BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

21.12.2011 - (COM(2011)0330 – C7‑0154/2011 – 2011/0144(COD)) - ***I

Fiskeriudvalget
Ordfører: Raül Romeva i Rueda

Ændringsforslag

• 001-002 (PDF - 95 KB)
• 001-002 (DOC - 42 KB)
• 003-003 (PDF - 240 KB)
• 003-003 (DOC - 199 KB)
• 004-004 (PDF - 93 KB)
• 004-004 (DOC - 457 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

(COM(2011)0330 – C7‑0154/2011 – 2011/0144(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0330),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0154/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. oktober 2011[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0449/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag 1 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har vedtaget henstilling 10-04 om ændring af den flerårige genopretningsplan for almindelig tun. Af hensyn til genopbygningen af bestanden er det i henstillingen fastsat, at den samlede tilladte fangstmængde skal reduceres yderligere, at foranstaltningerne til reduktion af fiskerikapaciteten skal styrkes, og at kontrolforanstaltningerne skal skærpes, især for så vidt angår overførsel og anbringelse i bur.	(1) Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har vedtaget henstilling 10-04 om ændring af den flerårige genopretningsplan for almindelig tun. Af hensyn til genopbygningen af bestanden er det i henstillingen fastsat, at den samlede tilladte fangstmængde skal reduceres yderligere, at foranstaltningerne til reduktion af fiskerikapaciteten skal styrkes, og at kontrolforanstaltningerne skal skærpes, især for så vidt angår overførsel og anbringelse i bur, samt at der senest i 2012 skal udarbejdes supplerende anvisninger vedrørende identificering af gydepladser og etablering af reservater.
Begrundelse
ICCAT-henstillingen understreger behovet for som et presserende anliggende at identificere gydepladser rigtigt. Beskyttelsen af gydepladser har central betydning for genopretningsplanens heldige udfald, hvilket alle CPC'er bør huske på.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 10 Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 24 – stk. 8 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden 10 arbejdsdage, eller hvis resultatet af undersøgelsen viser, at antallet og/eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er over 10 % højere end registreret af akvakulturbrugeren, udsteder den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en ordre om, at de overskydende mængder skal slippes fri. Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden 10 arbejdsdage, eller hvis resultatet af undersøgelsen viser, at antallet og/eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er over 10 % højere end registreret af akvakulturbrugeren, udsteder den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en ordre om, at det overskydende antal og/eller den overskydende vægt skal slippes fri.
Begrundelse
Der refereres i hele dette stykke specifikt til antal og vægt, hvilket ikke bør ikke ændres. Desuden er denne ordlyd brugt i ICCAT-henvisningen. Ordet "mængder" er mindre præcist.

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

I Paris i november 2010 ændrede Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) sin flerårige genopretningsplan for den østlige bestand af almindelig tun. Da EU er kontraherende part i ICCAT, er det forpligtet til at gennemføre disse ændringer i EU-lovgivningen. Det er Kommissionens forslag med henblik herpå, der er genstand for denne betænkning.

Baggrund

Historien om forvaltning af fiskeriet efter almindelig tun er lang og kompliceret og har, i hvert fald indtil videre, ikke været nogen stor succes. Selvom bestanden er blevet fisket i årtusinder, begyndte problemerne for alvor i 1990'erne, da praksissen med at anbringe tun i bur med henblik på at fede dem op til det japanske marked blev indført. Efterspørgslen fra det japanske marked blev imødekommet gennem en ukontrolleret – og i EU's tilfælde stærkt subsidieret – udvidelse af notfiskerflåden med henblik på fiskeri på bestanden i Middelhavet.

Fiskeriets kompleksitet og behovet for konstant årvågenhed fra ICCAT's side fremgår af mængderne af ​​lovgivning. I løbet af de sidste 20 år er der blevet vedtaget 64 forvaltningsforanstaltninger, hvoraf 13 stadig er i kraft. To af dem er af særlig betydning. Genopretningsplanen blev vedtaget første gang i 2006, hvor den var på 14 sider, inklusive bilag. Den blev ændret i 2008, 2009 og igen i 2010, på hvilket tidspunkt den var vokset til 30 sider. Der er også en fangstdokumentationsordning, der blev vedtaget i 2007 og ændret i 2008 og 2009. Dette dokument er med sine 18 sider en del kortere. EU-lovgivningen er ikke mindre omfangsrig.

Som følge heraf er fiskeriet efter den østlige bestand af almindelig tun det strammest regulerede fiskeri i EU og formentlig blandt de mest regulerede i verden.

Det forhold, at ICCAT finder det nødvendigt at vedtage sådanne detaljerede og strenge forvaltningsforanstaltninger og at styrke dem næsten på årsbasis tyder dog på, at ICCAT har svært ved at holde trit med udviklingen i fiskeriet, både med hensyn til overvågning og kontrol af dets aktiviteter og begrænsning af dets indvirkning på bestanden. De fleste af bestemmelserne i disse forskrifter er reaktioner på kompleksiteten af operationerne i forbindelse med tunenes anbringelse i bur samt opfedning, hvilket skaber mange smuthuller i lovgivningen. Omfanget af ulovligt fiskeri, der overstiger de nationale kvoter, fejlrapportering og andre problemer (både i EU og andre lande) var så fremherskende i 2008, at et uafhængigt panel, der gennemgik ICCAT's præstationer, kaldte forvaltningen af fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet for "en international skændsel".

EU og dets medlemsstater bruger store beløb i et forsøg på at sikre overholdelsen af ​​disse regler. I 2010 for eksempel blev 27 inspektionsfartøjer og 11 fly og helikoptere indsat af Fiskerikontrolagenturet og medlemsstaterne.

Selv om sådanne massive investeringer i kontrol utvivlsomt har ført til langt bedre overholdelse, i det mindste for så vidt angår EU-fiskeriet, hersker der fortsat mange bekymringer med hensyn til det historiske overfiskeri (af EU og andre), omfanget af aktuelle IUU-fangster og graden af ​​andre kontraherende parters overholdelse.

Situationen i dag

Status for bestanden af ​​almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet har været kontroversiel i mange år. Den seneste detaljerede vurdering blev foretaget af ICCAT's videnskabelige komité (SCRS) i 2010 (statistikken blev opdateret i 2011).

Vurderingen gør opmærksom på følgende:

· Der har været et betydeligt fald i fangsten i løbet af 2008 og 2009 (oplysningerne for 2010 er ufuldstændige, da nogle lande ikke har indberettet fangster).

· Der er tegn på et stigende antal ungfisk i dele af området.

· De seneste biomassetendenser viser stigninger i nogle scenarier, men fald i andre.

· Dødeligheden lader til fortsat at være steget for yngre fisk, mens den for ældre fisk er faldet i de seneste år.

· Genopretningen af bestanden vil kunne være gennemført i 2019 med nul fangst og i 2022 med den nuværende fangst.

Imidlertid var der mange forbehold over for disse generelt set positive punkter:

· Indikatorer, der er uafhængige af fiskeriet, er nødvendige for at give en mere pålidelig vurdering.

· På trods af forbedringer i data er der fortsat betydelige databegrænsninger for 2010-vurderingen.

· Fiskeridødeligheden i den seneste tid er for høj, og biomassen for lav, til at være i overensstemmelse med ICCAT's målsætninger.

· Analyserne er kendt for at være svage som følge af forskellige usikkerhedskilder, som der endnu ikke sat tal på, herunder status for bestanden i 2009, niveauet af IUU-fangster og produktiviteten for almindelig tun.

· Der hersker stadig betænkeligheder ved den betydelige overkapacitet, der fortsat er til stede, og som nemt kunne muliggøre fangst af langt flere fisk, end kvoterne tillader.

Kort sagt er situationen langt bedre, end den var for blot et par år siden, men det kan ændre sig ganske drastisk, når fremtidige vurderinger forsøger at håndtere disse aktuelle problemer.

Det bør også bemærkes, at spørgsmålstegn vedrørende gyldigheden af visse fiskeridata har vakt bekymring. En af de seneste analyser[1] bruger handelsdokumenter til at anslå, at over 32 000 tons almindelig tun blev handlet i 2010, sammenholdt med en TAC i 2010 på 13 500 tons. Selvom den tun, der handles, ikke nødvendigvis kun omfatter tun, der er fanget samme år, burde en så stor forskel give anledning til en tilbundsgående undersøgelse, da fangster, der overstiger kvoten, påvirker sandsynligheden af og tidsrammen for genopretningen. Andre bekymringer drejer sig om de skøn, der bruges af SCRS til at afgøre, hvor stor en kapacitet der burde fjernes[2].

ICCAT's genopretningsplan vil fortsætte indtil 2022 med det mål at opnå B_MSY med en sandsynlighed på mindst 60 %. EU's havstrategirammedirektiv forpligter imidlertid EU til at opnå "god miljøtilstand" – som antages at være B_MSY – senest i 2020, dvs. to år tidligere. ICCAT's genopretningsplan er således mindre ambitiøs end EU-lovgivningen, og de er begge langt mindre ambitiøse end Johannesburg-erklæringen, der er næsten ti år gammel, og som søgte at opnå B_MSY senest i 2015.

Kommissionens forslag

ICCAT's genopretningsplan for almindelig tun er ofte blevet ændret og styrket. Ændringerne i denne betænkning stammer fra november 2010 og vedrører følgende:

· en reduktion af TAC'en fra 13 500 til 12 900 tons (selv om TAC'en ikke er medtaget i denne forordning)

· skærpelse af forskellige kontrolaspekter, især i forbindelse med overførsel af tun fra net til bur

· yderligere oplysninger, der kræves i medlemsstaternes årlige fangstplaner, kapacitetsforvaltningsplaner og inspektionsplaner

· styrkelse af foranstaltningerne til reducering af kapaciteten

· udvidelse af forbudsperioden for notfiskeri i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

· forbud mod fælles fiskeri med fartøjer, der ikke fører EU-flag

· forskellige bestemmelser for at øge inspektions- og observatørkapaciteten

· tilsvarende ændringer i bilagene.

EU har ikke andet valg end at vedtage disse ændringer, da de er vedtaget af en international organisation, og EU ikke har fremsat nogen indsigelse. Ordføreren kan derfor fuldt ud tilslutte sig dem som sådan.

Er ICCAT's forvaltningsforanstaltninger tilstrækkelige?

Fiskeriet efter almindelig tun er usædvanligt på visse punkter. Mange andre slags fiskeri gør også brug af et stort antal redskaber, opererer over et stort geografisk område og under mange forskellige flag (herunder udviklingslande og udviklede lande samt stater med ikkeoverholdelsesflag). Det, der imidlertid gør fiskeriet efter almindelig tun usædvanligt, er den utrolige pris, disse fisk opnår på markedet, og den grad, hvori markedet er ​​koncentreret i ét land, nemlig Japan. Dette har ført til, at kombinationen af notfiskeri og tunopfedningsoperationer er kommet til at spille en dominerende rolle i dette fiskeri, hvilket forklarer mange af de hidtidige problemer.

Om end det finansielle udbytte fra fiskeri er så højt, at det aktivt fremmer IUU-fiskeri og andre ulovlige aktiviteter, burde den høje procentdel af fisk, der går til ét land, i teorien gøre markedet mindre problematisk at kontrollere. Dette forklarer de omfattende forvaltnings- og kontrolforanstaltninger i genopretningsplanen samt den detaljerede fangstdokumentationsordning til overvågning af international handel.

Deltagelse i ICCAT-møder og undersøgelse af de forvaltningsforanstaltninger, der vedtages, giver imidlertid indtryk af, at ICCAT altid er mindst et skridt bagud med hensyn til at tilpasse sig det aktuelle fiskeri. Branchen har langt dybere lommer til at udvikle nye fiskeredskaber og ‑praksis, om end disse ikke nødvendigvis har mindre indvirkning, samt til at udvikle metoder til at undgå kontrolforanstaltningerne og finde nye måder til at transportere tun uden for rammerne af de meget komplekse procedurer for tilsyn, kontrol og overvågning. ICCAT-medlemmer har i mange tilfælde ganske enkelt ikke de nødvendige (økonomiske, administrative, teknologiske) midler til at kontrollere fiskeriet. I mange tilfælde mangler også den politiske vilje. Resultatet er de årlige ændringer til både genopretningsplanen og fangstdokumentationsordningen.

Hertil kommer, at ICCAT's genopretningsplan, som nævnt ovenfor, er mindre ambitiøs end EU-lovgivningen.

Ovenstående betragtninger får ordføreren til at antyde, at det er på tide, at ICCAT endelig ændrer sin tilgang og forsøger at gå foran i stedet for altid at have travlt med at indhente det forsømte. Kommissionen har ofte forsøgt at presse ICCAT til at gå længere og hurtigere, men med meget begrænset succes. Det er på tide, at EU træffer strenge, forebyggende foranstaltninger som krævet af FN-aftalen om fiskebestande, snarere end at være konstant holdt tilbage af ICCAT.

To foranstaltninger kunne træffes af EU med det samme.

I 2008-revisionen af den almindelige genopretningsplan anmodedes SCRS om at udpege de væsentligste gydeområder for almindelig tun i Middelhavet med henblik på at etablere reservater. I 2010 udpegede SCRS følgende seks områder:

DET TVÆRATLANTISKE FORSKNINGSPROGRAM FOR ALMINDELIG TUN

(GBYP – 2010)

 

Dele af disse seks områder ligger inden for EU's jurisdiktion, og dele befinder sig i internationalt farvand. Der er intet, der forhindrer EU i at erklære disse områder for lukkede områder, eller reservater, for almindelig tun og at lukke dem for fiskeri i gydetiden. Et sådant skridt ville også være i overensstemmelse med EU's miljølovgivning (havstrategirammedirektivet, Natura 2000 osv.). I et modigt træk kunne EU yde et væsentligt bidrag til bevarelsen af almindelig tun og dramatisk øge sandsynligheden for genopretning af bestanden. En ensidig EU-erklæring om lukning af gydeområder ville finde anvendelse på fartøjer, der fører EU-flag, i alle seks områder, mens den for fartøjer, der fører tredjelandes flag, kun vil gælde for farvande under EU's jurisdiktion (i område 1, 2 og 3). Det faktum, at EU har 56 % af TAC'en for almindelig tun, betyder, at fristelsen til at forlade EU's skibsregister for at fiske i disse farvande vil være minimal.

Genopretningsplanen pålægger en minimumsstørrelse på 30 kg for almindelig tun. Der er imidlertid tre undtagelser fra denne størrelse. Almindelig tun helt ned til 8 kg kan landes af stangfartøjer og dørgefartøjer i Atlanterhavet, ved kystnært ikke-industrielt fiskeri i Middelhavet og til opdrætsformål i Adriaterhavet. Sidstnævnte slags fiskeri udføres af industrielle notfartøjer og er svært at retfærdiggøre. EU kunne fjerne denne undtagelse for sine egne fartøjer.

Der er stillet ændringsforslag med henblik på gennemførelse af disse foranstaltninger. Disse to forvaltningsforanstaltninger ville i væsentlig grad kunne forbedre mulighederne for genopretning af bestanden af almindelig tun i Middelhavet. De ville tilsammen medføre en højere sandsynlighed for genopretningsplanens succes og muligvis opfyldelsen af ​​dens mål på et tidligere tidspunkt end 2022, hvilket så ville være i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Af denne årsag er der stillet et tredje ændringsforslag til målsætningerne i planen.

Ordføreren beklager, at udvalget ikke har taget hans ændringsforslag i betragtning.

• [1]  “Mind the Gap, an Analysis of the Mediterranean Bluefin Trade”, kan læses på http://www.pewenvironment.org/news-room/other-resources/mind-the-gap-an-analysis-of-the-mediterranean-bluefin-trade-85899364820 .
• [2]  SCRS/2011/158.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (6.10.2011)

til Fiskeriudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
(COM(2011)0330 – C7‑0154/2011 – 2011/0144(COD))

Ordfører: Daciana Octavia Sârbu

KORT BEGRUNDELSE

I årenes løb er bestandene af almindelig tun faldet drastisk, og der er brug for en øjeblikkelig indsats for at beskytte dem. I den forbindelse vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) en ny henstilling på sit årlige møde i 2010. Henstilling 10-04 tager sigte på at intensivere foranstaltningerne til beskyttelse af almindelig tun ved at ændre den tidligere vedtagne flerårige genopretningsplan for almindelig tun. Ændringerne omfatter en reduktion af den samlede tilladte fangstmængde og en skærpelse af de kontrolforanstaltninger, der anvendes til gennemførelse af genopretningsplanen, navnlig kontrolforanstaltningerne vedrørende anbringelse i bur og overførsel. Formålet med Kommissionens forslag er at gennemføre denne nye ICCAT-henstilling i EU-lovgivningen.

Eftersom ICCAT-henstillingen allerede er blevet vedtaget på internationalt plan, er mulighederne for at ændre gennemførelsesteksten begrænsede. Der kan dog foretages visse ændringer for at forbedre forslaget.

1. Sammenhæng med andre retlige forpligtelser

Ud over ICCAT-henstillingen er EU også bundet af andre retlige forpligtelser med hensyn til fiskebestande og havmiljø. Den vigtigste af disse er muligvis havstrategirammedirektivet, som forpligter medlemsstaterne til senest i 2020 at nå en "god miljøtilstand". I Kommissionens afgørelse 2010/477, som fastsætter kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder, hedder det, at populationerne af alle fiskearter, der udnyttes erhvervsmæssigt, skal ligge "inden for sikre biologiske grænser".

Eftersom EU i henhold til artikel 7 i TEUF skal sørge for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter, må de i havstrategirammedirektivet indeholdte forpligtelser afspejles i den flerårige genopretningsplan for almindelig tun.

2. Anbringelse i bur

"Anbringelse i bur" henviser til overførsel af almindelig tun til opfednings- og opdrætsbure. Det afsnit i ICCAT-teksten, der vedrører bestemmelse af, hvilken CPC (kontraherende part i konventionen) der er ansvarlig i tilfælde, hvor et akvakulturbrug er beliggende uden for en CPC's jurisdiktion, er ikke medtaget i gennemførelsesteksten. Det bør indarbejdes for at gøre det klart, hvem der er den ansvarlige CPC i denne specifikke sammenhæng.

3. Gydepladser

ICCAT-teksten understreger betydningen af at identificere og beskytte gydepladser. Miljøudvalget bør også referere til betydningen heraf, da dette aspekt sandsynligvis vil være et vigtigt element i enhver vellykket genopretningsplan.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har vedtaget henstilling 10-04 om ændring af den flerårige genopretningsplan for almindelig tun. Af hensyn til genopbygningen af bestanden er det i henstillingen fastsat, at den samlede tilladte fangstmængde skal reduceres yderligere, at foranstaltningerne til reduktion af fiskerikapaciteten skal styrkes, og at kontrolforanstaltningerne skal skærpes, især for så vidt angår overførsel og anbringelse i bur.	(1) Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har vedtaget henstilling 10-04 om ændring af den flerårige genopretningsplan for almindelig tun. Af hensyn til genopbygningen af bestanden er det i henstillingen fastsat, at den samlede tilladte fangstmængde skal reduceres yderligere, at foranstaltningerne til reduktion af fiskerikapaciteten skal styrkes, og at kontrolforanstaltningerne skal skærpes, især for så vidt angår overførsel og anbringelse i bur, samt at der senest i 2012 skal udarbejdes supplerende anvisninger vedrørende identificering af gydepladser og etablering af reservater.
Begrundelse
ICCAT-henstillingen understreger behovet for som et presserende anliggende at identificere gydepladser rigtigt. Beskyttelsen af gydepladser har central betydning for genopretningsplanens heldige udfald, hvilket alle CPC'er bør huske på.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) Selv om formålet med Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, vækker situationen med hensyn til bæredygtig udnyttelse af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet betydelig bekymring som følge af den høje fiskeridødelighed og den lave gydebiomasse.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) Unionens politik og lovgivning vedrørende almindelig tun bør være forenelige med målsætningen, vedtaget på verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i 2002, om at sikre en udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, der genopretter sunde bestande af befiskede arter og holder dem over niveauer, der om muligt senest i 2015 kan føre til opnåelse af et maksimalt bæredygtigt udbytte.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) Der bør være sammenhæng mellem Unionens politik og lovgivning vedrørende almindelig tun og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)1 og Kommissionens afgørelse 2010/477/EU af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder2, som pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger med henblik på senest i 2020 at sikre, at gydebiomasse af alle populationer af fiskearter, der udnyttes erhvervsmæssigt, herunder almindelig tun, ligger på eller over det niveau for gydebiomasse, der er forbundet med det maksimalt bæredygtige udbytte.
	__________
	1 EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
	2 EUT L 232 af 2.9.2010, s. 14.
Begrundelse
Ud over ICCAT-henstillingen er EU også bundet af havstrategirammedirektivet, som pålægger medlemsstaterne at nå en "god miljøtilstand" senest i 2020. God miljøtilstand betyder sikring af, at fiskebestande, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser. For at sørge for sammenhæng mellem politikker og aktiviteter, således som det i henhold til artikel 7 i TEUF påhviler EU at gøre, må de relevante forpligtelser i havstrategirammedirektivet afspejles i genopretningsplanen for almindelig tun.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) Flerårige genopretningsplaner udarbejdet i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002, f.eks. genopretningsplanen for almindelig tun, skal opstilles på grundlag af den i nævnte forordning fastsatte forsigtighedstilgang til fiskeriforvaltning og på grundlag af det i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsatte forsigtighedsprincip og være i overensstemmelse med FN-aftalen om fiskebestande, hvorfor Unionen må udvise større forsigtighed, når de modtagne oplysninger er usikre, upålidelige eller mangelfulde, og hvorfor det er absolut nødvendigt, at manglen på fyldestgørende videnskabelige oplysninger ikke bruges som en grund til at udsætte eller ikke træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af almindelig tun og denne arts miljø.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 1 Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 1 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag Formålet med genopretningsplanen er med en sandsynlighed på over 60 % at tilvejebringe en biomasse svarende til det makimalt bæredygtige udbytte. Formålet med genopretningsplanen er med en sandsynlighed på over 75 % senest i 2015 at tilvejebringe en biomasse svarende til det makimalt bæredygtige udbytte.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 5 – litra a Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 7 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag 2. Notfiskeri efter almindelig tun er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 15. juni-15. maj. 2. Notfiskeri efter almindelig tun er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
Begrundelse
Fem ud af otte tunarter er udryddelsestruede som følge af overfiskning. I den seneste vurdering foretaget for Den Internationale Naturværnsunion (IUCN) konkluderes det, at den eneste måde at redde almindelig tun på er at indstillet fiskeriet heraf, indtil bestandene er genopbygget. (Vedtages dette ændringsforslag, skal artikel 30 og 31 tilpasses af hensyn til konsekvensen).
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 5 a (nyt) Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 7 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (5a) Følgende artikel indsættes:   "Artikel 7a   Gydepladser   På grundlag af de foreliggende forskningsresultater fra Det Stående Udvalg for Forskning og Statistik om de seks vigtigste gydepladser i Middelhavet identificerer Kommissionen gydepladserne i Unionen og etablerer reservater i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet."
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 10 Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 24 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sender senest en uge efter afsluttet anbringelse af fisk i bur en rapport om anbringelse i bur, valideret af en observatør, til den medlemsstat eller CPC, hvis flag de fartøjer, der har fanget tunen, fører, og til Kommissionen. Kommissionen videresender straks oplysningerne til ICCAT’s sekretariat. Rapporten skal indeholde oplysningerne fra meddelelsen om anbringelse i bur, jf. ICCAT's henstilling [06-07] om opdræt af almindelig tun. 1. Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sender senest en uge efter afsluttet anbringelse af fisk i bur en rapport om anbringelse i bur, valideret af en observatør, til den medlemsstat eller CPC, hvis flag de fartøjer, der har fanget tunen, fører, og til Kommissionen. Kommissionen videresender straks oplysningerne til ICCAT’s sekretariat. Rapporten skal indeholde oplysningerne fra meddelelsen om anbringelse i bur, jf. ICCAT's henstilling [06-07] om opdræt af almindelig tun. Når de akvakulturbrug, der har tilladelse til at opdrætte almindelig tun fanget i konventionsområdet (herefter "FFB'er"), er beliggende uden for farvande, der henhører under CPC'ers jurisdiktion, finder dette stykke, med de fornødne ændringer, anvendelse på de CPC'er, hvor de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for FFB'erne, er beliggende.
Begrundelse
Henvisningen til akvakulturbrug, der er beliggende uden for CPC'ernes jurisdiktion, er medtaget i ICCAT's henstilling, men er ikke medtaget i Kommissionens forslag. Den bør medtages for at gøre det klart, hvilken CPC der er ansvarlig.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 10 Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 24 – stk. 8 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden 10 arbejdsdage, eller hvis resultatet af undersøgelsen viser, at antallet og/eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er over 10 % højere end registreret af akvakulturbrugeren, udsteder den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en ordre om, at de overskydende mængder skal slippes fri. Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden 10 arbejdsdage, eller hvis resultatet af undersøgelsen viser, at antallet og/eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er over 10 % højere end registreret af akvakulturbrugeren, udsteder den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en ordre om, at det overskydende antal og/eller den overskydende vægt skal slippes fri.
Begrundelse
Der refereres i hele dette stykke specifikt til antal og vægt, hvilket ikke bør ikke ændres. Desuden er denne ordlyd brugt i ICCAT-henvisningen. Ordet "mængder" er mindre præcist.
Ændringsforslag           11 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 16 a (nyt) Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 33
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (16a) Artikel 33 affattes således:   "Artikel 33   Håndhævelse   1. Medlemsstaterne træffer håndhævelsesforanstaltninger over for et fiskerfartøj, der fører deres flag, hvis det efter deres lovgivning fastslås, at fartøjet ikke overholder bestemmelserne i artikel 4, 7, 8, 9, 17, 18, 19, 20, 21 og 23 i denne forordning. Alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, og efter de gældende bestemmelser i den nationale lovgivning omfatter foranstaltningerne:   a) bøder, der afspejler fangsternes værdi og arternes bevaringsstatus   b) beslaglæggelse af ulovlige fiskeredskaber og fangster   c) beslaglæggelse af fartøjet   d) suspension eller inddragelse af fiskeritilladelse   e) eventuel reduktion eller tilbagekaldelse af fiskekvote.   Bødernes størrelse skal svare til mindst fem gange værdien af de fangster, der er taget ved at overtræde bestemmelserne. I tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser inden for en femårig periode hæves bøderne til et beløb, der er mindst otte gange større end værdien af de fangster, der er taget ved at overtræde bestemmelserne.   2. Hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion akvakulturbruget for almindelig tun henhører, træffer håndhævelsesforanstaltninger over for det pågældende brug, hvis det efter medlemsstatens lovgivning er fastslået, at bruget ikke overholder bestemmelserne i artikel 24 og artikel 31, stk. 2, i denne forordning og artikel 4a, 4b og 4c i forordning (EF) nr. 1936/2001. Alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, og efter de gældende bestemmelser i den nationale lovgivning omfatter foranstaltningerne:   a) bøder, der afspejler fiskens værdi og arternes bevaringsstatus   b) midlertidig eller endelig fjernelse fra registeret over opfedningsbrug   c) forbud mod anbringelse i bur eller afsætning af almindelig tun."
Begrundelse
Formålet med dette ændringsforslag er at ændre artikel 33 for at erstatte "kan omfatte" med "omfatter" i andet punktum i stk. 1 og 2, for at medtage en henvisning til fiskens værdi og arternes bevaringsstatus i forbindelse med bøder og for at indføje en bestemmelse om bødernes minimumsstørrelse (svarende til de finansielle straffeforanstaltninger, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen af forordningen om tømmer).
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 18 a (nyt) Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 34 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (18a) I artikel 34 tilføjes følgende stykke:   "3a. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om de sanktioner, der skal gælde for handel med tun, der overtræder denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af bestemmelsernes gennemførelse. De vedtagne sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning og skal bl.a. omfatte øjeblikkelig suspension af handelstilladelsen."
Begrundelse
Det må sikres, at handlende også er omfattet af håndhævelsesforanstaltninger.

PROCEDURE

Titel	Ændring af forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
Referencer	COM(2011)0330 – C7-0154/2011 – 2011/0144(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	PECH 9.6.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 9.6.2011
Ordfører        Dato for valg	Daciana Octavia Sârbu 15.6.2011
Behandling i udvalg	12.9.2011
Dato for vedtagelse	4.10.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	54 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	János Áder, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Milan Cabrnoch, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Carl Schlyter, Theodoros Skylakakis, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Salvatore Tatarella, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Sabine Wils
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Matthias Groote, Arlene McCarthy, Judith A. Merkies, Thomas Ulmer, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Anna Záborská, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

PROCEDURE

Titel	Ændring af forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
Referencer	COM(2011)0330 – C7-0154/2011 – 2011/0144(COD)
Dato for høring af EP	8.6.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	PECH 9.6.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 9.6.2011
Ordfører        Dato for valg	Raül Romeva i Rueda 15.6.2011
Behandling i udvalg	13.7.2011	23.11.2011
Dato for vedtagelse	20.12.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Antonello Antinoro, Kriton Arsenis, Alain Cadec, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Dolores García-Hierro Caraballo, Carl Haglund, Werner Kuhn, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Struan Stevenson, Catherine Trautmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jean-Paul Besset, Chris Davies, Raül Romeva i Rueda, Antolín Sánchez Presedo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Giovanni La Via
Dato for indgivelse	21.12.2011