BETÆNKNING om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester

28.2.2013 - (2012/2132(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Piotr Borys

Procedure : 2012/2132(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0055/2013
Indgivne tekster :
A7-0055/2013
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester

(2012/2132(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–   der henviser til protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter, 11997D/PRO/09[1],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester)[2],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame[3],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)[4],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)[5] som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009[6],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA[7],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)[8],

–   der henviser til Kommissionens fortolkningsmeddelelse om visse aspekter ved bestemmelserne i direktivet om "fjernsyn uden grænser" i forbindelse med tv-reklamer[9],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester[10],

–   der henviser til Rådets konklusioner om beskyttelse af børn i den digitale verden[11],

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (COM(2011)0785),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. december 2008 om et lettilgængeligt informationssamfund (COM(2008)0804),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (COM(2010)0245),

–   der henviser til sin beslutning af 16. december 2008 om mediekendskab i en digital verden[12],

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om public service radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder: det tostrengede systems fremtid[13],

–   der henviser til sin beslutning af 16. november 2011 om europæisk film i den digitale tidsalder[14],

–   der henviser til sin beslutning af 22. maj 2012 om en strategi for styrkelse af sårbare forbrugeres rettigheder[15],

–   der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU[16],

–   der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om beskyttelse af børn i den digitale verden[17],

–   der henviser til Kommissionens henstilling 2009/625/EF af 20. august 2009 om mediekendskab i det digitale miljø for en mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri samt et rummeligt vidensamfund[18],

–   der henviser til den første rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 24. september 2012 om anvendelsen af artikel 13, 16 og 17 i direktiv 2010/13/EU for perioden 2009-2010, fremme af europæiske programmer i europæiske programlagte og on-demand audiovisuelle medietjenester (COM(2012)0522),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 om fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU (COM(2012)0537),

–   der henviser til den første rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. maj 2012 om gennemførelsen af direktiv 2010/13/EU "Direktivet om audiovisuelle medietjenester" - audiovisuelle medietjenester og internetforbundne enheder: status og fremtidsperspektiver (COM(2012)0203),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0055/2013),

A. der henviser til, at direktivet om audiovisuelle medietjenester er rygraden i EU's medielovgivning;

B.  der henviser til, at audiovisuelle medietjenester i lige så høj grad er kulturelle tjenester som økonomiske tjenester,

C. der henviser til, at direktivet om audiovisuelle medietjenester er baseret på princippet om teknologineutralitet og dermed dækker samtlige tjenesteydelser med audiovisuelt indhold uafhængigt af, hvilken teknologi der anvendes til at levere det, hvilket sikrer lige konkurrencevilkår for alle udbydere af audiovisuelle medietjenester;

D. der henviser til, at direktivet om audiovisuelle medietjenester garanterer fri udveksling af audiovisuelle medietjenester som et instrument til regulering af det indre marked og respekterer retten til ytringsfrihed og adgang til information, samtidig med at det beskytter mål af samfundsmæssig interesse, herunder ophavsretten, mediefriheden og informations- og ytringsfriheden;

E.  der henviser til, at direktivet om audiovisuelle medietjenester sigter på at tage højde for audiovisuelle medietjenesters kulturelle karakter, idet de som bærere af identiteter og værdier har særlig betydning for samfund og demokrati, og på at bevare en selvstændig kulturel udvikling i medlemsstaterne og beskytte den kulturelle mangfoldighed i Unionen, navnlig gennem minimumsharmonisering og fremme af europæiske audiovisuelle produktioner;

F.  der henviser til, at forbrugerne på grund af den teknologiske konvergens i fremtiden vil sondre mindre og mindre mellem lineære og ikke-lineære tjenester;

G. der henviser til, at man bør tilstræbe lige konkurrencevilkår, eftersom de forskellige reguleringsniveauer for lineære og ikke-lineære tjenester ikke længere er genkendelige for forbrugerne, hvilket kan føre til konkurrenceforvridning;

H. der henviser til, at markedet for audiovisuelle medietjenester fortsat er præget af væsentlige teknologiske ændringer samt af udviklingen i forbindelse med forretningsmetoder og -modeller, hvilket påvirker den måde, hvorpå indholdet leveres og gøres tilgængeligt for brugerne;

I.   der henviser til, at de audiovisuelle mediers tilgængelighed er afgørende for at kunne garantere, at personer med handicap og ældre får ret til at deltage og blive integreret i det sociale og kulturelle liv i EU, særlig under henvisning til udviklingen af nye platforme til levering af indhold som IPTV og internetforbundet tv;

J.   der henviser til, at der i særlig grad bør fokuseres på mediekendskab under hensyntagen til den stadig hurtigere teknologiske udvikling og medieplatformenes konvergens;

K. der henviser til, at beskyttelsen af mindreårige på grund af de konstante teknologiske forandringer er blevet et endnu mere presserende og udfordrende spørgsmål;

L.  der henviser til, at en række medlemsstater ikke har gennemført direktivet om audiovisuelle medietjenester i deres lovgivning rettidigt eller ikke har gennemført det på fyldestgørende eller korrekt vis;

M. der henviser til, at gennemførelsen af artikel 13 i direktivet om audiovisuelle medietjenester om fremme af europæiske produktioner gennem on-demand tjenester i de fleste medlemsstater ikke er tilstrækkeligt normativ til at opfylde målet om kulturel mangfoldighed, som er fastsat i direktivet;

N. der henviser til, at det derfor ikke er muligt at gennemføre hverken en fuldstændig vurdering af gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester eller en grundig evaluering af dets effektivitet;

O. der henviser til, at udvidelsen af markederne for audiovisuelle medietjenester med udviklingen af hybridtjenester giver nye udfordringer hvad angår en bred vifte af spørgsmål som f.eks. konkurrence, intellektuelle ejendomsrettigheder, udviklingen i de eksisterende former for audiovisuel kommerciel kommunikation og fremkomsten af nye former samt overlay-reklamer, som udfordrer programmernes integritet og stiller spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden og effektiviteten af direktivet om audiovisuelle medietjenester og dettes forhold til andre EU-retsakter;

P.  der henviser til, at bestemmelserne i artikel 15 i direktivet om audiovisuelle medietjenester skaber balance mellem alle de berørte parters interesser, idet der sikres respekt for på den ene side offentlighedens ret til adgang til information og på den anden side ejendomsretten og friheden til at drive forretning;

Status

1.  minder Kommissionen om dens engagement med hensyn til dagsordenen om intelligent lovgivning og betydningen af at gennemføre rettidige og relevante efterfølgende kontroller af EU-lovgivningen med henblik på at forvalte kvaliteten af lovgivningen hele vejen gennem den politiske proces;

2.  bemærker i denne henseende, at Kommissionen i henhold til artikel 33 i direktivet om audiovisuelle medietjenester var forpligtet til at forelægge rapporten om gennemførelsen af direktivet senest den 19. december 2011;

3.  påpeger, at Kommissionens forelæggelse af gennemførelsesrapporten har været stærkt forsinket, idet den blev forelagt den 4. maj 2012;

4.  henviser desuden til, at medlemsstaterne har gennemført direktivet om audiovisuelle medietjenester på yderst forskellig vis;

5.  understreger, at direktivet om audiovisuelle medietjenester fortsat er den retsakt, der er mest velegnet til at styre koordineringen på EU-plan af medlemsstaternes lovgivning om samtlige audiovisuelle medier og til at håndhæve principperne i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

6.  bemærker især, at oprindelseslandsprincippet, når det anvendes korrekt, giver spredningsforetagender vigtig klarhed og vished med hensyn til deres driftsordninger;

7.  beklager, at Kommissionen i sin gennemførelsesrapport ikke har vurderet behovet for en eventuel tilpasning af direktivet om audiovisuelle medietjenester i betragtning af disse resultater, jf. kravet i artikel 33;

8.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til en konsekvent og fuldstændig gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester i medlemsstaterne og navnlig sikre, at der tages behørigt hensyn til de specifikke definitioner i betragtningerne til direktivet, når det gennemføres i national lovgivning;

9.  støtter på det kraftigste en teknologineutral løsning i betragtning af den fortsatte udvikling inden for visnings- og leveringsmønstrene, der kan øge forbrugernes valgmuligheder; opfordrer i denne forbindelse til en fuldstændig konsekvensanalyse af den nuværende situation, hvad angår markedet og de lovgivningsmæssige rammer;

10. bemærker, at Kommissionen agter snart at offentliggøre politiske retningslinjer om konvergens i forbindelse med internetforbundet tv og internetforbundne enheder, der vil indlede en offentlig høring om alle de spørgsmål, som disse nye udviklinger giver anledning til;

11. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuel revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester at undersøge, om og i hvilken udstrækning uklarheder eller unøjagtigheder i definitionerne har medført vanskeligheder i gennemførelsen i medlemsstaterne, så disse kan blive afhjulpet i forbindelse med denne revision;

12. finder, at man i forbindelse med "over the top"- levering af audiovisuelt indhold bør præcisere udtrykket "berørte parter", således at det som minimum kommer til at omfatte offentlige og private tv-selskaber, internetudbydere samt forbrugerne og den kreative sektor;

13. opfordrer Kommissionen til fortsat at sikre, at audiovisuelle medietjenester på grund af deres dobbeltnatur som kulturelle og økonomiske tjenester forbliver udelukket fra enhver aftale om liberalisering under forhandlingerne om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS);

Tilgængelighed

14. understreger, at Kommissionens gennemførelsesrapport ikke indeholder en grundig gennemgang af spørgsmålet om tilgængelighed, jf. artikel 7 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, og beklager, at den ikke kommer ind på effektiviteten af medlemsstaternes gennemførelsesbestemmelser i denne henseende;

15. påpeger, at der i mange medlemsstater endnu ikke findes infrastruktur til at yde sådanne tjenester, og at det vil tage tid for visse medlemsstater at opfylde disse krav; opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om dette hurtigst muligt for at muliggøre en praktisk gennemførelse af artikel 7;

16. opfordrer Kommissionen til at afhjælpe denne mangel ved at levere en regelmæssig oversigt over de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, samt en vurdering af deres effektivitet, for at sikre, at de audiovisuelle medietjenesters tilgængelighed til stadighed forbedres;

17. fremhæver, at offentlige medietjenester i et stadig mere digitaliseret miljø spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at borgerne kan få adgang til information på internettet, og anerkender i denne forbindelse, at internettjenester fra offentlige medietjenester bidrager direkte til deres mission;

18. mener, at koncentrationen af medieejerskab kan undergrave informationsfriheden, og navnlig retten til at modtage information;

19. mener derfor, at der bør opnås en passende balance mellem på den ene side målene for direktivet om audiovisuelle medietjenester og på den anden den frie distribution af og adgang til indhold med henblik på at forebygge risikoen for koncentration og tab af mangfoldighed;

20. erkender, at der eksisterer forskellige forretningsmodeller til finansiering af indhold, og understreger behovet for adgang til overkommelige priser for de forskellige forbrugere;

21. påpeger behovet for at forbedre programmernes tilgængelighed, særlig for så vidt angår programmer, der sendes via on-demand tjenester, ved hjælp af yderligere tiltag som f.eks. lydbeskrivelse, "talende undertekster", tegnsprog og menustyring, særlig af elektroniske programoversigter;

22. anerkender endvidere, at medlemsstaterne bør tilskynde udbydere af audiovisuelle medietjenester og producenter af hjælpeudstyr under deres jurisdiktion til gradvis at gøre deres tjenester mere tilgængelige for især ældre og personer med handicap som f.eks. høre- og synshæmmede;

23. bifalder kommissær Barniers personlige engagement i de igangværende forhandlinger om en traktat om ophavsretlige begrænsninger og undtagelser for synshæmmede og personer med læsebesvær;

24. opfordrer Kommissionen til at sikre, at hjælpemidler for synshæmmede er almindeligt tilgængelige i forbindelse med adgangen til audiovisuelle produkter og tjenesteydelser;

25. mener, at artikel 7 i direktivet om audiovisuelle medietjenester følgelig bør omformuleres med henblik på at medtage kraftigere og mere bindende sprogbrug, der påbyder udbydere af audiovisuelle medietjenester at sikre, at deres tjenester stilles til rådighed for handicappede;

26. understreger dog, at markedet for ikke-lineære tjenester stadig befinder sig på et relativt tidligt udviklingsstadie, og at nye forpligtelser for udbydere skal afspejle dette;

Eksklusive rettigheder og korte nyhedsindslag

27. opfordrer Kommissionen til i sin næste rapport om anvendelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester at vurdere, om medlemsstaterne har gennemført dette direktiv på en sådan måde, at den nødvendige og eksisterende balance mellem på den ene side sikring af princippet om fri adgang til oplysninger, navnlig med hensyn til begivenheder af stor interesse for samfundet, og på anden side beskyttelse af rettighedsindehavernes ejendom bevares;

28. glæder sig over Kommissionens og EU-Domstolens tilgang til fortolkningen af artikel 14 i direktivet om audiovisuelle medietjenester; opfordrer til en fortsat bred fortolkning af begrebet "begivenheder, der anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse", herunder sports- og underholdningsarrangementer, der er af almen interesse, og opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde lister over sådanne begivenheder;

29. opfordrer Kommissionen til i sin næste rapport ligeledes at inkludere en vurdering af de måder, hvorpå medlemsstaterne har gennemført artikel 15 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, ved bl.a. at undersøge, hvorledes de sikrer, at begivenheder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres med eneret af et tv-spredningsforetagende under deres jurisdiktion, anvendes til korte nyhedsindslag i generelle nyhedsprogrammer;

30. håber, at medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af artikel 15 i direktivet fremmer et højt niveau af mangfoldighed i antallet af begivenheder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres som korte nyhedsindslag i generelle nyhedsprogrammer;

Fremme af europæiske audiovisuelle produktioner

31. fremhæver, at de fleste medlemsstater overholder reglerne om fremme af europæiske produktioner, men at de stadig prioriterer nationale produktioner højest, og at procentdelen af uafhængige produktioner på tv er faldende;

32. beklager, at de forelagte oplysninger ikke er tilstrækkelige til at gøre det muligt at drage konklusioner med hensyn til on-demand tjenesteyderes fremme af europæiske produktioner;

33. opfordrer i denne forbindelse til at sikre, at rapporteringskravene for europæiske produktioner i det mindste indebærer, at de pågældende produktioner opdeles efter kategori - biografproduktion, fiktion eller ikke-fiktion inden for tv-produktion og show- eller underholdningsformater - samt efter distributionsmåde, og opfordrer medlemsstaterne til at forelægge relevante oplysninger herom;

34. fremhæver manglen på særskilt underretning under artikel 13 i direktivet om audiovisuelle medietjenester om den dobbelte forpligtelse til at fremme produktion af og adgang til europæiske programmer hos on-demand tjenester, og anmoder Kommissionen om at afklare dette punkt, idet den også tager hensyn til det forhold, at sådanne tjenester stadig er på begyndelsesstadiet, og at det er vanskeligt at drage konklusioner om effektiviteten af de kriterier, der anvendes for at fremme on-demand tjenester;

35. opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at handle hurtigt for at sikre en effektiv gennemførelse af artikel 13 i direktivet om audiovisuelle medietjenester;

36. opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger for at fremme bedre synergier mellem tilsynsmyndigheder, udbydere af audiovisuelle medietjenester og Kommissionen for at gøre det muligt for EU-film at nå ud til et bredere publikum, både hvad angår lineære og ikke-lineære tjenester;

37. anbefaler en styrkelse af den rolle, som Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område spiller, da det vil være en hensigtsmæssig løsning for indsamling af oplysninger om markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner;

Uafhængige produktioner

38. understreger betydningen af en tilfredsstillende gennemførelse af artikel 17 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, hvad angår den gennemsnitlige sendetid for europæiske produktioner fra uafhængige producenter, og fremhæver medlemsstaternes selvbestemmelsesret i denne forbindelse; opfordrer medlemsstaterne og spredningsorganerne til at gå ud over det minimumsniveau på 10 %, som foreslås i direktivet;

Beskyttelse af mindreårige

39. noterer sig initiativer til selvregulering og adfærdskodekser, der er udformet med henblik på at begrænse udsættelsen af børn og mindreårige for fødevarereklamer og -markedsføring, bl.a. inden for rammerne af Kommissionens platform for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed;

40. anerkender indsatsen fra reklamebranchen og medlemmer af EU-tilsagnet, , der ledsager eller er indeholdt i børneprogrammer, om fødevarer og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt;

41. understreger, at sam- og selvregulerende initiativer, navnlig med hensyn til reklamer, som er rettet mod mindreårige, ikke mindst på baggrund af Kommissionens nye strategi om virksomhedernes sociale ansvar, der defineres som ”virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet”, udgør et fremskridt i forhold til tidligere, fordi de gør det muligt at reagere hurtigere på nyudviklinger inden for den meget omskiftelige medieverden;

42. påpeger dog, at sådanne initiativer ikke altid er tilstrækkeligt effektive i alle medlemsstater, og at de bør betragtes som et supplement til lovbestemmelser ved gennemførelsen af målene i direktivet om audiovisuelle medietjenester, navnlig i online-sammenhæng;

43. understreger, at det er afgørende at finde den rette balance mellem frivillige foranstaltninger og obligatorisk lovgivning i denne henseende;

44. understreger derfor, at sådanne initiativer skal overvåges regelmæssigt med henblik på at sikre, at de håndhæves, sideløbende med fremtidige retligt bindende krav, der kan være nødvendige for at sikre en effektiv beskyttelse af mindreårige;

45. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuel revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester at tillægge disse relativt nye reguleringsværktøjer en større rolle for så vidt angår beskyttelsen af mindreårige unge i medierne og i forbindelse med reguleringen af reklamer, uden dog fuldstændig at udelukke offentligretlig regulering og tilsyn;

46. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fortsætte med at tilskynde udbydere af audiovisuelle medietjenester til at udvikle adfærdskodekser vedrørende upassende audiovisuel kommerciel kommunikation i børneprogrammer;

47. opfordrer Kommissionen til at overveje, hvorledes de grundlæggende krav i direktivet om audiovisuelle medietjenester til ikke-lineære tjenester kan udvides til andet online-indhold og -tjenester, som i øjeblikket ligger uden for dets anvendelsesområde, og hvilke tiltag der er nødvendige for at skabe lige vilkår for alle operatører; opfordrer Kommissionen til senest den 31. december 2013 at forelægge resultatet af sine overvejelser for Parlamentet;

48. anerkender medlemsstaternes fremskridt for så vidt angår beskyttelse mod indhold, der tilskynder til had på grundlag af race, køn, nationalitet og religion;

49. understreger nødvendigheden af en sammenlignende undersøgelse i hele Europa for at skabe bedre forståelse af, hvordan børns, unges og voksnes medieforbrugeradfærd udvikler sig; mener, at en sådan undersøgelse ville være til gavn for politikere på det audiovisuelle område både på EU-plan og i medlemsstaterne;

Reklamevirksomhed

50. noterer sig, at grænsen på 12 minutters reklame pr. time overskrides i nogle medlemsstater;

51. opfordrer indtrængende de pågældende medlemsstater til straks, fuldt ud og på korrekt vis at gennemføre bestemmelserne herom i direktivet om audiovisuelle medietjenester;

52. gentager, at andelen af reklame- eller teleshoppingindslag ikke bør overstige 12 minutter pr. time;

53. finder det foruroligende, at grænsen på 12 minutter regelmæssigt overskrides i en række medlemsstater;

54. opfordrer indtrængende Kommissionen til sideløbende med overvågningen af de gældende bestemmelser vedrørende de kvantitative og kvalitative reklameregler også at tage højde for fremtidige udfordringer, såsom f.eks. internetforbundet TV, i forbindelse med de audiovisuelle medietjenesters konkurrencedygtighed og bæredygtige finansiering;

55. påpeger især nødvendigheden af at holde øje med kommercielle formater, der har til formål at omgå denne regel, særlig skjult reklame, som kan vildlede forbrugerne,

56. anmoder Kommissionen om snarest muligt at forelægge de præciseringer, der er nødvendige i forhold til de spørgsmål, den har identificeret i forbindelse med kommerciel kommunikation vedrørende sponsorering, selvpromovering og produktplacering;

57. opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten af de gældende bestemmelser og føre tilsyn med overholdelsen af reglerne for reklamevirksomhed, der er rettet mod børn og mindreårige;

58. kræver desuden et forbud mod skadelig reklame, jf. artikel 9 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, under børne- og ungdomsprogrammer; henstiller, at man som grundlag for fremtidige reformer af lovgivningen undersøger visse landes regler for bedste praksis på dette område;

59. beklager, at den nødvendige opdatering af fortolkningsmeddelelsen om visse aspekter af bestemmelserne om tv-reklamer stadig ikke er offentliggjort,

60. hilser med tilfredshed den omstændighed, at Kommissionen agter at opdatere sin fortolkningsmeddelelse om visse aspekter af bestemmelserne om tv-reklamer i 2013;

Mediekendskab

61. noterer sig Kommissionens konklusioner med hensyn til mediekendskabsniveauet i medlemsstaterne;

62. bemærker, at adgangen til kanaler og udbuddet af audiovisuelle medietjenester er øget betydeligt;

63. understreger, at hvis man ønsker at skabe et virkeligt digitalt indre marked i Europa, bør der gøres en større indsats for at forbedre borgernes mediekendskab, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mediekendskabet for alle EU-borgere, særlig børn og mindreårige, gennem initiativer og koordinerede foranstaltninger, for at øge den kritiske forståelse af audiovisuelle medietjenester og stimulere offentlig debat samt aktivt medborgerskab og samtidig tilskynde til aktiv deltagelse for alle berørte parter, særlig mediebranchen;

64. tilskynder især medlemsstaterne til at integrere mediekendskab og e-færdigheder i skolernes læseplaner, navnlig i relation til de digitale medier;

Fremtidige udfordringer

65. beklager, at Kommissionen kun delvis har udført sin rapporteringsopgave i henhold til artikel 33 i direktivet om audiovisuelle medietjenester og opfordrer til, at der foretages en midtvejsevaluering inden Kommissionens næste gennemførelsesrapport;

66. opfordrer medlemsstaterne til at øge samarbejdet og samordningen inden for rammerne af det i henhold til artikel 29 i direktivet om audiovisuelle medietjenester etablerede kontaktudvalg for at sikre større effektivitet og sammenhæng i gennemførelsen;

67. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge udviklingen af hybridtjenester i EU, særlig internetforbundet tv, med henblik på at indkredse de forskellige spørgsmål, de rejser, i sin grønbog om internetforbundet tv, og følge op på disse spørgsmål gennem offentlig høring;

68. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til følgende aspekter i forbindelse med iværksættelsen af offentlige høringer om smart-tv eller hybrid-tv: standardisering, teknologineutralitet, udfordringen med personaliserede tjenester (navnlig for personer med handicap), problemer i forbindelse med multi-cloud-sikkerhed, tilgængelighed for brugere, beskyttelse af børn og den personlige værdighed;

69. opfordrer Kommissionen til navnlig at tackle de uklarheder, som er forbundet med anvendelsen af begrebet "on-demand audiovisuelle medietjenester", og såvel med henblik på at skabe større overensstemmelse i EU-lovgivningen om "on-demand audiovisuelle medietjenester" som i forhold til den forventede udvikling inden for mediekonvergens at fastsætte en klarere definition af begrebet for at opnå en mere effektiv realisering af de lovgivningsmæssige målsætninger i direktivet om audiovisuelle medietjenester;

70. er i betragtning af den markedspraksis, som udøves af udbydere af medietjenester og af platformsoperatører, samt de relevante teknologiske udviklingsmuligheder overbevist om, at databeskyttelsesniveauet skal forbedres og standardiseres i hele EU, samtidig med at det sikres, at anonymitet i forbindelse med anvendelsen af audiovisuelle medietjenester bevares som hovedregel;

o

o        o

71. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

  • [1]  EFT C 340 af 10.11.1997, s. 109.
  • [2]  EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
  • [3]  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
  • [4]  EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
  • [5]  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.
  • [6]  EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11.
  • [7]  EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
  • [8]  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.
  • [9]  EUT C 102 af 28.4.2004, s. 2.
  • [10]  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72.
  • [11]  EUT C 372 af 20.12.2011, s. 15.
  • [12]  EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 9.
  • [13]  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 50.
  • [14]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0506.
  • [15]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0209.
  • [16]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0324.
  • [17]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0428.
  • [18]  EUT L 227 af 29.8.2009, s. 9.

BEGRUNDELSE

Det vigtigste formål med rapporten er at vurdere effektiviteten af direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester og fremskridtene med gennemførelsen heraf. Direktivet er rygraden i EU's medielovgivning. I henhold til artikel 33 skal Kommissionen hvert tredje år forelægge Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne. Den stærkt forsinkede offentliggørelse af Kommissionens første rapport skyldtes bl.a. den omstændighed, at nogle af medlemsstaterne ikke havde gennemført direktivet fuldt ud inden for den fastsatte frist.

Det er tydeligt, at direktivet er blevet gennemført i forskelligt omfang i de forskellige medlemsstater.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester er et instrument til regulering af det indre marked, der kombinerer retten til at levere audiovisuelle tjenester med ytringsfrihed og retten til information, samtidig med at vigtige mål af samfundsmæssig interesse sikres. Opmærksomheden henledes på, at direktivet om audiovisuelle medietjenester blev udformet på en sådan måde, at det fortsat ville være anvendeligt på trods af den teknologiske udvikling, da det er baseret på princippet om teknologineutralitet. Direktivets ordlyd er resultatet af lange og vanskelige forhandlinger mellem de berørte parter, og de kompromiser, der er indgået, bør betragtes som værende afbalancerede og udformet med henblik på effektivt at tjene borgernes og virksomhedernes interesser.

Gennemførelsen af direktivet har også positiv indflydelse på markedets udvikling. Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område er der for indeværende - dvs. sidst i 2012 - over 8 000 tv-spredningsforetagender og over 2000 on-demand tjenesteydere i EU.

Den første del af rapporten indeholder en kvalitativ evaluering af alle bestemmelserne, mens rapportens anden del vedrører fremtidige udfordringer i forbindelse med vigtige teknologiske forandringer, særlig internetforbundet tv.

Tilgængelighed

Ordføreren påpeger i denne forbindelse, at Kommissionens rapport ikke i tilstrækkeligt omfang behandler tilgængelighedsaspektet, og at den ikke vurderer effektiviteten af gennemførelsen af de relevante bestemmelser i de enkelte medlemsstater. Med hensyn til de utilfredsstillende konklusioner på rapporten opfordrer ordføreren Kommissionen til at overvåge situationen med hensyn til udbud af medietjenester til syns- og hørehæmmede. Desuden er det afgørende, at medlemsstaterne tilskynder spredningsorganerne til at undersøge disse personers behov bedre og til at iværksætte yderligere bestræbelser på at udvikle teknologier, der vil forbedre programmernes tilgængelighed for alle borgere ved hjælp af yderligere tiltag som f.eks. lydbeskrivelse, "talende undertekster", tegnsprog og menustyring, særlig under henvisning til elektroniske programoversigter.

Fremme af europæiske produktioner

Fra Europa-Parlamentets synspunkt er fremme af kulturel mangfoldighed gennem udsendelse af europæiske produktioner et af hovedmålene. På grundlag af Kommissionens rapport om anvendelsen af artikel 13, 16 og 17 i direktiv 2010/13/EU om fremme af europæiske og uafhængige produktioner kan det konstateres, at de oplysninger, Kommissionen har forelagt, ikke er tilstrækkelige til, at det er muligt at drage passende konklusioner. Der hersker også tvivl med hensyn til den kontrolmetode, der anvendes i medlemsstaterne. I henhold til en rapport, Kommissionen har forelagt, var stigningen i antallet af europæiske produktioner, der blev sendt i 2010 sammenholdt med 2009 på 0,5 %. Den gennemsnitlige sendetid for europæiske programmer i hele EU var på 63,8 % i 2009 og 64,3 % i 2010. Ifølge tallene for 2010 om udsendelse af uafhængige produktioner blev der registreret et fald på 0,3 % sammenlignet med 2009. Den gennemsnitlige andel af uafhængige produktioner for hele EU var på 34,1 % i 2009 og på 33,8 % i 2010[1]. Samtlige medlemsstater opfyldte minimumskvoten i direktivet på 10 % for uafhængige produktioner. Imidlertid varierede niveauerne i de forskellige medlemsstater. De konklusioner, Kommissionen forelægger, er ikke helt tilfredsstillende. I denne forbindelse opfordrer ordføreren Kommissionen til at overvåge fremskridtene i medlemsstaterne og de nationale organer til at tilskynde til øget spredning af europæiske produktioner og til regelmæssigt at forelægge udførlige konklusioner om spørgsmålet.

Beskyttelse af mindreårige

Ordføreren tillægger dette spørgsmål særlig betydning, da mindreårige er dem, der er mest udsat for de farer, der er forbundet med navnlig kommerciel kommunikation. Der er her tale om reklamer for alkoholholdige drikkevarer, usunde produkter eller reklamer til fremme af særlige forbrugsmønstre. Ordføreren roser de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at beskytte mindreårige, herunder stramning af nationale bestemmelser. Desuden hilser han med tilfredshed initiativer som EU's forum for alkohol og sundhed og EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed.

I forbindelse med beskyttelse af mindreårige bør medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde adfærdskodekser for at takle spørgsmålet om underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation i børneprogrammer - særlig kommunikation vedrørende søde, salte eller fedtholdige fødevarer eller drikkevarer.

Det bør understreges, at selvregulerende initiativer under ingen omstændigheder kan erstatte retligt bindende krav, der er afgørende for at sikre en effektiv beskyttelse af mindreårige

Mediefrihed og pluralisme, retten til information og oprindelseslandsprincippet

Ordføreren udtrykker tilfredshed med, at mediefrihed og pluralisme (artikel 3 og 4), der i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er principper i demokratiske samfund, og borgernes ret til information om begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse (artikel 14 og 15), er medtaget i direktivet. Opmærksomheden henledes på, at borgerne og medlemsstaterne stadig oftere gør deres rettigheder gældende på grundlag af disse bestemmelser.

Artikel 2 i direktivet, der omhandler oprindelseslandsprincippet, tager udfordringerne på det indre marked op. Tjenester, der overholder lovgivningen i den medlemsstat, som tjenesteudbyderen er etableret i, må frit udveksles i Europa.

Forbud mod tilskyndelse til had

Det er ordførerens opfattelse, at direktivets virkning kan måles ved at se på et af dets nøgleaspekter, nemlig forbuddet mod tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet (artikel 6). I Kommissionens rapport nævnes kun et enkelt brud på direktivet, nemlig at satellitkanalen Al Aqsa TV sendte udsendelser med antisemitisk indhold. Efter Kommissionens indgriben ophørte transmissionen af de pågældende programmer.

Kommerciel kommunikation

Spørgsmålet om kommerciel kommunikation er særdeles vigtigt, fordi der findes nye former for afsætningsfremmende foranstaltninger. Det fremgår af Kommissionens rapport, at der i adskillige medlemsstater har været overtrædelser af 12-minuttersreglen. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at kontrollere overholdelsen af denne regel. Andre vigtige områder i forbindelse med kommerciel kommunikation er sponsorering, selvpromovering og produktplacering. Det må understreges, at der i denne tid med dynamisk medieudvikling opstår mange nye former for reklame, over for hvilke det er vanskeligt at anvende ensartede regler. Dette gælder i særlig grad for internetforbundet tv, hvilket kunne være farligt for forbrugerne. Ordføreren opfordrer derfor til yderligere undersøgelse af dette spørgsmål, særlig på nationalt plan. Et andet område, der fortjener opmærksomhed, er behovet for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse i reklamer. Der er klart et problem med direkte eller indirekte reklame for produkter gennem brug af stereotyper. Det er derfor nødvendigt at træffe effektive foranstaltninger til bekæmpelse af stereotyper.

Mediekendskab

I henhold til artikel 33 i direktivet skal Kommissionen om nødvendigt forelægge forslag for at tilpasse direktivet til udviklingen inden for audiovisuelle medietjenester under hensyntagen til den teknologiske udvikling og mediekendskabsniveauet i medlemsstaterne. Kommissionen har imidlertid ikke opfyldt sine forpligtelser i medfør af artikel 33. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte forslag vedrørende mediekendskab.

Mediekendskab er et af hovedmålene i direktivet, særlig i betragtning af de udfordringer og farer, der er knyttet til internetforbundet tv. Den udflydende grænse mellem lineære og ikke-lineære tjenester gør det vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem de forskellige medieformer og kilderne til deres indhold. Indførelse af undervisningsprogrammer i mediekendskab i uddannelsessystemerne sorterer under medlemsstaterne.

Fremtidige udfordringer

Den hurtige udvikling i de teknologiske forandringer påvirker i høj grad markedet for audiovisuelle tjenester. Internet og tv nærmer sig hinanden, hvilket betyder, at operatørerne i stigende grad tilbyder elementer fra andengenerationstjenester og internettet på moderne fjernsynsmodtagere. Grænsen mellem lineære og ikke-lineære tjenester bliver mere utydelig for forbrugerne. Tv, der defineres som "internetforbundet tv" og "hybrid-tv", bliver mere og mere populært. Desuden giver de kulturelle og teknologiske ændringer og den stigende adgang til bredbåndsinternet millioner af forbrugere mulighed for at se traditionelle tv-programmer på tabletter, smartphones eller konsoller. Internetforbundet tv giver såvel store muligheder som betydelige udfordringer, men vi må huske at sørge for, at hovedmålene i direktivet om audiovisuelle medietjenester nås. På baggrund af de nye teknologiske løsninger er det vigtigt at spørge, hvorledes vi effektivt kan fremme europæiske og uafhængige produktioner, beskytte forbrugerne, heriblandt børnene, mod reklamernes overdrevent store betydning, skabe lige konkurrencevilkår for spredningsforetagender, beskytte udtryksfriheden og pluralismen i medierne og fremme mediekendskabet, særlig blandt de yngste.

Endvidere bør opmærksomheden henledes på, at der er betydelig international konkurrence på markedet for audiovisuelle tjenester. Mere end 1500 tjenesteydere er baseret uden for EU, men deres tjenester er rettet mod europæiske markeder. Disse spredningsforetagender er ikke altid underlagt de samme retlige krav som europæiske foretagender.

Det er vigtigt, at Kommissionen fortsat foretager grundige analyser af markedsudviklingen og forbrugeradfærden på baggrund af udviklingen af sådanne nye tjenester samt af deres potentielle indvirkning på EU's audiovisuelle markeder på såvel kort som længere sigt. Parlamentet opfordrer Kommissionen til på grundlag af disse analyser at give klare anbefalinger med hensyn til behovet for at tilpasse regelværket.

  • [1]  Tallene er fra den første rapport om anvendelsen af artikel 13, 16 og 17 i direktiv 2010/13/EU for
    perioden 2009-2010.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (29.1.2013)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester
(2012/2132(INI))

Ordfører for udtalelse: Vicente Miguel Garcés Ramón

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at de fleste medlemsstater har gennemført direktivet om audiovisuelle medietjenester med succes, og opfordrer de øvrige medlemsstater til hurtigt at følge trop; er bekymret over den forsinkede gennemførelse af direktivet, som har til formål at garantere retssikkerheden i det indre marked og samtidig bevare den kulturelle mangfoldighed, beskytte forbrugerne og sikre mediepluralisme i de nationale lovgivninger; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har tilpasset deres lovgivning, til at gøre det hurtigst muligt;

2.  glæder sig over medlemsstaternes anvendelse af det indre markeds regler, især reglerne vedrørende fri bevægelighed for audiovisuelle medietjenester og princippet om oprindelsesland, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2010/13/EU;

3.  påpeger nødvendigheden af at opnå en passende balance mellem på den ene side direktivets mål og på den anden den frie distribution af og adgang til indhold med henblik på at forebygge risikoen for koncentration og tab af mangfoldighed;

4.  finder, at medlemsstaterne bør sikre, at de audiovisuelle medietjenester er tilgængelige; erkender, at der eksisterer forskellige forretningsmodeller til finansiering af indhold, og understreger behovet for adgang til overkommelige priser for de forskellige forbrugere;

5.  mener, at mediereguleringens væsentligste mål er at bevare diversiteten, hvad angår udbud og leverandører;

6.  understreger betydningen af en tilfredsstillende gennemførelse af direktivets artikel 17, hvad angår den gennemsnitlige sendetid for europæiske værker fra uafhængige producenter, og fremhæver medlemsstaternes selvbestemmelsesret i denne forbindelse; opfordrer medlemsstaterne og spredningsorganerne til at gå ud over det minimumsniveau på 10 %, som foreslås i direktiv 2010/12/EU;

7.  gentager, at andelen af reklame- eller teleshoppingindslag ikke bør overstige 12 minutter pr. time; finder det dog foruroligende, at grænsen på 12 minutter regelmæssigt overskrides i en række medlemsstater; påpeger nødvendigheden af at holde øje med kommercielle formater, der har til formål at omgå denne regel, særlig skjult reklame, som kan vildlede forbrugerne, kræver et forbud mod skadelig reklame, jf. artikel 9 i direktiv 2010/13/EU, i tilknytning til børne- og ungdomsprogrammer; henstiller, at man undersøger visse landes regler for bedste praksis på dette område som grundlag for fremtidige reformer af lovgivningen;

8.  opfordrer Kommissionen til i 2013 at ajourføre sin fortolkende meddelelse om tv-reklamer for at inddrage erfaringerne fra EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed, og EU's Alkohol- og Sundhedsforum;

9.  bemærker, at adgangen til kanaler og udbuddet af audiovisuelle medietjenester er øget betydeligt; understreger, at hvis man ønsker at skabe et virkeligt digitalt indre marked i Europa, bør der gøres en større indsats for at forbedre borgernes mediekendskab;

10. henleder opmærksomheden på den tilgang, der anvendes i betragtning 24 i direktiv 2010/13/EU, hvor begrebet "program" fortolkes dynamisk under hensyntagen til udviklingen inden for tv-udsendelser for at hindre skævheder med hensyn til fri bevægelighed og konkurrence og for at imødekomme målgruppens forventninger, hvad angår lovgivningsmæssig beskyttelse;

11. tilslutter sig, at der i direktiv 2010/13/EU lægges vægt på at fremme indførelsen af samregulering og/eller selvreguleringsordninger som omhandlet i artikel 4, stk. 7;

12. finder, at retten til brugs- og forbrugsvenlighed bør finde anvendelse på de audiovisuelle medietjenester og hermed forbundne apparater; finder, at begreberne "tv-tjeneste" og "program" bør præciseres for at sikre fuld og ligelig adgang hertil, og at der bør sikres lige konkurrencevilkår for alle programudbydere på det indre marked;

13. finder, at man i forbindelse med "over the top"- levering af audiovisuelt indhold bør præcisere udtrykket "berørte parter", således at det som minimum kommer til at omfatte offentlige og private tv-selskaber, internetudbydere samt forbrugere og den kreative sektor;

14. støtter på det kraftigste en teknologineutral løsning i betragtning af den fortsatte udvikling inden for visnings- og leveringsmønstrene, der kan øge forbrugernes valgmuligheder; opfordrer i denne forbindelse til en fuldstændig konsekvensanalyse af den nuværende situation, hvad angår markedet og de lovgivningsmæssige rammer;

15. bemærker, at nye teknologiske udviklinger såsom samlet levering af forskelligt indhold (tjenesteydelser) på internetforbundet tv i stigende grad udvisker forskellene mellem lineære og ikkelineære tjenester, en tendens, der kan forvride konkurrencen mellem indhold (tjenesteydelser), der er underlagt meget forskellige forskriftsmæssige krav; opfordrer derfor Kommissionen til i denne forbindelse at overveje en revision af direktiv 2010/13/EU og 2000/31/EF.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.1.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

2

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Preslav Borissov, Cristian Silviu Buşoi, Jorgo Chatzimarkakis, Sergio Gaetano Cofferati, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Cornelis de Jong, Christian Engström, Dolores García-Hierro Caraballo, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Hans-Peter Mayer, Sirpa Pietikäinen, Phil Prendergast, Mitro Repo, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Raffaele Baldassarre, Jürgen Creutzmann, Anna Hedh, Constance Le Grip, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Konstantinos Poupakis, Patricia van der Kammen

UDTALELSE fra Retsudvalget (23.1.2013)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester
(2012/2132(INI))

Ordfører for udtalelse: Françoise Castex

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

1.  minder Kommissionen om dens engagement med hensyn til dagsordenen om intelligent lovgivning og betydningen af at gennemføre rettidige og relevante efterfølgende kontroller af EU-lovgivningen med henblik på at forvalte kvaliteten af lovgivningen hele vejen igennem den politiske proces; bemærker i denne henseende, at Kommissionen i henhold til artikel 33 i direktivet var forpligtet til at forelægge rapporten om gennemførelsen af direktivet senest den 19. december 2011; bemærker, at rapporten ikke blev forelagt før den 4. maj 2012; opfordrer Kommissionen til at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af direktiverne i medlemsstaterne;

2.  glæder sig over, at Kommissionen endelig har forelagt et forslag til direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret; opfordrer Kommissionen og Rådet til at samarbejde med Parlamentet for at finde en afbalanceret løsning vedrørende de gældende regler for forvaltningsselskaber i den audiovisuelle sektor, der tager behørigt hensyn til et højt gennemsigtighedsniveau, god forvaltning og spørgsmålet om musik, som anvendes i film og andre audiovisuelle værker; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sikre, at der foretages passende tilpasninger af direktivet om audiovisuelle medietjenester med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de to direktiver, samtidig med at rettighedsindehavernes rettigheder respekteres;

3.  opfordrer Kommissionen til i sin næste rapport om gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester at vurdere, om medlemsstaterne har gennemført direktivet, således at man beskytter rettighedshavernes ejendom og samtidig sikrer princippet om fri adgang til oplysninger;

4.  noterer sig Kommissionens meddelelse om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa, som understreger behovet for indholdsdistributionsmodeller, der forbedrer adgangen til og anvendelsen af alle typer indhold, herunder audiovisuelt indhold; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til anvendelsen af fleksible licensaftaler, der sigter efter at sikre effektiviteten af forretningsmodeller til formidling af juridisk indhold i den audiovisuelle sektor, samtidig med at den retlige sikkerhed forbliver den primære prioritering; ser i denne henseende frem til Kommissionens bebudede politikdokument om internetforbundet tv;

5.  er opmærksom på, at direktivet om audiovisuelle medietjenester er baseret på princippet om teknologineutralitet og dermed dækker samtlige tjenesteydelser med audiovisuelt indhold, uanset hvilken teknologi der anvendes til at levere indholdet;

6.  bifalder kommissær Barniers personlige engagement i de igangværende forhandlinger om en traktat om ophavsretlige begrænsninger og undtagelser for synshæmmede og personer med læsebesvær; opfordrer Kommissionen til at sikre, at hjælpemidler for synshæmmede er almindeligt tilgængelige i forbindelse med adgangen til audiovisuelle produkter og tjenesteydelser; mener, at artikel 7 i direktivet følgelig bør omformuleres med henblik på at medtage kraftigere og mere bindende sprogbrug, der påbyder udbydere af audiovisuelle medietjenester at sikre, at deres tjenester stilles til rådighed for handicappede;

7.  mener, at det er muligt at træffe flere foranstaltninger gennem alternative reguleringsordninger, især selv- og samreguleringsinitiativer i henhold til direktivet, navnlig med hensyn til reklamer, som er rettet mod mindreårige, ikke mindst på baggrund af Kommissionens nye strategi om virksomhedernes sociale ansvar, der defineres som ”virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet”; understreger, at det er afgørende at finde den rette balance mellem frivillige foranstaltninger og obligatorisk lovgivning i denne henseende.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.1.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Piotr Borys, Vytautas Landsbergis, Eva Lichtenberger, Dagmar Roth-Behrendt, József Szájer, Axel Voss

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (31.1.2013)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester
(2012/2132(INI))

Ordfører for udtalelse: Cornelis de Jong

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at koncentration af medieejerskab kan undergrave informationsfriheden, og navnlig retten til at modtage information, samt føre til korruption og manipulation af den offentlige mening; anmoder derfor Kommissionen om at præcisere de eksisterende ejerforhold blandt de 7.500 tv-stationer, som den har identificeret i EU, med henblik på at udskille de potentielle udfordringer vedrørende mangfoldighed i disse medietjenester; foreslår endvidere, at der foretages en standardisering af bestemmelser om tilsynsmyndigheder inden for den audiovisuelle sektor i alle medlemsstater;

2.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at overvåge og afhjælpe eventuelle overtrædelser af 12-minuttersreglen, at undersøge reklamernes reelle omfang og navnlig overveje, om der er behov for at nedsætte grænsen for at imødegå eventuelle klager fra forbrugerne;

3.  anmoder Kommissionen om snarest muligt at forelægge de præciseringer, der er nødvendige i forhold til de spørgsmål, den har identificeret i forbindelse med kommerciel kommunikation vedrørende sponsorering, selvpromovering og produktplacering;

4.  beklager, at ikke alle de grunde, der nævnes i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, er nævnt i artikel 6 i direktivet om audiovisuelle medietjenester; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvide anvendelsesområdet for denne artikel og dermed bringe den i overensstemmelse med chartret;

5.  glæder sig over Kommissionens og Den Europæiske Unions Domstols tilgang til fortolkningen af artikel 14 i direktivet om audiovisuelle medietjenester; opfordrer til en fortsat bred fortolkning af begrebet "begivenheder, der anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse", herunder sports- og underholdningsarrangementer, der er af almen interesse, og opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde lister over sådanne begivenheder;

6.  fremhæver, at offentlige medietjenester i et stadig mere digitaliseret miljø spiller en afgørende rolle i at sikre, at borgerne kan få adgang til information på internettet, og anerkender i denne forbindelse, at internettjenester fra offentlige medietjenester bidrager direkte til deres mission;

7.  understreger, at der ud over en undersøgelse af rækkevidden og en eventuel ændring af direktivet om audiovisuelle tjenester bør lægges større vægt på overholdelse og gennemførelse af det gældende direktiv;

8.  understreger, at udøvelsen af ytringsfriheden medfører pligter og ansvar;

9.  opfordrer Kommissionens til i sin næste beretning særligt at koncentrere sig om problemet med den digitale kløft, dvs. uligheder og asymmetri i informationsformidlingen som følge af utilstrækkelig adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi;

10. bekræfter vigtigheden af at beskytte mindreårige i tv-udsendelser; henstiller til medlemsstaterne at tage hensyn til dette i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra g), i direktivet om audiovisuel kommerciel kommunikation; anbefaler endvidere, at udbydere af fjernsynsprogrammer eller -tjenester udnævner en person, som er ansvarlig for beskyttelse af mindreårige, og som skal fungere som kontaktperson for brugerne og som konsulent for udbyderne i spørgsmål, som vedrører beskyttelse af mindreårige;

11. opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om at gennemføre bestemmelserne om adgang og til at følge situationen nøje for at få et overblik over de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet;

12. opfordrer Kommissionen til i EU's eksterne handelsaftaler at opretholde direktivets definitioner af audiovisuelle medietjenester og således "udelade" disse ydelser;

13. opfordrer Kommissionen til at forelægge en årlige rapport om mediefrihed i de enkelte medlemsstater;

14. opfordrer Kommissionen til at udforske bedre muligheder for at regulere alkoholreklamer, da selvregulering ikke er tilstrækkelig til at sikre en effektiv beskyttelse af mindreårige;

15. understreger nødvendigheden af en sammenlignende undersøgelse i hele Europa for at få en bedre forståelse af, hvordan børns, unges og voksnes medieforbrugeradfærd udvikler sig; en sådan undersøgelse ville være til gavn for politikere på det audiovisuelle område både på EU-plan og i medlemsstaterne;

16. anbefaler en styrkelse af den rolle, som Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område spiller, da det vil være en hensigtsmæssig løsning for indsamling af oplysninger om markedsføring af europæiske audiovisuelle værker;

17. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til følgende aspekter i forbindelse med lanceringen af offentlige høringer om smart-tv eller hybrid-tv: standardisering, teknologisk neutralitet, udfordringen med personaliserede tjenester (navnlig for personer med handicap), problemer i forbindelse med multi-cloud-sikkerhed, adgang for brugere, beskyttelse af børn og den personlige værdighed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

31.1.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Philip Claeys, Frank Engel, Kinga Gál, Nathalie Griesbeck, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Timothy Kirkhope, Baroness Sarah Ludford, Nuno Melo, Louis Michel, Claude Moraes, Georgios Papanikolaou, Jacek Protasiewicz, Carmen Romero López, Csaba Sógor, Rui Tavares, Nils Torvalds, Kyriacos Triantaphyllides, Wim van de Camp, Josef Weidenholzer, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Birgit Collin-Langen, Cornelis de Jong, Mariya Gabriel, Monika Hohlmeier, Franziska Keller, Petru Constantin Luhan, Ulrike Lunacek, Raül Romeva i Rueda, Sir Graham Watson

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.2.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

3

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Zoltán Bagó, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Santiago Fisas Ayxela, Mary Honeyball, Morten Løkkegaard, Emilio Menéndez del Valle, Marek Henryk Migalski, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Monika Panayotova, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Marie-Christine Vergiat, Sabine Verheyen, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

François Alfonsi, Iosif Matula, Mitro Repo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Luigi Berlinguer, Knut Fleckenstein