BETÆNKNING om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil

5.6.2012 - (02074/2011 – C7-0090/2011 – 2011/0901A(COD)) - ***I

Retsudvalget
Ordfører: Alexandra Thein

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil

(02074/2011 – C7-0090/2011 – 2011/0901A(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (02074/2011),

–   der henviser til artikel 257, stk. 1 og 2, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7-0090/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2011)0596),

–   der henviser til skrivelse fra Domstolen af 8. maj 2012,

–   der henviser til skrivelse fra Kommissionen af 30. maj 2012,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0185/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager til efterretning, at det henset til den delvise nybesættelse af dommerembederne ved Domstolen den 7. oktober 2012 og behovet for hurtigt at finde en løsning, der sikrer Personalerettens funktion, er nødvendigt, at de foreslåede ændringer i statutten, som vedrører Domstolen og Rettens organisation og Personaleretten, vedtages straks i overensstemmelse med skrivelse fra præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol af 8. maj 2012;

3.  forbeholder sig ret til at udsætte behandlingen af Domstolens anmodning vedrørende Rettens medlemmer til et senere tidspunkt;

4.  vedtager at afholde en forhandling i nær fremtid om fordelene ved at indføre mulighed for at afgive dissens ved Domstolen;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG^[1]*

til udkast til retsakt

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) nr. …/2012

om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

▌

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig ▌artikel 257, stk. 1 og 2, og artikel 281, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, stk. 1,

under henvisning til anmodning fra Domstolen [2],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen [3],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure [4], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)         For i videre omfang at sikre, at alle dommere deltager i afgørelserne fra den store afdeling ved Domstolen, bør antallet af dommere, der kan deltage i denne afdeling, øges, og den automatiske deltagelse af alle formændene for afdelinger med fem dommere ophæves.

(2)         Reglerne om beslutningsdygtighed i den store afdeling og i plenum bør tilpasses i overensstemmelse hermed.

(3)         Omfanget af de opgaver, der påhviler Domstolens og Rettens præsidenter, nødvendiggør indførelsen ved begge disse retsinstanser af embedet som vicepræsident ▌, som har til opgave at bistå præsidenten i udførelsen af dennes opgaver.

▌

(5)         Efter den gradvise udvidelse af kompetencen siden dens oprettelse er Retten i dag stillet over for et konstant stigende antal sager.

(6)  Antallet af sager, der anlægges ved denne retsinstans, overstiger antallet af sager, den årligt afgør, hvilket indebærer en væsentlig stigning i antallet af verserende sager for den og en forlængelse af sagsbehandlingstiden.

(7)         Der er et fortsat behov for at nedbringe de lange sagsbehandlingstider, der udspringer af Rettens store arbejdsbyrde, og der bør derfor arbejdes hen imod iværksættelse af passende foranstaltninger på tidspunktet for den delvise nybesættelse af dommerembederne ved Retten i 2013.

(7a)       Henset til den delvise nybesættelse af dommerembederne ved Domstolen den 7. oktober 2012 og i overensstemmelse med skrivelse fra præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol af 8. maj 2012, er det i første omgang kun de ændringer i statutten, som vedrører Domstolens og Rettens organisation, der bør vedtages, idet behandlingen af anmodningen vedrørende Rettens medlemmer, der er fremsat af Domstolen, udsættes til et senere tidspunkt.

(7b)       Henset til behovet for hurtigt at finde en løsning, der sikrer Personalerettens funktion, bør ændringerne vedrørende denne retsinstans vedtages samtidig med ændringerne vedrørende Domstolen.

(10)       For at specialretterne fortsat kan fungere på tilfredsstillende måde, når en dommer har forfald, uden at vedkommende dommer er ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig, og er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen i en længere periode, bør der gives mulighed for, at der til disse retter knyttes stedfortrædende dommere.

(11)       Protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol ændres således:

1)          Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Dommerne vælger Domstolens præsident og vicepræsident af deres midte for et tidsrum af tre år. De kan genvælges.

Vicepræsidenten bistår Domstolens præsident i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet. Vicepræsidenten træder i præsidentens sted, hvis denne har forfald, eller embedet er ubesat ▌.«

2)          I artikel 16 erstattes stk. 2 af følgende stykke:

»Den store afdeling sættes af femten dommere. Dens forsæde føres af Domstolens præsident. Den store afdeling sammensættes endvidere af Domstolens vicepræsident samt, i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet, tre formænd for afdelinger med fem dommere og andre dommere ▌.«

3)  I artikel 17 erstattes stk. 3 og 4 af følgende stykker:

»Afgørelser truffet af den store afdeling er kun gyldige, når elleve dommere er til stede.

Afgørelser truffet af Domstolen i plenum er kun gyldige, når sytten dommere er til stede.«

4)          I artikel 20 erstattes stk. 4 af følgende stykke:

»Den mundtlige forhandling omfatter Domstolens påhør af de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelse og i påkommende tilfælde afhøring af vidner og sagkyndige.«

5)          I artikel 39 erstattes stk. 2 af følgende to stykker:

»De i det foregående stykke omhandlede beføjelser kan udøves af Domstolens vicepræsident i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet.

I tilfælde af præsidentens og vicepræsidentens forfald træder ▌en anden dommer i deres sted i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet.«

6a)  I artikel 47 erstattes stk. 1 med følgende stykke:

»Artikel 9, stk. 1, artikel 9a, artikel 14, artikel 15, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, og artikel 18 finder anvendelse på Retten og dens medlemmer.«

8)          Til artikel 62c føjes følgende stykke:

»Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse i henhold til artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan knytte stedfortrædende dommere til specialretterne for at afløse dommere, der har forfald, og som uden at være ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig, i en længere periode er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen. I dette tilfælde fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet betingelserne med hensyn til udnævnelsen af stedfortrædende dommere, deres rettigheder og forpligtelser samt betingelserne for udøvelse af deres hverv og dets ophør.«.

Artikel 2

I bilag I til protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol suppleres artikel 2, hvis nuværende indhold bliver stk. 1, af et stk. 2 med følgende ordlyd:

»2. Der knyttes stedfortrædende dommere til dommerne som omhandlet i stk. 1, første afsnit, for at træde i stedet for disse sidstnævnte, som uden at være ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig, i en længere periode er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 1), 2), 3), ▌5) og 6a), anvendes fra den første delvise nybesættelse som omhandlet i artikel 9 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol ▌.

▌

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i […], den […]

På Europa-Parlamentets vegne                                 På Rådets vegne

Formand  Formand

• [1] ^* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
• [2]             Anmodning af 28.3.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
• [3]             Udtalelse af 30.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
• [4]             Europa-Parlamentets holdning af […] (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af […]

BEGRUNDELSE

Baggrund

Domstolen har forelagt forslag om ændring af Domstolens statut og af bilag I hertil.

1) Forslagene vedrørende Domstolen

Domstolen anser det for ønskværdigt at indføre et embede som vicepræsident for Domstolen og at ændre reglerne for sammensætningen af den store afdeling.

Den nuværende struktur og reglerne for denne afdeling – et quorum på ni dommere og fast deltagelse af Domstolens præsident og formændene for afdelinger med fem dommere – følger af de ændringer, der blev indført ved Nicetraktaten, som trådte i kraft den 1. februar 2003. Siden er der sket en række ændringer, som har påvirket Domstolens arbejde: i) tiltrædelse af tolv nye medlemsstater, ii) overgangen fra to til tre afdelinger med fem dommere i maj 2004 og til fire afdelinger med fem dommere i oktober 2006, iii) indførelsen af den præjudicielle hasteprocedure i marts 2008, og iv) indførelsen af proceduren med fornyet prøvelse efter oprettelsen af Personaleretten.

I øjeblikket har Domstolens præsident og formændene for afdelinger med fem dommere en meget tung arbejdsbyrde, mens de øvrige dommere deltager i forholdsvis få sager i den store afdeling.

Forslaget indeholder bestemmelser om: a) en bredere deltagelse af dommere i sager, der henvises til den store afdeling, hvilket vil give dem mulighed for at tage sæde meget oftere, end det nu er tilfældet. Dette resultat opnås ved at ændre statuttens artikel 16 og 17, hvorved antallet af dommere, der udgør den store afdeling, udvides til 15, og ved, at det ikke længere foreskrives, at formændene for afdelinger med fem dommere altid skal deltage i sagerne i den store afdeling. Reglerne om beslutningsdygtighed i den store afdeling og i plenum må tilpasses som følge heraf. b) oprettelse af et embede som vicepræsident. Vicepræsidenten skal ligesom Domstolens præsident tage sæde i alle sager, der henvises til den store afdeling. Disse to personers permanente tilstedeværelse, kombineret med en hyppigere deltagelse fra de øvrige dommeres side i den store afdelings arbejde, gør det muligt at sikre sammenhængen i denne afdelings retspraksis. Ud over sin deltagelse i alle sager i den store afdeling vil vicepræsidenten ligeledes have til opgave at bistå Domstolens præsident med dennes opgaver.

2) Forslagene vedrørende Retten

Gennem flere år har antallet af sager, der afsluttes af Retten, været mindre end antallet af sager, der anlægges, således at antallet af verserende sager er støt stigende. Mellem 1. januar og 12. oktober 2011 blev der anlagt 572 sager, mens der blev afsluttet 549 sager. Pr. 12. oktober 2011 var der 1 323 verserende sager. Til sammenligning blev der mellem 1. januar og 12. oktober 2010 anlagt 514 sager, mens der blev afsluttet 401 sager. Pr. 12. oktober 2010 var der 1 304 verserende sager.

Dette viser – selv om det er vanskeligt at foretage en sammenligning mellem de enkelte år – for det første, at antallet af sagsanlæg er støt stigende (en stigning på 58 eller 11,3 % i forhold til samme dato i 2010). For det andet er Rettens produktivitet forøget (med 37 % eller 148 sager i forhold til samme dato i 2010). For det tredje stiger antallet af verserende sager fortsat (en stigning på 19 sager). Trods ihærdige anstrengelser kan Retten ikke holde trit. Desuden viser tallene ikke antallet af begæringer om anvendelse af den fremskyndede procedure eller antallet af begæringer om foreløbige forholdsregler, som begge er ressourceintensive.

Til illustration nævner Retten, at sagsakterne vedrørende de verserende sager lægger beslag på 505 hyldemeter.

Den aktuelle stigning i arbejdsbyrden skyldes: i) overdragelsen af kompetencen til fra 2004 at træffe afgørelse i visse kategorier af sager, der anlægges af medlemsstaterne, ii) stigningen i antallet af indbragte retssager efter tiltrædelserne i 2004 og 2007, iii) stigningen i antallet af sager, der er en følge af uddybelsen af den europæiske integration med intensiveringen og diversificeringen i den lovgivningsmæssige og administrative virksomhed i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer til følge, og endelig iv) stigningen i antallet af sager om ansøgning om registrering af varemærker. Det bemærkes, at mange af årsagerne til Rettens øgede arbejdsbyrde ikke er blevet forudset.

Retten har ikke forholdt sig passiv over for dette stormløb. Procesreglementet er blevet ændret, således at der kan træffes afgørelse uden mundtlig forhandling i immaterialretlige sager, mens intervenienters status i sådanne sager er blevet præciseret, således at disse sager kan behandles hurtigere.

For det andet valgte Retten i 2007 at organisere sig med otte forskellige dommerkollegier samt et appelkammer. Retten har også indført et dynamisk sagsstyringssystem. For det tredje udarbejdes rapporten til den mundtlige forhandling nu i summarisk form i alle retssager. For det fjerde kan præsidenten nu tildele nye sager til afdelinger, som allerede beskæftiger sig med andre sager, der rejser tilsvarende retlige spørgsmål. For det femte er der indført nye metoder til udfærdigelse af domme og kendelser, og for det sjette er der indført nye højeffektive computerapplikationer for at give omgående adgang til dokumentation og gøre det muligt at kommunikere hurtigt mellem kabinetterne og mellem kabinetter, justitssekretær og Rettens forskellige afdelinger.

Domstolen er af den opfattelse, at en strukturel løsning er bydende nødvendig. Traktaterne giver to muligheder for reform:

a) at oprette specialretter med kompetence til at påkende direkte søgsmål på et særligt område, jf. artikel 257, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Området for intellektuel ejendomsret kunne være et sådant område.

b) at øge antallet af dommere ved Retten ved en ændring af statuttens artikel 48 efter fremgangsmåden i artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Efter længe at have afvejet de to muligheder er Domstolen nået til den konklusion, at en forøgelse af antallet af dommere klart er at foretrække for oprettelse af en specialret på området for intellektuel ejendomsret. Begrundelsen herfor er knyttet til den foreslåede løsnings effektive virkning, situationens hastende karakter samt EU-rettens sammenhæng.

Domstolen er således af den opfattelse, at det er nødvendigt at forøge antallet af dommere med mindst 12 dommere, hvorved antallet af dommere ved Retten forhøjes til 39.

Udvalget mener, at Domstolens argumentation er overbevisende. Selv om der i princippet er enighed om at forøge antallet af dommere ved Retten, er det imidlertid endnu ikke fastlagt, hvordan de skal udpeges. Udvalget beskæftiger sig således ikke på nuværende tidspunkt med dette aspekt af Domstolens anmodning og har slettet de relevante dele af teksten for at opdele anmodningen i to dele. Det er udvalgets opfattelse, at der stadig ikke er taget stilling til de resterende dele af Domstolens anmodning, der vedrører Retten, og udvalget forbeholder sig ret til at behandle dem på et senere tidspunkt med henblik på at vedtage dem i en særskilt forordning.

3) Udtalelse fra Kommissionen

Udvalget har overtaget størstedelen af Kommissionens henstillinger. Det mener imidlertid, at det ville være uklogt at kræve, at Retten opretter mindst to specialiserede afdelinger. Efter udvalgets opfattelse er dette alt for rigoristisk. Udvalget foretrækker, at Retten får mulighed for at oprette sådanne afdelinger ifølge sit procesreglement. Desuden er udvalget klar over, at Retten allerede har beføjelse til at tildele sager af samme karakter til en eller flere specifikke afdelinger.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (27.1.2012)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændringer af statutten for den europæiske Unions domstol
(02074/2011- C7-0090/2011- 2011/0901(COD))

Ordfører for udtalelse: Angelika Werthmann

KORT BEGRUNDELSE

Ved to begæringer af 28. marts 2011 har Den Europæiske Unions Domstol foreslået en række ændringer til sin statut og vedtagelse af en forordning om stedfortrædende dommere ved Personaleretten. Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden bør disse bestemmelser for første gang vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

De foreslåede ændringer berører i forskellig grad de tre retsinstanser, som Den Europæiske Unions Domstol på nuværende tidspunkt består af: Domstolen, Retten og Personaleretten.

Udover indholdsmæssige ændringer vedrører to forslag personalemæssige ændringer og forøgelser, der kræver yderligere ressourcer og som derved direkte berører EU-budgettet:

1.    Oprettelse af embedet som vicepræsident for Domstolen

Domstolen foreslår, at der oprettes et nyt embede som vicepræsident for Domstolen.

a. Begrundelse:

Domstolen har anført, at arbejdsbyrden for Domstolens præsident er steget voldsomt i årenes løb, og at det ville være nyttigt, hvis en vicepræsident i fremtiden kunne træde i præsidentens sted eller bistå denne i hans virke.

Domstolens præsident har en lang række opgaver, som er af afgørende betydning for, at Domstolen kan fungere tilfredsstillende. Præsidenten har hovedansvaret for afviklingen af sager om foreløbige forholdsregler og appelsager angående afgørelser om foreløbige forholdsregler Det er hændt, at visse appelsager til prøvelse af Rettens kendelser om foreløbige forholdsregler først er blevet afgjort efter lang tid, til tider efter over et år. Oprettelsen af embedet som vicepræsident bør bidrage til en forbedring af situationen i denne henseende.

b. Budgetmæssige konsekvenser:

Ifølge oplysninger fra Domstolen indebærer oprettelsen af embedet som vicepræsident for Domstolen årlige merudgifter på omkring EUR 38 000. Disse udgifter udgøres af ændringer i løn, tillæg og repræsentationsudgifter.

2.    Forøgelse af antallet af dommere ved Retten med 12 dommere

a. Begrundelse:

Domstolen har anført, at ubalancen mellem antallet af sager, der afsluttes af Retten, og antallet af sager, der anlægges, gennem en række år er blevet stadig større, således at antallet af verserende sager er støt stigende. I slutningen af 2010 var dette antal 1300, mens antallet af afsluttede sager ved Retten i 2010 udgjorde 527. Mellem 2004 og 2010 steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 20,9 måneder til 27,2 måneder. Mellem 2000 og 2010 steg antallet af nye sager med 65 %. Domstolen anslår, at antallet af sager pr. år også vil stige i fremtiden.

Efter grundige overvejelser har Domstolen besluttet sig for forslaget om en forøgelse af antallet af dommere, da det er den eneste måde, hvorpå man imødekommer behovene for den nødvendige effektivitet, situationens hastende karakter samt fleksibilitet og sammenhæng i Domstolens retspraksis.

b. Budgetmæssige konsekvenser:

Den foreslåede forøgelse af antallet af dommere med 12 personer samt de for denne personkreds nødvendige nye stillinger til medarbejdere, møbler, osv. indebærer en merudgift i det første år på omkring EUR 16,052 mio. og i de følgende år en merudgift på omkring EUR 13,652 mio.

I Domstolens overslag for 2012-budgettet - dvs. det tidspunkt, hvor den ændrede statut kunne træde i kraft - fastsættes en samlet budget på omkring EUR 354 mio.

Den forøgelse af antallet af dommere ved Retten, som Domstolen har foreslået, vil således indebære en stigning på omkring. 3,8 % i det årlige budget for Den Europæiske Unions Domstol i et følgende år. Hvis Parlamentet og Rådet godkender Domstolens forslag om at ændring af statutten, vil de ekstraomkostninger, som dette medfører i 2012, skulle behandles i et forslag til ændringsbudget.

c. Henstilling:

Ordføreren er fuldt ud klar over konsekvenserne af Domstolens forslag for EU-budgettet, især i betragtning af den nuværende vanskelige økonomiske situation i de fleste af medlemsstaterne og det ekstraordinært anstrengte på EU-budget. Det skal dog understreges dels, at det er bydende nødvendigt at have en effektiv domstolsbeskyttelse, og herunder at sagerne bliver afgjort inden for en rimelig frist, dels, at de negative økonomiske konsekvenser af et ineffektivt retsvæsen, selv om de ikke er lige så synlige som en forhøjelse af budgettet, højst sandsynligt vil være mere bekostelige end budgetforhøjelsen.

*******

Budgetudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå, at Europa-Parlamentet fastlægger sin holdning ved førstebehandling, hvormed Domstolens begæring overtages.

Merudgifter i forbindelse med oprettelsen af en stilling som vicepræsident for Domstolen
							Månedsbasis			Diverse tillæg (22 %)		Effekt	Effekt		Afrundet i alt
												1 måned	12 måneder
Vederlag
Grundløn for en ansat i lønklasse AD16/3							18 370.84
Grundløn for en dommer (112,5 % af grundlønnen for en ansat i lønklasse AD16/3)							20 667.20
Grundløn for en vicepræsident (125 % af grundlønnen for en ansat i lønklasse AD16/3)							22 963.55
							Forskel	2 296.36		505.20		2 801.55	33 618.64		34 000
Repræsentationstillæg
Udgifter for en dommer							607.71
Udgifter for en vicepræsident							911.38
							Forskel	303.67				303.67	3 644.04		4 000
												Samlet effekt over 12 måneder			38 000

Bilag til oversigten: detaljeret beregning af vederlag
Beskrivelse			Antal	Beregningsgrundlag	Månedlig grundløn	Diverse tillæg		Månedlig i alt	Samlet effekt
						%	beløb	1 måned	12 måneder
Medlemmer af Retten
Vederlag			12	TBA AD16/3 * 104%	19.106	25,0%	4.776	23.882	286.585	3.439.021
Repræsentationstillæg			12	554,17 € pr. måned			554,17	554	6.650	79.800
Funktionstillæg
(Afdelingsformænd)			4	739,47 € pr. måned			739,47	739	2.958	35.495
I alt medlemmer									296.193	3.554.316
									Afrundet	3.555.000
Medlemmernes kabinetter
Referendarer		Lønklasse
		AD 14/2	7		13.772	32,0%	4.407	18.179	127.252	1.527.025
		AD 12/2	11		10.758	32,0%	3.443	14.201	156.207	1.874.481
		AD 11/2	12		9.508	32,0%	3.043	12.551	150.612	1.807.340
		AD 10/2	6		8.404	32,0%	2.689	11.093	66.558	798.693
subtotal referendarer			36						500.628	6.007.539
Assistenter		Lønklasse
		AST 4/2	12		4.006	32,0%	1.282	5.288	63.453	761.432
		AST 3/2	12		3.541	32,0%	1.133	4.673	56.082	672.978
subtotal assistenter			24						119.534	1.434.410
I alt kabinetter									620.162	7.441.949
									Afrundet	7.442.000
Rettens justitskontor
Fuldmægtige		Lønklasse
		AD 9/2	3		7.428	32,0%	2.377	9.804	29.413	352.956
		AD 5/2	3		4.532	32,0%	1.450	5.983	17.948	215.378
subtotal fuldmægtige			6						47.361	568.333
Assistenter		Lønklasse
		AST 3/2	6		3.541	32,0%	1.133	4.673	28.041	336.489
		AST 1/2	6		2.766	32,0%	885	3.651	21.904	262.852
subtotal assistenter			12						49.945	599.341
I alt Rettens justitskontor									97.306	1.167.675
									Afrundet	1.168.000

