Betænkning - A7-0263/2012Betænkning
A7-0263/2012
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om en social investeringspagt - som svar på krisen

25.7.2012 - (2012/2003(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Danuta Jazłowiecka

Procedure : 2012/2003(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0263/2012
Indgivne tekster :
A7-0263/2012
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en social investeringspagt - som svar på krisen

(2012/2003(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 5, 6, 9, 147, 149, 151 og 153,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (KOM(2010)2020),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse (KOM(2010)0682) og til sin beslutning af 26. oktober 2011 herom[1],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2011 om den årlige vækstundersøgelse 2012 (KOM(2011)0815), udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen, der er vedføjet som bilag hertil, og til sin beslutning af 15. februar 2012 om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2012 [2],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 om et opsving med høj beskæftigelse (COM(2012)0173),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 vedrørende Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (KOM(2008)0639), og til sin beslutning herom af 6. maj 2009[3],

–   der henviser til Eurostat-undersøgelsen fra januar 2012 og Eurostats pressemeddelelse af 8. februar 2012[4],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" (KOM(2010)0758), udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg herom[5] og til sin beslutning af 15. november 2011 herom[6],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)[7],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412) og til sin beslutning af 6. maj 2009 herom[8],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i forbindelse med økonomisk genopretning (KOM(2009)0545) og til sin beslutning af 20. maj 2010 herom[9],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. juni 2010 om et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien (KOM(2010)0296) og til sin beslutning af 8. juni 2011 herom,

–   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020[10];

–   der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt[11],

–   der henviser til Brüggekommunikéet om et styrket europæisk samarbejde inden for uddannelse for perioden 2011-2020, som blev vedtaget den 7. december 2010[12],

–   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Progress Towards the Common European Objectives in the Education and Training" (SEK(2011)0526),

–   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger[13],

–   der henviser til Kommissionens forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om et EU-program for social udvikling og innovation (COM(2011)0609),

–   der henviser til de for nyligt vedtagne fem forordninger og et direktiv om økonomisk styring i EU[14],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 om initiativet "Muligheder for unge" (COM(2011)0933),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (KOM(2011)0398),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0263/2012),

A. der henviser til, at den aktuelle økonomiske og finansielle krise vil få langvarige virkninger, ikke blot for den økonomiske vækst, men også på beskæftigelsen, fattigdomsniveauet og social udstødelse, besparelser i den offentlige sektor og kvantiteten og kvaliteten af sociale investeringer i Europa;

B.  der henviser til, at den offentlige sektor i de seneste år har påtaget sig en stor gældsbyrde, og at hovedvægten i krisestyringen har ligget på at tilstræbe stabilitet i de offentlige finanser for at forhindre en uforholdsmæssigt stor gældssætning, hvilket har været nødvendigt at forsvare økonomien; der ligeledes henviser til, at spareforanstaltningerne og budgetkonsolideringen skal kombineres med en omfattende investeringsstrategi til fremme af bæredygtig vækst, beskæftigelse, social samhørighed og konkurrenceevnen samt med en social- og arbejdsmarkedsforvaltning, som sikrer et nøje tilsyn og en nøje kontrol med de beskæftigelsesmæssige og sociale mål i Europa 2020-strategien;

C. der henviser til, at Lissabon-strategien og den europæiske beskæftigelsesstrategi ikke har leveret de ønskede resultater, og til, at det er uvist, om Europa 2020-strategien vil lykkes, hvilket kræver et større engagement fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side end hidtil med hensyn til tiltag, der fremmer konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen;

D. der henviser til, at den for nylig offentliggjorte årlige vækstundersøgelse samt den fælles rapport om beskæftigelsen viste, at de fleste medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad har gjort noget ved de sociale, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige mål som følge af, at der endnu ikke er opnået tilstrækkelige skattemæssig konsolidering, hvilket stadig prioriteres;

E.  der henviser til, at arbejdsløsheden steg fra 7,1 % i 2008 til over 10 % i januar 2012 i EU-27 med en tydelig forskel på Syd- og Nordeuropa, og at den især her ramt unge, lavtuddannede arbejdstagere og langtidsarbejdsløse, og til, at dette kombineret med den aldrende befolkning skaber en alvorlig risiko for tab af menneskelig kapital på lang sigt, hvilket kan få uigenkaldelig konsekvenser for arbejdsmarkedet og navnlig jobskabelsen, den økonomiske vækst, konkurrenceevnen, og den sociale samhørighed

F.  der henviser til, at 80 % af europæerne er i fare for at blive ramt af fattigdom, og at antallet af børn og voksne, der bor i arbejdsløse husstande, steg til næsten 10 % i 2010; der henviser til, at dette sammen med børnefattigdom, det stigende antal fattige arbejdstagere samt den høje ungdomsarbejdsløshed vil medføre en endnu større risiko for nedarvning af fattigdom og social udstødelse i fremtiden;

G.  der henviser til, at fattigdomssatsen for personer på 16-24 år ligger på gennemsnitligt 21,6 % i 2011 i Europa, og at de unge har en større sandsynlighed for at blive ansat i usikre stillinger, som er tidsbegrænsede eller har form af deltidsarbejde, og ligeledes er mere udsat for arbejdsløshed; der henviser til, at der er sket en stærk stigning i antallet af usikre ansættelsesforhold de seneste år, og at arbejdsløsheden eksploderer i nogle lande;

H.  der henviser til, at resultaterne af den almene og faglige uddannelse i EU, delvist som følge af manglende investeringer, er utilstrækkelige til at opfylde arbejdsmarkedets behov og ikke lever op til de stigende kompetencekrav i de tilgængelige job og kravene i fremtidssektorer med høj beskæftigelse;

I.   der henviser til, at presset på de sociale sikringsordninger er steget som følge af stigende udgifter, fald i de offentlige indtægter og krav om nedskæringer; der henviser til, at ringe økonomisk vækst, vedvarende høj langtidsarbejdsløshed, et stigende antal fattige arbejdstagere, omfanget af sort arbejde og en stigende ungdomsarbejdsløshed sandsynligvis yderligere vil forværre denne udviklingstendens;

J.   der henviser til, at målrettede sociale investeringer er vigtige for at sikre et passende beskæftigelsesniveau for både mænd og kvinder i fremtiden, stabilisere økonomien, styrke den menneskelige kapitals viden og færdigheder og øge EU's konkurrenceevne;

K. der henviser til, at små og mellemstore virksomheder har et vigtigt jobskabelsespotentiale og spiller en afgørende rolle i overgangen til en ny, bæredygtig økonomi;

Ny tilgang til sociale investeringer i Europa

1.  minder om, at formålet med sociale investeringer, som er tilvejebringelse og anvendelse af kapital til at skabe socialt og økonomisk afkast, er at imødegå nye sociale risici og imødekomme uopfyldte behov og fokusere på offentlige politikker og investeringsstrategier for menneskelig kapital, som hjælper personer, familier og samfund med at tilpasse sig til og forberede sig på en række forandringer og håndtere overgangen til mere fleksible arbejdsmarkeder samt klare andre udfordringer som for eksempel udvikling af nye kompetencer til fremtidige sektorer med høj beskæftigelse;

2.  konstaterer, at alle offentlige tjenesteydelser på social- og sundhedsområdet og uddannelsesområdet og dertil knyttede ydelser købt af private tjenesteudbydere bl.a. kan betragtes som sociale investeringer, og minder om, at disse i henhold til traktaterne falder inde under medlemsstaternes kompetenceområde;

3.  understreger, at et af de vigtigste karakteristika ved sociale investeringer er deres evne til at forene sociale og økonomiske mål, og de derfor ikke kun bør behandles som udgifter, men hovedsageligt som investeringer med et dobbelt udbytte, der giver reelle afkast i fremtiden på betingelse af, at midlerne anvendes korrekt;

4.  påpeger derfor, at målrettede sociale investeringer bør være et vigtigt led i EU's og medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, og i deres reaktion på krisen, hvis de sociale mål og målene for beskæftigelse og uddannelse i Europa 2020-strategien skal opnås;

5    mener, at fremme af og fokus på socialt iværksætteri og adgang til mikrofinansiering for sårbare grupper og for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, spiller en afgørende rolle i forbindelse med sociale investeringer, idet de giver mulighed for skabelse af nye, bæredygtige arbejdspladser, hvilket ofte medfører blivende ændringer i de økonomiske cyklusser;

6.  påpeger, at krisen nødvendiggør en modernisering af den europæiske sociale model og nytænkning inden for de nationale socialpolitikker samt en overgang fra velfærdsstater, som hovedsageligt retter op på skader, der skyldes markedssvigt, til "aktiverende velfærdsstater", som investerer i mennesker og giver borgerne instrumenter og incitamenter, med henblik på at skabe beskæftigelse og vækst og forhindre sociale skævheder; påpeger, at krisen har øget behovet for at investere i socialt iværksætteri;

Aktiverende velfærdsstater

7.  opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre en balance mellem foranstaltninger, der imødegår de umiddelbare problemer som følge af krisen, og mellem- og langsigtede foranstaltninger, og til især at prioritere aktiviteter, som har til formål at

a)  hjælpe de arbejdsløse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at skabe et innovativt og dynamisk miljø og ved at tilbyde skræddersyede løsninger og den nødvendige uddannelse; hjælpe folk på vej ind på arbejdsmarkedet med at finde arbejde og skabe forudsætninger for en mere flydende overgang fra uddannelse til arbejdsliv;

b)  bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og muliggøre en varig integration af unge i erhvervslivet, herunder unge, som hverken har arbejde, skoleuddannelse eller faglige kompetencer;

c)  styrke den økonomiske vækst med henblik på at skabe gode bæredygtige arbejdspladser for både mænd og kvinder, navnlig i små og mellemstore virksomheder; forbedre produktiviteten og fordelingen af arbejdet;

d)    forbedre arbejdstrivslen og minimere årsager til at forlade arbejdslivet, såsom arbejdsulykker, mobning på arbejdspladsen samt andre former for dårlige arbejdsforhold;

e)  investere i livslang almen og faglig uddannelse for alle aldersgrupper med særlig vægt på førskoleundervisning og adgang til videregående uddannelser, fremme samarbejdet mellem erhvervssektorerne og skolerne, tilbyde praktisk uddannelse og særlig uddannelse i sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft, samt fremme den faglige uddannelse generelt;

f)  investere i innovation ved at støtte fremstilling af innovative produkter og tjenesteydelser, navnlig i forbindelse med klimaforandringer, energieffektivitet og befolkningens sundhed og aldring;

g) fjerne årsagerne til kønsopdeling på arbejdsmarkedet

h) styrke balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsesforhold for at fremme beskæftigelsen og bidrage til at forene familie- og arbejdslivet;

i)   tilpasse pensionsordningerne til de ændrede økonomiske og demografiske vilkår, gennemføre de nødvendige reformer, hvor der tages hensyn til deres bæredygtighed og pålidelighed og gennemføres en nedskæring i antallet af modtagere ved at skabe forudsætninger for, at det bliver muligt at arbejde længere på frivillig basis f.eks. i form af bedre sikkerheds- og sundhedsvilkår, forskellige tilskyndelser og fleksible ansættelsesmodeller, og fremme af beskæftigelse for alle aldersgrupper;

j)  bekæmpe fattigdom og forhindre udelukkelse fra social- og sundhedsordningerne ved især at lægge vægt på forebyggende og proaktivt arbejde;

8.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage skridt til at udvikle vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker (bl.a. effektiv støtte til små og mellemstore virksomheder, og mere effektive, målrettede og aktiverende beskæftigelsespolitikker og sociale sikringsordninger), at indføre livslang læring, særlig uddannelse i tilknytning til sektorer, hvor der hersker arbejdskraftmangel, og behovene på regionale og lokale jobmarkeder samt omskoling for at sikre de langtidslediges beskæftigelsesmuligheder, at fremme livslang videreuddannelse, faglig uddannelse, praktisk uddannelse og betalte praktikophold med særlig vægt på unge arbejdsløse og lavtuddannede arbejdstagere og at tilstræbe, at det bliver muligt for arbejdstagere i fuldtidsbeskæftigelse af leve af deres arbejde;

9. insisterer på, at ungdomsarbejdsløshed skal have en central plads i den sociale investeringsstrategi; opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge ambitiøse strategier med henblik på at undgå, at man mister en generation, og til at lette de unges adgang til arbejdsmarkedet;

a) ved at udvikle partnerskaber mellem skoler, faglige uddannelsescentre og det lokale eller regionale erhvervsliv;

b) ved at gennemføre faglig uddannelse og ungdomspraktikprogrammer af høj kvalitet, faglige uddannelsesprogrammer i samarbejde med virksomhederne og sponsorordninger med seniormedarbejder med henblik på at interessere og uddanne de unge på jobbet;

c) ved at fremme iværksættervirksomhed og en europæisk ungdomsgaranti og ved at tilskynde til ansættelse af under universitetskandidater;

d) ved at sikre en bedre overgang fra uddannelse til arbejde og ved at fremme europæisk og regional mobilitet;

10. understreger også det personlige ansvar, idet den enkelte også skal overveje, hvad han eller hun kan gøre for at sikre sig en plads på vinderholdet i talentræset;

11. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe enhver mulig foranstaltning for at forbedre alle niveauer af uddannelsessystemerne ved at lægge stor vægt på en strategi for udvikling i den tidlige barndom, skabe et inklusivt skoleklima, forebygge skolefrafald, forbedre uddannelsen på sekundærtrinnet og indføre vejledning og rådgivning, give de studerende bedre betingelser for at blive optaget på videregående uddannelser eller få direkte adgang til arbejdsmarkedet, udvikle instrumenter, som bedre kan forudse de fremtidige kompetencebehov, og som kan styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsformidlinger og ved at styrke anerkendelsen af erhvervskvalifikationer samt udvikle nationale referencerammer for kvalifikationer;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en god balance mellem sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet f.eks. gennem en omfattende iværksættelse af flexicurity-principperne og til at finde en løsning på opdelingen af arbejdsmarkedet ved både at sørge for tilstrækkelig social sikring for mennesker i overgangsperioder eller i midlertidig ansættelse eller på deltid, og adgang til oplæring, karriereudvikling og fuldtidsarbejde; opfordrer medlemsstaterne til at investere i tjenester som f.eks. fuldtidsbørnepasning og -skoler samt ældrepleje, der medvirker til at fremme ligestilling mellem kønnene, skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og rammer, som gør det muligt at indtræde eller genindtræde på arbejdsmarkedet;

13. opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at iværksætte de nødvendige reformer med henblik på at forbedre pensionssystemernes bæredygtighed, pålidelighed og inklusivitet og til at mindske ældrebyrden for at opretholde en tilstrækkelig arbejdsstyrke og til at kombinere dette med en konstant forbedring af arbejdsforholdene og gennemførelse af ordninger med livslang læring, som vil muliggøre et sundere og længere arbejdsliv;

Bedre styring gennem den sociale investeringspagt

14. opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at integrere sociale investeringer i deres mellem- og langsigtede budgetmål samt i deres nationale reformprogrammer; opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at føre bedre tilsyn med virkeliggørelsen af målene for beskæftigelse og de sociale mål i Europa 2020-strategien;

15. påpeger, at det nyudviklede system for makroøkonomisk og budgetmæssig overvågning i EU for at sikre en korrekt gennemførelse af målene for beskæftigelse og de sociale mål skal suppleres med en øget overvågning af beskæftigelses- og socialpolitikken; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at udvikle en resultattavle med fælles indikatorer for sociale investeringer for at overvåge fremskridtene i medlemsstaterne og på EU-plan på dette område og fremme virksomhedernes og især SMV'ernes sociale ansvar ved at skabe et europæisk social- og arbejdsmarkedsmærke;

16. opfordrer medlemsstaterne til at overveje at undertegne en "social investeringspagt", som ville skabe en forstærket kontrolmekanisme med henblik på at styrke indsatsen for at opfylde de sociale mål og målene for beskæftigelse og uddannelse i Europa 2020-strategien; denne sociale investeringsplan, f.eks. europluspagten, kunne indeholde en liste over specifikke foranstaltninger i form af sociale investeringer, som skal træffes af medlemsstater inden for en given tidsramme for at nå sociale mål og målene for beskæftigelse og uddannelse i overensstemmelse med den årlige vækstundersøgelse og de nationale reformprogrammer; påpeger, at dette bør være underlagt rammen for regelmæssig overvågning med en vigtig rolle for Kommissionen og Europa-Parlamentet og med inddragelse af alle relevante sammensætninger af Rådet;

17. opfordrer Kommissionen til at træffe enhver mulig foranstaltning for at tilskynde og hjælpe medlemsstaterne til at undertegne den sociale investeringspagt og til at indføre evaluering af de sociale mål og målene for beskæftigelse og uddannelse i det europæiske semester 2013;

18. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder tilstrækkelige bevillinger til at fremme og understøtte sociale investeringer i Europa, og at den tilgængelige finansiering kan anvendes på en rationel og effektiv måde samt til at sikre, at strukturfondene, særlig Den Europæiske Socialfond, kan yde støtte til sociale investeringer, idet det sikres, at dens prioriteter afspejler de enkelte medlemsstaters særlige behov; opfordrer Kommissionen til, når den finder det hensigtsmæssigt, at stille andre mulige finansieringskilder til rådighed for medlemsstaterne til sociale investeringer;

19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Den nuværende økonomiske og finansielle krise får utvivlsomt langvarige og store virkninger, ikke blot på den europæiske økonomi, men også på beskæftigelsesfrekvensen, besparelser i den offentlige sektor og de sociale investeringer i Europa. Størstedelen af de seneste og aktuelle svar på krisen er baseret på kortsigtede mål, der primært sigter mod at genoprette de offentlige finansers bæredygtighed, hvilket er afgørende for EU's økonomi. I denne forbindelse bør vi imidlertid ikke glemme de negative virkninger, som disse spareforanstaltninger kan få på beskæftigelsen og konkurrenceevnen i Europa, og de bør ledsages af vækst- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som f.eks. målrettede sociale investeringer.

Fremtidige udfordringer

Som følge af den økonomiske og sociale krise var arbejdsløsheden i januar 2012 på over 10 % i EU-27. Ydermere står EU over for meget alvorlige problemer med ungdomsarbejdsløshed, som sammen med en stadig vanskeligere overgang fra uddannelse til arbejde skaber risiko for adskillelse fra arbejdsmarkedet og tab af menneskelig kapital på lang sigt. Et andet presserende problem er situationen for lavtuddannede arbejdstagere, som står over for konstant faldende efterspørgsel efter arbejdskraft på grund af sektorrelateret omlægning til mere teknologi- og videnintensive aktiviteter, samt stadig flere mennesker, som lever i fattigdom og risikerer social udstødelse.

Den vanskelige situation på arbejdsmarkedet forværres af problemer i uddannelsessystemerne samt den aldrende befolkning. De dårlige uddannelsesresultater i EU er utilstrækkelige til at opfylde arbejdsmarkedsbehovene og lever ikke op til den stigende kompetenceintensitet i de tilgængelige job. Det giver anledning til bekymring, at 14,1 % af de unge i alderen 18-24 år i 2010 var personer med kort skolegang, og over 20 % af alle børn opfyldte ikke de grundlæggende standarder for læse- og skrivefærdigheder. Samtidig falder antallet af personer, som kommer ud på arbejdsmarkedet, på grund af den aldrende befolkning, og befolkningen i den arbejdsdygtige alder begynder at skrumpe ind fra 2012, hvilket fører til en situation i 2060, hvor der kun er to borgere, som arbejder, for hver person på 65 år eller derover. Denne demografiske udvikling får alvorlige virkninger på arbejdsmarkedet, det økonomiske vækstpotentiale og besparelserne i den offentlige sektor.

Endvidere er presset på de sociale bistandsordninger i mange lande steget som følge af krisen, og indtægterne til pensionsordninger, beskæftigelsesmæssige fordele og sundhedsvæsenet er faldet væsentligt. En høj langtidsarbejdsløshed vil kunne forværre denne tendens yderligere.

Desværre mangler de fleste af de seneste svar på krisen en social- og beskæftigelsespolitisk dimension. Den for nylig offentliggjorte årlige vækstundersøgelse samt den fælles rapport om beskæftigelsen viste, at de sociale mål og målene for beskæftigelse og uddannelse i Europa 2020-strategien ikke blev behandlet i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, fordi finanspolitisk konsolidering stadig skal have førsteprioritet.

Betydningen af sociale investeringer

For at genoprette bæredygtig vækst i Europa er det vigtigt at reagere på de ovennævnte udfordringer med målrettede sociale investeringer, som skal forberede personer, familier og samfund på at tilpasse sig til skiftende økonomiske forhold og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Samtidig med at de sikrer de offentlige finansers bæredygtighed, bør medlemsstaterne også fokusere på at hjælpe de arbejdsløse, særlig de langtidsarbejdsløse, med at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at skabe bæredygtige arbejdspladser og kvalitetsbeskæftigelse, forbedre arbejdsproduktiviteten og arbejdsfordelingen, investere i uddannelse, forbedre uddannelsesresultaterne og matche bedre kandidat- og arbejdstagerkvalifikationer med efterspørgslen på arbejdsmarkedet, styrke balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed og bidrage til at forene familie- og arbejdslivet, reformere pensionsordningerne og skabe betingelser for at blive længere på arbejdsmarkedet samt bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

Da de dækker en lang række politikker, er sociale investeringer vigtige for igen at sikre et passende beskæftigelsesniveau i fremtiden og styrke EU's konkurrenceevne. De sigter mod at forene sociale og økonomiske mål, og regeringerne bør derfor ikke kun behandle dem som udgifter, men også som investeringer, der giver reelle afkast i fremtiden. Ydermere gør krisen det nødvendigt, at medlemsstaterne tager deres socialpolitik op til fornyet overvejelse og foretager et skifte fra "aktiv velfærdsstat" til "aktiverende velfærdsstat", som investerer i mennesker og giver borgerne instrumenter og incitamenter, i stedet for kun at reagere på nyopståede skader forårsaget af markedssvigt. Vi bør tage ovennævnte i betragtning og sikre, at sociale investeringer er en vigtig del af de europæiske økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker og EU's svar på krisen.

EU-dimension og bedre styring

Der ser ud til at være et presserende behov for at skabe en koordineret EU-tilgang til sociale investeringer. Det første forsøg på at skabe et koordineret EU-svar på beskæftigelsespolitik og social politik i Europa, som var Lissabonstrategien sammen med den europæiske beskæftigelsesstrategi, leverede ikke de ønskede resultater på grund af dårlig styring, og desværre ser det ud til, at Europa 2020-strategiens succes er usikker og kræver et større engagement fra medlemsstaterne. Derfor mener ordføreren, at den nyudviklede makroøkonomiske og budgetmæssige overvågning bør ledsages af overvågning af beskæftigelses- og socialpolitikken. I denne forbindelse opfordrer ordføreren medlemsstaterne til at undertegne en social investeringspagt, som kan anvendes til at skabe bedre styring og benyttes som en kontrolmekanisme for gennemførelsen af de sociale mål og målene for beskæftigelse og uddannelse i Europa 2020-strategien. Ordføreren opfordrer også Kommissionen til at udvikle en resultattavle for fælles indikatorer for social investering for at overvåge fremskridtene i EU-landene. En ægte social investeringsstrategi kræver passende finansiering, og ordføreren opfordrer derfor Rådet til at sikre, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som for øjeblikket drøftes, indeholder passende budgetressourcer, som er nødvendige til sociale investeringer i Europa, samt til at sikre, at strukturfondene, særlig Den Europæiske Socialfond, kan yde støtte til sociale investeringer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.7.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, David Casa, Ole Christensen, Minodora Cliveti, Emer Costello, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Csaba Őry, Siiri Oviir, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Elisabeth Schroedter, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Kinga Göncz, Svetoslav Hristov Malinov, Anthea McIntyre, Antigoni Papadopoulou, Evelyn Regner
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik