BETÆNKNING om rapporten om gennemførelsen og virkningerne af følgeretsdirektivet (2001/84/EF)

15.10.2012 - (2012/2038(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Marielle Gallo

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om rapporten om gennemførelsen og virkningerne af følgeretsdirektivet (2001/84/EF)

(2012/2038(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (herefter benævnt "direktivet")[1],

–   der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Rapport om gennemførelsen og virkningerne af følgeretsdirektivet (COM(2011)0878),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0326/2012),

A. der henviser til, at følgeret er en ophavsret, som er anerkendt i artikel 14b i Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker;

B.  der henviser til, at direktivet har fremmet en harmonisering af de væsentlige betingelser for anvendelsen af følgeretten med henblik på at fjerne mulige hindringer for gennemførelsen af det indre marked;

C.  der henviser til, at vedtagelsen af direktivet var vigtig for kunstnerne, ikke alene med hensyn til deres initiativer for at opnå anerkendelse og retfærdig behandling som kreative personer, men også for deres rolle som bidragydere af kulturelle værdier; der henviser til, at der imidlertid fortsat hersker bekymring over direktivets virkninger på de europæiske kunstmarkeder og navnlig på de mange mindre og specialiserede auktionshuse og kunsthandlere i EU;

D. der henviser til, at direktivet først blev gennemført fuldt ud i samtlige medlemsstater pr. 1. januar 2012;

E.   der henviser til, at EU's globale andel af markedet for værker skabt af nulevende kunstnere er faldet betydeligt i løbet af de seneste år;

F.   der henviser til, at kunstneriske værker bidrager til den konstante udvikling af EU's kulturliv og -arv;

G.  der henviser til, at kunst- og antikmarkedet yder et betydeligt bidrag til den globale økonomi, herunder de virksomheder, det støtter, navnlig inden for den kreative sektor;

H.  der henviser til, at direktivet pålægger kunsthandlere en administrativ byrde, hvilket kommercielt set stiller EU-kunsthandlere ringere end handlere i tredjelande;

Udviklingstendenser på kunstmarkedet i Europa og på verdensplan

1.  noterer sig, at kunstmarkedet oplevede et rekordår i 2011, og at den samlede årlige omsætning nåede op på 11,57 mia. USD, dvs. en stigning på over 2 mia. USD i forhold til 2010[2]; understreger, at kunst- og antikmarkedet yder et betydeligt bidrag til den globale økonomi, herunder de virksomheder, det støtter, navnlig inden for den kreative sektor;

2.  bemærker, at det europæiske kunstmarked oplevede en markant fremgang i 2011; bemærker, at Det Forenede Kongerige fortsat har en markedsandel på 19,4 % af verdensmarkedet med en stigning på 24 % i den samlede omsætning; konstaterer, at Frankrig har en markedsandel på 4,5 % med en stigning på 9 % i omsætningen; noterer endelig, at Tyskland – med en markedsandel på 1,8 % – har oplevet en stigning i salget på 23 %[3];

3.  noterer sig, at det kinesiske marked kom til at tegne sig for 41,4 % af verdensmarkedet i 2011 og således overhalede USA, der oplevede en nedgang i omsætningen på 3 % og en nedgang i markedsandelen på 6 %, fra 29,5 % i 2010 til 23,5 % i 2011[4];

4.  understreger, at Kina har oplevet en imponerende fremgang; bemærker imidlertid, at dette kunstmarked i øjeblikket udelukkende omfatter kinesiske kunstnere;

5.   konstaterer, at den generelle tendens går i retning af, at kunstmarkedets tyngdepunkt forskydes i retning af de nye vækstlande, hvilket må tilskrives globaliseringen, Asiens opsving og tilstedeværelsen af nye kunstsamlere i disse lande;

6.  noterer sig med tilfredshed, at der findes tredjelande, som overvejer at indføre følgeret i deres nationale lovgivning; bemærker især, at der i USA blev fremsat et lovforslag den 12. december 2011 med det formål at indføre en følgeret på 7 % på videresalg af nutidige kunstværker; bemærker, at der i Kina i et lovforslag vedrørende ophavsretten ligeledes indføres en følgeret (artikel 11, stk. 13);

Direktivets gennemførelse

7.  erindrer om, at beløbene for reproduktionsretten og opførelsesretten ikke har væsentlig betydning for billedkunsten, hvor indtægterne hidrører fra salg eller videresalg af kunstværker;

8.   understreger, at følgeretten sikrer et kontinuerligt vederlag til kunstnerne, som meget ofte overdrager deres værker til en lav pris ved begyndelsen af deres karriere;

9.  erindrer om, at Kommissionens rapport om gennemførelsen og virkningerne af direktivet samt sektorens egne statistikker ikke tyder på, at følgeretten har haft negative konsekvenser for kunstmarkedet i Europa;

10. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af kunstmarkedets generelle funktionsmåde, herunder af de administrative byrder, som mindre og specialiserede auktionshuse og kunsthandlere står over for;

11. erindrer om, at flere af direktivets bestemmelser sikrer en afbalanceret anvendelse af følgeretten, således at der tages hensyn til alle de implicerede parters interesser, navnlig ved hjælp af et degressivt følgeretsvederlag, et loft over vederlaget på 12 500 EUR, en undtagelse for små salgstransaktioner samt fritagelse ved videresalg for den første køber; understreger dog, at direktivet pålægger kunsthandlere en administrativ byrde;

12. bemærker, at følgeretten for den nulevende ophavsmand til et originalkunstværk kan være et nyttigt redskab til at forebygge forskelsbehandling af kunstnere;

Konklusioner

13. erindrer om, at kunstmarkedets anslåede værdi var på 10 mia. USD i 2010 og på næsten 12 mia. USD i 2012, hvoraf følgeretten kun udgør 0,03 %; mener, at dette er et vigtigt marked, hvorfra kunstnere og deres arvinger bør modtage et rimeligt vederlag;

14. mener, at analyser af og statistikker om kunstmarkedet ikke tyder på, at følgeretten har en negativ virkning på kunstmarkedets placering eller omsætning;

15. erindrer om, at direktivet først blev gennemført fuldt ud i samtlige medlemsstater pr. 1. januar 2012, selv om flere medlemsstater allerede har anerkendt følgeretten i flere årtier;

16. fremhæver betydningen af at yde proaktiv støtte til lokale kunstnere, herunder de yngste kunstnere;

17. finder, at det er for tidligt at foretage en ny evaluering af direktivet i 2014, som foreslået af Kommissionen, og foreslår, at denne evaluering foretages i 2015 (dvs. fire år efter evalueringen i december 2011);

18. tilskynder Kommissionen til atter i sin næste vurderingsrapport at analysere relevansen af de anvendte satser, beløbsgrænserne og relevansen af direktivets kategorier af rettighedshavere;

19. opfordrer Kommissionen til at gennemføre et nært samarbejde med de implicerede parter for at styrke det europæiske kunstmarkeds position og afbøde visse vanskeligheder som f.eks. "kaskadeeffekten" og de administrative vanskeligheder, som mindre og specialiserede auktionshuse og handlere står over for;

20. støtter tredjelandes initiativer for at indføre følgeret og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser i multilaterale fora på at styrke det europæiske kunstmarkeds position i verden;

o

o o

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]    EFT L 275 af 13.10.2001, s. 32.
• [2]  Artprice, Udviklingstendenser på kunstmarkedet 2011, http://imgpublic.artprice.com/pdf/trends2011_en.pdf
• [3]  Ibid.
• [4]  Ibid.

BEGRUNDELSE

Følgeretsdirektivet blev udarbejdet med to primære mål for øje, nemlig dels at sikre ophavsmænd til billedkunstværker del i deres originale kunstværkers økonomiske succes og dels at harmonisere anvendelsen af følgeretten i hele EU.

Kommissionen konkluderer i sin rapport om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv, at der ikke tegner sig noget klart mønster af, at EU's tab af markedsandele på det globale marked for moderne kunst og nutidskunst skulle skyldes harmoniseringen af bestemmelserne om anvendelse af følgeretten i EU pr. 1. januar 2006. Tilsvarende er der ikke noget, der klart peger på systematisk omlægning af handelen i EU fra de medlemsstater, der indførte retten for levende kunstnere i 2006. Kommissionen erkender ikke desto mindre, at der helt klart ligger et pres på de europæiske kunstmarkeder, inden for alle prisklasser, og for både auktioner og kunsthandlere.

Samtidig konstaterer Kommissionen, at kvaliteten af forvaltningen af følgeretten varierer meget i EU. Derfor kan byrden være særligt stor for dem, der ligger i den lave ende af markedet, og som rammes forholdsmæssigt hårdere af omkostningerne til forvaltning af retten.

Ordføreren erindrer om, at kunstmarkedets værdi blev anslået til 10 mia. USD i 2010 og til næsten 12 mia. USD i 2012, og ordføreren mener følgelig, at kunstnerne og deres arvinger bør nyde godt af en rimelig kompensation.

Endvidere viser oplysningerne i Kommissionens rapport samt talmaterialet om dette marked, at følgeretten hverken har negative konsekvenser for kunstmarkedets placering eller for omsætningen. Kommissionen opfordres til at gennemføre et nært samarbejde med de implicerede parter for at styrke det europæiske kunstmarkeds position og for at afbøde visse vanskeligheder som f.eks. "kaskadeeffekten".

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (11.7.2012)

til Retsudvalgetom rapport om gennemførelsen og virkningerne af følgeretsdirektivet (2001/84/EF)
(2012/2038(INI))

Rådgivende ordfører: Emma McClarkin

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at vedtagelsen af direktivet var vigtig for kunstnere, ikke alene for deres initiativer for at opnå anerkendelse og retfærdig behandling som kreative personer, men også for deres rolle som bidragydere af kulturelle værdier; der henviser til, at der imidlertid fortsat hersker bekymring med hensyn til virkningerne på de europæiske kunstmarkeder, og navnlig på de mange mindre og specialiserede auktionshuse og kunsthandlere i EU;

B.   der henviser til, at EU's globale andel af markedet for værker skabt af nulevende kunstnere er faldet betydeligt i løbet af de seneste år;

C.  der henviser til, at kunstneriske værker bidrager til den konstante udvikling af EU's kulturliv og -arv;

D.  der henviser til, at kunst- og antikmarkedet yder et betydeligt bidrag til den globale økonomi, herunder de virksomheder, det støtter, navnlig inden for den kreative sektor;

E.   der henviser til, at følgeret er den eneste måde, hvorpå kunstnere kan drage fordel af en bestemt afgift på det efterfølgende videresalg, når professionelle på kunstmarkedet deltager i salget, men bemærker, at det kan medføre betydelige administrative omkostninger, hvis den anvendes på andet end videresalg af værker af nulevende kunstnere;

F.   der henviser til, at direktivet pålægger kunsthandlere en administrativ byrde, hvilket kommercielt set stiller EU-kunsthandlere ringere end handlere i tredjelande;

1.   bemærker, at følgeretten for den nulevende ophavsmand til et originalkunstværk kan være et nyttigt redskab til at forebygge forskelsbehandling af kunstnere;

2.   opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af kunstmarkedets generelle funktionsmåde, herunder af de administrative byrder, som mindre og specialiserede auktionshuse og kunsthandlere står over for;

3.   fremhæver betydningen af at yde proaktiv støtte til lokale kunstnere, herunder de yngste kunstnere;

4.   bemærker, at tredjelande bør tilskyndes til at indføre og gennemføre følgeretten med henblik på at sikre, at direktivet ikke har en skadelig virkning på EU's marked;

5.   understreger, at Kommissionen ikke har gjort tilstrækkeligt for at skabe ensartede spilleregler på globalt plan og mere aktivt bør tilskynde tredjelande til at indføre følgeretlige foranstaltninger;

6.   opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af kunstnerens følgeret i alle medlemsstater med henblik på at foretage en kritisk gennemgang af de omkostninger og bureaukratiske byrder, der pålægges EU's kunsthandlere som følge af direktivet, og for at afhjælpe den eventuelle svækkelse af den globale konkurrenceevne, der måtte følge af dets indførelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	10.7.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Zoltán Bagó, Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Lorenzo Fontana, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Emilio Menéndez del Valle, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Marie-Christine Vergiat
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ivo Belet, Nessa Childers, Seán Kelly, Iosif Matula, Mitro Repo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Evžen Tošenovský

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	11.10.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Gerald Häfner, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Eva Lichtenberger, József Szájer, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Sylvie Guillaume, Salvatore Tatarella