Procedure : 2011/0401(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0427/2012

Indgivne tekster :

A7-0427/2012

Forhandlinger :

PV 20/11/2013 - 12
CRE 20/11/2013 - 12

Afstemninger :

PV 21/11/2013 - 6.1
CRE 21/11/2013 - 6.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0499

BETÆNKNING     ***I
PDF 3660kWORD 3746k
20.12.2012
PE 489.637v03-00 A7-0427/2012

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

(COM(2011)0809 – C7‑0466/2011 – 2011/0401(COD))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Teresa Riera Madurell

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020).

(COM(2011)0809 – C7‑0466/2011 – 2011/0401(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0809),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag hvoraf Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C7-0466/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 19. juli 2012(1),

–   der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012(2),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0427/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  påpeger, at den finansieringsramme, der er specificeret i det lovgivningsmæssige forslag, kun er vejledende for den lovgivende myndighed og ikke kan fastsættes endeligt, før der er indgået en aftale om forslaget til forordning om den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020;

3.  henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(3); gentager, at der er behov for tilstrækkelige ekstra ressourcer i den næste FFR, således at det bliver muligt for Unionen at opfylde sine eksisterende politiske prioriteringer og de nye opgaver, der følger af Lissabontraktaten, samt at reagere på uforudsete begivenheder; påpeger, at man selv med en forøgelse af midlerne til den næste FFR på 5 % i forhold til 2013-niveauet kun vil kunne yde et begrænset bidrag til opfyldelsen af Unionens vedtagne mål og forpligtelser samt af Unionens solidaritetsprincip; opfordrer Rådet til, såfremt det ikke er enigt i denne fremgangsmåde, at præcisere, hvilke politiske prioriteringer eller projekter det vil være indstillet på helt at opgive til trods for deres bevislige europæiske merværdi;

4.  gør i særdeleshed opmærksom på, at Europa-Parlamentet i samme beslutning opfordrer til en betydelig forhøjelse af de relevante bevillinger fra 2013 for at styrke, stimulere og sikre finansieringen af forskning, innovation og udvikling i EU;

5.  erindrer desuden om, at det mener, at den næste FFR i højere grad bør koncentrere budgetmidlerne på områder, der stimulerer den økonomiske vækst og konkurrenceevnen, såsom forskning og innovation baseret på principperne om europæisk merværdi og topkvalitet;

6.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

7.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne. For at forfølge disse mål bør Unionen iværksætte aktiviteter med henblik på at gennemføre forskning, teknologisk udvikling og demonstration, fremme internationalt samarbejde, formidle og udnytte resultaterne og stimulere uddannelse og mobilitet.

(1) Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at tilskynde Unionen til at blive et videnssamfund og en af verdens førende bæredygtige, konkurrencedygtige og robuste økonomier, også for så vidt angår dens industri. For at forfølge disse mål bør Unionen iværksætte aktiviteter med henblik på at gennemføre forskning og innovation, teknologisk udvikling og demonstration, fremme internationalt samarbejde, formidle og udnytte resultaterne og stimulere uddannelse og mobilitet.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Unionen er fast besluttet på at gennemføre Europa 2020-strategien, der sigter mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet den fremhæver forskning og innovation som afgørende drivkræfter bag social og økonomisk velfærd og miljømæssig bæredygtighed og sætter som mål at øge udgifterne til forskning og innovation til 3 % af BNP i 2020, idet der udvikles en indikator for innovationsintensiteten. På denne baggrund skitserer flagskibsinitiativet Innovation i EU en strategisk og integreret tilgang til forskning og innovation med rammer og mål, som Unionens fremtidige forskning og innovation bør bidrage til. Forskning og innovation er også nøglefaktorer i andre flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien, navnlig initiativerne om et ressourceeffektivt Europa, en industripolitik for en globaliseret verden, og en digital dagsorden for Europa. I forbindelse med Europa 2020-målene vedrørende forskning og innovation spiller desuden samhørighedspolitikken en central rolle som middel til opbygge kapacitet og opnå topkvalitet.

(3) Unionen er fast besluttet på at gennemføre Europa 2020-strategien, der sigter mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet den fremhæver forskning og innovation som afgørende drivkræfter bag social og økonomisk velfærd og miljømæssig bæredygtighed og sætter som mål at øge de offentlige udgifter til forskning og innovation for at tiltrække private investeringer på op til to tredjedele af de samlede investeringer og derved nå op på en samlet andel på 3 % af BNP i 2020, idet der udvikles en indikator for innovationsintensiteten. EU’s budget bør afspejle dette ambitiøse mål ved at foretage en radikal omlægning med afsætning af midler til fremtidsorienterede investeringer, såsom F&U og innovation (FUI), og dette bør være klart synligt i form af en betragtelig forhøjelse af midlerne til forskning, udvikling og innovation i EU i forhold til finansieringsniveauet for 2013. På denne baggrund skitserer flagskibsinitiativet Innovation i EU en strategisk og integreret tilgang til forskning og innovation med rammer og mål, som Unionens fremtidige forskning og innovation bør bidrage til. Forskning og innovation er også nøglefaktorer i andre flagskibsinitiativer og politiske målsætninger under Europa 2020-strategien, navnlig initiativerne om et ressourceeffektivt Europa, en industripolitik for en globaliseret verden, klima- og energipolitiske mål og en digital dagsorden for Europa.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) På sit møde den 4. februar 2011 støttede Det Europæiske Råd idéen om en fælles strategisk ramme for EU-forskning og innovation, som skal gøre finansieringen af forskning og innovation på nationalt plan og EU-plan mere effektiv, og opfordrede Unionen til hurtigt at fjerne de resterende hindringer for at tiltrække talenter og investeringer, så det europæiske forskningsrum kan blive en realitet senest i 2014 og udgøre et reelt indre marked for viden, forskning og innovation.

(4) På sit møde den 4. februar 2011 støttede Det Europæiske Råd idéen om en fælles strategisk ramme for EU-forskning og innovation, som skal gøre finansieringen af forskning og innovation på nationalt plan og EU-plan mere effektiv, og opfordrede Unionen til hurtigt at fjerne de resterende hindringer for at tiltrække talenter og investeringer, så det europæiske forskningsrum kan blive en realitet senest i 2014 og udgøre et reelt indre marked for viden, forskning og innovation. Det forudsætter en betydelig stigning i budgettet for den næste syvårsperiode for at styrke Unionens innovationskapacitet og samtidig tiltrække betydelige midler fra den private sektor til Unionen aktiviteter.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Europa-Parlamentet har efterlyst en grundlæggende forenkling af Unionens finansiering af forskning og innovation i sin beslutning af 11. november 2010 og fremhævet den vigtige rolle, som flagskibsinitiativet om innovation i EU spiller som redskab til at hjælpe Europa ud af krisen, i sin beslutning af 12. maj 2011. Endvidere har Parlamentet henledt opmærksomheden på vigtige konklusioner af den foreløbige evaluering af det syvende rammeprogram i sin beslutning af 8. juni 2011 og udtrykt støtte til ideen om en fælles strategisk ramme for finansiering af forskning og innovation i sin beslutning af 27. september 2011.

(5) Europa-Parlamentet har efterlyst en grundlæggende forenkling af Unionens finansiering af forskning og innovation i sin beslutning af 11. november 2010 og fremhævet den vigtige rolle, som flagskibsinitiativet om innovation i EU spiller som redskab til at hjælpe Europa ud af krisen, i sin beslutning af 12. maj 2011. Endvidere har Parlamentet henledt opmærksomheden på vigtige konklusioner af den foreløbige evaluering af det syvende rammeprogram i sin beslutning af 8. juni 2011 og udtrykt støtte til ideen om en fælles strategisk ramme for finansiering af forskning og innovation og samtidig opfordret til en fordobling af budgettet for EU’s forsknings- og innovationsprogrammer for den næste finansieringsperiode fra og med 2014 i sin beslutning af 27. september 2011.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) I meddelelsen "Et budget for Europa 2020" foreslog Kommissionen, at de områder, der i perioden 2007-2013 er dækket af det syvende rammeprogram for forskning og innovation og forskningsdelen af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation såvel som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), samles inden for en fælles strategisk ramme for forskning og innovation med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål om at øge udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af BNP i 2020. I samme meddelelse forpligtede Kommissionen sig også til at integrere klimaændringsproblematikken i Unionens udgiftsprogrammer og at bruge mindst 20 % af Unionens budget på klimarelaterede mål. Klimaindsats og ressourceeffektivitet er gensidigt forstærkende mål, der bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling. De specifikke mål i den forbindelse bør suppleres af de øvrige specifikke mål for Horisont 2020. Derfor forventes det, at mindst 60 % af det samlede budget for Horisont 2020 kommer til at vedrøre bæredygtig udvikling. Det forventes også, at udgifterne i forbindelse med klimaindsatsen vil overstige 35 % af budgettet, inklusive indbyrdes forenelige foranstaltninger til forbedring af ressourceeffektiviteten. Kommissionen bør forelægge oplysninger om omfanget og resultaterne af støtten til gennemførelsen af målene på klimaområdet. Udgifterne vedrørende klimaindsatsen under Horisont 2020 bør kunne spores efter den metode, der er omhandlet i ovennævnte meddelelse.

(10) I meddelelsen "Et budget for Europa 2020" foreslog Kommissionen, at de områder, der i perioden 2007-2013 er dækket af det syvende rammeprogram for forskning og innovation og forskningsdelen af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation såvel som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), samles inden for en fælles strategisk ramme for forskning og innovation med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål om at øge udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af BNP i 2020. I samme meddelelse forpligtede Kommissionen sig også til at integrere klimaændringsproblematikken i Unionens udgiftsprogrammer og at bruge mindst 20 % af Unionens budget på klimarelaterede mål. Klimaindsats og ressourceeffektivitet er gensidigt forstærkende mål, der bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling. De specifikke mål i den forbindelse bør suppleres af de øvrige specifikke mål for Horisont 2020.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a) Kommissionen giver i sin hvidbog “En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem”1 udtryk for, at forsknings- og innovationspolitik på transportområdet bør give stigende og vedvarende støtte til udvikling af nøgleteknologier med henblik på at omforme det europæiske transportsystem til en moderne, effektiv, bæredygtig og tilgængelig service. Hvidbogen fastsætter som mål, at der inden 2050 skal opnås en 60 % reduktion i forhold til 1990-niveauet for drivhusgasemissioner.

 

__________________

 

1 COM(2011)0144

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation i Den Europæiske Union (idet følgende benævnt "Horisont 2020") sætter fokus på tre overordnede mål, nemlig at frembringe videnskabelig topkvalitet for at styrke Unionens fremragende position på verdensplan, fremme industrielt lederskab for at støtte erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV) og innovation og håndtere samfundsmæssige udfordringer. Hensigten er at reagere direkte på de udfordringer, der peges på i Europa 2020-strategien, ved at støtte aktiviteter, der dækker hele spektret fra forskning til markedsføring. Horisont 2020 bør støtte alle led i innovationskæden, især aktiviteter tættere på markedet, herunder innovative finansielle instrumenter, såvel som ikke-teknologisk og social innovation, og sigter mod at opfylde forskningsbehovet i en bred vifte af EU-politikker ved at lægge vægt på den bredest mulige udnyttelse og formidling af den viden, der tilvejebringes af de støttede aktiviteter, frem til den kommercielle udnyttelse. De overordnede mål for Horisont 2020 bør også støttes gennem et program for forskning og uddannelse på det nukleare område i henhold til Euratom-traktaten.

(11) Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation i Den Europæiske Union (idet følgende benævnt "Horisont 2020") sætter fokus på tre overordnede mål, nemlig at frembringe videnskabelig topkvalitet for at styrke Unionens fremragende position på verdensplan, fremme industrielt lederskab for at støtte erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV) og innovation og håndtere samfundsmæssige udfordringer. Hensigten er at reagere direkte på de udfordringer, der peges på i Europa 2020-strategien, ved at støtte aktiviteter, der dækker hele spektret fra forskning til markedsføring. Skønt merværdien for Unionen hovedsagelig ligger i finansiering af transnationalt forskningssamarbejde i fasen før konkurrencen, som i Horisont 2020 mindst bør nå op på niveauerne for det syvende rammeprogram, er det også nødvendigt at lægge særlig vægt på finansiering af innovation inden for Horisont 2020. Horisont 2020 sigter også mod at opfylde forskningsbehovet i en bred vifte af EU-politikker ved at lægge vægt på den bredest mulige udnyttelse og formidling af den viden, der tilvejebringes af de støttede aktiviteter, frem til den kommercielle udnyttelse Horisont 2020 bør derfor sikre alle led i forsknings- og innovationskæden, herunder frontlinjeforskning og anvendt forskning, overførsel af viden og aktiviteter tættere på markedet, innovative finansielle instrumenter samt ikke-teknologisk og social innovation. Horisont 2020 bør benytte en differentieret skala, hvorved jo tættere på markedet den understøttede aktivitet kommer, jo mindre bør den del, der finansieres af Horisont 2020, være, og jo større bør den del være, der skal tiltrække finansiering fra andre kilder, såsom Strukturfondene, national/regional finansiering eller finansiering fra den private sektor. De overordnede mål for Horisont 2020 bør også støttes gennem et program for forskning og uddannelse på det nukleare område i henhold til Euratom-traktaten.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) Det er vigtigt at understrege, at alle Horisont 2020-aktiviteter bør være åbne for nye deltagere med henblik på at sikre et omfattende samarbejde med partnere i hele EU og etablere et integreret europæisk forskningsrum.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Som led i videntrekanten - forskning, uddannelse og innovation - bør videns- og innovationsfællesskaberne under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi i høj grad bidrage til at opfylde målene for Horisont 2020, herunder de samfundsmæssige udfordringer, navnlig ved at integrere forskning, uddannelse og innovation. For at sikre komplementaritet på tværs af Horisont 2020 og en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne bør det finansielle bidrag til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi tildeles i to omgange, idet anden tildeling afhænger af en evaluering.

(13) Som led i videntrekanten - forskning, uddannelse og innovation - bør videns- og innovationsfællesskaberne (VIF) under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) i høj grad bidrage til at opfylde målene for Horisont 2020, herunder de samfundsmæssige udfordringer, navnlig ved at integrere forskning, uddannelse og innovation. EIT er det vigtigste instrument inden for Horisont 2020, der lægger stor vægt på videntrekantens uddannelsesdimension og har til formål at løse det "europæiske paradoks" ved hjælp af iværksætteruddannelse, der vil føre til skabelsen af innovative og videnbaserede nye virksomheder og afledte aktiviteter.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Forenkling er et centralt mål for Horisont 2020, der bør afspejles fuldt ud i programmets udformning, regler, finansielle forvaltning og gennemførelse. Horisont 2020 bør tilstræbe en bred deltagelse fra universiteter, forskningscentre, industrien og navnlig SMV'er og være åben for nye deltagere, da det samler samtlige instrumenter til støtte for forskning og innovation under én fælles strategisk ramme, der omfatter et strømlinet sæt støtteordninger, og anvender regler for deltagelse med principper, der gælder for alle foranstaltninger under programmet. Forenklede finansieringsregler forventes at nedbringe de administrative omkostninger, der er forbundet med deltagelse, og vil betyde færre finansielle fejl.

(15) Forenkling er et centralt mål for Horisont 2020, der bør afspejles fuldt ud i programmets udformning, regler, finansielle forvaltning og gennemførelse. Horisont 2020 bør tilstræbe en bred deltagelse fra universiteter, forskningscentre, industrien og navnlig SMV’er – hvoraf for få er involveret i forskningsprogrammer til trods for de foranstaltninger, der allerede er iværksat – og bør være åben for nye deltagere, navnlig fra civilsamfundet. Horisont 2020 samler samtlige instrumenter til støtte for forskning og innovation under én fælles strategisk ramme, der omfatter et strømlinet sæt støtteordninger, og anvender regler for deltagelse med principper, der gælder for alle foranstaltninger under programmet. Forenklede finansieringsregler forventes at nedbringe de administrative omkostninger, der er forbundet med deltagelse, og vil bidrage til at forhindre og begrænse antallet af finansielle fejl.

 

Hvis der skulle tages skridt i retning af en yderligere eksternalisering af Unionens forsknings- og innovationsfinansiering såsom fælles teknologiinitiativer, offentlig/private partnerskaber eller forskningsforvaltningsorganer, bør metoden til og omfanget af denne eksternalisering fastlægges efter resultaterne af en uafhængig konsekvensvurdering

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a) Med henblik på at sikre en passende balance mellem konsensusbaseret og mere disruptiv forskning, udvikling og innovation bør anvendelsen af offentlige indkaldelser - via en bottom-up-tilgang - med fremskyndet procedure fremmes for at sikre hurtig gennemførelse af innovative projekter. Inden for rammerne af de samfundsmæssige udfordringer og støtte- og industriteknologierne bør der desuden skabes en passende balance mellem mindre og større projekter under hensyntagen til den specifikke sektorstruktur, typen af aktivitet, teknologi og forskningslandskab.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) I overensstemmelse med artikel 182, stk. 1, i TEUF fastsætter rammeprogrammet det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for Unionens finansielle deltagelse i rammeprogrammet samt de påtænkte aktioners respektive andele.

(16) I overensstemmelse med artikel 182, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter rammeprogrammet det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for Unionens finansielle deltagelse i rammeprogrammet samt de respektive andele for hver enkelt af de aktioner, der er fastlagt i artikel 180 i TEUF.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a) For at Europa-Parlamentet skal have mulighed for at udøve sin funktion med at føre politisk kontrol og sikre gennemsigtigheden og ansvarligheden, som det er fastlagt i traktaterne, bør Kommissionen på behørig vis og regelmæssigt underrette Parlamentet om alle relevante aspekter ved gennemførelsen af Horisont 2020, herunder forberedelse og udformning af arbejdsprogrammerne, gennemførelse og eventuelt behov for justering af fordelingen af budgetmidlerne samt udvikling af resultatindikatorer, hvad angår de mål, der tilstræbes, og de resultater, der forventes.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Der bør sikres en korrekt afslutning af Horisont 2020 og de foregående programmer, særlig hvad angår videreførelsen af flerårige ordninger om deres forvaltning, blandt andet finansieringen af teknisk og administrativ bistand.

(18) Der bør sikres en korrekt afslutning af Horisont 2020 og de foregående programmer, særlig hvad angår videreførelsen af flerårige ordninger om deres forvaltning, blandt andet finansieringen af den strengt nødvendige tekniske og administrative bistand.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Gennemførelsen af Horisont 2020 kan medføre, at der udarbejdes supplerende programmer, hvori kun nogle af medlemsstaterne deltager, at Unionen deltager i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater, eller at der oprettes fællesforetagender eller andre ordninger, jf. artikel 184, 185 og 187 i TEUF.

(19) Gennemførelsen af Horisont 2020 kan - på særlige og gennemskuelige betingelser og efter en konkret og individuel vurdering - medføre, at der udarbejdes supplerende programmer, hvori kun nogle af medlemsstaterne deltager, at Unionen deltager i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater, eller at der oprettes fællesforetagender eller andre ordninger, jf. artikel 184, 185 og 187 i TEUF. Disse supplerende programmer eller ordninger bør have en klar EU-merværdi, være baseret på ægte partnerskaber, supplere andre aktiviteter under Horisont 2020, have påvist, at ingen anden finansieringsmekanisme kan opfylde de samme målsætninger og være så inkluderende som muligt med hensyn til deltagelse.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) Med det formål at skabe et tættere forhold mellem videnskab og samfund og styrke offentlighedens tillid til videnskaben bør Horisont 2020 tilskynde til, at borgerne og civilsamfundet inddrages i spørgsmål om forskning og innovation på et velinformeret grundlag, ved at fremme videnskabelig uddannelse, gøre videnskabelig viden lettere tilgængelig, udvikle ansvarlige forsknings- og innovationsdagsordener, der tilgodeser borgernes og civilsamfundets bekymringer og forventninger, og ved at gøre det lettere at deltage i aktiviteter under Horisont 2020.

(20) Med det formål at skabe et tættere forhold mellem videnskab og samfund bør Horisont 2020:

 

- fremme aktiv deltagelse og tilskynde til, at borgerne og civilsamfundet inddrages i forsknings- og innovationsprocessen på et velinformeret grundlag

 

- sikre, at der tages behørigt hensyn til ligestillingsaspektet

 

- fremme videnskabelig uddannelse af høj kvalitet

 

- øge tilgængeligheden og genbrugen af resultaterne af den offentligt finansierede forskning, især videnskabelige publikationer og data, nemlig ved at oprette et lager til forskningsresultater

 

- mindske forskellene på det digitale område, forsknings- og innovationsområdet

 

- udvikle ansvarlige forsknings-, innovations- og ledelsesdagsordener, der tilgodeser borgernes og civilsamfundets bekymringer og forventninger og styrker deres deltagelse i opstillingen af forskningsprioriteter for aktiviteter under Horisont 2020. Inddragelse af borgerne og civilsamfundet bør ledsages af offentlige formidlingsaktiviteter for at tilvejebringe og opretholde offentlighedens støtte til programmet.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20a) Alle dokumenter, der udstedes af Kommissionen i forbindelse med Horisont 2020, skal efter anmodning leveres i tilgængelige formater, herunder magnaprint, blindskrift, letlæselige typer, audio, video og elektroniske formater.

Begrundelse

Personer med handicap bør have lige adgang til informations- og kommunikationsaktioner vedrørende Horisont 2020, herunder kommunikation vedrørende understøttede projekter og resultater, så meget desto mere i betragtning af, at det drejer sig om offentlig finansiering.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Betragtning 20 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20b) Ud over fremme af forskningsdiversiteten bør Horisont 2020-programmet anvendes til fremme af den sproglige mangfoldighed inden for akademiske og videnskabelige publikationer, herunder som del af et samarbejde med tredjelande, samt til sikring af, at principperne om uafhængig forskning og peer review af publikationer overholdes.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) Ved gennemførelsen af Horisont 2020 bør der tages hensyn til de nye muligheder og behov, der løbende opstår inden for videnskab og teknologi, erhvervsliv, politik og samfund. Dagsordenerne bør således fastlægges i tæt samarbejde med parter fra alle berørte sektorer og bør være tilstrækkeligt fleksible til, at der kan reageres på nye tendenser. Der bør løbende indhentes rådgivning udefra under gennemførelsen af programmet, idet der også gøres brug af relevante redskaber som europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber.

(21) Ved gennemførelsen af Horisont 2020 bør der tages hensyn til de nye muligheder og behov, der løbende opstår inden for videnskab og teknologi, erhvervsliv, politik og samfund. Der bør derfor løbende indhentes velafvejet rådgivning udefra under gennemførelsen af programmet. Navnlig den vidtspændende og tværfaglige karakter af de samfundsmæssige udfordringer samt nødvendigheden af tværgående forbindelser og fælles berøringsflader inden for Horisont 2020 kræver, at der oprettes særlige strategiske videnskabelige paneler. Der bør om muligt tages hensyn til relevante redskaber som europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber i processen med at identificere forskningsbehovene.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) For at sikre en gennemsigtig og effektiv gennemførelsesproces bør der i begyndelsen af programlægningen fastsættes flerårige vejledende køreplaner for de enkelte specifikke mål og tværgående emner, og der bør tilstræbes en kort og gennemsigtig procedure for udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer. Kommissionen bør under forberedelsen og udarbejdelsen af køreplanerne og arbejdsprogrammerne inddrage og underrette Europa-Parlamentet og Rådet i god tid og på passende vis. Der bør løbende indhentes rådgivning udefra under gennemførelsen af programmet, idet der også gøres brug af relevante redskaber som sektorspecifikke rådgivende grupper, de nyligt oprettede styringskomitéer, europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber.

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Betragtning 21 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21b) For at kunne konkurrere globalt, gøre noget effektivt ved de store samfundsmæssige udfordringer og nå målene for EU's 2020-strategi bør EU udnytte sine menneskelige ressourcer fuldt ud. Horisont 2020 bør være en katalysator og en stærk ansporing til at realisere det europæiske forskningsrum (EFR) ved generelt at støtte aktiviteter, som tiltrækker, fastholder, uddanner og udvikler forsknings- og innovationstalent. For at nå dette mål og udvide overførslen af viden og forskernes antal og forbedre deres kvalitet, bør aktiviteter til opbygning af menneskelige ressourcer, herunder aktiviteter, som særligt fokuserer på unge og kvinder, være et standardelement i alle forsknings- og innovationsaktiviteter, som finansieres af EU.

Begrundelse

Andre dele af verden klarer sig bedre end Europa, når det gælder om at tiltrække og fastholde det bedste talent. Hvis Europa fortsat vil være konkurrencedygtig på den globale scene, må det blive mere attraktivt. Derfor skal forsknings- og innovationsaktiviteter, som modtager støtte fra EU, være særlig opmærksomme på menneskelige ressourcer. Navnlig skal Horisont 2020 være en stimulans til at realisere det europæiske forskningsområde og forbedre den menneskelige kapital i det europæiske forsknings- og innovationssystem.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Betragtning 21 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21c) For at muliggøre tilstrækkelig fleksibilitet gennem Horisont 2020’s levetid til, at dette program kan tilgodese nye behov og tendenser og gøre status over og eventuelt tilpasse udvekslingen og tværfagligheden mellem og inden for de enkelte indsatsområder, bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på at revidere de beløb, der er afsat til de specifikke mål og indsatsområder, og overføre bevillinger mellem dem på grundlag af midtvejsevalueringen af Horisont 2020. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen foretager relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Begrundelse

Det er vigtigt at have en vis budgetmæssig fleksibilitet indbygget, for at der skal være tilstrækkeligt spillerum til at imødegå nye behov og tendenser, herunder for såkaldte "tværgående tiltag". Den bedste procedure at gøre det efter er gennem delegerede retsakter for at sikre demokratisk ansvarlighed og hurtig beslutningstagning.

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Horisont 2020 bør medvirke til at gøre forskerhvervet mere attraktivt i Unionen. Der bør tages passende hensyn til det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere samt andre relevante referencerammer, der er fastlagt i forbindelse med det europæiske forskningsrum, samtidig med at deres frivillige karakter respekteres.

(22) Horisont 2020 bør medvirke til at gøre forskerhvervet mere attraktivt i Unionen ved at fremme hensigtsmæssige arbejdsvilkår for forskere. Der bør tages fuldt hensyn til det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere samt andre relevante referencerammer, der er fastlagt i forbindelse med det europæiske forskningsrum, med henblik på at tackle det vedvarende fænomen med hjerneflugt og konvertere det til "hjernevinding”.

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Betragtning 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22a) Horisont 2020 bør bidrage til opnå den europæiske forskningsrum, bistå europæiske forskere med at blive i Europa, tiltrække forskere fra hele verden til Europa og gøre Europa til en mere attraktiv destination for de bedste forskere. Som led i mobiliteten i Europa bør der sikres kompatibilitet mellem stipendier som støtteinstrument for mobile forskere. Skattemæssige spørgsmål bør løses og passende social beskyttelse for europæiske forskere sikres.

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Betragtning 22 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22b) Der findes stadig et usynligt loft for kvinder, der ønsker at gøre karriere inden for videnskab og forskning – kvinder er stærkt underrepræsenterede inden for visse fag, såsom ingeniørvirksomhed og teknologi, og der ses ingen nedadgående tendens i den kønsbaserede lønforskel. Horisont 2020 bør derfor rette op på ubalancen i kvindelige forskeres deltagelse på alle stadier af deres forskningskarrierer og inden for forskellige forskningsområder.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) De aktiviteter, der udvikles under Horisont 2020, bør sigte mod at fremme lighed mellem mænd og kvinder inden for forskning og innovation, navnlig ved at takle de bagvedliggende årsager til en manglende balance mellem kønnene, ved at udnytte både kvindelige og mandlige forskeres fulde potentiale og ved at integrere kønsaspektet i projekternes indhold for at forbedre forskningens kvalitet og stimulere innovation. Aktiviteterne bør også sigte mod at gennemføre principperne om lighed mellem kønnene som fastlagt i artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i TEUF.

(23) De aktiviteter, der udvikles under Horisont 2020, bør fremme lighed mellem mænd og kvinder inden for forskning og innovation, ved at påvise og fjerne de vigtigste årsager til en manglende balance mellem kønnene, således at både kvindelige og mandlige forskeres fulde potentiale og kvalifikationer udnyttes. Endvidere bør Horisont 2020 sikre, at kønsaspektet integreres i forsknings- og innovationsaktiviteternes indhold i alle faser af processen for at forbedre forskningens kvalitet og stimulere innovation. Aktiviteterne bør også være målrettet mod gennemførelsen af principperne vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt artikel 23 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23a) Horisont 2020 bør fremme kvinders deltagelse inden for al europæisk forskning og i alle europæiske projekter og videnskabelige discipliner - ikke kun for rådgivende grupper og blandt evaluatorer, men for alle strukturer forbundet med Horisont 2020 (EIT, Det Europæiske forskningsråd (EFR), JRC, styringsgrupper, grupper på højt plan, ekspertgrupper osv.) samt på universiteter og i forskningsinstitutioner.

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Betragtning 23 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23b) Forskning og innovation bygger på forskeres, forskningsinstitutioners, virksomheders og borgeres mulighed for åbent at få adgang til, dele og anvende videnskabelige oplysninger. For at øge cirkulationen og udnyttelsen af viden bør åben adgang til videnskabelige publikationer være obligatorisk, hvis der træffes en afgørelse om offentliggørelse for videnskabelige publikationer, der modtager offentlig støtte fra Horisont 2020. Desuden bør Horisont 2020 fremme åben adgang til videnskabelige data, der stammer fra forskning, der finansieres offentligt under Horisont 2020, idet der tages hensyn til begrænsninger, som er forbundet med privatlivets fred, nationale sikkerhedsinteresser eller intellektuelle ejendomsrettigheder.

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Betragtning 23 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23c) Horisont 2020 vil tilskynde til og støtte aktiviteter, der sigter mod at udnytte Europas førende position i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier til fremme af bæredygtig udvikling i bred forstand og bekæmpelse af klimaændringer. En sådan horisontal tilgang, der fuldt ud er integreret i alle indsatsområder under Horisont 2020, vil hjælpe Unionen til at trives i en verden med lavemission og begrænsede ressourcer, idet den opbygger en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi.

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Betragtning 23 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23d) Alle deltagere, der har modtaget EU-finansiering, bør gøre deres bedste for at udnytte de resultater, som de ejer, i fortsat forskning eller kommercielt øjemed, eller få en anden juridisk enhed til at udnytte dem til disse formål, især ved overførsel og licensudstedelse i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. xxxx/2012 [Regler for deltagelse].

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24) Forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes af Horisont 2020, bør overholde grundlæggende etiske principper. Der bør tages hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi. Forskningsaktiviteterne bør også tage hensyn til artikel 13 i TEUF og mindske anvendelsen af dyr til forskning og forsøg med henblik på i sidste instans at erstatte anvendelsen af dyr med andre metoder. Ved gennemførelsen af samtlige aktiviteter bør der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 168 i TEUF.

(24) Forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes af Horisont 2020, bør overholde grundlæggende etiske principper og menneskerettighederne. Der bør tages hensyn til begrundede og aktualiserede udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik (EGE) inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi samt, hvis det er relevant, til udtalelser fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Finansieringen under Horisont 2020 bør være i overensstemmelse med medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Forskningsaktiviteterne bør gennemføres i overensstemmelse med artikel 13 i TEUF og overholde forpligtelsen til at erstatte eller mindske anvendelsen af dyr til videnskabelige formål eller forbedre de vilkår, hvorunder denne finder sted. Ved gennemførelsen af samtlige aktiviteter bør der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 168 i TEUF.

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) Europa-Kommissionen opfordrer ikke udtrykkeligt til brug af embryonale menneskelige stamceller. Eventuel brug af menneskelige stamceller, hvad enten de er embryonale eller voksne, afhænger af forskernes vurdering i forhold til de mål, de ønsker at nå, og skal underkastes en grundig etisk vurdering. Projekter, der indebærer brug af embryonale menneskelige stamceller, bør ikke støttes uden den nødvendige godkendelse fra medlemsstaterne. Der bør ikke ydes støtte til forskning, som er forbudt i alle medlemsstater. Der bør ikke ydes støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbudt.

(25) Europa-Kommissionen opfordrer ikke udtrykkeligt til brug af embryonale menneskelige stamceller. Eventuel brug af menneskelige stamceller, hvad enten de er embryonale eller voksne, afhænger af forskernes vurdering i forhold til de mål, de ønsker at nå, og skal underkastes en grundig etisk vurdering. Projekter, der indebærer brug af embryonale menneskelige stamceller, bør ikke støttes uden den nødvendige godkendelse i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Der bør ikke ydes støtte til forskning, som er forbudt i alle medlemsstater. Der bør ikke ydes støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbudt.

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) For at få mest muligt ud af Unionens midler bør Horisont 2020 indgå i et tæt samspil med andre EU-programmer inden for områder som uddannelse, rummet, miljø, konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder, indre sikkerhed, kultur og medier samt med de samhørighedspolitiske fonde og politikken for udvikling af landdistrikter, der specifikt kan medvirke til at styrke den nationale og regionale forsknings- og innovationskapacitet som led i strategier for intelligent specialisering.

(26) For at få mest muligt ud af Unionens midler bør Horisont 2020 indgå i et tæt samspil med andre EU-programmer inden for områder som uddannelse, rummet, miljø, energi, landbrug og fiskeri, konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder, indre sikkerhed, kultur og medier.

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26a) Både Horisont 2020 og samhørighedspolitikken søger en mere omfattende tilpasning til Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem deres respektive fælles strategiske rammer. Denne nye strategiske retning kræver et øget og systematisk samarbejde mellem de to fælles strategiske rammer for fuldt ud at mobilisere forsknings- og innovationspotentialet på regionalt, nationalt og europæisk niveau. Derfor vil en passende koordination af Horisont 2020 med samhørighedspolitikken bidrage til at mindske forsknings- og innovationskløften i Unionen ved at fremme ”genvejen til topkvalitet” under hensyntagen til de særlige karakteristika ved de regioner, der henvises til i artikel 174, 349 og 355 i TEUF. Desuden bør strukturfondene anvendes i fuld udstrækning til at støtte kapacitetsopbygning og opbygning af F&U-infrastruktur i regionerne; støtte foranstaltninger såsom EFR, Marie Curie eller samarbejdsforanstaltninger, der har fået en positiv evaluering, men som der ikke findes Horisont 2020-midler til.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Betragtning 26 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26b) Europæiske lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af det europæiske forskningsrum og for at sikre en effektiv samordning af Unionens finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til at fremme forbindelserne mellem Horisont 2020 og strukturfondene, inden for rammerne af regionale innovationsstrategier baseret på intelligent specialisering. Regionerne spiller også en central rolle med hensyn til at udbrede og gennemføre resultaterne af Horisont 2020 og tilbyde supplerende finansieringsinstrumenter, herunder offentlige indkøb.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Betragtning 26 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26c) Horisont 2020 bør tage sigte på at udbrede og fremme forskning af høj kvalitet i alle EU's regioner som en forudsætning for en geografisk velafbalanceret vækst- og innovationsstrategi for Unionen Det bør også tage sigte på at fremme forskeres mobilitet som et middel til at forebygge forskellige former for hjerneflugt mellem medlemsstaterne

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Små og mellemstore virksomheder er en vigtig kilde til innovation og vækst i Europa. Derfor er der behov for massiv deltagelse af SMV'er, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003, i Horisont 2020. Dette bør støtte målene for loven om små virksomheder.

(27) Små og mellemstore virksomheder er en væsentlig kilde til innovation, vækst og arbejdspladser i Europa. Derfor er der behov for massiv deltagelse af SMV'er, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003, i Horisont 2020. Dette bør støtte målene for loven om små virksomheder. SMV’er udgør over 95 % af alle virksomheder i Unionen, men der er imidlertid betydelige forskelle mellem dem, og der er behov for en fleksibel tilgang. Horisont 2020 bør derfor omfatte en række forskellige instrumenter til understøttelse af SMV'ers forsknings- og innovationsaktiviteter og -kapaciteter på de forskellige stadier i innovationscyklussen.

 

Horisont 2020 bør afsætte mindst 20% af indsatsområde 2.1 og 3 til SMV’er. Især bør mindst 4,0 % af Horisont 2020-budgettet fordeles gennem et SMV-specifikt instrument, som bør forvaltes og gennemføres af en særlig fælles specifik administrativ struktur.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(27a) Den økonomiske betydning af offentlige indkøb i EU, der af Kommissionen i arbejdsdokumentet "Public procurement indicators 2009" blev vurderet til at udgøre 19,4 % af BNP, gør markedet for offentlige indkøb til et strategisk instrument i den økonomiske og sociale politik, som den er en del af. Desuden er det umiddelbare formål med offentlige indkøb at udstyre de offentlige administrationer med løsninger, der gør det muligt for dem at yde en bedre service til borgerne, og der er ingen tvivl om, at innovation er et skridt til forbedring og udvidelse af udbuddet af konventionelle produkter, bygge- og anlægsarbejder samt andre tjenesteydelser, og den sikrer ligeledes en mere effektiv administrationsproces. Alligevel går kun en meget lille del af de samlede midler til offentlige indkøb i EU til innovative varer og tjenesteydelser, og man går derfor glip af en stor mulighed.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Betragtning 27 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(27b) For at maksimere virkningen af Horisont 2020 bør der tages særligt hensyn til tværfaglige tilgange som nødvendige elementer i større videnskabelige fremskridt. Videnskabelige gennembrud finder ofte sted ved grænserne eller skæringspunkterne mellem fagområder. Desuden kræver de komplekse problemer og udfordringer, som Europa står over for, løsninger, som kun kan findes, hvis flere fagområder arbejder sammen.

Begrundelse

Tværfaglige tilgange er afgørende for at opnå fremskridt inden for forskning og innovation. Nutidens problemer er så komplekse, at de sjældent kan klares af et enkelt videnskabeligt fagområde. Derfor er der ofte behov for fælles mål eller fælles kognitive strukturer blandt fagområder for at finde og udvikle de bedste løsninger. Derfor bør Horisont 2020 ikke kun indeholde, men også fremme tværfaglige tilgange.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Betragtning 27 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(27c) Under gennemførelsen af Horisont 2020 bør det fuldt ud anerkendes, at universiteter spiller en grundlæggende rolle i forbindelse med Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag som fremragende basisinstitutioner inden for både uddannelse og forskning, idet de har en væsentlig betydning for at kæde gennemførelsen af det europæiske område for videregående uddannelse sammen med det europæiske forskningsrum. Organisationer for forskning og teknologi fører forskellige aktører sammen over hele innovationskæden, lige fra grundlæggende til teknologisk forskning, fra produkt- og procesudvikling til udformning af prototyper og demonstration og videre til implementering i fuld udstrækning i den offentlige og private sektor.

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) For at give EU-støtten størst mulig effekt bør Horisont 2020 indgå i et tættere samspil, for eksempel i form af offentlig-offentlige partnerskaber, med nationale og regionale programmer, der støtter forskning og innovation.

(28) For at give EU-støtten størst mulig effekt bør Horisont 2020 indgå i et tættere samspil, for eksempel i form af offentlig-offentlige partnerskaber, med internationale, nationale og regionale programmer, der støtter forskning og innovation. Den koordinering og overvågning, der foretages som led i Horisont 2020, bør garantere, at midlerne bruges på bedst mulig vis, og forhindre, at der ikke sker unødvendige overlapninger af udgifter, uanset hvilke finansieringskilder, der er berørte.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Betragtning 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(28a) Kommissionen bør tilskynde de regionale aktører til at formulere regionale strategier, der afspejler regionernes specifikke behov, for at kombinere eksisterende former for offentlig eller privat finansiering på unionsplan. Aktiviteterne under Horisont 2020 bør tilpasses disse strategier, idet større inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af fondene og forsknings- og innovationsprogrammerne er afgørende, eftersom det er umuligt at anvende de samme udviklingsstrategier i alle regioner.

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29) Virkningerne bør også styrkes ved at kombinere Horisont 2020 med midler fra den private sektor gennem offentlig-private partnerskaber på centrale områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til Europas overordnede mål for konkurrenceevnen og medvirke til at løfte samfundsmæssige udfordringer. De offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer, der er iværksat under Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), kan videreføres under mere velegnede rammer.

(29) Virkningerne bør også styrkes ved at kombinere Horisont 2020 med midler fra den private sektor gennem offentlig-private partnerskaber på centrale områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til Europas overordnede mål for konkurrenceevnen, frigøre private midler og medvirke til at løfte samfundsmæssige udfordringer. Disse partnerskaber bør være baseret på et reelt partnerskab, herunder med hensyn til forpligtelser og bidrag fra den private sektor, med hensyn til at være ansvarlig for, at konkrete mål nås, og være afpasset efter resten af Horisont 2020, for så vidt angår reglerne for deltagelse og EU’s strategiske dagsorden for forskning, udvikling og innovation. Partnerskabernes styring og virke bør revideres for at sikre, at de fungerer på åben, gennemsigtig og effektiv måde, og give en lang række interesserede parter, der er aktive på deres specifikke områder, mulighed for at deltage. De eksisterende offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer kan videreføres under mere velegnede rammer og under iagttagelse af ovennævnte principper.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Horisont 2020 bør fremme samarbejde med tredjelande på basis af fælles interesse og gensidig fordel. Internationalt samarbejde inden for videnskab, teknologi og innovation bør medvirke til at nå Europa 2020-målene om at styrke konkurrenceevnen, bidrage til at løfte samfundsmæssige udfordringer og støtte Unionens udenrigs- og udviklingspolitik, blandt ved at udvikle synergi med tredjelandes programmer for at bidrage til Unionens bidrag til internationale forpligtelser, bl.a. opfyldelse af årtusindudviklingsmålene.

(30) Horisont 2020 bør fremme samarbejde med tredjelande på basis af fælles interesse, gensidig fordel og gensidighed, hvor det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med EU’s udenrigs- og udviklingspolitik. Internationalt samarbejde inden for videnskab, teknologi og innovation bør medvirke til at nå Europa 2020-målene om at styrke konkurrenceevnen, bidrage til at løfte samfundsmæssige udfordringer og støtte Unionens udenrigs- og udviklingspolitik og politikker for netværk for internationalt forskningssamarbejde, blandt andet ved at udvikle synergi med tredjelandes programmer for at bidrage til Unionens internationale forpligtelser såsom opfyldelse af årtusindudviklingsmålene og RIO+20-målene. Der skal i internationalt samarbejde tages hensyn til den kapacitet og det potentiale, der findes hos regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, inden for deres respektive områder af verden.

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(30a) Det bør overvejes at tilskynde til forskerholds deltagelse i forskellige projekter med henblik på at styrke kvaliteten i forskning og innovation og øge mulighederne for internationalt samarbejde.

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31) For at opretholde lige konkurrencevilkår for alle virksomheder på det indre marked bør støtten under Horisont 2020 ydes i overensstemmelse med statsstøttereglerne, så man sikrer, at de offentlige udgifter virker efter hensigten, og undgår markedsforvridning, f.eks. fortrængning af private investeringer, opbygning af ineffektive markedsstrukturer eller videreførelse af ineffektive virksomheder.

(31) For at opretholde lige konkurrencevilkår for alle virksomheder på det indre marked bør støtten under Horisont 2020 ydes i overensstemmelse med statsstøttereglerne, herunder fællesskabsrammen for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation1 og under hensyntagen til dets aktuelle vurdering, så man sikrer, at de offentlige udgifter virker efter hensigten, og undgår markedsforvridning, f.eks. fortrængning af private investeringer, opbygning af ineffektive markedsstrukturer eller videreførelse af ineffektive virksomheder.

 

__________________

 

1 EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1.

Begrundelse

Hvis vægten i for høj grad forskydes i retning af kortsigtet, markedsnær innovation, kan det forvride konkurrencen og være til skade for mere langsigtet grundforskning, som ofte er kilden til radikal, nybrydende innovation. Derfor bør man tage hensyn til ikke kun ordlyden af, men også ånden i reglerne om statsstøtte til forskning og udvikling.

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Betragtning 31 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(31a) Anvendelsen af EU's og medlemsstaternes midler til forskning og innovation bør koordineres bedre for at sikre komplementaritet, større effektivitet og mere synlighed og for at opnå bedre synergier. I forbindelse med den i denne forordning omtalte evalueringsproces bør Kommissionen forelægge konkret dokumentation, hvis en sådan findes, for komplementariteten og synergierne mellem EU-budgettet og medlemsstaternes budgetter, for så vidt angår opfyldelse af Europa 2020-målet for investeringer i F&U samt EU 2020-strategiens primære indikator for innovation.

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32) Behovet for en ny tilgang til kontrol og risikoforvaltning i forbindelse med Unionens forskningsstøtte blev anerkendt af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011, der efterlyste en ny balance mellem tillid og kontrol og mellem risikovillighed og risikominimering. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af forskningsrammeprogrammerne til en pragmatisk ændring i retning af administrativ og finansiel forenkling og erklærede, at forvaltningen af europæisk forskningsstøtte burde være mere tillidsbaseret og risikotolerant over for deltagerne. Den foreløbige evalueringsrapport om det syvende rammeprogram for forskning (2007-2013) konkluderer, at der er behov for en mere radikal fremgangsmåde, for at forenklingen kan tage et kvantespring fremad, og at balancen mellem risiko og tillid må revurderes.

(32) Behovet for en ny tilgang til udvikling af en evidensbaseret strategi for risikoforvaltning som led i Unionens strategi for forskningsstøtte blev anerkendt af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011. På dette tidspunkt efterlyste Rådet en ny balance mellem tillid og kontrol og mellem risikovillighed og risikominimering. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af forskningsrammeprogrammerne til en pragmatisk ændring i retning af administrativ og finansiel forenkling og erklærede, at forvaltningen af europæisk forskningsstøtte burde være mere tillidsbaseret og risikotolerant over for forskerne. Den foreløbige evalueringsrapport om det syvende rammeprogram for forskning (2007-2013) konkluderer, at der er behov for en mere radikal fremgangsmåde for at tage et kvantespring mod forenklede procedurer, som viser Unionens tillid til forskerne og tilskynder dem til at tage de risici, der kræves for at gøre hurtigere fremskridt inden for videnskab og teknologi.

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(32a) Horisont 2020 bør sikre størst mulig gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol med innovative finansieringsinstrumenter og ‑mekanismer, som involverer Unionens budget, navnlig med hensyn til deres bidrag, både forventet og opnået, til virkeliggørelsen af Unionens målsætninger.

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35) En effektiv resultatorienteret forvaltning, herunder evaluering og overvågning, forudsætter, at der udvikles særlige resultatindikatorer, der kan måles over et længere tidsrum, som er både realistiske og afspejler logikken i interventionen, og som er relevante for det pågældende hierarki af mål og aktiviteter. Der bør iværksættes passende ordninger for koordinering af gennemførelsen og overvågningen af Horisont 2020 og overvågningen af fremskridt og resultater vedrørende det europæiske forskningsrum.

(35) En effektiv resultatorienteret forvaltning, herunder evaluering og overvågning, forudsætter, at der udvikles særlige fælles europæiske resultatindikatorer, der kan måles over et længere tidsrum, som er både realistiske og afspejler logikken i interventionen, og som er relevante for det pågældende hierarki af mål og aktiviteter. Der bør iværksættes passende ordninger for koordinering af gennemførelsen og overvågningen af Horisont 2020 og overvågningen af fremskridt og resultater vedrørende det europæiske forskningsrum.

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Betragtning 35 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(35a) Senest i 2017 bør Kommissionen foretage en omfattende evaluering og gennemgang af de forskellige typer af offentlig/private partnerskaber, der oprettes i forbindelse med dens forsknings- og innovationsprogrammer (herunder videns- og innovationsfællesskaber, fælles teknologiinitiativer og offentlig/private partnerskaber), med henblik på at rationalisere og forenkle landskabet for forskning og innovation i det fremtidige rammeprogram og fastlægge den mest effektive, åbne og gennemsigtige styring, som vil gøre det muligt at få den bredest mulige deltagelse af interesserede parter og samtidig undgå interessekonflikter.

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Genstand

Genstand

Denne forordning fastlægger Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (i det følgende benævnt "Horisont 2020") og rammerne for Unionens støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter og for en bedre udnyttelse af det potentiale, som politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling rummer for industrien.

Denne forordning fastlægger Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (i det følgende benævnt "Horisont 2020") og rammerne for Unionens støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter, for styrkelse af EU’s videnskabelige og teknologisk grundlag og for en bedre udnyttelse af det potentiale, som politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling rummer for samfundet, økonomien og industrien.

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Definitioner

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

I denne forordning forstås ved:

(a) "forsknings- og innovationsaktiviteter": hele spektret af aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation, herunder fremme af samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, formidling og udnyttelse af resultater og stimulering af uddannelse og mobilitet blandt forskerne i Unionen

(a) "forsknings- og innovationsaktiviteter": hele spektret af aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation, herunder fremme af samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, formidling og udnyttelse af resultater og stimulering af målrettet uddannelse af høj kvalitet og mobilitet blandt forskerne i Unionen

(b) "direkte aktioner": forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen gennem Det Fælles Forskningscenter

(b) "direkte aktioner": forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen gennem Det Fælles Forskningscenter

(c) "indirekte aktioner": forsknings- og innovationsaktiviteter, som Unionen yder finansiel støtte til, og som iværksættes af deltagerne

(c) "indirekte aktioner": forsknings- og innovationsaktiviteter, som Unionen yder finansiel støtte til, og som iværksættes af deltagerne

(d) "offentlig-privat partnerskab": et partnerskab, hvor parter fra den private sektor, Unionen og, hvor det er relevant, andre parter, forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et program for forskning og innovation eller forsknings- og innovationsaktiviteter

(d) “offentlig-privat partnerskab”: et partnerskab mellem parter fra den private sektor og parter fra den offentlige sektor såsom universiteter, forskningsorganisationer og andre offentlige organisationer, herunder i givet fald Unionen, som støttes af Unionen og dens partnere i fællesskab, til at støtte udvikling og gennemførelse af et program for forskning og innovation eller forsknings- og innovationsaktiviteter

(e) "offentlig-offentligt partnerskab": et partnerskab, hvor organer i den offentlige sektor eller organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på regionalt, nationalt eller internationalt plan, sammen med Unionen forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et program for forskning og innovation eller forsknings- og innovationsaktiviteter.

(e) "offentlig-offentligt partnerskab": et partnerskab, hvor organer i den offentlige sektor eller organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, sammen med Unionen forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et program for forskning og innovation eller forsknings- og innovationsaktiviteter.

 

ea) “forskningsinfrastrukturer”: faciliteter, ressourcer, organisationsmæssige systemer og tjenester, der bruges af forskersamfund til at udføre forskning og innovation på deres områder. Disse kan eventuelt anvendes til andet end forskning, f.eks. til uddannelse eller offentlige tjenester. Forskningsinfrastrukturer omfatter: større videnskabeligt udstyr (eller instrumenter), videnbaserede ressourcer såsom samlinger, arkiver eller videnskabelige data; e-infrastrukturer, såsom data, it- og softwaresystemer, kommunikationsnetværk og systemer til fremme af åbenhed og digital tillid; en hvilken som helst anden infrastruktur af enestående art, der er væsentlig for at opnå topkvalitet i forskning og innovation.

 

eb) ”intelligent specialisering”: udviklingskoncept for Unionens forsknings-, udviklings- og innovationspolitik, der har til formål at fremme en effektiv og rationel anvendelse af offentlige investeringer ved at udnytte synergierne mellem lande og regioner og styrke deres innovationskapacitet

 

ec) ”strategi for intelligent specialisering”: en strategi, der er omfattet af et flerårigt strategiprogram, der har til formål at udvikle et velfungerende nationalt eller regionalt forsknings- og innovationssystem.

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Merværdi på EU-plan

Merværdi på EU-plan

Horisont 2020 skal spille en central rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at udgøre en fælles strategisk ramme for Unionens støtte til forskning og innovation og således være et middel til at mobilisere private investeringer, skabe nye jobmuligheder og opnå langsigtet bæredygtig vækst og konkurrenceevne i Europa.

Horisont 2020 skal spille en central rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at udgøre en fælles strategisk ramme for finansiering af forskning og innovation af topkvalitet i Unionen og således være et middel til at mobilisere offentlige og private investeringer, skabe nye jobmuligheder og opnå langsigtet bæredygtighed, økonomisk udvikling, social inklusion og industriel konkurrenceevne i Europa. Støtten fra Horisont 2020 skal være rettet mod aktiviteter, hvor intervention på EU-plan skaber merværdi sammenlignet med intervention på nationalt eller regionalt plan.

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Overordnet mål, særlige indsatsområder og specifikke mål

Overordnet mål, særlige indsatsområder og specifikke mål

1. Horisont 2020 skal bidrage til at opbygge en økonomi baseret på viden og innovation i hele Unionen ved at mobilisere tilstrækkelige yderligere midler til forskning, udvikling og innovation. Derved skal programmet støtte gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum. De relevante resultatindikatorer er anført i indledningen til bilag I.

1. Horisont 2020 skal bidrage til at opbygge en videns- og innovationsbaseret økonomi i hele Unionen ved at mobilisere tilstrækkelige yderligere midler til forskning, udvikling og innovation og således bidrage til at nå målet på 3 % af BNP for midler til forskning og innovation i hele Unionen inden 2020. Derved skal programmet støtte gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum gennem specifikke og forbilledlige foranstaltninger, som fremmer strukturelle forandringer i de europæiske forsknings- og innovationssystemer.

2. Dette overordnede mål skal forfølges gennem tre særlige indsatsområder, der styrker hinanden indbyrdes og specifikt vedrører:

2. Dette overordnede mål skal forfølges gennem tre særlige indsatsområder, der styrker hinanden indbyrdes og specifikt vedrører:

a) videnskabelig topkvalitet

a) videnskabelig topkvalitet

b) industrielt lederskab

b) industrielt lederskab

c) samfundsmæssige udfordringer.

c) samfundsmæssige udfordringer.

De specifikke mål for hvert af disse tre indsatsområder beskrives i bilag I, del I – III, sammen med hovedlinjerne i aktiviteterne.

De specifikke mål for hvert af disse tre indsatsområder beskrives i bilag I, del I – III, sammen med hovedlinjerne i aktiviteterne.

3. Det Fælles Forskningscenter skal bidrage til det overordnede mål og de særlige indsatsområder, der er fastlagt i stk. 1 og 2, ved at yde videnskabelig og teknisk bistand til støtte for Unionens politikker. Hovedlinjerne i disse aktiviteter beskrives i bilag I, del IV.

3. Det Fælles Forskningscenter skal bidrage til det overordnede mål og de særlige indsatsområder, der er fastlagt i stk. 1 og 2, ved at yde videnskabelig og teknisk bistand til støtte for Unionens politikker. Hovedlinjerne i disse aktiviteter beskrives i bilag I, del IV. Desuden skal Det Fælles Forskningscenter yde støtte til nationale og regionale myndigheder i udviklingen af deres intelligente specialiseringsstrategier.

4. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 skal bidrage til det overordnede mål og de særlige indsatsområder, der er fastlagt i stk. 1 og 2, med det specifikke mål at integrere videntrekantens tre elementer: forskning, innovation og uddannelse. De relevante resultatindikatorer for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er anført i indledningen til bilag I, og hovedlinjerne i dette specifikke mål samt aktiviteterne beskrives i bilag I, del V.

4. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 skal bidrage til det overordnede mål og de særlige indsatsområder, der er fastlagt i stk. 1 og 2, med det specifikke mål at integrere videntrekantens tre elementer: forskning, innovation og uddannelse. De relevante resultatindikatorer for EIT er anført i indledningen til bilag I, og hovedlinjerne i dette specifikke mål samt aktiviteterne beskrives i bilag I, del V.

5. Inden for indsatsområderne og hovedlinjerne i stk. 2 kan der tages hensyn til nye og uforudsete behov, der opstår under gennemførelsen af Horisont 2020. Dette kan omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker og på pilotforsøg vedrørende aktioner, der skal støttes under fremtidige programmer.

5. Inden for indsatsområderne og hovedlinjerne i stk. 2 kan der tages hensyn til nye og uforudsete behov, der opstår under gennemførelsen af Horisont 2020. Dette kan omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Budget

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af Horisont 2020 er 87740 mio. EUR, hvoraf maksimalt 86 198 mio. EUR afsættes til aktiviteter i henhold til afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af Horisont 2020 er xxx mio. EUR, hvoraf maksimalt 98,2 % afsættes til aktiviteter i henhold til afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

2. Beløbet til aktiviteter i henhold til afsnit XIX i TEUF fordeles mellem de indsatsområder, der er anført i artikel 5, stk. 2, på følgende måde:

2. Beløbet til aktiviteter i henhold til afsnit XIX i TEUF fordeles mellem de indsatsområder, der er anført i artikel 5, stk. 2, på følgende måde:

a) Videnskabelig topkvalitet: 27 818 mio. EUR

a) Videnskabelig topkvalitet: 32,6% af det samlede budget

b) Industrielt lederskab: 20 280 mio. EUR

b) Industrielt lederskab: 24,3% af det samlede budget

c) Samfundsmæssige udfordringer: 35 888 mio. EUR.

c) Samfundsmæssige udfordringer: 37,5% af det samlede budget.

Det samlede maksimumsbeløb for Unionens finansieringsbidrag fra Horisont 2020 til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter er 2212 mio. EUR.

Det samlede maksimumsbeløb for Unionens finansieringsbidrag fra Horisont 2020 til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare forskning er 2,4 % af det samlede budget for Horisont 2020.

Beløbenes vejledende fordeling mellem de specifikke mål for indsatsområderne og det samlede maksimumsbeløb for bidraget til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter er anført i bilag II.

Beløbenes fordeling mellem de specifikke mål for indsatsområderne og det samlede maksimumsbeløb for bidraget til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter er anført i bilag II.

 

Kommissionen sætter et passende pengebeløb til side, der afsættes til indkaldelser, hvor der modtages flere tilbud end forventet, som bedømmes til at være af høj kvalitetsstandard, for i givet fald at finansiere mere end ét projekt.

3. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi finansieres via et maksimumsbeløb fra Horisont 2020 på 3194 mio. EUR, som fastlagt i bilag II. Der vil i først omgang blive tildelt 1542 mio. EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi til aktiviteter i henhold til afsnit XVII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Alt afhængigt af resultatet af den evaluering, der skal foretages i henhold til artikel 26, stk. 1, vil der blive tildelt yderligere 1652 mio. EUR. Dette yderligere beløb vil blive tildelt pro rata, som anført i bilag II, fra budgettet for det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" under indsatsområdet "Industrielt lederskab", jf. stk. 2, litra b), og fra budgettet for indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer", jf. stk. 2, litra c).

3. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi finansieres via et maksimumsbeløb fra Horisont 2020 på 3,3 % af det samlede budget, som fastlagt i bilag II.

Denne finansiering via to flerårige tildelinger dækker:

 

a) de igangværende aktiviteter i de nuværende videns- og innovationsfællesskaber og startkapital til iværksættelse af tre nye videns- og innovationsfællesskaber, som led i den første tildeling

 

b) de igangværende aktiviteter i de videns- og innovationsfællesskaber, der allerede er iværksat, og startkapital til iværksættelse af den tredje serie af tre nye videns- og innovationsfællesskaber, som led i den anden tildeling.

 

Den anden tildeling sker efter den evaluering, der er beskrevet i artikel 26, stk. 1, idet navnlig følgende faktorer tages i betragtning:

 

a) den aftalte tidsplan for oprettelsen af den tredje serie af videns- og innovationsfællesskaber

 

b) de eksisterende videns- og innovationsfællesskabers programlagte finansielle behov alt efter deres særlige udvikling.

 

c) bidrag fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis viden- og innovationsfællesskaber til målene for Horisont 2020.

 

4. Finansieringsrammen for Horisont 2020 kan dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for at forvalte programmet og opfylde dets mål, bl.a. undersøgelser og ekspertmøder, for så vidt de hænger sammen med målene for Horisont 2020, samt udgifter i tilknytning til it-net, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, tillige med alle øvrige udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder til forvaltning af programmet.

4. Finansieringsrammen for Horisont 2020 kan dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for at forvalte programmet og opfylde dets mål, bl.a. undersøgelser og ekspertmøder, for så vidt de hænger sammen med målene for Horisont 2020, samt udgifter i tilknytning til it-net, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, tillige med alle øvrige udgifter til teknisk bistand, som Kommissionen afholder til forvaltning af programmet.

Bevillingerne kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2020 til dækning af udgifter til teknisk og administrativ bistand med det formål at kunne forvalte aktioner, som endnu ikke er afsluttet den 31. december 2020.

Denne forordning skal ikke finansiere Kommissionens administrationsudgifter til gennemførelse af Horisont 2020 eller oprettelsen eller driften af store europæiske infrastrukturprogrammer såsom Galileo, GMES eller ITER.

5. For at kunne reagere på uforudsete situationer eller nye tendenser og behov og tage hensyn til bestemmelserne i stk. 3 kan Kommissionen efter den foreløbige evaluering af Horisont 2020, jf. denne forordnings artikel 26, stk. 1, litra a), som led i den årlige budgetprocedure tage de beløb, der er afsat til indsatsområderne ifølge stk. 2, og den vejledende fordeling af beløbene mellem de specifikke mål under disse indsatsområder, der er anført i bilag II, op til fornyet overvejelse og overføre bevillinger mellem indsatsområderne og de specifikke mål på op til 10 % af det samlede indledende budget for hvert indsatsområde og op til 10 % af det indledende vejledende budget for hvert specifikt mål. Denne bestemmelse vedrører ikke det beløb, der er fastsat til Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner, jf. stk. 2, og heller ikke bidraget til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, jf. stk. 3.

5. For at reagere på de mange fremskridt, som præger udviklingen inden for videnskab, teknologi og innovation, og for om nødvendigt at tilpasse Horisont 2020 til den nye udvikling og nye behov, kan Kommissionen, med forbehold af den årlige budgetprocedure, og i overensstemmelse med den midtvejsevaluering, der er beskrevet i artikel 26, stk. 1, litra a, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26a, ændre den fordeling, der er anført i bilag II med op til 15 % af det samlede indledende budget for hvert indsatsområde og hvert specifikt mål og, hvor det er relevant, de specifikke mål og aktiviteter, der er anført i bilag I.

 

Ved ændring af bilag I og II tager Kommissionen navnlig hensyn til følgende:

 

a) de forskellige delprogrammers bidrag til Horisont 2020-målene

 

b) udvikling af nøgleindikatorer til vurdering af delprogrammernes resultater og indvirkninger som specificeret i bilag II til det særprogram, der er omtalt i artikel 8 i denne forordning

 

c) det forventede fremtidige finansielle behov for de forskellige dele og instrumenter i Horisont 2020.

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Associering af tredjelande

Associering af tredjelande

1. Horisont 2020 er åbent for associering af:

1. Horisont 2020 er åbent for associering af:

a) tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler.

a) tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler.

b) udvalgte tredjelande, der opfylder alle følgende kriterier:

b) udvalgte tredjelande, der opfylder følgende kriterier:

i) har god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation

i) har god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation

ii) tidligere har deltaget i Unionens programmer for forskning og innovation med et godt resultat

ii) tidligere har deltaget i Unionens programmer for forskning og innovation med et godt resultat

iii) har en tæt økonomisk og geografisk tilknytning til Unionen

iii) har en tæt økonomisk og geografisk tilknytning til Unionen eller har særlige historiske og kulturelle bånd til medlemsstaterne

iv) er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) eller lande eller territorier, der er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/2012 om et europæisk naboskabsinstrument.

iv) er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) eller lande eller territorier, der er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/2012 om et europæisk naboskabsinstrument. Vilkårene og betingelserne for deltagelse for de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

 

Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af de oversøiske lande og territorier, som der henvises til i Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (”associeringsafgørelsen”1), med forbehold af de specifikke betingelser, der er fastlagt heri.

Specifikke vilkår og betingelser for associerede landes deltagelse i Horisont 2020, herunder det finansielle bidrag, der baseres på det associerede lands bruttonationalprodukt, fastlægges ved internationale aftaler mellem Unionen og de associerede lande.

Specifikke vilkår og betingelser for associerede landes deltagelse i Horisont 2020, herunder det finansielle bidrag, der baseres på det associerede lands bruttonationalprodukt, fastlægges ved internationale aftaler mellem Unionen og de associerede lande.

 

______________

 

1 EFT L 314, 30.11.2001, s. 1.

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Der skal sikres en effektiv koordinering mellem Horisont 2020's tre søjler.

Begrundelse

Det er nødvendigt at koordinere mellem de tre søjler i Horisont 2020 for at opnå de mål, der er fastsat i programmet.

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Horisont 2020 støtter indirekte aktioner gennem en eller flere af de former for finansiel støtte, som er fastsat ved forordning (EU) nr. XX/2012 [ny finansforordning], navnlig tilskud, priser, offentlige indkøbsaftaler og finansielle instrumenter.

1. Horisont 2020 støtter indirekte aktioner gennem en eller flere af de former for finansiel støtte, som er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig tilskud, priser, offentlige indkøbsaftaler og finansielle instrumenter. Sidstnævnte er den fremherskende form for finansiering af aktiviteter tæt på markedet, som støttes under Horisont 2020.

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Artikel 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 11 a

 

Strategisk rådgivning og koordinering

 

Der tilstræbes strategisk rådgivning og koordinering af forskning og innovation, som er rettet mod fælles mål og kræver synergier over hele Horisont 2020.

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ekstern rådgivning og inddragelse af offentligheden

Ekstern rådgivning og inddragelse af offentligheden

1. I gennemførelsen af Horisont 2020 tages der hensyn til råd og bidrag fra: rådgivende grupper af uafhængige eksperter på højt niveau, der nedsættes af Kommissionen; dialogfora, der oprettes i medfør af internationale aftaler om videnskab og teknologi; fremadskuende aktiviteter, målrettede offentlige høringer samt transparente og interaktive processer, der sikrer, at der ydes støtte til ansvarlig forskning og innovation.

1. I gennemførelsen af Horisont 2020 tages der hensyn til råd og bidrag fra: rådgivende grupper af uafhængige eksperter på højt niveau, der nedsættes af Kommissionen, fra en bred vifte af sektorer, fagområder og med forskellig baggrund, som omfatter input fra civilsamfundet; dialogfora, der oprettes i medfør af internationale aftaler om videnskab og teknologi; fremadskuende aktiviteter, målrettede offentlige høringer samt transparente og interaktive processer, der sikrer, at der ydes støtte til ansvarlig forskning og innovation gennem en række strømlinede foranstaltninger, hvor fordobling og overlapning af finansieringsstrukturer undgås.

 

1a. I forbindelse med udformningen af arbejdsprogrammerne jf. artikel 5 i Rådets afgørelse nr. XX/XX/EU [særprogram Horisont 2020] tager Kommissionen i videst muligt omfang hensyn til råd og input fra de interesserede parter, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Rådet. Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet kan opfordre repræsentanter for Kommissionen til at forelægge udvalget udkastene til arbejdsprogrammer.

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Der tages også fuldt hensyn til relevante aspekter af de forsknings- og innovationsdagsordener, der opstilles af europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber.

2. Der tages også fuldt hensyn til relevante aspekter af de forsknings- og innovationsdagsordener, der opstilles af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, videns- og innovationsfællesskaber, europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber og europæiske internationale forskningsorganisationer, forudsat at disse dagsordner er blevet opstillet i samråd med et bredt udvalg af eksperter og interesserede parter.

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Tværgående foranstaltninger

Tværgående foranstaltninger

1. Der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden for indsatsområderne for Horisont 2020. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på udvikling og anvendelse af vigtige støtte- og industriteknologier, på at slå bro mellem opdagelse og markedsføring, på tværfaglig forskning og innovation, på samfundsvidenskaber og humaniora, på at fremme gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum, på samarbejde med tredjelande, på ansvarlig forskning og innovation, herunder ligestilling mellem kønnene, og på at gøre forskererhvervet mere attraktivt og lette forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer.

1. Der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden for indsatsområderne for Horisont 2020. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på udvikling og anvendelse af vigtige støtte- og industriteknologier, på at slå bro mellem opdagelse og markedsføring, på forskning og innovation i, mellem og på tværs af forskellige fagområder, på samfundsvidenskaber og humaniora, på klimaændringer og bæredygtig udvikling, på at fremme gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum, på at udvide deltagelsen i hele Unionen og mindske forskellene på forsknings- og innovationsområdet, på at øge den private sektors deltagelse og inddrage SMV’er, på samarbejde med tredjelande, på ansvarlig forskning og innovation, herunder inddragelse af kønsaspektet i projekter, på mere en inkluderende styring af forskningen, og på at gøre forskererhvervet mere attraktivt og lette forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer.

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Artikel 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den løbende udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund

Den løbende udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund

Horisont 2020 gennemføres på en måde, som sikrer, at de indsatsområder og aktiviteter, der støttes, er relevante for de skiftende behov og tager hensyn til den løbende udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund, hvor innovation omfatter virksomhedsmæssige, organisatoriske og sociale aspekter.

Horisont 2020 gennemføres på en måde, som sikrer, at de indsatsområder og aktiviteter, der støttes, er relevante for de skiftende behov og tager hensyn til den løbende udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, økonomi og samfund i en globaliseret verden, hvor innovation omfatter virksomhedsmæssige, organisatoriske, teknologiske, sociale og miljømæssige aspekter samt overførsel af videnskabelige resultater til alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Artikel 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ligestilling mellem kønnene

Ligestilling mellem kønnene

Horisont 2020 skal effektivt fremme ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne.

Horisont 2020 skal effektivt fremme ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne. Der lægges især vægt på at sikre balancen mellem kønnene i organer såsom udvælgelseskomitéer, rådgivende grupper, udvalg og ekspertgrupper.

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Horisont 2020 skal sikre, at ligestillingsaspektet inddrages behørigt i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne på alle trin i processen, dvs. fra fastlæggelse af indsatsområder til udarbejdelse af indkaldelser og forslag, til evaluering og overvågning af programmer og projekter samt til forhandlinger og aftaler.

Ændringsforslag  67

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Med henblik på at fremme ligestillingen mellem kønnene skal der gennemføres særlige foranstaltninger for at bistå personer, der tager en karrierepause, med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ændringsforslag  68

Forslag til forordning

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15a

 

Ikke-forskelsbehandling

 

Horisont 2020 skal sikre effektiv fremme af ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og behørigt tage hensyn til det aspekt i forsknings- og innovationsindholdet på alle trin i processen.

Ændringsforslag  69

Forslag til forordning

Artikel 15 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15b

 

Forskerkarrierer

 

Fremme af menneskelige ressourcer til videnskab, teknologi og innovation i hele Europa skal være en prioritet i Horisont 2020. Horisont 2020 gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. xx/2013 [regler for deltagelse], der skal bidrage til at styrke det indre marked for forskere og til at gøre forskerkarrierer attraktive i hele Unionen i forbindelse med det europæiske forskningsrum ved at tage hensyn til den tværnationale karakter af de tiltag, der støttes under det.

Ændringsforslag  70

Forslag til forordning

Artikel 15 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15c

 

Åben adgang

 

1. Hvis der træffes en afgørelse om offentliggørelse, er det obligatorisk med åben adgang til videnskabelige publikationer, som stammer fra forskning, der finansieres offentligt under Horisont 2020.

 

2. Desuden bør åben adgang til videnskabelige data, der stammer fra forskning, som finansieres offentligt under Horisont 2020, fremmes, idet der tages hensyn til begrænsninger, som er forbundet med privatlivets fred, nationale sikkerhedsinteresser og intellektuelle ejendomsrettigheder.

 

3. Inden udløbet af finansieringsperioden for Horisont 2020 evaluerer Kommissionen virkningen af praksissen med åben adgang til oplysninger om cirkulation af videnskabelig viden og nye impulser til innovation. Dette sker med henblik på at fastlægge den videre politik for åben adgang og gennemførelsen heraf i EU’s næste rammeprogram for forskning.

Ændringsforslag  71

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Alle forsknings- og innovationsaktiviteter, der iværksættes under Horisont 2020, gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller.

1. Alle forsknings- og innovationsaktiviteter, der iværksættes under Horisont 2020, gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller. Der bør tages hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi.

Ændringsforslag  72

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 3 og 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte:

3. Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte:

a) forskning i reproduktiv kloning af mennesker

a) forskning i reproduktiv kloning af mennesker

b) forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige

b) forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige

c) forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller.

c) aktiviteter, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller.

4. Der kan eventuelt ydes finansiering til forskning i menneskelige stamceller, både voksne og embryonale, afhængig af både de videnskabelige forslags indhold og retsgrundlaget i de berørte medlemsstater. Der ydes ikke støtte til forskningsaktiviteter, der er forbudt i samtlige medlemsstater. Der ydes ikke støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbud

4. Der kan eventuelt ydes finansiering til forskning i menneskelige stamceller, både voksne og embryonale, afhængig af både de videnskabelige forslags indhold og retsgrundlaget i de berørte medlemsstater. Der ydes ikke støtte til forskningsaktiviteter, der er forbudt i samtlige medlemsstater. Der ydes ikke støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbud

Ændringsforslag  73

Forslag til forordning

Artikel 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Komplementaritet med andre EU-programmer

Komplementaritet med andre EU-programmer

Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andre EU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.

Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andre EU-støtteprogrammer.

Ændringsforslag  74

Forslag til forordning

Artikel 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 17a

 

Synergier med strukturfondene

 

Horisont 2020 skal bidrage til at mindske forsknings- og innovationsforskellene i EU ved at skabe muligheder for synergier med strukturfondene som støtte for forskning og innovation ved at gennemføre supplerende foranstaltninger på en koordineret måde. Hvor det er muligt, vil interoperabiliteten mellem Horisont 2020 og strukturfondene blive fremmet, og der vil blive tilskyndet til kumulativ eller kombineret finansiering.

Ændringsforslag  75

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) deltager i Horisont 2020 i tilstrækkeligt omfang, og at programmet har den ønskede innovationseffekt på SMV'er. Der vil blive gennemført kvantitative og kvalitative vurderinger af SMV'ernes deltagelse som led i evaluerings- og overvågningsforanstaltningerne.

1. Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i stigende omfang deltager under hele gennemførelsen af Horisont 2020, og at programmet har den ønskede forsknings- og innovationseffekt på SMV'er. Der vil blive gennemført kvantitative og kvalitative vurderinger af SMV'ernes deltagelse som led i evaluerings- og overvågningsforanstaltningerne.

Ændringsforslag  76

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Der gennemføres specifikke foranstaltninger under det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi", der er beskrevet i bilag I, del II, punkt 1, og under hvert af de specifikke mål under indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer", der er beskrevet i bilag I, del III, punkt 1 - 6. Disse specifikke foranstaltninger tager form af et SMV-specifikt instrument, der er rettet mod alle typer SMV'er med innovationspotentiale, og gennemføres på en sammenhængende måde, tilpasset til SMV'ernes behov, således som beskrevet under det specifikke mål, "Innovation i små og mellemstore virksomheder" i bilag I, del II, punkt 3.3.a).

2. Der gennemføres specifikke foranstaltninger for SMV’er for at sikre, at SMV’er integreres i hele værdikæden og får adgang til alle muligheder i Horisont 2020. Sådanne foranstaltninger omfatter dem, der er anført i bilag I, del II, punkt 3.3.

 

Et SMV-specifikt instrument, der er rettet mod alle typer SMV'er med innovationspotentiale, vil blive oprettet under ét ledelsesorgan og gennemføres primært efter bottom-up-princippet som beskrevet under det specifikke mål "Innovation i små og mellemstore virksomheder" i bilag I, del II, punkt 3.3.a). Dette instrument skal tematisk være forbundet med det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi", der er beskrevet i bilag I, del II, punkt 1, og hvert af de specifikke mål under indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer", der er beskrevet i bilag I, del III, punkt 1 - 7.

Ændringsforslag  77

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Den integrerede fremgangsmåde, der er beskrevet i stk. 1 og 2, forventes at føre til, at omkring 15 % af det samlede kombinerede budget for det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" og indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer" går til SMV'er.

3. Den integrerede fremgangsmåde, der er beskrevet i stk. 1 og 2, og forenklingen af ansøgningsprocedurerne bør føre til, at omkring 20 % af det samlede kombinerede budget for det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" og indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer" går til SMV'er.

 

3a. I overensstemmelse stk. 1 og 3 foretager Kommissionen evalueringer og registrerer SMV’ers deltagelsesgrad i forskningsprogrammerne. Såfremt målsætningen på 20 % ikke opfyldes, undersøger Kommissionen årsagerne til situationen og foreslår omgående nye foranstaltninger til opfyldelse af målsætningen.

 

3b. Der skal også være særligt fokus på SMV’ers tilstrækkelige deltagelse og repræsentation i de europæiske forskningsområders ledelsesstrukturer og navnlig i offentlig-private partnerskaber.

Ændringsforslag  78

Forslag til forordning

Artikel 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 18a

 

Den hurtige vej til innovation

 

1. For at fremskynde markedsføringen og udbredelsen af innovation skal et betydeligt beløb af Unionens midler under det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" og i hver af de "Samfundsmæssige udfordringer" i bilag I, del III, afsættes til "Den hurtige vej til innovation".

 

2. "Den hurtige vej til innovation" er et instrument, som følger bottom-up-princippet, der vil nedbringe tiden fra idé til marked betydeligt, og som forventes at øge industriens deltagelse i Horisont 2020 samt deltagelsen af SMV’er og førstegangsansøgere fra den offentlige ikke-udbyttegivende forskningssektor. Derved stimulerer det den private sektors F&U&I-investeringer, fremmer forskning og innovation med fokus på værdiskabelse og fremskynder udviklingen af nye teknologier til innovative produkter, som der er efterspørgsel efter, hvilket vil danne grundlaget for morgendagens virksomheder og økonomisk vækst samt beskæftigelse.

 

3. Aktiviteterne skal dække hele innovationscyklussen, men bør fokusere på innovationsrelaterede aktiviteter, eksperimentel og prækommerciel udvikling, der omfatter udviklingsfaserne fra teknologidemonstration til markedsføring, herunder pilotprojekter, demonstration, prøveanlæg, forskning i standardforberedelse og normfastsættelse samt markedsføring af innovationer.

 

4. ”Den hurtige vej til innovation” gennemføres som et synligt finansieringsinstrument, der tilbyder en enkel og hurtig indgang til anvendt kollaborativ forskning, og som følger en særlig udvælgelsesprocedure som omhandlet i forordning (EU) nr. xxxx/2012 [regler for deltagelse og formidling].

 

5. Selv om synergierne mellem ”Den hurtige vej til innovation” og det SMV-specifikke instrument tages i betragtning, gennemføres de to instrumenter parallelt som to separate procedurer, idet der tages behørigt hensyn til de respektive deltagermålgrupper, og uden at det berører det budget, som blevet øremærket til SMV-instrumentet.

Begrundelse

Under behørig hensyntagen til programmets tilsigtede overgang til innovation skal der i Horisont 2020 stilles mindst ét instrument til rådighed, som systematisk giver mulighed for, at ideer kan evalueres og modtage støtte til enhver tid ved hjælp af en hurtig, standardiseret og pålidelig procedure. En “åben indkaldelse” eller et “bottom-up”-instrument, der garanterer en seksmånedersperiode, inden støtten bevilges, vil sikre, at innovative ideer ikke risikerer at blive forældet, når projektet endelig kan påbegyndes. Dette vil desuden øge industriens deltagelse.

Ændringsforslag  79

Forslag til forordning

Artikel 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Offentlig-private partnerskaber

Offentlig-private partnerskaber

1. Horisont 2020 kan gennemføres ved hjælp af offentlig-private partnerskaber, hvor alle berørte partnere forpligter sig til at støtte udvikling og gennemførelse af forsknings- og innovationsaktiviteter af strategisk betydning for Unionens konkurrenceevne og industrielle lederskab eller til at tage bestemte samfundsmæssige udfordringer op.

1. Horisont 2020 kan gennemføres ved hjælp af offentlig-private partnerskaber, hvor alle berørte partnere forpligter sig til at støtte udvikling og gennemførelse af prækompetitive forsknings- og innovationsaktiviteter af strategisk betydning for Unionens konkurrenceevne og industrielle lederskab eller til at tage bestemte samfundsmæssige udfordringer op. Topkvalitet er det primære kriterium for udvælgelsen af deltagerne.

2. Unionens deltagelse i disse partnerskaber kan antage følgende former:

2. Unionens deltagelse i disse partnerskaber kan antage følgende former:

a) finansielle bidrag fra Unionen til fælles foretagender, der er oprettet under det syvende rammeprogram på grundlag af artikel 187 i TEUF, forudsat at de grundlæggende retsakter for disse foretagender ændres, til nye offentlig-private partnerskaber, der oprettes på grundlag af artikel 187 i TEUF, og til andre finansieringsorganer, jf. artikel [55, stk. 1, litra b), nr. v) eller vii),] i forordning (EU) nr. XX/2012 [ny finansforordning]. Denne form for partnerskaber etableres kun, hvor rækkevidden af de forfulgte mål og størrelsesordenen af de nødvendige ressourcer berettiger til det

a) finansielle bidrag fra Unionen til fælles foretagender, der er oprettet under det syvende rammeprogram på grundlag af artikel 187 i TEUF, forudsat at de grundlæggende retsakter for disse foretagender ændres under fuld hensyntagen til resultaterne af den cost-benefit-analyse, som skal gennemføres i forbindelse med den fastsatte konsekvensvurdering af dette instrument, til nye offentlig-private partnerskaber, der oprettes på grundlag af artikel 187 i TEUF, og til andre finansieringsorganer, jf. artikel [55, stk. 1, litra b), nr. v) eller vii),] i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Denne form for partnerskaber etableres kun, hvor rækkevidden af de forfulgte mål, overensstemmelsen med Unionens eksisterende politiske mål og størrelsesordenen af de nødvendige ressourcer berettiger til det, og hvor andre former for partnerskaber ikke vil opfylde målene eller ikke vil skabe den nødvendige løftestangseffekt

b) deltagelse i en kontraktmæssig aftale mellem partnerne, jf. stk. 1, som fastlægger målene for partnerskabet og partnernes forpligtelser, nøgleresultatindikatorer og de resultater, der skal opnås, herunder identifikation af forsknings- og innovationsaktiviteter, der kræver støtte fra Horisont 2020.

b) deltagelse i en kontraktmæssig aftale mellem partnerne, jf. stk. 1, som fastlægger målene for partnerskabet og partnernes forpligtelser, nøgleresultatindikatorer og de resultater, der skal opnås, herunder identifikation af forsknings- og innovationsaktiviteter, der kræver støtte fra Horisont 2020.

3. De offentlig-private partnerskaber udpeges på en åben og transparent måde på grundlag af alle følgende kriterier:

3. De offentlig-private partnerskaber udpeges og gennemføres på grundlag af kriterier om åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet samt opfyldelse af kriteriet i artikel X i forordning (EU) nr. xxxx/2012 [regler for deltagelse].

a) om der opnås merværdi ved at samarbejde på EU-plan

 

b) omfanget af virkningerne for industriens konkurrenceevne, bæredygtig vækst og samfundsøkonomiske spørgsmål

 

c) partnernes langsigtede engagement på basis af en fælles vision og klart afgrænsede mål

 

d) omfanget af de involverede ressourcer og evnen til at mobilisere yderligere investeringer i forskning og innovation

 

e) en klar fastlæggelse af hver enkelt partners rolle og aftalte nøgleresultatindikatorer for den valgte periode.

 

 

3a. De udvalgte forskningsområder, der dækkes af offentlig-private partnerskaber, finansieres ligeledes via arbejdsprogrammer i regelmæssige indkaldelser af forslag.

Ændringsforslag  80

Forslag til forordning

Artikel 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Offentlig-offentlige partnerskaber

Offentlig-offentlige partnerskaber

1. Horisont 2020 skal bidrage til at styrke offentlig-offentlige partnerskaber, hvor foranstaltninger på regionalt, nationalt eller internationalt plan gennemføres i fællesskab inden for Unionen.

1. Horisont 2020 skal bidrage til at styrke offentlig-offentlige partnerskaber, hvor foranstaltninger på regionalt, nationalt eller internationalt plan gennemføres i fællesskab inden for Unionen.

Der lægges især vægt på fælles programlægningsinitiativer mellem medlemsstaterne.

Der lægges især vægt på fælles programlægningsinitiativer mellem medlemsstaterne, og disse initiativer kan omfatte regioner og byer, hvis det er relevant. EU's finansielle bidrag skal være begrænset og altid være betinget af gennemsigtighed, stor deltagelse fra medlemsstaternes side, EU-merværdi og additionaliteten af midlerne. Supplerende finansiering skal være begrænset til initiativer, som permanent er åbne for alle medlemsstaters deltagelse.

2. Offentlig-offentlige partnerskaber kan støttes enten inden for eller på tværs af de indsatsområder, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2, særlig ved hjælp af:

2. Offentlig-offentlige partnerskaber kan støttes enten inden for eller på tværs af de indsatsområder, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2, særlig ved hjælp af:

a) et ERA-NET-instrument, der yder støtte i form af tilskud til offentlig-offentlige partnerskaber i forberedelsesfasen, etablering af samarbejdsnetværk, udformning, gennemførelse og koordinering af fælles aktiviteter såvel som supplerende finansiering af individuelle fælles indkaldelser og foranstaltninger af tværnational karakter

a) et ERA-NET-instrument, der yder støtte i form af tilskud til offentlig-offentlige partnerskaber i forberedelsesfasen, etablering af samarbejdsnetværk, udformning, gennemførelse og koordinering af fælles aktiviteter såvel som supplerende finansiering af individuelle fælles indkaldelser og foranstaltninger af tværnational karakter

b) EU-deltagelse i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 185 i TEUF.

b) EU-deltagelse i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 185 i TEUF, med deltagelse af regionale myndigheder, hvor det er relevant.

I forbindelse med litra a) er supplerende finansiering betinget af, at deltagerne i de fælles indkaldelser og foranstaltninger i forvejen har indgået finansielle forpligtelser af et væsentligt omfang. ERA-NET-instrumentet kan indeholde et mål om at harmonisere regler og gennemførelsesbestemmelser for de fælles indkaldelser og foranstaltninger. Det kan også anvendes til at forberede initiativer i medfør af artikel 185 i TEUF.

 

Hvad angår litra b), foreslås sådanne initiativer kun i tilfælde, hvor der er behov for en særlig gennemførelsesstruktur, og hvor de deltagende lande udviser et stærkt engagement i integration på videnskabeligt, forvaltningsmæssigt og finansielt niveau. Desuden udpeges forslag til initiativer i medfør af litra b) på grundlag af samtlige følgende kriterier:

 

a) om de har et klart defineret mål, som er relevant for målene for Horisont 2020 og Unionens bredere politiske mål

 

b) om de deltagende lande har indgået klare finansielle forpligtelser, herunder forudgående tilsagn om at samle nationale og/eller regionale investeringer i en pulje til tværnational forskning og innovation

 

c) om der opnås merværdi ved at samarbejde på EU-plan

 

d) om der opnås kritisk masse i kraft af størrelsen og antallet af involverede programmer, ligheden mellem aktiviteterne og andelen af relevant forskning, som de dækker

 

e) om samarbejde i henhold til artikel 185 i TEUF vil være effektivt og det mest velegnede middel til at nå målene.

 

Ændringsforslag  81

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Foretagender, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer er berettigede til at deltage i indirekte aktioner under Horisont 2020 på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EU) XX/XX [deltagelsesreglerne]. Internationalt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer vil blive fremmet inden for og på tværs af aktiviteterne under Horisont 2020, navnlig for at nå følgende mål:

1. Foretagender, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer er berettigede til at deltage i indirekte aktioner under Horisont 2020 på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EU) XX/XX [deltagelsesreglerne]. Internationalt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer vil blive fremmet og integreret i aktiviteterne under Horisont 2020, navnlig for at nå følgende mål:

Ændringsforslag  82

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) at støtte Unionens udenrigs- og udviklingspolitiske mål i komplementaritet med udenrigspolitiske programmer og udviklingsprogrammer.

c) at støtte Unionens udenrigs- og udviklingspolitiske mål i komplementaritet med udenrigspolitiske programmer og udviklingsprogrammer og internationale forpligtelser såsom opfyldelse af årtusindudviklingsmålene.

Ændringsforslag  83

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) at støtte oprettelsen af globalt konkurrencedygtige ekspertisecentre og gøre Den Europæiske Union til et globalt centrum for avanceret forskning og innovation, der er førende på verdensplan.

Ændringsforslag  84

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Med det mål at fremme samarbejde med bestemte tredjelande eller grupper af tredjelande gennemføres der målrettede foranstaltninger ud fra princippet om fælles interesse og gensidigt udbytte, idet der tages hensyn til tredjelandenes videnskabelige og teknologiske kompetencer og markedsmulighederne samt de forventede virkninger.

2. Med det mål at fremme samarbejde med bestemte tredjelande celler grupper af tredjelande, især med Unionens strategiske partnere, gennemføres der målrettede foranstaltninger ud fra princippet om fælles interesse og gensidigt udbytte. Disse foranstaltninger omfatter navnlig opbygning af forskningskapacitet i udviklingslande og samarbejdsprojekter, der fokuserer på disse landes specifikke behov. Inden for rammerne af disse samarbejdsaktiviteter tages der hensyn til videnskabelige og teknologiske kompetencer i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, der er associerede med Unionen.

Ændringsforslag  85

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Gensidig adgang til tredjelandes programmer bør fremmes. For at opnå størst mulig virkning vil der blive tilskyndet til koordinering og samspil med initiativer i medlemsstaterne og de associerede lande.

Gensidig adgang til tredjelandes programmer bør fremmes og overvåges med jævne mellemrum. For at opnå størst mulig virkning vil der blive tilskyndet til koordinering og samspil med initiativer i medlemsstaterne og de associerede lande.

Begrundelse

Det er nødvendigt jævnligt at overvåge tredjelandes programmer for at sikre, at den adgang, som EU sikrer til Horisont 2020, er gensidig. Denne overvågning skal fange ændringer i praksis i tredjelande, som kan undergrave denne ønskede gensidige adgang.

Ændringsforslag  86

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 2 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved fastlæggelse af målene for samarbejdet skal der tages hensyn til udviklingen i Unionens politik og mulighederne for samarbejde med tredjelande såvel som eventuelle mangler i tredjelandenes ordninger for intellektuel ejendomsret.

Ved fastlæggelse af målene for samarbejdet skal der tages hensyn til udviklingen i Unionens politik, herunder i udenrigs- og udviklingspolitikken.

Begrundelse

Det eneste mulige grundlag for internationalt samarbejde er princippet om fælles interesser og gensidige fordele. Medtagelsen af visse restriktive kriterier i rammeprogrammet som helhed kan kun virke mod hensigten. Formuleringen af de målrettede foranstaltninger, der er foreslået her, er derfor identisk med formuleringen i bilag I til det syvende rammeprogram. Den er i overensstemmelse med valget af sektorer, hvortil EU har besluttet at sende udviklingshjælp.

Ændringsforslag  87

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 2 – afsnit 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Der skal etableres en behørig koordination med migrations-, asyl- og udviklingspolitikker for at undgå "hjerneflugt" fra udviklingslandene.

Ændringsforslag  88

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at fremme den strategiske udvikling af det internationale samarbejde vil der desuden blive gennemført horisontale og tværgående aktiviteter under Horisont 2020 som led i det specifikke mål "Rummelige, innovative og sikre samfund", jf. bilag I, del II, punkt 6.3.2.d).

3. For at fremme den strategiske udvikling af det internationale samarbejde vil der desuden blive gennemført horisontale og tværgående aktiviteter under Horisont 2020 som led i det specifikke mål "Europa i en verden i forandring – rummelige, innovative og eftertænksomme samfund", jf. bilag I, del II, punkt 6.3.2.d).

Ændringsforslag  89

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Med henblik på at mindske den administrative byrde for deltagerne accepterer Kommissionen støttemodtagernes nationale regnskabsmetoder.

Ændringsforslag  90

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Støttemodtagere, der har udført deres revisioner på tilfredsstillende vis i tre på hinanden følgende år, omfattes af en mildere revisionsprocedure med henblik på at fremme en forbedret og tillidsbaseret fremgangsmåde.

Ændringsforslag  91

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Europa-Kommissionen gennemfører oplysnings- og kommunikationstiltag vedrørende Horisont 2020, herunder oplysningstiltag vedrørende støttede projekter og deres resultater. De midler, der afsættes til kommunikation under Horisont 2020, skal også bidrage til dækning af formidlingen af Unionens politiske mål, i den udstrækning de hænger sammen med det overordnede mål for denne forordning.

Kommissionen gennemfører oplysnings- og kommunikationstiltag vedrørende Horisont 2020, herunder oplysningstiltag vedrørende støttede projekter og deres resultater. De midler, der afsættes til kommunikation under Horisont 2020, skal også bidrage til dækning af formidlingen af Unionens politiske mål, i den udstrækning de hænger sammen med det overordnede mål for denne forordning. Kommissionen leverer navnlig rettidige og udtømmende oplysninger til medlemsstaterne.

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Aktiviteter med henblik på kommunikation og formidling af information skal indgå som en integreret opgave under alle foranstaltninger, der støttes under Horisont 2020.

Aktiviteter med henblik på kommunikation og formidling af information skal indgå som en integreret opgave under alle foranstaltninger, der støttes under Horisont 2020. Alle oplysnings- og kommunikationsaktiviteter vedrørende Horisont 2020, herunder kommunikationsforanstaltninger om støttede projekter, stilles til rådighed og gøres tilgængelige for alle borgere og offentliggøres i digital form.

Ændringsforslag  93

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

For at forenkle adgangen til oplysninger og udvikle et instrument med alle de oplysninger, der kræves af forskersamfundet, og under henvisning til behovet for gennemsigtighed, skal CORDIS som et digitalt instrument revideres og reformeres på en mere tydelig og fleksibel måde. Det nye CORDIS afsluttes inden den 31. maj 2013.

Begrundelse

På nuværende tidspunkt er CORDIS et af de mest komplekse og vanskelige programmer at arbejde med. Hvis vi vil lette samfundets, forskeres og virksomheders adgang til information, er der brug for en gennemgang af programmet og en udvidelse af informationen samt en lettere adgang til alle forslag og midler.

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) initiativer, der har til formål at øge kendskabet til Horisont 2020 og lette adgangen til finansiering under Horisont 2020, særlig for de regioner og typer af deltagere, der er underrepræsenteret

a) initiativer, der har til formål at øge kendskabet til Horisont 2020 og lette adgangen til finansiering under Horisont 2020, særlig for de regioner, oversøiske lande og territorier, der er associerede med Unionen, og typer af deltagere, der er underrepræsenteret, herunder forskere og deltagere med handicap

Begrundelse

Der skal være fokus på personer med handicap og deres adgangsbehov i forbindelse med de aktiviteter, der har tilknytning til oplysninger, kommunikation og formidling i Horisont 2020. Endvidere er der behov for kapacitetsopbygning, da personer med handicap og deres repræsentative organisationer er underrepræsenterede grupper i forsknings- og innovationsprogrammer samt i dialogen og samrådet med offentligheden.

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) målrettet assistance til projekter og konsortier for at give dem adgang til nødvendig viden og færdigheder til at sikre den bedst mulige kommunikation og formidling af resultater

b) målrettet assistance til projekter og konsortier for at give dem passende adgang til nødvendig viden og færdigheder til at sikre den bedst mulige kommunikation og formidling af resultater

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) foranstaltninger, der består i at samle resultater fra en række projekter, herunder projekter, der finansieres via andre kilder, i brugervenlige databaser og rapporter, der sammenfatter de vigtigste konklusioner

c) foranstaltninger, der består i at samle og evaluere resultater fra en række projekter, herunder projekter, der finansieres via andre kilder, i brugervenlige og tilgængelige digitale databaser, og at udarbejde rapporter, der sammenfatter de vigtigste konklusioner, og i givet fald kommunikation og udbredelse af disse til det videnskabelige samfund, industrien og offentligheden

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) initiativer med det formål at fremme dialog og debat om videnskabelige, teknologiske og innovationsrelaterede spørgsmål med offentligheden og at udnytte sociale medier og andre innovative teknologier og metoder

e) initiativer med det formål at fremme dialog og debat om videnskabelige, teknologiske og innovationsrelaterede spørgsmål med offentligheden gennem inddragelse af det akademiske samfund og at udnytte sociale medier og andre innovative teknologier og metoder, navnlig for at kunne være med til at skabe en offentlig opmærksomhed omkring fordelene ved forskning og innovation i forhold til at kunne opfylde samfundets behov

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 – litra e a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) initiativer med det formål at inddrage og fremme civilsamfundets deltagelse og dets organisationer eller institutioner i spørgsmål vedrørende forsknings- og innovationsprocessen og fremme åbne og videnskabeligt baserede debatter om større samfundsmæssige spørgsmål.

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Systemet til kontrol af gennemførelsen af denne forordning udformes, så det giver en rimelig sikkerhed for, at de risici, der er forbundet med aktiviteternes virkningsfuldhed og effektivitet samt med de bagvedliggende transaktioners lovlighed og korrekthed, forvaltes tilfredsstillende, idet der tages hensyn til programmernes flerårige karakter samt arten af de berørte betalinger.

1. Systemet til kontrol af gennemførelsen af denne forordning udformes, så det giver en rimelig sikkerhed for, at de risici, der er forbundet med aktiviteternes virkningsfuldhed og effektivitet samt med de bagvedliggende transaktioners lovlighed og korrekthed, mindskes i tilstrækkeligt omfang og forvaltes tilfredsstillende, idet der tages hensyn til programmernes flerårige karakter samt arten af de berørte betalinger.

Ændringsforslag  100

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kontrolsystemet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol, idet administrationsomkostningerne og andre omkostninger ved kontrolforanstaltninger på alle niveauer tages i betragtning, så målene for Horisont 2020 kan nås, og så programmet tiltrækker de mest fremragende forskere og de mest innovative virksomheder.

2. Kontrolsystemet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol, idet administrationsomkostningerne og andre omkostninger ved kontrolforanstaltninger på alle niveauer, herunder støttemodtagerniveau, tages i betragtning, så målene for Horisont 2020 kan nås, og så programmet tiltrækker de mest fremragende forskere og de mest innovative virksomheder.

Begrundelse

De administrative omkostninger, som kan opstå for støttemodtagere i forbindelse med opfyldelse af kontrolkrav, skal anerkendes og tages med i betragtning.

Ændringsforslag  101

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Der udpeges en ad hoc-mægler med ansvar for at sikre, at reglerne fortolkes ensartet. I tilfælde af en konflikt om fortolkningen af regler eller procedurer f.eks. på grundlag af en uvildig fornyet revision, som er udarbejdet af en interesseret part, kan Kommissionen løse konflikten ved forlig efter råd fra ad hoc-mægleren.

Begrundelse

I løbet af de sjette og syvende rammeprogrammer var der talrige konflikter med støttemodtagere om fortolkningen af reglerne, og det fremgik tydeligt af proceduren og resultaterne af Kommissionens revisioner, at det ville være nyttigt at oprette en mæglingsprocedure for at undgå søgsmål. Til samme formål skal der indføres en forligsprocedure til hurtig konfliktløsning.

Ændringsforslag  102

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen kan foretage kontrol op til fire år efter den endelige betaling, uden at dette berører stk. 3.

Kommissionen kan foretage kontrol op til to år efter et projekts afslutning, uden at dette berører stk. 3.

Ændringsforslag  103

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen gennemgår årligt gennemførelsen af Horisont 2020, det tilhørende særprogram og de aktiviteter, der gennemføres af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Tilsynet skal omfatte oplysninger om tværgående emner som bæredygtighed og klimaforandringer, herunder oplysninger om omfanget af de udgifter, der har at gøre med klimaindsatsen.

1. Kommissionen gennemgår årligt gennemførelsen af Horisont 2020, det tilhørende særprogram, de aktiviteter, der gennemføres af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og gennemførelsen og finansieringen af de offentlig-private og offentlig-offentlige partnerskaber. Tilsynet skal omfatte oplysninger om og indikatorer for tværgående emner som ligestilling mellem kønnene, ansvarlig forskning og innovation, bæredygtighed og klimaforandringer, herunder oplysninger om omfanget af de udgifter, der har at gøre med klimaindsatsen, den private sektors deltagelse og navnlig SMV’ers deltagelse samt den reelle virkning af de foranstaltninger, der har til formål at udvide deltagelsen.

Ændringsforslag  104

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. For at kunne levere et fremtidigt EU-miljø, der giver en reel forøgelse af velstand og livskvalitet, skal balancen mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter regelmæssigt og effektivt overvåges under gennemførelsen af ​​Horisont 2020. Med henblik herpå nedsætter Kommissionen på forhånd en klar og gennemsigtig mekanisme til sådan overvågning.

Ændringsforslag  105

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen aflægger rapport om resultaterne af tilsynet og videreformidler disse resultater.

2. Kommissionen aflægger rapport om resultaterne af tilsynet og videreformidler de resultater, der er omtalt i stk. 1 og 1a, idet den i givet fald anvende et sæt fælles nøgleindikatorer, som kan sammenlignes inden for de forskellige instrumenter. De forelægges navnlig Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Ændringsforslag  106

Forslag til forordning

Artikel 26 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Evaluering

Midtvejsrevision

Ændringsforslag  107

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Evalueringen foretages i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

1. Revision og evaluering foretages i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

Ændringsforslag  108

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) Senest ved udgangen af 2017 foretager Kommissionen med bistand fra uafhængige eksperter en evaluering af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Efter denne evaluering følger den anden tildeling af midler til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, jf. artikel 6, stk. 3. Evalueringen skal omfatte en vurdering af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis fremskridt i forhold til alle følgende aspekter:

udgår

i) graden af udnyttelse af den første tildeling af midler, jf. artikel 6, stk. 3, idet der skelnes mellem det beløb, der anvendes til udvikling af den første serie af videns- og innovationsfællesskaber, og virkningen af startkapitalfinansieringen af den anden fase og Det Europæiske Institut for Innovations og Teknologis evne til at tiltrække midler fra partnerne i videns- og innovationsfællesskaberne og den private sektor, jf. forordning XX/2012 [ændret forordning om EIT]

 

ii) den aftalte tidsplan for oprettelsen af den tredje serie af videns- og innovationsfællesskaber og de eksisterende videns- og innovationsfællesskabers programlagte finansielle behov alt efter deres særlige udvikling og

 

iii) bidraget fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis og videns- og innovationsfællesskaberne til indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer" og det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" under Horisont 2020.

 

Begrundelse

Næste generation af VIF'er skal iværksættes i 2014, og budgettet vil blive indfaset i takt med deres årlige præstationer. Da alle sektorer er forskellige, synes det at være en sundere tilgang at basere budgetafgørelsen på hvert enkelt VIF's egne præstationer i stedet for at træffe afgørelse om nye VIF'er på grundlag af andre VIF'ers præstationer.

Ændringsforslag  109

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) Senest ved udgangen af 2017 gennemfører Kommissionen, idet den tager hensyn til ex-post-evalueringen af det syvende rammeprogram, der skal foreligge ved udgangen af 2015, og evalueringen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, og med bistand fra uafhængige eksperter en foreløbig evaluering af Horisont 2020, det tilhørende særprogram, herunder Det Europæiske Forskningsråd og de aktiviteter, der gennemføres af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi; evalueringen skal omfatte følgende aspekter: hvordan det skrider frem med at nå målene for Horisont 2020 (både med hensyn til selve resultaterne og virkningerne heraf), om alle foranstaltninger fortsat er relevante, om ressourcerne udnyttes effektivt, om der er mulighed for yderligere forenkling, og merværdi på EU-plan. Evalueringen skal også dække aspekter som adgang til finansieringskilder for deltagerne i samtlige regioner, for SMV'er og med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene. Den skal desuden omfatte foranstaltningernes bidrag til Unionens indsatsområder om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de tidligere foranstaltningers langsigtede virkninger.

b) Senest ved udgangen af 2017 gennemfører Kommissionen, idet den tager hensyn til ex-post-evalueringen af det syvende rammeprogram, der skal foreligge ved udgangen af 2015, og med bistand fra uafhængige eksperter en midtvejsrevision af Horisont 2020, det tilhørende særprogram, herunder Det Europæiske Forskningsråd og de aktiviteter, der gennemføres af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

 

Som led i midtvejsrevisionen foretages der en tilbundsgående evaluering af både eksisterende og nye offentlig-private partnerskaber, herunder de fælles teknologiinitiativer, med henblik på at analysere deres europæiske merværdi, og Kommissionen fremsætter i givet fald forslag om forbedring af deres styring og funktionsmåde med henblik på at sikre mere effektive virkninger og en åben og gennemsigtig funktionsmåde og undgå interessekonflikter. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

 

Såfremt den tilbundsgående evaluering afslører, at kriteriet om europæisk merværdi ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis, kan Europa-Parlamentet og Rådet beslutte at indstille bevillingerne til disse offentlig-private partnerskaber.

 

Midtvejsrevisionen tager også hensyn til aspekter som udnyttelse og udbredelse af resultater Midtvejsrevisionen skal vurdere gennemførelsen af de forskellige dele af Horisont 2020 i forhold til alle følgende aspekter:

 

i) hvordan det skrider frem med at nå målene for Horisont 2020 (både med hensyn til selve resultaterne og virkningerne heraf på grundlag af de indikatorer, der er anført i særprogrammets bilag II), om alle foranstaltninger fortsat er relevante,

 

ii) om ressourcerne udnyttes effektivt, med særlig vægt på tværgående foranstaltninger og andre elementer, der er omtalt i artikel 13, stk. 1, samt

 

iii) merværdi på EU-plan.

 

Midtvejsrevisionen skal også tage hensyn til, om der er mulighed for yderligere forenkling, og til aspekter som adgang til finansieringskilder for deltagerne i samtlige regioner, for SMV'er og med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene. Den skal også dække aspekter som adgang til finansieringskilder for deltagerne i samtlige regioner, for SMV'er og med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene. Den skal desuden omfatte foranstaltningernes bidrag til Unionens indsatsområder om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de tidligere foranstaltningers langsigtede virkninger. Den skal gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at sikre, at forsknings- og innovationspolitikker, der er gennemført i medlemsstaterne og af lokale myndigheder, er komplementære og giver EU-merværdi.

Ændringsforslag  110

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Som led i den i stk. 1, litra b), nævnte midtvejsrevision skal Kommissionen fremlægge konkret dokumentation, hvis en sådan findes, for komplementariteten og synergierne mellem EU-budgettet og medlemsstaternes budgetter med hensyn til at opfylde Europa 2020-målet for investeringer i F&U samt EU 2020-strategiens primære indikator for innovation.

Ændringsforslag  111

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b. Senest i 2016 og efterfølgende hvert andet år foretager Kommissionen en evaluering af EU-organisationernes og tredjelandes organisationers gensidige adgang til forskningsprogrammer. Evalueringen bør foretages i de enkelte lande og bør indeholde en sammenligning mellem de midler, som tredjelande har modtaget fra Horisont 2020, og de midler, som EU-organisationer har modtaget fra tredjelandes forskningsprogrammer.

Begrundelse

For at sikre at der er reel gensidighed i forbindelse med tredjelandes organisationers adgang til Horisont 2020, bør adgangen til programmet regelmæssigt evalueres, og tildelingen af midler fra Horisont 2020-budgettet til tredjelandes organisationer bør overvåges.

Ændringsforslag  112

Forslag til forordning

Artikel 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 26 a

 

Udøvelse af de delegerede beføjelser

 

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [XX]. Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fem år. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

 

3. Den i artikel 6 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag  113

Forslag til forordning

Bilag I – Hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteter – afsnit 1-6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Horisont 2020 har som overordnet mål at opbygge en økonomi baseret på viden og innovation i hele Unionen og samtidig bidrage til en bæredygtig udvikling. Programmet støtter gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum.

Horisont 2020 har som overordnet mål at opbygge en internationalt førende økonomi og et samfund baseret på viden og innovation i hele Unionen og samtidig bidrage til en bæredygtig udvikling. Programmet støtter gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum.

Resultatindikatorerne til vurdering af fremskridtene i forhold til dette overordnede mål er:

Resultatindikatorerne til vurdering af fremskridtene i forhold til dette overordnede mål er:

- Europa 2020-målet for investeringer i F&U (3 % af BNP)

- Europa 2020-målet for investeringer i F&U (3 % af BNP)

- Europa 2020-strategiens primære indikator for innovation.

- Europa 2020-strategiens primære indikator for innovation.

 

- følgende indikatorer for menneskelige ressourcer: ændring i andelen af forskere (FTE) i den aktive befolkning; ændring i andelen af kvinder i det samlede antal forskere; ændringer i tiltrækningen af forskere fra udlandet og i forskeres hjerneflugt.

 

Alle resultatindikatorer skal anvendes til at fremhæve ændringer, til at synliggøre forøgelse af ubalancer i EU’s forskningsdeltagelse og til at muliggøre sammenligning på internationalt niveau.

Det overordnede mål forfølges gennem tre særskilte, men indbyrdes forstærkende indsatsområder, der hver omfatter et sæt specifikke mål. Indsatsen vil blive iværksat på en integreret måde for at fremme samspil mellem de forskellige specifikke mål, undgå overlapning og styrke den samlede virkning.

Det overordnede mål forfølges gennem tre særskilte, men indbyrdes forstærkende indsatsområder, der hver omfatter et sæt specifikke mål. Indsatsen vil blive iværksat på en integreret måde for at fremme samspil mellem de forskellige specifikke mål, undgå overlapning og styrke den samlede virkning.

 

Alle tre indsatsområder skal omfatte en international dimension. Internationalt videnskabelige og teknologisk samarbejde er af afgørende betydning for Unionen og er navnlig vigtigt for frontlinjeforskning og grundforskning med hensyn til at udnytte de fordele, som mulighederne inden for nye videnskaber og teknologier skaber. Som følge heraf bør andelen for de internationale samarbejdsaktiviteter, der er beskrevet i artikel 21, stk. 2, og 3 i det mindste opretholdes på samme niveau som i det foregående rammeprogram. Horisont 2020 skal støtte de tre vigtigste dimensioner ved internationalt samarbejde:

 

- fremme af videnskabeligt og teknologisk samarbejde med de mest avancerede videncentre i verden for at opnå og dele de mest avancerede ekspertisestandarder og for at skabe konkurrence på højeste niveau

 

- fremme af internationalt videnskabeligt og teknologisk samarbejde til kapacitetsopbygning ved lige fra starten at bistå institutioner i EU med at bidrage til og dele fordelene ved den hurtige udvidelse af forsknings- og udviklingskapacitet og menneskelige ressourcer i hele verden

 

- fremme af videnskabeligt og teknologisk samarbejde for fred og stabilitet i hele verden, idet den grundlæggende rolle, som menneskelige og samfundsmæssige værdier inden for videnskab og forskning kan bibringe konsolideringen af skrøbelige samfund og bilæggelsen af internationale konflikter, anerkendes.

Det Fælles Forskningscenter bidrager til det overordnede mål og indsatsområderne for Horisont 2020 med det specifikke mål at yde kundeorienteret videnskabelig og teknisk bistand til Unionens politikker.

Det Fælles Forskningscenter bidrager til det overordnede mål og indsatsområderne for Horisont 2020 med det specifikke mål at yde kundeorienteret videnskabelig og teknisk bistand til Unionens politikker. Merværdien på EU-plan af Det Fælles Forskningscenter vurderes bl.a. i forhold til følgende indikatorer:

 

- antallet af konkrete specifikke virkninger for europæiske politikker som følge af teknisk og videnskabelig støtte fra Det Fælles Forskningscenter

 

- antal fagfællebedømte publikationer.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) bidrager til det overordnede mål og indsatsområderne for Horisont 2020 med det specifikke mål at integrere videntrekantens elementer: forskning, innovation og uddannelse. Indikatorerne for vurdering af EIT's resultater er:

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) bidrager til det overordnede mål og indsatsområderne for Horisont 2020 med det specifikke mål at integrere videntrekantens elementer: forskning, innovation og højere uddannelse. Indikatorerne for vurdering af EIT's resultater er:

- antallet af organisationer fra den akademiske verden og erhvervslivet, der integreres i videns- og innovationsfællesskaber

- antallet af organisationer fra den akademiske verden og erhvervslivet, der integreres i videns- og innovationsfællesskaber

- samarbejde inden for videntrekanten, der fører til udvikling af innovative produkter og processer.

- samarbejde inden for videntrekanten, der fører til udvikling af innovative produkter og processer.

I dette bilag beskrives hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteter, jf. artikel 5, stk. 2, 3, og 4.

I dette bilag beskrives hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteter, jf. artikel 5, stk. 2, 3, og 4.

 

Med henblik på at sikre en passende balance mellem konsensusbaseret og mere disruptiv forskning, udvikling og innovation bør anvendelsen af offentlige indkaldelser - via en bottom-up-tilgang - med fremskyndet procedure fremmes for at sikre hurtig gennemførelse af innovative projekter. Inden for rammerne af de samfundsmæssige udfordringer og støtte- og industriteknologierne bør der desuden skabes den rette balance mellem mindre og større projekter under hensyntagen til den specifikke sektorstruktur, typen af aktivitet, teknologi og forskningslandskab.

 

For at bidrage til at mindske forsknings- og innovationskløften mellem områder, regioner og medlemsstater i Europa vil der blive udviklet komplementaritet og snævre synergier med strukturfondene både opadgående (kapacitetsopbygning i medlemsstaterne for bedre at forberede deres deltagelse i Horisont 2020) og nedadgående (at udnytte og sprede resultater inden for forskning og innovation, der stammer fra Horisont 2020). Hvor det er muligt, vil interoperabiliteten mellem de to instrumenter blive fremmet. Der tilskyndes til kumulativ eller kombineret støtte. Synergier vil navnlig blive søgt opnået i aktiviteter, der er fastsat i målet "Udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen", de regionale partneranlæg i forskningsinfrastrukturen af europæisk interesse og de aktiviteter, der udføres via EIT og dens videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er).

Ændringsforslag  114

Forslag til forordning

Bilag I – Hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteter – del I

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Målet for dette indsatsområde er at styrke og udbrede Unionens fremragende videnskabsgrundlag og at konsolidere det europæiske forskningsrum for at gøre Unionens forsknings- og innovationssystem mere konkurrencedygtigt på verdensplan. Det omfatter fire specifikke mål:

Målet for dette indsatsområde er at styrke og udbrede Unionens fremragende videnskabsgrundlag og at konsolidere det europæiske forskningsrum for at gøre Unionens forsknings- og innovationssystem mere konkurrencedygtigt på verdensplan. Det omfatter fem specifikke mål:

a) Det Europæiske Forskningsråd (EFR) skal tilbyde tiltrækkende og fleksible finansieringsmuligheder for at sætte talentfulde og kreative forskere og forskerhold, der udvælges i EU-dækkende konkurrence, i stand til at udforske de mest lovende områder i forskningens grænseland.

a) Det Europæiske Forskningsråd (EFR) skal tilbyde tiltrækkende og fleksible finansieringsmuligheder for at sætte talentfulde og kreative forskere og forskerhold, der udvælges i EU-dækkende konkurrence, i stand til at udforske de mest lovende områder i forskningens grænseland.

b) Fremtidig og fremspirende teknologi skal støtte samarbejdsforskning med det formål at udvide Europas kapacitet til avanceret innovation, der fører til paradigmeskift. Hensigten er at fremme videnskabeligt samarbejde på tværs af fagområder vedrørende nye ideer, der er præget af høj risiko, og fremskynde udviklingen af de mest lovende fremspirende områder af videnskab og teknologi samt fastlægge EU-dækkende rammer for de tilsvarende forskersamfund.

b) Fremtidig og fremspirende videnskab og teknologi skal støtte samarbejdsforskning med det formål at udvide Europas kapacitet til avanceret innovation, der fører til paradigmeskift. Hensigten er at fremme videnskabeligt samarbejde på tværs af fagområder vedrørende nye ideer, der er præget af høj risiko, og fremskynde udviklingen af de mest lovende fremspirende områder af videnskab og teknologi samt fastlægge EU-dækkende rammer for de tilsvarende forskersamfund.

c) Marie Curie-aktiviteter skal bidrage til fremragende og innovativ uddannelse af forskere samt attraktive karrieremuligheder og muligheder for videnudveksling ved at fremme forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer, så forskerne bliver bedst muligt rustet til at tage nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer op.

c) Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter skal bidrage til fremragende og innovativ uddannelse af forskere samt attraktive karrieremuligheder og muligheder for videnudveksling ved at fremme mobilitet for forskere fra universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, på tværs af landegrænser og sektorer, så forskerne bliver bedst muligt rustet til at tage nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer op.

d) Forskningsinfrastruktur skal udvikle europæisk forskningsinfrastruktur til 2020 og fremover, fremme innovationspotentialet og den menneskelige kapital og supplere indsatsen med relevant EU-politik og internationalt samarbejde.

d) Forskningsinfrastrukturer skal udvikle og støtte fremragende eksisterende og nye europæiske forskningsinfrastrukturer og bistå dem i deres virke til gavn for Det Europæiske Forskningsrum ved at fremme innovationspotentialet, tiltrække forskere i verdensklasse, uddanne den menneskelige kapital og supplere indsatsen med EU's politik for internationalt samarbejde.

 

da) Udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen skal frigøre potentialet i Europas talentpulje ved at yde støtte til policylæring, netværkssamarbejde og uddannelsesmuligheder.

Det er fastslået, at hvert af disse mål rummer høj merværdi på EU-plan. Tilsammen udgør de et virkningsfuldt og afbalanceret sæt af aktiviteter, der i forening med aktiviteter på nationalt og regionalt plan giver en bred dækning af Europas behov vedrørende avanceret videnskab og teknologi. Ved at samle disse mål i ét program opnår man en mere sammenhængende, rationaliseret, forenklet og målrettet gennemførelse, samtidig med at man bevarer den kontinuitet, der er så afgørende for at opretholde målenes virkningsfuldhed.

Det er fastslået, at hvert af disse mål rummer høj merværdi på EU-plan. Tilsammen udgør de et virkningsfuldt og afbalanceret sæt af aktiviteter, der i forening med aktiviteter på nationalt, regionalt og lokalt plan giver en bred dækning af Europas behov vedrørende avanceret videnskab og teknologi. Ved at samle disse mål i ét program opnår man en mere sammenhængende, rationaliseret, forenklet og målrettet gennemførelse, samtidig med at man bevarer den kontinuitet, der er så afgørende for at opretholde målenes virkningsfuldhed.

Aktiviteterne er i sagens natur fremadrettede, idet de går ud på at udvikle kvalifikationer på lang sigt, sætte fokus på den næste generation af videnskab, teknologi, forskere og nyskabelser samt yde støtte til fremspirende talent fra hele Unionen og de associerede lande samt den øvrige verden. I betragtning af aktiviteternes videnskabsstyrede karakter og finansieringsordninger, der hovedsagelig bygger på bottom-up-princippet og forskerdrevet, vil de europæiske forskerkredse få stærk indflydelse på, hvilken retning forskningen under programmet skal tage.

Aktiviteterne er i sagens natur fremadrettede, idet de går ud på at udvikle kvalifikationer på lang sigt, sætte fokus på den næste generation af videnskab, teknologi, forskere og nyskabelser samt yde støtte til fremspirende talent fra hele Unionen og de associerede lande samt den øvrige verden. I betragtning af aktiviteternes videnskabsstyrede karakter og finansieringsordninger, der hovedsagelig bygger på bottom-up-princippet og forskerdrevet, vil de europæiske forskerkredse få stærk indflydelse på, hvilken retning forskningen under programmet skal tage.

Ændringsforslag  115

Forslag til forordning

Bilag I – Hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteter – del II

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Sigtet med dette indsatsområde er at fremskynde udviklingen af teknologier og innovative produkter, der kan danne grundlag for fremtidens virksomheder og hjælpe innovative europæiske SMV'er til at vokse og blive førende på verdensplan. Indsatsområdet omfatter tre specifikke mål:

Sigtet med dette indsatsområde er at fremskynde udviklingen af teknologier og innovative produkter, der kan danne grundlag for fremtidens virksomheder og hjælpe innovative europæiske SMV'er til at vokse og blive førende på verdensplan samt at udnytte potentialet ved at skabe grobund for nye SMV'er. Der skal især lægges vægt på at fremme "innovationsforbruget", dvs. overførsel af viden og teknologi fra offentlige forskningscentre til virksomheder samt mellem virksomheder indbyrdes. Denne del omfatter tre specifikke mål:

a) Lederskab inden for støtte- og industriteknologi skal yde målrettet støtte til forskning, udvikling og demonstration inden for ikt, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi samt rumteknologi. Der vil blive lagt særlig vægt på samspil og sammensmeltning mellem de forskellige teknologier.

a) Lederskab inden for støtte- og industriteknologi skal yde målrettet støtte til forskning, standardisering, certificering, udvikling og demonstration inden for centrale støtteteknologier som f.eks. ikt, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi, rumteknologi. Der vil blive lagt særlig vægt på samspil og sammensmeltning mellem de forskellige teknologier og deres forhold til samfundsmæssige udfordringer. Der skal tages behørigt hensyn til brugerbehov på alle disse områder.

b) Adgang til risikovillig kapital skal udfylde hullerne i adgangen til gælds- og egenkapitalfinansiering for F&U- og innovationsdrevne virksomheder og projekter i alle udviklingsfaser. Sammen med egenkapitalinstrumentet under programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne skal dette mål støtte udviklingen af risikovillig kapital på EU-plan.

b) Adgang til risikovillig kapital skal udfylde hullerne i adgangen til gælds- og egenkapitalfinansiering for F&U- og innovationsdrevne virksomheder og projekter i alle udviklingsfaser. Sammen med egenkapitalinstrumentet under programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne skal dette mål støtte udviklingen af finansiering i startfasen og risikovillig kapital på EU-plan.

c) Innovation i små og mellemstore virksomheder skal stimulere alle former for innovation i SMV'er, idet indsatsen målrettes mod de SMV'er, der rummer potentiale for at vokse og få international betydning på det indre marked og derudover.

c) "Innovation i små og mellemstore virksomheder" skal yde støtte, der er skræddersyet til SMV'er, til alle former for innovation i SMV'er ved hjælp af en værktøjskasse med særlige og brugertilpassede programmer og instrumenter, herunder: adgang til startkapital, tilskud, adgang til egenkapital- og gældsfinansiering, mentor- og coaching-ordninger, adgang til F&U-netværk og -klynger.

Aktiviteterne skal følge en virksomhedsstyret dagsorden. Budgetterne for de specifikke mål, "Adgang til risikovillig kapital" og "Innovation i små og mellemstore virksomheder", vil følge en efterspørgselsstyret, bottom-up-baseret logik uden forudfastlagte prioriteter. De vil blive suppleret af finansieringsinstrumenter og et SMV-specifikt instrument ifølge en politisk styret logik inden for indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer" og det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi".

Aktiviteterne skal følge en virksomhedsstyret dagsorden. Gennemførelsen af budgetterne for "Adgang til risikovillig kapital" og "Innovation i små og mellemstore virksomheder", vil fortrinsvis følge en efterspørgselsstyret, bottom-up-baseret logik. SMV-instrumentet iværksættes inden for de tematiske indsatsområder under ”Samfundsmæssige udfordringer” og ”Lederskab inden for støtte- og industriteknologi”. De vil blive suppleret af en eventuel top-down-baseret anvendelse af SMV-instrumentet som led i prækommercielle indkøb eller innovative indkøb, hvor sammenlægning på EU-plan af offentlige indkøberes behov i medlemsstaterne kan påvises.

Horisont 2020 vil anlægge en integreret tilgang til SMV'ers deltagelse, hvilket kan betyde, at omkring 15 % af de samlede budgetter for alle specifikke mål vedrørende samfundsmæssige udfordringer og det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" afsættes til SMV'er.

Horisont 2020 vil anlægge en integreret tilgang til SMV'ers deltagelse under hensyntagen til deres behov for overførsel af viden og teknologi. Støtten bør føre til, at over 20 % af de samlede budgetter for alle specifikke mål vedrørende samfundsmæssige udfordringer og det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" afsættes til SMV'er.

Det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" vil følge en teknologidrevet tilgang med henblik på at udvikle støtteteknologi, der kan anvendes inden for mange forskellige områder, industrier og tjenester. Anvendelser af disse teknologier til at takle samfundsmæssige udfordringer vil blive støttet under indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer".

Det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" vil følge en teknologidrevet tilgang med henblik på at udvikle støtteteknologi, der kan anvendes inden for mange forskellige områder, industrier og tjenester. Anvendelser af disse teknologier til at takle samfundsmæssige udfordringer vil blive støttet under indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer".

Ændringsforslag  116

Forslag til forordning

Bilag I – Hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteter – del III

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette indsatsområde vedrører direkte de politiske mål og samfundsmæssige udfordringer, der er fremhævet i Europa 2020-strategien, og hensigten er at stimulere udviklingen af den kritiske masse af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendig for at nå Unionens politiske mål. Støtten vil først og fremmest blive rettet mod følgende specifikke mål:

Dette indsatsområde vedrører direkte de politiske mål og samfundsmæssige udfordringer, der er fremhævet i Europa 2020-strategien, og hensigten er at stimulere udviklingen af den kritiske masse af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendig for at nå Unionens politiske mål. Støtten vil først og fremmest blive rettet mod følgende specifikke mål:

a) Sundhed, demografiske ændringer og trivsel

a) sundhed, demografisk udvikling og trivsel

b) fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi

b) fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning og biobaserede industrier

c) sikker, ren og effektiv energi

c) sikker, ren og effektiv energi

d) intelligent, grøn og integreret transport

d) intelligent, grøn og integreret transport og mobilitet

e) klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning

e) klimaindsats, miljø, ressourceeffektivitet og bæredygtig anvendelse af råstoffer

f) rummelige, innovative og sikre samfund.

f) Europa i en verden i forandring - et rummeligt, innovativt og eftertænksomme samfund

 

fa) Sikre samfund - beskyttelse af Europas og dets borgeres frihed og sikkerhed

 

Der ydes ligeledes støtte til en tværfaglig udfordring: videnskab med og for samfundet.

Alle aktiviteter skal tage udgangspunkt i de konstaterede udfordringer og fokusere på de politiske mål uden på forhånd at fastlægge præcist, hvilke teknologier eller løsninger der bør udvikles. Der lægges særlig vægt på at samle en kritisk masse af ressourcer og viden fra forskellige områder, teknologier og videnskabelige discipliner for at kunne løfte udfordringerne. Aktiviteterne skal dække hele processen fra forskning til markedsføring, med ny vægt på innovationsrelaterede aktiviteter som f.eks. pilotforsøg, demonstration, prøveanlæg, støtte til offentlige indkøb, konstruktion, slutbrugerstyret innovation, social innovation og markedsføring af innovationer.

Alle aktiviteter skal tage udgangspunkt i de konstaterede udfordringer, hvor grundforskning, anvendt forskning, videnoverførsel og innovation er lige vigtige og indbyrdes forbundne komponenter, og fokusere på de politiske mål uden på forhånd at fastlægge præcist, hvilke teknologier eller løsninger der bør udvikles. Der vil blive lagt vægt på ikke- teknologisk, organisatorisk systeminnovation og innovation i den offentlige sektor ud over de teknologiorienterede løsninger. Der lægges særlig vægt på at samle en kritisk masse af ressourcer og viden fra forskellige områder, teknologier og videnskabelige discipliner og forskningsinfrastrukturer for at kunne løfte udfordringerne. Aktiviteterne skal dække hele processen fra grundforskning til markedsføring, herunder innovationsrelaterede aktiviteter som f.eks. pilotforsøg, demonstration, prøveanlæg, støtte til offentlige indkøb, konstruktion, slutbrugerstyret innovation, social innovation og markedsføring af vidensoverførsel og innovationer, herunder standardisering på alle stadier. For at nå målene i Horisont 2020 vil det være nødvendigt at inddrage en lang række interessenter i samarbejdsprojekterne, fra forskningsinstitutioner og virksomheder til brugere fra den offentlige og private sektor.

 

For at tage udgangspunkt i de konstaterede udfordringer er der behov for koordineret, strategisk planlægning af aktiviteter inden for forskning og innovation. Koordinering kan formindske fragmentering og forbedre hele forskersamfundets anvendelse af teknologiske og infrastrukturelle ressourcer, der er knyttet til hver enkelt udfordring.

 

Strategiske handlinger og videnskabelig styring kan sikre ekspertinput vedrørende politikken fra starten, fremme innovation og konkurrenceevne ved at forstå innovationscyklussens kompleksitet og opmuntre til deltagelse af flere forskere på tværs af grænser.

 

Med udgangspunkt i behov og efterspørgsel kan der etableres strategisk koordinering af forskning og innovation for hver udfordring ved hjælp af strategiske videnskabelige paneler bestående af uafhængige eksperter på højt plan fra den akademiske verden, industrien, slutbrugere og civilsamfundet, der er udvalgt via en åben og gennemskuelig proces; disse videnskabelige paneler vil bidrage til at definere forsknings- og innovationsprogrammer på grundlag af den bedste ledelse og vil give den fornødne fremdrift og de fornødne instrumenter til at fremme vekselvirkning og synergier i større omfang. Disse panelers rolle vil være at levere løbende strategisk rådgivning om de aktiviteter, der iværksættes og planlægges under Horisont 2020 og på beslægtede EU-politikområder.

Samfundsvidenskaber og humaniora skal indgå som et integreret led i aktiviteterne for at takle samtlige udfordringer. Desuden støttes den grundliggende udvikling af disse fagområder via det specifikke mål vedrørende "Rummelige, innovative og sikre samfund". Støtten vil også blive rettet mod at skabe et stærkt videnskabeligt grundlag for de politiske beslutninger på EU-plan samt på internationalt, nationalt og regionalt niveau. I betragtning af mange af udfordringernes globale karakter vil strategisk samarbejde med tredjelande være en integreret del af indsatsen. Desuden ydes der tværgående støtte til internationalt samarbejde via det specifikke mål vedrørende "Rummelige, innovative og sikre samfund".

Samfundsvidenskaber og humaniora skal indgå som en horisontal dimension og et integreret led i aktiviteterne for at takle samtlige udfordringer. De skal repræsenteres i programudvalg og ekspertgrupper, der har til opgave at foretage projekt- og programevalueringer om alle emner, og via udvikling af indkaldelser, der er orienteret mod samfundsvidenskaberne. Desuden støttes den grundliggende udvikling af disse fagområder via det specifikke mål vedrørende "Europa i en verden i forandring - et rummeligt, innovativt og eftertænksomt samfund". Støtten vil også blive rettet mod at skabe et stærkt videnskabeligt grundlag for de politiske beslutninger på EU-plan samt på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau. I betragtning af mange af udfordringernes globale karakter vil strategisk samarbejde med tredjelande være en integreret del af indsatsen med særlig vægt på at støtte en global indsats, der kræver en kritisk masse, for at Europa kan deltage, og hvor Europa kan tage føringen.

Det specifikke mål "Rummelige, innovative og sikre samfund" omfatter også en aktivitet, der har til formål at lukke kløften mellem forskning og innovation ved hjælp af specifikke tiltag for at frigøre potentialet for topkvalitet i Unionens mindre udviklede regioner.

 

Det Fælles Forskningscenters aktiviteter vil indgå som et integreret led i Horisont 2020, der skal tilvejebringe et solidt videnskabelig grundlag for Unionens politikker. Aktiviteterne skal være drevet af kundernes behov og suppleres af fremadrettede aktiviteter.

Det Fælles Forskningscenters aktiviteter vil indgå som et integreret led i Horisont 2020, der skal tilvejebringe et solidt videnskabelig grundlag for Unionens politikker. Aktiviteterne skal være drevet af kundernes behov og suppleres af fremadrettede aktiviteter.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) vil spille en vigtig rolle som samlingspunkt for fremragende forskning, uddannelse og innovation og dermed som katalysator for integration af elementerne i videntrekanten. EIT vil varetage denne rolle hovedsagelig via videns- og innovationsfællesskaberne. Desuden skal instituttet sikre, at erfaringerne fra videns- og innovationsfællesskaberne videreformidles ved hjælp af målrettede formidlings- og videnudvekslingstiltag, og dermed bidrage til en hurtigere udbredelse af innovationsmodeller i Unionen.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) vil spille en vigtig rolle som samlingspunkt for fremragende forskning, uddannelse og innovation og dermed som katalysator for integration af elementerne i videntrekanten. EIT vil varetage denne rolle hovedsagelig via videns- og innovationsfællesskaberne. Desuden skal instituttet sikre, at erfaringerne fra videns- og innovationsfællesskaberne udveksles mellem dem og videreformidles ved hjælp af målrettede formidlings- og videnudvekslingstiltag, og dermed bidrage til en hurtigere udbredelse af innovationsmodeller i Unionen.

Ændringsforslag  117

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Det Europæiske Forskningsråd (EFR)

1. Det Europæiske Forskningsråd (EFR)

1.1 Specifikt mål

1.1 Specifikt mål

Det specifikke mål er at styrke topkvaliteten, dynamikken og kreativiteten i europæisk forskning.

Det specifikke mål er at styrke topkvaliteten, dynamikken og kreativiteten i europæisk forskning.

Europa har sat sig det mål at bevæge sig hen imod en ny økonomisk model baseret på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Denne forandring kræver mere end gradvise forbedringer i vores nuværende teknologier. Den kræver meget større kapacitet til videnskabeligt baseret innovation, igangsat af radikalt ny viden, som sætter Europa i stand til at spille en førende rolle i tilvejebringelsen af de teknologiske paradigmeskift, der vil blive hoveddrivkræfterne bag produktivitetsvækst, konkurrenceevne, sundhed og sociale fremskridt i fremtiden. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedregelen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer.

Europa har sat sig det mål at bevæge sig hen imod en ny økonomisk model baseret på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Denne forandring kræver mere end gradvise forbedringer i vores nuværende teknologier og viden. Den kræver meget større kapacitet til grundforskning og videnskabeligt baseret innovation, igangsat af radikalt ny viden, som sætter Europa i stand til at spille en førende rolle i tilvejebringelsen af de videnskabelige og teknologiske paradigmeskift, der vil blive hoveddrivkræfterne bag produktivitetsvækst, konkurrenceevne, sundhed og sociale fremskridt i fremtiden. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedregelen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer.

Førende innovation på verdensplan er tæt knyttet til fremragende videnskab. Europa var engang den ubestridte leder, men er nu sakket bagud i kapløbet om at frembringe den allerbedste frontlinjeforskning og har spillet en sekundær rolle i forhold til USA i efterkrigstidens større teknologiske fremskridt. Selv om Unionen fortsat er den største leverandør af videnskabelige publikationer i verden, leverer USA dobbelt så mange af de mest indflydelsesrige artikler (de 1 % oftest citerede) som Unionen. Tilsvarende viser internationale universitetsranglister, at amerikanske universiteter dominerer topplaceringerne. Og 70 % af verdens nobelprisvindere er baseret i USA.

Førende innovation på verdensplan er tæt knyttet til fremragende videnskab. Europa var engang den ubestridte leder, men er nu sakket bagud i kapløbet om at frembringe den allerbedste frontlinjeforskning og har spillet en sekundær rolle i forhold til USA i efterkrigstidens større teknologiske fremskridt. Selv om Unionen fortsat er den største leverandør af videnskabelige publikationer i verden, leverer USA dobbelt så mange af de mest indflydelsesrige artikler (de 1 % oftest citerede) som Unionen. Tilsvarende viser internationale universitetsranglister, at amerikanske universiteter dominerer topplaceringerne. Og 70 % af verdens nobelprisvindere er baseret i USA.

En del af problemet er, at selv om Europa og USA investerer nogenlunde lige store beløb i videnskabsgrundlaget i den offentlige sektor, har Unionen næsten tre gange så mange forskere i den offentlige sektor, hvilket resulterer i en væsentligt lavere investering pr. forsker. Desuden lægger man i USA større vægt på at støtte de førende forskere. Dette er med til at forklare, hvorfor Unionens forskere i den offentlige sektor i gennemsnit er mindre produktive og alt i alt har en mindre samlet videnskabelig effekt end deres langt mindre talrige modparter i USA.

En del af problemet er, at selv om Europa og USA investerer nogenlunde lige store beløb i videnskabsgrundlaget i den offentlige sektor, har Unionen næsten tre gange så mange forskere i den offentlige sektor, hvilket resulterer i en væsentligt lavere investering pr. forsker. Desuden lægger man i USA større vægt på at støtte de førende forskere. Dette er med til at forklare, hvorfor Unionens forskere i den offentlige sektor i gennemsnit er mindre produktive og alt i alt har en mindre samlet videnskabelig effekt end deres langt mindre talrige modparter i USA.

Endnu et vigtigt aspekt af problemet er, at den offentlige sektor i mange europæiske lande stadig ikke tilbyder tilstrækkeligt attraktive vilkår for de bedste forskere. Det kan tage mange år, før talentfulde unge forskere er i stand til at blive uafhængige videnskabsfolk. Dette medfører et dramatisk spild af Europas forskningspotentiale, fordi det forsinker fremvæksten af den næste generation af forskere, der bringer nye ideer og ny energi med sig, og ansporer fremragende forskere i starten af deres karriere til at søge andre græsgange.

Endnu et vigtigt aspekt af problemet er, at den offentlige og private sektor i mange europæiske lande stadig ikke tilbyder tilstrækkeligt attraktive vilkår for de bedste forskere. Det kan tage mange år, før talentfulde unge forskere er i stand til at blive uafhængige videnskabsfolk. Dette medfører et dramatisk spild af Europas forskningspotentiale, fordi det forsinker fremvæksten af den næste generation af forskere, der bringer nye ideer og ny energi med sig, og ansporer fremragende forskere i starten af deres karriere til at søge andre græsgange. Der bør sættes særligt fokus på kvindelige videnskabsfolk, som kun udgør 18 % af "grade A"-forskerne (forskere med titlen dr. scient. eller forskere, der er professorer) sammenlignet med 27 % i USA, medens 60 % af kandidaterne fra universiteterne er kvinder.

Disse faktorer gør Europa mindre attraktivt i forholde til andre regioner i den globale konkurrence om videnskabeligt talent. Det amerikanske systems evne til at tilbyde flere ressourcer pr. forsker og bedre karriereudsigter forklarer, hvorfor USA fortsat tiltrækker de bedste forskere fra hele verden, herunder titusindvis fra Unionen.

Disse faktorer gør Europa mindre attraktivt i forholde til andre regioner i den globale konkurrence om videnskabeligt talent. Det amerikanske systems evne til at tilbyde flere ressourcer pr. forsker, bedre mobilitet på tværs af sektorer og bedre forbindelser til den private sektor og bedre karriereudsigter forklarer, hvorfor USA fortsat tiltrækker de bedste forskere fra hele verden, herunder titusindvis fra Unionen.

1.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

1.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

Det Europæiske Forskningsråd (EFR) blev oprettet for at give Europas bedste forskere, både kvinder og mænd, adgang til de ressourcer, de har brug for for at kunne konkurrere bedre på verdensplan, ved at finansiere individuelle forskerhold på grundlag af europadækkende konkurrence. EFR fungerer autonomt: et uafhængigt videnskabeligt råd bestående af videnskabsfolk, ingeniører og forskere med det højeste omdømme og den største ekspertise fastlægger den overordnede videnskabelige strategi og afgør i fuld uafhængighed, hvilken type forskning der skal støttes. Disse grundlæggende træk garanterer EFR's videnskabelige programs effektivitet, kvaliteten af dets aktiviteter og fagfællebedømmelsesproces samt dets troværdighed i forskersamfundet.

Det Europæiske Forskningsråd (EFR) blev oprettet for at give Europas bedste forskere, både kvinder og mænd, adgang til de ressourcer, de har brug for for at kunne konkurrere bedre på verdensplan, ved at finansiere individuelle forskerhold på grundlag af europadækkende konkurrence. EFR fungerer autonomt: et uafhængigt videnskabeligt råd bestående af videnskabsfolk, ingeniører og forskere med det højeste omdømme og den største ekspertise, både kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper, fastlægger den overordnede videnskabelige strategi og afgør i fuld uafhængighed, hvilken type forskning der skal støttes. Disse grundlæggende træk garanterer EFR's videnskabelige programs effektivitet, kvaliteten af dets aktiviteter og fagfællebedømmelsesproces samt dets troværdighed i forskersamfundet.

Som et organ, der yder støtte på grundlag af europadækkende konkurrence, kan EFR trække på et større udvalg af talenter og ideer end nogen national ordning ville kunne. De bedste forskere og de bedste ideer konkurrerer med hinanden. Ansøgerne ved, at de er nødt til at yde præstationer af højeste niveau, og at belønningen er fleksibel støtte under vilkår, der er ens for alle og ikke er påvirket af lokale flaskehalse eller adgang til national støtte.

Som et organ, der yder støtte på grundlag af europadækkende konkurrence, kan EFR trække på et større udvalg af talenter og ideer end nogen national ordning ville kunne. De bedste forskere og de bedste ideer konkurrerer med hinanden. Ansøgerne ved, at de er nødt til at yde præstationer af højeste niveau, og at belønningen er fleksibel støtte under vilkår, der er ens for alle og ikke er påvirket af lokale flaskehalse eller adgang til national støtte.

Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, forventes derved at få en væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforventede videnskabelige og teknologiske resultater og nye forskningsområder, der i den sidste ende kan frembringe radikalt nye ideer, som bliver drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. Denne kombination af fremragende forskere og innovative ideer danner grundlag for hvert led i innovationskæden.

Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, forventes derved at få en væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforventede videnskabelige og teknologiske resultater og nye forskningsområder, der i den sidste ende kan frembringe radikalt nye ideer, som bliver drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. Hovedvægten ved tildelingen af støtte fra EFR ligger på banebrydende idéer. Denne kombination af fremragende forskere og innovative ideer danner grundlag for hvert led i innovationskæden.

Herudover har EFR stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem som helhed, der rækker ud over de forskere og projekter, som rådet finansierer direkte. EFR-finansierede projekter og forskere sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv for de bedste forskere på verdensplan. Prestigen ved at være vært for EFR-stipendiater og det kvalitetsstempel, der følge med, skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere. Og de nationale systemers og enkelte forskningsinstitutioners evne til at tiltrække og være vært for forskere, der har vundet EFR-støtte, udgør et benchmark, der gør det muligt for dem at vurdere deres styrkeområder og svagheder i forhold til hinanden og omlægge deres politikker og deres praksis på dette grundlag. EFR-støtten supplerer derfor de igangværende bestræbelser på EU-plan og på nationalt og regionalt plan for at reformere det europæiske forskningssystem, udvide dets kapacitet og frigøre dets fulde potentiale.

Herudover har EFR stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem som helhed, der rækker ud over de forskere og projekter, som rådet finansierer direkte. EFR-finansierede projekter og forskere sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv for de bedste forskere på verdensplan. Prestigen ved at være vært for EFR-stipendiater og det kvalitetsstempel, der følge med, skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere. Og de nationale systemers og enkelte forskningsinstitutioners evne til at tiltrække og være vært for forskere, der har vundet EFR-støtte, udgør et benchmark, der gør det muligt for dem at vurdere deres styrkeområder og svagheder i forhold til hinanden og omlægge deres politikker og deres praksis på dette grundlag. EFR-støtten supplerer derfor de igangværende bestræbelser på EU-plan og på nationalt og regionalt plan for at reformere det europæiske forskningssystem, udvide dets kapacitet og frigøre dets fulde potentiale.

1.3 Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.3 Hovedlinjerne i aktiviteterne

EFR's grundlæggende opgave er at tilbyde langsigtet støtte på attraktive vilkår til fremragende forskere og deres forskerhold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst.

EFR's grundlæggende opgave er at tilbyde langsigtet støtte på attraktive vilkår til fremragende forskere og deres forskerhold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst.

EFR-støtten tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af EFR-støtte. EFR følger "bottom-up"-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter. Individuelle hold af forskere af alle aldre og fra alle lande i verden, som arbejder i Europa, kan søge om støtte fra EFR, og rådet skal sigte mod at fremme sund konkurrence i Europa.

EFR-støtten tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af EFR-støtte. EFR følger "bottom-up"-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter. Individuelle hold af forskere af alle aldre og fra alle lande i verden, som arbejder i Europa, kan søge om støtte fra EFR. EFR skal sigte mod at fremme sund konkurrence i Europa og vil forsøge at håndtere ubevidst skævhed mellem kønnene rigtigt i evalueringsprocedurer.

EFR skal især lægge vægt på at bistå fremragende forskere i starten af deres karriere med at tage skridtet til uafhængighed ved at yde tilstrækkelig støtte i den kritiske fase, hvor forskerne etablerer eller konsoliderer deres eget forskerhold eller forskningsprogram.

EFR skal især lægge vægt på at bistå fremragende forskere i starten af deres karriere med at tage skridtet til uafhængighed ved at yde tilstrækkelig støtte i den kritiske fase, hvor forskerne etablerer eller konsoliderer deres eget forskerhold eller forskningsprogram. Der kan ligeledes ydes støtte til, at forskere vender tilbage og reintegreres efter afslutningen af en EFR-finansieringsperiode, navnlig i kombination med ordningen med "formandskab" for det europæiske forskningsrum.

I den udstrækning, der er behov for det, skal EFR også yde støtte til fremspirende nye måder at arbejde på i forskerverdenen, der rummer potentiale for at skabe gennembrud, og rådet fremmer udforskning af det forretningsmæssige og sociale innovationspotentiale i den forskning, der finansieres.

I den udstrækning, der er behov for det, skal EFR også yde støtte til nye måder at arbejde på i forskerverdenen, der rummer potentiale for at skabe gennembrud, og rådet fremmer udforskning af det forretningsmæssige og sociale innovationspotentiale i den forskning, der finansieres.

EFR skal derfor sigte mod at påvise følgende inden 2020: at de bedste forskere deltager i EFR's konkurrencer, at EFR-støtten har ført direkte til videnskabelige publikationer af højeste kvalitet og til markedsføring og anvendelse af innovative teknologier og ideer, og at EFR har bidraget væsentligt til at gøre Europa mere attraktivt for verdens bedste forskere. EFR skal især tilstræbe en målelig forbedring af Unionens andel af de 1 % oftest citerede publikationer i verden. Desuden skal rådet tilstræbe en betydelig forøgelse af det antal forskere fra lande uden for Europa, som det støtter, samt sigte mod specifikke forbedringer i institutionel praksis og nationale politikker for støtte af topforskere.

EFR skal derfor sigte mod at påvise følgende inden 2020: at de bedste forskere deltager i EFR's konkurrencer, at EFR-støtten har ført direkte til videnskabelige publikationer af højeste kvalitet og til forskningsresultater med et højt samfundsmæssigt og økonomisk udbytte samt til markedsføring og anvendelse af innovative teknologier og ideer, og at EFR har bidraget væsentligt til at gøre Europa mere attraktivt for verdens bedste forskere. EFR skal især tilstræbe en målelig forbedring af Unionens andel af de 1 % oftest citerede publikationer i verden. Desuden skal rådet tilstræbe en forøgelse af det antal forskere fra lande uden for Europa, som det støtter, herunder en forøgelse af antallet af fremragende kvindelige forskere, samt sigte mod specifikke forbedringer i institutionel praksis og nationale politikker for støtte af topforskere. EFR skal dele erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som finansierer forskning, med henblik på at fremme støtte til topforskere. Desuden skal EFR yderligere øge sine programmers synlighed for at tiltrække topforskere.

EFR's videnskabelige råd skal løbende overvåge EFR's aktiviteter og overveje, hvordan dets mål bedst nås ved hjælp af støtteordninger, der er klare, stabile og enkle, både for ansøgerne og i gennemførelsen og forvaltningen, samt hvordan der skal reageres på nye behov, der dukker op. Det skal stræbe mod at opretholde og yderligere finjustere EFR's fagfællebedømmelsessystem i verdensklasse, der bygger på transparent, retfærdig og upartisk behandling af forslag, så det kan udpege banebrydende videnskabelig topkvalitet og talent uanset forskerens køn, nationalitet og alder. Endelig skal EFR fortsætte med at gennemføre sine egne strategiske undersøgelser for at forberede og støtte rådets aktiviteter, og det holde sig i tæt kontakt med forskersamfundet og andre interesseparter og sørge for, at dets aktiviteter komplementerer den forskning, der udføres på andre niveauer.

EFR's videnskabelige råd skal løbende overvåge EFR's aktiviteter og evalueringsprocedurer og overveje, hvordan dets mål bedst nås ved hjælp af støtteordninger, der er effektive, klare, stabile og enkle, både for ansøgerne og i gennemførelsen og forvaltningen, samt hvordan der skal reageres på nye behov, der dukker op. Det skal stræbe mod at opretholde og yderligere finjustere EFR's fagfællebedømmelsessystem i verdensklasse, der sikrer transparent, retfærdig og upartisk behandling af forslag, så det kan udpege banebrydende videnskabelig topkvalitet, banebrydende idéer og talent uanset forskerens køn, nationalitet og alder, eller hvilken institution han eller hun stammer fra. EFR skal fortsætte med at gennemføre sine egne strategiske undersøgelser for at forberede og støtte rådets aktiviteter, og det skal holde sig i tæt kontakt med forskersamfundet og andre interesseparter og sørge for, at dets aktiviteter komplementerer den forskning, der udføres på andre niveauer, ved at undgå overlapninger med andre forskningsaktiviteter.

 

EFR vil sikre gennemskuelighed i formidlingen af sine aktiviteter og resultater til forskersamfundet og den brede offentlighed og sørge for at have opdaterede data fra finansierede projekter til rådighed.

Ændringsforslag  118

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 2 – overskrift – underpunkt 2.1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Fremtidige og fremspirende teknologier (FET):

2. Fremtidige og fremspirende videnskaber og teknologier (FEST)

Det specifikke mål er at fremme radikalt nye teknologier ved at udforske nye, stærkt risikoprægede ideer, der bygger på et videnskabeligt grundlag. Ved at yde fleksibel støtte til målrettet og tværfaglig samarbejdsforskning af forskelligt omfang og ved at indføre innovative forskningsmetoder er det målet at pege på og gribe chancerne for langsigtede fordele for borgerne, økonomien og samfundet.

Det specifikke mål er at fremme frontlinjeforskning, herunder radikalt nye teknologier og stærkt risikoprægede ideer med potentiale for at skabe nye muligheder for videnskab og teknologi i Europa. Ved at yde fleksibel støtte til målrettet og tværfaglig samarbejdsforskning af forskelligt omfang og ved at indføre innovative forskningsmetoder er det målet at pege på og gribe chancerne for langsigtede fordele for borgerne, økonomien og samfundet. Platforme for intelligent specialisering spiller en vigtig rolle med henblik herpå, især hvad angår skabelse og oprettelse af netværk, udveksling af oplysninger, venskabsaftaler og støtte til forsknings- og innovationspolitik.

 

FEST vil fremme ekspertise gennem samarbejdsprojekter, der fokuserer på frontlinjeforskning i fremtidige og nye muligheder inden for forskning og teknologi. Ved at spænde over hele området med samarbejdsprojekter inden for frontlinjeforskning lige fra grundlæggende frontlinjevidenskab til frontlinjeudvikling inden for teknologi og fremme samarbejde på tværs af grænser fra de allerførste faser af forskningen og fremefter vil FEST bibringe den moderne forsknings frontlinje merværdi på EU-plan og bidrage til at opbygge samlet kritisk masse i fremragende forskning i hele Europa.

FET-programmet skal støtte forskning, der rækker ud over hvad der er kendt, accepteret eller alment anvendt, og fremme nye og visionære tænkemåder, der kan bane vej for lovende, vigtige nye teknologier, hvoraf nogle måske kan udvikle sig til førende teknologiske og intellektuelle paradigmer for de kommende årtier. Programmet skal fremme bestræbelser på at gennemføre forskningsmuligheder i lille skala inden for alle områder, bl.a. fremspirende temaer og store videnskabelige og teknologiske udfordringer, der kræver sammenslutning og samarbejde mellem programmer i Europa og den øvrige verden. Denne tilgang skal være drevet af målet om topkvalitet og omfatte udforskning af prækompetitive ideer med henblik på at forme teknologiens fremtid, så samfundet kan nyde godt af tværfagligt forskningssamarbejde, der iværksættes på europæisk plan, ved at der knyttes forbindelse mellem forskning i rent videnskabeligt øjemed og forskning, der er drevet af samfundsmæssige udfordringer eller industriel konkurrence.

FEST-programmet skal støtte forskning, der rækker ud over hvad der er kendt, accepteret eller alment anvendt, og fremme nye og visionære tænkemåder, der kan bane vej for lovende, vigtige nye teknologier, hvoraf nogle måske kan udvikle sig til førende teknologiske og intellektuelle paradigmer for de kommende årtier. Programmet skal fremme bestræbelser på at gennemføre forskningsmuligheder i lille skala inden for alle områder, bl.a. fremspirende temaer og store videnskabelige og teknologiske udfordringer, der kræver sammenslutning og samarbejde mellem programmer i Europa og den øvrige verden. Denne tilgang skal være drevet af målet om topkvalitet og omfatte udforskning af prækompetitive ideer med henblik på at forme teknologiens fremtid, så samfundet kan nyde godt af tværfagligt forskningssamarbejde, der iværksættes på europæisk plan, ved at der knyttes forbindelse mellem forskning i rent videnskabeligt øjemed og forskning, der er drevet af samfundsmæssige mål og udfordringer eller industriel konkurrence.

Ændringsforslag  119

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Radikale gennembrud med en transformerende effekt forudsætter i stigende grad et intensivt samarbejde på tværs af fagområderne inden for videnskab og teknologi (f. eks. information og kommunikation, biologi, kemi, geovidenskaber, materialevidenskab, neurovidenskab og kognitiv videnskab, samfundsvidenskab og økonomi) samt humanistiske fag. Dette kræver ikke blot fremragende resultater inden for forskning og teknologi, men også nye holdninger og nye former for samspil mellem en bred vifte af deltagere i forskningen.

Radikale gennembrud med en transformerende effekt forudsætter i stigende grad et intensivt samarbejde på tværs af fagområderne inden for videnskab og teknologi (f. eks. information og kommunikation, biologi, bioteknologi og robotteknik, kemi, fysik, matematik, medicinsk modellering, geovidenskaber, materialevidenskab, neurovidenskab og kognitiv videnskab, samfundsvidenskab og økonomi) samt humanistiske fag. Dette kræver ikke blot fremragende resultater inden for forskning og teknologi, men også nye holdninger og nye former for samspil mellem en bred vifte af deltagere i forskningen.

Nogle ideer kan udvikles i lille skala, men andre kan være så stor en udfordring, at de kræver en omfattende samlet indsats over et længere tidsrum. Vigtige økonomier verden over har anerkendt dette, og der er voksende global konkurrence om at udpege og forfølge nye teknologiske muligheder i forskningens grænseland, der kan få betydelige virkninger i form af innovation og fordele for samfundet. For at slå igennem må denne type aktiviteter hurtigt udbygges i stor skala, ved at man slutter sig sammen på tværs af programmer på europæisk, nationalt og regionalt plan om fælles mål for at opbygge kritisk masse, fremme synergi og opnå størst mulig mobiliserende virkning.

Nogle ideer kan udvikles i lille skala, men andre kan være så stor en udfordring, at de kræver en omfattende samlet indsats over et længere tidsrum. Vigtige økonomier verden over har anerkendt dette, og der er voksende global konkurrence om at udpege og forfølge nye teknologiske muligheder i forskningens grænseland, der kan få betydelige virkninger i form af innovation og fordele for samfundet. For at slå igennem må denne type aktiviteter forvaltes sagkyndigt og hurtigt udbygges i stor skala, ved at man slutter sig sammen på tværs af programmer på europæisk, nationalt og regionalt plan om fælles mål for at opbygge kritisk masse, fremme synergi og opnå størst mulig mobiliserende virkning.

FET-programmet skal dække hele spektret af videnskabeligt drevet innovation: fra den første udforskning, der starter i det små og bevæger sig opad, af helt nye og usikre ideer til opbygning af nye forsknings- og innovationssamfund omkring transformerende fremspirende forskningsområder og store sammenkoblede forskningsinitiativer, der bygges op omkring en forskningsdagsorden og sigter mod at nå ambitiøse og visionære mål. Disse tre niveauer af engagement har hver deres egen særlige værdi, og samtidig supplerer de hinanden og skaber synergi. For eksempel kan udforskning i lille skala afsløre et behov for at udvikle nye temaer, der kan føre til en storstilet indsats baseret på køreplaner. Aktiviteterne involverer en lang række forskningsaktører, bl.a. unge forskere og forskningsintensive SMV'er, og interessegrupper (civilsamfundet, politiske beslutningstagere, industrien og forskere i den offentlige sektor), der samles omkring forskningsdagsordener, efterhånden som disse tager form, modnes og diversificeres.

FEST-programmet skal dække hele spektret af videnskabeligt drevet innovation: fra den første udforskning, der starter i det små og bevæger sig opad, af helt nye og usikre ideer til opbygning af nye forsknings- og innovationssamfund omkring transformerende fremspirende forskningsområder og store sammenkoblede forskningsinitiativer, der bygges op omkring en forskningsdagsorden og sigter mod at nå ambitiøse og visionære mål. Disse tre niveauer af engagement har hver deres egen særlige værdi, og samtidig supplerer de hinanden og skaber synergi. For eksempel kan udforskning i lille skala afsløre et behov for at udvikle nye temaer, der kan føre til en storstilet indsats baseret på køreplaner. Aktiviteterne involverer en lang række forskningsaktører, bl.a. unge forskere og forskningsintensive SMV'er, og interessegrupper (civilsamfundet, politiske beslutningstagere, industrien og forskere i den offentlige sektor), der samles omkring nye forskningsdagsordener, efterhånden som disse tager form, modnes og diversificeres.

Ændringsforslag  120

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mens FET-programmet sigter mod at være visionært, transformerende og ukonventionelt, vil aktiviteterne under programmet antage forskellige former, fra fuldstændigt åbne aktiviteter til aktiviteter med varierende grader af strukturering af emner, samfund og finansiering.

Mens FEST-programmet sigter mod at være visionært, transformerende og ukonventionelt, vil aktiviteterne under programmet antage forskellige former, fra fuldstændigt åbne aktiviteter til aktiviteter med varierende grader af strukturering af emner, samfund og finansiering.

Aktiviteterne skal give de forskellige indsatsformer et konkret indhold på en passende skala, idet de udpeger og griber muligheder for at skabe langsigtede fordele for borgerne, økonomien og samfundet:

 

a) Ved at fremme nye ideer ("FET – åbent domæne") skal FET-programmet støtte videnskab og teknologisk forskning i begyndelsesstadiet, hvor man udforsker nye fundamenter for radikalt nye fremtidige teknologier ved at sætte spørgsmålstegn ved de nuværende paradigmer og bevæge sig ind på ukendte områder. På grundlag af en udvælgelsesproces, der er baseret på bottom-up-princippet og er vidtåben for enhver forskningside, vil der blive opbygget en alsidig portefølje af målrettede projekter. Der vil blive lagt særlig vægt på tidlig opdagelse af nye lovende områder og tendenser samt på at tiltrække nye forsknings- og innovationsaktører med et højt potentiale.

a) Ved at fremme nye ideer ("FEST – åbent domæne") skal FET-programmet støtte videnskab og teknologisk forskning i begyndelsesstadiet, hvor man udforsker nye fundamenter for radikalt nye fremtidige teknologier ved at sætte spørgsmålstegn ved de nuværende paradigmer og bevæge sig ind på ukendte områder. På grundlag af en udvælgelsesproces, der er baseret på bottom-up-princippet og er vidtåben for enhver forskningside, vil der blive opbygget en alsidig portefølje af målrettede projekter. Der vil blive lagt særlig vægt på tidlig opdagelse af nye lovende områder og tendenser samt på at tiltrække nye forsknings- og innovationsaktører med et højt potentiale.

b) Ved at støtte fremspirende temaer og samfund ("FET – proaktive initiativer") skal FET tage en række lovende forberedende forskningstemaer op, der har potentiale for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbundne projekter, som tilsammen udgør en bred og alsidig udforskning af temaerne og opbygger en europæisk pulje af viden.

b) Ved at støtte fremspirende temaer og samfund ("FEST – proaktive initiativer") skal FEST i tæt samspil med temaerne om samfundsmæssige udfordringer og industriteknologi tage en række lovende forberedende forskningstemaer op, der har potentiale for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbundne projekter, som tilsammen udgør en bred og alsidig udforskning af temaerne og opbygger en europæisk pulje af viden.

c) Ved at tage store tværfaglige videnskabelige og teknologiske udfordringer op ("FET-flagskibe") vil FET-programmet støtte ambitiøs, storstilet, videnskabeligt drevet forskning, der sigter mod et videnskabeligt gennembrud. Sådanne aktiviteter vil drage fordel af en samordning af europæiske og nationale forskningsdagsordener. De videnskabelige fremskridt bør danne et solidt og bredt grundlag for fremtidig teknologisk innovation og økonomisk udnyttelse inden for en bred vifte af områder og bør desuden medføre nye fordele for samfundet.

c) Ved at tage store tværfaglige videnskabelige og teknologiske udfordringer op ("FEST-flagskibe") vil FET-programmet støtte ambitiøs, storstilet, videnskabeligt drevet forskning, der sigter mod et videnskabeligt og teknologisk gennembrud. Sådanne aktiviteter vil drage fordel af en samordning af europæiske og nationale samt regionale forskningsdagsordener. De videnskabelige fremskridt bør danne et solidt og bredt grundlag for fremtidig teknologisk innovation og økonomisk udnyttelse inden for en bred vifte af områder og bør desuden medføre nye fordele for samfundet.

Den rette blanding af åbenhed og forskellige grader af strukturering af emner, samfund og finansiering vil blive fastlagt for hver enkelt aktivitet, så de tilstræbte mål kan forfølges på den bedst mulige måde.

 

 

Over halvdelen af FEST-midlerne vil blive øremærket til fælles frontlinjeforskning inden for alle områder i henhold til bottom-up-metoden.

 

Evaluering af alle FEST-projekter vil udelukkende følge strenge kriterier for videnskabelig og teknologisk ekspertise.

Ændringsforslag  121

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 3 – overskrift – underpunkt 3.1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Marie Curie-aktiviteter

3. Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter

3.1. Specifikt mål

3.1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest muligt dynamiske brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer og innovation og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.

Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest muligt dynamiske brug af Europas menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation for at udvikle og overføre nye kvalifikationer og skabe ny viden og innovation og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.

Veluddannede, dynamiske og kreative forskere er en altafgørende forudsætning for at frembringe den bedste videnskab og den mest produktive forskningsbaserede innovation.

Veluddannede, dynamiske og kreative forskere er en altafgørende forudsætning for at frembringe den bedste videnskab og den mest produktive forskningsbaserede innovation.

Selv om Europa er vært for en stor og alsidig pulje af kvalificerede menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, må denne pulje til stadighed fornyes, forbedres og tilpasses til arbejdsmarkedets hurtigt skiftende behov. I dag arbejder kun 46 % af denne pulje i den private sektor, hvilket er en meget lavere andel end hos Europas vigtigste økonomiske konkurrenter, f.eks. 69 % i Kina, 73 % i Japan og 80 % i USA. Desuden betyder demografiske faktorer, at et uforholdsmæssigt stort antal forskere i løbet af får år vil nå pensionsalderen. Dette er - sammen med behovet for mange flere højt kvalificerede forskningsstillinger, efterhånden som forskningsintensiteten i den europæiske økonomi vokser - en af de største udfordringer, som de europæiske uddannelses-, forsknings- og innovationssystemer kommer til at stå over for i de kommende år.

Selv om Europa er vært for en stor og alsidig pulje af kvalificerede menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, må denne pulje til stadighed fornyes, forbedres og tilpasses til arbejdsmarkedets hurtigt skiftende behov. I dag arbejder kun 46 % af denne pulje i den private sektor, hvilket er en meget lavere andel end hos Europas vigtigste økonomiske konkurrenter, f.eks. 69 % i Kina, 73 % i Japan og 80 % i USA. Desuden betyder demografiske faktorer, at et uforholdsmæssigt stort antal forskere i løbet af får år vil nå pensionsalderen. Dette er - sammen med behovet for mange flere højt kvalificerede forskningsstillinger, efterhånden som forskningsintensiteten i den europæiske økonomi vokser - en af de største udfordringer, som de europæiske uddannelses-, forsknings- og innovationssystemer kommer til at stå over for i de kommende år.

Den nødvendige reform må tage udgangspunkt i de første faser af forskernes karriere, i deres ph.d.-studier eller videreuddannelse på tilsvarende niveau. Europa må udvikle topmoderne, innovative videreuddannelsesordninger, der lever op til den stærkt konkurrenceprægede situation og øgede tværfaglige krav inden for forskning og innovation. Der bliver behov for stærk deltagelse fra virksomheder, herunder SMV'er, og andre samfundsøkonomiske aktører, for at forskerne kan blive udrustet med de innovationsfærdigheder, som fremtidens job kræver. Det bliver også vigtigt at øge forskermobiliteten, som i dag fortsat er for lav: i 2008 gennemførte kun 7 % af de europæiske ph.d.-kandidater deres studier i en anden medlemsstat, mens målet for 2030 ligger på 20 %.

Den nødvendige reform må tage udgangspunkt i de første faser af forskernes karriere, i deres ph.d.-studier eller videreuddannelse på tilsvarende niveau. Der skal især lægges vægt på mentorordninger, der fremmer overførsel af viden, erfaring og netværk fra videnskabsfolk. Europa må udvikle topmoderne, innovative videreuddannelsesordninger, der lever op til den stærkt konkurrenceprægede situation og øgede tværfaglige krav inden for forskning og innovation. Der bliver behov for stærk deltagelse fra virksomheder, herunder SMV'er, og andre samfundsøkonomiske aktører, for at forskerne kan blive udrustet med de tværfaglige innovations- og iværksætterfærdigheder, som fremtidens job kræver, og blive tilskyndet til at overveje at gøre deres karriere i industrien eller i de mest innovative virksomheder. Det bliver også vigtigt at øge forskermobiliteten, som i dag fortsat er for lav: i 2008 gennemførte kun 7 % af de europæiske ph.d.-kandidater deres studier i en anden medlemsstat, mens målet for 2030 ligger på 20 %.

 

En forøgelse af forskernes mobilitet og af ressourcerne til de institutioner, der tiltrækker forskere fra andre medlemsstater, vil fremme udviklingen af ekspertisecentre i hele Unionen.

Denne reform skal videreføres i alle faser af forskernes karrierer. Det er afgørende, at forskermobiliteten øges på alle niveauer, også midt i karrieren, og ikke kun på tværs af landegrænser, men også mellem den offentlige og den private sektor. Mobilitet skaber et stærkt incitament til at lære og udvikle nye færdigheder. Det er også en nøglefaktor i samarbejdet mellem akademikere, forskningscentre og virksomheder i de forskellige lande. Den menneskelige faktor er rygraden i et bæredygtigt samarbejde, der er afgørende for at overvinde opsplitningen af nationale politikker og hoveddrivkraften for et innovativt og kreativt Europa, der er i stand til at løfte udfordringerne for samfundet. Samarbejde og udveksling af viden gennem mobilitet for den enkelte forsker i alle faser af en karriere og gennem udveksling af højt kvalificerede forsknings- og innovationsmedarbejdere er en absolut nødvendighed, for at Europa kan genoptage kursen mod bæredygtig vækst og løfte de samfundsmæssige udfordringer.

Denne reform skal videreføres i alle faser af forskernes karrierer. Det er afgørende, at forskermobiliteten øges på alle niveauer, også midt i karrieren, og ikke kun på tværs af landegrænser, men også mellem den offentlige og den private sektor. Mobilitet skaber et stærkt incitament til at lære og udvikle nye færdigheder. Det er også en nøglefaktor i samarbejdet mellem akademikere, forskningscentre og virksomheder i de forskellige lande. Den menneskelige faktor er rygraden i et bæredygtigt samarbejde, der er afgørende for at overvinde opsplitningen af nationale politikker og hoveddrivkraften for et innovativt og kreativt Europa, der er i stand til at løfte udfordringerne for samfundet. Adgang til forskningsresultater samt samarbejde og udveksling af viden gennem mobilitet for den enkelte forsker i alle faser af en karriere og gennem udveksling af højt kvalificerede forsknings- og innovationsmedarbejdere er en absolut nødvendighed, for at Europa kan udjævne interne forskelle i forsknings- og innovationskapaciteten, genoptage kursen mod bæredygtig vækst og løfte de samfundsmæssige udfordringer.

 

I denne forbindelse bør Horisont 2020 også fremme samarbejdet mellem europæiske forskere ved, at der indføres et "forskningskuponsystem", hvor penge til forskning følger med forskere, der flytter til universiteter i alle medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til at skabe ekspertisecentre, uafhængige universiteter og øget mobilitet blandt forskerne.

 

Mobilitetsprogrammer vil sikre reelt lige muligheder for mænd og kvinder og omfatte konkrete foranstaltninger for at fjerne hindringer for kvindelige forskeres mobilitet.

Hvis Europa skal leve op til sine konkurrenter inden for forskning og innovation, må vi lokke flere unge kvinder og mænd til at gå i gang med en forskerkarriere og tilbyde dem særlig attraktive muligheder og rammer for forskning og innovation. De mest talentfulde personer, både fra Europa og andre steder i verden, bør betragte Europa som et fremragende sted at arbejde. Ligestilling mellem kønnene, arbejdspladser og arbejdsvilkår, der er pålidelige og af høj kvalitet, samt anerkendelse er afgørende aspekter, der skal sikres konsekvent overalt i Europa.

Hvis Europa skal leve op til sine konkurrenter inden for forskning og innovation, må vi lokke flere unge kvinder og mænd til at gå i gang med en forskerkarriere og tilbyde dem særlig attraktive muligheder og rammer for forskning og innovation. De mest talentfulde personer, både fra Europa og andre steder i verden, bør betragte Europa som et fremragende sted at arbejde. Ligestilling mellem kønnene, arbejdspladser og arbejdsvilkår, der er pålidelige og af høj kvalitet, samt anerkendelse er afgørende aspekter, der skal sikres konsekvent overalt i Europa.

Ændringsforslag  122

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

3.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

Denne udfordring kan ikke løftes alene ved hjælp af EU-støtte og heller ikke af medlemsstaterne hver for sig. Selv om medlemsstaterne har indført reformer for at forbedre deres tertiære uddannelsesinstitutioner og modernisere deres videreuddannelsessystemer, er fremskridtene i Europa som helhed ujævne, og der er store forskelle landene imellem. Generelt er det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i EU fortsat begrænset. Det samme gælder ligestilling mellem kønnene og bestræbelserne på at tiltrække studerende fra lande uden for det europæiske forskningsrum. I dag er ca. 20 % af de ph.d.-studerende i Unionen statsborgere fra tredjelande, mens andelen af ph.d.-kandidater i USA, der kommer fra udlandet, er ca. 35 %. For at sætte fart i ændringerne er der brug for en strategisk tilgang, der rækker ud over landegrænserne. EU-støtte er afgørende for at skabe incitamenter til uundværlige strukturelle reformer.

Denne udfordring kan ikke løftes alene ved hjælp af EU-støtte og heller ikke af medlemsstaterne hver for sig. Selv om medlemsstaterne har indført reformer for at forbedre deres tertiære uddannelsesinstitutioner og modernisere deres videreuddannelsessystemer, er fremskridtene i Europa som helhed ujævne, og der er store forskelle landene imellem. Generelt er det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i EU fortsat begrænset. Det samme gælder ligestilling mellem kønnene og bestræbelserne på at tiltrække studerende fra lande uden for det europæiske forskningsrum. I dag er ca. 20 % af de ph.d.-studerende i Unionen statsborgere fra tredjelande, mens andelen af ph.d.-kandidater i USA, der kommer fra udlandet, er ca. 35 %. For at sætte fart i ændringerne er der brug for en strategisk tilgang, der rækker ud over landegrænserne. EU-støtte er afgørende for at skabe incitamenter til uundværlige strukturelle reformer.

De europæiske Marie Curie-aktiviteter har i bemærkelsesværdig grad medvirket til at øge mobiliteten, både på tværs af landegrænser og sektorer, og til at åbne op for forskerkarrierer på europæisk og internationalt plan med fortrinlige beskæftigelses- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med det europæiske charter for forskere og den europæiske adfærdskodeks for ansættelse af forskere. Marie Curie-aktiviteterne har intet modstykke i medlemsstaterne, når det gælder aktiviteternes omfang og rækkevidde, finansielle midler, internationale karakter samt frembringelse og overførsel af viden. De har styrket ressourcerne i de institutioner, der har været i stand til at tiltrække forskere fra tredjelande, og derved fremmet opbygningen af ekspertisecentre rundt omkring i Unionen. De har tjent som rollemodel med en klart strukturerende effekt ved at udbrede bedste praksis på nationalt plan. Marie Curie-aktiviteternes bottom-up-baserede tilgang har også gjort det muligt for hovedparten af de involverede institutioner at videreuddanne og opkvalificere en ny generation af forskere og sætte dem i stand til at takle samfundsmæssige udfordringer.

De europæiske Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter har i bemærkelsesværdig grad medvirket til at øge mobiliteten, både på tværs af landegrænser og sektorer, og til at åbne op for forskerkarrierer på europæisk og internationalt plan med fortrinlige beskæftigelses- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med det europæiske charter for forskere og den europæiske adfærdskodeks for ansættelse af forskere. Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne har intet modstykke i medlemsstaterne, når det gælder aktiviteternes omfang og rækkevidde, finansielle midler, internationale karakter samt frembringelse og overførsel af viden. De har styrket ressourcerne i de institutioner, der har været i stand til at tiltrække forskere fra tredjelande, og derved fremmet opbygningen af ekspertisecentre rundt omkring i Unionen. De har tjent som rollemodel med en klart strukturerende effekt ved at udbrede bedste praksis på nationalt plan. Marie Skłodowska-Curie-aktiviteternes bottom-up-baserede tilgang har også gjort det muligt for hovedparten af de involverede institutioner at videreuddanne og opkvalificere en ny generation af forskere og sætte dem i stand til at takle samfundsmæssige udfordringer.

Hvis Marie Curie-aktiviteterne udvikles yderligere, vil de kunne yde et vigtigt bidrag til udviklingen af det europæiske forskningsrum. Med deres europadækkende konkurrencebaserede finansieringsstruktur vil Marie Curie-aktiviteterne tilskynde til nye, kreative og innovative former for videreuddannelse, f.eks. ph.d.-studier i erhvervslivet, og inddrage aktører inden for uddannelse, forskning og innovation, der vil være nødt til at konkurrere på verdensplan om et topkvalitetsry. Ved at yde EU-støtte til de bedste forsknings- og videreuddannelsesprogrammer efter principperne for innovativ ph.d.-uddannelse i Europa vil de også fremme en videre formidling og udbredelse af en mere struktureret ph.d.-uddannelse.

Hvis Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne udvikles yderligere, vil de kunne yde et vigtigt bidrag til udviklingen af det europæiske forskningsrum. Med deres europadækkende konkurrencebaserede finansieringsstruktur vil Marie Curie-aktiviteterne tilskynde til nye, kreative og innovative former for videreuddannelse, f.eks. fælles eller multiple ph.d.-grader, ph.d.-studier i erhvervslivet, og inddrage aktører inden for uddannelse, forskning og innovation, der vil være nødt til at konkurrere på verdensplan om et topkvalitetsry. Ved at yde EU-støtte til de bedste forsknings- og videreuddannelsesprogrammer efter principperne for innovativ ph.d.-uddannelse i Europa vil de også fremme en videre formidling og udbredelse af en mere struktureret ph.d.-uddannelse.

Der vil også blive uddelt Marie Curie-stipendier til midlertidig udstationering af erfarne forskere og ingeniører fra offentlige institutioner i den private sektor eller omvendt for at tilskynde og hjælpe universiteter, forskningscentre og virksomheder til at samarbejde med hinanden på europæisk og internationalt plan. Ved hjælp af et veletableret, transparent og retfærdigt evalueringssystem vil Marie Curie-aktiviteterne udpege særligt talentfulde kandidater inden for forskning og innovation gennem en international konkurrence, der giver forskerne prestige og dermed motivation til at gøre videre karriere i Europa.

Der vil også blive uddelt Marie Skłodowska-Curie-stipendier til midlertidig udstationering af forskere i en tidlig fase og til erfarne forskere samt ingeniører fra offentlige institutioner i den private sektor eller omvendt for at tilskynde og hjælpe universiteter, forskningscentre og virksomheder til at samarbejde med hinanden på europæisk og internationalt plan. Ved hjælp af et veletableret, transparent og retfærdigt evalueringssystem vil Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne udpege særligt talentfulde kandidater inden for forskning og innovation gennem en international konkurrence, der giver forskerne prestige og dermed motivation til at gøre videre karriere i Europa.

De samfundsmæssige udfordringer, der skal løftes af højt kvalificerede forskere og innovationspersonale, er ikke specifikke for Europa. Der er tale om internationale udfordringer af en enorm kompleksitet og størrelsesorden. De bedste forskere i og uden for Europa er nødt til at samarbejde på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder. Marie Curie-aktiviteterne vil spille en central rolle i denne forbindelse ved at støtte personaleudveksling, der fremmer samarbejdsorienterede intellektuelle processer gennem den internationale og tværsektorielle videndeling, der er så afgørende for åben innovation.

De samfundsmæssige udfordringer, der skal løftes af højt kvalificerede forskere og innovationspersonale, er ikke specifikke for Europa. Der er tale om internationale udfordringer af en enorm kompleksitet og størrelsesorden. De bedste forskere i og uden for Europa er nødt til at samarbejde på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder. Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne vil spille en central rolle i denne forbindelse ved at støtte personaleudveksling, der fremmer samarbejdsorienterede intellektuelle processer gennem den internationale og tværsektorielle videndeling, der er så afgørende for åben innovation.

Det får afgørende betydning for udvidelsen af Europas talentpulje, at samfinansieringsordningen for Marie Curie-aktiviteter udvides. De kvantitative og strukturelle virkninger af EU-støtten vil blive yderligere forøget, ved at der mobiliseres regionale, nationale, internationale og private midler til at oprette nye programmer og skabe mulighed for international og tværsektoriel videreuddannelse, mobilitet og karriereudvikling under de eksisterende programmer. En sådan mekanisme vil knytte tættere bånd mellem forsknings- og uddannelsesforanstaltningerne på nationalt plan og EU-plan.

Det får afgørende betydning for udvidelsen af Europas talentpulje, at samfinansieringsordningen for Skłodowska-Marie Curie-aktiviteter udvides. De kvantitative og strukturelle virkninger af EU-støtten vil blive yderligere forøget, ved at der mobiliseres regionale, nationale, internationale samt offentlige og private midler til at oprette nye programmer med tilsvarende og komplementære mål og skabe mulighed for international og tværsektoriel videreuddannelse, mobilitet og karriereudvikling under de eksisterende programmer. En sådan mekanisme vil knytte tættere bånd mellem forsknings- og uddannelsesforanstaltningerne på nationalt plan og EU-plan.

Alle aktiviteter i tilknytning til denne udfordring skal bidrage til at skabe en helt ny mentalite0074 i Europa, der er uundværlig for kreativitet og innovation. Marie Curie-støtteforanstaltningerne vil styrke samlingen af ressourcer i Europa og dermed føre til forbedringer i koordineringen og styringen af forskernes videreuddannelse, mobilitet og udvikling. De vil bidrage til de politiske mål, der er opstillet i flagskibsinitiativerne "Innovation i EU", "Unge på vej" og "Dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job", og bliver afgørende for at gøre det europæiske forskningsrum til virkelighed.

Alle aktiviteter i tilknytning til denne udfordring skal bidrage til at skabe en helt ny mentalite0074 i Europa, der er uundværlig for kreativitet og innovation. Marie Skłodowska-Curie-støtteforanstaltningerne vil styrke samlingen af ressourcer i Europa og dermed føre til forbedringer i koordineringen og styringen af forskernes videreuddannelse, mobilitet og udvikling. De vil bidrage til de politiske mål, der er opstillet i flagskibsinitiativerne "Innovation i EU", "Unge på vej" og "Dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job", og bliver afgørende for at gøre det europæiske forskningsrum til virkelighed.

Ændringsforslag  123

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Fremme af nye kvalifikationer gennem fremragende indledende forskeruddannelse

a) Fremme af nye kvalifikationer gennem fremragende indledende forskeruddannelse

Målet er at uddanne en ny generation af kreative og innovative forskere, der er i stand til at omsætte viden og ideer i produkter og tjenesteydelser til økonomisk og social fordel for Unionen.

Målet er at uddanne en ny generation af kreative og innovative forskere, der er i stand til at omsætte viden og ideer i produkter og tjenesteydelser til økonomisk og social fordel for Unionen.

De vigtigste aktiviteter går ud på at tilbyde fremragende og innovativ videreuddannelse for forskere i en tidlig fase efter kandidatuddannelsen gennem tværfaglige projekter og ph.d.-programmer med deltagelse af universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder, SMV'er og andre samfundsøkonomiske grupper fra forskellige lande. Dette vil forbedre unge forskeres karriereudsigter i både den offentlige og den private sektor.

De vigtigste aktiviteter går ud på at tilbyde fremragende og innovativ videreuddannelse for forskere i en tidlig fase efter kandidatuddannelsen gennem tværfaglige projekter, mentorordninger med henblik på overførsel af viden og erfaringer mellem forskere og ph.d.-programmer, der giver forskere mulighed for at udvikle deres forskningspensum og med deltagelse af universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder, SMV'er og andre samfundsøkonomiske grupper fra forskellige lande. Dette vil udvikle og forbedre unge forskeres karriereudsigter i både den offentlige og den private sektor.

b) Fremme af topkvalitet ved hjælp af mobilitet på tværs af landegrænser og sektorer

b) Fremme af topkvalitet ved hjælp af mobilitet på tværs af landegrænser og sektorer

Målet er at øge det kreative og innovative potentiale blandt erfarne forskere på alle niveauer ved at skabe muligheder for mobilitet på tværs af grænser og sektorer.

Målet er at øge det kreative og innovative potentiale blandt erfarne forskere på alle niveauer ved at skabe muligheder for mobilitet på tværs af grænser og sektorer.

De vigtigste aktiviteter går ud på at skabe attraktive karrieremuligheder i universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder, SMV'er og andre samfundsøkonomiske grupper i og uden for Europa og dermed tilskynde erfarne forskere til – gennem mobilitet – at udvikle deres kvalifikationer i bredden eller dybden. Mulighederne for at genoptage en forskerkarriere efter en afbrydelse skal også fremmes.

De vigtigste aktiviteter går ud på at skabe attraktive karrieremuligheder i universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder, SMV'er og andre samfundsøkonomiske grupper i og uden for Europa og dermed tilskynde erfarne forskere til – gennem mobilitet – at udvikle deres kvalifikationer i bredden eller dybden, hvilket giver forskere mulighed for at blive uddannet og tilegne sig ny viden i en ledende forskningsinstitution i et tredjeland, og byde dem velkommen tilbage i Europa, hvis de vælger at vende tilbage. Mulighederne for at genoptage en forskerkarriere efter en afbrydelse skal også fremmes. For at øge innovationskapaciteten i den private sektor skal der lægges vægt på mobilitet på tværs af sektorer.

c) Stimulering af innovation ved hjælp af krydsbefrugtning af viden

c) Stimulering af innovation ved hjælp af krydsbefrugtning af viden

Målet er at styrke internationalt samarbejde om forskning og innovation på tværs af grænser og sektorer gennem udveksling af forskningspersonale, så der skabes bedre forudsætninger for at løfte globale udfordringer.

Målet er at styrke internationalt samarbejde om forskning og innovation på tværs af grænser og sektorer gennem udveksling af forskningspersonale, så der skabes bedre forudsætninger for at løfte globale udfordringer.

De vigtigste aktiviteter vil bestå i at støtte udvekslingsophold af kortere varighed for forsknings- og innovationspersonale mellem en række samarbejdende universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder, SMV'er og andre samfundsøkonomiske grupper, både i og uden for Europa. I den forbindelse vil samarbejde med tredjelande blive støttet.

De vigtigste aktiviteter vil bestå i at støtte udvekslingsophold for forsknings- og innovationspersonale mellem en række samarbejdende universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder, SMV'er og andre samfundsøkonomiske grupper, både i og uden for Europa. I den forbindelse vil samarbejde med tredjelande blive støttet.

d) Styrkelse af de strukturelle virkninger gennem samfinansiering af aktiviteter

d) Styrkelse af de strukturelle virkninger gennem samfinansiering af aktiviteter

Målet er at mobilisere yderligere midler og derved øge Marie Curie-aktiviteternes kvantitative og strukturelle virkninger og fremme topkvalitet på nationalt niveau inden for forskernes videreuddannelse, mobilitet og karriereudvikling.

Målet er at mobilisere yderligere midler og derved øge Marie Skłodowska-Curie-aktiviteternes kvantitative og strukturelle virkninger og fremme topkvalitet på nationalt niveau inden for forskernes videreuddannelse, mobilitet og karriereudvikling.

De vigtigste aktiviteter går ud på ved hjælp af en samfinansieringsordning at tilskynde regionale, nationale og internationale organisationer til at oprette nye programmer og skabe mulighed for international og tværsektoriel videreuddannelse, mobilitet og karriereudvikling under de eksisterende programmer. Dette vil øge kvaliteten i forskeruddannelserne i Europa på alle karriereniveauer, herunder ph.d.-niveau, og det vil styrke den frie bevægelighed for forskere og videnskabelig viden i Europa. Endvidere vil det gøre forskerkarrieren mere attraktiv ved at tilbyde åben rekruttering og attraktive arbejdsvilkår, og det vil støtte samarbejdet om forskning og innovation mellem universiteter og virksomheder samt samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer.

De vigtigste aktiviteter går ud på ved hjælp af en samfinansieringsordning at tilskynde regionale, nationale og internationale organisationer til at oprette nye programmer og tilpasse de eksisterende til international og tværsektoriel videreuddannelse, mobilitet og karriereudvikling. Dette vil øge kvaliteten i forskeruddannelserne i Europa på alle karriereniveauer, herunder ph.d.-niveau, og det vil styrke den frie bevægelighed for forskere og videnskabelig viden i Europa. Endvidere vil det gøre forskerkarrieren mere attraktiv ved at tilbyde åben rekruttering og attraktive arbejdsvilkår, og det vil støtte samarbejdet om forskning og innovation mellem universiteter og virksomheder samt samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer. Der bør lægges vægt på topkvalitet og ligestilling.

e) Specifik støtte og strategiske foranstaltninger

e) Specifik støtte og strategiske foranstaltninger

Målene er at overvåge fremskridtene, påpege huller i Marie Curie-aktiviteterne og øge aktiviteternes virkning. I den forbindelse skal der udvikles indikatorer og analyseres data vedrørende forskernes mobilitet, kvalifikationer og karrierer, idet der tilstræbes synergivirkninger og nøje koordinering med de politikstøttetiltag vedrørende forskere, deres arbejdsgivere og finansieringskilder, der gennemføres under det specifikke mål "Rummelige, innovative og sikre samfund". Aktiviteterne skal desuden sigte mod at øge bevidstheden om, hvor vigtig og attraktiv en forskerkarriere er, og mod at formidle forsknings- og innovationsresultaterne af det arbejde, der støttes af Marie Curie-aktiviteter.

Målene er at overvåge fremskridtene, idet der påvises huller og hindringer i Marie Curie-aktiviteterne, og øge aktiviteternes virkning. I den forbindelse skal der udvikles indikatorer og analyseres data vedrørende forskernes mobilitet, kvalifikationer, karrierer og ligestilling af kønnene, idet der tilstræbes synergivirkninger og nøje koordinering med de politikstøttetiltag vedrørende forskere, deres arbejdsgivere og finansieringskilder, der gennemføres under den tværfaglige udfordring "Videnskab for og med samfundet". Aktiviteterne skal desuden sigte mod at øge bevidstheden om, hvor vigtig og attraktiv en forskerkarriere er, og mod at formidle forsknings- og innovationsresultaterne af det arbejde, der støttes af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter. Aktiviteterne skal også omfatte specifikke foranstaltninger, der har til formål at fjerne hindringer for karriereudviklingen, bl.a. for dem, der på et tidspunkt har afbrudt karrieren.

Ændringsforslag  124

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Forskningsinfrastruktur

4. Forskningsinfrastruktur

4.1 Specifikt mål

4.1 Specifikt mål

Det specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.

Det specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.

Forskningsinfrastruktur spiller en central rolle for Europas konkurrenceevne inden for samtlige videnskabelige områder og er altafgørende for videnskabeligt baseret innovation. På mange områder er det umuligt at gennemføre forskning, hvis der ikke er adgang til den nødvendige infrastruktur såsom supercomputere, strålingskilder til nye materialer, rene rum til nanoteknologi, databaser til genomforskning og samfundsvidenskab, observatorier til geovidenskaber, bredbåndsnet til overførsel af data, osv. Forskningsinfrastrukturen er nødvendig, for at der kan gennemføres den forskning, der skal sætte os i stand til at løfte store samfundsmæssige udfordringer som energiforsyning, klimaforandringer, bioøkonomi og livslang sundhed og trivsel for alle. Forskningsinfrastrukturen driver samarbejdet ud over grænserne og skaber et barrierefrit og åbent europæisk rum for onlineforskning. Den fremmer mobiliteten for mennesker og ideer, bringer de bedste videnskabsfolk fra Europa og resten af verden sammen og styrker videnskabelig uddannelse. Den er drivkraft for topkvalitet i europæiske forsknings- og innovationssamfund og kan være et iøjnefaldende udstillingsvindue for videnskaben over for samfundet som helhed.

Forskningsinfrastruktur spiller en central rolle for Europas konkurrenceevne inden for samtlige videnskabelige områder og er altafgørende for videnskabeligt baseret innovation. På mange områder er det umuligt at gennemføre forskning, hvis der ikke er adgang til den nødvendige infrastruktur såsom supercomputere, analysefaciliteter, strålingskilder til nye materialer, rene rum og avanceret metrologi til nanoteknologi, særligt udstyrede laboratorier til biologisk og medicinsk forskning, databaser til genomforskning og samfundsvidenskab, observatorier og sensorer til geovidenskaber og miljø, højhastighedsbredbåndsnet til overførsel af data, osv. Forskningsinfrastrukturen er nødvendig, for at der kan gennemføres den forskning, der skal sætte os i stand til at løfte store samfundsmæssige udfordringer som bl.a. energiforsyning, klimaforandringer, bioøkonomi og livslang sundhed og trivsel for alle. Forskningsinfrastrukturen driver samarbejdet ud over grænserne og skaber et barrierefrit og åbent europæisk rum for onlineforskning. Den fremmer mobiliteten for mennesker og ideer, bringer de bedste videnskabsfolk fra Europa og resten af verden sammen og styrker videnskabelig uddannelse. Opbygning af forskningsinfrastruktur ansporer forskere og innovative virksomheder til at udvikle topmoderne teknologi. Dermed styrker forskningsinfrastrukturen Europas højteknologiske innovative industri. Den er drivkraft for topkvalitet i europæiske forsknings- og innovationssamfund og kan være et iøjnefaldende udstillingsvindue for videnskaben over for samfundet som helhed.

Hvis den europæiske forskning skal blive ved med at være forskning i verdensklasse, må Europa etablere et tilstrækkeligt, stabilt grundlag for opbygning, vedligeholdelse og drift af forskningsinfrastruktur. Dette kræver et omfattende og effektivt samarbejde mellem Unionens finansieringsinstrumenter og nationale og regionale finansieringskilder, og derfor vil der blive knyttet tætte forbindelser med samhørighedspolitikken for at opnå synergivirkninger og sikre en sammenhængende tilgang.

Hvis den europæiske forskning skal blive ved med at være forskning i verdensklasse, må Europa etablere et tilstrækkeligt, stabilt grundlag for opbygning, vedligeholdelse og drift af fremragende forskningsinfrastruktur og udvælge og prioritere denne på grundlag af kriterier for merværdi, kvalitet og relevans på EU-plan. Dette kræver et omfattende og effektivt samarbejde mellem Unionens finansieringsinstrumenter og nationale og regionale finansieringskilder, og derfor vil der blive knyttet tætte forbindelser med samhørighedspolitikken for at opnå synergivirkninger og sikre en sammenhængende tilgang.

Dette specifikke mål vedrører et centralt aspekt af flagskibsinitiativet Innovation i EU, der fremhæver den afgørende rolle, som forskningsinfrastruktur i verdensklasse spiller ved at muliggøre banebrydende forskning og innovation. Flagskibsinitiativet fremhæver behovet for at samle ressourcerne til opbygning og drift af forskningsinfrastruktur på europæisk plan og i visse tilfælde på verdensplan. Ligeledes understreger flagskibsinitiativet En digital dagsorden for Europa behovet for at styrke Europas e-infrastruktur og vigtigheden af at udvikle innovationsklynger for at opbygge et innovationsforspring i Europa.

Dette specifikke mål vedrører et centralt aspekt af flagskibsinitiativet Innovation i EU, der fremhæver den afgørende rolle, som forskningsinfrastruktur i verdensklasse spiller ved at muliggøre banebrydende forskning og innovation. Flagskibsinitiativet fremhæver behovet for at samle ressourcerne til opbygning og drift af denne forskningsinfrastruktur på europæisk plan og i visse tilfælde på verdensplan. Ligeledes understreger flagskibsinitiativet En digital dagsorden for Europa behovet for at styrke Europas e-infrastruktur og vigtigheden af at udvikle innovationsklynger for at opbygge et innovationsforspring i Europa.

4.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

4.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Topmoderne forskningsinfrastrukturanlæg bliver mere og mere komplekse og kostbare og kræver ofte integration af forskelligt udstyr, tjenester og datakilder samt omfattende tværnationalt samarbejde. Intet enkelt land har ressourcer nok til at støtte alle de forskningsinfrastrukturanlæg, det har behov for. Den europæiske strategi for forskningsinfrastruktur har medført bemærkelsesværdige fremskridt i de senere år med gennemførelsen af ESFRI-køreplanen for infrastruktur, der går ud på at integrere og åbne nationale forskningsanlæg og udvikle e-infrastruktur som grundlag for et digitalt europæisk forskningsrum. Netværkene af forskningsinfrastrukturanlæg i Europa styrker den menneskelige kapital ved at give en ny generation af forskere og ingeniører uddannelse i verdensklasse og fremme tværfagligt samarbejde.

Topmoderne forskningsinfrastrukturanlæg bliver mere og mere komplekse og kostbare og kræver ofte integration af forskelligt udstyr, tjenester og datakilder samt omfattende tværnationalt samarbejde. Intet enkelt land har ressourcer nok til at støtte alle de forskningsinfrastrukturanlæg, det har behov for. Den europæiske strategi for forskningsinfrastruktur har medført bemærkelsesværdige fremskridt i de senere år med gennemførelsen af ESFRI-køreplanen for infrastruktur, der går ud på at integrere og åbne nationale forskningsanlæg og udvikle e-infrastruktur som grundlag for et åbent, digitalt forbundet europæisk forskningsrum. Netværkene af forskningsinfrastrukturanlæg i Europa styrker den menneskelige kapital ved at give en ny generation af forskere og ingeniører uddannelse i verdensklasse og fremme tværfagligt samarbejde.

En yderligere udvikling og bredere udnyttelse af forskningsinfrastrukturen på EU-plan vil bidrage væsentligt til udviklingen af det europæiske forskningsrum. Mens medlemsstaterne fortsat spiller en central rolle i udvikling og finansiering af forskningsinfrastruktur, har Unionen en vigtig opgave med hensyn til at støtte infrastruktur på EU-plan, fremme udvikling af nye anlæg, sørge for, at national og europæisk infrastruktur gøres bredt tilgængelig, og sikre, at regionale, nationale, europæiske og internationale politikker er sammenhængende og virkningsfulde. Det er ikke blot nødvendigt at undgå overlapning af indsatsen og at koordinere og rationalisere brugen af anlæggene, men også at samle ressourcerne, så Unionen også kan erhverve og drive forskningsinfrastruktur på verdensplan.

En yderligere udvikling og bredere udnyttelse af den bedste forskningsinfrastruktureuropæisk plan vil bidrage væsentligt til udviklingen af det europæiske forskningsrum. Mens medlemsstaterne fortsat spiller en central rolle i udvikling og finansiering af forskningsinfrastruktur, har Unionen en vigtig opgave med hensyn til at støtte infrastruktur på europæisk plan, som f.eks. at fremme koordineringen af spredte europæiske forskningsinfrastrukturer, fremme udvikling af nye og integrerede anlæg, sørge for og støtte, at national og europæisk infrastruktur gøres bredt tilgængelig, og sikre, at regionale, nationale, europæiske og internationale politikker er sammenhængende og virkningsfulde. Det er nødvendigt at undgå overlapning og fragmentering af indsatsen, fremme koordineret og effektiv brug af anlæggene og, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle ressourcerne, så Unionen også kan erhverve og drive forskningsinfrastruktur på verdensplan.

 

Ikt har omdannet videnskaben ved at muliggøre fjernsamarbejde, omfattende databehandling, in silico-eksperimenter og adgang til fjerne ressourcer. Forskning bliver derfor i stigende grad tværnational og tværfaglig, hvilket forudsætter anvendelse af ikt-infrastrukturer, der er overnationale, ligesom selve videnskaben er det. Det er derfor hensigtsmæssigt, at en væsentlig del af budgettet under dette specifikke mål går til forskning og innovation inden for e-infrastrukturer.

De stordriftsfordele, der opnås ved en europæisk tilgang til opbygning, brug og forvaltning af forskningsinfrastruktur, herunder e-infrastruktur, vil i høj grad styrke Europas forsknings- og innovationspotentiale.

De stordriftsfordele, der opnås ved en europæisk tilgang til opbygning, brug og forvaltning af forskningsinfrastruktur, herunder e-infrastruktur, vil i høj grad styrke Europas forsknings- og innovationspotentiale og gøre Unionen mere konkurrencedygtig på internationalt plan.

4.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

4.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

Aktiviteterne skal sigte mod at udvikle den europæiske forskningsinfrastruktur til 2020 og fremover, fremme dens innovationspotentiale og menneskelige kapital og styrke politikken for europæisk forskningsinfrastruktur.

Aktiviteterne skal sigte mod at udvikle den europæiske forskningsinfrastruktur til 2020 og fremover, fremme dens innovationspotentiale og menneskelige ressourcer og styrke politikken for europæisk forskningsinfrastruktur.

a) Udvikling af den europæiske forskningsinfrastruktur til 2020 og fremover

a) Udvikling af den europæiske forskningsinfrastruktur til 2020 og fremover

Målene er at sikre gennemførelse og drift af ESFRI-infrastruktur og anden forskningsinfrastruktur i verdensklasse, herunder udvikling af regionale partneranlæg; integration af og adgang til national forskningsinfrastruktur; og udvikling, indførelse og drift af e-infrastruktur.

Målene er at sikre gennemførelse og drift af og tværnational adgang til ESFRI-infrastruktur og anden forskningsinfrastruktur i verdensklasse, herunder udvikling af fremragende regionale partneranlæg af europæisk interesse, samt tværnational adgang til europæisk forskningsinfrastruktur i verdensklasse; integration af og tværnational adgang til national forskningsinfrastruktur samt udvikling, indførelse og drift af e-infrastruktur for at sikre en kapacitet inden for netværkssamarbejde, computersystemer og videnskabelige data, der er førende på verdensplan.

b) Fremme af forskningsinfrastrukturens innovationspotentiale og menneskelige kapital

b) Fremme af forskningsinfrastrukturens innovationspotentiale og menneskelige kapital

Målene er at tilskynde forskningsinfrastrukturanlæg til at føre an i indførelsen af ny teknologi, at fremme F&U-partnerskaber med industrien, at lette industriel brug af forskningsinfrastruktur og at stimulere etablering af innovationsklynger. Denne aktivitet skal også støtte uddannelse og/eller udveksling af personale, der forvalter og driver forskningsinfrastrukturanlæg.

Målene er at tilskynde forskningsinfrastrukturanlæg til at føre an i indførelsen eller udviklingen af særlig avanceret ny teknologi, at fremme F&U-partnerskaber med industrien, at lette industriel brug af forskningsinfrastruktur og at stimulere etablering af innovationsklynger. Denne aktivitet skal også støtte uddannelse og/eller udveksling af personale, der anvender, forvalter og driver forskningsinfrastrukturanlæg, herunder en udstationeringsordning for ledende medarbejdere og projektledere.

c) Styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde

c) Styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde

Målet er at støtte partnerskaber mellem relevante politiske beslutningstagere og finansieringsorganer, kortlægnings- og overvågningsredskaber til beslutningsprocessen og internationalt samarbejde.

Målet er at støtte partnerskaber mellem relevante politiske beslutningstagere og finansieringsorganer, kortlægnings- og overvågningsredskaber til beslutningsprocessen og internationalt samarbejde. Europæiske forskningsinfrastrukturer skal støttes i deres aktiviteter inden for internationale forbindelser og høres i forbindelse med udformningen af den europæiske strategi for internationalt samarbejde inden for forskning.

De to sidstnævnte aktiviteter skal gennemføres ved hjælp af deres egen specifikke foranstaltning og, hvor det er hensigtsmæssigt, som et led i den første aktivitet.

De to sidstnævnte aktiviteter skal gennemføres ved hjælp af deres egen specifikke foranstaltning og, hvor det er hensigtsmæssigt, som et led i den første aktivitet.

Ændringsforslag  125

Forslag til forordning

Bilag I – del I – punkt 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. UDBREDELSE AF KVALITET OG UDVIDELSE AF DELTAGERKREDSEN

 

4a1. Specifikt mål

 

Det specifikke mål er fuldt ud at udnytte potentialet i Europas talentpulje og at sikre, at fordelene ved en innovationsbaseret økonomi både maksimeres og fordeles retfærdigt i hele EU i overensstemmelse med principperne for fremragende forskningskvalitet.

 

Når der refereres til målene om EU's politik for forskning og teknologisk udvikling, står der klart i artikel 179, stk. 2, i TEUF, at "[den] i hele Unionen [opmuntrer] virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet".

 

Og det har faktisk længe været et vigtigt politisk mål i EU at sikre, at forsknings- og innovationsrelaterede aktiviteter udbredes i alle medlemsstaterne. Men til trods for en nylig tendens til, at individuelle landes innovationsresultater konvergerer, er der fortsat klare forskelle blandt EU27-landene, som det er blevet anført i resultattavlen for Innovation i EU 2011. Endvidere truer den nuværende finansielle krise med at øge kløften mellem "innovationsførende" og innovationssvage" lande, ved at nationale budgetter begrænses.

 

4a.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

 

For at opnå fremskridt hen imod et inklusivt, bæredygtigt og intelligent samfund er Europa nødt til at gøre bedst mulig brug af den intelligens, der findes i EU og at frigøre uudnyttet forsknings- og innovationspotentiale. Dette er en virkelig udfordring for Europa, som er afgørende for vores internationale konkurrenceevne, og det kan ikke løses af medlemsstaterne alene.

 

Ved at støtte og forbinde ekspertisepuljer vil de foreslåede aktiviteter bidrage til at styrke det europæiske forskningsrum.

 

4a.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

 

For at sikre, at finansieringen af forskning og innovation er effektiv, skal Horisont 2020 være åben for en lang række deltagere, herunder nye deltagere, og sørge for, at ekspertise har førsteprioritet overalt, hvor den findes, således at forskere og innovatører over hele Europa kan få udbytte af Horisont 2020's instrumenter, netværk og finansieringsmidler, herunder EIT’s og dets videns- og innovationsfællesskabers aktiviteter.

 

I den forbindelse tager foranstaltningerne sigte på fuldt ud at udnytte potentialet i EU's talentpulje for på denne måde at optimere de økonomiske og sociale virkninger af forskning og innovation. Foranstaltningerne er adskilt fra andre politikker og foranstaltninger under samhørighedspolitikken, men de supplerer disse.

 

Disse foranstaltninger omfatter bl.a.:

 

Venskabsordninger og netværksforanstaltninger

 

a) etablering af forbindelser mellem nye ekspertisecentre i medlemsstater og regioner med relativt få innovationsresultater og internationale førende modparter andre steder i Europa

 

b) iværksættelse af et udbud til oprettelse af internationalt konkurrencedygtige forskningscentre i regioner med relativt få innovationsresultater på grundlag af prioriteringerne i deres respektive strategier for intelligent specialisering: kandidaterne til udbuddet bør være hold, som hver især omfatter en innovativ region med stadig færre innovative resultater og et internationalt anerkendt ekspertisecenter et andet sted i Europa

 

c) indførelse af et "formandskab" for det europæiske forskningsrum for at tiltrække særligt dygtige akademikere til institutioner med et klart potentiale for fremragende forskning med henblik på at hjælpe disse institutioner med at udnytte hele dette potentiale og derved skabe lige vilkår for forskning og innovation i det europæiske forskningsrum.

 

d) tildeling af "hjemvendelsesstøtte" til topforskere, der i øjeblikket arbejder uden for Europa, og som ønsker at arbejde i Europa, eller forskere, der allerede arbejder i Europa, som ønsker at flytte til en region med relativt få forskningsresultater

 

e) støtte til supplerende aftaler indgået mellem organisationer, som modtager støtte fra forskningssamarbejdsprojekterne, og andre organer og organisationer, som hovedsagelig er etableret i andre lande end dem, der er direkte involveret i projektet, med det specifikke mål at fremme uddannelsesmulighederne (dvs. stillinger som ph.d.'er og postdoktorale stillinger)

 

f) styrkelse af vellykkede netværk, der har som mål at etablere institutionelt netværkssamarbejde af høj kvalitet inden for forskning og innovation. Opmærksomheden rettes især mod COST for at fremme aktiviteter til at finde frem til og forbinde "spirer til topkvalitet" (forskersamfund af høj kvalitet og unge forskere) i hele Europa

 

g) udvikling af specifikke uddannelsesmekanismer om, hvordan man deltager i Horisont 2020, idet der drages fuld nytte af eksisterende netværk som f.eks. de nationale kontaktpunkter

 

h) etablering af et online marked, hvor der kan reklameres for intellektuel ejendom for at bringe ejere og brugere af intellektuelle ejendomsrettigheder sammen.

 

Opbygning af synergier med strukturfondene

 

a) tildeling af et "kvalitetsmærke" til forslag til EFR-projekter, Marie Sklodowska-Curie-projekter eller samarbejdsprojekter, der er evalueret positivt, men som ikke har været i stand til at opnå finansiering på grund af budgetbegrænsninger, og til afsluttede projekter for at lette finansiering af opfølgningen fra nationale, regionale eller private kilder

 

b) støtte til udvikling og overvågning af strategier for intelligent specialisering. Der udvikles en facilitet til understøttelse af politikkerne, og den politiske læringsproces på regionalt plan fremmes gennem international peer-evaluering og udveksling af bedste praksis

Ændringsforslag  126

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 1 – underpunkt 1-20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Lederskab inden for støtte- og industriteknologi

1. Lederskab inden for støtte- og industriteknologi

Det specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støtteteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkurrenceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.

Det specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab ved hjælp af forskning og innovation inden for støtte- og rumteknologi, der danner grundlag for konkurrenceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.

Det globale forretningsmiljø ændrer sig i hastigt tempo, og Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst frembyder udfordringer og muligheder for den europæiske industri. Europa er nødt til at sætte fart i innovationsprocessen og udnytte den viden, der frembringes, til at støtte og forbedre eksisterende produkter, tjenester og markeder og til at skabe nye. Innovation bør udnyttes i bredeste forstand, dvs. række ud over teknologi og omfatte forretningsmæssige, organisatoriske og sociale aspekter.

Det globale forretningsmiljø ændrer sig i hastigt tempo, og Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst frembyder udfordringer og muligheder for den europæiske industri. Europa er nødt til at sætte fart i innovationsprocessen og udnytte den viden, der frembringes, til at støtte og forbedre kvaliteten af de eksisterende produkter, tjenester og markeder og deres bæredygtighed og til at skabe nye. Innovation bør udnyttes i bredeste forstand, dvs. række ud over teknologi og omfatte forretningsmæssige, organisatoriske, sociale og sikkerhedsmæssige aspekter.

For at Europa fortsat kan være med i front i den globale konkurrence med et solidt teknologisk grundlag og stærk industriel kapacitet, er det nødvendigt at øge de strategiske investeringer i forskning, udvikling, validering og pilotforsøg inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt), nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi og rumteknologi.

For at Europa fortsat kan være med i front i den globale konkurrence med et solidt teknologisk grundlag og stærk industriel kapacitet, er det nødvendigt at øge de strategiske investeringer i forskning, udvikling, validering og pilotforsøg inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt), nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi og rumteknologi.

Det er afgørende, at den europæiske industri behersker og indfører støtteteknologi, for at styrke Europas produktivitets- og innovationskapacitet og sikre, at Europa har en avanceret, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, globalt lederskab inden for højteknologiske anvendelser og evne til at udvikle virkningsfulde løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Sådanne aktiviteters gennemtrængende karakter kan sætte gang i yderligere fremskridt gennem komplementære opdagelser og anvendelser og således sikre et højere afkast af investeringer i disse teknologier end i andre områder.

Det er afgørende, at den europæiske industri behersker og indfører støtteteknologi, for at styrke Europas produktivitets- og innovationskapacitet og sikre, at Europa har en avanceret, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, globalt lederskab inden for højteknologiske anvendelser og evne til at udvikle virkningsfulde og bæredygtige løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Sådanne aktiviteters gennemtrængende karakter kan sætte gang i yderligere fremskridt gennem komplementære opdagelser og anvendelser og således sikre et højere afkast af investeringer i disse teknologier end i andre områder. Udvikling af spin off-projekter på baggrund af forskningsprojekter skal støttes via fleksible instrumenter som f.eks. åbne indkaldelser af forslag.

Disse aktiviteter vil bidrage til målene for Europa 2020-flagskibsinitiativerne, "Innovation i EU", "Et ressourceeffektivt Europa", "En industripolitik for en globaliseret verden" og "En digital dagsorden for Europa" såvel som til Unionens rumpolitiske mål.

Disse aktiviteter vil bidrage til målene for Europa 2020-flagskibsinitiativerne, "Innovation i EU", "Et ressourceeffektivt Europa", "En industripolitik for en globaliseret verden" og "En digital dagsorden for Europa" såvel som til Unionens strategi for den indre sikkerhed og Unionens rumpolitiske mål.

Komplementaritet med andre aktiviteter under Horisont 2020

Komplementaritet med andre aktiviteter under Horisont 2020

Aktiviteterne under "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" vil hovedsagelig blive baseret på forsknings- og innovationsdagsordener, der fastlægges af erhvervslivet sammen med forskersamfundet, og som lægger stærk vægt på at mobilisere investeringer fra den private sektor.

Aktiviteterne under "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" vil hovedsagelig blive baseret på forsknings- og innovationsdagsordener, der fastlægges af erhvervslivet og SMV’er sammen med forskersamfundet. Aktiviteterne vil sigte mod ikke blot at tage hånd om fælles behov og bekymringer i de specifikke sektorer, men også at understøtte gennemførelsen af politiske målsætninger i de specifikke sektorer. Ved aktiviteterne vil man lægge stærk vægt på at mobilisere investeringer og innovation fra den private sektor.

Integration af støtteteknologi i løsninger på samfundsmæssige udfordringer vil blive støttet som led i aktiviteterne vedrørende de pågældende udfordringer. Anvendelser af støtteteknologi, der ikke falder ind under de samfundsmæssige udfordringer, men som er vigtige for at styrke den europæiske industris konkurrenceevne, vil blive støttet under "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi".

Integration af støtteteknologi i løsninger på samfundsmæssige udfordringer vil blive støttet som led i aktiviteterne vedrørende de pågældende udfordringer. Anvendelser af støtteteknologi, der ikke falder ind under de samfundsmæssige udfordringer, men som er vigtige for at styrke den europæiske industris konkurrenceevne, vil blive støttet under "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi".

En fælles metode

En fælles metode

Metoden vil både omfatte aktiviteter, der indgår i dagsordenen, og mere åbne tiltag for at fremme innovative projekter og banebrydende løsninger. Hovedvægten vil ligge på F&U, storstilede pilotprojekter og demonstrationsaktiviteter, prøvebænke, og levende laboratorier, prototyper og produktvalidering i pilotlinjer. Aktiviteterne skal styrke industriens konkurrenceevne ved at tilskynde industrien, særlig SMV'er, til at investere mere i forskning og innovation.

Metoden vil både omfatte aktiviteter, der indgår i dagsordenen, og mere åbne tiltag for at fremme innovative projekter og banebrydende løsninger. Hovedvægten vil ligge på F&U og innovationsaktiviteter i de prækommercielle og de prækompetitive faser, herunder demonstrationsaktiviteter, prøvebænke, og levende laboratorier, prototyper og produktvalidering i pilotlinjer. Aktiviteterne skal styrke industriens konkurrenceevne ved at tilskynde industrien til at øge sine investeringer i forskning og innovation. Aktiviteterne skal navnlig støtte SMV'er i at investere i og opnå større adgang til forsknings- og innovationsaktiviteter. Der lægges vægt på små og mellemstore projekter. Direkte opfølgningsaktiviteter til projekter som f.eks. pilotforsøg, demonstration og igangsætning skal støttes via fleksible instrumenter som f.eks. åbne indkaldelser af forslag.

En vigtig komponent i "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" er centrale støtteteknologier (KET), dvs. mikro- og nanoelektronik, fotonik, nanoteknologi, bioteknologi, avancerede materialer og avancerede produktionssystemer. Disse tværfagligt baserede, viden- og kapitalintensive teknologier spænder over mange forskellige sektorer og danner grundlag for betydelige konkurrencefordele for den europæiske industri. En integreret tilgang, der fremmer støtteteknologiernes kombinations-, konvergens- og krydsbefrugtningseffekt i forskellige innovationsprocesser og værdikæder, kan give lovende resultater og bane vej for nye industriteknologier, produkter, tjenesteydelser og anvendelser (f.eks. inden for rum-, transport-, miljø- og sundhedssektoren). Det omfattende samspil mellem de forskellige støtteteknologier vil derfor blive udnyttet på en fleksibel måde som en vigtig kilde til innovation. Indsatsen vil supplere den støtte til forskning og innovation vedrørende centrale støtteteknologier, der ydes af nationale eller regionale myndigheder via de samhørighedspolitiske fonde som led i strategierne for intelligent specialisering.

En vigtig komponent i "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" er centrale støtteteknologier (KET), dvs. mikro- og nanoelektronik, fotonik, nanoteknologi, bioteknologi, avancerede materialer og avancerede produktionssystemer. Disse tværfagligt baserede, viden- og kapitalintensive teknologier spænder over mange forskellige sektorer og danner grundlag for betydelige konkurrencefordele for den europæiske industri og for skabelse af nye job. En integreret tilgang, der fremmer støtteteknologiernes kombinations-, konvergens- og krydsbefrugtningseffekt i forskellige innovationsprocesser og værdikæder, kan give lovende resultater og bane vej for nye industriteknologier, produkter, tjenesteydelser samt for nye anvendelser og bæredygtige tilgange (f.eks. inden for rum-, transport-, miljø-, sundheds- og landbrugssektoren). Det omfattende samspil mellem de forskellige støtteteknologier vil derfor blive udnyttet på en fleksibel måde som en vigtig kilde til innovation. Indsatsen vil supplere den støtte til forskning og innovation vedrørende centrale støtteteknologier, der ydes af nationale eller regionale myndigheder via de samhørighedspolitiske fonde som led i strategierne for intelligent specialisering.

For alle støtte- og industriteknologier, herunder de centrale støtteteknologier, er det et vigtigt mål at fremme samspillet mellem teknologierne og med anvendelsesområderne i forbindelse med de samfundsmæssige udfordringer. Dette vil der blive taget fuldt hensyn til under udviklingen og gennemførelsen af dagsordener og indsatsområder. Det kræver, at interesseparter, der repræsenterer de forskellige synsvinkler, inddrages fuldt ud i fastlæggelsen og gennemførelsen af indsatsområderne. I visse tilfælde vil det også kræve tiltag, der finansieres i fællesskab via indsatsen vedrørende støtte- og industriteknologi og indsatsen vedrørende de relevante samfundsmæssige udfordringer. Der kan for eksempel være tale om fælles støtte til offentlig-private partnerskaber, der har som formål at udvikle teknologier og anvende dem til at løfte samfundsmæssige udfordringer.

For alle støtte- og industriteknologier, herunder de centrale støtteteknologier, er det et vigtigt mål at fremme samspillet mellem teknologierne og med anvendelsesområderne i forbindelse med de samfundsmæssige udfordringer. Dette vil der blive taget fuldt hensyn til under udviklingen og gennemførelsen af dagsordener og indsatsområder. Det kræver, at alle interesseparter, der repræsenterer de forskellige synsvinkler, inddrages fuldt ud i fastlæggelsen og gennemførelsen af indsatsområderne. I visse tilfælde vil det også kræve tiltag, der finansieres i fællesskab via indsatsen vedrørende støtte- og industriteknologi og indsatsen vedrørende de relevante samfundsmæssige udfordringer. Der kan for eksempel være tale om fælles støtte til offentlig-private partnerskaber, der har som formål at udvikle teknologier og innovation og anvende dem til at løfte samfundsmæssige udfordringer.

Ikt-området spiller en vigtig rolle, da det omfatter nogle af de centrale støtteteknologier og de centrale grundlæggende infrastrukturer, teknologier og systemer til afgørende økonomiske og samfundsmæssige processer og nye private og offentlige produkter og tjenester. Den europæiske industri er nødt til at bevare sin frontlinjeposition inden for teknologiudvikling på ikt-området, hvor mange teknologier er på vej ind i en ny opbrydningsfase, der fører nye muligheder med sig.

Ikt-området spiller en vigtig rolle, da det omfatter nogle af de centrale støtteteknologier og de centrale grundlæggende infrastrukturer, teknologier og systemer til afgørende økonomiske og samfundsmæssige processer og nye private og offentlige produkter og tjenester. Den europæiske industri er nødt til at bevare sin frontlinjeposition inden for teknologiudvikling på ikt-området, hvor mange teknologier er på vej ind i en ny opbrydningsfase, der fører nye muligheder med sig.

Rumteknologi er en hurtigt voksende sektor, der leverer afgørende information til mange områder af det moderne samfund og derved opfylder grundlæggende behov, og som tager universelle videnskabelige spørgsmål op sikrer Unionen en vigtig rolle på den internationale scene. Rumforskningen danner grundlag for alle aktiviteter i rummet, men er i dag opsplittet i nationale programmer, der gennemføres af en begrænset del af Unionens medlemsstater. Der er brug for koordinering og investering i rumforskning på EU-plan (jf. artikel 189 i TEUF) for at bevare konkurrenceforspringet, beskytte Unionens ruminfrastruktur såsom Galileo og sikre Unionen en fremtidig rolle i rummet. Desuden udgør innovative tjenesteydelser og anvendelser af information, der er opnået ved hjælp af rumteknologi, en vigtig kilde til vækst og jobskabelse.

Rumteknologi er en hurtigt voksende sektor, der leverer afgørende information til mange områder af det moderne samfund og derved opfylder grundlæggende behov, og som tager universelle videnskabelige spørgsmål op sikrer Unionen en vigtig rolle på den internationale scene. Rumforskningen danner grundlag for alle aktiviteter i rummet. Der er brug for koordinering og investering i rumforskning på EU-plan (jf. artikel 189 i TEUF) for at bevare konkurrenceforspringet, beskytte Unionens ruminfrastruktur såsom Galileo og sikre Unionen en fremtidig rolle i rummet. Dette skal gøres i tæt samarbejde mellen Den Europæiske Rumorganisation og de nationale rumfartsagenturer. Desuden udgør innovative tjenesteydelser og anvendelser af information, der er opnået ved hjælp af rumteknologi, en vigtig kilde til vækst og jobskabelse, og udvikling heraf udgør en vigtig mulighed for EU.

Europa kan opnå kritisk masse gennem partnerskaber, klynger og netværk og standardisering, der fremmer samarbejde mellem forskellige videnskabelige og teknologiske fagområder og sektorer med lignende forsknings- og udviklingsbehov og fører til gennembrud, ny teknologi og innovative løsninger.

Europa kan opnå kritisk masse gennem partnerskaber, klynger og netværk og standardisering, der fremmer samarbejde mellem forskellige videnskabelige og teknologiske fagområder og sektorer med lignende forsknings- og udviklingsbehov og fører til gennembrud, ny teknologi og innovative løsninger.

Udvikling og gennemførelse af forsknings- og innovationsdagsordener gennem offentlig-private partnerskaber, etablering af effektive forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden, mobilisering af yderligere investeringer, adgang til risikovillig kapital, standardisering og støtte til prækommercielle offentlige indkøb og indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser er alle aspekter, der er nødvendige for at styrke konkurrenceevnen.

Udvikling og gennemførelse af forsknings- og innovationsdagsordener gennem europæiske teknologiplatforme og offentlig-private partnerskaber, etablering af effektive forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden, mobilisering af yderligere investeringer, adgang til risikovillig kapital, standardisering og støtte til prækommercielle offentlige indkøb og indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser er alle aspekter, der er nødvendige for at styrke konkurrenceevnen.

I den forbindelse er det også vigtigt, at der knyttes tætte forbindelser med EIT for at dyrke iværksættertalenter og sætte fart i innovationen ved at bringe folk fra forskellige lande, fagområder og organisationer sammen.

I den forbindelse er det også vigtigt, at der knyttes tætte forbindelser med EIT for at dyrke iværksættertalenter og sætte fart i innovationen ved at bringe folk fra forskellige lande, fagområder og organisationer sammen.

Samarbejde på EU-plan kan også støtte mulighederne for handel, ved at der udvikles europæiske eller internationale standarder for nye fremspirende produkter, tjenesteydelser og teknologier. Aktiviteter til støtte for standardisering og interoperabilitet, sikkerhed og forberedende arbejde med henblik på regulering vil blive fremmet.

Samarbejde på EU-plan skal også støtte mulighederne for handel, ved at der udvikles europæiske eller internationale standarder for nye fremspirende produkter, tjenesteydelser og teknologier. Udviklingen af sådanne standarder efter høring af de relevante interesserede parter i videnskabelige kredse og erhvervslivet kan få en positive virkning. Aktiviteter til støtte for standardisering og interoperabilitet, sikkerhed og forberedende arbejde med henblik på regulering vil blive fremmet.

Ændringsforslag  127

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 1 – underpunkt 1.1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.1. Informations- og kommunikationsteknologi (ikt)

1.1. Informations- og kommunikationsteknologi (ikt)

1.1.1. Specifikt mål for ikt

1.1.1. Specifikt mål for ikt

I overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa er det specifikke mål for forskning og innovation på ikt-området at sætte Europa i stand til at udvikle og udnytte de muligheder, som ikt-fremskridt frembyder, til gavn for borgerne, virksomhederne og den akademiske verden.

I overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa er det specifikke mål for forskning og innovation på ikt-området at sætte Europa i stand til at udvikle og udnytte de muligheder, som ikt-fremskridt frembyder, til gavn for borgerne, virksomhederne og den akademiske verden. "Ikt" omfatter alle ikt-områder, herunder bl.a. fastnets-, trådløse og lysledernetværk og satellitnetværk, elektroniske netværksmedier, computerbaserede intelligente systemer og den tilhørende software samt fotonik, molekylær elektronik, robotteknik, nanoelektronik og bioelektronik.

Som verdens største økonomi, der samtidig tegner sig for den største andel af verdens ikt-marked – i dag over 2600 mia. EUR – kan Europa tillade sig at have høje ambitioner om, at dets virksomheder, regeringer, F&U-centre og universiteter skal føre an i ikt-udviklingen, skabe grobund for nye virksomheder, og investere mere i innovation på ikt-området.

Som verdens største økonomi, der samtidig tegner sig for den største andel af verdens ikt-marked – i dag over 2600 mia. EUR – kan Europa tillade sig at have høje ambitioner om, at dets virksomheder, regeringer, F&U-centre og universiteter skal føre an i ikt-udviklingen, skabe grobund for nye virksomheder, og investere mere i innovation på ikt-området.

I 2020 bør Europas ikt-sektor levere mindst det, der svarer til dens andel af verdens ikt-marked, hvilket i dag er en tredjedel. Europa bør også fremme innovative ikt-virksomheder, således at en tredjedel af alle virksomhedsudgifter til forskning og udvikling af ikt - i dag 35 mia. EUR om året - investeres af virksomheder, der er oprettet inden for de sidste to årtier. Dette vil kræve en betydelig forøgelse af de offentlige investeringer i forskning og udvikling af ikt på en måde, der mobiliserer private investeringer, med det mål at fordoble investeringerne i løbet af det næste årti og skabe væsentligt flere europæiske ikt-ekspertisecentre i verdensklasse.

I 2020 bør Europas ikt-sektor levere mindst det, der svarer til dens andel af verdens ikt-marked, hvilket i dag er en tredjedel. Europa bør også fremme innovative ikt-virksomheder, således at en tredjedel af alle virksomhedsudgifter til forskning og udvikling af ikt - i dag 35 mia. EUR om året - investeres af virksomheder, der er oprettet inden for de sidste to årtier. Dette vil kræve en betydelig forøgelse af de offentlige investeringer i forskning og udvikling af ikt på en måde, der mobiliserer private investeringer, med det mål at fordoble investeringerne i løbet af det næste årti og skabe væsentligt flere europæiske ikt-ekspertisecentre i verdensklasse.

For at beherske stadig mere komplekse og tværfaglige teknologier og virksomhedsprocesser på ikt-området er der behov for partnerskaber, risikodeling og mobilisering af kritisk masse i hele EU. En indsats på EU-plan vil hjælpe industrien til at udnytte det indre marked og opnå stordriftsfordele. Samarbejde via fælles, åbne teknologiplatforme med afsmitnings- og løftestangsvirkninger tillader en bred vifte at interesseparter at drage fordel af nye udviklingstendenser og bidrage med yderligere innovation. Sammenslutninger og partnerskaber på EU-plan gør det også muligt at opbygge konsensus, etablerer et synligt knudepunkt for internationale partnere og fører til udvikling af EU- og verdensomspændende standarder og interoperable løsninger.

For at beherske stadig mere komplekse og tværfaglige teknologier og virksomhedsprocesser på ikt-området er der behov for partnerskaber, risikodeling og mobilisering af kritisk masse i hele EU. En indsats på EU-plan vil hjælpe industrien til at udnytte det indre marked og opnå stordriftsfordele. Samarbejde via fælles, åbne teknologiplatforme med afsmitnings- og løftestangsvirkninger tillader en bred vifte at interesseparter at drage fordel af nye udviklingstendenser og bidrage med yderligere innovation. Sammenslutninger og partnerskaber på EU-plan gør det også muligt at opbygge konsensus, etablerer et synligt knudepunkt for internationale partnere og fører til udvikling af EU- og verdensomspændende standarder og interoperable løsninger.

1.1.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

1.1.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Ikt ligger til grund for innovation og konkurrenceevne inden for en lang række private og offentlige markeder og sektorer og muliggør videnskabelige fremskridt inden for alle fagområder. I løbet af det næste årti vil de omvæltninger, som digital teknologi, ikt-komponenter, infrastruktur og tjenester medfører, blive mere og mere synlige overalt i hverdagen. Ubegrænsede databehandlings-, kommunikations- og datalagerressourcer vil være til rådighed for alle i verden. Sensorer, maskiner og informationsstøttede produkter vil frembringe enorme mængder information og data og gøre det almindeligt at udføre handlinger på afstand, muliggøre verdensomspændende udbredelse af virksomhedsprocesser og bæredygtige produktionsanlæg og føre en lang række tjenester og applikationer med sig. Mange kritiske kommercielle og offentlige tjenester og alle centrale processer i videnproduktionen inden for videnskab, uddannelse, erhvervslivet og den offentlige sektor vil blive tilvejebragt ved hjælp af ikt. Ikt vil levere den kritiske infrastruktur til produktions- og virksomhedsprocesser, kommunikation og transaktioner. Ikt kommer også til at yde et uundværligt bidrag til indsatsen for at takle centrale samfundsmæssige udfordringer, samt til samfundsprocesser som fællesskabsdannelse, forbrugeradfærd og offentlig forvaltning, for eksempel ved hjælp af sociale medier.

Ikt ligger til grund for innovation og konkurrenceevne inden for en lang række private og offentlige markeder og sektorer og muliggør videnskabelige fremskridt inden for alle fagområder. I løbet af det næste årti vil de omvæltninger, som digital teknologi, ikt-komponenter, infrastruktur og tjenester medfører, blive mere og mere synlige overalt i hverdagen. Databehandlings-, kommunikations- og datalagerressourcer vil fortsat spredes i de kommende år. Sensorer, maskiner og informationsstøttede produkter vil frembringe enorme mængder information og data i realtid og gøre det almindeligt at udføre handlinger på afstand, muliggøre verdensomspændende udbredelse af virksomhedsprocesser og bæredygtige produktionsanlæg og føre en lang række tjenester og applikationer med sig. Mange kritiske kommercielle og offentlige tjenester og alle centrale processer i videnproduktionen inden for videnskab, uddannelse, erhvervslivet og den offentlige sektor vil blive tilvejebragt og dermed gjort mere tilgængelige ved hjælp af ikt. Ikt vil levere den kritiske infrastruktur til produktions- og virksomhedsprocesser, kommunikation og transaktioner. Ikt kommer også til at yde et uundværligt bidrag til indsatsen for at takle centrale samfundsmæssige udfordringer, samt til samfundsprocesser som fællesskabsdannelse, forbrugeradfærd, politisk deltagelse og offentlig forvaltning, for eksempel ved hjælp af sociale medier samt platforme og redskaber for kollektiv bevidsthed. Det er af afgørende betydning at støtte og integrere forskning i et brugercentreret perspektiv på standarder, teknologier og systemer for at udvikle konkurrencedygtige løsninger.

EU-støtten til ikt-forskning og –innovation er et vigtigt bidrag til forberedelsen af den næste generation af teknologier og anvendelser, da den udgør en stor del af de samlede udgifter til samarbejdsbaseret europæiske forskning og innovation med middelhøj til høj risiko. Offentlig investering i ikt-forskning og -innovation på EU-plan har været og er fortsat nødvendig for at mobilisere den kritiske masse, der fører til gennembrud og til en videre udbredelse og bedre brug af innovative løsninger, produkter og tjenesteydelser. EU-støtten spiller fortsat en central rolle i udviklingen af åbne platforme og teknologier, der kan anvendes i hele Unionen, i afprøvning af og pilotforsøg med innovationer under ægte fælleseuropæiske forhold og i at sikre den bedste mulige udnyttelse af ressourcerne til at forbedre Unionens konkurrenceevne og løfte fælles samfundsmæssige udfordringer. Støtten til ikt-forskning og –innovation sætter også højteknologiske SMV'er i stand til at vokse og drage fordel af størrelsen af EU-dækkende markeder. Den bidrager til øget samarbejde og topkvalitet blandt EU-forskere og –ingeniører, styrker synergivirkningerne med og mellem de nationale budgetter og fungerer som knudepunkt for samarbejdet med partnere uden for Europa.

EU-støtten til ikt-forskning og –innovation er et vigtigt bidrag til forberedelsen af den næste generation af teknologier og anvendelser, da den udgør en stor del af de samlede udgifter til samarbejdsbaseret europæiske forskning og innovation med middelhøj til høj risiko. Offentlig investering i ikt-forskning og -innovation på EU-plan har været og er fortsat nødvendig for at mobilisere den kritiske masse, der fører til gennembrud og til en videre udbredelse og bedre brug af innovative løsninger, produkter og tjenesteydelser. EU-støtten spiller fortsat en central rolle i udviklingen af åbne platforme og teknologier, der kan anvendes i hele Unionen, i afprøvning af og pilotforsøg med innovationer under ægte fælleseuropæiske forhold og i at sikre den bedste mulige udnyttelse af ressourcerne til at forbedre Unionens konkurrenceevne og løfte fælles samfundsmæssige udfordringer. Støtten til ikt-forskning og –innovation sætter også højteknologiske SMV'er i stand til at vokse og drage fordel af størrelsen af EU-dækkende markeder. Den bidrager til øget samarbejde og topkvalitet blandt EU-forskere og –ingeniører, styrker synergivirkningerne med og mellem de nationale budgetter og fungerer som knudepunkt for samarbejdet med partnere uden for Europa.

Flere evalueringer af ikt-aktiviteterne under Unionens rammeprogram for forskning og innovation har vist, at målrettet investering i ikt-forskning og -innovation på EU-plan har medvirket til at opbygge industrielt lederskab på områder som mobilkommunikation og sikkerhedskritiske ikt-systemer og til at takle udfordringer som energieffektivitet og demografiske forandringer. Unionens investeringer i ikt-forskningsinfrastruktur har givet de europæiske forskere verdens bedste forskningsnet og databehandlingsanlæg.

Flere evalueringer af ikt-aktiviteterne under Unionens rammeprogram for forskning og innovation har vist, at målrettet investering i ikt-forskning og -innovation på EU-plan har medvirket til at opbygge industrielt lederskab på områder som mobilkommunikation og sikkerhedskritiske ikt-systemer og til at takle udfordringer som energieffektivitet og demografiske forandringer samt bedre sundhedssystemer. Unionens investeringer i ikt-forskningsinfrastruktur har givet de europæiske forskere verdens bedste forskningsnet og databehandlingsanlæg.

1.1.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.1.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

En række aktivitetslinjer skal tage sigte på udfordringerne i forbindelse med industrielt og teknologisk lederskab på ikt-området og dække generiske ikt-forsknings- og innovationsdagsordener, herunder navnlig:

En række aktivitetslinjer skal tage sigte på udfordringerne i forbindelse med industrielt og teknologisk lederskab på ikt-området og dække generiske ikt-forsknings- og innovationsdagsordener, herunder navnlig:

a) En ny generation af komponenter og systemer: Udvikling af avancerede og intelligente indlejrede komponenter og systemer.

a) En ny generation af komponenter og systemer: Udvikling af avancerede, sikre og intelligente indlejrede komponenter og systemkomponenter.

b) Næste generation af computersystemer: Avancerede computersystemer og -teknologier

b) Næste generation af computersystemer: Avancerede og sikre computersystemer og -teknologier

c) Fremtidens internet: Infrastruktur, teknologier og tjenester

c) Fremtidens internet: Software, hardware, infrastruktur, teknologier og tjenester

d) Indholdsteknologi og informationsforvaltning: Ikt til digitalt indhold og kreativitet.

d) Indholdsteknologi og informationsforvaltning: Ikt til digitalt indhold, kulturindustri og kreativitet.

e) Avancerede grænseflader og robotter: Robotteknologi og intelligente rum.

e) Avancerede grænseflader og robotter: Robotteknologi og intelligente rum.

f) Mikro- og nanoelektronik og fotonik: Vigtige støtteteknologier i forbindelse med mikro- og nanoelektronik og fotonik.

f) Mikro- og nanoelektronik og fotonik.

 

fa) Kvanteteknologier: næste generation af ikt-udstyr gennem kombination af kvantefysik og informationsvidenskab.

Disse seks hovedaktivitetslinjer forventes at dække samtlige behov, som omfatter industrielt lederskab inden for generiske ikt-baserede løsninger, produkter og tjenester, der er nødvendige for at takle større samfundsmæssige udfordringer samt anvendelsesorienterede ikt-forsknings- og –innovationsdagsordener, der vil blive støttet i forbindelse med indsatsen vedrørende de relevante samfundsmæssige udfordringer.

Disse syv hovedaktivitetslinjer forventes at dække samtlige behov, som omfatter industrielt lederskab inden for generiske ikt-baserede løsninger, produkter og tjenester, der er nødvendige for at takle større samfundsmæssige udfordringer samt anvendelsesorienterede ikt-forsknings- og –innovationsdagsordener, der vil blive støttet i forbindelse med indsatsen vedrørende de relevante samfundsmæssige udfordringer. Der fokuseres særligt på at sikre, at der vælges tidssvarende ikt-løsninger til projekter, som finansieres under indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer". Der ydes større støtte til forskning og udvikling af åbne systemer og distributionssystemer. For at udnytte ikt-potentialet fuldt ud skal bredden i forskningsområder og de cykler, der er karakteristiske for ikt-forskning, garanteres gennem reglerne for deltagelse, så der åbnes mulighed for både langsigtede og omkostningsintensive store forskningsprojekter og for hurtige aktiviteter, der griber de muligheder, som markedet giver.

Aktivitetslinjerne vil også omfatte ikt-specifik forskningsinfrastruktur, som f.eks. levende laboratorier til forsøg i stor skala, og infrastruktur til grundlæggende støtteteknologier og integration af disse i avancerede produkter og innovative intelligente systemer, herunder udstyr, redskaber, supporttjenester, rene rum og adgang til anlæg til udformning af prototyper.

Aktivitetslinjerne vil også omfatte ikt-specifik forskningsinfrastruktur, som f.eks. levende laboratorier til forsøg i stor skala, og infrastruktur til grundlæggende støtteteknologier og integration af disse i avancerede produkter og innovative intelligente systemer, herunder udstyr, redskaber, supporttjenester, rene rum og adgang til anlæg til udformning af prototyper. Der ydes EU-støtte til fælles faciliteter og infrastruktur, der er tilgængelig for flere aktører, herunder særligt små og mellemstore virksomheder.

 

Fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, navnlig deres ret til privatlivets fred, er et væsentligt element i Unionen. Horisont 2020 skal støtte forskning og udvikling af systemer, som kan give Europas borgere fuld kontrol over deres kommunikation.

Ændringsforslag  128

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 1 – underpunkt 1.2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.2. Nanoteknologi

1.2. Nanoteknologi

1.2.1. Specifikt mål for nanoteknologi

1.2.1. Specifikt mål for nanoteknologi

Det specifikke mål for forsknings- og innovationsindsatsen på området nanoteknologi er at sikre Unionen en førende position på dette stærkt voksende globale marked ved at stimulere investering i og indførelse af nanoteknologi i konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser med høj merværdi inden for en række anvendelsesområder og sektorer.

Det specifikke mål for forsknings- og innovationsindsatsen på området nanoteknologi er at sikre Unionen en førende position på dette stærkt voksende globale marked ved at stimulere investering i og indførelse af nanoteknologi i konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser med høj merværdi inden for en række anvendelsesområder og sektorer.

I 2020 vil nanoteknologi være umærkeligt integreret i de fleste teknologier og anvendelser, drevet af målet om fordele for forbrugerne, livskvalitet, bæredygtig udvikling og af det stærke industripotentiale for at levere nye løsninger på produktivitet og ressourceeffektivitet.

I 2020 vil nanoteknologi være umærkeligt integreret i de fleste teknologier og anvendelser, drevet af målet om fordele for forbrugerne, livskvalitet, bæredygtig udvikling og af det stærke industripotentiale for at levere nye løsninger på produktivitet og ressourceeffektivitet. I 2015 vil Kommissionen gennemgå al relevant lovgivning for at opnå sikkerhed for al anvendelse af nanomaterialer i produkter med potentielle helbredsmæssige, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige indvirkninger i løbet af deres livscyklus.

Europa må sætte målestokken på verdensplan for ansvarlig udbredelse og styring af sikker nanoteknologi, der giver både et højt samfundsmæssigt og industrielt udbytte.

Europa må sætte målestokken på verdensplan for ansvarlig udbredelse og styring af sikker nanoteknologi, der giver både et højt samfundsmæssigt og industrielt udbytte.

Produkter, der anvender nanoteknologi, udgør et verdensmarked, som Europa ikke kan tillade sig at se bort fra. Ifølge markedsskøn vil værdien af produkter med nanoteknologi som hovedkomponent nå op på 700 mia. i 2015 og 2 billion i 2020, svarende til henholdsvis 2 og 6 mio. arbejdspladser. Europas nanoteknologivirksomheder bør udnytte denne tocifrede vækstrate og være i stand til at sikre sig en markedsandel, der som minimum svarer til Europas andel af de samlede investeringer i forskning på verdensplan (dvs. en fjerdedel) i 2020.

Produkter, der anvender nanoteknologi, udgør et verdensmarked, som Europa ikke kan tillade sig at se bort fra. Ifølge markedsskøn vil værdien af produkter med nanoteknologi som hovedkomponent nå op på 700 mia. i 2015 og 2 billion i 2020, svarende til henholdsvis 2 og 6 mio. arbejdspladser. Europas nanoteknologivirksomheder bør udnytte denne tocifrede vækstrate og være i stand til at sikre sig en markedsandel, der som minimum svarer til Europas andel af de samlede investeringer i forskning på verdensplan (dvs. en fjerdedel) i 2020.

1.2.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

1.2.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Nanoteknologi dækker over en bred vifte af forskellige teknologier i udvikling, der har bevist deres potentiale og har revolutionerende virkninger på områder som materialeudvikling, ikt, biovidenskab, sundhedssektoren og forbrugervarer, når først forskningen omsættes i banebrydende produkter og produktionsprocesser.

Nanoteknologi dækker over en bred vifte af forskellige teknologier i udvikling, der har bevist deres potentiale og har revolutionerende virkninger på områder som materialeudvikling, ikt, forarbejdning, biovidenskab, sundhedssektoren og forbrugervarer, når først forskningen omsættes i banebrydende, bæredygtige og konkurrencedygtige produkter og produktionsprocesser.

Nanoteknologierne har en kritisk rolle at spille i indsatsen for at løfte de udfordringer, der peges på i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. En vellykket udbredelse af disse centrale støtteteknologier vil bidrage til den europæiske industris konkurrenceevne ved at muliggøre nye og forbedrede produkter eller mere effektive processer og ved at levere løsninger på fremtidige udfordringer.

Nanoteknologierne har en kritisk rolle at spille i indsatsen for at løfte de udfordringer, der peges på i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. En vellykket udbredelse af disse centrale støtteteknologier vil bidrage til den europæiske industris konkurrenceevne ved at muliggøre nye og forbedrede produkter eller mere effektive processer og ved at levere løsninger på fremtidige udfordringer.

De samlede investeringer i forskning i nanoteknologi er fordoblet fra ca. 6,5 mia. EUR i 2004 til ca. 12,5 mia. EUR i 2008, hvoraf Unionen tegner sig for ca. en fjerdedel. Unionen har en anerkendt førerposition inden for nanovidenskab og nanoteknologi, og det skønnes, at der vil være rundt regnet 4000 virksomheder i denne sektor i Unionen i 2015.

De samlede investeringer i forskning i nanoteknologi er fordoblet fra ca. 6,5 mia. EUR i 2004 til ca. 12,5 mia. EUR i 2008, hvoraf Unionen tegner sig for ca. en fjerdedel. Unionen har en anerkendt førerposition inden for nanovidenskab og nanoteknologi, og det skønnes, at der vil være rundt regnet 4000 virksomheder i denne sektor i Unionen i 2015.

Europa må nu konsolidere og bygge videre på sin position på verdensmarkedet ved at fremme et vidtrækkende samarbejde inden for og mellem mange forskellige værdikæder og sektorer for at omsætte disse teknologier i rentable kommercielle produkter. Risikovurdering og –styring samt ansvarlig forvaltning er aspekter, der træder frem som afgørende faktorer, når det gælder nanoteknologiernes fremtidige betydning for samfundet og økonomien.

Europa må nu konsolidere og bygge videre på sin position på verdensmarkedet ved at fremme et vidtrækkende samarbejde inden for og mellem mange forskellige værdikæder og sektorer for at omsætte disse teknologier i sikre, bæredygtige og rentable kommercielle produkter. Risikovurdering og –styring samt ansvarlig forvaltning er aspekter, der træder frem som afgørende faktorer, når det gælder nanoteknologiernes fremtidige betydning for samfundet og økonomien.

Derfor skal aktiviteterne lægge særlig vægt på udbredt og ansvarlig anvendelse af nanoteknologi i økonomien for at sikre et højt samfundsmæssigt og industrielt udbytte. For at sikre, at de potentielle muligheder, bl.a. for etablering af nye virksomheder og jobskabelse, udnyttes, bør forskningen levere de redskaber, der er nødvendige for, at standarder og lovgivning kan gennemføres korrekt.

Derfor skal aktiviteterne lægge særlig vægt på ansvarlig og bæredygtig anvendelse af nanoteknologi i økonomien for at sikre et højt samfundsmæssigt og industrielt udbytte. For at sikre, at de potentielle muligheder, bl.a. for etablering af nye virksomheder og jobskabelse, udnyttes, bør forskningen levere de redskaber, der er nødvendige for, at standarder og lovgivning kan gennemføres korrekt.

1.2.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.2.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Udvikling af den næste generation af nanomaterialer, nanoudstyr og nanosystemer

a) Udvikling af den næste generation af nanomaterialer, nanoudstyr og nanosystemer

Der tages sigte på fundamentalt nye produkter, der muliggør bæredygtige løsninger inden for en bred vifte af sektorer.

Der tages sigte på fundamentalt nye produkter, der muliggør bæredygtige løsninger inden for en bred vifte af sektorer, under hensyntagen til forsigtighedsprincippet.

b) Rammer for sikker udvikling og anvendelse af nanoteknologi

b) Rammer for sikker og sikret udvikling og anvendelse af nanoteknologi

Målet er at opnå øget videnskabelig viden om nanoteknologiers og nanosystemers indvirkning på menneskers helbred og miljøet og at levere redskaber til risikovurdering og –styring i hele livscyklussen.

Målet er at opnå øget videnskabelig viden om nanoteknologiers og nanosystemers indvirkning på menneskers helbred og miljøet samt redskaber til risikovurdering og –styring i hele livscyklussen.

 

ba) Udvikling af nye redskaber til design, simulering, karakterisering og manipuleringer af nanomaterialer, -komponenter og -systemer.

 

Der tages sigte på at undersøge, afbilde og kontrollere de nye nanomaterialer og ‑systemer i nanoskala.

c) Udvikling af den samfundsmæssige dimension af nanoteknologi

c) Udvikling af den samfundsmæssige dimension af nanoteknologi

Der skal især lægges vægt på forvaltning af nanoteknologien til fordel samfundet.

Der skal især lægges vægt på forvaltning af nanoteknologien til fordel samfundet og vurdering den sociale accept og relevans af særlige anvendelser af nanoteknologi.

d) Effektiv syntese og fremstilling af nanomaterialer, komponenter og systemer

d) Effektiv syntese og fremstilling af nanomaterialer, komponenter og systemer

Det lægges især vægt på nye processer, intelligent integration af nye og eksisterende processer samt opskalering med henblik på masseproduktion af produkter og fleksible produktionsanlæg, der sikrer en effektiv omsætning af viden i industriel innovation.

Det lægges især vægt på nye processer, intelligent integration af nye og eksisterende processer samt opskalering med henblik på masseproduktion af produkter og fleksible produktionsanlæg, der sikrer en effektiv omsætning af viden i industriel innovation.

e) Udvikling af kapacitetsforøgende teknikker, målemetoder og udstyr

e) Udvikling af kapacitetsforøgende teknikker, målemetoder og udstyr

Der lægges især vægt på grundlæggende teknologier, der støtter udvikling og markedsintroduktion af komplekse nanomaterialer og nanosystemer.

Der lægges især vægt på grundlæggende teknologier, der støtter udvikling og markedsintroduktion af komplekse nanomaterialer og nanosystemer.

Ændringsforslag  129

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 1 – underpunkt 1.3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.3. Avancerede materialer

1.3. Avancerede materialer

1.3.1. Specifikt mål for avancerede materialer

1.3.1. Specifikt mål for avancerede materialer

Det specifikke mål for forskning og innovation vedrørende avancerede materialer er at udvikle materialer med ny funktionalitet og forbedret ydeevne, som kan anvendes til at skabe konkurrencedygtige produkter med mindst mulig indvirkning på miljøet og lavest muligt ressourceforbrug.

Det specifikke mål for forskning og innovation vedrørende avancerede materialer er at udvikle materialer med ny funktionalitet og forbedret ydeevne, som kan anvendes til at skabe konkurrencedygtige produkter, der er mere tilgængelige for forbrugerne, og med mindst mulig indvirkning på miljøet og lavest muligt ressourceforbrug, og som kan forbedre sikkerheden.

Materialer er kernen i industriel innovation og en vigtig forudsætning for udvikling af nye produkter. Avancerede materialer med større videnindhold, nye funktionaliteter og forbedret ydeevne er afgørende for industriens konkurrenceevne og for en bæredygtig udvikling inden for en række anvendelsesområder og sektorer.

Materialer er kernen i industriel innovation og en vigtig forudsætning for udvikling af nye produkter. Avancerede materialer med større videnindhold, nye funktionaliteter og forbedret ydeevne er afgørende for industriens konkurrenceevne og for en bæredygtig udvikling inden for en række anvendelsesområder og sektorer.

1.3.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

1.3.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Der er behov for nye avancerede materialer til at udvikle bedre og bæredygtige produkter og processer. Sådanne materialer er en del af løsningen på de industrielle og samfundsmæssige udfordringer, da de medfører større ydeevne, lavere ressource- og energiforbrug samt bæredygtighed, for så vidt angår de udtjente produkter.

Der er behov for nye avancerede materialer til at udvikle bedre og bæredygtige produkter og processer og til at erstatte knappe ressourcer. Sådanne materialer er en del af løsningen på de industrielle og samfundsmæssige udfordringer, da de medfører større ydeevne, lavere ressource- og energiforbrug samt bæredygtighed, for så vidt angår de udtjente produkter.

Anvendelsesorienteret udvikling indebærer ofte konstruktion af fuldstændig nye materialer, der giver mulighed for at levere planlagte resultater under brug. Sådanne materialer er et vigtigt element i forsyningskæden inden for højværdiproduktion. De danner også grundlag for fremskridt på tværgående teknologiområder (f.eks. biovidenskab, elektronik og fotonik) og i stort set alle markedssektorer. Selve materialerne er en afgørende faktor i forøgelsen af produkterne værdi og deres ydeevne. Den anslåede værdi og virkning af avancerede materialer er betydelig med en årlig vækstrate på omkring 6 % og et forventet marked i størrelsesordenen 100 mia. EUR i 2015.

Anvendelsesorienteret udvikling indebærer ofte konstruktion af fuldstændig nye materialer, der giver mulighed for at levere planlagte resultater under brug. Sådanne materialer er et vigtigt element i forsyningskæden inden for højværdiproduktion. De danner også grundlag for fremskridt på tværgående teknologiområder (f.eks. biovidenskab, elektronik og fotonik) og i stort set alle markedssektorer. Selve materialerne er en afgørende faktor i forøgelsen af produkterne værdi og deres ydeevne. Den anslåede værdi og virkning af avancerede materialer er betydelig med en årlig vækstrate på omkring 6 % og et forventet marked i størrelsesordenen 100 mia. EUR i 2015.

Materialerne skal udvikles efter en metode, der dækker hele deres livscyklus, fra levering af forhåndenværende materialer til slutningen af deres livscyklus (fra vugge til grav) og ved hjælp af innovative metoder til at minimere ressourceforbruget til forarbejdningen. Vedvarende brug, genanvendelse eller sekundær udnyttelse ved slutningen af materialernes livscyklus skal også indgå i metoden såvel som tilhørende samfundsmæssig innovation.

Materialerne skal udvikles efter en metode, der dækker hele deres livscyklus, fra levering af forhåndenværende materialer til slutningen af deres livscyklus (fra vugge til grav) og ved hjælp af innovative metoder til at minimere ressourceforbruget til forarbejdningen. Vedvarende brug, genanvendelse eller sekundær udnyttelse ved slutningen af materialernes livscyklus skal også indgå i metoden såvel som tilhørende samfundsmæssig innovation.

For at fremskynde udviklingen satses der på en tværfaglig, konvergerende tilgang med inddragelse af kemi, fysik, ingeniørvidenskab, teoretisk modellering og datamodellering, biologi og i stigende grad kreativt industrielt design.

For at fremskynde udviklingen satses der på en tværfaglig, konvergerende tilgang, som drager fordel af europæisk forskningsinfrastruktur, der er førende på verdensplan, og med inddragelse af kemi, fysik, ingeniørvidenskab, teoretisk modellering og datamodellering, biologi og i stigende grad kreativt industrielt design.

Nye grønne innovationssammenslutninger og industriel symbiose, der giver virksomhederne mulighed for at diversificere deres produktion, udvide deres forretningsmodeller, genbruge deres affald som grundlag for ny produktion, f.eks. CO2 som kulstofbasis for fine kemiske stoffer og alternative brændstoffer.

Nye grønne innovationssammenslutninger og industriel symbiose, der giver virksomhederne mulighed for at diversificere deres produktion, udvide deres forretningsmodeller, genbruge deres affald som grundlag for ny produktion.

1.3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Tværgående og grundliggende materialeteknologier

a) Tværgående og grundliggende materialeteknologier

Forskning i funktionelle materialer, multifunktionelle materialer og konstruktionsmaterialer med henblik på innovation i alle industrisektorer.

Forskning i funktionelle materialer, multifunktionelle materialer og konstruktionsmaterialer med henblik på innovation i alle industrisektorer.

b) Materialeudvikling og forarbejdning

b) Materialeudvikling og forarbejdning

Forskning og udvikling, der sikrer en effektiv og bæredygtig opskalering for at muliggøre industriel produktion af fremtidige produkter.

Forskning og udvikling, der sikrer en effektiv og bæredygtig opskalering for at muliggøre industriel produktion af intelligente fremtidige produkter.

c) Forvaltning af materialekomponenter

c) Forvaltning af materialekomponenter

Forskning og udvikling med henblik på nye og innovative teknikker og systemer.

Forskning og udvikling med henblik på nye og innovative produktionsteknikker for materialer, komponenter og systemer.

d) Materialer til en bæredygtig industri med lavt CO2-udslip

d) Materialer til en bæredygtig industri med lavt CO2-udslip

Udvikling af nye produkter og anvendelser samt forbrugeradfærd, der nedsætter energiforbruget, og fremme af produktion med lavt CO2-udslip.

Udvikling af nye materialer, komponenter, forretningsmodeller og ansvarlig forbrugeradfærd, produkter og anvendelser, der nedsætter energiforbruget, samt fremme af produktion med lavt CO2-udslip.

 

da) Nyt råvaremateriale til den kemiske industri og anvendelse af kulstof

 

Aktiviteterne fokuserer på udvikling af et alternativt råvaremateriale til den kemiske industri som miljøvenlig erstatning for råolie som kulstofkilde på mellemlang og lang sigt samt på CCU-systemer og CCU-teknologier til at omdanne CO2 til produkter.

e) Materialer til kreative brancher

e) Materialer til kreative brancher

Anvendelse af design og udvikling af konvergerende teknologier for at skabe nye forretningsmuligheder, herunder bevaring af materialer med historisk eller kulturel værdi.

Anvendelse af design og udvikling af konvergerende teknologier for at skabe nye forretningsmuligheder, herunder bevaring og genopretning af materialer med historisk eller kulturel værdi, samt nye materialer.

f) Metrologi, karakterisering, standardisering og kvalitetskontrol

f) Metrologi, karakterisering, standardisering, certificering og kvalitetskontrol

Fremme af teknologier som karakterisering, ikke-destruktiv bedømmelse og prædiktiv modellering af ydeevne med henblik på fremskridt inden for materialevidenskab og -konstruktion.

Fremme af teknologier som karakterisering, ikke-destruktiv bedømmelse, løbende vurdering og overvågning og prædiktiv modellering af ydeevne med henblik på fremskridt inden for materialevidenskab og -konstruktion.

g) Optimering af brugen af materialer

g) Optimering af brugen af materialer

Forskning og udvikling med det formål at undersøge alternativer til brugen af materialer og innovative forretningsmodeller.

Forskning og udvikling med det formål at undersøge erstatning af og alternativer til brugen af materialer og innovative forretningsmodeller samt identifikation af kritiske ressourcer.

Ændringsforslag  130

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 1 – underpunkt 1.4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.4. Bioteknologi

1.4. Bioteknologi

1.4.1. Specifikt mål for bioteknologi

1.4.1. Specifikt mål for bioteknologi

Det specifikke mål for forskning og innovation inden for bioteknologi er at udvikle konkurrencedygtige, bæredygtige og innovative industriprodukter og ‑processer og at fungere som drivkraft for innovation i en række europæiske sektorer som landbrug, fødevarer, kemikalier og sundhed.

Det specifikke mål for forskning og innovation inden for bioteknologi er at udvikle konkurrencedygtige, bæredygtige, sikre og innovative industriprodukter og ‑processer og at fungere som drivkraft for innovation i en række europæiske sektorer som sundhed, kemikalier, energi, landbrug, skovbrug og fødevarer.

Et solidt videnskabeligt, teknologisk og innovationsmæssigt grundlag inden for bioteknologi vil hjælpe de europæiske virksomheder til at sikre sig en førende position inden for denne centrale støtteteknologi. Denne position vil blive styrket yderligere ved at integrere sikkerhedsvurdering og styring af de samlede risici i forbindelse med indførelsen af bioteknologi.

Et solidt videnskabeligt, teknologisk og innovationsmæssigt grundlag inden for bioteknologi vil støtte denne teknologi. Denne position vil blive styrket ved at integrere sundheds- og sikkerhedsvurdering, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af teknologien og styring af de samlede og specifikke risici i forbindelse med indførelsen af bioteknologi.

1.4.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

1.4.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Med den ekspanderende viden om levende systemer er bioteknologien rustet til at levere en strøm af nye anvendelser og styrke Unionens industrigrundlag og innovationskapacitet. Eksempler på bioteknologiens stigende betydning ses i industrielle anvendelser som biokemikalier, hvor markedsandelen forventes at stige med op til 12 % - 20 % af kemikalieproduktionen inden 2015. Bioteknologi bidrager også til overholdelsen af en række af de såkaldte tolv regler for grøn kemi på grund af biosystemers selektivitet og effektivitet. Den mulige økonomiske byrde for virksomhederne i Unionen kan nedbringes ved at udnytte potentialet i bioteknologiske processer og biobaserede produkter til at reducere CO2-emissionerne, der anslås at blive på mellem 1 og 2,5 mia. tons CO2–ækvivalent pr. år i 2030. I Europas biofarmaceutiske sektor fremstilles allerede omkring 20 % af de nuværende lægemidler ved hjælp af bioteknologi, og for nye lægemidler er tallet 50 %. Bioteknologi skaber også nye muligheder for at udnytte det enorme potentiale i havets ressourcer til fremstilling af innovative anvendelser i industrien, sundhedssektoren og på miljøområdet. Den fremspirende sektor, marin (blå) bioteknologi, forventes at vokse med 10 % om året.

Med den ekspanderende viden om levende systemer er bioteknologien rustet til at levere en strøm af nye anvendelser og styrke Unionens industrigrundlag og innovationskapacitet. Eksempler på bioteknologiens stigende betydning ses i industrielle og landbrugsmæssige anvendelser som biofarmaka, fødevare- og foderproduktion, biokemikalier, hvor markedsandelen forventes at stige med op til 12 % - 20 % af kemikalieproduktionen inden 2015. Bioteknologi bidrager også til overholdelsen af en række af de såkaldte tolv regler for grøn kemi på grund af biosystemers selektivitet og effektivitet. Den mulige økonomiske byrde for virksomhederne i Unionen kan nedbringes ved at udnytte potentialet i bioteknologiske processer og biobaserede produkter til at reducere CO2-emissionerne, der anslås at blive på mellem 1 og 2,5 mia. tons CO2–ækvivalent pr. år i 2030. I Europas biofarmaceutiske sektor fremstilles allerede omkring 20 % af de nuværende lægemidler ved hjælp af bioteknologi, og for nye lægemidler er tallet 50 %. Bioteknologi skaber også nye muligheder for at udnytte potentialet i havets ressourcer til fremstilling af innovative anvendelser i industrien, sundheds-, energi, og kemikaliesektoren samt på miljøområdet. Den fremspirende sektor, marin (blå) bioteknologi, forventes at vokse med 10 % om året.

Andre vigtige kilder til innovation findes i grænsefladen mellem bioteknologi og andre grundlæggende og konvergerende teknologier, særlig nanoteknologi og ikt, med anvendelser som sensor- og diagnoseteknik.

Andre vigtige kilder til innovation findes i grænsefladen mellem bioteknologi og andre grundlæggende og konvergerende teknologier, særlig nanoteknologi og ikt, med anvendelser som sensor- og diagnoseteknik.

1.4.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.4.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Styrkelse af avanceret bioteknologi som en fremtidig drivkraft for innovation

a) Styrkelse af bæredygtig avanceret bioteknologi som en fremtidig drivkraft for innovation

Udvikling af fremspirende teknologiområder som syntetisk biologi, bioinformatik og systembiologi, der rummer lovende muligheder for fuldstændig nye applikationer.

Udvikling af fremspirende teknologiområder som biologiske systemer, bioinformatik og syntetisk biologi samt systembiologi, der rummer lovende muligheder for fuldstændig nye produkter, applikationer og teknologier under hensyntagen til forsigtighedsprincippet..

b) Bioteknologibaserede processer

b) Bioteknologibaserede industriprodukter og -processer

Udvikling af industriel bioteknologi med henblik på fremstilling af konkurrencedygtige industriprodukter og -processer (f.eks. i kemikalieindustrien, sundhedssektoren, minedrift, energi, papirmasse og papir, tekstiler, stivelse, fødevareforarbejdning) samt de miljømæssige aspekter heraf.

Udvikling af industriel bioteknologi med henblik på fremstilling af konkurrencedygtige industrimaterialer og -produkter og bæredygtige processer (f.eks. i kemikalieindustrien, sundhedssektoren, inden for minedrift, energi, papirmasse og papir, fiberbaserede produkter og træ, tekstiler, stivelse, fødevareforarbejdning) samt de miljømæssige og sundhedsrelaterede aspekter heraf.

c) Innovative og konkurrencedygtige platformsteknologier

c) Innovative og konkurrencedygtige platformsteknologier

Udvikling af platformsteknologier (f.eks. genomforskning, meta-genomforskning, proteomforskning, molekylære redskaber) for at styrke lederskabet og konkurrencefordelene i en lang række sektorer.

Udvikling af platformsteknologier (f.eks. systembiologi, genomforskning, meta-genomforskning, proteomforskning, phenomics, molekylære redskaber og cellebaserede platforme) for at styrke lederskabet og konkurrencefordelene i en lang række sektorer, der har økonomisk indvirkning. Denne metode kan fremme potentialet i nye SMV'e væsentligt.

 

ca) Miljømæssige, samfundsmæssige og etiske aspekter

 

Udvikling af vurderingsprocedurer, som omfatter bred høring af interesserede parter, med henblik på tage hensyn til miljømæssige, samfundsmæssige og etiske aspekter vedrørende visse teknologier.

Ændringsforslag  131

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 1 – underpunkt 1.5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.5. Avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi

1.5. Avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi

1.5.1. Specifikt mål

1.5.1. Specifikt mål

Det specifikke mål for forskning og innovation inden for avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi er at forvandle de nuværende industrielle produktionsformer i retning af mere videnintensive, bæredygtige, tværsektorielle produktions- og forarbejdningsteknologier, der resulterer i flere innovative produkter, processer og tjenesteydelser.

Det specifikke mål for forskning og innovation inden for avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi er at forvandle de nuværende fremstillingsvirksomheder, -systemer og ‑processer ved at fremme centrale støtteteknologier med henblik på at opnå mere videnintensive, bæredygtige, ressource- og energieffektive tværsektorielle produktions- og forarbejdningsteknologier, der resulterer i flere innovative og sikre produkter, processer og tjenesteydelser.

1.5.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

1.5.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Produktionssektoren har stor betydning for den europæiske økonomi med et bidrag på ca. 17 % af BNP og rundt regnet 22 millioner arbejdspladser i Unionen i 2007. Med nedsættelsen af de økonomiske handelshindringer og kommunikationsteknologiens igangsættende virkning er produktionssektoren udsat for hård konkurrence, og flere og flere virksomheder slår sig ned i de lande, hvor de samlede omkostninger er lavest. Som følge af de høje lønninger må den europæiske tilgang til produktion derfor ændres radikalt, for at Europa kan bevare konkurrenceevnen på verdensplan, og Horisont 2020 kan være med til at bringe alle relevante parter sammen om indsatsen for at opnå dette.

Produktionssektoren har stor betydning for den europæiske økonomi med et bidrag på ca. 17 % af BNP og rundt regnet 22 millioner arbejdspladser i Unionen i 2007. Med nedsættelsen af de økonomiske handelshindringer og kommunikationsteknologiens igangsættende virkning er produktionssektoren udsat for hård konkurrence, og flere og flere virksomheder slår sig ned i de lande, hvor de samlede omkostninger er lavest. Den europæiske tilgang til produktion må derfor ændres radikalt, for at Europa kan bevare konkurrenceevnen på verdensplan, og Horisont 2020 kan være med til at bringe alle relevante parter sammen om indsatsen for at opnå dette.

Europa er nødt til at investere på EU-niveau for at bevare sin førende position og kompetence inden for produktionsteknologi og gennemføre overgangen til videnintensive varer af høj værdi ved at skabe rammebetingelser for bæredygtig produktion og efterfølgende service, der dækker hele produktets livscyklus. Ressourcekrævende produktions- og forarbejdningsvirksomheder er nødt til at mobilisere yderligere ressourcer og viden på EU-plan og fortsætte med at investere i forskning, udvikling og innovation for at muliggøre videre fremskridt i retning af en konkurrencedygtig økonomi med lavt CO2-udslip og gennemføre de aftalte EU-dækkende reduktioner i drivhusgasemissioner fra industrisektorerne inden 2050.

Europa er nødt til at investere på EU-niveau for at bevare sin førende position og kompetence inden for produktionsteknologi og gennemføre overgangen til videnintensive varer af høj værdi ved at skabe rammebetingelser for bæredygtig produktion og efterfølgende service, der dækker hele produktets livscyklus. Ressourcekrævende produktions- og forarbejdningsvirksomheder er nødt til at mobilisere yderligere ressourcer og viden på EU-plan og fortsætte med at investere i forskning, udvikling og innovation for at muliggøre videre fremskridt i retning af en konkurrencedygtig og ressourceeffektiv økonomi med lavt CO2-udslip og gennemføre de aftalte EU-dækkende reduktioner i drivhusgasemissioner fra industrisektorerne inden 2050.

Med en stærk EU-politik vil Europa hjælpe de eksisterende virksomheder til at vokse og opfostre fremtidens nye virksomheder. Den anslåede værdi og virkning af avancerede produktionssystemer er betydelig med et forventet marked i størrelsesordenen 150 mia. EUR i 2015 og en samlet årlig vækstrate på omkring 5 %.

Med en stærk EU-politik vil Europa hjælpe de eksisterende virksomheder til at vokse og opfostre fremtidens nye virksomheder. Den anslåede værdi og virkning af avancerede produktionssystemer er betydelig med et forventet marked i størrelsesordenen 150 mia. EUR i 2015 og en samlet årlig vækstrate på omkring 5 %.

Det er afgørende, at vi fastholder viden og kompetencer for at bevare produktions- og forarbejdningskapaciteten Europa. I forsknings- og innovationsaktiviteterne lægges der først og fremmest vægt på bæredygtig produktion og forarbejdning med indførelse af den nødvendige tekniske innovation og kundeorientering, så der kan frembringes produkter og tjenesteydelser med et højt videnindhold og lavt materiale- og energiforbrug. Europa er også nødt til at overføre støtteteknologier og viden til andre produktionssektorer, f.eks. bygge– og anlægssektoren, der er en vigtig kilde til drivhusgasemission, idet anlægsvirksomhed tegner sig for omkring 40 % af alt energiforbrug i Europa og dermed giver anledning til 36 % af CO2-emissionerne. Bygge- og anlægssektoren, der bidrager med 10 % af BNP og 3 millioner virksomheder, heraf 95 % SMV'er, og rundt regnet 16 millioner arbejdspladser i Europa, er nødt til at indføre innovative materialer og produktionsmetoder for at mindske virkningerne for miljøet.

Det er afgørende, at vi fastholder viden og kompetencer for at bevare produktions- og forarbejdningskapaciteten Europa. I forsknings- og innovationsaktiviteterne lægges der først og fremmest vægt på bæredygtig produktion og forarbejdning med indførelse af den nødvendige tekniske innovation og kundeorientering, så der kan frembringes produkter og tjenesteydelser med et højt videnindhold og lavt materiale- og energiforbrug. Europa er også nødt til at overføre støtteteknologier og viden til andre produktionssektorer, f.eks. bygge– og anlægssektoren, der er en vigtig kilde til drivhusgasemission, idet anlægsvirksomhed tegner sig for omkring 40 % af alt energiforbrug i Europa og dermed giver anledning til 36 % af CO2-emissionerne. Bygge- og anlægssektoren, der bidrager med 10 % af BNP og 3 millioner virksomheder, heraf 95 % SMV'er, og rundt regnet 16 millioner arbejdspladser i Europa, er nødt til at indføre innovative materialer og produktionsmetoder for at mindske virkningerne for miljøet.

1.5.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.5.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Teknologier til fremtidens fabrikker

a) Teknologier til fremtidens fabrikker

Fremme af bæredygtig industriel vækst ved at lette et strategisk skift i Europa fra omkostningsbaseret produktion til en strategi, der går ud på at skabe høj merværdi.

Fremme af bæredygtig industriel vækst ved at lette et strategisk skift i Europa fra omkostningsbaseret produktion til en strategi, der går ud på at skabe høj merværdi og ressourceeffektivitet.

b) Teknologier til energieffektive bygninger

b) Teknologier til energieffektive bygninger med lav miljøbelastning.

Reduktion af energiforbrug og CO2-emissioner ved udvikling og indførelse af bæredygtig bygge- og anlægsteknologi.

Reduktion af energiforbrug og CO2-emissioner ved forskning i, udvikling og indførelse af bæredygtigt bygge- og anlægsteknologi, i hele værdikæden, automatiserings- og kontrolteknologi, samt reduktion af bygningers generelle miljøbelastning.

c) Bæredygtige lavemissionsteknologier i energiintensive procesindustrier

c) Bæredygtige lavemissionsteknologier med begrænset miljøbelastning i energi- og ressourceintensive procesindustrier

Forbedring af procesindustriernes konkurrenceevne gennem en kraftig forøgelse af ressource- og energieffektiviteten og reduktion af disse industriers virkninger for miljøet i hele værdikæden ved at fremme indførelse af kulstoffattig teknologi.

Forbedring af procesindustriernes konkurrenceevne gennem en kraftig forøgelse af ressource- og energieffektiviteten og reduktion af disse industriers virkninger for miljøet i hele værdikæden ved at fremme indførelse af kulstoffattig teknologi, herunder integration af vedvarende energikilder og intelligente, avancerede teknologier til kontrolsystemer, samt indførelse af alternative og mere bæredygtige industrielle processer.

d) Nye bæredygtige forretningsmodeller

d) Nye bæredygtige forretningsmodeller

Udvikling af koncepter og metodologier til fleksible videnskabsbaserede forretningsmodeller med individuelt tilpassede metoder.

Udvikling af koncepter og metodologier til fleksible videnskabsbaserede forretningsmodeller med individuelt tilpassede metoder. Støtte til udvikling af nye miljøvenlige forretningsmodeller og alternative ressourceproduktive fremgangsmåder.

Ændringsforslag  132

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 1.6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.6. Rumforskning

1.6. Rumforskning

1.6.1. Specifikt mål for rumforskning

1.6.1. Specifikt mål for rumforskning

Det specifikke mål for rumforskning og -innovation er at fremme en konkurrencedygtig og innovativ rumindustri og forskersamfund, der kan udvikle og udnytte ruminfrastruktur, som opfylder Unionens fremtidige politiske og samfundsmæssige mål.

Det specifikke mål for rumforskning og innovation er at fremme en konkurrencedygtig og innovativ rumindustri og forskersamfund, der kan udvikle og udnytte ruminfrastruktur, applikationer og tjenester, som opfylder Unionens fremtidige politiske og samfundsmæssige mål.

Det er uhyre vigtigt at styrke den europæiske rumsektor gennem øget rumforskning og -innovation for at opretholde og beskytte Europas mulighed for adgang til og aktiviteter i rummet til støtte for Unionens politikker, internationale strategiske interesser og konkurrenceevne blandt etablerede og fremspirende rumfartsnationer.

Det er uhyre vigtigt at styrke den europæiske offentlige og private rumsektor gennem øget rumforskning og -innovation, observation af jordkloden, navigation, videnskab og udforskning for at opretholde og beskytte Europas mulighed for adgang til og aktiviteter i rummet til støtte for Unionens politikker, internationale strategiske interesser og konkurrenceevne blandt etablerede og fremspirende rumfartsnationer og ‑virksomheder. Aktiviteter zsaudvikles og gennemføres i et samarbejde mellem Unionen, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og medlemsstaterne.

1.6.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

1.6.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Rummet er en vigtig, men ofte usynlig faktor bag mange forskellige tjenester og produkter, der er afgørende for det moderne samfund, såsom navigation, kommunikation, vejrudsigter og geografisk information. Politikudformning og -gennemførelse på europæisk, nationalt og regionalt plan bygger i stigende grad på information, der er indhentet via rummet. Den globale rumsektor vokser hurtigt og breder sig til nye regioner (f.eks. Kina, Sydamerika). Europæisk industri er i dag en væsentlig eksportør af højkvalitetssatellitter til kommercielle og videnskabelige formål. Den stigende konkurrence på verdensplan truer Europas position på dette område. Europa har således en interesse i at sikre, at industrien fortsat trives på dette stærkt konkurrenceprægede marked. Desuden har data fra europæiske videnskabelige satellitter ført til nogle af de mest betydningsfulde gennembrud inden for geovidenskab og astronomi i de seneste årtier. Med denne enestående kapacitet har den europæiske rumsektor en kritisk rolle at spille i forbindelse med de udfordringer, der er udpeget i Europa 2020-strategien.

Rummet er en vigtig, men ofte usynlig faktor bag mange forskellige tjenester og produkter, der er afgørende for det moderne samfund, såsom navigation og kommunikation samt vejrudsigter og geografisk information, som udledes af observation af jorden fra satellitter. Politikudformning og -gennemførelse på europæisk, nationalt og regionalt plan bygger i stigende grad på information, der er indhentet via rummet. Den globale rumsektor vokser hurtigt og breder sig til nye regioner (f.eks. Kina, Sydamerika og Afrika). Europæisk industri er i dag en væsentlig eksportør af højkvalitetssatellitter til kommercielle og videnskabelige formål. Den stigende konkurrence på verdensplan truer Europas position på dette område. Europa har således en interesse i at sikre, at industrien fortsat trives på dette stærkt konkurrenceprægede marked. Desuden har data fra europæiske videnskabelige satellitter ført til nogle af de mest betydningsfulde gennembrud inden for geovidenskab, grundlæggende fysik og astronomi i de seneste årtier. Med denne enestående kapacitet har den europæiske rumsektor en kritisk rolle at spille i forbindelse med de udfordringer, der er udpeget i Europa 2020-strategien.

Forskning, teknologiudvikling og innovation danner grundlag for kapacitet i rummet, der er afgørende for det europæiske samfund. Men USA bruger omkring 25 % af sit rumbudget på F&U, bruger Unionen mindre end 10 %. Desuden er rumforskningen i Unionen opsplittet og fordelt på nogle få medlemsstaters nationale programmer. For at bevare det teknologiske og konkurrencemæssige forspring må Unionen skride ind og koordinere rumforskningen, fremme deltagelse af forskere fra alle medlemsstater og sænke barriererne for samarbejdsorienterede rumforskningsprojekter på tværs af landegrænserne. Dette skal ske i samordning med Den Europæiske Rumorganisation (ESA), der med succes har forvaltet industriel satellitudvikling og opgaver i rummet på et mellemstatsligt grundlag med en del af medlemsstaterne siden 1975. Desuden vil de oplysninger, som europæiske satellitter leverer, byde på et stigende potentiale for yderligere udvikling af innovative satellitbaserede tjenester i senere led. Dette er en typisk sektor for SMV'er og bør støttes af forsknings- og innovationsforanstaltninger, for at vi kan høste det fulde udbytte af denne mulighed og især af de omfattende investeringer i de to flagskibsinitiativer, Galileo og GMES.

Forskning, teknologiudvikling og innovation danner grundlag for kapacitet i rummet, der er afgørende for det europæiske samfund. Men USA bruger omkring 25 % af sit rumbudget på F&U, bruger Unionen mindre end 10 %. Desuden indgår rumforskningen i Unionen i medlemsstaternes nationale programmer og ESA's programmer. For at bevare det teknologiske og konkurrencemæssige forspring må Unionen skride ind og koordinere rumforskningen, fremme deltagelse af forskere fra alle medlemsstater og sænke barriererne for samarbejdsorienterede rumforskningsprojekter på tværs af landegrænserne. Dette skal ske i samordning med Den Europæiske Rumorganisation (ESA), der med succes har forvaltet industriel satellitudvikling og opgaver i rummet på et mellemstatsligt grundlag med en del af medlemsstaterne siden 1975. Desuden vil de oplysninger, som europæiske satellitter leverer, byde på et stigende potentiale for yderligere udvikling af innovative satellitbaserede tjenester i senere led. Dette er en typisk sektor for SMV'er og bør støttes af forsknings- og innovationsforanstaltninger, for at vi kan høste det fulde udbytte af denne mulighed og især af de omfattende investeringer i de to flagskibsinitiativer, Galileo og GMES men også i sektoren for elektronisk kommunikation, der skal bidrage til at opfylde målene i den digitale dagsorden for Europa.

Rummet overskrider grænserne på jorden og er et enestående udgangspunkt af global dimension for storstilede projekter, som gennemføres i internationalt samarbejde (f.eks. den internationale rumstation, kendskab til situationen i rummet (Space Situational Awareness). For at Europa kan spille en væsentlig rolle i sådanne internationale rumaktiviteter i de næste årtier, er både en fælles europæisk rumpolitik og rumforsknings- og innovationsaktiviteter på europæisk plan en nødvendighed.

Rummet overskrider grænserne på jorden og er et enestående udgangspunkt af global dimension for storstilede projekter, som gennemføres i internationalt samarbejde (f.eks. den internationale rumstation, kendskab til situationen i rummet (Space Situational Awareness). For at Europa kan spille en væsentlig rolle i sådanne internationale rumaktiviteter i de næste årtier, er både en fælles europæisk rumpolitik og rumforsknings- og innovationsaktiviteter på europæisk plan en nødvendighed.

Rumforsknings- og -innovationsaktiviteterne under Horisont 2020 er på linje med Unionens rumpolitiske mål, således som de fortsat fastlægges af Rådet og Europa-Kommissionen.

Rumforsknings- og -innovationsaktiviteterne under Horisont 2020 er på linje med Unionens rumpolitiske mål og de europæiske operationelle programmers behov, således som de fortsat fastlægges af Rådet og Europa-Kommissionen.

1.6.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.6.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Fremme af den europæiske konkurrenceevne, uafhængighed og innovation i den europæiske rumsektor

a) Fremme af den europæiske konkurrenceevne, uafhængighed og innovation i den europæiske rumsektor

Dette indebærer opretholdelse og videreudvikling af en konkurrencedygtig og initiativrig rumindustri i kombination med et rumforskningsmiljø i verdensklasse for at bevare Europas førende og uafhængige position inden for rumteknologi, for at fremme innovation i rumsektoren og for at muliggøre rumbaseret innovation på jorden, f.eks. ved at anvende telemåling og navigationsdata.

Dette indebærer opretholdelse og videreudvikling af en konkurrencedygtig, bæredygtig og initiativrig rumindustri i kombination med et rumforskningsmiljø i verdensklasse for at bevare og styrke Europas førende position ved at sikre, at de nødvendige teknologier er til rådighed - med passende modenhed, den nødvendige uafhængighed og på konkurrencevilkår - og at bevare og styrke den uafhængige position inden for strategiske undersektorer såsom adgang til rumteknologi og kritiske teknologier, herunder rene løsninger, for at fremme innovation i rumsektoren og for at muliggøre rumbaseret innovation på jorden, f.eks. ved at anvende telemåling og navigationsdata.

b) Fremskridt inden for rumteknologi

b) Fremskridt inden for rumteknologi

Målet er at udvikle avanceret rumteknologi og operationelle koncepter fra ide til demonstration i rummet, herunder navigation og telemåling, såvel som at beskytte rumaktiver mod trusler som affald og solpletter. Udvikling og anvendelse af avanceret rumteknologi kræver vedvarende uddannelse af højt kvalificerede ingeniører og videnskabsfolk.

Målet er at udvikle avanceret og understøttende rumteknologi og operationelle koncepter fra ide til demonstration i rummet. Dette omfatter teknologier til at beskytte rumaktiver mod trusler som affald og solpletter samt til satellitkommunikation, navigation, elektronisk kommunikation eller telekommunikation og telemålingsmissioner. Udvikling og anvendelse af avanceret rumteknologi kræver vedvarende uddannelse af højt kvalificerede ingeniører og videnskabsfolk samt stærke bånd mellem disse og brugerne af rumfartsapplikationer.

c) Udnyttelse af rumdata

c) Udnyttelse af rumdata

Dataene fra europæiske satellitter kan udnyttes væsentligt bedre, hvis der gennemføres en samordnet indsats for at koordinere og tilrettelægge bearbejdningen, valideringen og standardiseringen af data fra rummet. Innovation inden for databehandling og ‑formidling kan også sikre et højere afkast af investeringerne i ruminfrastruktur og bidrage til håndteringen af samfundsmæssige udfordringer, især hvis der er tale om en koordineret verdensomspændende indsats, f.eks. det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), det europæiske satellitnavigationsprogram Galileo eller IPCC, når det gælder klimaændringer.

Dataene fra europæiske satellitter kan udnyttes væsentligt bedre, hvis der gennemføres en samordnet indsats for at koordinere og tilrettelægge bearbejdningen, valideringen og standardiseringen samt bæredygtig tilgængelighed af data fra rummet såvel som at støtte udvikling af nye informationsprodukter og -tjenester på basis af disse data. Innovation inden for databehandling, ‑formidling og -interoperabilitet, navnlig fremme af fri adgang til og udveksling af geovidenskabelige data og metadata, kan også sikre et højere afkast af investeringerne i ruminfrastruktur og bidrage til håndteringen af samfundsmæssige udfordringer, især hvis der er tale om en koordineret verdensomspændende indsats, f.eks. det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), navnlig ved fuldt ud at udnytte GMES-programmet som dets væsentligste europæiske bidrag, det europæiske satellitnavigationsprogram Galileo eller IPCC, når det gælder klimaændringer og havovervågning. Der gives støtte til, at disse innovationer indføres hurtigt i den pågældende applikation. Dette omfatter også udnyttelse af data til yderligere videnskabelige undersøgelser.

d) Europæisk forskning til støtte for internationale rumpartnerskaber

d) Europæisk forskning til støtte for internationale rumpartnerskaber

Rumprojekter har en grundlæggende global karakter. Dette er særlig tydeligt i forbindelse med aktiviteter som kendskab til situationen i rummet (Space Situational Awareness) og mange rumvidenskabs- og -udforskningsprojekter. Udviklingen af avanceret rumteknologi sker i stigende grad som led i sådanne internationale partnerskaber. At sikre adgang til disse partnerskaber er en vigtig succesfaktor for europæiske forskere og virksomheder.

Rumprojekter har en grundlæggende global karakter. Dette er særlig tydeligt i forbindelse med aktiviteter som kendskab til situationen i rummet (Space Situational Awareness) og mange rumvidenskabs- og -udforskningsprojekter. Udviklingen af avanceret rumteknologi sker i stigende grad som led i sådanne internationale partnerskaber. At sikre adgang til disse partnerskaber er en vigtig succesfaktor for europæiske forskere og virksomheder.

 

da) Sikring af afkast af investeringer i Galileo og EGNOS og Europæisk lederskab i efterfølgende applikationer

 

De europæiske satellitnavigationssystemer EGNOS og Galileo er strategiske europæiske investeringer, og det er nødvendigt at udvikle innovative efterfølgende applikationer for at opnå de samfundsøkonomiske fordele. Professionelle applikationer, såsom præcisionslandbrug, geodæsi, timing og synkronisering, skal anvende EGNOS og Galileo i synergi med jordobservationstjenester til at sikre Europa en førende industriel position.

Ændringsforslag  133

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Adgang til risikovillig kapital

2. Adgang til risikovillig kapital

2.1. Specifikt mål

2.1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælder adgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.

Det specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælder adgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.

Investeringssituationen på forsknings- og innovationsområdet er dyster, særlig for innovative SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi og et højt vækstpotentiale. Der er en række alvorlige huller i markedets udbud af kapital, da de innovationer, der er nødvendige for at nå politiske mål, typisk viser sig at være for risikofyldte til at markedet an bære dem.

Investeringssituationen på forsknings- og innovationsområdet er dyster, særlig for innovative SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi og et højt vækstpotentiale. Der er en række alvorlige huller i markedets udbud af kapital, da de innovationer, der er nødvendige for at nå politiske mål, typisk viser sig at være for risikofyldte til at markedet an bære dem.

En EU-facilitet til gældsfinansiering ("lånefacilitet") og en EU-facilitet til tilvejebringelse af egenkapital ("egenkapitalfacilitet") vil medvirke til at overvinde disse problemer ved at forbedre finansierings- og risikoprofilerne for de berørte forsknings- og innovationsaktiviteter. Dette vil så lette virksomheders og andre målgruppers adgang til lån, garantier og andre former for risikovillig kapital. Desuden vil det fremme investeringer i en tidlig fase og udviklingen af nye venturekapitalfonde, forbedre videnoverførslen og markedet for intellektuel ejendom, tiltrække midler til venturekapitalmarkedet og generelt sætte gang i processen fra udtænkning, udvikling og demonstration af nye produkter og tjenester til markedsføring af disse.

En EU-facilitet til gældsfinansiering ("lånefacilitet") og en EU-facilitet til tilvejebringelse af egenkapital ("egenkapitalfacilitet") vil medvirke til at overvinde disse problemer ved at forbedre finansierings- og risikoprofilerne for de berørte forsknings- og innovationsaktiviteter. Dette vil så lette virksomheders og andre målgruppers adgang til lån, garantier og andre former for risikovillig kapital. Desuden vil det fremme investeringer i en tidlig fase og udviklingen af nye venturekapitalfonde, forbedre videnoverførslen og markedet for intellektuel ejendom, tiltrække midler til venturekapitalmarkedet og generelt sætte gang i processen fra udtænkning, udvikling og demonstration af nye produkter og tjenester til markedsføring af disse.

Den samlede effekt bliver, at den private sektor bliver mere villig til at investere i forskning og innovation og dermed vil bidrage til at nå et centralt mål for Europa 2020-strategien: at investeringerne i F&U skal op på 3 % af EU's BNP inden årtiets udgang. Brugen af finansielle instrumenter vil også medvirke til at nå målene for forskning og innovation inden for alle de sektorer og politikområder, der er afgørende for at løfte samfundsmæssige udfordringer (såsom klimaforandringer, energi- og ressourceeffektivitet, global fødevaresikkerhed, sundhedsydelser og befolkningens aldring), for at styrke konkurrenceevnen og for at støtte bæredygtig, inklusiv vækst og udbud af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser og andre offentlige goder.

Den samlede effekt bliver, at den private sektor bliver mere villig til at investere i forskning og innovation og dermed vil bidrage til at nå et centralt mål for Europa 2020-strategien: at investeringerne i F&U skal op på 3 % af EU's BNP inden årtiets udgang. Brugen af finansielle instrumenter vil også medvirke til at nå målene for forskning og innovation inden for alle de sektorer og politikområder, der er afgørende for at løfte samfundsmæssige udfordringer (såsom klimaforandringer, energi- og ressourceeffektivitet, global fødevaresikkerhed, sundhedsydelser og befolkningens aldring), for at styrke konkurrenceevnen og for at støtte bæredygtig, inklusiv vækst og udbud af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser og andre offentlige goder.

2.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

2.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Der er behov for en lånefacilitet for forskning og udvikling for at øge sandsynligheden for, at der stilles lån og garantier til rådighed, og at de forsknings- og innovationspolitiske mål nås. Den nuværende kløft på markedet mellem efterspørgsel og udbud af lån og garantier for risikofyldte F&I-investeringer, som den nuværende finansieringsfacilitet med risikodeling (RSFF) skal råde bod på, vil sandsynligvis blive ved med at eksistere, idet de kommercielle banker fortsat stort set vil holde sig fra at låne penge ud til projekter med høj risiko. Efterspørgslen efter lånefinansiering via RSFF har været høj siden faciliteten blev indført i midten af 2007: i den første fase (2007-2010) oversteg de aktive godkendte låneansøgninger de indledende forventninger med mere end 50 (7,6. mia. EUR mod de forventede 5 mia. EUR).

Der er behov for en lånefacilitet for forskning og udvikling for at øge sandsynligheden for, at der stilles lån og garantier til rådighed, og at de forsknings- og innovationspolitiske mål nås. Den nuværende kløft på markedet mellem efterspørgsel og udbud af lån og garantier for risikofyldte F&I-investeringer, som den nuværende finansieringsfacilitet med risikodeling (RSFF) skal råde bod på, vil sandsynligvis blive ved med at eksistere, idet de kommercielle banker fortsat stort set vil holde sig fra at låne penge ud til projekter med høj risiko. Efterspørgslen efter lånefinansiering via RSFF har været høj siden faciliteten blev indført i midten af 2007: i den første fase (2007-2010) oversteg de aktive godkendte låneansøgninger de indledende forventninger med mere end 50 (7,6. mia. EUR mod de forventede 5 mia. EUR).

Desuden har bankerne typisk ikke evnen til at værdisætte videnbaserede aktiver som f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder og er derfor ofte uvillige til at investere i videnbaserede virksomheder. Konsekvensen er, at mange etablerede innovative virksomheder — både små og store — ikke kan få lån til F&I-aktiviteter med høj risiko.

Desuden har bankerne typisk ikke evnen til at værdisætte videnbaserede aktiver som f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder og er derfor ofte uvillige til at investere i videnbaserede virksomheder. Konsekvensen er, at mange etablerede innovative virksomheder — både små og store — ikke kan få lån til F&I-aktiviteter med høj risiko. Den Europæiske Investeringsbank, som forvalter lånefaciliteten på vegne af Kommissionen, vil have mandat til at låne ud til projekter, som involverer en høj teknologisk risiko og ikke blot til at tilbyde lån til under markedsrenten til projekter med en lav teknologisk risiko. Dette mandat underlægges imidlertid kriterier for porteføljeforvaltning og forvaltning af risici ved projekter samt passende kriterier for risiko/afkastforhold og tilsyn, der er tilpasset de mål, der tilstræbes.

 

Finansiering i form af lån uden sikkerhed vil være til rådighed.

Disse markedssvigt skyldes dybest set usikkerhed, informationsasymmetri og de høje omkostninger ved forsøg på at rette op på problemerne: nyligt etablerede virksomheder har en for kort historik til at tilfredsstille potentielle långivere, selv etablerede virksomheder kan ofte ikke fremlægge oplysninger nok, og ved starten af en F&I-investering er det slet ikke sikkert, at indsatsen rent faktisk vil resultere i vellykket innovation.

Disse markedssvigt skyldes dybest set usikkerhed, informationsasymmetri og de høje omkostninger ved forsøg på at rette op på problemerne: nyligt etablerede virksomheder har en for kort historik til at tilfredsstille potentielle långivere, selv etablerede virksomheder kan ofte ikke fremlægge oplysninger nok, og ved starten af en F&I-investering er det slet ikke sikkert, at indsatsen rent faktisk vil resultere i vellykket innovation.

 

Denne problematik påvirker ligeledes i særlig grad overførsel af viden og teknologi mellem området for offentlig forskning, der gennemføres på universiteter og forskningscentre, og erhvervslivet, hvor der kræves attestering gennem udførelse af en såkaldt konceptafprøvning af det innovative potentiale, som den overførte viden og teknologi bidrager med på markedet.

Desuden kan virksomheder i konceptudviklingsfasen og inden for fremspirende områder typisk ikke stille tilstrækkelig sikkerhed. Endnu en hindring er, at selv om F&I-aktiviteterne udmunder i et kommercielt produkt eller en proces, er det ikke sikkert, at den virksomhed, der står bag indsatsen, vil være i stand til alene at tilegne sig de fordele, der kommer ud af aktiviteterne.

Desuden kan virksomheder i konceptudviklingsfasen og inden for fremspirende områder typisk ikke stille tilstrækkelig sikkerhed. Endnu en hindring er, at selv om F&I-aktiviteterne udmunder i et kommercielt produkt eller en proces, er det ikke sikkert, at den virksomhed, der står bag indsatsen, vil være i stand til alene at tilegne sig de fordele, der kommer ud af aktiviteterne.

Hvad angår merværdien på EU-plan, vil lånefaciliteten være med til at rette op på markedssvigt, der forhindrer den private sektor i at investere optimalt i F&I. Lånefaciliteten vil gøre det muligt at samle en kritisk masse af ressourcer fra EU-budgettet og – på grundlag af risikodeling – fra den eller de finansieringsinstitutter, der får til opgave at gennemføre faciliteten. Den vil tilskynde virksomhederne til at investere flere af deres egne penge i F&I end de ellers ville have gjort. Desuden vil den hjælpe både offentlige og private organisationer til at nedbringe risikoen ved at foretage prækommercielle indkøb og indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser.

Hvad angår merværdien på EU-plan, vil lånefaciliteten være med til at rette op på markedssvigt, der forhindrer den private sektor i at investere optimalt i F&I. Lånefaciliteten vil gøre det muligt at samle en kritisk masse af ressourcer fra EU-budgettet og – på grundlag af risikodeling – fra den eller de finansieringsinstitutter, der får til opgave at gennemføre faciliteten. Den vil tilskynde virksomhederne til at investere flere af deres egne penge i F&I end de ellers ville have gjort. Desuden vil den hjælpe både offentlige og private organisationer til at nedbringe risikoen ved at foretage prækommercielle indkøb og indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser.

Der er brug for en egenkapitalfacilitet på EU-plan for at forbedre mulighederne for egenkapitalfinansiering af investeringer i en tidlig fase eller vækstfase og for at sætte gang i udviklingen af Unionens venturekapitalmarked. I teknologioverførsels- og opstartsfasen befinder nye virksomheder sig i en livstruende situation, hvor der ikke længere er adgang til offentlige forskningstilskud, og det er umuligt at tiltrække privat finansiering. Offentlig støtte, som skal tiltrække privat opstartsfinansiering for at redde dem ud af denne situation, er på nuværende tidspunkt for fragmenteret og periodisk, eller også har de ansvarlige for forvaltningen af støtten ikke den nødvendige ekspertise. Desuden er de fleste venturekapitalfonde i Europa for små til at støtte innovative virksomheders fortsatte vækst og har ikke den kritiske masse, der er nødvendig for, at de kan specialisere sig og operere på tværnationalt plan.

Der er brug for en egenkapitalfacilitet på EU-plan for at forbedre mulighederne for egenkapitalfinansiering af investeringer i en tidlig fase eller vækstfase og for at sætte gang i udviklingen af Unionens venturekapitalmarked. I teknologioverførsels- og opstartsfasen befinder nye virksomheder sig i en livstruende situation, hvor der ikke længere er adgang til offentlige forskningstilskud, og det er umuligt at tiltrække privat finansiering. Offentlig støtte, som skal tiltrække privat opstartsfinansiering for at redde dem ud af denne situation, er på nuværende tidspunkt for fragmenteret og periodisk, eller også har de ansvarlige for forvaltningen af støtten ikke den nødvendige ekspertise. Desuden er de fleste venturekapitalfonde i Europa for små til at støtte innovative virksomheders fortsatte vækst og har ikke den kritiske masse, der er nødvendig for, at de kan specialisere sig og operere på tværnationalt plan.

Konsekvenserne er alvorlige. Før finanskrisen investerede venturekapitalfonde omkring 7 mia. EUR om året i SMV'er, men tallene for 2009 og 2010 er nede på mellem 3 og 4 mia. EUR. De reducerede venturekapitalmidler har påvirket antallet af nystartede virksomheder, der finansieres af venturekapitalfonde: i 2007 modtog omkring 3 000 SMV'er venturekapitalmidler, mens tallet i 2010 var nede på omkring 2 500.

Konsekvenserne er alvorlige. Før finanskrisen investerede venturekapitalfonde omkring 7 mia. EUR om året i SMV'er, men tallene for 2009 og 2010 er nede på mellem 3 og 4 mia. EUR. De reducerede venturekapitalmidler har påvirket antallet af nystartede virksomheder, der finansieres af venturekapitalfonde: i 2007 modtog omkring 3 000 SMV'er venturekapitalmidler, mens tallet i 2010 var nede på omkring 2 500.

Hvad angår merværdien på EU-plan, vil egenkapitalfaciliteten for F&I supplere de nationale ordninger, der ikke kan dække grænseoverskridende investeringer i F&I. Aftalerne i den indledende fase vil også have en demonstrationseffekt, der kan gavne offentlige og private investorer i hele Europa. I vækstfasen er det kun på europæisk plan muligt at opnå det nødvendige omfang og den stærke deltagelse af private investorer, der er afgørende for, at et selvbærende venturekapitalmarked kan fungere.

Hvad angår merværdien på EU-plan, vil egenkapitalfaciliteten for F&I supplere de nationale ordninger, der ikke kan dække grænseoverskridende investeringer i F&I. Aftalerne i den indledende fase vil også have en demonstrationseffekt, der kan gavne offentlige og private investorer i hele Europa. I vækstfasen er det kun på europæisk plan muligt at opnå det nødvendige omfang og den stærke deltagelse af private investorer, der er afgørende for, at et selvbærende venturekapitalmarked kan fungere.

Låne- og egenkapitalfaciliteterne vil sammen med et sæt ledsageforanstaltninger bidrage til gennemførelsen af de politiske mål for Horisont 2020. Således vil de være viet til at konsolidere og højne kvaliteten af Europas videnskabelige grundlag, fremme forskning og innovation med en virksomhedsstyret dagsorden og takle samfundsmæssige udfordringer, idet hovedvægten lægges på aktiviteter som pilotprojekter, demonstration, prøvebænke og udbredelse på markedet.

Låne- og egenkapitalfaciliteterne vil sammen med et sæt ledsageforanstaltninger bidrage til gennemførelsen af de politiske mål for Horisont 2020. Således vil de være viet til at konsolidere og højne kvaliteten af Europas videnskabelige grundlag, fremme forskning og innovation med en virksomhedsstyret dagsorden og takle samfundsmæssige udfordringer, idet hovedvægten lægges på aktiviteter som pilotprojekter, demonstration, prøvebænke og udbredelse på markedet. Der bør også gennemføres særlige støtteaktioner såsom oplysnings- og coachingaktiviteter til SMV'er. Regionale myndigheder, SMV-organisationer, handelskamre og finansmæglere bør inddrages i planlægning og gennemførelse af disse aktiviteter.

Desuden vil faciliteterne medvirke til at nå F&I-målene for andre programmer og politikområder, f.eks. de fælles landbrugspolitik, klimaindsatsen (overgang til en økonomi med lavt CO2-udslip) og den fælles fiskeripolitik. Der vil blive tilstræbt komplementaritet med nationale og regionale finansieringsinstrumenter inden for den fælles strategiske ramme for samhørighedspolitik, hvor finansieringsinstrumenter forventes at spille en øget rolle.

Desuden vil faciliteterne medvirke til at nå F&I-målene for andre programmer og politikområder, f.eks. de fælles landbrugspolitik, klimaindsatsen (overgang til en økonomi med lavt CO2-udslip) og den fælles fiskeripolitik. Der vil blive tilstræbt komplementaritet med nationale og regionale finansieringsinstrumenter inden for den fælles strategiske ramme for samhørighedspolitik, hvor finansieringsinstrumenter forventes at spille en øget rolle.

Ved udformningen af faciliteterne er der taget hensyn til behovet for at råde bod på bestemte markedssvigt, kendetegn (f.eks. graden af dynamik og etableringsraten for virksomheder) samt disse og andre områders finansieringsbehov. Budgetfordelingen mellem instrumenterne kan justeres i løbet af Horisont 2020 som reaktion på ændrede økonomiske vilkår.

Ved udformningen af faciliteterne er der taget hensyn til behovet for at råde bod på bestemte markedssvigt, kendetegn (f.eks. graden af dynamik og etableringsraten for virksomheder) samt disse og andre områders finansieringsbehov. Budgetfordelingen mellem instrumenterne kan justeres i løbet af Horisont 2020 som reaktion på ændrede økonomiske vilkår.

Egenkapitalfaciliteten og SMV-komponenten af lånefaciliteten vil blive gennemført som led i to EU-finansieringsinstrumenter, der stiller egenkapital og lån til rådighed for små og mellemstore virksomheders forskning og innovation og vækst i forbindelse med egenkapital- og lånefaciliteterne under programmet for konkurrenceevne i virksomheder og SMV'er.

Egenkapitalfaciliteten og SMV-komponenten af lånefaciliteten vil blive gennemført som led i to EU-finansieringsinstrumenter, der stiller egenkapital og lån til rådighed for små og mellemstore virksomheders forskning og innovation og vækst i forbindelse med egenkapital- og lånefaciliteterne under programmet for konkurrenceevne i virksomheder og SMV'er.

2.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

2.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Lånefaciliteten, der yder lånefinansiering af F&I: "EU's låne- og garantiservice for forskning og innovation"

a) Lånefaciliteten, der yder lånefinansiering af F&I: "EU's låne- og garantiservice for forskning og innovation"

Målet er at forbedre adgangen til lånefinansiering — lån, garantier, modgarantier samt andre former for gælds- og risikofinansiering — for offentlige og private foretagender og offentlig-private partnerskaber, der er involveret i forsknings- og innovationsaktiviteter, som kræver risikofyldte investeringer for at bære frugt. Der lægges især vægt på at støtte forskning og innovation med et højt potentiale for topkvalitet.

Målet er at forbedre adgangen til lånefinansiering — lån, garantier, modgarantier samt andre former for gælds- og risikofinansiering — for offentlige og private foretagender og offentlig-private partnerskaber, der er involveret i forsknings- og innovationsaktiviteter, som kræver risikofyldte investeringer for at bære frugt. Der lægges især vægt på at støtte forskning og innovation med en høj risiko, men også et højt potentiale for topkvalitet. Der skal fokuseres mere på den risiko, der er knyttet til projektet, end på den risiko, der er knyttet til virksomheden, navnlig for SMV'er. For at sikre en kritisk masse og en model, som omfatter hele innovationskæden, vil de primært være rettet mod aktiviteter, som udløber af andre aktioner, der modtager støtte fra Horisont 2020, herunder støtte til fase 3 i det nye dedikerede SMV-instrument.

 

Da et af målene for Horisont 2020 er at bidrage til at bygge bro over den eksisterende kløft mellem F&U og innovation ved at yde støtte til nye og forbedrede varer og tjenesteydelser på markedet og under hensyntagen til den afgørende rolle, som fasen for konceptafprøvning spiller i vidensoverførselsprocessen, vedtages der foranstaltninger, som muliggør finansiering af de nødvendige faser til konceptafprøvning med henblik på at dokumentere interessen for, relevansen af og den innovative betydning af resultaterne af den delte forskning og udvikling.

Målgruppen for lånefinansieringen omfatter retlige enheder af alle størrelser, der kan låne og tilbagebetale penge, og navnlig SMV'er med potentiale for at gennemføre innovation og vokse hurtigt, mellemstore og store virksomheder, universiteter og forskningsinstitutter, forsknings- og innovationsinfrastrukturanlæg, offentlig-private partnerskaber og instrumenter eller projekter med særlige formål.

Målgruppen for lånefinansieringen omfatter retlige enheder af alle størrelser, der kan låne og tilbagebetale penge, og navnlig SMV'er med potentiale for at gennemføre innovation og vokse hurtigt, mellemstore og store virksomheder, universiteter og forskningsinstitutter, forsknings- og innovationsinfrastrukturanlæg, offentlig-private partnerskaber og instrumenter eller projekter med særlige formål.

Lånefacilitetens finansieringstilbud omfatter to hovedkomponenter:

Lånefacilitetens finansieringstilbud omfatter to hovedkomponenter:

1) En efterspørgselsstyret komponent, der yder lån og garantier efter først-til-mølle-princippet, med særlig støtte til SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi. Denne komponent skal reagere på den stabile og vedvarende vækst, der har været i omfanget af RSFF-udlån, som er styret af efterspørgslen. Under SMV-komponenten støttes aktiviteter, der sigter mod at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og andre foretagender, der er drevet af F&U eller innovation.

1) En efterspørgselsstyret komponent, der yder lån og garantier efter først-til-mølle-princippet, med særlig støtte til SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi. Denne komponent skal reagere på den stabile og vedvarende vækst, der har været i omfanget af RSFF-udlån, som er styret af efterspørgslen. Under SMV-komponenten støttes aktiviteter, der sigter mod at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og andre foretagender, der er drevet af F&U eller innovation, f.eks. IP-støttet finansiering eller anvendelse af immaterielle aktiver som sikkerhed.

2) En målrettet komponent, hvor hovedvægten ligger på politikker og vigtige sektorer, der spiler en afgørende rolle i indsatsen for at løfte samfundsmæssige udfordringer, styrke konkurrenceevnen, støtte bæredygtig, kulstoffattig og inklusiv vækst og levere miljøvenlige produkter og tjenesteydelser og andre offentlige goder. Denne komponent skal hjælpe Unionen til at takle forsknings- og innovationsaspekterne af sektorspecifikke politiske mål.

2) En målrettet komponent, hvor hovedvægten ligger på politikker og vigtige sektorer, der spiler en afgørende rolle i indsatsen for at løfte samfundsmæssige udfordringer, styrke konkurrenceevnen, støtte bæredygtig, kulstoffattig og inklusiv vækst og levere miljøvenlige produkter og tjenesteydelser og andre offentlige goder. Denne komponent skal hjælpe Unionen til at takle forsknings- og innovationsaspekterne af sektorspecifikke politiske mål.

b) Egenkapitalfaciliteten, der yder egenkapitalfinansiering af F&I: "EU's egenkapitalinstrumenter for forskning og innovation"

b) Egenkapitalfaciliteten, der yder egenkapitalfinansiering af F&I: "EU's egenkapitalinstrumenter for forskning og innovation"

Målet er at bidrage til at overvinde manglerne på det europæiske venturekapitalmarked og skaffe egenkapital og kvasiegenkapital til dækning af innovative virksomheders udviklings- og finansieringsbehov fra iværksætterfasen til vækst og ekspansion. Der lægges først og fremmest vægt på at støtte målene for Horisont 2020 og dermed forbundne politikker.

Målet er at bidrage til at overvinde manglerne på det europæiske venturekapitalmarked og skaffe egenkapital og kvasiegenkapital til dækning af innovative virksomheders udviklings- og finansieringsbehov fra iværksætterfasen til vækst og ekspansion. Der lægges først og fremmest vægt på at støtte målene for Horisont 2020 og dermed forbundne politikker.

Målgruppen for egenkapitalfinansieringen omfatter virksomheder af alle størrelser, der gennemfører eller kaster sig ud i innovationsaktiviteter, særlig innovative SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi.

Målgruppen for egenkapitalfinansieringen omfatter virksomheder af alle størrelser, der gennemfører eller kaster sig ud i innovationsaktiviteter, særlig innovative SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi.

Egenkapitalfaciliteten fokuserer på venturekapital i opstartsfasen og stiller venturekapital og kvasiegenkapital (herunder mezzaninkapital) til rådighed for individuelle porteføljevirksomheder. Faciliteten vil også have mulighed for at foretage investeringer i udvidelses- og vækstfasen i forening med egenkapitalfaciliteten for vækst under programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne for at sikre løbende støtte gennem virksomhedernes opstarts- og udviklingsfase.

Egenkapitalfaciliteten fokuserer på venturekapital og stiller venturekapital og kvasiegenkapital (herunder mezzaninkapital) til rådighed for individuelle porteføljevirksomheder i opstartsfasen. Faciliteten vil også have mulighed for at foretage investeringer i udvidelses- og vækstfasen i forening med egenkapitalfaciliteten for vækst under programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne for at sikre løbende støtte gennem virksomhedernes opstarts- og udviklingsfase.

Egenkapitalfaciliteten, der hovedsagelig vil være efterspørgselsstyret, bygger på en porteføljetilgang, hvor venturekapitalfonde og andre lignende formidlere vælger, hvilke firmaer der skal investeres i.

Egenkapitalfaciliteten, der hovedsagelig vil være efterspørgselsstyret, bygger på en porteføljetilgang, hvor venturekapitalfonde og andre lignende formidlere vælger, hvilke firmaer der skal investeres i.

Finansieringen kan øremærkes for at nå bestemte politiske mål, idet der tages udgangspunkt i de positive erfaringer med øremærkning til miljøinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.

Finansieringen øremærkes for at nå bestemte politiske mål, idet der tages udgangspunkt i de positive erfaringer med øremærkning til miljøinnovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, navnlig til at opnå mål, som er knyttet til de identificerede samfundsmæssige udfordringer.

 

Afsnittet om konceptafprøvning vil fremme processen for videndeling og teknologioverførsel i faserne før industrialiseringsfasen med henblik på at verificere og, hvis det er nødvendigt, øge den innovative virkning på markedet af denne videndeling og teknologioverførsel. Dette vil medvirke til at mindske usikkerheden og de tilhørende risici i forbindelse med overførslen til produktionssektoren af resultaterne af forskning og opfindelser på området for offentlig forskning.

Opstartskomponenten, der støtter de indledende faser, skal muliggøre egenkapitalfinansiering i bl.a. videnoverførselsorganisationer, startkapitalfonde, tværnationale startkapitalfonde, private individuelle investorers saminvesteringsredskaber, intellektuelle ejendomsaktiver, platforme til udveksling af og handel med intellektuel ejendomsret og fonde, der yder venturekapital i opstartsfasen.

Opstartskomponenten, der støtter de indledende faser, skal muliggøre egenkapitalfinansiering i bl.a. videnoverførselsorganisationer, startkapitalfonde, tværnationale startkapitalfonde og opstartfonde, private individuelle investorers saminvesteringsredskaber, intellektuelle ejendomsaktiver, platforme til udveksling af og handel med intellektuel ejendomsret, fonde, der yder venturekapital i opstartsfasen, og startkapitalfonde med grænseoverskridende aktiviteter eventuelt i forening med egenkapitalfaciliteten for vækst under programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne.

Vækstkomponenten foretager investeringer i udvidelses- og vækstfasen i forening med egenkapitalfaciliteten for vækst under programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne, bl.a. investeringer i fonde-af-fonde, der drives på tværs af grænserne og investerer i venturekapitalfonde, hvoraf de fleste vil have et tematisk fokus, der støtter målene for Europa 2020.

Vækstkomponenten foretager investeringer i udvidelses- og vækstfasen i forening med egenkapitalfaciliteten for vækst, bl.a. investeringer i private og offentlige fonde-af-fonde, der drives på tværs af grænserne og investerer i venturekapitalfonde, hvoraf de fleste vil have et tematisk fokus, der støtter målene for Europa 2020.

Ændringsforslag  134

Forslag til forordning

Bilag 1 – del 2 – punkt 2 – underpunkt 2,3 – litra b - afsnit 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

I lyset af den ekstremt vanskelige situation på det europæiske venturekapitalmarked, og da der er tale om en krisesituation, burde det være muligt at oprette en fond af venturekapitalfonde på pilotbasis inden næste budgetperiode 2014-2020.

Begrundelse

Venturekapital er en afgørende finansieringskilde for tusindvis af innovative europæiske nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder med stor vækst, der som følge af en lovende forretningsmodel, som dog endnu ikke er afprøvet, har meget vanskeligt ved at opnå bankfinansiering. Etableringen af fond af venturekapitalfonde på pilotbasis, som vil gøre det muligt at maksimere fællesskabsbudgettets løftestangseffekt, vil bidrage til at bekæmpe krisen.

Ændringsforslag  135

Forslag til forordning

Bilag 1 – del 2 – punkt 2 – underpunkt 2.3 – litra b – afsnit 7 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Egenkapitalfaciliteten anvendes sammen med egenkapitalfaciliteten for vækst som ét samlet og integreret EU-venturekapitalinstrument, der støtter innovation og vækst hos virksomhederne fra seed-fasen til vækstfasen.

Begrundelse

Det skal understreges, at de to venturekapitalstøttemekanismer under Horisont 2020- og COSME-programmerne i praksis bør være ét integreret finansieringsinstrument for at fungere effektivt og opfylde markedets behov.

Ændringsforslag  136

Forslag til forordning

Bilag I – del II – punkt 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Innovation i små og mellemstore virksomheder

3. Innovation i små og mellemstore virksomheder

3.1 Specifikt mål

3.1 Specifikt mål

Det specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation i SMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovationskredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende internationalt aktive SMV'er.

Det specifikke mål er at stimulere bæredygtig vækst ved at øge graden af innovation i SMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovationskredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende internationalt aktive SMV'er.

I betragtning af SMV'ernes centrale rolle i Europas økonomi er forskning og innovation i SMV'er afgørende for at øge konkurrencen og styrke økonomisk vækst og jobskabelse og dermed nå målene for Europa 2020 og navnlig flagskibsinitiativet "Innovation i EU".

I betragtning af SMV'ernes centrale rolle i Europas økonomi er forskning og innovation i SMV'er afgørende for at øge konkurrencen og styrke økonomisk vækst og jobskabelse og dermed nå målene for Europa 2020 og navnlig flagskibsinitiativet "Innovation i EU".

Imidlertid har SMV'er – trods deres store andel af økonomien og beskæftigelsen og deres betydelige innovationspotentiale – problemer med at vokse og blive mere innovative og konkurrencedygtige. Selv om der i Europa oprettes lige så mange nye virksomheder som USA, har de europæiske SMV'er meget sværere ved at vokse og udvikle sig til store virksomheder end deres amerikanske modparter. Den internationaliserede forretningsverden med stadig mere indbyrdes forbundne værdikæder øger presset på SMV'erne yderligere. SMV'erne er nødt til at styrke deres innovationskapacitet. De må frembringe, udnytte og kommercialisere ny viden og nye forretningsideer hurtigere og klare sig bedre i konkurrencen på globale markeder under hastig udvikling. Udfordringen består i at sætte gang i mere innovation i SMV'erne og derved styrke deres konkurrenceevne og vækst.

Imidlertid har SMV'er – trods deres store andel af økonomien og beskæftigelsen og deres betydelige innovationspotentiale – forskellige problemer med at blive mere innovative og konkurrencedygtige, herunder mangel på finansielle ressourcer og adgang til finansiering, manglende færdigheder inden for innovationsstyring, svagheder i forbindelse med networking og samarbejde med eksterne parter og utilstrækkelig brug af offentlige indkøb til at fremme innovationen i SMV'er. Selv om der i Europa oprettes lige så mange nye virksomheder som USA, har de europæiske SMV'er meget sværere ved at vokse og udvikle sig til store virksomheder end deres amerikanske modparter. Den internationaliserede forretningsverden med stadig mere indbyrdes forbundne værdikæder øger presset på SMV'erne yderligere. SMV'erne er nødt til at styrke deres forsknings- og innovationskapacitet. De må frembringe, udnytte og kommercialisere ny viden og nye forretningsideer hurtigere og klare sig bedre i konkurrencen på globale markeder under hastig udvikling. Udfordringen består i at sætte gang i mere innovation i SMV'erne og derved styrke deres konkurrenceevne og bæredygtighed.

De foreslåede tiltag sigter mod at supplere nationale og regionale politiker og programmer for innovation i virksomheder, fremme samarbejdet mellem SMV'er og andre innovationsrelevante aktører, slå bro over kløften mellem forskning/udvikling og vellykket udbredelse på markedet, skabe mere innovationsvenlige rammer for virksomhederne, herunder foranstaltninger på efterspørgselssiden, og støtte hensyntagen til den skiftende karakter af innovationsprocesser, nye teknologier, markeder og forretningsmodeller.

De foreslåede tiltag sigter mod at supplere nationale og regionale politiker og programmer for innovation i virksomheder, fremme samarbejdet mellem SMV'er og andre innovationsrelevante aktører, slå bro over kløften mellem forskning/udvikling og vellykket udbredelse på markedet, skabe mere innovationsvenlige rammer for virksomhederne, herunder foranstaltninger på efterspørgselssiden samt andre foranstaltninger, der har til formål at styrke den overførsel af viden, som foregår på det offentlige område, og støtte hensyntagen til den skiftende karakter af innovationsprocesser, nye teknologier, markeder og forretningsmodeller.

Der vil blive knyttet tætte forbindelser med industrispecifikke EU-politikker, navnlig programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne og de samhørighedspolitiske fonde, for at opnå synergivirkninger og en sammenhængende strategi.

Der vil blive knyttet tætte forbindelser med industrispecifikke EU-politikker, navnlig programmet for virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne og de samhørighedspolitiske fonde, for at opnå synergivirkninger og en sammenhængende strategi.

3.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

3.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

SMV'er en vigtig drivkraft for innovation i kraft af deres evne til hurtigt og effektivt at omsætte nye ideer i succesrige virksomheder. De fungerer som vigtige kanaler for videnoverførsel, der bringer forskningsresultaterne ud på markedet. I løbet af de sidste tyve år har innovative SMV'er givet anledning til, at hele sektorer er blevet fornyet, og at nye sektorer er opstået. Hurtigtvoksende virksomheder er afgørende for udviklingen af fremspirende industrier, og for at der kan komme fart i de strukturelle forandringer, som Europa behøver for at blive en videnbaseret lavemissionsøkonomi med vedvarende vækst og højkvalitetsarbejdspladser.

SMV'er en vigtig drivkraft for innovation i kraft af deres evne til hurtigt og effektivt at omsætte nye ideer i succesrige virksomheder. De fungerer som vigtige kanaler for videnoverførsel, der bringer forskningsresultaterne ud på markedet. I løbet af de sidste tyve år har innovative SMV'er givet anledning til, at hele sektorer er blevet fornyet, og at nye sektorer er opstået. Hurtigtvoksende virksomheder er afgørende for udviklingen af fremspirende industrier, og for at der kan komme fart i de strukturelle forandringer, som Europa behøver for at blive en videnbaseret lavemissionsøkonomi med vedvarende vækst og højkvalitetsarbejdspladser.

SMV'er findes i alle sektorer af økonomien. De udgør et vigtigere led i den europæiske økonomi end i andre regioner som f.eks. USA. Alle typer SMV'er kan innovere. De skal tilskyndes og hjælpes til at investere i forskning og innovation. Og når de investerer, bør de kunne trække på hele innovationspotentialet i det indre marked og det europæiske forskningsrum, så de kan skabe nye forretningsmuligheder i og uden for Europa og bidrage til at finde løsninger på centrale samfundsmæssige udfordringer.

SMV'er findes i alle sektorer af økonomien. De udgør et vigtigere led i den europæiske økonomi end i andre regioner som f.eks. USA. Alle typer SMV'er kan innovere. De skal hjælpes til at investere i forskning og innovation og til at forbedre deres evne til at styre innovationsprocesser. Og når de investerer, bør de kunne trække på hele innovationspotentialet i det indre marked og det europæiske forskningsrum, så de kan skabe nye forretningsmuligheder i og uden for Europa og bidrage til at finde løsninger på centrale samfundsmæssige udfordringer.

Deltagelse i EU-finansieret forskning og innovation styrker SMV'ernes F&U- og teknologikapacitet, øger deres kapacitet til at frembringe, absorbere og bruge ny viden, øger den økonomiske udnyttelse af nye løsninger, stimulerer innovation inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller, fremmer forretningsaktiviteter på større markeder og giver SMV'ernes vidennetværk en international dimension. SMV'er, der har en god innovationsstrategi, ofte baseret på ekstern ekspertise og kvalifikationer, opnår bedre resultater end andre.

Deltagelse i EU-finansieret forskning og innovation styrker SMV'ernes F&U- og teknologikapacitet, øger deres kapacitet til at frembringe, absorbere og bruge ny viden, øger den økonomiske udnyttelse af nye løsninger, stimulerer innovation inden for produkter, tjenester og forretningsmodeller, fremmer forretningsaktiviteter på større markeder og giver SMV'ernes vidennetværk en international dimension. SMV'er, der har en god innovationsstrategi, ofte baseret på ekstern ekspertise og kvalifikationer, opnår bedre resultater end andre. SMV'erne spiller også en stor rolle som modtagere i processerne for videndeling og teknologioverførsel, da de bidrager til at overføre de innovationer, som stammer fra den forskning, der finder sted på universiteter, i offentlige forskningsorganer og i SMV'er, som udfører forskning.

Samarbejde på tværs af grænserne er et vigtigt element i SMV'ernes innovationsstrategi, for at de kan overvinde nogle af deres størrelsesrelaterede problemer, såsom adgang til teknologisk og videnskabelig kompetence og nye markeder. Samarbejde er med til at forvandle ideer til økonomisk gevinst og virksomhedsvækst og omvendt øge de private investeringer i forskning og innovation.

Samarbejde på tværs af grænserne er et vigtigt element i SMV'ernes innovationsstrategi, for at de kan overvinde nogle af deres størrelsesrelaterede problemer, såsom adgang til teknologisk og videnskabelig kompetence og nye markeder. Samarbejde er med til at forvandle ideer til økonomisk gevinst og virksomhedsvækst og omvendt øge de private investeringer i forskning og innovation. Uddannelse og teknologioverførsel til SMV'er kan spille en central rolle for at øge deres potentiale med hensyn til konkurrenceevne og innovation.

Regionale og nationale programmer for forskning og innovation, der ofte støttes via den europæiske samhørighedspolitik, spiller en afgørende rolle i indsatsen for at hjælpe SMV'er frem. De samhørighedspolitiske fonde har navnlig en central rolle at spille i forbindelse med kapacitetsudvikling og kan fungere som en slags genvej til topkvalitet for SMV'er, som får mulighed for at udvikle projekter i topklasse, der kan konkurrere om støtte under Horisont 2020. Alligevel er der kun få nationale og regionale programmer, der yder støtte til SMV'er, som gennemfører forsknings- og innovationsaktiviteter på tværs af grænserne, til EU-dækkende formidling og udbredelse af innovative løsninger eller til grænseoverskridende innovationsstøttetjenester. Udfordringen består i at tilbyde SMV'erne tematisk åben støtte til at gennemføre internationale projekter i overensstemmelse med virksomhedernes innovationsstrategier. Der er derfor behov for tiltag på EU-plan, der kan supplere de aktiviteter, der gennemføres på nationalt og regionalt plan, for at styrke disse aktiviteters virkning og skabe mere åbne forsknings- og innovationsstøttesystemer.

Regionale og nationale programmer for forskning og innovation, der ofte støttes via den europæiske samhørighedspolitik, spiller en afgørende rolle i indsatsen for at hjælpe SMV'er frem. De samhørighedspolitiske fonde har navnlig en central rolle at spille i forbindelse med kapacitetsudvikling og kan fungere som en slags genvej til topkvalitet for SMV'er, som får mulighed for at udvikle projekter i topklasse, der kan konkurrere om støtte under Horisont 2020. Alligevel er der kun få nationale og regionale programmer, der yder støtte til SMV'er, som gennemfører forsknings- og innovationsaktiviteter på tværs af grænserne, til EU-dækkende formidling og udbredelse af innovative løsninger eller til grænseoverskridende innovationsstøttetjenester. Udfordringen består i at tilbyde SMV'erne tematisk åben støtte til at gennemføre internationale projekter i overensstemmelse med virksomhedernes innovationsstrategier. Der er derfor behov for tiltag på EU-plan, der kan supplere de aktiviteter, der gennemføres på nationalt og regionalt plan, for at styrke disse aktiviteters virkning og skabe mere åbne forsknings- og innovationsstøttesystemer.

3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Mainstreaming af SMV-støtte

a) Støtte til SMV'er via et specifikt SMV-instrument

SMV'er støttes på tværs af Horisont 2020. Til dette formål skal et SMV-specifikt instrument yde trinvis og problemfri støtte gennem hele innovationskredsløbet. Det SMV-specifikke instrument er rettet mod alle typer innovative SMV'er, som udviser store ambitioner om at udvikle sig, vokse og gøre sig gældende på internationalt plan. Det tilbydes til alle typer innovation, herunder tjenesteinnovation, ikketeknologisk innovation og social innovation. Målet er at udvikle og udnytte SMV'er innovationspotentiale ved at udfylde finansieringshullet i forbindelse med tidlig højrisikoforskning og -innovation, stimulere innovation og øge den private sektors kommercialisering af forskningsresultater.

Et SMV-specifikt instrument skal yde trinvis og problemfri støtte gennem hele innovationskredsløbet. Det SMV-specifikke instrument er rettet mod alle typer innovation i SMV'er, som udviser store ambitioner om at udvikle sig, vokse, gøre sig gældende på internationalt plan og skabe innovation med særligt fokus på opstarts- og spin off-virksomheder og hurtigtvoksende SMV'er. SMV'erne vil være den primære ansøger, men de vil blive tilskyndet til at samarbejde med forskningsinstitutioner og andre virksomheder. Det tilbydes til alle typer innovation, herunder tjenesteinnovation, ikke-teknologisk innovation og social innovation, da hver aktivitet har en klar merværdi på EU-plan. Målet er at udvikle og udnytte SMV'er innovationspotentiale ved at udfylde finansieringshullet i forbindelse med tidlig højrisikoforskning og -innovation, stimulere innovation og øge den private sektors kommercialisering af forskningsresultater. Instrumentet vil give et kvalitetsmærke til valgte SMV'er med henblik på deres deltagelse i offentlige indkøbskontrakter.

 

Instrumentet opererer under en fælles forvaltningsstruktur, en let forvaltningsordning og et fælles indgangspunkt. Det gennemføres efter bottom-up-princippet med åbne indkaldelser.

 

Der gennemføres specifikke innovationsstøttetjenester for SMV'er, der deltager i SMV-instrumentet, baseret på eksisterende strukturer såsom Enterprise Europe-netværket og andre udbydere af innovationstjenester og mentor-/coachingordninger.

I forbindelse med alle de specifikke mål vedrørende samfundsmæssige udfordringer og lederskab inden for støtte- og industriteknologi vil der blive gjort brug af det SMV-specifikke instrument, og der vil blive afsat et beløb hertil.

I forbindelse med alle de specifikke mål vedrørende samfundsmæssige udfordringer og lederskab inden for støtte- og industriteknologi vil der blive gjort brug af det SMV-specifikke instrument. Dette instrument skal skabe den nødvendige fleksibilitet til at integrere SMV'er i projektets løbetid og for begrænsede perioder, som er kortere end projektet, i forskningsprojekter.

 

SMV-instrumentet kan også tjene som et instrument for prækommercielle indkøb eller indkøb af innovative løsninger

b) Støtte til forskningsintensive SMV'er

b) Støtte til forskningsintensive SMV'er

Målet er at fremme markedsorienteret innovation hos SMV'er, der udfører F&U. Et særligt tiltag vil blive rettet mod forskningsintensive SMV'er i højteknologisektorer, der udviser evne til at udnytte projektresultaterne kommercielt.

Målet er at fremme markedsorienteret innovation hos SMV'er, der udfører F&U. Et særligt tiltag vil blive rettet mod forskningsintensive SMV'er i højteknologisektorer, der udviser evne til at udnytte projektresultaterne kommercielt.

c) Bedre innovationskapacitet hos SMV

c) Mainstreaming af SMV-støtte og bedre innovationskapacitet hos SMV

Der ydes støtte til aktiviteter, som understøtter gennemførelsen og supplerer de SMV-specifikke foranstaltninger i hele Horisont 2020, navnlig for at forbedre SMV'ernes innovationskapacitet.

Der ydes støtte til SMV'er i hele Horisont 2020. Med dette formål for øje ydes der støtte til aktiviteter, som understøtter gennemførelsen af og supplerer de SMV-specifikke foranstaltninger i hele Horisont 2020 og skaber bedre vilkår for SMV’er, navnlig for at forbedre SMV'ernes innovationskapacitet, herunder ved at yde finansiering til europæiske institutter for anvendt forskning til arbejde på projekter, der er aftalt med individuelle SMV’er.

d) Støtte til markedsinitieret innovation

d) Støtte til markedsinitieret innovation

Der ydes støtte til markedsinitieret innovation for at forbedre rammebetingelserne for innovation og fjerne de specifikke barrierer, der forhindrer navnlig innovative SMV'er i at vokse.

Der ydes støtte til markedsinitieret innovation for at forbedre rammebetingelserne for innovation ved at fjerne de specifikke barrierer, der navnlig forhindrer større innovation i SMV'er, og ved indføre en innovationsbestemmelse, som gør det muligt at vælge SMV’er, der udbyder innovative produkter.

 

da) Styrkelse af videndeling og teknologioverførsel mellem offentlig forskning og markedet

 

Støtte til processerne for videndeling og teknologioverførsel mellem området for offentlig forskning og de innovative SMV'er som en effektiv foranstaltning til at overføre resultaterne af forskning og opfindelser på universiteter, forskningscentrene og SMV'er, som udfører forskning, til markedet.

Ændringsforslag  137

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt -1(nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1. Videnskab med og for samfundet: en tværfaglig udfordring

 

-1.1. Specifikt mål

 

Det specifikke mål er at opbygge et effektivt samarbejde mellem videnskaben og samfundet, at rekruttere nyt talent til videnskaben og at sammenkoble videnskabelig topkvalitet med social bevidsthed og socialt ansvar.

 

Hurtige fremskridt inden for nutidig videnskabelig forskning og innovation har ført til en stigning i vigtige etiske, juridiske og sociale spørgsmål, der kræver en styrket forbindelse og et styrket samarbejde mellem videnskaben og samfundet.

 

At finde de rette svar på de udfordringer, som Europa står over for, kræver involvering af så mange forskellige aktører som muligt i forsknings- og innovationsprocessen. Traditionelt har vekselvirkningen mellem videnskab og samfund været begrænset til en top-down envejsoverførsel af viden fra eksperter til borgere. At arbejde i retning af et åbent, effektivt og demokratisk videnbaseret samfund kræver en ændring til en dialog, der i højere grad er en tovejsdialog, og et aktivt samarbejde, som går ud over traditionel videnskabelig uddannelse eller den nuværende opfattelse af borgere som forbrugere af forskningsresultater. Dette dialogforhold og dette aktive samarbejde vil uden tvivl gøre det muligt for videnskab og innovation at gå frem på en mere ansvarlig måde.

 

Unionen har behov for alle sine talenter for at øge sit konkurrenceforspring i en global økonomi. For at nå op på netto 1 million yderligere forskere, som der er behov for i Europa inden 2020 for at nå målet om et intensitetsmål for F&U på 3 % af BNP, har Unionen brug for, at dens unge får en karriere inden for videnskab, og den har behov for en varieret arbejdsstyrke med en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

 

Dog er det blevet stadig vanskeligere at tiltrække en højere andel af unge til videnskab og teknologi, og der er voksende bekymring i Europa for, at mange talentfulde unge ikke vælger en karriere på disse områder. Desuden er det også nødvendigt at sikre, at folk, der er startet på en videnskabelig eller teknologisk karriere, kan bevare deres begejstring og motivation og har mulighed for personlig udvikling uden at skulle opgive deres fagområder.

 

Der er også en klar ubalance mellem kønnene inden for videnskab. Hvis man i Europa ønsker at sikre, at man finansierer et effektivt forsknings- og innovationsprogram, skal der rettes særlig opmærksomhed mod kvinders underrepræsentation inden for videnskab og den manglende hensyntagen til kønsforskelle inden for forskning og innovation.

 

-1.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

 

Forbedring af samarbejdet mellem videnskaben og samfundet for at muliggøre en udvidelse af den samfundsmæssige og politiske støtte til videnskab og teknologi i alle medlemsstater er i stigende grad et afgørende spørgsmål, som den nuværende økonomiske krise i høj grad har forværret. I demokratiske samfund kræver prioritering af offentlige investeringer i videnskab et enormt samfundsmæssigt og politisk bagland, der deler videnskabens værdier, som er uddannet i dens processer og som er i stand til at anerkende videnskabens bidrag til viden, til samfundet og til økonomisk fremgang.

 

Dette kan kun opnås, hvis der udvikles en frugtbar og righoldig dialog og et aktivt samarbejde mellem videnskab og samfund for at sikre en mere ansvarlig videnskab og åbne mulighed for, at der udvikles politikker, der er mere relevante for borgerne.

 

Desuden vil fremme af en videnskabelig kultur i Europa på en sådan interaktiv måde styrke demokratiske værdier og bidrage til at øge interessen for videnskab og teknologi. Det europæiske videnskabs- og teknologisystems styrke afhænger af dets evne til at udnytte talent og ideer, uanset hvor de findes.

 

-1.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

 

Foranstaltninger bør sigte på at tiltrække nyt talent til at studere videnskab og teknologi i europæiske samfund og at afhjælpe kønsskævhederne i menneskelige ressourcer, som arbejder inden for forskning i EU. Der vil også blive givet støtte til at øge vores kapacitet til at inddrage videnskabelig og teknologisk viden og metoder i beslutningsprocesser, til at udvikle mekanismer, der kan udvide og uddybe den sociale vurdering af videnskabelige muligheder, og til at sikre, at etiske og sociale værdier tages med i hele innovationsprocessen.

 

Aktiviteterne skal fokusere på:

 

a) at gøre videnskabelige og teknologiske karrierer attraktive for unge studerende og fremme bæredygtigt samspil mellem skoler, forskningsinstitutioner, erhvervslivet og civilsamfundsorganisationer

 

b) at fremme ligestilling mellem kønnene i dens to dimensioner ved at støtte ændringer på følgende områder: i) forskningsinstitutioners organisation og ii) forskningsprogrammers udformning. Dette omfatter forskellige dimensioner af ligestillingsproblematikken vedrørende navnlig: sikring af ligestilling i forskerkarrierer og i beslutningsprocesser samt inddragelse af kønsaspektet i forskningens og innovationens indhold

 

c) at integrere samfundet i spørgsmål vedrørende videnskab og innovation med henblik på at integrere borgernes interesser og værdier og øge den frembragte innovations kvalitet, relevans, accept og bæredygtighed

 

d) at anspore borgerne til at engagere sig i videnskab ved hjælp af formel og uformel uddannelse i videnskab og fremme udbredelsen af videnskabsbaserede aktiviteter, navnlig i videnskabscentre og via andre passende kanaler

 

e) at forbedre den åbne adgang til videnskabelige resultater og data for at øge videnskabelig kvalitet og økonomisk konkurrenceevne

 

f) at udvikle forvaltningen for udvikling af ansvarlig forskning og innovation fra alle aktørers side (forskere, offentlige myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundets organisationer), som er opmærksomme på samfundets behov og krav; at fremme af etiske rammer for forskning og innovation

 

g) at forbedre kendskabet til videnskabelig kommunikation for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af samspillet mellem videnskabsfolk, generelle medier og offentligheden.

Ændringsforslag  138

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Sundhed, demografisk udvikling og trivsel

1. Sundhed, demografisk udvikling og trivsel

1.1. Specifikt mål

1.1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.

Det specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.

Livslang sundhed og velfærd for alle, økonomisk bæredygtige sundheds- og plejesystemer af høj kvalitet og muligheder for nye jobs og vækst er det, der er formålet med støtten til forskning og innovation i forbindelse med denne udfordring, og det vil være et væsentligt bidrag til Europa 2020.

Livslang sundhed og velfærd for alle, økonomisk bæredygtige, sikre sundheds- og plejesystemer af høj kvalitet, der sikrer social velfærd, og løsninger til sikring af en aldrende befolknings mulighed for at føre en selvstændig tilværelse, samt muligheder for nye jobs og vækst er det, der er formålet med støtten til forskning og innovation i forbindelse med denne udfordring, og det vil være et væsentligt bidrag til Europa 2020.

Omkostningerne til Unionens sundheds- og sociale plejesystemer er stigende, og de forebyggende foranstaltninger i alle aldre bliver dyrere og dyrere, antallet af europæere over 65 forventes at blive næsten fordoblet fra 85 millioner i 2008 til 151 millioner i 2060, og antallet af personer over 80 forventes at stige fra 22 til 61 millioner i samme periode. Hvis disse omkostninger skal kunne reduceres eller begrænses, sådan at de ikke bliver ubæredygtige, er det blandt andet nødvendigt at sikre livslang sundhed og velfærd for alle, og derfor at opnå en effektiv forebyggelse, behandling og forvaltning af sygdomme og handicaps.

Det er stor opmærksomhed på de sundhedsmæssige uligheder i Europa, fordi de er voksende, samtidig med at omkostningerne til Unionens sundheds- og sociale plejesystemer er stigende, og de forebyggende foranstaltninger i alle aldre bliver dyrere og dyrere, antallet af europæere over 65 forventes at blive næsten fordoblet fra 85 millioner i 2008 til 151 millioner i 2060, og antallet af personer over 80 forventes at stige fra 22 til 61 millioner i samme periode. Der opstår også omkostninger som følge af diskrimination på grund af handicap og etablering af fysiske og sociale miljøer, som ikke er tilgængelige for handicappede. Hvis disse omkostninger skal kunne reduceres eller begrænses, sådan at de ikke bliver ubæredygtige, er det blandt andet nødvendigt at sikre bedre oplysning af borgerne og anspore dem til at træffe ansvarlige sundhedsmæssige valg med henblik på at optimere livslang sundhed og velfærd for alle, og derfor at opnå en effektiv forebyggelse, behandling og forvaltning af sygdomme og handicaps. En gradvis voksende udvikling, baseret alene på nuværende viden, opfylder ikke disse behov; der skal findes og gennemføres radikale nye ideer og viden. Der vil være behov for tæt samarbejde mellem den akademiske verden, erhvervslivet, udbydere af sundhedstjenester og reguleringsorganer for at tage udfordringerne op.

Kroniske tilstande som kardiovaskulære sygdomme, kræft, diabetes, neurologiske og mentale sundhedsforstyrrelser, overvægt og fedme og forskellige funktionelle begrænsninger er væsentlige årsager til handicap, svigtende helbred og for tidlig død og giver anledning til betydelige sociale og økonomiske omkostninger.

Kroniske tilstande som kardiovaskulære sygdomme, kræft, diabetes, luftvejssygdomme, reumatologiske sygdomme, muskel- og skeletsygdomme, neurodegenerative sygdomme og autoimmune sygdomme, neurologiske og mentale sundhedsforstyrrelser, overvægt og fedme og forskellige funktionelle begrænsninger er væsentlige årsager til handicap, svigtende helbred og for tidlig død og giver anledning til betydelige sociale og økonomiske omkostninger. Ved andre tilstande – navnlig neurodegenerative sygdomme – vil effektive forebyggelsesstrategier dog først kræve, at der virkeligt sættes gang i forskningen i årsagerne til dem og udviklingen af bedre tidlig diagnosticering og af behandlingsmuligheder.

I Unionen er kardiovaskulære sygdomme årsag til mere end 2 millioner dødsfald og koster samfundet mere end 192 mia. EUR, mens kræft står for en fjerdedel af alle dødsfald og er den hyppigste årsag til dødsfald hos personer i alderen 45-64. Mere end 27 millioner mennesker i Unionen lider af diabetes, og de samlede omkostninger til hjerneforstyrrelser (herunder, men ikke kun forstyrrelser, der har med mental sundhed at gøre) anslås at koste 800 mia. EUR. Miljømæssige faktorer, livsstilsfaktorer og socioøkonomiske faktorer er relevante for mange af disse tilstande, og op til en tredjedel af den samlede sygdomsbyrde anslås at have tilknytning til disse faktorer.

I Unionen er kardiovaskulære sygdomme årsag til mere end 2 millioner dødsfald og koster samfundet mere end 192 mia. EUR, mens kræft står for en fjerdedel af alle dødsfald og er den hyppigste årsag til dødsfald hos personer i alderen 45-64. Mere end 27 millioner mennesker i Unionen lider af diabetes, og over 120 millioner mennesker lider af reumatologiske sygdomme samt muskel- og skeletsygdomme. De samlede omkostninger til hjerneforstyrrelser (herunder, men ikke kun forstyrrelser, der har med mental sundhed at gøre) anslås at koste 800 mia. EUR. Dette tal vil fortsat stige dramatisk, først og fremmest på grund af Europas aldrende befolkning og den hermed forbundne stigning i antallet af neurodegenerative sygdomme. Miljømæssige faktorer, livsstilsfaktorer og socioøkonomiske faktorer er relevante for mange af disse tilstande, og op til en tredjedel af den samlede sygdomsbyrde anslås at have tilknytning til disse faktorer. Det skønnes, at alene depression er en lidelse, der påvirker 165 mio. mennesker i EU, med udgifter på 118 mia. EUR. For bl.a. neurodegenerative sygdomme vil effektive forebyggelsesstrategier dog først kræve, at der virkeligt sættes gang i forskningen i årsagerne til dem og udviklingen af bedre muligheder for tidlig diagnosticering og behandling, herunder i givet fald personlige avancerede behandlingsformer.

 

Sjældne sygdomme er fortsat en stor udfordring, idet de rammer ca. 30 millioner mennesker i hele Europa. Der kan kun udvikles effektive behandlinger, hvis medlemsstaterne samarbejder, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange tilfælde i nogen given medlemsstat til at gennemføre effektiv forskning.

 

Sygdomme hos børn, herunder for tidligt fødte børn

 

Børns sundhed er en topprioritering for Den Europæiske Union. Ligesom ved sjældne sygdomme kan effektiv forskning og behandling kun udvikles inden for rammerne af en fælles europæisk strategi.

Infektionssygdomme (f.eks. HIV/AIDS, tuberkulose og malaria) er et globalt problem og er årsag til 41 % af de 1,5 milliarder tabte sygdomsjusterede leveår på verdensplan, heraf 8 % i Europa. Vi må også være forberedte på nye epidemier og truslen fra stigende antimikrobisk resistens.

Infektionssygdomme (f.eks. HIV/AIDS, tuberkulose, malaria og oversete sygdomme) er et globalt problem og er årsag til 41 % af de 1,5 milliarder tabte sygdomsjusterede leveår på verdensplan, heraf 8 % i Europa. Vi må også være forberedt på nye epidemier, genopblussende infektionssygdomme og truslen fra stigende antimikrobisk resistens. Vandrelaterede sygdomme vækker stigende bekymring.

Og udviklingen af medicin og vaccine bliver dyrere og dyrere og mindre og mindre effektiv. Der må tages fat om de vedvarende uligheder på sundhedsområdet, og der må sikres adgang til effektive og kompetente sundhedssystemer for alle europæere.

Og udviklingen af medicin og vaccine bliver dyrere og dyrere og mindre og mindre effektiv, og der sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved, om de tilgrundliggende dyreforsøg er gyldige for mennesker. Der må tages fat om de vedvarende uligheder på sundhedsområdet (f.eks. er behovet for behandling på området for sjældne, oversete og autoimmune sygdomme enormt stort), og der må sikres adgang til effektive og kompetente sundhedssystemer for alle europæere uanset alder eller baggrund.

 

Forskning burde gøre det muligt at forbedre avancerede terapier og celleterapier, der først og fremmest skulle anvendes til behandling af kroniske og degenerative sygdomme.

1.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

1.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Sygdom og handicap bliver ikke stoppet af nationale grænser. En passende reaktion på europæisk plan med hensyn til forskning og innovation kan og bør være et afgørende bidrag til at tackle disse udfordringer, det kan give bedre sundhed og velfærd for alle og placere Europa som en leder inden for de hastigt ekspanderende globale markeder for innovationer inden for sundhed og velfærd.

Sygdom og handicap bliver ikke stoppet af nationale grænser. En passende reaktion på europæisk plan og i partnerskab med tredjelande med hensyn til forskning og innovation kan og bør være et afgørende bidrag til at tackle disse globale udfordringer, idet der således arbejdes hen imod at nå årtusindudviklingsmålene, give bedre sundhed og velfærd for alle, forebygge globale pandemier og placere Europa som en leder inden for de hastigt ekspanderende globale markeder for innovationer inden for sundhed og velfærd.

Dette afhænger af, at vi har fremragende forskning, som kan forbedre vores grundlæggende forståelse af sundhed, sygdom, handicap, udvikling og aldring (herunder forventet levetid), og at den heraf følgende og eksisterende viden bliver omsat gnidningsløst og overalt til innovative, skalerbare og effektive produkter, strategier, interventioner og ydelser. Endvidere kræver disse udfordringer, som man finder i hele Europa og i mange tilfælde i hele verden, at der bliver reageret med langsigtet og samordnet støtte til samarbejde mellem fremragende, tværfaglige og multisektorale teams.

Dette afhænger af, at vi har fremragende forskning, som kan forbedre vores grundlæggende forståelse af de faktorer, der er bestemmende for sundhed, sygdom, handicap, udvikling og aldring (herunder forventet levetid), og at den heraf følgende og eksisterende viden bliver omsat gnidningsløst og overalt til innovative, skalerbare, effektive og tilgængelige, sikre produkter, strategier, interventioner og ydelser. Endvidere kræver disse udfordringer, som man finder i hele Europa og i mange tilfælde i hele verden, at der bliver reageret med langsigtet og samordnet støtte til samarbejde mellem fremragende, tværfaglige og multisektorale teams globalt, herunder forsknings- og udviklingskapacitet i endemiske områder globalt, herunder forsknings- og udviklingskapacitet i endemiske områder. Det er også nødvendigt at tackle udfordringen i et samfundsøkonomisk og humanistisk perspektiv.

Også det komplekse i udfordringen og den indbyrdes afhængighed for dens komponenter gør det nødvendigt med en reaktion på europæisk plan. Mange af tilgangene, værktøjerne og teknologierne kan anvendes inden for mange af forsknings- og innovationsområderne inden for denne udfordring, og kan bedst støttes på EU-plan. Der er blandt andet tale om udvikling af langsigtede kohorter og gennemførelse af kliniske forsøg, klinisk anvendelse af ”-omik” eller udvikling af ikt og anvendelsen heraf inden for sundhedspleje, navnlig e-sundhed. Kravene fra specifikke befolkningsgrupper bliver også håndteret bedst, når det sker på en integreret måde, for eksempel gennem udvikling af stratificeret og/eller personaliseret medicin, behandling af sjældne sygdomme og løsninger, hvor der ydes hjælp til at kunne have en uafhængig tilværelse.

Også det komplekse i udfordringen og den indbyrdes afhængighed for dens komponenter gør det nødvendigt med en reaktion på europæisk plan. Mange af tilgangene, værktøjerne og teknologierne kan anvendes inden for mange af forsknings- og innovationsområderne inden for denne udfordring, og kan bedst støttes på EU-plan. Der er blandt andet tale om at forstå det molekylære grundlag for sygdom, at finde frem til innovative terapeutiske strategier og nye modelsystemer, tværfaglig anvendelse af viden inden for fysik, kemi og systembiologi på sundhedskontrol, udvikling af langsigtede kohorter og gennemførelse af kliniske forsøg (der fokuserer på udvikling af lægemidler til og virkningerne heraf inden for alle aldersgrupper), klinisk anvendelse af ”‑omik” eller udvikling af ikt og anvendelsen heraf inden for sundhedspleje, navnlig e-sundhed. Kravene fra specifikke befolkningsgrupper bliver også håndteret bedst, når det sker på en integreret måde, for eksempel gennem udvikling af stratificeret og/eller personaliseret medicin, behandling af fattigdomsrelaterede, oversete og sjældne sygdomme og løsninger, hvor der ydes hjælp til at kunne have en uafhængig tilværelse.

For at øge virkningen af tiltag på EU-plan vil der blive ydet støtte til det fulde spektrum af forsknings- og innovationsaktiviteter. Fra grundforskning over omsættelse af viden til store forsøg og demonstrationstiltag, der kan mobilisere privat investering; til offentlige og prækommercielle indkøb af nye produkter, tjenesteydelser, skalerbare løsninger, som når de er nødvendige er interoperable og støttes af fastlagte standarder og/eller fælles retningslinjer. Denne samordnede, europæiske indsats kan bidrage til den igangværende udvikling af EFR. Den vil også være en grænseflade, når og hvis det er relevant, til aktiviteter, der udvikles i forbindelse med sundhed for vækstprogrammet og det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring.

For at øge virkningen af tiltag på EU-plan vil der blive ydet støtte til det fulde spektrum af forsknings- og innovationsaktiviteter. Fra grundforskning over omsættelse af grundlæggende viden om sygdom til ny behandling, til store forsøg og demonstrationstiltag, der kan mobilisere privat investering; til offentlige og prækommercielle indkøb af nye produkter, tjenesteydelser, skalerbare løsninger, som når de er nødvendige er interoperable og støttes af fastlagte standarder og/eller fælles retningslinjer. For at fremme strategisk koordinering af sundhedsforskning og -innovation på tværs af Horisont 2020 og fremme tværnational medicinsk forskning, oprettes dertil hørende videnskabelige styringspaneler for sundhed. Denne samordning kan udvides til andre programmer og instrumenter, der er forbundet med denne udfordring. Denne samordnede, europæiske indsats kan øge den videnskabelige og menneskelige kapacitet inden for sundhedsforskningen og bidrage til den igangværende udvikling af EFR. Den vil også være en grænseflade, når og hvis det er relevant, til aktiviteter, der udvikles i forbindelse med sundhed for vækstprogrammet og det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring.

1.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

1.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

Med en effektiv sundhedsfremme støttet af en solid bevisbase kan sygdomme forebygges og velfærden forbedres til færre omkostninger. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse afhænger også af en forståelse af sygdomsdeterminanterne, af effektive forebyggelsesværktøjer som vacciner, af effektiv sundheds- og sygdomsovervågning, af beredskab og af effektive screeningprogrammer.

Med en effektiv sundhedsfremme støttet af en solid bevisbase kan sygdomme forebygges og velfærden forbedres til færre omkostninger. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, herunder af erhvervssygdomme, afhænger også af en forståelse af sygdomsdeterminanterne, herunder socioøkonomisk status og køn, af effektive forebyggelsesværktøjer (såsom vacciner og politiske indgreb rettet mod de sociale determinanter og risikogrupper), af effektiv sundheds- og sygdomsovervågning, af beredskab og af effektive screeningprogrammer.

Hvis det skal lykkes at forebygge, forvalte, behandle og kurere sygdomme, handicap og nedsat funktion, skal det underbygges af en grundlæggende forståelse for deres determinanter og årsager, processer og virkninger samt faktorer, der ligger til grund for et godt helbred og velfærd. En effektiv datadeling og en sammenkobling af disse data med store kohorteundersøgelser har også stor betydning, ligesom omsættelsen af forskningsresultater i praksis, især ved gennemførelse af kliniske forsøg.

Hvis det skal lykkes at forebygge, forvalte, behandle og kurere sygdomme, handicap og nedsat funktion, skal det underbygges af en grundlæggende forståelse for deres determinanter og årsager, processer og virkninger samt faktorer, der ligger til grund for et godt helbred og velfærd. En effektiv datadeling, standardiseret databehandling og en sammenkobling af disse data med store kohorteundersøgelser har også stor betydning, ligesom omsættelsen af forskningsresultater i praksis, herunder ved gennemførelse af kliniske forsøg, der bør være rettet mod alle aldersgrupper for at sikre, at lægemidlerne er tilpasset til deres anvendelse.

 

Fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme er et globalt problem, og der skal tages fat på huller i forskningen ved at skabe innovation, der er baseret på patienternes behov. Genopblussen af gamle smitsomme sygdomme, herunder tuberkulose, i den europæiske region, og den øgede forekomst af sygdomme, der kan forebygges ved vaccination i de udviklede lande, og det stigende problem med antimikrobiel resistens understreger yderligere behovet for en omfattende tilgang og øget offentlig støtte til F&U til disse sygdomme, som slår millioner af mennesker ihjel hvert år.

 

Der skal udvikles personaliseret medicin for at udvikle nye forebyggende og terapeutiske strategier, som kan tilpasses patienternes behov og dermed forbedre forebyggelsen og fremme tidlig påvisning af sygdomme. De faktorer, som påvirker terapeutisk beslutningstagning, skal kortlægges og yderligere belyses og udvikles gennem forskning.

Med den voksende sygdoms- og handicapbyrde i forbindelse med den aldrende befolkning stilles der større krav til sundheds- og plejesektoren. Hvis der skal opretholdes en effektiv sundhed og pleje for alle aldre, må der gøres noget for at forbedre beslutningstagningen med hensyn til forebyggelse og behandling, at identificere og støtte udbredelsen af bedste praksis inden for sundheds- og plejesektoren og at støtte integreret pleje og omfattende brug af teknologiske, organisatoriske og sociale innovationer, som især kan give ældre og handicappede mulighed for at forblive aktive og uafhængige. Hermed vil deres fysiske, sociale og mentale velvære kunne øges og vare ved i længere tid.

Med den voksende sygdoms- og handicapbyrde samt problemer med hensyn til bevægelighed og adgang, i forbindelse med den aldrende befolkning stilles der større krav til sundheds- og plejesektoren. Hvis der skal opretholdes en effektiv sundhed og pleje for alle aldre, må der gøres noget for at forbedre beslutningstagningen med hensyn til forebyggelse og behandling, at identificere og støtte udbredelsen af bedste praksis inden for sundheds- og plejesektoren og at støtte integreret pleje og omfattende brug af teknologiske, organisatoriske og sociale innovationer, som især kan give ældre, kronisk syge og handicappede mulighed for at forblive aktive og uafhængige. Hermed vil deres fysiske, sociale og mentale velvære kunne øges og vare ved i længere tid.

Alle disse aktiviteter skal foregå på en sådan made, at der ydes støtte gennem hele forsknings- og innovationscyklussen, hvilket kan styrke konkurrenceevnen for europæisk baserede virksomheder og udviklingen af nye markedsmuligheder.

Alle disse aktiviteter skal foregå på en sådan made, at der ydes støtte til langsigtede forskningsprogrammer, der dækker hele innovationscyklussen, hvilket kan styrke konkurrenceevnen for europæisk baserede virksomheder og udviklingen af nye markedsmuligheder. Der vil også være fokus på at involvere alle sundhedsinteressenter, herunder patienter og patientorganisationer, for at udvikle en forsknings- og innovationsdagsorden, som aktivt involverer borgerne og afspejler deres behov og forventninger.

Blandt de specifikke aktiviteter skal der være: forståelse af sundhedsdeterminanterne (herunder miljømæssige og klimarelaterede faktorer), forbedring af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse; forståelse af sygdomme og forbedring af diagnoser; udvikling af effektive screeningprogrammer og forbedring af vurderingen af sygdomsmodtagelighed; forbedring af overvågning og beredskab; udvikling af bedre præventive vacciner; anvendelse af in silico-medicin til at forbedre sygdomsforvaltning og -forudsigelse; sygdomsbehandling; overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovationstiltag; bedre anvendelse af sundhedsdata; aktiv aldring og hjælp til en uafhængig tilværelse; individuel mulighed for selv at styre sin sundhed; fremme af integreret pleje; forbedring af videnskabelige værktøjer og metoder til at støtte den politiske beslutningstagning og reguleringsbehov; og optimering af sundhedsplejesystemernes effektivitet og reduktion af uligheder med bevisbaseret beslutningstagning og udbredelse af bedste praksis og innovative teknologier og fremgangsmåder.

Blandt de specifikke aktiviteter skal der være: forståelse af sundhedsdeterminanterne (herunder fødevaregenetiske, patogene, miljømæssige, klimarelaterede, sociale, køns- og fattigdomsrelaterede faktorer), forbedring af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse; forståelse af grundlaget for sygdomme og forbedring af diagnoser i forskellige socioøkonomiske sammenhænge; udvikling af effektive screeningprogrammer og forbedring af vurderingen af sygdomsmodtagelighed; forbedring af overvågningen af smitsomme sygdomme i Unionen og i nabolande og udviklingslande og beredskab med henblik på bekæmpelse af epidemier og nye sygdomme; udvikling af nye og bedre præventive vacciner og lægemidler; anvendelse af in silico-medicin til at forbedre sygdomsforvaltning og -forudsigelse; udvikling af tilpassede behandlinger og sygdomsbehandling; overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovationstiltag; bedre indsamling og anvendelse af sundheds- og kohortedata samt administrative data; standardiserede dataanalyseteknikker; sund og aktiv aldring og hjælp til en uafhængig tilværelse; forbedring af palliativ medicin, individuel mulighed for selv at styre sin sundhed; remme af integreret pleje, herunder psykosociale aspekter forbedring af videnskabelige værktøjer og metoder til at støtte den politiske beslutningstagning og reguleringsbehov; og optimering af sundhedsplejesystemernes effektivitet og reduktion af sundhedsmæssige uligheder og uligheder med bevisbaseret beslutningstagning og udbredelse af bedste praksis og innovative teknologier og fremgangsmåder. Med alle disse aktiviteter skal der tages behørigt højde for kønsanalyse. Aktiviteterne skal drage fuld fordel af de foreliggende muligheder for en sand tværfaglig tilgang, hvor viden fra alle syv udfordringer og de øvrige søjler kombineres for at sikre bæredygtige løsninger inden for området. Udbydere af sundhedstjenester skal anspores til aktivt at engagerer sig for at sikre hurtig indførelse og implementering af resultater.

Ændringsforslag  139

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og maritim forskning og bioøkonomien

2. Fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning og maritim forskning og biobaserede industrier

2.1 Specifikt mål

2.1 Specifikt mål

Det specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj kvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og ressourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystemtjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil fremskynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.

Det specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive, bæredygtige og ressourceeffektive primærproduktions- og fødevareforarbejdningssystemer, fremme af tilknyttede økosystemtjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil fremskynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.

I de kommende årtier vil Europa komme til at stå over for stigende konkurrence om begrænsede, udtømmelige naturressourcer, virkningerne af klimaændringer, navnlig på primære produktionssystemer (landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur), og behovet for at kunne tilbyde en bæredygtig, sikker og sikret fødevareforsyning for den europæiske og en stigende global befolkning. Det anslås, at det vil være nødvendigt med en stigning på 70 % i verdens fødevareforsyning for at kunne føde den samlede befolkning på 9 milliarder mennesker i 2050. Landbruget står for omkring 10 % af Unionens drivhusgasemissioner, og selv om de falder i Europa, forventes de samlede emissioner fra landbruget at ville stige op til 20 % inden 2030. Endvidere vil Europa skulle sørge for tilstrækkelige leverancer af råmaterialer, energi og industriprodukter under omstændigheder, hvor der bliver færre fossile kulstofressourcer (olie- og gasproduktionen forventes at falde med omkring 60 % inden 2050), og samtidig skal den opretholde sin konkurrenceevne. Bioaffald (man regner med op til 138 millioner tons om året i Unionen, og heraf bliver op til 40 % deponeret) er et enormt problem og giver store omkostninger, på trods af at det potentielt set har en høj merværdi. For eksempel bliver skønsmæssigt 30 % af alle fødevarer, der bliver produceret i udviklede lande, smidt ud. Der er brug for store ændringer, hvis dette tal skal reduceres med 50 % i Unionen inden 2030. Derudover er de nationale grænser til ingen nytte, når der er tale om spredning af dyre- og planteskadegørere og -sygdomme, herunder zoonotiske sygdomme og fødevarebårne patogener. Det er nødvendigt med nationale forebyggende foranstaltninger, men tiltag på EU-plan er af væsentlig betydning for kontrol i sidste instans og for et effektivt fungerende indre marked. Udfordringen er kompleks, den påvirker en bred vifte af indbyrdes forbundne sektorer, og den kræver en mangfoldighed af tiltag.

I de kommende årtier vil Europa komme til at stå over for stigende konkurrence om begrænsede, udtømmelige naturressourcer, virkningerne af klimaændringer, navnlig på primære produktionssystemer (landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur), og behovet for at kunne tilbyde en bæredygtig, sikker og sikret fødevareforsyning for den europæiske og en stigende global befolkning. Det anslås, at det vil være nødvendigt med en stigning på 70 % i verdens fødevareforsyning for at kunne føde den samlede befolkning på 9 milliarder mennesker i 2050. Landbruget står for omkring 10 % af Unionens drivhusgasemissioner, og selv om de falder i Europa, forventes de samlede emissioner fra landbruget at ville stige op til 20 % inden 2030. Endvidere vil Europa skulle sørge for tilstrækkelige leverancer af råmaterialer, rene vandressourcer, energi og industriprodukter under omstændigheder, hvor der bliver færre fossile kulstofressourcer (olie- og gasproduktionen forventes at falde med omkring 60 % inden 2050), og samtidig skal den opretholde sin konkurrenceevne. Bioaffald (man regner med op til 138 millioner tons om året i Unionen, og heraf bliver op til 40 % deponeret) er et enormt problem og giver store omkostninger, på trods af at det potentielt set har en høj merværdi. For eksempel bliver skønsmæssigt 30 % af alle fødevarer, der bliver produceret i udviklede lande, smidt ud. Der er brug for store ændringer, hvis dette tal skal reduceres med 50 % i Unionen inden 2030. Derudover er de nationale grænser til ingen nytte, når der er tale om spredning af dyre- og planteskadegørere og -sygdomme, herunder zoonotiske sygdomme og fødevarebårne patogener. Det er nødvendigt med nationale forebyggende foranstaltninger, men tiltag på EU-plan er af væsentlig betydning for kontrol i sidste instans og for et effektivt fungerende indre marked. Udfordringen er kompleks, den påvirker en bred vifte af indbyrdes forbundne sektorer, og den kræver en mangfoldighed af tiltag.

Der er brug for flere og flere biologiske ressourcer for at kunne tilfredsstille markedsefterspørgslen efter en sikker og sund fødevareforsyning, biomaterialer, biobrændsel og biobaserede produkter, lige fra forbrugsvarer til bulkkemikalier. Men kapaciteten i de jord- og vandbaserede økosystemer til deres fremstilling er begrænset, og samtidig er der konkurrence om udnyttelsen heraf, og de bliver ofte ikke forvaltet optimalt, hvilket for eksempel viser sig i et brat fald i jordens kulstofindhold og fertilitet. Der er et underudnyttet potentiale til fremme af økosystemtjenester fra landbrugsjord, skove, marine farvande og ferskvandsområder, hvis agronomiske og miljømæssige mål bliver integreret i bæredygtig produktion.

Der er brug for flere og flere biologiske ressourcer for at kunne tilfredsstille markedsefterspørgslen efter en sikker og sund fødevareforsyning, biomaterialer, biobrændsel og biobaserede produkter, lige fra forbrugsvarer til bulkkemikalier. Men kapaciteten i de jord- og vandbaserede økosystemer til deres fremstilling er begrænset, og samtidig er der konkurrence om udnyttelsen heraf, og de bliver ofte ikke forvaltet optimalt, hvilket for eksempel viser sig i et brat fald i jordens kulstofindhold og fertilitet samt i udtynding af fiskebestandene. Der er et underudnyttet potentiale til fremme af økosystemtjenester fra landbrugsjord, skove, marine farvande og ferskvandsområder, hvis agronomiske og miljømæssige mål bliver integreret i bæredygtig produktion.

Potentialet i biologiske ressourcer og økosystemer vil kunne udnyttes på en langt mere bæredygtig, effektiv og integreret måde. For eksempel vil potentialet i biomasse fra skove og affaldsstrømme af landbrugsmæssig, akvatisk, industriel og også bymæssig oprindelse kunne udnyttes bedre.

Potentialet i biologiske ressourcer og økosystemer vil kunne udnyttes på en langt mere bæredygtig, effektiv og integreret måde. For eksempel vil potentialet i biomasse fra landbrug, skove og affaldsstrømme af landbrugsmæssig, akvatisk, industriel og også bymæssig oprindelse kunne udnyttes bedre.

Alt i alt er der brug for en overgang til en optimal og vedvarende anvendelse af biologiske ressourcer og til bæredygtige, primære produktions- og forarbejdningssystemer, som kan fremstille flere fødevarer og andre biobaserede produkter med minimalt input, miljømæssig indvirkning og drivhusgasemissioner, bedre økosystemtjenester, nul spild og rimelig samfundsmæssig værdi. For at det kan ske, er det helt afgørende med en kritisk indsats med sammenkoblet forskning og innovation både i og uden for Europa.

Alt i alt er der brug for en overgang til en optimal og vedvarende anvendelse af biologiske ressourcer og til bæredygtige, primære produktions- og forarbejdningssystemer, som kan fremstille flere fødevarer, fiber og andre biobaserede produkter med minimalt input, miljømæssig indvirkning og drivhusgasemissioner, bedre økosystemtjenester og nul spild og rimelig samfundsmæssig værdi. Målet er at skabe fødevareproduktionssystemer, der i stedet for at forringe de naturressourcer, som de er afhængige af, styrker, beriger og nærer ressourcegrundlaget, hvilket vil muliggøre bæredygtig skabelse af velstand. Vi må blive bedre til at forstå, hvilke metoder vi skal anvende til at skabe, distribuere, markedsføre, forbruge og regulere fødevareproduktionen, og udvikle disse metoder bedre. For at det kan ske, er det helt afgørende med en kritisk indsats med sammenkoblet forskning og innovation både i og uden for Europa.

2.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

2.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

Landbrug, skovbrug og fiskeri er sammen med biobaserede industrier de vigtigste sektorer i bioøkonomien. Sidstnævnte repræsenterer et alsidigt, voksende marked, som skønnes at have en værdi på over 2 000 mia. EUR, som giver 20 millioner jobs, og som stod for 9 % af den samlede beskæftigelse i Unionen i 2009. Hvis der investeres i forskning og innovation under denne samfundsmæssige udfordring, vil Europa kunne overtage lederskabet på de pågældende markeder og vil kunne spille en rolle med hensyn til at nå målene i Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer om Innovationsunionen og Et ressourceeffektivt Europa.

Landbrug, skovbrug og fiskeri er sammen med biobaserede industrier de vigtigste sektorer i bioøkonomien. Sidstnævnte repræsenterer et alsidigt, voksende marked, som skønnes at have en værdi på over 2 000 mia. EUR, som giver 20 millioner jobs, og som stod for 9 % af den samlede beskæftigelse i Unionen i 2009. Hvis der investeres i forskning og innovation under denne samfundsmæssige udfordring, vil Europa kunne overtage lederskabet på de pågældende markeder og vil kunne spille en rolle med hensyn til at nå målene i Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer om Innovationsunionen og Et ressourceeffektivt Europa.

En fuldt fungerende europæisk bioøkonomi – omfattende bæredygtig produktion af vedvarende ressourcer fra land- og vandmiljøer og deres omdannelse til fødevarer, biobaserede produkter og bioenergi samt de hertil knyttede offentlige goder – vil kunne skabe en høj europæisk merværdi. Hvis den forvaltes på en bæredygtig måde, kan den mindske det miljømæssige aftryk af primærproduktion og forsyningskæden som helhed. Den kan øge deres konkurrenceevne og give jobs og erhvervsmuligheder for udviklingen i land- og kystområder. Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og overordnet bioøkonomi – det er forbundne udfordringer, som er af europæisk og global art. Det er vigtigt med tiltag på EU-plan for at bringe klynger sammen, der kan give den nødvendige bredde og kritiske masse til supplering af de bestræbelser, der gøres af en enkelt eller af grupper af medlemsstater. Med en mangesidet tilgang vil der kunne sikres den nødvendige tværgående, nærende vekselvirkning mellem forskere, erhvervsliv, landmænd/producenter, rådgivere og slutbrugere. Det er også nødvendigt, at det foregår på EU-plan, hvis der skal sikres sammenhæng i håndteringen af denne udfordring i alle sektorer og stærke bånd til relevante EU-politikker. En koordinering af forskning og innovation på EU-plan vil kunne stimulere og være med til at fremskynde de fornødne ændringer i hele Unionen.

En fuldt fungerende europæisk bioøkonomi – omfattende bæredygtig produktion af vedvarende ressourcer fra land-, hav- og ferskvandsmiljøer og deres omdannelse til fødevarer, foder, fibre, biobaserede produkter og bioenergi – vil kunne skabe en høj europæisk merværdi. Parallelt med de markedsrelaterede funktioner har bioøkonomi også en lang række funktioner, der skaber offentlige goder og økosystemtjenester, og som bør bevares: landbrugsarealer og skovklædte landskaber, agerjord og skovbiodiversitet, vandkvalitet og tilstedeværelsen af vand, jordfunktioner, klimastabilitet, luftkvalitet, evne til at modstå oversvømmelse og brand. Hvis den forvaltes på en bæredygtig måde, kan den mindske det miljømæssige aftryk af primærproduktion og forsyningskæden som helhed. Den kan øge deres konkurrenceevne, øge Europas selvforsyningsevne og give jobs og erhvervsmuligheder for udviklingen i land- og kystområder. Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og overordnet bioøkonomi – det er forbundne udfordringer, som er af europæisk og global art. Det er vigtigt med tiltag på EU-plan for at bringe klynger sammen, der kan give den nødvendige bredde og kritiske masse til supplering af de bestræbelser, der gøres af en enkelt eller af grupper af medlemsstater. Med en mangesidet tilgang vil der kunne sikres den nødvendige tværgående, nærende vekselvirkning mellem forskere, erhvervsliv, landmænd/producenter, rådgivere, forbrugere og slutbrugere. Det er også nødvendigt, at det foregår på EU-plan, hvis der skal sikres sammenhæng i håndteringen af denne udfordring i alle sektorer og stærke bånd til relevante EU-politikker. En koordinering af forskning og innovation på EU-plan vil kunne stimulere og være med til at fremskynde de fornødne ændringer i hele Unionen.

Forskning og innovation har grænseflade til et bredt spektrum af Unionens politikker og hertil knyttede mål, blandt andet den fælles landbrugspolitik (navnlig politikken om udvikling af landdistrikter) og det europæiske innovationspartnerskab om produktivitet og bæredygtighed i landbruget, den fælles fiskeripolitik, den integrerede maritime politik, det europæiske program om klimaændringer, vandrammedirektivet, rammedirektivet om havstrategi, handlingsplanen for skovbrug, den strategiske strategi for jordbund, Unionens 2020 biodiversitetsstrategi, den strategiske energiteknologiplan, Unionens innovations- og industripolitikker, ekstern politik og udviklingsbistandspolitik, plantesundhedsstrategier, strategier om dyresundhed og dyrevelfærd og reguleringsrammer til beskyttelse af miljøet, sundhed og sikkerhed, til beskyttelse af ressourceeffektivitet og klimatiltag og til reduktion af affald. En bedre integration af forskning og innovation i tilknyttede EU-politikker vil i markant grad kunne forbedre deres europæiske merværdi, give en løftestangseffekt, øge den samfundsmæssige relevans og være med til yderligere at udvikle bæredygtig forvaltning af land, have og oceaner og bioøkonomiske markeder.

Forskning og innovation har grænseflade til et bredt spektrum af Unionens politikker og hertil knyttede mål, blandt andet den fælles landbrugspolitik (navnlig politikken om udvikling af landdistrikter) og det europæiske innovationspartnerskab om produktivitet og bæredygtighed i landbruget, det europæiske innovationspartnerskab om vand, den fælles fiskeripolitik, den integrerede maritime politik, det europæiske program om klimaændringer, vandrammedirektivet, rammedirektivet om havstrategi, handlingsplanen for skovbrug, den strategiske strategi for jordbund, Unionens 2020 biodiversitetsstrategi, den strategiske energiteknologiplan, Unionens innovations- og industripolitikker, ekstern politik og udviklingsbistandspolitik, plantesundhedsstrategier, strategier om dyresundhed og dyrevelfærd og reguleringsrammer til beskyttelse af miljøet, sundhed og sikkerhed, til beskyttelse af ressourceeffektivitet og klimatiltag og til reduktion af affald. En bedre integration af hele processen fra grundforskning til innovation i tilknyttede EU-politikker vil i markant grad kunne forbedre deres europæiske merværdi, give en løftestangseffekt, øge den samfundsmæssige relevans, tilvejebringe sunde fødevareprodukter og være med til yderligere at udvikle bæredygtig forvaltning af land, have og oceaner og bioøkonomiske markeder.

Med det formål at støtte Unionens politikker med relation til bioøkonomi og for at gøre det lettere at styre og overvåge forskning og innovation vil der blive udført socioøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter med relation til bioøkonomistrategien, herunder udvikling af indikatorer, databaser, modeller, fremsyn og forudsigelser, konsekvensanalyse af initiativer vedrørende økonomien, samfundet og miljøet.

Med det formål at støtte Unionens politikker med relation til bioøkonomi og for at gøre det lettere at styre og overvåge forskning og innovation vil der blive udført socioøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter med relation til bioøkonomistrategien, herunder udvikling af indikatorer, databaser, modeller, fremsyn og forudsigelser, konsekvensanalyse af initiativer vedrørende økonomien, samfundet og miljøet.

Tiltag, der drives af udfordringer og fokuserer på sociale og økonomiske fordele, og moderniseringen af sektorer og markeder knyttet til bioøkonomi skal have støtte gennem tværfaglig forskning, som fremdriver innovation og fører til udvikling af nye praksisser, produkter og processer. Der skal også være en bred tilgang til innovation, lige fra teknologisk, ikke-teknologisk, organisatorisk, økonomisk og social innovation til for eksempel nye forretningsmodeller, branding og tjenester.

Tiltag, der drives af udfordringer og fokuserer på økologiske, sociale og økonomiske fordele, og moderniseringen af sektorer, deltagende aktører og markeder knyttet til bioøkonomi skal have støtte gennem tværfaglig forskning, som fremdriver innovation og fører til udvikling af nye praksisser, bæredygtige produkter og processer. Der skal også være en bred tilgang til innovation, lige fra teknologisk, ikke-teknologisk, organisatorisk, økonomisk og social innovation til for eksempel nye forretningsmodeller, branding og tjenester. Det potentiale, som landbrugere og SMV’er har for at bidrage til innovation på området, må anerkendes fuldt ud. Tilgangen til den biobaserede økonomi skal tage hensyn til betydningen af lokal viden, der øger den lokale ekspertise, og samtidig tage højde for diversitet og kompleksitet.

2.3 Hovedlinjerne i aktiviteterne

2.3 Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Et bæredygtigt landbrug og skovbrug

a) Et bæredygtigt og konkurrencedygtigt landbrug, husdyrbrug og skovbrug

Formålet er at levere tilstrækkeligt med fødevarer, biomasse og andre råmaterialer og samtidig beskytte naturressourcerne og fremme økosystemtjenester, blandt andet for at håndtere og modvirke klimaændringerne. I aktiviteterne skal der fokuseres på mere bæredygtige og produktive landbrugs- og skovbrugssystemer, som både er ressourceeffektive (bl.a. med lavemission) og robuste, og som samtidig kan udvikle tjenester, koncepter og politikker, som kan få livet på landet til at blomstre.

Formålet er at levere tilstrækkeligt med fødevarer, biomasse og andre råmaterialer og samtidig beskytte naturressourcegrundlaget og biodiversiteten, i et europæisk og globalt perspektiv og fremme økosystemtjenester, blandt andet for at modvirke klimaændringerne. I aktiviteterne skal der fokuseres på mere bæredygtige og produktive landbrugs-, husdyrbrugs- og skovbrugssystemer, som både er ressourceeffektive (bl.a. med lavemission, lavt eksternt input og organisk landbrug), beskytter naturressourcerne, er varierede, producerer mindre affald, kan tilpasses et miljø i forandring, og som er robuste, på at øge landbrugsprodukternes kvalitet og værdi og samtidig på at udvikle tjenester, koncepter og politikker for forskelligartede fødevaresystemer og på at få livet på landet til at blomstre.

 

Navnlig for skovbruget er målet på en bæredygtig måde at producere biobaserede produkter og økosystemtjenester med behørigt hensyn til skovbrugets økonomiske, økologiske og sociale aspekter. I aktiviteterne vil der blive fokuseret på videreudvikling af produktionen og bæredygtigheden i ressourceeffektive skovbrugssystemer, der kan medvirke til at styrke skovenes modstandskraft og beskytte biodiversiteten.

b) En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevaresektor for en sikker og sund kost

b) En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevaresektor for en sikker og sund kost til en overkommelig pris

Formålet er at opfylde borgernes krav om sikre, sunde og billige fødevarer og at gøre fødevare- og foderforarbejdningen og -fordelingen mere bæredygtig og fødevaresektoren mere konkurrencedygtig. I aktiviteterne skal der fokuseres på sunde og sikre fødevarer for alle, informerede kundevalg samt konkurrencedygtige fødevareforarbejdningsmetoder, som bruger færre ressourcer og producerer færre biprodukter, affald og drivhusgasser.

Formålet er at opfylde borgernes krav om sikre, sunde og billige fødevarer og at gøre fødevare- og foderforarbejdningen og ‑fordelingen samt fødevareforbruget mere bæredygtig og fødevaresektoren mere konkurrencedygtig. I aktiviteterne skal der fokuseres på et bredt udvalg af sunde og sikre fødevarer af høj kvalitet for alle, informerede kundevalg samt konkurrencedygtige fødevareforarbejdningsmetoder, som bruger færre ressourcer og tilsætningsstoffer samt producerer færre biprodukter, affald og drivhusgasser.

c) Frigørelse af potentialet i akvatiske levende ressourcer

c) Frigørelse af potentialet i fiskeri, akvakultur og havbioteknologi

Formålet er at udnytte akvatiske levende ressourcer på en bæredygtig måde for at maksimere de sociale og økonomiske fordele/afkast fra Europas oceaner og have. I aktiviteternes skal der fokuseres på et optimalt bidrag til sikre fødevareleverancer ved at udvikle et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri og en konkurrencedygtig europæisk akvakultur inden for den globale økonomi og på fremme af marin innovation gennem bioteknologi, som kan sætte gang i god ”blå” vækst.

Formålet er at udnytte og bevare akvatiske levende ressourcer på en bæredygtig måde for at maksimere de sociale og økonomiske fordele/afkast fra Europas oceaner og have, idet biodiversiteten og økosystemtjenesterne beskyttes. I aktiviteternes skal der fokuseres på et optimalt bidrag til sikre fødevareleverancer ved at udvikle et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri og en konkurrencedygtig europæisk akvakultur inden for den globale økonomi og på fremme af marin innovation gennem bioteknologi, som kan sætte gang i god ”blå” vækst under behørig hensyntagen til såvel havmiljøets begrænsninger som dets potentialer.

d) Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier

d) Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier

Formålet er at fremme lavemissions-, ressourceeffektive, bæredygtige og konkurrencedygtige europæiske biobaserede industrier. I aktiviteterne skal der fokuseres på fremme af bioøkonomi ved at omdanne konventionelle industriprocesser og -produkter, så de bliver biobaserede og ressource- og energieffektive, udvikling af integrerede bioraffinaderier, der benytter biomasse fra primærproduktion, bioaffald og biprodukter fra biobaseret industri, og på åbning af nye markeder ved at støtte standardisering, regulering og demonstration/forsøg på stedet og andet, samtidig med at der tages hensyn til bioøkonomiens indvirkning på arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse.

Formålet er at fremme lavemissions-, ressourceeffektive (herunder effektivitet i brugen af næringsstoffer, energi, kulstof, vand og jord), bæredygtige og konkurrencedygtige europæiske biobaserede industrier, idet bioaffald gøres til et aktiv, hvis potentiale udnyttes fuldt ud, og for hvilket det er afgørende at etablere et lukket kredsløb af næringsstoffer mellem by- og landområder. I aktiviteterne skal der fokuseres på fremme af bioøkonomi ved at omdanne konventionelle industriprocesser og -produkter, så de bliver biobaserede og ressource- og energieffektive, udvikling af integrerede anden- og tredjegenerationsbioraffinaderier, der producerer og benytter biomasse og andre restprodukter fra den primære landbrugs- og skovbrugsproduktion, bioaffald og biprodukter fra biobaseret industri samt omdannelse af bioaffald i byområder til rå- og hjælpestoffer i landbruget gennem effektiv rensning, ved om nødvendigt at støtte standardiserings- og certificeringsordninger, men også ved regulering og demonstration/forsøg på stedet og andet, samtidig med at der tages hensyn til bioøkonomiens miljømæssige og socioøkonomiske indvirkning på arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse samt til civilsamfundets synspunkter og bekymringer.

 

da) Tværgående havforskning og maritim forskning

 

Udnyttelsen af levende og ikke-levende havressourcer samt anvendelse af forskellige havenergikilder og den lange række af forskellige anvendelser af havene giver anledning til tværgående videnskabelige og teknologiske udfordringer.

 

Have og oceaner spiller også en afgørende rolle i regulering af klimaet, men de påvirkes kraftigt af menneskers aktiviteter inde i landet og ved kysterne og deres maritime aktiviteter og også af klimaforandringer. Det overordnede mål er at udvikle tværgående videnskabelig og teknologisk viden på hav- og søfartsområdet (herunder gennem studiet af pelagiske fugle) med henblik på at frigøre det blå vækstpotentiale på tværs af marine og maritime erhverv, samtidig med at havmiljøet beskyttes, og der sker en tilpasning til klimaændringerne. Denne strategisk koordinerede tilgang for havforskning og maritim forskning på tværs af alle udfordringer og søjler i Horisont 2020 vil også støtte gennemførelsen af relevante EU-politikker til at bidrage til at levere vigtige mål for den blå vækst.

Ændringsforslag  140

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. sikker, ren og effektiv energi

3. sikker, ren og effektiv energi

3.1. Specifikt mål

3.1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibehov og klimaændringerne.

Det specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem til en overkommelig pris, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibehov og klimaændringerne.

Unionen vil reducere drivhusgasemissionerne med 20 % under niveauet i 1990 inden 2020 og opnå en yderligere reduktion på 80-95 % inden 2050. Desuden skal vedvarende energikilder dække 20 % af det endelige energiforbrug i 2020 sammenkoblet med et energieffektivitetsmål på 20 %. Hvis disse mål skal nås, vil det kræve en omlægning af energisystemet, hvor lavemission kombineres med energisikkerhed og overkommelige priser, samtidig med at Europas økonomiske konkurrenceevne styrkes. Europa er for øjeblikket langt fra dette overordnede mål. 80 % af det europæiske energisystem hviler stadig på fossile brændstoffer, og sektoren producerer 80 % af alle Unionens drivhusgasemissioner. Hvert år går 2,5 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP) til energiimport, og det vil sandsynligvis stige. Hvis denne tendens fortsætter, vil det føre til fuld afhængighed af olie- og gasimport i 2050. På grund af udsvingene i energipriserne på verdensmarkedet og problemet med leveringssikkerheden bruger europæiske virksomheder og forbrugere en stadig stigende del af deres indkomst på energi.

Unionen vil reducere drivhusgasemissionerne med 20 % under niveauet i 1990 inden 2020 og opnå en yderligere reduktion på 80-95 % inden 2050. Desuden skal vedvarende energikilder dække 20 % af det endelige energiforbrug i 2020 sammenkoblet med et energieffektivitetsmål på 20 %. Alle dekarboniseringsscenarier i energikøreplanen 2050 viser, at vedvarende energiteknologier vil udgøre den største andel af energiforsyningsteknologier. Dette skal ledsages af ambitiøse energieffektivitetspolitikker, som er den mest omkostningseffektive metode til at nå vore langsigtede mål med at gå bort fra kulstofbaseret energi. Det er derfor hensigtsmæssigt, at 75 % af budgettet under denne udfordring går til forskning og innovation inden for vedvarende energi, energieffektivitet hos slutbrugeren, intelligente net og energilagring. Yderligere 15% skal gå til programmet "Intelligent Energi - Europa". Hvis disse mål skal nås, vil det kræve en omlægning af energisystemet, hvor udvikling af alternativer til fossile brændstoffer kombineres med energisikkerhed og overkommelige priser, samtidig med at Europas økonomiske konkurrenceevne styrkes. Europa er for øjeblikket langt fra dette overordnede mål. 80 % af det europæiske energisystem hviler stadig på fossile brændstoffer, og sektoren producerer 80 % af alle Unionens drivhusgasemissioner. Hvert år går 2,5 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP) til energiimport, og det vil sandsynligvis stige. Hvis denne tendens fortsætter, vil det føre til fuld afhængighed af olie- og gasimport i 2050. På grund af udsvingene i energipriserne på verdensmarkedet og problemet med leveringssikkerheden bruger europæiske virksomheder og forbrugere en stadig stigende del af deres indkomst på energi.

Køreplanen for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 viser, at den planlagte reduktion af drivhusgasemissioner i vid udstrækning vil skulle nås inden for Unionens område. Det vil indebære, at CO2-emissionerne skal være reduceret med over 90 % inden 2050 i elsektoren, med over 80 % i industrien, med mindst 60 % inden for transport og med omkring 90 % inden for de øvrige sektorer og tjenester.

Køreplanen for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 viser, at den planlagte reduktion af drivhusgasemissioner i vid udstrækning vil skulle nås inden for Unionens område. Det vil indebære, at CO2-emissionerne skal være reduceret med over 90 % inden 2050 i elsektoren, med over 80 % i industrien, med mindst 60 % inden for transport og med omkring 90 % i boligsektoren og i servicesektoren. Køreplanen viser også, at bl.a. naturgas på kort til mellemlang sigt kan bidrage til omstillingen af energisektoren kombineret med anvendelsen af CCS-teknologi.

For at kunne opnå disse reduktioner kræves der betydelige investeringer inden for forskning, udvikling, demonstration og indførelse af effektive, sikre og pålidelige lavemissionsenergiteknologier og -tjenester. Det skal ske samtidig med ikke-teknologiske løsninger på både udbuds- og efterspørgselssiden. Alt dette skal indgå i en integreret lavemissionspolitik, som også omfatter centrale støtteteknologier, især ikt-løsninger og avanceret fremstilling og forarbejdning samt avancerede materialer. Målet er at nå frem til effektive energiteknologier og -tjenester, som kan udnyttes bredt på europæiske og internationale markeder, og at etablere intelligent forvaltning på efterspørgselssiden, som er baseret på et åbent og transparent marked for handel med energi og intelligente energieffektive forvaltningssystemer.

For at kunne opnå reduktionerne kræves der betydelige investeringer inden for forskning, udvikling, demonstration og indførelse af effektive, sikre og pålidelige lavemissionsenergiteknologier og ‑tjenester til overkommelige priser, herunder eloplagringsteknologier og udbredelse af mindre energiproduktionsanlæg og mikroproduktionsanlæg. Det skal ske samtidig med ikke-teknologiske løsninger på både udbuds- og efterspørgselssiden. Alt dette skal indgå i en integreret bæredygtig lavemissionspolitik, som også omfatter centrale støtteteknologier, især ikt-løsninger og avanceret fremstilling og forarbejdning samt avancerede materialer. Målet er at nå frem til effektive energiteknologier og -tjenester, som vil bidrage til imødegåelse af energiudfordringerne, der hovedsagelig er forbundet med integrationen af vedvarende energi, og som kan udnyttes bredt på europæiske og internationale markeder, og at etablere intelligent forvaltning på efterspørgselssiden, som er baseret på et åbent og transparent marked for handel med energi og sikre, intelligente energieffektive forvaltningssystemer.

3.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

3.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Nye teknologier og løsninger skal konkurrere på omkostninger og pålidelighed imod højt optimerede systemer med veletablerede parter og teknologier. Forskning og innovation er helt afgørende, hvis disse nye, renere og mere effektive lavemissionsenergikilder skal blive kommercielt attraktive i det nødvendige omfang. Hverken industrien alene eller medlemsstaterne hver for sig er i stand til at bære omkostningerne og risiciene, hvor hoveddrivkræfterne (overgang til en lavemissionsøkonomi, der giver sikker energi til rimelige priser), ligger uden for markedet.

Nye teknologier og løsninger skal konkurrere inden for energisystemer, der er udformet til historiske parter og teknologier, der hidtil har opsuget langt den største del af verdens og Europas forskningsfinansiering og -støtte. Forskning og innovation er helt afgørende, hvis nye, renere, vedvarende og mere effektive energikilder skal blive kommercielt attraktive i det nødvendige omfang. Hverken industrien alene eller medlemsstaterne hver for sig er i stand til at bære omkostningerne og risiciene, hvor hoveddrivkræfterne (overgang til en lavemissionsøkonomi, der giver sikker energi til rimelige priser), ligger uden for markedet.

Hvis denne udvikling skal fremskyndes, vil det kræve en strategisk tilgang på EU-plan, som spænder over energiforsyning, efterspørgsel og anvendelse i bygninger, tjenester, transport og industrielle værdikæder. Det vil indebære, at ressourcerne skal rettes ind efter hinanden i hele Unionen, blandt andet midlerne fra samhørighedspolitik, især gennem de nationale og regionale strategier om god specialisering, emissionshandelsordninger, offentlige indkøb og andre finansieringsmekanismer. Det vil også kræve regulerings- og anvendelsespolitikker for vedvarende energikilder og energieffektivitet, skræddersyet teknisk bistand og kapacitetsopbygning, hvis de ikke-teknologiske barrierer skal fjernes.

Hvis denne udvikling skal fremskyndes, vil det kræve en strategisk tilgang på EU-plan, som spænder over energiforsyning, efterspørgsel og anvendelse i bygninger, tjenester, transport og industrielle værdikæder. Det vil indebære, at ressourcerne skal rettes ind efter hinanden i hele Unionen, blandt andet midlerne fra samhørighedspolitik, især gennem de nationale og regionale strategier om god specialisering, emissionshandelsordninger, offentlige indkøb og andre finansieringsmekanismer. Det vil også kræve regulerings- og anvendelsespolitikker for vedvarende energikilder, energieffektivitet, skræddersyet teknisk bistand og kapacitetsopbygning, hvis de ikke-teknologiske barrierer skal fjernes.

Den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) tilbyder en sådan strategisk tilgang. Den har en langsigtet dagsorden for tackling af de vigtigste innovationsflaskehalse, som energiteknologierne står over for i forbindelse med frontlinjeforskning og F&U/afprøvning af koncepter og med demonstration, når virksomheder søger kapital til at finansiere store, helt nye projekter og til at komme ind på flere markeder.

Den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) tilbyder en sådan strategisk tilgang. Den har en langsigtet dagsorden for tackling af de vigtigste innovationsflaskehalse, som energiteknologierne står over for i forbindelse med frontlinjeforskning og F&U/afprøvning af koncepter og med demonstration, når virksomheder søger kapital til at finansiere store, helt nye projekter og til at komme ind på flere markeder. Foruden de mange teknologier, der er indeholdt i SET-planen, vil andre nye teknologier med revolutionerende potentiale ikke blive forsømt.

For at kunne gennemføre SET-planen fuldt ud anslås det, at der er behov for 8 mia. EUR om året i de næste ti år. Det ligger langt over kapaciteten hos individuelle medlemsstater eller aktører inden for forskning og industri. Det er nødvendigt med investeringer i forskning og innovation på EU-plan og med mobilisering af bestræbelser i hele Europa i form af fælles gennemførelse og deling af risici og kapacitet. Unionens finansiering af energiforskning og -innovation skal derfor supplere medlemsstaternes aktiviteter og fokusere på aktiviteter, som har en klar EU-merværdi, især aktiviteter med et stort potentiale til at mobilisere nationale ressourcer. Tiltag på EU-plan skal også støtte højt risiko- og omkostningsbetonede, langsigtede programmer, som går ud over, hvad individuelle medlemsstater har mulighed for, de skal samle bestræbelserne for at reducere investeringsrisici i aktiviteter i stor skala, for eksempel industriel demonstration, og udvikle interoperable energiløsninger for hele Europa.

For at kunne gennemføre SET-planen fuldt ud anslås det, at der er behov for 8 mia. EUR om året i de næste ti år. Det ligger langt over kapaciteten hos individuelle medlemsstater eller aktører inden for forskning og industri. Det er nødvendigt med investeringer i forskning og innovation på EU-plan og med mobilisering af bestræbelser i hele Europa i form af fælles gennemførelse og deling af risici og kapacitet. Unionens finansiering af energiforskning og -innovation skal derfor supplere og opgradere medlemsstaternes aktiviteter og fokusere på aktiviteter, som har en klar EU-merværdi, især aktiviteter med et stort potentiale til at mobilisere nationale ressourcer og skabe beskæftigelse i Europa. Tiltag på EU-plan skal også støtte højt risiko- og omkostningsbetonede, langsigtede programmer, som går ud over, hvad individuelle medlemsstater har mulighed for, de skal samle bestræbelserne for at reducere investeringsrisici i aktiviteter i stor skala, for eksempel industriel demonstration, og udvikle interoperable energiløsninger for hele Europa. EU-finansiering vil blive brugt til at finansiere bæredygtig teknologi i overensstemmelse med Unionens langsigtede klima- og energimål.

Med gennemførelsen af SET-planen som forsknings- og innovationssøjlen i europæisk energipolitik vil Unionens forskningssikkerhed og overgangen til en lavemissionsøkonomi blive styrket, forsknings- og innovationsprogrammer vil kunne knyttes til transeuropæiske og regionale investeringer i energiinfrastruktur, og investorernes vilje til at frigøre kapital til projekter med lang løbetid og betydelige teknologi- og markedsrisici vil kunne øges. Det vil give små og store virksomheder mulighed for innovation og hjælpe dem til at blive eller fortsætte med at være konkurrencedygtige på verdensplan, hvor mulighederne for energiteknologier er store og stadig stigende.

Med gennemførelsen af SET-planen som forsknings- og innovationssøjlen i europæisk energipolitik vil Unionens forskningssikkerhed og overgangen til en lavemissionsøkonomi blive styrket, forsknings- og innovationsprogrammer vil kunne knyttes til transeuropæiske og regionale investeringer i energiinfrastruktur, og investorernes vilje til at frigøre kapital til projekter med lang løbetid og betydelige teknologi- og markedsrisici vil kunne øges. Det vil give små og store virksomheder mulighed for innovation og hjælpe dem til at blive eller fortsætte med at være konkurrencedygtige på verdensplan, hvor mulighederne for energiteknologier er store og stadig stigende. Teknologierne under SET-planen blive finansieret via separate budgetposter.

På den internationale scene betyder tiltag på EU-plan en ”kritisk masse”, som kan virke tiltrækkende for andre teknologiledere og fremme internationale partnerskaber, hvormed Unionens mål kan nås. Det vil gøre det lettere for internationale partnere at samarbejde med Unionen om at opbygge fælles tiltag, som er til gensidig fordel og af gensidig interesse.

På den internationale scene betyder tiltag på EU-plan en ”kritisk masse”, som kan virke tiltrækkende for andre teknologiledere og fremme internationale partnerskaber, hvormed Unionens mål kan nås. Det vil gøre det lettere for internationale partnere at samarbejde med Unionen om at opbygge fælles tiltag, som er til gensidig fordel og af gensidig interesse.

Aktiviteterne under denne udfordring vil derfor udgøre den teknologiske rygrad i europæisk energi- og klimapolitik. De vil også bidrage til at nå frem til "Innovationsunionen” på energiområdet og til de politikmål, der er opstillet i "Et ressourceeffektivt Europa”, ”En industripolitik for en globaliseret verden” og ”En digital dagsorden for Europa”.

Aktiviteterne under denne udfordring vil derfor udgøre den teknologiske rygrad i europæisk energi- og klimapolitik. De vil også bidrage til at nå frem til "Innovationsunionen” på energiområdet og til de politikmål, der er opstillet i "Et ressourceeffektivt Europa”, ”En industripolitik for en globaliseret verden” og ”En digital dagsorden for Europa”.

Forsknings- og innovationsaktiviteter om nuklear fission og fusionsenergi foregår inden for Euratomdelen af Horisont 2020.

Forsknings- og innovationsaktiviteter om nuklear fusion og om sikkerhedsaspekterne ved nuklear fissionsenergi foregår inden for Euratomdelen af Horisont 2020. Eventuelle synergier mellem udfordringen med ”sikker, ren og effektiv energi" og Euratomdelen af Horisont 2020 tages i betragtning.

3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

3.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Reduktion af energiforbruget og kulstofaftrykket ved smart og bæredygtig udnyttelse

a) Øget energieffektivitet og reduktion af energiforbruget og CO2-fodaftrykket ved intelligent, bæredygtig og sikker anvendelse

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning og fuldskala afprøvning af nye koncepter, ikke-teknologiske løsninger, mere effektive, socialt acceptable teknologikomponenter til rimelige priser og systemer med indbygget intelligens, så der bliver mulighed for realtids energiforvaltning for nær nulemissionsbygninger, opvarmning og nedkøling med vedvarende energi, højeffektive industrier og energieffektive løsninger i stor skala for virksomheder, enkeltpersoner, fællesskaber og byer.

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning og fuldskala afprøvning af nye koncepter, ikke-teknologiske løsninger, mere effektive, socialt acceptable teknologikomponenter til rimelige priser og systemer med indbygget intelligens, så der bliver mulighed for realtids energiforvaltning for byer og distrikter, nær nulenergi- og positivenergibygninger, renoverede bygninger, opvarmning og nedkøling med vedvarende energi, højeffektive industrier og energieffektive og energibesparende løsninger og tjenester i stor skala for virksomheder, enkeltpersoner, fællesskaber og byer.

b) Billig lavemissionselektricitetsforsyning

b) Bæredygtig billig lavemissionselektricitetsforsyning

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning, udvikling og fuldskala demonstration af innovative vedvarende energikilder og teknologier til kulstofopsamling og -oplagring, som giver lavere omkostninger og miljøsikre teknologier i stor målestok med højere konversionseffektivitet og større adgang til forskellige markeder og driftsmiljøer.

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning, udvikling og fuldskala demonstration af innovative vedvarende energikilder og teknologier til kulstofopsamling og -oplagring, som giver lavere omkostninger og miljøsikre teknologier i stor målestok, der giver et alternativ til fossile brændstoffer eller bidrager til en væsentlig reduktion af CO2-fodaftrykket for fossile brændstoffer, med højere konversions- og oplagringseffektivitet og større adgang til forskellige markeder og driftsmiljøer.

c) Alternative brændstoffer og mobile energikilder

c) Alternative brændstoffer og mobile energikilder

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning, udvikling og fuldskala demonstration af teknologier og værdikæder, som kan gøre bioenergi mere konkurrencedygtig og bæredygtig, reducere tiden til markedet for brint- og brændselsceller og give nye muligheder med et langfristet løbetidspotentiale.

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning, udvikling og fuldskala demonstration af teknologier og værdikæder, som kan gøre bioenergi, brint, brændselsceller og andre alternative flydende eller gasformige brændstoftyper med potentiale for mere effektiv energikonversion mere konkurrencedygtig og bæredygtig.

 

I aktiviteterne skal der også fokuseres på udvikling og anvendelse af støttende og afbalancerede teknologier, herunder konventionelle kraftværker, der muliggør større fleksibilitet og effektivitet med henblik på at kunne træde ind, hvis de vedvarende energikilder med varierende tilførsel ikke kan holde systemet gående og sikre netstabiliteten.

d) Et enkelt, intelligent europæisk elektricitetsnet

d) Et intelligent, fleksibelt fælleseuropæisk energinet

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning, udvikling og fuldskala demonstration af nye netteknologier, herunder oplagring, systemer og markedskoncepter til planlægning, overvågning, kontrol og sikker drift af interoperable netværk på et åbent, kulstoffrit, klimarobust og konkurrencedygtigt marked under normale vilkår og i katastrofetilfælde.

I aktiviteterne skal der fokuseres på forskning, udvikling og fuldskala demonstration af nye netteknologier, herunder fleksible oplagringssystemer i hele elektricitetsforsyningskæden og markedskoncepter til planlægning, overvågning, kontrol og sikker drift af interoperable og fleksible netværk og afbalancering af en stigende andel af vedvarende energikilder på et åbent, kulstoffrit, miljømæssig bæredygtigt, klimarobust og konkurrencedygtigt marked under normale vilkår og i katastrofetilfælde, hvorved fuld udbredelse og anvendelse af vedvarende energikilder med variabel tilførsel støttes.

 

Der bør også gives opmærksomhed til "intelligente net" i landdistrikter, der rummer særlige udfordringer og kræver innovative teknologiske tiltag.

(e) Ny viden og nye teknologier

(e) Ny viden og nye teknologier

I aktiviteterne skal der fokuseres på tværfaglig forskning i energiteknologier (herunder visionære tiltag) og fælles gennemførelse af paneuropæiske forskningsprogrammer og faciliteter i verdensklasse.

I aktiviteterne skal der fokuseres på tværfaglig forskning i bæredygtige energiteknologier (herunder visionære tiltag) og fælles gennemførelse af paneuropæiske forskningsprogrammer og faciliteter i verdensklasse. Teknologisk innovation vil blive ledsaget af politikker og initiativer, der understøtter ikke-teknologisk innovation.

f) Solid beslutningstagning og inddragelse af offentligheden

f) Solid beslutningstagning og inddragelse af offentligheden

I aktiviteterne skal der fokuseres på udvikling af værktøjer, metoder og modeller, som kan give en solid, transparent støtte til politikken, herunder aktiviteter rettet mod offentligheden og dennes accept og engagement, brugerinddragelse og bæredygtighed.

I aktiviteterne skal der fokuseres på udvikling af værktøjer, metoder og modeller såsom fremsynede scenarier, som kan give en solid, transparent støtte til politikken, herunder aktiviteter rettet mod offentligheden og dennes accept og engagement, brugerinddragelse, vurdering af de miljømæssige virkninger og bæredygtighed.

g) Indførelse på markedet af energiinnovation

g) Indførelse på markedet af energiinnovation, styrkelse af markeder og forbrugere ved hjælp af programmet "Intelligent Energi - Europa III"

I aktiviteterne skal der fokuseres på anvendt innovation, som kan gøre det lettere at indføre energiteknologier og -tjenester på markedet, afhjælpe ikke-teknologiske barrierer og fremskynde en omkostningseffektiv gennemførelse af Unionens energipolitikker.

I aktiviteterne skal der fokuseres på anvendt innovation, som kan gøre det lettere at indføre bæredygtige energiteknologier og -tjenester på markedet, afhjælpe ikke-teknologiske barrierer og fremskynde en omkostningseffektiv gennemførelse af Unionens energipolitikker. I den forbindelse videreføres programmet Intelligent Eneergi - Europa III, som med succes er blevet iværksat under via programmet for konkurrenceevne og innovation, med en ambitiøs budgetbevilling under det nuværende Horisont 2020-program.

Ændringsforslag  141

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Intelligent, grøn og integreret transport

4. Intelligent, grøn og integreret transport og mobilitet

4.1. Specifikt mål

4.1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressourcebesparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomien og samfundet.

Det specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem (herunder dets infrastrukturnetværk), der er ressourcebesparende, overkommeligt i pris, klima- og miljøvenligt, sikkert og interoperabelt til gavn for borgerne, økonomien og samfundet. Dette transportsystem skal være baseret på filosofien om "sund aldring" og være til gavn for alle uanset alder, køn og handicap og samtidig tage hensyn til de universelle designmål.

Europa må sørge for at forene det stigende mobilitetsbehov hos borgerne med kravet om økonomiske resultater, et lavemissionssamfund og en klimarobust økonomi. Transportsektoren vil fortsat vokse, men der må ske en væsentlig reduktion af drivhusgasser og andre skadelige miljøpåvirkninger herfra, og dens afhængighed af olie må brydes, samtidig med at effektivitet og mobilitet må opretholdes på et højt niveau.

Europa må sørge for at forene det skiftende mobilitetsbehov hos borgerne, som påvirkes af nye demografiske og samfundsmæssige udfordringer og territorial samhørighed, med kravet om økonomiske resultater, et energieffektivt lavemissionssamfund og en klimarobust økonomi. Transportsektoren vil fortsat vokse, men der må ske en væsentlig reduktion af drivhusgasser og andre skadelige miljøpåvirkninger herfra, og dens afhængighed af olie og andre fossile brændstoffer må brydes, samtidig med at effektivitet, overkommelige priser og mobilitet må opretholdes på et højt niveau, uden at de fjerntliggende regioner, der allerede er isolerede, afskæres endnu mere. Kollektive transportsystemer frembyder udfordringer med hensyn til sikkerhed, som skal tages op allerede på forskningsstadiet.

Bæredygtig mobilitet er kun mulig med en radikal ændring i transportsystemet, som kan inspireres af gennembrud i forskning i transport, langtrækkende innovation og en sammenhængende gennemførelse af mere grønne, sikre og intelligente transportløsninger for hele Europa.

Bæredygtig mobilitet er kun mulig med en radikal ændring i transport- og mobilitetssystemet, som kan inspireres af gennembrud i forskningen heri, langtrækkende innovation og en sammenhængende gennemførelse af mere grønne, sunde, sikre, mere pålidelige og intelligente transport- og mobilitetsløsninger for hele Europa.

Forskning og innovation skal indebære målrettede og tidsmæssige fordele, som kan være med til at Unionens vigtigste politikmål og samtidig fremme den økonomiske konkurrenceevne, støtte overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi og opretholde det globale lederskab på markedet.

Forskning og innovation skal indebære målrettede og tidsmæssige fordele for de enkelte transportmåder, som kan være med til at opfylde Unionens vigtigste politikmål og samtidig fremme den økonomiske konkurrenceevne, støtte overgangen til en klimarobust energieffektiv lavemissionsøkonomi baseret på vedvarende energikilder, øge mobiliteten overalt i Europa og opretholde det globale lederskab på markedet.

Det er ganske vist nødvendigt med betydelige investeringer i forskning, innovation og anvendelse, men hvis ikke der sker en forbedring af transportens bæredygtighed, vil der i det lange løb opstå uacceptabelt høje omkostninger af samfundsmæssig, økologisk og økonomisk art.

Det er ganske vist nødvendigt med betydelige investeringer i forskning, innovation og anvendelse, men hvis ikke der sker en forbedring af hele transport- og mobilitetssystemets bæredygtighed, vil der i det lange løb opstå uacceptabelt høje omkostninger af samfundsmæssig, økologisk og økonomisk art. Tilsvarende vil manglende evne til at bevare Europas teknologiske førerrolle på transportområdet svække mulighederne for at nå ovennævnte mål og få alvorlige og skadelige virkninger for europæiske arbejdspladser og den langsigtede økonomiske vækst.

4.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

4.2 Baggrund og merværdi på EU-plan

Transport er en af hoveddrivkræfterne for Europas økonomiske konkurrenceevne og vækst. Den betyder mobilitet for mennesker og varer, hvilket er nødvendigt for et integreret, europæisk indre marked og et åbent, inklusivt samfund. Den udgør en af Europas største aktiver hvad angår industriel kapacitet og servicekvaliteten, og den spiller en ledende rolle på mange verdensmarkeder. Transportindustrien og fremstillingen af transportudstyr står tilsammen for 6,3 % af Unionens BNP. Samtidig står europæisk transportindustri over for stigende, skærpet konkurrence fra andre dele af verden. Det vil være nødvendigt med gennembrudsteknologier, hvis Europas kommende konkurrenceforspring skal kunne sikres og svaghederne i vores nuværende transportsystem skal kunne afhjælpes.

Transport er en af hoveddrivkræfterne for Europas økonomiske konkurrenceevne og vækst. Den sikrer territorial samhørighed og mobilitet for mennesker og varer, hvilket er nødvendigt for integrationen af det europæiske indre marked og et åbent, inklusivt samfund. Den udgør en af Europas største aktiver hvad angår industriel kapacitet og servicekvaliteten, og den spiller en ledende rolle på mange verdensmarkeder. Transportindustrien og fremstillingen af transportudstyr står alene for 6,3 % af Unionens BNP og omkring 13 millioner arbejdspladser. Imidlertid er transportsektorens samlede bidrag til Unionens økonomi langt større, eftersom varehandlen, der repræsenterer næsten 30 % af Unionens BNP, mange tjenester og arbejdstagere, der rejser som en del af deres arbejde, er helt afhængige af effektiv transport. Det bidrag, transporten yder til samfundet ved at skabe forbindelse mellem mennesker, er også vigtigt, men vanskeligt at sætte tal på, og det er afgørende for bevægelsesfriheden i Europa. Samtidig står europæisk transportindustri over for stigende, skærpet konkurrence fra andre dele af verden. Det vil være nødvendigt med gennembrudsteknologier, hvis Europas kommende konkurrenceforspring skal kunne sikres og svaghederne i vores nuværende transportsystem skal kunne afhjælpes.

Transportsektoren er en af de sektorer, der bidrager mest med drivhusgasser, og står for op til en fjerdedel af alle emissioner. Transport er 96 % afhængig af fossile brændstoffer. Og alt imens bliver færdselstætheden et stadig større problem; systemerne er endnu ikke tilstrækkeligt intelligente; alternativerne til at skifte mellem forskellige transportformer er ikke altid attraktive; antallet af færdselsuheld ligger fortsat meget højt med 34 000 pr. år i Unionen; borgerne og virksomhederne forventer, at der er et sikkert og pålideligt transportsystem. Den bymæssige kontekst er en særlig stor udfordring for transportens bæredygtighed.

Transportsektoren er en af de sektorer, der bidrager mest med drivhusgasser, og står for op til en fjerdedel af alle emissioner. Transport er 96 % afhængig af fossile brændstoffer. Og alt imens bliver færdselstætheden et stadig større problem; systemerne er endnu ikke tilstrækkeligt intelligente; alternativerne til at skifte over til mere bæredygtige transportformer er ikke altid attraktive; antallet af færdselsuheld ligger fortsat meget højt med 34 000 pr. år i Unionen; borgerne og virksomhederne forventer et transportsystem, der er tilgængeligt for alle, sikkert og pålideligt. Den bymæssige kontekst er en særlig stor udfordring for en bedre balance mellem livskvalitet og transportens og mobilitetens bæredygtighed.

Inden for få årtier vil den forventede vækstrate for transport få europæisk trafik til at gå helt i hårdknude og gøre de økonomiske omkostninger og samfundsmæssige indvirkninger utålelige. Passager-kilometrene forventes at blive fordoblet i løbet af de kommende 40 år og vokse dobbelt så hurtigt for luftfarten. CO2-emissionerne vil være vokset med 35% i 2050. Omkostningerne som følge af færdselstæthed vil stige med omkring 50 % til næsten 200 mia. om året. De eksterne omkostninger i forbindelse med ulykker vil stige med omkring 60 mia. EUR i forhold til 2005.

Inden for få årtier vil den forventede vækstrate for transport få europæisk trafik til at gå helt i hårdknude og gøre de økonomiske omkostninger og samfundsmæssige indvirkninger utålelige med deraf følgende katastrofale og samfundsmæssige virkninger. Hvis de hidtidige tendenser fortsætter, forventes passager-kilometrene at blive fordoblet i løbet af de kommende 40 år og vokse dobbelt så hurtigt for luftfarten. CO2-emissionerne vil være vokset med 35% i 2050. Omkostningerne som følge af færdselstæthed vil stige med omkring 50 % til næsten 200 mia. om året. De eksterne omkostninger i forbindelse med ulykker vil stige med omkring 60 mia. EUR i forhold til 2005.

Blot at fortsætte som før, kommer derfor slet ikke på tale. Forskning og innovation, som drives af politiske mål og er fokuseret på de vigtigste udfordringer, skal bidrage i væsentlig grad til at må Unionens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 2ºC, fjerne 60 % af CO2-emissionerne fra transport, i væsentlig grad reducere færdselstætheden og omkostningerne i forbindelse med ulykker og så godt som helt undgå dødelige trafikuheld i 2050.

Blot at fortsætte som før, kommer derfor slet ikke på tale. Forskning og innovation, som drives af politiske mål og er fokuseret på de vigtigste udfordringer, skal bidrage i væsentlig grad til at må Unionens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 2ºC, fjerne 60 % af CO2-emissionerne fra transport, i væsentlig grad reducere færdselstætheden og omkostningerne i forbindelse med ulykker og så godt som helt undgå dødelige trafikuheld i 2050.

Problemerne med forurening, færdselstæthed, sikkerhed og sikring er de samme i hele Unionen og kræver en samlet indsats i hele Europa. Der må ske en udvikling og anvendelse af nye teknologier og innovative løsninger for køretøjer, infrastrukturer og transportforvaltning for at nå frem til et renere og mere effektivt transportsystem i Unionen; for at nå frem til de resultater, der er nødvendige for at modvirke klimaændringer og forbedre ressourceeffektiviteten; og for at bevare europæisk lederskab på verdensmarkederne for transportrelaterede produkter og tjenesteydelser. Disse mål kan ikke nås med fragmenterede nationale bestræbelser alene.

Problemerne med forurening, færdselstæthed, sikkerhed og sikring er de samme i hele Unionen og kræver en samlet indsats i hele Europa. Der må ske en udvikling og anvendelse af nye teknologier og innovative løsninger for køretøjer, som sikrer en sammenhængende udvikling af infrastruktur og transportforvaltning for at nå frem til et renere, sikrere, tryggere, mere tilgængeligt og effektivt transportsystem i Unionen; for at nå frem til de resultater, der er nødvendige for at modvirke klimaændringer og forbedre ressourceeffektiviteten; og for at bevare europæisk lederskab på verdensmarkederne for transportrelaterede produkter og tjenesteydelser. Disse mål kan ikke nås med fragmenterede nationale bestræbelser alene.

 

Det er også væsentligt at støtte de løsninger, der allerede eksisterer, ved at skabe effektive, intelligente, interoperable og forbundne systemer i forbindelse med SESAR, Galileo, EGNOS, GMES, ERTMS, SIF, SafeSeaNet, LRIT og ITS. Initiativer som eSafety og eCall skal ligeledes videreføres.

Unionens finansiering til forskning og innovation inden for transport vil være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og fokusere på aktiviteter, der har en klar EU-merværdi. Det betyder, at hovedvægten vil blive lagt på prioriterede områder, som matcher europæiske politikmål; hvor det er nødvendigt med en kritisk masse af tiltag; hvor der må findes interoperable transportløsninger for hele Europa; eller hvor en samling af bestræbelserne tværnationalt vil kunne reducere investeringsrisiciene i forskning, fælles standarder kan fremmes, og forskningsresultaternes tid til markedet kan afkortes.

Unionens finansiering til forskning og innovation inden for transport vil være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og fokusere på aktiviteter, der har en klar EU-merværdi. Det betyder, at hovedvægten vil blive lagt på prioriterede områder, som matcher europæiske politikmål; hvor det er nødvendigt med en kritisk masse af tiltag; hvor der må findes transportsystemer, tidssvarende fremdrifts- og energikilder, interoperable transportløsninger eller multimodale integrerede transportløsninger og infrastrukturer for hele Europa; eller hvor en samling af bestræbelserne tværnationalt vil kunne fjerne flaskehalse i transportsystemet og reducere investeringsrisiciene i forskning, fælles standarder og standardisering kan fremmes, og forskningsresultaternes tid til markedet kan afkortes.

Forsknings- og innovationsaktiviteter skal omfatte en bred vifte af initiativer, som dækker hele innovationskæden. Mange af aktiviteterne er specifikt rettet mod at bringe resultaterne ud på markedet: en programmatisk tilgang til forskning og innovation, demonstrationsprojekter, markedsføringskampagner og støtte til standardisering, regulering og innovative indkøbsstrategier tjener alle dette mål. Desuden vil engagement og ekspertise fra interessenternes side være med til at bygge bro mellem forskningsresultaterne og deres anvendelse i transportsektoren.

Forskning og innovationsaktiviteter skal omfatte en bred vifte af initiativer, som dækker hele innovationskæden og følger en integreret tilgang til innovative transportløsninger fra innovation i forhold til køretøjer, til infrastrukturer og til transportsystemer. Mange af aktiviteterne er specifikt rettet mod at bringe resultaterne ud på markedet: en programmatisk tilgang til forskning og innovation, demonstrationsprojekter, markedsføringskampagner og støtte til standardisering, regulering og innovative indkøbsstrategier tjener alle dette mål. Desuden vil engagement og ekspertise fra interessenternes side være med til at bygge bro mellem forskningsresultaterne og deres anvendelse i transportsektoren.

Investering i forskning og innovation rettet mod et mere grønt, intelligent og integreret transportsystem vil være et vigtigt bidrag til Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og målene i flagskibsinitiativet Innovationsunionen. Aktiviteterne vil støtte gennemførelsen af hvidbogen om transport, der sigter mod et fælles europæisk transportområde. De vil også bidrage til at nå frem til de politikmål, der er opstillet i flagskibsinitiativerne om "Et ressourceeffektivt Europa”, ”En industripolitik for en globaliseret verden” og ”En digital dagsorden for Europa”.

Investering i forskning og innovation rettet mod et mere grønt, intelligent og fuldt integreret, pålideligt transportsystem vil være et vigtigt bidrag til Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og målene i flagskibsinitiativet Innovationsunionen. Aktiviteterne vil støtte gennemførelsen af hvidbogen om transport, der sigter mod et fælles europæisk transportområde. De vil også bidrage til at nå frem til de politikmål, der er opstillet i flagskibsinitiativerne om "Et ressourceeffektivt Europa”, ”En industripolitik for en globaliseret verden” og ”En digital dagsorden for Europa”.

4.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

4.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Ressourceeffektiv transport, som respekterer miljøet

a) Ressourceeffektiv transport, som respekterer miljøet og folkesundheden

Formålet er at minimere transportens indvirkning på klimaet og miljøet ved at forbedre dens effektivitet med hensyn til anvendelse af naturressourcer og ved at mindske dens afhængighed af fossile brændstoffer.

Formålet er at minimere transportens indvirkning på klimaet og miljøet samt på folkesundheden ved at forbedre dens kvalitet, effektivitet med hensyn til anvendelse af naturressourcer, ved at diversificere brændstofforsyningskilderne og ved at mindske dens afhængighed af fossile brændstoffer, samtidig med at drivhusgasemissionerne også reduceres. For at øge omkostningseffektiviteten skal der for alle transportformer fokuseres på vedligeholdelse, reparation, modernisering og genanvendelse.

Aktiviteterne skal være fokuseret på at reducere ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne og forbedre køretøjernes effektivitet, at fremskynde udviklingen og anvendelsen af en ny generation af elektriske og andre lav- eller nulemissionskøretøjer, blandt andet ved gennem nyvindinger inden for motorer, batterier og infrastruktur; at udforske og udnytte potentialet i alternative brændstoffer og innovative og mere effektive fremdriftssystemer, herunder brændselsinfrastruktur; at optimere brugen af infrastrukturer ved hjælp af intelligente transportsystemer og intelligent udstyr; og at øge anvendelsen af efterspørgselsstyring og offentlig og ikke-motoriseret transport, især i byområder.

Aktiviteterne skal i første omgang være fokuseret på at reducere ressourceforbruget, støjniveauet og drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten for alle slags køretøjer, at fremskynde udviklingen og anvendelsen af en ny generation af lav- eller nulemissionskøretøjer og den dertil hørende infrastruktur, blandt andet ved gennem nyvindinger inden for motorer, batterier og infrastruktur og brugen af alternative energikilder i jernbanetransport, transport til vands og lufttransport. Endvidere bør al innovation med sigte på at opnå lav- eller nulemission inden for alle transportformer stimuleres, herunder udvikling af det enorme potentiale, der ligger i alternative og bæredygtige brændstoffer, udvikling af innovative og mere effektive fremdriftssystemer, arbejde på at optimere brændstofsystemer, køretøjers vægt og aerodynamiske egenskaber og udvikling af infrastruktur samt optimering af brugen af infrastrukturer ved at anvende intelligente transportsystemer og intelligent udstyr. Det er vigtigt at øge anvendelsen af offentlig og ikke-motoriseret transport samt intermodale mobilitetskæder, især i byområder.

b) Bedre mobilitet, mindre færdselstæthed, mere sikkerhed og sikring

b) Bedre mobilitet og tilgængelighed, mindre færdselstæthed, mere sikkerhed og sikring

Formålet er at forene det stigende behov for mobilitet med mere flydende transport ved hjælp af innovative løsninger for gnidningsløse, inklusive, sikre, pålidelige og robuste transportsystemer.

Formålet er at forene det stigende behov for mobilitet med mere flydende transport ved hjælp af innovative løsninger for gnidningsløse, intermodale, inklusive, tilgængelige, sikre, sunde, pålidelige og robuste transportsystemer til rimelige priser, uden at glemme betydningen af en innovativ og intermodal infrastruktur af høj kvalitet.

Aktiviteterne skal være fokuseret på at reducere færdselstæthed, forbedre adgangen og matche brugernes behov ved at fremme integreret dør-til-dør transport og logistik; at fremme intermodalitet og anvendelse af intelligente planlægnings- og styringsløsninger; og i væsentlig grad at reducere antallet af ulykker og følgerne af sikkerhedstrusler.

Aktiviteterne skal være fokuseret på at reducere færdselstæthed, forbedre livskvaliteten, adgangen og interoperabiliteten og matche brugernes behov ved at fremme integreret dør-til-dør transportlogistik og mobilitetsstyring; at fremskynde intermodale passagerløsninger (intermodal billettering); at fremme inter- og multimodalitet og anvendelse af intelligente planlægnings- og styringsløsninger; og i væsentlig grad at reducere antallet af ulykker og følgerne af sikkerhedstrusler.

c) Globalt lederskab for europæisk transportindustri

c) Globalt lederskab for europæisk transportindustri

Formålet er at styrke konkurrenceevnen og resultaterne for europæiske transportfremstillingsindustrier og hertil knyttede tjenester.

Formålet er at styrke konkurrenceevnen og resultaterne for europæiske transportfremstillingsindustrier og hertil knyttede tjenester med henblik på det lovende, men stærkt konkurrenceprægede, fremtidige globale marked. Der tages behørigt hensyn til logistiske processer, vedligeholdelse, reparation, modernisering og genanvendelse.

Aktiviteterne skal have fokus på at udvikle næste generation af innovative transportmidler og at forberede grundlaget for den næste generation ved at arbejde med nye koncepter og ideer, intelligente kontrolsystemer og interoperable standarder, effektive produktionsprocesser, kortere udviklingstider og færre livscyklusomkostninger.

Aktiviteterne skal have fokus på at udvikle næste generation af innovative transportmidler og at forberede grundlaget for den næste generation ved at arbejde med nye konfigurationer og teknologier, koncepter og ideer, intelligente kontrolsystemer og interoperable standarder, effektive produktionsprocesser, anvendelse af avancerede materialer og biologiske biprodukter, som er mere bæredygtige, samt innovative certificeringsprocedurer, kortere udviklingstider og færre livscyklusomkostninger eller nye og mere bæredygtige materialer eller coatings.

 

ca) Intelligent logistik

 

Målet er at forene voksende nye forbrugsmønstre med en effektiv ressourceforsyningskæde og en optimal fragtdistribution den sidste mil.

 

Fokus for disse aktiviteter skal være en bedre forståelse af betydningen af nye og fremtidige forbrugsmønstre samt af fragtlogistik, trafik og flaskehalse i byerne; udvikling af nye it- og administrationsværktøjer til logistik ved at forbedre informationssystemer i realtid til administration og sporing af fragtstrømme, integration og kommunikation i køretøjer og med infrastrukturer; udvikling af ukonventionelle systemer til fragtdistribution; udvikling af konkurrencedygtige intermodale løsninger til forsyningskæden og logistikplatforme, der forbedrer fragtstrømmene.

d) Socioøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter til hjælp for politisk beslutningstagning

d) Samfundsøkonomisk og adfærdsmæssig forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiske beslutninger

Formålet er at gøre den politiske beslutningstagning bedre, hvilket er nødvendigt for at kunne fremme innovation og imødekomme de udfordringer, der rejser sig i forbindelse med transport og de hertil knyttede samfundsmæssige behov.

Formålet er at gøre den politiske beslutningstagning bedre, hvilket er nødvendigt for at kunne fremme innovation og imødekomme de udfordringer, der rejser sig i forbindelse med transport og mobilitet og de hertil knyttede samfundsmæssige og individuelle behov.

Aktiviteterne skal have fokus på at give en bedre forståelse af transportrelaterede socioøkonomiske tendenser og udsigter og at give de politiske beslutningstagere bevisbaserede data og analyser.

Aktiviteterne skal have fokus på at give en bedre forståelse af transportrelaterede socioøkonomiske tendenser og udsigter og at give de politiske beslutningstagere bevisbaserede data og analyser, som bl.a. formidles via Kommissionens videncenter for transportforskning.

 

Organisationen af alle transportrelaterede aktiviteter følger en integreret fremgangsmåde, der er specifik for de enkelte transportformer og er i overensstemmelse med de strategiske forsknings- og innovationsdagsordner for europæiske teknologiplatforme. En flerårig synlighed og kontinuitet er afgørende for at sikre en reel EU-merværdi og tage hensyn til de mange særlige karakteristika ved de enkelte transportformer.

Ændringsforslag  142

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning

5. Klimaindsats, miljø, ressourceeffektivitet og bæredygtig anvendelse af råstoffer

5.1. Specifikt mål

5.1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust over for klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behov inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sikrer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globale opvarmning på under 2 °C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at tilpasse sig klimaforandringerne.

Det specifikke mål er at udvikle ressourceeffektive og sikre økonomier og samfund, der er robuste over for klimaforandringer, og som sikrer beskyttelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og økosystemer samt en bæredygtig anvendelse og forsyning af råstoffer og vand for at kunne opfylde den voksende verdensbefolknings behov inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer på jorden og i havet. Aktiviteterne skal bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og råstofforsyningssikkerhed og øge trivslen, alt imens de sikrer miljømæssig integritet, modstandsdygtighed og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globale opvarmning på under 2 °C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at tilpasse sig klimaforandringerne.

I løbet af det 20. århundrede 10-dobledes både verdens forbrug af fossilt brændsel og udvindingen af ressourcer. Denne periode med tilsyneladende rigelige og billige ressourcer er ved at være slut. Råstoffer, vand, luft, biodiversitet, terrestriske, akvatiske og marine økosystemer er alle under pres. Mange af verdens økosystemer er i forringelse, og op til 60 % af de tjenester, de leverer, bruges på en måde, der ikke er bæredygtig. I Unionen anvendes hvert år ca. 16 tons materialer pr. person, hvoraf 6 tons bliver til affald, og halvdelen heraf på lossepladser. Den globale efterspørgsel efter ressourcer vokser fortsat i takt med den voksende befolkning og de stigende forventninger, især hos mellemindkomstgrupperne i vækstøkonomierne. Det er nødvendigt, at den økonomiske vækst adskilles helt fra ressourceforbruget.

I løbet af det 20. århundrede 10-dobledes både verdens forbrug af fossilt brændsel og udvindingen af ressourcer. Denne periode med tilsyneladende rigelige og billige ressourcer er ved at være slut. Råstoffer, vand, luft, biodiversitet, terrestriske, akvatiske og marine økosystemer er alle under pres. Mange af verdens økosystemer er i forringelse, og op til 60 % af de tjenester, de leverer, bruges på en måde, der ikke er bæredygtig. I Unionen anvendes hvert år ca. 16 tons materialer pr. person, hvoraf 6 tons bliver til affald, og halvdelen heraf på lossepladser. Den globale efterspørgsel efter ressourcer vokser fortsat i takt med den voksende befolkning og de stigende forventninger, især hos mellemindkomstgrupperne i vækstøkonomierne. Det er nødvendigt, at den økonomiske vækst adskilles helt fra ressourceforbruget.

Gennemsnitstemperaturen ved jorden overflade er steget med ca. 0,8°C i løbet af de sidste 100 år og forventes at stige med mellem 1,8 og 4°C frem til udgangen af det 21. århundrede (i forhold til gennemsnittet i perioden 1980-1999). De virkninger for naturen og menneskeheden, som disse forandringer sandsynligvis vil medføre, er en udfordring for vores planet og dens evne til at tilpasse sig og en trussel mod den fremtidige økonomiske udvikling og menneskehedens velfærd.

Gennemsnitstemperaturen ved jorden overflade er steget med ca. 0,8°C i løbet af de sidste 100 år og forventes at stige med mellem 1,8 og 4°C frem til udgangen af det 21. århundrede (i forhold til gennemsnittet i perioden 1980-1999). De virkninger for naturen og menneskeheden, som disse forandringer sandsynligvis vil medføre, er en udfordring for vores planet og dens evne til at tilpasse sig og en trussel mod den fremtidige økonomiske udvikling og menneskehedens velfærd. De negative følger af klimaændringerne og forureningen udgør sammen med den stigende urbanisering, masseturismen, menneskelig uagtsomhed og overudnyttelsen af ressourcerne en trussel mod den skrøbelige kulturelle struktur i de samfund, som legemliggør Europas kulturarv.

De stadig mere omfattende virkninger af klimaforandringerne og miljøproblemer som forsuring af havene, smeltende indlandsis i de arktiske egne, jordforringelse, vandmangel, kemikalieforurening og tab a biodiversitet, tyder på, at kloden er ved at nærme sig grænsen for bæredygtig udnyttelse. Uden en effektivitetsforbedring forventes for eksempel vandefterspørgslen om 20 år at oversige udbuddet med 40 %. Skovene forsvinder med en alarmerende høj hastighed på 5 millioner hektar om året. Samspillet mellem ressourcerne kan medføre systemiske risici, idet udtømning af en ressource kan føre til et uigenkaldeligt vendepunkt for andre ressourcer og økosystemer. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, bliver der brug for, hvad der svarer til mere end to jordkloder i 2050 til at rumme den voksende verdensbefolkning.

De stadig mere omfattende virkninger af klimaforandringerne og miljøproblemer som forsuring af havene, ændring af havstrømme, stigning i havtemperaturer, smeltende indlandsis i de arktiske egne, og lavere saltindhold i havvand, jordforringelse og arealanvendelse, forringelse af jordens frugtbarhed, vandmangel, hydrologiske uregelmæssigheder, tidsmæssige og geografiske forskelle med hensyn til nedbør, ændringer i arternes geografiske forekomst, kemikalieforurening og tab af biodiversitet, tyder på, at kloden er ved at nærme sig grænsen for bæredygtig udnyttelse. Uden en effektivitetsforbedring forventes for eksempel vandefterspørgslen om 20 år at oversige udbuddet med 40 %. Skovene forsvinder med en alarmerende høj hastighed på 5 millioner hektar om året. Samspillet mellem ressourcerne kan medføre systemiske risici, idet udtømning af en ressource kan føre til et uigenkaldeligt vendepunkt for andre ressourcer og økosystemer. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, bliver der brug for, hvad der svarer til mere end to jordkloder i 2050 til at rumme den voksende verdensbefolkning.

 

Der er et presserende behov for integreret innovation af vandforsyningssystemerne i Europa. Europa er konfronteret med udfordringer som en stadig ældre vandinfrastruktur (dette gælder både spildevand og drikkevandsforsyningen), øget vandmangel, større risiko for oversvømmelser i byområder, vandforurening og en stigende og mere specifik efterspørgsel på vand til landbruget, industrien og bybefolkningen.

En bæredygtig forsyning og ressourceeffektiv forvaltning af råstoffer, herunder efterforskning, udvinding, forarbejdning, genbrug, genanvendelse og substitution af råstoffer, er altafgørende for, at moderne samfund og deres økonomier kan fungere. Sektorer som bygge- og anlægssektoren, kemikaliesektoren, bilsektoren, luftfartsindustrien, maskin- og udstyrsindustrien, der tegner sig for en samlet merværdi på 1 300 mia. EUR og omfatter ca. 30 mio. arbejdspladser, er alle stærkt afhængige af adgangen til råstoffer. Men forsyningerne af råstoffer til Unionen er under stigende pres. Desuden er Unionen stærkt afhængig af import af strategisk vigtige råstoffer, der i alarmerende grad påvirkes af markedsforvridninger. Dertil kommer, at Unionen stadig har værdifulde mineralforekomster, hvis efterforskning og udvinding begrænses af mangel på egnet teknologi og hæmmes af stigende global konkurrence. I betragtning af råstoffernes betydning for den europæiske konkurrenceevne, økonomien og anvendelsen i innovative produkter har det højeste prioritet for Unionen at sikre en bæredygtig forsyning og ressourceeffektiv forvaltning af råstoffer.

En bæredygtig forsyning og ressourceeffektiv og sikker forvaltning af råstoffer, herunder efterforskning, udvinding, forarbejdning, ressourceeffektiv anvendelse, genbrug, genanvendelse og substitution af råstoffer, er altafgørende for, at moderne samfund og deres økonomier kan fungere. Sektorer som bygge- og anlægssektoren, kemikaliesektoren, bilsektoren, luftfartsindustrien, maskin- og udstyrsindustrien, der tegner sig for en samlet merværdi på 1 300 mia. EUR og omfatter ca. 30 mio. arbejdspladser, er alle stærkt afhængige af adgangen til råstoffer. Men forsyningerne af råstoffer til Unionen er under stigende pres, især for så vidt angår dårlig styring af affaldskredsløb. Desuden er Unionen stærkt afhængig af import af strategisk vigtige råstoffer, der i alarmerende grad påvirkes af markedsforvridninger. Dertil kommer, at Unionen stadig har værdifulde mineralforekomster, hvis efterforskning, udvinding og forarbejdning begrænses af mangel på egnet teknologi og investeringer og hæmmes af stigende global konkurrence. I betragtning af råstoffernes betydning for den europæiske konkurrenceevne, økonomien og anvendelsen i innovative produkter har det højeste prioritet for Unionen at sikre en bæredygtig forsyning og ressourceeffektiv forvaltning af råstoffer.

Økonomiens evne til at tilpasse sig og blive mere robust over for klimaforandringer og mere ressourceeffektiv og samtidig forblive konkurrencedygtig afhænger af en høj grad af miljøinnovation af både samfundsmæssig og teknologisk karakter. Med det globalt marked for miljøinnovation til en værdi på omkring 1 000 mia. EUR pr. år, der forventes tredoblet i 2030, udgør miljøinnovation en vigtig mulighed for at styrke konkurrenceevnen og jobskabelsen i de europæiske økonomier.

Økonomiens evne til at tilpasse sig og blive mere robust over for klimaforandringer og mere ressourceeffektiv og samtidig forblive konkurrencedygtig afhænger af en høj grad af miljøinnovation af både samfundsmæssig, organisatorisk og teknologisk karakter. Med det globalt marked for miljøinnovation til en værdi på omkring 1 000 mia. EUR pr. år, der forventes tredoblet i 2030, udgør miljøinnovation en vigtig mulighed for at styrke konkurrenceevnen og jobskabelsen i de europæiske økonomier.

5.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

5.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Hvis vi skal opfylde Unionens og de internationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner og –koncentrationer og håndtere virkningerne af klimaforandringerne, kræver det udvikling og udbredelse af omkostningseffektive teknologier samt afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger. Unionens og de verdensomspændende politiske rammer skal sikre, at økosystemerne og biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på passende vis, så deres evne til at levere ressourcer og tjenester i fremtiden bevares. Forskning og innovation kan medvirke til at sikre en pålidelig og bæredygtig adgang til råstoffer og en væsentlig reduktion i ressourceforbruget og mængden af affald.

Hvis vi skal opfylde Unionens og de internationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner og håndtere virkningerne af klimaforandringerne, kræver det udvikling og udbredelse af bæredygtige og effektive løsninger, såvel ikke-teknologiske som teknologiske, samt afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger. Unionens og de verdensomspændende politiske rammer skal sikre, at økosystemerne og biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på passende vis, så deres evne til at levere ressourcer og tjenester i fremtiden bevares. Forskning og innovation kan medvirke til at sikre en pålidelig og bæredygtig adgang til og udnyttelse af råstoffer og en væsentlig reduktion i ressourceforbruget og mængden af affald.

Hovedvægten i Unionens indsats lægges derfor på at støtte centrale EU-mål og ‑politikker, herunder: Europa 2020-strategien, flagskibsinitiativet "Innovation i EU", et ressourceeffektivt Europa og den tilsvarende køreplan, køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050, Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag, Råstofinitiativet, Unionens strategi for bæredygtig udvikling, en integreret EU-havpolitik, rammedirektivet om en havstrategi, handlingsplanen for miljøinnovation og den digitale dagsorden for Europa. Disse tiltag skal derfor styrke samfundets evne til at blive mere robust over for miljø- og klimaforandringer og sikre adgangen til råstoffer.

Hovedvægten i Unionens indsats lægges derfor på at støtte centrale EU-mål og ‑politikker, herunder: Europa 2020-strategien, flagskibsinitiativet "Innovation i EU", et ressourceeffektivt Europa og den tilsvarende køreplan, køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050, den integrerede industripolitik for en globaliseret verden, Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag, Råstofinitiativet, Unionens strategi for bæredygtig udvikling, en integreret EU-havpolitik, rammedirektivet om en havstrategi, handlingsplanen for miljøinnovation, det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer, det europæiske innovationspartnerskab om vand og det syvende miljøhandlingsprogram. Disse tiltag skal derfor styrke samfundets evne til at blive mere robust over for miljø- og klimaforandringer og sikre adgangen til råstoffer.

I betragtning af klimaets og miljøets skala, kompleksitet og tværnationale og globale karakter samt den internationale dimension af råstofforsyningskæden må der handles på EU-plan og internationalt plan. Den tværfaglige karakter af den forskning, der er nødvendig, kræver, at indbyrdes supplerende viden og ressourcer samles i en fælles pulje, for at denne udfordring kan gribes effektivt an. Hvis ressourceforbruget og virkningerne for miljøet skal reduceres, kræver det en beslutsom samfundsmæssig og teknologisk overgang til en økonomi, der er baseret på et bæredygtig forhold mellem naturen og menneskehedens velfærd. Koordinerede forsknings- og innovationsaktiviteter vil føre til bedre indsigt i og prognoser om klima- og miljøforandringer ud fra en systemisk og tværsektoriel synsvinkel, reducere usikkerheder, påpege og vurdere sårbarheder, risici, omkostninger og muligheder samt udbrede rækkevidden og forbedre virkningen af de samfundsmæssige og politiske tiltag og løsninger. Det er også målet at sætte aktører på alle niveauer af samfundet i stand til at deltage aktivt i denne proces.

I betragtning af klimaets og miljøets skala, kompleksitet og tværnationale og globale karakter samt den internationale dimension af råstofforsyningskæden må der handles på EU-plan og internationalt plan. Den tværfaglige karakter af den forskning, der er nødvendig, kræver, at indbyrdes supplerende viden og ressourcer samles i en fælles pulje, for at denne udfordring kan gribes effektivt an. Hvis ressourceforbruget og virkningerne for miljøet skal reduceres, kræver det en beslutsom samfundsmæssig og teknologisk overgang til en bæredygtig økonomi, der er baseret på et gensidigt gavnligt forhold mellem den biologiske mangfoldighed og den menneskelige befolkning. Koordinerede forsknings- og innovationsaktiviteter vil føre til bedre indsigt i og prognoser om klima- og miljøforandringer ud fra en systemisk og tværsektoriel synsvinkel, reducere usikkerheder, påpege og vurdere sårbarheder, risici, omkostninger og muligheder samt udbrede rækkevidden og forbedre virkningen af de samfundsmæssige og politiske tiltag og løsninger. Det er også målet at sætte aktører på alle niveauer af samfundet i stand til at deltage aktivt i denne proces.

Spørgsmålet om adgang til råstoffer kræver en koordineret forsknings- og innovationsindsats på tværs af mange forskellige fagområder og sektorer, der kan bidrage til at levere sikre, økonomisk gennemførlige, miljømæssigt forsvarlige og socialt acceptable løsninger i hele værdikæden (efterforskning, udvinding, forarbejdning, genbrug, genanvendelse og substitution). Innovation på disse områder vil give vækst- og jobskabelsesmuligheder såvel som innovative muligheder inden for videnskab, teknologi, økonomi, politik og forvaltning. Derfor er der taget skridt til at forberede et europæisk innovationspartnerskab om råstoffer.

Spørgsmålet om bæredygtig brug af råstoffer og adgang til disse kræver en koordineret forsknings- og innovationsindsats på tværs af mange forskellige fagområder og sektorer, der kan bidrage til at levere sikre, økonomisk gennemførlige, miljømæssigt forsvarlige og socialt acceptable løsninger i hele værdikæden (efterforskning, udvinding, projektering, forarbejdning, genbrug, genanvendelse og substitution). Innovation på disse områder vil give vækst- og jobskabelsesmuligheder såvel som innovative muligheder inden for videnskab, teknologi, økonomi, politik og forvaltning. Derfor er der taget skridt til at forberede europæiske innovationspartnerskaber om vandeffektivitet og råstoffer, og for de kritiske råstoffer, der kaldes sjældne jordarter, er der etableret et europæisk netværk for kompetencer inden for sjældne jordarter.

Miljøinnovation vil medføre værdifulde nye vækst- og jobskabelsesmuligheder. Løsninger, der udvikles gennem tiltag på EU-plan, kan modvirke alvorlige trusler mod industriens konkurrenceevne og muliggøre en hurtig udbredelse og reproduktion både inden og uden for det indre marked. Dette vil bidrage til overgangen til en grøn økonomi, der omfatter bæredygtig brug af ressourcer. Partnerne i denne strategi vil omfatter internationale, europæiske og nationale politiske beslutningstagere, internationale og medlemsstaternes programmer for forskning og innovation, europæisk industri og erhvervsliv, Det Europæiske Miljøagentur og de nationale miljøagenturer samt andre relevante interesseparter. Ud over bilateralt og regionalt samarbejde vil aktiviteterne på EU-plan også støtte relevante internationale tiltag og initiativer såsom Det Mellemstatslige Panel om Klimaforandringer (IPCC), Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemtjenester (IPBES) og Group on Earth Observations (GEO) (ad hoc-gruppen om jordobservation).

Miljøinnovation vil medføre værdifulde nye vækst- og jobskabelsesmuligheder. Løsninger, der udvikles gennem tiltag på EU-plan, kan modvirke alvorlige trusler mod industriens konkurrenceevne og muliggøre en hurtig udbredelse og reproduktion både inden og uden for det indre marked. Dette vil bidrage til overgangen til en grøn økonomi, der omfatter bæredygtig brug af ressourcer. Partnerne i denne strategi vil omfatter internationale, europæiske og nationale politiske beslutningstagere, internationale og medlemsstaternes programmer for forskning og innovation, europæisk industri og erhvervsliv, Det Europæiske Miljøagentur og de nationale miljøagenturer samt andre relevante interesseparter. Ud over bilateralt og regionalt samarbejde vil aktiviteterne på EU-plan også støtte relevante internationale tiltag og initiativer såsom Det Mellemstatslige Panel om Klimaforandringer (IPCC), Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemtjenester (IPBES), Det Internationale Ressourcepanel og Group on Earth Observations (GEO) (ad hoc-gruppen om jordobservation).

5.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

5.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

a) Bekæmpelse af klimaforandringer og tilpasning hertil

a) Bekæmpelse af klimaforandringer og tilpasning hertil

Målet er at udvikle og vurdere innovative, omkostningseffektive og bæredygtige foranstaltninger vedrørende tilpasning og afbødning, hvor der fokuseres på både CO2 og andre drivhusgasser og fremhæves både teknologiske og ikke-teknologiske, grønne løsninger gennem frembringelse af oplysninger, som skal danne grundlag for velinformerede, tidlige og effektive beslutninger, og gennem netværkssamarbejde blandt de nødvendige kompetente aktører. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: øget indsigt i klimaforandringerne og tilvejebringelse af pålidelige klimaprognoser, vurdering af konsekvenser og sårbare områder samt udvikling af innovative og omkostningseffektive foranstaltninger vedrørende tilpasning og risikoforebyggelse samt støtte til afbødningspolitikkerne.

Målet er at udvikle og vurdere innovative, omkostningseffektive og bæredygtige foranstaltninger og strategier vedrørende tilpasning og afbødning, hvor der fokuseres på CO2 og andre drivhusgasser og partikler samt stigningerne i havenes og vandløbenes niveau, og fremhæves både teknologiske og ikke-teknologiske, grønne løsninger gennem frembringelse af oplysninger, som skal danne grundlag for velinformerede, tidlige og effektive beslutninger, og gennem netværkssamarbejde blandt de nødvendige kompetente aktører. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: øget indsigt i klimaforandringerne og i de risici, der er forbundet med ekstreme hændelser og pludselige ændringer via tilvejebringelse af pålidelige klimaprognoser, bedre forståelse af vekselvirkningerne mellem klima og ozon og vandkredsløbet i atmosfæren, vurdering af konsekvenser på globalt, regionalt og lokalt niveau og af sårbare områder samt udvikling af innovative og omkostningseffektive foranstaltninger vedrørende tilpasning og risikoforebyggelse og -styring i vigtige socioøkonomiske sektorer (f.eks. landbrug, energi, transport, turisme, bygningsværker og kulturarv) samt støtte til afbødningspolitikkerne og fastlæggelse af hurtigtvirkende strategier til imødegåelse af klimaændringerne inden for få årtier.

b) Bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og økosystemerne

b) Miljøbeskyttelse, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, vand, biodiversitet og økosystemer

Målet er at skaffe den fornødne viden, så vi kan forvalte naturressourcerne på en måde, som sikrer en bæredygtig balance mellem de begrænsede ressourcer og de samfundsmæssige og økonomiske behov. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: udbygning af vores indsigt i, hvordan økosystemerne fungerer, deres samspil med sociale systemer og deres rolle med hensyn til at holde gang i økonomien og sikre befolkningens trivsel og tilvejebringelse af viden og værktøjer, der sikrer effektiv beslutningstagning og offentligt engagement.

Målet er at skaffe den fornødne viden redskaber, så vi kan forvalte og beskytte naturressourcerne på en måde, som sikrer en bæredygtig balance mellem de begrænsede ressourcer og de samfundsmæssige og økonomiske behov. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: sikring af foranstaltninger til værn om den bæredygtige omlægning, forvaltning og anvendelse af vandressourcer og vandforsyning, udbygning af vores indsigt i, hvordan økosystemerne fungerer, herunder den regulerende rolle, som have og skove spiller for at modvirke den globale opvarmning, deres samspil med sociale systemer og deres rolle med hensyn til at holde gang i økonomien og sikre befolkningens trivsel og tilvejebringelse af viden og værktøjer, der sikrer effektiv beslutningstagning og offentligt engagement.

c) Sikring af bæredygtig forsyning af råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet

c) Sikring af bæredygtig anvendelse, forvaltning og forsyning af råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet

Målet er at øge vores viden om råstoffer og udvikle innovative metoder til omkostningseffektiv og miljøvenlig efterforskning, udvinding, forarbejdning, genbrug og genvinding af råstoffer og til at erstatte dem med økonomisk attraktive alternativer med en lavere miljøpåvirkning. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: at opnå øget indsigt i råstoffernes tilgængelighed, fremme en bæredygtig forsyning og brug af råstoffer, finde alternativer til kritiske råstoffer og øge befolkningens bevidsthed og viden om råstoffer.

Målet er at øge vores viden om råstoffer og udvikle innovative metoder til omkostningseffektiv, ressourceeffektiv og miljøvenlig anvendelse, genanvendelse og genbrug og genvinding af råstoffer og til at erstatte dem med økonomisk attraktive alternativer med en lavere miljøpåvirkning. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: at opnå øget indsigt i råstoffernes tilgængelighed, fremme miljøvenligt design, fremme en bæredygtig forsyning, effektiv anvendelse og genanvendelse af råstoffer, finde alternativer til kritiske råstoffer, udvikle processer og systemer med lukkede kredsløb, støtte genanvendelses- og genbrugsstrategier og -teknologier; ved hjælp af foranstaltninger på efterspørgselssiden give borgerne og forbrugerne større indflydelse på reduktionen af råstofforbrug og -spild og øge befolkningens bevidsthed og viden om råstoffer samt etablere og fremme regionale og nationale råstofklynger.

d) Fremme af overgangen til en grøn økonomi gennem miljøinnovation

d) Fremme af overgangen til en grøn økonomi gennem miljøinnovation

Målet er at fremme alle former for miljøinnovation, der letter overgangen til en grøn økonomi. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: at styrke miljømæssigt innovative teknologier, processer, tjenester og produkter samt sætte skub i deres udbredelse og reproduktion på markedet, med særlig vægt på SMV'er, støtte innovative politikker og samfundsmæssige ændringer, måle og vurdere fremskridtene i retning af en grøn økonomi og øge ressourceeffektiviteten ved brug af digitale systemer.

Målet er at fremme alle former for miljøinnovation, der letter overgangen til en grøn økonomi. Aktiviteterne skal især lægge vægt på følgende: at styrke miljømæssigt innovative teknologier, processer, tjenester og produkter samt sætte skub i deres udbredelse og reproduktion på markedet, med særlig vægt på SMV'er, støtte innovative politikker, bæredygtige økonomiske modeller og samfundsmæssige ændringer, støtte forskning i sikre erstatninger for de stoffer, der er anført som farlige i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 (REACH), måle og vurdere fremskridtene i retning af en grøn økonomi og øge ressourceeffektiviteten ved brug af digitale systemer. Navnlig skal miljøinnovationsprogrammet, som gennemførtes med succes under programmet for konkurrenceevne og innovation i EU's foregående flerårige finansielle ramme, videreføres under Horisont 2020.

e) Udvikling af omfattende globale observations- og informationssystemer på miljøområdet

e) Udvikling af omfattende globale observations- og informationssystemer på miljøområdet

Målet er at sikre, at de langsigtede data og oplysninger, der er nødvendige for at klare denne udfordring, tilvejebringes. Aktiviteterne skal især lægge vægt på at udvikle kapacitet, teknologi og datainfrastruktur til observation og overvågning af jordkloden, så der løbende kan tilvejebringes rettidige og præcise oplysninger, prognoser og fremskrivninger. Der vil blive tilskyndet til gratis, åben og ubegrænset adgang til interoperable data og oplysninger.

Målet er at sikre, at de langsigtede data og oplysninger, der er nødvendige for at klare denne udfordring, tilvejebringes. Aktiviteterne skal især lægge vægt på at udvikle kapacitet, teknologi og datainfrastruktur til observation og overvågning af jordkloden fra både telemåling og in situ-målinger, så der løbende kan tilvejebringes rettidige og præcise oplysninger, og der gives mulighed for prognoser og fremskrivninger. Der vil blive tilskyndet til gratis, åben og ubegrænset adgang til interoperable data og oplysninger.

Ændringsforslag  143

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. rummelige, innovative og sikre samfund

6. Europa i en verden i forandring - rummelige, innovative og eftertænksomme samfund

6.1. Specifikt mål

6.1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at fremme rummelige, innovative og sikre europæiske samfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes afhængighed.

Det specifikke mål er at fremme rummelige, innovative, kreative og eftertænksomme europæiske samfund gennem en bedre forståelse af Europa på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes afhængighed.

Europa er konfronteret med store socioøkonomiske udfordringer, som i betydelig grad påvirker dets fremtid – f.eks. voksende økonomisk og kulturel indbyrdes afhængighed, aldring, social udstødelse og fattigdom, ulige muligheder og migrationsstrømme, mindskelse af den digitale kløft, fremme af innovationskultur og kreativitet i samfund og virksomheder samt sikring af sikkerhed og frihed, tillid til demokratiske institutioner og mellem borgere og over landegrænser. Disse udfordringer er enorme og kræver en fælles europæisk tilgang.

Europa er konfronteret med store socioøkonomiske udfordringer, som i betydelig grad påvirker dets fremtid – f.eks. voksende økonomisk og kulturel indbyrdes afhængighed, aldring og demografiske forandringer, social udstødelse og fattigdom, ulige muligheder og migrationsstrømme, mindskelse af den digitale kløft, fremme af en kultur af videnskab, innovation og kreativitet i samfund og virksomheder samt sikring af tillid til demokratiske institutioner og mellem borgere og over landegrænser. Endvidere opfattes de offentlige socialpolitikker i Europa i stadig stigende grad som et afgørende element for bæredygtigheden af selve den europæiske sociale model. Disse udfordringer er enorme og kræver en stadig mere kompleks sammensætning af tilgange, baseret på den fælles videnskabelige viden, som samfundsvidenskaben og humaniora oparbejder.

For det første er der fortsat betydelige forskelle i Unionen, både inden for og mellem landene. I 2010 viste indekset for menneskelig udvikling, som er en samlet måling af fremskridt inden for sundhed, uddannelse og indkomst, at tallet for EU-medlemsstaterne lå på mellem 0,743 and 0,895, hvilket altså afspejlede betydelige forskelle mellem landene. Der er også stadig store forskelle mellem kønnene: f.eks. er lønforskellen mellem mænd og kvinder i Unionen stadig 17,8 % til fordel for mændene. Hver sjette EU-borger (ca. 80 mio. mennesker) risikerer aktuelt at blive fattige. I løbet af de seneste to årtier er fattigdommen blandt unge og i børnefamilier vokset. Ungdomsledigheden ligger på over 20 %. 150 mio. europæere (ca. 25 %) har aldrig brugt internet og vil måske aldrig opnå tilstrækkelig digital kunnen. Den politiske ligegyldighed og polarisering i forbindelse med valg er også vokset, hvilket afspejler borgernes faldende tillid til de nuværende politiske systemer. Disse tal tyder på, at visse samfundsgrupper og fællesskaber vedvarende er ekskluderet fra den sociale og økonomiske udvikling og/eller demokratiske politikker.

Der er fortsat betydelige forskelle i Unionen, både inden for og mellem landene. I 2010 viste indekset for menneskelig udvikling, som er en samlet måling af fremskridt inden for sundhed, uddannelse og indkomst, at tallet for EU-medlemsstaterne lå på mellem 0,743 and 0,895, hvilket altså afspejlede betydelige forskelle mellem landene. Der er også stadig store forskelle mellem kønnene: f.eks. er lønforskellen mellem mænd og kvinder i Unionen stadig 17,8 % til fordel for mændene. Hver sjette EU-borger (ca. 80 mio. mennesker) risikerer aktuelt at blive fattige. I løbet af de seneste to årtier er fattigdommen blandt unge og i børnefamilier vokset. Ungdomsledigheden ligger på over 20 %. 150 mio. europæere (ca. 25 %) har aldrig brugt internet og vil måske aldrig opnå tilstrækkelig digital kunnen. Den politiske ligegyldighed og polarisering i forbindelse med valg er også vokset, hvilket afspejler borgernes faldende tillid til de nuværende politiske systemer. Disse tal tyder på, at visse samfundsgrupper og fællesskaber vedvarende er ekskluderet fra den sociale og økonomiske udvikling og/eller demokratiske politikker.

For det andet har Europas produktivitets- og økonomiske vækstrater været forholdsvis faldende i fire årtier. Desuden er dets andel af den globale videnproduktion og dets innovationsføring i forhold til vigtige vækstøkonomier som Brasilien og Kina i hurtig nedgang. Selv om Europa har et solidt forskningsgrundlag, er det nødvendigt, at dette grundlag bruges som et stærkt aktiv til innovative varer og tjenesteydelser. Det er velkendt, at Europa skal investere mere i videnskab og innovation, men det vil også skulle koordinere disse investeringer på en langt mere intelligent måde end tidligere: mere end 95 % af de nationale budgetter til forskning og udvikling bruges uden nogen form for koordination i Unionen, hvilket er et kæmpe potentielt ressourcespild i en tid med stadig ringere finansieringsmuligheder. Desuden er innovationskapaciteten i medlemsstaterne til trods for en vis harmonisering i den seneste tid fortsat meget forskellig, med store kløfter mellem de "innovationsledende" og de "innovationssvage" lande.

Europas produktivitets- og økonomiske vækstrater har været forholdsvis faldende i fire årtier. Desuden er dets andel af den globale videnproduktion og dets innovationsføring i forhold til vigtige vækstøkonomier som Brasilien og Kina i hurtig nedgang. Selv om Europa har et solidt forskningsgrundlag, er det nødvendigt, at dette grundlag bruges som et stærkt aktiv til innovative varer og tjenesteydelser. Det er velkendt, at Europa skal investere mere i videnskab og innovation, men det vil også skulle koordinere disse investeringer på en langt mere intelligent måde end tidligere: mere end 95 % af de nationale budgetter til forskning og udvikling bruges uden specifik koordination i Unionen, hvilket indebærer betydelig ineffektivitet i en tid med stadig ringere finansieringsmuligheder.

For det tredje påvirkes borgerne i stigende grad af mange former for usikkerhed, hvad enten der er tale om kriminalitet, vold, terrorisme, cyberangreb, krænkelser af privatlivets fred eller andre former for sociale eller økonomiske forstyrrelser. Ifølge en række skøn er der sandsynligvis hvert år op til 75 mio. direkte ofre for kriminalitet i Europa. De direkte omkostninger som følge af kriminalitet, terrorisme, ulovlige aktiviteter, vold og katastrofer i Europa er blevet anslået til mindst 650 mia. EUR (ca. 5 % af EU's BNP) i 2010. Et levende eksempel på konsekvenserne af terrorisme er angrebet mod tvillingetårnene på Manhattan den 11. september 2001. Tusinder af mennesker mistede livet, og det skønnes, at denne begivenhed har forårsaget tab i den amerikanske produktivitet for 35 mia. USD, tab på 47 mia. USD af det samlede output og en stigning i arbejdsløsheden på næsten 1 % i det efterfølgende kvartal. Borgere, virksomheder og institutioner er stadig mere involveret i digitale interaktioner og transaktioner på sociale, finansielle og kommercielle områder, men udviklingen af internettet har også ført til cyberkriminalitet for milliarder af euro hvert år og krænkelser af privatlivet, som berører både enkeltpersoner og sammenslutninger på hele kontinentet. Den større usikkerhed i hverdagen og som følge af uventede situationer vil formodentlig påvirke borgernes tillid ikke bare til institutionerne, men også til hinanden.

 

Disse udfordringer må takles samlet og på innovative måder, da de er indbyrdes forbundne på kompleks og ofte uventet vis. Innovation kan føre til mindre rummelighed, hvilket man f.eks. kan se i forbindelse med fænomenet med den digitale kløft eller segmenteringen af arbejdsmarkedet. Social innovation, social tillid og sikkerhed er undertiden vanskelige at forene i politikker, f.eks. i socialt vanskeligt stillede områder i storbyer i Europa. Desuden fører kombinationen af innovation og borgernes nye behov også til, at de politiske beslutningstagere og de økonomiske og sociale aktører finder nye løsninger, som ikke tager højde for etablerede grænser mellem sektorer, aktiviteter, varer eller tjenesteydelser. Fænomener som f.eks. væksten inden for internettet, de finansielle systemer, den aldrende økonomi og det økologiske samfund viser med stor tydelighed, hvordan det er nødvendigt at tænke og reagere på disse spørgsmål samtidig på tværs af deres rummeligheds-, innovations- og sikkerhedsdimensioner.

Disse udfordringer må takles samlet og på innovative måder, da de er indbyrdes forbundne på kompleks og ofte uventet vis. Innovation kan føre til mindre rummelighed, hvilket man f.eks. kan se i forbindelse med fænomenet med den digitale kløft eller segmenteringen af arbejdsmarkedet. Social innovation og social tillid er undertiden vanskelige at forene i politikker, f.eks. i socialt vanskeligt stillede områder i storbyer i Europa. Desuden fører kombinationen af innovation og borgernes nye behov også til, at de politiske beslutningstagere og de økonomiske og sociale aktører finder nye løsninger, som ikke tager højde for etablerede grænser mellem sektorer, aktiviteter, varer eller tjenesteydelser. Fænomener som f.eks. væksten inden for internettet, de finansielle systemer, den aldrende økonomi og det økologiske samfund viser med stor tydelighed, hvordan det er nødvendigt at tænke og reagere på disse spørgsmål samtidig på tværs af deres rummeligheds- og innovationsdimensioner.

I lyset af den indbyggede kompleksitet i disse udfordringer og udviklingen i behovene er det derfor vigtigt at udvikle innovativ forskning og nye intelligente teknologier, processer og metoder, sociale innovationsmekanismer, koordinerede tiltag og politikker, som kan foregribe eller indvirke på de vigtigste udviklingstendenser i Europa. Det kræver, at man forstår de underliggende tendenser og virkninger i disse udfordringer og genopdager eller genopfinder succesrige former for solidaritet, koordination og kreativitet, som gør Europa til en speciel model for rummelige, innovative og sikre samfund sammenlignet med andre regioner i verden. Det forudsætter en mere strategis tilgang til samarbejdet med tredjelande. Endelig vil et vigtigt aspekt af denne udfordring være at udbygge den sociale dimension af sikkerhedsforskningen, da sikkerhedspolitikkerne bør hænge tæt sammen med forskellige socialpolitikker.

I lyset af den indbyggede kompleksitet i disse udfordringer og udviklingen i behovene er det derfor vigtigt at udvikle innovativ forskning og nye intelligente teknologier, processer og metoder, sociale innovationsmekanismer, koordinerede tiltag og politikker, som kan foregribe eller indvirke på de vigtigste udviklingstendenser i Europa. Det kræver, at man forstår de underliggende tendenser og virkninger i disse udfordringer og genopdager eller genopfinder succesrige former for solidaritet, koordination og kreativitet, som gør Europa til en speciel model for rummelige og innovative samfund sammenlignet med andre regioner i verden. Der er brug for både målrettet forskning og bottom-up-forskning for konkret at kunne imødegå disse udfordringer. Endelig er der behov for en mere strategisk tilgang til samarbejdet med tredjelande.

6.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

6.2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Disse udfordringer tager ikke hensyn til nationale grænser og kræver derfor mere komplekse komparative analyser af mobiliteten (såvel for mennesker, varer, tjenesteydelser og kapital som for kompetencer og viden) og former for institutionel samarbejde, tværkulturelt samspil og internationalt samarbejde. Hvis de ikke forstås og foregribes bedre, vil globaliseringskræfterne også drive de europæiske lande til at konkurrere indbyrdes i stedet for at samarbejde, hvilket vil forstærke forskellene i Europa i stedet for at styrke de fælles træk og opnå den rigtige balance mellem samarbejde og konkurrence. Hvis disse kritiske socioøkonomiske udfordringer kun takles på nationalt niveau, vil der opstå fare for en ineffektiv ressourceudnyttelse, en eksternalisering af problemer til andre europæiske og ikke-europæiske lande og en forstærkning af de sociale, økonomiske og politiske spændinger, som vil kunne få direkte følger for EU-traktaternes mål vedrørende Unionens værdier, navnlig i afsnit I i traktaten om Den Europæiske Union.

Disse udfordringer tager ikke hensyn til nationale grænser og kræver derfor mere komplekse komparative analyser på tværs af alle europæiske samfund. Deres tilknytning til nationale politikker og EU-politikker i forbindelse med globaliseringen fordrer ikke blot, at der opstilles gensidigt anerkendte forskningsdagsordener, men også at der skabes et fælles og mere solidt EU-vidensgrundlag, på hvilket videnbaserede politikker i nationalt og EU-regi bedre kan forstås og evalueres.

For at opbygge rummelige, innovative og sikre samfund er det nødvendigt, at Europa finder en løsning, som omfatter udvikling af ny viden og ny teknologi og kapacitet samt identifikation af politiske optioner. Et sådant tiltag vil hjælpe Europa med at håndtere sine udfordringer ikke alene internt, men også som en global aktør på den internationale scene. Dette vil igen hjælpe medlemsstaterne med at drage fordel af erfaringerne andre steder og gøre det muligt for dem bedre at udforme deres egne specifikke tiltag svarende til deres respektive kontekster.

For at opbygge rummelige, innovative og eftertænksomme samfund er det nødvendigt, at Europa finder en løsning, som omfatter udvikling af ny viden og ny teknologi samt identifikation af politiske optioner. Et sådant tiltag vil hjælpe Europa med at håndtere sine udfordringer ikke alene internt, men også som en global aktør på den internationale scene. Dette vil igen hjælpe medlemsstaterne med at drage fordel af erfaringerne andre steder og gøre det muligt for dem bedre at udforme deres egne specifikke tiltag svarende til deres respektive kontekster.

Arbejdet med at fremme nye former for samarbejde mellem EU-landene og i verden og på tværs af relevante forsknings- og innovationsfællesskaber vil derfor være centralt under denne udfordring. Det vil systematisk blive tilstræbt at engagere borgerne og erhvervslivet, støtte sociale og teknologiske innovationsprocesser, anspore intelligent og participatorisk offentlig forvaltning samt fremme en dokumentationsbaseret politisk beslutningstagning, således at alle disse aktiviteters relevans styrkes for de politiske beslutningstagere, de sociale og økonomiske aktører og borgerne. I den forbindelse vil forskning og innovation være en forudsætning for den europæiske industris og de europæiske tjenesteydelsers konkurrenceevne, specielt på områderne sikkerhed, digital udvikling og beskyttelse af privatlivets fred.

Der anspores til intelligent og participatorisk offentlig forvaltning samt fremme en dokumentationsbaseret politisk beslutningstagning, således at alle disse aktiviteters relevans styrkes for de politiske beslutningstagere, de sociale og økonomiske aktører og borgerne. I den forbindelse vil forskning og innovation være en forudsætning for den europæiske industris og de europæiske tjenesteydelsers konkurrenceevne.

EU-finansieringen inden for rammerne af denne udfordring vil således støtte udviklingen, gennemførelsen og tilpasningen af centrale EU-politikker, navnlig Europa 2020-prioriteterne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU's strategi for den indre sikkerhed, herunder politikkerne for katastrofeforebyggelse og -beredskab. Det vil blive tilstræbt at tilvejebringe koordination med JRC's direkte aktioner.

EU-finansieringen inden for rammerne af denne udfordring vil således støtte udviklingen, gennemførelsen og tilpasningen af centrale EU-politikker, navnlig Europa 2020-prioriteterne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det har grænseflade til de fælles programmeringsinitiativer, og det vil blive tilstræbt at tilvejebringe koordination med JRC's direkte aktioner.

6.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

6.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

6.3.1. Rummelige samfund

6.3.1. Rummelige samfund

Målet er at styrke solidariteten og den sociale, økonomiske og politiske integration og fremme en positiv tværkulturel dynamik i Europa og med internationale partnere gennem avanceret forskning og tværfaglighed, teknologiske fremskridt og organisatoriske innovationer. Forskning inden for humaniora kan i den forbindelse spille en vigtig rolle. Forskningen skal støtte de politiske beslutningstagere i deres arbejde med at udforme politikker, som bekæmper fattigdom og forebygger forekomsten af forskellige former for opsplitning, diskrimination og uligheder, f.eks. kønsbestemte uligheder eller digitale eller innovationsrelaterede kløfter, i de europæiske samfund og i andre verdensregioner. Den skal især bidrage til gennemførelsen og tilpasningen af Europa 2020-strategien og Unionens overordnede eksterne tiltag. Der skal træffes specifikke foranstaltninger for at frigøre potentialet for topkvalitet i de mindre udviklede regioner, således at deltagelsen i Horisont 2020 udbredes.

Målet er at opnå større forståelse af de samfundsmæssige forandringer i Europa, deres indvirkning på den sociale samhørighed og den økonomiske og politiske integration og de primære konsekvenser for velfærd og livskvaliteten for den enkelte, familie og samfund. De største udfordringer, der skal håndteres, omfatter de europæiske modeller for social samhørighed og velfærd samt behovet for en betydelig videnbase inden for områder som ulighed og social udstødelse, demografisk forandring og det aldrende samfund, levetid og familierelationer, arbejds- og levevilkår, migration og mobilitet, uddannelse og livslang læring, flersprogethed, sociale politikker og ledelsesdynamik, samtidig med at der tages hensyn til den økonomiske og sociale diversitet i Europa. Forskning inden for samfundsvidenskab og humaniora kan i den forbindelse spille en vigtig rolle. Forskningen skal støtte de politiske beslutningstagere i deres arbejde med at udforme politikker, som bekæmper fattigdom, konflikter og politisk og social eksklusion og forebygger forekomsten af forskellige former for opsplitning, diskrimination og uligheder, f.eks. kønsbestemte uligheder eller digitale eller innovationsrelaterede kløfter, i de europæiske samfund og i andre verdensregioner. Den skal især bidrage til gennemførelse og tilpasning af Europa 2020-strategien. Det er også vigtigt at forstå og undersøge såvel som fremme adgangen til og bevarelsen af Europas omfattende kulturarv som et middel til at bringe EU-borgerne tættere sammen og styrke den samhørighed i de europæiske samfund.

Aktiviteterne skal fokusere på:

Aktiviteterne skal fokusere på:

a) at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

a) at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

b) at opbygge modstandsdygtige og rummelige samfund i Europa

b) at opbygge modstandsdygtige og rummelige samfund i Europa

 

ba) at varetage de europæiske modeller for social samhørighed og velvære

c) at styrke Europas rolle som en global aktør

c) at styrke Europas rolle som en global aktør

d) at mindske forsknings- og innovationskløften i Europa.

 

6.3.2. Innovative samfund

6.3.2. Innovative og eftertænksomme samfund

Målet er at fremme udviklingen af innovative samfund og politikker i Europa gennem medinddragelse af borgere, virksomheder og brugere i forskning og innovation og fremme koordinerede forsknings- og innovationspolitikker i forbindelse med globaliseringen. Der vil især blive ydet støtte til udviklingen af EFR og udformningen af rammebetingelser for innovation.

Målet er at fremme udviklingen af innovative samfund og politikker i Europa gennem medinddragelse af borgere, civilsamfundsorganisationer, virksomheder og brugere i forskning og innovation og fremme koordinerede forsknings- og innovationspolitikker i forbindelse med globaliseringen. Der vil blive ydet støtte til forskning i forbindelse med udviklingen af EFR og udformningen af rammebetingelser for innovation, herunder en bedre forståelse af de sociale begrænsninger og muligheder og deres rolle i innovationsprocessen.

Aktiviteterne skal fokusere på:

Aktiviteterne skal fokusere på:

a) at styrke bevisgrundlaget og støtten til "Innovation i EU" og EFR

a) at styrke bevisgrundlaget og støtten til "Innovation i EU" og EFR

b) at undersøge nye former for innovation, herunder social innovation og kreativitet

b) at undersøge og forstå nye former for innovation, herunder social innovation og kreativitet

 

ba) at undersøge processer, der skaber gunstige forhold for kreativitet og innovation

c) at sikre et samfundsmæssigt engagement i forskning og innovation

 

d) at fremme et kohærent og effektivt samarbejde med tredjelande.

d) at bibringe forståelse af, hvordan et kohærent og effektivt samarbejde med tredjelande inden for forskning og videregående uddannelse skaber innovation

 

da) at fremme kulturarven og europæisk identitet.

6.3.3. Sikre samfund

 

Målet er at støtte EU-politikkerne for intern og ekstern sikkerhed og at opnå større cybersikkerhed, tillid og sikring af privatlivets fred på det digitale indre marked, samtidig med at konkurrenceevnen i EU's sikkerheds-, ikt- og serviceindustrier forbedres. Dette skal opnås gennem udvikling af innovative teknologier og løsninger, som mindsker sikkerhedsproblemer og bidrager til at forebygge sikkerhedstrusler. I disse opgaveorienterede aktioner vil der blive taget højde for behovene hos forskellige slutbrugere (borgere, virksomheder og forvaltninger, herunder nationale og internationale myndigheder, civilbeskyttelsesorganer, retshåndhævende myndigheder, grænsevagter osv.), således at der tages hensyn til udviklingen inden for sikkerhedstrusler og beskyttelse af privatlivets fred og de nødvendige samfundsmæssige aspekter.

 

Aktiviteterne skal fokusere på:

 

(a) at bekæmpe kriminalitet og terrorisme

 

(b) at styrke sikkerheden via grænseforvaltning

 

(c) at opnå cybersikkerhed

 

(d) at øge Europas modstandskraft over for kriser og katastrofer

 

(e) at sikre frihed og beskyttelse af privatlivets fred på internettet og udbygge den sociale dimension af sikkerhed.

 

Ændringsforslag  144

Forslag til forordning

Bilag I – del III – punkt 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

6a. Sikre samfund – beskyttelse af Europas og dets borgeres frihed og sikkerhed

 

6a.1. Specifikt mål

 

Det specifikke mål er at beskytte friheden og skabe sikkerhed i Europa i en situation kendetegnet ved global indbyrdes afhængighed og stadig mere avancerede trusler, samtidig med at den europæiske friheds- og retstradition og efterlevelsen heraf styrkes.

 

Europa har aldrig været så fredeligt konsolideret som nu, og sikkerhedsniveauet for europæiske borgere er højt sammenlignet med andre dele af verden. Men Europa er stadig sårbart i en verden med stigende globalisering, hvor samfund står over for sikkerhedstrusler og ‑udfordringer, der er tiltagende, både hvad angår omfang og avancerede former.

 

Truslen fra store militære aggressioner er aftaget, og sikkerhedsspørgsmål fokuserer nu på nye mangesidede, internt forbundne og transnationale trusler. Begrebet sikkerhed er derfor blevet udvidet fra en ren militær definition til også at omfatte andre aspekter, såsom menneskerettigheder, miljøforringelser, politisk stabilitet og demokrati, sociale anliggender, kulturel og religiøs identitet eller immigration. I denne forbindelse hænger de interne og eksterne sikkerhedsaspekter uløseligt sammen. De nuværende trusler mod sikkerhed og frihed er mange, komplekse og ubestemte og omfatter terrorisme, organiseret kriminalitet, cyberangreb, pirateri, manglende regional stabilitet eller natur- og menneskeskabte katastrofer, krænkelser af privatlivets fred og andre former for sociale og økonomiske forstyrrelser. Disse trusler påvirker borgerne og øver indflydelse på begreberne tillid, omsorg og kommunikation, foruden deres økonomiske og sociale indvirkninger, og dette fordrer en tilsvarende variation i de forebyggende tiltag og forholdsregler.

 

De direkte omkostninger som følge af kriminalitet, terrorisme, ulovlige aktiviteter, vold og katastrofer i Europa er blevet anslået til mindst 650 mia. EUR (ca. 5 % af EU's BNP) i 2010. Terrorismens fatale følger har åbenbaret sig i flere dele af Europa, hvor de har kostet tusindvis af menneskeliv og medført betydelige økonomiske tab.

 

Borgerne, virksomhederne og institutionerne bliver stadig mere involveret i digitale interaktioner og transaktioner på sociale, finansielle og kommercielle områder, men udviklingen af internettet har også ført til cyberkriminalitet for milliarder af euro hvert år og krænkelser af privatlivets fred, hvilket berører både enkeltpersoner og sammenslutninger på hele kontinentet.

 

Cyberangreb har også en alvorlig indvirkning på den kritiske infrastruktur. Den større usikkerhed i hverdagen og som følge af uventede situationer vil formodentlig påvirke borgernes tillid ikke bare til institutionerne, men også til hinanden.

 

For at kunne forudse, forebygge og håndtere disse trusler er det nødvendigt at forstå og imødegå de grundlæggende årsager til usikkerhed og at udvikle og anvende innovative teknologier, løsninger, prognoseværktøjer og viden, opmuntre til samarbejde mellem udbydere og brugere, udfinde civilsikkerhedsløsninger, forbedre konkurrenceevnen hos den europæiske sikkerheds- og servicebranche og forebygge og bekæmpe misbrug af private oplysninger og krænkelser af menneskerettigheder på internettet og andre steder, samtidig med at der stås vagt om de europæiske borgeres individuelle rettigheder og frihedsrettigheder.

 

For at skabe et bedre samarbejde på tværs af grænserne mellem forskellige former for nødtjenester skal der lægges vægt på interoperabilitet og standardisering.

 

Endelig vil et vigtigt aspekt af denne udfordring være at udbygge den sociale dimension af sikkerhedsforskningen, da sikkerhedspolitikkerne bør hænge tæt sammen med forskellige socialpolitikker.

 

Respekt for de grundlæggende værdier er et centralt element i enhver effektiv sikkerhedsforskning og -politik. Søgningen efter og implementeringen af løsninger på sikkerhedsspørgsmålene indebærer, at der udvises respekt for værdier som frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet. Dette skal være grundlaget for enhver aktivitet til skabelse af sikkerhed for de europæiske borgere.

 

6a.2. Begrundelse og EU-merværdi

 

Ingen medlemsstat kan håndtere trusler selv, da de fleste sikkerhedsmæssige udfordringer er grænseoverskridende og tværsektorale, og derfor kræver komplekse og vidtfavnende komparative analyser og styrkede former for institutionelt og internationalt samarbejde.

 

For at kunne stå vagt om friheden og sikkerheden har EU behov for virkningsfulde modtræk gennem anvendelse af en omfattende og innovativ række af sikkerhedsinstrumenter. Forskning og udvikling kan spille en klar støttende rolle som en katalysator, men kan dog ikke alene garantere sikkerheden. Forsknings- og innovationsaktiviteter skal være rettet mod at forstå, forebygge, afskrække fra, forberede sig på og beskytte mod sikkerhedstrusler. Endvidere udgør sikkerhed en fundamental udfordring, der ikke kan løses gennem en uafhængig og sektorspecifik behandling, men kræver en mere ambitiøs, koordineret og holistisk tilgang.

 

Samarbejde mellem medlemsstater, men også med tredjelande og internationale organisationer er en central del af denne udfordring.

 

EU-finansiering til forskning og innovation i forbindelse med denne udfordring vil således understøtte udviklingen, gennemførelsen og tilpasningen af centrale EU-politikker, navnlig Europa 2020-prioriteterne for intelligent og inklusiv vækst, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU's strategi for den indre sikkerhed. Det vil blive tilstræbt at tilvejebringe koordination med JRC's direkte aktioner.

 

6a.3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

 

Målet er at støtte EU-politikkerne for intern og ekstern sikkerhed og at opnå større cybersikkerhed, tillid og sikring af privatlivets fred på det digitale indre marked, samtidig med at konkurrenceevnen i EU's sikkerheds-, ikt- og serviceindustrier forbedres. Aktiviteterne vil omfatte fokus på at opnå forståelse af årsagerne til den manglende sikkerhed og konflikter og forskning i og udvikling af den næste generation af innovative løsninger gennem arbejde med nye begreber og udformninger og interoperable standarder. Dette skal opnås gennem udvikling af innovative teknologier og løsninger, som udfylder hullerne i sikkerheden og bidrager til at forebygge sikkerhedstrusler. Disse opgaveorienterede aktiviteter vil indarbejde behovene hos de forskellige slutbrugere (borgere, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og forvaltninger, herunder statslige og offentlige institutioner og agenturer), således at der tages hensyn til udviklingen inden for sikkerhedstrusler og ‑udfordringer, beskyttelse af privatlivets fred gennem udformning og de nødvendige samfundsmæssige aspekter.

 

Forskningen i denne udfordring vil derfor tage sigte på forebyggelse, afskrækkelse, beredskab og beskyttelse mod sikkerhedstrusler og vil støtte den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU's interne sikkerhedsstrategi, herunder politikker vedrørende forebyggelse af og reaktion på katastrofer.

 

Aktiviteterne skal fokusere på:

 

a) at bekæmpe kriminalitet og terrorisme

 

b) at beskytte og forbedre kritisk infrastrukturs modstandskraft

 

c) at styrke sikkerheden gennem grænseforvaltning og maritim sikkerhed

 

d) at tilsikre cybersikkerhed

 

e) at øge EU’s modstandskraft over for kriser og katastrofer

 

f) at fremme den samfundsmæssige dimension af sikkerhed og tilsikre privatlivets fred og frihed på internettet

 

g) at støtte Unionens interne og eksterne sikkerhedspolitikker

 

h) at styrke sikkerheden og håndteringen af konflikter i tredjelande gennem konfliktforebyggelse, fredsskabelse, dialog, mægling og forsoning samt reform af den civile sikkerhedssektor

 

i) at øge standardisering og interoperabilitet

Ændringsforslag  145

Forslag til forordning

Bilag I – del IV

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Specifikt mål

1. Specifikt mål

Det specifikke mål er at levere kundeorienteret videnskabelig og teknisk støtte til Unionens politikker og samtidig reagere fleksibelt på nye politiske behov.

Det specifikke mål er at levere kundeorienteret videnskabelig og teknisk støtte til Unionens politikker og samtidig reagere fleksibelt på nye politiske behov.

2. Baggrund og merværdi på EU-plan

2. Baggrund og merværdi på EU-plan

Unionen har fastlagt en ambitiøs politisk agenda frem til 2020, hvor der tages fat om et sæt komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer såsom bæredygtig forvaltning af ressourcer og konkurrenceevne. For at disse udfordringer skal kunne løses med gode resultater, er der brug for solide videnskabelige beviser, som spænder over forskellige videnskabelige discipliner og muliggør en sund vurdering af de politiske optioner. JRC vil for yderligere at styrke sin rolle som den videnskabelige tjeneste for Unionens politiske beslutningstagning yde den fornødne videnskabelige og tekniske støtte i alle faser af beslutningstagningsprocessen, fra udformning til gennemførelse og vurdering. Med henblik herpå vil det fokusere sin forskning klart om Unionens politiske prioriteter og samtidig styrke de tværgående kompetencer. JRC's uafhængighed af særlige interesser, det være sig private eller nationale, kombineret med dets videnskabeligt-tekniske referencerolle sætter det i stand til at lette arbejdet med at opbygge den nødvendige konsensus mellem interesseparter og politiske beslutningstagere. Medlemsstaterne og Unionens borgere nyder fordel af JRC's forskning, som er mest synlig på områder som sundhed og forbrugerbeskyttelse, miljø, sikkerhed og forvaltning af kriser og katastrofer.

Unionen har fastlagt en ambitiøs politisk agenda frem til 2020, hvor der tages fat om et sæt komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer såsom bæredygtig forvaltning af ressourcer og konkurrenceevne. For at disse udfordringer skal kunne løses med gode resultater, er der brug for solide videnskabelige beviser, som spænder over forskellige videnskabelige discipliner og muliggør en sund vurdering af de politiske optioner. JRC vil for yderligere at styrke sin rolle som den videnskabelige tjeneste for Unionens politiske beslutningstagning yde den fornødne videnskabelige og tekniske støtte i alle faser af beslutningstagningsprocessen, fra udformning til gennemførelse og vurdering. Med henblik herpå vil det fokusere sin forskning klart om Unionens politiske prioriteter og samtidig styrke de tværgående kompetencer. JRC's uafhængighed af særlige interesser, det være sig private eller nationale, kombineret med dets videnskabeligt-tekniske referencerolle sætter det i stand til at lette arbejdet med at opbygge den nødvendige konsensus mellem interesseparter og politiske beslutningstagere. Medlemsstaterne og regionerne vil nyde fordel af JRC's støtte til deres intelligente specialiseringsstrategier og af deres forskning, som er mest synlig på områder som sundhed og forbrugerbeskyttelse, miljø, sikkerhed og forvaltning af kriser og katastrofer. Unionens borgere vil også få gavn af denne forskning.

JRC udgør en integreret del af EFR og vil fortsat aktivt støtte dettes funktion gennem tæt samarbejde med fagfæller og interesseparter ved at give adgang til sine faciliteter og gennem uddannelse af forskere. Det vil også fremme integrationen af nye medlemsstater og associerede lande; JRC vil til fordel for disse fortsat tilbyde specifikke uddannelseskurser om det videnskabeligt-tekniske grundlag for EU-retten. JRC vil etablere koordination med andre relevante dele af de specifikke mål for Horisont 2020. For at supplere sine direkte aktioner og fremme integrationen og netværksarbejdet i EFR vil JRC eventuelt også deltage i indirekte aktioner og koordinationsinstrumenter under Horisont 2020 på områder, hvor det har relevant ekspertise til at kunne skabe en merværdi.

JRC udgør en integreret del af EFR og vil fortsat aktivt støtte dettes funktion gennem tæt samarbejde med fagfæller og interesseparter ved at give adgang til sine faciliteter og gennem uddannelse af forskere. Det vil også fremme integrationen af nye medlemsstater og associerede lande; JRC vil til fordel for disse fortsat tilbyde specifikke uddannelseskurser om det videnskabeligt-tekniske grundlag for EU-retten. JRC vil etablere koordination med andre relevante dele af de specifikke mål for Horisont 2020. For at supplere sine direkte aktioner og fremme integrationen og netværksarbejdet i EFR vil JRC eventuelt også deltage i indirekte aktioner og koordinationsinstrumenter under Horisont 2020 på områder, hvor det har relevant ekspertise til at kunne skabe en merværdi.

3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

3. Hovedlinjerne i aktiviteterne

JRC-aktiviteterne i Horisont 2020 vil fokusere på Unionens politiske prioriteter og de samfundsmæssige udfordringer, de søger at takle; de er afstemt med Europa 2020 og dets overordnede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, sikkerhed og medborgerskab og et globalt Europa.

JRC-aktiviteterne i Horisont 2020 vil fokusere på Unionens politiske prioriteter og de samfundsmæssige udfordringer, de søger at takle; de er afstemt med Europa 2020 og dets overordnede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, sikkerhed og medborgerskab og et globalt Europa.

JRC's centrale kompetenceområder vil være energi, transport, miljø og klimaændringer, landbrug og fødevaresikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse, informations- og kommunikationsteknologi, referencematerialer og sikkerhed (herunder nuklear sikkerhed under Euratomprogrammet).

JRC's centrale kompetenceområder vil være energi, transport, miljø og klimaændringer, landbrug og fødevaresikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse, informations- og kommunikationsteknologi, referencematerialer og sikkerhed (herunder nuklear sikkerhed under Euratomprogrammet). JRC's aktiviteter på disse områder vil blive udført under hensyntagen til de relevante initiativer på regions-, medlemsstats- eller EU-plan inden for de opstillede perspektiver for udformningen af EFR.

Disse kompetenceområder vil blive betydeligt udbygget med kapacitet til at behandle den fuldstændige politiske og vurderingsmæssige proces. Det omfatter en styrkelse af kapaciteten inden for

Disse kompetenceområder vil blive betydeligt udbygget med kapacitet til at behandle den fuldstændige politiske og vurderingsmæssige proces. Det omfatter en styrkelse af kapaciteten inden for

a) foregribelse og fremsyn – proaktiv strategisk intelligens vedrørende tendenser og begivenheder inden for videnskab, teknologi og samfund og deres mulige virkninger for den offentlige politik

a) foregribelse og fremsyn – proaktiv strategisk intelligens vedrørende tendenser og begivenheder inden for videnskab, teknologi og samfund og deres mulige virkninger for den offentlige politik

b) økonomi – fremme af en integreret service, der omfatter både videnskabeligt-tekniske og makroøkonomiske aspekter

b) økonomi – fremme af en integreret service, der omfatter både videnskabeligt-tekniske og makroøkonomiske aspekter

c) modellering – fokusering på bæredygtighed og økonomi og tiltag for at gøre Kommissionen mindre afhængig af eksterne leverandører i forbindelse med vitale scenarioanalyser

c) modellering – fokusering på bæredygtighed og økonomi og tiltag for at gøre Kommissionen mindre afhængig af eksterne leverandører i forbindelse med vitale scenarioanalyser

d) politikanalyser – for at muliggøre tværsektorielle undersøgelser af politiske optioner

d) politikanalyser – for at muliggøre tværsektorielle undersøgelser af politiske optioner

e) konsekvensanalyse – tilvejebringelse af videnskabelige beviser til støtte for politiske optioner.

e) konsekvensanalyse – tilvejebringelse af videnskabelige beviser til støtte for politiske optioner.

JRC skal fortsat søge at opnå topkvalitet i forskningen som grundlag for en troværdig og solid videnskabeligt-teknisk støtte til den politiske beslutningstagning. Med henblik herpå vil det styrke samarbejdet med europæiske og internationale partnere, bl.a. ved at deltage i indirekte aktioner. Det vil også gennemføre forberedende forskning og opbygge kompetence inden for nye politikrelevante områder på et selektivt grundlag.

JRC skal fortsat søge at opnå topkvalitet i forskningen som grundlag for en troværdig og solid videnskabeligt-teknisk støtte til den politiske beslutningstagning. Med henblik herpå vil det styrke samarbejdet med europæiske og internationale partnere, bl.a. ved at deltage i indirekte aktioner. Det vil også gennemføre forberedende forskning og opbygge kompetence inden for nye politikrelevante områder på et selektivt grundlag.

JRC skal fokusere på:

JRC skal fokusere på:

3.1 Videnskabelig topkvalitet

3.1 Videnskabelig topkvalitet

At gennemføre forskning for at styrke det videnskabelige bevisgrundlag til den politiske beslutningstagning og undersøge nye områder inden for videnskab og teknologi, bl.a. gennem et forberedende forskningsprogram.

At gennemføre forskning for at styrke det videnskabelige bevisgrundlag til den politiske beslutningstagning og undersøge nye områder inden for videnskab og teknologi, bl.a. gennem et forberedende forskningsprogram.

3.2 Industrielt lederskab

3.2 Industrielt lederskab

At bidrage til den europæiske konkurrenceevne ved at støtte standardiseringsproces og standarder gennem prænormativ forskning, udvikling af referencematerialer og måling samt harmonisering af metoder på fem målområder (energi, transport, digital dagsorden, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse). At gennemføre sikkerhedsvurderinger af ny teknologi på områder som f.eks. energi og transport og sundhed og forbrugerbeskyttelse. At bidrage til at lette brugen, standardiseringen og valideringen af rumteknologi og –data, især for at takle samfundsmæssige udfordringer.

At bidrage til den europæiske konkurrenceevne ved at støtte standardiseringsprocessen og standarder gennem prænormativ forskning, udvikling af referencematerialer og måling samt harmonisering af metoder på fem målområder (energi, transport, digital dagsorden, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse). At gennemføre sikkerhedsvurderinger af ny teknologi på områder som f.eks. energi og transport og sundhed og forbrugerbeskyttelse. At bidrage til at lette brugen, standardiseringen og valideringen af rumteknologi og –data, især for at takle samfundsmæssige udfordringer.

3.3 Samfundsmæssige udfordringer

3.3 Samfundsmæssige udfordringer

a) Sundhed, demografisk udvikling og trivsel

a) Sundhed, demografisk udvikling og trivsel

At bidrage til sundhed og forbrugerbeskyttelse gennem videnskabelig og teknisk støtte på områder som f.eks. fødevarer, foder og forbrugerprodukter, miljø og sundhed, sundhedsrelateret diagnosticerings- og screeningsmetoder samt ernæring og kost

At bidrage til sundhed og forbrugerbeskyttelse gennem videnskabelig og teknisk støtte på områder som f.eks. fødevarer, foder og forbrugerprodukter, miljø og sundhed, sundhedsrelateret diagnosticerings- og screeningsmetoder samt ernæring og kost

b) Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og maritim forskning og bioøkonomien

b) fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning maritim forskning og de biobaserede industrier

At støtte udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de europæiske landbrugs- og fiskeripolitikker, herunder fødevaresikkerhed og udvikling af en bioøkonomi gennem f.eks. prognoser for vegetabilsk produktion, tekniske og socioøkonomiske analyser og modellering.

At støtte udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de europæiske landbrugs- og fiskeripolitikker, herunder fødevaresikkerhed og udvikling af en bioøkonomi gennem f.eks. prognoser for vegetabilsk produktion, tekniske og socioøkonomiske analyser og modellering og arbejde for, at havene er sunde og produktive.

c) sikker, ren og effektiv energi

c) sikker, ren og effektiv energi

At støtte 20/20/20-målene på klima- og energiområdet med forskning om teknologiske og økonomiske aspekter af energiforsyning, energieffektivitet, lavemissionsteknologi og energi-/elektricitetstransmissionsnet.

At støtte 20/20/20-målene på klima- og energiområdet med forskning om teknologiske og økonomiske aspekter af energiforsyning, energieffektivitet, lavemissionsteknologi og energi-/elektricitetstransmissionsnet.

d) Intelligent, grøn og integreret transport

d) Intelligent, grøn og integreret transport og mobilitet

At støtte EU-politikken for bæredygtig og sikker mobilitet for personer og varer med laboratorieundersøgelser, modellering og overvågningsmetoder, herunder lavemissionsteknologi til transport såsom elektrificering, rene og effektive køretøjer og alternative brændstoffer samt intelligente mobilitetssystemer.

At støtte EU-politikken for bæredygtig og sikker mobilitet for personer og varer med laboratorieundersøgelser, modellering og overvågningsmetoder, herunder lavemissionsteknologi til transport såsom elektrificering, rene og effektive køretøjer og alternative brændstoffer samt intelligente mobilitetssystemer.

e) Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning

e) Klimaindsats, miljø, ressourceeffektivitet og bæredygtig anvendelse af råstoffer

At undersøge de tværsektorielle udfordringer inden for bæredygtig forvaltning af naturressourcer gennem overvågning af centrale miljøvariabler og udvikling af integrerede modelleringsrammer for vurdering af bæredygtighed.

At undersøge de tværsektorielle udfordringer inden for bæredygtig forvaltning af naturressourcer gennem overvågning af centrale miljøvariabler og udvikling af integrerede modelleringsrammer for vurdering af bæredygtighed.

At støtte ressourceeffektivitet, emissionsreduktioner og bæredygtig råstofforsyning gennem integrerede samfunds- og miljømæssige og økonomiske vurderinger af rene produktionsprocesser, teknologier og produkter og tjenesteydelser.

At støtte ressourceeffektivitet, emissionsreduktioner og bæredygtig råstofforsyning gennem integrerede samfunds- og miljømæssige og økonomiske vurderinger af rene produktionsprocesser, teknologier og produkter og tjenesteydelser.

At støtte Unionens udviklingspolitiske mål gennem forskning for at bidrage til at sikre hensigtsmæssige forsyninger af de væsentligste ressourcer med fokus på overvågning af miljø- og ressourceparametre, analyser vedrørende fødevaresikkerhed og overførsel af viden.

At støtte Unionens udviklingspolitiske mål gennem forskning for at bidrage til at sikre hensigtsmæssige forsyninger af de væsentligste ressourcer med fokus på overvågning af miljø- og ressourceparametre, analyser vedrørende fødevaresikkerhed og overførsel af viden.

f) Rummelige, innovative og sikre samfund

f) Europa i en verden i forandring - rummelige, innovative og eftertænksomme samfund

At bidrage til og overvåge gennemførelsen af "Innovation i EU" med makroøkonomiske analyser af drivkræfter og hindringer inden for forskning og innovation samt udvikling af metoder, resultattavler og indikatorer.

At bidrage til og overvåge gennemførelsen af "Innovation i EU" med makroøkonomiske analyser af drivkræfter og hindringer inden for forskning og innovation samt udvikling af metoder, resultattavler og indikatorer.

At støtte det europæiske forskningsrum (EFR) gennem overvågning af EFR's funktion og analyse af drivkræfter og hindringer for nogle af dets nøgleelementer samt gennem samarbejde via forskningsnet, uddannelse og åbning af JRC's faciliteter og databaser for brugere i medlemsstaterne og i kandidatlandene og de associerede lande.

At støtte det europæiske forskningsrum (EFR) gennem overvågning af EFR's funktion og analyse af drivkræfter og hindringer for nogle af dets nøgleelementer samt gennem samarbejde via forskningsnet, uddannelse og åbning af JRC's faciliteter og databaser for brugere i medlemsstaterne og i kandidatlandene og de associerede lande.

At bidrage til den digitale dagsordens centrale mål gennem kvalitative og kvantitative analyser af økonomiske og sociale aspekter (digital økonomi, digitalt samfund, digital levemåde).