BETÆNKNING om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning

29.1.2013 - (2012/2097(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Richard Howitt
Ordfører for udtalelse (*)
Raffaele Baldassarre, Retsudvalget
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning

(2012/2097(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 5, 12, 14, 15, 16, 21, 23, 26, 27, 28, 29, 31, 32, 33, 34 og 36 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

–   der henviser til den europæiske socialpagt, navnlig artikel 5, 6 og 19,

–   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, som blev vedtaget i 1998, og til ILO-konventionerne om oprettelse af universelle grundlæggende arbejdsnormer med hensyn til: afskaffelse af børnearbejde (nr. 29 (1930) og 105 (1957); foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger (nr. 87 (1948) og 98 (1949); afskaffelse af børnearbejde (nr. 138 (1973) og 182 (1999) ; og ligebehandling i beskæftigelsen (nr. 100 (1951) og 111 (1958)),

–   der også henviser til ILO-konventionerne om arbejdsklausuler (offentlige kontrakter) (nr. 94), og om kollektive forhandlinger (nr. 154),

–   der henviser til ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på Den Internationale Arbejdskonference,

–   der henviser til erklæringen om social retfærdighed for en fair globalisering, der blev vedtaget ved konsensus af ILO's 183 medlemsstater den 10. juni 2008,

–   der henviser til FN's menneskerettighedserklæring (1948) og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder (1966) og pagten om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), den internationale konvention til eliminering af alle former for racediskrimination af 1965, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979), konventionen om barnets rettigheder (1989), den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990) og konventionen om handicappedes rettigheder (2006),

–   der henviser til FN's principper om empowerment af kvinder, som blev fremsat i marts 2012 og giver vejledning om, hvordan man styrker kvinders rolle på arbejdspladsen, markedspladsen og i lokalsamfundet, og som er et resultat af et samarbejde mellem UN Women og FN's Global Compact-initiativ,

–   der henviser til "the Consistency Project", et samarbejdsprojekt mellem "Climate Disclosure Standards Board" (CDSB), "Global Reporting Initiative" (GRI), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), som er udformet med henblik på at støtte større sammenhæng i tilgangen til efterspørgslen efter og udbuddet af virksomhedsoplysninger vedrørende klimaforandringer,

–   der henviser til FN's vejledende principper for virksomheder og menneskerettigheder og til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner af 8. december 2009[1],

–   der henviser til OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ajourført i maj 2011,

–   der henviser til OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse fra 1997,

–   der henviser til Global Reporting Initiative,

–   der henviser til oprettelsen af "International Integrated Reporting Council" (IIRC),

–   der henviser til den danske årsregnskabslov (2008),

–   der henviser til FN's "Global Compact"-initiativ,

–   der henviser til den undersøgelse, Kommissionen lod udarbejde i oktober 2010, om den forvaltningsmæssige kløft mellem internationale instrumenter og standarder for virksomhedernes sociale ansvar og gældende EU-lovgivning (kendt som "Edinburgh-undersøgelsen")[2], hvis resultater blev fremlagt i Europa-Parlamentets årsberetning[3] om menneskerettigheder i 2011, som blev godkendt i sin helhed af Det Europæiske Råd

–   der henviser til stk. 46 og 47 i slutdokumentet fra Rio +20-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2012,

–   der henviser til FN's principper for ansvarlige investeringer,

–   der henviser til den internationale standard ISO 26000, der udstikker retningslinjer for social ansvarlighed, og som blev udstedt den 1. november 2010,

–   der henviser til "Green Winners"-undersøgelsen, en undersøgelse fra 2009 af 99 virksomheder[4],

–   der henviser til dannelsen af EU-multiinteressentforummet for Virksomhedernes Sociale Ansvar, som blev lanceret den 16. oktober 2002,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretslige område[5], som afløste Bruxelleskonventionen fra 1968, bortset fra med hensyn til forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

–   der henviser til Rådets resolution af 3. december 2001 om opfølgning af grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar[6],

–   der henviser til Rådets resolution af 6. februar 2003 om virksomhedernes sociale ansvar[7],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremme af anstændigt arbejde for alle - EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (KOM(2006)0249) (Kommissionens meddelelse om fremme af anstændigt arbejde),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "– Om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union – vejen frem" (KOM(2003)0284) (EU's handlingsplan om virksomhedsledelse),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Handel, vækst og verdensanliggender – Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" (COM(2010)0612),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Pakken for "ansvarlige virksomheder"" (COM(2011)0685),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Initiativ for socialt iværksætteri – At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),  

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2002 om Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar[8],

–   der henviser til sin beslutning af 13. maj 2003 om Kommissionens meddelelse om virksomheders sociale ansvar: Virksomhedernes bidrag til bæredygtig udvikling[9],

–   der henviser til sin beslutning af 13 marts 2007 om virksomhedernes sociale ansvar: et nyt partnerskab[10],

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler[11],

–   der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020, som fastslog, at der er en ubrydelig sammenhæng mellem virksomhedernes ansvarlighed og virksomhedsledelse[12],

–   der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om "Initiativ for socialt iværksætteri – At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682)[13],

–   der henviser til Det Europæiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 24. maj 2012 om meddelelsen fra Kommissionen ”En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar"[14],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" (COM(2011)0681),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48;

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, udtalelser fra Retsudvalget, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Kultur og Uddannelse (A7-0023/2013),

A.  der henviser til, at betegnelsen virksomhedernes sociale ansvar (VSA) ikke må misbruges til at omdefinere internationalt aftalte og gældende minimumsstandarder, men anvendes forsøge at måle gennemførelsen af disse standarder og bedre at forstå, hvordan disse kan gøres let og umiddelbart anvendelige for virksomheder af alle størrelser;

B.   der henviser til, at begrebet "VSA", som det typisk anvendes i EU-institutionerne, bør betragtes som stort set umuligt at skelne fra de beslægtede begreber for ansvarlig eller etisk forretningsførelse "miljø, samfund og forvaltning", bæredygtig udvikling og ansvarlighed i virksomhederne;

C.  der henviser til, at tilgangen med flere interessenter fortsat skal være hjørnestenen i alle EU-støttede initiativer vedrørende VSA og grundlaget for det mest troværdige VSA, der foretages af virksomhederne selv, og at den skal begynde fra lokalt plan;

D.  der henviser til, at "Global Reporting Initiative" på internationalt plan har tilvejebragt den langt bredest accepterede metode for gennemsigtighed i virksomheder, og til, at nedsættelsen af "International Integrated Reporting Council" (IIRC), som indbefatter de største globale organer for etablering af ansvarlighedsstandarder, tyder på, at en integrering af virksomheders rapportering om bæredygtighed i regnskaberne bliver den globale norm, inden der er gået ti år;

E.   der henviser til, at det banebrydende arbejde, der er udført af prinsen af Wales' "Accounting for Sustainability"-projekt, af TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) for Business" og af De Forenede Nationers Miljøprogram nu har gjort det muligt for virksomhederne fuldt ud og præcist at forstå den økonomiske værdi af deres eksterne sociale og miljømæssige virkninger og dermed at indbygge denne i virksomhedernes økonomistyring;

F.   der henviser til, at der har været en radikal udvikling i investeringskredse, hvor 1 123 investorer, som tilsammen repræsenterer samlede aktiver under forvaltning for 32 billioner USD, tilslutter sig FN's principper for ansvarlige investeringer (UNPRI); der henviser til, at det europæiske forum for bæredygtige investeringer anslår, at det globale sociale investeringsmarked for socialt ansvarlige investeringer nåede op på omkring 7 billioner EUR i september 2010, og at 82 investorer under ledelse af Aviva Global Investors, som repræsenterer samlede aktiver under forvaltning for 50 billioner USD, førte an i opfordringen ved FN-topmødet om bæredygtig udvikling til, at virksomheders rapportering om bæredygtighed skal gøres obligatorisk;

G.  der henviser til, at oprettelsen af det europæiske multiinteressentforum for VSA, udførelsen af en række pilot- og forskningsprojekter samt den tidligere Alliance for Business aktiviteter tilsammen har skabt et solidt renommé for europæisk handlemåde på området for VSA sammen med det fortsatte værdifulde bidrag fra en "familie" af europæiske VSA-organisationer, herunder CSR Europe, "European Academy of Business in Society" (EABIS), "European Sustainable Investment Forum" (Eurosif) og "European Coalition for Corporate Justice" (ECCJ);

H.  der henviser til, at visse fælles standarder for VSA er væsentlige og at forskelle i væsentlighed også nødvendiggør differentierede strategier efter industri, og der henviser til, at VSA i et frit samfund aldrig kan gøre almennyttige foranstaltninger obligatoriske, eftersom dette kunne begrænse den enkeltes beredvillighed til at give;

I.    der henviser til, at virksomheders adfærdskodekser har spillet en vigtig rolle med hensyn til at iværksætte VSA og skabe opmærksomhed om dette, men at de er et utilstrækkeligt svar i betragtning af den hyppige mangel på specificitet, manglende sammenhæng med eksisterende internationale standarder, eksempler på undvigelse af væsentlige spørgsmål og manglende sammenlignelighed og gennemsigtighed i anvendelsen;

J.    der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder blev vedtaget enstemmigt i FN med fuld støtte fra EU-medlemsstaterne, Den Internationale Arbejdsgiverorganisation og Det Internationale Handelskammer, herunder støtte til begrebet en "intelligent blanding" af lovgivningsmæssige og frivillige foranstaltninger;

K.  der henviser til, at FN's generalsekretærs tidligere særlige repræsentant for erhvervsliv og menneskerettigheder, John Ruggie, opfordrede EU-medlemsstaterne til som en del af den VSA-konference, der blev sammenkaldt af det svenske formandskab, at afklare og støtte spørgsmålet om ekstraterritorial jurisdiktion for virksomheders krænkelser i skrøbelige tredjelande; der henviser til at Ruggies anmodning efterfølgende blev støttet i Det Europæiske Råds konklusioner, men at der stadig ikke er truffet nogen foranstaltninger som reaktion på dette;

L.   der henviser til Kommissionens undersøgelse af den forvaltningsmæssige kløft mellem internationale instrumenter og standarder for virksomheders sociale ansvar og gældende EU-lovgivning (kendt som "Edinburgh-undersøgelsen"), der blev offentliggjort i oktober 2010, og hvis resultater blev viderebragt i årsberetningen om menneskerettigheder i 2011, som er blevet godkendt i sin helhed af Det Europæiske Råd og Parlamentet;

M.  der henviser til, at OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er den mest troværdige internationale VSA-standard, og der henviser til, at den opdatering, der opnåedes enighed om i maj 2011, giver en betydelig mulighed for at fremme gennemførelsen af VSA;

N.  der henviser til, at der er blevet gennemført adskillige internationale initiativer for at sikre rapportering fra virksomhederne om bæredygtighed, herunder kravene om rapportering fra kinesiske, statsejede virksomheder og kravet om rapportering fra virksomhederne om gennemførelsen af de VSA-retningslinjer, der er udviklet af Indiens regering, sammen med det faktum, at virksomheder skal offentliggøre deres resultater inden for bæredygtighed, hvilket er et krav for børsnotering i Brasilien, Sydafrika og Malaysia samt et krav fra USA's Udvalg for Værdipapirer og Børser;

O.  der henviser til, at den danske årsregnskabslov (2008) om virksomheders rapportering om bæredygtighed, der indeholder særlige ekstra rapporteringskrav om klimaforandringer og menneskerettigheder i løbet af de første tre år af lovens anvendelse har vist sig at være ekstremt populær blandt danske virksomheder, hvoraf 97 % har valgt at rapportere til trods for lovens "overhold eller forklar"-bestemmelse;

P.   der henviser til, at Frankrigs og Danmarks regeringer er to af de fire FN-medlemsstater, der har indvilget i at føre an i gennemførelsen af FN's Rio+20-forpligtelse vedrørende virksomheders rapportering om bæredygtighed;

Q.  der henviser til, at den opdatering af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som Nederlandene har stået i spidsen for, har givet mulighed for at opgradere disse retningslinjers synlighed og status gennem systemet af nationale kontaktpunkter, har sat en stopper for den "investeringskæde", der forhindrede fuld anvendelse af dem i forsyningskæden, og fuldstændigt integreret FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder;

R.   der henviser til, at det i sin beslutning om Europa 2020 konstaterer, at der er en ubrydelig sammenhæng mellem virksomhedernes ansvarlighed og virksomhedsledelse,

S.  der henviser til "Green Winners"-undersøgelsen fra 2009 af 99 virksomheder, som viste, at virksomheder med VSA-strategier inden for 16 forskellige erhvervssektorer klarede sig mindst 15 % bedre end gennemsnittet i sektoren, hvilket svarer til en ekstra markedsværdi på 498 mio. EUR (650 mio. USD) per virksomhed;

T.   der henviser til, at "Global CEO Survey 2012" viser, at erhvervslivet anerkender, at vækst kræver et tæt samarbejde med lokalbefolkningerne; der henviser til, at over 60 % af de, der indgik i undersøgelsen, f.eks. planlægger at øge deres investeringer i løbet af de næste tre år for at hjælpe med at bevare arbejdsstyrkens sundhedstilstand;

1.   anerkender, at Kommissionens meddelelse er én ud af en række af politiske erklæringer, der skal sikre, at VSA fremmes bredere, indarbejdes i EU-politikker og bliver et fast princip i forbindelse med europæiske foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte VSA-strategien 2014-2020 som grundlag for praktiske foranstaltninger med henblik på at tilskynde virksomheder til at engagere sig i VSA;

2.    understreger, at en aktiv erkendelse af socialt ansvar bibringer virksomhederne større tillid og social accept;

3.   er dog enig i den analyse, der opstilles i meddelelsen, og som konkluderer, at VSA-praksis stadig i det store hele er begrænset til et mindretal af store virksomheder, på trods af at den direkte opfordring i Kommissionens meddelelser i 2001 og 2006 til at flere virksomheder skulle påtage sig VSA; er dog af den opfattelse, at virksomheder altid har involveret sig i de samfund, hvor de opererer, og at VSA kan indføres i virksomheder af alle størrelser; konstaterer endvidere behovet for at inddrage SMV'er i debatten om VSA, hvoraf mange vedtager det på grundlag af en mere uformel og intuitiv tilgang, som medfører mindst mulig administration og ingen stigninger i omkostninger;

4.   henleder opmærksomheden på den strategiske rolle, der kan udfyldes af de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som takket være deres tilknytning til deres lokalområde kan fremme udbredelsen af VSA; anmoder Kommissionen om sammen med de nationale myndigheder og de multilaterale platforme at udvikle sektorbestemte samarbejdsformer mellem SMV'er, som kan føre til, at de sammen kan tackle sociale og miljømæssige problemstillinger;

5.  finder det beklageligt, at VSA fortsat er fokuseret på miljøstandarder på bekostning af sociale standarder, selv om disse er afgørende for at genopbygge et socialt klima, som er fremmende for økonomisk vækst og social konvergens;

6.  mener, at den globale finansielle krise indebærer en reel risiko for, at de politiske beslutningstagere, herunder i EU, bliver ofre for konsekvenserne af deres egen kortsynethed, idet de udelukkende fokuserer på foranstaltninger vedrørende snævert defineret gennemsigtighed og ansvarlighed på finansmarkederne og ser bort fra det presserende behov for, at den finansielle sektor og alle andre erhvervssektorer tackler de altoverskyggende udfordringer i form af nedbrydelse af miljøet og social opløsning på en integreret måde;

7.   advarer om, at virksomhederne kun kan være bæredygtige fremover, hvis de eksisterer inden for en bæredygtig økonomi, og at der ikke findes noget alternativ til tilpasningen til en kulstoffattig fremtid, som også indbefatter bevarelse af verdens sociale kapital og naturkapital – en proces, hvori VSA er nødt til at spille en afgørende rolle;

8.   er af den opfattelse, at "opskaleringen" af VSA skal forbedres ved, at der lægges vægt på globale VSA-instrumenter, en afsmittende effekt fra førende virksomheder blandt deres ligesindede, offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger fra virksomhederne, anvendelse af en passende regulering, støtte fra den offentlige forvaltning til skabelse af betingelser, der kan bidrage til VSA-samarbejde og levering af passende værktøjer og instrumenter, f.eks. et incitamentssystem, en solid konsekvensanalyse af eksisterende VSA-initiativer, støtte til nye initiativer på det sociale område, tilpasning af VSA til SMV'ernes behov og øget anerkendelse af omfanget af de globale sociale og miljømæssige udfordringer både i erhvervslivet og i bredere dele af samfundet;

9.   støtter Kommissionens intention om at uddybe VSA i Europa ved at udarbejde retningslinjer og støtte initiativer med flere interessenter for de enkelte erhvervssektorer og anmoder toneangivende virksomheder og sammenslutninger om at tage dette initiativ til sig;

10. gentager, at VSA skal overgå fra proces til resultat;

11. glæder sig over, at definitionen af VSA i Kommissionens meddelelse, der afspejler den nye strategi, som først blev vedtaget af Kommissionen under EU-multiinteressent-forummet for VSA i 2009, giver en uundværlig mulighed for inddragelse og konsensusopbygning og korrekt afspejler den nye konsensus, der er opnået mellem erhvervslivet og andre interessenter om dette emne takket være den enstemmige vedtagelse af FN's vejledende principper og andre instrumenter såsom den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed; glæder sig over inddragelsen af sociale, miljømæssige og etiske aspekter i virksomhedernes aktiviteter; insisterer på, at der i højere grad bør skelnes mellem: (1) virksomheders almennyttige foranstaltninger (2) virksomheders sociale aktiviteter på grundlag af love, regler og internationale standarder og 3) virksomheders samfundsskadelige aktiviteter, som overtræder love, regler og internationale standarder og er kriminelle og udnyttende, såsom børnearbejde eller tvangsarbejde, og som bør fordømmes kraftigt;

12. gentager, at VSA også skal omfatte virksomhedernes adfærd over for og i tredjelande;

13. konstaterer med interesse, at Kommissionen er begyndt at medtage henvisninger til VSA i EU’s handelsaftaler; mener, at virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar bør blive en integrerende del af kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU’s handelsaftaler i betragtning af den afgørende rolle, som de store virksomheder, deres filialer og deres forsyningskæder spiller i den internationale handel; opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag om VSA-princippernes implementering i EU's handelspolitik;

14. mener, at "socialt ansvar" også bør respektere grundlæggende principper og rettigheder såsom dem, ILO har fastsat, herunder især foreningsfrihed, retten til kollektive forhandlinger, forbuddet mod tvangsarbejde, afskaffelsen af børnearbejde og udryddelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen;

15. roser i høj grad bidragene fra EU-kommissærerne for beskæftigelse, erhvervsliv og det indre marked og deres personale til den fremadskuende og konstruktive tilgang i Kommissionens meddelelse; anerkender endvidere bidragene fra andre dele af Kommissionen via den tværtjenestelige gruppe om VSA; opfordrer ikke desto mindre Kommissionens formand til at udvise personligt lederskab på VSA-området og sikre, at der er fuldt "ejerskab" over Kommissionens VSA-forpligtelser, navnlig i generaldirektoraterne for miljø og dem, der er, er ansvarlige for eksterne forbindelser;

16.  mener, at VSA er nødt til at inkludere sociale foranstaltninger, som indbefatter erhvervsuddannelse, balance mellem arbejdsliv og familieliv samt rimelige arbejdsvilkår; gentager sin overbevisning om de "forretningsmæssige fordele" ved VSA, men gentager, at en eventuel mangel på sådanne fordele på kort sigt i en given situation eller for en given virksomhed aldrig kan bruges som undskyldning for at handle uansvarligt og på samfundsskadelig vis; mener, at der findes tilstrækkelig forskning til at bevise "forretningsmæssige fordele", og at udbredelse af denne forskning bør prioriteres; opfordrer til, at ny forskning i VSA helliges vurderingen af den kumulative betydning af ændret adfærd i erhvervslivet på grund af VSA for indsatsen for at håndtere de overordnede europæiske og globale udfordringer såsom kulstofemissioner, vandforsuring, ekstrem fattigdom, børnearbejde og ulighed, og for at de indhøstede erfaringer kan forplante sig til Europas fremtidige input til udviklingen af globale VSA-initiativer;

17. er enig i Kommissionens analyse, at VSA i stigende grad er vigtigt for en virksomheds sociale licens til at operere i lyset af forekomsten af sociale protestaktioner, som f.eks. antiglobaliserings- og "Occupy"-bevægelsen, sociale konflikter og af arbejdsmarkedsrelationer, der sommetider er præget af konfrontationer; mener, at EU selv er nødt til at indføre VSA som sin egen "sociale licens" til at stræbe efter handel og økonomiske fordele med andre lande og regioner i verden; mener navnlig, at VSA skal være en central del af Europas handelspolitikker;

18. erkender, at der opstår en dyb brist i VSA-initiativerne, hvis virksomheder, som bryster sig af at udøve VSA, får det arrangeret sådan, at de undgår kritiske interessegrupper eller følsomme emner, der er relevante for deres virksomhed og deres forsyningskæde; opfordrer Kommissionen, som arbejder med finansielle myndigheder og arbejdsmarkedets parter, til at bygge videre på VSA-laboratoriers tidligere arbejde for bedre at kunne identificere, hvordan virksomhederne og deres interessenter objektivt kan indkredse de sociale og miljømæssige spørgsmål, som er af væsentlig betydning for den pågældende virksomhed og hvordan et retfærdigt og afbalanceret udvalg af interessenter kan inddrages i virksomhedens VSA-initiativer;

19. tror, at forbrugerne i stigende grad retter deres opmærksomhed mod virksomhedernes VSA-aktiviteter, og opfordrer derfor indtrængende virksomhederne til at anvende en gennemsigtig tilgang, især til virksomhedsaktiviteter, der vedrører etiske, sociale og miljømæssige problemstillinger;

20. fremhæver, at VSA kun er bæredygtigt, hvis de retlige regler er i kraft, og der værnes om arbejdsmarkedsparternes lokale tarifregler;

21. konstaterer, at der i forbindelse med evalueringen af en virksomheds sociale ansvar skal tages højde for adfærden hos de virksomheder, der findes i dens forsyningskæde, samt hos dens eventuelle underleverandører;

Bæredygtig genopretning

22. støtter anerkendelsen i Kommissionens meddelelse af, at det at bidrage til at afbøde de sociale virkninger af den nuværende krise og finde bæredygtige forretningsmodeller er en del af virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe virksomhederne med, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne, at engagere sig i VSA; opfordrer virksomheder til at overveje initiativer med henblik på bevarelse og skabelse af beskæftigelse, især for unge og kvinder, på alle aktivitetsområder (såsom ledelse og uddannelse, markeder, personale, miljø og samfund) under særlig hensyntagen til dem, der er berørt af flere ulemper, såsom romaer og handicappede, og til ikke blot at ansætte menige arbejdstagere, men også seniormanagere fra det lokale arbejdsmarked, og f.eks. at etablere et system, der ville gøre det muligt for universitetskandidater at gennemføre kvalitetspraktikpladser med henblik på at opnå den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne i den private sektor har brug for;

23 mener, at virksomhederne bør inddrages i løsningen af de sociale problemer, der er blevet forværret af den økonomiske krise, som f.eks. boligmangel og fattigdom, og i udviklingen af de lokalsamfund, hvor de arbejder;

24. anerkender, at den økonomiske krise er blevet fulgt at en stigning i anvendelsen af midlertidigt ansatte, navnlig hvad angår kvinder, i forskelle for så vidt angår arbejdsbetingelser, der delvist stiger som et resultat af underleverandørvirksomhed, og tvunget deltidsarbejde for mange, der gerne ville have fuldtidsarbejde og i arbejdspraksisser, der i nogle tilfælde er udnyttende, og en genopblomstring af den uformelle sektor; opfordrer Kommissionen og VSA-forummet til specifikt at undersøge væksten inden for underleverandørvirksomhed; opfordrer indtrængende til, at dette arbejde tager udgangspunkt i anvendeligheden af FN's vejledende principper i forsyningskæden og navnlig i begrebet "konsekvensvurdering" uanset leverandørniveau;

25. bemærker, at overholdelse af lovgivning vedrørende fysiske arbejdsforhold, udvikling af procedurer og politikker for ansættelse og afskedigelse, beskyttelse af arbejdstagernes persondata og privatliv samt rettidig udbetaling af løn og andre former for godtgørelse også udgør en del af VSA, og opfordrer til, at disse aspekter efterleves;

26.  anerkender, at krisen har indvirkning på den sociale struktur; glæder sig over de foranstaltninger visse virksomheder har truffet for at integrere sårbare og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet; anmoder selskaberne om at fortsætte denne form for initiativ; understreger imidlertid, at virksomhedslukninger og nedskæringer udgør en trussel mod nogle af de gevinster, der er opnået gennem VSA, såsom ansættelse af sårbare grupper i samfundet, navnlig personer med handicap, forbedring af disse arbejdstageres uddannelse og status, fremme af innovative nye former for samfundsmæssigt anvendelig produktion og tjenesteydelser, f.eks. gennem andelslånekasser, og fremme af nye beskæftigelsesmodeller gennem socialøkonomisk virksomhed, kooperativer og fair trade; mener derfor, at det er afgørende at fastsætte benchmarks for sociale foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en større analyse af krisens sociale indvirkninger på disse initiativer og integrere en kønsspecifik tilgang til og fokus på landene i Sydeuropa, samt til i fuld udstrækning at høre arbejdsmarkedets parter og VSA-interessenterne om resultatet heraf;

27. mener, at VSA-aktiviteter ikke alene gavner samfundet som helhed, men også hjælper virksomheden til at forbedre sit image og øge sin anseelse i de potentielle forbrugeres øjne og derved gør det muligt for den at blive økonomisk levedygtig på lang sigt;

28. bemærker, at oprettelse af kompetenceudviklingsprogrammer og programmer for livslang læring for arbejdstagere, regelmæssig individuel bedømmelse af arbejdstagerne og et talentplejeprogram samt opstilling af individuelle arbejds- og udviklingsmæssige mål for arbejdstagere øger deres motivation og engagement og er en væsentlig del af VSA;

29. påpeger, at virksomheder, der arbejder ud fra princippet om VSA, især i krisetider bør hjælpe med at udvikle de innovative kapaciteter i deres region ved at indføre innovative og miljøvenlige teknologiske løsninger i produktionsfaciliteterne og gennem nye investeringer og modernisering; understreger, at integrationen af de miljømæssige problemstillinger, såsom biodiversitet, klimaforandringer, ressourceeffektivitet og socialmedicin, i forretningsaktiviteter giver mulighed for at fremme en bæredygtig genopretning;

30. mener, at finanskrisen i nogle tilfælde kan have rystet de ansattes tillid til virksomhedernes tilsagn om at respektere de langsigtede private pensionsrettigheder, i betragtning af forskellene mellem pensionssystemerne i EU, som følge af krisen; anmoder de ansvarlige virksomheder om at tage hånd om dette problem i samarbejde med Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, bl.a. ved at etablere åbne, inklusive og regelbaserede ordninger for forvaltning af pensionsinvesteringer, og som en del af den mere generelle udfordring ved VSA at se på aktiv aldring i en tid med demografiske forandringer; konstaterer, at genoprettelse af tilliden mellem arbejdstagerne og virksomhederne er afgørende, hvis der skal ske en bæredygtig økonomisk genopretning;

Internationale organisationers strategier og strategier med flere aktører

31. roser i høj grad den vægt, der i Kommissionens meddelelse lægges på styrkelse og gennemførelse af internationale standarder, og mener – i lyset af ajourføringen af OECD's retningslinjer i 2011 og enigheden om FN's vejledende principper – at EU's indsats nu skal lægge stor vægt på støtte til og gennemførelse af disse retningslinjer og principper i europæiske virksomheder; understreger, at OECD-retningslinjerne er blevet defineret og anerkendt på internationalt plan med det formål at etablere og opretholde lige vilkår og samtidig fremme åbne, retfærdige og ansvarlige forretningspraksisser overalt i verden; foreslår Kommissionen, at den hvert år aflægger rapport til både Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af disse OECD-retningslinjer i EU;

32. understreger betydningen af at udvikle EU's politikker om VSA i overensstemmelse med de internationale regler for at undgå uensartede nationale fortolkninger og risikoen for konkurrencemæssige fordele og ulemper på nationalt og internationalt plan;

33 kræver, at hver af de 27 medlemsstater fremskynder revisionen af deres nationale handlingsplaner for VSA og udarbejdelsen af nationale gennemførelsesplaner for de relevante OECD-retningslinjer og FN's vejledende principper, hvilket bør være foretaget senest pr. december 2013; mener, at medlemsstaterne bør sikre, at disse planer udarbejdes med deltagelse af alle relevante interessehavere, herunder ngo’er, civilsamfundet, fagforeningerne, arbejdsgiverorganisationer og nationale menneskerettighedsinstitutter; opfordrer EU til at gøre det lettere at tilegne sig erfaringer fra de medlemsstater, som for øjeblikket gennemgår denne proces; tilskynder medlemsstaterne til at hente inspiration fra de retningslinjer, der er indeholdt i ISA 26000-standarden, der er den seneste version af Global Reporting Initiative-retningslinjerne, og fra den vejledning der er udarbejdet af Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioner;

34. opfordrer til, at der skabes øget politikkohærens på EU-niveau ved at bringe offentlige indkøb, eksportkredit, god regeringsførelse, konkurrence, udvikling, handel, investering og andre politikker og aftaler i overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettigheds-, social- og miljøområdet, som fastsat i de relevante OECD- og FN-retningslinjer og vejledende principper; opfordrer i denne forbindelse til bestræbelse på samarbejde med organer, der repræsenterer arbejdstagerne, arbejdsgiverne og forbrugerne og samtidig trækker på den relevante rådgivning fra de nationale menneskerettighedsinstitutter, såsom publikationen fra Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioners til Kommissionen om menneskerettigheder og offentlige indkøb; opfordrer til meningsfuld og passende konsekvensvurdering af lovgivningsforslag med henblik på at undgå uoverensstemmelse med FN's vejledende principper, og insisterer på samordning med FN's arbejdsgruppe for menneskerettigheder og erhverv med henblik på at undgå uensartet og modstridende fortolkning af disse vejledende principper;

35. glæder sig navnlig over medtagelse af ikt-sektoren i de særlige europæiske retningslinjer om virksomheder og menneskerettigheder; anerkender de reelle dilemmaer, der opstår på grund af behovet for på den ene side at beskytte privatlivets fred og bekæmpe kriminelt indhold og på den anden side målet om at beskytte ytringsfriheden, som det f. eks. sås i forbindelse med den nylige konflikt, der opstod, da den anti-islamiske video blev lagt på YouTube; opfordrer til, at langt flere europæiske virksomheder engagerer sig i det førende initiativ i denne forbindelse med flere interessenter, "Global Network Initiative" (GNI), hvis medlemmer i øjeblikket fortrinsvis er amerikanske virksomheder;

36. insisterer på, at al finansiering til handel og udvikling, der tilbydes til private aktører gennem EU investeringsfaciliteter, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, bør omfatte kontraktbestemmelser, der kræver overholdelse af OECD-retningslinjerne om multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder med bestemmelser om ansvarlighed og en klar klagemekanisme; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at gøre det samme med hensyn til udstedelse af eksportkreditter til virksomheder;

37. glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende nationale handlingsplaner til gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at spille en langt større rolle med hensyn til at hjælpe med at lede gennemførelsen på et overordnet plan og med hensyn til at fremme en effektiv overvågning og rapportering; efterlyser gennemførelsen af en "peer review-proces" mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme gennemførelsen; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til at evaluere gennemførelsen af handlingsplanerne og vurdere de foranstaltninger, der er truffet på EU-niveau, og at rapportere til Det Europæiske Råd og Parlamentet inden udgangen af 2014;

38. erkender, at virksomheder i stigende grad opererer i ustabile stater, og at de har en omsorgspligt til at beskytte deres ansatte mod konflikter, terrorisme og organiseret kriminalitet; insisterer imidlertid på, at virksomheder ligeledes har pligt til at sørge for, at sikkerhedsarrangementer ikke truer andres fred eller sikkerhed, der hvor de opererer, eller udsætter dem for beskyldninger om meddelagtighed i krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre langt større vedtagelse af de internationale frivillige sikkerhedsprincipper og søge at nå til enighed om en international lovgivningsmæssig ramme vedrørende regulering og overvågning af og tilsyn med private militær- og sikkerhedsselskaber (PMSC'er);

39. opfordrer virksomheder og andre interesserede parter til at indgå konstruktivt i Kommissionens proces for udvikling af sektorspecifikke menneskerettighedsretningslinjer og til at anvende de regningslinjer, den udmunder i, når den er afsluttet;

40. opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, til at fremsætte forslag, der kan lette adgangen til retshjælp ved EU-domstolene ved de mest ekstreme og grelle tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne eller arbejdsretten, begået af virksomheder med base i Europa, deres datterselskaber, underleverandører eller forretningspartnere, som anbefalet af FN's Generalsekretærs særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv;

41. noterer sig også behovet for at udvikle og etablere mekanismer til indrapportering af krænkelser af menneskerettighederne inden for de enkelte virksomheder;

42. mener, at "Green Matters"-undersøgelsen definitivt påviser, at der er en positiv forbindelse mellem det, at virksomheder påtager sig socialt ansvar, og at de opnår bedre økonomiske resultater, når de kommer ud af krisen; støtter begrebet "ansvarlig konkurrenceevne" og fremhæver, at det potentielle marked varer og tjenesteydelser, der er gode for samfundet og miljøet, fortsat er en fantastisk vigtig markedsmulighed for virksomheder samtidig med, at det er en måde til imødegåelse af samfundets behov;

43. deler erhvervslivets opfattelse, der kommer til udtryk i Global CEO-undersøgelsen fra 2012, at bæredygtig virksomhedsvækst nødvendiggør tæt samarbejde med lokale befolkningsgrupper, regeringer og forretningspartnere samt investering i lokalsamfundene; støtter og opfordrer til intensivering af forretningsinitiativer, der er forbundet med jobskabelse, uddannelse, bidrag til at administrere ressourcemæssige begrænsninger og bidrag til sundhedsløsninger;

44. opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Handel til at overgå fra en "passiv" til en "aktiv" tilgang til OECD's retningslinjer, bl.a. ved at søge at tilslutte sig OECD's erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder, der omfatter OECD's retningslinjer, og sikre fremme af og vedvarende støtte til OECD's retningslinjer gennem EU's delegationer i tredjelande og finansiere kapacitetsopbyggende initiativer med virksomheder, fagforeninger og civilsamfundet i tredjelande om gennemførelse af regningslinjerne og sikring af, at retningslinjerne specifikt omtales i alle nye aftaler mellem EU og tredjelande, herunder i alle handels- og investeringstraktater; opfordrer ligeledes EU til at mobilisere en stor diplomatisk indsats for at overtale flere lande på internationalt plan til at blive underskrivere og til at skabe opmærksomhed om "særlige tilfælde" af påståede overtrædelser ved at yde konkret støtte til civilsamfundsgrupper i samarbejde med medlemsstaterne;

45. mener, at VSA er et vigtigt redskab til at hjælpe EU med at støtte gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner internationalt; opfordrer Kommissionen til at støtte europæiske organisationer og arbejdsmarkedets parter, der forsøger at gennemføre pilotprojekter i overensstemmelse med OECD-retningslinjerne og andre internationale VSA-standarder med henblik på at opbygge kapacitet i tredjelande; anmoder Kommissionen om at fastsætte et konkret mål for forhandlinger om og indgåelse af nye rammeaftaler vedrørende VSA-relaterede spørgsmål og at opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå disse aftaler inden for rammerne af deres nye sektorbaserede VSA-strategi; opfordrer Kommissionen, navnlig dettes generaldirektorat for beskæftigelse, til at integrere arbejdstagerrettigheder i VSA ved at gennemføre pilotprojekter vedrørende ordentligt arbejde i samarbejde med tredjelandes regeringer;

46. er enig i Kommissionens meddelelse med titlen "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" at respekt for gældende lovgivning og kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er en forudsætning for at leve op til virksomhedernes sociale ansvar; mener, at VSA bør supplere men på ingen måde erstatte eksisterende lovgivning, kollektive forhandlinger eller dialog med arbejdstagere, der er organiseret i fagforeninger; mener, at virksomheder bør forpligte sig til at diskutere deres VSA-politik – og elementer som en årlig virksomhedsrapport om de sociale og miljømæssige konsekvenser af deres aktiviteter – med medarbejderne og disses repræsentanter; mener, at der bør vedtages et valgfrit regelsæt for EFA'er på grundlag af det mulige indhold af en sådan ramme, som beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument om emnet;

47. opfordrer EU og navnlig Kommissionen til at:

(1) sikre, at emnet VSA og menneskerettigheder figurerer blandt prioriteterne for individuelle finansielle instrumenter i henhold til den nye, flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020, samt

(2) udvikle specifik støtte under EIDHR til erhvervsuddannelse og general kapacitetsopbygning inden for VSA og menneskerettigheder for civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutter, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og andre menneskerettighedsorganisationer;

48. glæder sig over, at dele af erhvervslivet har gjort brug af FN's Rio +20-topmøde til at fremme en ny global konvention om virksomhedernes ansvar inden for FN-systemet; mener, at EU bør involvere sig konstruktivt i debatten, selv om en sådan konvention sandsynligvis ligger nogle år ude i fremtiden; mener dog ikke, at sådanne drøftelser må distrahere de politiske beslutningstagere i erhvervslivet og på regeringsplan i at gå videre med gennemførelsen af eksisterende VSA-instrumenter hurtigst muligt; henleder opmærksomheden på, at der er forskellige modeller for, hvordan nye former for global styring vedrørende VSA kan opstå, ud over gennem FN-systemet, for eksempel ved at fremme anvendelsen af OECD-retningslinjerne blandt ikke-medlemmer eller gennem et fritstående initiativ fra ligesindede regeringer; opfordrer EU, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og fremme specifikke forslag til et konkret og verificerbart bidrag fra erhvervslivet, der aftales som en del af de foreslåede FN mål for bæredygtig udvikling efter 2015;

Offentlige politikker for VSA

49. tilslutter sig det synspunkt, som stammer fra den første rapport fra multiinteressentforummet i juni 2004, at offentlige myndigheder kan spille en væsentligt rolle ved at anvende deres funktion som den, der samler aktører og giver incitamenter med det formål at fremme VSA, ikke mindst inden for offentlige udbud, og opfordrer medlemsstaterne til gennem gruppen på højt niveau og andre kanaler at give sådanne bestræbelser en vigtig ny fremdrift;

50. anmoder om, at det i tilfælde, hvor EU og medlemsstaterne er handelspartnere (f.eks. offentlige indkøb, statsejede virksomheder, konsortier, eksportkreditgarantier og større projekter i tredjelande), prioriteres, at der er overensstemmelse med OECD’s og FN's retningslinjer og principper, hvilket bør afspejles i specifikke kontraktbestemmelser, der fastsætter konsekvenser for de virksomheder, som uden videre krænker menneskerettighederne;

51. understreger betydningen af FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning og mener, at rammens tre søjler – statsmagtens ansvar for at værne mod menneskerettighedskrænkelser, erhvervslivets ansvar for at respektere menneskerettighederne og behovet for mere effektiv adgang til afhjælpningsforanstaltninger – bør støttes gennem hensigtsmæssige foranstaltninger, der muliggør gennemførelse heraf;

52. understreger, at de europæiske virksomheder, deres datterselskaber og underleverandører i betragtning af deres andel i verdenshandelen spiller en afgørende rolle i at fremme og udbrede social- og arbejdsmarkedsstandarder i hele verden; anerkender at klager mod EU-baserede virksomheder, som opererer uden for Unionens område, ofte løses bedre in situ; bifalder de OECD-etablerede nationale kontaktpunkter som statslige, ikke-retlige mekanismer, der kan mægle i en lang række af erhvervs- og menneskerettighedskonflikter; tilskynder dog virksomhederne til at gøre en større indsats for at udvikle klagemekanismer, som er i overensstemmelse med FN’s vejledende princippers krav om effektivitet, og til at søge yderligere kyndig vejledning gennem internationalt anerkendte principper og retningslinjer, især de nyligt opdaterede OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed og ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik;

53. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at ændre bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen om international privatret, særligt indførelsen af princippet om ”forum necessitatis”; understreger behovet for, at der gennem reformer af Bruxelles I- og Rom II-forordningerne sker en yderligere forbedring af adgangen til retsmidler for ofre for menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted som følge af virksomhedsaktiviteter uden for EU; kræver virkningsfulde foranstaltninger til fjernelse af nuværende hindringer for adgangen til prøvelse ved domstolene, såsom urimelige sagsomkostninger, ved hjælp af initiativer til f.eks. udvikling af minimumstandarder for kollektive søgsmål eller løsninger på problemet vedrørende virksomheders særskilte status som juridisk person;

54. opfordrer til udvikling af mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forhold til eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne eller til at modarbejde EU's sikkerhedsinteresser;

55. opfordrer til indførelse af "kend din slutbruger-princippet" for at sikre øget tilsyn med og forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser op- og nedstrøms i forsyningskæder og produktions- og markedsstrømme;

56. mener, at medlemsstaterne bør holde virksomhederne ansvarlige for vedtagelsen af principper og proaktive politikker med henblik på at imødegå forskelsbehandling og social udstødelse samt for at fremme ligestilling og til at respektere de grundlæggende rettigheder for alle;

57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på baggrund af VSA-strategien med inddragelse af flere aktører at overveje at udbrede observatørdeltagelsen i de halvårlige møder i gruppen på højt plan til at inkludere observatørrepræsentanter, herunder de to ordførere fra de relevante udvalg i Europa-Parlamentet, repræsentanter fra FN's Miljøprogram, FN's Menneskerettighedsråd og den Internationale Arbejdsorganisation samt én kandidat fra den europæiske erhvervssektor, de europæiske fagforeninger og civilsamfundet, som aftalt i det koordinerende udvalg for multiinteressantforummet;

58. anerkender, at det behov, der er påpeget i Laekenerklæringen, for at EU-institutionerne bringes tættere på Unionens borgere, fortsat er gældende; støtter derfor udviklingen af en formel undersøgelse af det såkaldte solidaritetsforslag om et interinstitutionelt HR-program inden for EU-institutionerne til at lette inddragelsen af disses personale og praktikanter i fællesskabsengagement gennem frivilligt, humanitært og socialt arbejde, både som en del af medarbejderuddannelsen og i form af frivilligt arbejde; fremhæver, at det foreslåede program er omkostningsbesparende og meget værdiskabende og vil bidrage til at fremme og gennemføre EU's politikker og programmer; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at lade deres nationale handlingsplaner omfatte frivilligt arbejde; opfordrer til, at der underskrives en "aftale" gennem Det Europæiske Center for Frivilligt Arbejde (CEV) med henblik på at engagere civilsamfundsorganisationer fra hele Europa i at nå dette mål;

59. opfordrer virksomhederne til at tilskynde deres medarbejdere til at deltage i internationalt frivilligt arbejde for at fremme synergieffekter mellem den offentlige og den private sektor inden for udviklingssamarbejde; anmoder Kommissionen om at bistå virksomhederne i sådanne initiativer gennem det kommende europæiske volontørkorps for humanitær bistand;

60. mener, at medlemsstaterne bør tilskynde virksomhederne til at udvikle politikker og iværksætte foranstaltninger, der tilgodeser behovet for at respektere alle deres ansattes privatliv og familieliv; mener, at disse politikker og foranstaltninger bør være i overensstemmelse med princippet om ligestilling og bør udvides til forhandlingerne om længden og tilrettelæggelse af arbejdstiden, lønniveauet, arbejdstagernes adgang til visse praktiske faciliteter samt fleksible arbejdsvilkår, herunder typen af ansættelseskontrakter og muligheden for orlov;

61. erkender, at sociale indikatorer halter bagefter miljøindeks, når det gælder økonomisk værdisætning og generel specificitet i mange VSA-initiativer; mener, at EU uanset håndbogen om sociale indkøb selv har været for tilbageholdende på dette område; efterlyser en undersøgelse om "værdien af social kapital", der kan give anledning til en bred europæisk ledet debat om bedre indarbejdelse af sociale konsekvenser i bæredygtig virksomhedsledelse; støtter finansieringen af pilotprojekter til udvikling af sociale indekser, sociale ratingbureauer og praksis for socialt regnskab i nogle medlemsstater og erhvervssektorer;

62. glæder sig over anerkendelsen af den rolle som offentlige indkøb skal spille for fremme af VSA i praksis, herunder adgang til uddannelse, ligestilling, fair trade og social integration af dårligt stillede arbejdstagere og handicappede med henblik på at give virksomhederne et incitament til at øge deres sociale ansvar; anser det fortsat for uklart, i hvor høj grad de på hinanden følgende ændringer af EU's udbudsregler rent faktisk følges af de offentlige myndigheder, og hvilken samlet effekt der er opnået men hensyn til forbedring af erhvervslivets miljømæssige og sociale præstationer og ansporing til VSA; efterlyser derfor yderligere forskning og konsekvensanalyser, der fører til klare henstillinger med henblik på at give letforståelige incitamenter til erhvervslivet; anmoder om, at dette også omfatter analyse af den voksende tendens til, at virksomheder indarbejder VSA-klausuler i deres egne indkøb, dvs. i kontrakter mellem erhvervsdrivende, og opfordrer til at udpege god praksis på dette område;

63. tilskynder til at anvende informations- og kommunikationsteknologi og sociale medier til at opfordre de interesserede på globalt plan til at tage mere aktivt del i høringer med deltagelse af mange interessenter;

64. roser medlemsstaterne for deres betragtelige bestræbelser på at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner om VSA i samråd med nationale multiinteressent-platforme i mange EU-lande; udtrykker imidlertid bekymring over, at et stort antal offentlige politiske foranstaltninger endnu mangler at fremvise betydelige, synlige resultater, når det gælder fremme af VSA; efterlyser mere forskning i og evaluering af offentlige politiske foranstaltninger vedrørende VSA på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til selv at gå foran med et godt eksempel som en ansvarlig arbejdsgiver ved at offentliggøre sin egen VSA-rapport i overensstemmelse med GRI's tillæg om den offentlige sektor, der giver Kommissionens personale mulighed for at holde fri, svarende til den tid, de bruger på at involvere sig i frivillige medarbejderinitiativer, og ved at gennemgå anvendelsen af pensionskasseinvesteringer i henhold til etiske kriterier;

65. opfordrer til at lade det europæiske år for medborgerskab i 2013 omfatte en særlig del vedrørende borgerskab for virksomheder, der opfordrer iværksættere og erhvervsfolk til at engagere sig i eksisterende VSA initiativer i medlemsstaterne og på EU-plan for at fremme og udvikle konceptet om en "god virksomhedsborger";

66. glæder sig over Kommissionens planer om at basere sin nye udbudsordning på eksisterende praksis på området; mener, at tildelingen af kontrakter kan fremme VSA, men kun hvis vinderne repræsenterer ægte bedste praksis på nationalt, europæisk og globalt plan; opfordrer Kommissionen til at oprette et uafhængigt ekspertpanel til at vurdere dette og til på kontinuerlig basis at "revidere" ordningen i dette og i de kommende år; anmoder om, at den offentlige omtale af kontrakttildelingerne afspejler den reelle kompleksiteten af de udfordringer, man står over for, og understreger, at alle virksomheder skal oplyses herom, ikke kun dem, der vinder;

67. anser det for afgørende, at Kommissionen snarest muligt udvikler den planlagte fælles metode for måling af miljøresultater baseret på levetidsomkostninger; mener, at en sådan metode vil være nyttig i forhold til såvel gennemsigtigheden af virksomhedernes oplysninger som myndighedernes vurdering af virksomhedernes miljøresultater;

68. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at fremsætte nye forslag i sit arbejdsprogram til at udfylde forvaltningsmæssige huller i forhold til internationale VSA-standarder, som det anbefales i den Edinburgh-undersøgelse, Kommissionen bestilte;

69. opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at øge effektiviteten af politikker til fremme af VSA ved for eksempel at indføre belønninger for ansvarlig virksomhedsadfærd i form af investeringspolitiske incitamenter og adgang til offentlige investeringer;

70. roser Kommissionens planer om at fremme initiativer inden for ansvarlig produktion og forsvarligt forbrug; mener, at EU kan bygge på erfaringerne fra VSA-initiativer, der har indbefattet særlig uddannelse og kapacitetsopbygning for indkøbere i virksomheder, mener, at det planlagte initiativ om gennemsigtighed kan være en vigtig drivkraft for den etiske forbrugerbevægelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvorvidt det er gennemførligt og ønskværdigt at udvikle et europæisk socialt mærke for alle virksomheder, der er involveret i VSA, således at deres indsats bliver mere synlig for forbrugerne og investorerne og ved at bygge på eksisterende mærkningsinitiativer løbende at fremme samarbejdet nedefra og inden for rammerne af den internationale alliance for social og økologisk akkreditering og mærkning (ISEAL); foreslår, at virksomheder, der tildeles en sådan europæiske mærkning, bør overvåges regelmæssigt med hensyn til overholdelsen af de i mærkningen fastlagte sociale VSA-bestemmelser;

Sammenkædning af socialt ansvarlige investeringer og åbenhed

71. bemærker, at en vigtig drivkraft for et socialt og bæredygtigt ansvarligt investeringsmarked fortsat er institutionel investorefterspørgsel, men at det primære fokus ikke bør være begrænset til miljøaspekterne; bemærker i denne forbindelse, at åbenhed over for investorer og forbrugere er en vigtig drivkraft for VSA og skal være baseret på letanvendelige og målbare sociale og miljømæssige principper; glæder sig over Kommissionens planer om at samarbejde med investorsamfundet om VSA-temaer; opfordrer til, at dette engagement baseret fast på støtte til FN-principperne om ansvarlig investering og princippet om integreret rapportering;

72. bemærker, at begunstigede for langsigtede investorer, såsom pensionsfonde, har en interesse i bæredygtige afkast og ansvarlig virksomhedsadfærd; mener, at det er vigtigt, at investeringsrådgivernes incitamenter i høj grad er på linje med modtagernes interesser og ikke begrænser dem til en snæver fortolkning af disse interesser, der udelukkende fokuserer på maksimering af kortsigtede gevinster; støtter en retlig ramme, der fremmer dette mål; glæder sig over Kommissionens udarbejdelse af forslag om en langsigtet investering og om virksomhedsstyring, som vil bidrage til at løse disse problemer;

73. støtter Kommissionen i fremsættelsen af et forslag om virksomhedernes offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, glæder sig over, at dette forslag er baseret på en omfattende offentlig høring samt en række workshops med relevante interessenter; advarer om, at anvendelsen af udtrykket "ikke-finansielle" ikke bør sløre de meget reelle økonomiske konsekvenser, sociale, miljømæssige og menneskeretlige spørgsmål har for erhvervslivet; mener, at forslaget giver EU mulighed for at opfordre det europæiske erhvervsliv til at anvende FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og FN's Global Compact-initiativ og at de bør harmoniseres med den integrerede rapportering, som i øjeblikket er under udvikling i den internationale komité for integreret rapportering (IIRC); understreger, at enhver løsning må være fleksibel og ikke skabe unødige administrative byrder og udgifter, navnlig for virksomheder med under 500 medarbejdere; mener, at et system med "følg eller forklar" kan være et nyttigt redskab;

74. bemærker, at en VSA-rapport bør verificeres af et eksternt organ for at øge troværdigheden af en virksomheds forretningsaktiviteter;

Vejen frem for VSA

75. støtter op om, at det europæiske multiinteressentforum fortsat skal have en ledende rolle i arbejdet med at støtte gennemførelsen af de forslag, der fremsættes i Kommissionens meddelelse; påpeger, at VSA ville blive mere udbredt i alle dele af Europa, hvis det var mere gearet til SMV'ernes forhold; opfordrer alle deltagere til at involvere sig i forummets arbejde på en fleksibel, åbensindet og konsensusskabende måde i en ægte VSA-ånd;

76.  insisterer på at fagforeningsrettigheder og repræsentation af demokratisk valgte arbejdstagerorganer er en central del af enhver VSA-strategi; glæder sig over den omfattende EU-ramme for strukturer for social dialog inden for eller på tværs af sektorer og efterlyser fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer og fagforeninger i navnlig udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og strukturer, idet der samarbejdes med arbejdsgiverne gennem et ægte partnerskab; opfordrer Kommissionen til at behandle fagforeninger og medarbejderrepræsentanter, som er centrale aktører, som partnere i en dialog i forbindelse med VSA-relaterede emner i lighed med virksomheder og andre interessenter; mener, at arbejdsmarkedets parter kan spille en stor rolle i at fremme virksomhedernes sociale ansvar, der – som det bør bemærkes – bidrager til og fremmer den sociale dialog;

77. opfordrer til, at VSA-politikker også omfatter særlige foranstaltninger til at imødegå den ulovlige praksis med at sortliste arbejdstagere og nægte dem adgang til beskæftigelse, som ofte finder sted på grund af deres fagforeningsmedlemskab og -aktiviteter eller deres rolle som sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;

78. fastholder, at enhver virksomhed, som afsløres i at sortliste arbejdstagere eller overtræde menneskerettigheder og arbejdsstandarder, bør udelukkes fra at modtage EU-tilskud og EU-finansiering samt fra at deltage i udbud vedrørende andre offentlige indkøbskontrakter på EU-plan eller med nationale og andre offentlige myndigheder;

79. bemærker, at VSA-politikker skal overholdes ikke blot af hovedvirksomheden eller -entreprenøren, men også af alle underleverandører eller forsyningskæder, som denne måtte anvende, enten til levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, og uanset om den har base i EU eller i et tredjeland, hvorved der sikres lige vilkår, baseret på en rimelig løn og ordentlige arbejdsforhold, ligesom de faglige rettigheder og friheder garanteres;

80. glæder sig over Kommissionens direktiv om minimumstandarder for ofre og opfordrer til, at VSA-politikken hos virksomheder i de relevante sektorer (såsom rejse-, forsikrings-, bolig- og telekommunikationsbranchen) skal omfatte positive og praktiske strategier og strukturer til støtte for ofre for forbrydelser og deres pårørende i forbindelse med en krise, og til at der indføres specifikke politikker for arbejdstagere, der bliver ofre for forbrydelser, uanset om de finder sted på eller uden for arbejdspladsen;

81. er enig i, at der ikke findes nogen universalløsning på tilgangen til VSA, men anerkender, at overfloden af forskellige VSA-initiativer kan skabe yderligere omkostninger og være en hindring for gennemførelse og underminere tillid og rimelighed på trods at, at det viser opmærksomhed på vigtigheden af VSA-politikker; mener, at der må være tilstrækkelig fleksibilitet ved implementeringen af VSA-retningslinjerne til at imødekomme de enkelte medlemsstaters og regioners specifikke krav, med særlig hensyntagen til SMV'ernes kapaciteter; glæder sig imidlertid over Kommissionens aktive samarbejde med deltagelse fra Parlamentet og Rådet med andre internationale organer om at opnå en grundlæggende konvergens af VSA-initiativer på langt sigt og udveksling og fremme af god virksomhedspraksis for VSA, samt at fremme retningslinjerne ISO 26000-standarden for at sikre en enkelt, global, sammenhængende og gennemsigtig definition af VSA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bidrage effektivt til vejledning og koordinering af EU-medlemsstaternes politikker og dermed minimere risikoen for, at virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat, løber ind i ekstraomkostninger som følge af landenes forskellige bestemmelser;

82. mener, at forestillingen om, at VSA er et "luksusgode", som kun støttes af erhvervslivet velstandstider, er blevet endeligt modbevist af det fortsat høje engagement i VSA fra virksomhedernes side; mener, at dette er en forældet antagelse, der underkender betydningen af omdømme og også omfanget af den eksterne risiko for moderne virksomheders rentabilitet; opfordrer alle europæiske beslutningstagere til selv at integrere VSA på alle niveauer af økonomisk politik, herunder styrkelse af VSA i Europa 2020-strategien;

83. understreger, at VSA bør gælde for hele forsyningskæden, herunder alle underleverandørniveauer, og at det bør omfatte bestemmelser, uanset om det gælder levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, der udvider beskyttelsen til at inkludere migrantarbejdere, vikarer fra vikarbureauer og udstationerede arbejdstagere, samt at det bør være baseret på rimelig betaling og ordentlige arbejdsvilkår og sikre fagforeningsret og frihedsrettigheder; er af den opfattelse, at begrebet ansvarlig styring af forsyningskæden skal videreudvikles som en mekanisme til levering af VSA;

84. roser det arbejde, der udføres på visse handelshøjskoler i forhold til at fremme VSA, men erkender, at disse skoler udgør et mindretal; opfordrer gruppen på højt plan og medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen og i givet fald med universiteter til at finde veje til mainstreaming af VSA, ansvarlig ledelse og ansvarligt medborgerskab i uddannelse og erhvervsuddannelse i forvaltning for alle fremtidige virksomhedsledere, for at det bliver en hjørnesten i strategisk virksomhedsledelse og for at fremme bevidstheden om bæredygtigt forbrug; mener, at dette kan omfatte børn, der deltager i kurser for unge iværksættere; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere økonomisk støtte til almene og faglige uddannelsesprojekter vedrørende VSA under EU's program for livslang læring og programmet Aktive unge;

85. gentager, at VSA bør gælde for alle virksomheder, så der skabes fair og lige vilkår; påpeger imidlertid, at den måde, hvorpå udvindingssektorens virksomheder opererer i udviklingslandene, gør det nødvendigt at gå videre end en frivillig tilgang; understreger, at investeringer foretaget af olieindustrien i Nigeria er et godt eksempel på begrænsningerne ved VSA, som de gennemføres i øjeblikket, hvor virksomhederne har undladt at tage VSA-initiativer til at skabe bæredygtig virksomhedspraksis eller bidrage til deres værtsstaters udvikling; støtter kraftigt forslaget til retsakt om rapporteringskrav for det enkelte land baseret på standarderne i initiativet til fremme af åbenhed inden for udvindingsindustrien (EITI) og rapportering om salg og fortjenester samt om skatter/afgifter og indtægter med henblik på at bremse korruption og forhindre skatteunddragelse; opfordrer desuden den europæiske udvindingsindustri, som opererer i udviklingslande, til at foregå med et godt eksempel på social ansvarlighed og fremme af ordentligt arbejde;

86. opfordrer til menneskerettigheds- og forsyningskædestandarder for udvisning af rettidig omhu på EU-plan, som blandt andet skal opfylde de krav, der er fastsat i OECD's retningslinjer for passende omhu for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktområder og højrisikoområder og blandt andet behandle områder med et betydeligt potentiale for negativ eller positiv indvirkning på menneskerettighederne, såsom de globale eller lokale forsyningskæder, konfliktmineraler, underentreprise, land grabbing og regioner med utilstrækkelige arbejdsmarkedsregler og arbejdstagerbeskyttelse eller med produktion af varer, der er farlige for miljø og sundhed; glæder sig over de programmer, der allerede er etableret af EU, navnlig retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), programmer inden for skovbrug, og støtter private initiativer såsom gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI);

87. opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer med sigte på at frigive og styrke potentialet i VSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer;

88. understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden;

89. foreslår, at medlemsstaternes regeringer opfordrer EIB til at inddrage en VSA-klausul i sine aktiviteter;

90. opfordrer Kommissionen til at fremme VSA i multilaterale forummer ved at støtte et øget samarbejde mellem WTO og andre multilaterale forummer, der beskæftiger sig med VSA, f.eks. ILO og OECD;

91. henstiller, at der indføres et transnationalt system for retligt samarbejde mellem EU og tredjelande, der har undertegnet bilaterale handelsaftaler, for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse for ofre i tilfælde, hvor multinationale virksomheder eller deres umiddelbare datterselskaber overtræder social- eller miljølovgivningen eller ikke overholder VSA-forpligtelser, og for at støtte indførelsen af internationale retslige procedurer for om nødvendigt at sikre, at virksomheder lovovertrædelser straffes;

92. henstiller, at der foretages vurderinger af indvirkningerne på menneskerettighederne så tidligt som muligt i forsknings- og udviklingsfaserne for nye teknologier; henstiller, at sådanne vurderinger omfatter scenarieundersøgelser og overvejelser vedrørende fastlæggelse af standarder, der sikrer, at produkterne udformes, så de respekterer menneskerettighederne ("Human Rights by Design");

93. konstaterer, at VSA er en mekanisme, som arbejdsgiverne kan bruge til støtte for arbejdstagere og lokalsamfund i udviklingslandene, at respekt for VSA- og arbejdsstandarder kan sætte sådanne lande i stand til at drage fordel af øget international handel, og at VSA kan sikre en retfærdigere deling af udbytter, således at der skabes bæredygtig økonomisk og social velfærd og flere mennesker løftes ud af fattigdom, særlig i økonomiske krisetider;

94. opfordrer EU til aktivt at medvirke til at skabe større opmærksomhed om, i hvilken udstrækning virksomhederne gennem VSA kan yde et samfundsmæssigt bidrag på kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsområdet;

95.  tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter.

96. opfordrer Kommissionen til at sikre etablerede, velfungerende VSA-initiativer ved at indføre en VSA-test til vurdering af virkningen af kommende lovgivningsmæssige og administrative initiativer vedrørende VSA-foranstaltninger, og til at tage de relevante resultater i betragtning ved udformningen af forslag;

97. glæder sig for bæredygtighedens skyld over de forpligtelser, der pålægges markedsaktører, og opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere VSA-initiativer;

98. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  http://www.business-humanrights.org/SpecialRepPortal/Home/Protect Respect-Remedy-Framework og http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/111819.pdf.
• [2]  http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sustainable-business/files/business-human-rights/101025_ec_study_final_report_en.pdf
• [3]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0126.
• [4]  http://www.atkearney.com/documents/10192/6972076a-9cdc-4b20-bc3a-d2a4c43c9c21
• [5]  EUT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
• [6]  EUT C 86 af 10.4.2002, s. 3.
• [7]  EUT C 39 af 18.2.2003, s. 3.
• [8]  EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 180.
• [9]  EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 73.
• [10]  EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 45.
• [11]  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
• [12]  EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
• [13]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0429.
• [14]  EUT C 229 af 31.7.2012, s. 77.

BEGRUNDELSE

Kommissionens seneste meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar integrerer VSA i europæiske overvejelser på et politisk område, hvor Europa-Parlamentet har spillet en afgørende rolle. Det repræsenterer også et stort skridt fremad i forhold til dialog med Parlamentet og aktører, der har været involveret i VSA-debatten siden den foregående meddelelse.

I dette udkast til Parlamentets beslutning udtrykkes glæde over den nye vægt på europæisk støtte til globale VSA-initiativer, den fornyede tilkendegivelse af støtte til en tilgang med flere interessenter, en definition, der afspejler konsensus på globalt plan og en meget mere aktiv støtterolle for Europa-Kommissionen selv.

Jeg mener, at meddelelsen er konstruktiv og fremadrettet, og at den reagerer på udviklingen inden for VSA i Europa og verden. Den giver et solidt grundlag for den fremtidige indsats, og Europa-Parlamentet opfordres til at give den bred opbakning.

Min betænkning har derfor til formål at yde sit eget bidrag til debatten ved at udvikle nogle af idéerne i meddelelsen samt ved at udpege nogle mulige huller.

En bæredygtig genopretning

Først og fremmest sættes debatten om VSA ind i konteksten af den nuværende økonomiske krise. Der argumenteres for, at VSA er uundværligt, hvis tilliden til erhvervslivet skal genoprettes, og der skal ske en bæredygtig økonomisk genopretning.

Selv om det er en god idé at sikre sig mod beskyldningen om "grønvaskning", skal VSA ses som en mulighed og ikke en trussel mod virksomhedernes konkurrenceevne. Det er også en del af Europas egen "sociale licens" til at fortsætte i retning af handelsbaseret vækst.

Kortsigtet tænkning i Bruxelles, som udelukkende fokuserer på gennemsigtighed, ansvar og ansvarlighed for de finansielle markeder, vil også gentage de samme fejl, som de ansvarlige for bankkollapset anklages for.

Der kan ikke være nogen vej tilbage fra den afgørende forpligtelse til at omdanne den europæiske og globale økonomi til en kulstoffattig fremtid. Bæredygtige virksomheder kan kun operere i en bæredygtig økonomi.

Derfor opfordres ansvarlige virksomheder i min betænkning til at demonstrere deres aktive engagement i at afbøde de sociale konsekvenser af krisen og til at gøre dette ved at iværksætte en række foreslåede VSA-foranstaltninger: inden for skabelse af ungdomsbeskæftigelse, sundhed på arbejdspladsen, pensionernes bæredygtighed, fremme af løn der muliggør et eksistensminimum, bekæmpelse af udnyttende arbejdspraksis i virksomhedens forsyningskæder og ved at fremme nye markeder inden for socialt nyttige og miljømæssige produkter og tjenester.

Gennemførelse af globale VSA-initiativer

En anden prioritet i betænkningen er at udvikle konkrete ideer, der støtter Kommissionens planer om at sikre en bedre gennemførelse af globale VSA-initiativer. Jeg hævder, at det ekspertisecenter for VSA, som Kommissionen lovede i 2006, i langt højere grad kan realiseres i 2012 ved at benytte en global strategi, henvendt til europæiske virksomheder, der opererer på de globale markeder.

Jeg anbefaler, at Europa-Kommissionen laver en samlet rapport om gennemførelsen af FN's retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder, mens medlemsstaterne kan forbedre deres egen gennemførelse gennem en peer review-proces, hvilket allerede er standard i vurderingen af menneskerettighedspolitikker. Det er nu også tid til at tackle det følsomme spørgsmål om eksterritorial jurisdiktion vedrørende misbrug af arbejdskraft eller bredere menneskerettigheder fra europæiske virksomheders side, der finder sted i tredjelande, hvor adgangen til domstolsprøvelse er begrænset.

I betænkningen argumenteres der for, at Kommissionen skal spille en langt mere aktiv rolle i gennemførelsen af OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder og give dem reference til handels- og investeringsaftaler, der giver økonomisk støtte til kapacitetsopbygning, støtter klager i tilfælde af påståede overtrædelser og gør finansiel støtte til erhvervslivet betinget af respekt for retningslinjerne og hjælper med at skaffe nye underskrivere på verdensplan.

I betænkningen slås der også til lyd for betydningen af gennemsigtighed og integreret rapportering om bæredygtighed som en vigtig drivkraft for VSA. Der gives udtryk for stærk støtte til anvendelse af "Global Reporting Initiative" - den førende metode, der anvendes af virksomheder verden over til rapportering om bæredygtighed. Betænkningen fortsætter med støtte til det planlagte kommissionsforslag på området, men gør det med fast forankring i målsætningen for "International Integrated Reporting Council": at gøre integreret rapportering til den globale norm inden udgangen af dette årti.

Betænkningen støtter Kommissionens intention om at engagere sig med investorer, især for fremme af FN's principper for ansvarlige investeringer, og jeg foreslår lanceringen af et nyt EU-initiativ om at fremme "væsentlighed".

I betænkningen anbefales også aktiv EU-støtte til det erhvervsstyrede forslag om en FN-konvention om virksomhedernes sociale ansvar, som blev fremsat på FN's Rio +20-topmøde om bæredygtig udvikling i år. Jeg støtter fremme af VSA gennem processen med bæredygtige udviklingsmål, der blev igangsat som resultat af topmødet.

En tilgang med flere interessenter

Europa-Parlamentet anmodes også om at anerkende den særlige karakter af udformningen af EU-politikker vedrørende VSA. Der udvikles idéer til at udnytte den konventionelle sociale dialog, for eksempel ved at fastsætte et mål for nye rammeaftaler inden for VSA og ved at finansiere pilotprojekter med europæiske fagforeninger inden for "ordentligt arbejde".

Europa-Parlamentet anmodes imidlertid udtrykkeligt om at bakke op om EU-multiinteressentforummet for VSA's funktion og udvikling, herunder gennem de sektorspecifikke initiativer, der foreslås i meddelelsen. Jeg foreslår yderligere initiativer i relation til ikt og den private sikkerhedssektor. Der bakkes også op om nye planlagte "praksisfællesskaber" for multiinteressenter.

Den højtstående gruppe af medlemsstater efterlyser et forbedret engagement med andre interessenter, sammen med behovet for at Kommissionens generaldirektorater for miljø og for eksterne forbindelser fokuserer mere på VSA.

En kombination af offentlige og private aktører – "den intelligente blanding"

I betænkningen slås der til lyd for større vægt på offentlige politikkers indvirkning på VSA. Dette bør omfatte gennemførelse af henstillingerne fra Kommissionens egen "Edinburgh-undersøgelse" om forvaltningsmæssige huller og behovet for at opnå konkrete resultater inden for gennemførelsen af sociale indikatorer, navnlig gennem offentlige indkøb.

Europa-Kommissionen opfordres til at vise lederskab ved at afgive sit eget løfte om rapportering om bæredygtighed og til etisk forvaltning af sine egne pensionsinvesteringer samt til støtte af, at Kommissionens personale påtager sig frivilligt arbejde.

I betænkningen gentages det, at der er en sammenhæng mellem virksomhedernes sociale ansvar og virksomhedsledelse, og det anbefales at anvende adfærdskodekser og selskabsledelsesforpligtelser til at fremme "ejerskab" og integrering af VSA i virksomhederne.

Den fortsatte betydning af supplerende private og frivillige foranstaltninger understreges imidlertid i lige så høj grad, navnlig ved at der tales for fordelene ved at støtte princippet om "konvergens" mellem sådanne initiativer. Det er meget bedre at fremme frivilligt samarbejde frem for nye obligatoriske initiativer i forhold til social mærkning, hævdes det.

Samlet set er dette i relation til FN's retningslinjer kendt som den "intelligente blanding" af lovgivningsmæssige og frivillige tilgange – og det er faktisk klogt af EU at vælge den samme fremgangsmåde.

Det videre arbejde

Der er opbakning til en lang række af de andre tiltag, der foreslås i meddelelsen. Jeg foreslår, at der lægges ekstra vægt på at integrere VSA i læseplanen for centrale handelshøjskoler, at fremme VSA i små virksomheder gennem klyngetilgangen og at indføre en "revision" for at sikre, at planlagte VSA-udmærkelser faktisk svarer til europæisk og global bedste praksis.

Lad mig til sidst gentage min overbevisning om, at VSA skal overgå fra proces til resultat. I meddelelsen konstateres det ganske rigtigt, at det er altafgørende med en betydelig "opskalering" af udbredelsen af VSA. At give tilsagn til initiativer om erhvervsstatsborgerskab som en del af det europæiske år 2013, undersøge den samlede virkning af VSA i at forhold til at håndtere sociale og miljømæssige problemer, fremhæve det akutte ved udfordringerne og et forslag om et nyt "Compact-initiativ" sammen med civilsamfundet er nogle af de ideer, der anbefales i betænkningen med henblik på at engagere sig med folk i og uden for erhvervslivet for at hjælpe til med at nå dette mål.

Omend VSA – som Kommissionen med rette siger – er virksomhedernes ansvar for deres indvirkning på samfundet - er det en indvirkning, som erhvervslivet og samfundet sammen bør stræbe efter at opnå.

UDTALELSE fra Retsudvalget (*) (18.12.2012)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning
(2012/2097(INI))

Ordfører for udtalelse: Raffaele Baldassarre

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger endnu en gang de gensidige fordele ved et samarbejde mellem virksomhederne og civilsamfundet, hvilket kan fremme bestræbelser på at udforme fælles strategier, udveksle viden og jævnføre forventninger; bakker derfor helhjertet op om Kommissionens tilsagn om at skabe multilaterale platforme for virksomhedernes sociale ansvar (VSA) for at intensivere samarbejdet mellem virksomhederne og samfundet om de vigtigste sociale og miljømæssige spørgsmål; understreger, at der i forbindelse med VSA kan være behov for retlige rammer, og at der kan træffes supplerende frivillige foranstaltninger, men at sådanne aldrig kan erstatte eksisterende regler til beskyttelse af arbejdstagerne, effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne og pålæggelse af eventuelt nødvendige sanktioner;

2.  er bekymret over de negative følger, som den økonomiske krise kan have haft for tilrettelæggelsen af arbejdet; anmoder Kommissionen om i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at anvende de multilaterale platforme som en supplerende foranstaltning til fremme af bestræbelserne på at finde bæredygtige løsninger, der sikrer fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder, for så vidt angår ligebehandling, tilrettelæggelsen af arbejdstider og usikre arbejdsforhold;

3.  tilslutter sig Kommissionens meddelelse, hvor den fastslår, at overholdelse af den relevante lovgivning og de kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er en uomgængelig forudsætning for opfyldelsen af VSA; bemærker desuden, at en socialt ansvarlig adfærd nødvendigvis omfatter korrekte forbindelser med fagforeningerne, navnlig respekt for fagforeningsmæssige rettigheder, løbende oplysning af arbejdstagerne og disses repræsentative sammenslutninger samt inddragelse af disse sammenslutninger i virksomhedernes beslutninger;

4.  konstaterer, at der i forbindelse med evalueringen af en virksomheds sociale ansvar skal tages højde for adfærden hos de virksomheder, der findes i dens forsyningskæde, samt hos dens eventuelle underleverandører;

5.  henleder opmærksomheden på den strategiske rolle, der kan udfyldes af de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som takket være deres tilknytning til deres lokalområde kan fremme udbredelsen af VSA; anmoder Kommissionen om sammen med de nationale myndigheder og de multilaterale platforme at udvikle sektorbestemte samarbejdsformer mellem SMV'er, som kan føre til, at de sammen kan tackle sociale og miljømæssige problemstillinger;

6.  understreger betydningen af at udvikle EU's politikker om VSA i overensstemmelse med de internationale regler for at undgå uensartede nationale fortolkninger og risikoen for konkurrencemæssige fordele og ulemper på nationalt og internationalt plan;

7.  opfordrer virksomhederne til at tilskynde deres medarbejdere til at deltage i internationalt frivilligt arbejde for at fremme synergieffekter mellem den offentlige og den private sektor inden for udviklingssamarbejde; anmoder Kommissionen om at bistå virksomhederne i sådanne initiativer gennem det kommende europæiske volontørkorps for humanitær bistand;

8.  opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, til at forelægge forslag vedrørende EU-domstoles ekstraterritoriale jurisdiktion i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser begået af EU-virksomheder eller deres datterselskaber, underleverandører og forretningspartnere;

9.  anerkender betydningen af at øge VSA-praksisser og ‑politikker i store virksomheder; opfordrer derfor Kommissionen til at understrege betydningen af, at VSA inddrages i uddannelse og efteruddannelse, navnlig på handels- og forvaltningshøjskoler.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	18.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	12 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Marielle Gallo, Klaus-Heiner Lehne, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Rebecca Taylor, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	József Szájer

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (5.12.2012)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning
2012/2097 (INI))

Ordfører for udtalelse: Andrzej Grzyb

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   glæder sig over, at den nye definition, som er formuleret i Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om virksomhedernes sociale ansvar (VSA), fremhæver, at overholdelsen af gældende ret og kollektive overenskomster er en forudsætning for ansvarlig adfærd, og specificerer de nødvendige rammer for VSA ved at stille krav om, at "sociale, miljømæssige og etiske aspekter samt forbrugerhensyn og menneskerettigheder” indarbejdes i virksomhedernes operationer og hovedstrategi i tæt samarbejde med interessehaverne; gentager, at VSA også skal omfatte virksomhedernes adfærd over for og i tredjelande;

2.   glæder sig over de bestræbelser, som EU og medlemsstaterne gør sig for at indpasse deres politikker efter OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, som opdateret i 2011, og med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder[1], og understreger, at disse bestræbelser, navnlig på området globale forretningsaktiviteter, endnu ikke svarer til et fuldstændigt tilsagn om at respektere og revidere de relevante standarder for sociale og miljø- og menneskerettighedsmæssige standarder;

3.   understreger betydningen af at vurdere en virksomheds efterlevelse af kravene til socialt ansvar langs hele forsyningskæden; anser det for afgørende at have virkningsfulde og gennemsigtige indikatorer til at vurdere den nøjagtige indvirkning af en virksomheds aktiviteter fra en systematisk synsvinkel;

4.   kræver, at hver af de 27 medlemsstater fremskynder revisionen af deres nationale handlingsplaner for VSA og udarbejdelsen af nationale gennemførelsesplaner for de relevante OECD-retningslinjer og FN's vejledende principper, hvilket bør være foretaget senest pr. december 2013; mener, at medlemsstaterne bør sikre, at disse planer udarbejdes med deltagelse af alle relevante interessehavere, herunder ngo’er, civilsamfundet, fagforeningerne, arbejdsgiverorganisationer og nationale menneskerettighedsinstitutter; opfordrer EU til at gøre det lettere at tilegne sig erfaringer fra de medlemsstater, som for øjeblikket gennemgår denne proces; tilskynder medlemsstaterne til at hente inspiration fra de retningslinjer, der er indeholdt i ISA 26000-standarden, der er den seneste version af Global Reporting Initiative-retningslinjerne, og fra den vejledning der er udarbejdet af Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioner;

5.   fremhæver, at VSA blandt virksomheder både inden for EU og i tredjelande også bør udvides til områder som arbejdstilrettelæggelse, beskæftigelseskvalitet, lige muligheder, social inddragelse, bekæmpelse af forskelsbehandling og videreuddannelse;

6.   opfordrer til, at der skabes øget politikkohærens på EU-niveau ved at bringe offentlige indkøb, eksportkredit, god regeringsførelse, konkurrence, udvikling, handel, investering og andre politikker og aftaler i overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettigheds-, social- og miljøområdet, som fastsat i de relevante OECD- og FN-retningslinjer og vejledende principper; opfordrer i denne forbindelse til samarbejde med organer, der repræsenterer arbejdstagerne, arbejdsgiverne og forbrugerne og samtidig trækker på den relevante rådgivning fra de nationale menneskerettighedsinstitutter, såsom publikationen fra Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioners til Kommissionen om menneskerettigheder og offentlige indkøb; opfordrer til meningsfuld og passende konsekvensvurdering af lovgivningsforslag med henblik på at undgå uoverensstemmelse med FN's vejledende principper, og insisterer på samordning med FN's arbejdsgruppe for menneskerettigheder og erhverv med henblik på at undgå uensartet og modstridende fortolkning af disse vejledende principper; minder, idet det samtidig anerkender betydningen af FN's menneskerettighedsramme for VSA, om betydningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særligt artikel 16 heri, der fastsætter den grundlæggende ret til at drive forretning, hvilket der bør tages behørigt hensyn til, og hvilket bør tjene som grundlag for at understøtte VSA-politikker i EU; understreger vigtigheden af at afbalancere friheden til at drive forretning med andre rettigheder, der er sikret i dette charter, såvel som internationalt anerkendte principper og retningslinjer for VSA; udvalget glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har gjort for at indsamle beviser og ekspertise om eksistensen og fortolkning af friheden til at drive forretning;

7.   forpligter sig til fortsat og konsekvent at give udtryk for sin forventning om, at EU's institutioner og embedsmænd, herunder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder samt lande- og regionsspecifikke særlige EU-repræsentanter, yder en indsats for at fremme dagsordenen for sociale, miljømæssige og menneskerettighedsrelaterede standarder i forhold til EU's eksterne forbindelser og aktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre konsekvensanalyser for grundlæggende rettigheder forud for indgåelse af og i forbindelse med evalueringen af multilaterale og bilaterale handels- og investeringsaftaler og ved tildelingen af udviklingsbistand, samt at sikre, at disse rettigheder respekteres;

8.   anerkender, at de nationale menneskerettighedsinstitutter, der er blevet tilpasset Parisprincipperne, er velegnede til at yde støtte i forbindelse med gennemførelsen af FN's vejledende principper, herunder til at lette eller endda sikre adgangen til effektive retsmidler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende de nationale menneskerettighedsinstitutter på lige fod med virksomheder og organisationer, der repræsenterer arbejdstagere, arbejdsgivere og forbrugerne som centrale parter i indsatsen for at fremme menneskerettighederne og erhvervslivets dagsorden, udvikle led mellem virksomheder, staten og civilsamfundet og fremme internationalt anerkendte sociale, miljømæssige og menneskerettighedsrelaterede standarder og retningslinjer; tilskynder i denne forbindelse medlemsstaterne til at styrke og om nødvendigt udvide nationale menneskerettighedsinstitutters mandater, således at disse gøres mere effektive, eller, hvor disse institutter ikke findes inden for rammerne af Parisprincipperne, til at træffe foranstaltninger med henblik på at oprette sådanne, og tilskynder til, at EU udvikler hensigtsmæssig strategisk støtte hertil; forpligter sig til i samråd med LIBE- og/eller DROI-udvalget til at indføre regelmæssige årlige drøftelser med de nationale menneskerettighedsinstitutter med henblik på at bygge videre på erfaringer, som er gjort ved DROI-udvalgets drøftelser på topmødet for EU's og østpartnerskabets ombudsmænd i 2011, og til at supplere sådanne udvekslinger med målrettede workshops om menneskerettigheder og erhvervsliv;

9.   glæder sig over vedtagelsen af den internationale Arbejdsorganisations vedtagelse den 14. juni 2012 af henstilling nr. 202 om nationale mindstekrav til social beskyttelse; forpligter sig til at sætte menneskerettigheder og VSA-anliggender på dagsordenen for de kommende EU-møder med tredjelande, især de lande som EU har særlige forbindelser med; opfordrer til, at VSA indarbejdes i EU’s kontraktuelle forbindelser med tredjelande og anmoder om, at der i nødvendigt omfang udarbejdes oversættelser af FN’s vejledende principper ved brug af EP’s eller de andre EU-institutioners ressourcer;

10. tilskynder EU, og særligt Kommissionen, til at sikre, at de finansielle instrumenter, herunder Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), betragter de nationale menneskerettighedsinstitutter, som er afstemt efter Parisprincipperne, som centrale medaktører til at nå deres mål og støtter dem i deres bestræbelser for at gøre effektiv brug af deres særlige stilling og menneskeretlige ekspertviden, således at der skabes rum for dialog mellem forskellige interesseparter, herunder statslige myndigheder, civilsamfundet og erhvervslivet, og herved

1)   sikre, at emnet VSA og menneskerettigheder figurerer blandt prioriteterne for individuelle finansielle instrumenter i henhold til den nye, flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020, og

2)   udvikle specifik støtte under EIDHR til erhvervsuddannelse og general kapacitetsopbygning inden for VSA og menneskerettigheder for civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutter, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og andre menneskerettighedsorganisationer;

11. fastholder med det formål at sikre, at gennemførelsen af EU's nye VSA-strategi virker fremmende for samfundets interesser i al deres mangfoldighed, for respekten for menneskerettighederne og for vejen til en bæredygtig og inklusiv genopretning og udvikling, at EU-vejledningen om virksomheders pligt til at frigive oplysninger af ikke-finansiel karakter (herunder oplysninger vedrørende miljømæssige, sociale og styringsmæssige forhold) skal sikre gennemsigtighed ved at fastsætte klare, utvetydige, fælles og på forhånd fastlagte rammer med specifik reference til menneskerettighederne, som er i nøje tråd med OECD’s og FN's vejledende principper og baseret på objektive indikatorer vedrørende: lighed mellem kvinder og mænd, herunder spørgsmål såsom lønforskel mellem kønnene og andelen af kvinder på ledende poster; unges lønninger; arbejdstagernes mulighed for at melde sig ind i en fagforening og føre kollektive overenskomstforhandlinger; konkrete garantier for sikkerhed på arbejdet; og handicap;

12. opfordrer EU til at tage fat på manglerne vedrørende den interne kapacitet og ekspertise ved at gennemføre solide kursusprogrammer om menneskerettigheder og erhvervsliv i alle EU-institutionerne og på alle politikområder;

13. gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at forbedre håndhævelsen af allerede gældende lovgivning vedrørende VSA- og menneskerettighedsspørgsmål og om at udarbejde yderligere løsninger til skabelse af lige konkurrencevilkår for medlems- og tredjelandes virksomheder med det formål at bekæmpe social dumping;

14. opfordrer til menneskerettigheds- og forsyningskædestandarder for udvisning af rettidig omhu på EU-plan, som blandt andet skal opfylde de krav, der er fastsat i OECD's retningslinjer for passende omhu for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktområder og højrisikoområder og blandt andet behandle områder med et betydeligt potentiale for negativ eller positiv indvirkning på menneskerettighederne, såsom de globale eller lokale forsyningskæder, konfliktmineraler, underentreprise, land grabbing og regioner med utilstrækkelige arbejdsmarkedsregler og arbejdstagerbeskyttelse eller med produktion af varer, der er farlige for miljø og sundhed; glæder sig over de programmer, der allerede er etableret af EU, navnlig retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), programmer inden for skovbrug, og støtter private initiativer såsom gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI);

15. anmoder om, at det i tilfælde, hvor EU og medlemsstaterne er handelspartnere (f.eks. offentlige indkøb, statsejede virksomheder, konsortier, eksportkreditgarantier og større projekter i tredjelande), prioriteres, at der er overensstemmelse med OECD’s og FN's retningslinjer og principper, hvilket bør afspejles i specifikke kontraktbestemmelser, der fastsætter konsekvenser for de virksomheder, som uden videre krænker menneskerettighederne; henstiller, at den påtænkte "EU-platform for eksternt samarbejde og udvikling" indgår som led i fastsættelsen af de foranstaltninger, der har til formål at forbedre kvaliteten og effektiviteten af EU's eksterne samarbejde, blandingsmekanismer og finansielle instrumenter såvel som i fremme af samarbejde og samordning mellem EU, de finansielle institutioner og andre interessenter på dette område;

16. understreger betydningen af FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning og mener, at rammens tre søjler – statsmagtens ansvar for at værne mod menneskerettighedskrænkelser, erhvervslivets ansvar for at respektere menneskerettighederne og behovet for mere effektiv adgang til afhjælpningsforanstaltninger – bør støttes gennem hensigtsmæssige foranstaltninger, der muliggør gennemførelse heraf;

17. understreger, at de europæiske virksomheder, deres datterselskaber og underleverandører i betragtning af deres andel i verdenshandelen spiller en afgørende rolle i at fremme og udbrede social- og arbejdsmarkedsstandarder i hele verden; anerkender at klager mod EU-baserede virksomheder, som opererer uden for Unionens område, ofte løses bedre in situ; bifalder de OECD-etablerede nationale kontaktpunkter som statslige, ikke-retlige mekanismer, der kan mægle i en lang række af erhvervs- og menneskerettighedskonflikter; tilskynder dog virksomhederne til at gøre en større indsats for at udvikle klagemekanismer, som er i overensstemmelse med FN’s vejledende princippers krav om effektivitet, og til at søge yderligere kyndig vejledning gennem internationalt anerkendte principper og retningslinjer, især de nyligt opdaterede OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed og ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik;

18. glæder sig over Kommissionens intensioner om at ændre bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen om international privatret, særligt indførelsen af princippet om ”forum necessitatis”; understreger behovet for, at der gennem reformer af Bruxelles I- og Rom II-forordningerne sker en yderligere forbedring af adgangen til retsmidler for ofre for menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted som følge af virksomhedsaktiviteter uden for EU; kræver virkningsfulde foranstaltninger til fjernelse af nuværende hindringer for adgangen til prøvelse ved domstolene, såsom urimelige sagsomkostninger, ved hjælp af initiativer til f.eks. udvikling af minimumstandarder for kollektive søgsmål eller løsninger på problemet vedrørende virksomheders særskilte status som juridisk person;

19. opfordrer til udvikling af mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forhold til eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne eller til at modarbejde EU's sikkerhedsinteresser;

20. glæder sig over Kommissionens ønske om at behandle spørgsmålet om VSA i forbindelse med udvidelse; er dog skuffet over, at spørgsmålet ikke er taget specifikt op under tiltrædelsesforhandlingerne med kandidatlandene og heller ikke fremgår af Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 ”Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2012-2013” (COM(2012)0600);

21. glæder sig over Kommissionens intention om at arbejde hen imod etableringen af en global støttekampagne, internationale retningslinjer og supplerende lovgivning for at sikre, at EU-baserede virksomheder har en positiv indvirkning på fremmede samfund; bemærker, at virksomhedernes positive indvirkning på fremmede samfund kan vurderes ud fra bl.a. lokalbefolkningens adgang til ressourcer, fødevaresuverænitet og deres samfunds selvskabte udvikling;

22. opfordrer til implementering af princippet "kend din slutbruger" med det formål at forebygge menneskerettighedskrænkelser i begge retninger langs produktions- og markedsstrømmene;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Sir Robert Atkins, Arnaud Danjean, Marietta Giannakou, Andrzej Grzyb, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Evgeni Kirilov, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Alexander Graf Lambsdorff, Krzysztof Lisek, Mario Mauro, Francisco José Millán Mon, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Ria Oomen-Ruijten, Pier Antonio Panzeri, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Werner Schulz, Marek Siwiec, Charles Tannock, Kristian Vigenin, Sir Graham Watson
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Laima Liucija Andrikienė, Marije Cornelissen, Elisabeth Jeggle, Agnès Le Brun, Marietje Schaake, Helmut Scholz
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Lara Comi, Danuta Jazłowiecka, Giovanni La Via

• [1]  FN's Menneskerettighedsråd, 17. møde, 21. marts 2011, rapporten fra FN-generalsekretærens særlige repræsentant vedrørende menneskerettigheder og erhvervslivet, John Ruggie: Vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: Implementing the United Nations “Protect, Respect and Remedy” Framework’ (A/HRC/17/31) (herefter omtalt som “FN’s vejlededne principper”).

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (6.12.2012)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning
(2012/2097(INI))

Ordfører for udtalelse: Catherine Grèze

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at heterogeniteten af begrebet "virksomhedernes sociale ansvar" (VSA), herunder det forhold, at forskellige virksomheder har udviklet forskellige standarder for social regnskabsføring, revision og rapportering, gør det svært at sammenligne de forskellige niveauer af VSA; understreger, at internationalt godkendte regler om VSA vil skabe tillid og retfærdighed i forretningsmæssige forbindelser og give fordele som vished, gradvis eksigibilitet, universalitet og bemyndigelse af interessenterne;

2.  er enig med Kommissionen i, at VSA skal omfatte menneskerettigheder, beskæftigelses- og ansættelsespraksisser, miljøspørgsmål (såsom biodiversitet, klimaforandringer, ressourceeffektivitet) samt bekæmpelse af bestikkelse og korruption, dvs. gennem god forvaltningspraksis på skatteområdet (gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence);

3.  påpeger, at VSA dækker en bred vifte af sociale standarder, som der er meget lidt fokus på, fordi der ikke er fastsat indikatorer, med hvilke man kan måle fremskridt med hensyn til sociale forhold;

4.  understreger, at det bør være nemt for investorer og forbrugere at identificere virksomheder, som er engageret i VSA, da dette vil tilskynde virksomhederne i deres indsats;

5.  fremhæver, at EU er nødt til at se på muligheden for at indføre passende mærker eller etiketter, som kan anvendes ved siden af firmanavnet eller på produkter fra virksomheder, som er engageret i VSA, således at det bliver nemt at identificere dem;

6.  påpeger, at VSA er det bedste redskab, hvormed virksomheder kan vise deres engagement, solidaritet og samfundsmæssige ansvar, og det er desuden afgørende for at nå målet om udviklingsvenlig politikkohærens; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme VSA i fuld overensstemmelse med de gældende internationale retningslinjer, blandt andre OECD's nyligt ajourførte retningslinjer for multinationale virksomheder (Guidelines for Multinational Enterprises), de ti VSA-principper i FN’s "Global Compact"-initiativ (United Nations Global Compact), den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed (ISO 26000 Guidance Standard on Social Responsibility), ILO's treparts-principerklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik (Tripartite Declaration of Principles concerning Multinational Enterprises and Social Policy) og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne (United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights); beklager dog, at der for det meste er valgfrihed med hensyn til formuleringen af VSA;

7.  beklager dybt den manglende information til SMV'er om FN’s "Global Compact"-initiativ, hvorunder virksomheder kan forpligte sig til at tilpasse deres operationer og strategier til 10 universelt accepterede principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejde, miljø og korruptionsbekæmpelse;

8.  understreger, at FN’s "Global Compact"-initiativ og ISO 26000-standarderne ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset SMV'ernes behov, hvilket gør hele idéen om VSA mindre effektiv i EU;

9.  henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt både på EU-plan og nationalt plan at tænke over, hvordan skattemæssige incitamenter kan benyttes til mere bredt at fremme VSA blandt virksomheder;

10. understreger, at VSA som en rent frivillig forpligtelse kan være utilstrækkeligt til at håndtere eksterne omkostninger ved multinationale virksomheders aktiviteter, herunder menneskerettighedskrænkelser og miljøforringelser; gentager sin opfordring til udenlandske investorer og virksomheder, der opererer i udviklingslande til fuldt ud at opfylde internationale retligt bindende forpligtelser vedrørende menneskerettigheder, miljø og ILO's grundlæggende arbejdsstandarder samt FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; opfordrer til, at VSA-politikker også omfatter særlige foranstaltninger til at imødegå den ulovlige praksis med at sortliste arbejdstagere og nægte dem adgang til beskæftigelse, som ofte finder sted på grund af deres fagforeningsmedlemskab og -aktiviteter eller deres roller som sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;

11. fremhæver, at virksomheder bør tilskyndes til at gennemføre VSA-praksisser, og at virksomheder, der allerede har gennemført sådanne praksisser, bør tilskyndes til at forfølge målene for VSA; anmoder Kommissionen om at overveje incitamenter, som f.eks. prioritering i EU's offentlige indkøbskontrakter, således at virksomhederne vil betragte VSA som en mulighed og ikke som en trussel;

12. understreger, at VSA bør resultere i klare forpligtelser til at respektere arbejdstageres rettigheder, beskyttelse og trivsel med resultatindikatorer og klare benchmarks til måling af resultater, og at der bør indføres objektiv, inklusiv og gennemsigtig kontrol og effektive ansvarliggørelses- og håndhævelsesmekanismer i forbindelse med håndteringen af overtrædelser, herunder en mere åben og klar procedure for indgivelse og behandling af klager og for iværksættelse af undersøgelser, når det er nødvendigt;

13. gentager, at VSA bør gælde for alle virksomheder, så der skabes fair og lige vilkår; påpeger imidlertid, at den måde, hvorpå udvindingssektorens virksomheder opererer i udviklingslandene, gør det nødvendigt at gå videre end en frivillig tilgang; understreger, at investeringer foretaget af olieindustrien i Nigeria er et godt eksempel på begrænsningerne ved VSA, som de gennemføres i øjeblikket, hvor virksomhederne har undladt at tage VSA-initiativer til at skabe bæredygtig virksomhedspraksis eller bidrage til deres værtsstaters udvikling; støtter kraftigt forslaget til retsakt om rapporteringskrav for det enkelte land baseret på standarderne i initiativet til fremme af åbenhed inden for udvindingsindustrien (EITI) og rapportering om salg og fortjenester samt om skatter/afgifter og indtægter med henblik på at bremse korruption og forhindre skatteunddragelse; opfordrer desuden den europæiske udvindingsindustri, som opererer i udviklingslande, til at foregå med et godt eksempel på social ansvarlighed og fremme af ordentligt arbejde;

14. opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer med sigte på at frigive og styrke potentialet i CSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer;

15. understreger, at VSA bør gælde for hele forsyningskæden, herunder alle underleverandørniveauer og uanset om det gælder levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, at det bør omfatte bestemmelser, der udvider beskyttelsen til at inkludere migrantarbejdere, vikarer fra vikarbureauer og udstationerede arbejdstagere, samt at det bør være baseret på rimelig betaling og ordentlige arbejdsvilkår og sikre fagforeningsret og frihedsrettigheder; er af den opfattelse, at begrebet ansvarlig styring af forsyningskæden skal videreudvikles som en mekanisme til levering af VSA;

16. er af den opfattelse, at VSA-dagsordenen for at få reel indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen også skal sætte fokus på SMV'er, da deres samlede sociale og miljømæssige betydning er markant;

17. finder, at EU's virksomheder bør være retligt ansvarlige, og at der bør indføres forskellige former for ansvarliggørelsesmekanismer og ansvarsordninger mellem dem og deres datterselskaber og de enheder, de kontrollerer i udviklingslande; glæder sig endvidere over det arbejde, der er gjort af civilsamfundet i EU, som har været aktivt involveret i at skabe opmærksomhed om overtrædelser, som begås af disse virksomheder i udlandet;

18. insisterer på, at staten har pligt til at beskytte mod krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder fra virksomheders side, til at holde virksomhederne ansvarlige, værne om forsamlingsfriheden og retten til kollektive forhandlinger og til at give ofrene adgang til domstolene; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at gøre FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme som foreslået af John Ruggie, FN's særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettighederne, operationel;

19. understreger, at en bedre gennemførelse af FN's retningslinjer vil bidrage til EU's målsætninger vedrørende specifikke menneskerettighedsaspekter og vigtige arbejdsstandarder; opfordrer derfor EU til at arbejde hen imod en entydig international retlig ramme for virksomheders ansvar og forpligtelser i forhold til menneskerettighederne;

20. glæder sig over, at antallet af virksomheder, der offentliggør information om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige resultater, er vokset betydeligt i de senere år; gør imidlertid opmærksom på, at de virksomheder, der offentliggør denne type information, stadig kun udgør en lille del af det globale erhvervsliv; bemærker, at EU's regnskabsmoderniseringsdirektiv (2003/51/EF)[1], selv om det sikrer et minimumskrav for offentliggørelse af såvel økonomiske som ikke-økonomiske centrale resultatindikatorer, ikke foreskriver nogen krav om hvilken type af indikatorer, der skal medtages i årsberetningerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge yderligere mulige foranstaltninger til at styrke offentliggørelsen af oplysninger vedrørende miljø, sociale forhold og ledelse på europæisk plan;

21. understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden;

22. understreger, at socialt ansvarlige investeringer er en del af implementeringsprocessen for VSA, når det drejer sig om investeringsbeslutninger; konstaterer, at selv om der i øjeblikket ikke findes nogen universel definition af socialt ansvarlige investeringer, er der som regel tale om at forene investorernes økonomiske målsætninger med deres optagethed af sociale, miljømæssige, etiske og virksomhedsledelsesmæssige spørgsmål;

23. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tage yderligere politiske initiativer med sigte på at skabe opmærksomhed om og styrke udviklingen af socialt ansvarlige investeringer, f.eks. ved at overveje en lovbestemt udformning af en minimumsstandard for socialt ansvarlige investeringer, navnlig inden for rammerne af EU's investeringer og handelsaftaler med udviklingslande;

24. bemærker, at VSA er en mekanisme, hvormed arbejdsgivere kan støtte deres arbejdstagere og lokalsamfund i udviklingslandene, og at det kan sikre, at fortjenester fordeles ligeligt, således at der udvikles holdbar økonomisk og social velstand, og løfte flere mennesker ud af fattigdom, navnlig i en tid med finansiel krise; beklager, at protokollerne om social intervention i øjeblikket kun er frivillige, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre dem bindende;

25. opfordrer til fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer, herunder fagforeninger, i udviklingen, brugen og overvågningen af virksomheders VSA-processer og -strukturer, bl.a. via løbende udvikling af arbejdstagernes færdigheder og kvalifikationer gennem uddannelse og livslang læring og ved at samarbejde med arbejdstagerne ved hjælp af en ægte partnerskabstilgang.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Thijs Berman, Michael Cashman, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Keith Taylor, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Daniël van der Stoep, Anna Záborská, Iva Zanicchi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Enrique Guerrero Salom, Cristian Dan Preda
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Ioan Enciu, Emilio Menéndez del Valle, Helmut Scholz

• [1]  EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (18.12.2012)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning
(2012/2097(INI))

Ordfører for udtalelse: Bernd Lange

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer med interesse, at Kommissionen er begyndt at medtage henvisninger til VSA i EU’s handelsaftaler; mener, at virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar bør blive en integrerende del af kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU’s handelsaftaler i betragtning af den afgørende rolle, som de store virksomheder, deres filialer og deres forsyningskæder spiller i den internationale handel; opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag om VSA-princippernes implementering i EU's handelspolitik;

2.  forpligter sig til fortsat at intensivere sine bestræbelser, således at EU's institutioner og tjenestemænd, herunder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, pålægges at håndhæve standarder vedrørende sociale forhold, miljø og menneskerettigheder i alle EU's eksterne forbindelser og aktiviteter;

3.  understreger, at fremme af VSA er et mål, der støttes af Den Europæiske Union, og at Unionen derfor skal sikre, at de eksterne politikker, den gennemfører, bidrager til såvel den bæredygtige som den sociale udvikling af de berørte lande;

4.  anmoder Kommissionen om ved udarbejdelsen af konkrete forslag om anvendelse af VSA-principperne at tage udgangspunkt i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, herunder OECD's klageprocedure;

5.  roser alle OECD's medlemmer for det store arbejde, de har lagt i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der blev offentliggjort den 25. maj 2011; bemærker, at 44 regeringer – som repræsenterer alle verdens regioner og tegner sig for 85 % af de direkte udenlandske investeringer – tilskynder deres virksomheder til at følge disse vidtrækkende henstillinger vedrørende en ansvarlig virksomhedsadfærd overalt, hvor de driver forretning;

6.  er enig i, at såvel de aktuelle presserende behov som følge af miljø- og klimaændringer som udviklingen af globale produktionskæder kræver en bredere anvendelse af VSA-konceptet end antaget i forbindelse med konceptets første undfangelse; mener derfor, at det er nødvendigt at udarbejde et opdateret VSA-koncept, som vedrører arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og beskæftigelsesrelaterede spørgsmål såvel som miljøbeskyttelse, klimaændringsrelaterede bekymringer og undgåelse af korruption og skatteunddragelse;

7.  henstiller, at europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande og beskæftiger mere end 1000 mennesker, forpligtes til at anvende OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder fra 1. januar 2014;

8.  anmoder Kommissionen om at medtage en bindende VSA-klausul i alle bilaterale handels- og investeringsaftaler indgået af EU på grundlag af VSA-principperne som defineret og anerkendt på internationalt plan - med vægt på bæredygtig udvikling og god regeringsførelse og med et klart fokus på menneskerettigheder, anstændigt arbejde, arbejdsstandarder, foreningsfrihed, kollektiv overenskomstforhandling og andre sociale aspekter – især OECD's retningslinjer som opdateret i 2010; foreslår, at denne klausul skal forene de mange forskellige eksisterende standarder og koncepter for at sikre sammenlignelighed og retfærdighed, og at den skal indeholde foranstaltninger til overvågning af disse principper på EU-plan og foranstaltninger til sikring af en bedre overholdelse; foreslår, at der oprettes nationale kontaktpunkter som fora til behandling af spørgsmål vedrørende OECD's retningslinjer, herunder kravet om at overvåge aktiviteterne i selskaber og deres datterselskaber og forsyningskæder, og kravet om at udvise rettidig omhu;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle virksomheder, der er aktive i det indre marked, herunder transnationale selskaber, hvis datterselskaber eller forsyningskæder er placeret i EU, overholder alle deres juridiske forpligtelser på både nationalt plan og EU-plan for at sikre loyal konkurrence og maksimere fordelene for EU-forbrugerne; opfordrer også Kommissionen til aktivt at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd hos EU-virksomheder, der er aktive uden for Unionens område, med særligt fokus på at sikre streng overholdelse af alle deres juridiske forpligtelser i medfør af enten nationale love eller bilaterale eller internationale juridiske forpligtelser, som deres forretningsaktiviteter måtte være underkastet, ikke mindst overholdelse af internationale standarder og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø; foreslår med henblik herpå, at Kommissionen indgår i et aktivt samarbejde med sine partnere i udviklingslandene og de nye vækstlande med henblik på at udveksle bedste praksis og knowhow om metoder og midler til forbedring af forretningsmiljøet og bevidstheden om ansvarlig virksomhedsadfærd;

10. foreslår, at medlemsstaternes regeringer opfordrer EIB til at inddrage en VSA-klausul i sine aktiviteter;

11. anmoder Kommissionen om at indføre en mere åben og mere gennemsigtig procedure for indgivelse og behandling af klager over manglende overholdelses af VSA-principper, herunder håndhævelsesmekanismer og om nødvendigt gennemførelse af undersøgelser;

12. opfordrer Kommissionen til kraftigt at henstille til virksomheder at følge VSA-principperne; understreger vigtigheden af at støtte og fremme udbredelsen af denne praksis i SMV'er og begrænse omkostninger og bureaukrati;

13. opfordrer Kommissionen til at medtage en VSA-klausul i aftaler med ikkestatslige organisationer (ngo'er), navnlig når de vedrører udviklingsaktiviteter;

14. opfordrer Kommissionen til at gøre mere effektiv brug af incitamentbaserede foranstaltninger og til at være mere påpasselig med overvågning og sikring af, at transnationale selskaber, hvis datterselskaber eller forsyningskæder er placeret i lande, der deltager i GSP og GSP+ - uanset om de har vedtægtsmæssigt hjemsted i EU eller ej - samt de berørte lande a) overholder deres nationale og internationale juridiske forpligtelser på områderne menneskerettigheder, sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøregler, b) udviser et ægte engagement i de rettigheder samt den beskyttelse og velfærd, der tilkommer deres arbejdsstyrke og borgerne generelt, c) værner om foreningsfrihed og retten til kollektiv overenskomstforhandling og d) hurtigt og effektivt sætter ind mod eventuelle krænkelser;

15. opfordrer Kommissionen til at fremme VSA i multilaterale forummer ved at støtte et øget samarbejde mellem WTO og andre multilaterale forummer, der beskæftiger sig med VSA, f.eks. ILO og OECD;

16. erindrer om, at der til bilæggelse af handelstvister og/eller anmodning om erstatning for negative eksternaliteter forbundet med uansvarlig eller ulovlig forretningsvirksomhed allerede findes såvel tvistbilæggelsesprocedurer ved domstolene som alternativer til disse procedurer; opfordrer med hensyn hertil Kommissionen til yderligere at søge at forbedre kendskabet til begge typer procedurer blandt virksomhederne og i offentligheden generelt; minder om, at Det Internationale Handelskammer (ICC) stiller tvistbilæggelsesmekanismer til rådighed for enkeltpersoner, virksomheder, stater, statslige organer og internationale organisationer, som søger alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene, og at disse mekanismer kan bidrage til at forbedre effektiv adgang til retfærdighed for ofre i tilfælde af brud på ansvarlig virksomhedsadfærd, der forårsager økonomiske, sociale og miljømæssige skader i EU og/eller uden for EU;

17. opfordrer til overvågning på EU-plan af restriktive foranstaltninger (sanktioner, boykotter, embargoer) og af licensordninger for produkter med dobbelt anvendelse;

18. opfordrer til indførelse af mekanismer til sikring af, at VSA-principperne respekteres, ikke blot af den hovedvirksomhed eller hovedkontrahent, der nyder godt af en handelsaftale, men også af eventuelle underleverandører eller forsyningskæder, som denne virksomhed eller kontrahent måtte benytte, det være sig til levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, for på denne måde at sikre lige vilkår baseret på en rimelig løn og anstændige arbejdsvilkår og garantere fagforeningsrettighederne og -frihederne;

19. opfordrer Kommissionen til at forbedre sin model for bæredygtighedsvurderinger for at sikre, at disse giver et korrekt billede af handelsforhandlingers økonomiske, sociale samt menneskerettigheds- og miljømæssige konsekvenser, herunder konsekvenserne for målsætningerne om afbødning af klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at følge op på handelsaftalerne med EU’s partnerlande ved før og efter undertegnelsen af en handelsaftale at foretage bæredygtighedsvurderinger under særlig hensyntagen til sårbare sektorer;

20. understreger, at Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden fuldt ud skal underrettes om, hvordan resultaterne af bæredygtighedsvurderinger af aftaler inddrages i forhandlingerne forud for indgåelsen af disse aftaler, og om, hvilke kapitler i aftalerne der er blevet ændret for at undgå de negative konsekvenser, der måtte være påvist i bæredygtighedsvurderingen;

21. henstiller, at der indføres et transnationalt system for retligt samarbejde mellem EU og tredjelande, der har undertegnet bilaterale handelsaftaler, for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse for ofre i tilfælde, hvor multinationale virksomheder eller deres umiddelbare datterselskaber overtræder social- eller miljølovgivningen eller ikke overholder VSA-forpligtelser, og for at støtte indførelsen af internationale retslige procedurer for om nødvendigt at sikre, at virksomheder lovovertrædelser straffes;

22. opfordrer til udarbejdelse af mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU's teknologivirksomheder, der er involveret i eksport af teknologier, der kan anvendes til at krænke menneskerettighederne eller er i modstrid med EU's sikkerhedsinteresser;

23. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU's handelsattachéer, såfremt de er stationeret på EU-ambassader, modtager regelmæssig uddannelse i VSA-spørgsmål, navnlig i gennemførelsen af FN's "Protect, Respect and Remedy"-principper; opfordrer endvidere EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU-ambassader fungerer som kontaktpunkter for indgivelse af klager over EU-virksomheder og disses filialer, eftersom de i OECD-regi etablerede nationale kontaktpunkter kun findes i lande, der er medlemmer af OECD, og derfor i praksis ikke er tilgængelige for berørte arbejdstagere i lande uden for OECD;

24. henstiller, at der foretages vurderinger af indvirkningerne på menneskerettighederne så tidligt som i forsknings- og udviklingsfaserne for nye teknologier; henstiller, at sådanne vurderinger omfatter scenarieundersøgelser og overvejelser vedrørende fastlæggelse af standarder, der sikrer, at produkterne udformes, så de respekterer menneskerettighederne ("Human Rights by Design");

25. understreger, at oplysningskampagner på virksomhedsplan om betydningen af VSA og følgerne af manglende overholdelse heraf, som er en opgave for Kommissionen, bør ledsages af fyldestgørende oplysningskampagner og kapacitetsopbygning fra værtslandenes regeringers side for på effektiv vis at sikre gennemførelsen af VSA-rettigheder og adgangen til retfærdighed;

26. opfordrer til indførelse af "kend din slutbruger-princippet" for at sikre øget tilsyn med og forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser op- og nedstrøms i forsyningskæder og produktions- og markedsstrømme;

27. understreger, at fremtidige bilaterale investeringsaftaler indgået af EU, bør sikre en retfærdig balance mellem behovet for at beskytte investorerne og behovet for at tillade statslig indgriben, især hvad angår sociale, sundheds- og miljømæssige standarder;

28. bemærker, at den nuværende reform af direktivet om gennemsigtighedskrav (2004/109/EF) og af regnskabsdirektivet (2003/51/EF) er et skridt fremad i behandlingen af spørgsmålet om VSA, da den skaber balance mellem, på den ene side, det legitime forsøg ønske om gennemsigtighed og ansvarlighed og, på den anden, virksomhedernes rapporteringsbyrde; opfordrer Kommissionen til at sikre, at virksomheder, der er omfattet af disse direktiver, forpligtes til at rapportere regelmæssigt om deres VSA-aktiviteter i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, idet der fastlægges særlige ordninger for SMV'er så rapporteringen bliver økonomisk og administrativt overkommelig;

29. understreger, at VSA-dimensionen bør indarbejdes i multilaterale handelsaftaler, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte forslag herom i såvel internationale forummer, navnlig OECD og ILO, som i WTO i post-Doha-sammenhæng;

30. opfordrer til, at fremtidige VSA-foranstaltninger kommer til at omfatte hele værdiskabelseskæden lige fra udvindingen af råstoffer og til handel og genanvendelse;

31. henstiller, at VSA-politikker indarbejdes på alle niveauer i handelsaftaler med EU, og at de omfatter bestemmelser, der sikrer, at beskyttelsen også omfatter vandrende arbejdstagere, vikaransatte og udstationerede arbejdstagere;

32. finder, at Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordre EU-virksomheder til at tage initiativer til fremme af VSA og til at udveksle god praksis med deres ikkeeuropæiske partnere;

33. henstiller, at VSA-politikker og grundlæggende beskæftigelses- og fagforeningsrettigheder såsom retten til privatlivets fred og foreningsfrihed respekteres af EU-virksomheder i forbindelse med alle deres aktiviteter, uanset om de er baseret i EU eller et tredjeland;

34. opfordrer til fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer, herunder fagforeninger, i udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og -strukturer; opfordrer sådanne repræsentative organisationer til at samarbejde med arbejdsgiverne gennem en konkret partnerskabstilgang;

35. efterlyser en øget og mere inklusiv og gennemsigtig overvågning af VSA-principper i EU’s handelspolitik med klare referencepunkter til brug for måling af forbedringer for at fremme tilliden til systemet;

36. konstaterer, at VSA er en mekanisme, som arbejdsgiverne kan bruge til støtte for arbejdstagere og lokalsamfund i udviklingslandene, at respekt for VSA- og arbejdsstandarder kan sætte sådanne lande i stand til at drage fordel af øget international handel, og at VSA kan sikre en retfærdigere deling af udbytter, således at der skabes bæredygtig økonomisk og social velfærd og flere mennesker løftes ud af fattigdom, særlig i økonomiske krisetider; beklager, at aftaleprotokoller om social indgriben i øjeblikket kun er frivillige, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre dem bindende.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	18.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Maria Badia i Cutchet, Nora Berra, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, George Sabin Cutaş, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Franziska Keller, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Henri Weber, Iuliu Winkler, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Salvatore Iacolino, Silvana Koch-Mehrin, Maria Eleni Koppa, Katarína Neveďalová, Marietje Schaake
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Norbert Neuser, Birgit Schnieber-Jastram, Derek Vaughan

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (19.12.2012)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning
(2012/2097(INI))

Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer EU til aktivt at medvirke til at skabe større opmærksomhed om, i hvilken udstrækning virksomhederne gennem virksomhedernes sociale ansvar (VSA) kan yde et samfundsmæssigt bidrag på kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsområdet;

2.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre konkrete oplysninger om og uddannelse i VSA, således at virksomhederne til fulde kan udnytte fordelene i forbindelse hermed og implementere VSA i deres organisationskultur;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre afgiftsfritagelser for virksomheder, der finansierer frivilligt arbejde og nonprofitinitiativer;

4.  henleder opmærksomheden på behovet for, at virksomhedernes sociale ansvar indarbejdes i læseplanerne for uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, herunder handelshøjskoler, og i uddannelsesprogrammer for ledere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere VSA i læseplanerne for de relevante uddannelser;

6.  understreger betydningen af forbindelsen mellem virksomheder og skoler, der udbyder ungdomsuddannelser og i særdeleshed videregående uddannelser, og påpeger den rolle, VSA kan spille ved at give de studerende praktisk erfaring under deres studier enten på lønnet deltid eller i lønnet praktik i virksomhederne;

7.  tilskynder virksomhederne til at levere kvalitetspraktikpladser med en stærk læringskomponent, der letter overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse, fremmer udviklingen af færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet og støtter unges autonomi;

8.  opfordrer virksomhederne til at fremme kreativitet og kulturelle projekter som led i deres VSA-politikker i forbindelse med civilt engagement og stimulere bæredygtig vækst og jobskabelse;

9.  påpeger betydningen af at inddrage de små og mellemstore virksomheder i VSA og anerkende deres resultater på dette område;

10. tilskynder virksomheder til i samarbejde med ledelse og arbejdstagere at informere de ansatte om og undervise og inddrage dem i de store sociale udfordringer, der påvirker Europa, især for så vidt angår økonomien, samfundet, miljøet og internationalt;

11. opfordrer til, at ideen om sponsorering fremmes blandt arbejdsgiverne;

12. henviser til, at VSA kan bidrage væsentligt til at skabe muligheder for læring og vækst og skabe og fremme social bevidsthed, civilt engagement, faglig etik og social integration gennem omfattende interaktion med samfundet såvel som aktiviteter mellem generationerne såsom gensidige mentorordninger og overførsel af viden mellem gamle og unge; understreger især, at VSA kan bidrage til at skabe muligheder for unge mennesker og udvikle deres talenter;

13. understreger vigtigheden af at forsvare menneskerettighederne i forbindelserne med lande uden for EU;

14. glæder sig over den europæiske ordning for VSA-partnerskaber mellem virksomheder og andre interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer, som væsentligt øger VSA's synlighed;

15. understreger, at socialt ansvarlige investeringer som led i gennemførelsen af VSA i investeringsbeslutninger skal kombinere investorernes finansielle og økonomiske mål med deres sociale, miljømæssige, etiske, kulturelle og uddannelsesmæssige betragtninger;

16. opfordrer medlemsstaterne og EU til i deres VSA-dagsorden at tage højde for, at de kulturelle og kreative SMV'er kan have en betydelig indvirkning på sociale og miljømæssige forandringer ved at integrere sociale overvejelser og afstedkomme langsigtede løsninger til bekæmpelse af fattigdom ved at give nye impulser til arbejdsmarkedet;

17. opfordrer til forskning i årsagerne til de forskellige gennemførte VSA-strategiers effektivitet eller mangel på samme;

18. opfordrer medlemsstaterne til at støtte og styrke status for frivilligt arbejde for arbejdstagere og frivilligt arbejde støttet af arbejdsgiverne, også som led i VSA, som anført i beslutning af 12. juni 2012 om anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU[1]; understreger, at frivilligt arbejde ikke på nogen måde bør påvirke de ansattes løn eller arbejde, og at frivillige aktiviteter og lønnet arbejde bør supplere hinanden;

19. mener, at kulturelt indhold og medievirksomheder har et socialt ansvar for at sikre beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for brugerne, og mener, at selvregulering og deep packet-inspektioner skaber en risiko for, at politi og retshåndhævelse udliciteres til den private sektor;

20. tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	18.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Lorenzo Fontana, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Emilio Menéndez del Valle, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Iosif Matula, Raimon Obiols, Rui Tavares
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Leonardo Domenici

• [1]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0236.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.1.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 1 11
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Edit Bauer, Heinz K. Becker, Jean-Luc Bennahmias, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Marije Cornelissen, Emer Costello, Andrea Cozzolino, Frédéric Daerden, Sari Essayah, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu, Andrea Zanoni
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Malika Benarab-Attou, Sergio Gutiérrez Prieto, Richard Howitt, Paul Murphy, Ria Oomen-Ruijten, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jens Nilsson