Procedure : 2011/2295(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0029/2012

Indgivne tekster :

A7-0029/2012

Forhandlinger :

PV 12/03/2012 - 17
CRE 12/03/2012 - 17

Afstemninger :

PV 13/03/2012 - 8.5
CRE 13/03/2012 - 8.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0070

BETÆNKNING     
PDF 181kWORD 109k
3.2.2012
PE 476.098v02-00 A7-0029/2012

om kvinders deltagelse i politisk beslutningstagning – kvalitet og ligestilling

(2011/2295(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører: Sirpa Pietikäinen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kvinders deltagelse i politisk beslutningstagning – kvalitet og ligestilling

(2011/2295(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og artikel 3, stk. 3,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 og 23,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–   der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–   der henviser til Beijingerklæringen og den tilhørende handlingsplan, der vedtoges på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som vedtoges på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing +10 (2005) og Beijing +15 (2010),

–   der henviser til 2006-konklusionerne fra Kommissionen for Kvinders Status om ligelig deltagelse af kvinder og mænd i beslutningstagningen på alle niveauer,

–   der henviser til 1997/2-konklusionerne fra Kommissionen for Kvinders Status om de væsentlige indsatsområder i Beijinghandlingsprogrammet for 1996-1999,

–   der henviser til resolution A/RES/58/142 fra FN's Generalforsamling om kvinders deltagelse i politik,

–   der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse, ”Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015” (COM(2010)0491),

–   der henviser til Kommissionens afgørelse af 19. juni 2000 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i de udvalg, komitéer og ekspertgrupper, Kommissionen har nedsat(2),

–   der henviser til Rådets henstilling af 2. december 1996 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen (1996/694/EF)(3),

–   der henviser til henstilling fra Europarådets Ministerkomité Rec (2003)3 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i den politiske og offentlige beslutningsproces, som vedtoges den 12. marts 2003, og resultaterne fra de to runder af overvågning af fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af henstilling Rec (2003)3 med udgangspunkt i data fra et spørgeskema om kvinders og mænds deltagelse i den politiske og offentlige beslutningsproces, der blev gennemført i henholdsvis 2005 og 2008,

–   der henviser til resolution 1079(1996) fra Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) om øget repræsentation af kvinder i PACE, henstilling 1413 (1999) om ligelig repræsentation i det politiske liv, resolution 1348(2003) om ligelig repræsentation af mænd og kvinder i PACE, henstilling 1665 (2004) om kvinders deltagelse i valg og resolution 303(2010) om opnåelse af varig ligestilling mellem mænd og kvinder i det lokale og regionale politiske liv,

–   der henviser til resolution 85(1999) fra Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder, henstilling 68 (1999) om kvinders deltagelse i det politiske liv i Europas regioner og henstilling 111 (2002) om kvinders individuelle stemmeret og demokratiske krav,

–   der henviser til erklæringen om kvinders deltagelse i valg som vedtaget af Kommissionen for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen),

–   der henviser til håndbogen om den praktiske gennemførelse af kønsbudgettering, der blev udarbejdet i april 2009 af Europarådets Generaldirektorat for Menneskerettigheder og Retlige Anliggender,

–   der henviser til henstilling 1899(2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om styrkelse af kvinders repræsentation i politik gennem valgsystemet, som vedtoges den 27. januar 2010,

–   der henviser til sin beslutning af 2. marts 2000 om kvinders deltagelse i beslutningsprocessen(4),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0029/2012),

A. der henviser til, at der er ubalance i kvinders og mænds deltagelse i den politiske og offentlige beslutningsproces, og at kvinder er klart underrepræsenteret på politiske poster, der besættes ved valg eller ved udnævnelse på både EU- og medlemsstatsniveau; der henviser til, at kvinder i alarmerende grad er underrepræsenteret ved de valg, der finder sted i Europa-Parlamentet midtvejs i valgperioden;

B.  der henviser til, at kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces og de metoder, strategier, kulturelle holdninger og redskaber, der anvendes til at bekæmpe uoverensstemmelser, varierer meget, såvel på nationalt niveau i EU og mellem medlemsstaterne, de politiske partier og hos arbejdsmarkedets parter;

C. der henviser til, at kvinders repræsentation i Europa-Parlamentet er steget til 35 %, men at der stadig ikke er opnået paritet; der henviser til, at kvinder i endnu højere grad er underrepræsenteret på ledende poster i udvalg og politiske grupper; der henviser til, at antallet af kvindelige medlemmer af Europa-Kommissionen uforandret ligger på en tredjedel, og at Kommissionen aldrig har haft en kvindelig formand;

D. der henviser til, at der ifølge statistikkerne og trods de mange foranstaltninger fortsat ikke er opnået paritet, og at kvinders repræsentation i den politiske beslutningstagning i de senere år har været stagnerende i stedet for at udvise lineær fremgang, idet kønsbalancen i EU's nationale parlamenter er uændret med 24 % kvinder og 76 % mænd, og der samlet set kun er 23 % kvindelige ministre(5);

E.  der henviser til, at der i dag rent faktisk findes et uformelt kvotesystem, hvor mænd begunstiges frem for kvinder, og hvor mænd vælger mænd til beslutningstagende poster, og at der ikke er tale om et formelt system, men at der dog er tale om en systematisk og meget dybt forankret kultur med begunstigelse af mænd;

F.  der henviser til, at ligelig repræsentation af kvinder og mænd i den politiske beslutningstagning er et spørgsmål om menneskerettigheder og social retfærdighed og en afgørende forudsætning for at få et demokratisk samfund til at fungere; der henviser til, at den fortsatte underrepræsentation af kvinder er et tegn på demokratisk underskud, som underminerer legitimiteten af beslutningsprocessen på både EU-plan og nationalt plan;

G. der henviser til, at beslutningsprocessen tager udgangspunkt i administrative forberedelser, og at antallet af kvinder på administrative poster, navnlig i ledende stillinger, er et spørgsmål om ligestilling og sikrer, at der tages højde for kønsaspekter ved udarbejdelse af alle politikker;

H. der henviser til, at valget til Europa-Parlamentet i 2014, efterfulgt af udnævnelsen af den næste Europa-Kommission og udnævnelserne til de ledende poster i EU er en anledning til at bevæge sig i retning af et paritetsbaseret demokrati på EU-plan, således at EU kan fungere som rollemodel på området;

I.   der henviser til, at det i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder bl.a. fastslås, at de deltagende stater bør træffe passende foranstaltninger, herunder positive foranstaltninger, for at afskaffe diskrimination mod kvinder i det politiske og offentlige liv;

J.   der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling opfordrer til:

     - reformer af valgsystemerne, så de i højere grad fremmer kvinders repræsentation

     - bestemmelser om bekæmpelse af kønsbestemt forskelsbehandling i forfatninger og valglove med den nødvendige undtagelse, at positiv forskelsbehandling er tilladt for det underrepræsenterede køn

     - folkeoplysningskampagner om kønsproblematikken og bekæmpelse af fastlåste kønsrollemønstre og forhold, der automatisk medfører forskelsbehandling af kvindelige kandidater, navnlig inden for de politiske partier, men også i medierne;

K. der henviser til, at det af Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan om kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser understreges, at ligelig deltagelse er en nødvendig forudsætning for at sikre hensyntagen til kvinders interesser og for at styrke demokratiet og forbedre dets virkemåde; der samtidig endnu en gang understreger, at kvinders aktive deltagelse på lige fod med mænd og på alle niveauer i beslutningsprocessen er af afgørende betydning for at kunne opnå ligestilling, bæredygtig udvikling, fred og demokrati;

L.  der henviser til, at de fastlåste kønsrollemønstre har forårsaget alvorlig segregation med hensyn til nøgleposterne inden for den politiske beslutningstagning, idet kvinder i højere grad varetager pleje- og fordelingsopgaver inden for sundhed, social velfærd og miljø, mens de mere magtfulde og ressourceforbundne opgaver såsom økonomi og valuta, handel, budget, forsvars- og udenrigsanliggender varetages af mænd, hvilket forvansker både magtstrukturen og ressourcefordelingen;

M. der henviser til, at de politiske partier, som har ansvaret for at udvælge, prioritere og udnævne kandidater til ledende poster, spiller en afgørende rolle for at sikre en lige repræsentation af kvinder og mænd inden for politik og derfor bør støtte god praksis som f.eks. frivillige partikvoter til valg, hvilket allerede er blevet indført af en række politiske partier i 13 EU-medlemsstater;

N. der henviser til, at Verdensbankens rapport fra 2008 om korruption og kvinder i regeringer konkluderer, at graden af korruption i regeringer mindskes i takt med den øgede deltagelse af kvinder, idet rapporten konkluderer, at kvinder har en mere etisk adfærd og i højere grad tager hensyn til almenvellet;

O. der mener, at der er brug for omfattende flerdimensionelle strategier bestående af ikke-bindende foranstaltninger, som f.eks. mål og frivillige partikvoter, der skal muliggøre foranstaltninger såsom undervisning i kønsligestilling, mentorordninger og oplysningskampagner samt retligt bindende foranstaltninger såsom kønsbaserede valgkvoter under henvisning til, at retligt bindende foranstaltninger, der er forenelige med det institutionelle system og valgsystemet og indebærer prioriteringsregler, overvågning og effektive sanktioner ved manglende overholdelse, har vist sig at være de mest effektive metoder til at opnå kønsbalance inden for politik;

P.  der henviser til, at kvinder ofte har mere begrænset adgang til valgkampagnemidler end mænd, hvilket skyldes forskelsbehandling inden for de politiske partier, kvinders udelukkelse fra velhavende netværk og deres lavere indkomst og opsparing;

Q. der henviser til, at valgprocedurerne, de politiske institutioner og de politiske partier spiller en afgørende rolle for og har stor indflydelse på effektiviteten af de anvendte strategier og på graden af opnåelse af kønsbalance inden for politik;

R.  der henviser til, at kvinders deltagelse og lederskab i den politiske beslutningstagning stadig hæmmes af f.eks. mangel på et gunstigt miljø i de politiske institutioner og i samfundets velfærdsstrukturer, fastlåste kønsrollemønstre og konsekvenserne af den seneste økonomiske krise og dens negative betydning for ligestillingen mellem mænd og kvinder;

S.  der henviser til det faktum, at kvinders lave deltagelse i beslutningsprocessen og regeringsførelsen ofte er forbundet med problemer med at forene arbejds- og familieliv, den ulige fordeling af ansvaret for familien, der i høj grad påhviler kvinden, og den fortsatte forskelsbehandling på arbejdspladsen samt under erhvervsuddannelse;

Kvinders repræsentation på poster, der besættes ved valg

1.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme og gennemføre effektive politikker for ligestilling mellem mænd og kvinder og flerdimensionelle strategier for at opnå paritetisk deltagelse i politisk beslutningstagning og lederskab på alle niveauer, særlig på områderne makroøkonomisk politik, handel, beskæftigelse, budget, forsvar og udenrigsanliggender, idet virkningerne vurderes, og disse vurderinger stilles til rådighed for offentligheden i form af passende indikatorer, kvantitative mål, klare handlingsplaner og mekanismer, der skal sikre regelmæssig kontrol, og som følges op med bindende korrigerende foranstaltninger og overvågning, hvis de fastsatte mål ikke nås inden for fristerne;

2.  glæder sig over de paritetssystemer/kønskvoter for valg, der er indført ved lov i en række medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre lovgivningsmæssige foranstaltninger, f.eks. positive foranstaltninger, for at fremme pariteten og sikre disse foranstaltningers effektivitet, når det er foreneligt med valgsystemet, og de politiske partier er ansvarlige for valglistens sammensætning, gennem lynlåssystemer, overvågning og effektive sanktioner for at fremme en mere ligelig deltagelse af mænd og kvinder i den politiske beslutningsproces;

3.  opfordrer endvidere Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme pariteten på alle niveauer ved at fremlægge klare budskaber til bekæmpelse af forskelsbehandling, ved at stille passende ressourcer til rådighed, ved at anvende specifikke redskaber og ved at fremme den nødvendige uddannelse af tjenestemænd med ansvar for udarbejdelse af budgetter inden for kønsbudgettering;

4.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod uddannelsesprogrammer inden for ligestilling, der navnlig fokuserer på civilsamfundet og de unge, for at begynde i en tidlig alder, i erkendelse af, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og at paritet har afgørende betydning for det politiske liv;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en forpligtelse, som alle politiske partier på europæisk, nationalt og regionalt plan skal påtage sig, til at træffe foranstaltninger til at fremme kvinders aktive deltagelse og inddragelse i det politiske liv og i valg, opnå reel paritet i deres interne beslutningstagning, ved udnævnelse af kandidater til poster, der besættes ved valg, og på partiernes valglister gennem indførelse af kvoter, og, når det er foreneligt med valgsystemet, og de politiske partier er ansvarlige for valglistens sammensætning, at tage hensyn til de kvindelige kandidaters placering på disse lister;

6.  anerkender de politiske partiers centrale rolle med hensyn til at fremme pariteten; opfordrer derfor medlemsstaterne til at forlange, at de nationale partier, når det er foreneligt med valgsystemet, og de politiske partier er ansvarlige for valglistens sammensætning, indfører og gennemfører kvoteordninger og andre former for positive foranstaltninger, anvender bestemmelser vedrørende kandidaternes rækkefølge på valglister ved regionale og nationale valg og EU-valg og definerer og håndhæver effektive sanktioner for overtrædelser; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mål for pariteten mellem kønnene til en forudsætning for opnåelse af økonomisk støtte til partierne;

7.  opfordrer de politiske partier over hele Europa til, når det er foreneligt med valgsystemet, og de politiske partier er ansvarlige for valglistens sammensætning, at indføre en kvoteordning for kandidatlisterne til partiorganer og valg, særlig hvad angår listerne til valget til Europa-Parlamentet i 2014; mener, at den procedure, hvor kvindelige kandidater står skiftevis med mandlige kandidater øverst på valglisterne, er den bedste metode til at forbedre kvinders deltagelse i politik;

8.  understreger behovet for at træffe konkrete foranstaltninger til at opnå paritet for poster, der besættes ved valg, i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet (såsom formand, næstformænd, udvalgsformænd og -næstformænd), f.eks. ved at fastsætte et mål på 50 % for repræsentationen af mænd og kvinder i de pågældende hverv;

9.  glæder sig over, at Kommissionen agter at fremme kvinders deltagelse i de næste valg til Europa-Parlamentet gennem de finansielle programmer "Grundlæggende Rettigheder og Unionsborgerskab" og "Europa for Borgerne"; opfordrer Kommissionen til i sine årlige arbejdsprogrammer at sikre, at der i 2013-2014 står tilstrækkelige midler til rådighed, bl.a. til finansiering af passende oplysningskampagner i medierne til at fremme valg af kvinder og sikre, at denne støtte er let tilgængelig for de nationale partier og for civilsamfundets organisationer til deres initiativer til projekter, der har til formål at øge kvinders deltagelse i beslutningstagningen;

10. opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og finansiere tiltag vedrørende fremme af pariteten i beslutningsprocessen og politisk virksomhed i forbindelse med planlægningen af den næste finansieringsperiode 2014-2020, for de ovennævnte programmer eller kommende programmer samt i forbindelse med planlægningen af tiltag til det europæiske år for borgerne i 2013;

11. opfordrer Kommissionen til at iværksætte kampagner med paritetsmål for valglisterne til Europa-Parlamentet mindst to år forud for valgene, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre lignende kampagner i forbindelse med lokale og regionale valg;

Kvinders repræsentation på poster, der besættes ved udnævnelse

12. opfordrer medlemsstaterne til at støtte pariteten ved at foreslå både en kvinde og en mand som kandidat til hvervet som medlem af Europa-Kommissionen; opfordrer kommissionsformanden til at skabe paritet i sin sammensætning af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til offentligt at støtte denne proces; henleder opmærksomheden på, at Parlamentet i høj grad bør holde sig kønsbalancen i denne procedure for øje og gentager betydningen af, når den godkender den nye Kommission, jf. artikel 106 i forretningsordenen, at der tages hensyn til, at kvinder og mænd er ligeligt repræsenteret;

13. opfordrer Kommissionen og Rådet til at forpligte sig til at opfylde paritetsmålet i alle deres besluttende organer ved at fastsætte og gennemføre kvoteordninger og andre positive foranstaltninger i forbindelse med ansættelse af højtstående tjenestemænd; opfordrer de nationale regeringer til at udnævne både kvinder og mænd til høje poster i EU;

14. noterer sig, at Kommissionen i sin strategi for lighed mellem kvinder og mænd (2010-2015) forpligter sig til at overvåge fremskridtene i forhold til målet om, at hvert køn skal udgøre mindst 40 % af medlemmerne af dens udvalg, komitéer og ekspertgrupper, og opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer til at iværksætte konkrete tiltag og indføre strategier med henblik på at opnå ligelig deltagelse i beslutningsprocessen;

15. opfordrer medlemsstaterne til at fremme positive foranstaltninger, herunder bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at sikre paritet i alle regeringsorganer og offentlige hverv samt for at udvikle redskaber for at kunne kontrollere, at kønnene ligestilles i forbindelse med udnævnelser og valg;

Foranstaltninger til fremme af kvinders deltagelse i det politiske liv

16. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte positive foranstaltninger, såsom positiv særbehandling, når et køn er underrepræsenteret;

17. opfordrer medlemsstaterne til at gøre udvælgelsesprocedurerne gennemsigtige i forbindelse med udnævnelse af mænd og kvinder til beslutningstagende poster, også ved hjælp af offentligt at anmode om cv'er og udvælgelse baseret på kvalifikationer, kompetencer og repræsentativitet;

18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe flere foranstaltninger til støtte for kvindeorganisationer, bl.a. ved at tildele dem tilstrækkelige finansielle midler, og ved at skabe platforme, der kan benyttes til samarbejde og ligestillingskampagner i forbindelse med valg;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe bedre betingelser for kvindenetværk og til at fremme mentorordninger og hensigtsmæssig uddannelse og udveksling af bedste praksis og programmer med særligt fokus på kvindelige politiske beslutningstagere i begyndelsen af deres karriere;

20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinder, evt. gennem positiv særbehandling, gives adgang til ledelsesuddannelser og ledelsesposter som led i deres karriere for at forbedre deres ledelseskompetencer og -erfaring;

21. erkender, at de øvrige aktører udgør en vigtig del af den bredere demokratiske proces, og opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og glæde sig over den indsats, der gøres af arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne, den private sektor, ngo'erne og alle de organisationer, der normalt indgår i rådgivende organer med tilknytning til regeringsorganer, for at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd inden for deres rækker, herunder gennem lige deltagelse i beslutningsprocessen;

22. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte kvinder og mænd i stand til at tage aktiv del i den politiske beslutningstagning ved at gøre det lettere at forene og skabe balance mellem familie- og arbejdsliv gennem foranstaltninger som f.eks. deling af omkostningerne til forældreskab ligeligt mellem begge forældres arbejdsgivere og indførelse af tilgængelig og hensigtsmæssig service inden for f.eks. børnepasning og omsorg for ældre, og opfordrer Kommissionen til at støtte lige adgang til tjenesteydelser, en mindsteindkomst og bekæmpelse af kønsrelateret vold ved hjælp af relevante lovgivningsforslag i form af direktiver;

23. henviser på ny til betydningen af positiv særbehandling og særlige foranstaltninger, når det drejer sig om at fremme repræsentationen af personer af anden baggrund og ugunstigt stillede grupper som f.eks. handicappede, indvandrervinder og medlemmer af etniske og seksuelle mindretal, i beslutningsprocessen;

24. henviser til mediernes og uddannelsesvæsenets rolle i forbindelse med fremme af kvinders deltagelse i det politiske liv og ændring af samfundets holdning; understreger betydningen af at skabe bevidsthed hos medierne, navnlig de offentlige, om behovet for at sikre en retfærdig og afbalanceret dækning af mandlige og kvindelige kandidater i forbindelse med valg samt af at overvåge mediernes dækning for at finde frem til skævheder mellem kønnene og måder til at løse dette problem og hermed fremme bestræbelserne på at bekæmpe stereotyper og tilskynde til at give en positiv fremstilling af kvindelige ledere, herunder kvindelige politikere, som rollemodeller, på nationalt, regionalt og europæisk niveau;

25. opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til, ved at styrke Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders (EIGE's) rolle og ressourcer og ved at lette samarbejdet med kvinde-ngo'er, at fremme og udveksle bedste praksis, der bidrager til at opnå ligevægt mellem kønnene i beslutningsprocessen;

26. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, bl.a. gennem inddragelse af EIGE, når det er hensigtsmæssigt, at indsamle, analysere og formidle data, der er opdelt efter køn, til brug for overvågningen af ligestillingen mellem kønnene i beslutningstagningen inden for alle sektorer (offentlige og private) og på alle niveauer af hierarkiet og som grundlag for supplerende foranstaltninger, hvis de fastsatte mål ikke nås; opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsamlingen og formidlingen af sammenlignelige data på EU-niveau ved hjælp af sin database om kvinder og mænd i beslutningstagningen og til at udvikle dette observationsredskab til en europæisk oversigt over kønsbalancen, der medtager de årlige variationer i denne balance på EU-plan og på nationalt og regionalt plan på grundlag af fælles indikatorer;

understreger, at denne oversigt som minimum bør omfatte følgende:

-    fastsættelse af mål til opnåelse af ligestilling mellem kønnene, der skal fremgå som en procentdel af repræsentationen, og som skal integreres i lovgivningen i medlemsstaterne og i europæiske regioner med lovgivningsbeføjelser med henblik på regulering af valgprocesserne

-    procentdelen af kvinders og mænds repræsentation i Europa-Parlamentet, de nationale og regionale parlamenter samt lokale institutioner

-    procentdelen af kvinders og mænds repræsentation i ledelsesorganer, som vælges og kontrolleres af de ovennævnte lovgivende institutioner;

27. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en årsrapport for Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vedrørende fremskridtene med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder inden for beslutningsprocessen i EU;

28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere indvirkningen på kvindernes ligelige repræsentation af de forskellige valgsystemer på nationalt, lokalt og europæisk plan og af de foranstaltninger og den gode praksis, der gennemføres på forskellige niveauer;

Fremme af ligelig repræsentation af mænd og kvinder i politik i de eksterne forbindelser

29. henviser til sin opfordring til kønsparitet på alle niveauer med hensyn til udnævnelse af medarbejdere til EU-Udenrigstjenesten; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremme kvinders deltagelse i beslutningstagningen i EU's eksterne forbindelser og til at sikre, at alle delegationer, der repræsenterer EU, overholder princippet om kønsparitet i forbindelse med deres sammensætning, og at der er balance i den taletid, der gives til mænd og kvinder i denne sammenhæng; påpeger, at der er behov for et større antal kvinder som mæglere og chefforhandlere i forbindelse med overvågning af menneskerettighederne, forebyggelse af korruption og fredsopbygning samt inden for andre forhandlingsprocesser, såsom internationale handels- og miljøforhandlinger;

30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der ydes passende finansiel og faglig bistand til specifikke programmer, der skal fremme kvinders deltagelse i valgprocedurer gennem uddannelse, undervisning i samfundsspørgsmål og mobilisering af medierne samt inddragelse af lokale ngo'er i tillæg til finansieringen af generelle uddannelsesprogrammer til fremme af borgernes opmærksomhed på ligestilling, bekæmpelse af kønsstereotyper og forhold, der automatisk medfører forskelsbehandling af kvinder;

31. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fremme en ligelig repræsentation af kvinder på alle niveauer af det politiske liv inden for multinationale organisationer som f.eks. FN, i regeringer og i nationale parlamenter samt på regionalt og lokalt plan og i lokale myndigheder og at styrke samarbejdet med andre aktører på internationalt plan, såsom FN-agenturet for kvinder og Den Interparlamentariske Union, med henblik på at fremme disse mål;

32. opfordrer Europa-Parlamentets politiske afdelinger til at sikre, at notaterne til delegationerne altid indeholder et kønsaspekt og fremhæver vigtige emner inden for ligestilling mellem mænd og kvinder;

33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1)

     Bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011.

(2)

     EFT L 154 af 27.6.2000, s. 34.

(3)

     EFT L 319 af 10.12.1996, s. 11.

(4)

     EFT C 346 af 4.12.2000, s. 82.

(5)

Jf. den kvartalsvise opdatering af Europa-Kommissionens database om kvinder og mænd i beslutningstagningen.


BEGRUNDELSE

Baggrund

Det er i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder udtrykkeligt fastsat, at der skal være ligelig deltagelse af kvinder og mænd i magtbeføjelser og i beslutningsprocessen, særlig i konventionens artikel 7 og 8, der forpligter de deltagende stater til at afskaffe diskrimination imod kvinder i det politiske og offentlige liv, og artikel 4, der gør det muligt at vedtage "midlertidige særforanstaltninger med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem mænd og kvinder".

"Kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser" er et af 12 væsentlige indsatsområder i Beijing-handlingsprogrammet fra 1995. Ifølge fælleserklæringen af 19. september 2011 om fremme af kvinders politiske deltagelse på den 66. samling i FN's generalforsamling i New York er kvinders politiske deltagelse fundamental for demokratiet og en forudsætning for opnåelse af bæredygtig udvikling og fred. Desuden bekræftes det i denne erklæring, at kvinders aktive deltagelse på lige fod med mænd i alle niveauer af beslutningsprocessen er en forudsætning for opnåelse af lighed, bæredygtig udvikling, fred og demokrati.

Europarådets henstilling om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen, der blev vedtaget den 12. marts 2003, indeholder en række foranstaltninger, herunder positive særforanstaltninger, der skal fremme en mere ligelig deltagelse af mænd og kvinder i den politiske og offentlige beslutningsproces. I henstilling 1899(2010) om styrkelse af kvinders repræsentation i politik gennem valgsystemet opfordrer Europarådets Parlamentariske Forsamling sine medlemmer til at øge kvinders repræsentation ved at indføre kvoter.

På EU-niveau understreges det i strategien for lighed mellem kvinder og mænd 2010-2015, at Kommissionen vil "overveje målrettede initiativer til forbedring af kønsbalancen i beslutningstagningen", "overvåge fremskridtene i forhold til målet om, at hvert køn skal udgøre mindst 40 % af medlemmerne af de enkelte udvalg, komitéer og ekspertgrupper nedsat af Kommissionen" og "støtte bestræbelser på at fremme en højere deltagelse af kvinder i valgene til Europa-Parlamentet, også som kandidater".

Lighed mellem kønnene i beslutningsprocessen er et spørgsmål om kvalitet og ligestilling. En mere afbalanceret kønsrepræsentation bidrager til at diversificere og dermed forbedre beslutningstagningen. Kønsbalance handler også om lighed, som er garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beslutningstagning forberedes administrativt, og gennem fremme af ansættelsen af kvinder i administrative stillinger og særlig i ledende stillinger sikres det, at der tages hensyn til kønsaspekter ved forberedelsen af alle politikker.

Kvinders repræsentation på poster, der besættes ved valg

Kvinder er stadig underrepræsenteret i politisk beslutningstagende forsamlinger i EU-medlemsstaterne som helhed. I dag er 24 % af medlemmerne af de nationale parlamenter kvinder(1).

På regionalt plan udgør kvinderne 31 % af medlemmerne af de regionale forsamlinger og 32 % af medlemmerne af de styrende regionale organer. Imidlertid ledes kun 15 % af forsamlingerne og 11 % af de styrende organer af kvinder. I EU som helhed har kønsbalancen i de regionale forsamlinger næsten ikke ændret sig siden 2004. De nordiske lande har den højeste repræsentation af kvinder i deres nationale parlamenter, nemlig 42,3 %(2).

Europa-Parlamentet har med 35 % kvinder og 65 % mænd den mest kønsafbalancerede sammensætning.

Ordføreren understreger, at procentsatserne stagnerer, og at der ikke kan påvises nogen positiv tendens. Dette kunne også skyldes de traditionelle hindringer, som kvinder står over for, f.eks. mangel på økonomiske midler, en mandsdomineret kultur, fastlåste kønsrollemønstre og problemer med at forene familieliv og politisk liv. En af de foranstaltninger, der overvejes, er at udforme og gennemføre effektive flerdimensionelle strategier på både EU-niveau og nationalt niveau for at øge kvinders engagement og deltagelse i politisk beslutningstagning og ledelse ved hjælp af kvantitative mål, mekanismer, der sikrer regelmæssig kontrol, og klare handlingsplaner.

I lande med valgsystemer, der er baseret på forholdstalsmetoden, anvendes der oftest kandidatkvoter på partilisterne, enten ad frivillighedens vej fra de politiske partiers side, eller efter lovgivningskrav. I EU-medlemsstaterne varierer kvoterne mellem 25 % og 50 %. I lande med flertalsvalgsystemer udvælger partierne kun én kandidat pr. parti og pr. valgkreds, hvorfor det ikke er muligt at indstille både en mand og en kvinde på samme tid som i et forholdstalsvalgsystem.

De politiske partier spiller en afgørende rolle for at fremme kvinders deltagelse i politik. Magten til at rekruttere, udvælge og udnævne kandidater ligger i de politiske partiers hænder uanset valgsystemet. Det er derfor nødvendigt, at forsøg på at rette op på kvindernes underrepræsentation i politik fokuserer på de politiske partier og deres holdninger og strategier, hvad angår mere rummelige beslutningstagende forsamlinger. Følgelig tilskynder denne betænkning de nationale partier til at overveje foranstaltninger for at øge kvinders deltagelse, også ved, når der er relevant, at fastsætte kvoter og bestemmelser vedrørende rangordenen på valglister til nationale valg og EU-valg, og til at definere passende sanktioner for overtrædelser. Et incitament for de politiske partier kunne være at bruge paritetsmål som forudsætning for finansiering af partierne.

Kvinders repræsentation på poster, der besættes ved udnævnelse

I EU-medlemsstaternes regeringer udgør kvinder 24 % af de højere rangerende og 22 % af de lavere rangerende ministre i regeringerne i EU-27, hvilket giver en samlet andel på 23 %(3). Bortset fra mindre udsving har andelen af kvinder i regeringerne kun ændret sig lidt i løbet af de sidste fire år.

Europa-Kommissionen har 33 % kvindelige og 67 % mandlige kommissionsmedlemmer. I Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Regionsudvalget er 21 % af stillingerne besat med kvinder, mens 79 % er besat af mænd(4).

Ordføreren mener, at der på nationalt niveau bør vedtages konkrete særforanstaltninger for at sikre kønsbalance i alle styrende organer og offentlige hverv. I denne betænkning slås der til lyd for, at der fastsættes et paritetsmål for kandidater til den kommende Kommission og for høje poster i EU. Hvad angår EU-institutionerne understreges det, at der er behov for konkrete tiltag og strategier med henblik på at opnå ligelig deltagelse i deres beslutningsprocesser.

Foranstaltninger til fremme af kvinders deltagelse i det politiske liv

For at øge kvinders deltagelse i politik er det nødvendigt at tage fat på de strukturelle hindringer herfor. En anden nødvendig foranstaltning er at skabe et miljø, der fremmer kvinders deltagelse i det politiske liv på alle niveauer. På EU-niveau anerkendes behovet for at forene arbejde, privatliv og familieliv som en vigtig prioritet med henblik på at opnå lighed mellem kønnene og fremme kvinders muligheder for at deltage i det politiske liv.

Ordføreren finder det vigtigt at fremme deltagelse af kvinder med forskellig baggrund i beslutningsprocessen. Kvinder fra etniske mindretal er en underrepræsenteret gruppe i de europæiske politiske forsamlinger, og de lider ofte under en kombination af kønsrelaterede og etniske former for politisk udelukkelse. Det kan vise sig nødvendigt at vedtage særlige foranstaltninger for at rette op på dette problem. For at fremme unge kvinders deltagelse i det politiske og offentlige liv i nogle medlemsstater er der som en effektiv og innovativ metode indført mentorprogrammer. Mentorordninger og relevante uddannelses- og udvekslingsprogrammer er blandt de foranstaltninger, der anbefales i denne del af betænkningen som middel til at opnå kønsbalance i politik.

Blandt støtteforanstaltningerne kan desuden nævnes finansiering og udveksling af information. Medlemsstaterne og Kommissionen skal sikre kvinder og mænd lige muligheder under valgkampagner ved at sikre adgang til offentlige midler og de offentlige medier. Medlemsstaterne og Kommissionen bør, bl.a. gennem inddragelse af EIGE, når det er hensigtsmæssigt, forbedre indsamling, analyse og formidling af data, der er opdelt efter køn, til brug for overvågning af ligestillingen mellem kønnene i forbindelse med politiske beslutningsprocesser. Desuden bør der fastsættes klare supplerende foranstaltninger, hvis de fastsatte mål ikke opfyldes. Ordføreren ønsker, at Kommissionen fortsat rapporterer om udviklingen på ligestillingsområdet. Desuden ville en årlig rapport fra Kommissionen til Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om fremskridtene inden for ligestilling mellem kønnene i beslutningstagningen i EU i høj grad blive værdsat.

Den rolle, som medier og uddannelse spiller med hensyn til at tilskynde kvinder til at deltage i politik, bør fremhæves. Det er vigtigt at overvåge mediedækningen af kvinder i beslutningstagningen for at identificere tilfælde af kønsdiskrimination og midlerne til imødegåelse heraf og dermed fremme indsatsen for at komme fastlåste kønsrollemønstre til livs og tilskynde til positive fremstillinger af kvinder som ledere på alle livets områder.

Mens de politiske partier fungerer som døråbner for kvinder i beslutningsprocessen, bør andre aktørers rolle også anerkendes som en relevant del af hele den demokratiske proces. Fagforeninger, den private sektor og ngo'er gør også en værdifuld indsats for at opnå lighed mellem kvinder og mænd i deres rækker.

Fremme af ligelig repræsentation af mænd og kvinder i politik i de eksterne forbindelser er et af formålene med denne betænkning, idet det er en forudsætning for stabile og gennemsigtige demokratier. Kampen imod en marginalisering af kvinderne i det politiske liv bør være et af de aspekter, der skal tages hensyn til i EU's eksterne forbindelser i samarbejde med andre internationale aktører på området, suppleret med passende finansiel og faglig støtte.

(1)

Jf. den kvartalsvise opdatering af Europa-Kommissionens database om kvinder og mænd i beslutningstagningen (1. kvartal 2011).

(2)

Se statistikkerne fra Den Interparlamentariske Union (IPU) (<hhtp://ipu.org>).

(3)

Jf. den kvartalsvise opdatering af Europa-Kommissionens database om kvinder og mænd i beslutningstagningen.

(4)

Jf. den kvartalsvise opdatering af Europa-Kommissionens database.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

25.1.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

3

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Emine Bozkurt, Andrea Češková, Marije Cornelissen, Iratxe García Pérez, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Nicole Kiil-Nielsen, Silvana Koch-Mehrin, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Constance Le Grip, Astrid Lulling, Barbara Matera, Elisabeth Morin-Chartier, Antonyia Parvanova, Raül Romeva i Rueda, Joanna Senyszyn, Marc Tarabella, Angelika Werthmann, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Anne Delvaux, Christa Klaß, Mariya Nedelcheva, Katarína Neveďalová, Antigoni Papadopoulou, Sirpa Pietikäinen, Rovana Plumb

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

William (The Earl of) Dartmouth

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik