BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Martin Ehrenhausers immunitet

16.10.2012 - (2012/2152(IMM))

Retsudvalget
Ordfører: Bernhard Rapkay

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Martin Ehrenhausers immunitet

(2012/2152(IMM))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til anmodning om ophævelse af Martin Ehrenhausers immunitet, som er fremsendt af statsadvokaten i Wien den 21. marts 2012 i forbindelse med en undersøgelse, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 2. juli 2012,

–   der har hørt Martin Ehrenhauser, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

–   der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 57 i Østrigs forfatningslov (Bundesverfassungsgesetz),

–   der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010 og 6. september 2011[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0332/2012),

A. der henviser til, at statsadvokaten i Wien har anmodet om ophævelse af immuniteten for Martin Ehrenhauser, der er medlem af Europa-Parlamentet, for at give de østrigske myndigheder mulighed for at indlede undersøgelser og en strafferetlig forfølgelse mod Martin Ehrenhauser;

B.  der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Martin Ehrenhausers immunitet er baseret på formodninger om lovovertrædelser i forbindelse med ulovlig adgang til et computersystem, jf. den østrigske straffelovs § 118a, tilsidesættelse af telekommunikationshemmeligheden, jf. den østrigske straffelovs § 119a, ulovlig erhvervelse af data, jf. den østrigske straffelovs § 119a, og mistanke om misbrug af en lydoptagelses- eller aflytningsanordning, jf. den østrigske straffelovs § 120, stk. 2, samt overtrædelse af § 51 i databeskyttelsesloven fra 2000;

C. der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D. der henviser til, at medlemmer af Nationalrådet i henhold til artikel 57, stk. 2, i den østrigske forfatningslov – medmindre de gribes på fersk gerning i at begå en forbrydelse – kun kan anholdes på grund af en strafbar handling med Nationalrådets samtykke, og at husundersøgelser hos medlemmer af Nationalrådet ligeledes kræver Nationalrådets samtykke; der henviser til, at det endvidere fastsættes i artikel 57, stk. 3, i forfatningsloven, at medlemmer af Nationalrådet kun kan retsforfølges for en strafbar handling uden Nationalrådets samtykke, hvis den pågældende handling ikke står i åbenlys forbindelse med det pågældende medlems politiske virksomhed, og at myndighederne ifølge denne bestemmelse på begæring af det pågældende medlem eller en tredjedel af medlemmerne af det kompetente, stående udvalg skal indhente en afgørelse fra Nationalrådet om eksistensen af en sådan forbindelse;

E.  der henviser til, at Martin Ehrenhausers immunitet derfor skal ophæves, hvis der skal foretages undersøgelser mod ham;

F.  der henviser til, at Martin Ehrenhauser er blevet hørt af Europa-Parlamentets Retsudvalg, og at han i den forbindelse udtalte, at han er af den opfattelse, at hans immunitet bør ophæves;

G. der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at privilegierne og immuniteterne, "selv om [de] udelukkende er indrømmet i Fællesskabernes interesse, [...] udtrykkeligt [er] tillagt tjenestemændene og de øvrige ansatte ved Fællesskabets institutioner samt Parlamentets medlemmer", og at "protokollen [derfor] skaber [...] en subjektiv ret til fordel for disse personer"[2];

H. der henviser til, at artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og artikel 57 i den østrigske forfatningslov ikke er til hinder for ophævelse af Martin Ehrenhausers immunitet;

1.  vedtager at ophæve Martin Ehrenhausers immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de relevante myndigheder i Republikken Østrig og til Martin Ehrenhauser.

• [1]  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1964, 195; Sag 149/85 Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, 2391; Sag T-345/05 Mote mod Parlamentet, Sml. 2008, II-2849; forenede sager C-200/07 og C-201/07 Marra mod De Gregorio og Clemente, Sml. 2008, I-7929; Sag T-42/06 Gollnisch mod Parlamentet, Sml. 2010, II-01135 og Sag C-163/10 Patriciello (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser).
• [2]  Sag T-345/05 Mote mod Parlamentet, [2008] Sml. II-2849, præmis 28.

BEGRUNDELSE

1. Baggrund

På plenarmødet den 2. juli 2012 meddelte formanden, jf. forretningsordenens artikel 6, stk. 2, at han havde modtaget en skrivelse af 21. marts 2012 fra statsadvokaten i Wien med anmodning om ophævelse af Martin Ehrenhausers parlamentariske immunitet i forbindelse med en sag ved denne myndighed.

Formanden henviste denne anmodning til Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 6, stk. 2. Martin Ehrenhauser blev den 17. september 2012 hørt af Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3.

Til grund for ophævelsen af immuniteten ligger følgende:

Statsadvokaten i Wien agter at indlede en undersøgelse mod Martin Ehrenhauser, der er medlem af Europa-Parlamentet. Ifølge statsadvokatens oplysninger foreligger der mistanke mod Martin Ehrenhauser for ulovlig adgang til et computersystem, jf. den østrigske straffelovs § 118a, tilsidesættelse af telekommunikationshemmeligheden, jf. den østrigske straffelovs § 119a, ulovlig erhvervelse af data, jf. den østrigske straffelovs § 119a, og misbrug af en lydoptagelses- eller aflytningsanordning, jf. den østrigske straffelovs § 120, stk. 2, samt overtrædelse af § 51 i databeskyttelsesloven fra 2000.

