BETÆNKNING om handelsmæssige aspekter ved det østlige partnerskab

5.6.2012 - (2011/2306(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Miloslav Ransdorf

Procedure : 2011/2306(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0183/2012

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om handelsmæssige aspekter ved det østlige partnerskab

(2011/2306(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til de igangværende forhandlinger om associeringsaftalerne EU-Ukraine, EU-Moldova, EU-Georgien, EU-Armenien og EU-Aserbajdsjan, som kommer til at indeholde omfattende handelsmæssige aspekter;

–   der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2007 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalen EU-Ukraine, som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde;

–   der henviser til Rådets konklusioner af 10. maj 2010 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalerne EU-Armenien og EU-Georgien, som begge omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde;

–   der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2009 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalen EU-Moldova og til de yderligere detaljerede forhandlingsdirektiver om det vidtgående og brede frihandelsområde, som Rådet vedtog den 20. juni 2011;

–   der henviser til Rådets konklusioner af 10. maj 2010 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalen EU-Aserbajdsjan;

–   der henviser til den handels- og samarbejdsaftale, som EF indgik med Sovjetunionen i 1989, og som efterfølgende blev godkendt af Hviderusland;

–   der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. maj 2011 om en ny tilgang til nabolande i forandring (KOM(2011)0303);

–   der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) siden 2004 og navnlig til Kommissionens statusrapporter om gennemførelsen heraf;

–   der henviser til sine henstillinger vedrørende forhandlinger om associeringsaftaler med Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan;

–   der henviser til de handlingsplaner, der blev vedtaget i fællesskab med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Moldova, og associeringsagendaen med Ukraine;

–   der henviser til de fælles erklæringer fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 om det østlige partnerskab og topmødet i Warszawa den 29.-30. september 2011 om det østlige partnerskab;

–   der henviser til oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling Euronest ved akten om oprettelse heraf af 3. maj 2011;

–   der henviser til EU-traktatens artikel 8 og EUF-traktatens artikel 207;

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48;

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0183/2012);

A. der henviser til, at indgåelsen og gennemførelsen af associeringsaftaler, der omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, er et prioriteret mål og en prioriteret ambition for den reviderede europæiske naboskabspolitik for de østlige partnerskabslande;

B.  der henviser til, at fire ud af de seks lande i det østlige partnerskab allerede er medlem af WTO, mens de aserbajdsjanske og hviderussiske regeringer kun har observatørstatus;

C. der henviser til, at EU efter de revolutionære bevægelser, der fandt sted i EU's sydlige naboskabsområde i 2011, og som nu er kendt som det arabiske forår, har fokuseret på sine sydlige naboer; der henviser til, at de lande, der er med i det østlige partnerskab, og EU's handelsforbindelser med disse fortjener EU's opmærksomhed;

D. der henviser til, at Kinas økonomiske tilstedeværelse i de østlige partnerskabslande fortsat er stigende;

E.  der henviser til, at forhandlingerne med Ukraine om et vidtgående og bredt frihandelsområde blev afsluttet i oktober 2011; der henviser til, at frihandelsområdet først træder i kraft, når associeringsaftalen EU-Ukraine er blevet indgået, og at forhandlingerne herom for øjeblikket er blokeret som følge af EU's utilfredshed med Ukraines interne politiske udvikling, og den måde hvorpå dets retssystem fungerer;

F.  der henviser til, at indledningen af forhandlinger om et vidtgående og bredt frihandelsområde med Georgien og Moldova blev godkendt af Rådet i december 2011, og at de første forhandlingsrunder efter planen vil finde sted i foråret 2012;

G.  der henviser til, at Armenien i 2011 gjorde betydelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de vigtige anbefalinger, og at forhandlingerne om det vidtgående og brede frihandelsområde mellem EU og Armenien blev lanceret i februar 2012 og indledt den 6. marts 2012;

H. der henviser til, at Aserbajdsjans medlemskab af WTO har været undervejs siden 1997, men at fremskridtene har været begrænsede, hvilket er en af de største hindringer for, at forhandlingerne med EU om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan indledes;

I.   der henviser til, at Hvideruslands deltagelse i det østlige partnerskabs forskellige platforme hidtil har været begrænset; der henviser til, at dette bringer opfyldelsen af det egentlige mål med det østlige partnerskab, nemlig styrket demokrati, fremskridt, stabilitet og fremgang i EU's østlige naboskabsområde, i fare; noterer sig den økonomiske dynamik i det nye økonomiske område, der omfatter Rusland, Kasakhstan og Hviderusland, og opfordrer dets medlemmer til at gennemføre deres handelsmæssige aktiviteter i overensstemmelse med internationalt anerkendte regler og standarder, navnlig de, der fastlagt af WTO;

J.   der henviser til, at alle EU's østlige partnerskabslande, dvs. landene i det tidligere Sovjetunionen, har den samme historiske og institutionelle baggrund og i de seneste to årtier har stået over for næsten identiske udfordringer i deres politiske og samfundsøkonomiske overgang;

Generelle betragtninger

1.  understreger, at udsigten til at skabe vidtgående og brede frihandelsområder med EU er et af de vigtige incitamenter for partnerlandene til at fortsætte deres reformbestræbelser; mener, at oprettelsen af vidtgående og brede frihandelsområder er et af de mest ambitiøse instrumenter i EU's bilaterale handelspolitik med henblik på at opnå et stabilt, gennemsigtigt og forudsigeligt økonomisk miljø med respekt for demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, som ikke blot giver øget økonomisk integration i kraft af en gradvis fjernelse af handelsbarriererne, men også lovgivningsmæssig konvergens inden for områder, der har betydning for handelen med varer og tjenesteydelser, navnlig ved at styrke investeringsbeskyttelsen, ved at ensrette told- og grænseprocedurerne, ved færre tekniske og øvrige ikketoldmæssige handelshindringer, ved at styrke sundheds- og plantesundhedsbestemmelserne og forbedre dyrevelfærden, ved at forbedre de juridiske rammer for konkurrence og offentlige indkøb og sikre bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at indgåelsen af aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder er afgørende for at bekæmpe protektionistiske tendenser på globalt plan;

2.  erkender, at aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder giver EU et afgørende handelsinstrument til at opbygge langsigtede økonomiske forbindelser til tredjelande; anerkender indvirkningen fra vidtgående og brede frihandelsområder på hele funktionen af EU's handelspartneres lande, som rækker langt videre end blot handelsrelaterede spørgsmål, da de også har indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet og andre fælles standarder;

3.  understreger, at beslutningsprocessen for at vurdere potentielle EU-samarbejdspartneres villighed til at indgå i handelsforhandlinger bør være fri for forudfattede politiske meninger og i højere grad bør afhænge af handelspartnerens faktiske kapacitet til effektivt at gennemføre betingelserne for et vidtgående og bredt frihandelsområde;

4.  anerkender, at aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder kan være et centralt element i en bred politisk aftale (associeringsaftaler); understreger dog, at man i tilfælde, hvor det ikke er muligt eller tilrådeligt at indgå en associeringsaftale med et konkret tredjeland, skal overveje en hensigtsmæssig handelsaftale (i form af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde), med henblik på effektivt at forfølge EU's økonomiske og handelsmæssige målsætninger;

5.  fremhæver betydningen af det omfattende institutionsopbygningsprogram, instrumentet for teknisk bistand og informationsudvikling (TAIEX) og partnerskabsprogrammerne med henblik på at hjælpe de østlige partnerskabslande med at opfylde de vigtige henstillinger og forbedre deres gennemførelseskapacitet;

6.  erkender, at større handelsmæssig integration, med de gennemgribende ændringer i de økonomiske strukturer, som dette kræver, nødvendiggør en betydelig indsats på kort og mellemlangt sigt af vore østlige partnere, men er imidlertid overbevist om, at fordelene ved en sådan integration på langt sigt vil kompensere for denne indsats; understreger, at det lokale civilsamfunds og internationale ngo'ers støtte til og inddragelse i at fremme fordelene på langt sigt er afgørende for, at deres reformprocesser bliver vellykkede;

7.  støtter en styrkelse af samarbejdet mellem EU og de østlige partnerskabslande på en række områder, navnlig industri, SMV'er, forskning og innovation, IKT og turisme;

8.  mener, at differentiering ledsaget af gennemførelsen af princippet om "flere midler for flere reformer", som fremgår af ovenstående fælles meddelelse om en ny tilgang til nabolande i forandring, er et skridt i den rigtige retning i handelsforbindelserne med de østlige partnerskabslande, hvor man anerkender indsatsen fra dem, der gør størst fremskridt, og som motiverer andre til at intensivere deres indsats; mener, at handel bør være en katalysator for forandring, og understreger vigtigheden af betingelsesklausuler og efterfølgende håndhævelse deraf;

9.  er overbevist om, at den økonomiske integration af de østlige partnerskabslande i EU ikke kan gennemføres effektivt uden politiske og sociale reformer, civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocessen og indbyrdes økonomisk integration mellem de østlige partnerskabslande; fremhæver, at den økonomiske integration blandt disse lande bør være åben, for på den måde at udnytte fordelene ved dette; beklager i denne forbindelse, at regionale fastlåste konflikter i mange år har skadet effektiviteten og udviklingen af den grænseoverskridende handel og fortsat medfører enorme økonomiske tab for nogle af de østlige partnerskabslande og resulterer i, at de isoleres økonomisk;

10. finder det vigtigt, at EU giver alle partnerlande i aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder den fleksibilitet, som de er berettiget til i henhold til WTO-reglerne;

11. fremhæver vigtigheden af at forebygge konflikter gennem økonomisk og social samhørighed;

12. opfordrer Kommissionen til især at tilbyde fleksibilitet på områder, der fremmer opbygningen af fremvoksende industrier i partnerlandene i aftalerne om vidtgående og brede frihandelsområder;

13. glæder sig over Kommissionens forslag om den flerårige finansielle ramme 2014-2020, i hvilket det foreslås at øge midlerne til den europæiske naboskabspolitik med 40 %; fremhæver sin holdning om, at de østlige partnerskabslande ikke alene kan afholde udgifterne til tilnærmelse af lovgivningen og de nødvendige institutionelle og strukturelle reformer, og at den finansielle støtte fra EU, som skal supplere deres egne reformbestræbelser, også er afgørende for, at det ønskede resultat nås; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at godkende de midler, som Kommissionen foreslår afsat;

14. understreger den rolle, som de nationale parlamenter i EU's østlige partnerskabslande spiller med hensyn til deres handelslovgivnings tilnærmelse til EU-retten, hvilket er en forudsætning for indgåelse og korrekt gennemførelse af de fremtidige aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder; opfordrer i denne forbindelse EU og dets medlemsstater til at yde mere teknisk bistand og opfordrer navnlig EU's nye medlemsstater til at dele den ekspertise og bedste praksis med dem, som de har tilegnet sig i deres egen proces med tilpasning af den nationale lovgivning til den handelsrelaterede gældende EU-ret;

15. glæder sig over Ukraines og Moldovas tiltrædelse af traktaten om oprettelse af energifællesskabet i betragtning af, at dette kan få afgørende betydning for opfyldelsen af EU's energisikkerhedsmål og bidrage til sikkerheden i disse lande;

16. hilser alle bestræbelser på styrkelse af det østlige partnerskab velkommen, især Kommissionens flagskibsinitiativer om SMV'er, herunder faciliteten for små og mellemstore virksomheder under det østlige partnerskab, og om regionale energimarkeder og energieffektivitet;

17. opfordrer Kommissionen til at videreudvikle EU's strategi for Sortehavsregionen, da den i kraft af sin geostrategiske betydning udgør et vigtigt element i EU's eksterne energistrategi og frembyder store fordele med hensyn til energiforsyningssikkerhed og diversificering af energikilderne;

18. anerkender vigtigheden af Den Parlamentariske Forsamling Euronest, især udvalget om økonomisk integration, tilnærmelse af lovgivning og konvergens i forhold til EU-politikker og udvalget om energiforsyningssikkerhed, i forhandlinger om handelsanliggender mellem Europa-Parlamentets medlemmer og medlemmerne af de østlige partnerskabslandes nationale parlamenter; håber, at betingelserne for, at medlemmerne af det hviderussiske parlament kan tilslutte sig Den Parlamentariske Forsamling Euronest, vil blive opfyldt inden for en overskuelig fremtid;

19. understreger, at en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke er at opfatte som støtte til de østlige partnerskabslande, men som en handelsaftale, der giver begge parter gensidige fordele og forpligtelser; beklager, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik fortsat ikke beskriver, hvordan udarbejdelsen af en sådan handelspolitik kan udgøre en styrkelse af EU's økonomiske interesser ved at give væsentlige fordele for EU's forbrugere, virksomheder og arbejdstagere; understreger, at et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke blot vil bibringe de østlige partnerskabslande økonomiske fordele, men også vil kunne fremskynde institutionelle reformer, modernisering og udvikling;

20. noterer sig, at der den 18. oktober 2011 blev oprettet et frihandelsområde for størstedelen af medlemmerne af Fællesskabet af Uafhængige Stater, som omfatter EU's østlige partnerskabslande bortset fra Georgien og indtil videre Aserbajdsjan; mener, at indgåelse af frihandelsaftaler med andre lande ikke bør skade de aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder, som de østlige partnerskabslande indgår med EU, og understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at EU tilbyder de østlige partnerskabslande et attraktivt og levedygtigt alternativ;

21. insisterer på, at EU's strategi over for Rusland bør tage behørigt hensyn til den russiske indflydelse på de østlige partnerskabslande; bemærker, at Rusland har oprettet en toldunion med Kasakhstan og med et af de østlige partnerskabslande, Hviderusland; beklager, at Rusland kan have undermineret handelsforhandlingerne mellem EU og flere østlige partnerskabslande, navnlig Ukraine, ved at tilbyde dem en alternativ vej, som er baseret på kortsigtede løsninger, såsom lavere gaspriser; formoder, at disse alternativer på langt sigt vil vise sig at virke mod hensigten for de østlige partnerskabslande;

22. fastholder, at aftalerne om vidtgående og brede frihandelsområders succes i vid udstrækning vil afhænge af institutionsopbygning og korrekt gennemførelse af forpligtelser, som kun kan sikres i et åbent og gennemsigtigt erhvervsmiljø uden korruption, hvilket er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder;

23. bemærker, at fremgang og stabilitet i EU's østlige naboskabsområde er af største betydning for EU, og at stabile og forudsigelige forbindelser mellem EU og dets østlige partnerskabslande derudover uden tvivl vil øge samhandelen i begge retninger;

24. bemærker samtidig, at EU er den største eksportpartner for de fleste af de østlige partnerskabslande;

25. påpeger, at Georgien og Moldova, selv om de har gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de vigtigste henstillinger, der er en forudsætning for, at forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan indledes, stadig mangler at påvise, at deres engagement i reformprocessen er langsigtet, og at de vil fortsætte reformprocessen i hele forhandlingsperioden; understreger, at begge lande fortsat skal gøre store fremskridt med hensyn til lovgivningsreformen, navnlig for så vidt angår tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurrencelovgivningen;

26. er bekymret over den institutionelle kapacitet i de berørte østlige partnerskabslande med hensyn til den faktiske gennemførelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde; understreger, at indgåelsen af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke i sig selv garanterer et positivt resultat, medmindre den gennemføres effektivt og ledsages af effektive konkurrencefremmende og korruptionsbekæmpende foranstaltninger;

27. bemærker, at internationalt anerkendte arbejdsstandarder skal overholdes i forbindelse med indgåelse af aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder; bemærker, at overholdelse af grundlæggende arbejdsmarkedsrettigheder som godkendt af Den Internationale Arbejdsorganisation er et vigtigt element i forhold til overholdelse af menneskerettigheder;

28. opfordrer til en ambitiøs tilgang til integrationen af økonomierne i EU og de østlige partnerskabslande gennem aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder ved at inkludere andre aspekter vedrørende fri og fair handel; anbefaler, at alle aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder indeholder et bindende kapitel om bæredygtig udvikling med bestemmelser om miljøbeskyttelse og internationale arbejdsmarkedsrettigheder;

Armenien

29. bifalder den armenske regerings optrapning af bestræbelserne på at opfylde de vigtige henstillinger i 2011, som betød, at forhandlingerne om vidtgående og brede frihandelsområder kunne indledes i februar 2012;

30. glæder sig over, at forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde mellem Armenien og EU blev lanceret i februar 2012 og indledt den 6 marts 2012; opfordrer Armenien til at udnytte potentialet ved aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder til at styrke sin økonomi, eksportmuligheder og adgang til EU-markedet, at fremskynde de nødvendige reformer og generelt opgradere Armeniens standarder til europæisk niveau; understreger, at en tættere økonomisk integration med EU skal bidrage til en styrkelse af politisk stabilitet og sikkerhed i regionen; håber på en hurtig afslutning af forhandlingerne om det vidtgående og brede frihandelsområde mellem EU og Armenien;

31. glæder sig over lanceringen af forhandlingerne om vidtgående og brede frihandelsområder, som vil skabe muligheder for at styrke de økonomiske forbindelser mellem de to sider; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at gennemføre reformer for at skabe et stabilt og gennemsigtigt økonomisk miljø, der vil tiltrække udenlandske investorer, øge væksten og skabe arbejdspladser;

32. er af den overbevisning, at indgåelse af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde vil stimulere Armeniens økonomi ved bl.a. at øge konkurrencen;

33. beklager, at konflikten i Nagorno-Karabakh fortsat betyder, at Armeniens grænser til Aserbajdsjan og Tyrkiet er lukkede, hvilket holder landet økonomisk isoleret som følge af manglende adgangsveje; understreger, at grænsernes genåbning bl.a. er en vigtig forudsætning for at tiltrække udenlandske investeringer;

34. er bekymret over tegnene på aktuelle tætte forbindelser mellem politiske beslutningstagere og erhvervslivet og over de forhindringer, virksomhederne står over for, herunder det ugennemsigtige skattesystem og den lave investeringsbeskyttelse; anerkender behovet for en stærk institutionel ramme for offentlige indkøb og konkurrencepolitik med henblik på at inkludere en effektiv håndhævelsesmekanisme;

35. glæder sig over Armeniens beslutning om i december 2011 på ny at tilslutte sig WTO's plurilaterale aftaler om offentlige indkøb; er overbevist om, at dette trin vil gavne Armeniens image som en troværdig handelspartner;

36. understreger, at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde bør indebære et klart engagement fra armensk side til at reformere landets regler i retning af europæiske standarder, ledsaget af effektive antikorruptionsforanstaltninger;

37. anbefaler endvidere, at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde omfatter foranstaltninger med henblik på at styrke gennemførelsen af konkurrencelovgivningen og dermed give udenlandske investorer og virksomheder mulighed for at deltage i navnlig de armenske bygge- og energisektorer;

38. opfordrer indtrængende Armenien til at fremskynde overholdelsen af EU's sundheds- og plantesundhedskrav, hvilket vil muliggøre en udvidelse af Armeniens eksport til at omfatte landbrugsprodukter;

39. mener, at Armeniens dalende afhængighed af russisk handels- og statsstøtte, der skyldes, at Armenien har åbnet sine grænser og styrket sit internationale samarbejde, fremmer landets økonomiske vækst; mener, at indgåelsen af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde med EU ville være særdeles fordelagtig i denne henseende;

Aserbajdsjan

40. anerkender Aserbajdsjans indsats og resultater med hensyn til den nationale lovgivnings tilnærmelse til EU-retten; glæder sig i denne forbindelse over den nylige vedtagelse af en ny toldlov og byggelov;

41. understreger, at Aserbajdsjans tiltrædelse af WTO er en afgørende forudsætning for, at forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan indledes, og dermed for, at handelsforbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan kan bringes op på et højere plan; bemærker, at den aserbajdsjanske økonomis opbygning ikke giver landets regering nogen særlig motivation for at søge om WTO-medlemskab og for at indgå en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde med EU; understreger dog, at fordelene ved et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke kun er økonomiske, men også kunne føre den lokale økonomi videre end den alt for store afhængighed af energieksport; opfordrer derfor indtrængende den aserbajdsjanske regering til at intensivere bestræbelserne på at opnå WTO-medlemskab; opfordrer i denne forbindelse EU til at give Aserbajdsjan den nødvendige bistand;

42. roser den bemærkelsesværdige økonomiske vækst i Aserbajdsjan i de senere år; påpeger imidlertid, at oliesektoren udgør 50 % af Aserbajdsjans BNP, 95 % af landets eksport og 60 % af dets budgetindtægter, hvilket gør den aserbajdsjanske økonomi sårbar over for ustabile oliepriser og alle forandringer i den globale efterspørgsel; opfordrer i denne forbindelse den aserbajdsjanske regering til at overveje at vedtage effektive og sammenhængende foranstaltninger for at diversificere landets økonomi;

43. minder om Aserbajdsjans potentiale for udvikling af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion, og anbefaler, at den aserbajdsjanske regering opfatter dette område som et potentielt stort skridt i retning af diversificering af landets økonomi og eksport til EU, som er underkastet overholdelsen af EU's sundheds- og plantesundhedskrav, og til andre lande;

44. opfordrer den aserbajdsjanske regering til virkelig at engagere sig i at bekæmpe korruption og sociale forskelle, som kan føre til social uro, at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering og dermed gøre landets økonomi mere konkurrencedygtig og tiltrækkende for udenlandske investeringer;

45. støtter på det kraftigste idéen om at opgradere det handelsmæssige aspekt i den fremtidige associeringsaftale EU-Aserbajdsjan til et vidtgående og bredt frihandelsområde, når samtlige betingelser er opfyldt;

Hviderusland

46. beklager, at Hviderusland på trods af sit indiskutable potentiale glider længere og længere væk fra EU med hensyn til landets generelle politiske og økonomiske standarder samt dets økonomiske model;

47. understreger vigtigheden af Hvideruslands strategiske position som transitland for energi, navnlig for naturgasforsyninger til EU; opfordrer derfor Hviderusland til at straks at ratificere og på behørig vis implementere energicharteret;

48. minder om, at EU er Hvideruslands næststørste handelspartner efter Rusland;

49. understreger behovet for mere EU-bistand med henblik på at forbedre de administrative strukturer, navnlig behovet for at bekæmpe korruption;

50. påpeger, at det er vanskeligt at vurdere den reelle økonomiske situation i Hviderusland som følge af de officielle statistikker, der i henhold til uafhængige observatører skjuler sandheden, idet 20 % af de hviderussiske indbyggere angiveligt lever under det fastsatte eksistensminimum;

51. bemærker, at 80 % af virksomhederne er offentligt ejede, og at udviklingen af den private sektor hæmmes af diskriminerende og arbitrære foranstaltninger, lovændringer og høje skatter, som tvinger den private sektor til delvist at operere inden for den uofficielle økonomi;

52. minder om, at Den Internationale Valutafond og Verdensbanken som følge af det negative politiske og økonomiske klima i Hviderusland fastfrøs deres bevillinger til landet i 1996, og at EU gjorde det samme i 1997; påpeger, at alt dette afskrækkede og fortsat afskrækker udenlandske investorer, og at de direkte udenlandske investeringer i dag kun udgør 1 % af landets BNP;

53. er af den overbevisning, at EU bør bidrage til at styrke det hviderussiske civilsamfund ved at tildele EU-midler dertil;

54. er overbevist om, at der skal gennemføres gennemgribende institutionelle og strukturelle reformer med henblik på at indlede opbygningen af en velfungerende, gennemsigtig og åben markedsøkonomi;

55. påpeger, at landets tiltrædelse af WTO er en forudsætning for, at der kan indledes forhandlinger om en hvilken som helst form for frihandelsaftale med EU; opfordrer i denne forbindelse Hviderusland til virkelig at engagere sig i WTO-tiltrædelsesprocessen; påpeger, at Hviderusland, idet det er medlem af toldunionen med Rusland og Kasakhstan, kan trække på Ruslands erfaringer med WTO-tiltrædelsesprocessen;

56. er overbevist om, at EU bør gøre alt for at få Hviderusland til at indgå i en egentlig politisk og økonomisk dialog og bør fremsætte incitamenter til reformer, der er uundværlige og ekstremt vigtige for de hviderussiske borgere; noterer sig, i denne forbindelse EU's målrettede restriktive foranstaltninger på det økonomiske område over for Hviderusland; mener, at EU bør fortsætte sine målrettede individuelle restriktive foranstaltninger, samtidig med at det støtter civilsamfund og iværksættere, ikke blot med det formål at forbedre de økonomiske forhold, men ligeledes at styrke retsstaten, gennemsigtigheden og bekæmpelsen af korruption;

Georgien

57. påpeger, at Georgien ifølge Verdensbankens vurdering er en af de økonomier i verden, der er i hurtigst forandring, og at landet ifølge Verdensbanken rangerer som verdens 16. bedste sted at drive forretning;

58. anerkender Georgiens genopbygningsarbejde efter krigen i 2008 og landets åbning af nye markeder;

59. anerkender, at den georgiske regering forsøger at forbedre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, men påpeger, at Georgien fortsat er det land, der har den højeste formodede forekomst af piratkopieret software; opfordrer i denne forbindelse den georgiske regering til at udarbejde love til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, dog under behørig hensyntagen til menneskerettigheder og proportionalitet;

60. tager hensyn til, at det økonomiske vækst- og investeringsniveau i Georgien har været bemærkelsesværdigt, og understreger, at det vidtgående og brede frihandelsområde ville være en yderligere faktor for at støtte en bredt baseret vækst og tiltrække fremmede investeringer;

61. opfordrer Georgien til at forbedre sin lovgivning, øge effektiviteten af sine institutioner og sikre høje kvalitetskontrolstandarder for sine produkter med henblik på at opfylde Europa-Kommissionens krav;

62. glæder sig over Georgiens nye indkøbssystem, som muliggør onlineauktioner for alle former for kontrakter uanset størrelse og art; påpeger, at Georgien bør tjene som eksempel for EU-medlemsstaterne i området;

63. opfordrer Georgien til at sørge for, at kun produkter fra regioner, der formelt anerkender deres tilknytning til den georgiske stat, er berettiget til handelspræferencer, når forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde er afsluttet;

Moldova

64. erkender med tilfredshed, at Moldova, på trods af landets skrøbelige økonomi, i de senere år har gennemgået en bemærkelsesværdig reformproces og har forbedret sine økonomiske resultater markant; fremhæver i denne forbindelse den afgørende betydning af den finansielle bistand fra Den Internationale Valutafond og den makrofinansielle bistand fra EU;

65. er af den opfattelse, at den fremtidige aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde skal gælde for hele Moldovas territorium, som formelt anerkender sin tilknytning til den moldoviske stat;

66. bemærker, at Moldovas eksportvarer for øjeblikket stammer fra landbruget og dermed møder hård konkurrence og strenge krav på EU-markedet; er af den opfattelse, at et vidtgående og bredt frihandelsområde ville hjælpe med at diversificere Moldovas eksport og gøre landet mere konkurrencedygtigt og ville sætte Moldova i stand til at tiltrække udenlandske investeringer med henblik på at afvikle sin afhængighed af pengeoverførsler og klare overgangen til en markedsøkonomi med konkurrencedygtig eksport;

67. understreger betydningen af at fortsætte Moldovas tilpasning af landets infrastruktur og systemer for teknisk regulering, standardisering, overensstemmelsesvurdering, afprøvning, markedsovervågning og metrologi til EU's standarder;

68. påpeger, at der fortsat skal gøres store fremskridt med hensyn til beskyttelse af tjenester og investeringer;

69. opfordrer de europæiske myndigheder til at engagere sig yderligere i at finde en fredelig løsning på problemerne med Moldovas territoriale reintegration;

Ukraine

70. glæder sig over, at den første frihandelsaftale nogensinde mellem EU og et østligt partnerskabsland er blevet indgået i form af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde mellem EU og Ukraine; mener, at denne banebrydende aftale og de erfaringer, der er blevet gjort under forhandlingerne, utvivlsomt vil kunne fungere som et hensigtsmæssigt eksempel i kommende forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsområder;

71. påpeger, at Ukraine er EU's største østlige partnerskabsland, og at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde åbner et nyt marked for EU med 46 mio. forbrugere; mener, at det vidtgående og brede frihandelsområdes største fordel for EU er et mere stabilt og forudsigeligt handels- og investeringssystem i Ukraine;

72. glæder sig over de ukrainske myndigheders indsats for at afhjælpe de sociale og geografiske uligheder, navnlig mellem hovedstaden og regionerne;

73. beklager den forsinkede undertegnelse af associeringsaftalen, som er en forudsætning for, at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan træde i kraft; håber, at hindringerne for denne undertegnelse snart vil blive fjernet;

74. bemærker, at Kommissionen udelukkede muligheden af en midlertidig anvendelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde før indgåelsen af associeringsaftalen og Europa-Parlamentets godkendelse af denne; bemærker, at anvendelsen af både associeringsaftalen og aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde vil medføre strukturelle og politiske reformer og ønsker derfor en hurtig implementering af begge;

75. erkender, at Ukraine med hensyn til integrationen i de europæiske strukturer har gjort en række fremskridt og er begyndt at tilpasse sit lovgivningssystem til EU's og de internationale standarder og ligeledes har gjort fremskridt ved at indføre OECD's standarder og normer; bemærker ikke desto mindre, at erhvervsklimaet i Ukraine fortsat rangerer som nr. 152 i Verdensbankens rapport Doing Business, og at problemerne vedrørende grænseoverskridende handel forværres;

76. lægger vægt på, at en vellykket gennemførelse af aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde i høj grad vil afhænge af den politiske vilje og administrative kapacitet til at gennemføre alle dens bestemmelser rettidigt og nøjagtigt; mener, at dette er en stor udfordring for Ukraine, som har opnået blandede resultater med reformen af sin økonomi og stat, og som fortsat kæmper for at opfylde alle sine forpligtelser under WTO-tiltrædelsesprocessen samt sine forpligtelser over for Verdensbanken og Den Internationale Valutafond;

77. gentager, at de gennemgribende økonomiske, politiske og institutionelle reformer, herunder bred og permanent deltagelse af civilsamfundets organisationer og netværk skal fremskyndes og gennemføres på en mere altomfavnende og konsekvent måde for at sikre korrekt gennemførelse af aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde og de fordele, aftalen giver; opfordrer i særdeleshed til fortsatte økonomiske reformer inden for landbrug, energi og transport;

78. er bekymret over de negative tegn, som Ukraines erhvervs- og investeringsklima udviser som følge af diverse institutionelle og systemiske fejl og mangler, såsom barrierer for markedsadgang, administrative tilladelser, det overdrevne antal administrative inspektioner, ugennemsigtige skatte- og toldsystemer og dårlig administration, det ustabile og ugennemsigtige retssystem og dets dårlige funktion, svag og korrupt offentlig forvaltning og svagt og korrupt retsvæsen, mangelfuld fuldbyrdelse af kontrakter og utilstrækkelig beskyttelse af ejendomsrettigheder, underudvikling og monopolisering af infrastrukturen; opfordrer den ukrainske regering til at fremskynde reformprocessen med henblik på at fjerne ovenstående hindringer for et frit og fair erhvervsliv og fri og fair handel;

79. opfordrer den ukrainske regering til at håndtere erhvervslivets bekymringer mere effektivt, navnlig med hensyn til adgang til kredit og jordejendom, realkredit, præferentielle kreditter til udvikling af små landbrugsbedrifter, et enklere og mere gennemsigtigt skatteopkrævningssystem, momsrefusioner til eksportører, toldbehandling og godkendelsesprocedurer med henblik på import, fremme af SMV-sektoren, forbedring af retshåndhævelsen på området for beskyttelse af materielle aktiver og intellektuel ejendomsret; alle disse faktorer har en umiddelbar og direkte indvirkning på omfanget og kvaliteten af handelsrelationerne med EU og de direkte udenlandske investeringer i Ukraine;

80. opfordrer Ukraine til at tilpasse sin nationale lovgivning med henblik på at lette fri og uafbrudt transit af gas til EU-medlemsstaterne; noterer sig, at denne proces bør omfatte en omstrukturering af gassektoren og etablering af en fair regulering af energiinfrastrukturen med henblik på at ligestille udenlandske leverandører, udenlandske kunder og lokal efterspørgsel efter energi; opfordrer til øget samarbejde mellem EU og Ukraine på energiområdet, til integration af den ukrainske energisektor på det europæiske energiområde og til iværksættelse af fælles moderniserings- og udviklingsprojekter på energiinfrastrukturområdet; opfordrer regeringen til at gennemføre den tredje energipakke;

81. håber, at Ukraine vil finde tilstrækkelig politisk vilje og mod til at skabe politiske og lovgivningsmæssige betingelser for fuldstændig og rettidig gennemførelse af aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde, som ville være yderst fordelagtigt for landets befolkning;

82. opfordrer EU's myndigheder til i højere grad at støtte forbedringen af Ukraines administrative strukturer og anvendelsen af EU-standarder på forvaltningsområdet;

*

* *

83. opfordrer Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at tage behørigt hensyn til ovenstående betragtninger og henstillinger under forhandlingerne om og gennemførelsen af handelsaspekterne i associeringsaftalerne med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine samt under udviklingen af EU's handelsforbindelser med Hviderusland;

84. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet fuldt underrettet om fremskridt i forhandlingerne og om fremskridt i gennemførelsen af de enkelte aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder, når disse er trådt i kraft;

85. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne samt i de lande, der er med i det østlige partnerskab.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

30.5.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Franziska Keller, Vital Moreira, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josefa Andrés Barea, George Sabin Cutaş, Silvana Koch-Mehrin, Elisabeth Köstinger, Emma McClarkin, Miloslav Ransdorf, Tokia Saïfi, Jarosław Leszek Wałęsa, Pablo Zalba Bidegain

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Zuzana Roithová