BETÆNKNING om offentlige finanser i ØMU – 2011 og 2012

20.12.2012 - (2011/2274(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Alfredo Pallone

Procedure : 2011/2274(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0425/2012
Indgivne tekster :
A7-0425/2012
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om offentlige finanser i ØMU – 2011 og 2012

(2011/2274(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument "Public finances in EMU 2011"[1],

–   der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument "Public finances in EMU 2012"[2],

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 2,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[3],

–   der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer[4],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet[5],

–   der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr.1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[6],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[7],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet[8],

–   der henviser til bilag I til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011 med titlen "Europluspagten: stærkere samordning af den økonomiske politik med henblik på konkurrenceevne og konvergens"[9],

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012, navnlig til det hertil vedlagte bilag "Vækst- og beskæftigelsespagt",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2011 om den årlige vækstundersøgelse 2012 (COM(2011)0815),

–   der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en resultattavle til overvågning af makroøkonomiske ubalancer: det første projekterede design[10],

–   der henviser til sin beslutning af 15. februar 2012 om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2012[11],

–   der henviser til IMF-rapporten "World Economic Outlook" fra oktober 2012,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0425/2012),

A. der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise og bankkrisen ikke er aftaget og har påvist, at problemer med de offentlige finanser har negative konsekvenser for den samfundsøkonomiske udvikling og den politiske stabilitet;

B.  der henviser til, at den offentlige gæld i forhold til BNP i euroområdet steg fra 86,2 % i første kvartal 2011 til 88,2 % i første kvartal 2012;

C. der henviser til, at de seneste reformer af EU's rammer for økonomisk og budgetmæssig styring ikke kan løse krisen alene; der henviser til, at der er behov for en samlet indsats for at løse problemet med en for stor makrofinansiel ubalance på en symmetrisk måde og styrke den overordnede samfundsøkonomiske konvergens og solidaritet inden for Den Økonomiske og Monetære Union;

D. der henviser til, at troværdige tilsagn om vækstfremmende konsolidering er en forudsætning for, at der kan findes en holdbar løsning på problemet med uforholdsmæssig stor gæld og uforholdsmæssig store underskud i de fleste af euroområdets medlemsstater;

E.  der henviser til, at der er sket betydelige fremskridt i EU-landene med hensyn til en konsolidering af de offentlige finanser, men der er stadig mange udfordringer, når det gælder om at forbedre situationen; der henviser til, at den nuværende alvorlige økonomiske nedgang vækker bekymring, da den udgør en trussel mod den betydelige indsats, som medlemsstaterne har gjort i forbindelse med deres budgetkonsolideringsstrategier;

F.  der henviser til, at medlemsstaterne ikke alle befinder sig i samme situation, hvorfor man bør følge forskellige bæredygtige og vækstfremmende strategier, der er i tråd med de landespecifikke henstillinger fra Rådet og afspejler de landespecifikke finanspolitiske og makrofinansielle risici samt de økonomiske og sociale vilkår;

G. der henviser til, at de seneste landespecifikke henstillinger i uforholdsmæssig grad lagde vægten på nødvendigheden af at skære i lønninger og udgifterne til socialsikring samt på en reform af de offentlige pensionsordninger, hvorimod der generelt er lagt alt for ringe vægt på specifikke henstillinger vedrørende andre områder såsom kapitalvindingsskat, forbrugsafgifter, ejendomsskatter og miljøafgifter;

H. E. der henviser til, at navnlig de medlemsstater, som nyder godt af finansielle støtteprogrammer, og dem, som følges tæt af markederne, bør gennemføre pålidelige og langsigtede budgetkonsolideringsstrategier; der henviser til, at der med det samme skal tages fat på de negative afsmittende virkninger i ØMU-området for at genskabe balancen i og justere den nødvendige indsats for at overvinde krisen i samtlige medlemsstater;

I.   der henviser til, at demokrati forudsætter en intensiv offentlig kontrol med alle lag i de beslutningstagende organer med ansvar for økonomien og de forskellige politikker i forbindelse hermed samt ansvarlighed og legitimeringsmekanismer

1.  glæder sig over den forventede forbedring af EU-medlemsstaternes finanspolitiske situation og over den indsats, som de har gjort for at nå deres finanspolitiske mål; beklager, at den nuværende lavkonjunktur forventes at trække i langdrag; påpeger, at den alvorlige økonomiske nedgang giver anledning til bekymring, da den udgør en trussel mod den betydelige indsats, som medlemsstaterne har gjort for at konsolidere deres budgetter;

2.  mener, at pålidelige og langsigtede strategier for budgetkonsolidering fortsat vil være nødvendige som følge af det høje offentlige og private gældsniveau og underskuddet i nogle medlemsstater samt deres vanskeligheder ved at bringe de offentlige finanser tilbage i bæredygtig stand, hvilket udløser et stort pres fra de finansmarkederne; minder om, at de offentlige underskud generelt er mindsket takket være en stor indsats for at konsolidere budgetterne; konstaterer, at Kommissionen nu regner med en negativ vækst i BNP i 2013 i hele EMU-området og en forværring i den finanspolitiske situation i syv EMU-lande i 2013 og 2014; mener derfor, at der i forbindelse med den nødvendige finanspolitiske stramning skal findes en balance mellem fremme af en bæredygtig vækst, økonomisk udvikling og social beskyttelse;

3.  er dybt bekymret over, at euroområdets marked for statsobligationer fortsat er i vanskeligheder til trods for medlemsstaternes reform- og konsolideringsindsats, hvilket giver sig udslag i store obligationsspænd og rentevolatilitet; bemærker, at den umiddelbare udløser og årsag var de finansielle markeders manglende tiltro til soliditeten af visse eurolandes offentlige finanser;

4.  mener, at bestræbelserne på at opnå en bedre samordning og finanspolitisk konsolidering ikke vil føre til de forventede resultater, hvis der ikke gøres noget ved den manglende makroøkonomiske balance mellem medlemsstaterne samt konsekvenserne heraf for genopretningsprocessen;

5.  understreger, at de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed er en forudsætning for vækst og for opretholdelse af de offentlige udgifter, herunder investeringer, på et tilstrækkeligt niveau; påpeger, at et højt gældsniveau vil få negative konsekvenser for sundhedsvæsenet, pensionssystemer og solidariteten mellem generationerne og føre til ringe vækst;

6.  understreger, at den høje ungdomsarbejdsløshed også vil skade den økonomiske vækst i fremtiden, og at medlemsstaterne derfor allerede nu bør vedtage konkrete tiltag for at mindske den;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at følge de henstillinger, som Rådet har vedtaget efter indstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med de regler, der blev fastlagt i stabilitets- og vækstpagten og ændret i lovgivningspakken om økonomisk styring, med henblik på at gennemføre en mere intensiv, troværdig og differentieret finanspolitisk konsolidering, der tager højde for de landespecifikke forhold; opfordrer Rådet til at revidere disse henstillinger for at tage højde for den makroøkonomiske situation;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at tilstræbe en aftale med Parlamentet for snarest og senest ved årets udgang at få vedtaget den såkaldte "two-pack";

9.  opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne både negative og positive tilbagemeldinger via eksplicitte og detaljerede landespecifikke henstillinger og til at fremhæve bemærkelsesværdige bestræbelser og bedste praksis;

10. tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at supplere sin traditionelle bæredygtighedsanalyse med alternative metoder; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at offentliggøre indikatorer for denne bæredygtighedsanalyse i de kommende udgaver af rapporterne om de offentlige finanser i ØMU og til at offentliggøre de antagelser, som deres modeller er baseret på, når de vurderer de offentlige udgiftsniveauers multiplikatoreffekt for væksten i BNP;

11. fremhæver EU-budgettets store betydning for mindskelsen af den manglende makroøkonomiske og samfundsmæssige balance i hele EU og dermed for genskabelsen af forudsætningerne for en bæredygtig monetær union;

12. glæder sig over det nye fokus på skattemæssig decentralisering i 2012-rapporten om de offentlige finanser i ØMU og foreslår, at der i fremtidige udgaver af rapporten altid medtages et kapitel om lokale og regionale offentlige finanser;

13. er af den opfattelse, at budgetmæssig konsolidering kan gennemføres effektivt og give langvarige positive resultater, såfremt de bagved liggende foranstaltninger er vækstfremmende, så de fremmer vækst og beskæftigelsesmuligheder og respekterer solidariteten mellem borgere;

14. opfordrer medlemsstaterne til at indføre vækstorienterede politikker og reformer i tråd med Europa 2020-strategien under hensyntagen til social beskyttelse, social inklusion og offentlige investeringer; minder om sit krav om at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt, bl.a. ved at nedsætte skatten på arbejde, optimere uddannelses- og efteruddannelsesordninger for at tilskynde ældre arbejdstagere til at blive længere i arbejde, nedbringe ungdomsarbejdsløsheden ved at matche de unges kvalifikationer med behovene på arbejdsmarkedet, sikre, at lønningerne holder trit med produktiviteten, omlægning af beskatningen væk fra arbejdet, navnlig på lavindkomstområdet, og over på miljøskadende aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre innovationspolitikker ved at investere i øget produktivitet og knytte det sammen med lønudviklingen og til at skabe et mere konkurrencepræget erhvervsmiljø ved at liberalisere visse erhvervsgrene, fjerne uberettigede begrænsninger på lovregulerede brancher og liberale erhverv, lette adgangen til kredit og gøre det nemmere at starte nye virksomheder; opfordrer endelig til en reform af den offentlige forvaltning ved at fjerne unødig bureaukrati og afskaffe unødvendige forvaltningsniveauer;

15. minder om, at det vigtigste element i forholdet mellem vækst og konsolidering er indholdet i konsolideringen; understreger, at den rigtige blanding af udgifts- og indtægtsrelaterede foranstaltninger afhænger af konteksten og bør vurderes nøje; understreger imidlertid i den forbindelse, at der er tilbøjelighed til, at konsolidering, der er baseret på nedskæring af uproduktive udgifter i stedet for øgede indtægter, i højere grad er varig og vækstfremmende på mellemlang sigt, men konjunkturbremsende på kort sigt; er af den opfattelse, at konsolideringsstrategierne skal afbøde de kortsigtede konjunkturbremsende konsekvenser og samtidig tilsigte at fremme væksten på mellemlang sigt; mener, at de mulige kortsigtede negative konsekvenser af konsolideringen kan mindskes, navnlig hvis de trufne foranstaltninger er troværdige, varige og undgår nedskæringer i de offentlige investeringer i de produktive økonomiske sektorer;

16. opfordrer medlemsstaterne til at koncentrere konsolideringsindsatsen omkring en kontekstafhængig og hensigtsmæssig blanding af tiltag på udgiftssiden og indtægtssiden og samtidig bibeholde EU 2020-relaterede og bæredygtige vækstfremmende tiltag som f.eks. forskning og udvikling og uddannelse, sundhed og energieffektivitet; mener, at man bør være særlig opmærksom på at opretholde eller styrke dækningen med effektive arbejdsformidlinger og en aktiv arbejdsmarkedspolitik med uddannelses- og videreuddannelsesordninger for jobsøgende, herunder en europæisk jobgaranti for unge arbejdsløse, og nye iværksættere;

17. opfordrer Kommissionen til at vurdere den samlede finanspolitiske situation i euroområdet som helhed ved at kombinere de budgettiltag, der er vedtaget på nationalt plan, med den forventede afsmitningseffekt i de enkelte medlemsstater i euroområdet;

18. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den metode, der anvendes ved vurderingen af medlemsstaternes strukturelle balancer, samt de ændringer, der er foretaget i denne metode siden 2008, og konsekvenserne af disse ændringer for vurderingen af medlemsstaternes strukturelle balance;

19. understreger, at konsolideringsstrategien også bør fokusere på indtægtssiden i medlemsstaternes budgetter; understreger, at konsolideringstiltag på indtægtssiden navnlig bør fokusere på at reducere skattefradrag, som skaber uproduktive nicher eller ineffektiv og uproduktiv adfærd ("rent-seeking"), på at sænke miljøskadelige støtteordninger samt at skabe miljøafgifter, som rammer kilden til negative eksterne omkostninger, hvilket kan give dobbelt bonus, idet det både forbedrer budgetsituationen og bidrager til at nå målsætningerne for Europa 2020-strategien;

20. støtter de vedholdende bestræbelser på at reformere og modernisere pensionssystemerne, samtidig med at der fuldt ud respekterer den autonome rolle, som arbejdsmarkedets parter har, og de særlige nationale betingelser, idet der samtidig sikres finansielt bæredygtige og rimelige pensionssystemer på lang sigt; påpeger, at sådanne reformer ud over at bidrage som automatiske stabiliserende faktorer også fungerer som redskaber til sikring af social samhørighed og solidaritet; tilskynder navnlig til foranstaltninger til forhøjelse af den faktiske pensionsalder; støtter politiske tiltag, som sigter mod at øge antallet af arbejdstagere, som beslutter at fortsætte på arbejdsmarkeder i de første år efter pensionsalderen;

21. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre konsolideringsprocedurer på indtægtssiden som fokuserer på at forbedre overholdelsen af skattebestemmelserne og ligheden mellem borgerne, navnlig for så vidt angår skattesvig og skatteunddragelse; mener, at der, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør overvejes en udvidelse af skattegrundlaget, bl.a. for at mindske økonomiske og sociale forvridninger; mener, at der bør gøres en større indsats for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig;

22 mener, at det for at opnå balance på de offentlige budgetter på mellemlang og lang sigt er vigtigt at anvende cost-benefit-analyser på alle infrastrukturprojekter, som vejer tungt i budgettet;

23. erindrer om, at medlemsstaterne i Europluspagten har forpligtet sig til at reformere skattepolitikken og til jævnligt at føre drøftelser om vedtagelse af bedste praksis;

24. understreger de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til at støtte offentlige og private investeringer; understreger vigtigheden af vækstorienterede investeringer for en hurtig økonomisk genopretning;

25. opfordrer medlemsstaterne til at skabe klarhed omkring ansvar, rolle, indtægtsoverførsler og indtægtskilder for de forskellige administrative niveauer (nationale, regionale og lokale niveauers) i sikringen af sunde og bæredygtige offentlige finanser og navnlig tage hensyn til den effekt, som traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union har på den finanspolitiske autonomi på lokalt og regionalt plan;

26. er bekymret over risikoen for, at udformningen af forholdet mellem centrale og subnationale regeringer kan skade gennemførelsen af en finanspolitisk konsolidering, især hvis decentralisering primært finansieres gennem overførsler fra centralregeringen og ikke matches af et subnationalt ansvar på indtægtssiden;

27. er bekymret over, at der i visse medlemsstater findes undersektorer af regering og ministerier, som ikke har konkrete beføjelser eller opgaver; konstaterer, at disse undersektorer gør den almindelige forvaltning mere ineffektiv og ødsel og derfor bør fjernes som led i de finanspolitiske konsolideringsbestræbelser;

28. bemærker, at finanspolitiske konsolideringsbestræbelser bør fordeles retfærdigt mellem de forskellige forvaltninger under hensyntagen til de opgaver, de udfører;

29. konstaterer, at nogle medlemsstater med et højt gældsniveau fortsat øger nettoantallet af offentligt ansatte på trods af deres løfter om at fastfryse eller mindske de offentligt ansattes andel på arbejdsmarkedet;

30. opfordrer medlemsstater med budgetproblemer til at prioritere finanspolitisk konsolidering som tilsigter en nedskæring i unødvendige forsvarsudgifterne som f.eks. indkøb af nyt dyrt militært udstyr;

31. glæder sig over de forskellige bestræbelser på at løse krisen, herunder bæredygtige og vækstfremmende strukturreformer; understreger, den nye styrkede EU-forvaltningsramme, der blev vedtaget for nylig; mener, at disse reformer, selv om de ikke kan løse krisen lige med et, bør tilsigte at øge troværdigheden af den finanspolitiske tilpasning, at mindske dens negative konsekvenser for væksten på kort sigt og at skabe rammerne for en bedre politik, når væksten er vendt tilbage;

32. tilskynder til en økonomisk dialog og et økonomisk samarbejde mellem de regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser, de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet som led i det europæiske semester for at drøfte de økonomiske retningslinjer, der er indeholdt i den årlige vækstundersøgelse, og de landespecifikke henstillinger;

33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

  • [1]  http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/2011/pdf/ee-2011-3_en.pdf
  • [2]  http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/2012/pdf/ee-2012-4_en.pdf
  • [3]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
  • [4]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
  • [5]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
  • [6]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
  • [7]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
  • [8]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
  • [9]  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/ec/120314.pdf
  • [10]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0583.
  • [11]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0048.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.12.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pilar Ayuso, Burkhard Balz, Elena Băsescu, Sharon Bowles, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Ismail Ertug, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Syed Kamall, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Sławomir Nitras, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Herbert Dorfmann, Robert Goebbels, Sophia in ‘t Veld, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Claudio Morganti, Nils Torvalds