BETÆNKNING om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bolognaprocessen

9.2.2012 - (2011/2180(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Luigi Berlinguer

Procedure : 2011/2180(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0035/2012

Indgivne tekster :

A7-0035/2012

Forhandlinger :

PV 12/03/2012 - 23
CRE 12/03/2012 - 23

Afstemninger :

PV 13/03/2012 - 8.7
CRE 13/03/2012 - 8.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0072

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bolognaprocessen

(2011/2180(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 26[1],

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

– der henviser til Sorbonnefælleserklæringen om harmonisering af opbygningen af den videregående uddannelse i Europa, som de fire ansvarlige ministre fra Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige undertegnede den 25. maj 1998 i Paris (Sorbonneerklæringen)[2],

– der henviser til den fælleserklæring, som undervisningsministrene fra 29 europæiske lande undertegnede i Bologna den 19. juni 1999 (Bolognaerklæringen)[3],

– der henviser til kommunikéet fra konferencen af de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse den 28.-29. april 2009 i Leuven og Louvain-la-Neuve[4],

– der henviser til Budapest-Wien-erklæringen af 12. marts 2010, som blev vedtaget af udenrigsministrene fra 47 lande, og som officielt lancerede det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA)[5],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[6],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabelig forskning[7],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser[8],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF-LLL)[9],

– der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)[10],

– der henviser til de konklusioner, som Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog den 26.november 2009 om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant[11],

– der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse[12],

– der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald [13],

– der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 med titlen "Unge på vej – flere unge i læringsmobilitet"[14],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2006 om virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation (KOM(2006)0208),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010)0245/2),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (KOM(2011)0567),

– der henviser til rapporten "Higher Education in Europe 2009: Developments in the Bologna Process" (Eurydice, Kommissionen, 2009)[15],

– der henviser til rapporten "Focus on Higher Education in Europe 2010: The Impact of the Bologna Process" (Eurydice, Kommissionen, 2010)[16],

– der henviser til Eurobarometers 2007-undersøgelse blandt undervisere om reform af videregående uddannelser[17],

– der henviser til Eurobarometers 2009-undersøgelse blandt studerende om reform af videregående uddannelser[18],

– der henviser til Eurostat-publikationen af 16. april 2009 med titlen "The Bologna Process in Higher Education in Europe – Key indicators on the social dimension and mobility"[19],

– der henviser til den endelige rapport fra den internationale konference om finansiering af videregående uddannelser den 8.-9. september 2011 i Jerevan, Armenien[20],

– der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet[21],

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0035/2012),

A. der henviser til, at målene med Bolognaprocessen – at skabe kompatible systemer for videregående uddannelse i Europa, at fjerne barrierer, som fortsat forhindrer mennesker i at flytte til et andet land for at studere eller arbejde, og at gøre videregående uddannelser i Europa mere attraktive for så mange mennesker som muligt, herunder unge fra tredjelande – stadig gælder, og at processens videreførelse, gennem en dialog mellem uddannelsessystemets forskellige niveauer med henblik på at udarbejde studieordninger for hvert indledende niveau, tjener Europa 2020-strategiens mål om vækst baseret på viden og innovation, navnlig i den aktuelle økonomiske krise; der henviser til, at det er nødvendigt at foretage en vurdering for at fastslå, hvorledes processen har udviklet sig, og for at tage de succeshistorier og problemer samt den mangel på forståelse og den modstand, der har været tale om, med i beregningen;

B. der henviser til, at de videregående uddannelsers rolle går ud på at tilbyde et uddannelsesmiljø, som er åbent for alle uden forskelsbehandling, og som fremmer selvstændighed, kreativitet, adgang til uddannelse af høj kvalitet og tilegnelsen af ny viden, og at det med henblik herpå er særdeles vigtigt at involvere hele den akademiske verden, navnlig studerende, undervisere og forskere, i udviklingen af universitetsuddannelsernes forskellige trin;

C. der henviser til, at universiteterne som følge af deres tredobbelte funktion (uddannelse, forskning og innovation) spiller en afgørende rolle for Unionens fremtid og uddannelsen af dens borgere;

D. der henviser til, at universitetet som institution nu er næsten tusind år gammelt og som sådant udgør en meget vigtig del af den europæiske kulturarv, og til, at universiteternes betydning som drivkraft bag fremskridt i samfundet ikke udelukkende skyldes deres bidrag til økonomien, og at deres udvikling ikke alene må gøres afhængig af økonomiske behov;

E. der henviser til, at strukturen med tre universitetsgrader anvendes i de fleste Bolognalande – i en række tilfælde med held – på trods af de vanskeligheder, der kæmpes med;

F. der henviser til, at ønsket om at fremskynde reformen ikke bør søges opfyldt ved hjælp af fragmenterede bestræbelser og uden tilstrækkelig økonomisk støtte; der henviser til, at visse medlemsstaters nedskæringer i de offentlige udgifter til uddannelse ikke bidrager til at fremme de nødvendige reformer;

G. der henviser til, at mobilitet skal være en mulighed for alle og er hjørnestenen for reformen af videregående uddannelse; der henviser til, at mobilitet blandt studerende i sidste ende kan bidrage til at skabe faglig mobilitet; der imidlertid henviser til, at det gennem hele processen også er nødvendigt at huske på, at der skal være adgang for alle;

H. der henviser til, at medlemsstaterne må gøre en yderligere indsats for at sikre gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, hvilket er afgørende for en vellykket proces;

I. der henviser til, at den sociale dimension skal styrkes som en nødvendig forudsætning for udviklingen af Bolognaprocessen med det mål at gøre det økonomisk muligt for alle - navnlig personer fra sårbare grupper - at studere for således at sikre retfærdig adgang for alle og bedre jobmuligheder;

J. der henviser til, at universiteter, offentlige administrationer og virksomheder må engagere sig stærkt til fordel for beskæftigelsesegnethed; der henviser til, at universitetet bør bibringe enkeltpersoner de værktøjer og kvalifikationer, der er nødvendige for at sikre, at deres menneskelige potentiale udvikles fuldt ud; der henviser til, at akademisk læring også bør tage hensyn til behovene på arbejdsmarkedet med det mål at bibringe studerende de kvalifikationer, der kræves for at finde et stabilt og vellønnet job;

K. der henviser til, at det offentlige ansvar for adgang til uddannelse – en grundlæggende EU-værdi – påhviler medlemsstaterne, EU-institutionerne og andre nøgleaktører, og at Den Europæiske Union spiller en central rolle i forbindelse med etableringen af det europæiske område for videregående uddannelse ved at støtte medlemsstaternes indsats og samarbejde på dette område; der henviser til, at øget koordinering af uddannelse og universitetsgrader – under samtidig overholdelse af nærhedsprincippet – er en forudsætning for at nå målene om beskæftigelsesegnethed og vækst i Europa;

L. der henviser til, Bolognaprocessen ikke skal have tilbagevirkende kraft for studerende, der påbegyndte deres universitetsstudier efter de studieordninger, der gjaldt før Bolognaprocessen;

Processens relevans

1. understeger betydningen af uddannelse som et centralt samarbejdsområde med medlemsstaterne med henblik på at nå de særdeles vigtige EU-2020-beskæftigelses- og vækstmål og bidrage til det stærkt nødvendige økonomiske genopsving;

2. efterlyser øget støtte af Bolognaprocessen på EU-plan, navnlig hvad angår gensidig anerkendelse af akademiske kvalifikationer, harmonisering af akademiske standarder, fremme af mobilitet, den sociale dimension og beskæftigelsesegnethed, aktiv demokratisk deltagelse, undersøgelse af Bolognaprincippernes gennemførelse og fjernelse af administrative hindringer; opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres engagement i processen ved at styrke ordningen for finansiel støtte hertil med henblik på at nå vækstmålene i Europa 2020-strategien;

3. konstaterer, at det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) er et vigtigt resultat set ud fra synspunktet om skabelse og fremme af et ægte europæisk statsborgerskab; mener derfor, at EHEA skal styrkes ved hjælp af passende værktøjer og procedurer;

4. understreger, at Bolognaprocessen og EHEA spiller en central rolle i Europa 2020-strategien, og pointerer, at sammenkoblingen af undervisning og forskning er af afgørende betydning, for så vidt denne kobling er et særligt kendetegn for de videregående uddannelser i Europa;

5. understreger, at de prioriteringer, der er fastsat inden for Bolognaprocessens rammer – mobilitet, anerkendelse og beskæftigelsesegnethed – repræsenterer de nødvendige forudsætninger for sikring af, at alle studerende indskrevet på et europæisk universitet har ret til uddannelse af høj kvalitet, til at tage deres afsluttende eksaminer og til at få deres kvalifikationer anerkendt i et hvilket som helst EU-land;

Styring

6. efterlyser udvikling af en effektiv bottom-up-tilgang med fuld inddragelse af alle nøgleaktører såsom universiteter, fagforeninger, erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner, erhvervslivet og, frem for alt, undervisere, studerende, studenterorganisationer og universitetspersonale;

7. konstaterer, at visse europæiske universiteter er utilbøjelige til at gøre en tilstrækkelig stor indsats for at nå frem til et konsolideret EHEA, selv om det at være en del af EHEA for nogle af dem er den eneste måde, hvorpå de kan forbedre deres konkurrenceevne og kvaliteten af den viden, de producerer;

8. opfordrer til, at universiteterne engagerer sig i nye undervisningsstrategier, nye faglige strategier og nye strategier for livslang uddannelse – idet de i den forbindelse skal gøre optimal brug af nye teknologier og anerkende betydningen af komplementære former for læring såsom ikkeformelle uddannelser – som har fokus rettet mod søjlerne i et lærings-, studenter- og forskningscentreret universitetssystem, der kan fremme kritisk tænkning, kreative færdigheder, vedvarende faglig udvikling samt den teoretiske og praktiske viden, som de studerende vil få brug for i deres arbejdsliv; opfordrer medlemsstaterne og EU til at yde finansiel støtte til universiteternes bestræbelser på at ændre og videreudvikle deres uddannelsespraksisser;

9. opfordrer indtrængende til styrkelse og udvidelse af undervisningsprogrammerne for undervisere under hensyntagen til de muligheder, som livslang læring og nye teknologier frembyder;

10. understreger, at europæiske universiteters lydhørhed over for den globale økonomis behov og den videre konsolidering af EHEA bør betragtes som en bestræbelse fra de europæiske universiteters side på at hjælpe Europa med at overvinde denne periode med generel økonomisk usikkerhed og bringe det tilbage på den rette vej mod bæredygtig udvikling og vækst;

11. opfordrer til udvikling af universiteternes "tredje opgave" over for samfundet, som også bør tages med i betragtningen i forbindelse med de flerdimensionelle kriterier, der skal fastlægges med henblik på klassificering og anerkendelse af høj kvalitet;

12. opfordrer til øget offentlig investering i videregående uddannelse, navnlig med henblik på at imødegå den økonomiske krise gennem vækst baseret på bedre kvalifikationer og øget viden samt, med henblik på at imødekomme større efterspørgsel fra de studerendes side, gennem forbedret kvalitet af og adgang til uddannelse og tjenesteydelser, navnlig legater; mener, at budgetnedskæringer har en negativ indvirkning på forsøg på at styrke den sociale dimension af uddannelse, som er det princip, Bolognaprocessen bygger på; opfordrer derfor medlemsstaterne og EU-institutionerne til at udvikle nye, målrettede og fleksible finansieringsmekanismer – og til at fremme europadækkende legater – med henblik på at støtte vækst og topkvalitet på universiteterne og disses særlige og forskelligartede fagområder; understreger, at der må udvikles en flerfondstilgang, som er kendetegnet ved klare og effektive regler, og som skal kunne dække behovene i forbindelse med den fremtidige EU-finansieringsmodel og sikre universiteternes uafhængighed;

Konsolidering

13. påpeger, at Bolognaprocessen og Erasmusprogrammet har styrket de studerendes mobilitet og rummer muligheder for at bidrage til øget arbejdskraftmobilitet; beklager dog, at mobilitetsraterne fortsat er forholdsvis lave;

14. opfordrer EU, medlemsstaterne og universiteterne til at etablere mekanismer, som skal sikre information samt finansiel og administrativ støtte til alle studerende, akademikere og personale for at fremme strukturerede mobilitetsstrømme; glæder sig over indførelsen af Erasmusordningen for overbygningsstuderende og efterlyser en styrkelse af Erasmustjenesteydelserne som helhed og af den nye generation af uddannelsesprogrammer gennem bedre finansiering baseret på sociale kriterier, åbning af programmet for et større antal studerende, reel og effektiv meritanerkendelse, større muligheder for at tilbringe semestre i udlandet som en del af uddannelsen og mere fleksible tidsrammer; insisterer ikke desto mindre på, at mobilitet under ingen omstændigheder må føre til forskelsbehandling af studerende med begrænsede finansielle midler;

15. mener, at mobilitet blandt universitetslærere ikke blot bibringer lærerne selv, men også indirekte deres studerende ny viden og nye erfaringer og samtidig giver dem mulighed for at deltage i udarbejdelsen af fælles undervisningsmaterialer;

16. opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres tilsagn om at åbne mulighed for fuldt ud at overføre lån og legater og om at sikre en væsentlig forbedring af den finansielle støtte til mobile studerende, som matcher stigningerne i de nye EU-programmer; anmoder EU om at overveje, hvorledes gældende lovgivning om retten til fri bevægelighed kan forbedres gennem sikring af, at lån og legater kan overføres;

17. opfordrer EU til i højere grad at tage højde for indvandringen fra Afrika, Asien og Latinamerika med henblik på at fastsætte regler, som sikrer anerkendelse af skolekvalifikationer erhvervet i oprindelseslandet;

18. anmoder EU om – med henblik på at sikre gensidig tillid og fremme anerkendelsen af akademiske kvalifikationer gennem iværksættelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i hver eneste medlemsstat – at konsolidere et kvalitetssikringssystem på både europæisk plan og medlemsstatsplan; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre deres nationale kvalitetssikringssystemer i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring og til samtidig at respektere universiteternes forskelligartede uddannelser og tilgange for så vidt angår indhold og læringsformer; opfordrer kvalitetssikringsorganer til at anvende det europæiske kvalitetssikringsregister og til også at understøtte deres europæiske samarbejde og udveksling af bedste praksis gennem Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse (ENQA);

19. henleder opmærksomheden på medlemsstaternes forskellige karakterskalaer og på behovet for en passende ordning for omregning af meritpoint til karakterer;

20. opfordrer indtrængende alle Bolognalande til at indføre nationale kvalifikationsrammer, der er knyttet til EHEA's kvalifikationsramme, og til at forbedre og yde økonomisk støtte til gensidig anerkendelse;

21. opfordrer til, at der ydes omfattende finansiel støtte til aftaler om fælles grundlæggende studieordninger, som sikrer veldefinerede læringsresultater, og til i den forbindelse bl.a. at undersøge den tilgang, som Tuning-projektet har udviklet på baggrund af Tuning-akademiets erfaringer; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på den særlige beskaffenhed af studieordninger for de humanistiske fag – i disses egenskab af højborg for demokratiet og middel til opnåelse af europæisk samhørighed – med henblik på at fastlægge, hvilken konkret viden og hvilke konkrete færdigheder de forskellige studieretninger bør omfatte, således at der tilskyndes til læring i en form, som kombinerer målelige generelle færdigheder (afspejlet i evnen til at anvende viden) samt undervisning og forskning som original kritisk analyse; er af den opfattelse, at ethvert program inden for ethvert fag ud over viden om det grundlæggende materiale bør tilvejebringe tværgående nøglekompetencer såsom kritisk tænkning, kommunikation og iværksætterfærdigheder;

22. anmoder om yderligere støtte til nationale og europæiske foranstaltninger til sikring af retfærdig inklusion, retfærdig adgang til at studere, vellykket progression og et bæredygtigt støttesystem for alle studerende (f.eks. boliger, transportudgifter osv.) samt målrettet støtte, navnlig til fordel for studerende, der tilhører underrepræsenterede grupper, kommer fra socialt dårligt stillede miljøer eller er kommet i økonomiske vanskeligheder, med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og sikre, at uddannelse og erhvervsuddannelse er uafhængig af socioøkonomiske faktorer, som giver ulemper, samt at undervisningen opfylder den enkeltes behov for læring; henstiller, at processen med at oprette karriererådgivningscentre med gratis ydelser for studerende fremskyndes;

23. fremhæver betydningen af Londonkommunikéet fra 2007[22], hvor uddannelsens sociale dimension blev gjort til et af Bolognaprocessens mål med henblik på at sikre lige adgang til uddannelse uanset baggrund; beklager, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt hen imod at nå dette mål, og opfordrer Kommissionen til at lette sådanne fremskridt;

24. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde til gensidig anerkendelse ved at fjerne de administrative hindringer herfor;

25. henleder opmærksomheden på de særlige behov i forbindelse med bachelorgrader, studieordningerne for disse grader, deres adgangsveje til kandidatprogrammer og bachelorers beskæftigelsesegnethed; understreger i denne henseende behovet for særlige aktioner såsom udviklingen af studieordninger med både teori og praksis og for et mere effektivt samarbejde mellem universiteterne, medlemsstaterne, de økonomiske aktører og arbejdsmarkedets parter med henblik på at øge kommende bachelorers muligheder for at finde et fast, vellønnet job, der svarer til deres kvalifikationsniveau; opfordrer derfor universiteterne til at øge tilvejebringelsen af lærepladser og forbedre integrationen af praktikophold i universitetsuddannelserne;

26. understreger, at foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesegnetheden, f.eks. livslang læring, og udviklingen af en bredere række kvalifikationer, som er tilpasset arbejdsmarkedet, skal have førsteprioritet, hvis målene vedrørende bæredygtig vækst og velstand skal nås; støtter i den forbindelse kraftigt udvekslingsordninger for universitetslærere og studerende, dialogen mellem universiteter og erhvervsliv, lærlingeordninger og kvalifikationspasset;

27. mener, at en modernisering af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF) vil bidrage til faglig mobilitet i Europa og lette mobiliteten for studerende ved at give sikkerhed for, at kvalifikationer, der er opnået i en anden medlemsstat, vil blive anerkendt i hele EU;

28. opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at støtte overgangen fra den "monodisciplinære" metodologiske videnskabsopfattelse, som stadig er fremherskende på europæiske universiteter, til "interdisciplinære" og "tværfaglige" opfattelser;

29. opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme dialog og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv som en fælles målsætning for det konsoliderede europæiske område for videregående uddannelse med henblik på at øge europæiske akademikeres beskæftigelsesegnethed;

30. påpeger behovet for særlige foranstaltninger og et mere effektivt samarbejde mellem universiteterne og arbejdsmarkedet med henblik på at udvikle mere relevante studieordninger, tilvejebringe større ensartethed i uddannelserne og øge beskæftigelsesegnetheden ved at fastlægge ensartede kriterier for adgang til erhverv;

31. understreger betydningen af at sikre, at der findes et tilstrækkeligt antal praktikpladser for studerende med henblik på at lette deres adgang til jobmarkedet yderligere;

32. opfordrer nationale regeringer og Kommissionen til at udvikle et system med struktureret samarbejde med henblik på inden for fagklynger at indføre fælles universitetsgrader, der anerkendes overalt i EU, idet dette kan ske gennem en forbedring af de resultater, der opnås med Erasmus Mundus og fremtidige uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, og af den finansielle støtte til disse programmer samt ved at fremme etableringen af en europæisk akkrediteringsordning for fælles programmer;

33. glæder sig over Kommissionens forslag om en ordning for mobilitet for studerende på Erasmus-master/kandidatuddannelser;

34. betragter akademiske ph.d.-grader, herunder erhvervs-ph.d.-grader erhvervet i samarbejde med virksomheder, som et centralt forbindelsesled mellem videregående uddannelse og forskning og henleder opmærksomheden på deres potentiale som et nøgleelement i skabelsen af videnbaseret innovation og økonomisk vækst; erkender, at erhvervelsen af ph.d.-grader i samarbejde med virksomheder har stor betydning for integrationen af personer med højere universitetsgrader på arbejdsmarkedet; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udvikle en europæisk erhvervs-ph.d.-ordning som led i Marie Curie-aktionerne;

35. mener, at bedre samarbejde mellem EHEA og det europæiske forskningsrum er en potentiel kilde til styrkelse af Europas innovationsevne og udvikling;

36. understreger, i hvor stor udtrækning det 7. forskningsrammeprogram, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det europæiske forskningsrum har bidraget til at fremme EU-forskeres mobilitet og aktivere EU's innovations- og konkurrencepotentiale;

37. efterlyser en effektiv strategi til støtte for programmer for livslang læring i Europa og bæredygtige initiativer, som er fuldt integrerede i institutionen og fremmer en livslang læringskultur; efterlyser ligeledes tiltag til fremme af virksomhedsbaseret livslang læring for at give arbejdstagere mulighed for at videreuddanne sig og forbedre deres kvalifikationer; opfordrer højere læreanstalter og universiteter til at tilbyde mere fleksibilitet i programmer baseret på læringsresultater, anerkendelse af ikke-formel og uformel læring og tjenester til støtte for uddannelsesforløb gennem fremme af partnerskaber mellem universiteter, virksomheder og læreanstalter for højere erhvervsuddannelse med henblik på at styrke – og dække behovet for – videnskabelige, humanistiske og tekniske kvalifikationer;

38. henleder opmærksomheden på behovet for at fastslå status for studerende fra tiden før Bolognaprocessen i de lande, hvor disse er dårligt stillede med hensyn til optagelse på master-/kandidatuddannelser;

39. bemærker, at det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) skal være mere gennemsigtigt og sikre mere korrekte sammenligninger mellem kvalifikationer og eksamensbeviser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende et forbedret ECTS-værktøj for at fremme mobiliteten for studerende og fagfolk;

Europæiske tiltag

40. glæder sig over Kommissionens forslag om at øge midlerne til europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer betydeligt; opfordrer Kommissionen til at afsætte en væsentlig del af disse midler til moderniseringen af videregående uddannelser og af universiteternes infrastrukturer i overensstemmelse med målsætningerne i Bolognaprocessen og EU’s moderniseringsdagsorden; opfordrer Kommissionen til at finde løsninger, der også gør det muligt for studerende med økonomiske problemer at få adgang til disse programmer;

41. opfordrer medlemsstaterne og EU til at undersøge, hvorvidt det vil være muligt at lade studieforløb omfatte en obligatorisk uddannelsesperiode ved et universitet i en anden medlemsstat end den studerendes hjemland;

42. henleder opmærksomheden på, at Bolognaprocessen og direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer hænger nøje sammen, og understreger behovet for en koordinerende indsats fra Kommissionens side, som er helt i overensstemmelse med Bolognaprocessen; mener, at sammenhængen kan styrkes yderligere ved at give de studerende alle relevante praktiske oplysninger om anerkendelse af eksamensbeviser, der er erhvervet i udlandet, og de jobmuligheder, som studier i udlandet giver adgang til;

43. opfordrer til, at der som led i revisionen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer gennemføres en sammenligning af de nationale mindstekrav til uddannelse og iværksættes mere regelmæssige udvekslinger mellem medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og faglige organisationer med henblik på at gøre fremskridt hen imod et reelt europæisk område for højere uddannelse;

44. foreslår, at partneruniversiteters anerkendelse af meritpoint erhvervet under Erasmusprogrammet gøres til et obligatorisk element for alle institutioner, der deltager i udvekslinger af studerende, hvortil der ydes EU-støtte, med det formål at styrke det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem;

45. henleder opmærksomheden på betydningen af en ensartet gennemførelse af ECTS-systemet; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de højere læreanstalter til at udarbejde en sammenligningstabel, hvoraf det fremgår, hvor mange ECTS-meritpoint der tildeles for forskellige kurser, med henblik på at skabe større ensartethed og lette de studerendes mobilitet og den faglige mobilitet; peger på de hindringer, som de studerende støder på, når de skal overføre meritpoint mellem forskellige universiteter, og mener, at disse hindringer kan afholde de studerende fra at deltage i akademiske udvekslinger;

46. efterlyser udvikling af en effektiv strategi for fuld harmonisering af akademiske titler i hele EU med mulighed for gensidig anerkendelse (herunder af ældre akademiske titler) siden igangsættelsen af Bolognaprocessen;

47. opfordrer EU-medlemsstaterne til at vedtage en endelig og klar afgørelse om fuld gensidig anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser eller at opstille en køreplan for, hvornår denne afgørelse endelig vil kunne træffes;

48. opfordrer til, at samarbejdet mellem universiteter organiseres mere systematisk og styrkes for at øge indvirkningen på højere læreanstalter og videregående udannelsessystemer til gavn for studerende og ansatte;

49. foreslår, at universiteterne i de kontraherende stater anerkender praktikforløb, der er gennemført som led i de mobilitetsprogrammer, der støttes af Kommissionen;

50. mener, at de studerende skal have klarere oplysninger om, hvor mange meritpoint der godskrives, inden de påbegynder en given udveksling, og opfordrer medlemsstaterne og de højere læreanstalter til at samarbejde ved vurderingen af, hvor mange meritpoint der skal tildeles for forskellige kurser; opfordrer til, at der udvikles fælles platforme med henblik på at etablere et videns- og kompetencefundament fastlagt af fagfolk og de højere læreanstalter med det eventuelle mål at opnå en tilnærmelse af visse eksamensbeviser, samtidig med at nationale særpræg bevares, hvorved ordningen med automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU[23] kan tjene som eksempel;

51. efterlyser bedre netværkssamarbejde, koordinering og kommunikation mellem universiteterne i EU for at fremskynde anerkendelsen af nye eksamensbeviser, lette overførslen af meritpoint, forbedre kendskabet til og forståelsen af forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og hjælpe de studerende til bedre at forstå mangfoldigheden af europæiske programmer;

52. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af det nye uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogram at tilskynde til samarbejde – bl.a. gennem finansielle incitamenter – om tværnationale studieordninger, fælles universitetsgrader og gensidig anerkendelse; slår til lyd for i praksis at øge antallet af partnerskaber om Erasmus-praktikophold;

53. henleder opmærksomheden på, at der findes en lang række institutioner, som beskæftiger sig med europæisk videregående uddannelse og forskning, og opfordrer EU til at fremme tiltag til at samordne dem under samme paraply;

54. mener, at der bør indføres ordninger, der gør det lettere for studerende at overføre dokumentation for deres studier fra ét universitet til et andet i løbet af deres uddannelse;

55. opfordrer medlemsstaterne og EU til at tilvejebringe opdaterede og sammenlignelige data – bl.a. om den proportionelle fordeling af sårbare grupper – der kan danne basis for overvågningen af gennemførelsen af EHEA, og til at fjerne hindringerne og løse problemerne i forbindelse med processens gennemførelse og undlade at straffe de institutioner, der endnu ikke har gennemført de planlagte reformer; mener, at disse data bør offentliggøres hvert år land for land og universitet for universitet for at gøre det lettere at se, hvor der skal gøres fremskridt;

56. opfordrer universiteterne til at harmonisere deres akademiske standarder ved at oprette partnerskaber for udveksling af god praksis;

57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke allerede eksisterende og udvikle nye samarbejds- og forskningsprogrammer baseret på fælles interesser med tredjelandes universiteter, navnlig universiteter i konfliktområder, for at give studerende fra disse lande adgang til videregående uddannelse uden nogen form for forskelsbehandling;

58. anser det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA), der er skabt ved Bolognaprocessen, for at være et meget stort fremskridt; opfordrer derfor til, at der indarbejdes et Euro-Middelhavsområde for videregående uddannelse i denne allerede eksisterende struktur, og til, at der gøres fremskridt hen imod etableringen af et effektivt område for videregående uddannelse for de lande, der deltager i samarbejdet i østpartnerskabet samt i andet mellemstatsligt samarbejde inden for EU; opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for studerende og lærere, støtte netværkssamarbejde mellem universiteter i Euro-Middelhavsområdet, herunder EMUNI, og fortsætte den gode praksis fra Tempus- og Erasmus Mundusprogrammerne;

59. peger på behovet for at informere bedre om Bolognaprocessen og det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) ved hjælp af en omfattende, effektiv og europadækkende kommunikationspolitik, der har til formål at gøre universiteterne mere attraktive i og uden for Europa;

60. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mulighed for overførsel af lån og legater, især merit- og behovsbaserede legater, mellem alle europæiske lande med henblik på at sikre lige adgang til mobilitetsmuligheder;

61. støtter indførelsen af fælles varemærker (brands) for universiteter på regionalt plan for at styrke universiteternes prestige på internationalt plan i overensstemmelse med Bolognaprocessens mål;

62. opfordrer EU-institutionerne til at indføre mekanismer til støtte for medlemsstaternes og de højere læreanstalters bestræbelser på at nå Bolognaprocessens mål, hvilket kunne ske gennem regelmæssig aflæggelse af beretninger og en målrettet anvendelse af EU-programmer, herunder programmer, der indebærer samarbejde med de tredjelande, der deltager i EHEA;

63. anmoder EU om at støtte opfyldelsen af sine Bolognatilsagn i sit politiksamarbejde med relevante tredjelande; opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til at spille en fremtrædende rolle og føre an i disse bestræbelser;

64. er overbevist om, at den statusopgørelse, der vil blive foretaget på næste års ministermøde i Bukarest, vil resultere i en klar køreplan for etableringen af et fuldt fungerende europæisk område for højere uddannelse inden for 2020-fristen; insisterer på, at der skal forelægges tværsektorielle forslag om IKT-uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang uddannelse og virksomhedspraktik, og at disse forslag aktivt bør fremme både inklusion og intelligent og bæredygtig vækst og således give EU en konkurrencemæssig fordel på globalt plan efter krisen, når det gælder jobskabelse, menneskelig kapital, forskning, innovation, iværksætteri og den bredere videnøkonomi;

65. opfordrer Kommissionen og EU's udenrigsministre til at gøre fuld brug af mulighederne i forbindelse med deres fælles deltagelse i EHEA og indtage en førende rolle i bestræbelserne på at nå Bolognamålene og opfordrer ministrene til at understøtte deres engagement i Bolognaprocessen med fælles tilsagn på EU-plan i Rådet, støttet af Kommissionen, for at sikre, at denne proces med gensidig støtte fører til en harmonisk gennemførelse;

66. påpeger, at det toårlige ministermøde i Bukarest i 2012 skal tage hensyn til det forhold, at etableringen af EHEA sætter EU og medlemsstaterne i stand til at yde et stærkt og samlet bidrag til Bolognaprocessen på grundlag af deres fælles kompetence med hensyn til videregående uddannelse, deres fælles deltagelse i processen og deres fælles engagement i handling, alt sammen støttet af politiske erklæringer fra EU-institutionerne;

o o

67. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] http://www.ohchr.org/EN/UDHR/Documents/UDHR_Translations/frn.pdf.
[2] http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/SORBONNE_DECLARATION1.pdf
[3] http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf
[4] http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/Leuven_Louvain-la-Neuve_Communiqu%C3%A9_April_2009.pdf
[5] http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/Budapest-Vienna_Declaration.pdf
[6] EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22, korrigendum EUT L 271 af 16.10.2007, s. 18, korrigendum EUT L 93 af 4.4.2008, s. 28.
[7] EUT L 289 af 3.11.2005, s. 23.
[8] EUT L 64 af 4.3 2006, s. 60.
[9] EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.
[10] EUT C 119 af 28.5 2009, s. 2.
[11] EUT C 302 af 12.12 2009, s. 3.
[12] EUT C 135 af 26.5 2010, s. 12.
[13] EUT C 191 af 1.7 2011, s. 1.
[14] EUT C 199 af 7.7 2011, s. 1.
[15] http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/099EN.pdf
[16] http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/122EN.pdf
[17] http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_260_en.pdf.
[18] http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_260_en.pdf.
[19] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-78-09-653/EN/KS-78-09-653-EN.PDF.
[20] http://www.ehea.info/news-details.aspx?ArticleId=253.
[21] EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 18.
[22] http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf.
[23] Bilag V, om anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse, til direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

BEGRUNDELSE

Etableringen af et åbent europæisk område for videregående uddannelse er et meget vigtigt resultat og skaber en bred institutionel ramme for gennemførelsen af det ambitiøse projekt, der iværksattes med Bolognaprocessen.

Mellemstatsligt samarbejde og de strategier, der er fastlagt af de europæiske institutioner, har ansporet til en bred, strukturel reform af det europæiske system for videregående uddannelse. Ikke blot har europæiske universiteter foretaget en dybdegående revision og omorganisering af deres undervisningsaktiviteter inden for den tredelte ramme, der indførtes med Bolognaprocessen, men de har også styrket deres sociale rolle gennem aktiviteter, der er bedre egnet at opfylde universitetssystemets såkaldte tredje opgave.

Det skal bemærkes, at forbindelsen mellem dette system og arbejdsmarkedet ikke altid har været lige god. Således er udtalelsen i Lissabondokumentet om, at europæiske universiteter trods en rimelig god undervisningskvalitet ikke er i stand til at udnytte deres fulde potentiale med henblik på fremme af økonomisk vækst og social samhørighed og forbedring af kvaliteten og kvantiteten af job, stadig gyldig. Denne udtalelse er særlig bekymrende i betragtning af den aktuelle globale økonomiske krise og kræver yderligere opmærksomhed i betragtning af EU-målet om "at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

I denne henseende tjener styrkelsen af hele Bolognaprocessen til at nå vækstmålsætningerne i Europa 2020-strategien, idet den er en forudsætning for en fuldstændig gennemførelse af EU's indre marked og et uundværligt værktøj til imødegåelse af udfordringerne fra den økonomiske og finansielle krise.

Bolognaprocessens første mål er et grundlæggende krav, nemlig at en studerende, der er indskrevet på et europæisk universitet, skal have ret til at tage sin afgangseksamen og til at få sine kvalifikationer anerkendt overalt i EU.

Styring

Én af de faktorer, der har forsinket opnåelsen af resultater, er processens top-down-karakter.

Processens skabelse var et resultat af nationale regeringers politiske vilje. Først i anden fase inddrog processen efterhånden ledere af akademiske institutioner inden for Den Europæiske Universitetssammenslutning (EUA), og den er endnu ikke fuldt integreret på europæiske universiteter og i forhold til studerende og familier.

Der er derfor brug for en radikal ændring og en mere fuldstændig inddragelse af alle aktører i forvaltningen af processens mål og identificeringen af nye foranstaltninger til støtte for den.

Et andet aspekt af den "ufærdige styring" af processen er de fragmenterede foranstaltninger truffet af individuelle medlemsstater.

De begrænsede finansielle midler, der er afsat til opnåelsen af målsætningerne, dvs. illusionen om, at Bolognaprocessen kunne gennemføres omkostningsfrit, er en af årsagerne til en del af denne kritik.

Det er sandsynligt, at den aktuelle finansielle krise vil indebære en yderligere nedskæring i de finansielle ressourcer overalt i uddannelsessektoren.

Den økonomiske kontekst bør imidlertid få os til at tilskynde til en fremskyndelse af processen og til at undersøge nye formater og finansielle rammer, som muliggør en mere effektiv gennemførelse af målsætningerne om vækst og topkvalitet på europæiske universiteter.

Parallelt med medlemsstaterne spiller de europæiske institutioner også en central rolle i processen, navnlig i forbindelse med anerkendelse af kvalifikationer og mobilitetspolitikker.

På indeværende tidspunkt er EHEA endnu ikke fuldt udviklet, og det er meget vigtigt at maksimere dets potentiale og tage fat på en række uløste spørgsmål, herunder statslig regulering, budgetmæssige begrænsninger, kvalitetskontrol og national godkendelse.

De øvrige aktører i Bolognaprocessen (universiteter, studerende, undervisere, fagforeninger, erhvervssektoren) har et afgørende ansvar for at sikre, at processen reelt rodfæster sig i den akademiske verden.

Nogle europæiske universiteters mangelfulde efterlevelse af retningslinjerne for processen viser også, at der er behov for at gennemføre nye undervisningsstrategier.

Der bør i øget omfang fokuseres på etableringen af et læringssystem centreret omkring de studerende, hvor universiteter og akademisk personale tilskynder de studerende til aktivt at forvalte deres egen videregående uddannelse.

Flaskehalse

Mobilitet: Der tillægges mobilitet særlig betydning som et centralt kendetegn ved EHEA, således som det fremgår af Kommissionens nylige meddelelse om moderniseringen af EHEA og af Europa-Parlamentets seneste beslutning fra 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet[1], for hvilken Doris Pack var ordfører.

Mobilitet betyder ikke blot territorial mobilitet (inden for og mellem lande), men også horisontal mobilitet (mellem forskellige fag) og vertikal mobilitet (inden for samme fag).

For at øge de studerendes mobilitetsstrømme er der brug for flere incitamenter på det finansieringspolitiske plan, for tildeling af flere finansielle ressourcer samt for kvalitetsforanstaltninger med henblik på anerkendelse af meritter og bedre gennemsigtighed af og information om mobilitetsprogrammer.

Anerkendelse af kvalifikationer og kvalifikationsrammer: De reformer, der er indført i kraft af Bolognaprocessen, omfatter et sæt værktøjer, hvormed hensigten er at fremme anerkendelsen af kvalifikationer, f.eks. det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem.

På indeværende tidspunkt har de fleste Bolognalande endnu ikke gennemført nationale kvalifikationsrammer, der er knyttet til EHEA's kvalifikationsramme.

For at være målelige og for at lette sammenligneligheden og anerkendelsen af formelle, ikkeformelle og uformelle kvalifikationer bør disse nationale kvalifikationer være baseret på læringsresultater.

Med hensyn hertil vil det være interessant at overveje, hvorledes Tuning-projektet fra 2000 kan videreudvikles. Formålet med dette projekt var at finde frem til en konkret tilgang til gennemførelsen af Bolognaprocessen og at identificere fælles referencepunkter for generiske og emnespecifikke kompetencer for bachelorer og masterkandidater inden for en række fagområder.

Kvalitetssikring: De fleste lande er i øjeblikket stadig i færd med at revidere deres nationale kvalitetssikringssystemer, idet universiteterne arbejder på at udvikle ensartede kvalitetssikringssystemer, som vil blive bakket op af eksterne evalueringsprocedurer.

Det europæiske kvalitetssikringsregister repræsenterer et vigtigt resultat, hvilket også er tilfældet for andre instrumenter såsom de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring. Nationale kvalitetssikringsforanstaltninger må i højere grad tilpasses hertil.

Det vil være nødvendigt at skabe incitamenter for at tilskynde lande til at tilmelde sig registret og til at forbedre deres selvevalueringssystemer.

Specielt kan det nævnes, at der er udviklet en positiv tilgang i Østrig og i Danmark, hvor ethvert kvalitetssikringsorgan kan drive virksomhed, når blot det er tilmeldt registret. På denne måde bør ethvert diplom med et kvalitetssikringsmærke anerkendes i alle andre EHEA-lande.

Den sociale dimension: Målsætningen om social samhørighed er blevet en central del af EHEA og dens opfyldelse er en betingelse for, at EHEA kan blive et konsolideret område. Retfærdig adgang til og afslutningen af videregående uddannelse på alle niveauer bør tillægges større betydning.

Dette ville kræve yderligere statslig støtte til foranstaltninger til udvidelse af adgangen for studerende fra underrepræsenterede grupper og lavere socioøkonomiske lag samt for indvandrere, kulturelle mindretal og studerende med handicap.

Beskæftigelsesegnethed og bachelorgraden: Manglen på statistikker gør det vanskeligt at følge udviklingen hvad angår universitetskandidaters beskæftigelse. Opmærksomheden bør navnlig henledes på, at beskæftigelsesegnetheden også kunne øges ved at inddrage arbejdsgiverne i integrationen af lærlingeforløb i akademiske studieordninger.

Et effektivt system for anerkendelse på EU-plan vil også være meget vigtigt i forbindelse med fastlæggelsen af standarder for de kompetencer og færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet (både i den offentlige og den private sektor).

Bedre samarbejde mellem EHEA og det europæiske forskningsrum (ERA): Medtagelsen i Bolognauniversitetsgradsstrukturen af ph.d.-graden som en grad, der erhverves i studiecyklussens tredje fase, udgør hovedforbindelsesleddet mellem videregående uddannelse og forskning.

Det er nu nødvendigt at ændre den gængse opfattelse, at ph.-d.graden udelukkende tager sigte på akademisk forskning. Ph.d.-kandidater er nemlig i besiddelse af potentialet til at blive centrale komponenter i skabelsen af videnbaseret innovation og økonomisk vækst og kan bidrage til udviklingen og formidlingen af viden og teknologi.

Europæiske tiltag

Europæiske tiltag med henblik på forbedring af resultater og overvindelse af uløste problemer har større effekt. Opgaven med at modernisere og styrke universiteterne påhviler medlemsstaterne, de europæiske institutioner og alle øvrige aktører (virksomheder, universiteter, studerende). Europa har midlerne til at sikre et mere effektivt system, både gennem en politik med incitamenter og gennem forbindelser til det europæiske forskningsrum.

Kvalitetssikring: Vi kan ikke komme videre uden gensidig anerkendelse af kvalifikationer og gensidig tillid. EU bør tage fat på denne problemstilling gennem en politik med incitamenter.

Kvalifikationsramme: Der er opstillet en europæisk kvalifikationsramme for alle uddannelsesniveauer. EU-medlemsstaterne skal opstille deres egne nationale rammer for livslang læring.

Basisstudieordninger: Der må lægges vægt på aftaler om fælles basisstudieordninger for samme fagområder, idet disse ordninger skal have en struktur, der sikrer veldefinerede minimuslæringsresultater.

Fælles universitetsgrader: Et af EHEA's vigtigste mål bør være at etablere og udvikle et system med europæiske universitetsgrader, der er anerkendt overalt i Europa, således at enhver studerende, der tager en afsluttende eksamen fra et universitet i Europa, vil erhverve en kvalifikation, der er anerkendt og gyldig overalt i Europa.

På vej mod ministerkonferencen i Bukarest

Bolognaprocessens ministerkonference vil finde sted i april 2012. Det er af største vigtighed, at formuleringen af de nye tilsagn for de tre år, der vil gå inden den næste ministerkonference, ikke begrænses til opstillingen af en liste over benchmarks, men snarere kommer til at omfatte konkrete foranstaltninger til fremme af en fuldstændig gennemførelse af Bolognaprocessens mål på alle universiteter og i alle medlemsstater.

[1] EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 18.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (28.11.2011)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bologna-processen
(2011/2180(INI))

Ordfører: Emma McClarkin

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understeger betydningen af uddannelse som et centralt samarbejdsområde mellem medlemsstaterne for at opnå afgørende EU-2020-beskæftigelses- og vækstmål og det nødvendige økonomiske genopsving;

2. påpeger, at Bolognaprocessen og Erasmusprogrammet har styrket de studerendes mobilitet og rummer muligheder for at bidrage til øget arbejdskraftmobilitet; beklager dog, at mobilitetsraterne fortsat er forholdsvis lave; opfordrer derfor EU, medlemsstaterne og de højere læreanstalter til at kommunikere mere effektivt med hinanden og med de studerende om de muligheder, sidstnævnte har for mobilitet, herunder adgangen til at opnå stipendier; mener desuden, at det på behørig vis bør overvejes at øge bevillingerne til Erasmusprogrammet;

3. mener, at korrekt etablering af kvikskranker i uddannelsessektoren i medlemsstaterne i væsentlig grad kan begrænse den uensartede og uregelmæssige gennemførelse af forskellige aspekter af Bolognaprocessen, bidrage til modernisering af de nationale politikker vedrørende højere uddannelse og muliggøre forbedringer med hensyn til samarbejde, koordinering, forbindelser og udveksling af bedste praksis mellem de 27 medlemsstater i EU;

4. understreger, at initiativer til at fremme beskæftigelsesevnen som f.eks. livslang læring og udvikling af en bredere faglig viden, som er tilpasset arbejdsmarkedet, skal have førsteprioritet, hvis målene vedrørende bæredygtig vækst og velstand skal opnås; støtter i den forbindelse kraftigt udveksling af universitetslærere og -studerende, dialogen mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, lærlingeordninger og erhvervskompetencepasset;

5. mener, at mobilitet for universitetslærere ikke blot bibringer lærerne selv, men også indirekte deres studerende ny viden og nye erfaringer og samtidig giver dem mulighed for at deltage i udarbejdelsen af fælles undervisningsmaterialer;

6. understreger, i hvor stor udtrækning det 7. forskningsrammeprogram, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det europæiske forskningsområde har bidraget til at fremme EU-forskernes mobilitet og aktivere innovations- og konkurrencepotentialet i Europa, og opfordrer til en styrkelse af forbindelserne mellem det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsområde;

7. opfordrer Kommissionen til at støtte og bistå medlemsstaterne under hele den mellemstatslige proces forud for den kommende konference mellem ministrene med ansvar for højere uddannelse i Bukarest i april 2012; støtter de tiltag, som Kommissionen for nylig har fremlagt i sin meddelelse "Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser"[1];

8. er overbevist om, at den statusopgørelse, der vil blive foretaget på næste års ministermøde i Bukarest, vil resultere i en klar køreplan for etableringen af et fuldt fungerende europæisk område for højere uddannelse inden for 2020-fristen; insisterer på, at der på tværs af sektorerne udarbejdes forslag om IKT-uddannelse, faglig og livslang uddannelse og virksomhedspraktik, og at disse forslag aktivt bør fremme både inklusion og intelligent og bæredygtig vækst og give EU en konkurrencemæssig fordel på globalt plan efter krisen, når det gælder jobskabelse, humankapital, forskning, innovation, iværksætteri og den bredere vidensøkonomi;

9. understreger betydningen af Londonkommunikeet fra 2007, hvor uddannelsens sociale dimension blev gjort til et af Bolognaprocessens mål med henblik på at sikre lige adgang til uddannelse uanset baggrund; beklager, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt hen imod at nå dette mål, og opfordrer Kommissionen til at lette sådanne fremskridt;

10. henleder opmærksomheden på, at Bolognaprocessen og direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer hænger nøje sammen, og understreger behovet for en koordinerende indsats fra Kommissionens side på en måde, der er helt i overensstemmelse med Bolognaprocessen; mener, at sammenhængen kan styrkes yderligere ved at give de studerende alle relevante praktiske oplysninger om anerkendelse af eksamensbeviser, der er erhvervet i udlandet, og de jobmuligheder, som studier i udlandet åbner adgang til;

11. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at foretage en evaluering af den ulige gennemførelse af Bolognaprocessen og til at udarbejde en resultattavle, så processen kan udvikles til et effektivt instrument til at fremme mobiliteten for akademiske medarbejdere ikke blot mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også mellem EU og de tredjelande, som indgår i processen; understreger, at en resultattavle for gennemførelsen af Bolognaprocessen bør undersøge spørgsmålet på en tilbundsgående måde både kvalitativt og kvantitativt for at styre den fremtidige udvikling og sikre, at der kan træffes afgørelser i en evidensbaseret tilgang;

12. opfordrer til, at der som led i revisionen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer gennemføres en sammenligning af de nationale mindstekrav til uddannelse og iværksættes mere regelmæssige udvekslinger mellem medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og faglige organisationer med henblik på at gøre fremskridt hen imod et reelt europæisk område for højere uddannelse;

13. opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at styrke gennemsigtigheden af det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ETCS), så det bedre kan anvendes til sammenligning for at lette anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer, og mener, at en mere kompetencebaseret tilgang vil kunne lette bedre sammenligninger mellem forskellige sektorer; opfordrer de berørte parter til at overveje muligheden af at lade praktikperioder, der gennemføres som led i en højere uddannelse, indgå i ETCS-systemet;

14. henleder opmærksomheden på vigtigheden af en ensartet gennemførelse af ECTS-systemet; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de højere læreanstalter til at udarbejde en sammenligningstabel, hvoraf det fremgår, hvor mange ECTS-meritpoint der tildeles for forskellige kurser, med henblik på at skabe større ensartethed og lette de studerendes mobilitet og den erhvervsmæssige mobilitet; peger på de hindringer, som de studerende støder på, når de skal overføre meritpoint mellem forskellige universiteter, og mener, at disse hindringer kan afholde de studerende fra at deltage i akademiske udvekslinger;

15. mener, at de studerende skal have klarere oplysninger om, hvor mange meritpoint der godskrives, inden de påbegynder en given udveksling, og opfordrer medlemsstaterne og de højere læreanstalter til at samarbejde ved vurderingen af, hvor mange meritpoint der skal tildeles for forskellige kurser; opfordrer til, at der udvikles fælles platforme med henblik på at etablere en videns- og kompetencebasis fastlagt af fagfolk og de højere læreanstalter, med det eventuelle mål at opnå en tilnærmelse af visse eksamensbeviser, samtidig med at nationale særpræg bevares, hvorved ordningen med automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU[2] kan tjene som eksempel;

16. efterlyser bedre netværkssamarbejde, koordinering og kommunikation mellem universiteterne i EU for at fremskynde anerkendelsen af nye eksamensbeviser, lette overførslen af meritpoint, forbedre kendskabet til og forståelsen af forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og hjælpe de studerende til bedre at forstå mangfoldigheden af de europæiske programmer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	22.11.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Cornelis de Jong, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Iliana Ivanova, Eija-Riitta Korhola, Edvard Kožušník, Hans-Peter Mayer, Phil Prendergast, Mitro Repo, Robert Rochefort, Heide Rühle, Matteo Salvini, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Regina Bastos, María Irigoyen Pérez, George Lyon, Emma McClarkin, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Marc Tarabella, Kyriacos Triantaphyllides, Wim van de Camp
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Ramona Nicole Mănescu

[1] Meddelelse af 20. september 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser – (KOM(2011)567 endel.).
[2] Bilag V, om anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse, til direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.1.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Badia i Cutchet, Zoltán Bagó, Malika Benarab-Attou, Piotr Borys, Santiago Fisas Ayxela, Lorenzo Fontana, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marco Scurria, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Gianni Vattimo, Sabine Verheyen, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Heinz K. Becker, Ivo Belet, Seán Kelly, Iosif Matula, Georgios Papanikolaou, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Luigi Berlinguer

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik