Procedure : 2012/2098(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0017/2013

Indgivne tekster :

A7-0017/2013

Forhandlinger :

PV 05/02/2013 - 14
CRE 05/02/2013 - 14

Afstemninger :

PV 06/02/2013 - 7.10
CRE 06/02/2013 - 7.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0049

BETÆNKNING     
PDF 262kWORD 217k
28.1.2013
PE 500.415v02-00 A7-0017/2013

om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst

2012/2098(INI))

Retsudvalget

Ordfører: Raffaele Baldassarre

Ordfører for udtalelsen (*): Richard Howitt, Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
  BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst

(2012/2098(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets resolution af 3. december 2001 om opfølgning af grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar(1),

–   der henviser til Rådets resolution af 6. februar 2003 om virksomhedernes sociale ansvar(2),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union – vejen frem (COM(2003)0284) (EU's handlingsplan om virksomhedsledelse),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om pakken for "ansvarlige virksomheder" (COM(2011)0685),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Initiativ for socialt iværksætteri – At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse “Energi 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (COM(2010)2020),

–   der henviser til sin beslutning af 30. maj 2012 om Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar(3),

–   der henviser til sin beslutning af 13. maj 2003 om Kommissionens meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar: Virksomhedernes bidrag til bæredygtig udvikling(4),

–   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om virksomheders sociale ansvar: et nyt partnerskab(5),

–   der henviser til Det Europæiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 24. maj 2012 om meddelelsen fra Kommissionen ”En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar”(6),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-14 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0017/2013),

På vej mod et moderne begreb om virksomheders sociale ansvar: Indledende betragtninger

1.  understreger, at erhvervslivet ikke kan træde i stedet for det offentlige system, hvad angår fremme og gennemførelse af samt kontrol med de arbejdsmarkeds- og miljømæssige normer;

2.  fremhæver, at den nuværende globale økonomiske krise opstod på baggrund af nogle grundlæggende fejl i forhold til gennemsigtighed og ansvarlighed og på grund af kortsigtet perspektiv, og at EU har pligt til at sikre, at alle tager ved lære af disse erfaringer; glæder sig over Kommissionens planer om at gennemføre Eurobarometer-undersøgelser om tillid til erhvervslivet; opfordrer til, at alle berørte parter debatterer og reagerer på resultaterne af disse undersøgelser; er kraftig fortaler for virksomhedernes sociale ansvar (VSA), og er af den opfattelse, at VSA - hvis det gennemføres på korrekt vis og praktiseres af alle virksomheder og ikke kun de større virksomheder - kan yde et væsentligt bidrag til at genoprette den forsvundne tillid, hvilket er absolut nødvendigt for en bæredygtig økonomisk genopretning, og kan afbøde de samfundsmæssige virkninger af den økonomiske krise; bemærker, at når virksomheder påtager sig et ansvar for samfundet, miljøet og de ansatte, skabes der en win-win-situation, der bidrager til at udbrede det tillidsforhold, der er nødvendigt for økonomisk succes; mener, at det er i virksomhedernes og hele samfundets interesse at gøre VSA til en del af en bæredygtig virksomhedsstrategi; påpeger, at mange virksomheder – navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – viser fremragende eksempler på dette område;

3   er af den opfattelse, at erhvervslivet kan bidrage til udviklingen af en social markedsøkonomi og til opnåelsen af målsætningerne for Europa 2020-strategien ved at sikre arbejdspladser og bane vejen for en genstart af økonomien;

4.  mener, at debatten om virksomhedernes sociale ansvar bør indgå i en større sammenhæng, hvor det principielt frivillige element fastholdes, men der samtidig åbnes op for reguleringsmæssige foranstaltninger i fornødent omfang;

5.  tilslutter sig den nye definition af virksomheders sociale ansvar, som Kommissionen har foreslået, som ophæver modsætningen mellem frivillige og obligatoriske tilgange;

6.  anser forsvarlig virksomhedsledelse for at være et nøgleelement i VSA, navnlig hvad angår forbindelserne mellem myndigheder og arbejdstagere og deres repræsentative organisationer, og for så vidt angår politikken om bonus, godtgørelse og løn; mener, at det i visse tilfælde, hvor en virksomhed er i vanskeligheder, er uforeneligt med socialt ansvarlig adfærd at udbetale uforholdsmæssige store bonusser, godtgørelser og vederlag til lederne;

7.  mener, at en firmaskattepolitik bør anses for en essentiel del af VSA og at socialt ansvarlig adfærd således ikke levner plads til strategier beregnet på skatteunddragelse og udnyttelse af skattely;

8.  mener, at det i forbindelse med vurdering af en virksomheds sociale ansvar er nødvendigt, at adfærden blandt de virksomheder, der indgår i forsyningskæden og – hvis relevant – blandt underleverandørerne, tages i betragtning;

Konsolidering af forbindelsen mellem virksomheders sociale ansvar, borgerne, konkurrenceevne og innovation

9.  anmoder Kommissionen og de nationale myndigheder om at fremme de innovative forretningsmodeller, der er beregnet til at forstærke gensidigheden mellem virksomhederne og det sociale miljø, hvori de er aktive;

10. opfordrer Kommissionen til at tage de drøftelser, der i øjeblikket finder sted vedrørende revisionen af regnskabs- og gennemsigtighedsdirektiverne, til efterretning, så den nye, foreslåede VSA-strategi kan supplere det reviderede direktiv;

11. understreger betydningen af at give tilskyndelse til innovative løsninger, der gør det muligt for virksomhederne at imødegå de udfordringer af social og miljømæssig art, de står over for, såsom intelligent transport og miljøvenlige produkter, der er tilgængelige og udformet til alles behov;

12. støtter op om Kommissionens bestræbelser på at højne synligheden af VSA og fremme udbredelsen af god praksis, og tilslutter sig ivrigt indførelsen af en EU-ordning til anerkendelse af virksomheders og partnerskabers sociale ansvar; opfordrer i denne henseende Kommissionen til blandt andet at overveje, hvorvidt der kan indføres en EU-socialmærkning til dette formål;

13. glæder sig over ideen om at etablere multilaterale platforme for VSA og bifalder den valgte sektorbaserede tilgang;

14. anerkender vigtigheden og potentialet af initiativet ”Enterprise 2020” under CSR Europe, der kan udfylde en essentiel rolle i styrkelsen af leddet mellem virksomhedernes sociale ansvar og konkurrenceevnen ved at lette udbredelsen af god praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe større synergi, hvad angår målet om at føre politikker og initiativer til fremme af social innovation og jobskabelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte CSR Europe-netværkets bestræbelser på først og fremmest at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og medlemsstater i den hensigt at skabe grundlag for nationale handlingsplaner og udbredelse af bedste praksis;

15. støtter Kommissionens forslag om at foretage periodiske spørgeundersøgelser med henblik på at lodde borgernes tillid til erhvervslivet og holdningerne i offentligheden til virksomhedernes VSA-strategier; anbefaler, at resultaterne af spørgeundersøgelserne knyttes sammen med revisionen af handlingsplanen for bæredygtigt forbrug og produktion med det formål at indkredse hindringerne for et mere ansvarligt forbrugsmønster;

Forbedring af VSA-politikkernes gennemskuelighed og effektivitet

16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af vildledende og urigtige oplysninger om VSA og om produkter og tjenesteydelsers miljømæssige og sociale indvirkninger, idet dette skridt skal gå videre, end hvad der er fastsat i direktivet om urimelig handelspraksis, under særlig hensyntagen til spørgsmålene om registrering og behandling af klager på grundlag af en åben og klar procedure for iværksættelse af undersøgelser; mener, at ”grønvask” ikke blot er en form for vildledning af forbrugerne, myndighederne og investorerne, men tillige at det svækker tilliden til VSA som en virkningsfuld måde til at fremme bæredygtig, inklusiv vækst;

17. tilslutter sig målet om at forbedre integrationen af sociale og miljømæssige aspekter i offentlige udbud; opfordrer i denne henseende til ophævelse af kriteriet om kontrakttildeling til laveste pris og til større ansvarliggørelse langs hele underleverandørkæden;

18. opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer til at udløse og styrke potentialet i CSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer;

19. understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden;

20. understreger, at socialt ansvarlige investeringer er en del af implementeringsprocessen for VSA, når det drejer sig om investeringsbeslutninger; konstaterer, at selv om der i øjeblikket ikke findes nogen universel definition af socialt ansvarlige investeringer, er der som regel tale om at forene investorernes økonomiske målsætninger med deres optagethed af sociale, miljømæssige, etiske og virksomhedsledelsesmæssige spørgsmål;

21. anerkender, at virksomhederne har en interesse i at fremlægge oplysninger om bæredygtighed, såsom sociale og miljørelaterede faktorer, med henblik på at indkredse risici vedrørende bæredygtighed og højne tilliden blandt investorer og forbrugere; minder i denne forbindelse om de betydelige fremskridt, der gøres i denne henseende, og opfordrer Kommissionen til at støtte det mål, der er fastsat af IIRC (International Integrated Reporting Council), om at gøre intellektuelle ejendomsrettigheder til en global norm inden for det næste årti;

22. understreger, at streng overholdelse af menneskerettighederne, fornøden omhu og gennemsigtighed skal opretholdes for at kunne sikre VSA gennem hele forsyningskæden, måle EU's erhvervslivs bæredygtighedsaftryk samt bekæmpe skatteunddragelse og ulovlige pengestrømme;

23. understreger, at virksomheders sociale ansvarlighed ikke må reduceres til et markedsføringsværktøj, men at den eneste måde, hvorpå VSA kan udvikles fuldt ud, er at indarbejde den i en virksomheds overordnede virksomhedsstrategi og gennemføre og omsætte den til virkeligheden i virksomhedens daglige drift og finansielle strategi; ville glæde sig over en sammenhæng mellem virksomheders sociale ansvarlighed og god virksomhedsledelse; mener, at Kommissionen bør opfordre virksomheder til, at VSA-strategier aftales på bestyrelsesniveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre virksomhedsadfærdskodekser, som afspejler vigtigheden af, at alle i virksomheden har et ansvar, og som skaber en stærk sammenhæng mellem virksomhedens præstationer på det miljømæssige og sociale område samt menneskerettighedsområdet og dens økonomiske resultater;

24. understreger, at det bør være nemt for investorer og forbrugere at indkredse virksomheder, som er engageret i VSA, da dette vil fungere som et incitament til de pågældende virksomheder indsats;

25. understreger, at socialt ansvarlige investeringer som led i gennemførelsen af VSA i investeringsbeslutninger er en kombination af investorernes finansielle og økonomiske mål med deres sociale, miljømæssige, etiske, kulturelle og uddannelsesmæssige betragtninger;

26. følger med interesse de igangværende drøftelser om et lovforslag om virksomhedsgennemsigtighed på det sociale og miljømæssige niveau; slår til lyd for vedtagelsen af et lovforslag, der giver stor handlefrihed, således at der tages hensyn til VSA’s mangefacetterede beskaffenhed og den store variation mellem de VSA-politikker, virksomhederne fører, og at dette skal modsvares af et tilstrækkeligt højt niveau af sammenlignelighed for at imødekomme investorernes og andre interessehaveres behov såvel som behovet for at give forbrugerne let adgang til oplysninger om virksomhedernes indvirkning på samfundet, herunder forvaltningsaspekter og metodologien for livscyklusomkostninger; finder, at oplysninger om bæredygtighed også, hvor det er relevant, skal omfatte underleverancer og forsyningskæden og være baseret på internationalt accepterede metodologier, såsom dem der er udarbejdet af Global Reporting Initiative (GRI) eller IIRC; opfordrer endvidere til, at der indføres en undtagelse eller forenklede rammer for SMV’er;

27. efterlyser en øget, mere inklusiv og gennemsigtig overvågning af VSA-principperne i EU's handelspolitik med klare referencepunkter til brug for måling af forbedringer for at fremme tilliden til systemet;

28. opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre konkrete oplysninger om og uddannelse i VSA, således at virksomhederne til fulde kan udnytte fordelene i forbindelse hermed og implementere VSA i deres organisationskultur;

29. tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter;

30. opfordrer Kommissionen til at på længere sigt at overveje både bindende og ikke-bindende foranstaltninger, der skal lette anerkendelsen af og fremme den indsats, virksomhederne foretager vedrørende gennemsigtighed og fremlæggelse af ikke-finansielle oplysninger;

31. modsætter sig kraftigt, at der udvikles specifikke parametre, der vil kunne give anledning til unødvendige bureaukratiske formaliteter og ineffektive proceduresystemer, såsom udarbejdelsen af resultatindikatorer på EU-niveau; opfordrer i stedet Kommissionen til at fremme og udstyre virksomhederne med internationalt anerkendte metodologier, såsom dem der er udviklet af GRI eller IIRC;

32. anser det imidlertid for essentielt, at Kommissionen så snart som muligt udvikler den planlagte fælles livscyklus-baserede metodologi for måling af miljøresultater; mener, at denne metodologi vil være nyttig, både hvad angår gennemsigtigheden af oplysninger om erhvervslivet og med henblik på den vurdering, hvormed myndighederne bedømmer selskabernes miljøresultater;

33. glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte et "praksisfællesskab" vedrørende VSA og virksomheders sociale indsats; mener, at dette skal være et supplement til en adfærdskodeks for sam- og selvregulering, der giver alle interessenter mulighed for at deltage i en kollektiv læringsproces med henblik på at forbedre og styrke effektiviteten og ansvarligheden af foranstaltninger med flere aktører;

34. opfordrer til fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer, herunder fagforeninger, i udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og -strukturer, idet der samarbejdes med arbejdsgiverne gennem en konkret partnerskabstilgang;

35. opfordrer Kommissionen til at sikre, at en forpligtelse til systematisk at indberette essentielle oplysninger om bæredygtighed ikke overbebyrder virksomhederne, eftersom disse skal være positivt stemt over for enhver ny VSA-strategi; opfordrer Kommissionen til muliggøre en overgangsperiode, inden kravet om regelmæssig ikke-finansiel regnskabsaflæggelse træder i kraft for virksomheder, idet dette vil give virksomhederne mulighed for til at begynde med grundigt at implementere VSA internt, således at de etablerer en nøjagtig og detaljeret VSA-politik som en del af deres interne forvaltningssystemer;

36. støtter Kommissionens forslag til krav om, at alle investeringsfonde og finansielle institutioner oplyser alle kunder (borgere, virksomheder, myndigheder etc.) om alle etiske og ansvarlige investeringskriterier, som de anvender, og om alle standarder og kodekser, som de efterlever;

37. støtter Kommissionens direktiv om minimumsnormer for ofre; opfordrer til, at VSA-politikken hos virksomheder i de relevante sektorer (såsom rejse-, forsikrings-, bolig- og telekommunikationsbranchen) skal omfatte positive og praktiske strategier og strukturer til støtte for ofre for forbrydelser og deres pårørende i forbindelse med en krise, og til at der indføres specifikke politikker for arbejdstagere, der bliver ofre for forbrydelser, både på og uden for arbejdspladsen;

38. anerkender den betydelige værdi og potentialet indeholdt i instrumenter til selvregulering og fælles regulering såsom adfærdskodekser på sektorniveau; glæder sig således over, at Kommissionen agter at forbedre de eksisterende instrumenter ved at udvikle et regelsæt for god praksis på dette område; er dog imod en samlet tilgang, som ikke tager de specifikke træk ved de forskellige sektorer og virksomhedernes individuelle behov i betragtning;

VSA og SMV'er: Fra teori til praksis

39. minder om det særegne ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvist er aktive på lokalt og regionalt niveau og inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at EU-politikkerne for socialt virksomhedsansvar, inklusive de nationale VSA-handlingsplaner, respekterer SMV'ernes behov, efterlever princippet om "tænk småt først" og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA;

40. påpeger betydningen af at inddrage de små og mellemstore virksomheder i VSA og anerkende deres resultater på dette område;

41. anerkender, at mange SMV’er i EU allerede har indført VSA-politikker, såsom lokal beskæftigelse, forankring i lokalsamfundet, anvendelse af gode styringsprincipper over for forsyningskæden etc.; gør dog opmærksom på, at de fleste af disse SMV’er ikke er klar over, at de reelt er i færd med at indføre bæredygtighed, VSA og forsvarlige principper for virksomhedsstyring; opfordrer derfor Kommissionen til først at undersøge SMV’ernes nuværende praksisser, inden den overvejer specifikke VSA-strategier for SMV’er;

42. afviser enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV’erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV’er at iværksætte fælles tiltag;

43. anmoder medlemsstaterne og de regionale myndigheder om at gøre fornuftig brug af samhørighedsmidlerne i den hensigt at støtte SMV’ernes aktiviteter til fremme af virksomhedernes sociale ansvar, i tråd med f.eks. det primære tyske program, der er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond;

44. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne, SMV’ernes mellemorganisationer og andre interessehavere at udvikle strategier og foranstaltninger, der kan bistå SMV’erne med at samle de bedste VSA-praksisser, f.eks. via en database til indsamling af oplysninger om de VSA-politikker, der er indført i SMV'er, indeholdende detaljer om projekter, der gennemføres i forskellige lande med henblik på at tilskynde til udveksling af bedste praksis;

45. anbefaler, at der udarbejdes vejledninger og håndbøger til brug for SMV'er; understreger i denne sammenhæng, at det haster med at uddybe universitetsforskningen i metoder til at øge SMV’ernes accept af VSA og i de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af dette ansvar på lokalt og regionalt niveau;

46. er af den opfattelse, at VSA-dagsordenen for at få reel indvirkning på nedbringelsen af fattigdom også skal sætte fokus på SMV'er, da deres samlede sociale og miljømæssige betydning er markant;

47. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde udviklings- og støttestrategier til udbredelse af VSA blandt SMV’er; anbefaler i særdeleshed, at der udarbejdes specifikke foranstaltninger for små virksomheder og mikrovirksomheder;

48. understreger, at Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal underrettes fuldt ud om, hvordan resultaterne af bæredygtighedsvurderinger af aftaler inddrages i forhandlingerne forud for indgåelsen af aftaler, og om, hvilke kapitler i aftalerne der er blevet ændret med henblik på at undgå eventuelle negative konsekvenser, der er påvist i bæredygtighedsvurderingen;

49. fremhæver, at fremtidige bilaterale investeringsaftaler indgået af EU, bør sikre en retfærdig balance mellem behovet for at beskytte investorerne og behovet for at tillade statslig indgriben, især hvad angår sociale, sundheds- og miljømæssige standarder;

50. opfordrer til, at ideen om sponsorering fremmes blandt arbejdsgiverne;

51. erindrer om, at der til bilæggelse af handelstvister og/eller krav om erstatning for negative eksterne virkninger forbundet med uansvarlig eller ulovlig forretningsvirksomhed allerede findes såvel retslige som alternative tvistbilæggelsesprocedurer; opfordrer med hensyn hertil Kommissionen til yderligere at søge at forbedre kendskabet til begge typer procedurer hos erhvervslivet og i offentligheden generelt; minder om, at Det Internationale Handelskammer (ICC) stiller tvistbilæggelsesmekanismer til rådighed for enkeltpersoner, virksomheder, stater, statslige organer og internationale organisationer, som søger alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene, og at disse mekanismer kan bidrage til at forbedre effektiv adgang til retfærdighed for ofre i tilfælde af brud på ansvarlig virksomhedsadfærd, der forårsager økonomiske, sociale og miljømæssige skader i EU og/eller uden for EU;

52. understreger, at oplysningskampagner på virksomhedsplan vedrørende betydningen af VSA og følgerne af manglende overholdelse heraf, som er en opgave for Kommissionen, bør ledsages af fyldestgørende oplysningskampagner og kapacitetsopbygning fra værtslandenes regeringers side for på effektiv vis at sikre gennemførelsen af VSA-rettigheder og adgangen til retfærdighed;

53. finder, at Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordre EU-virksomheder til at tage initiativer til fremme af VSA og til at udveksle god praksis med deres ikkeeuropæiske partnere;

Konklusion

54. understreger nødvendigheden af at udforme eventuelle reguleringsmæssige foranstaltninger inden for en solid juridisk ramme og i overensstemmelse med det internationale regelsæt, med det formål at undgå afvigende nationale fortolkninger og risiko for fordele eller ulemper vedrørende konkurrenceevnen på regionalt, nationalt eller makroregionalt niveau;

55. tilslutter sig Kommissionens bestræbelser på at fremme VSA i forbindelserne med andre lande og regioner i verden; kræver i denne henseende en forstærket indsats for at forankre gensidighedsprincippet i de handelsmæssige udvekslinger;

56. gentager, at udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar fortrinsvist skal opnås gennem tilgangen med mange interessehavere, hvori virksomhederne selv gives en ledende rolle, idet de bør have mulighed for at udarbejde en tilgang, der er tilpasset deres situation; fastholder, at det er vigtigt at tage skridt til specifikke foranstaltninger og tilgange til udvikling af socialt virksomhedsansvar blandt SMV’er;

57. bemærker, at den nuværende Kommissionsstrategi for VSA dækker perioden 2011-2014; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at der i god tid inden perioden efter 2014 vedtages en ambitiøs strategi;

58. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EFT C 86 af 10.4.2002, s. 3.

(2)

EUT C 39 af 18.2.2003, s. 3.

(3)

EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 180.

(4)

EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 73.

(5)

EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 45.

(6)

EUT C 229 af 31.7.2012, s. 77.


BEGRUNDELSE

1. Indledende betragtninger: Om proceduren

Retsudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har besluttet at indgå et tæt samarbejde om at nå frem til en sammenhængende tilgang til Parlamentets holdning til den nye EU-strategi for 2011–2014 om virksomhedernes sociale ansvar (VSA).(1) I overensstemmelse med dette mål og under nøje hensyntagen til de respektive kompetencer og ansvarsområder har de to udvalg besluttet at udarbejde to initiativbetænkninger om hver deres emner, jf. forretningsordenens artikel 50.

Hvert udvalgs enekompetencer tager udgangspunkt i tre nøgleord:

– borgeren: sociale spørgsmål og varig beskæftigelse;

– profit: ikke-spekulationsmæssig adfærd og bæredygtig vækst;

– planeten: miljøvenlig adfærd.

I henhold til disse kriterier udgør termen ”borgeren” grundlaget for indkredsningen af kompetencerne henhørende under Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, mens Retsudvalgets enekompetencer kan afledes af termen ”profit”. De områder, der hentydes til med ”planeten”, er delt mellem de to udvalg på grundlag af deres forbindelse til ”borger” og ”profit”.

2. Indledning: Den nye EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar

Kommissionen foreslår med denne nye strategi at omdefinere(2) virksomhedernes sociale ansvar som værende ”virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet” (3). Erhvervslivet skal i henhold til denne nye definition iværksætte en proces til integration af hensynet til sociale, miljømæssige, etiske, menneskerettigheds- og forbrugerorienterede forhold i deres handelsstrategier og grundlæggende strategier. Formålet med denne proces er at skabe et værdifællesskab for ejere/aktionærer såvel som andre interessehavere og for samfundet som helhed i den hensigt at afdække, forebygge og afbøde de potentielle skadelige virkninger af virksomhedernes aktiviteter.

Med denne definition som grundlag foreslår Kommissionen en række specifikke foranstaltninger, der sigter mod at øge udbredelsen af VSA-politikker, inden for otte aktivitetsområder:

– synliggørelse af VSA og formidling af god praksis;

– forbedring af og dokumentation for tilliden til erhvervslivet;

– forbedring af selvregulerings- og samreguleringsordningerne;

– bedre markedsbelønning for VSA;

– bedre offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger fra virksomhederne

– yderligere udarbejdelse af VSA i uddannelser og forskning;

– fremhævelse af betydningen af nationale og regionale VSA-politikker;

– større sammenhæng mellem europæiske og internationale VSA-strategier.

3. Ordførerens holdning til aspekterne vedrørende Retsudvalgets enekompetencer

3.1 Indledende bemærkninger om den nye definition af og det karakteristiske ved VSA

Den stigende anerkendelse af virksomhedernes "ansvarlige sociale" rolle kan fortolkes og læses med mange forskellige briller. På den ene side tilgodeser globaliseringen og fremvæksten af ”globale” markeder fremkomsten af sociale og miljømæssige normer hos virksomhederne(4); på den anden side ”forlanger” et civilsamfund, der bliver stadig mere opmærksomt og velinformeret, at virksomhederne udviser større ansvarlighed i deres adfærd(5). Den toleddede impuls, som driver VSA frem i den internationale regeringsførelse, der undertiden kaldes postnational(6), afspejler den gensidigt supplerende sammenhæng mellem virksomhedernes interesser og samfundet generelt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at anlægge en tilgang, der er bredere og mere fremadskuende i denne henseende, for at kunne realisere det maksimale potentiale ved VSA.

På baggrund af ovenstående bemærkninger tilslutter ordføreren sig den nye definition foreslået af Kommissionen, idet den ophæver den modsætning mellem frivillige og obligatoriske tilgange, der hidtil har polariseret drøftelserne om VSA. Faktisk viser det store antal af sektorer med VSA-implementering, de talrige strategier som virksomhederne anlægger og pluralismen i de normative tilgange, at udviklingen af VSA baserer sig på indtil flere processer. Af denne grund finder ordføreren det nødvendigt, at debatten om VSA finder sted inden for en større sammenhæng, hvor det principielt frivillige element fastholdes, mens der samtidig åbnes op for reguleringsmæssige foranstaltninger i fornødent omfang.

Som følge af dette afviser ordføreren enhver tilgang til VSA, som ville lægge op til, at erhvervslivet overtager de hovedopgaver, som påhviler det offentlige system, for så vidt angår fremme og gennemførelse af samt kontrol med de sociale og miljømæssige normer. Af denne grund foretrækker ordføreren, at VSA indrettes på fortrinsvist at blive styret af virksomhederne selv, i tråd med deres muligheder og behov, og understøttet i hensigtsmæssigt omfang af det offentlige i den hensigt at finde en balance mellem virksomhedernes og samfundets interesser;

3.2 Konsolidering af forbindelsen mellem VSA, konkurrenceevne og borgerne

Virksomhedernes sociale ansvar indebærer også – og især – konkurrenceevnen(7). Dette er ikke ensbetydende med, at hvert VSA-tiltag automatisk styrker en virksomheds konkurrenceevne, men derimod at målbevidste skridt kan styrke en virksomhed, hvis de gør det muligt at skabe et værdifællesskab for virksomheden, dens partnere og for samfundet som helhed(8).

I lyset af disse bemærkninger anser ordføreren det for en prioritet at styrke forbindelsen mellem VSA, konkurrenceevne og borgere gennem en række langsigtede foranstaltninger, der sigter mod at konsolidere gensidigheden mellem virksomhedernes handelsstrategier og den sociale sammenhæng, hvori de opererer. Ordføreren foreslår i denne forbindelse at støtte innovative løsninger, der kan bistå virksomhederne med at imødegå de sociale og miljømæssige udfordringer, de står over for, såsom intelligent transport og miljøvenlige produkter.

Med henblik på dels at forbedre synligheden af VSA og dels at udbrede god praksis foreslår ordføreren samtidig, at der indføres en EU-anerkendelsesordning af virksomheders og partnerskabers sociale ansvar og at der etableres multilaterale VSA-platforme. I dette øjemed tilslutter ordføreren sig initiativet ”Enterprise 2020” under netværket CSR Europe, som kan spille en essentiel rolle for styrkelsen af forbindelsen mellem VSA og konkurrenceevnen.

3.3 Forbedring af gennemskueligheden og effektiviteten af VSA-politikkerne

Ordføreren bifalder de overordnede mål om at forbedre gennemsigtigheden af og ordningerne til selvregulering og samregulering og om at højne VSA’s interesse for erhvervslivet. Der er faktisk tale om aldeles nødvendige skridt til at øge borgernes tillid til virksomhederne ved at nedbringe svælget mellem borgernes forventninger og det, de opfatter som virksomhedernes konkrete adfærd.

Samtidig finder ordføreren det yderst vigtigt fortsat at være opmærksom på, at VSA har en multidimensional karakter og at virksomhederne anlægger forskellige tilgange hertil. Ordføreren slår derfor til lyd for, at der indføres forskriftsmæssige kriterier, der giver den størst mulige manøvrefrihed til virksomhederne, der skal være de primære retningsgivende aktører for udviklingen af VSA.

De ovenfor nævnte betragtninger vedrører navnlig det kommende lovforslag om virksomheders gennemsigtighed vedrørende sociale og miljømæssige forhold og om udarbejdelsen af et etisk regelsæt for selvregulering og samregulering med henblik på at forbedre effektiviteten af VSA-processen. Ordføreren modsætter sig i begge tilfælde ”universalløsninger”, der ikke tager højde for de særtræk, der kendetegner markederne og de forskellige sektorer, hvori virksomhederne er aktive, og som risikerer at medføre administrative byrder og komplikationer, der hæmmer deres aktiviteter.

3.4 Anerkendelse og fremme af SMV'ers deltagelse i VSA

SMV’er vil kunne spille en fundamental rolle for udbredelsen af VSA. Disse virksomheder repræsenterer mere end 90 % af det europæiske erhvervsliv og kan, i kraft af deres nære forbindelser til den region eller by, hvor de opererer, være fremmende for formidlingen af VSA(9). Desuden har SMV’erne inden for samme sektor mulighed for at gå kollektivt til værks over for lignende sociale og miljømæssige problemer, således at omkostningerne ved sådanne skridt holdes nede og der opnås resultater, som en enkelt lille eller mellemstor virksomhed ville have svært ved at opnå.

På trods af SMV’ernes vigtige rolle i debatten om VSA, viser det sig desværre tydeligt, at disse virksomheder på mikroniveau ikke er bekendte med begrebet, der for dem ofte fremstår som noget uhåndgribeligt, som de har svært ved at identificere sig med, medmindre de i forvejen har udviklet en social bevidsthed(10).

Et andet problem vedrører fokusset på ”omkostninger”, snarere end på det økonomiske potentiale ved VSA. Eftersom VSA indebærer en økonomisk investering, som der ikke øjeblikkeligt kan høstes fordele af, anses det ofte som en form for "udgift" for virksomheder, der har begrænsede ressourcer til rådighed. Denne "fastlåste tænkning" skyldes endvidere, at en lang række SMV’er som regel ikke er bevidste om de positive virkninger, som VSA kan have for deres økonomiske præstation og at de ikke er oplyst om de gode praksisser, som vil kunne mangedoble disse fordele(11).

Ordføreren finder på grundlag af disse betragtninger, at Parlamentet bør gøre det til en politisk prioritet i de kommende år at øge SMV'ernes deltagelse i VSA. Derfor foreslår ordføreren en række tiltag, der sigter mod at øge denne deltagelse:

– for det første er det essentielt, at ingen initiativer, hvad enten de er obligatoriske eller frivillige, medfører omkostninger af administrativ eller finansiel art for SMV’erne, og at de alle efterlever princippet om at "tænke småt først";

– for så vidt angår typen af tiltag, der skal indføres, så bør disse have som mål at udbrede kendskabet til og potentialet i VSA. Der skal derfor anlægges en regelmæssig og tværfaglig tilgang til de forskellige spørgsmål, med udgangspunkt i tydeligt formulerede strategiske mål;

– navnlig det offentlige bør i højere grad tilgodese formidlingen af VSA blandt SMV’erne ved at understøtte deres repræsentative organisationer på en måde, der letter udbredelsen af informationer og god praksis;

– til supplering af de nationale statslige tiltag bør Kommissionen skærpe sin egen samordningskapacitet ved systematisk at indsamle sager og praksis vedrørende iværksættelsen af VSA blandt SMV’er, med det formål at tilskynde til udveksling af god praksis og tilgodese universitetsforskning på området, især i de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af VSA på lokalt og regionalt plan;

– endelig opfordrer ordføreren, under henvisning til SMV’ernes særtræk, Kommissionen til at iværksætte en bred høringsrunde med det formål at indkredse og fastlægge de VSA-strategier, der svarer til SMV'ernes behov, inklusive ad hoc-foranstaltninger for mikrovirksomheder.

(1)

COM(2011)0681 endelig.

(2)

Kommissionen definerede tidligere virksomhedernes sociale ansvar som ”et koncept, hvor virksomhederne frivilligt integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter”. Sml. COM(2001)0366.

(3)

Sml. COM(2011)0681 endelig, s. 7.

(4)

Sml. Scherer, A., Palazzo, G., “Globalisation and Corporate Social Responsibility”, 2008, i Crane, A., et al., “The Oxford Handbook of Corporate Social Responsibility”, Oxford, 2008, s. 413.

(5)

Sml. Di Pascale, Alessia, “La responsabilità sociale dell'impresa nel diritto dell'Unione europea”, Milano, éditions Giuffre', 2010, s. 33-39.

(6)

Sml. Habermas, J, “La costellazione postnazionale”, Milano, Feltrinelli, 2002.

(7)

Sml. Martinuzzi, A., et al., “Does Corporate Responsibility Pay Off? Exploring the Links between CSR and Competitiveness in Europe's Industrial Sectors”, 2010. Dette er en undersøgelse af sammenhængen mellem VSA og konkurrenceevnen inden for tre brancher: bygge- og anlæg, tekstil og kemi.

(8)

Sammenknytningen mellem virksomheder, borgere og konkurrenceevne kan udtrykkes med et citat af Michael E. Porter, skrevet for mere end ti år siden, som kan sammenfattes som følger: "virksomheder med succes har brug for et velfungerende samfund, ligesom et velfungerende samfund har brug for virksomheder med succes”. Michael Eugene Porter er en af de mest fremtrædende specialister inden for ledelsesstrategi-teori. Sml. Porter, M.E., Kramer, M.R., “Strategy and Society: The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility”, i Harvard Business Review, december 2006, s. 78-93.

(9)

Sml. Europa-Kommissionen – GD Erhvervspolitik, “Opportunity and responsibility - How to help more small businesses to integrate social and environmental issues into what they do”, 2007.

(10)

Cf. Perrini, “SMEs and CSR Theory: Evidence and Implications from an Italian Perspective” i Journal of Business Ethics, Vol. 67, 2006, s. 305-316. Artiklen, som trækker på det italienske eksempel, fremhæver betydningen af en differentieret VSA-tilgang, som i SMV’ernes tilfælde bør være baseret på begrebet ”social kapital” og ikke på de klassiske principper indeholdt i ”stakeholder-teorien”. Se endv. Morsing, M., Perrini, F., “CSR in SMEs: do SMEs matter for the CSR agenda?” i Business Ethics, vol. 18, nr. 1, 2009.

(11)

Sml. MacGregor, S., Fontrodona, J., “Strategic CSR for SMEs: paradox or possibility?” i Universia Business Review, 2011.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (15.1.2013)

til Retsudvalget

om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst

2012/2098(INI)

Ordfører for udtalelse (*): Richard Howitt

(*) Proceduren med associerede udvalg - Forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at den nuværende globale økonomiske krise opstod på baggrund af nogle grundlæggende fejl i forhold til gennemsigtighed, ansvarliggørelse og ansvar, samt på grund af kortsigtethed, og at EU har pligt til at sikre, at alle tager ved lære af disse erfaringer; glæder sig over Kommissionens planer om at gennemføre Eurobarometer-undersøgelser om tillid til erhvervslivet; opfordrer til, at alle berørte parter debatterer og reagerer på resultaterne af disse undersøgelser; er kraftig fortaler for virksomhedernes sociale ansvar (VSA), og er af den opfattelse, at VSA - hvis det gennemføres på korrekt vis og praktiseres af alle virksomheder og ikke kun de større virksomheder - kan yde et væsentligt bidrag til at genoprette den forsvundne tillid, hvilket er absolut nødvendigt for en bæredygtig økonomisk genopretning, og kan afbøde de samfundsmæssige virkninger af den økonomiske krise; bemærker, at når virksomheder påtager sig et ansvar for samfundet, miljøet og de ansatte, skabes der en win-win-situation, der bidrager til at udbrede det tillidsforhold, der er nødvendigt for økonomisk succes; mener, at det er i virksomhedernes og hele samfundets interesse at gøre VSA til en del af en bæredygtig virksomhedsstrategi; påpeger, at mange virksomheder – navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – viser fremragende eksempler på dette område;

2.  mener, at sam- og selvregulering - selvom den ikke kan erstatte hensigtsmæssig sektorregulering hvor der er brug for en sådan, f.eks. med hensyn til sociale og miljømæssige krav, beskæftigelses- og ansættelsespraksisser, menneskerettigheder, eller i nogen af de områder, der er omfattet af VSA - kunne understøtte eksisterende private og frivillige VSA-initiativer ved at fastlægge principper om mindstestandarder og derved sikre konsekvens, væsentlighed, input fra mange forskellige aktørers side og gennemsigtighed, samt ved at lette oprettelsen af miljø- og samfundsmæssige ratingbureauer med speciale i VSA; understreger, at enhver form for VSA baseret på markedets selvregulering og selvorganisering skal omfatte bestemmelser vedrørende "adgang til retsmidler" i overensstemmelse med "tredje søjle" i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; bemærker samtidig, at offentlige administrationer bør yde støtte ved at skabe passende forhold - og sørge for hensigtsmæssige værktøjer og instrumenter, såsom et system, der fremmer incitamentet - for VSA-samarbejde; mener, at virksomheders filantropiske aktiviteter af princip skal være frivillige;

3.  anser det for afgørende vigtigt, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at tjenesteydelser indkøbes på hensigtsmæssig vis, og at principperne om fair konkurrence overholdes på det indre marked; foreslår derfor, at sociale kriterier samt ILO-normerne indarbejdes i tildelingen af kontrakter, som en afgørende betingelse og under overholdelse af den yderste grad af gennemsigtighed, hvorved den sociale nytteværdi af VSA-aktiviteter sikres; understreger, at dette også kan fremme bestræbelserne i retning af mere hensigtsmæssige og effektive VSA-aktiviteter inden for industrisektorerne;

4.  afviser forestillingen om, at små virksomheder er mindre ansvarlige end store virksomheder, simpelthen fordi de ikke har nogen separat VSA-struktur; mener, at der for at tage hensyn til små virksomheders behov skal opstilles fornuftige tærskler i alle nye VSA-relaterede lovforslag, der bliver fremsat; opfordrer ikke desto mindre til, at EU's indsats skal bygge på erfaringer fra Italien, hvor man har benyttet sig af regionale handelskamre, og Frankrig, med dets sparekasser i centrum (Cordé-initiativet), for at danne erhvervsklynger for små virksomheder, inddelt efter beliggenhed eller sektor, med henblik på at opbygge opmærksomhed om og synlighed for små virksomheders bidrag;

5.  glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte et "praksisfællesskab" vedrørende VSA og virksomheders sociale indsats; mener, at dette skal være et supplement til en adfærdskodeks for sam- og selvregulering, der giver alle interessenter mulighed for at deltage i en kollektiv læringsproces med henblik på at forbedre og styrke effektiviteten og ansvarligheden af foranstaltninger med flere aktører;

6.  er af den opfattelse, at gennemsigtigheden og troværdigheden af VSA-foranstaltninger kunne sikres, hvis der opstilledes mindstestandarder; bemærker, at mindstestandarder på dette område under alle omstændigheder bør omfatte inddragelse af medarbejder- og fagforeningsrepræsentanter såvel som andre interesserede parter for så vidt angår indhold, håndhævelse, overvågning, inddragelse af værdikæden samt uafhængige kontroller af overholdelsen af selvpålagte forpligtelser;

7.  giver sin tilslutning til Kommissionens planer om at fremsætte et forslag om "virksomhedernes offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger", som vil give EU mulighed for at opfordre det europæiske erhvervsliv til at anvende FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder(1) og FN's Global Compact-initiativ; glæder sig over, at dette forslag er baseret på en omfattende offentlig høring samt en række workshops med relevante interessenter; understreger, at anvendelsen af udtrykket "ikke-finansielle" ikke bør sløre de reelle økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af sociale, miljømæssige og menneskeretlige påvirkninger; påpeger, at virkningen af virksomhedernes indsats og sociale engagement også kan måles økonomisk; efterlyser et forslag, som sætter EU i centrum for de mange aktuelle internationale initiativer om virksomhedernes rapportering om bæredygtighed, og som er i fuld overensstemmelse med målet om at gøre integreret rapportering, som i øjeblikket er under udvikling af International Integrated Reporting Council (IIRC), til den globale standard ved udgangen af dette årti; understreger imidlertid, at ingen løsning, der vælges, må skabe unødige administrative byrder, navnlig for SMV'er; mener, at virksomheders frivillige velgørenhedsaktiviteter ikke bør skabe mere bureaukrati og flere omkostninger, der kunne udgøre en trussel mod deres frivillige engagement; glæder sig over målet om at afdække overtrædelser af menneskerettighederne og kriminelle systemer, og opfordrer indtrængende staterne til at straffe sådanne aktiviteter hårdt;

8.  opfordrer Kommissionen til, inden for rammerne af direktivet om urimelig handelspraksis, at gøre noget ved problemet med vildledende former for markedsføring med hensyn til miljømæssige og sociale konsekvenser af virksomheders operationer;

9.  fordømmer stærkt virksomheders korruption og skatteunddragelse, men insisterer på, at Kommissionen bør skelne klarere mellem (1) filantropiske handlinger, (2) virksomheders sociale foranstaltninger, og (3) virksomheders antisociale handlinger, f.eks. tvungen beskæftigelse af børn; fordømmer på det kraftigste antisociale handlinger fra virksomheders side, og mener, at der må udøves større pres på landene for at omsætte internationale standarder til national lov og for at håndhæve sådan lovgivning; afviser dog en generel fordømmelse af erhvervslivet på baggrund af kun få virksomheders urimelige praksis og overtrædelser af loven; er af den opfattelse, at virksomheder har pligt til at udtale sig om offentlige emner, der vedrører dem, herunder menneskerettigheder, men at deres lobbyaktiviteter være fuldt gennemsigtige og i overensstemmelse med de demokratiske principper; understreger vigtigheden af at udbyde særlig VSA-undervisning på universiteter og på handels- og erhvervsskoler;

10. understreger, at streng overholdelse af menneskerettighederne, fornøden omhu og gennemsigtighed skal opretholdes for at kunne sikre VSA gennem hele forsyningskæden, måle EU's erhvervslivs bæredygtighedsaftryk samt bekæmpe skatteunddragelse og ulovlige pengestrømme; påpeger, at de igangværende parlamentsdrøftelser af udkastet til EU's lov om gennemsigtighed ved udvinding for udvindingsindustrien og skovbruget (2011/0307(COD)), revisionen af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og det annoncerede lovforslag om virksomheders ikke-finansielle regnskaber giver mulighed for at forbedre virksomhedernes gennemsigtighed i den retning;

11. understreger, at virksomheders sociale ansvarlighed ikke må reduceres til et markedsføringsværktøj, men at den eneste måde, hvorpå VSA kan udvikles fuldt ud, er at indarbejde den i en virksomheds overordnede virksomhedsstrategi og gennemføre og omsætte den til virkeligheden i virksomhedens daglige drift og finansielle strategi; ville glæde sig over en sammenhæng mellem virksomheders sociale ansvarlighed og god virksomhedsledelse; mener, at Kommissionen bør opfordre virksomheder til, at VSA-strategier aftales på bestyrelsesniveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre virksomhedsadfærdskodekser, som afspejler vigtigheden af, at alle i virksomheden har et ansvar, og som skaber en stærk sammenhæng mellem virksomhedens præstationer på det miljømæssige og sociale område samt menneskerettighedsområdet og dens økonomiske resultater.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.1.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Jean-Luc Bennahmias, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Emer Costello, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Thomas Händel, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Martin Kastler, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu, Andrea Zanoni, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Malika Benarab-Attou, Richard Howitt, Anthea McIntyre, Ria Oomen-Ruijten, Antigoni Papadopoulou, Evelyn Regner, Csaba Sógor

(1)

Rapport fra generalsekretærens særlige repræsentant om menneskerettigheder og multinationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder, John Ruggie: Vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: Gennemførelse af FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme, 21. marts 2011.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (5.12.2012)

til Retsudvalget

om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst

202/2098 (INI))

Ordfører for udtalelse: Andrzej Grzyb

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at den nye definition i Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om virksomhedernes sociale ansvar (VSA); understreger, at overholdelse af gældende lovgivning og kollektive overenskomster er en forudsætning for ansvarlig handling, samt angiver de nødvendige rammer for virksomheders ansvar ved at kræve, at ”sociale, miljømæssige, etniske, menneskeretlige samt forbrugermæssige spørgsmål" integreres i virksomhedernes aktiviteter og kernestrategier i tæt samarbejde med deres interessenter; gentager, at VSA tillige skal gælde for virksomheders adfærd over for og i tredjelande;

2.  glæder sig over EU’s og medlemsstaternes bestræbelser på at bringe deres politikker i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, som blev opdateret i 2011, samt med FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder(1) og understreger, at disse bestræbelser, særligt med hensyn til verdensomspændende erhvervsaktiviteter, endnu ikke har ført til et fast tilsagn om at overholde og føre kontrol med gældende miljømæssige, sociale og menneskeretlige standarder;

3.  understreger betydningen af at evaluere, hvorvidt en virksomhed overholder kravene om social ansvarlighed i hele leverandørkæden; finder, at det er afgørende at have effektive og gennemsigtige indikatorer, hvormed den præcise indvirkning af en virksomheds aktiviteter kan evalueres fra helhedsorienteret synspunkt;

4.  kræver, at hver enkelt af de 27 medlemsstater fremskynder revisionen af deres nationale handlingsplaner for virksomhedernes sociale ansvar (VSA) samt udviklingen af nationale planer, der gennemfører de relevante retningslinjer fra OECD samt FN's vejledende principper, hvilket bør være foretaget senest i december 2013; mener, at medlemsstaterne bør sikre, at disse planer udarbejdes med deltagelse af alle relevante aktører, herunder ngo'er, civilsamfundet, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og nationale menneskerettighedsinstitutioner; opfordrer EU til at gøre det lettere at tilegne sig erfaringer fra de EU-medlemsstater, som for øjeblikket gennemgår denne proces; opfordrer medlemsstaterne til at lade sig inspirere af retningslinjerne i ISO 26000-standarden, den nyeste version af Global Reporting Initiative-retningslinjerne og den vejledning, der er udarbejdet af den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioner;

5.  understreger, at det sociale ansvar i virksomheder både i EU og i tredjelande også bør udvides til områder såsom tilrettelæggelse af arbejdet, beskæftigelsens kvalitet, ligestilling, social inklusion, bekæmpelse af forskelsbehandling og efteruddannelse;

6.  opfordrer til etablering af større sammenhæng mellem forskellige politikker på EU-plan ved at bringe offentlige indkøb, eksportkredit, god forvaltningspraksis, konkurrence, udvikling, handel, investering samt andre politikker og aftaler i overensstemmelse med de internationale menneskeretlige, sociale og miljømæssige standarder, som er fastlagt i de relevante retningslinjer og principper fra OECD og FN; opfordrer i den forbindelse til at samarbejde med de organer, der repræsenterer arbejdstagere, arbejdsgivere og forbrugere, og samtidig trække på rådgivning fra relevante nationale menneskerettighedsinstitutioner, såsom den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioners høringssvar til Kommissionen om menneskerettigheder og offentlige indkøb; opfordrer til meningsfuld og passende konsekvensvurdering af lovgivningsforslag med henblik på at undgå uoverensstemmelse med FN's vejledende principper, og opfordrer til, at der koordineres med FN's arbejdsgruppe for menneskerettigheder og erhverv, således at uensartet og inkonsekvent fortolkning af FN's vejledende principper undgås; anerkender betydningen af FN's menneskerettighedsramme for VSA, men minder samtidig om betydningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 heri, som garanterer den grundlæggende frihed til at oprette og drive egen virksomhed, hvilket der bør tages behørigt hensyn til og som bør anvendes som retsgrundlag for VSA-politikker i EU; understreger vigtigheden af at afbalancere frihed til at drive egen virksomhed med andre rettigheder, der er sikret i dette charter, såvel som internationalt anerkendte principper og retningslinjer for VSA; glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har gjort for at samle dokumentation og ekspertise om eksistensen og fortolkningen af friheden til at drive egen virksomhed;

7.  forpligter sig til konsekvent at påpege, at det forventer, at EU's institutioner og tjenestemænd, herunder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder samt lande- og regionsspecifikke særlige EU-repræsentanter, yder en indsats for at fremme sociale, miljømæssige og menneskeretlige standarder i alle EU's eksterne forbindelser og aktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre konsekvensanalyser for grundlæggende rettigheder forud for indgåelse af og ved evaluering af multilaterale og bilaterale handels- og investeringsaftaler og ved tildeling af udviklingsbistand samt at sikre, at disse rettigheder respekteres;

8.  anerkender, at de i henhold til Parisprincipperne etablerede nationale menneskerettighedsinstitutioner er særligt egnede til at yde støtte i forbindelse med gennemførelsen af FN's vejledende principper samt til at lette, og endda sikre, adgangen til retsmidler; opfordrer EU og medlemslandene til at anerkende nationale menneskerettighedsinstitutioner og organer, der repræsenterer arbejdstagere, arbejdsgivere og forbrugere, som nøglepartnere, når det gælder om at fremme dagsordenen for menneskerettigheder og erhverv, udvikle forbindelser mellem erhvervslivet, staten og civilsamfundet samt fremme internationalt anerkendte sociale, miljømæssige og menneskeretlige standarder og retningslinjer; tilskynder i denne forbindelse medlemsstaterne til at styrke og om nødvendigt udvide de nationale menneskerettighedsinstitutioners mandater, således at disse gøres mere effektive, eller, de steder hvor der ikke findes nationale menneskerettighedsinstitutioner, som er etableret i henhold til Parisprincipperne, til at træffe foranstaltninger med henblik på at oprette sådanne og til, at EU udvikler fornøden støtte hertil; forpligter sig til i samråd med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre anliggender (LIBE) og/eller Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI) at etablere årlige drøftelser med nationale menneskerettighedsinstitutioner, at bygge videre på de erfaringer, DROI har gjort i forbindelse med drøftelser på topmødet for EU's og østpartnerskabets ombudsmænd i 2011, og at supplere sådanne drøftelser med målrettede workshops om menneskerettigheder og erhvervslivet;

9.  glæder sig over Den Internationale Arbejdsorganisations vedtagelse 14. juni 2012 af henstilling nr. 202 om social mindstebeskyttelse på nationalt plan; påtager sig at sætte menneskerettigheder og VSA-spørgsmål på dagsordenen ved fremtidige møder mellem EU og tredjelande, især de lande, EU har en særlig forbindelse til; opfordrer til, at VSA indarbejdes i EU's kontraktmæssige forhold til tredjelande, og anmoder om nødvendigt om, at FN's retningslinjer oversættes ved hjælp af Europa-Parlamentets eller andre EU-institutioners kapaciteter;

10. tilskynder EU, og særligt Kommissionen, til at sikre, at man i forbindelse med anvendelsen af finansielle instrumenter, herunder Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), betragter de i henhold til Parisprincipperne etablerede nationale menneskerettighedsinstitutioner som centrale medaktører til at nå deres mål og støtter dem i deres bestræbelser for at gøre effektiv brug af deres særlige stilling og menneskeretlige ekspertviden, således at der skabes rum for dialog mellem forskellige aktører, herunder statslige myndigheder, civilsamfundet samt erhvervslivet og herved:

1)  sikrer, at spørgsmålet om menneskerettigheder og erhvervslivet figurerer blandt individuelle finansielle instrumenters prioriteter i henhold til den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020; samt

2)  udvikler specifik støtte under EIDHR til uddannelse og general kapacitetsopbygning inden for menneskerettigheder og erhvervslivet til civilsamfundsorganisationer, NHRI'er, menneskerettighedsforkæmpere, faglige sammenslutninger og andre menneskerettighedsorganisationer;

11. insisterer, med det formål at sikre, at gennemførelsen af EU's nye VSA-strategi fremmer samfundets interesser og respekten for menneskerettighederne samt vejen til bæredygtig og inklusiv vækst, på, at forslaget om virksomheders pligt til at frigive oplysninger af ikke-finansiel karakter (herunder oplysninger vedrørende miljømæssige, sociale og styringsmæssige forhold) skal sikre gennemsigtighed ved at opstille en klar, utvetydig, fælles og på forhånd fastlagt ramme med specifik reference til menneskerettighederne, som fuldt ud er på linje med FN's vejledende principper og baseret på objektive indikatorer, såsom ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder problemer som kønsbestemte lønforskelle og andelen af kvinder i lederstillinger, løn til unge, arbejdstageres muligheder for at organisere sig og føre overenskomstforhandlinger, og effektive garantier for et sikkert arbejdsmiljø samt handicap;

12. opfordrer EU til at tage fat på manglerne vedrørende den interne kapacitet og ekspertise ved at gennemføre grundige uddannelsesprogrammer om menneskerettigheder og erhvervslivet i alle EU-institutionerne og på alle politikområder;

13. gentager opfordringen til EU og medlemsstaterne om at forbedre håndhævelsen af allerede gældende lovgivning vedrørende menneskerettigheder og erhvervslivet samt om at udarbejde yderligere løsninger, som tager sigte på at skabe lige konkurrencevilkår for erhvervsvirksomheder i medlemslande og tredjelande, med henblik på at bekæmpe social dumping;

14. opfordrer til indførelsen af due diligence-standarder på EU-plan for menneskerettigheder og forsyningskæder, der blandt andet opfylder de krav, der er fastsat i OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder, og som tager fat på blandt andet områder, hvor der kan bestå en øget risiko for krænkelse af menneskerettighederne, såsom globale og lokale forsyningskæder, konfliktmineraler og outsourcing, land grabbing og regioner, hvor arbejdsret og beskyttelse af arbejdstagere er utilstrækkelig, og hvor der fremstilles miljø- og sundhedsskadelige produkter; glæder sig over de programmer, EU allerede har oprettet, særligt EU's handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), og støtter private initiativer såsom gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien;

15. anmoder om, at man på de områder, hvor EU og medlemsstaterne er handelspartnere (f.eks. i forbindelse med offentlige indkøb, statsejede virksomheder, joint ventures, eksportkreditgarantier, større projekter i tredjelande), prioriterer overensstemmelse med OECD's og FN's vejledende principper, hvilket bør afspejles i specifikke kontraktbestemmelser med konsekvenser for de virksomheder, som på grov vis krænker sociale, miljømæssige og menneskeretlige standarder; henstiller, at den påtænkte "EU-platform for eksternt samarbejde og udvikling" fastsætter foranstaltninger, der har til formål at forbedre kvaliteten og effektiviteten af EU's eksterne samarbejde, blandingsmekanismer og finansielle instrumenter, samt fremmer samarbejde og koordinering mellem EU, finansielle institutioner og andre interessenter på dette område;

16. understreger betydningen af FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme og mener, at dens tre søjler – statens ansvar for at beskytte mod menneskerettighedskrænkelser, virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne og behovet for mere effektiv adgang til retsmidler – bør understøttes af passende foranstaltninger for at fremme deres gennemførelse;

17. understreger, at europæiske virksomheder samt deres datterselskaber og underleverandører grundet størrelsen på deres andel af verdenshandlen spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at fremme og udbrede sociale og arbejdsmæssige standarder på verdensplan; anerkender, at klager mod EU-virksomheder, som opererer uden for Unionens område, ofte løses bedre lokalt; anbefaler de i henhold til OECD etablerede nationale kontaktpunkter som statsbaserede ikke-retlige enheder, som kan mægle i en lang række af konflikter vedrørende menneskerettigheder og erhvervslivet; tilskynder dog virksomhederne til at gøre en større indsats for at udvikle klagemekanismer, som er i overensstemmelse med FN's vejledende princippers krav om effektivitet, og at søge yderligere officiel vejledning gennem internationalt anerkendte principper og retningslinjer, især de nyligt opdaterede OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed og ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik;

18. glæder sig over, at Kommissionen agter at ændre bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen om international privatret, særligt indførelsen af princippet om 'forum necessitatis'; understreger behovet for, at man gennem reformer af Bruxelles I- og Rom II-forordningerne yderligere forbedrer adgangen til effektive retsmidler for personer, der er blevet ofre for menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomhedsaktiviteter uden for EU; kræver effektive foranstaltninger til fjernelse af nuværende hindringer for adgang til retssystemet, f.eks. urimelige sagsomkostninger, ved hjælp af initiativer til f.eks. udvikling af minimumstandarder for kollektive søgsmål eller løsninger på problemet vedrørende virksomheders status som særskilt juridisk person.

19. opfordrer til udvikling af mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forbindelse med eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne eller til at handle mod EU's sikkerhedsinteresser;

20. bifalder Kommissionens ønske om at behandle spørgsmålet om VSA i forbindelse med udvidelse; er dog skuffet over, at spørgsmålet ikke behandles direkte i tiltrædelsesforhandlingerne med kandidatlande eller nævnes i Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2012-2013" (COM(2012)0600);

21. ser positivt på Kommissionens planer om at arbejde hen imod en etablering af international fortalervirksomhed, internationale retningslinjer og supplerende regler for at sikre, at EU-virksomheder har en positiv indvirkning på udenlandske samfund; bemærker, at virksomheders positive indvirkning på udenlandske samfund kan måles på bl.a. lokales adgang til ressourcer, deres fødevaresuverænitet og disse samfunds endogene udvikling;

22. opfordrer til gennemførelse af "kend din slutbruger"-princippet for at sikre forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser opad eller nedad i et produktions- eller markedsflow;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.12.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Sir Robert Atkins, Arnaud Danjean, Marietta Giannakou, Andrzej Grzyb, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Evgeni Kirilov, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Alexander Graf Lambsdorff, Krzysztof Lisek, Mario Mauro, Francisco José Millán Mon, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Ria Oomen-Ruijten, Pier Antonio Panzeri, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Werner Schulz, Marek Siwiec, Charles Tannock, Kristian Vigenin, Sir Graham Watson

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Marije Cornelissen, Elisabeth Jeggle, Agnès Le Brun, Marietje Schaake, Helmut Scholz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Lara Comi, Danuta Jazłowiecka, Giovanni La Via

(1)

FN's Menneskerettighedsråd, 17. møde, 21. marts 2011, rapporten fra FN-generalsekretærens særlige repræsentant vedrørende menneskerettigheder og erhvervslivet, John Ruggie: "Guiding Principles on Business and Human Rights: Implementing the United Nations "Protect, Respect and Remedy" Framework" (A/HRC/17/31) (herefter: "FN's retningslinjer").


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (6.12.2012)

til Retsudvalget

om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning

(2012/2098(INI))

Ordfører for udtalelse: Catherine Grèze

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at heterogeniteten af begrebet "virksomhedernes sociale ansvar" (VSA), herunder det forhold, at forskellige virksomheder har udviklet forskellige standarder for social regnskabsføring, revision og rapportering, gør det svært at sammenligne de forskellige niveauer af VSA; understreger, at internationalt godkendte regler om VSA vil skabe tillid og retfærdighed i forretningsmæssige forbindelser og give fordele som vished, gradvis eksigibilitet, universalitet og bemyndigelse af interessenterne;

2.  er enig med Kommissionen i, at VSA skal omfatte menneskerettigheder, beskæftigelses- og ansættelsespraksisser, miljøspørgsmål (såsom biodiversitet, klimaforandringer, ressourceeffektivitet) samt bekæmpelse af bestikkelse og korruption, dvs. gennem god forvaltningspraksis på skatteområdet (gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence);

3.  påpeger, at VSA dækker en bred vifte af sociale standarder, som der er meget lidt fokus på, fordi der ikke er fastsat indikatorer, med hvilke man kan måle fremskridt med hensyn til sociale forhold;

4.  understreger, at det bør være nemt for investorer og forbrugere at identificere virksomheder, som er engageret i VSA, da dette vil tilskynde virksomhederne i deres indsats;

5.  fremhæver, at EU er nødt til at se på muligheden for at indføre passende mærker eller etiketter, som kan anvendes ved siden af firmanavnet eller på produkter fra virksomheder, som er engageret i VSA, således at det bliver nemt at identificere dem;

6.  påpeger, at VSA er det bedste redskab, hvormed virksomheder kan vise deres engagement, solidaritet og samfundsmæssige ansvar, og det er desuden afgørende for at nå målet om udviklingsvenlig politikkohærens; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme VSA i fuld overensstemmelse med de gældende internationale retningslinjer, blandt andre OECD's nyligt ajourførte retningslinjer for multinationale virksomheder (Guidelines for Multinational Enterprises), de ti VSA-principper i FN’s "Global Compact"-initiativ (United Nations Global Compact), den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed (ISO 26000 Guidance Standard on Social Responsibility), ILO's treparts-principerklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik (Tripartite Declaration of Principles concerning Multinational Enterprises and Social Policy) og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne (United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights); beklager dog, at der for det meste er valgfrihed med hensyn til formuleringen af VSA;

7.  beklager dybt den manglende information til SMV'er om FN’s "Global Compact"-initiativ, hvorunder virksomheder kan forpligte sig til at tilpasse deres operationer og strategier til 10 universelt accepterede principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejde, miljø og korruptionsbekæmpelse;

8.  understreger, at FN’s "Global Compact"-initiativ og ISO 26000-standarderne ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset SMV'ernes behov, hvilket gør hele idéen om VSA mindre effektiv i EU;

9.  henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt både på EU-plan og nationalt plan at tænke over, hvordan skattemæssige incitamenter kan benyttes til mere bredt at fremme VSA blandt virksomheder;

10. understreger, at VSA som en rent frivillig forpligtelse kan være utilstrækkeligt til at håndtere eksterne omkostninger ved multinationale virksomheders aktiviteter, herunder menneskerettighedskrænkelser og miljøforringelser; gentager sin opfordring til udenlandske investorer og virksomheder, der opererer i udviklingslande til fuldt ud at opfylde internationale retligt bindende forpligtelser vedrørende menneskerettigheder, miljø og ILO's grundlæggende arbejdsstandarder samt FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; opfordrer til, at VSA-politikker også omfatter særlige foranstaltninger til at imødegå den ulovlige praksis med at sortliste arbejdstagere og nægte dem adgang til beskæftigelse, som ofte finder sted på grund af deres fagforeningsmedlemskab og -aktiviteter eller deres roller som sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;

11. fremhæver, at virksomheder bør tilskyndes til at gennemføre VSA-praksisser, og at virksomheder, der allerede har gennemført sådanne praksisser, bør tilskyndes til at forfølge målene for VSA; anmoder Kommissionen om at overveje incitamenter, som f.eks. prioritering i EU's offentlige indkøbskontrakter, således at virksomhederne vil betragte VSA som en mulighed og ikke som en trussel;

12. understreger, at VSA bør resultere i klare forpligtelser til at respektere arbejdstageres rettigheder, beskyttelse og trivsel med resultatindikatorer og klare benchmarks til måling af resultater, og at der bør indføres objektiv, inklusiv og gennemsigtig kontrol og effektive ansvarliggørelses- og håndhævelsesmekanismer i forbindelse med håndteringen af overtrædelser, herunder en mere åben og klar procedure for indgivelse og behandling af klager og for iværksættelse af undersøgelser, når det er nødvendigt;

13. gentager, at VSA bør gælde for alle virksomheder, så der skabes fair og lige vilkår; påpeger imidlertid, at den måde, hvorpå udvindingssektorens virksomheder opererer i udviklingslandene, gør det nødvendigt at gå videre end en frivillig tilgang; understreger, at investeringer foretaget af olieindustrien i Nigeria er et godt eksempel på begrænsningerne ved VSA, som de gennemføres i øjeblikket, hvor virksomhederne har undladt at tage VSA-initiativer til at skabe bæredygtig virksomhedspraksis eller bidrage til deres værtsstaters udvikling; støtter kraftigt forslaget til retsakt om rapporteringskrav for det enkelte land baseret på standarderne i initiativet til fremme af åbenhed inden for udvindingsindustrien (EITI) og rapportering om salg og fortjenester samt om skatter/afgifter og indtægter med henblik på at bremse korruption og forhindre skatteunddragelse; opfordrer desuden den europæiske udvindingsindustri, som opererer i udviklingslande, til at foregå med et godt eksempel på social ansvarlighed og fremme af ordentligt arbejde;

14. opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer med sigte på at frigive og styrke potentialet i CSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer;

15. understreger, at VSA bør gælde for hele forsyningskæden, herunder alle underleverandørniveauer og uanset om det gælder levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, at det bør omfatte bestemmelser, der udvider beskyttelsen til at inkludere migrantarbejdere, vikarer fra vikarbureauer og udstationerede arbejdstagere, samt at det bør være baseret på rimelig betaling og ordentlige arbejdsvilkår og sikre fagforeningsret og frihedsrettigheder; er af den opfattelse, at begrebet ansvarlig styring af forsyningskæden skal videreudvikles som en mekanisme til levering af VSA;

16. er af den opfattelse, at VSA-dagsordenen for at få reel indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen også skal sætte fokus på SMV'er, da deres samlede sociale og miljømæssige betydning er markant;

17. finder, at EU's virksomheder bør være retligt ansvarlige, og at der bør indføres forskellige former for ansvarliggørelsesmekanismer og ansvarsordninger mellem dem og deres datterselskaber og de enheder, de kontrollerer i udviklingslande; glæder sig endvidere over det arbejde, der er gjort af civilsamfundet i EU, som har været aktivt involveret i at skabe opmærksomhed om overtrædelser, som begås af disse virksomheder i udlandet;

18. insisterer på, at staten har pligt til at beskytte mod krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder fra virksomheders side, til at holde virksomhederne ansvarlige, værne om forsamlingsfriheden og retten til kollektive forhandlinger og til at give ofrene adgang til domstolene; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at gøre FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme som foreslået af John Ruggie, FN's særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettighederne, operationel;

19. understreger, at en bedre gennemførelse af FN's retningslinjer vil bidrage til EU's målsætninger vedrørende specifikke menneskerettighedsaspekter og vigtige arbejdsstandarder; opfordrer derfor EU til at arbejde hen imod en entydig international retlig ramme for virksomheders ansvar og forpligtelser i forhold til menneskerettighederne;

20. glæder sig over, at antallet af virksomheder, der offentliggør information om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige resultater, er vokset betydeligt i de senere år; gør imidlertid opmærksom på, at de virksomheder, der offentliggør denne type information, stadig kun udgør en lille del af det globale erhvervsliv; bemærker, at EU's regnskabsmoderniseringsdirektiv (2003/51/EF)(1), selv om det sikrer et minimumskrav for offentliggørelse af såvel økonomiske som ikke-økonomiske centrale resultatindikatorer, ikke foreskriver nogen krav om hvilken type af indikatorer, der skal medtages i årsberetningerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge yderligere mulige foranstaltninger til at styrke offentliggørelsen af oplysninger vedrørende miljø, sociale forhold og ledelse på europæisk plan;

21. understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden;

22. understreger, at socialt ansvarlige investeringer er en del af implementeringsprocessen for VSA, når det drejer sig om investeringsbeslutninger; konstaterer, at selv om der i øjeblikket ikke findes nogen universel definition af socialt ansvarlige investeringer, er der som regel tale om at forene investorernes økonomiske målsætninger med deres optagethed af sociale, miljømæssige, etiske og virksomhedsledelsesmæssige spørgsmål;

23. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tage yderligere politiske initiativer med sigte på at skabe opmærksomhed om og styrke udviklingen af socialt ansvarlige investeringer, f.eks. ved at overveje en lovbestemt udformning af en minimumsstandard for socialt ansvarlige investeringer, navnlig inden for rammerne af EU's investeringer og handelsaftaler med udviklingslande;

24. bemærker, at VSA er en mekanisme, hvormed arbejdsgivere kan støtte deres arbejdstagere og lokalsamfund i udviklingslandene, og at det kan sikre, at fortjenester fordeles ligeligt, således at der udvikles holdbar økonomisk og social velstand, og løfte flere mennesker ud af fattigdom, navnlig i en tid med finansiel krise; beklager, at protokollerne om social intervention i øjeblikket kun er frivillige, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre dem bindende;

25. opfordrer til fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer, herunder fagforeninger, i udviklingen, brugen og overvågningen af virksomheders VSA-processer og -strukturer, bl.a. via løbende udvikling af arbejdstagernes færdigheder og kvalifikationer gennem uddannelse og livslang læring og ved at samarbejde med arbejdstagerne ved hjælp af en ægte partnerskabstilgang.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.12.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Michael Cashman, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Keith Taylor, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Daniël van der Stoep, Anna Záborská, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Enrique Guerrero Salom, Cristian Dan Preda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Ioan Enciu, Emilio Menéndez del Valle, Helmut Scholz

(1)

EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (15.1.2013)

til Retsudvalget

om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst

(2012/2098(INI))

Ordfører for udtalelse: Bernd Lange

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer med interesse, at Kommissionen er begyndt at medtage henvisninger til VSA i EU’s handelsaftaler; mener, at virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar bør blive en integrerende del af kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU’s handelsaftaler i betragtning af den afgørende rolle, som de store virksomheder, deres filialer og deres forsyningskæder spiller i den internationale handel; opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag om VSA-princippernes implementering i EU's handelspolitik;

2.  forpligter sig til fortsat at intensivere sine bestræbelser, således at EU's institutioner og tjenestemænd, herunder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, pålægges at håndhæve standarder vedrørende sociale forhold, miljø og menneskerettigheder i alle EU's eksterne forbindelser og aktiviteter;

3.  understreger, at fremme af VSA er et mål, der støttes af EU, og at EU derfor skal sikre, at de eksterne politikker, den gennemfører, bidrager til såvel den bæredygtige som den sociale udvikling af de berørte lande;

4.  anmoder Kommissionen om ved udarbejdelsen af konkrete forslag om anvendelse af VSA-principperne at tage udgangspunkt i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, herunder OECD's klageprocedure;

5.  roser alle OECD's medlemmer for det store arbejde, de har lagt i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der blev offentliggjort den 25. maj 2011; bemærker, at 44 regeringer – som repræsenterer alle verdens regioner og tegner sig for 85 % af de direkte udenlandske investeringer – tilskynder deres virksomheder til at følge disse vidtrækkende henstillinger vedrørende en ansvarlig virksomhedsadfærd overalt, hvor de driver forretning;

6.  er enig i, at såvel de aktuelle presserende behov som følge af miljø- og klimaændringer som udviklingen af globale produktionskæder kræver en bredere anvendelse af VSA-konceptet end antaget i forbindelse med konceptets første undfangelse; mener, at det derfor er nødvendigt at udarbejde et opdateret VSA-koncept, som vedrører arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og beskæftigelsesrelaterede spørgsmål såvel som miljøbeskyttelse, klimaændringer og bekæmpelse af korruption og skatteunddragelse;

7.  henstiller, at europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande og beskæftiger mere end 1000 mennesker, forpligtes til at anvende OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder fra 1. januar 2014;

8.  anmoder Kommissionen om at medtage en bindende VSA-klausul i alle bilaterale handels- og investeringsaftaler indgået af EU på grundlag af VSA-principperne som defineret og anerkendt på internationalt plan - med vægt på bæredygtig udvikling og god regeringsførelse og med et klart fokus på menneskerettigheder, anstændigt arbejde, arbejdsstandarder, foreningsfrihed, kollektiv overenskomstforhandling og andre sociale aspekter – især OECD's retningslinjer som opdateret i 2010; foreslår, at denne klausul skal forene de mange forskellige eksisterende standarder og koncepter for at sikre sammenlignelighed og retfærdighed, og at den skal indeholde foranstaltninger til overvågning af disse principper på EU-plan og foranstaltninger til sikring af en bedre overholdelse; foreslår, at der oprettes nationale kontaktpunkter som fora til behandling af spørgsmål vedrørende OECD's retningslinjer, herunder kravet om at overvåge aktiviteterne i selskaber og deres datterselskaber og forsyningskæder, og kravet om at udvise rettidig omhu;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle virksomheder, der er aktive på det indre marked, herunder transnationale selskaber, hvis datterselskaber eller forsyningskæder er placeret i EU, overholder alle deres juridiske forpligtelser på både nationalt plan og EU-plan for at sikre loyal konkurrence og maksimere fordelene for EU's forbrugere; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd hos EU-virksomheder, der er aktive uden for Unionens område, med særligt fokus på at sikre streng overholdelse af alle deres juridiske forpligtelser i medfør af enten nationale love eller bilaterale eller internationale juridiske forpligtelser, som deres forretningsaktiviteter måtte være underkastet, ikke mindst overholdelse af internationale standarder og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø; foreslår med henblik herpå, at Kommissionen indgår i et aktivt samarbejde med sine partnere i udviklingslandene og de nye vækstlande med henblik på at udveksle bedste praksis og knowhow om metoder og midler til forbedring af forretningsmiljøet og bevidstheden om ansvarlig virksomhedsadfærd;

10. foreslår, at medlemsstaternes regeringer opfordrer EIB til at inddrage en VSA-klausul i sine aktiviteter;

11. anmoder Kommissionen om at indføre en mere åben og mere gennemsigtig procedure for indgivelse og behandling af klager over manglende overholdelses af VSA-principper, herunder håndhævelsesmekanismer og om nødvendigt gennemførelse af undersøgelser;

12. opfordrer Kommissionen til kraftigt at henstille til virksomheder at følge VSA-principperne; understreger vigtigheden af at støtte og fremme udbredelsen af denne praksis i SMV'er og begrænse omkostninger og bureaukrati;

13. opfordrer Kommissionen til at medtage en VSA-klausul i aftaler med ikkestatslige organisationer (ngo'er), navnlig når de vedrører udviklingsaktiviteter;

14. opfordrer Kommissionen til at gøre mere effektiv brug af incitamentbaserede foranstaltninger og til at være mere påpasselig med overvågning og sikring af, at transnationale selskaber, hvis datterselskaber eller forsyningskæder er placeret i lande, der deltager i GSP og GSP+ - uanset om de har vedtægtsmæssigt hjemsted i EU eller ej - samt de berørte lande a) overholder deres nationale og internationale juridiske forpligtelser på områderne menneskerettigheder, sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøregler, b) udviser et ægte engagement i de rettigheder samt den beskyttelse og velfærd, der tilkommer deres arbejdsstyrke og borgerne generelt, c) værner om foreningsfrihed og retten til kollektiv overenskomstforhandling og d) hurtigt og effektivt sætter ind mod eventuelle krænkelser;

15. opfordrer Kommissionen til at fremme VSA i multilaterale forummer ved at støtte et øget samarbejde mellem WTO og andre multilaterale forummer, der beskæftiger sig med VSA, f.eks. ILO og OECD;

16. erindrer om, at der til bilæggelse af handelstvister og/eller anmodning om erstatning for negative eksternaliteter forbundet med uansvarlig eller ulovlig forretningsvirksomhed allerede findes såvel tvistbilæggelsesprocedurer ved domstolene som alternativer til disse procedurer; opfordrer med hensyn hertil Kommissionen til yderligere at søge at forbedre kendskabet til begge typer procedurer blandt virksomhederne og i offentligheden generelt; minder om, at Det Internationale Handelskammer (ICC) stiller tvistbilæggelsesmekanismer til rådighed for enkeltpersoner, virksomheder, stater, statslige organer og internationale organisationer, som søger alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene, og at disse mekanismer kan bidrage til at forbedre effektiv adgang til retfærdighed for ofre i tilfælde af brud på ansvarlig virksomhedsadfærd, der forårsager økonomiske, sociale og miljømæssige skader i EU og/eller uden for EU;

17. opfordrer til overvågning på EU-plan af restriktive foranstaltninger (sanktioner, boykotter, embargoer) og af licensordninger for produkter med dobbelt anvendelse;

18. opfordrer til indførelse af mekanismer til sikring af, at VSA-principperne respekteres, ikke blot af den hovedvirksomhed eller hovedkontrahent, der nyder godt af en handelsaftale, men også af eventuelle underleverandører eller forsyningskæder, som denne virksomhed eller kontrahent måtte benytte, det være sig til levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, for på denne måde at sikre lige vilkår baseret på en rimelig løn og anstændige arbejdsvilkår og garantere fagforeningsrettighederne og -frihederne;

19. opfordrer Kommissionen til at forbedre sin model for bæredygtighedsvurderinger for at sikre, at disse giver et korrekt billede af handelsforhandlingers økonomiske, sociale samt menneskerettigheds- og miljømæssige konsekvenser, herunder konsekvenserne for målsætningerne om afbødning af klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at følge op på handelsaftalerne med EU’s partnerlande ved før og efter undertegnelsen af en handelsaftale at foretage bæredygtighedsvurderinger under særlig hensyntagen til sårbare sektorer;

20. understreger, at Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal underrettes fuldt ud om, hvordan resultaterne af bæredygtighedsvurderinger af aftaler inddrages i forhandlingerne forud for indgåelsen af disse aftaler, og om, hvilke kapitler i aftalerne der er blevet ændret for at undgå de negative konsekvenser, der måtte være påvist i bæredygtighedsvurderingen;

21. henstiller, at der indføres et transnationalt system for retligt samarbejde mellem EU og tredjelande, der har undertegnet bilaterale handelsaftaler, for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse for ofre i tilfælde, hvor multinationale virksomheder eller deres umiddelbare datterselskaber overtræder social- eller miljølovgivningen eller ikke overholder VSA-forpligtelser, og for at støtte indførelsen af internationale retslige procedurer for om nødvendigt at sikre, at virksomheder lovovertrædelser straffes;

22. opfordrer til udarbejdelse af mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU's teknologivirksomheder, der er involveret i eksport af teknologier, der kan anvendes til at krænke menneskerettighederne eller er i modstrid med EU's sikkerhedsinteresser;

23. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU's handelsattachéer, såfremt de er stationeret på EU-ambassader, modtager regelmæssig uddannelse i VSA-spørgsmål, navnlig i gennemførelsen af FN's "Protect, Respect and Remedy"-principper; opfordrer endvidere EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU-ambassader fungerer som kontaktpunkter for indgivelse af klager over EU-virksomheder og disses filialer, eftersom de i OECD-regi etablerede nationale kontaktpunkter kun findes i lande, der er medlemmer af OECD, og derfor i praksis ikke er tilgængelige for berørte arbejdstagere i lande uden for OECD;

24. henstiller, at der foretages vurderinger af indvirkningerne på menneskerettighederne så tidligt som i forsknings- og udviklingsfaserne for nye teknologier; henstiller, at sådanne vurderinger omfatter scenarieundersøgelser og overvejelser vedrørende fastlæggelse af standarder, der sikrer, at produkterne udformes, så de respekterer menneskerettighederne ("Human Rights by Design");

25. understreger, at oplysningskampagner på virksomhedsplan om betydningen af VSA og følgerne af manglende overholdelse heraf, som er en opgave for Kommissionen, bør ledsages af fyldestgørende oplysningskampagner og kapacitetsopbygning fra værtslandenes regeringers side for på effektiv vis at sikre gennemførelsen af VSA-rettigheder og adgangen til retfærdighed;

26. opfordrer til indførelse af "kend din slutbruger-princippet" for at sikre øget tilsyn med og forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser op- og nedstrøms i forsyningskæder og produktions- og markedsstrømme;

27. understreger, at fremtidige bilaterale investeringsaftaler indgået af EU, bør sikre en retfærdig balance mellem behovet for at beskytte investorerne og behovet for at tillade statslig indgriben, især hvad angår sociale, sundheds- og miljømæssige standarder;

28. bemærker, at den nuværende reform af direktivet om gennemsigtighedskrav (2004/109/EF) og af regnskabsdirektivet (2003/51/EF) er et skridt fremad i behandlingen af spørgsmålet om VSA, da den skaber balance mellem, på den ene side, det legitime forsøg ønske om gennemsigtighed og ansvarlighed og, på den anden, virksomhedernes rapporteringsbyrde; opfordrer Kommissionen til at sikre, at virksomheder, der er omfattet af disse direktiver, forpligtes til at rapportere regelmæssigt om deres VSA-aktiviteter i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, idet der fastlægges særlige ordninger for SMV'er så rapporteringen bliver økonomisk og administrativt overkommelig;

29. understreger, at VSA-dimensionen bør indarbejdes i multilaterale handelsaftaler, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte forslag herom i såvel internationale forummer, navnlig OECD og ILO, som i WTO i post-Doha-sammenhæng;

30. opfordrer til, at fremtidige VSA-foranstaltninger kommer til at omfatte hele værdiskabelseskæden lige fra udvindingen af råstoffer og til handel og genanvendelse;

31. henstiller, at VSA-politikker indarbejdes på alle niveauer i handelsaftaler med EU, og at de omfatter bestemmelser, der sikrer, at beskyttelsen også omfatter vandrende arbejdstagere, vikaransatte og udstationerede arbejdstagere;

32. finder, at Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordre EU-virksomheder til at tage initiativer til fremme af VSA og til at udveksle god praksis med deres ikkeeuropæiske partnere;

33. henstiller, at VSA-politikker og grundlæggende beskæftigelses- og fagforeningsrettigheder såsom retten til privatlivets fred og foreningsfrihed respekteres af EU-virksomheder i forbindelse med alle deres aktiviteter, uanset om de er baseret i EU eller et tredjeland;

34. opfordrer til fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer, herunder fagforeninger, i udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og -strukturer; opfordrer sådanne repræsentative organisationer til at samarbejde med arbejdsgiverne gennem en konkret partnerskabstilgang;

35. efterlyser en øget og mere inklusiv og gennemsigtig overvågning af VSA-principperne i EU's handelspolitik med klare referencepunkter til brug for måling af forbedringer for at fremme tilliden til systemet;

36. konstaterer, at VSA er en mekanisme, som arbejdsgiverne kan bruge til støtte for arbejdstagere og lokalsamfund i udviklingslandene, at respekt for VSA- og arbejdsstandarder kan sætte sådanne lande i stand til at drage fordel af øget international handel, og at VSA kan sikre en retfærdigere deling af udbytter, således at der skabes bæredygtig økonomisk og social velfærd og flere mennesker løftes ud af fattigdom, særlig i økonomiske krisetider; beklager, at aftaleprotokoller om social indgriben i øjeblikket kun er frivillige, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre dem bindende.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

18.12.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Maria Badia i Cutchet, Nora Berra, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, George Sabin Cutaş, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Franziska Keller, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Henri Weber, Iuliu Winkler, Paweł Zalewski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Salvatore Iacolino, Silvana Koch-Mehrin, Maria Eleni Koppa, Katarína Neveďalová, Marietje Schaake

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Norbert Neuser, Birgit Schnieber-Jastram, Derek Vaughan


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (19.12.2012)

til Retsudvalget

om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst

(2012/2098(INI))

Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer EU til aktivt at medvirke til at skabe større opmærksomhed om, i hvilken udstrækning virksomhederne gennem virksomhedernes sociale ansvar (VSA) kan yde et samfundsmæssigt bidrag på kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsområdet;

2.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre konkrete oplysninger om og uddannelse i VSA, således at virksomhederne til fulde kan udnytte fordelene i forbindelse hermed og implementere VSA i deres organisationskultur;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre afgiftsfritagelser for virksomheder, der finansierer frivilligt arbejde og nonprofitinitiativer;

4.  henleder opmærksomheden på behovet for, at VSA indarbejdes i læseplanerne for uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, herunder handelshøjskoler, og i uddannelsesprogrammer for ledere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere VSA i læseplanerne for de relevante uddannelser;

6.  understreger betydningen af forbindelsen mellem virksomheder og skoler, der udbyder ungdomsuddannelser og i særdeleshed videregående uddannelser, og påpeger den rolle, VSA kan spille ved at give de studerende praktisk erfaring under deres studier enten på lønnet deltid eller i lønnet praktik i virksomhederne;

7.  tilskynder virksomhederne til at levere kvalitetspraktikpladser med en stærk læringskomponent, der letter overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse, fremmer udviklingen af færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet og støtter unges autonomi;

8.  opfordrer virksomhederne til at fremme kreativitet og kulturelle projekter som led i deres VSA-politikker i forbindelse med civilt engagement og stimulere bæredygtig vækst og jobskabelse;

9.  påpeger betydningen af at inddrage de små og mellemstore virksomheder i VSA og anerkende deres resultater på dette område;

10. tilskynder virksomheder til i samarbejde med ledelse og arbejdstagere at informere de ansatte om og undervise og inddrage dem i de store sociale udfordringer, der påvirker Europa, især for så vidt angår økonomien, samfundet, miljøet og internationalt;

11. opfordrer til, at ideen om sponsorering fremmes blandt arbejdsgiverne;

12. henviser til, at VSA kan bidrage væsentligt til at skabe muligheder for læring og vækst og skabe og fremme social bevidsthed, civilt engagement, faglig etik og social integration gennem omfattende interaktion med samfundet såvel som aktiviteter mellem generationerne såsom gensidige mentorordninger og overførsel af viden mellem gamle og unge; understreger især, at VSA kan bidrage til at skabe muligheder for unge mennesker og udvikle deres talenter;

13. understreger vigtigheden af at forsvare menneskerettighederne i forbindelserne med lande uden for EU;

14. glæder sig over den europæiske ordning for VSA-partnerskaber mellem virksomheder og andre interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer, som væsentligt øger VSA's synlighed;

15. understreger, at socialt ansvarlige investeringer som led i gennemførelsen af VSA i investeringsbeslutninger skal kombinere investorernes finansielle og økonomiske mål med deres sociale, miljømæssige, etiske, kulturelle og uddannelsesmæssige betragtninger;

16. opfordrer medlemsstaterne og EU til i deres VSA-dagsorden at tage højde for, at de kulturelle og kreative SMV'er kan have en betydelig indvirkning på sociale og miljømæssige forandringer ved at integrere sociale overvejelser og afstedkomme langsigtede løsninger til bekæmpelse af fattigdom ved at give nye impulser til arbejdsmarkedet;

17. opfordrer til forskning i årsagerne til de forskellige gennemførte VSA-strategiers effektivitet eller mangel på samme;

18. opfordrer medlemsstaterne til at støtte og styrke status for frivilligt arbejde for arbejdstagere og frivilligt arbejde støttet af arbejdsgiverne, også som led i VSA, som anført i beslutning af 12. juni 2012 om anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU(1); understreger, at frivilligt arbejde ikke på nogen måde bør påvirke de ansattes løn eller arbejde, og at frivillige aktiviteter og lønnet arbejde bør supplere hinanden;

19. mener, at kulturelt indhold og medievirksomheder har et socialt ansvar for at sikre beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for brugerne, og mener, at selvregulering og deep packet-inspektioner skaber en risiko for, at politi og retshåndhævelse udliciteres til den private sektor;

20. tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

18.12.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Lorenzo Fontana, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Emilio Menéndez del Valle, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Iosif Matula, Raimon Obiols, Rui Tavares

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Leonardo Domenici

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0236.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.1.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Sergio Gaetano Cofferati, Vytautas Landsbergis, Eva Lichtenberger, Dagmar Roth-Behrendt, József Szájer, Axel Voss

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik