BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF
26.3.2012 - (COM(2011)0315 – C7‑0150/2011 – 2011/0150(COD)) - ***I
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Lara Comi
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF
(COM(2011)0315 – C7‑0150/2011 – 2011/0150(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0315),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0150/2011),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 21. september 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0069/2012),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) Europæisk standardisering er også med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, især ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, netværks interoperabilitet, kommunikationsmidler, teknologisk udvikling og innovation. Standardisering har betydelige positive økonomiske virkninger, f.eks. ved at fremme den økonomiske integration på det indre marked og udviklingen af nye og bedre produkter eller markeder og bedre forsyningsbetingelser. Standarder skærper normalt konkurrencen og mindsker produktions- og salgsomkostningerne og gavner dermed økonomien som helhed. Standarder kan opretholde og forbedre kvaliteten, give information og sikre interoperabilitet og kompatibilitet og derved øge værdien for forbrugerne. |
(2) Europæisk standardisering er også med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, især ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, netværks interoperabilitet, kommunikationsmidler, teknologisk udvikling og innovation. Europæisk standardisering styrker europæisk erhvervslivs globale konkurrenceevne, når den indføres i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer, dvs. Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU). Standardisering har betydelige positive økonomiske virkninger, f.eks. ved at fremme den økonomiske integration på det indre marked og udviklingen af nye og bedre produkter eller markeder og bedre forsyningsbetingelser. Standarder skærper normalt konkurrencen og mindsker produktions- og salgsomkostningerne og gavner dermed økonomien som helhed og forbrugerne i særdeleshed. Standarder kan opretholde og forbedre kvaliteten, give information og sikre interoperabilitet og kompatibilitet og derved øge sikkerheden og værdien for forbrugerne. |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Europæiske standarder bør fortsat vedtages af de europæiske standardiseringsorganer, dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). |
(3) Det europæiske standardiseringssystem er et frivilligt og markedsdrevet system, der bygger på de principper, som er fastlagt af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i bilag III til WTO-aftalen om tekniske handelshindringer. Europæiske standarder vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer, dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). |
Begrundelse | |
Kommissionen referer i sin meddelelse om en strategisk vision for europæiske standarder (COM(2011)311) til WTO-aftalen om tekniske handelshindringer som et internationalt vedtaget grundlag for standardiseringens grundprincipper. Der bør i forbindelse med denne forordning og i overensstemmelse med EU's bestræbelser for at fremme det internationale samarbejde om standarder refereres til internationalt anerkendte WTO-kriterier. Udarbejdelse af nye lister med principper risikerer at komme i konflikt med disse kriterier. | |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle i det indre marked, først og fremmest gennem formodning om overensstemmelse for produkter, der bringes i omsætning, med de væsentlige krav til disse produkter som fastlagt i EU's harmoniseringslovgivning. |
(4) Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle i det indre marked, for eksempel gennem formodning om overensstemmelse for produkter, der bringes i omsætning, med de væsentlige krav til disse produkter som fastlagt i EU's harmoniseringslovgivning. |
Begrundelse | |
Hovedparten af standarderne tjener ikke direkte som støtte for europæiske politikker og love, hvorfor teksten er vildledende. | |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4a) Standardisering spiller en stadig vigtigere rolle i den internationale samhandel og åbningen af markederne. I henhold til aftalen om teknisk samarbejde mellem ISO og CEN (Wien-aftalen) og Dresden-aftalen søger EU at fremme udviklingen af standarder på internationalt plan og dermed styrke de europæiske virksomheders og industrisektorers konkurrenceevne på den internationale scene. Standardisering kan imidlertid også anvendes af tredjelande som et instrument til modvirkning af konkurrence ved at skabe tekniske handelshindringer. Et samarbejde mellem de europæiske og de internationale standardiseringsorganisationer er derfor af afgørende betydning, men EU bør også fremme bilaterale tilgange ved at koordinere sit standardiseringsarbejde med partnerne, f.eks. inden for rammerne af den transatlantiske dialog. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 4 b (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4b) De europæiske standarder bør også fremmes gennem bilaterale kontakter under forhandlinger om aftaler eller ved udsendelse af standardiseringseksperter til tredjelande, som det har været tilfældet med Kina. Det bør prioriteres at iværksætte et tilsvarende initiativ med Indien, Rusland og Brasilien. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 4 c (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4c) Ved siden af de standarder, der udarbejdes af de nationale, europæiske og internationale standardiseringsorganisationer, udvikles der tekniske specifikationer af forskellige fora og konsortier. Sådanne tekniske specifikationer er nyttige i de situationer, hvor der ikke findes nogen eksisterende standarder. Især som følge af foraenes og konsortiernes internationale dimension gør de tekniske specifikationer det muligt at skabe adgang til markeder uden for EU og begrænser de tekniske handelshindringer, navnlig inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt). EU bør fremme forbindelserne mellem standardiseringsorganerne og disse fora og konsortier, men undgå, at der opstår et konkurrerende standardiseringssystem. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 4 d (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4d) Europa-Parlamentet og Rådet bør være præcise, når de fastlægger de væsentlige krav i EU's lovgivning om harmonisering af betingelserne for markedsføring af produkter, med henblik på at undgå misforståelser fra standardiseringsorganisationernes side med hensyn til lovgivningens formål og det beskyttelsesniveau, lovgivningen sigter mod. |
Begrundelse | |
Se ordlyden af punkt 15 i Europa-Parlamentets beslutning om fremtiden for europæisk standardisering (A7-0276/2010). | |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 5 a (ny) | |
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning |
Ændringsforslag |
|
(5a) Europa-Parlamentet afgav i sin beslutning af 21. oktober 2010 om fremtiden for europæisk standardisering1 en række vigtige strategiske anbefalinger vedrørende revisionen af det europæiske standardiseringssystem. |
|
_____________ |
|
1EFT C 70 E af 8.3.2012, s. 56. |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 8 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8a) Når Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, i denne forordning anmoder europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt, bør den respektere kompetencedelingen mellem Unionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med TEUF, navnlig artikel 14, 151, 152, 153 165, 166 og 168 heri og protokol nr. 26 om forsyningspligtydelser, som vedrører socialpolitik, erhvervsuddannelse, folkesundhed og forsyningspligtydelser, herunder tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(10) Inden for Unionen vedtages nationale standarder af nationale standardiseringsorganer, hvilket kan føre til modstridende standarder og tekniske hindringer i det indre marked. Det er derfor nødvendigt for det indre marked og for virkningen af standardiseringen i EU at bekræfte den nuværende regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de nationale standardiseringsorganer og Kommissionen om igangværende og fremtidigt standardiseringsarbejde. Denne udveksling af oplysninger bør bringes på linje med bilag 3 til aftalen om tekniske handelshindringer, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 80/271/EØF af 10. december 1979 om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973 – 79. |
(10) Inden for Unionen vedtages nationale standarder af nationale standardiseringsorganisationer, hvilket kan føre til modstridende standarder og tekniske hindringer i det indre marked. Det er derfor nødvendigt for det indre marked og for effektiviteten af standardiseringen i EU at bekræfte den nuværende regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de nationale standardiseringsorganisationer, de europæiske standardiseringsorganisationer og Kommissionen om igangværende og fremtidigt standardiseringsarbejde, herunder bestemmelserne om de stand still-ordninger, der gælder for de nationale standardiseringsorganisationer inden for rammerne af de europæiske standardiseringsorganisationer. Denne udveksling af oplysninger bør bringes på linje med bilag 3 til aftalen om tekniske handelshindringer, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 80/271/EØF af 10. december 1979 om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973 – 79. |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 12 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) Standarder kan styrke de europæiske politikker, der skal tackle samfundets store udfordringer som klimaforandringer, bæredygtigt ressourceforbrug, aldring og innovation generelt. Ved at være drivkraft for udviklingen af europæiske eller internationale standarder for varer og teknologier i disse ekspanderende markeder vil Europa kunne skabe en konkurrencefordel for sine virksomheder og fremme handelen. |
(12) Selv om standarder primært er markedsdrevne værktøjer, der anvendes af interesseparter på frivillig basis, kan de bidrage væsentlig til at styrke de europæiske politikker, der skal tackle samfundets store udfordringer som globalisering, den økonomiske og finansielle krise, innovation, svagheder ved det indre marked, klimaforandringer, bæredygtigt ressourceforbrug, aldring, integration af mennesker med handicap, forbrugerbeskyttelse, arbejdstageres sikkerhed og øvrige vilkår samt social inklusion. Ved at være drivkraft for udviklingen af europæiske eller internationale standarder for varer og teknologier i disse ekspanderende markeder vil Europa kunne skabe en konkurrencefordel for sine virksomheder og fremme handelen, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der udgør et stort flertal af de europæiske virksomheder. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(13) Standarder er vigtige værktøjer for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad er involveret i standardiseringssystemet, så der er en risiko for, at standarder ikke tager hensyn til SMV'ernes behov og problemer. Det er derfor af afgørende betydning, at deres repræsentation og deltagelse i standardiseringsprocessen forbedres, især i de tekniske udvalg. |
(13) Standarder er vigtige værktøjer for virksomhedernes konkurrenceevne, især for SMV'erne, hvis deltagelse i standardiseringsprocessen er af afgørende betydning for de teknologiske fremskridt i EU. Det er derfor nødvendigt, at standardiseringsregler tilskynder SMV'er til aktivt at bidrage med deres innovative teknologiske løsninger til standardiseringsbestræbelserne ved at forbedre deres deltagelse på nationalt plan, hvor de kan være mere effektive takket være lavere omkostninger og fravær af sprogbarrierer, i overensstemmelse med princippet om national delegation. Det er derfor af afgørende vigtighed, at denne forordning bidrager til at forbedre SMV'ernes repræsentation og deltagelse i nationale tekniske udvalg og sikrer, at de har effektiv adgang til standarder. Nationale standardiseringsorganisationer bør opfordre deres delegerede til at tage hensyn til SMV'ernes synspunkter i de europæiske tekniske udvalg. |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 13 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13a) Det er vigtigt at tilskynde de nationale standardiseringsorganisationer til at udveksle bedste praksis med hensyn til, hvordan man bedst fremmer SMV'ers deltagelse i standardiseringsaktiviteter. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 14 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne, men disse er generelt underrepræsenterede i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan. Denne forordning bør derfor sikre en passende repræsentation af SMV’er i den europæiske standardiseringsproces gennem et organ med egnede kvalifikationer. |
(14) Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne, men disse er på mange områder underrepræsenterede i det europæiske standardiseringsarbejde. Denne forordning bør desuden lette og fremme en passende deltagelse af SMV’er i den europæiske standardiseringsproces gennem et organ, der rent faktisk er i kontakt med og behørigt repræsentativt for SMV'erne og deres organisationer på nationalt plan. |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Standarder kan have en bred virkning for samfundet, især med hensyn til borgernes sikkerhed og velvære, netværks effektivitet, miljøet, tilgængelighed og andre områder for offentlig politik. Det er derfor nødvendigt at sikre, at samfundets interesseparters rolle og input i udarbejdelsen af standarder styrkes gennem støtte til organisationer, der repræsenterer forbrugerinteresser, miljøinteresser og samfundsinteresser. |
(15) Standarder kan have en bred virkning for samfundet, især med hensyn til borgernes sikkerhed og velvære, netværks effektivitet, miljøet, arbejdsmiljø, tilgængelighed og andre områder for offentlig politik. Det er derfor nødvendigt at styrke inddragelsen af og bidragene fra alle relevante parter, der repræsenterer offentlighedens og samfundets interesser, i udarbejdelsen af standarder gennem støtte til organisationer, der repræsenterer forbrugerne, herunder personer med handicap, folkesundheden, miljøet og andre samfundsinteresser, herunder repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejdstagerne (arbejdsmarkedets parter). |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15a) I de fleste medlemsstater viser de offentlige myndigheder kun begrænset interesse for at deltage i udviklingen af standarder på trods af standardiseringens betydning som værktøj til understøttelse af Unionens politikker og lovgivning. Denne forordning bør derfor tilskynde de offentlige myndigheder til at deltage i alle nationale tekniske udvalg som afspejling af den udarbejdelse eller revision af europæiske standarder, der sker på Kommissionens anmodning. De nationale myndigheders deltagelse er navnlig afgørende for at sikre, at lovgivningen på de områder, der er omfattet af "den nye metode", fungerer korrekt, samt for at undgå, at der efterfølgende rejses indsigelse mod harmoniserede standarder. |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Betragtning 16 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(16) Standarder bør i størst muligt omfang tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus. Vigtige og offentligt tilgængelige værktøjer til evaluering af sådanne påvirkninger gennem hele livscyklussen er blevet udviklet af Det Fælles Forskningscenter (JRC) under Kommissionen. |
(16) Standarder bør tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus. Vigtige og offentligt tilgængelige værktøjer til evaluering af sådanne påvirkninger gennem hele livscyklussen er blevet udviklet af Det Fælles Forskningscenter (JRC) under Kommissionen. Således bør denne forordning sikre, at JRC kan spille en aktiv rolle i det europæiske standardiseringssystem. |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Betragtning 17 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(17) Levedygtigheden af samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem afhænger af en omhyggelig planlægning af fremtidige anmodninger om udarbejdelse af standarder. Denne planlægning vil kunne forbedres, især gennem input fra berørte parter. Da direktiv 98/34/EF allerede giver mulighed for at anmode de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde europæiske standarder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bedre og mere gennemsigtig planlægning i form af et årligt arbejdsprogram, som skulle indeholde en oversigt over alle anmodninger om standarder, som Kommissionen har til hensigt at fremsende til de europæiske standardiseringsorganer. |
(17) Levedygtigheden af samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem afhænger af en omhyggelig planlægning af fremtidige anmodninger om udarbejdelse af standarder. Denne planlægning vil kunne forbedres, især gennem input fra berørte parter ved at indføre mekanismer for indsamling af udtalelser og ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem alle interesserede parter. Da direktiv 98/34/EF allerede giver mulighed for at anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde europæiske standarder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bedre og mere gennemsigtig planlægning i form af et årligt arbejdsprogram, som skulle indeholde en oversigt over alle anmodninger om standarder, som Kommissionen har til hensigt at fremsende til de europæiske standardiseringsorganisationer. Da standarder imidlertid primært er et markedsværktøj, er det nødvendigt at sikre et højt niveau af samarbejde mellem de europæiske standardiseringsorganisationer og Kommissionen ved udarbejdelsen af dennes årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering med henblik på at sikre, at de standarder, som Kommissionen har til hensigt at anmode om fra de europæiske standardiseringsorganisationer er drevet af markedshensyn. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Betragtning 17 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17a) Det er også nødvendigt med bedre samråd mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer, inden der udstedes en anmodning om nyt standardiseringsarbejde, med henblik på at gøre de europæiske standardiseringsorganisationer i stand til at analysere markedsrelevansen af de foreslåede emner, sikre, at de er begrænset til at definere de tekniske midler til at opnå de politiske mål, som lovgiveren har opstillet, og svare hurtigere på, om de er i stand til at påtage sig det standardiseringsarbejde, der anmodes om. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Betragtning 17 b (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17b) For at fremskynde standardiseringsprocessen og lette alle interesserede parters deltagelse i processen bør de europæiske og nationale standardiseringsorganisationer gøre bedst mulig brug af informations- og kommunikationsteknologier i deres arbejde. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Betragtning 18 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(18) Flere direktiver, der harmoniserer betingelser for markedsføring af produkter, specificerer, at Kommissionen kan anmode om, at de europæiske standardiseringsorganer vedtager harmoniserede europæiske standarder, på grundlag af hvilke der formodes overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. Mange af disse retsakter indeholder imidlertid en lang række bestemmelser om indsigelser mod disse standarder, når disse ikke dækker de gældende krav eller ikke alle disse. Afvigende bestemmelser, som medfører usikkerhed for de økonomiske aktører og de europæiske standardiseringsorganer, findes især i Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler, Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/23/EF af 23. april 2009 om ikke-automatiske vægte. Det er derfor nødvendigt i denne forordning at inkludere den fælles procedure, som der er truffet bestemmelse om i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF, og at slette de relevante bestemmelser i disse direktiver. |
(18) Flere direktiver, der harmoniserer betingelser for markedsføring af produkter, specificerer, at Kommissionen kan anmode om, at de europæiske standardiseringsorganisationer vedtager harmoniserede europæiske standarder, på grundlag af hvilke der formodes overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. Mange af disse retsakter indeholder imidlertid en lang række bestemmelser om indsigelser mod disse standarder, når disse ikke dækker de gældende krav eller ikke alle disse. Afvigende bestemmelser, som medfører usikkerhed for de økonomiske aktører og de europæiske standardiseringsorganisationer, findes især i Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler, Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/23/EF af 23. april 2009 om ikke-automatiske vægte. Det er derfor nødvendigt i denne forordning at inkludere den fælles procedure, som der er truffet bestemmelse om i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF, og at slette de relevante bestemmelser i disse direktiver, idet Europa-Parlamentet desuden skal have ret til at gøre indsigelse mod en harmoniseret standard, som ikke eller kun delvis opfylder alle væsentlige krav i den relevante lovgivning, når denne er blevet vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure. |
Begrundelse | |
Se ordlyden af punkt 25 i Europa-Parlamentets beslutning om fremtiden for europæisk standardisering (A7-0276/2010). Da Europa-Parlamentet deltager på lige fod med Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure, bør Europa-Parlamentet rimeligvis have ret til at gøre indsigelse mod en harmoniseret standard. | |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Betragtning 19 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(19) Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante standarder ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi, f.eks. ved at vælge standarder, der kan implementeres af alle interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af et europæisk standardiseringsorgan eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller tilsvarende Standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og 2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at tekniske specifikationer for offentlige indkøb kan henvise til standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og innovation. |
(19) Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante tekniske specifikationer ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi, f.eks. ved at vælge tekniske specifikationer, der kan implementeres af alle interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af en europæisk standardiseringsorganisation eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller tilsvarende. Tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og 2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at tekniske specifikationer for offentlige indkøb kan henvise til tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og innovation. |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Betragtning 20 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(20) Nogle standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for udvælgelse af de standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, der vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste over egenskaber for sådanne standarder og de dertil knyttede standardiseringsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet inden for WTO for internationale standardiseringsorganisationer. |
(20) Nogle tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for udvælgelse af de tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, der vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganisationer, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste over egenskaber for sådanne tekniske specifikationer og de dertil knyttede udviklingsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet inden for WTO for internationale standardiseringsorganisationer. |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Betragtning 21 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(21) For at fremme innovation og konkurrence mellem standardiserede løsninger bør anerkendelsen af bestemte tekniske specifikationer ikke diskvalificere en konkurrerende teknisk specifikation fra at blive anerkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Enhver anerkendelse bør være betinget af, at kravene til egenskaber er opfyldt, og af at de tekniske specifikationer har opnået et mindsteniveau af markedsaccept. Markedsaccept bør ikke fortolkes som en implementering på markedet. |
(21) For at fremme innovation og konkurrence bør anerkendelsen af bestemte tekniske specifikationer ikke diskvalificere en teknisk specifikation fra at blive anerkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Enhver anerkendelse bør være betinget af, at kravene til egenskaber er opfyldt, og af at de tekniske specifikationer har opnået et betydeligt niveau af markedsaccept. |
Begrundelse | |
Standardiserede løsninger bør ikke være i modstrid med hinanden. Et sæt standarder bør være sammenhængende. Standardiserede tekniske løsninger bør give lige muligheder for virksomheder, således at de kan være konkurrencedygtige for så vidt angår deres design eller tjenesteydelser. For forbrugerne bør de standardiserede tekniske løsninger være en klar indikator for, hvad de skal købe. | |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Betragtning 22 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(22) De udvalgte standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som for perioden 2010-2015 fastlægger et program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet. |
(22) De udvalgte tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som for perioden 2010-2015 fastlægger et program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet. |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Betragtning 23 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(23) Der kan opstå situationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor det er hensigtsmæssigt at tilskynde til brugen af eller kræve overensstemmelse med bestemte standarder på EU-niveau for at sikre interoperabilitet på det indre marked og forbedre brugernes frie valg. I andre tilfælde kan det forekomme, at specificerede europæiske standarder ikke længere opfylder forbrugernes behov, eller at de hæmmer den teknologiske udvikling. Af disse grunde giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester Kommissionen mulighed for i nødvendigt omfang at anmode europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde standarder, for at udarbejde en fortegnelse over standarder og/eller specifikationer offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende for at tilskynde til deres brug eller for at gøre deres implementering obligatorisk og for at fjerne standarder og/eller specifikationer fra denne liste. |
(23) Der kan opstå situationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor det er hensigtsmæssigt at tilskynde til brugen af eller kræve overensstemmelse med bestemte standarder på EU-niveau for at sikre interoperabilitet på det indre marked og forbedre brugernes frie valg. I andre tilfælde kan det forekomme, at specificerede europæiske standarder ikke længere opfylder forbrugernes behov, eller at de hæmmer den teknologiske udvikling. Af disse grunde giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester Kommissionen mulighed for i nødvendigt omfang at anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde standarder, for at udarbejde en fortegnelse over standarder og/eller specifikationer offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende for at tilskynde til deres brug og for at fjerne standarder og/eller specifikationer fra denne liste. |
Begrundelse | |
Standarderne er ikke bindende, de er og bør forblive frivillige. | |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Betragtning 29 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(29) Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende arbejde og støtteaktiviteter vedrørende udarbejdelse af standarder eller andre standardiseringsprodukter. Dette er nødvendigt først og fremmest for arbejder, der involverer forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger samt validering og evaluering af standarder. Fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan bør også fortsat finde sted gennem programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke EU-virksomheders konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til andre organisationer efter indkaldelse af forslag eller, når det er nødvendigt, udbud. |
(29) Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende arbejde og støtteaktiviteter vedrørende udarbejdelse af standarder eller andre standardiseringsprodukter. Dette er nødvendigt først og fremmest for arbejder, der involverer forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger. Fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan bør også fortsat finde sted gennem programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke EU-virksomheders konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til de organer, der udfører ovennævnte aktiviteter, efter indkaldelse af forslag eller, når det er nødvendigt, udbud. |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Betragtning 33 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(33) For at ajourføre fortegnelserne over europæiske standardiseringsorganer, tilpasse kriterier for anerkendelse af standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi til den tekniske udvikling og tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter til yderligere udviklinger med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet bør beføjelserne til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilagene i denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. |
(33) For at ajourføre fortegnelserne over europæiske standardiseringsorganisationer, tilpasse kriterier for anerkendelse af standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi til den tekniske udvikling og tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter til yderligere udviklinger med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet bør beføjelserne til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilagene i denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Betragtning 34 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(34) Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
udgår |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Betragtning 36 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(36) Rådgivningsproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet den pågældende standard endnu ikke har ført til formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav fastsat i den gældende harmoniseringslovgivning i EU. |
(36) Rådgivningsproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod det årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering og mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet den pågældende standard endnu ikke har ført til formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav fastsat i den gældende harmoniseringslovgivning i EU. |
Begrundelse | |
Medlemsstaterne bør høres om arbejdsprogrammet for standardisering. | |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Betragtning 37 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(37) Undersøgelsesproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet en sådan afgørelse vil kunne have konsekvenser for formodningen om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. |
(37) Undersøgelsesproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet en sådan afgørelse vil kunne have konsekvenser for formodningen om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. De nationale myndigheder bør give deres input gennem deres nationale standardiseringsorganisationer i løbet af standardiseringsprocessen med henblik på i størst muligt omfang at begrænse ændringer i harmoniserede standarders status, efter at henvisningerne til disse standarder er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Betragtning 39 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(39) Direktiv 98/34/EF, 89/686/EØF, 93/15/EØF, 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(39) Direktiv 89/686/EØF, 93/15/EØF, 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.. |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Denne forordning fastsætter regler for samarbejdet mellem europæiske standardiseringsorganer, nationale standardiseringsorganer og Kommissionen, fastlæggelse af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter for produkter og for tjenesteydelser til støtte for EU-lovgivning og -politikker, anerkendelse af tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (herefter benævnt "ikt") og finansiering af europæisk standardisering. |
Denne forordning fastsætter regler for samarbejdet mellem europæiske standardiseringsorganisationer, nationale standardiseringsorganisationer og Kommissionen, fastlæggelse af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter for produkter og for tjenesteydelser til støtte for EU-lovgivning og -politikker, anerkendelse af tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (herefter benævnt "ikt"), finansiering af europæisk standardisering og betingelser for en afbalanceret repræsentation af europæiske interesseorganisationer. |
|
(Dette ændringsforslag gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder). |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1) "standard": en teknisk specifikation til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder: |
1) "standard": en teknisk specifikation, som er vedtaget ved konsensus og godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder: |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) "international standard": en standard, der er vedtaget af et internationalt standardiseringsorgan |
a) "international standard": en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsorganisation |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) "europæisk standard": en standard, der er vedtaget af et af de europæiske standardiseringsorganer |
b) "europæisk standard": en standard, vedtaget af en af de europæiske standardiseringsorganisationer, som implementeres ved at blive offentliggjort som en identisk national standard, og som forpligter medlemmerne af europæiske standardiseringsorganer til at trække eksisterende nationale standarder, som er i modstrid hermed, tilbage |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 – litra c | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) "harmoniseret standard": en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU's harmoniseringslovgivning |
c) "harmoniseret standard": en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU's harmoniseringslovgivning, og hvortil der er blevet offentliggjort en reference i Den Europæiske Unions Tidende |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 – litra d | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) "national standard": en standard, der er vedtaget af et nationalt standardiseringsorgan |
d) "national standard": en standard, der er vedtaget af en national standardiseringsorganisation |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 – litra e | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) "ikt-standard": en standard inden for informations- og kommunikationsteknologi. |
udgår |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 4 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4) "teknisk specifikation": en specifikation indeholdt i et dokument, som fastlægger et af følgende: |
4) "teknisk specifikation": en specifikation indeholdt i et dokument, som foreskriver de tekniske krav, der skal opfyldes af et produkt, en proces, en tjenesteydelse eller et system, og som fastlægger et af følgende: |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 4 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) de karakteristika, der kræves af et produkt, herunder kvalitetsniveauer, ydeevne, interoperabilitet, sikkerhed eller dimensioner, herunder krav til produktet vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering |
a) de karakteristika, der kræves af et produkt, herunder kvalitetsniveauer, ydeevne, interoperabilitet, miljøbeskyttelse, folkesundhed, sikkerhed eller dimensioner, herunder krav til produktet vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 4 – litra c | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) de karakteristika, der kræves af en tjenesteydelse, herunder kvalitetsniveauer, ydeevne, interoperabilitet og sikkerhed, og herunder de krav, der gælder for tjenesteyderen med hensyn til de oplysninger, der skal stilles til rådighed for modtageren, som omhandlet i artikel 22, stk. 1-3, i direktiv 2006/123/EF |
c) de karakteristika, der kræves af en tjenesteydelse, herunder vedrørende kvalitetsniveauer, ydeevne, interoperabilitet, miljøbeskyttelse og folkesundhed samt sikkerhed, og herunder de krav, der gælder for tjenesteyderen med hensyn til de oplysninger, der skal stilles til rådighed for modtageren, som omhandlet i artikel 22, stk. 1-3, i direktiv 2006/123/EF |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 4 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4a) "teknisk ikt-standard": en teknisk standard inden for informations- og kommunikationsteknologi |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 7 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
7a) "national standardiseringsorganisation": organisation nævnt i bilag Ia |
Ændringsforslag 45 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Senest ved offentliggørelsen af dets arbejdsprogram skal ethvert europæisk eller nationalt standardiseringsorgan underrette de andre europæiske og nationale standardiseringsorganer og Kommissionen om eksistensen af det pågældende arbejdsprogram. |
4. Senest to måneder forud for offentliggørelsen af dets arbejdsprogram skal enhver europæisk eller national standardiseringsorganisation underrette de andre europæiske og nationale standardiseringsorganisationer og Kommissionen om eksistensen af det pågældende arbejdsprogram, og disse skal fremsende deres kommentarer senest en måned efter en sådan underretning. |
Ændringsforslag 46 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. Nationale standardiseringsorganer kan ikke gøre indsigelser mod, at et emneområde optages i et europæisk standardiseringsorgans arbejdsprogram med henblik på standardisering. |
5. Nationale standardiseringsorganisationer kan ikke gøre indsigelser mod, at et emneområde optages i en europæisk standardiseringsorganisations arbejdsprogram med henblik på standardisering på baggrund af negative kommentarer om relevans for det indre marked. |
Ændringsforslag 47 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Ethvert europæisk og nationalt standardiseringsorgan fremsender på anmodning ethvert udkast til national standard, europæisk standard og europæisk standardiseringsprodukt til andre europæiske og nationale standardiseringsorganer samt Kommissionen. |
1. Enhver europæisk og national standardiseringsorganisation fremsender på anmodning og som minimum i elektronisk form ethvert udkast til national standard, europæisk standard og europæisk standardiseringsprodukt til andre europæiske og nationale standardiseringsorganisationer samt Kommissionen. Titlen på hvert udkast til national standard fremsendes på engelsk tillige med det pågældende nationale sprog. |
Ændringsforslag 48 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Ethvert europæisk og national standardiseringsorgan skal hurtigst muligt besvare og tage behørigt hensyn til enhver kommentar til et sådant udkast modtaget fra ethvert andet europæisk eller nationalt standardiseringsorgan eller fra Kommissionen. |
2. Enhver europæisk og national standardiseringsorganisation skal inden for to måneder besvare og tage behørigt hensyn til enhver kommentar til et sådant udkast som omtale i stk. 1 modtaget fra enhver anden europæisk eller national standardiseringsorganisation eller fra Kommissionen. |
Ændringsforslag 49 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 3 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) at udkast til standarder offentliggøres på en sådan måde, at parter, der er etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer |
a) adgang til offentliggørelsen af udkast til nationale standarder på en sådan måde, at alle relevante parter, navnlig sådanne, som er etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer |
Ændringsforslag 50 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 3 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3a. De nationale standardiseringsorganer må hverken under udarbejdelsen eller efter godkendelsen af en europæisk standard træffe nogen form for foranstaltninger, der kan bringe den tiltænkte harmonisering i fare, og må navnlig ikke offentliggøre nogen ny eller revideret national standard på det pågældende område, som ikke er i fuld overensstemmelse med en eksisterende europæisk standard. Når en ny europæisk standard offentliggøres, skal alle modstridende nationale standarder trækkes tilbage. |
Ændringsforslag 51 Forslag til forordning Artikel 4 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 4a |
|
Anvendelse af internet og informations- og kommunikationsteknologier i standardiseringssystemet |
|
nationale og europæiske standardiseringsorganisationer fremmer anvendelsen af internet og informations- og kommunikationsteknologier i standardiseringssystemet, navnlig ved: |
|
a) at forsyne alle relevante interesserede parter med en letanvendelig internetbaseret konsultationsmekanisme til indsendelse af kommentarer til udkast til standarder og |
|
b) så vidt muligt at organisere virtuelle møder (herunder gennem web- eller videokonferencer) for tekniske udvalg. |
Ændringsforslag 52 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation for små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og samfundets interesseparter, især gennem de organisationer, der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende trin i udarbejdelsen af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter: |
1. Europæiske standardiseringsorganisationer fremmer og letter en passende repræsentation for og deltagelse af alle relevante interesserede parter, såsom offentlige myndigheder, herunder markedsovervågningsmyndigheder, SMV’er, organisationer, der repræsenterer forbrugernes, herunder handicappedes, interesser, og miljøorganisationer og samfundets interesseparter, herunder arbejdsmarkeds parter, især gennem de interesseorganisationer, der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende trin i udarbejdelsen af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter: |
Ændringsforslag 53 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra d a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
da) konsensusdannelse |
Ændringsforslag 54 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. de europæiske standardiseringsorganisationer letter og fremmer en effektive repræsentation af interesseorganisationer, nævnt i bilag III til denne forordning, for at styrke disses repræsentation. En sådan deltagelse betyder ikke, at organisationerne skal have stemme- eller vetoret i processen for udvikling af standarder. |
Ændringsforslag 55 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation på teknisk niveau af virksomheder, forskningscentre og universiteter samt andre juridiske enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling. |
2. Europæiske standardiseringsorganisationer letter en passende repræsentation på teknisk niveau af virksomheder, forskningscentre, Kommissionens Fælles Forskningscenter, universiteter, markedsovervågningsmyndigheder i medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter samt andre juridiske enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning, innovation og teknologisk udvikling. |
Ændringsforslag 56 Forslag til forordning Artikel 5 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 5a |
|
SMV'ers adgang til standarder |
|
1. Nationale standardiseringsorganisationer fremmer og letter – i overensstemmelse med princippet om uddelegering til medlemsstaterne – SMV'ers adgang til standarder og til udvikling heraf, navnlig ved: |
|
a) at give gratis adgang til resuméer af standarderne på deres websted |
|
b) i deres årlige arbejdsprogrammer at fastlægge de standardiseringsprojekter, der er af særlig interesse for SMV'er |
|
c) at give adgang for SMV’er til standardiseringsaktiviteter uden at påtvinge dem medlemskab af en national standardiseringsorganisation |
|
d) at give SMV’er fri adgang til standardiseringsprojekter. |
|
2. I tilgift til den i stk. 1 omtalte adgang, fremmer og letter de nationale standardiseringsorganisationer – i overensstemmelse med princippet om uddelegering til medlemsstaterne – mikrovirksomheders og små virksomheders adgang til standarder og til udvikling heraf, navnlig ved: |
|
a) at indføre særlige priser på at levere standarder og tilbyde pakker af standarder til reduceret pris |
|
b) at give fri adgang til eller i det mindste særpriser for deltagelse i standardiseringsaktiviteter. |
|
3. Ansvaret for at dække de omkostninger, der opstår i henhold til stk. 1 og 2 afklares på nationalt plan. |
|
4. Nationale standardiseringsorganisationer sender en rapport hvert andet år til de europæiske standardiseringsorganisationer vedrørende deres foranstaltninger til at overholde de i stk. 1 og 2 fastsatte regler og alle andre foranstaltninger til forbedring af SMV'ers deltagelse i standardiseringsaktiviteterne. De nationale standardiseringsorganisationer offentliggør rapporten på deres websted. |
Ændringsforslag 57 Forslag til forordning Artikel 5 b (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 5b |
|
Udveksling af bedste praksis for SMV’er |
|
De nationale standardiseringsorganisationer udveksler bedste praksis med henblik på at fremme SMV'ers deltagelse i standardiseringsaktiviteter og forøge og lette anvendelsen af standarder. |
Ændringsforslag 58 Forslag til forordning Artikel 5 c (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 5c |
|
Offentlige myndigheders deltagelse i europæisk standardisering |
|
Medlemsstaterne fremmer deltagelse af offentlige myndigheder, herunder markedstilsynsmyndigheder, i nationale standardiseringsaktiviteter, der har til formål at udvikle eller revidere standarder på Kommissionens anmodning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1. |
Begrundelse | |
Det er mere realistisk at fremme end at sikre deltagelse af de offentlige myndigheder samtidig med, at man fortsat anerkender deres vigtige rolle. | |
Ændringsforslag 59 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen vedtager et årligt arbejdsprogram for europæisk standardisering, som angiver, hvilke europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter den har til hensigt at fremsætte anmodning om til de europæiske standardiseringsorganer i henhold til artikel 7. |
1. Kommissionen vedtager efter samråd med de europæiske standardiseringsorganisationer og alle relevante interesserede parter, herunder dem, der omtales i bilag III, et årligt arbejdsprogram for europæisk standardisering, som angiver, hvilke europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter den har til hensigt at fremsætte anmodning om til de europæiske standardiseringsorganisationer i henhold til artikel 7, stk. 1. |
Ændringsforslag 60 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Det i stk. 1 omtalte arbejdsprogram for europæisk standardisering omfatter også mål for europæisk standardiserings internationale dimension til støtte for EU's lovgivning og politikker, ligesom det angiver fordelingen af ansvaret for at udvikle et internationalt samarbejde. |
Ændringsforslag 61 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. I det i stk. 1 nævnte arbejdsprogram for europæisk standardisering angives det, hvorledes standardiseringsarbejdet skal indgå i Europa 2020-strategien, og hvordan der sikres sammenhæng mellem sidstnævnte og arbejdsprogrammet. |
Ændringsforslag 62 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 b (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2b. Kommissionen offentliggør det i stk. 1 omtalte arbejdsprogram for europæisk standardisering på sit websted og formidler det videre til Europa-Parlamentet og Rådet. |
Ændringsforslag 63 Forslag til forordning Artikel 6 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 6a |
|
Det Fælles Forskningscenter |
|
Kommissionens Fælles Forskningscenter bidrager til udarbejdelsen af det i artikel 6, stk. 1 omtalte arbejdsprogram for europæisk standardisering og deltager i de europæiske standardiseringsorganisationers aktiviteter ved at levere videnskabelige input inden for sine ekspertiseområder for at sikre, at standarderne tager hensyn til økonomisk konkurrenceevne og sociale og arbejdsmarkedsmæssige behov, såsom miljømæssig bæredygtighed og sikkerhed. |
Ændringsforslag 64 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen kan anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt inden for en fastsat frist. Disse skal være markedsdrevne, tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. |
1. Kommissionen kan anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt inden for en rimelig frist. Disse skal være markedsdrevne, tage hensyn til samfundets interesser og de politiske målsætninger, som klart fastlægges i Kommissionens anmodning, og være baseret på konsensus. Inden udstedelsen af denne anmodning med henblik herpå skal Kommissionen inden for en rimelig frist høre de europæiske standardiseringsorganisationer, alle relevante aktører, især dem som nævnes i bilag III, og de udvalg af nationale eksperter, der er oprettet ved de tilsvarende sektordirektiver, hvor sådanne direktiver eksisterer, samt underrette alle interesserede parter, der er registreret i det europæiske åbenhedsregister. Inden udstedelsen af denne anmodning, og under evalueringen af gennemførelsen af denne anmodning skal Kommissionen sikre, at den juridiske ramme for tjenesteydelser gennemføres med fuld respekt for kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne som fastsat i TEUF. Kommissionen må ikke ved en sådan anmodning påvirke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller retten til at gennemføre faglige aktioner i overensstemmelse med national ret og praksis og under overholdelse af EU-retten. |
Ændringsforslag 65 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Kommissionen underretter senest tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede accept det relevante standardiseringsorgan om tildelingen af et tilskud til udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt. |
3. Kommissionen underretter senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede accept den relevante europæiske standardiseringsorganisation om tildelingen af et tilskud til udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt. |
Begrundelse | |
Kommissionen bør være i stand til at arbejde lige så hurtigt som de europæiske standardiseringsorganisationer, som i artikel 7, stk. 2, har en tidsfrist på en måned. | |
Ændringsforslag 66 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Hvis en medlemsstat mener, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud opfylder de krav, som det er hensigten, at den skal dække, og som er fastsat i den relevante EU-lovgivning, underretter den Kommissionen herom. |
1. Hvis en medlemsstat eller Europa-Parlamentet mener, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud opfylder de krav, som det er hensigten, at den skal dække, og som er fastsat i den relevante EU-lovgivning, underretter den Kommissionen herom med en detaljeret forklaring. |
Begrundelse | |
Se ordlyden af punkt 25 i Europa-Parlamentets beslutning om fremtiden for europæisk standardisering (A7-0276/2010). Da Europa-Parlamentet er ligestillet med Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure, skal Europa-Parlamentet have ret til at gøre indsigelse mod en harmoniseret standard. | |
Ændringsforslag 67 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. Når Kommissionen ikke er blevet informeret om indvendinger mod en harmoniseret standard eller har fastslået, at indvendingen ikke er berettiget, offentliggør den ufortøvet standarden i Den Europæiske Unions Tidende. |
Ændringsforslag 68 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3a. Kommissionen offentliggør og ajourfører regelmæssigt på sit websted en liste over de harmoniserede standarder, som har været genstand for en afgørelse som omtalt i stk. 2. |
Begrundelse | |
Det er med henblik på markedssikkerhed vigtigt, at en afgørelse fra Kommissionens side om ikke at anerkende en harmoniseret standard, som giver en formodning om overensstemmelse med lovgivningen, er så gennemsigtig som muligt. | |
Ændringsforslag 69 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), i denne artikel vedtages ved den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2. |
4. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), i denne artikel vedtages ved den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, efter høring inden for en rimelig tidsfrist af udvalget af nationale eksperter, der er nedsat ved det tilsvarende sektorrelevante direktiv, hvor et sådant foreligger. |
Ændringsforslag 70 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel vedtages ved den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3. |
5. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel vedtages ved den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, efter høring inden for en rimelig tidsfrist af udvalget af nationale eksperter, der er nedsat ved det tilsvarende sektorrelevante direktiv, hvor et sådant foreligger. |
Ændringsforslag 71 Forslag til forordning Artikel 8 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 8a
|
|
Notifikation af interesseorganisationer |
|
Kommissionen indfører et notifikationssystem for interesserede europæiske brancheorganisationer og interesseorganisationer, omhandlet i bilag III, med henblik på at sikre en korrekt høring, og markedsrelevans forud for: |
|
– vedtagelse af det årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering, som omhandlet i artikel 6, stk. 1 |
|
– vedtagelse af anmodninger om standardisering, som omhandlet i artikel 6, stk. 2 |
|
– afgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som omhandlet i artikel 8, stk. 2. |
Ændringsforslag 72 Forslag til forordning Kapitel IV – overskrift | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Standarder inden for ikt |
Tekniske specifikationer inden for ikt |
Ændringsforslag 73 Forslag til forordning Artikel 9 – overskrift | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Anerkendelse af tekniske specifikationer inden for ikt |
Anerkendelse og brug af tekniske specifikationer inden for ikt |
Ændringsforslag 74 Forslag til forordning Artikel 9 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2004/18/EF eller på eget initiativ beslutte at anerkende tekniske specifikationer, som ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag II, som ikt-standarder. |
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ, efter høring af de europæiske standardiseringsorganisationer og alle relevante aktører, herunder den europæiske multistakeholderplatform for ikt-standardisering, som er oprettet af Kommissionen beslutte at henvise til tekniske specifikationer på ikt-området, som ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag II. |
Ændringsforslag 75 Forslag til forordning Artikel 10 – overskrift | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Anvendelse af ikt-standarder i offentlige indkøb |
Anvendelse af tekniske ikt-specifikationer i offentlige indkøb |
Ændringsforslag 76 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ikt-standarder som omhandlet i artikel 9 udgør fælles tekniske specifikationer som omhandlet i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF samt forordning (EF) nr. 2342/2002. |
Tekniske ikt-specifikationer som omhandlet i artikel 9 i denne forordning udgør fælles tekniske specifikationer som omhandlet i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF samt forordning (EF) nr. 2342/2002. |
Ændringsforslag 77 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra c | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) udførelse af forberedende arbejde eller hjælpearbejde i forbindelse med europæisk standardisering, herunder undersøgelser, samarbejdsaktiviteter, seminarer, evalueringer, sammenlignende analyser, forskning, laboratoriearbejde, sammenlignende laboratorieprøvninger, overensstemmelsesvurdering og foranstaltninger til at sikre, at fristerne for udarbejdelse og revision af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter gøres kortere |
c) udførelse af forberedende arbejde eller hjælpearbejde i forbindelse med europæisk standardisering, herunder undersøgelser, samarbejdsaktiviteter, herunder internationalt samarbejde, seminarer, evalueringer, sammenlignende analyser, forskning, laboratoriearbejde, sammenlignende laboratorieprøvninger, overensstemmelsesvurdering og foranstaltninger til at sikre, at fristerne for udarbejdelse og revision af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter gøres kortere, uden at dette får negativ indflydelse på principperne om åbenhed, kvalitet, gennemsigtighed og konsensus blandt alle interesserede parter |
Ændringsforslag 78 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra d | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) aktiviteter i de europæiske standardiseringsorganers centralsekretariater, f.eks. udvikling af politikker, koordinering af standardiseringsaktiviteter, udførelse af teknisk arbejde og formidling af information til interesserede parter |
d) aktiviteter i de europæiske standardiseringsorganisationers centralsekretariater, f.eks. udvikling af politikker, koordinering af standardiseringsaktiviteter, international reguleringsdialog, udførelse af teknisk arbejde og formidling af information til interesserede parter samt formidling af denne information til mennesker med handicap |
Ændringsforslag 7979 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra e | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) oversættelse, hvis dette er påkrævet, af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog, og i behørigt begrundede tilfælde til andre sprog end de officielle EU-sprog |
e) oversættelse af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske standardiseringsorganisationers arbejdssprog, og i behørigt begrundede tilfælde til andre sprog end de officielle EU-sprog |
Ændringsforslag 80 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra f | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) udarbejdelse af information til forklaring, fortolkning og forenkling af europæiske standarder eller standardiseringsprodukter, herunder brugervejledninger, oplysninger om bedste praksis samt oplysningskampagner |
f) udarbejdelse af tilgængelig information til forklaring, fortolkning og forenkling af europæiske standarder eller standardiseringsprodukter, herunder brugervejledninger, resumeer af standarder, oplysninger om bedste praksis samt oplysningskampagner, strategier og træningsprogrammer. Denne information og dette materiale stilles til rådighed i et tilgængeligt elektronisk format og i et formalt, der er tilgængeligt for mennesker med handicap. |
Ændringsforslag 81 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 2 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) andre organer, som har fået til opgave at udføre det arbejde, der er omhandlet i litra a), c) og g) i stk. 1, i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer. |
b) andre nationale eller europæiske organer, som har fået til opgave at udføre det arbejde, der er omhandlet i litra a), c) og g) i stk. 1, i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer. |
Ændringsforslag 82 Forslag til forordning Artikel 12 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) juridisk og teknisk ekspertise, herunder undersøgelser, i relation til vurderingen af behovet for, og udarbejdelsen af, europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter |
b) juridisk og teknisk ekspertise, herunder undersøgelser, i relation til vurderingen af behovet for, og udarbejdelsen af, europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter samt uddannelse af eksperter |
Ændringsforslag 83 Forslag til forordning Artikel 12 – litra d | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(d) kontrol af kvaliteten af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter og af deres overensstemmelse med de relevante EU-politikker og EU-lovgivning |
udgår |
Ændringsforslag 84 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 – litra b – nr. i | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(i) fremstilling og revision af de europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a) |
udgår |
Ændringsforslag 85 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 1 og 2 omhandlede finansieringsregler samt tilskudsbeløbene og eventuelt de maksimale procentsatser for finansieringen af hver aktivitetstype. |
3. Kommissionen fastsætter efter høring af de europæiske standardiseringsorganisationer de i stk. 1 og 2 omhandlede finansieringsregler samt tilskudsbeløbene og eventuelt de maksimale procentsatser for finansieringen af hver aktivitetstype. |
Ændringsforslag 86 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 4 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) SMV'er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale interesseparter skal i tilstrækkelig grad være repræsenteret i det europæiske standardiseringsarbejde som omhandlet i artikel 5, stk. 1. |
b) Europæiske standardiseringsorganisationer letter passende deltagelse af SMV'er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale interesseparter, herunder arbejdsmarkedets parter i det europæiske standardiseringsarbejde som omhandlet i artikel 5, stk. 1. |
Ændringsforslag 87 Forslag til forordning Artikel 16 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) opdatere fortegnelsen over europæiske standardiseringsorganer i bilag I |
a) opdatere fortegnelsen over europæiske standardiseringsorganisationer i bilag I til at tage hensyn til navne- eller strukturforandringer |
Ændringsforslag 88 Forslag til forordning Artikel 16 – litra a a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) oprette og opdatere listen over nationale standardiseringsorganisationer i bilag 1a; |
Ændringsforslag 889 Forslag til forordning Artikel 16 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) tilpasse kriterierne for anerkendelse af de standarder inden for ikt, der er omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling |
b) tilpasse kriterierne for anerkendelse af tekniske specifikationer inden for ikt, der er omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling, dog uden at indføre eller ophæve et kriterium |
Ændringsforslag 90 Forslag til forordning Artikel 16 – litra c | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, som omhandlet i bilag III, med henblik på yderligere udvikling med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet. |
c) tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, som omhandlet i bilag III, med henblik på yderligere udvikling med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet, dog uden at oprette, ophæve eller fjerne et kriterium eller en organisation fuldstændigt. |
Ændringsforslag 91 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. De i stk. 1, litra a og b, omtalte afgørelser vedtages efter høring af de europæiske standardiseringsorganisationer. |
Begrundelse | |
Afgørelserne er grundlæggende for standardiseringsordningen, og følgelig skal de europæiske standardiseringsorganisationer inddrages. | |
Ændringsforslag 92 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser. |
1. (Vedrører ikke den danske tekst) |
Ændringsforslag 93 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. De delegerede beføjelser i artikel 16 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2013. |
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 16 i en periode på fem år fra den 1. januar 2013. Kommissionen udarbejder senest ni måneder før udgangen af den femårige periode en rapport om delegationen af beføjelser. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. |
Ændringsforslag 94 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Delegationen af beføjelser efter artikel 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer den delegation af beføjelser, der er angivet i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
3. Den i artikel 16 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Den institution, som har indledt den interne beslutningsproces om tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser, bestræber sig i videst mulige omfang på inden for en rimelig frist forud for vedtagelsen af den endelige beslutning at underrette Kommissionen om tilbagekaldelsen af den pågældende delegation af beføjelser og eventuelle bevæggrunde for tilbagekaldelsen. |
|
En afgørelse om at tilbagekalde bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af eventuelle delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
Ændringsforslag 95 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. |
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller på Rådets initiativ. |
Ændringsforslag 96 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011. |
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011. Udvalget mødes mindst to gange om året med de europæiske og nationale standardiseringsorganisationer. |
Begrundelse | |
Afgørelserne er grundlæggende for standardiseringsordningen, og følgelig skal de europæiske standardiseringsorganisationer inddrages. | |
Ændringsforslag 97 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 4 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4a. Kommissionen kan indbyde de organisationer og andre relevante interesserede parter, der omtales i bilag I, Ia og III, som observatører til møderne i det i stk. 1 omtalte udvalg. |
Ændringsforslag 98 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. De europæiske standardiseringsorganer fremsender en årlig rapport om implementeringen af denne forordning til Kommissionen. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om følgende: |
1. De europæiske standardiseringsorganisationer fremsender en kort og koncis årlig rapport om gennemførelsen af denne forordning til Kommissionen. Rapporten skal indeholde oplysninger om følgende: |
Begrundelse | |
I den engelske version bruges ordet "detail", hvilket kan skabe mere bureaukrati, uden at det vil forbedre implementeringen. Rapporten bør i stedet være målrettet og relativ koncis. | |
Ændringsforslag 99 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) repræsentationen af SMV’er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale interesseparter i nationale standardiseringsorganer. |
b) repræsentationen af forbrugerorganisationer, miljøorganisationer og sociale interesseparter i nationale standardiseringsorganisationer. |
Ændringsforslag 100 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1 – litra b a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) repræsentationen af SMV'er på basis af de i artikel 5a, stk. 3 nævnte rapporter. |
Ændringsforslag 101 Forslag til forordning Artikel 19 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Article 19a |
|
Gennemgang |
|
Kommissionen overvejer behovet for yderligere foranstaltninger til forenkling af finansieringen af europæisk standardisering og til nedbringelse af den administrative byrde for de europæiske standardiseringsorganisationer under hensyntagen til den i artikel 19, stk. 1, litra a, nævnte rapport. Den fremlægger sine konklusioner i en rapport, der fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet inden den 1. januar 2015, og fremsender om nødvendigt forslag til lovgivning om ændring af denne forordning. |
Ændringsforslag 102 Forslag til forordning Artikel 21 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen offentliggør en fortegnelse over nationale standardiseringsorganer og alle opdateringer af denne i Den Europæiske Unions Tidende. |
Kommissionen offentliggør efter høring af de europæiske standardiseringsorganisationer en fortegnelse over nationale standardiseringsorganisationer og alle opdateringer af denne på sin webside og i Den Europæiske Unions Tidende. |
Ændringsforslag 103 Forslag til forordning Bilag I a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Bilag Ia |
|
Nationale standardiseringsorganisationer |
Ændringsforslag 104 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2. – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. De tekniske specifikationer skal være udarbejdet af en nonprofitorganisation, som er en faglig sammenslutning, industriorganisation eller handelssammenslutning eller enhver anden medlemsorganisation, som inden for dens ekspertiseområde udarbejder standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, og som ikke er et europæisk, nationalt eller internationalt standardiseringsorgan, gennem processer, som opfylder følgende kriterier: |
2. De tekniske specifikationer skal være udarbejdet af en nonprofitorganisation, som er en faglig sammenslutning, industriorganisation eller handelssammenslutning eller enhver anden medlemsorganisation, som inden for dens ekspertiseområde udarbejder tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, og som ikke er en europæisk, national eller international standardiseringsorganisation, gennem processer, som opfylder følgende kriterier: |
Ændringsforslag 105 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra a – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
de tekniske specifikationer skal være udarbejdet på grundlag af et åben beslutningsproces, som alle interesseparter på det eller de markeder, der berøres af standarden, har adgang til. |
de tekniske specifikationer skal være udarbejdet på grundlag af en åben beslutningsproces, som alle interesseparter på det eller de markeder, der berøres af den tekniske specifikation, har adgang til. |
Ændringsforslag 106 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
standardiseringsprocessen skal have været baseret på samarbejde, og må ikke have begunstiget en bestemt interessepart. Ved konsensus forstås en generel enighed, der er kendetegnet ved, at der ikke fra en betydelig del af de berørte interesser er vedholdende modstand mod væsentlige spørgsmål, og som er opnået gennem en proces, der har søgt at tage hensyn til alle de berørte parters synspunkter og forene modstridende argumenter. Konsensus forudsætter ikke enstemmighed. |
processen til udarbejdelse af tekniske specifikationer skal have været baseret på samarbejde, og må ikke have begunstiget en bestemt interessepart. Ved konsensus forstås en generel enighed, der er kendetegnet ved, at der ikke fra en betydelig del af de berørte interesser er vedholdende modstand mod væsentlige spørgsmål, og som er opnået gennem en proces, der har søgt at tage hensyn til alle de berørte parters synspunkter og forene modstridende argumenter. Konsensus forudsætter ikke enstemmighed. |
Ændringsforslag 107 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – litra c – nr. ii | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
ii) oplysninger om (nye) standardiseringsaktiviteter skal have været meddelt bredt gennem passende og tilgængelige kanaler |
ii) oplysninger om (nye) standardiseringsaktiviteter skal have været offentliggjort og meddelt bredt gennem passende og tilgængelige kanaler |
Ændringsforslag 108 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – litra c – nr. iii | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) for at opnå balance skal det have været tilstræbt, at alle grupper af interesseparter deltog |
iii) (Vedrører ikke den danske tekst). |
Ændringsforslag 109 Forslag til forordning Bilag III – litra a – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) En europæisk organisation, der repræsenterer SMV'erne i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
a) En europæisk horisontal organisation, der udelukkende repræsenterer håndværksvirksomhederne og SMV'erne i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
Ændringsforslag 110 Forslag til forordning Bilag III – litra a – nr. iii | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(iii) har fået mandat af nonprofitorganisationer, der repræsenterer SMV'er i mindst to tredjedele af medlemsstaterne til at repræsentere SMV'ernes interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan. |
iii) har fået mandat af nonprofitorganisationer, der repræsenterer størsteparten af SMV'erne i alle medlemsstaterne til at repræsentere SMV'ernes interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan. |
Ændringsforslag 111 Forslag til forordning Bilag III – litra b – nr. ii | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
ii) har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage forbrugernes interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan |
ii) har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage forbrugernes interesser, herunder de forbrugere, som er specielt sårbare som følge af deres mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, i standardiseringsprocessen på europæisk plan |
Ændringsforslag 112 Forslag til forordning Bilag III – litra d – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) En europæisk organisation, der repræsenterer sociale interesser i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
d) En europæisk organisation, der repræsenterer sociale interesser, herunder arbejdsmarkedets parter i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
Ændringsforslag 113 Forslag til forordning Bilag III – litra d – nr. i | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(i) er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er uafhængig af industrielle, kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan afstedkomme interessekonflikter |
i) er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er repræsentativ, uafhængig af industrielle, kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan afstedkomme interessekonflikter |
- [1] EUT C 376 af 22.12.2011, s. 69.
BEGRUNDELSE
Til minde om Alberto Normand og hans menneskelige og professionelle kvaliteter, som overskred alle standarder
I. Kommissionens forslag
Den 1. juni 2011 vedtog Kommissionen en "standardiseringspakke", bestående af et forslag til forordning, der havde til formål at revidere og erstatte den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for standardisering[1], en konsekvensanalyse og en meddelelse indeholdende en strategisk vision for europæisk standardisering for det næste årti.
Den foreslåede forordning bygger på to almene offentlige høringer, afholdt i 2009 og 2010, arbejdet i Ekspertpanelet for undersøgelse af det europæiske standardiseringssystem (EXPRESS), hvidbogen om modernisering af ikt-standardiseringen i EU – vejen frem og Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2010 om fremtiden for europæisk standardisering[2].
II. Ordførerens generelle holdning
Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag om en revision af det europæiske standardiseringssystem under behørig hensyntagen til Parlamentets anmodning om en revision, der har til formål at bevare de mange gode elementer ved systemet, udbedre dets mangler og skabe den rette balance mellem de nationale, de europæiske og de internationale dimensioner.
Under udarbejdelsen af denne betænkning har ordføreren taget hensyn til konklusionerne i EXPRESS-rapporten, som indeholdt en række betydningsfulde anbefalinger, samt de svar, der kom på Kommissionens offentlige høring om revision af det europæiske standardiseringssystem. Ordføreren har også taget hensyn til konklusionerne af den offentlige høring, organiseret af IMCO-Udvalget den 23. november 2011, og haft mulighed for at gennemføre omfattende høringer af repræsentanter fra nationale og europæiske standardiseringsorganisationer og centrale interesserede parter, der er involverede i udviklingsproceduren. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse (ordfører: A. Pezzini) er også blevet overvejet behørigt.
Ordføreren har inkluderet et relativt begrænset antal ændringsforslag i dette udkast til betænkning med henblik på at forbedre det europæiske standardiseringssystem inden for dets nuværende rammer og i tæt samarbejde med Rådet.
a) Fremme af SMV'ers adgang til standarder og styrkelse af deres deltagelse i processen med udarbejdelse af standarder
Selv om små og mellemstore virksomheder (SMV'ere) udgør rygraden i den europæiske økonomi, svarer deres deltagelse i standardiseringen ikke altid til deres økonomiske betydning. Standarder er ikke altid udviklet til at tage hensyn til SMV'ers (især små virksomheders, mikrovirksomheders og håndværksvirksomheders) særlige egenskaber og situation. Det er derfor nødvendigt at sikre, at standarderne er forståelige og let anvendelige, så de kan gennemføres bedre af alle brugere. Der bør også tages skridt for at sikre, at SMV'erne er i stand til fuldt ud at deltage i udviklingen af standarder, og at de har let adgang til dem. I den forbindelse har ordføreren indført en række ændringsforslag med det brede sigte at styrke SMV'ers deltagelse i standardiseringsaktiviteterne, navnlig på nationalt plan, og lette deres adgang til standarder.
b) Sikring af offentlige myndigheders deltagelse i europæisk standardisering
Ordføreren ønsker at understrege, at de offentlige myndigheder i de fleste medlemsstater viser begrænset interesse i at deltage i processen med at udvikle standarder på trods af standardiseringens vigtighed som middel til at understøtte EU's lovgivning og politikker. Ordføreren mener, at medlemsstaterne, og navnlig markedstilsynsmyndighederne, bør sende repræsentanter til at deltage i alle nationale tekniske udvalg, der afspejler udviklingen af standarder bemyndiget af Kommissionen. De nationale myndigheders deltagelse er særlig afgørende, både for en velfungerende lovgivning på de områder, der er omfattet af "den nye metode", og for at undgå efterfølgende formel indsigelse mod harmoniserede standarder.
c) Mulighed for, at berørte interessegrupper i samfundet kan deltage i europæisk standardisering
Ordføreren anerkender betydningen af princippet om uddelegering til medlemsstaterne som en hjørnesten i det europæiske standardiseringssystem, især i forbindelse med CEN's og CENELEC's procedure for udvikling af standarder. Det bør dog bemærkes, at deltagelsen af interesserede parter, der repræsenterer interessegrupper i samfundet, såsom forbrugere (herunder personer med handicap), miljøforkæmpere og arbejdstagere, fortsat er meget lav eller ikke-eksisterende i nationale tekniske udvalg, hvilket bekræftes i adskillige undersøgelser. Det er derfor nødvendigt at sikre direkte deltagelse for disse interessepartnere på europæisk plan ved at opretholde finansiel støtte til de europæiske organisationer, der er oprettet til at repræsentere disse offentlige interesser. Involvering af disse grupper giver systemet en betydeligt grad af legitimitet, forbedrer kvaliteten af konsensus og gør europæiske standarder mere repræsentative.
d) Standardisering inden for tjenesteydelser
Standarder har bidraget til en betydelig forbedring af kvaliteten og sikkerheden af varer, men deres tilgængelighed på tjenesteydelsesområdet halter langt efter denne sektors økonomiske betydning og potentiale. Udviklingen af europæiske tjenestestandarder bør, som fastsat i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, skabe yderligere harmonisering inden for servicesektoren, øge de europæiske tjenesters gennemsigtighed, kvalitet og konkurrenceevne og fremme konkurrence, innovation, reduktion af handelshindringer og beskyttelse af forbrugerne. Ordføreren støtter derfor Kommissionens forslag om at lade den europæiske lovgivningsmæssige ramme omfatte tjenestestandarder, da dette vil udgøre et regulært grundlag for, at Kommissionen kan anmode de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO'erne) om at udvikle standarder inden for veldefinerede og nøje vurderede områder og samtidig sikre, at tjenestestandarder kobles sammen med markeds- og forbrugerbehovene under hensyntagen til den offentlige interesse.
e) Forbedring og fremskyndelse af den europæiske procedure for fastsættelse af standarder gennem mere gennemsigtighed og høring
Ordføreren mener, at det er afgørende, at europæiske standarder udarbejdes inden for en rimelig tidsfrist, navnlig på de områder, hvor der kræves standarder hurtigt for at opfylde krav, der følger af offentlige politikker og hastigt skiftende markedsforhold. Ordføreren opfordrer derfor de nationale og europæiske standardiseringsorganisationer til at vedblive med at forbedre deres effektivitet under hensyntagen til, at fremskyndelsen af standardiseringsprocessen ikke må ske på bekostning af principperne om åbenhed, kvalitet, gennemsigtighed og konsensus blandt alle interesserede parter.
Ordføreren mener, at proceduren for fastsættelse af standarder i et vist omfang vil blive fremmet gennem bedre høring mellem Kommissionen og ESO'erne, inden der udstedes mandater, hvilket vil gøre dem i stand til at analysere markedsrelevansen af det foreslåede emne og sikre, at det er begrænset til at definere de tekniske midler til at opnå de politiske målsætninger, lovgiveren har opstillet, samt svare hurtigere på, om de er i stand til at påtage sig standardiseringsprojektet. I den forbindelse foreslår ordføreren en høringsfase mellem Kommissionen, ESO'erne og de relevante interesserede parter under forberedelsen af mandatet for at sikre markedsrelevansen af de ønskede standarder. Der bør også gennemføres et bredt samråd med alle relevante interesserede parter, inden vedtagelsen af Kommissionens årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering.
Ordføreren bemærker også betydningen af det udvalg, der omtales i artikel 18 i den foreliggende forordning, som et forum mellem Kommissionen og medlemsstaterne til drøftelse af emner i forbindelse med standardisering. Ordføreren mener, at udvalget, hvor dette er relevant, bør være åbent for observatører fra nationale og europæiske standardiseringsorganisationer og alle relevante interesserede parter.
f) Tekniske ikt-specifikationer
Ordføreren anerkender, at fora og konsortier yder et væsentligt bidrag til standardiseringssystemet ved at levere ikt-specifikationer med global relevans, som ofte er mere modtagelige for innovative teknologier. Ordføreren tilslutter sig indførelsen af et nyt system, der gør det muligt – navnlig inden for offentlige indkøb – at anvende specifikationer, der er udviklet af andre organisationer end ESO'erne. Det må dog understreges, at disse specifikationer bør have en anden status end standarderne, og at ESO'erne bør høres i denne proces for at sikre sammenhængen i systemet.
g) Finansiering
Ordføreren er opmærksom på, at det nuværende system med EU-finansiering til støtte for europæisk standardisering ofte fører til frustrationer på grund af de høje omkostninger til revision og forsinkelserne i godkendelsen af betalinger, som somme tider vejer tungere end fordelene ved den finansielle støtte. Kommissionen har gjort en betydelig indsats for at reducere den administrative byrde, der pålægges ESO'erne, f.eks. gennem muligheden for en væsentlig forenkling af systemet med udbetalinger af faste beløb, der klart er adskilt fra enhver form for kontrol af faktiske gennemførelsesomkostninger. Dette forslag er et yderligere skridt i retning af et resultatbaseret system baseret på identificeringen af vedtagne indikatorer og målsætninger. Ordføreren opfordrer Kommissionen til at sikre systemets finansielle bæredygtighed og – i lyset af den kommende revision af EU's finansforordning – at foreslå yderligere foranstaltninger til at reducere den administrative byrde.
III. Konklusion
Formålet med dette udkast til betænkning er at dække de centrale spørgsmål, der kræver nøjere overvejelse, i dette forslag med henblik på at fremme drøftelserne i udvalget. Idet ordføreren forbeholder sig ret til at fremlægge flere ændringsforslag efter at have studeret Kommissionens forslag nærmere og foretaget yderligere høringer, er det på dette stadie intentionen at skabe en frugtbar udveksling af synspunkter i udvalget, og ordføreren imødeser yderligere forslag.
- [1] – Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
– Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om finansiering af europæisk standardisering. - [2] Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2010 om fremtiden for europæisk standardisering (2010/2051(INI)).
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (1.2.2012)
til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF
(COM(2011)0315 – C7‑0150/2011 – 2011/0150(COD))
Ordfører for udtalelse: Frank Proust
KORT BEGRUNDELSE
Dette forslag til forordning fra Kommissionen er en ændring af de eksisterende direktiver. Da det nuværende system er temmelig effektivt, er det vigtigt, at denne forordning kun videreudvikler det eksisterende og ikke skaber en større omvæltning.
Standardisering bidrager til en lang række aspekter af den økonomiske aktivitet, især økonomisk vækst, produktivitet og åbning af markederne. Standardisering indvirker på mange måder på samhandelen. Den kan dog også udnyttes af protektionistiske lande som en teknisk handelshindring.
Derfor må Den Europæiske Union fortsætte med at fremme internationale standarder, således som det sker gennem de internationale standardiseringsorganer eller i bilaterale sammenhænge, f.eks. i forbindelse med indgåelse af handelsaftaler. Det vil også være en god idé, at Kommissionen medtager internationale målsætninger i sit arbejdsprogram.
Denne udtalelse vedrører hovedsagelig de tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi. Det skyldes, at disse specifikationer som oftest er udviklet af en række fora og konsortier, dvs. virksomhedssammenslutninger af forskellig størrelse, der har til formål at udarbejde specifikationer i fællesskab. Disse fora og konsortier har meget tit en international dimension, og deres arbejde har virkninger på det internationale plan. De er ikke underlagt de samme forpligtelser som de europæiske standardiseringsorganer (ESO). Ikt-sektoren er et særlig dynamisk område, hvor standardiseringssystemet ikke bare skal kunne reagere meget hurtigt på udviklingen for at garantere interoperabilitet, men også skal kunne fremme konkurrence og innovation. Det er årsagen til, at der er langt flere tekniske specifikationer i ikt-sektoren end inden for andre områder.
Ud fra en international betragtning må de tekniske specifikationer fremmes; eftersom de er udviklet af organisationer af internationalt tilsnit, gør de det nemlig muligt at åbne markederne uden for Europa og begrænser de tekniske handelshindringer.
Det kniber ikke desto mindre med at anerkende dem på EU-plan i dag, og mange medlemsstater kan ikke henvise hertil i de offentlige indkøbsprocedurer.
I sit forslag foreslår Kommissionen, at den enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ kan anerkende disse tekniske specifikationer på ikt-området som ikt-standarder, når de opfylder bestemte krav. Ordføreren mener imidlertid, at denne fremgangsmåde ikke gør det muligt at løse de problemer, der er omtalt ovenfor.
For det første vil en sådan praksis være ensbetydende med, at Kommissionen griber ind i standardiseringsprocessen, eftersom den på eget initiativ kan beslutte, at en teknisk specifikation er en standard uden at være udviklet af en ESO. Det er imidlertid vigtigt, at de politiske aktører ikke blander sig i standardiseringsprocessen, for denne udgør en frivillig proces. Selv om de tekniske specifikationer skal opfylde kravene i bilagene til forslaget for at kunne anerkendes som ikt-standarder, rejser der sig desuden det spørgsmål, på hvilket grundlag Kommissionen vil anerkende en bestemt teknisk specifikation som standard frem for en anden?
For det andet gør en sådan praksis det vanskeligt at skelne mellem standarder og tekniske specifikationer. Foraene og konsortierne har ikke de samme forpligtelser som ESO'erne, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder, sociale organisationer og miljø- og forbrugerbeskyttelsesorganisationer. De er heller ikke forpligtet til at overholde princippet om konsekvens, ifølge hvilket man ikke kan anvende indbyrdes modstridende standarder eller udvikle en standard, der er et duplikat af en anden. Ordføreren mener, at det er vigtigt, at der fortsat kan skelnes klart mellem standarder og tekniske specifikationer, da der ellers er en risiko for, at der udvikles et parallelt standardiseringssystem.
Derudover forekommer de kriterier, som de tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi skal opfylde for at kunne anerkendes som standard af Kommissionen, at være ufuldstændige. Således er en del af WTO-principperne, især princippet om konsekvens, udeladt.
Endelig har Kommissionen ved afgørelse af 28. november 2011, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. november 2011, besluttet at oprette en europæisk multistakeholderplatform for ikt-standardisering, sammensat af repræsentanter for de nationale myndigheder i medlemsstaterne og EFTA-landene, repræsentanter for små og mellemstore virksomheder og industrien samt andre interesseparter i civilsamfundet. Platformen får til opgave at rådgive Kommissionen i spørgsmål, der vedrører standardisering på ikt-området (arbejdsprogram, behov, gennemførelse osv.).
Derfor foreslår ordføreren – uden at sætte spørgsmålstegn ved det arbejde, der udføres af de forskellige fora og konsortier på ikt-området – at Kommissionen efter høring af multistakeholderplatformen for Ikt-standardisering gør det muligt for alle medlemsstater at anvende de tekniske specifikationer i de offentlige indkøbsprocedurer eller ved gennemførelsen af EU-politikker, når specifikationerne opfylder kravene i bilaget, der desuden skal indeholde alle WTO-kriterier.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Europæiske standarder bør fortsat vedtages af de europæiske standardiseringsorganer, dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). |
(3) De europæiske standarder bør fortsat vedtages af de europæiske standardiseringsorganer, dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4a) Standardisering spiller en stadig vigtigere rolle i den internationale samhandel og åbningen af markederne. Gennem Dresden- og Wieneraftalerne søger EU at fremme udviklingen af standarder på internationalt plan og dermed styrke de europæiske virksomheders og industrisektorers konkurrenceevne på den internationale scene. Standardisering kan imidlertid også anvendes af tredjelande som et instrument til modvirkning af konkurrencen ved at skabe tekniske handelshindringer. På baggrund heraf er det af afgørende betydning, at de europæiske standardiseringsorganer og de internationale standardiseringsorganisationer samarbejder, men EU bør også fremme bilaterale samarbejdsmønstre ved at koordinere sit standardiseringsarbejde med partnerne, f.eks. inden for rammerne af den transatlantiske dialog. |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 b (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4b) De europæiske standarder bør også fremmes gennem bilaterale kontakter under forhandlinger om aftaler eller ved udsendelse af standardiseringseksperter til tredjelande, som det har været tilfældet med Kina. Der bør iværksættes et tilsvarende initiativ med Indien, Rusland og Brasilien i første række. |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 4 c (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4c) Ved siden af de standarder, der udarbejdes af de nationale, europæiske og internationale standardiseringsorganer, udvikler fora og konsortier tekniske specifikationer. Disse tekniske specifikationer er hensigtsmæssige til at afhjælpe en situation, hvor der ikke findes standarder. Især som følge af foraenes og konsortiernes internationale dimension gør de tekniske specifikationer det muligt at skabe adgang til markeder uden for Europa og begrænser de tekniske handelshindringer, navnlig inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt). EU bør fremme forbindelserne mellem standardiseringsorganerne og disse fora og konsortier og dermed sørge for, at der ikke opstår et konkurrerende standardiseringssystem. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(13) Standarder er vigtige værktøjer for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad er involveret i standardiseringssystemet, så der er en risiko for, at standarder ikke tager hensyn til SMV'ernes behov og problemer. Det er derfor af afgørende betydning, at deres repræsentation og deltagelse i standardiseringsprocessen forbedres, især i de tekniske udvalg. |
(13) Standarder er vigtige værktøjer for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad er involveret i standardiseringssystemet, så der er en risiko for, at standarder ikke tager hensyn til SMV'ernes behov og problemer. Standardiseringsreglerne bør tilskynde de små og mellemstore virksomheder til aktivt at bidrage med deres innovative teknologiløsninger til standardiseringsbestræbelserne. Det er desuden af afgørende betydning, at deres repræsentation og deltagelse i standardiseringsprocessen forbedres, især i de tekniske udvalg. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 14 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne, men disse er generelt underrepræsenterede i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan. Denne forordning bør derfor sikre en passende repræsentation af SMV’er i den europæiske standardiseringsproces gennem et organ med egnede kvalifikationer. |
(14) Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne, men disse er på visse områder underrepræsenterede i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan. Denne forordning bør derfor sikre en passende repræsentation af SMV’er i den europæiske standardiseringsproces, samtidig med at man opretholder princippet om national delegering og undgår unødvendig overlapning af strukturerne på europæisk plan gennem et organ med egnede kvalifikationer. Der bør lægges særlig vægt på de små og mellemstore virksomheders repræsentation og behov i arbejdet med international standardisering. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 19 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(19) Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante standarder ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi, f.eks. ved at vælge standarder, der kan implementeres af alle interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af et europæisk standardiseringsorgan eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller tilsvarende. Standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og 2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at tekniske specifikationer for offentlige indkøb kan henvise til standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og innovation. |
(19) Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante standarder ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi, f.eks. ved at vælge standarder, der kan implementeres af alle interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af et europæisk standardiseringsorgan eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller tilsvarende. Standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og 2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at der i offentlige indkøbsprocedurer kan henvises til bestemte tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og innovation. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 20 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(20) Nogle standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for udvælgelse af de standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, der vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste over egenskaber for sådanne standarder og de dertil knyttede standardiseringsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet inden for WTO for internationale standardiseringsorganisationer. |
(20) Nogle tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for udvælgelse af de tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, der vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste over egenskaber for sådanne tekniske specifikationer og de dertil knyttede standardiseringsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet inden for WTO for internationale standardiseringsorganisationer. |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 22 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(22) De udvalgte standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som for perioden 2010-2015 fastlægger et program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet. |
(22) De udvalgte tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som for perioden 2010-2015 fastlægger et program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 – litra e | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(e) "ikt-standard": en standard inden for informations- og kommunikationsteknologi. |
udgår |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Ethvert europæisk og national standardiseringsorgan skal hurtigst muligt besvare og tage behørigt hensyn til enhver kommentar til et sådant ukast modtaget fra ethvert andet europæisk eller nationalt standardiseringsorgan eller fra Kommissionen. |
2. Ethvert europæisk og national standardiseringsorgan skal inden for en måned besvare og tage behørigt hensyn til enhver kommentar til et sådant ukast modtaget fra ethvert andet europæisk eller nationalt standardiseringsorgan eller fra Kommissionen. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 3 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(a) at udkast til standarder offentliggøres på en sådan måde, at parter, der er etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer |
(a) at udkast til standarder offentliggøres hurtigst muligt på en sådan måde, at parter, der er etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation for små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og samfundets interesseparter, især gennem de organisationer, der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende trin i udarbejdelsen af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter: |
1. Europæiske standardiseringsorganer fremmer en passende repræsentation for små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), forbrugerorganisationer, arbejdstagerorganisationer og miljøorganisationer og samfundets interesseparter, især gennem de organisationer, der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende trin i udarbejdelsen af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter: |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation på teknisk niveau af virksomheder, forskningscentre og universiteter samt andre juridiske enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling. |
2. Europæiske standardiseringsorganer fremmer en passende repræsentation på teknisk niveau af virksomheder, forskningscentre og universiteter samt andre juridiske enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling. |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 5 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 5a |
|
Bedste praksis-modeller |
|
Europæiske standardiseringsorganer støtter, fremmer og udbreder bedste praksis-modeller for forskellige interessegruppers deltagelse i nationale standardiseringsorganer. |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Arbejdsprogrammet for europæisk standardisering omfatter også mål for europæisk standardiserings internationale dimension til støtte for EU's lovgivning og politikker, og det angives i programmet, hvem der skal iværksætte hvilke foranstaltninger for at udvikle et internationalt samarbejde. |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 b (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2b. I det i stk. 1 nævnte arbejdsprogram for europæisk standardisering angives det, hvorledes standardiseringsarbejdet skal indgå i Europa 2020-strategien, og hvordan der sikres kohærens. |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 c (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2c. Det i stk. 1 nævnte arbejdsprogram for europæisk standardisering fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på udtalelse. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen kan anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt inden for en fastsat frist. Disse skal være markedsdrevne, tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. |
1. Kommissionen kan anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt inden for en fastsat frist, som er ambitiøs, og hvortil der er knyttet en klar oversigt over krav, midtvejsmål og offentlig støtte. Standarderne eller standardiseringsprodukterne skal være markedsdrevne, tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen underretter senest tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede accept det relevante standardiseringsorgan om tildelingen af et tilskud til udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt. |
Kommissionen underretter senest to måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede accept det relevante standardiseringsorgan om tildelingen af et tilskud til udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Kapitel IV – overskrift | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Standarder inden for ikt |
Tekniske specifikationer inden for ikt |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 9 – overskrift | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Anerkendelse af tekniske specifikationer inden for ikt |
Anvendelse af tekniske specifikationer inden for ikt |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 9 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2004/18/EF eller på eget initiativ beslutte at anerkende tekniske specifikationer, som ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag II, som ikt-standarder. |
Efter høring af Den Europæiske Multistakeholderplatform for Ikt-standardisering kan Kommissionen enten efter anmodning fra en offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2004/18/EF eller på eget initiativ beslutte at anerkende tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, som ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag II, med henblik på tildeling af offentlige kontrakter eller gennemførelse af EU's politikker. |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 10 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Artikel 10 |
udgår |
Anvendelse af ikt-standarder i offentlige indkøb |
|
Ikt-standarder som omhandlet i artikel 9 udgør fælles tekniske specifikationer som omhandlet i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF samt forordning (EF) nr. 2342/2002. |
|
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra e | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(e) oversættelse, hvis dette er påkrævet, af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog, og i behørigt begrundede tilfælde til andre sprog end de officielle EU-sprog |
(e) oversættelse, hvis dette er påkrævet, af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog, og til andre sprog end de officielle EU-sprog, når det derved er muligt at fremme de europæiske standarder i tredjelande |
(Den fejlagtige nummerering i den franske udgave af Kommissionens forslag bør rettes.) | |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 1 og 2 omhandlede finansieringsregler samt tilskudsbeløbene og eventuelt de maksimale procentsatser for finansieringen af hver aktivitetstype. |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 1 og 2 omhandlede finansieringsregler samt tilskudsbeløbene og eventuelt de maksimale procentsatser for finansieringen af hver aktivitetstype. Kommissionen sikrer, at EU-finansieringen kun har en supplerende karakter og er knyttet til særlige krav, således at finansieringen af den europæiske standardisering stadig overvejende varetages af den private sektor. |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 16 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(b) tilpasse kriterierne for anerkendelse af de standarder inden for ikt, der er omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling |
(b) tilpasse kriterierne for anerkendelse af de standarder inden for ikt, der er omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling, dog uden at indføre eller ophæve et kriterium |
(Den fejlagtige nummerering i den franske udgave af Kommissionens forslag bør rettes.) | |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 16 – litra c | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(c) tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, som omhandlet i bilag III, med henblik på yderligere udvikling med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet. |
(c) tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, som omhandlet i bilag III, med henblik på yderligere udvikling med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet, dog uden at oprette, ophæve eller fjerne et kriterium eller en organisation. |
(Den fejlagtige nummerering i den franske udgave af Kommissionens forslag bør rettes.) | |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. De tekniske specifikationer skal være udarbejdet af en nonprofitorganisation, som er en faglig sammenslutning, industriorganisation eller handelssammenslutning eller enhver anden medlemsorganisation, som inden for dens ekspertiseområde udarbejder standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, og som ikke er et europæisk, nationalt eller internationalt standardiseringsorgan, gennem processer, som opfylder følgende kriterier: |
2. De tekniske specifikationer skal være udarbejdet af en nonprofitorganisation, som er en faglig sammenslutning, industriorganisation eller handelssammenslutning eller enhver anden medlemsorganisation, som inden for dens ekspertiseområde udarbejder tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, og som ikke er et europæisk, nationalt eller internationalt standardiseringsorgan, gennem processer, som opfylder følgende kriterier: |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
de tekniske specifikationer skal være udarbejdet på grundlag af et åben beslutningsproces, som alle interesseparter på det eller de markeder, der berøres af standarden, har adgang til. |
de tekniske specifikationer skal være udarbejdet på grundlag af en åben beslutningsproces, som alle interesseparter på det eller de markeder, der berøres af specifikationen, har adgang til. |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
standardiseringsprocessen skal have været baseret på samarbejde, og må ikke have begunstiget en bestemt interessepart. Ved konsensus forstås en generel enighed, der er kendetegnet ved, at der ikke fra en betydelig del af de berørte interesser er vedholdende modstand mod væsentlige spørgsmål, og som er opnået gennem en proces, der har søgt at tage hensyn til alle de berørte parters synspunkter og forene modstridende argumenter. Konsensus forudsætter ikke enstemmighed. |
processen til udarbejdelse af tekniske specifikationer skal have været baseret på samarbejde, og må ikke have begunstiget en bestemt interessepart. Ved konsensus forstås en generel enighed, der er kendetegnet ved, at der ikke fra en betydelig del af de berørte interesser er vedholdende modstand mod væsentlige spørgsmål, og som er opnået gennem en proces, der har søgt at tage hensyn til alle de berørte parters synspunkter og forene modstridende argumenter. Konsensus forudsætter ikke enstemmighed. |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Bilag 2 – punkt 3 – litra f a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(fa) kohærens: |
|
(i) de tekniske specifikationer må hverken være i modstrid med de nationale, europæiske og internationale standarder, der findes i forvejen, eller som er under udarbejdelse, eller være et duplikat heraf |
|
(ii) denne bestemmelse bør respektere princippet om teknologisk neutralitet og bør ikke anvendes på en konkurrencebegrænsende måde. |
PROCEDURE
Titel |
Europæisk standardisering |
||||
Referencer |
COM(2011)0315 – C7-0150/2011 – 2011/0150(COD) |
||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
IMCO 23.6.2011 |
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
INTA 23.6.2011 |
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
23.11.2011 |
20.12.2011 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
26.1.2012 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 6 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, María Auxiliadora Correa Zamora, Marielle De Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Keith Taylor, Jan Zahradil, Paweł Zalewski |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Amelia Andersdotter, José Bové, George Sabin Cutaş, Mário David, Syed Kamall, Silvana Koch-Mehrin, Inese Vaidere, Pablo Zalba Bidegain |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Véronique De Keyser, Jutta Haug, Pier Antonio Panzeri, Traian Ungureanu |
||||
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (1.3.2012)
til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF.
(KOM(2011)0315 – C7‑0150/2011 – 2011/0150(COD))
Ordfører for udtalelse: Adam Gierek
KORT BEGRUNDELSE
Europa-Parlamentets og Rådets forordning har til formål at øge den positive virkning af europæiske standarder på et fungerende marked, økonomisk vækst og innovation og virksomheders konkurrenceevne. Den har bl.a. til formål at afkorte standardiseringsprocessen i de tilfælde, hvor standarderne udarbejdes på Kommissionens anmodning for at sikre, at SMV'er og samfundets interesseparter er behørigt repræsenteret i standardiseringsprocessen (navnlig i de tilfælde, hvor standarderne udarbejdes på Kommissionens anmodning) og gøre anvendelsen af standarderne for informations- og kommunikationsteknologi mere udbredt og dermed forbedre interoperabiliteten og øge antallet af standarder for innovative og hurtigt udviklede produktionsteknologier, som f.eks. nanoteknologi, bioteknologi og nuklear teknologi og også fremskynde konsolideringen af eksisterende lovgivningsrammer.
Udvalget om Industri, Forskning og Energi besluttede at drage fordel af ændringen af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF, der var blevet nødvendig som følge af den teknologiske udvikling og den globaliserede økonomi. Det er afgørende, at den nye lovgivning udformes på en sådan måde, at den konsoliderer tidligere direktiver om standardiseringspolitik og opdaterer de tidligere nævnte direktiver.
De vigtigste ændringer vedrører fastsættelsen af beføjelserne for henholdsvis Kommissionen og Den Stående Komite for Tekniske Forskrifter og Standarder. De seneste ændringer indebærer, at standardiseringen for tjenesteydelser skal være omfattet af lovgivningsrammerne, og at ikt-sektoren behandles på en særlig måde. Grundlaget for EU's finansiering af standardiseringen er også blevet revideret.
Ordførerens holdning
Ordføreren glæder sig over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets ny forordning, og at Rådet konsoliderer EU's eksisterende standardiseringspolitik og indfører elementer for at tage højde for nye udfordringer, og mener, at det udgør et solidt grundlag for modernisering af forbindelserne mellem EU og det europæiske standardiseringssystem. Disse elementer indebærer, at der tages hensyn til standardisering inden for tjenesteydelser, og at den integreres i et anmeldelsessystem. Afsnittet om finansiering af europæisk standardisering via Kommissionen – hvilket skaber et forbedret retsgrundlag og forenkler procedurerne – er meget positivt.
Visse dele af forslaget giver ikke desto mindre anledning til bekymring med hensyn til den effektive funktion af offentlige-private partnerskaber.
Ændringer til forordningens bestemmelser er nødvendige, for at den kan blive til et gennemførelsesinstrument til støtte for det indre marked, anvende de europæiske standarder med henblik på at øge konkurrenceevnen og innovation, forenkle interessenters deltagelse og sikre en bæredygtig udvikling. Det europæiske standardiseringssystem bør forbedres ved at indføre nye elementer, som tilfører en merværdi.
Særlige bemærkninger
1) De gældende europæiske standardiseringsbestemmelser er ikke defineret eller nævnt.
2) Der er ingen henvisning til princippet om national repræsentation, som er grundlaget for europæisk (og international) standardisering.
3) Der er ingen bestemmelser om "stilstandsprincippet", der er afgørende for harmonisering af standarder på europæisk plan.
4) Mange bestemmelser er af generel karakter, som i lyset af den omfattende delegering af beføjelser til Kommissionen, giver for store muligheder for fortolkning. Dette bør uddybes nærmere. Dette vedrører også visse definitioner og foranstaltninger, navnlig inden for de områder, hvor Kommissionen har forelagt forslag, der påvirker det eksisterende systems funktion og dets sammenhæng.
5) Kommissionens udkast til forslag lægger op til, at der anvendes specifikationer i forskellige fora og konsortier i stedet for europæiske standarder, idet disse specifikationers betingelser er lettere at opfylde. Et af grundlagene for den demokratiske proces er samfundsmæssig konsensus. Det europæiske standardiseringssystems integritet er dets styrke, idet det sikrer sammenhæng i et sæt af standarder. Inddragelsen af fora og konsortier i systemet bør ikke føre til, at der indføres modstridende standarder eller konkurrerende specifikationer, og den bør heller ikke hindre SMV'ernes deltagelse (udgifterne til deltagelse i fora er høje, og beslutningstagningen er ikke altid demokratisk). Desuden kan visse fora og konsortier være domineret af aktører, som ikke kommer fra Den Europæiske Union. Derfor bør fastsættelsen af standarder være begrænset i så vidt mulig omfang til de nuværende anerkendte europæiske standardiseringsorganisationer, og det bør udnyttes, at mange af disse organisationer tilbyder mange muligheder for udarbejdelse af dokumenter, hvor der gøres brug af en fremskyndet konsensusbaseret proces, som inddrager alle interessenter fra alle EU-medlemsstater (f.eks. ved at organisere tematiske konferencer).
Anvendelsen af specifikationer af fora/konsortier bør være tilladt i nøje fastlagte tilfælde (f.eks. ved offentlige indkøbsprocedurer, hvor der ikke findes nogen standarder), mens man opretholder de samme krav med hensyn til: konsensus, åbenhed, frivillig deltagelse, gennemsigtighed, etc. såvel som til europæiske standardiseringsorganisationer.
6) Der er ingen henvisning til de nyeste teknologier som f.eks. nanoteknologi, bioteknologi eller nuklear teknologi.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) Europæisk standardisering er også med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, især ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, netværks interoperabilitet, kommunikationsmidler, teknologisk udvikling og innovation. Standardisering har betydelige positive økonomiske virkninger, f.eks. ved at fremme den økonomiske integration på det indre marked og udviklingen af nye og bedre produkter eller markeder og bedre forsyningsbetingelser. Standarder skærper normalt konkurrencen og mindsker produktions- og salgsomkostningerne og gavner dermed økonomien som helhed. Standarder kan opretholde og forbedre kvaliteten, give information og sikre interoperabilitet og kompatibilitet og derved øge værdien for forbrugerne. |
(2) Europæisk standardisering er også med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, især ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, netværks interoperabilitet, kommunikationsmidler, teknologisk udvikling og innovation. Europæisk standardisering styrker erhvervslivets konkurrenceevne, hvis den koordineres med det internationale standardiseringssystem. Standardisering har betydelige positive økonomiske virkninger, f.eks. ved at fremme den økonomiske integration på det indre marked og udviklingen af nye og bedre produkter eller markeder og bedre forsyningsbetingelser. Standarder skærper normalt konkurrencen og mindsker produktions- og salgsomkostningerne og gavner dermed økonomien som helhed. Standarder kan opretholde og forbedre kvaliteten, give information og sikre interoperabilitet og kompatibilitet og derved øge værdien for forbrugerne. |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Europæiske standarder bør fortsat vedtages af de europæiske standardiseringsorganer, dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). |
(3) Det europæiske standardiseringssystem bør fortsat drives af og til fordel for interessenter i overensstemmelse med principperne om samhørighed, gennemsigtighed, åbenhed, konsensus, uafhængighed af særlige interesser, hensigtsmæssigheden for markedet, effektivitet og national repræsentation i beslutningstagningen, og europæiske standarder bør fortsat vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer, dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). |
Begrundelse | |
Dette bidrager til at minde om den nuværende situation. | |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle i det indre marked, først og fremmest gennem formodning om overensstemmelse for produkter, der bringes i omsætning, med de væsentlige krav til disse produkter som fastlagt i EU's harmoniseringslovgivning. |
(4) Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle i det indre marked, for eksempel gennem formodning om overensstemmelse for produkter, der bringes i omsætning, med de væsentlige krav til disse produkter som fastlagt i EU's harmoniseringslovgivning. |
Begrundelse | |
En stor del af europæiske standarder (70 %) understøtter ikke direkte EU-politik eller lovgivning, hvilket gør teksten let misvisende. | |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 8 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(8) Udviklingen af frivillige standarder for tjenesteydelser bør være markedsdrevet, hvorved de behov, som de økonomiske aktører og interesseparter, der direkte eller indirekte berøres af standarden, skal være fremherskende, og den bør tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. Standarderne bør først og fremmest fokusere på tjenesteydelser i tilknytning til produkter og processer. |
(8) Tjenesteydelser er ofte indrettet efter særlige nationale forhold. Derfor bør udviklingen af frivillige standarder for tjenesteydelser vedrøre veldefinerede og omhyggeligt vurderede områder. Den bør være markedsdrevet, hvilket vil sige, at behovene hos de økonomiske aktører og interesseparter, der direkte eller indirekte berøres af standarden, skal være fremherskende, og at standarderne bør tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. Standarderne bør først og fremmest fokusere på tjenesteydelser i tilknytning til produkter og processer. Standardisering er ved anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EFaf 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, kun tilladt i overensstemmelse med nærhedsprincippet. |
|
_________ |
|
EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. |
Begrundelse | |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har til formål at sikre, at (erhvervsmæssige) kvalifikationer i EU har en høj kvalitet, og udgør således et definitivt sæt regler for den videre udvikling af gensidige anerkendelsesprocedurer, som må have forrang, når det gælder gyldighed. | |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(10) Inden for Unionen vedtages nationale standarder af nationale standardiseringsorganer, hvilket kan føre til modstridende standarder og tekniske hindringer i det indre marked. Det er derfor nødvendigt for det indre marked og for virkningen af standardiseringen i EU at bekræfte den nuværende regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de nationale standardiseringsorganer og Kommissionen om igangværende og fremtidigt standardiseringsarbejde Denne udveksling af oplysninger bør bringes på linje med bilag 3 til aftalen om tekniske handelshindringer, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 80/271/EØF af 10. december 1979 om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973 – 79. |
(10) Inden for Unionen vedtages nationale standarder af nationale standardiseringsenheder, hvilket kan føre til modstridende standarder og tekniske hindringer i EU's indre marked. Det er derfor nødvendigt for EU's indre marked og for virkningen af standardiseringen i EU at bekræfte den nuværende regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de nationale standardiseringsenheder, de europæiske standardiseringsorganisationer og Kommissionen om igangværende og fremtidigt standardiseringsarbejde også om bestemmelser om "stilstandsprincippet" vedrørende deres anvendelse af nationale standardiseringsenheder under europæiske standardiseringsorganisationer. Denne udveksling af oplysninger bør bringes på linje med bilag 3 til aftalen om tekniske handelshindringer, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 80/271/EØF af 10. december 1979 om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973 – 79. |
Begrundelse | |
Der mangler en henvisning til "stilstandsprincippet" (artikel 4 og 7 i direktiv 98/34/EF). Stilstand er et enestående instrument, som medfører, at tekniske handelshindringer kan undgås, og som også fremmer den tekniske harmonisering på europæisk plan. | |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 12 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) Standarder kan styrke de europæiske politikker, der skal tackle samfundets store udfordringer som klimaforandringer, bæredygtigt ressourceforbrug, aldring og innovation generelt. Ved at være drivkraft for udviklingen af europæiske eller internationale standarder for varer og teknologier i disse ekspanderende markeder vil Europa kunne skabe en konkurrencefordel for sine virksomheder og fremme handelen. |
(12) Når standarder hovedsageligt er markedsdrevne værktøjer, der anvendes af interesseparter på frivillig basis, kan de bidrage til at styrke de europæiske politikker, der skal tackle samfundets store udfordringer som klimaforandringer, bæredygtigt ressourceforbrug, aldring og innovation generelt. Ved at være drivkraft for udviklingen af europæiske eller internationale standarder for varer og teknologier i disse ekspanderende markeder vil Europa kunne skabe en konkurrencefordel for sine virksomheder og fremme handelen. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(13) Standarder er vigtige værktøjer for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad er involveret i standardiseringssystemet, så der er en risiko for, at standarder ikke tager hensyn til SMV'ernes behov og problemer. Det er derfor af afgørende betydning, at deres repræsentation og deltagelse i standardiseringsprocessen forbedres, især i de tekniske udvalg. |
(13) Standarder er vigtige værktøjer for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), som imidlertid sommetider er underrepræsenterede og ikke i tilstrækkelig grad er involveret i standardiseringssystemet, så der er en risiko for, at standarder ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til SMV'ernes behov og problemer eller deres potentiale for at bidrage med innovativ teknologi. Standardiseringsregler bør tilskynde SMV'er til aktivt at bidrage til standardiseringsindsatsen med deres innovative teknologiske løsninger. Det er derfor af afgørende betydning, at deres repræsentation og deltagelse i alle faser af standardiseringsprocessen forbedres, især i de tekniske udvalg. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 14 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne, men disse er generelt underrepræsenterede i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan. Denne forordning bør derfor sikre en passende repræsentation af SMV’er i den europæiske standardiseringsproces gennem et organ med egnede kvalifikationer. |
(14) Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne, men disse er på en række områder underrepræsenterede i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan. Denne forordning bør derfor sikre en passende repræsentation af SMV’er i den europæiske standardiseringsproces. Effektivt medlemskab for SMV'er af de europæiske standardiseringsorganisationer med stemmeret, forventes at have en positiv indflydelse på deres engagement og deltagelse i standardiseringsarbejdet. |
Begrundelse | |
Interessenter, herunder SMV'er, deltager i den europæiske standardisering på nationalt plan, hvor de handler med tilsvarende virksomheder og lokale myndigheder og kan arbejde på deres modersmål. Den nationale konsensus, som opnås ved hjælp af SMV'ers deltagelse, sendes derefter til de relevante tekniske udvalg i EU af en repræsentant fra den nationale enhed (princippet om national repræsentation). | |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Standarder kan have en bred virkning for samfundet, især med hensyn til borgernes sikkerhed og velvære, netværks effektivitet, miljøet, tilgængelighed og andre områder for offentlig politik. Det er derfor nødvendigt at sikre, at samfundets interesseparters rolle og input i udarbejdelsen af standarder styrkes gennem støtte til organisationer, der repræsenterer forbrugerinteresser, miljøinteresser og samfundsinteresser. |
(15) Standarder kan have en bred virkning for samfundet, især med hensyn til borgernes sikkerhed og velvære, netværks effektivitet, miljøet, tilgængelighed og andre områder for offentlig politik. Det er derfor nødvendigt at sikre, at samfundets interesseparters rolle og input i udarbejdelsen af standarder styrkes gennem støtte til organisationer, der repræsenterer forbrugerinteresser, miljøinteresser og samfundsinteresser. Effektivt medlemskab for disse organisationer af de europæiske standardiseringsorganisationer med stemmeret, forventes at have en positiv indflydelse på kvaliteten af standarder. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 16 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(16) Standarder bør i størst muligt omfang tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus. Vigtige og offentligt tilgængelige værktøjer til evaluering af sådanne påvirkninger gennem hele livscyklussen er blevet udviklet af Det Fælles Forskningscenter (JRC) under Kommissionen. |
(16) Standarder bør tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus. Vigtige og offentligt tilgængelige værktøjer til evaluering af sådanne påvirkninger gennem hele livscyklussen er blevet udviklet af Det Fælles Forskningscenter (JRC) under Kommissionen. |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 17 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(17) Levedygtigheden af samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem afhænger af en omhyggelig planlægning af fremtidige anmodninger om udarbejdelse af standarder. Denne planlægning vil kunne forbedres, især gennem input fra berørte parter. Da direktiv 98/34/EF allerede giver mulighed for at anmode de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde europæiske standarder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bedre og mere gennemsigtig planlægning i form af et årligt arbejdsprogram, som skulle indeholde en oversigt over alle anmodninger om standarder, som Kommissionen har til hensigt at fremsende til de europæiske standardiseringsorganer. |
(17) Levedygtigheden af samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem afhænger af en omhyggelig planlægning af fremtidige anmodninger om udarbejdelse af standarder. Denne planlægning vil kunne forbedres, især gennem input fra berørte parter ved at indføre mekanismer for indsamling af udtalelser og ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem alle interesserede parter. Da direktiv 98/34/EF allerede giver mulighed for at anmode de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde europæiske standarder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bedre og mere gennemsigtig planlægning i form af et årligt arbejdsprogram, som skulle indeholde en oversigt over alle anmodninger om standarder, som Kommissionen har til hensigt at fremsende til de europæiske standardiseringsorganer. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 19 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(19) Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante standarder ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi, f.eks. ved at vælge standarder, der kan implementeres af alle interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af et europæisk standardiseringsorgan eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller tilsvarende Standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og 2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at tekniske specifikationer for offentlige indkøb kan henvise til standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og innovation. |
(19) Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante standarder og tekniske specifikationer ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi, f.eks. ved at vælge standarder og tekniske specifikationer, der kan implementeres af alle interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af et europæisk standardiseringsorgan eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller tilsvarende. Tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og 2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at tekniske specifikationer for offentlige indkøb kan henvise til tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og innovation. |
Begrundelse | |
Standarder defineres i henhold til den region, hvorfra de stammer, eller den metode, hvormed de er udviklet, og ikke ud fra industrisektoren. | |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 20 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(20) Nogle standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for udvælgelse af de standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, der vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste over egenskaber for sådanne standarder og de dertil knyttede standardiseringsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet inden for WTO for internationale standardiseringsorganisationer. |
(20) Nogle tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for udvælgelse af de tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, der vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste over egenskaber for sådanne tekniske specifikationer og de dertil knyttede standardiseringsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet inden for WTO til international standardisering. |
Begrundelse | |
Standarder defineres i henhold til den region, hvorfra de stammer, eller den metode, hvormed de er udviklet, og ikke ud fra industrisektoren. | |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 21 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(21) For at fremme innovation og konkurrence mellem standardiserede løsninger bør anerkendelsen af bestemte tekniske specifikationer ikke diskvalificere en konkurrerende teknisk specifikation fra at blive anerkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Enhver anerkendelse bør være betinget af, at kravene til egenskaber er opfyldt, og af at de tekniske specifikationer har opnået et mindsteniveau af markedsaccept. Markedsaccept bør ikke fortolkes som en implementering på markedet |
(21) For at fremme innovation og konkurrence bør anerkendelsen af bestemte tekniske specifikationer ikke diskvalificere en teknisk specifikation fra at blive anerkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Enhver anerkendelse bør være betinget af, at kravene til egenskaber er opfyldt, og af at de tekniske specifikationer har opnået et betydeligt niveau af markedsaccept. |
Begrundelse | |
Standardiserede løsninger bør ikke være i modstrid med hinanden. Et sæt standarder bør være sammenhængende. Standardiserede tekniske løsninger bør give lige muligheder for virksomheder, for at de kan være konkurrencedygtige for så vidt angår deres design eller tjenesteydelser. For forbrugerne bør de standardiserede tekniske løsninger være en klar indikator for, hvad de skal købe. | |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 22 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(22) De udvalgte standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som for perioden 2010-2015 fastlægger et program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet. |
(22) De udvalgte tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som for perioden 2010-2015 fastlægger et program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet. |
Begrundelse | |
Standarder defineres i henhold til den region, hvorfra de stammer, eller den metode, hvormed de er udviklet, og ikke ud fra industrisektoren. | |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Betragtning 23 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(23) Der kan opstå situationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor det er hensigtsmæssigt at tilskynde til brugen af eller kræve overensstemmelse med bestemte standarder på EU-niveau for at sikre interoperabilitet på det indre marked og forbedre brugernes frie valg. I andre tilfælde kan det forekomme, at specificerede europæiske standarder ikke længere opfylder forbrugernes behov, eller at de hæmmer den teknologiske udvikling. Af disse grunde giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester Kommissionen mulighed for i nødvendigt omfang at anmode europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde standarder, for at udarbejde en fortegnelse over standarder og/eller specifikationer offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende for at tilskynde til deres brug eller for at gøre deres implementering obligatorisk og for at fjerne standarder og/eller specifikationer fra denne liste. |
(23) Der kan opstå situationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor det er hensigtsmæssigt at tilskynde til brugen af eller kræve overensstemmelse med bestemte standarder på EU-niveau for at sikre interoperabilitet på det indre marked og forbedre brugernes frie valg. I andre tilfælde kan det forekomme, at specificerede europæiske standarder ikke længere opfylder forbrugernes behov, eller at de hæmmer den teknologiske udvikling. Af disse grunde giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester Kommissionen mulighed for i nødvendigt omfang at anmode europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde standarder, for at udarbejde en fortegnelse over standarder og/eller specifikationer offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende for at tilskynde til deres brug og for at fjerne standarder og/eller specifikationer fra denne liste. |
Begrundelse | |
Standarderne er ikke bindende, men de er og bør forblive frivillige. | |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Betragtning 29 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(29) Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende arbejde og støtteaktiviteter vedrørende udarbejdelse af standarder eller andre standardiseringsprodukter. Dette er nødvendigt først og fremmest for arbejder, der involverer forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger samt validering og evaluering af standarder. Fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan bør også fortsat finde sted gennem programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke EU-virksomheders konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til andre organisationer efter indkaldelse af forslag eller, når det er nødvendigt, udbud. |
(29) Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende arbejde og støtteaktiviteter vedrørende udarbejdelse af standarder eller andre standardiseringsprodukter. Dette er nødvendigt først og fremmest for arbejder, der involverer forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger samt validering og evaluering af standarder. Fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan bør også fortsat finde sted gennem programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke EU-virksomheders konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til de organer, der udfører ovennævnte aktiviteter, efter indkaldelse af forslag eller, når det er nødvendigt, udbud. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt, at det kun er nationale og europæiske standardiseringsorganisationer, der godkender og reviderer europæiske standarder. Ellers er det ikke muligt at sikre den fornødne inddragelse af SMV'er, ngo'er osv. Samtidig er der overhængende fare for, at der skabes parallelle systemer, hvis andre organisationer får lov at godkende og revidere standarder. | |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Betragtning 36 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(36) Rådgivningsproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet den pågældende standard endnu ikke har ført til formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav fastsat i den gældende harmoniseringslovgivning i EU. |
(36) Rådgivningsproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod det årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering og mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet den pågældende standard endnu ikke har ført til formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav fastsat i den gældende harmoniseringslovgivning i EU. |
Begrundelse | |
Medlemsstaterne bør høres om arbejdsprogrammet for standardisering. | |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Betragtning 37 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(37) Undersøgelsesproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet en sådan afgørelse vil kunne have konsekvenser for formodningen om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. |
(37) Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med alle standardiseringsanmeldelser til de europæiske standardiseringsorganisationer, anerkendelse af tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi, bioteknologi og nuklear teknologi, ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet disse afgørelser vil kunne have konsekvenser for formodningen om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. |
Begrundelse | |
Proceduren for anerkendelse af tekniske specifikationer inden for nye teknologier bør give mulighed for medlemsstaterne at fremsætte kommentarer. | |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Denne forordning fastsætter regler for samarbejdet mellem europæiske standardiseringsorganer, nationale standardiseringsorganer og Kommissionen, fastlæggelse af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter for produkter og for tjenesteydelser til støtte for EU-lovgivning og -politikker, anerkendelse af tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (herefter benævnt "ikt") og finansiering af europæisk standardisering. |
Denne forordning fastsætter regler for samarbejdet mellem europæiske standardiseringsorganer, nationale standardiseringsorganer og Kommissionen, fastlæggelse af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter for produkter og for tjenesteydelser til støtte for EU-lovgivning og -politikker, anerkendelse af tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (herefter benævnt "ikt"), finansiering af europæisk standardisering og betingelser for en afbalanceret repræsentation af europæiske interesseorganisationer. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1) "standard": en teknisk specifikation til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder: |
1) "standard": en teknisk specifikation, der er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan, til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder: |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra c | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) "harmoniseret standard": en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU's harmoniseringslovgivning |
c) "harmoniseret standard": en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU's lovgivning, og hvis referencer offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) "ikt-standard": en standard inden for informations- og kommunikationsteknologi. |
udgår |
Begrundelse | |
Standarder defineres i henhold til den region, hvorfra de stammer, eller den metode, hvormed de er udviklet, og ikke ud fra industrisektoren. Desuden er der ikke klarhed om den reelle betydning af "ikt-standard" i denne definition. | |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3) "udkast til standard": et dokument indeholdende teksten til tekniske specifikationer for et givet emne, der agtes vedtaget i henhold til den relevante standardiseringsprocedure i den form, hvori det foreligger efter det forberedende arbejde, og hvori det er blevet udsendt med henblik på kommentar eller offentlig stillingtagen |
3) "udkast til standard": et dokument indeholdende et forslag til standard, som er blevet forelagt med henblik på udtalelse, afstemning eller godkendelse |
Begrundelse | |
Der bør anvendes en definition fra den passende europæiske standard. | |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 4 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4) "teknisk specifikation": en specifikation indeholdt i et dokument, som fastlægger et af følgende: |
4) "teknisk specifikation": et dokument, der fastsætter de tekniske krav, som produkter, processer eller tjenesteydelser skal opfylde, og som fastlægger et af følgende: |
Begrundelse | |
Vedtaget som EN 45020. | |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 8 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
8a) "stilstandsprincip": nationale standardiseringsenheder afståelse fra at arbejde yderligere på projekter, som allerede er igangsat |
Begrundelse | |
Denne definition fremgår af artikel 4 og 7 i direktiv 98/34/EF. | |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. Nationale standardiseringsorganer kan ikke gøre indsigelser mod, at et emneområde optages i et europæisk standardiseringsorgans arbejdsprogram med henblik på standardisering. |
udgår |
Begrundelse | |
Nationale standardiseringsorganer, der er medlemmer af europæiske standardiseringsorganer, bør have frie hænder til at gøre indsigelser mod, at et emneområde optages i et arbejdsprogram med henblik på standardisering. Det er denne frihed, der sikrer såvel standardiseringens frivillige karakter som den aktuelle markedsrelevans af et standardiseringsmandat, der er tildelt af Kommissionen. | |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 5 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5a. Når en europæisk standard er ved at blive udarbejdet, eller efter dens godkendelse, kan nationale standardiseringsenheder ikke iværksætte nogen foranstaltning, som kan have en negativ indvirkning på harmoniseringens formål, og de kan navnlig ikke inden for en given tidsfrist offentliggøre en ny eller opdateret national standard, som ikke fuldt ud er i overensstemmelse med den eksisterende europæiske standard. |
Begrundelse | |
Denne bestemmelse vil opfylde kriteriet om "stilstandsprincippet", der er taget fra direktiv 98/34/EF. | |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 3 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) at udkast til standarder offentliggøres på en sådan måde, at parter, der er etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer |
a) at udkast til standarder offentliggøres på en sådan måde, at parter, der er etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer Hvis der er behov for oversættelse, bør udgifterne hertil afholdes af den interesserede part. |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 5 – overskrift | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Involvering af interesseparter i europæisk standardisering |
Involvering af interesseparter i europæisk standardisering og fremme af adgang til standarder |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation for små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og samfundets interesseparter, især gennem de organisationer, der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende trin i udarbejdelsen af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter: |
1. Europæiske standardiseringsorganer fremmer, muliggør og understøtter en passende repræsentation for små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og samfundets interesseparter, især ved at støtte de organisationer, der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende trin i udarbejdelsen af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter: |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. Standarderne bør udformes og tilpasses på en sådan måde, at de tager hensyn til SMV'ernes særegenheder og vilkår, navnlig når der er tale om mindre håndværksvirksomheder og mikrovirksomheder, således at de får bedre og mindre omkostningskrævende adgang til standarder. |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 b (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1b. For at sikre brugeradgang til de europæiske standarder, som er fastlagt til støtte for EU-lovgivningen og de europæiske politikker, er der behov for at indføre differentierede prisfastsættelsessystemer samt særlige gebyrer og billigere standardpakker, navnlig for SMV'er, mikrovirksomheder og håndværksvirksomheder. |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation på teknisk niveau af virksomheder, forskningscentre og universiteter samt andre juridiske enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling. |
2. Europæiske standardiseringsorganer muliggør en passende repræsentation på teknisk niveau af virksomheder, forskningscentre og universiteter, markedsovervågningsorganer i medlemsstaterne samt andre juridiske enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling. |
Begrundelse | |
"Passende repræsentation" er en vag formulering, som i sammenhæng med det forpligtende krav om at sikre repræsentationen potentielt ville kunne blokere hele standardiseringssystemet. Standardiseringsorganisationen kan blot gøre sit bedste for at forsøge at involvere interesseparter, men hvis disse ikke ønsker at deltage, bør dette ikke blokere systemet. Samtidig bør medlemsstaternes markedsovervågningsorganer inddrages i standardiseringsprocessen og sikre kvalitet og knowhow i processen. | |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen vedtager et årligt arbejdsprogram for europæisk standardisering, som angiver, hvilke europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter den har til hensigt at fremsætte anmodning om til de europæiske standardiseringsorganer i henhold til artikel 7. |
1. Efter at have hørt de europæiske standardiseringsorganisationer og relevant interesserede parter, f.eks. dem der er anført i bilag III, samt de nationale standardiseringsorganisationer vedtager Kommissionen et årligt arbejdsprogram for europæisk standardisering og orienterer dem om offentliggørelsen. Arbejdsprogrammet angiver, hvilke europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter den har til hensigt at fremsætte anmodning om til de europæiske standardiseringsorganer i henhold til artikel 7. |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen kan anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt inden for en fastsat frist. Disse skal være markedsdrevne, tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. |
1. Kommissionen kan anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt inden for en fastsat frist. Disse skal være markedsdrevne, tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. Kommissionen hører og orienterer alle interesserede parter om anmodninger, der fremsættes i medfør af stk. 1. |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det relevante europæiske standardiseringsorgan meddeler senest 1 måned efter modtagelse af anmodningen, om det kan acceptere den i stk. 1 omhandlede anmodning. |
2. Det relevante europæiske standardiseringsorgan meddeler senest to måneder efter modtagelse af anmodningen, om det kan acceptere den i stk. 1 omhandlede anmodning. |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Kommissionen underretter senest tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede accept det relevante standardiseringsorgan om tildelingen af et tilskud til udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt. |
3. Kommissionen underretter senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede accept den relevante europæiske standardiseringsorganisation om tildelingen af et tilskud til udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt. |
Begrundelse | |
I begrundelsen påpeges, at den tid, der bruges til at udarbejde standarder, er et spørgsmål, som bør behandles. Optimeringen af processerne bør påvirke alle interessenter, , og det foreslås derfor, at den tid, der bruges til at træffe en afgørelse om tildeling af tilskud, bør reduceres til en måned (den samme tid, som europæiske standardiseringsorganisationer har til at træffe en afgørelse om accept af ansøgningen). | |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), i denne artikel vedtages ved den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2. |
4. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), i denne artikel vedtages ved den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, efter høring af overvågningsudvalget for det direktiv, som gælder for den berørte sektor. |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel vedtages ved den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3. |
5. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), i denne artikel vedtages ved den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, efter høring af overvågningsudvalget for det pågældende direktiv, som gælder for den berørte sektor. |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Kapitel IV – overskrift | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Standarder inden for ikt |
Tekniske specifikationer inden for ikt |
Begrundelse | |
Standarder defineres i henhold til den region, hvorfra de stammer, eller den metode, hvormed de er udviklet, og ikke ud fra industrisektoren. Desuden er der ikke klarhed om betydningen af "tekniske specifikationer inden for ikt" i definitionen af en standard. | |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 9 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2004/18/EF eller på eget initiativ beslutte at anerkende tekniske specifikationer, som ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag II, som ikt-standarder. |
Kommissionen kan til brug for politikker og offentlige indkøb med henblik på at fremme interoperabiliteten på ikt-området enten efter anmodning fra en offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2004/18/EF eller på eget initiativ efter høring af alle interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganisationer, beslutte at anerkende tekniske specifikationer på ikt-området, som ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag II, som ikt-standarder. Ved vurderingen af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de tekniske specifikationer og kravene i bilag II, tager Kommissionen hensyn til udtalelserne fra de hørte interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer. |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra e | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) oversættelse, hvis dette er påkrævet, af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog, og i behørigt begrundede tilfælde til andre sprog end de officielle EU-sprog |
e) oversættelse af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog, og i behørigt begrundede tilfælde til andre sprog end de officielle EU-sprog |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra f | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) udarbejdelse af information til forklaring, fortolkning og forenkling af europæiske standarder eller standardiseringsprodukter, herunder brugervejledninger, oplysninger om bedste praksis samt oplysningskampagner |
f) udarbejdelse af information til forklaring, fortolkning og forenkling af europæiske standarder eller standardiseringsprodukter, herunder brugervejledninger, standardresumeer, oplysninger om bedste praksis samt oplysningskampagner og uddannelsesmoduler |
(Den fejlagtige nummerering i den franske udgave af Kommissionens forslag bør rettes.) | |
Ændringsforslag 45 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 4 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) SMV'er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale interesseparter skal i tilstrækkelig grad være repræsenteret i det europæiske standardiseringsarbejde som omhandlet i artikel 5, stk. 1. |
b) SMV'er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale interesseparter skal i tilstrækkelig grad være repræsenteret i det europæiske standardiseringsarbejde som omhandlet i artikel 5, stk. 1, under forudsætning af at disse interesseparters relevante eksperter er tilgængelige og villige til at deltage. |
Begrundelse | |
Standardiseringsorganisationen kan blot gøre sit bedste for at forsøge at involvere interesseparter, men hvis disse ikke ønsker at deltage, bør dette ikke blokere systemet. | |
Ændringsforslag 46 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 4 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4a. For at sikre, at SMV'er fuldt ud kan forstå og anvende de europæiske harmoniserede standarder, skal de midler, som tildeles de europæiske standardiseringsorganer i tilskud til oversættelse, dække en betydelig del af de samlede omkostninger, og procedurerne for tildeling af tilskud til oversættelse skal forenkles. Tilskud ydet til oversættelsesaktiviteter jf. artikel 11, stk. 1, litra e), skal ske i form af faste beløb pr. oversat side, som udbetales på forskud og efter fremlæggelse af dokumentation for, at der reelt oversættes europæiske standarder. |
Ændringsforslag 47 Forslag til forordning Artikel 16 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) opdatere fortegnelsen over europæiske standardiseringsorganer i bilag I |
udgår |
Ændringsforslag 48 Forslag til forordning Artikel 16 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) tilpasse kriterierne for anerkendelse af de standarder inden for ikt, der er omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling |
b) tilpasse kriterierne for anerkendelse af de tekniske specifikationer inden for ikt, der er omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling |
Begrundelse | |
Formålet er at sikre terminologisk overensstemmelse med de foreslåede definitioner. | |
Ændringsforslag 49 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. De delegerede beføjelser i artikel 16 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2013. |
2. De delegerede beføjelser i artikel 16 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. januar 2013. Kommissionen udfærdiger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fem år. Delegationen af beføjelser fornyes automatisk for en tilsvarende periode, medmindre den tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. |
Ændringsforslag 50 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Delegationen af beføjelser efter artikel 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
3. Delegationen af beføjelser efter artikel 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Den institution, som har indledt den interne beslutningsproces om tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser, bestræber sig i videst mulige omfang på inden for en rimelig frist forud for vedtagelsen af den endelige beslutning at underrette Kommissionen om tilbagekaldelsen af den pågældende delegation af beføjelser og eventuelle bevæggrunde for tilbagekaldelsen. |
|
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
Ændringsforslag 51 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011. |
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011. Udvalget mødes mindst to gange om året med europæiske og nationale standardiseringsorganisationer og medlemsstaterne. |
Begrundelse | |
De beslutninger, der træffes, er af fundamental betydning for standardiseringssystemet, hvorfor det er nødvendigt at inddrage de europæiske standardiseringsorganisationer og medlemsstaterne. | |
Ændringsforslag 52 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. De europæiske standardiseringsorganer fremsender en årlig rapport om implementeringen af denne forordning til Kommissionen. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om følgende: |
1. De europæiske standardiseringsorganer fremsender en kort og koncis årlig rapport om gennemførelsen af denne forordning til Kommissionen. Rapporten skal indeholde oplysninger om følgende: |
Begrundelse | |
I den engelske version bruges ordet "detail", hvilket kan skabe mere bureaukrati uden, at det vil have noget resultat for implementeringen. Rapporten bør i stedet være målrettet og relativ koncis. | |
Ændringsforslag 53 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Senest den 31. december 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens implementering. Rapporten skal indeholde en evaluering af relevansen af de standardiseringsaktiviteter, der modtager finansiering fra EU, set i lyset af behovene i forhold til EU’s politikker og lovgivning. |
3. Senest den 31. december 2015 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens implementering. Rapporten skal indeholde en evaluering af relevansen af de standardiseringsaktiviteter, der modtager finansiering fra EU, set i lyset af behovene i forhold til EU’s politikker og lovgivning. |
Ændringsforslag 54 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – litra c – nr. ii | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
ii) oplysninger om (nye) standardiseringsaktiviteter skal have været meddelt bredt gennem passende og tilgængelige kanaler |
ii) oplysninger om (nye) standardiseringsaktiviteter skal have været offentliggjort og meddelt bredt gennem passende og tilgængelige kanaler |
Ændringsforslag 55 Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – litra c a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) passende repræsentation: |
|
i) de tekniske specifikationer blev udviklet med deltagelse af alle interesseparter |
|
ii) repræsentationen af alle kategorier af interesseparter var velafbalanceret. |
Ændringsforslag 56 Forslag til forordning Bilag III – litra a – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) En europæisk organisation, der repræsenterer SMV'erne i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
a) En europæisk horisontal organisation, der udelukkende repræsenterer håndværksvirksomhederne og SMV'erne i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
(Den fejlagtige nummerering i den franske udgave af Kommissionens forslag bør rettes.) | |
Ændringsforslag 57 Forslag til forordning Bilag III – litra a – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) En europæisk organisation, der repræsenterer SMV'erne i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
a) En europæisk horisontal organisation, der repræsenterer håndværksvirksomheder og SMV'er i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som: |
PROCEDURE
Titel |
Europæisk standardisering |
||||
Referencer |
COM(2011)0315 – C7-0150/2011 – 2011/0150(COD) |
||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
IMCO 23.6.2011 |
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 23.6.2011 |
|
|
|
|
Ordfører Dato for valg |
Adam Gierek 28.6.2011 |
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
5.10.2011 |
20.12.2011 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
28.2.2012 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
38 5 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Gabriele Albertini, Josefa Andrés Barea, Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Maria Da Graça Carvalho, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Teresa Riera Madurell, Jens Rohde, Paul Rübig, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Alejo Vidal-Quadras |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Maria Badia i Cutchet, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Seán Kelly, Alajos Mészáros, Vladko Todorov Panayotov, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vladimír Remek, Jean Roatta, Hannu Takkula |
||||
PROCEDURE
Titel |
Europæisk standardisering |
||||
Referencer |
COM(2011)0315 – C7-0150/2011 – 2011/0150(COD) |
||||
Dato for høring af EP |
1.6.2011 |
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
IMCO 23.6.2011 |
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
INTA 23.6.2011 |
EMPL 23.6.2011 |
ENVI 23.6.2011 |
ITRE 23.6.2011 |
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
EMPL 7.7.2011 |
ENVI 13.7.2011 |
|
|
|
Ordfører Dato for valg |
Lara Comi 11.7.2011 |
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
5.10.2011 |
23.11.2011 |
25.1.2012 |
28.2.2012 |
|
Dato for vedtagelse |
21.3.2012 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
36 0 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Pablo Arias Echeverría, Cristian Silviu Buşoi, Jorgo Chatzimarkakis, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia de Campos, Cornelis de Jong, Christian Engström, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Louis Grech, Mikael Gustafsson, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Iliana Ivanova, Philippe Juvin, Edvard Kožušník, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Sirpa Pietikäinen, Mitro Repo, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Regina Bastos, Frank Engel, Ashley Fox, Marielle Gallo, María Irigoyen Pérez, Constance Le Grip, Antonyia Parvanova, Sabine Verheyen |
||||
Dato for indgivelse |
26.3.2012 |
||||