BETÆNKNING om tiltrækningen ved at investere i Europa

5.6.2012 - (2011/2288(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Rodi Kratsa-Tsagaropoulou

Procedure : 2011/2288(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0190/2012
Indgivne tekster :
A7-0190/2012
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om tiltrækningen ved at investere i Europa

(2011/2288(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 3, 4, 49, 50, 119, 219 og 282,

–   der henviser til forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121),

–   der henviser til OECD's erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder og retningslinjer for multinationale virksomheder (opdatering af 25. maj 2011),

–   der henviser til Mario Montis rapport af 9. maj 2010 om en ny strategi for det indre marked,

–   der henviser til UNCTAD's rapport fra 2011 med titlen "World Investments",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik (COM(2010)0343),

–   der henviser til Kommissionens arbejdsprogram 2012 (COM(2011)0777),

–   der henviser til konklusionerne fra det 3133. møde i Rådet om forummet for det indre marked,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet[1],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet[2],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[3],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[4],

–   der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[5],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1311/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet[6],

–   der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetrammer[7],

–   der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde (COM(2011)0860),

–   der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (COM(2011)0453),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Årlig vækstundersøgelse 2012" (COM(2011)0815),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – Sammen om fornyet vækst" (COM(2011)0206),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er (COM(2011)0870),

–   der henviser til Kommissionens rapport 2011 til Det Europæiske Råd om handels- og investeringshindringer (COM(2011)0114),

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering[8],

–   der henviser til forslaget til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF (COM(2011)0594),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer (COM(2011)0818),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et budget for Europa (COM(2011)0500, del I og II),

–   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om virkningerne af midlertidige statsstøtteregler, der blev vedtaget i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise (SEK(2011)1126),

–   der henviser til rapporten fra Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender med titlen "Labour Market Developments in Europe, 2011",

–   der henviser til rapporterne fra OECD, WTO og UNCTAD om G20-foranstaltninger vedrørende handel og investering (fra midten af oktober 2010 til april 2011),

–   der henviser til Den Europæiske Centralbanks tilsyn med bankernes udlån for januar 2012,

–   der henviser til Den Europæiske Centralbanks makroøkonomiske prognoser for euroområdet (december 2011),

–   der henviser til Den Europæiske Centralbanks beretning om den finansielle integration i Europa (maj 2011),

–   der henviser til OECD's politikramme for investering (PFI),

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834),

–   der henviser til sin beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) [9],

–   der henviser til Kommissionens rapport "Business Dynamics: Start-ups, Business Transfers and Bankruptcy" (januar 2011),

–   der henviser til Verdensbankens rapport "Doing Business 2012: Doing Business in a More Transparent World",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Erasmus for alle: EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt" (COM(2011)0787),

–   der henviser til Kommissionens rapport "Interim evaluation of the Erasmus for Young Entrepreneurs Pilot project / Preparatory action (2011)",

–   der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0190/2012),

A. der henviser til, at den økonomiske, finansielle og finanspolitiske krise i EU har øget de økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne væsentligt og medført en ulige fordeling i EU som helhed af udefra kommende investeringer og investeringer i udlandet;

B.   der henviser til, at det er nødvendigt at indføre en sammenhængende stabilitetsramme inden for penge-, finans- og handelspolitikken med henblik på at lette strømmen af direkte investeringer i alle medlemsstater og EU-regioner og dermed bidrage til at rette op på EU's makroøkonomiske ubalancer;

C. der henviser til, at det på det uformelle møde mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd den 23. maj 2012 klart blev understreget, hvor nødvendigt det er at mobilisere EU-politikkerne for at støtte vækst, optrappe bestræbelserne på at finansiere økonomien gennem investeringer og styrke jobskabelsen;

D. der henviser til, at væksten i EU ifølge Kommissionens seneste foreløbige prognose er svag, og at de forventede vækstrater vil være meget forskellige inden for EU, undermineret af fortsat usikkerhed og manglende forbruger- og markedstillid;

E.  der henviser til, at EU bør udnytte sine styrker yderligere, f.eks. den høje standard inden for forbrug, uddannelse og livskvalitet, forsknings- og innovationskapaciteten og produktiviteten samt et venligt og motiverende erhvervsmiljø, for at håndtere den finanspolitiske krise samt fremme vækst og beskæftigelse;

F.  der henviser til, at finansieringen af medlemsstaternes offentlige gæld optager ressourcer til investering, vækst og beskæftigelse, samtidig med at kapitalflugten fra visse medlemsstater til visse andre medlemsstater samt til visse tredjelande kan bidrage til at forværre betalingsbalancesituationen i EU;

G. der henviser til, at banklån, som er den vigtigste finansieringskilde i euroområdet, og som står for mere end egenkapital- og obligationsfinansieringen tilsammen, mens banklån i USA og andre steder i verden udgør en mindre procentdel af den samlede finansiering, er blevet stærkt påvirket af den seneste udvikling;

H. der henviser til, at det vækstpotentiale, der kommer fra sektorer som grøn teknologi, sundhed og pleje, uddannelse og den sociale økonomi, kan sætte gang i og drive investeringer ved at øge den gensidige efterspørgsel, hvilket fremmer investeringerne;

I.   der henviser til, at det er nødvendigt at overvåge og revidere indvirkningen og gennemførelsen af EU's finansforordning for at sikre, at den ikke skaber unødvendige administrative byrder og hindrer direkte udenlandske investeringer i EU;

J.   der henviser til, at den seneste rapport fra UNCTAD viser, at EU stadig i høj grad formår at tiltrække direkte udenlandske investeringer;

K. der henviser til, at interne investeringer i EU kan udvide markedet for direkte udenlandske investeringer betydeligt gennem forbedringer i bæredygtig infrastruktur for erhvervslivet, uddannelse, forskning og udvikling;

L.  der henviser til, at investering består af to søjler, nemlig offentlige investeringer og private investeringer, og at den private søjle er sammensat af indenlandske og udenlandske investeringer;

M. der henviser til, at det kræver betydelige investeringer i vedvarende energi og energi- og ressourceeffektivitet at bryde den uforholdsmæssigt store afhængighed af import af olie, gas og andre ikke-vedvarende ressourcer;

N. der henviser til, at den europæiske statsgæld og roll-over risikoen samt manglerne i forbindelse med og hindringerne for handelen og gennemførelsen af det indre marked, herunder ikke-toldmæssige hindringer og datarestriktioner, kan begrænse EU's evne til at tiltrække både europæiske og internationale investorer;

O. der henviser til, at målt i konkurrenceevne og iværksætterånd består den vigtigste udfordring for EU's virksomheder fortsat i at tiltrække finansiering til SMV'er, en svag iværksætterkultur (kun 45 % af Europas borgere ønsker at blive selvstændige sammenlignet med 55 % i f.eks. USA), et erhvervsmiljø, der ikke er gunstigt for opstart og vækst, karakteriseret ved vedholdende lovgivningsmæssig fragmentering og for meget bureaukrati, begrænsede muligheder for SMV'er for at tilpasse sig en energi- og ressourceeffektiv økonomi og for at trænge ind på markeder uden for hjemlandet, både inden for og uden for det indre marked;

P.  der henviser til, at EU-landene på verdensplan ifølge Verdensbankens seneste "Doing Business"-indeks kun repræsenterer 40 % (og medlemmerne af euroområdet kun 26 %) af de førende 35 lande hvad angår iværksætterånd;

Q. der henviser til, at ifølge Kommissionens rapport om varslingsmekanismen (COM(2012)0068) viser de nationale budgetstramninger og den høje arbejdsløshed, hvor nødvendigt det er, særlig med hensyn til betalingsbalancens løbende poster, eksportmarkedsandele og privat og offentlig gæld, at indføre effektive strukturreformer til forbedring af erhvervsklimaet og mindske bureaukratiet samt optimere merværdien af strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter, navnlig i de lande, der nyder godt af den europæiske naboskabspolitik;

R.  der henviser til, at målrettede sociale investeringer er afgørende for at sikre et højt beskæftigelsesniveau på lang sigt, stabilisere økonomien, styrke den menneskelige kapital og øge EU's konkurrenceevne;

S.  der henviser til, at udviklingen i direkte udenlandske investeringer er en af de nøgleindikatorer, Kommissionen bruger i resultattavlen for tilsynet med makroøkonomiske ubalancer;

T.  der henviser til, at undersøgelser gennemført af UNEP og ILO viser, at investeringer i menneskelig kapital er afgørende for at tiltrække investeringer i de grønne sektorer og udnytte deres store vækstpotentiale;

U. der henviser til, at strømmen af direkte udenlandske investeringer i EU, navnlig hvis den styres, så den mindsker uligheden mellem medlemslandene, har positive virkninger på realøkonomien og betalingsbalancen, konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den sociale samhørighed, men at den også medvirker til at fremme den teknologiske udvikling, innovation, kvalifikationer og arbejdskraftens mobilitet;

V. der henviser til, at fastlæggelsen af årlige nationale delmål, som dækker områder, der underbygger et attraktivt og konkurrencedygtigt klima for internationale investorer i overensstemmelse med OECD's parametre, vil bidrage til at understrege nationale svagheder og styrker samt muligheder for målrettede interventioner;

W. der henviser til, at målet for euroområdet og ECB's mål om at bevare en inflation på lige under 2 % i euroområdet bidrager til at etablere en stabilitet, som kan tiltrække investeringer;

X. der henviser til, at udviklingen af de europæiske obligationsmarkeder i vid udstrækning afhænger af en udvidelse af investeringsgrundlaget;

Y. der henviser til, at Kommissionen i sit forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ikke udvidede harmoniseringen til at omfatte selskabsskattesatserne, som fortsat skal høre under medlemsstaternes kompetence, og til, at der er behov for yderligere skridt for at gøre skattesystemet i EU mere gennemsigtigt og mindre kompliceret for udenlandske investorer, samtidig med at man harmoniserer skattesatserne i hele Europa;

Z.  der henviser til, at handelsprotektionisme vinder frem over hele verden, hvorfor EU som markedsførende inden for udefrakommende investeringer fortsat bør forhandle frihandelsaftaler til fremme af åben og retfærdig handel samt internationale sociale og miljømæssige beskyttelsesstandarder samtidig med at beskytte sine handelsmæssige konkurrencefordele;

AA.der henviser til, at det i EU stadig kan være meget vanskeligt at levere grænseoverskridende tjenesteydelser, hvilket hindrer det frie markeds funktion;

AB.der henviser til, at den fælles handelspolitik, herunder direkte udenlandske investeringer, i henhold til traktaterne hører under EU's enekompetence, og at Europa-Parlamentet og Rådet på dette område er ligestillede partnere, eftersom den almindelige lovgivningsprocedure er gældende;

1.  understreger, at EU stadig er verdens største modtager af direkte udenlandske investeringer og som sådan derfor bør fortsætte med at imødekomme investor- og modtagerlandenes forventninger, samtidig med at EU's bredere økonomiske, sociale og miljømæssige politiske mål fortsat opfyldes til beskyttelse af EU's førende rolle på europæisk og nationalt plan;

2.  mener, at samhørighedspolitik er nøglen til at tackle makroøkonomiske og regionale ubalancer på EU-plan, og at den bør være en central politik for det indre marked for at styrke konkurrenceevnen, produktiviteten, væksten og jobskabelsen, hvilket til gengæld giver mulighed for at øge tiltrækningen ved at investere i EU; fremhæver, at tiltrækningen for eventuelle investorer kan øges betydeligt ved under samhørighedspolitikken at investere i infrastruktur og kvalificering af arbejdsstyrken;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre det internationale samarbejde på det lovgivningsmæssige område, også i multilaterale fora, og arbejde for konvergens mellem lovkrav på grundlag af internationale standarder, og om muligt indgå i en lovgivningsmæssig dialog for at behandle eksisterende eller mulige fremtidige handelshindringer med henblik på at begrænse tvister og tilknyttede handelsomkostninger;

4.  mener, at der finanspolitisk bør finde en konsolidering og stabilisering sted, og at det indre marked bør færdiggøres, hvorved det bliver muligt at evaluere den merværdi, dette tilfører; er af den opfattelse, at et stærkt samarbejde mellem økonomiske organer samt komplementariteten mellem EU's økonomier kan hjælpe med til at mindske de regionale uligheder i direkte udenlandske investeringer med det formål at styrke EU's industrigrundlag og fremme bæredygtig langsigtet økonomisk udvikling, hvilket er en afgørende forudsætning for en vellykket og effektiv finanspolitisk konsolidering;

5.  understreger det afgørende i at fastholde strategiske europæiske investorers interesse i at udøve deres virksomhed inden for EU i erkendelse af, at negative følelser og usikkerhed som følge af gældskrisen og de manglende hurtige reaktioner i forbindelse med den bredere globale finansielle og økonomiske krise kan få investorerne til at reducere deres engagement i området; understreger, at en manglende koordinering af de langsigtede indenlandske investeringer vil være yderst skadelig for sådanne investorers fremtidige lyst til at investere i EU; anerkender, at en styringsmodel med flere niveauer, hvor lokalsamfundet er involveret i de relevante faser, er afgørende for at sikre, at investeringerne målrettes mod de specifikke behov i den enkelte region og medlemsstat;

6.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om tiltrækningen ved at investere i EU set i forhold til dets vigtigste partnere og konkurrenter, i hvilken de vigtigste fordele og svagheder ved EU som investeringsklima identificeres, og at fremlægge en integreret strategi, herunder specifikke politikker og henstillinger samt eventuelle lovgivningsmæssige forslag til forbedring af EU's investeringsklima;

7.  mener, at EU fuldt ud bør udnytte sin stilling som verdens største fælles indre marked (herunder den høje levestandard, arbejdskraftens store produktivitet, retssikkerheden og forsknings- og innovationskapaciteten), udenlandske investor og handelspartner til at tackle finanskrisen, og understreger behovet for mere effektive redskaber og metoder, nye finansieringsmekanismer og investeringsordninger, som f.eks. EU-projektobligationer, der kunne udnytte EU's konkurrencefordele og komplementariteten mellem medlemsstaterne med henblik på at nå målene for Europa 2020-strategi og rette op på den økonomiske afmatning og langsomme vækst;

8.  opfordrer indtrængende EU til at indføre investering som et centralt element i alle flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien med henblik på at opfylde det store behov for vækst og beskæftigelse og udnytte deres store bidrag til at tackle den finanspolitiske krise; opfordrer navnlig Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en ambitiøs, miljøeffektiv og bæredygtig industristrategi for EU med henblik på at genskabe produktionskapaciteten i EU og skabe job af høj kvalitet i EU;

9.  understreger navnlig, hvor store muligheder der er for at tiltrække direkte udenlandske investeringer ved at fremme uddannelse, forskning og udvikling samt jobskabelse inden for områder som reduktion af drivhusgasemissioner, udvikling af vedvarende energikilder og øget energieffektivitet med henblik på at opfylde 2020-målene og på verdensplan gøre EU førende inden for grøn teknologi;

10. minder om, at manglende forøgelse af den bæredygtige finansiering eller indskrænkning af de offentlige investeringer, foranlediget af den finanspolitiske krise, på vigtige områder som sundhed, uddannelse, forskning og infrastrukturer vil kunne skade konkurrenceevnen og tiltrækningen for investorer, navnlig hvis dette bliver et langsigtet mønster, hvorfor der er behov for en bæredygtig stigning i de offentlige investeringer;

11. støtter det nyligt fremsatte program "Erasmus for alle", som kan betyde en væsentlig forøgelse af de midler, der afsættes til mobilitet og udvikling af viden, erhvervsuddannelse og kvalifikationer med henblik på at forbedre unges personlige udvikling og beskæftigelsesmuligheder og dermed bidrage til at forbedre det menneskelige potentiale og gøre noget ved problemet med den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa; støtter "Erasmus for virksomheder" og navnlig udvekslingsprogrammet "Erasmus for unge iværksættere", som fremmer virksomhedsopstart, grænseoverskridende overførsel af viden, samarbejde mellem små virksomheder, innovation og jobskabelse;

12. foreslår at forbedre og udvide statistikdatabasen for direkte investeringer i overensstemmelse med OECD- og FN-modellerne samt at indføre investeringsdelmål og -indikatorer på nationalt plan (bymiljø, social infrastruktur) for at vise fremskridtene hen imod et tiltrækkende investeringsklima og samtidig vurdere investeringspolitikkerne og deres positive virkninger på realøkonomien og beskæftigelsen i de forskellige lande og regioner;

13. mener, at enhver strategi, der sigter mod at tiltrække udenlandske og lokale investeringer, bør hænge sammen med gennemførelsen af det indre marked, grænseoverskridende investeringer og strømme, åbne markeder, bedre markedsadgang og retfærdig konkurrence for de liberale erhverv i betragtning af de mange og forskelligartede nye muligheder; er i denne forbindelse af den opfattelse, at EU bør fremme de transeuropæiske net og mobiliteten for arbejdstagere, studerende og forskere samt styrke samarbejdet og komplementariteten mellem EU's økonomier;

14. understreger det presserende behov for at mindske skattemæssige barrierer for grænseoverskridende arbejdstagere og arbejdsgivere for at lette borgernes mobilitet og fremme grænseoverskridende investeringer;

15. opfordrer EU til på globalt niveau og inden for rammerne af WTO og G20 at forhandle fastsættelse af fælles regler, som sikrer retfærdig konkurrence og lige konkurrencevilkår i lyset af de internationale makroøkonomiske ubalancer i forbindelse med finansiel regulering og beskatning for at beskytte EU's konkurrenceevne og sikre overholdelse af EU's sociale og miljømæssige mål; opfordrer EU til målrettet at forhandle og indgå omfattende frihandelsaftaler med vigtige partnere som en nøgle til at åbne nye markeder for varer og tjenesteydelser, øge investeringsmulighederne, lette åben og retfærdig handel og fremme et mere forudsigeligt politisk miljø; anser det for vigtigt at fremme forhandlingerne om en skat på finansielle transaktioner på globalt plan;

16. mener, at oprettelsen inden for Kommissionen af et europæisk ad hoc-observatorium for direkte udenlandske investeringer kunne bidrage til at styrke koordineringen af medlemsstaternes politik på dette område og samtidig give en bedre overvågning af de anvendte politikker og deres makroøkonomiske virkninger med det formål at fremme EU som et investeringsmål;

17. anmoder Kommissionen om at fremskynde samordningen af medlemsstaternes økonomiske, skattemæssige og sociale politikker med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer, samtidig med at der tages højde for de økonomiske og sociale forskelle, der er konstateret mellem medlemmerne af euroområdet og mellem EU-medlemsstaterne;

18. mener, at EU og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger, navnlig for at øge brugen af strukturfondene og Samhørighedsfonden som katalysator for at tiltrække yderligere finansiering fra EIB, EBRD, andre internationale finansielle institutioner og den private sektor, og samtidig tilskynde til initiativer baseret på offentlig-private partnerskaber (OPP), som f.eks. EU-projektobligationer; påpeger, at SMV'er især kan drage fordel af investeringer, som styrker kapaciteten, infrastrukturen og den menneskelige kapital; anerkender potentialet i at udvide anvendelsesområdet for innovative finansieringsinstrumenter, så de mere effektivt kan anvendes som adgang til finansiering, hvilket udgør et supplement til traditionelle finansieringsmetoder; fremhæver, at finansielle instrumenters revolverende karakter og en fleksibel model for integrationen af sådanne instrumenter på regionalt niveau kunne mangedoble effekten af EU's budget, fremme offentlig-private partnerskaber, åbne for alternative finansieringskilder og give en vigtig ny finansieringsstrøm for strategiske investeringer til støtte for langsigtede, bæredygtige investeringer i en tid med finanspolitiske begrænsninger;

19. glæder sig over ECB's langsigtede refinansieringstransaktioner; opfordrer ECB til at handle beslutsomt for at imødegå den nuværende gældskrise i euroområdet ved at bevare prisstabiliteten og samtidig mindske de negative afsmittende virkninger på realøkonomien og på de investeringer, som kan være en følge af banksektorens likviditetsproblemer; mener, at banksektoren må tage de nødvendige skridt til at imødegå sine strukturelle svagheder med hensyn til langsigtede likviditetsrisici for at genskabe investorernes tillid og derved undgå, at ECB bliver nødt til at gribe så massivt ind i fremtiden, er af den opfattelse, at bankens operationelle rammer må udformes på en sådan måde, at en del af midlerne stilles til rådighed for udviklingsformål og til støtte for små og mellemstore virksomheder;

20. mener, at det ved den kommende revision af kapitalkravsdirektivet skal sikres, at en forøgelse af kapitalreserverne med det formål at sikre banksektorens langsigtede stabilitet ikke hindrer bankerne i at tilføre økonomien likviditet, som er af afgørende betydning for investeringerne;

21. understreger behovet for at udvide de europæiske kapitalmarkeder for at sikre adgang til finansiering fra andre kilder end banker;

22. bemærker Kommissionens nye forslag om at styrke reguleringen af markedet for kreditvurderingsbureauer, særlig ændringen af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, med hensyn til den alt for store vægt, der lægges på kreditvurderinger, og understreger behovet for yderligere foranstaltninger for at sikre et sundt erhvervsklima og retfærdig konkurrence;

23. opfordrer Kommissionen til at evaluere de mange resterende hindringer, som lægger sig i vejen for levering og modtagelse af grænseoverskridende tjenesteydelser i de enkelte medlemsstater;

24. henviser til betydningen af Kommissionens forslag til modernisering af det europæiske marked for offentlige indkøb; understreger, at et dynamisk fælles europæisk indkøbsmarked kan skabe vigtige forretningsmuligheder for europæiske virksomheder og bidrage væsentligt til at stimulere en konkurrencedygtig europæisk industri samt til at tiltrække investeringer og fremme økonomisk vækst;

25. er bekymret over tendensen til, at institutionelle investorer i euroområdet skifter fra euroområdeaktier til aktier udstedt andre steder i verden i betragtning af i) deres stigende rolle i den finansielle sektor i euroområdet og ii) faldet i investeringsfondes samlede beholdninger af aktier udstedt af indbyggere i euroområdet fra 26 % i 2009 til 23 % i 2010;

26. understreger den rolle, som statsejede investeringsfonde fra tredjelande spiller; understreger betydningen af at styrke principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed for at fremme synergier mellem EU og statsejede investeringsfonde;

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde institutionelle investorer til at deltage i europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde og til at afskaffe restriktionerne på tilførsel af venturekapitalfinansiering i små og mellemstore virksomheder;

28. mener, at grænseoverskridende iværksættervirksomhed giver væsentlige fordele både for EU's regioner ved at bidrage til deres økonomiske udvikling og for de enkelte virksomheder ved at give dem mulighed for at få adgang til nye og større markeder og forsyningskilder samt kapital, arbejdskraft og teknologi;

29. er bekymret over den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater og de negative beskæftigelsesudsigter; noterer med bekymring EU's begrænsede evne til at tiltrække menneskelig kapital af høj kvalitet, samtidig med at der er en stor strøm af menneskelig kapital fra EU til tredjeverdenslande; er opmærksom på EU's enorme potentiale med hensyn til menneskelig kapital af høj kvalitet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke indsatsen for at afhjælpe ungdomsarbejdsløsheden gennem programmer og konkrete aktioner på EU-plan og nationalt plan; glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Råds opfordring til medlemsstaterne om at indføre nationale ordninger i stil med ungdomsgarantien og opfordrer medlemsstaterne til at bakke op om denne opfordring med hurtige og konkrete aktioner på nationalt niveau for at sikre, at unge enten er i job, uddannelse eller praktik; finder, at EU bør intensivere sine bestræbelser for at nå beskæftigelsesmålene i EU's 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved bl.a. at fokusere på at sænke skatten på arbejde med det formål at tiltrække flere investeringer i økonomiens arbejdskraftintensive sektorer;

30. påpeger den udfordring, som EU som helhed og de enkelte medlemsstater står over for med hensyn til en aldrende befolkning; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle samlede strategier til at imødegå den demografiske udfordring, som opvejer potentielle negative virkninger;

31. støtter målene i Innovation i EU; opfordrer medlemsstaterne til at målrette investering i uddannelse, forskning og innovation, da det kan have mellem- og langsigtede positive virkninger på vækst og udvikling; går ind for intelligent specialisering som et vigtigt politisk princip og koncept for innovationspolitik og stærkere forbindelser mellem forskning og iværksætterkultur på områder som grøn teknologi;

32. understreger, at bekæmpelse af skatteunddragelse bør være en topprioritet for EU navnlig i den nuværende krisesituation, hvor skatteunddragelse udgør et betydeligt tab for de nationale budgetter, og ekstra indtægter kunne anvendes til øgede offentlige investeringer; peger på behovet for at sikre et velfungerende samarbejde og koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne ved bekæmpelsen af dobbeltbeskatning, skattesvig, skatteunddragelse og -dumping og til at bekæmpe anvendelsen af skattely til ulovlige formål; opfordrer mere generelt til større finanspolitisk samordning både på indtægts- og udgiftssiden, herunder et velfungerende samarbejde og koordination mellem medlemsstaternes skattesystemer, samt en mindskelse af de tunge administrative byrder og høje omkostninger til efterlevelse af skattereglerne, som europæiske virksomheder står overfor, og som afskrækker fra at investere i EU; glæder sig over Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om et fælles selskabsskattegrundlag og ser frem til Rådets vedtagelse af direktivet;

33. påpeger, at vanskelig adgang til finansiering stadig er et af de største problemer for SMV'er; er især bekymret over, at sunde virksomheder ikke kan få den finansiering, de regner med; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at iværksætte aktioner og regulerende foranstaltninger for at gøre det lettere for SMV'er at opnå finansiering som foreslået i EU-handlingsplanen om forbedring af SMV'ernes adgang til finansiering; understreger, at vækst på lokalt niveau ofte bæres af SMV'er og sociale virksomheder, og at finansiering fra samhørighedspolitikken, som leveres gennem en stærk styringsmodel med flere niveauer, kan sikre, at SMV'er og sociale virksomheder udnytter deres potentiale og fortsat yder et værdifuldt bidrag til EU's konkurrenceevne;

34. understreger behovet for en omfattende revision af EU's finansforordnings økonomiske indvirkninger for at sikre, at gennemførelsen er forholdsmæssig og ikke hindrer investeringer;

35. glæder sig over programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME), som Kommissionen har foreslået for perioden 2014-2020 som et middel til at fremme iværksætterkulturen og fremme opstart af små og mellemstore virksomheder primært i nye sektorer som sociale medietjenester, grøn økonomi og turisme;

36. opfordrer til en ny, effektiv konkurslovgivning, herunder tidlige advarselsredskaber, for at fremme idéen om at give folk en chance til med henblik på at fremme iværksætterånd og genstart af virksomheder, idet der i de nationale lovgivninger ikke tages tilstrækkelig højde for en sådan ny chance; understreger betydningen af øget netværkssamarbejde mellem iværksættere og genstartere med henblik på at fremme idéen om en ny chance samt behovet for at se på vanskelighederne ved at finansiere genstarten;

37. opfordrer EU til at udnytte fuldt ud de investeringsmuligheder i og uden for EU, som følger af den europæiske naboskabspolitik og de forskellige makroregionale strategier;

38. opfordrer Kommissionen til i resultattavlen at medtage alle relevante indikatorer for måling af makroøkonomiske ubalancer og disses indvirkning på EU's regioner;

39. minder om betydningen af under hensyntagen til EU's ressourcer og kapacitet at videreudvikle partnerskaber, som er målrettet mod miljøsektoren, idet denne i stigende grad tiltrækker investorernes interesse;

40. glæder sig over, at antallet af virksomheder, der i 2011 ønskede at investere i EU, steg med 5 %; beklager imidlertid, at det gennemsnitlige antal nye arbejdspladser, der oprettes for hvert investeringsprojekt, har været stagnerende;

41. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre den europæiske handlingsplan for e-forvaltning, i kraft af hvilken de kan tilbyde e-forvaltningstjenester – også til virksomheder – mere effektivt og til en lavere pris, både lokalt og på tværs af grænserne;

42. understreger, at for at tiltrække flere investeringer skal EU og EU's medlemsstater kunne:

a)  drage fordel af EU's historiske arv ved at støtte sektorerne for kultur, sport og turisme til at blive voksende og attraktive markeder

b)  pleje den transatlantiske økonomi, som er EU's nuværende vigtigste handelspartner og partner med hensyn til direkte udenlandske investeringer, ved i højere grad at udnytte strømmene af kvalificeret arbejdskraft mellem de to kontinenter og ved at bygge videre på potentialet ved at styrke den innovative del af den økonomiske sektor

43. glæder sig over Kommissionens forslag til et program, der fokuserer på virksomhedernes og SMV'ernes konkurrenceevne; glæder sig over den seneste tids stigning i venture- og nichekapital i mange medlemsstater, men gentager, at EU bør yderligere forenkle reglerne samt SMV'ers og andre økonomiske aktørers adgang til finansiering ved at tilskynde til effektive systemer for venture- og nichekapital i EU og ved at styrke private og offentlige kapitalinvesteringers rolle i finansieringen af langsigtet virksomhedsvækst; opfordrer Kommissionen til at arbejde mere aktivt sammen med internationale finansinstitutioner om at skabe innovative finansieringsmekanismer for SMV;

44. understreger vigtigheden af at fremme standarder, der kan bistå udviklingen af innovation i nye produkter og tjenester, fuldførelsen af det indre marked og tiltrækning af investeringer til EU, samt af harmonisering mellem europæiske standarder og internationale standarder;

45. gentager sit forslag om, at Kommissionen i samarbejde med EIB, i lyset af kvaliteten af EIB's menneskelige ressourcer og dens erfaringer med finansiering af store infrastrukturer, foretager strategiske overvejelser om finansieringen af investeringer uden at udelukke nogen hypotese: støtte, frigørelse af medlemsstaternes andele af EIB's kapital, EU's andele af EIB's kapital, lån, innovative instrumenter, finansieringsteknikker, der er tilpasset langsigtede, ikke umiddelbart rentable projekter, udvikling af garantiordninger, oprettelse af en investeringssektion inden for EU-budgettet, finansieringskonsortier med deltagelse af europæiske, nationale og lokale myndigheder samt offentlig-private partnerskaber;

46. glæder sig over de emblematiske Europa 2020-initiativer "En integreret industripolitik for en globaliseret verden", "En Union for innovation" og "Et ressourceeffektivt Europa" og bemærker, at Europa 2020-strategien vil bidrage til at gøre det mere attraktivt at investere i Europa, skabe jobs i EU og opretholde EU's konkurrenceevne på internationalt plan.

47. fremhæver, at EU's samhørighedspolitik i den nuværende periode med lav vækst og høj arbejdsløshed yder et vigtigt bidrag til den europæiske økonomi samt til europæisk forskning og innovation og udgør den største udgiftspost på EU-budgettet for investeringer i realøkonomi, samtidig med at den styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at mindske regionale forskelle og gennemføre en EU-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med en vigtig løftestangseffekt for offentlige og private investeringer på såvel EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan;

48. understreger, at en diskriminerende holdning til store virksomheder kan hindre innovation og forringe konkurrenceevnen for andre EU-virksomheder, navnlig SMV'er, ved at holde dem uden for vitale globale innovationspartnerskaber og ved at reducere deres adgang til avanceret teknologi;

49. tilslutter sig det økonomiske rationale for en lokal/regional stedbaseret udviklingspolitik, der tager udgangspunkt i det grundlæggende logiske ræsonnement om, at interessen for Unionens mindre udviklede regioner vil stige, såfremt de kan tilbyde konkurrencedygtige komparative fordele (tilstrækkelig infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft etc.) samt faste incitamentsordninger; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at støtte medlemsstaternes og regionernes egne politikker for investeringsfremme, navnlig med hensyn til langsigtede investeringer – ikke mindst på tværs af landegrænser – og med særlig vægt på infrastrukturprojekter; konstaterer med beklagelse, at EU's mindre udviklede regioner i EU i stigende grad mister tiltrækningskraft i forhold til tredjelande; opfordrer de kompetente myndigheder til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at bevare de nuværende investeringer og tiltrække nye;

50. understreger, at EU henter stor styrke i sine byer, og at omfattende urbane infrastrukturprojekter og innovative erhvervsparker udgør et meget stærkt investeringsincitament; opfordrer medlemsstaterne til at foretage storstilede investeringer i infrastruktur, ny teknologi og F&U, herunder multimodale transportsystemer, for på denne måde at styrke de europæiske byers leveforhold og konkurrenceevne med udgangspunkt i deres traditionelle stærke sider og samtidig sikre, at disse investeringer ikke er til skade for en reel territorial samhørighed og en afbalanceret udvikling af landdistrikterne;

51. understreger, at det ikke blot er nødvendigt at formidle og implementere, men også selv at investere i forskning og uddannelse på lokalt plan; dette betyder, at de disponible menneskelige ressourcer – forskere og akademiske organisationer på lokalt plan – skal udnyttes optimalt med henblik på at tiltrække såvel indenlandske som direkte udenlandske investeringer; det er i samme forbindelse vigtigt også at fremme den menneskelige mobilitet, nemlig blandt undervisere, forskere og studerende;

52. finder, at mindre udviklede regioner fortsat bør modtage væsentlig EU-støtte med henblik på at kunne tilbyde investorer andre konkurrencedygtige komparative fordele end lave arbejdskraftomkostninger;

53. understreger nødvendigheden af at styrke infrastrukturen for at øge den regionale samhørighed og regionernes konkurrenceevne; fremhæver i den forbindelse betydningen af de transeuropæiske transportnet og anvendelsen af supplerende finansieringsinstrumenter såsom projektobligationer og offentlig-private partnerskaber;

54. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

BEGRUNDELSE

Indledning

Der er indledt en genopretning af den globale økonomi, men der er begrænset manøvrerum, og hvis der skal sikres en stabil økonomisk genopretningsproces, skal politikkerne på internationalt og nationalt plan samt på EU-plan være forsigtige. Der er tegn på en begyndende stabilisering i euroområdet og USA, men alligevel er de høje gældsniveauer på de udviklede markeder og stigende oliepriser nøglerisici i fremtiden. Det internationale økonomiske klima er fortsat præget af ujævne resultater, svag vækst i de udviklede økonomier og en stærkere, omend aftagende ekspansion på vækstmarkederne. Strukturproblemer, utilstrækkelig global genskabelse af balance, en vedvarende udviklingskløft, stigende arbejdsløshed, stor offentlig og privat gæld og usikkerhed har stadig negativ indvirkning på de globale vækstudsigter. Udsvingene på de internationale finansmarkeder er mindsket, men de er stadig store, og der skal træffes foranstaltninger for at begrænse risikoen for fald yderligere.

Ordføreren mener, at EU skal reagere hensigtsmæssigt på udfordringerne med at stabilisere den internationale økonomi for at udnytte de globale muligheder fuldt ud. EU skal rette op på sine svagheder og styrke alle landes og regioners fordele for at tiltrække lokale og internationale investeringer, som vil bidrage til afbalanceret vækst og samhørighed i EU. EU er verdens største handelsblok, og udenrigshandel har hidtil spillet en dynamisk rolle med hensyn til at sætte skub i væksten, særlig i tjenesteydelsessektoren.

Ordføreren noterer sig, at EU stadig er det største regionale mål for direkte udenlandske investeringer (FDI). En fjerdedel af verdens samlede forbrug og investeringer finder sted inden for EU's ekspanderende grænser, selv om det er en reduceret andel i forhold til tidligere. Strømmen af direkte udenlandske investeringer er stadig stærkt koncentreret hos de udviklede økonomier i verden. EU-strømmene er domineret af USA, som stod for mere end en tredjedel af EU's direkte investeringer i udlandet i 2008. Dette var 25 gange så højt som det tilsvarende tal for Kina. Schweiz og Canada stod også for en væsentlig andel af EU's strømme af direkte udenlandske investeringer (både udadgående og indadgående). EU skal imidlertid rette op på sine svagheder og udnytte sine konkurrencefordele på grund af den stigende konkurrence fra udviklingslandene. Dette skal være en central del af EU's investeringsreformer og -strategi både på EU-plan og nationalt plan. Globalt skal EU fortsætte sine bestræbelser på at indgå bilaterale og multilaterale frihandelsaftaler samt deltage aktivt i global økonomisk styring.

Investorer tiltrækkes primært af EU's markeder på grund af den menneskelige kapital, som er forskelligartet og af høj kvalitet, vægten på virksomhedernes sociale ansvar, et forholdsvis forudsigeligt erhvervsklima og det store potentiale inden for forskning og innovation. Investorerne er imidlertid bekymret over EU's svage økonomiske vækst, den høje beskatning og den store ophobning af offentlig gæld, som kan blive endnu mere udtalt som følge af den internationale konkurrence, særlig fra vækstøkonomierne, samt utilstrækkelige muligheder for at udnytte EU's fulde potentiale. Ordføreren anmoder derfor Kommissionen om at udarbejde en meddelelse med henblik på at vurdere og fremme tiltrækningen ved at investere i EU, herunder politiske henstillinger til medlemsstaterne, som har til formål at styrke EU's investeringsklima.

Hvis man skal tiltrække investeringer til EU, kræver det foranstaltninger og reformer både på europæisk og nationalt plan. Det er af afgørende betydning at sikre, at virksomhederne kan konkurrere åbent og retfærdigt for at gøre Europa til et attraktivt sted at investere og arbejde. Det indre marked er en af EU's vigtigste prioriteter med hensyn til at udvikle et fremmende og motiverende klima for virksomheder og forbrugere. Det er navnlig vigtigt i en globaliseret økonomi, hvor virksomhederne har en vis fleksibilitet til at vælge, hvor de vil drive virksomhed. De lovgivningsmæssige rammer skal forbedres yderligere for at give de europæiske virksomheder mulighed for at styrke deres konkurrenceevne og deres evne til at vokse og skabe arbejdspladser. Hvad angår produktivitet og enhedslønomkostninger, skete der i 2010 en genoplivning af væksten i arbejdskraftens produktivitet ledsaget af et fald i enhedslønomkostningerne i EU og euroområdet, som er det første siden 1996.

EU er stadig en af de vigtigste aktører inden for de samlede finansielle tjenesteydelser. Især de finansielle markeder i USA og EU leverer fortsat ca. tre fjerdedele af de samlede finansielle tjenesteydelser, omend med lavere generelle aktivitetsniveauer på grund af den store konkurrence fra vækstøkonomier såsom Kina og Indien. Selv om aktiemarkederne i euroområdet kun i mindre grad blev påvirket af krisen, har bankerne finansieringsproblemer på grund af usikkerheder og manglende tillid. Endvidere er realøkonomien ramt af finanspolitiske konsolideringstiltag kombineret med, at banker, som forsøger at omstrukturere deres balance, er tilbageholdende med at låne penge ud. Den nuværende tendens i Europa viser også, at virksomhederne går væk fra at anvende banker som deres hovedfinansieringskilde. Derfor er der behov for at tage afgørende skridt hen imod yderligere udvikling og integration af finansmarkederne i Europa.

Krisen er en global krise og kræver et internationalt svar. Ordføreren mener derfor, at G20 bør være det primære forum for en koordineret global tilgang med henblik på at styrke det internationale finanstilsyn, krisestyringen og samordningen af politikken inden for beskatning og makroøkonomiske ubalancer. EU har hidtil spillet en nøglerolle med hensyn til at fremme den globale dagsorden, og det bør være fuldt ud forpligtet til at gennemføre den og samtidig beskytte sin konkurrenceevne. Ordføreren slår endvidere til lyd for dialoger om lovgivning med EU's vigtigste handelspartnere, nemlig USA og Japan, men også vækstmarkederne for finansielle tjenesteydelser i Kina, Indien, Rusland og Brasilien. Lovgivningsmæssig konvergens mellem EU og resten af verden på området finansielle tjenesteydelser bør også fremmes i forbindelse med forhandlinger om brede og vidtrækkende frihandelsaftaler med tredjelande og bekæmpelse af handelsprotektionisme.

Ordføreren understreger, at tiltrækning af investeringer skal inddeles i to niveauer: i) at gøre EU til et attraktivt mål for udenlandske investorer og ii) at gøre iværksætterkultur attraktivt for den lokale iværksætter. Reformer, både på nationalt niveau og EU-niveau, er nødvendige for at forbedre det indre markeds funktion og udnytte strukturfondene fuldt ud.

Ordføreren understreger de fordele og muligheder, som den fælles valuta giver, både økonomisk og politisk. Euroen er som en fælles valuta en stor fordel for EU's stabilitet og indflydelse samt med hensyn til at tiltrække investeringer. Ordføreren understreger i forbindelse med gældskrisen i euroområdet behovet for stabilitet og samordning mellem landene i euroområdet og uden for euroområdet for at forebygge og reducere de økonomiske og sociale forskelle og styrke den regionale samhørighed.

Hvis det europæiske markeds tiltrækning som et investeringsmål skal øges, skal der findes en løsning på de makroøkonomiske og sociale ubalancer på en mere effektiv måde. EU har brug for en sammenhængende politisk, økonomisk og lovgivningsmæssig ramme baseret på mål for bæredygtig vækst og fællesskabsmetoden for at styrke de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien.

i) Bedst mulig udnyttelse af fordele ved samhørighedspolitikken

I EU er samhørighedspolitikken et afgørende bidrag, da den er den vigtigste EU-kilde til finansiering af investeringer i realøkonomien, fordi den i høj grad støtter offentlige investeringer på nationalt, regionalt og lokalt plan. Eftersom EU har begrænsede mekanismer vedrørende økonomisk koordination, afbalanceret vækst og solidaritet, er samhørighedspolitikken gennem strukturfondene og andre foranstaltninger overordentlig vigtig. En styrkelse af samhørighedspolitikken bidrager til at fremhæve regionernes komparative fordele og innovationsmuligheder og deres betydning for vækst, investeringer og beskæftigelse.

Samhørighedspolitikken kan medvirke til at mobilisere yderligere private og offentlige finansieringskilder for at støtte investeringer. Ordføreren går stærkt ind for tilstrækkelig finansiering af samhørighedspolitikken, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet til effektiv tildeling af ressourcer og et hurtigt EU-svar på uforudsete omstændigheder. I mellemtiden er der behov for strukturreformer i medlemsstaterne for at sikre øget koordination mellem EU og de nationale politikker med hensyn til supplerende anvendelse og evaluering af dem. Ordføreren mener derfor, at den passende finansiering og anvendelse af EU-midlerne kan tiltrække yderligere finansiering fra EIB, EBRD, andre internationale finansielle institutioner og den private sektor.

ii) Opfyldelse af behovene for menneskelig kapital

Det er af afgørende betydning at beskytte EU's menneskelige potentiale samt modernisere arbejdsmarkederne og uddannelsessystemerne for at sikre tiltrækningskraften og tilføre merværdi. Medlemsstaterne bør derfor integrere flexicuritystrategier og systematisk forbedre arbejdstagernes kvalifikationer. Endvidere understreger ordføreren, at der skal gøres noget ved forskelsbehandling med henblik på at fremme mangfoldighed og lighed og sikre arbejdskraftens fulde potentiale. Den omstændighed, at højtkvalificerede kvinder ikke deltager i arbejdsmarkedet i overensstemmelse med deres færdigheder, både hvad angår mængde og stillingsniveau, har en negativ virkning på virksomhedernes rentabilitet. Fremme af uddannelser af høj kvalitet og reformer vil give de europæiske universiteter mere troværdighed og fremme tiltrækningskraften på internationalt plan og give dem mulighed for at fastholde de studerende inden for EU. Samtidig skal almen og faglig uddannelse bidrage yderligere til en vellykket gennemførelse af det indre marked og samtidig fremme mobiliteten for studerende, forskere, professorer og arbejdstagere.

iii) Sikring af stabilitet og øget adgang til finansiering

Ophobningen af alt for store risici i det finansielle system og risiciene for euroområdets stabilitet og levedygtighed er de vigtigste årsager til kreditstramningen efter finansmarkedernes sammenbrud i efteråret 2008. Siden dengang har ECB bidraget væsentligt til at afbøde risiciene i forbindelse med krisen ved at erhverve statsobligationer fra medlemsstater, som har finansielle og budgetmæssige problemer, samt ved at tilføre likviditet til den finansielle sektor. I dag er det imidlertid indlysende, at EU-økonomien har brug for en finansiel sektor, der er til disposition for realøkonomien, og som giver stabilitet og er i stand til at dække familiers og virksomheders finansieringsbehov. For at nå dette mål skal vi sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked samt styrke EU-finanssektorens konkurrenceevne i forhold til resten af verden og tage højde for nye handelsplatforme og -aktiviteter, som er blevet udviklet. Ordføreren opfordrer EU til at spille en mere aktiv rolle og forpligte sig til et globalt koordineret lovgivningsmæssigt svar og et bredere grænseoverskridende samarbejde samt imødegå alle udfordringer som følge af finansiel globalisering. Endvidere bør ECB spille en større rolle uden at bringe sin uafhængighed og forpligtelse til at bevare prisstabiliteten i fare.

Det er klart, at presset inden for statsobligationer forhindrede yderligere fremskridt hen imod stabile markedsforhold. Derfor glæder ordføreren sig over vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer samt den seneste revision af den. Efterfølgende revisioner skal sikre, at vurderinger af EU-medlemsstaters statsgæld giver et pålideligt billede af risikoen ved at skylde statsobligationer i modsætning til, at formålet er spekulation.

Ordføreren er bekymret over SMV'ernes stadig vanskeligere adgang til finansiering. På baggrund af bankernes likviditetsmangel understreger ordføreren det presserende behov for at finde potentielle likviditetskilder og kapitalressourcer.

Derfor glæder ordføreren sig over Kommissionens forslag om europæiske venturekapitalfonde og understreger, at der skal gøres en indsats for, at institutionelle investorer i højere grad deltager i europæiske venturekapitalpartnerskaber, da der er mange forskellige typer venturekapitalinvestorer i Europa samt store forskelle i deres udviklingsstadium og størrelse. Hun går også ind for at styrke indsatsen for en fælles ramme for statsejede investeringsfonde, da de forventes at komme til at spille en stigende rolle på markederne, og for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og ansvarlighed, og hun understreger behovet for at harmonisere incitamentprogrammer, da der kan opstå forskellige nationale politikker og foranstaltninger, inden man får vedtaget en aftale om en fælles holdning inden for EU. Ordføreren minder også om, at tredjelandsvirksomheders adgang til europæiske markeder er underlagt nationale ordninger, som medfører uens konkurrence og ulige fordeling af fordele for investorerne.

iv) Fremme af synergier for transport-, infrastruktur- og energiprojekter - Projektobligationer

Infrastrukturer og netværk, som nyder godt af samhørighedsstøtte i EU og nabolandene, er en forudsætning for at tiltrække investorer og tilføre merværdi til investeringer. Især fokus på vedvarende energi og bæredygtig transport kan skabe nye muligheder og øge konkurrenceevnen. Ordføreren fremhæver investorernes store interesse for ren teknologi og grønne sektorer og understreger den omfattende investeringsaktivitet i udviklingslandene med hensyn til vedvarende energiteknologier. Der bør imidlertid lægges særlig vægt på diversificeringen af forsyningskilderne, tilgængeligheden og prisstabiliteten for ressourcerne.

Endvidere er der for at fremme effektive synergier behov for incitamenter for at tiltrække udenlandske investorer på grundlag af offentlig-private partnerskaber med deltagelse af Den Europæiske Investeringsbank, når det er muligt. Ordføreren understreger, at mere udbredt brug af innovative finansielle instrumenter kan øge EU-budgettets rækkevidde. Ordføreren går endvidere ind for projektobligationsinitiativet, som skal genoplive obligationsmarkederne og fremme individuelle infrastrukturprojekter væsentligt for at tiltrække langsigtet lånefinansiering fra den private sektor. Et sådant initiativ ville bidrage til at reducere risikoen for tredjepartsinvestorer, som søger efter langsigtede investeringsmuligheder, og det kan være med til at fremme genåbningen af gældskapitalmarkedet som en vigtig finansieringskilde på infrastrukturområdet.

v) Stimulering af forskning og innovation

Investeringer i F&U kan have en positiv virkning på den såkaldte videnøkonomis vækst. Sådanne investeringer i forskning og innovation vil i høj grad styrke kapaciteten, infrastrukturerne og den menneskelige kapital, specielt målrettet mod SMV'er og nystartede virksomheder og områder med udsigt til stor vækst og konkurrencedygtighed. En af de største udfordringer for EU og medlemsstaterne er at vedtage en meget mere strategisk tilgang til innovation, og ordføreren går i denne forbindelse ind for tilgangen i Innovation i EU. EU mangler tydeligvis ikke potentiale, og det er derfor nødvendigt at opbygge stærkere forbindelser mellem forskning og erhvervslivet og det indre marked. Vi skal imidlertid bygge videre på vores styrker og finde en løsning på vores svagheder, som f.eks. utilstrækkelig investering i EU's videngrundlag sammenlignet med lande som USA og Japan, utilfredsstillende rammebetingelser, herunder dårlig adgang til finansiering, store udgifter til intellektuelle ejendomsrettigheder og ineffektiv anvendelse af offentlige indkøb samt alt for stor opsplitning og dyrt dobbeltarbejde. Ordføreren ser aftalen om et fælles EU-patent som et vigtigt fremskridt. I denne forbindelse er beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuel ejendomsret et centralt led i EU's evne til at konkurrere i den globale økonomi.

vi) Styrkelse af det territoriale samarbejde

Det er især opmuntrende, at de grundlæggende prioriteter i Europa 2020-strategien understreger nødvendigheden af at udnytte nye kilder til vækst, der samtidig vil sikre den sociale og territoriale samhørighed i EU og forbedre reguleringsrammen for styrkelse af den territoriale samhørighed. Det er værd at bemærke, at territorial samhørighed tilfører merværdi til forskellige sektorers og regioners konkurrenceevne, vækst i SMV'er og udnyttelse af deres komparative fordele. Ordføreren tror, at der kan opstå en række investeringsmuligheder og fordele som følge af makroregionale strategier samt som følge af den europæiske naboskabspolitik.

vii) En løsning på makroøkonomiske ubalancer

For at fremme investeringer er det afgørende at finde en løsning på svagheder, der opstår som følge af mellem- og langsigtede strukturelle tendenser, på grund af de stigende forskelle inden for EU (og især euroområdet) samt sociale og økonomiske ubalancer i regionerne. Der er allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne af den nye pakke vedrørende økonomisk styring, særlig forordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Ordføreren opfordrer til at medtage andre variabler i resultattavlen for at måle investeringsklimaet i medlemsstaterne på en hensigtsmæssig måde, som f.eks. eksterne ubalancer i forbindelse med handels- og investeringsstrømme og overførsler.

Ordføreren går også ind for at indføre investeringer som et vigtigt horisontalt element i alle flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien med henblik på at opfylde væsentlige behov for vækst og job samt for at understrege investeringers rolle med hensyn til at tackle den finanspolitiske krise. Endvidere foreslår hun at forbedre og udvide statistikdatabasen for direkte investeringer i overensstemmelse med OECD- og FN-modellerne samt at indføre investeringsdelmål og -indikatorer på nationalt plan for at vise fremskridtene hen imod et tiltrækkende investeringsklima og samtidig med en vurdering af investeringspolitikkerne og deres positive virkninger på realøkonomien og beskæftigelsen

I denne forbindelse foreslår ordføreren en funktion med et europæisk observatorium for direkte udenlandske investeringer i Kommissionen, som kunne give en bedre overvågning af fordelingen af investeringer inden for det indre marked, de anvendte politikker og udsigterne til at fremme EU som et investeringsmål.

viii) Styrkelse af det indre marked

Europæernes største skatteproblemer i grænseoverskridende situationer er forskelsbehandling, dobbeltbeskatning, problemer med at kræve refusion af skatter og afgifter og få oplysninger om udenlandske skatteregler. Ordføreren mener, at samordning af skatter bør være en integreret del af en vækststrategi, og at det er rigtigt, når europluspagten understreger betydningen af skattereformer. Hvad angår selskabsbeskatning, mener ordføreren, at et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil bidrage til at løse problemet med en række alvorlige skattemæssige hindringer for vækst i det indre marked, som afskrækker fra at investere i EU. Derfor bør enhver strategi til fremme af EU's tiltrækning for udenlandske investorer være baseret på en vurdering af resultater og mangler i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked.

  • [1]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
  • [2]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
  • [3]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
  • [4]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
  • [5]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
  • [6]  EUT L 337 af 20.12.2011, s. 5.
  • [7]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
  • [8]  Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0565
  • [9]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0135.

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (26.3.2012)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om tiltrækningen ved at investere i Europa
2011/2288(INI)

Ordfører for udtalelse: Jürgen Creutzman

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at antallet af virksomheder, der ønskede at investere i EU i 2011, steg med 5 %; beklager imidlertid, at det gennemsnitlige antal nye arbejdspladser, der oprettes per investeringsprojekt, har været stagnerende;

2.  understreger, at forbedrede rammebetingelser for produktionsvirksomheder i EU vil skabe vigtige incitamenter for investeringer;

3.  understreger, at EU's indre marked med 500 mio. forbrugere rummer afgørende fordele for investorerne, som det gælder om at udbygge yderligere; opfordrer i denne forbindelse til, at det indre marked uddybes, at bestemmelserne for varer og tjenesteydelser, hvor det er relevant, harmoniseres, og at unødigt bureaukrati for virksomheder med internationale aktiviteter nedbringes yderligere; opfordrer Kommissionen til at sikre fri og fair konkurrence i det indre marked gennem en konsekvent gennemførelse af konkurrencereglerne og EU-traktatens grundlæggende frihedsrettigheder; støtter anvendelsen af skatte- og afgiftsordninger, der kan forenkle og fremme investeringer - især langsigtede investeringer, f.eks. i infrastrukturprojekter - og af skattefradrag i forbindelse med forskning og udvikling;

4.  mener, at investorer med en naturligt langsigtet tidshorisont, herunder forsikringsfonde og pensionsfonde, bør gives mulighed for og opmuntres til at foretage mere langsigtede investeringer i kritisk infrastruktur, især inden for energi, kommunikation og transport; er bekymret for, at EU's lovgivningsmæssige krav til likviditet og kapitalgrundlag vil hæmme langsigtede investeringer i denne infrastruktur; foreslår, at gennemførelsen af EU-lovgivning, der gælder for disse investorer, overvåges nøje og om nødvendigt ændres;

5.  mener, at EU kun kan opretholde sin tiltrækningskraft for langsigtede investeringer, hvis det forbedrer konkurrenceevnen i samtlige regioner i EU, investerer i færdigheder og innovationskapacitet og fremmer tilpasningsevnen;

6.  respekterer medlemsstaternes subsidiaritet på skatteområdet, men anbefaler, at medlemsstaterne overvejer, hvorvidt deres skattesystemer på passende vis tilskynder til langsigtede investeringer; bemærker endvidere, at stabilitet og sikkerhed i forbindelse med politiske beslutninger er afgørende for at kunne fremme investeringer, navnlig i langsigtede infrastrukturprojekter;

7.  mener, at EU's tiltrækningskraft for investeringer fremover vil afhænge af dets evne til at:

 fastholde EU's ry for kvalitet, bæredygtighed, specialisering, innovationsevne og en højtuddannet og diversificeret arbejdsstyrke,

 beskytte uddannelsesbudgetterne og tilpasse sine uddannelsessystemer med henblik på at øge produktivitetsniveauerne,

 sikre et fleksibelt erhvervsklima og mindske de administrative byrder for virksomhederne, således at de kan blive mere effektive og konkurrencedygtige;

8.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre den europæiske handlingsplan for e-forvaltning, i kraft af hvilken de kan tilbyde e-forvaltningstjenester – også til virksomheder – mere effektivt og til en lavere pris, både lokalt og på tværs af grænserne;

9.  understreger behovet for reguleringsmæssig forenkling og harmonisering og for finansielle og skattemæssige incitamenter til oprettelse af et europæisk område for risikovillig kapital, der kan tiltrække investeringer og fremme etableringen af nye, højteknologiske virksomheder;

10.  understreger nødvendigheden af ligebehandling i forhold til handelspartnere som f.eks. Kina for at kunne standse den ensrettede strøm af viden og produktionskapacitet og stimulere et konstruktivt samarbejde;

11.  fremhæver, at fortsat investering i menneskelig kapital og fagfolks mobilitet er en forudsætning for at udvikle en veluddannet arbejdsstyrke;

12.  understreger, at intelligent lovgivning yder et vigtigt bidrag til forenkling og mindskelse af de administrative udgifter og virksomhedernes omkostninger, navnlig for SMV'er;

13.  understreger betydningen af forskningsinfrastruktur på højt niveau i EU, så EU kan vedblive med at være attraktivt inden for nøglesektorer i de kommende år;

14.  understreger, at EU og EU's medlemsstater for at kunne tiltrække flere investeringer skal:

a)  tilbyde bedre rammebetingelser for forskning og innovation, navnlig med hensyn til centrale nøgleteknologier, grønne teknologier og informationsteknologier, digitale infrastrukturer og energieffektivitet, og sætte yderligere fokus på at blive førende inden for de områder, hvor store samfundsmæssige udfordringer giver muligheder for fremvækst af fremtidige globale markeder

b)  yde en billig og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for at gøre EU mere attraktivt for innovative virksomheder, navnlig gennem en hurtig indførelse af et SMV-venligt EU-patent

c)  investere i at omsætte resultatet af europæisk forskning og udvikling til succesfulde innovative produkter og erhvervsmodeller, der kan gavne europæiske økonomier og samfund

d)  opmuntre, fremme og, hvor det er relevant, deltage i investeringer, der sætter innovative virksomheder i stand til at opnå kommerciel succes, f.eks. ved at støtte innovative erhvervsområder med inkubationsenheder med henblik på at fremskynde teknologi- og videnoverførsel samt udveksling af udstyr og kompetencer, navnlig for SMV'er og alle andre iværksættere, og fremme synergier mellem forskning

e)  uddannelse og innovation

f)  foreslå incitamenter og støttemekanismer for de virksomheder, der er villige til at træde ind eller ekspandere på eksterne markeder

g)  fortsætte med at fremme den koordinerede udbygning af infrastrukturen inden for transport, telekommunikation og energi, herunder de transeuropæiske netværk og Connecting Europe-faciliteten, i alle EU-regioner, navnlig dem, hvor sådan infrastruktur mangler

h)  sikre en pålidelig og bæredygtig forsyning af energi og af andre råvarer end energi til rimelige priser, navnlig ved at prioritere genbrug, genanvendelse og forskning i alternativer, med henblik på at fremme EU som en attraktiv industribase

i)  fortsætte med at fjerne eksisterende hindringer for det indre marked ved at fremme den frie bevægelighed for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser, bygge på den tiltrækningskraft, et marked med 500 mio. europæere har, og stimulere virksomhedernes konkurrenceevne

j)  gennemføre den tredje energipakke fuldt ud, således at virksomheder og husholdninger, der ønsker at deltage i EU's energimarked, får adgang hertil

k)  understrege behovet for at øge sine investeringer i forskning og innovation uanset det nuværende det økonomiske klima, da disse områder udgør grundlaget for økonomisk og social udvikling

l)  opmuntre til og muliggøre virksomhedsinvesteringer for ikke-finansielle selskaber samt for finansielle investorer

m)  iværksætte foranstaltninger for at gøre arbejdsmarkederne mere fleksible og mere modtagelige over for nye investeringer

n)  fortsætte med at opbygge et stærkt offentligt forskningsgrundlag med tætte forbindelser til industrien og samfundet som helhed for at understøtte teknologisk innovation og private investeringer i F&U

o)  omorganisere rammerne for statsstøtte til innovativ industriel udvikling og fremme åben innovation og produktion på højt plan i EU's regioner

p)  prioritere opretholdelsen i EU af et stærkt produktionsgrundlag i sektorer, hvor EU traditionelt har indtaget en stærk position, og inden for nye højteknologiske områder, hvor et stærkt industrigrundlag er et understøttende element for produkt-, proces- og tjenesteydelsesinnovation samt for jobskabelse

q)  stimulere den hjemlige efterspørgsel inden for centrale økonomiske områder for at gøre investering i såvel centrale som perifere områder mere attraktiv for udenlandske investorer

r)  erkende, at lange tidsplaner og usikkerhed med hensyn til planlægnings- og udviklingsbeslutninger kan hæmme investeringerne

s)  drage fordel af EU's historiske arv ved at fremme de kulturelle sektorer, sport og turisme som voksende og attraktive markeder

t)  fremme den transatlantiske økonomi som vores nuværende primære handelspartner og partner med hensyn til direkte udenlandske investeringer ved i højere grad at udnytte strømmene af kvalificeret arbejdskraft mellem de to kontinenter og ved at udnytte potentialet for styrkelse af innovationsøkonomien

u)  fremskynde ny konkurslovgivning for at fremme en "ny chance"-politik, der kan fremme iværksætterånd og genstart af nye virksomheder ved at bygge videre på den erfaringskapital, som konkursramte iværksættere har opnået;

15.  glæder sig over Kommissionens forslag til et program, der med fokuserer på virksomhedernes og SMV'ernes konkurrenceevne; glæder sig over den seneste tids stigning i risikovillig og erhvervsengle-kapital i mange medlemsstater, men gentager, at EU bør forenkle reglerne og SMV'ers og andre økonomiske aktørers adgang til finansiering yderligere ved at tilskynde til effektive systemer for risikovillig kapital og erhvervsengle-kapital i EU og ved at styrke private og offentlige kapitalinvesteringers rolle i finansieringen af langsigtet virksomhedsvækst; opfordrer Kommissionen til at arbejde mere aktivt sammen med internationale finansinstitutioner om at skabe innovative mekanismer til finansiering for SMV;

16.  erkender, at mange investorer kan opfatte investeringer uden for EU som et alternativ til at investere i medlemsstaterne; anbefaler, at der i forbindelse med forslag til ny EU-lovgivning eller revisioner af eksisterende EU-lovgivning udarbejdes en konsekvensanalyse, som sammenligner disse forslag med den tilsvarende lovgivning i vigtige jurisdiktioner uden for EU og vurderer forslagenes potentielle indvirkning på investeringer i EU-medlemsstaterne;

17.  understreger betydningen af at fremme standarder, der kan bistå udviklingen af innovation i nye produkter og tjenester, fuldførelsen af det indre marked og tiltrækning af investeringer til EU, samt af harmonisering mellem europæiske standarder og internationale standarder;

18.  gentager sit forslag om, at Kommissionen i samarbejde med EIB, i lyset af kvaliteten af EIB's menneskelige ressourcer og dens erfaringer med finansiering af store infrastrukturer, skal foretage strategiske overvejelser om finansieringen af investeringer uden at udelukke nogen hypotese: støtte, frigørelse af medlemsstaternes andele af EIB's kapital, EU's andele af EIB's kapital, lån, innovative instrumenter, finansieringsteknikker, der er tilpasset langsigtede, ikke umiddelbart rentable projekter, udvikling af garantiordninger, oprettelse af en investeringssektion inden for EU-budgettet, finansieringskonsortier med deltagelse af europæiske, nationale og lokale myndigheder samt offentlig-private partnerskaber;

19.  glæder sig over de emblematiske Europa 2020-initiativer "En integreret industripolitik for en globaliseret verden", "En Union for innovation" og "Et ressourceeffektivt Europa" og bemærker, at Europa 2020-strategien vil bidrage til at gøre det mere attraktivt at investere i Europa, skabe jobs i EU og opretholde EU's konkurrenceevne på internationalt plan.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

52

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gabriele Albertini, Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Christian Ehler, Vicky Ford, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, Jacky Hénin, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

António Fernando Correia de Campos, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Seán Kelly, Bernd Lange, Werner Langen, Alajos Mészáros, Mario Pirillo, Alyn Smith, Hannu Takkula, Silvia-Adriana Ţicău

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (2.5.2012)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om tiltrækningen ved at investere i Europa
2011/2288(INI)

Ordfører for udtalelse: Oldřich Vlasák

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at EU's samhørighedspolitik i den nuværende periode med lav vækst og høj arbejdsløshed yder et vigtigt bidrag til den europæiske økonomi samt til europæisk forskning og innovation og udgør den største udgiftspost på EU-budgettet for investeringer i den reale økonomi, samtidig med at den styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at mindske regionale forskelle og gennemføre en EU-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med en vigtig løftestangseffekt for offentlige og private investeringer på såvel EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan;

2.  understreger, at de SMV'er og de socialøkonomiske virksomheder, herunder store firmaer, i EU, som tegner sig for mere end 50 % af den samlede eksport, genererer en væsentlig del af erhvervslivets merværdi; finder, at det vigtigste kriterium for geografisk målrettet støtte ikke bør være virksomhedens størrelse, men projektets kvalitet og nødvendige bæredygtighed samt dets potentielle bidrag - i form af jobskabelse - til den økonomiske genopretning og bestræbelserne på at styrke konkurrenceevnen;

3.  understreger den centrale rolle, som geografisk støtte spiller for en vellykket territorial udviklingsstrategi, og den afgørende betydning af, at alle former for virksomheder kan få adgang til en sådan støtte; påpeger imidlertid, at samhørighedspolitikken er særlig rettet mod SMV'er ud fra en erkendelse af, at de er et vigtigt element i en harmonisk fysisk planlægning og en diversificering af den lokale økonomi;

4.  understreger, at en diskriminerende holdning til store virksomheder kan hindre innovation og forringe konkurrenceevnen for andre EU-virksomheder, navnlig SMV'er, ved at holde dem uden for vitale globale innovationspartnerskaber og ved at reducere deres adgang til avanceret teknologi;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at støtte alle de virksomheder, der skaber arbejdspladser i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og med nationale og regionale udviklingsstrategier, og samtidig sikre, at beslutningerne om bevilling af støtte bygger på de respektive projekters kvalitet og værdi for EU's samt nationale, regionale og lokale strategier;

6.  mener, at muligheden for støtte under samhørighedspolitikken er en vigtig faktor for tiltrækningen af udenlandske investeringer i en verden med globaliseret konkurrence og repræsenterer en merværdi, som kan være udslagsgivende for virksomheder, der skal træffe beslutning om, hvor i verden de skal udvikle deres operationelle kapacitet og placere deres knowhow; anerkender, at investeringer fra tredjelande kan bidrage til at mildne virkningerne af den økonomiske krise og til at opnå samhørighedspolitikkens mål; understreger, at disse investeringer er vigtige for de regioner, som er i vanskeligheder, ved at skabe job og tiltrække udenlandske investeringer; påpeger, at adgang til erhvervsstøtte, finansieringsinstrumenter og teknologioverførsel også bidrager til at gøre det attraktivt at investere i Europa;

7.  tilslutter sig det økonomiske rationale for en lokal/regional stedbaseret udviklingspolitik, der tager udgangspunkt i det basale logiske ræsonnement om, at interessen for Unionens mindre udviklede regioner vil stige, såfremt de kan tilbyde konkurrencedygtige komparative fordele (tilstrækkelig infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft etc.) samt faste incitamentsordninger; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at støtte medlemsstaternes og regionernes egne politikker for investeringsfremme, navnlig med hensyn til langsigtede investeringer – ikke mindst på tværs af landegrænser – og med særlig vægt på infrastrukturprojekter; konstaterer med beklagelse, at EU's mindre udviklede regioner i EU i stigende grad mister tiltrækningskraft i forhold til tredjelande; opfordrer de kompetente myndigheder til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at bevare de nuværende investeringer og tiltrække nye;

8.  understreger, at de virksomheder, der investerer i Europa, især peger på de høje skatter og den offentlige gæld som problempunkter;

9.  mener, at det er en forudsætning for at tiltrække investorer, at der findes infrastrukturer, som er konkurrencedygtige i forhold til de nye udfordringer, vi står over for; understreger, at det for at fastholde væksten i investeringerne og dermed i den europæiske økonomi er nødvendigt løbende at modernisere infrastrukturerne, og at samhørighedspolitikken her spiller en meget vigtig rolle, navnlig med hensyn til de nye medlemsstater;

10. mener, at en anden forudsætning for at sikre regionernes konkurrenceevne og tiltrækningskraft, ud over egnet infrastruktur, er en målrettet indsats for at fremme forskning, innovation og teknologisk udvikling og sikre, at der er et passende udbud af uddannelsesprogrammer af høj kvalitet for befolkningen i de europæiske regioner;

11. understreger, at EU's byer udgør et enormt styrkepunkt, og at omfattende byinfrastrukturprojekter og innovative erhvervsparker er det stærkeste investeringsincitament; opfordrer medlemsstaterne til at foretage storstilede investeringer i infrastruktur, ny teknologi og F&U, herunder multimodale transportsystemer, med henblik på at styrke de europæiske byers livsmiljø og konkurrenceevne med udgangspunkt i deres traditionelle styrkepunkter, samtidig med at det sikres, at disse investeringer ikke er til skade for en reel territorial samhørighed og en afbalanceret udvikling af landdistrikterne;

12. mener, at investeringer i transport, energi, bredbåndsinfrastruktur samt i udvikling af menneskelig kapital er afgørende for at tiltrække vækstfremmende, men samtidig mere miljøvenlige investeringer og dermed opnå bæredygtig udvikling i overensstemmelse med Europa 2020-målene;

13. understreger, at det ikke blot er nødvendigt at formidle og implementere, men også selv at producere forskning og uddannelse på lokalt plan; dette betyder, at de disponible menneskelige ressourcer – forskere og akademiske organisationer på lokalt plan – skal udnyttes optimalt med henblik på at tiltrække såvel indenlandske som direkte udenlandske investeringer; det er i samme forbindelse vigtigt også at fremme mobiliteten i det menneskelige element: undervisere, forskere og studerende;

14. understreger behovet for en horisontal og vertikal koordination, som kan sætte byerne i stand til at samarbejde med andre forvaltningsniveauer og konsolidere deres samarbejde ved at indgå i netværk med andre byer;

15. finder, at medlemsstaterne og regionerne i tiden fremover bør indrette deres mål på en måde, der prioriterer investorernes behov, samtidig med at der sikres adgang til tilstrækkelig finansiering, især under anvendelse af strukturfondene;

16. finder, at der er behov for en styring, der bygger på myndiggørelse af borgerne, deltagelse af alle relevante partnere og innovativ anvendelse af aktiekapital;

17. finder, at mindre udviklede regioner fortsat bør modtage væsentlig EU-støtte med henblik på at kunne tilbyde investorer andre konkurrencedygtige komparative fordele end lave arbejdskraftomkostninger;

18. understreger nødvendigheden af at styrke infrastrukturen for at styrke den regionale samhørighed og konkurrenceevnen i regionerne; fremhæver i den forbindelse betydningen af de transeuropæiske transportnet og anvendelsen af supplerende finansieringsinstrumenter såsom projektobligationer og offentlig-private partnerskaber.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.4.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, John Bufton, Alain Cadec, Nikos Chrysogelos, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Ana Miranda, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Ewald Stadler, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jens Geier, Ivars Godmanis, Karin Kadenbach, Maurice Ponga, Patrice Tirolien, Giommaria Uggias

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Julie Girling

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

31.5.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Elena Băsescu, Udo Bullmann, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Rachida Dati, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Arlene McCarthy, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Sampo Terho, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Pablo Zalba Bidegain

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Sophie Auconie, Thijs Berman, Roberto Gualtieri, Danuta Maria Hübner, Olle Ludvigsson, Mario Mauro, Theodoros Skylakakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Margrete Auken