BETÆNKNING om det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring

1.2.2013 - (2012/2258(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Kartika Tamara Liotard, ordfører for udtalelsen*
Milan Cabrnoch, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring

(2012/2258(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012 "Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet" (COM(2012)0083);

–   der henviser til den internationale Madrid-handlingsplan for ældre fra april 2002,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne,

–   der henviser til den strategiske gennemførelsesplan for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring af 17. november 2011,

–   der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget om ”Aktiv aldring: Innovation — Intelligent sundhed — Bedre liv”, fra maj 2012[1],

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om ”Horisont 2020: Køreplaner for aldring” fra maj 2012[2],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48;

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-029/2013),

1.  glæder sig over Kommissionens forslag til et europæisk innovationspartnerskab, som går ud på at se aldring i en ny synsvinkel, nemlig som en mulighed for fremtiden snarere end en byrde for samfundet; understreger endvidere, at denne mulighed ikke bør begrænses til tekniske innovationer (ikt) og deres potentiale for det indre marked samt for EU's industrier og virksomheder, da ikt-løsninger bør være burgervenlige og tilpasset den endelige bruger, herunder navnlig de ældre; mener, at den også bør omfatte en klar og utvetydig strategi med samfundsmæssige målsætninger, som fremmer og formelt anerkender de ældres rolle og værdien af deres erfaringer og af deres bidrag til samfundet og økonomien uden stigmatisering og forskelsbehandling;

2.  henviser til, at strategien også skal omfatte forskning i nye former for beskæftigelse, der passer til og er hensigtsmæssig for ældre mennesker; mener, at der bør gennemføres mere detaljeret forskning i mulighederne for og merværdien af beskæftigelse af ældre mennesker, så der kan udarbejdes retningslinjer med løsninger, som kan gælde for og accepteres af alle; understreger mulighederne for at opnå store gevinster for samfundet ved den demografiske dividende fra de ældre generationer;

3.  opfordrer Kommissionen til formelt at medtage kønsaspektet og aldersdimensionen og til derfor at indarbejde balancen mellem arbejde og familieliv i sin strategi for en aktiv og sund aldring;

4.  bemærker, at det aldrende samfund skyldes demografisk forandring (faldende fødselsrate);

5.  påpeger, at de ældre udgør den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Europa; håber i denne forbindelse og for hurtigst muligt at udvikle infrastruktur, service og instrumenter til at håndtere disse sociale forandringer, at Kommissionen vil fortsætte med at inddrage de nationale regeringer og lokale myndigheder, Verdenssundhedsorganisationen WHO og det størst mulige antal interesserede parter i gennemførelsen af foranstaltninger til bevidstgørelsen om dette spørgsmål;

6.  henleder opmærksomheden på medlemsstaternes meget forskellige demografiske sammensætning og de betydelige nationale, politiske og kulturelle forskelle i opfattelsen af den demografiske udfordring og navnlig af, hvordan den skal imødegås, og hvordan der skal planlægges for den; fremhæver den konstante stigning i den forventede levealder i alle medlemsstater og den betydelige stigning i antallet af mennesker, der fortsat arbejder efter at have nået pensionsalderen, således at erhvervsfrekvensen blandt de 65-74-årige er steget med 15 % i perioden 2006-2011;

7.  understreger nødvendigheden af at lytte til ældre gennem makkerskaber, som etableres gennem samfundsprogrammer, hvor unge støtter ældre mennesker og til gengæld får del i deres værdier og erfaring; mener, at civilsamfundets støtte til det europæiske innovationspartnerskab er nødvendigt for at en større del af plejen kan opnås gennem forskellige stiftelser og foreninger;

8.  understreger, at medvirken på lige fod også er en grundlæggende ret for de ældre i samfundet;

9.  påpeger, at beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at deltage i frivilligt arbejde samt social beskyttelse er afgørende for at sikre en aktiv og sund aldring;

10. understreger, at ældre har behov for anderledes former for støtte og pleje, og at løsningerne derfor altid skal fokusere på mennesket og være efterspørgselsorienterede;

11. understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet for at sikre, at ældre arbejdstagere kan beholde deres job eller få adgang til beskæftigelse;

12. understreger de lokale og regionale aktørers vigtige rolle med hensyn til at modernisere, forbedre og rationalisere udbuddet af sundheds- og socialsikringsydelser med henblik på at udvikle modeller, der giver bedre resultater for folk på arbejdsmarkedet;

13. fremhæver behovet for at skabe passende rammebetingelser, der gør det muligt for folk at være på arbejdsmarkedet og forblive produktive, både ved at forbedre fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gennem indførelse af livsarbejdstidskonti og muligheder for deltidsarbejde og ved at indføre bestemmelser om forskellige typer af ansættelseskontrakter, som er velegnede for ældre arbejdstagere, såvel som fleksible pensionsordninger, f.eks. ved hjælp af delpension eller "bonusår", samtidig med at der altid sikres tilstrækkelig social beskyttelse;

14. støtter Kommissionens forslag om at anvende den definition af aktiv og sund aldring, som er formuleret af WHO; understreger, at aktiv og sund aldring omfatter hele livsforløbet, og at EU's særegenskaber bør indgå som en del af definitionen, herunder EU's prioriteter inden for områderne sunde og økologisk bæredygtige, miljøforhold, sundhedsbevidsthed, sygdomsforebyggelse og tidlig screening efterfulgt at en hensigtsmæssig diagnose og en effektiv behandling, sundhedskompetence og e-sundhed, motion, fødevaresikkerhed og hensigtsmæssig ernæring, ligestilling mellem kønnene, aldersdiskrimination og bæredygtig miljømæssige forhold, sociale sikringsordninger (herunder sygesikring og sygeforsikring) og sociale beskyttelsesordninger; bemærker, at alder ikke nødvendigvis indebærer sygdom og dårligdom og derfor ikke må betragtes som ensbetydende med afhængighed og handicap;

15. støtter Kommissionens forslag om at øge det gennemsnitlige antal sunde leveår med to som led i Horisont 2020-målene og glæder sig over de medicinske fremskridt, som bidrager til at forlænge den forventede levetid; understreger imidlertid, at dette ambitiøse mål forudsætter, at der ses på hele menneskets levetid; understreger, at adgang til forebyggende og primær sundhedspleje bør prioriteres, og at der bør udformes hensigtsmæssige mekanismer til at modvirke de negative konsekvenser af kroniske sygdomme for en aktiv og sund aldring i hele livsforløbet;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte sundhed som et horisontalt spørgsmål ved at indarbejde sundhedsaspekter i alle relevante EU-politiker, bl.a. socialsikring og social beskyttelse, beskæftigelsespolitikken og den økonomiske politik, ligestillingspolitikken og politikkerne til bekæmpelse og forebyggelse af forskelsbehandling;

17. opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med og indsamle konkrete, fuldstændige og tilgængelige oplysninger om antallet og udbredelsen af almindelige sygdomme og kroniske sygdomme og til at indarbejde disse oplysninger i strategier og retningslinjer for bedste praksis for så vidt angår aktiv og sund aldring;

18. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle effektive strategier for evaluering af og tilsyn med mishandling af ældre og dette fænomens konsekvenser for ofrenes sundhed og velvære og til at udforme ukomplicerede procedurer til støtte for og beskyttelse af ofrene;

19. understreger, at sundhedsspørgsmål bør integreres i alle EU-politikker, herunder social sikkerhed og beskyttelse, beskæftigelse og økonomiske politikker, ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

20. tilskynder Kommissionen til yderligere at understrege, at det primære mål er at forøge antallet af vore borgeres sunde leveår med to år, og at alle valgte foranstaltninger først og fremmest skal bidrage målbart til opfyldelsen af dette mål;

21. opfordrer til, at Kommissionens forslag kommer til at fungere som formidler og koordinator af det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring og inddrage interessenter fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden; gør opmærksom på, at Kommissionen bør sikre, at innovationspartnerskabet bliver til gavn for alle EU-borgerne, navnlig de som er underrepræsenteret eller i fare for udgrænsning; glæder sig i den forbindelse over anerkendelsen i COM(2012)0083 af den rolle, som innovationspartnerskabet spiller for opfyldelsen af målsætningerne for Innovation i EU, den digitale dagsorden, ”nye kvalifikationer til nye jobs-initiativet”, den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse og EU-sundhedsstrategien og bl.a. for opfyldelsen af målsætningerne for Europa 2020-flagskibsinitiativerne;

22. opfordrer Kommissionen til at udarbejde indikatorer, der kan tilvejebringe data om kroniske sygdomme og aldring i sammenlignelig, altomfattende og lettilgængelig form med det formål at udvikle mere effektive strategier og for at gøre det muligt at udveksle bedste praksis på både EU-plan og på nationalt plan;

23. støtter Kommissionens forslag om at øge ældres deltagelse i beslutningsprocessen og politikudformningen og styrke regional- og lokalforvaltningen; understreger imidlertid, at en bottom-up -tilgang med aktiv medvirken ud over deltagelsen i samfunds- og kulturlivet også forudsætter en mere dybtgående grundlæggende evaluering og løbende tilsyn med de ældres og deres uformelle og formelle plejeres faktiske og fremtidige behov og krav;

24. understreger, at de oplysninger, der indsamles på lokalt plan og gennem bottom-up-tilgangen med aktiv medvirken vil give politikerne den nødvendige viden til at udforme politikker, som er hensigtsmæssig og som kan accepteres i lokalsamfundet; opfordrer derfor Kommissionen til at stille krav om anvendelse af en bottom-up-tilgang med aktiv medvirken og om yderligere udvikling af relevante indikatorer og indekser for identificeringen af og tilsyn med det aktuelle behov for effektive politikker, programmer og tjenester;

25. minder Kommissionen om, at de begrænsninger og indskrænkninger inden for sundhedssektoren, plejesektoren, og socialsikringen, som Kommissionen og/eller medlemsstaterne har vedtaget som led i bestræbelserne på at opnå besparelser på budgettet og nedskæringer i de offentlige udgifter (på social- og sundhedsområdet) som følge af den aktuelle økonomiske krise og finanskrise på ingen måde må påvirke eller have negative konsekvenser for de grundlæggende menneskelige behov og den menneskelige værdighed; understreger, at sådanne besparelser og nedskæringer, medmindre de kombineres med omhyggeligt udtænkte patientorienterede reformer, kan forværre de sundhedsmæssige og sociale uligheder og føre til social udgrænsning; understreger, at sådanne besparelser og nedskæringer vil forværre den generelle sundhedssituation, ulighederne på sundhedsområderne, de sociale uligheder og den sociale udgrænsning og dermed bringer solidariteten mellem generationerne i fare; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle en pagt mellem generationerne, som omfatter en klar og entydig strategi til sikring samhørigheden i samfundet, forbedring af den generelle sundhedssituation, og løse problemet med uligheder på sundhedsområdet; understreger, at en sådan strategi skal sigte mod optimale sociale og sundhedsmæssige plejeordninger, som er overkommelige og tilgængelighed og som rent faktisk forefindes;

26. understreger i den forbindelse nødvendigheden af tilstrækkelig støtte på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan til små og mellemstore virksomheder og sociale virksomheder; stiller spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til de europæiske innovationspartnerskaber for aktiv og sund aldring fra de interesserede parter, og opfordrer Kommissionens til at afsætte de nødvendige bevillinger; glæder sig over den planlagte strømlining af EU's finansieringsinstrumenter med henblik på at optimere virkningerne af støtten og tilskynder til fortsættelse og udnyttelse af projekter som CASA, "Flere år og et bedre liv" og andre, som fremmer harmonisering og udveksling af viden, oplysninger og bedste praksis; mener, at afgørelsen om at identificere "innovation i sund levevis og aktiv aldring" om at prioriteret emne i Det Europæiske Innovations- og Teknologiinstituts videns- og innovationssamfundsprogram for 2014-2015 er et skridt i den rigtige retning, som skal suppleres med konkrete finansielle instrumenter f.eks. i form at bevillinger i den flerårige finansielle ramme til bl.a. Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Det Europæiske Program for Social Forandring og Innovation, forsknings- og innovationsprogrammet og Horisont 2020;

27. er overbevist om, at forskellige finansielle instrumenter, såsom den sociale iværksætterfond, den europæiske venturefond og den europæiske englefond (EAF) er nødvendige for at kunne forbedre sociale virksomheders adgang til de finansielle markeder;

28. forventer at medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene i højere grad sætter fokus på den ældre generations leve- og arbejdsvilkår, i fællesskab skaber et generationsvenligt Europa inden 2020 og udvider deres sociale infrastruktur, således at de kan bekæmpe fattigdom blandt ældre;

Søjle 1: Forebyggelse, screening og tidlig diagnosticering

29. glæder sig over Kommissionens tilgang vedrørende forebyggelse af svagelighed og funktionelt forfald; tilskynder Kommissionen til at anlægge en holistisk tilgang til forebyggelse; påpeger den systematiske sammenhæng mellem socioøkonomisk status og helbredstilstand gennem hele livet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at løse de strukturelle problemer, herunder sundhedsanalfabetisme, og fjerne de socioøkonomiske uligheder (som fører til uligheder på sundhedsområdet); kritiserer, selv om det accepterer, at den enkelte selv er ansvarlig for at forbedre sin helbredstilstand, det pres, der lægges på enkeltpersoner for at forbedre deres helbredstilstand uden at der samtidig gøres noget for at løse de strukturelle problemer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe strukturelle forhold, som retter op på strukturelle og sundhedsmæssige uligheder, herunder sundhedsanalfabetisme, og til at afsætte de nødvendige bevillinger til yderligere forskning i, hvad lokalsamfundene kan gøre for at rette på disse uligheder;

30. opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at erkende, fremme og finansiere alle former for forebyggelse bl.a. i form af fremme af en sund levevis, regelmæssig helbredsscreening, tidlig indgriben for at forsinke eller standse udviklingen af en sygdom i de tidlige stadier og udvikling af forebyggende indgreb, som kan bremse forværringen i kronisk syges helbredstilstand;

31. gør opmærksom på, at intellektuel mobilitet kan øges gennem adgang til livslang læring også senere i livet, hvormed der kan bidrages til at bekæmpe demens;

32. støtter Kommissionens planer om at fremme sundheden gennem integrerede programmer; understreger imidlertid, at disse programmer skal bygge på konkret viden (afspejle den aldrende befolknings aktuelle og fremtidige behov); understreger endvidere, at disse programmer bør omfatte en hensigtsmæssig tilgang til spørgsmål, som ikke (helt eller direkte) er knyttet til den enkeltes adfærd, såsom miljøforhold (luftkvalitet, vandkvalitet, støjreduktion, affaldshåndtering), sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (seniorpolitikken) og forbrugerbeskyttelse (markedsførings- og reklamestandarder, fødevaresikkerhed, forbrugerrettigheder);

33. støtter Kommissionens forslag om at øge motionsniveauet blandt befolkningen for at forbedre aktiv og sund aldring, idet der erindres om, at manglende regelmæssig motion giver anledning til en række helbredsproblemer, som ifølge WHO udgør den fjerdestørste dødsrisiko; er bekymret over, at de fleste EU-borgere ikke når op på det anbefalede daglige motionsniveau;

34. tilskynder til, at sund aldring i højere grad knyttes sammen med en generel udvidelse af sport og idræt i uddannelsesprogrammerne; understreger betydningen af daglige valg (motion, kost osv.) for forebyggelse af helbredsproblemer; opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at gøre en indsats for at tilskynde mennesker i alle aldre til at dyrke mere motion for at forbedre deres helbred, hvilket vil medføre et øget antal år med godt helbred og væsentlige fordele for samfundet i form af besparelser på sundhedsbudgetterne;

35. glæder sig over planen for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, og navnlig dens fokus på samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, industri og erhverv, offentlige og private aktører, fagfolk fra sundheds- og plejeområdet samt organisationer, der repræsenterer ældre personer og patienter, udvekslingen og overførslen af gode idéer og bedste praksis (f.eks. den digitalt baserede "markedsplads"-platform), og optimeringen af eksisterende finansieringsinstrumenter; understreger nødvendigheden af at betragte aldring som en mulighed frem for en byrde og at anerkende og fremme de ældres værdi, deres erfaringer og deres vedvarende bidrag til samfundet; bifalder Kommissionens tilgang, som tydeligvis er rettet mod at fremme de ældres vitalitet og værdighed i Europa ved hjælp af innovationer på ældreområdet, som er af relevans for dem, samt mod at styrke en "kultur for aktiv aldring" i et generationsvenligt Europa og lede denne proces i fællesskab med anerkendte partnere inden for forskningsverdenen og i civilsamfundet;

36. minder om, at der er behov for større anerkendelse af ældre arbejdstageres uformelle og ikke-formelle uddannelse, navnlig når den er opnået gennem frivilligt arbejde eller uformel pleje;

37. opfordrer Kommissionen til at prioritere de faktorer, der kan influere på, hvordan menneskerne i EU ældes, såsom højt forbrug af alkohol og tobak;

Søjle 2: Pleje og helbredelse

38. støtter Kommissionens målsætning om at videreudvikle integrerede pleje- og behandlingsordninger; opfordrer derfor under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af eksisterende, foretrukne og fremtidige pleje- og behandlingssystemer, for så vidt angår den videre udvikling af dem, og under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet på sundhedsområdet, medlemsstaterne og de kompetente myndigheder til at udarbejde nationale, regionale og lokale pleje- og behandlingsordninger, der omfatter en holistisk og integreret tilgang til forvaltningen af aldersbetingede sygdomme; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne hermed, idet den respekterer regionale og lokale forskelle i befolkningens forventninger, normer og værdier; tilskynder Kommissionen til at gøre brug af det arbejde om medicin for ældre, der er gjort af Det Europæiske Lægemiddelagentur, og til at integrere dette arbejde med det formål at forbedre adgangen til sikker og tilstrækkelig medicin til ældre patienter;

39. glæder sig over Kommissionens hensigt om at indføre individuelle sagsbehandlingsordninger og plejeplaner; mener imidlertid, selv om det er nødvendigt at fokusere på klienten/patienten, at omkostningerne i forbindelse med en sådan tilgang – til uddannede behandlere og anvendelse af relevante "værktøjer – ikke udelukkende bør afholdes af den enkelte, men bør betragtes som et samfundsmæssigt ansvar, der sikrer solidariteten blandt og mellem generationerne; mener, at der bør gøres overvejelser over nye former for solidaritet, som ligger gemt i den ældre generations potentiale, og som bør indarbejdes i løsningerne på pleje- og behandlingsrelaterede spørgsmål;

40. støtter Kommissionens ambitioner med hensyn til e-sundhed, som vil gøre e-sundhed til et vigtigt og centralt aspekt i de fremtidige pleje- og behandlingssystemer; erkender dog, at e-sundhedsløsninger, deres gavnlighed til trods, måske ikke i væsentlig grad vil kunne forbedre de overordnede sundhedsresultater, herunder den psykologiske velvære, hvis løsningerne erstatter menneskelig kontakt i stedet for at blive integreret i en tilgang til direkte personlig kontakt mellem patient og sundhedspersonale; mener, at e-sundhed ikke bør mindske tillidsforholdet mellem ældre og sundhedspersonalet;

41. anerkender Kommissionens hensigt om at medvirke til at gøre pleje- og behandlingssystemerne mere omkostningseffektive; understreger dog, at den fortsatte stigning i de samlede sundhedsudgifter og sociale udgifter ikke alene kan tilskrives befolkningens aldring; anerkender, at stigningen i kroniske sygdomme er en af de centrale årsager til stigningen i sundhedsudgifter og de sociale udgifter, men understreger samtidig, at der er risiko for, at der skabes en ond cirkel, hvis sundhedsudgifterne i stigende grad lægges over på den enkeltes skuldre, hvor folks sundhed og trivsel bliver bragt i fare, fordi de er nødt til at reallokere deres ofte begrænsede ressourcer, eller fordi de er tvunget til at udsætte, opgive eller ligefrem afstå fra at få behandling, hjælp og sund ernæring, hvilket igen kan føre til endnu større sundhedsomkostninger og sociale udgifter både for den enkelte og for samfundet;

42. anerkender Kommissionens mål om at gøre noget ved usikkerheden omkring de retlige og reguleringsmæssige aspekter og opsplitningen af markedet, men understreger, at alle nødvendige markedsreformer bør tage hensyn til vigtigheden af at sikre, at sundhedsomkostninger forbliver økonomisk overkommelige for borgerne, og at de nationale, regionale og lokale forvaltningers beføjelser inden for sundhed og social beskyttelse anerkendes, respekteres og imødekommes uden at undergrave behovet for at investere i lokalbaserede plejeordninger;

43. fastholder, at yderligere reformer af pensionsordningerne er nødvendige, for at de fortsat kan være tilstrækkelige, bæredygtige og sikre, med særligt fokus på at mindske de kønsbestemte lønforskelle og dermed pensionsforskelle, samt at pensionsniveauerne skal vedblive med at være forudsigelige for de kommende generationer; opfordrer med dette for øje til, at der skabes større sammenhæng mellem den reelle pensionsalder, den officielle pensionsalder og den forventede levetid; opfordrer de medlemsstater, der har hævet den lovbestemte pensionsalder eller agter at gøre det, til at fremme ældres beskæftigelse, f.eks. gennem skattefritagelse og fritagelse for sociale bidrag;

44. opfordrer Kommissionen til at foretage en overordnet analyse af sundhedssektorens potentiale i EU i forhold til potentialet i medlemsstaterne i betragtning af den alvorlige mangel på sundhedspersonale i nogle medlemsstater som følge af, at arbejdsbetingelserne er mere attraktive i andre europæiske lande;

45. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi, som skal sikre ligestilling for alle EU-borgere på sundhedsområdet, med henblik på at etablere en samarbejdsordning mellem de EU-lande, der mister sundhedspersonale, og dem, der har gavn af disses arbejdskraft;

46. fastholder, at politikker med henblik på at forene familie- og arbejdsliv giver kvinder mulighed for bedre at tackle aldring, i betragtning af at arbejde forbedrer livskvaliteten; mener, at sådanne politikker desuden gør det muligt for kvinder at undgå lønforskelle og dermed risikoen for fattigdom senere i livet, i tilfælde hvor kvinder for at forene arbejds- og familielivet er nødt til at vælge deltidsarbejde, lejlighedsvise eller atypiske job, i betragtning af at dette har konsekvenser for de beløb, de indbetaler i pensionsbidrag;

47. finder det nødvendigt at sikre tilstrækkelige pensioner ved at bekæmpe kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet, navnlig ved at mindske karriere- og lønforskelle;

48. understreger behovet for det personlige ansvar, idet den enkelte også er nødt til at overveje, hvad han eller hun kan gøre for at sikre sin pensionisttilværelse; fremhæver ligeledes familiens afgørende rolle og solidariteten imellem generationerne;

Søjle 3: Aktiv aldring og en uafhængig tilværelse

49. glæder sig over Kommissionens tilgang til aktiv aldring og en uafhængig tilværelse, nærmere bestemt dens vidtfavnende syn på hjemstavnens betydning og rolle i alderdommen, eftersom det område, inden for hvilket mennesker lever deres liv, indsnævres i takt med, at de bliver ældre, og idet ældre foretrækker at føre en uafhængig tilværelse så længe som muligt, samtidig med at de forbliver aktive i lokalsamfundet; understreger nødvendigheden af at tilskynde ældre til at blive boende i eget hjem så længe som muligt, hvis de ønsker det, for ikke at forstyrre deres daglige rutiner, hverken fysisk eller psykisk; understreger, at løsningen ikke blot er alderdomshjem, men også kvarterer med omfattende aktiviteter på tværs af generationerne; finder, at det fælles program for "Længst muligt i eget hjem" er et vigtigt instrument til at tage tekniske ressourcer i anvendelse til forbedring af dagligdagen;

50. tilskynder Kommissionen til i sin vurdering af løsninger til et selvstændigt liv at overveje de problemer, der består som følge af det svælg, der i mange medlemsstater findes mellem gennemsnitslevealderen for sunde personer og pensionsalderen, idet dette risikerer at skabe en periode for mange mennesker, hvori de ikke længere er i stand til at arbejde, men heller ikke berettiget til deres fulde pensionsrettigheder;

51. minder om, at ældre borgere er et aktiv for vores samfund, og at det er væsentligt at drage nytte af deres viden og erfaringer i alle henseender og støtte dem, således at de kan leve et uafhængigt liv så længe som muligt;

52. mener, det er af afgørende betydning at bekæmpe den ældre generations informationsmæssige isolation, og at adgangen til og anvendelsen af ny teknologi udgør et af de centrale redskaber til aktiv og sund aldring og til social inklusion af seniorer;

53. opfordrer Kommissionen til at fremme tilgængelige og økonomisk overkommelige fysiske rammer og tilpasning af ældre boliger i den hensigt at gøre en uafhængig tilværelse lettere; understreger, at tilpasning af bolig er den bedste måde til at forhindre ulykker i hjemmet, der kan resultere i alvorlige handicaps, store udgifter for det offentlige og pårørende og gøre det vanskeligere at sikre aktiv aldring ved godt helbred;

54. støtter Kommissionens mål om at skabe ældrevenlige miljøer med henblik på at forebygge, at ældres potentiale og (resterende) evner hæmmes af deres omgivelser, og bistå ældre med at bibeholde deres fysiske og kognitive evner så længe som muligt og bo i velkendte og sikre omgivelser og samtidig forhindre social isolation; opfordrer imidlertid Kommissionen til at stimulere skabelsen af ”design for alle”-omgivelser og fremhæver, at disse omgivelser skal forstås i bred forstand og ikke blot omfatte det byggede miljø i byer og landdistrikter med komfortable og sikre huse, fortove og kvarterer med adgang for alle, men også det sociale, psykologiske, økologiske, kulturelle og naturlige miljø, som skaber muligheder for forskellige aktiviteter og giver hver enkelt mulighed for personlig tilfredsstillelse og fælles motivation; understreger, at et sådant bymiljø skal sikre ældre mennesker bedre adgang til fordelene ved at bo i tætbefolkede områder i form af nemmere adgang til vigtige faciliteter, og påpeger, at mange mennesker på trods af den fremadskridende vandring fra land til by stadig bor på landet, hvor der også er behov for innovative løsninger;

55. understreger endvidere betydningen af at tilpasse omgivelserne i ældre menneskers hjem for bedre at forebygge ulykker og fald i hjemmet og dermed forlænge et uafhængigt liv; tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at ældre mennesker kan få støtte til ombygning og nyindretning af deres hjem; støtter foranstaltninger, der skal forebygge ensomhed blandt ældre og bevægelseshæmmede borgere, og som kan bryde det stigma, der er knyttet til sygdomme, både aldersbetingende og andre;

56. understreger behovet for at opnå en balance mellem landdistrikter og byområder i forbindelse med ældrepleje; er af den opfattelse, at teknologisk innovation i form af ikt bør mindske de mobilitetsproblemer, som ældre mennesker i landdistrikterne står over for;

57. understreger, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på integration af ældre, der bor i fjerntliggende områder eller er dårligt stillet i flere henseender;

58. støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe aldersvenlige rammer for at sikre, at ældres potentielle (og resterende) evner ikke hæmmes af deres omgivelser; understreger imidlertid, at omgivelser skal forstås i bred forstand og ikke blot omfatte det byggede miljø, men også det sociale, psykologiske, kulturelle og naturlige miljø; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til også at foreslå en EU-lov om adgang;

59. opfordrer Kommissionen til at gennemgå de foreliggende løsninger og bedste praksis i forbindelse med en ny tilgang til aktiv aldring og etablering af et omfattende og kompatibelt, aktivt system for aldring i alle medlemsstater;

60. foreslår, at EU-politikker i medfør af afsnit XII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport skal omfatte et afsnit om aktiv aldring;

61. understreger, at fjernelsen af de arkitektoniske hindringer for handicappede også har en positiv virkning på de ældres mobilitet, idet det hjælper dem til at føre en uafhængig og aktiv tilværelse i længere tid; anser det derfor for vigtigt, at disse hindringer også fjernes i mindre byer, hvor et stort antal ældre bor;

62. foreslår, at der træffes foranstaltninger til at tilskynde til en kombination af pensionering og en form for aktivitet;

63. opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til bekæmpelse af forskelsbehandling af ældre i adgangen til arbejdsmarkedet såvel som på arbejdspladsen og i udførelsen af deres arbejde med henblik på at opnå et konsekvent generationsvenligt arbejdsmarked;

64. opfordrer arbejdsgiverne til om nødvendigt at øge indsatsen for at tilpasse arbejdsvilkårene til de ældre arbejdstageres helbredstilstand og formåen og til at fremme et mere positivt billede af de ældre på arbejdspladsen;

65. påpeger, at aldring ikke kun indebærer udfordringer, men også muligheder, især innovationsmuligheder, der på lang sigt kan bidrage til jobskabelse og øge den økonomiske velstand i Europa;

Horisontale spørgsmål

66. glæder sig over Kommissionens tilgang med hensyn til finansieringsinstrumenter, standardiseringsprocesser, udvikling af registre, synergier, fremme af samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; understreger dog, at det er afgørende at kæde disse mål sammen med de faktiske behov og krav (dvs. at sikre, at politikker, programmer og tjenester bygger på konkrete oplysninger og dermed er bakket op af repræsentative bedømmelser og regelmæssig overvågning med henblik på at lette og fremskynde skabelsen af et ældrevenligt EU); opfordrer derfor Kommissionen til at indlede udviklingen af standardiseret vurderings- og tilsynsredskaber, der tilvejebringer de nødvendige oplysninger til at fremsætte forslag til politikker, som bygger på konkret viden, udarbejdelse af programmer og tilvejebringelse af ydelser (på sundheds-/plejeområdet);

67. støtter Kommissionens tilgang i forbindelse med ældrevenlige innovationer; opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre, at disse innovationer er brugervenlige og brugerorienterede, og til aktivt at indarbejde deres potentiale; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en metode til evaluering af ældres nuværende og fremtidige behov og til yderligere at inddrage slutbrugerne i sine politikker og finansieringsprogrammer; minder om, at foranstaltninger, der er tilpasset ældres behov, generelt har vist sig at være til gavn for alle generationer;

68. mener, at der er behov for en bedre koordinering mellem de forskellige niveauer, der er involveret i udviklingen af løsninger til aktiv og sund aldring, og fremhæver behovet for flerniveaustyring på dette område; mener, at regionale og lokale myndigheder ikke blot skal anses for udøvende organer, men bør inddrages i hele beslutnings- og vurderingsprocessen;

69. understreger de lokale og regionale aktørers vigtige rolle med hensyn til at modernisere, forbedre og rationalisere leveringen af sundheds- og socialsikringsydelser med henblik på at udvikle modeller, der giver bedre resultater for folk på arbejdsmarkedet;

70. glæder sig over de eksisterende initiativer om adgang, såsom Access City-prisen; opfordrer Kommissionen til at vedtage en ambitiøs EU-adgangslov for at udvikle markedet for varer og tjenesteydelser til sikring af adgang;

71. støtter idéen om at tilbyde uformel uddannelse til de yngre generationer med det formål at sørge for fælles plejeydelser til ældre;

72. understreger den afgørende betydning af at investere mere i og forhøje udgifterne til uddannelse, erhvervsuddannelse og efteruddannelse med prioritering af livslang læring og fremme af sund levevis for at få skabt et generationsvenligt arbejdsmarked og gøre det muligt for ældre arbejdstagere at klare sig i et teknologisk miljø i konstant forandring; opfordrer i lyset heraf indtrængende til, at der sættes kraftigt fokus på livslang læring inden for Erasmus for Alle-programmet, som er et effektivt instrument til fremme af uddannelse og løbende faglig udvikling for EU-borgere i alle aldersgrupper;

73. understreger behovet for en holistisk tilgang til aldring og for omfattende udvikling og reformer, ikke kun inden for livslang læring og arbejdsmarkedet, men også med hensyn til adgangen hertil, herunder faktorer som transport, infrastruktur og bygninger;

74. understreger behovet for at iværksætte støtteordninger for plejegivende familiemedlemmer;

75. glæder sig over Kommissionens tilgang til at fremme skabelsen af aldersvenlige miljøer, idet disse anses for at udgøre et afgørende bidrag til aktiv og sund aldring gennem hele livet; gør dog opmærksom på, at fremme af aldersvenlige miljøer alene ikke vil være tilstrækkeligt til at skabe en konkret forbedring vedrørende spørgsmål såsom menneskers mobilitet, fodgængervenlige kvarterer, lokalområders faciliteter til social medvirken såvel som adgangen til kvalitative og økonomisk overkommelige sundheds- og plejeydelser eller til hensigtsmæssig og økonomisk overkommelige boliger;

76. glæder sig over målsætningen om at fremme ældrevenlige miljøer som et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og om at fremme inklusive samfund, der tilbyder lige muligheder for alle;

77. understreger betydningen af at garantere sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som en forudsætning for et holdbart arbejdsliv på lang sigt og for aktiv aldring, særlig for arbejdstagere med handicap eller kroniske lidelser; påpeger, at ikt og maskiner kan spille en central rolle ved at lette de fysiske opgaver for vores aldrende arbejdsstyrke; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sådanne teknologier, hvor det er hensigtsmæssigt; glæder sig over erkendelsen af forebyggelsens betydning i den strategiske gennemførelsesplans første søjle; er overbevist om, at forebyggelse også spiller en central rolle for at forbedre sikkerheden på arbejdspladserne og dermed for at reducere presset på sundhedssystemet og langtidsplejeordningerne;

78. er overbevist om, at der er behov for omfattende reformer for at forebygge og undgå alvorlige svagheder i adgangen til vores arbejdsmarkeder, som vil kunne resultere i en yderligere økonomisk afmatning og en trussel mod velstanden i Europa; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle en bred tilgang, der tager højde for spørgsmål som f.eks. økonomisk politik, beskæftigelse, social sikring, social beskyttelse, ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

79. glæder sig over de nuværende initiativer inden for området standardisering, såsom kravene til “design for alle”, adgang til ikt og det byggede miljø; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at iværksætte tilsvarende initiativer for EU-standarder for e-sundhed og uafhængige leveforhold; opfordrer Kommissionen og standardiseringsorganerne til i yderligere grad at inddrage brugerne i disse initiativer med henblik på på hensigtsmæssig vis at imødekomme disses behov;

80. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lancere kampagner med sigte på at forbedre offentlighedens opfattelse af ældre arbejdstageres bidrag og produktivitet, især handicappede ældre eller ældre med kroniske lidelser;

81. mener, at ældre har brug for et passende indkomstniveau, bolig, adgang til alle former for sundhedsydelser og sociale og kulturelle ydelser og stærke sociale netværk for at kunne øge deres livskvalitet; mener endvidere, at de bør have mulighed for fortsat at kunne yde et bidrag på arbejdsmarkedet uden begrænsninger, som skyldes aldersdiskrimination;

82. understreger betydningen af at støtte og fremme ældre frivillige og frivilligt arbejde på tværs af generationerne; mener, at frivilligt arbejde og "ældre hjælper ældre"-initiativer for den aldrende befolkning både kan være et middel til inklusion og yde et rimeligt bidrag til langtidsplejeordningernes bæredygtighed; opfordrer derfor til udvikling og innovation på dette område;

83. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT L 225, 27.7.2012, s. 46.
• [2]  EUT C 229, 31.7.2012, s. 13.

BEGRUNDELSE

Generelt

EU oplever i øjeblikket en demografisk forandring. EU's befolkning ældes hurtigt. Andelen er europæere over 64 vil næsten fordobles fra 85 mio. i 2008 til 151 mio. i 2060. Mens 20 % af europæerne i 2010 var 60 eller derover, vil denne procentdel være steget til mindst 35 % i 2050

De seneste prognoser peger dog på, at indvandring kan bremse befolkningens aldring. Prognoserne bygger på den antagelse, at flere af EU's medlemsstater vil bløde op på deres indvandringsrestriktioner for at undgå store ubalancer i ældrekvoten.

Uden indvandring vil EU's befolkning falde fra 495 mio. til 416 mio. inden 2060, mens ældrekvoten vil stige fra 25 til 62 %. Med indvandring kan befolkningstallet vokse til 506 mio., mens ældrekvoten "kun" vil stige til 53 %.

Mere eller mindre samtidig med ovennævnte væsentlige befolkningsændringer oplever EU en fysisk forandring: Der er en hastig urbanisering i gang. I 1970'erne boede 60 % af befolkningen i byområder, mens 80 % af befolkningen er bosat i byerne allerede i dag. Der forventes en yderligere stigning på 5 % inden 2030.

Befolkningens aldring og urbanisering hænger sammen: Den nationale demografiske udvikling prognosticeres på byplan. Stigningen i andelen af ældre i byområderne svarer stort set til stigningen på nationalt plan, dvs. på lang sigt. Derfor oplever også byområderne en stigning i andelen af ældre.

Et livslangt perspektiv

Aktiv og sund aldring er ikke kun relevant for vores bedstemødre og bedstefædre, men også for de yngre generationer. Et menneskes aldring starter ikke pludseligt, f.eks. når det fylder 65. Det er en proces, der "teknisk set" begynder før fødslen, og som ender i graven.

Set i et livslangt perspektiv bør man derfor stille det spørgsmål, om EU, medlemsstaterne, regionerne, byerne og kommunerne er tilpasset de aldrende befolkningers behov og (resterende) evner. Som følge heraf kan man også sætte spørgsmålstegn ved, om betingelserne de nævnte steder rent faktisk kan garantere, at folk får mulighed for at udvikle sig og blive gamle på en aktiv og sund måde.

Når man ser aldring i et sådant livslangt perspektiv, står det klart, at mange omstændigheder, vilkår og begivenheder i livet kan få indvirkning på, hvordan vi ældes, og hvilken alderdom vi får. Når miljø forstås i bred forstand (herunder økologiske faktorer samt sociodemografiske og socioøkonomiske variabler), viser det sig, at omgivelserne i høj grad afgør, om man får mulighed for at føre et sundt og aktivt liv i alderdommen og dermed får en så langvarig uafhængig tilværelse som muligt.

Som led i Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds arbejde og kompetencer er det sigtet med denne initiativbetænkning at påpege over for Kommissionen, at det er afgørende at fokusere på den flerdimensionelle relation mellem aldrende befolkninger og deres miljø, eller med andre ord konceptualiseringen af relationen mellem person og miljø, for at det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring kan lykkes på lang sigt.

Relationen mellem person og miljø

Forskningen har dokumenteret samspillet mellem sted og person – dvs. hvilken betydning et miljøs særlige forhold har for, hvordan folk udvikler sig og ældes. Definitionen af "sted" i relationen mellem person og miljø er ofte vanskelig at fastlægge, da der skal tages højde for forhold i både mikro- og makromiljøet.

Hvor mikromiljøet omfatter, hvordan forholdene og faciliteterne i det private hjem, det umiddelbare nabolag og på plejehjemmet påvirker vores aldring, omfatter makromiljøet, hvordan det bredere miljø og levevilkårene på landet eller i byen påvirker den aldrende befolknings sundhed og trivsel.

Det anbefales i denne forbindelse at sondre mellem og medtage bredere aspekter af disse makromiljøer i person-miljø-analysen, navnlig da det er tilstrækkeligt bevist, at postmodernistiske samfundsspørgsmål, såsom urbanisering, europæisering og globalisering, spiller en vigtig rolle i person-miljø-relationen.

For at tage hensyn til både mikro- og makromiljøet bør man derfor ikke blot se på eksempelvis det byggede miljø, adgangen til (offentlig) transport, og om der findes passende pleje- og behandlingstilbud. Det er også nødvendigt at vurdere jobmulighederne, tackle sundhedsanalfabetisme og vurdere mulighederne for social deltagelse og styring. Endvidere bør økologiske aspekter (såsom støjforurening, inden- og udendørs luftkvalitet og hede- og kuldebølger) samt spørgsmål om fødevaresikkerhed (såsom hurtige varslingssystemer og fødevaremærkning) inddrages i ligningen. Endelig bør der også medtages sociodemografiske og socioøkonomiske variabler, da sådanne direkte eller indirekte kan påvirke folks helbred og den måde, hvorpå de vokser op, udvikler sig og ældes.

Det er derfor helt afgørende at give dels den systematiske sammenhæng mellem sociodemografisk og socioøkonomisk status (i form af alder, køn og etnicitet samt med hensyn til uddannelses- og indkomstniveau) og dels sundhedsresultater en central plads i ligningen.

Det skal bemærkes, at sundhedsresultater ikke skal forstås som fravær af sygdom, men som fysisk, mental og social trivsel. En sådan fremgangsmåde er afgørende for at kunne skabe ældrevenlige samfund, tjenester og produkter og dermed opfylde det overordnede mål for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring (to ekstra sunde leveår) inden 2020.

Standardisering

Som forskningen har vist, er de fleste "steder" ikke godt forberedt til de demografiske og fysiske forandringer. Derfor er det nødvendigt med en strategi for, hvordan disse steder omdannes til ældrevenlige områder. Kommissionen har med sin strategiske gennemførelsesplan for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring taget det første skridt i retning af skabelsen af ældrevenlige miljøer og dermed mod målet om et samfund for alle aldersgrupper i 2020.

Kommissionen har foreslået at skabe merværdi gennem det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring ved at slå sig sammen med og inddrage de regionale og lokale politiske beslutningstagere, idet de fysiske overgange (de generelle urbaniseringsmønstre i hele Europa) falder sammen med de demografiske ændringer. Ikke desto mindre er det tvivlsomt, om flertallet af EU's byområder, byer og kommuner inddrages i dette partnerskab.

Kommissionen har også foreslået at fremme ældres deltagelse i beslutningsprocessen og politikudformningen. Denne fremgangsmåde, som anbefales af MIPAA, er yderst anbefalelsesværdig med henblik på at forbedre forvaltningen (lokalt og regionalt). Endvidere er en participatorisk bottom-up-tilgang til vurdering af den aldrende befolknings nuværende behov en forudsætning, hvilket betyder, at der er behov for en mere tilbundsgående vurdering og regelmæssig overvågning af de ældres (nuværende og fremtidige) behov og krav.

I denne forbindelse er det vigtigt, at de standardiserede metoder og værktøjer udvikles (yderligere) gennem det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring med henblik på at vurdere og overvåge fremskridtene i forhold til det overordnede mål om to ekstra sunde leveår i 2020. Gennem en standardiseret dataindsamling, evaluering og overvågning kan interessenterne målrette deres tiltag og ressourcer mod de grupper og områder, hvor behovet for ændringer og tilpasning er størst, hvorved der sikres en mere omkostningseffektiv gennemførelse af politikker og programmer.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggendeR(*) (11.12.2012)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring
(2012/2258(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Milan Cabrnoch

(*)       Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  henleder opmærksomheden på medlemsstaternes meget forskellige demografiske sammensætning og de betydelige nationale, politiske og kulturelle forskelle i opfattelsen af den demografiske udfordring og navnlig af, hvordan den skal imødegås, og hvilke planer, der skal lægges i den forbindelse; fremhæver den konstante stigning i den forventede levealder i alle medlemsstater og den betydelige stigning i antallet af mennesker, der fortsat arbejder efter at have nået pensionsalderen, således at erhvervsfrekvensen blandt de 65-74-årige er steget med 15 % i perioden 2006-2011;

2.  minder om, at ældre borgere er et aktiv for vores samfund, og at det er væsentligt at drage nytte af deres viden og erfaringer i alle henseender og støtte dem, således at de kan leve et uafhængigt liv så længe som muligt;

3.  understreger, at ældre har behov for forskellige former for støtte og pleje, og at løsningerne derfor altid skal fokusere på mennesket og være efterspørgselsorienterede;

4.  påpeger, at mulighederne for beskæftigelse og frivilligt arbejde samt sociale beskyttelsesforanstaltninger er afgørende for at sikre en aktiv og sund aldring;

5.  glæder sig over planen for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, og navnlig dens fokus på samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, industri og erhverv, offentlige og private aktører, fagfolk fra sundheds- og plejeområdet samt organisationer, der repræsenterer ældre personer og patienter, udvekslingen og overførslen af gode idéer og bedste praksis (f.eks. den digitalt baserede "markedsplads"-platform), og optimeringen af eksisterende finansieringsinstrumenter; understreger nødvendigheden af at betragte aldring som en mulighed frem for en byrde og at anerkende og fremme de ældres værdi, deres erfaringer og deres vedvarende bidrag til samfundet; bifalder Kommissionens tilgang, som tydeligvis er rettet mod at fremme de ældres vitalitet og værdighed i Europa ved hjælp af innovationer på ældreområdet, som er af relevans for dem, samt mod at styrke en "kultur for aktiv aldring" i et generationsvenligt Europa og lede denne proces i fællesskab med anerkendte partnere inden for forskningsverdenen og i civilsamfundet;

6.  betragter grænseoverskridende sundheds- og plejeydelser som en god mulighed for at anvende de eksisterende ressourcer mere effektivt, skabe fælles høje standarder til gavn for de berørte personer og tilmed at sænke udgifterne i forbindelse med aldring;

7.  glæder sig over målsætningen om at fremme ældrevenlige miljøer som et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og om at fremme inklusive samfund, der tilbyder lige muligheder for alle;

8.  fremhæver behovet for at skabe passende rammebetingelser, der gør det muligt for folk at deltage på arbejdsmarkedet og forblive produktive, både ved at forbedre arbejdsmarkedets fleksibilitet gennem indførelse af livsarbejdstidskonti og muligheder for deltidsarbejde og ved at indføre bestemmelser om forskellige typer af ansættelseskontrakter, som er velegnede for ældre arbejdstagere, såvel som fleksible tilbagetrækningsordninger, f.eks. ved hjælp af delvise pensioner eller "bonusår", hvor det omhyggeligt sikres, at der altid er tilstrækkelig social beskyttelse;

9.  understreger betydningen af at garantere sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som en forudsætning for et holdbart arbejdsliv på lang sigt og for aktiv aldring, særlig for arbejdstagere med handicap eller kroniske lidelser; påpeger, at ikt og maskiner kan spille en central rolle ved at lette de fysiske opgaver for vores aldrende arbejdsstyrke; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sådanne teknologier, hvor det er hensigtsmæssigt; glæder sig over erkendelsen af forebyggelsens betydning i den strategiske gennemførelsesplans første søjle; er overbevist om, at forebyggelse også spiller en central rolle for at forbedre sikkerheden på arbejdspladserne og for at reducere presset på sundhedssystemet og langtidsplejeordningerne;

10. understreger de lokale og regionale aktørers vigtige rolle med hensyn til at modernisere, forbedre og rationalisere leveringen af sundheds- og socialsikringsydelser med henblik på at udvikle modeller, der giver bedre resultater for folk på arbejdsmarkedet;

11. understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet for at sikre, at ældre arbejdstagere kan beholde deres job eller få adgang til beskæftigelsesmuligheder;

12. er overbevist om, at der er behov for omfattende reformer for at forebygge og undgå alvorlige svagheder i adgangen til vores arbejdsmarkeder, som vil kunne resultere i en yderligere økonomisk afmatning og en trussel mod velstanden i Europa; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle en bred tilgang, der tager højde for spørgsmål som f.eks. økonomisk politik, beskæftigelse, social sikring, social beskyttelse, ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

13. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lancere kampagner med sigte på at forbedre offentlighedens opfattelse af ældre arbejdstageres bidrag og produktivitet, især handicappede ældre eller ældre med kroniske lidelser;

14. forventer at medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene i højere grad sætter fokus på den ældre generations leve- og arbejdsvilkår, i fællesskab skaber et generationsvenligt Europa inden 2020 og udvider deres sociale infrastruktur, således at de kan bekæmpe fattigdom blandt ældre;

15. påpeger den afgørende betydning af at investere mere i og forhøje udgifterne til uddannelse, erhvervsuddannelse og efteruddannelse med prioritering af livslang læring og fremme af sund levevis for at få skabt et generationsvenligt arbejdsmarked og gøre det muligt for ældre arbejdstagere at klare sig i et teknologisk miljø i konstant forandring; opfordrer i lyset heraf indtrængende til, at der sættes kraftigt fokus på livslang læring inden for Erasmus for Alle-programmet, som er et effektivt instrument til fremme af uddannelse og løbende faglig udvikling for EU-borgere i alle aldersgrupper;

16. understreger behovet for en holistisk tilgang til aldring og for omfattende udvikling og reformer, ikke kun inden for livslang læring og arbejdsmarkedet, men også med hensyn til adgangen hertil, herunder faktorer som transport, infrastruktur og bygninger;

17. minder om, at der er behov for større anerkendelse af ældre arbejdstageres uformelle og formelle uddannelse, navnlig når den er opnået gennem frivilligt arbejde eller uformel pleje;

18. mener, at initiativer, der går på tværs af generationerne, såsom vidensoverførsel, er vigtige, både for at sikre en bedre integration og oplæring af de unge arbejdstagere og for at give de ældre arbejdstagere mulighed for at lade andre arbejdstagere drage nytte af deres erfaringer;

19. mener, at ældre har brug for et passende indkomstniveau, bolig, adgang til alle former for sundhedsydelser og sociale og kulturelle ydelser og stærke sociale netværk for at kunne øge deres livskvalitet; mener endvidere, at de bør have mulighed for fortsat at kunne yde et bidrag på arbejdsmarkedet uden begrænsninger, som skyldes aldersdiskrimination;

20. fastholder, at yderligere reformer af pensionsordningerne er nødvendige, for at de fortsat kan være tilstrækkelige, bæredygtige og sikre, med særligt fokus på at mindske de kønsbestemte lønforskelle og dermed pensionsforskelle, samt at pensionsniveauerne skal vedblive med at være forudsigelige for de kommende generationer; opfordrer med dette for øje til, at der skabes større sammenhæng mellem den reelle pensionsalder, den officielle pensionsalder og den forventede levetid; opfordrer de medlemsstater, der har hævet den lovbestemte pensionsalder eller agter at gøre det, til at fremme ældres beskæftigelse, f.eks. gennem skattefritagelse og fritagelse for sociale bidrag;

21. fastholder, at politikker med henblik på at forene familie- og arbejdsliv giver kvinder mulighed for bedre at tackle aldring, i betragtning af at arbejde forbedrer livskvaliteten; mener, at sådanne politikker desuden gør det muligt for kvinder at undgå lønforskelle og dermed risikoen for fattigdom senere i livet, i tilfælde hvor kvinder for at forene arbejds- og familielivet er nødt til at vælge deltidsarbejde, lejlighedsvise eller atypiske job, i betragtning af at dette har konsekvenser for de beløb, de indbetaler i pensionsbidrag;

22. finder det nødvendigt at styrke pensionernes tilstrækkelighed ved at bekæmpe kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet, navnlig ved at mindske karriere- og lønforskelle;

23. understreger behovet for det personlige ansvar, idet den enkelte også er nødt til at overveje, hvad han eller hun kan gøre for at sikre sin pensionisttilværelse; fremhæver ligeledes familiens afgørende rolle og solidariteten imellem generationerne;

24. er overbevist om, at der er behov for yderligere reformer af sundhedssystemerne, navnlig gennem investering i sundhedsfremme, forebyggelse, screening og tidlig diagnosticering samt udvikling af en langtidsplejeordning, der er prismæssigt mere overkommelig og af høj kvalitet;

25. mener, det er af afgørende betydning at bekæmpe den ældre generations informationsmæssige isolation, og at adgangen til og anvendelsen af ny teknologi udgør et af de centrale redskaber til aktiv og sund aldring og til social inklusion af seniorer;

26. opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til bekæmpelse af forskelsbehandling af ældre i adgangen til arbejdsmarkedet såvel som på arbejdspladsen og i udførelsen af arbejdet med henblik på at opnå et konsekvent generationsvenligt arbejdsmarked;

27. opfordrer arbejdsgiverne til om nødvendigt at øge indsatsen for at tilpasse arbejdsvilkårene til de ældre arbejdstageres helbredstilstand og formåen og til at fremme et mere positivt billede af de ældre på arbejdspladsen;

28. påpeger, at aldring ikke kun indebærer udfordringer, men også muligheder, især innovationsmuligheder, der på lang sigt kan bidrage til jobskabelse og øge den økonomiske velstand i Europa;

29. erkender vigtigheden af at planlægge et hensigtsmæssigt plejeudbud, både formelt og uformelt;

30. understreger behovet for at iværksætte støtteordninger for plejegivende familiemedlemmer;

31. understreger betydningen af at støtte og fremme ældre frivillige og frivilligt arbejde på tværs af generationerne og mener, at frivilligt arbejde og "ældre hjælper ældre"-initiativer for den aldrende befolkning både kan være et middel til inklusion og yde et rimeligt bidrag til langtidsplejeordningernes bæredygtighed; opfordrer derfor til udvikling og innovation på dette område;

32. understreger, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på integration af ældre, der bor i fjerntliggende områder eller er dårligt stillet i flere henseender.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Jean-Luc Bennahmias, Phil Bennion, Pervenche Berès, Philippe Boulland, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Marije Cornelissen, Emer Costello, Karima Delli, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Ádám Kósa, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Andrea Zanoni, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Françoise Castex, Edite Estrela, Sven Giegold, Jan Kozłowski, Svetoslav Hristov Malinov, Anthea McIntyre, Evelyn Regner, Birgit Sippel, Csaba Sógor
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jean Louis Cottigny

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.1.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	62 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Martina Anderson, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Lajos Bokros, Milan Cabrnoch, Martin Callanan, Nessa Childers, Yves Cochet, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Pavel Poc, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Kārlis Šadurskis, Carl Schlyter, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Salvatore Tatarella, Thomas Ulmer, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Marina Yannakoudakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Margrete Auken, Minodora Cliveti, José Manuel Fernandes, Vicky Ford, Gaston Franco, Judith A. Merkies, Miroslav Mikolášik, Vittorio Prodi, Christel Schaldemose, Birgit Schnieber-Jastram, Renate Sommer, Alda Sousa, Rebecca Taylor, Vladimir Urutchev, Andrea Zanoni
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Olle Ludvigsson