INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed

    27.11.2012 - (10090/2/2012 – C7‑0329/2012 – 2010/0303(COD)) - ***II

    Transport- og Turismeudvalget
    Ordfører: Knut Fleckenstein


    Procedure : 2010/0303(COD)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0387/2012
    Indgivne tekster :
    A7-0387/2012
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

    om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed

    (10090/2/2012 – C7‑0329/2012 – 2010/0303(COD))

    (Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10090/2/2012 – C7‑0329/2012),

    –   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011[1],

    –   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

    –   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[2] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0611),

    –   der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 72,

    –   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0387/2012),

    1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

    2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

    3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

    4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

    5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

    • [1]  EUT C 107 af 6.4.2011, s. 68.
    • [2]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

    BEGRUNDELSE

    Indledning

    Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) blev oprettet som en konsekvens af den forurening, der fandt sted ved olietankeren "Erika"s forlis. Agenturet indledte sit arbejde i marts 2003. Dette er den fjerde ændring af grundforordningen.

    Agenturet hjælper til med at sikre sikkerheden til søs og med at forbygge havforurening fra skibe, bl.a. ved at føre tilsyn med og vurdere gennemførelsen af de relevante EU-lovbestemmelser. En stor del af dets arbejde består i rådgivning af Kommissionen og/eller medlemsstaterne. EMSA er almindeligt anerkendt som en effektiv, velfungerende organisation, der giver medlemsstaterne mulighed for at opnå betydelige besparelser ved at operere på europæisk niveau med de stordriftsfordele, dette indebærer.

    Yderligere opgaver for EMSA

    Den ændrede EMSA-forordning vil udvide agenturets beføjelser til at forebygge og gribe ind over for miljøkatastrofer som olieudslip. Det vil navnlig anvende CleanSeaNet- informationssystemet til at føre tilsyn med konsekvenserne af olieforurening fra off-shore-anlæg. Det vil også gøre en indsats for at forbedre samordningen mellem de nationale myndigheder for at styrke det forebyggende arbejde, fremme bedste praksis og mindske reaktionstiden i tilfælde af katastrofer.

    Efter opfordring fra Parlamentet vil agenturet også bidrage til bekæmpelsen af sørøveri. Agenturet råder over instrumenter og data, bl.a. fra satellitter, der kan udnyttes af medlemsstaterne i forbindelse med overvågningen af ulovlige maritime aktiviteter. På nuværende tidspunkt er informationsudvekslingen med den EU-flådestyrke (operation Atalanta), der skal beskytte fartøjer under EU-flag mod piratangreb under sejlads i området ud for Afrikas Horn, af særlig betydning.

    Parlamentet har også sikret, at EMSA får en større rolle i forbindelse med forbedring af uddannelsen af søfolk. Det har i lang tid været målet at gøre job inden for søfarten mere attraktive for EU-borgerne. Den ændrede forordning vil gøre det muligt for agenturet at lette udvekslingen af bedste praksis om faglig uddannelse inden for søfarten, så det bliver muligt at imødekomme den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter højtkvalificerede søfolk i EU.

    Fremme af et europæisk søtransportområde uden grænser har også i lang være en af Europa-Parlamentets prioriteter. For øjeblikket kan varer transporteres ad landevej fra den ene ende af EU til den anden uden nogen form for grænsekontrol. Søtransport betragtes imidlertid som international transport og er derfor underlagt kontrol i hver eneste havn. Mulighed for transport af varer og passagerer ad søvejen mellem medlemsstater uden andre formaliteter end dem, der gælder for vejtransport, ville forhindre en forvridning af konkurrencen til fordel for mindre miljøvenlige transportformer.

    I den ændrede forordning opfordres agenturet til i fuld udstrækning at anvende de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EGNOS og Galileo) og det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) til gennemførelsen af søtransportområdet uden grænser. Det vil også bidrage til eSøfartsinitiativet, hvis sigte er at nedbringe de indberetningsformaliteter, som handelsskibe skal igennem, når de anløber EU-havne.

    Det vil også øge EMSA's muligheder for at samarbejde med nabolandene. Der er et stort ønske om, at EMSA får større muligheder for at bistå nabolandene med at mindske forureningsrisici og bekæmpe forurening. Der er ingen tvivl om, at en forureningsulykke i det sydlige Middelhavsområde uvægerligt vil føre til, at noget af olien ender i EU-farvande. I sådanne tilfælde er forebyggelse klart bedre end helbredelse. En tilpasning af forordningen med henblik på at gøre det muligt for EMSA at bistå Kommissionen og medlemsstaterne i regionale organer, der gør en indsats mod havforurening (f.eks. inden for rammerne af Helsinki- og Barcelona-konventionen), vil give fordele i form af øget retssikkerhed og gennemsigtighed.

    EMSA får også mulighed for at yde et bidrag til opnåelsen af en række andre politiske målsætninger bl.a. på miljøområdet som f.eks. CO2-emissioner fra søfarten og farvandenes miljøstatus, tilsyn med anerkendte organisationer, der udfører certificeringsopgaver, og opgaver i forbindelse med transport ad indre vandveje. Sidstnævnte omfatter inspektion af klassificeringsorganisationer for fartøjer på indre vandveje og undersøgelse af mulighederne for at sammenknytte informationssystemer for søfarten og for transporten ad indre vandveje.

    I udførelsen af disse opgaver vil EMSA ikke erstatte eller overlappe medlemsstaternes arbejde. Det vil i stede skabe merværdi ved at sikre samordning og udveksling af bedste praksis.

    FORVALTNING

    Med hensyn til forvaltning indeholder den ændrede forordning bestemmelser om en flerårig planlægning af agenturets strategi og personalepolitik og om en uafhængig ekstern evaluering mindst hvert femte år. Ud over at skabe klarhed om proceduren for udnævnelsen af agenturets direktør lykkedes det Parlamentet at overbevise Rådet om at medtage en målsætning om en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i EMSA's bestyrelse.

    Grundlaget for en yderligere udvidelse af EMSA'S rolle i remtiden

    Navnlig på baggrund af den aktuelle økonomiske krise blev Parlamentets forhandlere mødt med stor tøven hos Rådet med hensyn til en udvidelse af EMSA's ansvarsområde på en måde, som ville nødvendiggøre yderligere bevillinger. Som følge heraf skaber den nuværende ændring af forordningen grundlaget for en fremtidig styrkelse af EMSA's med forbehold af yderligere politiske beslutninger.

    Der nævnes navnlig agenturets mulige rolle i forebyggelse af forurening fra off-shore olie- og gasanlæg, når de nye EU-regler om sikkerheden på off-shore-platforme er blevet vedtaget. Af hensyn til omkostningseffektiviteten er det helt klart bedre at overdrage de dermed forbundne forebyggelses- og tilsynsopgaver til EMSA i stedet for at oprette et nyt agentur. Det er et af de spørgsmål, som Kommissionen vil behandle i sin rapport om argumenterne for at ændre agenturets målsætning og opgaver.

    Kommissionen har også lovet at gennemføre en forundersøgelse med henblik på at evaluere mulighederne for at styrke samordningen af og samarbejdet om de forskellige farvandsinspektionsopgaver og udviklingen af den fælles ramme for informationsudveksling. Parlamentet har presset på for at få gennemført en sådan undersøgelse i årevis bl.a. gennem direktiv (EF) 2005/35 om forurening fra skibe.

    Virkninger for budgettet

    Det er klart, at omkostningerne for den europæiske skatteyder reduceres, hvis et stykke arbejde udføres én enkelt gang af EMSA i stedet for i hver enkelt national forvaltning, hvorved der skabes reel europæisk merværdi. Dette har allerede vist sig i forbindelse med EMSA's søfartsovervågningssystemer. Anvender man disse systemer til at fremskaffe informationer, som også har værdi for andre politikområder, vil det sandsynligvis være langt mere omkostningseffektivt end at oprette adskilte systemer.

    Supplerende arbejdsopgaver for EMSA bør afspejles på en realistisk måde i dets budget- og personaleressourcer. Ellers vil dets centrale funktion – at fremme sikkerheden til søs – være truet. Dette skal imidlertid snarere behandles i forbindelse med den flerårige finansielle ramme og falder uden for behandlingen af denne retsakt.

    PROCEDURE

    Titel

    Ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed

    Referencer

    10090/2/2012 – C7-0329/2012 – 2010/0303(COD)

    Dato for EP’s førstebehandling – P-nr.

    15.12.2011                     T7-0581/2011

    Kommissionens forslag

    COM(2010)0611 - C7-0343/2010

    Dato, hvor plenarmødet fik meddelelse om modtagelse af Rådets holdning ved førstebehandling

    25.10.2012

    Korresponderende udvalg

           Dato for meddelelse på plenarmødet

    TRAN

    25.10.2012

     

     

     

    Ordfører

           Dato for valg

    Knut Fleckenstein

    7.12.2010

     

     

     

    Behandling i udvalg

    6.11.2012

     

     

     

    Dato for vedtagelse

    27.11.2012

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    34

    2

    2

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Magdi Cristiano Allam, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Erik Bánki, Izaskun Bilbao Barandica, Philip Bradbourn, Antonio Cancian, Michael Cramer, Joseph Cuschieri, Philippe De Backer, Luis de Grandes Pascual, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Dieter-Lebrecht Koch, Werner Kuhn, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Gesine Meissner, Hubert Pirker, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Keith Taylor, Giommaria Uggias, Peter van Dalen, Artur Zasada, Roberts Zīle

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Phil Bennion, Spyros Danellis, Markus Ferber, Dominique Riquet, Alfreds Rubiks, Sabine Wils

    Dato for indgivelse

    28.11.2012