BETÆNKNING om udviklingsaspekter ved intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer: indvirkning på fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande

14.12.2012 - (2012/2135(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Catherine Grèze

Procedure : 2012/2135(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0423/2012

Indgivne tekster :

A7-0423/2012

Forhandlinger :

PV 14/01/2013 - 26
CRE 14/01/2013 - 26

Afstemninger :

PV 15/01/2013 - 9.7
CRE 15/01/2013 - 9.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0007

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
UDTALELSE fra Retsudvalget
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udviklingsaspekter ved intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer: indvirkning på fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande

(2012/2135(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til konventionen af 1992 om den biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen);

- der henviser til Nagoyaprotokollen af 2010 til biodiversitetskonventionen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, deres udnyttelse resulterer i;

- der henviser til den internationale traktat af 2001 om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet;

- der henviser til patentsamarbejdsaftalen af 2002;

- der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, der blev vedtaget af Generalforsamlingen den 13. september 2007;

- der henviser til ILO-konventionen af 1989 om oprindelige folk og stammefolk (nr. 169);

- der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder, som revideret i Genève den 19. marts 1991;

- der henviser til Verdenshandelsorganisationens aftale af 1995 om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder;

- der henviser til den internationale traktat af 2002 om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet og Verdenshandelsorganisationens 2011-ramme vedrørende influenzavirus;

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser[1];

- der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's strategiske mål med henblik på det 10. møde i partskonferencen under biodiversitetskonventionen, der afholdes i Nagoya (Japan) fra den 18. til den 29. oktober 2010[2];

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244);

- der henviser til aktiviteten i og rapporterne fra WIPO's Mellemstatslige Komité for Intellektuel Ejendomsret og Genressourcer, Traditionel Viden og Folklore;

- der henviser til rapporten fra mødet i gruppen af tekniske og juridiske eksperter om traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, i forbindelse med den internationale ordning for adgang og fordeling af fordele (UNEP/CBD/WG-ABS/8/2, 2009);

- der henviser til undersøgelsen fra 2011 om intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer og bekæmpelse af fattigdom, der er gennemført på anmodning af Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg;

- der henviser til Ramsarkonventionen af 1971 om vådområder;

- der henviser til konventionen af 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES);

- der henviser til forretningsordenens artikel 48;

- der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0423/2012);

A. der henviser til, at 70 % af verdens fattige i landdistrikter og byområder er direkte afhængige af biodiversiteten for at sikre deres overlevelse og sundhed;

B. der henviser til, at de primære formål med biodiversitetskonventionen (CBD) er at fremme bevarelsen og en bæredygtig anvendelse af biodiversiteten og at imødegå hindringerne for anvendelsen deraf;

C. der henviser til, at udbydere af genetiske ressourcer og personer med relateret traditionel viden ofte befinder sig i udviklingslande med stor biodiversitet;

D. der henviser til, at den nationale lovgivning om adgang og fordeling af fordele, der er vedtaget som led i processen for biodiversitetskonventionen, er opstået som reaktion på bioprospektering og biopirateri;

E. der henviser til, at en almindelig definition af biopirateri er den industrielle praksis, hvor man privatiserer og patenterer oprindelige folks traditionelle viden eller genetiske ressourcer, uden at indhente tilladelse fra eller yde kompensation til oprindelseslandene;

F. der henviser til biodiversitetskonventionens krav om, at virksomheder, der foretager biologiske undersøgelser, skal indhente et "forudgående informeret samtykke" fra samt nå frem til "indbyrdes aftalte betingelser" og dele udbyttet fra bioprospektering med oprindelseslandet eller det oprindelige og lokale samfund i forbindelse med traditionel viden og genetiske ressourcer;

G. der henviser til, at den udvidede ordning vedrørende adgang til genetiske ressourcer og fordeling af fordele under biodiversitetskonventionen fungerer på en komplementær måde med WTO og dens handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO), Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

H. der henviser til, at forvaltning af adgang og fordeling af fordele også er afspejlet i en række menneskerettighedsinstrumenter, herunder menneskerettighedserklæringen fra 1948, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966;

I. der henviser til, at regeringerne i henhold til artikel 27, stk. 3, litra b), i Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder kan nægte patentering, der vedrører planter, dyr og overvejende biologiske processer, mens mikroorganismer og ikkebiologiske og mikrobiologiske processer kan patenteres;

J. der henviser til, at biodiversiteten leverer en lang række økosystemtjenester, såsom lokal vandforsyning, fødevareforsyning, materialer til opretholdelse af subsistensmuligheder og regulering af klimaet; der endvidere henviser til, at miljøforringelse skaber nye udfordringer for bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af en bred vifte af arter og genetiske ressourcer som grundlaget for fødevaresikkerhed og en bæredygtig udvikling af landbruget;

K. der henviser til, at den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (ITPGR), der blev forhandlet inden for rammerne af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), sigter mod bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug samt en rimelig og retfærdig fordeling af fordelene ved deres udnyttelse i overensstemmelse med biodiversitetskonventionen;

L. der henviser til, at OECD-medlemmerne i høj grad er afhængige af udenlandske genetiske ressourcer, særlig hvad angår afgrøder, hvorved internationalt samarbejde om bevarelse og bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer bliver afgørende;

M. der henviser til, at tre fjerdedele af verdens befolkning skønnes at være afhængige af traditionelle naturlægemidler, og at ca. halvdelen af de syntetiske stoffer er af naturlig oprindelse;

N. der henviser til, at en stribe internationale konventioner og aftaler, herunder konventionen om biologisk mangfoldighed (biodiversitetskonventionen), den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, erklæringen om oprindelige folks rettigheder og UNESCO's konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv, omhandler emnet traditionel viden;

O. der henviser til, at artikel 8, litra j), i biodiversitetskonventionen forpligter parterne til at respektere, beskytte og bevare traditionel viden og "anspore til retfærdig fordeling af fordelene ved udnyttelsen" af viden af denne art;

