BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa

16.1.2013 - (COM(2011)0822 – C7‑0462/2011 – 2011/0387(COD)) - ***I

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Marisa Matias
Ordfører for udtalelse (*): Chrysoula Paliadeli, Kultur- og Uddannelsesudvalget
(*)       Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

Ændringsforslag

• 001-083 (PDF - 500 KB)
• 001-083 (DOC - 487 KB)
• 084-084 (PDF - 635 KB)
• 084-084 (DOC - 429 KB)
• 085-085 (PDF - 630 KB)
• 085-085 (DOC - 394 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa

(COM(2011)0822 – C7‑0462/2011 – 2011/0387(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0822),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7–0462/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A7-0422/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1 Forslag til afgørelse Betragtning 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) SID bør fastlægge EIT's prioriterede områder på lang sigt og omfatte en vurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst mulige merværdi på innovationsområdet. SID bør tage hensyn til resultaterne af overvågningen og evalueringen af EIT.	(2) SID bør fastlægge EIT's prioriterede områder på lang sigt og i den forbindelse fremme topkvalitet og en bred deltagelse i hele EU samt omfatte en vurdering af dets økonomiske og samfundsmæssige virkninger og evne til at skabe den størst mulige merværdi på innovationsområdet. SID bør tage hensyn til resultaterne af overvågningen og evalueringen af EIT.
Ændringsforslag  2 Forslag til afgørelse Betragtning 2 a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Ekspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU, er stadig alt for ofte fragmenteret. Europa skal overvinde denne mangel på strategisk samarbejde på tværs af grænser – lande, sektorer og fagområder – for at skabe en tilstrækkelig kritisk masse i videntrekanten og bidrage til at nå Europa 2020-målene ved at gøre uddannelse, forskning og innovation større end summen af deres dele.
	EIT, der skal sikre større integration af de enkelte dele i videntrekanten, styrke samarbejdet mellem uddannelsessystemer, forskning og erhvervsliv, udvikle nye studieplaner og ph.d.-programmer og inddrage alle relevante aktører i forbindelse med globalisering og digitalisering af økonomien, vil bidrage til at fremskynde uddannelse, forskning og innovation som et centralt værktøj, både til at opnå en bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk model og til at skabe og fastholde fremtidig beskæftigelse.
	Ved at anvende et fleksibelt innovationsbegreb styret af den offentlige interesse og de samfundsmæssige udfordringer – der fokuserer på uddannelse, teknologisk og produkt-orienteret innovation og de samfundsmæssige virkninger heraf – udnytte og stimulere investeringer fra den private sektor samt et frugtbart samarbejde mellem uddannelses- og forskningsinstitutter, herunder forsknings- og teknologiorganisationer, virksomheder, regeringer og borgere, vil EIT bidrage til at etablere nye samarbejdsplatforme og værktøjer som åbne netværk, åbne standarder, klynger, deling af viden og idéer på universitetsniveau.
	EIT er EU's effektive organ til at håndtere nyopståede behov, finde innovative løsninger og styrke deres indvirkning på samfundet. Ved at udvide deltagelsen med henblik på at udbrede ekspertise i hele Europa, fremme stærke synergier og komplementaritet med strukturfondene, indføre fleksibilitet og ansvarlighed og helhjertet støtte åbenhed, gennemskuelighed og engagement udadtil kan EIT også aktivt fremme indførelsen og accepten af innovationer i samfundet som helhed.
Ændringsforslag  3 Forslag til afgørelse Artikel 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Genstand
Den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, som er anført i bilaget, vedtages hermed.	Denne afgørelse fastlægger den strategiske innovationsdagsorden ("SID") for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ("EIT") for perioden fra 2014 til 2020.
Ændringsforslag  4 Forslag til afgørelse Artikel 1 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1a
	Målsætninger for den strategiske innovationsdagsorden
	1. Den strategiske innovationsdagsorden (SID) skitserer de prioriterede områder for EIT i perioden 2014-2020 samt instituttets operationsformer. SID er derfor et centralt værktøj til at fastlægge den strategiske kurs for EIT, samtidig med at det selv får mulighed for at definere metoderne og midlerne til at nå de fastsatte mål. Innovation styret af de samfundsmæssige udfordringer - der fokuserer på uddannelse, teknologisk og produkt-orienteret innovation, og fleksibilitet - er i centrum af EIT.
	2. SID skal gøre samarbejdet mellem politikkerne og sammenhængen mellem deres forskellige instrumenter lettere samt skabe synergier med hensyn til innovationspolitik ved at anvende en sand holistisk tilgang med fokus på de store samfundsmæssige udfordringer, ved at sørge for, at EIT fungerer som en "innovations-katalysator", ved at bidrage til at skabe åbne og inklusive innovationsmodeller i Europa og etablere sig som en internationalt anerkendt og anset innovationsinstitution i verdensklasse.
	3. I denne henseende er EIT EU's effektive organ til at håndtere nye behov, finde innovative løsninger og styrke deres indvirkning på samfundet. Ved at indføre fleksibilitet og ansvarlighed og helhjertet støtte åbenhed, gennemskuelighed og engagement udadtil kan EIT ifølge den strategiske innovationsdagsorden aktivt fremme indførelsen og accepten af nye innovationer i samfundet som helhed, skabe bæredygtige løsninger med henblik på udbredelse og indførelse af nye teknologier i forhold til slutbrugere, borgere og samfundet generelt og lægge særlig vægt på, at incitamenter til ny forskning og innovation imødekommer særlige behov i forskellige iværksættersammenhænge.
	4. SID er et centralt EIT-værktøj til innovationspolitik, jobskabelse og bæredygtig udvikling samt fremme af udvidelsen af deltagelsen med henblik på at udbrede ekspertise i hele Europa, herunder betingelserne for at skabe beskæftigelse til unge kandidater på SID-projekter.
	5. Formålet med den strategiske innovationsdagsorden er at fremme EIT's potentiale til at udvikle nye finansieringsmodeller, såsom innovationspræmier, som gør det muligt at maksimere de offentlige afkast af finansieringen af forskning og sikrer, at innovation ikke kun tager fat på de mest presserende behov i samfundet, men også hurtigt kan give fordele til de europæiske borgere ved at opnå præcise videnskabelige og tekniske svar med kort varsel.
	6. SID skal spille en central rolle med hensyn til at finde løsninger i krisetider, eftersom den er afgørende i forhold til at tiltrække unge mennesker til de nye jobtyper og sikre, at nye og eksisterende uddannelsesprogrammer fremmer unges adgang til arbejdsmarkedet.
	7. SID skal gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 294/2008.
Ændringsforslag  5 Forslag til afgørelse Artikel 1 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1a
	EIT's hjemsted
	EIT's hjemsted er i Budapest, Ungarn.
Begrundelse
Aftalen mellem EIT og den ungarske regering blev undertegnet i 2010, REF nr.: 2010/CLXVI. En del af de administrative udgifter dækkes af værtslandet, Ungarn, idet det gratis stiller lokaler til rådighed indtil udgangen af 2030 og yder et årligt bidrag på 1,5 mio. EUR til personaleomkostningerne indtil udgangen af 2015.
Ændringsforslag  6 Forslag til afgørelse Artikel 1 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1b
	Generelle prioriteter
	1. EIT skal bidrage til udviklingen af et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet ved at fremme mobilitet på tværs af grænser – faglige, sektorbestemte og nationale – ved at vedtage nye principper og praksisser, der navnlig bygger på åben og inklusiv forskning, og som sikrer, at forskningsindsatsen primært og effektivt målrettes imod de store samfundsmæssige udfordringer, og ved at inddrage iværksætterkultur og risikovillighed i innovative ph.d.-studier. Ekspertise skal være den primære drivkraft for EIT. Større deltagelse skal fremmes med henblik på at stimulere en høj kvalitet i hele Europa, herunder begrebet "genvej til topkvalitet", som vil åbne mulighed for, at der kan skabes betingelser for deltagelse af små enheder af spirende ekspertise, såsom små forskergrupper og meget nyskabende nystartede virksomheder.
	2. EIT og VIF'erne skal fungere som modeller for gennemførelsen af videntrekanten i EU og bør i sidste ende vise sig som tjenesteydere for opbygningen af innovationskapaciteten i hele EU med hensyn til udformningen og gennemførelsen af innovationspolitikker og strategier for intelligent specialisering. Det strategiske mål for EIT er at blive mere end summen af dets dele, hvorfor EIT bør forestå samordning og samarbejde på tværs af VIF'erne med henblik på at tilsikre synergier og skabelse af merværdi fra VIF'erne og de mange partnere inden for EIT-økosystemet.
	3. EIT skal bekæmpe fragmentering via langsigtede integrerede partnerskaber og mere strategisk samarbejde på tværs af lande, sektorer og fag for at skabe en tilstrækkelig kritisk masse i videntrekanten og skal opnå denne kritiske masse via dets europæiske dimension i en bred og afbalanceret geografisk dækning og skal dermed fungere som katalysator med fleksibilitet til at afprøve nye innovationsmodeller, nære talent på tværs af grænserne og skabe et internationalt anerkendt kvalitetsbrand. Gennem en intelligent strategi for menneskelige ressourcer, herunder systematisk brug af intern og ekstern ekspertise, og interne forvaltningsprocedurer skal EIT udvikle sig til en referenceinstitution for innovativ forvaltning og udvikle nye finansieringsredskaber, når der er behov herfor.
	4. EIT skal konsolidere og yderligere øge sin rolle som en "investor", der udvikler og gør det muligt for eksisterende ekspertisecentre på alle niveauer inden for forskning, erhvervsliv og højere uddannelse i Europa at samles og fremme deres langsigtede systematiske samarbejde. EIT skal opfordre til opstart af bæredygtige innovative virksomheder og spin-offs og øge antallet af ph.d.-studerende for at forbedre leveringen af sine resultater. EIT skal sigte efter at sætte skub i teknologioverførsel og -kommercialisering og udvikle nye projekter inden for eksisterende virksomheder eller skabe nye innovative virksomheder.
	5. I tæt samarbejde med VIF'erne skal EIT oprette en regional innovationsordning for sammenslutning af såkaldte tilknyttede samhusningscentre i lande, der ikke er vært for noget samhusningscenter. Disse vil hovedsagelig støtte VIF'ernes innovationsaktiviteter gennem deres høje potentiale for innovation og adgang til første kunder og slutbrugere af VIF-aktiverede teknologier ved hjælp af demonstrationsanlæg, testanlæg osv. som beskrevet i del 2, punkt 2.2., i bilaget.
	6. EIT skal udnytte sin fleksibilitet til at fremme forenkling, der gennemføres på en ansvarlig måde, med henblik på at skabe effektive resultater, fremme innovationsgennembrud og erhvervslivets inddragelse.
Ændringsforslag  7 Forslag til afgørelse Artikel 1 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1c
	Videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er)
	1. EIT skal give VIF'erne en strategisk indfaldsvinkel og koordinere og overvåge dem med fuld hensyntagen til deres selvstændighed og give dem plads til bottom-up-initiativer, samtidig med at det skal sikre gennemsigtigheds- og ansvarlighedsprocedurer. EIT skal sikre, at VIF'erne arbejder ud fra et gennemsigtigt grundlag og tager hensyn til alle deltageres interesser, både de, der allerede er involverede, og nytilkomne. Med hensyn til yderligere VIF'er skal de tildelte midler ydes på et konkurrencemæssigt grundlag under hensyntagen til projekternes kvalitet og potentiale.
	2. VIF'er er et centralt instrument for EIT. EIT vil under Horisont 2020 udvikle VIF-konceptet yderligere til at støtte udviklingen af den europæiske innovationskultur i alle medlemslande. Gennem VIF'erne hjælper EIT med at skabe multidisciplinære og interdisciplinære miljøer, hvor åbne og inklusive innovationsmodeller har bedre chancer for at trives. Samtidig med at det samme princip med at lade videntrekanten blive fuldt ud integreret altid følges, er det i overensstemmelse med målene i søjle 2 og 3 i Horisont 2020 nødvendigt med en skræddersyet tilgang til de forskellige VIF'er og deres finansielle behov, da nogle bliver meget store og har store finansielle behov, mens andre forbliver mindre og kræver mindre finansiering. VIF'er kan også være forskellige med hensyn til levetid, afhængigt af omstændighederne og de problemstillinger, der skal løses.
	3. Kritisk masse er nødvendig for, at EIT kan udvikle sit fulde potentiale som et førende innovationsinstitut. Dette skal afspejles i den støtte, der ydes til VIF'erne, intensiteten og rækkevidden af dets udadrettede aktiviteter, formidlingskapaciteten og fremme af internationale aktiviteter samt dets evne til at skabe forenklede procedurer. EIT skal varetage samordning og samarbejde, støtte og vejledning i forhold til VIF'erne for at udvikle en strategi med henblik på at begrænse de administrative byrder og skabe en bedste praksis-vejledning, der udbreder god praksis og erfaringer med de eksisterende VIF'er til nye VIF'er, fremskynde innovation, kombinere sektor- og tværsektoriel innovation, tilsikre synergier og skabelse af merværdi fra de mange EIT-partnere og tværgående udveksling af ideer inden for EIT, give incitament til samarbejde på tværs af samhusningscentre inden for hvert VIF og udvikle fælles arbejdsprogrammer i forbindelse med tværgående problemstillinger.
	4. EIT står i øjeblikket gennem de eksisterende VIF'er og samhusningscentre over for et spørgsmål om geografisk koncentration; dette bør tages i betragtning i fremtiden efter lanceringen af fremtidige VIF'er og udvidelsen af EIT's virksomhed. Et betydeligt antal ekspertisecentre i EU's medlemsstater har ofte ikke den kritiske masse, der er nødvendig for at klare sig alene i den globale konkurrence. Det samme kan ske for små VIF'er. Deres integration i EIT medfører, at de får den støtte, baggrund og kritiske masse, som de har brug for, og at de opnår en betydelig størrelse med henblik på at blive "aktører i verdensklasse" og være i stand til at ændre innovationslandskabet i EU og bidrage væsentligt inden for deres respektive områder til at løse de samfundsmæssige udfordringer. Deltagelse af SMV'er og inddragelse af små forskningsorganisationer samt civilsamfundets organisationer skal sikres, samtidig med at man trækker på de stærke sider af lokalsamfund, der allerede er symboler på kvalitet, og tager hensyn til de særlige træk og kravene i de enkelte regioner og letter etableringen og udviklingen af kulturelle distrikter i samarbejde med den lokale industri.
	5. I første omgang udvælger EIT indtil fire nyetablerede VIF'er ud fra fem udvalgte emner, idet følgende prioriteringsrækkefølge respekteres:
	1. Råstoffer og biobaseret økonomi – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse, udvikling af materialer og substitution
	2. Innovation for sund levevis og aktiv aldring
	3. Mobilitet i byer, intelligent og bæredygtig udvikling
	4. Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord
	5. Produktion med høj værditilvækst.
	EIT kan fravige ovennævnte prioriteringsrækkefølge ved en behørigt begrundet afgørelse og underretter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om sin afgørelse herom.
	Den første bølge af VIF'er etableres i 2014. En ny bølge af VIF'er følger i 2018. I denne anden bølge har de emner, der er foreslået ovenfor, og som ikke blev taget i betragtning i den første bølge, prioritet. Hvis EIT har tilstrækkelige ressourcer til at oprette yderligere VIF'er, har EIT's bestyrelse autonomi til at foreslå, udvælge og gradvis lancere nye emner, forudsat at deres anvendelsesområde falder inden for de samfundsmæssige udfordringer, og de opfylder mindstekravene for etablering som fastlagt i forordning (EF) nr. 294/2008, samt at de har været underkastet en bred høringsproces med en lang række interessenter, der repræsenterer alle tre dele af videntrekanten.
	Visse vejledende tematiske områder, der er foreslået af Kommissionen og forskellige platforme, kan overvejes, som f.eks.: Intelligente sikre samfund, bæredygtig udnyttelse af havene, vand, skove, biomimetik, bæredygtigt byggeri og nulenergibygninger, innovation på sundhedsområdet og styrkelse af folks handlekraft. Denne liste er imidlertid udelukkende vejledende for så vidt angår de tematiske områder, som til slut vil blive valgt, samtidig med at der tages hensyn til de nye og uventede udfordringer, som måtte opstå i fremtiden.
	På grundlag af disse tematiske områder kan EIT selvstændigt tilrettelægge den fremtidige proces for udvælgelse af VIF'er. Gennemførelsen af fremtidige indkaldelser af forslag til VIF'er vil i høj grad afhænge af klare retningslinjer med hensyn til forventninger og krav samt en tidsramme, der giver VIF-ansøgerne mulighed for at organisere sig solidt både retligt og økonomisk, inden de indgiver et forslag. VIF'er udvælges i forhold til detaljerede kriterier, der er defineret i EIT-forordningen, og som baseres på de overordnede principper om ekspertise og innovationsrelevans. Ethvert udvalgt VIF skal dokumentere, hvordan det vil opnå maksimal indvirkning inden for det givne område, og godtgøre levedygtigheden af dets strategi.
	Udvælgelsen sker ud fra forslagenes kvalitet, levedygtighed og potentiale, mens vurderingen af udviklingen af forskningspotentialer og den mulige udvikling af ny innovativ dynamik regelmæssigt bør tages i betragtning i forbindelse med overvejelserne omkring fremtidige VIF'er.
	Dette vil ske via høring af interessenter og efter en konkurrencedygtig og åben ansøgningsproces for udvælgelsen af nye temaområder og tilsvarende VIF'ere og via en streng, gennemsigtig og konkurrencepræget proces, der tager hensyn til bottom-up-tilgange og de skiftende samfundsmæssige udfordringer i EU og alligevel giver klarhed og forudsigelighed for potentielle deltagere.
	6. VIF'erne underkastes en midtvejsrevision, som skal tage hensyn til VIF'ernes europæiske merværdi, og der træffes passende foranstaltninger i tilfælde af underpræstation. Hvis et VIF ikke lever op til kriterierne for VIF'ere, kan EIT efter et specifikt tidsrum, som defineret i aftalen med VIF'erne, afbryde dets finansiering.
	7. EIT skal være partner i VIF'erne, indtil det beslutter, at VIF'erne er tilstrækkeligt selvforsørgende efter en vejledende periode på 7 til 15 år. Når denne periode udløber, og såfremt VIF'et beslutter at fortsætte uden finansiering fra EIT eller omdanne sig til en eller flere virksomheder for at udvikle de aktiviteter, som den tidligere VIF har taget sig af, kan EIT beslutte at være en fuld forretningspartner for den nye enhed.
	8. Afkastet af EIT's investeringer i VIF'erne måles i form af håndgribelige fordele for den europæiske økonomi og det europæiske samfund som helhed, herunder f.eks. skabelse af nye virksomheder, produkter og tjenester på eksisterende og fremtidige markeder, bedre uddannede iværksættere, nye og mere attraktive jobmuligheder samt tiltrækning og fastholdelse af talent fra hele EU og andre lande.
Ændringsforslag  8 Forslag til afgørelse Artikel 1 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1d
	Uddannelsesprogrammer og -aktiviteter
	1. EIT er det eneste instrument inden for rammerne af Horisont 2020, der lægger stor vægt på uddannelse. EIT bør fremstå som en leverandør af postgraduate-uddannelse i verdensklasse, da det kombinerer uddannelse af høj kvalitet, mobilitet og iværksætterioplevelser i et miljø, hvor den faktiske innovation finder sted, og indfører et innovativt pædagogisk paradigme for de videregående uddannelser. Et centralt punkt i SID er at fremme og gennemføre EIT's uddannelsesmission. Målet er at uddanne og bibringe talenter de kvalifikationer, den viden og den tankegang, der er brug for i et globalt samfund og i en videnøkonomi. I denne henseende skal der som led i EIT's aktiviteter udvikles et Marie Skłodowska-Curie-stipendium.
	2. EIT skal hjælpe med at udvikle de nødvendige menneskelige ressourcer til et innovativt samfund, uddanne nøgleaktører, som f.eks. studerende, forskere og iværksættere, og fastsætte rammebetingelser og bedste praksis, hvad angår politiske, lovgivningsmæssige og standardiseringsmæssige spørgsmål inden for deres relevante sektor. EIT skal gennemføre uddannelsesprogrammer på forskellige niveauer for en ny generation af studerende i verdensklasse – master- og ph.d.-programmer, sommerskoler, specifikke uddannelsesprogrammer – der sikrer den langsigtede forpligtelse, der er nødvendig for at skabe bæredygtige forandringer inden for videregående uddannelse, navnlig gennem disse nye tværfaglige EIT-mærkede universitetsgrader. EIT skal sigte efter national og international anerkendelse af sådanne EIT-mærkede kvalifikationer gennem peer-evalueringer. EIT og VIF'erne opfordres til at udvikle uddannelsesmæssige synergier med EU's og medlemsstaternes politik med henblik på at understøtte den fremtidige tilgængelighed af den nødvendige menneskelige kapital, der er afgørende for at opfylde Europas vej mod lederskab inden for videnskab, teknologi og innovation. EIT kan – selvstændigt eller i samarbejde med andre universiteter eller forskningscentre i Europa eller i tredjelande – tilrettelægge programmer eller kurser om grundlæggende og centrale fagområder til støtte for innovation.
	3. I denne sammenhæng og med henblik på at udvide talent-basen i EU og for at sikre tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt antal kvalificerede personer, som er nødvendige for rent faktisk at levere innovation, bør EIT deltage i indsatsen for at øge interessen for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik ("STEM"-områderne). VIF'erne kunne udvikle coaching-programmer for unge europæere ved hjælp af praktikophold, skolebesøg, stipendier til gymnasieelever og universitetsstuderende med topkarakterer i STEM-områderne, betalte uddannelser i ledelse eller handel og/eller iværksætterkurser for topstuderende i naturvidenskab i løbet af sommeren, og EIT og VIF'erne kan også dække flere innovative efteruddannelsesaktiviteter, herunder ledelsesuddannelse, skræddersyede faglige kurser, postgraduate-moduler eller pakker rettet mod skoleundervisning, og udvide sine uddannelsesaktiviteter til en bredere vifte af studieforløb, forbedre virkningen af uddannelsesaktiviteterne og nå ud til et bredere publikum. Forskningens tiltrækningskraft i Europa kan fremmes yderligere ved at bevilge forskningsmidler til topstuderende inden for naturvidenskab, forudsat at de forpligter sig til et F&U-projekt i Europa, eller de etablerer en ny innovativ virksomhed i Europa.
	4. Ovennævnte programmer kan integreres fuldt ud i en VIF-aktivitet, kan følge af samarbejde mellem forskellige VIF'er eller kan tilrettelægges af EIT selv eller i samarbejde med dets VIF'er. EIT giver VIF'erne incitament til at deltage i samarbejde på tværs af VIF'erne inden for områder, som rummer et stærkt potentiale for synergivirkninger, f.eks. via fælles videreuddannelseskurser, fælles forskningsaktiviteter, master- eller ph.d.-grader eller muligheder for mobilitet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet på tværs af VIF'erne.
	5. EIT skal indføre en særlig personrettet ordning – en regional innovationsordning – der sikrer, at talent som f.eks. studerende, forskere, undervisere og iværksættere på alle karrieretrin uden for VIF'erne og samhusningscentrene får adgang til EIT. En sådan ordning skal ikke kun give de bedste talenter mulighed for at få gavn af innovationsmiljøerne i samhusningscentrene, men skal også give dem incitament til at udnytte den erhvervede viden og knowhow på områder uden for VIF'erne. Typisk kan EIT-fonden spille en betydelig rolle på dette område. Eftersom mennesker er de faktiske bærere af innovation, kan der, når det er passende, træffes foranstaltninger for at sikre en tilstrækkelig deltagelse af studerende, der kommer fra EU's periferi, i EIT's uddannelsesprogrammer (f.eks. ved stipendier medfinansieret af medlemsstaterne og den regionale innovationsordning). EIT opfordres til at samarbejde med medlemsstaterne og regionerne for at sikre, at EIT-kandidater finder muligheder og den fornødne støtte til at bringe deres innovations- og iværksætterpotentiale til udtryk inden for EU.
	6. EIT's bestyrelse tilrettelægger regelmæssigt europæiske eller internationale konferencer om relevante spørgsmål, der hører under dets aktivitetsområde, og omdanner dermed EIT til en sand europæisk korsvej for forskere, fagfolk, undervisere og studerende fra lande i og uden for Europa. Den opretter/tilpasser også et webbaseret værktøj, der kan udgøre en platform for videndeling og netværkssamarbejde omkring EIT, som vil give studerende, undervisere og forskere, der ikke er involveret i de eksisterende VIF'er, nem adgang til oplysninger om igangværende arbejde og resultaterne af afsluttet forskning. Dette vil især omfatte udvikling af en database med gratis kursusmateriale fra EIT's og VIF'ernes uddannelsesaktiviteter, som er tilgængelig for alle.
	7. EIT skal opfordre til oprettelsen af et netværk af tidligere EIT-studerende, hvorved videndeling, mentorarrangementer og netværksdannelse fremmes.
Ændringsforslag  9 Forslag til afgørelse Artikel 1 g (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1g
	EU-internt og internationalt samarbejde
	1. EIT skal som et instrument for EU-samarbejde mellem alle interessenter i videntrekanten arbejde både sammen med og som supplement til – ikke i konkurrence med – forsknings- og uddannelsesinstitutioner i alle medlemsstaterne, navnlig sammenslutninger af universiteter, erhvervsorganisationer, klynger og forskningsorganisationer. EIT skal sammen med Kommissionen hjælpe VIF'erne med at samarbejde med regionale og lokale myndigheder, eftersom de spiller en vigtig rolle i forhold til at samle virksomheder, navnlig SMV'er, videninstitutioner og offentlige myndigheder, og skal således fungere som forbindelsesled mellem disse forskellige aktører, medlemsstaterne og EU.
	2. De regioner og medlemsstater, der er hjemsted for samhusningscentre, vil kunne opnå positive virkninger i kraft af agglomerationsfordele og positive eksterne virkninger. Disse muligheder vil blive fremmet, hvis et tæt samarbejde etableres mellem VIF-partnerne i regionerne og de myndigheder og organisationer, der er involveret i at designe og levere innovationsstrategierne for intelligent specialisering (RIS3) som beskrevet i bilag IV i KOM (2011) 615, 2011/0276 (COD), C7-0335/11. I modsætning hertil kan regioner, der er udelukket fra disse aktiviteter, opleve risikoen for kumulative negative virkninger. Dette kunne styrke de eksisterende uligheder og give fordele til regioner, der udviser eksisterende styrker i innovationsevne, men bebyrde regioner med eksisterende svagheder. Disse muligheder vil også blive fremmet via regionale innovationsordninger.
	3. I tæt samarbejde med VIF'erne skal EIT udvikle en stærk international strategi, som udpeger og etablerer kontakt med relevante og potentielle partnere både i og uden for EU. EIT har på lang sigt behov for at dyrke en klar identitet og et verdensomspændende EIT-mærke som værende Europas motor inden for innovation og iværksætteri og en udbyder i verdensklasse af uddannelse på dette område. Ved at etablere strategiske forbindelser med centrale partnere fra hele verden kan EIT i sig selv blive yderst attraktiv og kan gøre partnerne i VIF'erne endnu mere attraktive. EIT kan udvikle sig til at blive indbegrebet af Unionens innovationsdagsorden, ligesom EFR er indbegrebet af EU's ekspertise og globale lederskab inden for videnskab. Pleje af et stærkt globalt EIT-mærke kan omfatte aktioner for at skabe et stærkt menneskeligt og forretningsmæssigt netværk omkring EIT-samfundet (studerende, alumner, undervisere, iværksættere, fagfolk osv.) og skabe en følelse af identitet og synlighed. Sådanne aktioner kan omfatte organisering af videnskabs- og innovationskonferencer, årlige begivenheder, konkurrencer og prisuddelinger, dimissionsceremonier osv.
	4. EIT skal etablere et regelmæssigt interessentforum med det formål at fremme interaktion og gensidig læring i forhold til det bredere innovationsfællesskab fra videntrekanten og med inddragelse af nationale og regionale myndigheder.
	5. EIT skal systematisk udnytte eksisterende sammenslutninger af universiteter, erhvervsorganisationer, forskningscentre og klyngeorganisationer som platform for videnudveksling og udbredelse af resultater.
	6. EIT skal udvikle en mekanisme, der yderligere kan fremme synergivirkningen mellem EIT, dets VIF'er og andre EU-initiativer, som f.eks. et årligt møde mellem EIT, VIF'erne og Kommissionens relevante tjenestegrene.
	7. EIT skal anvendes som et centralt instrument i EU til globalt samarbejde inden for teknologi og innovation.
Ændringsforslag  10 Forslag til afgørelse Artikel 1 h (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1h
	EIT og andre EU-instrumenter
	1. EIT og VIF'er skal som de eneste EU-instrumenter, der fuldender videntrekanten, fuldt ud udnytte de eksisterende initiativer på området som f.eks. EU's forsknings-, uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsprogrammer og skabe yderligere muligheder inden for innovation, iværksætterkultur og industrielt miljø for Marie Skłodowska-Curie-forskere, "Erasmus for Alle"-studerende og deltagere i andre mobilitetsinitiativer inden for det europæiske forskningsområde.
	2. Med udgangspunkt i sine karakteristika skal EIT udgøre kernen i den paneuropæiske innovationspolitik VIF'erne er blandt andre et væsentligt og unikt element i denne politik. Fælles teknologiinitiativer, offentlig-private partnerskaber, fælles programlægningsinitiativer, europæiske innovationspartnerskaber og lignende (kommende) platforme til fremme af industridrevet forskning i stor skala opfordres til at koordinere med EIT på passende vis, eller hvis de ønsker det, at deltage i VIF'erne som associerede partnere eller på endnu mere dybtgående måder. Desuden kan der også laves forbindelser til innovationsaktiviteter inden for den fælles landbrugspolitik (CAP). Denne omfattende samarbejdsplatform for forskning i stor skala bør have samme udgangspunkt som SID med hensyn til fremme af en bæredygtig, omfordelende og konkurrencedygtig udviklingspolitik.
	3. EIT skal styrke interaktion med EU's samhørighedspolitik ved at fremme stærke synergier og komplementaritet med strukturfondene og tage fat om forbindelserne mellem de lokale og globale aspekter af innovation. Samhusningscentre skal sikre samarbejde på tværs af grænser og har gode forudsætninger for at udnytte forskellige tilskudsordninger fra deres respektive regioner. Samhusningscentrene skal spille en vigtig rolle i indsatsen for at styrke forbindelserne mellem det lokale og det globale plan.
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Bilag – del 1 – punkt 1.1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I en verden under hastig udvikling bygger Europas vej til fremtiden på vækst, som er intelligent, bæredygtig og inklusiv. For at nå dette mål og forblive konkurrencedygtig i den globale videnøkonomi er "videntrekanten" af forskning, uddannelse og innovation og samspillet mellem disse tre sider blevet udpeget som centrale drivkræfter. EU har handlet i overensstemmelse hermed og har udpeget disse områder som politiske prioriteter i Europa 2020-strategien. Disse prioriteter gennemføres navnlig gennem flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" og "Unge på vej", der danner den overordnede politiske ramme for EU's indsats på disse områder. De suppleres af flagskibsinitiativet "En integreret industripolitik for en globaliseret verden" og "Ressourceeffektivt Europa". Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi vil fuldt ud bidrage til opfyldelse af målene i disse flagskibsinitiativer.	I en verden under hastig udvikling bygger Europas vej til fremtiden på vækst, som er intelligent, bæredygtig og inklusiv. For at nå dette mål og forblive konkurrencedygtig i den globale videnøkonomi og det globale vidensamfund er "videntrekanten" af forskning, uddannelse og innovation og samspillet mellem disse tre sider blevet udpeget som centrale drivkræfter. EU har handlet i overensstemmelse hermed og har udpeget disse områder som politiske prioriteter i Europa 2020-strategien. Disse prioriteter gennemføres navnlig gennem flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" og "Unge på vej", der danner den overordnede politiske ramme for EU's indsats på disse områder. De suppleres af flagskibsinitiativet "En integreret industripolitik for en globaliseret verden" og "Ressourceeffektivt Europa". Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi vil fuldt ud bidrage til opfyldelse af målene i disse flagskibsinitiativer.
Begrundelsen for at sætte forskning, uddannelse og innovation i centrum er indlysende. I en tid med øget global konkurrence og demografisk udfordring hjemme vil Europas vækst og beskæftigelse i fremtiden i stigende grad komme fra innovative gennembrud inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller og fra dets evne til at nære, tiltrække og fastholde talent. Der er enkeltstående succeshistorier i hele Europa, men EU's medlemsstater klarer sig i gennemsnit dårligt sammenlignet med verdens førende innovationslande. EU står desuden over for øget konkurrence om talent fra nye ekspertisecentre i vækstøkonomierne.	Begrundelsen for at sætte forskning, uddannelse og innovation i centrum er indlysende. Inden for rammerne af videnøkonomien og i en tid med øget global konkurrence og demografisk udfordring hjemme vil Europas vækst og beskæftigelse i fremtiden i stigende grad komme fra innovative gennembrud inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller og fra dets evne til at nære, tiltrække og fastholde talent, samtidig med at de europæiske borgere ikke blot skal have mulighed for at udnytte disse innovationer, men også at bidrage til deres fremspiren, især ved hjælp af nye teknologier. Der er enkeltstående succeshistorier i hele Europa, men EU's medlemsstater klarer sig i gennemsnit dårligt sammenlignet med verdens førende innovationslande. EU står desuden over for øget konkurrence om talent fra nye ekspertisecentre i vækstøkonomierne, og hjerneflugt er i denne sammenhæng et stort problem for EU.
Det er nødvendigt med en ægte forandring af vores innovationssystemer og paradigmer. Ekspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU, er stadig alt for ofte fragmenteret. Europa skal overvinde denne mangel på strategisk samarbejde på tværs af grænser – lande, sektorer og fagområder. Europa skal endvidere rumme en ægte iværksætterkultur, der er nødvendig for at opfange værdien af forskning og innovation og for at etablere nye udviklingsselskaber og faktisk markedsføre innovationer inden for potentielle højvækstsektorer. Europa skal fremme de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som innovationsmotorer, da mennesker med talent skal styrkes med relevante kvalifikationer, relevant viden og relevante indstillinger for at skabe innovative fremskridt.	Det er nødvendigt med en ægte forandring af vores innovationssystemer og paradigmer gennem vedtagelsen af nye principper og praksisser, der navnlig bygger på åben og inklusiv forskning. Ekspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU, er stadig alt for ofte fragmenteret. Europa skal overvinde denne mangel på strategisk samarbejde på tværs af grænser – lande, sektorer og fagområder. Europa har endvidere en stærk, åben og ægte iværksætterkultur med mange forskellige små og mellemstore virksomheder, der er nødvendig for at fremme og hjælpe med at opfange værdien af forskning og innovation og for at etablere nye udviklingsselskaber og faktisk markedsføre innovationer inden for potentielle højvækstsektorer. Europa skal fremme de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som innovationsmotorer, da mennesker med talent skal styrkes med relevante kvalifikationer, relevant viden og relevante indstillinger for at skabe innovative fremskridt.
EIT er oprettet netop til dette formål – at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og fremme konkurrenceevnen i Europa gennem styrkelse af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitet. Ved fuldt ud at integrere videntrekanten af højere uddannelse, forskning og innovation søger instituttet i høj grad at bidrage til at tackle de samfundsmæssige udfordringer i Horisont 2020 og skabe systemiske ændringer i den måde, som de europæiske innovationsaktører samarbejder på.	EIT er oprettet netop til dette formål – at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og fremme konkurrenceevnen i Europa gennem styrkelse og fremskyndelse af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitet. Ved fuldt ud at integrere videntrekanten af højere uddannelse, forskning og innovation søger instituttet i høj grad at bidrage til at tackle de vigtigste samfundsmæssige udfordringer og skabe systemiske ændringer i den måde, som de europæiske innovationsaktører samarbejder på, med henblik på at fremme åbne og inklusive modeller og dermed tackle det europæiske paradoks.
	EIT er det eneste instrument inden for rammerne af Horisont 2020, der lægger stor vægt på uddannelse. EIT bør fremstå som en leverandør af postgraduate-uddannelse i verdensklasse, da det kombinerer uddannelse af høj kvalitet, mobilitet og iværksætterioplevelser i et miljø, hvor den faktiske innovation finder sted, og indfører et innovativt pædagogisk paradigme for de videregående uddannelser.
For at opfylde dette mål kombinerer EIT en strategisk indfaldsvinkel på EIT-niveau med en bottom-up-tilgang gennem EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er). VIF'erne er godt integrerede partnerskaber, der samler de bedste universiteter, forskningscentre, små og store virksomheder og andre innovationsaktører i et langsigtet samarbejde om specifikke samfundsmæssige udfordringer. Hvert VIF er organiseret omkring et mindre antal centre med samme beliggenhed (samhusningscentre), hvor partnerne samarbejder tæt i det daglige, idet de i hidtil uset grad deler en række strategiske mål. Samhusningscentre bygger på eksisterende ekspertisecentre og udvikler disse yderligere til lokale innovative økosystemer og knytter dem sammen i et bredere netværk af innovationsknudepunkter, der dækker hele Europa. Inden for EIT-rammerne har de enkelte VIF'er fået en høj grad af selvstændighed med hensyn til fastlæggelsen af deres interne organisation, sammensætning, dagsorden og arbejdsmetoder, hvilket giver dem mulighed for at vælge den fremgangsmåde, som er bedst egnet til opfyldelse af deres mål. På strategisk plan organiserer EIT udvælgelsesprocessen for VIF'er, koordinerer dem med fleksible rammer og formidler deres bedste modeller for styring og finansiering.	For at opfylde dette mål kombinerer EIT en strategisk indfaldsvinkel på EIT-niveau med en bottom-up-tilgang gennem EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er). VIF'erne er godt integrerede partnerskaber, der samler de bedste universiteter, forskningscentre, små og store virksomheder og andre innovationsaktører i et samarbejde om specifikke samfundsmæssige udfordringer. Hvert VIF er organiseret omkring et mindre antal centre med samme beliggenhed (samhusningscentre), hvor partnerne samarbejder tæt i det daglige, idet de i hidtil uset grad deler en række strategiske mål. Samhusningscentre bygger på eksisterende ekspertisecentre og udvikler disse yderligere til lokale innovative økosystemer og knytter dem sammen i et bredere netværk af innovationsknudepunkter, der dækker hele Europa. Inden for EIT-rammerne har de enkelte VIF'er fået en høj grad af selvstændighed med hensyn til fastlæggelsen af deres interne organisation, sammensætning, dagsorden og arbejdsmetoder, hvilket giver dem mulighed for at vælge den fremgangsmåde, som er bedst egnet til opfyldelse af deres mål. På strategisk plan organiserer EIT udvælgelsesprocessen for VIF'er, koordinerer dem med fleksible rammer, støtter og rådgiver dem i administrative spørgsmål, stimulerer samarbejdet mellem dem og formidler deres bedste modeller for styring og finansiering. Koordinering og samarbejde på tværs af VIF'erne skal varetages af EIT med henblik på at sikre skabelse af synergi og merværdi fra de mange EIT-partnere og tværgående udveksling af ideer inden for EIT.
Gennem disse VIF'er hjælper EIT med at skabe miljøer, hvor innovation har bedre chancer for at trives og skabe gennembrud, hvad angår den måde, som videregående uddannelse, forskning og virksomheder samarbejder på. Denne tilgang hjælper med at behandle de stadig mere komplekse samfundsmæssige udfordringer, som anført i Horisont 2020, på en helhedsorienteret måde, som samler mennesker fra forskellige sektorer, baggrunde og fagområder – som ellers ikke nødvendigvis havde mødt hinanden – for i fællesskab at finde løsninger på problemerne.	Gennem disse VIF'er forsøger EIT at fremskynde innovation og at hjælpe med at skabe multidisciplinære og interdisciplinære miljøer, hvor innovation har bedre chancer for at trives og skabe gennembrud, hvad angår den måde, som videregående uddannelse, forskning og virksomheder samarbejder på. Denne tilgang hjælper med at behandle de stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne samfundsmæssige udfordringer, som anført i Horisont 2020, kombinerer sektoriel og tværsektoriel innovation og samler mennesker fra forskellige baggrunde og fagområder – som ellers ikke nødvendigvis havde mødt hinanden – for i fællesskab at finde løsninger på problemerne.
Resultater	Resultater
EIT har gennemført sin indledende fase, som var viet til at lancere dets operationer gennem VIF'erne og etablere EIT's beslutningstagende og ledende funktioner – bestyrelse og hovedkvarter. EIT har også med succes opnået dets vigtigste mål – fuld integration af hele innovationskæden, som samler videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og virksomheder via de tre første videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som blev oprettet i 2010 inden for områder som Rådet og Parlamentet har udpeget som afgørende for Europas fremtidige udvikling. Disse områder er vedvarende energi (KIC InnoEnergy), modvirkning af og tilpasning til klimaændringer (ClimateKIC) samt fremtidens informations- og kommunikationssamfund (EIT ICT Labs).	EIT har gennemført sin indledende fase, som var viet til at lancere dets operationer gennem VIF'erne og etablere EIT's beslutningstagende og ledende funktioner – bestyrelse og hovedkvarter. EIT har også med succes opnået dets vigtigste mål – fuld integration af hele innovationskæden, som samler videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og virksomheder via de tre første videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som blev oprettet i 2010 inden for områder som Rådet og Parlamentet har udpeget som afgørende for Europas fremtidige udvikling. Disse områder er vedvarende energi (KIC InnoEnergy), modvirkning af og tilpasning til klimaændringer (ClimateKIC) samt fremtidens informations- og kommunikationssamfund (EIT ICT Labs).
EIT er desuden nu i gang med at konsolidere sig som en innovationsinstitution via hovedkvarteret i Budapest. Det har også oprettet EIT-fonden, en retligt uafhængig organisation, der har til formål at fremme og støtte EIT's aktiviteter og styrke EIT's samfundsmæssige betydning.	EIT er desuden nu i gang med at konsolidere sig som en innovationsinstitution via hovedkvarteret i Budapest. Det har også oprettet EIT-fonden, en retligt uafhængig organisation, der har til formål at fremme og støtte EIT's aktiviteter og styrke EIT's samfundsmæssige betydning.
VIF'er på vej mod integrerede partnerskaber i verdensklasse	VIF'er på vej mod integrerede partnerskaber i verdensklasse
Det er lykkedes for de tre nuværende VIF'er at opnå en kritisk masse inden for deres respektive områder, herunder en afbalanceret deltagelse af de forskellige elementer i videntrekanten. Den kombinerede styrke, som partnerne i et VIF besidder, både talmæssigt og ved den vægt, de har inden for deres respektive områder – giver den verdensklassepotentiale.	Det er lykkedes for de tre nuværende VIF'er at opnå en kritisk masse inden for deres respektive områder, herunder en afbalanceret deltagelse af de forskellige elementer i videntrekanten. Den kombinerede styrke, som partnerne i et VIF besidder, både talmæssigt og ved den vægt, de har inden for deres respektive områder – giver den verdensklassepotentiale.
VIF'erne har benyttet sig af forskellige fremgangsmåder i opbygningen af deres strategier og ledelsesstrukturer, hvilket er et udtryk for deres forskellige emneområder. Et VIF er oprettet som et selskab, mens de to andre er nonprofitorganisationer. Alle er opbygget omkring ca. 30 kernepartnere og 5-6 samhusningscentre, som ofte støttes af et varierende antal yderligere tilknyttede partnere, herunder små og mellemstore virksomheder.	VIF'erne har benyttet sig af forskellige fremgangsmåder i opbygningen af deres strategier og ledelsesstrukturer, hvilket er et udtryk for deres forskellige emneområder. Et VIF er oprettet som et selskab, mens de to andre er nonprofitorganisationer. Alle er opbygget omkring ca. 30 kernepartnere og 5-6 samhusningscentre, som ofte støttes af et varierende antal yderligere tilknyttede partnere, herunder små og mellemstore virksomheder.
VIF'ernes struktur som individuelle juridiske personer, der ledes af en administrerende direktør, er en klar nyskabelse i forhold til den traditionelle tilgang baseret på flere støttemodtagere. Desuden følger alle VIF'erne en forretningslogik i deres strategiske planlægning af deres aktiviteter, og alle VIF'erne har implementeret samhusningskonceptet: det at samle forskellige team på ét fysisk sted fungerer som clearinginstitution for mange VIF-aktiviteter og kombinerer kompetencer og kvalifikationer, der er udviklet inden for forskellige specialområder på paneuropæisk niveau.	VIF'ernes struktur som individuelle juridiske personer, der ledes af en administrerende direktør, er en klar nyskabelse i forhold til den traditionelle tilgang baseret på flere støttemodtagere. Desuden følger alle VIF'erne en forretningslogik i deres strategiske planlægning af deres aktiviteter, og alle VIF'erne har implementeret samhusningskonceptet: det at samle forskellige team på ét fysisk sted fungerer som clearinginstitution for mange VIF-aktiviteter og kombinerer kompetencer og kvalifikationer, der er udviklet inden for forskellige specialområder på paneuropæisk niveau. VIF'erne bør være i stand til at mobilisere investeringer og en langsigtet forpligtelse fra den private og den offentlige sektor samt den tertiære sektor.
VIF'ernes aktiviteter spænder over hele innovationskæden og omfatter bl.a. iværksættelsen af EIT-mærkede master- og ph.d.-programmer, som kombinerer videnskab med iværksætterkultur, uddannelse, tjenester i forbindelse med virksomhedsoprettelser samt mobilitetsordninger. VIF'ernes indledende aktiviteter har haft fokus på talent og mennesker, og de første resultater er opnået inden for uddannelse og iværksætterkultur, herunder iværksættelsen af master- og ph.d.-programmer. To VIF'er er gået sammen og samarbejder om et fælles masterprogram i intelligente forsyningsnet.	VIF'ernes aktiviteter spænder over hele innovationskæden og omfatter bl.a. iværksættelsen af EIT-mærkede master- og ph.d.-programmer, som kombinerer videnskab med iværksætterkultur, uddannelse, tjenester i forbindelse med virksomhedsoprettelser samt mobilitetsordninger. VIF'ernes indledende aktiviteter har haft fokus på talent og mennesker, og de første resultater er opnået inden for uddannelse og iværksætterkultur, herunder iværksættelsen af master- og ph.d.-programmer. To VIF'er er gået sammen og samarbejder om et fælles masterprogram i intelligente forsyningsnet.
	EIT står i øjeblikket gennem de eksisterende VIF'er og samhusningscentre over for et spørgsmål om geografisk koncentration; dette bør tages i betragtning i fremtiden efter lanceringen af fremtidige VIF'er og udvidelsen af EIT's virksomhed.
Ændringsforslag  12 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.2 – afsnit 1 – led 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Bekæmpelse af fragmentering via langsigtede integrerede partnerskaber og opnåelse af kritisk masse via dets europæiske dimension: Med udgangspunkt i eksisterende samarbejdsinitiativer fører EIT de udvalgte partnerskaber i VIF'erne op til et mere permanent og strategisk niveau. VIF'er giver partnere i verdensklasse mulighed for at gå sammen i nye konfigurationer, optimere deres eksisterende ressourcer og få adgang til nye forretningsmuligheder via nye værdikæder, som repræsenterer større risici og større udfordringer. Der er et betydeligt antal ekspertisecentre i EU's medlemsstater, men de har ofte ikke den kritiske masse, der er nødvendig for at klare sig alene i den globale konkurrence. VIF'ernes samhusningscentre giver stærke lokale aktører mulighed for at skabe tætte forbindelser til andre dygtige partnere på tværs af grænserne, så de kan handle og opnå anerkendelse globalt.	– Bekæmpelse af fragmentering via langsigtede integrerede partnerskaber og opnåelse af kritisk masse via dets europæiske dimension: Med udgangspunkt i eksisterende samarbejdsinitiativer fører EIT de udvalgte partnerskaber i VIF'erne op til et mere permanent og strategisk niveau. VIF'er giver partnere i verdensklasse mulighed for at gå sammen i nye konfigurationer, optimere deres eksisterende ressourcer og udvikle åbne og inklusive innovationsmodeller og få adgang til nye forretningsmuligheder via nye værdikæder, som repræsenterer større risici og større udfordringer. Der er et betydeligt antal ekspertisecentre i EU's medlemsstater, men de har ofte ikke den kritiske masse, der er nødvendig for at klare sig alene i den globale konkurrence. VIF'ernes samhusningscentre giver stærke lokale aktører mulighed for at skabe tætte forbindelser til andre dygtige partnere på tværs af grænserne, så de kan handle og opnå anerkendelse globalt.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Bilag – del 1 – punkt 1.2 – afsnit 1 – led 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Forbedring af investeringernes virkning på uddannelse, forskning og innovation og test af nye styringsmodeller for innovation: EIT fungerer som katalysator, der føjer merværdi til det eksisterende forskningsgrundlag ved at sætte skub i indførelsen og udnyttelsen af teknologier og forskningsresultater. Innovationsaktiviteter bidrager til gengæld til at tilpasse og styrke forskningsinvesteringer og til at gøre uddannelsesaktiviteter mere lydhøre over for erhvervslivets behov. Til det formål har EIT fået betydelig fleksibilitet til at afprøve nye innovationsmodeller, idet der er givet mulighed for store forskelle i VIF'ernes styrings- og finansieringsmodeller og hurtig tilpasning, så nye muligheder bedre kan håndteres.	– Forbedring af investeringernes virkning på uddannelse, forskning og innovation og test af nye styringsmodeller for innovation: EIT fungerer som innovationskatalysator, der føjer merværdi til det eksisterende forskningsgrundlag ved at sætte skub i indførelsen og udnyttelsen af teknologier og forskningsresultater og ved at overføre forskningsresultater til alle uddannelsesniveauer. Innovationsaktiviteter bidrager til gengæld til at tilpasse og styrke forskningsinvesteringer og til at gøre uddannelsesaktiviteter mere lydhøre over for erhvervslivets behov. Til det formål har EIT fået betydelig fleksibilitet til at afprøve nye innovationsmodeller, idet der er givet mulighed for store forskelle i VIF'ernes styrings- og finansieringsmodeller og hurtig tilpasning, så nye muligheder bedre kan håndteres. EIT har også potentiale til at udvikle nye finansieringsmodeller, såsom innovationspræmier, som gør det muligt at maksimere de offentlige afkast af finansieringen af forskning, som sikrer, at innovation ikke kun tager fat på de mest presserende behov i samfundet, men også hurtigt kan give fordele til de europæiske borgere.
Ændringsforslag  14 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.2 – afsnit 1 – led 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Udvikling af talent på tværs af grænser og fremme af iværksætterkultur gennem integration af videntrekanten: EIT udvikler menneskedrevet innovation og sætter studerende, forskere og iværksættere i centrum for sin indsats. Det skaber nye karriereveje mellem den akademiske verden og den private sektor og nye innovative ordninger for faglig udvikling. EIT-mærket på innovative VIF'ers master- og ph.d.-programmer vil bidrage til at skabe et internationalt anerkendt kvalitetsmærke, der hjælper med at tiltrække talent fra Europa og andre lande. Iværksætterkultur fremmes gennem en ny generation af studerende i verdensklasse, som har den viden og de holdninger, der er nødvendige for at omsætte idéer til nye forretningsmuligheder.	– Udvikling af talent på tværs af grænser og fremme af iværksætterkultur gennem integration af videntrekanten: EIT udvikler menneskedrevet innovation og sætter studerende, forskere og iværksættere i centrum for sin indsats. Det skaber nye karriereveje og mobilitetsmuligheder mellem den akademiske verden og den private sektor og nye innovative ordninger for faglig udvikling. EIT-mærket på innovative VIF'ers master- og ph.d.-programmer vil bidrage til at skabe et internationalt anerkendt kvalitetsmærke, der hjælper med at tiltrække talent fra Europa og andre lande, i hvilken forbindelse der skal tages hensyn til de særlige træk og kravene i de enkelte regioner, og etableringen og udviklingen af kulturelle distrikter i forening med det lokale erhvervsliv skal fremmes. Iværksætterkultur fremmes gennem en ny generation af studerende i verdensklasse, som har den viden og de holdninger, der er nødvendige for at omsætte idéer til nye forretningsmuligheder.
Ændringsforslag  15 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.2 – afsnit 1 – led 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Intelligent finansiering gennem løftestang kombineret med en resultatorienteret tilgang, der har fokus på erhvervslivet: EIT tilvejebringer op til 25 % af VIF'ernes budget og katalyserer 75 % af de økonomiske ressourcer fra en lang række offentlige og private partnere, idet det skaber en væsentlig løftestangseffekt ved at samle omfattende investeringer og strømlining af forskellige offentlige og private kilder hen imod strategier, der er fastlagt i fællesskab. Ved at fokusere på konsekvenserne for både markedet og samfundet benytter EIT en resultatorienteret tilgang. VIF'er arbejder ud fra en forretningslogik baseret på årlige forretningsplaner, herunder en ambitiøs portefølje af aktiviteter fra uddannelse til virksomhedsetablering, med klare mål, produkter og nøgleresultatindikatorer (KPI'er), som de måles i forhold til.	– Intelligent finansiering gennem løftestang kombineret med en resultatorienteret tilgang, der har fokus på erhvervslivet: EIT tilvejebringer op til 25 % af VIF'ernes budget og katalyserer 75 % af de økonomiske ressourcer fra en lang række offentlige og private partnere, idet det skaber en væsentlig løftestangseffekt ved at samle omfattende investeringer og strømlining af forskellige offentlige og private kilder hen imod strategier, der er fastlagt i fællesskab. Med den betydelige 1-til-3 løftestangseffekt lykkes det for EIT's samlede budget på 3,3 % af det samlede Horisont 2020-budget at mobilisere yderligere mere end 10 % af Horizon 2020-budgettet fra offentlige og private kilder, hen imod opnåelsen af EU's forsknings- og innovationsdagsorden. Ved at fokusere på konsekvenserne for både markedet og samfundet benytter EIT en resultatorienteret tilgang. EIT bør fungere som investor og følge en iværksætterlogik, og instituttets investeringer skal fungere som løftestang for andre kilder til privat eller offentlig finansiering. VIF'er arbejder ud fra en forretningslogik baseret på årlige forretningsplaner, herunder en ambitiøs portefølje af aktiviteter fra uddannelse til virksomhedsetablering, med klare mål, produkter og nøgleresultatindikatorer (KPI'er), som de måles i forhold til.
Ændringsforslag  16 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.3 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Samspillet mellem forskning, innovation og uddannelse anerkendes i stigende grad i EU-initiativer og -programmer. På europæisk, nationalt og regionalt plan er der et stort potentiale for aktioner, som gensidigt styrker hinanden. På EU-plan vil den strategiske ramme, som Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) – tilvejebringer, sikre en fuld udnyttelse af disse synergivirkninger.	Samspillet mellem forskning, innovation og uddannelse anerkendes i stigende grad i EU-initiativer og -programmer. På europæisk, nationalt og regionalt plan er der et stort potentiale for aktioner, som gensidigt styrker hinanden. På EU-plan vil den strategiske ramme, som Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) – tilvejebringer, sikre en fuld udnyttelse af disse synergivirkninger. EIT og dets VIF'er skal supplere den samlede EU-finansiering af indsatsen på forsknings- og innovationsområdet snarere end skabe dobbelte finansieringsstrukturer.
Ændringsforslag 17 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.3 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT vil yde et stærkt bidrag til de målsætninger, der er anført i Horisont 2020, navnlig ved at tage fat om samfundsmæssige udfordringer på en måde, der supplerer andre initiativer på disse områder. Inden for Horisont 2020 er EIT involveret i målsætningen om at "tackle de samfundsmæssige udfordringer", men benytter tilgangen om glidende samspil på tværs af målsætninger. Det bidrager også til at skabe en konkurrencedygtig industri i førerposition ved at stimulere resultatdrevet forskning og styrke udviklingen af innovative små og mellemstore virksomheder med et stort vækstpotentiale. Endelig vil det bidrage til udviklingen af et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet ved at fremme mobilitet på tværs af grænser – faglige, sektorbestemte og nationale – og ved at inddrage iværksætterkultur og risikovillighed i innovative ph.d.-studier. EIT vil derved yde et væsentligt bidrag til at fremme de rammebetingelser, der er nødvendige for at realisere det innovative potentiale, som EU's forskning rummer, og fremme gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.	EIT vil yde et stærkt bidrag til de målsætninger, der er anført i Horisont 2020, navnlig ved at tage fat om samfundsmæssige udfordringer på en måde, der supplerer andre initiativer på disse områder. Inden for Horisont 2020 er EIT involveret i målsætningen om at "tackle de samfundsmæssige udfordringer", men benytter tilgangen om glidende samspil på tværs af målsætninger. Det bidrager også til at skabe en konkurrencedygtig industri i førerposition ved at stimulere resultatdrevet forskning og styrke udviklingen af åbne og inklusive innovationsmodeller blandt innovative små og mellemstore virksomheder med et stort vækstpotentiale. Endelig vil det bidrage til udviklingen af et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet ved at fremme mobilitet på tværs af grænser – faglige, sektorbestemte og nationale – og ved at inddrage iværksætterkultur og risikovillighed i innovative ph.d.-studier. EIT skal fremme grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde og mobilitet inden for forskning og innovation mellem akademiske centre, forskningsinstitutioner og virksomheder. EIT skaber en fælles platform for udveksling af viden og innovation, hvilket vil bidrage til at understøtte områder, der ikke direkte indgår i VIF'er, og på længere sigt bidrage til at opfylde prioriteterne i rammeprogrammet "Horisont 2020''. Det er nødvendigt at fastsætte en særskilt prioritet, der kan definere det præcise omfang af driften af EIT inden for rammerne af samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med forskning og innovation, hvilket kan bidrage til udbredelse af god praksis i Fællesskabet. EIT vil derved yde et væsentligt bidrag til at fremme de rammebetingelser, der er nødvendige for at realisere det innovative potentiale, som EU's forskning rummer, og fremme gennemførelsen af det europæiske forskningsrum. Kommissionen skal i samråd med EIT foreslå en samordningsmekanisme, som skal gennemføres af EIT, mellem EIT og de øvrige aktiviteter inden for rammerne af Horisont 2020.
Ændringsforslag  18 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.3 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT tilfører endvidere en komplet uddannelsesdimension til EU's forsknings- og innovationspolitik. Via innovativ uddannelse for iværksættere spiller det en vigtig rolle som brobygger mellem forsknings- og innovationsrammen og uddannelsespolitikkerne og -programmerne og sikrer den langsigtede forpligtelse, der er nødvendig for at skabe bæredygtige forandringer inden for videregående uddannelse. Gennem nye, tværfaglige EIT-mærkede universitetsgrader leder EIT samarbejdet hen imod uddannelse for innovation, der vil have en klar afsmittende virkning på den bredere europæiske dagsorden for moderniseringen af de videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket vil fremme det europæiske område for videregående uddannelse.	EIT tilfører endvidere en komplet uddannelsesdimension til EU's forsknings- og innovationspolitik, herunder gennem åben adgang til forskningspublikationer. Via innovativ uddannelse for iværksættere spiller det en vigtig rolle som brobygger mellem forsknings- og innovationsrammen og uddannelsespolitikkerne og -programmerne og sikrer den langsigtede forpligtelse, der er nødvendig for at skabe bæredygtige forandringer inden for videregående uddannelse. Gennem nye, tværfaglige EIT-mærkede universitetsgrader leder EIT samarbejdet hen imod uddannelse for innovation, der vil have en klar afsmittende virkning på den bredere europæiske dagsorden for moderniseringen af de videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket vil fremme det europæiske område for videregående uddannelse.
Ændringsforslag  19 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.3 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Der er endvidere muligheder for interaktion med EU's samhørighedspolitik, som vil gavne begge områder, og som omhandler forbindelser mellem de lokale og globale aspekter af innovation. Samhusningscentre støtter samarbejde på tværs af grænser og er placeret, så de kan gøre brug af forskellige tilskudsordninger fra deres respektive regioner. Samhusningscentrene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke VIF'ernes lokal-globale forbindelser som helhed, herunder gennem tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Desuden vil forbindelsen mellem VIF'er og lokale klyngeorganisationer kunne styrkes for at øge SMV'ernes deltagelse i VIF'ernes aktiviteter. Mens muligheder for synergivirkninger varierer afhængigt af det tematiske område for et VIF, er der en række initiativer og programmer på EU-plan, som især kan forbedres gennem samarbejde og koordinering. Da selve konceptet bag EIT/VIF'erne hviler på tilføjelse af merværdi til den nuværende europæiske ekspertise, vil VIF'erne – både nuværende og fremtidige – pr. definition arbejde for at udforske disse synergivirkninger så meget som muligt. VIF'er vil føje merværdi til initiativer, der findes inden for relevante områder, herunder fælles programlægningsinitiativer, europæiske innovationspartnerskaber og offentlig-private partnerskaber.	Der er endvidere muligheder for interaktion med EU's samhørighedspolitik, som vil gavne begge områder, og som omhandler forbindelser mellem de lokale og globale aspekter af innovation. Samhusningscentre støtter samarbejde på tværs af grænser og er placeret, så de kan gøre brug af forskellige tilskudsordninger fra deres respektive regioner. Samhusningscentrene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke VIF'ernes lokal-globale forbindelser som helhed, herunder gennem tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3).
	De regioner og medlemsstater, der er hjemsted for samhusningscentre, vil kunne opnå positive virkninger i kraft af agglomerationsfordele og positive eksterne virkninger. Disse muligheder vil blive fremmet, hvis et tæt samarbejde etableres mellem VIF-partnerne i regionerne og de myndigheder og organisationer, der er involveret i at designe og levere innovationsstrategierne for intelligent specialisering (RIS3) som beskrevet i bilag IV i KOM (2011) 615, 2011/0276 (COD), C7-0335/11. I modsætning hertil kan regioner, der er udelukket fra disse aktiviteter, opleve risikoen for kumulative negative virkninger. Dette kunne styrke de eksisterende uligheder og give fordele til regioner, der udviser eksisterende styrker i innovationsevne, men bebyrde dem med eksisterende svagheder. Disse risici kan undgås gennem den regionale innovationsordning, og hvis de regioner, hvor der ikke findes samhusningscentre, vedtager intelligent specialisering (RIS3), herunder partnerskab med regioner med eksisterende og potentielle samhusningscentre, såsom regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber.
	Desuden vil forbindelsen mellem VIF'er, SMV'er og lokale klyngeorganisationer, såsom de eksisterende regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber under Climate KIC, kunne styrkes for at øge deres deltagelse i VIF'ernes aktiviteter. Mens muligheder for synergivirkninger varierer afhængigt af det tematiske område for et VIF, er der en række initiativer og programmer på EU-plan, som især kan forbedres gennem samarbejde og koordinering. Da selve konceptet bag EIT/VIF'erne hviler på tilføjelse af merværdi til den nuværende europæiske ekspertise, vil VIF'erne og de regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber pr. definition arbejde for at udforske disse synergivirkninger så meget som muligt. VIF'er vil føje merværdi til initiativer, der findes inden for relevante områder, herunder fælles programlægningsinitiativer, europæiske innovationspartnerskaber og offentlig-private partnerskaber. Der opstilles garantier for at undgå dobbeltfinansiering (75 % af de økonomiske ressourcer kommer fra privat, offentlig og regional finansiering, herunder andre EU-programmer og samhørighedspolitikken). Enhver nedskæring af bevillinger til andre uddannelsesrelaterede programmer bør undgås.
Ændringsforslag  20 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.3 – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Fælles programlægningsinitiativer, et nøgleinstrument for indsatsen mod fragmentering inden for forskning, skal udgøre kernen i VIF'ernes paneuropæiske forskningsgrundlag. Til gengæld kan VIF'erne sætte skub i og fremme udnyttelse af offentlig kvalitetsforskning, der er samlet af de fælles programlægningsinitiativer, så fragmentering inden for innovation bekæmpes. De fælles teknologiinitiativer og de nyetablerede offentlig-private partnerskaber udgør platforme til fremme af industridrevet forskning i stor skala og fremme af udviklingen af vigtige teknologier. VIF'er kan hjælpe med at katalysere disse betydelige investeringer i forskning med det formål at sætte skub i teknologioverførsel og -kommercialisering og at udvikle nye projekter inden for eksisterende virksomheder via iværksættertalent. Gennem sin tilgang baseret på videntrekanten vil EIT supplere Det Europæiske Forskningsråds (EFR's) investering i banebrydende forskning i verdensklassen ved at arbejde med hele innovationskæden fra idé til anvendelse og udnyttelse med henblik på at skabe yderligere muligheder inden for innovation og eksponering for iværksætterkultur for Marie Curie-forskere og "Erasmus for Alle"-studerende.	Fælles programlægningsinitiativer, et nøgleinstrument for indsatsen mod fragmentering inden for forskning, skal udgøre kernen i VIF'ernes paneuropæiske forskningsgrundlag. Til gengæld kan VIF'erne sætte skub i og fremme udnyttelse af offentlig kvalitetsforskning, der er samlet af de fælles programlægningsinitiativer, så fragmentering inden for innovation bekæmpes. De fælles teknologiinitiativer og de nyetablerede offentlig-private partnerskaber udgør platforme til fremme af industridrevet forskning i stor skala og fremme af udviklingen af vigtige teknologier. VIF'er kan hjælpe med at katalysere disse betydelige investeringer i forskning med det formål at sætte skub i teknologioverførsel og -kommercialisering og at udvikle nye projekter inden for eksisterende virksomheder via iværksættertalent. Gennem sin tilgang baseret på videntrekanten vil EIT supplere Det Europæiske Forskningsråds (EFR's) investering i banebrydende forskning i verdensklassen ved at arbejde med hele innovationskæden fra idé til anvendelse og udnyttelse og sikre udvikling af det europæiske forskningsrum og dermed skabe nye muligheder for forskere inden for rammerne af Maria Skłodowska-Curie-aktiviteterne. EIT anvender på passende vis den intellektuelle kapital i Europa med henblik på at erhverve nye færdigheder inden for innovation og eksponering for iværksætterkultur som følge af forbindelsen med "Erasmus for Alle"-programmet.
Ændringsforslag  21 Forslag til afgørelse Bilag – del 1 – punkt 1.3 – afsnit 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De kommende europæiske innovationspartnerskaber vil danne overordnede rammer, som vil støtte tilpasning og synergivirkninger mellem forsynings- og efterspørgselsdrevet forskning samt innovationsinstrumenter og -politikker. VIF'erne kan bidrage til de europæiske innovationspartnerskaber gennem deres distribuerede karakter og praktiske erfaringer og navnlig ved at udvikle den nødvendige menneskelige kapital, uddanne nøgleaktører, som f.eks. iværksættere og forskere, og udpege rammebetingelser og bedste praksis, hvad angår politiske, lovgivningsmæssige og standardiseringsmæssige spørgsmål inden for deres relevante sektor.	De kommende europæiske innovationspartnerskaber vil danne overordnede rammer, som vil støtte tilpasning og synergivirkninger mellem forsynings- og efterspørgselsdrevet forskning samt innovationsinstrumenter og -politikker. Det europæiske innovationspartnerskab kan være bindeled mellem de samfundsmæssige udfordringer og EIT og være dagsordensættende og undersøge behovet for at etablere et VIF vedrørende visse temaer. VIF'erne kan bidrage til de europæiske innovationspartnerskaber gennem deres distribuerede karakter og praktiske erfaringer og navnlig ved at udvikle den nødvendige menneskelige kapital, uddanne nøgleaktører, som f.eks. iværksættere og forskere, og udpege rammebetingelser og bedste praksis, hvad angår politiske, lovgivningsmæssige og standardiseringsmæssige spørgsmål inden for deres relevante sektor.
Ændringsforslag  22 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.3 – afsnit 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I praksis udmønter mulighederne for synergivirkninger sig på forskellige måder fra VIF til VIF og fra problemstilling til problemstilling. I dag udvikles der forbindelser med andre initiativer på VIF-niveau, som varierer afhængigt af hvert VIF's særlige forhold og tematiske område.	I praksis udmønter mulighederne for synergivirkninger sig på forskellige måder fra VIF til VIF og fra problemstilling til problemstilling. I dag udvikles der forbindelser med andre initiativer på VIF-niveau, som varierer afhængigt af hvert VIF's særlige forhold og tematiske område. Derudover bør EIT fremme synergier og samspil mellem VIF'erne på tværs af søjlerne i Horisont 2020 samt med andre initiativer og samtidig tage behørig højde for risikoen for overlapninger.
Ændringsforslag  23 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Processen med oprettelse af de første VIF'er har i høj grad været præget af "learning by doing". Den har vist, at VIF'er er nyskabende koncepter, og udfordringen med at blive retligt organiseret som et VIF og etablere kontraktlige forhold mellem VIF'erne og deres partnere var undervurderet af alle parter i processen. Manglende kendskab til egnetheden af forskellige former for juridiske enheder hjalp ikke med at få etableringsprocessen til at glide. Bottom-up-tilgangen, som giver hvert VIF betydeligt råderum til at organisere dets partnerskaber, skal bevares, men der skal gives yderligere retningslinjer for valget af egnede juridiske konstruktioner. Udfordringen med at samle forskellige akademiske og erhvervsmæssige kulturer i én juridisk enhed bør heller ikke undervurderes, og det er derfor vigtigt at dele fælles værdier på både VIF- og EIT-niveau. Desuden er EIT og VIF'erne institutionelle nyskabelser i stor skala, og der er ikke to VIF'er, der er ens. Dette skaber et væld af innovationsmodeller, men det gør også den overordnede koordinering og overvågning af VIF'er mere udfordrende.	Processen med oprettelse af de første VIF'er har i høj grad været præget af "learning by doing". Den har vist, at VIF'er er nyskabende koncepter, og udfordringen med at blive retligt organiseret som et VIF og etablere kontraktlige forhold mellem VIF'erne og deres partnere var undervurderet af alle parter i processen. Manglende kendskab til egnetheden af forskellige former for juridiske enheder hjalp ikke med at få etableringsprocessen til at glide. Bottom-up-tilgangen, som giver hvert VIF betydeligt råderum til at organisere dets partnerskaber, skal bevares, men der skal gives yderligere retningslinjer for valget af egnede juridiske konstruktioner. Udfordringen med at samle forskellige akademiske og erhvervsmæssige kulturer i én juridisk enhed bør heller ikke undervurderes, og det er derfor vigtigt at dele fælles værdier på både VIF- og EIT-niveau. Desuden er EIT og VIF'erne institutionelle nyskabelser i stor skala, og der er ikke to VIF'er, der er ens. Dette skaber et væld af innovationsmodeller, men det gør også den overordnede koordinering og overvågning af VIF'er mere udfordrende. Derfor er en skræddersyet tilgang til de forskellige VIF'er nødvendig.
Ændringsforslag  24 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I fremtiden skal der gives klarere retningslinjer upstream efter udvælgelsesprocessen for at sikre, at alle VIF'er har de samme grundlæggende strategiske kendetegn, men kan benytte forskellige tilgange i deres organisation samt gennemførelses- og finansieringstilgange. Endelig udgør det samlede antal VIF'er på tre endnu ikke den kritiske masse, der er nødvendig for, at EIT kan udvikle sit fulde potentiale som et førende innovationsinstitut. Med kun tre VIF'er er der begrænsede muligheder for at opnå fælles VIF-fordele som følge af tilgrænsende innovationsmuligheder og stordriftsfordele med hensyn til administration og formidling. Dette betyder også, at EIT ikke har en tilstrækkelig størrelse til virkelig at fungere som en europæisk institution i sig selv. Der er derfor behov for flere VIF'er for at EIT kan opnå den kritiske masse, der er nødvendig for at være mere end blot "summen af de forskellige dele". Hvis EIT skal udforske nye modeller for innovationsforvaltning og -administration gennem VIF'erne, skal der oprettes et begrænset antal yderligere partnerskaber, så EIT's erfaringer kan baseres på en større population.	I fremtiden skal der gives klarere retningslinjer upstream efter udvælgelsesprocessen for at sikre, at alle VIF'er har de samme grundlæggende strategiske kendetegn, men kan benytte forskellige tilgange i deres organisation samt gennemførelses- og finansieringstilgange. EIT skal spille en mere aktiv rolle i at rådgive og støtte VIF'erne i administrative anliggender. EIT skal derfor udvikle en strategi for at mindske de administrative byrder og skabe en bedste praksis-vejledning, der udbreder god praksis og erfaringer med de eksisterende VIF'er til nye VIF'er. Endelig udgør det samlede antal VIF'er på tre endnu ikke den kritiske masse, der er nødvendig for, at EIT kan udvikle sit fulde potentiale som et førende innovationsinstitut. Med kun tre VIF'er er der begrænsede muligheder for at opnå fælles VIF-fordele som følge af tilgrænsende innovationsmuligheder og stordriftsfordele med hensyn til administration og formidling. Dette betyder også, at EIT endnu ikke har en tilstrækkelig størrelse til virkelig at fungere som en europæisk institution i sig selv.
	EIT som et reelt institut
	EIT skal være mere end blot "summen af de forskellige dele", som VIF'erne er i dag. EU har brug for et kvalitetsmærke for innovation, der skal være genkendeligt internationalt, og dette kan opnås ved at give EIT et bredt og inklusivt aktivitetsområde.
	Der er derfor behov for flere VIF'er for at EIT kan opnå en kritisk masse. Hvis EIT skal udforske nye modeller for innovationsforvaltning og -administration gennem VIF'erne, skal der oprettes et begrænset antal yderligere partnerskaber, så EIT's erfaringer kan baseres på en større population.
	EIT sigter mod at konsolidere og yderligere udvikle sin rolle som en "investor", der nærer og gør det muligt for eksisterende ekspertisecentre inden for forskning, erhvervsliv og højere uddannelse i Europa at samles og fremme deres langsigtede systematiske samarbejde.
	EU har imidlertid ikke råd til at miste eller spilde viden. I denne forbindelse skal EIT ligeledes omfatte universitetsnetværk ud over de netværk, som allerede deltager i VIF'erne, samt Marie Curie-støtte til innovation, og arbejde tæt sammen og koordinere med fælles teknologiinitiativer, regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber og andre innovative former for gennemførelse eller fremme af forskning, som kan gå sammen, herunder mindre VIF'er. Selv om forskning ikke er et centralt mål for de eksisterende VIF'er, skal EIT fremme en tværfaglig tilgang til innovation og støtte udvikling af ikke-teknologisk, organisatorisk systeminnovation og offentlig sektor-innovation som et nødvendigt supplement til de eksisterende samt til eventuelle fremtidige innovationsaktiviteter.
Ændringsforslag  25 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	EIT har på lang sigt behov for at udvikle en klar identitet og et verdensomspændende EIT-mærke som værende Europas motor inden for innovation og iværksætteri og en udbyder i verdensklasse af uddannelse på dette område. EIT kan udvikle sig til at blive indbegrebet af Unionens innovationsdagsorden, ligesom EFR er indbegrebet af den europæiske ekspertise og globale lederskab inden for videnskab. Pleje af et stærkt EIT-mærke kan omfatte aktioner for at skabe et stærkt menneskeligt og forretningsmæssigt netværk omkring EIT-samfundet (studerende, alumner, undervisere, iværksættere, fagfolk osv.) og skabe en følelse af identitet og synlighed. Sådanne aktioner kan omfatte organisering af videnskabs- og innovationskonferencer, årlige begivenheder, konkurrencer og prisuddelinger, dimissionsceremonier osv.
Ændringsforslag  26 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
På grundlag af de indhøstede erfaringer sigter EIT mod at konsolidere og yderligere udvikle sin rolle som en "investor", der nærer og gør det muligt for eksisterende ekspertisecentre inden for forskning, erhvervsliv og højere uddannelse i Europa at samles og fremme deres langsigtede systematiske samarbejde gennem VIF'er.	På grundlag af de indhøstede erfaringer sigter EIT mod at konsolidere og yderligere udvikle sin rolle ved at nære og gøre det muligt for eksisterende ekspertisecentre inden for forskning, erhvervsliv og højere uddannelse i Europa at samles og fremme deres langsigtede systematiske samarbejde gennem VIF'er. Med dette for øje bør der iværksættes informationskampagner, hvor alle relevante kommunikationsmidler og -fremgangsmåder bliver anvendt, for at sikre, at både universiteter og studerende har tilstrækkelig adgang til oplysninger om EIT's og VIF'ernes funktion og virkefelter.
Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Bilag – del 2 – punkt 2.1 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
"EIT-investortilgangen" har fokus på kortlægningen af de bedste strategiske muligheder og udvælgelse af en portefølje af partnerskaber i verdensklasse – VIF'erne – med henblik på at skabe resultater. Som led i denne tilgang tildeler EIT de årlige støttebeløb til VIF'erne på grundlag af deres resultater og de aktiviteter, der indgår i deres forretningsplaner. Vurderingen af forretningsplaner vil blive understøttet af eksterne uafhængige eksperter. I den forbindelse skal EIT ikke kun udstikke brede retningslinjer og visioner, men skal give VIF'erne passende støtte og overvåge deres præstationer. Samtidig gives VIF'erne betydeligt råderum til at fastlægge deres interne strategier og organisation og til at gennemføre deres aktiviteter og mobilisere det nødvendige talent og de nødvendige ressourcer.	"EIT-investortilgangen" har fokus på kortlægningen af de bedste strategiske muligheder og udvælgelse af en portefølje af partnerskaber i verdensklasse – VIF'erne – med henblik på at skabe resultater. Som led i denne tilgang tildeler EIT de årlige støttebeløb til VIF'erne på grundlag af deres resultater og de aktiviteter, der indgår i deres forretningsplaner, efter en klar, offentlig og gennemsigtig procedure. Vurderingen af forretningsplaner vil blive understøttet af eksterne uafhængige eksperter. I den forbindelse skal EIT ikke kun udstikke brede retningslinjer og visioner, men skal give VIF'erne passende støtte og overvåge deres præstationer. Samtidig gives VIF'erne betydeligt råderum til at fastlægge deres dagsorden, interne strategier og organisation og til at gennemføre deres aktiviteter og mobilisere det nødvendige talent og de nødvendige ressourcer.
Ændringsforslag  28 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Afkastet af EIT's investeringer i VIF'erne måles i form af håndgribelige fordele for den europæiske økonomi og det europæiske samfund som helhed, herunder f.eks. skabelse af nye virksomheder, produkter og tjenester på eksisterende og fremtidige markeder, bedre uddannede iværksættere, nye og mere attraktive jobmuligheder samt tiltrækning og fastholdelse af talent fra hele EU og andre lande.	Afkastet af EIT's investeringer i VIF'erne måles i form af håndgribelige fordele for den europæiske økonomi og det europæiske samfund som helhed, herunder f.eks. skabelse af nye virksomheder, produkter og tjenester på eksisterende og fremtidige markeder, bedre uddannede iværksættere, nye og mere attraktive jobmuligheder bl.a. ved at trække på de stærke sider i lokalsamfund, der allerede er symboler på kvalitet, samt tiltrækning og fastholdelse af talent fra hele EU og andre lande. Dog vil der også blive fastsat kvalitative resultatindikatorer for vurdering af VIF'erne.
Ændringsforslag  29 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – afsnit 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Et vigtigt element i denne henseende er også udviklingen i samarbejde med VIF'erne af en ægte "corporate identity" for EIT omkring et sæt fælles værdier. VIF'erne og deres individuelle partnere har alle deres egne identiteter og værdier, men de deler samtidig værdier, som samler EIT og VIF-gruppen. Temaerne er: ekspertise på tværs af videntrekanten, kvalificerede iværksættere, langsigtet samarbejde på tværs af grænser, fagområder og sektorer samt fokus på økonomisk og samfundsmæssig indvirkning. En sådan identitet vil også styrke EIT's og VIF'ernes synlighed og omdømme udadtil.	Et vigtigt element i denne henseende er også udviklingen i samarbejde med VIF'erne af en ægte "corporate identity" for EIT omkring et sæt fælles værdier. VIF'erne og deres individuelle partnere har alle deres egne identiteter og værdier, men de deler samtidig værdier, som samler EIT og VIF-gruppen. Disse er: ekspertise på tværs af videntrekanten, muligheder for inddragelse af alle medlemsstaterne, højt kvalificerede iværksættere, langsigtet samarbejde på tværs af grænser, fagområder og sektorer samt fokus på økonomisk og samfundsmæssig indvirkning. En sådan identitet vil også styrke EIT's og VIF'ernes synlighed og omdømme udadtil.
Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT støtter aktivt de indledende tre VIF'er for derved at styrke deres potentiale og indvirkning og deres bidrag til målene i Horisont 2020. Med tiden vil VIF'erne udvide deres indledende portefølje af aktiviteter for at udnytte nye markedsmuligheder eller samfundsmæssige muligheder. For at støtte denne udvikling udformer og fastlægger EIT i tæt samarbejde med hvert VIF skræddersyede samfinansieringsstrategier, som samtidig understøtter de strategiske aktiviteter fra EIT's perspektiv.	EIT støtter aktivt de indledende tre VIF'er for derved at styrke deres potentiale og indvirkning og deres bidrag til målene i Horisont 2020. Med tiden vil VIF'erne udvide deres indledende portefølje af aktiviteter for at udnytte nye markedsmuligheder eller samfundsmæssige muligheder og tilpasse sig det skiftende globale miljø. For at støtte denne udvikling udformer og fastlægger EIT – på en klar og gennemsigtig måde, der er underlagt offentlig kontrol – i tæt samarbejde med hvert VIF skræddersyede samfinansieringsstrategier, som samtidig understøtter de strategiske aktiviteter fra EIT's perspektiv.
Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Finansiering
	EU-finansiering af forskning og innovation er af central betydning og bør udnyttes som en løftestang. Løftestangseffekten er et af de vigtigste mål for EIT's brug af EU's midler; herved tiltrækkes privat og offentlig supplerende finansiering, en tilgang baseret på flere forskellige finansieringskilder fremmes, og forbindelserne mellem EIT og strukturfondene styrkes. EIT og VIF'erne tilstræber at opnå synergier med relevante EU-initiativer samt med potentielle og nye ekspertisecentre, samfund eller innovative regioner i medlemsstater med mindre gode innovationsresultater.
Ændringsforslag  32 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Eftersom mennesker er de faktiske bærere af innovation, kan der, når det er passende, træffes foranstaltninger for at sikre en tilstrækkelig deltagelse af studerende, der kommer fra EU's periferi, i EIT's uddannelsesprogrammer (f.eks. ved stipendier medfinansieret af medlemsstaterne og stipendieordningen). EIT opfordres til at samarbejde med medlemsstaterne og regionerne for at sikre, at EIT-kandidater finder muligheder og den fornødne støtte til at bringe deres innovations- og iværksætterpotentiale til udtryk inden for EU.
Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
VIF'erne tager ikke kun udgangspunkt i deres partneres eksisterende grundlag for eliteforskning, men er også frontløbere, når det gælder om at fremme og gennemføre EIT's uddannelsesmission. Målet er at uddanne og bibringe talenter de kvalifikationer, den viden og den tankegang, der er brug for i en global videnøkonomi. Til det formål fremmer EIT aktivt bl.a. de EIT-mærkede universitetsgrader ved at overvåge deres kvalitet og sammenhængende gennemførelse på tværs af VIF'erne. Dette arbejde baseres i vid udstrækning på peer- og ekspertevalueringer, og der indledes en dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer. Dette vil forbedre den nationale og internationale anerkendelse af de EIT-mærkede kvalifikationer og gøre dem mere attraktive globalt, samtidig med at der skabes en platform for samarbejde på internationalt plan. I fremtiden tilskyndes VIF'erne til at udvide deres uddannelsesaktiviteter ud over postgraduate-uddannelse til en bredere vifte af studieforløb, som dækker flere innovative efteruddannelsesaktiviteter, herunder ledelsesuddannelse, skræddersyede faglige kurser og sommerskoler. For at forbedre indvirkningen af VIF'ernes uddannelsesaktiviteter og nå ud til en bred målgruppe kan VIF'erne forsøgsvis udforme moduler til studerende eller pakker målrettet mod skoleundervisning.	VIF'erne tager ikke kun udgangspunkt i deres partneres eksisterende grundlag for eliteforskning, men er også frontløbere, når det gælder om at fremme og gennemføre EIT's uddannelsesmission. Målet er at uddanne og bibringe talenter de kvalifikationer, den viden og den tankegang, der er brug for i en global videnøkonomi og et globalt vidensamfund. Til det formål fremmer EIT aktivt bl.a. de EIT-mærkede universitetsgrader ved at overvåge deres kvalitet og sammenhængende gennemførelse på tværs af VIF'erne. I denne forbindelse anvender VIF'erne en række kvalitetskriterier for de EIT-mærkede grader for at sikre opretholdelsen af høje akademiske standarder og de europæiske universiteters omdømme. Endvidere baseres dette arbejde i vid udstrækning på peer- og ekspertevalueringer, og der indledes en dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer. Dette vil forbedre den nationale og internationale anerkendelse af de EIT-mærkede kvalifikationer og deres omdømme og gøre dem mere attraktive globalt, samtidig med at der skabes en platform for samarbejde på internationalt plan. I fremtiden tilskyndes VIF'erne til at udvide deres uddannelsesaktiviteter ud over postgraduate-uddannelse til en bredere vifte af studieforløb, som dækker flere innovative efteruddannelsesaktiviteter, herunder ledelsesuddannelse, skræddersyede faglige kurser (herunder efteruddannelseskurser) og sommerskoler samt praktikophold inden for VIF'erne og hos deres partnere. For at forbedre indvirkningen af VIF'ernes uddannelsesaktiviteter og nå ud til en bred målgruppe kan VIF'erne forsøgsvis udforme moduler og grader inden for fjernundervisning og e-læring og moduler til studerende eller pakker målrettet mod skoleundervisning.
Ændringsforslag  34 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 4 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	I denne sammenhæng og med henblik på at udvide talent-basen i EU og sikre tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt antal kvalificerede personer, som er nødvendige for rent faktisk at levere innovation, bør EIT deltage i indsatsen for at øge interessen for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik ("STEM"-områderne). VIF'erne kunne udvikle coaching-programmer for unge europæere ved hjælp af praktikophold, skolebesøg, stipendier til gymnasieelever og universitetsstuderende med topkarakterer i STEM-områderne, betalte uddannelser i ledelse eller handel og / eller iværksætterkurser for topstuderende i naturvidenskab i løbet af sommeren.
Ændringsforslag  35 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 5 – led 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– give VIF'erne incitament til at udvikle fælles arbejdsprogrammer i forbindelse med tværgående problemstillinger	– give incitament til samarbejde på tværs af samhusningscentre inden for hvert VIF og stimulere VIF'erne til at udvikle fælles arbejdsprogrammer i forbindelse med tværgående problemstillinger
Ændringsforslag 36 Forslag til afgørelse Bilag – underpunkt 2.1.1 – afsnit 5 – led 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	– fastlægge kriterier for de EIT-mærkede grader med henblik på at sikre deres akademiske gyldighed og høje standarder
Ændringsforslag  37 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 5 – led 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– etablere et system af peer-evalueringer for EIT-mærkede kvalifikationer og indgå i dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer	– aktivt sikre sammenhæng og ækvivalens i hele EIT ved at etablere et system af peer-reviews for EIT-mærkede kvalifikationer og indgå i dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer
Ændringsforslag  38 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 5 – led 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– tilskynde VIF'er til at udvikle en bredere vifte af aktiviteter inden for uddannelsesaktiviteter.	– tilskynde VIF'er til at udvikle en bredere vifte af aktiviteter inden for uddannelsesaktiviteter, navnlig aktiviteter, der skal give VIF'erne mulighed for at dele deres viden med institutioner, som kan være interesseret i at deltage i fremtidige VIF'er, og med henblik på at øge opmærksomheden omkring disse uddannelsesmæssige programmers eksistens
Ændringsforslag 39 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 5 – led 4 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	– opfordre VIF'er til at give studerende relevante oplysninger om anerkendelse af grader fra andre medlemsstater
Ændringsforslag 40 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 – afsnit 5 – led 4 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	– fastlægge fælles akkrediteringsprocesser for diplomer og grader på EU-niveau.
Ændringsforslag  41 Forslag til forordning Bilag – del 2 – punkt 2.1 – underpunkt 2.1.2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
For yderligere at forbedre indvirkningen og skabe incitament til innovation på nye områder af samfundsmæssige udfordringer vil EIT gradvist udvide sin portefølje af VIF'er. Ved at benytte en trinvis tilgang, hvor nye VIF'er oprettes løbende, sikrer EIT, at erfaringerne fra de tidligere runder udnyttes effektivt, og at der kun oprettes VIF'er inden for områder, som rummer et klart innovationspotentiale og ekspertise i verdensklasse, der kan bygges videre på. I perioden 2014-2020 oprettes nye VIF'er derfor i to bølger, dvs. tre nye VIF'er i både 2014 og 2018, så EIT når op på en portefølje på ni VIF'er i perioden 2014-2020 (svarende til ca. 40-50 samhusningscentre i hele EU). En potentiel ny udvælgelsesproces for VIF'er i 2018 skal i høj grad baseres på resultaterne af en grundig ekstern evaluering af EIT og de eksisterende VIF'er, herunder en vurdering af VIF'ernes økonomiske og samfundsmæssige indvirkning og EIT's bidrag til styrkelsen af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitet, og på resultaterne af evalueringerne af Horisont 2020.	For yderligere at forbedre indvirkningen og skabe incitament til innovation på nye områder af samfundsmæssige udfordringer vil EIT gradvist udvide sin portefølje af VIF'er som fastsat i artikel 1c via en åben udbudsprocedure i overensstemmelse med prioriteterne og målsætningerne i de "samfundsmæssige udfordringer" og "ledelse i centrale industriteknologier". Ved at benytte en trinvis tilgang, hvor nye VIF'er oprettes løbende, sikrer EIT, at erfaringerne fra de tidligere runder udnyttes effektivt, og at der kun oprettes VIF'er inden for områder, som rummer et klart innovationspotentiale og ekspertise i verdensklasse, der kan bygges videre på. De kvalificerede forslag udvælges med start i 2014, og efter evalueringen af Horisont 2020, EIT og VIF'erne vil der være en ny åben udbudsproces, hvor de nye VIF'er, der skal starte i 2018, udvælges. En potentiel ny udvælgelsesproces for VIF'er i 2018 skal i høj grad baseres på resultaterne af en grundig ekstern evaluering af EIT og de eksisterende VIF'er, herunder en vurdering af VIF'ernes økonomiske og samfundsmæssige indvirkning og EIT's bidrag til styrkelsen af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitet, og på resultaterne af evalueringerne af Horisont 2020.
De nye VIF'er vil blive oprettet inden for områder med store samfundsmæssige udfordringer med et reelt potentiale for innovation. EIT bidrager derved fuldt ud til målene i EU's bredere politiske dagsorden og navnlig målene i Horisont 2020, som udpeger en række store samfundsmæssige udfordringer samt støtte- og industriteknologier. Målet er at oprette VIF'er inden for tematiske områder, der på grund af deres omfang og komplekse karakter kun kan løses med en tilgang, der går på tværs af fagområder, grænser og sektorer. Udvælgelsen af de tematiske områder skal derfor baseres på en omhyggelig analyse af, om et VIF kan sikre ægte merværdi og har en positiv indvirkning på økonomien og samfundet.	De nye VIF'er vil blive oprettet inden for områder med store samfundsmæssige udfordringer med et reelt potentiale for innovation. EIT bidrager derved fuldt ud til målene i EU's bredere politiske dagsorden og navnlig målene i Horisont 2020, som udpeger en række store samfundsmæssige udfordringer samt støtte- og industriteknologier. Målet er at oprette VIF'er inden for tematiske områder, der på grund af deres omfang og komplekse karakter kun kan løses med en tilgang, der går på tværs af fagområder, grænser og sektorer. Udvælgelsen af de tematiske områder skal derfor baseres på en omhyggelig analyse af, om et VIF kan sikre ægte merværdi og har en positiv indvirkning på økonomien og samfundet. Der bør ligeledes rettes særlig opmærksomhed mod humanistiske videnskabers rolle inden for videregående uddannelser, da de i betydelig grad bidrager til både økonomien og fremme af europæisk kultur og arv. I den henseende må humanistiske videnskaber ikke overses eller glemmes, når der vælges tematiske områder for fremtidige VIF'er.
	Tildeling af midler til nye VIF'er skal ydes på et konkurrencemæssigt grundlag under hensyntagen til projekternes kvalitet og potentiale, og det er samtidig nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering af hvert VIF, så de rent faktisk kan skabe innovation.
Europa-Kommissionen har foretaget denne analyse gennem en proces, der er udarbejdet til objektivt at vurdere potentialet for fremtidige tematiske områder for VIF'erne. Et af udgangspunkterne var det første SID-udkast, som EIT's fremsendte til Kommissionen i juni 2011. Sideløbende hermed blev der udviklet et robust sæt kriterier, der kan sikre en objektiv vurdering af innovationspotentialet ved hvert fremtidigt tema. Gyldigheden af disse kriterier blev undersøgt i det bredere innovationsfællesskab med deltagere fra hele videntrekanten gennem en åben offentlig høring. Denne proces resulterede i følgende liste over kriterier.	Europa-Kommissionen har foretaget denne analyse gennem en proces, der er udarbejdet til objektivt at vurdere potentialet for fremtidige tematiske områder for VIF'erne. Et af udgangspunkterne var det første SID-udkast, som EIT's bestyrelse fremsendte til Kommissionen i juni 2011. Sideløbende hermed blev der udviklet et robust sæt kriterier, der kan sikre en objektiv vurdering af innovationspotentialet ved hvert fremtidigt tema. Gyldigheden af disse kriterier blev undersøgt i det bredere innovationsfællesskab med deltagere fra hele videntrekanten gennem en åben offentlig høring. Denne proces resulterede i følgende liste over kriterier.
– temaet skal tackle Europas vigtigste økonomiske og samfundsmæssige udfordringer og bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-dagsordenen	– temaet skal tackle Europas vigtigste økonomiske og samfundsmæssige udfordringer og bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-dagsordenen
– temaet skal være på linje med og koordinere med relevante EU-politikker og med eksisterende initiativer under Horisont 2020 og Erasmus for Alle	– temaet skal være på linje med og koordinere med relevante EU-politikker og med eksisterende initiativer under Horisont 2020 og Erasmus for Alle
– temaet skal være i stand til at mobilisere investeringer og en langsigtet forpligtelse fra erhvervslivet temaet skal have et eksisterende marked for sine produkter eller være i stand til at skabe nye	– temaet skal være i stand til at mobilisere investeringer og en langsigtet forpligtelse fra erhvervslivet temaet skal have et eksisterende marked for sine produkter eller være i stand til at skabe nye
– temaet skal have en bæredygtig og systematisk indvirkning målt i antal nyuddannede iværksættere, nye teknologier og nye virksomheder	– temaet skal have en bæredygtig og systematisk indvirkning målt i antal nyuddannede iværksættere, nye teknologier og nye virksomheder og højtkvalificerede job
– temaet skal samle en kritisk masse af interessenter i verdensklasse inden for forskning, uddannelse og innovation, som ellers ikke ville være blevet samlet	– temaet skal samle en kritisk masse af interessenter i verdensklasse inden for forskning, uddannelse og innovation, som ellers ikke ville være blevet samlet
– temaet skal kræve tværfaglige tilgange og udvikling af nye typer uddannelse på tværs af faggrænser	– temaet skal kræve tværfaglige tilgange og tilskynde universiteterne til at udvikle nye typer uddannelse på tværs af faggrænser
– temaet skal overvinde store innovationskløfter, som f.eks. det europæiske paradoks, dvs. temaer, hvor Europa har et stærkt forskningsgrundlag, men svage innovationsresultater.	– temaet skal overvinde store innovationskløfter, som f.eks. det europæiske paradoks, dvs. temaer, hvor Europa har et stærkt forskningsgrundlag, men svage innovationsresultater.
Vurderingen af de tematiske områder, der er foreslået i EIT-udkastet samt af interessentgrupperne i bredere forstand, viste tydeligt en vis grad af variation, hvad angår den potentielle indvirkning, som oprettelsen af et VIF ville få. Som følge heraf blev en række temaer kasseret. Andre blev omdefineret, så de i højere grad passer ind i de europæiske og globale rammer på området.	Vurderingen af de tematiske områder, der er foreslået i EIT-udkastet samt af interessentgrupperne i bredere forstand, viste tydeligt en vis grad af variation, hvad angår den potentielle indvirkning, som oprettelsen af et VIF ville få. Som følge heraf blev en række temaer kasseret. Andre blev omdefineret, så de i højere grad passer ind i de europæiske og globale rammer på området.
Følgende tematiske områder er udpeget som de områder, hvor oprettelsen af et nyt VIF har de største muligheder for at føje merværdi til eksisterende aktiviteter og sætte skub i innovationen:
– Produktion med høj værditilvækst
– Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord
– Innovation for sund levevis og aktiv aldring
– Råstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse og substitution
– Intelligente sikre samfund
– Mobilitet i byer.
Nærmere oplysninger om de enkelte tematiske områder findes i faktabladet i slutningen af dokumentet.
På grundlag af disse tematiske områder kan EIT selvstændigt tilrettelægge den fremtidige proces for udvælgelse af VIF'er. Gennemførelsen af fremtidige indkaldelser af forslag til VIF'er vil i høj grad afhænge af klare retningslinjer med hensyn til forventninger og krav samt en tidsramme, der giver VIF-ansøgerne mulighed for at organisere sig solidt både retligt og økonomisk, inden de indgiver et forslag. VIF'er udvælges i forhold til detaljerede kriterier, der er defineret i EIT-forordningen, og som baseres på de overordnede principper om ekspertise og innovationsrelevans. Ethvert udvalgt VIF vise, hvordan det vil opnå maksimal indvirkning inden for det givne område, og godtgøre levedygtigheden af dets strategi.
Med henblik på de planlagte to bølger af udvælgelse af VIF'er i henholdsvis 2014 og 2018 er følgende temaer blevet udpeget til den første bølge. Udvælgelsen af de første tre temaer afspejler nødvendigheden af en trinvis fremgangsmåde ved oprettelsen af nye VIF'er og er baseret på områdernes modenhed, den potentielle samfundsmæssige og økonomiske indvirkning samt mulighederne for synergivirkninger med andre initiativer. Temaerne er:
– Innovation for sund levevis og aktiv aldring
– Råstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse og substitution
– Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.
I forbindelse med den anden bølge i 2018 vil de resterende temaer (mobilitet i byer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) blive overvejet, samtidig med at der tages hensyn til nye og uventede udfordringer, som måtte opstå i fremtiden.
	Den regelmæssige vurdering af udviklingen af forskningspotentialer og den mulige udvikling af ny innovativ dynamik bør tages i betragtning med henblik på fremtidige VIF'er i sektorer, der endnu ikke er under overvejelse, men som opfylder de givne kriterier.
EIT vil	EIT vil
– rettidigt udarbejde en udvælgelsesprocedure for en anden bølge af VIF'er i 2014 og – efter evalueringen af Horisont 2020 – for en tredje bølge i 2018	– rettidigt udarbejde en udvælgelsesprocedure for en anden bølge af VIF'er i 2014 og – efter evalueringen af Horisont 2020 – for en tredje bølge i 2018
	– fuldt ud rådføre sig med alle interesserede parter, herunder – sammen med universiteter, virksomheder, iværksættere og forskningscentre – civilsamfundet, lokale myndigheder og relevante ngo'er, før der træffes beslutning om de tematiske områder, der skal omfattes af den tredje bølge af VIF'er i 2018
	– gøre sit yderste for at sikre, at så mange potentielle interesserede parter som muligt bliver orienteret om de fremtidige VIF-udvælgelsesprocedurer. Potentielle interesserede parter skal have alle nødvendige oplysninger, således at de grundigt kan overveje, hvilket bidrag de i givet fald kan yde. I den henseende kan der rettes opmærksomhed mod de områder og regioner, som endnu ikke har haft nogen deltagere i de eksisterende VIF'er
	– sikre, at det sociale aspekt er et afgørende kriterium inden for VIF'erne og synligt i alle samfundsmæssige udfordringer
– sikre, at rammebetingelserne for fremtidige VIF-udvælgelsesprocedurer skaber optimale resultater, navnlig ved at give klare retningslinjer med hensyn til krav og processer og ved at give forslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere partnerskabet.	– sikre, at rammebetingelserne for fremtidige VIF-udvælgelsesprocedurer skaber optimale resultater, navnlig ved at give klare retningslinjer med hensyn til krav og processer og ved at give forslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere partnerskabet.
Ændringsforslag  42 Forslag til forordning Bilag – del 2 – punkt 2.2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2.2. Forbedring af EIT's indvirkning	2.2. Forbedring af EIT's indvirkning
Fremme af innovation i Europa	Fremme af innovation i Europa
I den indledende periode har EIT primært koncentreret sig om at oprette VIF'erne. Det er EIT's klare mål at styrke de eksisterende ekspertisecentre, men EIT skal samtidig sikre, at det også tilfører fordele til de områder af EU, som ikke direkte deltager i VIF'erne. Det er derfor afgørende for EIT, at det aktivt fremmer udbredelsen af god praksis med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden.	I løbet af den indledende periode har EIT primært koncentreret sig om at oprette VIF'erne. Det er EIT's klare mål at styrke de eksisterende – eller tilskynde til oprettelsen af nye – ekspertisecentre med bred deltagelse fra medlemsstaterne, men EIT skal samtidig sikre, at det også tilfører fordele til de områder af EU, som ikke direkte deltager i VIF'erne. Det er derfor afgørende for EIT, at det aktivt fremmer udbredelsen af god praksis med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden.
	EIT og VIF'erne skal fungere som model for gennemførelse af videntrekanten i EU og bør i sidste ende vise sig som tjenesteydere for opbygningen af innovationskapaciteten i hele EU i udformningen og gennemførelsen af innovationspolitikker og strategier for intelligent specialisering.
I fremtiden skal EIT arbejde for at gøre VIF'ernes erfaringer forståelige og reproducerbare for at integrere dem i en kultur, der kan fungere som rollemodel i og uden for Europa. Ved at udpege, analysere og dele god praksis samt nye modeller for styring og finansiering fra VIF'erne søger EIT at sikre, at den viden, der skabes inden for EIT og dets VIF'er, udbredes og udnyttes til fordel for mennesker og institutioner, herunder dem, der ikke deltager direkte i VIF'erne.	I fremtiden skal EIT arbejde for at gøre VIF'ernes erfaringer forståelige og reproducerbare for at integrere dem i en kultur, der kan fungere som rollemodel i og uden for Europa. EIT vil under Horisont 2020 udvikle VIF-konceptet yderligere for at støtte udviklingen af den europæiske innovationskultur i alle medlemslande. Ved at udpege, analysere og dele god praksis samt nye modeller for styring og finansiering fra VIF'erne søger EIT at sikre, at den viden, der skabes inden for EIT og dets VIF'er, udbredes og udnyttes til fordel for borgerne – den brede offentlighed, private enheder og institutioner, herunder dem, der ikke deltager direkte i VIF'erne. Endvidere er det væsentligt, at EIT øger sin synlighed over for de medlemsstater, som endnu ikke deltager i VIF'erne, og primært de medlemsstater, der har mindre erfaring med disse former for joint ventures. Kriteriet om ekspertise og subsidiaritetsprincippet gælder altid.
EIT kan spille en afgørende rolle med hensyn til at samle de forskelligartede tilgange, der anvendes af VIF'erne, og gøre dem anvendelige inden for områder, hvor innovationskapaciteten er svag, og som ellers ikke kunne drage nytte af EIT's erfaringer. Sådanne udadrettede aktiviteter sikrer, at EIT's erfaringer bruges til at fremme udviklingen af innovationskapacitet på disse områder. Disse aktiviteter kan give stærke resultater, idet de er baseret på VIF'ernes arbejde.	EIT kan spille en afgørende rolle med hensyn til at samle de forskelligartede tilgange, der anvendes af VIF'erne, og gøre dem anvendelige inden for tematiske områder, hvor innovationskapaciteten er svag, og som ellers ikke kunne drage nytte af EIT's erfaringer. Sådanne udadrettede aktiviteter sikrer, at EIT's erfaringer bruges til at fremme udviklingen af innovationskapacitet på disse områder. Disse aktiviteter kan give stærke resultater, idet de er baseret på VIF'ernes arbejde. (I denne henseende er det væsentligt, at innovationskonceptet også gælder på akademiske områder, som kan skabe ideer og koncepter eller nye materielle beviser vedrørende Europas kulturelle fortid og nutid.)
	Som en foranstaltning til at støtte denne proces vil EIT udvikle en regional innovationsordning. Deltagere i denne regionale innovationsordning bør have ambitioner om og potentialet til at blive fuldgyldige medlemmer af et VIF og udvikle sig til økosystemer, der afspejler de vigtigste træk ved samhusningscentre. Deltagere i ordningen bør være strukturerede partnerskaber mellem erhvervslivet og uddannelses- og forskningsinstitutioner og have en klar tematisk forbindelse med eksisterende VIF'er og regionale innovationsplaner som f.eks. strategier for intelligent specialisering. VIF'erne vil opmuntre deltagerne i den regionale innovationsordning til at opnå ekspertise og lette samspillet med VIF'erne, således at VIF'erne kan få adgang til det uudnyttede potentiale i nye ekspertisecentre. Udpegelsen af egnede kandidater bør ske gennem et åbent og gennemsigtigt offentligt udbud, som forvaltes af de enkelte VIF'er med støtte fra EIT. Kandidater udvælges af VIF'erne ud fra deres forslag og høje potentiale for innovation, ved hjælp af demonstrationsanlæg, testarealer, teknologiparker, væksthuse osv. EIT's budget til formidlende og udadrettede aktiviteter kan anvendes således, at deltagerne får mulighed for at deltage i specifikke projekter, lære bedste praksis eller blive de første kunder til VIF-aktiverede teknologier, der letter adgangen til slutbrugerne. På denne måde kan de også tiltrække nystartede virksomheder fra VIF'erne som investering af risikovillig kapital. Efter de første to år kan deltagerne i den regionale innovationsordning finansieres via regionale og nationale finansieringskilder, strukturfondene som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). EIT vil gennem denne associeringsordning øge sin paneuropæiske effekt og relevans med det mål, at EIT udvikler mindst to deltagere i den regionale innovationsordning i perioden 2014-2020. I sin årlige rapport om virksomheden aflægger EIT regelmæssigt beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke resultater der er opnået med den regionale innovationsordning.
De vigtigste drivkræfter for læring på EIT-niveau kan være: innovationsdrevet forskning med henblik på etablering af nye virksomheder og nye forretningsmodeller, forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder og nye tilgange til deling af intellektuelle ejendomsrettigheder, iværksætterkultur og nye integrerede former for tværfaglig uddannelse samt innovative styrings- og finansieringsmodeller baseret på åben innovation eller inddragelse af offentlige myndigheder. Dette vil hjælpe EIT med at fungere som rollemodel og handle som "game shifter" i det europæiske innovationslandskab og blive en internationalt anerkendt innovationsinstitution.	De vigtigste drivkræfter for læring på EIT-niveau kan være: innovationsdrevet forskning med henblik på etablering af nye virksomheder og nye forretningsmodeller, herunder SMV'ers og offentlige institutioners mulighed for at deltage mere aktivt i innovation, iværksætterkultur og nye integrerede former for tværfaglig uddannelse samt innovative styrings- og finansieringsmodeller baseret på åben innovation eller inddragelse af offentlige myndigheder, især for at målrette forskningen på de prioriterede behov i samfundet. Dette vil hjælpe EIT med at fungere som rollemodel og handle som "game shifter" i det europæiske innovationslandskab og blive en internationalt anerkendt og anset innovationsinstitution i verdensklasse.
Fremme og tiltrækning af talent	Fremme og tiltrækning af talent
Mennesker med talent er hjertet i vellykket innovation. En af EIT's fornemmeste roller er at give mennesker med talent mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud og skabe miljøer, hvor de kan trives. Gennem VIF'erne skaber EIT sådanne miljøer, men skal supplere dem med strategier, der har til formål at tiltrække og inkludere de bedste talenter fra andre steder end VIF'erne.	Mennesker med talent er, når de modtager en passende uddannelse og bliver tilbudt at arbejde under inspirerende betingelser, hjertet i vellykket forskning og åbne over for innovation. En af EIT's fornemmeste roller er at give mennesker med talent mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud og skabe miljøer, hvor de kan trives. Gennem VIF'erne skaber EIT sådanne miljøer, men skal supplere dem med strategier, der har til formål at tiltrække og inkludere de bedste talenter fra andre steder end VIF'erne.
EIT vil derfor indføre en særlig personrettet ordning, der sikrer, at talent – studerende, forskere, undervisere og iværksættere på alle karrieretrin – uden for samhusningscentrene får fuld adgang til initiativet. En sådan ordning giver ikke kun de bedste talenter uden for VIF'erne mulighed for at få gavn af innovationsmiljøerne i samhusningscentrene, men giver dem også incitament til at udnytte den erhvervede viden og knowhow på områder uden for VIF'erne. Typisk kan EIT-fonden spille en betydelig rolle på dette område.	EIT vil derfor via den regionale innovationsordning indføre en ordning, der sikrer, at talent – studerende, forskere, undervisere og iværksættere på alle karrieretrin – uden for samhusningscentrene får fuld adgang til initiativet. En sådan ordning giver ikke kun de bedste talenter uden for VIF'erne mulighed for at få gavn af innovationsmiljøerne i samhusningscentrene, men giver dem også incitament til at udnytte den erhvervede viden og knowhow på områder uden for VIF'erne. Typisk kan EIT-fonden spille en betydelig rolle på dette område.
EIT spiller endvidere en vigtig rolle med hensyn til at tiltrække mennesker med talent fra lande uden for EU. Ved at skabe et stærkt varemærke og indgå i strategiske forbindelser med centrale partnere fra hele verden kan EIT styrke den tiltrækningskraft, som partnerne kan udøve inden for VIF'erne. I tæt samarbejde med VIF'erne skal EIT udvikle en stærk international strategi, som udpeger og etablerer kontakt med relevante og potentielle partnere. I den sammenhæng bør EIT og dets VIF'er fuldt ud udnytte de eksisterende EU-initiativer på området, som f.eks. Erasmus for Alle-programmet og Marie Curie-aktionerne. Desuden kan EIT fremme deling af viden, mentorarrangementer og netværksdannelse ved at tilskynde til oprettelsen af et netværk af tidligere EIT-studerende.	EIT spiller endvidere en vigtig rolle i det internationale samarbejde inden for viden og innovation. Ved at skabe et stærkt varemærke og indgå i strategiske forbindelser med centrale partnere fra hele verden kan EIT styrke den tiltrækningskraft, som partnerne kan udøve inden for VIF'erne, eller andre aktiviteter eller aktionsområder. I tæt samarbejde med VIF'erne skal EIT udvikle en stærk international strategi, som udpeger og etablerer kontakt med relevante og potentielle partnere. I den sammenhæng bør EIT og dets VIF'er fuldt ud udnytte de eksisterende EU-initiativer på området, som f.eks. EU's forsknings-, uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsprogrammer, herunder Erasmus for Alle-programmet og Marie Skłodowska-Curie-aktionerne og andre mobilitetsinitiativer inden for det europæiske forskningsområde. Desuden kan EIT fremme deling af viden, mentorarrangementer og netværksdannelse ved at tilskynde til oprettelsen af bl.a. et netværk af tidligere EIT-studerende.
	EIT og VIF'erne opfordres til at udvikle uddannelsesmæssige synergier med EU's og medlemsstaternes politik med henblik på at understøtte den fremtidige tilgængelighed af den nødvendige menneskelige kapital, der er afgørende for at opfylde Europas vej mod lederskab inden for videnskab, teknologi og innovation. I dette øjemed bør uddannelse inden for videnskab, teknologi, ingeniørfag og matematik fremmes, og der bør skabes iværksættervejledning, praktikpladser og stipendier til unge europæere og de bedste gymnasieelever og universitetsstuderende.
	For at forbedre leveringen af EIT's resultater bør de aktiviteter, der udføres af VIF'erne, have en målbar effekt på skabelsen af bæredygtige innovative nystartede virksomheder og spin-offs, bl.a. ved hjælp af støtte til netværks- og iværksætteraktiviteter blandt modtagerne af EIT-grader og -uddannelse.
EIT vil supplere sin indsats for at fremme mennesker med talent og fremragende idéer med andre foranstaltninger, som f.eks. tilrettelæggelse af konkurrencer om idéer eller uddeling af priser, enten på eget initiativ eller i samarbejde med førende partnere i verden.	EIT vil supplere sin indsats for at fremme mennesker med talent og fremragende idéer med andre foranstaltninger, som f.eks. tilrettelæggelse af konkurrencer om idéer eller uddeling af priser, enten på eget initiativ eller i samarbejde med førende partnere i verden.
	EIT og VIF'erne kan udnytte master- eller ph.d.-studiernes videnskabelige resultater og anvendelserne heraf samt de resultater, der er opnået i forbindelse hermed, og de kan offentliggøres på passende vis for at bidrage til en international og akademisk dialog.
EIT vil	EIT vil
– i tæt samarbejde med VIF'erne oprette en ordning ("EIT-fellows"), som giver mennesker med særligt talent i og uden for EU mulighed for at deltage i aktiviteterne på VIF'ernes samhusningscentre i en begrænset periode til gavn for både deltagerne og VIF'et	– i tæt samarbejde med VIF'erne oprette en regional innovationsordning, som giver en bred vifte af studerende, forskere, akademikere, lærere og iværksættere fra alle studieområder og erhvervslivet i hele Unionen, som for øjeblikket ikke deltager i eksisterende VIF'er, mennesker med særligt talent i og uden for Unionen mulighed for at deltage i aktiviteterne på VIF'ernes samhusningscentre i en periode til gavn for både deltagerne og VIF'et, og som mere generelt bidrager til at øge kendskabet til VIF'ernes aktiviteter og EIT's synlighed
	– i tæt samarbejde med VIF'erne oprette en ordning for sammenslutning af såkaldte tilknyttede samhusningscentre i lande, der ikke er vært for noget samhusningscenter. Disse vil hovedsagelig støtte VIF'ernes innovationsaktiviteter gennem deres høje potentiale for innovation og adgang til første kunder og slutbrugere af VIF-aktiverede teknologier ved hjælp af demonstrationsanlæg, testarealer, mv.
	– oprette en platform til fremme af ekspertise, samarbejde og fælles projekter for universiteter i hele Unionen
– oprette/tilpasse et webbaseret værktøj, der kan udgøre en platform for videndeling og netværkssamarbejde omkring EIT	– oprette/tilpasse et webbaseret værktøj, der kan udgøre en platform for videndeling og netværkssamarbejde omkring EIT, og som giver nem adgang til oplysninger om igangværende arbejde og resultaterne af afsluttet forskning. Dette værktøj skal anvendes til at tilskynde studerende, forskere, akademikere, lærere og iværksættere, der i øjeblikket ikke deltager i eksisterende VIF'er, til at lære om og af det nuværende arbejde, der udføres af eksisterende VIF'er, og planerne for VIF'ernes fremtidige bølger
– opbygge og understøtte et funktionelt og stærkt netværk af tidligere studerende fra EIT-/VIF-uddannelsesaktiviteter ("EIT alumni")	– opbygge og understøtte et funktionelt og stærkt netværk af tidligere studerende fra EIT-/VIF-uddannelsesaktiviteter ("EIT alumni")
– stille erfaringer fra VIF'erne systematisk til rådighed for det bredere innovationsfællesskab i og uden for EU. Dette kan omfatte udvikling af en database med gratis kursusmateriale fra EIT's og VIF'ernes uddannelsesaktiviteter.	– stille erfaringer fra VIF'erne systematisk til rådighed for det bredere innovationsfællesskab i og uden for EU. Dette kan omfatte udvikling af en database med gratis kursusmateriale fra EIT's og VIF'ernes uddannelsesaktiviteter, der er tilgængelig for alle, dvs. universiteter og højere uddannelsesinstitutioner i hele Unionen
	– sikre en stærk deltagelse af den private sektor, navnlig SMV'er, i videntrekanten.
Ændringsforslag  43 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.3 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
VIF'erne udgør et ideelt testcenter for nye tilgange til finansiering og forvaltning af innovation. Med udgangspunkt i VIF'ernes eksperimentering og erfaringer vil EIT udforme en forenklingsdagsorden inden for centrale områder, som f.eks. kontraktlige aftaler, forenklet rapportering, engangsbeløb og enhedstakster.	VIF'erne udgør et ideelt testcenter for nye tilgange til finansiering og forvaltning af innovation. Etableringen af innovationspriser, der er forbundet med specifikke licensordninger, kan accelerere forskning i områder af afgørende samfundsmæssig betydning med henblik på med kort varsel at opnå præcise videnskabelige og tekniske svar. Med udgangspunkt i VIF'ernes eksperimentering og erfaringer vil EIT udforme en forenklingsdagsorden inden for centrale områder, som f.eks. kontraktlige aftaler, forenklet rapportering, engangsbeløb og enhedstakster for at reducere den administrative byrde for VIF'erne.
Ændringsforslag  44 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.3 – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen har styrket sine bestræbelser ved at støtte EIT i etableringen af et solidt og resultatorienteret overvågningssystem. Dette overvågningssystem vil sikre fuld ansvarlighed for EIT og VIF'er, produkternes kvalitet, bidraget til de prioriterede områder i Horisont 2020, samtidig med at der gives mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i VIF'ernes forretningsdynamik. Det vil gøre det muligt for EIT at udvikle en god kapacitet til indsamling og analyse af input fra VIF'erne, at måle VIF'ernes resultater i forhold til deres egne mål og benchmarke EIT og VIF'er i forhold til bedste praksis på globalt plan. Systemet vil blive udformet fleksibelt og om nødvendigt justeret for at tage hensyn til udviklingen af EIT og VIF'er og den voksende vifte af aktiviteter. I overensstemmelse med anbefalingerne i den uafhængige eksterne evaluering og de overordnede overvågningsbestemmelser under Horisont 2020, har Kommissionen i samarbejde med EIT og VIF'er foreslået etableringen af et resultatorienteret præstationsovervågningssystem for EIT, der er rettet mod fire aktivitetsniveauer:	Kommissionen har styrket sine bestræbelser ved at støtte EIT i etableringen af et solidt og resultatorienteret overvågningssystem. Dette overvågningssystem vil sikre fuld ansvarlighed for EIT og VIF'er, produkternes kvalitet, bidraget til de prioriterede områder i Horisont 2020, samtidig med at der gives mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i VIF'ernes forsknings- og forretningsdynamik og åbenhed over for nye idéer og partnere. Det vil gøre det muligt for EIT at udvikle en god kapacitet til indsamling og analyse af input fra VIF'erne, at måle VIF'ernes resultater i forhold til deres egne mål og benchmarke EIT og VIF'er i forhold til bedste praksis på globalt plan. Systemet vil blive udformet fleksibelt og om nødvendigt justeret for at tage hensyn til udviklingen af EIT og VIF'er og den voksende vifte af aktiviteter. I overensstemmelse med anbefalingerne i den uafhængige eksterne evaluering og de overordnede overvågningsbestemmelser under Horisont 2020, har Kommissionen i samarbejde med EIT og VIF'er foreslået etableringen af et resultatorienteret præstationsovervågningssystem for EIT, der er rettet mod fire aktivitetsniveauer:
– Horisont 2020-niveau: regelmæssig overvågning af EIT's og VIF'ernes bidrag til opfyldelse af målene i Horisont 2020	– Horisont 2020-niveau: regelmæssig overvågning af EIT's og VIF'ernes bidrag til opfyldelse af målene i Horisont 2020
– EIT-niveau: vurdering af EIT's præstation som et effektivt EU-organ; dette vil blive målt med hensyn til støtte, der ydes til VIF'erne, intensiteten og rækkevidden af dets udadrettede, formidlende og internationale aktiviteter samt dets evne til at skabe forenklede procedurer	– EIT-niveau: vurdering af EIT's præstation som et effektivt EU-organ; dette vil blive målt med hensyn til støtte, der ydes til VIF'erne, intensiteten og rækkevidden af dets udadrettede, formidlende og internationale aktiviteter samt dets evne til at skabe forenklede procedurer og med hensyn til fremme af oprettelse af ekspertisecentre som et middel til at udvide forskning og innovation i hele Unionen
– På tværs af VIF'erne: overvågning af VIF'ernes bidrag til opfyldelse af EIT's strategiske mål som angivet i særligt instrument til dette formål, f.eks. et EIT-scoreboard	– På tværs af VIF'erne: overvågning af VIF'ernes bidrag til opfyldelse af EIT's strategiske mål som angivet i et særligt instrument til dette formål, f.eks. et EIT-scoreboard, og til fremme af tværfaglig forskning som et middel til at styrke og fastholde oprettelsen af nye forsknings- og innovationsområder
– Individuelt VIF-niveau: overvågning af de individuelle VIF'ers præstationer på grundlag af individuelle mål og nøgleresultatindikatorer (KPI'er) som fastlagt i de individuelle VIF-forretningsplaner. VIF'erne har forskellige forretningsmodeller og markeder og derfor forskellige industrielle KPI'er, som er af central betydning for en vellykket ledelse af de enkelte VIF'er.	– Individuelt VIF-niveau: overvågning af de individuelle VIF'ers præstationer på grundlag af individuelle mål og nøgleresultatindikatorer (KPI'er) som fastlagt i de individuelle VIF-forretningsplaner. VIF'erne har forskellige forretningsmodeller og markeder og derfor forskellige industrielle KPI'er, som er af central betydning for en vellykket ledelse af de enkelte VIF'er. Endvidere skal oprettelsen af samhusningscentre som et middel til at udvide deres aktiviteter og fremme ideen om samarbejde på lokalt, regionalt eller nationalt plan som et bidrag til EIT's virkefelter fremmes.
Ændringsforslag  45 Forslag til afgørelse Bilag – del 2 – punkt 2.3 – afsnit 6 – led 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– I samarbejde med Kommissionen og VIF'erne etablere et omfattende system til overvågning af: EIT's bidrag til Horisont 2020; EIT's indvirkning gennem egne aktiviteter og VIF-aktiviteter; og VIF-resultater. EIT vil rapportere om alle sine overvågningsaktiviteter i den årlige aktivitetsrapport.	– I samarbejde med Kommissionen og VIF'erne etablere et omfattende system til overvågning af: EIT's bidrag til Horisont 2020; EIT's indvirkning gennem egne aktiviteter og VIF-aktiviteter; og VIF-resultater. EIT vil rapportere om alle sine overvågningsaktiviteter i sin årlige aktivitetsrapport, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændringsforslag  46 Forslag til afgørelse Bilag – del 3 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT's styringsmodel har vist sin generelle værdi. Erfaringerne fra den første periode viser dog, at der kan gøres en større indsats for forbedre effektiviteten af EIT's beslutningstagnings- og gennemførelsesmekanismer. Forbindelsen mellem EIT's bestyrelse, der er ansvarlig for strategiske beslutninger, og EIT-hovedkvarteret, der er ansvarlig for gemmeførelse, skal defineres tydeligere og strømlines. EIT's hovedkvarter skal definere de kritiske områder, hvor EIT skal støtte VIF'erne, så der opnås en passende balance mellem støtte- og overvågningsfunktioner. Endelig skal bestyrelsen være bedre til at sikre, at strategiske beslutninger i tilstrækkelig grad baseres på erfaringerne fra VIF'erne og innovationsverdenen som sådan.	EIT's styringsmodel har vist sin generelle værdi. Erfaringerne fra den første periode viser dog, at der kan gøres en større indsats for at forbedre effektiviteten af EIT's beslutningstagnings- og gennemførelsesmekanismer. Forbindelsen mellem EIT's bestyrelse, der er ansvarlig for strategiske beslutninger, og EIT-hovedkvarteret, der er ansvarlig for gemmeførelse, skal defineres tydeligere og strømlines. EIT's hovedkvarter skal definere de kritiske områder, hvor EIT skal støtte VIF'erne, så der opnås en passende balance mellem støtte- og overvågningsfunktioner. Endelig skal bestyrelsen være bedre til at sikre, at strategiske beslutninger i tilstrækkelig grad baseres på erfaringerne fra VIF'erne og innovationsverdenen som sådan. Det strategiske mål for EIT er at blive mere end summen af dets dele, hvorfor EIT bør forestå samordning og samarbejde på tværs af VIF'erne med henblik på at tilsikre synergier og skabelse af merværdi fra VIF'erne og de mange partnere inden for EIT-økosystemet.
Ændringsforslag  47 Forslag til forordning Bilag – del 3 – punkt 3.1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Afgørende faktorer i denne henseende er bestyrelsens størrelse, sammensætning og procedurer. Princippet om uafhængige medlemmer kombineret med et begrænset antal valgte medlemmer, der repræsenterer VIF'erne, har vist sin værdi og gør det muligt at samle ekspertise fra hele videntrekanten. Den indledende model med 18 valgte medlemmer plus senere fire yderligere VIF-repræsentanter har dog vist sine begrænsninger. En mindre bestyrelse vil føre til en mere effektiv beslutningsproces og mindske de administrative omkostninger. Endelig kan effektiviteten forbedres ved, at EIT-bestyrelsen fornyer sit fokus på sin kernerolle, nemlig at udstikke strategiske retningslinjer. Sammenhængen med andre EU-initiativer styrkes desuden yderligere via fornyet høring af Kommissionen om EIT's treårige arbejdsprogram. Oplysninger om EIT og VIF'er fra EIT's treårige arbejdsprogram vil gøre det muligt at vurdere og sikre komplementariteten med de andre dele af Horisont 2020 og andre EU-politikker og -instrumenter. Alle disse ændringer er blevet indarbejdet i den ændrede EIT-forordning, der ledsager SID.	Afgørende faktorer i denne henseende er bestyrelsens størrelse, sammensætning og procedurer. Princippet om uafhængige medlemmer kombineret med et begrænset antal valgte medlemmer, der repræsenterer VIF'erne, har vist sin værdi og gør det muligt at samle ekspertise fra hele videntrekanten. Der bør inden for bestyrelsen være en god balance mellem medlemmerne af de berørte parter i innovationsprocessen, erhvervslivet, staten og videnskaben. Den indledende model med 18 valgte medlemmer plus senere fire yderligere VIF-repræsentanter har dog vist sine begrænsninger. En mindre bestyrelse vil føre til en mere effektiv beslutningsproces og mindske de administrative omkostninger. Endelig kan effektiviteten forbedres ved, at EIT-bestyrelsen fornyer sit fokus på sin kernerolle, nemlig at udstikke strategiske retningslinjer. Sammenhængen med andre EU-initiativer styrkes desuden yderligere via fornyet høring af Kommissionen om EIT's treårige arbejdsprogram. Med henblik herpå kunne et udvalg af akademiske eksperter, der skal stille værdifuld bistand og rådgivning til rådighed for bestyrelsen, være mere end nyttigt for så vidt angår spørgsmål, der hovedsageligt har at gøre med VIF'ernes akademiske strategi og uddannelsesmæssige metoder, og VIF'ernes rolle vil være at føre tilsyn med programmernes indhold, deres kvalitetskriterier og deres samfundsmæssige og kulturelle aspekter. Oplysninger om EIT og VIF'er fra EIT's treårige arbejdsprogram vil gøre det muligt at vurdere og sikre komplementariteten med de andre dele af Horisont 2020 og andre EU-politikker og -instrumenter. Alle disse ændringer er blevet indarbejdet i den ændrede EIT-forordning, der ledsager SID.
Ændringsforslag  48 Forslag til afgørelse Bilag – del 3 – punkt 3.1 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT-bestyrelsens beslutninger gennemføres af EIT's hovedkvarter under ledelse af den administrerende direktør, der er ansvarlig for EIT's aktioner. I den forbindelse afspejler hovedkvarteret EIT's og VIF'ernes resultatorienterede karakter og er drivkraften bag forenklingen af procedurerne. Samtidig udvikler EIT's hovedkvarter kapaciteten til systematisk at udnytte erfaringerne fra VIF'erne og stille disse resultater til rådighed for det bredere innovationsfællesskab. Med tiden vil EIT's hovedkvarter udvikle sig til en ressourcerig database over god praksis og en reel videnpartner for beslutningstagerne.	EIT-bestyrelsens beslutninger gennemføres af EIT's hovedkvarter under ledelse af den administrerende direktør, der er ansvarlig over for Kommissionen, Parlamentet og Rådet for EIT's aktioner. I den forbindelse afspejler hovedkvarteret EIT's og VIF'ernes resultatorienterede karakter og er drivkraften bag forenklingen af procedurerne. Samtidig udvikler EIT's hovedkvarter kapaciteten til systematisk at udnytte erfaringerne fra VIF'erne og stille disse resultater til rådighed for det bredere innovationsfællesskab. Med tiden vil EIT's hovedkvarter udvikle sig til en ressourcerig database over god praksis og en reel videnpartner for beslutningstagerne.
Ændringsforslag  49 Forslag til afgørelse Bilag – del 3 – punkt 3.2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Samspillet mellem EIT og VIF'erne skaber ikke kun rammen for VIF'ernes vellykkede aktiviteter, men er også kernen i den gensidige læringsproces, der sætter EIT i stand til at spille sin rolle som testcenter for nye innovationsmodeller. For at sikre VIF'erne de rigtige rammebetingelser skal EIT give klare og sammenhængende retningslinjer i alle processens faser, uden at disse bliver overdrevent forskriftsmæssige. Samspillet mellem EIT's hovedkvarter og VIF'erne skal være systematisk og baseret på tillid for at sikre maksimal effektivitet. Både de kontraktlige forhold mellem EIT og VIF'erne og de organisatoriske rammer på EIT's hovedkvarter skal bidrage til dette.	Samspillet mellem EIT og VIF'erne skaber ikke kun rammen for VIF'ernes vellykkede aktiviteter, men er også kernen i den gensidige læringsproces, der sætter EIT i stand til at spille sin rolle som testcenter for nye innovationsmodeller. For at sikre VIF'erne de rigtige rammebetingelser skal EIT give klare og sammenhængende retningslinjer i alle processens faser, uden at disse bliver overdrevent forskriftsmæssige. Disse retningslinjer kunne navnlig omfatte forvaltning af VIF'er og samarbejde med deres partnere. Samspillet mellem EIT's hovedkvarter og VIF'erne skal være systematisk, regelmæssigt, klart og gennemsigtigt og baseret på tillid for at sikre maksimal effektivitet. Både de kontraktlige forhold mellem EIT og VIF'erne og de organisatoriske rammer på EIT's hovedkvarter skal bidrage til dette.
Ændringsforslag  50 Forslag til afgørelse Bilag – del 3 – punkt 3.2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT's hovedkvarter vil bevæge sig væk fra rollen som ren administrator og vil optimere sine operationelle funktioner med det formål at styre VIF'erne i retningen mod maksimale præstationer og gøre gode resultater alment tilgængelige. Der kan opnås effektivitetsfordele ved at tilbyde en række centraliserede tjenester og funktioner i stedet for at tilbyde dem på VIF-niveau. Alle VIF'er arbejder med specifikke temaer, men nogle elementer er af tværgående karakter, og netop her kan EIT tilbyde håndgribelig merværdi. Med sådanne funktioner som videnudbyder kan EIT's hovedkvarter udvikle sig til en informationsformidler og ressourcerig partner, f.eks. i forbindelse med fremme af udveksling og gensidig læring mellem VIF'er, fremme af forbindelser med EU-institutionerne og andre nøgleorganisationer, som f.eks. OECD, eller i forbindelse med specifikke tværgående problemstillinger, f.eks. rådgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologi og videnoverførsel, benchmarking i forhold til international bedste praksis eller gennemførelse af fremsynsanalyser med henblik på at kortlægge den fremtidige retning for EIT og VIF'erne. EIT og VIF'erne skal sammen beslutte, hvor disse opgaver løses mest effektivt. I den henseende er det afgørende, at EIT og VIF'erne etablerer levedygtige mekanismer til systematisk samarbejde om tværgående spørgsmål.	EIT's hovedkvarter vil bevæge sig væk fra rollen som ren administrator og vil optimere sine operationelle funktioner med det formål at styre VIF'erne i retningen mod maksimale præstationer og gøre gode resultater alment tilgængelige. Der kan opnås effektivitetsfordele ved at tilbyde en række centraliserede tjenester og funktioner i stedet for at tilbyde dem på VIF-niveau. Alle VIF'er arbejder med specifikke temaer, men nogle elementer og udfordringer er af tværgående karakter, og netop her kan EIT tilbyde håndgribelig merværdi. Med sådanne funktioner som videnudbyder kan EIT's hovedkvarter udvikle sig til en informationsformidler og ressourcerig partner, f.eks. i forbindelse med fremme af samhusning og udveksling og gensidig læring mellem VIF'er, fremme af udveksling af viden mellem VIF'er og universitetsnetværk, regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber, mindre VIF'er og andre forskningsaktiviteter, som udøves med EIT-finansiering, fremme af forbindelser med EU-institutionerne og andre nøgleorganisationer, som f.eks. OECD, eller i forbindelse med specifikke tværgående problemstillinger, f.eks. rådgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologi og videnoverførsel, benchmarking i forhold til international bedste praksis eller gennemførelse af fremsynsanalyser med henblik på at kortlægge den fremtidige retning for EIT og VIF'erne. EIT og VIF'erne skal sammen beslutte, hvor disse opgaver løses mest effektivt. I den henseende er det afgørende, at EIT og VIF'erne etablerer levedygtige mekanismer til systematisk samarbejde om tværgående spørgsmål.
Ændringsforslag  51 Forslag til afgørelse Bilag – del 3 – punkt 3.2 – afsnit 3 – led 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	– give retningslinjer for forvaltning af VIF'er og samarbejde med deres partnere
Ændringsforslag  52 Forslag til afgørelse Bilag – del 3 – punkt 3.3 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	EIT vil også udvikle en kommunikationskampagne for universiteterne, de lokale myndigheder og de nationale parlamenter med henblik på at give den bedst mulige information til interessenter i innovationskæden, hvilket er i alle parters interesse. Denne kommunikationskampagne vil fremhæve EU's indsats gennem EIT.
Ændringsforslag  53 Forslag til afgørelse Bilag – del 3 – punkt 3.3 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Endvidere vil aktiv høring af andre EU-institutioner, især de relevante tjenestegrene i Kommissionen, tidligt i processen hjælpe med at maksimere synergivirkningerne og den gensidige læring fra andre EU-initiativer.	Endvidere vil aktiv høring af andre EU-institutioner tidligt i processen hjælpe med at maksimere synergivirkningerne og den gensidige læring fra andre EU-initiativer. EIT vil indgå i en løbende dialog med Europa-Parlamentet og med Kommissionens relevante tjenestegrene.
Ændringsforslag  54 Forslag til afgørelse Bilag – del 4 – punkt 4.1 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT har udformet en original finansieringsmodel, som er baseret på eksisterende ekspertiseorganisationers fælles styrker og ressourcer. EIT's finansiering fungerer som katalysator for at udnytte og samle supplerende finansielle ressourcer fra et bredt spektrum af offentlige og private partnere. På det grundlag yder EIT i gennemsnit op til 25 % af VIF'ernes samlede midler, mens den resterende andel på mindst 75 % skal komme fra andre kilder end EIT. Dette omfatter VIF-partnernes egne indtægter og ressourcer, men også offentlig finansiering på nationalt plan, regionalt plan og EU-plan, især strukturfondene – nuværende og fremtidige – og rammeprogrammet for forskning og innovation. I sidstnævnte tilfælde ansøger VIF'erne (eller nogle af deres partnere) om finansiering i henhold reglerne for de forskellige programmer og på lige fod med andre ansøgninger. Bidraget fra VIF-partnere er ikke et klassisk krav om medfinansiering af tilskud, men ydes som en forudsætning for et minimumsniveau af deltagelse for eksisterende organisationer og deres finansielle forpligtelse over for VIF'et. Denne bottom-up-tilgang garanterer et stærkt engagement fra VIF-partnernes side, skaber incitament til investering og stimulerer strukturel og organisatorisk forandring i og uden for VIF-partnerne. Erfaringerne fra de første VIF'er viser, at industrien er finansielt involveret i gennemførelsen af VIF'ernes forretningsplaner, og at industripartnernes andel i VIF-budgettet er på mellem 20 og 30 % af en VIF's årsbudget. Desuden har VIF'er formået at opnå og samle national finansiering, som der ellers ikke ville have været adgang til (f.eks. har den tyske regering besluttet at overdrage ledelsen af uddannelsesinitiativet "Software Campus" til ICT Labs med et budget på 50 mio. EUR over en periode på 5 år, der kommer fra både offentlige og private kilder).	EIT har udformet en original finansieringsmodel, som er baseret på eksisterende ekspertiseorganisationers fælles styrker og ressourcer. EIT's finansiering fungerer som katalysator for at udnytte og samle supplerende finansielle ressourcer fra et bredt spektrum af offentlige og private partnere. På det grundlag yder EIT i gennemsnit op til 25 % af VIF'ernes samlede midler, mens den resterende andel på mindst 75 % skal komme fra andre kilder end EIT. Dette omfatter VIF-partnernes egne indtægter og ressourcer, men også offentlig finansiering på nationalt plan, regionalt plan og EU-plan, især strukturfondene – nuværende og fremtidige – og rammeprogrammet for forskning og innovation. I sidstnævnte tilfælde ansøger VIF'erne (eller nogle af deres partnere) om finansiering i henhold reglerne for de forskellige programmer og på lige fod med andre ansøgninger. Bidraget fra VIF-partnere er ikke et klassisk krav om medfinansiering af tilskud, men ydes som en forudsætning for et minimumsniveau af deltagelse for eksisterende organisationer og deres finansielle forpligtelse over for VIF'et. Denne bottom-up-tilgang garanterer et stærkt engagement fra VIF-partnernes side, skaber incitament til investering og stimulerer strukturel og organisatorisk forandring i og uden for VIF-partnerne. Men en top-down konstruktion bør ikke udelukkes, især i forskningsinitiativer, der allerede er baseret på en sådan konstruktion. Erfaringerne fra de første VIF'er viser, at industrien er finansielt involveret i gennemførelsen af VIF'ernes forretningsplaner, og at industripartnernes andel i VIF-budgettet er på mellem 20 og 30 % af en VIF's årsbudget. Desuden har VIF'er formået at opnå og samle national finansiering, som der ellers ikke ville have været adgang til (f.eks. har den tyske regering besluttet at overdrage ledelsen af uddannelsesinitiativet "Software Campus" til ICT Labs med et budget på 50 mio. EUR over en periode på 5 år, der kommer fra både offentlige og private kilder).
Begrundelse
Strategiske top-down-konstruktioner bør ikke udelukkes i tilfælde af forskningsinitiativer med det samlende formål at udvikle det 21. århundredes forsøgsmetoder uden brug af dyr og især inden for forskningsinitiativer, der allerede er baseret på en sådan konstruktion.
Ændringsforslag  55 Forslag til afgørelse Bilag – del 4 – punkt 4.1 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
VIF'er gennemgår forskellige udviklingsfaser med forskellige karakteristika med hensyn til deres samlede budgetter, inden de når op på marchhastighed. Et VIF's absorptionskapacitet er forholdsvis begrænset i begyndelsen, men udvikles betydeligt i de efterfølgende år.	VIF'er gennemgår forskellige udviklingsfaser med forskellige karakteristika med hensyn til deres samlede budgetter, inden de når op på marchhastighed. Et VIF's absorptionskapacitet er forholdsvis begrænset i begyndelsen, men udvikles betydeligt i de efterfølgende år. Dog kan aktivitetssektorer være meget forskellige fra hinanden og kræve en anden tilgang. Nogle VIF'er bliver meget store og har store finansielle behov, hvorimod andre forbliver små og har brug for mindre finansiering. EIT bør derfor anlægge en skræddersyet tilgang til VIF'erne og deres specifikke finansieringsbehov.
Ændringsforslag  56 Forslag til afgørelse Bilag – del 4 – punkt 4.2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT's budgetbehov i perioden 2014-2020 er på 3,1 mia. EUR og bygger på tre hovedbestanddele: de nødvendige udgifter til konsolidering af de eksisterende tre VIF'er, gradvis udvikling hen imod nye VIF'er i henholdsvis 2014 og 2018, formidling, udadrettede aktiviteter og administrative udgifter.	EIT's budget i perioden 2014-2020 er på 3,1 mia. EUR og bygger på tre hovedbestanddele: de nødvendige udgifter til konsolidering af de eksisterende tre VIF'er, gradvis udvikling hen imod nye VIF'er i henholdsvis 2014 og 2018, formidling, udadrettede aktiviteter og administrative udgifter.
Ændringsforslag  57 Forslag til afgørelse Bilag – del 4 – punkt 4.2 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Det projekterede EIT-budget for VIF'erne i perioden 2014-2020 udgør følgelig 2,9 mia. EUR (93,13 % af EIT's samlede budget for perioden 2014/2020). Gennem EIT's stærke løftestangsvirkning kan VIF'erne mobilisere 8,890 mia. EUR fra andre offentlige og private kilder.	Det projekterede EIT-budget for VIF'erne i perioden 2014-2020 udgør 2,9 mia. EUR (93,13 % af EIT's samlede budget for perioden 2014/2020). Gennem EIT's stærke løftestangsvirkning kan VIF'erne mobilisere 8,890 mia. EUR fra andre offentlige og private kilder.
(Under henvisning til ændringsforslag 31; PE489.613v01-00)
Ændringsforslag  58 Forslag til afgørelse Bilag – del 4 – punkt 4.2 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT vil også deltage i en række formidlende og udadrettede aktiviteter, som f.eks. EIT-fellowshipprogrammet, der i høj grad vil forbedre indvirkningen af dets aktiviteter i hele Europa. En række tværgående støtte- og overvågningstjenester vil desuden sikre merværdi og effektivitetsgevinster for VIF-aktiviteterne. Ved gennemførelsen og udviklingen af disse aktiviteter skal EIT følge en strategi, der er målrettet mod høj effektivitet, dvs. maksimal indvirkning opnået gennem letanvendelige mekanismer. Omkring 141,76 mio. EUR (4,4 %) af EIT-budgettet skal bruges på at gennemføre disse aktiviteter.	EIT vil også deltage i en række formidlende og udadrettede aktiviteter, som f.eks. EIT-fellowshipprogrammet, der i høj grad vil forbedre indvirkningen af dets aktiviteter i hele Europa. En række tværgående støtte- og overvågningstjenester vil desuden sikre merværdi og effektivitetsgevinster for VIF-aktiviteterne. Ved gennemførelsen og udviklingen af disse aktiviteter skal EIT følge en strategi, der er målrettet mod høj effektivitet, dvs. maksimal indvirkning opnået gennem letanvendelige mekanismer. 141,76 mio. EUR (4,4 %) af EIT-budgettet skal bruges på at gennemføre disse aktiviteter.
(Under henvisning til ændringsforslag 32; PE489.613v01-00)
Begrundelse
Budgettet for EIT's kerneaktiviteter ville være utilstrækkeligt, hvis en for stor del af EIT-budgettet skulle blive afsat til formidling, opsøgende og administrative udgifter.
Ændringsforslag  59 Forslag til afgørelse Bilag – del 4 – punkt 4.2 – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis EIT skal udvikle nye modeller for åben innovation og forenkling, skal dette afspejles i dets tilgang til forvaltning. EIT's hovedkvarter skal være en slank organisation, der benytter en strategisk tilgang til udnyttelse af ekspertise, når det er nødvendigt, men uden at skabe unødigt tunge og permanente strukturer. De administrative udgifter, dvs. udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift, må over tid ikke overstige 2,4 % af EIT's budget. En del af de administrative udgifter dækkes af værtslandet, Ungarn, idet det gratis stiller lokaler til rådighed indtil udgangen af 2030 og yder et årligt bidrag på 1,5 mio. EUR til personaleomkostningerne indtil udgangen af 2015. På dette grundlag vil de administrative udgifter derfor være på ca. 77 mio. EUR i perioden 2014-2020.	EIT skal udvikle nye modeller for åben innovation og forenkling. Dette skal afspejles i dets tilgang til forvaltning. EIT's hovedkvarter skal være en slank organisation, der benytter en strategisk tilgang til udnyttelse af ekspertise, når det er nødvendigt, men uden at skabe unødigt tunge og permanente strukturer. De administrative udgifter, dvs. udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift, må over tid ikke overstige 2,4 % af EIT's budget. En del af de administrative udgifter dækkes af værtslandet, Ungarn, idet det gratis stiller lokaler til rådighed indtil udgangen af 2030 og yder et årligt bidrag på 1,5 mio. EUR til personaleomkostningerne indtil udgangen af 2015. På dette grundlag vil de administrative udgifter derfor være på ca. 77 mio. EUR i perioden 2014-2020.
(Under henvisning til ændringsforslag 33, PE489.613v01-00)
Begrundelse
Aftalen mellem EIT og den ungarske regering blev undertegnet i 2010, REF nr.: 2010/CLXVI. En del af de administrative udgifter dækkes af værtslandet, Ungarn, idet det gratis stiller lokaler til rådighed indtil udgangen af 2030 og yder et årligt bidrag på 1,5 mio. EUR til personaleomkostningerne indtil udgangen af 2015.
Ændringsforslag  60 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 1 – del 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Et VIF for produktion med høj værditilvækst vil hjælpe med at gennemføre de prioriterede områder i Horisont 2020 med hensyn til avanceret produktion og forarbejdning og den specifikke målsætning om at omdanne de nuværende industrielle produktionsformer til mere videnintensive og bæredygtige produktions- og forarbejdningsteknologier med lav emission, der går på tværs af sektorer, med det formål at skabe innovative produkter, processer og tjenester.	(Vedrører ikke den danske tekst.)
(Dette ændringsforslag gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).
Begrundelse
(Vedrører ikke den danske tekst.)
Ændringsforslag  61 Forslag til afgørelse Bilag I – faktablad 1 – del II – punkt 2 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	miljøvenligt design
Ændringsforslag  62 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 2 – del 3 – punkt 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EU er fuldt engageret på dette område. Et VIF vil bidrage til at imødegå den samfundsmæssige udfordring, der er defineret i Horisont 2020: "Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og bioøkonomi". Det vil navnlig samarbejde med det foreslåede europæiske innovationspartnerskab om landbrugsproduktivitet og bæredygtighed. Sidstnævnte lægger vægt på at bygge bro mellem banebrydende forskning og praktisk innovation, mens et VIF navnlig vil sikre komplementaritet gennem uddannelse af nøgleaktører, som f.eks. iværksættere og forbrugere. Indsatsen skal også koordineres med det fælles programlægningsinitiativ "Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer", som samler den nationale forskningsindsats for at integrere foranstaltninger vedrørende tilpasning, afbødning og fødevaresikkerhed inden for landbrug, skovbrug og arealanvendelse. Den Europæiske Maritime Fond og Fiskerifond vil fremme fiskeriets og havbrugenes miljømæssige og sociale bæredygtighed, hvilket understreger behovet for teknisk udvikling i sammenhæng med nye iværksætterkompetencer inden for disse områder i tråd med forbrugernes adfærd, og dette indebærer synergimuligheder. Indsatsen kan ligeledes koordineres med det netop lancerede fælles programlægningsinitiativer "Healthy Food for a Healthy Life" og "Connecting Climate Research in Europe", de europæiske teknologiplatforme inden for tilknyttede områder (navnlig Food for Life-platformen) og adskillige projekter under det syvende rammeprogram for forskning. Ligeledes kan det samarbejde med markedsintroduktionsprojekter vedrørende økoinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor fødevarer og drikkevarer er et af de prioriterede områder. Sådanne erfaringer vil også blive videreført med Horisont 2020, nærmere bestemt i forbindelse med den samfundsmæssige udfordring klimaindsats og ressourceeffektivitet.	EU er fuldt engageret på dette område. Et VIF vil bidrage til at imødegå den samfundsmæssige udfordring, der er defineret i Horisont 2020: "Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, produktive have og oceaner og bioøkonomi". Det vil navnlig samarbejde med det foreslåede europæiske innovationspartnerskab om landbrugsproduktivitet og bæredygtighed. Sidstnævnte lægger vægt på at bygge bro mellem banebrydende forskning og praktisk innovation, mens et VIF navnlig vil sikre komplementaritet gennem uddannelse af nøgleaktører, som f.eks. iværksættere og forbrugere. Indsatsen skal også koordineres med det fælles programlægningsinitiativ "Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer", som samler den nationale forskningsindsats for at integrere foranstaltninger vedrørende tilpasning, afbødning og fødevaresikkerhed inden for landbrug, skovbrug og arealanvendelse. Den Europæiske Maritime Fond og Fiskerifond vil fremme fiskeriets og havbrugenes miljømæssige og sociale bæredygtighed, hvilket understreger behovet for teknisk udvikling i sammenhæng med nye iværksætterkompetencer inden for disse områder i tråd med forbrugernes adfærd, og dette indebærer synergimuligheder. Indsatsen kan ligeledes koordineres med det netop lancerede fælles programlægningsinitiativer "Healthy Food for a Healthy Life" og "Connecting Climate Research in Europe", de europæiske teknologiplatforme inden for tilknyttede områder (navnlig Food for Life-platformen) og adskillige projekter under det syvende rammeprogram for forskning. Ligeledes kan det samarbejde med markedsintroduktionsprojekter vedrørende økoinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor fødevarer og drikkevarer er et af de prioriterede områder. Sådanne erfaringer vil også blive videreført med Horisont 2020, nærmere bestemt i forbindelse med den samfundsmæssige udfordring klimaindsats og ressourceeffektivitet.
Ændringsforslag 63 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 2 – del 4 – punkt 1 – afsnit 7 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	– Det fremmer internationalt udviklingssamarbejde for at forbedre fødevareproduktionen og øge niveauet og kvaliteten af fødevare- og ernæringssektoren.
Ændringsforslag  64 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 3 – del 1 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I Horisont 2020 fastsættes det, at indsatsen mod disse udfordringer skal søge at sikre bedre sundhed, livskvalitet og generel velfærd for alle ved at støtte forsknings- og innovationsaktiviteter. Disse aktiviteter skal fokuseres på opretholdelse og fremme af sundhed gennem hele livet, forebyggelse af sygdom, forbedring af vores evne til at helbrede, behandle og kontrollere sygdomme og handicap, støtte til aktiv aldring og bidrag til at sikre en bæredygtig og effektiv plejesektor.	I Horisont 2020 fastsættes det, at indsatsen mod disse udfordringer skal søge at sikre bedre sundhed, livskvalitet og generel velfærd for alle ved at støtte forsknings- og innovationsaktiviteter. Disse aktiviteter skal fokuseres på opretholdelse og fremme af sundhed gennem hele livet, forebyggelse af sygdom, forbedring af vores evne til at helbrede, behandle og kontrollere sygdomme og handicap, støtte til aktiv aldring og bidrag til at sikre en bæredygtig og effektiv plejesektor. Desuden bør der lægges særlig vægt på lokale tjenester og tilpasning af byerne og deres faciliteter til en aldrende befolkning.
Ændringsforslag  65 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 3 – del 2 – afsnit 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Den aldrende befolkning bør være målet for mange projekter og politikker, såsom udvikling og forbedring af lokale serviceydelser og byernes tilpasning.
Ændringsforslag  66 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 1 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Det moderne samfund er fuldstændig afhængigt af adgangen til råstoffer. Adgang til råstoffer til en overkommelig pris er afgørende for en velfungerende EU-økonomi. Kombinationen af faldende begrænsede naturressourcer, en stadig voksende befolkning og et forbrugsniveau, der stiger dramatisk i udviklingsverdenen, stiller stadig større krav til jordens råstoffer og naturressourcer. Disse faktorer er nogle af de faktorer, der er ansvarlige for den forventede stigning i forbruget af naturressourcer i de næste årtier.	Det moderne samfund er fuldstændig afhængigt af adgangen til råstoffer. Adgang til råstoffer er afgørende for en velfungerende EU-økonomi. Kombinationen af faldende begrænsede naturressourcer, en stadig voksende befolkning og et forbrugsniveau, der stiger dramatisk i udviklingsverdenen, stiller stadig større krav til jordens råstoffer og naturressourcer. Disse faktorer er nogle af de faktorer, der er ansvarlige for den forventede stigning i forbruget af naturressourcer i de næste årtier.
Ændringsforslag  67 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Som fremhævet i Køreplan til en ressourceffektivt Europa og Horisont 2020 bør vi stræbe efter at sikre adgang til og rådighed over de råstoffer, der er nødvendige for europæisk økonomi og for vores velfærd, samtidig med at vi skaber en ressourceeffektiv økonomi der opfylder en voksende befolknings behov inden for planetens økologiske grænser.	Som fremhævet i Køreplan til en ressourceeffektivt Europa og Horisont 2020 bør vi stræbe efter at sikre adgang til, rådighed over og bæredygtig brug af de råstoffer, der er nødvendige for europæisk økonomi og for vores velfærd, samtidig med at vi skaber en ressourceeffektiv økonomi der opfylder en voksende befolknings behov inden for planetens økologiske grænser.
Ændringsforslag  68 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 2 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I kombination med andre EU-aktiviteter skal et VIF på dette område fokusere på fremme af et viden- og ekspertisecenter bestående af akademiske og tekniske eksperter, undervisere og forskere inden for bæredygtig minedrift i åbne miner, underjordiske miner og dybhavsminer, materialeforvaltning, genanvendelsesteknologier, materialesubstitution og geopolitisk handel med råstoffer. Det skal fungere som mægler og clearinginstitution for europæiske ekspertisecentre inden for disse relaterede emner og forvalte et forskningsprogram af strategisk betydning for EU's industri. Af denne grund og for at gøre effekten af disse aktioner så stor som mulig og undgå overlapning med andre EU-aktiviteter, herunder innovationspartnerskabet for råstoffer, vil VIF'et yde det nødvendige supplement inden for menneskelig kapital (dvs. uddannelse) til de innovative teknologiske pilotaktioner (f.eks. demonstrationsanlæg) for efterforskning til lands og vands, udvinding, forædling, indsamling og genanvendelse. Samtidig kan dette omfatte mål om at blive teknologipioner ved at oprette pilotordninger og demonstrere innovative processer og løsninger, der f.eks. involverer brug af økonomisk attraktive og bæredygtige alternative materialer af strategisk betydning for EU. Det kan udløse en udvidelse af de eksisterende markeder og oprettelse af nye, f.eks. inden for bæredygtig udvinding og forarbejdning, materialeforvaltning, genanvendelsesteknologier og materialesubstitution. Det vil være nødvendigt at vurdere indvirkningen og at udvikle innovative, omkostningseffektive tilpasninger og risikostyringsforanstaltninger for særligt følsomme habitater som f.eks. det arktiske område.	I kombination med andre EU-aktiviteter skal et VIF på dette område fokusere på fremme af et viden- og ekspertisecenter bestående af akademiske og tekniske eksperter, undervisere og forskere inden for bæredygtig minedrift i åbne miner, underjordiske miner og dybhavsminer, udvinding af råstoffer fra bymæssigt affald og affald deponeret på lossepladser, materialeforvaltning, genanvendelsesteknologier, materialesubstitution og åben handel med og global styring inden for råstoffer. Det skal fungere som mægler og clearinginstitution for europæiske ekspertisecentre inden for disse relaterede emner og forvalte et forskningsprogram af strategisk betydning for EU's industri. Af denne grund og for at gøre effekten af disse aktioner så stor som mulig og undgå overlapning med andre EU-aktiviteter, herunder innovationspartnerskabet for råstoffer, vil VIF'et yde det nødvendige supplement inden for menneskelig kapital (dvs. uddannelse) til de innovative teknologiske pilotaktioner (f.eks. demonstrationsanlæg) for efterforskning til lands og vands, udvinding, forædling, ressourceeffektivt brug, indsamling, genanvendelse og substitution. Samtidig kan dette omfatte mål om at blive teknologipioner ved at oprette pilotordninger og demonstrere innovative processer og løsninger, der f.eks. involverer brug af økonomisk attraktive og bæredygtige alternative materialer af strategisk betydning for EU. Det kan udløse en udvidelse af de eksisterende markeder og oprettelse af nye, f.eks. inden for bæredygtig udvinding og forarbejdning, ressourceeffektiv materialeforvaltning, genanvendelsesteknologier og materialesubstitution. Det vil være nødvendigt at vurdere indvirkningen og at udvikle innovative, omkostningseffektive tilpasninger og risikostyringsforanstaltninger for særligt følsomme habitater som f.eks. det arktiske område.
Ændringsforslag  69 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 3 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EU har udpeget dette indsatsområde som én af de store udfordringer. Et VIF vil bidrage til Horisont 2020, nemlig til at imødekomme den samfundsmæssige udfordring med hensyn til råstofforsyning og ressourceeffektivitet. Det vil bidrage til det foreslåede europæiske innovationspartnerskab om råstoffer. Det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer vil danne overordnede rammer, som vil støtte tilpasning og synergivirkninger mellem forsynings- og efterspørgselsdrevet forskning samt innovationsinstrumenter og -politikker. Dette vil omfatte teknologifokuserede aktiviteter, men også identificering af rammebetingelser og bedste praksis med hensyn til spørgsmål om politik, regler eller standardisering, som har betydning for innovation inden for en bestemt sektor eller med hensyn til en bestemt udfordring. Et VIF inden for dette område kan navnlig skabe komplementaritet ved at uddanne nøgleaktører, men også ved at tilvejebringe et struktureret net af deltagere. Det ville give et godt grundlag for støtte til andre innovationsrelaterede aktioner, som gennemføres inden for rammerne af det europæiske innovationspartnerskab, og hvor den menneskelige kapital er af absolut afgørende betydning. Det vil også være i en god position med hensyn til at hjælpe det europæiske innovationspartnerskab med at identificere de overordnede betingelser og bedste praksis, hvad angår politiske, lovgivningsmæssige eller standardiseringsmæssige spørgsmål, der har betydning for sektoren. Et VIF vil også bygge videre på og udnytte resultaterne af de mange forskningsprogrammer under det syvende rammeprogram vedrørende dette område, navnlig projekter, der er finansieret inden for de tematiske rammer for nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og nye produktionsteknologier og miljø.	EU har udpeget dette indsatsområde som én af de store udfordringer. Et VIF vil bidrage til Horisont 2020, nemlig til at imødekomme den samfundsmæssige udfordring med hensyn til bæredygtig råstofforsyning og ressourceeffektivitet. Det vil bidrage til det foreslåede europæiske innovationspartnerskab om råstoffer. Det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer vil danne overordnede rammer, som vil støtte tilpasning og synergivirkninger mellem forsynings- og efterspørgselsdrevet forskning samt innovationsinstrumenter og -politikker. Dette vil omfatte teknologifokuserede aktiviteter, men også identificering af rammebetingelser og bedste praksis med hensyn til spørgsmål om politik, regler eller standardisering, som har betydning for innovation inden for en bestemt sektor eller med hensyn til en bestemt udfordring. Et VIF inden for dette område kan navnlig skabe komplementaritet ved at uddanne nøgleaktører, men også ved at tilvejebringe et struktureret net af deltagere. Det ville give et godt grundlag for støtte til andre innovationsrelaterede aktioner, som gennemføres inden for rammerne af det europæiske innovationspartnerskab, og hvor den menneskelige kapital er af absolut afgørende betydning. Det vil også være i en god position med hensyn til at hjælpe det europæiske innovationspartnerskab med at identificere de overordnede betingelser og bedste praksis, hvad angår politiske, lovgivningsmæssige eller standardiseringsmæssige spørgsmål, der har betydning for sektoren. Et VIF vil også bygge videre på og udnytte resultaterne af de mange forskningsprogrammer under det syvende rammeprogram vedrørende dette område, navnlig projekter, der er finansieret inden for de tematiske rammer for nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og nye produktionsteknologier og miljø.
Ændringsforslag 70 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 3 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ligeledes kan det samarbejde med markedsintroduktionsprojekter vedrørende økoinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor materialegenanvendelse er et af de prioriterede områder. Sådanne erfaringer vil også blive videreført med Horisont 2020, nemlig i forbindelse med de samfundsmæssige udfordringer: klimaaktionen, ressourceeffektivitet og bæredygtig råstofforsyning.	Ligeledes kan det samarbejde med markedsintroduktionsprojekter vedrørende økoinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor materialegenanvendelse er et af de prioriterede områder. Sådanne erfaringer vil også blive videreført med Horisont 2020, nemlig i forbindelse med de samfundsmæssige udfordringer i form af klimaaktionen, ressourceeffektivitet og bæredygtig råstofforsyning, hvilket vil tilskynde til anvendelse af materialer, der sikrer, at kulturarven bedre kan modstå tidens gang.
Ændringsforslag  71 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 3 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Der skal ydermere søges synergier med det europæiske netværk for kompetencer inden for sjældne jordarter, der er oprettet med henblik på de kritiske råstoffer, der kaldes sjældne jordarter. Det internationale samarbejde på råstofområdet som f.eks. EU's, Japans og USA's F&U-trepartsaftale om kritiske råstoffer er også meget vigtigt ligesom arbejdet i Det Internationale Ressourcepanel og bør overvejes i dette VIF.
Ændringsforslag  72 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 3 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Et VIF på dette område kan fungere som et supplement til disse aktiviteter, idet det kan fokusere på tværfaglige aktiviteter inden for videntrekanten med hovedvægt på innovative produkter og tjenester samt iværksætteruddannelse.	Et VIF på dette område kan søge at opnå komplementariteter og synergier med disse aktiviteter og skal fokusere på tværfaglige aktiviteter inden for videntrekanten med hovedvægt på innovative produkter og tjenester samt iværksætteruddannelse.
Ændringsforslag  73 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 4 – afsnit 1 – led 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Det omhandler en væsentlig relevant økonomisk og samfundsmæssig udfordring for Europa (behovet for at udvikle innovative lavemissionsløsninger til omkostningseffektiv og miljøvenlig efterforskning, udvinding, forædling og genanvendelse af råstoffer) og bidrager til gennemførelsen af Europa 2020-dagsordenen.	– Det omhandler en væsentlig relevant økonomisk og samfundsmæssig udfordring for Europa (behovet for at udvikle innovative lavemissionsløsninger til omkostningseffektiv og miljøvenlig efterforskning, udvinding, forædling, brug, genbrug og genanvendelse af råstoffer) og bidrager til gennemførelsen af Europa 2020-dagsordenen.
Ændringsforslag  74 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 4 – afsnit 1 – led 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Det kan mobilisere investeringer fra erhvervslivet og giver muligheder for forskellige nye produkter og tjenester, f.eks. inden for bæredygtig udvinding og forarbejdning, materialeforvaltning, genanvendelsesteknologier og materialesubstitution.	– Det kan mobilisere investeringer fra erhvervslivet og giver muligheder for forskellige nye produkter og tjenester, f.eks. inden for bæredygtig udvinding og forarbejdning, materialeforvaltning, genanvendelsesteknologier, udvinding af råstoffer fra bymæssigt affald og materialesubstitution.
Ændringsforslag  75 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Mobilitet i byer	Mobilitet i byer, intelligent og bæredygtig udvikling
Ændringsforslag  76 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 1 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Temaet vedrørende intelligent, grøn og integreret transport er udpeget som en af de vigtige samfundsmæssige udfordringer, der er omhandlet i Horisont 2020. 2011-hvidbogen om transport lægger endnu større vægt på at gøre en indsats på dette område det næste tiår. Mobilitet i byer er en særlig udfordrende opgave. Den omhandler en række spørgsmål, som f.eks. transport (herunder nye mobilitetskoncepter, transportorganisation, logistik og transportsystemers sikkerhed), miljø (reduktion af drivhusgasser, luftforurening og støj) og byplanlægning (nye koncepter for at mindske afstanden mellem arbejde og bolig), og har en betydelig indvirkning på både økonomisk og socialt plan (etablering af nye virksomheder, beskæftigelse, social integration samt bolig- og beliggenhedsstrategier). Det overordnede mål er at forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere, der i stigende antal bor i bymæssige bebyggelser, hvor en stor del af Europas økonomiske resultater skabes.	Temaet vedrørende intelligent, grøn og integreret transport er udpeget som en af de vigtige samfundsmæssige udfordringer, der er omhandlet i Horisont 2020. 2011-hvidbogen om transport lægger endnu større vægt på at gøre en indsats på dette område det næste tiår. Mobilitet i byer er en særlig udfordrende opgave. Den bør løses gennem en virkelig integreret og holistisk tilgang, som tager eksplicit hensyn til samspillet med de andre emner i en rumlig kontekst. Den omhandler en række spørgsmål, som f.eks. transport (herunder nye mobilitetskoncepter, transportorganisation, logistik og transportsystemers sikkerhed), miljø (reduktion af drivhusgasser, luftforurening og støj), byplanlægning, by- og naturlandskab (nye koncepter for at mindske afstanden mellem arbejde og bolig), kulturarv, og har en betydelig indvirkning på både økonomisk og socialt plan (etablering af nye virksomheder, beskæftigelse, social integration samt bolig- og beliggenhedsstrategier). Det overordnede mål er at forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere, der i stigende antal bor i bymæssige bebyggelser, hvor en stor del af Europas økonomiske resultater skabes.
Ændringsforslag  77 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 1 – afsnit 1 – underafsnit 1 (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Da byer og mobilitet i byerne er inden for et komplekst system bestående af forskellige variabler, skal dette VIF integreres med territorium, demografi, social integration, økonomisk dynamik, handel og med tilpasning, restaurering og bevarelse af byggede ressourcer og historiske ressourcer. Videntrekanten vil kun være sammenhængende, hvis dette overholdes.
Ændringsforslag  78 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Det centrale mål for et VIF for mobilitet i byer er at sikre et mobilitetssystem i byerne, der er mere grønt, inklusivt, sikkert og intelligent.	Det centrale mål for et VIF for mobilitet i byer og intelligent og bæredygtig udvikling er at sikre et mobilitetssystem i byerne, der er mere grønt, inklusivt, sikkert og intelligent.
Ændringsforslag  79 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Som allerede anført ovenfor er dette tema særdeles relevant fra et samfundsmæssigt og alment politisk synspunkt. Det er også særdeles relevant fra et socioøkonomisk synspunkt, da det involverer vigtige økonomiske sektorer, hvad angår BNP og beskæftigelse, herunder f.eks. bilindustrien og bygge- og anlægssektoren. Mobilitet i byer hænger desuden sammen med miljøbeskyttelsesstrategier og er fuldt integreret i politikker vedrørende social integration, beliggenhed, boliger og byplanlægning.	Som allerede anført ovenfor er dette tema særdeles relevant fra et samfundsmæssigt og alment politisk synspunkt. Det er også særdeles relevant fra et socioøkonomisk synspunkt, da det involverer vigtige økonomiske sektorer, hvad angår BNP og beskæftigelse, herunder f.eks. bilindustrien og bygge- og anlægssektoren. Mobilitet i byer hænger desuden sammen med miljøbeskyttelsesstrategier og er fuldt integreret i politikker vedrørende social integration, beliggenhed, boliger, byplanlægning og byfornyelse af historiske centre.
Ændringsforslag  80 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 2 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Et VIF for mobilitet i byer er både i overensstemmelse med de indsatsområder, der er defineret i Horisont 2020, og målene i Europa 2020-strategien om at skabe en mere intelligent, bæredygtig og inklusiv lavemissionsudvikling i byerne. Et VIF på dette område kan bidrage til hvert af målene i Europa 2020-strategien ved f.eks. at fremme økoeffektive løsninger, intelligente ikt-ordninger for trafikstyring og tilvejebringelse af mere effektive og prismæssigt mere overkommelige transporttjenester.	Et VIF for mobilitet i byer og intelligent og bæredygtig udvikling er både i overensstemmelse med de indsatsområder, der er defineret i Horisont 2020, og målene i Europa 2020-strategien om at skabe en mere intelligent, bæredygtig og inklusiv lavemissionsudvikling i byerne. Et VIF på dette område kan bidrage til hvert af målene i Europa 2020-strategien ved f.eks. at fremme økoeffektive løsninger, intelligente ikt-ordninger for trafikstyring og tilvejebringelse af mere effektive og prismæssigt mere overkommelige transporttjenester.
Ændringsforslag  81 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 2 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Eftersom mobilitet i byer som sådan er systemisk, kan et VIF på dette område tilbyde mange muligheder for innovation i innovationskæden, f.eks. udvikling af multimodale transportsystemer samt mere intelligente og bæredygtige transportløsninger.	Mobilitet i byer og tilgængelighed som sådan er systemiske. Byers kompleksitet, sammenhæng i videntrekanten og gennemførelse af projekter på området kræver en integreret tilgang. Et VIF på dette brede område kan tilbyde mange muligheder for innovation i innovationskæden, f.eks. udvikling af multimodale transportsystemer samt mere intelligente og bæredygtige transportløsninger.
Ændringsforslag  82 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 2 – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Et VIF for mobilitet i byer tager udgangspunkt i en solid teknologisk og industriel base og rummer et stort potentiale for nye produkter og tjenester, navnlig inden for bæredygtig planlægning og økoindustrier.	Et VIF for mobilitet i byer og intelligent og bæredygtig udvikling tager udgangspunkt i en solid teknologisk og industriel base og rummer et stort potentiale for nye produkter og tjenester, navnlig inden for bæredygtig planlægning og økoindustrier.
Ændringsforslag  83 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 6 – del 2 – afsnit 8
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
VIF'et for mobilitet i byer vil fokusere på de aktiviteter i videntrekanten, som kan drage fordel af yderligere støtte fra EU, især gennem EIT. Den største merværdi ved et VIF på dette område opnås takket være dets rolle i integrationen af de tre dele af videntrekanten og i den systemiske ændring af den måde, som innovationsaktørerne samarbejder på. VIF'ets fokus på menneskedrevet innovation, som sætter studerende, forskere og iværksættere i centrum for sin indsats, er ligeledes absolut nødvendigt for at imødegå ovennævnte udfordringer. Der vil derfor blive lagt stor vægt på uddannelse, iværksættervirksomhed og spredning af resultater, f.eks. udvikling af kompetencer og viden hos transportpersonale i lokale og regionale administrationer (livslang læring/personaleudvekslingsprogrammer/erhvervsuddannelse), forslag om specifikke højere uddannelsesprogrammer inden for mobilitet i byer (sommerskoler/udvekslingsordninger), markedsføring af innovative transportkoncepter (støtte til spin-offs og nystartede virksomheder fra universiteter og forskningsinstitutioner osv.). Endvidere skal samhusningskonceptet styrkes inden for et VIF med fokus på dette tema, da dette tematiske område naturligt har en stærk lokal og regional dimension.	VIF'et for mobilitet i byer og intelligent og bæredygtig udvikling vil fokusere på de aktiviteter i videntrekanten, som kan drage fordel af yderligere støtte fra EU, især gennem EIT.
	Alle tilgængeligheds- og mobilitetsprojekter skal tage hensyn til den territoriale dimension, økonomisk dynamik, de demografiske og befolkningsmæssige konsekvenser, bevarelse af bylandskabet og mulighederne for at tiltrække økonomiske og kulturelle ressourcer.
	Den største merværdi ved et VIF på dette område opnås takket være dets rolle i integrationen af de tre dele af videntrekanten og i den systemiske ændring af den måde, som innovationsaktørerne samarbejder på. VIF'ets fokus på menneskedrevet innovation, som sætter studerende, forskere og iværksættere i centrum for sin indsats, er ligeledes absolut nødvendigt for at imødegå ovennævnte udfordringer. Der vil derfor blive lagt stor vægt på uddannelse, iværksættervirksomhed og spredning af resultater, f.eks. udvikling af kompetencer og viden hos transportpersonale i lokale og regionale administrationer (livslang læring/personaleudvekslingsprogrammer/erhvervsuddannelse), forslag om specifikke højere uddannelsesprogrammer inden for mobilitet i byer (sommerskoler/udvekslingsordninger), markedsføring af innovative transportkoncepter (støtte til spin-offs og nystartede virksomheder fra universiteter og forskningsinstitutioner osv.). Endvidere skal samhusningskonceptet styrkes inden for et VIF med fokus på dette tema, da dette tematiske område naturligt har en stærk lokal og regional dimension.

• [1]  EUT C 181 af 21.6 2012, s. 122.

BEGRUNDELSE

Der er bred enighed om EIT's betydning som et vigtigt instrument for EU's teknologi- og innovationspolitik samt om dets strategi og funktionsmåde. Ordføreren kan således i denne korte begrundelse springe alle de forhold over, hvor der ikke er behov for at ændre Kommissionens forslag væsentligt og i stedet fokusere på de aspekter, der efter vores mening børe være genstand for visse ændringer for bedre at kunne opnå EIT's vigtige mål.

EIT som europæisk institut og globalt kvalitetsmærke

EIT er ikke et program, og EIT er ikke et netværk: EIT er et institut. Ja, det fungerer inden for rammerne af et program, og ja, det opbygger teknologi- og innovationsnetværk med mange forskellige partnere, men det er et institut med en vigtig rolle at spille, og det er ikke blot rollen som administrator, koordinator eller fortaler for sine VIF'er. Som institut bør det behandles på en helt bestemt måde, som adskiller sig fra de andre dele af H2020. EIT er ikke blot et direkte instrument for innovation, men også et instrument for uddannelse og tilfører således en komplet uddannelsesdimension til EU's forsknings- og innovationspolitik. Dette er et af de steder, hvor EIT skiller sig ud inden for EU's politiske rammer. Det er det eneste instrument, der opfylder videntrekanten.

Vi sigter efter at gøre EIT til en vigtig innovationspartner i og uden for Europa, men også et vigtigt center for videnskabelig og teknologisk forskning og udveksling, for udbredelse af god praksis og for en kultur for deling af viden.

EIT kan styrke sin rolle på dette område ved at være vært for og arrangere (selv eller sammen med VIF'erne) store konferencer, seminarer, teknologiudstillinger samt særlige uddannelsesaktiviteter, moduler til studerende eller pakker målrettet mod skoleundervisning, sommerkurser og EIT-fellowshipprogrammet i tillæg til de EIT-mærkede master- og ph.d.-programmer, som allerede eksisterer, og som bør videreudvikles.

Selv om EIT er et institut for uddannelse, teknologi og innovation, kan det ikke ses (og opfører sig ikke) som en konkurrent til vores universiteter og forskningscentre, hverken offentlige eller private, men som et vigtigt værktøj, som de alle kan benytte til at udvikle bedre samarbejde, permanente udvekslinger af synspunkter og erfaringer og forskellige fælles projekter: fælles forskningsprojekter, fælles innovationsprojekter og fælles uddannelsesprojekter. På denne måde kan EIT bedre hjælpe EU med at løse problemet i Kommissionens forslag om, at "[e]kspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU … alt for ofte [stadig er] fragmenteret."

Vi må også erkende, at EIT mangler synlighed og anerkendelse i Europa og endnu mere på globalt plan. Den nye strategiske dagsorden bør tage hånd om dette problem og sigte efter at skabe et internationalt anerkendt kvalitetsmærke, der hjælper med at tiltrække talent fra Europa og andre lande og indgå strategiske forbindelser med centrale partnere fra hele verden.

For at nå dette mål er der behov for forskellige ting. En ambitiøs dagsorden for ovennævnte aktiviteter vil helt sikkert hjælpe med at løse problemet, ligesom der er behov for god og effektiv kommunikation, men vi mener, at et stort skridt i den rigtige retning med hensyn til instituttets fremtidige område vil være et centralt element i denne strategiske dagsorden.

Nyt hovedkvarter til EIT

I erhvervslivet er en virksomheds hovedkvarter ubestrideligt af største betydning for virksomhedens institutionelle kommunikation og branding. Vi mener, det er på tide at erkende dette spørgsmål i forhold til EIT, hvis vi ønsker at opbygge det som et globalt kvalitetsmærke, hvilket synes at være et fælles mål.

For at blive betragtet af verden som en global aktør inden for sit område med absolut fokus på kompetencer skal EIT selv have kvalitetsomgivelser. Dette vil afspejle den centrale betydning, som EU som helhed tillægger sin teknologi- og forskningspolitik.

Efter vores mening er Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg absolut hensigtsmæssige til EIT. Og vi mener, at det vil være en positiv forandring at flytte EIT's hovedkvarter til vore bygninger i Strasbourg, ikke kun for EIT, men også for Parlamentet og for EU, og både politisk og økonomisk. Og at dette ville være en særdeles positiv løsning for byen Strasbourg. Lad os se på hvorfor.

Hvis EIT flytter ind i Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg, vil Europa og resten af verden straks blive gjort opmærksomme på det og dette vil sætte EIT-projektet i fokus i verdens medier. Det vil blive set af europæiske borgere og virksomheder og af vores globale partnere som en vigtigt symbol for den nye vision, som EU vedtager for den næste syvårsperiode med øget fokus på og et stærkt engagement i en stærkere innovationspolitik.

Fra et politisk synspunkt ville det svare til holdningen hos et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, som for nylig blev bekræftet to gange i afstemninger ved navneopråb, om at få et fast hjemsted. Men det ville også være et svar på mange af Europa-Parlamentets medlemmers ønske om ikke at efterlade et sort hul bag deres beslutning.

Ud fra offentlighedens følelser over for EU og EU's institutioner, navnlig i disse krisetider og nedskæringer i offentlige udgifter, kan denne beslutning kun skabe sympati.

Ud fra et økonomisk synspunkt, og når vi ser på EU's almindelige budget i globale tal, som vi skal, giver denne løsning kun en reduktion i de samlede omkostninger. Der er ikke behov for ekstra penge for at vedtage denne løsning, snarere tværtimod.

For byen Strasbourg ville dette være en særdeles positiv løsning. Byens prestige påvirkes ikke negativt, men forbedres endda, da den bliver den europæiske hovedstad for viden og innovation, ikke kun på grund af EIT's placering, men fordi EU på grund af de karakteristiske bygninger også kunne placere andre europæiske akademiske eller forskningsrelaterede projekter og institutioner samme sted. Med hensyn til en god forvaltning af bylivet er det meget bedre at have en permanent tilstedeværelse af mennesker, der bor og arbejder der, end at have en spidsbelastning i form af tusindvis af pendlere tre dage om måneden. Og EIT vil alligevel løbende arrangere mange store begivenheder med mange deltagere i Strasbourg.

For EIT og dets aktuelle, men hovedsagelig fremtidige aktiviteter, synes bygningerne i Strasbourg at være helt ideelle. De har alle muligheder for at være en billig, let og hurtig løsning på placeringen af EIT's hovedkvarter, men også et sted, hvor EIT kan være vært for store konferencer, seminarer, uddannelsesaktiviteter og kurser samt teknologi- eller videnskabsudstillinger med masser af store og små mødelokaler (eller klasseværelser), kontorer, barer og restauranter, ja endda hundredvis af værelser med badefaciliteter, hvor deltagerne i disse begivenheder fra hele verden kan indlogeres uden beregning.

Bygningerne i Strasbourg ville også rumme EIT-fonden, EIT-interessentforummet, EIT-alumnisammenslutningen og andre initiativer, nystartede virksomheder og universitetsnetværk.

Nogle af VIF'ernes samhusningscentre kunne også placeres der, hvor partnerne ville have glimrende forhold til at arbejde tæt sammen hver dag (dette burde ikke være til skade for de centrale politiske retningslinjer for den lokaliseringsmæssige fordeling af VIF'er, der hjælper med at styrke lokal-globale forbindelser som helhed og samarbejde med forskellige nationale og regionale myndigheder og universiteter, lokale klynger og SMV'er).

Vi ved, at Europa-Parlamentet ikke selv kan tage stilling til denne ændring. Men det kan tilkendegive sin holdning og anmode Kommissionen om at undersøge, om det kan lade sig gøre. Det er det, vi foreslår.

Fordeling af ressourcer

For at løse de opgaver, der er nødvendige for at gøre EIT til et globalt kvalitetsmærke, skal vi bruge et reelt budget for EIT, der rækker langt videre end blot summen af VIF'ernes budget. I Kommissionens forslag har vi 4,4 % til formidling og udadrettede aktiviteter og 2 % til administrative udgifter. Denne tildeling af ressourcer hænger sammen med den aktuelle vision om et EIT for "kun VIF'er" (eller næsten "kun VIF'er"). Men måske er visionen om et EIT kun for VIF'er ikke mere hensigtsmæssig for EIT's vigtige mission og rolle i EU som beskrevet ovenfor og som foreslået i Kommissionens forslag.

For at bygge EIT på en anden og mere ambitiøs vision, har vi imidlertid ikke rigtig behov for flere penge til EIT: En enkel ændring i Kommissionens forventede ressourcefordeling kan være nok. En mulig løsning kan være at tildele 10 til 15 % af det globale budget til EIT's egne aktiviteter og bevare 2 % til administrative udgifter og resten til VIF'erne under hensyntagen til nedenstående oplysninger om VIF'ernes antal og størrelse.

VIF'ernes antal og størrelse

Modellen for og størrelsen af de VIF'er, der anvendes til at etablere de indledende tre VIF'er, kræver, at de har en kritisk masse helt fra etableringstidspunktet, og dette var sandsynligvis den rigtige måde at lancere projektet på. I en verden af teknologi og innovation er det især vigtigt at kunne opnå kritisk masse.

Der kan være samme krav til nogle af de nye VIF'er. Men nu er der måske mulighed for en lidt anderledes tilgang: Hvis EIT eksisterer som sådan og har en god dimension, kan det så ikke med tillæg af det til enhver tid eksisterende netværk af VIF'er selv udgøre den kritiske masse eller danne baggrund for den kritiske masse og dermed bidrage til at oprette mindre VIF'er eller andre regionale samarbejdsprojekter under EIT? I nogle tilfælde kan små VIF'er vise sig at være en bedre løsning, når bestemte udfordringer skal tages op. I dette tilfælde kan det være en hindring for det rigtige svar at fastholde en dogmatisk tilgang til størrelsen af VIF'erne (universaltilgang)

Vi bør handle sådan, som det ind imellem forekommer i erhvervslivet, hvor løsningen med at oprette en lille virksomhed i forbindelse med en stor koncern kan give både de små organisationers enkelhed og fleksibilitet samt den store koncerns prestige, stabilitet og markedsgarantier i en positiv og dialektisk kombination.

VIF'erne skal nu udvikles i antal, tematisk variation og med hensyn til regional dækning. Vi bør understrege, at VIF'erne, store såvel som små, altid bør være godt integrerede partnerskaber, der samler de bedste universiteter, forskningscentre, virksomheder, herunder SMV'er, og andre innovationsaktører i et samarbejde om specifikke samfundsmæssige udfordringer.

For perioden 2014-2020 har Kommissionen allerede identificeret seks tematiske områder, hvor oprettelsen af et nyt VIF har store muligheder for at føje merværdi til eksisterende aktiviteter og sætte skub i innovationen:

- Produktion med høj værditilvækst

- Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord

- Innovation for sund levevis og aktiv aldring

- Råstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse og substitution

- Intelligente sikre samfund

- Mobilitet i byer.

Vi mener, det er for tidligt at godkende og lukke denne liste, og at der bør videreudvikles en bottom-up-tilgang, hvor andre områder ligeledes kan være genstand for ansøgninger til overvejelse, som f.eks. bæredygtig brug af havene, vand- og marine-VIF'er. Listen er ikke lukket endnu, ej heller beslutningen om antal, størrelse og tidsramme for de nye VIF'er, der skal lanceres. EIT vil i henhold til forordningen selv kunne tilrettelægge den fremtidige VIF-udvælgelsesproces på en åben, gennemsigtig og konkurrencedygtig måde under hensyntagen til prioriteterne i Horisont 2020.

EIT's bestyrelse bør selv på en offentlig og gennemsigtig måde i henhold til proceduren i EIT-forordningen kunne tilrettelægge den fremtidige VIF-udvælgelsesproces baseret på generelle temaer, der tager højde for de store samfundsmæssige udfordringer. Indkaldelsen af ansøgninger bør være mere åben end på forhånd at fastlægge tre aktivitetsområder i hver bølge, som Kommissionen har foreslået det. Det kan være mere, og det kan være mindre.

En mere fleksibel tilgang til VIF'ernes størrelse (og finansieringsbehov) kan føre til en løsning, hvor der kan forventes mere end tre nye VIF'er i den anden og/eller tredje bølge.

Bestyrelsen kan under alle omstændigheder holde EU's institutioner, nemlig Parlamentet, fuldt ud underrettet om denne proces og vil tage hensyn til deres udtalelser om emnet.

Langsigtede økonomiske forbindelser med VIF'erne

I første fase af et VIF's liv tilfører EIT op til 25 % af VIF'ets budget. Afkastet af EIT's investeringer i VIF'er kan måles i fordele for samfundet og økonomien som f.eks. bedre uddannelsesmuligheder, oprettelse af virksomheder og nye arbejdsplader og af nye produkter og tjenesteydelser.

Med tiden kan VIF'erne, hvis de forstår at gribe mulighederne på markedet eller i samfundet, blive uafhængige af EIT's finansiering, når det oprindelige projekt når til en naturlig slutning. Men dette betyder måske ikke, at EIT skal sætte en stopper for sit økonomiske forhold til det pågældende VIF eller for den institution, som den vil blive, når det syvårige eller 15-årige program slutter. EIT bør overveje at blive langsigtet erhvervspartner i det projekt, det har hjulpet med at skabe, og også modtager af de indtægter, det kan generere, og ikke kun de, der følger af direkte og indirekte udnyttelse af resultater af intellektuel ejendom.

Det kan være en strategisk vigtig beslutning at beholde dette partnerskab fra et teknologisk synspunkt, men også fra et økonomisk. Indtægterne kan hjælpe EIT's budget med at finansiere nye VIF'er eller hjælpe med at udvikle andre uddannelsesprojekter.

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (*) (20.9.2012)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa
(KOM(2011)0822 – C7-0462/2011 – 2011/0387(COD))

Ordfører (*): Chrysoula Paliadeli

(*)       Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionens forslag til den strategiske innovationsdagsorden (SID) fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er et politikdokument, der redegør for, hvilke områder EIT prioriterer i perioden 2014-2020.

Ordføreren glæder sig over forslaget og støtter de videregående uddannelsesinstitutioners forpligtelse til at udvise et stærkt engagement i EIT's yderligere udvikling.

Ordføreren påpeger følgende:

· Den etårige tidsramme til gennemførelse af masterprogrammet i de tre aktive videns- og innovationsfællesskaber (VIF) er for kort en periode til at foretage en tilstrækkelig vurdering, og dermed vil der være begrænsede muligheder for en objektiv bedømmelse.

· I SID lader det til, at videregående uddannelser på den ene eller anden måde er blevet udeladt blandt de tre grundlæggende aspekter: viden, forskning og innovation. Inden for hvad der imidlertid ofte henvises til som "videntrekanten", udgør videregående uddannelser sandsynligvis grundlaget for denne trekant. Derfor tilskyndes VIF'erne til at sikre, at deres master- og ph.d.-programmer er tilstrækkeligt finansieret.

· I SID tillægges samfundsvidenskabelige studier og humanistiske videnskaber ikke betydning i forhold til deres faktiske merværdi. Derfor er det væsentligt, at der i passende omfang lægges vægt på deres nuværende og fremtidige rolle inden for forskning og uddannelse, og at deres bidrag til oprettelse af nye og innovative forskningsområder på grundlag af tværfaglige begreber anerkendes.

Ordføreren ønsker at sikre, at:

1.  Universiteterne bliver gjort mere bevidste om EIT's eksistens og rolle, således at flere universiteter kan søge om at deltage i VIF'erne.

2.  Flere topstuderende bliver interesseret i VIF'ernes postgraduate-programmer. EIT bliver gjort mere synligt for de studerende. EIT bør udgøre et vigtigt samlingspunkt for talentfulde unge mennesker, som vil bidrage til at sikre en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for Europas fremtid. Med dette for øje bør der iværksættes informationskampagner, hvor alle kommunikationsmidler og ‑niveauer bliver anvendt, for at sikre, at både universiteter og studerende har tilstrækkelige oplysninger om EIT og VIF'erne.

3.  Der opstilles garantier for at undgå dobbeltfinansiering (75 % af de bevilgede midler kommer fra privat, offentlig og regional finansiering, herunder andre EU-programmer og samhørighedspolitikken). Enhver nedskæring af bevillinger til andre uddannelsesrelaterede programmer bør undgås.

4.  EIT komplementerer eksisterende uddannelses- og forskningsprogrammer.

5.  Den akademiske gyldighed af de grader og diplomer, der tildeles under EIT-mærket, beskyttes. EIT-mærket bør være et mærke af højere kvalitet, og derfor bør der gælde høje kvalitetskriterier for alle EIT-mærkede grader (det vil i henhold til Bolognaprocessen sige iværksætterkultur med mulighed for en tæt sektormobilitet mellem den akademiske verden og erhvervslivet) for at beskytte de europæiske universiteters og EIT's internationale omdømme.

6.  Formidling af bedste praksis via EIT til de lande, der endnu ikke er involveret i de eksisterende VIF'er, fremmes.

7.  De medlemsstater, der endnu ikke er en del af VIF'erne, har lige muligheder for at blive involveret, samtidig med at kriteriet om ekspertise og subsidiaritetsprincippet anvendes.

8.  EIT-bestyrelsen bistås af et udvalg af akademiske eksperter, hvis rolle vil være at føre tilsyn med programmernes indhold, deres kvalitetskriterier og deres samfundsmæssige samt kulturelle aspekter.

9.  De to nye tematiske cyklusser, som Kommissionen har foreslået for 2014 og 2018, og som uheldigvis viser et ensidigt fremtidigt koncept for forskning og innovation, bør genovervejes.

10.  Det samfundsmæssige aspekt bliver et afgørende kriterium inden for VIF'erne og mere synligt i alle samfundsmæssige udfordringer.

11.  EIT finder frem til fælles akkrediteringsprocesser for diplomer og grader på EU-niveau.

Ordførerens konklusioner

1. De universitetsstuderende, der har vist, at de har den rette ekspertise, vil have muligheden for at gennemføre forskning i forbindelse med deres postgraduate-uddannelse og doktorafhandlinger på mere end et af VIF'ernes universiteter. Således vil de drage fordel af samarbejdet mellem universiteter, forskningscentre og virksomheder.

2.  De universiteter, der deltager i VIF'erne, tilskyndes til at udvikle studieplaner, som sammen med viden, forskning og iværksætterkultur vil give mulighed for uddannelse af høj kvalitet og vil være et middel til at opnå innovation.

3.  Universiteterne fortsætter med at værne om akademisk frihed med respekt for viden og forskning, og når de forsøger at finde synergivirkninger med virksomhedspartnere, tilstræber de at beskytte deres enkelte studieplaner.

4.  Der bør rettes særlig opmærksomhed mod humanistiske videnskabers rolle inden for videregående uddannelser, da de i betydelig grad bidrager til både økonomien og fremme af europæisk kultur og arv. I denne forbindelse må humanistiske videnskaber ikke overses, når der vælges tematiske områder for fremtidige VIF'er.

EIT giver mulighed for et paradigmeskift i videntrekanten, blandt både universiteter og erhvervslivet, som omfatter lederskabet, læreren og "den livslange læring", og kan som sådan være et væsentligt element i udviklingen af en højt kvalificeret europæisk arbejdsstyrke for fremtiden.

ÆNDRINGSFORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Begrundelsen for at sætte forskning, uddannelse og innovation i centrum er indlysende. I en tid med øget global konkurrence og demografisk udfordring hjemme vil Europas vækst og beskæftigelse i fremtiden i stigende grad komme fra innovative gennembrud inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller og fra dets evne til at nære, tiltrække og fastholde talent. Der er enkeltstående succeshistorier i hele Europa, men EU's medlemsstater klarer sig i gennemsnit dårligt sammenlignet med verdens førende innovationslande. EU står desuden over for øget konkurrence om talent fra nye ekspertisecentre i vækstøkonomierne.	Begrundelsen for at sætte forskning, uddannelse og innovation i centrum er indlysende. Som led i den videnbaserede økonomi og i en tid med øget global konkurrence og demografisk udfordring hjemme vil Europas vækst og beskæftigelse i fremtiden i stigende grad komme fra innovative gennembrud inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller og fra dets evne til at nære, tiltrække og fastholde talent, idet det sikres, at de europæiske borgere ikke blot får gavn af de innovative gennembrud, men også bidrager til fremme heraf, navnlig gennem nye teknologier. Der er enkeltstående succeshistorier i hele Europa, men medlemsstaterne klarer sig i gennemsnit dårligt sammenlignet med verdens førende innovationslande. Unionen står desuden over for øget konkurrence om talent fra nye ekspertisecentre i vækstøkonomierne.
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.1 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Det er nødvendigt med en ægte forandring af vores innovationssystemer og paradigmer. Ekspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU, er stadig alt for ofte fragmenteret. Europa skal overvinde denne mangel på strategisk samarbejde på tværs af grænser – lande, sektorer og fagområder. Europa skal endvidere rumme en ægte iværksætterkultur, der er nødvendig for at opfange værdien af forskning og innovation og for at etablere nye udviklingsselskaber og faktisk markedsføre innovationer inden for potentielle højvækstsektorer. Europa skal fremme de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som innovationsmotorer, da mennesker med talent skal styrkes med relevante kvalifikationer, relevant viden og relevante indstillinger for at skabe innovative fremskridt.	Det er nødvendigt med en ægte forandring af vores innovationssystemer og paradigmer gennem vedtagelsen af nye principper og praksisser, der navnlig bygger på åben og inklusiv forskning, udvikling af redskaber til forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, som fremmer gennemsigtighed og udvikling, samt udvikling af nye finansieringsredskaber, der sikrer, at forskningsindsatsen primært og effektivt målrettes imod de store samfundsmæssige udfordringer. Ekspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU, er stadig alt for ofte fragmenteret. Europa skal overvinde denne mangel på strategisk samarbejde på tværs af grænser – lande, sektorer og fagområder. Europa skal endvidere rumme en ægte iværksætterkultur, der er nødvendig for at opfange værdien af forskning og innovation og for at etablere nye udviklingsselskaber og faktisk markedsføre innovationer inden for potentielle højvækstsektorer. Europa skal fremme de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som innovationsmotorer, da mennesker med talent skal styrkes med relevante kvalifikationer, relevant viden og relevante indstillinger for at skabe innovative fremskridt.
Ændringsforslag 3 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.1 – afsnit 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Gennem disse VIF'er hjælper EIT med at skabe miljøer, hvor innovation har bedre chancer for at trives og skabe gennembrud, hvad angår den måde, som videregående uddannelse, forskning og virksomheder samarbejder på. Denne tilgang hjælper med at behandle de stadig mere komplekse samfundsmæssige udfordringer, som anført i Horisont 2020, på en helhedsorienteret måde, som samler mennesker fra forskellige sektorer, baggrunde og fagområder – som ellers ikke nødvendigvis havde mødt hinanden – for i fællesskab at finde løsninger på problemerne.	Gennem disse VIF'er hjælper EIT med at skabe miljøer, hvor innovation har bedre chancer for at trives og skabe gennembrud, hvad angår den måde, som videregående uddannelse, forskning og virksomheder samarbejder på. Desuden bidrager EIT til unges beskæftigelse. Denne tilgang hjælper med at behandle de stadig mere komplekse samfundsmæssige udfordringer, som anført i Horisont 2020, på en helhedsorienteret måde, som samler mennesker fra forskellige sektorer, baggrunde og fagområder – som ellers ikke nødvendigvis havde mødt hinanden – for i fællesskab at finde løsninger på problemerne.
Ændringsforslag 4 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.2 – punkt 1 – led 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ Forbedring af investeringernes virkning på uddannelse, forskning og innovation og test af nye styringsmodeller for innovation: EIT fungerer som katalysator, der føjer merværdi til det eksisterende forskningsgrundlag ved at sætte skub i indførelsen og udnyttelsen af teknologier og forskningsresultater. Innovationsaktiviteter bidrager til gengæld til at tilpasse og styrke forskningsinvesteringer og til at gøre uddannelsesaktiviteter mere lydhøre over for erhvervslivets behov. Til det formål har EIT fået betydelig fleksibilitet til at afprøve nye innovationsmodeller, idet der er givet mulighed for store forskelle i VIF'ernes styrings- og finansieringsmodeller og hurtig tilpasning, så nye muligheder bedre kan håndteres.	Ÿ Forbedring af investeringernes virkning på uddannelse, forskning og innovation og test af nye styringsmodeller for innovation: EIT fungerer som katalysator, der føjer merværdi til det eksisterende forskningsgrundlag ved at sætte skub i indførelsen og udnyttelsen af teknologier og forskningsresultater. Innovationsaktiviteter bidrager til gengæld til at tilpasse og styrke forskningsinvesteringer og til at gøre uddannelsesaktiviteter mere lydhøre over for erhvervslivets behov. Til det formål har EIT fået betydelig fleksibilitet til at afprøve nye innovationsmodeller, idet der er givet mulighed for store forskelle i VIF'ernes styrings- og finansieringsmodeller og hurtig tilpasning, så nye muligheder bedre kan håndteres. EIT har også potentiale til at udvikle nye finansieringsmodeller såsom innovationspriser, hvormed det er muligt at maksimere det offentlige udbytte af forskningsfinansiering, hvormed man sikrer, at innovation ikke blot håndterer de mest presserende behov i samfundet, men at de europæiske borgere også hurtigt kan drage fordel af innovation.
Ændringsforslag 5 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.3 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT vil yde et stærkt bidrag til de målsætninger, der er anført i Horisont 2020, navnlig ved at tage fat om samfundsmæssige udfordringer på en måde, der supplerer andre initiativer på disse områder. Inden for Horisont 2020 er EIT involveret i målsætningen om at "tackle de samfundsmæssige udfordringer", men benytter tilgangen om glidende samspil på tværs af målsætninger. Det bidrager også til at skabe en konkurrencedygtig industri i førerposition ved at stimulere resultatdrevet forskning og styrke udviklingen af innovative små og mellemstore virksomheder med et stort vækstpotentiale. Endelig vil det bidrage til udviklingen af et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet ved at fremme mobilitet på tværs af grænser – faglige, sektorbestemte og nationale – og ved at inddrage iværksætterkultur og risikovillighed i innovative ph.d.-studier. EIT vil derved yde et væsentligt bidrag til at fremme de rammebetingelser, der er nødvendige for at realisere det innovative potentiale, som EU's forskning rummer, og fremme gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.	EIT vil yde et stærkt bidrag til de målsætninger, der er anført i Horisont 2020, navnlig ved at tage fat om samfundsmæssige udfordringer på en måde, der supplerer andre initiativer på disse områder. Inden for Horisont 2020 er EIT involveret i målsætningen om at "tackle de samfundsmæssige udfordringer", men benytter tilgangen om glidende samspil på tværs af målsætninger. Det bidrager også til at skabe en konkurrencedygtig industri i førerposition ved at stimulere resultatdrevet forskning og styrke udviklingen af innovative små og mellemstore virksomheder med et stort vækstpotentiale. Endelig vil det bidrage til udviklingen af et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet ved at fremme mobilitet på tværs af grænser – faglige, sektorbestemte og nationale – og ved at inddrage iværksætterkultur og risikovillighed i innovative ph.d.-studier. EIT skal fremme grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde og mobilitet inden for forskning og innovation mellem akademiske centre, forskningsinstitutioner og virksomheder. EIT skaber en fælles platform for udveksling af viden og innovation, hvilket vil bidrage til at understøtte områder, der ikke direkte indgår i VIF'er, og på længere sigt bidrage til at opfylde prioriteterne i rammeprogrammet "Horisont 2020''. Det er nødvendigt at fastsætte en særskilt prioritet, der kan definere det præcise omfang af driften af EIT inden for rammerne af samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med forskning og innovation, hvilket kan bidrage til udbredelse af god praksis i Fællesskabet. EIT vil derved yde et væsentligt bidrag til at fremme de rammebetingelser, der er nødvendige for at realisere det innovative potentiale, som EU's forskning rummer, og fremme gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.
Ændringsforslag 6 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.3 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT tilfører endvidere en komplet uddannelsesdimension til EU's forsknings- og innovationspolitik. Via innovativ uddannelse for iværksættere spiller det en vigtig rolle som brobygger mellem forsknings- og innovationsrammen og uddannelsespolitikkerne og -programmerne og sikrer den langsigtede forpligtelse, der er nødvendig for at skabe bæredygtige forandringer inden for videregående uddannelse. Gennem nye, tværfaglige EIT-mærkede universitetsgrader leder EIT samarbejdet hen imod uddannelse for innovation, der vil have en klar afsmittende virkning på den bredere europæiske dagsorden for moderniseringen af de videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket vil fremme det europæiske område for videregående uddannelse.	EIT tilfører endvidere en komplet uddannelseskomponent til EU's forsknings- og innovationspolitik som det eneste instrument inden for Horisont 2020, der lægger stor vægt på det uddannelsesmæssige aspekt, herunder gennem åben adgang til forskningspublikationer. Derfor bør EIT sikre, at VIF'ernes master- og ph.d.-programmer er tilstrækkeligt finansieret. Via innovativ uddannelse for iværksættere spiller det en vigtig rolle som brobygger mellem forsknings- og innovationsrammen og uddannelsespolitikkerne og -programmerne og sikrer den langsigtede forpligtelse, der er nødvendig for at skabe nye måder, hvorpå videregående uddannelser kan tilpasses de nye krav i de respektive samfund. Der skal især sikres tilstrækkelig finansiering af universiteter og andre højere læreanstalter. Herved sikres der lige muligheder for institutioner, der kandiderer til at opnå det højeste europæiske niveau. Samtidig opretholdes støtte til forsknings- og uddannelsescentre, der allerede har status som ekspertisecentre. Gennem nye, tværfaglige EIT-mærkede universitetsgrader leder EIT samarbejdet hen imod uddannelse for innovation, der vil have en klar afsmittende virkning på den bredere europæiske dagsorden for moderniseringen af de videregående uddannelsessystemer, samtidig med at der værnes om de europæiske videregående uddannelsers humanistiske tradition, hvilket vil fremme det europæiske område for videregående uddannelse.
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.3 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Der er endvidere muligheder for interaktion med EU's samhørighedspolitik, som vil gavne begge områder, og som omhandler forbindelser mellem de lokale og globale aspekter af innovation. Samhusningscentre støtter samarbejde på tværs af grænser og er placeret, så de kan gøre brug af forskellige tilskudsordninger fra deres respektive regioner Samhusningscentrene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke VIF'ernes lokal-globale forbindelser som helhed, herunder gennem tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Desuden vil forbindelsen mellem VIF'er og lokale klyngeorganisationer kunne styrkes for at øge SMV'ernes deltagelse i VIF'ernes aktiviteter. Mens muligheder for synergivirkninger varierer afhængigt af det tematiske område for et VIF, er der en række initiativer og programmer på EU-plan, som især kan forbedres gennem samarbejde og koordinering. Da selve konceptet bag EIT/VIF'erne hviler på tilføjelse af merværdi til den nuværende europæiske ekspertise, vil VIF'erne – både nuværende og fremtidige – pr. definition arbejde for at udforske disse synergivirkninger så meget som muligt. VIF'er vil føje merværdi til initiativer, der findes inden for relevante områder, herunder fælles programlægningsinitiativer, europæiske innovationspartnerskaber og offentlig-private partnerskaber.	Der er endvidere muligheder for interaktion med EU's samhørighedspolitik, som vil gavne begge områder, og som omhandler forbindelser mellem de lokale og globale aspekter af innovation. Samhusningscentre støtter samarbejde på tværs af regioner og grænser og er placeret, så de kan gøre brug af forskellige tilskudsordninger fra deres respektive regioner. Samhusningscentrene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke VIF'ernes lokal-globale forbindelser som helhed, herunder gennem tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Desuden vil forbindelsen mellem VIF'er og lokale klyngeorganisationer kunne styrkes for at øge SMV'ernes deltagelse i VIF'ernes aktiviteter. Mens muligheder for synergivirkninger varierer afhængigt af det tematiske område for et VIF, er der en række initiativer og programmer på EU-plan, som især kan forbedres gennem samarbejde og koordinering. Da selve konceptet bag EIT/VIF'erne hviler på tilføjelse af merværdi til den nuværende europæiske ekspertise, vil VIF'erne – både nuværende og fremtidige – pr. definition arbejde for at udforske disse synergivirkninger så meget som muligt. VIF'er vil føje merværdi til initiativer, der findes inden for relevante områder, herunder fælles programlægningsinitiativer, europæiske innovationspartnerskaber og offentlig-private partnerskaber. Der opstilles garantier for at undgå dobbeltfinansiering (75 % af de økonomiske ressourcer kommer fra privat, offentlig og regional finansiering, herunder andre EU-programmer og samhørighedspolitikken). Enhver nedskæring af bevillinger til andre uddannelsesrelaterede programmer bør undgås.
Ændringsforslag 8 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 1.3 – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Fælles programlægningsinitiativer, et nøgleinstrument for indsatsen mod fragmentering inden for forskning, skal udgøre kernen i VIF'ernes paneuropæiske forskningsgrundlag. Til gengæld kan VIF'erne sætte skub i og fremme udnyttelse af offentlig kvalitetsforskning, der er samlet af de fælles programlægningsinitiativer, så fragmentering inden for innovation bekæmpes. De fælles teknologiinitiativer og de nyetablerede offentlig-private partnerskaber udgør platforme til fremme af industridrevet forskning i stor skala og fremme af udviklingen af vigtige teknologier. VIF'er kan hjælpe med at katalysere disse betydelige investeringer i forskning med det formål at sætte skub i teknologioverførsel og -kommercialisering og at udvikle nye projekter inden for eksisterende virksomheder via iværksættertalent. Gennem sin tilgang baseret på videntrekanten vil EIT supplere Det Europæiske Forskningsråds (EFR's) investering i banebrydende forskning i verdensklassen ved at arbejde med hele innovationskæden fra idé til anvendelse og udnyttelse med henblik på at skabe yderligere muligheder inden for innovation og eksponering for iværksætterkultur for Marie Curie-forskere og "Erasmus for Alle"-studerende.	Fælles programlægningsinitiativer, et nøgleinstrument for indsatsen mod fragmentering inden for forskning, skal udgøre kernen i VIF'ernes paneuropæiske forskningsgrundlag. Til gengæld kan VIF'erne sætte skub i og fremme udnyttelse af offentlig kvalitetsforskning, der er samlet af de fælles programlægningsinitiativer, så fragmentering inden for innovation bekæmpes. De fælles teknologiinitiativer og de nyetablerede offentlig-private partnerskaber udgør platforme til fremme af industridrevet forskning i stor skala og fremme af udviklingen af vigtige teknologier. VIF'er kan hjælpe med at katalysere disse betydelige investeringer i forskning med det formål at sætte skub i teknologioverførsel og -kommercialisering og at udvikle nye projekter inden for eksisterende virksomheder via iværksættertalent. Gennem sin tilgang baseret på videntrekanten vil EIT supplere Det Europæiske Forskningsråds (EFR's) investering i banebrydende forskning i verdensklassen ved at arbejde med hele innovationskæden fra idé til anvendelse og sikre udvikling af det europæiske forskningsrum for Marie Curie-forskere. EIT anvender på passende vis den intellektuelle kapital i Europa med henblik på at erhverve nye færdigheder inden for innovation og eksponering for iværksætterkultur som følge af forbindelsen med "Erasmus for Alle"-programmet.
Ændringsforslag 9 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
På grundlag af de indhøstede erfaringer sigter EIT mod at konsolidere og yderligere udvikle sin rolle som en "investor", der nærer og gør det muligt for eksisterende ekspertisecentre inden for forskning, erhvervsliv og højere uddannelse i Europa at samles og fremme deres langsigtede systematiske samarbejde gennem VIF'er.	På grundlag af de indhøstede erfaringer sigter EIT mod at konsolidere og yderligere udvikle sin rolle som en "investor", der nærer og gør det muligt for eksisterende ekspertisecentre inden for forskning, erhvervsliv og højere uddannelse i Europa at samles og fremme deres langsigtede systematiske samarbejde gennem VIF'er. Med dette for øje bør der iværksættes informationskampagner, hvor alle relevante kommunikationsmidler og -fremgangsmåder bliver anvendt, for at sikre, at både universiteter og studerende har tilstrækkelig adgang til oplysninger om EIT's og VIF'ernes funktion og virkefelter.
Ændringsforslag  10 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.1. – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
VIF'erne tager ikke kun udgangspunkt i deres partneres eksisterende grundlag for eliteforskning, men er også frontløbere, når det gælder om at fremme og gennemføre EIT's uddannelsesmission. Målet er at uddanne og bibringe talenter de kvalifikationer, den viden og den tankegang, der er brug for i en global videnøkonomi. Til det formål fremmer EIT aktivt bl.a. de EIT-mærkede universitetsgrader ved at overvåge deres kvalitet og sammenhængende gennemførelse på tværs af VIF'erne. Dette arbejde baseres i vid udstrækning på peer- og ekspertevalueringer, og der indledes en dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer. Dette vil forbedre den nationale og internationale anerkendelse af de EIT-mærkede kvalifikationer og gøre dem mere attraktive globalt, samtidig med at der skabes en platform for samarbejde på internationalt plan. I fremtiden tilskyndes VIF'erne til at udvide deres uddannelsesaktiviteter ud over postgraduate-uddannelse til en bredere vifte af studieforløb, som dækker flere innovative efteruddannelsesaktiviteter, herunder ledelsesuddannelse, skræddersyede faglige kurser og sommerskoler. For at forbedre indvirkningen af VIF'ernes uddannelsesaktiviteter og nå ud til en bred målgruppe kan VIF'erne forsøgsvis udforme moduler til studerende eller pakker målrettet mod skoleundervisning.	VIF'erne tager ikke kun udgangspunkt i deres partneres eksisterende grundlag for eliteforskning, men er også frontløbere, når det gælder om at fremme og gennemføre EIT's uddannelsesmission. Målet er at uddanne og bibringe talenter de kvalifikationer, den viden og den tankegang, der er brug for i en global videnøkonomi. Til det formål fremmer EIT aktivt bl.a. de EIT-mærkede universitetsgrader ved at overvåge deres kvalitet og sammenhængende gennemførelse på tværs af VIF'erne. I denne forbindelse anvender VIF'erne en række kvalitetskriterier for de EIT-mærkede grader (det vil i henhold til Bolognaprocessen sige iværksætterkultur med mulighed for en tæt sektormobilitet mellem den akademiske verden og erhvervslivet), således at høje akademiske standarder kan opretholdes, og i sidste ende europæiske universiteters omdømme og prestige kan sikres. Desuden baseres dette arbejde i vid udstrækning på peer- og ekspertevalueringer, og der indledes en dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer. Dette vil forbedre den nationale og internationale anerkendelse af de EIT-mærkede kvalifikationer og gøre dem mere attraktive globalt, samtidig med at der skabes en platform for samarbejde på internationalt plan. I fremtiden tilskyndes VIF'erne til at udvide deres uddannelsesaktiviteter ud over postgraduate-uddannelse til en bredere vifte af studieforløb, som dækker flere innovative efteruddannelsesaktiviteter, herunder ledelsesuddannelse, skræddersyede faglige kurser og sommerskoler. Universiteterne skal fortsætte med at værne om akademisk frihed med respekt for viden og forskning og tilstræbe at beskytte deres enkelte studieplaner, når de forsøger at skabe synergivirkninger med virksomhedspartnere.
Ændringsforslag 11 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.1. – afsnit 5 – led 2 a (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ fastlægge kriterier for de EIT-mærkede grader med henblik på at sikre deres akademiske gyldighed og høje standarder
Ændringsforslag  12 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.1. – afsnit 5 – led 3 (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ etablere et system af peer-evalueringer for EIT-mærkede kvalifikationer og indgå i dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer	Ÿ aktivt sikre sammenhæng og ækvivalens i hele EIT ved at etablere et system af peer-reviews for EIT-mærkede kvalifikationer og indgå i dialog med nationale organer og kvalitetssikringsorganer
Ændringsforslag 13 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.1. – afsnit 5 – led 4 (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ tilskynde VIF'er til at udvikle en bredere vifte af aktiviteter inden for uddannelsesaktiviteter.	Ÿ tilskynde VIF'er til at udvikle en bredere vifte af aktiviteter inden for uddannelsesaktiviteter, navnlig aktiviteter, der skal give VIF'erne mulighed for at dele deres viden med institutioner, som kan være interesseret i at deltage i fremtidige VIF'er, og med henblik på at øge opmærksomheden omkring disse uddannelsesmæssige programmers eksistens
Ændringsforslag 14 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.1. – afsnit 5 – led 4 a (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ indbyde VIF'er til at give studerende relevante oplysninger om anerkendelse af grader fra andre medlemsstater
Ændringsforslag 15 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.1. – afsnit 5 – led 4 b (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ fastlægge fælles akkrediteringsprocesser for diplomer og grader på EU-niveau
Ændringsforslag 16 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
For yderligere at forbedre indvirkningen og skabe incitament til innovation på nye områder af samfundsmæssige udfordringer vil EIT gradvist udvide sin portefølje af VIF'er. Ved at benytte en trinvis tilgang, hvor nye VIF'er oprettes løbende, sikrer EIT, at erfaringerne fra de tidligere runder udnyttes effektivt, og at der kun oprettes VIF'er inden for områder, som rummer et klart innovationspotentiale og ekspertise i verdensklasse, der kan bygges videre på. I perioden 2014-2020 oprettes nye VIF'er derfor i to bølger, dvs. tre nye VIF'er i både 2014 og 2018, så EIT når op på en portefølje på ni VIF'er i perioden 2014-2020 (svarende til ca. 40-50 samhusningscentre i hele EU). En potentiel ny udvælgelsesproces for VIF'er i 2018 skal i høj grad baseres på resultaterne af en grundig ekstern evaluering af EIT og de eksisterende VIF'er, herunder en vurdering af VIF'ernes økonomiske og samfundsmæssige indvirkning og EIT's bidrag til styrkelsen af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitet, og på resultaterne af evalueringerne af Horisont 2020.	For yderligere at forbedre indvirkningen og skabe incitament til innovation på nye områder af samfundsmæssige udfordringer vil EIT gradvist udvide sin portefølje af VIF'er. Ved at benytte en trinvis tilgang, hvor nye VIF'er oprettes løbende, sikrer EIT, at erfaringerne fra de tidligere runder udnyttes effektivt, og at der kun oprettes VIF'er inden for tematiske områder, som rummer et klart innovationspotentiale og en betydelig samfundsmæssig indvirkning samt ekspertise i verdensklasse, der kan bygges videre på. I perioden 2014-2020 oprettes nye VIF'er derfor i to bølger, dvs. tre nye VIF'er i både 2014 og 2018, så EIT når op på en portefølje på ni VIF'er i perioden 2014-2020 (svarende til ca. 40-50 samhusningscentre i hele EU). En potentiel ny udvælgelsesproces for VIF'er i 2018 skal i høj grad baseres på resultaterne af en grundig ekstern evaluering af EIT og de eksisterende VIF'er, herunder en vurdering af VIF'ernes økonomiske og samfundsmæssige indvirkning og EIT's bidrag til styrkelsen af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitet, og på resultaterne af evalueringerne af Horisont 2020.
Ændringsforslag 17 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De nye VIF'er vil blive oprettet inden for områder med store samfundsmæssige udfordringer med et reelt potentiale for innovation. EIT bidrager derved fuldt ud til målene i EU's bredere politiske dagsorden og navnlig målene i Horisont 2020, som udpeger en række store samfundsmæssige udfordringer samt støtte- og industriteknologier. Målet er at oprette VIF'er inden for tematiske områder, der på grund af deres omfang og komplekse karakter kun kan løses med en tilgang, der går på tværs af fagområder, grænser og sektorer. Udvælgelsen af de tematiske områder skal derfor baseres på en omhyggelig analyse af, om et VIF kan sikre ægte merværdi og har en positiv indvirkning på økonomien og samfundet.	De nye VIF'er vil blive oprettet inden for tematiske områder med store samfundsmæssige udfordringer med et reelt potentiale for innovation. EIT bidrager derved fuldt ud til målene i EU's bredere politiske dagsorden og navnlig målene i Horisont 2020, som udpeger en række store samfundsmæssige udfordringer. Målet er at oprette VIF'er inden for tematiske områder, der på grund af deres omfang og komplekse karakter kun kan løses med en tilgang, der går på tværs af fagområder, grænser og sektorer. Udvælgelsen af de tematiske områder skal derfor baseres på en omhyggelig analyse af, om et VIF kan sikre ægte merværdi og har en positiv indvirkning på økonomien og samfundet. Tildeling af midler til nye VIF'er skal ydes på et konkurrencemæssigt grundlag under hensyntagen til projekternes kvalitet og potentiale, og det er samtidig nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering af hvert VIF, så de rent faktisk kan skabe innovation.
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 3 – led 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ temaet skal kræve tværfaglige tilgange og udvikling af nye typer uddannelse på tværs af faggrænser	Ÿ temaet skal kræve tværfaglige tilgange og tilskynde universiteterne til at udvikle nye typer uddannelse på tværs af faggrænser
Ændringsforslag 19 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Vurderingen af de tematiske områder, der er foreslået i EIT-udkastet samt af interessentgrupperne i bredere forstand, viste tydeligt en vis grad af variation, hvad angår den potentielle indvirkning, som oprettelsen af et VIF ville få. Som følge heraf blev en række temaer kasseret. Andre blev omdefineret, så de i højere grad passer ind i de europæiske og globale rammer på området.	Vurderingen af de tematiske områder, der er foreslået i EIT-udkastet samt af interessentgrupperne i bredere forstand, viste tydeligt en vis grad af variation, hvad angår den potentielle indvirkning, som oprettelsen af et VIF ville få. Som følge heraf blev en række temaer kasseret. Andre blev omdefineret, så de i højere grad passer ind i de europæiske og globale rammer på området. Den regelmæssige vurdering af udviklingen af forskningspotentialer og den mulige udvikling af ny innovativ dynamik bør tages i betragtning med henblik på fremtidige VIF'er i sektorer, der endnu ikke er under overvejelse, men som opfylder de givne kriterier (f.eks. på det maritime område).
Ændringsforslag 20 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 5 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Følgende tematiske områder er udpeget som de områder, hvor oprettelsen af et nyt VIF har de største muligheder for at føje merværdi til eksisterende aktiviteter og sætte skub i innovationen:	Følgende tematiske områder er udpeget som de områder, hvor oprettelsen af et nyt VIF kan føje merværdi til eksisterende aktiviteter og sætte skub i innovationen. Denne liste er imidlertid udelukkende vejledende for så vidt angår de tematiske områder, som til slut vil blive valgt for fremtidige VIF'er:
Ændringsforslag 21 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I forbindelse med den anden bølge i 2018 vil de resterende temaer (mobilitet i byer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) blive overvejet, samtidig med at der tages hensyn til nye og uventede udfordringer, som måtte opstå i fremtiden.	I forbindelse med den anden bølge i 2018 kan de resterende temaer fra ovenstående liste (mobilitet i byer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) blive overvejet sammen med andre temaer, der tager hensyn til nye og uventede udfordringer, som måtte opstå i fremtiden.
Ændringsforslag 22 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 9 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Der bør ligeledes rettes særlig opmærksomhed mod humanistiske videnskabers rolle inden for videregående uddannelser, da de i betydelig grad bidrager til både økonomien og fremme af europæisk kultur og arv. I den henseende må humanistiske videnskaber ikke overses eller glemmes, når der vælges tematiske områder for fremtidige VIF'er.
Ændringsforslag 23 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 10 – led 1 a (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ fuldt ud rådføre sig med alle interesserede parter, herunder – sammen med universiteter, virksomheder, iværksættere og forskningscentre – civilsamfundet, lokale myndigheder og relevante ngo'er, før der træffes beslutning om de tematiske områder, der skal omfattes af den tredje bølge af VIF'er i 2018
Ændringsforslag 24 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 10 – led 1 b (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ gøre sit yderste for at sikre, at så mange potentielle interesserede parter som muligt bliver orienteret om de fremtidige VIF-udvælgelsesprocedurer. Potentielle interesserede parter skal have alle nødvendige oplysninger, således at de grundigt kan overveje, hvilket bidrag de i givet fald kan yde. I den henseende bør der rettes særlig opmærksomhed mod de områder og regioner, som endnu ikke har haft nogen deltagere i de eksisterende VIF'er
Ændringsforslag 25 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 10 – led 2 a (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ sikre, at det sociale aspekt er et afgørende kriterium inden for VIF'erne og synligt i alle samfundsmæssige udfordringer.
Ændringsforslag 26 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.2. – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I den indledende periode har EIT primært koncentreret sig om at oprette VIF'erne. Det er EIT's klare mål at styrke de eksisterende ekspertisecentre, men EIT skal samtidig sikre, at det også tilfører fordele til de områder af EU, som ikke direkte deltager i VIF'erne. Det er derfor afgørende for EIT, at det aktivt fremmer udbredelsen af god praksis med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden.	I løbet af den indledende periode koncentrerede EIT sig primært om at oprette VIF'erne. Det er EIT's klare mål at styrke de eksisterende – eller tilskynde til oprettelsen af nye – ekspertisecentre, men EIT skal samtidig sikre, at det også tilfører fordele til de områder af EU, som ikke direkte deltager i VIF'erne. Endvidere er det væsentligt, at EIT øger sin synlighed over for de medlemsstater, som endnu ikke deltager i VIF'erne, og primært de medlemsstater, der har mindre erfaring med disse former for joint ventures. Kriteriet om ekspertise og subsidiaritetsprincippet gælder altid. Det er derfor afgørende for EIT, at det aktivt fremmer udbredelsen af god praksis, såsom åben publikation af forskningsresultater og åben forskning, med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden.
Ændringsforslag 27 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2,2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I fremtiden skal EIT arbejde for at gøre VIF'ernes erfaringer forståelige og reproducerbare for at integrere dem i en kultur, der kan fungere som rollemodel i og uden for Europa. Ved at udpege, analysere og dele god praksis samt nye modeller for styring og finansiering fra VIF'erne søger EIT at sikre, at den viden, der skabes inden for EIT og dets VIF'er, udbredes og udnyttes til fordel for mennesker og institutioner, herunder dem, der ikke deltager direkte i VIF'erne.	I fremtiden skal EIT arbejde for at gøre VIF'ernes erfaringer forståelige og reproducerbare for at integrere dem i en kultur, der kan fungere som rollemodel i og uden for Europa. Ved at udpege, analysere og dele god praksis samt nye modeller for styring og finansiering fra VIF'erne søger EIT at sikre, at den viden, der skabes inden for EIT og dets VIF'er, udbredes og udnyttes til fordel for borgerne, private enheder og institutioner, herunder dem, der ikke deltager direkte i VIF'erne.
Ændringsforslag 28 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.2. – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT kan spille en afgørende rolle med hensyn til at samle de forskelligartede tilgange, der anvendes af VIF'erne, og gøre dem anvendelige inden for områder, hvor innovationskapaciteten er svag, og som ellers ikke kunne drage nytte af EIT's erfaringer. Sådanne udadrettede aktiviteter sikrer, at EIT's erfaringer bruges til at fremme udviklingen af innovationskapacitet på disse områder. Disse aktiviteter kan give stærke resultater, idet de er baseret på VIF'ernes arbejde.	EIT kan spille en afgørende rolle med hensyn til at samle de forskelligartede tilgange, der anvendes af VIF'erne, og gøre dem anvendelige inden for tematiske områder, hvor innovationskapaciteten er svag, og som ellers ikke kunne drage nytte af EIT's erfaringer. Sådanne udadrettede aktiviteter sikrer, at EIT's erfaringer bruges til at fremme udviklingen af innovationskapacitet på disse områder. Disse aktiviteter kan give stærke resultater, idet de er baseret på VIF'ernes arbejde. I denne henseende er det væsentligt, at innovationskonceptet også gælder på akademiske områder, som kan skabe ideer og koncepter eller nye materielle beviser vedrørende Europas kulturelle fortid og nutid.
Ændringsforslag 29 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.2. – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Mennesker med talent er hjertet i vellykket innovation. En af EIT's fornemmeste roller er at give mennesker med talent mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud og skabe miljøer, hvor de kan trives. Gennem VIF'erne skaber EIT sådanne miljøer, men skal supplere dem med strategier, der har til formål at tiltrække og inkludere de bedste talenter fra andre steder end VIF'erne.	Mennesker med talent er, når de modtager en passende uddannelse og bliver tilbudt at arbejde under inspirerende betingelser, hjertet i vellykket forskning og åbne over for innovation. En af EIT's fornemmeste roller er at give mennesker med talent mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud og skabe miljøer, hvor de kan trives. Gennem VIF'erne skaber EIT sådanne miljøer, men skal supplere dem med strategier, der har til formål at tiltrække og inkludere de bedste talenter fra andre steder end VIF'erne.
Ændringsforslag 30 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.2. – afsnit 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT spiller endvidere en vigtig rolle med hensyn til at tiltrække mennesker med talent fra lande uden for EU. Ved at skabe et stærkt varemærke og indgå i strategiske forbindelser med centrale partnere fra hele verden kan EIT styrke den tiltrækningskraft, som partnerne kan udøve inden for VIF'erne. I tæt samarbejde med VIF'erne skal EIT udvikle en stærk international strategi, som udpeger og etablerer kontakt med relevante og potentielle partnere. I den sammenhæng bør EIT og dets VIF'er fuldt ud udnytte de eksisterende EU-initiativer på området, som f.eks. Erasmus for Alle-programmet og Marie Curie-aktionerne. Desuden kan EIT fremme deling af viden, mentorarrangementer og netværksdannelse ved at tilskynde til oprettelsen af et netværk af tidligere EIT-studerende.	EIT spiller endvidere en vigtig rolle med hensyn til at tiltrække mennesker med talent fra lande uden for EU. Ved at skabe et stærkt varemærke og indgå i strategiske forbindelser med centrale partnere fra hele verden kan EIT styrke den tiltrækningskraft, som partnerne kan udøve inden for VIF'erne. I tæt samarbejde med VIF'erne skal EIT udvikle en stærk international strategi, som udpeger og etablerer kontakt med relevante og potentielle partnere. I den sammenhæng bør EIT og dets VIF'er fuldt ud udnytte de eksisterende EU-initiativer på området, som f.eks. Erasmus for Alle-programmet og Marie Curie-aktionerne. EIT's komplementaritet med andre eksisterende uddannelses- og forskningsprogrammer (Det Europæiske Forskningsråd, de fælles forskningscentre, europæiske innovationspartnerskaber, vidensalliancer osv.) skal sikres. Desuden kan EIT fremme deling af viden, mentorarrangementer og netværksdannelse ved at tilskynde til oprettelsen af et netværk af tidligere EIT-studerende. Det kan også bidrage til denne opgave ved at støtte forskningsområder vedrørende europæisk kultur, som altid har vakt interesse over hele verden.
Ændringsforslag 31 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.2. – afsnit 8 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	EIT og VIF'erne bør sikre, at master- eller ph.d.-studiernes videnskabelige resultater og anvendelserne heraf samt de resultater, der er opnået i forbindelse hermed, offentliggøres på passende vis for at bidrage til en international og akademisk dialog.
Ændringsforslag 32 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.2. – afsnit 9 – led 1 (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ i tæt samarbejde med VIF'erne oprette en ordning ("EIT-fellows"), som giver mennesker med særligt talent i og uden for EU mulighed for at deltage i aktiviteterne på VIF'ernes samhusningscentre i en begrænset periode til gavn for både deltagerne og VIF'et	Ÿ i tæt samarbejde med VIF'erne oprette en ordning ("EIT-fellows"), som giver en bred vifte af studerende, forskere, akademikere, lærere og iværksættere fra alle studieområder og erhvervslivet i hele Unionen, som for øjeblikket ikke deltager i eksisterende VIF'er, mennesker med særligt talent i og uden for Unionen mulighed for at deltage i aktiviteterne på VIF'ernes samhusningscentre i en begrænset periode til gavn for både deltagerne og VIF'et, og som mere generelt bidrager til at øge kendskabet til VIF'ernes aktiviteter og EIT's synlighed
Ændringsforslag 33 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 9 – nr. 1 a (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ oprette en platform til fremme af ekspertise, samarbejde og fælles projekter i hele Unionen
Ændringsforslag 34 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.2. – afsnit 9 – led 2 (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ oprette/tilpasse et webbaseret værktøj, der kan udgøre en platform for videndeling og netværkssamarbejde omkring EIT	Ÿ oprette/tilpasse et webbaseret værktøj, der kan udgøre en platform for videndeling og netværkssamarbejde omkring EIT. Dette værktøj skal anvendes til at tilskynde studerende, forskere, akademikere, lærere og iværksættere, der i øjeblikket ikke deltager i eksisterende VIF'er, til at lære om og af det nuværende arbejde, der udføres af eksisterende VIF'er, og planerne for VIF'ernes fremtidige bølger
Ændringsforslag 35 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.1.2. – afsnit 9 – nr. 2 a (nyt) (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ udvikle værktøjer til at lette identifikationen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er involveret i et område eller i forbindelse med forskning, såvel som deres erhvervelse, overdragelse eller overførelse som relevant og afhængigt af interessenternes behov.
Ændringsforslag 36 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.2. – afsnit 9 – led 4 (i boksen)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ stille erfaringer fra VIF'erne systematisk til rådighed for det bredere innovationsfællesskab i og uden for EU. Dette kan omfatte udvikling af en database med gratis kursusmateriale fra EIT's og VIF'ernes uddannelsesaktiviteter.	Ÿ stille erfaringer fra VIF'erne systematisk til rådighed for det bredere innovationsfællesskab i og uden for EU. Dette omfatter udvikling af en database med gratis kursusmateriale fra EIT's og VIF'ernes uddannelsesaktiviteter, der stilles til rådighed for universiteter og højere uddannelsesinstitutioner i hele Unionen.
Ændringsforslag 37 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.3. – afsnit 5 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen har styrket sine bestræbelser ved at støtte EIT i etableringen af et solidt og resultatorienteret overvågningssystem. Dette overvågningssystem vil sikre fuld ansvarlighed for EIT og VIF'er, produkternes kvalitet, bidraget til de prioriterede områder i Horisont 2020, samtidig med at der gives mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i VIF'ernes forretningsdynamik. Det vil gøre det muligt for EIT at udvikle en god kapacitet til indsamling og analyse af input fra VIF'erne, at måle VIF'ernes resultater i forhold til deres egne mål og benchmarke EIT og VIF'er i forhold til bedste praksis på globalt plan. Systemet vil blive udformet fleksibelt og om nødvendigt justeret for at tage hensyn til udviklingen af EIT og VIF'er og den voksende vifte af aktiviteter. I overensstemmelse med anbefalingerne i den uafhængige eksterne evaluering og de overordnede overvågningsbestemmelser under Horisont 2020, har Kommissionen i samarbejde med EIT og VIF'er foreslået etableringen af et resultatorienteret præstationsovervågningssystem for EIT, der er rettet mod fire aktivitetsniveauer:	Kommissionen har styrket sine bestræbelser ved at støtte EIT i etableringen af et solidt og resultatorienteret overvågningssystem. Dette overvågningssystem vil sikre fuld ansvarlighed for EIT og VIF'er, produkternes kvalitet, bidraget til de prioriterede områder i Horisont 2020, samtidig med at der gives mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i VIF'ernes forsknings- og forretningsdynamik. Det vil gøre det muligt for EIT at udvikle en god kapacitet til indsamling og analyse af input fra VIF'erne, at måle VIF'ernes resultater i forhold til deres egne mål og benchmarke EIT og VIF'er i forhold til bedste praksis på globalt plan. Systemet vil blive udformet fleksibelt og om nødvendigt justeret for at tage hensyn til udviklingen af EIT og VIF'er og den voksende vifte af aktiviteter. I overensstemmelse med anbefalingerne i den uafhængige eksterne evaluering og de overordnede overvågningsbestemmelser under Horisont 2020, har Kommissionen i samarbejde med EIT og VIF'er foreslået etableringen af et resultatorienteret præstationsovervågningssystem for EIT, der er rettet mod fire aktivitetsniveauer:
Ændringsforslag 38 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.3. – afsnit 5 – led 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ EIT-niveau: vurdering af EIT's præstation som et effektivt EU-organ; dette vil blive målt med hensyn til støtte, der ydes til VIF'erne, intensiteten og rækkevidden af dets udadrettede, formidlende og internationale aktiviteter samt dets evne til at skabe forenklede procedurer	Ÿ EIT-niveau: vurdering af EIT's præstation som et effektivt EU-organ; dette vil blive målt med hensyn til støtte, der ydes til VIF'erne, intensiteten og rækkevidden af dets udadrettede, formidlende og internationale aktiviteter samt dets evne til at skabe forenklede procedurer og med hensyn til fremme af oprettelse af ekspertisecentre som et middel til at udvide forskning og innovation i hele Unionen
Ændringsforslag 39 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.3. – afsnit 5 – led 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ På tværs af VIF'erne: overvågning af VIF'ernes bidrag til opfyldelse af EIT's strategiske mål som angivet i særligt instrument til dette formål, f.eks. et EIT-scoreboard	Ÿ På tværs af VIF'erne: overvågning af VIF'ernes bidrag til opfyldelse af EIT's strategiske mål som angivet i et særligt instrument til dette formål, f.eks. et EIT-scoreboard, og til fremme af tværfaglig forskning som et middel til at styrke og fastholde oprettelsen af nye forsknings- og innovationsområder
Ændringsforslag 40 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 2.3. – afsnit 5 – led 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ÿ Individuelt VIF-niveau: overvågning af de individuelle VIF'ers præstationer på grundlag af individuelle mål og nøgleresultatindikatorer (KPI'er) som fastlagt i de individuelle VIF-forretningsplaner. VIF'erne har forskellige forretningsmodeller og markeder og derfor forskellige industrielle KPI'er, som er af central betydning for en vellykket ledelse af de enkelte VIF'er.	Ÿ Individuelt VIF-niveau: overvågning af de individuelle VIF'ers præstationer på grundlag af individuelle mål og nøgleresultatindikatorer (KPI'er) som fastlagt i de individuelle VIF-forretningsplaner. VIF'erne har forskellige forretningsmodeller og markeder og derfor forskellige industrielle KPI'er, som er af central betydning for en vellykket ledelse af de enkelte VIF'er. Endvidere skal oprettelsen af samhusningscentre som et middel til at udvide deres aktiviteter og fremme ideen om samarbejde på lokalt, regionalt eller nationalt plan som et bidrag til EIT's virkefelter fremmes.
Ændringsforslag 41 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 3.1. – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Afgørende faktorer i denne henseende er bestyrelsens størrelse, sammensætning og procedurer. Princippet om uafhængige medlemmer kombineret med et begrænset antal valgte medlemmer, der repræsenterer VIF'erne, har vist sin værdi og gør det muligt at samle ekspertise fra hele videntrekanten. Den indledende model med 18 valgte medlemmer plus senere fire yderligere VIF-repræsentanter har dog vist sine begrænsninger. En mindre bestyrelse vil føre til en mere effektiv beslutningsproces og mindske de administrative omkostninger. Endelig kan effektiviteten forbedres ved, at EIT-bestyrelsen fornyer sit fokus på sin kernerolle, nemlig at udstikke strategiske retningslinjer. Sammenhængen med andre EU-initiativer styrkes desuden yderligere via fornyet høring af Kommissionen om EIT's treårige arbejdsprogram. Desuden vil sammenhængen med andre EU-initiativer blive yderligere styrket via et udbygget samarbejde med Kommissionen om EIT's treårige arbejdsprogram. Oplysninger om EIT og VIF'er fra EIT's treårige arbejdsprogram vil gøre det muligt at vurdere og sikre komplementariteten med de andre dele af Horisont 2020 og andre EU-politikker og -instrumenter. Alle disse ændringer er blevet indarbejdet i den ændrede EIT-forordning, der ledsager SID.	Afgørende faktorer i denne henseende er bestyrelsens størrelse, sammensætning og procedurer. Princippet om uafhængige medlemmer kombineret med et begrænset antal valgte medlemmer, der repræsenterer VIF'erne, har vist sin værdi og gør det muligt at samle ekspertise fra hele videntrekanten. Den indledende model med 18 valgte medlemmer plus senere fire yderligere VIF-repræsentanter har dog vist sine begrænsninger. En mindre bestyrelse vil føre til en mere effektiv beslutningsproces og mindske de administrative omkostninger. Endelig kan effektiviteten forbedres ved, at EIT-bestyrelsen fornyer sit fokus på sin kernerolle, nemlig at udstikke strategiske retningslinjer. Sammenhængen med andre EU-initiativer styrkes desuden yderligere via fornyet høring af Kommissionen om EIT's treårige arbejdsprogram. Med henblik herpå kunne et udvalg af akademiske eksperter, der skal stille værdifuld bistand og rådgivning til rådighed for bestyrelsen, være mere end nyttigt for så vidt angår spørgsmål, der hovedsageligt har at gøre med VIF'ernes akademiske strategi og uddannelsesmæssige metoder, og VIF'ernes rolle vil være at føre tilsyn med programmernes indhold, deres kvalitetskriterier og deres samfundsmæssige og kulturelle aspekter. Desuden vil sammenhængen med andre EU-initiativer blive yderligere styrket via et udbygget samarbejde med Kommissionen om EIT's treårige arbejdsprogram. Oplysninger om EIT og VIF'er fra EIT's treårige arbejdsprogram vil gøre det muligt at vurdere og sikre komplementariteten med de andre dele af Horisont 2020 og andre EU-politikker og -instrumenter. Alle disse ændringer er blevet indarbejdet i den ændrede EIT-forordning, der ledsager SID.
Ændringsforslag 42 Forslag til afgørelse Bilag – nr. 3.2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT's hovedkvarter vil bevæge sig væk fra rollen som ren administrator og vil optimere sine operationelle funktioner med det formål at styre VIF'erne i retningen mod maksimale præstationer og gøre gode resultater alment tilgængelige. Der kan opnås effektivitetsfordele ved at tilbyde en række centraliserede tjenester og funktioner i stedet for at tilbyde dem på VIF-niveau. Alle VIF'er arbejder med specifikke temaer, men nogle elementer er af tværgående karakter, og netop her kan EIT tilbyde håndgribelig merværdi. Med sådanne funktioner som videnudbyder kan EIT's hovedkvarter udvikle sig til en informationsformidler og ressourcerig partner, f.eks. i forbindelse med fremme af udveksling og gensidig læring mellem VIF'er, fremme af forbindelser med EU-institutionerne og andre nøgleorganisationer, som f.eks. OECD, eller i forbindelse med specifikke tværgående problemstillinger, f.eks. rådgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologi og videnoverførsel, benchmarking i forhold til international bedste praksis eller gennemførelse af fremsynsanalyser med henblik på at kortlægge den fremtidige retning for EIT og VIF'erne. EIT og VIF'erne skal sammen beslutte, hvor disse opgaver løses mest effektivt. I den henseende er det afgørende, at EIT og VIF'erne etablerer levedygtige mekanismer til systematisk samarbejde om tværgående spørgsmål.	EIT's hovedkvarter vil bevæge sig væk fra rollen som ren administrator og vil optimere sine operationelle funktioner med det formål at styre VIF'erne i retningen mod maksimale præstationer og gøre gode resultater alment tilgængelige. Der kan opnås effektivitetsfordele ved at tilbyde en række centraliserede tjenester og funktioner i stedet for at tilbyde dem på VIF-niveau. Alle VIF'er arbejder med specifikke temaer, men nogle elementer er af tværgående karakter, og netop her kan EIT tilbyde håndgribelig merværdi. Med sådanne funktioner som videnudbyder kan EIT's hovedkvarter udvikle sig til en informationsformidler og ressourcerig partner, f.eks. i forbindelse med fremme af udveksling, gennemsigtighed og tilrådighedsstillelse af oplysninger (navnlig inden for industrielle ejendomsrettigheder) og udvikling af gensidig læring mellem VIF'er, fremme af forbindelser med EU-institutionerne og andre nøgleorganisationer, som f.eks. OECD. Hovedkvarteret vil således kunne beskæftige sig med specifikke tværgående problemstillinger, f.eks. rådgivning om åben forskning, forskningssamarbejde, lovgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurrence, teknologi og videnoverførsel, benchmarking i forhold til international bedste praksis eller gennemførelse af fremsynsanalyser med henblik på at kortlægge den fremtidige retning for EIT og VIF'erne. EIT og VIF'erne skal sammen beslutte, hvor disse opgaver løses mest effektivt. I den henseende er det afgørende, at EIT og VIF'erne etablerer levedygtige mekanismer til systematisk samarbejde om tværgående spørgsmål.
Ændringsforslag 43 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 2 – del 4 – afsnit 1 – led 7 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ÿ Det fremmer internationalt udviklingssamarbejde for at forbedre fødevareproduktionen og øge niveauet og kvaliteten af fødevare- og ernæringssektoren.
Ændringsforslag 44 Forslag til afgørelse Bilag – faktablad 4 – del 3 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ligeledes kan det samarbejde med markedsintroduktionsprojekter vedrørende økoinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor materialegenanvendelse er et af de prioriterede områder. Sådanne erfaringer vil også blive videreført med Horisont 2020, nemlig i forbindelse med de samfundsmæssige udfordringer: klimaaktionen, ressourceeffektivitet og bæredygtig råstofforsyning.	Ligeledes kan det samarbejde med markedsintroduktionsprojekter vedrørende økoinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor materialegenanvendelse er et af de prioriterede områder. Sådanne erfaringer vil også blive videreført med Horisont 2020, nemlig i forbindelse med de samfundsmæssige udfordringer i form af klimaaktionen, ressourceeffektivitet og bæredygtig råstofforsyning, hvilket vil tilskynde til anvendelse af materialer, der sikrer, at kulturarven bedre kan modstå tidens gang.

PROCEDURE

Titel	Strategisk innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa
Referencer	(KOM(2011)0822 – C7-0462/2011 – 2011/0387(COD))
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 13.12.2011
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	CULT 13.12.2011
Associeret/Associerede udvalg D ato for meddelelse på plenarmødet	20.4.2012
Ordfører for udtalelse        Dato for valg	Chrysoula Paliadeli 2.2.2012
Behandling i udvalg	25.4.2012	19.6.2012
Dato for vedtagelse	19.9.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Zoltán Bagó, Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Cătălin Sorin Ivan, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emilio Menéndez del Valle, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Marie-Christine Vergiat
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	François Alfonsi, Heinz K. Becker, Nadja Hirsch, Iosif Matula, Mitro Repo, Kay Swinburne

UDTALELSE fra Retsudvalget (13.7.2012)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa
(KOM(2011)0822 – C7-0462/2011 – 2011/0387(COD))

Rådgivende ordfører: Alajos Mészáros

KORT BEGRUNDELSE

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) blev oprettet inden for rammerne af forordning (EF) 294/2008 med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet. Det udgør EU's første forsøg på at integrere videregående uddannelse, forskning og innovation i den såkaldte "videnstrekant". Denne integration foregår hovedsageligt gennem viden- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssige udfordringer på lang sigt. EIT begyndte sit arbejde i 2010 og har hovedsæde i Budapest.

Der er en generel politisk vilje til at fremme EIT's tilstedeværelse, og ordføreren glæder sig derfor i høj grad over forslaget om en strategisk innovationsdagsorden (SID).

Samordningsmekanismer mellem EU-initiativer

Det skal imidlertid helt fra starten understreges, at der bør gennemføres en samordningsmekanisme mellem EIT og de andre aktiviteter under Horisont 2020. EIT bør fremme samspillet mellem VIF'erne på tværs af søjlerne i Horisont 2020 og med andre initiativer og samtidig tage behørigt hensyn til risikoen for overlapninger.

Udvidelse af SID's prioriteringer

Ordføreren glæder sig over de tematiske områder i den strategiske innovationsdagsorden, men foreslår, at listen over prioriteringer deri udvides, så den omfatter mere end bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord, innovation for en sund livsstil og aktiv aldring, bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse og erstatning af råstoffer, intelligente sikre samfund og mobilitet i byer. Når der fastsættes nye prioritetsområder, bør EIT indgå i en løbende dialog med EU-institutionerne.

Udvidelse af deltagelsen på tværs af alle medlemsstaterne og fremme af synergier i EIT‑strukturer, navnlig til fordel for SMV'er

EIT skal – som et eliteinstitut med et nyt koncept for tilrettelæggelse af forskning, videregående uddannelse og erhvervsliv – styrke den private sektors deltagelse i videntrekanten, navnlig SMV'ers deltagelse heri. Dette vil gøre det lettere at omsætte forskningsresultater til nye, innovative produkter og tjenester. VIF'erne bør støtte regionerne i deres procesaktiviteter inden for "intelligent specialisering" og "vejen til topkvalitet", hvor aktører fra alle regioner i EU får mulighed for at deltage.

Forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder

Endelig ønsker ordføreren, at EIT udvikler en ny innovativ politik og praksis for intellektuelle ejendomsrettigheder, som kan imødekomme behovene og interesserne hos de involverede interessenter i hele EU, navnlig SMV'erne.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til afgørelse Betragtning 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
SID bør fastlægge EIT's prioriterede områder på lang sigt og omfatte en vurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst mulige merværdi på innovationsområdet. SID bør tage hensyn til resultaterne af overvågningen og evalueringen af EIT.	SID bør fastlægge EIT's prioriterede områder på lang sigt og i den forbindelse fremme topkvalitet og en bred deltagelse i hele EU samt omfatte en vurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst mulige merværdi på innovationsområdet. SID bør tage hensyn til resultaterne af overvågningen og evalueringen af EIT.
Ændringsforslag  2 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.1 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I en verden under hastig udvikling bygger Europas vej til fremtiden på vækst, som er intelligent, bæredygtig og inklusiv. For at nå dette mål og forblive konkurrencedygtig i den globale vidensøkonomi er "videntrekanten" af forskning, uddannelse og innovation og samspillet mellem disse tre sider blevet udpeget som centrale drivkræfter. EU har handlet i overensstemmelse hermed og har udpeget disse områder som politiske prioriteter i Europa 2020-strategien. Disse prioriteter gennemføres navnlig gennem flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" og "Unge på vej", der danner den overordnede politiske ramme for EU's indsats på disse områder. De suppleres af flagskibsinitiativet "En integreret industripolitik for en globaliseret verden" og "Ressourceeffektivt Europa". Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi vil fuldt ud bidrage til opfyldelse af målene i disse flagskibsinitiativer.	I en verden under hastig udvikling bygger Europas vej til fremtiden på vækst, som er intelligent, bæredygtig og inklusiv. For at nå dette mål og forblive konkurrencedygtig i den globale vidensøkonomi er "videntrekanten" af forskning, uddannelse og innovation og samspillet mellem disse tre sider blevet udpeget som centrale drivkræfter. EU har handlet i overensstemmelse hermed og har udpeget disse områder som politiske prioriteter i Europa 2020-strategien. Disse prioriteter gennemføres navnlig gennem flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" og "Unge på vej", der danner den overordnede politiske ramme for EU's indsats på disse områder. De suppleres af flagskibsinitiativerne "En industripolitik for en globaliseret verden", "En digital dagsorden for Europa", "Et ressourceeffektivt Europa" og "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job". Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi vil fuldt ud bidrage til opfyldelse af målene i disse flagskibsinitiativer.
Ændringsforslag  3 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.1 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT er oprettet netop til dette formål – at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og fremme konkurrenceevnen i Europa gennem styrkelse af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitet. Ved fuldt ud at integrere videntrekanten af højere uddannelse, forskning og innovation søger instituttet i høj grad bidrage til at tackle de samfundsmæssige udfordringer i Horisont 2020 og skabe systemiske ændringer i den måde, som de europæiske innovationsaktører samarbejder på.	EIT er oprettet netop til dette formål – at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og fremme konkurrenceevnen i Europa gennem styrkelse af medlemsstaternes og EU's innovations- og iværksætterkapacitet og fremme potentialet til at omsætte resultater fra forskning og innovation til produkter og tjenester af høj værdi. Ved fuldt ud at integrere videntrekanten af højere uddannelse, forskning og innovation søger instituttet i høj grad at bidrage til at tackle de samfundsmæssige udfordringer i Horisont 2020 og skabe systemiske ændringer i den måde, som de europæiske innovationsaktører samarbejder på, med åbne og inklusive innovationsmodeller.
Ændringsforslag  4 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.1 – afsnit 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
For at opfylde dette mål kombinerer EIT en strategisk indfaldsvinkel på EIT-niveau med en bottom-up-tilgang gennem EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er). VIF'erne er godt integrerede partnerskaber, der samler de bedste universiteter, forskningscentre, små og store virksomheder og andre innovationsaktører i et langsigtet samarbejde om specifikke samfundsmæssige udfordringer. Hvert VIF er organiseret omkring et mindre antal centre med samme beliggenhed (samhusningscentre), hvor partnerne samarbejder tæt i det daglige, idet de i hidtil uset grad deler en række strategiske mål. Samhusningscentre bygger på eksisterende ekspertisecentre og udvikler disse yderligere til lokale innovative økosystemer og knytter dem sammen i et bredere netværk af innovationsknudepunkter, der dækker hele Europa. Inden for EIT-rammerne har de enkelte VIF'er fået en høj grad af selvstændighed med hensyn til fastlæggelsen af deres interne organisation, sammensætning, dagsorden og arbejdsmetoder, hvilket giver dem mulighed for at vælge den fremgangsmåde, som er bedst egnet til opfyldelse af deres mål. På strategisk plan organiserer EIT udvælgelsesprocessen for VIF'er, koordinerer dem med fleksible rammer og formidler deres bedste modeller for styring og finansiering.	For at opfylde dette mål kombinerer EIT en strategisk indfaldsvinkel på EIT-niveau med en bottom-up-tilgang gennem EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er). VIF'erne er godt integrerede partnerskaber i hele EU, der samler de bedste universiteter, forskningscentre, små og store virksomheder og andre innovationsaktører i et langsigtet samarbejde om specifikke samfundsmæssige udfordringer. Hvert VIF er organiseret omkring et mindre antal centre med samme beliggenhed (samhusningscentre), hvor partnerne samarbejder tæt i det daglige, idet de i hidtil uset grad deler en række strategiske mål. Samhusningscentre bygger på eksisterende ekspertisecentre og udvikler disse yderligere til lokale innovative økosystemer og knytter dem sammen i et bredere netværk af innovationsknudepunkter, der dækker hele Europa. Inden for EIT-rammerne har de enkelte VIF'er fået en høj grad af selvstændighed med hensyn til fastlæggelsen af deres interne organisation, sammensætning, dagsorden og arbejdsmetoder, hvilket giver dem mulighed for at vælge den fremgangsmåde, som er bedst egnet til opfyldelse af deres mål. EIT bør være en rollemodel i hele EU for effektiv og lempelig forvaltning. På strategisk plan organiserer EIT udvælgelsesproceduren for VIF'er i henhold til de tematiske områder, som er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, koordinerer dem med fleksible rammer og formidler deres bedste modeller for styring og finansiering.
Ændringsforslag  5 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.1 – afsnit 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
VIF'ernes struktur som individuelle juridiske personer, der ledes af en administrerende direktør, er en klar nyskabelse i forhold til den traditionelle tilgang baseret på flere støttemodtagere. Desuden følger alle VIF'erne en forretningslogik i deres strategiske planlægning af deres aktiviteter, og alle VIF'erne har implementeret samhusningskonceptet: det at samle forskellige team på ét fysisk sted fungerer som clearinginstitution for mange VIF-aktiviteter og kombinerer kompetencer og kvalifikationer, der er udviklet inden for forskellige specialområder på paneuropæisk niveau.	VIF'ernes struktur som individuelle juridiske personer, der ledes af en administrerende direktør, er en klar nyskabelse i forhold til den traditionelle tilgang baseret på flere støttemodtagere. Desuden følger alle VIF'erne en forretningslogik i deres strategiske planlægning af deres aktiviteter, og alle VIF'erne har implementeret samhusningskonceptet: det at samle forskellige team på ét fysisk sted fungerer som clearinginstitution for mange VIF-aktiviteter og kombinerer kompetencer og kvalifikationer, der er udviklet inden for forskellige specialområder på paneuropæisk niveau. VIF'erne bør være i stand til at mobilisere investeringer og langsigtede forpligtelser fra erhvervslivet.
Ændringsforslag  6 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.3 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EIT vil yde et stærkt bidrag til de målsætninger, der er anført i Horisont 2020, navnlig ved at tage fat om samfundsmæssige udfordringer på en måde, der supplerer andre initiativer på disse områder. Inden for Horisont 2020 er EIT involveret i målsætningen om at "tackle de samfundsmæssige udfordringer", men benytter tilgangen om glidende samspil på tværs af målsætninger. Det bidrager også til at skabe en konkurrencedygtig industri i førerposition ved at stimulere resultatdrevet forskning og styrke udviklingen af innovative små og mellemstore virksomheder med et stort vækstpotentiale. Endelig vil det bidrage til udviklingen af et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet ved at fremme mobilitet på tværs af grænser – faglige, sektorbestemte og nationale – og ved at inddrage iværksætterkultur og risikovillighed i innovative ph.d.-studier. EIT vil derved yde et væsentligt bidrag til at fremme de rammebetingelser, der er nødvendige for at realisere det innovative potentiale, som EU's forskning rummer, og fremme gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.	EIT vil yde et stærkt bidrag til de målsætninger, der er anført i Horisont 2020, navnlig ved at tage fat om samfundsmæssige udfordringer på en måde, der supplerer andre initiativer på disse områder. Inden for Horisont 2020 er EIT involveret i målsætningen om at "tackle de samfundsmæssige udfordringer", men benytter tilgangen om glidende samspil på tværs af målsætninger. Det bidrager også til at skabe en konkurrencedygtig industri i førerposition ved at stimulere resultatdrevet forskning og styrke udviklingen af åbne og inklusive innovationsmodeller blandt innovative små og mellemstore virksomheder med et stort vækstpotentiale. Endelig vil det bidrage til udviklingen af et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet ved at fremme mobilitet på tværs af grænser – faglige, sektorbestemte og nationale – og ved at inddrage iværksætterkultur og risikovillighed i innovative ph.d.-studier. EIT vil derved yde et væsentligt bidrag til at fremme de rammebetingelser, der er nødvendige for at realisere det innovative potentiale, som EU's forskning rummer, og fremme gennemførelsen af det europæiske forskningsrum. Kommissionen skal i samråd med EIT foreslå en samordningsmekanisme, som skal gennemføres af EIT, mellem EIT og de øvrige aktiviteter inden for rammerne af Horisont 2020.
Ændringsforslag  7 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.3 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Der er endvidere muligheder for interaktion med EU's samhørighedspolitik, som vil gavne begge områder, og som omhandler forbindelser mellem de lokale og globale aspekter af innovation. Samhusningscentre støtter samarbejde på tværs af grænser og er placeret, så de kan gøre brug af forskellige tilskudsordninger fra deres respektive regioner Samhusningscentrene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke VIF'ernes lokal-globale forbindelser som helhed, herunder gennem tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Desuden vil forbindelsen mellem VIF'er og lokale klyngeorganisationer kunne styrkes for at øge SMV'ernes deltagelse i VIF'ernes aktiviteter. Mens muligheder for synergivirkninger varierer afhængigt af det tematiske område for et VIF, er der en række initiativer og programmer på EU-plan, som især kan forbedres gennem samarbejde og koordinering. Da selve konceptet bag EIT/VIF'erne hviler på tilføjelse af merværdi til den nuværende europæiske ekspertise, vil VIF'erne – både nuværende og fremtidige – pr. definition arbejde for at udforske disse synergivirkninger så meget som muligt. VIF'er vil føje merværdi til initiativer, der findes inden for relevante områder, herunder fælles programlægningsinitiativer, europæiske innovationspartnerskaber og offentlig-private partnerskaber.	Der er endvidere muligheder for interaktion med EU's samhørighedspolitik, som vil gavne begge områder, og som omhandler forbindelser mellem de lokale og globale aspekter af innovation. En af de vigtigste roller for EIT's VIF'er er at støtte regionerne i deres procesaktiviteter inden for "intelligent specialisering" og "vejen til topkvalitet", hvor aktører fra alle regioner i EU får mulighed for at drage fordel af og deltage i EIT. Samhusningscentre støtter samarbejde på tværs af grænser og er placeret, så de kan gøre brug af forskellige tilskudsordninger fra deres respektive regioner Samhusningscentrene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke VIF'ernes lokal-globale forbindelser som helhed, herunder gennem tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Desuden vil forbindelsen mellem VIF'er og lokale klyngeorganisationer kunne styrkes for at øge SMV'ernes deltagelse i VIF'ernes aktiviteter. De nye begreber inden for regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber fra VIF'erne giver en model, som effektivt kan bidrage til konnektivitet og forbindelser til samhørighedspolitikken og dens finansieringsinstrumenter. Mens muligheder for synergivirkninger varierer afhængigt af det tematiske område for et VIF, er der en række initiativer og programmer på EU-plan, som især kan forbedres gennem samarbejde og koordinering. Da selve konceptet bag EIT/VIF'erne hviler på tilføjelse af merværdi til den nuværende europæiske ekspertise, vil VIF'erne – både nuværende og fremtidige – pr. definition arbejde for at udforske disse synergivirkninger så meget som muligt. VIF'er vil føje merværdi til initiativer, der findes inden for relevante områder, herunder fælles programlægningsinitiativer, europæiske innovationspartnerskaber og offentlig-private partnerskaber.
Ændringsforslag  8 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.3 – afsnit 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I praksis udmønter mulighederne for synergivirkninger sig på forskellige måder fra VIF til VIF og fra problemstilling til problemstilling. I dag udvikles der forbindelser med andre initiativer på VIF-niveau, som varierer afhængigt af hvert VIF's særlige forhold og tematiske område.	I praksis udmønter mulighederne for synergivirkninger sig på forskellige måder fra VIF til VIF og fra problemstilling til problemstilling. I dag udvikles der forbindelser med andre initiativer på VIF-niveau, som varierer afhængigt af hvert VIF's særlige forhold og tematiske område. Derudover bør EIT fremme synergier og samspil mellem VIF'erne på tværs af søjlerne i Horisont 2020 samt med andre initiativer og samtidig tage behørig højde for risikoen for overlapninger.
Ændringsforslag  9 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.1 – afsnit 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
"EIT-investortilgangen" har fokus på kortlægningen af de bedste strategiske muligheder og udvælgelse af en portefølje af partnerskaber i verdensklasse – VIF'erne – med henblik på at skabe resultater. Som led i denne tilgang tildeler EIT de årlige støttebeløb til VIF'erne på grundlag af deres resultater og de aktiviteter, der indgår i deres forretningsplaner. Vurderingen af forretningsplaner vil blive understøttet af eksterne uafhængige eksperter. I den forbindelse skal EIT ikke kun udstikke brede retningslinjer og visioner, men skal give VIF'erne passende støtte og overvåge deres præstationer. Samtidig gives VIF'erne betydeligt råderum til at fastlægge deres interne strategier og organisation og til at gennemføre deres aktiviteter og mobilisere det nødvendige talent og de nødvendige ressourcer.	"EIT-investortilgangen" har fokus på kortlægningen af de bedste strategiske muligheder og udvælgelse af en portefølje af partnerskaber i verdensklasse – VIF'erne – med henblik på at skabe resultater. Som led i denne tilgang tildeler EIT de årlige støttebeløb til VIF'erne på grundlag af deres resultater og de aktiviteter, der indgår i deres forretningsplaner, efter en klar og gennemsigtig procedure. Vurderingen af forretningsplaner vil blive understøttet af eksterne uafhængige eksperter. I den forbindelse skal EIT ikke kun udstikke brede retningslinjer og visioner, men også give VIF'erne passende støtte samt overvåge og indberette deres præstationer uden at gå for meget i detaljer og uden at forårsage yderligere administrative byrder. Samtidig gives VIF'erne betydeligt råderum til at fastlægge deres interne strategier og organisation og til at gennemføre deres aktiviteter og mobilisere det nødvendige talent og de nødvendige ressourcer.
Ændringsforslag  10 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.1 – afsnit 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Et vigtigt element i denne henseende er også udviklingen i samarbejde med VIF'erne af en ægte "corporate identity" for EIT omkring et sæt fælles værdier. VIF'erne og deres individuelle partnere har alle deres egne identiteter og værdier, men de deler samtidig værdier, som samler EIT og VIF-gruppen. Temaerne er: ekspertise på tværs af videntrekanten, kvalificerede iværksættere, langsigtet samarbejde på tværs af grænser, fagområder og sektorer samt fokus på økonomisk og samfundsmæssig indvirkning. En sådan identitet vil også styrke EIT's og VIF'ernes synlighed og omdømme udadtil.	Et vigtigt element i denne henseende er også udviklingen i samarbejde med VIF'erne af en ægte "corporate identity" for EIT omkring et sæt fælles værdier. VIF'erne og deres individuelle partnere har alle deres egne identiteter og værdier, men de deler samtidig værdier, som samler EIT og VIF-gruppen. Temaerne er: ekspertise på tværs af videntrekanten, muligheder for inddragelse af alle medlemsstaterne, kvalificerede iværksættere, langsigtet samarbejde på tværs af grænser, fagområder og sektorer samt fokus på økonomisk og samfundsmæssig indvirkning. En sådan identitet vil også styrke EIT's og VIF'ernes synlighed og omdømme udadtil.
Ændringsforslag  11 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.1.1 – afsnit 5 – led 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
· tilskynde VIF'er til at udvikle en bredere vifte af aktiviteter inden for uddannelsesaktiviteter.	· tilskynde VIF'er til at udvikle en bredere vifte af aktiviteter inden for uddannelsesaktiviteter i hele EU og vejlede om disse.
Ændringsforslag  12 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.1.2 – afsnit 5 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Følgende tematiske områder er udpeget som de områder, hvor oprettelsen af et nyt VIF har de største muligheder for at føje merværdi til eksisterende aktiviteter og sætte skub i innovationen:	Følgende vejledende tematiske områder er udpeget som de områder, hvor oprettelsen af et nyt VIF har de største muligheder for at føje merværdi til eksisterende aktiviteter og sætte skub i innovationen:
Ændringsforslag  13 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I den indledende periode har EIT primært koncentreret sig om at oprette VIF'erne. Det er EIT's klare mål at styrke de eksisterende ekspertisecentre, men EIT skal samtidig sikre, at det også tilfører fordele til de områder af EU, som ikke direkte deltager i VIF'erne. Det er derfor afgørende for EIT, at det aktivt fremmer udbredelsen af god praksis med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden.	I den indledende periode har EIT primært koncentreret sig om at oprette VIF'erne. Det skal være EIT's klare mål at styrke de eksisterende ekspertisecentre ved at tilskynde til en bred deltagelse fra medlemsstaternes side. EIT skal samtidig sikre, at det også tilfører fordele til de områder af EU, som ikke direkte deltager i VIF'erne. Det er derfor afgørende for EIT, at det aktivt fremmer udbredelsen af god praksis med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden.
Ændringsforslag  14 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.2 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	EIT skal spille en rolle med hensyn til at støtte udviklingen af en innovativ politik og praksis for intellektuelle ejendomsrettigheder, som kan imødekomme behovene og interesserne hos de involverede interessenter i hele EU, navnlig SMV'er. Dette vil gøre det lettere at omsætte forskningsresultater til nye, innovative produkter og tjenester.
Ændringsforslag  15 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.2 – afsnit 9 – led 4 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	· opnå en ledende rolle med hensyn til udvikling af en innovativ politik og praksis for intellektuelle ejendomsrettigheder, som kan imødekomme behovene og interesserne hos de involverede interessenter i hele EU, navnlig SMV'er
Ændringsforslag  16 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.2 – afsnit 9 – led 4 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	· sikre en stærk deltagelse af den private sektor, navnlig SMV'er, i videntrekanten.
Ændringsforslag  17 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.3 – afsnit 5 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen har styrket sine bestræbelser ved at støtte EIT i etableringen af et solidt og resultatorienteret overvågningssystem. Dette overvågningssystem vil sikre fuld ansvarlighed for EIT og VIF'er, produkternes kvalitet, bidraget til de prioriterede områder i Horisont 2020, samtidig med at der gives mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i VIF'ernes forretningsdynamik. Det vil gøre det muligt for EIT at udvikle en god kapacitet til indsamling og analyse af input fra VIF'erne, at måle VIF'ernes resultater i forhold til deres egne mål og benchmarke EIT og VIF'er i forhold til bedste praksis på globalt plan. Systemet vil blive udformet fleksibelt og om nødvendigt justeret for at tage hensyn til udviklingen af EIT og VIF'er og den voksende vifte af aktiviteter. I overensstemmelse med anbefalingerne i den uafhængige eksterne evaluering og de overordnede overvågningsbestemmelser under Horisont 2020, har Kommissionen i samarbejde med EIT og VIF'er foreslået etableringen af et resultatorienteret præstationsovervågningssystem for EIT, der er rettet mod fire aktivitetsniveauer:	Kommissionen har styrket sine bestræbelser ved at støtte EIT i etableringen af et solidt og resultatorienteret overvågningssystem. Dette overvågningssystem vil sikre fuld ansvarlighed for EIT og VIF'er, produkternes kvalitet, bidraget til de prioriterede områder i Horisont 2020, samtidig med at der gives mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i VIF'ernes forretningsdynamik og åbenhed over for nye idéer og partnere. Det vil gøre det muligt for EIT at udvikle en god kapacitet til indsamling og analyse af input fra VIF'erne, at måle VIF'ernes resultater i forhold til deres egne mål og benchmarke EIT og VIF'er i forhold til bedste praksis på globalt plan. Systemet vil blive udformet fleksibelt og om nødvendigt justeret for at tage hensyn til udviklingen af EIT og VIF'er og den voksende vifte af aktiviteter. I overensstemmelse med anbefalingerne i den uafhængige eksterne evaluering og de overordnede overvågningsbestemmelser under Horisont 2020, har Kommissionen i samarbejde med EIT og VIF'er foreslået etableringen af et resultatorienteret præstationsovervågningssystem for EIT, der er rettet mod fire aktivitetsniveauer:
Ændringsforslag  18 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 3.2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Samspillet mellem EIT og VIF'erne skaber ikke kun rammen for VIF'ernes vellykkede aktiviteter, men er også kernen i den gensidige læringsproces, der sætter EIT i stand til at spille sin rolle som testcenter for nye innovationsmodeller. For at sikre VIF'erne de rigtige rammebetingelser skal EIT give klare og sammenhængende retningslinjer i alle processens faser, uden at disse bliver overdrevent forskriftsmæssige. Samspillet mellem EIT's hovedkvarter og VIF'erne skal være systematisk og baseret på tillid for at sikre maksimal effektivitet. Både de kontraktlige forhold mellem EIT og VIF'erne og de organisatoriske rammer på EIT's hovedkvarter skal bidrage til dette.	Samspillet mellem EIT og VIF'erne skaber ikke kun rammen for VIF'ernes vellykkede aktiviteter, men er også kernen i den gensidige læringsproces, der sætter EIT i stand til at spille sin rolle som testcenter for nye innovationsmodeller. For at sikre VIF'erne de rigtige rammebetingelser skal EIT give klare og sammenhængende retningslinjer i alle processens faser, uden at disse bliver overdrevent forskriftsmæssige. Disse retningslinjer kunne navnlig omfatte forvaltning af VIF'er og samarbejde med deres partnere. Samspillet mellem EIT's hovedkvarter og VIF'erne skal være systematisk, regelmæssigt, klart og gennemsigtigt og baseret på tillid for at sikre maksimal effektivitet. Både de kontraktlige forhold mellem EIT og VIF'erne og de organisatoriske rammer på EIT's hovedkvarter skal bidrage til dette.
Ændringsforslag  19 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 3.2 – afsnit 3 – led 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	· give retningslinjer for forvaltning af VIF'er og samarbejde med deres partnere
Ændringsforslag  20 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 3.3 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Endvidere vil aktiv høring af andre EU-institutioner, især de relevante tjenestegrene i Kommissionen, tidligt i processen hjælpe med at maksimere synergivirkningerne og den gensidige læring fra andre EU-initiativer.	Endvidere vil aktiv høring af andre EU-institutioner tidligt i processen hjælpe med at maksimere synergivirkningerne og den gensidige læring fra andre EU-initiativer. EIT vil indgå i en løbende dialog med Europa‑Parlamentet og med Kommissionens relevante tjenestegrene.
Ændringsforslag  21 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Begrundelsen for at sætte forskning, uddannelse og innovation i centrum er indlysende. I en tid med øget global konkurrence og demografisk udfordring hjemme vil Europas vækst og beskæftigelse i fremtiden i stigende grad komme fra innovative gennembrud inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller og fra dets evne til at nære, tiltrække og fastholde talent. Der er enkeltstående succeshistorier i hele Europa, men EU's medlemsstater klarer sig i gennemsnit dårligt sammenlignet med verdens førende innovationslande. EU står desuden over for øget konkurrence om talent fra nye ekspertisecentre i vækstøkonomierne.	Begrundelsen for at sætte forskning, uddannelse og innovation i centrum er indlysende. I en tid med øget global konkurrence og demografisk udfordring hjemme vil Europas vækst og beskæftigelse i fremtiden i stigende grad komme fra innovative gennembrud inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller, fra dets evne til at nære, tiltrække og fastholde talent samt fra borgernes evne til at udnytte, inddrage og anvende disse innovationer. Der er enkeltstående succeshistorier i hele Europa, men EU's medlemsstater klarer sig i gennemsnit dårligt sammenlignet med verdens førende innovationslande. EU står desuden over for øget konkurrence om talent fra nye ekspertisecentre i vækstøkonomierne.
Ændringsforslag  22 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.1 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Det er nødvendigt med en ægte forandring af vores innovationssystemer og paradigmer. Ekspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU, er stadig alt for ofte fragmenteret. Europa skal overvinde denne mangel på strategisk samarbejde på tværs af grænser – lande, sektorer og fagområder. Europa skal endvidere rumme en ægte iværksætterkultur, der er nødvendig for at opfange værdien af forskning og innovation og for at etablere nye udviklingsselskaber og faktisk markedsføre innovationer inden for potentielle højvækstsektorer. Europa skal fremme de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som innovationsmotorer, da mennesker med talent skal styrkes med relevante kvalifikationer, relevant viden og relevante indstillinger for at skabe innovative fremskridt.	Det er nødvendigt med en ægte forandring af vores innovationssystemer og paradigmer. Ekspertisen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation, som tydeligvis findes i hele EU, er stadig alt for ofte fragmenteret. Europa skal overvinde denne mangel på strategisk samarbejde på tværs af grænser – lande, sektorer og fagområder. Europa har endvidere en stærk, åben og ægte iværksætterkultur med mange forskelligartede små og mellemstore virksomheder, hvilket er nødvendigt for at fremme og hjælpe med at opfange værdien af forskning og innovation, etablere nye udviklingsselskaber og faktisk markedsføre innovationer inden for potentielle højvækstsektorer. Europa skal fremme de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som innovationsmotorer, da mennesker med talent skal styrkes med relevante kvalifikationer, relevant viden og relevante indstillinger for at skabe innovative fremskridt.
Ændringsforslag  23 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 1.1 – afsnit 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
VIF'ernes struktur som individuelle juridiske personer, der ledes af en administrerende direktør, er en klar nyskabelse i forhold til den traditionelle tilgang baseret på flere støttemodtagere. Desuden følger alle VIF'erne en forretningslogik i deres strategiske planlægning af deres aktiviteter, og alle VIF'erne har implementeret samhusningskonceptet: det at samle forskellige team på ét fysisk sted fungerer som clearinginstitution for mange VIF-aktiviteter og kombinerer kompetencer og kvalifikationer, der er udviklet inden for forskellige specialområder på paneuropæisk niveau.	VIF'ernes struktur som individuelle juridiske personer, der ledes af en administrerende direktør, er en klar nyskabelse i forhold til den traditionelle tilgang baseret på flere støttemodtagere. Desuden følger alle VIF'erne en forretningslogik i deres strategiske planlægning af deres aktiviteter, og alle VIF'erne har implementeret samhusningskonceptet: det at samle forskellige team på ét fysisk sted fungerer som clearinginstitution for mange VIF-aktiviteter og kombinerer kompetencer og kvalifikationer, der er udviklet inden for forskellige specialområder på paneuropæisk niveau. VIF'erne bør være i stand til at mobilisere investeringer og en langsigtet forpligtelse fra den private og den offentlige sektor samt tredje sektorer.
Ændringsforslag  24 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2.2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I fremtiden skal EIT arbejde for at gøre VIF'ernes erfaringer forståelige og reproducerbare for at integrere dem i en kultur, der kan fungere som rollemodel i og uden for Europa. Ved at udpege, analysere og dele god praksis samt nye modeller for styring og finansiering fra VIF'erne søger EIT at sikre, at den viden, der skabes inden for EIT og dets VIF'er, udbredes og udnyttes til fordel for mennesker og institutioner, herunder dem, der ikke deltager direkte i VIF'erne.	I fremtiden skal EIT arbejde for at gøre VIF'ernes erfaringer forståelige og reproducerbare for at integrere dem i en kultur, der kan fungere som rollemodel i og uden for Europa. Ved at udpege, analysere og dele god praksis samt nye modeller for styring og finansiering fra VIF'erne søger EIT at sikre, at den viden, der skabes inden for EIT og dets VIF'er, udbredes og udnyttes til fordel for den brede offentlighed, private enheder og institutioner, herunder dem, der ikke deltager direkte i VIF'erne.

PROCEDURE

Titel	Strategisk innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa
Referencer	(KOM(2011)0822 – C7-0462/2011 – 2011/0387(COD))
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 13.12.2011
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 13.12.2011
Ordfører for udtalelse        Dato for valg	Alajos Mészáros 19.12.2011
Behandling i udvalg	30.5.2012	19.6.2012
Dato for vedtagelse	10.7.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Luis de Grandes Pascual, Eva Lichtenberger, Dagmar Roth-Behrendt, József Szájer, Axel Voss

PROCEDURE

Titel	Strategisk innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa
Referencer	(KOM(2011)0822 – C7-0462/2011 – 2011/0387(COD))
Dato for høring af EP	30.11.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 13.12.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 13.12.2011	EMPL 13.12.2011	ENVI 13.12.2011	AGRI 13.12.2011
	CULT 13.12.2011	JURI 13.12.2011
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	BUDG 28.8.2012	EMPL 16.2.2012	ENVI 20.12.2011	AGRI 20.12.2011
Associeret/Associerede udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	CULT 20.4.2012
Ordfører        Dato for valg	Marisa Matias 20.1.2012
Behandling i udvalg	23.1.2012	18.6.2012	17.9.2012	8.10.2012
Dato for vedtagelse	28.11.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	46 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Amelia Andersdotter, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Dimitrios Droutsas, Christian Ehler, Vicky Ford, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Salvador Sedó i Alabart, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Catherine Trautmann, Ioannis A. Tsoukalas, Marita Ulvskog, Alejo Vidal-Quadras
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Yves Cochet, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Seán Kelly, Vladimír Remek, Peter Skinner, Silvia-Adriana Ţicău
Dato for indgivelse	12.12.2012