BETÆNKNING om kvinder og klimaændringer

9.3.2012 - (2011/2197(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Nicole Kiil-Nielsen

Procedure : 2011/2197(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0049/2012

Indgivne tekster :

A7-0049/2012

Forhandlinger :

PV 20/04/2012 - 6
CRE 20/04/2012 - 6

Afstemninger :

PV 20/04/2012 - 10.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0145

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kvinder og klimaændringer

2011/2197(INI)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

– der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5, +10 og +15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005 og den 2. marts 2010,

– der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser UNFCCC's beslutning 36/CP.7 om forøgelse af kvinders deltagelse i repræsentationen i organer under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen af 9. november 2001,

– der henviser til FN's årtusindeerklæring af 18. september 2000,

– der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

– der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde[1],

– der henviser til sin beslutning af 16. november 2011 om klimakonferencen i Durban (COP17)[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. december 2011 om udarbejdelse af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet)[3],

– der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om "2050: Fremtiden begynder i dag – henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer"[4],

– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet[5],

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0049/2012),

A. der henviser til, at klimaændringer ikke er kønsneutrale, men har forskellige konsekvenser for de to køn;

B. der henviser til, at forbrugs- og livsstilsmønstre har en væsentlig indvirkning på klimaændringerne;

C. der henviser til, at kvinder udgør omkring 50 % af verdens befolkning, og at de stadig tager relativt mere ansvar for dagligdagens forbrugsvalg, børnepasning og husholdning; der henviser til, at forbrugsmønstrene varierer mellem kvinder og mænd, idet kvinder forbruger mere bæredygtigt end mænd og udviser en større vilje til at handle for at bevare miljøet ved at træffe bæredygtige forbrugsvalg;

D. der henviser til, at kvindernes påvirkning af miljøet som følge af kønsrollerne ikke er den samme som mænds, og at deres adgang til ressourcer og måder at håndtere tingene og tilpasse sig på er betydeligt påvirket af forskelsbehandling med hensyn til indkomst, adgang til ressourcer, politisk magt, uddannelse og husholdningsansvar;

E. der henviser til, at klimaændringerne vil forstærke ulighederne, og at der er risiko for, at klimapolitik også vil have en negativ indvirkning på balancen mellem kønnene og på kvinders rettigheder, hvis de ikke tager hensyn til kønsdiskrimination lige fra starten;

F. der henviser til, at der ikke kan være nogen klimamæssig retfærdighed uden en reel ligestilling mellem kønnene, og at fjernelsen af ulighederne og kampen mod klimaændringerne ikke bør anses som en modsætning;

G. der henviser til, at demokrati, respekt for menneskerettighederne og lige muligheder for kvinder og mænd bidrager til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse;

H. der henviser til, at andre kilder til diskrimination og sårbarhed ud over kønsaspektet (såsom fattigdom, geografi, traditionel og institutionel diskrimination, race, osv.) alle sammen er med til at hindre adgangen til ressourcer og midler til at håndtere dramatiske forandringer, såsom klimaændringer;

I. der henviser til, at næsten 70 % af alle beskæftigede kvinder i nogle regioner arbejder i landbruget[6] og producerer op til 90 % af visse afgrøder[7], selv om de næsten er fraværende i budgetdrøftelserne og klimaændringsaktiviteter;

J. der henviser til, at 70 % af verdens fattige, der lever for mindre end en dollar om dagen, er kvinder, men at kvinder ejer mindre end 1 % af verdens formue; der henviser til, at kvinder i udviklingslandene geninvesterer betydeligt mere af deres indtægt i deres familie end mænd;

K. der henviser til, at familieplanlægning betydeligt kan forbedre mødres sundhed og kontrol over familiens størrelse og i sidste ende øge kvinders uafhængighed og reducere arbejdsbyrden for kvinder, der stadig betragtes som primært værende ansvarlig for børnepasning, hvilket øger kvinders og deres familiers modstandskraft over for følgerne af klimaændringerne, som beskrevet i 20-års-planen, der vedtoges på den internationale konference om befolkning og udvikling;

L. der henviser til, at miljøproblemer, som forårsages og forværres af klimaændringer, for øjeblikket er skyld i øget tvungen migration, og at der derfor er en stigende sammenhæng mellem asylansøgere og områder med miljøforringelser; der henviser til, at det er nødvendigt med en bedre beskyttelse og genbosættelse af "klimaflygtninge" og en særlig opmærksomhed på kvinder, som er de mest sårbare;

M. der henviser til, at mellem 75 og 80 % af verdens 27 mio. flygtninge er kvinder og børn[8]; der henviser til, at folkevandringer forårsaget af klimaændringer kommer til at påvirke mænd og kvinder forskelligt og kvinderne ofte mere alvorligt; der henviser til, at der er behov for særlige bestemmelser om sundhed, sikkerhed og uafhængighed for at reducere kvinders sårbarhed ved tvungen eller frivillig migration;

N. der henviser til, at andelen af kvinder i den politiske beslutningsproces, og navnlig i forhandlinger om klimaændringer, stadig er utilfredsstillende, og at der kun er gjort få eller slet ingen fremskridt; der henviser til, at kvinder kun udgør 12-15 % af lederne af delegationerne og omkring 30 % af de delegerede;

O. der henviser til, at to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder[9], og at adgang til information og uddannelse gennem egnede kommunikationskanaler derfor er afgørende for at sikre deres uafhængighed og inddragelse, navnlig i nødsituationer, såsom naturkatastrofer;

P. der henviser til, at naturkatastrofer på mellemlang og lang sigt har alvorlige følger for uddannelse, sundhed, strukturel fattigdom og fordrivelse af befolkningen, og at børn udgør en særlig sårbar gruppe over for følgerne af naturkatastrofer; der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem katastrofer og fald i skolegang, og at katastroferne i alvorlig grad forværrer uligheden mellem kønnene i skolerne;

Q. der henviser til, at tørke og mangel på vand som følge af klimaændringer tvinger kvinder til at arbejde mere for at sikre vand, føde og energi, og at det ofte hænder, at unge forlader skolen for at hjælpe deres mødre med disse opgaver;

R. der henviser til, at kvinder også er stærke drivkræfter bag forandring og er globalt mere aktive i civilsamfundets aktiviteter, og at deres fulde deltagelse i alle aspekter i bekæmpelsen af klimaændringer vil sikre mere retfærdige og omfattende og effektive politikker til at bekæmpe klimaændringer, både når det gælder tilpasnings- og modvirkningsaspekter;

S. der henviser til, at kvinder på grund af deres ansvar i forhold til forvaltningen af de begrænsede naturressourcer har tilegnet sig et vigtigt kendskab til nødvendigheden af en større miljømæssig bæredygtighed, hvilket giver dem et potentiale, som ikke bør negligeres i forbindelse med at fremme strategierne til reduktion af og tilpasning til klimaændringerne;

T. der henviser til, at mekanismer eller finansiel støtte til katastrofeforebyggelse, klimamæssige tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger fortsat vil være utilstrækkelige, medmindre de fuldt ud integrerer kvinders fulde deltagelse i udformningen, beslutningstagningen og gennemførelsen heraf; der endvidere henviser til, at eksempler på god praksis fra Tunesien, Nicaragua, El Salvador og Honduras har vist, at kvinders viden og deltagelse redder liv igennem katastrofehåndtering, øger biodiversiteten, forbedrer vandforsyningen, forøger fødevaresikkerheden, forebygger ørkendannelse, beskytter skovene og understøtter folkesundheden;

Generelle bestemmelser

1. erkender, at klimaændringer ud over deres andre katastrofale følger også forværrer kønsdiskriminationen og understreger, at afværgelse af farlige klimaændringer må være EU's højeste prioritet både i indenrigs- og udenrigspolitikken;

2. opfordrer Kommissionen og Rådet til at integrere kønsaspektet på alle stadier af klimapolitikken, fra udformning til finansiering, implementering og evaluering for at sikre, at klimaindsatsen ikke øger ulighederne mellem kønnene, men resulterer i sidegevinster for kvindernes situation;

3 opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – på alle niveauer i beslutningstagningen – at inddrage mål for ligestilling og retfærdighed mellem kønnene i politikker, handlingsplaner og andre foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling, katastroferisici og klimaændringer ved at foretage systematiske kønsspecifikke analyser, indføre kønsorienterede indikatorer og benchmarks og udvikle praktiske værktøjer; understreger, at der på alle stadier af forhandlingsprocessen, fra forskning og analyse til design og implementering og etablering af modvirknings- og tilpasningsstrategier, skal tages hensyn til principperne om ligestilling mellem kønnene;

4 minder om, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) i sin fjerde evalueringsrapport fra 2007 bekræftede, at følgerne af klimaændringer varierer alt efter køn, alder og klasse, højst sandsynligt med de fattige som de mest udsatte; mener, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene er nøglen til menneskelig udvikling og er et grundlæggende mål i kampen mod fattigdom; kræver, at der anvendes en kønsbaseret tilgang over hele linjen ved udarbejdelsen af udviklings-, menneskerettigheds- og klimaforandringspolitikker; kræver tiltag til sikre, at De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) fungerer i overensstemmelse med menneskerettighedsrammerne og de nationale og internationale aftaler om ligestilling og retfærdighed, herunder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

5. understreger, at klimaændringer og deres negative konsekvenser også bør betragtes som et udviklingsspørgsmål med kønsmæssige følger for alle sektorer (sociale, kulturelle, økonomiske og politiske) fra lokalt til globalt plan, og at der er behov for en fælles indsats fra alle berørte parters side for at sikre, at foranstaltninger til begrænsning af klimaændringer og katastroferisici tager hensyn til kønsaspektet, er tilpasset oprindelige folks behov og respekterer menneskerettighederne;

6. glæder sig over den voksende bevidsthed om kønsaspektet af klimaændringer i klimaforhandlinger på højt niveau og i indlæg fra aktører på højt niveau; understreger imidlertid behovet for at se konkrete skridt til at inddrage flere kvinder inden for EU's klimadiplomati, på alle beslutningsniveauer, og især i forhandlinger om klimaændringer, ved hjælp af foranstaltninger, såsom indførelse af 40 % +-kvoter i delegationerne;

7. minder Kommissionen og medlemsstaterne om sin beslutning om klimakonferencen i Durban (COP 17), og opfordrer dem til at anvende deres vilje til at stræbe efter kvindelig repræsentation på mindst 40 % i alle relevante organer for klimafinansiering; understreger behovet for også at anvende dette princip på organer for teknologiindførelse og klimatilpasning;

8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle landespecifikke og kønsopdelte data ved planlægning, gennemførelse og evaluering af klimaændringspolitikker, -programmer og -projekter for effektivt at vurdere og tage fat på de forskellige følger af klimaændringer for hvert køn og udarbejde retningslinjer for tilpasning til klimaændringerne med beskrivelse af politikker, der kan beskytte og styrke kvinder med henblik på at håndtere virkningerne af klimaændringerne;

9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsorienterede statistikker på alle miljørelaterede politikområder med henblik på at forbedre registreringen af kvinders og mænds overordnede situation i forhold til klimaændringerne;

10. minder om, at en inddragelse af spørgsmål om EU's udenrigspolitik i forbindelse med fremme af ligestilling mellem kønnene og eliminering af forskelsbehandling fortsat bør bidrage til, at kvinder spiller en central rolle i beslutningstagningen, ved udformningen af politikker og i forbindelse med forvaltning, bevarelse og overvågning af naturressourcer og miljøet og med hensyn til indsatsen for at bekæmpe klimaændringerne;

11. kræver, at der indføres en indikator for "klimavenlighed" (som alternativ til BNP) for at følge, hvordan vækst, forbrug og livsstilsmønstre indvirker på klimaændringerne;

12. opfordrer EU og medlemsstaterne til at vurdere, i hvilket omfang klimarelaterede politikker tager hensyn til kvinders behov, og opfordrer dem indtrængende til at anlægge et kønsbaseret perspektiv ved fastlæggelsen af en kønsorienteret, bæredygtig udviklingspolitik;

Tilpasning

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre letanvendelige værktøjer til kønsspecifikke konsekvensanalyser af projekter gennem hele deres livscyklus, såsom værktøjer, der anvendes til udviklingsprojekter;

14. kræver omfattende lokale løsninger og projekter, herunder indbygget bevidsthed om eksisterende sårbarheder og evne til at håndtere situationen, såsom oprindelige folks – især kvinders – traditionelle erfaringer og viden;

15. påpeger, at kvinder globalt set er meget aktive inden for civilsamfundsaktiviteter, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme og støtte kvindeorganisationer og civilsamfundets aktører;

16. opfordrer Kommissionen til at foreslå programmer, hvor indførelse af moderne teknologi og knowhow kan bidrage til, at samfund og regioner i udviklingslandene tilpasser sig klimaændringerne;

17. påpeger, at kvinder spiller en afgørende rolle i forbindelse med indvinding og forvaltning af vand i udviklingslande, eftersom det ofte er kvinderne, der henter, bruger og distribuerer vand, ikke blot i hjemmet, men også i landbruget; opfordrer Kommissionen til at yde udviklingsbistand til lettilgængelige programmer for boringer af brønde, som er baseret på vedvarende energikilder og enkle vandbehandlingssystemer, der er lette at vedligeholde;

18. opfordrer til integration af kønsbevidst kapacitetsopbygning og uddannelse i tilpasningsløsninger, der skal være forenelige med kvinders særlige behov og tage hensyn til kvindernes særlige forhindringer, men også deres evner og erfaringer;

19. fremhæver vigtigheden af at stole på kvinders viden og fremme lokale løsninger, der har meget konkret indflydelse på folks daglige liv, såsom projektet "Girls in Risk Reduction Leadership" i Sydafrika, eller diverse projekter til at hjælpe kvindegrupper eller indrette drikkevandsfaciliteter og toiletter i indiske slumkvarterer;

20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i strategier til forebyggelse og håndtering af risici i forbindelse med naturkatastrofer og fremme kvinders indflydelse og opmærksomhed gennem kapacitetsopbygning før, under og efter klimarelaterede katastrofer samt deres aktive inddragelse i foregribelse af katastrofer, varslingssystemer og risikoforebyggelse som led i opbygningen af deres modstandsdygtighed;

21. konstaterer, at det i mange samfund i verden er sådan, at kvinders ansvar inden for familiens rammer gør dem mere sårbare over for miljøændringer, hvilket forstærkes af indvirkningen af klimaændringer; påpeger, at kvinder påvirkes i deres mange forskellige roller, hvori de producerer og tilvejebringer fødevarer, og fungerer som omsorgsgivere og økonomiske aktører;

22. kræver øget åbenhed og rummelighed i de eksisterende mekanismer og planlægningsprocesser, såsom nationale handlingsplaner for tilpasning (NAPA) og fremtidige nationale tilpasningsplaner, og opfordrer til, at disse principper fremmes i fremtidens klimarelaterede traktater, mekanismer og bilaterale samarbejdsindsatser;

23. understreger, at der er stærke beviser for, at de helbredsmæssige konsekvenser af klimafølsomme forhold, f.eks. underernæring og forekomsten af smitsomme sygdomme, såsom malaria, varierer alt efter køn; noterer sig med bekymring den høje dødelighed blandt kvinder i katastrofesituationer; mener, at mere kønsspecifik forskning i klimaændringers indvirkning på kvinders sundhed vil bidrage til at opnå en mere målrettet indsats; opfordrer alle regeringer til at gøre en større indsats for at sikre bedre forebyggelse, behandling og adgang til lægemidler – navnlig for kvinder, idet de er en sårbar gruppe, især i deres egenskab af behandlere – og til at forpligte sig til en række tiltag, der har til formål at løse sundhedsrisici forbundet med klimaændringer samt skabe en ramme for kønsbaserede sundhedsrisikovurderinger og tilpasnings-/modvirkningsforanstaltninger i forhold til klimaændringer;

24. understreger, at 70 % af verdens fattigste er kvinder, som udfører to tredjedele af alt arbejde, men ejer mindre end 1 % af alle goder; bemærker, at kvinder nægtes lige adgang til og kontrol over ressourcer, teknologi, tjenester, jordrettigheder, kredit- og forsikringsordninger samt beslutningsbeføjelser og dermed er uforholdsmæssigt sårbare over for og berørt af klimaændringer og har færre muligheder for at tilpasse sig; understreger, at 85 % af de mennesker, der dør som følge af klimabetingede naturkatastrofer, er kvinder, at 75 % af alle miljøflygtninge er kvinder, og at kvinder også oftere er usynlige ofre for ressourcekrige og vold som følge af klimaændringer;

25. opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle et princip om "klimaretfærdighed"; understreger, at den største uretfærdighed, der vil ske, hvis vi undlader at imødegå klimaændringerne på effektiv vis, vil være de ødelæggende virkninger, som dette vil få på fattige lande og befolkninger, navnlig kvinder;

Modvirkning

26. opfordrer Kommissionen og de kommende formandskaber for Rådet for Den Europæiske Union til at iværksætte en undersøgelse med særligt fokus på kønsaspektet i politikker for modvirkning af klimaændringer;

27. understreger, at der er behov for målrettede politikker for at undgå kønsopdeling og diskrimination i den grønne økonomi, hvor nye job inden for teknologi og videnskab allerede næsten udelukkende er mandsdominerede; understreger i den henseende iværksætterkulturens vigtighed, når det gælder om at åbne den grønne økonomi for både kvinder og mænd;

28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at tage en teknisk og videnskabelig uddannelse og gøre karriere inden for miljø- og energiteknik, da behovet for ekspertise inden for dette område vil garantere kvinder sikre arbejdspladser med stabile fremtidsudsigter og øget opmærksomhed omkring kvinders behov, når det drejer sig om at udforme klimaændringspolitikker;

29. opfordrer Kommissionen til at støtte en reform af de eksisterende mekanismer og fonde for at gøre dem mere gennemsigtige, inkluderende, og for at de i højere grad afspejler lokalsamfundenes og især kvindernes bidrag til emissionsreduktioner, og til at fremme disse principper i fremtidens klimarelaterede traktater, mekanismer og bilaterale samarbejdsindsats med henblik på at udvikle bedre måder at styrke kvinder økonomisk på;

30. anerkender, at befolkningstilvæksten har en indvirkning på klimaet, og understreger behovet for passende forholdsregler, hvis præventionsbehovet hos kvinder og mænd i alle samfund forbliver uopfyldt;

31. henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt og særdeles vigtigt at undgå farlige klimaændringer og begrænse stigningen i gennemsnitlige temperaturer til 2° C, eller om muligt til 1,5° C, i forhold til det førindustrielle niveau for at undgå dramatiske negative følger for kvinder og andre sårbare befolkningsgrupper;

32. opfordrer Kommissionen til at oprette en værktøjskasse til fremme af en inklusiv beslutningsproces, som det var tilfældet i transport- og energisektorerne i Malmø (Sverige) og Vollsmose (Danmark)[10];

33. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle indikatorer til at vurdere de kønsspecifikke konsekvenser af projekter og programmer og fremme kønsbudgettering i klimarelaterede politikker, hvad enten disse politikker gennemføres på internationalt, nationalt, regionalt eller lokalt plan;

34. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle værktøjer og vejledning i kønsspecifik analyse af modvirkningspolitikker og -programmer og relaterede forskningsprogrammer og -aktiviteter;

35. understreger, at kvinder spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af modvirkningsforanstaltninger i hverdagen, f.eks. ved at benytte vandbesparende fremgangsmåder, genbrugsforanstaltninger og miljøvenlige og økologiske produkter, idet de stadig anses for at være de primære forvaltere af disse ressourcer i hjemmet; opfordrer Kommissionen til at iværksætte oplysningskampagner på græsrodsniveau med fokus på hverdagens forbrugsvalg i forbindelse med husholdnings- og børnepasningsaktiviteter;

36. anerkender derfor, at kvinder takket være deres pædagogiske evner kan yde et væsentligt bidrag til succesrig innovation, både når det gælder om at drive en virksomhed og en husholdning;

37. understreger i denne forbindelse betydningen af at styrke kvinders aktive deltagelse i innovation for bæredygtig udvikling som et middel til at håndtere de alvorlige udfordringer fra klimaændringerne;

38. understreger, at klimaændringerne uvægerligt vil medføre migrationer fra de regioner, der påvirkes af ulykker som tørke eller oversvømmelse, og at EU skal tænke på det behov for at beskytte kvinder i lejre for internt fordrevne personer og flygtninge;

39. bemærker, at de konsekvenser, som miljømæssige forandringer har for migration og fordrivelse, vil blive mere udtalte i fremtiden, og at 80 % af verdens flygtninge ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er kvinder og børn; gentager, at det er vigtigt at fastlægge kønsorienterede strategier til imødegåelse af miljømæssige og humanitære kriser forårsaget af klimaændringer; mener derfor, at der er et akut behov for forskning i, hvordan miljømigration kan håndteres på kønsorienteret vis, og at dette omfatter erkendelse af og reaktion på kønsroller og kønsopdelt ansvar for naturressourcer og også kan omfatte sikring af, at knappe ressourcer er tilgængelige for lokalsamfund, der har behov for dem, og at flygtninge forsynes med vand;

Finansiering

40. opfordrer EU-delegationerne til at overholde princippet i sin ovennævnte beslutning om klimakonferencen i Durban (COP 17) og sikre, at kønsbalancen er garanteret i alle organer, der træffer beslutninger om klimafinansiering, herunder Den Grønne Klimafonds bestyrelse og eventuelle underudvalg for individuelle finansieringsmekanismer;

41. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer og strategier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne, hvor der anvendes kønsspecifikke analyser med det formål at forbedre kvinders og pigers velfærd og tages hensyn til uligheder mellem kønnene i forbindelse med adgang til kredit, information, teknologi, jord, naturressourcer, bæredygtig energi og oplysninger om og tjenester inden for reproduktiv sundhed; kræver, at disse programmer og strategier indeholder innovative finansieringsløsninger som f.eks. mikrokreditordninger, navnlig i nødsituationer som f.eks. i forbindelse med klimaflygtninge;

42. understreger behovet for, at finansieringsmekanismer afspejler kvinders prioriteringer og behov og for aktivt at inddrage organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene ved udviklingen af finansieringskriterier og tildelingen af ressourcer til klimaændringsinitiativer, navnlig på lokalt plan og i Den Grønne Klimafonds aktiviteter;

43. opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene integreres som et tværgående tema i alle klimafonde og -instrumenter; understreger, at denne integration kræver ekspertise inden for kønsproblematikken og bør udvides til disse finansieringsmekanismers formål, styring og operationelle retningslinjer, og at operationelle metoder og overvågnings- og evalueringsmekanismer bør sikre, at kvinder og lokalsamfund tildeles tilstrækkelige midler;

44. opfordrer Kommissionen og EU-delegationerne til at støtte forøget, ny og supplerende finansiering specielt til tilpasningshandlinger, der direkte gavner kvinder, som ofte er uforholdsmæssigt sårbare over for konsekvenserne af klimaændringerne, og opfordrer til udelukkende at tildele disse tilpasningsmidler i form af tilskud;

45. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af vedvarende energikilder i udviklingslandene gennem overførsel af teknologi og viden, som medfører en afbalanceret deltagelse af kvinder med henblik på samtidig at bidrage til både ligestilling og modvirkning af klimaændringer;

46. påpeger med bekymring den negative indvirkning, som klimaændringer kan have på opfyldelse af FN's 2015-mål, navnlig dem om kvinders forhold og beskyttelse;

47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

[1] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0515.
[2] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0504.
[3] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0430.
[4] EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 44.
[5] EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 57.
[6] FAO, The State of Food and Agriculture 2010-11: Women in Agriculture – Closing the gender gap for development, http://www.fao.org/docrep/013/i2050e/i2050e.pdf.
[7] World Economic Forum, Women’s Empowerment: World Economic Forum, ‘Women’s Empowerment: Measuring the Global Gender Gap’, 2005, https://members.weforum.org/pdf/Global_Competitiveness_Reports/Reports/gender_gap.pdf
[8] FN, Ecosoc, Women at a glance, http://www.un.org/ecosocdev/geninfo/women/women96.htm
[9] UNICEF, Progress for children, 2005, http://www.unicef.org/progressforchildren/2005n2/PFC05n2en.pdf
[10] Integrering af ligestilingsperspektivet i politikker vedrørende den offentlige transport i Malmø: http://www.nikk.no/A+gender+equal+and+sustainable+public+transport+system.b7C_wljSYQ.ips; og projektet til uddannelser af etniske kvinder til miljøambassadører i Vollsmose: http://www.nikk.no/Women+are+everyday+climate+experts.b7C_wljQ1e.ips.

BEGRUNDELSE

Bevidstheden om sammenhængen mellem kønsaspektet og klimaændringer er først for nylig blevet udviklet og er endnu ikke fuldt integreret i klimapolitikken.

Den internationale kontekst er på ingen måde gunstig: Den usikkerhed, som hænger over Kyoto-eftertiden, og risikoen for, at der ikke vil blive opnået nogen juridisk bindende international aftale, kan mærkes overalt. Set i lyset af den berettigede frygt for, at eksisterende og allerede utilstrækkelige klimapolitiske forpligtelser ikke vil blive opfyldt, er der en tendens til, at retfærdigheden og sårbarheden i forbindelse med klimapolitiske spørgsmål overses.

Opmærksomheden er rettet mod de lande, som mødes i Durban i 2011 og igen i Rio i 2012, samt på resultatet af forhandlingerne, som afhænger af disses landes evne til at se bort fra deres forskelligheder og tilsidesætte deres egne egoistiske interesser med henblik på at nå til en aftale, som både er bindende og vidtrækkende nok til at være troværdig.

Vores betænkning støtter denne proces. Eftersom klimaændringerne vil have uforholdsmæssig store konsekvenser for kvinder, ønsker vi at understrege, at Den Europæiske Union er nødt til at prioritere spørgsmålet om klimaændringer i både sin udenrigs- og sin indenrigspolitik.

I disse forhandlinger, ligesom i de fleste nationale politikker og programmer, såsom NAPA, er inddragelsen af kønsperspektivet en ny og skrøbelig udvikling. Selv om det i visse sektorer anses for legitimt at inddrage det (navnlig i forbindelse med landbrug i udviklingslandene og forvaltning af skovressourcer), er der stadig lang vej til, at klimaspørgsmålet bliver et tværgående spørgsmål eller en prioritet set i forhold til, hvor meget det haster med at påbegynde klimaindsatsen og i forhold til de risici, som truer menneskers liv og overlevelse.

Ordføreren forsøger ikke blot at vise, at klimaretfærdighed er et krav, som ikke kan ignoreres, men frem for alt, at det er ved at udvide vores visioner om at behandle sådanne spørgsmål, at det i sidste ende er muligt at finde mere effektive og mindre omkostningstunge løsninger. Eftersom kønsbaseret forskelsbehandling findes overalt i vores samfund, mener vi, at det er af afgørende betydning, at klimapolitikkerne tager højde for dette aspekt med henblik på at undgå en forværrelse af situationen og frem for alt for at udnytte hele det reservoir af ideer, aktioner og løftestangsmekanismer, hvormed vi skal tackle den hastende kamp mod klimaændringerne.

Ordføreren ønsker at rette opmærksomheden mod tre hovedpunkter:

- inddragelse af kønsaspektet er en mulighed for at styrke kampen mod klimaændringerne og gøre den mere retfærdig og effektiv

- med henblik på at være effektiv skal ligestillingsintegrationen baseres ligeligt og på samme tid på to principper: håndteringen af konsekvenserne af ulighed og årsagerne hertil – i princippet ved at øge kvinder økonomiske uafhængighed og forbedre deres muligheder for at frigøre sig inden for deres samfund

- vi kan kun forbedre vores forståelse for sammenhængen mellem kvinder og klimaændringer, hvis vi først og fremmest er villige til det og dernæst indsamler kønsopdelte data. En større forståelse vil gøre det muligt for os at tilpasse vore beslutninger, således som det har været tilfældet i de seneste 20 år med udviklingspolitikker.

Øget sårbarhed

Hvis sammenhængen mellem kvinder og klimaændringer ikke umiddelbart forekommer logisk, er det fordi, kvinder ikke udgør en homogen gruppe i verden. Forskellene i levestandarden og i livs- og uddannelsesmulighederne kunne give anledning til den tanke, at kønsaspektet ikke udgør en tilstrækkelig universel faktor til at spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne.

Ikke desto mindre lider verdens kvinder under forskelsbehandling, fordi de er kvinder, og fordi deres behov, forventninger og muligheder er mere begrænsede og mindre tilgodeset end mænds. Kønsopdelte statistikker viser, at dette gælder for alle aspekter i livet og i alle samfund.

– kvinder har mindre adgang til økonomiske ressourcer og færre ejendomsrettigheder (kvinder ejer mindre end 1 % af verdens ressourcer og udgør 70 % af de mennesker, som lever for mindre end en dollar om dagen)

– kvinder er systematisk underrepræsenteret i den politiske og økonomiske beslutningstagning (17 % af verdens parlamentarikere og 8 % af regeringsministrene er kvinder)

– kvinder udfører en meget stor del af det ubetalte arbejde i verden, som hovedsageligt omfatter pleje af andre (børn eller ældre), og husholdningsarbejde (to tredjedele af alle de timer, der arbejdes i hele verden, udføres af kvinder, hvilket kun udgør 10 % af den samlede indkomst i verden)

– kvinder er de største ofre for seksuel vold og udgør 80 % af verdens flygtninge og fordrevne, og den høje dødelighed for kvinder, som befinder sig i situationer, som er opstået på grund af naturkatastrofer, er op til fem gange højere end for mænd.

Det kan tilføjes, at kvinder også har specifikke sundhedsbehov, som hovedsageligt hænger sammen med reproduktion og faktorer, som er knyttet hertil: menstruation, sundheds- og hygiejnebetingelser under graviditet, fødsler samt retten til selv at planlægge, hvornår man ønsker at få børn.

Disse tal er et resultat af kulturelle, traditionelle og sociale begrænsninger af mænds og kvinders lige rettigheder og forpligtelser. Den forskelsbehandling, som kvinder historisk set har stået overfor, er kilden til deres sårbarhed. Som følge af deres underordnede position inden for alle livsområder – økonomisk, politisk, socialt, osv. – er kvinder mindre gode til at reagere på og tilpasse sig store forandringer, såsom den globale opvarmning og konsekvenserne heraf.

Kvinder som drivkræfter bag forandring

Der er dog blevet gjort visse fremskridt i retning af at inddrage hensynet til kvinders sårbarhed i internationale traktater. Hyogo-indsatsplanen om naturkatastrofer for 2005 nævner specifikt vigtigheden af kønsbevidsthed på alle niveauer. Agenda 21 og Rio-erklæringen fra 1992 omfatter også talrige foranstaltninger til forebyggelse af kønsdiskrimination og til aktivt at fremme integration af kvinder i alle aspekter af klimapolitikken.

Kønsbevidsthed rækker ud over spørgsmålet om kvinders generelle sårbarhed. Bevidsthed om den ulige situation for mænd og kvinder omfatter to uløseligt forbundne aspekter: behovet for at fokusere specifikt på kvinder for at afhjælpe deres sårbarhed og behovet for foranstaltninger, der skal skabe et mere ligeværdigt forhold mellem mænd og kvinder.

Disse to aspekter – støtte og muliggørelse for deltagelse i samfundet på lige fod – bør indgå i politikkerne i fællesskab. F.eks. er det i kølvandet på en naturkatastrofe vigtigt at tage behørigt hensyn til kvinders hygiejne og sikkerhed, men det er lige så vigtigt at inddrage kvinder i genopbygningsuddannelse og arbejdsteams. Denne dobbelte tilgang bør gælde for alle projekter og programmer med henblik på både at afhjælpe umiddelbare lidelser og fremme forandringer på længere sigt.

Det er kun ved at kombinere disse to aspekter, at integrationen kan nå sine mål, nemlig at afbøde konsekvenserne af den diskrimination, som kvinder lider under, og øge deres uafhængighed og frigørelse.

Kvinder fungerer allerede som drivkræfter bag forandring i klimaspørgsmål, både individuelt og kollektivt. Med inddragelsen af kønsaspektet bliver handlemulighederne mangedoblet, hvad enten det handler om indvandrerkvinder, der bliver "miljøambassadører" i Danmark eller indiske kvinder, der etablerer traditionelle landbrugskooperativer.

Betænkningen understreger, at foranstaltninger til beskyttelse af kvinder, som i forvejen befinder sig i kritiske situationer, bør supplere hinanden, og at det er vigtigt at bruge klimapolitikken til at ændre den nuværende tankegang ved at inddrage grupper, der forsvarer kvinders rettigheder i forhandlingsprocesser og finansieringsmekanismer, at forbedre kvinders uddannelse og tage dem mere i samråd samt fremme projekter, som gør kvinder mere fri og giver dem gennemslagskraft i deres egne samfund, både i udviklingslandene og i EU.

Et i høj grad uudforsket område i udviklingslandene

Selv om der nu er en større bevidsthed, er kønsaspektet kun delvist omfattet af europæiske klimaprojekter og -programmer: udviklingsfinansieringsmekanismer og -politikker rettet mod udviklingslande indarbejder det i stigende grad, men kønsaspektet er mærkbart fraværende i al klimapolitik internt i Europa.

Køreplan 2050, som fastlægger Unionens prioriteringer for at bevæge sig i retning af en grøn økonomi og reducere emissionerne og foreslår en sektorspecifik tilgang til de opstillede mål, forsømmer at tage hensyn til mænds og kvinders forskellige situation.

Men køn og klima hænger sammen, selv inden for EU og i politikker vedrørende energi, transport og landbrug. F.eks. er centrale sektorer i fremtidens grønne økonomi i overvældende grad mandsdominerede, hvilket ikke bare påvirker de lige muligheder inden for almen og faglig uddannelse, men også fremmer virksomhedskulturer, som ikke gør meget for at fremme ligestillingen.

Kønsbevidsthed rækker ud over de synlige uligheder, som f.eks. lønforskelle eller opdeling mellem videnskabelige job og job inden for servicesektoren. Den indirekte årsag til disse uligheder – en mandsdomineret virksomhedskultur, diskrimination i form af tid brugt på husligt arbejde, osv. – er forankret i androcentrisme. Hvis kønsaspektet ikke er indarbejdet i politiske diskussioner fra starten, er der risiko for, at de projekter og forslag, der kommer ud af det, som standard bliver partiske på grund af anvendelsen af en implicit hvid, rask og rørig, heteroseksuel mand i permanent beskæftigelse som referencemodel.

Vi må udvide vores forventninger ikke blot som et spørgsmål om retfærdighed, men også for at gøre vore aktioner mere effektive. Kvinder udgør halvdelen af befolkningen og har et betydeligt potentiale for handling og indvirkning.

Ordføreren har forsøgt at fremhæve de muligheder, inddragelsen af kvinder giver: I øjeblikket går vi glip af et stort reservoir af ideer, aktioner og løftestangsmekanismer ved ubevidst at udelukke halvdelen af verdens borgere fra vores klimapolitik.

Køn og klimaændringer: den manglende forbindelse?

På trods af, at EU har gjort en indsats for at inddrage miljøhensyn som en tværgående politik, og selv om sammenhængen mellem køn og udviklingspolitik er veletableret, er sammenhængen mellem køn og modvirkningspolitik, især inden for EU, ikke undersøgt og tages ikke i betragtning. Alligevel betoner Parlamentets betænkning om integration af kønsaspektet betydningen af at fremme ligestillingen inden for alle EU-politikker.

Det er håbet, at det ikke vil være nødvendigt at retfærdiggøre vigtigheden af integration af kønsaspektet område for område, og at bevidstheden ikke vil være begrænset til spørgsmål om kvinders repræsentation i politik og økonomi. Gennemførelsen af en samlet politik for fremme af ligestillingen kræver indgående undersøgelse af de mindre eksplicitte årsager til ulighed.

Når politik udarbejdes uden en bevidst indsats for at inddrage ligestillingsaspektet, er der risiko for, at den lægger hindringer i vejen for bestræbelserne på at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.

Fremskridt i retning af en bedre forståelse og øget bevidsthed om kønsaspektet hæmmes af manglen på forskning og på kønsopdelte data, der kan medvirke til dens gennemførelse, inden for områder som transport-, energi- og landbrugspolitik.

For at undgå urimelige administrative omkostninger foreslår vi, at denne form for dataindsamling kun bør bruges systematisk, når der lanceres nye projekter, eller til periodisk evaluering af eksisterende projekter. Adgangen til disse nye data vil sætte forskerne i stand til at udføre analyser og udarbejde nye forslag for de kommende år.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (25.1.2012)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om kvinder og klimaændringer
2011/2197(INI)

Ordfører for udtalelse: Bairbre de Brún

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at klimaændringer og deres negative konsekvenser bør betragtes som et udviklingsspørgsmål med kønsmæssige implikationer for alle sektorer (sociale, kulturelle, økonomiske og politiske) fra lokalt til globalt plan, og at der er behov for en fælles indsats fra alle berørte parters side for at sikre, at foranstaltninger til begrænsning af klimaændringer og katastroferisici tager hensyn til kønsaspektet, er tilpasset oprindelige folks behov og respekterer menneskerettighederne;

2. henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt og særdeles vigtigt at undgå farlige klimaændringer og begrænse stigningen i gennemsnitlige temperaturer til 2° C, eller om muligt 1,5° C, i forhold til førindustrielle niveauer for at undgå dramatiske negative følger for kvinder og andre sårbare befolkningsgrupper;

3. minder om, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) i sin fjerde evalueringsrapport fra 2007 bekræftede, at følgerne af klimaændringer varierer alt efter køn, alder og klasse, højst sandsynligt med de fattige som de mest udsatte; understreger, at der skal tages hensyn til ligestillingsprincippet på alle stadier af forhandlingsprocesser inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), lige fra forskning og analyse til design og gennemførelse og fastlæggelse af afbødnings- og tilpasningsstrategier;

4. understreger, at 70 % af verdens fattigste er kvinder, som udfører to tredjedele af alt arbejde, men ejer mindre end 1 % af alle goder; kvinder nægtes lige adgang til og kontrol over ressourcer, teknologi, tjenester, jordrettigheder, kredit- og forsikringsordninger og beslutningsbeføjelser og er dermed uforholdsmæssigt sårbare over for og berørt af klimaændringer og har færre muligheder for at tilpasse sig; understreger, at 85 % af de mennesker, der dør som følge af klimabetingede naturkatastrofer, er kvinder, at 75 % af alle miljøflygtninge er kvinder, og at kvinder også oftere er usynlige ofre for ressourcekrige og klimaforandringsrelateret vold;

5. understreger, at det med henblik på bæredygtig udvikling er særdeles vigtigt at give kvinder, som udgør omkring 50 % af verdens befolkning, øget politisk, finansiel og uddannelsesmæssig indflydelse, eftersom de påtager sig et forholdsvis større ansvar med hensyn til forbrugsrelaterede beslutninger i dagligdagen, børnepasning og husarbejde, forhold som alle påvirker miljøet og klimaet;

6. konstaterer, at det i mange samfund verden over er sådan, at kvinders ansvar inden for familiens rammer gør dem mere sårbare over for miljøændringer, et forhold der forstærkes af indvirkningen af klimaændringer; kvinder påvirkes i de mange forskellige roller, hvori de producerer og tilvejebringer fødevarer, og fungerer som omsorgsydere og økonomiske aktører;

7. understreger, at der er stærke beviser for, at de helbredsmæssige konsekvenser af klimafølsomme forhold, f.eks. underernæring og forekomsten af smitsomme sygdomme, varierer alt efter køn; noterer sig med bekymring den høje dødelighed blandt kvinder i katastrofesituationer; mener, at mere kønsspecifik forskning i klimaændringernes indvirkning på kvinders sundhed vil kunne bidrage til at nå frem til en mere målrettet indsats; opfordrer alle regeringer til at sikre øget udbud af, adgang til og støtte fra sundhedstjenester, især for kvinder i deres egenskab af omsorgsydere, til at forpligte sig til at træffe en række foranstaltninger til imødegåelse af de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med klimaændringer, og til at skabe en ramme for kønsbaserede sundhedsrisikovurderinger og tilpasnings-/afbødningsforanstaltninger i relation til klimaændringer;

8. påpeger, at kvinder globalt set er mere aktive i civilsamfundsaktiviteter, og at fremme og støtte af kvindeorganisationsnetværk og civilsamfundsaktiviteter således er vigtige skridt fremad;

9. mener, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene er en central forudsætning for menneskelig udvikling og et grundlæggende mål i kampen mod fattigdom; kræver, at der anvendes en kønsbaseret tilgang over hele linjen ved udarbejdelsen af udviklings-, menneskerettigheds- og klimaforandringspolitikker; efterlyser tiltag til sikre, at UNFCCC handler i overensstemmelse med menneskerettighedsrammerne og de nationale og internationale aftaler om ligestilling og retfærdighed, herunder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

10. bemærker, at de konsekvenser, som miljømæssige forandringer har for migration og fordrivelse, vil blive mere udtalte i fremtiden, og at 80 % af verdens flygtninge ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er kvinder og børn; gentager, at det er vigtigt at fastlægge kønsorienterede strategier til imødegåelse af miljømæssige og humanitære kriser forårsaget af klimaændringer; mener derfor, at der er et akut behov for videnskabelige undersøgelser af, hvorledes miljømigration kan håndteres på kønsorienteret vis – dette omfatter erkendelse af og reaktion på kønsroller og kønsopdelt ansvar for naturressourcer og kan også omfatte sikring af, at knappe ressourcer er tilgængelige for lokalsamfund, der har behov for dem, og at immigranter forsynes med vand;

11. understreger, at kvinder også besidder værdifuld viden og værdifulde færdigheder og er effektive drivkræfter bag forandring i relation til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, begrænsning af katastroferisici og opbyggelse af modstandsdygtighed; erkender, at der er behov for flere landespecifikke og kønsopdelte data for effektivt at vurdere og imødegå de forskellige konsekvenser, som klimaændringerne har for hvert køn;

12. erkender, at befolkningstilvæksten indvirker på drivhusgasemissionerne, og understreger, at der er brug for en fyldestgørende reaktion på eventuelle uopfyldte præventionsbehov hos kvinder og mænd i alle samfund;

13. understreger, at kvinder spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af afbødningsforanstaltninger i hverdagen, f.eks. ved at benytte energibesparende fremgangsmåder, genbrugsforanstaltninger og miljøvenlige og økologiske produkter;

14. anerkender derfor, at kvinder takket være deres pædagogiske evner kan yde et væsentligt bidrag til succesrig innovation, både når det gælder om at drive en virksomhed og en husholdning;

15. fremhæver med hensyn hertil betydningen af at styrke kvinders aktive deltagelse i innovation for bæredygtig udvikling som et middel til at imødegå de alvorlige udfordringer fra klimaændringerne;

16. opfordrer EU og medlemsstaterne til at vurdere, i hvilket omfang klimarelaterede politikker tager hensyn til kvinders behov, og opfordrer dem indtrængende til at anlægge et kønsbaseret perspektiv ved fastlæggelsen af en kønsorienteret, bæredygtig udviklingspolitik;

17. opfordrer indtrængende regeringer verden over til:

– at integrere kønsperspektiver i deres nationale politikker, handlingsplaner og andre foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling, katastroferisici og klimaændringer ved at foretage systematiske kønsspecifikke analyser, indføre kønsorienterede indikatorer og benchmarks og udvikle praktiske værktøjer

– at fastlægge programmer for afbødning af og tilpasning til klimaændringerne under anvendelse af kønsspecifikke analyser med det formål at forbedre kvinders og pigers velfærd – f.eks. adgang til kredit, kapacitetsopbygning og konsulenttjenester, udbredelse af information, bedre adgang til jord og naturressourcer, bæredygtig energi og teknologi og adgang til oplysninger om og tjenester inden for reproduktiv sundhed

– at afspejle kvinders prioriteringer og behov i finansieringsmekanismer og medtage kvinders aktive deltagelse ved fastlæggelsen af finansieringskriterier og tildelingen af ressourcer til klimaforandringsinitiativer, navnlig på lokalt plan;

18. opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle et princip om "klimaretfærdighed"; understreger, at den største uretfærdighed, der vil ske, hvis vi undlader at imødegå klimaændringerne på effektiv vis, vil være de ødelæggende virkninger, som dette vil få på fattige lande og befolkninger, navnlig kvinder;

19. opfordrer indtrængende regeringer verden over til som led i deres opbygning af modstandsdygtighed at fremme kvinders indflydelse gennem kapacitetsopbygning før, under og efter klimarelaterede katastrofer samt deres aktive inddragelse i foregribelse af katastrofer, tidlig varsling og forebyggelse;

20. understreger behovet for en mere omfattende og mere effektiv udvikling af EU's klimadiplomati i alle internationale klimaforhandlinger; mener, at en styrkelse af kvinders inddragelse og indflydelse på dette område ved at indføre begrebet "blød magt" kunne få en positiv indvirkning;

21. påpeger, at kvinder spiller en afgørende rolle i forbindelse med indvinding og forvaltning af vand i tredjelande, eftersom det ofte er kvinderne, der henter, bruger og distribuerer vand, ikke blot i hjemmet, men også i landbruget; opfordrer Kommissionen til at yde udviklingsbistand til lettilgængelige programmer for boringer af brønde, som er baseret på vedvarende energikilder og enkle vandbehandlingssystemer, der er lette at vedligeholde;

22. påpeger, at uddannelse af kvinder i energibesparelse og vandbehov må styrkes, eftersom det primært er kvinderne, der forvalter disse ressourcer i hjemmet;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.1.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	47 7 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	János Áder, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Milan Cabrnoch, Martin Callanan, Nessa Childers, Yves Cochet, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Julie Girling, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Peter Liese, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Frédérique Ries, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Daciana Octavia Sârbu, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Salvatore Tatarella, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Gaston Franco, Jutta Haug, Bill Newton Dunn, Michèle Rivasi, Eleni Theocharous, Andrea Zanoni
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Kārlis Šadurskis

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.2.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 0 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Andrea Češková, Edite Estrela, Iratxe García Pérez, Sophia in ‘t Veld, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Nicole Kiil-Nielsen, Silvana Koch-Mehrin, Constance Le Grip, Astrid Lulling, Elisabeth Morin-Chartier, Siiri Oviir, Raül Romeva i Rueda, Joanna Senyszyn, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Britta Thomsen, Angelika Werthmann, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Vilija Blinkevičiūtė, Kent Johansson, Christa Klaß, Kartika Tamara Liotard, Ana Miranda, Mariya Nedelcheva, Katarína Neveďalová, Antigoni Papadopoulou, Sirpa Pietikäinen

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik