BETÆNKNING om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning

16.5.2012 - (2012/2029(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Edit Herczog
Ordfører for udtalelse (*): Justas Vincas Paleckis, Udenrigsudvalget
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning

(2012/2029(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde - “EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU” (KOM(2011)0539),

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet (KOM(2011)0540),

–       der henviser til Rådets konklusioner af 24. november 2011 om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde - “EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU”,

–       der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 “Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020”[1],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A7‑0168/2012),

A.     der henviser til, at de aktuelle fælles globale energiudfordringer og opfyldelsen af EU’s ambitiøse energi- og klimamålsætninger kræver en fælles, effektiv og ligelig indsats fra EU's side på internationalt niveau, navnlig ved at styrke den eksterne dimension af EU's energipolitik og ved at indtage en fælles holdning med henblik på at øge diversificering af energikilder og forsyningsveje, forbedre forsyningssikkerheden og støtte en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug;

B.     der henviser til, at verdens befolkning med den nuværende tendens forventes at nå op på 9 mia. i 2050, at det globale energibehov vil stige med 40 % i 2030, primært i ikke-OECD-lande, og at den globale konkurrence om fossile brændstofressourcer fra de nye vækstøkonomier vil skærpes;

C.     der henviser til, at EU's afhængighed af energiimport formentlig vil stige i løbet af det næste årti som følge af, at ressourcerne i form af fossile brændstoffer slipper op, til trods for et øget bidrag fra vedvarende energikilder, forøget energieffektivitet og forskning i energiteknologier;

D.     der henviser til, at energieffektivitet er af central betydning for en nedbringelse af EU's afhængighed af energi fra udlandet og en forøgelse af EU's geopolitiske uafhængighed og energiforsyningssikkerhed, idet EU bruger over 400 mia. euro årligt på import af energi; der henviser til, at opfyldelse af målet om en energibesparelse på mindst 20 % ikke alene vil forbedre vores energisikkerhed, men også reducere pengeoverførslerne fra EU's økonomier til de energiproducerende lande med mindst 50 mia. euro om året;

E.     der henviser til, at det er en vigtig prioritet EU at sikre og udvikle interne fossile brændstofkilder, navnlig de betydelige reserver, der for nylig er opdaget i Middelhavet, og som vil mindske Europas afhængighed af energiimport; der henviser til, at der er store muligheder for at udvikle og udnytte fossile brændstofkilder i samarbejde med EU's nabolande;

F.     der henviser til, at EU i dag som digital økonomi og digitalt samfund er langt mere afhængig af en vedvarende og pålidelig elektricitetsforsyning end nogensinde før;

G.     der henviser til, at EU allerede er en stor importør af fossile brændstoffer og bliver stadig mere afhængig af importer og stadig mere sårbar over for eksterne leverandører og transitlande, men at det på den anden side giver EU en betydelig indflydelse som vigtig kunde på de globale energimarkeder;

H.     der henviser til, at en voksende befolkning og stigende levestandard kan få efterspørgslen efter energi til at stige med 40 % inden 2030, og at EU's høje og stigende afhængighed af import kræver politikker, som afspejler og forholder sig til denne mulige udvikling;

I.      der henviser til, at en fælles ekstern energipolitik, som bygger på solidaritet, diversificering og strategisk samarbejde også med de store energiforbrugende lande samt på fremme af interne vedvarende energikilder, vil kunne skabe synergier i retning af at sikre energiforsyningen for EU og øge EU's handleevne i udenrigspolitiske anliggender samt Unionens troværdighed som global aktør, også med hensyn til klimaændringerne;

J.      der henviser til, at virksomheder fra tredjelande drager nytte af åbningen af EU's energimarked, men at uigennemsigtige handler og fjendtlig overtagelse fra sådanne virksomheders side udgør en trussel, som kræver en streng anvendelse af EU's konkurrenceregler og anden relevant lovgivning for at sikre et velfungerende indre marked med diversificeret energiforsyning og forhindre fremtidige råolie- og gasforsyningsafbrydelser og –kriser;

K.     der henviser til, at medlemsstaterne bliver stadig mere indbyrdes forbundne, og at bestræbelser på at sikre energiforsyningen udelukkende på nationalt plan derfor har vist sig at være utilstrækkelige og ude af stand til at sikre samtlige EU-medlemsstaters interesser på lang sigt;

L.     der henviser til, at behovet for udvikling af energiinfrastrukturen i stor udstrækning er blevet anerkendt af EU, men at den nødvendige investeringsindsats stadig mangler;

M.    der henviser til, at kun et fuldt integreret europæisk energimarked, der fungerer efter princippet om solidaritet i tilstrækkelig grad kan løse udfordringerne i forbindelse med energiforsyningssikkerhed, som skyldes forskellene i energiimportens sammensætning og andel i de forskellige medlemsstater;

N.     der henviser til, at det er af yderste vigtighed at sikre sammenhæng og konsekvens i EU's eksterne energiforbindelser med vigtige producent-, transit- og forbrugerlande, og at strategisk og politisk koordinering blandt medlemsstaterne i forhandlinger med magtfulde energileverandører i tredjelande er altafgørende;

O.     der henviser til, at forbindelser på energiområdet kræver forudsigelighed, stabilitet og langsigtede investeringer;

P.     der henviser til, at udfordringen i forbindelse med energiforsyningssikkerhed består i at afhjælpe usikkerheder, som giver anledning til spændinger mellem stater, og reducere manglende effektivitet på markedet, som modvirker handelsfordelene for såvel leverandører som forbrugere;

Q.     der henviser til, at de arktiske områder skønnes at rumme en tredjedel af verdens uopdagede gas og 13 % af den uopdagede olie;

Det indre energimarked – bedre koordinering på EU-niveau

1.      understreger, at der er behov for at sikre, at den grænseoverskridende energiinfrastruktur inden for EU udvikles fuldt ud; understreger også, at der er behov for en stærk koordinering mellem medlemsstaternes politik og fælles handling med hensyn til ekstern energipolitik og energisikkerhed, idet man anerkender vigtigheden af gennemsigtighed og fuld gennemførelse af det indre energimarked i overensstemmelse med EU’s langsigtede energi- og klimamålsætninger;

2.      mener, at energipolitik skal være en integreret og fremtrædende del af den fælles udenrigspolitik og bør uddybes og gennemføres i synergi med andre politikker, der har en ekstern dimension;

3.      fremhæver, at EU under hensyntagen til såvel de aktuelle økonomiske forhold som målet om at opnå et ægte fælles energimarked i EU bør prioritere investeringer i infrastruktur, som gør det muligt gradvis at øge kapaciteten med marginale investeringsomkostninger, hvorved det fælles marked vil kunne nyde godt af en optimeret anvendelse af energiinfrastrukturen og samtidig kunne sikre og fremme forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed på en omkostningseffektiv måde;

4.      minder om Parlamentets anmodning om, at der udarbejdes planer for et europæisk energifællesskab, som skal indebære et stærkt samarbejde om energinetværk og europæisk finansiering af nye energiteknologier med henblik på at overvinde opsplitningen af den europæiske energipolitik og give EU en stærk international stemme i Unionens energiforbindelser;

5.      opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag om at oprette et energiobservationscenter med det formål at skabe større viden om energiimportmarkederne og forbedre analysen af eksportmarkederne;

6.      mener, at et velfungerende, sammenkoblet og integreret indre energimarked i Europa kan forbedre forsyningssikkerheden betydeligt selv på kort sigt, og at det spiller en afgørende rolle for en vellykket ekstern europæisk energipolitik; mener endvidere, at den europæiske lovgivning på energiområdet er central i processen med at opbygge det interne energimarked og bør fremmes i partnerlande ved at øge kendskabet til dens formål, fordele og goder; påpeger, at det overordnede mål er at sikre, at EU's eksterne energipolitik og medlemsstaternes bilaterale aftaler er i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning;

7.      understreger, at Kommissionen og EU's Udenrigstjeneste skal sikre, at alle EU’s multilaterale og bilaterale aftaler, især partnerskabs- og samarbejdsaftaler, er i fuld overensstemmelse med EU's regler for det indre marked; understreger, at sådanne aftaler bør sikre gensidighed, lige vilkår og gennemsigtighed for at skabe en sikker retlig ramme for EU-investorer i energiforsynings- og transitlande;

8.      opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre et forbundet indre energimarked, som kan modstå udefrakommende pres og forsøg på at bruge energiforsyning og -priser som et redskab til udenrigspolitisk pres; understreger derfor behovet for at øge ressourcerne til projekter, der forbinder energimarkederne i EU, og fuldende de europæiske gas- og el-infrastrukturnet inden udgangen af 2015, navnlig sammenkoblingsplanen for Østersølandene som fastsat i EU's tredje energipakke;

9.      understreger, at et velfungerende indre marked kræver, at energi, der importeres til EU, når den har nået EU's område, er fuldt omfattet af reglerne for det indre energimarked, og at EU derfor bør stræbe efter lovgivningsmæssig konvergens med nabolande, som er villige til at opfylde EU's regler for det indre energimarked; understreger energifællesskabets betydning og rolle i denne forbindelse;