I skrivelsen af 21. marts 2012 fremfører statsadvokaten, at Martin Ehrenhauser ifølge den sagsfremstilling, som et andet medlem af Europa-Parlamentet, Hans-Peter Martin, har fremlagt, mistænkes for fra sensommeren 2010 og indtil april 2011 ulovligt at have skaffet sig adgang til Hans-Peter Martins private e-mail-system og åbnet, kopieret og printet hans personlige og faglige oplysninger, især e-mails og vedhæftede filer. Hans-Peter Martin har desuden udleveret en konvolut til statsadvokaten med dokumenter, der skal bevise de ulovlige handlinger. Statsadvokaten anser på baggrund heraf mistanken mod Martin Ehrenhauser for begrundet.

Endvidere er der mistanke om, at Martin Ehrenhauser uden talerens samtykke har gjort en lydoptagelse af en privat udtalelse tilgængelig for en tredjemand, som udtalelsen ikke var bestemt til, idet han videregav en optagelse af en samtale mellem flere personer, heriblandt Hans-Peter Martin, til en af deltagerne, som har forelagt uddrag af optagelsen for anklagemyndigheden i Wien.

2. Retsforskrifter og procedurer vedrørende immunitet for medlemmer af Europa-Parlamentet

Artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 til EUT om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter har følgende ordlyd (understregninger er tilføjet):

"Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 9

Under Europa-Parlamentets mødeperioder

a) nyder dets medlemmer på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b) kan dets medlemmer ikke tilbageholdes eller retsforfølges på en anden medlemsstats område.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet."

Proceduren i Europa-Parlamentet følger forretningsordenens artikel 6 og 7. De relevante bestemmelser har følgende ordlyd (understregninger er tilføjet):

"Artikel 6: Ophævelse af immunitet

1. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter tilstræber Parlamentet først og fremmest at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver.

2. Enhver anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat til formanden om ophævelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg. [...]

Artikel 7: Procedurer vedrørende immunitet

1. Det kompetente udvalg prøver straks anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af immunitet og privilegier i den rækkefølge, de fremsættes.

2. Udvalget fremsætter forslag til en begrundet afgørelse, der skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier.

3. Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes. Det pågældende medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem. [...]

7. Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen. [...]“

Da der i artikel 9, litra a), henvises til, at Parlamentets medlemmer på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, skal der henvises til artikel 57 i den østrigske forfatningslov, der har følgende ordlyd (understregninger er tilføjet):

"Artikel 57

1. Nationalrådsmedlemmerne kan aldrig drages til ansvar for afstemninger, de har deltaget i under udøvelsen af deres mandat, og de kan kun drages til ansvar af Nationalrådet for mundtlige eller skriftlige ytringer fremsat under udøvelsen af deres mandat.

2. Intet medlem af Nationalrådet kan uden dettes samtykke underkastes fængsling for en strafbar handling, medmindre han er grebet på fersk gerning. Ligeledes kræver en husundersøgelse hos et nationalrådsmedlem Nationalrådets samtykke.

3. I øvrige tilfælde kan medlemmer af Nationalrådet kun uden dettes samtykke retsforfølges for en strafbar handling, når denne ikke står i åbenlys forbindelse med det pågældende medlems politiske virksomhed. Myndighederne skal dog på begæring af det pågældende medlem eller en tredjedel af medlemmerne af det kompetente, stående udvalg indhente en nationalrådsafgørelse om eksistensen af en sådan forbindelse. Foreligger der en sådan begæring, indstilles eller udsættes ethvert skridt til forfølgning fra myndighedernes side.

4. Nationalrådets samtykke betragtes i alle disse tilfælde som meddelt, hvis det inden for en frist på otte uger ikke har truffet afgørelse om en sådan anmodning fra den myndighed, som er anmodet om at indlede en retsforfølgning; til en rettidig afgørelse fra Nationalrådet forudsættes det, at dets formand senest den næstsidste dag før fristens udløb sætter anmodningen under afstemning. Mødefrie perioder medregnes ikke ved fastsættelsen af denne frist.

5. I tilfælde af, at et medlem gribes på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, underretter myndighederne straks Nationalrådets formand om, at der er foretaget en anholdelse. Efter anmodning fra Nationalrådet eller, i mødefrie perioder, det relevante stående udvalg skal anholdelsen ophæves eller selve retsforfølgelsen opgives.

6. Medlemmernes immunitet ophører på den dag, hvor det nyvalgte nationalråd træder sammen; for organer under Nationalrådet, hvis hverv fortsætter efter dette tidspunkt, ophører immuniteten ved afslutningen af dette hverv.

7. Forbundsloven om Nationalrådets interne forretningsorden indeholder nærmere bestemmelser herom."

3. Begrundelse for forslaget til afgørelse

De formodede handlinger, som ligger til grund for den undersøgelse, statsadvokaten i Wien agter at indlede mod Martin Ehrenhauser, er helt klart ikke meningstilkendegivelser eller afstemningsafgivelser under udøvelsen af medlemmets mandat som omhandlet i artikel 8 i protokollen om privilegier og immuniteter. På baggrund af artikel 9 i protokollen samt de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets forretningsorden og den østrigske forfatning drager Retsudvalget den konklusion, at der ikke er noget til hinder for ophævelsen af Martin Ehrenhausers immunitet.

4. Konklusion

På grundlag af ovenstående betragtninger foreslår Retsudvalget i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 2, at Martin Ehrenhausers immunitet ophæves.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	10.10.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Luis de Grandes Pascual, Eva Lichtenberger
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Sophia in ‘t Veld