Procedure : 2011/2195(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0084/2012

Indgivne tekster :

A7-0084/2012

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/04/2012 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0125

BETÆNKNING     
PDF 185kWORD 120k
29.3.2012
PE 478.701v02-00 A7-0084/2012

Samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020

(2011/2195(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Nuno Teixeira

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020

(2011/2195(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 355 sammenholdt med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der anerkender en særlig status for regionerne i den yderste periferi, og artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF om støtteordninger for staterne i de pågældende regioner;

–   der henviser til artikel 174 ff. i TEUF, der fastsætter målsætningen for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og definerer de finansielle strukturfondsinstrumenter til opfyldelse heraf;

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2004 med titlen "Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi" (KOM(2004)0343),

–   der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi(1);

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 12. september 2007 om "Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter" (KOM(2007)0507), og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 12. september 2007, der er bilagt denne meddelelse, "Evolution og evaluering af strategien for regionerne i den yderste periferi" (SEK(2007)1112);

–   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om en strategi for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter(2);

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "Regionerne i den yderste periferi: et aktiv for Europa" (KOM(2008)0642);

–   der henviser til det fælles memorandum fra regionerne i den yderste periferi af 14. oktober 2009 om "Regionerne i den yderste periferi i perioden frem til 2020";

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (KOM(2010)2020);

–   der henviser til det fælles memorandum fra Spanien, Frankrig, Portugal og regionerne i den yderste periferi af 7. maj 2010 om "En fornyet strategi for regionerne i EU's yderste periferi";

–   der henviser til konklusionerne fra Rådets (almindelige anliggender) 3022. samling den 14. juni 2010(3);

–   der henviser til Kommissionens første beretning af 24. september 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af POSEI-reformen i 2006 (KOM(2010)0501);

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2010 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder (KOM(2010)0498);

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011)0500 – del 1 og 2);

–   der henviser til Rådets forslag til forordning af 29. juni 2011 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (KOM(2011)0398);

–   der henviser til rapporten "De ultraperifere regioner i det indre marked: EU's indflydelse i verden", af 12. oktober 2011, af EU-kommissær Michel Barnier, fremlagt af Pedro Solbes Mira;

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet af 18. oktober 2010 "Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 355, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om den franske regerings initiativ til ændring af Saint-Barthélemys status i forhold til Unionen" (KOM(2010)0559) og Rådets afgørelse 2010/718/EU af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status i forhold til Den Europæiske Union(4);

–   der henviser til sluterklæringen fra den syttende konference for formændene for regionerne i EU's yderste periferi den 3.-4. november 2011;

–   der henviser til bidraget fra regionerne i den yderste periferi af 15. januar 2010 med henblik på offentlig høring i forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram "Fremtidens EU 2020-strategi" (KOM(2009)0647);

–   der henviser til det fælles bidrag fra regionerne i den yderste periferi af 28. januar 2011 om den femte rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

–   der henviser til bidraget fra regionerne i EU’s yderste periferi af 28. februar 2011 med titlen: ”På vej mod en akt for det indre marked” (KOM(2010)0608 af 27. oktober 2010);

–   der henviser til den fælles platform af 6. juli 2010 sendt til formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Durão Barroso, af konferencen af Europa-Parlamentets medlemmer fra regionerne i den yderste periferi;

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0084/2012);

A. der henviser til, at der i traktatens artikel 349 foreskrives et særligt retsgrundlag baseret på primær ret, hvor en specifik juridisk status og fælles politiske foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi er konsolideret;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken bør være i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, hvilket indebærer, at de politiske initiativer organiseres hen imod en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet disses elementer integreres med henblik på at fremme en økonomi med høj beskæftigelse og social og territorial samhørighed, og idet der tages passende hensyn til de særlige forhold i den yderste periferi; der henviser til, at udgangsbetingelserne i regionerne i den yderste periferi for at nå disse mål er vanskeligere end i andre regioner, og at regionerne i den yderste periferi ønsker at samarbejde om opfyldelsen af de fem målsætninger om beskæftigelse, innovation, uddannelse, social integration, klima og energi inden 2020, og at behovet for at orientere målene i Europa 2020 i retning af fuld udnyttelse af regionernes potentiale og ekspertise ikke tillader, at de strukturelle hindringer, som disse regioner møder, hæmmer de traditionelle sektorers grundlæggende rolle og udvikling;

C. der henviser til samhørighedspolitikken fortsat bør være et af de væsentligste EU-instrumenter til at mindske forskellen i de europæiske regioner i almindelighed og i regionerne i den yderste periferi i særdeleshed, med henblik på deres integration i det indre marked og bekræftelse af deres betydning i det respektive geografiske område, fremme af udviklingen og af disse regioners konvergens med EU på det europæiske kontinent og for opfyldelsen af EU 2020-målene, idet de europæiske fonde er vigtige redskaber, men idet EU-politikken alene ikke kan løse alle de vanskeligheder, som regionerne i den yderste periferi står overfor;

D. der henviser til, at den store udfordring for økonomierne i regionerne i den yderste periferi er at ændre deres begrænsninger til muligheder og potentialer for vækst gennem instrumenter, der reducerer ulighederne med hensyn til den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser, og at udfordringer som globaliseringen, klimaændringerne, energiforsyningen og udviklingen af vedvarende energiformer, bæredygtig forvaltning af ressourcerne i naturen, havet og inden for landbruget, bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, bekæmpelsen af fattigdom den sociale inklusion, og det demografiske pres, kræver koordinering af alle EU's politikker og instrumenter;

E.  der henviser til, at forværringen af den økonomiske situation grundet den økonomiske, sociale og finansielle krise navnlig har ramt regionerne i den yderste periferi, hvilket tydeliggør disse økonomiers strukturelle svagheder og deres afhængighed af omverdenen;

F.  der henviser til, at de europæiske investeringer i regionerne i den yderste periferi ikke bare er en politik, der går ud på at indhente forsinkelser og kompensere for ulemper, men at de også er til fordel og gavn for hele EU;

Differentieret og fælles behandling af regionerne i den yderste periferi

1.  fastholder, at regionerne i den yderste periferi netop i kraft af traktaten har ret til en differentieret og fælles behandling, som giver dem mulighed for at få størst mulig støtte uafhængigt af deres udviklingsniveauer, således at deres særegenheder respekteres og beskyttes behørigt;

2.  understreger nødvendigheden af – i overensstemmelse med konklusionerne i den femte rapport om økonomisk, social og territorial udvikling – at gøre samhørighedspolitikkens instrumenter så smidige, at der er grobund for investeringer, der kan sikre vækst- og udviklingsniveauer, som er i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien, selv i tilfælde af særlige geografiske og demografiske vilkår;

3.  er enig i, at regionerne i den yderste periferi bør følge de overordnede mål i Europa 2020-strategien, men understreger imidlertid behovet for at tilpasse disse mål til regionernes faktiske situation for så vidt angår mangfoldighed, struktur og muligheder, og understreger, at artikel 349 i TEUF, som fastlægger vedtagelse af specifikke foranstaltninger for at afbøde virkningerne af de særlige karakteristika forbundet med beliggenheden i den yderste periferi, bør anvendes mere og tildeles den retslige, institutionelle og politiske vægt, der er nødvendig for at garantere regionerne i den yderste periferi en retfærdig integration og muliggøre deres økonomiske og sociale udvikling på det indre marked og i Unionen som helhed samt deres deltagelse i alle Unionens vigtige programmer på lige fod med alle andre regioner;

4.  mener, at de tre første tematiske målsætninger i de nye forslag til forordning gældende fra 2014 bør gøres mere fleksible for regionerne i den yderste periferi for dels at undgå, at deres muligheder for mangfoldighed og udvikling begrænses betydeligt, og for dels at udnytte deres sammenlignelige og konkurrencemæssige fordele;

5.   støtter brugen af andre kriterier til at fastslå regionerne i den yderste periferis støtteberettigelse i forbindelse med tildeling fra strukturfondene, eftersom kriteriet "BNP pr. indbygger" ikke afspejler deres specifikke forhold, hvilket er i modstrid med ånden i at have "status som region i den yderste periferi" og med selve traktaten; anmoder i denne forbindelse om, at der indføres et særligt kriterium, hvor regionerne i den yderste periferi medtages blandt de mindst udviklede regioner uafhængigt af deres BNP, da denne tilgang passer bedre til deres særlige situation; understreger i øvrigt, at satserne for medfinansiering til regionerne i den yderste periferi bør være på 85 % til alle støtteinstrumenter rettet mod disse regioner; anmoder om en forlængelse af fristen for anvendelsen af støttemidlerne til regionerne i den yderste periferi, for at sikre bedre anvendelse af disse;

6.  beklager i forbindelse med EFRU's ekstrabevilling forslaget om drastisk at reducere beløbene til regionerne i den yderste periferi og til regioner med ringe befolkningstæthed for finansieringsperioden fra 2014 til -2020 og er bekymret over, at denne bevilling, der oprindelig var beregnet til at opveje virkningerne af de strukturelle ulemper for regionerne i den yderste periferi, udvandes ved, at op til 50 % afsættes til andre mål; går ind for, at denne bevilling forhøjes til en medfinansiering på 85 % i lighed med EFRU-mainstream; anmoder i denne forbindelse om, at den finansielle indsats, som skal tilføjes Europa 2020, medfører adgang til EU-støtte, der reelt skal svare til mindst den aktuelle finansielle ramme, således at Europa 2020 kan gennemføres konsekvent og effektivt;

7.   beklager, at der er foretaget nedskæringer på andre områder inden for samhørighedspolitikken og navnlig, at Kommissionen mere konkret foreslår en generel nedskæring på 5,1 % i faste 2011-priser i finansieringen af foranstaltninger vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed for den næste programmeringsperiode, herunder en reduktion på 20,2 % i midlerne til konvergensregioner (undtagen overgangsregioner), en reduktion på 5,6 % i midlerne til konkurrencedygtige regioner og på 3,3 % i bevillingerne til Samhørighedsfonden;

8.  glæder sig over Kommissionens plan om at medtage en budgetpost for regioner i den yderste periferi med meget ringe befolkningstæthed i FFR 2014-2020, da det derved vil blive muligt at skabe en klarere forbindelse mellem de midler, der tildeles disse regioner, og de tilstræbte målsætninger;

9.  henleder opmærksomheden på, at situationen i regionerne i den yderste periferi atter ikke nævnes i forslaget til forordning om den næste ESF, ikke blot i betragtning af de særlige strukturelle karakteristika omhandlet i artikel 349 i TEUF, men også af deres særlige økonomiske stilling, som betyder, at de er blandt de regioner, som har den højeste ledighedsprocent i EU;

10. understreger behovet for at tilpasse EU's skatte- og toldpolitikker med henblik på at fremme konkurrenceevnen blandt økonomierne i regionerne i den yderste periferi, og fremhæver, at hensigtsmæssige skatte-, afgifts- og toldordninger har afgørende betydning for diversificeringen af den økonomiske aktivitet og for skabelsen af bæredygtige arbejdspladser i regionerne i den yderste periferi;

11. understreger nødvendigheden af, at borgerne i regionerne i den yderste periferi opnår fordele ved det indre marked på lige fod med andre EU-borgere, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten af Solbes; anmoder om, at muligheden for at udarbejde en specifik ramme for statsstøtte til regionerne i den yderste periferi undersøges, og mener, at man bør bevare investeringsstøtten til store, mellemstore og små virksomheder på det nuværende intensitetsniveau tillige med muligheden for at yde ikke-degressiv, tidsubegrænset driftsstøtte inden for en smidig retlig ramme, eftersom denne form for støtte ikke hæmmer konkurrencen og hjælper regionerne i den yderste periferi til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien, navnlig inden for innovation og forskning samt på miljøområdet; understreger i denne forbindelse den offentlige sektors betydning for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i regionerne i den yderste periferi, navnlig inden for luft- og søtransportsektoren samt inden for energi, post og kommunikation;

12. fremhæver, hvor vigtigt det er at støtte de små og mellemstore virksomheder via tildeling af EU-midler for derved at udvikle erhvervslivet i regionerne i den yderste periferi og for at fremme arbejdstagernes rettigheder og dermed fremme de regionsspecifikke produkter og den lokale økonomi;

13. mener, at Unionens foranstaltninger bør sigte mod at spille en central rolle og stimulere iværksætterånden, således at der med udgangspunkt i regionerne i den yderste periferi udvikles ekspertisecentre inden for de sektorer, som forstår at udnytte disse regioners særlige aktiver og knowhow, f.eks. forvaltning af affald, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning, biodiversitet, studerendes mobilitet, klimaforskning samt krisestyring; finder, at de foranstaltninger, som træffes for og på grundlag af generelle forhold på det europæiske kontinent, ikke altid virker effektivt i regionerne i den yderste periferi, men at der er opnået virkelig gode resultater med forsøgsordningerne i henhold til traktatens artikel 349, og at disse derfor kan udvides til at omfatte resten af Unionen; opfordrer Kommissionen til at støtte forsøgene i disse regioner mest muligt med sigte på at skabe innovativ, solidarisk og bæredygtig vækst;

En særlig og specifik ramme for EU-politikker for regionerne i den yderste periferi

14. opfordrer til, at POSEI's støtteforanstaltninger til landbruget styrkes for at håndtere konkurrencen blandt de producenter, der drager fordel af de laveste produktionsomkostninger; støtter bevarelsen af særordningerne for regionerne i den yderste periferi i forbindelse med den fælles landbrugspolitik;

15. støtter nødvendigheden af at gennemføre en forudgående vurdering af indvirkningen af EU-foranstaltninger på økonomien i regionerne i den yderste periferi;

16. understreger behovet for at fastholde foranstaltninger til en bæredygtig forvaltning og beskyttelse i forbindelse med fiskeriressourcer, begrænse adgangen til de havområder, der er bio-geografisk sårbare, til kun at gælde de respektive lokale flåder, der anvender miljøvenlige fiskerimetoder, fremme af akvakultur, genindførelse af muligheden for tildeling af støtte til modernisering af flåden med henblik på sikkerhed, hygiejne og anvendelse af god praksis, og anmoder om en forøgelse af kompensationen for ekstraomkostninger via POSEI; fastholder, at det er nødvendigt at følge en strategi, som er bedre tilpasset til realiteterne i de enkelte regioner, og som er baseret på de udviklingsmodeller for branchen, som de lokale aktører har udarbejdet;

17. beklager, at der i forslaget til reform af den fælles fiskeripolitik ikke tages tilstrækkeligt hensyn til situationen og forholdene i regionerne i den yderste periferi; fremhæver den maritime dimension, som regionerne i den yderste periferi har, samt betydningen af fiskeriaktiviteterne i den fysiske planlægning og for lokalbefolkningens beskæftigelse i kraft af områdernes eksklusive økonomiske zoner, hvis potentiale bør udmønte sig i konkrete og konsekvente foranstaltninger for en reel fiskeriøkonomi, og som der bør tages behørigt hensyn til i EU's integrerede havpolitik; erindrer om den stigende økonomiske interesse i den umådelige biogenetiske og mineralske rigdom, der findes på havbunden i regionerne i den yderste periferi, og mener, at dette bør integreres i den ”nye strategi for regionerne i den yderste periferi” med henblik på at udvikle en videnbaseret økonomi, der er baseret på havet; mener i denne forbindelse, at regionerne i den yderste periferi bør stå i centrum for Unionens havpolitik og fremhæver den rolle, de kan spille, for så vidt angår bæredygtig udnyttelse af havene og kystområderne samt i forbindelse med den internationale forvaltning af havene, og at de atlantiske regioner i den yderste periferi bør indgå i den atlanterhavsstrategi, som er under udarbejdelse;

18. minder om turistsektorens betydning og opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelse af den europæiske handlingsplan og til at garantere en større koordinering af de nuværende budgetposter med specifikt fokus på regionerne i den yderste periferi;

19. fremhæver, at regionerne i den yderste periferi påtænker at gennemføre en strategi for investering og innovation samt for vækst inden for erhvervslivet, bl.a. ved at fremme iværksætterånden blandt unge og SMV'ernes udvikling for at forebygge ungdomsarbejdsløshed; støtter dannelsen af teknologiske infrastrukturer og innovationscentre på europæisk plan, projektudvikling og partnerskab med videnskabelige og teknologiske organer og udveksling af idéer og bedste praksis via EU's støttenetværk til innovation og intelligent specialisering, såsom S3-platformen, samt langsigtede investeringer i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af samhørighedsfinansieringen for at sikre en aktiv deltagelse i flagskibsprojekterne i Europa 2020-strategien; anmoder om, at den indsats, der hidtil er gjort til fordel for regionerne i den yderste periferi, fortsættes for dels at bringe de lokale forskningstiltag på højde med regionernes potentiale, dels at fremme og støtte udviklingen af attraktive, konkurrencedygtige universiteter, der råder over reelle midler og er af en standard på højde med universiteterne i det øvrige EU;

20. understreger, at det er nødvendigt at fremme synergien mellem midlerne fra samhørighedspolitikken og rammeprogrammet for forskning og udvikling for at styrke udviklingen i regionerne i den yderste periferi og komme underudnyttelsen af forskningsbevillinger til livs;

21. understreger, at et fælles europæisk transportområde bør bidrage til at sikre en inklusiv vækst i regionerne i den yderste periferi og mindske den vanskelige tilgængelighed til disse samt bidrage til at bekæmpe klimaændringerne; opfordrer til udarbejdelse af en konkret ramme for transportstøtte til regionerne i den yderste periferi, navnlig for at fremme den offentlige transport og udvikle søtransporten mellem øerne; støtter i øvrigt skabelsen af logistikplatforme og går ind for gennemførelse af projekter som motorveje til søs og fremhæver mulighederne i Marco Polo-programmet for regionerne i den yderste periferi; anmoder Kommissionen om fleksibilitet og forlængelse efter 2013, samt om, at mekanismen "netforbindelser i Europa" konkret henviser til regionerne i den yderste periferi; anbefaler, at regionerne i den yderste periferi integreres i netværket af transeuropæiske transportnet og i det nye instrument til fremme af netforbindelserne i Europa;

22. minder om, at regionerne i den yderste periferi er afhænge af importerede fossile brændstoffer, hvilket medfører store omkostninger; noterer sig desuden, at investeringerne under regionalpolitikken i regionerne i den yderste periferi til bekæmpelse af klimaændringer er forholdsvis beskedne; foreslår, at sektoren for vedvarende energi og energieffektivitet fremmes gennem initiativer såsom Ø-pagten, som sigter mod at udarbejde lokale handlingsplaner for vedvarende energi og rentable projekter med henblik på at reducere CO2-emmissionerne med mindst 20 % inden 2020, ved at der indledes et særligt program for forskningsprojekter inden for vedvarende energi og diversificering af energigrundlaget, navnlig hvad angår geotermisk energi, bølgeenergi og hydrogen, og at man indleder et konkret program på energiområdet for at mindske omkostningerne i forbindelse med regionernes perifere beliggenhed, infrastruktur og tjenesteydelser for at fremme de ambitiøse politikker, regionerne i den yderste periferi har iværksat for udvikling af vedvarende energi;

23. bemærker med bekymring virkningerne af klimaforandringerne i regionerne i EU's yderste periferi, navnlig den stigende vandstand; opfordrer Unionen til at tage disse spørgsmål op i sin strategi til forebyggelse og bekæmpelse af klimaforandringer; anbefaler, at energiressourcerne bliver anvendt hensigtsmæssigt, og at den vedvarende energis potentiale videreudvikles;

24. opfordrer Kommissionen til at oprette et konkret program på energi- og transportområdet, samt på det informations- og kommunikationsteknologiske område, på grundlag af POSEI og i videst muligt samspil med andre aspekter af EU's indsats på lignende områder;

25. mener, at det er nødvendigt at støtte medlemsstaterne for at sikre befolkningerne i disse regioner fuld adgang til de kommunikations- og informationskilder, de nye teknologier giver mulighed for, som f.eks. bredbåndsteknologi, trådløse teknologier, herunder satellitteknologi, og navnlig adgangen til bredbåndsinfrastrukturer for dermed at fremme økonomisk vækst og bedre administration via digitaliserede tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle indbyggere i EU's yderste periferi har adgang til bredbåndsinternet senest i 2013;

26. anerkender i lyset af det forhold, at den digitale økonomi uden tvivl er en drivkraft for den økonomiske udvikling i EU, konsekvenserne af det voksende problem med digital eksklusion, som kan blive en alvorlig hindring for udviklingen;

27. mener, at innovativ finansiering af samhørighedspolitikken til dels kan afhjælpe helt små virksomheders og SMV'ers kroniske mangel på investering i regionerne i den yderste periferi, og understreger nødvendigheden af at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering i regionerne i den yderste periferi bl.a. gennem etablering af en dialog med EIB-gruppen og støtte til såvel oprettelse af nærinvesteringsfonde i hver enkelt region i den yderste periferi som udvikling af regionale markeder for risikovillig kapital i overensstemmelse med forslaget i ovenanførte rapport af Pedro Solbes Mira om regionerne i den yderste periferi i Europa på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at foreslå Parlamentet og Rådet en lovgivningsmæssig retsakt herom;

28. ønsker, at der oprettes forsøgsordninger i disse regioner på en række begrænsede områder inden for offentlige udbud, således at tildelingsprocedurerne vægtes under hensyntagen til de konkurrerende aktørers territorielle forhold;

Bedre forvaltning og integration af regionerne i den yderste periferi i Unionen og i deres geografiske områder

29. efterlyser større deltagelse fra de regionale myndigheders side i regionerne i den yderste periferi i planlægningen og gennemførelsen af Unionens programmer i henhold til principperne om fleksibilitet, tilpasningsevne og graduering, inden for rammerne af nærhedsprincippet og en forvaltning på flere niveauer og i partnerskab med den private sektor og civilsamfundet for at sikre, at der tages hensyn til deres særlige behov på alle niveauer i beslutningsprocessen, og for at gøre disse regioner mere synlige i Unionens institutioner;

30. mener, at en af hovedsvaghederne i regionerne i den yderste periferi er ressourceforvaltningen; mener, at det er nødvendigt at give disse regioner et tilstrækkeligt grundlag til at sikre investeringer, navnlig i infrastruktur, og ikke blot i transport, men også i vand, energi og affaldsforvaltning;

31. påpeger, at Pedro Solbes Mera i den ovenanførte rapport om EU-regionerne i den yderste periferi i det indre marked fremhævede, at økonomierne i disse regioner på næsten alle områder belastes af ekstraomkostninger; gør også Kommissionen opmærksom på de tilfælde af monopoler, misbrug af dominerende stilling og ulovlige aftaler, som fører til en urimelig forøgelse af leveomkostningerne; anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret undersøgelse af prisdannelsen i regionerne i den yderste periferi for at fastlægge, hvordan det fælles marked kan gøres mere effektivt i disse områder;

32. understreger den rolle, regionerne i den yderste periferi spiller som EU's grænser til den øvrige verden og går ind for en tilgang, bl.a. med videreførelse af de af Kommissionen bebudede drøftelser med regionerne i den yderste periferi, hvor naboskabet med tredjelande, herunder lande med privilegerede kulturelle og historiske relationer, anerkendes; henviser til den vanskelige integration i de respektive geografiske områder og til nødvendigheden af at finde specifikke, innovative løsninger, som fremmer reel regional integration gennem fælles programmer og projekter mellem regionerne i den yderste periferi og tredjelandene i naboområdet, og bidrager til at etablere en god forbindelse i de respektive geografiske områder; understreger betydningen af de eksterne aspekter af visse EU-politikker for regionerne i den yderste periferi, og påpeger nødvendigheden af at foretage analyser af internationale handels- og fiskeriaftalers konsekvenser for disse regioner og deres lokale produktion, idet der træffes kompensationsforanstaltninger til at afbøde de opståede ulemper;

33. beklager, at GD Handel fra første færd i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler har udvist manglende interesse for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og henstiller kraftigt til Kommissionen at fortsætte bestræbelserne på at skabe kompromiser, der tager hensyn til interesserne for de pågældende regioner i den yderste periferi inden for rammerne af de endelige aftaler, der vil blive indgået med AVS-staterne;

34. påpeger endnu en gang behovet for et bedre samspil mellem samhørighedspolitikkens midler og Den Europæiske Udviklingsfond for at styrke projekter af fælles interesse og den regionale integration af regionerne i den yderste periferi; henviser i denne forbindelse til, at Parlamentet gentagne gange har udtalt sig til fordel for opførelse af EUF på budgettet;

35. understreger betydningen af territorialt samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi, og mener, at disse territoriale samarbejdsprogrammer bør fortsættes i disse regioner; går i denne forbindelse ind for en lempelse af bestemmelserne med henblik på en mere hensigtsmæssig anvendelse af de tildelte midler og virkeliggørelse af samarbejdsprojekterne samt en forhøjelse af EFRU's medfinansieringssats til 85 % og opfordrer til en større satsning på det transnationale samarbejde og fjernelse af kriteriet om 150 km søgrænse for det grænseoverskridende samarbejde, når der er tale om regioner i den yderste periferi; fremhæver desuden, at det privilegerede geografiske område, som regionerne i den yderste periferi er en del af, og deres vigtige geostrategiske rolle udgør en meget stor merværdi for EU i forbindelserne til de afrikanske og centralamerikanske lande og USA;

36. mener, at udviklingen af grænseoverskridende e-forvaltnings-tjenester vil bidrage til integrationen af regionerne i den yderste periferi på Unionens indre marked;

37. minder om, at de danske, franske og nederlandske oversøiske lande og territorier omhandlet i artikel 355 i TEUF kan søge om at blive en region i den yderste periferi ved at vælge den status, der er mest hensigtsmæssig, samt påpeger over for de nuværende regioner i den yderste periferi den afgørende rolle, de kan spille i forbindelse med at fremme og styrke deres status;

38. henviser til, at Mayotte i meget nær fremtid får status som region i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at intensivere de ledsageforanstaltninger, som er afgørende for en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne; henviser i denne forbindelse til de disponible budgetmidler til forberedende foranstaltninger for Mayotte og til nødvendigheden af i den flerårige finansielle ramme at indføre specifikke ordninger for denne region og for alle andre potentielt berørte områder, der befinder sig i overgangsprocessen hen imod at blive en region i den yderste periferi, med henblik på at støtte disse områder i overgangsfasen;

39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1)

EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 512.

(2)

EUT C 279E af 19.1.2009, s. 12.

(3)

Rådsdokument 11021/10.

(4)

EFT L 325 af 9.12.2010, s. 4.


BEGRUNDELSE

Regionerne i den yderste periferi i Europa udgør en række regioner, der grundet deres særlige egenskaber forbundet med deres fysiske og strukturelle forhold, deres fjerne og isolerede beliggenhed samt de vanskelige topografiske og klimatiske forhold er en specifik gruppe af regioner, som anerkendes i TEUF, artikel 349(1).

Regionerne har en særlig status, der er opnået via traktaten, hvilket muliggør en undtagelse og tilpasning af regionerne i den yderste periferi til traktatens normer i kraft af deres særlige egenskaber og betingelser. Når betingelserne og problemerne i disse regioner har fået den permanente karakter, som netop adskiller dem fra de andre europæiske regioner, kan EU's programmer og regler ikke blive anvendt på samme måde som i resten af EU, og deres gennemførelse bør ske via en territorial tilgang.

Derfor er det nødvendigt og vigtigt i forbindelse med en fremtidig samarbejdspolitik med regionerne i den yderste periferi at undersøge, hvordan man opnår den intelligente, bæredygtige og inklusive vækst, der er beskrevet i EU's 2020-strategi, i disse europæiske regioner, der har permanente særlige egenskaber og begrænsninger, der navnlig skyldes deres fjerne beliggenhed, og som berettiger EU til at træffe konkrete foranstaltninger.

Cayenneprincipperne, vedtaget i 1999, er de grundlæggende principper i EU's rammeaftale og er til fordel for regionerne i den yderste periferi, og i overensstemmelse med disse principper – principperne om lige muligheder, mulighedernes værdifuldhed, sammenhæng samt princippet om partnerskab – bør EU arbejde hen mod at tilvejebringe de nødvendige betingelser, for at potentialet, som regionerne i den yderste periferi har, bliver grundlag for økonomisk vækst, navnlig gennem konkrete foranstaltninger.

I denne forbindelse beskriver memorandummet om EU's nye syn på strategien for den yderste periferi fra maj 2010 de vigtigste linjer for EU's fremtidige handlingsplaner, der bør styres ved, at man respekterer regionerne i den yderste periferi, og det understreger behovet for at opretholde en balance: mellem muligheder og begrænsninger, mellem EU's politiske interne og eksterne aspekter, idet man fremmer en territorial samhørighed, og mellem EU's gennemførelse af politikker af generel karakter og en gennemførelse af konkrete instrumenter til fordel for regionerne i den yderste periferi.

Med en forventning om, at Kommissionen i starten af 2012 vil præsentere en meddelelse om EU's nye strategi for regionerne i den yderste periferi, anmodes den om at fremlægge et for emnet relevant dokument i forbindelse med Rådets (almindelige anliggender) konklusioner af 14. juni 2010, hvori Kommissionen bedes fremlægge de vigtigste spørgsmål, som skal tages i betragtning ved regionerne i den yderste periferis rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's 2020-strategi.

Idet en tredelt overvejelse af de vigtigste prioriteter tages i betragtning i forbindelse med samhørighedspolitikken i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med EU-2020, fremfører ordføreren:

1.  Differentieret og fælles behandling af EU-regionerne i den yderste periferi, der tager behørigt hensyn til disses særlige karakteristika inden for rammerne af EU-politikkerne med særlig vægt på samhørighedspolitikken som den vigtigste løftestang for deres små økonomier. Denne differentiering betyder imidlertid ikke blot, at der skal tages særligt hensyn i forbindelse med kompensation for følgerne af disse regioners afsides beliggenhed, men også at der skal anvendes en tilpasset strategi med en udviklingsmodel, hvor man er i stand til at drage fordel af regionernes aktiver for at opnå en bedre konkurrenceevne, større vækst og skabelse af arbejdspladser.

2.  Tilpasning af gennemførelsen af de europæiske politikker i EU's regioner i den yderste periferi, for kun med en specifik ramme inden for EU-politikkerne vil disse regioner få bedre forudsætninger for at opfylde målsætningerne om økonomisk, social og territorial sammenhæng og for at bidrage til at opfylde målene for EU-2020; Inden for landbrugs- og fiskeripolitikken har de specifikke POSEI-programmer været vellykkede, hvilket giver grundlag for at overveje muligheden af at iværksætte andre programmer af denne type i andre potentielle sektorer som energi og fornyelige energikilder, transport og IKT. Ligeledes fortjener områderne forskning og udvikling, transport og telekommunikation, turisme, told- og skattepolitik, frizoner og handelspolitikker en særlig opmærksomhed med hensyn til gennemførelsen af de europæiske politikker i regionerne i den yderste periferi.

3.  En bedre integration af EU's regioner i den yderste periferi, hvilket forudsætter en mere effektiv forvaltning ved hjælp af et forvaltningssystem på forskellige niveauer, en territorial kontinuitet med henblik på at forbedre adgangen til det indre markeds fordele og en udvikling af disse områders integration inden for rammerne af naboskabsregionsplaner. En bedre integration af regionerne i den yderste periferi i deres geografiske områder, hvilket forudsætter en analyse af disse regioner inden for de europæiske politikkers eksterne dimension, idet der især tages hensyn til disse regioners forbindelser med tredjelande og med lande, de har særlige historiske forbindelser med.

Gennem de forskellige forslag, der er nævnt i sammenhæng med de anførte prioriteter, ønsker ordføreren at bidrage til at finde et mere afbalanceret svar på de europæiske handlingsplaner med hensyn til de udfordringer, EU's regioner i den yderste periferi står over for i forbindelse med EU's 2020-strategi, idet der lægges særlig vægt på samhørighedspolitikkens rolle, og idet der foregribes spørgsmål til forslaget til en fornyet strategi for EU's regioner i den yderste periferi, som skal overvejes i forbindelse med den holdning, Europa-Parlamentet skal indtage.

(1)

I øjeblikket er Unionens regioner i den yderste periferi følgende: Madeira, Azorerne, De Kanariske Øer, Martinique, Guadeloupe, Réunion, Fransk Guyana og Saint Martin.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (8.3.2012)

til Regionaludviklingsudvalget

om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020

(2011/2195(INI))

Ordfører for udtalelse: Ivars Godmanis

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at Europa 2020-strategien er blevet udformet som det vigtigste instrument til at bringe de europæiske økonomier ud af den økonomiske krise, og at regionalpolitikken og samhørighedspolitikken anses for centrale instrumenter til gennemførelse af strategiens målsætninger som følge af disse politikområders budgetdimension og en tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer; mener derfor, at regionerne i den yderste periferi, som en integreret del af EU, bør medvirke til at opnå målene i Europa 2020-strategien og derfor bør få bevilget de nødvendige finansielle midler for at tage hensyn til deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, som anført i artikel 349 i TEUF, hvilket vil gøre det muligt for dem til fulde at bidrage til EU's nye økonomiske og budgetmæssige strategi for perioden frem til år 2020 til gavn for dem selv og for EU som helhed;

2.  beklager, at der i Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020 foreslås nedskæringer inden for alle samhørighedspolitikkens foranstaltninger og målsætninger (–5,1 % i faste 2011-priser(1)), og at den yderligere tildeling til fjernområderne heller ikke er gået ram forbi; understreger, at det samlede omfang af nedskæringerne i fjernområderne er umuligt at afgøre, da særbevillingen på 926 mio. EUR i den næste FFR ikke kun omfatter regionerne i den yderste periferi, men også de nordlige tyndt befolkede områder jf. protokol 6 til Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelsestraktat; bemærker alligevel, at den yderligere tildeling, der dækker både de yderste regioner og de nordlige tyndt befolkede områder for 2014-2020 (926 mio. EUR), udgør omkring 50 % af det beløb, der er tildelt i perioden 2007-2013 (1 738 mio. EUR);

3.  minder om, at regionerne i den yderste periferi bør nyde godt af særlige foranstaltninger og supplerende midler for at imødegå ulemperne ved de forhold, som omtales i artikel 349 i traktaten; mener, at fastsættelsen af loftet for medfinansieringssatsen til 85 % for regionerne i den yderste periferi er et positivt skridt i denne retning, og opfordrer Kommissionen til at finde andre måder til at støtte disse regioner på, især hvis de midler, der afsættes til dem, beskæres i den næste programmeringsperiode;

4.  understreger nødvendigheden af – i overensstemmelse med konklusionerne i den femte rapport om økonomisk, social og territorial udvikling – at gøre samhørighedspolitikkens instrumenter så smidige, at der er grobund for investeringer, der kan sikre vækst- og udviklingsniveauer, som er i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien, selv i tilfælde af særlige geografiske og demografiske vilkår;

5.  understreger, at det er nødvendigt at fremme synergien mellem midlerne fra samhørighedspolitikken og rammeprogrammet for forskning og udvikling for at styrke udviklingen i regionerne i den yderste periferi og komme underudnyttelsen af forskningsmidler til livs;

6.  beklager, at der er sket nedskæringer på andre områder af samhørighedspolitikken – da Kommissionen mere konkret foreslår en generel nedskæring på 5,1 % i faste 2011-priser i finansieringen af foranstaltninger vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed for den næste programmeringsperiode, herunder en reduktion på 20,2 % i midlerne til konvergensregioner (undtagen overgangsregioner), en reduktion på 5,6 % i midlerne til konkurrencedygtige regioner og en reduktion på 2,9 % i bevillingerne til Samhørighedsfonden;

7.  glæder sig over Kommissionens plan om at medtage en budgetpost for regioner i den yderste periferi med meget ringe befolkningstæthed i FFR 2014-2020, da det derved vil blive muligt at skabe en klarere forbindelse mellem de midler, der tildeles disse regioner, og de tilstræbte målsætninger;

8.  gør opmærksom på, at det er nødvendigt, at forslaget om en ny flerårig finansiel ramme tager højde for, at visse europæiske territorier får status af "region i den yderste periferi" i løbet af perioden 2014-2020; anmoder Kommissionen om at tilpasse sine budgetprognoser i overensstemmelse hermed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

8.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

4

6

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marta Andreasen, Francesca Balzani, Jean-Luc Dehaene, Isabelle Durant, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Carl Haglund, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Barbara Matera, Claudio Morganti, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Frédéric Daerden, Jan Mulder

(1)

Alle tal, der anvendes i denne udtalelse, er baseret på beregninger fra Europa-Kommissionens GD REGIO, Direktoratet for udvikling, koordinering og kommunikation vedrørende samhørighedspolitikken.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (1.3.2012)

til Regionaludviklingsudvalget

om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af Europa 2020

(2011/2195(INI))

Ordfører for udtalelse: Niki Tzavela

                                                                 FORSLAG                                                                 

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens nye strategi for regionerne i EU's yderste periferi, som skal behandle, hvorledes regionerne i EU's yderste periferi opfylder målsætningerne for Europa 2020, nemlig intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; understreger fordelene ved udviklingen af en naboskabspolitik, der fokuserer på skabelse af fuldt integrerede regionale markeder; bemærker, at gennemførelsen af Europa 2020-strategien bør tilpasses de specifikke forhold i regionerne i EU's yderste periferi;

2.  ønsker intelligente specialiseringsstrategier og langsigtede investeringer i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020-strategien og samhørighedsfinansieringen med henblik på at sikre en aktiv deltagelse i flagskibsprojekterne;

3.  fastholder, at der er behov for at undersøge vækstfaktorerne i de regioner, der karakteriseres af strukturelle problemer, for derved at identificere såvel de strategier, der kan forbedre deres konkurrenceevne, såvel som andre strategier, der er rettet mod at mindske deres afhængighed; mener, at det er vigtigt at identificere de strategiske projekter via dybdegående undersøgelser og vurderinger før og efter projekternes udførelse, hvilket er grundlæggende for at kunne afgøre sådanne projekters socioøkonomiske indvirkning på regionerne; støtter desuden, at man i undersøgelsen inddrager de forskellige regionale og lokale aktører samt aktører fra civilsamfundet, idet disse reelt kender regionernes styrker og svagheder;

4.  mener, at en af hovedsvaghederne i regionerne i den yderste periferi er ressourceforvaltning; mener, at det er nødvendigt at give disse regioner et tilstrækkeligt grundlag til at sikre investeringer, navnlig i infrastruktur, og ikke blot i transport, men også i vand, energi og affaldsforvaltning;

5.  understreger behovet for at etablere en klar forbindelse mellem mål og midler; konstaterer med bekymring, at samhørighedspolitikken i Kommissionens nye forslag om den nye flerårlige finansielle ramme gældende fra 2014 er et af de områder, der rammes hårdest af nedskæringer, og at midlerne, der er afsat til udvikling af regionerne i den yderste periferi, derfor reduceres med 7,5 %, hvilket svarer til 70 mio. EUR mindre end midlerne tildelt i den foregående periode;

6.  ønsker en bedre integration af regionerne EU's yderste periferi og i deres geografiske områder; fremhæver i denne forbindelse potentialet i regionerne i EU's yderste periferi til at fungere som broer for forskning, viden og innovation mellem Europa og tredjelande, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage hensyn til den vigtige rolle, som regionerne i EU's yderste periferi spiller i forbindelserne med tredjelande;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at drage nytte af de perifere regioners geografiske og territoriale karakteristika ved at give dem mulighed for at bidrage til at opfylde målsætningerne i 2020-strategien ved også at tilpasse de europæiske programmer til deres karakteristika;

8.  erkender behovet for at frigøre det innovative potentiale og iværksætterånden i regionerne i EU's yderste periferi, navnlig gennem udvekslingsnetværk; bemærker med bekymring disse regioners lave deltagelse i forskningsrammeprogrammet; opfordrer til en tilpasning af samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationspolitikken til de specifikke behov i regionerne i EU's yderste periferi og til, at der udvikles synergier mellem rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont 2020, og strukturfondene for at fremme de mindst udviklede områders deltagelse og for at øge kapacitetsinvesteringerne;

9.  understreger, at anvendelsen af samhørighedspolitikkens instrumenter bør tilpasses de perifere regioners økonomi under behørig hensyntagen til betydningen af deres små og mellemstore virksomheder og behovet for konkurrenceevne og beskæftigelse;

10. fremhæver, hvor vigtigt det er at støtte de små og mellemstore virksomheder via tildeling af EU-midler for derved at udvikle erhvervslivet i regionerne i den yderste periferi og for at fremme arbejdstagernes rettigheder og dermed fremme de regionsspecifikke produkter og den lokale økonomi;

11. bemærker med bekymring virkningerne af klimaforandringerne i regionerne i EU's yderste periferi, navnlig den stigende vandstand; opfordrer Unionen til at tage disse spørgsmål op i sin strategi til forebyggelse og bekæmpelse af klimaforandringer; anbefaler, at energiressourcerne bliver anvendt hensigtsmæssigt, og at den vedvarende energis potentiale videreudvikles;

12. mener, at det er nødvendigt at støtte medlemsstaterne for at sikre befolkningerne i disse regioner fuld adgang til de kommunikations- og informationskilder, de nye teknologier giver mulighed for, som f.eks. bredbåndsteknologi, trådløse teknologier, herunder satellitteknologi, og navnlig adgangen til bredbåndsinfrastrukturer for dermed at fremme økonomisk vækst og bedre administration via digitaliserede tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle indbyggere i EU's yderste periferi har adgang til bredbåndsinternet senest i 2013;

13. anerkender i lyset af det forhold, at den digitale økonomi uden tvivl er en drivkraft for den økonomiske udvikling i EU, konsekvenserne af det voksende problem med digital eksklusion, som kan blive en alvorlig hindring for udviklingen;

14. fremhæver den betydning, en anerkendelse af offentlige tjenester som luft- og søtransport, energi, kommunikation og forskning har for den økonomiske og sociale samhørighed i regionerne i den yderste periferi;

15. mener, at udviklingen af grænseoverskridende e-forvaltnings-tjenester vil bidrage til integrationen af regionerne i den yderste periferi på Unionens indre marked;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.2.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gabriele Albertini, Josefa Andrés Barea, Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Pilar del Castillo Vera, Gaston Franco, Norbert Glante, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Teresa Riera Madurell, Jens Rohde, Paul Rübig, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Badia i Cutchet, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Seán Kelly, Alajos Mészáros, Vladko Todorov Panayotov, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vladimír Remek, Hannu Takkula


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

20.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Catherine Bearder, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, John Bufton, Salvatore Caronna, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Brice Hortefeux, Danuta Maria Hübner, Vincenzo Iovine, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Younous Omarjee, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Ewald Stadler, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Karima Delli, Cornelia Ernst, Ivars Godmanis, Maurice Ponga, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter, Patrice Tirolien, Giommaria Uggias, Derek Vaughan, Sabine Verheyen

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik