BETÆNKNING om optimering af den territoriale udviklings rolle i samhørighedspolitikken

11.12.2012 - (2011/2312(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Rådgivende ordfører: Derek Vaughan

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om optimering af den territoriale udviklings rolle i samhørighedspolitikken

(2011/2312(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især afsnit XVIII,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999[1],

–   der henviser til Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed [2],

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om Kommissionens femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken efter 2013[3],

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om status og fremtidige synergivirkninger med henblik på øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde[4],

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa[5],

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken[6],

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om mål 3: En udfordring for det territoriale samarbejde – fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde[7],

–   der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013[8],

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og EU2020-målene[9],

–   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU[10],

–   der henviser til undersøgelsen offentliggjort af Europa-Parlamentet med titlen "Samhørighedspolitik efter 2013: en kritisk evaluering af lovforslagene",

–   der henviser til det polske rådsformandskabs konklusioner af 24.-25. november 2011 om den territoriale dimension af EU's politikker og den fremtidige samhørighedspolitik[11],

–   der henviser til Kommissionens forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2011 (COM(2011)0615),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (COM(2011)0614),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 med titlen "Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid" (COM(2010)0642),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget" (COM(2010)0700) og de tekniske bilag hertil (SEK(2010)7000),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (COM(2010)0553),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 med titlen "Samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013" (COM(2010)0110),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til den uafhængige rapport "An agenda for a reformed cohesion policy – A place-based approach to meeting European Union challenges and expectations" (En dagsorden for en reformeret samhørighedspolitik – en stedbaseret tilgang til imødegåelse af EU's udfordringer og forventninger), der blev udarbejdet af Fabrizio Barca i april 2009 på anmodning af Danuta Hübner, kommissær med ansvar for regionalpolitik,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0421/2012),

A. der henviser til, at samhørighedspolitikken har til formål at mindske forskellene mellem EU's regioner ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU, og til, at den har medvirket til at fremme den europæiske integration gennem social og økonomisk udvikling;

B.  der henviser til, at forordningen om fælles bestemmelser indeholder fælles regler, som gælder for alle fem europæiske støtteprogrammer (Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der er udformet til gennemførelse af samhørigheds-, landdistrikt- og fiskeripolitikkerne;

C. der henviser til, at den fælles strategiske ramme tilstræber mekanismer til en bedre koordinering af de fonde, som er dækket af forordningen om fælles bestemmelser (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL, EHFF), og større integration af de fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser, med andre af EU's politikområder;

D. der henviser til, at den territoriale dimension er et tværgående aspekt i samhørighedspolitikken som gør det muligt for de europæiske regioner at udnytte individuelle territoriale muligheder for at arbejde hen imod opnåelse af de samhørighedspolitiske mål;

E.  der henviser til, at territorial samhørighed nu anerkendes i Lissabon-traktaten som et grundlæggende EU-mål;

Overordnede hensyn: Styrkelse af den territoriale målsætning

1.  erkender, at en forenkling af forvaltningen på flere niveauer er af afgørende betydning for beslutningstagningen i forbindelse med samhørighedspolitikken, og at det er nødvendigt med et samarbejde på alle planer i forbindelse med planlægning, udvikling og gennemførelse af europæiske støtteprogrammer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette indgår i udviklingen af klare og fuldt definerede partnerskabskontrakter;

2.  understreger betydningen af adfærdskodeksen for medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af og tilsynet med finansieringsprogrammerne; anerkender, at det er nødvendigt for at opnå et sådant samarbejde, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt;

3.  der henviser til, at der fortsat er uligheder mellem regionerne i EU, som bliver stadig større (f.eks. med hensyn til tilgængelighed), selv om der er sket betydelige fremskridt med hensyn til konvergens i EU; fremhæver, at budgettet for samhørighedspolitikken efter 2013 fortsat som minimum skal fastholdes på nuværende niveau for at sikre, at der fortsat når støtte ud til områder, der har brug for økonomisk og social genopretning i alle regioner i EU;

4.  glæder sig over Kommissionens forslag om at fokusere på målelige resultater af samhørighedspolitikken med henblik på at øge bæredygtigheden af investeringer og sikre effektiviteten af støtteprogrammerne; understreger behovet for at fokusere på et resultatorienteret system med fleksibilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, som tager hensyn til forenkling, programprioriteringen og partnerskaber, så de resultatorienterede systemer er regionsspecifikke;

5.  støtter Kommissionens gennemgående forslag i forordningen om fælles bestemmelser for at nedbringe den administrative byrde; understreger derfor, at reglerne, kontrollen og udvælgelseskriterierne skal være specificeret fra starten, og at det vil være muligt at forenkle de administrative procedurer gennem en integreret tilgang til frigørelsen af midler;

6.  understreger betydningen af at sikre den rette balance mellem den nødvendige kontrol af anvendelsen af midlerne og effektiviteten af dem i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

7.  understreger behovet for at sikre en fleksibel tilgang til fastlæggelsen af de lokale og regionale mål og at inddrage interesserede parter på regionalt plan i alle faser for at sikre, at de europæiske støtteprogrammer bidrager til at tackle de sociale og økonomiske forskelle;

8.  understreger, at fleksibilitet også børe indebære, at der skabes større mulighed for, at projekter kan gennemføres på tværs af forskellige fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, og at en sådan øget fleksibilitet kunne medvirke til at forenkle gennemførelsen af projekterne og fremme de supplerende og tværgående aspekter af den europæiske støtte;

9.  understreger, at målsætningen for den territoriale samhørighed hænger uløseligt sammen med de økonomiske og sociale udfordringer, og anerkender, at samhørighedspolitikken kan yde et vigtigt bidrag til opnåelse af Europa 2020-målene for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse ved at indføje en territorial dimension i EU's vækststrategi;

10. fremhæver, at det også bør overvejes at anvende andre støtteprogrammer (f.eks. Horisont 2020), eventuelt sammen med støtte fra Samhørighedsfonden, i forbindelse med opnåelsen af Europa 2020-målene;

11. anerkender det øgede fokus på byer og byområder som drivkraft for økonomisk vækst;

12. understreger betydningen af at styrke de eksisterende og fremme nye forbindelser mellem by og land; understreger, at dette forudsætter en målrettet indsats på flere planer og et samarbejde mellem interessenter i by- og landdistrikter, og at der skal skabes de rette forhold gennem fremme af partnerskaber og netværk for at tilskynde landdistrikterne til at deltage i integrerede aktiviteter i en given funktionel geografisk enhed;

13. understreger behovet for at sikre en mere effektiv sammenknytning af de territoriale samarbejdsprogrammer med de territoriale strategier og understreger, at den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) kan spille en rolle i virkeliggørelsen af dette;

14. understreger, at definitionen af byer og byområder på grund af deres forskellige størrelse og ressourcer og de sociale og økonomiske aspekter foretages på medlemsstatsplan;

15. understreger, at territorial samhørighed også gælder for samhørighed inden for territorier, dvs. at der skal sikres, at hele området, og ikke kun de store byer, bidrager økonomisk, og understreger, at små og mellemstore byers muligheder for at yde et betydeligt bidrag til regionen ikke må overses;

16. understreger, at der er behov for klare og veldefinerede partnerskabsaftaler for at tage hensyn til de tværgående aspekter af den territoriale samhørighed, så der kan skabes konkrete resultater på regionalt plan, og så de specifikke muligheder i de forskellige regionerne kan udnyttes i fuld udstrækning; understreger, at dette kun kan opnås gennem inddragelse af aktører på lokalt og regionalt plan, så alle parter kan bidrage til forberedelsen og gennemførelsen af programmerne; påpeger, at dette er særlig vigtigt når det tilstræbes at hjælpe regioner, der står over for særlige problemer, f.eks. grænseoverskridende regioner, bjergregioner, øregioner og regioner i de yderste randområder;

Større integration af europæiske fonde i perioden 2014-2020

17. glæder sig over forslagene i forordningen om fælles bestemmelser, som fremmer en bedre koordinering og integrering af støtteprogrammer for at sikre, at fondene giver bedre resultater, og at den territoriale dimension af samhørighedspolitikken vejer tungere i perioden 2014-2020;

18. understreger, at en stærkere og mere integreret territorial tilgang til EU-støtte med tilstrækkelig kapacitetsopbygning og inddragelse af arbejdsmarkedets og civilsamfundets parter på lokalt og regionalt plan både i by- og landområder er en positiv måde at sikre, at midlerne anvendes til at afhjælpe Europas langsigtede sociale og økonomiske udfordringer;

19. understreger, at en bedre harmonisering mellem samhørighedspolitikken og andre politikområder, som er skitseret i forordningen om fælles bestemmelser, vil gøre det muligt for de europæiske regioner at fortsætte deres økonomiske udvikling gennem udnyttelse af deres individuelle stærke sider;

20. nævner som eksempel Wales European Funding Office (WEFO) og dette agenturs hensigt om at integrere EU-støtte i Wales ved at oprette en fælles skranke med adgang til oplysninger om alle fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser; understreger muligheden for, at agenturets skranke omfatter en fælles platform med en enkelt ansøgnings-, betalings-, overvågnings- og evalueringsproces for alle fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser; fremhæver, at denne tilgang vil lette identifikationen af eventuelle synergivirkninger og integrationen mellem finansieringsstrømme og dermed harmonisere og forenkle processen til ansøgning om EU‑støtte;

21. understreger, at effektiviteten af EU-støtte på grund af de fælles karakteristika for fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser, og andre støtteprogrammer (f.eks. Horisont 2020, Life+) kan øges ved at undersøge muligheden for eventuel synkronisering af disse fonde;

Mekanismer for integration af europæiske fonde

22. glæder sig over forslagene om en lovgivningsmæssig ramme med et fokus på lokal og integreret udvikling gennem "lokaludvikling styret af lokalsamfundet", "fælles handlingsplaner" og "integreret territorial investering";

23. understreger, at alle investeringer efter Kommissionens forslag skal supplere lokale behov og ikke overlappe andre projekter;

24. opfordrer til en fuldt integreret tilgang til gennemførelsesinstrumenter, der har forbindelse med hinanden (lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integreret territorial finansiering, fælles handlingsplaner), hvor lokale partnerskaber har mulighed for – efter deres individuelle behov – at vælge forskellige kombinationer af disse instrumenter, alt efter hvad der er relevant, og til, at muligheden for at anvende en mere fleksibel mekanisme til at koncentrere midlerne overvejes under hensyntagen til de særlige behov i medlemsstaterne og regionerne;

25. understreger behovet for at gøre anvendelsen af det foreslåede instrument så enkel som muligt for at undgå at øge den administrative byrde for de lokale myndigheder samt være i overensstemmelse med målsætningen om forenkling;

26. mener, at forvaltningskapaciteten på forskellige interventionsniveauer er et væsentligt element til sikring af en vellykket anvendelse af den territoriale tilgang;

27. peger på eksemplet med uddelegering til kommunalbestyrelserne i Nederlandene, hvor dele af støtteprogrammer (f.eks. EFRU) uddelegeres fra den regionale myndighed til lokale myndigheder, og hvor der træffes foranstaltninger på lokalt plan til opfyldelse af lokale behov; understreger, at uddelegering af forvaltningsansvar til lokale myndigheder giver bedre mulighed for at sikre den bedste kombination af støttemidler, der er skræddersyet til opfyldelse af lokale behov; understreger, at denne tilgang kan gavne gennemførelsen af integreret territorial finansiering på lokalt plan eller i nærsamfundet, hvis der allerede forefindes forvaltningsstrukturer på lokalt plan;

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

28. støtter Kommissionens forslag om lokaludvikling styret af lokalsamfundet som en vigtig bestemmelse i forordningen om fælles bestemmelser, der vil fokusere på udvikling af synergivirkninger mellem alle fonde, som er dækket af forordningen om fælles bestemmelser;

29. vurderer, at dette instrument er en fremragende måde, hvorpå man kan fremme bottom up-deltagelse fra et tværsnit af aktører i lokalsamfundet med henblik på at opnå bæredygtige territoriale mål; glæder sig i den forbindelse over en yderligere styrkelse af den forvaltningsmæssige kapacitet på regionalt og lokalt plan til at gennemføre kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der vil forbedre både de regionale og lokale myndigheders og arbejdsmarkedets parters deltagelse;

30. anerkender LEADER-programmets tidligere succes som et vigtigt værktøj for gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne og mener, at denne gennemførelsesmekanisme gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan være af afgørende betydning i forbindelse med at løse lokale og regionale udfordringer; støtter anvendelsen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet i forbindelse med byudvikling;

31. opfordrer Kommissionen til at klarlægge sine forslag om lokaludvikling styret af lokalsamfundet i gennemførelsesfasen for at gøre det muligt for de eventuelle deltagere fuldt ud at fastsætte det sandsynlige mål, anvendelsesområdet for og virkningen af denne lokaludvikling; ser frem til offentliggørelsen af en vejledning til lokaludvikling styret af lokalsamfundet til brug for forvaltningsmyndighederne;

32. anerkender det fremskridt, der er opnået siden 2007 i forbindelse med lokale aktionsgrupper for fiskeriet, som samarbejdede med lokale aktionsgrupper under LEADER, som et eksempel på fremtidens lokaludvikling styret af lokalsamfundet, der kan kombinere fonde på lokalt plan med de fonde, som er dækket af forordningen om fælles bestemmelser; fremhæver eksemplet med 11 lokale partnerskaber i Danmark, som anvender både ELFUL (LEADER) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (akse 4) til at finansiere projekter og anvender samme gennemførelsessystem og forvaltning;

33. understreger behovet for at være opmærksom på eksempler, f.eks. den integrerede anvendelse af ELFUL- og EHFF-støtte gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet i den fremtidige programmeringsperiode som en måde, hvorpå der kan udvikles synergivirkninger mellem alle fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser;

Fælles handlingsplaner

34. støtter forslag fra forordningen om fælles bestemmelser til indførelse af fælles handlingsplaner for at opnå finansiering af grupper af projekter fra mere et ét operationelt program;

35. anerkender fælles handlingsplaner som et positivt skridt i retning af resultatorienteret forvaltning i tråd med et af de overordnede mål med samhørighedspolitikken efter 2013;

36. understreger betydningen af, at disse instrumenter udvikles i tråd med lokaludviklingen styret af lokalsamfundet for at sikre, at denne form for lokaludvikling udvikles til at være mere end blot et strategisk værktøj til udvikling af lokale kapaciteter og i stedet bliver et investeringsmål i sig selv, som bl.a. skal fremme social integration og bidrage til fattigdomsbekæmpelse;

37. opfordrer til klarlæggelse af anvendelsesområdet for og integrationen af fælles handlingsplaner og af, hvorvidt disse planer skal udnyttes til at gennemføre hele eller kun dele af programmerne;

38. anerkender, at de fælles handlingsplaner på en effektiv måde kan bidrage til at tilvejebringe en afbalanceret integration af unge på arbejdsmarkedet; påpeger imidlertid, at man skal undgå en alt for lang beslutningsproces og alt for langvarige forvaltningsprocedurer;

Integreret territorial investering

39. glæder sig over forslagene om integreret territorial investering, der vil give byer mulighed for at opfylde deres egne specifikke behov ved at trække på midler fra mere end én prioritetsakse med henblik på at gennemføre operationelle programmer på en integreret måde;

40. glæder sig endvidere over klarlæggelsen af anvendelsesområdet for integreret territorial investering og mulighederne for, at instrumentet, hvis det passer til lokale behov, kan anvendes i ikke-bymæssige områder og forstæder under inddragelse af samtlige fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser; understreger, at der skal sikres overensstemmelse mellem integrerede territoriale investeringers sammenhæng og bæredygtige regionale udviklingsstrategier for at forbedre den økonomiske og sociale samhørighed, ikke blot mellem regionerne, men også mellem bymæssige og ikke‑bymæssige områder inden for regionerne;

41. fremhæver eksemplet med en foreslået model for integreret territorial investering fra Manchester, der integrerer midler fra så mange relevante kilder som muligt for at opnå større værdi fra investeringerne; fremhæver, at denne model stadig er under udvikling og eventuelt kan bruges til at understøtte en strategi, der kan medføre mange økonomiske og sociale fordele for byområdet; understreger, at den foreslåede integrerede territoriale investering vil integrere EFRU-prioriteterne med ESF-foranstaltningerne, og at der på grund af det EFRU's stigende fokus på SMV'er og innovation er mulighed for, at integreret territorial investering kan slå bro til Horisont 2020-projekter i fremtiden;

Finansielle instrumenter

42. glæder sig over Kommissionens forslag om bedre udnyttelse og udvidelse af anvendelsesområdet for finansielle instrumenter gennem fastsættelse af enklere og klarere regler for at sikre større effektivitet på tværs af alle fem fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser;

43. understreger mulighederne for, at finansielle instrumenters, herunder mikrokreditter, giver en lang række aktører adgang til alternative finansieringskilder og supplerer de traditionelle finansieringsmetoder; understreger, at finansielle instrumenter i den fremtidige finansieringsramme skal kunne fungere som løftestang for privat finansiering og skabe fleksibilitet for medlemsstaterne og regionerne for at til at skræddersy målsektorer og gennemførelsesmetoder til deres specifikke behov;

44. understreger, at finansielle instrumenter som mekanismer, der muliggør samarbejde mellem virksomheder, den offentlige sektor og uddannelsesinstitutioner, også bør fremmes som et middel til at udvikle en integreret tilgang til finansiering;

Integrering af fonde, der er omfattet for forordningen om fælles bestemmelser med andre EU-politikker og ‑instrumenter

45. glæder sig over forslaget i den fælles strategiske ramme om, at partnerskabsaftaler skal omfatte mulig tilpasning af fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, og andre støtteprogrammer, såsom EU's rammeprogram for forskning og innovation (tidligere det syvende rammeprogram, nu Horisont 2020), LIFE + og Connecting Europe-faciliteten;

46. anerkender, at, selv om støtteprogrammer som f.eks. Horisont 2020 primært fokuserer på videnskabelig topkvalitet, har strukturfondene tidligere spillet en vellykket "kapacitetsopbyggende" rolle ved at yde støtte til udvikling af virksomheder og organisationer, som derefter har deltaget i projekter under det syvende rammeprogram eller programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP);

47. understreger, at de synergivirkninger, der allerede eksisterer blandt de fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, og Horisont 2020, betyder, at begge fonde potentielt kan anvendes, mens der arbejdes for at opnå supplerende tematiske mål;

Beskæftigelse og sociale aspekter

48. understreger, at beskæftigelses- og socialpolitikker spiller en vigtig rolle for en bæredygtig og socialt afbalanceret territorial udvikling og i høj grad kan medvirke til at mindske de regionale forskelle, øge trivslen blandt borgerne og skabe lige muligheder for alle;

49. understreger, at bekæmpelse af fattigdom omfatter bekæmpelse af udgrænsning, og at tyndtbefolkede landdistrikter eller landdistrikter med en aldrende befolkning oplever et utilstrækkeligt serviceniveau på sundhedsområdet, hvilket i en vis grad kan kompenseres med bedre adgang til bredbåndsteknologi og fremme af telemedicin;

50. er overbevist om, at den territoriale tilgang vil vise sig at være en effektiv måde at støtte små og mellemstore virksomheder i skabelsen af nye bæredygtige arbejdspladser og iværksættelsen eller udviklingen af programmer for erhvervsuddannelse; mener, at iværksættervirksomhed med henblik på vækst og beskæftigelse og udnyttelse af kompetencer kan foregå på tværs af administrative grænser, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de eksisterende vilkår for nye iværksættere for bedre at udnytte deres store potentiale for at skabe nye bæredygtige arbejdspladser;

51. understreger betydningen af at skabe stærke synergier mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker med henblik på at sikre, at den effektivt kan tage de aktuelle sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer op;

52. påpeger, at det territoriale samarbejde og makroregionale strategier kan være nyttige instrumenter til påvisning og bekæmpelse af regionale forskelle, f.eks. med hensyn til adgang til uddannelse og beskæftigelse, og til fremme af konvergens mellem de europæiske regioner;

53. mener, at den regionale og lokale mangel på arbejdskraft kunne løses gennem frivillig mobilitet for arbejdstagere og unge kandidater i EU, og opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at anvende denne mobilitet mere effektivt med henblik på at fremme territorial udvikling og samhørighed;

54. finder det vigtigt at koordinere de foranstaltninger, der støttes af ESF, på forskellige politiske niveauer for at sikre en effektiv territorial tilgang; finder det i særdeleshed nødvendigt at skabe sammenhæng mellem uddannelsestilbud og -faciliteter på lokalt plan og arbejdsmarkedets behov;

55. mener, at det er særdeles vigtigt at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne i forbindelse med en væsentlig og effektiv langsigtet planlægning af den territoriale udvikling og styrke anstændig og bæredygtig beskæftigelse med henblik på at forebygge og bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT L 210, 31.7.2006, s. 25.
• [2]  EUT L 291, 21.10.2006, s. 11.
• [3]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0316.
• [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0286.
• [5]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0266.
• [6]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0284.
• [7]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0285.
• [8]  EUT C 371 E af 20.12.2011, s. 39.
• [9]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0191.
• [10]  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 104.
• [11]  Det polske formandskabs konklusioner om den territoriale dimension af EU's politikker og den fremtidige samhørighedspolitik; Et integreret, territorialt differentieret og institutionelt intelligent svar på de udfordringer, som EU står over for", den 4. og 25. november 2011 i Poznań.

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Denne initiativbetænkning fokuserer på undersøgelsen af effektive mekanismer til at skabe synergivirkninger mellem de europæiske støtteprogrammer, der er dækket i Kommissionens fælles strategiske ramme. Integration af gennemførelsen af støtteprogrammer vil forbedre effektiviteten af europæisk finansiering på lokalt og regionalt plan. Dette dokument indeholder eksempler på mekanismer, der anvendes eller er under overvejelse til gennemførelse i europæiske regioner. Ordføreren bifalder yderligere drøftelser af og eksempler på integration af europæiske støtteprogrammer, navnlig undersøgelse af mulighederne for at kombinere en række separate støtteprogrammer og skabe en enkelt fond.

Lovgivningspakken for samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020, som blev fremlagt af Kommissionen den 6. oktober 2011, indeholder fælles bestemmelser for alle fem fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond).

Europa-Parlamentets mandat til forhandling af lovgivning er fastsat med prioriteter, der omfatter større involvering af lokale og regionale myndigheder og større fleksibilitet i relation til regionernes mulighed for at fastsætte prioriteter efter deres egne territoriale behov. Med Parlamentets holdning understreges endvidere behovet for at lægge større vægt på fremme af vækst og konkurrenceevne med fokus på finansielle instrumenter som en vigtig mekanisme for opnåelse af disse mål.

Med tilføjelsen af territorial samhørighed til økonomisk og social samhørighed som målsætning i henhold til artikel 174 i traktaten er der et stigende behov for en bottom up‑strategi for at mobilisere potentialet for lokal og regional udvikling. Ordføreren mener, at fælles regler for og tæt koordinering af alle fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser, er af afgørende betydning for opfyldelse af denne målsætning. Derudover skal gennemførelsesstrategier på lokalt plan være de lokale aktørers og myndigheders ansvar for at sikre, at de økonomiske og sociale behov opfyldes på det plan, der er tættest på borgerne.

Overordnede spørgsmål: Styrkelse af den territoriale målsætning

I det nuværende økonomiske klima er det tydeligt, at finansiering af samhørighedspolitikken er af stigende betydning for Europas regioner, og der er et stigende behov for at sikre, at midlerne anvendes mere effektivt, således at borgerne kan drage fuld fordel af EU-støtte. Det er uhyre vigtigt at involvere lokale og regionale myndigheder på alle trin for planlægning, udvikling og gennemførelse af europæiske støtteprogrammerne for at sikre, at de lokale behov opfyldes.

Den territoriale dimension som tværgående aspekt af samhørighedspolitikken giver de europæiske regioner mulighed for at udnytte individuelle territoriale muligheder i indsatsen for at opnå de samhørighedspolitiske mål. Ordføreren bifalder forslagene til yderligere forenkling og en mere resultatorienteret tilgang til samhørighedspolitikken i perioden 2014‑2020. Med en resultatorienteret tilgang kan der ydes et vigtigt bidrag til en effektiv samhørighedspolitik, og bestræbelserne på at forenkle gennemførelsen af programmerne vil være til gavn for myndighederne og modtagerne.

Ordføreren bifalder det stigende fokus på regionale og lokale myndigheder, navnlig med hensyn til indgåelse af partnerskabskontrakter i tråd med forvaltning på flere niveauer. Partnerskabskontrakten skal indeholde en beskrivelse af en integreret tilgang til territorial udvikling, herunder foranstaltninger, f.eks. til sikring af, at nationale og regionale mekanismer er iværksat for at fremme koordineringen af fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser, og andre europæiske og nationale finansieringsinstrumenter.

Større integration af europæiske fonde i perioden 2014-2020

De fleste europæiske institutioner (Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget) samt regionale myndigheder og lokale og regionale interessenter i EU har opfordret til større integration af finansieringsstrømme i perioden 2014-2020.

Ordføreren mener, at etablering af muligheder for medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder for at anvende mere end ét europæisk støtteprogram til støtte af projekter vil forbedre effektiviteten af europæisk finansiering, medføre forenkling og give potentielle modtagere lettere adgang til finansiering.

Der er indført flere nye instrumenter i forordningen om fælles bestemmelser for at fremme den lokale dimension af samhørighedspolitikken, sætte større fokus på det strategiske samarbejde og indføre en mere koordineret tilgang til alle forvaltningsniveauer.

Selv om forslagene indeholder en skitsering af instrumenter til potentiel integration af europæisk finansiering, kræver gennemførelsen af disse instrumenter yderligere klarlæggelse. Derudover er beskrivelsen af den måde, hvorpå disse instrumenter kan anvendes, fortsat vag, og der er behov for yderligere klarlæggelse af Kommissionen.

Ordføreren har fremhævet eksempler på, hvordan regionale og lokale myndigheder har anvendt en lignende tilgang til de foreslåede instrumenter (lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integreret regional investering) i den foregående finansieringsperiode. Disse eksempler kan give andre regionale og lokale myndigheder eventuelle idéer om anvendelse af lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integreret regional investering.

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan som en mulighed for EFRU og ESF og et obligatorisk element for ELFUL og EHFF være afgørende for gennemførelse af bottom up-udviklingsinitiativer på lokalt plan. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan anvendes til tackling af alle former for territoriale udfordringer (bymæssige og landdistriktsmæssige og tværgående osv.) og finansieres af flere EU-instrumenter. Det står imidlertid klart, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet for at være et vellykket værktøj skal være tydeligt skitseret i forordningen om fælles bestemmelser og adfærdskodeksen. Operationelle programmer skal endvidere fremhæve lokaludviklingens særlige bidrag til integrationen af midler ved at identificere de områder, hvor lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan gennemføres.

Med eksemplet fra Manchester fremhæves en potentiel mulighed for, at integreret regional investering kan være med til at fremme finansiering fra bredere EU-programmer. Ordføreren bifalder udviklingen af modeller som denne som billede på det eventuelle anvendelsesområde for nye instrumenter i finansieringsperioden 2014-2020.

I dokumentet har ordføreren også fremhævet et eksempel på en mekanisme, der er i færd med at blive udviklet til gennemførelse i Wales, hvor Wales European Funding Office (WEFO) er forvaltnings- og certificeringsmyndigheden for alle strukturfonde. Den britiske regering delegerer myndighed i forbindelse med udvikling, gennemførelse og overvågning af strukturfonde og fonde for udvikling af landdistrikter i Wales til den walisiske forsamling. I Wales hører alle europæiske fonde under samme ministerportefølje, som kan bidrage til eventuel yderligere integration af de europæiske finansieringsstrømme. "Portalen" som foreslået af WEFO vil være grundlag for et centraliseret system, der giver alle organisationer i den offentlige og private sektor og den tredje sektor adgang til oplysninger om eventuel europæisk finansiering.

Anvendelse af strukturfondene i en kapacitetsopbyggende rolle til fremme af investering i forskning og innovation (f.eks. EU's rammeprogram for forskning og innovation, tidligere det syvende rammeprogram, nu Horisont 2020) er allerede iværksat. Hermed understreges det, at der allerede er synergivirkninger blandt de fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser, og andre støtteprogrammer, og at disse synergivirkninger skal udnyttes fuldt ud for at opnå de supplerende tematiske mål. F.eks. kan fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser og Horisont 2020, anvendes til projekter, der har til formål at styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation. Det mål, der fokuserer på fremme af anvendelse og kvalitet af ikt er et eksempel på, hvordan ESF kan koordineres med "Erasmus for alle" med henblik på finansiering. Selv om projekter, der er gearet til tematisk mål 5, 6 eller 7, som er rettet imod lavt kulstofindhold, klimaændringer og miljøet, kan udnytte de fonde, der er dækket af forordningen om fælles bestemmelser, sideløbende med Life+‑programmet eller NER300-programmet.

Endelig bifalder ordføreren yderligere forhandling af Kommissionens lovgivningspakke og drøftelser med Kommissionen, regionale aktører og modtagere vedrørende eventuelle mekanismer til harmonisering af europæisk finansiering. Ordføreren håber, at de instrumenter, som Kommissionen foreslår for at opnå større synergivirkninger mellem fondene, i sidste ende vil blive understøttet af konkrete mekanismer til gennemførelse på regionalt og lokalt plan.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (5.6.2012)

til Regionaludviklingsudvalget

om optimering af den territoriale udviklings rolle i samhørighedspolitikken
(2011/2312(INI))

Ordfører for udtalelse: Filiz Hakaeva Hyusmenova

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at beskæftigelses- og socialpolitikker spiller en vigtig rolle for en bæredygtig og socialt afbalanceret territorial udvikling og i høj grad kan medvirke til at mindske de regionale forskelle, øge trivslen og skabe lige muligheder for alle borgere;

2.  mener, at en territorial tilgang er en effektiv måde til at gennemføre politikker til fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed samt til at fremme udvikling, bæredygtig og anstændig beskæftigelse, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og social integration, som udgør de centrale mål i Europa 2020-strategien;

3.  understreger, at bekæmpelse af fattigdom omfatter bekæmpelse af udstødelse, og at tyndtbefolkede landdistrikter eller landdistrikter med en aldrende befolkning må imødese et utilstrækkeligt serviceniveau på sundhedsområdet, hvilket i en vis grad kan kompenseres med bedre adgang til bredbåndsteknologi og fremme af telemedicin;

4.  mener, at den territoriale tilgang burde vise sig at være en effektiv måde at støtte små og mellemstore virksomheder i skabelsen af nye bæredygtige arbejdspladser og iværksættelsen eller udviklingen af programmer for erhvervsuddannelse; mener, at iværksættervirksomhed med henblik på vækst og beskæftigelse og udnyttelse af kompetencer kan foregå på tværs af administrative grænser, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de eksisterende vilkår for nye iværksættere for bedre at udnytte deres store potentiale for at skabe nye bæredygtige arbejdspladser;

5.  mener, at en integreret territorial tilgang for ESF og andre EU-fonde er helt afgørende for gennemførelse af nærhedsprincippet gennem forvaltning på flere niveauer; understreger betydningen af at sikre en tilstrækkelig kapacitetsopbygning, inddragelse af arbejdsmarkedets og civilsamfundets parter på lokalt, regionalt og mikroregionalt niveau, både i by- og landområder, bl.a. via uddannelse i forbindelse med procedurerne for planlægning, bevilling af midler og gennemførelse af foranstaltninger inden for samhørighedspolitikken samt øget adgang til information om bedre udnyttelse af EU's midler til regional udvikling;

6.  understreger betydningen af at skabe stærke synergier mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker med henblik på at sikre, at den effektivt kan tage de aktuelle sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer op;

7.  understreger betydningen af at sikre den rette balance mellem den nødvendige kontrol af anvendelsen af midlerne og deres effektivitet i forbindelse med udformning og gennemførelse af samhørighedspolitikken;

8.  påpeger, at det territoriale samarbejde og makroregionale strategier kan være nyttige instrumenter til påvisning og bekæmpelse af regionale forskelle, f.eks. med hensyn til adgang til uddannelse og beskæftigelse, og til fremme af konvergens mellem de europæiske regioner;

9.  bemærker, at der er væsentlige beskæftigelsesmæssige og sociale forskelle både mellem og inden for regionerne, som ikke altid afspejles af de eksisterende indikatorer; mener, at når fattigdom mest er koncentreret på mikroregionalt plan, bør den håndteres i overensstemmelse hermed; mener, at programmerne skal skræddersyes til de regionale og subregionale behov og fokusere på prioriteringer, der imødegår de specifikke udfordringer, man står overfor; mener, at ESF og de andre EU-fonde bør betragtes som det vigtigste redskab til på lokalt plan at opfylde behovene med hensyn til beskæftigelse (navnlig beskæftigelse til unge), adgang til sundhedsydelser, social integration og fattigdomsbekæmpelse;

10.  anser det for vigtigt, at der i programmeringen tages hensyn til komplementariteten mellem foranstaltninger, der kan betragtes som hhv. "hårde" (ERDF-foranstaltninger, såsom infrastruktur) og "bløde" (primært ESF-foranstaltninger, såsom uddannelse), med henblik på at bekæmpe de sociale og økonomiske forskelle på passende måde; mener, at der i kravene til tematisk koncentration bør tages hensyn til sådanne behov, og at de bør give mulighed for anvendelse af tilstrækkelige supplerende midler, navnlig inden for uddannelse og sundhedsinfrastruktur;

11.  anmoder Kommissionen om at præcisere betingelserne for tildeling af midler fra samhørighedspolitikken til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og fattigdom;

12.  understreger, at en tilpasset og differentieret tilgang, som tager højde for de særlige behov i et givet område (f.eks. storbyområder og landdistrikter) er nødvendig for effektivt at kunne imødegå mange af problemerne omkring social udstødelse og fattigdom;

13.  finder det væsentligt, at samhørighedspolitikken dækker hele EU's territorium og støtter derfor Kommissionens forslag om at skabe en kategori for "overgangsområder", som kan bidrage til at sikre et forholdsmæssigt og målrettet svar på situationen i både regioner med voksende BNP og regioner med faldende BNP;

14.  mener, at den regionale og lokale mangel på arbejdskraft kunne løses gennem frivillig mobilitet for arbejdstagere og unge kandidater i EU, og opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at anvende denne mobilitet mere effektivt med henblik på at fremme den territoriale udvikling og samhørighed;

15.  finder det vigtigt at koordinere de foranstaltninger, der støttes af ESF, på forskellige politiske niveauer for at sikre en effektiv territorial tilgang; finder det i særdeleshed nødvendigt at forbinde uddannelsesmæssige serviceydelser og faciliteter på lokalt plan med arbejdsmarkedets behov;

16.  finder det vigtigt, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer indeholder en grundig analyse af uligheder i den sociale og beskæftigelsesmæssige situation og udviklingsbehovene i bestemte områder, samt at integrerede strategier, der omfatter de relevante midler til at opfylde de specifikke regionale og lokale behov i de geografiske områder, der er hårdest ramt af arbejdsløshed, fattigdom og har et utilstrækkeligt serviceniveau på sundhedsområdet, eller hos de målgrupper, der er mest udsat for forskelsbehandling eller social udstødelse; påpeger, at der i denne sammenhæng bør lægges særlig vægt på marginaliserede befolkningsgrupper;

17.  mener, at det er særdeles vigtigt at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne i forbindelse med en væsentlig og effektiv langsigtet planlægning af den territoriale udvikling og styrke anstændig og bæredygtig beskæftigelse med henblik på at forebygge og bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

18.  mener, at operationelle programmer og projekter skal udformes og gennemføres på det rette niveau, og at man skal være opmærksom på byernes rolle, funktionelle geografiske områder og områder med særlige geografiske eller demografiske problemer;

19.  minder om, at beskæftigelse og integrering på arbejdsmarkedet skal sikres for de personer, der befinder sig i den sværeste situation;

20.  mener, at institutionel kapacitet på forskellige interventionsniveauer er et væsentligt element for at sikre, at den territoriale tilgang kan anvendes med succes;

21.  opfordrer medlemsstaterne til ved hjælp af partnerskabsprincippet[1] at sikre en åben dialog med høring og inddragelse af de interesserede parter såsom lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og ngo’er, i forbindelse med udarbejdelse af partnerskabsaftaler og hele rækken af operationelle programmer, navnlig på områder såsom miljø, social integration, ligestilling og lige muligheder; mener, at det er vigtigt at opbygge gensidig tillid og samarbejde mellem alle disse parter for effektivt at kunne træffe ESF-finansierede foranstaltninger ud fra den territoriale tilgang;

22.  minder om betydningen af at lette etableringen af koordineringsplatforme for innovative projekter, som har opnået fremragende resultater med hensyn til bekæmpelse af social udstødelse og forbedring af adgangen til sundhedsydelser;

23.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en plan for, hvordan de lande, der står over for de største økonomiske vanskeligheder, kan udnytte ESF mest effektivt;

24.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremsætte passende anbefalinger til styrkelse af en politisk strategi, som er baseret på resultater og dokumenteret viden, med henblik på at styrke en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	31.5.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Heinz K. Becker, Jean-Luc Bennahmias, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Marije Cornelissen, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Thomas Händel, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Ádám Kósa, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Konstantinos Poupakis, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Tamás Deutsch, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Iliana Malinova Iotova, Svetoslav Hristov Malinov, Ramona Nicole Mănescu, Anthea McIntyre, Jens Nilsson, Ria Oomen-Ruijten, Antigoni Papadopoulou, Evelyn Regner, Csaba Sógor

• [1]  Arbejdsdokument fra Kommissionens Tjenestegrene: Partnerskabsprincippet i gennemførelsen af fondene under den fælles strategiske ramme – elementer til en europæisk adfærdskodeks om partnerskab (SWD(2012)0106).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.11.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Victor Boştinaru, John Bufton, Salvatore Caronna, Nikos Chrysogelos, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva Kekuš, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Ewald Stadler, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Březina, Andrea Cozzolino, Ivars Godmanis, Karin Kadenbach, Lena Kolarska-Bobińska, Heide Rühle, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter