Procedure : 2012/2027(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0270/2012

Indgivne tekster :

A7-0270/2012

Forhandlinger :

PV 25/10/2012 - 21
CRE 25/10/2012 - 21

Afstemninger :

PV 26/10/2012 - 6.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0404

BETÆNKNING     
PDF 196kWORD 157k
14.9.2012
PE 492.680v02-00 A7-0270/2012

om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme

(2012/2027(INI))

Budgetudvalget

Ordfører: Eider Gardiazábal Rubial

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme

(2012/2027(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelser om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500), om en ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter – EU's egenkapital- og låneplatforme (COM(2011)0662) (meddelelse om finansieringsinstrumenter), om en vækstpakke for integration af Europas infrastrukturanlæg (COM(2011)0676), om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er (COM(2011)0870) og om en pilotfase for Europa 2020-initiativet med projektobligationer (COM(2011)0660),

–   der henviser til Kommissionens forslag, især forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget (COM(2010)0815), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (COM(2011)0659), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (COM(2011)0809), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (COM(2011)0785), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "ERASMUS FOR ALLE" EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (COM(2011)0788), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2011)0665), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program for social udvikling og innovation (COM(2011)0609), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2011)0615/2),

–   der henviser til arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene Financial Instruments in Cohesion Policy (SWD(2012)36) og Elements for a Common Strategic Framework 2014 to 2020 – the European Regional Development Fund, the Cohesion Fund, the European Agricultural Fund for Rural Development and the European Maritime and Fisheries Fund (SWD(2012) 61) (fælles strategisk ramme for struktur- og samhørighedsfondene),

–   der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 om revision af SMV-garantifaciliteten og nr. 2/2012 om finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling såvel som Revisionsrettens udtalelse nr. 7/2011 om forslag til forordning om struktur- og samhørighedsfondene,

–   der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(1) og sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: foranstaltninger og initiativer, der bør træffes(2),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0270/2012),

A. der henviser til, at EU-institutionerne siden begyndelsen af det forgangne årti har udarbejdet en række innovative finansielle instrumenter (IFI’er) baseret på mekanismer, der kombinerer tilskud fra EU-budgettet og offentlig og/eller privat finansiering med det formål at øge det investeringsvolumen, der er til rådighed for gennemførelsen af Unionens strategiske projekter;

B.  der henviser til, at det i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning er fastsat, at institutionerne er enige om, at det er nødvendigt at indføre samfinansieringsmekanismer for at styrke løftestangseffekten af Den Europæiske Unions budget ved at øge incitamentet til at tilvejebringe finansiering. De er enige om at fremme udviklingen af passende flerårige finansielle instrumenter, der fungerer som katalysatorer for offentlige og private investorer;

C. der henviser til, at ca. 1,3 % af EU-budgettet hidtil har været afsat til IFI'er, og at EU inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) 2007-2013 har udviklet 14 finansielle instrumenter beregnet på de interne politikker (3 mia. EUR til udgiftsområde 1a, svarende til 3,4 % af de disponible midler, og omtrent 5,9 mia. EUR til regional- og samhørighedspolitikken) og 11 instrumenter beregnet på ekstern politik (1,2 mia. EUR, svarende til 2,2 % af budgettet under kategori 4, ikke medregnet de IFI’er, der er udarbejdet inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond);

D. der henviser til de erfaringer, som EU hidtil har indhøstet vedrørende forvaltningen af IFI’er, og de talrige, relevante evalueringer og sammenlignende konsekvensanalyser, der er blevet fremlagt;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa fastsætter, at gennemførelsesrammen for IFI’er skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure for at sikre en løbende informationsstrøm og inddragelse af budgetmyndigheden i forbindelse med brugen af disse instrumenter i hele Unionen, således at Parlamentet får mulighed for at verificere, om dets politiske prioriteter tilgodeses, og Revisionsrettens kontrol med disse instrumenter styrkes;

Baggrunden for de innovative finansielle instrumenter

1.  minder om, at anvendelsen af IFI’er på EU-niveau blev opfattet som et middel for Unionen til at fremme investeringer i den europæiske realøkonomi i overensstemmelse med EU's mål i en periode, hvor de politiske ambitioner og derfor også behovene voksede støt, samtidig med at der kunne konstateres en konstant nedgang i mængden af midler, der blev afsat til budgettet;

2.  understreger, at det egentlige mål med IFI’er og selve deres eksistensberettigelse er, at de i situationer med markedssvigt eller suboptimale investeringer skal træde til som katalysatorer, som på grundlag af et bidrag fra EU-budgettet gør det muligt at tilvejebringe finansiering – offentlig og/eller privat – til projekter, som ikke kan opnå nogen eller kun mangelfuld støtte fra markedet; bemærker, at offentlig intervention således gør det muligt at reducere risikoomkostningerne ved delvist at påtage sig disse og dermed gøre gennemførelsen af projekterne lettere;

3.  bemærker, at de IFI’er, der hidtil er blevet udviklet, har dækket stærkt varierede interventionstyper, lige fra deltagelse i egenkapital-/risikokapitalfonde til garanti-/modgarantimekanismer for finansielle formidlere (fortrinsvist banker) ved at etablere risikodelingsinstrumenter sammen med finansielle institutioner med henblik på stimulering af investeringer, innovation og forskning;

4.  konstaterer, at denne store variation retfærdiggøres ved de mange områder, der dækkes (støtte til SMV'er, energi, klimaforandringer, beskæftigelse og mikrokredit, forskning og innovation, transportinfrastrukturer og it);

5.  understreger, at anvendelsen af IFI’er er nøje afgrænset på det lovgivningsmæssige (lovgivningsmyndighedens godkendelse påkrævet) og budgetmæssige plan; bemærker, at anvendelsen af IFI’er ikke medfører en uforudset finansiel belastning for EU-budgettet, i og med at EU-budgettets ansvarshæftelse begrænser sig til Unionens forpligtelse i forbindelse med det pågældende IFI på grundlag af de årlige budgetbevillinger, som aftalt af budgetmyndigheden, og at dette giver ikke anledning til eventualforpligtelser for EU-budgettet; påpeger, at IFI’erne bidrager til den forsvarlige og effektive forvaltning af offentlige midler, idet at budgetbidraget kan generere et udbytte, der kan geninvesteres (reflows) i det pågældende IFI og dermed forstærke støttekapaciteten og højne effektiviteten af den offentlige indsats; understreger således behovet for, at operationerne finansieret med IFI’er skal revideres ordentligt af Revisionsretten, og at medlovgiverne skal informeres fuldt ud om resultaterne herfra;

6.  minder om, at der findes tre slags investeringssituationer: 1) optimale, hvor investeringen med sikkerhed giver udbytte og dermed giver mulighed for finansiering af markedet, 2) suboptimale, hvor der er et udbytte, men hvor det ikke er tilstrækkeligt til sikring af finansiering af markedet, hvorefter anvendelsen af et IFI kan retfærdiggøres, 3) investeringer kendetegnet ved et lille eller intet udbytte, hvilket gør et indgreb fra EU's side nødvendigt i form af tilskud, som kan kombineres med IFI’er, hvis projektet tillader det;

7.  gentager, at den øgede anvendelse af IFI’er ikke bør føre til en strategi om reduktion af EU-budgettet, men bør tjene til optimering af anvendelsen heraf, og glæder sig over, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse om IFI’er anerkender, at hensigten med den øgede anvendelse af IFI’er ikke er at erstatte tilskud med finansielle instrumenter;

8.  understreger, at de hidtidigt høstede erfaringer vedrørende IFI’er overordnet set er tilfredsstillende, selv om instrumenternes multiplikatoreffekt varierer betydeligt alt afhængig af interventionsområde, de sektorspecifikke målsætninger, der skal opnås med IFI’er, den foreslåede instrumenttype og bestemmelserne for gennemførelsen heraf;

9.  bemærker, at IFI’er inden for rammerne af EU's interne politik enten gennemføres på EU-plan (forvaltet af Kommissionen selv eller ved delegeret kompetence fra denne) eller på nationalt plan i regional- og samhørighedspolitisk regi (delt forvaltning med medlemsstaterne);

10. understreger, at gennemførelsen af IFI’er således hviler på en kæde bestående af mange aktører, som strækker sig fra Kommissionen, der er ansvarlig for udbetalingen af midler under EU’s budget, over EIB-gruppen (Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond) til nationale og lokale banker samt kommercielle banker eller specialiserede investerings- eller udviklingsbanker og offentlige og private investorer; påpeger, at deres succes generelt afhænger af mobiliseringen af offentlige, halvoffentlige og private finansielle formidlere, hvis mål varierer alt efter interventionsområde (mikrokreditinstitutioner, garantifonde for SMV'er, regionaludviklingsorganisationer, forskningsstøttefonde osv.);

11. konstaterer navnlig de betydelige forskelle mellem de IFI’er, der forvaltes centralt på unionskabsniveau, og dem, der er underlagt delt forvaltning inden for regional- og samhørighedspolitik eller eksterne forbindelser;

12. bemærker, at der for samhørighedspolitikkens vedkommende for så vidt angår IFI’er er konstateret forskellige resultater på tværs af medlemsstaterne og på tværs af de forskellige typer IFI’er; anerkender, at IFI’erne i forbindelse med samhørighedspolitikken har været præget af en dårlig lovgivningsmæssig ramme, hvilket har medført forsinkelser i gennemførelsen, vanskeligheder med at opnå kritisk masse og en ordentlig multiplikatoreffekt samt manglende overblik og koordinering; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at styrke den lovgivningsmæssige ramme og således forbedre anvendelsen af IFI’er i samhørighedspolitikken i næste programmeringsperiode (2014-2020);

13. noterer sig, for så vidt angår anvendelsen af IFI’er inden for den eksterne politik, at antallet af involverede internationale finansielle institutioner er meget højt, hvilket også gælder for EU-bidragets multiplikatoreffekt, men at viften af instrumenter, hvis antal særligt i de seneste år er steget og nu er nået op på 13, er for bred;

14. konstaterer, at disse IFI’er gennemføres på basis af aftaler, der er endnu mere komplekse end dem, der indgås inden for den interne politik, og omfatter en række forskellige forvaltningsformer og aktører (f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og internationale organisationer);

15. konstaterer, at den synlige effekt for de økonomiske aktører og borgerne af aktioner under EU-budgettet under disse betingelser til tider mangler;

16. bemærker, for så vidt angår de eksterne politikker, at hovedparten af IFI’erne genererer udbytte, der kan geninvesteres, hvorimod det modsatte er tilfældet for de interne politikker;

17. bemærker, at IFI’erne alt afhængig af behovet er blevet udviklet med forskellige strategiske målsætninger og forskellige midler og uden altid at være samordnede, hvilket frembyder visse overlapningsproblemer;

18. konstaterer, at gennemførelsen af IFI’erne tager tid, fordrer sofistikerede investeringskompetencer, omhyggelig udarbejdelse af projekterne og et indgående kendskab til markedsmekanismerne, men at disse instrumenter potentielt kan forbedre forvaltningen og effektiviteten af de projekter, der støttes gennem en kombination af de indblandede aktørers specifikke kompetencer og ekspertise; påpeger, at IFI’erne udgør et incitament til at sammenlægge finansielle og menneskelige ressourcer med henblik på at nå fælleseuropæiske og strategiske mål;

Kommissionens forslag for den næste finansielle ramme (2014-2020)

19. bemærker, at Kommissionen for perioden 2014-2020 for den interne politik foreslår et lavt antal IFI’er, hvis anvendelsesområde udvides; glæder sig over denne udvikling, som burde medføre en forbedring af disse instrumenters synlighed i forhold til aktørerne og hjælpe disse med at nå den kritiske masse og forbedre risikofordelingen og -diversificeringen ved disse instrumenter alt efter porteføljetilgangen;

20. glæder sig over Kommissionens projekt om at oprette platforme for kapital- og gældsinstrumenter; bemærker, at disse platforme er beregnet til at forenkle, standardisere og overordnet set skabe øget sammenhæng mellem alle de IFI’er, der gennemføres med udgangspunkt i EU-budgettet; understreger, at ansøgningsrammen og andre tekniske detaljer bør præsenteres rettidigt og i særdeleshed før begyndelsen af næste programmeringsperiode 2014-2020, for at platformene kan blive operationelle og kan gennemføres på vellykket vis;

21. henleder i denne forbindelse opmærksomheden på den snarlige etablering af en EU-platform for eksternt samarbejde og udvikling, der har til formål at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de mekanismer til ”blanding” (kombinationer af tilskud og lån), der anvendes inden for disse politikker, under behørig hensyntagen til de regionale rammer, der er styrende for EU's forbindelser med de forskellige partnerlande; bemærker, at formålet med platformen er at fremme både evalueringen af de eksisterende instrumenter for den eksterne politik og udarbejdelsen af nye instrumenter for 2014-2020;

22. glæder sig over, at de finansielle instrumenters anvendelsesområde under samhørighedspolitikken udvides til at omfatte alle tematiske mål og alle FSR-fonde og de projekter, projektgrupper eller dele af projektprogrammer, der generer indtægt og overskud, og som derfor er relevante for finansielle instrumenter i næste programmeringsperiode; understreger imidlertid, at et bedre overblik over de anvendte finansielle instrumenter er nødvendigt med henblik på at afbøde risikoen for mangelfuld koordinering og overlapning mellem forskellige ordninger;

23. bemærker, at de standardiserede instrumentmodeller vil blive stillet til rådighed for de nationale forvaltningsmyndigheder ("hyldevare"-instrumenter); finder, at instrumenternes succes afhænger af en rettidig indførelse af tekniske detaljer og intensiveret forudgående informationsudveksling mellem Kommissionen og de lokale forvaltninger;

24. glæder sig over, at forordning (EU) nr. XXXX/2012 [den nye finansforordning] fremover vil være den overordnede lovgivningsmæssige ramme for definition, udformning og anvendelse af IFI’er, hvorved overensstemmelsen med EU's mål og interesser sikres;

25. finder, at etableringen af de ovennævnte platforme med fordel kan suppleres med en permanent, central samordning af IFI’er i Kommissionens regi; tager til efterretning, at der er nedsat en tværtjenstlig ekspertgruppe om finansielle instrumenter (FIEG), og mener, at den bør have til opgave at forstærke Kommissionens institutionelle kapacitet i tilsynet med IFI’er;

26. vurderer, at indførelsen af IFI’er inden for rammerne af EU bidrager til, at finanssektoren stilles i realøkonomiens tjeneste med henblik på projekter med europæisk merværdi;

Udformningen af de nye IFI’er

27. understreger, at siden midten af 1990'erne har de offentlige investeringer i EU været i stadig nedgang, og at denne tendens er blevet forstærket siden finanskrisens udbrud i 2008; bemærker desuden, at initiativtagere til projekter kæmper med en stramning af kreditbetingelserne og har sværere ved at låne penge på kapitalmarkedet; er følgelig overbevist om, at den fortsatte udvikling af IFI’er på nationalt plan og EU-plan kan blive en medvirkende faktor, hvis EU vil sikre en koordineret tilbagevenden til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

28. understreger, at Kommissionen har anslået, at gennemførelsen af Europa 2020-strategien og de syv flagskibsinitiativer forudsætter et samlet investeringsvolumen i hele EU på 1 600 mia. EUR frem til 2020; gør opmærksom på, at disse investeringer skal spænde over et varieret spektrum, der strækker sig fra gennemførelsen af større infrastrukturprojekter til støtte til mindre projekter, som har stort vækstpotentiale på lokalt og regionalt plan, herunder tiltag til fremme af social samhørighed;

29. gentager, at IFI’erne er beregnet til at fremme projekter, som anses for nødvendige for at nå Unionens strategiske mål, og skal i denne henseende i højere grad sikre hensyntagen til programmernes tidsplaner og tilpasses hertil;

30. er af den faste overbevisning, at IFI’erne skal sigte mod et eller flere af EU's specifikke politiske mål, navnlig målene i Europa 2020-strategien, operere uden forskelsbehandling, have en klar slutdato, respektere principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og supplere de traditionelle instrumenter såsom tilskud og hermed forbedre udgifternes kvalitet og bidrage til de ledende principper om sikring af en optimal anvendelse af de finansielle ressourcer;

31. vurderer, at IFI’erne kan lette iværksættelsen af offentligt-private partnerskaber ved at tiltrække mere privat kapital til offentlige infrastrukturprojekter;

32. understreger betydningen af forudgående vurderinger til identificering af situationer, hvor der er tale om situationer med markedssvigt eller suboptimale betingelser, eller hvor der er investeringsbehov, mulighed for inddragelse af den private sektor, muligheder for stordriftsfordele og spørgsmål om kritisk masse, og kontrol af, at instrumentet ikke skaber konkurrenceforvridninger på det indre marked og ikke overtræder reglerne for statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at foreslå objektive, tværfaglige og relevante krav til den forudgående evaluerings rolle og anvendelse; tror fuldt og fast på princippet om evidensbaseret politikudformning og mener, at sådanne evalueringer bidrager til den effektive forvaltning af IFI’erne;

33. anser det for absolut nødvendigt, at der som del af en resultatorienteret tilgang inddrages et passende antal enkle kvalitative og/eller kvantitative indikatorer i de forudgående og efterfølgende evalueringer af alle IFI’er, både hvad angår instrumentets finansielle resultater og dets bidrag til at nå EU's mål; finder, at dette krav bør være afpasset således, at den administrative byrde for de projektansvarlige bliver rimelig; understreger i denne forbindelse den manglende kontinuitet i udnyttelsen af et IFI, som en efterfølgende nødvendig evaluering kan føre til;

34. bemærker dog, at forøgelsen af antallet af IFI’er stiller en række udfordringer, hvad angår regulering, styring og kontrol med effektiviteten heraf, og at det er nødvendigt at opnå en rimelig balance mellem på den ene side behovet for gennemsigtighed og kontrol og på den anden side tilstrækkelig effektivitet og hurtig gennemførelse; mener, at en reduktion af antallet af finansielle instrumenter kan minimere skævheder og sikre en tilstrækkelig kritisk masse;

35. understreger således betydningen af retlige rammer, der er så enkle, klare og gennemsigtige som muligt, som ikke gør den administrative byrde for formidlerne og støttemodtagerne tungere, og som gør IFI’er attraktive for både offentlige og private investorer;

36. finder især, at reglerne for indberetning skal forbedres, så de bliver klare og så ensartede som muligt, således at det vil være muligt at opnå en rimelig balance mellem pålideligheden af informationer og IFI’ernes tiltrækningskraft; opfordrer Kommissionen til at gennemføre passende forvaltnings- og kontrolsystemer, som sikrer håndhævelsen af de eksisterende revisionsregler;

37. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en samlet, særskilt årsberetning om IFI’er, som omfatter deres formål og resultater inddelt efter type af fond, tematisk mål og medlemsstat;

38. opfordrer set i lyset af den indbyggede manglende gennemsigtighed i disse finansielle instrumenter indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre passende kommunikation om denne form for intervention, der gør brug af EU's budget, ikke blot rettet mod potentielle investorer, men også mod EU’s borgere; understreger betydningen af en omfattende oplysningskampagne på EU-niveau om de nye finansielle instrumenter for at give mulighed for adgang for alle investorer uanset størrelsen af den institution, de repræsenterer;

39. understreger, at løftestangs‑ og multiplikatoreffekten varierer betydeligt fra det ene interventionsområde til det andet; er af den opfattelse, at EU-lovgiverne ikke på forhånd skal fastsætte alt for ensartede mål på området, idet disse effekter i sagens natur er stærkt afhængige af de økonomiske omstændigheder og forholdene på det pågældende område;

40. understreger, at IFI’ernes anvendelsesområde fortsat er uklart og har tendens til at forandre sig hurtigt; bemærker derfor, at den kreative kapacitet, dvs. evnen til fleksibilitet og evnen til at tilpasse sig lokale forhold, bør være så udbygget som muligt; foreslår derfor, at det beløb, der årligt bevilges til hvert instrument, skal kunne tilpasses af budgetmyndigheden, hvis dette skulle vise sig at være hensigtsmæssigt for at opnå en bedre indfrielse af de mål, der lå til grund for instrumentets oprettelse;

41. fastslår atter, at geninvestering i et givet instrument af renter og andre indtægter, som genereres af dette instrument, (reflows) skal være det styrende princip for alle IFI’er, og at enhver afvigelse herfra skal være behørigt begrundet; glæder sig over de fremskridt, der i denne forstand er indeholdt i den nye finansforordning, som skal træde i kraft næste år;

42. mener, at det er af afgørende betydning at udvikle forvaltningsmyndighedernes, de finansielle formidleres, bankernes og de lokale forvaltningers ekspertise og tekniske kapacitet for så vidt angår anvendelse og forvaltning af IFI’er; anbefaler en stærkere ekspertiseudveksling mellem alle aktørerne, navnlig dem, der har kendskab til det nationale marked, forud for Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakten til fastlæggelse af de standardiserede instrumenter, der stilles til rådighed for medlemsstaterne; mener, at det er en afgørende forudsætning, at en sådan udveksling sker rettidigt, for at overvinde de kulturelle forhindringer, sikre ejerskabet til IFI’er og give dem den optimale chance for at blive vellykkede;

43. mener, at forskellige nationale og regionale pengeinstitutters rolle skal nyde anerkendelse i betragtning af deres nødvendige erfaring med og ekspertise i at håndtere lokale og regionale særlige forhold, der er af relevans for udviklingen og gennemførelsen af finansielle instrumenter;

44. vurderer, at IFI’ers innovative karakter kræver etablering af en koordineringsramme for de offentlige finansielle institutioner, som får delegeret budgetmæssig gennemførelseskompetence for IFI’erne, og at dette gør inddragelse af repræsentanter fra Kommissionen, Rådet og Parlamentet påkrævet;

45. glæder sig over den hurtige aftale, der blev indgået mellem Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af en pilotfase (2012-2013) for projektobligationer inden for transport, energi og it(3); udtrykker på baggrund af den fuldt ud uafhængige evaluering af denne pilotfase villighed til at vurdere, hvilke yderligere foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at styrke effektiviteten af EU's udgifter og øge investeringerne i prioriterede projekter;

46. anmoder derfor om, at projektobligationsinitiativet gennemføres hurtigst muligt, og at det nøje undersøges, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at iværksætte et nyt særskilt initiativ vedrørende udstedelse af europæiske obligationer til infrastruktur med direkte deltagelse af EU-kapital i infrastrukturprojekter af fælles interesse og med stor europæisk merværdi gennem offentlig udstedelse af projektobligationer fra EU's side;

47. mener, at EU vil sende et kraftigt signal både til offentlige og private investorer og til finansmarkederne ved, alene eller sammen med medlemsstaterne, at deltage direkte i finansieringen af infrastrukturprojekter (som er kendetegnet ved et langsigtet investeringsafkast); mener, at en sådan EU-deltagelse som investor kun kan finde sted i overensstemmelse med Unionens langsigtede politiske mål, og at den vil være en garanti for, at projekterne bliver gennemført, idet den vil få en stor katalysator- og løftestangseffekt;

48. glæder sig ligeledes over den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 om forhøjelse af EIB's kapital med 10 mia. EUR, hvormed EIB-gruppen vil kunne øge sin udlånskapacitet inden for EU i de kommende år med omtrent 60 mia. EUR og dermed spille en kærkommen kontracyklisk rolle inden for rammerne af bestræbelserne på en fælles genopretning af den europæiske økonomi; minder om, at det er almindeligt anerkendt, at EIB-lån har en multiplikatoreffekt på tre; fastholder derfor, at denne nye forpligtelse ikke må undergrave en samtidig styrkelse eller forbedring af de fælles instrumenter mellem EIB og EU-budgettet vedrørende risikodeling eller investering i kapitalandele, eftersom disse bruges til at understøtte andre typer projekter og foranstaltninger end dem, der dækkes af lån fra EIB, og har en højere multiplikatoreffekt end disse lån;

49. henleder opmærksomheden på, at uanset hvor gode IFI’ernes resultater er, vil de kun kunne få fuld effekt, hvis de overordnede juridiske og reguleringsmæssige rammer er gavnlige for udviklingen af dem, hvilket for eksempel afspejles i håndteringen af langsigtede investeringer inden for rammerne af de forsigtighedsregler, der i øjeblikket er under revision (Basel III og Solvens II);

50. fæster lid til den meget positive virkning af en bredere anvendelse af IFI’er for den europæiske økonomi, men frygter, at den i praksis vil være begrænset til projekter, der vil give udbytte på kort og mellemlang sigt; frygter, at investeringer i projekter, der er ligeså nødvendige for at nå EU’s strategiske mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ikke vil blive foretaget, fordi de betragtes som alt for risikobetonede for investorerne og på grund af manglende offentlig finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge forslag, der kan lette anvendelsen af den opsparede kapital, der på nuværende tidspunkt underudnyttes, til gavn for projekter af mellemlang og lang varighed, som skaber bæredygtig vækst i Unionen;

51 vurderer, at tilstrækkelig kritisk masse i et IFI kan føre til stor interesse fra det private kapitalmarked, eftersom projektporteføljens betydelige volumen og den sandsynlige letflydende handel på markederne reducerer risikoen;

52. understreger behovet for at sikre, at den eventuelle udvikling af en "blandet finansiel økonomi" ikke resulterer i, at IFI’erne bliver komplekse derivatprodukter, som kan securitiseres og fjernes fra deres oprindelige mål;

*

* *

53. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0266.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2011)0331.

(3)

Vedtagne tekster af 5. juli 2012, P7_TA-PROV(2012)0296.


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (31.5.2012)

til Budgetudvalget

om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme

(2012/2027(INI))

Ordfører for udtalelse: Iliana Ivanova

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  erkender, at finansielle instrumenter er redskaber, som kan sikre finansiering og give mulighed for at skabe en multiplikator- og løftestangseffekt, og at de derfor i nogle tilfælde kan være den mest effektive og produktive form for offentlig støtte; gør opmærksom på, at Kommissionen går ind for, at der anvendes finansielle instrumenter i større udstrækning i den næste flerårige finansielle ramme(1), til trods for at Kommissionen selv anser finansielle instrumenter på samhørighedsområdet for at udgøre en stor risiko(2);

2.  er bekymret over, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen juridisk definition af "finansielt instrument"; har forstået, at den reviderede finansforordning kommer til at omfatte en sådan definition; finder det nødvendigt at bruge denne definition i alle retsakter, der vedrører finansielle instrumenter;

3.  fremhæver Revisionsrettens henstillinger i udtalelse nr. 6/2010 om finansforordningen med hensyn til behovet for at a) afklare ejerskabet til finansielle instrumenter, b) sikre konsekvens i bogføring og rapportering i forbindelse med finansielle instrumenter i finansieringsoversigten, c) vedtage klare gennemførelsesbestemmelser for overvågning og d) styrke Kommissionens personalekapacitet til forvaltning af komplekse finansielle instrumenter;

4.  gør opmærksom på, at finansielle instrumenter kun kan støttes ved hjælp af offentlige midler, hvis der har været et dokumenteret markedssvigt; understreger derfor vigtigheden af en grundig vurdering af markedssvigtet, som viser et kvantificeret finansieringsunderskud og dermed et dokumenteret behov for offentlig støtte til finansielle instrumenter; er overbevist om, at offentligt støttede finansielle instrumenter kun bør indføres, hvis de afhjælper et sådant dokumenteret behov, idet der i modsat fald kan opstå markedsforvridninger; understreger vigtigheden af, at bestemmelserne om statsstøtte overholdes i denne forbindelse;

5.  glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets bemærkninger i særberetning nr. 4/2011 om SMV-garantifaciliteten; opfordrer den Europæiske Investeringsfond, som forvalter faciliteten på Kommissionens vegne, til at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger så hurtigt som muligt; noterer sig Den Europæiske Revisionsrets bemærkninger i særberetning nr. 4/2011 om revision af SMV-faciliteten med hensyn til de få faktuelle oplysninger til underbyggelse af faciliteten i konsekvensanalysen, de uklare mål for ordningen og de uspecifikke mål og de tilfælde, hvor modtagerne kunne have fået lån på markedet uden offentligt støttede garantier; glæder sig samtidig over de resultater, der nævnes i særberetning nr. 4/2011, herunder etableringen af en hensigtsmæssig forvaltningsramme og en veludformet ramme for udvælgelse af støttemodtagere samt indførelsen af klare og rimelige rapporteringskrav, der ikke udgør for stor en byrde for SMV'erne;

6.  er bekymret over de resultater, Revisionsretten fremlægger i særberetning nr. 2/2012 om finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling; er af den faste overbevisning, at det er nødvendigt at reagere på disse bemærkninger og afhjælpe svagheder, før der i højere grad gøres brug af finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme;

7.  anbefaler, at der tages højde for følgende aspekter i den næste flerårige finansielle ramme:

–   etablering af pålidelige og teknisk robuste overvågnings- og evalueringssystemer, som specifikt er beregnet til finansielle instrumenter, og som omfatter et lille antal målbare, relevante, specifikke og ensartede indikatorer med fokus på de resultater, der er opnået, og tilvejebringer relevante benchmarks og målniveauer

–   anvendelse af finansielle instrumenter i fornuftig koordination med andre redskaber for bedre at sikre den europæiske merværdi;

8.  erkender fordelen ved at involvere den private sektor igennem finansielle instrumenter; vil dog stille sig kritisk til positiv særbehandling af private investorer, fordi den offentlige sektor på den måde ville overtage risici, der ikke står i rimeligt forhold til de muligheder, der står til rådighed; mener derfor, at anvendelsen af positiv særbehandling skal være begrundet i hvert enkelt tilfælde;

9.  er bekymret over, at mange finansielle instrumenter er rettet til de samme eller samme type modtagere, og mener, at der er risiko for overlapning og dårlig koordinering i forbindelse med disse tiltag; opfordrer Kommissionen til at foreslå opstilling af et dokument, som opregner samtlige eksisterende finansielle instrumenter og på den måde bidrager til at styre denne risiko på en passende måde.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

30.5.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Andrea Češková, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Iliana Ivanova, Jan Mulder, Eva Ortiz Vilella, Crescenzio Rivellini, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Theodoros Skylakakis, Bart Staes, Michael Theurer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Zuzana Brzobohatá, Jorgo Chatzimarkakis, Derk Jan Eppink, Véronique Mathieu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Joachim Zeller

(1)

     Se COM(2011)0662.

(2)

     Se SEC(2011)1179 endel., s. 24.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (20.6.2012)

til Budgetudvalget

om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme

(2012/2027(INI))

Ordfører for udtalelse: Antonio Cancian

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at det store antal europæiske finansielle instrumenter og samfinansieringsprogrammer skaber forvirring og usikkerhed hos de offentlige og private aktører, der ønsker at gøre brug af dem; forventer, at Kommissionen bliver mere aktiv med at hjælpe potentielle ansøgere med at finde frem til et passende støtte- eller finansieringsinstrument ved at sørge for orientering, anbefalinger og individuel bistand med henblik på at fastlægge det mest effektive middel til udbetaling til ansøgeren; finder, at finansieringsinstrumenterne, herunder strukturfondene, bør rationaliseres og koordineres for at fremme den effektive udnyttelse af dem inden for en fælles sammenhængende ramme; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens idé om at samle instrumenter på tværs af politikker sådan som med Connecting Europe-faciliteten for at udnytte tværsektorielle synergier; opfordrer Kommissionen til at sikre, at tværsektorielle projekter som f.eks. intelligente net prioriteres;

2.  konstaterer, at Margueritefonden foreløbig har finansieret et meget begrænset antal projekter, og anmoder Kommissionen om at arbejde på at forbedre resultaterne for denne fond; mener, at, når der fremover vedtages finansielle instrumenter, bør denne første erfaring tages i betragtning, når det vurderes, hvordan anvendelsesområdet for denne støttetype kan udvides, og at gennemførelsestiderne for de finansielle instrumenter så vidt muligt bør reduceres for at gøre dem mere attraktive og gøre slutproduktet mere konkurrencedygtigt;

3   konstaterer, at den europæiske fond for energieffektivitet (EEEF) tilbyder potentielle støttemodtagere finansieringsbetingelser, der enten er på niveau med eller mindre gunstige end, dem, det almindelige marked tilbyder; beklager, at EEEF, selv om den i praksis opfylder betingelserne for et finansieringsinstrument, af Kommissionen betragtes som et tilskudsinstrument, hvilket betyder, at EEEF-modtagere ikke kan modtage nogen form for støtte fra strukturfondene; understreger derfor nødvendigheden af i fremtiden at sikre sig, at nye finansielle instrumenter er forenelige med strukturfondene og de øvrige tilskudsinstrumenter, som EU stiller til rådighed; bemærker, at velfungerende finansielle instrumenter på området for energieffektivitet kan give hurtige resultater, og foreslår derfor, at man forbedrer EEEF ved at omdanne den til en revolverende fond, der tilbyder reelle muligheder for at investere direkte eller indirekte via finansielle institutioner i mindre projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi;

4.  mener, at der skal fokuseres mere på at støtte SMV'erne gennem de kapital- og kreditinstrumenter, som programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) og Horisont 2020 tilbyder; finder imidlertid, at det bør overvejes at forhøje maksimumgrænsen for lånegarantiordningen under COSME (150.000 EUR) i forbindelse med en mere nøjagtig vurdering af de europæiske SMV'ers reelle kreditbehov; mener, at en forhøjelse af grænsen ikke må medføre, at færre SMV'er kan drage nytte af denne ordning, og anmoder derfor om, at den samlede tildeling til lånegarantiordningen forhøjes;

5.  mener, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at forbedre det europæiske sekundære kapitalmarked, navnlig mezzaninfinansiering; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan Den Europæiske Investeringsfonds (EIF's) Mezzanine Facility for Growth kan styrkes, og til at overveje nye mezzaninprodukter såsom en garanti for mezzaninlån; foreslår endvidere, at der stilles data og analyser vedrørende de finansielle instrumenter til rådighed for at reducere barriererne for finansielle formidlere, der ønsker at undersøge lånemarkedet for mezzaninkapital i EU;

6.  ser velvilligt på foranstaltninger, der tilbyder garantier til projektinitiativtagere med det formål at lette deres kreditadgang, jf. den ordning, der tilbydes med det finansielle risikodelingsinstrument (Risk Sharing Financial Facility - RSFF);

7.  støtter bestræbelserne på at styrke forskning og innovation til fordel for SMV'er i Horisont 2020-programmet; bemærker desuden, at finansiering med risikovillig kapital ikke er den eneste måde, hvorpå denne målsætning kan nås; opfordrer derfor Kommissionen og de øvrige interesserede aktører til at undersøge de mulige følger af en ordning for kontrakttildeling til SMV'erne med henblik på udvikling af teknologier, som de europæiske institutioner beviseligt har behov for, således at EU-midlerne kan blive anvendt til finansiering af udvikling af teknologi, som de europæiske institutioner har gavn af;

8.  gentager, at innovative finansielle instrumenter bør anvendes til at støtte offentlig-private partnerskaber, og at de bør overvejes som et alternativ til ren offentlig finansiering som en måde at øge midlerne og afhjælpe markedets utilstrækkelighed på;

9.  understreger, at disse finansielle instrumenter bør iværksættes for at gennemføre projekter, der anses for nødvendige for at nå EU' strategiske mål for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst baseret på en fælles indsats og kollektiv deltagelse; opfordrer derfor Kommissionen og EIB især, men også alle de øvrige direkte eller indirekte involverede organer til at yde en meget mere aktiv bistand til initiativtagerne til disse projekter navnlig i den indledende fase, men også i hele gennemførelsesfasen for at sikre, at midlerne bliver brugt effektivt; mener i denne forbindelse, at vellykkede erfaringer såsom den tekniske bistandsfacilitet ELENA bør tjene som forbillede og fremhæves;

10. mener, at der for alle projekter, der kræver europæisk finansiering, bør foretages en forudgående vurdering af projektets kommercielle potentiale med det formål at kunne fastlægge, hvilken form for finansiering der er mest hensigtsmæssig (EU-finansierede tilskud, lån ydet af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling eller garantier gennem finansielle instrumenter), samtidig med at muligheden for at reducere tilskudsprocenten undersøges nøje, hvis dette er muligt, og med at der foretages en offentlig-privat partnerskabstest (OPP-test) for større projekter;

11. er overbevist om, at en mere strategisk anvendelse af de finansielle instrumenter ville kunne få en mere end positiv betydning for EU's økonomi, men mener, at dette desværre vil være begrænset til projekter, der giver afkast på kort til mellemlang sigt; frygter, at investeringer i projekter, der er lige så nødvendige for at nå målene i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ikke vil blive gennemført, fordi de bliver betragtet som for risikobetonede af investorerne, og på grund af manglende offentlig finansiering; understreger derfor den rolle som katalysator, som finansielle instrumenter kan spille i forhold til privat kapital ved at skabe risikodelingsinstrumenter og mindske investorernes risikoopfattelse;

12. hilser udstedelse af fælleseuropæiske obligationer velkommen og gentager, at disse instrumenter som følge af den solidariske tilgang vil give adgang til finansiering af kritisk EU-infrastruktur, herunder energiinfrastruktur;

13. kræver derfor, at initiativet med projektobligationer gennemføres hurtigst muligt, og at der nøje overvejes et muligt nyt særskilt initiativ vedrørende udstedelse af europæiske obligationslån med direkte deltagelse af EU-kapital i infrastrukturprojekter af fælles interesse og med stor europæisk merværdi, gennem offentlig udstedelse af projektobligationer fra EU's side;

14. mener, at EU vil sende et kraftigt signal både til offentlige og private investorer og til finansmarkederne ved direkte, alene eller sammen med medlemsstaterne, at deltage i finansieringen af infrastrukturprojekter (som er kendetegnet ved et langsigtet investeringsafkast); mener, at en sådan EU-deltagelse som investor kun kan finde sted i overensstemmelse med Unionens langsigtede politiske mål, og at den vil være en garanti for, at projekterne bliver gennemført, idet den vil få en stor katalysator- og løftestangseffekt;

15. kræver, at der indføres ens betingelser for støtteberettigede omkostninger, revision og kontrol, og mener, at man ved at fastsætte et klart ansvar for medlemsstaterne hvad angår indførelse og forvaltning af disse finansielle mekanismer vil kunne opnå en mere effektiv brug af dem.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

19.6.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

2

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Vicky Ford, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Paul Rübig, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Niki Tzavela, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antonio Cancian, António Fernando Correia de Campos, Ioan Enciu, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Ivailo Kalfin, Seán Kelly, Werner Langen, Mario Pirillo, Peter Skinner, Lambert van Nistelrooij

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jorgo Chatzimarkakis


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (25.6.2012)

til Budgetudvalget

om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme

2012/2027(INI)

Ordfører: Mojca Kleva

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke anvendelsen af de finansielle instrumenter i næste programmeringsperiode (2014-2020); understreger, at i en tid med stramme offentlige finanser og begrænset udlånskapacitet i den private sektor kan den øgede anvendelse af innovative finansielle instrumenter fremme offentlig-private partnerskaber, opnå en multiplikatoreffekt i forhold til EU's budget, åbne op for alternative finansieringskilder, sikre en vigtig finansieringsstrøm for strategiske regionale investeringer, støtte langsigtede, bæredygtige investeringer og øge EU's vækstpotentiale; mener, at de finansielle instrumenter, hvis de anvendes til de rette projekter og som et supplement til tilskud, kan udvikle sig til at blive et vigtigt aspekt af EU's regionale vækststrategier til opfyldelse af EU's målsætninger om intelligent og bæredygtig økonomisk vækst; anfører, at finansielle instrumenter er hensigtsmæssige, hvis et projekt som følge af den ydede støtte genererer indtægter og overskud, så kredit og lån kan tilbagebetales;

2.  opfordrer kraftigt til, at der hurtigst muligt i den kommende reviderede finansforordning vedtages en juridisk definition af finansielle instrumenter, som skal udgøre en gennemgående reference i alle retsakter, der omhandler finansielle instrumenter; understreger vigtigheden af rettidigt og inden påbegyndelsen af næste programmeringsperiode at fastsætte klare, enkle og gennemsigtige juridiske rammer for de finansielle instrumenter med henblik på at sikre, at de finansielle instrumenter tiltrækker offentlige og private investorer;

3.  understreger vigtigheden af en omfattende oplysningskampagne på EU-niveau om de nye finansielle instrumenter for at muliggøre adgang for alle investorer uanset størrelsen af den institution, de repræsenterer;

4.  understreger vigtigheden af forudgående vurderinger til indkredsning af situationer, hvor der er risiko for markedssvigt eller underoptimale investeringsforhold; opfordrer Kommissionen til, at den i den relevante forordning, som en del af basisretsakten, indfører relevante krav vedrørende den forudgående vurderings rolle og anvendelse, såsom tegn på markedssvigt, kvantificerede finansieringsunderskud og investeringsbehov, eventuel deltagelse af den private sektor, merværdi genereret af det pågældende finansielle instrument og vurdering af kritisk masse;

5.  glæder sig over, at de finansielle instrumenters anvendelsesområde udvides under samhørighedspolitikken til at omfatte alle tematiske mål og alle FSR-fonde eller til de projekter, projektgrupper eller dele af projektprogrammer, der generer indtægt og overskud, og som derfor er relevante for finansielle instrumenter i næste programmeringsperiode; understreger imidlertid, at et bedre overblik over de anvendte finansielle instrumenter er nødvendigt med henblik på at afbøde risikoen for manglende koordinering og overlapning mellem forskellige ordninger;

6.  mener, at tilstrækkelig overvågning, indberetning og revision er af største vigtighed med henblik på at sikre, at EU's ressourcer anvendes til det påtænkte formål; opfordrer Kommissionen til at skærpe forvaltningsmyndighedernes indberetningspligt i løbet af programmeringsperioden;

7.  mener, at ekspertise og teknisk kapacitet til anvendelse og forvaltning af finansielle instrumenter ligeledes bør styrkes, for så vidt angår forvaltningsmyndigheder, finansielle formidlere og banker; understreger, at et bedre kendskab til finansielle instrumenter blandt de, der er ansvarlige for gennemførelsen af offentlige politikker, er af afgørende betydning for at fjerne hindringer af kulturel art og fremme de finansielle instrumenters resultater;

8.  opfordrer Kommissionen til at udnytte erfaringer med instrumenter såsom Jeremie, Jessica og Jasmine, der er af afgørende betydning for Europas regioner og byer, mens den nye æra for finansielle instrumenter for programmeringsperioden 2014-2020 udformes;

9.  mener, at forskellige nationale og regionale pengeinstitutters rolle skal nyde anerkendelse i betragtning af deres nødvendige erfaring med og ekspertise i at håndtere lokale og regionale særegne forhold, der er af relevans for udviklingen og gennemførelsen af finansielle instrumenter;

10. anerkender betydningen af storby-dimensionen og storbyernes øgede rolle i programmeringen og gennemførelsen af de fonde, som er omfattet af den generelle forordning, under næste programmeringsperiode; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere de proceduremæssige og praktiske konsekvenser af en stærkere rolle for storbyerne i udviklingen og gennemførelsen af de finansielle instrumenter og til samtidig også at sikre anvendelsen af offentlige deltagelsesprocesser i forbindelse med disse projekter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.6.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Catherine Bearder, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, John Bufton, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Nikos Chrysogelos, Ryszard Czarnecki, Francesco De Angelis, Rosa Estaràs Ferragut, Brice Hortefeux, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Markus Pieper, Monika Smolková, Ewald Stadler, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antonello Antinoro, Cornelia Ernst, Pat the Cope Gallagher, Jens Geier, Lena Kolarska-Bobińska, James Nicholson, Ivari Padar, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter, Czesław Adam Siekierski, Patrice Tirolien


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.9.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Richard Ashworth, Reimer Böge, Zuzana Brzobohatá, Jean-Luc Dehaene, Isabelle Durant, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Jens Geier, Lucas Hartong, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Claudio Morganti, Jan Mulder, Juan Andrés Naranjo Escobar, Dominique Riquet, Derek Vaughan, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Burkhard Balz, Maria Da Graça Carvalho, Edit Herczog, Jürgen Klute, Constanze Angela Krehl, Peter Šťastný, Georgios Stavrakakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Luigi Berlinguer

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik