BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Baudilio Tomé Muguruza til medlem af Revisionsretten

10.2.2012 - (C7-0015/2012 – 2012/0801(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører for udtalelse: Inés Ayala Sender

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Baudilio Tomé Muguruza til medlem af Revisionsretten

(C7-0015/2012 – 2012/0801(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0015/2012),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0036/2012),

A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 9. februar 2012 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Baudilio Tomé Muguruza til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR BAUDILIO TOMÉ MUGURUZA

Født i León (Spanien) den 12. maj 1962. Gift og far til tre børn.

Uddannelse og akademisk erfaring

- Juridisk kandidateksamen. Universidad Complutense i Madrid, 1985.

- Kandidat i økonomi og virksomhedsledelse ved UNED (universitet for fjernstudier), 1989.

- Master of Laws and International Tax Program, ITP/LL.M. Harvard Law School, 1992. Med et Fulbright-legat - Finansministeriet.

- Forberedelseskursus med fjernundervisning for inspektører ved opsparings- og låneinstitutter, Banco de Españas uddannelsescenter, 1984.

- Det spanske økonomi- og finansministeriums skole for offentlige finanser. Grundkursus for statens finansinspektører, 1987. Specialiseringskursus i offentlig intervention og revision, 1988.

- Lærer i offentlige finanser ved det juridiske fakultet, Universidad Complutense i Madrid, 1993 til 1995. Har også afholdt kurser om skattemæssige anliggender ved Økonomi- og finansministeriets skole for offentlige finanser, ved Universidad de Comillas og på adskillige konferencer og seminarer.

Faglig erfaring

Finansinspektør for staten siden 1986. Har på nuværende tidspunkt en stilling hos statens finansinspektører og hos statens inspektører og revisorer. Finansinspektør for staten og inspektør og revisor for staten med særlige opgaver.

- Skatteinspektør hos La Coruñas skattemyndigheder fra 1988 til 1989.

- Koordinator for beskatning af selskaber ved generaldirektoratet for skatter og afgifter fra 1989 til 1995. Deltog i reformen af selskabsbeskatning og integrationen af indkomst- og selskabsskat. Repræsenterede ligeledes den spanske regering i Rådets og Kommissionens arbejdsgrupper om selskabsskat og europæiske selskaber.

- Fra 1995 til 1996 meddommer ved Madrids forvaltningsdomstol Tribunal Económico-Administrativo, som er et uafhængigt organ i finansministeriet. Det undersøger skatteydernes klager over skattemyndighedernes virksomhed.

- Direktør for Afdelingen for Økonomiske og Sociale Anliggender under premierministerens kontor fra 1996 til 1998. Rådgiver og konsulent for premierministeren i forbindelse med nationale og internationale økonomiske anliggender, deriblandt forberedelsen af møder i Det Europæiske Råd.

- Direktør for premierministerens budgetkontor som undersekretær fra 1998 til 2000. Kontorets opgave var at hjælpe premierministeren med at udforme budgetpolitikken og med at overvåge statens budget. Kontorets direktør var medlem af regeringens udvalg for økonomiske anliggender. Fra denne stilling koordinerede han den spanske regerings holdning i forhandlingerne om EU's finansielle overslag for perioden 2000-2007.

- Statssekretær for telekommunikation og informationssamfundet i Videnskabs- og Teknologiministeriet fra 2000 til 2002. Den spanske regerings repræsentant i EU's ministerrådsmøder om telekommunikation og audiovisuelle anliggender. Var under det spanske EU-formandskab ansvarlig for at sikre en godkendelse af lovpakken om telekommunikation og af strategiplanen e-Europa 2005. Næstformand i det rådgivende udvalg for telekommunikation og informationssamfundet. Medlem af det interministerielle udvalg for informationssamfundet.

- Første formand for den offentlige virksomhed Red.es, som har til opgave at fremme informationssamfundet og give alle myndigheder og sektorer for social og økonomisk aktivitet mulighed for at nyde godt af informationssamfundet.

- Fra 2002 til 2004: Direktør for afdelingen for studier og politisk kommunikation ved premierministerens kabinet.

- Bestyrelsesmedlem i Telefónica Internacional, S.A. og Banco Exterior de España, S.A. (fra 1996 og indtil den blev helt privatiseret).

- Fra 1996 til 2000: Bestyrelsesmedlem i den offentlige virksomhed Correos y Telégrafos. Fra 1997 til 2000: Bestyrelsesmedlem i det statslige selskab for markeringen af hundredårsjubilæerne for Carlos V og Felipe II. Fra 2002 til 2004: Bestyrelsesmedlem i det statslige selskab for kulturelle aktiviteter i udlandet (SEACEX).

- Har repræsenteret regeringen i rådet for det nationale institut for social sikring, i det nationale beskæftigelsesinstituts generelle råd og i det generelle råd for det nationale institut for fremme af social økonomi.

- Fra 2002 til 2004: Generalsekretær i FAES (Fond for analyse og sociale studier), med ansvar for stiftelse, organisation og strategisk definition af en ny politisk fond samt programmer herfor på nationalt, europæisk og internationalt plan.

- Spansk parlamentsmedlem i 8. og 9. valgperiode (2004-2008 og 2008-2011). Medlem af udvalgene for økonomi og finans, budget og videnskab og teknologi. Finansordfører for Partido Popular i det spanske parlaments økonomi- og finansudvalg.

Publikationer

- Adskillige artikler og bidrag til seminarer, fagtidsskrifter og bøger om emner relateret til skat, økonomi og finans, informationssamfundet og politik.

- "Guía del Impuesto sobre Sociedades", Editorial CISS. Valencia, 1996. Flere forfattere.

- ‘La reforma del sistema educativo: el reto de la excelencia’. FAES, 2009.

- “España, claves de prosperidad”. Editorial Gota a gota. Madrid, 2010. Flere forfattere.

- “Estrategia 2020, una nueva agenda del Lisboa”. FAES-fondens bidrag til Europa-Kommissionens høring. FAES, 2010. Ordfører.

Nuværende situation

- Parlamentsmedlem for Zaragoza i den 10. valgperiode.

- Koordinator for studier og programmer og medlem af Partido Populars hovedbestyrelse.

- Medlem af FAES-Fondens bestyrelse (Fond for analyse og sociale studier)

BILAG 2: BAUDILIO TOMÉ MUGURUZAS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Faglig erfaring

1.      Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante?

I min mere end 25 år lange karriere har jeg altid arbejdet i den offentlige sektor, som funktionær, højtstående embedsmand eller parlamentsmedlem. Jeg har altid været offentligt ansat, enten i aktiv eller særlig tjeneste. Størstedelen af de stillinger, jeg har besat, har haft med budgetprocedure at gøre, både inden for udvikling af skattesystemet og dets anvendelse og inden for forskellige budgetrelaterede områder: planlægning, udarbejdning, godkendelse og kontrol.

Efter at have færdiggjort min kandidatgrad i jura bestod jeg en prøve, der gav mig adgang til en stilling som finansinspektør for staten, og efter at have fulgt tilhørende kurser på den spanske skole for offentlige finanser var jeg også kvalificeret til en stilling som finansinspektør og som inspektør og revisor for staten. Jeg mener, at disse to uddannelser har givet mig meget viden om privat og offentlig regnskabsføring og om teknikker til at vurdere skatteyderes og udgiftinstansers overholdelse i forhold til budgetgennemførelse. Denne viden blev forstærket af min kandidatgrad i økonomi og virksomhedsledelse.

Som skatteinspektør fik jeg på en uafhængig måde og ved hjælp af en foreskreven procedure mulighed for at anvende revisionsteknikker til at undersøge virksomheders og selvstændige erhvervsdrivendes skattemæssige situation. Da jeg kom til generaldirektoratet for skatter og afgifter som koordinator for selskabsbeskatning, fik jeg mulighed for at få et dybere indblik i skattesystemet og dets betydning fra et økonomi- og budgetpolitisk synspunkt. Dette indblik blev endnu dybere gennem mine studier ved Harvard University, som hovedsageligt var fokuseret på skattesystemers sammensætning og betydningen af direkte og indirekte skatter. Som medlem af Madrids "Tribunal Económico-Administrativo" fik jeg mulighed for at indgå i udarbejdningen, behandlingen og godkendelsen af rapporter fra et organ, som har til opgave at føre tilsyn med, at skattesystemet bliver anvendt korrekt. Al denne erfaring var meget nyttig i løbet af mine år som lærer i offentlige finanser ved Universidad de Complutense i Madrid.

I fire år var jeg økonomisk rådgiver for den spanske premierminister, først som direktør for afdelingen for økonomiske og sociale anliggender under premierministerens kontor, og senere også som direktør for budgetkontoret. Mit ansvarsområde var meget bredt, og jeg havde mange opgaver, dog først og fremmest inden for budgetproceduren. Det drejede sig både om planlægning, udarbejdning og gennemførelse, men også om i samarbejde med økonomi- og finansministeren at nå de makroøkonomiske mål.

Som statssekretær for telekommunikation og informationssamfundet var jeg ansvarlig for ledelse inden for telekommunikation, audiovisuelle anliggender og informationssamfundet. Jeg havde til opgave at administrere budgetfonde, der skulle fremme udbredelsen af ny teknologi i regeringen og i hele samfundet samt fremme forskning, udvikling og innovation i disse sektorer. Samme opgave havde jeg også i den offentlige virksomhed "Red.es", hvor jeg var initiativtager og første direktør. Programmerne for både statssekretariatet og Red.es modtog økonomisk støtte fra EU.

Som parlamentsmedlem har mit primære arbejdsområde også været offentlige finanser, idet jeg hovedsageligt har arbejdet i økonomi- og finansudvalget, hvor jeg var finansordfører, samt i budgetudvalget. Jeg har været ordfører for love om skattesystemet, bekæmpelse af svig og hvidvaskning af penge og for adskillige rapporter fra den spanske revisionsret i det dertil knyttede parlamentsudvalg.

2.      Hvilke tre af de beslutninger, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, anser De for at være de vigtigste?

Efter et studieophold i USA med legat fra det spanske finansministerium vendte jeg i 1992 tilbage til min stilling som koordinator for selskabsbeskatning. Her blev jeg en del af generaldirektoratet for skatter og afgifter, som gennemførte en meget omfattende modernisering af selskabsbeskatningen. Ud fra princippet om neutralitet tilpassede vi med denne beskatning den skattepligtige indkomst til regnskabsresultatet og fjernede dobbeltbeskatning af udbytte i indkomstskatten, og vi indførte international skattegennemsigtighed og skatteneutralitet for virksomheder under omstrukturering.

Fra 1996 til 2000 var jeg økonomisk og budgetmæssig rådgiver for den spanske premierminister. Jeg kunne derigennem være med til at definere regeringens økonomiske og budgetmæssige politik ved at rådgive premierministeren og deltage i møderne i regeringens udvalg for økonomiske anliggender. Dette skete i en periode, som var meget afgørende for Spanien. Landet stod over for en alvorlig økonomisk krise, en høj arbejdsløshed og opfyldte ikke Maastricht-kriterierne for optagelse i den monetære union. I de år blev der gennemført et budgetkonsolideringsprogram og en forbedring af procedurerne for budgettering og kontrol, som sammen med strukturreformer, privatiseringer og liberalisering gjorde det muligt for Spanien at blive en del af den økonomiske og monetære union fra starten af, samtidigt med at det igangsatte en lang periode med vækst og jobskabelse. I den periode var jeg sammen med andre departementer med til at koordinere den spanske holdning både i de såkaldte Agenda 2000-forhandlinger, som i 1999 førte til en godkendelse af EU's finansielle overslag for perioden 2000-2007, og i forhold til Lissabon-dagsordenen.

Fra maj 2000 til august 2002 skulle jeg som statssekretær for telekommunikation og informationssamfundet organisere et nyt statssekretariat og en ny offentlig virksomhed, "Red.es", til fremme af informationssamfundet på et tidspunkt, hvor sektoren var i krise, efter at den såkaldte it-boble var sprængt. I denne periode blev telekommunikationen liberaliseret, den juridiske ramme for informationssamfundet blev udviklet, og der blev gennemført foranstaltninger til indførelse af den nye teknologi i forvaltninger, skole- og sundhedssystemet samt små og mellemstore virksomheder.

Jeg har også på andre tidspunkter i mit professionelle liv skullet tage vigtige beslutninger. Som da jeg havde til opgave at oprette en ny politisk fond, eller de mange gange hvor jeg har koordineret udarbejdelsen af mit partis valgprogrammer.

Uafhængighed

3.      I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?

Som medlem af Revisionsretten vil jeg være bundet af Den Europæiske Unions traktat, som fastsætter, at medlemmerne af Revisionsretten udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed, i Unionens almene interesse og uden at søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller noget organ. For at sikre uafhængighed mener jeg, at det er yderst vigtigt at overholde og respektere Revisionsrettens værdier om uafhængighed, objektivitet, upartiskhed, professionalitet, merværdi, kvalitet og effektivitet. Det samme gælder for overholdelse af Revisionsrettens forretningsorden, revisionsprocedurer, INTOSAI's etiske kodeks og efterfølgende erklæringer, Revisionsrettens egne etiske retningslinjer, som hele Revisionsrettens personnel og i særdeleshed medlemmer er bundet til, samt de etiske krav for medlemmerne. Jeg er klar til at overholde alle disse retningslinjer uden nogen forbehold.

Jeg har i løbet af min professionelle karriere som funktionær, overordnet og parlamentsmedlem været underlagt forskellige etiske retningslinjer og retningslinjer for uforenelige hverv, som er fastsat i spansk lovgivning for at sikre den almene interesse.

4.      Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

Jeg har aldrig været underkastet en formel dechargeprocedure, da en sådan procedure ikke eksisterer i spansk ret. Der er dog aldrig blevet rejst et retskrav mod mig, gjort indsigelser mod mit virke som offentlig administrator, eller noget andet lignende. Mit virke som statssekretær var underlagt statens generalinspektorats interne og Revisionsrettens eksterne kontrol gennem statens regnskab. Dette gav ingen anledning til indsigelser. I 2003 udarbejdede den spanske revisionsret en revisionsberetning om den offentlige virksomhed Red.es, hvori der blev givet visse anbefalinger til, hvordan ledelsen kunne forbedres. Der blev dog hverken gjort indsigelser mod virksomheden eller dens ledere. Der er heller aldrig blevet gjort indsigelser mod mit virke som bestyrelsesmedlem i de virksomheder og offentlige instanser, jeg har været en del af. Da jeg var generalsekretær for FAES-Fonden, skulle bestyrelsen aflægge rapport til kulturministeriets fondstilsyn og forskellige ministerier pga. de modtagne midler. Derudover offentliggjorde fonden en privat revision af sine regnskaber, selv om dette ikke var et lovmæssigt krav.

5.      Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Vil De venligst gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?

Da jeg er medlem af det spanske parlament, er al information om mine indtægter, min civilstand og mine aktiviteter offentliggjort på det spanske parlaments hjemmeside.

Jeg har ikke nogen forretningsmæssige eller økonomiske interesser, som kunne være uforenelige med hvervet som medlem af Revisionsretten. Jeg vil til enhver tid være rede til at oplyse Revisionsrettens formand om alle mine finansielle interesser og enhver anden forpligtelse. Jeg accepterer ligeledes, at alle disse oplysninger offentliggøres.

Jeg er ikke involveret i nogen verserende retssager.

6.      Er De indstillet på at træde tilbage fra enhver post, De er valgt til, eller at opgive ethvert hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten?

Skulle jeg blive valgt til medlem af Revisionsretten, vil jeg fratræde mit hverv som medlem af det spanske parlament. Jeg vil ligeledes fratræde posterne i mit parti som medlem af hovedbestyrelsen og koordinator for studier og programmer.

7.      Hvordan ville De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland var involveret?

Medlemmerne af Revisionsretten skal udføre deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse, i overensstemmelse med artikel 234[1] i TEUF. Revisionsrettens opgave er at sikre, at den økonomiske forvaltning af EU's institutioner fungerer, og den handler i alle europæiske borgeres og skatteyderes interesse. Som medlem af Revisionsretten er jeg derfor forpligtet til at handle med den samme uafhængighed, upartiskhed, objektivitet og professionalitet, uanset hvilken nationalitet de berørte borgere måtte have. Skulle jeg opdage tegn på svindel eller korruption, vil jeg straks videregive dette til Revisionsrettens formand og OLAF, i overensstemmelse med Revisionsrettens beslutning 97/2004.

Varetagelse af opgaver

8.      Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste?

EU's finansforordning omhandler klassiske principper for Unionens budget, som f.eks. principper om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Disse principper skal udmøntes i praksis gennem en stram styring, med klart definerede mål og indikatorer og en kontinuerlig evaluering af de anvendte foranstaltninger og opnåede resultater. De offentlige administratorers kompetencer og ansvarsområder bør også have en klar afgrænsning, og de bør have interne kontrolmekanismer og passende frister for regnskabsaflæggelse. Gennemsigtighed og borgernes mulighed for at få adgang til relevant information gennem hele budgetperioden er et demokratisk krav, som fremmer god forvaltning og letter regnskabsaflæggelsen.

Brugt på den rigtige måde kan den nye teknologi være et afgørende bidrag til opfyldelsen af disse mål, da den både gør det nemmere at reducere omkostninger og følge budgetforvaltningen samt de opnåede resultater. Uden at det går ud over retssikkerheden, bør vi også stræbe efter at forenkle de administrative procedurer, med henblik på at mindske statslig indblanding i samfundet. Embedsmænds professionalisme baseret på udvælgelse, videreuddannelse, evaluering og karriereudvikling samt en professionel ledelse bidrager til en forbedring af den offentlige forvaltning.

Set i lyset af den nuværende økonomiske krise er det særdeles vigtigt at holde sig tæt til principperne om god forvaltning af de offentlige midler. Det er vigtigt at huske på, at en god finansiel forvaltning af budgettet først og fremmest er et demokratisk krav, eftersom budgettet tjener den almene interesse og finansieres af alle EU's skatteydere. Tilliden til, at budgettet administreres korrekt, bidrager til at legitimisere EU over for borgerne. Derfor er det af stor betydning, at instrumenterne til intern og ekstern kontrol, som sikrer lovlighed og budgetopfyldelse, samt at der undgås pengespild og svindel, fungerer korrekt. Jeg mener, at gennemsigtighed, regnskabsaflæggelse og kontinuerlig evaluering af offentlige politikker bør styrkes.

9.      I henhold til traktaten skal Retten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg?

Med hjælp fra Revisionsrettens beretning, revisionserklæring og særberetninger er det Europa-Parlamentets ansvar at godkende Kommissionens forvaltning af budgettet. Revisionsretten varetager revisionen af Unionens regnskaber, og i medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde har den til opgave at bistå Europa-Parlamentet ved udøvelsen af dets kontrolbeføjelser med hensyn til gennemførelsen af budgettet.

Revisionsretten er derfor et teknisk organ, som bistår Europa-Parlamentet ved udøvelsen af dets kontrolbeføjelser med hensyn til gennemførelsen af budgettet. Eftersom Parlamentets arbejde er organiseret gennem Budgetkontroludvalget, bør forholdet mellem Revisionsretten og udvalget og dets medlemmer være stabilt og velfungerende. Kvaliteten af Revisionsrettens beretninger er altafgørende for, at Parlamentet på korrekt vis kan udøve sine kontrolbeføjelser. Revisionsretten bør organisere og planlægge sit arbejde med hensyntagen til udvalgets meninger og prioriteter og udforme sine beretninger med henblik på at lette Parlamentets arbejde. Samarbejdet mellem Parlamentet (Budgetudvalget) og Revisionsretten bør være kontinuerligt og loyalt. Jeg vil altid handle i overensstemmelse med disse principper og altid være klar til at arbejde og samarbejde med Europa-Parlamentet og Budgetkontroludvalget.

10.    Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan skabe, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen?

Jeg mener, at resultatrevision er et værktøj, der bliver mere og mere nyttigt inden for finans- og lovlighedsrevision, og som i fremtiden vil få endnu større betydning. Det kan lette Europa-Parlamentets arbejde med at foretage observationer og give anbefalinger om EU-institutionernes forvaltning og gennemførelse af budgettet. Revisionsrettens anbefalinger i resultatrevisionen kan bidrage til at forbedre udformningen og anvendelsen af offentlige politikker samt kvaliteten af de anvendte normer.

Resultatrevision omfatter offentlig forvaltning og opfyldelse af principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Formålet med resultatrevisionen bør være at opfylde de mål, der er sat i de forskellige programmer, samt at overholde de fastsatte tidsfrister og tilpasse de midler og omkostninger, der er forbundet med at opfylde disse mål. Resultatrevision er også et middel til at vurdere processer og sammensætning af tjenester. Den viser, i hvilket omfang de fastsatte mål i budgettet nås, og om det sker på en effektiv måde.

Ud fra resultatrevisionen kan man komme med anbefalinger til, hvordan der opnås besparelser, og hvordan man forbedrer forvaltningen. Den er også et nyttigt instrument i evalueringen og forbedringen af de offentlige politikker. Resultatrevisionen er i særlig grad et nyttigt værktøj for administratorer. Den er med til at forbedre deres arbejde, og den gør det nemmere at planlægge og gennemføre fremtidige programmer. For at inkorporere revisionens resultater i forvaltningen mener jeg derfor, at der er brug for et samarbejde og en dialog med administratorerne og en opfølgning af, om disse opfylder de udformede anbefalinger.

11.    Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres?

Artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde fastsætter, at revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner, og at Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidigt således, at de bevarer deres uafhængighed. Uafhængigheden kommer af disse instansers forskellige roller: Mens Revisionsretten over for Europa-Parlamentet er ansvarlig for den eksterne overvågning af EU's regnskaber, er de nationale revisionsinstitutioner ansvarlige over for deres respektive nationale parlamenter, hvad angår overvågning af nationale budgetter.

En betydelig del af EU's budget gennemføres via medlemsstaternes budgetter og myndigheder. Ved at øge samarbejdet med de nationale revisionsinstitutioner vil man dermed kunne opnå store besparelser og frigøre nogle af Revisionsrettens midler.

Samarbejdet foregår på nuværende tidspunkt i kontaktudvalget, som består af formændene for de nationale revisionsinstitutioner og formanden for Revisionsretten, og gennem kontakter og bilaterale arbejdsgrupper. Efterhånden som standardiseringen af arbejdet udvikler sig, bliver det lettere for Revisionsretten at støtte sig til de nationale kontrolmyndigheders arbejde samt at udforme fælles eller koordinerede revisioner af brugen af europæiske fonde i de forskellige medlemsstater.

Jeg mener, at Revisionsretten i kraft af sine kontakter og sit kontinuerlige samarbejde, planlæggelse af sine aktiviteter og regnskabsaflæggelse for Europa-Parlamentet er den instans, der bedst kan fungere som bindeled mellem de nationale kontrolmyndigheder og Europa-Parlamentet. Derudover mener jeg, at det er vigtig at videreudvikle samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter, som også har en konstitutionel interesse i en god forvaltning af de offentlige finanser og skatteydernes midler.

Andre spørgsmål

Ville De trække deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten?

Jeg håber på at opnå Parlamentets tillid på baggrund af min professionelle karriere og mit uafhængighedsløfte i overensstemmelse med traktaten. Jeg er også overbevist om, at relationerne mellem Revisionsretten og Parlamentet bør foregå i en atmosfære præget af tillid, dialog og kontinuerligt samarbejde. Hvis Parlamentet skulle afgive en negativ udtalelse om min professionelle kompetence, vil jeg anmode den spanske regering om at genoverveje min indstilling.

• [1]  Oversætterens bemærkning: Der menes formentligt art. 285 i TEUF.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	9.2.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	15 11 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Ryszard Czarnecki, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Iliana Ivanova, Bogusław Liberadzki, Jan Mulder, Eva Ortiz Vilella, Crescenzio Rivellini, Paul Rübig, Theodoros Skylakakis, Bart Staes, Georgios Stavrakakis, Michael Theurer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Amelia Andersdotter, Zuzana Brzobohatá, Edit Herczog, Monika Hohlmeier, Ivailo Kalfin, Marian-Jean Marinescu, Olle Schmidt, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Carmen Fraga Estévez, Salvador Garriga Polledo, Esther Herranz García