BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed

28.3.2012 - (KOM(2011)0008 – C7‑0027/2011 – 2011/0006(COD)) - ***I

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Burkhard Balz

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 537 KB)
• 001-001 (DOC - 378 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed

(KOM(2011)0008 – C7‑0027/2011 – 2011/0006(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0008),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 50, artikel 53, artikel 62 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0027/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 4. maj 2011[1],

–   der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 5. maj 2011[2],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0077/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG^*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2002/92/EF, direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, 53, 62 og 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[3] og

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[5] og

og ud fra følgende betragtninger:

(-1)     Finanskrisen i 2007 og 2008 afslørede væsentlige mangler ved finansielle tilsyn, både i bestemte tilfælde og i det finansielle system som helhed. De nationalt baserede tilsynsmodeller har ikke været tilpasset den nuværende situation med finansiel globalisering og de integrerede og indbyrdes sammenhængende finansielle markeder i Europa, hvor mange finansielle institutioner driver forretning på tværs af grænserne. Krisen afslørede mangler inden for samarbejde, koordinering, konsekvent anvendelse af EU-retten og tilliden mellem de nationale kompetente myndigheder.

(-1a)   I flere beslutninger før og under finanskrisen har Europa-Parlamentet opfordret til at gå i retning af et mere integreret europæisk tilsyn for at sikre reelt lige vilkår for alle aktører på EU-plan, og at et sådant tilsyn afspejler de finansielle markeders voksende integration i EU (navnlig i sine beslutninger af 13. april 2000 om meddelelse fra Kommissionen om etablering af en ramme for finansielle tjenesteydelser: en handlingsplan, af 21. november 2002 om tilsyn med finansielle institutioner, af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog, af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity og af 9. oktober 2008 med henstillinger til Kommissionen om Lamfalussyopfølgningen: den fremtidige tilsynsstruktur samt i sine holdninger af 22. april 2009 om det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer).

(-1b)   I november 2008 gav Kommissionen en højniveaugruppe med Jacques de Larosière som formand mandat til at fremsætte anbefalinger om, hvordan de europæiske tilsynsordninger kan styrkes for at forbedre beskyttelsen af EU-borgerne og genoprette tilliden til det finansielle system. I sin endelige rapport (de Larosière-rapporten), som blev fremlagt den 25. februar 2009, anbefalede højniveaugruppen, at tilsynssystemet styrkes for at nedsætte risikoen for og omfanget af kommende finanskriser. Den anbefalede at indføre omfattende reformer af strukturen i tilsynet med Unionens finanssektor. De Larosière-rapporten anbefalede endvidere, at der oprettes et europæisk finanstilsynssystem (ESFS), der omfatter tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) - én myndighed for hver af bank-, værdipapir-, forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordningssektorerne samt et europæisk råd for systemiske risici.

(-1c)   Finansiel stabilitet er en forudsætning for, at realøkonomien kan skabe arbejdspladser, kredit og vækst. Den finansielle krise har afsløret alvorlige mangler i finanstilsynet, som ikke forudså negative makroudviklinger eller forebyggede akkumulering af for store risici i det finansielle system.

(1)      Den 24. november 2010 vedtog Parlamentet og Rådet tre forordninger om oprettelse af den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed) (ESMA) (tilsammen kaldet de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), som er en del af Det Europæiske Finanstilsynssystem.

(1a)    Det Europæiske Råd anbefalede i sine konklusioner fra mødet den 18. og 19. juni 2009, at der blev oprettet et europæisk finanstilsynssystem, der omfatter tre nye ESA'er. Det Europæiske Råd anbefalede ligeledes, at formålet med systemet bør være at opgradere kvaliteten af og konsekvensen i det nationale tilsyn, styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner og fastlægge et fælles europæisk regelsæt, der gælder for alle finansielle institutioner på det indre marked. Det understregede, at ESA'erne også bør have tilsynsbeføjelser over for kreditvurderingsbureauer, og opfordrede Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til, hvordan ESFS kan spille en vigtig rolle i krisesituationer.

(2)      For at sikre, at ESFS kan fungere effektivt, er det nødvendigt at ændre EU's lovgivning om de tre ESA-myndigheders virkefelt. Disse ændringer vedrører definitionen af nogle af ESA'ernes beføjelser, integrationen af visse beføjelser i eksisterende processer under relevant EU-lovgivning og ændringer, der skal sikre, at ESA'erne kan fungere gnidningsløst og effektivt inden for rammerne af ESFS.

(3)      Oprettelsen af de tre ESA'er bør derfor følges op af udarbejdelse af en enkelt regelsamling for at sikre en konsekvent harmonisering og ensartet anvendelse og dermed bidrage til et endnu mere effektivt fungerende indre marked og mere effektiv gennemførelse af tilsyn på mikroniveau. I henhold til forordningerne om oprettelse af ESFS kan ESA'erne udarbejde udkast til tekniske standarder på de områder, der specifikt er fastlagt i den relevante lovgivning, og som skal forelægges Kommissionen til vedtagelse i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 vedrørende de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed[6]) fastlægger et første sæt af sådanne områder, bør dette direktiv fastlægge endnu et sæt områder, navnlig for direktiv 2002/92/EF, 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF og forordning (EF) nr. 1060/2009. Direktiv 2003/41/EF, som Kommissionen bør fremsætte revisionsforslag for inden udgangen af 2012, bør ikke være omfattet af dette direktiv.

(4)      Den relevante lovgivning bør definere, inden for hvilke områder ESA'erne har beføjelser til at udarbejde udkast til tekniske standarder, og hvordan disse standarder skal vedtages. Hvis der er tale om delegerede retsakter, skal den relevante lovgivning fastlægge de elementer, vilkår og specifikationer, der er beskrevet i artikel 290 i TEUF.

(5)      For så vidt angår fastlæggelsen af anvendelsesområder for tekniske standarder, bør der sikres en rimelig balance mellem udarbejdelsen af et enkelt sæt harmoniserede regler og undgåelse af unødigt kompliceret regulering og håndhævelse. Kun de områder bør udvælges, hvor konsekvente tekniske regler vil bidrage væsentligt og effektivt til opfyldelse af den relevante lovgivnings målsætninger, samtidig med at det sikres, at politiske beslutninger træffes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter de sædvanlige procedurer.

(6)      Områder, der er omfattet af tekniske standarder, bør være rent tekniske områder, hvor der er behov for tilsynseksperter til at udvikle standarderne. De reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages som delegerede retsakter, bør yderligere udvikle, specificere og fastlægge betingelserne for konsekvent harmonisering af reglerne i grundlæggende instrumenter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, som udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. På den anden side bør tekniske gennemførelsesstandarder, der vedtages som gennemførelsesretsakter, fastsætte vilkårene for en ensartet gennemførelse af retligt bindende EU-retsakter. Tekniske standarder bør ikke give anledning til politikvalg.

(7)      Når der er tale om reguleringsmæssige tekniske standarder, er det hensigtsmæssigt at anvende proceduren i artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. Tekniske gennemførelsesstandarder bør vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. Det bør anerkendes, at reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages som delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, og at tekniske gennemførelsesstandarder vedtages som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF.

(8)      Reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder bør indgå i et fælles regelsæt for lovgivningen vedrørende finansielle tjenester som godkendt af Det Europæiske Råd i dets konklusioner fra juni 2009. I det omfang visse krav i Unionens lovgivningsmæssige retsakter ikke er fuldt ud harmoniseret og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet for tilsyn, bør reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder, der videreudvikler, præciserer eller fastlægger betingelserne for anvendelse af disse krav, ikke hindre medlemsstaterne i at anmode om yderligere oplysninger eller pålægge strengere krav. Reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder bør derfor give medlemsstaterne mulighed for dette på specifikke områder, når disse retsakter indeholder bestemmelser om forsigtighedshensyn.

(9)      Forordningerne om oprettelse af ESA'er bestemmer, at ESA'erne inden forelæggelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, bør gennemføre åbne offentlige høringer om dem og analysere de potentielle dermed relaterede omkostninger og fordele.

(10)    Reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder bør skabe mulighed for at indføre overgangsforanstaltninger med passende frister, hvis omkostningerne ved en øjeblikkelig gennemførelse bliver uforholdsmæssigt store i forhold til fordelene.

(10a)   På tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv er arbejdet med forberedelsen af og høringen om den første række foranstaltninger til gennemførelse af rammebestemmelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II[7]) godt fremskredet. For at sikre en tidlig færdiggørelse af disse foranstaltninger bør Kommissionen i en overgangsperiode bemyndiges til at vedtage visse af de i dette direktiv fastsatte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter. Ændringer af sådanne standarder eller, efter overgangsperiodens udløb, enhver ny foranstaltning til gennemførelse af direktiv 2009/138/EU bør vedtages i overensstemmelse med den i dette direktiv fastsatte procedure.

(10b) Eftersom de delegerede retsakter og de i dette direktiv fastsatte reguleringsmæssige tekniske standarder er meget omfattende, bør Europa-Parlamentet og Rådet have tre måneder fra meddelelsesdatoen til at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt eller en reguleringsmæssig teknisk standard. På Europa-Parlamentet eller Rådets foranledning bør det være muligt at forlænge denne periode med yderligere tre måneder.

(11)    Forordningerne om oprettelse af ESA'erne omfatter en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem nationale tilsynsmyndigheder. Er en tilsynsmyndighed uenig i en anden tilsynsmyndigheds tiltag eller mangel på tiltag – med hensyn til fremgangsmåde eller indhold – på områder fastlagt i EU-retsakter i medfør af forordning (EU) nr. 1093/2010 ▌, forordning (EU) nr. 1094/2010 ▌ og forordning (EU) nr. 1095/2010 ▌, hvor lovgivningen kræver samarbejde, koordinering eller fælles beslutningstagning mellem ▌ nationale tilsynsmyndigheder i flere medlemsstater, bør den kompetente ESA efter anmodning fra en eller flere af de berørte tilsynsmyndigheder kunne bistå disse myndigheder med at nå til enighed inden for den af ESA'erne fastsatte tidsfrist, som bør tage hensyn til eventuelle relevante frister i den relevante lovgivning samt til sagens kompleksitet og mere eller mindre hastende karakter. Fortsætter en sådan tvist, bør den kompetente ESA kunne bilægge den.

(12)    Forordningerne om oprettelse af ESA'erne kræver, at de tilfælde, hvor mekanismen til bilæggelse af tvister mellem ▌ nationale tilsynsmyndigheder kan anvendes, skal præciseres i den sektorspecifikke lovgivning. Dette direktiv fastlægger et efterfølgende sæt af sådanne områder ▌ Direktivet bør ikke hindre ESA'er i at handle i henhold til andre beføjelser eller at udføre de i forordningerne om deres oprettelse fastlagte opgaver, herunder ikke-bindende mægling, og bidrage til en konsekvent og effektiv anvendelse af EU's retsakter. På de områder, hvor der allerede er indført en form for ikke-bindende mægling i den relevante retsakt, eller hvor der er fastsat frister for fælles afgørelser, som skal træffes af en eller flere ▌ nationale tilsynsmyndigheder, er det desuden nødvendigt at foretage ændringer for at sikre klarhed og minimal indgriben i proceduren for en fælles afgørelse, men også for om nødvendigt at sikre, at ESA'erne skal kunne bilægge tvister. Den bindende procedure for tvistbilæggelse tager sigte på at finde en løsning i situationer, hvor de nationale tilsynsmyndigheder ikke selv er i stand til at løse procedure- eller indholdsmæssige problemer i forbindelse med EU-lovgivningens overholdelse.

(13)    Dette direktiv bør derfor fastsætte situationer, hvor der skal findes en løsning på et procedure- eller indholdsmæssigt problem i forbindelse med EU-lovgivningens overholdelse, og de nationale tilsynsmyndigheder ikke selv er i stand til at løse problemet. I en sådan situation bør en af de pågældende nationale tilsynsmyndigheder have mulighed for at henvise spørgsmålet til den berørte europæiske tilsynsmyndighed. ESA'en bør handle i overensstemmelse med ▌ forordningen om dens oprettelse og med dette direktiv. Den bør kunne kræve, at tilsynsmyndighederne træffer særlige foranstaltninger eller afstår herfra for at finde en løsning på sagen og sikrer overholdelse af EU-retten med bindende virkning for de berørte tilsynsmyndigheder. Hvis den relevante EU-retsakt giver medlemsstaterne mulighed for at foretage et skøn, bør beslutninger, som ESA'en har truffet, ikke erstatte tilsynsmyndighedernes udøvelse af skøn i overensstemmelse med EU-retten.

(14)     ▌Direktiv 2009/138/EF ▌omhandler fælles afgørelser vedrørende godkendelse af ansøgninger om at bruge en intern model på koncern- og datterselskabsniveau, godkendelse af ansøgninger om tilladelse til at lade et datterselskab være omfattet af det nævnte direktivs artikel 238 og 239 samt identifikation af den koncerntilsynsførende på et andet grundlag end det i det nævnte direktivs artikel 247 fastlagte. På alle disse områder bør det ved ændringer klart tilkendegives, at ▌EIOPA i tilfælde af tvister kan bilægge tvisten under anvendelse af den procedure, der er beskrevet i forordning (EF) nr. 1094/2010. Denne tilgang viser tydeligt, at selv om EIOPA ikke bør erstatte de nationale tilsynsmyndigheders skønsmæssige afgørelser i overensstemmelse med EU-retten, bør der være mulighed for, at tvister kan bilægges og samarbejdet styrkes, inden den nationale tilsynsmyndighed træffer endelig afgørelse, eller en institution gøres bekendt med en sådan. EIOPA bør bilægge tvister ved at mægle mellem tilsynsmyndighedernes divergerende holdninger ▌.

(15)    Det nye tilsynssystem, der oprettes med ESFS, kræver et tæt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og ESA'erne. Ændringer af den relevante lovgivning bør sikre, at der ikke findes retlige hindringer for forpligtelsen til udveksling af oplysninger i Kommissionens forslag til forordninger om oprettelse af ESA'erne, og at levering af oplysninger ikke giver anledning til unødvendigt ekstra bureaukrati.

(15a)  Tilsynsviden om forsikrings- og genforsikringsselskabers aktiver udgør et vigtigt redskab for så vidt angår den makroøkonomiske overvågning. Det er nødvendigt med en fuldstændig liste over en virksomheds aktiver, for at tilsynsmyndigheden kan foretage en behørig vurdering af de finansielle risici, især for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som adskiller sig ved deres størrelse, interne organisation samt karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, de er udsat for. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indsender en fuldstændig liste over deres aktiver punkt for punkt, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at de kan udføre deres tilsyn effektivt. De pågældende tilsynsmyndigheder har ikke brug for en fuldstændig liste for at kunne foretage risikovurderinger for så vidt angår finansiel stabilitet, såfremt de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke indtager en ledende position på finansmarkederne. Dette gælder navnlig virksomheder, som ikke besidder en afgørende del af den samlede andel af markedet for en medlemsstats livsforsikrings- og skadesforsikringsmarked.

(16)    På områder, hvor Kommissionen på nuværende tidspunkt i medfør af direktiv 2009/138/EF har beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, hvor disse foranstaltninger er almennyttige, ikke-lovgivningsmæssige forskrifter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i det nævnte direktiv efter artikel 290 i TEUF, bør Kommissionen have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne artikel eller reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

(17)    For at sikre en ensartet beregning af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige henlæggelser under direktiv 2009/138/EF skal et centralt organ regelmæssigt udlede, offentliggøre og ajourføre visse tekniske oplysninger i relation til den risikofrie rentekurve, hvor der skal tages hensyn til observationer på finansmarkedet. Beregningsmetoden for den risikofrie rentekurve bør være gennemsigtig på en sådan måde, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende denne kurve i deres risikostyringsstrategi. Disse opgaver er af teknisk og forsikringsrelateret karakter og bør derfor udføres af EIOPA.

(17a)  Den risikofrie rentekurves struktur bør fastlægges med udgangspunkt i en holistisk og konsistent tilgang hvad angår fastlåsningen af alle de antagelser og parameter, som kurven er baseret på, for at sikre tidsmæssig konsistens og undgå kunstig volatilitet i de tekniske bestemmelser og den anerkendte egenkapital ud over kapitalkravene. Valget af udgangspunkt for ekstrapoleringen af de risikofri rentesatser bør give virksomhederne mulighed for at matche deres cash flows med obligationer, idet førstnævnte ved beregningen af det bedste skøn diskonteres med ikke-ekstrapolerede satser. Under markedsbetingelser svarende til dem, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, bør udgangspunktet for ekstrapoleringen af de risikofri rentesatser i euro være 20 år.

(18)    For at sikre at visse tekniske input til solvenskapitalkravet under anvendelse af standardformlen tilvejebringes på et harmoniseret grundlag, f.eks. for at muliggøre harmoniserede tilgange til brug af ratings, bør EIOPA tillægges bestemte opgaver. Anerkendelse af kreditvurderingsbureauer bør tilpasses indbyrdes og bringes i overensstemmelse med direktiv 2006/48/EF, inklusive den forestående revision af dette direktiv, og forordning (EF) nr. 1060/2009. Overlapning med forordning (EF) nr. 1060/2009 bør undgås, og derfor er den rolle berettiget, som det fælles udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder spiller. EIOPA bør gøre optimal brug af ESMA's kompetencer og erfaring. Hvordan disse opgaver skal udføres, bør præciseres i detaljer i foranstaltninger, som vedtages ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

(19)    For at sikre en harmoniseret fastlæggelse under direktiv 2009/138/EF af, hvor det er tilladt at forlænge tilbagebetalingsperioden i tilfælde af overtrædelser af solvenskapitalkravet, bør betingelserne for, at der findes et "usædvanligt stort fald på finansmarkederne", præciseres. ▌EIOPA bør være ansvarlig for at fastlægge, om disse betingelser er opfyldt, og Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der præciserer de relevante procedurer, som skal følges.

(20)    For at sikre konsekvens på tværs af sektorer og fjerne manglende afstemning af interesserne for firmaer, der "ompakker" lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (originators), og interesserne for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som investerer i sådanne værdipapirer eller instrumenter, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger ved delegerede retsakter i forbindelse med investeringer i ompakkede lån under artikel 2009/138/EF, som ikke blot præciserer kravene, men også følgerne af at overtræde disse krav.

(21)    For at sikre større konvergens mellem tilsynsgodkendelsesprocedurerne i henhold til direktiv 2009/138/EF for specifikke parametre, modelskiftepolitikker, special purpose vehicles samt fastsættelse og ophævelse af kapitaltillæg bør Kommissionen have beføjelser til at træffe foranstaltninger ved delegerede retsakter, der præciserer proceduren på disse områder.

(22)    Der bør tilskyndes til udvikling af international konvergens i forbindelse med risikobaserede solvensordninger. I erkendelse af, at nogle tredjelande kan have brug for mere tid til at tilpasse og gennemføre en solvensordning, der fuldt ud opfylder kriterierne for at blive anerkendt som ligestillet, er det nødvendigt at præcisere betingelserne i relation til behandlingen af sådanne tredjelandsordninger, for at disse tredjelande kan blive midlertidigt anerkendt som ligestillet. Det bør endvidere understreges, at når det gælder tredjelande, er et risikobaseret tilsyn ikke tilstrækkeligt. De bør have koncerntilsynssystemer svarende til EU's.

(23)    For at sikre, at det europæiske andelsselskab, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab[8], kan levere forsikrings- og genforsikringsydelser, er det nødvendigt at udvide listen over tilladte forsikrings- og genforsikringsselskabsformer under direktiv 2009/138/EF til også at omfatte det europæiske andelsselskab.

(24)    Minimumskapitalkravet i euro for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber bør tilpasses. En sådan tilpasning opstår som følge af den periodiske tilpasning til inflationen af de eksisterende minimumskapitalkrav for sådanne virksomheder.^▌

(24a)  Beregningen af solvenskapitalkravet for sygeforsikring bør afspejle nationale udligningsordninger og bør også tage højde for ændringer i den nationale sundhedslovgivning, da de er en grundlæggende del af forsikringssystemet inden for disse nationale sundhedsmarkeder.

(25)    For at tage hensyn til den dato, der markerer slutningen på de fleste forsikringsselskabers regnskabsår (den 31. december), og dermed sikre en mere gnidningsløs overgang fra de gamle til de nye ordninger, bør datoerne for henholdsvis gennemførelse, ophævelse og anvendelse i direktiv 2009/138/EF forlænges med to måneder.

(26)    Nogle gennemførelsesbestemmelser under artikel 202 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) bør erstattes med de relevante bestemmelser i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

(27)    Tilpasningen af komitologiprocedurerne til TEUF og særlig til dennes artikel 290 skal ske ved en sag-for-sag-baseret fremgangsmåde. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og præcisere kravene i de direktiver, som dette direktiv ændrer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Der bør navnlig vedtages delegerede retsakter med nærmere bestemmelser om krav til ledelsessystemer, om værdiansættelse, tilsynsindberetning og offentliggørelse, fastsættelse og klassificering af egenkapital, standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet (herunder eventuelle konsekvensændringer i forbindelse med kapitaltillæg) og valg af metoder og antagelser til beregning af tekniske bestemmelser.

(28)    Europa-Parlamentet og Rådet bør have tre måneder fra meddelelsesdatoen til at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. På Europa-Parlamentet eller Rådets foranledning bør det være muligt at forlænge denne periode med tre måneder inden for områder af særlig betydning. Det bør også være muligt for Europa-Parlamentet og Rådet at underrette andre institutioner om deres hensigt om ikke at gøre indsigelse. En sådan tidlig godkendelse af delegerede retsakter er særlig hensigtsmæssig, når tidsfrister skal overholdes, eksempelvis når der er tidsplaner i basisretsakten for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter.

(28a)  I lyset af finanskrisen og de procykliske mekanismer, som bidrog til dens opståen og forværrede dens virkning, har Rådet for Finansiel Stabilitet, BCBS og G20 fremsat anbefalinger for at mildne de procykliske virkninger af finansiel regulering. Disse anbefalinger har direkte relevans for forsikrings- og genforsikringsselskaber som vigtige elementer i det finansielle system.

(28b)  For at opnå sammenhængende anvendelse og sikre makrotilsyn på EU-plan er det hensigtsmæssigt, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici udarbejder principper, som er skræddersyet til EU's økonomi, og får ansvaret for at overvåge anvendelsen af den kontracykliske buffer.

(28c) Finanskrisen understregede, at finansinstitutter i massivt omfang undervurderede niveauet for modpartskreditrisiko i forbindelse med over the counter-derivater (OTC-derivater). Dette fik i september 2009 G20 til at kræve, at flere OTC-derivater skulle cleares gennem en central modpart. De opfordrede desuden til, at OTC-derivater, som ikke kunne cleares centralt, skulle underkastes strengere kapitalkrav for at afspejle de større risici, der er knyttet til dem.

(28d)  Statsgældskrisen og den erklæring, der blev fremsat den 26. oktober 2011 af stats- og regeringscheferne fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, har vist, at opfattelsen af statsobligationer som risikofri værdipapirer ikke længere er forenelig med de økonomiske realiteter. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med forslag til, hvordan beregningen af kravene til egenkapital i tilfælde af sådanne engagementer tilpasses hertil hurtigst muligt samtidig med, at der tages hensyn til de potentielle destabiliserende konsekvenser af, at sådanne forslag fremsættes i en periode, hvor markedet er presset.

(29)    For at sikre en gnidningsfri overgang til en ny ordning under direktiv 2009/138/EF er det nødvendigt at indføre indfasningsperioder og specifikke overgangsperioder.

(30)    Overgangsperioderne bør sigte mod at undgå markedsforstyrrelser ▌. Overgangsperioderne bør tilskynde selskaberne til at sikre overensstemmelse med de særlige krav i den nye ordning snarest muligt.

(31)    Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau, at beskytte forsikringstagere og andre aktører og dermed virksomheder og forbrugere, at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede funktion, at opretholde det finansielle systems stabilitet og styrke den internationale koordinering af tilsyn, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. den nævnte artikel, bør dette direktiv ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, og det bør navnlig ikke fastlægge solvenskrav for arbejdsmarkedspensionsorganer.

(32)    Kommissionen skal pr. 1. januar 2014 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om ESA'ernes indberetninger om udkast til de tekniske standarder, der er fastsat i dette direktiv, og fremlægge eventuelle hensigtsmæssige forslag.

(33)    Direktiv 2002/92/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel -1

Ændringer af direktiv 2002/92/EF

I direktiv 2002/92/EF foretages følgende ændringer:

(1)       I artikel 3, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"Medlemsstaterne videregiver de oplysninger, der er indsamlet af deres centrale informationssted, regelmæssigt og mindst hvert kvartal til den europæiske myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010*, som offentliggør dem på sit websted.

___________

* EUT L 331 af 15.12 2010, s. 48."

(2)      Artikel 6, stk. 2, affattes således:

"2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, om de ønsker at blive underrettet i overensstemmelse med stk. 1. Kommissionen underretter derpå de øvrige medlemsstater og EIOPA herom".

(3)      Artikel 7, stk. 1, affattes således:

"1. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennemførelsen af dette direktiv. De underretter Kommissionen og EIOPA herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling."

(4)      I artikel 9 affattes titlen således:

"Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og EIOPA"

(5)      I artikel 9 indsættes følgende stykke:

"1a. De kompetente myndigheder samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010. De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt EIOPA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 1094/2010, i overensstemmelse med artikel 35 i samme forordning."

(6)      Artikel 12, stk. 5, affattes således:

"5. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser om strengere krav til den i stk. 1 omhandlede information, forudsat at disse bestemmelser er forenelige med EU-retten.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om de nationale bestemmelser, der er fastlagt i første afsnit.

Medlemsstaterne ajourfører regelmæssigt og mindst hver andet år disse oplysninger, og EIOPA gør oplysningerne tilgængelige på sit websted.

For på enhver hensigtsmæssig måde at skabe en høj grad af gennemsigtighed sikrer Kommissionen, at de oplysninger, den modtager om medlemsstaternes bestemmelser, også gøres tilgængelige for forbrugere og forsikringsformidlere.

6. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk.5 udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes af de kompetente myndigheder, når de videregiver og ajourfører de relevante oplysninger til EIOPA.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2003/71/EF

I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:

(1)       I artikel 5, stk. 4, affattes tredje afsnit således:

"Er udbuddets endelige betingelser hverken inkluderet i basisprospektet eller i tillægget, gøres de endelige betingelser tilgængelige for investorerne, og de indgives til den kompetente myndighed i hjemlandet, og den pågældende kompetente myndighed underretter den kompetente myndighed i det eller de relevante værtslande og ▌ESMA, hver gang der foretages et udbud til offentligheden og så hurtigt som muligt, om muligt forud for udbuddets start eller optagelsen til handel. De endelige vilkår indeholder oplysninger om værdipapirnoten og anvendes ikke til at supplere basisprospektet. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, litra a), anvendelse."

(2)       Artikel 11, stk. 3, affattes således:

"3.      For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de oplysninger, der skal integreres ved henvisning.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

▌

(3) Artikel 13, stk. 7, affattes således:

"7. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til godkendelsen af prospektet udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere procedurerne for godkendelse af prospektet og betingelserne for eventuel justering af fristerne.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(4)       Artikel 14, stk. 8, affattes således:

"8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere bestemmelserne for offentliggørelse af prospektet i stk. 1-4.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

▌

(5)       Artikel 15, stk. 7, affattes således:

"7. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til nærværende artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere bestemmelserne om udsendelse af annoncer om hensigten om udbud til offentligheden af værdipapirer eller optagelse til handel på et reguleret marked, navnlig for før prospektet er gjort tilgængeligt for offentligheden eller før tegningens påbegyndelse, og præcisere bestemmelserne i stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

▌

(5a)     Følgende artikel indsættes:

"Artikel 31a

ESMA's personale og ressourcer

ESMA vurderer de personale- og ressourcebehov, som opstår som følge af overtagelsen af dens beføjelser og opgaver i overensstemmelse med dette direktiv, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen."

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2009/138/EF

I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:

(-1)     I artikel 13 indsættes følgende:

"(32a) godkendt central modpart: central modpart som defineret i artikel 2, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af... [EMIR], og som er godkendt i henhold til dette direktivs artikel 10."

(1)       Artikel 17, stk. 3, affattes således:

"3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a ▌vedtage delegerede retsakter vedrørende ▌listen over de former, der er beskrevet i punkt 1 til 27 i del A, B og C i bilag III.

(1a)     Følgende artikel indsættes:

"Artikel 25a

     Meddelelse og offentliggørelse af tilladelse, inddragelse af tilladelse og afslag på tilladelse

Enhver tilladelse, inddragelse af tilladelse og afslag på tilladelse meddeles den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010*. Navnet på ethvert forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offentliggør og ajourfører denne fortegnelse på sit websted.

____________

* EUT L 331 af 15.12 2010, s. 48."

(1b)     Artikel 29, stk. 4, affattes således:

"4. Kommissionen sikrer, at delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder tager hensyn til proportionalitetsprincippet og således sikrer den hensigtsmæssige anvendelse af dette direktiv, navnlig på små forsikringsselskaber.

EIOPA sikrer, at udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som er forelagt i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som er forelagt i overensstemmelse med artikel 15 heri, og henstillinger, som er forelagt i overensstemmelse med artikel 16 heri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet og således sikrer den hensigtsmæssige anvendelse af dette direktiv, navnlig på små forsikringsselskaber."

(2)       I artikel 31 foretages følgende ændringer:

(a)       Stk. 4 affattes således:

"4. For at sikre ens anvendelsesbetingelser vedrørende stk. 2 i denne artikel og med forbehold af artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, samt artikel 256, udarbejder EIOPA forslag til tekniske gennemførelsesstandarder, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede statistiske data, og de i denne artikel anførte oplysningers format, struktur, indhold og offentliggørelsesdato.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

▌

(3)       I artikel 33 tilføjes følgende afsnit:

Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værtsmedlemsstat, at den agter at foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det i praksis forbydes denne tilsynsmyndighed at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis det i praksis forbydes de nævnte tilsynsmyndigheder at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i medfør af artikel 19, stk. 1 til 3 og 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010 [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.

I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab."

(4)       I artikel 35 foretages følgende ændringer:

(-a)      Stk. 2, litra a), nr. i), affattes således:

"(i) med bestemte mellemrum, idet den pågældende tilsynsmyndighed kan begrænse den regelmæssige tilsynsrapportering til oplysninger, som ændres markant i årets løb på betingelse af, at

–         der kun bevilges undtagelse fra regelmæssig tilsynsrapportering til forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis kombinerede bidrag til den samlede andel af markedet ikke overstiger 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, og

–         der mindst en gang om året aflægges fuld rapportering."

(-aa)    I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"Medlemsstaterne skal stille krav om, at forsikrings- og genforsikringsselskaber som en del af deres regelmæssige rapportering eller på ad hoc-basis indsender en fuldstændig liste over deres aktiver punkt for punkt til de pågældende tilsynsmyndigheder, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at de pågældende tilsynsmyndigheder kan udføre deres tilsyn effektivt, navnlig for så vidt angår finansiel stabilitet.

De berørte tilsynsmyndigheder kan fra rapporteringspligten punkt for punkt undtage forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis kombinerede bidrag til den samlede andel af markedet ikke overstiger 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring."

(a)       Stk. 6 affattes således:

"6. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne artikel udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de i stk. 1-4 nævnte oplysninger og tidspunkter.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

6a. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 2 udarbejder EIOPA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for fastsættelse af kriterier for beregningen af markedsandele, idet der ud over proportionalitetsprincippet også tages hensyn til aspekter vedrørende finansiel stabilitet.

Disse retningslinjer anvendes ligeledes ved indrømmelse af undtagelser fra tilsynsindberetning på koncernniveau, såfremt sådanne undtagelser finder anvendelse i overensstemmelse med første afsnit af artikel 254, stk. 2.

Disse kriterier revurderes mindst hvert femte år.

▌

7. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan ESMA udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på fastlæggelse af standardformularer, -modeller og -procedurer for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne. Procedurerne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte krav om godkendelse af de indgivne oplysninger fra forsikrings- eller genforsikringsorganernes administrative, ledende eller tilsynsførende organs side.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(5)       I artikel 37 foretages følgende ændringer:

(a)       Stk. 6 affattes således:

"6.       Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.

6a.      For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til kapitaltillæg udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoderne til beregning af kapitaltillæg.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▌

6b.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EBA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges for afgørelser om at indføre, beregne og ophæve kapitaltillæg.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(6)       I artikel 38, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værtsmedlemsstat, at den agter at foretage en kontrol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, og hvis det i praksis forbydes denne tilsynsmyndighed at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i medfør af artikel 19, stk. 1-3 og 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.

I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i kontroller på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder."

(7)       Artikel 50 affattes således:

"Artikel 50

Reguleringsmæssige tekniske standarder

1.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(a)    elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investeringspolitik som omhandlet i artikel 44, stk. 2

(b)    de funktioner, der er nævnt i artikel 44, 46, 47 og 48

(c)    kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf

(d)    betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), nævnte vurdering, udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(8)       ▌Artikel 51, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

           "Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemsstaterne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav i stk. 1, litra e), nr. ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2017."

(9)       Artikel 52 affattes således:

"Artikel 52

Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

1.        Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:

(a)       det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet særskilt på følgende vis:

(i)     for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

(ii)     for livsforsikringsselskaber

(iii)    for skadesforsikringsselskaber

(iv)    for forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

(v)    for genforsikringsselskaber

(b)    for de forskellige oplysninger, der er angivet i litra a) i dette stykke: andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

2.        EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:

(a)    for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af solvenskapitalkravet, for hver af følgende:

(i)     alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

(ii)     livsforsikringsselskaber

(iii)    skadesforsikringsselskaber

(iv)    forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

(v)    genforsikringsselskaber

(b)    for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat

(c)    for hver afgivelse af de i litra a) og b) i dette stykke nævnte oplysninger: andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

3.        EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 nævnte oplysninger sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af kapitaltillægskrav."

(10)     Artikel 56 affattes således:

"Artikel 56

Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a ▌delegerede retsakter til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres i henhold til del 3.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010".

(11)     Artikel 58, stk. 8, affattes således:

"8.       For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger, som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog artikel 58, stk. 2.

For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvikling udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere tilpasningerne af kriterierne i artikel 59, stk. 1 .

EIOPA forelægger det i det andet afsnit nævnte udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

8a.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv, kan EIOPA udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge standardprocedurer, -formularer og -modeller for samrådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(11a)  Følgende artikel indsættes:

"Artikel 65a

Samarbejde med EIOPA

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.

(12)     Artikel 69, stk. 2, affattes således:

"Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke."

(12a)   Artikel 70 affattes således:

"Artikel 70

Overførsel af oplysninger til centralbanker og pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

1.        Uanset dette afsnit kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af deres opgaver:

(a)    centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (herunder ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system

(b)    eventuelle andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemerne og

(c)    Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), hvis oplysningerne er relevante for udførelsen af udvalgets opgaver.

2.        Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Informationer, som modtages i denne forbindelse, er omfattet af fortrolighedsbestemmelserne i dette afsnit.

3.        I en nødsituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 tillader medlemsstaterne de kompetente myndigheder straks at meddele centralbankerne i Det Europæiske System af Centralbanker (herunder ECB) oplysninger, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system, og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt."

(13)     I artikel 71 foretages følgende ændringer:

(a)       Stk. 2 affattes således:

"2.       Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at:

(a)    tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA

(b)    tilsynsmyndighederne følger EIOPA's retningslinjer og anbefalinger og giver en begrundelse, hvis de ikke gør det

(c)    de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EIOPA eller i medfør af dette direktiv."

(b)       stk. 3 udgår.

(14)     I artikel 75 foretages følgende ændringer:

(-a)      Stk. 1, litra b), første afsnit, affattes således:

"(b)      passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og samtykkende parter på markedsvilkår. Ved diskonteringen af passiver skal der ikke tages hensyn til oplysninger vedrørende forsikrings- eller genforsikringsselskabernes aktiver."

(a)       Stk. 2 affattes således:

"2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(a)       metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 nævnte værdiansættelse af aktiver og passiver

(b)       internationale regnskabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002, som er konsistente med værdiansættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1

(c)       værdiansættelsesmetoder, hvor noterede markedspriser enten ikke foreligger eller ikke stemmer overens med værdiansættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1

(d)       alternative værdiansættelsesmetoder, som skal anvendes, hvis internationale regnskabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002[9] enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdiansættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(14a)   Artikel 76, stk. 2, affattes således:

"2.      Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal svare til det aktuelle beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber ville skulle betale, hvis de omgående skulle overdrage deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab. Diskonteringen af forsikringsmæssige henlæggelser påvirkes ikke af forsikrings- eller genforsikringsselskabernes aktiver."

(14b)   Artikel 77, stk. 2, første afsnit, affattes således:

"2.      Det bedste skøn skal svare til det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows under hensyntagen til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve. Den relevante risikofrie rentekurve, som anvendes til diskontering af forsikringsmæssige passiver, skal ikke tage hensyn til oplysninger vedrørende forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktiver."

(15)     Der indsættes følgende artikler:

"Artikel 77a

Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

1.        Den relevante risikofrie rentekurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, nævnte bedste skøn, fastsættes og offentliggøres af EIOPA for hver relevant valuta i det mindste hver måned. Dette afsnits kapitel VII finder anvendelse på basis af dette bedste skøn.

▌

2.        Hvis EIOPA i tæt samarbejde med ESRB bemærker, at situationen på de finansielle markeder for en given valuta er stresset, og EIOPA kan påvise, at denne midlertidige og usædvanlige situation højst sandsynligt vil føre til, at virksomhederne sælger en stor og betydelig del af deres beholdning af fast forrentede værdipapirer, offentliggøres der for hver berørt valuta en tilpasset relevant risikofri rentekurve med samme hyppighed som den i stk. 1 anførte relevante risikofri rentekurve.

Tilpasningen beregnes med henvisning til en andel af forskellen mellem den rente, der vil kunne opnås af aktiver, som indgår i en repræsentativ beholdning af aktiver, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er investeret i, og satserne for den grundliggende risikofri rentekurve. Andelen skal ikke henvise til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventede kreditrisiko for aktiverne eller andre risici.

Forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan kun bruge denne tilpassede relevante risikofrie rentekurve ved beregningen af det bedste skøn for visse substantielt illikvide passiver, som præciseret i henhold til artikel 86.

I så fald skal forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggøre brugen af denne tilpassede relevante risikofrie rentekurve og den monetære indvirkning på deres finansielle position.

3.        EIOPA skal udføre de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver på en åben, objektiv og pålidelig måde.

Artikel 77b

Ekstrapolering

Ved fastsættelsen af satserne for den risikofri rentekurve skal EIOPA anvende og være konsekvent i forhold til oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Der skal her tages hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finansielle instrumenter samt for obligationer kan anses for udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor markedet for de relevante finansielle instrumenter samt for obligationer ikke længere kan anses for udbredt, likvidt og gennemsigtigt, ekstrapoleres den risikofri rentekurve.

For hver valuta baseres den ekstrapolerede del af den grundlæggende risikofri rentekurve på terminskurser, idet der konvergeres jævnt fra en eller flere rentesatser i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevante finansielle instrumenter og obligationer i den pågældende valuta i et udbredt og likvidt marked kan konstateres en endelig terminskurs.

Den ekstrapolerede del af den risikofri rentekurve skal konvergere til den endelige terminskurs på en sådan måde, at den ekstrapolerede terminskurs for løbetider, der rækker 10 år ud over den i andet afsnit anførte længste løbetid, ikke adskiller sig fra den endelige terminskurs med mere end tre basispoint."

(16)     Artikel 86 affattes således:

"Artikel 86

Reguleringsmæssige tekniske standarder

For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder og beregninger af tekniske bestemmelser udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(a)    de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77, stk. 2

(b)    de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rentekurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, nævnte bedste skøn

(c)    de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæssige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4

(d)    de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder bestemmelse af den anerkendte egenkapital, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5

(da)  de detaljerede kriterier for metoden til og formlen for udregning af illikviditetspræmien og metoden til at identificere substantielt illikvide passiver, jf. artikel 77a

(e)    de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80

(f)     de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor anvendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn vil være hensigtsmæssig, jf. artikel 82

(g)    de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 nævnte justering, der tjener til at indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse

(h)    hvis nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) nævnte aktuarmæssige og statistiske metoder står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og -genforsikringsselskaber

▌

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▌";

(17)     I artikel 92 foretages følgende ændringer:

(a)    Overskriften affattes således:

"Artikel 92

Reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder"

(b)    Stk. 1 affattes således:

"1.          For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af egenkapitalen udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(a)    kriterierne ▌for tilsynsmyndighedernes godkendelse af supplerende kapital som omhandlet i artikel 90

(b)    behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og kreditinstitutter med henblik på beregningen af egenkapitalen.

▌

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(ba)     Følgende stykke indsættes:

"2a.       For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 90 udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes, for at tilsynsmyndighederne kan godkende brugen af supplerende egenkapital.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▌";

(18)     Artikel 97 affattes således:

"Artikel 97

Reguleringsmæssige tekniske standarder

1.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af egenkapital udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(a)    en liste over de egenkapitalelementer, herunder de i artikel 96 nævnte elementer, der anses for at opfylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt egenkapitalelement indeholder en præcis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering

(b)    de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassificeringen af egenkapitalelementer, der ikke optræder på den i litra a) nævnte liste.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1, litra a), nævnte liste op til revision og opdaterer den i givet fald i lyset af markedsudviklingen.

▌";

(19)     Artikel 99 affattes således:

"Artikel 99

Reguleringsmæssige tekniske standarder for anerkendelse af egenkapital

1.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til anerkendelse af egenkapital udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(a)    de i artikel 98, stk. 1 og 2 nævnte beløbsmæssige grænser

(b)    de tilpasninger, der skal foretages for at vise, at de egenkapitalelementer, der kun kan anvendes til dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

▌;

(19a)   Følgende artikel indsættes:

"Artikel 106a

Beregning af delmodulet "spread risk": symmetrisk justeringsmekanisme

1.        Delmodulet "spread risk", beregnet i overensstemmelse med standardformlen, skal omfatte en symmetrisk justering til kapitalkravet for spread til dækning af den risiko, der opstår gennem ændringer i niveauet for obligationskurser og kurserne for andre fast forrentede værdipapirer med tilsvarende cash flow-egenskaber.

2.        Den symmetriske justering af standardkapitalkravet for spread, kalibreret i overensstemmelse med artikel 104, stk. 4, til dækning af den risiko, der opstår gennem ændringer i niveauet for obligationskurser og kurserne for andre fast forrentede værdipapirer med tilsvarende cash flow-egenskaber, skal fastlægges som en funktion af det nuværende niveau for et passende indeks for fastforrentede værdipapirer og et vægtet gennemsnitsniveau for dette indeks. Det vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber.

3.        Den symmetriske justering af standardkapitalkravet for spread til dækning af den risiko, som opstår gennem ændringer i niveauet for obligationskurser og kurserne for andre fast forrentede værdipapirer med tilsvarende cash flow-egenskaber, må ikke føre til anvendelsen af et kapitalkrav for spread, der ligger mere end 25 % under eller over standardkapitalkravet for spread.

4.        Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender den i artikel 77a, stk. 2, omhandlede tilpassede relevante risikofrie rentekurve, skal ikke anvende den symmetriske justering af standardkapitalkravet for spread, såfremt resultatet af justeringen i henhold til artikel 106a er et kapitalkrav for spread, der ligger under standardkapitalkravet for spread.

(19b)  I artikel 105, stk. 6, indsættes efter andet afsnit følgende afsnit:

Hvis en derivatkontrakt cleares gennem en godkendt central modpart, skal det tilhørende standardkapitalkrav for modpartsrisikoen være lavere, end hvis kontrakten ikke var blevet clearet på denne måde."

(20)     Følgende artikel indsættes:

"Artikel 109a

Harmoniserede tekniske data til standardformel

1.        Ved beregningen af markedsrisikomodulet og modpartsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5 og stk. 6, kan der anvendes en ekstern kreditvurdering for at bestemme sandsynligheden for misligholdelse, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

(a)    den eksterne kreditvurdering udføres af et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI)

(b)    ECAI'et er et kreditvurderingsinstitut, som er blevet registreret eller certificeret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009, eller, såfremt et ECAI ikke er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009, hvis berettigelse er blevet godkendt af ESA'erne gennem det fælles udvalg som fastsat i artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010 (det fælles udvalg) og opfylder de i forordning (EF) nr. 1060/2009, artikel 6-13, fastsatte metodekrav

(c)    de eksterne kreditvurderinger indplaceres på en objektiv skala med kreditkvalitetstrin af det fælles udvalg i overensstemmelse med stk. 2

2.        Med henblik på anvendelsen af første afsnit skal det fælles udvalg:

(a)    offentliggøre en liste over berettigede ECAI'er;

(b)    kontrollere, at individuelle kreditvurderinger som et minimum gøres tilgængelige på samme vilkår for alle institutter, der har en legitim interesse i disse individuelle kreditvurderinger

(c)    med forbehold af artikel 56 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010, indplacere eksterne kreditvurderinger på en objektiv skala med kreditkvalitetstrin under anvendelse af de i artikel 111, stk. 1, litra n), specificerede trin

For at undgå overdreven afhængighed af ECAI'erne kontrollerer forsikrings- og genforsikringsselskaberne som led i deres risikostyring hensigtsmæssigheden af de eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automatisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges ved kontrollen af eksterne kreditvurderinger.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i tredje afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

1a.      Med henblik på at lette beregningen af det i artikel 105, stk. 5, nævnte markedsrisikomodul skal EIOPA:

(a)    offentliggøre lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, med hvem engagementer behandles på samme måde som engagementer med centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse engagementer på grund af de førstnævnte instansers beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning har at reducere risikoen for misligholdelse

(b)    præcisere de tilpasninger, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen i det i artikel 105, stk. 5, litra e), nævnte delmodul under anvendelse af de i artikel 111, stk. 1, litra p) anførte kriterier og

(c)    præcisere det i artikel 106, stk. 2, nævnte passende aktieindeks, beregne den i artikel 106 nævnte symmetriske justering under anvendelse af de i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra c), fastsatte metoder, antagelser og standardparametre og de i artikel 111, stk. 1, litra o), fastsatte detaljerede kriterier, og hver måned offentliggøre begge sæt af oplysninger og

(d)    præcisere det i artikel 106a, stk. 2, nævnte passende indeks for fastforrentede værdipapirer, beregne den i artikel 106a nævnte symmetriske justering under anvendelse af de i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra c), fastsatte metoder, antagelser og standardparametre og de i artikel 111, stk. 1, litra o), fastsatte detaljerede kriterier, og hver måned offentliggøre begge sæt af oplysninger.

1b.      For at undgå overdreven afhængighed af ECAI'erne kontrollerer forsikrings- og genforsikringsselskaberne som led i deres risikostyring hensigtsmæssigheden af de eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automatisk i deres risikostyring at blive afhængige af eksterne vurderinger.

2.        For at lette beregningen af det i artikel 105, stk. 4, nævnte forsikringsrisikomodul for sygeforsikring skal EIOPA i overensstemmelse med de beregninger, der leveres af de pågældende medlemsstaters tilsynsmyndigheder, offentliggøre standardafvigelser i relation til specifikke nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader deling af forsikringskrav i henseende til sygerisici blandt forsikrings- og genforsikringsselskaber, og som opfylder følgende kriterier:

(a)    mekanismen i delingen af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den årlige periode, den gælder for,

(b)    mekanismen i delingen af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sikrer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisikoen

(c)    den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstændigt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem

(d)    i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemsstaters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af HRES.

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, som fastlægger supplerende kriterier."

(21)     Artikel 111 affattes således:

"Artikel 111

Reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 103 til 109

1.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til artikel 101 og artikel 103-109 udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(a)       en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109

(b)       de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de forskellige risikomoduler, som er nævnt i artikel 104 og eventuelle efterfølgende opdateringer

(c)       de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte konfidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 og artikel 106a nævnte antal måneder samt den hensigtsmæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som beregnet i henhold til standardformlen

(d)       korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourføring af disse parametre

(e)       de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsmetoder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse beregningen af solvenskapitalkravet

(f)        de kvalitative kriterier, som de i litra e) nævnte risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre, at risikoen reelt er blevet overført til en tredjepart

(fa)     den metode, der skal bruges til vurdering af kapitalkravet til dækning af modpartsrisikoen i tilfælde af eksponering over for de i artikel 105 nævnte godkendte centrale modparter. Disse parametre fastsættes, så de sikrer overensstemmelse med behandlingen af eksponeringer for så vidt angår kreditinstitutter og investeringsselskaber som krævet i henhold til direktiv 2012/xx/EU (CRD IV)

(g)       de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risiko som nævnt i artikel 107, herunder procentsatsen i artikel 107, stk. 3

(h)       de metoder og tilpasninger, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers reducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde

(i)        den metode, der skal benyttes til beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers eller udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108

(j)        den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7

(k)       kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber til beregning af de i litra j) nævnte selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndighederne kan give deres godkendelse

(l)        de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomoduler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captive-, forsikrings- og -genforsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregninger, jf. artikel 109

(m)      den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, nævnte delmodul "equity risk", under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede selskabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber

(n)       fordelingen af kreditvurderingsbureauer og indplaceringen af kreditvurderinger på en skala for kreditkvalitetstrin som nævnt i artikel 109a, stk. 1, litra c)

(o)       de i artikel 109a, stk. 1, litra c), nævnte detaljerede kriterier for aktieindekset og det i artikel 109a, stk. 1a, litra d) nævnte indeks for fastforrentede værdipapirer

(p)       de detaljerede kriterier for tilpasninger af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af det i artikel 109a, stk. 1a, litra d), nævnte delmodul "currency risk"

(q)       betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel 109a, stk. 1a, litra a)

(r) de detaljerede kriterier, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen af standardafvigelsen med henblik på at lette beregningen af det i artikel 109a, stk. 2, nævnte forsikringsrisikomodul for sygeforsikring.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes vedrørende:

(a)       ajourføring af de i litra d) nævnte korrelationsparametre,

(b)       tilsynsmyndighedernes godkendelse af anvendelsen af de i litra k) nævnte selskabsspecifikke parametre.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge beløbsmæssige grænser og kriterier for godkendelse af aktiver med henblik på at afhjælpe risici, som ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et delmodul.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager disse reguleringsmæssige tekniske standarder op til revision på baggrund af standardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder."

(22)     Artikel 114 affattes således:

"Artikel 114

Reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende interne modeller for solvenskapitalkrav

1.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til hel og partiel intern model for solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

(b)       de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle interne models begrænsede anvendelsesområde

(c)       ▌den politik, der skal følges ved ændring af en intern model som nævnt i artikel 115

(d)       den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapitalkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes vedrørende:

(a)       godkendelse af en intern model, jf. artikel 112 og

(b)       godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved ændring af en intern model, jf. artikel 115

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(23)     Artikel 127 affattes således:

"Artikel 127

Reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 120 til 126

For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til artikel 120-126 og for at fremme en bedre vurdering af risikoprofilen hos og ledelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere anvendelsen af interne modeller i hele EU.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(24)     I artikel 129 foretages følgende ændringer:

(a)       Stk. 1, nr. i), ii) og iii), affattes således:

"(i)     2.300.000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive forsikringsselskaber, undtagen hvis alle eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3.500.000 EUR

(ii)      3.500.000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber

(iii)      3.500.000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor minimumskapitalkravet skal være på mindst 1 100 000 EUR,"

(b)       stk. 3, andet afsnit, affattes således:

"Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2014, deres tilsynsførende myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første afsnit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2."

(c)       I stk. 4 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

"Ved beregningen af de i stk. 3 nævnte grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solvenskapitalkravene hvert kvartal."

▌

(d)       Stk. 5, første afsnit, affattes således:

"5.      Kommissionen fremlægger senest den 31. oktober 2017 Europa-Parlamentet og Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner, nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF*, en rapport om medlemsstaternes regler og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4.

___________

EUT L 3 af 7. januar 2004, s. 34."

(27)     Artikel 130 affattes således:

"Artikel 130

Reguleringsmæssige tekniske standarder

For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til minimumskapitalkrav udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoderne for beregning af det i artikel 128 og 129 nævnte minimumskapitalkrav.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(28)     I artikel 131, stk. 1, ændres "den 31. oktober 2012" til "den 31. december 2012" og "den 31. oktober 2013" til "den 31. december 2013".

(29)     Artikel 135 affattes således:

"Artikel 135

     Reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende kvalitative krav

1.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til artikel 132, stk. 2, og 132, stk. 4, udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere kvalitative krav på følgende områder:

(a)       identifikation, måling, overvågning og forvaltning ▌af risici i forbindelse med investeringer i relation til artikel 132, stk. 2

(b)       identifikation, måling, overvågning og forvaltning ▌af risici i forbindelse med investeringer i de i artikel 132, stk. 4, andet afsnit, nævnte derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 132, stk. 4, tredje afsnit.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

1a.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1, første afsnit, litra a) og b), udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de indberetningsprocedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.        Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a ▌delegerede retsakter for at præcisere følgende:

(a)       krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (originators) skal opfylde, for at et forsikrings- eller genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at denne originator bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 % netto

(b)       kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i sådanne værdipapirer eller instrumenter

(c)       præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i artikel 101, stk. 3▌.

2a.      For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoderne til beregning af de heri anførte kapitaltillæg.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

(30) Artikel 138, stk. 4, affattes således:

▌"4.    I tilfælde af usædvanligt store fald på de finansielle markeder som erklæret af EIOPA i overensstemmelse med dette stykke og i samråd med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1092/2010, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit, nævnte periode med en passende periode under hensyn til alle relevante faktorer, herunder den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.

Overstiger den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser 12 år, skal en tredjedel af varigheden anses som passende, når den i første afsnit omtalte periode fastsættes, dog maksimalt 7 år.

▌Uden at det berører artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010, kan EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed eller på eget initiativ vedtage en afgørelse, hvori tilstedeværelsen af et usædvanligt stort fald på de finansielle markeder fastslås. Der foreligger et usædvanligt stort fald på de finansielle markeder, når der sker et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt og som adskiller sig fra de nedgange, der indtræffer som led i de økonomiske konjunkturer▌.

EIOPA vurderer mindst en gang om måneden, om de i de foregående afsnit nævnte forhold stadig gør sig gældende på datoen for vurderingen ▌. EIOPA kan på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed eller på eget initiativ vedtage en afgørelse, hvori det fastslås, at der ikke længere foreligger et usædvanligt stort fald på de finansielle markeder.

▌

Uden at det berører de kompetente tilsynsmyndigheders kompetencer, informerer disse inden for rammerne af tilsynskollegierne om deres beslutning om at afslå udvidelsen af den i stk. 5 nævnte periode.

Er der i tilsynskollegiet uenighed om den kompetente tilsynsmyndigheds afvisning af at forlænge den i stk. 5 omhandlede periode, kan den koncerntilsynsførende eller enhver af de øvrige tilsynsmyndigheder konsultere EIOPA. EIOPA skal konsulteres i løbet af en måned, og alle kompetente tilsynsmyndigheder skal underrettes. Er EIOPA blevet konsulteret, tager den kompetente tilsynsmyndighed behørigt hensyn til en sådan rådgivning, før den træffer sin afgørelse. På dette tidspunkt optræder EIOPA som mægler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Hvis kollegiet ikke er nået til enighed ved afslutningen af den i denne artikels afsnit 7 nævnte periode, og den koncerntilsynsførende eller en af de kompetente tilsynsmyndigheder har forelagt den kompetente tilsynsmyndigheds afvisning for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 1094/2010, udskyder den kompetente tilsynsmyndighed sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i den nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.

Den i afsnit 6 og 7 nævnte periode anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den nævnte forordning. EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på to måneder. Sagen forelægges ikke for EIOPA efter udløbet af den i stykket nævnte periode, eller efter at de kompetente tilsynsmyndigheder er nået til enighed.

Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndigheden en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en genskabelse af den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.

▌"

(31)     Artikel 143 affattes således:

"Artikel 143

Reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4

1.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til artikel 138, stk. 4, udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke faktorer og kriterier der skal tages i betragtning med henblik på anvendelsen af artikel 138, stk. 4, herunder den længste ▌periode udtrykt i det samlede antal måneder, som skal være ens for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber som nævnt i artikel 138, stk. 4, første afsnit.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

1a.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 138, stk. 4, udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som præciserer, hvilke procedurer EIOPA skal følge ved fastlæggelsen af eksistensen af et usædvanligt stort fald på de finansielle markeder, jf. artikel 138, stk. 4.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til artikel 138, stk. 2, 139, stk. 2, og 141, udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen til at undgå procykliske virkninger.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(31a)   Artikel 149, stk. 1, affattes således:

"1.      Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger, underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148."

(32)     I artikel 155, stk. 3, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1-4 og 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

(32a)   Artikel 155, stk. 9, affattes således:

"9.      Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i denne artikel."

(33)     I artikel 158, stk. 2,indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

"Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1-4 og 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

(33a)   Artikel 159 affattes således:

"Artikel 159

Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed

Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skadesudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:

(a)       for skadesforsikring: efter branche som anført i den tilsvarende delegerede retsakt

(b)       for livsforsikring: for hver af brancherne I til IX som anført i den tilsvarende delegerede retsakt.

For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar, underretter det pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgifter.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder videregiver inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse."

(34)     Artikel 172 affattes således:

"Artikel 172

Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber

1.        Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a ▌delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for vurdering af, hvorvidt de solvensregler, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I ▌.

2.        Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, beslutte, at den tilsynsordning, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I.

Disse afgørelser tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle afgørende ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

3.        Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands tilsynsordning er ækvivalent med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv.

4.        Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, beslutte, at den tilsynsordning, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst opfylder følgende kriterier:.

(a)       tredjelandet har forpligtet sig skriftligt over for EU til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode;

(b)       det har oprettet et konvergensprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

(c)       det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

(d)       det har en solvensordning, der er risikobaseret og baseret på en økonomisk værdiansættelse af aktiver og passiver

(e)       det har indgået aftaler om udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter i henhold til artikel 264

(f)       det har et uafhængigt tilsynssystem, som er baseret på de grundprincipper, principper og standarder, der er vedtaget af Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation (IAIS)

(g)       det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.

Alle afgørelser vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. De pågældende afgørelser tages op til regelmæssig revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det relevante tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kommissionen og EIOPA hver sjette måned.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere præcisere betingelserne i første afsnit.

5.        Den periode, der er nævnt i stk. 4, er på fem år at regne fra den 1. januar 2014 eller til den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvad der indtræffer først.

Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2

6.        Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde som de i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4.

▌

(35a)   Artikel 176 affattes således:

"Artikel 176

Information fra medlemsstaterne til Kommissionen og EIOPA

Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen, EIOPA og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.

Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.

Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder Kommissionen, EIOPA og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom."

(35b)   Artikel 177, stk. 1, affattes således:

"1.      Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksomhed i et tredjeland."

(36)     Artikel 210, stk. 2, affattes således:

"2.       For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til "finite reinsurance" udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere overvågning, forvaltning og kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2a.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af paragraf 1, udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de indberetningsprocedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(37)     Artikel 211, stk. 2 og 3, affattes således:

"2.       For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til artikel 211, stk. 1, udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:

(a)       tilladelsens omfang

(b)       obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler

(c)       de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special purpose vehicle

(d)       krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en special purpose vehicle

(e)       krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og risikostyring

(f)        krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

(g)       solvenskrav.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2a.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes, for at tilsynsmyndighederne kan godkende oprettelsen af special purpose vehicles.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2b.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges, og de formater og modeller, der skal anvendes, til samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som overtager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3.        Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2012, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 2a."

(37a)   Artikel 212, stk. 1, litra e), affattes således:

"(e) ved "tilsynskollegiet" forstås en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern, sammensat af følgende medlemmer:

–         den koncerntilsynsførende

–         andre tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med koncernen, end den koncerntilsynsførende, og

-          EIOPA, som i forbindelse med denne definition anses for at være en tilsynsmyndighed."

(38)     I artikel 216 foretages følgende ændringer:

(a)       Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a)."

(b)      Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

"Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsførende. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a)."

(c)       Stk. 7 affattes således:

"7.       EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, under hvilke omstændigheder afgørelser som omhandlet stk. 1 kan træffes. EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

(39)     I artikel 217 foretages følgende ændringer:

(a)       I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

"I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1a."

(b)       Stk. 3 affattes således:

"3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder den i stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes."

(40)     Artikel 227 affattes således:

"Artikel 227

Ækvivalens vedrørende tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber

1.        Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensregler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte bestemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og egenkapitalen til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.

2.        Er der ikke truffet afgørelse i henhold til stk. 4 eller stk. 6, foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntilsynsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

I denne forbindelse konsulterer den koncerntilsynsførende, bistået af EIOPA, de øvrige berørte tilsynsmyndigheder og EIOPA, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I, kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.

Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med afsnit 2, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, 2, 3 og 6 i forordning (EU) nr. 1094/2010 senest 3 måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.

▌

3.        Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for en vurdering af, hvorvidt tilsynsordningen i et tredjeland er ækvivalent med reglerne i afsnit I, kapitel VI.

4.        Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, beslutte, at det pågældende tredjelands tilsynsordning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.

Disse afgørelser tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle betydelige ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

▌

5.        Uanset stk. 4, og selv hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, for en begrænset periode beslutte, at den tilsynsordning, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel I, hvis det pågældende tredjeland mindst opfylder følgende kriterier:

(a)       tredjelandet har forpligtet sig skriftligt over for EU til at vedtage og anvende               en tilsynsordning, som kan betragtes som ækvivalent i overensstemmelse     med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode

(b)       det har oprettet et konvergensprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

(c)       det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

(d)       det har en tilsynsordning, der er risikobaseret og baseret på en økonomisk værdiansættelse af aktiver og passiver

(e)       det har indgået aftaler om udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter i henhold til artikel 264

(f)       det har et uafhængigt tilsynssystem, som er baseret på de grundprincipper, principper og standarder, der er vedtaget af Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation (IAIS)

(g)       det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.

Alle afgørelser vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. De pågældende afgørelser tages op til regelmæssig revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det relevante tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kommissionen og EIOPA hver sjette måned.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere præcisere betingelserne i første afsnit.

6.        Den periode, der er nævnt i stk. 5, er på fem år at regne fra den i artikel 310 omhandlede dato eller løber frem til den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 4, betragtes som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI, alt efter hvad der indtræffer først.

Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 4.

7.        Hvis der er truffet en afgørelse i henhold til stk. 5 om, at et tredjelands tilsynsordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så vidt angår stk. 1, andet afsnit.

(40a)   Artikel 231 affattes således:

"Artikel 231

Koncernintern model

1.        Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslutte, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit indgives til den koncerntilsynsførende.

Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og videregiver omgående den fuldstændige ansøgning til dem.

2.        De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning.

3.        Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 nævnte periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 1094/2010, udskyder den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Den koncerntilsynsførende træffer en endelige afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i henhold til artikel 41, stk. 2 og 3 og artikel 44, stk. 1 og 3 i forordning (EU) nr. 1094/2010. Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordnings forstand.

EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af de seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.

4.        EIOPA kan udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 nævnte fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

5.        Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.

6.        Træffes der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende træffer afgørelse under behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af den gældende periode.

Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse, til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

7.        Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som den har tilsynet for, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.

Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.

Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.

EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette stykke."

(40b)   Artikel 232, tredje afsnit, affattes således:

"Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder besluttet i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6-7, finder tilsvarende anvendelse."

(40c)   Artikel 233, stk. 6,tredje afsnit, affattes således:

"Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder besluttet i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6-7, finder tilsvarende anvendelse."

▌

(44)     Artikel 234 affattes således:

"Artikel 234

Reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 220 - 229 og 230 -233

For at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233, og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(45)     Artikel 237 affattes således:

"Artikel 237

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen

1.        I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbejder de kompetente tilsynsmyndighederne sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samråd med henblik på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har godkendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet herom og videregiver straks den fuldstændige ansøgning til disse.

2.        De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den fuldstændige ansøgning.

3.        Hvis en af de kompetente myndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 1094/2010, udskyder den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Den koncerntilsynsførende træffer en endelige afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i henhold til artikel 41, stk. 2 og 3 og artikel 44, stk. 1 og 3 i forordning (EU) nr. 1094/2010. Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.

EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.

4.        EIOPA kan udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 nævnte fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

5.        Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

6.        Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsatte periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende træffer afgørelsen under behørigt hensyn til følgende:

(a)       eventuelle synspunkter og forbehold, som de berørte myndigheder har givet udtryk for i løbet af den relevante periode

(b)       eventuelle forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har givet udtryk for i løbet af den relevante periode.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsførende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige berørte tilsynsmyndigheder. Afgørelsen betragtes som endelig og anvendes af de pågældende tilsynsmyndigheder."

(45a)   Artikel 238, stk. 4, affattes således:

"4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.

Aftalen anerkendes som bestemmende og anvendes af de pågældende tilsynsmyndigheder."

(46)     Artikel 238, stk. 5, affattes således:

"5.       Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter udløbet af den i dette afsnit nævnte periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.

Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udskyder sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.

Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.

Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet."

(47)     I artikel 239 indsættes følgende stykke:

"4.       Når der ikke er enighed mellem de pågældende myndigheder om godkendelsen af genoprettelsesplanen inden for den i stk. 1 nævnte firemåneders periode eller om godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 nævnte periode på en måned, kan enhver tilsynsførende myndighed ▌i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Sagen forelægges ikke for EIOPA efter udløbet af den i dette afsnit nævnte periode på henholdsvis fire eller en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2, andet afsnit. Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2, i denne forordning.

Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udskyder sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.

Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet."

(48)     Artikel 241 affattes således:

"Artikel 241

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab:delegerede retsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a ▌delegerede retsakter for at præcisere følgende:

(a)       de kriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt

(b)       de kriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2

(c)       de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240."

(49)     Artikel 242, stk. 1, affattes således:

"1.      Kommissionen foretager senest den 31. december 2014 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III, navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdygtighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv."

(50)     I artikel 242, stk. 2, foretages følgende ændringer:

(a)       datoen "den 31. oktober 2015" ændres til "den 31. december 2015"

(b)       litra e) udgår.

(51)     Artikel 244, stk. 4, affattes således:

"4.       Kommissionen vedtager i forbindelse med stk. 2 og 3 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a ▌med hensyn til definitionen og identificeringen af en væsentlig risikokoncentration ▌.

For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3 at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelværdier.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4a.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på stk. 2 udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer til indberetning af disse risikokoncentrationer.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede teknisk gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(52)     Artikel 245, stk. 4, affattes således:

"4.       Kommissionen kan i forbindelse med stk. 2 og 3 vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktioner.

For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4a.      For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2 udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge ensartede formularer, modeller og procedurer til indberetning af koncerninterne transaktioner.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(53)     Artikel 247, stk. 3 til 7, affattes således:

"3.      De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af myndighederne træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som koncerntilsynsførende.

Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser finder højst sted én gang årligt.

De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Tilsynsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.

Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde begrundelse.

4.        Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, nævnte tremåneders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1-3 og stk. 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010, udskyder de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Den fælles afgørelse betragtes som endelig og anvendes af de pågældende tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.

EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i første afsnit omtalte forelæggelse. Efter udløbet af de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA. Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet og anfører den fulde begrundelse.

▌

6.        Træffes der ingen fælles afgørelse ▌, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyndighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel. ▌

7.        EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.

I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne artikel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a yderligere delegerede retsakter, der præciserer disse kriterier yderligere.

(54)     I artikel 248 foretages følgende ændringer:

(a)       I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 nævnte opgaver, eller hvis medlemmerne af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsynsførende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1-3 og stk. 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i den nævnte forordning.

(aa)     Stk. 3, første afsnit, affattes således:

"3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater, hvor datterselskaberne har deres hjemsted, og EIOPA."

(b)       stk. 4, andet afsnit, affattes således:

"Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1-3 og stk. 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i den nævnte forordning. Den pågældende afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

▌";

(ba)     Stk. 5, andet afsnit, affattes således:

"Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den koncerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for deres respektive ansvarsområder."

(c)       stk. 6 og 7 affattes således:

"6.       EIOPA udarbejder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende fremsender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være relevante for disse gennemgange, til EIOPA.

For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med koordineringen mellem tilsynsmyndighederne kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere tilsynskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

7.        For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med koordineringen mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af stk. 1-6, herunder definitionen af "betydelig filial".

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(55)     I artikel 249 foretages følgende ændringer:

(a)       Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kompetente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning.   Oplysningerne i dette afsnit omfatter, men er ikke begrænset til oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysninger, som koncernen har stillet til rådighed."

(b)       Følgende stykke indsættes:

"1a.     Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.

Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af bestemmelserne i artikel 258 i TEUF handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19, stk. 1-3 og stk. 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010."

▌

(c)       Stk. 3 affattes således:

"3.       For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:

–         de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til andre kompetente tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af andre kompetente tilsynsmyndigheder.

–         de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(d)       Følgende stykke indsættes:

"4.       For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne kan EIOPA udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for indgivelse af oplysninger til den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder som omhandlet i denne artikel.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

▌

(56a)   I artikel 250 foretages følgende ændringer:

"Artikel 250

Konsultation mellem tilsynsmyndigheder

1.        Inden de træffer enhver afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopgaver, og med forbehold af artikel 248 konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for tilsynskollegiet med hensyn til følgende:

(a)       ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse, og

(b)       større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, herunder pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsninger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.

Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af litra b).

For så vidt angår konsultationen om pålæg af kapitaltillæg i henhold til artikel 37 finder den i artikel 238, stk. 4 og stk. 5, fastsatte procedure tilsvarende anvendelse, idet det kun er den koncerntilsynsførende, som kan henvise sagen til EIOPA.

De kompetente tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder."

▌

(58)     I artikel 255, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden praktisk talt forhindres i at udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1-3 og stk. 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

(58a)   I artikel 255, stk. 2,tilføjes følgende afsnit:

"I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i kontroller på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder."

(59)     I artikel 256 foretages følgende ændringer:

(a)       Stk. 1 affattes således:

"1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- og genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51, 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.

(b)       Stk. 4 affattes således:

"4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a ▌delegerede retsakter til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, ▌for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation."

(c)       Følgende stykke indsættes:

"5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om koncernsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for de procedurer, som skal følges, samt formater og modeller, der skal anvendes til offentliggørelsen af den i denne artikel omhandlede rapport om solvens og finansiel situation.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010."

(59a)   Følgende artikel indsættes:

"Artikel 256a

Koncernstruktur

Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organisationsstrukturen, herunder alle regulerede enheder, ikkeregulerede enheder og væsentlige underafdelinger i koncernen på forsikrings- eller genforsikringsniveau."

(60)     Artikel 258, stk. 3, affattes således:

"3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a ▌vedtage delegerede retsakter for samordningen af de i stk. 1 og 2 nævnte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.

(61)     Artikel 259 affattes således:

"Artikel 259

Rapportering fra EIOPA

1.        EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.        EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:

(a)       processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsførende og den geografiske spredning

(b)       tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de ikke er koncerntilsynsførende.

3.        Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant."

(62)     Artikel 260 affattes således:

"1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for EU, er underlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det, der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).

Er der ikke truffet afgørelse i overensstemmelse med stk. 3 eller 5, foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (i det følgende benævnt den "fungerende koncerntilsynsførende"), efter anmodning fra moderselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i EU, eller på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ordning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, i denne forbindelse de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og EIOPA, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.

Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med afsnit 3, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, 2, 3 og 6, i forordning (EU) nr. 1094/2010 senest 3 måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

2.        Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer kriterierne for vurderingen af, hvorvidt tilsynsreglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.

3.        Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 2, er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 beslutte, hvorvidt reglerne om tilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.

En sådan kommissionsafgørelse tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle betydelige ændringer i reglerne om tilsyn i dette afsnit og i reglerne om tilsyn i tredjelandet.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

4.        Har Kommissionen ikke truffet afgørelse i overensstemmelse med stk. 3 eller 5, finder artikel 262 anvendelse.

5.        Uanset stk. 3 og selv hvis de i henhold til stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode beslutte, at den tilsynsordning, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst opfylder følgende kriterier:

(a)       tredjelandet har forpligtet sig skriftligt over for EU til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode

(b)       det har oprettet et konvergensprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

(c)       det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

(d)       det har en tilsynsordning, der er risikobaseret og baseret på en økonomisk værdiansættelse af aktiver og passiver

(e)       det har indgået aftaler om udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter i henhold til artikel 264

(f)       det har et uafhængigt tilsynssystem, som er baseret på de grundprincipper, principper og standarder, der er vedtaget af Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation (IAIS)

(g)       det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.

Alle afgørelser vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. De pågældende afgørelser tages op til regelmæssig revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det relevante tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kommissionen og EIOPA hver sjette måned.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere præcisere betingelserne i første afsnit.

6. Perioden, der henvises til i stk. 5, er fem år fra den dato, der henvises til i artikel 310, eller indtil den dato, hvor reglen om tilsyn i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med stk. 3 anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i dette afsnit, hvis denne dato ligger før.

Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 3.

7. Hvis der træffes en afgørelse i overensstemmelse med stk. 5 om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækvivalent, kan medlemsstaterne anvende artikel 261. EIOPA udsteder retningslinjer for en ensartet og sammenhængende anvendelse af medlemsstaterne af dette stykke senest den 1. januar 2014. Medlemsstaterne sætter alt ind på at efterleve disse retningslinjer. Hvis en medlemsstat beslutter sig for ikke at anvende artikel 261 i forbindelse med en koncern, kan ingen andre medlemsstater anvende denne artikel i forbindelse med den pågældende koncern.

(63)     Artikel 262, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, anvender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne enten:

(a)       artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt

(b)       en af metoderne i stk. 2."

▌

(66)      ▌Artikel 300, stk. 1, affattes således:

"Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentliggøres af Eurostat, med start den 31. december 2012 indtil revisionstidspunktet, og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR."

(67)     Artikel 301, stk. 2 og 3, udgår.

(68)     ▌Følgende artikler indsættes:

"Artikel 301a

Udøvelse af delegation

1.        Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

▌

1a.      Den delegation af beføjelser til Kommissionen, der er omhandlet i artikel 17, 37, 50, 56, 109a, 172, 216, 217, 227, 241, 244, 245, 247, 256, 258 og 260 gælder for en periode på fire år med virkning fra den …*. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

1b.      Den i artikel 17, 37, 50, 56, 109a, 172, 216, 217, 227, 241, 244, 245, 247, 256, 258 og 260 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

2.        Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3.        En delegeret retsakt, som vedtages i medfør af artikel 17, 37, 50, 56, 109a, 172, 216, 217, 227, 241, 244, 245, 247, 256, 258, 260, træder kun i kraft, såfremt der ikke er rejst indsigelse enten af Europa-Parlamentet eller Rådet inden for en frist på tre måneder efter, at retsakten er blevet bekendtgjort over for Europa-Parlamentet og Rådet, eller såfremt både Europa-Parlamentet og Rådet før udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at rejse indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▌

Artikel 301b

Sunriseklausul

Første gang de i artikel 35, stk. 6, artikel 37, stk. 6a, artikel 50, artikel 58, stk. 8, artikel 75, stk. 2, artikel 86, artikel 92, stk. 1, artikel 97, stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 111, stk. 1 og 2, artikel 114, stk. 1, artikel 127, artikel 130, artikel 135, stk. 1 og 2a, artikel 143, stk. 1 og 2, artikel 210, stk. 2, artikel 211, stk. 2, artikel 234, artikel 245, stk. 4, artikel 248, stk. 6 og 7, artikel 249, stk. 3, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages og for en overgangsperiode på højst 2 år efter ...* følger Kommissionen ved offentliggørelsen af dette direktiv i Den Europæiske Unions Tidende proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter som fastsat i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden udløb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med de i de relevante artikler fastsatte procedurer.

(69)     Artikel 304, stk. 2, affattes således:

"Kommissionen forelægger senest den 31. december 2015 Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner og Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1, eventuelt ledsaget af passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virkninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og genforsikringsselskabers side."

(70)     Følgende nye afdeling indsættes:

AFDELING 3

Forsikring og genforsikring

Artikel 308a

Indfasning

1.        Mellem den 1. januar og den 31. december 2013 skal forsikrings- og genforsikringsselskaber samt tilsynsmyndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger for fra den 1. januar 2014 at kunne overholde de for gennemførelsen af dette direktiv nødvendige nationale love, forordninger og administrative bestemmelse.

2.        Fra den 1. januar 2013 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelser til:

(a)       at træffe afgørelse om:

(i)       godkendelse af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7

(ii)      godkendelse af supplerende egenkapital som omhandlet i artikel 90

(iii)     godkendelse af klassificering af egenkapitalkomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit

(iv)      godkendelse af en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113

(v)       godkendelse af special purpose vehicles til etablering på deres område

(vi)      godkendelse af supplerende egenkapital i et mellemstort forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel 226, stk. 2

(vii)    en afgørelse som omhandlet i artikel 228

(viii) godkendelse af en koncernintern model som omhandlet i artikel 231 og artikel 233, stk. 5

(ix) tilladelse med forbehold af betingelserne i artikel 238 og 239 som omhandlet i artikel 236

(b)       at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III, kapitel I

(c)       at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med artikel 220

(d)       at træffe afgørelse om ækvivalens og midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260

(e)       at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247

(f)       at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248

(g)       at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser og

(h)      at fastlægge anvendelsen af fritagelser og overgangsperioder i overensstemmelse med artikel 308a og artikel 308b.

Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsikringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først i kraft efter den i artikel 310 anførte dato.

3.        Uden at det berører artikel 308b, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber pr. 1. juli 2013:

(a)       foretage skønsberegninger af solvenskapitalkrav, mindstekapitalkrav og egenkapitalbeløb, fastlægge balancesummen i overensstemmelse med dette direktiv og forelægge disse oplysninger for tilsynsmyndighederne

(b)       forelægge tilsynsmyndighederne de i artikel 35 anførte oplysninger på årsbasis for så vidt angår det regnskabsår, som afsluttes den 1. juli 2013 eller derefter.

Referencedatoen for den i litra a) anførte balancesum er den første dag af regnskabsåret, der starter den 1. juli 2012 eller efter, dog senest den 1. juli 2013.

Tilsynsmyndighederne kan frafalde det i litra b) anførte krav for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som ikke fuldt ud opfylder kravene om at have indført passende systemer og strukturer i overensstemmelse med artikel 35, stk. 5, på betingelse af, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne forbliver underlagt de rapporteringskrav, der er gældende i deres område inden den i artikel 309, stk. 1, anførte dato.

▌

Artikel 308b

Overgangsperioder

1.        Medlemsstaterne kan indrømme forsikrings– og genforsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringskoncerner med en balancesum på under 25 mia. EUR, som ikke opfylder solvenskapitalkravet på den i artikel 310 anførte dato, en frist, der ikke overstiger to år, til at efterkomme dette, forudsat at disse selskaber eller koncerner i overensstemmelse med artikel 138, stk. 2, og artikel 142 har forelagt de foranstaltninger, de agter at træffe til dette formål, til godkendelse af tilsynsmyndigheden.

2.        Medlemsstaterne kan indrømme forsikrings- og genforsikringsselskaber, som ikke fuldt opfylder kravene om at have indført passende systemer og strukturer i overensstemmelse med artikel 35, stk. 5, og artikel 55, stk. 1, på den i artikel 310 anførte dato, en frist, som ikke overstiger to år, til at efterkomme dette.

3.        I løbet af denne periode kan medlemsstaterne give forsikrings- og genforsikringsselskaber, som ikke fuldt opfylder kravene til offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i artikel 51 og 53, 54 og 55, tilladelse til kun at offentliggøre og i den regelmæssig tilsynsrapportering inddrage de oplysninger, som er mulige ved hjælp af de systemer og strukturer, der er gennemført.

4.        Medlemsstaterne kan indrømme forsikrings- og genforsikringskoncerner, som ikke fuldt ud opfylder kravene om at have passende systemer og strukturer i overensstemmelse med artikel 254 på den dato, som er omhandlet i artikel 310, en frist på maksimalt to år til at efterkomme dette.

5.        I løbet af denne periode kan medlemsstaterne give forsikrings- og genforsikringskoncerner, som ikke fuldt ud opfylder kravene til offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet af artikel 256, tilladelse til kun at offentliggøre og i den regelmæssige tilsynsrapportering inddrage de oplysninger, som er mulige ved hjælp af de systemer og strukturer, der er gennemført.

6.        Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende egenkapitalelementer, som var udstedt før ...*, og som kan anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2005/68/EF inkluderes i egenkapitalelementer under tier 1 i op til 10 år efter den i artikel 310 omhandlede dato.

7.        Med forbehold af artikel 94, skal grundlæggende egenkapitalelementer, som var udstedt før ...*, og som kan anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2005/68/EF inkluderes i egenkapitalelementer under tier 2 i op til 10 år efter den i artikel 310 omhandlede dato.

8.        Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer eller andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gælder de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, litra a), fra den 31. december 2014, men kun i tilfælde, hvor nye underliggende engagementer tilføjes eller erstattes efter den 31. december 2014.

9.        Standardparametrene til benyttelse for aktier, som selskabet købte før eller på ...*, til at beregne delmodulet equity risk i overensstemmelse med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed, beregnes som det vægtede gennemsnit af:

(a)       den standardparameter, der benyttes til beregning af delmodulet equity risk i overensstemmelse med artikel 304 og

(b)       den standardparameter, der benyttes til beregning af delmodulet equity risk i overensstemmelse med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.

Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som minimum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der starter den 1. januar 2014, til 100 % syv år efter den 1. januar 2014.

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstaltningen.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende de procedurer, der skal følges ved anvendelsen af dette afsnit.

EIOPA forelægger disse udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede tekniske gennemførelsesstandarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

10.      Såfremt medlemsstaterne den ...* anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, kan disse medlemsstater frem til revisionen af artikel 17 til 17c i direktiv 2003/41/EF er afsluttet, fortsat anvende de love, forordninger og administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.

11.      Tredjelande, som anvender lovgivning, der anerkendes som ækvivalent med dette direktiv, kan anvende overgangsperioder, der svarer til de i stk. 1 til 10 anførte.

12.      Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i en periode på op til 7 år efter den i artikel 309, stk. 1, anførte dato at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.

Artikel 308c

Matchende justering for visse livsforsikringsforpligtelser

1.        Uanset artikel 75, 76 og 77 kan medlemsstaterne give livsforsikringsselskaber tilladelse til at beregne satserne for den relevante risikofrie rentekurve til beregning af det bedste skøn med hensyn til livsforsikringsforpligtelser med en matchende justering som fastsat i stk. 2 og 3 under forudsætning af, at følgende betingelser for livsforsikringsforpligtelserne og aktiverne til dækning heraf er opfyldt:

(a)       livsforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og andre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af livsforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilsidesættelse over forpligtelsernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af cash flow mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor cash flow har undergået væsentlig ændringer som f.eks. ved misligholdelse af obligationer

(b)       porteføljen af livsforsikringsforpligtelser, som den matchende justering anvendes på, og den afsatte aktivportefølje er afgrænset, forvaltet og organiseret adskilt fra livsforsikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel

(c)       den afsatte aktivporteføljes fremtidige cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser i samme valuta, og at eventuelle misforhold ikke giver anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den livsforsikringsvirksomhed, som en matchende justering anvendes på

(d)       livsforsikringskontrakterne bag porteføljen af livsforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til fremtidige betaling af præmier

(e)       de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af livsforsikringsforpligtelserne er longevity risk, expense risk og revision risk, og kontrakterne bag livsforsikringsforpligtelserne indeholder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien ikke overstiger værdien af aktiverne, fastsat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af livsforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen

(f)       cash flow for aktiverne i den afsatte aktivportefølje er fast

(g)       cash flow for aktiverne i den afsatte aktivportefølje kan ikke ændres af udstederne af aktiverne eller af tredjepart

(h)      ingen aktiver i den afsatte aktivportefølje har en kreditkvalitet under den i overensstemmelse med stk. 7 fastsatte passende kreditkvalitet

(i)       livsforsikringsselskaberne offentliggør anvendelsen af den matchende justering i henhold til denne artikel og den monetære indvirkning på deres finansielle position

(j)        livsforsikringsselskabets aktiviteter, for hvilke den matchende justering anvendes i henhold til denne artikel, udføres kun i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt

(k)       tilsynsmyndigheden har godkendt anvendelsen af den matchende justering på porteføljen af livsforsikringsforpligtelser efter at have sikret sig, at de i litra a) til j) anførte krav er opfyldt.

Afhænger de i litra f) omtalte cash flow for livsforsikringsforpligtelser af inflationen, kan livsforsikringsselskabet anvende aktiver, hvis cash flow er fast, men afhængig af inflationen, på betingelse af, at beregningen af disse aktiver medtager inflationen og inkluderer cash flow for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser.

2.        For hver valuta og for så vidt angår den enkelte løbetid beregnes den matchende justering i overensstemmelse med følgende principper:

(a)       den matchende justering er lig med forskellen mellem

(i)       den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdien i henhold til artikel 75 af den afsatte aktivportefølje, og

(ii)      den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdien af det bedste skøn for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser, hvor der tages hensyn til tidsværdien under anvendelse af den grundliggende risikofri rentekurve

(b)       den matchende justering omfatter ikke den grundlæggende spread, der afspejler livsforsikringsselskabets risici

(c)       den matchende justering skal give de rigtige forvaltningsincitamenter, idet der som minimum tages hensyn til kreditkvaliteten af de afsatte aktiver.

3.        Med henblik på stk. 2, litra b), skal den grundlæggende spread

(a)       løbende undergå en dynamisk vurdering og svare til summen af

(i)       kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne og

(ii)      kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet

(b)       ikke ligge under 75 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den grundliggende risikofri rentekurve for aktiver med samme løbetid, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder.

Den i litra a), nr. (i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsigtede statistikker over misligholdelse med relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kreditkvalitet og aktivklasse.

4.        Livsforsikringsselskaber, som anvender de i stk. 2 og 3 anførte beregningsmetoder, må ikke anvende andre justeringer af den risikofrie rentekurve. Livsforsikringsselskaber, som anvender den matchende justering på en portefølje af livsforsikringsforpligtelser, kan ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en matchende justering. Er et livsforsikringsselskab, som anvender den matchende justering, ikke længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, meddeler det straks tilsynsmyndigheden og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan det pågældende selskab ikke inden for 2 måneder sikre overholdelsen af disse betingelser, skal det ophøre med at anvende matchende justering på sine aktiver og vil kun kunne anvende matchende justering igen efter en periode på 24 måneder.

5.        Livsforsikringsselskaber, der anvender den i denne artikel anførte matchende justering, kan ikke anvende den i artikel 77a omhandlede tilpassede relevante risikofrie rentekurve eller den i artikel 106a anførte symmetriske justeringsmekanisme.

6.        Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for yderligere at præcisere følgende:

(a)       de kriterier, som livsforsikringsselskaberne skal overholde for at kunne anvende den i denne artikel omhandlede matchende justering

(b)       kriterierne for godkendelse og kontrol af overholdelsen af de i stk. 1 anførte krav

(c)       de metoder og antagelser, der skal benyttes til beregning af den i stk. 3 anførte grundlæggende spread

(d)       kriterierne for kontrollen af overholdelsen af de i stk. 2, litra c) omhandlede krav.

7.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til aktivernes kreditkvalitet udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere kreditkvaliteten af de afsatte aktiver, som skal ligge over den generelt ansete minimumskvalitet for investeringsklassen for så vidt angår stk. 1, litra h) og omfatte eventuelle hensigtsmæssige grænser, der måtte være nødvendige for at sikre en passende kreditkvalitet af alle selskabets aktiver tilsammen.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

8.        Anvender et livsforsikringsselskab ved beregningen af alle eller en væsentlig del af deres tekniske bestemmelser en relevant risikofri rentekurve, som omfatter en positiv matchende justering, skal det hvert år skriftligt forelægge tilsynsmyndigheden følgende oplysninger:

(a)       en beskrivelse af virkningen ved en nedsættelse af den matchende justering til 0

(b)       såfremt en nedsættelse af den matchende justering til 0 medfører, at solvenskapitalkravet ikke længere overholdes, en analyse af selskabets plan for i en sådan situation at genskabe den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

(c)       antallet af tekniske bestemmelser for livsforsikringsforpligtelser, som den matchende justering anvendes på.

9.        EIOPA foretager i tæt samarbejde med ESRB og efter at have gennemført en offentlig høring en vurdering af anvendelsen af artikel 77a, 77b, 106, 106a, 304 samt stk. 1-8 i denne artikel, herunder af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold hertil. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigtede garantier for livsforsikringsprodukter, livsforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet. Med udgangspunkt i denne vurdering fremlægger Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller, eventuelt for den matchende justering, senest den 1. januar 2019.

Rapporten skal navnlig undersøge virkningerne for

(a)       det europæiske livsforsikringsmarkeds funktion og stabilitet

(b)       det indre marked og især konkurrencen og etableringen af lige vilkår på de europæiske livsforsikringsmarkeder

(c)       beskyttelsen af forsikringstagerne

(d)       livsforsikringsselskabernes fortsatte virke som langsigtede investorer

(e)       tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter

(f)       tilgængeligheden og prisfastsættelsen af andre (konkurrerende) produkter

(g)       selskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind under stk. 1 - 7, set i forhold til andre langsigtede garantier

(h)      forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevisthed

(i)       godt diversificerede og mindre godt diversificerede livsforsikringsselskaber og

(j)        andre virkninger på realøkonomien.

Rapporten skal herudover tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel 77a, 77b, 106, 106a, 304 samt stk. 1-8 i denne artikel, herunder af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold hertil.

Rapporten skal om nødvendigt være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

10.      Såfremt det i den i stk. 9 omhandlede rapport konkluderes, at det i et velfungerende og stabilt livsforsikringsmarked og i forhold til de principper, der ligger bag dette direktiv, ikke er hensigtsmæssigt at anvende matchende justering, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a for at erstatte denne artikel med følgende overgangsbestemmelser for anvendelsen af den matchende justering:

Artikel 308c

Overgangsforanstaltning for matchende justering af visse livsforsikringsforpligtelser

1.        Uanset artikel 75, 76 og 77 kan medlemsstaterne give livsforsikringsselskaber tilladelse til at beregne satserne for den relevante risikofrie rentekurve til beregning af det bedste skøn med hensyn til livsforsikringsforpligtelser med en matchende justering som fastsat i stk. 2 og 3 under forudsætning af, at følgende betingelser for livsforsikringsforpligtelserne og aktiverne til dækning heraf er opfyldt:

(a)       livsforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og andre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af livsforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilsidesættelse over forpligtelsernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af cash flow mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor cash flow har undergået væsentlig ændringer som f.eks. ved misligholdelse af obligationer

(b)       porteføljen af livsforsikringsforpligtelser, som den matchende justering anvendes på, og den afsatte aktivportefølje er afgrænset, forvaltet og organiseret adskilt fra livsforsikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel

(c)       den afsatte aktivporteføljes fremtidige cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser i samme valuta, og at eventuelle misforhold ikke giver anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den livsforsikringsvirksomhed, som en matchende justering anvendes på

(d)       livsforsikringskontrakterne bag porteføljen af livsforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til fremtidige betalinger af præmier

(e)       de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af livsforsikringsforpligtelserne er longevity risk, expense risk og revision risk og kontrakterne bag livsforsikringsforpligtelserne indeholder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien ikke overstiger værdien af aktiverne, fastsat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af livsforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen

(f)       cash flow for aktiverne i den afsatte aktivportefølje er fast

(g)       cash flow for aktiverne i den afsatte aktivportefølje kan ikke ændres af udstederne af aktiverne eller af tredjepart

(h)      ingen aktiver i den afsatte aktivportefølje har en kreditkvalitet under den i overensstemmelse med stk. 7 fastsatte passende kreditkvalitet

(i)       livsforsikringsselskaberne offentliggør anvendelsen af den matchende justering i henhold til denne artikel og den monetære indvirkning på deres finansielle position

(j)        livsforsikringsselskabets aktiviteter, for hvilke den matchende justering anvendes i henhold til denne artikel, udføres kun i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt

(k)       tilsynsmyndigheden har godkendt anvendelsen af den matchende justering på porteføljen af livsforsikringsforpligtelser efter at have sikret sig, at de i litra a) til j) anførte krav er opfyldt.

Afhænger de i litra f) omtalte cash flow for livsforsikringsforpligtelser af inflationen, kan livsforsikringsselskabet anvende aktiver, hvis cash flow er fast, men afhængig af inflationen, på betingelse af, at beregningen af disse aktiver medtager inflationen og inkluderer cash flow for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser.

2.        For hver valuta og for så vidt angår den enkelte løbetid beregnes den matchende justering i overensstemmelse med følgende principper:

(a)       den matchende justering er lig med forskellen mellem

(i)       den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdien i henhold til artikel 75 af den afsatte aktivportefølje, og

(ii)      den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdien af det bedste skøn for porteføljen af livsforsikringsforpligtelser, hvor der tages hensyn til tidsværdien under anvendelse af den grundliggende risikofri rentekurve

(b)       den matchende justering omfatter ikke den grundlæggende spread, der afspejler livsforsikringsselskabets risici

(c)       den matchende justering skal give de rigtige forvaltningsincitamenter, idet der som minimum tages hensyn til kreditkvaliteten af de afsatte aktiver.

3.        Med henblik på stk. 2, litra b), skal den grundlæggende spread

(a)       løbende undergå en dynamisk vurdering og svare til summen af

(i)       kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne og

(ii)      kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet

(b)       ikke ligge under 75 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den grundliggende risikofri rentekurve for aktiver med samme løbetid, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder.

           Den i litra a), nr. (i) omhandlede sandsynligheden for misligholdelse skal baseres på langsigtede statistikker over misligholdelse med relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kreditkvalitet og aktivklasse.

4.        Livsforsikringsselskaber, som anvender de i stk. 2 og 3 anførte beregningsmetoder, må ikke anvende andre justeringer af den risikofrie rentekurve. Livsforsikringsselskaber, som anvender den matchende justering på en portefølje af livsforsikringsforpligtelser, kan ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en matchende justering. Er et livsforsikringsselskab, som anvender den matchende justering, ikke længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, meddeler det straks tilsynsmyndigheden og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan det pågældende selskab ikke inden for 2 måneder sikre overholdelsen af disse betingelser, skal det ophøre med at anvende matchende justering på sine aktiver og vil kun kunne anvende matchende justering igen efter en periode på 24 måneder.

5.        Livsforsikringsselskaber, der anvender den i denne artikel anførte matchende justering, kan ikke anvende den i artikel 77a omhandlede tilpassede relevante risikofrie rentekurve eller den i artikel 106a anførte symmetriske justeringsmekanisme.

6.        Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for yderligere at præcisere følgende:

(a)       de kriterier, som livsforsikringsselskaberne skal overholde for at kunne anvende den i denne artikel omhandlede matchende justering

(b)       kriterierne for godkendelse og kontrol af overholdelsen af de i stk. 1 anførte krav

(c)       de metoder og antagelser, der skal benyttes til beregning af den i stk. 3 anførte grundlæggende spread

(d)       kriterierne for kontrollen af overholdelsen af de i stk. 2, litra c) omhandlede krav.

7.        For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til aktivernes kreditkvalitet udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere kreditkvaliteten af de afsatte aktiver, som skal ligge over den generelt ansete minimumskvalitet for investeringsklassen for så vidt angår stk. 1, litra h) og omfatte eventuelle hensigtsmæssige grænser, der måtte være nødvendige for at sikre en passende kreditkvalitet af alle selskabets aktiver tilsammen.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [...].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

8.        Anvender et livsforsikringsselskab ved beregningen af alle eller en væsentlig del af deres tekniske bestemmelser en relevant risikofri rentekurve, som omfatter en positiv matchende justering, skal det hvert år skriftligt forelægge tilsynsmyndigheden følgende oplysninger:

(a)       en beskrivelse af virkningen ved en nedsættelse af den matchende justering til 0

(b)       såfremt en nedsættelse af den matchende justering til 0 medfører, at solvenskapitalkravet ikke længere overholdes, en analyse af selskabets plan for i en sådan situation at genskabe den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

(c)       antallet af tekniske bestemmelser for livsforsikringsforpligtelser, som den matchende justering anvendes på.

9.        For hver valuta og for så vidt angår den enkelte løbetid beregnes renten som det vejede gennemsnit af

(a)       den i stk. 1-8 omhandlede rente og

(b)       renten for den pågældende løbetid på den relevante risikofrie rentekurve som beregnet i overensstemmelse med artikel 75, 76 og 77.

Rentens vægt øges som minimum lineært i slutningen af hvert år fra en syvendedel det første år, denne artikel finder anvendelse, til 100 % syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(72)     Artikel 309, stk. 1, affattes således:

"1.       Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, artikel 17, stk. 3, artikel 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, artikel 58, stk. 8, artikel 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96, 98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 143, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185, 190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.december 2012. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv."

(73)     I artikel 310, stk. 1, ændres "1. november 2012" til "1. januar 2014".

(73a)   Følgende artikel indsættes:

"Artikel 310a

EIOPA's personale og ressourcer

EIOPA vurderer de personale- og ressourcebehov, som opstår som følge af overtagelsen af dens beføjelser og opgaver i overensstemmelse med dette direktiv, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen."

(74)     Artikel 311 affattes således:

"Artikel 311

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 308a og 308b finder anvendelse fra den 1. januar 2013.

Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, artikel 17, stk. 2, artikel 19-22, 24, 25, 33, 57, artikel 58, stk. 1-7, artikel 59-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171, 174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302, 305-308 samt bilag I og II, V, VI og VII finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder inden den i stk. 3 anførte dato."

(75)     Bilag III, del A, punkt 28, affattes således:

"28. under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001(1)"

(76)     I bilag III, del A, indsættes følgende punkt:

"29.     for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksomhedsform kan tage form af skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003[10]."

(77)     Bilag III, del B, punkt 28, affattes således:

"28. under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001"

(78)     I bilag III, del A, indsættes følgende punkt:

"29.     for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksomhedsform kan tage form af livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003.

(79)     Bilag III, del C, punkt 28, affattes således:

"28. under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001"

(80)     I bilag III, del A, indsættes følgende punkt:

"29.     for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksomhedsform kan tage form af genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003.

(81)     Bilag VII, sammenligningstabellen, ændres som følger:

(a)       Under "Nærværende direktiv" indsættes artikel 13, nr. 27), som svarende til artikel 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF.

(b)       Under "Nærværende direktiv" ændres henvisningerne til artikel 210, stk. 1, litra f), og ▌g), til henvisninger til henholdsvis artikel 212, stk. 1, litra f) og ▌g).

Artikel 2a

Ændringer af forordning (EF) nr. 1060/2009

I forordning (EF) nr. 1060/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

"3.      Et kreditvurderingsbureau skal ansøge om registrering efter denne forordning som en betingelse for at blive anerkendt som eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI), jf. artikel 81 i direktiv 2006/48/EF eller artikel 109a i direktiv 2009/138/EF, medmindre det kun udsteder de kreditvurderinger, som er omhandlet i stk. 2."

Artikel 2b

Ændring

Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2015 og herefter årligt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der præciserer, om ESA'erne har fremsendt udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og til tekniske gennemførelsesstandarder, som fastsat i direktiv 2002/92/EC, 2003/71/EC and 2009/138/EC, uanset om fremsendelsen er obligatorisk eller frivillig, sammen med eventuelle passende forslag.

Artikel 3

Gennemførelse

1.        Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktivs artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 3, 6, 8, 9, 12, 13, 24, 25, 28, 30, 32, 33, 37, 40-43, 45, 46, 47, 53-55, 57, 59, 62, 63, 66 og 75-80 senest den 31.december 2012. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser samt en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse love og bestemmelser med virkning fra den 1. januar 2013.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.        Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2, nr. 15, 20 og 59a finder anvendelse fra den 1. januar 2013.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne                                   På Rådets vegne

Formanden                                                             Formanden

[…]                                                                       […]

• [1]  EUT C 159 af 18.5.2011, s. 10.
• [2]  EUT C 218 af 23.7.2011, s. 82.
• [3]           EUT C 159 af 18.5.2011, s. 10.
• [4]           EUT C 218 af 23.07.11, s. 82.
• [5]           Europa-Parlamentets holdning af …
• [6]           EUT L 331 af 15.12 2010, s. 120.
• [7]           EFT 335 af 17.12.2009, s. 1.
• [8]           EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.
• [9]              EFT L 243 af 11. september 2002, s. 1.
• [10]  EUT L 207 af 18.8 2003, s. 1.

UDTALELSE fra Retsudvalget (27.6.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed
(KOM(2011)0008 – C7‑0027/2011 – 2011/0006(COD))

Ordfører for udtalelse: Dimitar Stoyanov

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 68 Direktiv 2009/138/EF Artikel 301c – stk. 1

Kommissionens forslag Ændringsforslag Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden tre måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Begrundelse

Fristen for at gøre indsigelse skal forlænges for at give Parlamentet og Rådet tid nok til at behandle den foreslåede delegerede retsakt til bunds og danne sig en kvalificeret mening om den.

Ændringsforslag  2 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 70 Direktiv 2009/138/EF Artikel 308a – stk. 1

Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 1, finder artikel 35, stk. 5, ikke anvendelse i en periode på højst 5 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato. 1. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 1, finder artikel 35, stk. 5, ikke anvendelse i en periode på højst 3 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

Begrundelse

Under den indledende drøftelse blev spørgsmålet om ulighed mellem artikel 308a, stk. 1, og 308b, litra a), rejst - den første om en overgangsperiode på fem år, den anden på tre år. Ifølge Kommissionens repræsentant er den korrekte periode tre år. Formålet med ændringen er at fjerne denne tekniske unøjagtighed.

PROCEDURE

Titel	Ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed
Referencer	KOM(2011)0008 – C7-0027/2011 – 2011/0006(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 3.2.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 3.2.2011
Ordfører        Dato for valg	Dimitar Stoyanov 28.2.2011
Behandling i udvalg	11.4.2011	24.5.2011
Dato for vedtagelse	21.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Vytautas Landsbergis, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, József Szájer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jörg Leichtfried, María Muñiz De Urquiza

PROCEDURE

Title	Amendment of Directives 2003/71/EC and 2009/138/EC in respect of the powers of the European Insurance and Occupational Pensions Authority and the European Securities and Markets Authority
References	COM(2011)0008 – C7-0027/2011 – 2011/0006(COD)
Date submitted to Parliament	18.1.2011
Committee responsible        Date announced in plenary	ECON 3.2.2011
Committee(s) asked for opinion(s)        Date announced in plenary	JURI 3.2.2011
Rapporteur(s)        Date appointed	Burkhard Balz 20.10.2009
Discussed in committee	21.3.2011	31.8.2011	11.10.2011	22.11.2011
Date adopted	21.3.2012
Result of final vote	+: –: 0:	38 5 0
Members present for the final vote	Burkhard Balz, Elena Băsescu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Syed Kamall, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Sampo Terho, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool, Pablo Zalba Bidegain
Substitute(s) present for the final vote	Philippe De Backer, Herbert Dorfmann, Enrique Guerrero Salom, Sophia in ‘t Veld, Thomas Mann, Mario Mauro
Date tabled	28.3.2012

BEGRUNDELSE

Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen tre forslag til en forordning om oprettelse af de europæiske tilsynsmyndigheder inden for bankvæsen (EBA), forsikring og pensionsordninger (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA). En måned senere, den 26. oktober 2009, blev der vedtaget et forslag til et såkaldt omnibusdirektiv for at tilpasse de fleste af sektordirektiverne til den nye arkitektur (omnibus I).

Da det nye direktiv om forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) var tæt på offentliggørelse, blev det besluttet at vente på det og at vedtage et andet omnibusdirektiv (omnibus II) kort efter offentliggørelse af Solvens II og at tilpasse det til EIOPA-forordningen. Skønt Solvens II blev endeligt offentliggjort den 17. december 2009, vedtog Kommissionen først forslaget til omnibus II i begyndelsen af 2011, 15 måneder efter Kommissionens vedtagelse af forslaget til omnibus I.

Ordføreren fremlagde allerede den 16. marts 2011 et arbejdsdokument indeholdende de vigtigste emner i Kommissionens forslag, som blev drøftet på mødet i ECON den 21. marts 2011.

I.      Tilpasning af Solvens II-direktivet til EIOPA

1. Delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er der behov for at erstatte komitologiproceduren[1] med delegerede retsakter (artikel 290 TEUF) og gennemførelsesretsakter (artikel 291 TEUF). Baseret på disse artikel blev der med ESA-forordningerne også indført reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder.

For at bringe Solvens II i overensstemmelse med Lissabontraktaten foreslog Kommissionen anvendelse af delegerede retsakter, ofte suppleret med tekniske gennemførelsesstandarder om procedurespørgsmål. Kommissionens forslag omfattede ikke reguleringsmæssige tekniske standarder. Ordføreren beklager, at Kommissionen ikke bragte sit forslag i overensstemmelse med den vedtagne omnibus I-tekst med hensyn til valget af delegerede eller gennemførelsesmæssige retsakter tillige med standardformuleringen om reguleringsmæssige og tekniske gennemførelsesstandarder. Baseret på omnibus I og ESA-forordningerne forudser ordføreren en blanding af delegerede og gennemførelsesmæssige retsakter, som også gav EIOPA en rolle med hensyn til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.

2. Forskriftsprocedure

Kommissionen ændrede ikke forskriftsprocedurerne i Solvens II, som alle relaterer til ækvivalensbeslutninger vedrørende enkelte tredjelande. Der er også behov for at tilpasse disse bestemmelser til Lissabontraktaten. Ordføreren foreslår at erstatte forskriftsproceduren med delegerede retsakter for at sikre parlamentarisk kontrol.

3. Mægling af EIOPA

Kommissionens forslag indfører en bindende mæglingsbeføjelse for EIOPA som fastlagt i artikel 19 i EIOPA-forordningen. Tidligere ikkebindende CEIOPS-høringsprocedurer justeres til bindende mægling, nye mæglingsprocedurer tilføjes. Efter ordførerens mening er en rationalisering af procedurerne nødvendig. Ordføreren indfører yderligere mæglingsbeføjelser for EIOPA i tilfælde af, at den koncerntilsynsførende fastsætter ækvivalens for tredjelande.

Med hensyn til beslutninger på koncernniveau foreslår ordføreren at anerkende EIOPA's rolle i kollegiet for tilsynsførende som forudset i EIOPA-forordningen.

Med hensyn til beslutningsprocedurer, som involverer koncerntilsynsføreren, indeholder artikel 44 i EIOPA-forordningen bestemmelser om en ændret afstemningsprocedure, så snart EIOPA er i stand til at stemme imod den koncerntilsynsførendes beslutning. Ordføreren præciserer, hvad der sker, hvis EIOPA's mæglingsafgørelse forkastes af et blokerende mindretal af repræsentanter i EIOPA's rådgivningsudvalg.

4. IORP-direktivet

Solvens II indeholder ændringer til IORP-direktivet, herunder en mulighed for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol. Efter ordførerens opfattelse, er det nødvendigt med en tilpasning til Lissabontraktaten, da en revision af IORP-direktivet, skønt meddelt af Kommissionen, endnu ikke er foreslået.

5. Direktivet om forsikringsmægling

Direktivet om forsikringsmægling forventes revideret af Kommissionen i 2012. Ordføreren foreslår imidlertid, at EIOPA's rolle allerede fastsættes i dette direktiv for at fremhæve Parlamentets interesser på et tidligt stadium.

II.     Ændringer af Solvens II-direktivet

1. Illikviditetspræmie i artikel 77a i forbindelse med artikel 86

Kommissionens forslag forudser inkludering af en illikviditetspræmie i den risikofrie rentekurve, hvis EIOPA bemærker en periode med stresset markedslikviditet. Ordføreren beklager, at Kommissionen ikke fastsatte, hvorledes denne præmie skulle anvendes, men overlod de vigtige politiske valg til niveauet for delegerede retsakter. Efter ordførerens mening bør EIOPA spille en vigtig rolle i udviklingen af en formel, som fastsætter størrelsen af en illikviditetspræmie. Ordføreren foreslår en tærskel for at undgå, at der tages hensyn til meget små procentdele, som kan være udtryk for markedsuregelmæssigheder eller målefejl. EIOPA bør bistå med at identificere betydeligt illikvide passiver for yderligere at definere illikviditetspræmiens anvendelse. Det bør være op til medlemsstaterne at fastsætte brugen af en præmie, således at de er i stand til anvende en mere stringent ordning ved beregningen af tekniske bestemmelser.

I lyset af Rådets drøftelser omarbejdede Kommissionen forslaget til en illikviditetspræmie og erstattede den med en kontracyklisk præmie og en matchende præmie. Omarbejdelsen blev ikke formelt sendt til Europa-Parlamentet. Ordføreren besluttede at koncentrere sig om revisionen af Kommissionens oprindelige forslag om også at tage hensyn til, at illikviditetspræmien er det eneste præmiekoncept, som allerede blev afprøvet i den 5. kvantitative konsekvensundersøgelse.

2. Standardformlen i artikel 109a i forbindelse med artikel 111

Kommissionen foreslog, at EIOPA kommer med harmoniserede tekniske input til standardformlen. Efter Kommissionens opfattelse, omfatter dette en EIOPA-vurdering af eksterne kreditvurderingsinstitutioners egnethed. Ordføreren foreslår tydeliggørelser for at undgå overlapning med kapitalkravsforordningen og for at sikre overensstemmelse med kapitalkravsdirektivet. Samarbejdsudvalget bør spille en ledende rolle for at undgå, at europæiske tilsynsmyndigheder har forskellige opfattelser vis-a-vis samme eksterne kreditvurderingsinstitution.

3. Usædvanligt stort fald på finansmarkederne i artikel 138 i forbindelse med artikel 143

I tilfælde af et usædvanligt stort fald på finansmarkederne i tilbagebetalingsperioden for forsikrings- og genforsikringsvirksomhederne kan manglende overholdelse af solvenskapitalkravet forlænges. Ordføreren værdsætter, at Kommissionen nu foreslår en definition af usædvanligt stort fald på finansmarkederne. Det bør præciseres, at EIOPA fastsætter det usædvanligt store fald ikke blot på anmodning, men også på eget initiativ. Ordføreren tilføjer en høringsprocedure med ESRB.

4. Ækvivalens af tredjelandes tilsynsordninger

Solvens II indeholder bestemmelser om ækvivalensbeslutninger i artikel 172, 227 og 260. Kommissionen foreslår at suspendere konsekvenserne af en negativ ækvivalensbeslutning i en periode på fem år.

Ordføreren definerer kriterier, som skal opfyldes i en femårsperiode med midlertidig ækvivalens. Beslutningen om en midlertidig ækvivalens træffes af Kommissionen med bistand fra EIOPA. Relevante tredjelande bør være forpligtede til at aflevere evalueringsrapporter hvert halve år. Af hensyn til gennemsigtigheden bør EIOPA offentliggøre en liste over tredjelande, der vurderes ækvivalente og midlertidigt ækvivalente.

5. Det europæiske andelsselskab som juridisk virksomhedsform

Ordførerne bifalder en medlemsstatsspecifik anerkendelse af det europæiske andelsselskab.

6. Indfasning

Ordføreren har ingen intentioner om at udsætte gennemførelsesdatoen for Solvens II-projektet. En problemfri overgang af Solvens II-kravene synes imidlertid at være fornuftig, ikke kun for små og mellemstore virksomheder, men også af hensyn til tilsynsmyndighedernes beredskab. Ordføreren foreslår derfor en indfasning i løbet af 2013 med allerede fastlagte bestemmelser om godkendelsesprocedurer og i begyndelsen af juli 2013 vigtige tilsynsoplysninger.

7. Overgangsforanstaltninger i artikel 308a og 308b

Kommissionens forslag forudser flere overgangsforanstaltninger. Disse overgangsforanstaltninger indføres ved hjælp af delegerede retsakter med bestemmelser om længde af overgangsperioden, faseinddeling af den pågældende periode og overgangsforanstaltningerne, som i mellemtiden skal opfyldes af forsikrings- og genforsikringsvirksomhederne.

Efter ordførerens mening bør overgangsforanstaltningerne reduceres til det strengt nødvendige og fuldt ud fastlægges i rammedirektivet, således at interessenterne ikke "holdes i uvidenhed" om den fulde virkning, hvilket ville have været tilfældet med Kommissionens forslag.

III.   Yderligere tilpasninger af prospektdirektivet til ESMA

Ordføreren tilpasser ordlyden i de reguleringsmæssige tekniske standarder til den aftalte omnibus I-tekst. For at mindske de administrative byrder foreslår ordføreren at tildele myndigheden i værtsmedlemsstaten en vigtig rolle med hensyn til at fordele de endelige betingelser til ESMA og den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten.

IV.   Konklusioner

Ordføreren er af den opfattelse, at næsten alle de punkter, der er nævnt ovenfor, er et resultat af de tekniske tilpasninger til forslaget for at gøre teksten fuldstændig, ensartet og sammenhængende. Der forventes imidlertid en yderligere politisk vurdering til drøftelserne om illikviditetspræmie, tredjelandsækvivalens, indfasning og overgangsforanstaltninger."

• [1]  Baseret på artikel 202 EF og komitologibeslutningen 1999/468/EF, som ændret ved 2006/512/EF.

PROCEDURE

Titel	Ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed
Referencer	COM(2011)0008 – C7-0027/2011 – 2011/0006(COD)
Dato for høring af EP	18.1.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 3.2.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 3.2.2011
Ordfører        Dato for valg	Burkhard Balz 20.10.2009
Behandling i udvalg	21.3.2011	31.8.2011	11.10.2011	22.11.2011
Dato for vedtagelse	21.3.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 5 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Burkhard Balz, Elena Băsescu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Syed Kamall, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Sampo Terho, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Philippe De Backer, Herbert Dorfmann, Enrique Guerrero Salom, Sophia in ‘t Veld, Thomas Mann, Mario Mauro
Dato for indgivelse	28.3.2012