PROCEDURE

Titel	Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af statutten for Den Europæiske Unions Domstol
Referencer	02074/2011 – C7-0090/2011 – 2011/0901(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 7.4.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 29.9.2011
Dato for vedtagelse	25.1.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Reimer Böge, Lajos Bokros, Jean-Luc Dehaene, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Carl Haglund, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Barbara Matera, Claudio Morganti, Dominique Riquet, Potito Salatto, László Surján, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Angelika Werthmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	François Alfonsi, Peter Jahr, Jan Mulder, Juan Andrés Naranjo Escobar, Paul Rübig, Adina-Ioana Vălean
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Derk Jan Eppink

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (5.3.2012)

til Retsudvalget

om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af statutten for Den Europæiske Unions Domstol
(02074/2011 – C7-0090/2011 – 2011/0901(COD))

Ordfører: Morten Messerschmidt

KORT BEGRUNDELSE

Domstolen foreslår fire reformer, der skal vedtages af Europa-Parlamentet (EP) og Rådet (den almindelige lovgivningsprocedure, EP og Rådet på lige fod) efter høring af Kommisionen[1].

Generel bemærkning: En analyse af Domstolens forslag vanskeliggøres af strukturen i Den Europæiske Unions retssystem med “Den Europæiske Unions Domstol”, der omfatter Domstolen, “Retten” og “specialretter”[2] (indtil nu kun “EU-personaleretten”), og af den omstændighed, at bestemmelserne vedrørende disse retsorganers struktur og funktion er spredt over fire tekster, nemlig traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), statutten for Domstolen (statutten, en protokol til TEUF) og et procesreglement, som alle er indbyrdes forbundne og supplerer hinanden.

Domstolens forslag indeholder fire hovedpunkter (A til D).

A.  Indførelse af embedet som vicepræsident for Domstolen (se artikel 1, nr. 1 og 2, i Domstolens forslag)

Formålet med reformen

At vicepræsidenten tager sæde ved siden af Domstolens præsident i alle sager, der henvises til den store afdeling. At vicepræsidenten træder i stedet for præsidenten i dennes retslige funktioner, når han er forhindret i at deltage.

At vicepræsidenten assisterer eller træder i stedet for præsidenten i dennes retlige funktioner (repræsentation, administration osv.).

Bemærkninger

Præsidenten, der er valgt af alle dommerne af deres midte for tre år, “leder Domstolens judicielle virksomhed og dens administration; han fører forsædet såvel i retsmøderne som under rådslagninger og afstemninger”[3].

Domstolen understreger følgende: “De byrder, der påhviler præsidentembedet, er nemlig blevet meget tunge som følge af Unionens gradvise udvidelser, bl.a. for så vidt angår repræsentationen og administrationen af Domstolen”.

B.  Ændring af den store afdelings struktur og forøgelse af antallet af dommere i den fra 13 til 15 (se artikel 1, nr. 2, i Domstolens forslag)

Formålet med reformen

At øge afdelingens kapacitet og inddrage flere dommere i dens arbejde.

Formændene for de fire afdelinger med fem dommere har hidtil været permanente medlemmer eller medlemmer "ex officio" af den store afdeling. Domstolen foreslår at lade dette udgå, og at den store afdeling sammensættes af 15 dommere[4].

Bemærkninger

Domstolen understreger, at Domstolens præsident og formændene for afdelinger med fem dommere på nuværende tidspunkt har en meget tung arbejdsbyrde, mens de øvrige dommere deltager forholdsvis lidt i de sager, der henvises til den store afdeling.

C. Indførelse af muligheden for at knytte stedfortrædende dommere til Personaleretten (artikel 1, nr. 8 og 2, i Domstolens forslag om at ændre statutten

Formålet med reformen

At erstatte en dommer ved Personaleretten, når han af lægelige årsager er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen i formodentlig længere end tre måneder.

Bemærkninger

Stedfortrædende dommere vil blive valgt fra en liste af tre tidligere medlemmer af Domstolen, der er udarbejdet af Rådet efter forslag fra Domstolens præsident. Den stedfortrædende dommer skal kun være i embedet, så længe den dommer, han træder i stedet for, er forhindret i at udføre sit hverv. Domstolen fremfører, at denne ordning er fleksibel og sikrer, at de pågældende dommere kan fungere, så snart de er valgt. Den skal også finde anvendelse på andre specialretter, der er oprettet i henhold til artikel 257 TEUF (hidtil er der kun Den Europæiske Unions Personaleret).

D. Forøgelse af antallet af dommere ved Retten fra 27 til 39 (artikel 1, nr. 7, i Domstolens forslag)

Formålet med reformen

At sætte Retten i stand til at klare det efterslæb, der skyldes det stadig stigende antal verserende sager og at overholde det ”princip om en rimelig frist" for sagsbehandlingen, der er fastlagt i charteret om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Bemærkninger

"Retten består af mindst en dommer fra hver medlemsstat."[5]. "...dommere ved Retten “udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et tidsrum af seks år .."[6]. Deres antal er for øjeblikket fastsat i vedtægten til 27[7]..

Retten har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i sager vedrørende lovligheden af retsakter eller akter vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer[8] med undtagelse af søgsmål indgivet i visse tilfælde af medlemsstaterne mod en EU-institution eller af en institution imod en anden institution[9]. De afgørelser, der træffes af Retten, kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål[10]. Retten behandler således de fleste sager, herunder sager af en særlig kompliceret art med en betydelig mængde faktuelle oplysninger, der skal tages i betragtning, som f.eks. sager vedrørende konkurrence og statsstøtte og de talrige sager vedrørende EF-varemærkeansøgninger. Retten henleder opmærksomheden på det stigende antal verserende sager fra 787 i 2000 til 1300 i 2010 (=65 %).

Domstolen overvejer to muligheder for at løse problemet vedrørende overbelastningen af Retten: Oprettelsen af en specialret med kompetence til at høre og træffe afgørelser i sager inden for et bestemt område[11] og forhøjelse af antallet af dommere[12].

Den første mulighed blev drøftet af Retten selv i forbindelse med området intellektuel ejendomsret[13].

Domstolen når frem til den slutning, at en stigning i antallet af dommere klart er at foretrække frem for oprettelsen af en specialdomstol, inden for området intellektuel ejendomsret. Begrundelserne herfor er hovedsagelig effektivitet, den presserende karakter og fleksibilitet.

Ifølge dette ræsonnement kan større effektivitet i form af specialisering opnås på samme måde ved at oprette afdelinger inden for Retten. En stigning i antallet af dommere og udnævnelsen af disse tager mindre tid end oprettelse af en ny ret. For så vidt angår fleksibilitet, fremfører Domstolen, at en ret nemt kan tilpasse sine menneskelige ressourcer til den skiftende arbejdsbyrde inden for forskellige sagsområder.

Retten begrunder sit forslag om at oprette en specialret som følger: Tanken med at reformere retssystemet, der blev indført i Nicetraktaten og bekræftet af Lissabontraktaten, var at anvende specialretter til at behandle sager i første instans så vidt som muligt. Sager inden for området intellektuel ejendomsret egner sig ideelt til en overførsel af kompetence til en sådan specialret, da dette emne er specifikt, ensartet og klart defineret. Denne form for sager optager allerede for øjeblikket en stor plads i den samlede arbejdsbyrde i Retten, idet de udgør ca. en tredjedel. Hvis dommere, referendarer og embedsmænd vælges efter deres særlige ekspertise inden for et givet område, er de mere produktive, både hvad angår kvalitet og kvantitet. Eksemplet med EU’s Personaleret viser, at højere produktivitet følger lavere omkostninger. Gentagne forøgelser af antallet af dommere ved Retten forekommer ikke nogen bæredygtig løsning på problemet vedrørende overbelastning, som vil dukke op igen i fremtiden.

Domstolens forslag behandler ikke spørgsmålet om, hvordan de yderligere 12 dommere skulle udnævnes. Den almindelige regel vedrørende udnævnelse “af medlemmernes regeringer ved fælles overenskomst”, som allerede er omtalt ovenfor, ville derfor finde anvendelse, eller også skulle der oprettes en form for rotationssystem.

En anden mulighed for at lette Rettens arbejdsbyrde kunne være at forbeholde flere sagstyper for Domstolen, end det for øjeblikket er tilfældet, i henhold til artikel 51 i statutten, da Domstolen ikke ser ud til at være belastet i samme grad som Retten,

E.  Indførelse af “afvigende udtalelse" ved Domstolen

En afvigende udtalelse er muligheden for, at en dommer, som har en divergerende mening om den afgørelse, som flertallet af dommerne agter at afsige, eller grundene. som den er baseret på, bekendtgør denne udtalelse i forhandlingerne og får den offentliggjort sammen med dommen. Den udgør således en undtagelse fra princippet om tavsheden om Domstolens rådslagninger og afstemninger. Tanken om at have mulighed for en sådan afvigende udtalelse i Domstolens procedure er ikke ny. Der er tungtvejende grunde til at indføre denne mulighed. Den findes i et betydeligt antal forfatningsdomstole i Den Europæiske Union, nærmere bestemt i ni af dem, nemlig Danmark, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige, uden at der stilles spørgsmålstegn ved den, uden at den forstyrrer domstolenes kollegialitet eller underminerer deres ry. Den findes også ved Menneskerettighedsdomstolen, hvor den er almindelig praksis. Hvis den afvigende udtalelse indføres, skal det ske på en måde, der ikke bringer dommernes uafhængighed i fare, og der er behov for en grundig drøftelse af dette spørgsmål.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 1
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
(1) For i videre omfang at sikre, at alle dommere deltager i afgørelserne fra den store afdeling ved Domstolen, bør antallet af dommere, der kan deltage i denne afdeling, øges, og den automatiske deltagelse af formændene for afdelinger med fem dommere ophæves.	(1) For at opnå en bredere deltagelse af alle dommere og gøre det muligt for dem at deltage oftere i sager, der er henvist til den store afdeling ved Domstolen, bør antallet af dommere, der kan deltage i denne afdeling, øges, og den automatiske deltagelse af formændene for afdelinger med fem dommere ophæves.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 1 a (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(1a) Øgede ressourcer kunne give anledning til en omorganisering af sager i kategorien "andre sager" i prioriteret rækkefølge, navnlig i konkurrencesager, hvor det er afgørende at være særlig opmærksom på overholdelsen af en rimelig frist.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 1 b (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(1b) En forøgelse af antallet af dommere er ikke tilstrækkelig til at afhjælpe forsinkelser. Det er endvidere nødvendigt med en større specialisering i visse af afdelingerne, idet det forbedrer Rettens fleksibilitet og produktivitet.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 5
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
(5) Efter den gradvise udvidelse af kompetencen siden dens oprettelse er Retten i dag stillet over for et konstant stigende antal sager.	(5) Efter den gradvise udvidelse af kompetencen siden dens oprettelse er Retten i dag stillet over for et konstant stigende antal sager, og forsinkelserne i sagsbehandlingen er ligeledes voksende.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 9
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
(9) Der bør følgelig vedtages de nødvendige foranstaltninger for at imødegå denne situation, og den mulighed, der er fastsat i traktaterne, for at øge antallet af dommere ved Retten kan med kort varsel reducere såvel antallet af verserende sager som den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandlingstid ved denne retsinstans.	(9) Der bør følgelig vedtages de nødvendige foranstaltninger for at imødegå denne situation, og den mulighed, der er fastsat i traktaterne, for at øge antallet af dommere ved Retten fra 27 til 39 kan med kort varsel reducere såvel antallet af verserende sager som den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandlingstid ved denne retsinstans. Tilsvarende kan en mere effektiv fordeling af Rettens sagsbyrde til de relevante afdelinger væsentligt begrænse forsinkelserne i sagerne.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(9a) Med forøgelsen af antallet af dommere ved Retten opstår der naturligt et spørgsmål om udnævnelsen af dem. Hvad angår ordningen for udnævnelse af dommere, er det vigtigt, at medlemsstaterne bliver enige om regler, der sikrer de udnævnte personers uafhængighed, upartiskhed, kompetencer og egnethed, samt sikrer lighed og balance for så vidt angår, hvilke medlemslande de kommer fra.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 9 b (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(9b) Det grundlæggende princip bør være, at Retten skal bestå af mindst én og højst to dommere fra hver enkelt medlemsstat.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 9 c (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(9c) For at gøre Rettens funktionsmåde mere effektiv og sikre, at sagerne behandles, og at der afsiges dom inden for en rimelig frist, bør Retten desuden have mulighed for at oprette specialafdelinger, når der er behov herfor, alt afhængig af antallet af sager, der verserer inden for et bestemt område.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 9 d (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(9d) Hvad angår Rettens interne organisering bør der desuden, i lighed med den løsning, der er valgt for Domstolen, oprettes en post som vicepræsident med henblik på at at bistå præsidenten.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Betragtning 10
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
(10) For at specialretterne fortsat kan fungere på tilfredsstillende måde, når en dommer har forfald, uden at vedkommende dommer er ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig, og er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen i en længere periode, bør der gives mulighed for, at der til disse retter knyttes stedfortrædende dommere.	(10) For at specialretterne fortsat kan fungere på tilfredsstillende måde, når en dommer har forfald, uden at vedkommende dommer er ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig, og er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen i en længere periode, bør der gives mulighed for, at der til disse retter knyttes stedfortrædende dommere. Udnævnelsen af stedfortrædende dommere bør på enhver måde sikre de udnævnte personers uafhængighed, upartiskhed, kompetencer og egnethed, samt sikre lighed og balance for så vidt angår, hvilke medlemslande de kommer fra.
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Betragtning 10 a (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(10a) For at undgå enhver tvivl om de stedfortrædende dommeres autoritet, er det af yderste vigtighed, at de vælges på en måde, der ikke skader Domstolens autoritet, og som sikrer deres fulde uafhængighed.
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Betragtning 10 b (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(10b) Stedfortrædende dommere skal være underlagt krav om uafhængighed, upartiskhed, kompetence og kapacitet og have de samme rettigheder som faste dommere under udøvelsen af deres hverv.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Betragtning 10 c (ny)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	(10c) Domstolen har behov for at indføre en mekanisme, som giver mulighed for at udtrykke afvigende udtalelser, men denne mekanisme må ikke bringe dommernes uafhængighed i fare; dette spørgsmål bør være genstand for en grundig drøftelse mellem eksperter, aktører inden for retsvæsenet og andre interesserede parter.
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	6a. Artikel 47, stk. 2, affattes således:
	"Artikel 9a, 14 og 15, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 18 finder anvendelse på Retten og dens medlemmer."
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
7. I artikel 48 erstattes tallet »syvogtyve« med tallet »niogtredive«.	7. Artikel 48 affattes således:
	"Retten består af niogtredive dommere.
	Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår der skiftevis tyve og nitten dommere."
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	7a. Til artikel 48 føjes følgende stykke:
	"Hver medlemsstat repræsenteres af mindst én og højst to dommere af den pågældende medlemsstats nationalitet."
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 b (nyt)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	7b. I artikel 50 indsættes følgende stykke efter stk. 1:
	"Til behandling af retsområder, hvor der er et betydeligt antal verserende sager, kan Retten oprette et passende antal specialiserede afdelinger, hvortil de sager, som vedrører de pågældende retsområder, henvises.”
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
Til artikel 62c føjes følgende stykke:	Til artikel 62c føjes følgende stykke:
Rådet og Parlamentet, der træffer afgørelse i henhold til artikel 257 TEUF, kan knytte stedfortrædende dommere til specialretterne for at afløse dommere, der har forfald, og som uden at være ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig, i en længere periode er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen. I dette tilfælde fastsætter Parlamentet og Rådet betingelserne med hensyn til udnævnelsen af stedfortrædende dommere, deres rettigheder og forpligtelser samt betingelserne for udøvelse af deres hverv og dets ophør.”	”Rådet og Parlamentet, der træffer afgørelse i henhold til artikel 257 TEUF, kan knytte stedfortrædende dommere til specialretterne for at afløse dommere, der har forfald, og som uden at være ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig, i en længere periode er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen. I dette tilfælde fastsætter Parlamentet og Rådet betingelserne med hensyn til udnævnelsen af stedfortrædende dommere, deres rettigheder og forpligtelser samt betingelserne for udøvelse af deres hverv og dets ophør. Disse bestemmelser skal endvidere sikre, at de stedfortrædende dommere nyder de samme rettigheder og har ret til at udføre de samme opgaver som de faste dommere, således at Domstolens afgørelser sikres uindskrænket autoritet.”
(Dette ændringsforslag erstatter ændringsforslag 4 i udkastet til udtalelse (PE 470.092 v01-00))
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
Udkast fra Domstolen	Ændringsforslag
	2a. De tolv dommere, der udnævnes efter ikrafttrædelsen af denne forordning, påbegynder deres embedsvirksomhed straks efter edsaflæggelsen. Seks af dem udvælges ved lodtrækning, og deres embedsperiode slutter seks år efter den første delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder efter ikrafttrædelsen af denne forordning. De seks øvrige dommeres embedsperiode udløber seks år efter den anden delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder efter denne forordnings ikrafttræden.

PROCEDURE

Titel	Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af statutten for Den Europæiske Unions Domstol
Referencer	02074/2011 – C7-0090/2011 – 2011/0901(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 7.4.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	AFCO 15.9.2011
Ordfører        Dato for valg	Morten Messerschmidt 12.7.2011
Behandling i udvalg	11.10.2011
Dato for vedtagelse	28.2.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alfredo Antoniozzi, Andrew Henry William Brons, Andrew Duff, Ashley Fox, Zita Gurmai, Gerald Häfner, Daniel Hannan, Stanimir Ilchev, Constance Le Grip, Jaime Mayor Oreja, Morten Messerschmidt, Paulo Rangel, Algirdas Saudargas, József Szájer, Søren Bo Søndergaard, Rafał Trzaskowski, Luis Yáñez-Barnuevo García
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	John Stuart Agnew, Elmar Brok, Vital Moreira, Evelyn Regner, György Schöpflin, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Leonardo Domenici

• [1]  Artikel 281, stk. 2, i TEUF.
• [2]  Artikel 19, stk. 1, i EU-traktaten.
• [3]  Artikel 253, stk. 3, TEUF, artikel 8 i procesreglementet.
• [4]  Artikel 16, stk. 2, i statutten, og artikel 11b, nr. 1 og 2 i procesreglementet.
• [5]  Artikel 19, stk. 2, 2. afsnit, i TEU.
• [6]  Artikel 19, stk. 2, 3. afsnit, i TEU.
• [7]  Artikel 254, stk. 1, i TEUF, og artikel 48 i statutten.
• [8]  Artikel 256, stk. 1, første afsnit, i TEUF.
• [9]  Artikel 51 i statutten..
• [10]  Artikel 256, stk. 1, andet afsnit, i TEUF.
• [11]  Jf. artikel 257 i TEUF.
• [12]  Jf. artikel 19, stk. 2, i TEU, artikel 254, stk. 1, i TEUF og artikel 48 i statutten.
• [13]  Dokument sendt til Domstolens præsident den 22. december 2009.

PROCEDURE

Titel	Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af statutten for Den Europæiske Unions Domstol
Referencer	02074/2011 – C7-0090/2011 – 2011/0901A(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 7.4.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 29.9.2011	AFCO 15.9.2011
Ordfører        Dato for valg	Alexandra Thein 12.4.2011
Behandling i udvalg	21.6.2011	21.11.2011	26.1.2012
Dato for vedtagelse	31.5.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Gerald Häfner, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Evelyn Regner, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sergio Gaetano Cofferati, Luis de Grandes Pascual, Eva Lichtenberger, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Mikael Gustafsson, Elisabeth Morin-Chartier
Dato for indgivelse	5.6.2012