HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

11.12.2012 - (10209/2012 – C7‑0189/2012 – 2010/0310(NLE)) - ***

Udenrigsudvalget
Ordfører: Mario Mauro

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

(10209/2012 – C7‑0189/2012 – 2010/0310(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (10209/2012),

–   der henviser til udkastet til partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side (05784/2011),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 79, stk. 3, artikel 91 og 100, artikel 192, stk. 1, artikel 194, 207 og 209 samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0189/2012),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–   der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0411/2012),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Iraks regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Den 23. marts 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale med Irak. Ved den syvende runde af forhandlingerne mellem EU og Irak enedes de to parter om at højne aftaleudkastets status til en "partnerskabs- og samarbejdsaftale" ved at oprette et samarbejdsråd, der mødes regelmæssigt på ministerplan. Denne partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Irak udgør den første kontraktmæssige forbindelse mellem parterne nogensinde. Formålet med aftalen, der indgås for 10 år (med mulighed for forlængelse), er at skabe et solidt grundlag for at styrke båndene mellem Irak og EU.

Der er tre elementer i aftalen: Det første er politisk og indebærer indførelse af en årlig dialog på ministerplan og højere embedsmandsplan om fred, udenrigs- og sikkerhedspolitik, national dialog og forsoning, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, god forvaltningsskik og regional stabilitet og integration. Der er medtaget bestemmelser om bekæmpelse af terrorisme, opdæmning for spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben i aftalen. Navnlig med hensyn til menneskerettigheder indeholder aftalen som noget meget vigtigt en særlig bestemmelse om at samarbejde om Iraks tiltrædelse til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og en bestemmelse om at samarbejde om fremme og effektiv beskyttelse af menneskerettigheder i Irak med den vigtige klausul, at hvis Irak ikke beskytter, fremmer og overholder menneskerettighederne, vil dette have negative følger for programmerne om samarbejde og økonomisk udvikling. Denne tilgang er naturligvis glædelig, selv om strengere krav ville have understreget vigtigheden af væsentlige fremskridt på menneskerettighedsområdet tydeligere. Der bør i de bilaterale drøftelser med de irakiske myndigheder gøres klart opmærksom på, at EU tillægger overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende individuelle rettigheder, herunder rettigheder for religiøse og etniske mindretal og udsatte befolkningsgrupper i det irakiske samfund som f.eks. kvinder, flygtninge og fordrevne, særlig stor betydning. EU bør i videst muligt omfang støtte Irak i dets tiltrædelse til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol.

Men hensyn til handel og investeringer omfatter aftalen, der ikke er en præferenceaftale, de grundlæggende WTO-bestemmelser, selv om Irak ikke er medlem af WTO endnu. Den indeholder bestemmelser om visse væsentlige præferenceklausuler, navnlig vedrørende offentlige indkøb og tjenester og investeringer.

Endelig har EU's samarbejdsaktiviteter på områderne social og menneskelig udvikling til formål at bekæmpe fattigdom og dække livsvigtige sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige behov, hvilket den irakiske regering ser som sine prioriteter. Det vil dog være nødvendigt at kontrollere, at disse aktiviteter gennemføres inden for rammerne af kapacitets- og institutionsopbygning, hvor der tages hensyn til principperne om inklusivitet, gennemsigtighed og god forvaltningsskik.

Denne aftale mellem EU og Irak er historisk. Den kommer på et afgørende tidspunkt, tids nok til at den over de næste år kan ledsage Irak i dets overgang til demokrati, hvor det vil stå over for udfordringer i forbindelse med genopbygning og udvikling, generhvervelse af suverænitet og normalisering af forholdet til det internationale samfund. EU bør engagere sig fuldt ud ved det irakiske folks og dets myndigheders side – de vil se sig stillet over for mange udfordringer – og det med landets sikkerhed og stabilitet som første prioritet. De irakiske sikkerhedsstyrkers kompetencer i felten er styrket, men de lider stadig under manglende intern sammenhæng og manglen på en juridisk ramme og demokratisk kontrol. Endvidere er volden stadigvæk en stor trussel, selv om den er faldet drastisk. Der er fortsat risiko for, at situationen løber løbsk, eller at der igen bliver borgerkrig, og truslen er størst for religiøse mindretal, især det kristne mindretal. Derfor bør både de ansvarlige irakiske politikere og det internationale samfund prioritere den nationale forsoning højt. Der skal gives al mulig støtte til konsolidering af en inklusiv politisk og institutionel forvaltning inden for rammerne af en demokratisk, føderal og pluralistisk stat, der er baseret på respekten for menneskerettighederne og retsstaten. Endelig vil de kommende år også blive præget af den udfordring, det er at udvikle et af verdens fattigste lande – på trods af dets store olieressourcer – hvor langt størstedelen af befolkningen ikke har adgang til de grundlæggende fornødenheder (drikkevand, elektricitet, sanitære faciliteter osv.). Et demokratisk, stabilt og pluralistisk Irak, der er engageret i en social og økonomisk udvikling for sine borgere, og som har stærke demokratiske institutioner, vil spille en førende rolle for stabiliteten i en region, der er afgørende for den internationale sikkerhed. Dette kræver en langsigtet strategisk vision, der bør styre Unionens politik med hensyn til Irak i de kommende år. Nøglen til Iraks stabilitet vil ikke kun ligge i at yde stærk støtte til bæredygtige, fuldt demokratiske og pluralistiske institutioner, men også i til stadighed at yde teknisk bistand til at sikre den irakiske økonomis holdbarhed og effektivitet, hvor man har fuld, reel gennemførelse af international aftaleret, effektive procedurer for offentlige indkøb, en velfungerende forvaltning og en effektiv ramme for bekæmpelsen af korruption. Dette vil skabe en proces, hvor stadig større dele af det irakiske samfund får adgang til økonomien og økonomisk uafhængighed. Prioritering af dialog og forsoning mellem forskellige religioner vil også være af afgørende betydning for Iraks fremtid.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen er et vidnesbyrd om EU's vilje til at spille en vigtig rolle i Iraks overgang, men Unionens engagement bør omsættes i frigørelse af menneskelige og økonomiske ressourcer, der står mål med de politiske ambitioner og de strategiske udfordringer.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (7.11.2012)

til Udenrigsudvalget

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side
(10209/2012 - C7-0189/2012 - 2010/0310(NLE))

Ordfører for udtalelse: Maria Badia i Cutchet

KORT BEGRUNDELSE

Rådets oprindelige mandat fra 2006 bemyndigede Kommissionen til at føre forhandlinger om en "handels- og samarbejdsaftale med Irak". I 2009 enedes Irak og EU i Bagdad om at højne aftaleudkastets status ved at ændre titlen fra "handels- og samarbejdsaftale" til "partnerskabs- og samarbejdsaftale". Ikke desto mindre indeholder den nye aftale en betragtelig del om handel, og et helt kapitel er helliget "handel og investeringer".

Ordføreren glæder sig over denne aftale, da den udgør den første aftalemæssige forbindelse mellem EU og Irak nogensinde og er et skridt i den rigtige retning. Den ikke-præferenceaftale, der indgår i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, har integreret Verdenshandelsorganisationens (WTO's) grundlæggende regler, selv om Irak endnu ikke er medlem af WTO. Den indeholder desuden en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme med bindende WTO-panelafgørelser og overholdelsesprocedurer.

Det er i såvel irakernes som europæernes interesse at opnå et stabilt og demokratisk Irak. I denne henseende mener ordføreren, at handelsfremme er en god måde at øge stabiliteten og velstanden i et land, der har hårdt brug for begge dele. Derfor foreslår ordføreren, at Europa-Parlamentet godkender aftalen. Ordføreren ønsker imidlertid også at understrege, at dette efter hendes opfattelse er det første skridt, og at Irak har behov for teknisk og logistisk bistand, så det bliver i stand til at få mest muligt ud af aftalen, navnlig handelsdelen. Derfor håber ordføreren, at Kommissionen også vil give vores partnere de nødvendige redskaber og den nødvendige knowhow til at kunne udnytte aftalens fordele og leve op til deres del af aftalen.

*******

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at henstille til Parlamentet at afgive samstemmende udtalelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.11.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 3 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Maria Badia i Cutchet, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Franziska Keller, Bernd Lange, David Martin, Paul Murphy, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Henri Weber, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Josefa Andrés Barea, Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Béla Glattfelder, Syed Kamall, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Edite Estrela, Jean-Paul Gauzès, Oldřich Vlasák

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	47 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Sir Robert Atkins, Frieda Brepoels, Arnaud Danjean, Marietta Giannakou, Andrzej Grzyb, Anna Ibrisagic, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Evgeni Kirilov, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Alexander Graf Lambsdorff, Krzysztof Lisek, Mario Mauro, Francisco José Millán Mon, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Ria Oomen-Ruijten, Pier Antonio Panzeri, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Werner Schulz, Laurence J.A.J. Stassen, Charles Tannock, Sir Graham Watson
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Laima Liucija Andrikienė, Marije Cornelissen, Elisabeth Jeggle, Agnès Le Brun, Carmen Romero López, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Ivo Vajgl, Luis Yáñez-Barnuevo García, Paweł Zalewski, Janusz Władysław Zemke
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Danuta Jazłowiecka, Giovanni La Via