BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtigudnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik
12.10.2012 - (COM(2012)0277 – C7–0137/2012 – 2012/0143(COD)) - ***I
Fiskeriudvalget
Ordfører: Ian Hudghton
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik
(COM(2012)0277 – C7–0137/2012 – 2012/0143(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0277),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0137/2012),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2012[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0314/2012),
1. vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale og regionale parlamenter.
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
Kommissionens forslag har til formål at forlænge tidsfristen for den nuværende 12-sømile-adgangsordning. Inden for rammerne af den eksisterende FFP-lovgivning fastsætter artikel 17, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 en fravigelse fra princippet om lige adgang inden for 12 sømil fra hver medlemsstat. Fravigelsen har været gældende siden den 1. januar 2003 og gælder indtil den 31. december 2012. Nærværende forslag søger at forlænge denne periode til den 31. december 2014.
Baggrund
Der har eksisteret fravigelser fra reglen om lige adgang inden for kystfarvande i over 40 år. Der blev først fastsat en fravigelse i forordning (EØF) nr. 2141/70 om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren, og akten vedrørende Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse indeholdt også bestemmelser om fravigelse.
Den nuværende 12-sømilezone blev etableret i den første FFP-forordning i 1983. Artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 170/83 fastsatte, at zonen skulle indføres fra den 1. januar 1983 til den 31. december 1992. Der blev indført tilsvarende bestemmelser i de følgende FFP-reformer (Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 og Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002).
Bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, i den nuværende forordning er den eneste del af lovgivningen, som har en indbygget tidsfrist. Kommissionen har foreslået at forny bestemmelserne i artikel 6 i den foreslåede grundforordning. Eftersom den reformerede fælles fiskeripolitik sandsynligvis ikke vil træde i kraft inden udgangen af dette år, har Kommissionen måttet fremsætte nærværende forslag for at sikre, at den eksisterende ordning ikke udløber.
12-sømilezonerne - en sjælden succes for den fælles fiskeripolitik
Det er almindeligt anerkendt, at den fælles fiskeripolitik de seneste 30 år generelt har været en fiasko. Kommissionens kommentar i dens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik (COM(2009)0163) om, at den ikke har været tilstrækkelig effektiv, er måske noget af en underdrivelse, og den igangværende reform er iværksat af nødvendighed.
I modsætning hertil er det en udbredt opfattelse, at fiskeriforvaltningen inden for 12-sømilezonen har været vellykket. Af grønbogen fremgår det eksempelvis, at kystordningen overordnet set har fungeret godt og endog kunne udbygges, mens det i rapporten om rapporteringsforpligtelserne i henhold til forordning (EF) nr. 2371/2002 (COM(2011)0418) understreges, at ordningen er meget stabil, og at reglerne fortsat har fungeret tilfredsstillende.
Denne succes viser måske, at medlemsstaterne kan forvalte og forvalter fiskeri med en grad af succes. Forvaltningen af fiskeriressourcerne uden for 12-sømilegrænsen har været karakteriseret af en yderst centraliseret og ineffektiv kontrol fra Bruxelles, mens de enkelte medlemsstaters forvaltning inden for kystzonerne har været stabil og vellykket.
Efterhånden som debatten om den bredere reform af den fælles fiskeripolitik fortsætter, er et af de vigtigste spørgsmål, der skal afgøres, hvilket niveau og hvilken art af decentralisering og regionalisering, der skal indføres. Den generelle effektivitet af medlemsstaternes kontrol inden for 12-sømilezonerne viser tydeligt, at en forvaltning, der tilpasses de lokale vilkår, er mest effektiv. Den vellykkede kontrol fra medlemsstaternes side står i skarp kontrast til den mislykkede EU-centrerede kontrol – og giver nyttige retningslinjer for, i hvilken retning reformen af den fælles fiskeripolitik bør bevæge sig.
En udvidet zone – i tid og afstand
Som det påpeges ovenfor, erkendte grønbogen, at kystordningen "endog kunne udbygges". Rapporten om rapporteringsforpligtelserne bemærker endvidere, at en medlemsstat har foreslået, at zonerne udvides til 20 sømil.
Ordføreren støtter kraftigt forslagene om, at kystzonerne udvides, og har tidligere støttet ændringer i denne forbindelse. Den reformerede fælles fiskeripolitik vil forhåbentlig generelt indføre en yderst decentraliseret ordning og give medlemsstaterne mulighed for at træffe reelle forvaltningsmæssige afgørelser, samtidig med at de samarbejder på regionalt plan. Uanset den endelige udformning af den reformerede fælles fiskeripolitik har 12-sømilezonerne imidlertid klart været effektiv - og der er stærke argumenter for at udvide deres afstand.
Ordføreren sætter også spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i Kommissionens forslag i artikel 6 i den foreslåede nye FFP-forordning om kun at forlænge den nuværende ordning i 10 år. Det er ikke nødvendigt at reformere den fælles landbrugspolitik hvert tiende år, men der har helt sikkert udviklet sig et klart mønster, som peger i denne retning. Forhåbentlig resulterer den igangværende reformproces i en fælles fiskeripolitik, der kommer til at fungere effektivt og ikke har brug for en stor reform om ti år. Selv hvis den nuværende reform bliver vellykket, er det dog ikke urimeligt at foreslå, at der om ti år gennemføres en omfattende revision og foretages justeringer.
Eftersom dette er et meget sandsynligt scenarie, og eftersom den igangværende debat om reformen viser, at lovgivningsprocedurer ikke altid afsluttes inden for de fastsatte tidsfrister, forekommer det unødvendigt risikabelt at fastsætte en tidsfrist på ti år for 12-sømilezonen. Denne betænkning har kun været nødvendig, fordi artikel 17, stk. 2, er den eneste del af den fælles fiskeripolitik, der er tidsbegrænset. Det vil være rimeligt at indføre en ny bestemmelse for kystzonerne med en levetid, der går ud over den normale reformperiode på ti år – og ordføreren støtter en forlængelse af ordningen på ubestemt tid.
Uopsættelighed
Uden at det berører ordførerens støtte til en udvidelse af 12-sømilezonerne såvel i tid som i afstand accepterer han, at denne debat bør finde sted inden for den bredere debat om FFP-reformen. De nuværende 12-sømilezoner fungerer godt, men de vil udløbe den 31. december i år, hvis det nuværende forslag ikke træder i kraft. Zonerne giver en vis beskyttelse af sårbare kystsamfund - og disse fiskerisamfund vil ikke have forståelse for, hvis denne beskyttelse skulle fjernes som resultat af en interinstitutionel fastlåst situation.
Ordføreren foreslår derfor at acceptere det nuværende forslag om en toårig forlængelse af ordningen – men argumenterer fortsat stærkt for større national kontrol med kystfiskeri inden for rammerne af den bredere FFP-reformpakke.
PROCEDURE
|
Titel |
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik |
||||
|
Referencer |
COM(2012)0277 – C7-0137/2012 – 2012/0143(COD) |
||||
|
Dato for høring af EP |
7.6.2012 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
PECH 14.6.2012 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 14.6.2012 |
|
|
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
ENVI 21.6.2012 |
|
|
|
|
|
Ordfører Dato for valg |
Ian Hudghton 31.5.2012 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
21.6.2012 |
6.9.2012 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
9.10.2012 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 0 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Kriton Arsenis, Alain Cadec, Chris Davies, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Dolores García-Hierro Caraballo, Marek Józef Gróbarczyk, Ian Hudghton, Werner Kuhn, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Raül Romeva i Rueda, Struan Stevenson, Isabelle Thomas, Nils Torvalds, Jarosław Leszek Wałęsa |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Diane Dodds, Rareş-Lucian Niculescu, Jens Nilsson |
||||
|
Dato for indgivelse |
12.10.2012 |
||||