P. der henviser til, at FN's erklæring af 2007 om oprindelige folks rettigheder bekræfter, at disse folk har ret til at opretholde, kontrollere, beskytte og udvikle deres traditionelle viden;

Q. der henviser til, at WIPO på sin generalforsamling i 2009 pålagde sin mellemstatslige komité at udvikle et internationalt instrument til beskyttelse af genetiske ressourcer, traditionel viden og traditionelle kulturelle udtryksformer;

I. I. Genetisk mangfoldighed og 2015-målene

1. minder om den direkte forbindelse mellem beskyttelse af biodiversiteten og realisering af 2015-målene, navnlig 2015-mål 1 om udryddelse af ekstrem fattigdom og sult; understreger, at en sund biodiversitet og sunde økosystemer er vigtige for landbruget, skovbruget og fiskeriet set i lyset af en bæredygtig udvikling;

2. understreger, at biodiversitetskonventionen er bemærkelsesværdigt forskellig fra andre internationale miljøtraktater, eftersom emner som rimelighed, lighed og retfærdighed vedrørende bevarelse og anvendelse af biodiversiteten har en fremtrædende og eksplicit rolle deri;

3. fremhæver, at selv om der ikke findes nogen generelt acceptabel definition af udtrykket "biopirateri", kan det henvise til misbrug af og/eller det uretmæssige i at drage økonomisk fordel af anvendelsen af traditionel viden og genetiske ressourcer, og understreger, at der stadig skal gøres en indsats for at afklare og konsolidere den juridiske terminologi, navnlig hvad angår en definition af termen "biopirateri" på grundlag af troværdige tal;

4. fremhæver de udfordringer, som intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer og traditionel viden skaber i udviklingslandene med hensyn til adgang til medicin, fremstilling af generiske lægemidler og landbrugernes adgang til såsæd; fremhæver i den forbindelse, at EU's handelspolitik vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder skal være i overensstemmelse med formålet med den sammenhængende udviklingspolitik som fastsat i EU-traktaten;

5. minder om, at biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen udgør den primære ramme for forvaltningen af adgang og fordeling af fordele; bemærker, at forvaltningen vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, genetiske ressourcer og fattigdomsbekæmpelse også vedrører WTO, FAO, WHO og WIPO, og at der således opstår udfordringer med at sikre en sammenhængende tilgang i forbindelse med deres støtte til biodiversitetskonventionen; insisterer på, at disse internationale institutioner bør understøtte og ikke gå imod biodiversitetskonventionen;

6. gentager sin respekt for de milepæle, der er nået inden for international beskyttelse af oprindelige folks rettigheder over deres genetiske og øvrige ressourcer samt dertil knyttet traditionel viden, som er fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, i ILO-konvention nr. 169, i artikel 8, litra j), i biodiversitetskonventionen og i Nagoyaprotokollen; udtrykker bekymring over den genetiske erosion, der opstår som følge af, at industrielt producerede frø, dvs. frø, der er beskyttet af intellektuel ejendomsret, næsten fuldstændigt dominerer markedet til skade for traditionelle frøsorter.

Landbrug og sundhed

7. minder om behovet for et bredt spektrum af genetiske ressourcer til fødevarer og landbrug for at sikre bedre økosystemtjenesteydelser; understreger, at anvendelsen af genetiske ressourcer til fødevarer og landbrug er afgørende for fødevaresikkerheden, den landbrugs- og miljømæssige bæredygtighed og indsatsen mod klimaforandringer;

8. fremhæver, at opfyldelsen af 2015-mål 1 bl.a. afhænger af, hvordan vi forvalter landbrugets økosystemer; understreger i denne forbindelse, at selv om det nødvendiggør en stor genetisk diversitet i afgrøderne at sikre bedre økosystemtjenesteydelser og dermed reducere landbrugets negative miljøindvirkninger, sætter afgrødediversitet især fattige og små landbrugere i stand til at diversificere deres kost og indkomst; understreger endvidere, at genetisk diversitet i afgrøderne øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer;

9. minder om, at de vilde varianter af dyrkede planter, som er vigtige for fødevaresikkerheden i EU's medlemsstater, i vidt omfang findes i udviklingslandene; opfordrer indtrængende EU til inden for rammerne af UPOV-konventionen at undlade at støtte indførelsen af lovgivning, der kan skabe hindringer for landbrugernes afhængighed af høstet såsæd, da dette ville tilsidesætte retten til fødevarer i udviklingslandene;

10. minder om, at UPOV-konventionens "undtagelse for landbrugere" er særlig vigtig for udviklingslandene, da den giver landbrugerne mulighed for at gemme såsæd fremstillet på grundlag af nye sorter og så den på ny til almindelige fødevareformål (og dermed forbedre fødevaresikkerheden); beklager imidlertid, at landbrugernes rettigheder er blevet svækket gennem flere reformer af UPOV-konventionen, selv om det er i udviklingslandenes interesse at bevare og udvide undtagelserne fra planteavlernes rettigheder;

11. bemærker, at FAO indtager en ledende rolle i udviklingen af specialiserede ordninger vedrørende adgang og fordeling af fordele i forbindelse med fødevarer og landbrug; opfordrer EU til at støtte udviklingslandenes ønske om at sikre en passende fordeling af fordele i alle nye sektorspecifikke mekanismer/instrumenter under FAO samt sikre overensstemmelse og fremme synergi med biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen;

12. minder om, at genetiske ressourcer, bl.a. i form af urtemedicin, i betydelig grad bidrager til forskningen og udviklingen inden for lægemidler og adgangen til medicin; fremhæver, at intellektuelle ejendomsrettigheder ikke bør hindre adgangen til lægemidler til en overkommelig pris, navnlig hvis de intellektuelle ejendomsrettigheder afhænger af genetiske ressourcer, der stammer fra udviklingslande;

13. opfordrer EU til at afstå fra at presse udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, til gennem bilaterale aftaler at acceptere vidtgående standarder for intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende f.eks. såsæd og medicin i overensstemmelse med EU's udviklingsvenlige politikkohærens;

