun udgør en lille brøkdel af de ikke-opgjorte konsekvenser og omkostninger, der kan skyldes, at EU ikke råder over et system til overvågning af situationen i rummet. For eksempel kan tabet af en satellit i en nødsituation medføre tab af kritisk satellitkommunikationskapacitet, hvilket igen kan resultere i tab af menneskeliv. En satellits destruktion eller fuldstændige funktionssvigt kan forårsage en alvorlig forstyrrelse af den økonomiske aktivitet (banksektoren afhænger i stigende grad af satellitkommunikation) og kan på grund af dette servicetab få indvirkning på kundernes aktiviteter. Der findes endnu ingen pålidelige tal, der gør det muligt at vurdere værdien af disse tab. Tilsvarende er det umuligt at sætte tal på konsekvenserne af fald og virkninger af objekter nær Jorden.

(1)

Rådets resolution af 19. juli 1999 om europæisk deltagelse i en ny generation af satellitnavigationstjenester - Galileo – definitionsfasen, EFT C 221 af 3.8.1999.

(2)

Beslutning af 08.06.2011.

(3)

KOM(2011) 500 endelig, del I, s. 29.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (27.10.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

henimod en EU-rumstrategi til gavn for borgerne

(2011/2148(INI))

Ordfører for udtalelse: Salvatore Tatarella

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at der med Lissabontraktaten indførtes en ny artikel (artikel 189), hvori det fastsættes, at der skal udarbejdes en europæisk rumpolitik for at fremme videnskabelige og tekniske fremskridt samt industriens konkurrenceevne gennem forskning, teknologisk udvikling og udforskning; mener, at EU’s rumpolitik ikke bør fremme en militarisering af rummet;

2.  mener, at en hensigtsmæssig anvendelse af rumprogrammerne kan føre til betydelige omkostningsreduktioner i de berørte sektorer og deraf følgende fordele for regionerne og lokalsamfundene;

3.  understreger betydningen af rumprogrammerne Galileo og EGNOS, som er af grundlæggende betydning for at optimere rumpolitikken vedrørende transport til gavn for borgerne, og opfordrer til hurtig gennemførelse af disse programmer;

4.  understreger betydningen af GMES, det europæiske jordovervågningsprogram, som et vigtigt redskab til at bekæmpe klimaændring og miljøforringelse; bemærker, at GMES gennem erhvervelse og analyse af informationer på nationalt, regionalt og globalt plan vil muliggøre ekstrapolering af præcise og nyttige data for: atmosfære-, hav- og jordovervågning, civilt forsvar, risikoforebyggelse, hurtige varslingssystemer, katastrofeforvaltning og redningsaktioner efter miljø-, natur- eller menneskeskabte katastrofer, hav- og kystovervågning, landbrugsudvikling, vand- og jordforvaltning og regional planlægning, anvendelse af innovativ miljøvurderings og indberetningsteknologi, der kan kombinere rum- og in-situ-data; understreger betydningen af GMES’ bidrag til at nå frem til Europa 2020-målene og støtte vækst og den grønne økonomi såvel som langfristede investeringer i teknologi og infrastruktur, som er prioriteringer for Den Europæiske Union og alle medlemsstaterne, der er stærkt engagerede i miljøpolitikken.

5.  beklager, at Kommissionens forslag til finansielle perspektiver 2014-2020 overhovedet ikke indeholder GMES, og mener, at hvis man opfordrer medlemsstaterne til fortsat at dække udgifterne til iværksættelsen og den årlige drift af dette program, vil det føre til større omkostninger på lang sigt, ulighed i adgang til information og fordele for europæiske borgere, en sandsynlig midlertidig udsættelse af programmet, en efterfølgende afbrydelse af datamodtagelse og i sidste ende afhængighed af ikke-europæiske ruminfrastrukturer, hvilket vil placere de sektorbestemte erhverv i en prekær økonomisk situation;

6.  understreger, at omkostninger til GMES på i alt 3 mia. EUR til og med 2013 allerede bliver dækket (samlede omkostninger til satellitterne på 2,3 mia. EUR samt omkostninger til tjenesteydelser på 700 millioner EUR), og at de anslåede omkostninger til programmets drift fra 2014 til 2020 anslås til gennemsnitligt 850 millioner EUR om året; opfordrer Kommissionen til at fremme offentligt-privat partnerskab og tiltrække mere kapital fra den private sektor;

7.  gentager, at inddragelse GMES-støtten i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 ville forhindre spild af de hidtidige investeringer i det 7. forskningsrammeprogram inden for området tjenester og information;

8.  anerkender de sociale fordele for brugere af GMES-tjenesterne, for hvem kontinuitet og bæredygtighed er af stor betydning, hvis de skal få det størst mulige udbytte af observationsinfrastrukturerne, der tilbydes i programmet;

9.  gentager, at GMES er en prioritet for den europæiske rumpolitik og som sådan bør være optaget i det europæiske budget, således at det bliver muligt for Europa at overholde sine 2020-forpligtelser samtidig med kampen mod klimaændringerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.10.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

57

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

János Áder, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sergio Berlato, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Peter Liese, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Mario Pirillo, Pavel Poc, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Salvatore Tatarella, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Matthias Groote, Romana Jordan Cizelj, Philippe Juvin, Riikka Manner, Jiří Maštálka, Michail Tremopoulos, Andrea Zanoni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Peter Šťastný


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (13.10.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne

(2011/2148(INI))

Ordfører for udtalelse: Artur Zasada

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig, at transporten i Europa under de syv samlinger i Rådet, der har omhandlet rumpolitikken, kun én gang er blevet nævnt i forbifarten, og at rumpolitikkens betydning for transporten at dømme efter resultatet af de pågældende samlinger ikke har været genstand for en grundig behandling i løbet af Rumrådets forhandlinger;

2.  understreger nødvendigheden af en større forståelse for vigtige sektorers afhængighed af rummet og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremhæve rummets betydning;

3.  påpeger, at transportsektoren bør spille en central rolle i forbindelse med opfyldelsen af EU's 20-20-20-mål inden for CO2-emissioner og energiforbrug samt gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål, og at det ikke er muligt at opnå bæredygtig vækst uden en effektiv transportsektor;

4.  mener, at EU har behov for en rumstrategi for at sikre, at rumteknologien fuldt ud bidrager til en sikrere og mere effektiv trafikstyring og trafikkontrol inden for alle transportformer;

5.  understreger, at Galileo og Egnos bidrager til skabelse af et fælles europæisk luftrum og til videreudvikling af en sikker og omkostningseffektiv styring af flytrafikken i Europa og opfordrer derfor til fastlæggelse af en ambitiøs og pålidelig tidsplan og en stabil finansiering af forskning og innovation, som kan sikre teknologiske fremskridt og øget industriel kapacitet, samt til lettelse af SMV'ers adgang til finansiering, med henblik på gennemførelse af begge programmer som en forudsætning for en rettidig indførelse af det fælles europæiske luftrum, der udgør et vigtigt strategisk skridt til fremme af den europæiske integration og til styrkelse af det europæiske fælles marked;

6.  påpeger vigtigheden af, at Egnos dækker hele EU og særlig de områder, hvor systemet ikke fungerer tilfredsstillende, med henblik på at styrke det indre marked for luftfart, og understreger vigtigheden af at udvide dette system i det sydlige, østlige og sydøstlige Europa;

7.  finder, at fremme af anvendelsen af Egnos og Galileo inden for den civile luftfart er et strategisk krav i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), navnlig for så vidt angår dets anvendelse til landingsprocedurer og i små lufthavne;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres støtte til EU-rumprojekter såsom SESAR, som vil være af vital betydning for den fremtidige vækst og beskæftigelse i flere forskellige sektorer;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere gennemsigtigheden i finansieringen af og samarbejdet mellem de militære og civile strategier for udnyttelse af rummet;

10. understreger, at Galileo og Egnos har afgørende betydning for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig vejtrafikstyring, systemer til opkrævning af bompenge, nødopkaldssystemet eCall, realtidsovervågningssystemer og fremtidens digitale fartskrivere;

11. understreger, at overvågningen af farlig og forurenende godstransport bør være en prioritet inden for satellitbaserede overvågnings- og navigationssystemer;

12. henviser til den betydning, som GMES-programmet har for en bæredygtig udvikling af transporten og transportsikkerheden, særlig inden for søtransport og farvandsovervågning; mener, at EU skal fortsatte med at spille en aktiv rolle i finansieringen og udviklingen af programmet og finder det derfor beklageligt, at finansieringen af programmet ikke bevares i den kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020; opfordrer Kommissionen og Rådet til at opretholde EU's finansielle støtte i den flerårige finansielle ramme og til sammen med Rådet og Parlamentet at finde frem til innovative finansieringsmetoder, herunder projektobligationer;

13. opfordrer til sikring af finansieringen, udviklingen og implementeringen af levedygtige innovative rumteknologibaserede transportapplikationer og -tjenester med henblik på at få maksimalt udbytte af de europæiske investeringer i rummets teknologiske potentiale og opfylde brugernes og den almene offentligheds behov;

14. understreger betydningen af et øget industrielt samarbejde med tredjelande inden for rumpolitik, navnlig med USA, Japan, Rusland, Kina, Indien, Brasilien, Argentina og Chile samt med landene i Afrika og Mellemøsten;

15. mener, at EU bør være en del af rumsektorens fortrop og fortsætte med at spille en vigtig strategisk rolle på den internationale scene, og opfordrer derfor til, at det udbygger sin koordinerende kapacitet inden for rumfarten og afsætter yderligere støtte til forskning og teknologisk udvikling med henblik på at gøre Europa mere teknologisk uafhængigt og sikre, at andre samfundsgrupper og økonomiske sektorer end rumfartsindustrien drager fordel af innovation på dette område;

16. tilslutter sig Kommissionens synspunkt om, at EU har behov for en uafhængig adgang til rummet for at kunne opfylde sine rumpolitiske mål og få varigt udbytte af rumapplikationer på områder såsom transportpolitik; tilskynder derfor Kommissionen til at stille konkrete forslag til fordel for den strategiske undersektor for løfteraketter, som er inde i en kritisk fase, og navnlig til at vise dette spørgsmål særlig opmærksomhed i den foreslåede rumindustripolitik;

17. fremhæver betydningen af den europæiske indsats til fordel for sikkerheden i rummet via overvågningssystemet European Space Situational Awareness System og for udforskningen af rummet via den internationale rumstation, eftersom begge ved at beskytte kritisk europæisk ruminfrastruktur mod risikoen for sammenstød med rumfartøjer eller rumaffald og teknologisk spill-over som følge af udforskningen af ​​rummet kunne gavne transportsektoren på jorden, især flytrafikken.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

11.10.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Ryszard Czarnecki, Philippe De Backer, Luis de Grandes Pascual, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Jörg Leichtfried, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Mike Nattrass, Hubert Pirker, David-Maria Sassoli, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Debora Serracchiani, Brian Simpson, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Georgios Toussas, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Peter van Dalen, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Dominique Riquet

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Margrete Auken


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.11.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan Cizelj, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Anni Podimata, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Ivailo Kalfin, Seán Kelly, Holger Krahmer, Werner Langen, Alajos Mészáros, Mario Pirillo, Vladimír Remek

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Cristian Silviu Buşoi, Anna Hedh

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik