BETÆNKNING om følgerne for bistandsydelsen af dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne

9.3.2012 - (2011/2192(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Filip Kaczmarek

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om følgerne for bistandsydelsen af dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne

(2011/2192(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at hovedmålet for Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen, og at Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

– der henviser til FN's årtusinderklæring fra 2000 og særligt til det ottende 2015-mål,

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Evaluation of Devolution Process": Final Report’ (SEC(2004)0561),

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637),

– der henviser til Rådets konklusioner af 30. juni 2005 om dekoncentrering[1],

– der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2011 om særberetning nr. 1/2011: Har dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra hovedsædet til delegationerne ført til bedre bistandslevering²?,

– der henviser til Rådets konklusioner om EU's fælles holdning vedrørende det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet (HLF-4, Busan den 29. november - 1. december 2011),

– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 1/2011 "Har dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra hovedsædet til delegationerne ført til bedre bistandslevering?"

– der henviser til punkt 122 og 123 i den europæiske konsensus om udvikling, der behandler fremskridtene med forvaltningsreformer for EU's bistand til tredjelande,

– der henviser til EU's adfærdskodeks om komplementaritet og arbejdsdeling inden for udviklingspolitik,

– der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivisering fra 2005, Accrahandlingsplanen fra 2008 og Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde fra 2011,

– der henviser til OECD's Komité for Udviklingsbistands (OECD-DAC) faglige evaluering af Det Europæiske Fællesskab fra 2007,

– der henviser til rapporten fra OECD/DAC fra 2008 "Effective Aid Management: Twelve lessons from DAC Peer Reviews",

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Budgetkontroludvalget (A7-0056/2012),

A.  der henviser til, at en decentraliseret bistandslevering bringer beslutningstagningen tættere på de faktiske forhold omkring leveringen og en ud fra et operationelt synspunkt mere effektiv donorkoordinering og -harmonisering, under behørig hensyntagen til nødvendigheden af lokalt ejerskab;

B.  der henviser til, at det endelige mål for dekoncentreringen og den videregående reform af den eksterne bistand, der forvaltes af Kommissionen, er at gøre procedurerne for finansiel forvaltning hurtigere og mere solide og forbedre bistandens kvalitet i partnerlandene;

C.  der henviser til, at den overordnede konklusion på Revisionsrettens beretning er, at dekoncentreringen har bidraget til bedre bistandslevering, og at bistandsleveringen er blevet hurtigere og de finansielle procedurer mere solide, men at der stadig er betydelig mulighed for forbedring;

D.  der henviser til, at det vil blive nødvendigt at øge både EU's kapacitet til at levere bistand og modtagerlandenes kapacitet til at optage bistanden betydeligt, idet fristen for 2015-målene udløber om tre år;

E.  der henviser til, at 74 % af EU's bistand til tredjelande over EU's budget og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) forvaltes direkte gennem 136 EU-delegationer;

F.  der henviser til, at dagsordenen for forandring erkendte behovet for at styrke koordineringen mellem EU, medlemsstater og partnerlande, samt for at koordinere og harmonisere udviklingsaktiviteter og øge deres effektivitet;

G.  der henviser, at til den nylige omstrukturering inden for Kommissionen og oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten efter Lissabontraktatens ikrafttræden endnu ikke har skabt den forventede forbedring af EU-udviklingsbistandens overordnede effektivitet og sammenhæng;

H.  der henviser til, at delegationerne i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten har måttet påtage sig yderligere kompetencer inden for diplomati, oplysning/kommunikation samt på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, mens de stadig skal leve med de allerede eksisterende udfordringer for så vidt angår koordinering, sammenhæng og ressourcemangel;

I.  der henviser til at de enkelte delegationer stadig forvalter bistand til en bred vifte af områder, hvilket lægger yderligere pres på ressourcerne på delegationsniveau;

J.  der henviser til, at besværlige bestemmelser og procedurer kan skade anvendelsen af landesystemer og fælles programmering, og til, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende flerårige rammeprogrammer i forbindelse med det internationale udviklingssamarbejde;

K.  der henviser til, at generel budgetstøtte og sektorbudgetstøtte er den form for bistand, der er bedst egnet til at nedbringe partnerlandenes transaktionsomkostninger, idet den sætter mere fokus på bistandens kvalitet, partnerskabernes karakter og partnerlandenes behov;

L.  der henviser til, at dekoncentreringsprocessen bør kombineres med en mekanisme på medlemsstatsniveau, som skal sikre relevante oplysninger om, hvor agenturerne påtænker at bruge deres budget, hvilket vil gøre bistanden mere målrettet og gøre det muligt at identificere manglende ressourcer og finansieringsmuligheder i de enkelte lande;

M.  der henviser til, at reformen af EU's eksterne bistand bør bruges til at demonstrere, hvordan bistanden forbedrer fattiges menneskers liv, som svar på EU-borgernes stigende støtte til den officielle udviklingsbistand som middel til at udrydde fattigdom og opfylde 2015-målene og som metode til at tilbagevise skepsissen over for bistandens effektivitet;

N.  der henviser til, at OECD/DAC's peer review på stedet regelmæssigt viser, at det lokale personale kan føle, at de ikke udnyttes godt nok eller ikke integreres fuldstændigt i den lokale donorgruppe;

1.  støtter de overordnede konklusioner i Revisionsrettens rapport og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre bistandsleveringens effektivitet;

2.  glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets meget omfattende og analytiske beretning og over den udmærkede timing for vurderingen af resultaterne af decentraliseringsprocessen;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens centrale tjenestegrene har tilstrækkelig kapacitet og menneskelige ressourcer til at yde passende støtte til delegationerne gennem Direktoratet for Operationernes Kvalitet;

4.  bemærker, at det ifølge Revisionsrettens særberetning er nødvendigt, at Kommissionen gør sig yderligere bestræbelser for at forbedre den måde, hvorpå den evaluerer kvaliteten og resultatet af sine interventioner; mener, at dette vil føre til større ansvarlighed over for EU's finansielle interventioner og gøre EU's aktioner mere synlige;

5.  tilskynder Kommissionen til at supplere kriterierne og styrke procedurerne til vurdering af de finansierede projekters kvalitet med henblik på at højne bistandskvaliteten og yderligere at nedbringe antallet af projekter, der ikke fungerer; bemærker, at Parlamentet tillægger bistandsudgifternes effekt den allerstørste betydning;

6.  er bekymret over, at delegationspersonalets sammensætning i perioden fra 2005 til 2008 har ændret sig i retning af mere politiske og handelsorienterede funktioner og opfordrer Kommissionen til at skabe en rimelig balance i delegationspersonalet mellem bistandsforvaltning og andre funktioner;

7.  finder den hurtige udskiftning blandt personalet i delegationerne uacceptabel (40 % af Kommissionens ansatte er kontraktansatte), da dette svækker den institutionelle hukommelse og påvirker aktionernes produktivitet negativt;

8.  bemærker, at 6 % af forpligtelserne fra de afsatte bevillinger for 2006 ikke blev brugt og derfor gik tabt i 2009 i henhold til D+3-reglen; opfordrer til, at denne procentdel nedbringes, og ønsker at blive informeret om procentdelene og beløbene for 2010 og 2011;

9.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til specielt at se på de områder, der er nævnt i Revisionsrettens særberetning, i særdeleshed arbejdsbyrden og bemandingen i delegationerne og balancen i delegationernes bemanding i forhold til fordelingen på bistandsforvaltning og andre funktioner;

10.  opfordrer Kommissionen til at overveje at fremme lokale høringer, hvor dette er muligt, når den skal træffe afgørelser om bistandsprojekter og overvåge deres fremskridt;

11.  mener, at Kommissionens tjenestegrene inden for EU-delegationerne bør deltage i udformningen og stå i spidsen for gennemførelsen af udviklingsbistandspolitikken med henblik på at gøre EU's udviklingspolitik mere sammenhængende og effektiv; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udpege de ansvarlige for sammenhængen i udviklingspolitikken i hver delegation, som skal overvåge EU-politikkens indvirkning på partnerskabsniveau;

12.  påpeger, at der bør tages hensyn til anvendelse af lokal sagkundskab, og at det nuværende personale i EU-delegationerne i højere grad bør inddrages i de lokale samfund for dels at udjævne videnkløften og dels at sikre en større forståelse for de samfund, de opererer i;

13.  opfordrer Kommissionen til at foreslå og mere systematisk sikre, at de lokalt ansatte har en juridisk og finansiel uddannelse, med henblik på at optimere forvaltningen af EU-bistanden og sikre god forvaltningspraksis på mellemlang sigt hos de lokale myndigheder;

14.  mener, at der stadig er uklarhed omkring EU-Udenrigstjenestens mandat og kompetencer for så vidt angår udviklingssamarbejde, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse dette problem; noterer sig i denne forbindelse med bekymring, at adskillelsen mellem EU-Udenrigstjenestens politiske og administrative opgaver og Kommissionens opgaver i forbindelse med bistandsforvaltning kan blive en kilde til uoverensstemmelser ved gennemførelsen af principperne i Pariserklæringen;

15.  understreger i overensstemmelse med afgørelsen om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, at samtlige medarbejdere i en delegation arbejder under delegationslederens myndighed, da dette er den eneste måde, hvorpå der i overensstemmelse med Lissabontraktaten kan sikres sammenhængen i EU’s eksterne aktion i et givent land;

16.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i overensstemmelse med EU's adfærdskodeks om komplementaritet og arbejdsdeling og dagsordenen for forandring fortsat at gå ind for en nedbringelse af antallet af indsatsområder;

17.  mener, at de relevante EU-budgetinstrumenter og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i højere grad bør fokusere på fattigdomsbekæmpelse og være mere fleksible med hensyn til udformning og virkemåde, samt at der bør tilskyndes til mere ansvarlighed og gennemsigtighed og bedre valuta for pengene i form af opnåelse af tydelige resultater;

18.  forventer, at Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at overvinde svaghederne i overvågnings- og kontrolsystemerne, især på delegationsniveau, som krævet af Retten; anmoder Kommissionen om senest at orientere Parlamentets kompetente udvalg inden udgangen af 2012 om de foranstaltninger, den har truffet;

19.  Noterer sig Rettens kritik af arbejdsfordelingen mellem Kommissionens hovedkvarter og dens delegationer i forbindelse med forvaltningen af den eksterne bistand; opfordrer til en undersøgelse af disse processer og til en forenkling med henblik på at reducere det interne bureaukrati og til, at Parlamentet får forelagt en beretning om, hvad der er foretaget;

20.  opfordrer Kommissionen til at kræve, at delegationerne systematisk foretager tekniske og finansielle overvågningsbesøg på projekterne, og at de i højere grad fokuserer det interne rapporteringssystem på de resultater, der opnås gennem bistandsaktiviteterne;

21.  opfordrer Kommissionen til med delegationernes aktive deltagelse at analysere og kortlægge mulighederne for at styrke bistandsprogrammerne i partnerlandene gennem inddragelse af EIB og europæiske nationale og internationale institutioner, der finansierer bistand.

22.  opfordrer Kommissionen til at vise, hvorledes en yderligere dekoncentrering af ansvar for finansielle og menneskelige ressourcer fra Kommissionens centrale tjenestegrene til delegationerne vil sikre merværdi i form af en bedre dialog, bedre koordinering og bedre programmering af EU-bistanden;

23.  understreger, at hverken Kommissionen eller medlemsstaterne bør bruge den aktuelle økonomiske og finansielle krise som begrundelse for en tilgang, der går ud på at "få mere ud af mindre", der indebærer bevarelse eller nedskæring af personalet i de bilaterale bistandsagenturer;

24.  understreger betydningen af at have veluddannet personale til at varetage udviklingssamarbejde både i Kommissionen, i EU's delegationer og i de bilaterale bistandsagenturer;

25.  mener, at delegationslederne af hensyn til en smidig gennemførelse af EU's budget bør være i stand til at uddelegere forvaltningen af operationelle opgaver samt af en delegations administrationsudgifter til deres stedfortrædere, og at finansforordningen om nødvendigt bør revideres, så dette bliver muligt;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at forbedre forbindelsen mellem EU-delegationerne og de bilaterale agenturer og partnerlandenes regeringer og andre udviklingsgrupper, såsom tænketanke, universiteter, fonde, ngo'er og subnationale myndigheder, idet tættere bånd vil maksimere de komparative fordele ved dekoncentreringsprocessen og de forskellige aktører i national sammenhæng, samtidig med at unødig overlapning undgås;

27.  opfordrer til, at der i forbindelse med dekoncentreringen af forvaltningen af bistanden til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne skabes sikkerhed for, at Europa-Parlamentet beholder sine kontrol- og opsynsbeføjelser;

28.  støtter Revisionsrettens bemærkning om, at EU-Udenrigstjenestens rolle med hensyn til konsulær beskyttelse bør undersøges yderligere.

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

• [1]  Dok. 10749/05.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (8.2.2012)

til Udviklingsudvalget

om følgerne for bistandsleveringen af dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra hovedsædet til delegationerne
2011/2192(INI)

Ordfører for udtalelse: Kyriakos Mavronikolas

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  udtrykker tilfredshed med konklusionen i Revisionsrettens særberetning 1/2011[1], hvorefter dekoncentrering har bidraget til at forbedre bistandsleveringen og gøre de finansielle forvaltningsprocedurer mere solide;

2.  bemærker, at det ifølge Revisionsrettens særberetning er nødvendigt, at Kommissionen gør sig yderligere bestræbelser for at forbedre den måde, hvorpå den evaluerer kvaliteten og resultatet af sine interventioner; mener, at dette vil føre til større ansvarlighed over for EU's finansielle interventioner og gøre EU's aktioner mere synlige;

3.  deler Revisionsrettens opfattelse af, at den vigtigste fordel ved budgetstøtte er, at den giver mulighed for dialog med de lokale støttemodtagere om politikmål; bemærker, at denne mulighed bør udnyttes fuldt ud; understreger, at det er nødvendigt, at delegationerne råder over tilstrækkelige ressourcer og ekspertise til at kunne gennemføre denne dialog på en effektiv måde; opfordrer til, at der tages yderligere skridt for at styrke den politiske analyse- og rapporteringskapacitet hos delegationerne yderligere;

4.  mener, at en reduktion af antallet af interventionssektorer på landeplan for hver enkelt EU-donor kan være et vigtigt bidrag til at gøre bistandsleveringen mere virkningsfuld og effektiv for alle aktører, og støtter Kommissionens bestræbelser på at spille en mere fremtrædende rolle i ledelsen af processen på landeplan og på at nå frem til en fælles programmering med EU-medlemslandene;

5.  beklager, at der i forbindelse med forberedelserne til oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten ikke blev foretaget en grundig vurdering, der kunne sikre en passende balance mellem stillingerne i fordelingen på politisk bistand, handelsbistand og udviklingsbistand i delegationerne; mener, at sådanne vurderinger bør tage højde for den konkrete kontekst, de pågældende lande befinder sig, og sigte på at sikre sammenhængen i EU's eksterne aktion;

6.  finder den hurtige udskiftning blandt personalet i delegationerne uacceptabel (40 % af Kommissionens ansatte er kontraktansatte), da dette svækker den institutionelle hukommelse og påvirker aktionernes produktivitet negativt;

7.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til specielt at se på de områder, der er nævnt i Revisionsrettens særberetning, i særdeleshed arbejdsbyrden i delegationerne, bemandingen i delegationerne og balancen i delegationernes bemanding i forhold til fordelingen på bistandsforvaltning og andre funktioner;

8.  understreger i overensstemmelse med afgørelsen om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, at samtlige medarbejdere i en delegation arbejder under delegationslederens myndighed, da dette er den eneste måde, hvorpå der i overensstemmelse med Lissabontraktaten kan sikres sammenhængen i EU’s eksterne aktion i et givent land;

9.  understreger, at det er vigtigt med større opmærksomhed omkring samarbejdet mellem EU's delegationer og medlemslandenes ambassader; understreger, at koordinering og komplementaritet mellem disse to repræsentationsniveauer er uomgængelige forudsætninger for en effektiv ekstern aktion og en virkeligt sammenhængende udenrigspolitik;

10. mener, at delegationslederne af hensyn til en smidig gennemførelse af EU's budget bør være i stand til at uddelegere forvaltningen af operationelle opgaver samt af en delegations administrationsudgifter til deres stedfortrædere, og at finansforordningen om nødvendigt bør revideres, så dette bliver muligt;

11. bifalder Revisionsrettens bemærkning om, at EU-Udenrigstjenestens rolle med hensyn til konsulær beskyttelse bør undersøges yderligere.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.2.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	45 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Bastiaan Belder, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Jerzy Buzek, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Evgeni Kirilov, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Ulrike Lunacek, Barry Madlener, Mario Mauro, Kyriakos Mavronikolas, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Ria Oomen-Ruijten, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, Marek Siwiec, Charles Tannock, Sir Graham Watson, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Elena Băsescu, Véronique De Keyser, Tanja Fajon, Elisabeth Jeggle, Doris Pack, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Marietje Schaake, Indrek Tarand, Traian Ungureanu, Ivo Vajgl
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Marije Cornelissen, Rui Tavares

• [1]  EUT C 101 af 1.4.2011, s. 27.

UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (9.2.2012)

til Udviklingsudvalget

om følgerne for bistandsydelsen af uddelegeringen af Kommissionens forvaltning af den eksterne bistand fra de centrale tjenestegrene til delegationerne
(2011/2192(INI))

Ordfører for udtalelse: Ivailo Kalfin

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets meget omfattende og analytiske beretning og over den udmærkede timing for vurderingen af resultaterne af decentraliseringen;

2.  noterer sig Den Europæiske Revisionsrets konklusioner, ifølge hvilke decentraliseringen har ført til hurtigere levering, forbedringer i bistandskvaliteten og en bedre finansiel forvaltning af bistanden; påpeger, at der dog stadig er mangler i Kommissionens vurderingssystem; opfordrer Kommissionen til at gøre mere målrettede bestræbelser på at rette op på disse mangler, og foreslår, at Retten fortsætter den årlige overvågning af en række delegationer med henblik på at se, om disse forbedringer fortsætter;

3.  tilskynder Kommissionen til at supplere kriterierne og styrke procedurerne til vurdering af de finansierede projekters kvalitet med henblik på at højne bistandskvaliteten og yderligere at nedbringe antallet af projekter, der ikke fungerer; bemærker, at Parlamentet tillægger bistandsudgifternes effekt den allerstørste betydning;

4.  bemærker, at 6 % af forpligtelserne fra de afsatte bevillinger for 2006 ikke blev brugt og derfor gik tabt i 2009 i henhold til D+3-reglen; opfordrer til, at denne procentdel nedbringes, og ønsker at blive informeret om procentdelene og beløbene for 2010 og 2011;

5.  opfordrer Kommissionen til at overveje at fremme lokale høringer, hvor dette er muligt, når den skal træffe afgørelser om bistandsprojekter og overvåge deres fremskridt;

6.  forventer, at Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at overvinde svaghederne i overvågnings- og kontrolsystemerne, især på delegationsniveau, som krævet af Retten; anmoder Kommissionen om senest at orientere Parlamentets kompetente udvalg inden udgangen af 2012 om de foranstaltninger, den har truffet;

7.  udtrykker bekymring over de vedvarende problemer med det personale, der tager sig af bistandspolitikken; mener, at problemerne med det store personalegennemtræk i Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde - EuropeAid og manglen på personale med tilstrækkelige kvalifikationer i delegationerne bør løses snarest; glæder sig over aftalen mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten af 20. december 2011[1] om samarbejde i delegationerne med henblik på at sikre en hensigtsmæssig bistandsforvaltning; forventer, at EU-Udenrigstjenesten holder Parlamentet orienteret om de pågældende foranstaltninger og resultatet af disse; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en særlig kontrakt for lokalt og tilbyde bedre vilkår for i højere grad at holde på folk udnytte de opsamlede erfaringer bedre og tilbyde bedre og mere relevant uddannelse, dette kunne afhjælpe en række af de konstaterede mangler, som Retten har bemærket;

8.  noterer sig Rettens kritik af arbejdsfordelingen mellem Kommissionens hovedkvarter og dens delegationer i forbindelse med forvaltningen af den eksterne bistand; opfordrer til en undersøgelse af disse processer og til en forenkling med henblik på at reducere det interne bureaukrati med orientering af Parlamentet om resultaterne;

9.  opfordrer Kommissionen til at kræve, at delegationerne systematisk foretager tekniske og finansielle overvågningsbesøg på projekterne, og at de i højere grad fokuserer det interne rapporteringssystem på de resultater, der opnås gennem bistandsaktiviteterne;

10. opfordrer Kommissionen til med delegationernes aktive deltagelse at analysere og kortlægge mulighederne for at styrke bistandsprogrammerne i partnerlandene gennem inddragelse af EIB og europæiske nationale og internationale institutioner, der finansierer bistand.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	9.2.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Ville Itälä, Iliana Ivanova, Jan Mulder, Eva Ortiz Vilella, Crescenzio Rivellini, Bart Staes, Georgios Stavrakakis, Michael Theurer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Amelia Andersdotter, Zuzana Brzobohatá, Lucas Hartong, Edit Herczog, Ivailo Kalfin, Olle Schmidt, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Salvador Garriga Polledo

• [1]  Ares(2011) 1392088.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	29.2.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Ricardo Cortés Lastra, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Eleni Theocharous, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Daniël van der Stoep, Anna Záborská, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Enrique Guerrero Salom, Isabella Lövin, Cristian Dan Preda, Bart Staes, Patrizia Toia
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Joseph Cuschieri, Zita Gurmai, Claudiu Ciprian Tănăsescu