BETÆNKNING om EU og Kina: Skævhed i samhandelen

20.4.2012 - (2010/2301(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Marielle De Sarnez

Berigtigelser/tilføjelser

• ERR01 (PDF - 21 KB)
• ERR01 (DOC - 43 KB)

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 139 KB)
• 001-001 (DOC - 99 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

EU og Kina: Skævhed i samhandelen

(2010/2301(INI))

Europa-Parlamentet

–   der henviser til artikel 2, 3, 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

–   der henviser til artikel 153, 191, 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

–   der henviser til protokollen om Folkerepublikken Kinas tiltrædelse af Verdenshandels­organisationen af 23. november 2001,

–   der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 og beretningen fra Generaldirektoratet for Eksterne Politikker fra juli 2011 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina,[1]

–   der henviser til fælleskommunikéet fra det 13. topmøde mellem EU og Kina den 6. oktober 2010 i Bruxelles,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om handel, vækst og verdensanliggender: Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi (KOM(2010)0612) og til sin beslutning af 27. september 201 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien,[2]

–   der henviser til sin beslutning af 19. februar om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder,[3]

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab og Kommissionens meddelelse af 6. december 2006 om Europa i verden: Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2011 om et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder, forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (COM(2011)0285), Kommissionens rapport af 14. juli 2011 om de europæiske toldmyndigheders anvendelse af bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder og til sin beslutning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel,

–   der henviser til rapporten fra WTO af 5. juli 2011 om Kinas eksporttiltag i forbindelse med visse råvarer og til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa,[4]

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering,[5]

–   der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer[6],

–   der henviser til sine beslutninger af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler[7], om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[8], og om internationale handelspolitikker vedrørende kravene i forbindelse med klimaændringerne,[9]

–   der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"[10] og sin beslutning af 14. september 2011 om udviklingen i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen,[11]

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet - EU-Kina: Tættere partnerskab, større ansvar (KOM(2006)0631) og det ledsagende arbejdsdokument "Tættere partnerskab, større ansvar - Et oplæg til handels- og investeringspolitik i forholdet mellem EU og Kina" (KOM(2006)0632),

–   der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om styrkelse af de europæiske SMV'ers rolle i international handel,[12]

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. oktober 2011 og til sluterklæringen fra G20-topmødet i Cannes den 4. november 2011: En fælles fremtid og en kollektiv indsats til gavn for alle,

–   der henviser til den kinesiske regerings hvidbog af 23. december 2010 om det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem Kina og Afrika,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7‑0141/2011),

A. der henviser til, at Kina i 2001 blev medlem af WTO og derefter er blevet den største vareeksportør i verden med en andel på 10,36 % af den samlede eksport i 2010 og den næststørste økonomiske magt i verden;

B.  der henviser til, at EU det vigtigste mål for Kinas eksport med en vækst på 39,5 % mellem 2009 og 2010, og til, at Kina er EU's næstvigtigste handelspartner;

C. der henviser til, at EU har erstattet Japan som Kinas største importkilde; der henviser til, at Kinas stigende import har været afgørende for det seneste økonomiske opsving i eksportorienterede EU-medlemsstater som f.eks. Tyskland;

D. der henviser til, at en højere grad af økonomisk udvikling og medlemskabet af WTO ikke blot giver betydelige økonomiske fordele, men også giver Kina et større ansvar for at spille en fuldgyldig og positiv rolle i den økonomiske verdensorden, særlig inden for Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbankgruppen

E.  der henviser til, at der siden undertegnelsen af samarbejdsaftalen mellem EU og Kina i 1985 er sket en væsentlig udvikling i de bilaterale handelsforbindelser, og at det er vigtigt, at aftalen tilpasses til den nye økonomiske situation; der henviser til, at Kommissionen vedtog sin overordnende politiske strategi over for Kina i 2006, og at den på dette grundlag indledte forhandlinger om en omfattende partnerskabs- og samarbejdsaftale i januar 2007 med henblik på at videreudvikle de handels- og investeringsmæssige forbindelser mellem EU og Kina;

F.  der henviser til, at samhandelen mellem EU og Kina er vokset hurtigt og uafbrudt de seneste tre årtier og i 2010 toppede med en samlet samhandel på € 395 mia., og til, at den bilaterale samhandel mellem EU og Kina har været skæv siden 1997 til Kinas fordel, idet handelsunderskuddet i 2010 beløb sig til € 168,8 mia. mod € 49 mia. i 2000; der henviser til, at der kun er en meget begrænset merværdi i Kinas eksport, når værdien af de komponenter, der importeres fra EU og andre steder, fratrækkes; der henviser til, at udenlandske virksomheder i Kina tegner sig for næsten 85 % af den del af eksporten, der stammer fra samlevirksomheder;

G. der henviser til, at EU's udenlandske investeringer i Kina i 2012 beløb sig til € 4,9 mia., mens Kinas udenlandske investeringer i EU samme år beløb sig til € 0,9 mia.;

H. der henviser til, at de forskellige sociale, økonomiske og demokratiske modeller i Kina og EU samt demografi og naturressourcer spiller en stor rolle i skævheden i samhandelen mellem de to regioner;

I.   der henviser til, at Kina i højere grad udgør en industriel end en handelsmæssig udfordring, og til, at det er nødvendigt at iværksætte en ambitiøs industripolitik på EU-plan, da rent nationale strategier ikke vil gøre det muligt at føre en sammenhængende fællesskabsstrategi over for Kina;

J.   der henviser til, at flytningen af produktionen af mange forbrugsvarer til Kina har ført til nedlæggelse af mange arbejdspladser i EU; der henviser til, at denne flytning også har ført til drastiske prisnedsættelser, som har gjort mange af disse forbrugsvarer overkommelige for lavindkomst-husstande i EU og bidraget til en situation med forholdsvis lav inflation;

K. der henviser til, at deltagerne i FN's seneste klimakonference i Durban ikke nåede frem til en bindende aftale, og til, at vise landes tilsagn om at nedbringe CO₂-emissionerne ikke er tilstrækkelige i betragtning af, hvor meget det haster med at begrænse temperaturstigningen til to grader i løber af det 21. århundrede, hvis klimadagsordenen skal opfyldes;

L.  der henviser til, at den økonomiske vækst i Europa forventes at blive meget lavere end væksten i Kina, som forventes at nå op på omkring 9 % i 2012;

M. der henviser til, at de interne økonomiske skævheder, der påvirker de europæiske økonomier, også er et stigende problem i den kinesiske økonomi, bl.a. på ejendomsområdet, hvilket den seneste boligboble er et bevis på;

N. der henviser til, at virkningen af EU's fælles handelspolitik af og til svækkes af de forskellige nationale interesser, som medlemsstaterne forfølger over for Kina;

O. der henviser til, at den aktuelle økonomiske krise medfører høje sociale omkostninger; der henviser til, at beskæftigelsen i EU er faldet med 1,8 %, og at 9.6 % af den erhvervsaktive befolkning (23 mio.) følgelig er blevet arbejdsløse, at ungdomsarbejdsløsheden ligger på 21 %, at udsigterne til et opsving i beskæftigelsen er usikre, og at 17 % af EU-borgerne risikerer at falde under fattigdomsgrænsen;

P.  der henviser til, at Kina som medlem af WTO siden 2001 burde overholde WTO-reglerne ved at liberalisere handelen og til at åbne markederne; der henviser til, at landets indsats på dette område på ingen måde har været tilfredsstillende;

Q  der henviser til, at Kinas tiltrædelse af aftalen om offentlige licitationer (GPA) bør gøres lettere gennem en udvidelse af GPA-bestemmelsernes anvendelsesområde i form af en revision af reglerne, som det vedtoges på det seneste møde i WTO's ministerkonference den 15. december 2011;

R.  der henviser til, at de europæiske virksomheders bestræbelser på at komme ind på det kinesiske marked hindres af en interventionistisk industripolitik fra den kinesiske regerings side, en utilstrækkelig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, et regelsæt, der er flertydig både med hensyn til indhold og gennemførelse, samt andre ikke-toldmæssige og tekniske handelshindringer;

S.  der henviser til, at undervurderingen af yuanen fortsat giver Kina kunstige handelsfordele, og at medlemmerne af G20 har forpligtet sig til at fremme mere fleksible valutakurser;

T.  der henviser til, at der i 2010 blev konfiskeret mere end 103 millioner produkter til en samlet værdi af € 1.11 mia. ved EU's ydre grænser på grund af mistanke om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; der henviser til, at Kina var oprindelseslandet for 85 % af disse varer; der henviser til, at et vigtigt led i beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er korrekt håndhævelse af de gældende love og internationale forpligtelser, herunder bestemmelserne om sanktioner; der henviser til, at disse varer ofte fremstilles i fabriker, hvor der også fremstilles lovligt mærkede varer, og ofte i strid med arbejdsmarkedslovgivningen og sundheds- og sikkerhedskrave, hvorfor de udgør en risiko for forbrugerne og, for så vidt angår kemiske produkter, for miljøet generelt;

U. der henviser til, at Kina i henhold til den 12. femårsplan, hvoraf visse mål ligner nogle af målene i EU 2020-strategien, vil udvikle strategiske sektorer som energisektoren, bygge- og anlægssektoren samt transportsektoren, hvorfor der vil være stor efterspørgsel inden for servicesektoren; der henviser til, at dette eventuelt vil kunne skabe nye investeringsmuligheder for europæiske virksomheder og muligheder for et styrket samarbejde;

Bedre adgang til markederne

1.  opfordrer Kommissionen til at anvende gensidighedsprincippet i den fælles handelspolitik over for udviklede lande og tærskellandene som f.eks. Kina for at genskabe en loyal konkurrence og sikre mere lige vilkår for alle;

2.  glæder sig over styrkelsen af de økonomiske forbindelser mellem EU og Kina; opfordrer EU og Kina til at tilstræbe et samarbejde, som bygger på partnerskab og gensidige fordele i stedet for hård konkurrence og konfrontation;

3.  konstaterer, at den kinesiske økonomi ikke opfylder kriterierne for en markedsøkonomi som fastlagt af WTO; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med den kinesiske regering om at få fjernet de resterende hindringer senest i 2016, hvor WTO efter planerne skal give Kina status som en markedsøkonomi; understreger, at Kina kun kan få tildelt denne status på et tidligere tidspunkt, hvis det har opfyldt samtlige kriterier; opfordrer EU til i form af årsberetninger regelmæssigt at evaluere Kinas overholdelse af de forpligtelser, der er indeholdt i protokollen om tiltrædelse af WTO

4.  opfordrer i betragtning af, at det er usandsynligt, at Kina vil opfylde de objektive kriterier for anerkendelse som markedsøkonomi inden for den nærmeste fremtid, Kommissionen til inden udgangen af 2012 at forelægge Europa-Parlamentet et forslag til, hvad Kommissionen skal foretage, indtil EU anerkender en sådan status;

5.  beklager de mange toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer for adgang til det kinesiske marked som f.eks. en vis diskriminering mod udenlandske aktører, bl.a. inden for banksektoren, forsikringssektoren og telekommunikationssektoren, en meget kompliceret afgiftsstruktur og tekniske handelshindringer som manglende åbenhed omkring de tekniske bestemmelser og typegodkendelse og det kinesiske obligatoriske certificeringssystem; beklager, at Kina i modstrid med bestemmelserne i WTO-aftalen om støtte- og kompensationsforanstaltninger (ASCM) ikke systematisk indberetter sine støtteordninger;

6.  henviser til, at Kina har skaffet sig omfattende handelsfordele i forhold til EU gennem målrettet statsstøtte og anvendelse af en lang række forskellige juridiske konstruktioner; opfordrer indtrængende Kina til at bringe sine statslige støtteprogrammer i overensstemmelse med gældende WTO-ret; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere antistatsstøtteforordningen, så EU får mulighed for at imødegå de betydelige udfordringer fra Kina på en effektiv måde;

7.  konstaterer, at Kina klager over handelshindringer på det europæiske marked, som f.eks. EU's omfattende landbrugsstøtte til europæiske landmænd, det indviklede landbrugstoldsystem, tekniske handelshindringer samt hindringer for tredjelandsinvesteringer i visse medlemsstater;

8.  er bekymret over manglende vederhæftighed i retssystemet, som ikke er i stand til at sikre overholdelse af aftalemæssige forpligtelser, og over den manglende gennemsigtighed og ensartethed i gennemførelsen af investeringsbestemmelserne;

9.  er bekymret over den manglende forudsigelighed og offentlighed i forbindelse med de tekniske regler og standarder for produkter, særlig med hensyn til certificering, hvilket skaber væsentlige handelshindringer for virksomheder, der eksporterer til Kina;

10. opfordrer Kina til at vedtage internationale standarder for varer og tjenesteydelser for yderligere at fremme handelen mellem Kina og andre lande; glæder sig over, at Kina i stigende grad deltager i de organer, som fastsætter internationale standarder, og mener, at Kina skal tilskyndes til at gå videre med dette, og at EU til gengæld skal deltage i de organer, der fastsætter kinesiske standarder; understreger betydningen af at sikre, at den kinesiske import opfylder de europæiske standarder for fødevarer og nonfoodvarer;

11. er bekymret over, at udenlandske virksomheder har vanskeligt ved at få adgang til offentlige licitationer i Kina, mens adgangen til licitationer i Europa er garanteret; er bekymret over den potentielle illoyale konkurrence, som opstår, når kinesiske virksomheder særlig takket være skjult statsstøtte kan fremsætte væsentligt mere fordelagtige tilbud end deres europæiske konkurrenter; glæder sig over revisionen af og udvidelsen af anvendelsesområdet for aftalen om offentlige licitationer, som blev vedtaget på det seneste møde i WTO's ministerkonference den 15. december 2011, og de tilsagn, som Kina afgav i den anledning, selv om de stadig er utilstrækkelige; opfordrer derfor Kina til at tilbyde at tiltræde aftalen på de samme betingelser som de andre parter til aftalen i overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til tiltrædelsesprotokollen til WTO; opfordrer Kommissionen til om muligt allerede i 2012 at fremlægge forslag til en europæisk retsakt til sikring af gensidighed med hensyn til åbning af markederne for offentlige licitationer; finder det også af afgørende betydning at styrke støtteinstrumenterne til at fremme, koordinere og bistå små og mellemstore europæiske virksomheders tilstedeværelse på et prioriteret marked som det kinesiske;

12. konstaterer, at de eksportkreditter, som de kinesiske myndigheder og banker indrømmer, øger skævheden i samhandelen; opfordrer derfor Kina til at følge retningslinjerne i OECD-ordningen for offentligt støttede eksportkreditter; opfordrer Kommissionen til at bakke op om OECD's indsats for at få Kina med i ordningen; opfordrer ligeledes Kina til at underskrive OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse;

13. erindrer om, at den vigtigste accepterede form for etablering af udenlandske virksomheder i Kina er gennem joint ventures, der er en meget ufleksibel konstruktion. som ofte indebærer overførsel af strategisk teknologi, som kan styrke Kinas konkurrenceevne i forhold til den europæiske industri på områder, hvor EU står i spidsen; er overbevist om, at en større åbenhed fra Kinas side på joint venture-området samt bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder vil være til gavn for begge parter og sikre det europæiske erhvervsliv bedre adgang til det kinesiske marked;

14. opfordrer EU til i tilfælde af ulovlig handelspraksis fra Kinas side om nødvendigt at anvende handelspolitiske forsvarsmekanismer, som er i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne, dvs. antidumping-indgreb, støtteudligningstiltag og beskyttelsesforanstaltninger og til i højere grad at anvende WTO's tvistbilæggelsesmekanisme for at sikre lige vilkår i samhandelen mellem EU og Kina; giver samtidig udtryk for bekymring over Kinas stigende anvendelse af antidumping-indgreb over for eksporten fra EU samt prisdumping og statsstøtte; opfordrer derfor Kina til at sikre, at dets antidumping-indgreb er i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne;

Forsvar for den europæiske industris interesser

15. beklager den utilstrækkelige beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina og manglen på særlige retsmidler for europæiske virksomheder, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, så de effektivt kan bekæmpe krænkelser af sådanne ejendomsrettigheder; glæder sig over Kommissionens beslutning om at foreslå en revision af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forsvare de intellektuelle ejendomsrettigheder bedre i alle de multilaterale organisationer, som Kina er medlem af (Verdenshandelsorganisationen (WTO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO)); opfordrer Kina til at fortsætte udmøntningen af de internationale retsbestemmelser om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i landets nationale lovgivning og til navnlig at bekæmpe forfalskninger og piratvirksomhed og opfordrer de kinesiske myndigheder til at sikre, at bestemmelserne håndhæves, særlig på regionalt plan; beklager, at Kina ikke har deltaget i forhandlingerne om den internationale aftale om bekæmpelse af forfalskninger (ACTA); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke toldsamarbejde i EU og med tredjelande og i særdeleshed Kina om konfiskation af forfalskede varer og til at forenkle toldprocedurerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde tættere med tredjelande om spørgsmål om ophavsret og udstedelse af licenser;

16. er overbevist om, at en bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og en effektiv håndhævelse af de tilhørende regler i Kina i høj grad ville tilskynde investorer i EU og i andre lande til at investere, give adgang til ny teknologi og modernisere de eksisterende teknologier i landet;

17. henviser til, at Kina udvinder 97 % af de sjældne jordarter, der anvendes i verden, og opfordrer landet til at garantere dets handelspartnere bæredygtige produktionsmetoder og en retfærdig markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på enhver eventuel begrænsning i Kinas eksport af råvarer; erindrer i den forbindelse med, at WTO den 5. juli 2011 dømte Kina - stadfæstet efter appel - for at have indført begrænsninger i eksporten af visse råvarer; opfordrer Kommissionen til at udvikle en europæisk strategi for god råvareforvaltning gennem bedre energieffektivitet, genbrug, mere effektiv ressourceanvendelse og udvikling af det industrielle samarbejde inden for den voksende grønne økonomi og de innovative sektorer; opfordrer til forhandlinger med henblik på vedtagelse af fælles regler og principper for handel med råvarer for derved at skabe en ramme for anvendelsen af eksportbegrænsninger i både WTO og G20, da dette spørgsmål primært vedrører de industrialiserede lande og Kina;

18. opfordrer Kommissionen til at forhandle en ambitiøs investeringsaftale på plads mellem EU og Kina for at skabe et bedre klima for europæiske investorer i Kina og øget gennemsigtighed med hensyn til ledelsen af kinesiske virksomheder, der investerer i EU og samtidig øge de gensidige kapitalstrømme; opfordrer Rådet til i forbindelse med udarbejdelsen af forhandlingsmandatet til Kommissionen vedrørende en ny investeringsaftale med Kina at tage mest muligt hensyn til Parlamentets meninger og holdninger, som de kom til udtryk i beslutningen af 6. april 2011 om den fremtidige EU-politik for internationale investeringer;

19. glæder sig over indvielsen af EU-centret for små og mellemstore virksomheder (EU SME Centre) i Beijing i november 2010, som åbnede dørene for små og mellemstore virksomheder i marts 2011, og som har til opgave at hjælpe små og mellemstore europæiske virksomheder med at tackle de udfordringer, de møder, når de opererer på det kinesiske marked, særlig i opstartfasen; glæder sig også over, at centret efterforsker forretningsmuligheder for små og mellemstore EU-virksomheder i Kina og hjælper dem med at finde vej gennem de kinesiske lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser;

20. understreger betydningen af samarbejde mellem virksomhederne og oprettelse af partnerskaber mellem kinesiske universiteter og EU-virksomheder med henblik på at styrke innovationen i Kina; opfordrer til udnyttelse af fordelene ved EU-databasen om markedsadgang, hvor EU-virksomheder kan få oplysninger om vilkårene for adgang til markederne, som f.eks. importtold, produktkrav, handelshindringer, formaliteter, dokumenter og statistikker; glæder sig over EU-handelskammerets indsats i Kina;

21. mener, at Kommissionens oprettelse af en mekanisme til udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, for så vidt angår handlen med Kina, vil fremme en sammenhængende politik over for Kina;

Fjernelse af valutakurskonkurrencen

22. erindrer om, at Kina ligger inde med en del at eurozone-landendes statsgæld; understreger, at denne situation har fået en ny politisk dimension som følge af de alvorlige gældsproblemer i eurozonen; opfordrer Kommissionen til sammen med ECB og medlemsstaterne at indlede drøftelser om en samordnet metode til identificering af indehaverne af denne statsgæld; frygter, at EU's evne til af føre handelsforhandlinger med Kina undergraves som følge af landets bidrag til den finansielle stabilisering af eurozonen

23. understreger, at den påståede undervurdering og manglende konvertibilitet af yuanen kan give urimelige konkurrencefordele for den kinesiske eksport, da Kina ligger ind med en tredjedel af verdens valutareserver; kræver en styrkelse af reguleringen af de internationale finansmarkeder og af den makroøkonomiske samordning mellem G20-landene, da den økonomiske og handelsmæssige stabilitet verden ellers bringes i fare; opfordrer Kina til at lade kursen på yuanen stige, så det når et hensigtsmæssigt kursniveau; erindrer om, at EU i henhold til traktaterne i tilfælde af alvorlig uligevægt på de globale valutamarkeder kan indføre en valutakurspolitik;

24. opfordrer Kommissionen til at tilskynde Kina til at liberalisere bevægelserne på de løbende poster; opfordrer Kommissionen til at fremlægge bevis på, hvordan ordningen med den faste valutakurs skader EU's konkurrenceevne og derefter overveje, hvad der i første række bør foretages;

En ny institutionel ramme for handelsforbindelserne mellem EU og Kina

25. opfordrer medlemsstaterne til ved hjælp af passende overvågningsmekanismer at sørge for, at udenlandske virksomheder, der opererer i EU, overholder hele den gældende lovgivning på det indre marked, herunder arbejdsmarkeds- og miljøbestemmelserne, sikrer, at patentrettigheder respekteres, og medvirker til at fremme en bæredygtig beskæftigelse, når de køber europæiske virksomheder eller opretter filialer i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et organ, som skal forhåndsevaluere udenlandske strategiske investeringer i lighed med det amerikanske Udvalg om Udenlandske Investeringer i USA (CFIUS), for at få et klart billede af, hvilke virksomheder der arbejder og investerer i EU, og til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet;

26. opfordrer EU til at gøre en indsats i alle de relevante internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og FN for at få gang i en reformproces med henblik på at indarbejde bindende arbejdsmarkeds-, miljø- og sundhedsnormer i WTO-handelsreglerne;

27. beklager den splittede og ukoordinerede institutionelle ramme omkring handelsforbindelserne mellem EU og Kina; opfordrer Kommissionen til snarest at revidere organisationsplanen for de bilaterale forbindelser, forbedre koordinationen og fjerne overlapningerne i forbindelse med de utallige arbejdsgrupper, dialoger og andre formelle og uformelle organer på dette område; opfordrer medlemsstaterne, regionerne og kommunerne til at koordinere deres egen politik over for Kina bedre og hurtigt at arbejde på at nå frem til operationel enighed om at fremme fælles EU-mål;

28. opfordrer EU til at udarbejde en strategi for at forhindre tvungen overførsel af teknologi; ønsker i den forbindelse en hurtig afslutning af den styrkede samarbejdsprocedure i forbindelse med EU-patentet;

29. kræver at samtlige produkter, som distribueres på det indre marked, strengt overholder alle europæiske bestemmelser og normer, og opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremsætte forslag til en køreplan i overensstemmelse med WTO-reglerne om en gradvis indførelse af konditionalitet i samhandelen og/eller et sæt af udligningsforanstaltninger ved grænserne for varer, der kommer fra tredjelande, og som ikke overholder disse normer

Evaluering af Kinas rolle i verden

30. understreger Kinas voksende indflydelse på den internationale handel; opfordrer derfor EU til at holde øje med de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af Kinas stigende investeringer i udviklingslandene og navnlig i Afrika og Latinamerika;

31. bekræfter, at de kinesiske investeringer i Latinamerika og Afrika, bl.a. i særlige økonomiske områder, er nødvendige for at bidrage til den økonomiske udvikling i de pågældende lande og til udvikling af lokale produktionskæder ved hjælp af den lokale arbejdskraft;

32. frygter, at visse europæiske virksomheder hovedsagelig investerer i Kina på grund af de lave produktionsomkostninger, som skyldes mindre strenge arbejdsmarkeds-, og miljø- og menneskerettighedskrav; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde europæiske virksomheder i Kina til at konkret at udvise et socialt ansvar og til at offentliggøre og formidle bedste praksis med hensyn til initiativer inden for virksomheders sociale ansvar; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere, hvordan bestemmelser om virksomheders sociale ansvar kan integreres i den fremtidige investeringsaftale mellem EU og Kina;

33. mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, først og fremmest for udviklingslandene selv, at betragte det kinesiske engagement i udviklingslandene som unfair konkurrence og tilstræbe en konfrontation; understreger, at det af hensyn til såvel udviklingslandenes interesser som generelt til konkurrencen og væksten i verden er nødvendigt, at virksomheder og aktører i EU, der forsøger at konkurrere med Kina i de handelsmæssige og økonomiske forbindelser med udviklingslandene, bestræber sig på at fremsætte de mest attraktive tilbud med hensyn til langsigtet bæredygtighed og langsigtede fordele, herunder miljø-, arbejdsmarkeds-, menneskerettigheds- og forvaltningsmæssige aspekter;

34. erindrer om, at Kina er den største CO₂-forurener i verden; opfordrer EU til inden for rammerne af internationale organisationer at foreslå, at økologiske aspekter og klimabeskyttelsesmål medtages i drøftelserne om den internationale handel; mener, at Kinas økonomiske indflydelse og evne til at fremme teknologisk innovation bør udnyttes i den verdensomspændende kamp mod klimaændringerne;

35. mener, at de kinesiske myndigheders indsats med hensyn til visse grundlæggende rettigheder i Kina, særlig sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, er utilstrækkelig; opfordrer derfor EU og Kina til at udvikle en tættere og mere ansvarlig strategisk dialog baseret på gensidig forståelse;

Styrkelse af EU's evne til at klare sig i den internationale konkurrence

36. opfordrer EU til at udforme en ambitiøs fælles industripolitik, som bygger på forskning og innovation, og som underbygges af innovative finansieringsmetoder som f.eks. projektobligationer, og fremmer udviklingen af små og mellemstore virksomheder, navnlig gennem adgang til offentlige licitationer, for at opretholde konkurrenceevnen over for de nye store aktører inden for industri og forskning; opfordrer EU til at øge værdien af produktionen i Europa ved at give forbrugerne bedre oplysninger bl.a. gennem vedtagelse af "Made in"-forordningen om angivelse af oprindelseslandet for produkter, der importeres til EU;

37. opfordrer EU til at styrke sin økonomiske, budgetmæssige, beskatningsmæssige og politiske forvaltning for derved at blive en troværdig og vægtig partner på den internationale scene; opfordrer Rådet og Kommissionen til at tale med én stemme for at undgå, at partnerskaber og bilaterale aftaler svækker EU's stilling; opfordrer Kommissionen til at samarbejde tæt med medlemsstaterne, når de fastlægger deres handelspolitik og andre politikker over for Kina; kræver, at EU gennemfører en langsigtet strategi over for Kina, som sikrer operationel samordning både mellem EU-institutionerne og mellem EU og medlemsstaterne;

38. understreger behovet for en afbalanceret politik over for Kina; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et bredt samarbejde med Kina om fælles forskningsområder, f.eks. inden for produktsikkerhed og menneskelig sundhed, og til at gennemføre yderligere videnskabelige, teknologiske og kulturelle udvekslinger;

39. påpeger, at mange handelskonflikter med Kina vedrører kvaliteten af og gennemførelsen af bestemmelserne på forskellige politikområder som f.eks. industri- og miljøpolitik, kriseforanstaltninger, finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse; opfordrer til løsning af disse sager gennem øget bilateralt samarbejde eller tvistbilæggelse i WTO;

40. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT C 67E af 18.3.2010, s. 132.
• [2]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0412.
• [3]  EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 16.
• [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0364.
• [5]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0565.
• [6]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0141.
• [7]  EUT C 99E af 3.4.2012, s. 101.
• [8]  EUT C 99E af 3.4.2012, s. 31.
• [9]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0445.
• [10]  EUT C 259 af 29.10.2009, s. 77.
• [11]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0380.
• [12]  EUT C 67E af 18.3.2010, s. 101.

BEGRUNDELSE

Umiddelbart inden åbningen af G20-topmødet den 1. november 2011 udtalte præsidenten for Folkerepublikken Kina, Hu Jintao, at Kina havde til hensigt sammen med Europa at skabe et partnerskab mellem ligeværdige partnere, som byggede på gensidig respekt, venskab og gensidig tillid, et samarbejdspartnerskab, som var kendetegnet af gensidige fordele, win-win og fælles udvikling. Denne erklæring, som blev fremsat midt i den europæiske statsgældskrise, understregede netop, at den kinesiske økonomi ikke på lang sigt kan være interesseret i et fald i væksten i Europa.

Kina bekræfter i virkeligheden, at det har brug for vækst i dets handelspartneres økonomier for at kunne fyre op under sin egen økonomiske udvikling og gennemføre de interne forandringer, som dette medfører, navnlig en styrkelse af det indenlandske forbrug og en højnelse af befolkningens levefod. Der er fastsat en strukturudvikling i den 12. femårsplan (2011-2015), som lægger vægt på en afbalancering af væksten i Kina gennem styrkelse af det indenlandske forbrug og bæredygtig udvikling.

En sådan ændring af den økonomiske model vil skabe nye muligheder for den europæiske økonomi på betingelse af, at disse målsætninger ledsages af et stærkt udspil fra de kinesiske myndigheder med hensyn til markedsadgang, kontrol med udenlandske investeringer, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og fjernelse af tekniske handelshindringer. Hvis alle disse hindringer fjernes, vil det medføre en genopretning af samhandelen, hvilket igen vil skabe vækst i den europæiske økonomi. Europa har nemlig brug for Kina, og Kina har brug for Europa.

En ny fase i handelsforbindelserne mellem EU og Kina skal indledes i denne ånd, som bygger på et ligeværdigt partnerskab, gensidige fordele og fælles udvikling. Det er en sådan gensidighed, som Europa har krævet i lang tid.

Med en årlig vækst på næste 10 % i de sidste 30 år og en eksportorienteret økonomi har Kina nydt godt af liberaliseringen af samhandelen. Kina vil udvikle sig til den stærkeste økonomi i verden i århundredets midte.

På sin side har EU, der er den største økonomiske magt og den største kunde for den kinesiske eksport, set sit handelsunderskud eksplodere fra € 49 mia. i 2000 til € 16,8 mia. i 2010 samtidig med, at det har haft en svag økonomisk vækst, har ført til et voksende budgetunderskud i de fleste medlemsstater.

Der er således helt kart tale om en skæv udvikling, og det er nødvendigt at analysere årsagerne og foreslå veje og midler til at rette op på denne skævhed inden for rammerne af en fornyet partnerskab, som bygger på gensidighedsprincippet og loyal konkurrence.

I. - ÅRSAGERNE TIL SKÆVHEDEN

Europæiske virksomheder kan i dag ikke investere i Kina på samme vilkår som dem, der gælder for kinesiske investeringer i Europa.

Handelshindringer for adgangen til de kinesiske markeder

På trods af de fremskridt, som Beijing har gjort for at mindske de handelsmæssige hindringer for adgang til markederne, findes der stadig en række hindringer, som det fremgår af den seneste rapport fra EU's handelskammer i Kina: 43 % af lederne af europæiske virksomheder i Kina mener i 2011, at Beijing har truffet diskriminerende tiltage over for dem i modsætning til 33 % i 2010. I rapporten understreges det endog, at de seneste tiltag, som i endnu højere grad begrænser åbningen af markederne, stiller spørgsmålstegn ved, om der er en reel vilje til at skabe langsigtede muligheder for alle aktører.

Der er stadig andre handelsmæssige hindringer som f.eks. ydelsen at støtte eller eksportkreditter inden for visse sektorer, krav om national certificering og manglende gennemskuelighed omkring normer.

Begrænset adgang til offentlige licitationer i Kina

Deltagelse i offentlige licitationer i Kina ligger uden for de europæiske virksomheders rækkevidde Ud over de meget komplicerede regler er omfanget og arten af licitationerne meget begrænsede, og den manglende gennemskuelighed og konkurrence samt standarder, der ikke er i overensstemmelse med de internationale regler, bevirker, at de europæiske virksomheder er udelukket.

Teknologioverførsel og beskyttelse af intellektuel ejendomsret

De fleste virksomheder, som ønsker at investere i Kina, er højteknologivirksomheder. Den kinesiske ordning med joint ventures forhindrer imidlertid europæiske investorer i at blive flertalsaktionærer inden for automobil- og telekommunikationsindustrien.

Endvidere afskrækker den ringe beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina - som ikke deltager i forhandlingerne om ACTA - stadig flere europæiske investorer. Der skal i den forbindelse mindes om, at væksten i eksporten fra Kina går hånd i hånd med mængden af forfalskede varer, som er blevet konfiskeret ved EU's eksterne grænser: i 2010 kom 85 % af varer, som krænkede intellektuelle ejendomsrettigheder, og som blev konfiskeret af de europæiske toldmyndigheder, fra Kina.

Råvarer

Kinas råvarepolitik, navnlig vedrørende sjældne jordarter, der er vigtige for den europæiske højteknologiindustri, giver anledning til stadig flere spændinger. Kina, som tegner sig for 97 % af verdensproduktionen har indført eksportbegrænsninger officielt for at prioritere den indenlandske efterspørgsel. Kinas adfærd i forbindelse med andre råvarer er blevet indklaget for WTO's tvistbilæggelsesorgan, som kendte Kina skyldig i 2011.

Valutaspørgsmålet

Fordi USA og EU, der er Kinas to største partnere, har flydende valutaer, skaber undervurderingen og den manglende konvertibilitet af Yuanen, der giver sig udslag i en omfattende valutakursdumping, et alvorligt problem. Denne undervurdering har gjort det muligt for Kina at opbygge valutareserver for næsten US$ 3200 mia. og at udvikle sine investeringer i Europa for at få adgang til højteknologi, men også at opkøbe en del af visse EU-medlemsstaters statsgæld, uden at vi ved - hvilket også er tilfældet med hensyn til investeringer - hvor meget landet ligger inde med, da der ikke er noget måleinstrument.

Kina har imidlertid også visse klagepunkter over for os: Det meget komplicerede toldafgiftssystem for landbrugsprodukter, støtten i henhold til den fælles landbrugspolitik, tekniske handelshindringer eller begrænsninger i udenlandske investeringer i visse medlemsstater. Nærværende betænkning indeholder visse angivelser om, hvad EU bør foretage sig vedrørende kinesiske investeringer på sit område under overholdelse af WTO-reglerne. I første omgang er det nødvendigt at udforme en europæisk økonomisk politik og industripolitik, så EU kan handle med Kina på lige vilkår og udelukke enhver form for protektionisme.

II. GENSIDIGHED I CENTRUM FOR DET NYT PARTNERSKAB

Efter denne første nødvendige etape med åbning af vore respektive grænser, som kommer efter årtier med kold krig, skal der etableres et partnerskab til fordel for begge parter, navnlig i betragtning af, at Kina har nydt godt af fordelene ved fri samhandel. Det er absolut nødvendigt at rette op på skævheden, da den offentlige mening i den krise, som vi befinder os i i Europa i dag, ikke er døv over for påstande om, at Kina har en del af skylden for alle vore problemer.

Europas filosofi er hverken at lukke af eller at blotte sig fuldstændig for elementerne. Begge disse ekstreme muligheder er i modstrid med fællesskabstanken og i modstrid med Europa interesser og interesserne hos de europæere, der forsvarer en reguleret, afbalanceret og multilateral vision af de internationale forbindelser. Europas strategi er at bygge partnerskaber på grundlag af tillid og gensidighed, da disse faktorer mindsker spændingerne og fremmer en fælles vækst.

Adgang til markederne og loyal international konkurrence

Europæiske virksomheder skal have adgang til det kinesiske marked på samme vilkår, som kinesiske virksomheder har adgang til det europæiske marked. Det haster med, at Kina tiltræder den flersidede aftale om offentlig licitation, og med, at landet tilpasser sine normer og standarder til de internationale normer, udarbejder fælles normer inden for fremtidssektorerne og afvikler hindringerne for adgang til det kinesiske marked som licensordninger, direkte støtte og blokering i forbindelse med offentlige indkøb. Vi har ligeledes behov for, at EU udformer en strategi for at undgå tvungen teknologioverførsel. Desuden skal der hurtigt findes en løsning på spørgsmålet om et styrket samarbejde omkring EU-patentet.

Det er ligeledes uundgåeligt at overveje en reform af WTO for at medtage overholdelse af sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige normer, som skal udarbejdes i samarbejde mellem ILO, WHO og FN. . Inden for en sådan stram ramme skal det være muligt at anvende konditionalitetsprincippet i forbindelse med samhandelen. Endelig er der det ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt Kina er en markedsøkonomi. Kommissionen bør påtage sig at bistå den kinesiske regering i bestræbelserne på at fjerne e nuværende hindringer.

Nye værktøjer til sikring af mere åbenhed

I modsætning til USA kender EU ikke nøjagtigt omfanget af Kinas investeringer i medlemsstaternes økonomi, hvad enten der er tale om investeringer eller opkøb af offentlige gældsobligationer. Denne manglende viden er naturligvis skadelig for de europæiske interesser og giver anledning til vilde spekulationer. EU bør indføre et instrument i lighed med Committee on Foreign Investment in the United States (CFIUS) for at få et overblik over udenlandske indehavere af statsgældsbeviser. EU bør ligeledes hvert år offentliggøre en rapport om Kinas overholdelse af bestemmelserne i protokollen om tiltrædelse af WTO og sikre en bedre udnyttelse af de handelsmæssige forsvarsinstrumenter, det den råder over.

Undervurderingen af yuanen og den manglende konvertibilitet skader åbenheden og tilliden i samhandelen. EU bør stå fast over for de kinesiske myndigheder og tilskynde landet til at fortsætte den allerede påbegyndte udvikling. Vi bør ikke glemme, at EU i medfør af traktaterne kan indføre en valutakurspolitik i tilfælde af alvorlige valutaforstyrrelser på verdensmarkedet.

En ny ramme for forbindelserne med Kina

Der er sket en væsentlig stigning i samhandelen mellem EU og Kina i de seneste 30 år samtidig med Kinas stigende indflydelse på den internationale scene. Det er derfor nødvendigt, at EU og Kina ajourfører bestemmelserne i deres samarbejdsaftale fra 1985. Selv om Kina endnu kan betragtes som en markedsøkonomi, er det imidlertid nødvendigt at medtage strammere bestemmelser i aftalen om import og eksport af varer.

Den nye investeringsaftale skal tage hensyn til nødvendigheden af ubegrænset adgang til offentlige licitationer i Kina på samme vilkår som i Europa. EU bør ligeledes være opmærksom på de potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af Kinas voksende investeringer i udviklingslandene og navnlig i Afrika.

----

Det haster for EU med at gennemføre en genindustrialiseringspolitik og en forsknings- og innovationspolitik, som står mål med de nye udfordringer i verden. Ud fra det synspunkt vil det f.eks. være nyttigt, at EU tilskynder til køb af europæiske varer.

Det er overflødigt at understrege nødvendigheden af en bedre samordning mellem medlemsstaterne, så deres bilaterale forbindelser med Kina ikke svækker EU's stilling over for landet.

Dette krav om en bedre samordning dækker ikke blot samhandelen. For os drejer det sig om at bevare en social markedsøkonomi, som er åben men som sikrer gensidighed og beskytter europæiske interesser, og som også fremmer og forsvarer vores ideer om udvikling, demokrati og menneskerettigheder. Vi er nemlig overbevist om, at social og økonomisk udvikling går hånd i hånd med etablering af demokratiske institutioner.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (8.12.2011)

til Udvalget om International Handel

om EU og Kina: handelsmæssig uligevægt
(2010/2301(INI))

Ordfører for udtalelse: Jan Zahradil

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Kina er blevet en ny vækstøkonomi med tocifrede vækstrater siden 1999, og at landet siden februar 2011 har været den næststørste økonomi på verdensplan; der henviser til, at Kina samtidig, og navnlig i de indre provinser, stadig står over for de for et udviklingsland klassiske udfordringer;

B.  der henviser til, at et vejledende beløb på 224 mio. EUR blev bevilget til Kina i EU-udviklingsbistand for perioden 2007-2013; der henviser til, at Kommissionen i marts 2011 annoncerede det andet femårige handelsprojekt mellem EU og Kina og dermed bevilgede 20 mio. EUR i handelsrelateret EU-bistand til Kina;

C.  der henviser til, at den økonomiske vækst i Kina har bragt en halv milliard mennesker ud af fattigdom siden 1990; der henviser til, at en stor del af de vandrende arbejdstagere i byerne samt landbefolkningen ikke desto mindre stadig lever i fattigdom, og at der ifølge Verdensbanken stadig er 207 millioner kinesere, der lever under fattigdomsgrænsen:

D.  der henviser til, at Kinas opkomst som udviklingsaktør i Afrika er et af de mest slående træk ved det seneste årti;

E.  der henviser til, at Kinas forbindelser med afrikanske lande f.eks. er blevet påvirket af Kinas behov for at skaffe sig energiressourcer til støtte for landets økonomiske udvikling;

F.  der henviser til, at der er væsentlige forskelle mellem OECD-DAC’s og Kinas udviklingssamarbejde; der henviser til, at Kinas program for lån på lempelige vilkår, der kanaliseres gennem Kinas eksport-import-bank, udgør en stor del af Kinas eksterne forbindelser, og henviser endvidere til, at lån på lempelige vilkår anses for at være bunden bistand;

G.  der henviser til, at Kinas særlige økonomiske zoner (SEZ’er) i Afrika har til formål at skabe et understøttende miljø, der kan få små og mellemstore kinesiske virksomheder til at vove sig til oversøiske lande; der henviser til, at kinesisk drevne SEZ’er i Afrika Syd for Sahara ifølge ”African Development Bank Group” indtil videre har givet begrænsede resultater i form af investeringer, og at deres jobskabelsesvirkninger og integration i de lokale økonomier har været begrænset;

H.  der henviser til, at Kinas tiltrædelsesprotokol er unik, idet den omfatter en række særlige forpligtelser, der kun er gældende for Kina, i form af "WTO-plus forpligtelser" (som det er tilfældet med eksportafgifter) samt "WTO-minus rettigheder", der gør det muligt for WTO-medlemmer at træffe beskyttelsesforanstaltninger over for kinesiske eksportvarer, der afviger fra de generelle WTO-regler;

I.  der henviser til, at Kina har behov for adgang til high end-teknologi og forsyningsnet til den næste fase af landets økonomiske udvikling, der vil være baseret på innovation, indenrigshandel og eget forbrug;

J.  der henviser til, at Kinas hastige økonomiske vækst til dels er foregået på bekostning af menneskerettighederne og delvis bygger på tvangsarbejde og børnearbejde;

K.  der henviser til, at Kina, der ikke er medlem af OECD, ikke er forpligtet til at overholde OECD’s regler, som: begrænser bunden bistand, regulerer kreditpraksisser, fastsætter betingelser for maksimal løbetid, klassificering af landerisiko og minimumsrentesatser, kræver udveksling af oplysninger og fastsætter sociale, miljømæssige og forvaltningsmæssige standarder for finansiering af aktiviteter;

L.  der henviser til, at Kina er Den Europæiske Unions næststørste handelspartner;

M.  der henviser til, at Kina i de seneste årtier har opnået vigtige sociale fremskridt; der henviser til, at en sådan forbedring af livskvaliteten for en så enorm befolkning over en så kort periode er enestående i historien, og at fattigdommen er blevet mindsket for over 350 millioner mennesker;

N.  der henviser til, at Kinas eksportfinansieringsaktiviteter har gjort det muligt for Kina at øge sin tilstedeværelse i mange udviklingslande, navnlig i Afrika;

O.  der henviser til, at EU har haft et strukturelt underskud i varehandelen med Kina siden 1997, hvilket gør det påkrævet, at EU udvikler en ny strategisk ramme for samarbejdet med Kina;

P.  der henviser til, at der er betydelige potentielle fordele for udviklingslandene ved mere dybdegående økonomiske forbindelser med Kina, navnlig når det gælder udvikling af infrastruktur;

Q.  der imidlertid henviser til, at Kinas eksportkreditfinansieringsaktiviteter i udviklingslandene udgør en potentiel trussel mod naturressourceforvaltningen, gældens bæredygtighed, forbedringer af regeringsførelsen samt den lokale beskæftigelse og produktivitet i udviklingslandene;

R.  der henviser til, at Kinas deltagelse i et internationalt handelssystem, der bygger på åbenhed og gennemsigtighed, er afgørende for at sikre international velstand og bæredygtighed;

1.  er overbevist om, at den kraftige stigning i samhandelen mellem alle EU-medlemsstaterne og Kina er et afgørende udviklingsinstrument for både EU og Kina, eftersom åben handel er et af de mest effektive redskaber til at bekæmpe fattigdom og skabe økonomisk vækst og velstand; er af den opfattelse, at den unikke karakter af Kinas engagement i WTO, som afskærer Kina fra at søge om "særlig og differentieret behandling" - lige som andre udviklingslande, der er medlemmer, gør - sætter spørgsmålstegn ved kohærensen og konsekvensen heri; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere kohærensen og konsekvensen i sin handelspolitik over for Kina på baggrund af sin udviklingspolitik over for Afrika;

2.  understreger, at der er store muligheder ved gensidig markedsadgang, liberalisering og ved at uddybe handels- og investeringssamarbejdet mellem Europa og Kina; understreger dog, at det er en forudsætning, at der garanteres fair konkurrence, gensidig markedsadgang og klar markedsregulering, særligt hvad angår direkte udenlandske investeringer (FDI) og beskyttelsen af intellektuel ejendomsrettigheder (IPR);

3.  noterer sig, at udviklingsfonden Kina-Afrika (CADF) støtter oprettelsen af kinesiske særlige økonomiske zoner i Afrika; deler synspunktet i ”African Development Bank Group”, ifølge hvilket det er nødvendigt at integrere kinesiske investeringer i den nationale produktionskæde for at sikre, at disse zoner effektivt fremmer industrialisering, hvilket eksempelvis indbefatter: en styrkelse af de retlige og reguleringsmæssige ordninger, herunder sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger, samt forbedring af lokale virksomheders og arbejdstageres adgang til zonerne med henblik på at sikre forbindelser til den lokale økonomi;

4.  mener, at handel bør fremme menneskerettighederne på globalt plan, og at alle EU’s handelspartnere bør overholde ILO-konventionerne, navnlig konventionen mod tvungen arbejdskraft, hvilket betyder, at varer fremstillet i fængsler og fangelejre (laogai) ikke bør tillades på EU’s marked;

5.  opfordrer EU til at øge sin effektivitet for så vidt angår handel med Kina gennem bedre institutionel organisering og ved at finde frem til en ensartet holdning over for Kina blandt medlemsstaterne;

6.  bemærker, at Kinas vækst og evne til i løbet af tredive år at bevæge sig fra at være et underudviklet land til at være en ny global stormagt har bidraget til at gøre Kina til en alternativ kilde til handel og finansiering i forhold til Afrikas traditionelle partnere;

7.  er klar over, at Kinas indflydelse på Afrika er forskellig afhængig af de afrikanske økonomiers størrelse, økonomiske strukturer og kvaliteten af deres forvaltninger og institutioner; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at foretage en yderligere evaluering af indvirkningen af Kinas handel på de afrikanske lande, dvs. i hvilken udstrækning handel med Kina vil tilskynde til yderligere specialisering i primære råvarer eller hjælpe de afrikanske økonomier til at diversificere deres produktion og finansiere bæredygtige projekter;

8.  understreger, at Kinas nye rolle som en stor finansieringskilde for Afrika har givet anledning til mange betænkeligheder i EU; understreger navnlig, at mens de internationale organisationer og de traditionelle donorers bilaterale bistandsorganisationer har gjort deres bistand betinget af god regeringsførelse, er dette ikke tilfældet for Kina; er derfor bange for, at Kinas indflydelse yderligere kan forsinke bestræbelserne på at forbedre regeringsførelsen og mindske korruptionen i Afrika, navnlig i de af dets partnerlande, der er karakteriseret ved svage institutioner, som f.eks. Angola, Congo, Nigeria og Sudan;

9.  understreger, at udviklingseffekten af investeringer i udvindingssektoren bør forbedres ved hjælp af større gennemsigtighed i indkøbs- og kontraktindgåelsesprocessen og en mere aktiv deltagelse af afrikanske civilsamfundsorganisationer i tilsyn; opfordrer i denne forbindelse EU til at tilskynde Kina til at tilslutte sig principperne i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien;

10.  er af den opfattelse, at de afrikanske regeringer for at kunne høste fordelene ved samarbejdet mellem Kina og Afrika bl.a. vil være nødt til at styrke deres forvaltningsinstitutioner; fastholder ligeledes, at det er nødvendigt at opgradere den politiske dialog mellem Kina og EU’s medlemsstater med henblik på at få Kina til at love at være opmærksom på virkningerne af landets bistand på regeringsførelsen og miljøet, samt for at sikre, at Kinas bistand komplementerer, snarere end konkurrerer med, bistanden fra de traditionelle donorer;

11.  bemærker, at kinesiske investeringer i Afrika, der primært kanaliseres via eksport-import-banken, giver anledning til betænkeligheder, f.eks. om projekternes bæredygtighed, som det er tilfældet med store, kontroversielle vandkraftdæmningsprojekter; deler som et første skridt synspunktet i "African Development Bank Group", ifølge hvilket det vil være ønskeligt at udvide gennemførelsen af Ækvatorprincipperne – et frivilligt sæt standarder for bestemmelse, vurdering og forvaltning af sociale og miljømæssige risici ved projektfinansiering – til også at omfatte kinesiske investeringer;

12.  bemærker med bekymring, at hovedparten af Kinas store projekter i Afrika er blevet gennemført af en overvejende kinesisk arbejdsstyrke; mener, at det er en af årsagerne til, at den lokale arbejdsstyrke fortsat er uuddannet, og at de beskæftigelsesmæssige sidegevinster for befolkningen er minimale;

13.  er af den opfattelse, at de afrikanske lande er nødt til at øge merværdien af deres produktion uden hensyntagen til deres partnerlande, hvilket indbefatter udvikling af redskaber til f.eks. at øge efterspørgslen efter ufaglært afrikansk arbejdskraft til investeringsprojekter;

14.  er klar over, at den hurtige økonomiske vækst i Kina, til trods for at den har skabt stor velstand, navnlig blandt bybefolkningen, også har øget uligheden mellem byområderne og landområderne, hvor 50,3 % af befolkningen på Kinas fastland bor, og dermed har bidraget til en urbaniseringsproces med afvandring fra landområderne, som har ført til, at over halvdelen af den kinesiske befolkning i 2011 for første gang i historien er bosiddende i byer;

15.  påpeger, at kinesisk bistand på flere måder adskiller sig fra den, OECD-landene leverer; minder navnlig om, at mens OECD-medlemmerne gennem OECD's arrangement vedrørende offentligt støttede eksportkreditter forpligter sig til at overholde en række vedtagne miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige standarder i forbindelse med deres eksportfinansieringsaktiviteter, er Kina ikke forpligtet af disse regler;

16.  minder endvidere om, at mens OECD-medlemmerne har vedtaget OECD’s henstillinger vedrørende bestikkelse og officielt støttede eksportkreditter, der har til formål at afskrække fra og sanktionere bestikkelse af udenlandske embedsmænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner, der støttes af offentlige eksportkreditter, har Kina ikke indført disse foranstaltninger; finder det i lyset heraf særligt vigtigt, at EU indleder yderligere drøftelser med Kina med henblik på at udvikle og gennemføre fælles standarder med OECD for udviklingsbistand, herunder gældslettelse;

17.  opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte Kina i realiseringen af dets udviklingsstrategiske mål, men til gennem en gradvis nedskæring i officiel udviklingsbistand (ODA) fra 2013 at bevæge sig væk fra det traditionelle udviklingssamarbejde og den traditionelle udviklingsbistand og over mod et mere afbalanceret handelsorienteret forhold til Kina, hvilket er i begge parters interesse; understreger i denne forbindelse, at den nye tilgang skal tage højde for den omstændighed, at Kina selv er blevet en vigtig donor, navnlig i Afrika, og at dets udviklingsdagsorden med EU derfor snarere bør fokusere på konkrete områder af fælles interesse; understreger, at EU's handelsforbindelser med Kina til stadighed bør suppleres af bestræbelser på og krav om demokratisk udvikling;

18.  opfordrer Kommissionen til navnlig at støtte Kina i at øge effektiviteten af dets landbrugsproduktion;

19.  opfordrer Kommissionen til at gøre dette i dialog med de kinesiske myndigheder for at sikre, at de dårligt stillede og de fattige, der på nuværende tidspunkt nyder gavn af EU’s udviklingsprojekter, ikke lades i stikken;

20.  opfordrer Kommissionen til at udfase udviklingsbistanden til Kina, der udgjorde 128 mio. EUR i perioden 2007-2010, da Kina er en ny markedsøkonomi og en stor økonomisk og politisk aktør på verdensplan;

21.  opfordrer Kommissionen til omgående også at tage spørgsmålet om de kinesiske jordopkøb i udviklingslandene op i dialogen med Kina;

22.  påpeger, at Kina selv er trådt frem som en stor bistandsdonor, på trods af at omkring 16 % af landets 1,3 mia. mennesker stadig lever under fattigdomsgrænsen;

23.  opfordrer derfor Kommissionen til at behandle Kina som en partner og respektere landets kulturelle traditioner og til at fastsætte de samme legitime krav til Kina som til EU’s andre handelspartnere, hvad angår respekt for menneskerettighederne, og samtidig støtte Kina i dets omstilling til et åbent samfund, der bygger på retsstaten og respekten for menneskerettighederne, og sørge for, at Kina overholder ILO’s grundlæggende arbejdsstandarder; finder, at en sådan tilgang vil hjælpe med at overvinde de eksisterende spændinger samt øge yderligere udvekslinger og gensidig investering, hvilket vil bringe begge partnere i en "win-win"-situation;

24.  opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde sammen med Kina som en partner i international udvikling for at udveksle bedste praksis og gøre brug af alle de internationale udviklingspartneres komparative fordele og differentierede styrker og derved yde den bedste og bredeste vifte af støtte til udviklingslandene;

25.  understreger, at da Kina nu er den næststørste økonomi i verden, skal spørgsmålet om markedsadgang mellem Europa og Kina under alle omstændigheder baseres på gensidighedsprincippet; opfordrer til en hurtig afslutning på Doha-forhandlingerne; understreger, at Kina så hurtigt som muligt er nødt til at leve op til de internationale miljøstandarder og til sine WTO-forpligtelser, navnlig respekten for intellektuel ejendomsret; advarer mod at gøre brug af protektionistiske foranstaltninger, navnlig i betragtning af det nuværende økonomiske klima, da dette på sigt vil være skadeligt ikke bare for de bilaterale politiske forbindelser, men også for den europæiske og den kinesiske økonomi, og da det vil gå imod EU's udviklingsmålsætninger som defineret i Europa 2020-strategien;

26.  opfordrer Kommissionen til at afholde drøftelser med EU's kinesiske partnere om udformningen af fair, gennemsigtige og udviklingsfremmende aftaler og koncessioner for import af råstoffer fra udviklingslande; er bekymret over en stigende konkurrence om råstoffer mellem EU og Kina til skade for udviklingslandene;

27.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte alle diplomatiske kanaler og andre redskaber til at tilskynde Kina til at forpligte sig til internationale standarder for gennemsigtighed for så vidt angår dets eksportkreditfinansieringsaktiviteter i udviklingslande og andre handelsrelaterede tiltag, både i og uden for Kina; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at arbejde på at forpligte Kina i forhold til internationale normer og standardiseringsorganisationer i forbindelse med det internationale handelssystem;

28.  opfordrer EU og USA til at gå i dialog med denne nye økonomiske gigant på alle niveauer til fælles gavn for alle parter;

29.  finder det nødvendigt, at EU’s udviklingspolitik og –aktører arbejder på at opbygge udviklingslandenes kapacitet til at forhandle sig frem til solide aftaler med Kina - navnlig når disse aftaler handler om naturressourcer, til at håndtere gæld og til at imødegå de potentielle trusler mod lokal produktivitet og lokale jobmarkeder, som tilstrømningen af kinesiske arbejdstagere og varer måtte udgøre;

30.  opfordrer Kina til at engagere sig mere i globale institutioner, men anerkender samtidig, at Kina allerede spiller en fuldstændig og aktiv rolle i FN og i fredsbevarende missioner;

31.  mener, at det vil være ufrugtbart, først og fremmest for udviklingslandene selv, at betragte det kinesiske engagement i udviklingslandene som unfair konkurrence og forfølge en konfrontativ reaktion; understreger, at det af hensyn til såvel udviklingslandenes interesser som til den bredere globale konkurrence og vækst, er nødvendigt, at virksomheder og aktører i EU, der forsøger at konkurrere med Kina om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med udviklingslande, arbejder på at fremsætte de tilbud, der er mest attraktive med hensyn til langsigtet bæredygtighed og gavn, hvilket inkluderer miljømæssige, sociale, menneskerettighedsmæssige og forvaltningsmæssige aspekter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	5.12.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	16 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Véronique De Keyser, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Miguel Angel Martínez Martínez, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Michèle Striffler, Alf Svensson, Anna Záborská, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Fiona Hall, Eduard Kukan, Krzysztof Lisek, Judith Sargentini
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Vittorio Prodi

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (17.6.2011)

til Udvalget om International Handel

om EU og Kina: handelsmæssig uligevægt
(2010/2301(INI))

Ordfører for udtalelse: Dirk Sterckx

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at EU er en af Kinas vigtigste handelspartnere og vice versa;

B.  henviser til, at der trods de høje vækstrater, der i de seneste 20 år er registreret i Kina, er sket en betydelig stigning i landets arbejdsløshedstal;

1.  opfordrer Kommissionen til at intensivere den allerede igangværende dialog om beskæftigelse og socialpolitik og til at indgå i en struktureret social dialog med Kina inden for rammerne af den økonomiske og handelsmæssige dialogmekanisme på højt plan;

2.  konstaterer, at åbningen af verdensmarkedet har ført til konkurrence mellem forskellige sociale systemer; konstaterer en stigning i det uformelle arbejde i byområder og et øget antal krænkelser af princippet om værdigt arbejde til trods for tilstedeværelsen af en lovgivningsmæssig ramme for arbejdsvilkår; konstaterer, at ikke alle dele af den kinesiske befolkning - selv om åbningen af den kinesiske økonomi har bragt store fordele, som bedre adgang til arbejdsmarkedet og et fald i arbejdsløsheden i landområderne - i lige høj grad har nydt godt af den økonomiske vækst, og at der opbygges store forskelle mellem landets by- og landområder; påpeger, at ulighederne i indkomst, adgang til beskæftigelse, social velfærd, sundhed og uddannelse mellem befolkningen i byerne og befolkningen på landet udgør en stor samhørighedspolitisk udfordring for Kina;

3.  opfordrer til, at handelskonkurrencen mellem Kina og EU baseres på klart fastlagte regler, som åbner mulighed for indbyrdes konkurrence samt for virksomhedsstabilitet og ‑optimering for ikke at gå imod arbejdstagernes interesser;

4.  påpeger den virkning, Kina som det største eksportland har på verdensøkonomien, og det deraf følgende ansvar for i højere grad at respektere de sociale minimumsstandarder; glæder sig over den indsats, den centrale og lokale kinesiske forvaltning har gjort på dette område; understreger, at der er et absolut behov for en omfattende lovgivning om social sikring og sundhedspleje samt for streng og effektiv kontrol med overholdelsen af lovgivningen om arbejdsvilkår; understeger, at bæredygtig finansiering af et stabilt socialsikrings- og sundhedssystem, som alle landets provinser i lige høj grad nyder godt af, er en af de største udfordringer for den kinesiske regering; fremhæver i denne forbindelse samarbejdsprojektet mellem EU og Kina om en socialsikringsreform, hvis formål er at give kinesiske borgere adgang til fyldestgørende og overkommelig social sikring;

5.  påpeger den virkning, Kina har på verdensøkonomien, landets ansvar for at overholde de sociale minimumsstandarder og betydningen af handelsforbindelserne mellem EU og Kina; understreger, at overholdelse af menneskerettighederne og de sociale rettigheder er afgørende for samarbejdet mellem EU og Kina; understreger vigtigheden af at overholde og hurtigt gennemføre alle Den Internationale Arbejdsorganisations og Verdenshandelsorganisationens regler, inklusive retten til frit at oprette uafhængige fagforbund; støtter bestræbelserne på at sikre anstændige lønninger og arbejdsvilkår; kræver gensidig overholdelse af arbejdsretten, navnlig forhindring af anvendelsen af ulovlige former for arbejde, såsom børnearbejde og fængselsarbejde; noterer sig de forbedringer, den kinesiske regering har opnået, for så vidt angår bedre vilkår for de beskæftigede, men konstaterer, at arbejdstagernes rettigheder ikke altid respekteres, fordi de arbejdsretlige bestemmelser kun i ringe grad håndhæves, og fordi arbejdsgiverne ofte undlader at overholde miljø-, sundheds- og sikkerhedsstandarder, hvilket fører til et farligt arbejdsmiljø; opfordrer til en betragtelig forbedring af den relevante lovgivning; understreger vigtigheden af en bedre forsyningskædekontrol, for så vidt angår arbejdsvilkår; forventer, at den kinesiske regering og de kinesiske virksomheder anvender GSP+ som standard for deres daglige arbejde;

6.  betragter intensiveringen af den dialog mellem EU og Kina, der blev lanceret i 2009 med det formål at forbedre arbejdsvilkårene og begrænse antallet af arbejdsulykker og arbejdssygdomme, som en særdeles vigtig foranstaltning; understreger nødvendigheden af udveksling af erhvervsmæssig og social bedste praksis; ønsker en udveksling af bedste praksis mellem fagforbundene i EU og Kina for hermed at bidrage til forbedring af vilkårene for arbejdsstyrken og overholdelse af ILO’s konventioner;

7.  mener, at ILO bør pålægges ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af disse rettigheder;

8.  opfordrer til en yderligere forbedring af EU's udviklingsbistand, navnlig inden for områder som beskæftigelse, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, fattigdomsudryddelse, folkesundhed og hygiejne, uddannelse og forbedring af børns levevilkår;

9.  understreger, at en yderligere forbedring af den kinesiske arbejdsstyrke er vigtig for den globale handel;

10. understreger betydningen af at udveksle erfaringer og bedste praksis med hensyn til beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med udviklingen af grønne job til imødegåelse af klimaforandringernes økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

11. opfordrer til videreudvikling af et forbedret samarbejde om beskæftigelse af lovlige indvandrere og beskyttelse af vandrende arbejdstageres rettigheder og interesser og til øget koordinering inden for internationale arbejdsanliggender;

12. konstaterer, at den kinesiske befolkning ældes, og at den tilsyneladende uendelige vækst i antallet af disponible arbejdstagere, navnlig lavtuddannede arbejdstagere, synes at ophøre; konstaterer, at der sker en forskydning af handelen fra Kina til andre sydøstasiatiske lande på grund af mulige omkostningsfordele; anmoder derfor Kommissionen om at forelægge en integreret EU-politik for Sydøstasien, som vil forhindre europæiske multinationale selskaber i at følge en socialt uacceptabel praksis i disse lande; bemærker, at der i Kinas voksende middelklasse burde opstå en øget bevidsthed om arbejdsstandarder - en bevidsthed, der i øjeblikket er forholdsvis lav i befolkningen som helhed;

13. konstaterer, at der blandt eksperter hersker forskellige opfattelser med hensyn til de følger, som de direkte udenlandske investeringer fra Europa i Kina har for beskæftigelsen i Europa; konstaterer, at det af en række undersøgelser fremgår, at der muligvis ikke er tale om nogen målelige negative konsekvenser for beskæftigelsen i Europa, og at direkte udenlandske investeringer måske til en vis grad har positive konsekvenser i de europæiske afdelinger af de berørte virksomheder; noterer sig også, at det af andre undersøgelser fremgår, at der er tale om visse negative konsekvenser for beskæftigelsen i Europa;

14. mener, at import af forfalskede produkter fra Kina ikke blot udgør en trussel mod EU-forbrugernes sundhed og sikkerhed, men også indvirker negativt på beskæftigelsen i EU;

15. opfordrer europæiske virksomheder med aktiviteter i Kina til at anvende de højeste internationale standarder og bedste praksis for så vidt angår virksomheders sociale ansvar over for de ansatte;

16. konstaterer, at det kinesiske styre i de seneste måneder i stigende grad har slået hårdt ned på de demokratiske rettigheder, bl.a. ved at fængsle og forfølge fagforeningsfolk.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	16.6.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 6 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Mara Bizzotto, Philippe Boulland, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Tadeusz Cymański, Frédéric Daerden, Karima Delli, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Ilda Figueiredo, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Veronica Lope Fontagné, Elizabeth Lynne, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Vilija Blinkevičiūtė, Julie Girling, Kinga Göncz, Sergio Gutiérrez Prieto, Richard Howitt, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Jan Kozłowski, Evelyn Regner, Dirk Sterckx

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (24.11.2011)

til Udvalget om International Handel

om EU og Kina: handelsmæssig uligevægt
2010/2301(INI)

Ordfører for udtalelse: Yannick Jadot

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at uligevægten i handlen mellem EU og Kina i vid udstrækning afspejler de sociale, økonomiske og demokratiske forskelle og de særlige forhold, der gør sig gældende med hensyn til demografi og naturressourcer, og at den ringe eller manglende overholdelse af visse rettigheder i Kina, især demokratiske rettigheder samt sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, bidrager hertil; erkender, at der gøres en vis indsats for at korrigere uligevægten, omend den stadig er utilstrækkelig, og tilskynder derfor til indgåelse af konstruktive forpligtelser og til en strategi for en tættere og mere ansvarlig dialog mellem de to parter, der er baseret på gensidig forståelse;

2.  påpeger, at Kina i 2016 vil opnå status som markedsøkonomi, og anmoder Kommissionen om, hvis det er relevant, at foreslå foranstaltninger med henblik på at bevare handelsmæssige forsvarsmekanismer efter 2016, også for innovative europæiske SMV'er; opfordrer Kina til at leve op til sine WTO-forpligtelser ved at tillade fuld markedsadgang for varer og tjenesteydelser samt investeringsfrihed; ønsker en handelspolitik mellem EU og Kina, der fremmer samarbejdet mellem de to parter og disses socioøkonomiske udvikling; mener, at begge parter står over for såvel udfordringer som store muligheder; understreger, at den stærkt stigende efterspørgsel i vækstøkonomierne udgør en chance for EU til at drage fordel af globaliseringen ved yderligere at øge eksporten af varer og tjenesteydelser til de nye markeder; understreger behovet for positiv gensidighed, særlig hvad angår offentlige indkøb; finder det beklageligt, at Kina fortsat anvender en række ikke-toldmæssige hindringer, som i høj grad begrænser tilstedeværelsen af europæiske selskaber på det kinesiske marked, medfører udgifter for europæiske firmaer og fratager dem afsætningsmuligheder; understreger, at der fortsat er begrænset adgang til visse nøglesektorer på grund af de grænser, der er fastsat for investeringer på visse områder i form af lofter over erhvervelsen af kapitalandele på strategiske områder;

3.  henleder opmærksomheden på, at europæiske firmaer fristes til at flytte deres virksomhed til Kina for at reducere deres omkostninger og øge deres fortjeneste på bekostning af EU's arbejdsstyrke og uden hensyntagen til emissionsreduktionsmålene og EU's sociale og beskæftigelsesmæssige standarder;

4.  mener, at de udfordringer for EU, som Kina udgør, kræver iværksættelse af en ambitiøs og proaktiv europæisk industripolitik, der bør bygge på:

     –   fastlæggelse, iværksættelse og håndhævelse af strenge standarder

     –   styrkelse af legitime antidumpingforanstaltninger

     –   vedtagelse af en mere ambitiøs, sammenhængende og afbalanceret tilgang i den europæiske politik for offentlige indkøb, særlig med henblik på at forbedre europæiske virksomheders adgang til det kinesiske marked

     –   forskning og innovation

     –   overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

     –   og fremme af en grøn og bæredygtig økonomi;

5.  påpeger, at en sådan industripolitik kun vil være effektiv, hvis den samordnes, udformes og gennemføres på EU-niveau, og at en sammenhængende EU-politik over for Kina ikke er mulig, hvis der udelukkende anvendes individuelle nationale tilgange;

6.  understreger, at den ringe beskyttelse mod efterligninger og de kinesiske myndigheders manglende vilje til at imødegå produktefterligninger udgør hindringer for europæiske virksomheders yderligere ekspansion og investeringer i Kina; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af forbindelserne mellem EU og Kina og under den nye runde af makroøkonomiske forhandlinger at udtænke hensigtsmæssige foranstaltninger til imødegåelse af efterligninger;

7.  påpeger, at Kinas begrænsninger af markedsadgangen og fraværet af en fyldestgørende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder udgør betydelige hindringer for europæiske virksomheders yderligere ekspansion i Kina; opfordrer derfor Kina til hurtigst muligt at gøre sin økonomi mere åben;

8.  henviser desuden til opretholdelsen af tekniske hindringer for udenlandske selskaber og den voksende tendens til forskelsbehandling fra visse kinesiske regeludstedende myndigheders side samt til den manglende forskriftsmæssige gennemsigtighed;

9.  konstaterer med bekymring, at Kina fortsat lægger hindringer i vejen for den frie, globale handel med sjældne jordarter og biprodukter heraf, og at disse hindringer blev forstærket af reduktionen af eksportkvoterne, som nu også omfatter legeringer af sjældne jordarter; opfordrer Kommissionen til at indlede en målrettet dialog med Kina om at indgå gensidigt fordelagtige aftaler, der er i overensstemmelse med miljøretten og den internationale handelsret;

10.  mener, at Kommissionens oprettelse af en mekanisme til udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, for så vidt angår handlen med Kina, vil fremme en sammenhængende politik over for Kina;

11.  understreger, at det er vigtigt at indføre en investeringsramme mellem de to parter og at søge at forene Europa 2020-strategien og den kinesiske femårsplan;

12.  udtrykker bekymring over de kinesiske myndigheders manglende vilje til at håndhæve cybersikkerheden og retsforfølge cyberkriminaliteten, som underminerer det globale netværk og informationssikkerheden og i høj grad indvirker negativt på EU's økonomi og samfund;

13.  henviser til de fremskridt, Kina har gjort med hensyn til at udvikle og indføre sine egne standarder og opmuntrer i denne forbindelse ethvert samarbejde mellem Kina og EU i internationale forhandlinger om standarder; mener, at EU med verdens største marked også bør bevare sin førerposition med hensyn til fastlæggelse af standarder, især på strategiske områder; kræver derfor, at alle varer, der er i omløb på det indre marked, nøje overholder standarderne for social-, miljø- og sundhedsbeskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at styrke markedsovervågningsmekanismerne for at sørge for, at kun varer, der opfylder EU-standarderne, får adgang til det indre marked; anmoder Kommissionen om at vurdere, om en fælles EU-tilgang til markedsovervågning kunne udgøre et middel til at styrke de nuværende kontrolforanstaltninger;

14.  henviser til, at de meget betydelige kinesiske investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi og regeringens økonomiske støtte hertil udfordrer EU's egne sektorer for produktion af vedvarende energi; påpeger, at i henhold til den globale rapport for 2010 fra netværket for vedvarende energi for det 21. århundrede (REN21), der støttes af Det Internationale Energiagentur og FN, tegner Kina sig, af en samlet stigning i produktionen af vedvarende energi på 80 gigawatt (GW), for 37 GW og indtager dermed førstepladsen; opfordrer derfor til, at der snarest træffes foranstaltninger og indgås forpligtelser for at sikre, at Unionen forbliver i forreste række på disse områder og ikke bliver nettoimportør af vedvarende energiteknologier, ved at målrette sin forskningsindsats mod effektiv ressourceforvaltning og grøn økonomi og investere i en økonomi, som er bæredygtig, afbalanceret og sammenhængende; advarer mod uhensigtsmæssig anvendelse af handels- og investeringsbarrierer på området for grønne varer;

15.  fremhæver, at Kina er førende i verden med hensyn til opsættelse af vindmølleparker, at kinesiske og indiske producenter af vindmølleturbiner er blandt de ti første på markedet, og at Kina i dag producerer størstedelen af verdens fotovoltaiske paneler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at fremme udvikling og miljøeffektiv produktion i EU af denne teknologi og af ny, innovativ teknologi, som er nødvendig for at nå de ambitiøse mål, der er sat for reduktion af udslippet af drivhusgasser;

16.  mener, at stigningen i den interne efterspørgsel og videreførelsen af de økonomiske reformer i Kina vil spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme et mere afbalanceret markedsmiljø og mindske handelsunderskuddet; støtter gennemførelsen af de nødvendige reformer af banktjenester og udviklingen af et reelt forbrugerkreditmarked;

17.  opfordrer EU og Kina til at udvikle strategiske partnerskaber inden for forskning og udvikling og industrielt, teknologisk og innovativt samarbejde i de forskellige vækstområder inden for grøn økonomi som f.eks. mindskelse af forbruget, genbrug, "urban mining", effektiv og bæredygtig forvaltning af råstoffer, sjældne jordarter og andre strategiske ressourcer i hele konjunkturforløbet, vedvarende energi og energieffektivitet, gennem:

     –   deling og samproduktion af vedvarende energiteknologier samt fælles forsknings- og udviklingsprogrammer

     –   forbedring af gennemsigtigheden og pålideligheden af energioplysninger samt udvekslingen af bedste praksis og oplysninger

     –   styrkelse af partnerskabet om ITER-projektet;

18.  opfordrer EU til at gøre en større indsats for at styrke sin ressourcesikkerhed gennem forskning i bæredygtige alternativer;

19.  henleder opmærksomheden på, at Kina fortsat anvender restriktioner på eksport af råstoffer i form af afgifter og kvoter, som er forbudt i WTO, og som medfører en kunstig stigning i verdenspriserne på råvarer med tilsvarende lavere interne priser, hvilket giver de kinesiske producenter en betydelig konkurrencemæssig fordel;

20.  påpeger, at Kina tegner sig for ca. 97 % af leverancerne af sjældne jordarter i verden, for hvilke den kinesiske regering har indført kvoter, der begrænser eksporten og fører til højere indkøbspriser for de europæiske virksomheder, som dermed er dårligere stillet end de kinesiske virksomheder;

21.  opfordrer EU og Kina til at udvikle strategiske partnerskaber inden for F&U&I gennem styrkelse af samarbejdet mellem universiteter og forskningsinstitutter i EU og Kina, fælles uddannelses- og universitetsprogrammer og øget forskermobilitet; glæder sig over, at kinesiske forskningsteam har adgang til de europæiske programmer, og anmoder om, at de kinesiske programmer også gøres tilgængelige for europæiske forskere; tilskynder til udvikling af teknologipartnerskaber med henblik på at tage den fælles udfordring op, som ligger i at finde frem til energibesparende produktionsmetoder og samarbejdsbaserede forskningsprogrammer, til gensidig fordel for europæiske og kinesiske borgere;

22.  kræver en konsekvensanalyse af Kinas særlige økonomiske zoner i afrikanske lande, både nord og syd for Sahara, og særlig dem, som EU har indgået handelsaftaler med; udtrykker bekymring over, at den kinesiske politik i Afrika kan have drastiske konsekvenser for naturressourcerne, og at den er en udfordring for EU's udviklingspolitikker; anmoder Kommissionen om at vurdere, om EU's handelspolitik over for Kina og EU's politikker for udviklingssamarbejde til fordel for Afrika er forenelige.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.11.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan Cizelj, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Anni Podimata, Herbert Reul, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Vladimir Urutchev, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Ivailo Kalfin, Seán Kelly, Holger Krahmer, Werner Langen, Alajos Mészáros, Mario Pirillo, Vladimír Remek
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Cristian Silviu Buşoi, Anna Hedh

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (23.11.2011)

til Udvalget om International Handel

om EU-Kina: handelsmæssig uligevægt
(2010/2301(INI))

Rådgivende ordfører: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger den indbyrdes afhængighed mellem markederne i Kina og EU og nødvendigheden af at sikre lige vilkår og undgå protektionisme; konstaterer, at Kina har gjort fremskridt med hensyn til at åbne sine markeder; understreger imidlertid behovet for at komme problemer "bag grænserne" i Kina til livs, da disse hæmmer erhvervsklimaet for europæiske virksomheder; mener, at en frihandelsaftale med Kina ville forbedre handelsforbindelserne og have en positiv effekt for begge parter, samtidig med at der fortsættes ad WTO-sporet; fastholder, at EU først og fremmest bør arbejde for, at der indgås en aftale inden for rammerne af WTO;

2.  understreger betydningen af dialogen på højt plan om økonomi og handel mellem EU og Kina; opfordrer EU og Kina til at mødes to gange om året for gennem dialog at styrke de bilaterale forbindelser og opnå konkrete resultater, bl.a. med hensyn til investeringer, levering af tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, offentlige indkøb, produktsikkerhed, overholdelse af reglerne om varemærker, adgang til råstoffer, standarder samt toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer; opfordrer Kommissionen til i højere grad at gøre opmærksom på de problemer, som europæiske virksomheder oplever i Kina med hensyn til bureaukrati, spørgsmål vedrørende menneskelige ressourcer og markedsadgang;

3.  understreger behovet for en afbalanceret tilgang til Kina; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et bredt samarbejde med Kina om fælles forskningsområder, f.eks. inden for produktsikkerhed og menneskelig sundhed, og til at tilrettelægge flere videnskabelige, teknologiske og kulturelle udvekslinger;

4.  beklager, at investeringsklimaet i Kina er ugennemsigtigt, og at der stadig forekommer diskriminerende krav; opfordrer til en bilateral investeringsaftale med Kina, der sigter mod øget markedsadgang for investeringer, og som tager afsæt i de sektorer, hvor der er flest restriktioner; understreger behovet for at fremme handel og investeringer, især for SMV'er; påpeger betydningen af samordning mellem de centrale og lokale myndigheder i Kina; henviser til, at Kina er EU's største importkilde og EU's næststørste eksportmarked, idet både import og eksport er steget med mere end 30 % fra 2009 til 2010;

5.  er bekymret over, at der ikke findes tilstrækkelige pålidelige oplysninger om handelspartnere i Kina, eftersom der ikke eksisterer noget frit tilgængeligt handelsregister; understreger betydningen af pålidelige oplysninger som en væsentlig forudsætning for et godt forretningsklima;

6.  er bekymret over det store omfang af varemærkeforfalskning og piratkopiering og den ringe håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina, som hæmmer innovationen i EU og i betydelig grad påvirker forbrugersikkerheden; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til en forstærket dialog med Kina om en effektiv håndhævelse af intellektuel ejendomsret, også på regionalt og lokalt plan; understreger de diskriminerende formelle krav, som udenlandske virksomheder pålægges, og som forhindrer dem i effektivt at beskytte deres rettigheder og patenter i Kina; er af den opfattelse, at kinesiske myndigheders beskyttelse af internationale virksomheders intellektuelle ejendomsret er afgørende for vækst i handlen mellem EU og Kina og glæder sig over den indsats, der er blevet gjort på dette område; mener, at eksport af højteknologiske produkter fra EU kan blive et område med eksponentiel vækst takket være Kinas behov for disse produkter og EU's evne til at fremstille dem;

7.  understreger behovet for bedre adgang til markederne for offentlige indkøb; er bekymret over den kinesiske politik og lovgivning om offentlige indkøb, der er mere protektionistisk; understreger, at EU skal fortsætte med at lægge pres på Kina med dets vækstmarkeder, især for at få landet til straks at underskrive aftalen om offentlige indkøb (GPA) med henblik på at sikre, at procedurerne for offentlige indkøb er i overensstemmelse med internationale regler, og skabe forudsigelige betingelser for underleverandører; støtter Kommissionens gennemgang af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at sikre lige vilkår, for så vidt angår på den ene side EU-virksomheders adgang til offentlige kontrakter i tredjelande, og på den anden side tredjelandsvirksomheders adgang til offentlige kontrakter i EU; understreger dog, at disse foranstaltninger skal udformes på en sådan made, at de ikke fører til upassende nye opdelinger af markedet, som kan have negative følger for den europæiske industri og EU's verdensomspændende handelsforbindelser;

8.  er bekymret over, at der indføres endnu flere specifikke nationale standarder og certificeringsprocedurer, som skaber nye tekniske handelshindringer; understreger behovet for at EU indleder en dialog med Kina og inddrager Kina i beslutningsprocessen, når fremtidige internationale standarder udvikles, så det undgås, at forskellige standarder anvendes som de facto handelshindringer; understreger, at ansøgningsproceduren for udstedelse af erhvervslicenser i Kina er langsommelig, og betragter dette som et middel, Kina anvender til at sinke udenlandske virksomheders etablering og udvidelse inden for en række sektorer; understreger behovet for at forenkle denne procedure; glæder sig over Kinas indsats for at tilpasse nationale standarder til internationale standarder;

9.  er bekymret over Kinas restriktive politik og dominerende stilling på flere råstofmarkeder, der er afgørende for den europæiske økonomi; opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge og tage højde for forskellen mellem udbud og efterspørgsel af kritiske råstoffer og sjældne jordarter på regionalt, multi- og bilateralt plan og til at engagere sig yderligere i dialogen med Kina om den kinesiske anvendelse af WTO-reglerne med henblik på at sikre en kvote for sjældne jordarter, som reelt ikke er truede naturressourcer; påpeger især behovet for, at Kina overholder WTO-reglerne om adgang til råstoffer, hvilket blev bekræftet af WTO-afgørelsen af 5. juli 2011, og reglerne om adgang til sjældne jordarter; understreger behovet for en fælles europæisk strategi på råstofområdet med henblik på at øge det politiske pres og sikre, at virksomheder i EU har lige adgang til ressourcer, der er afgørende for deres produktion;

10.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående analyse af vekselkursernes indflydelse på handelsbalancen mellem EU og Kina; støtter Kina i forbindelse med yderligere skridt i retning af fuld konvertibilitet af kinesiske yuan;

11.  henviser til en række rapporter, bestilt af EU-institutionerne, hvori der ofte anvendes et fordomsfuldt og nedsættende sprog om Kinas interne og globale økonomiske aktiviteter[1]; understreger behovet for at etablere en kritisk konstruktiv dialog, samtidig med at kulturelle særegenheder og forskelle i politisk organisation respekteres.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	22.11.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 1 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pablo Arias Echeverría, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Cornelis de Jong, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Iliana Ivanova, Eija-Riitta Korhola, Edvard Kožušník, Hans-Peter Mayer, Phil Prendergast, Mitro Repo, Robert Rochefort, Heide Rühle, Matteo Salvini, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Regina Bastos, María Irigoyen Pérez, George Lyon, Ramona Nicole Mănescu, Emma McClarkin, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Marc Tarabella, Kyriacos Triantaphyllides, Wim van de Camp

• [1]  GD EXPO: "China in Africa: A Critique", redegørelse fra oktober 2010 (policy briefing), PE 449.518, s. 10 - "Kinas tilstedeværelse i Afrika breder sig som en olieplet."

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.3.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 2 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Damien Abad, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Josefa Andrés Barea, George Sabin Cutaş, Mário David, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Jarosław Leszek Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Gabriel Mato Adrover