BETÆNKNING om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050

8.2.2012 - (2011/2095(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Chris Davies
Ordfører for udtalelse(*):
Mario Pirillo, Udvalget om Industri, Forskning og Energi
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

Ændringsforslag

• 001-004 (PDF - 102 KB)
• 001-004 (DOC - 220 KB)
• 005-010 (PDF - 114 KB)
• 005-010 (DOC - 241 KB)
• 011-015 (PDF - 108 KB)
• 011-015 (DOC - 236 KB)
• 016-026 (PDF - 137 KB)
• 016-026 (DOC - 264 KB)
• 027-027 (PDF - 110 KB)
• 027-027 (DOC - 98 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050

(2011/2095(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (KOM(2011)0112) og de ledsagende arbejdsdokumenter SEK(2011)0288 og SEK(2011)0289,

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO₂-emissionskilder" (KOM(2010)0265) og det ledsagende dokument SEK(2010)0650,

– der henviser til forslagene om omarbejdning (COM(2011)0656) og ændring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) (COM(2011)0652) og direktivet om markedsmisbrug (MAD) (COM(2011)0651) vedrørende emissionskvoter i henhold til EU's emissionshandelssystem,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. oktober 2011,

– der henviser til EU's klima- og energipakke,

– der henviser til artikel 9 i TEUF (den "sociale klausul"),

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0033/2012),

A. der henviser til, at omkring 90 parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, heriblandt vækstøkonomier, der tilsammen er ansvarlige for mere end 80 % af de globale emissioner, har fremsat ensidige erklæringer om kvantitative mål for emissionsreduktioner i hele økonomien, omend disse ikke er juridisk bindende;

B. der henviser til, at Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har en erklæret ambition om at sænke drivhusgasemissionerne med 80-95 % inden 2050; der påpeger, at et lineært forløb i perioden fra 2009 til 2050 vil resultere i et 2020-mål i størrelsesordenen 34-38 % i forhold til 1990;

C. der påpeger, at Den Europæiske Union må vedtage specifikke mål for emissionsreduktioner, der kan udgøre grundlaget og rammerne for de nødvendige retsakter og andre foranstaltninger;

D. der henviser til, at køreplanen viser, at det nuværende klimamål på 20 %, hvoraf mere end halvdelen vil kunne opnås gennem kompensationskøb fra tredjelande, ikke er en omkostningseffektiv vej mod en reduktion på 80 % i 2050 i forhold til 1990; der påpeger, at 80 % er i den lave ende af det interval på 80-95 %, som IPCC har vurderet er nødvendigt for industrialiserede lande, og som Det Europæiske Råd har sat som EU's mål for 2050;

E. der henviser til, at industrien har behov for klarhed omkring EU's lavemissionsstrategi, som endvidere skal underbygges med faste lovregler, ambitiøse mål og velkonstruerede finansieringsmekanismer, for at kunne foretage langsigtede grønne investeringer;

F. der henviser til, at det er i medlemsstaternes interesse at nedbringe deres afhængighed af udenlandske energileverandører, navnlig fra politisk problematiske lande;

G. der henviser til, at Det Internationale Energiagentur har beregnet, at fire femtedele af de samlede energirelaterede CO₂-emissioner, der tillades frem til 2035 i henhold til 450 ppm-scenariet, allerede nu er "reserveret" af det eksisterende kapitalapparat;

H. der henviser til, at det er nødvendigt at vurdere og modvirke risikoen for, at den lokale indsats i mangel af en tilstrækkelig global indsats vil føre til flytning af markedsandele til mindre effektive anlæg andetsteds og dermed til øgede emissioner globalt set, dvs. til en CO₂-lækage;

I. der henviser til, at omkostningerne ved ikke at gøre noget inden for klimabeskyttelse ifølge Stern-rapportens vurderinger vil svare til at miste mindst 5 % af det globale BNP om året;

J. der påpeger, at produktion og anvendelse af biomasse som energikilde ikke pr. definition er CO₂-neutral;

K. der henviser til nødvendigheden af at tage hensyn til de sociale og arbejdsmarkedsmæssige aspekter gennem brug af instrumentet for "sociale konsekvensanalyser";

1. påpeger de fordele, som udviklingen af en lavemissionsøkonomi indebærer for medlemsstaterne og i relevant omfang for deres regioner; støtter derfor Kommissionens køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 og den deri fastlagte rute, de specifikke milepæle for hjemlige emissionsreduktioner på henholdsvis 40 %, 60 % og 80 % i 2030, 2040 og 2050 og målene for sektorspecifikke milepæle som grundlag for lovgivningsmæssige og andre initiativer inden for den økonomiske politik og klimapolitikken; påpeger, at det planlagte forløb og de milepæle, der skal være afsæt for udarbejdelsen af de nødvendige lovgivnings- og reguleringsinstrumenter, bygger på PRIMES-modellen;

2. opfordrer Kommissionen til at fastsætte foreløbige mål for reduktion af drivhusgasemissionerne for 2030 og 2040 med specifikke mål for hver sektor, herunder navnlig landbruget, sammen med en ambitiøs tidsplan; mener, at disse mål bør følge et lineært forløb mellem de nuværende emissionsniveauer, 2020-målet og de reduktioner på 95 %, der skal opnås inden 2050;

3. opfordrer Kommissionen til i løbet af de kommende to år at foreslå de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå 2030-målene, under hensyntagen til særlige nationale kapaciteter og potentialer samt internationale fremskridt med hensyn til klimaindsatsen;

4. mener, at foranstaltningerne skal gennemføres på en samordnet, omkostningseffektiv og virkningsfuld måde, der tager højde for de enkelte medlemsstaters særlige forhold;

5. opfordrer til større sammenhæng mellem fællesskabsprogrammer og -politikker for at nå målene i køreplanen og sikre, at prioriteringerne heri integreres fuldt ud i den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020; anerkender, at EU kan reducere sit interne CO₂-udslip med 25 % eller mere inden 2020, hvis det opfylder sit energieffektivitetsmål på 20 %, og at denne reduktion stadig vil være et omkostningseffektivt bidrag til det mere langsigtede 2050-mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 80-95 % i forhold til 1990-niveauet; bemærker, at en mindre ambitiøs fremgangsmåde ifølge køreplanen vil resultere i betydeligt højere omkostninger over hele perioden; minder imidlertid om, at investeringernes omkostningseffektivitet ​​altid bør måles i lyset af medlemsstaternes budgetter;

6. minder om, at Europa-Parlamentet i optakten til Durban-klimakonferencen opfordrede til at hæve målet for CO₂-reduktion til over 20 % inden 2020;

7. understreger, at klare emissionsmål vil stimulere de nødvendige tidlige investeringer i FoU, demonstration og implementering af lavemissionsteknologier, og at fastlæggelsen af en langsigtet strategi er en forudsætning for at sikre, at EU kan nå sit vedtagne reduktionsmål i 2050;

8. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse af fordele og ulemper ved at følge den foreslåede køreplan på nationalt plan under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige teknologiske udviklingsniveauer, til de nødvendige investeringer (og den samfundsmæssige accept heraf) og til eksistensen af en bredere vifte af eventuelle globale faktorer;

9. understreger, at overgangen til en lavemissionsøkonomi vil have et betydeligt jobskabelsespotentiale, samtidig med at den vil sikre økonomisk vækst og give europæisk industri en konkurrencemæssig fordel;

10. minder om, at overgangen til rene teknologier vil reducere luftforureningen drastisk og således give betydelige sundheds- og miljømæssige fordele;

Den internationale dimension

11. bemærker, at udviklingen og anvendelsen af lavemissionsteknologier vokser hurtigt på verdensplan, og at det er af afgørende betydning for EU's fremtidige konkurrenceevne at øge investeringerne i forskning, udvikling og anvendelse inden for disse teknologier;

12. bemærker, at indsatsen inden for bæredygtig videnskabelig og teknologisk innovation i stigende grad foregår uden for Europa, hvilket kan føre til, at EU mister sin teknologiske førerstilling og bliver nettoimportør af disse teknologier og de ​​hertil knyttede slutprodukter; understreger derfor den vigtige rolle, som europæisk merværdi spiller for udviklingen og den EU-baserede produktion af teknologier og produkter, navnlig inden for energieffektivitet og vedvarende energi;

13. understreger, at Kina er førende i verden hvad installeret vindkraftkapacitet angår, at der er kinesiske og indiske vindmølleproducenter blandt verdens ti største, samt at Kina og Taiwan i øjeblikket fremstiller de fleste af verdens solcellepaneler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at fremme den miljøeffektive udvikling og produktion i EU af såvel disse teknologier som af de nye innovative teknologier, der er nødvendige for at nå de ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner;

14. opfordrer EU til fortsat at spille en aktiv rolle i de internationale forhandlinger om indgåelsen af en ambitiøs, omfattende og juridisk bindende aftale; påpeger vigtigheden af, at EU fører sine holdninger ud i livet og optræder som rollemodel ved at demonstrere lavemissionsøkonomiens fordele og gennemførlighed; konstaterer med tilfredshed, at der ved Durban-konferencen blev vedtaget en klar køreplan for indgåelse af en international aftale for tiden efter 2012, samt at der var enighed om, at store udledere, uanset om de er industri- eller udviklingslande, skal fastlægge ambitiøse og fyldestgørende mål for reduktion af drivhusgasemissionerne;

15. understreger, at EU fortsat skal optræde konstruktivt i de globale klimaforhandlinger, og at det europæiske klimadiplomati skal udvikles yderligere inden for rammerne af EU-Udenrigstjenesten;

16. påpeger, at den største udfordring for en bæredygtig lavemissionsøkonomi består i at sikre, at klimaændringspolitikker integreres i alle centrale aktivitetsområder vedrørende energi, transport, landbrug, uddannelse, innovation osv.;

17. understreger, at en forsinkelse af den globale og europæiske klimaindsats vil medføre højere omkostninger, ikke kun i forbindelse med opnåelse af 2050-målet på grund af "strandede" investeringer i et kapitalapparat med store kulstofemissioner og langsommere teknologisk læring, men også fordi EU vil miste sin innovative førerstilling inden for forskning, jobskabelse og vejledning med hensyn til etablering af en grønnere bæredygtig økonomi; påpeger desuden, at en forsinket indsats for 2020 vil resultere i et nedsat reduktionspotentiale for 2030 og tiden derefter;

18. gentager, at kumulative emissioner er afgørende for klimasystemet; bemærker, at selv ved et forløb med en reduktion på 30 % i 2020, 55 % i 2030, 75 % i 2040 og 90 % i 2050 vil EU fortsat udlede cirka det dobbelte af sin per capita-andel af den globale kulstofbalance, som gør det muligt at begrænse temperaturstigningen til 2 °C, og at en forsinkelse af emissionsreduktionerne øger den kumulative andel betydeligt;

19. minder om, at en begrænsning af den globale temperaturstigning til et gennemsnit på 2 °C ikke er nogen garanti for, at man undgår betydelige negative klimapåvirkninger;

Emissionshandelssystemet

20. erkender, at EU's emissionshandelssystem (ETS) er det vigtigste, omend ikke det eneste, instrument til reduktion af industriemissioner og fremme af investeringer i lavemissionsteknologier; bemærker, at der er behov for yderligere forbedringer af ETS; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere EU ETS med en teknologi- og innovationsbaseret tilgang for at opnå de betydelige reduktioner, som der er behov for;

21. bemærker, at EU ETS fungerer efter hensigten, og at den lavere CO₂-pris er et resultat af den nedsatte økonomiske aktivitet og af, at udbuddet af kvoter langt overstiger efterspørgslen; påpeger risikoen for, at de manglende incitamenter til at investere i lavemissionsteknologi og øge energieffektiviteten vil stille EU ringere i forhold til dets industrielle konkurrenter; noterer sig rapporter om, at CO₂-prisen ikke forventes at stige, før der kommer langt større vækst, eller der foretages justeringer af ETS;

22. erkender, at den nuværende CO₂-pris ikke giver incitament til investeringer i lavemissionsteknologier, og at den derfor vil have en meget begrænset rolle som drivkraft bag emissionsreduktioner, samtidig med at den risikerer at fastlåse EU i en CO₂-intensiv infrastruktur i årtier fremover;

23. understreger, at politikkerne for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer ikke udelukkende kan hvile på markedsmekanismer, da disse ofte ikke formår at frembringe den krævede teknologi eller fremme de nødvendige holdningsmæssige ændringer i retning af et bæredygtigt samfund;

24. opfordrer Kommissionen til at vedtage foranstaltninger til afhjælpning af manglerne ved ETS, så det kan komme til at fungere som oprindeligt planlagt, navnlig ved at tage følgende skridt inden udgangen af 2012:

a) rekalibrering af ETS før påbegyndelsen af tredje fase ved at holde et betydeligt antal kvoter tilbage, hvorved knapheden genskabes, og den oprindelige målsætning om at skabe incitamenter til investering i lavemissionsteknologier og energieffektivitetsforanstaltninger kan opfyldes, efterfulgt af et forslag til retsakt, der gør det muligt at annullere sådanne kvoter

b) fremsættelse af et lovforslag ved først givne lejlighed om ændring af kravet om en årlig lineær nedskæring på 1,74 %, således at det bliver muligt at opfylde emissionsreduktionsmålet for 2050

c) medtagelse af transportsektoren i ETS med henblik på at øge innovationen og energieffektiviteten i denne sektor, internalisere omkostninger mere effektivt og skabe lige konkurrencevilkår for de forskellige transportformer

d) fastsættelse, ved først givne lejlighed, af en mindstepris ved kvoteauktioner, som med henblik på at undgå CO₂-lækage skal ligge under den CO₂-pris, man forestillede sig i forbindelse med vedtagelsen af den nugældende lovgivning, men samtidig være høj nok til at skabe tryghed for firmaer, der foretager langsigtede investeringer

e) stimulering af efterspørgslen inden for ETS ved at foreslå, at systemet udvides til at omfatte emissioner fra fossile brændsler hidrørende fra varme- og transportsektorer, som ikke er direkte udsat for international konkurrence, samt fra søtransportsektoren

f) foranstaltninger til at øge inputtet af relevante oplysninger i og gennemsigtigheden af ETS-registret for at muliggøre mere effektiv overvågning og evaluering

g) yderligere forbedring af anvendelsen af kompensationsmekanismer, f.eks. ved at begrænse adgangen til kompensationer, der indebærer subsidiering af EU's industrielle konkurrenter, f.eks. på HFC-området

h) samtidig sikring af, at ingen af disse foranstaltninger medfører nedsættelse af omfanget af gratiskvoter til den industri, der er særlig udsat for CO₂-lækage, med henblik på at opfylde det relevante benchmark;

25. konstaterer, at disse foranstaltninger vil øge medlemsstaternes auktionsindtægter; henleder regeringernes opmærksomhed på, at der ikke er noget loft for, hvor stor en del af disse penge der kan bruges til klimarelaterede formål, og henstiller, at beløbene bruges til at fremme lavemissionsinvesteringer i industrien eller til at fremme andre jobskabelsestiltag, f.eks. sænkning af skatten på arbejde;

26. opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2013 at forelægge forslag om udvidelse af kravet om, at kvoter skal opkøbes på auktion, til også at gælde de energiintensive industrier, der kun i minimalt omfang trues af konkurrence fra tredjelande;

27. opfordrer Kommission til at sikre, at lovgivning med indvirkning på incitamenterne under ETS-ordningen, f.eks. direktivet om energieffektivitet (COD/2011/0172), overvåges, og at reduktionskravet justeres tilsvarende;

28. erkender, at ikke blot ETS, men også beslutningen om indsatsfordeling (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF) vil skulle justeres, hvis målene i lavemissionskøreplanen skal opfyldes;

CO₂-lækage

29. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre detaljerede oplysninger om EU's reelle bidrag til reduktion af de globale CO₂-emissioner siden 1990 og i den forbindelse medtage EU's forbrug af produkter, der nu fremstilles i andre lande;

30. understreger, at overgangen til en lavemissionsøkonomi bør understøttes af fornuftige og velovervejede reguleringsmæssige foranstaltninger; påpeger, at miljøkrav, som medfører store administrative og økonomiske byrder, har væsentlig indvirkning på beskæftigelsen og produktionen i energiintensive sektorer, øger risikoen for CO₂-lækage og tvinger virksomheder og dermed også arbejdspladser ud af EU;

31. tilslutter sig Kommissionens synspunkt om, at grænsetilpasningsforanstaltninger eller foranstaltninger omfattende importerede produkter inden for ETS vil skulle kombineres med indførelse af fuld auktionering af kvoter til de berørte sektorer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en analyse af sektorer, for hvilke tildelingen af gratiskvoter ikke har forhindret CO₂-lækage; henstiller, at Kommissionen fremsætter forslag til grænsetilpasningsforanstaltninger, der forpligter importørerne af produkter inden for disse sektorer til at købe et antal kvoter svarende til det, de skulle have købt, hvis produktet var blevet fremstillet i EU;

32. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at give medlemsstaterne retningslinjer for indførelsen af eventuelle foranstaltninger med henblik på den i direktivet omhandlede mulighed for at yde industrier med en konstateret væsentlig risiko for CO₂-lækage kompensation for indirekte omkostninger i relation til drivhusgasemissioner;

33. opfordrer Kommissionen til at forklare, hvorfor det geografiske kriterium er fraværende i CO₂-lækage-vurderingen for elektricitetsmarkedet i Sydøsteuropa;

34. bemærker køreplanens konklusion om, at elsektoren skal være næsten fuldstændig CO₂-fri inden udgangen af 2050 (med en emissionsreduktion på 93-99 %); påpeger, at de EU-industrivirksomheder, som hurtigst omstiller sig til lavemissionsteknologi, har en konkurrencemæssig fordel i såvel den nuværende som morgendagens CO₂-fattige verden; påpeger, at emissionsreduktioner derfor bør opnås på en måde, der ikke skader EU's konkurrenceevne og imødegår risikoen for CO₂-lækage, navnlig i energiintensive sektorer;

Energieffektivitet

35. minder om, at der er foretaget fremskrivninger, i henhold til hvilke målet om en forbedring af energieffektiviteten og en nedbringelse af energiforbruget med 20 % i 2020 ikke vil nås, hvis indsatsen fortsætter på sit nuværende niveau; opfordrer til hurtig handling, større ambitioner og et stærkere politisk engagement med henblik på at opfylde 2020-målene og planlægge ud over 2020 for derigennem at tiltrække de nødvendige investeringer; tilslutter sig konklusionen i Kommissionens køreplan om, at energieffektivitetspolitikker er af central betydning for yderligere reduktioner af CO₂-emissionerne; mener derfor, at bindende mål ikke må udelukkes; understreger, at energieffektivitetsforanstaltninger fører til jobskabelse, økonomiske besparelser samt til øget forsyningssikkerhed og øget konkurrenceevne; glæder sig i denne forbindelse over de prioriteringer, der opstilles i det foreslåede energieffektivitetsdirektiv om at øge energieffektiviteten i alle sektorer og navnlig i bygninger gennem renovering af den eksisterende bygningsmasse, med særligt fokus på opstilling af mål for renovering af offentlige bygninger; opfordrer til en forøgelse af midler og foranstaltninger med henblik på mobilisering af nye finansieringskilder på europæisk og nationalt niveau, bl.a. gennem nye finansieringsinstrumenter; understreger betydningen af private investeringer for at løse problemet med de nuværende budgetmæssige begrænsninger i den offentlige sektor;

36. beklager manglen på foranstaltninger til udnyttelse af det potentiale for drivhusgasreduktion med negative omkostninger, der ligger i energi- og ressourceeffektivitet, og opfordrer til, at arbejdet under direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF) fremskyndes, at der sker streng anvendelse af princippet om lavest mulige livscyklusomkostninger, og at der fastsættes gennemførelsesforanstaltninger afpasset efter dem, der opnår de bedste resultater, samt at der også fastsættes minimumskrav for ikke-elektriske produkter;

37. opfordrer til, at arbejdet under direktivet om miljøvenligt design kommer til at omfatte opvarmningsudstyr, varmekedler og isolationsmaterialer, som kan fremme reduktioner af energi- og ressourceforbruget og samtidig åbne mulighed for øget genanvendelse, samt til en udvidelse og styrkelse af mærkningskravene, der kan gøre det lettere for forbrugerne at træffe informerede valg;

38. fremhæver behovet for at opdatere handlingsplanen for energieffektivitet med bindende mål og en komplet række af reelle, kvantificerede foranstaltninger i hele energiforsyningskæden;

39. mener, at energieffektivitet er det mest effektive middel til at øge den teknologiske innovation i industrien, bidrage til en samlet reduktion af emissioner på økonomisk effektiv vis og samtidig fremme jobskabelse; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at fremme energieffektiviteten ved at indføre stabile, langsigtede incitamentsordninger til fremme af de teknologier, der er mest effektive ud fra et cost-benefit-synspunkt; er af den opfattelse, at der for at nå 2020-energieffektivitetsmålsætningen bør foretages en passende harmonisering af de europæiske effektivitetsstandarder;

40. fastholder betydningen af at skabe incitamenter til offentlige og private investeringer, der sigter mod udformning og udvikling af let kopierbare teknologier med henblik på at forbedre energibesparelsernes og energieffektivitetens kvalitet;

41. opfordrer Kommissionen til i sin indsat for fremme af energieffektivitet at træffe særlige foranstaltninger til at afhjælpe problemet med modsatrettede incitamenter mellem forbrugere og energidistributører;

42. opfordrer Kommissionen til at indføre et langsigtet mål for reduktion af energiforbruget i EU's bygningsmasse i tiden frem til 2050;

43. henleder opmærksomheden på, at EU og medlemsstaterne ikke i tilstrækkeligt omfang har investeret i foranstaltninger til at reducere CO₂-emissionerne eller øge energieffektiviteten i bygge- og transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevilge flere midler til foranstaltninger til forøgelse af energieffektiviteten i bygninger og i centralvarme- og -kølingsanlæg i byområder, både som led i revisionen af de nuværende finansielle overslag og i forbindelse med kommende flerårige finansielle rammer;

Vedvarende energi

44. opfordrer Kommissionen til at udforme en politik for biomasseforsyningen med henblik på at fremme en bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse; understreger, at dette bør omfatte bæredygtighedskriterier for forskellige former for biomasse, der tager hensyn til de forskellige kilders livscyklus-CO₂-profiler og prioriterer udnyttelsen af biomasse-råmaterialernes primære værdi højere end deres udnyttelse til energiformål; påpeger, at opfyldelsen af EU's biobrændstofsmål ikke må ske på bekostning af fødevare- og foderproduktionen eller føre til tab af biodiversitet;

45. opfordrer derfor Kommissionen til at indføre indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) som en ny faktor for at tage hensyn til drivhusgasemissioner, der kan tilskrives ændringer i arealanvendelsesmønstre som følge af produktion af biobrændstoffer; understreger, at en forhøjelse af tærskelværdierne for de drivhusgasbesparelser, der kan opnås gennem biobrændstoffer, ikke vil tage højde for de risici, der er forbundet med ILUC;

46. understreger betydningen af ​​nye teknologier i udviklingen af ​​vedvarende energi og produktionen af bioenergi og betoner, at EU bør udnytte alle tilgængelige innovationer for at nå sine mål for reduktion af CO₂-emissionerne;

47. understreger den vigtige rolle, der spilles af vedvarende energiformer, herunder innovative løsninger på området, og det presserende behov for bedre løsninger til lagring, forøgelse af energieffektiviteten og sikring af effektiv energitransmission, herunder passende infrastrukturforanstaltninger; anerkender, at medlemsstaterne har gjort betydelige fremskridt i udviklingen af vedvarende energikilder, siden de bindende mål for 2020 blev opstillet; henleder opmærksomheden på betydningen af at videreføre denne fremgangsmåde og fastsætte yderligere bindende mål for vedvarende energi for 2030 under hensyntagen til mulighederne for og de makroøkonomiske virkninger heraf; påpeger, at sådanne tiltag vil bidrage til at nå målene for 2050, give industrien den nødvendige sikkerhed for dens investeringer, nedbringe drivhusgasemissionerne betragteligt, skabe beskæftigelse, fremme EU's energimæssige uafhængighed samt fremme teknologisk lederskab og industriel innovation; understreger, at opfyldelsen af​ målene i de nationale handlingsplaner for vedvarende energi er afgørende for opnåelsen af de overordnede EU-mål for 2050; mener, at Kommissionen skal træffe foranstaltninger, hvis de nationale mål ikke nås;

48. understreger, at Kommissionen må sikre, at fastlæggelsen af sådanne mål ikke reducerer incitamenterne til at investere i andre former for CO₂-fattig energiproduktion;

49. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med offentliggørelsen af den rapport, som den skal forelægge inden udgangen af 2012 om de fremskridt, medlemsstaterne som helhed har gjort hen imod opfyldelsen af de forskriftsmæssige krav vedrørende produktionen af vedvarende energi, ledsaget af en vurdering af, hvorvidt 2020-målene vil blive nået, at foreslå et handlingsprogram til fremme af opfyldelsen af kravene i de medlemsstater, der ikke i øjeblikket synes på vej hertil;

50. minder om, at elnettene skal opgraderes og udvikles, navnlig for at transportere vedvarende energi, der produceres i områder med stort potentiale, såsom offshore-vindenergi i Nordsøen og solenergi i Sydeuropa, og for at skabe bedre vilkår for den decentrale produktion af vedvarende energi;

51. understreger, at øget ressourceeffektivitet gennem eksempelvis genanvendelse af affald, bedre affaldshåndtering og adfærdsændringer spiller en meget vigtig rolle i bestræbelserne på at opfylde EU’s strategiske målsætninger for reduktion af CO₂-emissionerne;

52. bemærker, at med den viden og de teknikker, der findes i dag, kan landbrugsbedrifter allerede blive selvforsynende med energi med mulighed for både at øge rentabiliteten og skabe miljømæssige gevinster gennem den lokale produktion af bioenergi på grundlag af organisk affald;

53. bemærker, at landbrugerne af hensyn til ressourceeffektiviteten bør tilskyndes til i højere grad at udnytte det potentiale, som biogas og biogas-biprodukter har med hensyn til erstatning af gødningsstoffer;

54. understreger i den forbindelse vigtigheden af forarbejdning af husdyrgødning, hvilket ikke kun giver vedvarende energi, men også mindsker presset på miljøet og kan erstatte kunstgødning i form af mineralske koncentrater; understreger samtidig, at hvis husdyrgødning skal betragtes som energikilde, er det afgørende, at forarbejdet husdyrgødning anerkendes som en erstatning for kunstgødning i nitratdirektivet;

55. fremhæver nødvendigheden af ​​at forbedre selvforsyningen med energi på bedrifterne gennem incitamenter til egenproduktion af vedvarende via f.eks. vindmøller, solcelleanlæg og bio-fermenteringsteknologi, hvilket vil reducere produktionsomkostningerne og øge deres økonomiske levedygtighed ved at give landbrugere en alternativ indtægtskilde;

Forskning

56. opfordrer Kommissionen til at sikre, at "Horisont 2020"-initiativet og de europæiske innovationspartnerskaber, der oprettes inden for rammerne af initiativet "Innovation i EU", prioriterer behovet for at udvikle alle former for bæredygtige lavemissionsteknologier med henblik på at forbedre EU's konkurrenceevne, fremme skabelsen af grønne job og afstedkomme ændringer i forbrugernes adfærd;

57. understreger, at der er et presserende behov for en øget forskningsindsats og øget finansiering for at udvikle og integrere mere klimaeffektive samt mindre energiintensive og mindre forurenende landbrugsmetoder og en mere effektiv energiproduktion; bemærker endvidere, at lavt forurenende, energieffektive alternativer allerede forefindes; anser forskning og udvikling på dette område for at være en væsentlig del af en fuldstændig gennemførelse af den strategiske energiteknologiplan, og at dette kræver yderligere investeringer; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at sikre, at forskningens resultater omsættes i praksis på bedriftsplan; hilser Kommissionens forslag om at etablere en ny forskningsramme (Horisont 2020) velkomment;

58. opfordrer til en budgetstøtte, der tager højde for det forhold, at en fuldstændig gennemførelse af SET-planen vil kræve 50 mia. EUR fra offentlige og private kilder;

59. understreger betydningen af F&U for udviklingen af lavemissionsteknologier og energieffektive teknologier; opfordrer EU til at indtage en ledende rolle inden for forskningen i klimavenlige og energieffektive teknologier og udvikle et tæt videnskabeligt samarbejde med sine internationale partnere med særlig vægt på rene og bæredygtige teknologier, som kan gøre det muligt at nå 2020-målene i overensstemmelse med SET-planen (EU's flagskibsinitiativ vedrørende lavemissionsteknologier); understreger, at midler til alle former for energiforskning under Horisont 2020-initiativet skal øges, navnlig midler til vedvarende energi; minder om, at de nuværende finansielle bevillinger på energiområdet kun udgør 0,5 % af EU-budgettet for 2007-2013, og at dette ikke er i overensstemmelse med EU’s politiske prioriteringer;

CO₂-opsamling og -lagring

60. anerkender betydningen af i muligt omfang at anvende opsamlings- og lagringsteknologi (CCS), hvis målene for emissionsreduktion skal nås med de lavest mulige omkostninger, men erkender, at proceduremæssige forsinkelser, pengemangel samt mangel på engagement fra visse medlemsstaters side sandsynligvis vil forsinke realiseringen af Det Europæiske Råds ambition om, at der skal være 12 CCS-demonstrationsprojekter i gang i 2015; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en handlingsplan for CCS; erkender, at CCS ikke er egnet i alle tilfælde, end ikke i 2050, og måske kun vil blive anvendt i forbindelse med store anlæg og med henblik på forebyggelse af emissioner fra industriprocesser; opfordrer til, at der ydes støtte til banebrydende teknologier på andre områder for at øge energieffektiviteten og sænke energiforbruget og tilvejebringe løsninger på områder uden for CCS-regiet;

61. opfordrer Kommissionen til at foreslå, at uudnyttede midler fra CCS-projekter inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan omfordeles til alternative CCS-demonstrationsprojekter;

Nationale og sektorspecifikke køreplaner

62. bemærker, at alle udviklede lande ifølge Cancúnaftalen skal udvikle lavemissionsstrategier;

63. konstaterer med tilfredshed, at nogle EU-medlemsstater har udarbejdet lavemissionsstrategier, men opfordrer alle til at fremlægge sådanne strategier senest i juli 2013; understreger, at Kommissionen bør fremsætte lovgivningsforslag med krav om udarbejdelse heraf, hvis ikke alle medlemsstater har forpligtet sig hertil inden udgangen af 2012;

64. opfordrer Kommissionen til at evaluere disse planers tilstrækkelighed i forhold til Cancúnaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 °C over det førindustrielle niveau;

65. opfordrer Kommissionen til at sikre, at nationale og sektorspecifikke køreplaner underlægges en uafhængig gennemgang med henblik på at vurdere, om der er blevet taget fuld højde for den potentielle brug af den bedste tilgængelige teknologi, og at de foreslåede omkostninger svarer overens med vedtagen praksis;

66. forventer, at Kommissionen tager fuldt hensyn til køreplaner, når den udarbejder politiske initiativer, og at den endvidere sætter fokus på tilfælde, hvor industrisektorer ikke har udarbejdet sådanne handlingsplaner;

67. opfordrer de relevante industrigrupper til at udarbejde sektorspecifikke køreplaner, som viser, hvordan EU's lavemissionsmål bedst kan nås, herunder med angivelse af, hvor store investeringer der kræves, og hvilke finansieringskilder der tænkes anvendt;

68. forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter de sektorer, som har udarbejdet køreplaner til videreudvikling af de initiativer og partnerskaber, der følger af disse køreplaner, til udvikling af banebrydende teknologi, der kan gøre de pågældende energiintensive industrier CO₂-frie;

69. opfordrer Kommissionen til at opdatere 2050-køreplanen og prognoserne hvert 3.-5. år og til at integrere sektor-, regions- og medlemsstatskøreplaner i den opdaterede version af sine egne køreplaner, idet der sikres fuld åbenhed omkring de anvendte modeller og metoder;

70. understreger, at der er behov for en meget mere effektiv anvendelse af ressourcerne, hvis det skal kunne lade sig gøre at indføre en lavemissionsøkonomi; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle eller styrke eksisterende strategier for ressourceeffektivitet og integrere dem i de nationale politikker for vækst og beskæftigelse senest i 2013;

Elektricitetsproduktion

71. erindrer om, at verdens primære energibehov frem til 2035 vil stige med mere end 30 %, hvilket vil øge den globale konkurrence om energiressourcer;

72. holder fast ved, at medlemsstaterne bør råde over den bredest mulige vifte af metoder til opnåelse af en CO₂-fattig elproduktion (herunder vedvarende energikilder, atomkraft, anvendelse af teknologier til CO₂-opsamling og –lagring og bæredygtigt produceret biomasse), og at ingen af de muligheder, der findes for at leve op til kravene, bør udelukkes;

73. opfordrer Kommissionen til at være særlig årvågen over for lækage af energiproduktion uden for EU ETS-regi og rette særlig opmærksomhed mod medlemsstater, der er sammenkoblet med lande uden for EU;

74. opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af de mekanismer, der kan sætte elmarkedet i stand til at fungere korrekt inden for en lavemissionsøkonomi, og om nødvendigt udarbejde lovforslag om tættere integration af grænseoverskridende elmarkeder og andre foranstaltninger til imødekommelse af behovet for at kunne bedømme, om produktionskapaciteten er i balance og tilstrækkelig;

75. opfordrer EU til at forpligte sig til, at energisektoren skal være totalt CO₂-fri inden udgangen af 2050;

76. opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i de energiinfrastrukturer, der er nødvendige for overgangen til en bæredygtig økonomi; understreger, at EU bør være i front inden for udvikling af standarder og kompatible energirelaterede internetteknologier og energieffektive ikt-applikationer, navnlig intelligente net, fuld og rettidig udbredelse af intelligente systemer til hjemmet, såsom intelligente målere indrettet til gavn for forbrugerne og modernisering og udvikling af et sammenkoblet europæisk superelnet og LNG-infrastrukturer; understreger med hensyn til interregionale sammenkoblinger behovet for iværksættelse af en investeringsplan, der navnlig er baseret på EU's energiinfrastrukturpakke, for at sikre diversificeringen af energiforsyningskilderne; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til praktiske løsninger med henblik på effektiv integration af store mængder vedvarende energi ved at fremme en markedsregulering, der giver mulighed for effektiv og gennemsigtig international udveksling af energi; opfordrer derfor til en hurtig integrering og anvendelse af grænseoverskridende elmarkeder; anerkender det presserende behov en langsigtet vision i betragtning af de mange år, det kræver at bygge ny energiinfrastruktur med lang levetid; glæder sig over, at den foreslåede facilitet "Netforbindelser i Europa" fokuserer på energiinfrastruktur;

77. henleder opmærksomheden på, at det nuværende mål om 20 % bl.a. bygger på det bidrag, som atomkraften yder til energimikset i en række medlemsstater; bemærker, at Det Internationale Energiagenturs (IEA) World Energy Outlook 2011 indeholder et scenario baseret en lavere atomkraftsandel, hvorefter den forventede stigning i hele verdens CO₂-udledning fra elsektoren vil være betydeligt højere på mellemlang sigt på grund af øget anvendelse af fossile brændstoffer; gentager, at visse medlemsstaters beslutning om at nedlukke nogle af deres eksisterende atomreaktorer ikke må bruges til at retfærdiggøre et lavere ambitionsniveau i deres nuværende klimapolitikker; påpeger, at det ifølge IEA vil kræve en hurtigere udvikling og udbredelsen af ​​CCS-teknologier i både kul- og gasfyrede kraftværker for at nå målet om 2° C; påpeger imidlertid samtidig, at CCS-teknologi stadig er på forsøgsstadiet og i den prækommercielle fase, og at alternative scenarier, der eksempelvis forudsætter en høj andel af vedvarende energi eller øget energieffektivitet, derfor også skal tages i betragtning; opfordrer derfor til øget støtte til udvikling og anvendelse af banebrydende teknologier for at forøge energieffektiviteten og fjerne koblingen mellem økonomisk vækst og energiforbrug;

78. er af den opfattelse, at opnåelse af disse målsætninger inden udgangen af 2050, uden at foregribe medlemsstaternes interne energimiks, kan medføre nedsat forbrug, øget sikkerhed og pålidelighed i energiforsyningerne og begrænsning af energiprissvingningerne, og at der således kan sikres rimelige og konkurrencedygtige energipriser for forbrugere og virksomheder og skabes en forbedring af EU’s konkurrenceevne og beskæftigelsesvækst;

Industri

79. understreger, at der i forbindelse med EU's støtte til en "grøn økonomi" skal lægges vægt på betydningen af, at de eksisterende industrivirksomheder foretager investeringer, der kan bidrage til en væsentlig effektivisering af ressourceforbruget og nedbringelse af CO₂-emissionerne og til at opfylde EU-2020-strategiens målsætninger om skabelse af grønne job; understreger, at en grønnere økonomi bør støtte konkurrenceevnen og innovationen inden for alle sektorer ved at fokusere på de områder, hvor forbedringerne økonomisk og miljømæssigt er mest effektive;

80. opfordrer Kommissionen til at udforske de innovative finansielle instrumenter for investering i en lavemissionsøkonomi;

81. opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at støtte oprettelsen af innovationsklynger med henblik på udvikling af regionale og nationale løsninger;

Transport

82. støtter kravet i Kommissionens "køreplan for et fælles europæisk transportområde" om nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra transport i EU med 60 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet; opfordrer desuden Kommissionen til at fremsætte delmål for emissionsreduktioner for sektoren med henblik på at sikre, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger på et tidligt tidspunkt;

83. konstaterer med tilfredshed, at bilproducenterne siden 2007 har gjort fremskridt inden for reduktion af CO₂-emissionerne fra personbiler, og understreger betydningen af en intensiveret indsats for yderligere forbedringer af brændstofeffektiviteten; fastslår, at Kommissionen i forbindelse med forberedelsen af den kommende revision bør foreslå metoder til sikring af, at de gennemsnitlige CO₂-emissioner fra nye biler opfylder den vedtagne målsætning om højst 95 g/km i 2020 og ikke overstiger 70 g/km i 2025; opfordrer Kommissionen til at øge dialogen og samarbejdet med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) for at sikre, at skibsfartssektoren omfattes af CO₂-reduktionsforpligtelserne;

84. minder om, at Kommissionen i henhold til direktiv 2009/29/EF skulle have foretaget en evaluering af IMO's fremskridt vedrørende emissioner fra skibsfart inden den 31. december 2011; opfordrer Kommissionen til at inkludere søtransporten i sin køreplan samt, i mangel af en international aftale om nedbringelse af emissionerne fra skibsfarten, at foreslå en retsakt om medtagelse af disse emissioner i Fællesskabets reduktionsforpligtelser med henblik på at lade denne retsakt træde i kraft i 2013;

85. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til forbedring af brændstofeffektiviteten for tunge lastvogne og til i sin revision af lovgivningen om emissioner fra lette erhvervskøretøjer i 2013 at tage større hensyn til behovet for at forbedre brændstofeffektiviteten for at nedbringe virksomhedernes omkostninger som følge af forhøjede brændstofpriser;

86. opfordrer Kommissionen til at give købere af alle typer passager- og fragtkøretøjer større klarhed om disses brændstofeffektivitet samt til at fremlægge de længe ventede forslag til reform af mærkningsdirektivet, som skal omfatte alle former for salgsfremmende foranstaltninger;

87. opfordrer Kommissionen til straks at tage skridt til at sikre, at de testcyklusser, der anvendes til at vurdere emissioner fra nye biler, nøje afspejler den måde, sådanne køretøjer rent faktisk anvendes på under normale kørselsforhold;

88. anerkender visse medlemsstaters bestræbelser på at oprette infrastruktur til opladning/optankning for at fremme anvendelsen af elektriske køretøjer og køretøjer med ultralave CO₂-emissioner og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til opstilling af minimumskrav i hvert medlemsland for at oprette et netværk, der dækker hele Europa;

89. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, med henblik på at reducere de forurenende emissioner fra transportsektoren, at prioritere investeringer i udvikling af et paneuropæisk intelligent energinet, der kan udnytte lokalt og regionalt produceret energi, herunder fra vedvarende kilder, og bidrage til at udvikle den nødvendige infrastruktur til anvendelse af elkøretøjer;

90. mener, at der er behov for et kulturelt skifte i retning af mere bæredygtige transportformer; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde til nye former for investeringer, både for at lette overgangen til mere miljøvenlige transportformer og for at formindske behovet for transport bl.a. ved øget brug af it og gennem fysisk planlægning;

91. understreger, at indregning af eksterne transportomkostninger, gradueret efter forureningsniveau, i transportpriser er en central forudsætning for fremme af energibesparelser og energieffektivitet, og at et øget præstationsniveau på dette område vil medføre et miljøvenligt valg af transportform;

92. påpeger vigtigheden af, at der sikres sammenhæng med køreplanens prioriteter i forbindelse med de planlagte investeringer i ny transportinfrastruktur, da der ellers er risiko for, at de 1,5 billioner EUR, som Kommissionen har anmodet om over de næste to årtier mellem 2010-2030, ikke vil blive placeret i projekter med tilstrækkelig prioritering af lavemissionsmålsætningen; understreger derfor nødvendigheden af at "grønne" EU's infrastruktur, navnlig i relation til strukturfondene og Samhørighedsfonden;

93. glæder sig over de foreslåede nye retningslinjer for det transeuropæiske transportnet og den betydning, der tillægges udviklingen af jernbanekorridorer til passager- og godstransport; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremlægge en strategi for anvendelsen af alternative brændstoffer og nye teknologier inden for transport; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre foranstaltningerne for det fælles europæiske luftrum og således forbedre effektiviteten af luftfart og trafikstyring;

94. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningen om luftfart fuldt ud indenfor rammerne af emissionshandelssystemet;

Landbrug

95. opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne, fremme af effektivitetsgevinsten ved anvendelsen af landbrugsjord og nedbringelse af brugen af gødningsstoffer, der er baseret på fossilt brændsel, under særlig hensyntagen til landbrugets rolle som producent af fødevarer (frem for af brændsel); er endvidere af den opfattelse, at mindre landbrugere kan have behov for uddannelse og teknisk bistand på dette område; opfordrer også Kommissionen til at intensivere forskningen i den måde, forskellige landbrugsmetoder fungerer på, og effektiviteten af de forskellige former for miljøvenlig landbrugspraksis, med skyldig hensyntagen til de herskende klimaforhold;

96. mener, at landbruget er godt placeret til at yde et væsentligt bidrag til at modvirke klimaændringerne og skabe nye arbejdspladser gennem grøn vækst; bemærker, at reduktion af drivhusgasemissionerne inden for landbrugssektoren er en win-win-målsætning, fordi den også kan forbedre landbrugernes økonomiske og agronomiske levedygtighed på lang sigt; slår til lyd for at integrere mål for anvendelsen af bæredygtig energi i den fælles landbrugspolitik;

97. understreger, at den fælles landbrugspolitik efter 2013 forventes at øge ovennævnte bidrag; anerkender, at landbruget allerede har nedbragt sine emissioner væsentligt gennem en forbedret produktionseffektivitet; påpeger imidlertid, at selv om landbrugets potentiale for yderligere emissionsreduktion på lang sigt er betydeligt (landbrugssektoren vil frem til 2050 kunne reducere sine ikke-CO₂-relaterede emissioner med mellem 42 og 49 % i forhold til 1990), kan det betragtes som temmelig begrænset i sammenligning med andre sektorer; understreger, at alle de store emissionslande skal yde et passende bidrag;

98. opfordrer til at anvende den grønne komponent på 30 %, der indgår i den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger, som et EU-omfattende system til fremme af næringsstof-, energi- og CO₂-effektiviteten ved navnlig at fokusere på at forøge CO₂-bindingen i jorden, reducere drivhusgasemissionerne og forbedre næringsstofforvaltningen, hvilket vil gøre EU's landbrug både mere konkurrencedygtigt og mere bæredygtigt;

99. opfordrer til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, herunder finansiering af forskning, uddannelsestiltag, investeringsstøtte og andre incitamentsbaserede initiativer, med henblik på at støtte og muliggøre brugen af ​​restprodukter fra land- og skovbrug i produktionen af ​​bæredygtig energi;

100. erindrer om, at forbedrede landbrugs- og skovbrugsmetoder bør forøge sektorens evne til at oplagre og binde CO₂ i jordbunden og skovene; understreger samtidig, at de fleste skovejere også er landbrugere; fremhæver endvidere EU's målsætning om at bremse den skovrydning, der finder sted over hele verden, især i udviklingslandene, og om at standse tabet af jordens skovdække senest i 2030;

101. understreger betydningen af ​​at udvikle passende foranstaltninger og/eller mekanismer, der muliggør en ægte finansiel anerkendelse af landbrugs- og skovbrugssektorens rolle i binding af CO₂;

102. understreger, at bæredygtig udnyttelse af skove bidrager til at reducere CO₂-emissionerne, og at det derfor er nødvendigt at træffe foranstaltninger under landbrugspolitikkens anden søjle for at muliggøre skovforvaltning også på vanskelige lokaliteter;

103. understreger, at der må rettes særlig opmærksomhed mod nytilplantning af skov, da dette er den eneste naturlige metode til at forøge CO₂-drænet og mængden af træ til bioenergi;

104. opfordrer til fastsættelse af konkrete mål for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i EU for at sikre varigheden og den miljømæssige integritet af sektorens bidrag til emissionsreduktioner, samt til nøje overvågning og regnskabsføring;

105. mener, at konkurrenceevnen på lang sigt kun kan sikres ved at have sunde og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, og ved at tage behørig vare på begrænsede og udtømmelige naturressourcer såsom jord, vand og landområder;

106. understreger at beskyttelse, vurdering og genoprettelse af biodiversitet og økosystemtjenester er af central betydning for gennemførelsen af en lavemissionsøkonomi;

107. understreger, at Kommissionen bør lægge vægt på klimamainstreaming for at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker på områder som industri, forskning, energi, biodiversitet, handel, udvikling, landbrug, innovation, transport, dyrevelfærd og Europa 2020-strategien; mener, at Europa med en solid strategisk forvaltning af landbrugets potentiale vil være godt på vej til at blive en konkurrencedygtig aktør i morgendagens globale lavemissionsøkonomi;

108. understreger, at fødevarekæden bør være kortere og mere gennemsigtig, og at der bør opmuntres til forbrug af lokalt producerede fødevarer, herunder gennem støtte til lokale og regionale markeder, for at nedbringe landbrugsproduktionens transportrelaterede emissioner; understreger, at en udflytning af Europas multifunktionelle produktion og forarbejdning af landbrugsvarer til lande uden for EU vil have en negativ indvirkning på den europæiske merværdi og på klimamålene;

109. mener, at bedre husdyrfoderforvaltning, herunder i form af proteinafgrøder på arealer i omdrift og en øget variation af ​​proteinafgrøder i fodergræsblandinger på arealer uden for omdrift med henblik på at dyrke mere dyrefoder på bedrifterne, ville reducere afhængigheden af importeret ​​dyrefoder med en høj CO₂-pris; mener, at dette også vil reducere landbrugernes udgifter til foder, medføre bedre jordbundsforvaltning ved at øge jordens vandbinding og samtidig mindske følsomheden over for skadegørere;

110. støtter ideen om, at EU's fonde, herunder Fonden for Udvikling af Landdistrikterne, kun bør finansiere projekter til landbrugsfaciliteter, som er energieffektive, særlig dem, der anvender vedvarende energikilder, som kan reducere CO₂-udledninger til et niveau så tæt som muligt på nul;

Finansiering

111. støtter de forslag, Kommissionen har fremsat til den flerårige finansielle ramme 2014-2020 med henblik på at sikre øremærkede midler til øget investering i og fremme af udviklingen og anvendelsen af lavemissionsteknologier; støtter planerne om mainstreaming af den klimarelaterede støtte fra FFR som helhed samt intentionen om at øremærke 20 % af midlerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, men understreger, at der skal føres en effektiv kontrol hermed; finder, at Kommissionen bør sørge for, at disse midler navnlig anvendes til at bistå medlemsstater, der har et stort potentiale for at bringe emissionerne ned under de eksisterende mål, men mangler den fornødne investeringskapacitet;

112. understreger, at der skal tages højde for den nuværende finansielle og økonomiske krise, når der udarbejdes politikker til at sikre og fremme startinvesteringer, som kan bidrage til at øge udbuddet af vedvarende energikilder med henblik på at nedbringe energiomkostningerne på længere sigt og forbedre energieffektiviteten inden for energiforsyning og transport;

113. minder om, at de langsigtede økonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget for at modvirke klimaændringerne langt overstiger de kortsigtede omkostninger ved at træffe resolutte og målrettede foranstaltninger nu;

114. håber, at der hurtigt vil blive fastsat konkrete og målbare specifikke mål for hver sektor for at opmuntre de private investorer og skabe tillid og samarbejdsvilje blandt dem og samtidig skabe grundlag for en bedre anvendelse af EU-midler; understreger, at vedvarende energi, innovation samt udvikling og anvendelse af banebrydende teknologier kan bidrage til bekæmpelse af klimaændringerne og samtidig hjælpe til med at overbevise EU’s partnere i hele verden om, at emissionsreduktioner er mulige, uden at det går ud over konkurrenceevnen eller sætter jobskabelsen på spil; finder det afgørende, at EU og medlemsstaterne går foran med et godt eksempel med hensyn til etablering af et system for investeringer i nye og energieffektive lavemissionsteknologier; opfordrer til styrkelse af de eksisterende finansieringsordninger for at nå målene i køreplanen samt til snarlig iværksættelse af drøftelser om de finansielle instrumenter, der er behov for at tage i anvendelse, og fremme af bedre synergier mellem nationale og europæiske finansieringsordninger; mener, at finansieringsordninger baseret på flere kilder kan være et effektivt redskab; understreger den afgørende rolle, som finansieringen gennem regional- og samhørighedspolitikken spiller, fordi den er det vigtigste instrument til medfinansiering af regionale foranstaltninger med sigte på overgangen til en lavemissionsøkonomi; mener, at en betydelig del af finansieringen for programmeringsperioden 2014-2020 skal afsættes til at opfylde målene i køreplanen for 2050;

115. bemærker, at auktionerne over ETS-kvoter på grund af de lave CO₂-priser ikke vil kunne mobilisere de forventede midler til klimainvesteringer, medmindre loftet justeres for den tredje handelsperiode; minder om, at mindst 50 % af indtægterne fra auktionerne skal geninvesteres i klimaforanstaltninger, både i EU og i udviklingslandene, og opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at overvåge medlemsstaternes anvendelse af sådanne indtægter og årligt at aflægge rapport herom til Parlamentet; opfordrer medlemsstaterne til at anvende auktionsindtægterne effektivt til fremme af FoU samt innovation med henblik på at opnå reduktioner i drivhusgasemissionerne på lang sigt;

116. opfordrer Kommissionen til fra 2013 at indsamle oplysninger vedrørende anvendelsen af midler fra auktioner over ETS-kvoter og årligt at offentliggøre en rapport med en sammenligning af det omfang, hvori de enkelte medlemsstater anvender sådanne midler til at fremme udviklingen af CO₂-fattige teknologier og andre midler til at dæmme op for drivhusgasemissionerne;

117. opfordrer Kommissionen til at foreslå, at medlemsstaterne afsætter en andel af auktionsmidlerne til at yde yderligere EU-midler til støtte for innovation via SET-planen eller tilsvarende initiativer;

118. opfordrer Kommissionen til at undersøge og overveje supplerende og innovative finansieringskilder, herunder eventuel anvendelse af regionudviklingsfonde for yderligere at fremme udviklingen og anvendelsen af CO₂-fattig teknologi;

119. understreger det presserende behov for at løse problemet med miljøskadelige subsidier inden for køreplanens rammer; efterlyser en koordineret indsats for at indkredse og udfase alle miljøskadelige subsidier inden 2020 for at støtte budgetkonsolideringen og overgangen til en bæredygtig økonomi; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2013 at offentliggøre en meddelelse, der peger på alle de måder, hvorpå EU-budgettet bruges til at berettige finansiel støtte – det være sig direkte eller via medlemsstaterne – til aktiviteter, der modarbejder målene i dens køreplan for omstilling til en lavemissionsøkonomi;

120. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en hurtigere gennemførelse af G20-aftalen om afskaffelse af subsidier til fossile brændstoffer; understreger, at gennemførelsen skal koordineres internationalt for at få den ønskede virkning;

Yderligere foranstaltninger

121. opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2012 at fremsætte ambitiøse forslag til reduktion af emissionen af metangas, kønrøg og F-gasser;

122. minder om træs potentiale som erstatning for de mest CO₂-intensive materialer, bl.a. inden for byggesektoren, og opfordrer til, at der oprettes et klart hierarki inden for anvendelsen af træ fra bæredygtig skovdrift for at sikre overensstemmelse med såvel klimamålene som målene for ressourceeffektivitet; mener, at der kan udvindes bæredygtig bioenergi af affald, visse restprodukter og industrielle biprodukter under forudsætning af, at der træffes tilstrækkelige forholdsregler mod tab af CO₂ i jordbunden og af biodiversitet og mod indirekte emissioner som følge af, at andre anvendelser af samme materiale fortrænges;

123. minder om, at det økologiske fodaftryk af byggeri er stort, da det forbruger store mængder af ikke-vedvarende naturressourcer og energi og er ansvarligt for betydelige CO₂-emissioner; minder om, at anvendelsen af bæredygtige byggematerialer reducerer forbruget af naturressourcer og skaderne på miljøet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at tage mere hensyn til byggematerialers egenskaber i forhold til lave emissioner og energieffektivitet gennem hele deres livscyklus og til at fremme anvendelsen af økologisk bæredygtige, vedvarende og CO₂-fattige materialer såsom træ ved byggeri; minder om, at træ binder CO₂ under væksten og dermed er et CO₂-neutralt materiale;

124. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Investeringsniveauet skal kraftigt forhøjes, hvis EU skal sikre sin industrielle fremtid. Navnlig i elektricitetssektoren, hvor der skal træffes afgørelser om kraftværker, der stadig skal producere elektricitet om 30-40 år, er der behov for størst mulig klarhed og sikkerhed. Vedtagelse af Kommissionens køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 som grundlag for den politik, der skal føres, vil bidrage til opnåelse af dette mål. Den vil danne grundlag for nye retsakter og andre foranstaltninger, der vil blive bestemmende for investeringernes art.

Det bliver afgørende for opfyldelsen af køreplanens krav, at emissionshandelssystemet (ETS) giver investorerne de oprindeligt planlagte signaler. ETS-prismekanismen forventedes at give industrien de nødvendige incitamenter til at fremme investeringer, der kan sikre en reduktion af CO₂-emissionerne med de lavest mulige omkostninger. Imidlertid findes der nu et overskud af kvoter, der har reduceret kvoteprisen i en sådan grad, at den kun i ringe omfang eller slet ikke påvirker investeringerne. Medmindre der træffes foranstaltninger til at korrigere mekanismen, er det ikke sandsynligt, at priserne vil komme op på de niveauer, man regnede med, da lovgivningen blev godkendt. Vi er nødt til at "reparere" ETS.

For at bekæmpe den globale opvarmning skal CO₂-emissionerne reduceres på internationalt plan. De seneste indikatorer er ikke opmuntrende; emissionerne steg med 6 % i 2010. CO₂ akkumuleres stadig hurtigere i atmosfæren. En nylig vurdering foretaget af videnskabsfolk, som havde rejst tvivl med hensyn til beviserne på den globale opvarmning, konkluderede, at temperaturen steg i en takt, der lå meget tæt på den, FN's Klimapanel havde anslået. EU-medlemsstaterne var blandt de første i verden til at industrialisere og kraftigt øge deres forbrug af fossile brændstoffer. Nu har vi pligt til at udvise lederskab ved at reducere CO₂-emissionerne.

Nogle frygter, at vedtagelsen af køreplanen sammen med ruten for emissionsreduktionen og de milepæle, der indgår heri, vil gå ud over EU's konkurrenceevne – uden at give væsentlige fordele. EU er nu kun ansvarlig for 11 % af de samlede CO₂-emissioner, og vor indsat alene vil ikke bremse den globale opvarmning. Ordføreren mener imidlertid, at investering i udviklingen af en lavemissionsøkonomi vil styrke EU's konkurrenceposition og ikke svække den, ja, han betragter den som afgørende, hvis vi vil beskytte os selv. Det fremhæves ofte, at Kina stadig er 70 % afhængig af kul som kilde til elektricitet, men landet er samtidig verdens største udvikler af både vedvarende energi og atomkraft. Dets nuværende femårsplan prioriterer investeringer i "grøn" lavemissionsteknologi på et niveau, der langt overstiger EU's. Det er helt afgørende, at vi støtter de teknologier, der vinder, og investerer i de processer, der anvender energi og ressourcer langt mere effektivt.

Det positive ved at sætte sig ambitiøse mål illustreres på bedste vis af den hurtige succes, der er blevet opnået inden for de seneste år med reduktionen af CO₂-emissioner fra nye personbiler. Den øgede brændstofeffektivitet bidrager til at udligne følgerne af prisstigningen på brændstof for bilisterne, og i modsætning til de påstande, der blev fremsat, da EU-forslagene blev præsenteret, er gennemsnitsprisen på nye biler faldet i faste priser. Vi kunne også tage de investeringer i betragtning, som selskaber som f.eks. Rolls Royce har foretaget i udviklingen af mere brændstofeffektive flymotorer. En avanceret, højteknologisk og højt kvalificeret industri, der skaber de produkter, vi har behov for, på en sådan måde, at der forbruges færre ressourcer og udsendes mindre CO₂ ved produktionen, må i sandhed være det, Europa skal stræbe efter. Det er den sande "grønne økonomi", vi tilstræber.

Nogle energiintensive industrier har givet udtryk for, at de frygter en "CO₂-lækage fra virksomheder, der flytter væk fra Europa for at undgå større omkostninger som følge af de foranstaltninger, der træffes for at reducere CO₂-emissionerne. En sådan udvikling ville bestemt ikke være i den europæiske økonomis interesse, og den ville ikke bidrage til en global reduktion af drivhusgasemissionerne. Hvis der kan registreres sådanne tiltag, bør der træffes foranstaltninger til at beskytte de berørte industrier eller yde dem kompensation. Det tyder imidlertid på, at truslerne er stærkt overdrevet. Vi bør være forsigtige, når industriens lobbyister forsøger at begrunde anmodninger om støtte med falske argumenter.

EU må udvikle en fornemmelse af, at det er under tidspres, eller at det risikerer at tabe kapløbet om at bevare en konkurrencedygtig økonomi. Beslutningstagningen har alt for ofte været langsommelig eller er ligefrem gået i stå. Der er brug for mindre snak og mere handling. Problemet kan illustreres med følgende eksempel: I marts 2007 traf Det Europæiske Råd den beslutning, at der skulle være op til 12 demonstrationsprojekter for kulstofopsamling og –lagring i gang i 2015. Her fem år senere, hvor denne betænkning forelægges for Parlamentet, har vi stadig ikke fundet en placering for et eneste af de demonstrationsanlæg, vi har planer om at støtte økonomisk, ligesom der ikke er indledt nogen udbudsprocedure. En sammenligning af disse resultater med Kinas resultater med omsætning af planer i handling over en tilsvarende femårsperiode stiller ikke Europa i et særlig gunstigt lys.

Beslutsom handling er afgørende, hvis EU ikke skal komme bagud. Vedtagelse af køreplanen og opstilling af ambitiøse mål for udvikling af en lavemissionsøkonomi åbner mulighed for at stimulere fremskridt.

Bemærkninger

Indholdet af udkastet til betænkning er præget af de begrænsninger for længden af dokumenter, der gælder i Parlamentet. Ordføreren agter at supplere beslutningsforslaget med et betydeligt antal ændringsforslag.

Ordføreren har været glad for de mange forslag, han har modtaget fra kolleger i Parlamentet, fra repræsentanter for flere organisationer, heriblandt Amcham, Business Europe, CAN-Europe, CCSA, Cement Industries, CEPI, Client Earth, ECF, E3G, Eurelectric, Eurogas, European Association of Aluminium, European Economic and Social Committee, Europia, EWEA, First Solar, GIE, Globe International, LCVP, NFU, Pilkingtons, Prince of Wales Corporate Leaders’ Group, Sandbag, Shell, Statoil, T&E og WWF, fra repræsentanter for den franske, hollandske, danske og britiske regering og fra professor Michael Grubb, Michela Beltracchi, Poppy Kalesi og Nick Campbell. Han takker især Sarah Deblock, Roger Chadwick og Edwin Koekkoek for deres vejledning.

Ordføreren bærer alene ansvaret for de forslag, han har valgt at medtage i dette udkast til betænkning.

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (24.11.2011)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050
(2011/2095(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Mario Pirillo

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050, og mener, at foranstaltningerne i den forbindelse skal gennemføres på en samordnet, omkostningseffektiv og effektiv måde, der tager højde for de enkelte medlemsstaters særlige forhold; understreger, at der skal tages højde for den nuværende finansielle og økonomiske krise, når der udarbejdes politikker til at sikre og fremme forudgående investeringer, som bidrager til at gøre en øget mængde vedvarende energikilder tilgængelige med henblik på at nedbringe energiomkostningerne på længere sigt og forbedre energieffektiviteten inden for energiforsyning og transport; understreger, at en bæredygtig lavemissionsøkonomi udgør en stor mulighed for at få standset krisen hvad angår økonomisk vækst og øget beskæftigelse, navnlig i grønne job;

2.  minder om, at de langsigtede økonomiske omkostninger ved ikke at handle for at forhindre klimaændringerne langt opvejer de kortsigtede omkostninger ved at handle stærkt og beslutsomt nu;

3.  erindrer om, at verdens primære energibehov vil stige med mere end 30 % indtil 2035, hvilket øger den globale konkurrence om energiressourcer;

4.  anerkender, at klimaændringerne er et globalt problem; påpeger, at det ikke er tilstrækkeligt med ensidig handling, hvis emissionerne skal nedbringes tilstrækkelig hurtigt, og at det er nødvendigt med bred deltagelse fra lande uden for EU; understreger, at EU fortsat skal agere konstruktivt i globale klimaforhandlinger, og at det europæiske klimadiplomati skal udvikles yderligere inden for rammerne af EU-Udenrigstjenesten; gentager behovet for en international aftale for tiden efter 2012 og for faste og mere ambitiøse tilsagn fra alle udviklede lande samt for, at lande med høj økonomisk vækst vedtager ambitiøse og fyldestgørende mål for reduktionen af drivhusgasemissioner; påpeger, at den største udfordring for en bæredygtig lavemissionsøkonomi er at sikre, at klimaændringspolitikker integreres i alle centrale aktivitetsområder, der vedrører energi, transport, landbrug, uddannelse, innovation osv.;

5.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte foreløbige mål for reduktion af drivhusgasemissionerne for 2030 og 2040, herunder konkrete mål for hver sektor, sammen med en ambitiøs køreplan; opfordrer til større sammenhæng mellem fællesskabsprogrammer og ‑politikker for at nå målene i køreplanen og sikre, at prioriteringerne heri integreres fuldt ud i den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020; anerkender, at EU kan reducere sit interne CO₂-udslip med 25 % eller mere inden 2020, hvis det opfylder sit energieffektivitetsmål på 20 %, og at denne reduktion stadig vil være et skridt i en omkostningseffektiv udvikling hen mod det langsigtede mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 80-95 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050; bemærker, at en mindre ambitiøs fremgangsmåde i henhold til køreplanen vil resultere i betydeligt højere omkostninger over hele perioden; minder imidlertid om, at investeringernes omkostningseffektivitet ​​altid bør måles i lyset af medlemsstaternes budgetter;

6.  understreger, at Kina er førende i verden hvad installeret vindmølleparkkapacitet angår, og at kinesiske og indiske producenter er blandt de ti største vindmølleproducenter, samt at Kina og Taiwan i øjeblikket fremstiller de fleste af verdens solcellepaneler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at fremme miljøeffektiv udvikling og produktion i EU af disse teknologier og af ny, innovativ teknologi, som er nødvendig for at nå ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner;

7.  håber, at der hurtigt vil blive fastsat konkrete og målbare specifikke mål for hver sektor for at etablere et klima, der kan skabe tillid og samarbejde blandt samt stimulere private investorer og danne grundlag for en bedre anvendelse af EU-midler; understreger, at vedvarende energi, innovation samt udvikling og anvendelse af banebrydende teknologier bidrager til bekæmpelse af klimaændringerne og samtidig hjælper til med at overbevise EU’s partnere i hele verden om, at emissionsreduktioner er mulige, uden at der mistes konkurrenceevne, og uden at jobskabelsen sættes på spil; finder det afgørende, at EU og medlemsstaterne fører an med et godt eksempel med hensyn til etablering af et system for investeringer i nye, energieffektive lavemissionsteknologier; opfordrer til styrkelse af de eksisterende finansieringsordninger for at nå målene i køreplanen samt til snarlig iværksættelse af drøftelser om de finansielle instrumenter, der er behov for at tage i anvendelse, og fremme af bedre synergier mellem nationale og europæiske finansieringsordninger; mener, at finansieringsordninger med mange kilder kan være et effektivt redskab; understreger den vigtige rolle, som finansiering gennem regional- og samhørighedspolitikken spiller, fordi den er det vigtigste instrument til medfinansiering af regionale foranstaltninger rette mod overgangen til en lavemissionsøkonomi; mener, at en betydelig del af finansieringen for programmeringsperioden 2014-2020 skal afsættes til at opfylde målene i køreplanen for 2050;

8.  henleder opmærksomheden på, at EU og medlemsstaterne ikke i tilstrækkeligt omfang har investeret i foranstaltninger til at reducere CO₂-emissionerne eller øge energieffektiviteten i bygge- og transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevilge flere midler til foranstaltninger til forøgelse af energieffektiviteten i bygninger og i byområders fjernvarme- og fjernkølingsnet både som led i revisionen af de nuværende finansielle overslag og i forbindelse med kommende flerårige finansielle rammer;

9.  er af den opfattelse, at det kan føre til en reduktion af forbruget, øget sikkerhed, pålidelighed i energiforsyningerne og inddæmning af udsving i energipriserne, hvis disse mål nås inden 2050, uden at medlemsstaternes egen energisammensætning indskrænkes, og at der således kan leveres rimelige og konkurrencedygtige energipriser til forbrugere og virksomheder og skabes en forbedring af EU’s konkurrenceevne og beskæftigelsesvækst;

10.  minder om, at der findes vurderinger, som angiver, at målet om en forbedring af energieffektiviteten og en nedbringelse af energiforbruget med 20 % sammenlignet med fremskrivningerne for 2020 for tiden ikke ser ud til at kunne nås; opfordrer til hurtig handling, større ambitioner og en stærkere politisk indsats for at nå 2020-målene og se videre end 2020 og følgelig foretage passende investeringer; tilslutter sig konklusionen i Kommissionens køreplan, om at energieffektivitetspolitikker er af central betydning for yderligere reduktioner af CO₂-emissionerne; mener derfor, at bindende mål ikke må udelukkes; understreger, at energieffektivitetsforanstaltninger fører til jobskabelse, økonomiske besparelser samt til øget forsyningssikkerhed og øget konkurrenceevne; glæder sig i denne forbindelse over de prioriteringer, der fastsættes i det foreslåede energieffektivitetsdirektiv, om at øge energieffektiviteten i alle sektorer, og navnlig i bygninger gennem renovering af den eksisterende bygningsmasse med fokus på fastsættelse af et mål for renovering af offentlige bygninger; opfordrer til en forøgelse af midler og foranstaltninger med henblik på mobilisering af nye finansieringskilder på europæisk og nationalt niveau, herunder gennem nye finansieringsinstrumenter; understreger betydningen af private investeringer for at løse problemet med de nuværende budgetmæssige begrænsninger i den offentlige sektor;

11.  understreger betydningen af F&U for udviklingen af lavemissionsteknologier og energieffektive teknologier; opfordrer EU til at indtage en ledende rolle i forskningen i klimavenlige og energieffektive teknologier og udvikle et tæt videnskabeligt samarbejde med internationale partnere med særlig vægt på rene og bæredygtige teknologier, som kan give resultater med henblik på 2020 i forhold til SET-planen – EU's flagskibsinitiativ vedrørende kulstoffattige teknologier; understreger, at midler til alle former for energiforskning under Horisont 2020-initiativet skal øges, navnlig midler til vedvarende energi; minder om, at de nuværende finansielle bevillinger på energiområdet kun udgør 0,5 % af EU-budgettet for 2007-2013, hvilket ikke er i overensstemmelse med EU’s politiske prioriteringer;

12.  opfordrer med henblik på at reducere forurenende emissioner fra transportsektoren Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere investeringer i udvikling af et paneuropæisk intelligent energinet, der kan udnytte lokalt og regionalt produceret energi, herunder fra vedvarende kilder, og som bidrager til at udvikle den nødvendige infrastruktur til anvendelse af elkøretøjer;

13.  understreger, at vedvarende energiformer, herunder innovative løsninger, spiller en stor rolle, og at det haster med bedre løsninger til lagring, forbedring af energieffektiviteten og sikring af effektiv energitransmission, herunder passende infrastrukturforanstaltninger; anerkender, at medlemsstaterne har gjort betydelige fremskridt i udviklingen af vedvarende energikilder, siden de bindende mål blev opstillet for 2020; henleder opmærksomheden på betydningen af, at denne metode fortsat anvendes fremover, og at der fastsættes yderligere bindende mål for vedvarende energi for 2030, samtidig med at der tages højde for muligheden herfor og de makroøkonomiske virkninger heraf; påpeger, at dette vil bidrage til at nå målene for 2050, give industrien den nødvendige investeringssikkerhed, nedbringe drivhusgasemissionerne betragteligt, skabe beskæftigelse, fremme EU's energimæssige uafhængighed og fremme teknologisk lederskab og industriel innovation; understreger, at opfyldelsen af​ målene i de nationale handlingsplaner for vedvarende energi er afgørende for opnåelsen af de overordnede EU-mål for 2050; mener, at Kommissionen skal træffe foranstaltninger, hvis de nationale mål ikke nås;

14.  understreger, at øget ressourceeffektivitet gennem eksempelvis genanvendelse af affald, bedre affaldshåndtering og adfærdsændringer spiller en meget vigtig rolle i bestræbelserne på at opfylde EU’s strategiske målsætninger for reduktion af CO₂-emissionerne;

15.  gentager betydningen af at skabe incitamenter til offentlige og private investeringer, der sigter mod udformning og udvikling af teknologier, der er lette at kopiere, beregnet på at sikre bedre energibesparelser og energieffektivitet;

16.  minder om, at elnettene skal opgraderes og udvikles, navnlig for at transportere vedvarende energi, der produceres i områder med meget stort potentiale, såsom offshore-vindenergi i Nordsøen og solenergi i Sydeuropa, og for at imødekomme decentral produktion af vedvarende energi;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i de energiinfrastrukturer, der er nødvendige for overgangen til en bæredygtig økonomi; understreger, at EU bør være i front inden for udvikling af standarder og kompatible energirelaterede internetteknologier og energieffektive ikt-applikationer, navnlig intelligente net, fuld og rettidig udbredelse af intelligente systemer til hjemmet, såsom intelligente målere, som kan komme forbrugerne til gode, og modernisering og udvikling af et sammenkoblet europæisk superelnet og LNG-infrastrukturer; understreger med hensyn til interregionale sammenkoblinger behovet for iværksættelse af en investeringsplan, der navnlig er baseret på pakken om energiinfrastrukturer i EU, for at sikre diversificeringen af energiforsyningskilder; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til praktiske løsninger med henblik på effektiv integration af store mængder vedvarende energi ved at fremme markedsregulering, der giver mulighed for effektiv og gennemsigtig international udveksling af energi; opfordrer derfor til en hurtig integrering og anvendelse af grænseoverskridende elmarkeder; anerkender det presserende behov en langsigtet vision i betragtning af de mange år, det kræver at bygge ny energiinfrastruktur med lang levetid; glæder sig over, at der i forbindelse med den foreslåede facilitet for netforbindelser i Europa er fokus på energiinfrastruktur;

18.  opfordrer til, at der gives garanti for gennemførelsen af artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF om handel med kvoter for drivhusgasemissioner, navnlig hvad angår investeringer i F&U; anmoder om, at der forelægges Parlamentet en rapport herom;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en hurtigere gennemførelse af G20-aftalen om afskaffelse af støtte til fossile brændstoffer; understreger, at gennemførelsen skal koordineres internationalt for at få den ønskede virkning;

20.  bemærker køreplanens konklusion om, at elsektoren skal være næsten fuldstændig dekarboniseret inden 2050 (en emissionsreduktion på 93 %-99 %); erkender, at set fra et industrielt, europæisk perspektiv har pionerer inden for lavemissionsteknologier en konkurrencemæssig fordel i den nuværende og fremtidige lavemissionsverden; bemærker, at emissionsreduktioner derfor bør opnås på en måde, der ikke skader EU's konkurrenceevne, og som søger at håndtere risikoen for CO₂-lækage, navnlig i energiintensive sektorer;

21.  bemærker skiftet væk fra Europa til andre dele af verden inden for bæredygtig videnskabelig og teknologisk innovation, hvilket kan føre til, at EU mister sin teknologiske førerstilling og bliver nettoimportør af disse teknologier og de ​​dermed forbundne færdige produkter; understreger derfor, hvor vigtig europæisk merværdi er for udviklingen og den EU-baserede produktion af teknologier og produkter, navnlig inden for energieffektivitet og vedvarende energi;

22.  bemærker, at Det Internationale Energiagenturs (IEA) World Energy Outlook 2011 indeholder et scenario om en lavere kernekraftsandel, hvorefter den forventede stigning i hele verdens CO₂-udledning fra elsektoren vil være betydeligt højere på mellemlang sigt på grund af øget anvendelse af fossile brændstoffer; gentager, at visse medlemsstaters beslutning om at nedlukke nogle af deres eksisterende atomreaktorer ikke må bruges til at retfærdiggøre et lavere ambitionsniveau i deres nuværende klimapolitikker; anfører, at det ifølge IEA vil kræve en hurtigere udvikling og udbredelsen af ​​CCS-teknologier i både kul- og gasfyrede kraftværker for at nå målsætningen om 2° C; påpeger imidlertid, at CCS-teknologi stadig er i forsøgsstadiet og i den prækommercielle fase, og at alternative scenarier, såsom scenarier om en høj andel af vedvarende energi og energieffektivitet, dermed også skal inddrages i overvejelserne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.11.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 0 7
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan Cizelj, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Anni Podimata, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Ivailo Kalfin, Seán Kelly, Holger Krahmer, Werner Langen, Alajos Mészáros, Mario Pirillo, Vladimír Remek
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Cristian Silviu Buşoi, Anna Hedh

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (6.10.2011)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050
(2011/2095(INI))

Rådgivende ordfører: Béla Glattfelder

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at landbruget er godt placeret til at yde et væsentligt bidrag til at bekæmpe klimaændringerne, skabe nye arbejdspladser gennem grøn vækst og levere vedvarende energi; understreger, at den fælles landbrugspolitik efter 2013 forventes at øge dette bidrag; anerkender, at landbruget allerede har nedbragt sine emissioner væsentligt gennem en forbedret produktionseffektivitet; konstaterer imidlertid, at landbrugets potentiale for udledningsreduktion på langt sigt er betydeligt (landbrugssektoren vil frem til 2050 kunne reducere emissionerne af andet end CO₂ med mellem 42 og 49 % i forhold til 1990), om end det kunne betragtes som temmelig begrænset i sammenligning med andre sektorer; understreger, at alle de lande, der er blandt de største udledere, skal yde et passende bidrag; konstaterer, at reduktioner af drivhusgasemissioner i landbrugssektoren udgør en win-win-win-situation, idet de øger landmændenes langsigtede økonomiske og agronomiske levedygtighed gennem øget klimamodstandsdygtighed og reduceret eutrofiering samt medfører lavere eksterne omkostninger ved forurening for samfundet som helhed;

2.  understreger, at klare emissionsmål vil stimulere de nødvendige tidlige investeringer i FoU, demonstration og implementering af lavemissionsteknologier, og at det er altafgørende at fastsætte en langsigtet strategi for at sikre, at EU er på vej til at nå sin målsætning om at reducere emissionerne inden 2050; opfordrer Kommissionen til at foreslå midtvejsmål for emissionsreduktion i 2030 og 2040 for alle relevante sektorer, herunder landbrug; erklærer, at disse mål bør følge et lineært forløb mellem de nuværende emissionsniveauer, 2020-målet og de reduktioner på 95 %, der skal foretages frem til 2050;

3.  mener, at konkurrenceevnen på lang sigt kun kan opnås ved at have sunde og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, og ved at tage behørig vare på begrænsede og udtømmelige naturressourcer, såsom jord, vand og landområder;

4.  bemærker, at indsatsen for at begrænse udledningerne forventes at øge efterspørgslen efter bioenergi; understreger landbrugssektorens potentiale til at bidrage til Europa 2020-strategien ved at øge produktionen af ​​vedvarende energi fra kilder såsom biobrændstoffer og dermed skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne; opfordrer derfor til større anerkendelse af det bidrag, som landbrug og skovbrug yder gennem bæredygtig produktion af vedvarende energi, som i øjeblikket tilskrives energi-, transport- og opvarmningssektorerne, når der foretages opgørelser; understreger, at biomasse og biobrændstoffer skal produceres på en bæredygtig måde ved effektiv anvendelse af solide bæredygtighedskriterier og uden negativ indvirkning på fødevaremarkederne, jorden, der anvendes til produktion, eller priserne på fødevarer og jord, således at rydning og konvertering af værdifulde naturlige økosystemer kan undgås;

5.  understreger betydningen af ​​nye teknologier i udviklingen af ​​vedvarende energi og produktion af bioenergi og anfører, at EU bør udnytte alle tilgængelige innovationer for at nå sine mål for reduktion af CO₂-emissioner;

6.  understreger, at bæredygtig udnyttelse af skove bidrager til at reducere CO₂-emissioner, og at det derfor er nødvendigt at træffe foranstaltninger under landbrugspolitikkens anden søjle for at muliggøre skovbrug også på vanskelige steder;

7.  erindrer om, at efterhånden som verdens landbrugsjord mindskes, mens dens befolkning øges, er indsatsen mod klimaændringerne og behovet for at sikre global fødevaresikkerhed dobbelte udfordringer, som skal tages op samlet; understreger, at behovet for på den ene side at udvide produktionen og på den anden side at øge bindingen af kulstof i jord og biomasse ikke må føre til en interessekonflikt;

8.  bemærker, at der er behov for en internationalt samordnet tilgang med henblik på en global klimaaftale, således at der sikres lige konkurrencevilkår med landbrugssektoren i andre økonomier;

9.  erindrer om, at forbedrede landbrugs- og skovbrugsmetoder bør forøge sektorens evne til at bevare og binde kulstof i jorden og skovene; understreger samtidig, at de fleste skovejere også er landmænd; fremhæver endvidere EU's målsætning om at bremse den skovrydning, der finder sted over hele verden, især i udviklingslandene, og om at standse tabet af jordens skovdække senest i 2030;

10. understreger betydningen af ​​at udvikle passende foranstaltninger og/eller mekanismer, der muliggør en ægte økonomisk anerkendelse af landbrugs- og skovbrugssektorens rolle i binding af kulstof;

11. understreger, at Kommissionen bør lægge vægt på klimamainstreaming for at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker på områder som industri, forskning, energi, biodiversitet, handel, udvikling, landbrug, innovation, transport, dyrevelfærd og Europa 2020-strategien; mener, at Europa med en solid og strategisk forvaltning af landbrugets potentiale ville være godt på vej til at blive en konkurrencedygtig aktør i fremtidens globale lavemissionsøkonomi;

12. opfordrer til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, herunder finansiering af forskning, uddannelsestiltag, investeringsstøtte og andre incitamentsbaserede initiativer, for at støtte og muliggøre brugen af ​​restprodukter fra land- og skovbrug i produktionen af ​​bæredygtig energi;

13. slår til lyd for at integrere mål for anvendelsen af bæredygtig energi i den fælles landbrugspolitik;

14  understreger, at fødekæden bør være kortere og gennemsigtig, og at der bør tilskyndes til forbrug af lokalt producerede fødevarer, herunder støtte til lokale og regionale markeder, for at nedbringe landbrugsproduktionens transportrelaterede emissioner; understreger, at flytning af europæisk multifunktionel produktion og forarbejdningsindustri til lande uden for EU ville have en negativ indvirkning på den europæiske merværdi og på klimamålene;

15. beklager, at for meget landbrugsaffald i dag ikke anvendes fuldt ud; mener, at landbrugsaffald skal ses som et aktiv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge nationale strategier om behovet for en bedre forvaltning af bioaffald og af biprodukter fra landbrug og skovbrug; påpeger i den forbindelse anvendelsen af animalsk affald og plantebaserede biprodukter og bearbejdning af affald, f.eks. i biofermentorer, for at producere energi på gårdene og samtidig reducere landbrugenes produktionsomkostninger;

16. bemærker, at med den viden og de teknikker, der findes i dag, kan landbrugsbedrifter allerede blive selvforsynende med energi med mulighed for både at øge rentabiliteten og skabe miljømæssige gevinster gennem den lokale produktion af bioenergi fra organisk affald;

17. bemærker, at af hensyn til ressourceeffektivitet bør landbrugere tilskyndes til at gøre bedre brug af potentialet i biogas og biprodukter fra biogas med henblik på at erstatte gødning;

18. bemærker, at biobrændstoffer har en vigtig rolle at spille i den langsigtede strategi for at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder; opfordrer til større hensyntagen til råvaren træs forskellige muligheder som energikilde, bæredygtigt byggemateriale og kulstofpulje;

19. understreger, at Kommissionens kommende rammer for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) bør undgå overdreven regulering, som kan undergrave EU's muligheder for at nå klimamålene, og bør som følge af Europas mangfoldighed respektere nærhedsprincippet og de lokale og nationale regeringers rolle;

20. understreger behovet for øgede investeringer i energiinfrastruktur, såsom intelligente net og biogasdistribution, for at kunne håndtere den øgede energiproduktion "Cloud Energy" fra vedvarende energikilder;

21. støtter ideen om, at EU's fonde, herunder Fonden for Udvikling af Landdistrikterne, kun bør finansiere projekter til landbrugsfaciliteter, som er energieffektive, særlig dem, der anvender vedvarende energikilder, som kan reducere CO₂-udledninger til et niveau så tæt som muligt på nul;

22. understreger betydningen af CO₂-neutralt landbrug; opfordrer Kommissionen til at fremme dette via de grønne foranstaltninger, der påtænkes indført i den nye fælles landbrugspolitiks første søjle;

23. understreger med henblik herpå vigtigheden af forarbejdning af husdyrgødning, hvilket ikke kun giver vedvarende energi, men også reducerer presset på miljøet og erstatter kunstgødning i form af mineralske koncentrater; understreger i denne forbindelse, at hvis gylle skal betragtes som en energikilde, er det vigtigt, at forarbejdet gylle anerkendes som en erstatning for kunstgødning i nitratdirektivet;

24. understreger, at der er et presserende behov for en øget forskningsindsats og øget finansiering for at udvikle og integrere klimaeffektive landbrugsmetoder, mindre energiintensive og mindre forurenende landbrugsmetoder og mere effektiv energiproduktion; bemærker endvidere, at energieffektive alternativer med lav forurening allerede findes; anser forskning og udvikling på dette område for at være en væsentlig del af en fuldstændig gennemførelse af den strategiske energiteknologiplan, og at dette kræver yderligere investeringer; understreger, at det i denne forbindelse er nødvendigt at sikre, at resultaterne af forskningen omsættes i praksis på bedriftsplan; glæder sig over Kommissionens forslag om at etablere en ny forskningsramme – Horisont 2020;

25. mener, at bedre husdyrfoderforvaltning, herunder proteinafgrøder i vekseldrift og en øget variation af ​​proteinafgrøder i permanente græsarealer af forskellig art med henblik på at dyrke mere dyrefoder på gårdene, ville reducere afhængigheden af importeret ​​dyrefoder med en høj CO₂-pris; mener, at dette også vil reducere landbrugernes omkostninger til foder og medføre bedre jordbundsforvaltning ved at øge jordens vandbinding og samtidig mindske følsomheden over for skadedyr;

26. understreger nødvendigheden af ​​at forbedre gårdenes selvforsyning med energi gennem incitamenter til vedvarende energi på gårdene, f.eks. vindmøller, solceller og biogæringsteknologi, hvilket ville reducere produktionsomkostningerne og øge deres økonomiske levedygtighed ved at tilbyde landbrugere en alternativ indtægtskilde.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.10.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 3 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	John Stuart Agnew, Richard Ashworth, Liam Aylward, José Bové, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Agnès Le Brun, Mairead McGuinness, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Rareş-Lucian Niculescu, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Luís Paulo Alves, Spyros Danellis, Bas Eickhout, Ismail Ertug, Giovanni La Via, Astrid Lulling
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	George Sabin Cutaş, Pablo Zalba Bidegain

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	31.1.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 24 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Nessa Childers, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Peter Liese, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Mario Pirillo, Pavel Poc, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Carl Schlyter, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Margrete Auken, Christofer Fjellner, Julie Girling, Romana Jordan, Georgios Koumoutsakos, Riikka Manner, Marisa Matias, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Vittorio Prodi, Britta Reimers, Bart Staes, Csaba Sándor Tabajdi, Eleni Theocharous, Marita Ulvskog, Kathleen Van Brempt, Andrea Zanoni
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Sampo Terho