BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union

3.5.2012 - (COM(2011)0890 – C7‑0507/2011 – 2011/0455(COD)) - ***I

Retsudvalget
Ordfører: Dagmar Roth-Behrendt

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union

(COM(2011)0890 – C7‑0507/2011 – 2011/0455(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0890),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0507/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Domstolen af 22. marts 2012[1],

–   der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af … [2],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7‑0156/2012),

1.  mener, at ingen politisk aftale om reduktion af medarbejderstaben i Unionens institutioner og organer må forringe dets budgetmæssige beføjelser i forbindelse med andre procedurer, såsom den årlige budgetprocedure og de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme 2014-2020; vil på det kraftigste imødegå ethvert forsøg på at foregribe resultatet af sådanne forhandlinger;

2.  mener, at Kommissionens forslag, som hovedsageligt forsøger at gennemføre besparelser på bekostning af personalet i de lave lønklasser, er problematisk med hensyn til social retfærdighed;

3.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning -1 (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(-1) Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union bør supplere forordningerne om administrative procedurer med henblik på at nå målene i artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at sikre, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i udøvelsen af deres missioner støttes af en åben, effektiv of uafhængig europæisk administration.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Den Europæiske Union og dens mere end 50 institutioner og agenturer bør råde over en europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet, som er i stand til at udføre sine opgaver efter de højest tænkelige standarder i overensstemmelse med traktaterne og udstyret til at klare de fremtidige udfordringer både internt og eksternt.	(1) Den Europæiske Union og dens mere end 50 institutioner og agenturer bør fortsat råde over en europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet, således at den er i stand til at nå sine mål, gennemføre sine politikker og aktiviteter og udføre sine opgaver efter de højest tænkelige standarder i overensstemmelse med traktaterne og udstyret til at klare de fremtidige udfordringer både internt og eksternt og tjene unionsborgerne.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for, at der kan ansættes højt kvalificeret personale med hensyn til produktivitet og integritet på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt.	(2) Det er derfor nødvendigt at sikre rammerne for, at der kan tiltrækkes, ansættes og fastholdes et højt kvalificeret og flersproget personale, som er uafhængigt og opfylder de højeste faglige standarder på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og under behørig hensyntagen til ligevægten mellem kønnene at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt. I denne henseende er det nødvendigt at overvinde de aktuelle vanskeligheder, som institutionerne har med at ansætte tjenestemænd eller andet personale fra en række medlemsstater.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Da størrelsen på den europæiske offentlige tjeneste er meget begrænset i forhold til Unionens mål og befolkning, bør en nedskæring af antallet af ansatte i Unionens institutioner og agenturer ikke føre til nogen forringelse af udøvelsen af deres opgaver, pligter og funktioner i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne. I denne henseende er der brug for større gennemsigtighed i de enkelte institutioners og agenturers udgifter til deres ansatte i samtlige personalekategorier.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 2 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2b) Den europæiske offentlige tjeneste forventes at leve op til de højeste fagetiske standarder og forblive uafhængig til enhver tid. Med henblik herpå bør personalevedtægtens afsnit II, som fastsætter rammerne for rettigheder og pligter, præciseres yderligere. Der bør kunne iværksættes disciplinære sanktioner over for tjenestemænd eller tidligere tjenestemænd, som ikke overholder disse pligter.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 2 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2c) Ansættelsen bør sikre, at de ansatte kommer fra det bredest mulige geografiske grundlag blandt alle medlemsstater. I dette øjemed bør Kommissionen regelmæssigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle skævheder i fordelingen på nationalitet. Efter en periode på fem år bør institutionerne have mulighed for at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der igennem længere tid er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke lader sig berettige ud fra objektive kriterier. Korrigerende foranstaltninger bør defineres ved delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen og gennemført af den relevante institution på grundlag af de almindelige gennemførelsesbestemmelser, som den tidligere har vedtaget. Disse foranstaltninger bør aldrig resultere i andre ansættelseskriterier end kriterier baseret på kvaliteter.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) I en bredere sammenhæng bør det sikres, at de menneskelige ressourcer forvaltes så effektivt som muligt i en europæisk offentlig tjeneste, der er kendetegnet ved kompetence, uafhængighed, loyalitet, upartiskhed og kontinuitet og kulturel og sproglig mangfoldighed.	(3) I en bredere sammenhæng bør det sikres, at de menneskelige ressourcer forvaltes så effektivt som muligt i en europæisk offentlig tjeneste, der er kendetegnet ved høj kvalitet, kompetence, uafhængighed, loyalitet, upartiskhed og kontinuitet, kulturel og sproglig mangfoldighed og attraktive ansættelsesvilkår.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) De ændringer i personalevedtægten, der indføres med denne forordning, vil munde ud i visse besparelser på Unionens budget, men de må på ingen måde foregribe kommende beslutninger om ændringer i personaleressourcerne i Unionens institutioner og agenturer, idet sådanne beslutninger falder under budgetmyndighedens enekompetence.
Begrundelse
Parlamentet har som budgetmyndighed ansvaret for alle beslutninger om EU-institutionernes administrative budget og stillingsoversigter i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Eventuelle mål om personalenedskæringer bør hverken foregribe budgetmyndighedens beslutninger i denne forbindelse eller resultatet af de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme 2014-2020. Det er endvidere af afgørende betydning, at virkningen af enhver form for betydelig personalereduktion på kvaliteten af institutionernes arbejde bliver grundigt undersøgt, før der kan indgås nogen form for politisk forpligtelse på dette område.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 3 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3b) En tjenestemænd bør have en prøvetid på ni måneder. Når der træffes beslutning om fastansættelse, bør ansættelsesmyndigheden ikke udelukkende basere sin beslutning på udtalelsen om prøvetiden, men også på den prøveansatte tjenestemands adfærd for så vidt angår dennes pligter i henhold til personalevedtægten. Det bør være muligt at afgive en udtalelse om den prøveansatte tjenestemand senest fem måneder efter prøvetidens begyndelse, såfremt det viser sig, at den prøveansatte tjenestemands arbejdsindsats er klart utilstrækkelig. I modsat fald bør der udelukkende afgives en udtalelse ved prøvetidens udløb.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Betragtning 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) Med det formål at sikre, at Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes købekraft udvikler sig parallelt med købekraften for de ansatte i medlemsstaternes centralforvaltninger, er det vigtigt at fastholde princippet om en flerårig lønmekanisme, benævnt "metoden", ved at forlænge dens anvendelse indtil udgangen af 2022 med en revision ved udgangen af det femte år. Misforholdet mellem metodemekanismen, som altid har været af administrativ art, og det faktum, at Rådet kun vedtager resultatet af metoden, har tidligere ført til vanskeligheder og er ikke i overensstemmelse med Lissabontraktaten. I forbindelse med vedtagelsen af disse ændringer af personalevedtægten bør lovgiverne derfor have mulighed for at tage stilling til en metode, som vil føre til automatiske årlige tilpasninger af løn, pensioner og tillæg. En sådan tilpasning vil være baseret på de politiske beslutninger, som træffes vedrørende løntilpasningen for tjenestemænd i de enkelte medlemsstater.	(4) Med det formål at sikre, at Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes købekraft udvikler sig parallelt med købekraften for de ansatte i medlemsstaternes centralforvaltninger, er det vigtigt at fastholde princippet om en flerårig lønmekanisme, benævnt "metoden". Misforholdet mellem metodemekanismen, som altid har været af administrativ art, og det faktum, at Rådet kun vedtager resultatet af metoden, har tidligere ført til vanskeligheder og er ikke i overensstemmelse med Lissabontraktaten. I forbindelse med vedtagelsen af disse ændringer af personalevedtægten bør lovgiverne derfor have mulighed for at tage stilling til en metode, som vil føre til automatiske årlige tilpasninger af løn, pensioner og tillæg. En sådan tilpasning vil være baseret på de politiske beslutninger, som træffes vedrørende løntilpasningen for tjenestemænd i de enkelte medlemsstater.
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Betragtning 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) De mulige fordele, som metodens anvendelse vil have for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, bør opvejes gennem en fortsættelse af det særlige lønfradrag, som omdøbes til "solidaritetsbidrag". Det særlige lønfradrag, der blev opkrævet i perioden fra 2004 til 2012, er i tidens løb gradvist steget og har i gennemsnit været på 4,23 %, men ud fra de nuværende forhold synes det at være rimeligt at fastsætte solidaritetsbidraget til en standardsats på 6 % med henvisning til, at den økonomiske situation er vanskelig, og at den påvirker de offentlige finanser overalt i Den Europæiske Union. Solidaritetsbidraget bør gælde for alle tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union og dække samme periode som selve "metoden".	(6) De mulige fordele, som metodens anvendelse vil have for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, bør opvejes gennem en fortsættelse af det særlige lønfradrag, som omdøbes til "solidaritetsbidrag". Det særlige lønfradrag, der blev opkrævet i perioden fra 2004 til 2012, er i tidens løb gradvist steget og har i gennemsnit været på 4,23 %, men ud fra de nuværende forhold synes det at være rimeligt at fastsætte solidaritetsbidraget til en standardsats på 6 % med henblik på at bidrage til at finansiere Unionens vækst- og beskæftigelsespolitikker over Unionens budget og tage hensyn til, at den økonomiske situation er vanskelig, og at den påvirker de offentlige finanser overalt i Den Europæiske Union. Solidaritetsbidraget bør gælde for alle tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union og dække samme periode som selve "metoden".
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Betragtning 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Som følge af de demografiske ændringer og ændringerne i alderssammensætningen i den pågældende population er det nødvendigt at hæve pensionsalderen, dog kombineret med overgangsforanstaltninger for de tjenestemænd og øvrige ansatte, der allerede er ansat ved Den Europæiske Union. Overgangsforanstaltninger er nødvendige af hensyn til overholdelsen af de rettigheder, som de tjenstgørende tjenestemænd allerede har optjent gennem bidrag til den fiktive pensionsfond for Den Europæiske Unions tjenestemænd.	(7) Som følge af de demografiske ændringer og ændringerne i alderssammensætningen i den pågældende population er det nødvendigt at hæve pensionsalderen, dog kombineret med overgangsforanstaltninger for de tjenestemænd og øvrige ansatte, der allerede er ansat ved Den Europæiske Union. Overgangsforanstaltninger er nødvendige af hensyn til overholdelsen af de rettigheder, som de tjenstgørende tjenestemænd allerede har optjent gennem bidrag til den fiktive pensionsfond for Den Europæiske Unions tjenestemænd. Pensionsalderen bør ligeledes gøres mere fleksibel for at gøre det lettere for de ansatte frivilligt at fortsætte med at arbejde til de bliver 67, og i særlige tilfælde gøre det muligt at arbejde, til de bliver 70.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Med henvisning til denne anmodning bør forfremmelse til en højere lønklasse være afhængig af, at tjenestemanden udfører opgaver af en sådan vigtighed, at forfremmelse til en højere lønklasse kan forsvares.	(11) Med henvisning til denne anmodning bør forfremmelse til en højere lønklasse være afhængig af personligt engagement, videreudvikling af færdigheder og kompetencer og af, at tjenestemanden udfører opgaver af en sådan vigtighed, at forfremmelse til en højere lønklasse kan forsvares.
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Betragtning 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) Ud fra et ønske om at tilpasse karrierestrukturen for det nuværende AST-personale, så den passer endnu bedre til de forskellige ansvarsniveauer, og som et nødvendigt bidrag til en begrænsning af de administrative udgifter bør der indføres en ny ansættelsesgruppe "AST/SC" for sekretærer og kontorpersonale. Løn- og forfremmelsessatserne sikrer, at der er en rimelig overensstemmelse mellem ansvarsniveau og vederlagets størrelse. På denne måde er det muligt at opretholde en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste.	(13) Ud fra et ønske om at tilpasse karrierestrukturen for det nuværende AST-personale, så den passer endnu bedre til de forskellige ansvarsniveauer, og som et nødvendigt bidrag til en begrænsning af de administrative udgifter bør der indføres en ny ansættelsesgruppe "AST/SC" for sekretærer og kontorpersonale. Løn- og forfremmelsessatserne bør sikre, at der er en rimelig overensstemmelse mellem ansvarsniveau og vederlagets størrelse. På denne måde er det muligt at opretholde en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste. Kommissionen bør vurdere og aflægge rapport om omfanget og virkningerne af at indføre denne nye ansættelsesgruppe, navnlig med hensyn til kvinders situation, så det kan sikres, at en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste bevares.
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Betragtning 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) Som kompensation for personalereduktionerne bør arbejdstidslængden i institutionerne tilpasses praksis i nogle af Den Europæiske Unions medlemsstater. Ved at indføre et minimumskrav til det antal timer, der skal arbejdes pr. uge, sikres det, at institutionernes personale er i stand til at klare den arbejdsbyrde, der er forbundet med Den Europæiske Unions politiske målsætninger, samtidig med at arbejdsvilkårene standardiseres i institutionerne til fordel for solidariteten på tværs af den europæiske offentlige tjeneste.	(14) Som kompensation for personalereduktionerne bør arbejdstidslængden i institutionerne tilpasses. Denne tilpasning bør tage hensyn til den arbejdstidslængde, der er gældende for offentlige ansatte i medlemsstaterne. Ved at indføre et minimumskrav til det antal timer, der skal arbejdes pr. uge, sikres det, at institutionernes personale er i stand til at klare den arbejdsbyrde, der er forbundet med Den Europæiske Unions politiske målsætninger, samtidig med at arbejdsvilkårene standardiseres i institutionerne til fordel for solidariteten på tværs af den europæiske offentlige tjeneste.
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Betragtning 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) Der bør gælde mere fleksible rammer for ansættelsen af kontraktansat personale. Den Europæiske Unions institutioner bør derfor have mulighed for at ansætte kontraktansatte i op til seks år med henblik på udførelse af opgaver under tjenestemænds eller midlertidigt ansattes tilsyn. Det store flertal af tjenestemænd vil fortsat blive ansat på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, men herudover bør institutionerne have tilladelse til at afholde interne udvælgelsesprøver, som også er åbne for kontraktansatte.	(19) Der bør gælde mere fleksible rammer for ansættelsen af kontraktansat personale. Den Europæiske Unions institutioner bør derfor have mulighed for at ansætte kontraktansatte i op til fem år med henblik på udførelse af opgaver under tjenestemænds eller midlertidigt ansattes tilsyn. Det store flertal af tjenestemænd vil fortsat blive ansat på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, men herudover bør institutionerne have tilladelse til at afholde interne udvælgelsesprøver, som også er åbne for kontraktansatte.
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Betragtning 20 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(20a) Ansatte i agenturerne er som de øvrige ansatte i henhold til personalevedtægten omfattet af EU's pensionsordning. Agenturer, som er fuldt ud selvfinansieret, betaler på nuværende tidspunkt den ansattes bidrag til ordningen. For at sikre budgetmæssig gennemsigtighed og en mere afbalanceret byrdefordeling bør agenturer, som delvis finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, indbetale den del af arbejdsgiverbidraget, som svarer til forskellen mellem agenturets indtægter uden tilskuddet fra Den Europæiske Unions almindelige budget og dets samlede indtægter. Eftersom denne nye bestemmelse eventuelt vil kræve en justering af de relevante bestemmelser om de gebyrer, som agenturerne opkræver, bør den først finde anvendelse fra 1. januar 2016. Kommissionen bør i givet fald fremsætte forslag om tilpasningen af disse bestemmelser.
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Betragtning 22
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(22) Der bør udarbejdes et register over samtlige bestemmelser, der vedtages med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, og dette register bør forvaltes af Den Europæiske Unions Domstol. Et sådant register, der kan konsulteres af alle institutioner og agenturer, fremmer åbenhed og en sammenhængende anvendelse af personalevedtægten.	(22) Der bør udarbejdes et register over samtlige bestemmelser, der vedtages med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, herunder muligheden for at tillade undtagelser, og dette register bør forvaltes af Den Europæiske Unions Domstol. Et sådant register, der kan konsulteres af alle institutioner og agenturer, fremmer åbenhed og en sammenhængende anvendelse af personalevedtægten.
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Betragtning 26
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(26) Når Kommissionen forbereder og udarbejder delegerede retsakter, bør den sørge for, at relevante dokumenter samtidig, rettidig og på en hensigtsmæssig måde sendes til Europa-Parlamentet og Rådet —	(26) Når Kommissionen forbereder og udarbejder delegerede retsakter, skal den sørge for, at alle relevante dokumenter samtidig, rettidig og på en hensigtsmæssig måde sendes til Europa-Parlamentet og Rådet
Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 1 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 1d – stk. 4 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1a. Artikel 1d, stk. 4, første afsnit, affattes således:   "4. Med henblik på stk. 1 anses en person for at være handicappet, hvis den pågældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme personen i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Funktionsnedsættelsen fastslås i henhold til proceduren i artikel 33."
Begrundelse
Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse definitionen af handicappede i tjenestemandsvedtægtens artikel 1d med den definition, der anvendes i artikel 1 i FN's konvention om handicappedes rettigheder.
Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 1 b (nyt) Personalevedtægten Artikel 1d – stk. 4 – afsnit 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1b. I artikel 1d, stk. 4, indsættes følgende afsnit:   "Princippet om ligebehandling er ikke til hinder for, at institutionernes ansættelsesmyndigheder opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for handicappede at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i deres erhvervsmæssige karriere."
Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 1 c (nyt) Personalevedtægten Artikel 1e – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1c. Artikel 1e, stk. 1, affattes således:   “1. Tjenestemænd i aktiv tjeneste er omfattet af foranstaltninger af social art, herunder specifikke foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv, der vedtages af institutionerne, og af serviceydelser, der ydes af de sociale velfærdsorganer, der er omtalt i artikel 9. Tidligere tjenestemænd kan være omfattet af et begrænset antal foranstaltninger af social art."
Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 3 Personalevedtægten Artikel 6
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører de enkelte institutioner, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe. 1. I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører de enkelte institutioner, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe. De enkelte institutioners stillingsoversigt skal afspejle forpligtelserne i den flerårige finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale om dens gennemførelse.   2. Institutionernes stillingsoversigter skal sikre, at antallet af ledige stillinger i alle lønklasser i stillingsoversigten pr. 1. januar hvert år svarer til antallet af tjenestemænd i aktiv tjeneste i den lavere lønklasse pr. 1. januar i det foregående år multipliceret med de satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, for den pågældende lønklasse, dog jf. princippet om meritbaseret forfremmelse som fastsat i artikel 45. Disse satser anvendes på grundlag af et femårs gennemsnit fra 1. januar 2013. 2. Institutionernes stillingsoversigter skal sikre, at antallet af ledige stillinger i alle lønklasser i stillingsoversigten pr. 1. januar hvert år svarer til antallet af tjenestemænd i aktiv tjeneste i den lavere lønklasse pr. 1. januar i det foregående år multipliceret med de satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, for den pågældende lønklasse, dog jf. princippet om meritbaseret forfremmelse som fastsat i artikel 45. Disse satser anvendes på grundlag af et femårs gennemsnit fra 1. januar 2013. 3. De satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, revideres efter en femårig periode med start den 1. januar 2013 på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet, og et forslag fra Kommissionen. 3. De satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, revideres efter en femårig periode med start den 1. januar 2013 på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet, og et forslag fra Kommissionen. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 4. Efter denne femårige periode aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af bestemmelserne om ansættelsesgruppe AST/SC og overgangsbestemmelserne i artikel 30 i bilag XIII under hensyntagen til udviklingen i behovet for personale til udførelse af sekretær- og kontoropgaver i samtlige institutioner og udviklingen vedrørende faste og midlertidige stillinger i ansættelsesgruppe AST og i antallet af kontraktansatte i funktionsgruppe II.' 4. Efter denne femårige periode aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af bestemmelserne om ansættelsesgruppe AST/SC og overgangsbestemmelserne i artikel 30 i bilag XIII under hensyntagen til udviklingen i behovet for personale til udførelse af sekretær- og kontoropgaver i samtlige institutioner og udviklingen vedrørende faste og midlertidige stillinger i ansættelsesgrupperne AST og AST/SC.
Begrundelse
Institutionerne bør overlades et valg med hensyn til besparelsesmetoder og spørgsmålet om, på hvilke ressourcer, der kan opnås besparelser. Det er endvidere tilstrækkeligt, at stillingsoversigten er knyttet til institutionernes budget, der er baseret på EU's almindelige budget, som igen følger den flerårige finansielle ramme.
Ændringen af stk. 4 er en teknisk tilpasning. Eftersom det vedrører forpligtelserne til at aflægge rapport om gennemførelsen af bestemmelserne om ansættelsesgruppen AST/SC, bør henvisningen til udviklingen i behov og stillinger også udvides til at omfatte denne gruppe.
Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 5 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 11
Kommissionens forslag Ændringsforslag   5a. Artikel 11 affattes således:   ”Artikel 11   Tjenestemanden skal i udøvelse af sin tjeneste og i sin adfærd udelukkende lade sig lede af Unionens interesser; han må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for sin institution. Han udfører de opgaver, han har fået tildelt, objektivt og upartisk, idet han respekterer sin forpligtelse til loyalitet over for Unionen.   Tjenestemanden kan ikke uden ansættelsesmyndighedens samtykke fra en regering eller fra anden side uden for den institution, han tilhører, modtage titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, bortset fra sådanne, der tildeles for tjenester før udnævnelsen eller for tjenester under en orlov til aftjening af værnepligt eller anden national tjeneste.   Ansættelsesmyndigheden undersøger forud for ansættelsen af en tjenestemand, hvorvidt kandidaten har personlige interesser, som kan bringe dennes uafhængighed i fare, eller om der foreligger nogen anden interessekonflikt. Med henblik herpå informerer kandidaten ved hjælp af en særlig formular ansættelsesmyndigheden om enhver aktuel eller potentiel interessekonflikt. Ansættelsesmyndigheden tager hensyn hertil i en behørig begrundet udtalelse.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på tjenestemænd, der vender tilbage efter tjenestefrihed af personlige årsager.”
Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 5 b (nyt) Personalevedtægten Artikel 16
Kommissionens forslag Ændringsforslag   5b. Artikel 16 affattes således:   ”Artikel 16   En tjenestemand skal efter tjenesteperiodens ophør overholde pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.   En tjenestemand, som ønsker at udøve erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej, inden for to år efter udtrædelsen af tjenesten, er forpligtet til ved hjælp af en særlig formular at meddele det til den institution, han har arbejdet for. Hvis denne virksomhed har forbindelse med det arbejde, den pågældende har udført i de tre sidste tjenesteår og risikerer at være i modstrid med institutionens legitime interesser, kan ansættelsesmyndigheden, alt efter tjenestens interesse, enten forbyde tjenestemanden at udføre denne virksomhed eller stille de betingelser herfor, som den måtte anse for nødvendige. Institutionen skal efter at have hørt det fælles udvalg meddele sin beslutning, senest 30 dage efter at være underrettet derom, formelt og skriftligt til den pågældende tjenestemand. Er der ikke givet meddelelse inden for denne frist, anses dette for stiltiende accept.   Ansættelsesmyndigheden forbyder for så vidt angår forhenværende, højt placerede tjenestemænd, som fastsat i gennemførelsesbestemmelserne, for en periode af 12 måneder efter udtrædelsen af tjenesten, principielt disse i at udøve lobbyisme blandt eller rådgive ansatte i deres tidligere institution for deres erhvervsvirksomhed, klienter eller ansatte med hensyn til forhold, som de har haft ansvar for i løbet af de sidste tre tjenesteår.   Tjenestefrihed af personlige årsager bevilges ikke til en tjenestemand med henblik på at udøve erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej, som omfatter lobbyarbejde eller rådgivning om lobbyarbejde for Unionens institutioner, eller som kan føre til, at der findes eller er mulighed for en konflikt med institutionens legitime interesse i dennes tjeneste.   I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger* offentliggør hver institution årligt oplysninger om gennemførelsen af nærværende artikel, herunder en liste over alle de sager, som er blevet vurderet.”   ____________   * EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 6 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 19
Kommissionens forslag Ændringsforslag   6a. Artikel 19 affattes således:   ”Artikel 19   Tjenestemanden kan ikke med nogen begrundelse uden samtykke fra ansættelsesmyndigheden fremlægge sådanne kendsgerninger for retten, som han i medfør af sin stilling er blevet bekendt med. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt Unionens interesser kræver det, og såfremt afslaget ikke kan få strafferetlige følger for tjenestemanden. Tjenestemanden er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.   Bestemmelserne i første afsnit finder ikke anvendelse på tjenestemænd eller forhenværende tjenestemænd, der afgiver vidneforklaring for Den Europæiske Unions Domstol eller for en institutions disciplinærråd i en sag vedrørende en ansat eller tidligere ansat i Den Europæiske Union.   For så vidt angår undersøgelsesudvalg, som nedsættes af Europa-Parlamentet, fastlægges tjenestemændenes pligter i en forordning, der vedtages efter under artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde”.
Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 6 b (nyt) Personalevedtægten Artikel 21 a – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   6b. I artikel 21a indsættes følgende nye stykke:   ”2a. En tjenestemand, som underretter sine overordnede om ordrer, som tjenestemanden anser for at være uregelmæssige, eller som sandsynligvis vil medføre alvorlige problemer, skal ikke udsættes for fordomme fra sine overordnede eller den pågældende institution.”
Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 6 c (nyt) Personalevedtægten Artikel 22 c (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   6c. Efter artikel 22b indsættes følgende artikel:   "Artikel 22c   I overensstemmelse med artikel 24 og artikel 90 indfører hver enkelt institution en uafhængig procedure for behandling af tjenestemænds klager over den måde, hvorpå de er blevet behandlet efter eller som følge af udførelsen af deres opgaver i medfør af artikel 22a eller artikel 22b. Den pågældende institution sikrer, at sådanne klager behandles fortroligt samt, når det anses for påkrævet som følge af omstændighederne inden udløbet af de i artikel 90 fastsatte frister.   Hver institution fastlægger interne bestemmelser om bl.a.:   – formidlingen af oplysninger til de i artikel 22a, stk. 1, eller artikel 22b omhandlede tjenestemænd om behandlingen af de sager, de har indberettet   – beskyttelsen af disse tjenestemænds legitime interesser og privatliv, og   – proceduren for behandling af klager, jf. stk. 1 i denne artikel."
Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 8 Personalevedtægten Artikel 27
Kommissionens forslag Ændringsforslag Artikel 27 Artikel 27 Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Ingen stillinger er forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat. Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Ingen stillinger er forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat. Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der igennem længere tid er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke lader sig berettige ud fra objektive kriterier. Disse korrigerende foranstaltninger må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier. Før der træffes denne form for korrigerende foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110. I en periode på fem år fra den 1. januar 2013 vurderer Kommissionen gennemførelsen af stk. 1 og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle skævheder i tjenestemændenes fordeling på nationalitet.   Efter udløbet af denne periode har institutionerne med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, mulighed for at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der igennem længere tid er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er berettiget ud fra objektive kriterier og i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i nedenstående stykker. Efter en femårig periode med start den 1. januar 2013 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af ovenstående stykke.' Efter udløbet af den i stk. 2 anførte periode kan der vedtages korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med proceduren i artikel 110a og 110b.   Inden en institution vedtages sådanne korrigerende foranstaltninger, vedtager institutionens ansættelsesmyndighed generelle bestemmelser i overensstemmelse med artikel 110. Sådanne korrigerende foranstaltninger må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier.   Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af stk. 3 i denne artikel.
Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 9 Personalevedtægten Artikel 29 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 9. I artikel 29, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: 9. Artikel 29, stk. 1, affattes således:   "1. Ved besættelse af ledige stillinger i en institution skal ansættelsesmyndigheden først tage følgende i betragtning:   a) mulighederne for at besætte stillingen ved   i) forflyttelse, eller   ii) udnævnelse i overensstemmelse med artikel 45a, eller   iii) forfremmelse inden for institutionen 'Samtidig med at det store flertal af tjenestemænd som princip fortsat ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, kan ansættelsesmyndigheden som undtagelse fra litra b) beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.'   b) eventuelle anmodninger om overførsel af tjenestemænd i samme lønklasse fra andre institutioner og/eller mulighederne for afholdelse af en udvælgelsesprøve inden for institutionen udelukkende for tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som omhandlet i artikel 2 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union   og skal derpå gennemføre udvælgelsesproceduren baseret enten på kvalifikationsbeviser, på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver. Udvælgelsesproceduren er fastsat i bilag III.   Denne procedure kan også gennemføres med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve.   Samtidig med at det store flertal af tjenestemænd som princip fortsat ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, kan ansættelsesmyndigheden som undtagelse fra litra b) beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, forudsat at disse har været kontraktansat i mindst tre år i den pågældende institution på det tidspunkt, hvor ansøgningsfristen til udvælgelsesprøven udløber.”
Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 10 Personalevedtægten Artikel 31 – stk. 2 – første punktum
Kommissionens forslag Ændringsforslag 'Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne SC 1, AST 1 til AST 4 eller AD 5 til AD 8, jf. dog artikel 29, stk. 2.' Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne SC 1 til SC 3, AST 1 til AST 4 eller AD 5 til AD 8, jf. dog artikel 29, stk. 2.
Begrundelse
Institutionerne bør have mulighed for at træffe afgørelse om begyndelseslønklassen for personer, der ansættes i ansættelsesgruppen AST/SC på grundlag af deres erfaring, således som det er tilfældet for ansættelsesgrupperne AST og AD.
Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 11 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 34
Kommissionens forslag Ændringsforslag   11a. Artikel 34 affattes således:   ”Artikel 34   1. Alle tjenestemænd har en prøvetid på ni måneder, inden de kan fastansættes. Beslutningen om fastansættelse baseres på den i stk. 3 nævnte udtalelse samt på den viden, som ansættelsesmyndigheden har vedrørende den prøveansatte tjenestemands adfærd for så vidt angår kapitel II.   Hvis tjenestemanden i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom, barselorlov som omhandlet i artikel 58 eller ulykke forhindres i at udøve sit hverv i en sammenhængende periode på mindst en måned, kan ansættelsesmyndigheden forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. Prøvetidens samlede længde overstiger under ingen omstændigheder 15 måneder.   2. I tilfælde af, at den prøveansatte tjenestemands arbejdsindsats viser sig at være klart utilstrækkelig, kan der afgives en udtalelse på et hvilket som helst tidspunkt før prøvetidens udløb, men senest fem måneder efter prøvetidens begyndelse.   Udtalelsen meddeles den pågældende, som inden for en frist på otte kalenderdage kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt. Udtalelsen og bemærkningerne sendes straks af den prøveansatte tjenestemands overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for en frist på tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk. Ansættelsesmyndigheden kan træffe beslutning om at afskedige den prøveansatte tjenestemand med en måneds varsel inden prøvetidens udløb eller overføre tjenestemanden til en anden afdeling i den resterende tid af prøveperioden.   3. Senest en måned inden prøvetidens udløb skal der afgives en udtalelse om den prøveansatte tjenestemands egnethed til varetagelse af de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Udtalelsen meddeles den prøveansatte, som inden for en frist på otte kalenderdage kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt.   Hvis udtalelsens konklusion er, at den pågældende skal afskediges [...] sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den prøveansatte tjenestemands overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for en frist på tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk.   Hvis den prøveansatte tjenestemand ikke har udvist tilfredsstillende faglige kvalifikationer til at blive fastansat, afskediges han. [...]   [...]   4. Medmindre den prøveansatte tjenestemand, der afskediges, har mulighed for straks at få andet arbejde, har han ret til en erstatning svarende til tre måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mere end et år, til to måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindst seks måneder, og til en måneds grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindre end seks måneder.   5. Stk. 2, 3, og 4 gælder ikke for prøveansatte tjenestemænd, der tager deres afsked inden prøvetidens udløb.”
Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 12 Personalevedtægten Artikel 37
Kommissionens forslag Ændringsforslag 12. I artikel 37, litra b), andet led, erstattes "institutioner" med "institutionernes ansættelsesmyndigheder".' 12. Artikel 37 affattes således:   ”Artikel 37   Ved midlertidig tjeneste i anden stilling forstås den tjenesteretlige stilling, der er blevet pålagt en fastansat tjenestemand af ansættelsesmyndigheden til:   a) i tjenestens interesse   – at gøre midlertidig tjeneste uden for sin institution eller   – at gøre midlertidig tjeneste hos en person, der udøver et hverv i henhold til traktaterne eller hos en valgt formand for én af Unionens institutioner eller organer eller en af Europa-Parlamentets eller Regionsudvalgets politiske grupper eller en gruppe i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg eller   b) er stillet midlertidigt til rådighed for en anden af Den Europæiske Unions institutioner eller   c) er blevet pålagt at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, som er omfattet af stillingsfortegnelsen for personale, der aflønnes over forsknings- og investeringsbevillingerne, og som budgetmyndighederne har gjort midlertidig.   En tjenestemand kan efter egen anmodning og, forudsat at der ikke er nogen tungtvejende interesse hos tjenesten, stilles midlertidigt til rådighed for:   – en offentlig administration i en medlemsstat;   – et af de organer med tilknytning til EU, der er anført på en fortegnelse, som EU's institutioner sammen skal udarbejde efter udtalelse fra vedtægtsudvalget.   Tjenestemanden bevarer i denne stilling under de i henhold til artiklerne 38 og 39 fastsatte betingelser alle sine rettigheder og er vedvarende underkastet de pligter, der følger af tilhørsforholdet til hans oprindelige institution. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 77, tredje afsnit, om pension er tjenestemanden dog under den midlertidige tjeneste i anden stilling, der er omhandlet i første afsnit, litra a), andet led, undergivet de bestemmelser, der gælder for en tjenestemand i den samme lønklasse, som den han indplaceres i ved den midlertidige tjeneste i anden stilling.   Enhver tjenestemand i aktiv tjeneste, eller som har tjenestefrihed af personlige årsager kan indgive en anmodning om udstationering eller foreslås udstationeret i tjenestens interesse. Når tjenestemanden er blevet udstationeret, ophører tjenestefriheden af personlige årsager.”
Ændringsforslag  34 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 12 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 38
Kommissionens forslag Ændringsforslag   12a. Artikel 38 affattes således:   ”Artikel 38   Ved midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse gælder følgende bestemmelser:   a) ansættelsesmyndigheden træffer sin afgørelse om den midlertidige tjeneste efter at have hørt tjenestemanden   b) varigheden af den midlertidige tjeneste fastsættes af ansættelsesmyndigheden og kan til enhver tid afsluttes i tjenestens interesse   c) efter udløbet af hver halvårlig periode kan tjenestemanden ansøge om at få sin midlertidige tjeneste bragt til ophør   d) en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til bestemmelserne i artikel 37, litra a), første led, har krav på lønudligning, hvis de samlede indtægter i den nye stilling er lavere end dem, der udbetaltes i overensstemmelse med hans lønklasse og -trin i hans oprindelige institution. Han har desuden krav på at få godtgjort alle yderligere udgifter, der er foranlediget af den midlertidige tjeneste.   e) en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til bestemmelserne i artikel 37, litra a), første led, skal fortsat indbetale pensionsbidrag på grundlag af den løn, der svarer til tjenestemandens lønklasse og -trin i hans oprindelige institution   f) en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste, bevarer sin stilling samt retten til avancement og forfremmelse. Tjenestemanden deltager i forfremmelsesrunden i sin oprindelige institution på de samme vilkår, som de øvrige tjenestemænd i den pågældende institution   g) efter den midlertidige tjenestes ophør genindtræder tjenestemanden straks i den stilling, han havde tidligere.”
Ændringsforslag  35 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 12 b (nyt) Personalevedtægten Artikel 40
Kommissionens forslag Ændringsforslag   12b. Artikel 40 affattes således:   ”1. Der kan i undtagelsestilfælde efter anmodning fra en fastansat tjenestemand på grundlag af personlige årsager tilstås denne tjenestefrihed uden løn. Artikel 12b finder fortsat anvendelse i den periode, hvor tjenestemanden har tjenestefri af personlige årsager.   1a. Tjenestefrihed af personlige årsager bevilges ikke til en tjenestemand med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej, som omfatter lobbyarbejde eller rådgivning om lobbyarbejde for EU's institutioner, eller som kan føre til, at der findes eller er mulighed for en konflikt med institutionens legitime interesse i dennes tjeneste.   2. Med forbehold af artikel 15 er varigheden af denne tjenestefrihed begrænset til et år. Tjenestefriheden kan forlænges for yderligere perioder.   Hver forlængelse kan ikke være på mere end et år. Den samlede varighed af tjenestefrihed af personlige årsager må ikke overstige seks år i løbet af tjenestemandens samlede karriere.   Hvis en tjenestemand imidlertid ansøger om en sådan tjenestefrihed for at kunne:   i) opdrage et barn, der betragtes som et barn, over for hvem der består forsørgerpligt, jf. artikel 2, stk. 2, i bilag VII, og som lider af et alvorligt mentalt eller fysisk handicap, der er anerkendt af institutionens læge, og som kræver stadig pasning eller tilsyn, eller   ii) følge sin ægtefælle, som også er tjenestemand eller ansat i Unionen, og som i udførelsen af sit arbejde er nødt til at vælge fast bolig i en sådan afstand fra den ansøgende tjenestemands tjenestested, at etableringen af den fælles bolig på det pågældende sted ville være til ulempe for den ansøgende tjenestemand i udførelsen af dennes arbejde, eller   iii) bistå sin ægtefælle, slægtning i opadstigende linje, slægtning i nedadstigende linje, bror eller søster i et af de tilfælde, hvor en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap er attesteret af en læge   kan tjenestefriheden forlænges uden begrænsninger, forudsat at de betingelser, der lå til grund for bevillingen af tjenestefrihed, fortsat er opfyldt ved hver forlængelse.   3. Under tjenestefriheden kan tjenestemanden ikke avancere til et højere løntrin eller forfremmes til en højere lønklasse. Hans medlemskab af de i artiklerne 72 og 73 fastsatte sociale sikringsordninger og dækningen af de tilsvarende risici suspenderes.   En tjenestemand, der ikke udøver lønnet virksomhed, kan, hvis han anmoder om det senest en måned efter hans tjenestefrihed af personlige årsager er begyndt, fortsat drage fordel af den i disse artikler fastsatte dækning, forudsat at han betaler de nødvendige bidrag til dækning af de i artikel 72, stk. 1, og i artikel 73, stk. 1, omhandlede risici med halvdelen i det første år af hans tjenestefrihed af personlige årsager og med det fulde beløb i resten af orlovsperioden. Han kan dog ikke dækkes mod de i artikel 73 omhandlede risici, hvis han ikke ligeledes er dækket mod de i artikel 72 omhandlede risici. Bidragene beregnes på grundlag af tjenestemandens seneste grundløn. Endvidere kan den tjenestemand, der godtgør, at han ikke kan opnå pensionsret under en anden pensionsordning, efter anmodning fortsat erhverve nye pensionsrettigheder i en maksimumsperiode på et år, forudsat at han indbetaler et bidrag på tre gange den i artikel 83, stk. 2, fastsatte sats. Bidragene beregnes på grundlag af den grundløn, der svarer til tjenestemandens lønklasse og løntrin.   4. For tjenestefrihed af personlige årsager gælder følgende bestemmelser:   a) den tilstås af ansættelsesmyndigheden efter tjenestemandens anmodning   b) der skal ansøges om forlængelse senest to måneder inden dens udløb   c) tjenestemandens stilling kan besættes til anden side   d) efter udløbet af denne tjenestefrihed af personlige årsager skal tjenestemanden genindtræde i den første ledige stilling i den ansættelsesgruppe, der svarer til hans lønklasse, såfremt han er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. Afslår han at modtage den tilbudte stilling, har han fortsat krav på at genindtræde i den næste stilling i den ansættelsesgruppe, der svarer til hans lønklasse. Afslår han for anden gang, kan han efter høring af det paritetiske samarbejdsudvalg afskediges uden ansøgning. Tjenestefriheden af personlige årsager uden løn varer, indtil tjenestemanden genindtræder eller udstationeres.”
Ændringsforslag  36 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 13 Personalevedtægten Artikel 42a
Kommissionens forslag Ændringsforslag 13. I artikel 42a foretages følgende ændringer: 13. Artikel 42a affattes således:   "Artikel 42a a) I stk. 1, andet punktum, ændres "institutionerne" til "de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed".' Enhver tjenestemand har for hvert barn ret til en forældreorlov af en varighed på højst seks måneder, under hvilken der ikke udbetales grundløn, og som skal tages i de første tolv år efter barnets fødsel eller adoption. Orlovens varighed kan fordobles for enlige forsørgere, der anerkendes som sådanne ifølge de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der vedtages af de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed, samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutionens læge. Orloven kan opdeles i flere perioder, hver af en varighed på mindst en måned. (b) I stk. 3, sidste punktum, ændres "tilpasses" til "ajourføres". Under forældreorloven bevarer tjenestemanden sit medlemskab af de sociale sikringsordninger. Han erhverver fortsat pensionsrettigheder og bevarer retten til børnetilskud og uddannelsestillæg for børn, som han har forsørgerpligt over for. Han bevarer ligeledes sin stilling, sin ret til at avancere til højere løntrin og muligheden for at komme i betragtning ved forfremmelse. Orloven kan tages i form af en periode helt uden arbejde eller i form af halvtidsarbejde. Hvis forældreorloven tages i form af halvtidsarbejde, fordobles den maksimale varighed, der er nævnt i stk. 1. Under forældreorloven har tjenestemanden krav på en godtgørelse på 911,73 EUR om måneden eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, men han må ikke udføre nogen anden form for lønnet arbejde. Institutionen afholder hele bidraget til de i artikel 72 og 73 fastsatte sociale sikringsordninger, og dette beregnes på grundlag af tjenestemandens grundløn. I tilfælde af en orlov i form af halvtidsarbejde finder denne bestemmelse dog kun anvendelse på forskellen mellem den fulde grundløn og den forholdsvis nedsatte grundløn. For den faktisk udbetalte del af grundlønnen beregnes tjenestemandens bidrag ved anvendelse af de samme procenter som dem, der ville blive anvendt ved fuldtidsarbejde.   Godtgørelsen forhøjes til 1 215,63 EUR om måneden, eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, for enlige forsørgere samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutionens læge, som omhandlet i stk. 1 og i de første tre måneder af forældreorloven, når faderen tager denne under barselsorloven, eller en af forældrene tager den umiddelbart efter barselsorloven, under adoptionsorloven eller umiddelbart efter adoptionsorloven.   Forældreorloven kan forlænges med yderligere seks måneder med en godtgørelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 2. For enlige forsørgere som omhandlet i stk. 1 kan forældreorloven forlænges med yderligere 12 måneder med en ydelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 3.   Beløbene i denne artikel ajourføres på de samme betingelser som lønnen."
Ændringsforslag  37 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 14 Personalevedtægten Artikel 43
Kommissionens forslag Ændringsforslag 14. I artikel 43 foretages følgende ændringer: 14. Artikel 43 affattes således: (a) I stk. 1, første punktum, ændres "hver institution" til "de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed". ”Artikel 43 (b) I stk. 1, andet punktum, ændres "Hver institution" til "De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed". For hver tjenestemand udfærdiges der hvert år en udtalelse vedrørende hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i henhold til de betingelser, hver institution fastsætter i overensstemmelse med artikel 110. I overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne kan denne udtalelse indeholde oplysninger om tjenestemandens indsats. Hvis tjenestemandens indsats var utilfredsstillende, angives dette i udtalelsen. I tilfælde af uoverensstemmelse eller på den evaluerede tjenestemands anmodning revideres den oprindelige udtalelse af den umiddelbart overordnede eller af en anden af ansættelsesmyndigheden udpeget tjenestemand. Der skal anmodes om en sådan udtalelse, inden der indgives klage, som nævnt i artikel 90, stk. 2.   Fra lønklasse 5 kan udtalelsen for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST også indeholde en tilkendegivelse af, om den pågældende i betragtning af den præsterede indsats har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en stilling som administrator.   Tjenestemanden gøres bekendt med udtalelsens indhold. Han har ret til at tilføje enhver bemærkning, han finder nødvendig.”
Ændringsforslag  38 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 14 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 44
Kommissionens forslag Ændringsforslag   14a. Artikel 44 affattes således:   ”Artikel 44   En tjenestemand med to års anciennitet på et løntrin inden for sin lønklasse stiger automatisk til nærmeste højere løntrin inden for samme lønklasse, medmindre hans indsats i den seneste udtalelse i henhold til artikel 43 er blevet vurderet som ikke tilfredsstillende. En tjenestemand stiger til næste trin inden for sin lønklasse efter højst fire år, medmindre proceduren i artikel 51, stk. 1, finder anvendelse.   Når en tjenestemand udnævnes til kontorchef, direktør eller generaldirektør i samme lønklasse, og forudsat at hans indsats har været tilfredsstillende i de første ni måneder i den i artikel 43 nævnte betydning, stiger han med tilbagevirkende kraft et løntrin i denne lønklasse på det tidspunkt, hvor udnævnelsen får virkning. Denne stigning skal medføre en forhøjelse af den månedlige grundløn med samme procent som den, der i hver lønklasse opnås ved stigning fra første til andet løntrin. Hvis forhøjelsen er mindre, eller hvis tjenestemanden allerede befinder sig på sidste løntrin i sin lønklasse, modtager han en forhøjelse af grundlønnen, så han faktisk opnår forhøjelsen mellem første og andet løntrin, indtil den næste forfremmelse får virkning."
Ændringsforslag  39 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 15 – litra a Personalevedtægten Artikel 45 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag (a) I stk. 1 indsættes følgende punktum efter andet punktum: a) Stk. 1 affattes således: 'Medmindre den i artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure følges, kan tjenestemændene kun forfremmes, hvis de beklæder en stilling svarende til en af de stillingstyper, der er fastsat i bilag I, afdeling A, i den nærmeste højere lønklasse.' ”1. Forfremmelse sker ved afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden under iagttagelse af artikel 6, stk. 2. Den medfører, at tjenestemanden udnævnes til den nærmeste højere lønklasse inden for sin ansættelsesgruppe. Tjenestemænd i lønklasse AST 9 kan kun forfremmes til lønklasse AST 10 i overensstemmelse med den i artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure. Forfremmelse foretages udelukkende på grundlag af en udvælgelse blandt de tjenestemænd, der har en minimumsanciennitet på to år i deres lønklasse. Ansættelsesmyndigheden baserer evalueringen af deres fortjenester på udtalelserne om tjenestemændene, brugen af andre sprog i udøvelsen af deres hverv end det sprog, som de har godtgjort, at de har indgående kendskab til, jf. artikel 28, litra f), og, efter omstændighederne, hvor stort ansvar de har.”
Ændringsforslag  40 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 15 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 45a – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag   15a. Artikel 45a, stk. 2, affattes således:   ”2. Ansættelsesmyndigheden udarbejder en foreløbig liste over AST-tjenestemænd, der udvælges til at deltage i ovennævnte uddannelsesprogram på grundlag af de årlige udtalelser om dem, jf. artikel 43, på grundlag af deres uddannelsesniveau og under hensyntagen til tjenestegrenenes behov. Den foreløbige liste forelægges et paritetisk udvalg til høring.   Udvalget kan høre tjenestemænd, som har ansøgt om at deltage i ovennævnte uddannelsesprogram, og repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Det afgiver med stemmeflerhed en begrundet udtalelse om den foreløbige liste, der foreslås af ansættelsesmyndigheden. Ansættelsesmyndigheden vedtager listen over tjenestemænd, som har ret til at deltage i ovennævnte uddannelsesprogram.”
Ændringsforslag  41 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 Personalevedtægten Artikel 51
Kommissionens forslag Ændringsforslag 19. I artikel 51 foretages følgende ændringer: 19. Artikel 51 affattes således: (a) I stk. 1, første punktum, ændres "Hver institution" til "De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed". ”Artikel 51 (b) I stk. 6, første afsnit, første og sidste punktum, ændres "lønklasse 1" til "lønklasse AST 1". 1. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed fastlægger procedurer med henblik på at afsløre, behandle og afhjælpe tilfælde af utilstrækkelig faglig indsats på en forebyggende og hensigtsmæssig måde.   Under alle omstændigheder skal en tjenestemand, som på grundlag af tre på hinanden følgende utilfredsstillende årlige udtalelser, som omhandlet i artikel 43, stadig ikke har forbedret sin faglige kompetence, degraderes én lønklasse. Hvis tjenestemandens arbejdsindsats i de efterfølgende to årlige udtalelser stadig er utilfredsstillende, skal tjenestemanden afskediges.   2. Enhver indstilling om at degradere eller afskedige en tjenestemand skal være begrundet og meddeles den pågældende tjenestemand. Indstillingen fra ansættelsesmyndigheden forelægges for Det Paritetiske Rådgivende Udvalg, der er nævnt i artikel 9, stk. 6.   3. Tjenestemanden har ret til at blive gjort bekendt med alle de akter, der vedrører ham, samt til at tage genparter af alle sagens akter. Til forberedelse af forsvaret har han en frist på mindst 15, men højst 30 dage fra datoen for modtagelsen af indstillingen. Han kan lade sig bistå af en person efter eget valg. Tjenestemanden kan forelægge sine bemærkninger skriftligt. Tjenestemanden høres af Det Paritetiske Rådgivende Udvalg. Han kan også indkalde vidner.   4. Institutionen repræsenteres over for Det Paritetiske Rådgivende Udvalg af en tjenestemand, som ansættelsesmyndigheden har bemyndiget hertil. Denne har samme rettigheder som den tjenestemand, hvis sag er til behandling.   5. På grundlag af indstillingen, jf. stk. 2, og under hensyn til tjenestemandens og vidnernes eventuelle skriftlige eller mundtlige udtalelser afgiver Det Paritetiske Rådgivende Udvalg med stemmeflerhed en begrundet udtalelse om den eventuelle foranstaltning, det finder berettiget ud fra de faktiske omstændigheder, der har kunnet konstateres. Det meddeler ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden denne udtalelse senest to måneder efter den dag, hvor sagen blev forelagt for udvalget. Formanden deltager kun i Det Paritetiske Rådgivende Udvalgs afgørelser, når der er tale om procedurespørgsmål eller i tilfælde af stemmelighed.   6. En tjenestemand, der afskediges på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, har i den i stk. 7 fastlagte periode ret til en månedlig afskedigelsesgodtgørelse svarende til den månedlige grundløn for en tjenestemand på første løntrin i lønklasse AST 1. Tjenestemanden har i samme periode også ret til de familietillæg, der er omhandlet i artikel 67. Husstandstillægget beregnes på grundlag af den månedlige grundløn for en tjenestemand i lønklasse AST 1 i overensstemmelse med artikel 1 i bilag VII.   Denne godtgørelse udbetales ikke, hvis tjenestemanden tager sin afsked efter indledningen af den i stk. 1, 2 og 3 omhandlede procedure, eller hvis han allerede umiddelbart har ret til fuld pensionsudbetaling. Hvis han har erhvervet ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til en national arbejdsløshedsordning, fradrages denne understøttelse i ovennævnte godtgørelse.   7. Den periode, i hvilken de i stk. 6 omhandlede udbetalinger foretages, beregnes således:   a) hvis den pågældende på den dato, hvor afgørelsen om afskedigelse træffes, har en tjenestetid på under fem år, er perioden på tre måneder   b) hvis den pågældende har en tjenestetid på fem år eller derover, men på under ti år, er perioden på seks måneder   c) hvis den pågældende har en tjenestetid på ti år eller derover, men på under tyve år, er perioden på ni måneder   d) hvis den pågældende har en tjenestetid på over tyve år, er perioden på tolv måneder.   8. Når en tjenestemand degraderes på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, kan han efter en periode på seks år anmode om, at enhver omtale af den pågældende foranstaltning slettes i hans personlige aktmappe.   9. Tjenestemanden har ret til godtgørelse af de rimelige omkostninger, han har haft i forbindelse med sagens behandling, blandt andet salær til en forsvarer, der ikke er ansat ved institutionen, hvis den i denne artikel omhandlede procedure afsluttes, uden at der træffes afgørelse om afskedigelse eller degradering.”
Ændringsforslag  42 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 20 Personalevedtægten Artikel 52 – litra b – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag En tjenestemand kan imidlertid efter ansøgning, og forudsat at ansættelsesmyndigheden finder det berettiget i tjenestens interesse, fortsætte med at arbejde, indtil han fylder 67 år, hvorefter han pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, han fylder 67 år.' En tjenestemand kan imidlertid efter ansøgning, og forudsat at ansættelsesmyndigheden finder det berettiget i tjenestens interesse, fortsætte med at arbejde, indtil han fylder 67 år, eller i ganske særlige tilfælde indtil han fylder 70 år, hvorefter han pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, han fylder 67 år.
Ændringsforslag  43 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 21 – litra d Personalevedtægten Artikel 55 – stk. 4
Kommissionens forslag Ændringsforslag 4. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed kan indføre flekstidsordninger. Tjenestemænd, som er omfattet af artikel 44, stk. 2, kan ikke ved tilrettelæggelsen af deres arbejdstid gøre brug af sådanne ordninger.' 4. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed kan indføre flekstidsordninger. I forbindelse med disse ordninger gives der ikke kompensation i form af hele arbejdsdage for overarbejde, som er oparbejdet på forhånd, til tjenestemænd i lønklasse AD/AST9 eller derover.   Disse ordninger finder ikke anvendelse på tjenestemænd, som er omfattet af bestemmelserne i artikel 44, stk. 2. Disse tjenestemænd tilrettelægger deres arbejdstid efter aftale med deres overordnede.
Ændringsforslag  44 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 22 – litra -a (nyt) Artikel 55a – stk. 2 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) I stk. 2, første afsnit, indsættes følgende litra:   ”ba) for at tage sig af et barn, indtil dette fylder 14 år, hvis tjenestemanden er enlig forsørger"
Begrundelse
Enlige forsørgere bør have ret til arbejde på deltid uanset barnets alder, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2011 om enlige mødres situation.
Ændringsforslag  45 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 22 – litra -a a (nyt) Personalevedtægten Artikel 55a – stk. 2 – litra b b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -aa) I stk. 2, første afsnit, indsættes følgende litra:   "bb) for at tage sig af et barn på under 14 år, hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke overstiger 5 % af den normale arbejdstid. I dette tilfælde finder artikel 3 i bilag IVa ikke anvendelse"
Ændringsforslag  46 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 23 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 56 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 'Det af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag VI fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller til et vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for den måned, der følger efter den måned, hvor overarbejdet har fundet sted.' Det af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag VI fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller til et vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for de to måneder, der følger efter den måned, hvor overarbejdet har fundet sted.
Ændringsforslag  47 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 26 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 58
Kommissionens forslag Ændringsforslag   26a. Artikel 58 affattes således:   ”Artikel 58   Ud over den ferie og orlov, der er omhandlet i artikel 57, har tjenestemænd mod fremlæggelse af lægeattest ret til en barselsorlov på tyve uger. Barselsorloven kan tidligst påbegyndes seks uger inden den i attesten anførte forventede fødselsdato og slutter tidligst 14 uger efter nedkomsten. I tilfælde af flerfødsel, for tidlig fødsel eller fødsel af et barn med et handicap eller en alvorlig sygdom er orloven på 24 uger. I denne bestemmelse forstås ved for tidlig fødsel en fødsel, der finder sted inden udgangen af den 34. svangerskabsuge.   Tjenestemænd og øvrige ansatte, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, må ikke få deres kontrakt opsagt under graviditeten. Kvinder på barselsorlov, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, må ikke få deres kontrakt opsagt, før barselsorloven er afsluttet.”
Ændringsforslag  48 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 31 – litra b Personalevedtægten Artikel 66
Kommissionens forslag 'Den månedlige grundløn fastsættes for hver lønklasse og –trin i ansættelsesgruppe AST/SC efter følgende tabel:'   Løntrin Løn-klasse 1 2 3 4 5 SC 6 3.844,31 4.005,85 4.174,78 4.290,31 4.349,59 SC 5 3.397,73 3.540,50 3.689,28 3.791,92 3.844,31 SC 4 3.003,02 3.129,21 3.260,71 3.351,42 3.397,73 SC 3 2.654,17 2.765,70 2.881,92 2.962,10 3.003,02 SC 2 2.345,84 2.444,41 2.547,14 2.617,99 2.654,17 SC 1 2.160,45 2.251,24 2.313,87 2.345,84     Ændringsforslag “Den månedlige grundløn fastsættes for hver lønklasse og -trin i ansættelsesgruppe AST/SC efter følgende tabel:”   Løntrin Løn-klasse 1 2 3 4 5 SC 6 4.349,59 4.532,36 4.722,82 4.854,21 4.921,28 SC 5 3.844,31 4.005,85 4.174,78 4.290,31 4.349,59 SC 4 3.397,73 3.540,50 3.689,28 3.791,92 3.844,31 SC 3 3.003,02 3.129,21 3.260,71 3.351,42 3.397,73 SC 2 2.654,17 2.765,70 2.881,92 2.962,10 3.003,02 SC 1 2.345,84 2.444,41 2.547,14 2.617,99 2.654,17
Begrundelse
Begyndelseslønklassen i alle grupperne bør sikre, at der kan ansættes egnet personale. For så vidt angår AST/SC betyder dette sekretærer, der udgør en bred vifte af nationaliteter og sproglige færdigheder med henblik på at opfylde kravene i den multinationale og flersprogede tjeneste og for at opretholde geografisk balance. Eventuelle besparelse bør her afvejes over for institutionernes forpligtelse til konstant at levere tjenesteydelser på et højt niveau. Desuden er de fleste sekretærer, der ansættes, kvinder, og derfor dem, som kommer til at bære hovedparten af besparelserne. Dette kan være til hinder for princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder. I ændringsforslaget fastsættes begyndelseslønklassen for AST/SC-kategorien derfor til ét niveau under AST 1 i stedet for to niveauer under.
Ændringsforslag  49 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 32 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 67 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag   32a. Artikel 67, stk. 3, affattes således:   “3. Ansættelsesmyndigheden kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn har et handicap eller en længerevarende sygdom, der udgør en tung byrde for tjenestemanden."
Ændringsforslag  50 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 32 b (nyt) Personalevedtægten Artikel 67 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   32b. Følgende artikel indsættes efter artikel 67:   ”Artikel 67a   Med henblik på at sikre, at ansættelse sker på det bredest mulige geografiske grundlag, stræber institutionerne efter at tilbyde flersproget og multikulturel uddannelse for de ansattes børn.   Unionens budget bidrager til finansieringen af Europaskolerne.   Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget finder anvendelse på Europaskolerne.   Kommissionen giver forudgående samtykke med hensyn til beliggenheden af en ny Europaskole.
Ændringsforslag  51 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 39 Personalevedtægten Artikel 83 a – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Agenturer, der ikke modtager tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget, indbetaler de samlede bidrag, der er nødvendige til finansiering af pensionsordningen, til dette budget. Agenturer, som delvis finansieres over dette budget, indbetaler den del af arbejdsgiverbidraget, som svarer til forskellen mellem agenturets indtægter uden tilskuddet fra Den Europæiske Unions almindelige budget og dets samlede indtægter.' Agenturer, der ikke modtager tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget, indbetaler de samlede bidrag, der er nødvendige til finansiering af pensionsordningen, til dette budget. Fra 1. januar 2016 betaler agenturer, som delvis finansieres over dette budget, den del af arbejdsgiverbidraget, som svarer til forskellen mellem agenturets indtægter uden tilskuddet fra Den Europæiske Unions almindelige budget og dets samlede indtægter.
Ændringsforslag  52 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 43 – litra a Personalevedtægten Bilag I – Afdeling A – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag 2. Ansættelsesgruppe AST 2. Ansættelsesgruppe AST Seniorassistent Seniorassistent Beskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver stor selvstændighed og stort ansvar, inden for personaleforvaltning, budgetgennemførelse eller politisk koordinering. Beskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver stor selvstændighed og stort ansvar, inden for personaleforvaltning, budgetgennemførelse eller politisk koordinering.   AST 10 - AST 11 Assistent Assistent Beskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver en vis grad af selvstændighed, især i forbindelse med implementering af bestemmelser og ordninger eller generelle instrukser, eller som personlig assistent for et medlem af institutionen, for lederen af et medlems kabinet eller for en generaldirektør/vicegeneraldirektør eller en seniormanager på tilsvarende niveau. Beskæftiget som juniorassistent (AST 1 - AST 4) eller assistent (AST 5 - AST 9) med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver en vis grad af selvstændighed, især i forbindelse med implementering af bestemmelser og ordninger eller generelle instrukser, eller som personlig assistent for et medlem af institutionen, for lederen af et medlems kabinet eller for en generaldirektør/vicegeneraldirektør eller en seniormanager på tilsvarende niveau.   AST 1 - AST 9
Ændringsforslag  53 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 43 – litra a Personalevedtægten Bilag I – Afdeling A – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3. Ansættelsesgruppe AST/SC 3. Ansættelsesgruppe AST/SC   Seniorsekretær/-kontorassistent1   Beskæftiget med kontor- og sekretæropgaver, kontorforvaltning og andre tilsvarende opgaver, som kræver en høj grad af selvstændighed.   SC 5 - SC 6 Sekrektær/kontorassistent Sekretær/kontorassistent Beskæftiget med kontor- og sekretæropgaver, kontorforvaltning og andre tilsvarende opgaver, som kræver en vis grad af selvstændighed. Beskæftiget med kontor- og sekretæropgaver, kontorforvaltning og andre tilsvarende opgaver, som kræver en vis grad af selvstændighed. SC 1 - SC 6 SC 1 - SC 4   _____________   1 Når en tjenestemand første gang ansættes i en stilling som seniorassistent/-seniorkontorassistent, kan det kun ske på grundlag af den procedure, der er fastsat i artikel 4 og artikel 29, stk. 1, i personalevedtægten.
Ændringsforslag  54 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 46 a (nyt) Personalevedtægten Bilag V – artikel 6
Kommissionens forslag Ændringsforslag   46a) Artikel 6 i bilag V affattes således:   ”Artikel 6   Der kan gives tjenestemanden tjenestefrihed efter egen anmodning uden for den årlige ferie. Især i de følgende tilfælde gives en sådan inden for følgende grænser, ved:   – tjenestemandens indgåelse af ægteskab: fire dage   – tjenestemandens flytning: indtil to dage   – ægtefælles alvorlige sygdom: indtil tre dage   – ægtefælles død: fire dage   – alvorlig sygdom hos en slægtning i opstigende linje: indtil to dage   – en i opstigende linje slægtnings død: to dage   – et barns indgåelse af ægteskab: to dage   – et barns fødsel: ti dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen   – fødsel af et handicappet eller alvorligt sygt barn: 20 dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen   – hustruens død under barselsorlov: et antal dage svarende til den resterende barselsorlov; hvis hustruen ikke er tjenestemand, beregnes den resterende barselsorlov ved analog anvendelse af vedtægtens artikel 58   – et barns alvorlige sygdom: indtil to dage   – et barns meget alvorlige sygdom, attesteret af en læge, eller hospitalsindlæggelse af et barn på højst 12 år: indtil fem dage   – et barns død: fire dage   – adoption af et barn: 20 uger, og 24 uger ved adoption af et handicappet barn.   Hvert adopteret barn giver ret til tjenestefrihed i en enkelt periode, som kan deles mellem adoptivforældrene, hvis de begge er tjenestemænd. Tjenestefriheden gives kun, hvis tjenestemandens ægtefælle mindst er halvtidsbeskæftiget med lønnet arbejde. Hvis ægtefællen arbejder uden for EU-institutionerne og opnår en lignende tjenestefrihed, fratrækkes et tilsvarende antal dage i tjenestemandens tjenestefrihed.   Ansættelsesmyndigheden kan om nødvendigt bevilge en supplerende tjenestefrihed i tilfælde, hvor adoptivforældrene eller en af disse ifølge den nationale lovgivning i det land, hvor adoptionsproceduren foregår, skal tage ophold i det pågældende land, og dette er et andet land end det, hvor den tjenestemand, der adopterer barnet, er ansat.   Der gives ti dages tjenestefrihed, hvis tjenestemanden ikke har ret til den samlede tjenestefrihed på 20 eller 24 uger i henhold til dette led, første punktum; den supplerende tjenestefrihed gives kun én gang for hvert adopteret barn.   Endvidere kan institutionen give tjenestefrihed i tilfælde af faglig videreuddannelse, inden for rammerne af det program for faglig videreuddannelse, som institutionen har fastlagt i medfør af vedtægtens artikel 24a. Tjenestefrihed kan desuden gives til tjenestemænd i tilfælde af arbejde af usædvanligt omfang, som rækker videre end en tjenestemands normale forpligtelser. En sådan tjenestefrihed skal bevilges mindst tre måneder efter, at ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om den usædvanlige karakter af tjenestemandens arbejde.   I forbindelse med denne artikel behandles en tjenestemands ugifte partner på samme måde som en ægtefælle, forudsat at de første tre betingelser i bilag VII, artikel 1, stk. 2, litra c), er opfyldt.   Når der i medfør af denne afdeling bevilges tjenestefrihed, fastsættes eventuelle hjemrejsedage efter særlig afgørelse under hensyn til særlige behov.”
Ændringsforslag  55 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 47 Personalevedtægten Bilag V – artikel 7
Kommissionens forslag Ændringsforslag For tjenestemænd, der har ret til udlandstillæg eller særligt udlandstillæg, forhøjes antallet af årlige feriedage med et antal rejsedage, som er baseret på den geografiske afstand mellem tjenestestedet og hjemstedet, og som beregnes som følger: Tjenestemænd, der har ret til udlandstillæg eller særligt udlandstillæg, er berettigede til tjenestefrihed i yderligere to og en halv dag med henblik på at kunne rejse til hjemstedet. 250 og 600 km en dag til rejse til hjemstedet Bestemmelserne i stk. 1 gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. Hvis tjenestestedet ligger uden for medlemsstaterne, fastlægges varigheden af ferien på hjemstedet ved særlig bestemmelse under hensyn til særlige behov. mellem 601 og 1 200 km: to dage til rejse til hjemstedet   over 1 200 km: tre dage til rejse til hjemstedet.   Ovenstående bestemmelser gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. Hvis tjenestestedet ligger uden for medlemsstaterne, fastlægges antallet af rejsedage ved særlig bestemmelse under hensyn til særlige behov.   Når der i henhold til afdeling 2 ovenfor bevilges særlig tjenestefrihed, fastsættes eventuelt rejsedage beregnet til rejse tilbage til hjemstedet ved særlig bestemmelse under hensyn til særlige behov.'
Ændringsforslag  56 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 49 – litra c Personalevedtægten Bilag VII – artikel 8
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Tjenestemænd, der er berettigede til udlandstillægget eller det særlige udlandstillæg, har inden for de i stk. 2 fastsatte grænser i hvert kalenderår ret til et fast beløb svarende til udgifterne til en rejse mellem tjenestestedet og hjemstedet som fastsat i artikel 7 for sig selv og, såfremt tjenestemanden har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de efter artikel 2 forsørgelsesberettigede personer. 1. Tjenestemænd tilhørende lønklasse AST/SC 1-6, AST 1-8 og AD 5-8, der er berettigede til udlandstillægget eller det særlige udlandstillæg, har inden for de i stk. 2 fastsatte grænser i hvert kalenderår ret til et fast beløb svarende til udgifterne til en rejse mellem tjenestestedet og hjemstedet som fastsat i artikel 7 for sig selv og, såfremt tjenestemanden har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de efter artikel 2 forsørgelsesberettigede personer.   Bestemmelserne i første afsnit finder ligeledes anvendelse på tjenestemænd i andre lønklasser, som er berettigede til både udlandstillægget eller det særlige udlandstillæg og husholdningstillægget. Når to ægtefæller begge er EU-tjenestemænd, har de begge for sig selv og for de personer, de hver især har forsørgerpligt over for, ret til det faste beløb til dækning af rejseudgifterne ifølge bestemmelserne ovenfor; hver enkelt af de forsørgelsesberettigede giver kun ret til et beløb. For børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, fastsættes beløbet ifølge anmodning fra en af ægtefællerne på grundlag af en af ægtefællernes hjemsted. Når to ægtefæller begge er EU-tjenestemænd, har de begge for sig selv og for de personer, de hver især har forsørgerpligt over for, ret til det faste beløb til dækning af rejseudgifterne ifølge bestemmelserne ovenfor; hver enkelt af de forsørgelsesberettigede giver kun ret til et beløb. For børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, fastsættes beløbet ifølge anmodning fra en af ægtefællerne på grundlag af en af ægtefællernes hjemsted. Såfremt tjenestemanden i løbet af et kalenderår ved indgåelse af ægteskab får ret til husstandstillæg, beregnes beløbet til dækning af ægtefællens rejseudgifter i forhold til tidsrummet mellem ægteskabets indgåelse og årets udgang. Såfremt tjenestemanden i løbet af et kalenderår ved indgåelse af ægteskab får ret til husstandstillæg, beregnes beløbet til dækning af ægtefællens rejseudgifter i forhold til tidsrummet mellem ægteskabets indgåelse og årets udgang. Ændringer i beregningsgrundlaget som følge af ændringer i den familiemæssige status, der indtræffer efter betalingstidspunktet for de pågældende beløb, medfører ikke tilbagebetalingspligt. Ændringer i beregningsgrundlaget som følge af ændringer i den familiemæssige status, der indtræffer efter betalingstidspunktet for de pågældende beløb, medfører ikke tilbagebetalingspligt. Rejseudgifter for børn, der ikke er fyldt to år inden årets udgang, godtgøres ikke. Rejseudgifter for børn, der ikke er fyldt to år inden årets udgang, godtgøres ikke. 2. Det faste beløb ydes på grundlag af en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hjemsted. 2. Det faste beløb ydes på grundlag af en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hjemsted. I de tilfælde, hvor hjemstedet, jf. artikel 7, ligger uden for EU-medlemsstaternes områder og uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, baseres det faste beløb på en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hovedstaden i den medlemsstat, hvor han er statsborger. Tjenestemænd, hvis hjemsted ikke kun ligger uden for EU-medlemsstaternes områder, men også uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, og som ikke er statsborgere i en af medlemsstaterne, er ikke berettigede til det faste beløb. I de tilfælde, hvor hjemstedet, jf. artikel 7, ligger uden for EU-medlemsstaternes områder og uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, baseres det faste beløb på en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hovedstaden i den medlemsstat, hvor han er statsborger. Tjenestemænd, hvis hjemsted ikke kun ligger uden for EU-medlemsstaternes områder, men også uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, og som ikke er statsborgere i en af medlemsstaterne, er ikke berettigede til det faste beløb. Kilometergodtgørelsen er på: Kilometergodtgørelsen er på: 0 EUR pr. km for strækningen mellem: 0 og 200 km 0 EUR pr. km for strækningen mellem: 0 og 200 km 0,3790 EUR pr. km for strækningen mellem: 201 og 1000 km 0,3790 EUR pr. km for strækningen mellem: 201 og 1000 km 0,6316 EUR pr. km for strækningen mellem: 1001 og 2000 km 0,6316 EUR pr. km for strækningen mellem: 1001 og 2000 km 0,3790 EUR pr. km for strækningen mellem 2001 og 3000 km 0,3790 EUR pr. km for strækningen mellem 2001 og 3000 km 0,1262 EUR pr. km for strækningen mellem 3001 og 4000 km 0,1262 EUR pr. km for strækningen mellem 3001 og 4000 km 0,0609 EUR pr. km for strækningen mellem 4001 og 10000 km 0,0609 EUR pr. km for strækningen mellem 4001 og 10 000 km 0 EUR pr. km for en strækning ud over 10000 km. 0 EUR pr. km for en strækning over 10 000 km. Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på: Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på: 189,48 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mellem 600 km og 1.200 km 189,48 EUR, hvis den geografiske afstand mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mellem 600 km og 1 200 km, 378,93 EUR, hvis den geografiske afstand med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på 1 200 km eller derover. 378,93 EUR, hvis den geografiske afstand mellem tjenestestedet og hjemstedet er på 1 200 km eller derover. Kilometergodtgørelsen og det faste tillæg tilpasses hvert år efter samme forhold som den årlige tilpasning af vederlagene. Kilometergodtgørelsen og det faste tillæg tilpasses hvert år efter samme forhold som den årlige tilpasning af vederlagene. 3. Fratræder en tjenestemand i et kalenderår af andre grunde end dødsfald, eller har han fået bevilget tjenestefrihed af personlige årsager i en del af året, er han, for så vidt han i årets løb har været beskæftiget mindre end ni måneder i en af Den Europæiske Unions institutioner, kun berettiget til en del af det i stk. 1 og 2 nævnte faste beløb, beregnet i forhold til den tid, han har været i aktiv tjeneste. 3. Fratræder en tjenestemand i et kalenderår af andre grunde end dødsfald, eller har han fået bevilget tjenestefrihed af personlige årsager i en del af året, er han, for så vidt han i årets løb har været beskæftiget mindre end ni måneder i en af Den Europæiske Unions institutioner, kun berettiget til en del af det i stk. 1 og 2 nævnte faste beløb, beregnet i forhold til den tid, han har været i aktiv tjeneste. 4. Ovenstående bestemmelser gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. En tjenestemand, hvis tjenestested ligger uden for medlemsstaternes områder, har hvert kalenderår for sit eget vedkommende og, såfremt han har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de personer, over for hvem han har forsørgerpligt i henhold til artikel 2, ret til refusion af udgifterne til rejse til hjemstedet eller til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til en rejse til hjemstedet. Såfremt ægtefællen og de forsørgelsesberettigede personer, jf. artikel 2, stk. 2, ikke bor sammen med tjenestemanden på tjenestestedet, har de hvert kalenderår ret til refusion af udgifterne til rejse fra hjemstedet til tjenestestedet eller til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til rejse mellem hjemsted og tjenestested. 4. Ovenstående bestemmelser gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. En tjenestemand, hvis tjenestested ligger uden for medlemsstaternes områder, har hvert kalenderår for sit eget vedkommende og, såfremt han har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de personer, over for hvem han har forsørgerpligt i henhold til artikel 2, ret til refusion af udgifterne til rejse til hjemstedet eller til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til en rejse til hjemstedet. Såfremt ægtefællen og de forsørgelsesberettigede personer, jf. artikel 2, stk. 2, ikke bor sammen med tjenestemanden på tjenestestedet, har de hvert kalenderår ret til refusion af udgifterne til rejse fra hjemstedet til tjenestestedet eller til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til rejse mellem hjemsted og tjenestested. Refusionen af disse rejseudgifter ydes i form af et fast beløb beregnet på grundlag af prisen for en flybillet på klassen umiddelbart over økonomiklasse.' Refusionen af disse rejseudgifter ydes i form af et fast beløb beregnet på grundlag af prisen for en flybillet på klassen umiddelbart over økonomiklasse.'
Ændringsforslag  57 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 52 – litra -a (nyt) Personalevedtægten Bilag X – artikel 6
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) Artikel 6 affattes således:   ”Artikel 6   Tjenestemanden har for hvert kalenderår ret til en årlig ferie på tre arbejdsdag for hver måned, i hvilken han har gjort tjeneste.”
Ændringsforslag  58 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 52 – litra -a a (nyt) Personalevedtægten Bilag X – artikel 8 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -aa) I artikel 8 indsættes følgende nye stykke:   "Tjenestemænd, der deltager i videreuddannelse i henhold til personalevedtægtens artikel 24a, og som har fået bevilget hvileferie i medfør af stk. 1 i denne artikel, kombinerer i givet fald deres videreuddannelsesperioder med deres hvileferie."
Ændringsforslag  59 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 53 Personalevedtægten Bilag XI – kapitel 7
Kommissionens forslag Ændringsforslag KAPITEL 7 udgår AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG REVISIONSKLAUSUL   Artikel 14   1. Bestemmelserne i dette bilag anvendes fra 1. januar 2013 til 31. december 2022.   2. De kan tages op til revision ved udgangen af det femte år, særlig i lyset af deres budgetmæssige virkninger. Med henblik herpå foreligger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport og eventuelt et forslag til ændring af dette bilag på grundlag af artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.'
Ændringsforslag  60 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 55 – litra i Personalevedtægten Bilag XIII – artikel 30 – stk. 2 – litra b
Kommissionens forslag Ændringsforslag (b) Tjenestemænd, der ikke er omfattet af litra a), og som før den 1. maj 2004 var indplaceret i den tidligere kategori B, eller som før den 1. maj 2004 var indplaceret i den tidligere kategori C eller D, og som er indgået i ansættelsesgruppe AST uden restriktioner, indplaceres som assistent. b) Tjenestemænd, der ikke er omfattet af litra a), og som før den 1. maj 2004 var indplaceret i den tidligere kategori B, eller som før den 1. maj 2004 var indplaceret i den tidligere kategori C eller D, og som er indgået i ansættelsesgruppe AST uden restriktioner, samt tjenestemænd, der er ansat siden 1. maj 2004, indplaceres som assistent.
Begrundelse
I forslaget fastsættes grænsen for AST-karriereforløbet for assistenter i en overgangsstilling, der er blevet ansat efter 1. maj 2004, til lønklasse AST 7. For at kunne deltage i AST-udvælgelsesprøverne skulle de imidlertid kunne godtgøre, at de havde et væsentligt højere uddannelsesniveau end det, der tidligere blev krævet for de tidligere kategorier B, C og D, samt bevise kendskab til et tredje sprog for at opnå deres første forfremmelse. Derudover gav deres karrieremuligheder på tidspunktet for ansættelsen dem mulighed for at komme op i lønklasse AST 11 (i lighed med tjenestemænd i den tidligere kategori B og de tjenestemænd fra de tidligere kategorier C og D, der havde bestået attestationsproceduren). Endelig bør der ikke være forskel i behandlingen eller forskel i deres omklassificering på grundlag af den udvælgelsesprøve, de har deltaget i. Formålet med ændringsforslaget er derfor at fastsætte grænsen for deres karrieremuligheder til lønklasse AST 9.
Ændringsforslag  61 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 55 – litra i Tjenestemandsvedtægten Bilag XIII – artikel 30 – stk. 2 – litra e
Kommissionens forslag Ændringsforslag (e) Tjenestemænd, som ikke er omfattet af litra a)-d), indplaceres med henvisning til lønklassen for den udvælgelsesprøve, som førte til den liste over egnede ansøgere, der er grundlaget for deres ansættelse. Tjenestemænd, der har bestået en udvælgelsesprøve for lønklasse AST 3 eller derover, indplaceres som assistenter, alle andre tjenestemænd indplaceres som administrative assistenter i overgangsstillinger. Sammenligningstabellen i artikel 13, stk. 1, i dette bilag finder tilsvarende anvendelse, uanset hvornår tjenestemanden blev ansat. udgår
Begrundelse
Se begrundelsen til ændringsforslag 60. Det bør bemærkes, at der ikke bør være forskel i behandlingen eller forskel i omklassificeringen af disse AST-tjenestemænd på grundlag af den udvælgelsesprøve, de har deltaget i.
Ændringsforslag  62 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 55 – litra i Personalevedtægten Bilag XIII – artikel 30 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3. Som undtagelse fra stk. 2, litra e), kan ansættelsesmyndigheden inden den 31. december 2015 indplacere tjenestemænd, som er ansat på grundlag af en udvælgelsesprøve for en lønklasse under AST 3, som assistenter med henvisning til, at det er i tjenestens interesse, og på grundlag af den stilling, som tjenestemanden beklædte den 31. december 2012. Ansættelsesmyndighederne fastlægger hver især gennemførelsesbestemmelser til denne artikel i overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten. Det samlede antal administrative assistenter i en overgangstilling, som er omfattet af denne bestemmelse, må imidlertid ikke overstige 5 % af de administrative assistenter i en overgangsstilling pr. 1. januar 2013. udgår
Begrundelse
Dette er en følge af ændringsforslag 60 og 61. Se begrundelsen til disse ændringsforslag.
Ændringsforslag  63 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 55 – litra i Personalevedtægten Bilag XIII – artikel 30 – stk. 7
Kommissionens forslag Ændringsforslag 7. Tjenestemænd, der med henvisning til artikel 55a, stk. 2, litra e), i vedtægten og artikel 4 i bilag IVa til vedtægten har fået tilladelse til at arbejde på deltid i en periode, der begynder inden den 1. januar 2013, og som går ud over denne dato, kan på de samme betingelser fortsætte med at arbejde på deltid i en periode på i alt højst fem år. (Vedrører ikke den danske tekst)
Begrundelse
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændringsforslag  64 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 55 – litra i Personalevedtægten Bilag XIII – artikel 30 – stk. 7 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   7a. For tjenestemænd, hvis pensionsalder i henhold til dette bilags artikel 22 er lavere end 65 år, kan den periode på tre år, der er omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 55a, stk. 2, litra e), strække sig ud over deres pensionsalder, men ikke ud over det 65. år.
Begrundelse
Formålet med dette ændringsforslag er at gøre det muligt for tjenestemænd, hvis pensionsalder ifølge overgangsbestemmelserne er lavere end 65 år, og som gerne vil fortsætte med at arbejde efter denne alder, at være berettiget til at arbejde på deltid før pensionering.
Ændringsforslag  65 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 55 – litra i Personalevedtægten Bilag XIII – artikel 31
Kommissionens forslag Ændringsforslag 31. Som undtagelse fra artikel 1, stk. 4, første punktum, i bilag II til vedtægten kræves det ikke, at ansættelsesgruppe AST/SC er repræsenteret i personaleudvalget før den 1. januar 2017.' udgår
Ændringsforslag  66 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 55 – litra i Personalevedtægten Bilag XIII – artikel 31 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   Artikel 31a   Uanset personalevedtægtens artikel 40, stk. 2, andet afsnit, varer den samlede tjenestefrihed af personlige årsager.     Påbegyndelse af tjenestefriheden før: Samlet længde:     01/01/2013 15 år     01/01/2015 12 år     01/01/2017 9 år
Ændringsforslag  67 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 10 a (nyt) Ansættelsesvilkår Artikel 16 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   10a. Artikel 16, stk. 1, affattes således:   "Artikel 42a, 42b og 55-61 i vedtægten vedrørende ferie, arbejdstider, overarbejde, skifteholdstjeneste, rådighedstjeneste på tjenestestedet eller i hjemmet og helligdage finder tilsvarende anvendelse. Tjenestefrihed, forældreorlov og familieorlov kan ikke vare ud over kontraktperioden. Personalevedtægtens artikel 41, 42, 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte uanset deres ansættelsestidspunkt, jf. artikel 29, i bilag XIII til personalevedtægten."
Ændringsforslag  68 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 10 b (nyt) Ansættelsesvilkår Artikel 16 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   10b. Følgende stykke tilføjes i artikel 16:   “Andet og tredje afsnit finder ikke anvendelse på ansatte, som har en tidsubegrænset kontrakt.”
Ændringsforslag  69 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 11 a (nyt) Ansættelsesvilkår Artikel 17 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   11a. I artikel 17 indsættes følgende stykke efter stk. 4:   “Kvinder, som har påbegyndt barselsorlov, før deres kontrakt udløber, er sikret barselsorlov med løn.”
Ændringsforslag  70 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 19 Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte Artikel 47
Kommissionens forslag Ændringsforslag 19. Artikel 47, stk. 1, litra a), affattes således: 19. Artikel 47 affattes således:   ”Artikel 47   Undtagen ved dødsfald ophører ansættelsesforholdet for en midlertidig ansat: 'ved udgangen af den måned, i hvilken den ansatte fylder 65 år, eller undtagelsesvist på det tidspunkt, der fastsættes i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), andet afsnit, i vedtægten, eller’ a) ved udgangen af den måned, i hvilken den ansatte fylder 65 år, eller i givet fald på et tidspunkt fastsat i henhold til artikel 50c, stk. 2, eller   b) for kontrakter på bestemt tid:   i) på det tidspunkt, der er fastlagt i kontrakten   ii) ved udløbet af den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten, og som giver den ansatte eller institutionen mulighed for at opsige kontrakten, inden den udløber. Opsigelsesfristen kan ikke være kortere end en måned for hvert tjenesteår, idet den dog mindst skal være på en måned og højst kan være på tre måneder. For en midlertidigt ansat, hvis kontrakt er blevet fornyet, kan den højst være på seks måneder. Opsigelsesfristen kan ikke begynde at løbe under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, medmindre denne orlov overstiger tre måneder. Opsigelsesfristen suspenderes desuden under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, dog med ovenstående begrænsninger. Hvis institutionen opsiger kontrakten, er den ansatte berettiget til en godtgørelse svarende til en tredjedel af grundlønnen for tiden mellem dagen for fratrædelse fra tjenesten og den dag, hvor hans kontrakt ville være udløbet   iii) i tilfælde, hvor den ansatte ikke længere opfylder de i artikel 12, stk. 2, litra a), fastsatte betingelser, og med forbehold af den i nævnte artikel fastsatte undtagelse. Såfremt en sådan undtagelse ikke bevilges, gælder den i nr. ii) i nærværende litra fastsatte opsigelsesfrist, eller   c) for kontrakter på ubestemt tid:   i) ved udløbet af den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten; opsigelsesfristen kan ikke være kortere end en måned for hvert tjenesteår, idet den dog mindst skal være på tre måneder og højst kan være på ti måneder. Opsigelsesfristen kan ikke begynde at løbe under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, medmindre denne orlov overstiger tre måneder. Opsigelsesfristen suspenderes desuden under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, dog med ovenstående begrænsninger, eller   ii) i tilfælde, hvor den ansatte ikke længere opfylder de i artikel 12, stk. 2, litra a), fastsatte betingelser, og med forbehold af den i nævnte artikel fastsatte undtagelse. Såfremt en sådan undtagelse ikke bevilges, gælder den i nr. i) i nærværende litra fastsatte opsigelsesfrist."
Ændringsforslag  71 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 19 a (nyt) Ansættelsesvilkår Artikel 48 – litra b
Kommissionens forslag Ændringsforslag   19a. Artikel 48, litra b), affattes således:   ”b) hvis den ansatte, som har en tidsbegrænset kontrakt, ikke kan genoptage sit arbejde efter udløbet af en sygeorlov med løn i henhold til artikel 16. I dette tilfælde modtager den ansatte en godtgørelse svarende til hans grundløn og familietillæg for to dage for hver måned i den tid, han har gjort tjeneste.”
Ændringsforslag  72 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 21 Ansættelsesvilkår Artikel 53 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag I forbindelse med eksterne udvælgelsesprocedurer ansættes der kun midlertidigt personale i henhold til artikel 2, litra f), i lønklasse SC 1, AST 1 - AST 4 og AD 5 - AD 8. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan agenturet imidlertid tillade, at ansættelse finder sted i lønklasse AD 9, AD 10, AD 11 og undtagelsesvist i lønklasse AD 12. Det samlede antal ansættelser i lønklasse AD 9 – AD 12 i et agentur må ikke overstige 20 % af det samlede antal midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppe AD beregnet over en femårig periode. I forbindelse med eksterne udvælgelsesprocedurer ansættes der kun midlertidigt personale i henhold til artikel 2, litra f), i lønklasse SC 1 - SC 3, AST 1 - AST 4 og AD 5 - AD 8. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan agenturet imidlertid tillade, at ansættelse finder sted i lønklasse AD 9, AD 10, AD 11 og undtagelsesvist i lønklasse AD 12. Det samlede antal ansættelser i lønklasse AD 9 – AD 12 i et agentur må ikke overstige 20 % af det samlede antal midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppe AD beregnet over en femårig periode.
Ændringsforslag  73 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 29 Ansættelsesvilkår Artikel 88 – afsnit 1 – litra b
Kommissionens forslag Ændringsforslag I artikel 88, stk. 1, litra b), ændres "tre år" til "seks år". I artikel 88, stk. 1, litra b), ændres "tre år" til "fire år".
Ændringsforslag  74 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 33 a (nyt) Ansættelsesvilkår Artikel 132 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   33a. Følgende artikel indsættes:   ”Artikel 132a   I overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i artikel 125, stk. 1, og på udtrykkelig anmodning fra det respektive medlem eller de respektive medlemmer, som de støtter, kan akkrediterede parlamentariske assistenter kun én gang modtage enten bosættelsespenge eller bosættelsespenge efter fratræden, såfremt det er godtgjort, at det var nødvendigt at skifte bopæl. Godtgørelsen må ikke overstige, hvad der svarer til en måneds grundløn for assistenten."
Ændringsforslag  75 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 33 b (nyt) Ansættelsesvilkår Artikel 139 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag Ændringsforslag   33b. Artikel 139, litra b), affattes således:   ”b) ved udgangen af den måned, i hvilken den akkrediterede parlamentariske assistent fylder 65 år, eller undtagelsesvist på det tidspunkt, der fastsættes i henhold til personalevedtægtens artikel 52, stk. 1, litra b), andet afsnit."
Begrundelse
Parlamentariske assistenter bør have muligheden for undtagelsesvist at arbejde indtil de fylder 67 år.
Ændringsforslag  76 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 33 c (nyt) Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte Artikel 139 – stk. 1 – litra d
Kommissionens forslag Ændringsforslag   33c. Artikel 139, stk. 1, litra d), affattes således:   ”d) under hensyntagen til, at tillid er grundlaget for arbejdsrelationen mellem medlemmet og dennes akkrediterede parlamentariske assistent, ved udløbet af den i kontrakten fastsatte opsigelsesfrist, der giver den akkrediterede parlamentariske assistent eller Europa-Parlamentet, der handler efter anmodning fra det eller de medlemmer af Europa-Parlamentet, som den akkrediterede parlamentariske assistent er ansat til at bistå, ret til at opsige kontrakten, inden den udløber. Opsigelsesfristen kan ikke være kortere end en måned for hvert tjenesteår, idet den dog mindst skal være på en måned og højst kan være på tre måneder. Opsigelsesfristen kan ikke begynde at løbe under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, medmindre denne orlov overstiger tre måneder. Opsigelsesfristen suspenderes desuden under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, dog med ovenstående begrænsninger."
Ændringsforslag  77 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 33 d (nyt) Ansættelsesvilkår Artikel 139 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   33d. I artikel 139 indsættes følgende stykke:   “3a. Gennemførelsesforanstaltningerne nævnt i artikel 125, stk. 1, omfatter en forligsprocedure, som på anmodning af det medlem eller de medlemmer af Europa-Parlamentet, som den pågældende person blev ansat til at assistere, eller den berørte parlamentariske assistent, finder anvendelse forud for, at ansættelseskontrakten for en akkrediteret parlamentarisk assistent bringes til ophør i henhold til stk. 1, litra d), og stk. 3."

• [1]  EUT C … af …, s. ../Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2]  EUT C … af …, s. ../Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Ved institutionerne og agenturerne på de forskellige ansættelsessteder i Den Europæiske Union og dets delegationer i tredjelande er der omkring 55 000 tjenestemænd og øvrige ansatte. Sammenlignet med nationale eller endda lokale myndigheder i nogle medlemsstater er dette tal meget lille, og det bliver endnu mindre, når man tager hensyn til den omstændighed, at de europæiske institutioner tjener cirka 501 millioner unionsborgere.

I 2004 fandt der en gennemgribende reform sted af tjenestemandsvedtægten og den europæiske offentlige tjeneste med henblik på at modernisere den og gøre den mere omkostningseffektiv. Denne reform vil give en samlet besparelse på 8 mia. EUR ved udgangen af 2020. Den væsentligste årsag til og kernen i Kommissionens foreliggende forslag er ønsket om at tilvejebringe en ny metode for tilpasning af løn og pensioner, herunder anvendelse af undtagelsesklausulen, og det særlige lønfradrag. Dette er nødvendigt, da de relevante bestemmelser i tjenestemandsvedtægten udløber ved udgangen af 2012, og for at reagere hensigtsmæssigt på Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-40/10[1].

Selv om de ændringer, der er nødvendige på grund af den ovennævnte udløbsfrist, kunne have været så langt som det nuværende forslag til ændring af vedtægten gik, besluttede Kommissionen at gå videre end disse og fremsatte en række yderligere ændringer. Alle disse udgør forskellige besparelsesforanstaltninger, der skal anvendes sammen med den nye metode og det særlige lønfradrag.

Ordføreren mener, at den nuværende reform kun bør omfatte, hvad der er nødvendigt at ændre. Årsagerne til dette er, at den vigtigste reform af vedtægten, der medførte betydelige besparelser, fandt sted for nogle år siden og stadig har virkninger, og det er nødvendigt at overholde tidsplanen strengt for vedtagelsen af de nu foreslåede ændringer. Det skal bemærkes, at det er af stor vigtighed, at udgangen af 2012 som den senest mulige dato for en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet overholdes. I modsat fald vil udløbet af metoden og det særlige lønfradrag ikke alene ikke føre til besparelser men føre til, at der skal afholdes yderligere udgifter over EU-budgettet.

En sidste bemærkning om det foreliggende forslags overordnede kontekst. Efter krav om besparelser i EU-administrationen kommer forslaget på et tidspunkt med finanskrise i Europa. Disse krav kan, omend de skal tages alvorligt og behørigt overvejes, dog ikke tilsidesætte de grundlæggende overvejelser om den europæiske offentlige tjenestes formål og rolle. Det er afgørende at finde en balance mellem besparelser og behovet for at sikre, at institutionerne kan udføre deres opgaver og pligter i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne. For at institutionerne kan opfylde deres traktatmæssige forpligtelser, er det absolut nødvendigt, at de løbende har mulighed for at ansætte og beholde personalet på grundlag af værdier, fortjenester og færdigheder, det vil sige, et personale, som er uafhængigt og motiveret af det europæiske projekt og dets værdier, højt kvalificeret, multinationalt, flersproget[2], og villig til at flytte og arbejde i udlandet på permanent basis.

1.        De vigtigste elementer i forslaget

Ordføreren glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt sit forslag inden metoden og det særlige lønfradrag udløber.

Ordføreren tilslutter sig navnlig forslaget om at basere metoden på de nominelle ændringer af lønnen (i stedet for ændringer i reallønnen) i alle medlemsstater og ikke kun i nogle af medlemsstaterne, og håber, at Kommissionen vil være i stand til at finde en praktisk løsning på problemet med at indsamle relevant data fra 27 medlemsstater til tiden. Ordføreren understreger desuden, at undtagelsesklausulen skal henvise til finanskrisen. Endelig tilslutter ordføreren sig forslaget om at hæve det særlige lønfradrag som omdøbes til "solidaritetsbidrag", til 6 %.

2.        Besparelsesforanstaltninger

2.1      Reduktion af personalet med 5 %

Kommissionen foreslår at reducere personalet i alle institutioner og agenturer med 5 %, hvilket afspejler dens tilsagn om besparelser, der er fastsat i forslaget til den flerårige finansielle ramme[3]. I betragtning af at institutionerne og agenturerne ifølge den godkendte stillingsoversigt i 2011 kunne beskæftige i alt 46 678 ansatte (tjenestemænd og øvrige ansatte, undtagen kontraktansatte), vil dette betyde en reduktion på 2 334 ansatte i alle kategorier og en yderligere reduktion på omkring 400 kontraktansatte. Denne reduktion skal finde sted inden 2018 ved at undlade at besætte stillinger, der bliver ledige som følge af "naturlig afgang" fra institutionerne (bl.a. som følge af pensionering og kontrakters udløb).

Det skal bemærkes, at forslaget indebærer en automatisk nedsættelse på 5 % af personalet ved hver institution og hvert agentur. Selv om det er korrekt af Kommissionen at undersøge dette som en mulighed for besparelser, er det forkert at hævde, at det automatisk bør gælde for alle institutionerne. Dette vil vise sig at være urealistisk. Nogle institutioner kan måske i bedste fald fastfryse det eksisterende personaleniveau på grund af de nye kompetencer, de har fået tildelt i henhold til traktaterne, eller som følge af fremtidige udvidelser, mens det for andre kan være nødvendigt med en faktisk stigning i antallet af ansatte i fremtiden[4]. Det er derfor nødvendigt med mere skræddersyede løsninger.

Kommissionen foreslår, at der etableres en kobling mellem den flerårige finansielle ramme (FFR), og institutionernes stillingsoversigt ved at indføre en ændring af tjenestemandsvedtægtens artikel 6. Formålet er at sikre forpligtelsen til at overholde institutionernes og agenturernes forpligtelse til at reducere personalet med 5 %. I tjenestemandsvedtægten bestemmes imidlertid allerede, at "I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører hver institution, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe". Det fremgår klart af denne bestemmelse, at institutionerne i deres stillingsoversigter skal overholde de budgetmæssige forpligtelser, der følger af institutionernes budgetter, der hviler på EU's almindelige budget, som igen hviler på den flerårige finansielle ramme. Der er ingen grund til at oprette en yderligere kobling mellem tjenestemandsvedtægten og EU's finansielle ramme. Det skal også bemærkes, at udgiftsområde 5 i FFR omfatter "Institutionernes administrative udgifter", som omfatter langt mere end deres personaleudgifter.

Selv om ordføreren mener, at institutionerne bør indføre de nødvendige besparelser, bør den detaljerede metode og valget af de ressourcer, hvor der skal foretages besparelser, overlades til institutionerne selv. De er bedst egnede til at angive præcist og beslutte, hvor der kan foretages nedskæringer, således at disse ikke forhindrer dem i at fungere tilfredsstillende. En forpligtelse i så henseende vil være mere hensigtsmæssig.

Af ovennævnte grunde foreslår ordføreren derfor ikke at følge dette forslag.

2.2      Arbejdsforhold

Ordføreren påpeger, at andre besparelsesforanstaltninger, der er foreslået af Kommissionen, vedrører ansættelsesvilkårene og omfatter f.eks.:

a)        ændringer vedrørende arbejdstiden

-  en forøgelse af arbejdstiden ved at indføre et mindste antal ugentlige arbejdstimer (40) uden kompensation i form af løn

-  en reduktion af antallet af årlige rejsedage til højst tre dage

b)        ændringer af pensionsordningen:

-  en forhøjelse af pensionsalderen fra 63 til 65 år med mulighed for at fortsætte med at arbejde til det 67. år

-  forhøjelse af aldersgrænsen for tidlig pensionering fra 55 til 58 år

-  nedsættelse af antallet af tjenestemænd, der kan omfattes af tidlig pensionering fra 10 % til 5 % af det samlede antal tjenestemænd, der i et givet år er gået på pension i samtlige institutioner

c)        ændringer vedrørende tillæg og rettigheder

-  en reduktion af de årlige hjemrejsepenge

-  tilpasning af bestemmelserne om godtgørelse af udgifter til flytning

-  tilpasning af bestemmelserne om godtgørelse af udgifter i forbindelse med tjenesterejser

Nogle af disse foranstaltninger skal ses i sammenhæng med de seneste tilpasninger af arbejdsforholdene, der er indført i medlemsstaterne, især stigninger i pensionsalderen, som afspejler den nuværende demografiske udvikling i EU. Andre foranstaltninger, selv om de opfylder deres rolle som besparelsesforanstaltninger, kan ikke rigtig anses for at være centrale punkter i de foreslåede ændringer.

Der er fremlagt et særligt forslag med henblik på at give institutionerne mulighed for at indføre flekstidsordninger som en metode til moderne personaleforvaltning. Ordføreren finder, at Kommissionens tilgang, udgør et skridt i den rigtige retning, men hun vil undersøge behovet for eventuelt at begrænse sådanne ordninger, for så vidt angår visse personalekategorier.

2.3      Assistenters (ansættelsesgruppe AST) karriereforløb

Reformen i 2004 skabte en ny struktur for AST-karriereforløbet. Det virker dog[5] som om, at lønstrukturen og karrieresystemet for ansættelsesgruppen AST kræver yderligere tilpasninger.

Kommissionen foreslog oprindeligt at afhjælpe situationen ved at ansætte kontraktansatte i sekretærstillinger. Under de indledende drøftelser med Kommissionen og dens næstformand M. Šefčovič i Retsudvalget i juli blev det klart, at der var en risiko for, at et sådant forslag ikke ville imødekomme institutionernes behov for at sikre personale med en bestemt profil (f.eks. sproglig) og derfor ikke ville være acceptabelt. Dette blev også klart under Kommissionens dialog med arbejdsmarkedets parter op til vedtagelsen af det formelle forslag.

Endelig besluttede Kommissionen at foreslå en ny AST/SC-kategori med det formål at have et mindre karriereforløb for personer med enklere opgaver og pligter. Det foreslås, at denne nye kategori indtræder i tjenesten i en lønklasse, der er to lønklasser lavere end AST 1. Det bør understreges, at selv om ordføreren ikke modsætter sig AST/SC-kategorien, kan hun ikke acceptere en så lav begyndelseslønklasse. Det er nødvendigt, at begyndelseslønklasserne i alle kategorierne sikrer, at institutionerne kan ansætte egnet personale. I dette tilfælde er det nødvendigt at sikre, at institutionerne er i stand til at ansætte sekretærer (i de fleste tilfælde kvinder), der udgør en bred vifte af nationaliteter og sproglige færdigheder, således at de kan holde trit med kravene i den multinationale og flersprogede tjeneste, som stadig udgør det absolutte grundlag for de multinationale EU-institutioner, der tjener borgerne i de 27 EU-medlemsstater. I denne sammenhæng er bevarelsen af en geografisk balance i institutionerne en vigtig faktor, der ikke kan opgives, og som der skal tages særligt hensyn til. Institutionernes evne til konstant at levere tjenesteydelser på et højt niveau bør i dette tilfælde afvejes over for eventuelle besparelser. Det er også vigtigt, at princippet om ligestilling mellem kønnene sikres i tilstrækkelig grad. Derfor foreslår ordføreren, at begyndelseslønklassen for AST/SC-kategorien fastsættes til et niveau under AST 1.

For så vidt angår ansættelsesgruppen AST, peger ordføreren på to elementer i forslaget. For det første fastsættes grænsen for AST-karriereforløbet for assistenter i en overgangsstilling, der er blevet ansat efter 1. maj 2004, til lønklasse AST 7. Ordføreren påpeger, at dette svarer til en tilsidesættelse af ansættelsesvilkårene, hvorefter denne gruppe af assistenter havde et karriereperspektiv, der strakte sig op til lønklasse AST 11. For at bøde på dette bør grænsen fastsættes til AST 9. For det andet foreslår ordføreren en grundig overvejelse af den foreslåede omstrukturering af AST-karriereforløbet, hvorefter de to højeste lønklasser forbeholdes ansatte, der bærer en høj grad af ansvar.

3.        Særlige bemærkninger

I udkastet til betænkning har ordføreren besluttet at tage nogle få problemer op, der kun er relevante for visse institutioner, og som der i længere tid har været behov for at få løst. Disse omfatter et ændringsforslag, der indfører særlige bestemmelser vedrørende pensionering af parlamentariske assistenter. For at leve op til institutionernes forpligtelse til at være en arbejdsgiver, der i sin personalepolitik går ind for lige muligheder, fremsætter ordføreren også et ændringsforslag, der omhandler situationen for handicappede ansatte.

• [1]  Sag C-40/10, Kommissionen mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.
• [2]  Ansatte skal før deres første forfremmelse efter ansættelsen påvise, at de kan arbejde på tre af de officielle EU-sprog.
• [3]  Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM (2011)398).
• [4]  Det bør bemærkes, at i årene 2000-2010 medførte institutionernes ændrede opgaver i henhold til traktaterne og ​​udvidelserne følgende vækst i antallet af ansatte: 21,6 % i Kommission, 34,3 % i Rådet, 52,5 % i Europa-Parlamentet, 90,8 % i Domstolen, 61,1 % i Revisionsretten, 35,2 % EØSU, 140 % i Regionsudvalget.
• [5]  Jf. Kommissionen rapport af 30. marts 2011 om ækvivalens mellem den gamle og den nye karrierestruktur. Artikel 6 i tjenestemandsvedtægten (COM(2011)171).

UDTALELSE fra Budgetudvalget (21.3.2012)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union
(COM(2011)0890 – C7‑0507/2011 – 2011/0455(COD))

Ordfører for udtalelse: George Lyon

KORT BEGRUNDELSE

Baggrundsinformation

I den nuværende økonomiske situation bør muligheden for at modernisere EU’s personalevedtægt, så den bedre afspejler den demografiske og økonomiske virkelighed, støttes. Det er imidlertid vigtigt, at principperne for en sund og moderne politik for menneskelige ressourcer i EU-institutionerne navnlig baseres på behovet for at belønne indsats og arbejde af høj kvalitet og tager højde for en geografisk afbalanceret repræsentation. Ordføreren mener, at disse principper bør stå i centrum for de nye reformer, og eventuelle ændringer skal også bidrage til at sikre et rimeligt EU-system samt afspejle de nationale administrationers konsolideringsbestræbelser og de forhold, der gør sig gældende i andre internationale organisationer.

Ordføreren glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag, der efter en behørig social dialog synes at finde en tilfredsstillende balance mellem behovet for yderligere effektivitet og besparelser, der er i overensstemmelse med konsolideringen af ​​de offentlige finanser i EU-medlemsstaterne, og institutionernes behov for at kunne tiltrække højt kvalificeret og uafhængigt personale, som evner at gennemføre EU’s politikker på en effektiv måde.

Den omfattende reform af personalevedtægten i 2004, som indførte betydelige ændringer på alle områder i den europæiske offentlige tjeneste har allerede medført besparelser på 3 mia. EUR, hvortil kommer yderligere 5 mia. EUR i 2020. EU's administrative udgifter udgør kun 5,8 % af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013, som på sin side udgør ca. 1 % af EU's BNP.

Budgetudvalgets kompetence

Ordføreren kan konstatere, at de vigtigste elementer i forslaget: ændringer i pensionsforholdene, den ugentlige arbejdstid, det nye solidaritetsbidrag, en ny metode til tilpasning af lønninger og pensioner, ændringer i karrieresystemet osv. alle eksplicit behandles i de nye lovbestemmelser. Det er imidlertid ordførerens opfattelse, at der vil blive truffet beslutning om disse elementer i løbet af denne lovgivningsprocedure, men at den foreslåede nedskæring på 5 % i alle institutioner og organers personale falder ind under Budgetudvalgets (BUDG) kompetenceområde.

BUDG har i Parlamentet ansvaret for alle beslutninger om EU-institutionernes administrative budget og stillingsoversigter i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Eventuelle mål om personalenedskæringer bør hverken foregribe budgetmyndighedens beslutninger eller resultatet af de kommende forhandlinger om FFR 2014-2020, som også falder ind under BUDG’s kompetenceområde.

Ordføreren mener, at der i betragtning af udvidelsen med Kroatien og nye opgaver som følge af Lissabontraktaten og den økonomiske krise skal foretages en omhyggelig gennemgang af alle institutionernes og organernes behov med henblik på at vurdere virkningen af de foreslåede personalenedskæringer på niveauet og kvaliteten af programmernes gennemførelse og mere generelt på kvaliteten af institutionernes arbejde, før der kan indgås nogen form for politiske forpligtelser på dette område.

Ordførerens ændringsforslag skal skabe klarhed i denne henseende og sikre, at BUDG’s beføjelser beskyttes og ikke foregribes af beslutninger i forbindelse med andre procedurer.

Ordføreren mener, at selve substansen i de foreslåede lovgivningsmæssige ændringer bør behandles af JURI som korresponderende udvalg. Ikke desto mindre gives her en redegørelse for de detaljerede budgetmæssige virkninger af de foreslåede ændringer, for at JURI kan træffe sine beslutninger på et oplyst grundlag.

Endelig har ordføreren stor tiltro til det fortsatte tætte samarbejde mellem JURI og BUDG, hvis der skulle blive behov for at behandle ændringer, der har væsentlig indvirkning på budgettet, senere i proceduren.

Kort beskrivelse af den budgetmæssige virkning af Kommissionens forslag

Den budgetmæssige virkning af Kommissionens forslag er en samlet besparelse på 1 010 mio. EUR i perioden 2014-2020, hvoraf omkring 80 % stammer fra en personalenedskæring på 5 %, hvilket ligger uden for Kommissionens formelle forslag, og langsigtede besparelser på 1 022 mio. EUR euro om året ved normal udvikling (fra 2060 og fremefter). Der er redegjort for kilderne til disse besparelser nedenfor (i overensstemmelse med den metode, Kommissionen har anvendt til den finansieringsoversigt, der er knyttet til forslaget).

Anslåede forventede besparelser på de administrative udgifter på lang og kort sigt

(Driftsmæssige FFR-budgetposter, f.eks. agenturer, ikke medregnet )

		Budgetmæssig virkning på udgiftsområde V (i mio. EUR)
		Samlet besparelse 2013-2020	Årlig besparelse ved normal udvikling (langsigtet)
Personalenedskæring på 5 %	Vederlag	832	195
	Pensioner	2	144
	I alt	834	339
Ny karrierestruktur for assistenter	Vederlag	85	64
	Pensioner	5	86
	I alt	90	150
Ny ansættelsesgruppe for sekretærer (AST/SC)	Vederlag	97	213
	Pensioner	0	160
	I alt	97	373
Forhøjelse af pensionsalderen	Vederlag	0	-49
	Pensioner	2	207
	I alt	2	158
Rejsetillæg	Vederlag	18	2
	Pensioner	0	0
	I alt	18	2
ALLE FORANSTALTNINGER	Vederlag	1.032	425
	Pensioner	9	597
	I alt	1.041	1.022

Sluttelig ønsker ordføreren at udtrykke sine betænkeligheder ved presset på tidsplanen og den uheldige omstændighed, at der, hvis der ikke opnås enighed om forslaget ved udgangen af ​​2012, er en reel mulighed for, at alle lønninger i institutionerne stiger med 5,5 % på grund af udløbet af det nuværende særlige lønfradrag. Dette ville være i strid med det ønskede resultat af reformen og ville stille alle institutionerne og disses personale i en ubekvem position over for EU-borgerne, der er dybt berørt af krisen, og derfor bør vi gøre alt for at undgå denne situation.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 1 a (nyt)
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning	Ændringsforslag
	1a. mener, at ingen politisk aftale om reduktion af medarbejderstaben i Unionens institutioner og organer må forringe dets budgetmæssige beføjelser i forbindelse med andre procedurer såsom den årlige budgetprocedure og de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme 2014-2020; vil på det kraftigste imødegå ethvert forsøg på at foregribe resultatet af sådanne forhandlinger;
Begrundelse
Parlamentet har som budgetmyndighed ansvaret for alle beslutninger om EU-institutionernes administrative budget og stillingsoversigter i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Eventuelle mål om personalenedskæringer bør hverken foregribe budgetmyndighedens beslutninger i denne forbindelse eller resultatet af de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme 2014-2020. Det er endvidere af afgørende betydning, at følgerne af enhver form for betydelig personalereduktion for kvaliteten af institutionernes arbejde bliver grundigt undersøgt, før der kan indgås nogen form for politisk forpligtelse på dette område.
Ændringsforslag  2 Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 1 b (nyt)
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning	Ændringsforslag
	1b. mener, at Kommissionens forslag, som hovedsageligt forsøger at gennemføre besparelser på bekostning af personalet i de lave lønklasser, er problematisk med hensyn til social retfærdighed;
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Den Europæiske Union og dens mere end 50 institutioner og agenturer bør råde over en europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet, som er i stand til at udføre sine opgaver efter de højest tænkelige standarder i overensstemmelse med traktaterne og udstyret til at klare de fremtidige udfordringer både internt og eksternt.	(1) Den Europæiske Union og dens mere end 50 institutioner og agenturer bør råde over en europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet, som er i stand til at udføre sine opgaver, herunder de nye opgaver, som følger af traktaterne, efter de højest tænkelige standarder i overensstemmelse med traktaterne og udstyret til at klare de fremtidige udfordringer både internt og eksternt, navnlig yderligere landes eventuelle tiltrædelse.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for, at der kan ansættes højt kvalificeret personale med hensyn til produktivitet og integritet på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt.	(2) Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for, at der kan ansættes personale med kvalifikationer og kompetencer på højeste niveau og på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt, navnlig gennem en passende karriereudviklingsordning, der belønner indsats, engagement og arbejde af høj kvalitet.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) De ændringer i personalevedtægten, der indføres med denne forordning, vil munde ud i besparelser på Unionens budget, men de må på ingen måde foregribe kommende beslutninger om ændringer i personaleressourcerne i Unionens institutioner og agenturer, idet sådanne beslutninger falder under budgetmyndighedens enekompetence.
Begrundelse
Parlamentet har som budgetmyndighed ansvaret for alle beslutninger om EU-institutionernes administrative budget og stillingsoversigter i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Eventuelle mål om personalenedskæringer bør hverken foregribe budgetmyndighedens beslutninger i denne forbindelse eller resultatet af de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme 2014-2020. Det er endvidere af afgørende betydning, at følgerne af enhver form for betydelig personalereduktion for kvaliteten af institutionernes arbejde bliver undersøgt grundigt, før der kan indgås nogen form for politisk forpligtelse på dette område.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) De mulige fordele, som metodens anvendelse vil have for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, bør opvejes gennem en fortsættelse af det særlige lønfradrag, som omdøbes til "solidaritetsbidrag". Det særlige lønfradrag, der blev opkrævet i perioden fra 2004 til 2012, er i tidens løb gradvist steget og har i gennemsnit været på 4,23 %, men ud fra de nuværende forhold synes det at være rimeligt at fastsætte solidaritetsbidraget til en standardsats på 6 % med henvisning til, at den økonomiske situation er vanskelig, og at den påvirker de offentlige finanser overalt i Den Europæiske Union. Solidaritetsbidraget bør gælde for alle tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union og dække samme periode som selve "metoden".	(6) De mulige fordele, som metodens anvendelse vil have for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, bør opvejes gennem en fortsættelse af det særlige lønfradrag, som omdøbes til "solidaritetsbidrag". Det særlige lønfradrag, der blev opkrævet i perioden fra 2004 til 2012, er i tidens løb gradvist steget og har i gennemsnit været på 4,23 %, men ud fra de nuværende forhold synes det at være rimeligt at fastsætte solidaritetsbidraget til en standardsats på 6 % med henblik på at bidrage til at finansiere Unionens vækst- og beskæftigelsespolitikker over EU-budgettet og for at tage hensyn til, at den økonomiske situation er vanskelig, og at den påvirker de offentlige finanser overalt i Den Europæiske Union. Solidaritetsbidraget bør gælde for alle tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union og dække samme periode som selve "metoden".
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Med henvisning til denne anmodning bør forfremmelse til en højere lønklasse være afhængig af, at tjenestemanden udfører opgaver af en sådan vigtighed, at forfremmelse til en højere lønklasse kan forsvares.	(11) Med henvisning til denne anmodning bør forfremmelse til en højere lønklasse være afhængig af personligt engagement, videreudvikling af færdigheder og kompetencer og af, at tjenestemanden udfører opgaver af en sådan vigtighed, at forfremmelse til en højere lønklasse kan forsvares.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) Som kompensation for personalereduktionerne bør arbejdstidslængden i institutionerne tilpasses praksis i nogle af Den Europæiske Unions medlemsstater. Ved at indføre et minimumskrav til det antal timer, der skal arbejdes pr. uge, sikres det, at institutionernes personale er i stand til at klare den arbejdsbyrde, der er forbundet med Den Europæiske Unions politiske målsætninger, samtidig med at arbejdsvilkårene standardiseres i institutionerne til fordel for solidariteten på tværs af den europæiske offentlige tjeneste.	(14) Arbejdstidslængden i institutionerne bør tilpasses praksis i nogle af Den Europæiske Unions medlemsstater. Ved at indføre et minimumskrav til det antal timer, der skal arbejdes pr. uge, sikres det, at institutionernes personale er i stand til at klare den arbejdsbyrde, der er forbundet med Den Europæiske Unions politiske målsætninger, samtidig med at arbejdsvilkårene standardiseres i institutionerne til fordel for solidariteten på tværs af den europæiske offentlige tjeneste.
Begrundelse
Størrelsen på EU's offentlige tjeneste bør fastsættes inden for rammerne af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2014-2020 og de årlige budgetprocedurer. Selv om medlemsstaternes bestræbelser på at konsolidere de nationale budgetter umiddelbart synes at anbefale en midlertidig nedskæring af EU's administrative udgifter, så bør denne nedskæring ikke blive permanent i betragtning af de øgede beføjelser og opgaver, som er tillagt EU.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 3 Vedtægten for tjenestemænd Artikel 6 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører de enkelte institutioner, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe. 1. I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører de enkelte institutioner, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe. De enkelte institutioners stillingsoversigt skal afspejle forpligtelserne i den flerårige finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale om dens gennemførelse.
Begrundelse
En sådan forpligtelse er overflødig, idet den allerede er fastlagt i artikel 312 i TEUF.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 8 Vedtægten for tjenestemænd Artikel 27 – stk. 1 og 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Ingen stillinger er forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat. Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kvalifikationer, kompetencer, færdigheder, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Ingen stillinger er forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat. Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der igennem længere tid er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke lader sig berettige ud fra objektive kriterier. Disse korrigerende foranstaltninger må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier. Før der træffes denne form for korrigerende foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110. Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der under hensynstagen til fordelingen inden for hver enkelt kategori og lønklasse igennem længere tid er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke lader sig berettige ud fra objektive kriterier. Disse korrigerende foranstaltninger må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier. Før der træffes denne form for korrigerende foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110.
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 10 Vedtægten for tjenestemænd Artikel 31 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag 'Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne SC 1, AST 1 til AST 4 eller AD 5 til AD 8, jf. dog artikel 29, stk. 2.' 'Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne SC 1, AST 1 til AST 4 eller AD 5 til AD 8, jf. dog artikel 27 og artikel 29, stk. 2.'
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 14 a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd Artikel 44 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   14a. Artikel 44, stk. 1, affattes således:   "En tjenestemand med to års anciennitet på et løntrin inden for sin lønklasse stiger automatisk til nærmeste højere løntrin inden for samme lønklasse, bortset fra tjenestemænd, som befinder sig i lønklasse AD 12 eller AST 10 eller i en højere lønklasse end disse og ikke har personaleledelsesansvar, der skal stige automatisk til nærmeste højere løntrin inden for deres lønklasse efter tre år."

PROCEDURE

Titel	Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU
Referencer	COM(2011)0890 – C7-0507/2011 – 2011/0455(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 19.1.2012
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 19.1.2012
Ordfører        Dato for valg	George Lyon 25.1.2012
Dato for vedtagelse	21.3.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 3 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Richard Ashworth, Reimer Böge, Zuzana Brzobohatá, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Carl Haglund, Lucas Hartong, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Claudio Morganti, Nadezhda Neynsky, Potito Salatto, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Jacek Włosowicz
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, María Muñiz De Urquiza, Georgios Papastamkos, Georgios Stavrakakis, Gianluca Susta
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Eva Ortiz Vilella

UDTALELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET  (20.3.2012)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne
(KOM(2011)0890 – C7‑0507/2011 – 2011/0455(COD))

Ordfører for udtalelse: Ingeborg Gräßle

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for, at der kan ansættes højt kvalificeret personale med hensyn til produktivitet og integritet på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt.	(2) Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for, at der kan ansættes højt kvalificeret personale med hensyn til produktivitet og integritet på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt. I denne henseende er det nødvendigt at overvinde de aktuelle vanskeligheder, som institutionerne har med at ansætte tjenestemænd eller andet personale fra en række medlemsstater – Tyskland, Det Forenede Kongerige, Østrig og Nederlandene – på grund af, at arbejdsvilkårene i institutionerne er mindre attraktive og mindre konkurrencedygtige end i andre sektorer i de pågældende medlemsstater.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Da størrelsen på den europæiske offentlige tjeneste er meget begrænset i forhold til Unionens mål og befolkning, bør nedskæringer i antallet af ansatte i Unionens institutioner og agenturer ikke føre til nogen forringelse af udøvelsen af deres opgaver, pligter og funktioner i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne. I denne henseende er der brug for større gennemsigtighed i de enkelte institutioners og agenturers udgifter til deres ansatte i samtlige personalekategorier.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) I en bredere sammenhæng bør det sikres, at de menneskelige ressourcer forvaltes så effektivt som muligt i en europæisk offentlig tjeneste, der er kendetegnet ved kompetence, uafhængighed, loyalitet, upartiskhed og kontinuitet og kulturel og sproglig mangfoldighed.	(3) I en bredere sammenhæng bør det sikres, at de menneskelige ressourcer forvaltes så effektivt som muligt i en europæisk offentlig tjeneste, der er kendetegnet ved høj kvalitet, kompetence, uafhængighed, loyalitet, upartiskhed og kontinuitet, kulturel og sproglig mangfoldighed og attraktive ansættelsesvilkår.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) Ud fra et ønske om at tilpasse karrierestrukturen for det nuværende AST-personale, så den passer endnu bedre til de forskellige ansvarsniveauer, og som et nødvendigt bidrag til en begrænsning af de administrative udgifter bør der indføres en ny ansættelsesgruppe "AST/SC" for sekretærer og kontorpersonale. Løn- og forfremmelsessatserne sikrer, at der er en rimelig overensstemmelse mellem ansvarsniveau og vederlagets størrelse. På denne måde er det muligt at opretholde en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste.	(13) Ud fra et ønske om at tilpasse karrierestrukturen for det nuværende AST-personale, så den passer endnu bedre til de forskellige ansvarsniveauer, og som et nødvendigt bidrag til en begrænsning af de administrative udgifter bør der indføres en ny ansættelsesgruppe "AST/SC" for sekretærer og kontorpersonale. Løn- og forfremmelsessatserne burde sikre, at der er en rimelig overensstemmelse mellem ansvarsniveau og vederlagets størrelse. På denne måde er det muligt at opretholde en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste. Kommissionen bør vurdere og aflægge rapport om omfanget og virkningerne af indførelsen af denne nye ansættelsesgruppe, navnlig med hensyn til kvinders situation, så det kan sikres, at en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste bevares.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 18
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(18) For visse medlemmer af personalet er det nødvendigt regelmæssigt at tage på tjenesterejse til andre af institutionens vigtigste arbejdspladser. Der er i de nuværende tjenesterejsebestemmelser ikke taget tilstrækkeligt hensyn til denne situation. Bestemmelserne bør derfor tilpasses, så udgifterne til overnatning godtgøres ved hjælp af standardbeløb.	(18) For visse medlemmer af personalet er det nødvendigt regelmæssigt at tage på tjenesterejse til andre af institutionens vigtigste arbejdspladser. Der er i de nuværende tjenesterejsebestemmelser ikke taget tilstrækkeligt hensyn til denne situation. Bestemmelserne bør derfor tilpasses, så udgifterne godtgøres ved hjælp af standardbeløb, der er baseret på de gennemsnitlige lokale udgifter til overnatning.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 20
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(20) De nye bestemmelser og foranstaltninger bør gradvis indføres ved hjælp af overgangsordninger under overholdelse af de erhvervede rettigheder og berettigede forventninger, der gør sig gældende for det personale, der var ansat før ikrafttrædelsen af disse ændringer af personalevedtægten.	(20) De nye bestemmelser og foranstaltninger bør gradvis indføres ved hjælp af overgangsordninger under overholdelse af de erhvervede rettigheder og berettigede forventninger, der gør sig gældende for det personale, der var ansat før ikrafttrædelsen af denne ændrede personalevedtægt.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) Af hensyn til en forenkling og en sammenhængende personalepolitik bør de bestemmelser, som Kommissionen vedtager med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, også gælde for agenturerne. For at sikre, at der om nødvendigt bliver taget hensyn til agenturernes særlige situation, kan agenturerne imidlertid anmode om Kommissionens tilladelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser, som afviger fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget, eller beslutte ikke at anvende Kommissionens bestemmelser overhovedet.	(21) Af hensyn til en forenkling og en sammenhængende personalepolitik bør de bestemmelser, som Kommissionen vedtager med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, også gælde for agenturerne. For at sikre, at der om nødvendigt bliver taget hensyn til agenturernes særlige situation, kan agenturerne imidlertid anmode om Kommissionens tilladelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser, som afviger fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 22
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(22) Der bør udarbejdes et register over samtlige bestemmelser, der vedtages med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, og dette register bør forvaltes af Den Europæiske Unions Domstol. Et sådant register, der kan konsulteres af alle institutioner og agenturer, fremmer åbenhed og en sammenhængende anvendelse af personalevedtægten.	(22) Der bør udarbejdes et register over samtlige bestemmelser, der vedtages med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, herunder de undtagelser, der er indrømmet, og dette register bør forvaltes af Den Europæiske Unions Domstol. Et sådant register, der kan konsulteres af alle institutioner og agenturer, fremmer åbenhed og en sammenhængende anvendelse af personalevedtægten.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 26
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(26) Når Kommissionen forbereder og udarbejder delegerede retsakter, bør den sørge for, at relevante dokumenter samtidig, rettidig og på en hensigtsmæssig måde sendes til Europa-Parlamentet og Rådet —	(26) Når Kommissionen forbereder og udarbejder delegerede retsakter, skal den sørge for, at relevante dokumenter samtidig, rettidig og på en hensigtsmæssig måde sendes til Europa-Parlamentet og Rådet —
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 2 – litra a Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 5 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Stillingerne i henhold til denne vedtægt inddeles efter deres art og de opgaver, de vedrører, i en ansættelsesgruppe for administratorer (herefter "AD") og en ansættelsesgruppe for assistenter (herefter "AST") og en ansættelsesgruppe for sekretærer og kontorpersonale (herefter "AST/SC"). (Vedrører ikke den danske tekst.)
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 5 a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 11 a – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   5a. Artikel 11a, stk. 1, affattes således:   '1. I udøvelsen af sit arbejde, og medmindre andet er fastsat i det følgende, behandler en tjenestemand ikke spørgsmål, hvori han direkte eller indirekte har personlig interesse, navnlig familiemæssig eller finansiel, som kan bringe hans uafhængighed i fare, eller nogen anden interessekonflikt vedrørende bl.a. tidligere ansættelse i de seneste fem år. Alle nyudnævnte tjenestemænd udfylder og fremsender, inden de påbegynder deres arbejde for den pågældende institution, en omfattende "interesseerklæring" med oplysninger om tidligere arbejdsgivere og kunder, der som minimum omfatter de seneste fem år.   Begrebet "interessekonflikt" fortolkes i overensstemmelse med den definition, der benyttes af OECD, som en konflikt mellem en tjenestemands offentlige opgaver og private interesser, i hvilken tjenestemanden har interesser som privatperson, der på utilbørlig vis kan påvirke den pågældendes udøvelse af sine officielle opgaver og forpligtelser. Derudover foreligger der en interessekonflikt i situationer, hvor tidligere tjenestemænd kunne udnytte insiderviden, knowhow, indflydelse og kontakter, som de har tilegnet sig i institutionernes tjeneste, til fordel for deres egne eller deres senere arbejdsgiveres eller kunders finansielle interesser.
Begrundelse
Vedtægten bør styrkes med hensyn til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og bør ikke så let give anledning til fortolkninger. Den nuværende formulering fører til manglende sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes af institutionerne på dette område, og undergraver EU-borgernes tillid til EU-institutioner, agenturer og andre organer.
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 5 b (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 12 b – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   5b. Artikel 12b, stk. 1, affattes således:   "1. En tjenestemand, der har til hensigt at udøve lønnet eller ulønnet virksomhed eller besætte et mandat uden for EU-institutionerne, skal først indhente ansættelsesmyndighedens forudgående samtykke, jf. dog artikel 15. Der gives kun samtykke, hvis den pågældende virksomhed eller det pågældende mandat ikke skader tjenestemandens arbejde, ikke sætter spørgsmålstegn ved hans uafhængighed og loyalitet over for institutionen og ikke er uforenelig med institutionens interesser."
Begrundelse
Der er blevet rapporteret om mange tilfælde af interessekonflikter og påståede interessekonflikter i EU-institutionerne de seneste år. Vedtægten bør styrkes med hensyn til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og bør ikke så let give anledning til fortolkninger.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 6 a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 22 c (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   6a. Efter artikel 22b indsættes følgende artikel:   "Artikel 22c   Hver enkelt institution indfører en uafhængig procedure for behandling af tjenestemænds klager over den måde, hvorpå de er blevet behandlet efter og/eller som følge af udførelsen af deres opgaver i medfør af artikel 22a og/eller artikel 22b. Den pågældende institution sikrer en fortrolig behandling af sådanne klager inden for en frist på to måneder. Er det ikke muligt at overholde denne frist, underretter den berørte institution skriftligt klageren om årsagerne til forsinkelsen.   Hver enkelt institution fastlægger interne retningslinjer om rapportering af uregelmæssigheder (whistleblowing), som bl.a. indeholder bestemmelser om:   - formidlingen af oplysninger til de i artikel 22a, stk. 1, og/eller artikel 22b omhandlede tjenestemænd ("informanter") om behandlingen af de sager, de har indberettet   - beskyttelsen af informanters legitime interesser og privatliv   - den uafhængige procedure for behandling af klager, jf. stk. 1 i denne artikel."   Disse interne retningslinjer overholder principperne i det hertil knyttede bilag A.   "Bilag A   Artikel 1   1. En tjenestemand, der under udøvelsen af eller i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde bliver opmærksom på eller er oprigtigt overbevist om, at der forekommer ulovlige handlinger, manglende overholdelse af forpligtelser vedrørende grundlæggende etiske principper hos andre tjenestemænd, spild og/eller risici til skade for Den Europæiske Unions interesser, har ret til at indberette dette og fremskaffe yderligere oplysninger til enten sin umiddelbart overordnede eller sin generaldirektør eller andre i tilsvarende stillinger eller direkte til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), hvis sagen falder ind under OLAF's kompetenceområde. Hver enkelt institution skal ligeledes sørge for en kommunikationskanal, som gør det muligt at sende anonyme bilaterale meddelelser i overensstemmelse med denne artikel.   2. Den enkelte institution sørger for, at en tjenestemand, som videregiver oplysninger i overensstemmelse med stk. 1 (en informant), straks modtager en bekræftelse for modtagelsen af oplysningerne og senest fire uger derefter oplyses om, hvor længe det omtrent vil tage at analysere de fremsendte oplysninger, dog højst seks måneder. Hvis denne periode overskrides, underrettes informanten om årsagerne til, at den forlænges, og om den skønnede samlede varighed. Det samme gælder for hver efterfølgende periode på tre måneder.   3. Hvis en foreløbig analyse giver anledning til at mene, at sagen omfatter områder, der falder ind under OLAF's kompetence, overdrages sagen til OLAF. Informanten underrettes straks om denne overdragelse. Hvad angår informanten og den måde, hvorpå rapportering af uregelmæssigheder håndteres, har OLAF de samme forpligtelser som den oprindelige modtager og dennes institution.   4. Den enkelte institution sørger for, at informantens identitet behandles så fortroligt som muligt. Desuden påhviler det institutionen og/eller OLAF straks at underrette informanten om eventuelle overtrædelser af eller trusler mod anonymiteten og fortroligheden.   5. Den enkelte institution sikrer, at der foretages en analyse af ethvert forhold, der indberettes af en informant. Analyserne skal være upartiske, tilstrækkelige, foreligge hurtigt, være korrekt dokumenteret og udført af kompetente organer og må ikke kunne påvirkes af personer, som er anklaget eller mistænkt af informanten. Informanten har ret til at blive ordentligt underrettet og hørt, før en analyse afsluttes. Den pågældende underrettes også om det endelige resultat og har ret til at få adgang til dertil knyttede dokumenter.   6. De involverede parters proceduremæssige rettigheder samt ret til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger såvel som institutionernes behov for hemmeligholdelse respekteres under hele behandlingen af de rapporterede uregelmæssigheder.   7. En tjenestemand må ikke lide skade som følge af sin rapportering af uregelmæssigheder og skal være beskyttet af institutionen mod skade, som opstår eller kan opstå som følge af andre tjenestemænds eller tredjeparters handlinger. Hvis informanten lider skade, og en forbindelse til rapporteringen af uregelmæssigheder ikke kan udelukkes, er det op til institutionen at bevise, at en sådan forbindelse ikke findes.   8. En tjenestemands uberettigede indgriben i behandlingen af en sag om rapportering af uregelmæssigheder (f.eks. ved at manipulere en analyse eller skade informanten) indebærer, at der kan indledes en disciplinærsag mod den pågældende tjenestemand. Der kan også indledes en disciplinærsag mod en tjenestemand, der misbruger proceduren for rapportering af uregelmæssigheder, hvis det kan påvises, at den pågældende bevidst havde fremsat falske beskyldninger eller givet falske oplysninger.   9. Institutionerne etablerer en ordning med intern støtte med henblik på at give uafhængig fortrolig rådgivning til potentielle informanter og formidler deres politik for rapportering af uregelmæssigheder til deres personale på en åben og konstruktiv måde. Der skal indføres mekanismer for på en anonym måde at orientere informanter om vellykkede foranstaltninger i konkrete tilfælde, såsom påvisning af risici, undgåelse af forseelser, sanktionering af overtrædere, undgåelse af gengældelse og sanktionering af ondsindet rapportering af uregelmæssigheder.   10. Institutionerne skal overvåge og regelmæssigt evaluere anvendelsen af denne artikel, træffe proaktive foranstaltninger og sørge for undervisning i risikoerkendelse og rapportering af uregelmæssigheder for at fremme bedste praksis med hensyn til anvendelsen af disse bestemmelser. Der indføres et system for koordineret registrering og sporing af afsløringer, med forbehold af stk. 6 i denne artikel.   11. Denne artikel finder også anvendelse i alle tilfælde, hvor en tjenestemand gør brug af sine rettigheder i medfør af vedtægtens artikel 21a, eller hvor en tjenestemand har pligt til at indberette forhold, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.   Artikel 2   1. En informant, som er oprigtigt overbevist om, at hans rettigheder i henhold til vedtægtens artikel 22a ikke er blevet overholdt, eller at tjenestemænd i lønklasse AD 14 eller derover og/eller medlemmer af hans institution eller af OLAF har gjort sig skyldige i ulovlige handlinger, har ret til at indberette forholdet og til at forelægge underbyggende oplysninger for formanden for Kommissionen eller, for så vidt som Revisionsrettens kompetenceområder er berørt, for formanden for Revisionsretten eller for formanden for Rådet, formanden for Europa-Parlamentet eller Den Europæiske Ombudsmand.   2. En informant, som er oprigtigt overbevist om, at hans rettigheder i henhold til artikel 22b, stk. 1 og 3, ikke er blevet overholdt, har ret til at indberette forholdet og til at forelægge underbyggende oplysninger om formodede forseelser, der skader Den Europæiske Unions interesser, eller om formodet kriminel adfærd hos tjenestemænd i og/eller medlemmer af hans institution for ethvert medlem af Europa-Parlamentet og, for så vidt som Revisionsrettens kompetenceområder er berørt, for Revisionsretten.   3. De i vedtægtens artikel 22a omhandlede rettigheder og forpligtelser finder anvendelse på de informanter og modtagere af oplysninger, der er omhandlet i artikel 22b. En sådan modtager af oplysninger har ret til at høre en tidligere indblandet modtager af oplysninger og/eller institution om dennes behandling af rapporteringen af uregelmæssigheder og skal gives de oplysninger, der er nødvendige for at kunne analysere sagen.   4. Når EU-lovgivningen tildeler andre organer uden for EU-institutionerne de nødvendige beføjelser til i fortrolighed at vurdere forhold (inden for EU-institutionerne), der kunne gøres til genstand for afsløringer fra EU-tjenestemænds side, kan tjenestemænd også henvende sig til disse organer på de i denne artikel omhandlede betingelser.   5. De i stk. 1, 2 og 4 omhandlede modtagere af oplysninger har også ret til at underrette offentligheden, hvis de skønner, at dette er nødvendigt   6. Hvis der indledes disciplinærsag eller iværksættes en anden procedure mod en informant for ikke at have overholdt de i artikel 22a og 22b fastsatte begrænsninger og/eller f.eks. for at have videregivet oplysninger til medierne og/eller offentligheden, tages der i forbindelse med enhver foranstaltning, der træffes over for den pågældende, hensyn til, om de videregivne oplysninger var korrekte, og om informanten var overbevist om, at de var korrekte. Desuden tages der hensyn til offentlighedens interesse i den pågældende sag."
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 6 b (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 24 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag   6b. Følgende punktum indsættes i artikel 24, stk. 2:   "Dette finder ikke anvendelse på omkostninger, som tjenestemanden pådrager sig i medfør af undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig."
Begrundelse
Skatteyderne bør ikke betale de omkostninger, en tjenestemand pådrager sig i medfør af undersøgelser, der foretages af OLAF.
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 8 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 27 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Ingen stillinger er forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat. Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Ingen stillinger er direkte eller indirekte forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat.
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 8 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 27 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der igennem længere tid er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke lader sig berettige ud fra objektive kriterier. Disse korrigerende foranstaltninger må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier. Før der træffes denne form for korrigerende foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110. Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der igennem længere tid er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet eller køn, som ikke lader sig berettige ud fra objektive kriterier. Disse korrigerende foranstaltninger må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier. Før der træffes denne form for korrigerende foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110.
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 9 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag 'Samtidig med at det store flertal af tjenestemænd som princip fortsat ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, kan ansættelsesmyndigheden som undtagelse fra litra b) beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.' "Samtidig med at det store flertal af tjenestemænd som princip fortsat ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, kan ansættelsesmyndigheden som undtagelse fra litra b) beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.   Kontraktansatte kan deltage i sådanne interne udvælgelsesprøver på betingelse af, at de beviser, at de har indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions sprog og tilfredsstillende kendskab til to andre af disse sprog i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af deres hverv."
Begrundelse
Ændringsforslaget skal sikre, at kontraktansatte, der deltager i interne udvælgelsesprøver, kan udføre deres arbejde på mindst tre sprog - tilpasning efter vilkårene for tjenestemænd.
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 9 a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 29 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   9a. I artikel 29a indsættes følgende stykke:   "'2a. Skræddersyede udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af en ganske bestemt person er ikke tilladt."
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 14 – litra a a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 43 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   aa) Efter det første punktum i stk. 1 indsættes følgende punktum:   "Denne udtalelse er baseret på et gennemsigtigt, letforståeligt system til bedømmelse af tjenestemandens indsats, som institutionerne fastlægger."
Begrundelse
I henhold til vedtægten bedømmes tjenestemændenes kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd mindst hvert andet år. Ændringsforslaget sigter på indførelse af et gennemsigtigt og letforståeligt bedømmelsessystem.
Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 14 a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 44 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   14a. Artikel 44, stk. 1, affattes således:   "En tjenestemand med tre års anciennitet på et løntrin inden for sin lønklasse stiger automatisk til nærmeste højere løntrin inden for samme lønklasse. Fra lønklasse AD 12 sker denne automatiske stigning kun, hvis tjenestemanden er omfattet af stk. 2."
Begrundelse
Den automatiske, arbejdsindsatsuafhængige forfremmelse hvert andet år med en lønforhøjelse på indtil 650 EUR medfører betydelige omkostninger. Forlængelsen til tre år er rimelig, idet de enkelte trin ikke berøres. Det vil virke som et incitament at betinge forfremmelser fra lønklasse AD 12 af udøvelsen af ledelsesfunktioner, og det er berettiget for personale i disse lønklasser (lønninger på over 10 000 EUR om måneden).
Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 20 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 52 – litra b – andet punktum
Kommissionens forslag Ændringsforslag En tjenestemand kan imidlertid efter ansøgning, og forudsat at ansættelsesmyndigheden finder det berettiget i tjenestens interesse, fortsætte med at arbejde, indtil han fylder 67 år, hvorefter han pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, han fylder 67 år.' En tjenestemand kan imidlertid efter ansøgning, på betingelse af at ansættelsesmyndigheden ikke gør begrundet indsigelse, fortsætte med at arbejde, indtil han fylder 67 år, hvorefter han pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, han fylder 67 år."
Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 21 – litra d Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 55 – stk. 4
Kommissionens forslag Ændringsforslag 4. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed kan indføre flekstidsordninger. Tjenestemænd, som er omfattet af artikel 44, stk. 2, kan ikke ved tilrettelæggelsen af deres arbejdstid gøre brug af sådanne ordninger.' 4. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed kan indføre flekstidsordninger. Kompensation for overarbejde sker i form af timer, der lægges til tjenestemandens arbejdstidskonto, og må ikke overstige otte timer pr. kalendermåned. Overarbejde skal godkendes på forhånd af det berørte generaldirektorat og Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer. Ansøgninger om overarbejde skal angive årsagerne til den usædvanlige situation, de omstændigheder, der begrunder kompensationen, antallet af berørte arbejdstagere og den anslåede varighed af overarbejdet.   Tjenestemænd, som er omfattet af artikel 44, stk. 2, og tjenestemænd i lønklasse AD/AST 9 eller derover tilrettelægger deres arbejdstid uden at gøre brug af arbejdstidsudligning i henhold til sådanne ordninger.
Begrundelse
Ifølge gældende praksis kunne forslaget indebære op til 1,2 millioner ekstra fridage. Formålet med ændringsforslaget er at præcisere betingelserne for overarbejde og dermed halvere antallet af fridage, der kan tages. Det søger også at sikre, at der ikke gives arbejdstidsudligning for overarbejde til tjenestemænd i lønklasse AD/AST 9 eller derover (7 100 EUR). Fra denne lønklasse kompenseres overarbejde gennem tjenestemandens løn. Hermed ville antallet af mulige fridage blive reduceret til omkring 170 000.
Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 23 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 56 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag "Det af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag VI fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller til et vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for den måned, der følger efter den måned, hvor overarbejdet har fundet sted." "Det af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag VI fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller til et vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for de to måneder, der følger efter den måned, hvor overarbejdet har fundet sted."
Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 27 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 61
Kommissionens forslag Ændringsforslag 27. I artikel 61 ændres "Fællesskabernes institutioner" til "institutionernes ansættelsesmyndigheder". 27. I artikel 61 foretages følgende ændringer:   a) "Fællesskabernes institutioner" ændres til "institutionernes ansættelsesmyndigheder".   b) Der indsættes et stykke med følgende ordlyd:   "Det samlede antal officielle helligdage og kontorlukkedage må ikke overstige 14 arbejdsdage."
Begrundelse
De ansatte har i øjeblikket 18 officielle helligdage og kontorlukkedage. I 2012 er ni af disse dage ikke lovbestemte helligdage og udgør således ekstra betalt ferie. Der foreslås en reduktion på fire dage. Hver af disse ekstra fridage i alle EU-institutionerne koster mere end 24 mio. EUR.
Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 39 a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 86
Kommissionens forslag Ændringsforslag   39a. Artikel 86, stk. 2, affattes således:   "2. Hvis ansættelsesmyndigheden eller OLAF gøres bekendt med beviselementer, der lader formode, at pligter ikke er blevet opfyldt som omhandlet i stk. 1, kan de indlede en administrativ undersøgelse med henblik på at konstatere, om der har været tale om en sådan manglende opfyldelse af pligter. Hvis den administrative undersøgelse ikke er fuldført fem år efter den dato, hvor ansættelsesmyndigheden eller OLAF blev gjort bekendt med beviselementerne, indtræder forældelse, og undersøgelsen afsluttes.   Hvis en tjenestemand suspenderes fra sit arbejde i mere end seks måneder som følge af en administrativ undersøgelse, har ansættelsesmyndigheden beføjelse til at træffe disciplinære sanktioner."
Begrundelse
Administrative undersøgelser af EU-ansatte kan vare i mange år, uden at der fældes dom. Med dette ændringsforslag indføres der for første gang en tidsbegrænsning for sådanne sager. Derudover indføres der en mulighed for at træffe disciplinære sanktioner uafhængigt af udfaldet af den administrative undersøgelse. Dette beskytter de EU-ansatte, idet det sikres, at der enten pålægges passende sanktioner, eller at undersøgelsen afsluttes.
Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 41 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 110 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Disse gennemførelsesbestemmelser træder i kraft i agenturerne på det seneste af følgende to tidspunkter, nemlig ni måneder efter, at de er trådt i kraft i Kommissionen, eller ni måneder efter den dato, hvor Kommissionen meddeler agenturerne, at den har vedtaget de pågældende gennemførelsesbestemmelser. Uanset ovenstående står det agenturerne frit for at beslutte at lade gennemførelsesbestemmelser træde i kraft på et tidligere tidspunkt. Disse gennemførelsesbestemmelser træder i kraft i agenturerne på det seneste af følgende to tidspunkter, nemlig seks måneder efter, at de er trådt i kraft i Kommissionen, eller seks måneder efter den dato, hvor Kommissionen meddeler agenturerne, at den har vedtaget de pågældende gennemførelsesbestemmelser. Uanset ovenstående står det agenturerne frit for at beslutte at lade gennemførelsesbestemmelser træde i kraft på et tidligere tidspunkt.
Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 41 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 110 – stk. 2 – afsnit 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag Som undtagelse kan agenturerne inden den oven for nævnte nimåneders frist og efter høring af Vedtægtsudvalget forelægge Kommissionen nogle gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget, med henblik på dennes samtykke. På samme vilkår kan et agentur anmode Kommissionen om at godkende, at det ikke anvender visse af gennemførelsesbestemmelserne. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen i stedet for at godkende eller afvise anmodningen, anmode agenturet om at fremlægge nogle gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser, med henblik på Kommissionens godkendelse heraf. Som undtagelse kan agenturerne på grundlag af en korrekt begrundet anmodning inden den ovenfor nævnte seksmåneders frist og efter høring af Vedtægtsudvalget forelægge Kommissionen nogle gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget, med henblik på dennes samtykke. På samme vilkår kan et agentur anmode Kommissionen om at godkende, at det ikke anvender visse af gennemførelsesbestemmelserne. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen i stedet for at godkende eller afvise anmodningen, anmode agenturet om at fremlægge nogle gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser, med henblik på Kommissionens godkendelse heraf.
Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 41 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 110 – stk. 2 – afsnit 4
Kommissionens forslag Ændringsforslag Den oven for nævnte nimånedersfrist suspenderes fra den dato, hvor agenturet anmoder om Kommissionens godkendelse, og indtil den dato, hvor Kommissionen tilkendegiver sin holdning. Den oven for nævnte seksmånedersfrist suspenderes fra den dato, hvor agenturet anmoder om Kommissionens godkendelse, og indtil den dato, hvor Kommissionen tilkendegiver sin holdning.
Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 42 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Artikel 110 b (ny) – stk. 4
Kommissionens forslag Ændringsforslag 4. Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 4. Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom og underretter Domstolen.
Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 47 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Bilag V – artikel 7 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag For tjenestemænd, der har ret til udlandstillæg eller særligt udlandstillæg, forhøjes antallet af årlige feriedage med et antal rejsedage, som er baseret på den geografiske afstand mellem tjenestestedet og hjemstedet, og som beregnes som følger: For tjenestemænd, der har ret til udlandstillæg eller særligt udlandstillæg, forhøjes antallet af årlige feriedage med et antal rejsedage, som er baseret på den geografiske afstand mellem tjenestestedet og hjemstedet, og som beregnes som følger: - mellem 250 og 600 km: en dag til rejse til hjemstedet - mellem 250 og 1000 km: en dag til rejse til hjemstedet mellem 601 og 1 200 km: to dage til rejse til hjemstedet over 1000 km: to dage til rejse til hjemstedet. over 1 200 km: tre dage til rejse til hjemstedet.
Begrundelse
Tildelingen af tre dage til rejser til hjemstedet til tjenestemænd i EU er ikke i overensstemmelse med standarderne for moderne transportmidler. Ansatte i tredjelande har kun to dage til deres hjemrejse. Det, der kan accepteres af personer, der arbejder i fjernere områder af verden, bør også kunne accepteres af personer, der arbejder i Bruxelles.
Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 49 – litra d a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Bilag VII – artikel 12 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag   da) Artikel 12, stk. 2, affattes således:   "2. Fly   Det tillades tjenestemænd at benytte fly, hvis rejseafstanden frem og tilbage udgør mindst 800 km med jernbane. Ved flyrejser på under otte timer godtgøres kun udgifterne til en flybillet på økonomiklasse."
Begrundelse
Tilpasning til almindelig praksis i medlemsstaterne.
Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 51 – litra -a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Bilag IX – artikel 1 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) Artikel 1, stk. 2, affattes således:   "2. I de tilfælde, hvor det af hensyn til undersøgelsen er nødvendigt med en ubetinget hemmeligholdelse, eller det er nødvendigt at foretage en efterforskning, der hører under en national retslig myndighed, kan forpligtelsen til at opfordre tjenestemanden til at udtale sig udskydes efter underretning af ansættelsesmyndigheden. I så tilfælde kan der ikke indledes en disciplinær forfølgning, før tjenestemanden har fået mulighed for at udtale sig."
Begrundelse
Tilpasning af vedtægten til OLAF-forordningen (nr. 1073/99), om hvilken der i øjeblikket forhandles med Rådet og Kommissionen.
Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 51 – litra b a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Bilag IX – artikel 25
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ba) Artikel 25 affattes således:   "Artikel 25   Hvis der er rejst straffesag mod en tjenestemand for samme forhold, er hans sag først definitivt afgjort, når domstolskendelsen ikke længere kan appelleres. Hvis det er hensigtsmæssigt og muligt, bemyndiges ansættelsesmyndigheden til at træffe disciplinære foranstaltninger over for den tjenestemand, der er omfattet af undersøgelsen, før den endelige dom er afsagt."
Ændringsforslag  34 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 52 – litra -a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Bilag X – artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) I artikel 8 indsættes følgende stykke:   "Tjenestemænd, der deltager i videreuddannelse i Bruxelles i henhold til vedtægtens artikel 24a, og som har fået bevilget hvileferie, jf. stk. 1 i denne artikel, kombinerer normalt deres videreuddannelsesperioder i Bruxelles med deres hvileferie."
Begrundelse
Dette ændringsforslag har til formål at sikre, at den særlige ferie, der bevilges tjenestemænd, som arbejder under specielt vanskelige vilkår i tredjelande (en uge ekstra op til fem gange), kombineres med videreuddannelsesperioder i Bruxelles. Flybilletter godtgøres ved både denne type ferie og ved videreuddannelse. Forslaget skal reducere EU-medarbejderes fravær fra deres arbejdspladser i tredjelande gennem en sammenlægning af rejserne.
Ændringsforslag  35 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 52 – litra -a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Bilag X – artikel 9
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) Artikel 9 affattes således:   "1. Tjenestemanden kan efter ønske og under hensyn til de tjenstlige krav tage den årlige ferie samlet eller delt. Ferien skal dog mindst én gang omfatte en periode på 14 arbejdsdage. Den årlige ferie må ikke overstige 37 dage, hvortil der bør lægges rejsedage i overensstemmelse med artikel 7 i bilag V.   2. Den i artikel 8 omtalte hvileferie kan ikke overstige en periode på 15 arbejdsdage pr. tjenesteår, inklusive rejsedage."
Begrundelse
Forslaget skal reducere EU-medarbejderes fravær fra deres arbejdspladser i tredjelande.
Ændringsforslag  36 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 52 – litra b a (nyt) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union Bilag X – artikel 20
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ba) Artikel 20 affattes således:   "Artikel 20   "Tjenestemanden er berettiget til for sig selv, og, såfremt han har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de personer, over for hvem han har forsørgerpligt, og som bor sammen med ham, at få dækket rejseudgifter i forbindelse med hvileferier fra tjenestestedet til det sted, hvor hvileferien er bevilget.   Godtgørelsen af disse udgifter ydes efter særlig afgørelse ved fremlæggelse af flybilletter uanset afstand, når der ikke findes jernbaneforbindelse, eller når denne ikke kan benyttes. Ved flyrejser på under otte timer godtgøres kun udgifterne til en flybillet på økonomiklasse."
Begrundelse
Tilpasning til almindelig praksis i medlemsstaterne.

PROCEDURE

Titel	Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU
Referencer	COM(2011)0890 – C7-0507/2011 – 2011/0455(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 19.1.2012
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	CONT 19.1.2012
Ordfører        Dato for valg	Ingeborg Gräßle 12.1.2012
Behandling i udvalg	28.2.2012	29.2.2012
Dato for vedtagelse	20.3.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Andrea Cozzolino, Ryszard Czarnecki, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ingeborg Gräßle, Iliana Ivanova, Bogusław Liberadzki, Monica Luisa Macovei, Jan Mulder, Eva Ortiz Vilella, Crescenzio Rivellini, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Theodoros Skylakakis, Bart Staes, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard, Michael Theurer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zuzana Brzobohatá, Jorgo Chatzimarkakis, Derk Jan Eppink, Christofer Fjellner, Monika Hohlmeier, Ivailo Kalfin, Derek Vaughan

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (24.4.2012)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union
(COM(2011)0890 – C7‑0507/2011 – 2011/0455(COD))

Ordfører for udtalelse: Silvana Koch-Mehrin

PA_Legam

KORT BEGRUNDELSE

Ligestilling mellem mænd og kvinder er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, som er forankret i traktaten og er et af dens formål[1]. Det er et vigtigt mål for EU at integrere ligestillingsprincippet i al EU’s virksomhed og sine egne organer. EU-institutioner bør sætte det bedste eksempel med hensyn til ligestilling mellem kønnene og lige deltagelse for mænd og kvinder. Balance mellem arbejdsliv og privatliv, der også nævnes i Europa 2020-strategien, er af afgørende betydning for arbejdskvaliteten og en forøgelse af beskæftigelsen, også for så vidt angår EU's egne ansatte. Faktisk er det en afgørende forudsætning for at virkeliggøre dette mål. Målsætningen om 75 % beskæftigelse for begge køn kan kun opfyldes, hvis instrumenterne til at skabe balance mellem arbejde og privatliv er på plads. Det er af afgørende betydning for EU-institutionerne at gøre bedst mulig brug af den talentmasse, som EU tilbyder, ved at anvende personalets kreativitet og innovation fuldt ud og samtidig tage hensyn til både mænds og kvinders potentiale, hvis EU ønsker at kunne leve effektivt op til fremtidens udfordringer.

Kommissionens forslag tager sigte på at ændre Den Europæiske Unions personalevedtægt. Formålet er at vedtage en samlet pakke, der giver besparelser på de administrative udgifter og stabile rammer med hensyn til betingelserne for aflønning og karriere. Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag, som er et resultat af omfattende samråd med de interesserede parter. I en tid med budgetstramninger tilstræber Kommissionen at finde en balance mellem at opnå nødvendige besparelser og sikre, at den europæiske offentlige tjeneste fungerer på passende måde, således at den kan tiltrække og holde på højt kvalificerede fagfolk, der er villige til at flytte og arbejde for europæiske interesser i et multinationalt miljø.

I 2004 gennemførte Den Europæiske Union en gennemgribende personalereform og gjorde sin personalevedtægt til en af de mest moderne i sin tid. Der blev indført en ny præstationsorienteret og meritbaseret karrierestruktur, en ny kontraktstatus for ansatte, der udfører andet end kerneopgaver, en reform af pensionssystemet, nye arbejdsmetoder og familievenlige arbejdsvilkår samt bestemmelser om forældreorlov, familieorlov og nye deltidsrettigheder.

Der blev første gang indført flekstid i Kommissionen i 1986, og den blev derefter ændret i 1991. Det var dog først i 2007, at man i realiteten begyndte at anvende flekstid i Kommissionen. Med hensyn til telearbejde har der været flere pilotprojekter med henblik på at indføre anvendelsen af telearbejde i Kommissionen. Imidlertid vedtog Kommissionen først den 18. december 2009 en afgørelse om gennemførelse af telearbejde for sit personale fra 2010 - 2015.

På trods af alle disse bestræbelser mener ordføreren, at de ændringer, der blev indført i 2004 samt det foreliggende forslag fra Kommissionen, ikke vil kunne sikre en vellykket balance mellem arbejdsliv og familieansvar, hvilket er en ønskelig forudsætning for at sikre personalets trivsel og dermed for, at den europæiske offentlige tjeneste kan fungere effektivt og moderniseres yderligere.

De fleksible arbejdsordninger fokuserer på resultatbaseret ledelse og en formålsbaseret indsats, samtidig med at de ansatte får større frihed til at tilrettelægge arbejdstiden. I øjeblikket er disse alternative arbejdstidsordninger imidlertid ikke tilgængelige for alle ansatte i EU’s offentlige tjeneste.

Det er derfor, at ordføreren foreslår, at det bør være obligatorisk for alle EU-institutioner at give mulighed for fleksible arbejdsordninger, også for ledere. Balancen mellem arbejds- og privatliv berører hvert enkelt medlem af arbejdsstyrken, og derfor er der ingen objektiv grund til at undtage ledere. Ledelsen forventes at gå forrest med et godt eksempel. Sådan en undtagelse vil være imod lige behandling af hele arbejdsstyrken. Der er desuden vægtige grunde til at antage, at antallet af ansøgninger fra kvindelige kandidater til ledelsesstillinger vil falde, hvis kandidaterne mister retten til flekstid, når de udnævnes til en ledende stilling. Kvinder bør derimod tilskyndes til at søge både chef- og mellemlederstillinger.

De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed skal desuden indføre telearbejde som en mulig arbejdsordning, fordi dette har vist sig meget fordelagtigt. Blandt disse fordele kan nævnes følgende: høj grad af selvstændighed, øget kompetenceudvikling, mindre stress, større motivation til bedre præstationer og kortere transporttid, hvilket medfører mindre forurening. Det er også ønskeligt med henblik på omkostningsbesparelser, fastholdelse af personale og bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

For så vidt angår listen over personer, der er berettigede til deltidsarbejde, mener ordføreren, at enlige forældre også bør have ret hertil uanset barnets alder og bør medtages på listen.

Aktiv deltagelse og inddragelse af mænd i foranstaltninger til forening af arbejdsliv og familieliv er meget vigtig for at skabe balance, eftersom både kvinder og mænd kan nyde godt af familievenlige beskæftigelsespolitikker og af ligelig fordeling af ulønnet arbejde og ansvar i husholdningen. Der bør i denne sammenhæng tages særligt hensyn til at gøre noget ved kønsstereotyper, f.eks. med hensyn til at tage forældreorlov. Utilstrækkelige bestemmelser om forældreorlov medfører stadigvæk karriereproblemer. I dag er det hovedsageligt kvinder, der står over for dette problem. Derfor foreslår ordføreren at ændre tilgangen til forældreorlov. Ordføreren foreslår også, at godtgørelsen i forbindelse med forældreorlov forøges for at tilskynde begge forældre til at deltage aktivt i foranstaltninger til forening af arbejds- og privatliv.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for, at der kan ansættes højt kvalificeret personale med hensyn til produktivitet og integritet på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt.	(2) Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for, at der kan ansættes højt kvalificeret personale med hensyn til produktivitet og integritet på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere og under behørig hensyntagen til balance mellem kønnene, og at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt.
Begrundelse
I betragtning af at 51 % af den europæiske befolkning er kvinder, har dette ændringsforslag til formål at medtage kønsbalancen som et objektivt kriterium i forbindelse med rekrutteringsrammerne på linje med den geografiske dimension for at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder, samtidig med at de principper, der er baseret på kvalifikationer og den højeste effektivitetsstandard, bibeholdes.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Ligestilling og ikke-forskelsbehandling er centrale værdier i EU-institutionernes funktionsmåde, og en bedre kønsfordeling skal opnås på alle personaleniveauer. For at opfylde målene for ligestilling og ikke-forskelsbehandling skal mere effektive politikker udvikles for at indvirke på de forskellige institutioners rekruttering, uddannelse og daglige funktion.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) Det er almindelig praksis inden for aktuarområdet at basere sig på historiske observationer over 20-40 år af rentesatser og lønudvikling, når balancen i pensionsordninger skal sikres. De glidende gennemsnit for rentesatser og lønudvikling bør derfor udvides til 30 år med en overgangsperiode på 8 år.	(9) Det er almindelig praksis inden for aktuarområdet at basere sig på historiske observationer over 20-40 år af rentesatser og lønudvikling, når balancen i pensionsordninger skal sikres. De glidende gennemsnit for rentesatser og lønudvikling bør derfor udvides til 30 år med en overgangsperiode på 8 år. Reformen af pensionsordningen bør tage hensyn til den allerede eksisterende pensionskløft mellem kvinder og mænd og den potentielle effekt, denne reform vil have på pensionerne til kvinder, især dem i de laveste lønklasser.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15) Fleksible arbejdstidsordninger er et væsentligt element i en moderne og effektiv offentlig administration, idet de er til fordel for familievenlige arbejdsvilkår og en passende kønsfordeling i institutionerne. Der bør derfor være en klar reference til disse ordninger i personalevedtægten.	(15) Fleksible arbejdstidsordninger og adgang til telearbejdsordninger er væsentlige elementer i en moderne og effektiv offentlig administration, idet de er til fordel for familievenlige arbejdsvilkår, især i tilfælde af enlige forsørgere, og en effektiv kønsfordeling i institutionerne. Der bør derfor være en klar reference til disse ordninger i personalevedtægten.
Begrundelse
Telearbejde er del af en moderniseringstendens i organisationer og institutioner, som fokuserer mere på resultatbaseret ledelse og formålsbestemt indsat, og giver større fleksibilitet i arbejdet og dermed bidrager til at skabe balance mellem arbejds- og privatliv. Blandt disse fordele kan nævnes følgende: høj grad af selvstændighed, frihed til at tilrettelægge arbejdstiden, større selvstændiggørelse, mindre stress, større motivation til bedre præstationer og kortere transporttid, hvilket medfører mindre forurening. Det er også ønskeligt af hensyn til omkostningsbesparelser og fastholdelse af personalet.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. -1 (nyt) Personalevedtægten Artikel 1d – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -1. I artikel 1d, stk. 1, første afsnit, indsættes som andet punktum:   "Med henblik herpå er institutionerne forpligtet til at sikre, at 40 % af AD-stillingerne er besat af kvinder."
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 1 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 1e – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1a. Artikel 1e, stk. 1, affattes således:   "1. Tjenestemænd i aktiv tjeneste er omfattet af foranstaltninger af social art, herunder specifikke foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv såsom børnepasningsmuligheder, der vedtages af institutionerne, og af serviceydelser, der ydes af de sociale velfærdsorganer, der er omtalt i artikel 9. Tidligere tjenestemænd kan være omfattet af et begrænset antal foranstaltninger af social art."
Begrundelse
Dette ændringsforslag har til formål at indføre en specifik reference til foranstaltninger, der kan forene arbejds- og familieliv, såsom børnepasningsmuligheder, med henblik på at sikre familievenlige arbejdsvilkår som en forudsætning for, at EU’s offentlige tjeneste kan fungere effektivt og moderniseres yderligere.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 8 Personalevedtægten Artikel 27 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Ingen stillinger er forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat. Ansættelserne skal sikre, at institutionerne råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse ansættes på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater og under behørig hensyntagen til balance mellem kønnene. Ingen stillinger er forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat.
Begrundelse
I betragtning af, at 51 % af den europæiske befolkning er kvinder, har dette ændringsforslag til formål at medtage kønsbalancen som et objektivt kriterium i forbindelse med rekrutteringsrammerne på linje med den geografiske dimension for at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder, samtidig med at de principper, der er baseret på kvalifikationer og den højeste effektivitetsstandard, bibeholdes.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 13 Personalevedtægten Artikel 42a
Kommissionens forslag Ændringsforslag 13. I artikel 42a foretages følgende ændringer: 13. Artikel 42a affattes således:   "Artikel 42a a) I stk. 1, andet punktum, ændres "institutionerne" til "de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed". Enhver tjenestemand har for hvert barn ret til en forældreorlov af en varighed på højst seks måneder, under hvilken der ikke udbetales grundløn, og som skal tages i de første tolv år efter barnets fødsel eller adoption. Orlovens varighed kan fordobles for enlige forsørgere, der anerkendes som sådanne ifølge de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der vedtages af de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed, samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutionens læge. Orloven kan opdeles i flere perioder, hver af en varighed på mindst en måned. b) I stk. 3, sidste punktum, ændres "tilpasses" til "ajourføres". Under forældreorloven bevarer tjenestemanden sit medlemskab af de sociale sikringsordninger. Han erhverver fortsat pensionsrettigheder og bevarer retten til børnetilskud og uddannelsestillæg for børn, som han har forsørgerpligt over for. Han bevarer ligeledes sin stilling, sin ret til at avancere til højere løntrin og muligheden for at komme i betragtning ved forfremmelse. Orloven kan tages i form af en periode helt uden arbejde eller i form af halvtidsarbejde. Hvis forældreorloven tages i form af halvtidsarbejde, fordobles den maksimale varighed, der er nævnt i stk. 1. Under forældreorloven har tjenestemænd krav på en godtgørelse på 60 % af deres månedlige grundløn, dog højst et maksimumsbeløb på 2 552,40 EUR, eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, men de må ikke udføre nogen anden form for lønnet arbejde. Institutionen afholder hele bidraget til de i artikel 72 og 73 fastsatte sociale sikringsordninger, og dette beregnes på grundlag af tjenestemandens grundløn. I tilfælde af en orlov i form af halvtidsarbejde finder denne bestemmelse dog kun anvendelse på forskellen mellem den fulde grundløn og den forholdsvis nedsatte grundløn. For den faktisk udbetalte del af grundlønnen beregnes tjenestemandens bidrag ved anvendelse af de samme procenter som dem, der ville blive anvendt ved fuldtidsarbejde.   Godtgørelsen, der beregnes som anført i stk. 2, må ikke være mindre end 1 592,50 EUR om måneden, eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, for enlige forsørgere og forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutionens læge, som omhandlet i stk. 1, og i de første tre måneder af forældreorloven, når faderen tager denne under barselsorloven, eller en af forældrene tager den umiddelbart efter barselsorloven, under adoptionsorloven eller umiddelbart efter adoptionsorloven.   Forældreorloven kan forlænges med yderligere seks måneder med en godtgørelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 2. For enlige forsørgere som omhandlet i stk. 1 kan forældreorloven forlænges med yderligere 12 måneder med en ydelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 3.   Beløbene i denne artikel ajourføres på de samme betingelser som lønnen."
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 21 – litra d Personalevedtægten Artikel 55 – stk. 4
Kommissionens forslag Ændringsforslag "4. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed kan indføre flekstidsordninger. Tjenestemænd, som er omfattet af artikel 44, stk. 2, kan ikke ved tilrettelæggelsen af deres arbejdstid gøre brug af sådanne ordninger." "4. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed indfører flekstidsordninger."
Begrundelse
Flekstidsordninger gør det muligt at forene arbejds- og privatliv og fremme en passende kønsbalance i institutionerne, samtidig med at arbejdstidsforpligtelserne overholdes. Det bør være obligatorisk for alle EU-institutioner og ‑organer at give mulighed for flekstidsordninger. Balancen mellem arbejds- og privatliv berører hvert enkelt medlem af arbejdsstyrken; der er ingen objektiv grund til at undtage ledere. Ledelsen forventes at gå forrest med et godt eksempel. Sådan en undtagelse vil være imod lige behandling af hele arbejdsstyrken.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 21 – litra d a (nyt) Personalevedtægten Artikel 55 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   da) Følgende stykke tilføjes:   "De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed indfører specifikke ordninger for at give en tjenestemand, der vender tilbage fra barselsorlov, mulighed for at amme eller pumpe mælk ud ved at give en fritagelse fra arbejdet på mindst to timer om dagen til dette formål.   Disse ordninger gælder for hver hele arbejdsdag. Hvis en tjenestemand ikke arbejder hele dage, skal arbejdsfritagelse for at amme eller pumpe mælk ud reduceres til et minimum på én time.   De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed skal sørge for et passende miljø, hvori der kan ammes eller pumpe mælk ud."
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 21 – litra d b (nyt) Personalevedtægten Artikel 55 – stk. 4 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   db) Følgende stykke tilføjes:   "4b. De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed indfører telearbejde som en mulig arbejdsordning."
Begrundelse
De enkelte institutioners ansættelsesmyndighed indfører telearbejde som en mulig arbejdsordning, fordi dette har vist sig meget fordelagtigt. Blandt disse fordele kan nævnes følgende: høj grad af selvstændighed, frihed til at tilrettelægge arbejdstiden, større selvstændiggørelse, mindre stress, større motivation til bedre præstationer og kortere transporttid, hvilket medfører mindre forurening. Det er også ønskeligt med henblik på omkostningsbesparelser, fastholdelse af personale og bedre balance mellem arbejds- og familieliv.
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 22 – litra -a (nyt) Artikel 55a – stk. 2 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) I stk. 2, første afsnit, indsættes følgende litra efter litra b):   "ba) for at tage sig af et barn, uanset barnets alder, hvis tjenestemanden er enlig forsørger".
Begrundelse
Enlige forsørgere bør have ret til arbejde på deltid uanset barnets alder, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2011 om enlige mødres situation.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 22 – litra a a (nyt) Personalevedtægten Artikel 55a – stk. 2 – litra b b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -aa) I stk. 2, første afsnit, indsættes følgende litra:   "bb) for at tage sig af et barn på under 14 år, hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke overstiger 5 % af den normale arbejdstid. I dette tilfælde finder artikel 3 i bilag IV a ikke anvendelse"
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 26 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 58
Kommissionens forslag Ændringsforslag   26a. Artikel 58 affattes således:   "Artikel 58   Ud over den ferie og orlov, der er omhandlet i artikel 57, har tjenestemænd mod fremlæggelse af lægeattest ret til en barselsorlov på tyve uger. Barselsorloven kan tidligst påbegyndes seks uger inden den i attesten anførte forventede fødselsdato og slutter tidligst 14 uger efter nedkomsten. I tilfælde af flerfødsel, for tidlig fødsel eller fødsel af et barn med et handicap eller en alvorlig sygdom er orloven på 24 uger. I denne bestemmelse forstås ved for tidlig fødsel en fødsel, der finder sted inden udgangen af den 34. svangerskabsuge.   De samlede omkostninger ved betalinger til barselsorlov for alle tjenestemænd og øvrige ansatte, herunder assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, skal afholdes af institutionernes fælles sociale sikringsordning fra en sådan orlovs første dag.   Tjenestemænd og øvrige ansatte, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, må ikke få deres kontrakt opsagt under graviditeten. Kvinder på barselsorlov, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, må ikke få deres kontrakt opsagt, før barselsorloven er afsluttet.
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 32 a (nyt) Personalevedtægten Artikel 67 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag   32a) Artikel 67, stk. 3, affattes således:   "3. Ansættelsesmyndigheden kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn har et handicap eller en længerevarende sygdom, der udgør en tung byrde for tjenestemanden."
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 46 a (nyt) Personalevedtægten Bilag V – artikel 6
Kommissionens forslag Ændringsforslag   46a) Artikel 6 i bilag V affattes således:   "Artikel 6   Der kan gives tjenestemanden tjenestefrihed efter egen anmodning uden for den årlige ferie. Især i de følgende tilfælde gives en sådan inden for følgende grænser, ved:   – tjenestemandens indgåelse af ægteskab: fire dage   – tjenestemandens flytning: indtil to dage   – ægtefælles alvorlige sygdom: indtil tre dage   – ægtefælles død: fire dage   – alvorlig sygdom hos en slægtning i opstigende linje: indtil to dage   – en i opstigende linje slægtnings død: to dage   – et barns indgåelse af ægteskab: to dage   – fødsel af et barn: ti dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen   – fødsel af et handicappet eller alvorligt sygt barn: 20 dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen   – hustruens død under barselsorlov: et antal dage svarende til den resterende barselsorlov; hvis hustruen ikke er tjenestemand, beregnes den resterende barselsorlov ved analog anvendelse af vedtægtens artikel 58   – et barns alvorlige sygdom: indtil to dage   – et barns meget alvorlige sygdom, attesteret af en læge, eller hospitalsindlæggelse af et barn på højst 12 år: indtil fem dage   – et barns død: fire dage   – adoption af et barn: 20 uger, og 24 uger ved adoption af et handicappet barn.   Hvert adopteret barn giver ret til tjenestefrihed i en enkelt periode, som kan deles mellem adoptivforældrene, hvis de begge er tjenestemænd. Tjenestefriheden gives kun, hvis tjenestemandens ægtefælle mindst er halvtidsbeskæftiget med lønnet arbejde. Hvis ægtefællen arbejder uden for EU-institutionerne og opnår en lignende tjenestefrihed, fratrækkes et tilsvarende antal dage i tjenestemandens tjenestefrihed.   Ansættelsesmyndigheden kan om nødvendigt bevilge en supplerende tjenestefrihed i tilfælde, hvor adoptivforældrene eller en af disse ifølge den nationale lovgivning i det land, hvor adoptionsproceduren foregår, skal tage ophold i det pågældende land, og dette er et andet land end det, hvor den tjenestemand, der adopterer barnet, er ansat.   Der gives ti dages tjenestefrihed, hvis tjenestemanden ikke har ret til den samlede tjenestefrihed på 20 eller 24 uger i henhold til dette led, første punktum; den supplerende tjenestefrihed gives kun én gang for hvert adopteret barn.   Endvidere kan institutionen give tjenestefrihed i tilfælde af faglig videreuddannelse, inden for rammerne af det program for faglig videreuddannelse, som institutionen har fastlagt i medfør af vedtægtens artikel 24a.   I forbindelse med denne artikel behandles en tjenestemands ugifte partner på samme måde som en ægtefælle, forudsat at de første tre betingelser i bilag VII, artikel 1, stk. 2, litra c), er opfyldt."
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 49 – litra -a (nyt) Bilag VII – artikel 1 – stk. 2 – litra c – nr. iv
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) Artikel 1, stk. 2, litra c), nr. iv), udgår.
Begrundelse
Denne bestemmelse medfører forskelsbehandling af registrerede partnere, der kan have mulighed for at indgå ægteskab i henhold til national ret, men da lovgivningen også giver mulighed for at indgå et registreret partnerskab, har de valgt denne mulighed.
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 19 Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte Artikel 47
Kommissionens forslag Ændringsforslag 19. Artikel 47, stk. 1, litra a), affattes således: 19. Artikel 47 affattes således:   "Artikel 47   Undtagen ved dødsfald ophører ansættelsesforholdet for en midlertidig ansat: "ved udgangen af den måned, i hvilken den ansatte fylder 65 år, eller undtagelsesvist på det tidspunkt, der fastsættes i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), andet afsnit, i vedtægten, eller" a) ved udgangen af den måned, i hvilken den ansatte fylder 65 år, eller i givet fald på et tidspunkt fastsat i henhold til artikel 50c, stk. 2, eller   b) for kontrakter på bestemt tid:   i) på det tidspunkt, der er fastlagt i kontrakten   ii) ved udløbet af den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten, og som giver den ansatte eller institutionen mulighed for at opsige kontrakten, inden den udløber. Opsigelsesfristen kan ikke være kortere end en måned for hvert tjenesteår, idet den dog mindst skal være på en måned og højst kan være på tre måneder. For en midlertidigt ansat, hvis kontrakt er blevet fornyet, kan den højst være på seks måneder. Opsigelsesfristen kan ikke begynde at løbe under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, medmindre denne orlov overstiger tre måneder. Opsigelsesfristen suspenderes desuden under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, dog med ovenstående begrænsninger. Hvis institutionen opsiger kontrakten, er den ansatte berettiget til en godtgørelse svarende til en tredjedel af grundlønnen for tiden mellem dagen for fratrædelse fra tjenesten og den dag, hvor hans kontrakt ville være udløbet   iii) i tilfælde, hvor den ansatte ikke længere opfylder de i artikel 12, stk. 2, litra a), fastsatte betingelser, og med forbehold af den i nævnte artikel fastsatte undtagelse. Såfremt en sådan undtagelse ikke bevilges, gælder den i nr. ii) i nærværende litra fastsatte opsigelsesfrist, eller   c) for kontrakter på ubestemt tid:   i) ved udløbet af den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten; opsigelsesfristen kan ikke være kortere end en måned for hvert tjenesteår, idet den dog mindst skal være på tre måneder og højst kan være på ti måneder. Opsigelsesfristen kan ikke begynde at løbe under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, medmindre denne orlov overstiger tre måneder. Opsigelsesfristen suspenderes desuden under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, dog med ovenstående begrænsninger eller   ii) i tilfælde, hvor den ansatte ikke længere opfylder de i artikel 12, stk. 2, litra a), fastsatte betingelser, og med forbehold af den i nævnte artikel fastsatte undtagelse. Såfremt en sådan undtagelse ikke bevilges, gælder den i nr. i) i nærværende litra fastsatte opsigelsesfrist."
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 33 a (nyt) Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte Artikel 139 – stk. 1 – litra d
Kommissionens forslag Ændringsforslag   33a. Artikel 139, stk. 1, litra d), affattes således:   "d) under hensyntagen til, at tillid er grundlaget for arbejdsrelationen mellem medlemmet og dennes akkrediterede parlamentariske assistent, ved udløbet af den i kontrakten fastsatte opsigelsesfrist, der giver den akkrediterede parlamentariske assistent eller Europa-Parlamentet, der handler efter anmodning fra det eller de medlemmer af Europa-Parlamentet, som den akkrediterede parlamentariske assistent er ansat til at bistå, ret til at opsige kontrakten, inden den udløber. Opsigelsesfristen kan ikke være kortere end en måned for hvert tjenesteår, idet den dog mindst skal være på en måned og højst kan være på tre måneder. Opsigelsesfristen kan ikke begynde at løbe under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, medmindre denne orlov overstiger tre måneder. Opsigelsesfristen suspenderes desuden under en graviditet, for hvilken der behørigt er udstedt en lægeerklæring, eller under barsels- eller sygeorlov, dog med ovenstående begrænsninger"

PROCEDURE

Titel	Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU
Referencer	COM(2011)0890 – C7-0507/2011 – 2011/0455(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 19.1.2012
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	FEMM 19.1.2012
Ordfører        Dato for valg	Silvana Koch-Mehrin 25.1.2012
Behandling i udvalg	27.3.2012	24.4.2012
Dato for vedtagelse	24.4.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 5 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Emine Bozkurt, Andrea Češková, Iratxe García Pérez, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Nicole Kiil-Nielsen, Silvana Koch-Mehrin, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Barbara Matera, Elisabeth Morin-Chartier, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Franziska Katharina Brantner, Christa Klaß, Ana Miranda, Mariya Nedelcheva, Katarína Neveďalová
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Tamás Deutsch

• [1]  Se artikel 2 og artikel 3, stk. 3, afsnit 2, i EU-traktaten.

PROCEDURE

Titel	Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU
Referencer	COM(2011)0890 – C7-0507/2011 – 2011/0455(COD)
Dato for høring af EP	13.12.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 19.1.2012
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 19.1.2012	CONT 19.1.2012	AFCO 19.1.2012	FEMM 19.1.2012
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	AFCO 28.2.2012
Ordfører        Dato for valg	Dagmar Roth-Behrendt 11.4.2011
Behandling i udvalg	25.1.2012	1.3.2012	27.3.2012
Dato for vedtagelse	25.4.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 3 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Cristian Silviu Buşoi, Vytautas Landsbergis, Eva Lichtenberger, Dagmar Roth-Behrendt
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Alejandro Cercas
Dato for indgivelse	3.5.2012