10.    opfordrer Kommissionen til at støtte oprettelsen af et omfattende EU-system for indeksregulering af gaspriser, der bygger på markedspriserne for gas, således at alle gashandelsvirksomheder i EU kan handle med eksterne gasleverandører på en mere retfærdig og forudsigelig måde, uafhængigt af oliepriserne, og således at konkurrencen på EU's indre gasmarked kan fremmes yderligere;

11.    understreger, at den styrke, der hidrører fra integrationen af det indre energimarked og infrastrukturen, bør udnyttes til fulde ved at kombinere medlemsstaternes og EU's midler, ekspertise og kapaciteter; opfordrer derfor til en større gennemsigtighed og til, at EU inddrages mere i forhandlingerne om aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, da disse aftaler også kan have en indvirkning på, hvordan EU's indre energimarked fungerer; støtter Kommissionens tiltag for større gennemsigtighed og informationsdeling mellem medlemsstaterne og kræver øget anvendelse af eksisterende konkurrenceforanstaltninger for at sikre, at EU-lovgivningen ikke bliver omgået;

12.    fremhæver Parlamentets øgede ansvar på energiområdet i henhold til artikel 194 i TEUF og kræver passende inddragelse af Parlamentet i alle informations- og høringsprocesser med hensyn til den eksterne energipolitik; understreger i denne forbindelse, at deling af data vedrørende EU’s, EU's finansielle institutioners eller andre fællesskabsorganers fælles aktioner, programmer og projekter bør omfatte Parlamentet;

13.    glæder sig over, at Republikken Moldova og Ukraine er tiltrådt, samt at Armenien og Georgien har opnået observatørstatus i energifællesskabet, hvilket vil medvirke til at forbedre det regionale energisamarbejde gennem et bedre regelsæt for fremtidige partnerskaber mellem EU og disse partnerlande;

14.    gentager Parlamentets opfordring til at lade internationale energiprojekter styre af gennemsigtige mellemstatslige aftaler på medlemsstats- eller EU-niveau; understreger, at energiprojekter, som udelukkende bygger på kommercielle aftaler, indebærer en risiko for såvel investorernes beskyttelse som for den fulde overholdelse af det indre markeds regler;

15.    opfordrer til, at der i overensstemmelse med de strategiske beslutninger om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU etableres større synergier mellem EU's handels- og energipolitik, bl.a. i overensstemmelse med strategien "Energi 2020" og Kommissionens meddelelse energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde;

16.    fremhæver, at det er centralt at styrke den udenrigspolitiske dimension af EU's energipolitik både med hensyn til at forøge EU's energiforsyningssikkerhed og for at forbedre handelsforbindelserne med tredjelande; understreger, at det er nødvendigt at skabe solide rammebetingelser for samarbejdet på energi- og ressourceområdet med vores strategiske handelspartnere, som også i enhver henseende svarer til forholdene på det indre marked for energi;

17.    mener, at en forbedret koordinering mellem medlemsstaterne selv og mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør give medlemsstaterne mulighed for til fulde at drage fordel af EU's politiske og økonomiske vægt; bifalder i denne forbindelse Kommissionens forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet; understreger merværdien af en udtalelse fra Kommissionen og af dennes støtte under forhandlingsprocessen for at sikre, at mellemstatslige aftaler er i overensstemmelse med lovgivningen for det indre marked for energi og EU’s langsigtede energi- og klimamål;

18.    understreger, at oprettelsen af en mekanisme til udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem EU-medlemsstaterne og tredjelande om energipolitik kraftigt vil kunne øge den politiske gennemsigtighed, koordineringen og effektiviteten i EU som helhed;

19.    opfordrer til tættere koordinering mellem Rådet, Kommissionen og EU's Udenrigstjeneste, således at de kan udtale sig og agere kollektivt i forbindelse med emner, der vedrører en fælles udenrigspolitik på energiområdet; understreger behovet for at oprette en energipolitisk hjælpeservice inden for EU's Udenrigstjeneste samt behovet for at involvere EU's delegationer i udførelsen af energidiplomati på stedet;

20.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at identificere handels- og investeringsbarrierer på energiområdet i forholdet til tredjelande og træffe foranstaltninger, hvor det er relevant, til at fjerne disse såvel bilateralt som gennem Verdenshandelsorganisationen;

21.    støtter Rådets forslag om at analysere, hvordan traktaten om energifællesskabet fungerer, samt udarbejdelsen af en køreplan, som gør det muligt at fremskynde moderniseringen af energisektorerne; kræver, at der lægges større vægt på at gennemføre reformer og teknologier såsom intelligente net med henblik på at sætte skub i integrationen af vedvarende energiformer og øge energieffektiviteten; støtter derfor tanker om at sætte nyt liv i traktaten om energichartret og foreslår, at der indføres strategiske partnerskaber til dette formål; gentager, at traktatens sociale dimension skal udvikles til at håndterer problemer som energifattigdom og korruption effektivt;

22.    opfordrer Kommissionen til at fremhæve betydningen af konferencen om energichartret og behovet for at støtte denne med henblik på bedre at udnytte energichartrets potentiale på kerneområder som handel, transit, investeringer og tvistbilæggelse, bl.a. ved at udvide traktaten om energichartret til stater, som endnu ikke har undertegnet og/eller ratificeret dette;

23.    mener, at alle medlemsstater mindst hvert kvartal bør offentliggøre deres gennemsnitlige bilaterale importpris for naturgas og fremsende den til Eurostat, med en forskydning på højst to kvartaler;

24.    mener, at gennemførelsen af en konsekvent og sammenhængende ekstern energipolitik i EU kræver en regelmæssig koordinering mellem medlemsstaterne og Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at afholde regelmæssige drøftelser med medlemsstaterne, navnlig via den foreslåede strategiske gruppe for internationalt energisamarbejde, om EU's og medlemsstaternes prioriteringer og aktiviteter inden for den eksterne energistrategi på såvel politisk plan som på ekspertniveau; opfordrer til, at man inddrager uafhængige energiregulatorer som eksperter i den strategiske gruppe for internationalt energisamarbejde i betragtning af deres erfaring og dybtgående kendskab til, hvordan grænseoverskridende el- og gasmarkeder fungerer;

25.    mener, at Kommissionens forslag til foranstaltninger kunne gøres mere effektive ved at prioritere dem og ved at indføre tidsrammer og handlingsplaner samt ved at indikere de opnåede fremskridt og frister;

26.    mener, at det er afgørende for EU's eksterne energipolitik at sikre sammenhæng mellem de horisontale mål i Lissabontraktaten; opfordrer til, at Parlamentet informeres rettidigt om EU-prioriterede projekter;

27.    opfordrer medlemsstaterne til ikke at indgå kontrakter om energi eller energirelateret teknologiforsyning med tredjelande, som krænker en anden EU-medlemsstats interesser;

28.    er af den opfattelse, at der bør finde regelmæssige drøftelser sted om de udfordringer, EU's eksterne energipolitik står over for, på formelle og uformelle møder for energiministrene i Rådet med inddragelse af og stærk støtte fra den højtstående repræsentant, kommissæren for energi og deres relevante tjenestegrene; sådanne møder burde også bruges til at koordinere en fælles og sammenhængende EU-holdning forud for møder på højt plan i internationale organisationer såsom IEA, FN, Irena, det internationale partnerskab for samarbejde om energieffektivitet og IAEA, hvor det er vigtigt, at EU spiller en mere aktiv og betydningsfuld rolle; mener, at Europa-Parlamentet bør informeres og høres regelmæssigt om alle relevante emner;

29.    mener, at Rådet, når et infrastrukturprojekt af strategisk betydning påvirker energiforsyningssikkerheden for EU som helhed, bør overveje at give Kommissionen mandat til at stå i spidsen for forhandlingerne, og at sådan et mandat også bør overvejes i tilfælde af andre mellemstatslige aftaler, som anses for at have en betydelig indvirkning på EU's langsigtede energipolitiske målsætninger, navnlig EU's energimæssige uafhængighed; opfordrer i denne forbindelse til en ordentlig høring af og kommunikation med Parlamentet;

30.    opfordrer Kommissionen til at udvikle et informationsudvekslingsredskab til at indsamle og offentliggøre relevante oplysninger om medlemsstaternes og EU's administrative og finansielle institutioners energiprogrammer og -projekter i tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen de relevante oplysninger i denne forbindelse;

31.    opfordrer Kommissionen til at overvåge de globale energimarkeder og samarbejde i denne henseende med medlemsstaterne og internationale organisationer såsom IEA; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en retsakt med henblik herpå inden udgangen af 2012;

32.    understreger, at en større spredning af forsyningskilder - herunder nye energikilder - og transitruter samt udvikling af vedvarende energikilder i EU set i lyset af Unionens store afhængighed af energiimport er af største vigtighed og udgør væsentlige elementer til støtte for Unionens eksterne sikkerhedspolitik, strategiske rolle og udenrigspolitiske uafhængighed, kohærens, troværdighed og effektivitet;

33.    opfordrer til, at der udarbejdes en koordineret, fælles EU-politisk strategi for nye energileverandører med særligt fokus på forbedring af konkurrencevilkårene i EU for at skabe mulighed for, at nye leverandører kan komme ind på EU-markedet;

34.    opfordrer til større synergier mellem EU's politikker på handels- og energiområdet på linje med Europa 2020-strategien; understreger behovet for at fremme globale styringsstrukturer for råmaterialer med henblik på at mindske de internationale spændinger på dette område og fremhæver i den forbindelse eksemplet med Det Internationale Energiforum (IEF); betragter indgåelse af langsigtede aftaler med vores strategiske handelspartnere om levering af energi og råmaterialer til rimelige priser som en hovedprioritet; opfordrer derfor EU til at fastlægge en sammenhængende unionsstrategi for indgåelse af energiforsyningsaftaler med disse partnere;

Diversificering - forbedret energiforsyningssikkerhed i EU

35.    understreger, at EU-traktaten kræver solidaritet mellem medlemsstaterne, hvilket bør være en del af både det daglige arbejde og krisehåndteringen inden for den interne og eksterne energipolitik; opfordrer Kommissionen til at komme med en klar definition af "energimæssig solidaritet" med henblik på at sikre, at den overholdes af alle medlemsstater;

36.    påpeger, at EU's stigende afhængighed af importerede fossile brændstoffer vil undergrave Unionens politiske indflydelse og kan have en betydelig indvirkning på dens selvstændighed i beslutningstagningen på andre politikområder, og at kun en fuldstændig omstilling til miljømæssigt sund energiforsyning og energieffektivitet samt sammenkobling, indbyrdes afhængighed og solidaritet mellem medlemsstaterne kan modvirke denne kedelige situation;

37.    understreger, at EU's fælles energipolitik og strategiske mål bør afspejles på passende vis i de eksterne forbindelser, regionale politikker og den europæiske naboskabspolitik;

38.    opfordrer også Kommissionen til at støtte forskning og udvikling inden for egne energiressourcer og til at støtte levering af energi fra diversificerede leverandører, forsyningskilder og transportveje for råstoffer i de enkelte regioner i EU, således at der altid er mindst to forskellige leveringskilder til rådighed for hver region i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet (KOM(2010)0677);

39.    understreger, at EU's eksterne energipolitik bør bidrage til at sikre en sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig energi i overensstemmelse med de overordnede mål for EU's energipolitik om konkurrencedygtighed, forsyningssikkerhed og bæredygtighed samt med EU's energi- og klimamål for 2050;

40.    understreger, at der bør sættes skub i foranstaltninger til diversificering af leverandører, energiforsyningsveje og -kilder til EU under hensyntagen til de vigtigste energi- og infrastrukturkorridorer, navnlig dem, der sigter mod at skabe et egentligt konkurrencepræget gasmarked, nye transitkorridorer (sydkorridoren og Middelhavsområdet), styrke eksisterende korridorer (østkorridoren) og skabe reel konkurrence mellem gasforsyningskilderne ved at øge EU's andel af flydende naturgas (LNG) og ved at finde nye fjerntliggende leverandører (Australien, Canada, USA, Latinamerika, Afrika syd for Sahara, Centralasien osv.);

41.    understreger også betydningen af at forbedre sammenkoblingen af energinettene og færdiggøre elektricitets- og gasinfrastrukturringene i Euro-Middelhavsområdet og det euro-atlantiske område samt sammenkoblingsplanen for energimarkedet i Østersølandene, samtidig med at de eksisterende el- og gaskraftværker og infrastrukturen (sammenkoblinger, net, rørledninger, distributionsnet, lagringsfaciliteter og LNG-terminaler) moderniseres og opgraderes; disse foranstaltninger skal sikre, at ingen EU-medlemsstat forbliver isoleret energimæssigt, og at energi kan flyde frit over hele EU; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede Connecting Europe-facilitet;

42.    opfordrer Kommissionen til at støtte den såkaldte "energisikkerhedsklausul", som skal indgå i handels-, associerings-, partnerskabs- og samarbejdsaftaler med producent- og transitlande, og som vil fastsætte en adfærdskodeks og detaljeret beskrive de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af, at en af parterne ensidigt ændrer betingelserne;

43.    glæder sig over Kommissionens meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde – "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU" (COM(2011)0539); er dog af den opfattelse, at der er behov for yderligere instrumenter baseret på solidaritet mellem EU's medlemsstater for at gøre EU i stand til at beskytte sine energisikkerhedsmæssige interesser, samt at der er behov for at forhandle med eksterne partnere, især i krisesituationer;

44.    opfordrer Kommissionen til at udarbejde et omfattende sæt af kort-, mellemlang- og langsigtede energipolitiske prioriteringer, hvad angår forbindelserne med nabolandene, med henblik på at oprette et fælles juridisk område på baggrund af principper og normer for gældende EU-lovgivning i det indre marked; understreger vigtigheden af yderligere at udvide Det Europæiske Energifællesskab og etablere juridiske kontrolmekanismer for at håndtere mangelfuld gennemførelse af lovgivningen;

45.    støtter en politisk og økonomisk dialog med EU's nabolande om anvendelsen af nye energikilder;

46.    opfordrer til gennemførelse af de eksisterende mekanismer og oprettelse af nye inden for den europæiske naboskabspolitik og sortehavssynergien med henblik på at styrke samarbejdet om større gennemsigtighed og forsynings- og transitsikkerhed;

47.    understreger vigtigheden af at videreudvikle det partnerskab mellem Afrika og EU på energiområdet, som blev iværksat i 2010;

48.    går ind for politisk dialog med Norge og Rusland om en udnyttelse af nye energikilder i Barentshavet, der sikrer beskyttelsen af det sårbare miljø i det arktiske område, og for samarbejde med Norge om import af hydroelektrisk elektricitet via undervandselkabler over lange afstande; opfordrer til en hurtigere udarbejdelse af EU's strategi over for det arktiske område;

49.    betragter ekstern politisk dialog som afgørende for en adskillelse af global økonomisk vækst og brug af energiressourcer og for fremme af mere forudsigelige energimarkeder såvel som gavnlig for de politiske forbindelser; understreger betydningen af dialog med vækstøkonomier såsom Kina, Indien, Brasilien, Indonesien og Sydafrika foruden andre centrale forbrugerlande såsom USA og Japan;

50.    er af den opfattelse, at EU bør fremme udvikling og uddybning af sit energipolitiske samarbejde med tredjelande, der deler de samme værdier og er villige til at deltage i demokratiske reformer og fremme de værdier, som EU bygger på;

51.    glæder sig over Kommissionens anbefalinger om øget politisk samarbejde med naboerne i øst og anser det for afgørende, at Tyrkiets tiltrædelse af energifællesskabstraktaten og åbningen af energikapitlet i EU-tiltrædelsesforhandlingerne behandles som en absolut hastesag; glæder sig desuden over initiativet til en trilog mellem EU, Ukraine og Rusland og understreger, at det er nødvendigt at sikre et dybtgående politisk og administrativt samarbejde med de to partnere;

52.    understreger, at foranstaltninger til at øge den interne produktion af vedvarende energi er afgørende for at mindske EU's afhængighed af import af kulbrinter; fastholder, at EU's energiproduktions- og distributionsstruktur bør revurderes i overensstemmelse med dens langsigtede energi- og klimamål;

53.    minder om, at LNG udgør en væsentlig andel af EU's energiforsyning, og opfordrer til et styrket samarbejde med de vigtigste leverandører og nuværende og fremtidige forbrugere;

54.    understreger, at diversificering bør være ensbetydende med nye, ikke-russiske kilder til olie, gas og el for de medlemsstater, som i alt for høj grad er afhængige af denne ene leverandør; understreger, at russisk gas kun udgør 24 % af EU's samlede gasforbrug, men mellem 48 % og 100 % i 12 af de 27 medlemsstater, og at den dermed har direkte indvirkning på EU's forsyningssikkerhed;

55.    mener, at der med udviklingen af nye ukonventionelle energiteknologier (olieholdigt sand og skifergas fra Canada, USA, Australien, Qatar, Brasilien, Argentina, eftersøgningen efter energi i den arktiske region samt yderligere udvindinger i Irak, Venezuela og Afrika) dukker nye aktører, partnere og regioner op som mulige fremtidige leverandører, og at EU derfor også bør koncentrere sig om til fulde at udnytte denne nye situation og udvikle nye energipartnerskaber med henblik på en diversificering af sine leverandører;

56.    fremhæver, at overgangen til en emissionsfattig energiøkonomi er af stor betydning, men understreger, at det er nødvendigt at bevare konkurrenceevne og innovation, bl.a. gennem egnede handelspolitiske instrumenter; mener, at overgangen til en emissionsfattig energiøkonomi skal ske på en måde, som er tilpasset forholdene i det pågældende geografiske område og den pågældende medlemsstats energisystem, energimiks og geografiske struktur; mener, at denne fremgangsmåde giver mulighed for at fastholde maksimal sikkerhed i energiforsyningen og erhvervslivets konkurrenceevne, men samtidig bevarer den enkelte medlemsstats uafhængighed som fastlagt i traktaterne, opstille betingelser for udnyttelse af medlemsstaternes energiressourcer, vælge mellem forskellige energikilder og at fastlægge energiforsyningens generelle struktur;

57.    anerkender vigtigheden af direkte udlandsinvesteringer fra EU i forbindelse med opførelse og modernisering af energiinfrastrukturen i udviklingslande; understreger samtidig, at der må etableres en passende juridisk beskyttelse for sådanne investeringer, hvilket kan opnås ved at udvide den gældende fællesskabsret til tredjelande (bl.a. ved at styrke og udvide energifællesskabstraktatens anvendelsesområde);

58.    bemærker vigtigheden af et bredt samarbejde i den arktiske region, navnlig blandt lande i den euro-atlantiske sfære;

Bæredygtighed - et styrket partnerskab med forsyningslandene og internationale organisationer

59.    mener, at verdens stigende efterspørgsel efter energi og den høje koncentration af reserver af fossile brændstoffer i overvejende ustabile og udemokratiske lande gør EU sårbar og kraftigt underminerer udviklingen af troværdige, effektive og konsekvente fælles europæiske energipolitikker;

60.    mener, at EU's energipartnerskaber og EU's engagement i globale fora som G20 skal bruges til at fremme mere bæredygtige energikoncepter i tredjelande og samtidig forbedre gennemsigtigheden på markedet, mindske volatiliteten på de internationale markeder og medvirke til at skabe et globalt energimarked, som er mindre sårbart over for pludselige ændringer i forsyningssituationen og afbrydelser i forsyningerne;

61.    understreger behovet for at udvide forbindelserne mellem det europæiske energinet og nabolandene (Vestbalkan, de østlige nabolande, de kaspiske lande, Nordafrika og de mellemøstlige lande) ved at bygge nye samkøringslinjer samt ved at fremme et større reguleret område, der udbreder EU’s standarder for miljø og sikkerhed i størst mulige udstrækning med henblik på at sikre, at enhver type kraftværker i nærheden af EU's grænser lever op til de højeste standarder for nuklear sikkerhed;

62.    understreger vigtigheden af, at man arbejder for infrastrukturprojekter af fælles interesse som defineret i Kommissionens forslag til en forordning om retningslinjer for transeuropæisk energiinfrastruktur og Kommissionens meddelelse om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter; mener, at det i lyset af disse projekters strategiske betydning er afgørende, at de resulterende aftaler med eksterne partnere prioriteres på passende vis, udvikles bæredygtigt og indgås hurtigt inden for et regelbaseret markedssystem;

63     understreger, at der i energidialogen mellem EU og Rusland, hvor EU bør tale med én stemme, bør tages højde for de central- og østeuropæiske medlemsstaters særlige og afhængige situation, idet deres energiforsyningssikkerhed kun kan garanteres ved at sammenkoble infrastrukturen i hele EU og ved til fulde at gennemføre reglerne for det indre energimarked; mener, at dialogen bør omfatte vigtige spørgsmål som adgang til energiressourcer, -net, og -eksportmarkeder, investeringsbeskyttelse, interoperabilitet, kriseforebyggelse og samarbejde, lige konkurrencevilkår og prisdannelse for energiressourcer; understreger, at "Drusjba"-spørgsmålet bør have særlig opmærksomhed, og at der bør træffes særlige foranstaltninger på EU-niveau for at få genoptaget olieleverancerne gennem den lukkede gren;

64.    understreger, at der i takt med, at medlemsstaterne sammenkobler og integrerer deres nationale markeder gennem investeringer i infrastruktur og godkendelse af fælles regler, også bør gøres en indsats for at samarbejde med Rusland med henblik på at finde kreative og gensidigt acceptable foranstaltninger, som sigter mod at mindske uoverensstemmelserne mellem de to energimarkeder;

65.    understreger betydningen af energidialogen med Rusland og en EU-Rusland-køreplan som foreslået af energirådet; fremhæver vigtigheden af at samarbejde på områder, som er til gavn for begge parter, f.eks. fælles forskning og teknologioverførsel navnlig inden for energieffektivitet og vedvarende energi;

66.    opfordrer til, at traktaten om det europæiske energicharter udvides til flere lande, og at deltagerne i energicharterkonferencen arbejder i retning af en aftale, som fører til, at Rusland fuldt ud accepterer principperne i energichartret og de tilhørende protokoller;

67.    slår til lyd for en styrkelse af det strategiske partnerskab med Rusland gennem indgåelsen af en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale; fremhæver, at denne nye aftale skal være i fuld overensstemmelse med reglerne for det indre marked og bestemmelserne i EU's tredje energipakke og være baseret på gensidig respekt og gensidighed; understreger, at Rusland allerede er bundet af energichartertraktaten, jf. artikel 45 heri; er overbevist om, at Ruslands ratificering af energichartertraktaten ville være til gensidig gavn for de bilaterale forbindelser på energiområdet;

68.    fremhæver Den Parlamentariske Forsamling Euronests rolle, idet den vil bidrage til at opnå målene for det østlige partnerskab og dermed vil have en positiv indflydelse på områder, som vedrører energisikkerhed;

69.    påpeger, at landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde allerede er en del af EU's indre marked, og at deres samarbejde er centralt for at nå energimålene for 2020; bifalder de aktuelle initiativer med henblik på at udvide samarbejdet med Schweiz, som også bør sigte mod landets fulde integration i EU's indre energimarked;

70.    mener, at EU's eksterne energipolitik bør bygge på og fremme principperne om solidaritet, gennemsigtighed, subsidiaritet, bæredygtighed og samarbejde samt gensidighed, en regelbaseret markedstilgang og koordinering mellem EU, medlemsstaterne og partnerlandene; mener, at respekt for de horisontale mål i Lissabontraktaten er afgørende for at bekræfte Europas rolle i den skiftende regionale politiske kontekst; opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om at transformere de nuværende aftalememoranda om energispørgsmål med nabolande til juridisk bindende tekster;

71.    understreger vigtigheden af at videreudvikle det partnerskab mellem Afrika og EU på energiområdet, som blev iværksat i 2010;

72.    er overbevist om, at en mere effektiv forvaltning på globalt plan vil kunne forbedre samarbejdet med producent-, transit- og forbrugerlandene; mener derfor, at EU bør spille en stor rolle i den internationale forvaltning af energipolitikken med henblik på at fremme principper om gennemsigtighed og ikke-diskrimination, forfølge målsætningen om bæredygtighed, nedbringe transaktionsomkostningerne og fastsætte incitamenter for markedsdeltagerne til at konkurrere om pris og kvalitet;

73.    glæder sig over, at målet om global adgang til energi inden 2030 er medtaget i meddelelsen om "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU", og mener, at det for udviklingslandenes vedkommende bør fokusere på decentraliseret og bæredygtig energi til overkommelige priser, navnlig for de fattige og landbefolkningen; tilskynder til støtte til innovative betalingsordninger med privat og offentlig deltagelse med henblik på at tilbyde adgang til energi til overkommelige priser for slutbrugerne;

74.    understreger, at bæredygtig energi er en vigtig drivkraft for udvikling, og gentager sin opfordring til, at der etableres et særligt program for "energi og udvikling" med særligt fokus på vedvarende, energieffektive og decentrale energiløsninger i lille målestok, og til at kapacitetsudvikling og teknologioverførsel fremmes med henblik på at sikre lokalt ejerskab; bemærker, at der kan være behov for storstilede vedvarende energiordninger for på bæredygtig vis at dække det stigende energibehov i byområder og industrien, navnlig i vækstlande; opfordrer til, at sådanne ordninger altid overholder de højeste sociale og miljømæssige kriterier;

75.    opfordrer til, at EU's primære udviklingsmål samt de demokratiske principper og menneskerettighederne respekteres i samarbejdet med udviklingslande om energispørgsmål i forbindelse med en strategisk tilgang til sikker og bæredygtig energiforsyning på konkurrencedygtige vilkår, hvor interesserne hos befolkningerne i udviklingslandene sættes i centrum;

76.    understreger betydningen af gennemsigtighed, demokratisk kontrol og inddragelse af civilsamfundet i forbindelserne med tredjelande på energiområdet;

77.    understreger, at det er vigtigt fortsat at medtage centrale principper for handel og investering, herunder principper for fremme af lige konkurrencebetingelser for investeringer i vedvarende energi, både i forbindelse med bilaterale aftaler og inden for multilaterale juridiske rammer, såsom traktaten om energichartret og WTO, og at gøre det muligt at håndhæve dem gennem effektive tvistbilæggelsesmekanismer;

78.    er af den opfattelse, at der samtidig med samarbejdet om udvinding af og handel med energiprodukter samt deres transit til EU også er et behov for at intensivere samarbejdet om andre vigtige energirelaterede spørgsmål; opfordrer derfor til, at der udvikles strategiske energipartnerskaber mellem EU og centrale tredjelande, såsom BRIKS-landene og lande, hvis energiforbrug er i hastig stigning, bl.a. inden for følgende områder:

- forsknings- og udviklingssamarbejde om lavemissionsteknologier og innovation

- investering i bæredygtig energiproduktion

- sikkerheden ved energiteknologier

- deling af data om videnoverførsel, herunder inden for rene og vedvarende energikilder

- fremme af energieffektivitet og energibesparelser

- afbalancering af systemer

- intelligente net

- energilagring

- forskning i fusion

- ren kulteknologi, CO₂-opsamling og –lagring;

79.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at kræve og sikre de højst mulige internationale sikkerhedsnormer for atomkraftværker i EU's nabolande med henvisning til alle eksisterende instrumenter og traktater, som f.eks. konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbokonventionen) og konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen); opfordrer EU's nabostater til at gennemføre omfattende EU-godkendte nukleare sikkerheds- og risici-stresstests og Kommissionen til at bistå disse med teknisk assistance fra EU med henblik herpå;

80.    opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med alle relevante handelsaftaler, herunder i WTO-regi, at fremme anvendelsen af principperne fra gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og de internationale standarder for styring af energimarkederne, herunder en udfasning af støtten til fossile brændstoffer med kvantitative mål;

81.    bemærker, at der til lagring af energi og elektricitet fra vedvarende energikilder og andre avancerede energianvendelser er behov for en række råstoffer, herunder sjældne jordmineraler, som i øjeblikket er svære at få fat i; mener, at EU må handle sammen med andre teknologisk førende lande, herunder USA og Japan, for at fremme forskningen i at skabe nye råstoffer og erstatningsstoffer eller mindske anvendelsen af råstoffer, som er problematiske i forhold til forsyningssikkerhed, toksicitet og miljøbelastning;

82.    støtter med henblik på at fremme sikker og miljøbevidst energiproduktion globalt en styrkelse og fremme af strålingsbeskyttelse, sikkerhedsforanstaltninger, nukleare sikkerhedsstandarder, strenge krav for offshore-olie- og gasoperationer, sikkerhed ved søtransport af rå- og olieprodukter og LNG samt samarbejde om nye teknologier og forskning, udvikling og innovation samt arbejdet med internationale standarder;

83.    mener ikke, at udfordringen med de globale klimaændringer kan afhjælpes uden at inddrage de store udledere, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fælles strategi med henblik på at opnå en global løsning, der omfatter disse lande; anerkender, at den øgede ekspertise i EU, som er baseret på vores erfaringer med udformningen og gennemførelsen af emissionshandelssystemet (ETS), kan være til nytte for tredjelande, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe og anspore tredjelande til at etablere og udforme deres eget ETS med henblik på at forbinde sådanne systemer med EU's;

84.    understreger, at Europa har brug for et langsigtet politisk perspektiv, som omfatter nye globale partnerskaber og bilaterale samarbejdsinstrumenter, som giver EU mulighed for at spille en central rolle med hensyn til at sætte den globale energidagsorden ved at tage føringen i udformningen af nye markedsstandarder og stå i spidsen for internationale bestræbelser inden for teknologisk forskning og innovation på energiområdet;

85.    understreger, at det er nødvendigt at forbedre samarbejdet inden for forskning, udvikling og innovation med tredjelande med henblik på at tackle globale udfordringer; mener, at EU bør arbejde tæt sammen med tredjelande, der i stort omfang eksporterer biobrændstoffer, med henblik på at sikre, at disse alternative rene energikilder, som kan bidrage til en diversificering af forsyningen, virkelig er bæredygtige, og at man undgår indirekte ændringer i arealanvendelsen med negative følger; understreger, at eksterne biobrændstofkilder bør være underlagt samme standarder som EU's kilder, navnlig miljømæssige og klimamæssige standarder; mener, at EU bør støtte vedtagelse af anden- og tredjegenerations biobrændstofteknologier, både internt og eksternt;

86.    henleder opmærksomheden på det komplekse forhold mellem energi, fødevareforsyning og sikkerhed, særlig med hensyn til biobrændstoffer, som kan have negative sociale og miljømæssige konsekvenser for udviklingslandene; mener, at retten til fødevarer skal have forrang frem for EU's mål for vedvarende energi fra biobrændstoffer;

87.    bemærker, at den øgede anvendelse af biobrændstoffer i overvejende grad har bygget på en udvidelse af storstilet industriel monokultur og dermed har været med til at udbrede landbrugsmetoder, der er skadelige for miljøet, biodiversiteten, jordens frugtbarhed og vandforsyningen; udtrykker bekymring over, at den øgede biobrændselsproduktion ved at fremme koncentration af ejendomsretten til jord, kan have dramatiske konsekvenser i form af krænkelser af jordrettigheder, tab af adgang til vitale naturressourcer, skovrydning og miljøødelæggelse;

88.    udtrykker bekymring over manglende bindende bæredygtighedskriterier for biomasseproduktion inden for rammerne af direktivet om vedvarende energi; mener, at bioenergi under disse omstændigheder kan spille en negativ rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer samt blive en væsentlig drivkraft bag ulovlig tilegnelse af jord, fødevareusikkerhed, skovrydning og skovødelæggelse i udviklingslande; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at udvikle juridisk bindende bæredygtighedskriterier, der skal forhindre negative klima- og miljøpåvirkninger samt sociale følgevirkninger af produktionen og anvendelsen af biomasse til energi;

89.    opfordrer EU til at fastlægge en politik for bæredygtig produktion af biomasse og brugen heraf til energiformål, der er i overensstemmelse med klimapolitikken og ligeledes med EU’s politik for udviklingssamarbejde;

90.    mener, at EU bør sikre, at energi bliver en central komponent i EU's eksterne bistandsprogrammer, idet adgang til energi, som er afgørende for økonomisk udvikling, fortsat er en udfordring i udviklingslande;

91.    mener, at samarbejde om udvikling og udnyttelse af fremtidsorienterede energiteknologier bør stå i centrum for EU's samarbejde med industrialiserede partnere og nye vækstøkonomier;

92.    mener, at EU bør give energispørgsmål en central placering i europæiske initiativer som det østlige partnerskab, Middelhavsunionen og den europæiske naboskabspolitik;

93.    opfordrer Kommissionen til at udarbejde fælles energikøreplaner med alle centrale energileverandører og strategisk vigtige transitlande og til at oprette partnerskaber med lande, som står over for sammenlignelige energiudfordringer og deler sammenlignelige værdier, særligt med det sigte at fremme teknologisk forskning og industrielt samarbejde, og til at fastsætte fælles standarder for vedvarende energiteknologier, energieffektivitet, elektriske køretøjer, nye og ukonventionelle energiteknologier, sikkerheden ved havboring samt nuklear sikkerhed og ikkespredning;

94.    bekræfter – med det formål at sikre energiadgang for alle og i overensstemmelse med årtusindudviklingsmålet – vigtigheden af at øge de direkte udenlandske investeringer fra EU i opbygning og modernisering af energiinfrastruktur og energieffektivitet i udviklingslandene ved at øge produktionskapaciteten baseret på vedvarende energi og støtte indførelsen af fyldestgørende lovrammer, der kan gøre det lettere for dem at diversificere deres energimiks, samtidig med at beskyttelsen af de europæiske investeringer i disse lande forstærkes med passende retlige midler;

95.    opfordrer til koordineret handling med andre teknologisk førende lande (f.eks. USA og Japan) med henblik på at håndtere nye udfordringer som f.eks. knaphed på råstoffer, herunder sjældne jordmineraler, som påvirker udnyttelsen af vedvarende energiteknologier, energilagring og avancerede energianvendelser;

96.    opfordrer til, at EU's energisamarbejdsprogrammer med udviklingslande skal lette oprettelsen af en relevant markedsstruktur og fastsætte regler med henblik på at sikre, at de lokale forbrugere nyder godt af vedvarende energi til en rimelig pris;

97.    mener, at EU's strenge nukleare sikkerhedsbestemmelser skal afspejle sig i EU's strategi i forhold til tredjelande, navnlig i forhold til nabolande, hvor der findes eller er planlagt atomkraftværker, som kan have betydelig indflydelse på EU's sikkerhed;

98.    glæder sig i denne forbindelse over det nylige tilsagn fra Det Transatlantiske Økonomiske Råd og EU-USA Energirådet om at fremme et samarbejde om energisikkerhed, intelligente energinetstandarder, brint- og brændselscelleteknologi, vedvarende energikilder og andre rene energiteknologier, energieffektivitet og effektive politikker til fremme af handelen og til markedsføring af rene energiteknologier; anmoder om, at EU-USA Energirådets konklusioner overføres bedre til beslutningstagende strukturer;

99.    understreger behovet for at uddybe dialogen om strategiske energispørgsmål af gensidig interesse, fremme samarbejdet om energipolitik og styrke forskningssamarbejdet med USA, især på området for energibesparende produktions- og transportteknologi; opfordrer til etablering af et energisikkerhedspartnerskab med USA baseret på det eksisterende samarbejde i energirådet for USA og EU;

100.  understreger behovet for, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd fremmer samarbejde om bl.a. forskriftsmæssige rammer, forskning inden for bæredygtig energi og energieffektivitet, fusionsforskning og nuklear sikkerhed, og opfordrer til en regelmæssig energidialog med Rusland og andre partnere for at udvikle og forbedre håndhævelsen af internationale regler for sikker, pålidelig og effektiv produktion, transmission, transit, oplagring og forarbejdning af energi samt bilateral handel med nye energiteknologier og -produkter såsom biobrændstoffer;

101.  opfordrer Kommissionen til at øge sit samarbejde med Det Internationale Energiagentur, som leverer vigtige informationer og data om energiplanlægning; mener, at EU og alle medlemsstater, som ikke er medlem af IEA, bør tilslutte sig IEA;

102.  glæder sig over EU's deltagelse i den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) og initiativet ”Generation IV International Forum” (GIF);

103.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde yderligere med OSCE om spørgsmål vedrørende energisikkerhed og beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur;

104.  anmoder Rådet og Kommissionen om at samarbejde med USA og andre allierede om at beskytte energiinfrastruktur mod cyberangreb; understreger, at i takt med, at vi går i retning af et intelligent net, indtager denne risiko, som ikke kan forhindres med traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, en stadig vigtigere rolle i beskyttelsen af kritisk infrastruktur;

105.  bifalder det foreslåede energisamarbejde mellem EU og det sydlige Middelhavsområde "EU-Southern Mediterranean Energy Parnership"; mener, at dette samarbejde bør fokusere på det enorme vedvarende (sol)energipotentiale i denne region, og at det bør tage de nødvendige forholdsregler med henblik på at hjælpe med at opfylde de betydelige energibehov i landene syd for Middelhavet gennem bæredygtige løsninger;

106.  gentager, at eksternt energipolitisk samarbejde skal bidrage til at fremme, ikke skade, Unionens grundlæggende værdier, såsom respekt for menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet, social dialog, gensidig respekt, ansvarlig anvendelse af naturressourcer, bekæmpelse af klimaforandringer og generel beskyttelse af miljøet, samt fremme fred og være i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitikker;

107.  opfordrer Rådet og Kommissionen til i samarbejde med EU's Udenrigstjeneste og inden udgangen af 2013 at fastlægge en nøjagtig køreplan på baggrund af meddelelsen om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde - "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU" (COM(2011)0539), hvilket skal føre til udarbejdelsen af en effektiv ekstern energipolitik med angivelse af kort-, mellemlang- og langsigtede målsætninger og udviklingstrin og en konkret tidsplan for realiseringen heraf.

108.  understreger Sortehavsområdets betydning i forhold til diversificering af energikilder og –forsyningsveje, potentiale inden for vedvarende energi og dens geostrategiske position som porten til området omkring Det Kaspiske Hav, Mellemøsten og Centralasien; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør yde bistand til multilateralt energisamarbejde inden for markedsintegration, lovgivning og infrastruktur; fremhæver i denne forbindelse den centrale betydning af den sydlige korridor, Nabucco-projektet og den transkaspiske rørledning, såvel som andre mindre projekter;

109.  anerkender GMES-systemets bidrag til at kortlægge jordens solenergiressourcer fra rummet; opfordrer i betragtning af, at GMES har konstateret, at ørkenområder på én dag modtager mere solenergi, end menneskeheden forbruger på et år, Kommissionen til at indgå partnerskaber med de lande, der har store ørkenområder, navnlig de afrikanske stater, og udvikle teknologier og strategier til at udnytte dette energipotentiale effektivt, bl.a. ved at benytte samarbejds- og udviklingsmekanismerne i klima- og energipakken;

110.  opfordrer til udvidelse af medlemskabet af traktaten om oprettelse af energifællesskabet til flere af EU’s nabolande, navnlig dem i det østlige partnerskab og de centralasiatiske republikker; understreger, at Kommissionen bør sikre og håndhæve rettidig og nøje gennemførelse af EU's energiregler i stater, som er medlem af ETC, navnlig ved at gøre adgang til EU-midler betinget af, at traktatens forpligtelser overholdes;

111.  mener, at adgang til bæredygtig energi er en central drivkraft for udvikling, og opfordrer EU til at fokusere sine udviklingsaktiviteter på at hjælpe udviklingslande med at fremme bæredygtige energipolitikker, reformtiltag, udvikling af infrastruktur, gunstige investeringsvilkår og energieffektivitet;

112.  efterlyser en særlig energidialog med landene i den kaspiske region og glæder sig over arbejdet med et kaspisk udviklingssamarbejde; anmoder Kommissionen om at fortsætte arbejdet for at styrke EU's forbindelser til Aserbajdsjan og Turkmenistan;

113.  fastholder, at prioriteterne for EU's eksterne energipolitik bør afspejles på passende vis i de eksterne finansielle instrumenter efter 2013;

114.  fremhæver vigtigheden af samarbejde inden for energisikkerhedsplatformen under det østlige partnerskab med henblik på at gennemføre europæiske standarder inden for energipolitik og regler i forbindelse med støtte til udvikling af infrastruktur og tilslutninger, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende kilder; glæder sig over initiativet med det østeuropæiske partnerskab for energieffektivitet og miljø (E5P) og forventer, at dette initiativ inden for kort tid kommer til også at omfatte andre lande fra det østlige partnerskab ud over Ukraine;

115.  minder om de nylige spændinger i det østlige Middelhav på grund af forekomsten af kulbrinter; påpeger, at energi bør anvendes som et middel til at fremme fred, samarbejde og stabilitet i regionen;

116.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0441.

BEGRUNDELSE

I den sidste snes år er energi blevet et stærkt udenrigspolitisk “våben”. Ordføreren mener, at energi i lyset af dens store betydning for vores hverdag først og fremmest bør være en vare og ikke bør bruges som et udenrigspolitisk redskab. Samtidig er det vigtigt, at EU tager højde for alle aspekter vedrørende vores forsyningssikkerhed.

Europa er en stor aftager af energi på de globale energimarkeder. Skønt dette kan ses som en svaghed, kan det også være en af vores styrker: Vi er den største importør - og hvis vi benyttede os af dette på en koordineret måde på EU-niveau og indtog en fast fælles forhandlingsposition over for tredjelande, ville vi næsten altid stå i en stærk forhandlingsposition og dermed kunne anvende vores magt som en stærk markedsaktør på efterspørgselssiden. Derfor mener ordføreren, at vi, når den europæiske energipolitik defineres, bør fokusere på at finde en fælles indgangsvinkel til vores aktiviteter og udvide vores indflydelsessfære til at nå ud over Europas grænser, navnlig på området for energimarkedsregler. Der er et tydeligt behov for et velfungerende indre marked, som kan skabe større konkurrence blandt vores eksterne partnere, og vi bør fremme en tilnærmelse af lovgivningen i forhold til vores naboer.

Ordføreren mener, at det er afgørende at sikre en pålidelig og konkurrencedygtig adgang til globale energiforsyninger for at støtte Europas konkurrencedygtighed og sikkerhed i lyset af EU's nuværende politiske mål, som er fastlagt i 20-20-20-pakken, og det langsigtede tilsagn om dekarbonisering af vores økonomi inden 2050. Kun en konsekvent og koordineret tilgang fra medlemsstaternes, Kommissionens og Rådets side vil give mulighed for effektivt at fremme EU's energimål udadtil og vil føre til en forbedret forhandlingsposition over for tredjelande.

Ifølge ordføreren er forskning, udvikling og innovation (F&U&I) af afgørende betydning. Inden for EU kan en forening af vores forskningsindsats medføre kvalitetsforskning, som er mere effektiv, omkostningseffektiv og dynamisk, end hvis den blev udført individuelt af hver enkelt medlemsstat. Tilsvarende bør vi bestræbe os på at samarbejde yderligere om forskning, udvikling og innovation med tredjelande med henblik på at få størst muligt udbytte af disse fordele på internationalt plan.

Endelig kan og bør EU bygge på eksisterende prioriterede indsatsområder med hensyn til ekstern energipolitik for at øge sammenhængen og koordineringen mellem Kommissionen, Rådet, Medlemsstaterne og industrien. Disse områder omfatter store energiinfrastrukturer samt strategiske dialoger og partnerskaber i internationale fora, nemlig dialogen mellem EU og Rusland, det europæiske energicharter, energifællesskabsprocessen og forbindelserne til andre internationale organer, der beskæftiger sig med energi og klima.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (25.4.2012)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning
(2012/2029(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Justas Vincas Paleckis

* Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at energipolitik skal være en integreret og fremtrædende del af den fælles udenrigspolitik og bør uddybes og gennemføres i synergi med andre politikker, der har en ekstern dimension;

2.  understreger, at en større spredning af forsyningskilder - herunder nye energikilder - og transitruter samt udvikling af vedvarende energikilder i EU i lyset af Unionens store afhængighed af energiimport er af største vigtighed og udgør væsentlige elementer til støtte for Unionens eksterne sikkerhedspolitik, strategiske rolle og udenrigspolitiske uafhængighed, kohærens, troværdighed og effektivitet;

3.  er overbevist om, at en mere effektiv forvaltning på globalt plan ville forbedre samarbejdet med producent-, transit- og forbrugerlandene; mener derfor, at EU bør spille en stor rolle i den internationale forvaltning af energipolitikken med henblik på at fremme principper om gennemsigtighed og ikke-diskrimination, forfølge målsætningen om bæredygtighed, nedbringe transaktionsomkostningerne og fastsætte incitamenter for markedsdeltagerne til at konkurrere om pris og kvalitet;

4.  opfordrer til tættere koordinering mellem Rådet, Kommissionen og EU's Udenrigstjeneste, således at de kan udtale sig og agere kollektivt i forbindelse med emner, der vedrører en fælles udenrigspolitik på energiområdet; understreger behovet for at oprette en energipolitisk hjælpeservice inden for EU's Udenrigstjeneste samt behovet for at involvere EU's delegationer i udførelsen af energidiplomati på stedet;

5.  understreger, at Kommissionen og EU's Udenrigstjeneste skal sikre, at alle Unionens multilaterale og bilaterale aftaler, især partnerskabs- og samarbejdsaftaler, er i fuld overensstemmelse med EU's regler for det indre marked; understreger, at sådanne aftaler bør sikre gensidighed, lige vilkår og gennemsigtighed for at skabe en sikker retlig ramme for EU-investorer i energiforsynings- og transitlande;

6.  understreger, at oprettelsen af en mekanisme til udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem EU-medlemsstaterne og tredjelande om energipolitik kraftigt ville øge gennemsigtigheden i politikken, koordineringen og effektiviteten i EU som helhed;

7.  opfordrer Kommissionen til at støtte den såkaldte “energisikkerhedsklausul”, som skal indgå i handels-, associerings-, partnerskabs- og samarbejdsaftaler med producent- og transitlande, og som vil fastsætte en adfærdskodeks og detaljeret beskrive de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af, at en af parterne ensidigt ændrer betingelserne;

8.  hilser Kommissionens meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde – “EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU” (COM(2011)0539) velkommen; er dog af den opfattelse, at der er behov for yderligere instrumenter baseret på solidaritet mellem EU's medlemsstater for at gøre EU i stand til at beskytte sine energisikkerhedsmæssige interesser i forhandlinger med eksterne partnere, især i krisesituationer;

9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at identificere handels- og investeringsbarrierer på energiområdet i forholdet til tredjelande og træffe foranstaltninger, hvor det er relevant, til at fjerne disse bilateralt og gennem Verdenshandelsorganisationen;

10.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre et forbundet indre energimarked, som kan modstå udefrakommende pres og forsøg på at bruge energiforsyning og -priser som et redskab til udenrigspolitisk pres; understreger derfor behovet for at øge ressourcerne til projekter, der forbinder energimarkederne i EU og for at fuldende de europæiske gas- og el-infrastrukturnet inden udgangen af 2015, navnlig sammenkoblingsplanen for Østersølandene som fastsat i EU's tredje energipakke;

11.  støtter energidiversificeringsprojekter, særligt projekter med fokus på at skabe nye transportkorridorer, som diversificerer både ruter og leverandører, såsom Nabucco-rørledningen, flydende naturgas, grænseoverskridende sammenkoblinger og andre højt prioriterede projekter af europæisk interesse;

12.  opfordrer desuden til, at der udarbejdes en koordineret, fælles EU-politisk strategi for nye energileverandører, med særligt fokus på forbedring af konkurrencevilkårene i EU for at skabe mulighed for, at nye leverandører kan komme ind på EU-markedet;

13.  støtter, at instrumenter såsom ordningen for tidlig varsling anvendes i forbindelserne til energileverandører og transitlande; er overbevist om, at yderligere fremme af tanken om kollektivt indkøb af energiråstoffer i medlemsstaterne er nødvendig set i lyset af den stigende konkurrence om ressourcerne og de eksisterende producentmonopoler;

14.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et omfattende sæt af kort-, mellemlang- og langsigtede energipolitiske prioriteringer, hvad angår forbindelserne med nabolandene, med henblik på at oprette et fælles juridisk område på baggrund af principper og normer for gældende EU-lovgivning i det indre marked; understreger vigtigheden af yderligere at udvide Det Europæiske Energifællesskab og etablere juridiske kontrolmekanismer for at bearbejde mangelfuld gennemførelse af lovgivningen;

15.  fremhæver behovet for tættere energiforbindelser, strategisk samarbejde og politisk dialog med landene i Middelhavsområdet, Afrika, Mellemøsten, Sydkaukasus, Centralasien og kyststaterne ved Det Kaspiske Hav og Sortehavet på en omfattende måde, på tværs af alle energiområder, navnlig via anvendelse af fremtidsorienterede, konkurrencedygtige energiteknologier; opfordrer Unionen til at videreudvikle importen af solenergi fra de sydlige og østlige Middelhavsområder;

16.  understreger, at EU's fælles energipolitik og strategiske mål bør afspejles på passende vis i de eksterne forbindelser, regionale politikker og den europæiske naboskabspolitik;

17.  støtter en politisk og økonomisk dialog med EU's nabolande om brugen af nye energikilder;

18.  opfordrer til gennemførelse af de eksisterende mekanismer, og oprettelse af nye, inden for den europæiske naboskabspolitik og sortehavssynergien med henblik på at styrke samarbejdet om større gennemsigtighed og forsynings- og transitsikkerhed;

19.  understreger vigtigheden af at videreudvikle det partnerskab mellem Afrika og EU på energiområdet, som blev iværksat i 2010;

20.  slår til lyd for en styrkelse af det strategiske partnerskab med Rusland med indgåelse af en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale; anfører, at dette skal ske i fuld overensstemmelse med regler for det indre marked og bestemmelserne i EU's tredje energipakke og være baseret på gensidig respekt og gensidighed; understreger, at Rusland allerede er bundet af energichartertraktaten, jf. artikel 45 heri; er overbevist om, at Ruslands ratificering af energichartertraktaten ville være til gensidig gavn for de bilaterale forbindelser på energiområdet;

21.  går ind for politisk dialog med Norge og Rusland om en udnyttelse af nye energikilder i Barentshavet, der sikrer beskyttelsen af det sårbare miljø i det arktiske område, og for samarbejde med Norge om import af hydroelektrisk elektricitet via undervandselkabler over lange afstande; opfordrer til en hurtigere udarbejdelse af EU's strategi over for det arktiske område;

22.  betragter ekstern politisk dialog som afgørende for en adskillelse af global økonomisk vækst og brug af energiressourcer, og for fremme af mere forudsigelige energimarkeder, såvel som gavnlig for de politiske forbindelser; understreger betydningen af dialog med vækstøkonomier, såsom Kina, Indien, Brasilien, Indonesien og Sydafrika, foruden andre centrale forbrugerlande, såsom USA og Japan;

23.  er af den opfattelse, at EU bør fremme udvikling og uddybning af sit energipolitiske samarbejde med tredjelande, der deler de samme værdier og er villige til at deltage i demokratiske reformer og fremme de værdier, som EU bygger på;

24.  understreger behovet for en dybere dialog om strategiske energispørgsmål af gensidig interesse, samt for at fremmer samarbejdet om energipolitik og styrke forskningssamarbejdet med USA, især på området for energibesparende produktions- og transportteknologi; opfordrer til etablering af et energisikkerhedspartnerskab med USA baseret på det eksisterende samarbejde i energirådet for USA og EU;

25.  tilskynder Kommissionen til at overvåge og sikre de højst mulige internationale sikkerhedsnormer for atomkraftværker i EU's nabolande med henvisning til alle eksisterende instrumenter og traktater, som f.eks. konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbokonventionen) og konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen); opfordrer EU's nabostater til at gennemføre omfattende nukleare sikkerheds- og risici-stresstests og Kommissionen til at bistå disse med teknisk assistance med henblik herpå;

26.  understreger, at eksternt energipolitisk samarbejde skal bidrage til at fremme, ikke skade, Unionens grundlæggende værdier, såsom respekt for menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet, social dialog, gensidig respekt, ansvarlig brug naturressourcer, bekæmpelse af klimaforandringer og generel beskyttelse af miljøet, samt til at fremme fred og være i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitikker;

27.  opfordrer Rådet og Kommissionen til i samarbejde med EU's Udenrigstjeneste og inden udgangen af 2013 at fastlægge en nøjagtig køreplan på baggrund af meddelelsen om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde - “EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU” (COM(2011)0539), hvilket skal føre til udarbejdelsen af en effektiv udenrigspolitik med angivelse af kort-, mellemlang- og langsigtede målsætninger og udviklingstrin og en konkret tidsplan for realiseringen heraf.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.4.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	48 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Elmar Brok, Mário David, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Takis Hadjigeorgiou, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Eduard Kukan, Alexander Graf Lambsdorff, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Mario Mauro, Francisco José Millán Mon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Adrian Severin, Marek Siwiec, Charles Tannock, Inese Vaidere, Kristian Vigenin
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Laima Liucija Andrikienė, Andrew Duff, Tanja Fajon, Kinga Gál, Elisabeth Jeggle, Antonio López-Istúriz White, Carmen Romero López, Marietje Schaake, Indrek Tarand, Alejo Vidal-Quadras, Renate Weber

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (30.3.2012)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker og bæredygtig energiforsyning på konkurrencedygtige vilkår
(2012/2029(INI))

Ordfører for udtalelse: Norbert Neuser

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at målet om global adgang til energi inden 2030 er medtaget i meddelelsen om “EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU”, og mener, at dette for så vidt angår udviklingslandene bør sigte mod decentraliseret og bæredygtig energi til overkommelige priser, navnlig for de fattige og landbefolkningen; tilskynder til støtte til innovative betalingsordninger med privat og offentlig deltagelse med henblik på at tilbyde adgang til energi til overkommelige priser for slutbrugerne;

2.  understreger, at bæredygtig energi er en vigtig drivkraft for udvikling, og gentager sin opfordring til, at der etableres et særligt program for “energi og udvikling” med særligt fokus på vedvarende, energieffektive og decentrale energiløsninger i lille målestok, og til at kapacitetsudvikling og teknologioverførsel fremmes med henblik på at sikre lokalt ejerskab; bemærker, at vedvarende energiordninger i stor målestok kan være nødvendige for på bæredygtig vis at dække det stigende energibehov i byområder og industrien, navnlig i vækstlande; opfordrer til, at sådanne ordninger altid overholder de højeste sociale og miljømæssige kriterier;

3.  opfordrer til, at EU's primære udviklingsmål samt de demokratiske principper og menneskerettighederne respekteres i samarbejdet med udviklingslande om energispørgsmål i forbindelse med en strategisk tilgang til sikker og bæredygtig energiforsyning på konkurrencedygtige vilkår, hvor interesserne hos befolkningerne i udviklingslandene sættes i centrum;

4.  understreger betydningen af gennemsigtighed, demokratisk kontrol og inddragelse af civilsamfundet i forbindelserne med tredjelande på energiområdet;

5.  henleder opmærksomheden på det komplekse forhold mellem energi, fødevarer og udviklingen inden for sikkerhedsområdet, særlig med hensyn til biobrændstoffer, som kan have negative sociale og miljømæssige konsekvenser for udviklingslandene; mener, at retten til fødevarer skal have forrang frem for EU's mål for vedvarende energi fra biobrændstoffer;

6.  bemærker, at den øgede anvendelse af biobrændstoffer i overvejende grad har bygget på en udvidelse af storstilet industriel monokultur, og dermed har været med til at udbrede landbrugsmetoder, der er skadelige for miljøet, biodiversiteten, jordens bonitet og vandforsyningen, udtrykker bekymring over, at den øgede biobrændselsproduktion ved at fremme koncentration af ejendomsretten til jord, har haft dramatiske konsekvenser i form af krænkelser af jordrettigheder, tab af adgang til vitale naturressourcer, skovrydning og miljøødelæggelse;

7.  udtrykker bekymring over manglende bindende bæredygtighedskriterier for biomasseproduktion inden for rammerne af direktivet om vedvarende energi; mener, at bioenergi under disse omstændigheder kan spille en negativ rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer samt blive en væsentlig drivkraft bag opkøb af jord, fødevareusikkerhed, skovrydning og skovødelæggelse i udviklingslande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle bindende bæredygtighedskriterier, der forhindrer negative klima- og miljøpåvirkninger samt sociale følgevirkninger af anvendelsen og produktionen af biomasse til energi;

8.  opfordrer EU til at fastlægge en politik for bæredygtig produktion af biomasse og brugen heraf til energiformål, der er i overensstemmelse med klimapolitikken og ligeledes med politikken for udviklingssamarbejde;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.3.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Corina Creţu, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Enrique Guerrero Salom, Edvard Kožušník, Cristian Dan Preda

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (27.3.2012)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning
(2012/2029(INI))

Ordfører for udtalelse: Jan Zahradil

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  støtter en fælles ekstern energipolitik for EU, der sigter på at garantere en pålidelig, sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning til virksomheder og borgere, reducere visse EU-regioners afhængighed af energileverandører fra tredjelande samt indføre en energiøkonomi baseret på høj energieffektivitet og overgang til miljøvenlige, vedvarende energiformer så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens energipolitiske og samarbejdsrelaterede aktiviteter på dette område er i overensstemmelse med EU's fælles politiske koncept som beskrevet i 2050-køreplanen;

2.  opfordrer til større synergier mellem EU's politikker på handels- og energiområdet på linje med Europa 2020-strategien; understreger behovet for at fremme globale styringsstrukturer for råmaterialer med henblik på at mindske de internationale spændinger på dette område og fremhæver i den forbindelse eksemplet med Det Internationale Energiforum (IEF); betragter indgåelse af langsigtede aftaler med vores strategiske handelspartnere om levering af energi og råmaterialer til rimelige priser som en hovedprioritet; opfordrer derfor EU til at fastlægge en sammenhængende unionsstrategi for indgåelse af energiforsyningsaftaler med disse partnere;

3.  påskønner den planlagte oprettelse af en mekanisme til udveksling af oplysninger om energiaftaler mellem medlemsstater og tredjelande som led i bestræbelserne for at opnå konsekvens i de eksterne foranstaltninger på energiområdet og øge gennemsigtigheden af energiimporten til EU; bemærker, at mange aftaler på energiområdet har investeringskomponenter – hvilket er grunden til, at Kommissionen bør sikre, at der er sammenhæng mellem energiaftaler og investeringsaftaler, og navnlig at Europa-Parlamentets beføjelser og henstillinger tages i betragtning i den fremtidige investeringspolitik; understreger, at Kommissionen ved koordineringen af de mellemstatslige aftaler skal spille en aktiv, formidlende rolle med henblik på at sikre, at alle fastlagte fordringer kan indfries; påpeger, at medlemsstaterne inden undertegnelsen af mellemstatlige energiaftaler skal sende de aftaler, som de har forhandlet sig frem til, til godkendelse hos Kommissionen, som skal sikre, at aftalerne er forenelige med EU-retten og især med handels- og investeringsbestemmelserne og det indre energimarked samt med Unionens langsigtede energi- og klimapolitiske mål;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med alle relevante handelsaftaler, herunder i WTO-regi, at fremme anvendelsen af principperne fra gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og de internationale standarder for styring af energimarkederne, herunder en udfasning af støtten til fossile brændstoffer med kvantitative mål;

5.  understreger behovet for, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) fremmer samarbejde om bl.a. forskriftsmæssige rammer, forskning inden for bæredygtig energi og energieffektivitet, fusionsforskning og nuklear sikkerhed, og opfordrer til en regelmæssig energidialog med Rusland og andre partnere for at udvikle og forbedre håndhævelsen af internationale regler for sikker, pålidelig og effektiv produktion, transmission, transit, oplagring og forarbejdning af energi samt bilateral handel med nye energiteknologier og -produkter såsom biobrændstoffer;

6.  påpeger, at EU har forpligtet sig at reducere sine drivhusgasemissioner med 20 % inden 2020, og at opnåelse af øget energieffektivitet i samarbejde med vores partnere uden for EU er en forudsætning for at opfylde dette mål; er af den overbevisning, at øget energieffektivitet er en kilde til vækst og jobskabelse; anmoder derfor Kommissionen om at fremme F&U samt innovation inden for vedvarende energi og effektivitetsteknologier og fremme den rationelle energianvendelse; understreger vigtigheden af, at Kommissionen fremmer samarbejdet og de strategiske partnerskaber med lande, der er på vej til at blive bæredygtige økonomier, inden for innovation og F&U, energieffektivitet og -besparelser, anvendelse af vedvarende energiteknologier samt energilagring, intelligente net og afbalancering af energisystemer, og at den forhandler markedsadgang for relaterede produkter og tjenesteydelser fra EU, samtidig med at den arbejder for en gradvis overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi gennem handelsaftaler med f.eks. leverandører af elektricitet fra vedvarende energikilder med de lavest mulige drivhusgasemissioner;

7.  bekræfter i overensstemmelse med MDG-målet om sikring af energiadgang for alle, vigtigheden af at øge de direkte udenlandske investeringer fra EU i opbygning og modernisering af energiinfrastruktur og energieffektivitet i udviklingslandene med henblik på at øge produktionskapaciteten baseret på vedvarende energi samt at støtte indførelsen af fyldestgørende lovrammer, der kan gøre det lettere for dem at diversificere deres energimiks, samtidig med at beskyttelsen af de europæiske investeringer i den forbindelse forstærkes med passende retlige midler;

8.  opfordrer Kommissionen til at støtte oprettelsen af et omfattende EU-system for indeksregulering af gaspriser, der bygger på markedspriserne for gas, således at alle gashandelsvirksomheder i EU kan handle med eksterne gasleverandører på en mere retfærdig og forudsigelig måde, uafhængigt af oliepriserne, og konkurrencen på EU's indre gasmarked kan fremmes yderligere.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.3.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 3 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Damien Abad, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Josefa Andrés Barea, Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Mário David, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Jarosław Leszek Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Gabriel Mato Adrover

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	8.5.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	48 10 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Dimitrios Droutsas, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, András Gyürk, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Michèle Rivasi, Paul Rübig, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ioan Enciu, Françoise Grossetête, Takis Hadjigeorgiou, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Bernd Lange, Werner Langen, Zofija Mazej Kukovič, Silvia-Adriana Ţicău
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Anne E. Jensen, Nicole Kiil-Nielsen, Norica Nicolai