BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler

19.10.2012 - (2012/2037(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Birgit Collin-Langen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler

(2012/2037(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0343/2012),

A. der henviser til, at åbningen af de nationale markeder for den vigtige økonomiske sektor forbrugerkredit, styrkelse af konkurrencen, håndtering af forskellige niveauer af forbrugerbeskyttelse, fjernelse af mulige konkurrenceforvridninger mellem markedsoperatører og forbedring af det indre markeds funktion er politiske opgaver for EU og er i forbrugernes og kreditgivernes interesse;

B.  der henviser til, at der med direktivet om forbrugerkreditaftaler gennem en målrettet harmonisering i fem delområder, hvor medlemsstaterne overlades et lille spillerum, især hvad angår forskellige muligheder i forbindelse med gennemførelsen af direktivet, er skabt en europæisk retsramme for beskyttelse af forbrugerne;

C. der henviser til, at der dog fortsat vil være hindringer af retlig og praktisk art;

D. der henviser til, at Parlamentets undersøgelse af gennemførelsen af direktivet om forbrugerkreditaftaler har vist, at visse centrale bestemmelser i direktivet – f.eks. artikel 5 om oplysninger forud for indgåelsen af aftalen – ikke har ført til den ønskede harmonisering af forbrugerbeskyttelsesreglerne i medlemsstaterne, fordi medlemsstaterne har fortolket og gennemført bestemmelserne forskelligt;

E.  der henviser til, at direktivet om forbrugerkreditaftaler på grund af den korte frist og antallet og omfanget af nødvendige lovændringer ikke i alle medlemsstater er gennemført rettidigt, eller at det i visse tilfælde ikke er gennemført fuldstændig korrekt;

F.  der henviser til, at optagelse af forbrugerkredit på tværs af grænserne ifølge de statistiske undersøgelser, der er foretaget, ikke er vokset, siden direktivet er trådt i kraft, selv om dette kan skyldes forskellige faktorer, såsom sprog, men også de omfattende problemer i finanssektoren og fraværet af tilstrækkelige forbrugeroplysninger om muligheden for forbrugerkredit på tværs af grænserne og om forbrugernes rettigheder ved indgåelsen af sådanne aftaler;

G. der henviser til, at tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse i kreditsektoren spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre den finansielle stabilitet; der henviser til, at kursudsving udgør en betydelig risiko for forbrugerne, navnlig under finanskriser;

H. der henviser til, at for stor långivning i udenlandsk valuta til forbrugere har øget risikoen og tabene for husholdninger;

I.   der henviser til, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici den 21. september 2011 vedtog en væsentlig henstilling om långivning i udenlandsk valuta (ESRB/2011/1);

K. der henviser til, at Kommissionen ifølge artikel 27 i direktivet skal gennemføre en revision af visse aspekter af direktivet, og at den i denne forbindelse allerede har anmodet om at få gennemført en forberedende undersøgelse;

L.  der henviser til, at Parlamentet lægger stor vægt på at blive holdt underrettet om de mellemliggende skridt i og resultaterne af revisionen og på at have mulighed for at afgive udtalelse;

1.  bifalder, at Kommissionen under forberedelsen af sin revision allerede gennemfører en undersøgelse af direktivets virkninger for det indre marked og forbrugerbeskyttelsen med henblik på at fastslå, hvilken indflydelse det vil have på optagelsen af forbrugerkredit på tværs af grænserne, og påskønner det omfattende arbejde, som Kommissionen, de nationale lovgivere og kreditinstitutterne har ydet;

2.  fremhæver, at en forbedring af det grænseoverskridende marked for forbrugerkredit kan frembringe en europæisk merværdi, hvad angår fremme af det indre marked; mener, at dette bl.a. kan opnås gennem bedre oplysninger til forbrugerne om muligheden for at optage forbrugerkredit i en anden medlemsstat og om forbrugernes rettigheder ved indgåelsen af sådanne aftaler;

3.  erkender, at omfanget af grænseoverskridende forbrugerkreditoptagelser ligger på under 2 % af det samlede kreditmarked, og at ca. 20 % heraf er optaget online;

4.  påpeger, at et af direktivets mål var at sikre, at der er oplysninger til rådighed, hvilket vil fremme det indre markeds funktion også i forbindelse med ydelse af lån, og at det derfor skal vurderes, om antallet af grænseoverskridende transaktioner stiger;

5.  er af den opfattelse, at bestemmelserne om oplysninger forud for aftaleindgåelsen, de nødvendige forklaringer omhandlet i artikel 5, stk. 6, og kreditværdighedsvurderingen omhandlet i artikel 8 spiller en væsentlig rolle med hensyn til at øge forbrugernes bevidsthed om risiciene forbundet med at optage lån i udenlandsk valuta;

6.  opfordrer dog til, at finansieringsinstitutterne af tilsynsmyndighederne pålægges at give forbrugerne personaliserede, fuldstændige og let forståelige redegørelser om de risici, der er forbundet med långivning i udenlandsk valuta, og om, hvordan afdragene vil blive påvirket af en kraftig nedskrivning af det lovlige betalingsmiddel i den medlemsstat, hvori en forbruger er hjemmehørende, og af en stigning i den udenlandske rente; mener, at disse redegørelser bør stilles til rådighed, før der indgås en aftale;

7.  bemærker bekymringerne i nogle medlemsstater over den måde, hvorpå oplysningerne forud for indgåelse af aftaler stilles til rådighed for forbrugerne via formularen med standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger (SECCI), som er så teknisk, at det påvirker forbrugernes evne til at forstå oplysningerne fuldt ud; mener, at effektiviteten af formularen med standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger bør være et vigtigt aspekt i Kommissionens vurdering af direktivets indvirkning;

8.  bifalder den ”sweep”-kontrolprocedure, som Kommissionen gennemførte i september 2011, der afslørede, at der på 70 % af de undersøgte websites fra finansieringsinstitutter manglede visse relevante oplysninger i reklamematerialet og vigtige oplysninger i selve kredittilbuddet, og at beskrivelsen af omkostningerne var vildledende, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe dette problem; bemærker i denne forbindelse, at reglerne om repræsentative eksempler ikke altid anvendes forskriftsmæssigt, og at der er behov for forbedring;

9.  opfordrer til, at finansieringsinstitutternes reklame- og markedsføringsstrategier overvåges nøje for at forhindre vildledende eller forkerte oplysninger i reklame eller marketing for låneaftaler;

10. konstaterer, at visse medlemsstater har gjort brug af muligheden for at udvide direktivets anvendelsesområde til også at dække andre finansielle produkter, uden at dette tilsyneladende har ført til uoverensstemmelser i praksis;

11. understreger, at lovbestemmelser bør afspejle almindelig praksis og gennemsnitsforbrugerens og gennemsnitsforretningsmandens behov og ikke tage udgangspunkt i nogle få tilfælde af misbrug af reglerne, således at oplysningerne til forbrugeren gøres mindre forståelige, gennemsigtige og sammenlignelige;

12. konstaterer, at mere omfattende regler ikke automatisk medfører en højere grad af forbrugerbeskyttelse, og at for mange oplysninger netop hos uerfarne forbrugere skaber mere forvirring i stedet for at være til gavn; anerkender i denne henseende den ekspertise, bistand og finansielle information, som ydes af forbrugerorganisationer, og deres potentielle rolle i en låneomlægning for trængte husholdninger;

13. opfordrer til, at forbrugere har ret til at blive informeret om omkostningerne ved supplerende ydelser samt om deres ret til at købe hjælpetjenester såsom forsikring fra alternative leverandører; mener, at finansieringsinstitutter bør være forpligtet til at differentiere sådanne tjenesteydelser og de dermed forbundne gebyrer fra sådanne, som vedrører selve lånet, og præcisere, hvilke tjenesteydelser der er nødvendige for at yde et lån, og hvilke der er helt op til låntagerens vurdering;

14. er af den opfattelse, at de vanskeligheder, der er forbundet med udøvelse af fortrydelsesretten i forbindelse med tilknyttede kreditaftaler, bør undersøges nærmere; understreger betydningen af at gøre forbrugerne bevidste om, at hvis de gør brug af fortrydelsesretten i forbindelse med en aftale, hvor leverandøren eller tjenesteudbyderen direkte modtager et beløb, som svarer til betalingen fra kreditudbyderen gennem en tilknyttet kontrakt, pålægges det ikke forbrugerne at betale gebyrer, provision eller omkostninger med hensyn til den ydede finansielle tjenesteydelse;

15. opfordrer Kommissionen til at vurdere omfanget af manglende overholdelse af oplysningspligten i aftaler, hvor formidlere ikke er bundet af krav om oplysning forud for indgåelsen af aftalen, med henblik på at fastslå, hvordan man bedst kan beskytte forbrugerne i disse situationer;

16. mener, at der bør lægges særlig vægt på de komplicerede regler om førtidig tilbagebetaling;

17. mener, at meddelelse til forbrugerne forud for renteændringer bør give dem tilstrækkelig tid til at undersøge markedet og skifte kreditudbyder, før ændringerne træder i kraft;

18. konstaterer, at der er behov for en præcisering af, hvad der menes med et "repræsentativt eksempel";

19. understreger, at der bør fastlægges en ensartet metode til beregning af de årlige omkostninger i procent, at uklarheder i bestemmelserne bør fjernes, og at der bør skabes sammenhæng med alle andre retsinstrumenter;

20. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at udføre deres opgaver; opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder til at føre tilsyn med overholdelsen af direktivets bestemmelser samt at håndhæve dem på en effektiv måde;

21. understreger, at der ved fastsættelse af frister for gennemførelse fremover bør tages større hensyn til de ændringer i national lovgivning, som gennemførelsesprocessen medfører;

22. opfordrer medlemsstaterne til at udvide det eksisterende forbrugerbeskyttelsesniveau til kredit, herunder kortfristet kredit, som ydes via internettet, sms eller andre fjernkommunikationsmedier, som bliver stadig mere almindelige på forbrugerkreditmarkedet, og som omhandler beløb under den grænse på 200 EUR, som i dag ikke er omfattet af direktivet;

23. understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget behov for revision af direktivet, men at der i stedet bør lægges vægt på at sikre, at direktivet gennemføres og håndhæves korrekt;

24. mener, at direktivets praktiske virkninger bør vurderes, før Kommissionen foreslår eventuelle nødvendige ændringer, med henblik på at fremme fuld og korrekt gennemførelse; opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en vurderingsrapport om direktivets gennemførelse og en fuldstændig vurdering af dets indvirkninger på forbrugerbeskyttelsen under hensyntagen til den finansielle krises konsekvenser og EU's nye retlige ramme for finansielle tjenesteydelser;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Forbrugerkreditdirektivet har to målsætninger: Et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og styrkelse af det grænseoverskridende indre marked for forbrugerkredit.

Der er ingen tvivl om, at forbrugerbeskyttelsesniveauet i Europa er blevet betragteligt højere gennem den definitive harmonisering af nogle væsentlige dele af kreditlovgivningen. Stigningen i den grænseoverskridende optagelse af forbrugerkredit synes dog at have været ubetydelig. Dette kan skyldes, at kun meget få finansinstitutter tilbyder grænseoverskridende forbrugerkreditter, og at markedet generelt har været i tilbagegang på grund af finanskrisen.

Desuden beror hindringerne for grænseoverskridende optagelse af forbrugerkredit snarere på sprogproblemer eller manglende personlig kontakt til det pågældende finansinstitut end på juridiske overvejelser.

Enkelte problempunkter i forbindelse med revisionen af direktivet:

1. Gennemførelsesfrist:

Direktivet blev i enkelte medlemsstater i sin helhed eller delvis gennemført med forsinkelse. Hovedårsagen til disse forsinkelser var den korte gennemførelsesfrist på to år og omfanget af processen. Der skulle indføres og ændres mange foranstaltninger på mange forskellige områder, såsom forbrugerbeskyttelse, generelle kreditbestemmelser og adgang til databanker m.m. Disse procedurer er meget komplicerede og vedrører såvel de nationale lovgivere som finansinstitutterne. Det synes rimeligt i fremtiden at afsætte mere tid og fastsætte gennemførelsesfristen til tre år.

2. Anvendelsesområde:

Anvendelsesområdet er af mange medlemsstater blevet udvidet til andre finansprodukter, f.eks. til realkreditlån med pant i fast ejendom eller leje- og leasingaftaler. Dette synes dog ikke at medføre vanskeligheder.

3. Reklame:

Hvad angår bestemmelserne om reklame, har medlemsstaterne gjort brug af de forskellige muligheder for at omsætte bestemmelserne. Der opstod visse vanskeligheder i forbindelse med spørgsmålet om, hvad der nøjagtigt skal forstås ved et "repræsentativt eksempel".

I 2011 foretog Kommissionen en undersøgelse af 562 forbrugerkredit-websites (Sweep). Den kom frem til det resultat, at der på 46 % af de undersøgte websites manglede obligatoriske oplysninger i reklamematerialet, på 43 % manglede der klare oplysninger om de samlede omkostninger, aftalens varighed og om visse omkostninger forbundet med kreditten, og på 20 % var beskrivelsen af omkostningerne vildledende. I den nuværende gennemførelsesfase kontakter de nationale myndigheder de pågældende virksomheder, anmoder om nærmere forklaringer og opfordrer dem til at foretage rettelser.

4. Oplysninger forud for aftaleindgåelsen:

Bestemmelserne vedrørende oplysninger forud for aftaleindgåelsen, som skal stilles til rådighed for forbrugeren i form af et standardark, er definitivt harmoniserede. Omsætningen i national lovgivning er i nogle tilfælde foretaget ordret og i andre tilfælde ved brug af sproglige forbedringer eller tilpasninger.

I nogle medlemsstater blev der sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af standardinformationsarket. Oplysningerne var angiveligt for detaljerede, svære at forstå og delvis for tekniske, hvilket ofte vakte modvilje hos forbrugeren. Det er desuden tvivlsomt, hvorvidt det egner sig som redskab til at sammenligne tilbud fra forskellige kreditudbydere. Det bør også bemærkes, at kravet om at forelægge dette standardinformationsark har forhøjet omkostningerne for kreditudbyderne og som følge heraf for selve kreditten.

5. Informationer i forbindelse med kontraktindgåelse:

Den nye, omfattende ordning ser ikke ud til at have medført åbenlyse vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen.

6. Fortrydelsesret:

Fortrydelsesretten, som allerede fandtes i nogle medlemsstater, er blevet indført på ensartet vis og definitivt. Der er stadig problemer med hensyn til spørgsmålet om, hvornår perioden for fortrydelsesretten starter. Nogle medlemsstater har fastlagt, at perioden først starter efter indledningen af en "afkølingsfase", eller efter at mangler i de aftalemæssige oplysninger er blevet udbedret. Desuden er der opstået tvivl om, hvorvidt fortrydelsesretten først kan udøves efter tilbagebetalingen af kreditten.

7. Førtidig tilbagebetaling:

Gennemførelsen af bestemmelserne om førtidig tilbagebetaling har ikke været forbundet med nævneværdige vanskeligheder. I nogle medlemsstater, som ikke tidligere har haft bestemmelser om kreditorkompensation, er det blevet kritiseret, at denne kompensation ville føre til, at forbrugerbeskyttelsesniveauet ville blive sænket.

8. Beregning af de årlige omkostninger i procent:

Bestemmelserne om beregning af de årlige omkostninger i procent blev udvidet inden for rammerne af komitologiproceduren. Ikke desto mindre hersker der dog en vis tvivl omkring visse tilfælde.

Kommissionen har forelagt retningslinjer for fortolkningen af begrebet ”årlige omkostninger i procent”, som dog ikke er retligt bindende.

Det ville være ønskeligt, om bestemmelserne for beregning af de årlige omkostninger i procent blev anvendt ensartet i alle EU-retsinstrumenter.

9. Bemærkninger:

Den i artikel 5, stk. 6, omhandlede forpligtelse til at afgive forklaring er blevet gennemført på forskellig vis i de enkelte medlemsstater. Nogle medlemsstater har konkretiseret denne forpligtelse ved at opstille en liste over enkelte specifikke foranstaltninger. Østrig har f.eks. indført en særlig bestemmelse om, at der i forbindelse med lån i fremmedvaluta skal gøres opmærksom på særlige risici.

10. Vurdering af kreditværdighed:

Medlemsstaterne har gennemført forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed på forskellig vis. Visse medlemsstater har konkretiseret vurderingen af kreditværdighed ved f.eks. at gøre det obligatorisk at konsultere databasen. Nogle medlemsstater overlader det til domstolene at vurdere, hvorvidt kravene er blevet opfyldt.

11. Sms-lån:

Efterspørgslen efter sms-lån vokser støt; lån af denne type tilbydes ikke kun i de skandinaviske lande, men også i Det Forenede Kongerige og i de østeuropæiske medlemsstater. Medlemsstaterne opfordres til at være særlig opmærksomme på dette problem og til at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til de særlige nationale forhold i den pågældende medlemsstat, og hvis det er nødvendigt, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger, der er mere vidtgående end forbrugerkreditdirektivets bestemmelser.

12. Konklusion

Kommissionen bør nu revidere gennemførelsen og opfordre indtrængende til korrekt anvendelse i medlemsstaterne. De interesserede parter bør derefter have tid til at vænne sig til de nye regler og samle erfaringer. Dernæst skal der foretages en indgående evaluering af de retlige og praktiske virkninger af direktivet, og på dette grundlag bør det overvejes, om der bør foretages ændringer af dette direktiv og i givet fald hvilke.

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (8.6.2012)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om gennemførelsen af direktivet om forbrugerkreditaftaler 2008/48/EF
(2012/2037(INI))

Ordfører for udtalelse: Theodor Dumitru Stolojan

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–    der henviser til, at direktiv 2008/48/EF[1] om forbrugerkreditaftaler blev godkendt før den finansielle krise;

–    der henviser til, at for stor forbrugerkredit bidrog til krisen i en række medlemsstater;

–    der henviser til, at for stor långivning i udenlandsk valuta til forbrugere øgede risikoen og tabene for husholdninger;

–    der understreger betydningen af henstillingen fra Det Europæiske Råd for Systemiske Risici af 21. september 2011 om långivning i udenlandsk valuta (ESRB/2011/1);

1.   opfordrer til, at finansielle institutioner af tilsynsmyndighederne pålægges at give forbrugerne personaliserede, fuldstændige og let forståelige oplysninger om de risici, der er forbundet med långivning i udenlandsk valuta, og om, hvordan ydelsen vil blive påvirket af en kraftig nedskrivning af det lovlige betalingsmiddel i den medlemsstat, hvori en forbruger er hjemmehørende, og af en stigning i den udenlandske rente; mener, at disse oplysninger bør medtages i reklamen vedrørende forbrugerkreditaftaler i udenlandsk valuta, i oplysninger, der gives forud for aftaleindgåelse, og i forbrugerkreditaftaler;

2.   opfordrer til, at finansielle institutioner forpligtes til rettidigt, før forbrugerne bliver bundet af en kreditaftale eller et tilbud, at stille de personaliserede oplysninger til rådighed for forbrugerne, som de skal bruge for at kunne sammenligne de kreditter, der er til rådighed på markedet, vurdere deres konsekvenser og på grundlag af tilstrækkelige oplysninger kunne afgøre, om de vil indgå en kreditaftale;

3.   opfordrer til, at finansielle institutioner forpligtes til at advare forbrugerne, hvis en kreditaftale i betragtning af deres finansielle situation kunne indebære en særlig risiko for dem;

4.   opfordrer tilsynsmyndighederne til nøje at overvåge finansierings- og likviditetsrisiciene i forbindelse med långivning i udenlandsk valuta, tage tiltag til at forebygge uforholdsmæssigt store risici og kræve, at finansielle institutioner har effektive systemer for prissætning, kapitalallokering og likviditetsstyring med henblik på at håndtere långivning i udenlandsk valuta og tage hensyn til forbrugernes evne til at modstå kurssvingninger ved bedømmelsen af forbrugernes kreditværdighed; opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at finansielle institutioner giver forbrugerne mulighed for at konvertere lån til en anden valuta i overensstemmelse med en gennemsigtig metode, som oplyses til forbrugeren i forvejen, og opfordrer finansielle institutioner til at tilbyde forbrugerne en sikring for den fremmede valuta til en rimelig pris for at begrænse risikoen for ugunstig udvikling i valutakursen med henblik på tilbagebetalingen;

5.       opfordrer til en revision af bestemmelserne om den effektive årlige rente i direktiv 2008/48/EF, så det mere præcist tager højde for de særlige træk ved långivning i fremmed valuta og variable rentesatser;

6.   opfordrer til, at kreditinstitutter udviser særlig omhu, når de i forbindelse med forbrugerkreditter yder lån med en løbetid på over fem år for at sikre, at lånene er i den pågældende forbrugers interesse;

7.   opfordrer til, at finansielle institutioner ikke yder forbrugerkredit med sikkerhed i forbrugerens hus, hvis forbrugeren ikke har en tilstrækkelig løn, og til kun at yde forbrugerkredit, hvis forbrugerens kreditværdighed er konstateret - og der i givet fald er opnået rimelige ekstra sikkerheder - for at sikre et passende risikoniveau for såvel forbrugerne som kreditgiverne;

8.   opfordrer til, at forbrugere har ret til ligeledes at informeres om omkostningerne ved supplerende ydelser samt om deres ret til at købe hjælpetjenester såsom forsikring fra alternative leverandører; mener, at finansielle institutioner skal være forpligtet til at differentiere sådanne tjenesteydelser og de dermed forbundne gebyrer fra sådanne, som vedrører selve lånet, og præcisere, hvilke tjenesteydelser der er nødvendige for at yde et lån, og hvilke der er helt op til låntagerens vurdering;

9.   henviser til, at et af direktivets mål er at sikre, at der er oplysninger til rådighed, hvilket vil fremme det indre marked også i forbindelse med ydelse af lån, og at det derfor bør vurderes, om antallet af grænseoverskridende låneaftaler stiger, og om der er behov for yderligere forbedringer;

10. opfordrer til, at de finansielle institutioners reklame- og markedsføringsstrategier overvåges nøje for at forhindre vildledende eller forkerte oplysninger i reklame eller marketing for låneaftaler;

11. opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en vurderingsrapport om direktivets gennemførelse og en fuldstændig vurdering af dets indvirkninger på forbrugerbeskyttelsen og heri beskrive indvirkningen af den finansielle krise og EU's nye retlige ramme for finansielle tjenesteydelser;

12. opfordrer til en revision af direktiv 2008/48/EF med henblik på at forene det med direktivet om låneaftaler vedrørende fast ejendom til private boligformål til ét direktiv.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	7.6.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Elena Băsescu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Arlene McCarthy, Alfredo Pallone, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Sampo Terho, Marianne Thyssen, Corien Wortmann-Kool, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	David Casa, Philippe De Backer, Vicky Ford, Robert Goebbels, Olle Ludvigsson, Marisa Matias, Gianni Pittella, Andreas Schwab, Theodoros Skylakakis, Emilie Turunen
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Robert Sturdy

• [1]  EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	11.10.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Jorgo Chatzimarkakis, Sergio Gaetano Cofferati, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia de Campos, Vicente Miguel Garcés Ramón, Louis Grech, Mikael Gustafsson, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Iliana Ivanova, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Hans-Peter Mayer, Gesine Meissner, Sirpa Pietikäinen, Phil Prendergast, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Gino Trematerra, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Regina Bastos, Ildikó Gáll-Pelcz, María Irigoyen Pérez, Olle Schmidt, Olga Sehnalová, Kyriacos Triantaphyllides, Kerstin Westphal