14. understreger, at bekæmpelse af biopirateri indebærer, at nye tiltag indføres og eksisterende tiltag opgraderes for så vidt angår multilateral adgang og fordeling af fordele inden for landbrug og sundhed, eksempelvis den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet – f.eks. ved at finde nye metoder til at skaffe midler til fonden for fordeling af fordele – eller WHO's mellemstatslige møde om beredskab over for influenzapandemi;

15. er af den opfattelse, at fremtidige bilaterale og multilaterale aftaler med et harmoniseringssigte, og navnlig de, der vedrører omfanget af undtagelser og begrænsninger for patentrettigheder, skal underkastes nøje granskning ud fra et udviklingsperspektiv, i den hensigt at opnå global lighed på folkesundhedsområdet i tråd med gennemførelsen af artikel 6 i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen, sikre lokal viden og, mht. planteavleres rettigheder, sikre deres adgang til frø;

II. Oprindelige og lokale samfunds rettigheder vedrørende traditionel viden

16. bemærker, at traditionel viden er en betegnelse for viden, som konkrete oprindelige og lokale samfund er i besiddelse af i fællesskab med mange samfundssegmenter i en bestemt region eller et bestemt land; påpeger, at traditionel viden omfatter "immaterielle værdier", og at bevarelse af kulturarven rent faktisk er af største vigtighed i alle dens udtryksformer, herunder sociale, religiøse, kulturelle og landskabsmæssige værdier;

17. påpeger, at tre fjerdedele af verdens befolkning er afhængig af naturlig traditionel medicin fra planter; er tilsvarende af den opfattelse, at biopirateri giver god grund til at beskytte traditionel viden, navnlig når denne viden er knyttet til genetiske ressourcer af økonomisk værdi for industrien;

18. fremhæver faren ved udelukkende at vurdere traditionel viden ud fra en kommerciel synsvinkel; påpeger, at den nuværende ramme vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder ikke er tilpasset til en så heterogen gruppe som personer med traditionel viden; understreger derfor behovet for at etablere en international sui generis-ordning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der blandt andet bevarer interesseforskellene i lokalsamfundene og afspejler sædvaneretten;

19. konstaterer med bekymring, at indehavere af traditionel viden bl.a. oplever problemer med overvågning og håndhævelse, f.eks. med at konstatere, at der har fundet overtrædelser sted og sikre rettidige løsninger; beklager i denne forbindelse, at traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, ikke er omfattet af overvågningsforanstaltningerne i Nagoyaprotokollen, eftersom der ikke er nogen krav om afgivelse af kontrolstedsoplysninger om den anvendte traditionelle viden, mens den internationalt anerkendte efterlevelsesattest ikke omfatter traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, hvilket begrænser mulighederne for at spore biopirateriet vedrørende denne traditionelle viden; mener, at EU som minimum bør yde det samme beskyttelsesniveau til traditionel viden som til genetiske ressourcer, når Nagoyaprotokollen gennemføres;

20. understreger, at de regler, der fastsættes for at beskytte genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden, skal overholde de internationale forpligtelser vedrørende fremme af og respekt for oprindelige folks rettigheder, der er fastsat i FN's erklæring af 2007 om oprindelige folks rettigheder og ILO-konventionen af 1989 om oprindelige folk og stammefolk (nr. 169);

21. anerkender den potentielle rolle, som ordningen for intellektuel ejendom og patenter spiller i forbindelse med fremme af innovation, overførsel og udbredelse af teknologi til gensidig fordel for interessenter, udbydere, indehavere og brugere af genetiske ressourcer, deres derivater og dertil knyttet traditionel viden på en måde, der er fremmende for velfærd og udvikling, samtidig med at det understreges, at det er nødvendigt at forebygge skadelige virkninger af ordningen for intellektuel ejendom og patenter for oprindelige folks og lokalsamfunds anvendelse af traditionel viden, deres love, praksisser og vidensystemer samt deres evne til at udnytte, udvikle, skabe og beskytte deres viden i forbindelse med genetiske ressourcer; påpeger, at oprindelige folk eller lokalsamfundene i visse tilfælde kan finde, at kontrakter mellem parterne er en mere realistisk løsning med henblik på at fordele fordelene og beskytte deres interesser, samtidig med at miljøet beskyttes, og sociale og økonomiske skader forhindres, f.eks. gennem beskyttelsesklausuler;

III. Indsatsen mod biopirateri – vejen frem

22. påpeger, at biopirateri kan tilskrives manglen på national lovgivning og nationale håndhævelsesordninger i udviklingslandene samt manglen på en efterlevelsesordning i de udviklede lande, der sikrer, at genetiske ressourcer indhentes i henhold til kravene om forudgående informeret samtykke og indbyrdes aftalte betingelser i overensstemmelse med udbyderlandenes nationale lovgivning om adgang og fordeling af fordele; glæder sig i denne forbindelse over det udkast til forordning, der er forelagt af Kommissionen, som har til opgave at gennemføre Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer og fordeling af fordele; insisterer ligeledes på vigtigheden af at sikre effektive klagemuligheder i tilfælde af tvister og adgang til domstolene;

23. minder om, at der skal træffes foranstaltninger i både udviklingslandene og de udviklede lande for at sikre en effektiv gennemførelse af protokollen; bemærker, at udviklingen i udviklingslandene af lovgivning vedrørende adgang og fordeling af fordele er en forudsætning for brugerlandenes forpligtelse til at overholde kravet om forudgående informeret samtykke; påpeger imidlertid, at dette krav udgør en reel udfordring for landene, da det forudsætter en omfattende lovmæssig og institutionel kapacitetsopbygning;

24. understreger, at målet med biodiversitetskonventionen kun kan realiseres, hvis fordelene fordeles rimeligt og retfærdigt; tilskynder EU og medlemsstaterne til at opfordre til en hurtig ratifikation af Nagoyaprotokollen med henblik på at bekæmpe biopirateri og fremme rimelighed og retfærdighed i udvekslingen af genetiske ressourcer; fremhæver den rolle, som EU-udviklingssamarbejdet spiller i forhold til at bistå udviklingslandene i forbindelse med lovmæssig og institutionel kapacitetsopbygning vedrørende adgang og fordeling af fordele; mener, at udviklingslandene bør yde støtte til opbygning af databaser over traditionel viden og indhentning af viden om patentansøgningssystemerne;

25. gentager, under henvisning til sin nyligt vedtagne beslutning om patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder[3], at en alt for bred patentbeskyttelse inden for avl kan hæmme innovation og fremskridt og være til ulempe for små og mellemstore avlsforetagender, idet det vil blokere for deres adgang til genetiske ressourcer;

Forbedring af database- og oplysningskrav vedrørende genetiske ressourcer og traditionel viden

26. henleder opmærksomheden på forslaget fra udviklingslandene til en bindende forordning, der kræver, at patentansøgere a) oplyser kilde og oprindelse vedrørende genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden, der anvendes i opfindelser, b) fremlægger dokumentation for forudgående informeret samtykke fra kompetente myndigheder i udbyderlandet samt c) fremlægger dokumentation for rimelig og retfærdig fordeling af fordelene, hvilket skal certificeres i et internationalt oprindelsescertifikat;

27. beklager manglen på entydige statistikker om biopirateri og misbrug og opfordrer til mere EU-forskning og fremlæggelse af oplysninger på området med henblik på at rette op på situationen; understreger ligeledes, at der er behov for bedre data om antallet og indholdet af kontrakter vedrørende adgang og fordeling af fordele: mener, at disse data kunne indhentes ved at oprette et notifikations- og databasesystem gennem biodiversitetskonventionens clearingcenter;

28. mener, at et bindende instrument er den sikreste vej til at få brugerlandene til at gennemføre biodiversitetsrelaterede foranstaltninger i systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer til, at udstedelsen af patenter skal afhænge af overholdelse af et obligatorisk krav om at oplyse oprindelsen af genetiske ressourcer og traditionel viden i patentansøgninger; understreger, at sådanne oplysninger bør omfatte dokumentation for, at man har tilegnet sig de genetiske ressourcer eller den traditionelle viden i overensstemmelse med gældende regler (dvs. med forudgående informeret samtykke og på indbyrdes aftalte betingelser);

29. understreger, at et internationalt instrument, der omfatter oplysningskrav og databaser til beskyttelse af genetiske ressourcer, ikke erstatter en effektiv mekanisme for adgang og fordeling af fordele på nationalt plan;

30. mener, at brugernes direkte underretning om virksomheder, der anvender genetiske ressourcer eller tilknyttet traditionel viden, anvendelse af certifikatoverholdelse og undersøgelse af tvistmuligheder i og uden for national jurisdiktion også kan bidrage effektivt til at begrænse antallet af sager om biopirateri;

31. mener, at et klart og sammenhængende system for ejendomsrettigheder vil kunne bidrage til skabelsen og udbredelsen af viden i udviklingslandene til gavn for den lokale iværksætterånd, forskning og uddannelse samt for bekæmpelsen af fattigdom;

På vej mod et sammenhængende globalt forvaltningssystem

32. mener, at Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder bør være forenelig med Nagoyaprotokollen til biodiversitetskonventionen, og finder det derfor essentielt, at der fastsættes obligatoriske krav om oplysning af oprindelsen af genetiske ressourcer i forbindelse med behandlingen af patentansøgninger for dermed at gøre det muligt at kontrollere, om de er erhvervet lovligt på grundlag af et forudgående informeret samtykke og på indbyrdes aftalte betingelser;

33. understreger, at sådanne krav kan indføres gennem en ændring af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder eller i henhold til WIPO-aftalen inden for rammerne af de igangværende drøftelser om udvikling af et eller flere nye internationale retlige instrumenter til beskyttelse af genetiske ressourcer, traditionel viden og traditionelle kulturelle udtryksformer; opfordrer især EU til i overensstemmelse med udviklingsvenlig politikkohærens at støtte udviklingslandenes ønske om en ændring af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, således at der indsættes en ny artikel 29 a om oplysning om oprindelse af genetiske ressourcer og/eller tilknyttet traditionel viden i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen; glæder sig som et første skridt over det forhold, at EU's forslag til forordning om adgang til genetiske ressourcer og fordeling af fordele fastsætter et obligatorisk krav om at oplyse oprindelsen af alle genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden;

34. opfordrer Kommissionen til at pålægge sine forhandlere i WIPO's Mellemstatslige Komité for Intellektuel Ejendomsret og Genressourcer, Traditionel Viden og Folklore og i revisionen af TRIPS-aftalen at betragte Nagoyaprotokollen som deres udgangspunkt samt til i forhandlingerne at fokusere på at harmonisere retsgrundlaget for CBD[4] og Nagoyaprotokollen hertil, WIPO, TRIPS-aftalen, ITPGRFA[5] og UPOV[6] samt UNCLOS[7], for så vidt angår maritime genetiske ressourcer; bemærker, at TRIPS-aftalen i overgangsperioden udelukker de mindst udviklede lande[8]; understreger, at denne tilgang skal fastholdes i forbindelse med alle revisioner, der måtte følge af CBD-Nagoya-processen;

35. bifalder initiativer, der giver de rent handelsbaserede organer et alternativ såsom Global Biodiversity Information Facility (GBIF), som fremmer gratis og åben adgang til biodiversitetsdata gennem et globalt samarbejde mellem forskellige regeringer, organisationer og andre internationale interessenter;

36. bemærker det arbejde, der er udført af det mellemstatslige udvalg for intellektuel ejendom og genetiske ressourcer under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), og tilskynder til, at der træffes tilsvarende foranstaltninger og anvendes sammenhængende definitioner på EU-niveau;

37. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13.
[2] EUT C 371E af 20.12.2011, s. 14.
[3] Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2012 om patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder, P7_TA(2012)0202.
[4] Konventionen om biologisk mangfoldighed.
[5] Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug.
[6] Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder.
[7] FN's havretskonvention.
[8] Artikel 66, stk. 1, i TRIPS-aftalen; Rådets afgørelse om TRIPS af 29. november 2005.

BEGRUNDELSE

Indledning

Beskyttelse og bevarelse af den genetiske mangfoldighed er et vigtigt element i forhold til at realisere 2015-målene. De genetiske ressourcer er særligt vigtige i forhold til et bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerheden. Desuden er den genetiske mangfoldighed et af de vigtigste elementer i forhold til arternes overlevelse og økosystemets resistens. Det tab af genetisk mangfoldighed, der opstår som en del af nedbrydningen af biodiversiteten, udgør derfor en stor udfordring for menneskeheden.

Trods den genetiske mangfoldigheds store betydning for menneskehedens overlevelse nedbrydes den alarmerende hurtigt. En sådan nedbrydelse af mangfoldigheden skaber nye udfordringer for både indehavere og brugere af genetiske ressourcer. Førstnævnte er oftest udviklingslande med stor biodiversitet, og sidstnævnte er almindeligvis udviklede lande.

I denne kontekst giver biopirateri anledning til stor bekymring for udviklingslandene. Selv om der ikke findes nogen generel definition af udtrykket biopirateri, henviser det almindeligvis til en situation, hvor biologiske ressourcer tages fra lokale samfund eller oprindelige folk og patenteres, men hvor samfundene, hvorfra ressourcerne stammer, og som har oplyst om deres egenskaber og anvendt dem, ikke drager fordel af udbyttet.

Hvis der ikke findes entydige statistikker for biopirateri og misbrug, kan illustrative eksempler fra de seneste 20 år, herunder gul Enola-bønne, hoodia, rooibos og neem, kaste nyt lys over udfordringen ved ulovlig brug af genetiske ressourcer og traditionel viden i udviklingslandene. Bekæmpelsen af biopirateri udgør således en stor udfordring for EU, da en sådan praksis er i strid med EU's forpligtelser i forhold til udryddelse af fattigdom, beskyttelse af biodiversiteten og princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken som fastsat i artikel 208 i Lissabontraktaten.

Den manglende balance mellem udbyderne og brugerne af genetiske ressourcer har desuden skabt internationalt fokus på problemet med adgang til og fordeling af fordele fra genetiske ressourcer. I denne sammenhæng spiller konventionen om biologisk mangfoldighed (1992) en unik rolle. Den er en af de vigtigste traktater vedrørende bevarelse og anvendelse af biodiversiteten på internationalt plan, men den adskiller sig på bemærkelsesværdig vis fra andre internationale miljøtraktater. Emner som rimelighed, lighed og retfærdighed spiller en eksplicit og fremtrædende rolle.

Et af de primære krav i rammen for adgang og fordeling af fordele som fastsat i biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen er, at der skal gives fordele i bytte for adgang til genetiske ressourcer og traditionel viden, og at der forud for adgang skal indhentes forudgående informeret samtykke. Der skal desuden forhandles indbyrdes aftalte betingelser for fordelingen af fordele.

I lyset heraf er ordføreren tilhænger af en hurtig ratifikation af Nagoyaprotokollen som et vigtigt redskab til at bekæmpe biopirateri og igen skabe rimelighed og retfærdighed i udvekslingen af genetiske ressourcer. Dette betyder ikke desto mindre, at både udviklingslandene og de udviklede lande skal træffe de nødvendige foranstaltninger, så protokollen får en effekt. Mange udviklingslande har undladt at udarbejde eller har ikke kunnet udarbejde en hensigtsmæssig lovramme vedrørende adgang og fordeling af fordele, og tilsvarende har de udviklede lande ikke skabt effektive efterlevelsesordninger, som ville sikre en rimelig og retfærdig fordeling af fordelene, når private aktører under deres jurisdiktion udnytter genetiske ressourcer fra lande med stor biodiversitet.

Sammenfattende kan det siges, at protokollen kræver, at der i udviklingslandene skal udarbejdes eller ske en videreudvikling af detaljeret national lovgivning vedrørende adgang og fordeling af fordele, og at dette er en forudsætning for brugerlandenes forpligtelse til at overholde kravet om forudgående informeret samtykke. Grundet den manglende lovgivning om adgang og fordeling af fordele i mange udviklingslande udgør dette krav en reel udfordring, og omfattende lovmæssig og institutionel kapacitetsopbygning er nødvendig. EU's udviklingsbistand bør således anvendes som redskab til at bistå udviklingslandene i forbindelse med lovmæssig og institutionel kapacitetsopbygning vedrørende adgang og fordeling af fordele. For så vidt angår efterlevelse skal EU og medlemsstaterne etablere effektive tiltag for at sikre, at genetiske ressourcer indhentes i henhold til kravene om forudgående informeret samtykke og indbyrdes aftalte betingelser i overensstemmelse med udbyderlandenes nationale lovgivning om adgang og fordeling af fordele. For at skabe klagemuligheder ved tvister samt adgang til domstolene vil der ligeledes være behov for tilpasning af de nationale juridiske systemer i EU.

For effektivt at bekæmpe biopirateri er det dog vigtigt at imødegå følgende udfordringer:

1) Landbrug og sundhed

Anvendelsen af en lang række genetiske ressourcer til fødevarer og landbrug er afgørende for fødevaresikkerheden, den landbrugs- og miljømæssige bæredygtighed og indsatsen mod klimaforandringer.

Hidtil har de fleste udviklingslande anerkendt de små landbrugeres ret til at gemme og udveksle såsæd. I denne forbindelse er ordføreren særligt bekymret for den indvirkning, som den internationale konvention fra 1991 om beskyttelse af plantenyheder har på fødevaresikkerheden i udviklingslandene, da den mærkbart indskrænker landenes muligheder for at vedtage undtagelser fra planteavlernes rettigheder til gavn for landbrugernes ret til at genanvende og udveksle høstet såsæd.

Ordføreren finder det væsentligt, at man beskytter landbrugernes ret til at være afhængige af høstet såsæd, da dette er et vigtigt element i retten til fødevarer.

Genetiske ressourcer fra lande med stor biodiversitet bidrager desuden i betydelig grad til forskning og udvikling inden for lægemidler. Desværre er det blevet påvist, at intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en væsentlig udfordring for adgangen til medicin i fattige lande. Intellektuelle ejendomsrettigheder bør således ikke hindre befolkningernes adgang til lægemidler til en overkommelig pris, navnlig hvis de intellektuelle ejendomsrettigheder afhænger af genetiske ressourcer, der stammer fra udviklingslande. Tilsvarende er det vigtigt at sikre en hensigtsmæssig fordeling af fordelene fra udnyttelsen af lægemidler/medicin og markedsføringen af de genetiske ressourcer, der findes på deres område.

2) Oprindelige og lokale samfunds rettigheder og traditionel viden

Det er yderst vigtigt at give personer med traditionel viden mulighed for at opretholde, kontrollere og beskytte deres viden, ikke kun med henblik på deres økonomiske og kulturelle overlevelse, men også på opretholdelsen af biodiversiteten, som hele verden drager nytte af.

I en kontekst, hvor traditionel viden skaber et betydeligt udbytte for forskellige brancher, herunder lægemiddelindustrien, kosmetikindustrien og landbruget, udgør beskyttelsen af oprindelige og lokale samfunds traditionelle viden en vigtig udfordring i forhold til at bekæmpe biopirateri vedrørende bioprospekteringsaktiviteter.

På trods af at beskyttelse af traditionel viden er blevet behandlet bredt gennem områder som menneskerettigheder, rettigheder for oprindelige folk og bevarelse af biodiversiteten, mener ordføreren, at der er behov for visse forbedringer på internationalt institutionelt plan med henblik på at undgå biopirateri, der er forbundet med ulovlig anvendelse af traditionel viden. Selv hvis målsætningerne for bevarelse og menneskerettigheder er omfattet af en række internationale miljømæssige og menneskeretlige instrumenter, er disse i vidt omfang valgfrie og savner i praksis den håndhævelsesmekanisme, som internationale aftaler vedrørende intellektuel ejendomsret har, navnlig aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder.

Mere konkret er der, hvis oprindelige og lokale samfunds rettigheder i de senere år i stigende grad er blevet anerkendt på internationalt plan, fortsat meget, der skal gøres for at håndhæve dem effektivt. Den eneste juridisk bindende internationale konvention vedrørende rettigheder for oprindelige folk er ILO-konventionen af 1989 (nr. 169) om oprindelige folk og stammefolk. Selv om FN-erklæringen af 2007 om oprindelige folks rettigheder udmærker sig ved på en udtømmende måde at imødegå oprindelige folks rettigheder og understreger den grundlæggende vigtighed af de oprindelige folks ret til selvbestemmelse, er den et ikkebindende instrument. Som bindende international traktat omfatter biodiversitetskonventionens artikel 8, litra j), dog en forpligtelse for landene til at beskytte oprindelige og lokale samfunds traditionelle viden. I Nagoyaprotokollen af 2010 til biodiversitetskonventionen er der desuden videreudviklet på reglerne for traditionel viden.

I denne forbindelse fastsætter/bekræfter protokollen tilsvarende krav i forhold til forudgående informeret samtykke fra oprindelige og lokale samfund og fastlæggelse af indbyrdes aftalte betingelser, som skal sikre en rimelig fordeling af fordele, herunder tiltag vedrørende manglende efterlevelse samt klagemuligheder og adgang til domstolene. Kravene vedrørende traditionel viden er dog formuleret i mindre bindende vendinger end kravene vedrørende genetiske ressourcer. Navnlig er traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, ikke omfattet af protokollens overvågningsforanstaltninger: Der er ingen krav om afgivelse af kontrolstedsoplysninger om den anvendte traditionelle viden, og den internationalt anerkendte efterlevelsesattest omfatter ikke traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, hvilket begrænser mulighederne for at spore biopirateriet vedrørende denne traditionelle viden.

I lyset af disse forskellige mangler finder ordføreren det nødvendigt, at der ydes det samme beskyttelsesniveau til traditionel viden som til genetiske ressourcer, og at der etableres en juridisk bindende international sui generis-ordning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der blandt andet afspejler interesseforskellene i lokalsamfundene samt sædvaneretten. Der er ligeledes behov for tilpasning af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og WIPO-aftalen for at bringe disse i overensstemmelse med kravene i biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen.

3) På vej mod et sammenhængende globalt forvaltningssystem

Biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen udgør det primære internationale diskussionsforum for så vidt angår forvaltningen af adgang og fordeling af fordele fra genetiske ressourcer. Det faktum, at spørgsmålet om forvaltningen vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, genetiske ressourcer og fattigdomsbekæmpelse også vedrører forskellige internationale institutioner, såsom WTO, FAO, WHO og WIPO, giver udfordringer med at sikre sammenhæng og indbyrdes støtte.

Forholdet mellem Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og biodiversitetskonventionen er i den forbindelse en stor hindring for så vidt angår adgang og fordeling af fordele. Med formålet, der er rettet mod bæredygtig udvikling, tager biodiversitetskonventionen højde for rimelig og retfærdig fordeling af fordelene mellem udbydere og brugere af genetiske ressourcer. I modsætning dertil sigter Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder mod at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder, blandt andet i forhold til bioteknologi. De to traktater sender altså modstridende signaler på gennemførelsesniveau. I modsætning til biodiversitetskonventionen støttes Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder desuden af Verdenshandelsorganisationens effektive tvistbilæggelsesmekanisme. Generelt kan det siges, at eftersom biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen er meget svagere end Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder eller TRIPS-plus-standarderne, er der fortsat en form for ubalance i forhold til håndhævelsen og effektiviteten af sanktionerne.

I overensstemmelse med princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken insisterer ordføreren på, at de internationale institutioner støtter op om og undlader at modarbejde biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen. I denne forbindelse skal man tage højde for, at udviklingslandene (udbyderne) konsekvent har foreslået, at det med en bindende forordning skal kræves, at patentansøgere oplyser kilde og oprindelse vedrørende genetiske ressourcer og traditionel viden, der anvendes i en opfindelse, således at der gives dokumentation for forudgående informeret samtykke fra kompetente myndigheder i udbyderlandet samt for rimelig og retfærdig fordeling af fordelene, hvilket skal certificeres i et internationalt oprindelsescertifikat. Godkendelse af sådanne krav inden for rammerne af biodiversitetskonventionen ville kræve en tilpasning af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder.

Siden 2008 har EU i princippet accepteret indførelsen af et krav om oplysning af oprindelse i Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder mod en øget beskyttelse af geografiske betegnelser. I kølvandet på Nagoyaprotokollen har adskillige udviklingslande og vækstlande foreslået, at Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ændres, således at der indsættes en ny artikel 29 a om oplysning om oprindelse af genetiske ressourcer og/eller tilknyttet traditionel viden i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen.

Ordføreren mener, at der er behov for at indføre et obligatorisk oplysningskrav inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. Samtidig skal der være et særligt fokus på udvidelse af bilaterale handelsaftaler, som kan bringe udviklingslandenes interesser yderligere i fare, gennem vedtagelse af såkaldte TRIPS-plus-standarder for intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er vigtigt at sikre, at EU afstår fra at presse udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, til gennem bilaterale aftaler at acceptere vidtgående standarder vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende såsæd/landbrug og sundhed/medicin.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (27.11.2012)

til Udviklingsudvalget

om udviklingsmæssige aspekter af intellektuel ejendomsret til genetiske ressourcer: konsekvenser for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande
(2012/2135(INI))

Ordfører for udtalelse: Helmut Scholz

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. betragter en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der stammer fra udnyttelse af genetiske ressourcer, som et af hovedmålene; understreger behovet for at tilvejebringe gennemsigtighed og retssikkerhed for udbydere af ressourcer, opfindere og investorer; finder det væsentligt, at der blandt de internationale institutioner for handel og handelsrelaterede spørgsmål udvikles en fælles forståelse af den retlige betydning af begrebet "biopirateri"; beklager dybt den langsommelige udvikling i de igangværende forhandlinger i WIPO's[1] Mellemstatslige Komité for Intellektuel Ejendomsret og Genressourcer, Traditionel Viden og Folklore og i revisionen af TRIPS-aftalen[2] vedrørende artikel 27, stk. 3, litra b);

2. opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at ratificere Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, deres udnyttelse resulterer i, til konventionen om den biologiske mangfoldighed; glæder sig over, at Kommissionen har forelagt et udkast til forordning om gennemførelse af Nagoyaprotokollen; opfordrer Kommissionen til at pålægge sine forhandlere i WIPO's Mellemstatslige Komité for Intellektuel Ejendomsret og Genressourcer, Traditionel Viden og Folklore og i revisionen af TRIPS-aftalen at betragte Nagoyaprotokollen som deres udgangspunkt samt til i forhandlingerne at fokusere på at harmonisere retsgrundlaget for CBD[3] og dens Nagoyaprotokol, WIPO, TRIPS-aftalen, ITPGRFA[4] og UPOV[5] samt UNCLOS[6], for så vidt angår maritime genetiske ressourcer; bemærker, at TRIPS‑aftalen i overgangsperioden udelukker de mindst udviklede lande[7]; understreger, at denne tilgang skal fastholdes i forbindelse med alle revisioner, der måtte følge af CBD‑Nagoya-processen;

3. er enig i interessenternes synspunkt om, at et regelbaseret internationalt handelssystem kræver, at det undgås, at der uretmæssigt udstedes patenter, hvilket igen kræver, at der fastsættes krav om redegørelse for kilder og oprindelse af genetiske ressourcer i forbindelse med behandlingen af patentansøgninger; fastholder, at Verdenshandelsorganisationens TRIPS‑aftale bør være forenelig med CBD's Nagoyaprotokol;

4. bifalder initiativer, der giver de rent handelsbaserede organer et alternativ såsom Global Biodiversity Information Facility (GBIF), som fremmer gratis og åben adgang til biodiversitetsdata gennem et globalt samarbejde mellem forskellige regeringer, organisationer og andre internationale interessenter;

5. anerkender den potentielle rolle, som ordningen for intellektuel ejendom og patenter spiller i forbindelse med fremme af innovation, overførsel og udbredelse af teknologi til gensidig fordel for interessenter, udbydere, indehavere og brugere af genetiske ressourcer, deres derivater og dertil knyttet traditionel viden på en måde, der er fremmende for velfærd og udvikling, samtidig med at det understreges, at det er nødvendigt at forebygge skadelige virkninger af ordningen for intellektuel ejendom og patenter for oprindelige folks og lokalsamfunds anvendelse af traditionel viden, deres love, praksisser og videnssystemer samt deres evne til at udnytte, udvikle, skabe og beskytte deres viden i forbindelse med genetiske ressourcer; gentager, under henvisning til sin nyligt vedtagne beslutning om patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder[8], at alt for bred patentbeskyttelse navnlig inden for avl kan hæmme innovation og fremskridt og være til stor ulempe for små og mellemstore avlsforetagender, idet det vil blokere for deres adgang til dyre‑ og plantegenetiske ressourcer; påpeger, at oprindelige folk eller lokalsamfundene i visse tilfælde kan finde, at kontrakter mellem parterne er en mere realistisk løsning med henblik på at fordele fordelene og beskytte deres interesser, samtidig med at miljøet beskyttes, og sociale og økonomiske skader forhindres, f.eks. gennem beskyttelsesklausuler;

6. gentager sin respekt for de milepæle, der er nået inden for international beskyttelse af oprindelige folks rettigheder over deres genetiske og øvrige ressourcer samt dertil knyttet traditionel viden, som er fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, i ILO‑konvention nr. 169, i artikel 8j i CBD og i Nagoyaprotokollen; udtrykker bekymring over den genetiske erosion, der opstår som følge af, at industrielt producerede frø, dvs. frø, der er beskyttet af intellektuel ejendomsret, næsten fuldstændigt dominerer markedet til skade for traditionelle frøsorter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.11.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	13 0 12
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laima Liucija Andrikienė, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, Christofer Fjellner, Metin Kazak, Franziska Keller, Bernd Lange, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Henri Weber, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Josefa Andrés Barea, George Sabin Cutaş, Mário David, Elisabeth Köstinger, Marietje Schaake, Inese Vaidere
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Isabelle Durant, Francisco José Millán Mon, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Ivo Strejček, Renate Weber

[1] Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret.
[2] Aftale om handelsrelaterede aspekter af den intellektuelle ejendomsret.
[3] Konventionen om biologisk mangfoldighed.
[4] Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug.
[5] Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder.
[6] FN's havretskonvention.
[7] Artikel 66, stk. 1, i TRIPS‑aftalen; Rådets afgørelse om TRIPS af 29. november 2005.
[8] Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2012 om patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder, P7_TA(2012)0202.

UDTALELSE fra Retsudvalget (6.11.2012)

til Udviklingsudvalget

om udviklingsmæssige aspekter af intellektuel ejendomsret til genetiske ressourcer: konsekvenser for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande
(2012/2135(INI))

Ordfører for udtalelse: Françoise Castex

KORT BEGRUNDELSE

Udviklingsudvalgets betænkning har til formål at behandle virkningerne af intellektuel ejendomsret til genetiske ressourcer, hvad angår menneskerettigheder og global fødevaresikkerhed, fortrinsvist ved at basere sig på aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og konventionen om den biologiske mangfoldighed og den dertil hørende Nagoya-protokol om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, deres udnyttelse resulterer i. Hovedpunktet i denne forbindelse er problematikken vedrørende "biopirateri", som enten kan hentyde til uautoriseret udvinding af genetiske ressourcer, såsom planter med medicinske egenskaber, eller til patentering af efterligningsopfindelser baseret på sådanne ressourcer eller traditionel viden fra oprindelige folk uden godtgørelse.

Ordføreren glæder sig over overvejelserne om disse spørgsmål, som er i udviklingslandenes interesse, og hvis ultimative mål er at nedbringe fattigdommen, men understreger, at den praktiske gennemførelse af ethvert regelsæt til modarbejdelse af biopirateri indebærer en række juridiske problemer, som ikke umiddelbart lader sig løse, men kræver grundige overvejelser og en korrekt fortolkning af de nugældende retlige rammer, som nævnt ovenfor.

Det er nødvendigt at afklare og konsolidere den juridiske terminologi på området for intellektuel ejendomsret for genetiske ressourcer, ikke mindst hvad angår termen "biopirateri". Definitionen af denne term skal være solidt funderet og kræver omfattende forarbejde og fastlæggelse af kendsgerningerne. Det internationale samfund må også definere de unikke systemer for plantebeskyttelse, der fungerer på internationalt niveau, for de tilfælde hvor patentbeskyttelsen ikke gælder.

Det er endvidere af afgørende betydning at tage vare på de små og mellemstore avleres interesser under hensyntagen til, at en alt for bred patentbeskyttelse inden for avl kan hæmme innovation og fremskridt og være til stor ulempe for disse avlere, idet det vil blokere for deres adgang til dyrs og planters genetiske ressourcer.

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. mener, at et klart og sammenhængende system for ejendomsrettigheder vil kunne bidrage til skabelsen og udbredelsen af viden i udviklingslandene til gavn for den lokale iværksætterånd, forskning og uddannelse samt for bekæmpelsen af fattigdom;

2. understreger, at der stadig skal gøres en indsats for at afklare og konsolidere den juridiske terminologi på området for intellektuel ejendomsret til genetiske ressourcer, navnlig hvad angår en definition af termen "biopirateri" på grundlag af troværdige tal;

3. er af den opfattelse, at fremtidige bilaterale og multilaterale aftaler med et harmoniseringssigte, og navnlig de, der vedrører omfanget af undtagelser og begrænsninger for patentrettigheder, skal underkastes nøje granskning ud fra et udviklingsperspektiv, i den hensigt at opnå global lighed på folkesundhedsområdet, i tråd med gennemførelsen af artikel 6 i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen vedrørende sikring af lokal viden og planteavleres rettigheder og deres adgang til frø;

4. tager notits af det arbejde, der er udført af det mellemstatslige udvalg for intellektuel ejendom og genetiske ressourcer under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), og tilskynder til, at der træffes tilsvarende foranstaltninger og anvendes sammenhængende definitioner på EU-niveau;

5. gentager, under henvisning til sin nyligt vedtagne beslutning om patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder[1], at en alt for bred patentbeskyttelse inden for avl kan hæmme innovation og fremskridt og være til stor ulempe for små og mellemstore avlsforetagender, idet det vil blokere for deres adgang til genetiske ressourcer;

6. opfordrer det internationale samfund til at tage Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder i betragtning som et unikt system for plantesortsbeskyttelse, der allerede fungerer på internationalt niveau, i de tilfælde hvor patentbeskyttelsen ikke gælder; anbefaler, at der overvejes essentielle krav til effektive, unikke modeller;

7. er af den opfattelse, at den lokale viden indeholdt i oprindelige folks traditionelle metoder til vandudnyttelse bør studeres videnskabeligt og udbredes frit, samtidig med at teknologier omfattet af patenter i udviklingslandene bør lette innovationen vedrørende adgangen til vand og sanitet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.11.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Eva Lichtenberger, Angelika Niebler, József Szájer, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Sylvie Guillaume

[1] Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2012 om patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder, P7_TA(2012)0202.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Thijs Berman, Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Keith Taylor, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Daniël van der Stoep, Anna Záborská, Iva Zanicchi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Cristian Dan Preda
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Helmut Scholz

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik