HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, udskiftning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side
1.2.2012 - (15975/2010 – C7‑0432/2010 – 2010/0248(NLE)) - ***
Udvalget om International Handel
Ordfører: José Bové
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, udskiftning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side
(15975/2010 – C7‑0432/2010 – 2010/0248(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15975/2010),
– der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, udskiftning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (15974/2010),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0432/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og fra Fiskeriudvalget (A7-0023/2012),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriget Marokkos regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Som led i Barcelonaprocessen, der trådte i kraft i 1995, har Den Europæiske Union indgået associeringsaftaler med et dusin lande syd for Middelhavet med det formål at forstærke dialogen og samarbejdet, så der kan etableres et område med fred, sikkerhed og velfærd.
Siden da er målet om at få skabt et frihandelsområde trådt mere i forgrunden, og der er indledt en liberalisering af handlen med landbrugsprodukter. I 2005 gav Rådet i overensstemmelse med Rabatkøreplanen Kommissionen bemyndigelse til at forhandle med flere Middelhavslande med henblik på at fastlægge betingelserne for en liberalisering af handelen med landbrugs- og fiskeriprodukter. Kongeriget Marokko er opført på listen over de pågældende lande.
Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Marokko trådte i kraft i 2000. I december 2010 underskrev Rådet for Den Europæiske Union et dokument, som efter ratificering af Europa-Parlamentet muliggør iværksættelsen af en efterfølgende liberaliseringsfase for handlen med landbrugs- og fiskeriprodukter.
I betragtning af de begivenheder, som i løbet af foråret 2011 har fundet sted i Tunesien, i Egypten, i Libyen og i Syrien, konstaterer ordføreren, at de til dato iværksatte liberaliseringsaftaler ikke har nået de fastsatte mål, og stiller spørgsmålstegn ved fornuften i at videreføre en politik, som begunstiger indflydelsesrige aktørers økonomiske interesser uden at vurdere de sociale følger for de berørte befolkninger og de konstaterede miljøskader.
For så vidt angår landbrug og fiskeri begunstiger denne nye alliance gensidigt en styrkelse af stærkt kapitaliserede industrielle landbrugsformer på bekostning af familiebedrifter og landmandsbaserede landbrug. Forhøjelsen af kvoter med nedsatte toldsatser for en række vigtige grønsager (tomater, auberginer, courgetter, hvidløg, agurker) og frugter (appelsiner, klementiner, meloner, jordbær) sætter de europæiske producenter i en vanskelig konkurrencesituation, der er svært belastende uden i øvrigt at fremme udviklingen af en afbalanceret landbrugssektor i Marokko.
Lønomkostningerne udgør den vigtigste faktor i prisfastsættelsen for frugt og grønsager. I Marokko ligger lønnen for arbejdstagere i landbruget på 5 euro om dagen. Dette lave lønniveau er en følge af, at arbejdstagere i landbruget i henhold til den marokkanske arbejdsret ikke har mulighed for at danne fagforeninger og dermed føre kollektive forhandlinger.
En anden årsag er det fortsatte børnearbejde. UNICEF rapporterer, at mere end halvanden million børn i den skolepligtige alder i Marokko fratages deres ret til uddannelse, og understreger, at flertallet af de børn, som ikke går i skole, trues af økonomisk udbytning gennem de opgaver, som de får pålagt i håndværk og landbrug under vilkår, der ikke altid er tilfredsstillende for deres helbred og psykiske velfærd.
Anerkendelsen og overholdelsen af fagforeningsrettigheder samt gennemførelsen af en aktiv politik til bekæmpelse af børnearbejde udgør uomgængelige betingelser for en ratificering af en handelsaftale med Marokko.
Sikringen af ordningen for indgangspriser for frugt og grønsager giver problemer. En lang række producentorganisationer finder omgåelsen af ordningen for indgangspriser ved import, navnlig for friske tomater, meget problematisk for denne sektor. Denne funktionsfejl gør det muligt for operatørerne gennem misbrug af de nuværende bestemmelser for toldværdien at formindske betalingen af importafgifter for frugt og grønsager. Den spanske sammenslutning af producenter og eksportører af frugt og grønsager FEPEX har i øvrigt indgivet et andragende herom til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.
Inden der foretages en ny åbning af markeder med supplerende kvoter, er det nødvendigt at gøre toldbeskyttelsen mere effektiv og sikre kontrollen med importværdierne.
Eksportkvoterne administreres i Marokko af en national struktur EACCE (den i 1986 oprettede autonome organisation for eksportkontrol og -koordination), som begunstiger de store eksportgrupper med deltagelse af både offentlig og privat kapital (hovedsageligt Marokko-Frankrig). For så vidt angår tomater står tre grupper for 70 % af den marokkanske tomateksport. Familiebedrifterne i Marokko har derfor kun meget beskeden glæde af denne aftale.
Marokkos grønne plan sigter på at udvikle et eksportlandbrug ved at tiltrække udenlandske investorer. De bedst kunstvandede jordområder stilles til deres disposition. En lang række marokkanske personligheder og forskere protesterer mod utilstrækkeligheden af de midler, der stilles til rådighed for familiebedrifter og fødevareproducerende landbrug.
Det mest sigende eksempel fremgår af det studie, som "Invest in MED" udførte som led i ENPI-programmet (Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument) finansieret af EU (Survey N°14 / April 2010 – side 83), hvor der næppe kan sås tvivl om oplysningernes rigtighed. Det drejer sig om investeringen foretaget af den finansielle fond Abu Dhabi TIRIS EURO ARAB (TEA), som fik stillet et område på 700 000 hektar til rådighed i nærheden af byen Guelmin i det sydlige Marokko til udvikling af plantager med citrusfrugter, oliventræer og erhvervsmæssig grønsagsdyrkning. Udviklingen af et projekt af denne type viser, at perspektivet om en frihandelsaftale har foranlediget finansielle aktører til at foregribe situationen og positionere sig ved EU's dør.
På det miljømæssige område er det samlede resultat også negativt og sætter spørgsmålstegn ved EU's princip om miljøbeskyttelse og mindskning af risikoen for klimaændringer. I henhold til et sammenlignende studie udført af INRA (Det nationale institut for landbrugsforskning) skal der i Marokko bruges 100 liter vand til at producere 1 kilo tomater mod blot 10 i Frankrig.
Eksporten af 250 000 ton tomater svarer til eksporten af 25 mio. kubikmeter vand. I henhold til studiet gennemført af Humboldt-universitetet i Berlin er grundvandsspejlet i Souss-regionen, hvor tomatdyrkningen er koncentreret, på grund af flere års gentagen mangel på regn faldet med mellem 1 og 2 meter om året. Det årlige underskud anslås til 260 mio. m3. Eksporten af tomater udgør således næsten 10 % af dette underskud. Mobiliseringen af denne stadigt mere knappe ressource finder sted på bekostning af lokal fødevareproduktion.
Siden 2006 er der i udkanten af Dakhla (Vestsahara) opført agroindustrielle bedrifter, som udnytter vandet fra kystnære vandområder. Overudnyttes disse reserver, sker der en forsaltning af ferskvandet, hvilket udgør en trussel mod lokalbefolkningens vandforsyning.
Kommissionen har til dato stadig ikke foretaget en evaluering af de sociale, miljømæssige og økonomiske følger af denne aftale, men har koncentreret sig om de toldmæssige spørgsmål. Der er behov for en tilbundsgående undersøgelse, for at Parlamentet kan udtale sig med fuld indsigt i sagen.
Når EU underskriver frihandelsaftaler, har dette direkte virkninger for EU-budgettets egenindtægter, eftersom der bortfalder toldindtægter. Ordføreren beklager, at Kommissionen på dette punkt kun har fremlagt løse overslag. Ordføreren opfordrer Kommissionen til hurtigt at udarbejde en undersøgelse og fremlægge løsninger til sikring af EU-budgettets integritet.
Ordføreren har ved flere lejligheder inden for de seneste måneder rejst spørgsmålet om det territoriale anvendelsesområde for aftalen mellem EU og Marokko. Flere stater, heriblandt USA, har underskrevet frihandelsaftaler med Kongeriget Marokko, som udtrykkeligt ikke omfatter Vestsahara. Disse bestemmelser er truffet for ikke at påvirke resultatet af de internationale forhandlinger, der i FN-regi føres med henblik på at finde en fredelig ordning mellem de forskellige parter. Eftersom Kommissionen og Parlamentets juridiske tjeneste har vurderet dette spørgsmål forskelligt, ser ordføreren sig ude af stand til at garantere, at denne frihandelsaftale respekterer de internationale traktater, som forpligter Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater.
Med henblik på at respektere artikel 52 i Europa-Parlamentets forretningsorden er ordføreren nødt til at meddele, at henstillingen fra Udvalget om International Handel til at godkende indgåelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Marokko er i modstrid med den udtalelse, der er vedtaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, og de argumenter, som jeg har fremført i denne begrundelse.
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (13.7.2011)
til Udvalget om International Handel
om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, udskiftning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side
(15975/2010 – C7‑0432/2010– 2010/0248(NLE))
Ordfører for udtalelse: Lorenzo Fontana
KORT BEGRUNDELSE
Den foreslåede aftale vil gøre det muligt for Marokko med øjeblikkelig virkning at liberalisere 45 % (i værdi) af importen fra Den Europæiske Union, mens Unionen på sin side vil kunne liberalisere 55 % af sin import fra Marokko. Aftalen indeholder desuden bestemmelse om en forhøjelse af antallet af indrømmelser i frugt- og grøntsektoren, hvor marokkanske produkter tegner sig for 80 % af Den europæiske Unions import.
Ved at støtte en aftale af denne art udsætter man EU-markedet for risici som følge af de potentielle negative følgevirkninger for geografiske områder, der har specialiseret sig i dyrkning af grønsager. I betragtning af den alvorlige markedskrise, som frugt- og grøntsektoren befinder sig i, vil selv beskedne mængder produkter fra tredjelande kunne være med til gøre forholdene endnu mere ustabile.
Et forhold, der giver anledning til særlig bekymring, er, at mens EU-systemet er i stand til at føre tilsyn med og sørge for overholdelse af tidsplaner og toldkontingenter, ignoreres disse ofte fra marokkansk side, således som diverse brancheorganisationer gjorde opmærksom på mellem 2009 og 2010.
Der synes kort sagt at være tale om en objektiv skævhed for så vidt angår de toldnedsættelser, som de to parter er blevet enige om.
De høje EU-standarder med hensyn til miljøbeskyttelse, arbejdsvilkår, fagforeningsmæssig beskyttelse, antidumpingbestemmelser og fødevaresikkerhed skulle ikke i tilsvarende grad kendetegne marokkanske produkter importeret i EU.
Særlig hvad angår miljøbeskyttelse kan der med hensyn til sundhed og plantesundhed konstateres en meget stor forskel mellem europæiske og marokkanske produkter.
Den foreslåede aftale indeholder ikke nogen løsning på problematikken omkring spørgsmålet om geografiske betegnelser (GB), som er blevet udsat til fremtidige forhandlinger, der skal indledes efter aftalens ikrafttrædelse.
Spørgsmålet om territorierne i Vestsahara, som Parlamentets Juridiske Tjeneste er blevet anmodet om at afgive udtalelse om, må underkastes en omhyggelig vurdering. Bortset fra, om disse territorier kan omfattes af aftalen eller ej, står spørgsmålet om de systematisk krænkede menneskerettigheder stadig uløst tilbage. For at nå frem til en fuldstændig beskyttelse af menneskerettighederne kunne Den Europæiske Union overveje at gøre brug af økonomiske og handelsmæssige argumenter og gøre undertegnelsen af aftaler af den foreliggende art betinget af reel overholdelse af menneskerettighederne.
Mere specifikt forværrer aftalen det allerede alvorlige problem med hensyn til konkurrencedygtighed, som skyldes forskellen i udgifterne til arbejdskraft mellem Den Europæiske Union og Marokko, idet sidstnævntes landbrugspolitik tager sigte på udvikling og eksport af varer, der produceres i store mængder.
Desuden kæmper EU-producenterne allerede med de store kontingentforhøjelser, som aftalerne med andre Middelhavslande har udløst.
Det rammer EU-producenterne hårdt, at marokkanske produkter som f.eks. tomater kommer ind på EU-markedet i perioder, hvor der normalt ikke markedsføres europæiske produkter, hvilket har alvorlige følger for markedsudviklingen og navnlig for prisvolatiliteten.
I øvrigt mener udvalget, at Parlamentet – som fastsat i Lissabontraktaten – bør gives mulighed for i højere grad at bistå Kommissionen gennem samvirke, samarbejde, problemdeling og udveksling af god praksis i hele lovgivningsprocessen.
I det her foreliggende tilfælde kunne skævhederne i aftalen rettes op ved at supplere den med en ændring af ordningen for indgangspriser, udjævning af de sundheds-, plantesundheds- og miljømæssige forskelle og indføjelse af de behørige sociale bestemmelser og antidumpingbestemmelser.
******
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at foreslå Parlamentet at nægte at give sin godkendelse.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
12.7.2011 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 14 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Richard Ashworth, Liam Aylward, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Agnès Le Brun, George Lyon, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Alyn Smith, Marc Tarabella |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Luís Paulo Alves, Salvatore Caronna, Spyros Danellis, Giovanni La Via, Maria do Céu Patrão Neves |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Oreste Rossi |
||||
UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (28.9.2011)
til Udvalget om International Handel
om Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, udskiftning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side
(15975/2010 – C7‑0432/2010 – 2010/0248(NLE))
Ordfører for udtalelse: Raül Romeva i Rueda
Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om International Handel til at indstille til Parlamentet, at det godkender aftalen.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
26.9.2011 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
12 8 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Josefa Andrés Barea, Alain Cadec, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Marek Józef Gróbarczyk, Carl Haglund, Iliana Malinova Iotova, Werner Kuhn, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Maria do Céu Patrão Neves, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Struan Stevenson |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Luis Manuel Capoulas Santos, Diane Dodds, Matthias Groote, Raül Romeva i Rueda, Nikolaos Salavrakos |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Iratxe García Pérez |
||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
26.1.2012 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 7 1 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, María Auxiliadora Correa Zamora, Marielle De Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Keith Taylor, Jan Zahradil, Paweł Zalewski |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Amelia Andersdotter, José Bové, George Sabin Cutaş, Mário David, Syed Kamall, Silvana Koch-Mehrin, Inese Vaidere |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Véronique De Keyser, Jutta Haug, Younous Omarjee, Pier Antonio Panzeri, Jean Roatta |
||||